Læsehandleplan vers1

Aktuel information om
Helsingør Stift
16. årgang • nr. 4 • december 2011 • januar • februar 2012
Stiftsbladet
3 Kirkeforfatning
4 Kirkebøsser
8 Menighedsmøder
Nyansatte
præster
•Jens Fogh,
Lynge-Uggeløse pastoret,
Hillerød provsti
•Jacob Winther
Hillerød sogn,
Hillerød provsti
•Thomas Gudbergsen,
Brøndbyøster sogn,
Glostrup provsti
•Anja Worsøe Reiff,
Tjæreby-Alsønderup pastorat,
Hillerød sogn
Rebecca Rudd
•Maria Le Klint,
Hørsholm sogn,
Helsingør provsti
Sammen
Ét af de væsentligste grundlag for fællesskabet i det danske samfund er det frivillige
engagement. Når man deler
ansvaret for tømning af storskrald i andelsforeningen, for
trivselsarrangementer på den
lokale skole, for vandværkets
regnskaber og for den lokale genbrugsbutiks uddeling af varmt tøj, så gøres demokratiet
virksomt.
Folkekirkens liv er baseret på medlemmernes engagement. Den er ikke et lokomotiv med automatpilot.
Kirken kræver, at nogen vil noget med den, ellers går
den i stå. Menighedsrådsvalget i september 2012
skal forberedes, og der skal sættes billeder på værdien af det frivillige engagement. Stiftets udgiver et
magasin 1. april med plads til provstiernes valgarrangementer. Læs side 9.
Bøsserne
Debatten om de homoseksuelle vielser har længe været et varmt emne, men nu har folketinget besluttet
at ligestille alle par både i kirken og på rådhuset. En
reform af forholdet mellem kirke og stat er undervejs, og debatten om, hvem der skal betale for hvad,
bliver det næste varme emne i dagspressen. Vi har
sat kirkebøsserne på forsiden, og ladet teolog og historiker Rikke Bertelsen skrive lidt om bøssernes historie. Læs side 4.
Julen
Julen kommer, som den plejer, men for danskere bosat i udlandet er det ikke en selvfølge. Her kan man
samles i sømands- og udenlandskirkerne og opleve
julen med det hele. DSUK håber at sognene i Helsingør Stift vil støtte deres kirker med et medlemskab.
Opfordringen er hermed bragt videre. Læs side 12.
Hertil er kun at ønske alle os, der er fælles
om at løfte kirkens opgaver, en glædelig jul
og et godt nytår.
Redaktøren
•Anne Have Christensen,
Ramløse-Annisse pastorat,
Frederiksværk provsti
•Søren Kjær Bruun,
Stenløse-Veksø pastorat,
Frederikssund provsti
Fratrådte
præster
•Hanne Elmgaard Lundsgaard,
Tjæreby-Alsønderup pastorat,
Hillerød provsti
EN STYRINGSREFORM AF FOLKEKIRKEN
Grundloven tildeler den danske folkekirke en
særstilling. Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at
indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jf.
også grundlovens §66 »Folkekirkens forfatning ordnes ved lov«. Regeringen vil
nedsætte et udvalg, som skal komme med
forslag til en mere sammenhængende og
moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold.
(Regeringsgrundlaget side 74).
Manu Sareen.
Kirkeforfatning
Af biskop Lise-Lotte Rebel
En ting, der diskuteres heftigt for tiden, er
spørgsmålet om en eventuel kirkeforfatning.
Det er et gammelt spørgsmål, som så at sige er
født med Grundloven af 1849. Det har indtil videre været behandlet på den måde, at den til
enhver tid siddende minister i samarbejde med
et antal kirkelige aktører har justeret lovgivningen på det kirkelige område. Men nu synes der
at være et stigende antal tilhængere af, at kirken
skal have sin egen ledelse. »Kirken skal selv bestemme«. Det lyder jo smukt, men tænk lige lidt
over hvem dette »vi« er og om alle vi andre føler
os repræsenteret af dette »vi«.
Det brede demokrati
Mit eget synspunkt er kort sagt dette, at der for
øjeblikket er udmærket kontrol med de demokratiske forhold i folkekirken. Det som i min
optik er problemet ved en kirkeforfatning er, at
den uvægerligt vil føre til en polarisering inden
for folkekirken. Til den ene side har vi den ab-
Men hverken miljøspørgsmål, fredssagen,
økonomien eller ligestillingssagen er emner, som folkekirken skal være motor for.
solutte majoritet af folkekirkemedlemmer, som
gerne vil være med, de ønsker folkekirken skal
være der, de ønsker, at der er en fornuftig
præst, man kan opsøge når livet gør ondt. De er
stolte af kirken og kirkebygningen. Men de har
ingen større ambitioner om at bruge tiden på at
sætte sig ind i en politisk parallelproces, som i
givet fald kommer til at køre i folkekirken. En
parallelproces til det politiske liv, hvor man
pludselig skal tage stilling til alle mulige personer og kirkepolitiske programmer på landsplan. På den anden side, den anden pol, har vi
et lille mindretal, måske fem til ti procent af
medlemmerne, som ønsker at engagere sig,
sidde i udvalg og bestyrelser, føre valgkampe
osv.
Jeg er bange for, at spændingen og forskellen
mellem disse to grupper af folkekirkemedlemmer, som vel at mærke alle er fuldgyldige medlemmer, at denne spænding polariseres. Med
tab af medlemmer, stigende foreningsgørelse
og politisering af folkekirken indefra til følge.
Den hidtidige ordning, hvor det er kirkeministeriet, der står for det lovgivningsmæssige, sikrer på en måde en lighed i folkekirken, en lighed
og en rummelighed, som uhyre nemt kan sættes
over styr, hvis vi får den kirkeforfatning, som
nogen drømmer om.
