docDanske
download 
Report Transcription
Danske
Danske OFFICERER OFFICERERNES FAGBLAD / 01 / FEBRUAR 2014 Der er råd til at bevare kulturen Fremtidens forsvarsalliance ifølge Fogh Helmand for sidste gang? Nr. 1 - 2014 1 www.hod.dk GRIPEN NG THE SMART FIGHTER FOR A SMART DEFENCE multi-role fighter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface and reconnaissance missions employing the most advanced modern weaponry. THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION It is designed to meet the high demands imposed by current and future threats, while at the same time meeting strict requirements for flight safety, reliability, training efficiency and low operating costs. Its Swedish origin also means it is well prepared for missions in Arctic environments READ MORE AT: www.gripen.com such as Greenland, and it can be operated from runways shorter than 1500 metres. This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO compatible and allows the amount of flying hours and the range of fighter capabilities your pilots want and need. Top performance – in combat and on the bottom line. www.saabgroup.com 01 Danske OFFICERER Nr. 1/2014, 23. årgang ISSN 1399-7572 Udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Olof Palmes Gade 10 2100 København Ø. Tlf. +45 33 15 02 33 Fax: +45 33 14 46 26 E-mail: [email protected] www.hod.dk Facebook: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 06 Fremtidens forsvarsalliance ifølge Fogh 12 Danskere og NATO’s omstilling 16 Fredsstyrker bruger mere våbenmagt 20 Danskerne går imod teorierne om Afghanistan 22 Helmand for sidste gang? Redaktionens E-mailadresse: [email protected] Redaktion: Henning Lahrmann, Djfb. Mobil: +45 40 53 18 10 Privat tlf.: +45 33 31 04 41 E-mail: [email protected] Kommandør Bent Fabricius (ansv.h.) Mobil: +45 51 22 60 88 Privat tlf.: +45 45 86 60 14 E-mail: [email protected] Grafisk design: Gregorius DesignThinking Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder Annoncer: Ocean Media og Transport Aps Dragstrupvej 12, Dragstrup 3250 Gilleleje Annoncechef: Casper Aistrup E-mail: [email protected] Tel: +45 3154 0300 25 Officerer bliver klædt på til at søge arbejde 28 Mental fitness til alle 30 Smuk restaurering af Frederik den 6.’s slot 33 Min arbejdsuge 36 Officer for bordenden i forsvarsindustriens dating-bureau 38 Officerens Frikvarter 12 40 Debat 33 Annoncepriser: 1/1 side: kr. 9.450 1/2 side: kr. 5.850 1/4 side: kr. 3.500 1/8 side: kr. 2.350 Priserne er inkl. 4 farver. Redaktionen forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd. Abonnement: 828,- kr. pr. år. 22 Deadline for indlæg og annoncer: Blad nr. 2/2014: 24. marts Som udkommer: 16. april Blad nr. 3/2014: 16. juni Som udkommer: 9. juli Blad nr. 4/2014: 4. august Som udkommer: 27. august Blad nr. 5/2014: 22. september Som udkommer: 15. oktober Blad nr. 6/2014: 10. november Som udkommer: 3. december Nærværende blad er afleveret til postekspedition den 17. februar. Kontrolleret oplag: 5.453 i perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013 Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. 6 FORSIDEN Der er råd til at bevare kulturen, og Forsvaret passer godt på den danske kulturarv. Renoveringen af den østlige del af Frederiksberg Slots Beletage har kostet 3,3 mill. kroner. Arkitekterne Camilla Hauch Fenger og Martin Fredrik Rosquist fortæller, at det er en håndfuld dygtige håndværkere fra Danmark, der har stået for at restaurere gulve, vægge og lofter i de otte rum. Læs side 30 - 31. Foto: Peter Eilertsen Nr. 1 - 2014 3 kort nyt TEKST LEIF O. NØRGAARD, DJ Willemoes i havn Så er PETER WILLEMOES, hvor han hører til. Hos søværnet. Som den første af de tre nye fregatter i Iver Huitfeldt-klassen blev Willemoes fuldt færdig afskibet fra Forsvarets Materieltjeneste. Det skete en regnvådstung vinterdag først i januar med parade og festivitas på Flådestation Korsør. - En fantastisk dag, sagde chefen for fregatprogrammet i FMT, kommandørkaptajn Per Hesselberg, fordi vi leverer den første færdige fregat i henhold til brugerspecifikation og aktstykke. Besætningen på PETER WILLEMOES har assisteret FMT med en lang serie afprøvninger og tests og kender derfor allerede skibet godt og solidt. Hvilket ikke er ensbetydende med, at folkene er ”udlærte” og fuldbefarne i alt det, en sådan fregat skal kunne i dag. Et stort uddannelsesprogram ligger forude. Fra begyndelsen af 2016 skal fregatten indgå i NATO`s reaktionsstyrke-beredskab, hvilket der vil blive arbejdet energisk på indtil da. - I foråret næste år kommer der mange britiske instruktører ombord for at teste, træne og uddanne os, hvorefter vi sommeren 2015 slutter med en dansk evaluering af skibet, siger næstkommanderende, orlogskaptajn Bo Overgaard til SOK`s hjemmeside. De to andre fregatter, NIELS JUEL og IVER HUITFELDT, overdrages til søværnet til august og december. IVER HUITFELDT har prøvet det før - i februar 2012. Dengang dog kun til låns. Søværnet måtte levere skibet tilbage til FMT, for at det kunne blive færdigmonteret og gennemtestet. Fregatten er det fjerde skib, der bærer søheltens navn. Navngivet af statsminister Lars Løkke Rasmussen i maj 2011, søsat 21. december året før. Påbegyndt i marts 2009. Besætning på 100 mand. Pris: 1,6 milliarder kroner. En stolt generalløjtnant P.P. Olsen overdrager PETER WILLEMOES til søværnet, mens forsvarschef, general Peter Bartram, chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Frank Trojahn, skibets næstkommanderende, orlogskaptajn Bo Overgaard samt besætning og inviterede gæster lytter. Foto: Forsvarskommandoen Ny karriere! Vi sætter værdi på dine kompetencer. www.skillsandseach.dk 4 Nr. 1 - 2014 Konsulent Jesper E. Hansen ”Knud d. 3.” Om føje år har Tulugaq - på dansk Ravnen - opladt sin hæse røst for sidste gang i grønlandsk farvand. En ny aktør tager over, hvor fuglen har opereret som inspektionsfartøj i til den tid små 40 år. Nemlig ”Knud d. 3.”, og det navn skal ikke tages for sit pålydende, men antyder blot, at det nye inspektionsfartøj er i klasse med Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen, de to inspektionsfartøjer, som allerede gør fyldest i Nordatlanten. Fornylig blev FMT og Karstensens Skibsværft A/S enige om kontrakten på det nye skib. Pris: 355 millioner kroner. For det beløb får søværnet både en topmoderne erstatning for kutteren Tulaguq og et inspektionsfartøj i klasse med ”Mikkelsen og Rasmussen”, men med klare forbedringer og flere anvendelsesmuligheder, hvilket klart indikerer, at skibet kommer på forkant med de nye opgaver, som trænger sig på i området, hvor skibstrafikken intensiveres, i takt med at isen smelter. Oven i kostprisen skal lægges omkring 150 millioner kroner til ekstra udstyr; bl.a. et avanceret ildledningssystem til 76 mm. kanonen ombord, større gummibåd, multibeam sonar til søopmåling plus installationer til brug ved forskning samt sensorer til overvågning af luftrum og havoverflade. Med ordren sikres 200 lokale arbejdspladser i Skagen i et år. -lon Honnør for hæren AF LEIF O. NØRGAARD, DJ En tidligere militærmusiker komponerede sig til 1. pladsen i hærens konkurrence om gaven til sig selv i anledning af 400 års jubilæet i år: ”Den Danske Hærs Honnørmarch”. - Selve indledningen brugte jeg en del tid på. Den skulle jo lyde flot, så det er blevet til en fanfareagtig åbning, fortæller vinderen, Flemming Neergård Pedersen fra Sønderborg. Han er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium som trompetist, siden da musiker på livstid og flittig konkurrencedeltager - især i marchkonkurrencer, fortæller han. - Fra 1970 til 1972 spillede jeg i Slesvigske Fodregiments Musikkorps i Haderslev, bl.a. som 1. trompetist, og senere som solotrompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester. Da jeg fik problemer med trompeten, valgte jeg klaveret i stedet og har siden skrevet mange arrangementer også for Sønderjyllands Symfoniorkester. Og så har jeg været rundt om alle trompetist Per Nielsens plader som arrangør og producer, fortæller Neergård Pedersen. Han scorede 30.000 kr. i 1. præmie hos hæren for sin march. Præmien fik han overrakt tidligere på måneden ved en koncert i HOK. 25 marcher var med i konkurrencen. En enig jury med deltagelse af repræsentanter fra de tre musikkorps i hæren og en tilforordnet svensk musikdirigent som formand valgte bidraget fra den sønderjyske musiker. Mere end 24 års virke for officerskollegaerne i Forsvaret og HOD. Det er grundpillen for mindet om major Jesper E. Hansen, som døde den 9. februar efter lang tids kamp mod kræften. Han nåede at fylde 64 år i januar måned. Af sit hjerte var Jesper artillerist. Konsulent Jesper E. Fejringen af artilleriets skytshelgen Hansen. 1950 - 2014. ”Sankte Barbara” den 4. december Foto: Peter Eilertsen. skete hvert år under festlige og traditionelle former sammen med ligesindede. I årene 1975-77 gennemførte Jesper B-officersuddannelsen, suppleret med et VUT 1- kursus i perioden 1983-85. Efter officersuddannelsen kom han til Sjællandske Artilleriregiment i Holbæk, hvor han de næste par år varetog alle de forskellige funktioner, der er i en artilleriafdeling. Ved sammenlægningen i 1982 med Kongens Artilleriregiment blev han overført her til. Jesper blev chef for stabs- og målopklaringsbatteriet ELK. I november 1989 kom han til ELK’s stab i Ringsted, hvor han virkede i en række forskellige funktioner. Jespers engagement i officerernes faglige organisation begyndte for alvor, da han blev indvalgt i det daværende HOA’s hovedbestyrelse i 1989 og siden genvalgt flere gange til HOD’s hovedbestyrelse. Da der blev mulighed for det i 2000, valgte han jobbet som konsulent i Forhandlingsafdelingen i HOD’s sekretariat. Her mødte han med en erfaringsmæssig ballast fra 30 års tjeneste i hæren, 11 års organisationsarbejde samt flere års aktivt kommunalpolitisk arbejde. Med ansættelsen i HOD fravalgte han en fortsat officersgerning i hæren. Jesper var en iværksætter, og sammen med kollegaerne i sekretariatet udviklede han en række nye værktøjer, som lokalafdelingerne havde gavn og glæde af i deres forhandlinger lokalt. Den første var ”Grønspættebogen”, som var grundlag for et kursus i forhandlingsteknik og NyLøn. Herefter kom den elektroniske version, som blev kaldt ”HOD Guld”. Den indeholder bl.a. de såkaldte Hvidbøger, kursusmaterialer, statistisk materiale og ERFA-papirer. Jesper lagde også mange kræfter i at udvikle HOD’s policy til kompetenceudvikling af officersgruppen. Vi vil savne Jesper som den meget engagerede, inspirerende, hjertevarme og festlige kollega han var. Han var en fremragende ambassadør for HOD over for såvel arbejdsgiveren som Forsvarets andre personelorganisationer. Vores tanker går til hans efterladte, hustruen Jytte og deres to døtre. Familien bor i den vestsjællandske by Knabstrup, hvor de har boet siden 1974. Bent Fabricius, Formand Nr. 1 - 2014 5 SIKKERHEDSPOLITIK Fremtidens forsvarsalliance ifølge Fogh Hvordan ser NATO ud i fremtiden? Det og mange andre spørgsmål gav NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sit syn på, da han 17. januar talte i Det Krigsvidenskabelige Selskab. AF JOURNALIST ALICE BINNS FOTO PETER EILERTSEN 6 Nr. 1 - 2014 Med USA’s fokusering på Asien, fortsatte reduktioner i de militære budgetter i Europa og en underliggende politisk modvilje mod at sende soldater ind i langvarige komplicerede operationer er der forandringer i luften, som også får indflydelse på NATO’s fremtid. Hvordan skal alliancen udvikle og tilpasse sig? Og hvordan vil dette afspejle sig på det kommende topmøde i Wales i 2014. Således lød forhåndsannonceringen på www.krigsvidenskab.dk, og det var et budskab, der battede. Langt flere, end der var plads til i den store gymnastiksal på Svanemøllens Kaserne, ønskede at høre NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussens svar på disse store spørgsmål. De mange, der gik forgæves, kan her læse et referat af generalsekretærens tale: - Det er fremtidens NATO, jeg vil tale om, men først vil jeg gerne benytte lejligheden til at udtale en meget stærk påskønnelse af Danmarks mangeårige aktive indsats i NATO og for fred og sikkerhed i verden. Det er en indsats, der står respekt om. Det har jeg ment også i mine tidligere kapaciteter, men nu har jeg lejlighed til ved selvsyn og på første hånd både at høre og se, at der også fra anden side udtales påskønnelse af Danmarks mangeårige indsats på Balkan, i Afghanistan, i Libyen og med piratjagt inden for Ocean Shield – bare for at nævne nogle af de meget vigtige operationer -, og ligeledes af Danmarks deltagelse i forskellige multilaterale forsvarsprojekter. Jeg kan roligt sige: Danmark er i dag et kerneland i NATO. Der står meget stor respekt om Danmarks indsats. Det er jo også en lidt særlig situation i øjeblikket, at både NATO’s generalsekretær og formanden for NATO’s Militærkomité (tidl. forsvarschef, general Knud Bartels, red.) er danskere. Jeg tillader mig også at tage det som udtryk for, at fra anden side er der påskønnelse af den indsats, som Danmark har ydet igennem mange år. Jeg vil gerne adressere den tak - ikke mindst til den tilstedeværende forsvarschef (general Peter Bartram, red.), men også til alle dem, der i årenes løb har gjort tjeneste for Danmark i verdens brændpunkter og har ydet en meget fortjenstfuld indsats i den internationale freds og stabilitets tjeneste. Nogle af dem har betalt den ultimativt højeste pris for det, og jeg udtrykker min dybeste medfølelse med deres familier og pårørende. De skal vide, at den indsats, de har gjort, ikke på nogen som helst måde har været forgæves. Tværtimod, den har bidraget til en bedre verden og til, at Danmark i dag er en nation, der står meget stor respekt om. Det glæder selvfølgelig også mig at se, at den indsats, som jeg hele tiden har været en meget stor tilhænger af, i dag har en meget bred politisk opbakning. For et lille land som Danmark giver det også en særlig styrke, at der er den kontinuitet, at selv om regeringen skifter, er der alligevel grundlæggende en bred opbakning til den indsats. Den brede opbakning skylder vi også de mennesker, vi sender ud i verdens farlige brændpunkter. Det føler jeg trang til at sige ved denne lejlighed som en indledning til en snak om, hvad det er for et fremtidens NATO, der tegner sig - også i lyset af det topmøde, vi skal have i Wales til september. Forsvarschefen, general Peter Bartram, og formanden for Det Krigsvidenskabelige Selskab samt chef for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, tager imod NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen. - Det glæder mig, at den indsats, som jeg hele tiden har været en meget stor tilhænger af, i dag har en meget bred politisk opbakning. Nr. 1 - 2014 7 SIKKERHEDSPOLITIK Stærkere end nogensinde Jeg vil kort trække NATO’s udvikling op fra koldkrigs-NATO til fremtidens NATO. NATO Version 1.0 var et NATO gennem Den Kolde Krig, hvor NATO var karakteriseret ved, at der ingen operation var. Vi sad bare og ventede på, hvad måtte der komme fra øst, og der skete ingenting. Så NATO’s blotte tilstedeværelse virkede som en afskrækkelse, og det var såmænd nok. Efter Den Kolde Krig bevægede vi os ind i Version 2.0. Det var et anderledes engageret NATO ad to spor. Dels var der udvidelserne af NATO i tre omgange – i 1999, 2004 og 2009, som har bragt NATO’s medlemstal op på 28. På den måde bidrog NATO til at genskabe et helt og frit Europa i fred med sig selv. Derudover var det et NATO, der begyndte på en hel masse operationer startende på Balkan. I min generalsekretærtid toppede det i 2011, hvor NATO havde seks operationer i gang på tre kontinenter: I Afghanistan, i Kosovo, i Libyen, langs Somalias kyst samt en antiterroroperation i Middelhavet og en træningsmission i Irak. Det var virkelig et operationsdygtigt NATO. Og i kraft af disse operationer førte det til det paradoks, at selv om vi også i den periode, jeg har været generalsekretær, har oplevet en økonomisk krise, der har medført, at alle forsvarsministre kæmper med faldende budgetter, så har vi i dag et stærkere NATO, end vi nogensinde har haft. Fordi den virkelige prøvelse - den i det virkelige liv i Afghanistan og andre steder - har gjort vores forsvar meget, meget stærkere, så det i dag er en stærkere sammentømret alliance med større styrke end nogensinde. Så version 2.0 var det engagerede NATO, som så også lægger grunden til fremtidens NATO, nemlig Version 3.0, som vi nu skal i gang med for alvor. Kollektivt forsvar Det er i virkeligheden et operativt NATO, der er taget hul på. Jeg ser det også som fremtidens NATO, fordi det, der er vores kerneopgave, er det kollektive forsvar. Men vi skal se i øjnene, at kollektivt forsvar i dag er noget andet, end det var, da NATO blev grundlagt for 65 år siden. I dag er det ikke nok at line kampvogne op langs grænsen for at forsvare vores 8 Nr. 1 - 2014 samfund. Vi skal indrette det kollektive forsvar til at beskytte vores befolkninger mod den nye tids trusler som for eksempel terrorisme. Det betyder, at vi skal være parate til at tage til et sted, som vi for eksempel har gjort i Afghanistan, for at forhindre, at det land igen bliver et fristed for terrorister. Vores forsvar skal altså være parat til at blive deployeret, sendt ud til verdens brændpunkter, hvis det er nødvendigt for at forsvare vore befolkninger mod for eksempel terrorangreb. Så vi skal også have den transportkapacitet, der skal til for at flytte vores soldater rundt. Missil- og cyberangreb Vi skal være parate til at beskytte vores samfund mod ustabilitet i nærområdet. Det er for eksempel det, vi i øjeblikket ser i tilfældet Syrien, hvor der er udstationeret missiler til Tyrkiet for at beskytte den tyrkiske befolkning mod mulige angreb fra et ustabilt land i nærområdet. Vi skal kunne beskytte vores befolkninger mod missilangreb. Mere end 30 lande i verden har missilteknologi eller prøver at skaffe den. Nogle af dem med en rækkevidde, så de allerede i dag kan nå mål i Europa, og de prøver at udvide den rækkevidde. Derfor skulle vi bygge et NATO-missilforsvar, og den beslutning er truffet. Det er vi langt med. Vi skal også beskytte vores samfund mod cyberangreb. Det er ikke bare teori. For seks år siden blev Estland angrebet, og det kostede mange penge. Derfor skal vi forstærke vores cyberforsvar. Jeg tror i øvrigt, at cyberangreb virkelig bliver en af den ny tids trusler, også når man taler om mere konventionelle angreb. De kan i dag ikke gennemføres uden brug af moderne informations- og