DOWNLOAD - Rosenvængets Sogn

Transcription

Kirkeblad
Rosenvængets Sogn
MArts 2016 (Frem til Påske) ‫ ׀‬51. UDGAVE
SpaghettiGudstj. oG
fællesspisning
Frihavnskirken 2. marts
Læs mere side 6
Spire- & passionsGudstjeneste
Lutherkirken 10. marts
Læs mere side 6
PAssionsmusikgudstjeneste
Frihavnskirken 17. marts
Læs mere fra side 5
2
SogneKlumme | indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Aktiviteter
SOGNEKLUMME
VED MICHAEL
THORMANN
Der er forår i luften og det beyder at
vi traditionen tro bringer teksten til Kaj
Munks Den blå anemone – en smuk
tradition inspireret af sognets kordegn.
Frihavnskirken holdt vinterferie i uge 7
og har fået gulvtæppe i kirkerummet. Vi
synes resultatet er blevet flot og samtidig
skulle akustikken være belevet endnu
bedre.
Vi har en hele tre børne- og ungdomsgudstjenester i begyndelsen af
marts; spaghettigudstjeneste og to Passionsgudstjenester; en for Lutherkir-kens
Spirekor og en for de store kor.
I weekenden op til påske har vi
fornøjelsen af den spændende Afro
Music Festival med hele seks koncerter
med spændende navne indenfor afromusikken og desuden tre ceremonier
med de to migrantmenigheder, der hr til
huse i Lutherkirken.
Sluttelig vil jeg igen minde om at
tilmelding til konfirmtion 2017 eri fuld
gang på email: [email protected]
St. Bededag, den 12. maj 2017 er der
konfirmation ved Lene Tvilling i
Frihavnskirken.
Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017 er
der konfirmation ved Kristine Gustav
i Lutherkirken og ved Rikke Juul i
Frihavnskirken.
Påskekirkebladet er at finde i kirkerne
den første weekend i marts.
Med ønsket om en god måned
Udgivelse: sidste søndag i måneden
Udgave: 51. udgave
Oplag: 150 stk.
Design: [email protected]
Med forbehold for fejl og mangler
FDF K7 og KFUM Rosenvænget Spejderne
8
Bibelmaraton9
Pigeaften9
Litterær Café
10
Gudstjenester
Søndagshøjmesser4
Frokostgudstjeneste5
Passionsmusikgudstjeneste5
Spaghettigudstjeneste6
Spire- & passionsgudstjeneste
6
Historie
Kaj Munks Den blå anemone3
Det Gamle Testamente
20
Det Ny Testamente
21
Luther-rosen
22
Kort om Reformationen 1517 - 2017
23
Den Danske Folkekirke
24
Folkekirken og Grundloven
25
Om Frihavnskirken
26
Om Lutherkirken
27
Information
Menighedspleje7
Sjælesorg19
Fakta om sognet
29
Kirkelige begivenheder
Konfirmation 2017
Konfirmeres: skal – skal ikke?
“At gå til præst”
Hvad er konfirmation?
Livets store bgivenheder
Koncertomtaler
Københavns Lettiske Kor
“Stemninger og stemmer” – en stille operaaften
Kontakt
Kirkekontor og personregistrering
Sognets kirketjenere
Sognets præster og kirkemusikere
Sognets menighedsråd
11
12
13
14
28
18
18
29
29
30
30
Kor & Rytmik
Rytmik for babyer og børn:
Sutter & salmesang samt Salmer & rytmer
Sognets korskole: Luther Kirkens Spirekor, Frihavnskirkens
Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor
Voksenkor i sognet: Allegrokoret, Kvindekoret, Harmonize,
Carmen Curlers samt Kirstens Engle
15
16
17
Information
Kaj Munks Den blå anemone
Som en tradition i hver martsudgave af sognets kirkeblad, vil vi i anledningen af foråret
bringe Kaj Munks digt Den blå anemone. Digtet beskriver smukt, det mirakel, der sker
i naturen hvert forår omkring den 1. marts og digtet er skrevet selvsamme dato i 1943.
Digtet Den blå anemone kom med i Kaj Munks sidste digtsamling, der udkom i 1946.
Kaj Munk selv blev myrdet den 4. januar 1944 af den tyske besættelsesmagt.
1. Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.
2. På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: “Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer”
4. Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint’rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.
3. Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.
5. For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!
3
4
Gudstjenester
Søndagshøjmesser
højmesser
Søndag den 28. februar kl. 10:30
Frihavnskirken
Ved Kristine Gustav
Søndag den 6. marts kl. 10:30
Frihavnskirken
Ved Lene Tvilling, Østerbro Pigekor
medvirker
Søndag den 13. marts kl. 10:30
som skal læses op på netop denne søndag.
Prædikenen midt i gudstjenesten er
præstens ugentlige fortolkning af kristendommen med udgangspunkt i læsningen
fra Det Ny Testamente.
Præsterne tilstræber at tale og fortolke
på et sprog, som er moderne, poetisk og
varieret. Man skal kunne høre, at det er
et godt gammelt budskab, som er vigtigt
lige nu.
Frihavnskirken
Ved Rikke Juul, Kirstens Engle medvirker
Højmessen er ugens højdepunkt i kirken.
Det er ugens største gudstjeneste med
seks salmer, prædiken og altergang. Hver
søndag har sit eget navn og nogle tekster,
Samarbejdet med kirkemusikerne er
ligeledes meget vigtigt; musikken er både
en ramme om gudstjenesten og en inspirationskilde i fortolkningen.
Efter hver højmesse serveres kaffe i
våbenhuset
Gudstjenester
Gudstjenester
Passionsmusikgudstjeneste
Torsdag den 17. marts kl. 19:30
Frokostgudstjeneste
Lutherkirken
Ved Kristine Gustav
Frokostgudstjenesten er friere end den
almindelige højmesse om søndagen.
