Studieguide

Comments

Transcription

Studieguide
STUDIEGUIDE
MODUL 6 – Organisation, præstation
og performance
(29.03.2016 KM)
I
Studieguide – dit orienteringskort .......................................................................................... 2
Start og slutdatoer for Basisårets kvarter ..................................................................................... 2
Kompetencebeskrivelser .............................................................................................................. 2
Mødepligt og aktiv deltagelse ...................................................................................................... 3
Evaluering af modulerne .............................................................................................................. 3
Modul 6 – Organisation, præstation og performance .............................................................. 4
Forskellige eksempler på begrebers mangfoldige betydninger.................................................... 4
Introduktion til de fire fagområder............................................................................................... 7
Oversigt over arbejdstimer & konfrontationstimer ...................................................................... 8
Viden .......................................................................................................................................... 10
Delforløb 1: Idrættens historiske udvikling – organisation og aktivitet .................................. 10
Kompetencer .............................................................................................................................. 10
Formål ........................................................................................................................................ 11
Læringsmål................................................................................................................................. 11
Indhold ....................................................................................................................................... 11
Arbejdsform og beståelse ........................................................................................................... 15
Delforløb 2: Fra nerve til muskelfunktion .............................................................................. 16
Kompetence ............................................................................................................................... 16
Formål ........................................................................................................................................ 16
Læringsmål................................................................................................................................. 16
Indhold ....................................................................................................................................... 17
Arbejdsform og beståelse ........................................................................................................... 19
Delforløb 3: Teamudvikling og boldspil ................................................................................. 19
Kompetencer .............................................................................................................................. 19
Formål ........................................................................................................................................ 20
Læringsmål................................................................................................................................. 20
Indhold ....................................................................................................................................... 20
Arbejdsform og beståelse ........................................................................................................... 21
Delforløb 4: Performance og dans ......................................................................................... 22
Kompetencer .............................................................................................................................. 22
Formål ........................................................................................................................................ 22
Læringsmål................................................................................................................................. 22
Indhold ....................................................................................................................................... 23
Arbejdsform og beståelse ........................................................................................................... 25
Afsluttende prøver ............................................................................................................... 25
Eksamen i idrætshistorie ............................................................................................................ 25
Eksamen i nerve- og muskelfysiologi samt teamudvikling og boldspil .................................... 26
Praktisk prøve i Performance og dans........................................................................................ 26
Nøglepersoner i modulet ...................................................................................................... 26
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Studieguide – dit orienteringskort
Studieguiden er dit “orienteringskort” til uddannelsen - den beskriver hvilke forudsætninger du
forventes at have, hvilken undervisning og opgaver du skal følge undervejs og hvad du skal kunne
til eksamen. Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have
studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den
på nettet.
Studieguides og studievejledninger
Studieordning og studieguides
Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i ’Studieordning af 2014 (.pdf)’
Studieordning
Struktur på Bachelorstudiets Basisår
Det første år – Basisåret – er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til
eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et
eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag.
Start og slutdatoer for Basisårets kvarter
Kvarter Undervisning
1.kvarter 1. sept. – 30. okt.
2.kvarter 9. nov. – 18. dec. +
4.- 15. januar
3.kvarter 1. februar – 1. april
4.kvarter 11. april – 08. juni
Eksamen
2.–7. november
16.– 22. januar
Ferie / Helligdage
Uge 42: efterårsferie
21.dec. – 1. jan.: juleferie
25 – 29. januar: vinterferie
22-28 marts: Påskeferie
Fridag ifm. Store Bededag: 22. april
Fridag ifm. Kr. Himmelfart: 5-6. maj
Optagelsesprøve: 10. – 12. maj
De studerendes dag(institutdyst): 13. maj
Fridag ifm. Pinse: 16. maj
4. – 9. april
09. – 23. juni
Kompetencebeskrivelser
Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af
kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, for at bestå et
modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i
Studieordningens § 1, stk. 2 (side 3). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul
er delt i tre:
• Viden
• Færdigheder
• Kompetencer
2
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Kompetencebeskrivelserne angiver, hvad du skal kunne og dermed, hvad du bliver bedømt på. Hvis
der eksempelvis beskrives at du skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles
krav om – altså skal der ikke eksamineres i om du kan forevise eller udvælge.
Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT
I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer (KT) hhv.
arbejdstimer AT. KT er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se
nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. AT er det totale antal timer, som det
skønnes at du skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv.
Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af
arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT.
Mødepligt og aktiv deltagelse
I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguiden præciseres prøver for de
specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om
mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Se studieordningsteksten for
nærmere information.
I tilfælde hvor en studerende er skadet:
Hvis skadesperioden strækker sig over få lektioner i.f.t. det samlede timetal i modulet, kan den
aktive deltagelse opretholdes ved at den studerende deltager i mundtlige refleksions- og
observationsopgaver i forbindelse med undervisningen. Disse fremlægges typisk for de øvrige
studerende. Ved længerevarende skadesperioder vil den studerende ikke blive registeret som aktiv
deltagende i praktisk undervisning trods fremmøde.
Evaluering af modulerne
Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke
obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af
modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som
skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens
kvalitet.
3
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Modul 6 – Organisation, præstation og performance
Forberedelse til første undervisningsgang
Modul 6 afslutter dit første studieår. Det betyder, at vi vil trække på det, du har lært dig i de
tidligere moduler samtidig med, at modulet strukturelt og læringsmæssigt vil fungere som en
overgang til den måde, du vil komme til at arbejde på, på 2. studieår. Til første undervisningsgang,
”introduktionsforelæsningen”, skal du læse denne Studieguides introduktionsafsnit og de
efterfølgende fagbeskrivelser. Forelæsningen vil bl.a. blive brugt til inddeling i arbejdsgrupper samt
præsentation af arbejdsformen – ’doughnut round’. Du kommer med det samme til at afprøve
doughnut rounds sammen med din arbejdsgruppe, og indholdet i disse samtaler er indholdet i denne
Studieguide. Læs derfor denne nøje til introduktionsforelæsningen (tirsdag, d. 11. april 8.15 –
10.00) med følgende opgave for øje:
Læs studieguiden igennem og formulér præcist 12 spørgsmål (hverken mere eller mindre), som du
skal stille de andre i din nye arbejdsgruppe. Lav de første 3-4 spørgsmål så de kan besvares med et
simpelt svar (ja/nej, sandt/falsk). De resterende 8-9 spørgsmål skal være ’tankevækkende’ og altså
sværere at besvare. Det kan være spørgsmål til forståelser eller sammenhænge mellem begreber,
eller forståelse af meningen bagved og sammenhængen mellem de enkelte forløb. Ud af de 12
spørgsmål, skal der stilles minimum 2 spørgsmål til hvert fagområde og minimum 2 spørgsmål til
den overordnede del. Reglen for alle spørgsmål er, at svaret skal kunne findes i den læste tekst –
her Studieguiden. Uddybning af metoden vil ske til selve introduktionsforelæsningen.
Introduktion
Modul 6 bygger videre på den viden og de redskaber, som du har tilegnet dig i de foregående
moduler. I modulet går vi et skridt videre og stiller spørgsmål ved konfigurationsanalysens
begreber: krop, tid, rum, relationer, organisation og performance. Begrebsdiskussioner kan hurtigt
fremstå meget abstrakt – og det er de på mange måder også. Vi søger dog at gøre diskussionerne
konkrete ved, at vi på tværs af de faglige tilgange, som du præsenteres for i modulet, på forskellig
vis undersøger begreberne.
Forskellige eksempler på begrebers mangfoldige betydninger
KROP:
• Fysiologisk set betragtes kroppen som en biologisk karakteristisk enhed. Bevægelser kan
rubriceres og forklares med udgangspunkt i stadig flere objektive undersøgelser af kroppen.
Kroppen forstås i denne sammenhæng som en isoleret enhed med et vist trænérbart
potentiale og forskellige genetiske karakteristika.
• Træner man med inspiration fra asiatiske teknikker, f.eks. butoh (dans) eller aikido
(kampkunst), så betragtes kroppen som en del af kosmos, og i træningen arbejder man på
forskellig vis med energiudvekslinger herimellem. Kroppen er i den sammenhæng ikke en
isoleret enhed, men forstås som i kontakt med og værende en del af en større sammenhæng.
4
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
•
•
•
TID:
•
•
•
Dansere kan i deres træning arbejde målrettet med, hvordan bevægelsen sanses ’indefra’ hos
den dansende, og hvordan bevægelsen ser ud og ’virker’ som udtryk for en tilskuer.
