MOD MUREN - Helsingør Stift

STIFTS
MAGASINET
Helsingør Stift // August 2013
5 // Reportage
Om troen på Gud
14 // Rebel
Statsstyre
eller selvstyre?
16 // Debat
Besluttende
budgetsamråd
MOD MUREN
10 // Sognepræst Dorothea Glôckner om sin opvækst i DDR
STIFTSMAGASINET // AUGUST 1
LEder
af Rebecca Rudd
Folkets kirke
Tiderne forandrer sig, og ingenting er som det var. Og jo
ældre man bliver, jo oftere konstaterer man dette.
Det siger sig selv.
Folkekirken er en størrelse, der er har godt 164 år på
bagen. Fra statens side ønsker man nu en styringsreform,
altså en ændring af hvordan folkekirken organiserer sig.
Debatten giver anledning til at diskutere hele ideen
med folkekirken. Skil dog stat og kirke ad, lyder det fra
flere hold. Men at adskille kirke og stat, vil svare til at
nedlægge folkekirken helt.
For det ligger i folkekirkens gener, at den er knyttet til
staten. Som en offentlig institution, - et væsen. At skille
stat og kirke ad, vil svare til at privatisere folkekirken. Og
så er det ikke længere en folkekirke.
Holdninger
Måske er det på tide at tale om, hvorvidt vi overhovedet
vil have en folkekirke i Danmark? Man må fordre af et
Få gratis grafik med
ny værktøjskasse
Nu kan du lave kirkens materialer i Folkekirkens grafiske
værktøjskasse: foldere, plakater, sangark, brevpapir og
meget mere. I forlængelse af at folkekirken har fået et
logo, har IT-kontoret i samarbejde med folkekirken.dk
lavet en grafisk værktøjskasse. Her er på forhånd taget
samfund, at det opretter de væsener, som det mener der
er brug for. Er der brug for en folkekirke, eller mener
man, at det er ligegyldigt om der er gode rammer for de
kristne menigheder i Danmark? At vi må selv om det?
Dorothea Glöckner fortæller i et interview om sin tid
under en mægtig stat, der ikke anså kirken for en del af
dens apparat. Nærmere som et uvæsen.
Men hun gør sig også tanker om den ligegyldighed
som en kirke, der bliver opretholdt af staten, bliver mødt
med. Hvad er bedst for kirken? Og hvad er bedst for
samfundet?
Lise-Lotte Rebel tager bladet fra munden i Replik.
Hun siger nej til et kirkeråd og en mere central styring
af folkekirken. Fordi det nemt kan ende med en „indskrænkning af friheden og rummeligheden.“
Journalist
Medieudvalget har ansat en nyuddannet journalist i løntilskud hen over sommeren, dels for at give en nyuddannet mulighed for at få indsigt i kirkens liv, dels for at se
om en journalist vil kunne gavne stiftets kommunikation
generelt.
Døm selv, når du bladrer gennem „Rundt i stiftet“,
hvor Anders Haubart Madsen har sat ord på hvad han
oplevede på stiftskonventet, på Landsmødet på Nyborg
strand og på debatmødet i København. Læs flere nyhedsreportager på stiftets hjemmeside.
God fornøjelse med efterårets stiftsblad.
valg omkring skrifttype, opsætning og format, mens
man selv kan indsætte billeder, vælge farve og ændre på
opsætning inden for de valgte rammer. Ligeledes er der
mange muligheder for anvendelse af folkekirkens logo.
Man kan komme ret langt på få timer, og så er det gratis.
Der ligger billeder af alle stiftets kirker, set indefra og
udefra, og der vil komme flere til fri afbenyttelse. Ligeså
kan man selv lægge billeder op, som resten af provstiet
kan anvende.
Når materialet er klar, kan det gemmes og sendes til
trykkeriet, lægges op på hjemmesiden eller sendes ud
som nyhedsbrev.
Login oplysninger er sendt til præster, kordegne og til
menighedsrådets postkasse.
Se mere på: www.folkekirken.dk/skabelon
Der afholdes introduktionsmøder for alle der gerne vil vejledes lørdag d. 28. september, hhv. kl. 10-12 i Fløng sognegård og kl. 14-16 i Bistrup sognegård.
Deltagelse gratis, tilmelding [email protected]
2 STIFTSMAGASINET // AUGUST
Indhold
Leder................................................................................. 2
Rundt i kirken
Præster 'høje' på diskussion om tro på Gud................... 5
Debat med tomme talerstole............................................ 8
Interview
Det skal have sin pris at være medlem af kirken............. 10
5
Stiftskonventet
Replik
Statsstyre eller selvstyre? af biskop Lise-Lotte Rebel...... 14
Debat
Om budgetsamråd............................................................ 16
10
Boganbefaling
Se min kåbe....................................................................... 17
Events og kursusoversigt
• Søren Kierkegaard og det daglige arbejde.................. 18
•Landemode................................................................... 18
• Stiftsstævne for Ydre Mission...................................... 18
• Fyraftensarrangement om uddannelse af
kirkefunktionærer........................................................ 18
•Sensommerudflugt....................................................... 19
• Introduktion til den grafiske værktøjskasse............... 19
•Debatmøde................................................................... 19
Nye præsteansættelser..................................................... 19
Interview med Dorothea Glöckner
Bagsiden
Du gode Gud..................................................................... 20
17
»Se min kåbe«
Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni
(august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, [email protected] // Kalenderstof
trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne, samt invitationer til at dække særlige begivenheder
// Redaktionsudvalget: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Pernille Nærvig Petersen (konsulent),
Jørgen Demant (konsulent), Kirsten Diemer (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist i
løntilskud), Rebecca Rudd (konsulent & redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David
Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus
STIFTSMAGASINET // AUGUST 3
Rund t i kirken
Rund t i kirken
Stiftsråd indstifter
ny pris
Helsingør Stift i
nyt tiltag om forsikring
Stiftsrådet i Helsingør præsenterer
stiftsinitiativprisen, der tildeles et
eller flere menighedsråd, der kommer
med et udviklingsprojekt, der virker
menighedsopbyggende, og som efterfølgende kan anvendes i hele stiftet, hvis det ønskes. Prisen uddeles ved Landemodet, hvor nomineringen begrundes af formanden
for stiftsrådet og overrækkes af biskoppen. Stiftsrådets
ideudvalg er dommerudvalg.
Forsikringsenheden har
overtaget administrationen af
Folkekirkens Selvforsikringsordning. Enheden udgøres
blandt andet af Helsingør stift.
Overtagelsen kommer til at
forløbe i to etaper:
Prisen består af et diplom, som kan hænges op i menighedslokalerne, samt en kontant sum på 10.000 kr., som
menighedsrådet kan anvende helt efter eget ønske.
Menighedsrådene i stiftet deltager ved at sende en beskrivelse af sit projekt til Helsingør Stiftsadministration inden
20. september 2013.
Tilladte homovielser
skaber ny debat
Lad os særligt bede for hjemmene
og familierne og også for mennesker med homoseksuelle følelser.
