Bergvesenet Rapportarkivet

Bergvesenet
Postboks
Bergvesenet
rapport
nr
Rapportarkivet
7002 Trondheim
3021,
Rapport lokalisering
Internt arkiv nr
Intern Journal nr
BV 3691
Kommer fra ..arkiv
Gradering
Trondheim
Oversendt
Ekstern rappon nr
Fortrolig pga
fra
Fortrolig fra dato:
Tdtel
Rapport
over A/S Trollerud
Sølvverks
gruber
Okt.
Kommune
Fylke
Flesberg
Buskerud
Fagområde
Bergdistrikt
østlandske
Dokument type
Ilistorisk
Råstofftype
Emneord
Malm/metall
Ag
Sammendrag
Bedrift
Dato
Fortatter
1920
'
Trollerud
1: 50 000 kartblad
17144
Forekomster
Sølvverk
1: 250 000 kartblad
1.
RAPPORT
Over
A-S Trollerua Sblvverke gruber.
....
.
Efter opdrag av herr Disponent Lenander besbkte jeg
i slutten av september1920 ovennmvnteselskaps gruber ved Vinoren
Plesberg Herred,oa. 16 km. nordenforKongsbergpiEumeda1, hvor selmkapet
har sat igang omfattendearbeider paa endel av de selskapeloncessionerte 27 grubefelter,hvilke tidligere eiedes av - og hvorav de fleste
i tdden 1723/1805 blev drevet av det den norske stat tilbbrende
Kongsberg Sölvverk.hogle av gruberne drever derefter av et privat
selskap i tiden 1858/1879 og opgaves av dette, da driften ikke oar sig.
Gruberne er fölgende:
Antal gruber.
I. hordre Vinorenr1/Arveurins Frederiek
3
2/ Aasland
2
3/ Gaaraas hr. 1
1
2
4
4/
d:o
Tt
5/ Seegen Gottes Er. 1
3
6/
d:o
"
2
3
7/
d:o
ti 3
2
8/ Skavkjaern
"
1
2
9/
"
2
d:o
II.SbndreVinoren:10/Prins Predrik av Eorge Dr. 2,
11/
d:o
" 1
6
7
12/ Dyrebo
13/ Kristian VI Er. 2
14/
d:o
"
MMI
1
8
16/ horske Löve
.
17/ Juliane Uarie lir.1
7
2
10
18/
d:o
19/ Botemann hr. 2.
1
20/
4
d:o
"
1.
21/ GlUckauf
5
22/ Ravnaas
1
III.Trollerud.: 23/ Trollerud
2
2.
24/ bkalkjaern
25/ Bkjaerpaasen
26/ Haugen
27/ bkudsaasen
11744,444:28/
Anc.e.boohie
2
6
U. h. t. diEre grubers tidligere drift og historie,
henviees til vedlagte avskrift av herr prof. Walfrid 2ettersons
rapport av 21. nov. 1904 sou er mig utlaant av A-b Trollerud balvverk.
Vejlagte "t000grafiskkart over Kongeberg grubefelt" i maalestok
1:25000 viser felterner indbyrdesbeliggenhet.
Gjennem Diunedalenca. 3.2 lan.fra hovedfeltet byd-Vinoren
og nwr forui de avrige felter, farer god chausse/ogflunedalsbanen
son er
Luiderbygning,vil uli lagt i dalbunden paralleltmed chausseen.Like
ved Anne boohie - gruberne vil der sandsynligvisbii lagt en station.
Avstanden herfra til hovedfeltet - Landre Vinoren - hvortil driften
hittil har vwret koncentreret,er ca. 3.2 km.
E. h. t. geologi maa det iflg. eakkyndiges samstemmige
uttalelser, ansees utvilsomt at forholdenesaavel geologisk son geamarde4.
er de saume son ved Kongeberg balvverk.halmen er her som ved Kongsberg
gruper vwrentlig gedigent 1531v,somforekommeruregeluåssig i steile
kalkepatgange,hvor dirre skjærer visse kisförende zoner, de raakaldte
"fahlbaand"eller "fahler".Jruberne faar saaledes form av eteile linjaler
med liten feltlængde- sjelden over 15 - 20 m. Mægtigheten er ved Vinoren
og selskapetsandre felter fra ganske liten til sjelden over 3 m. Ved
Kongrberg-gruperneundertiden betydelig stdrre.
