Rosenvængets Sogn

Transcription

Rosenvængets Sogn

Kirkeblad
Rosenvængets Sogn
MAJ 2015 ‫ ׀‬41. UDGAVE
FOredrag: Kong Lear
og Shakespeare
Frihavnskirken 7. maj
Læs mere side 15
Spaghettigudstjeneste
Frihavnskirken 6. 5. & 4. 6.
Læs mere hhv. side 10 & 11
Konfirmationer 2015
Store Bededag, fredag den 1. maj kl. 10:30
Lørdag den 2. maj kl. 10:30
Søndag den 3. maj kl. 10:30
Kristi Himmelfarts dag, torsdag den 14. maj kl. 10:30
koncert med Børneog Pigekorene
Luther Kirken 9. maj
Læs mere side 26
SogneKlumme | indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
SOGNEKLUMME
VED MICHAEL
THORMANN
Sommeren venter på os, men inden
skal vi igennem flere af kirkeårets
store mærkedage: Store Bededag, som
vi i Rosenvængets Sogn også kalder
“Store konfirmationsdag”, Kristi Himmelfarts dag og pinse. Alle sammen
smukke kirkelige højtider.
Forårets foredragsrække under titlen:
Klassikere i Bibelen – Bibelen i
klassikere afslutter med et foredrag
om Kong Lear og Shakespeare. Vi
håber, at kunne fortsætte med lignende
foredrag i efteråret, da disse har været
rigtig godt besøgt.
Igen i denne udgave bringer vi “konfirmationstemaet”, da vi midt i maj
begynder opskrivningen til konfirmation i 2016. Også kan man stadig
nå at tilmelde sig Minikonfirmandordningen.
Pinsedag kan man i Frihavnskirken
traditionen tro synge “Introitus” (når
koret synger præludiet) sammen med
kirkekoret. Det er den kendte Morgensang fra Elverskud af N.W. Gade.
Tilmelding på email: [email protected].
Sidst men ikke mindst afholdes en børnekoncert for børne- og pigekorene den 9.
maj i Luther Kirken. Her synger de en
ny samling børnesange skrevet af Maria
Holm Andersen og Trine Lund Sørensen
sammen med bandet The Goose.
KOm maj du søde milde
Udgivelse: månedens sidste
søndag
Udgave: 41. udgave
Oplag: 100 stk.
Design: [email protected]
Med forbehold for fejl og mangler
2
Aktiviteter
Spejderne: FDF K7 og Rosenvænget Spejderne
FK: Pigeaften, april
I biografen med kirken
FK: Foredrag om Kong Lear og Shakespeare
LK: Litterær Café
FK: Pigeaften, juni
11
14
14
15
16
17
Artikler
Pinse – Helligåndens komme
Store Bededag
Opskrift på varme hveder
Kristi Himmelfarts dag
Medlem af folkekirken
3
12
13
18
24
Gudstjenester
FK: Højmesser og konfirmation
LK: Gudstjenester i hverdagene, Aftengudstjenester
LK: Gudstjenester i hverdagene, Frokostgudstjenester
FK: Børnegudstjeneste, Spaghettigudstjeneste, maj
LK: Børnegudstjeneste, Spiregudstjeneste
FK: Børnegudstjeneste, Spaghettigudstjeneste, juni
6
8
9
10
10
11
Historie
Luther-rosen
Kort om Reformationen 1517 - 2017
Den Danske Folkekirke
Folkekirken og Grundloven
36
37
38
39
Information
Sjælesorg
Menighedspleje
Hold dig informeret om sognet
9
35
41
Kirkelige begivenheder
TILLYKKE til alle konfirmanderne
LK: Minikonfirmander 2015
FK + LK: Konfirmation 2016
Hvad er konfirmation?
Konfirmeres: skal – skal ikke?
“At gå til præst”
Livets store begivenheder
7
19
20
21
22
23
40
Koncerter
FK: Stjernekoncert med Iiro Rantala
LK: ”Superkræfter – sammen kan vi meget mer”
FK: Forårskoncert med Con Brio
FK: Trio Laudetur
FK: ”Open-Mic-koncert”
FK: The Drury Singers
FK: InVoca’s forårskoncert
FK: Panumkoret
FK: David Lau Magnussen spiller ”Jubilæumskoncert”
LK: Marie-Luise Bodendorff
26
26
27
27
28
28
28
29
29
29
Kontakt
Kirkekontor og personregistrering
Sognets kirketjenere
Sognets præster og kirkemusikere
Sognets menighedsråd
41
41
42
43
Kor & Rytmik
Rytmik for babyer og børn:
Sutter & Salmesang samt Salmer & Rytmer
Korskole: Luther Kirkens Spirekor, Frihavnskirkens Pigekor,
Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor
Voksenkor: Allegrokoret, Vox Absona, Harmonize,
Carmen Curlers samt Fodboldenglenes Kor
31
32
34
Artikel
Pinse – Helligåndens komme
Pinse og Helligånden
Pinsen har ikke de dramatiske bibelske
beretninger, som jul og påske har det.
Helligåndens komme til disciplene
beskrives med tunger af ild og en ny
evne til at tale og forstå mennesker af
anden baggrund. Pinseberetningen er
altså ikke så konkret, og kan forstås på
mange måder. Derfor spiller poesien og
billedsproget en vigtig rolle for pinsefejringen.
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Pinsen er festen for Helligåndens komme,
som falder 50 dage efter påske. Ordet
pinse kommer af det græske ord “pentekoste”, som betyder den halvtredsindstyvende.
Pinse er efter jul og påske kirkens
tredje store højtid. Her fejres det, at
Helligånden kom som ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på
alle sprog, så de kunne gå ud i verden og
fortælle om Jesus til alle folkeslag.
Disciplene sendes ud i verden
I Lukasevangeliet fortælles det, at Jesus,
før han blev båret op til himlen, lovede
disciplene, at de også skulle få kraften
fra det høje, Helligånden. De skulle
vente i Jerusalem på, at Helligånden
kom til dem og så ville de være parate til
at begynde deres mission.
Apostlenes Gerninger fortsætter beretningen, og fortæller, hvordan Helligånden ti dage efter Jesus´ himmelfart
kommer til apostlene, der var samlet for
at fejre den jødiske pinsefest. På forunderlig vis blev de i stand til at forstå og
tale alle sprog. Derefter gik de ud i verden
for at forkynde budskabet om Jesus Kristus (Apostlenes Gerninger 2,1-13).
Symbolforklaring
FK
LK
Gudstjeneste, arrangement eller koncert i Frihavnskirken
Gudstjeneste, arrangement eller koncert i Luther Kirken
3
Artikel
Guds usynlige nærvær
Helligånden er Guds usynlige nærvær.
Derfor taler vi ofte om den i billedsprog
og symboler. De tre mest almindelige
symboler på Helligånden er duen, vinden
og ilden.
Duen symboliserer fred, håb og ånd
I Bibelen møder vi duen allerede i
fortællingen om Noas ark. Noa sender
en due ud for at undersøge, om vandet
er forsvundet fra jordens overflade. Da
duen vender tilbage med et frisk olivenblad i næbbet, ved Noa, at der er håb
(1. Mosebog 8).
I Det Ny Testamente optræder duen i
beretningen om Jesus´ dåb. Da Johannes
Døberen har døbt Jesus, åbner himlen
sig og Helligånden daler ned over ham i
skikkelse af en due. Samtidig lyder Guds
røst fra himlen: “Du er min elskede søn,
i dig har jeg fundet velbehag” (Lukas
3,22).
I mange kirker hænger der en due over
prædikestolen for at symbolisere, at
Gud er tilstede i sin ånd, når evangeliet
forkyndes.
4
Vinden blæser, hvorhen den vil
I en samtale med Nikodemus sammenligner Jesus ånden med vinden. “Den
blæser, hvorhen den vil. Du hører den
suse, men du ved ikke, hvor den kommer
fra eller hvor den farer hen” (Johannes
3). Man ser og mærker altså virkningen
af ånden. Men ånden selv kan man ikke
se eller holde fast.
Bibelens pinsefortælling beskriver også
Helligåndens komme som en susen: “Og
med et kom der fra himlen en lyd som af
et kraftigt vindstød, og den fyldte hele
huset” (Apostlenes Gerninger 2).
Ilden varmer, oplyser og forvandler
Bibelen fortæller om pinseunderet, at
folk oplevede Helligånden som ild:
“Og tunger som af ild viste sig for dem,
fordelte sig og satte sig på hver enkelt af
dem. Da blv de alle fyldt af Helligånden
og begundet at tale på andre tungemål”
(Apostlenes Gerninger 2).
artikel
om søndagen og da man i pinsen fejrer
Helligåndens komme og kirkens fødselsdag, var den tidligste kirkes tegn, fisken
en oplagt spise netop i pinsen.
Ilden opvarmer og oplyser. Helligånden
beskrives også, som et nærvær af
Gud, der gør hjertet levende og varmt.
Helligånden forstås også som den, der
skaber og oplyser troen i mennesket.
Urgammelt
kristent symbol
Fisk er pinsens
spise, ligesom anden
til jul og lammet til
påske. Madtraditionen er ny, men
fisken er et gammelt
kristent symbol.
Bibelen er fuld af fisk. Jesus kom fra
egnen ved Genesaret Sø, hvor mange
var fiskere og han brugte tit eksempler
fra hverdagslivet, når han talte. Da han
kaldte sine første disciple, sagde han
“Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til
menneskefiskere” (Markus 1,17).
Fisken blev også den tidligste kirkes
kendetegn. Det fortælles, at de første
kristne under de romerske kejseres
forfølgelser tegnede fiskesymbolet på
de huse, hvor de mødtes til gudstjeneste
Ny dansk pinsetradition med succes
I Danmark er det at spise fisk til pinse
en ny tradition. I 1999 gik daværende
biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt sammen med Foreningen Fiskebrancen, om at markedsføre fisken som
danskernes pinsespise. “Danskerne
tænker og tror med maven”, sagde han
og pegede på risikoen for, at pinsen
blev madløs og glemt, mens alle andre
højtider har deres madtraditioner. “Vi
spiser fastelavnsboller til Fastelavn,
lam til påske og varme hveder til Store
Bededag”, sagde han.
Foreningen Fiskebranchen markedsførte
pinsefisken blandt andet gennem tv-kampagner med Minna og Gunnar.
Siden 1999 har Danmarks Fiskehandlere
hvert år op til pinse kåret “Årets Pinsefisk” og efter to år var salget af fisk til
danskernes pinsefrokoster steget markant.
Pinsesnaps
Pinsefisken fik hurtigt selskab
af pinsesnapsen på frokostbordene. Den blev udviklet i
samarbejde mellem biskoppen, Danmarks Fiskehandlere
og den Bornholmske Spritfabrik. Pinsesnapsen forhandles udelukkende af danske
fiskehandlere.
5
Gudstjenester
Højmesser og konfirmation
migt arrangement. Tilmelding på email:
[email protected] senest
tirsdagen inden. Noden kan downloades
på hjemmesiden: rosenvængetssogn.dk
> Gudstjenester > Højmesser > linket
“Syng med” nederst i højre kolonne.
2. Pinsedag, man. d. 25. maj kl. 10:30
Højmesse ved Lene Tvilling
FK
højmesser
Søndag den 26. april kl. 10:30
Højmesse ved Rikke Juul
Fredag den 1. maj kl. 10:30
Højmesse ved Mette Basbøll
Konfirmation og højmesse ved
Lene Tvilling og Rikke Juul
Højmesse ved Mette Basbøll,
Allegrokoret medvirker
Højmesse ved Lene Tvilling
Pinsedag, sønd. den 24. maj kl. 10:30
Højmesse ved Lene Tvilling.
Syng “Introitus” (når koret synger
præludiet) sammen med kirkekoret. Den
kendte og vidunderlige ”Morgensang fra
Elverskud” af N.W. Gade i et let 4-stem6
Højmesse ved Rikke Juul,
Harmonize medvirker
Søndag den 7. juni kl. 10:30
Højmesse ved Mette Basbøll
Efter hver højmesse serveres kaffe i
våbenhuset.
Højmessen er ugens højdepunkt i
kirken. Det er ugens største gudstjeneste med seks salmer, prædiken og
altergang.
Hver søndag har sit eget navn og
nogle tekster, som skal læses op på
netop denne søndag. Prædikenen midt
i gudstjenesten er præstens ugentlige
fortolkning af kristendommen med
udgangspunkt i læsningen fra Det Ny
Testamente.
Musikken til højmessen danner rammen
om gudstjenesten og er en inspirationskilde i fortolkningen.
Kirkelige begivenheder
TILLYKKE til alle
2015-konfirmanderne
FK
Konfirmationer
Konfirmation og højmesse ved
Kristi Himmelfarts dag,
torsdag den 14. maj kl. 10:30
Konfirmationsgudstjeneste ved
Lene Tvilling og Rikke Juul,
Østerbro Pigekor medvirker
LK
Konfirmationer
Store Bededag,
fredag den 1. maj kl. 10:30
7
Gudstjenester
Gudstjenester i hverdagene
Om torsdagen synes søndagen endnu
langt væk. Et lille afbræk i ugens løb i
en fredfyldt kirke kan føles som en sand
lise i rækken af livets mange opgaver.
Ud fra den betragtning holder Luther
Kirken hver torsdag en gudstjeneste.
I ulige uger afholdes en aftengudstjeneste og i lige uger afholdes en frokostgudstjeneste. Her kan man “dampe lidt
af” og få et par ord med på vejen, inden
man igen smutter tilbage til sine øremål.
LK
AftengudstjenesteR
Torsdag den 7. maj kl. 19:30
Aftengudstjeneste ved Lene Tvilling
Torsdag den 4. juni kl. 19:30
Kirkerummets stilhed og ro vil være centrum i gudstjenesten, men der vil også
være elementer af kormusik, bøn og
læsninger.
I modsætning til en almindelig søndagsprædiken, er præstens tale ikke en
længere monolog, der slutter med en
konklusion og et stort, solidt udråbstegn.
Tværtimod.
Med udgangspunkt i et bestemt tema
vælges nogle vers eller en fortælling fra
Bibelen og lave et oplæg, der skal fungere
som et springbræt for deltagernes videre
refleksion og eftertænksomhed.
Musikken vil blive valgt på baggrund
af det pågældende tema. Typisk vil der
være to planlagte salmer, et smukt stykke
kormusik og en taizé-sang. Taizé-sang er
en meditativ sang, hvor man gentager det
samme vers flere gange.
Efter hver gudstjeneste serveres et glas
rødvin og snacks
8
gudstjenester
Sjælesorg
FrokostgudstjenesteR
LK
Torsdag den 30. april kl. 11:30
Frokostgudstjeneste ved Rikke Juul
Frokostgudstjeneste ved Mette Basbøll
Benyt frokostpausen til at tage til gudstjeneste i Luther Kirken! Frokostgudstjenesten er friere end den almindelige
højmesse om søndagen. Præsterne må selv
vælge, hvilken tekst de vil reflektere over.
Sjælesorg er samtale om livets vilkår og
om at komme overens med det, som ikke
kan ændres, og prøve at finde mod og
styrke til at ændre det, som kan ændres
– eller måske mod og styrke til at vælge
at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om
hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel,
lykke og sundhed, som alle hører med i
en kristen menneskeopfattelse.
Kristen sjælesorg har ikke
nødvendigvis et kristent indhold,
men er en del af kirkens sociale
forsorgsarbejde med forbillede i
Jesus som den, der opsøger
de fortabte og nødstedte og
praktiserer næstekærlighed.
Gudstjenesten foregår i det intime rum
helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles fadervor strømmer
forsamlingen mod altret for at modtage
nadveren. En utraditionel og befriende
udstjeneste.
Når en præst udøver sjælesorg, skal der
ikke stilles diagnoser. Præstens rolle er
at lytte og trøste og hjælpe det enkelte
menneske netop der, hvor det er.
Efter gudstjenesten er der mulighed for
en let frokost og hyggeligt samvær.
Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har
alle tavshedspligt.
9
Gudstjenester
Børnegudstjenester
FK
Spiregudstjeneste
Spiregudstjeneste ved sognets præster,
Luther Kirkens Spirekor medvirker
FK
Onsdag den 6. maj kl. 17:30
Ved Lene Tvilling
En kort børnegudstjeneste med fortælling,
leg og sang. Spaghettigudstjenesterne henvender sig til børn og deres familie og
varer en halv time, hvor kirken “bobler”
dejligt af liv og glæde.
Efter Spaghettigudstjenesten serveres
spaghetti med kødsovs i menighedssalene på 1. og 2. sal i menighedshuset.
Spisning er gratis.
Næste Spaghettigudstjeneste:
onsdag den 4. juni kl. 17:30
10
Spiregudstjenesternes navn er inspireret
af Luther Kirkens Spirekor, som deltager i gudstjenesterne, men alle børn og
deres familie på Østerbro er hjertelig
velkomne. Gudstjenesterne er på udvalgte
torsdage med bibelfortælling og sang.
Selve gudstjenesterne varer en halv time,
hvor Luther Kirkens Spirekor synger
3 - 4 udvalgte sange.
Efter gudstjenesten er der fælles spisning; spaghetti og kødsovs i Luther Kirkens menighedssal. Spisning er gratis.
Næste Spiregudstjeneste: torsdag den
24. september – høstgudstjeneste
gudstjenester
Spejderne
FK
FDF K7
Formålet med FDF er at møde børn og
unge med evangeliet om Jesus Kristus,
og siden 1902 har FDF været en selvstændig del af folkekirkens arbejde med
børn og unge.
FK
Onsdag den 4. juni kl. 17:30
Ved Lene Tvilling, Frihavnskirkens
Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor
medvirker
Spaghettigudstjenesterne henvender sig
til børn og deres familie og er en kort
børnegudstjeneste med fortælling, leg og
sang.
Rosenvænget
Spejderne
LK
Efter Spaghettigudstjenesten serveres
spaghetti med kødsovs i menighedssalene på 1. og 2. sal i menighedshuset.
Spisning er gratis.
Spejderarbejde handler om at lære børn
at føle ansvar for sig selv, hinanden og
naturen. Gennem spejderarbejdet vil
vi lære børnene at danne deres egen
mening i et demokratisk samfund og
udvise respekt for andre kulturer og for