Ser man på kroppen i en historisk eller kulturanalytisk sammenhæng kan man sige, at vi
både er kulturbærende og -skabende, som udtrykkes i og af kroppen. At være kulturbærende vil
sige, at vi gennem vores opvækst præges (u)bevidst til at forstå vores omverden umiddelbart.
Selv tilsyneladende trivielle vaner og rutiner kan have en vigtig rolle i opretholdelsen af et
bestemt verdensbillede i en samtid og kultur. At være kulturskabende vil sige, at vi ikke blindt
reproducerer vores kultur, men også omformer kulturelle normer gennem nye erfaringer og ved
at sætte spørgsmål ved dominerende forestillinger.
Nogle antropologer har specielt de sidste 10-15 år samlet forskning, der viser, at sansning og
perception af ens egen krop er kulturel formet, fx hvorvidt og hvordan vi bruger smags- og
lugtesansen. I vores vestlige kultur er synssansen og i den sammenhæng forsiden af vores
krop dominerende, mens synssansen i andre kulturer er underordnet eksempelvis
høresansen, lugtesansen og/eller bevægelsessansen (dvs. proprioception og taktilsans).
De fleste kender fornemmelsen af, ”at tiden flyver af sted”, og ”at tiden går uendeligt
langsomt”. Imedens kan den objektive, mekaniske klokketid være akkurat den samme i de to
eksempler. Vi kan således både tale om en objektiv tid og en subjektivt oplevet tid.
Vores opfattelse af tiden som et objekt (som en kraft med eget liv) har specielt udviklet sig
gennem de sidste ca. 200 år. Tid er blevet til en enhed, der kan opdeles i målbare, standardiserede smådele, der kan forhandles om, købes eller sælges. Tidsopfattelsen er blevet fremtidsindrettet og udviklingsfikseret, præget af effektivitet og målrettethed. Tiden har fået en moralsk
værdi, som noget, der ikke må sløses bort, men bør effektiviseres. Denne udvikling af
tidsbegrebet kan også følges inden for sporten.
Tid er en meget konkret og målbar enhed vi bruger til, at angive eksempelvis hastighed og
flow eller ændringer i disse parametre. Kroppen ændrer sig også fysiologisk over tid, dvs.
med aldring eller effekten af en periode med træning eller immobilisering.
RUM:
• ’Historiske rum’ kan f.eks. være ”Sønderjylland” eller ”Fregatten Jylland”. Her bruges
begrebet rum som betegnelse for fysiske områder, hvor dramatiske eller historisk vigtige
begivenheder har fundet sted; i førstnævnte eksempel gennem århundreder og i det andet en
enkelt dag (søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864). En fodboldbane kan ligeledes
betegnes som et historisk rum. I klubhistorien er banen et sted for heroiske bedrifter. For den
enkelte idrætsudøver er samme fodboldbane måske et historisk rum, der er forbundet med
nostalgiske mindelser om kammeratskab, grønt græs og (h)vide mål.
• I fysiologisk forstand opfatter vi rum som et volumen, der enten kan søges holdt konstant
eller som aktivt eller passivt kan ændre sig for eksempel ved ændring i osmotiske forhold
eller aktiv ion-pumpning eller muskelkontraktion. Rum opfattes også som en fysisk eller
kemisk adskillelse i mellem områder i eksempelvis kroppen. Noget er extracellulært, andet
er intracellulært – altså uden for og inden i cellen.
5
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
•
•
•
•
De fleste forholder sig i dagligdagen til rum som noget, de er i. Dette rum kan så være
præget af arkitektur og andre menneskers tilstedeværelse. Det rum, som du er i i
bevægelsessalen – sekskantet, med dunkelt, rødligt lys, fire meter til loftet og fysisk tæt på
andre kroppe – inviterer til helt andre bevægelser end det rum, der er nøje afgrænset og målt
op, og som du kan råde over alene eller sammen med din makker, når du spiller badminton.
Man kan løbe 7 km med vidt forskellig ”rum-forhold”. Bevægelse og rum forholdet er vidt
forskellig alt efter, om du løber på et løbebånd i et motionscenter, eller om du løber ude på
cykelstierne eller i skoven. Din løbestil (fodisætning og afvikling) kan desuden justeres
efter, hvilket underlag du løber på – et løbebånd, en cindersbane eller på stranden. Disse
forskelle i underlagets betydning for din bevægelse vil komme til udtryk i dine fysiologiske
adaptationer følgende træningsforløb i et specifikt løberum.
Rum kan handle om det rum, som du skaber omkring dig, dvs. det rum du aktiverer omkring
din egen krop. Bruger du eksempelvis ”rummet” bag om ryggen på dig selv – eller er du
primært rettet mod det rum, der ligger frem foran dig – dvs. den del af dit kropslige
bevægelsesrum, der understøttes af synssansen – når du bevæger dig? En trænet danser vil
kunne sætte rummet bag sig i spil med sine bevægelser, mens en utrænet ofte kun vil
forholde sig til det rum, danseren selv kan se.
Rum er en del af vores forforståelse og traditioner. Nogle rum bemærker vi sjældent, f.eks.
rummet inde i kosteskabet, mens andre har ophøjet betydning, f.eks. kirkerummet. Dans er
som scenisk kunstart f.eks. ikke kun knyttet til traditionelle scenerum, men kan være ”sitespecific”, hvor kroppene, bevægelserne og koreografien fylder et hvilket som helst rum med
dans, som er designet til netop dét rum.
RELATIONER:
• Vi forbinder ofte ordet relationer med vores forbindelse til andre mennesker. Du kan f.eks.
være søster, kæreste, søn og derved have mange familierelationer. Man kan også tale om
relationer mellem grupper, kulturer eller nationer. Den slags relationer behandles ofte
sociologisk eller historisk.
• Arbejder man med teamudvikling, vil man blandt andet anskue relationer som enten
symmetriske eller komplementære. En symmetrisk relation henviser til, at mere af en adfærd
hos A giver mere af samme adfærd hos B. Det kunne være tanken om, at tillid avler tillid,
men kunne gælde mange forhold så som intensitet og attitude. En komplementær relation
henviser til, at mere af en adfærd hos A, giver mere af en anden slags adfærd hos B. Det
kunne være i en dominans/underkastelses-relation. Fra sporten kender vi f.eks.
stjerne/vandbærer-forholdet.
• Den teori som metoden ”konfigurationsanalyse” hviler på, forsøger som alle teorier, at
konstruere en forenklet (sproglig formuleret) model af virkeligheden. I dette tilfælde søger
modellen at opbygge et system af relationer mellem begreber, som i abstrakt form udtrykker
idéer og antagelser om virkeligheden.
• I fysiologiske sammenhænge forstår vi relationer som forbindelser imellem de enkelte celler
i kroppen. Det kan være mekaniske forbindelser (knogler, sener, muskler) eller
nervesystemet, der forbinder bestemte cellegrupper og sørger for hurtig kommunikation dele
6
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
imellem. Celler kan også relatere sig ved hjælp af kemiske signaler, herunder hormoner som
kan påvirke enten nabocellen eller celler langt fra hormonets udskilningssted.
ORGANISATION:
På samme måde som begrebet ”bevægelse” har mindst to grundbetydninger, har begrebet
’organisation’ det også.
• For det første organiserer mennesket sig på forskellig vis i udøvelsen af konkrete kropslige
aktiviteter som leg, dans, fodbold. I forbindelse med spillet har man måske organiseret sig i
et 4-4-2-system, og holdet er organiseret omkring forskellige roller hos spillerne (målmand,
midterforsvarer, etc.) samt med holdleder, træner osv.
• For det andet organiserer menneskene sig i sammenslutninger af forskellig art. Den lokale
fodboldklub er medlem af en organisation f.eks. KBU, der er medlem af DBU, der er
medlem af FIFA. I organisationen DBU forhandler man med det offentlige, sikrer ensartede
fodboldregler, organiserer landskampe osv.
• Desuden er en organisme basalt set en organisation af en række selvstændige celler. Disse
celler har organiseret sig i grupperinger af lignende celler og medfølgende hjælpe-celler –
det kalder vi væv. Alle disse samfund er sat sammen til et fælles ”cellesamfund”
(organisme) bestående af specialiserede celler, der hver for sig har helt specifikke
funktioner (bevægelse, afskaffelse af biprodukter, omdannelse af energi etc.). Organismen
er således afhængig af, at dens organisationer af de enkelte celler fungerer optimalt.