Præsterne må selv vælge, hvilken tekst
de vil reflektere over. Gudstjenesten
foregår i det intime rum helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles
fadervor strømmer forsamlingen mod
altret for at modtage nadveren. En utraditionel og befriende gudstjeneste.
Frihavnskirken
Ved Kristine Gustav. Desuden medvirker
Frihavnskirkens Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor,
dirigent Marlene Lollike, organist/pianist
Morten Schousboe samt iscenesætter
Kirsten Schultz Hansen.
En fin tradition i Rosenvængets Sogn,
hvor sognets korskole medvirker...
og en smuk optakt til påske.
Efter gudstjenesten er der mulighed for
en let frokost og hyggeligt samvær i
kirkens menighedssal.
5
6
Gudstjenester
Gudstjenester for børn
Spaghettigudstj.:
“Hold påskeglæden
højt”
Onsdag den 2. marts kl. 17:30
Frihavnskirken
Ved Rikke Juul
Hver den første onsdag i måneden med
undtagelse af januar, juli og august er der
Spaghettigudstjeneste i Frihavnskirken.
Ofte medvirker Frihavnskirkens Pigekor
og Frihavnskirkens Juniorkor.
Spaghettigudstjenesten henvender sig
til børn og deres familie og er en kort
børnegudstjeneste med fortælling, leg og
sang. Gudstjenesten varer en halv time
og efterfølgende serveres spaghetti med
kødsovs i kirkens menighedssale. Spisning er gratis.
Spire- & passionsgudstjEneste
Lutherkirken
Ved Kristine Gustav, Lutherkirkens
Spirekor medvirker
Gudstjeneste for børn og deres familie.
Gudstjenesten indeholder bibelfortælling
og sang og varer en halv time, hvor Lutherkirkens Spirekor synger 3 - 4 sange.
Bagefter er der fælles spisning i kirkens
menighedssal. Menuen er sæsonnens
suppe med brød. Spisning er gratis.
information
Menighedspleje
Menighedspleje er en forening af frivillige, tilknyttet sognet. Menighedsplejens
to hovedfunktioner er at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle og uddele støtte
til økonomisk trængte i sognet.
Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab,
omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet.
Og det ud fra den opfattelse, at ethvert
menneske – uanset etnisk, kulturel eller
religiøs baggrund – fortjener næstekærlighed. Vi lægger stor vægt på, at hjælpe
mennesker i nød, mennesker i sorg, mennesker der er ensomme, samt yde diakonal omsorg for medlemmer på plejehjem
og etablere sorggrupper.
Sognets præster og menighedspleje kan
konstatere, at behovet findes: at der i
sognet findes mennesker, der har brug
for omsorg og økonomisk støtte.
Sognets levende julekalender i 2014
indsamlede til menighedsplejen hver dag
i december.
Menighedsplejens økonomiske grundlag
etableres via donationer på bankkonto
reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714,
MobilePay på telefon: 28 777 207,
indsamling i kirkernes bøsser (evt. på
udvalgte dage), ansøgninger til fonde,
testamentariske gaver, gavekort fra
firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked,
turpas og entrebilletter fra Tivoli samt
velgørenhedskoncerter.
7
8
Aktiviteter
FDF K7 og KFUM
KFUM – Rosenvænget
Spejderne
Lutherkirken
Hver tirsdag kl. 18:30 - 20:00
Alder: 6 - 7 år (0. - 1. klasse)
Metropolernes Helte (Troppen)
FDF K7 – Frihavn
Frihavnskirken
Hver mandag kl. 18:00 - 19:30
Alder: 7 - 8 år (1. - 2. klasse)
Puslinge/Tumlinge
Hver mandag kl. 18:00 - 20:00
Alder: 9 - 12 år (3. - 6. klasse)
Pilte/Væbnere
1 - 2 gange pr. måned
Alder: 13 - 15 år (7. - 9. klasse)
Seniorvæbnere
Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en
børne- og ungdomsorganisation bestående
af ca. 400 kredse over hele landet. Lederne
i FDF er frivillige voksne, der giver børn
og unge oplevelser, som gør dem i stand
til at begå sig i et fællesskab – med tillid
til sig selv og respekt for andre. Siden
1902 har FDF været en selvstændig del af
folkekirkens arbejde med børn og unge.
Læs mere på: fdfk7.dk og rosenvaengetssogn.dk > spejder > ...
Rosenvænget Spejderne er en spejdergruppe under KFUM-spejderne i Danmark. Som spejder arbejder man på, at
udvikle sig som menneske og øve positiv
indflydelse på sin omverden.
Spejderarbejde handler om at lære børn
at føle ansvar for sig selv, hinanden
og naturen. Gennem spejderarbejdet
vil børnene lære at danne deres egen
mening i et demokratisk samfund og
udvise respekt for andre kulturer og for
hinanden.
Læs mere på: rosenvaenget-spejder.dk
og rosenvaengetssogn.dk > spejder > ...
Aktiviteter
Aktiviteter
Pigeaften
Mandag den 29. februar kl. 18:00
Frihavnskirken, lille sal
Bibelmaraton
Tirsdag den 1. marts kl. 19:30
Ved Rikke Juul
Tirsdag den 15. marts kl. 19:30
Ved Rikke Juul
En læsegruppe, som sammen læser hele
Bibelen henover en længere periode.
Læsegruppen mødes hver anden tirsdag
i ulige uger og som forberedelse, læser
man et aftalt antal sider i Bibelen.
Der kræves ingen forkundskaber for at
deltage i læsegruppen, men det en fordel
for forståelsen af fortællingerne, at man
har et overblik over Bibelen.