hinanden.
Næste Spaghettigudstjeneste:
onsdag den 2. september kl. 17:30
Læs mere om Rosenvænget Spejderne på:
rosenvaengetssogn.dk u/ spejder...
11
Artikel
Store Bededag
Store Bededag er fredagen før 4. søndag
efter påske. I dag forbinder mange dagen
med varme hveder og konfirmationer,
men dagen var tiltænkt bøn, faste og
bod.
Bededag siden 1686
Oprindelig hed dagen ekstraordinær,
almindelig bededag, men i dag kender vi
den kun som Store Bededag. Dagen, der
blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686, blev indført af biskop Hans
Bagger fra Roskilde. I løbet af sine to
første år som biskop fik han indført hele
tre faste- og bededage, men det er altså
kun den ene, vi har den dag i dag. Siden
1686 har dagen været på kalenderen
fjerde fredag efter påske.
12
Fromme fastede
På biskop Hans Baggers tid var bededage et velkendt fænomen. Store Bededag var kun en ud af mange dage, hvor
præsterne i kirken bad for fred, og
fromme borgere fastede. Store Bededag
blev indvarslet allerede aftenen før ved
ringning i kirken. Ringningen var et
signal til, at kroer og forretninger skulle
lukke, og at der ikke længere måtte
drives handel. Man skulle faste, indtil
gudstjenesterne var afsluttede og i øvrigt
afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil
og al slags “verdslig forfængelighed”.
Et falsk rygte
Rygtet siger, at det var Christian den
Syvendes livlæge Struensee, der indførte
bededagen, men dagen fandtes længe før
Artikel
hans tid. Grunden til at han ofte får æren
for bededagen kan skyldes, at dét var
én af de helligdage, der overlevede den
store helligdagsreform i 1770.
Opskrift på
varme hveder
Fra hjemmesiderne: folkekirken.dk
og arla.dk
Forordningen afskaffede halvdelen af
årets dengang 22 helligdage og Struensee var “arkitekten” bag planen, som
afskaffede blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, Sankt
Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag
som officielle helligdage. Herefter skulle
dagene ikke længere være fridage, men
bruges til arbejde.
Ingen friskbagt brød... varme hveder
Når der blev ringet med kirkens store
klokke, var det et signal til, at alle skulle
holde fri og al handel skulle ophøre.
Man skulle faste indtil gudstjenesten
og måtte hverken arbejde, rejse, lege
eller spille. Selv bagerene skulle holde
fri og kunne derfor ikke bage frisk brød
på dagen. I stedet bagte bagerne hvedeknopper aftenen før, og folk kunne så
købe dem dagen inden Store Bededag og
varme dem på selve dagen.
Skikken kan dokumenteres i midten af
1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
Tilberedningstid: 60min.
Antal: 16 stk.
Ingredienser:
50 g gær
4 dl sødmælk
2 sammenpiskede æg
½ tsk salt
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk sukker
1 kg hvedemel
Lun mælken let og udrør gæren heri.
Tag 2 spsk af æggemassen fra til
pensling og tilsæt resten. Drys salt,
kardemomme og sukker over melet, og tilsæt mel efterhånden. Ælt
dejen sammen til en let og smidig
dej. Tildæk den og lad den hæve 30
minutter. Tag dejen ud på bordet, ælt
den igennem og form dejen til 16
boller. Læg dem på en bageplade med
bagepapir, med ca. 1½ cm. imellem bollerne. Lad dem efterhæve 20
minutter. Pisk den gemte æggemasse
med lidt vand og pensl bollerne. Bag
dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter. Lad bollerne køle lidt af, flæk
dem, læg dem tilbage på bagepladen
med skærefladen og lad dem tørre i
ovnen ved 200 grader i 4-5 minutter.
Spises med smør og solbærsyltetøj.
13
Akitviteter
Aktiviteter
i bioGRAFEN
Med kirken
SKT. JAKOB
Mandag den 4. maj kl. 16:00
“Take Shelter” (instr. Jeff Nichols)
FK
Pigeaften
Mandag den 27. april kl. 18:00
Ved Lene Tvilling
“Den svære fjendekærlighed”. Rikke
Marott, fotomodel og forfatter, er datter
af en dansk mor og en kenyansk masaikriger. Hun har rejst rundt i USA med
Jakob Holdt, hvor hun blandt andet
mødte lederen af Ku Klux Klan, og det
kom der noget forunderligt ud af…
En hyggelig aften i godt selskab med
andre kvinder og et altid spændende
foredrag. Spisning kl. 18.00 og kl. 19:00
er der foredrag efterfulgt af samtale og
diskussion.
!
Det er gratis at deltage og spise, men
tilmelding til spisning er nødvendig
senest kl. 12:00 fredagen før til
Lene Tvilling på email: [email protected].
Øl og vin kan købes på stedet.
Næste Pigeaften: mandag den 1. juni
kl. 18:00
14
Filmen: “Take Shelter”
Interessant psykologisk drama, som lukker
os helt ind i en mands plagede sind. Onde
drømme og hallucinationer får Curtis til at
frygte det værste, og han begynder at opbygge et omstændeligt og dyrt stormsikkert
ly i familiens baghave. Denne fikse idé
truer med at fremmedgøre ham fra sine
nærmeste og fratage ham status i samfundet.
(Filmen introduceres af stud. mag. Astrid
Skov-Jakobsen)
Akitviteter
Filmene vises i Sankt Jakobs Kirkes
Sognegård på Østerbrogade 59 og man
får en kort introduktion med på vejen.
Efter filmen er der mulighed for fælles
spisning og drøftelse af filmen.
Medlemskab koster kr. 300,00 for hele
sæsonen. Beløbet indbetales på reg. nr.:
5013, kontonr.: 1400603. Navn og email
sendes til kordegn Anita Skov Jensen
på email: [email protected]. For yderligere
spørgsmål kontaktes Anita Skov Jensen
på telefon 2426 2032, mandag - torsdag
kl. 10:00 - 13:00.
Foredrag: kong
Lear og Shakespeare
FK
KirkeBio København er et initiativ
fra flere kirker i Holmens og Østerbro
Provsti, men alle er velkomne som
medlemmer. KirkeBio København
fungerer som en filmklub, hvor man skal
være medlem for at se filmene.
Formålet er at vise film af kunstnerisk
kvalitet og med udfordrende eksistentielle emner – samt at skabe en sammenhæng for samtale om filmene.
Læs mere på: garnisonskirken.dk >
kirkebio > “læs mere-linket”og
sanktjakobskirke.dk > aktiviteter >
kirkebio > “læs mere-linket”
Næste filmforevisning: efter sommerferien
klassikere: Oversætter og forfatter Niels
Brunse vil sætte Bibelens fortælling
om den lidende Job i samspil med
Shakespeares tragedie Kong Lear. Niels
Brunse er ved at oversætte Shakespeares samlede værker til dansk.
Vært: Rikke Juul
klassikere
Langt de fleste danskere vil med et
skuldertræk og et undskyldende smil
betegne sig selv som kulturkristne. Så har
man ikke sagt for meget, og da slet ikke
noget, der kan støde nogen.
Prikker man spørgende til de blufærdige
kulturkristne vil de mumle noget med de
ti bud, gode ved hinanden, og at Jesus
sagde mange vise ting. Dermed har man
15
Akitviteter
da også fat i noget af det vigtigste, men
hvis ens forståelse af kristendommens indflydelse på vores kultur kun rækker dertil,
så har man stadig meget godt i vente!
LK
LITTERÆR CAFÉ
Mandag den 18. maj kl. 19:30
Ved boghandler Allan Olsen.
De fleste af os har nok prøvet at læse en
bog og haft en klar fornemmelse af, at der
er noget, man ikke fanger. Her er noget,
jeg burde forstå på et dybere plan, her
er en henvisning til noget, som jeg ikke
genkender. Ikke sjældent er det ukendte
en reference til en bibelhistorie eller et
symbol fra den kristne tradition. Mange
af de bedste, vestlige litterære værker
er skrevet af forfattere, der kender deres
Bibel noget bedre end de fleste; og derfor
er det forståeligt, at mange moderne
lægfolkslæsere kommer til kort, når referencen går ud over små børn i sivkurve,
mænd i hvaldyr og dyr på skibe.
Derfor samarbejder Rosenvængets Sogn
med Det Danske Bibelselskab i dette
2015 for at give kulturkristne, andre
kristne og almindeligt nysgerrige en
større indsigt i Bibelen som referenceramme for store litterære værker.
Foredraget er det sidste dette forår
16
Vi diskuterer: “Hvide nætter” af Fjodor
Mikhajlovitj Dostojevskij
I et hyggeligt og uhøjtideligt miljø diskuterer vi litterære værker. Med samtalen i centrum er der plads til at tale, lytte
og dele tanker om temaer, som dukker