De bedste av Kongsberggangenehar holdt sig sdlvfdrende
helt til over 1000 meters dyb, uten at mindskningsft
i sölvfdringener
paavist. Det maa derfor ogsaa ansees sandsynlig,at de bedste, Trollerud
balvverk tilhörendegange, ogsaa vil vise sig at holde sig salvfarende
mot dypet.
De fleste av diste ganle gruuer er drevet ned.til 100 240 meters dyb i gammel tid, og var ved mit uesak utilgjmngelige.De
gamle har i stor utstrækning anvendt stoller tildels av betydelig
lwngde ved grubedriften.Da der nep9e er efterlatt synderlig opfaret
sa4r
malm i gruberne er det indlysende*4utne
for bedammelreav deres
værdi, har litén praktisk betydning.Ved oedömmelrenav felterne gir
naturliRvis en sammenlignendestatistik over driftsresultaternei ny og
1
3.
gammel tid, sammenholdtmed resultaterneved Longsberg bölvverk,langt
bedre holdepunkter.
Den uefaring jeg foretok, utstrakte sig derfor kun til
det aV selskapet i driftlar
SiindreVinorens felt og til Anne Sophie
gruberne, like östenforLaagenlhvordog kun dagaapningernevar tilgjængeligefor inspektion.Ved befarlingenfik jeg,vedde talrike dagaapninger med tildels svære berghalderforan, et levende indtryk av den
livlige virksomhetleomi f7erne tider har maattet hereke her.
Nordre Vinorens felt og det egentlige Trollerud felt
blev ikke befaret. btatistikkenviFer at disse felter er av mindre
•
betydningend?Anne lophies og.LöndreVinorens felt.
Ved Fidstnmvntehar nan ebkt at koncentreredriften ved
at slaa ind en stoll - Xlauestollen- som lbser feltets gruber paa ca.
30 meters dyb d. v. c. indbringer100 - 200 meter gangflateunder de
gamle grubers bund. Stollen overskjærer:
Brmndopfelteti avstand framtnalmundingenav 1000 neter.
2/ Horske Lbve
1500 "
3/ Jaliane Larie - grube
2100 "
4/ Juliane Haab
2200
5/ Ulrica grube (erendnu ikke naaet)
2500 "
"
se fortivrigvedlagte kopi av "Hovedkartover stolldrifteni 23ndre
Vinorens gruuefelt"me. 1:2000 og blaakopi av dagkart over Syd-Vinoren
felt i ms. 1:2500.
Ved stollmtndingener selekats
o»beredningsanstaltopfört
Dette skal ha en kapacitet av ca. 10 000 t/ raamalm / aar. Det er utstyrtl
med setzmaskinerog herder. Knueningen foregaarved stentyggere,valseverk samt kulenöller.Opberedningensier at fungere godt med undtagelse
av rkeideavdelingen,hvor der vistnok ved enkle midler kan gjörer
forbedringeri arrangementet.Avgangen opgir at holde ca. 200 gr. eölv
pr. ton et betydeligtap, som neije kan forbedressynderliguten
fcr tiden antagelig vil koste ca. 350 000 kroner
ekstraktioneverkiscL.
for ovennwvnte uroduktion.Opberedningeanstaltensuavel som gruuen
drives med elektrisk kraft fra Longeberg, hvorfra selskapethar sikret
sig 400 Hk.
ifrastollmundingenförer en kjörevei ca. 3.5 km lang,
foroi selskavetsadminietrationsbygningved Hakkelberg ned til hoved-.
veien ved Lnagen - elven, en niveauterskjelav ca. 220 meter. Ved
4.
stollmundingenhar selskapet ognaa opfart ungkarsbarakkerfor sine arbeidere. Desuten er4ogsaa beliggendeet vaskehus for arbeiderne, smie,
verksted, stalde og et provisoriskkempressorhus.En kompressor stor
nok for den planlagte drift er anskaffet, og tænkes monteret underjorde
ved Dorske Löve - grube i centrun av feltet og like til stollen - Klausstollen.
Klausstollen var ved mit besdk fremdrevettil Juliane Haabs gange, hvor
der var undersökt endel ved feltorter,dog foreldbigutmn repultat.
Klausstollennaadde fordvrig Brændopfelteti juli 1913 og man traf da
salv paa den saakaldteRingnesgang.I januar 1915 ølev ogsaa Forske
Laves gang antrW:fet salvförende.Stollen fulgte indtil dette punkt
en saakaldt skiktningsgang,hvilke gange erfaringsmæsPighar indflydelse
paa sölvf5ringen.Efterat stollen har forlatt skiktningsgangenforat
löse Juliane Earie - gruberne og Juliane Haab, har stollen ikke truffet
nogen gang salvfUrende.