kommunikationsteknologi, så ”først til mølle” i konventionelle angreb kunne meget vel blive cyberangreb. Derfor er et forstærket cyberforsvar af helt afgørende betydning for et moderne, kollektivt territorialt forsvar. Det hører også med til et moderne territorialt forsvar, at vi kan beskytte vores samfund mod afbrydelse af vores forsyningsruter. For eksempel er vi helt afhængige af fri adgang overalt til søs til energi- og andre forsyninger. I dag er vores økonomier jo bundet sammen i en globaliseret økonomi. Det betyder, at sikkerheden også er globaliseret. Derfor skal vi være parate til at gøre, hvad der er nødvendigt for at holde søruterne åbne, for at forhindre, at kritiske stræder og andet bliver lukket, og at forsyninger af blandt andet energi bliver afbrudt. Alt det hører med til et moderne territorialt forsvar. Det er én del af fremtidens NATO. Hurtigt ind – hurtigt ud En anden del er evnen til at kunne deltage i krisehåndtering. Det, jeg ser for mig, er et NATO, der i fremtiden er i stand til at hjælpe for eksempel FN med at løse meget konkrete fredsskabende og fredsbevarende opgaver. Det klassiske eksempel er Libyen. FN’s Sikkerhedsråd traf en historisk beslutning om at beskytte den libyske befolkning, og NATO tog ansvaret for en operation, som jeg tror giver et eksempel på fremtidige lignende operationer. Altså: vi gik ind i marts og ud i oktober. Hurtigt ind – hurtigt ud. Den slags skal vi være parate til, og for at kunne gennemføre den slags recessionsoperationer skal vi have bedre observationskapacitet. Derfor behøver vi flere observationsdroner. Vi behøver en hurtig udrykningsstyrke, der kan sættes hurtigt ind og trækkes hurtigt ud, og vi har NATO Response Force, som vil blive yderligere forstærket i de kommende år. Vi behøver specialstyrker, som kan bruges netop til specielopgaver. Vi behøver en transportkapacitet, der muliggør, at vi hurtigt kan komme ind og hurtigt kan komme ud, hvor det end måtte være. Vi lærte i Libyen, at godt nok har europæerne mange fly, men vi kan bare ikke tanke dem i luften. Derfor behøver vi en lufttankningskapacitet specielt i Europa. Hjælp til opbygning af sikkerhedskapacitet Endelig vil jeg nævne noget nyt, som jeg tror, at vi har behov for at kigge på nemlig at opbygge en stående træningskapacitet. Hvis vi ser på det, vi har lært i Afghanistan, synes jeg (set i bakspejlet), at en af tingene er, at vi kunne være startet langt tidligere på at uddanne og træ- Mange flere, end der var plads til, ville høre NATO’s generalsekretær. Den 27. februar har Det Krigsvidenskabelige Selskab formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité, general de Rousiers, på programmet. ne afghanske sikkerhedsstyrker i selv at tage ansvar for sikkerhedsopgaven. Faktisk begyndte vi først på det for alvor i 2009, og det er egentlig imponerende, at vi på fire år har bygget en afghansk sikkerhedsstyrke op på omkring 350.000 soldater og politifolk. Men det har også været en enorm opgave, og den er ikke afsluttet endnu. Den burde være startet langt tidligere. Det har vi lært, og det synes jeg vi skal bruge således, at kommer vi ud for lignende situationer i fremtiden, skal vi være hurtige til at etablere en træningskapacitet på stedet til at hjælpe de lokale sikkerhedsstyrker op i niveau, så de hurtigere selv kan tage ansvar, fordi vi så også kan komme hurtigere hjem. Libyen har faktisk for kort tid siden anmodet NATO om assistance til at opbygge deres sikkerhedskapacitet. Vi har svaret ja. Men helt ærligt - jeg synes, at det har taget for lang tid for os, fordi vi ikke har haft en kapacitet klar. Det, jeg ser for mig, er, at hvert enkelt NATO-land stiller et eller andet til rådighed, som vi hurtigt kan mobilisere til at uddanne lokale sikkerhedsstyrker. Det er et punkt, jeg gerne vil have taget op på topmødet til eventuel beslutning. Deployerbart forsvar Nogle prøver at sætte det op som et modsætningsforhold mellem, at vi enten skal forsvare vores egne territorier med det traditionelle kollektive forsvar, eller at vi skal kunne rejse rundt i verden og løse kriser. Men jeg ser det ikke som et modsætningsforhold, fordi det, der er brug for, for at vi kan gå ind og hjælpe med konkret fredsskabelse eller fredsbevaring et sted, i vore dage er stort set det samme, som vi har brug for til et klassisk kollektivt territorialt forsvar. Der er ingen modsætning. Det er en kunstig diskussion – og jeg vil understrege, at det, jeg siger her, ikke betyder, at jeg lægger op til, at NATO skal være en global politibetjent, der rejser fra sted til sted for at løse alle verdens kriser. Det kan vi ikke. Men vi skal, hvor der står vitale interesser på spil - eventuelt også hvor FN beder om assistance -, være i stand til at rykke hurtigere ud, end vi har kunnet gøre i fortiden. Det betyder gan- ske krævende forandringer af måden, vi organiserer vores forsvar på. Forandringer, som vi allerede er startet med - og hvor jeg i øvrigt vil sige, at Danmark er et af foregangslandene -, men altså forandringer, som overordnet set betyder, at vores forsvar bliver mere fleksibelt, mere mobilt. Det, man i militærsprog kalder mere deployerbart. Kooperativ sikkerhed Til fremtidens NATO hører også det, jeg vil kalde kooperativ sikkerhed - nemlig en erkendelse af, at i vore dage kan vi ikke klare opgaven selv. Vi behøver faktisk medarbejderskab fra stærke partnere. Vi har set det konkret i Afghanistan med 22 partnere. Vi så det konkret i Libyen, hvor partnere fra regionen gav konkrete militære styrker, men også gav politisk likviditet. Det er en anden del af det her partnerskab, at de ikke blot yder konkrete bidrag til operationen i operationel forstand, men at de regionale partnere også skaber et bredere politisk fundament for den type internationale operationer. Kooperativ sikkerhed er altså at forstærke vores partnerskaber med lande over hele kloden inklusive Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea, som alle er i gang med at udvikle partnerskaber med NATO. Men kooperativ sikkerhed er også, at vi går sammen om at skaffe en række af de her militære kapaciteter, fordi sandheden er, at i fremtiden bliver det vanskeligere og vanskeligere for individuelle nationer at få råd til at købe de her ting. Ikke bare fordi, forsvarsbudgetterne er stramme, men også fordi noget af alt det her isenkram stiger i pris stærkere end inflation og bruttonationalprodukt. Så den eneste chance for at skaffe det i fremtiden er, at vi går sammen. Smart Defence Jeg ved godt, at dette støder an mod mange følelser, fordi det også handler om, at der er en tradition for, at vi gerne selv vil have alt på hylderne. Jeg er bare nødt til at sige, at i realiteternes verden vil vi i fremtiden ikke kunne have alle ting på hylderne selv. Det kræver en ny tankegang om, at Nr. 1 - 2014 9 SIKKERHEDSPOLITIK ”En del af fremtidens NATO er også det, jeg vil kalde ”forbundne forsvar”. Det, vi har lært i Afghanistan, er jo at arbejde og operere sammen. Det er guld værd, at 28 allierede og 22 partnere har lært, hvad det vil sige i praksis.” Anders Fogh Rasmussen man også er parat til at lade sig betjene af naboen, hvis det bliver nødvendigt. Og det kræver en ny tankegang om, at hvis man selv er gået med i et multinationalt projekt, så er man også parat til, at det aktiv, man har investeret i, om nødvendigt bliver brugt af andre. Så det er virkelig noget, der kræver en ny mentalitet, men den bliver hjulpet på vej af de økonomiske og tekniske realiteter. Så det, vi kalder ”smart forsvar” – Smart Defence –, vil blive en del af fremtidens NATO. Altså: flere multinationale projekter. En del af fremtidens NATO er også det, jeg vil kalde ”forbundne forsvar”. Det, vi har lært i Afghanistan, er jo at arbejde og operere sammen. Det er guld værd, at 28 allierede og 22 partnere har lært, hvad det vil sige i praksis. Den evne skal vi ikke bare fastholde, men videreudvikle. Efterhånden som vi trapper ned i Afghanistan, skal vi trappe op med fælles øvelser, træning, uddannelse. Vi kalder det ”The Connected Forces Initiative”. Så Version 3.0 er altså et operationelt NATO, der er i stand til at beskytte vore befolkninger mod den nye tids sikkerhedstrusler. Et NATO, der er parat, hvis NATO bliver kaldt på, til at løse konkrete opgaver. NATO version 3 punktum 0 er altså både afskrækkelse, et engageret NATO og et operationelt NATO. Usikkerhed dyrere end godt forsvar Hvad skal der så til for at realisere det her? For realiteten er jo, at vi har set drastiske besparelser de senere år. At landene i Europa har skåret deres forsvarsbudgetter ned med næsten 40 procent. Hvis vi ser over de sidste fem år, er de europæiske allieredes forsvarsbudgetter skåret ned svarende til omkring 40 milliarder dollar. Det svarer til værdien af fire NATO-landes årlige forsvarsbudget, nemlig forsvarsbudgetterne for Holland, Norge, Polen og Spanien tilsammen. Det er ret drastisk. Som tidligere statsminister ved jeg godt, hvad den politiske realitet er. Nemlig, at når man er tvunget til at forbedre sine budgetter og derfor skal spare over hele budgettet - på sociale bidrag, uddannelse, sundhed og hvad ved jeg -, er det nærmest politisk selvmord at foreslå, at forsvarsministeren skal være undtaget 10 Nr. 1 - 2014 fra den øvelse. Derfor er det en svær opgave, men jeg er nødt til at sige, at godt nok koster Forsvaret, men usikkerhed koster mere. Usikkerhed koster meget mere, end hvad det koster at investere i et ordentligt forsvar. Bare for at give nogle eksempler: Det er beregnet, at efter 11. september kostede det 1,7 trillioner dollar i tab på aktiemarkedet. Det er beregnet, at det kostede 300 mia. dollar i tab af produktion og indkomst. Det er beregnet, at det koster 200 mia. om året i ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Prøv at sammenligne det med forsvarsbudgetterne, så forsvinder forsvarsbudgetterne næsten i størrelse sammenlignet med, hvad usikkerhed kan koste. Det er beregnet, at pirateri koster os 18 mia. dollar om året. Det er beregnet, at f.eks. en lukning af Hormuzstrædet ville kunne betyde en tredobling af olieprisen. Prøv at tænke på, hvad det vil betyde negativt for vores økonomi. Kan I huske, at for et års tid siden (april 2013, red.) blev der sendt en falsk Twitter i omløb i USA om eksplosioner i Det Hvide Hus, og øjeblikkeligt førte det til kurstab på børsen. 136 mia. dollar i kurstab. Det er cyber, vi taler om. Det er bare spredte eksempler på, hvad forskellige typer angreb på vores samfund koster. Jeg nævner dem for sige: Ja, forsvar koster, men ikke-forsvar eller usikkerhed koster bare mange gange mere. Derfor er det en god investering at sørge for at investere, hvad der er nødvendigt, i vores fælles sikkerhed, og derfor er mit klare budskab: Nedskæringer må stoppe. En fair fordeling af udgifter Efterhånden som vores økonomier vokser igen, og det gør de jo på et tidspunkt, må vi altså igen investere mere i vores fælles sikkerhed. Investering er det ene, der skal til. Det andet, der skal til, er en fair fordeling af ansvar og opgaver inden for vores alliance. Det er jo en kendsgerning, at amerikanerne bærer en større og større del af det ansvar. Bare fra 2001 og til i dag er den amerikanske andel af det samlede forsvarsbudget i NATO vokset fra 63 til 75 procent. Jeg kan sige til jer, at hver eneste gang, jeg kommer til Washington, bliver jeg spurgt af lovgiverne på Capitol Hill: ”Hvordan kan det være, at vi skal betale mere og mere, europæerne er jo lige så rige som os, og I betaler mindre og mindre?” Derfor kan jeg godt sige til jer, at hvis det her fortsætter, er der en betydelig risiko for, at amerikanerne siger: ”Jamen, hvis europæerne ikke selv er parate til at ofre, hvad der skal til for vores fælles sikkerhed, hvorfor skal vi så? Og så kan vi i stedet koncentrere os om Asien og Stillehavsregionen”. Det synes jeg set fra et europæisk synspunkt ville være en meget betænkelig udvikling. For jeg betragter stadigvæk Den Transatlantiske Alliance og USA’s engagement i europæisk sikkerhed som grundstenen i euroatlantisk sikkerhed. Derfor er det andet klare budskab, at europæerne altså må gøre mere. Et indadvendt Europa Endelig er det, der skal til for at realisere visionen om et NATO Version 3.0, politisk vilje og politisk udsyn. Jeg synes helt ærligt, at i lyset af eurokrisen har Europa haft tendenser til at blive meget indadvendt. Det er der selvfølgelig mange gode forklaringer på, når man kæmper med nogle ret voldsomme økonomiske problemer. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en verden udenfor, og at dens udvikling også påvirker Europa. Hvis tendensen til nedskæringer af investeringer i sikkerhed i Europa fortsætter, er der en klar risiko for, at Europa en dag ikke er i stand til at deltage i kriser, som vi for eksempel gjorde i Libyen, og at det vakuum, der bliver efterladt, bliver fyldt ud af nogle andre. Det bliver fyldt ud af de nationer i verden, der i øjeblikket investerer mere og mere i forsvar og sikkerhed. Ingen nævnt, ingen glemt, men de har ikke nødvendigvis samme interesser, som vi har, fordi de ikke nødvendigvis har vores værdier. Så det, der er brug for, er et stærkt transatlantisk sammenhold – en stærk bevidsthed om vores værdier og en stærk vilje til at beskytte og fremme de værdier. VBCI ERFARING FRA MISSIONER I AFGHANISTAN • LIBANON • MALI KAMPERFARING • FLEKSIBEL • OMKOSTNINGSEFFEKTIV • NEXTER-GROUP.DK SIKKERHEDSPOLITIK Danskere og NATO’s omstilling Fornyet fokus på beredskab, øvelser og interoperabilitet som følge af ændringerne i operationerne i Afghanistan i 2014 har sat en dagsorden for arbejdet i NATO’s hovedkvarter, fortæller oberstløjtnant Niels Tønning. AF REDAKTØR HENNING LAHRMANN FOTOS ERIK LUNTANG-JENSEN, DJ Oberstløjtnant Niels Tønning, 54 år, bidrager fra den trænings-, uddannelses- og evalueringspolicy, men nationalt prioriterede stilling i Plans & Policy i NATO’s også mere fundamentale procedure- og teknologiske militære stab (IMS) med militære anbefalinger om forudsætninger for øget interoperabilitet. NATO’s omstilling til drøftelserne i Militærkomiteen og Den mest synlige konsekvens af CFI bliver uden tvivl Det Nordatlantiske Råd. ”Øvelse Trident Juncture” i 2015. Øvelsen vil med ud- Vores team i P&P bruger akgangspunkt i en stor feltøvelse i og tuelt det meste af vores tid på at omkring Spanien/Portugal/Italien lave policies, som skal sikre, at kombinere nationale og NATO”The Connected Forces NATO bevarer momentum og drafelt- og stabsøvelser på tværs af Initiative – through the ger nytte af erfaringerne fra Irak alliancen. Foreløbig har 26 lande og Afghanistan, når ISAF-operatitilmeldt enheder af alle værn til NATO Response Force – onerne afsluttes i 2014 og erstatfeltøvelsen med en forventet samis pivotal to push forward tes af den nye mission, Resolute let styrke på mere en 22.000 mand, Support. initiatives that make herunder også 1.250 fra Danmark. Projektet, der går under navTallet omfatter ikke deltageNATO more connected net ”Connected Forces Initiative” re i stabsøvelser og de nationale and smarter. Through (CFI), blev søsat i 2012 af generaløvelser, som måtte blive tilknyttet sekretær Anders Fogh Rasmusøvelsen. USA og tre andre nationer education and training sen i forbindelse med topmødet i har også meddelt, at de vil deltage together, we can improve Chicago. Den militære stab udari feltøvelsen, men har endnu ikke common doctrine and bejder med støtte fra de to stratebesluttet det faktiske omfang. giske hovedkvarterer i Norfolk og Aktuelt er en af de største udinteroperability, the key to Mons forslag til de militære råd, fordringer hen over forårets vigtige develop truly connected som via Militærkomiteen bliver møder med forsvarscheferne, forfremsat for Det Nordatlantiske svarsministrene og udenrigsminiforces.” Råd, forklarer Niels Tønning. strene at få nationernes opbakning General K. Bartels - Det er bestemt ikke nogen til et mere ambitiøst øvelsesproChairman, Military Committee ulempe, men det også lidt morgram fra 2016. Initiativets mange somt, at jeg - på mit niveau - har tråde forventes gradvist samlet i til opgave at støbe kugler til de to andre danskere, der løbet af 2014 kulminerende på NATO’s topmøde d. 4.-5. har stor interesse i projektet, hhv. chefen for Militærkoseptember i Wales. miteen, general Knud Bartels, og generalsekretær AnNiels Tønning kom til NATO’s hovedkvarter i juli 2012 ders Fogh Rasmussen. fra et job som chef for Koordinationssektionen i For- Initiativet omfatter blandt andet en revision af svarskommandoens Ledelsessekretariat. NATO’s træningskoncept og den tilhørende øvelses-, Han startede sin militære løbebane efter afgang fra 12 Nr. 1 - 2014 Oberstløjtnant Niels Tønning, Hærens Officersskole i 1983 ved Prinsens Livregiment i Viborg, hvor han frem til 1992 gjorde tjeneste som hhv. chef eller næstkommanderende for et kompagni og operationsofficer ved første panserinfanteribataljon. En bataljon, som han også blev chef for, da han i 2000 blev udnævnt til oberstløjtnant. Syv år på aftale- og forhandlingsområdet Efter gennemgang af Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) og Stabskursus blev Niels Tønning i 1994 taktiklærer på OFU, indtil han i al hast blev udsendt som militærassistent for chefen for den Nordisk-Polske Brigade, der i januar 1996 blev indsat til støtte for NATO’s implementering af fredsaftalen i Bosnien (IFOR). Han var sidst udsendt i 2007, hvor han var Deputy Commander for den franskledede multinationale brigade i det nordlige Kosovo i perioden op til Kosovos uafhængighedserklæring i 2008. Hjemkommet fra Bosnien i 1996 blev Niels Tønning som souschef i forsvarschefens ledelsessekretariat ansvarlig for chefmøder og besvarelse af politiske spørgsmål, indtil han i 1998 blev chef for Ledelsessekretariatet i Hærens Operative Kommando. Han blev i 2002 hentet til Forsvarskommandoen for at overtage Aftale- og Forhandlingssektionen. Planen var midlertidig tjeneste i ca. 2 år, men virkeligheden blev, at NielsTønnng i 7 1/2 år skulle sikre kontinuiteten på aftaleområdet. Da Forsvarsministeriet nedlagde sit 6. kontor i 2003, fik han ansvaret for først at samle forhandlingsområdet for hele koncernen i FKO, dernæst at forankre det i Forsvarets Personeltjeneste, da den blev oprettet i 2004. Niels Tønning kom til at forestå implementeringen af NyLøn i Forsvaret og at opbygge det bestemmelseskompleks, der skulle erstatte ministeriets kundgørelser for Forsvaret og stadig udgør det primære forvalt- ningsgrundlag i Forsvaret. Han nåede i perioden at være Forsvarets forhandlingsleder ved tre overenskomstforhandlinger. 