Lejreborg Slot og Gods

Ledreborg Slot
Lejreborg Slot og Gods
Et slot og gods, som har stor betydning for det lokale liv
Af Robert Dumong
Da jeg for snart mange år siden flyttede til Lejre var det på ingen måde en tilfældighed. Udflugter i området,
den smukke natur – og den fascinerende lange alle – før man nåede frem til det smukke slot – og videre til
nyskabelsen: Forsøgscentret, var i sig selv en oplevelse – og turen værd.
For et par ”halvrøde” socialister, med stor skepsis overfor både kongehus og adel, var det en helt ny
oplevelse, at komme til en egn med et slot. Et slot, som meget hurtigt blev vores slot. Det var her i den
smukke park, vi gik vore søndagsture, det var her vi tog de besøgende med, hvis de tvivlede på egnens
unikke værdier og skønhed.
Luftfoto 2008 af Ledreborg Slot foto: Ole Malling
Hos den lokale købmand mødte vi greven, som overhovedet ikke ”spillede” greve, og på de daglige løbeture
gennem skoven, kunne man være heldig at slå følgeskab med ham, når han højt til hest slog om til skidt, og
konverserede den prustende løber på en strækning over flere kilometer.
Ledreborg, som vi formasteligt udtalte med københavnsk fladt ”Led”, lærte vi snart hed ”Leth”-reborg, og vi
lærte at et gods var en vigtig del af hele egnens kultur – og bevarelsen af samme. Men vi lærte også,
efterhånden, som vi satte os ind i stedets historie, at netop vort Gods, mere end mange andre, gennem tiderne
havde været styret af fremsynede folk, som havde forståelse for deres medmennesker og deres vilkår. Som
gik forrest når reformer bedrede de svageste vilkår, og tænkte mere på fællesskab end egen vinding.
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Ledreborg Slot set fra gårdspladsen foto: Olav Sejerøe
En af målsætningerne omkring en årlig udgivelse af LejreBogen, er at der hvert år fortælles om et af
Kommunens lokale godser. I den aktuelle bog, hvor Hans Ole Hansen beskriver hvordan Sagnlandet blev til,
hvor en del af Skjoldungernes Saga fortælles, og hvor udviklingen af de lokale museer i den gamle Lejre
Kommune er skitseret, vil det derfor være naturligt at Ledreborg er årets herregård, fordi alle de omtalte
artikler finder sted på de jorde, som hører til dette gods.
Godsets historie
Man hører første gang om Lejre i ”nyere tid”, da Otto Tinhuus i 1523, var godsejer under Københavns
Bispestol. Området kaldes Udlejre og består af 4-5 gårde. I 1545 udskilles Lejre som et selvstændigt len, og i
perioden 1546-1550 lægges det ind under Københavns Len.
Frem til 1663 har Godset skiftende ejere, men så køber Rentemester Henrik Müller 8 gårde og 5 gadehuse i
Lejre samt Udlejre af København.
Han forærer straks nyerhvervelsen til sin datter Drude, gift med højesteretsassessor og amtmand Thomas
Fincke og. de opførte en ny hovedbygning, som fik navnet Lejregård.
Henrik Müller får godset, som en kompensation for alle de midler han har skudt ind i de herskende krige
mod svenskerne, og i tilgift bliver han adlet med navnet Rosenstjern.
I de følgende år erhverver han flere arealer, som lægges ind under Lejregård.
Men rentemester Müller mister sin formue, anklages for økonomiske uregelmæssigheder og dømmes. Sine
sidste år lever han hos datteren. Lejregård er nu hovedgården på matriklen.
.
Drudes søn. Henrik Fincke, som er kaptajn i søetaten, arver gården i 1704, men dør allerede året efter, men
hans enke, Karen Gyldensparre, sidder på gården til sin død i 1711.
På det tidspunkt er gården i stærkt forfald, og døtrene Caroline og Sophie Margrethe – fragår arv og gæld –
og huset går på tvangsaktion i 1712.
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Lejregård
Slægten Holstein Ledreborg
Lejregård sælges 1712 til fru Mette Reedtz og i 1740, sælger hendes svigersøn H. H. Mandix den så til
gehejmekonferensråd, senere greve og statsminister Johan Ludvig von Holstein. Denne oprettede 3. marts
1747 grevskabet Ledreborg af Lejregaard, Skullerupholm og Kornerupgaard, samt Næsbyholm og Bavelse.
Der knytter sig en historie til købet af de 2 sidstnævnte.
