Ældre- og Sundhedsudvalget - Viborg Kommune

Transcription

Ældre- og Sundhedsudvalget
Referat
Mødedato:
Tirsdag den 26. april 2016
Mødetidspunkt 8:00
:
Sluttidspunkt:
11:30
Mødelokale:
Klosterhaven
Undervisningslokalet, 2. sal
Klosterhaven 1
8800 Viborg
Medlemmer:
Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen, Ove Kent Jørgensen,
Anders Korsbæk Jensen, Karin Clemmensen, Peter Juhl, Anders
Bertel
Fraværende:
Ingen
26-04-2016
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1. Besøg på Rehabiliteringscenter Viborg - status ......................................................2
2. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 (Bevillingssag) .............................................3
3. Budgetlægning i 2017 og overslagsårene 2018 - 2020 ...........................................6
4. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 122, Plejecenter Banebo - Ansøgning
om godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B)
af 100 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal, beliggende på Marsk
Stigs Vej, Viborg (bevillingssag)......................................................................8
5. Forebyggelsespuljen 2016: tildeling af tilskud .....................................................12
6. Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp ......14
7. Ældremilliard - prioritering af de fortsættende aktiviteter ......................................16
8. Forslag til Senior- og Værdighedspolitik..............................................................18
9. Anmodning fra Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen og Anders Bertel om
optagelse af sag på Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden om
igangsætning af analyse (jf. forretningsordenens § 6) ......................................20
10. Forebyggelse af ensomhed hos hjemmeboende tilknyttet hjemmeplejen
(orienteringssag) ........................................................................................21
11. Sammenlægning af sygeplejeteams i område Nord (Houlkær) - herunder
påvirkningen af ATA-tiden ............................................................................23
12. Forslag til styrkelse af mad og måltider på plejecentre........................................25
13. Future Patient - telerehabilitering af patienter med hjertesvigt.............................27
14. Deltagelse i Demensrummet 2016 ...................................................................29
15. Mødeliste til Ældre- og Sundhedsudvalget .........................................................30
16. Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden .............31
Underskriftsside ..................................................................................................32
1
26-04-2016
-
1. Besøg på Rehabiliteringscenter Viborg - status
Sagsnr.:
14/51528
Sagsansvarlig: Helge Widemann
SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 5. april 2016, besluttede Udvalget, at
næste møde i Ældre- og Sundhedsudvalget den 26. april 2016 skulle afholdes på
Rehabiliteringscenter Viborg.
Der vil på mødet være oplæg fra strategisk leder for det kommunale Sundhedsvæsen, Mette Rohde i
forhold til Rehabiliteringscenter Viborg, bl.a. med udgangspunkt i temaerne:



Daglig drift
Ledelse
Trivsel
Desuden vil Tilsynskonsulenten i Job & Velfærd være til stede, idet der er afviklet et tilsyn på
Rehabiliteringscenter Viborg i forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets anmodning af 5. april
2016 om en status på samme.
Oplægget starter kl. 08.00 og er første punkt på dagsordenen.
Der vil efter oplægget være mulighed for drøftelse og spørgsmål.
BILAG
1 Åben Status rehabiliteringscenter
2 Åben Tilsyn på rehabiliteringscenter
3 Åben Tilsynsbesøg 2016
154344/16
154338/16
154330/16
INDSTILLING
Direktøren for Job & Velfærd indstiller,
at Ældre- og Sundhedsudvalget tager oplægget omkring Rehabiliteringscenter Viborg til efterretning.
BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016
Ældre- og Sundhedsudvalget tog oplægget omkring Rehabiliteringscenter Viborg til efterretning.
Ældre- og Sundhedsudvalget bemærkede, at udvalget vil følge det videre arbejde med
Rehabiliteringscenter Viborg tæt og få en status i løbet af få måneder.
Oplæg ved leder af det kommunale Sundhedsvæsen og Tilsynsenheden i Viborg Kommune er
vedhæftet som bilag.
Tilsvarende er tilsynsrapporten vedrørende Rehabiliteringscenter Viborg vedhæftet som bilag.
2
26-04-2016
-
2. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 (Bevillingssag)
Sagsnr.:
16/15805
Sagsansvarlig: Bjarne Hansen
SAGSFREMSTILLING
Alle udvalg forelægges en opgørelse over det forventede regnskabsresultat for 2016 med
udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts.
I det efterfølgende er det forventede regnskabsresultat for Ældre- og Sundhedsudvalget opgjort og
sammenholdt i forhold til det oprindelige og det korrigerede budget.
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og
tillægsbevillinger.
Det gøres opmærksom på, at selv om regnskab 2015 og de foreslåede overførsler af budgetbeløb fra
2015 til 2016 først er behandlet af Byrådet den 13. april 2016, er overførslerne i talmaterialet medtaget
som en del af det korrigerede budget pr. 31. marts.
I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets
korrigerede budget.
Overordnet resultat for Ældre- og Sundhedsudvalget
Mio. kr. (minus =
indtægter)
Forventet
regnskab
Budget
Forventet afvigelse
I forhold til
I forhold
oprindeligt
korr.budget
budget (kol 1) (kol. 2)
Oprindeligt
1
Korrigeret
2
31. marts
3
4
5
Drift
Serviceudgifter
Ældreområdet
686,0
705,5
716,3
30,4
10,8
Sundhedsområdet
393,9
396,3
400,6
6,7
4,3
Serviceudgifter i alt
1.079,9
1.101,8
1.117,0
37,1
15,1
Anlæg
Anlæg, skattefinans.
Anlæg, ældreboliger
Anlæg i alt
9,4
0,0
9,4
20,5
0,0
20,5
18,6
0,0
18,6
9,1
0,0
9,1
-2,0
0,0
-2,0
Drift og anlæg i alt
1.089,3
1.122,4
1.135,5
46,2
13,1
3
26-04-2016
Ældreområdet
Politikområdet Ældre viser en merudgift på 10,8 mio. kr.
På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 9. marts 2016 (sag nr. 4) blev det besluttet, at tilføre
politikområdet Ældre 12 mio. kr. til delvis videreførelse af aktiviteter igangsat og finansieret under
Ældremilliarden/Løft af ældreområdet.
I merudgiften på 10,8 mio. kr. er der indarbejdet udgifter på 12 mio. kr., men de budgetmæssige
tilretninger falder først på plads i forbindelse med den politiske behandling af budgetopfølgningssagen.
Det betyder, at når Ældreområdet får tilført 12 mio. kr., er det reelle resultat en mindre udgift på 1,2
mio. kr. på politikområdet.
Resultatet giver ikke anledning til yderligere kommentarer.
Sundhedsområdet
Politikområdet viser en merudgift på 4,3 mio. kr.
Den forventede merudgift vedrører aktivitetsbaseret medfinansiering (andel af kommunens udgifter til
sygehusvæsnet). Forventningen er baseret på historiske tal fratrukket regionens forventede øgede
produktivitet i 2016. Beregningerne bygger på et spinkelt grundlag, og udviklingen på
medfinansieringsområdet følges nøje.
Konsekvenser af overskridelser af loftet på aktivitetsbaseret medfinansiering
I forbindelse med indgåelse af økonomiaftaler mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen
bliver der aftalt et loft over, hvor store indtægter den enkelte region må have. Hvis den enkelte region
overskrider indtægtsloftet, samles de eventuelle overskridelser af indtægtslofterne og midlerne
tilbageføres i efterfølgende år til alle kommuner fordelt i forhold til bloktilskudsnøglen.
Loftet for 2015 er overskredet med 942 mio. kr. og Viborg Kommune forventer at blive kompenseret
med ca. 15 mio. kr. i 2016 – beløbet er ikke indregnet i ovennævnte resultat.
Der gøres opmærksom på, at den endelige udmelding af overskridelsen endnu ikke foreligger, men
tallene er en god indikation på, hvilken størrelsesorden kompensationen har.
Anlæg
Den 12. februar 2016 blev gruppeformændene enige med partierne bag Budgetforliget 2016 – 2019
om en tillægsaftale. Tillægsaftalen indebar bl.a., at renovering og ombygning af Sjørup Plejecenter
skal udføres som et samlet projekt i perioden 2016 – 2018. I den forbindelse skal tidsplanen justeres
og det forventes pt. ikke, at det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på 2 mio. kr. bliver anvendt i 2016 men
skal søges overført til 2017.
Øvrig forhold
De økonomiske konsekvenser af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 9. marts 2016 (sag
nr. 4) om tilførsel af 12 mio. kr. til politikområdet Ældre til delvis videreførelse af aktiviteter igangsat og
finansieret under Ældremilliarden/Løft af ældreområdet håndteres bevillingsmæssigt i denne sag.
BILAG
1 Åben Detaljeret forklaring på afvigelser 31.03.2016.docx
2 Åben Bevillingsmæssige tilretninger i forbindelse med budgetopfølgningen 31. marts
2016.xlsx
131519/16
125461/16
INDSTILLING
Direktøren for Job og Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet (via en
samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 godkendes.
Endvidere foreslår direktøren for Job og Velfærd, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til
Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af
Økonomi),
4
26-04-2016
at de omplaceringer mellem politikområderne, der er anført i bilag 2, og som berører Ældre- og
Sundhedsudvalget, godkendes.
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af
Økonomi)
at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 godkendes.
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag
for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
at de omplaceringer mellem politikområderne, der er anført i bilag 2, og som berører Ældre- og
Sundhedsudvalget, godkendes.
5
26-04-2016
-
3. Budgetlægning i 2017 og overslagsårene 2018 - 2020
Sagsnr.:
16/6612
Sagsansvarlig: Bjarne Hansen
SAGSFREMSTILLING
På Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 23. februar 2016 (sag nr. 1) blev der orienteret om
spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen til 2017 og overslagsårene 2018 –
2020.
Ligeledes blev procesplanen for Udvalgets egen budgetlægning godkendt. Af procesplanen fremgår
det, at Udvalget skal arbejde med at frigøre et råderum på i alt to procent af serviceudgifterne i 2017,
hvoraf den ene procent skal gå til Statens omprioriteringsbidrag.
Råderummet der skal frigøres udgør 14,619 mio. kr., hvoraf 3,655 mio. kr. forbliver som Udvalgets
råderum, og kan bruges til budgetudfordringer eller nye initiativer.
Af råderummet på 14,619 mio. kr. udgør Statens omprioriteringsbidrag 7,310 mio. kr., som
forudsættes tilvejebragt via generel effektivisering på Udvalgets politikområde.
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede følgende på mødet den 5. april (sag nr. 2):
Forvaltningen arbejder videre i overensstemmelse med Udvalgets drøftelser med henblik på at
tilvejebringe råderummet på 1 %, idet der konkret arbejdes videre med følgende forslag:
Ændring af arbejdsgange og praksis, herunder
•
Reduktion af lejetab i Sundhed & Omsorg
Strukturtilpasning og organisationsændring, herunder
•
Nedlæggelse af stedfortræderstillingen i Sundhed og Omsorg
•
Ændring af akutpladser til forebyggelsespladser
Det blev i den forbindelse besluttet, at der skal være en status på Klosterhaven og
Klostertoften på mødet i juni. Fokus skal være på optimering af driften såvel som trivsel og
ledelse af Klosterhaven og Klostertoften
•
Generel organisering
Udvalget skal på mødet fortsætte drøftelserne vedrørende tilvejebringelse af råderummet på 1% på
baggrund af Forvaltningens uddybning af ovennævnte forslag.
INDSTILLING
Direktøren for Job og Velfærd indstiller,
at Udvalget drøfter tilvejebringelse af råderummet på 1% i alt 7,310 mio. kr.,
at Udvalget tager stilling til den videre proces.
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede tilvejebringelse af råderummet på 1% i alt 7,310 mio. kr.
6
26-04-2016
Udvalget besluttede, at råderummet skal tilvejebringes ved, at der i tillæg de eksisterende forslag til
reduktioner skal findes yderligere forslag op til 1 % ved ”Strukturtilpasning og organisationsændring”
henholdsvis ”Ændring af arbejdsgange og praksis”.
Ældre- og Sundhedsudvalget tog stilling til den videre proces. Udvalget tilkendegav i den forbindelse,
at man ønsker at undgå besparelser hos borgerne.
Udvalget besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med forslag vedrørende seniorhuse i
kommunen.
7
26-04-2016
-
4. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 122, Plejecenter Banebo Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af
nybyggeri (skema B) af 100 almene ældreboliger med tilhørende
serviceareal, beliggende på Marsk Stigs Vej, Viborg (bevillingssag)
Sagsnr.:
15/70108
Sagsansvarlig: Eva Grønborg
SAGSFREMSTILLING
Historik, skema A
Byrådet godkendte den 20. maj 2015 (sag nr. 18) en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen,
Viborg, afdeling 122 (boliger) og afdeling 124 (servicearealer), om tilsagn (skema A) til opførelse af
100 almene ældreboliger med servicearealer og supplerende kommunale arealer til andre funktioner,
beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 177.491.000 kr. for
boligerne og 48.201.000 kr. for servicearealer inklusiv supplerende kommunale arealer. Samtidig
godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10 % af
anskaffelsessummen svarende til 17.749.000 kr., og at der stilles kommunal garanti for den del af
realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi.
Projektbeskrivelse, Skema B
Ved ansøgning modtaget den 16. februar 2016 og med supplerende materiale modtaget den 2. marts
2016 søger Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, på vegne af afdeling 122 (boliger) og afdeling 124
(servicearealer), om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på
179.550.000 kr. for boligerne og 48.201.000 kr. for servicearealer inklusiv supplerende kommunale
arealer til andre funktioner. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
Plejecentret indrettes med levebo-miljøer, hvor boligerne bliver med 2 værelser på 77 m² inklusiv
andel af fælles boligareal, svarende til i alt 7.712 m², dertil opføres 1.200 m² serviceareal, samt
yderligere 1.000 m² supplerende kommunale arealer. Plejecentret, inklusive de supplerende
kommunale arealer samt kælder, bliver på i alt 10.850 m².
Plejecentret bliver på 4 etager. I stueetagen, som også bliver delvis kælder, etableres depotrum,
servicearealer samt øvrige kommunale arealer som dagcenter, træningsfaciliteter, hjemmepleje,
sygepleje og produktionskøkken. På de øvrige 3 etager opføres boliger, fællesarealer samt en mindre
andel af servicearealerne. Arealplaner fremgår af bilag nr. 2.
Facaderne opføres i rødbrun tegl og med forskydninger, således der bliver mulighed for udkig fra alle
boliger. Stueetagen bliver dog hovedsageligt etableret med store vindues- og fyldningspartier.
Tagkonstruktionen bliver med fladt tag med tagpap.
I henhold til lokalplanen skal nybyggeri opføres som lavenergibebyggelse. Plejecentret opføres som
lavenergiklasse 2015 jf. bygningsreglement 2010.
Haven til plejecentret placeres mod øst og hæves op, således der skabes adgang fra 1. sals niveau.
Brandvej, indkørsel og parkering til plejecentret placeres på tilstødende ejendomme, hvorfor der inden
byggetilladelse skal foreligge et underskrevet udkast til deklaration, der sikrer brugsog adgangsret for
plejecenteret. Prospektet fremgår af bilag nr. 3.
Finansiering
Inden projektet blev sendt i EU-udbud, har der været gennemført en prækvalifikation.
Projektet blev udbudt i begrænset fagentreprise med tildelingskriterie efter laveste pris.
8
26-04-2016
Boliger
Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:
7.712 m² bolig x 23.140 kr./m² (den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 178.456.000 kr.
Bygherren har afsat 1.095.000 kr. til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden, som
kan medtages i anskaffelsessummen ud over maksimumsbeløbet.
Projektet holder sig dermed præcist på den maksimalt tilladte anskaffelsessum med 178.455.000 kr.
(179.550.000 kr. – 1.095.000 kr.).
Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B steget med 2.059.000 kr. (179.550.000 kr. 177.491.000 kr.). Bygherreren oplyser, at stigningen alene skyldes indeksregulering.
Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF, bilag nr. 4.
Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 17.955.000 kr. svarende til 10 % af
den samlede finansieringsberettigede anskaffelsessum på 179.550.000 kr. Grundkapitallånet er fra
skema A til skema B steget med 206.000 kr. (17.955.000 kr. – 17.749.000 kr.).
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
2%
beboerindskud
10 %
kommunal grundkapital
88 %
realkreditlån
Samlet anskaffelsessum
Finansiering af grundkapitallånet:
kommunal grundkapital
- kommunal grundkapital bevilliget ved skema A
Manglende finansiering
3.591.000 kr.
17.955.000 kr.
158.004.000 kr.
179.550.000 kr.
17.955.000 kr.
17.749.000 kr.
206.000 kr.
Differencen til grundkapitallånet på 206.000 kr. forslås afsat på budgettet i 2017 i forbindelse med den
igangværende budgetlægning for 2017 – 2020.
Kommunale servicearealer
Ud over finansiering af grundkapitallånet kommer etableringsudgiften til servicearealer og supplerende
kommunale arealer, som overdrages i ejerlejligheder til Viborg Kommune for anlægssummen, når
byggeriet er afsluttet i 2018, idet Kommunen ville være deponeringspligtig, hvis den i stedet valgte at
indgå en lejeaftale.
Anskaffelsessummen er uændret fra skema A til skema B. Anskaffelsessummen er inkl. moms og
finansieres fuldt ud af kommunen, dog med fradrag af et servicearealtilskud fra staten på 40.000 kr.
pr. bolig, som udbetales når projektet er afsluttet med et godkendt byggeregnskab (skema C).
Anskaffelsessum inkl. moms
Fradrag af moms
Fradrag af servicearealtilskud (100*40.000)
Nettoudgift ekskl. moms
48.201.000 kr.
7.663.000 kr.
4.000.000 kr.
36.538.000 kr.
Ved behandling af skema A gav byrådet anlægsbevillinger til ovenstående anskaffelsessum
(40.538.000 kr. ekskl. moms) og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. Alle rådighedsbeløbene blev
afsat i 2017. Det vurderes nu, at beløbene først kan forventes afregnet i starten af 2019, når
byggeregnskabet forventes at foreligge. Det foreslås derfor, at rådighedsbeløbene tidsmæssigt
tilpasses i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020.
Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til
sagsbehandlingen udgør 569.000 kr.
Kommunegaranti
9
26-04-2016
Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi,
vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en
foreløbig garantiprocent til 69,78 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 110.255.000 kr.
(69,78 % af 158.004.000 kr.)
Krav i forhold til støttebekendtgørelsen
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse.
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 1.034 kr./m²/år for første driftsår, svarende
til en husleje på 6.635 kr./måned.
Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag nr. 5.
Skema C
Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne
godkende skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret
byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet
godkendte skema B.
BILAG
1 Åben
2 Åben
3 Åben
4 Åben
5 Åben
Oversigtskort
Arealplaner
Prospekt
Anskaffelsessummens fordeling
Krav i støttebekendtgørelsen
106123/16
69920/16
69916/16
121652/16
121665/16
INDSTILLING
Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på
179.550.000 kr. for 100 almene ældreboliger i afdeling 122 samt en anskaffelsessum for
servicearealer på 48.201.000 kr. i afdeling 124 beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg (skema B)
godkendes,
at det kommunale grundkapitallån på 17.955.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen
godkendes,
at der til dækning af den resterende del af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en
forhøjelse på 206.000 kr. af udlånsbevillingen til konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, 100
almene ældreboliger, Plejecentret Banebo” med rådighedsbeløb i 2017,
at udgiften på 206.000 kr. afsættes på budgettet i 2017 i forbindelse med den igangværende
budgetlægning for 2017-2020,
at rådighedsbeløbet til anskaffelsessummen for servicearealer og supplerende arealer på 40.538.000
kr. og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. flyttes fra 2017 til 2019 i forbindelse med den
igangværende budgetlægning for 2017-2020.
at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet, og
at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 1.034 kr./m² svarende til 6.635 kr./måned for
første driftsår godkendes.
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
10
26-04-2016
at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på
179.550.000 kr. for 100 almene ældreboliger i afdeling 122 samt en anskaffelsessum for
servicearealer på 48.201.000 kr. i afdeling 124 beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg (skema B)
godkendes,
at det kommunale grundkapitallån på 17.955.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen
godkendes,
at der til dækning af den resterende del af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en
forhøjelse på 206.000 kr. af udlånsbevillingen til konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, 100
almene ældreboliger, Plejecentret Banebo” med rådighedsbeløb i 2017,
at udgiften på 206.000 kr. afsættes på budgettet i 2017 i forbindelse med den igangværende
budgetlægning for 2017-2020,
at rådighedsbeløbet til anskaffelsessummen for servicearealer og supplerende arealer på 40.538.000
kr. og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. flyttes fra 2017 til 2019 i forbindelse med den
igangværende budgetlægning for 2017-2020,
at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet, og
at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 1.034 kr./m² svarende til 6.635 kr./måned for
første driftsår godkendes.
Ældre- og Sundhedsudvalget bad forvaltningen undersøge mulige scenarier for finansiering af driften
af Banebo med henblik på en temadrøftelse i udvalget i september 2016.
11
26-04-2016
-
5. Forebyggelsespuljen 2016: tildeling af tilskud
Sagsnr.:
16/19386
Sagsansvarlig: Mie Klarsø
SAGSFREMSTILLING
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 26. januar 2016 (sag nr. 4) at etablere en
forebyggelsespulje på 800.000 kr. som kan yde økonomisk tilskud til aktiviteter, som har
sundhedsfremmende sigte for borgerne i Viborg Kommune. Retningslinjerne for Forebyggelsespuljen
blev godkendt på udvalgets møde den 23. februar 2016 (sag nr. 3).
Ansøgninger til Forebyggelsespuljen
Der er i 1. ansøgningsrunde indkommet 12 ansøgninger. Ansøgningerne fremgår af nedenstående
oversigt. Samtlige ansøgninger fremgår i deres helhed i bilag 1-12.
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Ansøger
Dagtilbudskontoret – Område Sydøst
Clean Viborg
Aktiv Time IVS
Aktivitet & Udvikling
Borup IF
Mønsted Skole
Sted1
Spiseklub for mænd i Møldrup
Rusmiddelcenter Viborg
Vinterbadelauget ved Hald Sø
Seniorfolkemøde
DGI Midtjylland
Sum, alle ansøgninger
Ansøgt beløb, kr.
12.420
19.000
75.000
12.000
20.000
55.375
51.100
6.460
75.000
40.000
52.375
7.000
425.730
Retningslinjer for Forebyggelsespuljen
Forebyggelsespuljens formål er at tilskynde foreninger, netværk, virksomheder, institutioner m.fl. til at
iværksætte nye aktiviteter for borgere i Viborg Kommune, som skaber en sundhedsmæssig merværdi i
relation til temaerne og indsatsområderne i den tværgående sundhedspolitik.
Forebyggelsespuljen kan yde tilskud på maksimalt 75.000 kr. til non-profit aktiviteter. Tilskuddet ydes
til opstart af nye aktiviteter og er begrænset til 1 år.
Ældre- og Sundhedsudvalget forelægges ansøgningerne i deres helhed med henblik på at træffe
afgørelse om imødekommelse af ansøgningerne. Udvalget er ikke forpligtet til at udlodde den
økonomiske ramme.
Ved Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling af ansøgninger vil afgørelse blive truffet på baggrund
af en samlet vurdering af den ansøgte aktivitet. I denne vurdering indgår blandt andet målgruppe for
aktiviteten, aktivitetens omfang, den forventede sundhedsmæssige merværdi samt det ansøgte
beløbs størrelse.
De samlede retningslinjer fremgår af bilag 13.
12
26-04-2016
BILAG
1 Åben
2 Åben
3 Åben
4 Åben
5 Åben
6 Åben
7 Åben
8 Åben
9 Åben
10 Åben
11 Åben
12 Åben
13 Åben
Ansøgning fra Dagtilbudskontoret område sydøst.pdf
Ansøgning fra Clean Viborg.pdf
Ansøgning fra AktivTime IVS.pdf
Ansøgning fra Aktivitet & Udvikling.pdf
Ansøgning fra Borup IF.pdf
Ansøgning fra Mønsted skole.pdf
Ansøgning fra Sted1.pdf
Ansøgning fra Rusmiddelcenter Viborg.pdf
Ansøgning fra Vinterbadelauget ved Hald Sø.pdf
Ansøgning fra Seniorfolkemøde
Ansøgning fra DGI, Midtjylland
Retningslinjer for forebyggelsespuljen
131379/16
131380/16
131381/16
131382/16
131383/16
131384/16
131385/16
150004/16
131387/16
131388/16
131378/16
131376/16
130351/16
INDSTILLING
at Ældre- og Sundhedsudvalget tager stilling til tildelingen af tilskud fra Forebyggelsespuljen.
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede at yde følgende tilskud fra Forebyggelsespuljen:
Nr.
Ansøger
1
2
3
4
5
6
7
8
10
11
12
Dagtilbudskontoret – Område Sydøst
Clean Viborg
Aktiv Time IVS
Borup IF
Mønsted Skole
Sted1
Seniorfolkemøde
DGI Midtjylland
Bevilliget beløb,
kr.
12.420
19.000
75.000
12.000
20.000
55.375
17.100
6.460
40.000
52.375
7.000
13
26-04-2016
-
6. Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk
hjælp
Sagsnr.:
12/113008
Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup
SAGSFREMSTILLING
Kvalitetsstandarden inden for personlig pleje og praktisk hjælp beskriver serviceniveauet for de
borgere i Viborg Kommune, der har behov for hjælp. Kvalitetsstandarden skal revideres årligt.
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede udkast til kvalitetsstandard 2016 på sit møde den 23.
februar 2016 og besluttede, at sende udkastet i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet.
Ældre- og Sundhedsudvalget ønskede på mødet en præcisering af, at levering af varer sker i henhold
til kommunens aftale med to leverandører. Dette er tilføjet.
Ældrerådet og Handicaprådet har på møder henholdsvis den 3. marts og 5. april 2016 drøftet
udkastet.
Ældrerådet udtrykte ros til den nye kvalitetsstandard, som er meget mere læsevenlig end tidligere.
Handicaprådet har udarbejdet det vedlagte høringssvar med en række bemærkninger. Vedlagt er
endvidere forvaltningens kommentarer til samme.
Handicaprådet ønsker fremadrettet, at blive inddraget tidligere i processen omkring tilretningen af
Kvalitetsstandarden. Forvaltningen vil når Kvalitetsstandarden igen skal revideres indkalde
repræsentanter fra Ældrerådet og Handicaprådet til en drøftelse af, hvor der ses forbedringspotentiale.
Forvaltningen har desuden tilføjet et afsnit om virtuel sygepleje på side 6.
BILAG
1 Åben Handicaprådets høringssvar vedr kvalitetsstandard for personlig pleje og
praktisk hjælp 2016 _Doknr127120-16_v1.pdf
2 Åben Handicaprådets høringssvar inkl kommentarer
3 Åben Kvalitetsstandard 2016 - revideret 260416
131516/16
146559/16
154017/16
INDSTILLING
Direktøren for Job & velfærd indstiller,
at de indkomne høringssvar drøftes.
Direktøren for Job & velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
at de reviderede kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp for 2016 godkendes.
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede de indkomne høringssvar.
Udvalget besluttede,
at Forvaltningen indarbejder relevante forslag til ændringer.
14
26-04-2016
De reviderede kvalitetsstandarder er vedlagt som bilag 3.
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
at de reviderede kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp for 2016 godkendes.
15
26-04-2016
-
7. Ældremilliard - prioritering af de fortsættende aktiviteter
Sagsnr.:
14/993
Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen
SAGSFREMSTILLING
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 5. april 2016 (sag nr. 5), hvordan de
videreførte midler fra ældremilliarden skulle prioriteres.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016
Ældre- og Sundhedsudvalget foretog en prioritering af aktiviteterne tidligere finansieret af
ældremilliarden med henblik på, at de samlede driftsudgifter reduceres til 12 mio. kr. på årsbasis.
Prioriteringen er som følger:
Indsats:
En borger – et forløb tværgående teams
Rehabiliteringscenter
Styrket indsats i forhold til udadreagerende demente på plejecentrene
Styrkelse af aktivitet og omsorg på plejecentrene i ydertimerne
Levebo-miljøer på plejecentrene
I alt
Mio. kr.
2,3
2,1
1,4
4,6
1,6
12,0
Udvalget besluttede, at prioriteringen skal i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.
Høringen er gennemført med svarfrist den 18. april 2016. Ældrerådets høringssvar er vedlagt.
Implementering af de fortsættende aktiviteter
Ældre- og Sundhedsudvalgets beslutning om prioriteringen af de fortsættende aktiviteter indebærer, at
budgettet for En borger – et forløb tværgående teams er halveret i forhold til 2015.
Med henblik på at tilpasse aktiviteten til budget for 2016 er udarbejdet følgende plan:
Tværfagligt team vil fremadrettet bestå af 2 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter og 2
terapeuter, der skal arbejde på tværs af distrikterne.
Tværfagligt team skal blandt andet:




Have fokus på medarbejderne og deres fagprofil, dels for at højne kvaliteten i indsatsen og
understøtte de medarbejdere, der har udfordringer.
Yde sparring i forhold til den motiverende samtale med borgeren, så der planlægges
rehabilitering ud fra borgerens mål og ønsker med træningen.
Deltage i handleplanmøder/tavlemøder. Der er fortsat grobund for videre udvikling af disse og
tværfagligt team kan bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde, så det bliver en
kontinuerlig indsats til gavn for borgeren.
Støtte op omkring medarbejdernes faglige refleksioner, så læring i praksis understøttes.
De øvrige 4 prioriterede aktiviteter fortsætter budgetmæssigt uændret, og der vurderes ikke behov for
tilpasninger/ændringer.
16
26-04-2016
BILAG
1 Åben Ældrerådets høringssvar - ældremill 2016
138154/16
INDSTILLING
Direktøren for Job & Velfærd indstiller;
at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter høringssvaret med henblik på endelig prioritering af
aktiviteterne
og
at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender plan for implementering af de fortsættende
aktiviteter.
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede høringssvaret og prioriterede aktiviteterne som følger:
Indsats:
En borger – et forløb tværgående teams
Styrket indsats i forhold til udadreagerende demente på plejecentrene
Styrkelse af aktivitet og omsorg på plejecentrene i ydertimerne
Levebo-miljøer på plejecentrene
I alt
Mio. kr.
2,3
2,1
1,4
4,6
1,6
12,0
Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte plan for implementering af de fortsættende
aktiviteter.
17
26-04-2016
-
8. Forslag til Senior- og Værdighedspolitik
Sagsnr.:
14/60993
SAGSFREMSTILLING
Ældre- og Sundhedsudvalget har i løbet af 2016 ved flere lejligheder drøftet forslag til indhold i Viborg
Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Senest på mødet den 5. april, hvor udvalget også samlede
op på inddragelsesaktiviteterne.
På baggrund af drøftelserne i Ældre- og Sundhedsudvalget, fyraftensmødet med borgere og andre
interessenter samt de input, der er modtaget via postkort og viborg.dk har den nedsatte arbejdsgruppe
udarbejdet det vedlagte forslag til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik.
Forslaget omfatter arbejdsgruppens forslag til vision, temaer og indsatser, som udvalget på dette
møde drøfter med henblik på at forslaget sendes i høring.
Forslagets vision, temaforslag og målsætninger har tidligere været fremlagt for udvalget. På baggrund
af udvalgets drøftelser om anvendelsen af kommunens andel af Værdighedsmilliarden er der nu
udarbejdet forslag til fokus- og indsatsområder.
Visionen for politikken er:
Viborg Kommune – gode og værdige seniorliv
· Samarbejde om et meningsfuldt seniorliv
· Aktivt medborgerskab og sund livsførelse
· Trivsel og tryghed, hvis behovet for hjælp opstår
Politikkens overordnede tema er Livskvalitet, med fire underliggende temaer:
· Fællesskab
· Selvstændighed og medindflydelse
· Værdighed
· Tryghed
Der vil blive udarbejdet effektmål for politikken, når der er klarhed over, hvilke initiativer, der sættes i
gang med midler fra Værdighedsmilliarden.
Effektmålene fremlægges senere til godkendelse i Ældre- og Sundhedsudvalget.
Efter dagens drøftelse foreslås det, at udkastet til politikken sendes i høring ved Ældreråd og
Handicapråd. Andre interesserede vil have mulighed for at indgive høringssvar via viborg.dk. Høringen
annonceres på Viborg.dk, Facebook og i ugeaviserne. Der bliver tale om en relativt kort
høringsperiode idet politikken forventes drøftet igen i Ældre- og Sundhedsudvalget i slutningen af maj
med henblik på efterfølgende godkendelse i Byrådet.
BILAG
1 Åben udkast - senior- og værdighedspolitik 20. april.pdf
146020/16
INDSTILLING
Direktøren for Job & velfærd indstiller,
at forslag til Senior- og Værdighedspolitik drøftes, og
at forslaget sendes i høring ved Handicapråd og Ældreråd.
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede forslag til Senior- og Værdighedspolitik og
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede,
18
26-04-2016
at forslaget sendes i høring ved Handicapråd og Ældreråd.
19
26-04-2016
-
9. Anmodning fra Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen og Anders Bertel om
optagelse af sag på Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden om
igangsætning af analyse (jf. forretningsordenens § 6)
Sagsnr.:
16/21456
Sagsansvarlig: Ole Kristensen
SAGSFREMSTILLING
Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen og Anders Bertel har anmodet om at få nedenstående
optaget som sag på Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden til mødet den 26. april 2016:
”Forskellige studier og undersøgelser har i den seneste tid vist, at der kan sættes et stort
spørgsmålstegn ved, om resultatbaseret styring er svaret på at skabe en mere effektiv offentlig sektor.
Også på kommunalt plan er der grund til at undersøge og komme med bud på, hvordan vi via andre
initiativer kan skabe effektivitet og øget tilfredshed i arbejdet hos de ansatte.
På den baggrund foreslår vi, at der igangsættes et sådant analysearbejde med henblik på at få et
idekatalog, som stiller skarpt på følgende områder:
-
Ledelse
Mindre bureaukrati og kontrol
Større kompetence til teams og den enkelt i udførelsen af arbejdet
Arbejdstilfredshed hos medarbejderne
’Sund fornuft’ i arbejdet
Analysearbejdet og udarbejdelse af et idekatalog sker i dialog mellem ledelses- og
medarbejderrepræsentanter for følgende tre udvalgsområder:
- Børne- og Ungdomsudvalget
- Ældre- og Sundhedsudvalget
- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdet skal være færdiggjort, så idekataloget kan indgå i materialet til budgetforhandlingerne. ”
INDSTILLING
Sagen forelægges Ældre- og Sundhedsudvalget.
Sagen blev forelagt Ældre- og Sundhedsudvalget.
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede,
at sagen sendes videre til Økonomiudvalget under hensyntagen til ressourceforbruget.
Socialdemokraterne ønsker, at arbejdet sker via direktøren for Job & Velfærd for at sikre
detailkendskab til området i forhold til analyse og de forslag, der kommer frem gennem
medarbejderne. Socialdemokraterne bemærker, at der i denne uge kommer tilbagemeldinger fra KLK i
forbindelse med det analyse arbejde som vedrører hele kommunen på baggrund af budgetforliget.
20
26-04-2016
-
10. Forebyggelse af ensomhed hos hjemmeboende tilknyttet hjemmeplejen
(orienteringssag)
Sagsnr.:
15/20797
Sagsansvarlig: Brian Kristiansen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 24.november 2015 (sag nr. 1), at ensomhed
fortsat skal have et særligt fokus. Der eksisterer i dag et samarbejde mellem Sundhedscenter Viborg,
Madservice Viborg og Aktivitet & Udvikling omkring screening af ældre i Viborg by. I forlængelse af
dette projekt, er der planlagt et pilotprojekt, som sigter på at inkludere de borgere, der ikke er omfattet
af det allerede etablerede samarbejde. Projektet hedder ”Projekt til forebyggelse af ensomhed hos
hjemmeboende borgere tilknyttet hjemmeplejen”.
Målgruppe
Målgruppen er ældre i Viborg Kommune der er, eller er i risiko for at blive, ramt af ensomhed. Der er
tale om ældre borgere, som modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp fra hjemmeplejens distrikt
Vesterparken. Målet er indledningsvist at inkludere 20 borgere.
Formålet med projektet
Ensomhed kan være et tabu, og ensomheden bliver ikke altid opdaget af andre end den ældre selv.
Formålet er at identificere ensomhed, hvilket bedst sker i et samarbejde mellem forskellige
medarbejdere.
Samarbejdsparterne er:





Hjemmeplejen, Distrikt Vesterparken
Madservice Viborg
Sundhedscenter Viborg
Sygeplejen, Distrikt Vesterparken
En fælles indsats, parterne imellem, vil sikre den fornødne støtte til den enkelte borger gennem et
længere motivationsforløb.
Projektet består af to elementer:


Oplysning af – og koordinering med samarbejdspartnere
Samarbejde med borgeren i hjemmet
Det første element har fokus på at lære plejepersonalet de helt særlige tegn på isolation og ensomhed
ved hjælp af et undervisningsforløb tilrettelagt mellem forebyggelsesmedarbejderne og tre
nøglepersoner fra Aktivitet & Udvikling.
Andet element har fokus på samarbejdet med og omkring borgeren. En medarbejder fra Aktivitet &
Udvikling vil komme i hjemmet og gennem samtale og screeningsværktøj, arbejde med den ældre en
eller flere gange. Formålet er at finde et tilbud, som passer til den enkelte borger. Det kan eksempelvis
være spisegrupper, pensionistgrupper eller besøg på aktivitetscentre. En nærmere beskrivelse af
pilotprojektet kan læses i bilag 1.
Tidsplan
21
26-04-2016
Projektet løber hele 2016, med opstart i marts 2016. Der tages løbende borgere ind, når der er ledig
kapacitet.
Økonomi
Der er afsat 50.000 kr. til en ekstra indsats på området, idet udgifter herudover dækkes af de
respektive samarbejdspartnere. Aktivitet & Udvikling vil desuden ansøge om midler via
Forebyggelsespuljen. Midler herfra vil kunne medvirke til at gøre projektet endnu stærkere
eksempelvis ved brug af foredragsholdere og opstart af nye tilbud.
BILAG
1 Åben Projektbeskrivelse fælles pilotprojekt
147245/16
INDSTILLING
at orienteringen tages til efterretning.
Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
22
26-04-2016
-
11. Sammenlægning af sygeplejeteams i område Nord (Houlkær) - herunder
påvirkningen af ATA-tiden
Sagsnr.:
16/20364
Sagsansvarlig: Helge Widemann
SAGSFREMSTILLING
Ældre- og Sundhedsudvalget bad på mødet den 5. april 2016 om en evaluering af konsekvenserne for
ATA-tiden (ATA-tid er en betegnelse for den tid medarbejderen yder hjælp direkte til borgeren – dette
omfatter både fysisk kontakt og kommunikation med borgeren), nu hvor sygeplejen i område Nord er
blevet lagt sammen og kører ud fra plejecentret Kildehaven i Houlkær.
Baggrund
I område Nord gennemførte man i januar 2015 inden for sygeplejen, en sammenlægning af de 3
sygeplejeteam til et team med base fra plejecenter Kildehaven i Houlkær. Sammenlægningen bestod
af de tre team fra henholdsvis; Ørum, Møldrup og Houlkær. Ændringen skal bl.a. ses i lyset af de
økonomiske udfordringer Sundhed & Omsorg stod overfor i 2013. Revisions- og konsulentfirmaet BDO
fik dengang til opgave, at screene området, med henblik på at afdække eventuelle
effektiviseringspotentialer inden for Sundhed & Omsorg.
I den forbindelse påpegede BDO, at der var et klart forbedringspotentiale inden for dette område
omkring sygeplejen og ATA-tiden i område Nord. I denne screening operere BDO med betegnelsen
BTP (Bruger – tids –procent), som dækker over det samme som ovenstående ATA-tid.
Ældre- og Sundhedsudvalget fik en orientering om samarbejdet med BDO på deres møde den 30.
september 2014 (sag nr. 3)
Samling af sygeplejeteams i område Nord
Denne ændring har bl.a. haft til formål, at øge ATA-tiden, udnytte ressourcerne bedre, gøre området
mindre sårbart samt skabe en bedre synergi og planlægning i forhold til sygeplejen i område Nord.
I forbindelse med ændringen har sygeplejen evalueret på dels de organisatoriske og
planlægningsmæssige effekter ved sammenlægningen dels på ATA-tiden i form af manuel registrering
over 14 dage både før og efter sammenlægningen. I nedenstående kan man se de effekter som
sygeplejen har påpeget i forbindelse med sammenlægningen.
Effekter ved sammenlægningen af sygeplejen i område Nord








Bedre udnyttelse at sygepleje ressourcer ved at være en større gruppe – det viser sig bl.a.
ved sygdom, kursus og andet fravær
Mindsket brug af vikarer og dermed indkald af yderligere personale
Mindre sårbarhed med et stort team
Mindre kørsel i forbindelse med møder – nu er sygeplejerskerne i område Nord samlet under
samme tag
Mindre kørsel i det hele taget, da grænserne er flydende – der sendes nu ikke to
sygeplejersker til ydergrænserne, som før sammenlægningen
Fælles disponator for sygeplejen, hvilket har betydet bedre udnyttelse af personaleressourcer
Disponator har fået et samlet overblik over sygeplejeydelserne og kørelisterne og sikrer
dermed en bedre udnyttelse af personaleressourcer, kompetencer og faglig viden til gavn for
borgerne
Bedre samarbejde og synergi mellem teams efter sammenlægning
23
26-04-2016
·
Mere fokus på løsning af kerneopgaven og en fællesnævner for sygeplejen ud fra sygepleje kataloget
Udover ovenstående er der generelt arbejdet med effektiviseringer inden for sygeplejen ved:
·
·
·
Øget tilgang af borgere til sygeplejeklinikker frem for hjemmebesøg
Øget anvendelse af mobile IT-løsninger til virtuelle besøg, koordinering på tværs af sektorer og internt
i Sundhed og Omsorg samt dokumentation
Styrket rehabiliteringsindsats gennem styrket implementering af En borger – et forløb
Sammenlægning af sygeplejen Nord har generelt betydet et kompetenceløft til sygeplejen. Mere
kvalitet til borgerne. Bedre udnyttelse af ressourcerne som er tilstede både planlægningsmæssigt –
men også ved f.eks. akut fravær. Endvidere har det givet mere plads til synlig ledelse og mulighed for
mere faglig sparring kollegaerne imellem.
ATA-tids måling
Ovenstående elementer har i større eller mindre grad haft positiv betydning for ATA-tiden i sygeplejen
i område Nord.
Som tidligere nævnt er der foretaget manuel registrering af ATA-tiden, første måling er foretaget før
sammenlægningen i uge 9 og 10 (2014). Målingen viste her, en ATA-tid på 30 %, som gennemsnit
henover de 14 dage i de tre teams.
Anden måling er foretaget efter sammenlægningen i uge 5 og 6 (2016). Målingen viste her en ATA-tid
på 41 %, som gennemsnit henover de 14 dage. I forbindelse med anbefalingerne fra BDOscreeningen ligger vi nu over deres anbefalede niveau i forhold til en kommune som Viborg med de
geografiske rammebetingelser.
Som man kan se af ovenstående er der sket et betydeligt løft af ATA-tiden med sammenlægningen på
hele 11 %, hvilket ifølge sygeplejen i høj grad skyldes ovenstående positive effekter.
INDSTILLING
at Ældre- og Sundhedsudvalget tager evalueringen af sammenlægningen af sygeplejeteams i område
Nord (Houlkær) – herunder påvirkningen af ATA-tiden - til efterretning.
Ældre- og Sundhedsudvalget tog evalueringen af sammenlægningen af sygeplejeteam i område Nord
(Houlkær) – herunder påvirkningen af ATA-tiden - til efterretning, med en bemærkning om, at Ældreog Sundhedsudvalget finder det vigtigt, at der fortløbende er fokus på højest mulig ATA-tid hos
borgerne.
24
26-04-2016
-
12. Forslag til styrkelse af mad og måltider på plejecentre
Sagsnr.:
16/19915
SAGSFREMSTILLING
Ældre- og Sundhedsudvalget bad på sit møde den 5. januar 2016 om at der udarbejdes et forslag, der
beskriver, hvordan madordningerne på plejecentrene kan styrkes.
På denne baggrund foreslås det, at der med midler fra værdighedsmilliarden gives mulighed for at
indsætte mere personale i fællesrummene/køkkenerne på plejecentrenes afdelinger fortrinsvis i
tidsrummet fra 11.00-19.00. I dag er der 45 fællesrum og afdelingskøkkener på kommunens
plejecentre.
Det nuværende madkoncept er meget fleksibelt og indeholder en høj grad af valgfrihed for beboerne i
sammensætning af menuer og valgfrihed i forhold til om maden skal leveres færdigtilberedt, eller om
den enkelte afdeling ønsker råvarer leveret, så maden kan tilberedes i fælleskøkkenet.
I 2015 er der gennemført to evalueringer af madordningerne på plejecentrene. Evalueringerne har
vist, at beboerne på centrene generelt er godt tilfredse med maden, men at der fortsat er rum til
forbedring af madkvaliteten og til at forbedre måltidsoplevelsen.
I det vedlagte bilag beskrives plejecentrenes leve-bo miljøer og visionerne for det gode måltid.
Både Madservice Viborg og plejecentrene har gjort en stor indsats for løbende at udvikle
madordningen og leve op til intentionerne i det gode måltid. F.eks. er der fokus på, at sikre, at de dele
af maden, hvor det giver kvalitet at maden blive færdigtilberedt tæt på beboerne, tilberedes på
afdelingerne. Det kan være flæskesteg, farsbrød, bøf, grøntsager og kartofler. Ved andre dele af
maden giver det kvalitet, at maden bliver tilberedt i centralkøkkenet. Det kan være rørt fars, sovse,
stuvninger, sammenkogte retter, fromager, supper, grød, marmelade og alle diæter mm.
Men det viser sig, at der i den travle hverdag ikke altid er tid og mulighed for at tænke tilstrækkeligt
langsigtet i planlægningen, så man udnytter den valgfrihed der er. Samtidig har personalet typisk
sluttilberedningen og anretning af maden som en af mange opgaver. Ofte er personalet nødt til at
prioritere mere akutte opgaver på afdelingen, hvilket kan gå ud over madkvaliteten og
måltidsoplevelsen, f.eks. ved at grøntsagerne bliver udkogte eller at der ikke er den ønskede fred og
ro under måltidet.
·
·
For at imødekomme disse udfordringer foreslås det, at der igangsættes to tiltag:
hver afdeling (45 i alt) opnormeres med ½ time dagligt. Opnormeringen vil f.eks. gøre det muligt at
dedikere en medarbejder (fra sosu-gruppen) til at styrke arbejdet med måltiderne til frokost,
eftermiddag og aften. Der fokuseres primært på det varme måltid, men det afklares lokalt, hvordan
medarbejderen skal bruge tiden, så længe det drejer sig om opgaver og aktiviteter omkring måltidet. I
hverdagen på centrene vil det være oplagt at samtænke disse aktiviteter med de aktiviteter der
igangsættes som en del af initiativet om aktiviteter i ydertimerne (Ældremilliarden) Det kan f.eks. være,
at sikre at beboerne inddrages i madlavning/borddækning, at sikre at madkvaliteten er i top (f.eks. at
sværen på stegen er sprød, at sovsen er smagt til eller at grønsagerne er kogt korrekt), at skabe
sanseoplevelser for beboerne (f.eks. nybagte boller) eller blot at tale med beboerne om maden og
andre daglige hverdagsaktiviteter.
Der afsættes en kostfaglig medarbejder til at understøtte arbejdet med ”Det gode måltid” på hvert
plejecenter 6 timer hver anden uge. Formålet er at den kostfaglige medarbejder understøtter
plejepersonalets arbejde med tilberedningen af mad, inddragelse af beboerne og sammen med
personalet udvikler madordningen efter lokale ønsker, f.eks. i forhold til at inddrage beboernes ønsker
endnu mere. De konkrete opgaver aftales mellem Madservice Viborg og lederen af plejecenteret. En
25
26-04-2016
·
·
vigtig opgave bliver, at arbejde med at definere hvad opgaven er, så alt personalet ved hvad der
forventes af den enkelte. Desuden skal der arbejdes med at bygge bro mellem faggrupperne og det
skal sikres, at alle faggrupper har en fælles tænkning om madordningen, og at alle har viden om de
tilbud som allerede findes, men ikke altid benyttes.
Den samlede årlige lønudgift til de to initiativer vil være på:
Sosu personale: 3.000.000
Ernæringsassistenter: 700.000
Forslaget lægger op til, at endnu mere af maden skal tilberedes decentralt. Decentral produktion
betyder, at udgifterne til madordningen vil stige idet spildet vil øges og indkøbspriserne bliver højere
ved køb af mindre portioner. Udgiften hertil er forventeligt 300.000 kr. Beboerne opkræves i forvejen
det maksimale beløb for madordningen, så udgiften kan ikke lægges over på beboerne.
Den samlede udgift på 4 mio. kr. finansieres med midler fra Værdighedsmilliarden.
BILAG
1 Åben Beskrivelse af plejecentrenes leve-bo miljøer.pdf
134221/16
INDSTILLING
at sagen drøftes med henblik på, at sagen indgår i det videre arbejde med udmøntning af
Værdighedsmilliarden.
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede sagen, som indgår i det videre arbejde med udmøntning af
Værdighedsmilliarden.
ÆSU besluttede,
at der tilføres 4 mio. kr. ekstra fra Værdighedsmilliarden til tilberedelse af varme måltider.
26
26-04-2016
-
13. Future Patient - telerehabilitering af patienter med hjertesvigt
Sagsnr.:
16/14745
Sagsansvarlig: Brian Kristiansen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Viborg og Skive Kommuner fik i januar 2015 overdraget rehabiliteringsansvaret for nogle af de
hjertepatienter, der tidligere er blevet rehabiliteret i hospitalsregi. Overdragelsen af
rehabiliteringsansvaret blev godkendt på Ældre- og Sundhedsudvalgsmødet 6. januar 2015 (sag
nr.9). Det betyder blandt andet, at Viborg Kommunes forskningssamarbejde, som involverer denne
type patienter, bliver større.
Hospitalsenhed Midt deltager i et større nationalt forskningsprojekt, som hedder ”Future Patient –
Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt”. Målgruppen er hjerterehabiliteringspatienter, hvorfor
rehabiliteringsmedarbejdere fra Sundhedscenter Viborg og Skive Sundhedshus er blevet bedt om at
finde patienter, som gerne vil deltage som testpersoner.
Formål
Projektets overordnede formål er, at sammenholde en række kliniske data på patientens symptomer
med oplysninger om fysisk aktivitet, søvn, psykisk velbefindende og sociale forhold. Derved kastes lys
over, hvad der kan forebygge forværring af symptomer, genindlæggelse samt skabe tryghed og
mestring for patienter med hjertesvigt. Noget af denne viden opnås gennem udviklingen og brugen af
nye velfærdsteknologiske produkter. Projektbeskrivelsen er vedhæftet som bilag 1.
Formålet med Future Patient ligger således i forlængelse af Viborg Kommunes arbejde med mestring
og rehabilitering, hvor den enkelte i højere grad end tidligere monitorer og kontrollerer egen sygdom.
Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem de deltagende parter. Den har været til gennemsyn af
Viborg Kommunes jurister.
Målgruppe
Målgruppen er patienter, som er nydiagnosticeret med hjertesvigt eller har genopblussen i
sygdommen. Deltagerne skal desuden have bopæl i Viborg eller Skive. Patienterne skal erklæres
egnet af egen læge og underskrive en informeret samtykkeerklæring. Derudover skal de have
mobildækning og internet, samt mestre IT på brugerniveau. Varigheden for den enkelte patient i
forsøget er ca. 12 uger. Forsøget vil i alt omfatte 150 patienter med hjertesvigt.
Tidshorisont
Future Patient påbegyndes i foråret 2016 og løber frem til februar 2018. Endelig afrapportering af
resultater sker i foråret 2018. Projektet vil løbende kunne følges på www.futurepatient.dk.
Økonomi
Der er ingen direkte udgifter for Viborg Kommune i forbindelse med Future Patient. Alle udgifter
afholdes af fondsmidler og Aalborg Universitet. Dog nedsættes en styregruppe med de deltagende
parter. Styregruppen mødes minimum to gange årligt i projektperioden, hvor en repræsentant fra
Sundhedscenter Viborg deltager. Udgiften til mødeaktivitet og den ekstra kontakt med patienterne i
sundhedscenteret afholdes inden for eget budget.
BILAG
1 Åben Resume Future Patient 04032016.pdf
128239/16
27
26-04-2016
INDSTILLING
at samarbejdet omkring Future Patient godkendes
og
at orienteringen tages til efterretning.
Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte samarbejdet omkring Future Patient.
28
26-04-2016
-
14. Deltagelse i Demensrummet 2016
Sagsnr.:
16/20061
SAGSFREMSTILLING
Demensalliancen har inviteret Viborg Kommune til at deltage i Demensrummet 2016 - et udviklingsrum
for kommuner der ønsker at være Demensvenlige Kommuner. Tanken med Demensrummet er at give
kommunerne sparring på deres demensstrategi, blive udfordret af kolleger i andre kommuner og
eksperter fra ind og udland samt modtage inspiration til nye løsninger og koncepter, der kan
implementeres lokalt og skabe en mere demensvenlig kommune og et stærkt demensvenligt
lokalsamfund.
Sundheds- og Ældreministeriet sætter nu og de kommende år stort fokus på at forbedre livet for
personer med demens og deres pårørende rundt om i landets kommuner. Demensalliancen har det
sidste 1,5 år været i tæt samarbejde med Ministeriet og +300 aktører på demensområdet i Danmark
om at skabe et demensvenligt Danmark.
Demensalliancen består af FOA, PenSam, Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ældre Sagen
og Bindslev Next Step. Formålet er at ingen skal være alene med demens i Danmark. I vinteren 2016
indtrådte også Ergoterapeutforeningen, som partner i Demensalliancen. Foruden de syv partnere i
Demensalliancen, har over 60 organisationer, virksomheder og fagpersoner bidraget i alliancens
arbejde med at kvalificerede politiske visioner og anbefalinger til Folketinget og udvikle og teste
konkrete demonstrationskoncepter, der skal forbedre livet for borgere, pårørende og plejepersonalet
rundt om i landet.
Demensalliancen har de sidste 8 måneder, målrettet arbejdet med at sætte demens på dagsordenen
lokalt og styrke kommunernes arbejde med at blive mere demensvenlige. Sammen med Varde,
Hillerød, Stevns, Aalborg, Aarhus og Næstved kommuner er der skabt nye løsninger, der styrker den
tidlige opsporing og dialog med demensramte, giver bedre støtte til pårørende, kompetenceløft af
personalet og ledere, demensvenlige boliger og plejecentre og inkluderende lokalsamfund med en
fælles demenssag. Disse seks kommuner var en del af første runde af Demensrummet.
Viborg Kommune har takket ja til invitationen om at deltage i anden runde af Demensalliancens
Demensrum i 2016. Demensrum 2016 består bl.a. af to demenscamps, hvor en række medarbejdere
fra kommunen vil deltage. Temaerne for de to camps er demente personer, personale, pårørende og
by & bolig.
Deltagelse koster 150.000 kr. Udgiften finansieres af udviklingspuljen.
Ældre- og Sundhedsudvalget vil senere på året blive orienteret om resultaterne af Demensrummet.
INDSTILLING
at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at Viborg kommune deltager i Demensrummet 2016.
Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte,
at Viborg kommune deltager i Demensrummet 2016.
29
26-04-2016
-
15. Mødeliste til Ældre- og Sundhedsudvalget
Sagsnr.:
15/55296
Sagsansvarlig: Betina Schrøder Busk
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Der er udarbejdet forslag til revideret mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget bl.a. med henblik på
godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra
f).
Se den reviderede mødeliste i bilag 1.
Bemærk venligst ændring af fællesmødernes længde vedrørende Ældrerådet og
Brugerpårørenderådet Sundhed i efteråret 2016.
BILAG
1 Åben Mødeliste Ældre- og Sundhedsudvalget 2016 - version 18
146084/16
INDSTILLING
at Ældre- og Sundhedsudvalget tager stilling til den reviderede mødeliste.
Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte den reviderede mødeliste.
30
26-04-2016
-
16. Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden
Sagsnr.:
15/74919
Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard
SAGSFREMSTILLING
Møder Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har deltaget i:
Dato
20. april 2016
Emne
Tværkommunalt møde, Skive, Silkeborg og Viborg
Orientering til Ældre- og Sundhedsudvalget pr. mail:
Dato
1. april 2016
Emne
Månedsbrev
INDSTILLING
at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning
31
26-04-2016
Underskriftsside
Mette Nielsen
Marianne Aaris Andersen
Ove Kent Jørgensen
Anders Korsbæk Jensen
Karin Clemmensen
Peter Juhl
Anders Bertel
32
Bilag: 1.1. Status rehabiliteringscenter
Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 154344/16
REHABILITERINGS
CENTER
Mette Rohde
Ledelses status
•
Klostertoften
Teamleder Birgitte Fisker
Pia Østergård
•
Klosterhaven
Teamleder Helle Wirenfeldt
Mette Rohde
Indsatser i forhold til Trivsel
•
APV psykisk Arbejdsmiljø svarprocent på 90,7 % – opfølgning med HR
•
KRAP ( Kognitiv-Ressourcefokuseret-anerkendende-pædagogik) – ”konsulent”
•
Sommer arrangement for personalet
•
Sommer arrangement i Klostertoften – Plantedag 17. maj
•
Fokus på sygefravær og stabilt fremmøde
•
Synliggøre begge huse
•
Teamledere i begge huse
•
5 nyansatte SSA ( april, maj og juni)
APV
Samarbejde og indflydelse
Arbejdsmiljø
Anbefale job
indflydelse
Syg pga job
Opbakning
Arbejdsmiljø
Godt samarbejde
0
0
M.høj grad
20
høj grad
40
Både/og
60
80
mindre g.
100
120
slet ikke
20
40
60
80
M. høj grad
Høj Grad
Både/og
Mindre g.
slet ikke
ved ikke
100
120
APV
Trivsel
Kompetencer
bidrag pos.
udv. Komp.
Trives m. kol.
har komp.
Trives m. opg.
Tilfreds
0
20
40
60
80
100
120
0
20
40
60
80
M. høj grad
Høj grad
Både/og
M. høj grad
Høj grad
Både/og
Mindre g.
slet ikke
ved ikke
Mindre g.
slet ikke
ved ikke
100
120
Sygefravær okt.2015 – feb. 2016
Diagramtitel
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
eksl.flex
Inkl. Flex
1-14 dage
15-28 dage
29-89dage
over 90
Sygefraværs årsager
Sygefraværs årsager er f.eks. :
•
Operationer
•
Skade efter aktivitet
•
Færdselsuheld
•
Infektioner der kræver indlæggelse
•
Blodprop i hjertet
•
”influenza”
•
Depression
•
Stress
•
Hjerneblødning
Sammenligning Okt. – Marts (Procent)
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
okt.
nov.
dec.
2015
2016
Jan.
Feb.
Marts
Belægning
Belægningsprocent
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
mar. 2015
Jan. 2016
feb. 2016
Haven
Toften
marts. 2016
april 2016
Økonomi
•
Månedsbudgettering – viser et samlet resultat lige omkring nul.
•
Ressourcestyring – lille overskud nu, forventes brugt til feriepenge udbetaling +
den ekstra 1½ % udbetaling i maj.
•
Ombygning Klosterhaven: Der er penge til de sidste dele af ombygningen, som
snarest forventes færdigt.
•
Ombygning Klostertoften: Der op startes en proces omkring ombygning i
Klostertoften – fokus på Atriet, demenssikring og etablering af miljø i huset.
•
Fødevarekontrol: Besøg onsdag d. 20. april – der er krav om lettere ombygning i
de små anretter køkkener – dette forventes finansieret af ombygningskontoen.
Borger Cases
•
Hanne kom efter operation i hoften og var også langt ned psykisk, havde tabt sig
meget. Sad i kørestol. Under hendes forløb er det kun gået fremad med hendes
fysiske og psykiske tilstand. Går nu med rollator. Taget 2 kg på. Hun kan nu klare
sig selv efter endt ophold og var rigtigt glad for at være her og været glad for
personalet.
•
Kaj – afkræftet efter langvarigt sygehusophold, personalet forventede ikke han
overlevede. Taget 9 kg. På under opholdet i et samarbejde mellem plejepersonale
og ernæringspersonale og er i sidste uge kommet retur til eget hjem
Handleplan Fremadrettet
•
Kompetence udvikling neurologi, demens og psykiatri
•
Handleplan ud fra det Kommunale tilsyn: Tilrettelæggelse af dagens opgaver,
stabile team
•
Handleplan ud fra APV – særlige indsatser: kompetenceudvikling, arbejdsmiljø
•
KRAP – ”konsulent”
•
Personale sammensætning?? ( 50/50 SSA/SSH)
•
Fortsat fokus på sygefravær
Bilag: 1.2. Tilsyn på rehabiliteringscenter
Adgang: Åben
Bilagsnr: 154338/16
Tilsyn på
Viborg
Uanmeldt tilsyn d. 2. februar 2016 (almindelig driftsorienteret tilsyn)
Anmeldt tilsyn d. 18. april 2016 (ekstra tilsyn)
Konklusion og opsummering
Neutral smiley
- svarende til skalatrin 3 (skalaen går fra 1-5)
Velfungerende områder: den tværfaglige repræsentation og sammensætning
Indsatsområder: arbejdsmiljø, ledelse og organisering
Tilsynsenhedens fokusområder:

Medarbejdernes trivsel

Ledelsen af rehabiliteringscenteret

Den daglige drift
Den daglige drift

Rehabiliteringskæden: Plejepersonalet udgør aktuelt et svagt led

Optimering af driften:
- Behov for systematik i den daglige tilrettelæggelse og
harmonisering/ensartethed i arbejdsgange
- Struktur i den interne organisering ift. at understøtte det tværfaglige
samarbejde (kontinuitet i borgerforløb, tilhørsforhold til et team)
- Sygefravær som indsatsområde, herunder minimere brug af vikarer og
afløsere
Ledelsen af rehabiliteringscenteret
Den ledelsesmæssige organisering
Den nære personaleledelse

Manglende kontinuitet og stabilitet
i den ledelsesmæssige organisering

Oplevelse af manglende indflydelse
og medinddragelse

Behov for fælles retning og klare
mål i forhold til at sikre
sammenhængskraft i det
tværfaglige samarbejde

Vision og initiativrig - manglende
opfølgning på iværksatte initiativer

Kommunikative oplevelser
Medarbejdernes trivsel – arbejdsmiljøet

Værdsætter arbejdet med målgruppen og det tværfaglige samarbejde

Manglende oplevelse af kontinuitet i indsatsen (f.eks. brug af
vikarer/afløsere, teamtilhørsforhold)

Manglende oplevelse af indflydelse og medinddragelse

Påvirket arbejdsglæde og arbejdsmoral

Tilsynets bekymring i forhold til indflydelsen på den borgerrettede indsats og
oplevede kvalitet
Bilag: 1.3. Tilsynsbesøg 2016
Adgang: Åben
Bilagsnr: 154330/16
Anmeldt tilsynsbesøg 2016
Rehabiliteringscenter Viborg
Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18
8800 Viborg
Disposition:
Baggrund for tilsynet
1. Konklusion og opsummering, side 1
2. Beboer - og borgertrivsel/tilfredshed, side 3
3. Den generelle faglige indsats, side 3
4. Medarbejdertrivsel, herunder ledelse og drift, side 4
5. Formalia, side 5
6. Organisatoriske forhold, side 7
Ældre – og Sundhedsudvalget har ønsket at Tilsynsenheden J&V effektuerer et ekstra tilsyn på Rehabiliteringscenter Viborg.
Tilsynsenheden aflagde d. 2. februar 2016 det årlige uanmeldte tilsynsbesøg, men her var fokus grundet
den lovgivningsmæssige ramme, på de faste beboere og på den pleje – og omsorgsmæssige indsats
omkring denne målgruppe.
Dette ekstra tilsyn har omfattet det samlede tilbud og tilsynsfokus i dette tilsyn, har været på optimering
af driften, medarbejdernes trivsel og på ledelsen af Rehabiliteringscenter Viborg.
Tilsynsenheden har valgt at effektuere dette ekstra tilsynsbesøg som et anmeldt tilsynsbesøg. Et anmeldt tilsyn giver i modsætning til et uanmeldt tilsyn, en bedre ramme omkring dialog/interview da tilbuddet har haft mulighed for, at planlægge og tage højde for tilsynets tilstedeværelse. Der er desuden mulighed for at både ledelsen og medarbejderne er forberedt på gennemførelsen af tilsynet, hvilket tilsammen gerne skulle højne kvaliteten af det samlede tilsyn.
1. Konklusion og opsummering
Tilsynsenhed i Job & velfærd, Viborg kommune anvender fem graduerede vurderingsterminologier i den
samlede bedømmelse af tilbudene. De fem graduerede vurderingsterminologier er:
Meget tilfredsstillende, Tilfredsstillende, Neutral, Mindre tilfredsstillende og Ikke tilfredsstillende.
Det samlede indtryk af tilsynet på Rehabiliteringscenter Viborg er Neutral
.
Tilsynsrapporten er en konklusion på interviewene og indtrykkene under besøget og giver et øjebliksbillede af tilbuddet i det tidsrum, hvor tilsynskonsulenten effektuerede tilsynet.
Tilsynets samlede indtryk af det pædagogiske, pleje- og omsorgsmæssige arbejde og den generelle faglige indsats er, at Rehabiliteringscenter Viborg på nogle områder er et velfungerende tilbud, men at der
samtidig er områder, hvor tilsynet ser et behov for initiativer og tiltag i forhold til at sikre den fremtidige
indsats.
Et rehabiliteringsforløb indeholder en række forskellige indsatser og dermed et stort behov for tværfagligt
samarbejde mellem plejepersonale, sygepleje og terapeuter, der tilsammen udgør hvad man kan kalde
en ”rehabiliteringskæde”. Formålet med kæden er at sikre sammenhæng i rehabiliteringsforløbet og en
grundlæggende kvalitet i opgaveløsningen. For at indsatsen skal kunne lykkedes, er der behov for at alle
faggrupper bidrager da f.eks. terapeuternes indsats er afhængig af, at plejepersonalet indgår i de fælles
mål, der er opstillet for den enkelte borger.
1
8800 Viborg
Aktuelt er det tilsynets indtryk, at særlig plejepersonalets indsats udgør et svagt led i kæden, og at der er
behov for en styrkelse her for, at man kan opnå en målrettet, effektiv og sammenhængende indsats til
gavn for de borgere, der måtte have behov for ophold på Rehabiliteringscenter Viborg.
Det er tilsynets indtryk at der er behov for en indsats i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljø. Medarbejderne udtrykker frustrationer på flere områder, herunder både noget der kan begrundes i direkte ledelsesmæssige aspekter, men også områder i forhold til kultur, manglende harmonisering af arbejdsgange
og systematik i den daglige tilrettelæggelse.
Medarbejderne beskriver en hverdag, hvor der er fokus på at kunne levere den basale pleje og hvor den
rehabiliterende indsats og kontinuiteten, kan været udfordret grundet de tilstedeværende rammer og betingelser.
Medarbejderne giver udtryk for en stor glæde over arbejdet med målgruppen og med det tværfaglige
samarbejde, de oplever giver en sidegevinst i form af større faglige kundskaber og et generelt udviklende
miljø.
I forbindelse med etableringen af Rehabiliteringscenter Viborg, skete der en samling af kommunens midlertidige pladser fra Udsigten i Stoholm og Skovvænget i Bjerringbro på de to plejecentre Klosterhaven
og Klostertoften. På Klosterhaven var der i forvejen midlertidige pladser, men for Klostertoftens vedkommende, var dette en ny målgruppe. Samlingen var dermed ensbetydende med at fire personalegrupper
skulle blive til en ny for det samlede Rehabiliteringscenter Viborg og for nogle medarbejdere, var det
desuden indledningen på arbejdet med en anden målgruppe end de havde været vant til.
Der har i den periode Rehabiliteringscenter Viborg har eksisteret, været et ledelsesmæssigt stort fokus
på kompetenceudvikling i forhold til den rehabiliterende indsats, herunder at sikre at de nødvendige faglige kvalifikationer er tilstede.
Opmærksomheden på dannelse af en ny fælles kultur, herunder udarbejdelse af en fælles systematik og
sikring af ensartethed i arbejdsgangene, har dermed ikke været prioriteret i samme grad, og medarbejderne efterlyser i den sammenhæng et behov for ensartethed i opgavevaretagelsen, herunder stillingtagen til nye og fælles retningslinjer og procedurer.
Det er deres oplevelse, at der fortsat hersker levn fra hvordan praksis tidligere har været hos de enkelte
medarbejdere, og at medarbejderne oplever frustrationer over manglende ensartethed og den mer-tid
der kan være forbunden hermed.
Det er tilsynets oplevelse, at der er behov for, at der med baggrund i historikken og den hidtidige indsats,
fremadrettet sættes fokus på at skabe en fælles kultur, da Rehabiliteringscenterets medarbejderne er
sammensat med baggrund i forskellige organisationskulturer og forskellige faglige kulturer.
Der er behov for at understøtte de tværfaglige samarbejdsrelationer i bestræbelserne på at sikre sammenhængskraft og en høj kvalitet i opgaveløsningen.
Arbejdet med den fælles kultur, retning og identitet bør ske på tværs af de ledelsesmæssige områder
med det formål, at skabe sammenhæng på tværs af fagligheder.
Opsummering - tilsynet kan med baggrund i de foretagne interview med ledelsen, plejepersonale
og terapeuter opsummere følgende:
 For så vidt angår medarbejdernes trivsel ser tilsynet et fortsat fokus på, at bedre det psykiske
arbejdsmiljø for medarbejderne. Der i talesættes i den sammenhæng en oplevelse af manglende
kontinuitet og tilfredsstillelse i opgaveløsningen i en grad, så det påvirker arbejdsglæden.
 For så vidt angår ledelsen af Rehabiliteringscenter Viborg, ligger der en stor styrke og nødvendighed i det tværfaglige samarbejde, herunder at bruge forskelligheden aktivt i opgaveløsnin-
2
8800 Viborg

