MINISTRY OF EDUCATION JUNIOR PRIMARY PHASE FOR

Transcription

Republic of Namibia
MINISTRY OF EDUCATION
JUNIOR PRIMARY PHASE
MATHEMATICS SYLLABUS
GRADES 1 – 3
KHOEKHOEGOWAB VERSION
FOR IMPLEMENTATION 2015
Ministry of Education
National Institute for Educational Development (NIED)
Private Bag 2034
Okahandja
Namibia
© Copyright NIED, Ministry of Education, 2014
Mathematics Syllabus Grades 1 - 3
ISBN 978-99945-2-050-3
Printed by NIED
Website: http://www.nied.edu.na
Publication date: 2014
æKhō¸gāb
1.
¸Gae¸gui¸gās ............................................................................................................................................. 1
2.
æKhō¸gāÆguiæāb..................................................................................................................................... 1
3.
ÆGūbadi ................................................................................................................................................... 1
4.
Hoana æKhō¸gā hâ ÆGauænâs ................................................................................................................ 1
5.
æGaeÆares nau ÆkhāÆkhāæâgu Åkha tsî hoaraga ÆkhāÆkhāækhō¸gāb di ækhaidi ............................ 2
6.
ÆGauænâs tsî ÆKhāÆkhāsens di DīÅgaub ............................................................................................ 3
7.
Kurib Åams Ækhāsigu .............................................................................................................................. 4
8.
Mû¸uib tsî Saogub - æGaoÆgui ÆGauænâsa xu Xrat 3 kōse ................................................................. 5
9.
ÆKhāÆkhāsens di ækhō¸gāb ..................................................................................................................10
10.
æHaraæâis ................................................................................................................................................39
11.
Mîdisaogub ..............................................................................................................................................42
1.
¸Gae¸gui¸gās
N‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib ge ¸âibasenhe ra ÆkhƒÆkhƒsens tsî !hara!âis Mateses disa Xrat 1sa xu 3s
kœse ra xoa!gƒ!gƒ. Mateses di ÆkhāÆkhās di æharib ænân ge Ågôana Ænâuæā tsî nî Ægoe¸am
ækharaga mateses di Ækhāsigu, ¸ans, Ænâuæāækhaidi tsî dī¸uigu tsîna, ægôan tsî soagu (ækhaigu) di
ægaeÆaredi tsî patrongu hîa æhūbaib ai hâna ôaænâ tsî Ænâuæāsa. ÅGôana ra hui în ænubu ægubuse
tsî ¸hanuse tsî Ågoraægâ rase ¸âisa omkhâi, tsî Ånî æharodi ÆkhāÆkhāsens tsî ama ûib didi ai sîsenxa
kai.
ÆKhāÆkhāæâb ases ge matesesa ægôan di æharib ÆkhƒÆkhƒsens dib !nâ ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !nâ
ra Ænƒ, xawe ¸âi¸am!khaidi di !gaeÆaresa nau ÆkhƒÆkhƒ!âgu Åkha ¡hâ hoaraga
ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di !khaidi !nâ.
ÆGūbadi, ÆkhāÆkhāsens Ægūbadi tsî Ækhāsigu hîa ra ¸gâænâgu ækharaga ÆkhāÆkhāæâgu ænân
ge hoan hîa mâ¸oa ra ÆkhāÆkhāsens dina hoaraga ÆkhāÆkhāækhō¸gāb ænâ.
Mâsigu ga a mā-amo, ob ge nē ÆkhāÆkhāæâba 8 (Xrat 1s tsî 2s) tsî 9 (Xrat 3s) ægôab di
ÆkhāÆkhākamaga wekheb ænâ nî ūhâ.
NIEDs ge ge mîÆgui ÆawoÆawosa Æaegu ænâ nî dīhe Ækhawa kōægâs ÆkhāÆkhāækhō¸gāb disa.
æÂubasenhe ra Ækhawa kōægâs ¸Am ¸Amæharib dis ge 2021 ænâ nî hâ.
2.
æKhō¸gāÆguiæāb
Mateses ga a ¸hâ¸hâsa sîsenūxū texnoloxib tsî ¸ansôaænâs tsî Ånî ækhaidi Åhûhâsib ûib didi ænâ.
¸Ans Mateses dis ge a sada æhaoænāsib di æâ tsî sîsenūhe Ækhas tsîna ī Æaposa ¸ansa māækharus
æaroma. Mateses ge sîsenūhe Ækhā ¸ōrisa ¸ansa māækharus æaroma, tsî Ænā ¸ans ge ra ai-ūæoa Ænā
ækhōæoa ra khoe-i Ånîkhami-ī Ænâuæās tsî ¸ansa ÆkhāÆkhāæâb xa ūhâsa. Sada ge mateses di ¸ans
tsî Ækhāsiga ¸hâba hâ ¸gui tsēkorobe Ægui¸amde dī tsî oresa hōbas æaroma. ÆKhoab tsî Ækhae¸gaosa
ra mā Ågôan ga ægomsina oresa hōba tsî ægôan di Åhuruna xu Ækhoaba hō o. ¸Am ¸amæharib ænâ i
ge ægōsase a ¸hâ¸hâsa ÆkhāÆkhāsenaon nî ægaoægao ¸ans mateses disa hōsa, Ænâuæās Ågapi
mateses mîn dis nē ægaoægaob ai ægâbasen hâ xui-ao.
æGôas Ækhāsiba ūhâs ge a æâ ¸amÆgauænâs disa tsî kaise a ¸hâ¸hâsa ¸Am ¸Amæharib ænâ.
ÆKhāÆkhā¸gaekhâib ge a ¸nuwikhâisa Ækhāsigu ægôas, Ånōs, Æaeb tsî marin hîa tsēkorobe mâsigu
Ågôan digu Åkha ægaeÆaresa ūhân ai. ÅNō¸ans (Xeometrib) ge mateses di Ænâuæās harasib dis tsî
nē æharib ai Ænâuæās ægaoægao īsigu hîa ÆkhāÆkhāsenaon di ¸namipeb ænâ hâga xu a kurusa.
¸Âi¸amækhaidi ægomsina oresa hōbas didi, ægôan di patrongu tsî ÅhaoÅhaosa ¸ansa sîsenūs ge æēde
ra mā tsēkorobe ra sîsenūhe mateses mâsigu ænâ. ÅGôan di Ægoe¸ams mateses dis ge nî Åom¸oa Æîn
ra patrondi mateses dide mûæā tsî ÅhaoÅhaohe ra ¸ansa sîsenū khami.
3.
ÆGūbadi
Mateses Ægūbadi ge:
 omkhâi sîsenûhe Ækhā ægôan Ækhāsib tsî mateses di ¸âiÅgauba;
 omkhâi ægâi ¸âiÅgauba Mateses æoagu;
 īÆkhā kaiba ÆkhāÆkhāsenaona în ægaoægao ægôan di Ænâuæāb tsî ægôansaon Ågaiga hō;
 īÆkhā kaiba ÆkhāÆkhāsenaona în Ænâuæā tsî sīænâ mateses Ænâuæāb tsî ægôa¸uiÅgauga;
 īÆkhā kaiba ÆkhāÆkhāsenaona în Matesesa sîsenxa kai tsēkorobe ûib ænâ.
4.
Hoana æKhō¸gā hâ ÆGauænâs
Hoana æKhō¸gā hâ ÆGauænâs ge a mâ ÅguiÅguibe Ågôa-i hoa-i di ¸hanu tsî Æhaos tamas ka io æâ
Ækhā hoa Åoasa Ægauænâs proxramgu tsî æoabadi Ægauænâs ra Ænaetisa skolgu ænâ mān ænâ. Nēs
ge ægaoægaoÆguihe hâ ægaoægaob ¸khâænâsa mās tsî ægâia¸gaos ækharagagusib hîa HOA Ågôan
Æaegu ra hōheb dib tsî HOA ænôa-aixūn ÆkhāÆkhāsens daob ænâ mâna dībē.
1
NIED Syllabus: Mathematics Junior Primary Phase 2014
æGaoægao ÆGauænâs ge Åhûhâsiba ra ai¸homi Namibiab Mû¸uib 2030 ænâ-i ra mû¸uihese hoana
ækhō¸gāsa aiægû kaisase. ÆKhāÆkhāsenaon hîa ænubusina ÆkhāÆkhāsens tsî Ånî ¸hâsigu ân ænâ ra
hōæân ge Ænaetisa skolgu ænâ nî æam¸gāhe tsî-i ge Æîn ¸hâsiga nî gowaÅîhe ækharagaænâgu
ÆkhāÆkhāÅgaun tsî huisenxūn hîa nî ¸hâbasana sîsenūs ænâ-ū. ÆKhāÆkhāsenaon hîa Ågaisa sorosi
ænubusina ūhâ tsî Ænās Åkha Ænaetisa skolga a Æhao Æoan ge, Æîn di sorosi ¸hâsin æoagu nî
kōægâhe tsî huiba māhe Ægauænâsa ra ¸khâænâ æâgu tsî ÆkhāÆkhāsens huisenxūn Åkha ¸homitoasa
æâgu tamas ka io ÆkhāÆkhāsens huisenxūn Åkha ¸homitoasa skolgu ænâ, Ænāti ī Æaeb nî Æhās
kōse Æî-i Ænaetisa skolgu ænâ nî ū¸gāhes kōse īÆkhāsib kara hâo. ÆKhāÆkhāækhō¸gāb,
ÆkhāÆkhās Ågaugu tsî huisenxūn tsîn ge nē ¸nûi¸gādi ¸hâsigu æoagu ra unuhe.
ÅGôa-i ai a æammaisa Ægauænâs tsî ÆkhāÆkhāsens di Ågaub ge ¸âuÅoa hâse Ågau hâ Ågôan hîa
Åō-aisa ÆkhāÆkhāsens di ¸hâsina ūhân æaroma, Æîn ra Ånain Ågôana ūhâ ¸ans tsî tarenan a dī
Ækhās ai om tsî Ænāpa xu Æîna hui in Åasa ¸ans tsî Ækhāsiga hō. ÆKhāÆkhāækhō¸gāb di
æamÆareb Hoana æAm¸gās ÆGauænâs dib ge, Ægui¸ui hâ Ækhāsigu hîan Ågôan Åō-aisa
ÆkhāÆkhāsens di ¸hâsina ūhâna nî sīænâse iga. ÅGui ÆKhāÆkhāsenao-i ÆKhāÆkhāsens Huiænâs
ÅAweÆguigu (ILSP) ge nî hâ daoÆgau tsî nî Ånōse nē ÆkhāÆkhāsenao-i di ÆkhāÆkhāsens
aiægûsa Æî-i di ænubusin Åkha.
æAruÅî hâ daoÆgaugu Ægauænâs tsî ÆkhāÆkhāsens æaroma ÅaweÆguis hoan a æam¸gāsa ægubis
din ge ÆkhāÆkhāækhō¸gāb æamÆareb Hoana æAm¸gās ÆGauænâs dib(2012) ænâ hōhe Ækhā. Nē
daoÆgaugu ge nî hui HOA ÆkhāÆkhāsenaona ÆāÆās Åkha; ¸ans, Ækhāsigu tsî ūæoasa
tanisenÅgaugu Åkhā Æîna huisa ægâiægâna sīænâsa hoaÆae ra Åkhara tsî ækhūhâ ¸ans tsî
Ænâu¸harugus texnoloxib ænâse.
¸Am ¸Amæharib ge ra aimâba Åguitikō æēde aoresib tsî taresib æaroma, hoana īÆkhā kaibasa
in Åguitikōse Æhao. ÆGauænâ-aon ge ¸an tsî nî Ænâuæā mâtin ÆkhāÆkhāsenaona Åguiti nî
sîsenūsa tsî ÆawoÆawo hoa huisenxūn nî surib ¸hauænâsiba ¸khâænâsa.
ÆGauænâ-aon ge nî ¸gōsen ‘ænāsase ægâiba ni Ågôana’ ūhâsa ægubidi ænâ tsî ÆawoÆawo
Æîn Ægauænâs nî surigu Åguitikōsiba omkhâisa. Ôaænâdi ge ge Ægau axagu tsî Ågôadi tsîn
hoan Ækhāsiba ūhâsa mateses ænâ ægâise dīsa tsîn ge Ænā-amaga axagu tsî Ågôadi tsîn
hoana nî ¸gao¸gaoænâ in ægâise dī. ¸Hâsa¸hâsa a ækhais ge ¸Am ¸amæharib nî Ågôana
¸gao¸gaoænâ tsî matesesa dīÆkhās Æî¸gomægâsensa ¸nuwisa axagu tsî Ågôadi ænâ.
5.
æGaeÆares nau ÆkhāÆkhāæâgu Åkha tsî hoaraga ÆkhāÆkhāækhō¸gāb di
ækhaidi
Hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di !khaidi ge ækhō¸gā hâ ¸Namipeb ÆkhƒÆkhƒsens; HIVs tsî AIDS;
ÆAn¸gāsaben ÆGau!nâs; ÆGau!nâs Khoesi ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis EHRDs) dis; ¸Ans tsî
ÆNâu¸harugus Texnoloxib (ICTs), tsî Daob æNorasasib hâna. Nēn ge ge ¸gae¸gui¸gƒhe, mâ Æhœb
hoab Åœ-aisa ÆkhœÆkhœsasigu tsî Ægoa¸uidi Åkha sada Åhûhâsib Namibiab dib !nâ dŒx¡xa xuiao.
Sada hoaraga ÆkhƒÆkhƒsenaon !aroma i ge a ¸hâ¸hâsa Æîn nî:

Ænâu!ƒ !khœ¸gƒb n‡ ÆkhœÆkhœsasigu tsî Ægoa¸uidi diba !khaisa

Ænâuæāsa mâ sîsen¸uiban nî sada di Åhûhâsib ai ¡hâsa

Ænâu!ƒ matin nî ÆkhœÆkhœsasin tsî Ægoa¸uina !h¡b !nâ gowaÅîhe !khaisa
Dana ÆkhœÆkhœsa !khaidi tsî Ægoa¸guidi ge sao ran ase ¸gai¸uiÅkhƒhe:

!ûi!gâ tsî ¸hanuse ¸gae¸gui sada di !aub !urudi tsî Æuiga

Ægoa¸uidi tsî ÆkhœÆkhœsa !khaidi HIVs tsî AIDS xa ra !aromahedi

¸urusiba ra tsâÅkhƒ ægomsin hîa ¸namipeba ÅuriÅuris, ¸khawusa draindi mâsib tsî Åapob xa
ra æaromahen

Åhûhâib di mâÆapo Æoasib hîa ra ÅguikeÆhœbesib tsî ¸gae¸guiÅgaub hîa ¸hanugu tsî
!eremxasigu tsîna ra mû!haran xa !aromahedi

