Nyhedsbrev september 2016 - Dr. Alexandrines Børnehave

Transcription

Nyhedsbrev september 2016 - Dr. Alexandrines Børnehave
Dronning Alexandrines Børnehave,
Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V
Tlf. 20 53 36 38
Email: [email protected] Hjemmeside: www.dralexandrines.dk
Nyhedsbrev september 2016
De sidste dage har vi nydt sensommerens varme. Vi nød at have mulighed for vandkamp i fredags, og
vi håber, der er mere varme på vej, inden efteråret melder sin ankomst. Børnene synes, det er skønt at
være ude i naturen - de dufter til vores smukke blomster, gnaver af vores næsten modne æbler på
legepladsen, og guffer blommer fra Handelshøjskolens blommetræ, mens der bliver holdt nøje øje med
tilblivelsen af vores nye bålhytte.
Det er efterhånden fem år siden, dagtilbuddet var så heldigt at få RULL-midler af Aarhus kommune til
oprettelsen af bålhytten, så den har været længe undervejs, da det var uklart, i hvilken af de tre
børnehaver, den skulle opføres. Det er nu på plads, og her efter sommerferien gik naurlegeplads
firmaet i gang, og vi er meget spændte på at tage hytten i brug.
Vi holder indvielse med børnene fredag d. 9. september, hvor navnet på bålhytten vil blive afsløret. Til
indvielsen bliver der serveret pølser på bål og pølsebrød og den kommer til at foregå i forlængelse af
natur projektet, som I kan læse mere om senere i nyhedsbrevet.
Børn og personale
D. 1. september byder vi velkommen til Momo, der skal gå på Opal
stuen. Hjalte er kommet godt i gang som pædagogmedhjælper på
Safir, hvor han hjælper os to dage om ugen, og d. 1. september starter
Ayal, der skal være på Safir stuen i fire uger.
Vi skal sige farvel til Parisa, der har været i praktik på Diamant siden
februar, og vi skal desværre også sige farvel til en voksen mere her i
efteråret.
Nina og hendes kæreste flytter til København, hvilket betyder, at hun stopper i børnehaven d. 30.
september. Om to uger afholder vi ansættelsessamtaler med en repræsentant fra forældrerådet, hvor
vi skal have fundet den helt rigtige person til at tage over efter Nina på Safir stuen. Vi ønsker Parisa og
Nina held og lykke og alt godt fremover.
Dronning Alexandrines Børnehave,
Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V
Tlf. 20 53 36 38
Email: [email protected] Hjemmeside: www.dralexandrines.dk
Aktivitetsplan
Som mange af jer formentlig har læst på BørneIntra, har vi en fast aktivitetsplan, som vi følger.
Derudover laver vi andre aktiviteter, som vi i nogen grad skriver om på den elektroniske opslagstavle
såvel som andre informationer.
Hvis vi fx skal på ture ud af huset, til fødselsdage eller lignende, vil det blive skrevet på Kalenderen på
BørneIntra. Kalenderen er let at tilgå fra mobilen, og vi vil gerne opfordre jer til selv at holde jer
informeret via BørneIntra.
Her en pixi udgave af aktivitetsplanen, som I også finder under Aktivitetsplan på BørneIntra:
Mandag
Udedag
Kl. 9-12.30
Bustur
En stue
(max.15 børn)
kører på tur hver
mandag en måned
ad gangen
Tirsdag
Onsdag
Sproggrupper
Torsdag
Kl. 8.30-13.30
Busforløb
Amanda, Carla,
Mille I, Jonas,
Hjalte, Patrick og
Amin
Fredag
Temadag på
stuerne
Retro mad én
fredag om
måneden
Kl. 8.30-12.30
Naturforløb
(Halvdelen af
ældste børnene)
Silja, Ellen, Magnus
K, Artin, Bille,
Malou, Frederikke,
Laura H, Aksel og
Sebastian
Grib-børnenes
bolde-dag
Bus- og naturforløb
De to forløb er så småt gået i gang, og I kan læse mere om dem under Dokumenter (Vigtige
dokumenter.)
