Anvendelse af lokal vejrradar (LAWR) i forbindelse med

Transcription

Turismens økonomiske
betydning i
Region Sjælland 2012
VisitDenmark, 2014
Viden & Analyse
Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland
Udgivet af:
VisitDenmark for Region Sjælland
August 2014
Adresse:
VisitDenmark
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S
Tlf. +45 3288 9900
Forside:
Østdansk Turisme
Forfatter:
Martin Fonnesbech-Sandberg
Analysekonsulent i VisitDenmark
E-mail: [email protected]
© VisitDenmark 2014
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
Indhold
VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 1
TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 1
ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 1
RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK .............................................................................. 1
INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA 2011 ............................................................... 1
SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 2
TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SJÆLLAND .................................................................... 2
KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SJÆLLAND ........................................................................... 5
1.1 VARIERENDE FORBRUG I REGIONENS KOMMUNER .......................................................................... 5
1.2 DANSKE GÆSTER BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET I REGION SJÆLLAND ............................. 9
1.3 FERIETURISME ER LANGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................... 10
1.4 IKKE-KOMMERCIEL TURISME BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET........................................ 10
1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 11
KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 13
2.1 TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I ODSHERRED ............................................................................ 13
2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 15
2.3 TURISMEN SKABER NÆSTEN 12.000 JOB I REGION SJÆLLAND ........................................................ 16
2.4 TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET ..................................................................... 17
2.5 SKATTEINDTÆGTER FOR 4 MIA. KR. ........................................................................................... 19
2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I REGION SJÆLLAND HAR MINDRE BETYDNING END ANDRE STEDER I
LANDET ...................................................................................................................................... 20
KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 21
3.1 LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR..................................................... 21
3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE....................................................................................................... 22
3.3 FLEST OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER OG I FERIEHUSE ....................................................... 23
3.4 DE DANSKE OVERNATNINGER FYLDER MERE END DE UDENLANDSKE ................................................. 24
3.5 DET KOMMERCIELLE OVERNATNINGSTAL LAVERE END I 2009......................................................... 25
3.5 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 26
KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 27
4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 27
4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 29
4.3 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2011 ........................................................................................ 32
BILAG ................................................................................................................................................... 33
BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2012...................................................... 33
BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2012 ......... 38
BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2012 ..................... 39
BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2012 ..................................... 41
BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER ............................. 50
BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2012.............. 52
BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER, 2012 ......................... 54
Værd at vide om rapporten
Turismen i kroner og ører
Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Sjælland i 2012. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske
samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger
vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner
således et øjebliksbillede af turismen i regionen med udgangspunkt i de pr. juli 2014 mest aktuelle nøgletal.
Et turismesatellitregnskab
Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske
model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer
for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske
effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er
udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d.
Jie Zhang.
Rapportens definition af turister i Danmark
Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som
den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus.
Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011
Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i 2013. Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metode- eller
datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være
varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende
LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det
smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært,
at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om
metode og datakilder.
1
Sammenfatning
Turismeøkonomiske nøgletal for Region Sjælland
I Region Sjælland brugte turisterne i 2012 for i alt 8,8 mia. kr. og foretog over 4 mio. kommercielle overnatninger. Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 4,8 mia. kr. i værditilvækst1, 4 mia. kr. i skatteindtægter og godt 11.700 job i regionen i 2012. Herved står turismen bag 3 pct. af al værditilvækst, 3,6 pct. af alle job og 4 pct. af skatteindtægterne i Region
Sjælland.
Turismeforbruget har stor betydning for den økonomiske aktivitet. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Sjælland fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca.
1,3 job (årsværk), 540.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 450.000 kr. 2
Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Sjælland og de
samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og
af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at:
 Region Sjælland med 10 pct. af landets samlede turismeforbrug er landets mindste turismeregion. Dog findes stadig kommuner med højt turismeforbrug i regionen f.eks. Odsherred og Roskilde. Her brugte turisterne i 2012 over 1 mia. kr. i begge kommuner.
 Størrelsen af turismeforbruget i hver kommune varierer dog meget. Således bruger turisterne mellem 0,9 og 1,2 mia. kr. i Odsherred, Roskilde, Slagelse og Guldborgsund, mens
Solrød, Lejre, Stevns og Greve, hvor der lægges 87-220 mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug.
 Størstedelen af Region Sjællands turismeforbrug, 55 pct., lægges i forbindelse med ikkekommercielle overnatningsformer. Herunder fylder eget feriehus og familie-/vennebesøg
sætligt meget. Til gengæld går en forholdsvis lille andel af turismeforbruget i Region Sjælland til hotelturisme sammenlignet med resten af landet.
 Inden for de kommercielle overnatningsformer lægges det største turismeforbrug i lejede feriehuse og på forretningsrejser på hotel.
 En stor del af regionens samlede turismeforbrug, svarende til 81 pct., lægges i forbindelse med ferieturisme frem for forretningsturisme.
 Danske gæster står for to tredjedele af regionens samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 31 pct. fra tyskere, 21 fra svenskere og 20 pct. fra nordmænd.
 Turismen som erhverv fylder 1,7 pct. af Region Sjællands samlede udbud af varer og tjenester. Dette er næsten på samme niveau som hele landets turismeandel 1,8 pct.
1
Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad
der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til
BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier.
2
Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende regionen til gode – f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten.