gen. Dette forudsætter at målet er klart og fælles, hvilket aktuelt ikke opleves af medarbejderne
og i øvrigt italesættes af både terapeuter og plejepersonale. De oplever at der kommer divagerende udmeldinger fra de forskellige ledelsesområder og efterlyser dermed en fælles retning og
tydelige mål for den tværfaglige og sammenhængende indsats på Rehabiliteringscenteret.
Der er desuden behov for, at der sker en opfølgning på de iværksatte initiativer og at medarbejderne får en oplevelse af stabilitet i ledelsen.
For så vidt angår optimering af driften ser tilsynet et behov for, at der sikres en vis systematik
i den daglige tilrettelæggelse og arbejdsgange, herunder en udvikling og standardisering / harmonisering af opgaveløsninger.
Der er desuden behov for at kontinuiteten i borgerforløbene understøttes ved at sikre struktur i
den interne organisering.
Uddybende oplysninger som rapportens konklusion er baseret på:
2. Beboer – og borgertrivsel/tilfredshed
Interview med beboerne/borgerne er ikke indgået i dette tilsyn på samme niveau som vanligt. Tilsynet
havde kortvarige observationsperioder i fællesarealerne på både Klostertoften og i Klosterhaven og desuden er tilfredsheden på området afdækket i interviewene med medarbejderne.
I forbindelse med en observationsperiode bemærker tilsynet, at en beboer får serveret sin morgenmad i
dagligstuen kl. 9.45 velvidende, at middagsmåltidet ville blive serveret i tidsrummet fra kl. 11.30 – 12.30
og at perioden mellem de to hovedmåltider, dermed ville være begrænset. Tilsynet får efterfølgende af
medarbejderne oplyst, at dette ikke er usædvanligt.
De pågældende beboer/borger fortalte selv, at den sene morgenmad var begrundet i travlhed hos medarbejderne.
Medarbejderne fortæller at borgerne/beboerne ofte kommenterer på, at der kommer mange forskellige
hjælpere hos dem, og at det for nogle er forbunden med store frustrationer og utryghed.
3. Den generelle faglige indsats
Tilsynet får oplyst at der i indsatsen hos borgerne, er et stort behov for et tværfagligt samarbejde og herunder et behov for en koordinering af den indholds – og tidsmæssige indsats. Her er de enkelte faggrupper afhængige af hinandens indsats i bestræbelserne på, at sikre sammenhæng i borgerforløbet og en
tilfredsstillende kvalitet i opgaveløsningen.
Indsatserne tilrettes løbende på baggrund af en faglig vurdering i forhold til det aktuelle funktionsniveau
og fremgår af en døgnrytmeplan, som er gældende som dokumentation, for de ydelser vedkommende
modtager. I den sammenhæng indgår det tværfaglige samarbejde helt centralt i forhold til de mål, der er
opstillet for en borgers ophold på rehabiliteringscenteret.
På Rehabiliteringscenter Viborg arbejdes der ud fra kontaktpersonsprincippet idet medarbejderne fungerer som kontaktpersoner for de enkelte stuer. Kontaktpersonerne har en række fastlagte opgaver og er
de personer, der i et samarbejde er helhedsansvarlig samlede indsats.
I forhold til systematik og struktur i det daglige arbejde, indgår Klosterhaven og Klostertoften aktuelt i et
pilotprojekt inden for velfærdsteknologi, hvor formålet er at digitalisere den rehabiliterende indsats ved at
koble det på et planlægnings- og kommunikationssystem.
3
8800 Viborg
Der forsøges i planlægningen af indsatserne at tage udgangspunkt i og hensyn til kontaktpersonsprincippet.
I den pædagogiske -, pleje -, og omsorgsmæssige praksis er der fokus på, at inddrage borgernes ressourcer i indsatserne, men medarbejderne beskriver samtidig en hverdag, hvor indsatsen primært er
målrettet de basale plejeopgaver da medarbejderne oplever inddragelse af borgernes ressourcer ofte
kan være forbunden med at være en mere tidskrævende opgave og af den årsag derfor kan være svært
at imødekomme.
4. Medarbejdertrivsel
Tilsyn får oplyst, at der har været et større medarbejder-flow end vanligt i den periode Rehabiliteringscenter Viborg har eksisteret. Nogle opsigelser er begrundet i manglende faglige kompetencer og længerevarende sygdomsforløb, men der er også medarbejdere, der selv har ønsket at forlade stedet. Tilsynet
får oplyst at flere medarbejdere går i overvejelserne om, hvorvidt de fortsat har ønske om ansættelse, da
de kan have svært ved, at stå inde for den faglige kvalitet de kan levere, og at der er store frustrationer
forbunden hermed.
Ledelse
Der er ledelsesmæssig kendskab til, at der er udfordringer forbunden med medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, og der er iværksat initiativer i forhold til at afdække området. Aktuelt er der rundsendt et spørgeskema som led i den psykiske APV. Skemaerne er ikke omfattet af anonymitet og det er ledelsens indtryk på baggrund af allerede fremsendte besvarelser, at dette ikke har afholdt medarbejderne fra at ytre
sig. Når tilsynet afsøger fordele og ulemper ved, at besvarelserne ikke er anonymiseret, fremkommer oplysninger om, at det nok ikke vil være alle medarbejdere, der vil være fuldstændige ærlige i deres besvarelse. Nogle medarbejdere har direkte italesat dette, mens det for andre ikke gør nogen forskel at de ikke
er anonyme.
Det er intentionen at kommunens HR afdeling skal indgå i det videre arbejde med den psykiske APV
herunder i forbindelse med udarbejdelse af handleplan.
Ud over den psykiske APV vil medarbejderne modtage undervisning i den Kognitiv, Ressourcefokuseret
og Anerkendende Pædagogik KRAP. Hensigten er at metoden skal sættes i relation til indsatsen omkring
arbejdsmiljøet.
Medarbejderne giver udtryk for stor tilfredshed med den nuværende ledelsesmæssige indsats, herunder i
særlig grad den strategiske leders indsats, som de oplever som værende meget lyttende og handlekraftig.
Det er medarbejdernes oplevelse at den aktuelle ledelsesstil, i væsentlige grad adskiller sig fra afdelingslederens. Medarbejderne fortæller i relation hertil, at de har været udfordret på flere områder.
Afdelingslederen opleves som værende meget visionær og initiativrig i forhold til nye tiltag, men det er
medarbejdernes oplevelse, at der mangler opfølgning på flere af de igangsatte initiativer.
I den nære personaleledelse, er det medarbejdernes oplevelse, at de ikke er blevet inddraget i relevante
sammenhæng eller haft medbestemmelse på de betingelser arbejdet foregår under, som f.eks. i forhold
til planlægning og udførsel af dette.
Der er som nævnt aktuelt sket en reorganisering af teamsammensætningen og medarbejderne oplever
ikke, at de er blevet inddraget eller haft medbestemmelse i forhold til, hvordan den nye sammensætning
skulle se ud.
Derudover fortæller medarbejderne konkret om situationer, hvor de i tilfælde af at have ytret sig kritisk, er
blevet mødt med en besked om, at de er velkommen til at søge arbejde andet sted.
4
8800 Viborg
I forhold sygefraværet indgår dette aktuelt som et prioriteret indsatsområde. Som et nyt tiltag skal sygemeldinger direkte tilgå den strategiske leder, og dette initiativ har betydet et fald i sygefraværet. Desuden
har der været afholdt samtaler med de medarbejdere der er langtidssygemeldt i bestræbelserne på, at
genskabe kontakten til arbejdspladsen.
Medarbejderne italesætter i den sammenhæng at det er deres oplevelse, at de mange sygemeldinger er
et udtryk for, at medarbejderne føler sig pressede. De fortæller desuden at der er frustrationer over, at
det i hverdagen kan være svært, at tage hensyn til medarbejdere, der har begrænsninger i deres virke.
Drift
Tilsynet får oplyst at antallet af fremmødte tilpasses plejetyngden, herunder at medarbejderne bliver bedt
om at afvikle ferie og afspadsering i perioder, hvor der f.eks. er ledige boliger. Desuden er vikariater ikke
blevet forlænget.
Medarbejderne fortæller at der har været et stor anvendelse af vikarer og afløsere og at dette er ensbetydende med et ekstra pres på de faste medarbejdere, da afløsere og vikarer ikke i samme omfang varetager helhedsindsatsen omkring borgerne. Desuden er det terapeuternes oplevelse, at kvaliteten i opgaveløsningen ikke er på samme niveau, når det er afløsere der varetager opgaverne.
Medarbejderne oplever desuden ofte, at de skal løse opgaver andre steder end det team de vanligvis har
tilhørsforhold til. Dette er ensbetydende med en manglende kontinuitet i opgaveløsningen og dermed en
kvalitetsforringelse i forhold til de erfaringer de har med forløb, hvor de nødvendige ressourcer og kontinuiteten har været tilstede. Det er i sådanne forløb at den samlede medarbejdergruppe har oplevelsen
af, at deres indsats giver mening og er forbunden med en stor tilfredsstillelse og arbejdsglæde.
Netop arbejdsglæde beskriver flere medarbejdere som værende påvirket af de faktiske forhold. Ydermere beskriver de at deres arbejdsmoral, som konsekvens heraf også kan være påvirket. De beskriver en
følelse af opgivenhed, manglende motivation og et mindre engagement i forhold til ikke, at være pligtopfyldende på samme niveau som vanligt.
I forhold til rammer og muligheder for intern vidensdeling og erfaringsudveksling, er der fastlagte møder
til dette formål i form af månedlige teammøder af en times varighed og der afholdes såvel monofaglige
som tværfaglige møder samt daglige handleplansmøder.
5. Formalia
Deltagere i tilsynet:
Ledelsen: Strategiske leder for det kommunale sundhedsvæsen Mette Rohde og teamleder Birgitte Fisker.
Medarbejderrepræsentanter: To medarbejdere fra hhv. Klosterhaven og Klostertoften samt en gruppe af
både fysioterapeuter og ergoterapeuter. Medarbejdernes identitet er tilsynet bekendt.
Pårørende: Ingen pårørende deltog i tilsynet.
Tilsynet er udført af:
Tilsynsenheden i Job & Velfærd, Viborg Kommune ved tilsynsførende Marianne Villekold.
Program for det anmeldte tilsyn d. 18. april 2016:
Kl. 08.00 – 09.20 Interview med strategiske leder og teamleder
Kl. 09.45 – 10.00 Observationsperiode i Klostertoften
Kl. 10.00 – 11.00 Interview med medarbejdere fra Klostertoften
Kl. 11.00 – 12.15 Interview med medarbejdere fra Klosterhaven
Kl. 12.15 – 13.00 Interview med terapeuter fra Rehabiliteringscenter Viborg
5
8800 Viborg
Kl. 13.00 – 13.15 Observationsperiode i Klosterhaven
Da tilsynet blev effektueret som et anmeldt tilsyn er planlægningen foregået i et samarbejde med strategiske leder Mette Rohde, herunder tilrettelæggelsen af interview med ledelsen og medarbejderne på hhv.
Klosterhaven og Klostertoften.
Under tilsynet og med baggrund i det fremkomne under interviewene med plejepersonalet, blev tilsynskonsulenten opmærksom på, at der var behov for at inddrage anden faggruppe, hvorfor der blev taget
kontakt til terapeutgruppen, som dermed også indgår. Interview med sygeplejersker er ikke indgået i dette tilsyn, men terapeuterne oplyser at deres frustrationer er sammenlignelige blot i relation til de sygeplejefaglige opgaver.
Samtlige interview blev indledt med en orientering om baggrunden og formålet med tilsynsbesøget.
Ved tilsynsbesøget blev der foretaget dialogbaserede interview med ledelsen og medarbejdere og dialogen blev kombineret med observationsperioder med henblik på indsamling af data, som er nødvendige
for, at målet med tilsynet kan opnås.
Tilsynsrapporten har været i høring ved tilbuddet til gennemlæsning og kommentering og eventuelle faktuelle fejl er blevet tilrettet.
Overordnet beskrivelse af Rehabiliteringscenter Viborg, herunder den fysiske beliggenhed
Rehabiliteringscenter Viborg der udgøres af hhv. Klosterhaven og Klostertoften, er beliggende i den sydlige del af Viborg by med få hundrede meters afstand.
Rehabiliteringscenter Viborg blev etableret pr. 1. januar 2014, hvor der skete der en samling af kommunens midlertidige pladser fra Udsigten i Stoholm og Skovvænget i Bjerringbro på de to daværende plejecentre Klosterhaven og Klostertoften. Formålet er at styrke en mere helhedsorienteret og fremadrettet
øget kvalitet i rehabiliteringsindsatsen i Viborg Kommune.
Der er fortsat faste beboere på Klosterhaven og Klostertoften, men der vil ikke fremadrettet blive visiteret
faste beboere hertil, da tilbuddet på sigt udelukkende skal bestå af borgere med et midlertidigt behov i
form af rehabiliteringspladser, akutpladser, demenspladser m.m.
Når den endelige omdannelse er færdig, vil Klosterhaven udelukkende udgøres af rehabiliteringspladser
og Klostertoften vil bestå af 15 rehabiliteringspladser på 1 sal og 12 demens rehabiliteringspladser samt
tre akut pladser i stueetagen.
Rehabiliteringspladserne er målrettet borgere med et øget udrednings, behandlings, træningsbehov samt
borgere i terminale forløb. Demens rehabiliteringspladserne er for borgere med demens eller demens
lignede symptomer til udredning -, behandling- og træning. Akut pladser er for borgere der akut har brug
for et tre – fem dages ophold.
Klosterhaven er opført i to etager og bestod oprindeligt af 23 plejeboliger. To tidligere beboerlejligheder i
stueetagens gange er inddraget og indrettet som fælles dagligstuer, hvor beboerne kan indtage deres
middags – og aftensmåltider, hvorfor antallet af midlertidige pladser er reduceret til 21.
På tilsynstidspunkt var der otte faste beboere tilbage.
Boligerne i Klosterhavens stueetage (gangene) er store, lyse og rummelige med forskellige størrelser. Alle boliger er indrettet med en lille entre, et køkken, badeværelse med vaskemaskine, et soveværelse
samt en stue. Fra stuen er der udgang til en lille terrasse.
6
8800 Viborg
Klosterhavens 1 sal er fornylig blevet indviet efter en større ombygning, hvor 21 boliger er blevet til 14,
da badeværelserne til de enkelte boliger er blevet væsentlig større. Her udgøres pladserne udelukkende
af midlertidige pladser.
I Klosterhaven er der et centralbeliggende atrium, hvor der er et stort aktivitetsniveau, hvor mange frivillige og aktivitetsmedarbejdere er involverede. Her kommer der ligeledes borgere udefra for, at deltage i
disse aktiviteter og arrangementer. I atriet forefindes desuden en café, hvor borgere udefra kan komme
og indtage deres middagsmåltid.
Klostertoften er et toplans byggeri og bestod oprindeligt af 30 plejeboliger. På tilsynstidspunktet var der
her 15 faste beboere tilbage. Her er alle boliger ens og indrettet med mindre the-køkken og stue ud i et,
soveværelse samt et stort badeværelse med vaskesøjle. Stuelejlighederne har udgang til egen lille terrasse og lejlighederne på første sal har en fransk altan.
Fællesarealerne indendørs udgøres af bl.a. en mindre fælles dagligstue på hver etage og en stor centralplaceret indendørs atriumgård med springvand og pavillon. Til hvert lejemål er der tilhørende depotrum i kælderen.
Der er desuden anlagt et aflukket udendørs haveanlæg med gangareal og sanseoplevelser. Siden sidste
års tilsyn, er et større område af haveanlægget omkring Klostertoften blevet hegnet ind. Baggrunden herfor er begrundet i ændringen i målgruppen, som ligeledes fremadrettet vil omfatte rehabiliteringspladser
for borgere med demenssygdomme.
På tilsynstidspunktet var der 8-10 ledige pladser i Klosterhaven. På Klostertoften havde der netop været
to dødsfald blandt de faste beboere, hvorfor disse boliger dermed omdannes til midlertidige rehabiliteringspladser.
Det juridiske grundlag udgøres for rehabiliteringspladserne af et Servicelovs §107 lignende tilbud og for
de faste beboere af Lov om almene boliger §§ 5 stk.2 og 105 stk. 2.
Opsummering, herunder aktuelle status/belægning:
Klostertoften: De 30 boliger på Klostertoften vil på sigt bestå af 15 rehabiliteringspladser, 12 demens rehabiliteringspladser samt tre akut pladser.
Aktuelt er der 15 faste beboere, hvorfor rehabiliteringspladserne pt. udgøres af 12 pladser og derudover
er der de tre akutstuer. Grundet de to dødsfald i de faste boliger, vil antallet af rehabiliteringspladser i
den nærmeste fremtid stige til 15.
Klosterhaven: Klosterhaven vil på sigt udelukkende bestå af 35 rehabiliteringspladser, fordelt på 21 i
stueetagen og 14 på 1 sal.
Aktuelt er der 8 faste beboere, der alle er bor i gangene i stueetagen og antallet af tomme boliger udgøres af 8-10.
6. Organisatoriske forhold
Ifølge organisationsplanen skal ledelsen af Rehabiliteringscenter Viborg, udgøres af afdelingslederen for
Rehabiliteringscenter Viborg og Akut teamet samt to teamledere. Desuden er der en strategisk leder for
Det kommunale sundhedsvæsen, hvor rehabiliteringscenteret organisatorisk er placeret.
Aktuelt er afdelingslederen sygemeldt (dette siden uge 8) og der er pr. 1. april 2016 tiltrådt en ny teamleder for Klostertoften. Pr. 1. maj 2016 tiltræder en ny teamleder for Klosterhaven.
7
8800 Viborg
Teamlederstillingerne blev oprindelig besat i foråret 2015, men for Klosterhavens vedkommende havde
den daværende teamleder kun en meget kortvarig ansættelse på 2-3 måneder, hvorefter vedkommende
blev sygemeldt. Teamlederen på Klostertoften havde en ansættelsesperiode på otte måneder og fratrådte midt januar 2016.
Ved tilsynet i februar 2016 gav afdelingsleder udtryk for, på baggrund af erfaringerne fra den periode
hvor stillingerne havde fungeret, at organiseringen med en afdelingsleder og to teamledere var funktionel
og i højere grad imødekom medarbejdernes behov personaleledelse.
Hvor afdelingsleder i højere grad skal varetager de strategiske ledelsesmæssige opgaver og personaleledelsen af teamlederne, er teamlederne ansvarlige for de personalemæssige forhold i teamene og dem,
der f.eks. afholder medarbejderudviklingssamtaler.
Der er to teamkoordinatorer, som varetager administrative opgaver uddelegeret fra ledelsens side, herunder tjenestetidsplanlægning og lønindberetning m.m. Teamkoordinatorerne indgår ikke i de direkte pleje – og omsorgsmæssige opgaver.
Organiseringen vil dermed på sigt blive således, at der vil være hhv. en teamleder og en teamkoordinator
i både Klosterhaven og Klostertoften.
Der foruden er der en fagkoordinator, hvis hovedfunktion er at fastholde og udvikle det faglige niveau i
samarbejde med ledelsen samt at bidrage til implementering af faglige strategier. Fagkoordinatoren indgår ikke i plejeopgaver.
Medarbejderne er for både Klosterhavens og Klostertoftens vedkommende opdelt i teams. I Klosterhaven
er medarbejderne organiseret i tre teams, idet der er et team for hver gang i stueetagen og et team for 1
sals medarbejdere. I Klostertoften er medarbejderne organiseret i to teams, da der er et team for stuetagen og et team for 1 sal.
Medarbejderne har organisatorisk en primær tilknytning til et team, men hjælper hinanden på tværs ved
behov herfor inden for de enkelte huse. Ved sygdom afsøges mulighed for hjælp imellem husene inden
der f.eks. tages kontakt til vikarbureau.
Der er pr. 1. februar 2016 sket en reorganisering af teamsammensætningen og desuden er tjenestetidsplanerne aktuelt ligeledes blevet ændret.
Grundet den mange-facetterede indsats på Rehabiliteringscenter Viborg, er der behov for et tværfagligt
samarbejde, hvor også faggrupper som fysioterapeuter/ ergoterapeuter og sygeplejersker er repræsenteret. De enkelte faggrupper er organiseret under hver deres ledelse, hvilket er ensbetydende med at der
ud over afdelingslederen for Rehabiliteringscenteret, også er en leder for hhv. sygeplejen og træningsindsatsen, der har medarbejdere på stedet.
Under afdelingsleders fravær, varetages ledelsen for Klosterhavens vedkommende således, at det er
den strategiske leder, der indtil den nye teamleder tiltræder, varetager personaleledelsen. Herefter vil der
være et parløb mellem de to parter.
På Klosterhaven er den strategiske leder ligeledes inddraget, men ellers er det teamleder og demensfaglige leder Pia Østergaard, der i et samarbejde varetager ledelsen.
8
Bilag: 2.1. Detaljeret forklaring på afvigelser 31.03.2016.docx
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131519/16
Politikområdet Ældre
Politikområdet forventes at vise en merudgift på 10,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket
svarer til en afvigelse på 1,5%.
Når de bevillingsmæssige konsekvenser omkring ”Ældremilliarden” falder på plads, vil den reelle afvigelse
være et mindre forbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget svarende til en afvigelse på -0,2%.
Politikområdet:
Ældreområdet
Bemærkninger
Afvigelse i forhold til
korr. budget (mio. kr.):
- = mindreforbrug
+ = merforbrug
Ældremilliard/Løft af
ældreområdet
Lejetab
Befordring
Fælles drift
Friplejeboliger
På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 9.
marts 2016 blev det besluttet, at tilføre
politikområdet Ældre 12 mio. kr. til delvis
videreførelse af aktiviteter igangsat og finansieret
under Ældremilliarden/Løft af ældreområdet.
I merudgiften på 10,8 mio. kr. er der indarbejdet
udgifter på 12 mio. kr., men de budgetmæssige
tilretninger falder først på plads i forbindelse med
den politiske behandling af
budgetopfølgningssagen.
Antallet af boliger hvor Viborg Kommune har
forpligtigelsen til at dække evt. lejetabet er
faldende.
Konsekvensen af nyt udbud på befordring.
Der er på området en vakant stilling.
Derudover er der en uforbrugt ramme afsat til
Rehabiliteringscenter Viborg. Rammen skal
anvendes til drift af centret, når det er fuldt
udbygget.
I 2016 er der flyttet 5 personer fra Viborg
Kommune til et nystartet friplejehjem i Kjellerup,
hvilket udgør en merudgift på 2,6 mio. kr.
Derudover er der en generel stigning i udgifterne
på friplejeboliger beliggende i Viborg Kommune
set i forhold til budgettet.
12,0
-1,0
-1,9
-3,2
5,7
Øvrige områder
Politikområdet i alt
-0,8
10,8
Politikområdet Sundhed
Politikområdet forventes at vise en merudgift på 4,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer
til en afvigelse på 1,1%.
Politikområdet:
Sundhedsområdet
Bemærkninger
Afvigelse i forhold til korr.
budget (mio. kr.):
- = mindreforbrug
+ = merforbrug
Aktivitetsbestemt
kommunal
medfinansiering.
(Kommunal andel af
betaling i forbindelse med
bl.a. indlæggelser på
sygehuse)
Øvrige områder
Forventningen er baseret på historiske tal
fratrukket regionens forventede øgede
produktivitet i 2016. Beregningerne bygger på et
spinkelt grundlag, og udviklingen på
medfinansieringsområdet følges nøje.
4,9
-0,6
1
Politikområdet i alt
4,3
Anlæg på Ældre- og Sundhedsudvalget
ANLÆG
Bemærkninger
Afvigelse i forhold
til korr. budget
(mio. kr.):
- = mindreudgift
+= merudgift
Renovering og ombygning
af Sjørup ældrecenter
Den 12. februar 2016 blev gruppeformændene
enige med partierne bag Budgetforliget 2016 – 2019
om en tillægsaftale. Tillægsaftalen indebar bl.a., at
renovering og ombygning af Sjørup Plejecenter skal
udføres som et samlet projekt i perioden 2016 –
2018. I den forbindelse skal tidsplanen justeres, og
det forventes pt. ikke, at det afsatte rådighedsbeløb
i 2016 på 2 mio. kr. bliver anvendt i 2016, men skal
søges overført til 2017.
Anlæg i alt
-2,0
-2,0
2
Bilag: 2.2. Bevillingsmæssige tilretninger i forbindelse med budgetopfølgningen
31. marts 2016.xlsx
Adgang: Åben
Bilagsnr: 125461/16
Omflytninger mellem politikområder i 2016 og budgetforslag 2017 og overslagsår
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016
Fra
Til
Omflytninger i Budget 2017 samt
2016
1.000 kr.
overslagsår
1.000 kr.
10 Økonomi- og Erhvervsudvalget
12 Politisk organisation
Overførsel af andel af "ældremilliarden" (se ØEU 9.3.2016, sag nr. 4)
Politisk organisation Ældreområdet
30 Ældre- og Sundhedsudvalget
32 Ældreområdet
Overførsel af andel af "ældremilliarden" (se ØEU 9.3.2016, sag nr. 4)
Politisk organisation Ældreområdet
-12.000
-12.000
-12.000
-12.000
12.000
12.000
12.000
12.000
12.000
12.000
Bilag: 4.1. Oversigtskort
Adgang: Åben
Bilagsnr: 106123/16
Bilag: 4.2. Arealplaner
Adgang: Åben
Bilagsnr: 69920/16
K01_H1_S1_N10A
Teknikkælder
226,7 m²
BBR
Teknikkælder
REVISION:
REV. DATO:
K01_H1_S1_N10A
Arealplan kælder
MÅL:
DATO:
01 Kælder
1 : 250
1 : 250
28.10.2015
K01_H1_S1_N10B
Trænning A.T
69,8 m²
Trænning A.S
253,6 m²
Fælles gang A.S
43,1 m²
Fælles gangareal AB.S
142,1 m²
Dagcenter B.S
518,4 m²
FT A.S
23,7 m²
FT B.S
23,7 m²
Festsal A.S
179,3 m²
BBR
Fælles gangareal Center.S
186,2 m²
Beboer depot
Fælles adgangsareal
Fælles boligareal
Serviceareal
Køkken CD.S
167,2 m²
Serviceareal - Kælder
l C.S.1
earea
Servic 7,4 m²
13
Udv. Flugtvejstrapper
m
Flexru ²
m
,9
8
4
r C.1.1
Depote m²
,1
2
5
.1
al CD
ngare
a
g
s
e
²
Fæll
99,1 m
C.S.2
areal
e
²
ic
v
m
r
Se
177,2
FT C.S
23,7 m²
r
Kælde
Omklæ
dnin
98,1 m g D.S
²
Hjemm
e- og
syg
358,8 eplejen D.S
m²
FT D.S
23,7 m²
r C.1.3
Depote m²
48,9
r C.1.2
Depote m²
,7
53
REVISION:
REV. DATO:
K01_H1_S1_N10B
Arealplan stueplan
MÅL:
DATO:
02 Stue, terræn
1 : 250
1 : 250
28.10.2015
K01_H1_S1_N10C
A.1.1
53,5 m²
A.1.2
48,9 m²
A.1.3
48,9 m²
A.1.4
48,9 m²
B.1.1
49,7 m²
1. Fælles AB. Vest
207,8 m²
Gang A.1
60 m²
FT A.1
23,7 m²
A.1.5
52,1 m²
A.1.6
48,9 m²
B.1.2
48,9 m²
A.1.7
48,9 m²
A.1.8
48,8 m²
B.1.5
53,5 m²
B.1.4
48,9 m²
Gang B.1
60 m²
1.13 1.14
4,5 m²5,7
m²
1.06
17,6 m²
Fælle ad
B.1.3
48,9 m²
gangsare
al 1. Sal
78 m²
1.15
10,9 m²
B.1.6
49,1 m²
B.1.7
48,9 m²
FT B.1
23,7 m²
B.1.8
48,9 m²
B.1.9
52,1 m²
Bal 1.Sal
18,2 m²
BBR
Boligareal
Fælles boligareal
Serviceareal
1.19
13,2 m
²
1.20
4,5 m
²
C.1.4
²
48,8 m
C.1.3
²
48,9 m
1. Fælles CD. Øst
236,3 m²
1.21
10,5 m
²
D.1.1
48,8 m
²
D.1.2
48,9 m
²
C.1.2
²
48,9 m
C.1.1
²
52,1 m
D.1.3
48,9 m
²
C.1
Gang ²
55,4 m
C.1.8
50,7 m²
FT C.1
23,7 m²
C.1.7
²
48,9 m
C.1.6
²
48,9 m
C.1.5
²
53,5 m
D.1.4
52,1 m
²
Gang
D.1
60 m²
D.1.5
49,6 m
²
D.1.6
48,9 m
²
FT D.1
23,7 m²
D.1.7
48,9 m
²
D.1.8
48,9 m
²
D.1.9
53,5 m
²
REVISION:
REV. DATO:
K01_H1_S1_N10C
Arealplan 1. Sal
MÅL:
DATO:
03 1. sal
1 : 250
1 : 250
28.10.2015
K01_H1_S1_N10D
A.2.1
53,5 m²
A.2.2
48,9 m²
A.2.3
48,9 m²
B.2.1
49,7 m²
A.2.4
48,9 m²
A.2.5
52,1 m²
A.2.6
48,9 m²
A.2.7
48,9 m²
B.2.3
48,9 m²
B.2.4
48,9 m²
2. Fælles AB. Vest
227,8 m²
Gang A.2
60 m²
FT A.2
23,7 m²
B.2.2
48,9 m²
A.2.8
48,8 m²
Gang B.2
60 m²
2.13 2.14
4,5 m² 5,7 m²
2.06
17,4 m²
Gang 1T
53,5 m²
2.15
10,8 m²
B.2.5
49,3 m²
B.2.6
48,8 m²
FT B.2
23,7 m²
B.2.8
52 m²
B.2.7
48,9 m²
BBR
Boligareal
Balkon 2. Sal
20,1 m²
Fælle adgangsareal 2. Sal
88,2 m²
Fælles boligareal
2.19
13,2 m²
2.20
4,5 m²
FT B.8
18,3 m²
Serviceareal
C.2.4
48,8 m²
D.2.1
48,8 m²
2.21
10,5 m²
C.2.3
48,9 m²
D.2.2
48,9 m²
2. Fælles CD. Øst
190,4 m²
C.2.2
48,9 m²
D.2.3
48,9 m²
D.2.4
52,1 m²
C.2.1
52,1 m²
Gang C.2
55,4 m²
C.2.8
50,7 m²
FT C.2
23,7 m²
C.2.7
48,9 m²
C.2.6
48,9 m²
C.2.5
53,5 m²
Gang D.2
60 m²
D.2.5
49,6 m²
D.2.6
48,9 m²
FT D.2
23,7 m²
D.2.7
48,9 m²
D.2.8
48,9 m²
D.2.9
53,5 m²
REVISION:
REV. DATO:
K01_H1_S1_N10D
Arealplan 2. Sal
MÅL:
DATO:
04 2. sal
1 : 250
1 : 250
28.10.2015
K01_H1_S1_N10E
A.3.1
53,5 m²
A.3.2
48,9 m²
A.3.3
48,9 m²
A.3.5
52,1 m²
A.3.6
48,9 m²
A.3.7
48,9 m²
B.3.3
48,9 m²
B.3.4
48,9 m²
3. Fælles AB. Vest
208,2 m²
Gang A.3
60 m²
FT A.3
23,7 m²
B.3.2
48,9 m²
B.3.1
49,7 m²
A.3.4
48,9 m²
A.3.8
48,8 m²
Gang 1V
VV
60 m²
3.13 3.14
4,5 m²5,7 m²
3.06
17,2 m²
B.3.5
53,5 m²
3.15
10,9 m²
B.3.6
49,1 m²
B.3.7
48,9 m²
B.3.8
48,9 m²
FT B.3
23,7 m²
B.3.9
52,1 m²
Balkon 3. Sal
18,2 m²
BBR
Fælle adgangsareal 3. Sal
77,8 m²
Boligareal
3.19
13,2 m²
3.20
4,5 m²
Fælles boligareal
C.3.4
48,8 m²
Serviceareal
C.3.3
48,9 m²
D.3.1
48,8 m²
3.21
10,5 m²
3. Fælles BC. Øst
236,4 m²
D.3.2
48,9 m²
D.3.3
48,9 m²
C.3.2
48,9 m²
D.3.4
52,1 m²
C.3.1
52,1 m²
Gang C.3
55,4 m²
Gang D.3
60 m²
D.3.5
49,6 m²
C.3.8
50,7 m²
FT C.3
23,7 m²
C.3.7
48,9 m²
C.3.6
48,9 m²
C.3.5
53,5 m²
D.3.6
48,9 m²
FT D.3
23,7 m²
D.3.7
48,9 m²
D.3.8
48,9 m²
Gang 1LLLL
53,5 m²
REVISION:
REV. DATO:
K01_H1_S1_N10E
Arealplan 3. Sal
MÅL:
DATO:
05 3. sal
1 : 250
1 : 250
28.10.2015
Bilag: 4.3. Prospekt
Adgang: Åben
Bilagsnr: 69916/16
PLEJECENTER BANEBO
PROJEKT OG STED
BAGGRUND
VISION OG VÆRDIER
Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune
har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo,
som en del af Viborgs nye bydel “Banebyen“. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,
der i de kommende år skal udvikles til en levende,
banebrydende og bæredygtig bydel med sammenhæng til de omkringliggende byområder.
Plejecentret opføres i tilknytning til 30 nye familieboliger, butikker, boliger og undervisningsmiljøer og er dermed med til at skabe en ny bydel med
eget nærmiljø, der rummer en åbenhed i forhold
til omverden.
Projektet omfatter opførelsen af 100 nye plejeboliger fordelt på tre etager. I plejecenterets stueetage etableres et nyt dagcenter, træningsfaciliteter, hjemmepleje og sygepleje.
Banebo vil med sin bynære og centrale placering
blive et attraktivt sted at bo.
Plejecentret i Banebyen er det første projekt,
der udføres i henhold til den nye Helhedsplan for
Viborg Baneby. Helhedsplanen er udarbejdet på
baggrund af tegnestuen Vandkunstens vinderforslag i projektkonkurrencen for Banebyen. Der er
derfor udarbejdet en lokalplan for projektet, der
skal sikre, at helhedsplanens intentioner indarbejdes i projektet.
De overordnede visioner bag det nye plejecenter
er bl.a. at opføre et fremtidssikret byggeri, hvor
boligerne kan indrettes i forhold til også kommende generationers behov og ønsker samt med
mulighed for at indarbejde ny velfærdsteknologi.
Herudover er det visionen at plejecenteret skal
skabe en ramme, der medvirker til at beboerne
oplever plejecenteret som et trygt hjem, med
plads til den enkelte. Plejecenteret skal skabe en
ramme for en god afslutning på livet og i videst
mulig omfang imødekomme beboernes/pårørendes behov og ønsker.
En del af helhedsplanen er en ny hærvejssti, som
skal løbe gennem hele Banebyen. Hærvejsstien vil
løbe op langs det nye plejecenter.
Banebo skal bidrage til udviklingen af Viborg
Baneby og Banebo vil derfor blive et tilskud til
bylivet i Banebyen.
Billede fra området i dag.
Visualisering fra Helhedsplanen for Banebyen, hvor den nye bydel er illustreret. Cirklen markerer det nye plejecenter.
PLEJECENTER BANEBO
2
ARKITEKTUR OG FUNKTIONALITET
N
UDERUM OG LANDSKAB
Plejecenter Banebo placerer sig midt i den nye
bydel Banebyen og ligger langs den nye Hærvejssti, som løber gennem hele Banebyen. Langs
Hærvejsstien får plejecenteret en mere offentlig
karakter med et bredt strøg for gående og cyklister.
Mod øst placeres beboernes mere private have,
som hæves op, så der skabes adgang til haven fra
1. sal hvor boligerne ligger. Haven skråner herefter ned mod syd.
Mod syd etableres et område med udetræning
med direkte forbindelse til husets indendørs træningssal.
PLEJECENTER BANEBO
Terrænnet udnyttes til at skabe forskellige zoner
og skaber en naturlig opdeling mellem mere private og offentlige ophold og områder.
HAVEN
Haven hæves i midten, så beboerne får direkte
adgang til haven fra terrassen på 1. sal. Terrænnet
falder jævnt fra terrassen og ned og forskellen i
højder er også med til at opdele haven i mindre
områder.
Bedene i haven får forskellig karakter og vil aktivere alle de forskellige sanser. Mange af bedene
i haven laves som højbede, der gør det muligt at
etablere bænke langs kanten. Der er derfor rig
mulighed for pause og ophold i haven.
Haven er skærmet og lukket af med låger, som
gør det trykt for demente borgere at bevæge sig
frit omkring i haven.
Haven skaber med sine grønne rum, vandelementer, aktiviteter og udkig og giver ro til pauser,
fordybelse, genoptræning, møder og styrker
socialerelationer.
Situationsplan
PLEJECENTER BANEBO
3
N
RUM, ARKITEKTUR OG KONCEPT
Banebo bygges i 4 etager med en fælles stueetage og boliger de 3 øvre etager.
Bygningens stueetage underbygger den urbane
placering, hvorfor boligerne er placeret på de
øvrige etager for at undgå gener ved indkig, men
samtidig også give beboerne en bedre udsigt.
Stueetagen er for beboerne bygget op som et
torv, hvor torvet bliver en by i byen. Med beboernes egen café, købmand, forsamlingshus og
frisør. Caféen placeres i orangeriet og beboerne
kan oppe fra etagerne følge med i aktiviteterne i
orangeriet og caféen.
Stueetagen indeholder yderligere et dagcenter,
træningscenter, hjemmepleje, sygepleje, delte
omklædningsfaciliteter og produktionskøkken.
I den ene fløj placeres beboerdepoter med plads
til både fælles og personlige egendele.
Stueplan
PLEJECENTER BANEBO
4
N
Bygningen tegner et H, hvor hver af de fire ben
repræsenterer hver sin boligfløj med plejeboliger. De fire boligfløje bindes sammen af fælles
opholdsrum, som er placeret centralt i bygningskroppen. Opholdsrummene har kig til det fire
etagers høje orangeri, som er med til at binde
bygningen sammen på tværs af etager og giver
nogle spændende kig og forskellige rum oplevelser i bygningen.
Boligerne forskydes lidt i forhold til hinanden,
hvilket er med til at bryde de lange gange der
ofte præger et plejecenter. Forskydningerne giver
samtidig mulighed for at skabe en hjørneniche i
hver bolig, som giver et fint kig ud over området
fra hver enkel bolig. Disse fortandinger i facaden
er samtidig med til at give bygningen en mindre
skala, hvor den lange facade undgås og erstattes
af mindre facadestykker.
Forskydningen er samtidig med til at skabe en
mere privat indgangsniche ved hver enkelt bolig
med mulighed for at sætte sit eget personlige
præg.
Fællesfaciliteterne opdeles i to mindre afdelinger,
som deler køkken, spisestue og ophold.
3. sals plan
STUEPLAN 1:250
PLEJECENTER BANEBO
5
FACADEUDTRYK
Facaden karakteriseres ved boligmodulet og
dets forskydning i forhold til hinanden, som gør
at bygningskroppen hele tiden forskyder sig og
der skabes små kroge og nicher langs facaden og
hærvejsstien, som løber langs vestfacaden.
På facaden arbejdes der med en rødbrun tegl, der
giver bygningen en varm glød. Vinduerne i boligetagerne har en brystning på 40 cm, som giver
beboerne mere privathed, men samtidig et fint lys
og udsyn. Forskydningerne giver mulighed for at
give boligerne et hjørnevindue, hvorved der skabes en hyggelig siddeniche i boligen. Hjørnevinduet indrammes med en aluramme, som er med
til at indramme kigget ud og samtidig med til at
give faacaden mere karakter. Farven på rammerne og vinduerne får en gylden farve, som vil spille
godt sammen med teglfacaden.
I stueetagen åbnes der mere op med vinduespartier fra gulv til loft. Nogle steder indsættes
fyldningspartier i samme gyldne farve som vinduesrammerne. Herved minimeres brugen af tegl
i stueetagen og bygningen får herved et letttere
og mindre bastant udtryk. Stueetagen fremstår
mere åben og transparent. Dette er med til at
invitere folk ind i bygningen og samtidig synliggøres aktiviteterne og livet i bygningen fra den nye
hærvejssti. Det er vigtigt at bygningen fremstår
venlig og imødekommende, hvilket materialerne
og farverne skal afspejle.
VESTFACADE
SYDFACADE
PLEJECENTER BANEBO
6
BOLIGEN
I projektet er det vægtet at give mest mulig plads
til den enkelte bolig og dermed mindske fællesarealet pr. bolig.
Boligen er indrettet med en entre og køkken, med
et lille depotrum med skydedøre for, hvor der er
plads til at placere eventuelle hjælpemidler som
kørestol eller rollator. Køkkennichen ligger i åben
forbindelse med opholdsrummet, hvor hjørnevinduet trækker lys langt ind i boligen.
Mellem opholdsrum og soveværelse er en let
skillevæg med en skydedør. Det er muligt at fjerne
denne væg, hvorved boligen går fra 2-værelser til
1-værelse. Gulve og lofter føres derfor igennem
begge rum og skillevæggen friholdes for installationer for at gøre det let at fjerne eller genetablere
skillevæggen. Muligheden for at fjerne skillevæggen gør boligen mere fleksibel og den enkelte
beboer kan frit vælge om væggen ønskes eller ej.
Fra soveværelset er der adgang til et stort og
rummeligt badeværelse med integreret vaske/
tørremaskine. Der etableres et gennemstiksskab
med adgang fra gangen, som gør det muligt for
personale at fylde op med diverse remedier uden
at skulle forstyrre den enkelte beboer.
PLEJECENTER BANEBO
7
Bilag: 4.4. Anskaffelsessummens fordeling
Adgang: Åben
Bilagsnr: 121652/16
Anlægsøkonomi (fortsætter på næste side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført
Grundudgifter
Skema A
K900
Grundkøbesum
Skema B
K900
20,494
Ekstraordinære udgifter til fundering og forurening
K901
Tilslutningsafgifter
K902
K902
K903
Grundudgifter i alt (I)
G901
K902
G902
K905
G905
2.657
0
8,346
K905
1.082
0,000
0,000