28 nationer bestemmer retningen - Skiftet til stillingen her i Bruxelles var nok en af de største ændringer af mine arbejdsvilkår, som jeg har oplevet i min tid i Forsvaret. Tjenesten i Ledelsessekretariatet var altid hektisk, men også både dynamisk og pragmatisk. Jeg vidste aldrig, hvad dagen ville bringe, og måtte konstant slukke nye brande, fortæller Niels Tønning. - Her er der som regel god tid til sagsbehandling, og flere af mine projekter har haft et forløb, der strækker sig over 2-3 år. Løsninger kan alene opnås gennem relationer og netværk, hvor man i dialogen med de nationale repræsentationer skaber de kompromiser, som alle 28 nationer kan acceptere. Arbejdsmetoderne varierer. Normalt udvikles udkast til koncepter eller policies over tid, hvor de i forløbet fordeles til nationerne til kommentering. På baggrund af nationernes bemærkninger er der ofte behov for afklarende drøftelser med enkelte nationer for at identificere mulige kompromiser, inden man i de officielle arbejdsgrupper mere formelt forhandler sig frem mod nye udkast, forklarer han. - Jeg har stor glæde af mine erfaringer fra forhandlingerne på lønområdet, selv om der her ikke kun er to parter, men 28 lande, der skal være enige, før man har en aftale. Man skal bare huske, at vi kun kan lave udkast eller forslag, for det er nationerne, der træffer beslutningen og ejer produktet. NATO Response Forces Ud over det aktuelle fokus på CFI omfatter Niels Tøn- Et typisk arbejdsgruppemøde i et af hovedkvarterets mødelokaler. Fra venstre ses: LtCol. Peter de Ruijter (NL Airforce), Assistant (civil) Ms. Kati Schmidt (BEL), Maj. Mario Carrabetta (IT Army), OL Niels Tønning (DK), Col. Nigel Brown (UK Royal Marines), Cdr. Kjetil Berge (NO Navy) og LtCol. Piotr Janusz (PO Airforce). Nr. 1 - 2014 13 Den danske general K. Bartels (t.v.), som er Chairman, Military Committee, og oberstløjtnant Niels Tønning. nings ansvarsområde også udvikling af NATO’s policies med relation til NATO Transformation generelt, men primært i relation til NATO’s reaktionsstyrker, operationer og beredskab. I den mere lette ende af skalaen ligger emner som NATO’s retningsliner for anvendelse af private sikkerhedsfirmaer, implementering af FN-resolutioner og bidrag til NATO’s doktrinudvikling. - Det har både fagligt, arbejdsmæssigt, kulturelt og i forhold til familie m.m. givet store udfordringer at blive udstationeret, men det er samtidig også utroligt givende. Jeg fortryder heller ikke et øjeblik, at jeg takkede ja, da jeg fik muligheden. Udfordringer som udstationeret - Det er dog uhyre vigtigt, at man forholder sig til hele ”pakken”, inden man accepterer en stilling i udlandet. Det er ikke kun vigtigt, at hele familien er indstillet på udflytningen. Man må også nøje overveje usikkerhederne omkring både ægtefællens og egen jobsituation ved hjemkomst, ejerbolig, skolegang, hensyn til efterladt familie, den samlede økonomi etc., siger Niels Tønning, som tror, at alle oplever et ”dyk” under udstationeringen. Ikke alle ægtefæller kan forlige sig med ikke at have et arbejde. Nogen bliver ramt af hjemlængsel. Familie i Danmark kan rammes af sygdom. Børn udfordres af ”den sorte skole” etc. - Modsat så tror jeg ikke, at man i Danmark kan finde så tætte sociale relationer og vilje til at hjælpe hinanden som den, man oplever imellem udstationerede danskere. Det vil nok lyde hult i de flestes ører, hvis jeg beklagede mig over udetillægssituationen, og trods de nævnte usikkerheder tror jeg, at de fleste kan få tingene til at hænge sammen. Man skal dog være opmærksom på, at der i 2014 forventes en reduktion af udetillægget på et sted mellem ca. 15 og 40 pct. Udetillægget vil dermed i værste fald generelt være mindre end tabet af ægtefællernes nettoindkomst, og det vil nok ændre regnestykket for de fleste, understreger Niels Tønning. 14 Nr. 1 - 2014 Lokalafdelingen Sidst, men ikke mindst, så er Niels Tønning formand for HOD’s Lokalafdeling 65 i Bruxelles. En mindre lokalafdeling, men alligevel med aktuelt 24 aktive medlemmer. Ikke alle arbejder i hovedkvarteret. To er tilknyttet EU’s militære stab i Bruxelles, og de øvrige er tilknyttet fire forskellige dele af organisationen og fysisk fordelt over hovedkvarterets forskellige bygninger. - Det er 7. gang, jeg sidder i bestyrelsen i en lokalafdeling, og 3. gang, jeg er formand, så det var let at takke ja, da jeg blev opfordret til at stille op. Det gør det da også noget nemmere at være opdateret, når jeg samtidig sidder i hovedbestyrelsen. Niels Tønning fortæller, at lokalafdelingen ikke har mange eller store lokale fagpolitiske udfordringer. Funktionsbetingelserne og tjenesten har i store træk været uændret over en årrække, og der opstår derfor sjældent nye problemstillinger, som kræver egentlig aktion. - Indførelsen af det nye bemandingssystem har dog skabt både udfordringer og frustrationer i Bruxelles. På den ene side er det tilkendegivet, at man vil blive beordret i et job i den nationale struktur ved udløbet af udstationeringen. Modsat siger de fleste, at de vil søge job allerede 1-2 år tidligere, hvis et job med det rigtige indhold og geografi dukker op. Det er hverken i den enkeltes eller i Forsvarets interesse, så mon ikke man hurtigt bør finde nogle pragmatiske løsninger. FORMANDSKANDIDAT Oberstløjtnant Niels Tønning er kandidat til formandsposten i HOD. Han stiller op mod hovedbestyrelsens kandidat, oberst Peter Kølby Pedersen. Niels Tønning, som opstilles af flere lokalafdelinger, er dels valgt som værnsformand/hæren og medlem af hovedbestyrelsen, dels lokalafdelingsformand for LKA 65 Bruxelles samt tillidsrepræsentant for officersgruppen under ÆDO, Bruxelles. Valget af ny formand for HOD skal ske på repræsentantskabsmødet i maj 2014. kort nyt AF OBERSTLØJTNANT JACOB HENIUS, FAK FOTO PETER EILERTSEN Ansøgning til Master i Militære Studier Der er nu åbnet for ansøgninger til Master i Militære Studier - afløseren for Videreuddannelsestrin II for officerer. Formål Det overordnede formål med masteruddannelsen er at give ansatte i Forsvaret på M321-niveau eller tilsvarende de uddannelsesmæssige kompetencer til at kunne bestride stillinger på højeste funktionsniveau (M331). Uddannelsen skal videreudvikle officerernes værnsfælles viden, færdigheder og kompetencer. Der lægges særlig vægt på evnen til at analysere, vurdere og træffe beslutninger, der omhandler operative, strategiske, ledelses- og styringsmæssige problemstillinger. Deltidsstudium Master i Militære Studier er et deltidsstudium, som er normeret til tre år og tæller 60 ECTS point. Hvert modul i uddannelsen gennemføres over et semester (et halvt år), der afsluttes med en eksamen. For at gennemføre studiet på normeret tid vil du det meste af tiden skulle gennemføre to moduler parallelt. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt og til sidst et exit-modul af to ugers varighed, som inkluderer en studierejse. Forsvarsakademiet (billedet) har åbnet for ansøgninger til den nye uddannelse, som er normeret til tre år. Ansøgningsfristen er mandag den 24. marts. Ansøgning og studiestart For at søge optagelse på studiet skal du sende en motiveret ansøgning ad kommandovejen til egen indstillende myndighed (Niveau II) senest den 24. marts 2014. Det forventes, at alle ansøgere modtager svar senest den 26. maj 2014. Studiestart i 2014 er den 25. august, hvor de studerende samles til en uges introduktionsmodul. Læs mere om Master i Militære Studier på www. fak.dk/MMS Hjemmeværnsfolk med på INTOPS En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at mange hjemmeværnsfolk gerne vil bidrage til forsvarets internationale operationer - fortrinsvis operationer, der yder støtte til civil genopbygning. Rapporten er skrevet af seniorforsker, mag.scient.soc Torben Fridberg og videnskabelig assistent, cand.scient. soc. Malene Damgaard. Deres undersøgelser viser, at omkring 36 pct. af de mest aktive medlemmer af hjemmeværnet angiver, at de gerne vil deltage i Hjemmeværnets internationale operationer, og at de gerne vil udsendes til missioner i udlandet. De frivillige medlemmer i Hjemmeværnet er endnu mere positive over for at deltage i øvelser i Forsvarets forberedende øvelser til INTOPS i Danmark samt i kortere perioder at erstatte soldater indsat i udlandet. Det skete i 2011-13, hvor soldater og officerer fra Hjemmeværnet løste bevogtnings- og stabsopgaver i Kosovo. Viljen til at blive indsat er stærkt aldersafhængig. 70 pct. af de 18- 29-årige i den aktive styrke ønsker at blive indsat i forbindelse med de væbnede styrkers internationale operationer, i modsætning til kun 2 pct. i den ældste aldersgruppe. Langt størstedelen af de frivillige medlemmer i Hjemmeværnet er positive over for Hjemmeværnets overvejelser om at deltage i internationa- le operationer, der involverer militær støtte til civil genopbygning. 45 pct. af de frivillige i den aktive styrke angiver, at de ville være villige til at deltage i militær støtte til civile genopbygningsopgaver. Også her er der en klar opdeling med hensyn til alder. 70 pct. af de 18- 29-årige ville være villige til at deltage i civil genopbygning. For den ældste aldersgruppe er dette tal 29 pct. Nr. 1 - 2014 15 SIKKERHEDSPOLITIK Fredsstyrker bruger mere våbenmagt FN er begyndt at udstyre fredsbevarende missioner med robuste militære mandater til at beskytte civile i interne konflikter i Afrika. Det kan rejse tvivl om deres neutralitet, når soldaterne kommer fra nabolande. En løsning kunne være flere vestlige styrker. AF JOURNALIST MARTIN BURCHARTH, NEW YORK FN’s fredsbevarende operationer er i løbet af de seneste par år blevet udstyret med mere håndfaste mandater fra Sikkerhedsrådet til at bruge våbenmagt mod parterne i konflikter, der truer civilbefolkningen. Denne mere offensive fremfærd rejser ifølge flere kilder, Danske Officerer har kontaktet, principielle spørgsmål om FN-styrkernes neutralitet og om, hvilke lande der bør deltage i militære operationer. I flere interne væbnede konflikter i Afrika syd for Sahara har den Afrikanske Union (AU) f.eks. udstationeret soldater under FN’s mandat fra nabolande, som har en direkte national interesse i konfliktens udfald. Det kan give indtryk af partiskhed. Den tidligere chef for de fredsbevarende operationer i FN’s hovedkvarter i New York, franskmanden Jean-Marie Guéhenno, mener, at flere soldater og mere militært udstyr fra vestlige lande ville bidrage til at sikre FN-styrkers neutralitet. - Nu da interventionen i Afghanistan snart er ovre, virker det som det rette tidspunkt for NATO-landene at gøre en større indsats i Afrika. For stormagterne er det let at sidde i Sikkerhedsrådet og kræve mere beskyttelse af civile, når man ikke sætter flere militære midler bag, siger Guéhenno. I et interview for nylig bebudede daværende udenrigsminister Holger K. Nielsen, at regeringen i fremtiden vil lægge mere vægt på at deltage i ”klassiske FN-operationer”. 16 Nr. 1 - 2014 Skiftet til en mere markant militær positionering har været undervejs gennem flere år. Engang var FN-soldaters mandat begrænset til selvforsvar. I dag er næsten alle de FN-styrker, der er udstationeret i afrikanske lande, bemyndiget af Sikkerhedsrådet til at bruge våbenmagt til at beskytte civile mod overgreb og afskrække militser fra at sabotere politiske løsninger på en konflikt. I det nordøstlige Congo nedkæmpede en FN-brigade bestående af afrikanske soldater for nylig oprørsgruppen M23. I Mali er en anden afrikansk bemandet FN-styrke autoriseret til at beskytte civile mod militsen al-Qaeda i Islamiske Maghreb. En AU-styrke i Den Centralafrikanske Republik og FN-missionen i Sydsudan blev i december udstyret med tilsvarende ”robuste” mandater af Sikkerhedsrådet. Begge lande geråder for tiden i voldelige konflikter mellem etniske befolkningsgrupper, hvor især civile har behov for beskyttelse. - Udviklingen i retning af flere robuste fredsbevarende operationer afspejler de miljøer, FN gennem de seneste år har skullet løse opgaver i, siger Jens Winther Andersen, flerårig medarbejder ved departementet for fredsbevarende operationer (DPKO) i FN’s hovedkvarter i New York. - Vi fortsætter de traditionelle missioner med få og relativt let udrustede militære enheder, men vi har fået flere opgaver, der kræver tunge eller anderledes udrustede FN-styrker, som bl.a. skal løse opgaver af mere konventionel militær karakter. Ny type konflikt Trenden mod mere aggressive interventioner hænger først og fremmest sammen med en ændring af de væbnede konflikters karakter i Afrika. - Før i tiden var der flere konflikter stater imellem, men staterne er bundet af FN’s resolutioner og konventioner, så hvis de bliver grebet i overtrædelser, mister de international status, siger Jean-Marie Guéhenno, som i dag leder Center of International Conflict Resolution på Columbia University i New York. Han fortsætter: - Samme dynamik er væbnede oprørere, ikke-statslige aktører og kriminelle grupper ikke underlagt. De skal tvinges til at betale en pris for overgreb på civile. Det er derfor, at Sikkerhedsrådet har forstærket FN-missionernes militære mandat. De øgede militære magtbeføjelser fremstår klart i de seneste års FN-resolutioner. Mange af dem er vedtaget under FN-charterets kapitel 7, som giver medlemslande bemyndigelse til at anvende våbenmagt. Tidligere henviste Sikkerhedsrådet oftere til det ”blødere” kapitel 6. Teksterne er også længere end tidligere. Forskellige scenarier opstilles, hvor FN-styrker er autoriseret til magtanvendelse, og ofte er de specifikke for den enkelte konflikt. I resolutionen udspecificeres også FN’s forventning til dialog og forsoning mellem de stridende parter samt genopbygningen af landet. Begejstringen for de afrikanske FN-soldater er stor. I fremtiden bliver det andet end parader. Meget tyder på, at Sikkerhedsrådet vil bevæbne de fredsbevarende styrker til at bruge våbenmagt mod parterne i konflikter, der truer civilbefolkningen. TRE GRUNDPRINCIPPER FOR INTERVENTION Men Sikkerhedsrådets opprioritering af magtanvendelse kan så tvivl om FN’s neutralitet og svække organisationens evne til at mægle og skabe politiske løsninger på diverse konflikter. Jean-Marie Guéhenno hører til skeptikerne: - Der er flere risici forbundet med en mere robust militær positionering. Ofte er det lande med en direkte interesse i en konflikt, som stiller kampsoldater til rådighed. Det er derfor uundgåeligt, at en part i konflikten vil anse styrken for at være partisk. Det gør sig f.eks. gældende i Den Demokratiske Republik Congo. Soldater fra Tchad, der opererer under et FN-mandat som en del af Den Afrikanske Unions styrker i Den Centralafrikanske Republik, er også blevet beskyldt for at stå i ledtog med den muslimske Seleka-milits. Forventninger til NATO I kølvandet på Afghanistan-krigen hersker der store forventninger i FN om, at NATO-landene vil tilbyde fredsbevarende operationer med flere soldater og mere militært udstyr og teknologi. - Vi kan mærke, at der er mere opbakning til FN’s fredsstyrker for tiden, og det kan måske skyldes afslutningen på NATO’s engagement i Afghanistan. Der er flere og flere konflikter, der skal håndteres af FN, og vi mangler militær kapacitet, siger en centralt placeret FN-kilde, der ønsker at være anonym. Listen er lang. Udover soldater og specialenheder mangler der FN-helikoptere og transportfly, ingeniørenheder, efterretningsfolk og kommunikationsudstyr. Og ifølge Jean-Marie Guéhenno ville Sikkerhedsrådets nye militante linje virke mere overbevisende, dersom NATO-landene var mere militært til stede i Afrika. - Det er i længden uholdbart, at de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet sidder og skruer resolutioner sammen, der bemyndiger soldater fra den Afrikanske Union til at bruge våbenmagt til at beskytte civile uden at give dem midlerne. Man lægger byrden over på afrikanerne, siger han. Dog er det vigtigt at tolke beskyttelsen af civile som en enkelt komponent i en bredere FN-strategi for det enkelte land, som har til formål at finde en politisk løsning på konflikten. - Det styrker en FN-missions troværdighed, når menneskeliv bliver reddet, og øger muligheden for at mægle og bibringe en politisk løsning på konflikten, betoner Guéhenno. Men der er formentlig et stykke vej til, at vestlige militære styrker underlægger sig FN’s kommandostruktur. - I vestlige lande er det sådan, at man gerne tager ud under NATO’s kommando, men ikke under FN’s ledelse, fordi FN’s kommandostruktur er så underbemandet og inefffektiv, siger en velplaceret FN-kilde. • Samtykke – De vigtigste parter i en konflikt skal give deres samtykke til en fredsbevarende operation. Det kræver, at de forpligter sig til en politisk løsning. Betingelsen for indsættelsen af fredsstyrker er dog ikke universel accept. I nogle tilfælde vil væbnede grupper eller andre grupper ikke være underlagt nogen af parterne. • Upartiskhed – Det er afgørende, at FN-missionen sikrer parternes samtykke og samarbejde ved at optræde upartisk, men det bør ikke blandes sammen med neutralitet eller inaktivitet. Fredsstyrkerne bør optræde upartisk i deres arbejde med konfliktens parter, men ikke neutralt i forbindelse med gennemførelsen af mandatet. • Magtanvendelse – Fredsstyrker er generelt ikke sat til at håndhæve et FN-mandat, men kan på det taktiske niveau bruge magt til selvforsvar og forsvar af mandatet. I særlige følsomme situationer har fredsstyrker et ”robust” mandat til at ”bruge alle nødvendige midler” til at afskrække forsøg på at afbryde den politiske proces, beskytte civile mod et nært forestående fysisk angreb og bistå regeringen med at holde lov og orden. Kilde: DPKO. Fakta om folk med blå hjelm I 2013 gjorde i alt 98.000 soldater, herunder 13.000 politi, tjeneste i 15 fredsbevarende operationer. Af disse befandt otte sig i Afrika syd for Sahara, svarende til 75 pct. af den samlede FN-styrke. I alt 120 lande bidrager med soldater og politi. Danmark har 16 soldater og 14 militæreksperter udsendt i FN-regi. Det årlige budget er 7,5 mia. dollar. Kilde: DPKO. Nr. 1 - 2014 17 INTRODUCING fORERUNNER 620 hrm Touchscreen GPS-løbeur med højopløselig farveskærm. Med avancerede funktioner som restitutionsmåler og VO2max skøn, der hjælper dig med at træne smartere og opnå nye løbemål. Giver dig direkte feedback om din løbeteknik via den nye HRM-Run™ pulsmåler. Til indendørs træning registrerer 620's indbyggede accelerometer distancen. Pris kr. 3.500,00 virb VIRB er et elegant og brugervenligt