2
 45 pct. af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 35 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 20 pct. på andre produkter. Dette er i forhold til andre steder i landet en forholdsvis stor andel på detailhandel, hvilket skyldes den store andel af ikkekommerciel overnatning under opholdet.
Oversigtstabel 1. Region Sjælland, 2012
Turismeforbrug i Region Sjælland, mio. kr.
Andel af regionens samlede udbud, pct.
8.839
1,7
Største markeder, 2012
Danmark
5.864
Tyskland
924
Sverige
622
Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012
Lejet feriehus
1.051
Hotel – forretning
1.022
Camping
553
Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det
beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport.
 Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i hele Region Sjælland, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner.
 Inklusiv afledte effekter står turismen i Region Sjælland bag 11.749 job svarende til 3,6
pct. af regionens samlede beskæftigelse, 4.784 mio. kr. i værditilvækst svarende til 3 pct.
af regionens totale værditilvækst og 3.971 mio. kr. i skatteindtægter (heraf 711 mio. kr. i
kommuneskatter) svarende til 4 pct. af det samlede skatteprovenue i regionen.
 Til sammenligning udgør de turismeafledte effekter for hele landet i gennemsnit 2,9 pct.
af den samlede værditilvækst, 4,4 pct. i form af turismeskabte årsværk og 4,7 pct. af de
samlede skatteindtægter.
Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.
Andel af Region Sjællands samlede værditilvækst, pct.
Turismeskabt beskæftigelse, årsværk
Andel af alle Region Sjællands beskæftigede, pct.
Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr.
Turismens andel af samlet provenu i Region Sjælland, pct.
4.784
3,0
11.749
3,6
3.971
4,0
3
 Regionen i 2013 havde lidt over 4 mio. kommercielle overnatninger, hvilket er flere end i
2012. Det kommercielle overnatningstal er dog stadig 5 pct. under 2009-niveauet for hele regionen.
 Camping og feriehusovernatninger med hhv. 33 og 30 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger fylder næsten lige meget som de største overnatningsformer.
 De fleste af regionens kommercielle overnatninger, dvs. 68 pct. i 2013, var danske. Af de
udenlandske overnatninger var 56 pct. tyske, 18 pct. svenske og 9 pct. norske.
 Lolland, Guldborgsund og Odsherred er de største kommuner i regionen målt på kommercielle overnatninger med hhv. 812.000, 659.000 og 413.000.
 Den seneste fremgang i overnatningstallet kan aflæses i flere overnatninger fra udenlandske turister i 2013 end i 2012. Herudover har alle overnatningsformer, med undtagelse af feriecentre, oplevet positiv vækst i overnatningstallet. Den positive vækst kommer både fra mange nærmarkeder, men også fra andre lande.
 Udenlandske turister ser ud til at blive vigtigere for regionen. Siden 2009 skyldes tilbagegangen i overnatningstallet negativ vækst i danske overnatninger, selvom antallet af
udenlandske overnatninger, fra flere forskellige markeder, i samme periode steg.
4
Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland
I dette kapitel redegøres for turisternes forbrug i Region Sjælland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:



Hvor stort er turisternes samlede forbrug?
Hvilken form for turisme står bag forbruget?
Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Varierende forbrug i regionens kommuner
Turisterne i Region Sjællands 17 kommuner havde i 2012 et samlet turismeforbrug på 8,8 mia.
kr. Hermed er Region Sjælland den mindste af landets fem regioner målt på turismeforbrug,
hvilket ses af figur 1.1. Region Sjællands turismeforbrug svarer til 10 pct. af landets samlede
turismeforbrug.
Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner, mio. kr.
Figur 1.2 giver et overblik over Region Sjællands kommuners turismeforbrug i forhold til hinanden. Der ses en stor spredning i størrelsen af turismeforbruget mellem regionens kommuner. Kommuner som Solrød, Lejre, Stevns og Greve findes i den lave ende af skalaen med turismeforbrug på 87-220 mio. kr. I den anden ende finder man Odsherred, Roskilde, Guldborgsund og Slagelse med relativt høje turismeforbrug på omkring 0,9-1,2 mia. kr.
5
Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Sjællands kommuner
Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for
samtlige af Region Sjællands kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver
kommune.
6
Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Sjælland, 2012
Turismeforbruget
I alt
Samlet
udbud
Turismeandel
af samlet
udbud
41.638
87.234
4.897.133
1,8
3.945
4.894
8.839
521.046
1,7
Odsherred
331
832
1.163
21.763
5,3
Roskilde
708
407
1.114
55.082
2,0
Guldborgsund
533
422
955
33.270
2,9
Slagelse
369
524
893
48.686
1,8
Lolland
452
229
681
27.416
2,5
Næstved
251
388
640
40.493
1,6
Kalundborg
168
384
552
68.652
0,8
Vordingborg
253
260
513
25.786
2,0
Holbæk
121
297
418
36.960
1,1
Køge
140
227
366
41.048
0,9
Ringsted
161
178
338
25.865
1,3
Faxe
164
138
302
19.007
1,6
Sorø
99
151
250
14.733
1,7
Greve
68
151
220
26.495
0,8
Stevns
70
109
179
10.334
1,7
Lejre
49
118
167
14.412
1,2
Danmark
Region Sjælland
Kommerciel
overnatning
Ikke-kommerciel
overnatning og
endagsrejsende
45.596
Solrød
8
78
87
11.045
0,8
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne,
festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.
Det fremgår, at turismen overordnet set fylder 1,7 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen som erhverv har dermed næsten samme betydning i Region
Sjælland som den har på landsplan.
Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem, hvilket
fremgår af figur 1.3. Af regionens 17 kommuner har turismen størst betydning for økonomien i
Odsherred, hvor turisternes forbrug fylder 5,3 pct. af kommunens samlede udbud af varer og
tjenester efterfulgt af Guldborgsund med en andel på 2,9 pct. Omvendt fylder turismen relativt
lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Solrød, Greve og Kalundborg, hvor turismeforbruget
kun står for 0,8 pct. af det samlede udbud i alle tre kommuner. Kalundborg har med knap 69
mia. kr. regionens højeste produktion af varer og tjenester. Roskilde har med 55 mia. kr. næsthøjest produktion i regionen. Her fylder turismen 2 pct. og følger altså godt med kommunens
øvrige brancher.
7
Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller
kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind.
Af tabel 1.1 ses det, at størstedelen af turismeforbruget i Region Sjælland med 4,9 mia. kr. eller
55 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer (se afsnit 1.4 for uddybning) og endagsrejser. Dette skiller sig ud fra forbrugsmønstret i hele landet samlet set, hvor størstedelen, 52 pct., i modsætning til i Region Sjælland
lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer.
At turismeforbruget i Regionen Sjælland i høj grad er knyttet til ikke-kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner – særligt fylder ikkekommercielle overnatningsformer meget i kommunerne Solrød, Odsherred, Holbæk og Lejre
med 71-90 pct. af de samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Lolland,
Roskilde, Guldborgsund og Faxe ud ved, at en overvægt med 54-66 pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer.
Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Sjællands kommuner
8
1.2 Danske gæster bag størstedelen af turismeforbruget i Region Sjælland
Turismen i Region Sjælland er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med knap 5,9
mia. kr. eller to tredjedele således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug, idet
turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder næsten 3 mia. kr. eller 34 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turister lægger 59 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2.
Tyske gæster lægger 924 mio. kr. eller 10 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er
2 pct. point lavere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 31 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Sjælland.
Herefter er de næststørste udenlandske markeder Sverige med 622 mio. kr. og Norge med 587
mio. kr. eller ca. 7 pct. hver af det samlede turismeforbrug. Den svenske og norske andel af det
samlede turismeforbrug i regionen er nogenlunde på niveau med de tilsvarende andele på
landsniveau.
Bilagstabel 1A specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på nationaliteter i de enkelte
kommuner. I 15 ud af 17 kommuner fylder det danske turismeforbrug mere end det udenlandske.
Undtagelserne er Greve, hvor 55 pct. af forbruget stammer fra udenlandske turister, og Solrød,
hvor den pågældende andel er på 56 pct. Det bemærkes også, at det svenske turismeforbrug
her er særligt stort, hvilket også gør sig gældende i Køge og Lolland Kommune. I Holbæk, Roskilde og Kalundborg er man til gengæld mere afhængig af turismeforbruget fra norske gæster
sammenlignet med regionens øvrige kommuner.
Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012
Turismeforbrug
I alt
Danmark
Udlandet i alt
Tyskland
Sverige
Norge
Storbritannien
USA
Holland
Øvrige lande
Fordeling af
Region Sjællands
turismeforbrug
Mio. kr.
Pct.
8.839
5.864
2.975
924
622
587
172
68
67
535
100
66
34
10
7
7
2
1
1
6
Fordeling af
Danmarks
turismeforbrug
100
59
41
12
8
7
2
2
1
9
Briter, amerikanere og hollændere lægger i Region Sjælland mellem 67 og 172 mio. kr. i turismeforbrug eller omkring 1-2 pct. hver. Dette er nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Turister fra øvrige lande lægger omkring 6 pct. af turismeomsætningen i regionen, hvilket
er under niveauet for Danmark, relativt set.
9
1.3 Ferieturisme er langt vigtigere end forretningsturisme
Af tabel 1.3 ses danske og udenlandske gæsters turismeforbrug fordelt på ferie- og forretningsturisme. Det ses, at langt størstedelen af turismeforbruget kan tilskrives ferierejser med
7,1 mia. kr. svarende til 81 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 1,7 mia. kr. eller
19 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. Inden for forretningsrejser er det danskerne, der med 93 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen.
Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 2,9 mia. kr. for 40
pct. af det samlede ferieturismeforbrug.
Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland
I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
8.839
1.723
100
7.116
100
Danmark
5.864
1.602
93
4.262
60
Udland
2.975
121
7
2.854
40
Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål.
1.4 Ikke-kommerciel turisme bag størstedelen af turismeforbruget
Turismen i Region Sjælland er i forhold til resten af landet særligt kendetegnet ved at være
afhængig af turisme inden for de ikke-kommercielle overnatningsformer. 55 pct. af turismeforbruget er knyttet til ikke-kommercielle overnatningsformer, mens 45 pct. bruges kommercielt. Således er eget feriehus, familie/venner og endagsturister på ferie kategorier i regionen
med største turismeforbrug på hhv. 1,4, 1,3 og 1,1 mia. kr. eller 16, 15 og 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette er en noget større andel for eget feriehuse i forhold til, hvad der lægges i landet som helhed.
Med 1-1,1 mia. kr. i turismeforbrug eller ca. 12 pct. hver er også de kommercielle former lejet
feriehus og forretningsdelen af hotelovernatninger på forretning store poster i regnskabet for
Region Sjælland. Man kan derfor sige, at regionens turismeforbrug er spredt ud på mange forskellige overnatningsformer. Hvor andelen af turismeforbruget på lejet feriehus er den samme
i Region Sjælland som i hele landet, bruges et relativt lavere turismeforbrug i Region Sjælland i
forbindelse med hotelovernatninger – både som ferie- eller forretningsrejser. Hotelgæsters
samlede forbrug udgør dog 17 pct. af regionens samlede turismeforbrug.