Affyringsrampe
Men ordningen, som den er nu, forudsætter så
også, at den til enhver tid siddende politisk valgte minister forstår sin opgave. Folkekirken har
sin egen dagsorden, sin egen bekendelse og sin
egen måde at eksistere på. Det er derfor ikke
kirkeministerens rolle at gøre folkekirken til affyringsrampe for egne politiske synspunkter,
ganske uanset hvor fortrinlige vedkommende
måtte finde dem. Men hverken miljøspørgsmål,
fredssagen, økonomien eller ligestillingssagen
er emner, som folkekirken skal være motor for.
Den forståelse af folkekirkeordningen må en
politisk valgt minister respektere.
Velordnet anarki
Folkekirken er rummelig, og det skal den vedblive med at være. Den skal ikke udvikle sig til et
parallelt politisk univers på landsplan. Derimod
giver det god mening, at kirken i det lokale liv, i
sogn og provsti, bygger på indsatsen fra mennesker, som lader sig vælge til det store og kræ-
Og netop friheden gør at
mange blomster blomstrer.
vende arbejde, det er at deltage i menighedsrådsarbejdet. Der skal ikke ensrettes hverken
fra stiftets side eller fra et nationalt råd. Folkekirken lever af at engagerede mennesker i de
enkelte sogne finder ud af hvordan folkekirken
her på vort sted skal fungere. Jeg har aldrig lagt
skjul på, at jeg finder vi har en god ordning, hvor
der er stor frihed for den enkelte præst og menighedsråd til at virke. Og netop friheden gør at
mange blomster blomstrer. Folkekirken kaldes
undertiden et velordnet anarki, noget rod –
men det er måske derfor der er så megen energi
og kreativitet. Og før vi kaster os ud i ønsker om
kirkeforfatninger og nationale råd skal vi måske
lige se på, hvad vi allerede kan gøre indenfor
den ordning vi har. Og hvad det er, vi ikke kan
gøre, og som kan retfærdiggøre en eventuelt anden ordning.
Men lad os med åbent sind se på, hvad der kommer af forslag til at gøre den gode danske folkekirkeordning endnu bedre. Ordningen er jo ikke
guddommelig og som alt menneskeligt er den
selvfølgelig også til debat.
3
Fra fattigblok til kirkebøs
udpluk af historien om
Af teolog og historiker, Rikke B. Bertelsen
Peder Palladius skrev i sin Visitatsbog omkring
1540, at pengeblokken til indsamling skal anbringes »nær ved kirkedøren i hver mands åsyn
og vej, at ingen kan gå ind, med mindre han støder sig på den og ser den straks der for sit øje«.
Op gennem tiden har vi haft varierende former
for pengeindsamlings-bokse. Der er blevet indsamlet penge i pengeblokke, dvs. armerede
træblokke, som også gik under navnet »fattigblokke«, senere fik vi de såkaldte klingpunge,
herefter pengetavler af træ og endeligt kirkebøsserne, som vi kender i dag.
Det er de færreste kirker, der i dag anbringer
pengeblokke og kirkebøsser til kollektindsamling, så menigheden ligefrem falder over den eller støder sig på den. Kirkebøsserne gør ikke
meget væsen af sig, og flere indsamler endda nu
elektronisk via sms. Men det det påstås dog, at
de gammeldags kirkebøsser giver et bedre indsamlings-resultat.
Selvom pengeblokkene i dag er skiftet ud med
pengeskabe på kirkekontoret, hvor vi gemmer
indsamlede penge, finder vi stadigvæk pengeblokke i nogle våbenhuse. Enkelte steder blev
det katolske monstransskab, som indeholdt
nadverelementerne, genanvendt som pengeblok. De spirformede øvre dele blev taget af, og
skabet fik en ny funktion.
Hvad gik pengene til?
I middelalderen gik man offergang ved messens
begyndelse med bl.a. brød og naturalier, men
også med penge. Efter reformationen og med
kirkeordinansen i 1539 får vi at vide, at der »ligesom tidligere« skal gives til kirkens bygning, når
de efterladte ønsker ringning ved begravelse, og
at der skal kastes penge til fattige folk, når en
kvinde ligger sit barn ihjel. Udover penge til kirken og de fattige er der en lang række særlige
formål. Desuden skal der »ofres« til præsten ved
de store fester: Jul, påske og pinse. Ligesom i katolsk tid var præsteofferet en del af præstens løn,
udover tiende og lov til at bo i præstegården.
Men hvad er historien bag
kirkebøsserne?
Pengeblok, Selsø kirke.
Luther afviser som bekendt, at pengedonation
og almisser gør os fortjent til frelse. Vi kan ikke
nærme os Gud ved gode gerninger og ad den vej
få del i frelsen. Men almisssetanken får en rolle
med en ny begrundelse: Luther lægger vægten
på, at gaver skal gives af Gudsfrygt og næstekærlighed.
Slangerups pengetavler 1578.
Fattigforsorgen bliver et problem, da de katolske institutioner blev afskaffet. Fattigforsorgen
hørte fortsat under kirken, og ifølge Kirkeordinansen 1539 skal styrelsen af byernes fattigvæsen varetages af sognepræsten og byernes ikkereligiøse myndigheder under tilsyn af biskop og
stiftslensmand. Det er en kirkelig opgave, og da
fattighjælpen er baseret på frivillige gaver, opfordrer præsterne fortsat til at vise godgørenhed ved at yde en skærv. Bl.a. føromtalte Peder
Palladius er optaget af almissegivning som almindelig kristenpligt.