For mere information kontakt Rikke Juul
på telefon: 2449 7301 eller email: rj @ km.dk
Ved Lene Tvilling. Pernille Østrem
fortæller om 18 gode grunde
til at parforholdet går ad Helvede til
Pigeaftenerne er en hyggelig aften i godt
selskab med andre kvinder og et altid
spændende foredrag.
Spisning kl. 18.00, kl. 19:00 er der foredrag efterfulgt af samtale og diskussion.
Tidens kvinder har mange ansigter;
nogle står på hovedet i bleer, børn,
karriere og parforhold, andre er singler
eller ensomme og savner at have nogen
at mødes med. Til Pigeaftenerne er der
plads til alle, så lad os finde ud af, om vi
kan være noget for hinanden og andre!
Det er gratis at deltage og spise, men
tilmelding til spisning er nødvendig
senest kl. 12:00 fredagen før til Lene
Tvilling på email: [email protected]. Øl og vin
kan købes på stedet.
9
10
Aktiviteter
Litterær Café
Mandag den 14. marts kl. 19:30
Lutherkirken
Ved Kristine Gustav og boghandler
Allan Olsen. Vi diskuterer Den gamle
mand og havet af Ernest Hemingway
I et hyggeligt og uhøjtideligt miljø
diskuterer vi litterære værker. Med
samtalen i centrum er der plads til at
tale, lytte og dele tanker om temaer, som
dukker op efter endt læsning. Dette er en
enestående mulighed for at få læst nogle
bøger og derefter diskuteret dem med
andre.
Til hver gang udvælges en ny bog, som
alle deltagere forventes at have læst.
Tilmelding er ikke nødvendig, der er
plads til alle med læse- og samtalelyst...
Bogen: Den gamle mand og havet
... handler om en gammel fiskers heroiske
kamp med at fange en kæmpe sværdfisk
og siden forsvare sin fangst mod de griske
hajer. En saga om fiskeren og havet, en
mytisk beretning om menneskets vilkår.
Om mennesket, ‘der kan tilintetgøres, men
ikke besejres’. Fortællingen fremstilles i en
enkel og rolig stil uden et overflødigt ord.
Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets,
sagaens, den sande poesis klarhed og
jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold.
De forskellige ting og episoder “betyder”
ikke noget, de er. Og det er det inderste
kendemærke for stor poesi.
Hemingways mest berømte og roste
klassiker, som han først modtog Pulitzerprisen for og året efter Nobelprisen.
kirkelige begivenheder
Konfirmation 2017
To kirker og tre præster står klar til at
modtage dig i Rosenvængets Sogn
Lene Tvilling
Kristine Gustav
LutherKirken
St. Bededag, den 12. maj 2017
Frihavnskirken
Konfirmation ved Lene Tvilling
Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017
Lutherkirken
Konfirmation ved Kristine Gustav
Konfirmationsforberedelserne begynder
ultimo september og afholdes tirsdage i lige
uger kl. 19:00 i Frihavnskirken. Undervisning ved Lene Tvilling og Kristine Gustav.
Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017
Frihavnskirken
Konfirmation ved Rikke Juul
Frihavnskirken
Rikke Juul
Konfirmationsforberedelserne begynder
ultimo september og afholdes hver torsdag kl. 19:00 i Frihavnskirken. Undervisning ved Rikke Juul.
Det er “først til mølle”-princippet, der er
gældende i fht. valg af konfirmationsdato. Såvidt det er muligt, tages der hensyn til de unges skoler og klasser.
For at melde sig til konfirmationsforberedelse 2016 / 2017 skal man sende en
email til kordegn Flemming Nielsen på
email: [email protected], hvorefter en tilmeldingsformular fremsendes. Denne
returneres til email: [email protected]
11
12
Konfirmeres: skal – skal ikke?
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Skal man være helt sikker og tro på en
bestemt måde, før man kan sige “ja” til
at blive konfirmeret? Nej, når det gælder
tro, kan vi aldrig være helt sikre. Det
handler om at turde tro og håbe og elske.
Barnetro og teenagetro
Da du var yngre, troede du måske, at
Gud var en gammel mand med hvidt
skæg oppe i skyerne, som skabte jorden
på seks dage. Det kaldes barnetro og er
helt naturligt.
Nu er du blevet ældre og måske mere
kritisk. Det er også naturligt. Når man
bliver mere moden, så udvikler ens
forhold til familie og venner sig. Dit
forhold til Gud udvikler sig også, når
du bliver ældre. Til konfirmationsforberedelse taler man om tro og kristendom
på en mere moden måde, som svarer til
din alder.
Tvivl og tro hænger sammen
Tro kan ikke måles eller vejes, derfor
kan man heller ikke sige, at nogle er
meget eller lidt kristne. Vi er kristne, når
vi er døbt. I dåben får vi at vide, at vi har
Guds kærlighed altid. Konfirmationen er
et ja til dåben og et “ja” til at have Gud
med i sit liv.
Viden og tro
Vi lærer i skolen, at det er godt at have
viden. Viden kan vi slå op og læse om
i bøger. Når du går til præst handler det
om tro. Tro er tillid. Vi tror på noget eller
nogen. Vi tror på vores venner og familie, fordi håber, vi kan stole på dem.
Hvad tror du på?
Vi tror hver især på vores måde. Det
bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du
vil konfirmeres, inden du begynder at gå
til præst.
“At gå til præst”
Det er frivilligt at blive konfirmeret. Men
hvis du vil konfirmeres, skal du først “gå
til præst”. Her lærer du om kristendom,
og taler med præsten og dine kammerater
om livets store spørgsmål. Du kan godt gå
til præst, selvom du ikke vil konfirmeres.
Hvad skal man tro?
Kan Gud have skabt verden? Lavede Jesus virkelig vand til vin og var hans mor
jomfru? Kan Gud være god, når der sker
så meget ondt? Hvad nu hvis jeg nogle
gange tvivler?