Forløbene foregår på tværs af de tre børnehaver i dagtilbuddet og er dermed med til at skabe større
sammenhæng og fællesskab på tværs af afdelingerne.
De børn, der deltager i naturforløbet skal have egen rygsæk med hver torsdag:
Hvad er en god rygsæk?
En der har brede skulderbånd og brystspænde så rygsækken er behagelig for barnet at gå med.
Rygsækken skal indeholde.
Et sæt skiftetøj der tager udgangspunkt i vejret
En drikkedunk med vand.
Endvidere anbefaler vi alle at læse de to dokumenter: Tøj man skal have med i børnehave og Gode råd
om påklædning, hvor I kan læse om, hvad for noget tøj jeres barn har brug for, når det er i børnehave. I
finder også disse på BørneIntra under Dokumenter.
Sproggrupper
Udover vores bus- og naturforløb starter vi op med to mindre sproggrupper hver onsdag.
Dronning Alexandrines Børnehave,
Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V
Tlf. 20 53 36 38
Email: [email protected] Hjemmeside: www.dralexandrines.dk
I grupperne vil der foregå sprogstimulerende aktiviteter så som: dialogisk læsning, rim og remser og
sange, og så vil der blive arbejdet med at øve sprogtemaer (hjemmedomæner.) I vil kunne læse mere
om sprogarbejde og hjemmedomæner i det kommende nyhedsbrev.
Forældremøde
Vi vil gerne invitere jer til forældremøde onsdag d. 21. september kl. 19-20.
Der vil være fælles velkomst v/ Irene, hvorefter vi går på stuerne, og personalet vil fortælle om, hvad
vi laver i hverdagen, og hvordan det går med de nye børnegrupper.
Efterårsferie
Husk at få registreret på BørneIntra, hvis jeres barn holder fri i
efterårsferien d. 17.-21. oktober, så vi kan få et overblik over,
hvor mange børn der komme og hvor mange, der skal laves mad til.
Naturprojekt
I næste uge (uge 36) har vi naturprojekt, hvor børnene skal have fingrene i naturen. Alle tre stuer skal
igennem forskellige aktiviteter, som vil give børnene større viden om og forståelse for naturen, og
processen fra jord til bord. Mandag skal der indsamles naturmaterialer, som der skal laves spændende
kunst ud af om tirsdagen. Onsdag skal børnene være med til at male korn og bage boller og torsdag er
der fælles båldag i Risskoven, hvor hele dagtilbuddet mødes til sjove aktiviteter og dejlig mad på bål.
Naturprojektet slutter af om fredagen med indvielse af vores nye bålhytte.
I vil kunne læse mere om naturprojektet på BørneIntra under Projekter i Samlemapper.
Forældresamtale
Alle forældre hvis børn, der har skiftet stue i forbindelse med sammenlægning får hermed tilbud om
en forældresamtale.
Dette er ikke noget, I behøver, hvis I synes det går godt, og en samtale er overflødig.
Hvis I har behov for en samtale om jeres barns trivsel efter sammenlægningen, skal I tage kontakt til
en pædagog på stuen, så der kan aftales et tidspunkt for et møde.
Registrering af afhentning
Vi oplever desværre, at der er en del forældre, der glemmer at registrere
afhentning af deres barn eller ikke får sagt farvel til en voksen.
Det er jeres ansvar at gøre det, og I vil fremover få en opringning, hvis vi kan se, at
jeres barn ikke er krydset ud.
Det er vores ansvar at passe på børnene og sikre, at der ikke er nogen, der bliver
glemt.
Forældreråd
Forældrerådet inviterer til fællesspisning tirsdag d. 13. september kl. 17-19. Alle familier medbringer
en ret mad til fælles buffet. Der satses på at vi kan være ude på legepladsen, så vi også kan have
indvielse af bålhytten – så husk tøj der passer til vejret. Se opslag på tavlen ved siden af info skærmen.
Vel mødt.
Forældrerådet mangler medlemmer!!
Kom og vær aktivt deltagende i dit barns hverdag. Forældrerådet mødes tre til fire gange på et år og
står bl.a. for sommerfest, fællesspisning og arbejdsdag.