Vores kamp må aldrig blive mod
mennesker, men mod bibelstridig
lære og praksis, mod løgn og forførelse og frafald
Formænd for kristelige foreninger Hans-Ole Bækgaard, Jens Peter
Rejkjær, Poul Iversen, Henrik Højlund, Christian Jensen, Peter Rask,
Hans Olav Okkels og René Yde i kronik, Kristeligt Dagblad.
Hvordan kan man være præst i
en kirke, som man ikke accepterer
som fælles kirke?
Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift, som svar på kronikken i
Kristeligt Dagblad.
1. Ting- og brandskadeforsikring samt ansvarsforsikring i entrepriser overtages af
Forsikringsenheden pr. 1. juli 2013.
2. Arbejdsskadeforsikring for folkekirkens ansatte og
Folkekirkens erstatningsansvarsforsikring overtages
af Forsikringsenheden pr. 1. januar 2014.
Der er ingen ændringer er i selve forsikringsordningen.
Derimod skal menighedsrådene fremover kun henvende
sig ét sted uanset forsikringstype, da al kontakt vedrørende forsikringsordningen pr. henholdsvis 1. juli 2013
og 1. januar 2014 skal ske til Forsikringsenheden.
Stiftsrådsvalg
1. november skal et nyt stiftsråd
tiltræde. Alle Folkekirkemedlemmer i stiftet kan vælges til stiftsrådet. Typisk vil valget
dog falde på et menighedsrådsmedlem. Alle valgte
medlemmer af menighedsrådene i et provsti vælger en
repræsentant til stiftsrådet.
Stiftsrådet forvalter stiftsbidraget, som indbetales af
menighedsrådene via provstiet, og som i 2012 udgjorde
kr. 2,1 millioner kroner. Som medlem af stiftsrådet har
man indflydelse på, hvad der sker i ens eget stift. Man
fungerer som bindeled mellem menighedsråd, provsti og
stift. Der er valg til stiftsrådet hvert 4. år.
Afstemningen foregår på et menighedsrådsmøde, og
stemmesedlerne skal være valgbestyrelsen i hænde
senest 14. oktober. I samme forbindelse skal der vælges
repræsentanter til provstiudvalg.
Alle provstier skal have afholdt informationsmøde for menighedsrådsmedlemmer inden 1. september.
4 STIFTSMAGASINET // AUGUST
Præster 'høje' på diskussion om tro på Gud
Tror du på Gud? Og hvordan? Sådan
lød oplægget til årets Stiftskonvent på
Grundtvigs Højskole i Hillerød, der både gav
stiftets præster filosofisk, teologisk og
poetisk stof til nye tanker om Gud.
Af Anders Haubart Madsen
„Han er nok på noget andet“, siger Lise-Lotte Rebel og
udløser et latterbrøl i salen. Biskoppen i Helsingør Stift
er i gang med at opråbe deltagerne ved årets Stiftskonvent, da hun strejfer navnet på en udebleven og tilfældigt
indrammer stemningen i salen. Stiftets præster kan tilsyneladende godt se ironien i, at de netop nu er „på noget.“
Præsterne deltager i et tredagsseminar på Grundtvigs
Højskole for at dele erfaringer med kolleger i stiftet. Men
rammen om mødet er også et forsøg på at diskutere de
forkyndendes tro på Gud og analysere de følelser og ord,
der forbinder troen og mennesket. Spørgsmålene „Tror
du på Gud? Og hvordan?“ danner oplægget til konventet, der forsøger at vende debatten om præsters tro på
Gud. En debat, der blæste op i januar, da Mejdal Kirke i
Viborg Stift efterspurgte en præst, „der er troende.“
Faderen og den udeboende søn
Omkring 130 af stiftets præster har derfor taget sæde på
træbænke på konventets første dag for at modtage stof
til eftertanke fra sprogfilosof Peter Kemp, teolog Lars
Sandbeck samt digteren Ursula Andkjær Olsen.
„Digteren digter sit liv, men den kristne lader sig
digte“, siger Peter Kemp, da han er nået gennem sit
oplæg om sprogfilosofien bag troen på Gud. Professoren
fra Aarhus Universitet gennemgår teologiens historie og
forholdet mellem troen på Gud som den højeste naturkraft over for troen som resultat af en mytisk og poetisk
tilgang til den historiske Gud. Peter Kemp mener ikke,
det giver mening at efterspørge en præst, der tror på
Gud, i et jobopslag.
„I stedet burde man spørge præsterne, hvordan de
tror på Gud. For det kan der være stor forskel på“, siger
han efter sit oplæg.
Samme holdning deler også konventets næste oplægsholder, teolog og forfatter Lars Sandbeck. Han får igen
latteren til at vælte op mod talerstolen, da han forklarer
sit forhold til Peter Kemp som sin teologiske faderfigur:
„Peter, du er stadig min far. Men jeg er flyttet hjemmefra“, indleder Lars Sandbeck.
STIFTSMAGASINET // AUGUST 5
Rund t i kirken
Rund t i kirken
Sognepræst:
Ny værktøjskasse har været savnet
sognepræst i Ordrup Sogn, Katrine Bjørn Andersen, Fortæller om sine erfaringer med
den nye værktøjskasse
flotte avisannoncer – Hvad det ikke har kostet kirken af
dyre domme før,“ funderer hun.
Katrine Bjørn Andersen understreger dog, at hun også er
stødt på udfordringer i arbejdet med den grafiske værktøjskasse: Mail-signaturen ligner noget fra en “bisættelse“, og der er ingen vejledning til, hvordan man bidrager
med at tilføje brugbare billeder til arkivet. Og så kalder
hun det “uholdbart“, at systemet tvinger brugeren til at
gemme fortrolige brevkorrespondancer, så brevenes indhold bliver synlige for alle med adgang til værktøjskassen.
Ny teologi til limbo-kristne
Er egoistiske bønner forbudte?
Teologen har netop udgivet bogen „De gudsforladtes
Aftenens sidste oplægsholder forsøger ikke at analysere
Gud“, hvor han forsøger at sætte ord på sin definition
troen på Gud. Digteren Ursula Andkjær Olsens ærinde er
af en tidssvarende teologi i det 21. århundrede. Bogen
i stedet at få præsterne i foredragssalen til at tænke over
henvender sig især til det nulevende, kristne menneske,
bønnen, og det sprog man anvender i den.
som befinder sig i et slags limbo, forklarer han:
Digtsamlingen „Det 3. årtusindes hjerte“ danner rammer
„Det er det menneske, som på den ene side opfatter
for oplægget. Ursula Andkjær Olsen har, siden hun skrev
sig som kristen, men på den anden side har svært ved at
digtene, tænkt over, hvor patetifinde en måde at tale om Gud,
ske de fremstod. Derfor ønsker
som giver mening for ham.“
Gud sker midt iblandt os.
hun denne aften på Grundtvigs
Lars Sandbeck har derfor
Men
der
er
ikke
alt,
der
sker
Højskole at analysere det patetiforsøgt sig med en ny definitii blandt os, der er Gud.
ske sammen med præsterne fra
on af Gud som en begivenhed.