I 1600-tallet steg interessen for bod og kirketugt, samtidig med at præsterne blev pålagt at
føre registre over sognets medlemmer. Kirkeritualet fra 1685 udstak nøje retningslinjer for
gudstjenesten, regler for prædikenernes form
og indhold, og for pengeindsamling under
gudstjenesten. Den skulle foregå ved ombæring
af klingpunge, som er en pose med en lille bjæl-
sse –
kirkernes indsamling
de eller klokke, anbragt på et langt skaft. Eller
ved ombæring af »de fattiges tavler« – de såkaldte pengetavler (En lav trækasse udsmykket
med et lodretstående panel og forsynet med
håndtag på bagsiden).
Bestemmelser om, hvornår pengetavlerne skulle ombæres, er ikke helt entydige. Præsten opfordrede fra prædikestolen, mens degnen/kirkesangeren eller særligt betroede mænd bar
pengetavlerne rundt. Reglementet nævner de
dage, hvor præsten især skulle opfordre menigheden til at komme trængende til hjælp. (Specielt på St. Stefans dag skulle menigheden »opflammes« til at give almisser). Samtidig gjaldt
der gamle regler om, at fattigtavlen skulle gå
rundt under hver prædiken og til bryllup og barnedåb.
Vajsenhus og pietisme
Fattigforordningen fra 1708 havde til formål at
skabe bedre socialforsorg og fremme skolegang.
Ifølge loven inddrog præsterne en skat, der
skulle bruges til at hjælpe dem, som ikke kunne
sørge for sig selv. Men præsterne havde ingen
midler til at inddrive skatten, og forsøget løb ud
i sandet. Ifølge mønsteret i Halle, det pietistiske
centrum, oprettede kongen nogle år senere vajsenhuset for forældreløse børn; senere også opfostringshuset, som fik særskilt indsamling i
landets kirker.
I 1800-tallet hedder det, at de indsamlede midler i pengetavlerne skulle gå til fattigkassen, og
samtidig skulle faste kollekter finde sted i alle
landets kirker til 5 formål: Helsingør Hospital,
på Nytårsdag til slavekassen til støtte for kristne
slaver i Tyrkiet, på Bededag til opfostringshuset
i København, til døvstummes undervisning og
til fordel for skolekassen.
Martin Nyrop,
messingbøsse.
Lyngbypræstens indvendinger
Specielt i de store sogne havde præsterne meget
arbejde med fattigregnskabet, og havde ikke
meget forstand på at føre regnskab. F.eks. beklager præsten i det store Lyngby sogn Bone
Falch Rønne (præst 1802-33) sig over, at præstestanden lider under »dette surrogat for religiøsitet og samvittighed.«
Slangerups pengetavle, 1578.
Billedet viser
Lazarus og hundene, som slikker
hans sår. Indskriften »Betencker di arme saa
wil Gud sigh offver eder forbarme« fortæller,
at det indsamlede beløb var
bestemt til de
fattige.
Efterhånden var opfattelsen, at indsamlingerne
forstyrrede prædikenen. En lov fra 1856 bestemte, at de tidligere pengetavler til fattige og
skoler skulle erstattes af bøsserne. Og siden
1856 finder indsamlinger til menighedspleje og
dagens kollekt normalt sted ved hjælp af kirkebøsser. Kirkebøssen hænger i våbenhuset eller i
skibet ved siden af eller overfor indgangsdøren.
Ordet »kollekt« er det latinske ord for indsamling »collecta«, mens ordet »bøsse« er det latin-
ske ord »buxus«, hvilket oprindeligt er en
»æske af buksbom«.
Kirkebøsserne er oftest klokkeformede og kan
være af sort blik – men er som regel af messing.
Bl.a. har arkitekten Martin Nyrop tegnet en
messingbøsse (dekoreret med græsk kors i lavt
relief), som i dag er kopieret mange steder.
Info
Kollektlisten
www.kollektliste.dk
Hvad er en kollekt?
Ordet "kollekt" kommer fra latin og bruges
i dag om indsamling ved gudstjenesten i
kirken, men også om en bøn der er menighedens samlede bøn ved præsten.
Kollektlisten
Den vejledende kollektliste udarbejdes af
Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg. Menighedsrådene planlægger herudfra indsamlinger ved årets gudstjenester.
FKOF godkender de organisationer/formål,
der optages på listen og fordeler søn- og
helligdagene mellem de forskellige organisationer/formål.
Indsamlinger ved folkekirkens gudstjenester skal gå til folkekirkelige formål/organisationer med mindre andet er bestemt
af Kirkeministeriet.
5
Den gode prædiken
Af Jan Asmussen
den kradse pen
Liveperformance med
en mikrofon er stadig
politikerens hovedredskab til at vinde vælgere. Stemmen og talen
har ikke tabt terræn i
forhold til mediesamfundets flod af billeder.
Ord virker stadig.
Talens kraft
Den, der holder en tale, har et stærkt redskab til
at påvirke tilhørernes følelser, forhåbninger og
holdninger. Det gælder også på en prædikestol.
Den påvirkning er forkyndelsens sigte: at bibelens ord opleves som virksomme og afgørende.
Det Nye Testamente har selv høje tanker om
ordets kraft, når det taler om Guds ord som et
skarpt sværd.
Alle i menigheden
har en klar ret til at have
en mening om, hvorvidt
prædikenen var god.