¸khawusa ÆnâuÅnamxasib daob ænorasasib Ægaragu æoagu
2

Ågui !h¡bai kais ægomsin
ÅNî ÆkhāÆkhāæâgu ge ænāsase ra Ågau hoa ÆkhāÆkhāæâgu ænâ ra hōhe Æhōga ¸gâænâgu kaisa.
Nē ÆkhāÆkhā¸gaekhâib ænân ge ¸âuna aiÆgauna hâ ¸gâænâgu kais hoa ÆkhāÆkhāæâgu ænâ ra
hōhe Æhōn dise, xawes ge mâ Æhōb hoa ÆkhāÆkhāæâgu ænâ ra hōheb hoab æaroma Ågui aiÆgaus
Åguisa ænaga a māsa:
¸Namipeb
ÆkhāÆkhāsens
Xrat 1-3
ÅHaoÅhaosa ¸ansa
sîsenūs:
Ai-īsi Xrafikdi Ægame wekheb ænâ
sîsenūsa ra Ægause
6.
HIVs tsî AIDS
Xrat 2
ÆAeb
ÆAn¸gāsaben
ÆGauænâs
Xrat 3
ÅHaoÅhaosa ¸ansa
sîsenūs: Ai-īsi Xrafikdi
axagu tsî Ågôade
ægubis ænâ
Daob æNorasasib
Xrat 1
æGôa: æGôab daob ai
hâ audon dib
Xrat 1s tsî 2s
Īsigu daob
ÆgauÆgaudi digu
ÆGauænâs tsî ÆKhāÆkhāsens di DīÅgaub
ÆGauænâs tsî ÆkhāÆkhāsens di Ågaub ge Ågôa-i ai a æammâisa xoaægāægāhe hâse ministeris
xoaÆguisa ¸khanin tsî Ågôa-i ai a æammâisa Ægauænâs ægaoægaob ænâse. Nē ÆkhāÆkhāsenÅgaub
ge Åoasa ¸û¸ûxa ÆkhāÆkhāsensa ra ÆawoÆawo ægaoÆguigu ga sîsenxa kaiheo. æAruÅîb ge
æam¸gāsa/¸gâænâgu ra ÆkhāÆkhāÅgauba a dana æhûÆare ¸Am ¸Amæharib Ægauænâs tsî
ÆkhāÆkhāsens dib ænâ.
ÆGūbas ge Ænâuæā rase ÆkhāÆkhāsensa omkhâisa, tsî ¸ans, Ækhāsigu tsî ūæoasa tanisenÅgaugu
tsîna Åhûhâsib di omkhâisens kōse ra sī-ūsa. Mâ Ågôa-i hoa-i ge skoli Æga ra sī-ū ¸ans di ækhūsib tsî
Åhûhâsi ¸ans-tsî-hōæâs hîa-i ra omaris (Åaokhoen), tsî Åhûhâsib hâænâ-i a ¸namipeb dib Åkha hâ
sîsenÆareba xu hōsa. Skoli ænâ hâ ÆkhāÆkhāsens ge Ågôa-i di aiæâ hâ ¸ans di ¸an-tsî-hōæâsa
sîsenxa kai, Æîs ai om, khora¸ui tsî nî Ægoa¸ui.
ÅGôan ge hoan xa !nƒsase ra ÆkhƒÆkhƒsen Æîn ga ÆkhƒÆkhƒsens di Æƒxasib !nâ ûitsamase Æhaoo, Ågapimâ !haros ai Æhaos, Åaros tsî kuruxasib Åkha. Mâ Ågôa-i hoa-i ge a Åō-aisa kurusabe Æî-i
di aitsama hâ ¸hâsin, !haesib ÆkhƒÆkhƒsens dib, ¸an-tsî-hœ!âdi tsî Ækhƒsigu tsîna ¡hâse. ÆGau!nâao-i ge nî Ækhƒ Ågôan di ¸hâsigu ænâ dīÅoaÅoa tsî mati di nî ÆkhƒÆkhƒsens di ¸an-tsî-hœ!âde
Ågau hâse unuhe !khaisa. ÆGau!nâs di dŒÅgaugu ge Ænƒ-amaga nî dawa ka dawahe, xawe gu ge nî
unuhe Ækhƒ !gâise !amÆaresa saogubese hâ ÆkhƒÆkhƒsendi !nâ. Nausan gowab Ækhāsina
Ågorasase nē ÆkhāÆkhā¸gaekhâib ænâ hâ, xawen Ægauænâ-aona nî ¸an ækhais ge nē Ækhāsigu nî
æam¸gāsase Ægauænâhesa.
ÆGau!nâ-ao-i ge nî mîÆgui, ÆkhƒÆkhƒsens !âubasendi tsî Ækhƒsigu hîa nî sŒ!nâhese Œn Åkha
!gaeÆaresase, Æaeb ga a Æhƒ o, o !khœ¸gƒba !oa mƒ!kharusa; Æaeb ga a Æhƒ o, o Ågôana Æîaitsama hœ¸ui tamas ka io ôa!nâ kaisa; mâ Æaen !oa hâ ÆkhƒÆkhƒsensa ¸hâba hâ !khaisa; mâ Æaen
ÆguiÆawoÆawos tamas ka io ¸khâ!nâ ra ÆkhƒÆkhƒsensa ¸hâba hâsa; mâ Æaes Åœ-aisa ai!gûs
Ækhƒsigu tamas ka io ¸ans dis hîa nî saohese Œsa a ¸hâbasa !khaisa; tamas ka ion Ågôana mâÆae nî
mƒ-amhe Æîn di daoba (Ågauba) !hoa¸am!khais !khœ¸gƒb !nâ hâsa hœbasensa.
Sîsens, !nandi !nâ, Ågamdi !nâ, ÅguiÅguibese, tamas ka io hoaraga !gubis ases Mateses ænâs ge
Ænƒ-amaga Ænƒti Œ Æaxasib tawa ra Ågause nî ai¸homihe. SîsenÆare tsî sîsenhui ra
ÆkhƒÆkhƒsens ge nî ¸gao¸gao!nâhe, ŒÆkhƒ i apa. AiÆgause, Ænāpan ge ¸guiænâgu Ågauna hâ
Ækhā ægomsiba oresa hōbas æaroma tsîn ge !nandi !nâ ra sîsenÅhao Ågôana nē-e nau-e xu a
ÆkhāÆkhāsen Ækhā. ¸Hâ¸hâsa as ge sîsenni nî ¸âibasen-e ūhâsa în Ågôana æaromas sîsenÅhaos disa
mû. ÅGôan Ånai Æîn di ¸hunumâ, Åhûhâsi tsî Ænâu¸harugus Ækhƒsiga omkhâi hâ xui-aon ge Æîna
!haro!harobese ra Åarosen !ereamxasiba nî mƒhe, în Æhao Åapes tsî kœ!gâs Æîn sîsenni dib !nâ,
Ægau!nâ-ao-i di ¸gae¸guis !naga.
3
Mateses ge ænāsase nî Ågau tsî ¸âibasensa Ågôana ūhâba Æîn tsēkorobe ûigu Åkhas nî ægaeÆaresas
karao. AiÆgause, Mateses ge Ågaisa sîsen¸uib tsî ¸âibasensa Ågôana nî ūhâba Æîn tsēkorobe ûigu
Åkhas nî ægaeÆaresa ūhâs karao. AiÆgause, Ågam-tsî ænonaÅkhāxa īsigu ge Ågôa-i Ågse hâ
¸namipeb ænâ hōhe Ækhā. Nausas matesesa a hoaænâ-aixa gowa, xawes ge ænāmab sîsenūænâhes
rab tsî sîsenūs tsîn Åguin ænâ-ū ¸kham Ågôan xa Ænâuæāhe tsî sîsenūÅgaugu mateses diga nî
ægôaægâhe. æOm¸khanidi hoaænâ-aixa ¸ans Åguisa ra mās a xui-ao i ge a Ægauænâ-ao-i æeream
sîsenūsa Ænā ¸namipeb ænâ a hōhesa tsâÅkhāhesa ama aiÆgauna, aiÆgause Åuin, hain, ¸khorogu
¸ganamdi, tsî Ænāti.
7.
Kurib Åams Ækhāsigu
Xrat 1s Åkha ¸Am ¸Amæharib ænâ ¸gâxas Åkha i ge ra æâubasenhe hoa ÆkhāÆkhāsenaon nî
khoeÆareb, tsâsiga ¸hanuse sîsenūs, Ænâuæāb Åkha tsî sorosise ¸homisa ækhaisa, Æaposa
Ægauænâs Mateses disa ækhōæoas æaroma. ¸Guro koro wekhegu Xrat 1s digu ge ai¸homisens
Æaxasin æaroma nî sîsenūhe.
Xrat 3s Matesesan ga dītoa ¸Am ¸Amæharib ai, o-i ge ÆkhāÆkhāsenaona xu ra æâubasenhe sao ra
Ækhāsigan nî Ægausa:
æGôan Ænâuæās di omkhâisens
ÅGôan ge nî mûæā, xoaægāægā tsî sîsenū, ægôadi tsî Æîdi ūhâ ægaeÆaresa, Ægau¸ui Æîn Ænâuæās
ægôadi omkhâisens disa, amke-aibese tsî xoab ænâ, tsî sîsenū ægôade māsa Ånōb kōse, oresa hōba
tsēkorobe ûib ænâ ra hâ ægomsina.
æGomsina oresa hōbas
ÅGôan ge nî sîsenū Ænâuæāb ægôan di omkhâis xan ūhâba supu ægomsin hîan tsēkorobe ûib ænâ ra
hōna oresa hōbas æaroma, ægôas, Åhaes tsî Ånōs, Æîn ¸hunuma sîsenÅgauga sîsenūs, tsî ægôade
māsa Ånōb kōse sîsenūs Åkha.
æGôas
ÅGôan ge ¸hanuse nî sîsenū haka ægaoægao ægôas ægôa¸uiÅgauga, aiÆg. ægôakhâis, ¸gaeÆnâs,
¸gui¸guis tsî Ågoras tsîde, Æîn ¸hunuma sîsenÅgauga sîsenūs, tsî ægôade māsa ænōb kōse sîsenūs
Åkha.
ÅNōs
ÅGôan ge nî mûæā tsî Ænâuæā Ågau ra æâgu Ånōs tsî Ånō-ūhe ra xūn diga (gaxusib, ægomsib,
ækhō¸gāb, harasib tsî gaxusib Ånōb (areas), Æaeb tsî marin) tsî sîsenū Æîna tsēkorobe ûib ænâ.
Marin
ÅGôan ge nî mûæā Namibiab di Åurimarin tsî ¸khanimariga, Ægau¸ui Æîn Ænâuæāb marin diba
amke-aibese tsî xoab ænâ, tsî sîsenū marina supu ægomsina oresa hōbas æaroma tsēkorobe ûib mâsigu
ænâ.
ÅNō¸ans
ÅGôan ge nî mûæā tsî xoaægāægā Ånō¸ans di īsiga tsî Ægau ¸anaisaodi tsî ægaeÆaredi Ågam-tsî
ænonaÅkhāxa īsigu diga ama ûib ænâ.
ÅHaoÅhaosa ¸ansa sîsenūs
ÅGôan ge nî ÅhaoÅhao, ækhōænami, Ægau¸ui, Ænâuæā tsî æoeæā ÅhaoÅhaosa ¸ansa īsixrafikdi tsî
Ægaraxrafikde sîsenūs Åkha æaromadi xūn Ænāti ra ¸oaxabas dide hō tsî Ågau rase Åhaes æaroma.
4
8.
Mû¸uib tsî Saogub - æGaoÆgui ÆGauænâsa xu Xrat 3 kōse
ÆGau Ækhā da nîga mâtis aiægûs Ækhāsigu, ¸ans tsî ūæoasa tanisenÅgaugu disa hoa ¸Am
¸Amæharib ænâ hâsa ækhais æaromab ge sao ra mû¸uib tsî saoguba æGaoÆgui ÆGauænâsa xu Xrat
3s kōse hâ. Nausab, ÆkhāÆkhāækhō¸gāb æGaoÆgui ÆGauænâs diba nēpa ækhō¸gāsa tama hâ xaweb
ge æGaoÆgui ÆGauænâs di ÆkhāÆkhā¸gaekhâib ænâ a hōsa.
æGAOÆGUI
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÆGAUæNÂS
æGÔAN ÆNÂUæĀS DI OMKHÂISENS
æGÔA, æGÔAN, ÅGAMME TSÎ æKHAREæKHARE, æGÔA PATRONGU, DISIDI
æGÔADI, æKHAIB ÅGAIB, æGÔAN DI ÅNŌB, ÅHAES, æGUPUæGUPU,
æNANæNANS, MÂISAOGU TSÎ ÅGOPEÅNŌS, ÅGUIKEÆHŌBE TSÎ ¸ÂUæNÂGUBE,
æOEæĀS
æGôa ¸âi¸âisen
æGôa ¸âi¸âisen
æGôa ¸âi¸âisen tamase
æGôa ¸âi¸âisen tamase
tamase 20s kōse
tamase 100s kōse
500s kōse
1000s kōse
Mûæā ægôana 10s
Khomai, ¸gai¸ui tsî
kōse
mûæā ægôana 100s
mûæā ægôana 500s kōse mûæā ægôana 1000s
kōse
kōse
Xoa ægôana 9s kōse
ÅHae 4s kōse hâ
Ånōb â-i xūna
XoaÆnâ tsî ¸nuwi
supu patronga
Xoa ægôana 20s
kōse
ÅHae 6s kōse hâ
Ånōb â-i xūna
ÅHae 10s kōse hâ Ånōb
â-i xūna
ÅHae 20s kōse hâ Ånōb
â-i xūna
ÆNâuæā ægôan
patronga 1sa xu 20s
kōse hâ Ånōba
æGôakhâi tsî ¸gaeÆnâ
disidi ægôade 100s kōse
Mûæā ægôadi di
mâækhaidi
Ågamægôamû ægôadi
ænâ Ånōba ra Ægausa
æGupuægupu ægôade
Æîs a Ågū 10s kōse
ÆNâuæā ægôan
patronga 1sa xu 50s
kōse hâ Ånōba
æGôakhâi tsî ¸gaeÆnâ
disidi ægôade 500s kōse
Mûæā ægôadi di
mâækhaidi
ænonaægôamû ægôadi
ænâ Ånōba ra Ægausa
Mûæā disidi tsî
Åguisiga
Mâi- unu 1sa xu 50s
kōse hâ xūna ænandi
ænâ
Mâisaogu tsî
ÅgoweÅnō ænanænansa
xūna 1sa xu 100s kōse
Mûæā disidi tsî
Åguisiga
ænâ
Mâisaogu tsî
ÅgoweÅnō ænanænansa
xūna 1sa xu 500s kōse
ÅOn¸gai tsî khomai
ÅOn¸gai tsî khomai
ÅOn¸gai tsî mâisaogu
Mâisaogu saogub
ægôade 1rosa xu
10Æîs kōse
Mâisaogu saogub
ægôade 1rosa xu 20Æîs
kōse
Mâisaogu saogub
ægôade 1rosa xu
100Æîs kōse
ÆNâuæā ægôan
patronga 1sa xu 10s
kōse hâ Ånōba
Mûæā ¸hâ¸hâsasib
mâækhais ægôadi
disa 1sa xu 20s kōse
hâ ægôadi ænâ
ÅGora xūna ænandi
ænâ
Mâisaogu tsî
ÅgoweÅnō
ænanænansa xūna
ænâ
Mâisaogu tsî
ÅgoweÅnō
ænanænansa xūna 1sa
xu 20s kōse
5
æGAOÆGUI
ÆGAUæNÂS
DīÅgauÆgau Åguie-xu-Ågui-i Æga hâ
ægaeÆaresa tsî
Ægau Åguitikō tsî
Åguitikō tama hâ
ænande
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
DīÅgauÆgau Ågui-e- Mûæā ÅguikeÆhōbe tsî Mûæā ÅguikeÆhōbe tsî
xu-Ågui-i Æga hâ
¸âuænâgube ægôade 0sa ¸âuænâgube ægôade 0sa
ægaeÆaresa 0sa xu
xu 99s kōse
xu 500s kōse
10s kōse hâ ægôadi
Åkha tsî Ægau
Åguitikō tsî Åguitikō
tama hâ ænande
Hō Åhōsagu ægôade
æOeæā Ågamægôamû
æOeæā ænonaægôamû
1sa xu 9s kōse hâ
ægôade 99s kōse
ægôade 500s kōse
ægôadi ænâ
æGOMSINA ORESA HŌBAS
Oresa hōba supu
Oresa hōba supu
Oresa hōba supu amkeOresa hōba supu amkeamke-aibe ægomsina amke-aibe ægomsina aibe ægomsina ægôadi
aibe ægomsina ægôadi
ægôadi Ånōb 0sa-10s Ånōb 0sa-50s kōse hâba Ånōb 0sa-100s kōse
kōse hâba
hâba
æGÔAS
æGÔAÅHAOS, ¸GAEÆNÂS, ¸GUI¸GUIS, ÅGORAS, ¸GUI æHARODE ŪHÂ æGOMSIN,
æGÔAæÂN
Danasa xu
Danasa xu
Danasa xu
ÆkhāÆkhāsen
ÆkhāÆkhāsen
ÆkhāÆkhāsen
ægôaÅhaos ægôadi di ægôaÅhaos ægôadi di
ægôaÅhaos ægôadi di
ægaeÅhaode 0sa xu
ægaeÅhaode 0sa xu 20s ægaeÅhaode 0sa xu 20s
10s kōse
kōse
kōse
æGôaÅhao Ågam tsî
ænona ægôade
ægôakhâi æereams 0s
tsî 20 hâra Æaegu
hâsa ūhâse
¸GaeÆnâ Ågui
ægôasa nau ægôasa
xu 1s tsî 10s hâra
Æaegu
ÅNōÆnâ ænandi xūn
dide tsî Åguiro Ågau
ra ægôas Åkha
ÅGamme ægôade 5s
kōse tsî Ågamme
10sa
æKhare kai
¸âuænâgube ægôade
ænona ægôade
ægôakhâi æereams 0s tsî
100 hâra Æaegu hâsa
ūhâse
Danasa xu
ÆkhāÆkhāsen
¸gaeÆnâs ægôadi di
ægaeÅhaode 1sa xu 10s
kōse
ænona ægôade
ægôakhâi æereams 0s tsî
500 hâra Æaegu hâsa
ūhâse
Danasa xu
ÆkhāÆkhāsen
¸gaeÆnâs ægôadi di
ægaeÅhaode 1sa xu 20s
kōse
¸GaeÆnâ Ågui tamas ka
io Ågam ægôa ægôade
hîa 11s tsî 99s hâra
Æaegu hâse
Danasa xu
ÆkhāÆkhāsen 1, 2, 5
tsî 10 ænādi tafelga
¸Gui¸gui mâs Åguis ka
xawe Ågamægôa
ægôasa 20s kōse mâs
Åguis ka ægôa xawe 1s
tsî 9s hâra Æaegu hâde
¸GaeÆnâ Ågam tamas
ka io ænonaægôa
ægôade hîa 100s tsî
500s hâra Æaegu hâse
Danasa xu
ÆkhāÆkhāsen 1,
2,3,4,5 tsî 10 ænādi
tafelga
¸Gui¸gui mâs Åguis ka
xawe Ågamægôa
ægôasa50s kōse mâs
Åguis ka ægôa xawe 1s
tsî 10s hâra Æaegu hâde
ÅGamme ægôade 10s
kōse
ÅGamme ægôade 50s
kōse
æKhare kai ¸âuænâgube
ægôade 50s kōse tsî
ÅguikeÆhōbe ægôade
æKhare kai ægôade
100s kōse
6
æGAOÆGUI
ÆGAUæNÂS
ÅGora xūna
Åguitikōse ænans
Æanin Æaegu
tsâÅkhāhe Ækhā
xūna sîsenūs Åkha
ÅGora xūna
Åguitikōse
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
10s kōse tsî ækhare
kai 20sa
20s kōse
ÅGora 10s kōse hâ
xūna Åguitikōse 2s,
3s, 4s tsî 5s ænâ
ÅGora xūna 2s, 3s, 4s,
5s tsî 10s ænandi ænâ
Oresa hōba ¸gui
æharode ūhâ
ægomsiga 0 – 10
kōse hâ Ånōb ænâ
ægôaÅhaos tsî
¸gaeÆnâs Åkha
ÅGora xūna
Åguitikōse tsî mûæā
“Åoasa” tsî
“ækhareægôaæâs”
Oresa hōba ¸gui
æharode ūhâ ægomsiga
0 – 100 kōse hâ Ånōb
ænâ ægôaÅhaos tsî
¸gaeÆnâs Åkha
Oresa hōba ¸gui
æharode ūhâ ægomsiga
0 – 500 kōse hâ Ånōb
ænâ ægôaÅhaos tsî
¸gaeÆnâs Åkha
ÅGora xūna Åguitikōse
tsî mûæā “Åoasa”,
“ækhareægôaæâs” tsî
“hakaÆîæâsa”
ÅGora xūna Åguitikō
æâdi ænâ tsî mûæā
“Åoasa”,
“ækhareægôaæâs”,
“hakaÆîæâs”
“ænonaÆîæâs” tsî
“ænonahakaÆîæâs”
Sîsenū mateses di saode
aiÆg. ½, ¼, ⅓, ¾
Danasa xu
ÆkhāÆkhāsen supu
Ågoras ægôadi di
ægaeÅhaode
ægaeÆaresa ¸gui¸guis
ægôadi Åkha ūhâse 1, 2,
3, 5 tsî 10s dide
ÅGora mâs Åguis ka
Ågamægôamû ægôa
xawe10sa xu 100s kōse,
1sa xu 5s kōse hâ ægôai Åkha
ÅNŌS
GAXUSIB, æGOMMI, æKHŌ¸GĀB, GAXUSIB TSÎ HARASIB ÅNŌB (AREAS), ÆAEB,
MARIN
ÅGoweÅnō tsî Ånō ÅGoweÅnō, Ånō tsî
ÅGoweÅnō, Ånō tsî
ÅGoweÅnō, Ånō tsî
gaxusib xūn diba
xoamâi gaxusib xūn
ÆguiÆapoÆaposa
diba
diba sîsenū
diba sîsenū
tama hâ Åguisigu
ÆguiÆapoÆaposa
ÆguiÆapoÆaposa tsî
ÆguiÆapoÆaposa tsî
ænâ
tama hâ Åguisigu
ÆguiÆapoÆaposa tama ÆguiÆapoÆaposa tama
ænâ
hâ Åguisiga
hâ Åguisiga metergu tsî
sentimetergu ænâ
sentimetergu ænâ
Sîsenū ænubuænubusa:
cm
cm, m
ÅGoweÅnō
ÅHae, Åguiro,
ÅHae, Åguiro,
ÅHae, Åguiro,
ægommi Ågam xūn
ÅgoweÅnō tsî Ånō
diba
ægommi xūn diba
ægommi xūn diba
ægommi xūn diba
ÆguiÆapoÆaposa
ÆguiÆapoÆaposa
ÆguiÆapoÆaposa tama ÆguiÆapoÆaposa tama
tama hâ Åguisiga
tama hâ Åguisiga
hâ tsî
hâ tsî
sîsenū
sîsenū
ÆguiÆapoÆaposa
ÆguiÆapoÆaposa
Åguisigakiloxramgu
Åguisiga kiloxramgu tsî
ænâ
xramgu ænâ
g, kg
kg
ÅGoweÅnō
ÅHae, mâisaogu,
ÅHae, mâisaogu,
ÅHae, mâisaogu,
ækhō¸gāb Ågam
xūn/xawan diba
ækhō¸gāb xawan diba ækhō¸gāb xawan diba
ækhō¸gāb xawan diba
7
æGAOÆGUI
ÆGAUæNÂS
sîsenū
ÆguiÆapoÆaposa
tama hâ Åguisiga
XRAT 1
ÆguiÆapoÆaposa
tama hâ Åguisigu
ænâ
XRAT 2
XRAT 3
ÆguiÆapoÆaposa tama
hâ tsî
ÆguiÆapoÆaposa
Åguisiga litergu ænâ
ℓ
hâ tsî
ÆguiÆapoÆaposa
Åguisiga litergu tsî
mililitergu ænâ
ℓ, mℓ
ÅNō tsî ÅgoweÅnō
areadi ¸ganagab īsigu
dib tamas ka io
¸namipegu ænâ hâde
Åguisigu Åkha
ÅNō tsî ÅgoweÅnō
areadi ¸ganagab īsigu
dib tamas ka io
¸namipegu ænâ hâde
Åguisigu tsî
hakaÅkhābedi Åkha
ÅGorasa dī
ækharaga Æaegu
tsēs digu Æaegu
æHoa¸am oms tsî
Åhûhâsigu Æaxasina
ækharaga Æaegu tsēs
digu Åkha ra
ægaeÆarese
æHoa¸am ænaeækhaidi
tsî tsēkorobe Æaxasina
tsēdi, wekhegu tsî
Ækhâgu Åkha ra
ægaeÆarese
æHoa¸am ænaeækhaidi
tsî tsēkorobe Æaxasina
tsēdi, wekhegu tsî
Ækhâgu Åkha ra
ægaeÆarese
ÅOn¸gai wekheb di
tsēde
ÅOn¸gai wekheb di
tsēdi tsî kurib di
Ækhâga
ÅOn¸gai wekheb di
Ækhâga tsî sîsenū
Ækhâ¸khaniba Åō-aisa
¸ansa Ægau¸uis æaroma
ÅOn¸gai wekheb di
Ækhâga tsî sîsenū
Ækhâ¸khaniba Åō-aisa
¸ansa Ægau¸uis æaroma
ÅGoweÅnō “gaxu”
tsî “ænubu” Æaeba
Mî Æaeba irgu tsî
ækhare irgu ænâ
¸GaiÅon tsî mûæā
Namibiab
Åurimarina:
5c,10c,50c
Namibiab
Åurimarina: 5c, 10c,
50c, N$1 and N$5
Namibiab marina: hoa
Åurimarin tsî N$10 tsî
N$20 ¸khanimarikha
Sîsenū Åhuru-ū
marina æâisens
Æamas tsî Æamaxūs
dis æaroma
æÂisen xūna Æama
tsî Æamaxūs, ægôa
marina tsî mā-oa
¸hanu ¸kharimarisa
N$5sa xu
æÂisen xūna Æama tsî
Æamaxūs, ægôa marina
tsî mā-oa ¸hanu
¸kharimarisa N$10sa xu
ÅNŌ¸ANS
ÅNŌ¸ANS ĪSIGU, æKHAIB TSÎ æHAROS
Mûæā tsî xoaænâ
Mûæā, Åon¸gai tsî
ÅgamÅkhābe īsiga
Ågora¸gā 2Åkhābe
īsigu tsî 3Åkhābe
xūna: hakaÅkhābes,
¸gae¸namis,
¸hanuÆhôabes,
Ågora¸gā 2Åkhābe īsigu
tsî 3Åkhābe xūna:
hakaÅkhābes,
¸gae¸namis,
¸hanuÆhôabes,
Mî Æaeba irgu, ækhare
irgu, hakaÆîæâb ira ¸oa
tsî, hakaÆîæâb ira ægau
tsî, tsî minutgu
Namibiab marina: hoa
Åurimarin tsî N$10 tsî
N$20 tsî N$50
¸khanimariga
æÂisen xūna Æama tsî
Æamaxūs, ægôa marina
tsî mā-oa ¸hanu
¸kharimarisa N$20sa xu
Ågora¸gā 2Åkhābe īsigu
tsî 3Åkhābe xūna:
hakaÅkhābes,
¸gae¸namis,
¸hanuÆhôabes,
8
æGAOÆGUI
ÆGAUæNÂS
XRAT 1
ænonaÆhôabes,
Æurus, kubus tsî kels
DīÅgauÆgau tsî
xoaægāægā sa soros
di hâækhaiba xūn
hîa ¸namipeb ænâ
hân æoagu
DīÅgauÆgau tsî
xoaægāægā sa soros
di hâækhaiba xūn hîa
¸namipeb ænâ hân
æoagu
XRAT 2
ænonaÆhôabes,
ÅguitikōÅnōxa Ånūgu
â-i ænonaÆhôabes,
Æurus, sfers, kubus,
kels, silenders
Xoaægāægā hâækhaib
xūn dib hîa aitsama
¸gaekhâisa æhū¸haweb
ai a ÅnōÆnâsan diba
ÅHAOÅHAOSA ¸ANSA SÎSENŪS
ĪSIXRAFIKDI, TABELGU TSÎ ÆGARAXRAFIKDI
ÅGora tsî mâisaogu ÅHaoÅhao, mâisaogu ÅHaoÅhao, mâisaogu
xūna
tsî Ægau¸ui
tsî Ægau¸ui
ÅhaoÅhaosa ¸ansa
ÅhaoÅhaosa ¸ansa
īsixrafiks ai
īsixrafiks ai
ÆNâuæā tsî æoeæā
ÅhaoÅhaosa ¸ansa
ÅhaoÅhaosa ¸ansa
XRAT 3
ænonaÆhôabes,
ÅguitikōÅnōxa Ånūgu
â-i ænonaÆhôabes,
Æurus, sfers, kubus,
kels, silenders tsî
piramids
Hō Æhôade 2 Åkhābe
īsigu tsî 3Åkhābe īsigu
ænâ tsî Ægau¸ui
ÆareÅkhāb Æhôade
Xoaægāægā hâækhaib
xūn dib hîa aitsama a
¸gaekhâisa ¸an¸ansa
ækhaide ūhâ æhū¸haweb
ai a ÅnōÆnâsan diba
ÅHaoÅhao, mâisaogu
tsî Ægau¸ui
ÅhaoÅhaosa ¸ansa
īsixrafiks, tabeli tsî
Ægaraxrafiks ai
ÅhaoÅhaosa ¸ansa
9
9. ÆKhāÆkhāsens di ækhō¸gāb
Xrat 1s Ågôan ge Æaupexa koro wekhegu Æaeba skoli æaroma ai¸homisens Ækhāpesende nî mâi-aiæâhe 1Ro Termains ænâ Æaposa Ægauænâs nî
tsoatsoas aiæâ. ÆNaeÆgau, Skoli æAroma Ai¸homis/Ai¸homis Proxrammi (5 wekhegu), NIEDs xa ge 2011Æî kurib ænâ mā¸uihese.
æHoa¸amækhais
XRAT 1
XRAT 2
æGôan Ånōb 0 – 100s kōse
æGôan Ånōb 0 – 500s kōse.
XRAT 3
æGÔANA ÆNÂUæĀS DI OMKHÂIS
æGôa
æGôan Ånōb 0 – 1000s kōse
ÆKhāÆkhāÆgūbas
ÅGôan ge nî ægôa tsâÅkhāhe Ækhā xūn Åkha tsî Æîn ose tsî Ænâuæā ¸hâ¸hâsasib tsî ægâisib ægôas diba tsēkorobe ûib ænâ
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÅGôan ge nî Ækhā in:
 ægôa tsâÅkhāheÆkhā xūna 20s kōse  ægôa tsâÅkhāheÆkhā xūna 50s
tsî ægôa-oa 20sa xu 0s Æga
kōse tsî 2di ænâ 50s kōse, 3di ænâ
30s kōse, 4di ænâ 40s kōse, 5di tsî
10di ænâ 100s kōse