op efter endt læsning.
Dette er en enestående mulighed for at
få læst nogle bøger og derefter diskuteret
dem med andre. Til hver gang udvælges
en ny bog, som alle deltagere forventes
at have læst. Tilmelding er ikke nødvendig, der er plads til alle med læse- og
samtalelyst...
Næste Litterære Café:
efter sommerferien
Akitviteter
FK
Pigeaften
Mandag den 1. juni kl. 18:00
Ved Lene Tvilling
Bogen: “Hvide nætter”
Fortællingen foregår over fire nætter i Skt.
Petersborg, der med sin nordlige placering
er kendetegnet ved sine lyse sommernætter,
de hvide nætter, hvor drømmeren strejfer
om og pludselig møder sin drømmepige i
det virkelige liv og får muligheden for at
bryde sin isolerede drømmetilværelse.
Hvide nætter er fra Dostojevskijs
ungdomsår og er skrevet i 1848
umiddelbart før han dømmes til 8 års
forvisning til Sibirien for revolutionære
aktiviteter. Det er en dybtgående analyse
af den romantiske drømmer og en af
de smukkeste kærlighedshistorier i
verdenslitteraturen. Dens popularitet
understreges af ni filmatiseringer verden
over: Rusland, Italien (Luchino Visconti),
Frankrig (Robert Bresson), Irak, Indien
(flere udgaver) og senest i 2009 i Amerika.
Ditte, Sasha og Sofie – 3 helt unge
kvinder – er i gang med at starte et
mødrehjælpsprojekt i storbyen Granada i
Nicaragua. Projektet hedder ”Mama Mía
– mødrehjælp for teenagere i Nicaragua”
og foredraget giver indblik i kultur, historie og stærke, traditionelle køns-roller,
som sætter rammer for projektet.
En hyggelig aften i godt selskab med
andre kvinder og et altid spændende
foredrag. Spisning kl. 18.00 og kl. 19:00
er der foredrag efterfulgt af samtale og
diskussion. Og hvis det ikke var for
kvinderne – “de unge piger”, ville der
ikke være nogen kirke i Willemoesgade,
så lad os gøre en indsats for at holde fast
i dette.
!
Det er gratis at deltage og spise, men
tilmelding til spisning er nødvendig
senest kl. 12:00 fredagen før til
Lene Tvilling på email: [email protected].
Øl og vin kan købes på stedet.
Næste Pigeaften: efter sommerferien
17
Artikel
Kristi Himmelfarts dag
Kristi himmelfarts dag fejres 40 dage
efter påske og ti dage før pinse. Den falder altså altid på en torsdag, tidligst 30.
april og senest 3. juni. Kirken fejrer ved
Kristi himmelfart, at Jesus 40 dage efter
sin opstandelse steg til himmels.
Jesus forlader verden som menneske
Trosbekendelsens næstsidste ord om Jesus lyder: “Opfaret til himmels, siddende
ved Gud Faders, den Almægtiges, højre
hånd.” Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus´ liv på jorden. Kirken
fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til
verden, men også at han forlod den igen.
Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade
verden som menneske, for at han kunne
vende tilbage som Helligånd i pinsen.
Afslutningen
Himmelfarten markerer afslutningen
på historien om Jesus´ liv på jorden, og
18
sætter samtidig begyndelsen på en ny:
Helligånden, som kommer i pinsen og
forener de Kristus-troende i kirken. Vi
kender fortællingen om Jesus’ himmelfart, eller Jesus’ ophøjelse til himlen, fra
Markusevangeliet, Lukasevangeliet og
Apostlenes Gerninger i Det nye Testamente. Det er alle meget kortfattede
beretninger, som markerer afslutningen
på den periode efter påskemorgen, hvor
Jesus ved flere lejligheder viste sig for
sine disciple som opstanden.
Begyndelsen på kirkens historie
Kristi himmelfart er dermed et vendepunkt i evangeliernes fortælling om Jesus
som Guds søn, ligesom julen er det.
Længe før kirken begyndte at fejre Jesus´
fødsel, har den fejret hans himmelfart.
Det er ikke kun glædeligt, at Jesus kom til
jorden, men også at han forlod den igen.
For med afslutningen på Jesus´ liv på
jorden, kan historien om fællesskabet af
troende, kirkens historie begynde.
Kirkelige begivenheder: MINIkonfirmander
Minikonfirmander 2015
tre præster Står klar til at modtage dig
Rikke Juul
Kristine Gustav
DAgmarkors
LK
MiniKONFIRMAnder
Minikonfirmandsæson 2015 for alle
elever i kommende 3. klasse
Sæson: den 24. sept. - 26. nov.
Hver torsdag kl. 14:15 - 15:45
Minikonfirmanderne hentes fra skolen,
således afhænger tidspunktet af, hvornår
børnene får skolefri.
Vi vil gerne give børnene et bredere
kendskab til det, der står i Bibelen samt
tegne et billede af de etiske sider ved
livet på et tidligt tidpunkt; allerede fra 3.
klasse. Kirken er et sted, hvor man ofte
kan være i en anden rolle end den man
Lene Tvilling
er i til hverdag. Det har vi erfaret som
en kæmpe fordel hos vores store konfirmander.
Vi tager os god tid sammen med børnene; tid til at fortælle, samtale og lege
med de grundlæggende tekster i Bibelen,
men også med de store ting og etiske
perspektiver i livet, f.eks. (næste-)kærlighed, fællesskab, glæde og sorg – det
kan være alt fra sorgen over at miste til
sorgen over at stå alene i skolegården.
!
Frist for tilmelding er den 15. juni
hos kordegn Flemming Nielsen på
email: [email protected] med relevante
kontaktoplysning samt elevens skole.
19
Kirkelige begivenheder: konfirmation
Konfirmation 2016
To kirker og tre præster står klar til at
modtage dig i Rosenvængets Sogn
Rikke Juul
Kristine Gustav
Luther Kirken
FK
+
LK
konfirmation
Konfirmationsdatoer 2016 for alle
elever i kommende 7. og 8. klasse
Store Bededag, fredag
den 22. april 2016 kl. 10:30
Lørdag den 23. april 2016 kl. 10:30
Kristi Himmelfartsdag, torsdag
den 5. maj 2016 kl. 10:30
Det er “først-til-mølle”-princippet, der er
gældende i fht. valg af konfirmationsdato, men såvidt det overhovedet er
muligt, tages der hensyn til de unges
20
Frihavnskirken
Lene Tvilling
skoler og klasser. I enkelte tilfælde kan
det vise sig umuligt at blive konfirmeret
på den ønskede dato.
Det er sognets tre præster, der underviser
og undervisningen begynder tirsdag den
22. september kl. 18:30 med et fælles
forældre- og konfirmandmøde i Luther
Kirken. Herefter er der undervisning tirsdage i lige uger kl. 19:00 - 21:00.
!
Tilmelding til konfirmation og
konfirmationforberedelse 2015 /
2016 begynder den 15. maj 2015 hos
kordegn Flemming Nielsen på email:
[email protected]
Hvad er konfirmation?
Konfirmation betyder bekræftelse, at
Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, som blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager dåbens “ja” med
sit “ja” til den kristne tro og bliver
velsignet. Konfirmationen er kirkens
ritual, som markerer overgangen mellem
barndom og ungdom.
Som døbt skal du på vejen mod at blive
voksen også selv tage stilling til din
dåb. Konfirmation er det tidspunkt, hvor
Gud bekræfter sit “ja” til dig, og siger at
han holder, hvad han lovede til din dåb.
Som konfirmand gentager du det “ja”,
som blev sagt på dine vegne ved dåben.
Med konfirmationen er kirken med til at
markere, at de børn, som blev døbt, nu er
blevet til unge mennesker.
Hvem siger ja?
Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok
eller tror rigtigt. Men konfirmationen
handler først og fremmest om, at Gud
bekræfter, det han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er
med dig, når ungdomslivet begynder.
Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden
skal svare “ja” og et uden spørgsmål til
konfirmanden. Præsten afgør, hvilket
konfirmationsritual, der anvendes. Når
du vælger at blive konfirmeret, siger
trosbekendelsen og “ja” til konfirmationen, siger du ikke noget om, hvor
meget eller hvor lidt du tror. Du siger
“ja” til at tage imod Guds velsignelse
og til, at Gud stadig er med i dit liv.
Konfirmationen er din beslutning, og
det er både du og Gud, som siger ja til
hinanden en gang til.
Selve konfirmationsritualet
Den egentlige konfirmation foregår
oppe ved alteret, hvor konfirmanden
knæler. Præsten siger konfirmandens
navn. Mange steder er der tradition for,
at konfirmandens familie rejser sig, når