Helsingør Stift.
Under oplægget forklarer han,
„Jeg har tænkt over det patetiske som noget, der var
hvorfor grammatikken tvinger os til at tro, at der nødbønnens problem; Har man overhovedet lov til at holde
vendigvis må være en person bag ved Guds handlinger.
en egoistisk bøn?“, spørger hun ud i salen.
Sproget er derfor med til at vedligeholde en forældet teo„Ja“, lyder det fra samstemmende fra præsterne i salogi, hvor man tror på Gud som en almægtig naturkraft.
len, der skiftevis tager ordet for at forklare, hvorfor ingen
„Jeg postulerer i stedet, at Gud er identisk med sin
bønner er forbudte.
gøren, og at han kun eksisterer i selve handlingen“, siger
Lars Sandbeck.
De efterfølgende dage deltog bl.a. Hans Ravn Iversen,
I bogen „De gudsforladtes Gud“ præsenteres Gud
Anders Klostergaard og Ole Skjerbæk Madsen i debatudelukkende som begivenheder, der knytter sig til treten.
enigheden.
„Gud sker midt iblandt os. Men der er ikke alt, der
sker i blandt os, der er Gud“, siger han.
6 STIFTSMAGASINET // AUGUST
Ordrup Sogn har som et af de første i Helsingør Stift benyttet sig af folkekirkens nye grafiske værktøjskasse. Og
det kan varmt anbefales andre sogne, fortæller Katrine
Bjørn Andersen, sognepræst i Ordrup Sogn.
„Jeg har virkelig savnet en fælles retningslinje for folkekirkens design, der samtidig kan gøres lokal,“ siger
sognepræsten, der kalder værktøjskassens visuelle stil
for “god smag.“
Sognepræsten glæder sig desuden til, det bliver muligt
at bruge folkekirkens fælles visuelle identitet på lokale
hjemmesider og kirkeblade.
“Jeg glæder mig til, at det hele kommer til at virke, for
vi har virkelig brug for det i sognene.“
Loginoplysninger til Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse er sendt ud til samtlige præster, kordegne og sognepostkasser.
Sognet har indtil videre afprøvet værktøjskassens muligheder for at designe plakater, brevpapir og avisannoncer. Planen
er at indføre designet i hele sognets
kommunikation, herunder på hjemmeside og kirkeblad.
Den nye visuelle identitet og hele den grafiske værktøjskasse har i alt kostet folkekirken
omkring 1,2 millioner kroner. Til gengæld kan
der fremover spares penge ved, at det for eksempel ikke længere er nødvendigt at indhente
ekstern bistand til design af avisannoncer. Katrine
Bjørn Andersen fortæller, hvordan man på hendes
tidligere arbejde i Jelling Sogn brugte mindst 25.000
kroner på at få professionel hjælp til at den grafiske
præsentation af kirkens arrangementer i den lokale
avis:
„Det er en håndsrækning nu selv at kunne designe
STIFTSMAGASINET // AUGUST 7
Rund t i kirken
Rund t i kirken
Han forklarer sin frygt for, at et eventuelt kirkeråd ikke
vil tillade plads til folkekirkens mange forskelligartede former for forkyndelse. Han spørger specifikt til en
sætning fra oplægget fra udvalget om, at „der kan tages
hensyn til mindretal i en sognemenighed“:
„Jeg savner en konkretisering af den frihed, som jeg
mener er en nødvendighed i en kirke, hvor vi har en
meget forskellig tolkning af de bibelske tekster“, siger
Flemming Kofod-Svendsen, der frygter „et mainstream
kirkeråd.“
„Lille risiko for uniformitet“
Da første del af spørgerunden er slut, går Hans Gammeltoft-Hansen igen på scenen for at besvare indlæggene.
Han mener, det er en nødvendighed betingelse, at rådet
består af både gejstlige medlemmer og lægfolk. Man han
siger samtidig:
Debat med tomme talerstole
Første debatmøde om ny styringsstruktur afslørede både et behov for og en
frygt for et centralt kirkeorgan blandt
deltagerne i København
Af Anders Haubart Madsen
Stolerækkerne er godt fyldt op i foredragssalen hos
Bethesda i det Indre København. Men på scenen sidder en ordstyrer ensomt og troner blandt tomme stole.
Rækkerne af stole på gulvet er derimod alle besat af
folkekirkens rige flora af menige medlemmer, politikere,
organister, medlemmer af menighedsråd og præster,
som er mødt op for at give deres mening til kende om
debatoplægget til en ny struktur for folkekirken. Skal
kirken have et centralt organ til at varetage økonomiske
og teologiske opgaver? Dette spørgsmål er blevet sagens
kerne for mange med interesse for fremtidens styring
af kirken. Under aftens debat er der bare ikke nogen at
diskutere det med til stede på scenen.
„Folkekirken i en nøddeskal?“, skriver Jørgen Skov
Sørensen, sekretariatschef ved Folkekirkens mellemkirkelige Råd, på Facebook under debatmødet.
8 STIFTSMAGASINET // AUGUST
Legitimitet og frihed til forkyndelse
Formanden for regeringens nedsatte udvalg, Hans
Gammeltoft-Hansen, har netop præsenteret udvalgets
tre modeller for en ny styring, da han overlader scenen
til ordstyreren og spørgerunde i salen. Flere af udvalgets
medlemmer er til stede. De har bare valgt at sætte sig på
stolerækkerne på gulvet sammen med de øvrige deltagere. Og derfor går debatten under spørgerunden frem og
tilbage over stolene fra to mikrofoner ved hver sin side af
salen.
En af de første, der griber mikrofonen, er den liberale debattør, Christopher Arzrouni. Han udtrykker sin
bekymring over den eventuelle sammensætning af et
kirkeråd, fordi man lægger op til at gøre forskel på læge
og gejstlige medlemmer:
„Hvorfor opstiller I et kriterium for demokratisk legitimitet, når I efterlever det så ringe, som I gør i oplægget?“, spørger han ud i salen.
Bekymret tidligere minister
I den modsatte side af salen griber tidligere minister og
sognepræst Flemming Kofod-Svendsen også taletiden.
Vi skal ikke være bange for, at
vi får en magtkirke. Magt er
bestemt ikke kirkens problem
lige i øjeblikket. Det er derimod
usynlighed og ligegyldighed.
„Demokratisk legitimitet kan aldrig opfyldes til fuldkommenhed, men er noget, vi hele tiden må efterstræbe
og have med i overvejelserne.“
Juristen Hans Gammeltoft-Hansen ønsker ligeledes
at berolige Flemming Kofod-Svendsen ved at nævne, at
hensynet til mindretallet i folkekirken er lovfæstet, og at
udvalget ikke har stillet forslag til at ændre dette forhold.
„Det er desuden min personlige holdning, at selv om
vi fik et kirkeråd, så ville det være så bredt repræsenteret, at det ville være uenig i rigtig mange spørgsmål. Så
risikoen for uniformitet er vel ikke så stor, når vi snakker
om folkekirkelige anliggender“, siger han.