De kommercielle overnatningsformer camping, festival og feriecentre fylder med hhv. 6, 5 og 3
pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere end i landet samlet set. Til gengæld lægges i
Region Sjælland relativt færre penge i forbindelse endagsturisme3, som hører under den ikkekommercielle kategori. Turismeforbrug på endagsrejser fylder samlet (ferie + forretning) 20
pct. i Region Sjælland og 25 pct. i hele Danmark.
3
En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i løbet af 2014
10
Man kan altså sige, at turismen i Region Sjælland adskiller sig fra resten af landet ved, at en
større andel af turismeforbruget stammer fra turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer – især sommerhuse. Omvendt stammer en mindre andel i forhold til landsgennemsnittet fra forretningsturister og turister, der overnatter på hotel.
Bilag 1C specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte
kommuner i regionen. Der ses store kommunale forskelle, idet Odsherred f.eks. er et typisk
sommerhusområde, mens turismeomsætningen i Roskilde er særlig afhængig af festival og
Lolland af feriecentre.
Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Region Sjælland
Turismeforbrug Fordeling for Region Sjælland
Fordeling for hele landet
mio. kr.
pct.
I alt
8.839
100
100
Kommercielle
3.945
45
52
409
5
10
Hotel – ferie
1.022
12
20
Feriecentre
309
3
2
Camping
553
6
5
Vandrerhjem
74
1
1
Lejet feriehus
1.051
12
12
Lystbåde
68
1
1
Festival
442
5
1
11
0
0
6
0
0
Ikke-kommercielle
4.894
55
48
Eget feriehus
1.408
16
8
Bondegårde
Krydstogt
Lånt sommerhus
364
4
2
Familie/venner
1.336
15
13
Endagsturister - ferie
1.085
12
13
701
8
12
Endagsturister - forretning
1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen
Turismesatellitregnskabet specificerer yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på
forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske
produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og
”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter.
I Region Sjælland viser opdelingen i tabel 1.5, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter med 45 pct. fylder mere end de øvrige kategorier. Forbruget på detailhandlen har dog
også en stor andel med 35 pct., mens andre produkter fylder de resterende 20 pct.
I forhold til forbrugsmønstret i hele landet går en højere andel af turismeforbruget i Region
Sjælland til detailandel, da andelen af forbruget på detailhandel for hele landet er 29 pct.,
mens 53 pct. bruges på turismeprodukter og 18 pct. på andre produkter.
11
Det er især de danske gæster, der i Region Sjælland bruger penge på turismeprodukter som
overnatning (18 pct.) og lokal transport (16 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske
erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport.
Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel
på turismeprodukter (38 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (20 pct.). I forhold til de
danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (36 pct.)
og især andre produkter (26 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester,
landbrug og fiskeri samt finans og forsikring.
Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Sjælland, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
8.839
100
5.864
100
2.975
100
Turismeprodukter
3.981
45
2.847
49
1.134
38
Overnatning
1.316
15
1.075
18
242
8
Restaurant
1.221
14
615
10
606
20
Lokal transport
1.161
13
933
16
228
8
Heraf:
Rejseservice
Kultur og forlystelser
Detailhandel
86
1
68
1
18
1
197
2
157
3
40
1
3.062
35
1.989
34
1.073
36
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak
1.615
18
1.033
18
582
20
Benzin og andet brændstof
824
9
612
10
212
7
Andet
623
7
344
6
279
9
1.796
20
1.027
18
768
26
Andre produkter
12
Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter
Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på
nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA),
sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen.
Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Sjælland. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter
i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning
til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given
kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter
arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4.
2.1 Turismen skaber mest værdi i Odsherred
En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til
løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer).
Den turismeskabte værditilvækst i Region Sjælland udgjorde i 2012 næsten 4,8 mia. kr. inklusiv
afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 157 mia. kr.
Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så
turismen er, hvad angår værditilvækst, er mindst et lige så vigtigt erhverv i Region Sjælland
som i Danmark generelt.
Odsherred er den kommune i Region Sjælland, hvor turismen har størst betydning for værdiskabelsen. Dette ses både af den største absolutte turismeskabte værditilvækst i regionen på
657 mio. kr., men også af den højeste turismeandel af den samlede værditilvækst på 10 pct.,
som sætter turismen i forhold til kommunens øvrige erhverv.
På Lolland-Falster har turismen efter Odsherred størst relativ betydning, da turismen skaber
hhv. 4,9 og 4,3 pct. af Guldborgsund og Lollands samlede værditilvækst. I den anden ende af
listen findes kommunerne Greve, Solrød og Køge, hvor turismen skaber 1,4-1,6 pct. af kommunernes samlede værditilvækst. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i værdiskabelsen.
I absolutte tal varierer kommunerne i Region Sjælland også, da turismen i Odsherred, Roskilde
og Guldborgsund skaber mest værdi med mellem 576 og 657 mio. kr., mens der i Solrød, Lejre
og Stevns skabes mindst værdi med 43-100 mio. kr.
13
Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Sjælland, 2012
Turismeskabt
værditilvækst
Samlet værditilvækst i
kommunen
mio. kr.