actionkamera, der lader dig fange dine løbeoplevelser i ægte HD 1080p, så du kan genopleve hvert minut i fuld detaljeringsgrad med høj kontrast uden forvrængning. Du kan undervejs se og redigere dine optagelser på den 1,4'' store Chroma-farveskærm. Elite-udgaven har endvidere Wi-Fi funktionalitet og avancerede GPS-funktioner. Virb Virb elite fORERUNNER 220 hrm GPS-løbeur med højopløselig farveskærm til dig, der ønsker et brugervenligt løbeur, der kan de ting, som et løbeur skal kunne, samtidig med at de skal være let og lækkert på håndleddet. Måler de væsentligste løbedata som distance, tempo og puls, og giver dig øjeblikkelig feedback på din præstation. Med indbygget accelerometer til måling af distance og hastighed indendørs på løbebånd. Pris kr. 2.400,00 Pris kr. 3.200,00 Pris kr. 2.400,00 www.loberen.dk Esbjerg Lyngby Roskilde Vejle Aalborg Aarhus fagligt nyt Ny formand for AC Tilfredsheden med jobbet er dalende Rapporten om Forsvarets seneste HR-måling – 2. runde - blev offentliggjort af Forsvaret i starten af december. HOD’s analyse - specielt vedrørende officerernes svar - kan læses på www. hod.dk Generelt er besvarelsesprocenten steget, men det er desværre stadig de yngre medarbejdere – også de yngre officerer –, der ikke har fundet tid til at svare. - Med ”desværre” mener vi, at uden en bedre besvarelsesprocent kan undersøgelsernes validitet drages i tvivl, og HOD ønsker at gøre brug af denne enestående mulighed for at få mere information om officerernes opfattelse af tingenes tilstand, siger HOD’s formand, Bent Fabricius. - HOD ønsker blandt andet gennem tilkøb af en specifik kørsel af data for officerskorpset at se på, om der er områder, der kalder på aktiv handling fra organisationens side. Og om der er trends, der kan anvendes i forhandlingsøjemed. Med denne viden om validiteten in mente har HOD dog også denne gang haft mulighed for at se nærmere på de enkelte resultater af den nyeste undersøgelse – og også denne gang er der områder, der springer i øjnene, idet officererne (og grupper af officerer) på visse områder har afvigende resultater. - Det er HOD’s pointe, at man kun kan bruge disse undersøgelser til noget konkret, hvis der udarbejdes sådanne prioriteringskort på enkeltgrupper, idet det, der ikke er vigtigt for én gruppe, kan være endog særdeles vigtigt for en anden. F.eks. kan lønspørgsmålene måske have en anden prioritering for officerskorpset end for andre grupper af ansatte, siger Bent Fabricius, som gerne ser, at alle officerer, der får muligheden for det, svarer på spørgsmålene i næste runde, der finder sted for nuværende. Tilfredsheden daler Generelt er resultaterne dalende – altså med dårligere måling end sidst – i forhold til de overordnede resultater. Tilfredsheden med jobbet er dalende, mens jobsøgningen er steget. Et resultat, der ikke er overraskende for HOD med tanke på de enorme bekymringer om fremtidig ansættelse, der i øjeblikket findes blandt medarbejdere på alle niveauer i organisationen. HOD har fundet anledning til at se særskilt på området uddannelse og udvikling, idet resultaterne her giver et billede af et officerskorps, der med den nuværende uddannelsesstruktur har en opfattelse af at være klædt godt på til at løse de nuværende arbejdsopgaver: Men samtidig peger besvarelserne også på, at den nye HR-strategis intention om i større grad at anvende ombyttelighed mellem civil og militær karriere for den enkelte officer ikke understøttes af officerernes opfattelse, idet man ikke finder sig specielt godt rustet til job uden for Forsvaret. At officerer ofte alligevel får gode job i det civile erhvervsliv hænger således nok mere sammen med selvstændig civilt gennemført efter- og videreuddannelse og den militære erfaring end med de uddannelser, der er sponseret af Forsvaret og dikteret af Forsvarets konkrete behov. At officererne heller ikke finder, at deres nærmeste leder tager sig tid til at engagere sig i den faglige udvikling, er yderligere et punkt til forbedring. Den 58-årige teknikumingeniør Finn R. Larsen er pr. 1. januar 2014 valgt som ny formand for Akademikerne (AC). Han kommer fra Ingeniørforeningen IDA og har gennem 30 år haft diverse tekniske og ledelsesmæssige ansættelser i TDC A/S. Indtil overtagelsen af formandshvervet i AC sad han i IDA’s hovedbestyrelse, hvor han bl.a. var formand for Ansattes Råd samt formand for Styregruppe for Temaår 2012/2013 og ”Arbejdsmarkedet 2020 - Den teknologiske videnarbejder lokalt og globalt”. AC’s nye formand vil lægge kræfter i opgaven med at få den offentlige sektor reformeret gennem en fornyelse af de offentlige arbejdspladser. Det sker i forbindelse med aftalen om ”Partssamarbejde om modernisering”. Lønnen er utilfredsstillende På lønområdet er det værd at hæfte sig ved, at den generelle tilfredshed hos officererne er steget, men stadig forholdsvis lav. Tager man det negative sigte og kun inkluderer de svarmuligheder, der direkte anviser negativ indstilling til lønnen, lander man for officerskorpset samlet set på 28 pct., der således finder, at deres samlede løn er utilfredsstillende. En smule glæde er der dog i resultaterne på løndelen, og det er, at tilfredsheden med den lokale lønforhandling er steget – ikke meget, men dog steget. Arbejdspres Generelt er der tilfredshed med arbejdsopgaverne og mængden af dem, idet officerskorpset set over ét ikke har større stressmængde end alle medarbejdere totalt set. Der er dog et enkelt område, der kan påkalde sig opmærksomhed. Det er, at officerskorpset generelt oplever en større indvirkning på deres privatliv grundet arbejdet end de andre personalegrupper. Hvad det skyldes er ikke klarlagt, men nogle bud kan være større personligt ansvar, mere ledelsesansvar og generelt en stor dedikation til jobbet – at jobbet ofte opleves som et kald. I den første måling lå tilfredsheden med Internationale operationer (INTOPS) som en del af arbejdet generelt højere blandt officererne end hos alle medarbejdere i Forsvaret totalt. Forskellen mellem ”alle medarbejdere” og ”alle officerer” er steget, men tilfredsheden er totalt set dalet en smule. Et kuriosum i undersøgelsen er, at officererne generelt finder, at Forsvaret gør nok for at forbedre forholdene under udsendelse – i større grad end de to øvrige militære grupper. Kan det skyldes en større oplysthed om forbedringstiltagene/-forsøgene end hos de to andre grupper? Og kan det så i givet fald ændres ved en bedre information herom? På HR-området er det udtalt, at officerskorpset såvel generelt som i de enkelte grupper opfatter sig bedre oplyst end de øvrige medarbejdergrupper totalt set. Men i bund og grund burde resultatet for alle ligge på 100 pct., idet det jo er her, alle oplysninger om ansættelsesforhold, karriere og uddannelse skal findes. Nr. 1 - 2014 19 SIKKERHEDSPOLITIK Danskerne går imod teorierne om Afghanistan To forskeres bog om den danske Afghanistan-mission påviser, at det ikke var hensynet til USA, der gjorde, at Danmark engagerede sig i Afghanistan. AF JOURNALIST STEEN CADAN, DJ Under udarbejdelsen af et af de 15 kapitler i bogen ”Strategic Narratives, Public Opinion and War: Winning Support for Foreign Military Missions” blev lektorerne Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og Jens Ringsmose, Center for War Studies ved Syddansk Universitet, begge meget overraskede over det resultat, de nåede frem til. Om dette siger Jens Ringsmose til Danske Officerer; - Megen teori peger på, at der ved en militær mission er en kausal sammenhæng mellem antallet af persontab, som en nation har, og så befolkningens opbakning. Sådan at forstå, at jo større persontab, nationen har, des mindre opbakning får man – alt andet lige. Den danske historie er lige tværtimod. Og ser man over en lang periode fra 2006 til 2011, så er der faktisk en næsten konstant opbakning i meningsmålingerne hos den danske befolkning. Faktisk var der frem til udgangen af 2010 en positiv trend i meningsmålingerne. Jo flere persontab, vi fik, des større blev opbakningen nemlig. Der strider imod enhver common sense, og det strider imod de fleste teorier på dette område, siger Jens Ringsmose som konkluderer, at Danmark udgør en særlig case i ISAF-sammenhæng (ISAF – International Security Assistance Force). Hvordan kan det forklares, at danskerne tilsyneladende er så begejstrede for den militære indsats i forhold til befolkningerne i andre ISAF-lande? - Vi har derfor set på forskellige teorier på markedet, hvorefter vi må konkludere, at der er noget, som tyder på, at den danske regering har været i stand til at lave en meget effektiv fortælling om, hvorfor vi skal være til stede i Afghanistan, og at det rent faktisk nytter noget, siger han. Argumenter for en Afghanistan-mission - Den fortælling har også haft de samme hovedelementer. Det er de samme budskaber, man har afsendt igen og igen og igen. Der er to hovedelementer i argumentationen, som går helt tilbage til 2001-02. Det ene element handler om nogle snævre danske sikkerhedspolitiske interesser. Det handler om, at vi skal være i Afghanistan, så vi kan undgå terrorangreb mod Vesten og Danmark. Det har været en konstant og central del af argumentationen. - Og læser man alle de dokumenter, der ligger på Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets hjemmesider om, hvorfor man er i Afghanistan, så er det altid et af de to væsentligste argumenter. 20 Nr. 1 - 2014 Det andet argument er mere idealistisk og handler om eksport af liberale, vestlige værdier som for eksempel at skabe bedre vilkår for kvinder, bygge skoler, etablere uddannelse og skabe grobund for, at vestlige menneskerettigheder kan få fodfæste i Afghanistan. Det er den mere bløde, liberale dagsorden forklarer Jens Ringsmose. - Det er mere en menneskerettighedstænkning, som går helt tilbage til Oplysningstiden. Når man går igennem Helmand-planerne og de andre strategiske dokumenter, som ligger til grund for Danmarks indsats, vil man se, at kvinder bliver nævnt ufatteligt mange gange. Disse to hovedspor har hele tiden været til stede i den danske argumentation. Det har varieret en lille smule, hvordan man har prioriteret de to argumenter. I slutningen af 2001 samt i starten af 2002 handlede det meget om solidaritet med USA, men det handlede bestemt meget om, at vi skal møde terroristerne i Afghanistan, så vi ikke skal møde dem på Nørreport Station i København. - Fra 2002 skiftede missionen i Afghanistan karakter i retning af at være en mere stabilitetsskabende operation. Forholdene i Afghanistan var relativt fredelige, Taleban var fordrevet, og indsatsen mindede mere om en fredsbevarende operation. I den periode etablerer man det ”bløde” spor, hvor det mest handler om at eksportere liberale værdier, rettigheder, fred og stabilitet samt vækst og fremskridt. Jens Ringsmose understreger, at fra 2006 sendte Danmark styrker til Helmand-provinsen i Afghanistan og blev engageret i nogle meget voldsomme kampe, og det er først dér, at det ”går rigtigt hårdt til”. – Derfor ændres fortællingen en smule, og pendulet svinger lidt tilbage, så man prioriterer det snævre sikkerhedspolitiske spor over det værdipolitiske spor. Prioriteringen mellem de to spor har været konstant siden 2006. ”Vi skal være i Afghanistan, fordi det tjener vor egen sikkerhed, og så skal vi i øvrigt også være der, fordi vi skal skabe nogle bedre vilkår for afghanerne, og hjælpe dem til ….”, siger han. Næsten enighed i Folketinget - Vores argument i bogen er, at lige præcis denne fortælling har været meget bred, for den har indeholdt disse to spor hele tiden. Det har bevirket, at ikke bare højrefløjen i Folketinget har kunnet argumentere for, men også venstrefløjen. Det er ”Vi har derfor set på forskellige teorier på markedet, hvorefter vi må konkludere, at der er noget, som tyder på, at den danske regering har været i stand til at lave en meget effektiv fortælling om, hvorfor vi skal være til stede i Afghanistan, og at det rent faktisk nytter noget” Jens Ringsmose højrefløjen og Dansk Folkeparti, der først og fremmest abonnerer på dansk sikkerhed. Venstrefløjen er i større grad tilbøjelig til at abonnere på argumentet om at eksportere liberale rettigheder og værdier. Men fordi man har haft denne brede fortælling, har man også været i stand til at skabe et bredt flertal i Folketinget bag missionen. Og noget, som vi ved fra rigtig megen forskning, er, at har man et bredt parlamentarisk flertal for en indsats, så får man som regel også en bred opbakning i befolkningen. Det hænger sammen med, at har den enkelte eller grupper i befolkningen dannet deres holdninger til militære indsatser, så tager mange bestik af deres yndlingspolitikere. Hører man sin yndlingspolitiker sige, at det er en god idé at være til stede i Afghanistan, er man tilbøjelig til at synes det samme. Så bred opbakning i parlamentet/Folketinget forplanter sig til en bred opbakning i befolkningen, siger lektoren fra Syddansk Universitet. - I og med at der i Danmark har været en meget bred enighed mellem politikere, eksperter og andre meningsdannere om, at engagementet i Afghanistan var en god idé, så har de ansatser, der har været til en kritisk dækning af indsatsen i Afghanistan, ikke for alvor haft nogen effekt på befolkningen. En ting, man har været god til i forhold til at fastholde denne brede opbakning, er, at man har haft en proces omkring Afghanistan, som har haft afsæt i Helmand-planerne. Man har udarbejdet et forpligtende dokument i 2007, som man har opdateret hvert år siden. Der har man sat sig ned med en bred gruppe af folketingspolitikere og er blevet enige om en strategi for, hvordan indsatsen nu skulle være. Og denne strategiproces har været med til at skabe et ejerskab bredt i Folketinget, og har man ejerskab til et eller andet, er man også mindre tilbøjelig til at blive kritisk over for det, siger Jens Ringsmose og understreger, at det i grove træk er det, de to forfattere er nået frem til i deres kapitel i bogen om, hvordan man vinder støtte til militære missioner. Andre argumenter - I alle de 15 lande har vi set på, hvordan den offentlige opbakning har været, og hvordan den har udviklet sig i landene, og hvordan argumentationen for deltagelse i Afghanistan har været, og om der er nogen sammenhæng mellem argumentation og befolkningernes opbakning. Altså: er der lande, som har Lektor Jens Ringsmose fra Center for War Studies ved Syddansk Universitet har sammen med lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet skrevet et kapitel til bogen ”Strategic Narratives, Public Opinion and War: Winning Support for Foreign Military Missions”. Foto: Alex Tran. været dårlige til at argumentere for et militært engagement i Afghanistan? En interessant pointe er, at i stort set alle lande har det bilaterale forhold til USA spillet en stor rolle i forhold til, at man har sendt tropper til Afghanistan. Men der er stor forskel på, hvordan man argumenterer for det, om man bruger det i argumentationen eller ej. I Danmark har man praktisk talt ikke offentligt benyttet sig af argumentet om, at man skulle være i Afghanistan, fordi det er vigtigt i forhold til vores bilaterale relationer til USA. Det er i øvrigt interessant, at se, at i de baltiske lande og nogle af de centraleuropæiske lande gør man det helt explicit i argumentationen for at sende styrker til Afghanistan, at ”vi skal være der, fordi de amerikanske sikkerhedsgarantier over for os bliver stærkere, hvis vi hjælper amerikanerne i Afghanistan”. Mens den type af argumentation stort set er fraværende i landene i Vesteuropa og Nordvesteuropa, slutter Jens Ringsmose, der endnu ikke har færdigredigeret bogen ”Strategic Narratives, Public Opinion and War: Winning Support for Foreign Military Missions”, som viser, at Danmark indtager en særstatus blandt vore NATO-partnere. UDKOMMER TIL SEPTEMBER ”Strategic Narratives, Public Opinion and War: Winning Support for Foreign Military Missions” udkommer først i slutningen af september i år på forlaget Routledge med Jens Ringsmose som redaktør sammen med to hollandske kolleger. Nr. 1 - 2014 21 ISAF 17 I OKSBØL Med vejrlig som sent efterår kæmpede ISAF Hold 17 sig gennem regn og pløre i Oksbøl undervejs til den sandsynligvis afsluttende mission i Afghanistan, som tegner til færre kampoperationer og præges af en gevaldig stor omgang oprydning. Helmand for sidste gang? TEKST LEIF O. NØRGAARD, DJ FOTO POUL ANKER, PF Det næste hold ISAF, nr. 17 i rækken, er snart helt på plads i den kæmpestore Camp Bastion, Helmand. Med ordre om at holde missionen kørende i Afghanistan og så i øvrigt pakke ned og komme godt hjem. Sådan i korte træk.. Møgvejr over Oksbøl med regn og rusk og pløre i uendelige, til tider ufremkommelige baner. Træls vejr at øve Afghanistan i. Derude er det vinter med frostgrader, lød meldingen midt i januar, mens holdet efter seks måneders uddannelse var til en slags afslutning under kyndig overvågning af kontrollanter fra 1. Brigade og Danske Division. Holdet er fra start minimeret til godt et par hundrede mand mod tidligere holds besætning på op til det firdobbelte, når medregnes infanterikompagniet, som blev sat af holdet fra og med Hold 16. Og der har været rift om pladserne på DANCON ISAF 17. Afghanistan fylder godt på ethvert militært CV. Interessen for at være med til at afslutte og lukke ned efter alle årene har været stor. Mange gengangere fra tidligere hold er med igen efter eget ønske. Nu er holdet ved at være på plads og i sving med at gøre fyldest i Afghanistan - så længe det varer, og senest til august. Den danske styrke, såvel som de allierede, er på vej hjem. Opgavesættet er også ændret, i takt med at de afghanske sikkerhedsstyrer er blevet uddannet til selv at forsvare land og folk. Allerede Hold 16 begyndte at pakke materiel og køretøjer ned med hjemsendelse for øje. Hold 17 fortsætter, hvor forgængerne slap - blot i et accelererende tempo. Imens er de danske kampvogne fra Jydske Dragonregiment og tilhørende støtteenheder efter planen operative rundt regnet fire måneder endnu og støtter allierede enheder efter behov. Ukendte faktorer - Det er en af de udfordringer, vi står med. Vi ved ikke, hvornår vores kampvognsdetachement stopper med operationerne. Når de er færdige, efter sigende midt i juni, har vi den anden store opgave med at afvikle de danske lejrafsnit og få alt materiel hjem. Det kommer til at tage måneder, efter at operationerne er stoppet, siger chefen for Hold 17, oberst Michael Thøgersen, som tror, at de første soldater vil blive sendt hjem allerede i juni, mens de sidste følger efter forholdsvis sent i august. 