Holstein havde et ønske om at kunne kalde sig lensgreve, men en sådan titel krævede, at han havde
landområder, som var noget større end de han rådede over i Lejre og omegn. Med Næsbyholm og Bavelse
kom han op på det krævede areal – og kunne efterfølgende kalde sig for lensgreve. En titel som herefter går i
arv til de mandlige efterfølgere.
At de to godser senere, i 1809, afhændes igen, har ingen indflydelse på brug af titlen.
Siden har Ledreborg været i Holstein slægtens eje:
1740- 1763
1763- 1799
1799 - 1853
1853-1895
1895- 1912
1912-1951
1951-1990
1990-
Johan Ludvig von Holstein
Christian Frederik Holstein,
oberst Edzard Holstein
Christian Edzard Moritz Holstein
cand. polit. Johan Louis Carl Christian Tido Holstein
Joseph Ignatius Maria Holstein
Knud Johan Ludvig greve Holstein-Ledreborg
Silvia Knudsdatter komtesse Holstein-Ledreborg overtager godset.
Hun er gift med John Munro.
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Om Holstein slægten
Johan Ludwig Holstein-Ledreborg var en slags
statsminister. Kongen ønskede at han skulle bo tæt
ved København. Han, der var efterkommer af en
gammel mecklenburgsk adelslægt, solgte sine
gårde i Tyskland og sin kones gårde i Jylland.
Derved fik han råd til at købe på Sjælland
Som den øverste, eller patron dengang kaldet, på
Universitetet og inspektør på Herlufholm skole,
havde han stor berøring med, og fik stor
indflydelse på tidens kultur og åndsliv.
Til højre:
Johan Ludwig Holstein-Ledreborg
Videnskabernes Selskab blev stiftet på hans initiativ – og deres møder blev holdt i det Holstenske palæ. Som
lå i Stormgade På den tid blev hovedparten af videnskabelige artikler udgivet på fremmede sprog, men
Ludvig Holstein drog omsorg for at der skete en oversættelse til dansk. Et meget betydningsfuldt tiltag, som
blev påskønnet og havde stor betydning for hele det danske samfund.
Grev Holstein er foregangsmand omkring udflytning af gårde.
Da der den 1. Maj 1761 udbryder brand i landsbyen Glim – og det kraftige blæsevejr medfører, at halvdelen
af byens 20 gårde brænder ned til grunden. Foreslår greven, at gårdene flyttes ud, så de kommer til at ligge
hver for sig og på egen mark.
Grevens ord havde vægt. Han var lokalt en stor jordbesidder, men havde samtidigt sæde i den nyetablerede
Landvæsenkommision, som skulle søge nye veje for det traditionelt bundne landbrug. Kommissionen var
overbevist om, at udskiftningen af en landsbys gårde ville virke fremmende på landbruget. Det ville være
bedre med sammenhængende markarealer frem for spredte strimler.
Ikke alle bønderne var tilfredse med at skulle flytte, men greven mente nok, at det ville være muligt at finde
fæstere til de gårde, som måtte ligge tomme, så udflytningen gik relativt problemløst.
Siden kom endnu 3 gårde til.
Det er gårdene, som i dag langs Ledreborg alle. Hver gård på egen mark. Rækken af udflyttergårde fik
navnet: Helvigmagle.
Ikke alle nye udstykninger var lige givtige. Flere steder var der sumpede arealer, som måtte drænes, og flere
bønner var en smule utrygge over ikke længere at være en del af et meget tæt fællesskab.
Man kan sige, at eksperimentet Hedvigmagle ikke til fulde indfriede de forventninger man måtte have, men
det var nytænkning, og givetvis inspiration for den store udskiftning som Bernstoff gennemførte i 1764
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Slottet
Da Johan Ludwig Holstein-Lereborg overtager slottet er det i stærkt forfald, men han renoverer og bygger
om og til, så det kan hævde sig blandt de ypperste blandt 1700- tallets danske herregårde.
På skrænten over den dybt nedskårne Hule å breder slottet sig ud i smuk harmoni med den omgivende natur
og park.
Ledreborg slot set fra Adam og Eva - 2011, Foto: Olav Sejrøe
Bygninger med et anseeligt areal blev allerede i 1741 grundigt renoveret under ledelse af overbygmester
Johan Cornelius Krieger. Det gamle hus fik nye skillerum og kraftige fyldningspaneler, fløjdøre og
plankegulve. Det skete med sjælden smag – og er bevaret uden nævneværdige forandringer frem til dato.
Venstre tilbygning med Orangeriet set fra Alleen. Foto: Olav Sejrøe
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Mens Krieger står for hovedentrepriserne, tilkaldes Niels Eigtved for i et af de store midterrum at skabe
interiørkunst af fornemmeste art.
