SS-8-3625/2014 (samme sag oversendes statsadvokaten 2016

SS-8-3625/2014 (samme sag
oversendes
statsadvokaten
2016)
Kenn
Jørgensens
straffesag
overtages
af
Anklager Jane Gade 2015
Jane Gade
Kenn
Jørgensen
NOTA BENE!
Straffesagen er uafsluttet / foregår pseudo / med
pseudo-retsmøder
[PDF] Anklageskriftet SS-8-3625/2014 (skrevet af
Jørgensen 13. aug. 2014)
[PDF] Tillægsanklageskrift nr. 1.
(skrevet af Gade 2.
marts 2016)
[PDF] Tillægsanklageskrift nr. 2.
(skrevet af Gade 2.
marts 2016)
For at forstå sagen rigtigt skal læseren bruge en
oplysning eller et sagsnummer
[0900-10170-00299-14] som politistaten hele tiden udelader,
således, har de tabt straffesagen, hvis man gør brug af lovens
rationale, allerede inden det første anklageskrift skrives den
13. august 2014 –> tillægsanklageskrifter skrives den 2. marts
år 2016.
Anklager Jane Gade skal holde op med at anklage uden
efterforskning og juridisk vurdering. Hun har anklaget mig for
at fremsende e-mails med “truende indhold” uden erkendelse
(læst og påskrevet) uden juridisk vurderet af indholdet i mine
e-mails. Materialet vedhæftet disse e-mails er vedlagt
forberedende retsmøde 21. okt. 2014 og Jane Gade har overtaget
straffesagen SS-8-2625/2014 fra anklager Kenn Jørgensen.
[PDF] det første anklageskrift i sagen skrevet den 19. aug.
2014. Jane Gade kan ikke sige hun ikke har læst det. Jeg har
endda politianmeldt børnemishandling til Anklager Kenn
Jørgensen 17. okt. 2014 med henvisning til FN’s materiale.
[PDF] politianmeldelsen, som Jane Gade også må have læst. Det
er grov uagtsomhed med vilje. De boller børn. Nedenfor er fra
det materiale, hun har læst.
“It
the
and
the
is also concerned at the insufficient information about
application of the Convention by the State party’s courts
authorities – point of 12. The Committee recommends that
State party establish higher levels of compensation for
victims, and higher penalties for perpetrators – point of
17.” [PDF]. At tilbageholde informationen er altså at lyve.
FN oplyser, at anklager, dommer, embedsmænd bør straffes for
at vildlede om politiets frihedsberøvelser af helbredsmæssige
grunde.
Det skal fremhæves, at jeg ej er sigtet for anklagerne i
tillægsanklageskrift nr. 1 og nr. 2. Det fremgår af
tillægsanklageskrift nr. 1 side 3: “Forhold 13-17 overtrædelse
af straffelovens § 266 ved i perioden fra og med 26 sepember
2015 til og med 5. december 2015 fra ukendt sted at have sendt
følgende e-mails”. Jeg hævder, at de skal fremsende eller emaile sigtelser for påstand om skriftlig forbrydelse. Det skal
ske skriftligt, således at jeg kan få lov at svare skriftligt
på det, og få lov at få min skriftlige forklaring for
frifindelse vedlagt straffesagen. Herfor får jeg besked om at
jeg skal ringe til Nordsjællands Politi. Sagen føres
akademisk. Jeg svarer kun skriftligt. Jeg er ikke på min bopæl
og har i sagen benyttet mig af flygtningeretten. Jeg flygtet
og har anlagt flygtningesag. Jeg har kun hjemsted, der hvor
jeg sidst har set hjemsted. Jane Gade er overhovedet ikke
interesseret i at få min skriftlige forklaring vedlagt
straffesagen, som dem der skal dømme sagen, jo så skal læse.
De skal læse hun så også har læst og erkendt sin skyld. Sagen
er oversendt til Statsadvokaten som har kvitteret for
modtagelsen.
Straffesagen er pt. uden skriftlig forklaring fra mig. Hvorfor
sender jeg mon de e-mails? Politiet vil ikke modtage
(skriftlig forklaring for påstand om skriftlig forbrydelse) de
mener (den lille kvindegud mener) blot jeg er sindssyg –>
således at hvis andre kan læse og forstå min skriftlige
forklaring, så kunne man hævde, at jeg nok ikke er sindssyg.