22 Nr. 1 - 2014 Michael Thøgersen er den første ikke-kampsoldat, der er chef ved den danske styrke i Afghanistan. Han kommer fra Trænregimentet i Aalborg. Hvilket netop viser, at det danske ISAF-bidrag er ved at være ved vejs ende. - Vi er ved at skifte fokus og få tingene hjem. Derfor giver det god mening med en logistiker som chef. Første prioritet er at gennemføre operationerne, men på et tidspunkt skifter det, og fokus rettes mod at hjemtage materiellet, siger Michael Thøgersen. Ukendt med Afghanistan er han dog langtfra. Siden Hold 13 har han som bataljonschef uddannet værnepligtige, men primært logistiske soldater, som indgår i ISAF. - Så jeg kender lidt til de udfordringer, de stilles over for. 12 gange har jeg været i Afghanistan med folk fra Forsvarets øverste ledelse, ministre og andre - så jo, jeg føler mig rigtig godt klædt på til opgaven.. Og den er enorm. Viking og Dannevirke i den britiske hovedlejr Camp Bastion skal ryddes. Brækkes ned - og det, der kan genbruges, skal nedvaskes og hjemsendes, mens andet forsøges solgt, og en del skrottes. Sådan er det overalt i Afghanistan netop nu hos de allierede, som også skal have en tusindtallig vognpark ud af landet med fly. Risikoen for flaskehalse på flyfeltet er tilsvarende alt for stor. Det skønnes, at det danske returgods vil kræve lastkapacitet i en størrelsesorden af 50-60 transportfly. F.eks. vejer en af vores Leopardkampvogne immervæk 62 ton. Læg hertil snesevis af hjulkøretøjer, der også hjemtages efter grundig nedvaskning, som alt, der skal til Danmark, gennemgår. For at eliminere eventuelle smitsomme sygdomme, som ellers kunne true hjemlige afgrøder. Den gode udvikling Efterretningsofficer, kaptajn Thomas Lund fra Jydske Dragonregimen, har selv ønsket at komme med. Også for ved selvsyn at konstatere, hvordan det er gået, hvordan det ser ud så at sige på åstedet. - Jeg kunne godt tænke mig at få en mission i graden, fortæller han, der blev færdig som kaptajn i sommer, og for hvem Afghanistan er et gensyn. Han var også med på Hold 7 og igen på Hold 12. Jeg blev glad, da jeg så, Premierløjtnant Oliver Georg Jensen er glad for, at han nåede Afghanistan - i sidste omgang. Chefen er hentet hos Trænregimentet, og oberst Michael Thøgersen er klædt godt på til opgaven. at efterretningsstillingen var ledig. Det er det spor, som interesserer mig, og som jeg har arbejdet med de sidste par år, siger Thomas Lund, som er ganske bevidst om situationen i Helmand. - Vi skal ned for at pakke det hele sammen, tælle op og sende hjem. Det er et hjemsendelseshold, der sendes ud. På Hold 7 var jeg i Armadillo, hvor vi blev beskudt. På hold 12 sad jeg i staben i Camp Price også som efterretningsofficer. Min opgave bliver både at ajourføre et aktuelt situationsbillede af, hvad der rører sig, når kampvognsdetachementet kører ud, og at have styr på sikkerheden i den danske del af Camp Bastion. Han er ikke et sekund i tvivl om, at ISAF har gjort en forskel. - Ellers skulle vi ikke være taget derned. Jeg er overbevist om, at det har rykket samfundet i en positiv retning. Da vi kom, kunne afghanerne ikke selv håndtere sikkerheden. I dag har de i hvert fald kapaciteten til det, efter at der har været tid til at opbygge den afghanske hær. Så må vi se, om det kan bære, siger Thomas Lund, som ikke frygter et tilbagefald til den sorte middelalder. - Måske andre magthavere - jo, men der er så mange soldater i området, at vi ikke vil se de tilstande igen, som før vi rykkede ind. Thomas Lund har set udviklingen fra Hold 7 til 12 og er spændt på nu at se, hvad der er sket fra Hold 12 til Hold 17. Men han er overbevist om, at vi som danskere kan se os selv i øjnene efter årene i Afghanistan. - Bare den positive udvikling med pigerne, der nu kan gå i skole, og det rene drikkevand. Vi har været med til at rykke udviklingen den rette vej. ”Misundelige” kolleger Premierløjtnant Oliver Georg Jensen, 25, med fem års anciennitet i Forsvaret valgte at gå officersvejen, da der i sergentgruppen ikke var så mange kontrakter - og det har han ikke fortrudt. - Jeg blev færdig på officersskolen for halvandet år siden og er nu en af de første på mit hold, der kommer af sted. Af 88 på Hold Storrud tror jeg, at vi kun er 10, der når at blive udsendt til Afghanistan. Jeg har kolleger i Trænregimentet, som meget gerne ville være i mit sted i dag og er lidt misundelige over ikke at komme med, Nr. 1 - 2014 23 siger Oliver Georg. Som bjærgningsdelingsfører har Det sagde de til afsked han to opgaver i Camp Bastion. han skal levere kørsel Godt 200 soldater fra ISAF Hold 17 samlet til paraog forsyning/genforsyning til de operative kampvogne, de som afslutning på deres uddannelse blev sendt af og så skal han være med til at pakke lejren ned og få sted med taler af hhv. Venstres medlem af Folketingets den sendt hjem. Familien har kendt til hans udlængsel Forsvarsudvalg, Jakob Ellemann-Jensen, og chefen for i årevis og været indstillet på, at han kom på mission. Hærens Operative Kommando, generalmajor Per LudKæresten er mere forbeholden. vigsen. - Men hende fik jeg først, efter at jeg vidste, at jeg - Vi skal ikke være naive. Vi kommer ikke til at indføre skulle ud. demokrati i Afghanistan, som vi kender det fra DanPå denne sjaskvåde dag i januar, hvor forberedelsen mark. Men når man ser på udviklingen, er der ingen til Afghanistan så småt ebber ud, slår oberst Michael tvivl om, at danske soldater har gjort en forskel og Thøgersen fast, hvad han har indskabt gode forudsætninger for fremprentet sine soldater igen og igen: tiden i Afghanistan. Det vil I også “Vi kan på et tidspunkt - Vi ved ikke, hvor lang tid vi skal komme til at gøre, sagde Jakob Ellevære dernede, og vi får alle mulige mann-Jensen bl.a. stå i en situation, opgaver. Når vi er på et hold på vej - Vi løser fortsat operative opgaver hvor vi er klar til at hjem, kan de forhold, vi skal leve i forreste linje med vores kampvogsende alt materiel og under, skifte undervejs. Hvor vi tidne og støtteenheder som ingeniører, dermed også personel ligere var vant til at bo seks mand i logistikenheder og ubemandede overet telt, bliver vi måske 10 mand på vågningsfly. Vi har en efterspurgt og hjem hurtigst muligt et tidspunkt. Vi har talt meget om slagkraftig enhed, som vore allierede – naturligvis med det at være omstillingsberedt. værdsætter højt, sagde generalmajor nødvendig respekt for Og så sikkerheden. Risikoen for Per Ludvigen. det afghanske folk, vore at blive beskudt og vejsidebomber Under en visit hos Hold 16 i Camp allierede og de danske ne gælder også for Hold 17, som Viking en uge tidligere havde generalkommer til at arbejde under sammajoren orienteret om den fremtidige soldater.” me trusselsbillede som forgændanske tilstedeværelse i Afghanistan: gerne, mens lejren brydes ned. - Hæren skal i løbet af 2014 have Oberst Michael Thøgersen - Vi har talt meget om, at discide sidste enheder trukket ud af Heli informationsfolderen om plinen skal holdes hele vejen igenmand, mens enkelte elementer fortDANCON/ISAF Hold 17 nem. Vi skal ikke slappe af - heller sat vil have en tilstedeværelse i andre ikke inde i lejren. dele af Afghanistan, hvor vi vil fortsætte vores rådgivningsopgave for de afghanske mynKæmpe setup digheder. Så der er stadig betydelige opgaver for hæren Fra 7. til 16. januar lagde Oksbøl terræn til den støri Afghanistan i de kommende år, sagde generalen til ste hærøvelse herhjemme i ”mands minde”. Foruden HOK`s hjemmeside. at klargøre ISAF Hold 17 til Afghanistan trænede 1. Brigade den danske Reaktionskampgruppe fra Jydske Dragonregiment, der er i beredskab første halvår 2014, samt det danske bidrag til NATO Response Force 2014 fra Opklaringsbataljonen, der uddannes på Bornholm. I alt cirka 1.840 soldater var i ilden spredt ud over øvelsesterrænet; svarende til omkring en tredjedel af hæren. 24 Nr. 1 - 2014 T.v.: Kaptajn Thomas Lund meldte sig selv til Hold 17 - og vil derefter godt være missionsfri i nogle år efter at have fået en søn. T.h.: Delingsfører, premierløjtnant Lena Jepsen, bagest i billedet, fra Træningsregimentets sanitetsdeling havde stillet telt med let forbindelsesplads op i noget, der kunne minde om ingenmandsland i Oksbøl. Her blev de ”sårede” behandlet og stabiliseret inden en eventuel overflytning med f.eks. helikopter til det store infirmeri i Oksbøllejren. Forbindelsespladsen kan i øvrigt pakkes ned og flyttes nærmere fronten om nødvendigt - på blot halvanden time! KARRIEREAFKLARING Officerer bliver klædt på til at søge arbejde Den nye HR-strategi lægger op til, at officerer selv skal søge stillinger inden for Forsvaret, og med de kommende besparelser i Forsvaret kan det blive aktuelt også at søge civile stillinger. Et kursus afklarer deltagernes kompetencer og klæder dem på til at søge arbejde. TEKST OG FOTOS JOURNALIST MORTEN THOMSEN Der blæser forandringsvinde over Forsvaret, som vil ændre fremtiden for Forsvarets ansatte. Nogle sætter sig i ly i sådanne vinde, mens de venter på, at vindene blæser over, mens andre lærer at navigere i fremtidens arbejdsmarked. For at klæde så mange officerer på til fremtiden som muligt har der været afholdt en række karriereafklaringskurser det seneste år, hvor deltagerne er blevet klogere på, hvordan de kan tilrettelægge deres karriere – og få kompetencer til at nå nogle af deres mål. - Officerer er ikke vant til i den grad at ”gøre sig lækre”. De er vant til, at chefen har fortalt, hvad de er gode og dårlige til, og hvad de bør gøre. Nu skal de selv søge. De skal stole på deres kompetencer og få dem solgt, siger Kirsten Lotze fra Kompetencesekretariatet, som afholder karriereafklaringskurserne sammen med Forsvarets myndigheder og HOD. De oprindelige kurser blev lavet til soldater, der kom hjem fra ISAF, men er blevet videreudviklet til officerer i lyset af den nye HR-strategi, hvor man skal søge stillinger inden for Forsvaret, og i skyggen af de kommende besparelser, hvor det kan blive aktuelt at søge stillinger udenfor. Ændre mindset Kurset forløber over to dage og handler om at blive bedre til at sælge sig selv på arbejdsmarkedet ved at få viden om, eksempelvis hvilke ord der er gode at have i en ansøgning, og hvordan man bruger netværk og sociale medier offensivt. Officererne får et overblik over deres kompetencer, og hvordan de kan gøre brug af dem. Og de får forslag til, hvordan de kan styrke deres kompetencer, så de matcher arbejdsmarkedet. - De får viden, men det handler lige så meget om at ændre deres mindset. De er langt fra færdige, når kurset er forbi, men skal selv gå hjem og arbejde videre med det, forklarer Kirsten Lotze. Ifølge konsulent i HOD Carl Henning Johnsen, som har været med til at udvikle kurset, handler det meget om at vende officerers tankegang: - Officerer kan have en tendens til at sige til en arbejdsgiver, at de for eksempel har været kompagnichef i et panser– infanterikompagni. Men især med den nye HR-strategi skal de nu fortælle, hvilke kompetencer de har erhvervet i det job. En arbejdsgiver vil hellere vide, hvad de kan, ud fra de ting de har lavet, så officerer skal afklare, hvilke kompetencer de besidder, og hvilke de kan sælge sig på i en fremtidig konkurrencesituation. På de kurser, der har været afholdt i 2013, har nogle kurser kørt rigtig godt, hvor deltagerne har suget til sig af viden, mens andre har været præget af usikkerhed omkring ændringerne i Forsvaret. - I flyvevåbnet og ISAF var de lidt ældre mere positive og reflekterende. Måske skulle der ske noget andet. Men mange har været frustrerede over det nye ansøgningssystem, forklarer Kirsten Lotze. Officerers gode kort Men officerer har faktisk gode kort på hånden i fremtidens arbejdsmarked. Officerer er ofte ildsjæle og meget engagerede, fortæller Carl Henning Johnsen. - De fleste officerer har en evne til at få ting til at ske. De lader sig ikke stoppe af, at de måske ikke har en specifik viden, men handler, hvis det kræves i situationen. De har en formidabel evne til at sætte sig ind i nye ting og formår at omsætte ny viden til noget brugbart, siger han, og Kirsten Lotze supplerer: - Officerers forcer er, at de er gode til at organisere. De er meget handlingsorienterede og har desuden alle de gode gammeldags dyder som at møde til tiden og være ordentlige. Forstår man at udnytte disse kompetencer hos en civil arbejdsgiver, har man en fordel. Desuden vægter årene på officersskolen og i felten tungt på CV’et: - Officerer får en rigtig god lederuddannelse, hvilket giver mange kvalifikationer inden for ledelse både teoretisk og praktisk. Desuden har flere af dem tekniske kompetencer ved siden af, hvis de for eksempelv har været i stabe, hvor efteruddannelse har været nødvendig. De har altså to dimensioner på deres kompetencer og hele det ledelsesmæssige at sælge sig på. Officerernes jobmuligheder på det private arbejdsmarked ligger især inden for undervisning og ledelse. Carl Henning Johnsen peger på HR eller et job i større virksomheder, hvor man står for Nr. 1 - 2014 25 KARRIEREAFKLARING uddannelse. Her kan det være en fordel at starte på et lavere niveau, end man er kvalificeret til. - En HR-chef, som er tidligere officer, sagde til mig, at man skal være klar til at gå et par niveauer ned og lære metieren, for det private erhvervsliv har ikke brug for generelle ledere, men nogen, som kan håndværket. Det kan betyde, at man skal træde et trin eller to ned ad karrierestigen, men fordi man har kompetencer til højere niveauer, kan karrieren blive som en raket, siger Carl Henning Johnsen. Kirsten Lotze peger på, at officerer med fordel især kan se på muligheder inden for job med operativt præg som brandvæsen og politi. - I første omgang er det en god idé at flytte sig til erhverv, som ligner det, man kommer fra, og derfra kan man via for eksempel efteruddannelser flytte sig videre. En anden jobmulighed kan dog ligge inden for nødarbejde, for officerer er ekstremt gode at sende ud. De har organisationstalenter og går ikke i panik, når tingene bliver svære, men handler, selvom de står i en kampzone. Men der er også dårlige kort, som officerer skal være opmærksomme på. Det vigtigste drejer sig især om, at Forsvaret ikke er vant til at tænke i mangfoldighed. Eksempelvis bruger man direkte sprog i Forsvaret, som man ikke bruger på det private arbejdsmarked, så som udtrykket ”sæt i værk”, mens man næppe ser mange inden for Forsvaret, som starter med ordet ”kære” i en mail, forklarer Kirsten Lotze: - Der er ikke noget erhverv som Forsvaret, hvor der sker så stærk en socialisering. Det giver styrker, men det har også en bagside. Mange har ekstremt høj loyalitet, som man ikke møder i det civile, og det kan man have det lidt svært med. SÅDAN FORLØBER KARRIEREAFKLARINGSKURSERNE Kurserne forløber over to dage og hjælper deltagerne med at afklare, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, hvordan man laver en kompetence- og personprofil, hvilke muligheder inden for videre- og efteruddannelser man har, og hvordan man kan lave en karriereplan, jobansøgning og bruge netværk og sociale medier til at fremme karrieren med. Der kan oprettes kurser på eksempelvis en kaserne, men der er også en række åbne kurser, man individuelt kan melde sig til: Ultimo februar: Jonstrup og Aalborg, AMU Nordjylland Primo september: Karup og Jonstrup HOD: Kurser klæder medlemmer på til fremtidens forsvar HOD er i gang med at undersøge, hvilken service medlemmerne forventer, og hvilken rådgivning de efterspørger, og her er det muligt, at vi vil se flere kursustilbud som karriereafklaring i fremtiden. - Vi bevæger os ind i en ny tidsalder med en ny HR strategi, hvor man skal afklare, hvad man selv rummer af kompetencer, og hvilke muligheder man har. Der er kurserne vigtige, siger formand Bent Fabricius. Kurserne blev sat i verden på grund af den nye HR-strategi, men de 2,7 milliarder, Forsvaret skal spare, kan desværre også gøre dem højaktuelle. Selvom fremtiden med HR-strategien i spidsen skaber usikkerheder i øjeblikket, mener Bent Fabricius, at den også rummer en række gode elementer, hvor han især kan lide tanken om, at officeren nu kan skabe sin egen karriere. - Især den nye HR-strategi og bemandingssystem skaber usikkerhed i øjeblikket, men vi kan aldrig være modstander af, at officerer får indflydelse på deres egen fremtid og finde en balance mellem karriere, privatlivet og arbejdslivet. 