Københavns, Aarhus, Odense, Frederiksberg og Aalborg kommuner)
K901
0,000
0,000
8,359
– Grundkøbslån (gælder kun familie-, ungdoms- og ældreboliger i
Kr./m²
G900
20,490
K901
K905
Skema C
K900
K903
28,853
0
K903
G903
28,836
3.739
Entrepriseudgifter
Skema A
K920
Entreprisesum
114,730
K927
Bygherreleverancer
Afsat til udtørring
Afsat til ekstraordinære vinterforanstaltninger
K923
Afsat til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden
K924
Afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter
K925
Entrepriseudgifter i alt (II)
K926
K943
Udlejningsudgifter
K944
Udgifter til byggeadministration
Stiftelsesprovision
Byggelånsrenter
Ejendomsskatter og liggeomkostninger
Øvrige finansielle udgifter
Omkostninger i alt (III)
Formular BO66
8,587
K945
1,050
868
16.400
Skema C
Kr./m²
G941
1.166
G942
513
K943
G943
K944
G944
K945
G945
K947
G947
18
0
1,388
K947
180
2,643
2,450
K948
343
K948
G948
3,426
4,817
K949
0,394
444
K949
G949
0,600
K946
0,312
78
K946
G946
0,488
K940
791 0000.4000 21-05-2015 1 40 0
G926
0,000
0,062
21,727
K926
142
0,141
K944
K940
K925
K942
K943
K946
K925
145
3,956
0,139
K949
G924
K941
K942
K948
K924
72
8,990
3,916
K947
G923
Skema B
K941
K945
K923
702
126,479
Skema A
Bestyrelsesudgifter
G922
6,696
K926
124,339
K942
K922
14.471
1,095
K925
5,164
Byggesagshonorar
G927
1,116
K924
1,238
K941
K927
0,558
K923
1,033
Al teknisk rådgivning
G920
5,414
K922
0,574
Omkostninger
Kr./m²
K920
111,600
K927
1,600
K922
Skema C
Skema B
K920
63
K940
21,632
G940
2.805
Side12
6
Side
Anlægsøkonomi (fortsat fra forrige side)
Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført
Gebyrer til offentlige myndigheder
Skema A
K961
Bidrag til Byggeskadefonden
1,775
K966_a
Vurdering af bebyggelsen
0,000
Statens promillegebyr
0,353
Støttesagsgebyr til kommunen
K965
Byggetilladelse og andre gebyrer
K964
Gebyrer i alt (IV)
K960
K966_c
G966
K962
G962
K963
G963
K965
G965
K964
G964
K960
G960
233
0
0,357
K963
0,444
5-års eftersyn (gælder kun renoverede ungdomsboliger
med tilsagn før 1-1-2011)
G961
0,000
K962
K963
46
58
0,450
K965
K964
0,000
0,000
K960
2,572
0
2,603
338
Driftsresultat i byggeperioden
Skema A
Lejeindtægter i byggeperioden
Driftsudgifter i byggeperioden
Driftsresultat i byggeperioden (V)
K970
K970
Kr./m²
G970
0,000
0,000
K975
0
K975
G975
0,000
0,000
K980
Skema C
Skema B
K970
K975
Kr./m²
K961
1,796
K966_b
K962
Skema C
Skema B
K961
K980
0,000
0
K980
G980
0,000
0
Tilskud
Skema A
Tilskud
K985
Skema C
Skema B
K985
0,000
K985
Kr./m²
G985
0,000
0
Anskaffelsessum
Skema A
Samlet anskaffelsessum ekskl. tilskud
Formular BO66
K999
177,491
791 0000.4000 21-05-2015 1 40 0
Skema C
Skema B
K999
K999
179,550
Kr./m²
G999
23.282
Side13
7
Side
Bilag: 4.5. Krav i støttebekendtgørelsen
Adgang: Åben
Bilagsnr: 121665/16
Bilag 5 - Krav i Støttebekendtgørelsen
•
Ejerforhold til grunden, § 22
Afdeling 122 opfylder adkomstkravet som tinglyst ejer af matrikel 65 ak, Viborg
Markjorder. Dog skal Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg sikre tinglyst brugsog adgangsret til brandvej, indkørsel og parkering.
•
Betingelse, § 30
Projektet er i tilsagnet (skema A) omfattet af betingelserne i støttebekendtgørelsens bilag 2 om udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring, bygningsdrift, eftersyn, og at ABR og AB/ABT lægges til grund uden fravigelser for aftaler om
teknisk rådgivning og entrepriseaftaler.
•
Statiske beregninger, § 31
Forvaltningen har modtaget de statiske beregninger. Det er bygherrens ansvar
at kontrollere og overholde disse beregninger.
•
Totaløkonomisk vurdering, § 37
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har anvendt Landsbyggefondens totaløkonomimodel til den totaløkonomiske vurdering for bygningsdelene tag, facader
og vinduer.
•
Plan for styring af logistik på byggepladsen, § 38
Forvaltningen har modtaget planen for styring af logistik på byggepladsen.
•
Øvrige myndighedskrav, § 18, stk. 2, og § 39
Byggeriet skal opføres i overensstemmelse med de krav og retningslinier, som
myndighedsbehandlingen måtte give anledning til, herunder Kommunens
”Tjekliste for tilgængelighed på friarealer, i offentligt byggeri og offentlig støttet
byggeri”.
Projektet er omfattet af lokalplan nr. 425, for et område til boligformål, liberalt
erhverv og almen service ved Marsk Stigs Vej i Viborg, delområde I og II. Der
er meddelt dispensation fra lokalplanen til projektet.
•
Driftsbudget og husleje, § 23 og § 40
Selvom den samlede anskaffelsessum er steget fra skema A til skema B, er
det samlede driftsbudget faldet. For det første hele budgetår udgør boligudgiften (kapital- og driftsudgifter ekskl. forbrugsudgifter) 7.977.000 kr., hvilket er
162.000 kr. mindre end ved skema A.
Den gennemsnitlig årlig nettoleje for boligerne er fra skema A til skema B faldet
med 23 kr./m² til 1.034 kr./m².
Huslejen inklusiv fælles boligareal bliver:
Lejlighedstype
2 værelsesbolig
Antal
Størrelse
Leje pr. måned
100
77 m²
6.635 kr.
Bilag: 5.1. Ansøgning fra Dagtilbudskontoret område sydøst.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131379/16
Dagtilbudskontoret - Område Sydøst
Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016
Ansøgt: 21-03-2016 (Forebyggelsespulje)
Status: Ansøgning modtaget
ID #: 30-1
Oplysninger om foreningen
Generelle oplysninger om foreningen
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
CVR-nr.
Hjemmeside
Partnere I eventuelt gennemfører projektet
med
Fysioterapeut Kirsten Hindbo
Foreningens telefonnr.
Foreningens mobilnr.
30 85 89 92
Foreningens adresse
Vestre Ringvej 11
Foreningens postnr.
8850
Foreningens by
Bjerringbro
Oplysninger om kontaktperson
Kontaktperson
Kirsten Hindbo
Kontaktperson e-mail
[email protected]
Kontaktperson telefonnr.
60710642
Kontaktperson adresse
Hamarvej 62
Kontaktperson postnr.
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet
Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig
merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik
Beskriv kort og præcis indhold af og formål
med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne
støtter op om og skaber sundhedsmæssig
merværdi i forhold til Viborg Kommunes
tværgående sundhedspolitik
Formålet med projektet er at øge egenomsorgen i en omskiftelig tid, hvor det kan
være svært at finde og fastholde eget værdisæt
-ved at øge trivsel og mental sundhed
-og dermed forebygge stress og psykisk sygdom.
Indsatsen skal foregå på to niveauer:
1: Personalegruppen præsenteres for/undervises i Mediyoga som baggrund for at :
2: Personalegruppen undervises i et børneyogaprogram og understøttes i at
anvende yoga/mindfulness til børnene
Forventede resultater
Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan
fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet.
.
Side 1 af 3
Beskriv hvilke resultater, som forventes og
gerne hvordan de gode resultater kan
fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet
Det forventes at hele personalegruppen har prøvet teknikkerne på enten let
overfladisk eller mere dybtgående niveau for at kunne øve teknikkerne med
børnene.
Det forventes at personalet får lyst til at fortsætte indsatsen ved at teknikkerne er
integrerede i egen krop og at en lækker yogamåtte yderligere gør at man får lyst til
at fortsætte indsatsen.
Det forventes, at der trænes på regulær base med en ressourcegruppe, der har
speciel interesse og bagefter tager ansvar for at vedligeholde indsatsen blandt
børnene.
Det forventes at der kan opleves mere ro i institutionerne.
Det forventes at både børn og voksne får et redskab, der øger evnen til at rumme
tanker og følelser og derved bliver bedre til at fastholde egne værdier.
Det forventes at der med den kropslige tilgang til mental sundhed gives et redskab
der muliggør ansvarlighed for egen livsstil og sundhed.
Målgruppe
Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor
mange personer vil deltage i aktiviteterne?
30-40-voksne personaler og ca. 200 børn i børnehaver, vuggestuer og dagplejer i
Bjerringbro og Rødkærsbro området
Tidsplan
Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten.
Start tidspunkt for aktiviteten
14-03-2016
Sluttidspunkt for aktiviteten
11-07-2016
Budget
Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks.
sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i
aktiviteterne.
Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv.
(Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag)
Tilskud
Hvor mange penge søger i om?
12420
Side 2 af 3
Budgetsarpkoymå.f
Det vurderes at behovet vi være mindst 20 stk. startpakker og yogamåtter.
Børn og unge forvaltningen vil dække udgifter til løn, forplejning og eventuelt yderligere startpakker og
yogamåtter.
http://shop.mediyoga.com/guided-yoga-programs/guided-yoga-programs-danish?product_id=96
20 startpakker med CD
à kr.131,- = kr. 2.620,-
http://www.satnam.de/yogamatte-natur-rutschfest-70x200-cm-p-1065.html
20 yogamåtter
I alt
à kr. 490,- = kr. 9.800,= kr. 12.420,-
Side 3 af 3
Bilag: 5.2. Ansøgning fra Clean Viborg.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131380/16
Clean Viborg
ID #: 30-2
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
Clean Viborg
CVR-nr.
Hjemmeside
med
Foreningens adresse
Vesterbrogade 1
Foreningens postnr.
8800
Foreningens by
Viborg
Kontaktperson
Kristina Nygaard Jensen
[email protected]
31388120
Sct Ibsgade 11a st tv
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
CleanViborg er en netværksgruppe for tidligere stofmisbrugere, der skal medvirke til
at forebygge tilbagefald, støtte op om personlig udvikling og trivsel for den enkelte
efter endt misbrug.
Ensomhed er ofte en medvirkende faktor til tilbagefald blandt tidligere
stofmisbrugere, hvor CleanViborg kan tilbyde et alternativ til ensomheden.
Gennem samvær, fællesmadlavning og spisning, cafeture, koncerter, biografture,
foredrag, gåture i skoven osv. vil den enkelte deltager i CleanViborg opleve at have
oplevelser som kan deles med "almindelige" mennesker. Derved vil den enkelte
have nemmere ved at deltage i samtaleemner på job/uddannelse, og på baggrund
af dette have nemmere ved at fastholde job/uddannelse.
CleanViborg er en vidensbank indenfor stofmisbrug, og kan bruges i forbindelse
med undervisning på skoler og for faggrupper der arbejder indenfor området.
Clean Viborg
Side 1 af 3
.
Det er allerede konstateret at det øger livskvaliteten ved de brugere som kommer i
CleanViborg, hvilket bidrager til at den enkelte har større overskud i andre
sammenhænge.
Ved at søge tilskud er målet at udbrede kendskabet til CleanViborg, samt give
muligheden for at deltage i aktiviteter, som på grund af misbrug har været
vanskelige eller umulige at deltage i - og derved styrke den enkeltes selvværd og
selvtillid til at opsøge nye, sunde bekendtskaber og på sigt selv tilegne sig styrken
og modet til at deltage i aktiviteter.
Målgruppe
Aktiviteterne henvender sig til tidligere stofmisbrugere, og i nogle sammenhænge
deres børn/familie.
CleanViborg er en nystartet (i februar 2016) gruppe, som er i voksefasen. Pt. er der
5 brugere, og der forventes en snarlig øgning i deltagerantallet.
Tidsplan
01-04-2016
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
Clean Viborg
19000
Side 2 af 3
BUDGETCleanViborg.pdf
BUDGETCleanViborg
Indtægter:
Egnebidrag400kr(februar2016)
Udgifter:
Forplejning9.000
Transport2.000
Aktiviteter(entre,billetter,o.lign.)7.000
Materialer(tilfoldere,plakaterosv.)1.000
Clean Viborg
Side 3 af 3
Bilag: 5.3. Ansøgning fra AktivTime IVS.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131381/16
AktivTime IVS
ID #: 30-3
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
AktivTime IVS
CVR-nr.
Hjemmeside
http://AktivTime.dk
med
Viborg Kommune Børn & Unge Sekretariatet (Gitte Daugbjerg Andersen).
Grundskoler i Viborg Kommune
70211299
21753317
Foreningens adresse
Sundstrupvej 12
Foreningens postnr.
8832
Foreningens by
Skals
Kontaktperson
Torben Kjeldgaard Trans
[email protected]
[email protected]
Søndervej 3
8832
Kontaktperson by
Skals
Ansøgning
Aktivitetens formål er at få børn og unge i grundskolen til at bevæge sig mere. Dette
gøres ved at lette arbejdet for lærerne i folkeskolerne, så kravet om bevægelse i
undervisningen kan implementeres så det giver mest mulig mening og læring.
Filosofien bag aktiviteten er at bevægelse skal give mening, da den dermed virker
motiverende både i læringssituationen og til yderligere bevægelse og motion.
Derimod tror vi, at bevægelse for bevægelsens skyld virker demotiverende.
Værktøjet AktivTime er bredt kendt blandt lærerne i Viborg Kommune, og mange
har ytret ønske om et abonnement. Desværre har økonomien på de fleste skoler
ikke tilladt indkøb. Aktiviteten vil give adgang til de deltagende skoler, så lærerne
kan bruge værktøjet. Dertil vil aktiviteten indeholde nogle workshops for lærerne, så
også de sidste lærere får kendskab og lyst til at bruge værktøjet.
.
AktivTime IVS
Side 1 af 3
At de deltagende elever får en naturlig vane med daglig bevægelse og motion.
At lærerne prioriterer bevægelse i undervisningen, da værktøjet giver større
relevans for bevægelse, samt at elevbesvarelserne kan evalueres.
Målsætningen: At der i forbindelse med aktiviteten på et år laves mindst 100.000
opgavebesvarelser fra Viborgs skoleelever.
Målgruppe
Aktivitetens målgruppe er Viborg Kommunes grundskoler. Ud fra tidligere
tilkendegivelser forventes det at mindst halvdelen af kommunens folkeskoler ønsker
at deltage, ca. 5.500 elever.
Tidsplan
01-05-2016
30-04-2017
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
AktivTime IVS
75000
Side 2 af 3
Budget.pf
Budget
Indtægter
Deltagerbetaling kr. 3 pr. elev
Sponsorater
AktivTime IVS, sponsorat Workshops
Indtægter i alt
Kr.
-
16.500,40.000,15.600,72.100,-
Udgifter
Årsabonnement til AktivTime.dk (max. 5.500 elever a kr. 25,-)
4 x Workshops AktivTime.dk
Udgifter i alt
Kr.
Kr.
-
137.500,15.600,153.100,-
Manglende finansiering
-
81.000,-
Alle priser er ekskl. moms.
AktivTime IVS
Side 3 af 3
Bilag: 5.4. Ansøgning fra Aktivitet & Udvikling.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131382/16
ID #: 30-5
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
CVR-nr.
Hjemmeside
med
Hjemmeplejen, Distrikt Vesterparken og Sundhedscenter Viborg
23646295
Foreningens adresse
N.F:S:Grundtvigsvej 15
Foreningens postnr.
8800
Foreningens by
Viborg
Kontaktperson
Jette Hingebjerg
[email protected]
23646295
N.F.S.Grundtvigsvej 15
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
Side 1 af 3
Aktivitet & Udvikling, Team Vesterparken og hjemmeplejedistrikt Vesterparken
gennemfører et projekt, som tager sigte på at opspore ældre medborgere, der er
eller er i risiko for at blive ensomme. Projektet gennemføres i samarbejde med
frivillighedskoordinator og forebyggelseskonsulent og det forventes at
nøglepersoner i boligselskab, Madservice Viborg, lokalt foreningsliv, kirkelig
organisation etc. inddrages.
Tovholdere for denne ansøgning er:
Distriktsleder Tanja Murphy, Rughavevej 2, 8800 Viborg. [email protected]. Tlf.
8787 6231
Leder for Aktivitet & Udvikling Jette Hingebjerg, N.F.S.Grundtvigsvej 15, 8800
Viborg. [email protected]. Tlf 2364 6295
Med projektet ønsker vi at bidrage til at opnå målet beskrevet i Sundhedspolitikken
ift. at reducere antallet af borgere med ringe trivsel fra 24 % i 2013 til 19 % i 2021. Vi
tilstræber at introducere sårbare borgere, der kan profitere af det, til meningsfyldte
fællesskaber såvel i kommunalt som foreningsregi.
Projektet er opdelt i to dele:
1)Instruktion af frontpersonale. Her vil hjemmeplejens frontmedarbejdere blive klædt
på til at kunne spotte tegn på ensomhed hos de borgere, de møder i det daglige
arbejde. Gennem indlæg fra forsker og konsulent Elene Fleischer,
forebyggelseskonsulent og aktivitetsmedarbejdere vil der blive sat fokus på hvad
ensomhed er, hvordan spotter vi det og hvad gør vi ved det.
2)Frontpersonalet har bevidst fokus på opsporing af borgere i målgruppen. Herefter
inddrages Aktivitet & Udvikling, som så i samarbejde med borgeren, nærmere
fastlægger hvilken form for ensomhed, der er tale om og hvilken indsats der så kan
iværksættes. Efterfølgende går opgaven ud på at introducere borgeren til tiltag, der
kan afhjælpe situationen, eksempelvis netværksgrupper med fokus på den fælles
udfordring.
.
I løbet af projektet forventer vi at få minimum 20 borgere fra risikogruppen godt
videre i – for dem – relevante tilbud. Der kan være tale om opstart af besøgsven,
spisefællesskab, ledsage til egen læge og evt. psykolog, kontakt til foreningsliv,
kirkelig organisation, introduktion til fællesskaber i boligforening, opstart i aktivitetsog dagværesteder.
Hermed forventer vi at kunne øge den enkeltes livskvalitet og evne til at mestre livet
på godt og ondt. Det er et faktum at ensomhed kan føre til stærkt forøget dødelighed
og selvmord er desværre ikke usædvanligt og også noget vi ser i Viborg. Det ønsker
vi at forbygge gennem bl.a. dette projekt.
Målgruppe
Målgruppen er den svageste gruppe ældre, som modtager ydelser fra
hjemmeplejen. Der er tale om borgere, som har en høj risiko for at blive isoleret i
eget hjem. Det tilstræbes at opspore 20 personer i projektets første fase.
Tidsplan
01-04-2016
31-12-2016
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
12000
Side 2 af 3
BudgetforpjkFbylsanmhåæ.
Budget for projekt Forebyggelse af ensomhed hos sårbare ældre, der modtager
hjemmeplejeydelser.
Budget for perioden 01.04.2016 – 31.12.2016.
Introduktionskursus for medarbejdere:
2 timer x 30 medarbejdere x kr.180,72 …………………………………..kr.10.843,20
Foredragsholder Elene Fleicher ………………………………………… kr. 2.000,Opsøgende funktion:
5 timer pr. uge i 39 uger, i alt 195 timer x kr. 180,72 ……………………..35.240,40
Kørsel af borger til introduktion af forskellige tiltag………………………….3.000,Opstart af nye tiltag, spisegrupper, samtalegrupper etc…………………….5.000,Lokaleleje, forplejning……………………………………………………………2.000,Lønudgifter dækkes ved at omprioritere opgaver samt via fælles pulje i Sundhed og
Omsorg som er beregnet til formålet.
Der forventes ingen indtægter i projektet, men det forventes at borgerne efter
pilotprojektets udløb er sluset videre i de forskellige tilbud, hvor en delvis egenbetaling er
gældende, eksempelvis kørsel til aktivitetstilbud.
Side 3 af 3
Bilag: 5.5. Ansøgning fra Borup IF.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131383/16
Borup IF
ID #: 30-6
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
Borup IF
CVR-nr.
Hjemmeside
med
86694940
51843438
Foreningens adresse
Låstrupbakken 10
Foreningens postnr.
8832
Foreningens by
Skals
Kontaktperson
Poul Johannessen
[email protected]
51843438
Vejlebakken 20, Låstrup
8832
Kontaktperson by
Skals
Ansøgning
Borup IF vil i forbindelse med byfesten i Låstrup afholde et foredrag med
Lindy fra Rigtige Mænd. Her vil han fortælle om den virak og interesse, der
pludselig opstod omkring ham da han blev landskendt. Den konditionsfattige,
rygende og pokerspillende spasmager har ændret sin
levevis ganske betragteligt. Smøgerne, sofaen og den fede sovs er fortid
for Lindy og han dyrker mere motion end blot at lukke øjne og mund op og
ned. Resultatet er også til at mærke for ham. Derfor fortæller Lindy også en del om
sundhed. Hvordan han lever i dag og hvad det har betydet for ham.
.
Borup IF
Borup IF ønsker at klubbens medlemmer og byens borgere vil få en oplevelse og
øjenåbner for at det rent faktisk kan lade sig gøre at ændre
levevis til stor glæde og gavn for tilværelsen i fremtiden.
Side 1 af 3
Målgruppe
Mange unge mennesker i forbindelse med et løbsarrangement til byfesten i Låstrup.
Tidsplan
28-06-2016
28-06-2016
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
Borup IF
20000
Side 2 af 3
BudgetforamLinylbs2016.p
Borup IF
Låstrupbakken 10
8832 Skals
Budget til foredrag med Lindy fra ”rigtige mænd”
Honorar til foredragsholder
16.500,- kr.
Transport
Indkøb af løbenumre
Leje af målur og lydanlæg
Frugt og vand
Borup IF
Anslået udgifter
3.500,- kr.
Samlet budget
20.000,- kr.
Side 3 af 3
Bilag: 5.6. Ansøgning fra Mønsted skole.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131384/16
Mønsted skole
ID #: 30-7
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
Mønsted skole
CVR-nr.
Hjemmeside
med
Hos Suss (Skolemad.nu) eller Aarstiderne
Foreningens adresse
Holstebrovej 188
Foreningens postnr.
8800
Foreningens by
Viborg
Kontaktperson
Louise Møller Hansen
[email protected]
53543036
Lundevej 1
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
Vi ønsker at sætte fokus på det sunde tilvalg til madpakken, samt fokus på hvilken
indvirkning en sund og nærende madpakke har på kroppen og dermed også
elevernes trivsel og læring.
Vi forestiller os, at vi skal skyde projektet i gang med et foredrag i børnehøjde, som
belyser aspekter både i forhold til den fysiske og psykiske velvære. Dertil kunne vi
blandt andre godt tænke os at bruge Thomas Grønnemark til at fortælle om hans vej
til at opnå glæde og drømme i livet. Endvidere kunne vi ønske os et oplæg med den
erfarne oplægsholder og tidligere lærer Frede Bräuner, hvor han med humor
fortæller om kost, adfærd og indlæringsevne.
Helt konkret ønsker vi, at vores indskolingselever skal spise et sundt, gratis måltid
mad en gang om ugen i en periode, som afhænger af økonomien til projektet. Et
måltid som eleverne selv er med til at tilberede, så de oplever ejerskab og
fællesskab omkring spisesituationen - og det at afprøve nye sunde tilvalg.
Mønsted skole
Side 1 af 3
.
Vores projekt handler om at få gode vaner, så børnene vænnes til at spise fornuftigt
og regelmæssigt. Vi forventer, at børnene vil opleve, hvordan den gode og sunde
kost påvirker dem igennem hele dagen, så de har energi til læring, leg og trivsel.
Vi tror på den motiverende faktor i, at dette foregår i et socialt fællesskab med
jævnaldrene og håber på, at børnene på sigt vil inspirere hinanden og fortsat have
fokus på det sunde tilvalg.
Efter projektets afslutning vil skolen sørge for at have emnedage med fokus på
sundhed og trivsel.
Målgruppe
Hele vores indskoling som består af 95 børn i alderen 6-10 år. Yderligere vil vi
informere og involvere børnenes forældre.
Tidsplan
02-05-2016
14-10-2016
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
Mønsted skole
55375
Side 2 af 3
Budgetforpjksnva.
Budget for projekt sunde vaner:
Foredragsholdere
10.000 kr.
Mad til 95 personer
I 17 uger (25x95x17)
Opfølgende aktiviteter
Mønsted skole
40.375 kr.
5.000 kr.
Side 3 af 3
Bilag: 5.7. Ansøgning fra Sted1.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131385/16
Sted1
ID #: 30-8
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
Sted1
CVR-nr.
Hjemmeside
http://sted1.viborg.dk/#
med
26857141
Foreningens adresse
Ramsvej 2, 1. sal
Foreningens postnr.
8800
Foreningens by
Viborg
Kontaktperson
Søren Krog
[email protected]
26857141
Ramsvej 2, 1. sal
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
Sted1
Side 1 af 4
Sted1 oplever flere børn/unge der deler oplevelsen af ikke at ”høre til eller ”passe
ind” i familien, i skole eller fritid og derfor flere gange er overladt til sig selv og
ensomheden. Der kan være flere årsager til en-somheden, men vi ved at langvarig
ensomhed kan have betydelige konsekvenser for både sundhed/trivsel og samtidig
stor indflydelse på hvor hurtigt man integrerer sig i samfundet. Sted1’s tanke ved
blandt andet deltagelse i 24 timers løbet er, at alle børn/unge her for muligheden og
erfaringen med, at være en del af et hold/sammenhold og samtidig bidrage til, at
andre børn/unge får muligheden for at være/blive en del af et hold/sammenhold.
Tanken er ligeledes, at ”Løb for andre” skal kunne ses fra flere sundhedsaspekter,
hvor det ikke kun er motionen der er i fokus, men muligheden for at erhverve sig nye
kompetencer og gode erfaringer, som ville kunne anvendes i andre arenaer.
Kort om Sted1.
Sted1 er et værested for unge mellem 13 og 19 år, Viborg kommunes børne- og
ungdoms forvaltning.
På Sted1 er der tre fuldtids medarbejdere og en i fleksjob. Sted1 er beliggende
centralt i Viborg, på Ramsvej 2 1 sal, og er indrettet i en tidligere lejlighed på godt
420 m2. Sted1 er et stort åbent rum, indrettet i moderne og tidssvarende stil, med
hovedvægt på en afslappet atmosfære. Sted1 er et gratis tilbud uden registrering og
har en berøringsflade på ca. 200 unge fra Viborg kommune.
Åbningstiden på Sted1 er mandag til torsdag mellem kl. 12.00 og 17.00. (Fredag
mellem 12.00-16.00)
(Dog holder vi til tider åbent om aftenen og i weekenden ved specielle
arrangementer og hvis der er særlige ønsker fra de unge herom)
Sted1’s formål.
Sted1 skal være et meningsfyldt tilbud i trygge rammer med fokus på udsatte og
marginaliserede unge, som ikke nødvendigvis bruger de øvrige etablerede
fritidstilbud i Viborg. Hovedformålet er at skabe en helhedsorienteret indsats, hvor
udgangspunktet er den enkelte unge, og dennes særlige forudsætninger og
personlighed. Vi på Sted1 tilstræber os, at være en aktiv medspiller i de unges liv og
dette kan også indebære et forældresamarbejde, samt andre relevante
samarbejdes partner, såsom skole, familieafdeling, politi, fritids- og
ungdomsklubberne osv.
.
Resultatet ved deltagelse i 24 timers løbet:
•At skabe bedre relationer mellem de unge og ”de professionelle”.
•At give de unge en oplevelse af at de kan noget mere og, at de kan fungere
sammen med andre.
•At give de unge en natur- og en sportsoplevelse, der giver dem lyst til fortsat at
være aktiv.
•At give de unge en oplevelse af at være sammen med voksne der tager dem
alvorlig.
•At arbejde med de unge omkring at fungere i et fællesskab med pligter, hensyn og
glæder.
•At medvirke til et bedre samarbejde mellem de professionelle som de unge møder.
Målgruppe
Sted1 vil deltage ved 24 timers løbet 2015 med 10 voksne og ca. 25 børn/ unge,
som alle skal løbe mindst en omgang. Under 24 timers løbet skal Sted1 have en
base i det indrammede område omkring Søndersø i form af et stort telt, hvor der vil
være mulighed for forplejning, hvile og massage. Der vil under hele løbet være
voksne og børn/ unge, som sørger for en god stemning, hygge og mad. Hele
arrangementet inkluderer 40-50 voksne og børn/ unge. De voksne som er
deltagende under 24 timers løbet er udover personalet fra Sted1, frivillige voksne
som alle har en fælles interesse i at udvide og bidrage til et stærkt tværfaglige
netværk for - og omkring børn/unge.
Aktiviteten "Løb for andre" skal være en gentagende begivenhed for børn/unge på
Sted1, hvor de vil kunne erhverve sig flere nyttige kompetencer og erfaringer - og
samtidig få muligheden for at tage andre ensomme børn/unge i hånden.
Sted1 tillader sig derfor at søge tilskud til at prøve vores aktivitet af de næste 3 år
med håb om en fremtidig økonomisk forankring på Sted1
Tidsplan
01-05-2016
01-10-2016
Sted1
Side 2 af 4
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
Sted1
51100
Side 3 af 4
Budget.pf
Økonomi/budget 2016:
Sted1
Udgifter:
Tilmelding 24 timers løb:
løbe T-shirts
Forplejning:
i alt
4.100,5.000,8.000,17.100,-
Der søges om tilskud til 2016, 2017 og 2018
51.300,-
Side 4 af 4
Bilag: 5.9. Ansøgning fra Rusmiddelcenter Viborg.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131387/16
ID #: 30-10
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
CVR-nr.
Hjemmeside
https://rusmiddelcenter.viborg.dk/
med
87877575
87877575
Foreningens adresse
Søndersøparken 7
Foreningens postnr.
8800
Foreningens by
Viborg
Kontaktperson
Afdelingsleder Jan Kristensen
[email protected]
87877575
Søndersøparken 7
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
Med udgangspunkt i Ældre- og sundhedsudvalgets beslutning fra 26.01.2016 om
indsats for at forebygge unges stofmisbrug, søges et puljebeløb på 75.000.- til
dækning af ressourceanvendelsen i en projektperiode på 1 år.
Perioden vil løbe fra 01.06.2016-31.05.2017.
Projektet ønsker at afprøve anvendelse af et nyt forebyggende tiltag overfor unges
udvikling af stofmisbrug, med den målsætning, at kunne skabe fundamentet for
udvikling af guid lines til brug for en nytænkning i dele af den generelle forebyggelse
af stofmisbrug blandt unge.
Projektet ønsker at inddrage målgruppen af stofmisbrugere som er
færdigbehandlede i enten ambulant eller døgninstitutionsregi indenfor en tidsperiode
fra 01.06.2014 – 31.05.2017. Tesen er, at denne målgruppes holdninger, meninger
og oplevelser inden de udviklede et stofmisbrug, vil kunne formidle en værdifuld
viden og indsigt til os som fagpersoner, om hvilke faktorer / mangler som de
reflektorisk vil pege på som udslagsgivende for tilvalget af et stofmisbrug
Side 1 af 3
.
Vi ønsker at udarbejde en skabelon som bliver et gennemgående redskab i de
kvalitative interviews som fagpersoner ved Rusmiddelcentret skal foretage. Det er
væsentligt for udbyttet af disse interviews, at det er fagpersoner med erfaring på
området, og som er afklaret omkring egne værdibaserede holdninger til stofmisbrug.
Målsætningen med projektet er, at afprøve en ny metode hvor tidligere
stofmisbrugere i aldersgruppen 18-35 år inddrages som vidensbank, og hvor denne
viden kan indgå som instrument i den generelle forebyggelse af stofmisbrug blandt
unge.
Projektet imødekommer tillige det overordnede ønske, om tværgående indsatser
som tager afsæt i TULU konceptet i Viborg Kommune, herunder at reducere antal
unge på passiv forsørgelse i form af kontanthjælp.
Målgruppe
Projektet vil samle erfaringer fra aldersgruppen 18-35 år, som er færdigbehandlet
igennem ambulant behandling, eller igennem døgninstitutionsregi.
Målgruppen som kan profitere af undersøgelsen, er samme målgruppe som den
almene forebyggelse henvender sig til.
Tidsplan
01-06-2016
31-05-2017
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
75000
Side 2 af 3
Budgetfornsølamåpibæh.
Budget for undersøgelse af målgruppen af stofmisbrugere som er færdigbehandlede i enten ambulant
eller døgninstitutionsregi, med henblik på at samlet et borgerperspektiv på forebyggelse.
Udgifter
Frikøb af medarbejder og ressourcer
75000 kr.
Der er ikke andre udgifter end frikøb af medarbejder og ressourcer, og jeg vælger derfor alligevel at
fremsende ansøgningen i fleksibel fortolkning af bestemmelserne.
/Jan Kristensen
Side 3 af 3
Bilag: 5.10. Ansøgning fra Vinterbadelauget ved Hald Sø.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131388/16
ID #: 30-11
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
CVR-nr.
Hjemmeside
haldege.itj.dk
med
evt. den lokale mountainbikeforening i Hald ege
30288560
30288560
Foreningens adresse
Nonbo Hede 8, Hald Ege
Foreningens postnr.
8800
Foreningens by
Viborg
Kontaktperson
Ulla Pape
[email protected]
30288560
Nonbo Hede 8, Hald Ege
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
Foreningen ønsker at leje en mobil sauna en gang ugentlig med placering på
Skytteholmen Hald Sø. Opstillingstiden vil være nogle timer gerne søndag
formiddag
Formålet er at tilskynde til og forbedre mulighederne for vinterbadning for
kommunens borgere.
Foreningens hovedformål er at få de nødvendige tilladelser fra Naturstyrelsen og
fredningsmyndighederne til at opføre en permanent saunabygning med
madpakkehus, men ønsker allerede nu at kunne tilbyde vinterbadning kombineret
med sauna.
Vinterbadning er en sund aktivitet og den kan dyrkes af alle. Den skaber stor glæde
for den enkelte og fremmer social aktivitet
.
Side 1 af 3
Vinterbadning kan dyrkes af alle aldersklasser. Det er erfaringen, at hvis der er
mulighed for at benytte sauna i forbindelse med badningen, er det en fritidsaktivitet,
der tiltrækker mange mennesker.
Det er en aktivitet, der skaber glæde og giver motion og socialt samvær. Den dyrkes
på tværs af alder og samtidig får brugerne en dejlig naturoplevelse.
Målgruppe
Vinterbadning henvender sig til alle, der har et almindeligt godt helbred.
Vi skønner at 20-30 vil kunne deltage pr gang.
Tidsplan
01-10-2016
31-03-2017
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
40000
Side 2 af 3
budgetilkm.pf
Budget for leje af mobil sauna 1 gang ugentlig i sæsonen fra oktober til april i alt 28 gange.
Leje af sauna 1000 kr pr gang
transport ca 300 kr pr gang
brænde 100 kr pr gang
Ialt 1400 kr pr gang. 39.200 for hele sæsonen
Vi gør opmærkksom på, at vi først i dag er blevet opmærksom på muligheden for at ansøge og vil
derfor gøre opmærksom på, at vi meget gerne vil uddybe vores anmodning og komme med
yderligere oplysninger, såfremt vi får mulighed for at komme i betragtning.
Venlig hilsen
Ulla Pape
sekretær og
Laimonas Bendikas
formand
Side 3 af 3
Bilag: 5.11. Ansøgning fra Seniorfolkemøde
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131378/16
Seniorfolkemøde
ID #: 30-12
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
Seniorfolkemøde
CVR-nr.
Hjemmeside
med
se bilag 3
23646278
23646278
Foreningens adresse
Toldboden 1
Foreningens postnr.
8800
Foreningens by
viborg
Kontaktperson
Svend Hein
[email protected]
40582343
Asmild vænge 22
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
Seniorfolkemøde
Side 1 af 12
Ansøgning til Seniorfolkemødet
Seniorfolkemødet er tænkt til at skabe nye fællesskaber i nye samarbejder og
partnerskaber mellem organisationer, foreninger, oplysningsforbund virksomheder,
civilsamfundet og enkeltpersoner - både lokalt og nationalt - med henblik på at
videns dele, skabe nye netværk, skabe kulturelle oplevelser og et liv i bevægelse
samt deltage i den demokratiske debat med henblik på at sætte fællesskabet, det
gode og engagerede liv som senior på dagsorden.
Seniorfolkemødet skal være en del af Snapstinget og foregå på Sønæs, hvor vi kan
bruge de smukke rammer og inddrage Sønæs og nærmiljøet i aktiviteterne.
Seniorfolkemødet skal arrangeres af en styregruppe, der i år består af, Ældre Rådet,
Ældre Sagen, Ide – og udvikling, DGI, enkeltpersoner og frivillighedskoordinatoren i
Sundhed og omsorg. Styregruppen laver partnerskaber med andre interessenter,
der får ejerskab og medvirker til implementeringen af Seniorfolkemødet.
Formålet:
- At skabe et seniorfolkemøde i Snapstinget for seniorer.
Seniorfolkemødet skal
sætte debatterende, kulturelle-, sociale- og fysiske aktiviteter i gang og derved
skabe vidensdelingsdeling, nye netværk og oplevelser for seniorerne.
-At danne et fællesskab for en god oplevelse på Sønæs, med forskellige aktiviteter.
-At tilbyde en dag der er målrettet seniorer, hvor man kan komme som enlig eller
i grupper og være en aktiv deltager i fællesskabet.
-At der er flere aktiviteter i gang på Sønæs samtidig, således at man kan vælge det
der har ens interesse.
-At danne en ny aktivitet for seniorer i Snapstingsugen, hvor der bliver lagt vægt på
nye Samskabelser og partnerskaber på tværs af organisationer, foreninger,
civilsamfundet og Viborg kommune.
.
Indhold:
- Diskutere politiske emner ud fra oplæg fra lokalpolitiker og
landspolitiker.
- Forskellige fysiske aktiviteter så som krolf, cykling, spil og gymnastik.
- Fortælling og vidensdeling omkring området Sønæs og nærmiljøet.
- Fællesaktiviteter som dans og sang.
- Fællesspisning.
- Andre løbende aktiviteter fra forskellige samarbejdspartner.
Seniorfolkemødet skal blive en fast tradition i Snapstingsugen. se bilag 1. Der er
lavet en procesbeskrivelse over de næste tre år, hvor samarbejdspartner og
partnerskaber skal varetage de enkelte aktiviteter, både med hensyn til
planlægningen, udførslen og det økonomiske. Derved vil Seniorfolkemøde være
bæredygtig fremadrettet. endvidere tænkes der på private sponsorater.
Målgruppe
Målgruppe:
Seniorfolkemødet er tilrettelagt for seniorer og programmet er udarbejdet så
deltagerne kan/skal være aktive i de aktiviteter de deltager i. Alle borgergrupper er
naturligvis velkomne.
Tidsplan
22-06-2016
22-06-2016
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
Seniorfolkemøde
52375
Side 2 af 12
Seniorflkmød-patsb,Bg3.
Bilag 3
Seniorfolkemøde – Partnerskaber
Forening/ selvorganiseret grupper
Ældre Rådet
Aktiviteten/event
 Styregruppen
 Står for et debatterende event
Ældre Sagen
 Styregruppen
 Står for et debatterende event
Ide og Udvikling