Det vil de ikke være med til.
Vedhæftet alle e-mails er PDF’er med FN’s anklager. Som
politiets jurist ikke vil tage stilling til. Men det går
truslen på mit liv jo ikke væk af. Straffesagen handler
således om en trussel på livet. Den hedder f.eks.
tvangsindlæggelser med udsigten til helbredelse. Sagen er
anlagt som sagvolder. Jeg kan ikke sagsøge, så jeg volder
sager. Jeg hævder deres lægebehandling er til fare. De vil
ikke svare, men det går truslen på mit liv jo ikke væk af. Jeg
har sideløbende og samtidig år 2013 og år 2014 anlagt civile
retssager om det samme, pænt og ordenligt, og siddet pænt, og
ventet på svar i en sag om en trussel på livet. De svarer
ikke. Det virker ikke at angribe tingene som en kvinde.
Kommunikativ handlen og traktat er alle etiske midler i krig.
Jeg har jo ikke lagt hånd på ham og hende. Det gør jeg heller
ikke. Jeg har skræmt livet af hende (rationalet er, at
principielt skal alle dødstrusler politianmeldes, og således
er det strafbart ikke at modtage sagen) for at få sagen anlagt
i strafferet, så politiets jurist, dommeren m.fl. skal svare
til gavn for alle danskere og mig selv.
Jeg siger, at det også er fordi domsmænd endelig ikke må
begynde at forstå, hvad sagen i virkeligheden drejer sig om.
Jeg mener det er tydeligt, at det handler om en mand, der er
anklaget for at ville slå nogen ihjel, men ingen vil tage tage
stilling til gerningsmåden og truslen “tvang i psykiatrien” –>
juristerne ved Politiet, det gælder alle anklagerne i hele
landet, alle advokaturerne, skal vide besked med loven. Den er
ikke kønsblind. Mænd er det aggressive køn og råber gerne op
om uretfærdighed. Myndighederne skal ikke lyve for
offentligheden, fordi de ikke vil opgive tvang i psykiatrien,
som er deres hemmelige våben, og som de anvender i ledtog med
menneskeretsforbryder-lægen i en straffesag. I reglen mod en
mand. “alle mænd er farlige” opstår med statsfeminismen 1975.
Anklageren har ingen beviser for, at manden er farlig. Han har
blot råbt nogle eder og forbandelser (og i dette tilfælde med
rette) til en led kælling i det offentlige. Men så dømmes
manden til mentalundersøgelse og lægens undersøgelse viser at
manden er meget farlig, fordi lægen er kønsblind og politisk.
Kun kvinders køn er godt. Manden præsenteres som sindssyg,
uberegnelig og meget farlig. Han er i følge lægen en mand som
kan sprænge i luften hvert øjeblik. Domsmændene bliver bange
(især kvinderne gyser) og dommeren lyver gerne sammen med
anklageren og den beskikkede forsvarsadvokat. Deres løgn er,
at de jo ikke er læge, så det kan de ikke vurdere. Lægen har
talt! De udviser storsind og næstekærlighed og idømmer manden
ikke én rigtig straf, men (det siger de ikke), en kemisk
spændetrøje, så domsmænd kan sove roligt om natten.
Statsfeminismen hævder, at verden er en politisk idé. Mænd er
dumme og kvinder er gode. Statsfeminismen dømmer mennesker på
rygter alene og ikke på beviser. De dømmer kun på beviser,
hvis modstanderen ikke er en politisk modstander. En sådan
medløber anskues af menneskeretsforbryder-lægen som normal,
også gælder loven, som man tror den gælder for alle. FN’s nye
konvention, ratificeret af Danmark år 2009, giver alle
andre mennesker, samme rettigheder. Jeg er deres politiske
modstander. Min politik er FN Handicapkonvention. Jeg har
under angreb samme rettigheder, som alle andre. Den lille
kvindegud bekæmper det. Den ved nemlig godt den vælter, når
den ikke bare kan sige, at mænd der klager voldsomt sprogligt
“hundehoveder”, “tyveknægte”, “menneskeretsforbryder” så det
rokker noget, (de voldsomme klager bliver væk i psykiatrien),
er sindssyge idioter, man ikke skal høre på.
http://www.dr.dk/nyheder/indland/rekordmange-sindssyge-bl
iver-doemt-til-behandling-vold-mod-offentligt-ansatte
Sagen er i retten imod overlægen som civil retssag. Sagen er,
at Retten Hillerød, Retten Helsingør osv. har oprettet en stat
i staten og ikke vil lade mig anlægge en principiel retssag.