PERFORMANCE:
• Performance er et engelsk ord, der blandt andet kan forstås i lighed med det danske ord
præstation. Eksempelvis: ”He performed well in the test”.
• Performance kan også betyde forestilling. Det kan eksempelvis være en danseforestilling,
eller det kan være det lille skuespil 3b selv har skrevet og øvet, og som de viser forældrene.
• Performance har dog ligeledes i teaterhistorisk sammenhæng, fra sidst i 1960’erne og først i
1970’erne, været anvendt mere specifikt i forhold til forestillinger, der kombinerede og
eksperimenterede med etablerede (scene)kunstformer.
• Men performance kan også henvise til en persons selvfremstilling i de forskellige sociale
grupper, som han eller hun indgår i i sin almindelige hverdag.
Introduktion til de fire fagområder
Som du indirekte har kunnet læse ud af ovenstående beskrivelser af begreberne, er modulet bygget
op omkring 4 faglige tilgange som kort kan beskrives som følgende:
Idrætshistorie: Med den historiske tilgang beskrives og undersøges idrættens organisatoriske
udvikling på forskellig vis i forløbet Idrættens historiske udvikling – organisation og aktivitet. Der
arbejdes med forelæsninger og teoretiske oplæg (holdvis) i kombination med kortere case-forløb.
Den historiske tilgang fylder især i Modul 6’s første del. Kort derefter kommer de andre tre faglige
7
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
forløb i større grad på skemaet. Samtidig hermed vil du skulle arbejde med idrætshistorie i
flerfaglige forløb, dvs. casene er udviklet i samarbejde med henholdsvis boldspil, dans og fysiologi.
Det idrætshistoriske fagområde afsluttes noget tid inden den egentlige eksamensperiode.
Nerve- og muskelfysiologi: Det fysiologiske forløb Fra nerve til muskelfunktion strækker sig fra en
beskrivelse af muskelcelle og nerve til muskelfunktion. Undervisningen vil foregå som en
kombination af forelæsninger, holdundervisning og eksperimentelle øvelser, som du skal udarbejde
en rapport ud fra. Det fysiologiske forløb afvikles jævnt hele vejen gennem modul 6.
Teamudvikling og boldspil: Teamudvikling og boldspil arbejder med afsæt i et for alle ukendt
boldspil nemlig ultimatebold. Casen handler om at lære at forstå de mønstre der er på spil, og kunne
udvikle bevægelser hensigtsmæssigt i forhold til særlige positioner på banen og i forhold til
modstandere. Du kommer primært til at arbejde i din studiegruppe med forskellige praktiske og
teoretiske opgaver. Du vil få en introduktion til, hvordan refleksions-spørgsmål kan bruges og
struktureres aktivt til teori-praksis kobling og forståelse. Der vil være fokus på udviklingen af
hensigtsmæssige relationer og relationelle færdigheder.
Performance og dans: Du skal med din arbejdsgruppe skabe en koreografi og fremføre denne som
en performance (med publikum). Forløbet kører over 3 workshop-perioder, der handler om
henholdsvis krop, rum og performance. Hver workshop-periode strækker sig over 1-2 uger. I de to
første workshop-perioder kombineres praktiske oplæg med egne eksperimenter i arbejdsgruppen.
Forberedelserne med at indsamle ”materiale” (bevægelser, konceptuelle og koreografiske idéer) til
jeres performance begynder den første dag i den første workshop. I den sidste workshop-periode
arbejdes med at udvælge, koreografere og fremføre. Den arbejdsproces I som arbejdsgruppe er
igennem og jeres endelige performance, er jeres case.
Fordeling af arbejdstimer for Modul 6
Modul 6 dækker 15 ECTS. Det svarer til 420 arbejdstimer (AT) (15 ECTS x 28 arbejdstimer/
ECTS). Fordelingen af AT på de 4 fagområder kan ses i nedenstående tabel. AT inkluderer både
konfrontationstimer (KT), forberedelse til lektionerne og efter lektionerne, samt arbejdstid til
udarbejdelse af opgaver, rapporter, samt eksamen og eksamensforberedelse. Du kan således regne
ud, hvor megen tid du forventes at bruge i de enkelte fagområder, men må selv prioritere din
indsats. Det er derfor en rettesnor til, hvor meget tid vi forventer, at du som minimum bruger på
opgaverne i de enkelte fagområder. Men, det er helt op til dig selv at vurdere, hvor meget tid der er
nødvendigt og hvor meget energi og entusiasme du bruger på emnerne.
Oversigt over arbejdstimer & konfrontationstimer
Delforløb
ECTS
Arbejdstimer (AT) Heraf konfront.-timer (KT)
Idrættens historiske udvikling organisation og aktivitet
Fra nerve til muskelfunktion
4¼
119
26
4¼
119
24
8
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Teamudvikling og boldspil
Performance og dans
Samlet
3½
3
15
98
84
420
50
37
137
ECTS-regnskab for Idrættens historiske udvikling*
5 x forelæsninger (10 AT) + forberedelse (30 AT)
4 x holdundervisning á 4 timer (16 AT) + forberedelse (40 AT)
Eksamen + forberedelse til eksamen
Alt i alt
*) Forløbet omfatter også to forelæsninger ”Idrætshistorie og fysiologi”
samt ”Idrætshistorie og boldspil”
ECTS-regnskab for Fra nerve til muskelfunktion
6 x forelæsninger (12 AT) + forberedelse (48 AT, 8 pr. forelæsning)
3 x holdundervisning (6 AT) + forberedelse (18 AT)
Historie-fysiologi (2 AT) + forberedelse (4 AT)
2 praktiske øvelser á 2 timer (4 AT) +
Forberedelse og rapportskrivning (10 AT)
Eksamen + forberedelse til eksamen
Alt i alt
40 AT
56 AT
23 AT
119 AT
60 AT
24 AT
6 AT
14 AT
15 AT
119 AT
ECTS-regnskab for Boldspil og Teamudvikling
34 KT + forberedelse (23 AT, 2/3 time pr. K-time)
16 KT i Historie-Volleyball + forberedelse (10 AT)
Eksamen + forberedelse til eksamen
Alt i alt
56 AT
27 AT
15 AT
98 AT
ECTS-regnskab for Performance og dans
1 x forelæsning i Historie og Dans (2 AT) + forberedelse (2 AT)
4 x praksislektioner i Historie og Dans (4 AT)
Workshops og vejledning (31 AT) + forberedelse (12 AT)
Eksamen + forberedelse (gruppeperformance + konceptpapir)
Alt i alt
4 AT
4 AT
43 AT
33 AT
84 AT
Gruppeinddeling
Opdeling i studie- og arbejdsgrupper finder sted til introduktionsforelæsningen. Inddelingen sker i
forhold til jeres boldspilserfaring og -kunnen. Det er særligt nødvendigt for boldspilsforløbende, at
der er en relativ jævn fordeling af boldspilserfaring studiegrupperne imellem. Princippet er, at lige
konkurrence skaber størst spænding og giver de mest hensigtsmæssige udfordringer i forhold til
læring og udvikling. Vurderingen foretages af de boldspilsundervisere, som I har haft på de
foregående moduler. Inden for studiegrupperne opdeler I jer selv i to arbejdsgrupper, som skal
bruges til fysiologiøvelser samt gruppeperformance.
9
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Viden
Vi forventer at du kan:
• Huske og anvende konfigurationsanalysens begreber fra tidligere moduler i forhold til
analyse af såvel kropslige som kulturelle bevægelser og mønstre
• Deltage i og analysere samværsdanse, bl.a. ud fra konfigurationsanalysen
• Selvstændigt anvende PBL-principper i gruppearbejdet
• Deltage i og reflektere over forskellige boldspilaktiviteter og justere dem i relation til
kontekst (målgrupper, rammer)
• Holde styr på boldspilkategorierne
• Trække på og har forstået den idrætsteori og de metoder, du har lært i de hidtidige moduler
(1-5) i forbindelse med arbejdet inden for både de humanistiske, samfundsvidenskabelige og
naturvidenskabelige områder
• Plukke aktivt af de erfaringer og indsigter, du har hvervet dig i de hidtidige moduler (1-5).
• Arbejde aktivt med hvordan forskellige rum inviterer til forskellige slags bevægelser og
idrætsaktiviteter – specielt i forhold til dans og boldspil
• Forstå og anvende anatomiske, biomekaniske og fysiologiske begreber fra modulerne fra de
første 3 kvarterer
Vi forventer at du kan:
• Arbejde selvstændigt med litteratur og teori, og at du aktivt søger efter forklaringer og
information på de dele, som du ikke forstår.