Danmark
Turismeandel af samlet
værditilvækst
pct.
44.807
1.551.282
2,9
4.784
157.176
3,0
Odsherred
657
6.575
10,0
Roskilde
576
18.600
3,1
Guldborgsund
535
10.978
4,9
Slagelse
457
15.093
3,0
Lolland
356
8.222
4,3
Næstved
347
14.621
2,4
Kalundborg
307
13.475
2,3
Vordingborg
290
7.983
3,6
Holbæk
236
12.800
1,8
Køge
190
12.126
1,6
Faxe
179
6.082
2,9
Ringsted
165
7.722
2,1
Sorø
128
4.990
2,6
Greve
119
8.440
1,4
Lejre
100
3.608
2,8
Stevns
100
2.926
3,4
2.935
1,5
Region Sjælland
Solrød
43
Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.
Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Umiddelbart ser turismen som erhverv ud til at fylde
meget i kommuner med høj turismeskabt værditilvækst i Region Sjælland.
14
Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Sjælland, 2012
2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher
Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene
som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt
stor glæde af turisterne. Af Region Sjællands' samlede turismeafledte værditilvækst på 4,8 mia.
kr. havner 27 pct. eller 1,3 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 2 pct. point lavere end landsniveauet.
Inden for turismeerhvervene stammer 7 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra
overnatningsstederne, hvilket er 3 pct. point under hele landets andel. Dette skal ses i forhold
til den i regionen relativt lave andel af turismeomsætning, der går til hoteller.
9 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder bidrager også med 5
pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 5 pct. inden for den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er nogenlunde på samme niveau som i hele landet. Således skaber turismen i Region Sjælland altså relativt mindre værdi inden for turismeerhvervet sammenlignet hele landet.
21 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Sjælland kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 2 pct. point højere end for Danmark samlet set. Dette kan skyldes den relativt store andel af turisme sommerhuse og hos familie og venner, hvilket er kendetegnende for regionen.
Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst
på 52 pct. tæt på fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv
som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje4 (16 pct.), erhvervsservice5 (7 pct.) og andre –
herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service.
4
Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet.
15
Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Sjælland, 2012
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
mio. kr.
Region Sjælland
Danmark
pct.
I alt
4.784
100
100
Turismeerhverv
1.291
27
29
Overnatningssteder
341
7
10
Restauranter og værtshuse
425
9
9
Transportvirksomheder
246
5
6
Heraf:
Rejseservice
19
0
1
258
5
4
1.009
21
19
Råolie-, naturgas og olieindustri
16
0
0
129
3
2
Andre
864
18
17
2.484
52
52
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
752
16
16
Erhvervsservice
337
7
8
1.396
29
29
Kultur, forlystelser og sport
Detailhandel
Heraf:
Andre brancher
Heraf:
Andre
Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1
mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca. 540.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,54, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet på 0,51.
Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen med 33-35 pct. skaber særlig meget værdi
inden for turismeerhvervet i kommunerne Roskilde, Ringsted og Køge. Til gengæld er detailhandlen med 26-27 pct. særligt afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som
Odsherred og Stevns.
2.3 Turismen skaber næsten 12.000 job i Region Sjælland
Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob.
Turismen skaber i hele regionen gennem direkte og afledte effekter 11.700 årsværk, hvilket er
knap 10 pct. af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Sjælland i 2012 omkring
324.000 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 3,6 pct. af regionens samlede
beskæftigelse. Dette er lidt lavere end landsgennemsnittet på 4,4 pct.
5
Dækker bl.a. over udlejning af biler.
16
Odsherred og Guldborgsund er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regionen,
idet hhv. 12,1 og 4,5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Greve og
Solrød er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 1,6 og 2,2 pct. af alle årsværk i
kommunerne er turismeskabte.
Kigges på antallet af turismeskabte job kommer Roskilde og Slagelse med 1.400-1.500 årsværk
ind før Odsherred og Guldborgsund Kommune. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Solrød, Stevns og Lejre med 125-209 turismeskabte fuldtidsstillinger i 2012.
Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt
mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et
serviceerhverv.
Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Sjælland, 2012
Turismeskabte
årsværk
Samlet antal beskæftigede i
kommunen
årsværk
Danmark
Turismeandel af samlet
beskæftigelse pr.
kommune
pct.
122.455
2.797.472
4,4
11.749
324.074
3,6
Roskilde
1.549
40.131
3,9
Slagelse
1.410
32.555
4,3
Odsherred
1.393
11.476
12,1
Guldborgsund
1.081
23.890
4,5
Næstved
930
31.997
2,9
Lolland
796
18.198
4,4
Kalundborg
702
20.415
3,4
Ringsted
611
16.524
3,7
Køge
571
25.928
2,2
Holbæk
551
27.837
2,0
Vordingborg
549
16.386
3,4
Faxe
404
12.211
3,3
Sorø
379
10.996
3,4
Greve
282
17.073
1,6
Lejre
209
7.091
2,9
Stevns
207
5.671
3,7
Solrød
125
5.694
2,2
Region Sjælland
2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet
I Region Sjælland skaber turismen med 2.906 årsværk eller en andel på 41 pct. flest job inde
for turismeerhvervet. Denne andel er på niveau med hele landets. Med 2.218 årsværk eller 19
pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på restauranter og værtshuse, der
skabes beskæftigelse i Region Sjælland. Turismens jobskabelse er her således relativt højere
end, hvad den er for Danmark (16 pct.).