Jeg har forsøgt en hel masse gange som selvmøder år 2013 mod
overlæger med lukket afd,. Retten Hillerød, afdelingsleder
Susanne Stig-Pedersen og Præsidenten Bjarne Bjørnskov-Jensen,
har forklaret per brev aug. 2013, at modparten overlægen med
lukket afd. fra Region Hovedstadens Psykiatri skal anlægge
sagen
for
mig
i
forbindelse
med
en
klage
til
Patientklagenævnet. Problemet er, at overlægen er inhabil og
ikke vil have retssagen. Så overlægen modtager og anlægger den
principielle retssag forkert på vegne af modstanderen, hendes
patient. Det skete i Det Psykiatriske Patientklagenævn journal
nr. 2013-273/901, byretten BS-41-18/3014 og landsretten 3 afd.
nr. B-399-14. Procesbevillingsnævnet sagsnr. 2014-22-0367 i
proces til Højesteret – retssagen sendt 2. juni 2014, som
civil retssag i proces til Højesteret – det principielle
menneskeretslige spørgsmål imod Region Hovedstadens Psykiatri.
Sag om borgerrettigheder, FN’s Handicapkonvention danske love
Retsinformation BKI nr. 35 af 15/09/2009 artiklerne 14, 15,
16, 17. Procesbevillingsnævnets afgørelse 21. okt. 2014 er
sagen er anlagt forkert. Sagen er anlagt som en konkret sag og
ikke som en principiel sag af overlæge Inger Ros fra Region
Hovedstadens
Psykiatri.
Hun
modtog
ellers
sagen
‘psykiatriloven strider imod FN Handicapkonvention’, men smed
den altså i skraldespanden. Det fremgår af skjulte
lydoptagelser, (udgivet på Youtube), som du kan finde ovenfor.
Uddrag af Søren Mikkelsens stævning: “Den sagsøgte har handlet
i strid med FN’s Handicapkonvention. Den sagsøgte har godkendt
tvangstilbagehold og tvangsbehandling af sagsøgeren. Den
sagsøgte har brugt som lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien LBK nr. 1729 af 02/12/2010,
Kapitel 3. Frihedsberøvelse § 5. Tvangsindlæggelse 1) udsigten
til helbredelse i strid med FN’s Handicapkonvention BKI nr. 35
af 15/09/2009. Den sagsøgte har handlet i strid med
Handicapkonventionens artikel 16 – Frihed for udnyttelse, vold
og misbrug .. 4. .. fremme fysisk, kognitiv og psykisk
helbredelse .., og i strid med konventionens artikel 15 –
Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf .., og i strid med
konventionens artikel 14 – Frihed og personlig sikkerhed ..
frihedsberøvelse .. eksistensen af et handicap i intet
tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse .., og i strid med
konventionens artikel 17 – Beskyttelse af personlig
integritet. Enhver person med handicap har ret til respekt for
sin fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre.
Påstanden er, at den sagsøgte har krænket sagsøgerens
menneskerettigheder, hans borgerlige og politiske rettigheder,
gjort gældende ved konventionens ratificering, nedfældet i
artiklerne 14, 15, 16 og 17. Sagsøgeren rejser således et krav
om frihed for tvangsindlæggelse med udsigten til helbredelse i
al fremtid. Sagen om sagsøgerens rettigheder er af principiel
karakter og har en væsentlig samfundsmæssig betydning. Sagen
har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen i
det sagsøgeren hævder, love, som hjemler tvangsindlæggelser
under henvisning til psykisk sygdom, er i strid med FN’s
Handicapkonvention.”.