 ægôa ¸âiægâ tamase 100s kōse, 2di
ænâ 30s kōse, 5di tsî 10di ænâ 100s
kōse
mâi-unu ÅhaoÅhaosa xūna
supusen nî ægôahe Ækhāse, aiÆg.
2, 3, 5s ænandi
 ægôa ¸âiægâ tamase 500s kōse 500
tsî 2di ænâ 100s kōse, 3di ænâ 30s
kōse, 4di ænâ 40s kōse, 5di tsî 10di
ænâ 500s kōse
 ægôa ¸âiægâ tamase khaos Æga
20sa xu 0s Æga, 30sa xu 0s æga, tsî
2di ænâ 20sa xu 0s Æga
 ægôa tsâÅkhāheÆkhā xūna 100s
kōse tsî 2di ænâ 100s kōse, 3di ænâ
60s kōse, 4di ænâ 80s kōse, 5di tsî
10di ænâ 150s kōse

mâi-unu ÅhaoÅhaosa xūna supusen
nî ægôahe Ækhāse, aiÆg. 2, 5, 10s
ænandi
 ægôa ¸âiægâ tamase 1000s kōse tsî
khaos Æga tsî ais Æga ægôa, mâ
ægoa-i Ågui-e xus ka xawe
ægôatsoatsoa: 1sa xu 1000s kōse, 2di
500s kōse, 3di 60s kōse, 4di ænâ 80s
kōse, 5di tsî 10di ænâ 1000s kōse,
20di ænâ 500s kōse, 30di ænâ 180s
kōse, 50di tsî 100di ænâ 1000s kōse
10
æHOA¸AMæKHAIS
ÅHaes (mûæā ægôab māsa
xūn diba ægôa tamase)
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅGôan ge nî Åhae tsî sîsenū mâi-unus di Ækhāsiga soab di ægaeÆaredi tsî patrongu Åkha sîsens æaroma
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 Åhae 6s kōse hâ ægôab di xūna
ægôa tamase, tsî Ænās khaoægâ
ægôa
Ågau rase ænanænans Åkha, tsî
Ænās khaoægâ ægôa
 Åhae 30s kōse hâ ægôab di xūna Ågau
rase ænanænans Åkha, tsî Ænās
khaoægâ ægôa
Ågau rase ænanænans Åkha, tsî
Ænās khaoægâ ægôa
 mûæā ækharaga
¸nûi¸uiÅgaugu/patrongu xūn digu
Ågui ægôab Åguiba a ¸nûÆkhaeba
Ækhāsa, aiÆg.





 mûæā ækharaga
¸nûi¸uiÅgaugu/patrongu xūn digu
Ågui ægôab Åguiba a ¸nûÆkhaeba
Ækhāsa
 mûæā ækharaga ¸nûi¸uiÅgaugu xūn
digu Ågui ægôab Åguiba a ¸nûÆkhaeba
Ækhāsa

 
 
