Betalingsrettigheder – nyt i 2016
Transcription
Betalingsrettigheder – nyt i 2016
Betalingsrettigheder – nyt i 2016 Du skal udføre én landbrugsaktivitet for at leje eller købe betalingsrettigheder fra 2016. Flere kan søge om betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Overdragelse af betalingsrettigheder Du kan kun få overdraget betalingsrettigheder i ansøgningsåret 2016, hvis du er en aktiv landbruger. Reglen gælder ikke ved arv. Du er aktiv landbruger, når du: får grundbetaling eller slagtepræmier i 2016, har erhvervsmæssigt husdyrhold, dyrker landbrugsafgrøder, slår brak- eller græsarealer, eller producerer pyntegrønt eller juletræer. Personer, der driver visse virksomhedstyper, skal være omfattet af en af undtagelserne for at kunne købe eller leje betalingsrettigheder. Det kan fx være ejendomsmæglerselskaber eller sports- eller fritidsanlæg. Du kan læse mere i Vejledning om direkte arealstøtte 2016, afsnit 2. Hvis du ejer betalingsrettigheder og har bortforpagtet din jord med betalingsrettigheder, kan du dog stadig få rettighederne tilbage automatisk, når aftalen udløber. Du kan også forlænge eller indsende en ny midlertidig overdragelse. Hvis du vil købe eller leje flere betalingsrettigheder, skal du være aktiv landbruger. Hvis du ikke får grundbetaling eller slagtepræmier, skal du kunne dokumentere, at du er aktiv landbruger. Vi kontakter disse erhververe efter ansøgningsfristen. Vi annullerer overdragelsen, hvis erhverver ikke kan dokumentere, at han er aktiv landbruger. Hvis rettighederne er videreoverdraget, vil den overdragelse også blive annulleret. Du meddeler overdragelser af betalingsrettigheder i Tast selv-service. Du skal gøre det senest 21. april 2016. Hvis du har ændret dit Fællesskema, kan du gøre det senest ved udløb af ændringsfristen, 16. maj 2016. Udnyttelse af betalingsrettigheder Du udnytter betalingsrettigheder svarende til dit støtteberettigede areal. Betalingsrettigheder med høj værdi pr. ha udnyttes først. Du kan se en oversigt over værdien af dine betalingsrettigheder i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Inddragelse af betalingsrettigheder I 2016 vil vi ikke inddrage betalingsrettigheder. I 2017 inddrager vi betalingsrettigheder svarende til det overskud, som en ansøger har to år i træk. Vi inddrager først rettigheder med den laveste værdi pr. ha. Midlerne til tildeling af betalingsrettigheder er tilstrækkelige til alle berettigede ansøgere. Hvordan søger jeg betalingsrettigheder? Unge(1) eller nyetablerede landbrugere(2), skal bruge det særlige ansøgningsskema til national reserve. Du finder skemaet i Tast selv-service under ”Betalingsrettigheder”. Hvis du søger betalingsrettigheder til et areal, der i 2015 enten var midlertidigt eksproprieret (3) eller hvor aktivitetskravet ikke var opfyldt på grund af ekstraordinær megen nedbør (4) bruger du Fællesskema 2016. Du kan søge betalingsrettigheder fra den nationale reserve i fire tilfælde Hvis du ikke råder over betalingsrettigheder til hele det ansøgte areal, kan du få tildelt betalingsrettigheder i 2016, hvis du: 1) er berettiget til støtte til unge nyetablerede landbrugere (kun én gang), 2) er nyetableret som landbruger inden for de seneste 2 år (kun én gang), 3) råder over arealer, der ikke blev søgt støtte for 2015 på grund af midlertidig ekspropriation, eller 4) råder over arealer, hvor aktivitetskravet i 2015 ikke var opfyldt på grund af ekstraordinær megen nedbør. Arealet blev af den grund trukket ud af ansøgningen om grundbetaling eller afvist ved kontrol. Hvilke betalingsrettigheder kan jeg få? Hvis du er berettiget til at modtage betalingsrettigheder, får du svarende til det areal, som du mangler rettigheder til. Værdien af betalingsrettigheden svarer til gennemsnitsværdien i 2016, som forventes at blive ca. 1.600 kr. Det er først efter ændringsfristen, at vi kan sagsbehandle ansøgningerne. Du skal derfor anmelde det areal, som du søger betalingsrettigheder til i dit Fællesskema 2016. Det skal du gøre, selv om du på ansøgningstidspunktet endnu ikke har fået besked om, at du har fået tildelt betalingsrettighederne. Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 DK-1780 København V Tel +45 33 95 80 00 [email protected] www.naturerhverv.dk Yderligere information Faktaarket indeholder de vigtigste informationer om betalingsrettigheder og national reserve. Du kan læse mere om reglerne om grundbetaling i Vejledning om direkte arealstøtte 2016 og i faktaark på vores hjemmeside på: naturerhverv.dk/grundbetaling