Stum kirke er ikke en kirke
Inden aftenen er omme, når Margrete Auken også at
gribe mikrofonen. Inden da har flere udtrykt deres bekymring over for, at et centralt kirkeligt organ vil tryne
både det økonomiske og teologiske råderum i kirken.
Sognepræsten ved Frederiksberg Kirke er tilhænger et
den mest vidtgående model med et centralt kirkeråd.
„Vi skal ikke være bange for, at vi får en magtkirke.
Magt er bestemt ikke kirkens problem lige i øjeblikket.
Det er derimod usynlighed og ligegyldighed“, siger Margrete Auken og tilføjer en slutkommentar:
„En kirke, der er stum, er ikke en kirke“.
Debatmødet i Helsingør stift foregår onsdag den 4. september kl. 19-21.30, Frederiksborg Centret, Milnersvej 39, 3400
Hillerød. Tilmelding ikke nødvendigt.
»Uskøn affære« under
valg til Landsforeningen
af Menighedsråd
De to distriktsforeninger i Helsingør Stift fik to repræsentanter i bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd under landsmødet 31. maj-2. juni på Hotel
Nyborg Strand.
Alligevel beskriver formanden for den nye distriktsforening Helsingør Sydøst, Carl-Erik Denning, forløbet
under valgrunderne som “en lidt rodet og uskøn affære“
for Helsingør Stift. Formanden forklarer det med, at
distriktsforeningernes fremgangsmåde under anden
valgrunde til ny bestyrelse “vakte opsigt i salen“, da
flere af foreningernes kandidater valgte at trække deres
kandidatur. Det skyldtes dels, at stiftet havde opstillet for
mange kandidater, og at valgproceduren var blevet ændret, således at stemmetallene ikke blev offentliggjort,
forklarer Carl-Erik Denning:
“Vi har nok alle lært af denne lektie, og ved nu hvordan vi ikke skal gøre næste gang, det bliver aktuelt“,
siger han. Sognepræst Hjørdis Kjærgaard blev valgt ind
som gejstligt medlem fra Helsingør Syd, mens Søren
Abildgaard fra Helsingør Sydøst blev valgt som en af de
læge stiftsrepræsentanter.
STIFTSMAGASINET // AUGUST 9
In t ervie w
Det skal have
sin pris at være
medlem af kirken
Sognepræst Dorothea Glöckner måtte kæmpe for sin kristne og politiske
opvækst under DDR-systemet i Østtyskland. Efter murens fald fik kærligheden
hende til Danmark. Men i folkekirken mødte hun nye mure.
Den spinkle finger peger bestemt mod Jerusalemkorset, der hænger i to metaltråde foran Østervangkirkens runde murstensvæg: Et trækors med fire
kors omkring dets midte. Det er sognepræst Dorothea
Glöckners kæreste symbol på hendes arbejdsplads i én af
Glostrups to kirker. De fire mindre kors symboliserer byerne Antiochia, Alexandria, Rom og Konstantinopel, og
omgiver det store kors i centrum, der står for Jerusalem.
„For mig symboliserer dette kors en åbenhed over for
verden. Det kan jeg godt lide“, forklarer 48-årige Dorothea Glöckner. Men som de fleste symboler tolkes de forskelligt, alt efter hvilke øjne der ser. Sognepræsten med
den tyske baggrund fortæller om engang, hun havde
besøg af en skoleklasse og deres lærer. Læreren mente, at
Jerusalemkorset var tegn på de fire gange, man besøgte
en kirke gennem sit liv: Når vi bliver døbt, når vi bliver
konfirmeret, når vi bliver gift og når vi bliver begravet.
„Det er da meget godt tænkt...“, indskyder jeg.
Dorothea Glöckner fnyser: „Hun var skolelærer!“
En eftermiddag i selskab med Dorothea Glöckner er
fyldt med små spydige kommentarer om danskerne og
deres kirkelige vaner. Sagt velment med et glimt i øjet.
Efter 22 år i Danmark og 16 år i den Danske Folkekirke
har hun indvilliget i at se tilbage på sin opvækst i et østtysk præstehjem. Med kirkeligt engagement i hjertet og
politik i luften. Og på trange religiøse kår under DDR-systemet. Hun ser på lukkede grænser, men en åben
verden. På mistede muligheder og rejser på trods. Med
en erfaring i bagagen, der har givet hende et ambivalent
forhold til folkekirken.
Tekst: Anders Haubart Madsen // Foto: Miklos Szabo
Min far havde
den ideologi, at
når vi ikke kunne
komme til verden,
så måtte verden
komme til os
Præstehjem som dueslag
Dorothea Glöckner blev født i 1964 og voksede op i det
nordligste Østtyskland bag muren, der dengang delte
Europa. Blandt tre brødre, en politisk præstefar og en
mor, der konsekvent støttede op om faderens udadvendte kirkelige engagement. Præstedatteren beskriver det
østtyske præstehjem som et „dueslag“ – et sted hvor
mange kom forbi:
„Når jeg klagede over at mine forældre aldrig havde
tid til os, så svarede de: „Men vi giver jer jo så mange
mennesker.“
Dorothea Glöckners far var præst i St. Marien-Kirche,
der ligger i midten af Greifswald. Han var blandt det
mindretal af kristne, der var imod DDR-systemet. Det
betød blandt andet, at han blev angivet af over 50 menSTIFTSMAGASINET // AUGUST 11
Som præstedatter var det svært at
få adgang til uddannelse under DDRsystemets strenge kontrol over de 11
procent af befolkningen, der var en del
af den kristne kirke
tyskland ikke var så meget i centrum.
Som præstedatter var det svært at få adgang til uddannelse under DDR-systemets strenge kontrol over de
11 procent af befolkningen, der var en del af den kristne
kirke. Og det blev ikke bedre af, at Dorothea Glöckner
som 14-årig nægtede at modtage den obligatoriske militærundervisning i 9. klasse, der lærte eleverne at kaste
med håndgranater og bære atombeskyttelsesdragt.
„Så mine veje var lukkede“, siger hun og fører håndfladerne sammen til en smal kanal.
nesker til statssikkerhedsapparatet Stasi. Men familien
nægtede at lægge bånd på sig selv, og faderen opretholdt
sine politiske aktiviteter med sine studiekredse, som
arrangør af fredsbønner og med kontakten til kristne
ligesindede i både USA, Holland og Sverige.
Dorothea Glöckners far var imod systemet, men var
samtidig præget af den „religiøse socialisme“, som blandt
andet Paul Tillich repræsenterede. Derfor voksede hun
op med et syn på kristendommen som et internationalt
fællesskab. Det betød også, at søndagene ikke kun gik
med fordybelse i Guds ord. Efter gudstjenesten samledes hun med sine søskende og en lille flok af byens børn
for at høre sin far fortælle om alt fra Jerusalem til Falklandskrigen, foran et verdenskort i kirkens kapel.