Familiesalen Foto: Olav Sejrøe
Sommeren 1743 kunne murermester J.C. Conradi gå i gang med det udvortes. Der kom nye vinduer og
gesimser, og bygningen blev til hver side forlænget med tre fag, og 1744 kunne man kalke de store pudsede
facader okkergule med røde markeringer af skillelinjer mellem de enkelte afsnit.
Portbygningen set fra Slottets trappe Foto: Olav Sejrøe
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Et rum af usædvanlig helstøbt karakter er slotskapellet, indrette i 1743-47, i den venstre tilbygning. Til at
huse sine anseelige samlinger af kunst og litteratur, lod Holstein i 1748-50 under ledelse af Laurits de
Thurah, som står bag Amalienborg og Christiansborg slotskirke, opføre de fritliggende fløje, Slotspladsen
strakte sig oprindeligt frem til de højere liggende områder, hvor staldbygningerne lå, men den blev nu
afgrænset af seks høje lygtebærende sandstens-obelisker.
For at afrundede helhedsbilledet blev der i 1799 bygget den statelige portbygning.
Om sønnen Christian Fredrik ved man ikke stort, Men på grund af faderens pragtbyggerier er hans
økonomiske situation ikke god og godserne Bonderup, Næsbyholm og Bavelse må sælges fra, Sønnen,
Edzard, overtager godset – er der vedvarende svag økonomi, og han må blandt andet sælge slottets
store og rige bibliotek, som omfatter mere end 20.000 bind mange sjældne håndskrifter.
Oberst Edzard Holstein
dør under koleraepidemien i 1853. Men i hans tid
indrettes i 1810 Den Holstenske familiebegravelse i
en oldtidshøj, som ligger i umiddelbar forlængelse af
Ledreborg Alle gennem haven frem til
hovedindgangen – og videre ind over gårdspladsen.
Det er en meget smuk afslutning på Nordeuropas
længste alle, og et værdigt eftermæle for Ledreborgs
ejere og Holstein slægten.
Det var efter Københavns bombardement i 1809, og
ødelæggelsen af Frue Kirke, som var den direkte
anledning til at gravhøjen blev anlagt.
Alleen – der ender i gravhøjen Foto:Sejrøe
Christian Edzard Moritz Holstein
er næste ejer. I hans tid sker fæsteløsningen, hvor
bønderne får muligheden for at blive selvejere på
deres gård. Ikke alle bønder er parate til denne
omvæltning – og i forståelse af dette accepterer han,
at de efter eget ønske kan fortsætte som fæstere. I
taknemmelighed over dette, rejste bønderne i 1856
en statue i parken
Til højre: Statuen i parken
Foto: Olav Sejrøe
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Johan Ludvig Carl Christian Tido
Holstein, er politisk aktiv valgt af Venstre, og
i.1909 bliver han konseilspræsident, hvad der i
dag svarer til Statsminister.
Holstein var konseilspræsident fra 16. august til
28. oktober 1909 og forsvarsminister fra 18.
oktober til 28. oktober 1909. Ministeriet HolsteinLedreborg var desuden den første mindretalsregering i Danmark.
Josef Ignatus Maria Holstein
Fidekommisgods overgår til fri ejendom. Ved
overgangen betales 20 % af værdien til staten,
samt der stilles indtil en tredjedel af jorden til
rådighed for staten mod erstatning. Grevskabet
overgår til fri ejendom i 1925.
Kornerupgård og dele af Skullerupholm afgives til
udstykning. Håndskriftsamling samt møbler og
malerier afgives.
Johan Ludvig Carl Christian Tido Holstein
Knud Johan Ludvig greve Holstein-Ledreborg
Knud Holstein var en meget kendt og populær person i Lejre. Han sad i flere perioder i
Kommunalbestyrelsen for partiet Venstre, og han omgikkes befolkningen på en måde, som kun kunne give
sympati for grevskabet som institution. Geir Helgesen berettede i sidste års LejreBog, om hvordan han havde
forevist slottet for udenlandske gæster, som næsten faldt bagover, da manden med de oprullede ærmer og
trillebøren, blev præsenteret som stedets greve, Og det fortælles også, at et undervisningshold, som engang
havde lejet sig ind i slottes underetage, anmodede om at gartneren, som undertiden gik rundt i lokalet og så
på deres værker, dog ikke kunne tage sine gummistøvler af. Man var ikke meget for at lokalet blev efterladt
med mærker af jord på gulvet. Gartneren var så men Greven selv.