Inkubationstid
Prædikenen bliver ikke god ved at formidle et
hav af detaljer. Det drejer sig heller ikke om præ-
Bedømmelse
Alle i menigheden har en klar ret til at have en
mening om, hvorvidt prædikenen var god. Luther mente, at menigheden måtte gribe »ret og
magt til at bedømme enhver lære og at kalde,
indsætte og afsætte sine lærere«. Selvom præster i dag beskyttes mod menighedens gunst og
ugunst helt ind i tjenestemandslovens bestemmelser, må alle kirkegængere stundom ønske,
at de kunne udøve den ret. Prædikenens kvalitet
drøftes ved mange konfirmationer og over mange bryllupsmiddage. Den scorer lavt, hvis den
opleves som kedelig, uvedkommende, stiv og
den scorer formelagtig og højt, hvis den er livsnær, aktuel, forståelig og brugbar i hverdagen.
Hertil kommer kvaliteter, som ligger under
overfladen: retorisk velfunderet, teologisk klar
og hermeneutisk bevidst i brugen af GT- og episteltekster.
Kvalitetsudvikling
Heldigvis er enhver gudstjeneste robust nok til at
bære også den forhastede eller mislykkede prædiken. Men ingen prædikener kunne ikke have
gavn af feedback. Vi mangler feedback-kulturer i
menigheden, der rækker ud over et »tak for prædikenen« i kirkedøren. Vi mangler et stærkere
fagligt netværk blandt præster. Til sammenligning er kvalitetsudvikling i folkeskolen knyttet
til, at lærerne åbner døren for kollegerne. Men
mange prædikanter bliver undselige, hvis de ser
kollegaen som kirkegænger nede på bænken.
Her er en udviklingsopgave for folkekirken.
Jan Asmussen, sognepræst i Farum og lærer i
homiletik på Pastoralseminariet.
Udgav i 2010 lærebogen »Ord Virker.
Retorisk Homiletik«.
Foto: Colourbox.
Ordets sværd kan svinges med større eller mindre behændighed. Selvom det har med talent at
gøre, kan det for en stor del læres og trænes.
»Hvis du forbinder læring med tilvænning, lettes kunstens svære vej«, trøstede den romerske
retoriklærer Cato. Da teologien overtog den antikke retorik, fik den en ny betegnelse: homiletik. Det praktiske arbejdsfelt er at træne prædikanter i at bære ordet frem bedst muligt.
dikantens egne frustrationer med dagens tekst.
Målet er, at prædikenen bliver virksom for tilhøreren i kraft af enkle, klare billeder og fravalg af
detaljer, så de gamle kendte fortællinger viser sig
på ny. Vejen dertil er enhver prædikant nødt til at
søge hjemme ved skrivebordet. Det lykkes ikke
altid, og det kræver clinch med eksegese og mental inkubationstid – det sidste kan kræve en hel
dag forbeholdt til prædikenskrivning. Men når
det lykkes i kirken, opstår den oplevelse, at alle
tilstedeværende mærker sig som adressater for
evangeliet, så meningen og gudsforholdet bliver
synligt i tilhørerens eget liv.
Konfirmandevent
Konfirmandevent 2012
600 konfimander på frilandsmuseet
Hillerød provsti
Kristendommens historie
Fire præster i Fredensborg Provsti, har sammen arrangeret en konfirmandtur gennem kristendommens historie for provstiets konfirmander.
Rejsen fandt sted i Fredensborg Slotspark en lørdag i september. Den
begyndte ved de første døbte kristne og endte ved nutiden ved en afsluttende opsamling af Lars Tjalve. Undervejs kom man forbi Paulus på
Areopagos, en oldkirkelig debat mellem Augustin og Pelagius, over
middelalderlig korsang, Luther og afladsbreve, Brorson og barokdans
samt Grundtvig og Kierkegaard.
Præsterne ønskede at gøre kirkehistorien levende for konfirmanderne.
Gennem små optrin og skuespil på turen gennem slotsparken fik de
unge fornemmelsen af, at historien også er en del af nutiden; at den har
været med at skabe det samfund, vi lever i og stadig er en del af og derfor betyder noget for vores kultur og selvforståelse. At vi ikke blot er
selfmade men formet af fortidens strømninger.
Charlotte Ellermann
7
E t stiftsmagasin
Stiftsrådet har i samråd med biskoppen
besluttet at indstille Årbogen, og jubilæumsbogen var derfor indtil videre
den sidste af den type udgivelser fra
stiftet.
Landemodeakterne og andre oplysninger vil fremover kunne findes på hjemmesiden.
Stiftsbladet vil fortsætte i en lidt udvidet
form i det kommende år, men udgår
undtagelsesvis i marts for at give plads
til en anderledes udgivelse. 1. april 2012
udkommer et flot magasin, der skal
støtte op om sognenes kommunikation
omkring menighedsrådsvalget i september.
Magasinet sendes til alle sogne, til uddeling fra våbenhus o.a., og vil udover
information om valget og hvilke arrangementer provstierne har planlagt i forbindelse med valget, også indeholde en
række portrætter af mennesker som er
engageret i kirkens liv og vækst. Portrætterne skal præsentere rollemodeller, som forhåbentlig kan inspirere folk
til at interesse sig for deres lokale kirkes
liv.
Magasinet vil være en professionel produktion, med journalist Kåre Gade og
sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør
i redaktionen.
Der er deadline på indsendelse af arrangementer 1. februar. De skal sendes til
redaktør Rebecca Rudd: [email protected]
Provstier og sogne opfordres hermed til
at planlægge, og evt. samarbejde omkring, valgarrangementer i god tid inden valget.
Menighedsm
Meni
Kåre Gade:
Ansjos
En hyldest til den lille fisk med den store smag. 64 opskrifter udvalgt og afprøvet af Kåre Gade. Konserveret for eftertiden af Forlaget Vandkunsten 2011.
Dette er en kogebog til alle dem, der
endnu ikke ved, hvor meget de holder af
ansjos – samt til dem, der ved det, og
gerne vil have alle de bedste ansjosopskrifter samlet i et bind.
Kåre Gade
er teolog
og journalist,
bosiddende i
London.