Brauldofeltet, se vedlagte kart fra 1870 - 1873 over*Kristiank264.424..7
og dronning 8ophie Eagda1ene grube. bamtidig med at stollen blev drevet
blev der drevet en synk fra uunden av den gamle dronning Lophia Eagdalene
gruue ned til Klausetollensnivaa, ca. 60 m. dog uten at træffe nævneværdig malm. Ringnesgangenvar ved mit bes5k for stUrste delen opfaret
og avbygget i en længde av ca. 80 meter efter linjalen,hvorav 10 m. over
stol1nivaaet.Malmföringenvar da i dieblikket borte paa dypet, se for3vrig vedlagte 2 kart over EingnePgangeni ms. 1: 400 ned feltprofilav
sayne og Rorske LUve grube.
Norske Sdve grube7
se
vedlagte grubekart,blev somnævnt antruffet stilv-
förende ved stollen og var ved mit oes3k avbygget i ca. 80 m. længde
efter linjalen, hvorav ca. 30 n. over Ptellens nivaa. iletmr denne grube
og :iingnePgangen
som har levert næsten al malm til vaskeriet.Ved mit
bes3k f3rte gangen litt s31v paa grubens uund, efterat malmen hadde været
borte nogen meter længere op i synken.
Mellen bunden av den gamle og den nye L3ve - grube er
en nivaaforPkjelav ca. 120 m. som ikke er undersökt.
Juliane - Marie gruben pe vedlagte grubekarterover Juliane Eariegrubene
og Juliane Haab i g.runH'plan
og profil. Undersökelserarbeidene
paa Klausstollens nivaa - feltorter paa de to Juliane gange - har ikke blottet
sölv. atollen kommer ind ved 330 m. dyp under dagaapningerne.Undersakel-
Utvundet.
(W:-WifIv Gr. sö v pr.
pr. ton ton
total.
pan flate.
Gr. silv pr.
ton raamalm.
Kongsberg aar 1915-16
434
565
818
1916-17
470
535
620
1917-18
565
635
650
irollerud aar 1914-20
210
230
425
Mt.A.
27
Y/9
/2c
/3-5~
2 vo
361
6.
verks. Videre bemerkes at Kongsbere K31vverks underskud for 1915 - 16
i virkeligheten var forbedret ved overfnrsel fra foregnaende aar, hvilken
stm er fratrukket, likesom diverse indtmgter rom ikke skyldes grubedriften
direkte, er fratrukket. Rap»orterne fra Kongrberg viser, at der i aar
grad, hvilket
1916-17 og 1917 -18 ikke er drevet opfaring i ti1str(”kke1iig
ogsaa tabellen syner at antyde. 2abel1en viser tyde1ig at driftsrertatatet
fra Vinoren er daarligere end ved Kongsberggruberne. Knlvindholdet nr.
ton total er ikke halvparten av Kongsbergfeltets, likesaa )r. ton brutt
paa gangflate, og raamalmens snlvindhold er ograa betydelig mindre end
ved KonTsberg. Haamalmens snlvindhold ved Kongsberg hnr riden aarrekker
tilbake ikke været under 600 gr. nr. ton. Deruagtet har Kongsberg 351rverks grubedrift siden aarrekker tilbake gaat med endel underskud.
Ku kan det naturligvis h=de
at man her ved Vinoren
har truffet et daarlig parti. jet vil derfor ha rin intererse at se litt
paa statistikken fra grubedriften indtil 1805 for saavel Vinor-gruberne
som Kon gsberg Knlvverks gruber. Idet jeg henviser til vedlanirtik
tri."
fics7
ItUnrter og for Vinorens vedkomende av Dir.
som er utarbeidet av
oltz, har jeg gjOrt op pktabel
over de bedste og mest givende
KongsberggrUber, hvorav de underrtrekede er dm non nu drives. Det viser
sig at disse er netop de samme som i ganle dage gav mest pr. meter avstenkning.Rigtignok har Vinoren gruberne hat en noksaa rik raanalm, men
da de kun har ydmt 1/2 - 1/5 av Kongsberg grubener produktion pr. m.
m
avsmnkning, er det ind1yrende, at de er underlegne, idet opfaringen av
disre gruberopider en overmaate stor rolle i dkonomien. je 6 Lyd- Vinoren
gruber har tilsammen kun ydet san meget som Gottes Hillfe- grube4ftealene nemlig ca. 216 kg. pr. m. avrænkning, og statistikken viser';at de
enkeltvis har vmret dm nu drevne Kongsberg gruber helt underlegne i
produktionrevne pr. m. avrmnkning.
m.av- Kg.sflïvjjfr.tota prod. gr.:
aar f5r 1205 til lflC5. pr.t.