17
Til gengæld skabes i regionen med 14 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse relativt
færre job inden for overnatningsstederne i forhold til hele landet (16 pct.).
Inden for detailhandel skabes 25 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, relativt set, en smule
flere job sammenholdt med hele landet (23 pct.). Turismen er altså vigtigere for jobskabelsen i
detailhandlen i Region Sjælland sammenlignet med Danmark i øvrigt. Dette, og den store andel
af den turismeskabte beskæftigelse i andre brancher, viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt.
Turismen skaber herudover 4.051 årsværk inden for andre brancher i Region Sjælland inklusiv
afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, 2
pct. point mindre betydningsfuld i jobskabelsen i forhold til landet som helhed.
Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Sjælland, 2012
Fordeling for
Region
Sjælland
Turismeafledt
beskæftigelse
årsværk
I alt
Danmark
pct.
11.749
100
100
4.791
41
41
Overnatningssteder
1.626
14
16
2.218
19
16
431
4
4
57
0
1
460
4
3
2.906
25
23
17
0
0
221
2
2
2.668
23
21
4.051
34
36
166
1
2
Erhvervsservice
1.001
9
9
Andre
2.884
25
26
Turismeerhverv
Heraf:
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Sjælland var denne multiplikator 1,3 i 2012. For hver million kr., der bliver
brugt af turister i området, vil der således skabes 1,3 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af
forbruget regnes med. Turismen er således næsten lige så beskæftigelsesintensiv i Region Sjælland som end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Dette kan f.eks. skyldes, at der i regionen lægges en anelse større andel af forbruget i
mindre beskæftigelsesintensive brancher end på landsplan.
18
Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i kommunerne Køge, Ringsted og Solrød med 49-53 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber
turismen flest job i Stevns, Odsherred og Vordingborg med 32-34 pct.
2.5 Skatteindtægter for 4 mia. kr.
Turismen i Region Sjælland skaber offentlige indtægter på knap 4 mia. kr. Heraf går 2,6 mia. kr.
eller 64 pct. til vareskatter, herunder især moms med 1,7 mia. kr. Personskatterne beløber sig
til 1,4 mia. kr., hvoraf lidt over halvdelen går til kommuneskatter. Fordelingen af turismeafledte skatter og afgifter på person- eller moms, vare- og selskabskatter ligner nogenlunde landsfordelingen. De lidt højere vareafgifter/punktafgifter skal ses i sammenhæng med den forholdsvis høje andel af turismeafledt detailhandel i Region Sjællands kommuner.
Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan.
Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Sjælland, 2012
Fordeling for
Turismeafledte skatter
og afgifter
mio. kr.
Region Sjælland
Danmark
pct.
I alt
3.971
100
100
Personskatter
1.411
36
37
711
18
19
Kommuneskatter
Kirkeskatter
21
1
1
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
227
6
6
Statsskatter
452
11
12
2.560
64
63
Moms, vare- og selskabsskatter
Moms/merværdiafgift
1.725
43
44
Vareafgifter/punktafgifter
659
17
14
Selskabsskatter
175
4
5
19
2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Region Sjælland har mindre betydning end andre steder
i landet
Det fremgår af tabel 2.6, at turismen skaber 4 pct. af Region Sjællands samlede skatteprovenu,
hvilket er 0,7 pct. point under landsniveauet. Dette skyldes både, at personskatters andel på
2,2 pct. samt andelen for moms, vare- og selskabsskatter på 7,1 pct., er lavere end landsgennemsnittet, trods en relativt højere opkrævet selskabsskat i sidstnævnte kategori for regionen.
Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,45. For
hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Sjælland, inklusiv afledte effekter, indtægter til
stat og kommune på ca. 450.000 kr., hvilket er omtrent 50.000 mere end, hvad landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr.
Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region
Sjælland, 2012
Fordeling for
Turismeafledte
skatter og afgifter
mio. kr.
Region Sjælland
Danmark
pct.
I alt
3.971
4,0
4,7
Personskatter
1.411
2,2
2,9
711
2,4
3,1
21
2,2
3,2
227
2,4
3,1
Statsskatter
452
2,0
2,5
2.560
7,1
7,3
1.725
7,6
8,4
659
7,1
7,3
Selskabsskatter
175
4,1
3,3
Kommuneskatter
Kirkeskatter
20
Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet
Med overnatningsstatistik fra Danmarks Statistik viser dette kapitel kapaciteten og antallet af
overnatninger samt udviklingen i de seneste fem år i Region Sjælland. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunale detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2013 samt hvor det er muligt at
vise udviklingen indtil år 2013. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i
regionen kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne,
campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum
25 huse.
3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år
Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Sjælland registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med.
Over perioden 2009-2013 har regionens samlede kapacitet været nogenlunde stabil, dog med
en lille stigning 2009-2013 fra ca. 57.000 til 58.000 sengepladser i 2013. Samtidig steg antallet
af indberettende virksomheder fra 210 til 216.
Camping er i regionen overnatningsformen med klart største kapacitet. I 2013 var der således
36.486 sovepladser fordelt på 64 virksomheder, hvilket er to mere end i 2009, men tre færre
end i 2011, hvor regionens samlede kapacitet for øvrigt toppede med 58.401 sengepladser.
For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke imputerer data
for de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapacitet reelt er højere end den
fremgår af tabel 3.1. Om ikke andet er antallet af pladser faldet fra 10.538 i 2009 til 9.978 i
2013 på trods af en stigning fra 71 til 75 i indberettende havne.