„Min far havde den ideologi, at når vi ikke kunne komme til verden, så måtte verden komme til os“, siger hun.
Kirken i ingenmandsland
Østervangkirken troner som en rød murstenssøjle på en
ø af græsplæne i et slags ingenmandsland midt i Glostrup. Ved siden af ligger et plejehjem og en boldbane.
„Til gengæld har vi en stor parkeringsplads“, siger
Dorothea Glöckner og peger rundt på en sort asfaltgrund, hvor omkring 10 biler agerer spredte, ensomme
gæster.
12 STIFTSMAGASINET // AUGUST
„Her kommer man kun til fods til gudstjeneste, hvis
man er frisk på at trave en længere tur“, påpeger sognepræsten.
Fra parkeringspladsen hviler hendes blik på den
moderne, runde Østervangkirke, der står hendes hjerte
nært. Og når nu kirken ligger langt fra hvor menigheden
bor, er det godt at præsteboligen er i et villakvarter fem
kilometer herfra.
„Hvis nu folk ikke kan komme til kirken, så skal de
kunne komme til mig“, siger hun, da hun drejer sin sorte
Mitsubishi ud fra parkeringspladsen og hjemad.
Den tredje vej
Terrassedøren er åben i Dorothea Glöckners arbejdsværelse, der ligger ud til høje buske og en trækasse med
sirlige rækker af køkkenurter. Men det er bestemt ikke
hende, der har grønne fingre. Det har derimod hendes
ingeniøruddannede mand, som hun har en 17-årig datter
med. Ham mødte hun under en ferie i Polen før Murens
fald. I 1991 kom hun så til Danmark for at opsøge kærligheden. Flytningen til Danmark har hun efterfølgende
tolket som en vellykket „tredje vej“ for hende. For mens
en del af hendes østtyske medstuderende efter murens
fald rejste til Vesttyskland, har hun været glad for, at
komme til et land, hvor forholdet mellem Øst- og Vest-
Oprøret i Gethsemanekirche
Sognepræsten fra Tyskland lukker døren efter sig i arbejdsværelset. I én hastig og bestemt bevægelse. Med sig
har hun endnu en genstand i hånden. Det er en bog med
billeder fra hendes tid i Berlin.
I 1987 lykkedes det for Dorothea Glöckner, efter en
årrække på universitet i Halle, at finde uddannelsesmæssig asyl på den Kirkelige Højskole i Berlin. Her trådte
hun samtidig ind i et af epicentrerne for oprøret mod
systemet. Wolfgang Ullmann, professor i kirkehistorie,
var med til at grundlægge borgerretsbevægelsen „Demokratie Jetzt“, mens professor i filosofi, Richard Schröder,
var med til at grundlægge det østtyske SPD.
„Det var en stor tid“, siger Dorothea Glöckner og peger på et billede i bogen foran hende. Det viser Gethsemanekirche i Berlin i 1989, fyldt til randen med bannere
og demonstranter fra „Demokratie Jetzt.“
Så blev du vel også selv politisk dengang?
„Nej, egentlig ikke.“
Hvorfor ikke, når du havde så engagerede lærere?
„Da jeg fik blokeret min uddannelsesmæssige fremtid,
gik jeg i baglås. At jeg ikke er politisk engageret, betragter jeg som en svaghed.“
Hvorfor?
„Fordi jeg synes, at kirken også har et politisk ansvar.“
Kristen alle steder i verden
Tiden som kristen i DDR er baggrunden for, at Dorothea
Glöckner nogle gange har det svært med diskussionerne
i folkekirken. Blandt andet har hun problemer med at
forholde sig til den danske kulturkristendom, hvor man
ser kirken som en serviceenhed:
„Jeg mener netop ikke, at kirken skal være en serviceenhed. For jeg synes, at ens tro skal betyde noget for én.“
Hvis det nu betyder noget for folk rent historisk, som
tradition?
„Som forholdsvis ung præst har jeg ofte spurgt dåbsforældre eller pårørende før en bisættelse, hvorfor de
ikke melder sig ud af kirken. Det er jeg holdt op med.
For jeg kan jo ikke gøre mig til dommer over, hvad andre
mennesker tror på – eller ikke tror på. Men jeg savner
alligevel et større engagement. Og jeg mener, at det skal
have sin pris at være medlem af kirken. Ikke i penge,
men i den måde man lever sit liv på.“
Dorothea Glöckner kører ud fra carporten i villakvarteret fem kilometer fra Østervangkirken. Inden
hun sætter sin gæst af, understreger hun, at hun er skam
taknemmelig for at være i Danmark, at hun skatter sine
kolleger og sit menighedsråd højt og at hun føler sig
respekteret som sognepræst:
„Det er en del af min kristne tro – at man kan være
kristen alle steder i verden, og at man ikke er bundet til
et bestemt sted. Jeg tror, det er det, der har fået mig til
Danmark.“
Dorothea Glöckner
Født 1964 i Gross-Schönebeck, DDR.Teologistudium
ved Martin Luther Universitetet i Halle og ved den Kirkelige Højskole i Østberlin. Cand. teol. 1991. Phd. 1996.
Sognepræst i Glostrup Sogn 1997
STIFTSMAGASINET // AUGUST 13
Replik
at se en indskrænkning af friheden
og rummeligheden. Præst og menighedsråd i det lokale sogn ved som
regel bedst, hvor skoen trykker. De
ved også, hvor de kan henvende sig
om hjælp – bl.a. hos konsulenterne –
i stiftet.
En papirtiger
af Biskop LISE-LOTTE REBEL // Foto: Miklos Szabo
Statsstyre eller selvstyre?
En kommentar til debatten om styringen af folkekirken
Statsstyre eller selvstyre? Sådan lyder det undertiden lidt
slagordsagtigt i debatten om en ny
styreform for folkekirken: Statsstyre
eller selvstyre. Og stiller man spørgsmålet så forenklet op, vil langt de fleste formodentlig stemme for „selvstyre“. Men er det virkelig så enkelt? Må
der ikke en hel del mellemregninger
med, før vi kan komme frem til de
enkle konklusioner?
Nu tillader pladsen mig ikke at
komme ind på de mange forskellige
forslag, som er fremlagt i det lille
hæfte, "debatoplæg" fra udvalget
med det lange navn: Udvalget om en
mere sammenhængende og moderne
styringsstruktur for folkekirken. Jeg
vil blot dele et par overvejelser med
bladets læsere.
I min optik er det afgørende spørgsmål, hvilke opgaver der skal løses
på sogne-, provsti- og stiftsplan, og
hvilke der skal løses på landsplan af
et eventuelt kommende nationalt
kirkeråd. Vi kender alle sloganet
fra markedsforholdene: Bigger is
better – større er bedre. Hvordan
det forholder sig, når man skal sælge
sæbespåner eller tandpasta, skal jeg
ikke udtale mig om. Men jeg har en
mening om, hvad der gælder inden
for folkekirken. Og her er jeg af den
opfattelse, at det modsatte som regel
14 STIFTSMAGASINET // AUGUST
gælder: større er ringere!