Kathrine Lilleør:
Kvinde, hvorfor
græder du
Forlaget Bianco Luno, 2009.
Om saltvand og tårer. Her er stor genkendelse for os der arbejder med og for
kirken. Og for enhver der bare er i færd
med at leve. Kathrine skriver så man bare
må læse videre og videre.
Kathrine Lilleør
er ansat i Ganløse og Slagslunde
sogne, og præst
ved årets nytårsgudstjeneste
i DR-kirken.
ng sogn.
Menighedsmødet i Flø
Målsætnings- og visionsdebat skal afholdes mindst
én gang i hver valgperiode, og et visionspapir skal
gerne revurderes årligt. For et par år siden blev det
lovpligtigt at afholde et årligt offentligt menighedsmøde, hvor menighedsrådet fremlægger deres arbejde, budgetter og målsætninger for sognets beboere. Sådan et møde kan afholdes på mange forskellige måder.
Form og indhold
Skal der tages store beslutninger i sognet, om f.eks.
sammenlægning af sogne, eller om større ombygninger, er det oplagt at invitere til et menighedsmøde. I det første tilfælde skal man i flg. lovgivningen
have tilslutning til forslaget på et menighedsmøde, i
det sidste tilfælde, kan det blot være hensigtsmæssigt at orientere lokalbefolkningen.
Nogle sogne afholder menighedsmøde kort forud for
et ordinært MR-møde, mens andre sogne inviterer
til et helaftensarrangement med oplæg, debat og
kaffebord. I begge tilfælde skal invitationen så bredt
ud som muligt, via dagspressen og hjemmeside osv.
At gøre noget særligt ud af menighedsmødet kan afstedkomme en større interesse i sognet for kirkens
liv og opgaver, en interesse, der kan danne grundlag
for f.eks. opstilling til det kommende MR-valg.
øder
Loven
Ved ændringen af menighedsrådsloven ved lov nr. 47 af 28. januar
2009 blev der i loven indsat en ny § 41, stk. 2, om pligt til at afholde
menighedsmøder. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. februar 2009.
ighedsmøder
Menighedsmøder
En samvittighedsfuld orientering om rådets dispositioner mht. økonomi og
aktiviteter kan også være gavnligt for tilslutningen til folkekirken generelt.
Arrangerer man et menighedsmøde, hvor folk kan komme med ideer og
spørgsmål, kan dette møde give MR gode redskaber til at opfylde deres
opgave som sognets repræsentanter.
Eksempler
Paneldebat med ledende aktører i lokalsamfundet: skolelederen, borg-
mesteren, provsten, redaktøren fra lokalavisen. Vær ikke bange for
uenighed.
Temadag med oplæg fra en kendt/lokalkendt omkring noget, der vedrø-
rer kirkens arbejde, og et kulturelt indslag.
En artikel i avisen som oplæg til mødet er altid en god ide. Artikler, hvor
man mener noget, er altid godt stof. Hvad mener formanden egentlig
om det nye storcenter?
Og hvorfor ikke
holde menighedsmødet i forlængelse af gudstjenesten søndag
formiddag?
Ofte er »mød
kirkens præster
og personale,
kom med dine
ideer og få lidt
frokost« nok til
at man i mindre byer synes,
det er umagen
værd at møde
op.
RR
Menighedsmødet i Flø
ng sogn.
§ 41. Der afholdes menighedsmøde i en menighedsrådskreds
1) når de kirkelige tilsynsmyndigheder anmoder derom,
2) efter beslutning af menighedsrådets formand,
3) når et flertal af menighedsrådet anmoder derom,
4) når en af præsterne sammen med mindst et valgt medlem anmoder
derom,
5) når 25 valgberettigede medlemmer af menigheden skriftligt anmoder
derom, eller
6) hvis det i øvrigt er foreskrevet i lovgivningen.
Stk. 2. Menighedsrådet indkalder en gang om året til et menighedsmøde,
hvor rådet redegør for sidste års regnskab og det kommende års budget.
Menighedsrådet aflægger beretning om rådets virksomhed i det forløbne
år og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende år.
Stk. 3. Menighedsmøder for flere menighedsrådskredse i et pastorat afholdes efter anmodning fra de kirkelige tilsynsmyndigheder
eller fra et menighedsråd i pastoratet.
Stk. 4. Menighedsmøder sammenkaldes for en enkelt menighedsrådskreds af menighedsrådets formand, for flere menighedsrådskredse i
samme pastorat af formanden for hovedsognets menighedsråd. Formanden fastsætter tid og sted for mødet, hvortil medlemmerne af de
berørte menighedsråd har mødepligt, medmindre de har lovligt forfald.
Stk. 5. Bekendtgørelse om afholdelse af menighedsmøde sker efter menighedsrådets bestemmelse på en måde, der sikrer,
at så mange som muligt bliver bekendt med mødets afholdelse. I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på mødet.
§ 42. Til menighedsmøder har alle medlemmer af folkekirken inden for
vedkommende kreds eller kredse adgang. Ved afstemning er kun de
valgberettigede medlemmer af menigheden stemmeberettigede.
Stk. 2. Såfremt andet ikke er særligt fastsat, ledes mødet af en ordstyrer,
der vælges af mødedeltagerne. Ordstyreren sørger
for, at der udfærdiges et referat af mødet. Om resultatet af mødet indføres en bemærkning i menighedsrådets beslutningsprotokol, for fælles
menighedsmøder i beslutningsprotokollen for det menighedsråd, hvis
formand har sammenkaldt mødet.