2 ænonadi tamas ka io 3 Ågamra tamas ka
io 5 + 1
Mâisaogu tsî ÅgopeÅnō
ÅGôan ge nî sîsenū mateses di mîdiÆuiba ægôade mâisaogu tsî ÅgopeÅnōs æaroma mû¸gāba æoa ¸hanu tsî Ågoraægâ rase
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 mâisaogu tsî ÅgopeÅnō xūn tsî
ægôade (ægôadi Ånōb 1 – 20 kōse)
Ågau ra mîdiÆuiba ra sîsenūse: xa a
kai, xa a ¸khari tsî Åkha a Åguitikō
(saora, xa a ænāsa ‘>’ tsî xa a Åoro
‘<‘ hâra ge ækhō¸gāsa tama hâ)
 mâisaogu tsî ÅgopeÅnō xūn tsî
ægôade (ægôadi Ånōb 1 – 100
kōse) Ågau ra mîdiÆuiba ra
sîsenūse: xa a kai, xa a ¸khari tsî
Åkha a Åguitikō, mâtikō,
ænāsa/Åoro, xa a kai/xa a ¸khari
 mâisaogu tsî ÅgopeÅnō xūn tsî ægôade
(ægôadi Ånōb 1 – 500 kōse) Ågau ra
mîdiÆuiba ra sîsenūse: xa a kai, xa a
¸khari tsî Åkha a Åguitikō, mâtikō,
ænāsa/Åoro, xa a kai/xa a ¸khari
(Ægâiægâ saora, xa a ænāsa ‘>’ tsî xa a
11
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
 mâisaogu ægôade 1rosa xu 20s kōse
¸oa ra saogub ænâ (¸kharisa xu kais
kōse) tsî Ægôa ra saogub ænâ (kaisa
xu ¸kharis Æga),
aiÆg. xoa nē ægôade ¸kharisa xu
kais Æga tsî Ækhawa kaisa xu
¸kharis Æga:11, 5,12 tsî 3
 mûæā mâækhais xūn disa 1rosa xu
10Æîs kōse tamas ka io 1rosa xu
Åunigas kōse
 ¸gaiÅon, khomai tsî sîsen saogub
ægôadi Åkha 1rosa xu 10Æîs kōse;
¸oa ra tsî Ægôa ra saogub ænâ, aiÆg.
¸oa ra saogub: 1ro, 2Æî , 3Æî,
ts.Æn.; Ægôa ra saogub: 10Æî, 9Æî,
8Æî ts.Æn.
æGôade mâi-aiæâs
XRAT 2
(mâi-aiæâ saora, xa a ænāsa ‘>’
tsî xa a Åoro ‘<‘hâra)
 mâisaogu ægôade 1rosa xu 100s
kōse ¸oa ra saogub tsî Ægôa ra
saogub ænâ aiÆg.
xoa nē ægôade ¸oa ra saogub tsî
Ægôa ra saogub ænâ: 48, 16, 92 tsî
61
20Æîs kōse, tsî ¸gaiÅon tsî khomai
saogub ægôade ¸oa ra tsî Ægôa ra
saogub ænâ, aiÆg.
¸oa ra saogub: 11Æî , 12Æî , 13Æî,
ts.Æn.;
Ægôa ra saogub: 20Æî, 19Æî,
18Æî ts.Æn.
ÅGôan ge nî mûæā, khomai tsî xoa ægôade
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
XRAT 3
Åoro ‘<‘hâra)
 mâisaogu ægôade 1rosa xu 500s kōse
¸oa ra saogub tsî Ægôa ra saogub ænâ
aiÆg.
xoa nē ægôade ¸oa ra saogub tsî Ægôa
ra saogub ænâ: 402, 284, 361 tsî 68
30Æîs kōse, tsî ¸gaiÅon tsî khomai
saogub ægôade ¸oa ra tsî Ægôa ra
saogub ænâ, aiÆg.
¸oa ra saogub: 20Æî, 21Æî, 22Æî,
ts.Æn.;
Ægôa ra saogub: 27Æî, 26Æî, 25Æî
ts.Æn.
ÆKhāsigu
 khomai, ¸gai¸ui tsî mûæā ægôana
ægôan karts tsî ægôaÆgarab ai
100s kōse
 khomai, ¸gai¸ui tsî mûæā ægôana
ægôan karts tsî ægôaÆgarab ai 500s
kōse tsî Æguiæā æaromadi mâækhais
ægôas dis dide
 khomai, ¸gai¸ui tsî mûæā ægôana ægôan
karts tsî ægôaÆgarab ai 1000s kōse tsî
Æguiæā æaromadi mâækhais ægôas dis
dide
 xoaænâ, xoaÆnâ tsî xoa ægôade 0
-20s kōse
 xoa ægôade 0 – 100s kōse
 xoa ægôade 0 – 500s kōse
12
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
XRAT 2
 khomai ægôamûdi di Åonde 10s
kōse mîdi ænâ, aiÆg. Ågui, Ågam
…
 xoa ægôamûdi di Åonde 10s kōse
mîdi ænâ, aiÆg. ... Ækhaisa, khoese,
disi
 mûæhara, ¸an tsî mûæā ægôana
Æîn ¸namipeb ænâ, aiÆg. audos
xoamâiægôas, omdi ægôadi
 mûæhara, ¸an tsî mûæā ægôana Æîn
¸namipeb ænâ, aiÆg. mā-amsa
ænariægarisib, audos xoamâiægôas,
omdi ægôadi, Ågôan di kurin
ÅGamme tsî ækhareækhares ÆKhāÆkhāÆgūbas
ÅGôan ge nî Ænâuæā ægaoægaob Ågammes tsî ækhareækhares ægôan dis diba
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 Ågamme ægôade 1, 2, 3,4, 5, tsî
10 hâde xūn Åkha tsî xūna sîsenū
tamase
 Ågamme ægôade 50s kōse tani
tamase, aiÆg.
23 +23 = 46; tani hâse, aiÆg. 9 + 9
= 18
 ækhare kai ægôade 2, 4, 6, 8, 10,
20 hâde xūn Åkha tsî xūna sîsenū
tamase
 ækhare kai ¸âuænâgube ægôade 50s
kōse tsî ÅguikeÆhōbe ægôade 19s
kōse xūn Åkha tsî xūna sîsenū
tamase, aiÆg. ækhareægôas 44s dis
ge a 22 tsî ækhareægôas 19s dis ge
9s tsî 1 ægau ra ægôaba
XRAT 3
 xoa ægôamûdi di Åonde 20s kōse mîdi
ænâ, aiÆg ... disikhoeseÅa, Ågamdisi
 mûæhara, ¸an tsî mûæā ægôana Æîn
¸namipeb ænâ, aiÆg. ænūsigu, xūn
¸ganÅgaugu, xūn ægommi, ækhō¸gāb
¸khoron dib
ÆKhāsigu
 Ågamme ægôade 100s kōse tanis tsî tani
tamase, aiÆg.
Ågamme 24 = 40 + 8 = 48 (tani tamase)
Ågamme 36 = 60 + 12 = 72 (tanis
Åkha)
 ækhare kai ægôade 100s kōse tsî ægau
ra ægôab ose, aiÆg.
ækhares 36 = 15+3 = 18 (ægau ra
ægôab ose)
ækhares 87 = 40 + 3 r 1 = 43 r 1 (ægau
ra ægôab Åkha)
13
æHOA¸AMæKHAIS
æOeæās ægôan dis (khôaæā tsî
omkhâi ægôade)
XRAT 1
XRAT 3
ÅGôan ge nî Ænâuæā mâtin nî khôaæā tsî omkhâi ægôade Ågauba tsî ¸âihō ægaeÆaresa ūhâ ægôade 20s kōse
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 ¸âihōtsoatsoa ægaeÆaresa ūhâ
ægôade 10s kōse, aiÆg.
9 = 1 + 8; 9 = 8 + 1; 9 – 8 = 1; 9
– 1 = 8; 9 = 2 + 7; etc.
æKhais Ækhāsib
XRAT 2
ægôade10s kōse æhaese tsî ¸hanuse
ægôade 20s kōse
 khôaæā tsî ÅhaoÅhao
Ågamægôamû ægôade 99s kōse,
tsâÅkhāhe Ækhā xūn Åkha tamas
ka io Æîn ose, aiÆg.
25 = 20 + 5 or 15 + 10, etc.
27 + 6 = 33; 65 – 21 = 44
ÅGôan ge nî mûæā ægôas mâ ækhais tsî ækhais Ækhāsiba
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 mûæā, Ågamægôamû ægôara 99s
kōse, mâ ækhais ægôas dis ra
ÅkharaÅkharasiba Ånōb ægôas
dib ænâ hā-ūsa, aiÆg.
12s ge a ækharaga 21sa xu; 3s tsî
4s hâra māsa ægôara ase sîsenū
tsî Æîs hoara xa kai
Ågamægôamû ægôas tsî Æîs
hoara xa ¸khari ægôas tsîna ¸nuwi
(34 tsî 43)
 mûæā, ænonaægôamû ægôade 500s
kōse, mâ ækhais ægôas dis ra
Ånōb ægôas diba Ægausa, aiÆg.
3s, 5s tsî 4s hâdi māsa ægôadi
ase,sîsenū tsî hoan xa kai tsî hoan
xa ¸khari ænonaægôamû ægôas
tsîna ¸nuwi (543 tsî 345)
ægôade20s kōse æhaese tsî ¸hanuse
 khôaæā tsî ÅhaoÅhao Ågamægôamû
ægôadi tsî ænonaægôamû ægôadi
tsîna ækharaga Ågaugu ai 500s kōse,
tsâÅkhāhe Ækhā xūn Åkha tamas ka
io Æîn ose, aiÆg.
154 = 100 + 50 + 4
154 = 150 + 4
154 = 100 + 54
ÆKhāsigu
 mûæā, ænonaægôamû ægôade 1000s
kōse, mâ ækhais ægôas dis ra Ånōb
ægôas diba Ægausa, aiÆg. 1s, 8s tsî
4s hâdi māsa ægôadi ase,sîsenū tsî
hoan xa kai tsî hoan xa ¸khari
ænonaægôamû ægôas tsîna ¸nuwi
(841 tsî 148)
14
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
 mûæā ækhais Ækhāsiba kaidisidi,
disidi tsî Åguisigu ænonaægôamû
ægôadi digu ænâ, aiÆg.
Nē ægôas 958 ænâb ge 9s di
Ækhāsiba a 900, 5s di Ækhāsiba a
50 tsî 8s Ækhāsiba a 8
 Æhûi tamas ka io mûæā Æîs a Ågū
¸gui¸guis 10s disa māsa ægôas
æaroma, 100s kōse, sîsenū
ægôaÆgarab tamas ka io ægôa
kartsa, aiÆg.