26 Nr. 1 - 2014 Katrine Gammelgaard har på karriereafklaringskurset lært, hvor vigtigt netværk er. Mindst en gang om året skal man have kontakt til hele sit netværk, så man ikke bliver glemt. Jeg fik afklaret, hvor vigtigt netværk er Katrine Gammelgaard var på kursus for at afklare sine kompetencer og få værktøjer til at søge stillinger i Forsvaret. Hun lærte, hvordan hun kan bruge sit netværk, men mangler stadig viden om, hvordan man oversætter sine kompetencer Der er for mange premierløjtnanter Den udmelding fra FKO hang over hovedet på 27-årige Katrine Gammelgaard i december. Hun er premierløjtnant i flyvevåbnet, men midlertidigt udlånt til Hjemmeværnet, hvor hun står for en række kurser for frivillige i Hjemmeværnet på Aalborg Kaserner. - Vi fik før jul at vide, at der skulle fyres officerer. Så vi afventede svar hele december om, hvem der skulle fyres, fortæller Katrine Gammelgaard. Derfor mente Hjemmeværnet, at det var en god idé at sende en række medarbejdere på karriereafklaringskursus i Fredericia, herunder Katrine Gammelgaard. - Kort tid før vi skulle på kursus, fik vi en mail om, at der alligevel ikke nu skulle fyres officerer. Jeg tænkte på at melde afbud til kurset, men tog på det alligevel. Kontakt netværket en gang om året På kurset lærte hun at opstille et CV, sælge sig selv på arbejdsmarkedet, hvordan hun laver en målrettet ansøgning og at dyrke sit netværk, blandt andet på Facebook og LinkedIn. - Jeg fik afklaret, hvor vigtigt netværk er. Vores underviser sagde, at man skulle komme i kontakt til hele sit netværk en gang om året. Så det er meget vigtigt, hvis jeg vil tilbage til flyvevåbnet, at jeg så viser mig over for tidligere chefer, så de ikke glemmer mig. Forsvaret er en lille osteklokke, og nogle gange er der mange osteklokker under samme osteklokke, siger hun. Deltagerne fik også afklaret deres personlighedsprofiler, så de lærte, hvilke ting de skulle skrive i punchlines til jobansøgningerne, og hvilke ting de skulle nedtone til jobsamtalerne. Men hun ønsker, at der var mere om, hvordan man omsætter sine militære kompetencer til civile job - Jeg kunne godt tænke mig, at jeg fik overblik over, hvad jeg kan tilbyde en civil virksomhed med de uddannelser, jeg har fra officersskolen. Jeg ved godt, at jeg kan skrive, at jeg kan holde hovedet koldt under pres, men hvordan får man sine kompetencer ned på papir? Alligevel har Katrine Gammelgaard fået værktøjer, hun kan bruge i fremtiden. - Jeg skal udsendes med flyvevåbnet til Afghanistan til marts, og der kan jeg bruge det til at få kontakt med mit netværk igen, og så kan jeg tage værktøjerne vedrørende ansøgningen og CV senere. Situationen i Forsvaret er usikker nu, og hun ved ikke selv, om hun kommer permanent tilbage til flyvevåbnet. Nogle af hendes kolleger er stoppet og har fået civile job som projektledere, men hun håber, at hun også i fremtiden kan skrive Forsvaret ud for nuværende job i sit CV. - Jeg har ikke nok erfaring på min grad endnu, så jeg forholder mig afventende. Jeg er ikke selv færdig med Forsvaret endnu. Nr. 1 - 2014 27 KOMPETENCEUDVIKLING Mental fitness til alle Oberstløjtnant Erik Schwensen havde så god gavn af et personligt kompetenceudviklingsforløb støttet af Forsvarets Personeltjeneste, at han tog initiativ til at udvikle et koncept i mental træning. Konceptet er ved at blive testet i Telegrafregimentet med henblik på at brede det yderligere ud i Forsvaret. AF JOURNALIST ALICE BINNS FOTO CECILIE HOLMER - Det, jeg kan lære folk, er, hvad de gør, når de er OK, for de fleste mennesker ved ikke, hvad de gør, når de er dér, hvor de er, når de er allerbedst. Forklaringen kommer fra Henrik Wenøe på spørgsmålet om, hvad træningen i mental fitness går ud på. Henrik Wenøe er direktør i Acuity World og uddannet executive coach og træner i soma-semantic modelling, udviklet af Dr. Joseph Riggio, samt certificeret New NLP-træner, og i den egenskab leverer han indholdet i konceptet og de enkle værktøjer, som gør det lettere effektivt at lede både sig selv og andre. Umiddelbart leder beskrivelsen af et kursus i at være OK tankerne ud i hampen i 1970’erne. Ikke desto mindre bliver spiren til Telegrafregimentets Mentale Uddannelses- og Træningsprojekt (MUT) lagt tre årtier senere i forbindelse med etableringen af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE). Dengang fik Henrik Wenøe til opgave at træne chefgruppen i at håndtere de udfordringer, der lå i at samle driften af Forsvarets etablissementer i én myndighed i Hjørring. En af deltagerne i kursusforløbet var daværende chef for FBE’s Planlægnings- og Udviklingsdivision, oberstløjtnant Erik Schwensen. Da han i 2009 flyttede til Hærens Føringsstøtteskole i Fredericia, fortsatte han med at udvikle og anvende de mentale ledelsesværktøjer, han havde set virke hos FBE, og efterhånden blev de en integreret del af TGR’s ledelsesgrundlag og HR-strategi. Resultaterne var så positive, at andre dele af Forsvaret også kunne have glæde af dem, mente Erik Schwensen. Hærens Operative Kommando (HOK) var lydhøre over for hans forslag og gav i første omgang grønt lys til TGR om at gå videre med at teste bæredygtigheden og søge yderligere evidens. Pilotprojekt Som en del af det overordnede koncept blev et pilotprojekt, ”Mental Fitness for Fighters”, sat på skinner. En testgruppe på godt 30 soldater fra alle niveauer, der her i februar udsendes til Afghanistan på ISAF hold 17, gennemgik de to første moduler af det mentale træningsprogram. I løbet af udsendelsen er der planlagt to teleseminar-træninger og endnu et træningsmodul efter hjemkomst til september. Desuden får de hjælp af en app til at træne deres mentale fitness. Om pilotprojektet siger Erik Schwensen: - Hensigten er at skabe et grundlag, hvorpå HOK i slutningen af 2014 kan tage stilling til, om det er noget, der skal arbejdes videre med og i givet fald på hvilken måde. Det er også 28 Nr. 1 - 2014 HOK, der har besluttet, at projektet kører i TGR-regi med den begrundelse, at TGR’s soldater, er højt uddannede specialister, for hvem det er mindst lige så vigtigt at være i mental som i fysisk topform. Vi havde ellers lagt op til, at det skulle bredes ud til andre dele af Forsvaret, fordi vi mener, at evnen til at kunne lede sig selv er endnu vigtigere. - For os er det ligeledes vigtigt, at vi hænger det op på hele FOKUS-systemet og udviklingskontraktdelen, fordi vi skal have skabt nogle resultater i forhold til det. Det skal rykke for den enkelte medarbejder og dermed også for enheden, når vi taler internationale operationer – og for regimentet herhjemme, så vi ved benhård arbejdsgivermæssig satsning får mest muligt ud af medarbejderne. Det er jo resultaterne, der tæller. At det så også kan gøre, at medarbejderne bliver personligt udviklet på en mere koncentreret og fokuseret måde, er en bieffekt, siger oberstløjtnanten med et lunt smil. Coach og mentor Et led i pilotprojektet er etableringen af TGR Coach & Mentor Team, der blandt andet skal støtte den enkelte medarbejder til at få en konkret udviklingskontrakt. Kaptajn Thomas Rydahl er en af dem, der indgår i coach- og mentorteamet. Uddannelsesforløbet påbegyndte han, nogenlunde samtidig med at han i 2012 blev kontaktofficer i Telegrafregimentet. - I mange sammenhænge giver det rigtig god mening at få uddannelsen, når man er kontaktofficer, fordi jeg før udsendelsen og lige efter har en del at gøre med, hvad soldaterne skal lave, fortæller Thomas Rydahl, der er tilknyttet ISAF hold 17. Adspurgt, om han finder indholdet i det mentale træningsprogram en anelse syret, reagerer han lige så cool som Erik Schwensen og alle andre, der af erfaring ved, at det virker. Dog medgiver han, at han er stødt på fordomme fra soldater, der hørte om træningen for første gang. Selv var han åben over for det nye tiltag. Også fordi han som så mange andre havde nogle oplevelser med hjem fra missioner i Irak og Kosovo, der skulle bearbejdes. - Det her med at se på, om man kan forberede sig selv mentalt, inden man tager af sted, havde jeg en personlig, naturlig interesse i. Min holdning var, at hvis der var noget om det, skulle det selvfølgelig prøves. I dag er kaptajn Rydahl ikke i tvivl om, at det var og fortsat er forsøget værd. - FKO’s nye HR-strategier og Niveau III-chefernes øgede ansvar i forhold til disse hænger også rigtig godt sammen med vores projekt, siger oberstløjtnant Erik Schwensen. Kaptajn Thomas Rydahl er den første officer, der er blevet uddannet og indgår i TGR’s Coach- og Mentorteam. OM TELEGRAFREGIMENTETS PROJEKT MENTAL UDDANNELSE & TRÆNING (MUT) Formålet er at uddanne og træne soldater i mental fitness, energi og engagement for derved at skabe endnu bedre resultater samt øge soldatens mentale beredskab og robusthed før, under og efter udsendelse til gavn for den enkelte, enheden og dermed Forsvaret. Gennemførelse af et pilotprojekt ved Telegrafregimentet skal skabe grundlag for en strategisk beslutning om, hvordan Forsvaret fremadrettet og omkostningseffektivt kan uddanne og træne soldater i mental fitness, energi og engagement. Målgrupper er officerer, befalingsmænd og menige/konstabler ved Telegrafregimentet, der udsendes til internationale operationer i Afghanistan og en række enkeltmandsudsendelser. Direktør Henrik Wenøe underviser i brugen af nogle enkle mentale værktøjer med stor effekt. Nr. 1 - 2014 29 VORES KULTURARV Smuk restaurering af Frederik den 6.’s slot Renoveringen af undervisningslokaler på Hærens Officersskole er et godt eksempel på, at Forsvaret passer på den danske kulturarv. AF REDAKTØR HENNING LAHRMANN FOTOS PETER EILERTSEN - Det var FBE (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste) som tog initiativ til renoveringen af den østlige del af slottets østlige Beletage, fortæller en glad skolechef, oberst Eigil Schjønning (billedet), da han sammen med arkitekterne Camilla Hauch Fenger, FBE, og Martin Fredrik Rosquist FBE, præsenterede de nyrenoverede kongelige gemakker på Frederiksberg Slot, som Hærens Officersskole igen har taget i brug - nu som moderne undervisningslokaler. - Det er de fineste lokaler her på skolen, som nu er blevet forvandlet til topmoderne undervisningslokaler, siger obersten, som hæfter sig ved at både lærere og elever har fået et meget bedre miljø. Trådløse forbindelser Camilla Hauch Fenger og Martin Fredrik Rosquist har været projektledere på renoveringen. De mener, at det er et godt eksempel på, at Forvaret er gode til at passe på de historiske bygninger. - Der fandtes ingen originale tegninger af rummene, så for at hente inspiration og kunne genskabe den barokke stemning, tog vi i Rigsarkivet og studerede gamle tegninger fra datiden, forklarer Camilla Hauch Fenger. For at kunne opfylde kravene til moderne undervisning er de tekniske installationer blevet integreret i vægge og gulve. Det største rum, som også før renoveringen blev brugt som klasseværelse var en rodebutik af ledninger og andet udstyr, men nu er det skiftet ud med trådløse forbindelser. Det er en håndfuld dygtige håndværkere fra Danmark, der har stået for at restaurerer gulve, vægge og lofter i de otte rum. Prisen har været 3,3 mill. kroner. Fik elektrisk lys Frederiksberg Slot, som er opført i italiensk barokstil på toppen af Frederiksberg, blev bygget i 1699–1703. Frederik 6. (1768 - 1839), der opholdt sig meget på slottet, sørgede for at slottet fik sit nuværende udseende ved en mindre ombygning i 1828–1829. Hærens Officersskole flyttede ind på slottet i 1869, Siden har der været udført større restaureringer i årene 1927-1930 og 1993-1998. Den omfattende restaurering i 1927 omfattede indlæggelse af elektrisk lys som erstatning for gasbelysningen, der havde ødelagt de smukke stuklofter med barokke loftsmalerier. 30 Nr. 1 - 2014 Nr. 1 - 2014 31 CAESAR ERFARING FRA MISSIONER I AFGHANISTAN • LIBANON • MALI KAMPERFARING • FLEKSIBEL • OMKOSTNINGSEFFEKTIV • NEXTER-GROUP.DK 32 Nr. 1 - 2014 MIN ARBEJDSUGE AF JOURNALIST INGRID PEDERSEN FOTOS PETER EILERTSEN Hun er med til at udvikle et nyt koncept for militær fysisk træning. Det er bl.a. coretræning/mobilitetstræning. Når soldater kommer hjem fra Afghanistan, er de ofte fysisk udmattede, på trods af at de gennem et halvt år har været vant til dagligt at gå på patrulje med op til 50 kilo oppakning. Mange af dem havde skader med hjemmefra. Kaptajn Anne-Sophie Eriksen, næstkommanderende i Studie og Udvikling i Forsvarets Center for Idræt, er i gang med at udvikle og implementere et nyt koncept for militær fysisk træning, så soldaterne i fremtiden kan bevare den gode fysik, mens de er udsendt. Kaptajn Anne-Sophie Eriksen: Der har nok været fokuseret for meget på konditionstræning og for lidt på styrketræning. Hver anden havde skader med hjemmefra Mandag Tirsdag Jeg læste til eksamen og gik til min eksamen på CBS, hvor jeg er i gang med en Master i offentlig ledelse. Det gik godt, og det er en fantastisk mulighed, at man har lov til at gå til undervisning i arbejdstiden. Det er utroligt spændende at gå til undervisning sammen med alle mulige andre faggrupper – læger, jurister, økonomer og andre fra den civile verden. Jeg lærer noget, jeg kan bruge i mit nuværende job, men det gør mig jo også mindre sårbar i forbindelse med omstruktureringer og nedskæringer. I dag skulle vi tage imod de nye træningsvejledere. Der er ansat én i hver region, og de skal hjælpe med at uddanne og supervisere Forsvarets fysiske trænere og deres operative enheder. Det handler selvfølgelig først og fremmest om at sikre, at soldaterne i fremtiden er i den rigtige fysiske form, når de bliver udsendt på missioner, og at de er i stand til at bevare den, mens de er udsendt. For mange er fysisk træning lig med en god, lang løbetur. Der har nok været tendens til at fokusere for meget på konditionstræning og mindre på styrketræning. Vi har opdaget, at den træning, soldaterne kendte hjemmefra, ikke passer til klimaet og forholdene i Afghanistan, og det var overraskende, at de er i dårlig form og f.eks. ikke kan lave ret mange armstækninger, når de kommer hjem, selv om de har været vant til daglige patruljer med op til 50 kilo på ryggen. Nu har vi lært, at styrketræning er lige så vigtig som konditionstræning. Det har også vist sig, at omkring 50 pct. af dem havde skaderne med hjemmefra. Sammenholdet i gruppen er så stærkt, at man ikke siger noget, selv om man har småskader, for man har ikke lyst til ikke at komme af sted sammen med sit hold. Men vi har fysioterapeuter med helt derude, hvor folk er, så de kan bliver behandlet på stedet og ikke behøver at blive taget ud. Det er en vigtig viden at have, og al vores gamle viden om træning er ved at blive revideret. Afghanistan har virkelig været en øjenåbner, og soldaterne skal være stærke. De er vores vigtigste våben. De fysiske udfordringer, vi oplever på kamppladsen, uanset værn, gør soldaterne til militære atleter. De er eliteidrætsudøvere – og man ville jo heller ikke tage af sted med et håndboldlandshold, hvor 50 pct. er skadet. Der er nye basiskrav i den fysiske test ved ansættelser, som træder i Nr. 1 - 2014 33 Torsdag kraft i løbet af 2014. Noget af det nye er coretræning/mobilitetstræning. (Red.: Øvelserne i coretræning styrker f.eks. alle de små muskler omkring rygsøjlen og mavemusklerne. Formålet med mobilitetstræning er primært at reducere idrætsskader.) Vi har en ph.d.-studerende, der forsker i effekten af mikrotræning, og han forsker i virkningen af et kvarters træning 10-15 gange om ugen. To timers træning om ugen er ikke nok. Vi er i gang med at uddanne vejledere til at sikre, at alle soldater i fremtiden får den rigtige fysiske træning og kan være deres egne trænere. De skal lære at arbejde med deres svagheder og fastholde deres styrker og lære at træne, dér hvor de er. Den fysiske træning skal dog også kunne tilpasses det sted, soldaterne er på mission. Ingen aner, hvor de skal hen næste gang, selv om noget kunne tyde på Afrika. For søværnets vedkommende kunne der nok blive tale om koldere himmelstrøg. Vi er nødt til at have nogle skuffeplaner, så de er forberedt på både kulde, varme, jungle, ørken, højde ….alt muligt. Af samme grund skal vi for eksempel følge folk fra en af vores specialenheder i højderne senere i år. Det er vigtigt, at vi bringer vores erfaringer fra tidligere missioner i spil til fremtidige missioner og udvikler dem undervejs. Alle med ledelsesfunktioner i Forsvaret skal kende de nye træningsformer og forstå konceptet. De fleste er allerede i dag i god form. Ølkulturen er for længst død. Men sammen med træningsvejledere og fysioterapeuterne skal de lære det nye system at kende. De næste uge skal vi besøge kasernerne i Jylland og se på bl.a. belastningsproblematikker ved forskellige typer af enheder sammen med vores træningsvejledere og fysioterapeuter. Vi samarbejder med andre lande om at udvikle disse nye træningskoncepter. 34 Nr. 1 - 2014 Nogle lande har virkelig gode ressourcer, og dem kan vi lære meget af. Til sommer skal jeg, sammen med studie- og udviklingssektionen, deltage i en stor konference om Soldiers’ Physical Performance, og vores ph.d. skal holde oplæg. Herhjemme i Danmark er vi i de senere år begyndt at markere os inden for den fysiske træning i Forsvaret, og vi har meget at byde på. Onsdag Jeg skulle have været ude at overvære styrketræningen, men jeg var nødt til at blive hjemme, fordi min lille datter kastede op. Det er dejligt, at Forsvaret er en familievenlig arbejdsplads, så det ikke er et problem at tage “barns sygedag”. Vi har arbejdsstationer derhjemme, så jeg kunne besvare e-mails og ordne lidt andre arbejdsopgaver. Den fleksibilitet betyder super meget, når man er en familie med to små børn. Bare det at kunne møde et kvarter senere, når det brænder på, betyder, at man gerne arbejder ekstra på andre tidspunkter. Jeg havde møde med den nye chef for hele afdelingen, kommandørkaptajn Peter Tolderlund, om vores fokus i 2014 vedrørende kontrol- og konsulentbesøgene hos alle enhederne. Senere var jeg ude på Holmen for at overvære sidste del af styrketræningen. Den måtte flyttes til Holmen, fordi der er konstateret asbest i vores egen gymnastiksal. Jeg deltog også selv i træningen, for jeg har altid lagt vægt på selv at være i god form. Anne-Sophie Eriksen: - Vi er ved at afprøve, om der er mere power i mikrotræning. Soldaterne træner et kvarter 10-15 gange om ugen og lærer at blive deres egen træner. ANNE-SOPHIE ERIKSEN Fredag Som altid på fredage havde vi fælles morgenmad, hvor der gives fælles orienteringer, og vi vender store og små problemer og opgaver. Derefter lavede jeg oplæg til træningsvejledningerne til næste uge, og sammen med min chef havde vi et oplæg til OFU’isterne om ”kroppen som forudsætning for den operative indsættelse”. Heldigvis kunne jeg gå tidligt og komme til babysvømning med min datter. Så gør det ikke noget, at jeg bliver nødt til at arbejde et par timer i aften. Uddannelse: 2009-(2014)Deltidsstuderende ved Copenhagen Business School på Master of Public Governance 2008-2009 Videreuddannelse I til kaptajn 2000-2003 Officersgrunduddannelse til premierløjtnant 1998-1999 Sergent i Hæren 1996-1997 HHX på Sports College, Nykøbing Falster Gymnasium. 1993-1996 Studentereksamen, matematisk, Thisted Gymnasium Erhvervserfaring: 2009-?Næstkommanderende ved Center for Idræt, Studie- og Udviklingssektionen 2008 Vejleder og uddanner af Stab og Logistik kompagniet Hold 6, ISAF Afghanistan 2007-2008Detachementchef for Logistik Detachementet Hold 4 ISAF Afghanistan i Helmand-provinsen 2007 Opstilling og uddannelse af egen enhed til Afghanistan 2006Delingsfører for Sanitetsdelingen, Logistik Bataljonen Aalborg Træningen er flyttet fra Svanemøllens Kaserne til Holmen på grund af asbestproblemer i gymnastiksalene på Svanemøllen. Kaserner 2005-2006Delingsfører for Transport og Bjærgning i Kosovo Hold 13 2004-2005 Uddannelse og opstilling af egen enhed til Kosovo, Hærens reaktionsuddannelse 2003-2004 Delingsfører for Ammunitionsdelingen, Aalborg Kaserner 1999-2000 Sergent ved BornholmsV ærn, Opklaringseskadronen Andet: Marts-dec. 2012 Barsel med vores andet barn, Ella Feb.