Det var Knud Holstein, der stillede arealer til rådighed, da tanken om et forsøgscenter blev aktuelt, det var
også ham, der var manden bag Kongsgården, der blev kommunens første Museum, og de arkeologioske
udgravning, alle sket på hans jorde, har han vist stor velvilje overfor. Undertiden givet en hånd med – når der
var behov.
Da Historisk Forening stod med mange fund, var det greven, som stillede en af godsets bygninger til
rådighed for Egnshistorisk Samling.
I 1975 etablerede Knud Holstein-Ledreborg Ledreborg-fonden for at bevare samlingen af kunst og interiør i
hovedbygningen. Samlingen indeholder over 600 malerier og mange møbler. Parken og slottet er i
sommersæsonen åbent for publikum.
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Silvia Knudsdatter comtesse Holstein-Ledreborg
overtager godset efter sin far. Hun er gift med John Munro.
Silvia Knudsdatter
John Munro
Silvia har videreført det, der næsten er blevet et karaktertræk for slægten, at være en del af det lokale
samfund. Som grev Knud har hun en periode været aktiv politiker, og sidder i Kommunalbestyrelsen, og som
meget vidende, gør hun en rundvisning på slottet til en god oplevelse.
John Munro stammer fra Skotland, hvor hans slægt kan føres mere end 800 år tilbage. Han er en populær
foredragsholder, som kan samle fulde huse, og så behersker han at spille på oldefaderens mere end 200 år
gamle, men særdeles velholdte sækkepibe.
Driften
Ledreborg Gods er på i alt ca. 1.600 hektar, hvoraf halvdelen er skov, og halvdelen er landbrug. Heraf er ca.
450 ha drevet som moderne konventionelt planteavl i fællesskab med to andre godser i en fælles ejet
maskinstation som passer i alt 2200 ha. Af de resterende 230 ha. har den samme familie, Kongsgaard
Nielsen, forpagtet en gård på ca. 50 ha siden 1750. En 18-hullers golfbane designet af Sir. Nick Faldo med
klubhus er netop anlagt på 60 ha nord og øst for slottet. Yderligere 50 hektar forpagtes af Historisk
Arkæologisk Forsøgscenter (nu kaldet Sagnlandet), som er åbent for publikum. Her er bl.a. en kopi af en
jernalderlandsby samt mange aktiviteter, som fortæller om fortiden.
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Ca. 600 ha drives som kommerciel skovdrift (65% løv, 25% nåleskov, 10% juletræer/pyntegrønt). Resten af
godset består af park, enge, søer, veje og bygninger m.m. Sidstnævnte tæller ca. 30 huse, hvoraf de fleste er
udlejet – herunder Restaurant Herthadalen.
Events
Ledreborg holder også store events – f.eks. en koncert i parken, hvor der i løbet af to dage kommer ca.
26.000 tilskuere. Endvidere afholdes hvert forår en stor livsstilsmesse, hvor ligeledes ca. 25.000-30.000
tilskuere besøger stedet.
Oversigtsbilledet, som er det første i artiklen, er taget mens messen fandt sted, og man kan se boderne, som
strækker sig ud over parken – helt frem til slottet.
Derudover lægger Ledreborg faciliteter til firma-arrangementer af forskellig art. Herunder fester,
produktudstillinger, møder, team-building mm.
Den midterste del af parken er netop blevet gennemgribende renoveret takket være en bevilling fra fonden
Realdania. Projektets mål har været at vise, hvorledes man kan genskabe og forny et haveanlæg, så det med
forholdsvis lav vedligeholdelse kan bruges til nuværende formål, samtidig med at den originale stil (barok)
er blevet ”tegnet op”.
Haveanlægget under renovation
LejreBogen 2011
Ledreborg Slot
Ledreborg jagten
Hvert år afholdes den traditionelle jagtridning på Ledreborg. Det er en tradition, som har rødder mere end 70
år tilbage. Inden starten samles de mange ryttere på gårdspladsen, hvor de til glæde for et stort antal
fremmødte paraderer hest og rytter. Siden går det gennem skoven – ind over markerne – for til sidst at slutte
med det afgørende race, for en udvalgt gruppe i feltet:
Fra jagten på Ledreborg 2010
Målsætning for godset i det 21. Århundrede:
1. At bevare Ledreborg i sin helhed med dets enestående natur, historie og kultur.
2. En effektiv og meningsfuld drift, som danner langsigtet økonomisk grundlag for
godset.
3. At føre godset videre til næste generation og bevare det som et hjem til familien.
LejreBogen 2011