æGupuægupu
æGôan patrongu
XRAT 2
XRAT 3
 mûæā ækhais Ækhāsiba kaidisidi,
disidi tsî Åguisigu ænonaægôamû
ægôadi digu ænâ
 ægupuægupu Æîs a Ågū 10s kōse:
ægupuægupu ænagab Æga ægôadi sao
rase ra Åamde 1, 2, 3, 4, tsî
ægupuægupu Ågapiseb Æga ægôadi
sao rase ra Åamde 5, 6, 7, 8, 9, aiÆg.
62 ge 60s Æga ra ægupuægupuhe tsî
75sa 80s Æga
ÅGôan ge nî mûæā ÅguikeÆhōbe tsî ¸âuænâgube ægôade tsî khora¸ui tsî xoaægāægā ægôan saoguba
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 mûæā ægôadi hîa Ågam Åguitikō
ænanra ænâ Ågorahe Ækhāde tsî
ægôadi hîa Ågam Åguitikō
ænanra ænâ Ågorahe Æoade 1sa
xu 20s kōse hâ ægôadi ænōb ænâ
 khora¸ui tsî xoaægāægā supu
ægôan saoguba 1sa xu 20s kōse hâ
ægôadi Ånōb ænâ, aiÆg.
Dītoa: 1; 3; 5; …; …
 dītoa tsî xoaægāægā ægôan saoguba
1sa xu 100s kōse hâ ægôadi Ånōb
ænâ, aiÆg.
Xoa¸gā xū¸uisa ægôade:
3; 6; 9; 12, …; …; …
 dītoa tsî xoaægāægā supu ægôan
saoguba 1sa xu 50s kōse hâ ægôadi
Ånōb ænâ, aiÆg.
20; …; … 23; ...; ...; 26
 dītoa tsî xoaægāægā supu ægôan
saoguba 1sa xu 100s kōse hâ ægôadi
Ånōb ænâ, aiÆg.
50; …; ...; ....; 54 ...; ...; ....; 58
15
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
 xoaægāægā saoguba, aiÆg. Åaro
3sa mâÆaeb hoaba
ÅGuikeÆhōbe tsî ¸âuænâgu
ra ægôadi
XRAT 2
 xoaægāægā saoguba, aiÆg. Mā
ÅguikeÆhōbe ægôade 21sa xu 31s
kōse TAMAS KA IO tsoatsoa 21s
tawa tsî 2sa Åaro mâ Æaeb hoaba
 hoaænâ-aixase sîsenū ægôadi
patrondi hîa ægôaÅhaos tsî
¸gaeÆnâsa xu ra æhuide, aiÆg.
8 + 9 = 17
80 + 90 = 170
ÅGôan ge nî mûæā ÅguikeÆhōbe tsî ¸âuænâgu ra ægôade
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 sîsenū ÅguiÅguibes ænâ 1sa xu 10s
kōse hâ ægôade Åguitkō Ånōb ænâ
ænanænans ægôadi disa Ænâuæās
æaroma (¸âuænâgube ægôadi ge
Åguitikō ænande ra kuru tsî
ÅguikeÆhōbe ægôadi ge Åguitikōoænâ ænande ra kuru)
XRAT 3
 xoaægāægā saogub ¸gui¸guidi 3s dide
66s kōse (aiÆg. 22 x 3)
 hoaænâ-aixase sîsenū ægôadi
patrondi hîa ægôaÅhaos tsî
¸gaeÆnâsa xu ra æhuide
ÆKhāsigu
 mûæā ÅguikeÆhōbe tsî
¸âuænâgube ægôade 99s kōse
 mûæā ÅguikeÆhōbe tsî ¸âuænâgube
ægôade 0sa xu - 500s kōse
 mûæā ÅguikeÆhōbe ægôadi ra 1,
3, 5, 7, 9 (aiÆg. 57) ti hâ ægôadi
ai Åamsa tsî ¸âuænâgube ægôade 0,
2, 4, 6, 8 (aiÆg. 38) ti hâdi ai
Åamsa
 mûæā ÅguikeÆhōbe ægôadi ra 1, 3,
5, 7, tamas ka io 9 (aiÆg. 8 57) ti hâ
ægôadi ai Åamsa tsî ¸âuænâgube
ægôade 0, 2, 4, 6, 8 (aiÆg. 638) ti
hâdi ai Åamsa
16
æHOA¸AMæKHAIS
æGÔAS
æGôaÅhaos
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅGôan ge nî Ænâuæā ægaoægao mateses di Ænâuæāde tsî Ægoe¸am ægôaÅhaos tsî ægôan di xoaÅgauba
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 ægôaÅhao disidi ægôade 100s kōse,
aiÆg. 20 + 30
 ægôaÅhao disidi ægôade 500s kōse,
aiÆg. 120 + 30
 ægôaÅhao Åguiægôamû ægôasa
Ågamægôamû ægôas Åkha ¸âis ænâ
Ågui (tā xoa tamase)
 ægôaÅhao Ågam ægôara 100s kōse
¸âis ænâ Ågui (xoa tamase)
 ægôaÅhao Ågam tamas ka io ænāsa
ægôade ūhâ ægôaÅhao ægôas hîa
0sa xu 20s hâra Æaegu hâs Åkha,
tsî sîsenū sao ra ægôa¸uiÅgauga:
ægôade 0s tsî 100s hâra Æaegu ¸âis
ænâ tamas ka io xoamâi sao ra
dīÅgauga sîsenūs Åkha:
ægôade ūhâ ægôaÅhao ægôas hîa
0sa xu 500s kōse hâs Åkha:
sîsenū ÅnōÆnâdi tamas ka io
tsâÅkhāhe Ækhā xūna
hoaragana ægôa
ægôaækharu ægôa karts tamas ka io
ægôaÆgarab tamas ka io hâ a Ånî
dīÅgau-e sîsenūs Åkha, aiÆg.
æKhōÅgara ¸guro ægôasa sa danas
ænâ, Ænāpa xu sîsenū sa Åkhunuga
ægôaækharus æaroma
¸gurose mâi kai ægôasa
Ågamme tsî ækhare kais
ÅhaoÅhao tsî æoeæās ægôadi dis
- ægôaækharu (¸hâbasa ægôadi tawa
Ågui) aiÆg. 28 + 3)
- Ågamme tsî ækhare kai, aiÆg. 30 +
40 = 30 + 30 + 10
- sîsenxa kai ¸ansa ægôan ama
ækhaide
- dī æharoæharobe ægôaÅhaosa,
aiÆg. 58 + 23 = 58 + 20 + 3 = 78
+ 3 = 81
- æoeæās ægôadi dis tsî ÅhaoÅhaos
ægôadi dis, aiÆg. 58 + 23 = (50 +
20) + (8 + 3) = 70 + 11 = 81
- ægôaækharu (¸hâbasa ægôadi tawa
Ågui) aiÆg. 328 + 3)
- Ågamme tsî ækhare kai
- sîsenxa kai ¸ansa ægôan ama ækhaide
- dī æharoæharobe ægôaÅhaosa
- æoeæās ægôadi dis tsî ÅhaoÅhaos
ægôadi dis
- sîsenū ækhais Ågaiba, aiÆg. 342 +
185 = (300 + 100) + (40 + 80) + (2
+ 5)
-
-
17
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
AiÆgaudi ÆkhāÆkhāsens Æaxasin
didi:
- dītoa ¸gâænâgu diaxramde Åkhai a
ægôadi Åkha
- xoa¸gā xū¸uisa ægôade
ægôa ¸âibasenni ænâ 20s kōse,
aiÆg. 5 + . = 12
- ægôa Åaogu
- ægôa piramids
XRAT 2
AiÆgaudi xūn tsî ÆkhāÆkhāsens
Æaxasin didi:
- æâ-Åoasa dixramgu
- ægôaÆgaragu
- ÅkhaiÅkhā ægôaÆgarab
- Ægôa kartdi
- xoa¸gā xū¸uisa ægôade ægôa
¸âibasenni ænâ 100s kōse, aiÆg. 15
+ =3
XRAT 3
Æaxasin didi:
-
æâ-Åoasa dixramgu
ægôaÆgaragu
ÅkhaiÅkhā ægôaÆgarab
xoa¸gā xū¸uisa ægôade ægôa
¸âibasenni ænâ 200s kōse, aiÆg.
130 + = 167
18
æHOA¸AMæKHAIS
¸GaeÆnâs
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅGôan ge nî Ænâuæā ægaoægao mateses di Ænâuæāde tsî Ægoe¸am ¸gaeÆnâs tsî ægôan di xoaÅgauba
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 ¸gaeÆnâ Ågui ægôasa nau ægôas hîa
0sa xu 20s hâra Æaegu hâsa xu, tsî
sîsenū sao ra ægôa¸uiÅgauga:
- tsâÅkhā hâse ūbē tsî ægau rana ægôa,
sîsenū tsâÅkhāhesa xūn tamas ka io
ÅnōÆnâsa xūna
- ægôa oa
- ægôa ais Æga, aiÆg.19 − 17,
ægôaÅaro aisa æoa 2sa, 17sa xu 19s
kōse
- sîsenū ¸ansa ægôa¸an¸uiÅgauba,
aiÆg. 3 − 1 = 2
- æoeæā tsî ÅhaoÅhao ægôade
AiÆgaudi ÆkhāÆkhāsens Æaxasin didi:
- ægôaÆgaragu
- ægôa kartdi
ægôadi Åkha
- xoa¸gā xū¸uisa ægôade
ægôa ¸âibasenni ænâ 20s kōse, aiÆg.
16- = 12
- ægôa Åaogu
- ægôa piramids
 ægaeÆare ¸gaeÆnâs tsî ægôaÅhaos
hâra
aiÆg. 18 − 2 = 16 and
16 + 2 = 18
 ¸gaeÆnâ disidi ægôade 100s kōse,
aiÆg. 60 - 50
 ¸gaeÆnâ Ågui ægôasa nausa xu 0sa
xu 99s kōse hâ ægôa Ånōb ænâ,
sîsenū sao ra:
- ægôa-oa
- ais Æga ægôa Ænāti ī ægôadi hîa
¸khari ækharagasib Åguiba ūhâdi
æaroma, aiÆg. 72-68
- sîsenū ¸ansa ægôa¸an¸uiÅgauba
- æoeæā tsî ÅhaoÅhaos ægôadi dis
- dī æharoæharobe ¸gaeÆnâsa, aiÆg.
62 − 48 = 62 – 40 – 8 = 22 – 8 =
14
Æaxasin didi:
ægôadi Åkha
- ægôaÆgaragu
- ægôa kartdi
- Åkhaiænâ ægôaÆgaragu
- ægôa Åaogu
- ægôa piramids
 ¸gaeÆnâ Åguiægôamû ægôasa
Ågamægôamû ægôasa xu ¸âis ænâ
 ægaeÆare ¸gaeÆnâs tsî ægôaÅhaos
hâra
 ¸gaeÆnâ Ågamægôamû ægôa-e
ænonaægôamû ægôa-e xu 100s tsî
500s hâra Æaegu hâ-e:
- tsâÅkhā hâse ūbē tsî ægau rana
ægôa
- sîsenū ¸ansa ægôa¸an¸uiÅgauba,
aiÆg. 3 − 1 = 2
ægôadi Åkha
- ÅhaoÅhao ÅnōÆnâdi tsî ægôade
- sîsenū ægaeÆaresa ūhâ ægôade
- Åkhaiænâ ægôaÆgarab
 ¸gaeÆnâ ænonaægôamû ægôas tsî
Åguiægôamû ægôas hâra ¸âis ænâ
Ågui
 sîsenū ægôadi paronga, aiÆg.
100 − 37 = 63
200  37 = 163
 danasa xu ÆkhāÆkhāsen tsî sîsenū
supu ægôaÅhaos Ågauga ¸gaeÆnâs
Ågaugu Åkha æaeÆaresase, aiÆg.
20  2 = 18  18 + 2 = 20
 ¸gaeÆnâ disidi ægôade 500s kōse,
aiÆg. 260 – 50
19
æHOA¸AMæKHAIS
¸Gui¸guis
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅGôan ge nî Ænâuæā ægaoægao mateses di Ænâuæāde tsî Ægoe¸am ¸gui¸guis tsî ægôan di xoaÅgauba
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 ægôa 2di ænâ 20s kōse, 5di ænâ 50s
kōse, tsî 10di ænâ 100s kōse
 ægôa 2di ænâ 20s kōse, 3di ænâ 30s
kōse, 4di ænâ 40s kōse, 5di ænâ 50s
kōse, tsî 10di ænâ 100s kōse
 ægôa tsâÅkhāhe Ækhā xūna ænandi
2s,5s tsî 10s didi ænâ, tsî mî
aiÆgause, “5 + 5 + 5 ge 3 æâdi 5s
dide tsî a 15”
 Ægau ¸gui¸guis a Æguiægâ ka
Æguiægâ ra ægôaÅhaosa 2s, 3s, 4s,
5s ts 10s, aiÆg.
Marias ge N$5.00 wekhekorobe ra
ækhōæoa. Mâtikō marisas ūhâ 6
wekhegu khaoægâ? (N$5 + N$5 +
N$5 + N$5 + N$5 + N$5 = N$30
 ÅnōÆnâ ænandi ænâ xūna tsî hō¸ui
mâtikō ægôab asa Æguiægâs
ægôaÅhaosa sîsenūs Åkha (¸gui¸guis
di saos ge nē æharos ai noxopa
sîsenūhe tama hâ, sîsenū Æîs soas ai
‘¸auna/¸gui’ ti hâ mîsa, aiÆg. 3
¸aunadi 2s æaroma)
 ¸âihōtsoatsoa tsî sîsenū 1×, 2×, 5× tsî
10× ¸gui¸gui tafelga saos ‘x’ sîsenūs
Åkha
 ¸gui¸gui mâs Åguis ka xawe
Ågamægôamû ægôasa 2, 3, 4, 5 tsî
10s Åkha ¸gui¸guiægôa æereams hîa
100s tsî 500s Æaegu hâsa
sîsenū æoeæās ægôan disa
aiÆg.
73 × 4 = (70 × 4) + (3 × 4)
×
73
4
 ¸gui¸gui mâs Åguis ka
Ågamægôamû ægôa xawe Åkhara
ægôas hîa 1s tsî 10s hâra Æaegu hâs
Åkha Æguiægâ ka Æguiægâ ra
ægôaÅhaos tamas ka io Ågammes
Åkha, aiÆg. 73 × 6 = 73 + 73 + 73
+ 73 + 73 + 73
 æhaese tsî ¸hanuse ¸âihō ¸gui¸gui
tafelga 1, 2, 5 tsî 10
 ¸âihōtsoatsoa tsî sîsenū ¸gui¸guis
tafelgu 3s tsî 4s diga
20
æHOA¸AMæKHAIS
ÅGoras
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅGôan ge nî Ænâuæā ægaoægao mateses di Ænâuæāde tsî Ægoe¸am Ågoras tsî ægôan di xoaÅgauba
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 Ågora xūna Åguitikō ænandi ænâ
tsâÅkhāhe Ækhā xūna sîsenūs
Åkha, tsî ægôa mâtikō ænandi hâsa
 aitsamabsîsenÅgauga hō xūna
 Æhûi aitsamab di sîsenÅgauga xūna
Åguitikōse ænans Æanin Æaegu
ænandi ænâ Ågoras æaroma 2, 3, 4,
Ågoras æaroma:
5 tsî 10 tamas ka io Ågora xūna
- ÅhuruÆnâ mâsiba
Åguitikōse 2, 3, 4, 5 tsî 10 Æanin
- sîsenū tsâÅkhāhe Ækhā xūna
Æaegu ÅhuruÆnâ ægomsibas ænâ-ū,
- sîsenū make-aibe Ågarube
tsâÅkhāhe Ækhā xūna sîsenūs,
ægomsina
ÅnōÆnâs tsî ÅhaoÅhaos ægôadi dis
- sîsenū ÅnōÆnâde (Ågoras di saob
(Ågoras di saob ge nē æharib ai
ge nē æharib ai noxopa sîsenūhe
noxopa sîsenūhe tama hâ), aiÆg. 16
tama hâ), aiÆg.
marbeldi ge sao ra Ågorahe Ækhā: 8
Axaseb ge 9 apelde ūhâ tsî Æîde
Ægaragu 2di, 2 Ægarakha 8di, 1
Æîb 3 Åhōsan Æaegu go Ågora.
Ægarab 16di, 16 Ægaragu 1di tsî 4
Mâtikō apelde-i mâ Åhōsa-i hoa-e
Ægaragu 4di
ra hō?
 Ægau Ågoras a Æguiægâ ka
 ægaeÆaresa dī Ågoras tsî ¸gui¸guis
Æguiægâ ra ¸gaeÆnâ ækhaisa,
Åkha 1, 2, 5 tsî 10s di ¸gui¸guis
aiÆg.
tafelgu
6sa 2s ænâ Ågoras ge a 3, 2s
ænona ænāde a ¸gaeÆnâhe Ækhā
amaga (Sîsenū tsâÅkhāhe Ækhā
xūna)
 sîsenū ÷ saoba tsî sîsen¸ui Ågoras
ægôadi disa 10s tsî 100s hâra Æaegu
mâs Åguis ka ægôa xawe 1s tsî 5s
hâra Æaegu hâse, ægau ra Åammi
Åkha tamas ka io ægau ra Åammi
ose Æguiægâ ka Æguiægâ ra
¸gaeÆnâs tamas ka io Ånî hâ
dīÅgaun Åkha sîsen¸ui
 mûæā ægau ra ægôadi hîa mûhe
tamase ūhe Ækhā tamas ka io
æaruÅî Ågora¸gāhe Ækhā hâ a
ægomsib æoagu, sîsenū ænanænans
dīÅgauga
 ¸âihō tsî sîsenū supu Ågoras
dīÅgaugu hîa ¸gui¸guis Åkha a
ægaeÆaresaga 2, 3, 5 tsî 10,
aiÆg. 20 ÷ 2 = 10 
2 ×10 = 20
21
æHOA¸AMæKHAIS
¸Gui æharode ūhâ ægomsin
XRAT 1
XRAT 2
 mâisaogu tamas ka io ænanænan 10s
kōse hâ xūna 2di, 3di, 4di tsî 5di
ænâ ægau ra ægôas Åkha tamas ka
io Æîs ose
 mâisaogu tamas ka io ænanænan 50s
kōse hâ xūna 2di, 3di, 4di, 5di tsî
10di ænâ ægau ra ægôas Åkha tamas
ka io Æîs ose hîa æaruÅî a
Ågora¸gāhe Æoana (Åuin, marbeldi,
ts. Æn.) tsî ægau ra ægôadi hîa
æaruÅî Ågorahe Ækhādi
(sokoladeb, tsamperes, ts.Æn.)
mâsib hâ a ægomsib dib æoagu.
XRAT 3
ÅGôan ge nî oresa hōba ¸gui æharode ūhâ ægomsina ækharaga mateses di Ækhāsigu, Ænâuæādi, ¸ans tsî dīÅgauga ra
sîsenūse
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 oresa hōba khedeb ægôade 0 -10s
kōse hâ Ånōb ænâ ægôaÅhaos tsî
¸gaeÆnâsa ra sîsenūse, aiÆg.
7+3–4=
23 + 45 – 31 =
123 + 245 – 131 =
22
æHOA¸AMæKHAIS
æGôaæân
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅGôan ge nî Ænâuæā mateses di æâna ægôaæâna mûæās æaroma
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 Ågoragu xūna Åguitikō æâdi ænâ,
aiÆg. Æara apelsa Ågam Åguitikō
æâra ænâ.
 ¸gaiÅon ægôan hoaraga xū-i dina
(ækhares tsî hakaÆîæâs Åguisa),
aiÆg.
Sîsenū aiÆgaude:
ækhare
hakaÆîæâb
Åoasa
 ¸gaiÅon ægôan hoaraga xū-i tamas
ka io æâ-i dina
(ækhareægôaæâs,hakaÆîæâs, ænona
hakaÆîæâs tsî ænonaÆî æâs
Åguisa), aiÆg.
1
3
1
3
Åoasa xlāb ækhare xlāb
 mûæā ækhareæân tsî hakaÆîæâna
amke-aibese tsî mateses saodi ænâ:
½, ¼
 xoa mateses di saodi ænâ Ænaetisa
ægôaæâna: ækhareæân, hakaÆîæân,
tsî ænonaÆîæân tsîna ækhare æân
hoaraga xū-i din ase: ½, ¼, ¾, ⅓, tsî
Ægau Åguitikō æân hoaraga xū-i a
Ågora¸gāænâsana
23
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
æGOMSINA ORASA HŌBAS
æGomsina oresa hōbas
ÅGôan ge nî amke-aibe Ågarubena oresa hōba hîa tsēkorobe mâsigu xa ra ægûna ægôaÅhaos, ¸gaeÆnâs, ænanænans tamas
ka io Ågoragusa ra sîsenūse tsî Æguiæā mû¸gāba ækhō¸gā hâ ægôa¸uiÅgauga
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 oresa hōba tsî Ænâuæā amke-aibe
Ågarube ægomsina tsēkorobe ûib
ænâ ægôadi Ånōb 1 – 10 kōse hâba
 oresa hōba tsî Ænâuæā amke-aibe
Ågarube ægomsina tsēkorobe ûib
ænâ ægôadi Ånōb 1 – 50 kōse hâba
 xoamâi Ågau ra Ågauga oresa hōbas
æaroma, aiÆg. tsâÅkhāhe Ækhā
xūna sîsenūs, æhoa¸am/Ågoragu
¸âiÅgauga, patronga mûæās,
ÅhuruÆnâs, tsî ÅnōÆnâdi,
diaxramdi tsî ægôade ÅhaoÅhaos
 oresa hōba, Ænâuæā tsî xoa amkeaibe Ågarube ægomsina tsēkorobe
ûib ænâ ægôadi Ånōb 1 – 100 kōse
hâba
 sîsenū ¸âuÅoa hâ sîsenÅgauga
ægomsina oresa hōbas æaroma,
ægôadi Ånōb 1 – 10 kōse hâba,
sîsenū rase ægôaÅhaos, ¸gaeÆnâs,
ænanænans tamas ka io Ågoragusa,
aiÆg.
Tita ge Ånîkhamikō apaÅaode go
ūhâ i tsî ænonade go hapu. Korodi
ge go ægau. Mâtikō apaæaode
tsoatsoasa xu go hâ i?
 sîsenū ¸âuÅoa hâ sîsenÅgauga
ægomsina oresa hōbas æaroma,
aiÆg
ÆNāpan ge disiænonaÅa Ågôana
Æâudīb tawa ge hâ i tsî Æîna xu di
ge ænanide ge tareÅgôa i. Mâtikōga
ge aore i?
 sîsenū ækharaga sîsenÅgauga
ægomsina oresa hōbas æaroma tsî
xoa amke-aibe Ågarube ægomsiba
aiÆg.
Xoa amke-aibe Ågarube ægomsiba
māsa ægôa ¸âibasenni Åkha nî
Ågause:
24
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
18 –
= 15
æEream: Marias ge 18 Åhōsana ge
Ækhau Æâudīb âs Åkha tsîn ge 15na
ge Åkhī. Mâtikōna hā tama ge ī?
 Æguiæā sîsenÅgaub Æîn go
sîsenūba tsî ægâ nau Ågôan di
Æguiæāde
 Æguiæā sîsenÅgaub Æîn go
sîsenūba tsî ægâ nau Ågôan di
Æguiæāde
 æhoa¸am ækharaga sîsenÅgauga
Ågui ægomsib æaroma
 mûæā tsî dī-unu dīsade
 Æguiæā sîsenūn go sîsenÅgauga
 æhoa¸am ækharaga sîsenÅgauga
Ågui ægomsib æaroma
 mûæā tsî dī-unu dīsade
25
æHOA¸AMæKHAIS
ÅNŌS
Gaxusib
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÆKhāÆkhāÆgūbadi
ÅGôan ge nî
 Ænâuæā ¸hâ¸hâsasib Ånōs gaxusib dis diba tsî mâtib tsēkorobe ûib ænâ ra sîsenūhesa;
 hō¸ui æēdi ¸âiægâs, Ænâuæās tsî sîsen¸uis Ånōs dide;
 hō¸ui mû¸gāb Åkha hâ hōæâs ÅgopeÅnōs disa;
 omkhâi Ænâuæās tsî tsēkorobe sîsen¸uis xūna Ånōs disa
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 ÅgopeÅnō xūn ækharaga gaxusiga
ūhâna ¸hanuse ra mîdiÆuiba
sîsenūse:gaxu/ænubu; xa gaxu/xa
ænubu; hoan xa gaxu/hoan xa
ænubu; Åguitikō gaxusib/khami a
gaxu
 mâisaogu tsî ÅgopeÅnō xūna;
sîsenū ¸hanu mîdiÆuiba: Åguitikō
gaxusib, xa gaxu/xa ænubu,
gaxu/xa gaxu/hoan xa gaxu,
ænubu/xa ænubu/hoan xa ænubu
 Ånō gaxusiba ÆguiÆapoÆaposa
tama hâ Åguisiga sîsenū tsî, aiÆg.
æoms harasib, æomænās, ¸aira
dāæharodi, ts. Æn. Ågôa-e xu
Ågôa-i Æga ra ækharagase
 sîsenū ÆguiÆapoÆaposa
Åguisiga, aiÆg. Æawab tamas ka
io ¸hawaÆkhamūdaga, gaxusib tsî
harasib ¸hanuÆhôabes diba Ånōs
æaroma
Åguisigu sentimetergu diga tsî
xoaÆnâ Ånōægôaga ¸hanu
ænubuænubude ra sîsenūse: cm
(aitsama ¸âi¸uisa Ånō-ūdagu hîa 1
cm saodi ænūsiba ūhâse, Åguis
khami ī ægôa-i Åkhaise)
ÆKhāsigu
 ÅgopeÅnō tsî mâisaogu xūna;
sîsenū ¸hanu mîdiÆuiba: Åguitikō
gaxusib, xa gaxu/xa ænubu,
gaxu/xa gaxu/hoan xa gaxu,
ænubu/xa ænubu/hoan xa ænubu,
ænūsiga Æaegub ænâ
Åguisiga sentimetergu tsî metergu
ænâ gaxusiba ænōs æaroma (Ånōūdaga ¸hâbasa ¸ōrisa Ånōba mās
æaroma, Ånō-ūbanda gamase
Ægoe Ægaragu æaroma, ts. Æn.)
tsî xoaÆnâ Ånōægôaga ¸hanu
ænubuænubude sîsenūs Åkha: m,
cm
 dī supu ægôaÅhaodi tsî ¸gaeÆnâdi
gaxusigu dide
26
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
XRAT 2