Lovgivningen har i et enkelt tilfælde tillagt et menighedsmøde en egentlig beslutningskompetence. Det drejer sig om stiftsbåndsløsning, hvor
en sådan kun kan finde sted på grundlag af en beslutning på et menighedsmøde, hvoraf de afgivne stemmer skal være for. Det er endvidere en
betingelse, at menighedens præst eller en af dens præster tiltræder beslutningen.
I to tilfælde foreskriver loven, at en ordning skal have tilslutning fra et
menighedsmøde for at kunne vedtages af menighedsrådet eller andre
kirkelige myndigheder. Tilslutning fra et menighedsmøde kræves således, for at et pastorat med to eller flere sogne eller et sogn med to eller
flere kirkedistrikter kan få et fælles menighedsråd, samt for at en bestemt person efter indstilling fra menighedsrådet kan beskikkes som
præst. Efter sidstnævnte bestemmelse er det biskoppen, der berammer,
bekendtgør og leder menighedsmødet.
9
Helligtrekongers
Kirke
Efter mere end 20 års tale om en
ny kirke og 7 års planlægning,
blev det d. 11.11.2011 kl. 11.00
endelig til at lægge grundstenen i
Helligtrekongers Kirken, den nye
smukke rundkirke, som er ved at
blive bygget lige overfor den gl.
middelalderkirke i Vallensbæk.
Grundstensmonumentet består af
tre sten. En gammel sten fra
Vallensbæk Kirke, en sten fra Skt.
Olai Domkirke i Helsingør og en
ny sten, for at symbolisere, at
Helligtrekongers Kirke også er
helt sin egen. Grundstenene blev
lagt af henholdsvis Birgit Skytte,
menighedsrådsformand for
Vallensbæk Menighedsråd, LiseLotte Rebel, Biskop af Helsingør
Stift, og Julie Bjørklund Rebel,
sognepræst i Vallensbæk.
Helligtrekongers kirke er dels en del af et bevaringsprojekt, da det er sin sag at bevare en ca.
850 år gl. kirke med en gennemstrømning på
omkring 20.000 personer og ca. 300 kirkelige
handlinger om året. Den gl. kirke har kun 100
siddeplader, og da Vallensbæk Sogn er vokset
eksplosivt gennem de sidste 10 år, og der er meget stor søgning til kirken, både til højmessen
om søndagen, men også de mere alternative
gudstjenester, og de kirkelige handlinger, så er
der heller ikke plads nok. Helligtrekongers Kirke får ca. 362 siddepladser og bliver med sit
store lyse kirkerum en fantastisk ramme om det
fremtidige kirkeliv i Vallensbæk. Helligtrekongers kirke har ikke et eget kirketårn med klokker, da det stadig er meningen, at den gl. kirkes
klokker ringer til gudstjeneste. Den gl. kirke tages ikke ud af brug, men vil stadig blive brugt til
enkelte højmesser uden dåb, bryllupper og an-
dre slags gudstjenester, som i højere grad egner
sig til det mindre kirkerum. Helligtrekongers
Kirke forventes at stå færdig i slutningen af
august, starten af september, men meget afhænger, af hvordan vinteren vil spænde af.
Julie Bjørklund Rebel
Fotograf: Mai Britt Boa
Sommerkursus på Rødding Højskole
Livet på kanten –
viden og debat om socialt arbejde
17.-23. juni 2012
Læs mere på www.roedding-hoejskole.dk
I samarbejde med Kirkens Korshær,
der kan fejre 100 års jubilæum i 2012,
arrangerer Rødding Højskole et kursus med fokus på socialt arbejde og
vilkårene for socialt udsatte.
Igennem foredrag og debat ser vi tilbage – og frem: fra dannelsen af de
første frivillige, sociale organisationer
til velfærdsstatens udvikling og måske
begyndende afvikling. Vi skal møde
mennesker, der kender til livet på
kanten, bl.a. med besøg i en varmestue. Litteratur og film vil sætte ord og
billeder på en social virkelighed, de
fleste af os lever på afstand af. Og endelig bliver der mulighed for at diskutere med de politikere og beslutningstagere, der er med til at bestemme, i
hvilken retning samfundsudviklingen
skal gå.
Så er du optaget af, hvordan vi som
samfund behandler socialt udsatte
mennesker, og har du lyst til at dele dit
engagement med andre, kan du se
frem til en udfordrende og tankevækkende uge inden for højskolens særlige ramme med sang, samvær og fællesskab.
Program:
• Kirkeligt socialt arbejde i dag – hvorfor og hvordan? v/ Helle
Christiansen. • I min tid v/ Kirsten Thorup. • Kristendom – værdighed – menneskerettigheder v/ Kjeld Holm.
• Misbrugets forvandlinger – en personlig beretning v/ Kim
Leine. • Med Jens Vejmand igennem det 20. århundrede – socialt udsatte i dansk litteratur v/ Sara Nørholm. • Markedsgørelse eller fællesskab? v/ Marianne Jelved. • Du satte dig selv i de nederstes sted – sangaften v/ Hans Anker
Jørgensen.
Debatpanel med deltagelse af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, socialministeren og en socialordfører.
11
En glædelig dansk jul i udlandet
Julen står for døren. Også i de danske sømands- og udlandskirker,
afholdes der julegudstjenester over hele verden.
Af Bo Nygaard Larsen, redaktør, DSUK
Der er intet som en god dansk jul. Heller ikke i
udlandet. Det ved man alt om i Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK. Organisationen, der er folkekirken i udlandet, har 53 kirker
spredt over hele verden, og dertil kommer en
række byer, hvor der holdes særlige julegudstjenester.
»I julen føler mange en særlig tilknytning til
Danmark og de danske traditioner, og derfor
søger mange vores kirker i forbindelse med julen. Her kan de få en dansk julegudstjeneste,
som de kender den, og i flere af vores kirker afholdes der efterfølgende en traditionel dansk
juleaften«, siger Margith Pedersen, der er generalsekretær i DSUK.