navnet bliver nævnt. Derefter er der to
muligheder. Enten spørger præsten, og
konfirmanden bekræfter trosbekendelsen
ved at sige “ja”, og bliver velsignet. Eller man svarer ikke, men modtager med
det samme velsignelsen, ved at præsten
lægger hånden på konfirmandens hoved.
I begge tilfælde slutter præsten ofte med
at læse et bibelvers op: Konfirmandens
eget konfirmationsord.
Fadervor
Selve konfirmationen slutter med at
konfirmanderne og præsten i fællesskab
beder fadervor. Derefter går konfirmanderne tilbage til deres pladser. Resten af
gudstjenesten forløber som en normal
gudstjeneste med bøn og salmer. Konfirmationen slutter i mange kirker med,
at konfirmanderne og præsten går ud i
procession.
21
Konfirmeres: skal – skal ikke?
Skal man være helt sikker og tro på en
bestemt måde, før man kan sige “ja” til
at blive konfirmeret? Nej, når det gælder
tro, kan vi aldrig være helt sikre. Det
handler om at turde tro og håbe og elske.
Barnetro og teenagetro
Da du var yngre, troede du måske, at
Gud var en gammel mand med hvidt
skæg oppe i skyerne, som skabte jorden
på seks dage. Det kaldes barnetro og er
helt naturligt.
Nu er du blevet ældre og måske mere
kritisk. Det er også naturligt. Når man
bliver mere moden, så udvikler ens
forhold til familie og venner sig. Dit
forhold til Gud udvikler sig også, når
du bliver ældre. Til konfirmationsforberedelse taler man om tro og kristendom
på en mere moden måde, som svarer til
din alder.
22
Tvivl og tro hænger sammen
Tro kan ikke måles eller vejes, derfor
kan man heller ikke sige, at nogle er
meget eller lidt kristne. Vi er kristne, når
vi er døbt. I dåben får vi at vide, at vi har
Guds kærlighed altid. Konfirmationen er
et ja til dåben og et “ja” til at have Gud
med i sit liv.
Viden og tro
Vi lærer i skolen, at det er godt at have
viden. Viden kan vi slå op og læse om
i bøger. Når du går til præst handler det
om tro. Tro er tillid. Vi tror på noget eller
nogen. Vi tror på vores venner og familie, fordi håber, vi kan stole på dem.
Hvad tror du på?
Vi tror hver især på vores måde. Det
bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du
vil konfirmeres, inden du begynder at gå
til præst.
“At gå til præst”
Det er frivilligt at blive konfirmeret. Men
hvis du vil konfirmeres, skal du først “gå
til præst”. Her lærer du om kristendom,
og taler med præsten og dine kammerater
om livets store spørgsmål. Du kan godt gå
til præst, selvom du ikke vil konfirmeres.
Hvad skal man tro?
Kan Gud have skabt verden? Lavede Jesus virkelig vand til vin og var hans mor
jomfru? Kan Gud være god, når der sker
så meget ondt? Hvad nu hvis jeg nogle
gange tvivler?
Undervisningen giver ikke mange færdige svar. Den handler mere om at være
sammen om vores spørgsmål til livet,
hinanden og til Gud.
Få noget, du kan bruge i dit liv
Jesus mødte mennesker, når de var mest
ensomme eller bange, når de sørgede eller havde mistet modet. Den slags situationer kommer alle mennesker i. Det er
måske ikke lige nu. Men når du selv står
der en dag, er det godt at kende historierne i din kristne tro. Du kan også lære
at bede og synge salmer.
Forstå din kultur og kend dine rødder
I konfirmationsundervisningen hører
du om kristendommens fortællinger,
historie og traditioner. Det kan gøre dig
klogere på din egen tid og kultur.
Mange af Bibelens historier bliver
brugt i bøger, billeder, film, musik og
musikvideoer, som man først rigtigt
forstår, når man kender kristendommens
historier og billeder. Med dem forstår du
måske også bedre vores samfund. F.eks.
hvorfor vi har indrettet os sådan, at vi
hjælper syge og fattige.
Præsten – en at snakke med
En præst har tavshedspligt. Hvad du
fortæller din præst i fortrolighed, kommer ikke videre. Heller ikke til dine
forældre eller lærere. Så er der noget,
du gerne vil tale med et andet menneske
om, kan du bruge præsten.
23
Artikel
Medlem af folkekirken
Som medlem af Den danske Folkekirke
er du medlem af en kristen kirke.
Folkekirken er evangelisk-luthersk.
Betegnelsen stammer fra reformationen
i 1500-tallet, hvor man i forlængelse af
Martin Luthers reformation fremhævede
evangeliet i forhold til den katolske
kirkes tradition.
Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat. Det betyder, at
børn eller unge uden skattepligtig indkomst ikke betaler medlemsbidrag.
Som medlem har man ret til konfirmation,
at blive gift i kirken og ved livets afslutning at blive kirkeligt begravet eller bisat.
Indmeldelse
De fleste bliver medlem af folkekirken i
forbindelse med deres barnedåb.
24
Hvis man ikke blev døbt som barn, kan
man melde dig ind i folkekirken ved at
blive døbt som ung eller voksen. Man
kontakter præsten og aftaler nærmere.
Voksendåb og dåb af store børn og
konfirmander foregår nogle gange ved
gudstjenesten, andre gange ved en særlig
højtidelighed.
Hvis man er døbt i en anden kristen
kirke, skal man ikke døbes igen for
at blive medlem af folkekirken, men
kontakte en præst og bede om at blive
optaget som medlem.
Kun ét medlemskab
Man kan ikke på samme tid være
medlem af folkekirken og et andet trossamfund. Slutter man sig til et andet
trossamfund, så ophører ens medlemskab af folkekirken. Det sker dog ikke
automatisk. Man skal selv melde dig ud.
artikel
Udmeldelse
Hvis man vil melde sig ud af folkekirken, skal man tage kontakt til præsten
eller kirkekontoret i sit sogn. Man kan
henvende sig personligt eller skriftligt og
skal oplyse, hvor og hvornår man er født
og døbt. Oplysningerne fremgår af ens
fødsels- og dåbsattest.
Er man under 18 år, skal indehaveren af
forældremyndigheden træffe beslutningen. Er man fyldt 15 år, skal man dog selv
samtykke i beslutningen.
Kirkebogsføreren registrerer udmeldelsen i kirkebogen og den bliver automatisk registreret i CPR-registret. Man
får derefter tilsendt en ny fødsels- og
dåbsattest med en påtegning om, at man
er udtrådt af folkekirken, og hvornår det
er sket.
Efter udmeldelsen skal man ikke betale
kirkeskat. Hvis kirkeskatten alligevel
fremgår af forskudsopgørelsen, skal man
henvende dig til SKAT, som retter fejlen.
Det koster ikke noget at melde sig ud af
folkekirken.
folkekirken, ses det altså som et udtryk
for, at man ikke ønsker en kirkelig begravelse. Ens pårørende skal derfor selv
stå for højtideligheden omkring bisættelse eller begravelse, hvorfor man bør
fortælle sine nærmeste om udmeldelsen
og tale med dem om, hvordan man ønsker begravelse eller bisættelse. Ved de
fleste kirkegårde er prisen for gravsted
m.v. højere for personer, som ikke ved
deres død var medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at kirkegårdsdriften
delvist finansieres af kirkeskatten, altså
af medlemmerne.
Som medlem af folkekirken støtter man
også via kirkeskatten en lang række
kulturelle og sociale tiltag, som kirken
er involveret i. Når du melder dig ud af
folkekirken, trækker man samtidig sin
støtte tilbage til disse tiltag.
Man kan blive viet i folkekirken, hvis
ens kommende ægtefælle er medlem, og
man kan også få dit barn døbt, selv om
man ikke er medlem af folkekirken.
Overvej konsekvenser før udmeldelse
Melder man sig ud af folkekirken,
har man ikke længere ret til kirkelige
handlinger.
Kirkeskat
Kirkeskatten sikrer, at der hver søndag
bliver afholdt gudstjeneste i lokale kirker
over hele landet samt en række kerneydelser som tilbud om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Præsten har pligt til at respektere
beslutningen som en tilkendegivelse af,
at man ikke ønsker kirkens medvirken
ved sine personlige mærkedage. Hvis
man ved sin død ikke er medlem af
I 2015 forventes folkekirkens medlemmer tilsammen at betale ca. 6,4 mia. kr. i
kirkeskat. Medlemmerne skal i gennemsnit betale 0,88 % af deres skattepligtige
indkomst i kirkeskat.
25
Frihavnskirken og Luther Kirken
Koncerter
koncertomtaler
26
Stjernekoncert