Ånō īÆkhā a ¸ōrisasib Åkha
gaxusib ¸khanin tsî tāgu diba, tsî
xoamâi (sentimetergu Åguiga)
 Åhae īÆkhā a ¸ōrisasib Åkha
gaxusib ¸khanin tsî tāgu diba, tsî
xoamâi (sentimetergu Åguiga)
 ÅnōÆnâ æoaÆgoe Ægaraba māsa
gaxusib centimetergu dib ænâ
XRAT 3
 Ånō īÆkhā a ¸ōrisasib Åkha
gaxusigu, harasigu tsî Ågapiga
ÆkhāÆkhāænā-oms ænâs tsî
¸namipes tsîna, tsî xoamâi
(sentimetergu tsî metergu Åguiga)
gaxusigu, harasigu tsî Ågapiga
ÆkhāÆkhāænā-oms ænâs tsî
¸namipes tsîna, tsî xoamâi
(sentimetergu tsî metergu Åguiga)
 ÅnōÆnâ æoaÆgoe Ægaraba māsa
gaxusib centimetergu tsî metergu
dib ænâ
27
æHOA¸AMæKHAIS
æGommi
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅGôan ge nî: Ænâuæā ¸hâ¸hâsasib Ånōs ægommi dis diba tsî mâtib tsēkorobe ûib ænâ ra sîsenūhesa;
hō¸ui æēdi ¸âiægâs, Ænâuæās tsî sîsen¸uis Ånōs dide;
hō¸ui mû¸gāb Åkha hâ hōæâs ÅgopeÅnōs disa;
omkhâi Ænâuæās tsî tsēkorobe sîsen¸uis xūna Ånōs disa
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 ūkhâi hâse ÅgoweÅnō ægommi
Ågam xūn diba (mâ æommi hoab
ænâ Ågui xū-e ækhō hâse
ÆapoÆapo mâ-i hoan xa a
ægomsa) tamas ka io Åkhara
Ågauga ¸gâxa-ūbasen, aiÆgause
‘saran¸gāmâi-ū darab’ ænâ Åguiros
 ūkhâi hâse ÅgoweÅnō ægommi
Ågam xūn diba hîa ½ kg tsî 1kg
ægomma tanihâse tamas ka io
Åkhara Ågauga ¸gâxa-ūbasen,
aiÆg. Åguiros
 Ånō tsēkorobe ra sîsenūhe xūna
īÆkhā a ¸ōrisasib Åkha xramga
sîsenū
 sîsenū mîdiÆuiba ¸hanuse
mâisaogus tsî ÅgoweÅnōs xūn dis
ænâ, aiÆg. ægomænâ/supuænâ,
hoan xa ægom/hoan xa supu, Ænāi khami kō ægommi/khami a ægom
 sîsenū mîdiÆuiba ¸hanuse
ænâ, aiÆg. Åguitikō a, ægom/supu,
ægomænâ/supuænâ, hoan xa
ægom/hoan xa supu
 sîsenū Ågau ra gowab ægommi diba
ænâ, aiÆg. ægom/supu,
ægomænâ/supuænâ, hoan xa
ægom/hoan xa supu
 mâisaogu tsî ÅgoweÅnō 5 xūna
Åarosen ra/Åoro ra ægommi æoagu
 sîsenū ÆapoÆaposa Åguisiga
ægomma Ånōs æaroma (xramgu tsî
kiloxramgu) tsî xoaÆnâ
Ånōægôaga ¸hanu ænubuænubude
sîsenūs Åkha: g/kg
 mâisaogu tsî ÅgoweÅnō 3 xūna
Åarosen ra/Åoro ra ægommi æoagu,
sîsenū Åkhara Ågauga aiÆg.
saran¸gāmâi-ū darab ænâ Åguiros
 Åhae tsēkorobe ra sîsenūhe xūna
īÆkhā a ¸ōrisasib Åkha xramga
sîsenū
28
æHOA¸AMæKHAIS
æKhō¸gāb
XRAT 1
XRAT 2
ÅGôan ge nî: Ænâuæā ¸hâ¸hâsasib Ånōs ækhō¸gāb dis diba tsî mâtib tsēkorobe ûib ænâ ra sîsenūhesa;
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 mâisaogu tsî ÅgoweÅnō ækharaga
xawana (¸khorob, boksidi, dōn, tsî
Ænāti.) Åarosen ra /Åoro ra
ækhō¸gāb æoagu
 sîsenū ¸hanu mîdiÆuiba, aiÆg.
Åoa/Åkhaiænâ, ækharese
Åkhaiænâ/ækharese Åoa, Åguitikō
Ånōb/Ænā-i khami kō, xa ænāsa/xa
Åoro
 ÅgoweÅnō ækhō¸gāb ækharaga
xawan ækharaga īsigu tsî kaisiga
ūhâga tsî xoamâi
 Ånō tsî ÅgoweÅnō ækhō¸gāba
ÆguiÆapoÆaposa tama hâ
Åguisigu Åkha
 mâisaogu tsî ÅgoweÅnō tsēkorobe
ra sîsenūhe xūna ækhō¸gāb ân
æoagu
Åoro/æāsa, Ænā-i khami kō
ækhō¸gāb tsēkorobe ra sîsenūhe xūn
diba sîsenū ÆguiÆapoÆaposa tama
Åguisiga Ånōs æaroma (litergu)
ækhō¸gāb tsēkorobe ra sîsenūhe xūn
diba sîsenū ÆguiÆapoÆaposa tama
Åguisiga Ånōs æaroma (litergu)
 Ånō tsî xoamâi ækhō¸gāba ¸hanu
ænubuænubusa (ℓ) sîsenūs Åkha
ÅGaxusib tsî harasib Ånōb
(Areas)
XRAT 3
 mâisaogu tsî ÅgoweÅnō tsēkorobe
ra sîsenūhe xūna ækhō¸gāb ân
æoagu
Åoro/æāsa, Ænā-i khami kō,
Ågam ænāra ænāsa, ænona ænāde
ænāsa, ækhareb Ænā-i dib
ækhō¸gāb tsēkorobe ra sîsenūhe
xūn diba sîsenū ÆguiÆapoÆaposa
tama Åguisiga Ånōs æaroma
(litergu, mililitergu)
ækhō¸gāb tsēkorobe ra sîsenūhe
xūn diba sîsenū ÆguiÆapoÆaposa
tama Åguisiga Ånōs æaroma
(litergu, mililitergu)
 Ånō tsî xoamâi ækhō¸gāba ¸hanu
ænubuænubusa (mℓ / ℓ) sîsenūs
Åkha
ÅGôan ge nî: Ænâuæā ¸hâ¸hâsasib areas diba tsî mâtib tsēkorobe ûib ænâ ra sîsenūhesa;
29
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
XRAT 2
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 æhoa¸am areasa Ænā æâb ¸ganaga
hâb ase tsî Ånō īsiga
ÆguiÆapoÆaposa tama Åguisigu
Åkha, aiÆg. mā ægôab mâtikō
¸khorogu ¸ganaidi hîa īsi-i ænâ ra
¸âugu disa
 Æaposa tama Ågaub ai ÅgopeÅnō
areadi ækharaga īsigu dide
Åkha, aiÆg. æomænādi,
¸aidiægûÅgaub, ¸hawena Æaras
XRAT 3
ÆKhāsigu
 æhoa¸am areasa Ænā æâb ¸ganaga
hâb ase tsî Ånō īsiga
Åkha, aiÆg.
Ånō ¸amænâb ænaob diba A4
¸hawegu Åkha, ¸hawega ægôas
Åkha
 ÅgopeÅnō areadi ækharaga īsigu
dide, sîsenū hakaÅkhābede tsî ægôa
mâtikō Ånōb di hakaÅkhābedi
areas ænâ hâsa
30
æHOA¸AMæKHAIS
ÆAeb
æKharu ra Æaeb
XRAT 1
XRAT 2
ÅGôan ge nî: Ænâuæā tsî sîsenū Æaeba ¸hanuse;
Ænâuæā mâtikō Æaeban ra ama ûib di ænaeækhaina ūsa
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 æhoa¸am tsēkorobe oms tsî
Åhûhâsib Æaxasina tsēs Æaeb
Åkha ra ægaeÆarese, ÅhaoÅhao
Æaxasina tsēa Æaeb, æuia Æaeb,
Ægoagas, tsēægâÆaeb tsî æuis
 ¸gaiÅon wekheb tsēdi Åondi tsî
kurib Ækhâgu Åonde ¸hanu saogub
ænâ
 compare ‘long’ and ‘short’ periods
of time, e.g. it takes a long time to
build a house; break time is short
 sîsenū mîdiÆuiba ¸hanuse, aiÆg.
gaxu Æaeb/ænubu Æaeb,
tsēab/æuiab, Æari/nētsē/Æari,
Ægoagab/tsēægâÆaeb/æoeÆaeb
Åhûhâsib ænaeækhaidi tsî
Æaxasina Æaeb, tsēs, wekhegu tsî
Ækhâgu
ænâ
 sîsenū Ækhâ¸khaniba Åō-aisa ¸ansa
wekheb tsēdi tsî datomdi æaroma
hōs æaroma, aiÆg. wekheb tsēsa hō
khoe-i ænaetsēs ase
 identify the duration of well-known
events, e.g. we spend 4 hours at
school every day; a week lasts 7
days
 mî Æaeba ¸ōrisase irgu tsî ækhare
irgu ænâ Ænaetisa Æaeægôas ai
XRAT 3
ÆKhāsigu
Åhûhâsib ænaeækhaidi tsî
Æaxasina Æaeb, tsēs, wekhegu tsî
Ækhâgu Åkha ra ægaeÆarese
ænâ
 sîsenū Ækhâ¸khaniba Åō-aisa ¸ansa
wekheb tsēdi tsî datomdi æaroma
hōs æaroma, aiÆg. ôa nētsēs
datomsa Ækhâ¸khanib ai; xoamâi
xūna datomdi tawa
 determine the duration of events in
hours, days and years using a time
line
 mî Æaeba ¸ōrisase irgu, ækhare
irgu, hakaÆî irgu tsî
minutgu(haigu) ænâ Ænaetisa
Æaeægôas ai, aiÆg.
ÅnōÆnâ Æôaga Æaeægôas ai 4.15
Æaeba Ægaus ase
31
æHOA¸AMæKHAIS
Marin
Namibiab di marin
XRAT 1
XRAT 2
ÅGôan ge nî ÆkhāÆkhāsen Namibiab di marina sîsenūsa
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 ¸gaiÅon tsî mûæā ækharaga Ågaigu  ¸gaiÅon tsî mûæā hoaraga
Åurimaridi ūhâga 5c, 10c, 50c, N$1
Åurimarina tsî N$10 and N$20
and N$5, tsî æhoa¸am Æîn
¸khanimarikha tsî æhoa¸am Æîn
¸anaixūna, aiÆg. kaisib,saon, Åûb
Ågaib tsî Ågau ra ¸anaixūna
tsî Ågaib
 Ægau sentga dolargu ænâ tsî
Ækhawa dolarga sentgu ænâ, aiÆg.
200 c = N$2
(¸gui¸guidi 100c didi Åguide)
 Æhûi re Ånōb di Åurimaridi hîa
Ågaib ænâ naus Åkha Åguitikōna,
50c kōse
aiÆg. 10c = 5c + 5c
 Æhûi Åurimaride hîa Åhaob ai ra
N$5 kōse sīde hîa māhe go
¸ganÅgaub kōse ra sīse, aiÆg.
N$1.10 = 50 c + 50c +10 c tamas
ka io
N$1.10 =N$1 + 10c
XRAT 3
ÆKhāsigu
 ¸gaiÅon tsî mûæā hoaraga
Åurimarina tsî N$10, N$20 tsî N$50
¸khanimariga tsî æhoa¸am Æîn
Ågaib tsî Ågau ra ¸anaixūna
 Ægau sentga dolargu ænâ tsî
Ækhawa dolarga sentgu ænâ, aiÆg.
265 c = N$2.65
 Æhûi Åurimaride hîa Åhaob ai ra
N$5 kōse sīde hîa māhe go
¸ganÅgaub kōse ra sīse, aiÆg.
N$1.10 = 50 c + 50c +10 c tamas
ka io
N$1.10 =N$1 + 10c
32
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
 dīÅgauÆgau Æamas tsî Æamaxūs
xūn disa Åhurumarin Åkha, ægôa
marina tsî mā-oa ¸kharimarisa
N$5ga xu (¸kharimaris ge sentgu
tamas ka io dolargu ænâ nî hâ, hoa
Ågamn ænâs ose)
XRAT 2
XRAT 3
xūn disa N$20 kōse ra sīse
Åhurumarin Åkha, tsî ægôa marin
tsî ¸kharimarina ¸hanuse
xūn disa N$50 kōse ra sīse
Åhurumarin Åkha, tsî ægôa marin
tsî ¸kharimarina ¸hanuse
 sîsen¸ui ¸kharimarisa Åurimarina xu
tsî Ægau ¸ganÅgauba N$10 kōse,
aiÆg.
Esthers ra Æama hai¸û-i ge
N$11.50 sa ra ¸gan. ÆÎs ge N$20
¸khanimarib Åkha ra mātare. ÆÎs
ge ¸kharimarisa N$11.50 tawa ra
ægôaÅaro N$20s tawas nî sīs kōse.
N$11.50 + N$5 + N$2 + N$1 + 50c
= N$20
 sîsen¸ui ¸kharimarisa Åurimarina xu
tsî Ægau ¸ganÅgauba N$20 kōse,
aiÆg.
Paulub ge N$37 sa ra ¸gan ¸û-e ra
Æama tsî N$50 ¸khanimarib Åkha
ra mātare. ÆÎb ge ¸kharimaris nî
matikō ækhaisa ra ægôaægôa N$37
tawa ra Åarose N$50s tawab nî sīs
kōse:
N$37 + N$10 + N$2 + N$1 = N$50
 ¸gaekhâi Æamaægûhe ra xūna
Åhaehe ra ¸ganÅgauba ra Ægause,
tsî kō re ¸ganÅgauba stordi ænâ
 ¸gaekhâi Æamaægûhe ra xūna
Åhaehe ra ¸ganÅgauba ra Ægause,
tsî kō re ¸ganÅgauba stordi ænâ
 dī Æaupexa hâ Åhaesa kai ægôab
¸ganÅgaub Ågam xūn dib ¸ama,
aiÆg.
Åhaesa kaiægôaba N$6.90 +
N$4.20:
N$7.00 + N$4.00 = N$11.00
33
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅNŌ¸ANS
ÅNō¸ans īsigu
ÅGôan ge nî mûæā, Åon¸gai tsî sîsenū ÅgamÅkhābe īsigu tsî ænonaÅkhābe xūna
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 mûæā tsî Åon¸gai Ænaetisa
ÅgamÅkhābe īsiga: hakaÅkhābes,
¸gae¸namis, ¸hanuÆhôabes tsî
ænonaÆhôabes
ÅgamÅkhābe īsiga: hakaÆhôabes,
ænonaÆhôabes, ÅguitikōÅnōxa
Ånūgu â-i ænonaÆhôabes tsî
Æurus
 hō tsî mûæā xūna sa ¸namipeb ænâ
 hō tsî mûæā xūna sa ¸namipeb ænâ
 Ågora tsî mâisaogu Ænaetisa īsiga
sao ran æoagu: Åûb, kaisib, īsib tsî
ægôab Åkhāgu dib
 Ågora tsî mâisaogu ækharaga īsiga
(hakaÆhôabedi, ¸gae¸namidi,
ænonaÆhôabedi, hakaÅkhābedi,
koroÅkhābedi, ænaniÅkhābedi,
ÆkhaisaÅkhābedi) Ånō¸ans
Ågaugu æoagu: ægôab Åkhāgu dib,
ægôab Æhôadi dib (Åkhākha ra
Åhao ækhaidi) (Ågôan nî nē kai
mîde ¸ans ge ¸hâbasa tama hâ