-nov. 2010 Barsel med vores første barn, William Fritid: 2009-?Eliteløber på Hvidovre Atletik og Motions mellem og langdistance klubhold. Blandt top ti af Danmarks kvinder på mellem- og langdistance i løb 2005-2007Eliteløber på Aalborgs Atletik og Motions mellem- og langdistance klubhold .2005-2007Danske militære landshold i militær 5-kamp, løbetræner. Erfaring med den personlige samtale Erfaring med trænings- og kostvejledning Erfaring med gennemførelse og planlægning af træning 2000-2005 Udøver på det danske militære landshold i Militær 5-kamp Erfaring med gennemførelse af træning Dansk mester 2001,2002, 2003 samt 2004 2. plads ved EM og NM i 2001 samt 2003 Sølv for hold ved VM i 2000 samt EM i 2003 9. plads ved VM i 2003 og 2004 Frem til år 2000 Spillede badminton på divisionsniveau. Nr. 1 - 2014 35 CIVILT/MILITÆRT SAMARBEJDE: Officer for bordenden i forsvarsindustriens dating-bureau Kommandørkaptajn Klaus Bolving har i godt et års tid været adm. direktør for forsvarsindustriens netværksorganisation, CenSec, der bringer mindre virksomheder sammen i jagten på ordrer. TEKST OG FOTOS JOURNALIST MORTEN FREDSLUND Fordelene ved at have en baggrund og mange års ansættelse som officer er til at få øje på for Klaus Bolving. For selv om det er seks år siden, han forlod Forsvaret efter 27 års tjeneste, er netværk-forbindelserne til de tidligere officerskolleger er del af hverdagen. - Der går ikke en uge, hvor jeg ikke er i kontakt med en officer fra Forsvaret. Og selv om det er en person, jeg ikke har set i 25 år eller måske aldrig har talt med før, så er der en særlig tillidskontur, som gør, at man bare ”klikker” sammen kort inde i samtalen, siger Klaus Bolving. Siden årsskiftet 2012-2013 har han været administrerende direktør for Center for Defence, Space & Security, CenSec. Det er en organisation, der primært arbejder for, at små og mellemstore virksomheder kan udnytte deres kompetencer og kapaciteter som leverandør eller underleverandør af produkter til især forsvarsindustrien. - Netværk betyder rigtig meget, og min baggrund gør, at jeg kan manøvrere i et system, som ellers kan opfattes som meget lukket af folk uden for Forsvaret. Men selv om man kender telefonnummeret til admiralen på chefgangen, skal man ikke misbruge situationen. Det er ufint og går aldrig an. Netværket giver ikke direkte adgang til ordrer eller nye kontrakter. De kommer først og fremmest i hus ved at levere kvalitet til den rigtige pris. Og ved at skabe tillid. Net- 36 Nr. 1 - 2014 værket er godt til at afdække behov og gøre opmærksom på ens eksistens, siger Klaus Bolving. Fra økologi til sikkerhed og ledelse Han har gået det, han selv kalder for den gængse vej i søværnet. Den omfatter blandt andet sejlende tjeneste på ubåde og patruljefartøjer. Derefter VUT II på Forsvarsakademiet, hvor han også var underviser og assisterende kursusleder i statskundskab og strategi. Senere gjorde han tjeneste i FE, sejlede inspektionsskib og vendte så tilbage til FE, inden han besluttede sig for at prøve kræfter med det civile erhvervsliv i 2007. Hans første civile job var som HR-chef i et økologisk engrosfirma i Bjerringbro. Senere etablerede han sig som selvstændig virksomhedskonsulent med fokus på ledelses- og sikkerhedsrådgivning. - Det var lidt af et spring, og jeg havde da mange tanker i retning af, at nu er du din egen lykkes smed, hvor der hverken er nogen over eller under dig til at tage sig af dig. Helt konkret stod jeg uden faste rammer, og det skal man lige vænne sig til efter 27 år i Forsvaret, siger Klaus Bolving. Der skal præsteres hver dag I en tid, hvor der skæres dybt i forsvarsbudgettet, forstår Klaus Bolving godt de kolleger, der overvejer at skifte til en karriere i det civile erhvervsliv. Og han mener også, at officerer generelt besidder en række kvaliteter, som både er eftertragtede og relevante, hvis man vælger den civile sti. - Mange af de tillægsord, man typisk hæfter på brystet af officerskorpset, kan virke fordomsfulde. Men langt, langt hen ad vejen holder de stik. Vi kan arbejde målrettet og nå i mål uanset hvad. Og klassiske dyder som at opføre sig ordentligt og korrekt og behandle sine medmennesker ordentlig er helt fundamentale hos det danske officerskorps, siger den 53-årige tidligere søofficer og tilføjer: - I erhvervslivet er det resultatet, der er fokus på. Du måles næsten udelukkende på resultatet, og du skal performe hver eneste dag. Du skal præstere og tænke i budgetter hele tiden. Det skal man gøre sig klart rent mentalt, hvis man vælger at tage springet fra Forsvaret til erhvervslivet. Kravene kan virke benhårde, og man er ofte helt på egen mark, når man skal til at manøvrere rundt i erhvervskredse. Han er selv lidt af en vindertype og har gennemført over 25 halvmarathon- og seks marathonløb. Træningen omfatter flere lange løbeture hver uge – gerne med heavy-rock eller filosofiprogrammer i ørerne. Og til officerer, der står med overvejelsen ”Skal – Skal-ikke”, lyder rådet: “I erhvervslivet er det resultatet, der er fokus på. Du måles næsten udelukkende på resultatet, og du skal performe hver eneste dag. Du skal præstere og tænke i budgetter hele tiden. Det skal man gøre sig klart rent mentalt, hvis man vælger at tage springet fra Forsvaret til erhvervslivet.” - Som officerer har vi en lang række fordele. Vi har haft med mennesker at gøre i hele vores arbejdsliv – ofte under ekstremt fysisk og psykisk pres –, og så er vi ordentlige, og oprigtige mennesker, der er loyale over for opgaven i nærmest uhyggelig grad. Det sidder dybt i alle officerer: Opgaven kommer frem for alt. Og det er fint nok. Men i erhvervslivet skal der også være et konkret og målbart økonomisk output af dine anstrengelser, siger Klaus Bolving. Defence Dating Han blev headhuntet til stillingen som CEO for CenSec, der har seks overordnede netværksgrupper. Det er såkaldte domænenetværk med et antal underliggende operative og fagspecifikke klynger inden for forskelige områder som eksempelvis Aerospace, Homeland Security, Maritime, Space, Railway og Land Defence. - Det er vores hovedopgave at hjælpe virksomhederne til at gå sammen, da de står meget stærkere, hvis de sammen kan producere og levere et samlet system, frem for at de hver især forsøger at sælge enkeltkomponenter. Man kan kalde det en form for defence dating, siger Klaus Bolving og tilføjer: - Når de små og mellemstore virksomheder har travlt med at producere, kan det ofte være svært at overskue virksomhedens kapaciteter i relation til andre virksomheder. Og generelt kan det være svært at komme ind som ny spiller i forsvarsindustrien, hvor der stilles meget skrappe krav til kvalitet, sikkerhed, leverancegaranti og økonomi. Det er her, CenSec kommer ind i billedet med hjælp og vejledning. CenSec blev etableret i 2007, og i dag har CenSec en medlemsliste, der tæller over 80 virksomheder fra alle dele af landet. CenSec har kontor i Karup Lufthavn og har fem medarbejdere og nogle konsulenter. Blandt andre er pensioneret generalløjtnant Ole Kandborg strategisk rådgiver i Censec. Kig på modkøbsmilliarder - I dag vil alle have bedre produkter, der skal kunne mere og fylde mindre. For færre penge. Det er selvsagt en kæmpe udfordring for industrien. Især de mindre og mellemstore virksomheder, som ønsker at levere produkter til Forsvaret eller sikkerhedsindustrien, siger Klaus Bolving og fortsætter: - Af de netværksgrupper, som vi har løbet i gang, er to nu reelle projekter, som er selvkørende. En netværksgruppe omfatter leverandører til Århus Letbane, mens en anden gruppe, APC-Group, arbejder med underleverancer til pansrede mandskabsvogne. Men vi arbejder konstant på at være innovative. Så det er slet ikke utænkeligt, at vi i løbet af næste år også vil se netværksgrupper inden for ny viden og teknologi til eksempelvis energi-, transport- og offshore-sektorerne i CenSec, hvis vores virksomheder og markedet vil det, siger Klaus Bolving. Som et resultat af CenSecs opnåede resultater har Rådet for Teknologi og Innovation således netop udpeget CenSec til at lede det nye ”Innovationsnetværket for Produktion”, der bl.a. skal skabe nye konkurrencefordele for virksomhederne i krydsfeltet mellem forsvars- og civil industri. Klaus Bolving får således endnu en kasket til sin samling, idet han pr. 1. juli også skal varetage stillingen som direktør for det nye innovationsnetværk. CenSec vil dog forsat primært være en netværksorganisation for virksomheder inden for forsvars-, sikkerheds- og rumindustrien, som via deres medlemskab kan netværke og få hjælp til fundraising og ansøgninger i tilknytning til blandt andet de såkaldte modkøbsaftaler. Den danske forsvarsindustri har ca. 2.000 ansatte og omsætter årligt for ca. 2 mia. kr., hvilket er godt en fordobling i forhold til 2006. I begyndelsen af 2013 var de udenlandske leverandørers samlede modkøbsforpligtelser 6,2 mia. kr. Nr. 1 - 2014 37 OFFICERENS FRIKVARTER Gadgets 2014 Så handler Frikvarteret endnu engang om Gadgets. Disse små - eller lidt større - genstande, der er udviklet til at gøre tilværelsen lettere eller bare mere underholdende. Vi fokuserer denne gang på den seriøse ende af gadget-skalaen. Med andre ord handler det ikke om huer med indbygget varme, automatiske sovsepiskere eller hjerteformede stegepander. Derimod har vi valgt at skrive lidt om produkter og teknologier, som med al sandsynlighed bliver en del af vores hverdag inden for en kort tidshorisont. Det kommer (muligvis) til at hitte i 2014 Google Glass Hvis du ikke har hørt om Googles brilleprojekt, er der ganske enkelt tale om en mini-bærbar computer med en skærm monteret i et brillelignende stel. Med Google Glass får du alskens information fra nettet projekteret lige foran øjet. Det kan eksempelvis være fart og distance, når du er ude på cyklen eller på vej ned af pisterne, navigation eller eksempelvis oplysninger om en seværdighed, du står og kigger på. Med indbygget mikrofon og videokamera er der både banet vej for at bruge stemmestyring til at betjene funktionerne, sende beskeder og til at sende billeder og film af netop det, der er lige foran øjnene på dig. Det store spørgsmål er, om Google når at lancere brillerne til os forbrugere i 2014. I øjebliket bliver Beta-versioner af Google Glass testet af frivillige nørder, der kan følges på Twitter. Det kan umiddelbart være svært at tro på, at vi forbrugere får lyst til at eje et par briller, der får os til ligne nogle tosser, der lige er landet med et rumskib. Vi bliver nok meget klogere, inden året er omme. Se mere på: www.google.com/glass/start/ Smart Watches Stort hit i 2013 – endnu større hit i 2014 Action-kamera Livet skal ikke være kedeligt, når man er et moderne menneske. Derfor bruger vi fritiden på at komme ud af vores ”Comfort Zone” og helst derud, hvor det bliver en lille smule farligt, og hvor der er risiko for brækkede lemmer eller det, der er værre. Og som et moderne menneske er det ikke nok at opleve vildskaben alene, den skal deles med så mange som muligt. Det kan derfor ikke undre, at action-kameraet sidste år blev et stort hit. Med et action-kamera spændt på cykel- eller skihjelmen eller andre steder på kroppen kan alle og enhver nu lave action-optagelser i en kvalitet, der tidligere kun kunne opleves på biograflærredet. Der findes kameraer i flere prisklasser og fra flere producenter, hvor GoPro må siges at være den mest kendte. De første GoPro-kameraer blev udviklet tilbage i 2004 af den dengang 26-årige surfing-entusiast Nick Woodman. I dag er GoPro blevet en global forretning med entusiastiske kunder, der flittigt spreder deres bedste videoklip på YouTube og andre sociale medier og dermed markedsfører kameraerne effektivt, uden at det koster GoPro en eneste dollar. Se mere på: http://gopro.com 38 Nr. 1 - 2014 “Dovenskaben længe leve” er tilsyneladende et dogme bag mange nye produktidéer. For – hånden på hjertet - hvad opnår man med et Smart Watch, som man ikke i forvejen har med sin SmartPhone? Det skulle lige være, at man sparer nogle kalorier ved ikke at skulle hive mobilen op af lommen, men i stedet kan nøjes med at dreje håndledet. Pebble, Sony og Samsung Galaxy har allerede lanceret deres bud på Smart Watches, og mon ikke der kommer nye versioner med endnu flere funktionaliteter i år. Det helt store spørgsmål er dog, om 2014 også bliver året, hvor Apple lancerer deres bud på et Smart Watch. Sker det, vil det blive set som en endelig blåstempling af hele idéen med et Smart Watch. Sker det ikke, er det et tydeligt signal om, at Smart Watches næppe kommer til at revolutionere verden for alvor. Mercuri Urval Danmark er et markedsledende konsulenthus, der med afsæt i kundernes behov leverer en bred palet af HR-løsninger. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at omsætte deres strategi og mål til handling og målbare resultater. Det gør vi ved at arbejde med nationale og internationale opgaver inden for rekruttering af direktører, ledere og specialister, individuelle lederudviklingsprogrammer, ledergruppeudvikling, outplacement m.v. I det hele taget sikrer vi, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens strategi og dens ressourcer. Vi har de senere år intensiveret samarbejdet med danske virksomheder både regionalt i Europa og globalt i USA, Østeuropa og Asien. Vi arbejder i den forbindelse sammen med vores søsterselskaber med over 70 kontorer i 25 lande og har løst opgaver for vores kunder i over 60 lande på fem kontinenter. Globalt er vi ca. 700 dedikerede kolleger, og i Danmark er vi 120 ansatte på fire kontorer. Til vores kontorer i Kolding, Aarhus og København søger vi nu nye kolleger. Mercuri Urval konsulent Ambitiøs linjeofficer – er du klar til et karriereskift? Bliv en del af vores succes Vi har travlt på vores kontorer og søger dygtige og højt motiverede kolleger til at bidrage til den yderligere vækst. Du bliver en del af et konsulentteam, der arbejder med en bred vifte af opgaver inden for alle dele af vores konsulentydelser. Du vil efter en grundig introduktion og oplæring i vores testværktøjer og koncepter indgå i samarbejdet i teamet om levering af opgaver til vores eksisterende kunder, sideløbende med at du opsøger og udvikler dine egne kunder. Linjeofficer med stærk lederprofil Du er linjeofficer og har erhvervet stærke taktiske og organisatoriske kompetencer samt opbygget solid ledererfaring fra tjeneste i ind- og udland. Du har formentlig afsluttet din VUT-I, og ideelt set har du herefter haft en god periode som underafdelingschef. Nu synes du, at tiden er kommet til at sætte din egen udvikling i fokus med et jobskifte til det private erhvervsliv. Du er analytisk stærk i kontakten og den relationsskabende rådgivning og har mod på at udvikle og sælge konsulentydelser til topledere og ledergrupper i dansk erhvervsliv. Du kan begå dig ubesværet på engelsk i skrift og tale, og du har lysten og viljen til at arbejde som managementkonsulent. Fordi mennesker betyder alt Mercuri Urval tilbyder et spændende og udfordrende arbejdsliv, hvor du er tæt på erhvervslivets beslutningstagere og medvirker til at skabe konkrete resultater og værdi for kunderne og for de ledere og specialister, som du er med til at ansætte og udvikle. Du vil opleve en markant udvikling af dine kompetencer, og du vil få et sjældent indblik i dansk erhvervsliv i takt med de opgaver, som du løser. Du får en solid grunduddannelse i vores værktøjer og koncepter via Mercuri Urval Business School samt løbende træning og uddannelse i nye koncepter for at opretholde et højt kompetenceniveau. Vi tilbyder velordnede ansættelsesforhold i et moderne kontormiljø, hvor vi i dagligdagen lægger vægt på stor grad af indflydelse og frihed i forhold til egne opgaver, udvikling og trivsel. Du vil få en travl hverdag blandt højt motiverede og stolte kolleger samt mulighed for at arbejde med såvel nationale som internationale kunder. Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-109-50978). Angiv venligst, om du er interesseret i jobbet i Kolding, Aarhus eller København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anders Stefan Larsen, Mercuri Urval, på telefon 4132 8608. Nr. 1 - 2014 39 DEBATTEN Jeg ser gerne, at HOD bliver mere synlig i debatten – såvel internt i organisationen som i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, og at den valgte hovedbestyrelse mere aktivt driver og diskuterer politik end hidtil, hvor det er min opfattelse, at det meget har påhvilet formanden at gøre det. Peter Kølby Pedersen En nyere vej Af brigadegeneral Peter Kølby Pedersen, CH FMI/ CH PKDIV Som det jo nok er en del bekendt, har hovedbestyrelsen peget på mig som kandidat til formandsposten i HOD, nu hvor Bent skal nyde sit otium. Jeg finder, at vi har en ganske velfungerende organisation i HOD, men der er områder, hvor jeg agter at stå i spidsen for udvikling. Vel at mærke en udvikling, der er i samspil med vores samarbejdspartnere, og som ikke er på kanten af kanten. Alt andet lige tror jeg mere på udvikling gennem samarbejde end konfrontation. HOD skulle jo gerne om nogle år også kunne bestå ”Ekstrablad-testen”! For det første ser jeg gerne, at HOD bliver mere synlig i debatten – såvel internt i organisationen som i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, og at den valgte hovedbestyrelse mere aktivt driver og diskuterer politik end hidtil, hvor det er min opfattelse, at det meget har påhvilet formanden at gøre det. Ikke fordi den valgte hovedbestyrelse ikke har lyst og evner, men nok mest fordi rammerne – et næsten månedligt møde af nogle timers varighed – ikke er optimale til tilbundsgående drøftelser af politiske emner og frembringelse af nye idéer, afdækning af problemstillinger m.v. 40 Nr. 1 - 2014 Det vil jeg drøfte med den nye hovedbestyrelse. For ved mere tilbundsgående drøftelser, vil vi have mere slagkraft og argumentation i forhold til de problemstillinger, der måtte dukke op – lige som vi vil have mulighed for at være mere fremsynede, hvilket er noget, jeg opfatter, at HOD klandres for ikke at have været hidtil. Med de nødvendige hensyn, der altid er i personsagen, lægger jeg vægt på, at HOD’s profil bliver skarpere uden at være på kant med loven. For mig er HOD nødt til at få en skarpere politisk profil, og helst uden at enkeltsagerne bliver dem, der driver værket. For det andet finder jeg, at HOD løser sine opgaver rigtig godt i forhold til rådgivning og hjælp til medlemmer inden for det aftalemæssige område. Men verden omkring HOD ændres, og HOD må følge med. For det, der var godt nok i går, er ikke nødvendigvis nok i morgen. Med implementering af ny HR-strategi i forsvar og hjemmeværn lægges der også pres på HOD som organisation for at ændre sin rådgivning. Jeg vil derfor arbejde for, at sekretariatet udvider sin opgaveportefølje med karriererådgivning. Ikke den slags rådgivning, hvor medlemmet får at vide, hvad han eller hun skal gøre, men hvor sekretariatets konsulenter kan være de coaches, der stil- ler de rigtige spørgsmål til overvejelse, så medlemmet kan træffe sine valg på et oplyst grundlag. Også i samklang med