Undervisningen giver ikke mange færdige svar. Den handler mere om at være
sammen om vores spørgsmål til livet,
hinanden og til Gud.
Få noget, du kan bruge i dit liv
Jesus mødte mennesker, når de var mest
ensomme eller bange, når de sørgede eller havde mistet modet. Den slags situationer kommer alle mennesker i. Det er
måske ikke lige nu. Men når du selv står
der en dag, er det godt at kende historierne i din kristne tro. Du kan også lære
at bede og synge salmer.
Forstå din kultur og kend dine rødder
I konfirmationsundervisningen hører
du om kristendommens fortællinger,
historie og traditioner. Det kan gøre dig
klogere på din egen tid og kultur.
Mange af Bibelens historier bliver
brugt i bøger, billeder, film, musik og
musikvideoer, som man først rigtigt
forstår, når man kender kristendommens
historier og billeder. Med dem forstår du
måske også bedre vores samfund. F.eks.
hvorfor vi har indrettet os sådan, at vi
hjælper syge og fattige.
Præsten – en at snakke med
En præst har tavshedspligt. Hvad du
fortæller din præst i fortrolighed, kommer ikke videre. Heller ikke til dine
forældre eller lærere. Så er der noget,
du gerne vil tale med et andet menneske
om, kan du bruge præsten.
13
14
Hvad er konfirmation?
Konfirmation betyder bekræftelse, at
Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, som blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager dåbens “ja” med
sit “ja” til den kristne tro og bliver
velsignet. Konfirmationen er kirkens
ritual, som markerer overgangen mellem
barndom og ungdom.
Som døbt skal du på vejen mod at blive
voksen også selv tage stilling til din
dåb. Konfirmation er det tidspunkt, hvor
Gud bekræfter sit “ja” til dig, og siger at
han holder, hvad han lovede til din dåb.
Som konfirmand gentager du det “ja”,
som blev sagt på dine vegne ved dåben.
Med konfirmationen er kirken med til at
markere, at de børn, som blev døbt, nu er
blevet til unge mennesker.
Hvem siger “ja”?
Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok
eller tror rigtigt. Men konfirmationen
handler først og fremmest om, at Gud
bekræfter, det han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er
med dig, når ungdomslivet begynder.
Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden
skal svare “ja” og et uden spørgsmål til
konfirmanden. Præsten afgør, hvilket
konfirmationsritual, der anvendes. Når
du vælger at blive konfirmeret, siger
trosbekendelsen og “ja” til konfirmationen, siger du ikke noget om, hvor
meget eller hvor lidt du tror. Du siger
“ja” til at tage imod Guds velsignelse
og til, at Gud stadig er med i dit liv.
Konfirmationen er din beslutning, og
det er både du og Gud, som siger “ja” til
hinanden en gang til.
Selve konfirmationsritualet
Den egentlige konfirmation foregår
oppe ved alteret, hvor konfirmanden
knæler. Præsten siger konfirmandens
navn. Mange steder er der tradition for,
at konfirmandens familie rejser sig, når
navnet bliver nævnt. Derefter er der to
muligheder. Enten spørger præsten, og
konfirmanden bekræfter trosbekendelsen
ved at sige “ja”, og bliver velsignet. Eller man svarer ikke, men modtager med
det samme velsignelsen, ved at præsten
lægger hånden på konfirmandens hoved.
I begge tilfælde slutter præsten ofte med
at læse et bibelvers op: Konfirmandens
eget konfirmationsord.
Fadervor
Selve konfirmationen slutter med at
konfirmanderne og præsten i fællesskab
beder fadervor. Derefter går konfirmanderne tilbage til deres pladser. Resten af
gudstjenesten forløber som en normal
gudstjeneste med bøn og salmer. Konfirmationen slutter i mange kirker med,
at konfirmanderne og præsten går ud i
procession.
Rytmik & kor
Rytmik for babyer og børn
SALMER & RYTMER
Lutherkirken
Næste holdstart: efter sommerferien
Onsdag kl. 15:30 - 16:15 (2 - 3 år)
Onsdag kl. 16:30 - 17:15 (4 - 5 år)
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Ved Merete Tønning
SUTTER & SALMESANG
Lutherkirken
Næste holdstart: efter påske
Ugedag og tidspunkt ikke fastsat for
hverken 3 - 6 mdr. eller 6 - 9 mdr.
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Ved Tóra Vestergaard
Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og
remser samt musik at lytte til. Musikken
og teksterne bliver formidlet via dans,
bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan
man gennem en hyggelig stund med
musik og sanglege styrke båndet til sit
barn og stimulere dets sanser.
Formålet med undervisningen er at
stimulere barnets umiddelbare glæde ved
musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse
giver mulighed for. I kan forvente, at
vi synger salmer og sange, siger remser,
danser, leger, bruger fantasi, bruger kroppen, lytter og bruger forskellige rekvisitter.
Tilmelding til Tóra Vestergaard med barnets navn og fødselsdato samt forældres
mobil- og telefonnummer sendes på
email: [email protected]
Tilmelding til Merete Tønning med barnets navn og fødselsdato samt forældres
mobil- og telefonnummer sendes på
email: [email protected]
15
16
Rytmik & kor
Sognets korskole
Lutherkirkens
spirekor
Frihavnskirkens
juniorkor
Lutherkirken
Frihavnskirken
Torsdag kl. 15:45 - 16:30 (7 - 8 år)
Torsdag kl. 16:45 - 17:30 (6 - 7 år)
Kontingent: kr. 200,00 pr. år
Opstart i januar og august
Onsdag kl. 16:15 - 18:00 (12 - 13 år)
FRIHAVNSKIRKENS
PIGEKOR
Frihavnskirken
Onsdag kl. 15:30 - 17:00 (9 - 11 år)
ØSTERBRO PIGEKOR
Onsdag kl. 18:45 - 21:00 (14 - 20 år)
Frihavnskirken
Der er audition for optagelse i koret to
gange årligt
Korleder Marlene Lollike træffes på telefon: 2680 4408 eller email: [email protected]
Rytmik & kor
Voksenkor i sognet
ALLEGROKORET
– ØSTERBRO
seniorkor
Frihavnskirken og Lutherkirken
Mandag kl. 9:45 - 12:15 (sang) og
onsdag kl. 9:45 - 11:45 (teori og sang)
For information og tilmelding kontakt
FOF København på telefon: 4596 0100.