73n14::_eng.
ur.berg
(120
Lofie Hedvir,
el c'e
Si1bers-chnU;Cf ( 40
ig Tretoldighet, prinnen
89
ugustenborg,
,Concordia,Kerzog Ulrich
100
eschworner
).grusr,GottAlleih,
62
balomo
leichen,hegen Jotter,og (18
(43
c-rriflaga ene,
st.V.prins Christian og
62
arlotte Amalie
-;€44.6-
160
(315
(108
411()00
228
12.800
58
267
15.000
40
160
_,(71
i222
10.200
50
24.100
60
250
14.900
(30
Dyp
ca.m...
7.
2r.m.av- Kg.sölv
sænkning. pr.aar
f6r 1805
62
60
is gamle og n e
68
n og Kongens grube
il 18416
is HU e
72
:Jottes
166
148
252
267
101
gr.pr.t
Total
prod.til pr. t.
brutt ber,
1805.
Kg.
165
20.000
58
8.660
100
24.700
238
98.000g/~
jY1)
ca. m.
320
lerud
ofies komplex
, 114
114
9.500
100
WVinoren: Ulrica
51
' 10
97
119
153
219
214
132
4.000
2.600
9.500
3.600
6.100
9.100
130
170
212
110
160
160
anes Haah
ane harie
38
35
38
64
Löve
e Lagdalene
stianus VI.
ke
E U h :216 a 36
237
60
121
ca. 127
• 4,4«.
for driften har hittil ikke vift sig at holde
l'A,rutsætningen
stik.
1LUnsterrefererse i sin f3rnævnte raDoort at driften normalt
skulde lönne sig med en r3lvrehalt paa 175 - 210 gr. )r. ton for et
privat relrkap, som antoker at kunne drive 30 A billigere end staten.
Efter vuldgiftrdommen 1920 maa nok rblvgehalten Uker for at driften
skulde kunne balancere. jriftrrerultatet ved Vinoren viser 210 gr.
1361vor. ton
(beregnet). 3fter d tte rkulde driften fUr voldgifts-
dommen saavidt ha kunnet baaret rig. Jeg tror dog at driften ved
Vinoren vil vise sig forholdevir dyrere end ved Kongsherg,paa grund av
grubernef ringere Ydeevne pr. 1.meter avsænkning.
hUnster forutsætter at feltet :iyd-7inorenvil kunne ri ca.
400 kg. sölv1pr. m. avrænkning. liegnerman som LUnster at de to avbyggede gange :tingnesog 1,3venreprærenterer halvparten av feltet og
gir
7360 kg pr. 70 m. avsænkning, saa er driftrrerultatet 2101.
pr
m. avsænkning av det hele felt hvilket bare er halvparten aV hvad der
var forutsat.
synes raaleder ikke at kunne levere det forutsatte
kvantum raamalm. Ifl. statirtikken syner de andre felter rord-vinoren
Trollerud og Anne Eophie at være mindre lovende end Lyd Vinorens felt.
Anne :jophiegruberner gangkomples syner rigtignok at ha git
fornoldsvir mere pr. m. avsænkning end de aadre Telter, men da man vet
at malmen foreldUig er slut paa dynet, kommer nok ograa her dette tal
sandsynligvi
til at maatte reducerer merke eller mindre, saa det er
uvist om denne gruue er sa. god som rtatirtilMcensyner at vise.
de andre felter,
Kom)lexet ligger egeLtlig uekvemt til men langt 'frtt
8.
og vil saaledes trange egne forholdsviskostaØfreanlmg og transportanlmg
for at kunne fordle malmen.
Sammenfatteter min opfatning av chancerne for at kunne drivei
disse felter med gevinst, er smaa, og at en yderligerepengeanoringelse
vil were forounden med ufcrholdsmossigPtor risiko.
Saavidt ,jegkan forstaa venter der ikke dette foretagende
nogen lys fremtid, med mindre der gj3res ganske andre rike fund end
is.,44e dts
da.s.asa
hittil er skedd, eller med mindre s3lvprisengaar betydelig op, noget
man vel neppe har grund til at vente.
em/Æ44--/9kg
;SQv.,w
g
.
.