aftaleområdet, så løn og andre ansættelsesmæssige vilkår er klart belyst ved valget. For det tredje vil jeg stå i spidsen for et om muligt endnu større fokus på den lokale tillidsrepræsentant og hans eller hendes muligheder for at virke på det lokale plan. Det vil jeg af flere årsager. Som chef i mange forskellige afarter, herunder også som regimentschef, har jeg set, hvordan det lokale samarbejde afhænger uhyre meget af, hvor godt mod- og medspil der er mellem ledelse og tillidsrepræsentanter, og det er min opfattelse, at netop officerskorpset kan nyde rigtigt godt af større fokus på det lokale arbejde, så også de lokale chefer får det gode med- og modspil, der kan løse sager, inden de opstår, og så officererne trives med arbejdet. Og her åbner der sig jo helt nye muligheder med lønsumsdelegeringen – muligheder, som HOD klart bør være en aktiv spiller i. For det fjerde vil jeg gerne, at HOD fremadrettet kendetegnes ved også at have viden, indsigt og holdninger til områder, som vi traditionelt ikke har blandet os i. Det gælder for eksempel debatten om nye officersuddannelser, hvor jeg synes, at HOD må stå som garant for, at niveauet på uddannelserne er højt nok til, at vi fortsat kan nyde godt af tilhørsforholdet til Akademikerne. Ellers vil HOD ikke have nogen betydning for de fremtidige centrale lønforhandlinger. Og sådan er der flere områder, hvor jeg synes, at HOD skal ses som en naturlig samarbejdspartner i udviklingsfasen. Idéerne og viden på området kan vi nemt opsuge fra medlemmerne, hvis vi fremover, i meget større omfang end hidtil, inviterer medlemmerne ind i faglige debatter, eventuelt gennem oprettelse og drift af netværksgrupper, hvor emner af særlig karakter kan drøftes af dem, der har interesse for det. Et tiltag af den art – sammen med et udbud af uddannelser i for eksempel karriererådgivning, gennemførelse af ansættelsessamtaler og mange andre emner – kan være til gavn ikke alene direkte for det enkelte medlem, men også på længere sigt til at give HOD viden og indsigt, så vi kan blive et helt naturligt valg som samarbejdspartner for arbejdsgiveren – til gavn for medlemmerne. Men hvis HOD skal opfattes på den måde, så hjælper det ikke, at vi er kendt for at gå på barrikaderne med halve sandheder og hænge alle ud, bare det har effekt på HOD’s synlighed. For vel skal HOD være synlig, men på et sagligt grundlag, og fordi vi kan gøre en forskel. Og det kan vi - med den rette mand i front. Verden omkring HOD ændres, og HOD må følge med. For det, der var godt nok i går, er ikke nødvendigvis nok i morgen. Med implementering af ny HR-strategi i forsvar og hjemmeværn lægges der også pres på HOD som organisation for at ændre sin rådgivning. Peter Kølby Pedersen f FØLG DEBATTEN PÅ FACEBOOK HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark“. Brug QR-koden til at komme direkte til HOD‘s mobilsite (m.hod.dk) Hvilken kandidat skal vi vælge som formand for HOD? Af oberst Peter M. Wester, NATO HQ For den nye formand bliver der ikke tale om ”business as usual”. Der vil være behov for en skarp profil, der evner at spille bold med og mod Forsvarets Øverste Ledelse (FØL), de faglige organisationer og den politiske ledelse. Der bliver ligeledes behov for en formand, der kan formå at repræsentere et officerskorps, der ikke nødvendigvis ser officersgerningen som et ”kald”, men måske snarere som et fortrinligt afsæt til en civil karriere som chef. Omlægningen af officersuddannelserne og ophøret af tjenstemandsordningen kan medføre, at der opstår et skel mellem officerer af ny og gammel ordning. Formandens evne til at favne bredt, monitere ændringer og justere, hvor det er nødvendigt, er vigtig, hvis vi vil undgå at blive stækket at interne rivaliseringer og et fragmenteret officerskorps. Reduktionerne i HR-strukturen og fjernelse af udstikkerrollen må betyde, at HOD bliver inddraget i flere sager, hvor officerer kommer i klemme familiemæssigt og økonomisk. Hvorvidt HOD’s organisation og interne arbejdsfordeling tager højde herfor, vil den nye formand hurtigt mærke. Hvad jeg som medlem forventer er, at den kommende formand tilkendegiver, hvor han står, og hvorledes HOD – under den kommende formands ledelse - agter at prioritere den fremtidi- ge indsats set i relation til nuværende og kommende udfordringer. I maj måned skal repræsentantskabet vælge den kommende formand. Der er to kandidater, hhv. brigadegeneral Peter Kølby Pedersen (PKP) og oberstløjtnant Niels Henrik Tønning (NHT). Hovedbestyrelsen har valgt at ”lægge deres æg” i skålen for PKP ud fra nogle kriterier, som ikke direkte er meldt ud til medlemmerne. Ud fra, hvad de to kandidater har skrevet i Danske Officerer, på HOD’s hjemmeside, på HOD’s Facebook-side og på deres egne Facebook-sider, er billedet af NHT ganske tydeligt. NHT har en dybere faglig indsigt og har bredt sig over et utal af emner som f.eks.: Rykker forsvarsforliget ved HOD’s opgaver, Diplom-/masteruddannelse i FSV, Fagforening eller social klub, TUL, Begyndende flugt af yngre officerer etc. Billedet af PKP er ikke nær så tydeligt, da PKP – i modsætning til NHT – ikke er en del af HOD’s hovedbestyrelse og derfor ikke har haft samme mulighed for at svare på forespørgsler fra medlemmerne. Set i relation til formandsvalget er især PKP’s indlæg på HOD’s Facebook-side dateret d. 7. jan 2014 interessant, da dette indlæg handler om, hvor hans kompetencer ligger i relation til de opgaver, som HOD står overfor. Jeg mangler at se de to kandidater over for hinanden, og jeg vil derfor foreslå, at der i det kommende nummer af Danske Officerer bringes et interview, hvor de to kandidater svarer på enslydende spørgsmål. Ydermere bør de to kandidater gives mulighed for at argumentere for deres kandidatur og svare på spørgsmål under repræsentantskabs-mødet i maj. Det må ikke blive ”business as usual”, vi har behov for den rette profil. 20% rabat på alle vore advokatydelser Claus Rehl Peter Thykier Advokat (H) Advokat (H) [email protected] [email protected] Da vi gennem en del år har udført advokatarbejde for HOD, har vi nu indgået aftale med HOD om rabat til medlemmer. Du kan således med fordel både få berigtiget din ejendomshandel hos os, udarbejdet dit testamente eller en ægtepagt, blive rådgivet vedrørende papirløst samliv eller opløsning af parforhold - med andre ord, alt hvad du har brug for. Ring på 70 20 70 83 og hør om dine muligheder. HUSK - et godt råd er ganske gratis. Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve Greve Strandvej 16, 2670 Greve Telefon: 70 20 70 83 www.ret-raad.dk/greve Nr. 1 - 2014 41 DEBATTEN Demokratisk valgproces 19 lokalafdelinger opfordrer til at støtte den demokratiske proces i forbindelse med valg af HOD’s kommende formand og hovedbestyrelse. HOD kan på sit ordinære repræsentantskabsmøde d. 20. maj tage et afgørende skridt mod at blive en mere transparent, engagerende og demokratisk forening. For første gang kan HOD opleve et reelt kampvalg mellem to formandskandidater. Repræsentantskabet og hermed også den lokale tillidsrepræsentant/ lokalafdelingsformand får herved en enestående mulighed for at vælge mellem to gode; men også forskellige bud på vores næste formand. Brigadegeneral Peter Kølby Pedersen, der er opstillet af et flertal i hovedbestyrelsen, og oberstløjtnant Niels Tønning, der er opstillet af et antal lokalafdelinger. Dette er i sig selv et stort fremskridt, og det har allerede skabt en engageret debat i store dele af vores organisation. De to kandidater skiller vandene. Derfor er der ikke kun en mulighed, men også et erkendt behov for, at den enkelte lokalafdeling tager stilling til, hvilken kandidat der efter deres opfattelse er bedst egnet til at lede HOD igennem de mange og store udfordringer, de kommende år bringer. Hovedreglen har hidtil været, at kun en lille kreds omkring den afgående formand i praksis har været involveret i udvælgelse af en kandidat til formandsposten. Uden modkandidater var denne garanteret valg på repræsentantskabet, og det er hverken demokratisk eller tidssvarende. Lokalafdelingerne har traditionelt ikke haft et bredere kendskab til kandidaten, herunder dennes kompetencer og eventuelle fagpolitiske visioner, og har derfor reelt ikke kunnet udnytte vedtægternes mulighed for at opstille alternative kandidater. Repræsentantskabsmødet i 2014 kan markere et brud på disse traditioner. Herved er medlemmerne via lokalafdelingerne givet en bestemmende indflydelse på valget af HOD’s næste formand. Det er væsentligt at understrege, at lokalafdelingerne bag dette læserbrev ikke tager stilling til den ene eller den anden kandidat, men står sammen om en indtrængende appel til alle lokalafdelinger om i en fordomsfri lokal debat at forholde sig til ALLE kandidaterne til HB – også dem, som evt. måtte komme på banen inden d. 1. marts - og ikke alene og ukritisk følger hovedbestyrelsens indstilling. På vegne af LKA 2/FRT LKA 20/OKSBØL LKA 6/TRR LKA 43/FSU LKA 7/JGK LKA 49/SLOTSHOLMEN LKA 11/HOLSTEBROLKA 54/KT HO LKA 12/ST HOK LKA 58/MONS LKA 15/SKIVE LKA 59/GEILENKIRCHEN LKA 18/FREDERICIALKA 65/BRUXELLES LKA 19/HADERSLEV LKA 25/VARDE LKA 32/SLAGELSE LKA 34/VORDINGBORG LKA 60/ENGLAND Får du nok ud af HOD’s medlemsaftale? Mere end hver tredje officer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring. På medlemmernes vegne har HOD Mange medlemmer har allerede taget imod til- forhandlet sig til fordelagtige vilkår buddet. Hvis du også føler dig fristet, så gå ind for en lang række af forsikringer. på hod.dk under Forsikringer og læs mere. De handler om gode dækninger, 42 Nr. 1 - 2014 lave priser og ikke mindst adgang til Tryg Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på Gruppeforsikrings specialister og rådgivere. 70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen. Om en formandskandidats personlige holdninger Af pensioneret major Mogens Houman, tidligere chef for Eskadrille 515 i Kastrup Jeg læser på Facebook at værnsformanden for hæren, oberstløjtnant Niels Henrik Tønning, stiller op som kandidat til det forestående valg af ny formand for HOD, som afløser for den nuværende formand kommandør Bent Fabricius. Jeg har i min officerskarriere i Flyvevåbnet 1977 – 2008 kendt alle foregående formænd for HOD og oplevet dem som visionæ- re, idealistiske, entusiastiske kolleger, der forstod at sætte medlemmernes og Forsvarets tarv foran personlige synspunkter. I min sidste tid i flyvevåbnet, var jeg bl.a. med til at forhandle en aftale igennem for flyveledere af stampersonelgruppen der indebar, at en hidtil betydelig flugt til tilsvarende civile stillinger totalt ophørte. Sideløbende kørte jeg en tilsvarende forhandlingsrunde for flyveledere af officersgruppen med stor støtte fra HOD, hvor Niels Henrik Tøn- ning repræsenterede Personeltjenesten. Niels var i disse forhandlinger meget præget af en personlig, afvisende og rigid holdning, som betød, at forhandlingerne blev afsluttet uden resultat. Af fortrolighedshensyn vil jeg undlade at oplyse om detaljerne i hans totalt afvisende holdning i denne sag, som viste mig en medarbejder, der var styret af personlige meninger uden hensyntagen til andre forhold. Niels lagde heller ikke skjul på, at henset til min levealder og antal af offi- cerer med flyvelederbaggrund, udgjorde jeg heller ikke den større fare ved eventuel afgang i utide. Jeg har fra flere sider i Forsvaret fået oplyst, at Niels holdning, som jeg oplevede, stadig er gældende. Derfor kan det da bekymre mig, at han måske kan blive formand for HOD. Mange, herunder Niels vil nu nok sige: ”Gammel bitter mand”, men det pudsige er, at da jeg først var gået på pension, kunne der pludselig godt gennemføres en tillægsordning for den næste flyveleder af officersgruppen. PS: Jeg har efter min pensionering fra forsvaret været en værdsat medarbejder i mange store danske og udenlandske industri virksomheder samt inden for servicebranchen og den offentlige sektor, og har bl.a. drevet eget konsulentfirma fra 2009 til 2014. I dag er jeg stadig erhvervsaktiv, men i mindre omfang. UDNÆVNELSER Følgende er udnævnt således: Orlogskaptajn Peter Sloth meriteres til M331 og er udnævnt til orlogskaptajn i søværnet pr. 1. december 2013. kort nyt Kaptajn Søren Lund Pedersen er udnævnt til kaptajn af linjen i flyvevåbnet pr. 13. december 2013. Premierløjtnant Martin Åskar meriteres til M312 og er udnævnt til kaptajnløjtnant i søværnet pr. 1. januar 2014. Major i hæren Michael Christian de Voss er meriteret til M331 pr. 1. februar 2014. Veteraner i soldatens fodspor I år er der flere interessante og udfordrende marcher, som man kan deltage i. Kammeratstøtteordningen (KSO) står som koordinator for de veteraner, der ønsker at deltage i marcherne. I anledning af 150-året for kampene i 1864 er den kulturhistoriske erindringsmarch ”1864 Marchen” til ære for de faldne på begge sider af konflikten. Den berømte retræte fra Dannevirke i ”natten klam og kold” 5. februar ’64 blev mindet ved, at man gik fra Dannevirke til Dybbøl i weekenden 1. - 2. februar 2014, og distancen var på i alt 80 km. Marchen blev gennemført i samarbejde med Grænseegnens Marchforening, Sønderborg Fodslaw, Visitkrusaa samt et antal andre aktører. Der blev udstedt en medalje for deltagelsen. ”Marchens Tour de France”, KSO koordinerer veteranernes deltagelse i to af årets andre store marcher, nemlig Hærvejsmarchen og Nijmegenmarchen. Hærvejsmarchen foregår over tre dage i juni måned. Man mødes i Viborg fredag den 27. juni klokken 16.00 og bliver indkvarteret. Herefter er der spisning og socialt samvær samt den officielle åbning af Hærvejsmarch nummer 46. Lørdag den 28. juni klokken 05.00 går det løs med 1. etape af marchen i det skønne terræn øst for Viborg. Om aftenen er der socialt samvær samt vabelpleje. Søndag morgen klokken 05.00 starter 2. etape i terrænet vest for Viborg. Tilmelding ikke senere end 6. februar 2014 med: Navn, adresse, tlf.nr., mailadresse og veterankortnummer samt ønsket længde af etaper (45, 40, 30 eller 20 km.). Den 13. – 19. juli 2014 afvikles den 4 x 40 km. lange Nijmegenmarch i Holland, iklædt kampuniform og med 10 kilo på ryggen. Her kan man opleve den helt specielle stemning, når en million opstemte tilskuere hepper på de glade 45.000 marchdeltagere gennem alle ruterne. For at kunne gå ”marchens Tour de France”, skal man igennem et træningsprogram for at gennemføre de 4 x 40 km samt fuldføre en kontrolmarch. Finder du, at du er ”fit for fight” og kan klare ovenstående krav, skal du snarest og ikke senere end 6. februar 2014 have tilmeldt dig med: Navn, adresse, tlf.nr., mailadresse og veterankortnummer. Nærmere detaljer vedr. marchtræning m.m. vil tilgå tilmeldte i slutningen af februar Tilmelding samt spørgsmål til marchkoordinator Carl Åkerlund, aahuss@ mail.dk Nr. 1 - 2014 43 Det kan kun gå for langsomt Et eksempel på den usikkerhed, der fortsat hersker om implementering af forsvarsforliget, er problemstillingen om departementet og Forsvarskommandoen. Tiden løber, og det er uanstændigt, at provenuet siver ud mellem fingrene, fordi politikerne ikke kan løse deres del af opgaven! Der er brug for en fornuftig løsning. Gennem 2013 har rygter fokuseret på behovet for afskedigelse af officerer. Derfor er en afklaring for alle ønskværdig, og det kan kun gå for langsomt. Eventuelle afskedigelser er noget ganske nyt for officerskorpset. I september måned skulle der foreligge en opgørelse af antallet af officerer sammenholdt med strukturens behov. Så let gik det imidlertid ikke. Uagtet at opgaven kan forekomme simpel, er Forsvarets struktur, nationalt såvel som internationalt, uhyre kompliceret. Hertil kan tilføjes implementering af forliget, hvor myndighederne naturligt nok måtte være skarpe på, hvilke forligsinitiativer der skulle medregnes i opgørelsen. Ydermere kompliceredes opgørelsen af det faktum, at ansvaret for lønsums- og organisationsstyringen skulle delegeres til Forsvarets operative kommandoer og øvrige Niveau II-myndigheder. Efter det oplyste ønskede FKO at sikre sig, at opgørelserne over antallet af stillinger og hoveder også var holdbart på den længere bane, således at man ikke straks efter årsskiftet kunne opleve en myndighed, som pludselig manglede lønsum til sine ansatte. I skrivende stund er status, at Forsvaret vil afvente de sidste større strukturprojekter i form af sammenlægning af myndigheder på NIV II, værnsfælles operativ kommando og sammenlægningen af departementet og Forsvarskommandoen, som forhåbentlig bliver afklaret i den allernærmeste fremtid. Sammenlægninger, som især vil reducere antallet af stillinger på chefniveau og M331- og M322-niveauerne. I tilknytning til organisationsændringer må nogle medlemmer desværre opleve en forflyttelse fra den ene ende af landet til den anden. I den forbindelse hører HOD ofte fra medlemmer, at de ville være bedre stillet, hvis de blev fyret, end i den aktuelle situation, hvor de forbliver boende i det område, hvor boligen ikke kan sælges uden tab, og hvor ægtefællen har et vellønnet arbejde, og hvor familiens vennekreds i øvrigt er etableret, og at medlemmet selv må afholde rejse- og indkvarteringsomkostninger ved det nye tjenestested. Flyttepligten er en del af tjenestemandsansættelsens vilkår. HOD er fuldt ud klar over, at det for nogle ville være langt bedre af private årsager umiddelbart at blive sat på rådighedsløn. Men alternativet til en forflyttelse er ikke rådighedsløn. Alternativet er alene, at man tager sin afsked. Uagtet at ventetiden har været lang, er det godt, at beslutningen om evt. afskedigelse af officerer kommer til at hvile på det bedst mulige grundlag. Det er ligeledes tilfredsstillende, at Forsvaret ikke vælger at agere ud fra et øjebliksbillede, men kigger flere år frem i tiden, hvori indgår tilgang fra officersskolerne og pensioneringer. Men det hele havde været lettere, hvis Forsvaret havde undladt at spare så voldsomt på de værktøjer, der som minimum i en periode kunne lette omplaceringen - såsom især midlertidig tjeneste eller dobbelt husførelse. Hvor meget Forsvaret reelt sparer på disse områder vides ikke. Heller ikke om besparelsen reelt står mål med det overgreb, mange ansatte føler sig udsat for, hvor mange mener, at de er tvunget til at vælge mellem familie/privatliv og Forsvaret. ID. NR.: 42280 MASKINEL MAGASINPOST LEDER 44 Nr. 1 - 2014 Vedr. adresseændringer kontakt venligst HOD’s sekretariat Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø Mail: [email protected] Udsendes af: P.J. Schmidt Portoservice Postboks 9490 9490 Pandrup Bent Fabricius