Efter min mening er det sådan,
fordi folkekirken har sin basis i det
lokale. Det altovervejende flertal af
folkekirkens medlemmer forholder
sig kun – og kun – til den lokale
kirkebygning og til den lokale præst,
menighedsråd og kirkebetjening.
De forholder sig ikke til en abstrakt
størrelse som et eventuelt overordnet
kirkeråd med egen lovgivning, generalforsamlinger og alt, hvad dertil
hører. Kirken er for dem lokal.
Lokale kræfter
Indførelsen af et nationalt råd vil
uvægerligt – trods alle gode hensigter – fungere som en eksklusionsmekanisme i forhold til det store flertal
af folkekirkemedlemmer. De vil ikke
opleve sig som repræsenteret i en
sådan overordnet styrelse, uanset
hvilket navn, den måtte bære. Denne
indsigt er efter min mening af fundamental betydning for enhver diskussion om folkekirkens styrelse. Lad os
tage et eksempel.
To gange i forsommeren har jeg
hørt landsforeningens formand Inge
Lise Pedersen lovprise forslaget om et
nationalt kirkeråd. Dels på kirkedagene i Ålborg, arrangeret af Grundtvigs Forum, og dels på landsmødet
på Nyborg Strand. Flere af jer deltog
på landsmødet – ellers kan man læse
formandens tale i Menighedsrådenes
Blad eller på hjemmesiden.
Formanden fremhævede bl.a. de
initiativer, et nationalt kirkeråd ville
kunne berige folkekirken med, og
nævnte som et eksempel et konfirmandcenter med den begrundelse,
at der nu må gøres noget ved den
dalende interesse for konfirmationen
og konfirmationsforberedelse.
Det er indlysende rigtig, at konfirmationsforberedelsen må være
et meget højt prioriteret område i
folkekirken. Nu har Helsingør Stift
gennem en del år faktisk gjort en
målrettet indsats netop på området
konfirmationsforberedelse. Vi har
ikke siddet på hænderne og ventet på
et nationalt initiativ. Vi har forsøgt os
med udgangspunkt i lokale kræfter.
Og det samme, tror jeg, er tilfældet i
andre stifter på andre områder.
Set herfra er det ikke på landsplan,
det revolutionerende nye sker, men
nytænkningen sker langt oftere
på lokalt eller stiftsplan. Et andet
eksempel kunne være Kirke- Skole
samarbejdet. Men det behøver vi
ikke et nationalt råd for at fortælle os
om. Også her har vi gode erfaringer
i Helsingør stift, erfaringer, som vi
ikke ønsker at forvandle til en papirtiger.
Skulle vi ikke – i kirken – forsøge
at begrænse forbruget af arbejdstimer, papir og printer og rejseudgifter
til kostbare møder og i stedet bare
gøre det daglige arbejde der, hvor vi
nu engang hver især befinder os?
Ydermere er det også ganske nemt
for præster, menighedsråd og ansatte
at kommunikere via nettet og derved
dele viden og ideer med hinanden –
også hen over sogne og stiftsgrænser.
For mig at se udspringer de gode
ideer, det kreative samarbejde og det,
som fører videre, fra sognene, når
de taler sammen om opgaver og er
fælles om inspirerende tiltag såsom
samarbejdsaftaler indenfor provstierne og samarbejdet med vore dygtige
konsulenter.
Pressen
Et andet område, som ofte nævnes
i debatten om et nationalt kirkeråd,
er autorisationen af salmebøger og
liturgi. Men det forhold, at vi måske skal have en ny salmebog hver
halvtredsindstyvende år og en ny
liturgi noget sjældnere, kan efter min
mening ikke begrunde et kirkeråd.
Der, hvor de landsdækkende synspunkter kommer ind, drejer det sig
især om løn- og ansættelsesforhold,
økonomisk styring. Men her ønsker
ingen vel, at kirkens ansatte skal være
ringere stillet end statens ansatte,
så det område kan fremover – som
indtil nu – dækkes af de ministerielle
departementer. Heller ikke her er der
behov for et særligt valgt kirkeråd.
Endelig er der forholdet til pressen. Som det er nu, kan pressen i
princippet få en mængde forskellige
og delvist uforenelige svar, når der
spørges, ’hvad kirken mener’ om
det ene eller det andet. Efter min
opfattelse er det en fordel, at det er
sådan. Det er ganske vist vanskeligt
for pressen – og ikke kun den (!) – at
finde ud af, at kirken altså ikke bare
har en ’chef’, som man kan ringe til
og få en definitiv udtalelse om dette
og hint. Men sådan er det nu engang.
Kirken er ikke en meningsmaskine, som mener alt muligt. Kirken
er fællesskabet af alle døbte,
det fællesskab som samles ved
gudstjeneste, dåb og nadver
i taknemmelighed og lov-
sang til ham, som både er Herre og
tjener. Med et kirkeråd vil vi få en
fælles adresse, som – trods de bedste
hensigter – står i stor fare for at blive
misbrugt af medierne.
Debatmøde
Med disse få iagttagelser og overvejelser har jeg forsøgt at skyde debatten i gang! Jeg har som nævnt ikke
forholdt mig til de enkelte forslag i
debatoplægget, blot givet en kommentar til nogle af de synspunkter,
der allerede har været præsenteret på
møder eller i pressen. Der er selvfølgelig mange flere spørgsmål at tage
fat på. Det bliver der bl.a. lejlighed
til på et stormøde i Helsingør Stift,
i Frederiksborgcenteret den 4.sept.
kl. 19.
Jeg regner ikke med, at vi alle er
enige, men jeg håber, at mange vil
deltage, så vi får en ordentlig og dybtgående samtale og på den måde kan
være med til at sætte lokalt, regionalt
præg på debatten.
Ensretning
Det er heller ikke indlysende, at
problemerne er de samme overalt,
eller at de skal løses på samme måde
alle steder. Der kommer let en tvang
indover, hvis alle sogne og stifter skal
gøre det samme. En tvang, der vil
hæmme kreativiteten.
Formanden antydede på landsmødet, at man kunne forestille sig, at de
stifter, hvis biskop eller stiftsråd ikke
ville være med på de overordnede
ideer, kunne blive nødt til at finde et
fælles fodslag alligevel. Det er for mig
Men sådan er det nu
engang. Kirken er ikke
en meningsmaskine,
som mener alt
muligt.
STIFTSMAGASINET // AUGUST 15
Debat Giv din mening t il kende
Her kan du komme til orde. Her tager vi dine ord for
gode varer. Du er velkommen til at mene noget om alt
mellem himmel og jord, men også til at komme med
gode råd, anbefalinger eller ideer, der kan gøre hverdagen lidt lettere for os andre.
bog anbefaling
Stiller du et godt spørgsmål, vil redaktøren forsøge at
indhente kvalificerede svar, der kan gøre os alle klogere.
Redaktionen forbeholder sig dog ret til at afvise indlæg
af plads- eller indholdsmæssige grunde.