‘koroÅkhābes’, ‘ænaniÅkhābes’ tsî
‘ÆkhaisaÅkhābes’)
ÅgamÅkhābe īsiga: hakaÆhôabes,
ænonaÆhôabes, ÅguitikōÅnōxa
Ånūgu â-i ænonaÆhôabes tsî
Æurus tsî koroÅkhābes
 Ågora tsî mâisaogu ækharaga īsiga
(hakaÆhôabedi, koroÅkhābedi,
ænaniÅkhābedi, ÆkhaisaÅkhābedi)
Ånō¸ans Ågaugu æoagu: ægôab
Åkhāgu dib, gaxusib Åkhāgu dib,
ægôab Æhôadi dib, ægôab
¸hanuÆhôabedi dib
(Ågôan nî nē kai mîra ¸ans ge
¸hâbasa tama hâ ‘ænaniÅkhābes’ tsî
‘ÆkhaisaÅkhābes’)
34
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
 ÅnōÆnâ/kuru īsigu tsî ¸anaisaode
sîsenū mîde Åon¸gais ai ægupu,
Åkhāgu, Æhôadi, ¸hanu, aiÆg.
ÅnōÆnâ/kuru ¸hanuÆhôabesa
Ågam ænubu ¸hanu Åkhākha tsî
Ågam gaxu Åkhākha
ÅhaoÅhaosase haka Æhôade
kurus æaroma
XRAT 2
 ÅnōÆnâ/kuru īsiga Ægau rase
Åō-aisa ¸anaisaode, aiÆg.
ÅnōÆnâ mûæāsa oval īsib hîa
æupus īsiba ra Ægau¸uiba;
ÅnōÆnâ/kuru īsiga mûæāsa
Åguitikō Åkhāxa ænonaÅkhābes
hîa ænona ¸gōse Ægoe Ægaraga
ūhâse Æaupexa Åguitikō gaxusib
tsî Åguitikō kaisiba ūhâ Æhôadi
Åkha
XRAT 3
 ÅnōÆnâ/kuru īsiga Ægau rase
Åō-aisa ¸anaisaode, aiÆg.
ÅhaoÅhao koro haigu Åguitikō
gaxusiba ūhâga î koroÆhôabesa
kuru
 mûæā Æareb di Æhôade, tsî sîsenū
ÆnaeÆgaū Ækhāts a xū-e,
Æhôade īsigu ænâ mûæās
æaroma, xa a kai, Åguitikō a
tamas ka io xa a ¸khariro
 æhoa¸am ægaoægao 2Åkhābe
īsiga aiÆgause, hakaÅkhābedi tsî
¸hanuÆhôabede Æîdi
¸an¸uiÅgaugu ænâ-ū (ækhon īsiga)
aiÆg. mâæoagu hâ ænamkha
¸hanuÆhôabes dikha ge a
Åguitikō
¸hanu
Ægarab
 ¸nuwi ai- īsigu tsî patronga īsigu
Åkha
Åkha
Åkha, ¸khari æârona xu kurusa
2Åkhābe īsigu ¸anaiÅgaub æoagu
35
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
 Mûæā tsî Åon¸gai Ænaetisa
ænonaÅkhābe īsiga: sfers,
¸hanuÆhôabe mûækharusen ra
īsigu, kubus tsî kels
īsigu, silenders, kubus tsî kels
īsigu, kubus tsî kels, tsî ¸an¸ui
tarenan ūhâsa, aiÆg. ¸nuwiÅuis ai
hâ soadi ge a ¸hanuÆhôabe īsiga
ūhâ, sfers ge a garisen Ækhā
 Ågora Ænaetisa 3Åkhābe xūna
(Ågapiseb khami) ¸anaisaodi
æoagu, aiÆg. Ænān hîa garisen
Ækhān, naun hîa ænao-aiguhe
Ækhān soaxaænâse tamas ka io
soa-e ūhâ tamase
Ånō¸ans didi æoagu, gama tamas
ka io ¸hawa aidi, īsigu aidi, tsî
¸hawa aidi nî hâs karao mâtikō
aidi hâsa
Ånō¸ans didi æoagu, gama tamas
ka io ¸hawa aidi, īsigu aidi, tsî
¸hawa aidi nî hâs karao mâtikō
aidi hâsa
 xoaægāægā Ænaetisa xūna mîdi
sao rade sîsenū tsî, Åhaoækhaidi,
Æhôadi,aidi, ¸hanu, æhoa tsî ¸haba
Æhôadi,aidi, ¸hanu, æhoa tsî
¸haba,
ægupu, ¸hanuÆhôabes,
ænonaÆhôabes tsî ¸gae¸namis
Æhôadi,aidi, ¸hanu, æhoa tsî
¸haba,
ægupu, ¸hanuÆhôabes,
ænonaÆhôabes tsî ¸gae¸namis
36
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
 ¸nuwi ¸hunuma īsiga
XRAT 2
XRAT 3
 ¸nuwi mûæāhe Ækhā 3Åkhābe īsiga
¸khanin tsî Ækhawa sîsenūs æaroma
a xucreate recognisable 3D figures
from paper and recycled material
 ¸nuwi īsiga ¸hawen tsî Ækhawa
sîsenūs æaroma ra ai¸homihe
tsî sîsenūhe xūna xu, Åon¸gais
ai, boksin, Åaen tsî plastikn
 Mûæā Æhôade tsēkorobe
sîsenūs xūn ænâ, aiÆg. boksis
Æhôadi; Ækhowam tsî
¸ganams ¸khani-i tamas ka io
daos dis
æKhaib, hâÅgaub tsî hâmas xūn dis
ÅGôan ge nî mûæā ækhaib, hâÅhaub tsî xūn hâma Ågauba
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 mîæā xūn tsî khoen Ænā Æaeb ai
mâpa hâsa hâÅgauba ra Ægau mîn
tsî Åkhāba ra Ægau mîde sîsenūs
Åkha, aiÆg. ¸amænâ, ænaga,
Ågapise, ais Åkhā ai, ægâb Åkhāb
ai, æauga, ¸ganaga, xōÅkhā,
Æaegu
 mîægāægā hâÅgaub xūn hîa
ÆapoÆaposa tama æhū¸haweb ai
ÅnōÆnâsan diga, aiÆg.
ÆKhāÆkhāænā-oms di æhū¸haweb
aib ge ti ænaoba ÆareÅkhāb ai mâ
ÆKhāsigu
 mâi ækhain ai xūna tsî mî
ægāægā ækharaga Åkhāga xu
mâpan mâsa aitsama
ÅnōÆnâsa æhū¸hawegu ain
ÅnōÆnâsase, aiÆg.
ÅHuruækhaib di æhū¸haweb
ais ge kai haisa Ægam-i Åaus
ægâb ai mâ; ÆkhāÆkhāænāoms ge ÆareÅkhāb hais dib ai
mâ
37
æHOA¸AMæKHAIS
XRAT 1
XRAT 2
XRAT 3
ÅHAOÅHAOSA ¸ANSA SÎSENSŪS
Īsixrafikdi, tabelgu tsî
Ægaraxrafikdi
ÅGôan ge nî ÅhaoÅhao, mâisaogu, Ægau¸ui tsî Ænâuæā ÅhaoÅhaosa ¸ansa
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
ÆKhāsigu
 Ågora¸gā xūna ækharaga æâgu ænâ
tsî ¸gaiÅon mâ ænans hoasa, aiÆg.
audon, kai-audogu, tsî Ænāti
 ÅhaoÅhao ¸ansa ¸âi¸amækhais tawa
ra Ågausa, aiÆg. ægôab tsî Ågôan
ækharaga ægâiægâisenænâxūna, tsî
mâisaogu tsî Ægau¸ui ÅhaoÅhaosa
¸ansa īsixrafiks ai
 Ænâuæā ÅhaoÅhaosa ¸ansa Åasa
¸ansa hōs æaroma, tsî æhoa¸am
hō¸uihe go ækhaide, aiÆg.
Kō īsixrafiks ai, mâtikō Ågôana
¸aiægaisa Åhurus xa ægâibahe?
 Sîsenū ÆapoÆaposa tama hâ
Åguisiga, aiÆg. ¸khorogu
¸ganamde, xūna Ånōs æaroma tsî
xoamâi ÅhaoÅhaosa ¸ansa
īsixrafiks ai
 ÅhaoÅhao, mâisaogu tsî Ægau¸ui
ÅhaoÅhaosa ¸ans ¸âi¸amækhais
tawa ra Ågausa, aiÆg.
ækharagaænôa hai¸ûn/æhana¸ûna
īsixrafiks ai
 Ænâuæā tsî æoeæā ÅhaoÅhaosa
¸ansa ¸âiænâÆguisa ¸ansa hōs
æaroma, tsî æhoa¸am hō¸uihe go
ækhaide, aiÆg.
Kō īsixrafiks ai, mâtikō Ågôana
apelna nē wekheb ænâ ¸ûhâ?
 ÅhaoÅhao, mâisaogu tsî Ægau¸ui
ÅhaoÅhaosa ¸ans ¸âi¸amækhais tawa
ra Ågausa, aiÆg. ægôab tsî
ækharagaænôa anin ¸namipeb ænâ ra
hōhena, sîsenūs tabelgu, īsixrafikdi
tsî Ægaraxrafikdi dis ænâ-ū
 Ænâuæā tsî æoeæā ÅhaoÅhaosa
¸ansa ¸âiænâÆguisa ¸ansa hōs
æaroma, tsî æhoa¸am hō¸uihe go
ækhaide, aiÆg.
Kō Ægaraxrafiks ai, mâtikō
ækharagaænâgu anina da ra hō?
 Sîsenū Ågau ra ægôan mîdiÆuiba
xrafikna æoeæās ænâ, aiÆg. Åoro,
¸gui, ¸khari ÅkharaÅkharasib Åkha,
Ænaetisa, ¸haro ra, Ægôaxa ra,
Æaposase hâ
38
10.
æHaraæâis
¸Gui æharigu ai hâ Ækhāsiga ga hō¸uis æaroma-i ge ækharaga æharaæâis mâsiga a ¸hâbasa ¸Am
¸amæharib ai îts Åoasa mâi-aiæâs ÆkhāÆkhāsenao-i aiægûs tsî sīænâdi disa hō. Garu-a æHaraæâis ge nî
ægāsa, supu tsî dīhōhe Ækhā, tsî Åoasase ægaoægaosa i Ågôa-i ai æammaisa ægaoægaogu tsî sîsen¸uib
Åkha.
ÆKhāÆkhā¸gaekhâib ænâ hâ Ækhāsigu ge ra mâi-aiæâ Ænâuæāgu tsî Ækhāsigu ÆkhāÆkhāsenaon nî
sīænâse igu, tsî nî æharaæâihese iga. Nausas ¸âiænâÆguis nē ÆkhāÆkhā¸gaekhâib disa ÆkhāÆkhāsens
ai a ægaoægaosa tsî æharaæâis ai ægaoægaosa tama xawe.
10.1
æHaraæâis ÆGūbadi
¸Âibasens Garu-a æharaæâis dis ge ¸gom¸gomsa tsî ama īsib ÆkhāÆkhāsenao-i aiægûs diba hōsa
Ækhāsiga sīænâs ænâ. Nē ¸ans ge nî sîsenūhe ÆkhāÆkhāsenaona ¸an¸ans Æîn di Ågaisa tsî ¸khawusa
ækhaide Ægau¸uis æaroma, mâpan ægâise ra dīs tsî tare-i æaromas asa, tsî mâpan Ågaisase nî dītsâsa,
mâti tsî tare-i æaroma. ÆGûn ge Æaeba xu Æaeb Æga nî ¸an¸anhe skoli raporti ænâ-ū Æîn Ågôan di
aiægûs xa. ÆÎn ge nî ¸gao¸gaoænâhe în sīænâhe ra ægâiægâba mādawa-am tsî Æîn Ågôan
ÆkhāÆkhāsensa ¸khâænâ.
Garu-a æharaæâis ge Ægauænâ-aon tsîna ra hui Æîn di Ægauænâsa ægâiægâiænâs ænâ tsî
ÆkhāÆkhāsenaona ægâi ÆkhāÆkhāsens ¸an-tsî-hōæâsa māsa. ¸Âis ge æharaæâis ÆkhāÆkhās dis
æaroma nî dīhe tsî tā ÆkhāÆkhāsensa æharaæâis ai hâ. æHaraæâis ra dībahes ge ¸gom¸gomsa īsib Ågôa-i
diba hōsa Æî-i sīænâdi Ækhāsigu didi ænâ nēs Åkha huiænâhe hâse aiæâ hâ Ægauænâs/ÆkhāÆkhāsensa,
mā ÆkhāÆkhāsens huiænâde tsî Ånō aitsamab di ÆkhāÆkhās Ågauga.
10.2
æHaraæâis di dīÅgaugu (æharaæâiænôadi)
ÆAposase ÅaweÆguisa tama hâ æHaraæâis dīÅgaugu
ÆGauænâ-ao-i ge nî æharaæâi mâtikō ægâise i go mâ ÆkhāÆkhāsenao-i hoa-e Ækhāsigu hîa Mateses.
ÆkhāÆkhāæâb ænâ xoaægāægāsaga a sīænâ ækhaisa, tsî nēsa xu nî mû¸an Ækhā mâ hoaænâ-aixa
aiægûsa i go ÆkhāÆkhāsenao-e a sīænâsa. Kai amses ge nēsa Æaposa tama hâ Ågaub ai a dīhe Ækhā
daoÆgausa mûæharadi mâ ÅguiÅguibe Ågôa-i hoa-i aiægûs hîa ÆkhāÆkhāsens tsî æâisens di mâsigu
ænâ khomain ra xūn, xoas, Ænâu¸harugus, tsî Æîn di hoaænâ-aixa Æhaos ænâ-ū.
Nēs ge ra ¸âibasen Ågôa-i aiægûsa da ra æhara æharaæâis æaromadi æaroma Ægauænâ da ra Æaegu ai, tsî
xoamâi mûn ra xūna. ÆGauænâ-aon ge hoa Ågôana ra æhara mateses ÆkhāÆkhāÆaegu ænâ. ÆÎn ge ra
mû tarin ¸âisa ra ¸nûis tsî tarin ¸âisa ¸nûi tamasa, tarin huib ose sîsensa a Ækhās, tsî tarin Ågurin ra sîsen o
ægomma ra tsâs. Dîde dîs ænâ-ūn g era ¸an tarin go mateses mîdiÆuiba a Ænâuæā ækhaisa tsî tarin
Ænâuæā tamasa. ÅGôan ra dī ÆkhāÆkhāsens Æaxasin ænâ-ūn ge Ægauænâ-aona a ¸an Ækhā tarin Æguiaide a dītoa Ækhās tsî mateses ¸ansa a sîsenū Ækhās tsî tarin nēsa a dīÆoasa. ÆKhāÆkhāsenaon di
Æhaos tsî æâ-e Åhurus tsî Æîn ra ænans Æaxasin tawa mā æâs tsîn ge ¸âis ænâ nî ūhâhe.
ÆAposase ÅaweÆguisa æHaraæâis dīÅgaugu
Nēs ækhō¸gā hân ge æharaæâis Ågauga ¸gaekhâisa, aiÆgause ænubu dîæâdi, ænubu æâitsâdi,
amke-aibe æâitsâdi tsî Ægui¸am¸hawegu tsîna. ÆGui¸am¸hawegu ge kai huib ase ī tsî xoaai¸gawab tamas ka io ¸hawe-i ais tsîna dīhe Ækhā. Kaise i ge a ¸hâbasa Ægauænâ-aon nî Ågôana
æharaæâisa Ænāti ÅaweÆgui tsî saoguba æoa Ægui¸uisa tsî ægôaga 6 xrat æharigu ai māsa.
Sîsenūs ÅaweÆguisa xoasa tsî amke-aibe æâitsâdi dis ge kaise Åoro ægôab di Ækhāsigu Åguiga nî æâi tsî
Ænā-amaga kai ÆkhāÆkhās di Æaeba ækhō¸gā tide. æNubu Æaeb ænâ nî dītoahe ænubu æâitsâdi ge
39
Mateses ÆkhāÆhās Æaeb ænâ nî dīhe tsî Ænaetisa ÆkhāÆkhāsens Æaxasi-i gowab di-i ase nî
ægawaÅîhe.
10.3
Xratga mās æHarigu
ÆKhāÆkhāsenao-i di ægâiægâba sīænâs di æharib æGaoægao ÆKhāsigu, Mateses ÆkhāÆkhā¸gaekhâib
Åkha ægaeÆaresase, xoamûdi xratgu ænâ ra Ægau¸uihe. Xoamûdi xratgu ga māheo, o-i ge kaise a
¸hâ¸hâsa Æîgu nî amabe sīænâs æharib ÆkhāÆkhāsenao-i dib Ækhāsigu Åkha ægaeÆaresase Ægausa.