• Stille kvalificerede spørgsmål til forelæsninger og i den praktiske undervisning – ud fra den
læste teori og til den praksis, der igangsættes.
• Enkeltvis og/eller i din arbejdsgruppe samle noter til de forskellige faglige dele. Dem skal
du bruge, når du forbereder dig til eksamen, og kan bruges senere i dit kommende erhverv
som idrætslærer eller andet.
Vi forventer således, at du er godt i gang som universitetsstuderende, har tillært dig flere forskellige
studiemetoder (portfolio, logbøger, noter, etc.), at du kan anvende dybdelæsning af tekster, samt
agere selvstændigt og refleksivt i de faglige sammenhænge, som du indgår i.
Delforløb 1: Idrættens historiske udvikling – organisation og aktivitet
Hovedansvarlig: Johnny Wøllekær
Kompetencer
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
• Identificere og beskrive idrættens organisatoriske udvikling og virke i skole og forening.
• Anvende idrætshistorisk metode og kilder.
10
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
•
•
Redegøre for og diskutere perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion og
fremlægge og diskutere resultatet via case arbejde.
Redegøre for træningsprincipper i et historisk perspektiv.
Formål
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende:
• Gennem selvstændigt case arbejde få et grundlæggende kendskab til og forståelse af
idrættens organisatoriske udvikling i Danmark efter ca. 1860 i skole og forening og se denne
i sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling og den internationale idrætsudvikling.
• Med udgangspunkt i cases fra boldspil, dans og performance samt idrætsfysiologi opnå
kendskab til historiefagets redskaber og metoder samt fagets muligheder for at perspektivere
udviklingen i idrættens praktik.
• Kunne se dans og performance samt boldspil i et historisk og aktuelt perspektiv og herunder
kunne indplacere aktiviteterne i dansk idrætskultur.
Læringsmål
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
• Identificere idrættens organisationer og deres indbyrdes relationer samt kunne redegøre for
forskellige perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion.
• Redegøre for skoleidrættens udvikling i gymnasieskolen og kunne diskutere denne
udvikling i relation til samfund og idræt.
• Redegøre for boldspils’ historiske særkende, praktisk/teoretiske grundlag og kontekst, samt
aktuelle udviklingslinjer.
• Redegøre for fysiologiske træningsprincipper og – anbefalinger i et historisk perspektiv, og
kunne vurdere deres effekt og relevans i relation til nutidig viden.
• Se dans og performance i et historisk og aktuelt perspektiv og herunder kunne indplacere
aktiviteterne i dansk idrætskultur.
Indhold
Forløbet indledes med et historisk fokus på idrættens organisering i skole og forening. Herunder
introduceres til relevante historiske metoder samt arbejde med, fremlæggelse og diskussion af cases.
Der afsluttes med skriftlig eksamen. Sideløbende arbejdes i tre delforløb, hvor vi med afsæt i
mindre case forløb, undersøger boldspil, dans og idrætsfysiologi i et historisk og aktuelt perspektiv.
Casene præsenteres som teoretiske oplæg og kan involvere en afprøvning af aktiviteter i praksis. Du
vil i din arbejdsgruppe komme til at forberede forskellige mindre oplæg, der vil være med til at
illustrere problematikken (casene) i praksis.
Der er således tale om fire forløb: ”Idrætshistorie - idrættens organisering” (hovedforløbet) og de
teoretisk-praktiske forløb: ”Idrætshistorie og volleyball”, ”Idrætshistorie og dans” samt
”Idrætshistorie og muskelfunktion”. De fire forløb afvikles sideløbende. Til den skriftlige eksamen
11
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
(24-timers skriftlig hjemmeprøve) kan der stilles spørgsmål til alle fire forløb. Det nærmere indhold
i forløbene gennemgås i det følgende.
Idrætshistorie – om idrættens organisering:
Forelæsningsbaseret introduktion til det samlede forløb og til idrættens organisering i skole og
forening siden ca. 1860. Desuden præsenteres sammenhængen idræt-samfund, der er forløbets
overordnede teoretiske ramme, og som løbende analyseres og vurderes i de respektive delmoduler.
Udlevering, konstruktion og arbejde i grupper med historiecases med flere forskellige perspektiver
på skole- og foreningsidræt. Herunder: Idræt/samfund, idræt/sport, idræt/skole, gymnastik/skole,
opdragelse/skole-forening, organisation/forening, land/by, gymnastik/sport, amatør/professionel,
præsentation/præstation, samt organisering/ikke-organisering.
Som metodisk/teoretisk struktur i forbindelse med arbejdet med foreningsidrættens historie
præsenteres modellen, ”Idrættens intensivering” (præstationsfokusering, ressourcemobilisering og
resultatoptimering). Tilsvarende tager arbejdet med skoleidrættens historie, udgangspunkt i
hermeneutisk/diskursiv analyse af den intenderede idrætsundervisning i latin- og gymnasieskolen
sammenlignet med virkeligheden.
I slutningen af historieforløbet (inden den skriftlige eksamen) afholdes en enkelt forelæsning.
Formålet er at samle op på de mange elementer (organisation, bold, dans og fysiologi) som
historieforløbet indeholder og ved samme lejlighed at binde eventuelle løse ender sammen.
Idrætshistorie og volleyball:
Denne del af det idrætshistoriske delforløb har til formål at give den studerende teoretisk og
praktisk forståelse for boldspils historiske udvikling. Undervisningen tager udgangspunkt i en case i
form af spillet volleyball, hvor de studerende får mulighed for at spille spillet, som det så ud i
forskellige historiske perioder, samt koble disse erfaringer til idrætshistoriske begreber. Forløbet er
opbygget af en indledende forelæsning samt fem workshops (WS). WS afvikles i to storgrupper ad
gangen, på hhv. to og tre hold. Der fokuseres i alle timerne på volleyball ud fra praktiske og
teoretiske cases, og der vil herigennem være fokus på såvel historiske og volleyballfaglige
elementer, hvilket afspejles i læringsmålene. Læringsmålene kan ses i målhierarkiet som lægges på
Blackboard, hvori anbefalet litteratur til de forskellige WS også kan findes. Forelæsningen vil tage
hul på volleyballspillets historie og regeludvikling, hvorefter dette vil blive udfoldet i praksis i de
fem WS.
Forelæsning:
• Forskellige boldspils opståen og udvikling, herunder især volleyballspillet. Hvad er
volleyball foreløbig endt med at indeholde her mere end 100 år efter, at det blev opfundet?
Oplæg om det samlede forløb med introduktion af volleyballspillet som det ser ud i dag.
• Hvad er minton, faustball og mintonette? Og hvordan spilles de?
• Hvilke historiske grundudviklingstræk har forskellige boldspil, herunder volleyballspillet,
gennemgået? Diskussion af boldspillenes udviklingstræk i relation til f.eks.
”konkurrencebegreb”, ”idrætssyn”, ”kønssyn” og den generelle samfundsudvikling.
12
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Workshop 1: Fra Minton til volleyball
Workshoppen tager afsæt i volleyballspillets oprindelse, hvor den studerende opnår forståelse for
spillets grundlæggende idé og kobler det oprindelige spil til net-/vægspillenes spilfaser. I
workshoppen bliver du præsenteret for forskellige aktiviteter som har bidraget til udviklingen af
volleyballspillet og skal derigennem danne dig et billede af spillets udgangspunkt.
Læringsmål – historie. Den studerende kan:
• Redegøre for volleyballspillets kvaliteter i forhold til sammenspil i net-/vægspil.
• Redegøre for volleyballspillets rødder i relation til den pædagogiske bevægelse og net/vægspil.
Læringsmål – volleybal. At den studerende kan:
• Udføre underhåndsserv.
• Redegøre for net-/vægspillenes formål.
• Redegøre for net-/vægspillenes mest fremtrædende faser i minton, mintonette, faustball og
volleyball anno 1896.
Workshop 2: Udbredelse og udvikling af volleyball
I denne workshop er udgangspunktet, hvorledes volleyballspillet udviklede sig fra tiden mellem
1895 – 1932, og hvilken betydning f.eks. ”den filippinske bombe” fik for spillet og dets spilfaser.
Desuden er der fokus på balancen mellem at bevare spillets oprindelige grundideer og at gøre
spillet spændende at udøve.