med Iiro Rantala
FK
Billetpris: kr. 100,00 forsalg eller i
døren. Forsalg: billetto.dk/da/rantala
Finske Iiro Rantala er pt. en af Europas
allerstørste jazzpianister. Han er en
vidtfavnende musiker, der i sin tilgang
til musikken har samme elegance som
Oscar Peterson, samme humor som Erroll Garner, samme vitalitet som Esbjörn
Svensson. Hør ham, når han gæster
Østerbro for at give en eksklusiv, intim
solokoncert.
”SuperkrÆfter –
sammen kan vi
meget mer”
LK
Entré: kr. 50,00 / børn er gratis
Luther Kirkens spirekor, Frihavnskirkens
Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor
opfører sammen med bandet The Goose
koncertomtaler
Koret akkompagneres af Mimi Dulong på
klaver. Christine Nonbo er sopransolist
og Caroline Emilie Skaarenborg Kloster
spiller obo. Dirigent: Signe Krog-Meyer.
Sangglæden er drivkraften i Con Briokoret, der – som navnet antyder – holder
af at synge med kraft og styrke, hvilket
netop er Con Brios motto “Vi – Kraft
– Styrke!” Koret tæller omkring 40
medlemmer med en god fordeling på de
fire stemmer.
sange fra en ny samling børnesange
skrevet af Maria Holm Andersen og
Trine Lund Sørensen.
Korets dirigent siden 2014 er Signe KrogMeyer. Signe er cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet.
Samlingen hedder Superkræfter – sammen kan vi meget mer’ og indeholder
skønne sange om magi, hekse, venskab,
alt for store tænder og meget, meget
mere :-)
FK
Trio Laudetur
Tirsdag 19. maj kl. 20:00
Trio Laudetur er en blæsertrio med en
lidt usædvanlig besætning – fløjte, klaver
og fagot. Alle medlemmer er udøvende
musikere, men har et borgerligt erhverv
ved siden af musikken.
Con Brio opfører den engelske komponist John Rutters Requiem fra 1985.
Fløjtenist Jens Erik Raasted er musiklærer på Sankt Annæ Gymnasium, men
forårskoncert med
Con Brio
FK
27
koncertomtaler
er også uddannet som fløjtenist fra Det
Rytmiske Konservatorium.
Fagottist Søren Ernst Blanke er kemiker
og gymnasielærer, ligeledes på Sankt
Annæ Gymnasium, men i sin fritid er
han en aktiv kammermusiker og solofagottist i Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester.
Pianist Mimi Birkelund er laborant med
speciale i enzymer, men er uddannet
på DKDM, først hos Amalie Malling,
og senere i solistklassen hos prof. Hans
Pålsson i Sverige. Hun modtog Sveriges
største legat for pianister, Maria Stuhres
Pianostipendue, i 1992, og var finalist i
Solistbiennalen i 1993.
sig til piger mellem 13 og 20 år. Koret
synger både rytmisk og klassisk musik,
deltager i korkonkurrencer og tager på
rejser til ind- og udland. De sidste par år
er turen gået til Berlin og Island og Irland... og de står bag dette arrangement.
The Drury SINGERS
(USA)
FK
Koret synger Whitacre, Schütz, Lauridsen, Bruckner mfl.
Universitetskor fra Missouri, USA, der
består af 28 sangere under ledelse af
Allin Sorenson. The Drury Singers er et
udvalgt tournékor fra Drury Universitet.
FK
”Open-Mic-koncert”
Entré: kr. 30,00
28
De har i årenes løb givet gæstekoncerter
i Tyrkiet, Holland, Frankrig, Tyskland,
Italien, Kina og andre steder.
Med Østerbro Pigekor... alle med en
sangskriver i maven kan præsentere sig.
InVoca’s
forÅrskoncert
Østerbro Pigekor har eksisteret siden august 2004 og består af ca. 40 piger. Det
er et ungdomspigekor, der henvender
Koret synger nordisk kormusik a cappella. Korets medlemmer er alle rutinerede
FK
koncertomtaler
Panumkoret blev stiftet af medicinstuderende på Panum Instituttet i 1993 og Jon
Hollesen har været korets dirigent siden
2004.
Korets repertoire er primært klassisk
med en forkærlighed for især nordisk
musik og de synger årligt 6 - 10 koncerter både i ind- og udland.
kor- og kirkesangere, som har udøvet
musiske aktiviteter gennem en lang årrække. Den store interesse for korsang
ledsages af et tilsvarende ambitionsniveau. Koret synger uden dirigent og
dette giver hver enkelt sanger et større
ansvar for den musikalske udformning.
David Lau
Magnussen spiller
”JubilÆumskoncert”
FK
Torsdag den 4. juni
Entré: kr. 50,00 / 25,00
Musik af Scriabin og Nielsen.
Marie-Luise
Bodendorff
LK
Panumkoret:
“Nu blomstertiden
kommer”
FK
Tirsdag den 2. juni kl. 20:00
Entré: kr. 60,00 / 40,00
Lørdag den 6. juni kl. 15:00
Entre: kr. 100,00 / 50,00
Musik af Prokofiev, Brahms, Ravel og
Liszt. Den unge klaverstjerne, tyske
Marie-Luise Bodendorff har optrådt med
29
Rach 3 og flere soloprogrammer i Tivolis
Koncertsal i årene 2012-14. Hendes
speciale er det virtuose klaverrepertoire,
sværvægterne fra 19. & 20. århundrede.
Marie-Luise Bodendorff er født i Augsburg (Tyskland) i 1983. Hun modtog sin
første klaverundervisning i en alder af
fem. Hendes helt usædvanlige talent medførte en tidlig optagelse på Hochschule
für Musik i Karlsruhe i en alder af 10.
Hun blev senere fuldtidsstuderende
hos Prof. Olga Rissin-Morenova. Som
seksårig begyndte Marie-Luise at spille
koncerter. Hendes første offentlige
optræden var med Südwestdeustsches
Kammerorchester Pforzheim i 1989.
Herefter fulgte koncerter med Kurpfälzisches Kammerorchester Mannheim,
Neuen Philharmonie Westfalen, Folkwang Kammerorchester Essen, Bacau
Philharmonic samt Kharkov Phiharmonic Orchestra.
Hun har givet talrige soloklaveraftener
og kammermusikkoncerter i Tyskland og
resten af Europa, og desuden lavet radioindspilninger for ARD og Bayrischen
Rundfunk. Hun gjorde en bemærkelsesværdig optræden på “Vi kan gøre alt –
undtagen at tale højtysk”, et tv-reklamespot, der blev vist over hele Tyskland.
Erasmus udvekslingsprogrammet gjorde
det i 2008 muligt for hende at studere
ved konservatoriet i Paris, hvor hun
modtog undervisning hos den berømte
franske pianist Brigitte Engerer.
30
Videregående studier fra 2007 til 2013
hos Prof. Christopher Oakden i Hannover, et forløb, som afsluttedes med
højeste karakter.
Derefter fulgte en milepæl på hendes
kunstneriske rejse: Solistklassen på Det
Kongelige Danske Musikkonservatorium
hos den svenske pianist og komponist,
Prof. Niklas Sivelöv. I juni 2014 tog Marie-Luise Bodendorff diplom som solist
og debuterede officielt i Tivolis Koncertsal. Hun havde dog allerede optrådt her
to gange tidligere, som solist i Rachmaninoffs Tredje Klaverkoncert i 2012 og
med en virtuos klaveraften i 2013.
I 2013 blev Marie-Luise Bodendorff
inviteret til at spille for Kongehuset på
Chateau de Caix. Her startede hun et samarbejde med “Nordic String Quartet”,
der senere blev kendt i hele Danmark
som “Nordic Piano Quintet”. Koncerter
på Copenhagen Summer Festival, Bornholm Chamber Music Festival, Ofelia
Live and andre begivenheder fulgte kort
tid efter.
Kvintetten er blevet instrueret af Prof.
Tim Frederiksen, Lars Anders Tomter og
Alexander Zapolski.
Læs mere på hjemmesiden:
marie-luise-bodendorff.de/horbeispiele/
Rytmik & kor
Rytmik for babyer og børn
LK
SALMER & RYTMER
Næste holdstart: efter sommerferien
Onsdag kl. 15:30 - 16:15 (2 - 3 år)
Onsdag kl. 16:30 - 17:15 (4 - 5 år)
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Ryrmik for børn ved Merete Tønning
SUTTER &
SALMESANG
LK
Næste holdstart: efter sommerferien
Mandag kl. 10:30 - 11:15 (3 - 6 mdr.)
Mandag kl. 11:45 - 12:30 (6 - 9 mdr.)
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Babyrytmik ved Tóra Vestergaard
Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og
remser samt musik at lytte til. Musikken
og teksterne bliver formidlet via dans,
bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan
man gennem en hyggelig stund med
musik og sanglege styrke båndet til sit
barn og stimulere dets sanser.
Formålet med undervisningen er at
stimulere barnets umiddelbare glæde ved
musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse
giver mulighed for. I kan forvente, at vi
synger salmer og sange, siger remser,
danser, leger, bruger fantasi, bruger
kroppen, lytter og bruger forskellige