Kvik
Selv organiseret grupper
Styregruppen
Står for et kulturelt event
Styregruppen
Står for fysiske events
Styregruppen
Står for debatterende event
Står for fysiske events
DGI
 Står for fysiske events
 Administrativ hjælp
Enkelt person/ Anders Kristensen
 Kulturelt event
Frivillige naturvejledere
 Står for udeliv event
Cyklistforbundet
 Står for cykeltur event
Cykling uden alder - Viborg
 Står for rickshawcykelture på
Sønæs
Mercantec Viborg
 Håndværker hjælp –
tømmerelever
 Eftermiddagskaffe – kokkeelever
Seniorfolkemøde
Side 3 af 12
Seniorflkmød,Bag7.p
Bilag 7
Sejltur med Margrethe
Tak for din tilbagemelding, det er fint tilbud til seniorerne.
Prisen er 3.200 kr. for leje af ”Margrethe I” i 3 timer, dette er en ”sponsorpris” (normalprisen er 1.800 kr.
pr. time).
Du må gerne bekræfte ovennævnte, så laver jeg en kontrakt på aftalen (EAN nr.?).
Og så håber vi selvfølgelig på rigtig godt vejr denne aften, ellers så er der plads til at ca. 35-40 personer kan
sidde indenfor.
Held og lykke med Seniorfolkemøde projektet.
Venlig hilsen / Best regards / Freundliche Grüsse / Vriendelijke groeten
Nadia Mogensen
Bureauleder
VisitViborg
Tingvej 2A, DK-8800 Viborg
Tlf. +45 87 87 88 88
Tlf. direkte 87 87 88 91
[email protected]
www.visitviborg.dk
www.enjoyviborg.dk
Seniorfolkemøde
Side 4 af 12
Seniorflkst,Bag8.pd
Bilag 8
Prima lyd
Lydanlæg til stort telt og to små telte på Sønæs.
Dette er en nødvendighed hvis de fremmødte skal kunne deltage aktiv i debatterne og kunne
hører oplæggende. Ligeledes er der behov for lydanlæg til de fælles arrangementer så som dans
og sang.
Seniorfolkemøde
Side 5 af 12
Bilag 4
BCreative v. Esben Skougaard
Udvikling af et logo og markedsføring af Seniorfolkemødet, således at vi får skabt en klar
design- og kommunikationsvej, der er bæredygtig i årene fremad.
Logoet vil blive fuldstændigt udarbejdet. Logoet skal kunne underbygge de begivenheder inden for
Kulturelle, Sociale, Fysiske og Politiske aktiviteter, der løbende vil blive udviklet og lagt i
programmet år for år. Designet af logoet skal kunne bære den mangfoldighed et sådanne folkemøde
tilbyder og være med til at definere indholdet fremadrettet de kommende år.
Hertil vil vi lave eksempler på hvordan designet bruges og samle dem i én guide, så det visuelle
udtryk har en rød tråd uanset hvilken leverandør der sættes til at udforme materiale.
Herudover vil vi komme med input og idéer til markedsføring og udarbejdelse af
markedsføringselementer, fx profilering omkring Sønæs, hos de ældre direkte, indfaldsvejene til
Viborg, profilering i byerne i Viborg kommune etc.
"Senior Folkemøde Viborg" ønskes brugt som payoff til logoet men er ikke et krav at skulle være
en bindende del af logoet. Målgruppen 60+ år.
Vi har delt budgettet op i to:

Udvikling af navn, design af logo, udarbejdelse af designguide indeholdende eksempler på
brugen af logo, designelementer og payoff.
25000,- kr. ex moms.

Udvikling af markedsføringsidéer og - elementer
9000,- kr. ex moms
Seniorfolkemøde
Side 6 af 12
SeniorflkmødBag2.p
Bilag 2
Ansøgnings buget for Seniorfolkemødet 2016
Udgifter___________________________________________________________________
Logo og markedsføring. Bilag 2
11.500,00
Telt. To telte 3x3m. og et telt 3x6m. Bilag 3
29.175,00
Helene Ernst, fællessang. Bilag 4
4.000,00
Margrethe sejltur
3.200,00
Lydanlæg m.m.
4.500,00
Udgifter i alt
52.375,00
Kommentar. Vi vil gerne indkøbe de tre telte vi fremadrette kan bruge i Viborg kommune ved
arrangementer, da det er meget dyrt at leje telte.
Disse udgifter er finansieret ved hjælp af Sundhed og Omsorg samt Snapstinget
Udgifter____________________________________________________________________kr._____
Midtjyskfestudlejning, fællestelt til spisning m.m.
15.000,00
Materialer m.m.
8.750,00
Mercantec, fælleskaffebord
6.250,00
Indtægter__________________________________________________________________kr.________
Sundhed og Omsorg
15.000,00
Snapstinget
15.000,00
Seniorfolkemøde
Side 7 af 12
Seniorflkmødpåæs,Bag1.
Snapsting – Seniorfolkemøde på Sønæs
Historien kort
Snapsting bygger på en unik, historisk begivenhed, der for 200 år siden fyldte Viborg med liv,
handel, fest og debat. Fra midten af 1400-tallet og frem til 1813 mødtes folk fra hele Jylland til
Snapsting i Viborg, hvor tinglysning, handel med jord og ejendom samt betaling af termin foregik.
Det tiltrak i stor stil handelsrejsende og skabte liv og fest i byen.
Vi fester igen
Nu mødes vi igen til Snapsting og giver den gas på nutidens præmisser. Kom og vær med! Du får
en fantastisk oplevelse i selskab med tusindvis af andre glade mennesker.
Men hvorfor hedder det Snapsting? Er Snaptinget ikke en restaurant i Folketinget? Jo, det er den.
Men restauranten på Christiansborg er opkaldt efter det oprindelige Snapsting, som foregik i
Viborg.
Sted: Sønæs i Viborg
Tid: Onsdag d. 22. juni 2016
Formålet
At skabe et Seniorfolkemøde i Snapstingsugen for seniorer. Seniorfolkemødet skal sætte
debatterende, kulturelle-, sociale- og fysiske aktiviteter i gang og derved skabe
vidensdelingsdeling, nye netværk og oplevelser for seniorerne.
Ved at skabe en tilbagevendende begivenhed, bliver seniorfolkemødet en naturlig del af
Snapstinget. Det skal være en begivenhed, man som senior glæder sig til at være en del af, for
borgere i Viborg by og Viborg Kommune men på sigt også for seniorer fra andre kommuner.
Målgruppen
Seniorfolkemødet er tilrettelagt for seniorer og programmet er tilrettelagt så man kan/skal være
aktiv i de aktiviteter, man møder op til. Andre borgergrupper er naturligvis også velkomne.
Form
Seniorfolkemødet afvikles på Sønæs og er åben for alle seniorer. Der sætter debatterende,
kulturelle, sociale og fysiske aktiviteter i gang. Aktiviteterne foregår forskellige steder på Sønæs.
Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer eller selv medbringe.
Organisering og opgaver i styregruppen
Seniorfolkemødet skal arrangeres af en styregruppe, der udpejes hvert år blandt foreningslivet,
individuelle borgere og evt. andre interesseret. Styregruppen samarbejder med DGI Midtjyllands
seniorudvalg, Viborg kommune og andre interessenter.
Styregruppen skal selvstændigt kunne planlægge og udføre seniorfolkemødet.
I 2016 er der nedsat en styregruppe på otte personer, der består af en repræsentant fra DGI
Seniorfolkemøde
Side 8 af 12
Midtjyllands seniorudvalg, en fra Ældre Sagen, en fra Ældrerådet, to fra pensionistforeninger og to
privatpersoner samt frivillighedskoordinatoren i Sundhed og Omsorg i Viborg kommune.
Styregruppen har til opgave:
- At indgå et samarbejde med DGI Midtjylland og deres seniorudvalg, der aktivt vil indgå i
aktiviteter og administrative arbejdsopgaver
- At finde interessenter, der vil medvirke
- At udvælge de aktiviteter, der skal foregå på Seniorfolkemødet
- At lave en struktureret opgave- og ansvarsfordeling
- Overordnet ledelse af seniorfolkemødet
- Udarbejde ressourceplan (personer, kompetencer, faciliteter, materialer, kommunikation og
økonomi)
Tidsplan
1. år 2016
Første år med konceptet Seniorfolkemøde.
Vi skal etablere en projektorganisation, som kan bruges fremadrettet. Første år er det meget
vigtig, at vi får etableret en struktur, der andet år bidrager til ejerskab og bæredygtighed i
foreningsverden ved tæt samarbejde med DGI Midtjylland.
DGI vil være hovedsamarbejdspartner og vil, i samråd med Styregruppen, udvælge nogle
aktiviteter og praktiske opgaver og tage ansvaret for planlægningen og udførelsen af disse. Maria
Nøhr Laursen, DGI Midtjylland, vil stå for det administrative i form af oprettelse af aktiviteterne på
DGI`s hjemmeside og kontakt til DGI`s foreninger samt særskilt PR som udsendes til
seniorforeninger i hele DGI.
Frivillighedskoordinatoren, Anne-Grethe Nielsen støtter op omkring konceptet og hjælper med at
facilitere og implementere konceptet det første år.
Deltagerantal: 350 - 400 personer
I august/september 2016 indkalder Anne-Grethe Nielsen til evalueringsmøde med DGI Midtjylland
og styregruppen med henblik på at lave en projektplan til 2017.
2. år 2017
Skabe et seniorfolkemøde i Snapstingsugen, hvor der er nedsættes en styregruppe på seks
personer og to fra DGI Midtjyllands seniorudvalg. De skal selvstændig kunne udføre og planlægge
Seniorfolkemøde
Side 9 af 12
seniorfolkemødet. Der kan med fordel indkaldes ca. 20 - 25 seniorer til en brainstorm.
Styregruppen skal arbejde videre med forslagene fra brainstormmødet.
Anne-Grethe Nielsen, frivillighedskoordinatoren, skal støtte op omkring styregruppen og medvirke
i planlægningsmøderne efter behov.
Maria Nøhr Laursen, DGI Midtjylland, vil stå for det administrative i form af oprettelse af
aktiviteterne på DGI`s hjemmeside og kontakt til DGI`s foreninger samt særskilt PR som udsendes
til seniorforeninger i hele DGI.
Deltagerantal: 400 - 500 personer
3. år 2018
Seniorfolkemødet er nu en kendt tradition i Snapstingsugen.
Der arbejdes på tværs af styregruppen, foreningslivet og civilsamfundet, herunder erhvervslivet.
Der udarbejdes en samlet pakke, til udenbys seniorer med Seniorfolkemødet og overnatning i
Viborg.
Frivillighedskoordinatoren, Anne-Grethe Nielsen kan bruges som konsulent, til planlægningsmøderne og efter behov.
Maria Nøhr Laursen, DGI Midtjylland, vil stå for det administrative i form af oprettelse af
aktiviteterne på DGI`s hjemmeside og kontakt til DGI`s foreninger samt særskilt PR som udsendes
til seniorforeninger i hele DGI.
Deltagerantal: Over 500 seniorer fra Viborg og andre kommuner.
Seniorfolkemøde
Side 10 af 12
TILBUD:
Helene Eiler Ernst
Musiker, dirigent, iværksætter
Musikalsk helhed
Musikalsk
oplevelse
Sang og bevægelse
Fællessang
Kor
God energi
Humor og højt humør
Vester Nebel, den 24. marts 2016
Tilbud til:
Anne Grethe Nielsen
Telefon: 23646278
e-mail: [email protected]
Emne:
Tid:
Sted:
Fællessang med seniorer
onsdag den 22. juni 2016 kl. 20:00-21:00
Sønæs, Viborg
Pris
Kørsel
Total
+ 25% moms
:
:
kr. 3500,00
kr. 500,00
kr. 4000,00
kr. 1000,00
Pris i alt
:
kr. 5000,00
Seniorfolkemøde
CVR-nummer: 33310773/ kontonummer: 0759-3226892779/ telefon: 27-12-58-13
Helene Eiler Ernst/ Bavnehøj 129, V. Nebel/ 6040 Egtved/ mail: [email protected]/ www.heleneernst.dk
Bilag 6
Side 11 af 12
Bilag 5
Telt til arrangementer i Viborg Kommune
Telt 3x3 meter, valgfri farve på konstruktion og tag.
Leveres komplet med transportpose.
Pris 8175 kr.
3 meter side lukket
1027 kr. pr. stk
3 meter side med vindue
1150 kr. pr. stk
3 meter side med dør
1350 kr. pr. stk
Sider monteres nemt med velcro
Vægtklodser 27 kg. pr. stk.
800 kr.
Surring/pløksæt med 4 pløkker, 4 stropper og en hammer
495 kr.
Transporthjul som nemt monteres på to ben og kan derved trille med teltet når det er foldet sammen
360 kr.
Telt 6x3 meter, valgfri farve på konstruktion og tag.
Leveres komplet med transportpose.
Pris 12825 kr.
3 meter side lukket
1027 kr. pr. stk
3 meter side med vindue
1150 kr. pr. stk
3 meter side med dør
1350 kr. pr. stk
Sider monteres nemt med velcro
Vægtklodser 27 kg. pr. stk.
800 kr.
Surring/pløksæt med 4 pløkker, 4 stropper og en hammer
495 kr.
Transporthjul som nemt monteres på to ben og kan derved trille med teltet når det er foldet sammen
360 kr.
Seniorfolkemøde
Side 12 af 12
Bilag: 5.12. Ansøgning fra DGI, Midtjylland
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131376/16
DGI,Midtjylland
ID #: 30-13
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
DGI,Midtjylland
CVR-nr.
Hjemmeside
med
Seniorfolkemødet under SnapstingetKis
79404354
79404354
Foreningens adresse
Glarmestervej18a
Foreningens postnr.
8600
Foreningens by
Silkeborg
Kontaktperson
KisØstergaard
[email protected]
25891617
Sct.Mogensgade20
8800
Kontaktperson by
Viborg
Ansøgning
DGI,Midtjylland
Viden om ældretræning, hvorfor og hvordan? ved prof. Lis Puggaard.
LIS Puggaard har arbejdet med ældretræning i over 15 år. Hun har lavet
instruktøruddannelse, skrevet undervisningsmaterialer og forsket indenfor området,
biologisk aldring, funktionsevne og træningseffekt.
DGI vil gerne forstærke samarbejdet med Viborg kommune, i forhold til træning af
seniorer. Det er vigtig med viden og fysisk træning hele livet igennem. Derfor ser vi
det som en oplagt mulighed for at få udbredt viden om værdien af fysisk træning.
Hvis man vil have en skarp hjerne som seniorer, kræver det at man i løbet af livet
bruger hoved - og resten af kroppen.
Lis Puggaard skriver i en af hendes mange bøger "Hvis flere ældre skal træne,
skal der gøre en indsats. De ældre skal vide, hvorfor det er godt at træne, hvad de
skal træne og hvor ofte, hvordan og hvor de skal træne. Alle der møder ældre i
deres dagligdag bør være med til, at flere ældre bliver mere fysisk aktive."
Oplægget fra Lis Puggaard er et samspil mellem DGI, foreninger og Viborg
kommune.
Side 1 af 3
.
DGI vil gerne med oplægget give borgerne en forståelse af at borgerne har let
adgang til aktiv deltagelse i leg, fysisk aktivitet, socialt samvær hele seniorlivet. DGI
kan med dagen være med til at skabe en viden om et aktivt liv og sunde
fællesskaber, som kan holde resten af livet og forebygger ensomhed.
Seniorer skal føle at: "livet er livet værd, trods lidt besvær."
Målgruppe
Henvender sig til Seniorer på Seniorfolkemødedagen på Sønæs.
Tidsplan
22-06-2016
22-06-2016
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
DGI,Midtjylland
7000
Side 2 af 3
LisPugard.pf
Lis Puggaard, Professer
Mail: [email protected]
Budget for oplægget d. 22. juni 2016
1 time på Sønæs
5.000,00 kr.
Transport fra KBH
2.000,00 kr.
Udgifter i alt
7.000,00 kr.
DGI,Midtjylland
Side 3 af 3
Bilag: 5.13. Retningslinjer for forebyggelsespuljen
Adgang: Åben
Bilagsnr: 130351/16
Notat
Dato:
5. februar 2016
Kopi til:
Emne:
Forebyggelsespulje
1. Indledning
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 26. januar 2016 at etablere
en forebyggelsespulje på 800.000,00 mio. kr., som kan yde økonomisk tilskud til
aktiviteter, som har sundhedsfremmende sigte for borgerne i Viborg Kommune.
Puljens formål er at tilskynde foreninger, netværk af frivillige, virksomheder,
institutioner m.fl. til at iværksætte nye aktiviteter, som skaber sundhedsmæssig
merværdi i relation til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik.
Tilskud gives til non-profit aktiviteter.
Tilskuddet kan maksimalt andrage 75.000 kr. Tilskuddet gives som opstartstilskud
og er begrænset til 1 år.
Forebyggelsespuljen oprettes med hjemmel i sundhedslovens §119, stk. 2,
hvorefter; ”Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende
tilbud til borgerne”
2. Ansøgningsprocedure mv.
Forebyggelsespuljen fordeles efter ansøgning til Ældre- og Sundhedsudvalget.
Ved Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling af ansøgninger vil afgørelse blive
truffet på baggrund af en samlet vurdering af den ansøgte aktivitet.
I denne vurdering indgår blandt andet målgruppe for aktiviteten, aktivitetens
omfang, den forventede sundhedsmæssige merværdi samt det ansøgte beløbs
størrelse.
Ansøgning skal ske elektronisk via ”emply project”, som er et web-baseret system,
hvor ansøger skal indtaste en række basisoplysninger (jf. nedenstående).
Ansøgningen må maksimalt fylde 2 A4-sider og skal vedlægges 1 A4-side, hvor
budgettet opdeles på relevante hovedposter.
•
Ansøger
Beskriv hvem, hvor mange I er, og sammen med hvilke partnere I gennemfører
projektet.
Husk navn, mail, postadresse og telefonnr. på den ansvarlige for ansøgningen
•
Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan
aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold Viborg
Kommunes tværgående sundhedspolitik. www.viborg.dk/sundhedspolitik
•
Målgruppe
Hvem henvender aktiviteterne sig til. Hvor mange personer vil deltage i
aktiviteterne.
Tidsplan
•
Budget
Der angives de samlede udgifter og indtægter.
I vedlagte specificerede budget angives:
•
•
•
aktiviteterne.
Tilskud
Hvor mange penge søger I om.
•
•
Udbetaling
Oplysninger om CVRnr. eller CPRnr. til brug ved udbetaling af evt. tilskud
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristerne er:
•
•
•
1. april 2016
1. august 2016
1. november 2016
Hvornår får I svar?
Hvis ansøgningen indeholder alle nødvendige oplysninger, går der normalt mellem
1 og 2 måneder, inden I får svar, da jeres ansøgning skal behandles i Ældre- og
Sundhedsudvalget.
Dokumentation og evaluering
Der skal ved aktivitetens afslutning og senest 1 år efter tilskuddets bevilling
fremsendes erklæring om tilskuddets anvendelse til de ansøgte formål. Der skal på
kommunens anmodning fremsendes dokumentation (betalte regninger eller et
projektregnskab).
Der skal endvidere fremsendes redegørelse for aktivitetens afvikling og resultater.
De nærmere krav til regnskab og evaluering vil fremgå af svarbrev/bevilling.
Behandling af ansøgninger
Ansøgninger til forebyggelsespuljen forelægges Ældre- og Sundhedsudvalget i
deres helhed hurtigst mulig efter ansøgningsfristens udløb (som hovedregel
førstkommende møde).
Ældre- og Sundhedsudvalget kan imødekomme eller afslå ansøgningen. Ældre- og
Sundhedsudvalget kan frit disponere midlerne i forebyggelsespuljen inden for den
samlede ramme på 800.000 kr. Det vil sige, at der ikke skal udloddes en bestemt
sum i hver ansøgningsrunde eller i alt.
Bilag: 5.8. Spiseklub for mænd i Møldrup
Adgang: Åben
Bilagsnr: 150004/16
ID #: 30-9
E-mail
[email protected]
Foreningens navn
CVR-nr.
Hjemmeside
med
Mads Hebsgaard
21743448
Foreningens adresse
Østergade 8
Foreningens postnr.
9632
Foreningens by
Møldrup
Kontaktperson
Karin Hebsgaard
[email protected]
21743448
Skivevej 131
9632
Kontaktperson by
Møldrup
Ansøgning
1. Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet:
En spiseklub for enlige mænd, som er +70 år og som bor i Møldrup. Det foregår en
gang om måneden fra kl 18. Maden, som er hovedret, købes udefra. Efterfølgende
serveres der kaffe m/ småkager. Der er mulighed for transport, som arrangørerne
sørger for.
Studier viser at tiltag af denne kategori kan bidrage til at forebygge og mindske
ensomhed, hvis der i forbindelsen med aktiviteten er fokus på relationsopbygningen
– i bedste fald nærvær og ikke kun samvær. Ældre mennesker, der har mistet en
samlever eller ægtefælle, er i særlig risiko for at opleve ensomhed of social
isolation.
At mødes og spise sammen er et godt fundament til en nærværende samtale.
Indsatsen er målrettet og rammerne er tilrettelagt således, at der er rig mulighed for
at mændene kan udvikle og gøre det til deres eget. Ejerskabet opstår hvis man i
gruppen tilpasser egne ønsker med yderligere tiltag ( ex: en sang, dessert, kortspil
mm)
(Kildehenvisning:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/4ADE8E6E5DBB4AD2B6FD
194DDAA993C1.ashx)
Side 1 af 3
.
Forventede resultater:
•At der minimum er 50% deltagere hver gang.
•At vi på sigt udvider til de omkring liggende mindre byer (Hvam, Tostrup og Roum).
Det afgøres af Spiseklubbens medlemmer.
•At der opstår relationer gruppens deltagere imellem og det er med til at bidrage til
at mindske risikoen for ensomhed.
•At vi som frivillige er med til at gøre en social indsats for byens borgere.
Målgruppe
26.
Målgruppen:
Enlige mænd over 70 år, som bor i Møldrup.
Alle har modtaget en skriftlig invitation personligt eller i deres postkasse (dem der
ikke var hjemme). Der er tale om 26 inviterede.
Tidsplan:
Invitationer blev uddelt i primo mart 2016. Første aften foregik den 29.03.2016 kl 18
hvor der var 10 tilmeldte. Det var en succesfyldt aften, hvor der var god stemning,
så det tyder godt. Det gentages hver måned (sidste tirsdag i hver måned). Med
tilmelding 2 dage forinden af hensyn til bestilling af mad.
Tidsplan
29-03-2016
31-12-2016
Budget
aktiviteterne.
Tilskud
6460
Side 2 af 3
Budget.pf
Budget:
Udgifter: Maden koster 70 kr inklusiv kaffe m/småkager. Drikkevarer kan købes der
foruden. (5 kr for en sodavand, en øl eller et glas vin). Transport er gratis. Der skal
indkøbes diverse til bordpyntningen (duge, servietter, lys og blomster)
Indtægter: Der er selvbetaling for mad og drikkevarer.
Tilskud:
Hvis man antager at 50% af de inviterede deltager - bliver det 13 personer.
Ansøger om tilskud for at skyde projektet godt i gang med nedsættelse af borgerens
selvbetaling og fællesudgifter til bordpyntningen.
13 personer, som får 50% tilskud til mad udgiften – det første år……………..5.460,00 kr
Diverse udgifter til bordpyntning (duge, servietter, lys og blomster)…………...1.000,00 kr
Ansøger om tilskud i alt ………………………………………………………..6.460,00 kr
Forventede resultater:




At der minimum er 50% deltagere hver gang.
At vi på sigt udvider til de omkring liggende mindre byer (Hvam, Tostrup og Roum).
Det afgøres af Spiseklubbens medlemmer.
At der opstår relationer gruppens deltagere imellem og det er med til at bidrage til at
mindske risikoen for ensomhed.
At vi som frivillige er med til at gøre en social indsats for byens borgere.
Udbetaling:
Sker til Karin Hebsgaard
Side 3 af 3
Bilag: 6.1. Handicaprådets høringssvar vedr kvalitetsstandard for personlig
pleje og praktisk hjælp 2016 _Doknr127120-16_v1.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131516/16
Viborg, den 5. april 2016
HANDICAPRÅDETS HØRINGSSVAR vedr.
UDKAST TIL KVALITETSTANDARD 2016 FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP
Kvalitetstandardernes opdeling i en GENEREL INFORMATION og KVALITETSSTANDARDER er
meget tydelig, især sprogligt.
Hvor den generelle information nu er blevet sprogligt borgerrettet, oplever vi kvalitetstandarderne
som rettet mod visitatorer og andre medarbejdere.
I indledningen skriver formanden for Ældre-og Sundhedsudvalget at vi som borgere i dette
dokument kan blive orienteret om Serviceniveauet for Viborg Kommune, hvilken hjælp og støtte vi
kan forvente, hvilke krav og forventninger vi kan stille og hvilke krav of forventninger kommunen
kan stille til os.
Ja det overordnede indtryk er, at det er noget der afgøres ved visitationen, men at der først og
fremmest gælder ønske/krav fra denne om, at rehabilitering skal være første og centrale valg.
Det er et udmærket ønske/princip, men det forudsætter at borgeren kan se det gode i forslagene.
Der gives ikke direkte information om hjælpens art og omfang.
KONTAKTOPLYSNINGER
Telefontiden.
Telefontiden til såvel Sundhed og Omsorg som hjælpemidler m.m. er for kort. Det må være muligt
at telefontiden kan udvides for begge områder til kl. 15.00 evt. lidt kortere om fredagen. De omtalte
behov kan opstå gennem hele dagen – f.eks. reparation af kørestole og biler.
Dette gælder både ved de første henvendelser og ved henvendelser for at ændre eller aflyse
visiteret hjælp.
Ved kontakt mellem hospital og forvaltning er det vigtigt, at vi får besked om, hvilken aftale, der er
truffet, og derfor vigtigt at det aftales mellem forvaltning og hospital, hvem og hvordan beskeden
gives og følges op i kommunen.
Digitale løsninger.
Selv om der gøres meget for at gøre os fortrolige med brug af it, vil der fortsat være mange
borgere, der ikke er i stand til at bruge digitale løsninger, det er derfor vigtigt, at fortsat har andre
muligheder til rådighed uden at blive henvist til it-systemer.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER
1.1.Visitationsprocessen
3. afgørelsen: her bør stå, at der skal vedlægges klagevejledning
1.2. Forventninger.
Sidste afsnit:
En forudsætning for opfyldelsen af dette mål er, at det er faste medarbejdere, der kommer fra såvel
1
rengøringsgruppen som plejegruppen. Efter delingen af opgaverne opleves dette i mindre omfang
end tidligere. Der skal naturligvis være plads til kurser, fridage, sygdom, ferie m.v. hos
medarbejderne, men det må være muligt med stort set ”faste afløsere” i hjemmene.
Hvad kan du forvente af hjemmehjælpen:
Ønsket om en sammenhængende og tværfaglig hjælp vanskeliggøres af opdelingen i
rengøringsgruppe og plejegruppe, hvor der er behov fra begge grupper.
Det er vigtigt at fastholde, at tilbud om rehabiliteringsforløb er et tilbud og ikke en forudsætning for
bevilling af hjælp, og at hjælp kan ydes under et rehabiliteringsforløb, dette vil øge interessen for et
rehabiliteringsforløb. Det fremgår da også af servicelovens § 81a stk. 4 og bør derfor også fremgår
af 2. afsnits tekst. Teksten er ikke sammenfaldende med teksten i afsnit 1.3. Rehabiliteringsforløb.
1.5 Fleksibel hjemmehjælp.
En forudsætning for effektiv brug af denne ordning er, at vi kender den tid, der er til rådighed, det
gør vi normalt ikke, tiden er ofte afhængig af det aktuelle arbejdspres medarbejderen er udsat for.
”Blot du ikke fravælger en nødvendig hjælp, som du har brug for”!!!! Al visiteret hjælp er nødvendig.
1.6 Servicemål.
Servicemål er vel ikke alene et spørgsmål om den tid, der går før hjælpen iværksættes, selv om
det er vigtigt, men vel også et spørgsmål om kvaliteten af den ydede hjælp. Det er her vi vil lede
efter hvilke opgaver, vi som borger kan forvente, er kommunens mål for service mht. pleje og
praktisk hjælp. Her bør henvises til: Afsnit 2 Kvalitetstandarder 2.4.
Derfor er det måske en idé at servicemål og kvalitetsmål enten sammenskrives eller står
umiddelbart i forbindelse med hinanden.
Praktisk hjælp.
Må kunne løses hurtigere end ”senest 12 dage efter visitation”.
Træning og sygepleje.
7 dage! Det må kunne gøres bedre. Vi er opmærksomme på, at der står ”senest” men alligevel.
Hjælp til indkøb og vareudbringning.
Op til 7 dage uden mad i køleskab, fryser eller andre skabe !!! Hurtigst muligt – ja.
Madservice
Hurtigst muligt !! ja
Sygepleje
Nødvendig hjælp skal tilbydes hurtigst muligt.
For alle punkter gælder, at de bør indgå i den aftale som udskrivende afdeling på sygehuset indgår
med Viborg Kommune før en patient udskrives.
Disse aftaler bør også være tilgængelige for borger/patient.
Servicemålene bør beskrive, hvordan man sikrer at borgeren kan klare sig indtil hjælpen
iværksættes.
Kvalitetsstandarderne kan med fordel beskrive den fremskudte visitation i overgang mellem
sygehus og kommunal hjælp.
Forsinkelser og aflysninger.
2
”Mere end en time” er langt tid, før der gives besked. Nogle af os har aktiviteter uden for hjemmet –
forhåbentlig de fleste – og den lange forsinkelse kan derfor betyde, at vi enten ikke kan modtage
hjælpen eller skal træffe andre aftale uden for hjemmet. Den lange tid giver indtryk af, at vi skal
være til rådighed og ikke omvendt.
Du skal være hjemme.
Igen - telefontiden for kort. Der kan være tale om akut indlæggelse. I øvrigt igen besværligt evt. at
skulle henvende sig to steder, når man undertiden bliver afvist af telefonen og får besked om at
ringe senere. For mange vil det volde usikkerhed og ekstra besvær for alle parter.
1.7. Kvalitetsmål, opfølgning og værdier.
Opdelingen af områdets praktiske udførelse i et rengøringsteam og et plejeteam er for os, der
modtager hjælp fra begge grupper, blevet mere besværlig. Før kunne vi henvende os et sted, nu,
hvis der er behov for ændring begge steder - f.eks. på grund af ferie, indlæggelse, ønske om
ændring af dag eller tidspunkt – skal vi henvende os to steder. Der er kort telefontid, der kræves
ofte flere opringninger, før kontakt opnås. Det må være muligt at skabe mulighed for, at vi kun skal
henvende os ét sted, der herefter tager sig af at give beskeden videre til de pågældende grupper.
Det er for os langt mere hensigtsmæssigt, at det er den samme medarbejder, der udfører
opgaverne- bortset fra egentlig sygepleje. Nu er der undertiden to medarbejdere med hver deres
opgaver samtidig i hjemmet. Desuden oplever vi at der således kan gå uforholdsmæssigt lang tid
mellem besøgene, hvem der kommer for at løse hvilke opgaver. Desuden bliver svært som
bruger/borger at planlægge aktiviteter uden for hjemmet. Der er en stigende fornemmelse af, at
borgeren skal være til rådighed for forvaltningen og ikke omvendt.
Hertil kommer, at tiden til de enkelte opgaver er blevet så kort, at der ikke skabes mulighed for
kontakt mellem medarbejder og hjem. Medarbejderen er så hårdt presset, at tiden er vigtigere end
noget andet, nogle af os føler på den baggrund en stressoplevelse, der ikke kan være ønskelig for
nogen. Tiden er blevet fuldstændig afgørende for kvaliteten af opgavernes udførelse, nogle
visiterede opgaver nås undertiden ikke eller kun meget begrænset. Tiden opleves som vigtigere
end at få de visiterede opgaver løst, og det er jo opgaver, der visiteres til, ikke tid, som visitationen
er centreret om.
Det opleves ofte, at medarbejderne med baggrund i det pressede arbejde ikke har mulighed for at
iagttage ændringer i hjemmet – ændringer der evt. kan kræve yderligere hjælp, evt. konstatere
underernæring.
Muligheden for brug af ”fleksibel hjemmehjælp” findes reelt ikke, som arbejdet er tilrettelagt nu.
Denne opfattelse underbygges da også af pkt. 1.6 – servicemål – der mere handler om tid end om
kvalitet i løsningen af de visiterede opgaver.
Opsplitningen et rengøringsteam og plejeteam bør snarest ændres til et fælles team.
1.5 Kvalitetsmål.
Tilføjelse.
•
At du oplever, at der er den nødvendige tid til dig og løsning af opgaverne.
2 Kvalitetsstandarder.
Så skifter sproget fra den direkte henvendelse til os som borgere til: borger......
2.2.1 Forebyggende hjemmebesøg
Her bør muligheden for tilskud til fodpleje nævnes.
2.2.3. Hjælp til styrketræning.
Der bør findes en løsning på betaling af befordring til motionscenter/klinik. Der er tale om egentlig
og forebyggende træning, hvilket da også er beskrevet i formålet med indsatsen.
3
Ledsagerordning for over 67-årige.
Det foreslås, at den netop vedtagne ledsagerordning bliver indarbejdet i kvalitetsstandarderne.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNING
Vi foreslår, at repræsentanter for handicaporganisationerne og Ældrerådet inddrages i arbejdet
med revision af kvalitetsstandarderne så tidligt, at der er en reel mulighed for at bidrage til et
resultat, som alle kan være tilfredse med. Vi mener at handicaporganisationerne sammen med
Ældrerådet kan bidrage med oplysninger, der kan skabe et bredere beslutningsgrundlag.
På vegne af Handicaprådet i Viborg.
Ulla Serup Thomsen
Formand for Handicaprådet i Viborg
4
Bilag: 6.2. Handicaprådets høringssvar inkl kommentarer
Adgang: Åben
Bilagsnr: 146559/16
Viborg, den 5. april 2016
HANDICAPRÅDETS HØRINGSSVAR vedr.
UDKAST TIL KVALITETSTANDARD 2016 FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP
Kvalitetstandardernes opdeling i en GENEREL INFORMATION og KVALITETSSTANDARDER er
meget tydelig, især sprogligt.
Hvor den generelle information nu er blevet sprogligt borgerrettet, oplever vi kvalitetstandarderne
som rettet mod visitatorer og andre medarbejdere.
Forvaltningens bemærkning:
Det er tidligere blevet aftalt, at målgruppen for kvalitetsstandarden er både borgere og
medarbejdere. Ideen er at visitator forklarer kvalitetsstandarden for de enkelte ydelser ved
visitationen.
I indledningen skriver formanden for Ældre-og Sundhedsudvalget at vi som borgere i dette
dokument kan blive orienteret om Serviceniveauet for Viborg Kommune, hvilken hjælp og støtte vi
kan forvente, hvilke krav og forventninger vi kan stille og hvilke krav of forventninger kommunen
kan stille til os.
Ja det overordnede indtryk er, at det er noget der afgøres ved visitationen, men at der først og
fremmest gælder ønske/krav fra denne om, at rehabilitering skal være første og centrale valg.
Det er et udmærket ønske/princip, men det forudsætter at borgeren kan se det gode i forslagene.
Der gives ikke direkte information om hjælpens art og omfang.
Pr. 1.1.2015 er det blevet et lovkrav, at kommunen afdækker og vurderer enhver borgers
rehabiliteringspotentiale når der søges om hjemmehjælp. Vurderingen af borgerens hjælpebehov
er altid en individuel vurdering og der henvises til de generelle kvalitetsbeskrivelser.
KONTAKTOPLYSNINGER
Telefontiden.
Telefontiden til såvel Sundhed og Omsorg som hjælpemidler m.m. er for kort. Det må være muligt
at telefontiden kan udvides for begge områder til kl. 15.00 evt. lidt kortere om fredagen. De omtalte
behov kan opstå gennem hele dagen – f.eks. reparation af kørestole og biler.
Dette gælder både ved de første henvendelser og ved henvendelser for at ændre eller aflyse
visiteret hjælp.
Når der er akut opståede behov ud over telefontiden løses de i samarbejde med driftens personale
ligesom der er en aftale med brandstationen omkring fx reparation af kørestole i akutte situationer.
Visitationen har i 2016 udvidet telefontiden ift. praktisk hjælp og pleje. Den har hidtil været fra kl. 810 dagligt men fremadrettet, og det er indarbejdet i den ny kvalitetsstandard, er det fra 9-12 mantirs- tors-fredag og fra 13-14 onsdag. Sygehusudskrivelsesteamet har telefontid dagligt fra 9.0015.00 og hjælpemiddelteamet dagligt fra 8-10. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ved
1
udvidelse af telefontiden binder ressourcer til telefonen og kontoret. I forvejen anvendes en stor del
af ressourcerne på telefonpasning, advishåndtering, edifactkorrespondance med læger og
sygehuse, kvikservice m.v. Det betyder at tiden til at besøge borgere mhp. at afdække
rehabiliteringspotentiale, afdække og vurdere behovet for rette hjælpemidler, tilpasninger af
kørestole, revisitationer, visitationer til boliger m.v. bliver indskrænket og det er her, at der i forvejen
kan være ventetid. Og samtidig er det her visitator for alvor kan gøre en forskel.
Ved kontakt mellem hospital og forvaltning er det vigtigt, at vi får besked om, hvilken aftale, der er
truffet, og derfor vigtigt at det aftales mellem forvaltning og hospital, hvem og hvordan beskeden
gives og følges op i kommunen.
Der er tæt kontakt allerede. Forvaltningen har ikke kendskab til at der er udfordringer på området.
Samarbejdet ml. hospital og kommune fungerer i døgndrift over korrespondance og tlf. og udenfor
visitationens tlf. tid går telefonerne direkte til hjemmesygeplejen. De interne samarbejdsaftaler
omkring udskrivelser er nedfældet i sundhedsaftalen.
Digitale løsninger.
Selv om der gøres meget for at gøre os fortrolige med brug af it, vil der fortsat være mange
borgere, der ikke er i stand til at bruge digitale løsninger, det er derfor vigtigt, at fortsat har andre
muligheder til rådighed uden at blive henvist til it-systemer.
Der er ingen aktuelle planer om udelukkende at tilbyde digitale løsninger.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER
1.1.Visitationsprocessen
3. afgørelsen: her bør stå, at der skal vedlægges klagevejledning
Det kan godt skrives ind. Forvaltningen har vurderet at det mindre vigtigt, og for at holde teksten så
kort som muligt er det ikke skrevet ind i udkastet.
1.2. Forventninger.
Sidste afsnit:
En forudsætning for opfyldelsen af dette mål er, at det er faste medarbejdere, der kommer fra såvel
rengøringsgruppen som plejegruppen. Efter delingen af opgaverne opleves dette i mindre omfang
end tidligere. Der skal naturligvis være plads til kurser, fridage, sygdom, ferie m.v. hos
medarbejderne, men det må være muligt med stort set ”faste afløsere” i hjemmene.
Det tilstræbes at det så vidt muligt er de samme medarbejdere, der kommer hos borgerne.
Hvad kan du forvente af hjemmehjælpen:
Ønsket om en sammenhængende og tværfaglig hjælp vanskeliggøres af opdelingen i
rengøringsgruppe og plejegruppe, hvor der er behov fra begge grupper.
Det er vigtigt at fastholde, at tilbud om rehabiliteringsforløb er et tilbud og ikke en forudsætning for
bevilling af hjælp, og at hjælp kan ydes under et rehabiliteringsforløb, dette vil øge interessen for et
rehabiliteringsforløb. Det fremgår da også af servicelovens § 81a stk. 4 og bør derfor også fremgår
2
af 2. afsnits tekst. Teksten er ikke sammenfaldende med teksten i afsnit 1.3. Rehabiliteringsforløb.
Forvaltningen kan ikke se, at teksterne ikke er sammenfaldende. 81 a er ikke at sidestille med
servicelovens § 83. Generelt har forvaltningen forsøgt at holde teksterne så korte som muligt –
det betyder at der forsvinder nogle nuancer.
Det er et lovkrav, at kommunen skal vurderer borgeres rehabiliteringspotentiale. I
vejledningen til lovgivningen er det formuleret således, at det skal indgå i vurderingen, om det
er realistisk, at et rehabiliteringsforløb kan skabe de ønskede forbedringer af borgerens
funktionsevne. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et rehabiliteringsforløb
vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp
efter § 83.
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om et rehabiliteringsforløb skal kommunen gå i
dialog med borgeren i forhold til om borgeren er eller kan blive motiveret for at indgå aktivt i
rehabiliteringsforløbet – herunder hvordan modtagerens egne ressourcer bringes i spil.
Kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at rehabiliteringsforløb tilbydes på baggrund af en
individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i modtagerens behov og ressourcer.
Der skal være proportionalitet imellem den indsats, som borgeren selv forventes at bidrage
med, og det forventede resultat af den samlede indsats og der kan ydes nødvendig hjælp
under rehabiliteringsforløbet.
1.5 Fleksibel hjemmehjælp.
En forudsætning for effektiv brug af denne ordning er, at vi kender den tid, der er til rådighed, det
gør vi normalt ikke, tiden er ofte afhængig af det aktuelle arbejdspres medarbejderen er udsat for.
”Blot du ikke fravælger en nødvendig hjælp, som du har brug for”!!!! Al visiteret hjælp er nødvendig.
Borgerne visiteres til en opgave – ikke et tidsrum. Vi fokuserer på behov og kvalitet frem for
minutter.
1.6 Servicemål.
Servicemål er vel ikke alene et spørgsmål om den tid, der går før hjælpen iværksættes, selv om
det er vigtigt, men vel også et spørgsmål om kvaliteten af den ydede hjælp. Det er her vi vil lede
efter hvilke opgaver, vi som borger kan forvente, er kommunens mål for service mht. pleje og
praktisk hjælp. Her bør henvises til: Afsnit 2 Kvalitetstandarder 2.4.
Derfor er det måske en idé at servicemål og kvalitetsmål enten sammenskrives eller står
umiddelbart i forbindelse med hinanden.
Vi kan indskrive en henvisning til at kvalitetsmålene fremgår i 2. del.
Praktisk hjælp.
Må kunne løses hurtigere end ”senest 12 dage efter visitation”.
Forvaltningen tilstræber altid at prioritere mellem borgerne. Det er muligt at igangsætte hjælp akut,
hvis borgeren har akut behov. For andre borgere er det ikke et problem at der går flere dage. Det
er altid en konkret individuel vurdering hvorvidt der er et akut behov.
3
Træning og sygepleje.
7 dage! Det må kunne gøres bedre. Vi er opmærksomme på, at der står ”senest” men alligevel.
hvis borgeren har akut behov. For andre borgere er det ikke et problem at der går flere dage.
Hjælp til indkøb og vareudbringning.
Op til 7 dage uden mad i køleskab, fryser eller andre skabe !!! Hurtigst muligt – ja.
Madservice
Hurtigst muligt !! ja
Sygepleje
Nødvendig hjælp skal tilbydes hurtigst muligt.
For alle punkter gælder, at de bør indgå i den aftale som udskrivende afdeling på sygehuset indgår
med Viborg Kommune før en patient udskrives.
Disse aftaler bør også være tilgængelige for borger/patient.
Forvaltningens bemærkning: Alle borgere har ret til aktindsigt i de oplysninger der foreligger på
deres sag og informeres desuden af kommunen om den hjælp der iværksættes i forlængelse af en
udskrivelse.
Servicemålene bør beskrive, hvordan man sikrer at borgeren kan klare sig indtil hjælpen
iværksættes.
Hjælpen igangsættes så hurtigt som nødvendigt.
Kvalitetsstandarderne kan med fordel beskrive den fremskudte visitation i overgang mellem
sygehus og kommunal hjælp.
Forvaltningen har ikke vurderet, at der er behov for at beskrive dette, da ordningen ikke anvendes i
stort omfang.
Forsinkelser og aflysninger.
”Mere end en time” er langt tid, før der gives besked. Nogle af os har aktiviteter uden for hjemmet –
forhåbentlig de fleste – og den lange forsinkelse kan derfor betyde, at vi enten ikke kan modtage
hjælpen eller skal træffe andre aftale uden for hjemmet. Den lange tid giver indtryk af, at vi skal
være til rådighed og ikke omvendt.
Mange af de borgere som hjemmeplejen besøger er ved dårligt helbred og der opstår derfor ofte
forsinkelser på medarbejdernes rute. Der er behov for en vis fleksibilitet. Hvis medarbejderen skal
melde korte forsinkelser videre i systemet vil der opstå endnu mere forsinkelse.
4
Du skal være hjemme.
Igen - telefontiden for kort. Der kan være tale om akut indlæggelse. I øvrigt igen besværligt evt. at
skulle henvende sig to steder, når man undertiden bliver afvist af telefonen og får besked om at
ringe senere. For mange vil det volde usikkerhed og ekstra besvær for alle parter.
Der er telefonsvarer, hvor der kan indtales beskeder, hvis der er tale om akutte hændelser.
Generelt forsøger vi at være fleksible i akutte situationer.
1.7. Kvalitetsmål, opfølgning og værdier.
Opdelingen af områdets praktiske udførelse i et rengøringsteam og et plejeteam er for os, der
modtager hjælp fra begge grupper, blevet mere besværlig. Før kunne vi henvende os et sted, nu,
hvis der er behov for ændring begge steder - f.eks. på grund af ferie, indlæggelse, ønske om
ændring af dag eller tidspunkt – skal vi henvende os to steder. Der er kort telefontid, der kræves
ofte flere opringninger, før kontakt opnås. Det må være muligt at skabe mulighed for, at vi kun skal
henvende os ét sted, der herefter tager sig af at give beskeden videre til de pågældende grupper.
Mange borgere har i forvejen valgt at have både en kommunal leverandør og en privat leverandør,
disse borgere vil ikke blive hjulpet af, at de to teams sammenlægges. Det vil være en meget stor
koordineringsopgave at håndtere henvendelser på et sted. Hjemmeplejen har ikke telefontid, men
åben telefon i alle hverdage i dagtimerne.
Det er for os langt mere hensigtsmæssigt, at det er den samme medarbejder, der udfører
opgaverne- bortset fra egentlig sygepleje. Nu er der undertiden to medarbejdere med hver deres
opgaver samtidig i hjemmet. Desuden oplever vi at der således kan gå uforholdsmæssigt lang tid
mellem besøgene, hvem der kommer for at løse hvilke opgaver. Desuden bliver svært som
bruger/borger at planlægge aktiviteter uden for hjemmet. Der er en stigende fornemmelse af, at
borgeren skal være til rådighed for forvaltningen og ikke omvendt.
Hertil kommer, at tiden til de enkelte opgaver er blevet så kort, at der ikke skabes mulighed for
kontakt mellem medarbejder og hjem. Medarbejderen er så hårdt presset, at tiden er vigtigere end
noget andet, nogle af os føler på den baggrund en stressoplevelse, der ikke kan være ønskelig for
nogen. Tiden er blevet fuldstændig afgørende for kvaliteten af opgavernes udførelse, nogle
visiterede opgaver nås undertiden ikke eller kun meget begrænset. Tiden opleves som vigtigere
end at få de visiterede opgaver løst, og det er jo opgaver, der visiteres til, ikke tid, som visitationen
er centreret om.
Det opleves ofte, at medarbejderne med baggrund i det pressede arbejde ikke har mulighed for at
iagttage ændringer i hjemmet – ændringer der evt. kan kræve yderligere hjælp, evt. konstatere
underernæring.
Der arbejdes målrettet med, at det er fagligheden, som afgør hvor lang tid et besøg hos en borger
tager og ikke tiden, som afgør hvordan vi løser opgaven. Borgeren bliver visiteret til hjælp til
udførelse af en opgave og ikke en angivet tid. En vigtig faktor i denne oplevelse er
forventningsafstemning mellem borger og hjemmeplejen. Hvad er det hjemmeplejen skal/kan løse?
Muligheden for brug af ”fleksibel hjemmehjælp” findes reelt ikke, som arbejdet er tilrettelagt nu.
Denne opfattelse underbygges da også af pkt. 1.6 – servicemål – der mere handler om tid end om
kvalitet i løsningen af de visiterede opgaver.
Opsplitningen et rengøringsteam og plejeteam bør snarest ændres til et fælles team.
5
1.5 Kvalitetsmål.
Tilføjelse.
·
At du oplever, at der er den nødvendige tid til dig og løsning af opgaverne.
Forvaltningens bemærkning: Vi har med klippekortsordningen mulighed for at kunne give
oplevelsen af at de svageste borgere kan anvende tid til det er der ønskeligt af den enkelte.
Med den præcise visitering som finder sted i dag, er klippekort en god mulighed for at tilgodese se
en gruppe af borgere som har behov for hjælp/støtte til løsning af opgaver som falder udenfor
kvalitetsstandarderne.
2 Kvalitetsstandarder.
Så skifter sproget fra den direkte henvendelse til os som borgere til: borger......
2.2.1 Forebyggende hjemmebesøg
Her bør muligheden for tilskud til fodpleje nævnes.
De forebyggende hjemmebesøg beskrives i meget overordnede vendinger og fodpleje ligger som
en del af den vejledning der gives såfremt det er relevant. Det er meget individuelt hvad den
enkelte borger har behov for, at drøfte og sætte fokus på i de forebyggende hjemmebesøg.
2.2.3. Hjælp til styrketræning.
Der bør findes en løsning på betaling af befordring til motionscenter/klinik. Der er tale om egentlig
og forebyggende træning, hvilket da også er beskrevet i formålet med indsatsen.
Serviceforbedring – politisk spørgsmål
Ledsagerordning for over 67-årige.
Det foreslås, at den netop vedtagne ledsagerordning bliver indarbejdet i kvalitetsstandarderne.
Ledsagerordningen er ikke tilrettelagt fuldstændigt endnu og det er derfor vanskeligt at beskrive.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNING
Vi foreslår, at repræsentanter for handicaporganisationerne og Ældrerådet inddrages i arbejdet
med revision af kvalitetsstandarderne så tidligt, at der er en reel mulighed for at bidrage til et
resultat, som alle kan være tilfredse med. Vi mener at handicaporganisationerne sammen med
Ældrerådet kan bidrage med oplysninger, der kan skabe et bredere beslutningsgrundlag.
Enig!
På vegne af Handicaprådet i Viborg.
Ulla Serup Thomsen
Formand for Handicaprådet i Viborg
6
Bilag: 6.3. Kvalitetsstandard 2016 - revideret 260416
Adgang: Åben
Bilagsnr: 154017/16
1
Indhold
Forord
Kontaktoplysninger
1. Generel information
1.1
Visitationsprocessen
1.2
Forventninger
1.3
Information om forskellige typer hjemmehjælp
Valgfrihed, tilkøbsydelser og egenbetaling
1.4
1.5
Fleksibel hjemmehjælp
1.6
Servicemål
1.7
Kvalitetsmål, opfølgning og værdier
2. Kvalitetsstandarder
2.1.Træning
2.1.1. Genoptræning efter serviceloven
2.1.2. Vedligeholdende træning
2.1.3. Genoptræning efter sundhedsloven
2.1.4. Vederlagsfri fysioterapi
2.2. Forebyggelse og sundhedsfremme
2.2.1. Forebyggende hjemmebesøg
2.2.2. Aktiviteter
2.2.3. Hjælp til styrketræning for 75+ årige
2.3. Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger
2.3.1. Hjælpemidler, forbrugsgoder og teknologier
2.3.2. Boligindretning
2.3.3. Kvik Service
2.4. Personlig pleje og praktisk hjælp
2.4.1. Personlig pleje
2.4.2. Praktisk hjælp
2.4.3. Aflastning/afløsning
2.4.4. Midlertidige pladser
2.4.5. Omsorgstandpleje
2.4.6. Sygepleje
2.4.7 ”Klippekortmodellen”
2.5. Boliger
2.5.1. Almene ældreboliger
2.5.2. Plejeboliger
2.5.3. Specialiserede plejeboliger
2
Forord
Som formand for Ældre- og Sundhedsudvalget er jeg glad for at kunne præsentere
Kvalitetsstandarden for 2016.
Med Kvalitetsstandarden ønsker jeg at give dig et indblik i, hvordan det politisk besluttede
serviceniveau hænger sammen med den hjælp du kan få inden for personlig pleje, praktisk
hjælp, rehabiliteringsforløb, træning, hjælpemidler, teknologier m.m.
Kvalitetsstandarden er også tænkt som et supplement til den generelle information, som du får
igennem visitatorerne, når du henvender dig i Visitation Sundhed og Omsorg med behov for
hjælp.
Du kan derfor bruge Kvalitetsstandarden til at orientere dig om:
•
•
•
•
Serviceniveauet i Viborg Kommune
Hvilken hjælp og støtte, du kan forvente at modtage
Hvilke krav og forventninger, du kan stille til Viborg Kommune
Hvilke krav og forventninger, Viborg Kommune kan stille til dig
Målet med kommunens hjælp er, at du som borger så vidt muligt skal hjælpes til at klare dig
selv i hverdagen, og dermed få et bedre liv. Viborg Kommune kommer ikke og løser opgaverne
for dig. Kommunen kommer og løser opgaverne sammen med dig. Viborg Kommune støtter
dig i at udføre opgaverne selv, og hjælper dig, hvor du ikke kan. Det vigtigste er, at vores
hjælp gør en positiv forskel, og at du reelt oplever, at du i samarbejde med kommunen kan
leve et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet.
Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til kommunen eller en af de
medarbejdere, som kommer i dit hjem.
God læselyst
Mette Nielsen
Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget
3
Kontaktoplysninger
Visitation Sundhed og Omsorg er afdelingen, hvor du skal henvende dig, hvis du ønsker at
søge om hjælp og støtte i din hverdag.
Du kan træffe os telefonisk
•
Har du behov for personlig pleje, praktisk hjælp, træning m.m.
Vi træffes på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 10.00 på telefon 87 87 61 00
•
Har du behov for hjælpemidler, boligindretninger, teknologier m.m.
Vi træffes på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 10.00 på telefon 87 87 61 35
Når du ringer til os, kommer du til at tale med en visitator, som i samarbejde med dig vil
afdække dit behov for hjælp og støtte. Måske kan hjælpen iværksættes med det samme under
telefonsamtalen, eller også skal der en mere grundig sagsbehandling til, hvor vi planlægger et
møde på Rådhuset eller kommer på besøg hos dig. Du kan læse mere om visitationsprocessen
i afsnit 1.1.
Er du indlagt på hospitalet, vil hospitalet snakke med dig om, hvilken hjælp du har behov for
inden du kan udskrives, og hospitalet tager kontakt til os.
Du kan også træffe os gennem digitale selvbetjeningsløsninger
Vi vil meget gerne opfordre til, at du anvender vores digitale selvbetjeningsløsninger, når du
vil søge om hjælp og støtte. Der er 2 forskellige selvbetjeningsløsninger:
1. Selvbetjeningsløsningen på www.viborg.dk under fanerne ”Borger” - ”Seniorer og
pensionister”
eller
2. Selvbetjeningsløsningen på Borger.dk under fanen ”Ældre”
Begge selvbetjeningsløsninger er brugervenlige, og du kan finde ansøgningsskemaer til stort
set alle ydelser. Når du udfylder et ansøgningsskema, vil det automatisk blive sendt til os, og
du vil få en kvittering i din digitale e-boks, når vi har modtaget din ansøgning.
Ofte har vi behov for lægeoplysninger, for at behandle din ansøgning. På Sundhed.dk kan du
finde din personlige e-journal. Hvis du udskriver relevante lægeoplysninger fra e-journalen,
scanner det ind, og sender det til os, kan vi hurtigt påbegynde sagsbehandling. Alternativt skal
vi i gang med at indhente lægeoplysninger.
Når du sender fortrolige og personfølsomme oplysninger skal du af sikkerhedsmæssige årsager
aldrig sende via din almindelig mailboks.
Du skal sende via digital post på borger.dk eller via e-boks.
4
1.
Generel information
1.1.
Visitationsprocessen
1. Ansøgning
Når du ringer til os, kommer du til at tale med en visitator. Du oplyser, hvad du gerne vil
ansøge om, og vi registrerer din ansøgning elektronisk i vores omsorgssystem.
Er du indlagt på hospitalet, vil hospitalet snakke med dig om, hvilken hjælp du har behov for
inden du kan udskrives, og hospitalet tager kontakt til os. Vi iværksætter den hjælp, du har
behov for, og senere følger vi op på hjælpen i samarbejde med hjemmehjælpen, som kommer
hos dig.
2. Indsamling af oplysninger
For at behandle din ansøgning, skal vi afdække dit behov for hjælp og støtte, og snakke med
dig om dine ressourcer og begrænsninger, og dine ønsker og prioriteringer for fremtiden.
Måske kan hjælpen iværksættes med det samme under telefonsamtalen, eller også skal der en
mere grundig sagsbehandling til, hvor vi planlægger et møde på Rådhuset eller kommer på
besøg hos dig. Aftales der besøg, anbefales det, at du inviterer en pårørende, en bekendt eller
en frivillig bisidder med til besøget.
3. Afgørelse
Afgørelsen træffes med udgangspunkt i de oplysninger som vi har indsamlet, Viborg
Kommunes Kvalitetsstandard og den gældende lovgivning på området. Visitator udarbejder et
afgørelsesbrev/aftaleskema, hvor det beskrives, hvilken hjælp du er bevilget, og hvilket
formål, der er med at bevilge dig hjælpen. Afgørelsen sender vi til dig, og du vil enten få den i
din e-boks eller som brev i din postkasse.
4. Valg af leverandør
Når du er bevilget hjælp, skal du vælge, hvem du gerne vil have til at levere hjælpen. Du kan
vælge den kommunale hjemmehjælp, men du kan også vælge blandt en række private
leverandører af hjemmehjælp. Du kan læse mere herom i afsnit 1.4.
5. Bestilling
Når du har valgt, hvem du gerne vil have til at levere hjælpen hos dig, tager visitator kontakt
til den valgte leverandør og bestiller din hjemmehjælp. Du vil derefter blive kontaktet.
6. Klagemulighed
Er du ikke tilfreds med den hjælp og støtte, som vi har bevilget dig, skal du vide, at du har
mulighed for at klage over din afgørelse.
En eventuel klage skal være modtaget inden 4 uger efter det tidspunkt, hvor du har modtaget
afgørelsen. Klagefristen udløber ved kontortids ophør på fristens sidste dag.
Viborg Kommune er forpligtet til at genvurdere afgørelsen. Hvis Viborg Kommunes afgørelse
fastholdes oversendes din klage og sagens akter til Ankestyrelsen.
5
1.2. Forventninger
Når du er bevilget hjælp og støtte skal du informeres om, hvad du overordnet kan forvente af
hjemmehjælpen, og vi skal oplyse dig om, hvad vi forventer af dig.
Vi oplever jævnligt, at nogen har en anden forventning til hjemmehjælpen end den, som de
modtager. Det er der gode grunde til, da den hjemmehjælp, som vi tilbyder i dag er
anderledes end den hjemmehjælp, vi tilbød tidligere.
Vi kommer ikke længere og løser opgaverne for dig. Vi kommer og løser opgaverne sammen
med dig. Vi støtter dig i at udføre opgaverne selv, og vi hjælper dig, hvor du ikke kan. Det
primære formål med vores hjælp er at fremme dine muligheder for at klare dig selv i videst
mulig omfang.
Det vigtigste er, at vores hjælp gør en positiv forskel, og at du reelt oplever, at du i
samarbejde med os kan leve et mere selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet.
Hvad kan du forvente af hjemmehjælpen
Vi bestræber os på at levere en sammenhængende og tværfaglig hjælp og støtte, som er
tilrettelagt med udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Vi tilbyder forskellige former for hjælp og støtte afhængig af dit behov. Eksempelvis tilbyder vi
rehabiliteringsforløb og hjælpemidler, før vi tilbyder hjemmehjælp, hvis vi vurderer, at du kan
forbedre din funktionsevne.
Det er visitatorer, som vurderer, hvilken form for hjælp du kan tilbydes, og det er
hjemmehjælpere, hjemmetrænere, sygeplejersker eller terapeuter, som leverer hjælpen.
Du vil få den hjælp og støtte du har behov for, og i et samarbejde tilpasser vi hjælpen
løbende.
Hvad forventer hjemmehjælpen af dig
Vi har en forventning om, at du deltager aktivt og viser interesse for at klare dig selv, så
længe som muligt.
Vi forventer, at du udfører de opgaver, som du selv kan, og at du samarbejder med os om at
udføre de opgaver, som du har behov for hjælp til.
Du kan med fordel også lave aftaler med dit netværk om, hvordan de bedst kan støtte dig, så
de også kan arbejde målrettet på at fremme dine muligheder for at klare dig selv i videst mulig
omfang.
6
1.3. Information om forskellige typer hjemmehjælp
Rehabiliteringsforløb
Hvis du har problemer med at udføre hverdagens gøremål tilbyder vi korterevarende og
tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb. Formålet vil være at forbedre din funktionsevne, så du
igen kan udføre hverdagens gøremål.
Rehabiliteringsforløb tilrettelægges i samarbejde med dig, og udføres af et tværfagligt team
bestående af både hjemmehjælpere, hjemmetrænere, sygeplejersker og terapeuter.
I samarbejde aftales nogle mål, som du gerne skal og vil opnå i rehabiliteringsforløbet. Et
eksempel kunne være at tage et brusebad eller at kunne støvsuge.
Målene justeres i takt med, at du udvikler dig, og hjælpen fra det tværfaglige team tilpasses
herefter.
Du vil få den hjælp og støtte under forløbet, som du har behov for, og vi vil være optaget af at
løse opgaverne sammen med dig, så vi kan hjælpe dig til at klare opgaverne selv.
I et rehabiliteringsforløb vil du opleve, at der bliver brugt meget tid i starten, hvorefter
tidsforbruget vil falde, indtil du ideelt set kan klare dig selv igen.
Hjælpemidler og teknologier
Hvis vi vurderer, at der er nogle hjælpemidler, som kan gøre dig uafhængig af andres hjælp,
så afprøver vi dem i samarbejde med dig. Måske kan en badebænk netop være med til, at du
igen selv kan tage bad.
Vi arbejder også med smarte teknologiske løsninger, som enten kan gøre dig mere selvhjulpen
eller lette hjemmeplejens arbejde. Eksempelvis har vi gode erfaringer med toiletter med skylog tørrefunktion, til dem, som har behov for hjælp under toiletbesøg, ligesom opsætning af en
teleskærm kan etablerer hurtigt kontakt mellem dig og hjemmeplejen.
I Viborg kommune kan visse former for sygepleje, hjælp og støtte ydes virtuelt gennem en
skærmløsning. I praksis betyder det, at borgeren bliver ringet op af en sygeplejerske eller
anden kommunal medarbejder f.eks. i forbindelse med behov for hjælp til medicingivning,
behov for guidning, støtte eller opfølgende samtaler. Borger og medarbejder kan se hinanden
på en skærm, som kommunen sætter op i borgers hjem. Hvis du overvejer, hvorvidt dit
hjælpebehov kan dækkes virtuelt, kan du henvende dig til visitationen eller en af de
medarbejdere, der kommer i dit hjem. Fordelene ved virtuel hjælp og støtte er mange;
diskretion, fleksibilitet og høj kvalitet i opgaveløsningen. Læs mere på kommunens
hjemmeside.
Uanset formålet med at anvende hjælpemidler og teknologier, så er det vigtigt, at vi udnytter
alle de muligheder der er, for at understøtte arbejdet med at gøre dig mere selvhjulpen og
uafhængig.
Hjælpemidlerne udlånes fra Viborg Kommune, og skal afleveres tilbage, når du ikke har brug
for dem længere.
Hjemmehjælp
7
Hvis du ikke kan opnå at klare dig selv, kan vi tilbyde dig hjemmehjælp. Hjemmehjælpen
tilrettelægges i samarbejde med dig, og udføres af hjemmehjælpere.
Vi vil arbejde målrettet på at vedligeholde de funktioner, du har. Du vil få den hjælp, som du
har behov for, og vi vil være optaget af at løse opgaverne sammen med dig. Du vil blive
inddraget i at løse de opgaver du selv kan, og vi vil hjælpe med det, som du ikke kan.
Hjælpen vil løbende blive tilpasset dine behov.
8
1.4. Valgfrihed, tilkøbsydelser og egenbetaling
Valgfrihed
Bor du i eget hjem, og er du bevilget enten hjemmehjælp, madservice eller vareudbringning,
har du mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere hjælpen. Du kan vælge Viborg
Kommunes hjemmehjælp eller Madservice Viborg, men du kan også vælge mellem et antal
private leverandører af hjemmehjælp, der er godkendt af Viborg Kommune.
Visitator oplyser dig om, hvem der er godkendt, som leverandører af hjemmehjælp og
udleverer informationsmateriale.
Du kan også se, hvem der er leverandører på www.viborg.dk under ”Borger” - ”Seniorer og
pensionister” – ”Hjemmehjælp” – ”Leverandører af hjælp”. Vi kan også sende dig en liste over
leverandørerne, og endelig har vi også noget skriftligt materiale, som vi kan udlevere.
Du har mulighed for selv at vælge, om en del af hjælpen (f.eks. den praktisk hjælp) skal
leveres af en privat hjemmehjælp mens andre dele (f.eks. personlig pleje) udføres af den
kommunale hjemmehjælp.
Er du bevilget et rehabiliteringsforløb har du ikke valgfrihed. Her er det som udgangspunkt
Viborg Kommunes hjemmetrænere og hjemmehjælp, som kan levere hjælpen. Er du ikke
blevet selvhjulpen igennem rehabiliteringsforløbet og har du fortsat behov for hjemmehjælp,
så har du valgfrihed.
Tilkøbsydelser
Du kan købe dig til en række tilkøbsydelser ved at henvende dig til den kommunale- eller
private hjemmehjælp samt dit plejecenter. Det kan fx være, at du gerne vil have gjort
yderligere rent, eller ønsker en gåtur, hjælp til julepyntning eller pudsning af dit sølvtøj.
Såfremt du indgår aftale med den kommunale- eller private hjemmehjælp om tilkøbsydelser,
så skal du selv betale for tilkøbsydelserne.
Egenbetaling
For visse ydelser opkræves en egen betaling
•
•
•
Madservice
Forplejning, rengøringsartikler og vask m.m. på plejecentre
Visse kørselsordninger
1.5. Fleksibel hjemmehjælp
Når du er bevilget hjemmehjælp, er det muligt at bytte noget af hjælpen ud med en anden
hjælp.
Der er ingen regler for, hvilke opgaver du kan få hjælp til. Blot du beder hjemmehjælpen om
at løse opgaver, som man med rimelighed kan forvente denne kan løse.
Vi har ingen regler for, hvornår det ikke er i orden, at du bytter din hjælp ud med en anden
hjælp. Blot du ikke fravælger en nødvendig hjælp, som du har brug for.
9
Du skal lave aftalen om at bytte med hjemmehjælpen, som kommer hos dig, og så vidt mulig
fra gang til gang af hensyn til planlægningen.
Den hjælp du ønsker at bytte dig til, skal kunne leveres inden for den tidsramme, der er sat af
til at levere den hjælp, som du er bevilget. Du kan altså ikke bytte dig til ekstra tid.
Du kan kun bytte dig til hjælp til personlig pleje, hvis du i forvejen er tildelt hjælp til personlig
pleje. Hvis du kun er tildelt hjælp til rengøring, kan du altså ikke bytte dig til hjælp til at
komme i bad.
Dette kaldes fleksibel hjemmehjælp, og det ændrer ikke ved dine øvrige rettigheder. Blot du
ikke systematisk fravælger den samme hjælp hver gang. I den situation vil vi følge op på, om
du reelt har et behov for den hjælp, som du er bevilget.
1.6. Servicemål
Personlig pleje
• Iværksættes hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter visitation
• Kan ydes hele døgnet alle ugens dage
• Kan som hovedregel ikke aflyses
Praktisk hjælp
• Iværksættes hurtigst muligt og senest 12 dage efter visitation
• Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage
• I tilfælde af aflysning ydes erstatningshjælp inden for 5 dage
Hjælp til indkøb og vareudbringning
• Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitation
• Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage
Madservice
•
Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitation
•
Maden kan fravælges helt eller for en kortere periode
•
Til- og framelding af maden skal ske til leverandøren senest dagen før inden kl.
12.00
•
Kontaktinformation skal fremgå af det udleverede materiale fra leverandøren
Træning
•
•
Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitation
Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage
Sygepleje
•
•
•
Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter lægeordination
Udføres hele døgnet alle ugens dage
Ydelsen kan ikke aflyses
For kvalitetsmål for de enkelte ydelser henvises der til Kvalitetsstandardens 2. del.
Forsinkelse og aflysninger
Hvis hjælpen forsinkes mere end en time i forhold til det aftalte tidspunkt, vil du blive
kontaktet telefonisk.
10
Leverandøren må ikke aflyse din hjælp til personlig pleje og madservice. Hvis hjælpen
undtagelsesvis udebliver så kontakt din leverandør.
Du skal være hjemme
Hjemmehjælp udføres kun, når du er til stede i dit hjem. Det er derfor vigtigt at du melder
afbud til hjemmehjælpen, hvis du ikke er hjemme, bortrejst eller indlagt på tidspunktet for et
aftalt besøg. Afbud skal meldes senest kl. 12.00 dagen før.
Hvis du ikke har meldt afbud, vil hjemmehjælpen, af hensyn til din sikkerhed, kontakte dine
pårørende. Hvis dette ikke er muligt, vil der blive sendt bud efter en låsesmed. Udgiften til
låsesmeden vil vi opkræve af dig.
1.7. Kvalitetsmål, opfølgning og værdier
Viborg Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende:
•
At du oplever, at vores hjælp gør en positiv forskel og at vi arbejder på at fremme dine
muligheder for at klare dig selv i videst mulig omfang
•
At du er tilfreds med de medarbejdere, der tildeler og leverer hjælpen
•
At vores hjælp og støtte leveres efter det overordnede formål med tildelingen
•
At du er tilfredse med den hjælp og støtte du modtager
•
At du oplever en sammenhængende og koordineret indsats
•
At hjælpen tilrettelægges, så vidt det er muligt, således at den udføres af den/de
samme medarbejdere
•
At hjælpen og støtten bliver iværksat inden for de aftalte servicemål
Opfølgning
Opfølgning på kvalitetsmålene kan ske ved:
•
Stikprøvekontrol
•
Egenkontrol
•
Tilfredshedsundersøgelser
•
Revisitation
Værdier
•
At kontakten med visitationen og hjemmehjælpen altid opleves som respektfuldt
•
At medarbejderne udviser situationsfornemmelse og altid er venlige og
imødekommende over for dig og dine pårørende
11
Husk medarbejderne har tavshedspligt. Tavshedspligten ophører ikke, selv om medarbejderen
skifter job.
2. Kvalitetsstandarder
2.1. Træning
2.1.1. Genoptræning efter serviceloven
Serviceloven § 86, stk. 1
Hvem kan modtage indsatsen?
Borgere med behov for genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget
af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Hvad er formålet med indsatsen?
• At borger efter sygdom genvinder tabte funktioner og færdigheder i en sådan grad, at
borger efterfølgende selv kan forbedre og vedligeholde disse
Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?
1. Ofte en forundersøgelse, en træningsindsats, og afsluttende undersøgelse/test
2. Træning i almindelige daglige gøremål såsom fx at støvsuge, tage bad m.m.
3. Træning af balance, udholdenhed, kondition, muskelstyrke, bevægelighed, udholdenhed
mm.
4. Træning af nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, manglende evne til at
strukturerer m.m.
Serviceniveau
Vi tilrettelægger altid en individuel træning. Vi tilbyder træningen på vores træningscentre
(som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret), i eget hjem, og på nogle af vores
midlertidige ophold. Træningen kan foregå på hold, individuelt eller ved selvtræning under
vejledning med hjemmeøvelser.
2.1.2. Vedligeholdende træning
Borgere med behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
• At borger bevarer eksisterede funktioner og færdigheder såvel fysisk som psykisk
2. Daglige øvelser igangsat af terapeuter, udført af hjemmehjælpen efter instruktion fra
terapeuter. Øvelserne følges op af terapeut ved behov eller halvårligt
Serviceniveau
12
(som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret) eller i eget hjem. Træningen kan
foregå på hold, individuelt eller ved selvtræning under vejledning med hjemmeøvelser.
2.1.3. Genoptræning efter sundhedsloven
Sundhedsloven § 140
Borgere, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for
genoptræning, og har fået en genoptræningsplan.
• At borger opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig
funktionsevne såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt som
socialt
2. Træning i almindelige daglige gøremål såsom fx at støvsuge, tage bad m.m.
3. Træning af balance, udholdenhed, kondition, muskelstyrke, bevægelighed, udholdenhed
mm.
4. Træning i nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, manglende evne til at
strukturerer m.m.
Serviceniveau
(som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret), i eget hjem, og på nogle af vores
midlertidige ophold. Træningen kan foregå på hold, individuelt eller ved selvtræning under
vejledning med hjemmeøvelser.
2.1.4. Vederlagsfri fysioterapi
Sundhedsloven § 140 a
Ordningen omfatter en afgrænset gruppe af borgere og kræver lægehenvisning. Der findes en
samlet diagnoseliste på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk
Vederlagsfri fysioterapi leveres enten af kommunale eller praktiserende fysioterapeuter.
• At forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner
hos borgere med varige handicaps
1. Ved førstegangshenvisning og ved fornyet henvisning udarbejder terapeuten en
beskrivelse af borgers funktioner og funktionsnedsættelse. Beskrivelsen skal anvendes
som grundlag for målsætningen og planlægningen af en effektiv behandling.
Beskrivelsen er desuden udgangspunkt for, at henvisende læge skal vurdere behovet
for fortsat fysioterapi
2. Styrketræning, balancetræning, konditionstræning, udholdenhedstræning mm.
13
Serviceniveau
(som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret), og på nogle af vores midlertidige
ophold.
Ydelsens omfang er bestemt i overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi, og foregår som
udgangspunkt på hold.
2.2. Forebyggelse og sundhedsfremme
2.2.1. Forebyggende hjemmebesøg
Serviceloven § 79 a
Borgere over 75 år, der ikke allerede modtager personlig pleje og praktisk hjælp
Det er først og fremmest dig, der bestemmer, hvad samtalen skal dreje sig om. Det kan f. eks.
være om kost, motion, aktiviteter, din bolig og dens indretning, forebyggelse af fald eller
psykiske forhold.
Gennem råd og vejledning vil den forebyggende medarbejder prøve at hjælpe dig til at bevare
dine færdigheder længst muligt og evt. være med til at løse små problemer, før de vokser sig
store og uoverskuelige
Den forebyggelsesmedarbejder har kendskab til kommunale og private tilbud til ældre.
Samtalen giver også mulighed for, at du kan overveje, hvordan du har det, og om der er
noget, du kunne tænke dig anderledes.
Den medarbejder, der besøger dig, kan ikke bevilge dig ydelser som f.eks. hjemmehjælp og
hjælpemidler, men vi kan naturligvis finde frem til, hvor du skal henvende dig.
Serviceniveau
Samtalen varer ca. 1 time, og medarbejderen har tavshedspligt om indholdet i samtalen.
Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at modtage besøg.
Borgere, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp, modtager ikke tilbuddet.
2.2.2. Aktiviteter
Serviceloven § 79
De åbne tilbud kan benyttes af alle pensionister. Målgruppen er afhængig af behov og
interesser.
14
At opretholde borgers fysiske og psykiske funktionsniveau samt sociale kompetencer.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?
•
•
Aktivitetscentrene har forskellige aktivitetstilbud, f.eks.: sang og musik, madlavning,
gymnastik, litteratur, kurveflet, kreative værksteder, emnegrupper, spil, strikning,
bagning, indkøbsture m.v.
Information om tilbuddene og specialprogram kan fås ved direkte henvendelse til det
enkelte aktivitetscenter. Du finder kontaktoplysningerne på www.viborg.dk under
”Borger” - ”Seniorer og pensionister” – ”Aktiviteter for seniorer og pensionister” –
”Aktiviteter for seniorer” – ”aktivitetscentre”.
Serviceniveau
I Viborg Kommune er der decentral visitation til aktiviteter. Det betyder, at det er
aktivitetspersonalet, der træffer afgørelse i sagen, og det er således også her, der skal
ansøges om aktiviteter med personale tilknyttet.
Der kan forekomme udgifter til materialer og forplejning. Der kan ud fra en konkret faglig
vurdering tilbydes kørsel til aktivitetstilbuddet. Der er egenbetaling hertil.
2.2.3. Hjælp til styrketræning for 75+ årige
Sundhedsloven § 119 stk. 2
75+årige med behov for personlig hjælp under styrketræning i motionscenter/klinik og som
ikke modtager støtte til genoptræning efter anden lovgivning og som kan styrketræne 2-3
gange om ugen.
• At borgeren via styrketræning modvirker alders- og inaktivitetsbetingede forandringer
• At borgeren bliver i stand til at selvtræne
Personlig hjælp omkring træningsudstyret.
Serviceniveau
Borgeren afholder selv udgiften til kontingent til motionscenter og transport.
2.3. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretninger
2.3.1. Hjælpemidler, forbrugsgoder og teknologier
Serviceloven §§ 112, 113
Borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
hjælpemidlet/forbrugsgodet:
1. i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne
15
2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
3. er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv
• At borgere får mulighed for at leve en så normal og selvstændig tilværelse som mulig
• At borgere i størst mulig grad gøres uafhængige af andres bistand i dagligdagen
• Rådgivning, vejledning, afprøvning, instruktion og tilpasning
• Der ydes støtte til udskiftning og reparation efter behov til hjælpemidler
• Der ydes ikke støtte til udskiftning og reparation af forbrugsgoder
Serviceniveau
Der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen ydes
som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturel hjælp. Der ydes ikke hjælp til
almindelige driftsudgifter såsom batterier, pærer mm.
Der ydes hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder, med et beløb svarende til 50% af prisen på et