Læringsmål – historie. At den studerende:
• Kan redegøre for udviklingen i volleyballspillet i relation til sportificeringsprocessen fra
1896 – 1938.
• Kan redegøre for udviklingen af faserne i volleyball, og hvordan de kan relateres til
intensiveringsprocessen fra 1896 – 1938.
• Opnår kendskab til historisk udvikling af kønssyn i forhold til spillet/sport
Læringsmål – volleyball. At den studerende kan:
• Bevæge sig til bolden og udføre en modtagning.
• Relatere serv, modtagning, hævning og smash til net-/ vægspillenes faser.
• Redegøre for formålet med samt indgå i relationen omkring udførelse af hævning og smash.
Workshop 3: Beachvolley – et nyt spil?
I denne workshop er der fokus på kendetegnene for beachvolleyball i forhold til indendørs
volleyball samt kobling af intensiveringsprocessen og sportificeringsprocessen i beachvolley til
volleyball (og evt. andre nyere sportsgrene).
Læringsmål – historie. At den studerende kan:
13
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
•
Redegøre for forskelle og ligheder mellem hhv. rødderne, sportificerings- og
intensiveringsprocessen i volleyball og beachvolleyball.
Læringsmål – volleyball. At den studerende:
• Kan deltage i beachvolleyspillet ud fra regelsættet fra 2016 (specielt i forhold til angreb og
forsvar).
• Opnår kendskab til knuckle og højt forsvar.
• Opnår kendskab til angrebs- og forsvarstaktik i beachvolley.
Workshop 4: Intensivering og totalisering
I workshoppen skal vi bl.a. arbejde med intensiverings- og totaliseringsbegrebet, især med henblik
på volleyballspillets taktiske udvikling fra 1938 – 2016.
Læringsmål – historie. At den studerende kan:
• Redegøre for væsentlige elementer i udviklingen af regelsættet for volleyball fra 1938 2015 og relatere til betydningen for spillet.
• Redegøre for interaktive mediers indflydelse på sportificerings- og intensiveringsprocessen.
Læringsmål – volleyball. At den studerende kan:
• Redegøre for opstillingsregler i volleyball.
• Redegøre for positionernes (1-6) funktioner i volleyballspillets forskellige faser.
• Redegøre for formålet med samt indgå i spil med indløb.
• Redegøre for formålet med 3-1-2 forsvar og 3-2-1 forsvar samt indgå i et af systemerne.
Workshop 5: Intensivering af teamet – og tilbage til rødderne igen?
I denne workshop fokuseres på intensivering af de enkelte teams, iscenesat via en turnering
studiegrupperne imellem, hvor det er opgaven at udvikle volleyballteamet. Der stiftes bekendtskab
med de nyeste pædagogiske udviklinger af volleyballspillet; Kids-, teen- og bedstevolley.
Læringsmål – historie. At den studerende kan:
• Redegøre for forskellige boldspils´ udvikling med brug af intensiverings- og
totaliseringsbegreberne.
• Redegøre for udviklingen af volleyball til pædagogisk spil (kids-, teen- og bedstevolley) og
drage paralleller til udviklingen af volleyball som pædagogisk spil anno 1896.
Læringsmål – volleyball. At den studerende kan:
• Redegøre for opstillingsregler i volleyball.
• Redegøre for positionernes (1-6) funktioner i volleyballspillets forskellige faser.
• Redegøre for formålet med samt indgå i spil med indløb.
• Redegøre for formålet med 3-1-2 forsvar og 3-2-1 forsvar samt indgå i et af systemerne.
Idrætshistorie og dans:
14
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Strukturelt forløber temaet over 6 konfrontationstimer. De første 2 er forelæsning i teorilokale, og
de følgende 4 praksislektioner foregår i Bevægelsessalen.
Forelæsning: Med udgangspunkt i forskellige cases eksemplificeres og diskuteres, hvordan
bevægelser tilskrives forskellige betydninger og værdier over tid. Vi vil begynde med at se på et par
cases inden for kvindegymnastikken – specielt de værdier der tilskrives ’de kvindelige æstetiske
bevægelsesudtryk’. Ligeledes beskrives og diskuteres den historiske og kulturelle sammenhæng,
som Rudolf Labans bevægelsesforståelse er en del af.
I de 4 praksislektioner eksemplificeres (i forlængelse af forelæsningen) forskellige dansegenrer.
Konkret introduceres og afprøves forskellige danseformer (f.eks. vals versus charleston – og
rytmisk gymnastik versus caribisk dancehall). Ud fra fælles praksis samt video eksempler
diskuteres det, hvordan bevægelsesudtryk tilskrives mening og værdi.
Idrætshistorie og muskelfunktion:
Det tværfaglige undervisningsmodul indledes med en to-lektioners historisk forelæsning, der bl.a.
tager udgangspunkt i en række træningsanbefalinger og -programmer fra 1900-tallets begyndelse.
Der arbejdes med spørgsmålet om, hvilket videnskabssyn der ligger til grund for disse
træningsprogrammer. Vi tager udgangspunkt i modulets historiske del, samt den
muskelfysiologiske del omhandlende adaptationer til forskellige former for muskeltræning,
styrketræningsprincipper, og den praktiske udførelse af styrketræning (emne 5 i forelæsningsrækken i delforløbet fra nerve til muskelfunktion). Du kommer således til at analysere og
kommentere udvalgte programmer, ud fra en idrætshistorisk og naturvidenskabelig synsvinkel.
Der vil især blive arbejdet med følgende spørgsmål:
• Hvad kendetegnede træningsanbefalingerne for 100 år siden mht. form og indhold?
• I hvilket omfang spillede de sammen med datidens syn på videnskabelighed, idrætssyn og
kønssyn?
• Hvordan kan anbefalingerne vurderes med udgangspunkt i vore dages viden om træning?
• Hvilke metoder og teknologisk udvikling har bidraget til vores nuværende viden om
muskelfysiologi?
Arbejdsform og beståelse
Arbejdsform:
Indledende og/eller afsluttende forelæsninger. Der arbejdes derudover holdbaseret og
arbejdsgruppebaseret med udgangspunkt i cases, forskellige praktisk-idrætslige aktiviteter,
diskussioner og problemløsning.
Beståelse af undervisningsforløb:
a) I de delforløb, der afvikles i samarbejde med bold, dans og fysiologi, er der mødepligt og aktiv
deltagelse – herunder praktiske oplæg fra arbejdsgrupperne i holdundervisning.
15
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
b) Hovedforløbet om idrætshistorie afsluttes med en 24 timers skriftlig hjemmeopgave. Eksamen er
individuel, men kan i et vist omfang inddrage forløbets case arbejde der har fundet sted i grupper.
Der er censur og gives karakter efter 7-trinsskalaen.
Delforløb 2: Fra nerve til muskelfunktion
Ansvarlig: Niels Ørtenblad
Kompetence
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
• Redegøre for træningsprincipper i et historisk perspektiv og analysere effekten af træning,
immobilitet og aldring på bevægeapparatets væv og funktion.
• Forklare nervecellers og musklers opbygning og funktion, samt det molekylære grundlag for
musklers kontraktion.
Formål
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
• Beskrive og redegøre for membran- og aktionspotentialer, musklens morfologi og funktion.
• Forklare musklens fysiologiske reaktioner under arbejde.
• Analysere muskelfysiologiske problemstillinger og anvende fagets terminologi.
• Definere og forklare de muskulære adaptationer til forskellige former for træning samt det
fysiologiske respons på vækst, aldring og immobilisering.
• Være i stand til at anvende denne viden til at planlægge og udføre undervisning og
rådgivning inden for fagområdet.
• Planlægge træning og foreslå relevant testning af menneskers muskulære arbejdsevne, her
under forestå eksperimentel-fysiologiske øvelser.
Læringsmål
Læringsmål emne 1: Hvilepotentiale, dannelse og ledning af aktionspotentialer
• Angive nervecellens opbygning, og anatomi.
• Forklare hvilemembranpotentialet.
• Forklare dannelse og udbredelse af aktionspotentialer over muskelmembranen.
• Redegøre for Na+- og K+-kanalerne, deres funktioner i forbindelse med dannelse og
udbredelse af aktionspotentialer.
Læringsmål emne 2: Overførsel af signal + muskelkontraktion på celleniveau (skeletmusklens
opbygning)
• Forklare hvordan overførsel af signal foregår.
16
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
•
•
•
Forklare hvordan nervesignaler moduleres.
Angive opbygningen og molekylære fiberspecifikke karakteristika af de kontraktile
proteiner aktin og myosin.