Se også hjemmesiden: allegrokoret.dk
Kvindekoret Af
danmark – FOR
SANGGLADE KVINDER
Lutherkirken
Mandag kl. 17:00 - 19:30
dir. Susanne Dyhr på telefon: 2236 2936
HARMONIzE –
Pop-pigekoret
Kirstens engle –
FOR KVINDER 40+
Lutherkirken
Onsdag i lige uger kl. 19:30 - 21:00
For information og tilmelding
kontakt Kirsten Brunbech på email:
[email protected]
CARMEN CURLERS –
KOR FOR BØSSER OG
LESBISKE
Lutherkirken
Torsdag kl. 19:15 - 21:45
Elsebeth på email:
[email protected]
Frihavnskirken
Tirsdag kl. 19:00 - 21:30
dirigent Simon Rønne Rischel på telefon: 5050 9756.
17
18
koncertomtaler
Koncerter
Jessie v. Villumsen
Katalin Góra
Regina Fredriksson
Galya Kolarova
Ewelina Koniec
Stefanie Andersen
Københavns
Lettiske Kor
Lutherkirken
Lørdag den 27. februar kl. 17:00
Fri entré, donationer modtages gerne
5-års jubilæumskoncert med Københavns Lettiske Kor, der bla. synger de
mest elskede lettiske sange, nye lettiske
værker samt skandinaviske melodier.
Koret dirigeres af Sabíne Soida.
“Stemmer og
stemninger” – en
stille operaaften
Frihavnskirken
Entré: kr. 50,00
En operaaftem med seks unge kunstnere, der spiller og synger arier mm.
af Dvorak, Tjajkovskij, Verdi, Rossini,
Mozart mfl.
Medvirkende:
- Jessie Villarreal Villumsen (mezzosopran)
- Katalin Góra (sopran)
- Regina Fredriksson (sopran)
- Galya Kolarova (klaver)
- Ewelina Koniec (mezzosopran)
- Stefanie Andersen (mezzosopran)
information
Sjælesorg
styrke til at ændre det, som kan ændres – eller måske mod og styrke til at
vælge at bevare det. Sjælesorgen drejer
sig om hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse,
trivsel, lykke og sundhed, som alle hører
med i en kristen menneskeopfattelse.
Man har altid mulighed for at tale med
sin præst, men hvad er sjælesorg og
hvad kan præsten gøre? En præst kan i
en samtale lytte og trøste, når man har
allermest brug for det. Tale om problemer i livet f.eks. hvis man har mistet
livsglæden og måske også livsmodet
eller har mistet et nært familiemedlem.
Sjælesorg er samtale om livets vilkår og
om at komme overens med det, som ikke
kan ændres, og prøve at finde mod og
Kristen sjælesorg har ikke
nødvendigvis et kristent indhold,
men er en del af kirkens sociale
forsorgsarbejde med forbillede i
Jesus som den, der opsøger
de fortabte og nødstedte og
praktiserer næstekærlighed.
Når en præst udøver sjælesorg skal der
ikke stilles diagnoser. Præstens rolle
er at lytte, trøste og hjælpe det enkelte
menneske netop der, hvor det er – i en
afklarende, hjælpende eller trøstende
samtale.
Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har
alle tavshedspligt.
19
20
historie
Det Gamle Testamente
Jesus var jøde
Jesus voksede op som jøde. For ham var
de gammeltestamentlige bøger helligskrifter, og hans budskab blev til i medspil og modspil til dem. De første kristne
kendte også de gammeltestamentlige
tekster som helligskrifter, og de forstod
Jesus som den Messias, profeterne havde
spået om.
Selv om Det Gamle Testamente altså
ikke er kristent, er det nødvendigt for at
forstå Jesus og Det Nye Testamente.
Adam og Eva, Noas ark, Moses, David
og Goliat. På en top ti over verdens mest
populære historier, ville mange sikkert
komme fra Det Gamle Testamente. Det
er også her vi finder De ti Bud, profetier,
klagesange og kærlighedsdigte.
Det Gamle Testamente er skrevet på
hebræisk og består af de fem Mosebøger,
profetbøgerne og forskellige andre
skrifter som Højsangen, Jobs bog og
Salmernes bog; i alt 39 skrifter.
De er også jødernes helligskrifter og
muslimer kender flere gammeltestamentlige fortællinger fra Koranen.
Er det sandt?
Teksterne i Det Gamle Testamente er
hverken skrevet som avisartikler eller
historiske opslagsværker. Historieskrivning, som vi forstår det i dag, er kun
nogle få hundreder år gammel.
Fortællinger i Det Gamle Testamente er
ikke beskrivelser af faktiske begivenheder. Selv om en tekst ikke handler om,
hvad der faktisk skete, kan den godt tale
sandt om vores liv. Historien om Moses,
der modtager de ti bud, er en fortælling –
men De ti Bud giver god mening.