Et af de steder, hvor den danske jul holdes i
hævd, er i Den Danske Kirke i London. I løbet af
december afholdes en række arrangementer
som adventskoncert og Luciaoptog, og det hele
kulminerer juleaften med to gudstjenester og
fælles juleaften for menigheden. Her vil der blive serveret dansk julemad og danset om juletræet.
»Det er et stort tilløbsstykke for danskere herovre at holde juleaften i kirken. På den måde er
vi med til at minimere afstanden til den jul, de
kender«, siger præst Else Hviid.
DSUK har lavet en særlig hjemmeside,
der fortæller mere om den danske jul i
udlandet. Læs mere på www.dsuk.dk
K
a
l
e r v i gt d
ig e r e e
nd
va lg
StiftSd
ag
HelSing i
ør
Stift
m e n ig
H e dSr å
d S va l g
2 012
Stiftsdag for menighedsrå
dsmedlemmer, præster
og personale i Helsingør
stift på Grundtvigs højsko
le
den 4. Februar 2012, kl.
10-16
Der skal være valg til me
nighedsråd i november
måned. Det er en udford
ring at rekruttere til et god
t
og kompetent menighed
sråd. Stiftsdagen sætter foc
us
på nogle centrale spørgs
mål i forbindelse med val
get:
Er kald ikke vigtigere end
valg? Hvilke evner
og erfaringer har vi brug
for i menighedsrådet?
Hvad er frivilligt arbejde?
Hvilket ombud har et
menighedsrådsmedlem?
Kom og vær med til en dag
om det vigtige kirkelige
arbejde: menighedsrådsa
rbejde.
Stiftsdagen er arrangeret
af stiftskonsulent
Jørgen Demant i samarb
ejde med
biskoppen, stiftsrådet og
formænd for
distriktsforeningerne i He
lsingør stift.
Tilmelding til Bende Kra
gh (Skovlunde)
(senest 30.01.12) ved ind
betaling af
kursusafgift på 375,- kr på
bank:
reg.nr. 1551, konto 312910
1938.
Bende Kraghs mailadr.:
[email protected].
Har man spørgsmål til stift
sdagen kan man
rette henvendelse til Jørgen
Demant,
tlf. 4588 4075, mailadr.:
[email protected]
Pr og ra m
9:15
Ankomst og kaffe
9:45
Morgensang v. biskop Lis
e-Lotte Rebel
10:00
Generalsekretær i Bibelse
lskabet
Morten Højsgaard Thoms
en:
Menighed(sråd) i den 3. Ref
ormation
10:30
Sekretariatsleder i Frivill
igt Forum,
MR-formand Torben Lar
sen:
Menighedsråd som værn
for civilsamfundet
11:15
Sognepræst Poul Joachim
Stender:
Hvordan holde på et MR
-medlem?
12:00
Frokost
13:00
Syng en sang om fællesskab
v. teologisk konsulent Jør
gen Demant
13:30
Sognepræst Asta Gyldenkæ
rne:
Menighedsråd som discip
le
– Forholdet mellem præst
og menighedsråd
14:00
15:15
Paneldebat mellem forma
nd Landsforeningen
af menighedsrådsmedlem
mer
Inge Lise Pedersen og lek
tor Hans Raun
Iversen: Kald er vig tigere
end valg
– om rekruttering af MR
-medlemmer som
Kirkens frivillige
Kaffe. Afslutning ved teo
logisk konsulent
Jørgen Demant
13
D e t
DISTRIKTSFORENINGEN for SOKKELUND HERRED
INSPIRATIONSKURSUS
»Kirken her og nu – og i fremtiden«
Fredag den 27. og lørdag den 28. januar 2012 på
PHARMACON, Milnersvej 42 i Hillerød
Forfatter og salmedigter IBEN KROGSDAL
og sognepræst MORTEN SKOVSTED
»Præsten og kætteren«
Et foredrag med vid og bid.
Sognepræst JØRGEN ANKER JØRGENSEN
Aftensoiree »Omkring et klaver«
Vi synger sange fra højskolesangbogen.
Pilgrimspræst ANETTE FOGED SCHULTZ
»Pilgrimsvandring –
en bevægelse mod nyt liv«
Hvad er det der har givet pilgrimsvandringen en renæssance i vores tid?
Lektor ERLING ANDERSEN
»Præster og menighedsråd –
konflikt eller harmoni?«
Focus på samarbejdet mellem præst
og menighedsråd.
Redaktør ERLING TIEDEMANN
»Skal de kristne tie stille?«
Den kristne kirke skal bruge
alle kommunikationskanaler.
Konsulent STIG FOG
»Hvordan får man engageret unge i
kirken og i kirkeligt arbejde?«
Erfaringer fra mange års ungdomsarbejde.
Detaljeret program m.m kan fås ved henvendelse til
distriktsforeningens formand: Hanne Kjærulff /
[email protected] / 2172 9440
s ke r
DISTRIKTSFORENINGEN for SOKKELUND HERRED
Distriktsforening Syd
GENERALFORSAMLING
Generalforsamling
Tirsdag 20. marts 2012 kl. 19.00
Mandag 27. februar kl. 18.30
Sted: Præstebro Kirke, Herlev.
Indkaldelse udsendes inden udgangen af 2011.
Sted: Skovlundekirke, Lundebjerggårdsvej 3 a, 2740 Skovlunde.
Se www.helsingørstift.dk
Eksistenssamtalen
Relation – eksistens – identitet – i kristelig udlægning
Teologisk efteruddannelse for præster
At opbygge menighed er at opbygge relationer mellem præst og menighed. Det viser kirkesociologiske undersøgelser. Det gælder præstens relation til f.eks. minikonfirmandens mor, konfirmanden, sjælesorgskonfidenten og gudstjenestedeltageren etc.