standardprodukt. Der ydes ikke hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder, der normalt indgår i
sædvanligt indbo, f.eks. støvsugere.
2.3.2. Boligindretning
Serviceloven §116
Borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor det skønnes, at en
ændring af deres bolig er nødvendig, for at afhjælpe eller i betydelig grad mindske
boligmæssige ulemper. Det er ikke tilstrækkeligt, at en ændring ud fra en
gennemsnitsbetragtning anses for hensigtsmæssig.
•
•
•
At borgere får mulighed for at leve en så normal og selvstændig tilværelse som mulig
At borgere i størst mulig grad gøres uafhængige af andres bistand i dagligdagen
At hjælpen også kan være med til at lette andres arbejde i forhold til ansøgeren
Hjælpen ydes uanset om borger bor i lejlighed, ejerlejlighed, andelsbolig, eget hus,
bofællesskab eller har varigt ophold hos familie. Borger skal selv afholde udgifter til reparation
og vedligeholdelse af en boligindretning.
Kun hvor det ikke er muligt at reparere en boligindretning, kan der ydes støtte til udskiftning
Serviceniveau
16
Der ydes ikke hjælp til boligmæssige foranstaltninger, som alene eller overvejende har
karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering.
2.3.3. Kvik Service
Kvik Service er et åbent tilbud for borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, som opfylder betingelserne for udlån af hjælpemidler
At borgere kan få straks-sagsbehandling på ansøgninger om standard hjælpemidler som f.eks.
badebænke, rollatorer, gribetænger m.m.
•
•
•
•
•
Der tilstræbes, at der kan ske udlevering af hjælpemidlet med det samme, der kan dog
være situationer, hvor der skal indhentes yderligere oplysninger
Vejledning i indstilling og anvendelsen af hjælpemidlet
Aflevering af hjælpemidler, som der ikke mere har brug for
Aflevering/tidsbestilling af hjælpemidler, som skal repareres eller udskiftes
Udstilling af mindre hjælpemidler til f.eks. køkkenarbejde og personlige pleje
Serviceniveau
• Kvik service er åben på tirsdage mellem kl 9.00 og 12.00 og torsdage ml. kl. 13.00 og
15.30
• Der er lukket i forbindelse med ferie og helligdage. Tiderne varierer og findes på
kommunes hjemmeside under ”Borger” – ”Seniorer og pensionister” – ”Hjælpemidler –
”Kvikservice”
Kvik Service ligger på samme adresse som Viborg Kommunes Hjælpemiddelservice, Ålandsvej
4, 8800 Viborg.
2.4. Personlig pleje
2.4.1. Personlig pleje
Serviceloven §§ 83 og 83a
Borgere med behov for hjælp og støtte til personlig pleje på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
• Det primære formål med vores hjælp er at fremme borgernes muligheder for at klare
sig selv i videst mulig omfang
• Hvis borgerne ikke kan opnå at klare sig selv, vil det primære formål være at
vedligeholde de funktioner, de har
17
•
•
•
Vi støtter borgerne i at udføre opgaverne selv
Vi hjælper, hvor borgerne ikke kan
Vi tilbyder korterevarende rehabiliteringsforløb før hjemmehjælp og fastsætter mål for
hjælpen
Eksempler på hjælp til personlig pleje:
• Hjælp til brusebad, toiletbesøg, påklædning, barbering m.m.
• Hjælp til at komme fra seng til stol, hjælp til at komme i seng, hjælp til at ligge godt
• Hjælp til personlige hjælpemidler såsom høreapparater, briller, proteser m.m.
• Hjælp til at strukturere hverdagen, drage egenomsorg og udføre aktiviteter og rutiner
Serviceniveau
Du kan læse mere om servicemålene for personlig pleje i afsnit 1.6 under ”Generel
information” her i Kvalitetsstandarden.
Tidspunktet for hjælpens udførelse planlægges i et samarbejde mellem borger og leverandør
under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse og borgerens ønsker.
2.4.2. Praktisk hjælp
Servicelovens §§ 83 og 83a
Generelt
Borgere med har behov for hjælp og støtte til praktisk hjælp på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
• Det primære formål med vores hjælp er at fremme borgers muligheder for at klare sig
selv i videst mulig omfang
• Hvis borger ikke kan opnå at klare sig selv, vil det primære formål være at vedligeholde
de funktioner, de har
• Vi støtter borgerne i at udføre opgaverne selv
• Vi hjælper, hvor borgerne ikke kan
• Vi tilbyder korterevarende rehabiliteringsforløb før hjemmehjælp og fastsætter mål for
hjælpen
Praktisk hjælp omfatter:
• Vareudbringning
• Indkøb, ernæring
• Madservice
• Rengøring
• Tøjvask.
Opgaverne uddybes i følgende afsnit.
Serviceniveau
Du kan læse mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1.6 under ”Generel
18
Vareudbringning
Borgere der ikke er i stand til at handle dagligvarer på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Vareudbringning kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven
(f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn).
• Der henvises til formålet for praktisk hjælp
• At sikre at borger har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen
• Udbringning af bestilte dagligvarer
Serviceniveau
Du kan læse mere om servicemålene for vareudbringning i afsnit 1.6 under ”Generel
Du kan vælge andre leverandører end de leverandører, som kommunen har kontrakt med,
f.eks. den lokale købmand. Men du skal være opmærksom på, at der kan blive opkrævet et
beløb for udbringningen som du selv skal betale.
Indkøb
Borgere der ikke er i stand til at bestille dagligvarer eller sætte dagligvarer på plads på grund
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Hjælp til indkøb kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven (f.eks.
ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn).
• At sikre at borger har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen
• Bestilling af dagligvarer
• Hjælp og støtte til at udarbejde en indkøbsliste
• Hjælp og støtte til at sætte varer på plads
Serviceniveau
Du kan læse mere om servicemålene for indkøb i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i
Kvalitetsstandarden. Der ydes hjælp til indkøb af dagligvarer én gang om ugen.
Ernæring
19
Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer der ikke
er i stand til at varetage opgaver i forbindelse med anretning og indtagelse af mad og drikke.
• At borgeren har mulighed for at indtage ernæringsmæssigt rigtig kost
• Hjælp til at færdig tilberede klargjort mad (eksempelvis hjælp til opvarmning af mad)
• Hjælp til at smøre og anretning af mad
• Hjælp til at spise og drikke
• Hjælp til afrydning og opvask efter måltid
Hjælp til opvarmning af mad sker som hovedregel med mikrobølgeovn, som borgeren selv
anskaffer.
Serviceniveau
Der kan læses mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1.6 under ”Generel
information” her i Kvalitetsstandarden. Hjælpen er behovsbestemt efter en individuel
vurdering.
Viborg Kommune har tilknyttet kostvejledere, der kan give borgere generel kostvejledning og
vejledning i forhold til borgeres specifikke ernæringssituation.
Madservice
er i stand til selv at varetage opgaver i forbindelse med at tilberede mad.
• At borgerne har mulighed for at modtage en ernæringsmæssigt rigtig kost
Levering af præfabrikeret mad hos borgeren.
Serviceniveau
Der kan læses mere om servicemålene for madservice i afsnit 1.6 under ”Generel information”
her i Kvalitetsstandarden.
Leveringen er afhængig af leverandørens produktionsform og borgerens ønsker. Det kan
eksempelvis være daglig levering af varm mad eller ugentlig levering af præfabrikeret mad.
Rengøring
er i stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med rengøring.
20
Hjælp til rengøring gives, hvis der ikke er andre i husstanden (f.eks. ægtefælle, samboende
eller voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven.
• At sikre at borger får hjælp til den nødvendige hverdagsrengøring
• Støvsugning, gulvvask og støvaftørring i nødvendige rum og på frie flader og arealer
• Nødvendig rengøring af badeværelse
• Rengøring af frie flader og arealer i køkkenet
• Skift af sengetøj
• Vande blomster, lufte ud m.m.
Serviceniveau
information” her i Kvalitetsstandarden. Der ydes hjælp til nødvendig hverdagsrengøring hver
14. dag, som udgangspunkt på et areal svarende til en 2-værelses lejlighed (ca. 67 m2), med
fokus på de fem brugsrum; køkken, stue, badeværelse, soveværelse og entre, men altid på
baggrund af en individuel vurdering. I helt særlige tilfælde kan der ydes ekstra rengøring, som
f.eks. af helbredsmæssige årsager eller ved specielle hygiejniske behov.
Tøjvask
er i stand til at varetage de nødvendige i forbindelse med tøjvask.
Hjælp til tøjvask kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden (f.eks. ægtefælle, samboende
eller voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven.
• At sikre at borger har rent tøj til rådighed
• Vask af tøj i hjemmet eller på fælles vaskeri
• Hjælp til at sortere, pakke og bestille afhentning af tøj til vaskeri
• Tørretumbling, ved behov ophængning og nedtagning af tøj
• Lægge tøj sammen og på plads
Serviceniveau
information” her i Kvalitetsstandarden. Tøjvask ydes én gang om ugen eller hver 14. dag.
2.4.3. Aflastning/afløsning
Serviceloven § 84
Ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en borger med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
21
Formålet er at yde aflastning/afløsning til den person, der passer en borger med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
• Tilbud om et dagcenterophold
• Tilbud om hjælp til praktisk hjælp i hjemmet (Ex. Rengøring, tøjvask, vareudbringning,
madservice)
• Tilbud om afløsning i hjemmet, hvis borgeren der passes, ikke er i stand til at deltage
på et dagcenterhold.
Serviceniveau
Viborg Kommune råder over et antal aflastningspladser, hvor borgere kan få ophold op til fem
uger i forbindelse med ægtefælles behov for ferie eller aflastning.
2.4.4. Midlertidige pladser
Borgere med et akut opstået behov for en periode med døgndækket pleje og/eller træning,
som ikke eller kun vanskeligt kan foregå i eget hjem.
• at borgeren modtager et målrettet observations-, trænings- eller plejetilbud i en
midlertidig periode på op til fem uger. I denne periode arbejdes der målrettet med, at
borgeren igen kan opholde sig i egen bolig, eller det skal afklares hvilken boform
borgeren i fremtiden vil have brug for.
Indsatsen kan indeholde:
• Pleje og træning
• Observation og udredning
Serviceniveau
Ydelsen er behovsbestemt efter en individuel vurdering.
2.4.5. Omsorgstandpleje
Borgere, der kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud på grund af nedsat
førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap.
At tilbyde tandpleje til voksne, som ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud.
• Almen og individuel forebyggelse af sygdomme i tand-, mund og kæberegion
• Hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning og instruktion i tandpleje til den enkelte
borger og til relevant omsorgspersonale
Serviceniveau
Tandpleje efter behov.
22
Leverandør
Den kommunale tandpleje.
Pris
Der kan opkræves egenbetaling til omsorgstandpleje.
Viborg Kommune har besluttet, at almindelige undersøgelser og mindre behandlinger er gratis,
og at der opkræves en egenbetaling ved større behandlinger. Egenbetalingen kan max. udgøre
490 kr. årligt (2016 priser/reguleres årligt)
2.4.6. Sygepleje
Hvem
•
•
•
kan modtage indsatsen?
Borgere med behov for lægeordineret hjemmesygepleje
Borgere der har brug for omsorg og almen sundhedsvejledning
Borgere der har behov for kompleks og/eller akut hjemmesygepleje
• At gennemføre, observere og følge op på lægeordinerede undersøgelser og
behandlinger
• At identificere og iværksætte forebyggende sygepleje i forhold til fysisk, psykisk og
sociale behov
• At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser på hospitalet
Eksempler på sygepleje:
•
•
•
•
•
Lægeordinerede undersøgelser og behandlinger samt visiterede sygeplejeydelser:
Råd og vejledning om sundhed- og forebyggelse
Målrettede pædagogiske opgaver samt psykisk pleje og omsorg
Hud-, sår-, kateter- og stomipleje
Medicinadministration
Serviceniveau
Der kan læses mere om servicemålene for sygepleje i afsnit 1.6 under ”Generel information”
her i Kvalitetsstandarden.
Viborg Kommune har etableret et akut-team, der skal arbejde på at forhindre
uhensigtsmæssige indlæggelser. Akutteamet råder over akutpladser, hvor borgere kan få
ophold fra 3 til 5 dage i stedet for indlæggelser.
2.4.7. Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere –
”Klippekortmodellen”
De svageste hjemmehjælpsmodtagere i egen bolig, der er afhængige af hjælp til at klare
hverdagen. Borgere, der som følge af betydelig og varigt nedsat funktionsevne, har et
plejebehov som nødvendiggør omfattende pleje og omsorg og som vil opnå en forholdsmæssig
stor ændring i livskvalitet gennem ydelser som kommunen ikke tilbyder i forvejen og hvor der
23
ikke kan findes andre løsninger gennem eksisterende muligheder som f.eks. frivillige,
ledsagelse, aktiviteter m.v.
• at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere
Indsatsen kan bl.a. indeholde:
•
•
•
•
supplerende hjemmehjælp, f.eks. vinduespudsning eller støvsugning af møbler,
hovedrengøring,
indkøb, eller
ledsagelse ved eksempelvis museums- eller svømmehalsbesøg
Tilbuddet er en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være
med til at bestemme, hvad skal bruges til. Borgerne bestemmer desuden selv hvornår (dog
som udgangspunkt mellem sidst på formiddagen til kl. 15.30) hjælpen skal leveres. Hvis
borgeren ønsker at spare sammen og i stedet modtage 2x½times hjælp hver anden uge, er
der også mulighed for det.
Der er enkelte begrænsninger på, hvilke opgaver personalet må udføre. Den ekstra
hjemmehjælp kan f.eks. ikke anvendes til havearbejde.
Indsatsen tager udgangspunkt i aftale om Finanslov 2015, hvor der er afsat midler til at styrke
livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Ordningen kaldes klippekortmodellen,
fordi borgeren har mulighed for selv at bestemme hvornår, der skal leveres ekstra
hjemmehjælp, og hvad hjælpen skal bestå af.
2.5. Boliger
2.5.1 Almene ældreboliger
Almenboligloven §§ 5 og 54
Borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har særligt behov for en
bolig, der er egnet til pleje og brug af hjælpemidler.
At give borgeren mulighed for at blive længst muligt i en egnet bolig, som understøtter og
sikrer, at borgeren kan fastholde færdigheder længst muligt.
2.5.2 Plejeboliger
• Borgere der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
har behov for omfattende hjælp eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få
dækket disse behov på anden vis
• Borgere, der har et plejebehov som nødvendiggør omfattende pleje- og omsorgstilbud i
døgnets 24 timer
24
Boligen skal give mulighed for nærhed, tryghed og overskuelighed for borgeren.
2.5.3 Specialiserede plejeboliger
Viborg Kommune har en række specialiserede boliger til plejekrævende borgere med særlige
behov. Denne specialisering gør det muligt at indrette afsnit, der tager højde for borgeres
særlige behov. Specialiserede plejeboliger kan f. eks. være for ældre, plejekrævende borgere
med:
• Demens
• Fysisk eller psykisk handicap
• Senhjerneskade
• Psykisk sygdom
• Misbrugsproblemer
Bilag: 7.1. Ældrerådets høringssvar - ældremill 2016
Adgang: Åben
Bilagsnr: 138154/16
Den 13. april 2016
Viborg Kommune
Høringssvar til aktiviteter finansieret ved midler fra ældremilliarden.
Viborg Ældreråd tiltræder Ældre- og Sundhedsudvalgets prioritering af
aktiviteter finansieret ved midler fra ældremilliarden, men anbefaler
- at normeringen på plejehjem og hjemmehjælpsområdet styrkes og
- kompetencen for de medarbejdere, som har den direkte kontakt til
borgerne på en sådan måde, at disse personer ud fra fastlagte regler
selvstændigt kan ændre eller forberede vilkårene for den enkelte borger
uden at ledelses- og kontrolhierarkiet bliver inddraget, øges.
Venlig hilsen
Jette Norup
VIBORG ÆLDRERÅD – Formand: Jette Norup
Borgåvej 18
8800 Viborg
 8660 0125
VIBORG ÆLDRERÅD – Formand: Jette Norup
Borgåvej 18
8800 Viborg
 8660 0125
Bilag: 8.1. udkast - senior- og værdighedspolitik 20. april.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 146020/16
”Et værdigt seniorliv”
Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Udkast – april 2016
1
1. Forord og vision for politikken
Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er der tale om både en
politik for seniorområdet i Viborg Kommune og en politik som beskriver, hvordan Viborg Kommune vil
styrke oplevelsen af værdighed i de ydelser, som kommunen leverer.
Politikken udtrykker Byrådets værdier, konkrete målsætninger og indsatser på Ældreområdet og
prioriteringen af disse. På samme tid danner politikken rammen om de indsatser, som kommunen
igangsætter med de midler som modtages fra den såkaldte Værdighedsmilliard.
Politikken omfatter ikke kun de borgere, der allerede er i kontakt med kommunen f.eks. gennem
hjemmehjælpen. I Viborg Kommune interesserer vi os også for alle de seniorer, der endnu ikke skænker
kommunens ældrepleje en tanke. Vi vil gerne hjælpe til, at aktive borgere og lokale fællesskaber - sammen
med kommunen – skaber og sikrer de bedst mulige rammer om det gode liv for alle seniorer.
Det overordnede tema for politikken er livskvalitet. Livskvalitet er det, der kendetegner et godt liv. Men
opfattelsen af et godt liv er subjektiv. Så denne politik giver ikke svaret på, hvad livskvalitet er. For det
afgøres af den enkelte borger. Men som kommune vil vi gerne give de bedste muligheder for, at den
enkelte borger oplever et godt seniorliv.
Visionen for politikken lyder:
Viborg Kommune – gode og værdige seniorliv
•
Samarbejde om et meningsfuldt seniorliv
•
Aktivt medborgerskab og sund livsførelse
•
Trivsel og tryghed, hvis behovet for hjælp opstår
2
2. Om ældre/målgruppe for politikken
Afslutningen på arbejdslivet er et fælles kendetegn for flertallet af seniorerne. For mange er overgangen til
seniortilværelsen flydende og nogle seniorer bliver måske på arbejdsmarkedet hele livet. En anden gruppe
seniorer har måske ikke været på arbejdsmarkedet i mange år inden de når pensionsalderen. Så der er tale
om en målgruppe med meget forskellige levevilkår og baggrund.
Denne politik tager udgangspunkt i erkendelsen af, at forskellige grupper af borgere har forskellige behov
og alder er langt fra den eneste måde at definere gruppen ud fra. På seniorområdet ønsker vi, at der i
højere grad fokuseres på borgerens funktionsniveau:
De selvhjulpne
Seniorerne i Viborg Kommune lever generelt et aktivt liv. De fleste klarer sig selv i dagligdagen og har ikke
brug for eksempelvis hjemmehjælp. De er selvhjulpne og aktive og bruger kommunens kultur- og fritidsliv i
stort omfang. Mange bruger tid og kræfter på at indgå i frivilligt arbejde, hvor de kan være noget for såvel
børn som ældre.
Borgere med behov for hjælp
Samtidig er der en gruppe borgere, som for manges vedkommende stadig er aktive, men også har brug for
hjælp og støtte fra kommunen for at klare sig i dagligdagen. Mange bor i eget hjem og har behov for lettere
hjælp til for eksempel rengøring.
Borgere med behov for særlig opmærksomhed
Endelig er der en gruppe af ældre borgere, som har behov for meget hjælp døgnet rundt. Gruppen, som
oftest bor i en ældre- eller plejebolig, udgør en forholdsvis lille del af det samlede antal seniorer. Også
andre grupper har behov for særlig opmærksomhed. Det drejer sig blandt andet om borgere med en
kronisk sygdom eller demens, med aldersbetingede psykiske lidelser og om borgere, som har få eller ingen
sociale og økonomiske ressourcer. Det drejer sig også om seniorer, som isoleres fra samfundet på grund af
sproglige barrierer og fysiske skavanker, der hindrer et aktivt liv på lige fod med andre.
Kommunen har en særlig forpligtelse over for den sidste gruppe. Men kommunen har også en opgave i at
stille de rette rammer og tilbud op for de øvrige seniorer.
3
3. Temaer
Overordnet tema: Livskvalitet
En lang række faktorer har betydning for de ældres livskvalitet. Viborg Kommune har som mål at sikre at de
ældre medborgere oplever en høj grad af livskvalitet.
Opfattelsen af livskvalitet afhænger af det liv, som borgeren har levet. Borgeren har selv truffet valg, som
har givet indhold og retning for livet, og det skal de fortsat gøre. Mennesker er ikke ens, og det betyder, at
der ikke skal arbejdes med standardløsninger, men at løsningerne skal findes i samarbejde med borgeren
og med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Borgeren har således også et ansvar for sit eget liv og
indholdet heri.
Vi tror på, at det giver livskvalitet at kunne selv. Overordnet arbejdes der ud fra den rehabiliterende
tankegang på ældreområdet i Viborg Kommune. Rehabilitering og den rehabiliterende tankegang handler
om at skabe eller genskabe borgerens færdigheder.
Det har længe været et grundlæggende mål for indsatsen i Viborg Kommune at øge den enkelte borgers
livskvalitet ved at være så selvhjulpen som muligt.
Forventningerne til seniorlivet er mangfoldige. Kommunen kan opstille rammer og yde service for
borgerne, men kommunen kan ikke indfri alle forventninger. Derfor er det vigtigt, at se på seniorlivet som
enhver anden livsfase; som et resultat af, hvad man gør det til.
Underliggende temaer og målsætninger:
Fællesskab
Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har mulighed for at vedligeholde de eksisterende
fællesskaber og opsøge nye.
Viborg Kommune vil…
Aktive hverdagsliv
…Skabe valgmuligheder, tilbud og nye rammer for udfoldelser samt understøtte de eksisterende aktiviteter
og fællesskaber. Aktive hverdagsliv handler nemlig ikke kun om fysiske aktiviteter. Der skal være tale om
både fysiske, mentale og sociale aktiviteter tilpasset forskellige funktionsniveauer
Udvikle relationer
…Sikre rammerne for at de ældre kan dyrke nuværende fællesskaber og opsøge nye fællesskaber.
Seniortilværelsen betyder ofte at man ikke længere er del af et fællesskab på arbejdspladsen og mange
oplever også at familie og venner efterhånden går bort. Derfor vil kommunen skabe rammer for at nye
fællesskaber og relationer kan opstå.
4
Et fortsat arbejdsliv
…Skabe mulighed for at de ældre fortsat har tilknytning til arbejdsmarkedet – for de der ønsker det.
Aktive lokalsamfund
…Medvirke til at de ældre har mulighed for at leve aktive liv også i de mindre samfund, f.eks. i form af
attraktive boliger, opretholdelse af serviceniveauet og støtte til lokale foreninger.
Opbakning til de frivillige
…Sikre gode forhold for foreningslivet og andre tiltag der omfatter frivillig indsats. Mange ældre udnytter
friheden til at engagere sig i frivillige foreninger, tager på højskoleophold eller benytter de kommunale
aktivitetstilbud. Her er der mulighed for at knytte nye venskaber og for at fylde hverdagen med
meningsfyldte aktiviteter.
Selvstændighed og medindflydelse
Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte mødes med ligeværd og respekt og at den enkelte har
mulighed for at bevare det, der betyder noget for den enkelte.
Plads til borgerens ønsker og behov
…Sikre at borgerne mødes med respekt og at der lyttes til borgernes behov og ønsker. For borgerne er
eksperter i eget liv. Borgerne skal have frihed til at vælge – og vælge fra.
Rehabilitering som udgangspunkt
…Forbedre de ældre borgeres livskvalitet gennem en rehabiliterende indsats. Vi oplever, at borgerne gerne
vil hjælpes til selvhjulpenhed frem for at modtage passiv hjælp og omsorg.
Kommunikation og dialog
…Styrke kommunikationen om rehabilitering. For rehabilitering er en anden form for hjælp end man er vant
til og der skal arbejdes med at italesætte rehabilitering, så det ikke opfattes som manglende hjælp.
Indgå i en god og enkelt dialog med borgerne. Derfor skal kommunen tilbyde forskellige indgange til
kommunen via både nye og kendte kommunikationsformer, så borgerne har forskellige muligheder for at
gå i dialog med kommunens medarbejdere.
Værdighed
Et godt og værdigt seniorliv betyder, at der tages udgangspunkt i borgerens eget liv og at der gives
mulighed for at fortsætte dette.
5
Mulighed for at klare sig selv
…Stille de nødvendige servicetilbud til rådighed der sikrer, at borgerne er selvhjulpne i længst muligt tid.
Selvbestemmelse
…Arbejde for at bevare det, der betyder noget for den enkelte og give plads til individuelle valg, der hvor
det er muligt.
En værdig død
…Skabe rum og tid til at borgeren får en værdig afslutning på livet. Vi tilbyder lindrende behandling efter
behov og tilstræber at ingen mod deres vilje dør alene.
Tryghed
Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har en tryg hverdag og får den hjælp som der er behov
for.
Tryghed når helbredet svigter
…Sikre at den ældre får dækket behov for hjælp og pleje når helbredet svigter. Mange vil efter et langt og
aktivt liv komme ud for, at de, på trods af træning og hjælpemidler, oplever, at de ikke længere kan klare
hverdagen. Når behovet opstår skal borgeren modtage en indsats, der er tilpasset modtageren og som
giver borgeren den nødvendige tryghed.
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
…Borgernes behov ændrer sig ofte over tid, så en væsentlig opgave for kommunen er, at sikre
koordinationen og kommunikationen mellem de mange forskellige personer og fagpersoner, som er
involveret. Fremtiden byder på færre standardløsninger og flere individuelle og fleksible løsninger.
Gode måltider
…Det gode måltid har stor betydning for den livskvalitet der opleves og for borgerens sundhedstilstand. Vi
sætter fokus på måltiderne for både hjemmeboende og beboere på plejecentre og giver borgerne
valgmuligheder.
Attraktive og seniorvenlige boliger
…Tilstræbe at der er et varieret udvalg af forskellige boliger og boformer for ældre over hele kommunen.
6
4. Fokus og indsatser
Fællesskab
at skabe rammer for gode oplevelser og styrke ældres sociale netværk og trivsel
at skabe rammer, der kan fremme borgerens mulighed for at dyrke nuværende fællesskaber og opsøge nye
fællesskaber
at understøtte tilbud og aktiviteter i hele kommunen sammen med lokale aktører og andre frivillige og sikre
at så mange som muligt kan deltage
Selvstændighed og medindflydelse
at fremme den enkelte borgers mulighed for at opnå eller bevare et aktivt liv og herigennem fremme
sundhedstilstanden
at understøtte borgerens selvbestemmelse over egen hverdag
at synliggøre de valgmuligheder samt individuelle og fleksible løsninger, som Viborg Kommune allerede
tilbyder
at udbrede de velfærdsteknologiske løsninger, vi ved der virker, så den enkelte i højere grad forbliver
selvhjulpen
at rådgive om og understøtte sunde kostvalg
Værdighed
at sikre at den enkelte får den afslutning på livet, som de ønsker
at respektere den enkeltes mulighed for at genvinde sin livskvalitet og for både psykisk, socialt og kognitivt
at kunne fungere i hverdagen
at medarbejderne tager de svære samtaler både med de ældre og pårørende om døden
at omsorgen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation
at arbejde med fokus på den rehabiliterende tankegang og med afsæt i den enkeltes ressourcer og behov
Tryghed
at skabe tryghed for borgerne og deres pårørende – for de der har behov
at forbedre mad- og måltidsoplevelsen for de borgere, der modtager madservice
at personalets kompetencer matcher de behov, som borgerne har
at skabe rammerne for at give en situationsbestemt hjælp for de mest sårbare ældre, f.eks. de der har
psykiatriske problemstillinger og dem med flere sygdomme eller omfattende funktionssvigt
7
at give de svageste ældre den hjælp og støtte, som de har behov for
at borgerne oplever helhed og sammenhæng på tværs af sektorer
8
Bilag: 10.1. Projektbeskrivelse fælles pilotprojekt
Adgang: Åben
Bilagsnr: 147245/16
Tema:
Pilotprojekt med henblik på forebyggelse af ensomhed hos
hjemmeboende borgere tilknyttet hjemmeplejen.
Baggrund:
I løbet af 2015 og 2016 er et arbejde i gang, som tager sigte på at
forebygge ensomhed blandt ældre. Dette sker i et samarbejde
mellem Sundhedscenter Viborg, Madservice Viborg og Aktivitet &
Udvikling.
Forebyggelsesmedarbejderne screener ældre som en del af det
forebyggende hjemmebesøg og såfremt borgeren findes i risikogruppen og selv ønsker det, igangsættes forløb i samarbejde med
Aktivitet & Udvikling. Projektet omfatter ældre i Viborg i by.
Da de forebyggende hjemmebesøg tilbydes ældre over 75, der
ikke i forvejen modtager personlig og praktisk hjælp, er der en
væsentlig del af ældrebefolkningen, som således ikke er omfattet
af dette igangværende projekt. Der er således behov for et rette
en fokuseret indsats mod de borgere, der modtager hjemmeplejeydelser.
Den gruppe ældre, der modtager hjemmeplejeydelser, er ofte sårbare og med et nedsat funktionsniveau, der kan gøre det svært
selv at tage initiativer til at bryde ensomhed. Der er et samarbejde
mellem de forskellige professionelle relevante samarbejdspartnere, men ofte er der netop her brug for, at en medarbejder kan
støtte op og følge den enkelte borger gennem et længere motivationsforløb. En opgave, som ingen enkelte aktører i dag kan varetage.
Der er således brug for en mindre gruppe medarbejdere, der kan
påtage sig denne opgave. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse
på etablering af et opsøgende team, der skal dække hele Viborg
Kommune. Det der beskrives her kan betragtes som et pilotprojekt hertil samt en supplerende indsats i forhold til den indsats,
der allerede er igangsat for at forebygge ensomhed, som ovenfor
beskrevet.
Målgruppe:
Ældre i Viborg Kommune, der er, eller er i risiko for at blive, ramt
af ensomhed. Der er tale om ældre medborgere, der modtager
personlig pleje og/eller praktisk hjælp fra hjemmeplejens Distrikt
Vesterparken
Pilotprojektet sigter mod at inkludere 20 borgere.
Opstart:
Marts/april 2016
Samarbejdspartnere:
Hjemmeplejen.
Madservice Viborg
Sundhedscenter Viborg
Relevante eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis boligsociale medarbejdere, egen læge og kirkelige organisationer,
Indhold:
Pilotprojektet består af to elementer. Dels skal distriktets frontpersonale undervises, så de bliver rustede til at foretage den første
opsporing og dels skal der iværksættes en efterfølgende indsats i
samarbejde med borgeren. De to elementer beskrives her:
Første element:
Oplysning af - og koordinering med samarbejdspartnere.
I en travl hverdag, kan det være svært for den enkelte medarbejder, der kommer i hjemmet, at have fokus på de helt særlige tegn,
der kan fortælle, at her har vi en ældre medborger, der er isolationstruet og ensom.
Der vil blive arrangeret et temamøde for de relevante medarbejder, hvor der blandt andet oplyses om forskellige former for ensomhed og hvilke grundlæggende tegn/signaler på isolation/ensomhed, man skal være opmærksom på. Derudover skal der oplyses om den indsats, pilotprojektet indeholder - nemlig at en
medarbejder fra Aktivitet & Udvikling kan komme i hjemmet og arbejde målrettet på at bryde isolationen og ensomheden hos borgeren. Nærmere beskrevet herunder.
I første omgang rettes pilotprojektet primært mod hjemmeplejens
frontpersonale, men kan evt. udvides til på sigt også at omfatte
øvrige samarbejdspartnere.
Undervisningen tilrettelægges af Forebyggelsesmedarbejderne
og 3 nøglepersoner i Aktivitet & Udvikling. Der inddrages eventuelt foredragsholder med ekspertviden om temaet ”Ensomhed”
Når en medarbejder, der kommer i hjemmet, oplever at en borger,
er i risikogruppen, meldes tilbage til den person i distriktet, som
sørger for at koordinere tilbagemeldingerne fra frontpersonalet.
Herefter tages kontakt til Aktivitet & Udvikling, som så – i samarbejde med borgeren – træder ind og varetager det videre forløb.
En henvisning kan komme fra distriktet, men også andre aktører
kunne være relevante. Her tænkes eksempelvis på Madservice
Viborgs chauffører, viceværter og boligsociale medarbejdere, terapeuter og sygeplejersker.
Det forventes at pilotprojektet kan omfatte 20 borgere.
Andet element:
Samarbejdet med borgeren i hjemmet
Når Aktivitet & Udvikling får en henvendelse om en borger, tages
den første kontakt og der aftales et besøg.
For at kunne arbejde i den rigtige retning, er det vigtigt at være
bevidst, om hvilken form for ensomhed, der kan være tale om,
idet socialt samvær og netværksskabende aktivitet ikke løser enhver form for ensomhed.
I det allerede igangsatte ensomhedsprojekt med udgangspunkt i
forebyggende hjemmebesøg, arbejdes der ud fra et screeningsværktøj, som indikerer hvilken form for ensomhed, der er tale om.
Det vil derfor være naturligt, at det samme screeningsværktøj anvendes i dette pilotprojekt. Screeningen foretages af A & U’s medarbejder, når der er etableret en god kontakt.
Efter screeningen aftales den efterfølgende indsats/handling med
borgeren. Det er vigtigt at pointere, at der kan være tale om gentagne hjemmebesøg før borgeren føler sig klar til næste skridt.
Der kan blive tale om opstart af ledsagerordninger, baseret på frivillige, opstart af besøgsven. Etablering af fællesskaber i lokalmiljøet, eksempelvis spis- sammen grupper. Deltagelse i allerede
etablerede tilbud, eksempelvis Aktivitetscentre, pensionistgrupper
etc. Koordinering med egen læge/henvisning til psykolog. Kontakt
til præst/menighedspleje.
Det er derfor af afgørende vigtighed, at aktivitetsmedarbejderen
har et indgående kendskab til de mange tilbud og muligheder, der
findes i Viborg Kommune.
Det er aktivitetsmedarbejderens opgave, at introducere borgeren
til de relevante tilbud og evt. ledsage og deltage i en indkøringsperiode.
Derudover støtter medarbejderen borgeren til at tage relevante
kontakter, eksempelvis til besøgstjenester, præst eller egen læge.
I det omfang der er behov og ressourcer til det, kan der etableres
nye tiltage med fokus på at bryde og/eller forebygge ensomhed.
Eksempelvis i samarbejde med Madservice Viborg at etablere spisegrupper eller i samarbejde med boligsociale medarbejdere at
etablere netværksskabende aktiviteter.
Det Opsøgende Team:
Teamet sammensættes tværfagligt af tre medarbejdere fra Aktivitet & Udvikling, som også på nuværende tidspunkt beskæftiger
sig med forebyggelse af ensomhed. Der er tale om en social- og
sundhedsassistent og to pædagoger, som alle har supplerende
kompetencer, eksempelvis neuropædagogik, relationsarbejde,
kommunikation og KRAP. De to af medarbejderne er tilhørende
Team Vesterparken og har fast base i dagcentret her.
Medarbejderne har en stor kontaktflade til samarbejdspartnere,
herunder distriktets frontpersonale, Madservice Viborg, Frivillighedskoordinator, forebyggelsesmedarbejdere etc.
Handleplan:
April 2016
Afholdelse af temaeftermiddag for distriktspersonale. Undervisning i ensomhedsbegreberne.
April 2016
opsporing af borgere i risikogruppen.
Maj 2016
Opstart hjemmebesøg/individuelle indsats
November 2016
Fornyet screening og undersøgelse af resultat efter 6 måneder.
December 2016
Afrapportering til den tværsektorielle følgegruppe
Projektet løber hele 2016 og der tages løbende nye borgere ind,
når der er ledig kapacitet. Målet er 20 borgere i projektperioden.
Opfølgning og dokumentation:
Der nedsættes en tværsektoriel følgegruppe bestående af:
Strategiske ledere for
Leder for Hjemmeplejen
Vibeke Eriksen
Leder for Madservice Viborg
Ellen Lyngsø
Leder for DKSV
Mette Rohde
Leder for Distrikt Vesterparken
Tanja Murphy
Leder for Distrikt Tømmergården? Helle Hansen
Leder for Aktivitet & Udvikling
Jette Hingebjerg
Forebyggelsesmedarbejder
Britta Koppelgaard
Frivillighedskoordinator
Anne Grethe Nielsen
Klinisk diætist
Anne Hilton
Aktivitetsmedarbejderne registrerer antal henvendelser og dokumenterer efterfølgende indsats.
Screeninger registreres og behandles digitalt.
Økonomi:
Der må påregnes et ekstra timeforbrug, både i forhold til afholdelse af temaeftermiddag og til den efterfølgende indsats hos borgerne. Der vil derfor ske en delvis omprioritering af opgaver og en
af medarbejderne i Aktivitet & Udvikling vil få tilført 5 timer/ugen i
projektperioden. Det forventes at udgiften delvist kan dækkes inden for eget budget.
Der er i øjeblikket kr. 50.000 afsat til en ekstra indsats på området
og det forventes at en andel af disse midler kan fordeles blandt de
tre budgetområder til en delvis dækning af projektet.
Bilag: 12.1. Beskrivelse af plejecentrenes leve-bo miljøer.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 134221/16
Beskrivelse af plejecentrenes leve-bo model i dag.
De fleste plejecenterafdelinger i kommunen har i dag oprettet fælleskøkkener på de enkelte afdelinger,
hvor hverdagen og madlavningen foregår efter leve-bo principper.
Leve-bo konceptet handler om at skabe hverdagsmiljø, der minder mest muligt om det liv beboerne levede
tidligere. Madordningen er udarbejdet som en fleksibel løsning med henblik på at kunne indgå i beboernes
daglige gøren og aktiviteterne i huset. Modellen rummer, at personalet sammen med beboerne kan
tilberede alt maden fra bunden af på afdelingen, hvis det er det, der ønskes. Næste dag er aktiviteten
måske en tur i haven, og så kan maden være leveret helt færdig og klar til at sætte på middagsbordet. Der
er ligeledes mulighed for en mellemting mellem de nævnte eksempler.
Leve-bo madordningen tager udgangspunkt i at:
•
•
•
få den optimale kvalitet af maden. F.eks. at flæskestegen så vidt muligt steges på afdelingen i
ovnen, så der er sprøde svær.
maden færdigtilberedes så tæt på beboerne på afdelingen som muligt, for at beboerne får duften
af maden ved fremstillingen/færdigtilberedningen samt nærvær ved at være tilstede under
færdigtilberedningen.
beboerne kan indgå i det sociale aspekt (”det gode måltid”) fra maden bliver til, borddækning,
spisesituationen og afrydningen.
Det gode måltid
Visionen er at skabe det gode måltid ved at omgivelserne, omsorgen og samværet er i orden, at maden er
lækker og giver en god ernæring. Dermed kan vi gøre måltidet til en god oplevelse.
Målsætninger for måltiderne er, at:
1. Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres
2. Alle måltider har ansvarlige værter, der spiser med
3. Der er tid til, at alle kan nå at spise og nyde maden
4. Omgivelserne fremmer oplevelsen
5. Den spisende bliver involveret og respekteret ved måltiderne
6. Der er fokus på ernæringsstatus hos den enkelte borger.
Bilag: 13.1. Resume Future Patient 04032016.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 128239/16
Resume Future Patient ( lægmand)
– Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt
September 2015- august 2018
Resume Future Patient
1
1. Forsøgsansvarliges/sponsors navn
Birthe Dinesen,
Lektor, PhD, Cand. Scient.Pol.,
Leder af Laboratoriet for Velfærdsteknologi – telesundhed og telerehabilitering
SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Fredrik Bajersvej 7, D3
Aalborg Universitet
Mobil: 20515944
E-mail: [email protected]
2. Forsøgssteder
Hjerteafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Skive Sundhedscenter, Resengade 25, 7800 Skive
Viborg Sundhedscenter, Toldbodgade 1, 8800 Viborg
3. Forsøgets baggrund og formål
Patienter med hjertesvigt har en kronisk og fremadskridende sygdom. Hjertet fungerer ikke optimalt, fordi
pumpefunktionen er nedsat. Nationalt og internationalt er patienter med hjertesvigt karakteriseret ved at have en
høj grad af genindlæggelser og høj dødelighed. Tidligere forskning af telerehabilitering af hjertepatienter ved
Laboratoriet for Velfærdsteknologi på AAU samt gennemgang af litteraturen om hjemmemonitorering af
patienter med hjertesvigt viser, at der er en række udfordringer for at opnå optimal effekt ved brug af
telerehabiliteringsteknologier. For det første er patientforløbene ofte standardiserede, og i
hjemmemonitoreringen anvendes traditionelle medicinske parametre som blodtryk, puls og vægt. Flere
internationale studier viser kun beskeden klinisk effekt ved at måle på blodtryk, puls og vægt. For det andet får
alle patienter i studierne den samme teknologi, hvilket vil sige, at der ikke er nogen præcist match mellem den
enkelte patients behov og valg af teknologi. For det tredje er teknologier dyre i indkøb og drift. Ifølge litteraturen
er der behov for at sammenholde og vurdere flere data om patienter med hjertesvigt for at kunne forebygge
forværring af symptomer og genindlæggelser. Forskellen på dette og tidligere forsøg på området er, at vi vil
undersøge om vi ved at sammenholde kliniske data om patientens symptomer sammenholdt med oplysninger om
fysisk aktivitet, søvn, psykisk velbefindende og sociale forhold kan forebygge forværring af symptomer og
genindlæggelse, skabe tryghed og øget sygdomsmestring for patienter med hjertesvigt.
Der udvikles velfærdsteknologier i en rivende fart herunder nye billige self-trackings teknologier som i form af
armbånd, plastre og klemmer til tøjet kan måle data som skridt, søvn, position, sved, m.v. Disse self-trackings
teknologier er CE-mærkede. Vi undrer os over om: Kan data fra self-trackings teknologier, indsamling af data
fra spørgeskemaer om symptomer, psykisk velbefindende, vægt, blodtryk, puls og søvn hos patienter med
hjertesvigt være med til at kortlægge forværring af symptomer og forebygge genindlæggelser? Hvad er fordele
og ulemper for patienterne med hjertesvigt ved at bruge disse self-trackings teknologier i forbindelse med
rehabilitering? Hvad er de etiske aspekter ved brug af disse teknologier?
Forskningsprogrammet ”Future Patient– Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt” (2015-2018) består af 3
delstudier. I delstudie I (efterår 2015) har vi undersøgt brugervenlighed og målenøjagtighed af self-trackings
2
teknologier på raske forsøgspersoner. I delstudie II forår 2016 undersøger vi om data fra måleudstyr af skridt og
søvn, spørgsmål om psykisk velbefindende, symptomer og søvn samt værdier om blodtryk, puls og vægt kan
være med til at forudsige forværring af symptomer for patienter med hjertesigt under deltagelse i rehabilitering.
Resultatet fra fase II skal bruges i planlægningen af delstudie 3, hvor vi vil teste og dokumentere i et større
forsøg med 150 hjertesvigtspatienter om indsamling af kliniske, fysiske og psykosociale data i et
telerehabiliterings program kan være med til at forebygge forværring af symptomer, genindlæggelser og øge
livskvaliteten for patienter med hjertesvigt.
Formålet med delstudie III er:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At identificere nye måleparametre for patienter med hjertesvigt
At udvikle, teste og vurdere self-tracking teknologier og koncepter
At udvikle, teste og vurdere et beslutningstøtte-system til hjertesvigtpatienter til at forebyggelse,
tidlig identificering af forværrede symptomer, forebygge komplikationer og/eller
sygdomsprogression.
At forebygge sygdomsprogession og hospitalsindlæggelse for hjertesvigtspatienter.
At udarbejde en businesscase for self-trackings koncept for hjertesvigtspatienter
At øge livskvaliteten for fremtidens hjertesvigtspatienter og skabe lighed til adgang til rehabilitering
uanset alder, uddannelse og bopæl.
At skabe nye velfærdsteknologiske produkter og koncepter
At fremme tværfaglig samarbejde og innovation på tværs af vidensinstitutioner, sundhedssektoren
og virksomheder.
At udvikle og teste et telerehabiliteringsprogram for patienter med hjertesvigt.
At evaluerer telerehabiliteringsprogrammet udfra et psykosocialt -, interorganistorisk- , klinisk- og
sundhedsøkonomisk perspektiv.
4. Målgruppe
Patienter med hjertesvigt NYHA 2-4 som lige har fået det diagnosticeret eller som har fået en genopblussen i sin
sygdom. Hjertesvigtspatienterne skal erklæres egent af læge til at deltage i studiet. Patienterne skal underskrive
et informeret samtykkeerklæring, forstå mundtligt og skriftligt forsøgsinformation, have bopæl i Skive eller
Viborg Kommune, have mobildækning og internet og skal kunne mestre IT på brugerniveau eller have en person
i nærmeste netværk, der mestrer IT på brugerniveau. Patienter rekrutteres fra hjertemedicinsk afdeling
Regionshospitalet Viborg Sygehus og deltage i rehabilitering i Skive eller Viborg Sundhedscenter ( nyt program
netop implementeret i Region Midt).
3
5. Beskrivelse af scenarie
Figur 1.0 Hjertesvigtpatienter som måler og følger sine egen helbredsdata med intelligent beslutningsstøtte
Jens Larsen på 56 år, er gift, far til 3 børn og uddannet lærer. Han arbejder fuldtids på den lokale folkeskole.
Han har haft hjertesvigt gennem en årrække og har tidligere gået til kontrol på hjerteafdelingen på sygehuset
med sin hjertesvigt. Jens har ofte været træt af at skulle forlade sin undervisning for at køre 48 km til sygehuset
til kontrol. Jens har købt sin en ny forsikring, som giver ham adgang til ” Self-tracking program for
hjertepatienter”. Jens er blevet oplært i at måle sine egne helbredsdata. For at kunne måle helbredsdata bruger
han et armbånd med indbygget sensorer, som kan måle skridt, søvn, puls, sved og position. Jens måler en gang
om ugen sin vægt og blodtryk. Han tager samtidig dagligt en pille (med RFDI sensorer), som kan måle om han
optager sin medicin korrekt. Pillen indeholder organisk materiale, som nedbrydes naturligt i maven. Alle data
bliver sendt til en datasky. Jens kan selv se og følge sine helbredsdata via sin smartphone. På hjerteportalen kan
Jens se sine data grafisk og over tid. Hvis der indtræffer forværing af Jens helbred får han en besked via sin
smartphone om at vurdere sin situation, og om han skal tage kontakt til callcenteret. Sygeplejerske og
hjertelæge på forsikringsselskabets call center har også adgang til Jens data. De kan også tage kontakt til Jens
ved forværring af symptomer, hvor Jens ikke selv har reageret. Jens synes, at det er rart selv at være sin ” egen
vagthund”, og vurderer, at han flere gange har undgået indlæggelse på sygehuset pga deltagelse i Self-tracking
programmet.
Det endelige telerehabiliteringsprogram fastlægges ved workshops i forår 2016. Det forventes at hver patient
skal deltage ca 12 uger i programmet.
4
6. Tidsramme
•
Forår 2016 vil der være workshops mellem alle parter i projektet ( for detaljer se engelsk
projektbeskrivelse)- datoer er ved at blive fastlagt.
•
17. maj Etisk Komite ansøges
•
Juni 2016 vil der være pilotfase.
•
Randomiseret studie fra 15. august 2016- 29 februar 2018.
•
Afrapportering af resultater forår 2018.
7. Metode
Vi er på begyndt at udarbejde forsøgsprotokol for det randomiserede forsøg. Det forventes at der skal deltage ca
150 patienter – det vil sige ca 75 patienter i en forsøgsgruppe og 75 patienter i en kontrolgruppe.
Telerehabiliteringsprogrammet bliver udforsket udfra et mixed method perspektiv: psykosocialt -,
interorganistorisk- , klinisk- og sundhedsøkonomisk perspektiv.
Projekterne bliver anmeldt til det Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland og Sundhedsstyrelsen.
Datatilsynet vil blive rådspurgt i forhold til sikkerhedsaspekter ved udvikling af de nye teknologier. Projekterne
anmeldes til ClinicalTrials.gov.
8. Økonomiske forhold
Forsøget et delprojekt af Future Patient projektet. Future Patient projektet er finansieret af Aage og Johanne
Louis Hansens Fond og Aalborg Universitet (total 10 mio kroner). Yderligere information omkring
projektpartnerne kan se på http://www.futurepatient.dk
Der er afsat midler til en fælles projektsygeplejerske mellem Skive og Viborg Kommune samt hjerteafdelingen
Regionshospitalet Viborg ( ¾ tid eller fuldtid) i perioden 15/8 2016- 29/2 2018. Der er også afsat midler til
kørsel og praktiske aspekter ved studiet. Der er tilknyttet 2 PhD studerende, 2 senior forskere, 1 laboratorie
ingeniør, 10 studentermedhjælpere og sekretær. Udstyr betales af projektet.
9. Offentliggørelse af forsøgsresultater
Resultaterne fra forsøget vil blive formidlet efterår 2016, når forsøget er afsluttet. Det vil konkret sige, at når alle
inkluderede forsøgspersoner er afsluttet, og data er gjort op. Resultater bliver offentliggjort i danske aviser,
fagtidsskrifter og internationale videnskabelige tidsskrifter samt på www.futurepatient.dk. Ved henvendelse til
forsøgsansvarlig Birthe Dinesen på Aalborg Universitet vil det være muligt at få tilsendt kopi af artiklerne.
Der bliver oprettet en hjemmeside for ”Laboratoriet for Velfærdsteknologi” på dansk og engelsk. På
hjemmesiden vil der løbende blive informeret om aktiviteter og fremdrift i projekterne.
5
10. Laboratoriet for Velfærdsteknologi - en del af et internationalt fagmiljø
Laboratoriet for Velfærdsteknologi vil blive forankret i forskningsgruppen: “Integrative Neuroscience Research
Group”, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU. I
gruppen er der forskningsmæssig fokus på udvikling af rehabiliteringsteknologier, smerteforskning, telesundhed
og telerehabilitering. Gruppen er tværfaglig og internationalt sammensat. Gruppen publicere i internationale
journals med høj impact faktor.
Laboratoriet for Velfærdsteknologi vil have et tæt nationalt samarbejde med aktører indenfor det
velfærdsteknologiske netværk i Danmark. International samarbejde vil sammen med partnere i ”Transatlantic
Telehealth Research Network ”(TTRN), Norwegian Centre for Integrated Care and Telemedicine i Tromsø,
Norge og Department of Physiotherapy, Alfred Health Clinical School, Latrobe University, Melbourne,
Australien.
6
Bilag: 15.1. Mødeliste Ældre- og Sundhedsudvalget 2016 - version 18
Adgang: Åben
Bilagsnr: 146084/16
Mødeliste 2016
Ældre-og Sundhedsudvalg
Dato
Tidspunkt
Aktivitet
Sted
05. januar
08:30 – 11:30
Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde
M1.17
18. januar
15:00 -
Indvielse af Klosterhaven/Klostertoften
Klosterhaven
26. januar
08:30 – 11:30
M1.17
23. februar
08:30 – 11:30
M1.17
9. marts
16:00 – 18:00
Fyraftensmøde om Senior- og Værdighedspolitikken
5. april
08:00 – 11:30
12. april
12:30 – 14: 30
14:30 – 15:45
16:00 – 18:00
13. april
11:00 – 13:00
CareWare 2016 - Årlig national
velfærdsteknologikonference
Risskov
13. april
16.00 – 17.00
Ekstraordinært møde
M1.17
26. april
08:00 – 11:30
Klosterhaven/
Klostertoften
24. maj
08:00 – 11:30
M1.17
12 – 13. maj
Fællesmøde med Ældrerådet
Fællesmøde med FællesMED og de faglige organisationer
Fællesmøde med Brugerpårørenderåd
Godkendelse
Litra F
Sundhedscenter
Viborg
Restaurant
”For enden af
gaden”
Multisalen
KL`s sociale og sundhedspolitiske forum
13. juni
12.30 – 13.30
1. spadestik Banebo
Banebo
14. juni
08:00 – 11:30
M1.17
22. juni
14:00 - 21.00
Seniorfolkemøde
09. august
08:00 - 11.30
M1.17
16. august
17:00 – 19:00
Budgetorienteringsmøde
Multisalen
30. august
08:00 – 11:30
Skovvænget,
Bjerringbro
6. september
12:30 – 13:45
14:00 – 15:30
Fællesmøde med FællesMED og de faglige organisationer
Fællesmøde med Ældrerådet
M5
26. september
08.00 – 16.00
KL´s Ældrekonference
27. september
08:00 – 11:30
M1.17
* Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at
godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne
angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det
byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om
godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: ”060615 (Svend Pedersen)”.
4. oktober
14:30 – 15:30
16:00 – 17:30
Møde med boligselskaberne
Fællesmøde med Brugerpårørenderåd
Liselund
01. november
08:00 – 11:30
M1.17
29. november
08:00 – 11:30
M1.17
* Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at
godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne
angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det
byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om
godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: ”060615 (Svend Pedersen)”.

Ældre- og Sundhedsudvalget - Viborg Kommune

Transcription

Similar documents

Samlet dagsorden med bilag

Ny plejeboligchef

VÆKST HUSET - Aalborg Kommune

publikationen

Overordnet seksualpolitik for - Praksisinfo

Dagsorden til møde i Sundhedsudvalget tirsdag den 13. januar 2015

Samlet dagsorden med bilag - Viborg Kommune

- Aalborg Kommune