De gammeltestamentlige fortællinger
handler blandt andet om det at være
menneske, om vores forhold til hinanden, til verden og til Gud; om død og
kærlighed, om fremmedhad og menneskeværd og om at være skabt i Guds
billede.
historie
Det Ny Testamente
Fire evangelier og en glædelig nyhed
“Evangelium” er græsk og betyder
glædeligt budskab. I Det Ny Testamente
har vi fire evangelier, som alle er bygget op omkring det budskab, de første
kristne bevarede og fortalte om Jesus.
Det Ny Testamente handler om Jesus
De 27 nytestamentlige tekster er skrevet
i løbet af de første to århundreder e. Kr.
De er skrevet på græsk, som var den
tids internationale sprog, og begynder
med de fire evangelier, som handler om
Jesus, Apostlenes Gerninger og breve,
som handler om de første kristne, og
Johannes Åbenbaring, som er en vision
om verdens ende og en ny skabelse.
Breve fra fortiden
De ældste tekster i Det Ny Testamente
er breve, som er skrevet af missionæren
Paulus ca. 50 år e. Kr. Paulus skrev til
de menigheder, han havde grundlagt i
Middelhavsområdet og til den kristne
menighed i Rom.
Brevene handler om alt fra Paulus’ rejseplaner og løsningsforslag på konkrete
problemer i menighederne til forkyndelse af kristendom. Paulus’ kristendomsforståelse er helt afgørende for den
kristendom, vi kender i dag.
Tre af evangelierne, Markus-, Matthæusog Lukasevangeliet, minder meget om
hinanden. Det skyldes, at de to sidste
formentlig bygger på Markusevangeliet,
der er skrevet omkring år 70 e. Kr.
Det yngste af evangelierne er Johannesevangeliet, som adskiller sig mere
fra de andre evangelier i både stil og
indhold. Selv om evangelierne har forfatternavne, ved vi ikke, hvem der har
skrevet dem.
Lignelser om livet
Det er fra de første tre evangelier, vi
kender Jesus´ lignelser. En lignelse er
en historie, Jesus fortæller, for at stille
skarpt på virkeligheden. Nogle af de
mest kendte historier er lignelsen om
Den barmhjertige Samaritaner og
lignelsen om Den fortabte søn.
Troen på, at Jesus er Guds søn
Alle skrifterne i Det Ny Testamente
fortæller om troen på Jesus Kristus. De
viser, at der var forskellige forståelser af
Jesus, men de er fælles om at tro på, at
Jesus er Guds søn og udtrykker, hvem
Gud er.
21
22
historie
Luther-rosen
Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han
første gang brugte i 1517 på et brev til
sin ven, juristen Christoph von Scheurl.
Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers
seglmærke, som han brugte på sine
breve og under sine skrifter, som bevis
på, at de var ægte.
Rosen består af forskellige dele. Luther
beskriver selv deres betydning på denne
måde:
Rosenvængets Sogns logo inspireret af
“Det første skulle være et sort kors midt
i et hjerte, som skulle have sin naturlige
farve, for at jeg kunne minde mig selv om,
at troen på den korsfæstede gør os salige.
For når man tror af hjertet, bliver man
retfærdiggjort. Men selvom det er et sort
kors, som skal dræbe og gøre ondt, så
lader det dog hjertet beholde sin farve og
fordærver ikke dets natur. Dvs det slår
ikke ihjel, men gør levende.Men dette
hjerte skal stå midt i en hvid rose for at
vise, at troen giver glæde, trøst og fred.
Men ikke den glæde og fred, som verden
giver, og derfor skal rosen være hvid,
ikke rød. For den hvide farve er ånders
og engles farve.
Denne rose står midt i et himmelblåt felt,
fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske
og optegnet efter Luther-rosen
glæde, som allerede er indtrådt i verden,
og som håbet begriber, men som endnu
ikke er synlig. Og i det blå felt skal der
være en gylden ring som tegn på, at denne
salighed i himlen varer evigt og aldrig
får ende, og at den er langt mere kostbar
end alle andre glæder og goder, ligesom
guldet er det ædleste og mest værdifulde
metal.”
Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske
ord “vivit”, som betyder “han (Kristus)
lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange
har man i den gyldne ring skrevet tre af
Luthers såkaldte sola-ord: “sola fide”
(troen alene), “sola gratia” (nåden alene)
og “sola verba” (Ordet alene).
historie
LUTHER-ROSEN
VIVIT
Betyder “han lever”
på latin.
Sort kors
Lidelse og død, men
også opstandelse.
Rødt hjerte
Menneskets hjerte i
sin naturlige farve.
Blå himmel
Den himmelske
glæde.
Hvid rose
Troens glæde,
trøst og fred.
Gylden ring
Den evige, himmelske
salighed.
folkekirken.dk/reformation
Luther-rosens symbolik (fra hjemmesiden: folkekirken.dk)
Kort om Reformationen 1517 - 2017
Man kan ikke sætte en præcis dato for,
hvornår Reformationen begyndte. Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse
med kirken, men de fleste tav af frygt for
at ende på kætterbålet. Da Martin Luther
i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte
han en lavine i gang, der ikke lod sig
standse.
Paven afviste Luthers opfordring til
kirkelig reform. Luther nægtede at indordne sig, selv da han blev smidt ud af
kirken og dømt fredløs. Hans tanker blev
vidt udbredte, og han fik mange støtter.
Resultatet blev en sprængning af kirken i
en katolsk og flere forskellige protestantiske kirker.
Hermed var Europas kulturelle og kirkelige enhed endegyldigt brudt sammen.
De følgende år bredte Reformationen
sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i
midt- og sydtyskland, som kulminerede i
bondekrigen 1524 - 25.
23
24
historie
Den Danske Folkekirke
Som medlem af folkekirken hører man
til sognet, hvor man bor. Man har ret
til at få foretaget kirkelige handlinger i
sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget.
Sogn
I alt findes der i Danmark omkring 1350
pastorater med ca. 2100 sogne og ca.