Angive musklens tværbro-cyklus.
Læringsmål emne 3: Muskelkontraktion på celle- og helmuskelniveau
• Forklare muskelcellen eksitations-kontraktions kobling.
• Forklare relaksationsfasen.
• Angive karakteristika af musklens kontraktilitet.
• Forklare fibertype forskelle i musklen kontraktilitet og fibertype karakteristika.
Læringsmål emne 4: Muskelfunktion, koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde
• Beskrive musklens arbejdsformer, isometrisk, isotonisk, koncentrisk og excentrisk samt
evnen til kraftudvikling i de forskellige arbejdssituationer.
• Redegøre for sammenhængen mellem musklens forkortningshastighed, kraftudvikling og
effektudvikling.
• Forklare musklens passive spænding og forholdet mellem muskellængde og kraftudvikling.
• Forklare hvordan musklen modulerer kraftudviklingen.
• Beskrive koblingen mellem aktionspotentialer, kalciumudskillelse fra sarkoplasmatisk
retikulum og kraftudviklingens størrelse.
• Redegøre for fibertypeforskelle i ovenstående.
Læringsmål emne 5: Muskeltræning
• Angive neurale og skeletmuskulære forandringer efter muskeltræning og betydning af disse
forandringer for muskelkontraktilitet.
• Angive forskellige former for muskeltræning: Koncentrisk, isometrisk og excentrisk, samt
udholdenhed, styrke og eksplosivitet.
• Forklare forskelle i neurale og muskulære tilpasninger ved de forskellige former for
muskeltræning.
Læringsmål emne 6: Immobilitet, aldring og doping
• Angive hvilke muskulære og funktionelle forandringer der sker med aldring og immobilitet.
• Redegøre for hvordan træning influerer ovenstående.
• Redegøre for musklens adaptation som følge af træning og hvilke faktorer der indvirker på
musklens træningsrespons.
Indhold
Du vil i dette delforløb komme til at arbejde med en forståelse af, hvordan musklen er opbygget og
fungerer, og hvordan forskellige forhold påvirker muskelfunktionen. Forløbet giver dig indsigt i
basale forhold i forbindelse med nervers funktion og muskelkontraktionen. Derudover omhandler
17
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
modulet fundamentale forhold, der påvirker muskelfunktionen under muskelaktivitet og fysisk
arbejde. Du skal lære om, hvordan træning, aldring, immobilitet og doping påvirker
muskelfunktionen og om, hvordan muskeltræning udføres. Læringen vil tage udgangspunkt i en
række på 6 emner. Hvert emne vil starte med en forelæsning, hvor emnet introduceres, relevante
begreber forklares, og emnet sættes i perspektiv. Derudover vil der være en række
holdundervisninger, hvor du skal arbejde med de enkelte emner og samle op på de spørgsmål, der
opstår under forløbet. Som et vigtigt supplement til fagets teoriundervisning er der til 2 af emnerne
tilknyttet en eksperimentel øvelse, samt en teoretisk øvelse om styrketræning. Ved øvelserne vil vi
præsentere en række af de undersøgelsesmetoder og -teknikker, der ligger til grund for den viden, vi
har om muskelfunktion og -reaktioner på træning. Undervejs i undervisningsforløbet, skal du i din
arbejdsgruppe udfærdige en rapport, hvor i bearbejder og sammenfatter de delspørgsmål og cases,
der stilles i forhold til de forskellige emner, inklusiv en sammenfatning og diskussion af de 2
eksperimentelle øvelser.
Emnerækken:
Emne 1. Hvilepotentiale, dannelse og ledning af aktionspotentialer
Nervesystemets opbygning, baggrund for hvilemembranpotentialet, aktionspotentialet.
Emne 2. Overførsel af signal + muskelkontraktion på celleniveau (skeletmusklens opbygning)
Modulering- og overførsel af nervesignalet. Emnet vil derefter gå et skridt videre og beskæftige sig
med musklens opbygning og den molekylære fiberspecifikke karakteristika af de kontraktile
proteiner, aktin og myosin. De enkelte dele og deres funktionelle betydning vil blive beskrevet
detaljeret, herunder musklens tværbro-cyklus.
Emne 3. Muskelkontraktion på celle- og helmuskelniveau
Musklens aktivering, kontraktion og relaksation, herunder innervering af muskler og hvordan
muskelkontraktionens størrelse reguleres. Desuden omhandler emnet muskelfibertyper og fibertype
forskelle i musklens kontraktilitet. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse 1:
Muskelfunktion.
Emne 4. Muskelfunktion, koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde
Karakteristika ved forskellige former for muskelarbejde samt kraftudviklings-evnen under
koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel
øvelse 2: Testning af muskelfunktion.
Emne 5. Muskeltræning
Forskellige former for muskeltræning og de neurale og muskulære forandringer der finder sted som
følge af træningen, herunder adaptationer til styrketræning, styrketrænings-principper, den praktiske
udførelse af styrketræning samt styrketræning i kombination med aerob træning. Undervisningen
tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse nummer 3: Styrketræning.
Emne 6. Immobilitet, aldring og doping
18
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Neurale og muskulære forandringer, der finder sted som følge af immobilitet og aldringsprocessen,
muskeltræning som rehabilitering samt doping.
De eksperimentelle øvelser bliver udført enten i studiegrupperne eller i arbejdsgrupperne.
Øvelsesvejledningerne ligger på e-learn og er udformet således, at det er muligt på egen hånd, at
gennemføre målingerne og eksperimenterne. Der vil være en instruktor til stede under øvelserne.
Eksperimentel øvelse 1: Muskelfunktion
Øvelsen illustrerer hvordan man kan måle og evaluere muskelfunktion, herunder isometriske
muskelstyrke i lårets muskler, måling af styrke i bug- og ryg, og påvirkningen af den maksimale
kraft af muskellængden.
Eksperimentel øvelse 2: Testning af muskelfunktion
Bestemmelse af hoppehøjde på kontaktmåtte, bestemmelse af den mekaniske effekt under spring,
trappeløb og wingate anaerobe cykeltest.
Teoretisk øvelse 3: Styrketræning
I skal konstruere et træningsforløb for en udvalgt person. I skal efter denne øvelse kunne
sammensætte et styrketræningsprogram til en selvvalgt personmålgruppe, vejlede ved den praktiske
gennemførelse og give en basal vejledning i forskellige træningsformer. I skal ved rapporten kunne
pege på flere forskellige redskabers funktion, herunder hvilke muskelgrupper der aktiveres og typen
af muskelarbejde - dynamisk/statisk, koncentrisk/excentrisk, differentiering af begreberne max
styrke, eksplosiv styrke og muskeludholdenhed, basalt kendskab til træningsmetoderne i forhold til
max styrke, eksplosiv styrke og muskeludholdenhed.
Arbejdsform og beståelse
Arbejdsform:
Læringen vil foregå ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning, eksperimentelle
øvelser og udarbejdelse af rapport.
Beståelse af undervisningsforløbet:
Der er mødepligt til de eksperimentelle øvelser. Beståelse af kurset forudsætter godkendelse af den
samlede rapport. Forløbet afsluttes med en 20 min. mundtlig prøve. Eksaminationen foregår ved, at
du trækker ét af en række på forhånd kendte spørgsmål til emnerne, som du eksamineres i.
Delforløb 3: Teamudvikling og boldspil
Hovedansvarlig: Ole Mathorne
Kompetencer
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
19
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
•
•
Deltage i boldspilkampe og kunne redegøre for spillets udvikling, særkende og praktiskteoretisk grundlag.
Deltage i teamudvikling samt begrunde og diskutere anvendelsen af centrale
teamudviklingsprincipper.
Formål
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende:
• Med afsæt i den praktiske case ultimatebold, udvikler sin viden om, og færdigheder i
kaosboldspil og teamudvikling
Læringsmål
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
Boldspil
• Deltage hensigtsmæssigt i ultimatebold
• Deltage hensigtsmæssigt i kaosboldspilsfaserne
• Kommunikere hensigtsmæssigt i ultimatebold
• Udvælge og justere aktiviteter og taktikker i relation til kaosboldspilsfaserne.
• Forstår spillets idé, regler og mønstre.
• Redegøre for begreberne tid, rum, kommunikation og relationer, samt deres indbyrdes
relation i forhold til faserne i kaosboldspil
• Redegøre for betydningen af og udfordringer ved verbal og nonverbal kommunikation i
relation til kaosboldspil
• Redegøre for udfordringer ved boldspil som folkeskolens idrætsundervisning står over for.