Debatindlæg kan indsendes til redaktøren:
Rebecca Rudd, [email protected]
af Kirsten Krogh Nielsen, Jægerborg sogns menighedsråd
»Se min kåbe«
Ny Bog om de danske bispekåber som pragt, dragt og magt
Da jeg så „Se min kåbe“ på Landmødet for menighedsrådsmedlemmer
på Nyborg strand i år vidste jeg, at
her var en helt speciel bog af høj
standard, som jeg måtte eje.
Budgetsamråd
Gode erfaringer med besluttende budgetsamråd i Ballerup Kommune
Ballerup-Furesø Provsti består af to
kommuner, Ballerup og Furesø. Ballerup Kommune
består af fire sogne, Ballerup, Pederstrup, Skovlunde og
Måløv.
Efter forrige valg til menighedsrådet i 2008 besluttede de fire sogne at etablere et såkaldt besluttende budgetsamråd, som er en mulighed iht. Økonomiloven.
Ved et besluttende budgetsamråd hjemtager sognene
en række kompetencer og ansvar fra provstiudvalget,
som budgetsamrådet nu selv skal tage stilling til. Det
drejer sig bl.a. om fastsættelse af rammebevillingerne for
de enkelte kirkekasser, bestemmelse om henlæggelse af
midler til projekter, fastsættelse af ligningsbeløb til de
enkelte kirkekasser.
Organisatorisk består budgetsamrådet af to medlemmer fra hvert af de fire menighedsråd og gælder for hele
menighedsrådenes valgperiode. Budgetsamrådet vælger
formand og næstformand til at koordinere arbejdet. Et
par gange om året mødes budgetsamrådet med provstiudvalget for gensidig orientering. Budgetsamrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal efter stemmevægt,
men i praksis får vi altid talt os til rette.
Vi har nogle gode og frugtbare drøftelser i budgetsamrådet, hvor vi går i dybden med sognenes økonomi.
16 STIFTSMAGASINET // AUGUST
Allerede forsidebilledet med biskop
Peter Skov-Jakobsen, der er på vej
ud af billedet, gav mig straks fornemmelsen af, „hov, den kåbe skal
jeg da lige se nærmere på“.
Bogen er høj (32,5 cm) og tung (vejer 1500 gram). Papiret er kraftigt og
Vi har skabt et godt og fortroligt samarbejde med stor
forståelse for de enkelte sognes forhold og behov. Samarbejdet har også resulteret i, at sognene også på andre
områder er begyndt at tale sammen og samarbejde.
Alle sognene er godt tilfredse med budgetsamrådet
og føler sig inddraget og respekteret, hvilket ikke altid
er givet, når det er et provstiudvalg, der træffer beslut-
Vi har skabt et godt og fortroligt
samarbejde med stor forståelse for
de enkelte sognes forhold og behov.
ningerne. Derfor var der heller ingen tvivl om, at vi efter
valget i 2012 i enighed besluttede at fortsætte med et
besluttende budgetsamråd også i denne valgperiode. I to
af menighedsrådene er repræsentanterne skiftet ud ift.
forrige periode, men kontinuiteten er i store træk sikret.
Vi kan anbefale andre ligningsområder at overveje
mulighederne for at etablere budgetsamråd og jeg står
gerne til rådighed for at uddybe vores erfaringer.
Karsten Kriegel
Formand, Pederstrup Sogns Menighedsråd
Siden 1980 har samtlige danske stifter
fået nye bispekåber. Det er en historisk manifestation af de helt store
inden for dansk kunsthåndværk og
kirkekunst. Helsingørs stifts bispekåbe fra 1986, er designet af H.M.
Dronningen og blev taget i brug ved
stiftes 25.års jubilæum.
meget behageligt at røre ved.
Første afsnit handler om kåben til
Fyns Stift og billederne viser glimt
fra indsættelsen af den nye biskop
over Fyns Stift, Tine Lindhardt.
Bogen er i øvrigt inddelt kronologisk med historiske oplysninger og
en gennemgang af hver af de ti stifters kåber. Da jeg kom til Roskilde
Stift og så navnet Ann-Mari Kornerup blev jeg bragt tilbage til årene
1993-94, hvor jeg deltog i „Værkstedet“, som væveren Ann-Mari
Kornerup i adskillige år ledede for
en gruppe kvinder interesseret i
håndarbejde ved Jægersborg Kirke.
Deltagerne fik indblik i tekstilkunstnerens arbejdsmetode, som var at
lave mange skitser og derefter sy/
væve de enkelte skitser, indtil det
udtryk kom frem, som hun ønskede.
Ann-Mari var en særdeles dygtig
kunstner.
Kender man intet til bispekåber, får
man en grundig indføring i, hvad en
bispekåbe er og kender man noget
til emnet, får man en tilbundsgående gennemgang af hver enkelt kåbe
med billeder, der viser kåberne samt
de rum, hvori kåberne bliver brugt.
Først bladrede jeg hurtigt gennem
bogen, for derefter at læse hvert
afsnit op til flere gange og det har
været en nydelse at sidde med denne
bog i hænderne. Billederne får én
til at få en fornemmelse af det stof,
der er kreeret til hver enkelt kåbe
og samtidig er mange af billederne
taget, så man virkelig kan både se
og mærke, at kunstnerne har været
grundige og lavet kåber, der passer
til den enkelte kirke og landsdelen,
hvor den er i brug. Billederne af den
grønlandske kåbe giver helt umiddelbart én et glimt af den storhed,
som der er ved naturen i Grønland.
I mine øjne er bogen meget mere
end et opslagsværk, den kunst på
højt niveau, i både billeder og sprog.
Så der er kun én udvej. Få fat i denne
bog og glæd dig til at nyde hver side.
God fornøjelse.
Bag bogen om denne hidtil oversete
del af den nyere Danmarkshistorie
står væver Vibeke Lindhardt, der
selv har skabt adskillige kirketekstiler, kunstfotograf Dorte Krogh samt
historiker Hanne Luise Danielsen, der
i flere år har været redaktionschef på
Illustreret Videnskab.
Se min kåbe – de danske bispekåber
som pragt, dragt og magt, Bibelselskabets Forlag.
STIFTSMAGASINET // AUGUST 17
De t sker even t s og kursusoversig t
Efter-­
Stiftsstævne for
uddannelse ydre mission
for præster Tid og sted: Søndag den. 22. september 2013 kl. 10.30
Søren Kierkegaard
og det daglige arbejde
Tid og sted: Et todages seminar for præster i Helsingør
stift 15. -16. november. Samtaler om Søren Kierkegaard.
Program:
Kathrine Lilleør, Christian Tolstrup, Dorothea Glöckner, Helle Møller Jensen, Søren Brunn vil sammen med
en række andre af stiftets præster og et par oplægsholdere „udefra“ indgå i samtalerne og holde oplæg.
Seminariet foregår i Helsingør stifts lokaler, program
tilsendes præsterne via kirkenettet.