At kunne indgå i disse relationer som præst kræver både empati og
åbenhed. Hvis samtalen skal føre videre til andre samtaler eller andre
relationer hvor præsten skal udlægge eksistensen, kræver det at man
er i stand til at aflæse eller afkode de grundlæggende livserfaringer,
der er på spil hos det enkelte menneske. Når vi som præster indgår i
forskellige relationer, er det måske ikke kun for at kunne »sige sandheder« til den anden, men måske snarere for at være en solidarisk
samtalepartner i den fortolkningsproces, som vi alle er en del af.
Vinterens to-dages seminar vil via forelæsninger, oplæg og samtaler
forsøge at kaste lys over de livserfaringer, der tegner den senmoderne
identitetsdannelse, samt at præsentere fora, hvor præsten kan indgå i
den solidariske fortolkningsproces i relationen til det andet menneske.
Stiftskurset finder sted den 29. februar og 1. marts i Hørsholm kirkes
sognegård, Birkebakken 2, Hørsholm. 100 kr. til fortæring betales
ved kurset.
Tilmelding til Jørgen Demant ([email protected]). Tlf. 4588 4075.
Program
Onsdag d. 29. februar
10.15:Velkomst
10.30:Professor Svend Brinkmann: Identitets-udfordringer i en
senmoderne tid
13.00:Frokost
13.45:Introduktion til eftermiddagens workshops:
14.00: 1. Sognepræst Erik Høegh-Andersen:
Eksistenssamtaler
2. Sognepræst Amalie Nørgaard ­Rathje: Kærlighed og
kommunikation. Parforholdets konflikthåndtering i
kirkeligt regi
3. Sognepræst Line Bjørn Hansen:
Samtaler i sorggrupper
15.30:Afslutning
Torsdag d. 1. marts
10.15: Hospitalspræst Christian Juul Busch:
Det lille vemod og det store vemod – samtaler på hospitalet
12.15: Frokost
13.00: Introduktion til eftermiddagens workshops:
13.15: 1. Filosofisk praktiker ph.d. Dorte Odde:
Relationen i eksistensfænomenologisk vejledning
2. S
ognepræst Hanne Marie Houkjær:
Skriftestol og sjælesorg, når perspektivet skifter fra
vandret til lodret
15.00: Afslutning
15
Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør
ID 42786
K
A
L
E
N
D
E
januar
E
N
·
2
0
1
2
Mandag 27. februar kl. 18.30
Generalforsamling i Distriktsforening Syd
Sted: Skovlundekirke, Lundebjerggårdsvej 3 a, 2740 Skovlunde.
Se www.helsingørstift.dk
Torsdag 12. januar kl. 17-19.30
Landsforeningen af menighedsråd:
Debatmøde om provstestillingen
og provstiets funktion
Sted: Skovlunde Sognegård, Lundbjerggårdsvej 3, 2740
Skovlunde. Tilmelding: www.menighedsraad.dk
Fredag 27. & lørdag 28. januar
Inspirationskursus for Menighedsrådsmedlemmer »Kirken her og nu – og i fremtiden.«
Sted: Pharmakon, Hillerød
Se side: 14
Februar
Lørdag 4. februar 2012 kl. 10-16
Menighedsrådsvalg 2012: Kald er vigtigere
end valg – Stiftsdag for menighedsrådsmedlemmer, præster og personale i
Helsingør stift
Sted: Grundtvigs højskole, Hillerød Se side: 13
Fredag 17. februar 2012 kl. 9.30-15.
Mini-konfirmander – idéer til en varieret
og gennemtænkt undervisning
Sted: Gadstrup Kirke, Dyssegårdsvej 30D, 4621 Gadstrup
Se www.kirkeogpædagogik.dk
R
Onsdag 29. februar & torsdag 1. marts
Eksistenssamtalen: religion, eksistens og identitet i kristelig udlægning. Efteruddannelse
for præster i Helsingør stift
Se side: 15
Marts
TIRSDAG 20 MARTS 2012 kl. 19.00
GENERALFORSAMLING for Distriktsforeningen
for Sokkelund Herred
Sted: Præstebro Kirke, Herlev
Indkaldelse udsendes inden udgangen af 2011
Juni
Søndag 11.-13. juni
Stiftskonvent på Grundtvigs højskole for stiftets præster
Program udsendes
September
Søndag 23. september 2012 kl.10.30
Stiftsstævne for ydre mission
Emne: Dansk Israels mission. Prædikant biskop Lise Lotte Rebel.
Sted: Rungsted Kirke
L æ s m e r e o m a r r a n g e m e n t e r n e p å : w w w. h e l s i n g ø r s t i f t. d k / k a l e n d e r
Stiftsbladet for Helsingør Stift
Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet
frem­satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
lund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille
Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca Rudd (ansv. redaktør).
Redaktion
Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082,
email: [email protected]
Om Stiftsbladet
Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og
andre kirkelige medar­bejdere, samt til andre interesserede. Fra
og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin­dende stiftsbidrag.
Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel, sp. Jan Ulrik
Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen
Frederiksborg), Hanne Kjærulff (Distriktsforeningen for Sokke­
Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse til [email protected].
Medde­lelse om flytning eller bestilling af ekstra blade:
Kontakt venligst Helsingør Stift,
Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør,
tlf. 4921 3500.
Email: [email protected]
Deadline
Næste nr. af stiftsbladet (marts) udgår og erstattes af magasin.
Deadline til kommende nr. af stiftsbladet (juni) 15. april 2012.
Layout og tryk:
Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700