2300 kirker, ca. 2400 sognepræster,
omkring 1700 menighedsråd med ca.
13.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet.
Menighedsrådets opgave er at virke for
gode vilkår for evangeliets forkyndelse
i sognet. De har ansvar for sognets kirke
og kirkegård, og har det overordnede
ansvar for det kirkelige liv i sognet og
de er arbejdsgiver for alle medarbejdere,
bortset fra præsterne.
Provsti
Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med
hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet
har ansvar for at økonomisk koordinering
og tilsyn med menighedsråd, kirker og
kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er
desuden ramme om samarbejde mellem
sognene i forhold til kirkelige aktiviteter
og administrative opgaver.
Stift
Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10
biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop
vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører
kirken under Grønlands Selvstyre, når
det gælder lovgivning og finansiering.
Folkekirken på Færøerne hører under
med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og
Færøernes Landsstyre.
Dronning og Folketing
Folkekirkens officielle struktur har
Dronningen og Folketinget som øverste
myndigheder.
historie
Folkekirken og
Grundloven
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni
1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om
religionsforhold i øvrigt.
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er
den danske folkekirke, og understøttes
som sådan af staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes
ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i
samfund for at dyrke Gud på den måde,
der stemmer med deres overbevisning,
dog at intet læres eller foretages, som
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige
bidrag til nogen anden gudsdyrkelse
end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige
og politiske rettigheder eller unddrage
sig opfyldelsen af nogen almindelig
borgerpligt.
25
26
historie
Om Frihavnskirken
et netværk af frivillige, der ønskede at
give en hånd med.
Op gennem århundreder har Frihavnskirken kunnet tilpasse sig de udfordringer,
som bydelens udvikling krævede. For
100 år siden var kirken et trygt sted for
ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by bød på
mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som
gerne vil være med til at tolke livet.
Frihavnskirken er beliggende i Willemoesgade 68, 2100 København Ø.
Der er ingen fast åbningstid i Frihavnskirken, men der er åbent, når kirketjeneren eller andet personale er til stede
i kirken. Man er velkommen til at gå
indenfor og tænde et lys eller bare nyde
stilheden. Tag også gerne kontakt til en
af præsterne for en samtale.
I sine første år var Frihavnskirken en
meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af
spildproduktet ved de ofte usikre, sociale
forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn.
Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt
en organisation, der kunne dæmme op
for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt
Men uden kvinder – ingen Frihavnskirke!
I årenes løb har kirken lagt hus til mange
forskellige aktiviteter, hvoraf mange har
været båret af kvinder. Frihavnskirken
har altid været en kirke, der er blevet
brugt meget, ikke mindst på grund af
kvinder, der har været villige til at give
en hjælpende hånd med i lokalområdet
og i kirken. Det har i historiens løb skabt
mange fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber.
Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel
barokstil efter tegning af Thorvald
Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af
indsamlede midler.
Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave
rummer to store sale samt et bjælkeloft.
Disse smukke bygninger danner rammen
om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i
løbet af ugen.
historie
Om Lutherkirken
Kirken blev opført for private midler ved
en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde
været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt
over hele landet at samle penge ind til
byggeriet med den begrundelse at kirken
skulle markere 400-året for reformationens begyndelse.
Lutherkirken er beliggende i Randersgade 3, 2100 København Ø.
Der er ingen fast åbningstid i Lutherkirken, men der er åbent, når kirketjene-ren
eller andet personale er til stede i kirken.
Ligeledes er der åbent efter aftale med
personalet.
Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs
Sogn delt i en vestlig og en østlig del,
sidstnævnte fik navnet Rosenvænget
Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet
12.700 indbyggere.
Ved oprettelsen var der endnu ingen
kirke i sognet, men en komité gik straks
i gang med arbejdet på at opføre en
kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse
til at kalde den “Luthers-Kirken”, idet
hensigten var at få den rejst så den kunne
indvies ved 400-året for reformationens
begyndelse den 31.oktober 1917.
Kirken blev ikke færdig til 400-året for
reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Den blev i stedet indviet den 15.
december 1918 og rummede da 600 faste
siddepladser. Menigheden havde dog
på det tidspunkt allerede i fire år kunnet
holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i
menighedsfløjen på kirkebygningen, der
havde været færdig siden 1914.
Det var planlagt at rejse en statue af
Martin Luther udenfor Lutherkirken.
Statuen var bestilt hos billedhuggeren
Rikard Magnussen, og han nåede også at
udføre den, men der blev ikke råd til at
få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for
Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at
skaffe midler til støbningen i bronze, og
statuen kunne stilles op foran kirken.
I 1941 - 1993 var Lutherkirken det
kirkelige hjemsted for “Indenlandsk
Sømandsmission” og organisationens
generalsekretær var præst ved kirken.
27
28
Livets store begivenheder
Mange af livets store begivenheder er også
store kirkelige begivenheder., således er
kirken er for mange stedet, hvor de store
overgange i livet bliver markeret.
borgerligt viet kan fejre deres bryllup
med en kirkelig velsignelse. Læs mere
i folderen Skal I giftes?, som findes i
våbenhusene samt på hjemmesiden.
Dåb
Dåben markerer, at den døbte bliver
Guds barn og bliver optaget i den kristne
kirke. Store børn, kommende konfirmander og voksne kan også blive døbt. Læs
mere i folderen Når nogen skal døbes, som
findes i våbenhusene samt på hjemmesiden.
Konfirmation
Konfirmation er det ritual i kirken, som
markerer overgangen mellem barndom
og ungdom. Det er en bekræftelse af
dåben og Guds løfte om trofasthed.
Folderen Konfirmation er under
udarbejdelse.
Vielse / bryllup
Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er
Begravelse / bisættelse
Kirkelig begravelse og bisættelse er
afsked med en, vi holdt af. Og så er det
forkyndelse af opstandelse, håb og trøst.