Xratdi 1sa xu 3s kōse hâdi ænâ gu ge xoamûdi xratga ænani-ægôab Åkha ægaeÆaresase ra dīhe.
æGaeÆares māhe go xratgu tsî Ækhāsigu Æaegu hâs ge sao rase a Ægausa.
Xratgu
A
% gu
æGôab
ÆKhāsigu Xoaægāægās
(Gr. 1-12)
80%+
Sīænâ hâ Ækhāsiga kaise ¸oa¸amsase. ÆKhāÆkhāsenao-i ge a
¸oa¸amsa hoa æharigu Ækhāsigu digu ænâ.
Sīænâ hâ Ækhāsiga kaise ægâise. !Gao!gao ÆKhƒsiga ¸oa¸amsase.
ÆKhƒÆkhƒsenao-i ge Ågapi Ækhƒsiba !nƒsa dana !khaidi Ækhƒsib
didi !nâ ¡hâ
B
70-79%
C
60-69%
Sīænâ hâ Ækhāsiga ægâise. ÆKhāÆkhāsenao-i ge sīænâ hâ
Ækhāsiga ¸khî¸khîsase ¸ansa tama mâsigu tsî ækhaigu ænâ.
D
50-59%
Sīænâ hâ Ækhāsiga ¸khî¸khîsase. ÆKhāÆkhāsenao-i di sīænâs
ge ra Ågau ÆaeguÅnōb ¸gaoÅkhādi Åkha. ÆKhāÆkhāsenao-i
ge Ånî æâgu ænâ huiænâ ra Ægauænâsa a ¸hâba Ækhā.
40-49%
Sīænâ hâ Æîb a Åoro ægôab di Ækhāsiga Ækhāsiba ūhâse
ægawaÅîhes æaroma . ÆKhāÆkhāsenao-i ge Ånîsi hoa
Ækhāsiga sīænâ tama hâ, xawes ge Æî-i sīænâsa ¸âuÅoa hâ tsî
ækharuÅkhā hâ Æîb a Åoro Ækhāsib di æhariba.
ÆKhāÆkhāsenao-i ge ænāsa æâgu ænâ huiænâ ra Ægauænâsa
¸hâba hâ.
0-39%
Xrata māhe Æoa. ÆKhāÆkhāsenao-i ge sīænâ tama hâ Æîb a
Åoro ægôab di Ækhāsiga, ¸âuÅoa hâ huiænâs Ægauænâ-ao-i dis
tsîn Åkha. ÆKhāÆkhāsenao-i ge ænauaænoexase huiænâ ra
Ægauænâsa ¸hâba hâ.
E
U
40
10.4
æKhōÆaresa DaoÆgaugu Garu-a æHaraæâis æAroma
DaoÆgaugu Garu-a æHaraæâis æaroma (DaoÆgaugu ge ¸Am ¸Amæharib di æHūænāsi XoaÆgui
DaoÆgaub ænâ a hōhe Ækhā)
æHaraæâis ge nî æâ ÆkhāÆkhās tsēkorobe ai¸homis ÅaweÆguib dis ænâ tsîdi ge ægāsa æharaæâis di
¸gaoÅkhāde nî ¸gaekhâihe. ÆGauænâs Æaeb ænâs tsî ÆkhāÆkhāsenaon Ænaetisa sîsengu Åkha a Æaxa
hîa, Ægauænâ-ao-i ge Æaposase æamÆaresa æharaæâis tsî Æaposase æamÆaresa tama æharaæâira hoa
ækharaga Ækhāsigu ænâ hoa ÆkhāÆkhāæâgu ænâ ra dī. ¸Am ¸Amæharib ænâs ge æharaæâisa ¸gaekhâisa
¸gaoÅkhādi ai ægaoægaosa. Nēs ge ra ¸âibasen ægôagu tamas ka io xoamûdi xratgu ga Ågôa-i di
æharaæâis sīænâs Ånōba Ægaus æaroma a māhe, os nēsa kaise a ¸hâ¸hâsa ækhaisa ÆkhāÆkhāsenao-i di
ama sīænâs æharib Ækhāsigu diba nî Ægause īsa.
10.4.1 ÆAposase æAmÆaresa Tama Garu-a æHaraæâis
ÆAposase æAmÆaresa tama Garu-a æHaraæâis ge ¸ōrisa æharaæâisa dīs tsî xoamâisa xūn (aiÆgaus
10.4.3 ænâ mās Æga kō) ænâ-ū ra dīhe. Nēs ra ¸âibasens ge, ÆkhāÆkhāsenaon a Åhape ÆkhāÆkhāsens
Æaxasin Åkha hîa-i Ægauænâ-ao-e ÆkhāÆkhāsenaon Åondi¸haweb ai æhara-i go sīænâdi tamas ka io
ænubusina ra saomâisa. Nē ra saomâihe xūn tamas ka io aoÆguigu ge daoÆgaub ase ī ægoaxa Æaeb
ÆkhāÆkhās ai¸homis ænâ, huiænâ Ægauænâs ¸gaoÅkhādi tsî mâtits ÆAposase æAmÆaresa tama Garu-a
æHaraæâis æaroma ægôaba nî mās tsîna. ¸Hâbasa tama i ge hâ mâ Ækhāsib hoab æaromats nî xūna
saomâi tamas ka io aoÆguiga māsa - ¸hanu a ti ra ¸âibasen saob(√) Åguib tsîn ge ¸âuÅoa hâ, Ægaub ra
amaga ÆkhāÆkhāsenao-i Ænā Ækhāsiba go sīænâsa. Nausas ge xoamâisa ÆgauÆgausa a ¸hâbasa
ÆkhāÆkhāsenao-i ga ægomsina ūhâ tsî aiæâ hâ huiba nî ¸hâbas karao.
10.4.2 ÆAposase æAmÆaresa Garu-a æHaraæâis
ÆAposase æAmÆaresa Garu-a æHaraæâis ge Ænaetib æoagu danaækhais Åams tamas ka iob
Ånî æâba æharaæâisa nî ¸gaoÅkhās kara Åasa æâb Åkha tsoatsoas aiæâ, o ra dīhe. ÆGauænâ-aon
ge Ånîkhamikō ægôab di ænubu æâide mā Ækhā, aiÆgause xoahe nîse tamas ka io amke-aibese
nî dīhese termains ænâ Ågora¸gāsase. Nēn æaroman ge ægôaga ra mā 6 xrat æharigu æoagu (mû
10.4.3).
ÆNā ¸gui æharaæâidi hîa ra termains ænâ dīhede xus ge Ågui Æaposase æamÆaresa æharaæâis Åguisa ra
xoa¸gāhe. Nē æharaæâis ge skoli Æaeb ænâ nî dīhe. Nēs ge ra ¸âibasen Åguis ti ra mîhe ¸Am ¸Amæharib
Ægauænâs Ågôa-i Xrat 1sa xu 3 kōse hân æaroma-i “æâitsâs wekheb” tamas ka io “æâitsâs Æaeb
Ågora¸gāb” ti hâ xū-e a Åkhaisa.
ÆAposase æamÆaresa æharaæâis ægôagu ge mâ ÆkhāÆkhāæâb hoab æaroma Garu-a æHaraæâis
Xoa¸gāænâs ¸Hawegu ænâ ra xoa¸gāhe. Termains di Åams ai-i ge mâ ÆkhāÆkhāæâb hoab di ægôaba
“Kaiægôab” kolommi ænâ ra xoahe. “ÆAeguÅnōb” ge ægôab “kaigôab”di ægôagu hîa Ånōb di
æharaæâidi Åkha Ågorasaba tsîs ge desimal ægôasa nî Ægauhe, aiÆgause 3.2. ÆNāpa xus ge
“ÆAeguÅnōb” ægôasa ægupuægupuhe tsî Xratsa ra māhe 10.3 ænâ Ægausase.
æGāsasib æharaæâis Ånōga mās dib ge ¸Am ¸Amæharib Garu-a æHaraæâis Xoa¸gāænâs
¸Hawegu ænâ a hōhe Ækhā
41
11.
Mîdisaogub
¸AN RE: Nēpa māsa ¸âibasendi ge nē ÆkhāÆkhā¸gaekhâib ænâ hâ ænāmab dis Åguisa i, tsî Ånî
mâsib tsî ænāmab ænâ a Åkhara Ækhā.
ÅGoraægâ rase (Analytical)
Ænâuæā xū-e Æî-e æân ænâ Ågora¸gās Åkha
ÆHôas (Angle)
īsib hîa ra kuruheb Ågam ¸hanu Ægarakha ga Åguipa
a Åhao tamas ka io Æoe¸amaiguo; xratgu ænâ ra
Ånōhe
Areas (Area)
Ånōb hîab ækhaib ænâ hâ soaba ækhō¸gā hâb
¸Ans (Cognitive)
Ænâuæāb Åkha a dīxūxa
ÆKhāsigu (Competencies)
Ånōhe Ækhā Ækhāsigu kaise a ¸hâ¸hâsase ra
ægawaÅîhegu Ægui¸am-e dīs tamas ka io ¸gaoÅkhān
ai dīÅoaÅoas ænâ
ÆNâuæās (Concept)
hoaænâ-aixa ¸âiÅgaub Ænaetisa ækhaidi xūn dide ra
æhûÆareb
æNubuægupu (Concise )
īÆkhā i as kōse ænubuse
Garu-a æharaæâis
(Continuous assessment)
Ånōs Ågôan di aiægûsa ÆkhāÆkhāænā-oms ænân ra
dī sîsenni ai ægaoægao hâse tamas ka io æâitsâdi/dîn
hôan termains tamas ka io kurib Æaeb ænâ ra dīn ai,
Ågui æâis ai Ågui ægâbasens ose
Tsâtsisib (Convenience)
mâsib xū-e dīsa ra supusupub
Hoa ÆkhāÆkhāækhō¸gāb ænâ hōhesa Æhōn hîa ¸ans, Ækhāsigu, Ænâuæāækhaidi tsî
ūæoasa ¸ūsitanisenÅgaugu tsîna ækhō¸gā hân hîa
ÆkhāÆkhāæâdi
(Cross-curricular issues)
Åguis xa a ænāsa ÆkhāÆkhāæâgu tamas ka io
ÆkhāÆkhāsens ænâ a æam¸gāhe Ækhān
æKharagasib (Diversity)
æhaosi ækharagasib, Ækhāti Åhûhâsi-sâuÆkhāsib tsî
surigu ænâ ra hâ ækharagasib, ænan-i ænâ, tamas ka
io ¸nûi¸gā-i
ÅGuitikōÅnūxa ænonaÆhôabes
(Equilateral triangle)
ænona Æhôabes hoa Åkhāga Åguitikō gaxusiba ūhâs
ÅHae (Estimate)
¸âiægâsa Åhaes tamas ka io Æaupexa hâ ægôas
¸guisib dis
Hoa æhūbaisise (Globalisation)
æhūbaib ¸habase hâ æam¸gās tsî omkhâis Åomkhâi ra
texnoloxib tsî Ænâu¸harugus xa ra æaromahese; Ånî
Æaega ra ¸oaænâs ÅguiÅguibe æhaoænāsi¸ūsin disa
æaroma
æNaniÅkhābes (Hexagon)
(Ænaetisa ænaniÅkhābes) Īsib hîa ænani Åkhāgu
Åguitikō gaxusiba ūhâga ūhâb
42
æKhō¸gās (Inclusivity)
Ågaub hoa Ågôan/khoena ækhō¸gās dib
ÆKhāÆkhās ÆGūbadi
(Learning standards)
xoaÆguisa æâdi Ågôan tarena nî Ænâuæā tsî dī
Ækhās ækhōæoan ra Ægauænâs xa æaromahe hâse
Åams mîÆguisa Æaeb dis ai, aiÆg. ¸Am ¸Amæharib
Åams ai. Æîn ge “ æKhō¸gāb ÆGūbadi” ases tsîna a
¸ansa. ÆKhāÆkhās Ægūbadi ge ra xoaægāægā
Ægauænâ-aon nî ÆkhāÆkhāse i xūn tsî Ågôan
tarena nî ÆkhāÆkhāsense is tsîna
ÆNaetisa skolgu (Mainstream schools)
skolgu hîa Ågôan Åō-aisa Ægauænâs ¸hâsina ūhâ
tama hân ¸hâsin ænâ ra dīÅoaÅoan; hoa skolgu hîa
Åō-aisa skolse ægawaÅîhe tama hâgu
¸Gui æharode ūhâ ægomsin
ægomsin ¸gui æharode ūhân Ænā ægomsiba oresa
hōbas æaroman
(Multi-step problems)
ÅGuisa-xu-Åguis Åkha hâ ¸harugus
(One-to-one correspondence)
ÅguiÅguis Ågui ægôaÅons tsî Ækhāti Ænā Åguis
Åguisa mâ xū-i Ænā ÅhaoÅhaosa xūn ænâ hâ-i hoa-i
Åkhas
ÆKhaisaÅkhābes (Octagon -Ænaetisas)
Īsib hîa Ækhaisa Åkhāgu Åguitikō gaxusiba ūhâga
ūhâb
Saogub ægôamîdi (Ordinal numbers)
ægôadi hîa xūn saogu hâsa æoa mâpa-i mâsa ra
Ægaudi, aiÆg. ‘¸guro’ tamas ka io ‘ÅgamÆî’
æKhaib Ågaib (Place value)
Ågaib Åguisib dib hîa mâænâb hâ æharos xa ra
mîÆguiheb, aiÆg. ægôas 567 ænâ di ge Æîde
¸nûÆkhaeba hâ, 5sa kaidisis, 6sa disidi tsî 7sa
Åguisiga
KoroÅkhābes (Pentagon)
Īsib hîa koro Åkhāgu Åguitikō gaxusiba ūhâga ūhâb
¸HanuÆhôabes (Rectangle)
hakaÅkhābe īsib hoa Æhôadi ¸hanu Æhôade ūhâse
ÆApoÆapos (Reinforcement)
Ågaub ÆkhāÆkhās tsî ÆkhāÆkhāsensa Æaposa kais
dib
¸Hanu Æhôas (Right angle)
ÆHôas 90 xratga ūhâs
Proxrammi hîa Namibiab di Ågôan æaroma a
Skoli æaroma ¸Homisas/Ai¸homisens
Proxrammi School Readiness/ Preparatory ¸gaekhâisab ¸anægâsa mās Ænāpan Ågôana hâ hîa
Programme
skoli æaroma ¸homisa tama hâna skolan nî
¸gâtsoatsoas aiæâ. ÆÎb ge a ¸gaekhâisa Ænā Ågôana
huis æaroma Ænâuæāb tsî Ækhāsigu māsa in
skol¸gâs Åkha ækhōgu Ækhā
Saogub (Sequence)
Saogub xūn dib ¸gâgun rase (ægaeÆaresan ase)
Soab ( Spatial)
Soab (harasib Åkha a ægaeÆaresa)
Sfers (Sphers)
3Åkhābe xū-i bols khami ī-i a
ÅHaes/Subitise
mûæā ægôab xūn diba ægôa tamase
43
æHoa¸amækhaidi æhûÆares
ægaeÆaredi Ågui ¸âiÅgaugu tamas ka io
æhoa¸amækhaidi nau ÆkhāÆkhāæâgu Åkha hâdi
(Thematic links )
(Three-dimensional (3D) figure)
xū-i hîa Ågapisib, harasib tsî ægamsiba ūhâ-i,
tsâÅkhāhe Ækhā xūn ama æhūbaib ænâ hân Ækhān
khami
ÆNaetisa Æaeægôas
Æaeægôas ægôadi tsî Æôakha ūhâs
æNonaÅkhābe īsib
(Traditional clock )
æNonaÅkhābe īsib
Īsib hîa Ågam ¸anaiækhaira Åguira ūhâb (harasib tsî
Ågapisib) tsî Æausi-e ūhâ tama hâ
(Two-dimensional (2D) shape)
ÆHôaÅhao-ams (Vertices )
Åhaoækhais Ågam Ægarakha dis Æhôasa kurus
æaroma
44
The National Institute for Educational Development
Private Bag 2034
Okahandja
NAMIBIA
Telephone: +64 62 509000
Facsimile: +64 62 509033
E-mail: [email protected]
Website: http://www.nied.edu.na
© NIED 2014

MINISTRY OF EDUCATION JUNIOR PRIMARY PHASE FOR

Transcription

Similar documents

Elob di Igui-!nâxasib,Islam ⱡgoms !nâ !Nubū mâi ai!âs Islam ⱡgoms

Yamaha News,ENG,No.6,1996,11月,11月,Growing from the roots up

First Language