• Redegøre for struktureret refleksion
Teamudvikling
• Redegøre for centrale principper indenfor teamboldkonceptet.
• Redegøre for centrale begreber i teorien om praksisfællesskaber i relation til teamudvikling
og læring.
• Deltage i forhandlende teamaktiviteter omkring forventningsafstemning, rolleafklaring og
udvikling af teamidentitet.
• Redegøre for og anvende Tuckmans teamstadiemodel til analyse af teamets udvikling.
• Redegøre for begreberne relationelle færdigheder og tillid i relation til teamudvikling og
læring i kaosboldspil
Indhold
Tema 1: Lære spillet ultimatebold - Indføring i forløbet, regler og spillet (workshop 1)
20
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
I workshoppen bliver du introduceret til boldspillet ultimatebold, dets regler og centrale principper,
grundlæggende muligheder og udfordringer. Du skal skabe forståelse for dets væsentlige elementer,
så en udviklingsproces kan igangsættes. Ultimatebold er casen gennem hele forløbet.
Tema 2: Basics i Kaosspil.
Kaosspillenes faser – Grundspil (workshop 2)
Du introduceres til begreberne tid/rum/kommunikation/relationer i kaosspil med henblik på at
optimere dine handlemønstre i kaosspil og grundspillet. Vi arbejder med hvordan du kan gøre dig
spilbar på forskellige måder samt forskellige centrale løbemønstre i grundspilsfasen i praksis.
Kaosspillenes faser - Gennembrudsspil og forsvarsspil (workshop 3)
Workshoppen fortsætter med de grundlæggende elementer i kaosspil blot fokuseres der er i denne
lektion på gennembrudsfasen og forsvarsfasen.
Tema 3: Teamudviklingsteori og praktik
Norming og storming (workshop 4)
Workshoppen omhandler forståelsen for hvordan et team kan udvikle sig igennem forskellige faser.
Der sættes fokus på, hvordan konflikter kan forstås og hvordan de kan løses. Ydermere igangsættes
en forventningsafstemning på teamet, som skal munde ud i nogle grundaftaler for teamet.
Norming og storming (workshop 5)
I anden del af temaet er det centrale perspektiv udvikling af tillidsfulde relationer og relationelle
færdigheder. Der introduceres til teorien bagved relationer og tillid.
Tema 4: Udvikling af holdets præstation i ultimatebold
Performing – norming, storming (workshop 6-8)
I dette tema skal studerende på hvert team udvælge/ udforme aktiviteter og forestå undervisning i
dele af den samlede lektion. Udfordringen i undervisningen består i at udvælge eller justere
hensigtsmæssige aktiviteter, der tilgodeser optimering af teamets valgte fokusområder. Der sker et
skifte i fokus, så vi arbejder med at præstere og spiller for at vinde.
Tema 5: Ultimatebold-finale (workshop 9-10)
Den afsluttende finale, hvor teamet skal præstere i kampe mod de andre teams. Det er nu, at teamet
skal omsætte det lærte til at vinde kampe. Workshop 10 er en opsamling på finaledagen samt en
læringsopsamling. Desuden genopfriskes rammerne for den mundtlige prøve.
Arbejdsform og beståelse
Arbejdsform:
I dette forløb er der særlig fokus på teamarbejde i studiegrupper. Dette kobles med introduktioner/
forelæsninger for hele årgangen.
21
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Beståelse af undervisningsforløbet:
Mødepligt og aktiv deltagelse. Forløbet afsluttes med en 20 min. mundtlig prøve (inkl. votering).
Eksaminationen foregår ved, at du trækker ét af en række på forhånd kendte spørgsmål til emnerne,
som du eksamineres i. Du bedømmes på evnen til at redegøre for teori og koble denne til
praksisforløbet.
Delforløb 4: Performance og dans
Hovedansvarlig: Susanne Ravn
Kompetencer
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
• Anvende bevægelsessprog, -principper og -teknikker samt forstå dem i en
performancerelateret kontekst.
• Udvikle en koreografi og fremføre denne som en performance.
• Redegøre for træningsprincipper (måder at danse på) i et historisk perspektiv.
Formål
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
• Beskrive og anvende Labans bevægelsesprincipper i forhold til forståelsen af krop og rum.
• Eksperimentere og arbejde med krop og rum i praksis, så dette arbejde kan anvendes som et
kropsligt bevægelsesmateriale til et koreografisk produkt.
• Anvende krop, rum og koreografiske relationer bevidst i en koreografisk sammenhæng,
samt kunne beskrive og analysere, hvordan anvendelsen af disse tre bevægelseskoncepter
kontekstualiserer bevægelsesudtrykket.
• Udvikle koreografi til en gruppeperformance, samt kunne planlægge og vise denne i en
performancesammenhæng med tilskuere.
Læringsmål
Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
• Beskrive og anvende Labans bevægelsesprincipper om krop og rum
• Arbejde i praksis med sine egne bevægelseserfaringer i en danse- og performancekontekst.
Dvs. kunne arbejde aktivt og igangsættende med, at ”alle bevægelser rummer muligheden
for at blive til dans og performance”.
• Beskrive og arbejde kritisk med forskellige aspekter af krop og rum så der skabes en
bevægelsessekvens, samt definere en scene for performance. Den studerende skal kunne
diskutere ’site-specific performance’ vs performance skabt i et traditionelt scenisk rum.
• Arbejde med og sammensætte kropsbevægelser, rum, relationer og lyd/musik i en gruppe, så
disse skaber en koreografisk helhed.
22
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
•
•
•
Fremføre ovenstående koreografisk helhed i en performancesammenhæng, hvor det tydeligt
skal fremgå, at den studerende bruger kroppen bevidst i bevægelsesudtrykket samt forholder
sig bevidst til det sceniske rum og publikums tilstedeværelse.
Beskrive og anvende udvalgte koreografiske principper (eks.: andels-koreografi, chance
method, cirkulær dramaturgi, Humphreys koreografiske liste etc.).
Analysere og diskutere brug af krop og rum i egen og andres performance.
Indhold
Forløbet er organiseret som 3 workshop-rækker. Hvert workshop-række afvikles holdvis over 1-2
uger og består af flere blokke af lektioner, som alle betoner forskellige aspekter af temaet krop. Til
alle lektioner vil der være en forberedelse i form af litteraturlæsning og/eller forberede mindre
bevægelsessekvenser. Som forløbet skrider frem, forventes det, at der arbejdes mere og mere i
arbejdsgrupperne uden for undervisningen på at skabe den endelige performance. Den største
mængde af forberedelse til lektionerne ligger tidsmæssigt ikke til de enkelte lektioner, men frem
mod selve performance (afsluttende prøve). Gruppearbejdet struktureres af arbejdsgruppen selv.
Alle workshops fungerer som eksperimenterende arbejdsprocesser frem mod at I i jeres
arbejdsgrupper koreograferer jeres eget performanceprodukt á 8 minutters varighed inkl. 30 sek.’s
solo fra hvert gruppemedlem. I de to første workshops-blokke skal I i arbejdsgrupperne skabe og
samle ideer og bevægelsesmateriale. I kan f.eks. skrive noter, se dans, filme med smartphones. Det
er centralt, at I under hele forløbet indsamler materiale fra og om alt I fascineres af, undres over, og
som kan have relevans for jeres performance (uden at I på forhånd skal vide hvilken relevans). I
hvert enkelt workshop forløb vil der være afsat tid til, at I arbejder specifikt med udarbejdelsen af
jeres egen performance. Det er vigtigt, at I fra begyndelsen er klar over, at når vi når frem til den
sidste workshop 3, så er det det materiale I har indsamlet, skabt og arbejdet med, som I skal ”rette
til”, sætte sammen, fylde ud, pudse endeligt af og øve. Det er væsentlig for denne måde at arbejde
på, at I indstiller jer på, at gruppens arbejdsproces vil inkludere, at I undersøger ideer og forslag i
praksis samt øver jer i at ”se” det interessante bevægelses-materiale, ”når det viser sig”. I
arbejdsprocessen skal I være forberedte på, at jeres ideer og oplæg til jeres koreografi og
performance er i konstant forandring og tilblivelse. Denne proces er sjældent lineær. I kan f.eks.
ende med at skulle bruge en bevægelsessekvens, som en af jer lavede i allerførste lektion, men det
vil først være i 3. workshop, at I opdager potentialet i sekvensen. Den kreative arbejdsproces ligner
måske ikke nogen af de lære- og arbejdsprocesser, som du kender fra ikke-kreative fag, men dens
ikke-lineære karakter er en præmis for at kunne skabe et performance-produkt.