Læs mere i folderen At iste nogen, som
findes i våbenhusene samt på hjemmesiden.
Kontakt | information
Kirkekontor & personregistrering
Frihavnskirken og Lutherkirken har fælles kirkekontor og personregistrering i Lutherkirken.
Kontorets åbningstid er
mandag til fredag
kl. 10:00 - 14:00 samt
onsdag kl. 16:00 - 18:00.
Kordegn
Flemming Nielsen
Rosenvængets Sogn
Kirkekontor og
personregistrering
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 3542 1744
Email: [email protected]
Sognets kirketjenere
I Rosenvængets Sogn er
der fire kirketjenere, som
arbejder både i Frihavnskirken og Lutherkirken:
- Anne-Sofie Eidorff
- Kirsten Schultz Hansen
- Martin Anker Madsen
- Andreas Esmann-Jensen
Træffes telefonisk og i
Luther Kirken tirsdag til
fredag kl. 10:00 - 14:00.
Henvendelser foretages
på telefon, email og ved
fremmøde i Lutherkirken i
ovennævnte tidsrum.
Fakta om sognet
Navnet Rosenvængets Sogn kendes fra
tidligere i 1912 - 1931 hvor en opdeling
af Skt. Jakobs Sogn placerede Lutherkirken i den del, hvor villakvarteret hed
Rosenvænget. Derfor navnet Rosenvængets Sogn, som indtil 30. november
2008 alene omfattede Lutherkirken.
Flytning af Frihavns Sogns personregistrering gældende fra 11. september
til 1. søndag i advent 2008 blev af de
Telefon: 3542 1743
involverede parter underskrevet den 11.
september 2008. Davids Sogn, Frihavns
Sogn og Rosenvængets Sogn blev sammenlagt og oprettet som ét sogn kaldet
Rosenvænget Sogn fra søndag den 30.
november 2008.
Rosenvængets Sogn svarende til det
oprindelige Frihavns Sogn (Frihavnskirken) og det oprindelige Rosenvængets Sogn (Lutherkirken) blev fra
den 1. januar 2012 et selvstændigt sogn.
29
30
Kontakt
Sognets præster og kirkemusikere
Sognepræst og
kirkebogsførende
Lene Tvilling
Willemoesgade 68a
2100 København Ø
Telefon: 2143 0506
Træffes bedst telefonisk
mandag, onsdag og torsdag
kl. 10:00 - 11:00 samt
tirsdag kl. 17:00 - 18:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Kristine Gustav
2100 København Ø
Telefon: 2140 3513
mandag til torsdag
kl. 8:00 - 9:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Rikke Juul
Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 2449 7301
tirsdag til fredag
kl. 13:00 - 15:00.
Mandag er fridag.
Læs mere om sognets præster på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > præster
Organist
Erik Bremer
Telefon: 4010 8448
Organist
Morten Schousboe
Telefon: 2989 6730
Email: frihavnskirkemusik
@rvsogn.dk
Korleder
Marlene Lollike
Telefon: 2680 4408
Læs mere om sognets kirkemusikere på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > kirkemusikere
Kontakt
Sognets menighedsråd
Menighedsråd
Kasserer Anders Aarup
Claus Gammelby Hansen
Rosenvængets Sogn
Willemoesgade 62, st.th.
Lindenovsgade 17, 1.tv.
2100 København Ø
2100 København Ø
2100 København Ø
Telefon: 3526 2022 / 2627 2465
Telefon: 3542 1743
Ivan Rod
Kontaktperson Peter Haystrup
Carl Johans Gade 6, 2.th.
Amager Landevej 42, 3.sal, 10
2100 København Ø
sekretær
2770 Kastrup
Telefon: 2170 0858
Anne-Sofie Eidorff
Telefon: 2382 6182
(ikke medlem af menighedsrådet)
Kate Lefevre Schøtt Jensen
2100 København Ø
Bygningskyndig Jan Jull Nielsen
Vordingborggade 6e, 2.sal, 23
Telefon: 3542 1743
Classensgade 5, 1.tv.
2100 København Ø
2100 København Ø
Sommeradr.: Kircheinersvej 64
Træffes telefonisk og i Luther
Telefon: 3538 8892 / 2014 9455
4500 Nykøbing Sj.
Kirken tirsdag til fredag kl.
Telefon: 3834 4320 / 5032 0433
10:00 - 14:00.
Amanda Brunbech Norsker
Arendalsgade 8, 2.th.
Kirsten Bille
MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER
2100 København Ø
Odensegade 26, st.
Telefon: 4162 6285
2100 København Ø
(14 medlemmer)
Formand Michael Thormann
Anders Gustav Svendsen
Lars Hedemark
Slagelsegade 6, 4.sal
Gl. Kongevej 123, 3.th.
Slagelsegade 7, 3.tv.
2100 København Ø
1850 Frederiksberg C
2100 København Ø
Telefon: 2094 1178
Telefon: 2261 6608
Telefon: 2757 0705
Næstformand Allan Olsen
Benedikte Sveigaard
Stine Rothe
Høje Gladsaxe 23, 4. mf.
Vangede Bygade 72, 1.mf.
c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1
2860 Søborg
2820 Gentofte
2400 København NV
Telefon: -
Telefon: 2621 3067
E:[email protected]
Læs menighedsrådsreferater på: rosenvaengetssogn.dk > sognet > menighedsrådsreferater
31
Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn
og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet
rosenvaengetssogn.dk

DOWNLOAD - Rosenvængets Sogn

Transcription

Similar documents

Kirkeblad, APRIL 2016

Kirkeblad, JULI - AUGUST 2016

Gennemse Lærerens håndbog 3. klasse

Rosenvængets Sogn

Teknisk Datablad