rekvisitter.
Tilmelding til Tóra Vestergaard med barnets
navn og fødselsdato samt forældres
mobil- og telefonnummer sendes på eemail:
[email protected]
Tilmelding til Merete Tønning med barnets
navn og fødselsdato samt fforældres
mobil- og telefonnummer sendes på email:
[email protected]
31
Rytmik & kor
Korskole
32
Rytmik & kor
Koret deltager i korstævner og koncerter
samt synger til udvalgte gudstjenester.
De har medvirket i et juleprojekt med
rockmusikeren Tobias Trier, hvor de var
med til at uropføre hans seks julesange
og de har uropført værket Lyset i mørket,
som var ny klassik julemusik af Flemming Chr. Hansen.
Frihavnskirkens
juniorkor
FK
Luther kirkens
spirekor
Onsdag kl. 16:15 - 18:00 (11 - 13 år)
Kontingent: kr. 400,00 pr. år
LK
Torsdag kl. 15:45 - 16:30 (7 - 8 år)
Torsdag kl. 16:45 - 17:30 (6 - 7 år)
Koret har sunget koncert med med
komponist Jan Hilmar og hans sange
fra sange fra børne CD’en Fra Hulter
til Bulter. De har medvirket i en Sigurd
fortæller bibelhistorier-koncert med
Si-gurd Barrett og band samt deltaget
i gallashow på Årets Børnehjælpsdag,
hvor de optrådte med Peter Mygind for
HKH Kronprinsesse Mary.
Frihavnskirkens Juniorkor er et nyt
“overgangskor” , som deltager i koncerter og gudtjenester med både Frihavnskirkens Pigekor samt Østerbro Pigekor.
FK
ØSTERBRO PIGEKOR
Der er audition for optagelse i koret
hver år i januar og august
Onsdag kl. 18:45 - 21:15 (13 - 20 år)
Onsdag kl. 15:30 - 16:55 (9 - 12 år)
Kirken er åben fra kl. 14:00
Korets klassiske repertoire er en blanding
af helt ny musik og klassiske mesterværker af f.eks. Pergolesi, Faure og Britten. KOret har uropført (sammen med
Frihavnskirkens Pigekor) Bent Fabricius’
Triptychon skrevet til korenes 10-årsjubilæum. Koret deltager desuden i
korkonkurrencer og tager til musikfestivaler i ind- og udland.
Frihavnskirkens Pigekor blev stiftet i
2000 og har pt. 55 medlemmer fra hele
Østerbro.
Kontakt korleder Marlene Lollike for
information på telefon: 2680 4408 eller
email: [email protected]
FRIHAVNSKIRKENS
PIGEKOR
FK
33
Rytmik & kor
Voksenkor
+ LK ALLEGROKORET –
ØSTERBRO seniorkor
FK
Mandag kl. 9:45 - 12:15 (sang) og
onsdag kl. 9:45 - 11:45 (teori og sang)
migt). Erfaring og nodekendskab er nødvendigt. Koret medvirker ved Højmesse i
Frihavnskirken tre gange årligt og synger
forårskoncert samt julekoncert.
Allegrokoret henvender sig til seniorer
og andre, der har lyst til at synge om
formiddagen.
Kontakt: dirigent Bonnie Denise på
telefon: 2074 4770
Koret synger klassiske korværker eller
klassisk musik arrangeret for kor og de
medvirker ved udvalgte Højmesser i
Frihavnskirken.
Kontakt: FOF København på telefon:
4596 0100 eller hjemmeside: kbh.fof.dk
Se også hjemmesiden: allegrokoret.dk
HARMONIzE – det
rytmiske kor
FK
Hver tirsdag kl. 19:00 - 21:30
Kor for piger mellem 20 og 40 år, der
syn-ger moderne pop og soul (4 - 8-stem34
CARMEN CURLERS
– KOR FOR BØSSER OG
LESBISKE
LK
Torsdag kl. 19:15 - 21:45
Rytmik & kor | information
Carmen Curlers består af cirka 20 bøsser
og lesbiske, der synger alt lige fra engelsk pop, nordiske sange, klassiske korsatser til dansk melodigrandprix-sange.
Koret øver i Luther Kirken under ledelse
af Gulli Odsbøl.
Kontakt: Elsebeth på email:
[email protected]
Menighedspleje
Menighedsplejens to hovedfunktioner er
at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle
og uddele støtte til økonomisk trængte.
FODBOLDENGLENES
KOR
LK
Onsdag i lige uger kl. 19:30 - 21:00
Modne og muntre kvinder (40+...)
synger 2 - 3 stemmigt blandet repertoire.
Koret medvirker ved Højmesse i Frihavnskirken to gange årligt.
Kontakt: Kirsten Brunbech på email:
[email protected]
Se mere om de forskellige kor på
hjemmesiden: rosenvaengetssogn.dk >
rytmik & kor > ... det ønskede kor
Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab,
omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet.
Og det ud fra den opfattelse, at ethvert
menneske – uanset etnisk, kulturel eller
religiøs baggrund – fortjener næstekærlighed. Sognets præster og menighedspleje kan konstatere, at behovet findes:
at der i sognet findes mennesker, der har
brug for omsorg og økonomisk støtte.
Menighedsplejens økonomiske grundlag
etableres via donationer på bankkonto
reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714,
MobilePay på telefon: 28 777 207,
indsamling i kirkernes bøsser (evt. på
udvalgte dage), ansøgninger til fonde,
testamentariske gaver, gavekort fra
firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked,
turpas og entrebilletter fra Tivoli samt
velgørenhedskoncerter.
35
Historie
Luther-rosen
Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han
første gang brugte i 1517 på et brev til
sin ven, juristen Christoph von Scheurl.
Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers
seglmærke, som han brugte på sine
breve og under sine skrifter, som bevis
på, at de var ægte.
Rosen består af forskellige dele. Luther
beskriver selv deres betydning på denne
måde:
Rosenvængets Sogns logo inspireret
“Det første skulle være et sort kors midt
i et hjerte, som skulle have sin naturlige
farve, for at jeg kunne minde mig selv om,
at troen på den korsfæstede gør os salige.
For når man tror af hjertet, bliver man
retfærdiggjort. Men selvom det er et sort
kors, som skal dræbe og gøre ondt, så
lader det dog hjertet beholde sin farve og
fordærver ikke dets natur. Dvs det slår
ikke ihjel, men gør levende.Men dette
hjerte skal stå midt i en hvid rose for at
vise, at troen giver glæde, trøst og fred.
Men ikke den glæde og fred, som verden
giver, og derfor skal rosen være hvid,
ikke rød. For den hvide farve er ånders
og engles farve.
Denne rose står midt i et himmelblåt felt,
fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske
36
af og optegnet efter Luther-rosen
glæde, som allerede er indtrådt i verden,
og som håbet begriber, men som endnu
ikke er synlig. Og i det blå felt skal der
være en gylden ring som tegn på, at denne
salighed i himlen varer evigt og aldrig
får ende, og at den er langt mere kostbar
end alle andre glæder og goder, ligesom
guldet er det ædleste og mest værdifulde
metal.”
Luther-rosen findes i utallige forskellige
variationer. Ofte er det latinske ord vivit,
som betyder “han (Kristus) lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange har man
i den gyldne ring skrevet tre af Luthers
såkaldte sola-ord: sola fide (troen alene),
sola gratia (nåden alene) og sola verba
(Ordet alene).
Historie
LUTHER-ROSEN
VIVIT
Betyder “han lever”
på latin.
Sort kors
Lidelse og død, men
også opstandelse.
Rødt hjerte
Menneskets hjerte i
sin naturlige farve.
Blå himmel
Den himmelske
glæde.
Gylden ring
Den evige, himmelske
salighed.
Hvid rose
Troens glæde,
trøst og fred.
folkekirken.dk/reformation
Luther-rosens symbolik (fra hjemmesiden: folkekirken.dk)
Kort om Reformationen 1517 - 2017
Man kan ikke sætte en præcis dato for,
hvornår Reformationen begyndte. Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse
med kirken, men de fleste tav af frygt for
at ende på kætterbålet. Da Martin Luther
i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte
han en lavine i gang, der ikke lod sig
standse.
Paven afviste Luthers opfordring til
kirkelig reform. Luther nægtede at indordne sig, selv da han blev smidt ud af
kirken og dømt fredløs. Hans tanker blev
vidt udbredte, og han fik mange støtter.
Resultatet blev en sprængning af kirken i
en katolsk og flere forskellige protestantiske kirker.
Hermed var Europas kulturelle og kirkelige enhed endegyldigt brudt sammen.
De følgende år bredte Reformationen
sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i
midt- og sydtyskland, som kulminerede i
bondekrigen 1524 - 25.
37
Historie
Den Danske Folkekirke
Som medlem af folkekirken hører man
til sognet, hvor man bor. Man har ret