I forbindelse med afslutning på workshopforløbene får I som arbejdsgruppe 45 min.’s vejledning på
jeres gruppeperformance. Denne vejledning ligger ca. en uges tid før eksamen. Jo mere
velforberedte I møder til denne vejledning, og jo mere materiale I kan fremvise, jo mere specifik og
bedre vejledning vil I kunne få.
Workshop 1: Krop
23
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Workshop 1a
En introduktion i praksis og teori til udvalgte dele af Labans bevægelseskoncept: Krop. I
præsenteres for forskellige måder at skabe og fastholde ideer og bevægelsesmateriale på. Workshop
1a består af 4 timers workshop efterfulgt af 2 opsamlende timer. På baggrund af de 4 første timer
skal I forberede en bevægelsessekvens, som I skal kunne huske, udføre og vise til resten af jeres
gruppe i forbindelse med de 2 opsamlende timer.
Workshop 1b
Undervisning og eksperimenter om hvordan I skaber og indsamler materiale. Der vil desuden være
indledende koreografiske råd, som I med fordel kan anvende i forhold til gruppens arbejdsproces.
Workshop 1c
I denne del arbejdes der med forskellige principper og teknikker, eksempelvis teknikker til hvordan
hverdagsbevægelser kan blive til dans, og hvordan bestemte stilarter og teknikker for bevægelse
(eks. zumba, eller parkour) kan anvendes i forhold til udvikling af jeres performance. 2 lektioner i
workshop 1c består af præsentationer af forskellige danseforestillinger/ performance-produkter via
dvd, youtube osv. Denne lektion kendes på skemaet ved at finde sted i et teorilokale.
Workshop 2: Rum
Workshop 2a
En introduktion i praksis og teori til dele af Labans bevægelseskoncept: Rum. Specielt arbejdes med
personligt rum (kinesfæren) og forskellige måder at arbejde med bevægelsesspor, (traces og
shapes). Desuden arbejder vi med at koble principperne om rum til principperne om krop.
Workshop 2b
Handler om rummets fysikalitet og rum som bevægelsens interaktive aspekt. Denne workshop vil
inkludere dramaturgiske tilgange til anvendelse af rum såsom viewpoints og devising.
Workshop 2c
Indholdet for denne workshop er at opdage muligheder for bevægelse og udtryk i andre rum end det
traditionelle sceniske rum, at definere en ”scene” og publikumsrum, hvor de sjældent findes, og at
arbejde bevidst site-specifikt med bevægelser og koreografi. Desuden udarbejder gruppen en kort,
site-specific performance, som vises for holdet og som gruppen får feedback på.
Under forløbet arbejder grupperne mere på deres eget materiale uden for lektionerne og frem mod
den endelige prøve (performance). En stor del af fagets forberedelsestid ligger i dette arbejde.
Workshop 3: Koreografi og Performance
Workshop 3a
Forskellige koreografiske arbejdsmetoder præsenteres. Forskellige strukturelle overvejelser om
gruppekoreografi præsenteres (at skabe en helhed).
24
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Workshop 3b
Grupperne arbejder videre med materialet præsenteret i workshop 3a. Det forventes, at gruppernes
eget arbejde med deres performance anvendes som eksempler i forbindelse med denne workshop.
Samtidig analyseres krop, rum, lyd og relationer i fællesskab i forskellige performanceeksempler.
Arbejdsgrupperne arbejder herefter med ovenstående koreografiske muligheder med udgangspunkt
i rammer og oplæg og ud fra det materiale, som gruppen har samlet under workshop 1 og 2.
Vejledning
Hver gruppe har i alt 1 lektions vejledning. Derudover bliver arbejdsgrupperne parret undervejs i
undervisningsforløbet, så alle grupper får og giver vejledning til deres makker-gruppe. Dette
opfordres I til at gøre brug af uden for undervisningen også i jeres forberedelser til eksamen.
Arbejdsform og beståelse
Arbejdsform
I arbejder både i og med en performanceproces, som skal betragtes som jeres case. I workshop 1 og
2 arbejder vi primært eksperimenterende og udforskende. I workshop 3 arbejdes der mere
løsningsorienteret mod at finde en form og helhed for jeres performance. Workshopsene forløber
holdvis og vil inkludere oplæg fra undervisere, gæsteundervisere samt jer selv og jeres
arbejdsgruppe. I skal i arbejdsgruppen forberede oplæg, der i praksis præsenterer viden og virker
inspirerende for de andre gruppers arbejde med krop, rum og koreografi.
Beståelse af undervisningsforløbet
Mødepligt og aktiv deltagelse. Forløbet afsluttes med en praktisk prøve, jeres gruppeperformance.
Holdene har hver en halv dag i de tre dage op til eksamensugen. På denne halve dag viser holdets
arbejdsgrupper deres endelige performance for holdet, bedømmere samt inviteret publikum. Når
alle seks grupper på holdet har været på, får alle udleveret deres individuelle karakterer efter 7trinsskalaen.
Afsluttende prøver
For at bestå Modul 6 skal du have gennemført de enkelte formalia der kræves for delområderne,
dvs. aktiv deltagelse i de områder, hvor det kræves, samt godkendelse af øvelsesrapporter.
Derudover er der 4 prøver (intern censur):
Eksamen i idrætshistorie
Eksamen i idrætshistorie er en skriftlig 24-timers hjemmeopgave. Alle hjælpemidler er tilladt.
Nærmere om eksamensafviklingen under historieforløbet.
25
Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance
Eksamen i nerve- og muskelfysiologi samt teamudvikling og boldspil
De mundtlige eksamenerne foregår uden hjælpemidler og varer hver 20 minutter (inkl. votering).
Nærmere om eksamensafviklingen under de respektive forløb. Du testes i de akademiske
kompetencer i at redegøre, analysere, forklare, demonstrere og diskutere en given sag med
udgangspunktet i fagenes begreber og pensum.
Praktisk prøve i Performance og dans.
Performancens koreografi skal indeholde sekvenser, hvor du arbejder ”solo” i jeres
gruppeperformance. En gruppe performance skal have en varighed af mindst 8 min. og max. 9 min.,
og undervejs skal hver studerende i gruppen fremføre en solo på mindst 30 sekunder. Nogle dage
før jeres performance skal i aflevere et konceptpapir (ca. 2-4 normalsider) med en kort skitsering af
koreografiens struktur samt det performance-koncept, som I har arbejdet med. Det skal fremgå,
hvornår I hver især er aktive bevægelsesmæssigt, når koreografien performes. Der forventes, at I
alle indgår ligeligt ’så vidt det er muligt’ i det valgte koncept. Du vil blive bedømt individuelt ud fra
den måde du indgår og bidrager bevægelsesmæssigt bevidst i koreografiens helhed på. Det er
således væsentligt for bedømmelsen: at dine bevægelser fremstår intenderede og bevidste; at der er
en god timing i dine bevægelser i forhold til resten af gruppen; at performancen fremstår som en
gennemarbejdet helhed ud fra det koncept, I har valgt i gruppen; at du med dine bevægelser viser at
du tydeligt forholder dig konstruktivt og aktivt bidragende til det samlede bevægelsesudtryk for
performancen og at den måde, du bevæger dig i rummet/rummene, fremstår bevidst. Se yderligere
information om konceptpapir og vurdering på e-learn.
Du vil i god tid inden eksamen, få endelig besked på, hvilke dage og tidspunkter de enkelte hold
skal til eksamen. Hvis det tildelte eksamenstidspunkt kolliderer med omprøver på andre moduler, så
bedes du hurtigst muligt efter eksamensplaners offentliggørelse kontakte studiesekretær Kirsten
Munch, så der kan planlægges om!
Nøglepersoner i modulet
Modulansvarlig
Tanja Schmidt. E-mail: [email protected]
Delforløbsansvarlige
Performance og dans: Susanne Ravn. E-mail: [email protected]
Boldspil og teambold: Ole Mathorne. E-mail: [email protected]
Fra nerve til muskelcelle: Niels Ørtenblad. E-mail: [email protected]
Idrættens historiske og organisatoriske udvikling: Johnny Wøllekær. E-mail: [email protected]
Modulsekretær
Kirsten Munch. Tlf: 65 50 34 92. E-mail: [email protected]
Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm.
26

Similar documents