Tilmelding: Deltagelse: 300,- kr. Tilmelding inden 15.
oktober: Jørgen Demant, [email protected]
Landemode
– en festdag for hele Helsingør Stift
Tid og sted: Lørdag 5. oktober 2013
Program: Det er os en glæde igen i år at kunne invitere menighedsrådsmedlemmer, kirkefunktionærer, præster og
andre medarbejdere til stiftsdag lørdag den 5. oktober
2013 i Helsingør. Dagen begynder med gudstjeneste i domkirken kl.
11.00. Prædikant: Provst Peter Senbergs. Provsteindsættelse af Peter Birch, Gentofte provsti. Efter
gudstjenesten er der frokost på Hotel Marienlyst,
med årsberetning ved Lise-Lotte Rebel og foredrag
ved Kathrine LIlleør over emnet „Kærlighed er – om
mænd, kvinder, skyld og bekymring.“
Tilmelding: Menighedsrådsmedlemmer, kirkefunktionærer og præster tilmelder sig til menighedsrådets formand senest den 16. sep. Se mere på DAP
eller stiftets hjemmeside.
18 STIFTSMAGASINET // AUGUST
Sensommerudflugt
Distriktsforeningen Frederiksborg
i Tåstrup Nykirke, Tåstrup
Program:
Højmesse ved biskop Lise Lotte Rebel
Foredrag: Arne og Kamma Puggaard fortæller og viser
billeder om Misionary Aviation Fellowship’s nødhjælps­
arbejde i Papua New Guinea.
Tilmelding: Af hensyn til frokosten er der tilmelding
til kirkekontoret senest tirsdag den. 17. september på tlf.:
7010 0216. Alle er velkomne
Fyraftens­
arrangement om
uddannelse af
kirkefunktionærer
De faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne og
Ministeriet for Ligestilling og Kirke indbyder til fyraftensarrangement om uddannelse og efteruddannelse af
kirkefunktionærer.
Arrangementerne har fokus på:
• Introduktion – vigtigheden af uddannelse/efteruddannelse
• Uddannelsesmuligheder for de forskellige faggrupper
• Udgifter og tilskud i forbindelse med uddannelse
• Fordele for medarbejderen
• Fordele for arbejdspladsen
• Kompetenceafklaring
• Kirkeuddannelse.dk
Tid og sted: Arrangementet finder sted kl. 17.00-21.00
d. 11. marts 2014, Birkerød Sognegård, Kirkevej 2, 3460
Birkerød
Tilmelding: [email protected]. I tilmeldingen
skal det oplyses hvilket sogn man kommer fra. Bemærk,
at der ikke er deltagergebyr for arrangementerne.
Tid og sted: Sensommerudflugt til Møn, lørdag den
21. september kl. 8.30-ca. 18.00
Opsamling undervejs bl.a. Udlejre kirke i Ølstykke, Islebjerg kirke i Frederikssund og eventuelt Hillerød.
Vi drager mod Møn og besøger Elmelundemesterens
kirker: Fanefjord og Elmelunde.
Frokost og kaffe undervejs, med stop på naturskønt sted,
måske nær et af vore slotte til kaffe og hjemmebagt kage.
Tilmelding: Senest den 16. september til Grethe Bahne Madsen 47316756 [email protected]
Pris: 350,- kr. Betaling i bussen.
Alle interesserede er velkomne: menighedsrådsmedlemmer og ægtefæller, kirkepersonale, præster og andre.
Debatmøde
Der afholdes debatmøde
for hele Helsingør stift
Udvalget om en mere sammenhængende og moderne
styringsstruktur for folkekirken blev i september 2012
nedsat af regeringen med opbakning fra alle partier i
Folketinget. Udvalget har i maj offentliggjort nogle modeller for styringen af folkekirken i et samlet debatoplæg.
Udvalget inviterer til en række debatmøder i hele landet hen over efteråret. På debatmøderne vil udvalgets
medlemmer samle input til det videre arbejde med den
endelige betænkning, der skal afleveres til regeringen
inden udgangen af marts 2014.
Tid og sted: Mødet i Helsingør stift foregår onsdag
den 4. september, Frederiksborg Centret Milnersvej 39,
3400 Hillerød
Debatoplægget kan hentes på den digitale arbejdsplads,
fra kirkeministeriets hjemmeside eller fra stiftets egen
hjemmeside. Invitation udsendes til alle menighedsråd
via intranettet.
Alle er velkommen.
Introduktion til
den grafiske
værktøjskasse
Nye PRÆSTE­
ANSÆTTELSER
Tid og sted: Der afholdes introduktionsmøder lørdag
d. 28. september i hhv. Fløng sognegård kl. 10-12 og
Bistrup sognegård kl. 14-16 for alle interesserede.
• Erik Høegh-Andersen, Jægersborg sogn
Program: Jakob Rosenkrans, der har været tovholder for udviklingen af værktøjskassen, kommer og fortæller om
mulighederne, og der bliver mulighed for at arbejde med
værktøjskassen under hans vejledning. Gode forslag til
forbedringer af indholdet modtages også.
Tilmelding: Deltagelse gratis, tilmelding til Rebecca
Rudd, [email protected]
• Elisabeth Arendt, Herstedvester sogn
• Lea Skovsgaard, Jægersborg sogn
• Ane Øland Bækgaard, Ishøj-Torslunde sogn
• Tora Herborg Henriksen, Helsinge-Valby sogn
• Elisabeth Krarup de Medeiros, Brøndby Strand sogn
• Matilde Nordahl Svendsen , Præstebro sogn
• Peter Birch, Provst, Gentofte provsti
STIFTSMAGASINET // AUGUST 19
DU GODE GUD
salme af Hans Anker Jørgensen
Du gode Gud,
hvor godt, hvor stort
er livet, du så smukt har gjort!
Det synger hjertet i enhver,
der kysser sin nyfødtes tæer.
Å Gud! Pas på mit barn og giv
til alle os et trofast liv!
Og hør mit ak!
Og tak!
Du gode Gud,
hvor skønt, hvor vildt,
med kød og blod, med brint og ilt,
med kærlighed på kryds og tværs
er dog dit sommerunivers!
For kroppens fryd og livets bud
må jeg hver morgen takke Gud.
Og Gud ske lov
for sjov.
Du gode Gud,
hvor er her smukt,
må hjertet synge på sin flugt,
på vandretur i mark og lund,
i bil en rosa aftenstund,
hvor motorvejen snor sig flot
mod broen til det gyldne slot.
Du gode Gud,
hvor godt.
Siden 2008 har salmedigteren Hans Anker Jørgensen samarbejdet
med komponisten Caroline Borello Lerche om 24 nye salmer, der
er udkommet på tryk og som CD med titlen „Du siger det med
blomster“ på Unitas Forlag. Mads Vinding har produceret CD´en
og medvirker sammen med blandt andre Poul Dissing.
Salmen her kan høres på www.helsingørstift.dk/stiftsmagasinet
Helsingør stift
Vor Frue Kloster // Hestemøllestræde 3A // 3000 Helsingør // T: 4921 3500 // E: [email protected] // w: helsingørstift.dk
20 STIFTSMAGASINET // AUGUST