til at få foretaget kirkelige handlinger i
sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget.
Sogn
I alt findes der i Danmark omkring 1350
pastorater med ca. 2100 sogne og ca.
2300 kirker, ca. 2400 sognepræster,
omkring 1700 menighedsråd med ca.
13.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet.
Menighedsrådets opgave er at virke for
gode vilkår for evangeliets forkyndelse
i sognet. De har ansvar for sognets kirke
og kirkegård, og har det overordnede
ansvar for det kirkelige liv i sognet og
de er arbejdsgiver for alle medarbejdere,
bortset fra præsterne.
Provsti
Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med
hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet
har ansvar for at økonomisk koordinering
og tilsyn med menighedsråd, kirker og
kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er
desuden ramme om samarbejde mellem
sognene i forhold til kirkelige aktiviteter
og administrative opgaver.
Stift
Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10
biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop
38
vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører
kirken under Grønlands Selvstyre, når
det gælder lovgivning og finansiering.
Folkekirken på Færøerne hører under
med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og
Færøernes Landsstyre.
Dronning og Folketing
Folkekirkens officielle struktur har
Dronningen og Folketinget som øverste
myndigheder.
Historie
Folkekirken og
Grundloven
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni
1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om
religionsforhold i øvrigt.
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er
den danske folkekirke, og understøttes
som sådan af staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes
ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i
samfund for at dyrke Gud på den måde,
der stemmer med deres overbevisning,
dog at intet læres eller foretages, som
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige
bidrag til nogen anden gudsdyrkelse
end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige
og politiske rettigheder eller unddrage
sig opfyldelsen af nogen almindelig
borgerpligt.
39
kirkelige begivenheder
Livets store begivenheder
Livets store begivenheder er også kirkens begivenheder. Kirken er for mange
af os stedet, hvor de store overgange i
livet bliver markeret.
borgerligt viet kan fejre deres bryllup
med en kirkelig velsignelse. Læs mere
i folderen Skal I giftes?, som findes i
våbenhusene samt på hjemmesiden.
Dåb
Dåben markerer, at den døbte bliver
Guds barn og bliver optaget i den kristne
kirke. Store børn, kommende konfirmander og voksne kan også blive døbt. Læs
mere i folderen Når nogen skal døbes, som
findes i våbenhusene samt på hjemmesiden.
Konfirmation
Konfirmation er det ritual i kirken, som
markerer overgangen mellem barndom
og ungdom. Det er en bekræftelse af
dåben og Guds løfte om trofasthed.
Folderen Konfirmation er under
udarbejdelse.
Vielse / bryllup
Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er
40
Begravelse / bisættelse
Kirkelig begravelse og bisættelse er
afsked med en, vi holdt af. Og så er det
forkyndelse af opstandelse, håb og trøst.
Læs mere i folderen At iste nogen, som
findes i våbenhusene samt på hjemmesiden.
Kontakt | information
Kirkekontor & personregistrering
Frihavnskirken og Luther
Kirken har fælles kirkekontor og personregistrering i Luther Kirken.
Kontorets åbningstid er
mandag til fredag
kl. 10:00 - 14:00 samt
onsdag kl. 16:00 - 18:00.
Kordegn
Flemming Nielsen
Rosenvængets Sogn
Kirkekontor og
personregistrering
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 3542 1744
Email: [email protected]
Sognets kirketjenere
I Rosenvængets Sogn er
der fire kirketjenere, som
arbejder både i Frihavnskirken og Luther Kirken:
- Thyra Sisse Jensen
- Kirsten Schultz Hansen
- Martin Anker Madsen
- Andreas Esmann-Jensen
Kirketjenererne træffes
mandag kl. 10:00 - 14:00
samt fredag kl. 12:00 16:00.
Henvendelser foretages
på telefon, email og ved
fremmøde i Luther Kirken.
Telefon: 3542 1743
Mobil: 2335 0861
Hold dig informeret om sognet
Sognet møder dig dér, hvor du er; MUSIKNYHEDSBREV og NYHEDBREV
direkte i din mailbox, en HJEMMESIDE,
der opdateres hver mandag, FACEBOOK
samt et KIRKEBLAD, der udkommer
sidste søndag hver måned
Tilmeld dig nyhedsbrevet og musiknyhedsbrevet på: rosenvaengetssogn.dk i øverste højre hjørne
41
Kontakt
Sognets præster og kirkemusikere
Sognepræst og
kirkebogsførende
Lene Tvilling
Willemoesgade 68a
2100 København Ø
Telefon: 2143 0506
Træffes bedst telefonisk
mandag, onsdag og torsdag
kl. 10:00 - 11:00 samt
tirsdag kl. 17:00 - 18:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Rikke Juul
Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 2449 7301
Træffes bedst telefonisk
tirsdag til fredag
kl. 13:00 - 15:00.
Mandag er fridag.
Vikarpræst
Mette Basbøll
Lille Farimagsg. 5, 3.sal
2100 København Ø
Telefon: 2245 5635
Træffes efter aftale.
Fredag er fridag.
Sognepræst Kristine
Gustav er tilbage efter
sommerferien
Læs mere om sognets præster på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > præster
Organist
Erik Bremer
Telefon: 4010 8448
Organist
Morten Schousboe
Telefon: 2989 6730
Email: frihavnskirkemusik
@rvsogn.dk
Korleder
Marlene Lollike
Telefon: 2680 4408
Læs mere om sognets kirkemusikere på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > kirkemusikere
42
Kontakt
Sognets menighedsråd
Menighedsråd
Kasserer Anders Aarup
Ivan Rod
Rosenvængets Sogn
Willemoesgade 62, st.th.
Carl Johans Gade 6, 2.th.
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
2100 København Ø
2100 København Ø
Telefon: 3526 2022 / 2627 2465
Telefon: 2170 0858
Telefon: 3542 1743
Kontaktperson Benedikte
Kate Lefevre Schøtt Jensen
Sveigaard
Vordingborggade 6e, 2.sal, 23
sekretær
Vangede Bygade 72, 1.mf.
2100 København Ø
Thyra Sisse Jensen
2820 Gentofte
Sommeradr.: Kircheinersvej 64
(ikke medlem af menighedsrådet)
Telefon: 2621 3067
4500 Nykøbing Sj.
Kontor: Randersgade 3, 1.sal
E:[email protected]
Telefon: 3834 4320 / 5032 0433
2100 København Ø
Telefon: 3542 1743 / 4086 0482
Bygningskyndig Jan Jull Nielsen
Classensgade 5, 1.tv.
Kirsten Bille
Træffes bedst telefonisk og i
2100 København Ø
Odensegade 26, st.
Luther Kirken mandag
Telefon: 3538 8892 / 2014 9455
2100 København Ø
kl. 10:00 - 14:00 samt fredag
Amanda Brunbech Norsker
Lars Hedemark
kl. 12:00 - 16:00
Arendalsgade 8, 2.th.
Slagelsegade 7, 3.tv.
MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER
2100 København Ø
2100 København Ø
Telefon: 4162 6285
Telefon: 2757 0705
(14 medlemmer)
Formand Michael Thormann
Anders Gustav Svendsen
Peter Haystrup
Slagelsegade 6, 4.sal
Gl. Kongevej 123, 3.th.
Amager Landevej 42, 3.sal, 10
2100 København Ø
1850 Frederiksberg C
2770 Kastrup
Telefon: 2094 1178
Telefon: 2261 6608
Telefon: 2382 6182
Næstformand Allan Olsen
Claus Gammelby Hansen
Stine Rothe
Høje Gladsaxe 23, 4. mf.
Lindenovsgade 17, 1.tv.
c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1
2860 Søborg
2100 København Ø
2400 København NV
Læs menighedsrådsreferaterne på: rosenvaengetssogn.dk > sognet > menighedsrådsreferater
43
Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn
og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet
rosenvaengetssogn.dk

Rosenvængets Sogn

Transcription

Similar documents

Gennemse Lærerens håndbog 3. klasse

Perspektivplan for Gug Dagtilbud 2014-2015

Sognehøjskolen i Nykøbing F i jubilæumsåret

Analyse af events som driver for turisme, arbejdspladser og branding

Læsehandleplan vers1

Generalforsamling ”Støtteforeningen for Naturfond Gl. Rye” Torsdag

Kirkegårdstakster for Ringkøbing og Skjern provstier 2014

DOWNLOAD - Rosenvængets Sogn

Kirkeblad, APRIL 2016