Dronning Alexandrines Børnehave,
Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V
Tlf. 20 53 36 38
Email: [email protected] Hjemmeside: www.dralexandrines.dk
Hvis I ønsker at forældrerådet skal fortsætte med disse arrangementer i børnehaven, så er det
nødvendigt, at der er flere forældre, der bidrager ved at melde sig ind i forældrerådet – så kom frisk.
Musikflyveren
To fredage i træk får ældste gruppen besøg af Musikflyveren i børnehaven, der vil tage dem med på tur
rundt i hele verden. De vil lære nogle nye sange, og tirsdag d. 13. september skal de til Musikfestival i
Aarhus, hvor de skal optræde med en af sangene for nogle andre børnehaver.
I kan læse mere om og høre sangene fra Musikflyveren på deres hjemmeside www.Musikflyveren.dk
hvor I også vil kunne downloade sangene fra deres cd. Børnene kender især sangene:
”Flyvemaskinesangen” samt ”I Frankrig spiser man snegle, som er den sang, de skal optræde med.”
Hjemmefødselsdage
Der er kommet ændringer ifht retningslinjerne vedr. hjemmebesøg ved fødselsdage, hvilket betyder, at
man nu kan invitere til hjemmefødselsdag lige meget hvor mange år man fylder.
I forbindelse med hjemmefødselsdage, hvor børnehaven deltager, gælder følende retningslinjer:






Det er personalet, der vurderer, om det er muligt at komme hjem til barnet og fejre barnets
fødselsdag.
Det er personalet, der vurderer, hvor mange børn, der har mulighed for at deltager.
Det forventes, at børnene serveres et mættende måltid, da de deltager til fødselsdagen i det
tidsrum, hvor de normalt spiser frokost i børnehaven. (Se køkkenafsnittet)
Der må max serveres én usund ting.
Personalet skal spørges 14 dage inden den dag, man ønsker at holde hjemmefødselsdag.
Personalet forbeholder sig retten til at sige, at det ikke er muligt at komme til fødselsdag.
Alternativt kan jeres barn holde fødselsdag i børnehaven om eftermiddagen. (Hvilket naturligvis også
skal varsles) eller I kan holde den i privat regi uden personale fra børnehaven.
Nyt fra køkkenet
STOP MADSPILD – STØT GENANVENDELSE er et slogan der vil kunne ses og
høres i Børnebåndet fra efteråret 2016.
Vi har indgået et samarbejde med DAKA REFOOD, og er certificeret i, at vi
gør en indsats mod madspild og for genanvendelse.
I praksis betyder det at:
Vi opsamler og sorterer alt køkken/ madaffald som bliver afhentet og
genanvendt til biodiesel.
Herved tager vi ansvar for miljøet og slutter vores økologiske cirkel.
Børnene er også med i denne proces, da de sorterer deres madaffald
på stuen, når de har spist.
Kost til fødselsdage
I forbindelse med hjemmebesøg ved fødselsdage, vil vi som kostfaglige gerne opfordre til at
kostpolitikken efterleves.
Det er vigtigt at have for øje at børnene har brug for en mængde energi for at komme godt igennem en
børnehave dag. Derfor er man ansvarlig for at den mad der tilbydes ved fødselsdage er sund og
mættende.
Der må, som nævnt i kostpolitikken, gerne serveres en usund ting, med derudover er det børnenes
frokost.
Dronning Alexandrines Børnehave,
Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V
Tlf. 20 53 36 38
Email: [email protected] Hjemmeside: www.dralexandrines.dk
Det kunne fx være: boller i karry, grov risengrød, pitabrød med fyld, chili con carne, rugbrøds
sandwich, fiskefrikadeller mm. og altid fulgt op af frugt og grønt.
Vi hjælper gerne med opskrifter og mængder.
Kig forbi i køkkenet hvis I har spørgsmål.
Månedens grøntsag
Majs
Vi spiser, snakker og rører ved majs.
Den er gul og skal skrælles, den kan koges, steges eller spises rå. Den er grov og sund, og kan bruges i
mange forskellige retter. Vi spiser den også som corn flakes og popcorn, men den bliver også brugt til
dyrefoder og brændsel.