Kapaciteten i feriecentre er med 6.280 i 2013 lidt større end regionens hotelkapacitet på
5.281. Over den betragtede perioden 2009-2013 er antallet af hotelsenge dog steget med 16
pct., mens senge i feriecentre er faldet med 8 pct. Dette afspejler en stigning i Regions Sjællands indberettende hoteller fra 46 til 50 og et fald i regionens indberettende feriecentre fra
12 til 11.
Antallet af vandrerhjem er i samme periode faldet fra 19 til 16.
21
Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Sjælland
Antal senge
I alt
Hoteller
Feriecentre
2
Camping
Lystbådehavne (pladser)
Antal indberettende virksomheder
I alt
Hoteller
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne
2009
2010
2011
2012
2013
57.408
4.558
6.810
35.502
10.538
56.902
4.926
6.814
35.826
9.336
58.401
4.846
6.810
37.779
8.966
57.549
5.212
6.738
36.048
9.551
58.025
5.281
6.280
36.486
9.978
210
46
12
62
19
71
204
48
12
62
19
63
205
48
12
67
19
59
209
49
12
64
18
66
216
50
11
64
16
75
3
1: Opgjort pr. juli måned 2014.
2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.
3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.
3.2 Områdets sommerhuse
En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Sjælland er antallet af sommerhuse. I
tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af kommunernes i alt 55.275 sommerhuse og de knap
2,2 mio. potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2013. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet
i sommerhuse, kommunen har til rådighed er giver som antallet af sommerhuse ganget med
39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner
derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af
kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik.
Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås
et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være
fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre
slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte
39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men
den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen.
Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt
større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark.
Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2013 blev udlejet 55.275
husuger i Region Sjælland samlet set, hvilket er 1,7 pct. af den potentielle kapacitet i regionen,
idet der i alt var mulighed for at udleje knap 2.155.725 udlejningsuger. Denne udnyttelse er
lavere end landsgennemsnittet på 6,1 pct.
Den kommercielle udlejningsprocent er således lavere i alle af regionens kommuner. Udnyttelsen er med 4,8 pct. højest i Guldborgsund, som også er kommunen med flest antal udlejede
22
husuger med 12.581. Odsherred er med 21.248 ellers kommunen med klart flest sommerhuse
i regionen. Men med en relativ lav kommerciel udlejningsprocent på 0,9 kan man forestille sig,
at en stor del af udlejningen foregår privat. Det samme kan tænkes at være gældende for Kalundborg, som med 7.003 har næst flest sommerhuse i regionen, men til gengæld en lav kommerciel udlejningsprocent på 0,7.
Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Region Sjælland, 2013
Region Sjælland
Guldborgsund
Odsherred
Vordingborg
Lolland
Kalundborg
Stevns
Slagelse
Faxe
Lejre
Næstved
Holbæk
Køge, Ringsted og Solrød
Greve og Roskilde
Sommerhuse,
antal
55.275
6.720
21.248
3.997
3.781
7.003
1.001
3.945
671
1.565
2.325
2.291
261
467
Udlejede
husuger
37.432
12.581
7.863
5.656
3.425
2.033
1.594
1.348
872
807
769
294
127
63
Udlejningsuger til
rådighed
2.155.725
262.080
828.672
155.883
147.459
273.117
39.039
153.855
26.169
61.035
90.675
89.349
10.179
18.213
Kommerciel
udlejningspct.
1,7%
4,8%
0,9%
3,6%
2,3%
0,7%
4,1%
0,9%
3,3%
1,3%
0,8%
0,3%
1,2%
0,3%
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.3 Flest overnatninger på campingpladser og i feriehuse
I Region Sjælland blev der i 2013 registreret godt 4 mio. overnatninger. Dette er 1,9 pct. højere
end i 2012, men er alligevel lavere end regionens samlede overnatningstal 2009-2011.
Overnatninger på campingpladser og i feriehuse er klart dominerende i regionen med godt 1,3
mio. overnatninger eller 33 pct. af det samlede antal overnatninger på campingpladser og godt
1,2 mio. overnatninger (30 pct.) i feriehuse i 2013. I forhold til året før er dette en stigning i
campingovernatninger på 1,3 pct. og i feriehusovernatninger på 3,1 pct. Campingovernatningerne er dog fortsat under 2009-niveauet, mens feriehusovernatningerne siden 2009 er gået
frem.
Feriecentre er den tredje største kommercielle overnatningsform med godt 645.000 overnatninger, svarerende til 16 pct. af alle regionens kommercielle overnatninger. Overnatninger i
feriecentre er gået tilbage siden 2009 og fra 2012 til 2013 6,6 pct.
Hoteller tegner sig for 564.000 overnatninger, hvilket svarer til 14 pct. af regionens overnatninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som formål. Begge former har fra 2009 til 2013 oplevet fremgang. Dette gælder især ferierelaterede
hotelovernatninger, som fra 2012 til 2013 steg hele 11,6 pct.
Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte med 3-4 pct. af regionens samlede
kommercielle overnatningstal i 2013 hhv. 173.000 og 121.000, hvilket for begge former nogenlunde var på niveau med 2009. Den seneste udvikling 2012-2013 viser en 14,8 pct. stigning for
overnatninger i lystbådehavne og 4,5 pct. stigning for overnatninger på vandrerhjem. For lystbådehavne er dette ikke overraskende, da antallet af indberettende havne jf. afsnit 3.1 er ste-
23
get. Til gengæld er det imponerende, at overnatningstallet på vandrerhjem er steget, da to
virksomheder færre indberettede i 2013 end i 2012.
Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer, Region
Sjælland
2013
Fordeling i
2013 (pct.)
Udvikling
2012 -2013
(pct.)
4.255.748 4.130.775 4.111.085 3.972.933 4.047.407
482.199
491.911
503.483
527.092
564.035
216.657
239.422
243.909
243.544
271.819
265.542
252.489
259.574
283.548
292.216
800.319
719.149
708.901
690.581
645.196
1.558.983 1.495.201 1.432.158 1.312.976 1.331.824
117.879
113.003
118.257
116.127
121.376
172.599
160.189
138.276
150.722
173.073
1.123.769 1.151.322 1.210.010 1.175.435 1.211.903
100
14
7
7
16
33
3
4
30
1,9
7,0
11,6
3,1
-6,6
1,4
4,5
14,8
3,1
2009
I alt
Hoteller
- ferie
- forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne
Feriehuse
2010
2011
2012
Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt
forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks.
camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor
forskudte. F.eks. fyldte camping 33 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, men kun 14
pct. af omsætningen inden for de kommercielle former.
Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel ikke er taget med, da
tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden.
Ikke desto mindre bekræftes det, hvordan forretningsgæster har høj turismeomsætning relativt til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping.
3.4 De danske overnatninger fylder mere end de udenlandske
Danskerne udgør en noget større turistgruppe end udlændinge i Region Sjælland, idet 68 pct.
af de kommercielle overnatninger foretages af danskere og 32 pct. af udlændinge. Inddelingen
i nationaliteter viser, at fremgangen i overnatningstallet 2012-2013 på 1,9 pct. er en kombination af færre danske (-0,3 pct.), men til gengæld flere udenlandske (+6,8 pct.) kommercielle
overnatninger. Tendensen siden 2009 ser ud til at være, at færre danskere, men flere udlændinge overnatter i Region Sjælland. Således er det danske og udenlandske overnatningstal hhv.
det laveste og højeste siden 2009.
Tyskland var med godt 727.000 overnatninger eller 18 pct. af Region Sjællands samlede kommercielle overnatninger i 2013 den udenlandske nation med flest overnattende gæster. Svenske overnatninger udgør 6 pct. med knap 235.000 overnatninger, mens overnattende gæster
fra Norge, Holland og Storbritannien fylder 0-3 pct. med hhv. 119.000, 91.000 og 19.000. Omkring 110.000 eller 3 pct. af regionens overnatninger var i 2013 fra andre lande.
Den seneste udvikling 2012-2013 viser, at alle markeder, med undtagelse af Norge og andre
lande, er gået frem. Det er især tyske og sveske overnatninger, der på det seneste er steget
med vækstrater på hhv. 8,1 og 15,2 pct., men også fra Holland og Storbritannien er overnatninger steget pænt med ca. 3.000-5.000 stk.
24
I forhold til 2009 er Norge og Holland eneste markeder, hvorfra overnatningstallet er faldet.
Hermed har tilstrømningen af udenlandske overnatninger, herunder især svenske og tyske,
altså set ud til at blive vigtigere for den sjællandske region.
Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet,
Region Sjælland
I alt
Danmark
Udlandet
Tyskland
Sverige
Norge
Holland
UK
Andre lande
2009
2010
2011
2012
2013
4.255.748
3.023.394
1.232.354
679.643
195.185
127.433
118.184
13.574
98.335
4.130.775
2.867.485
1.263.290
701.365
187.033
128.175
119.578
16.318
110.821
4.111.085
2.817.184
1.293.901
726.439
202.635
130.813
103.044
16.599
114.371
3.972.933
2.753.289
1.219.644
673.012
203.747
122.180
88.247
14.658
117.800
4.047.407
2.744.923
1.302.485
727.462
234.778
119.307
91.240
19.434
110.264
Fordeling
Udvikling
2013
2012 - 2013
(pct.)
(pct.)
100
1,9
68
-0,3
32
6,8
18
8,1
6
15,2
3
-2,4
2
3,4
0
32,6
3
-6,4
3.5 Det kommercielle overnatningstal lavere end i 2009
Tabel 3.5 viser en negativ udvikling i antallet af overnatninger for Region Sjælland på -4,9 pct.
fra 2009 til 2013. Kigges på de kommunale overnatningstal i denne periode har 10 ud af 17
kommuner således haft færre overnatninger i 2013 end i 2009. Især har turisterne svigtet i
Greve (-35,9 pct.), Faxe (-21,8 pct.) og Kalundborg (-11,6 pct.). Men også på Lolland-Falster
(Guldborgsund), som har flest overnatninger i regionen, har turisterne overnattet 10-11 pct.
gange færre end i 2009. Slagelse og Holbæk er til gengæld kommuner som i 2013 havde flere
overnatninger end i 2009 med positiv vækst på 6-9 pct.
Den seneste udvikling har dog vist forbedringer med en vækst på 1,9 pct. fra 2012 til 2013 og
kun 6 ud af 17 kommuner, der havde negativ vækst i overnatningstallet. Stevns, Roskilde og
Lejre var kommunerne med største stigning i overnatningstallet på mellem 12 og 20 pct., mens
Greve (-45 pct.), Ringsted (-7,1 pct.) og Kalundborg (-3,4 pct.) viste største negative vækstrater.
Det skal dog yderligere tilføjes, at en fejl i Danmarks Statistiks overnatningstal for feriehusene i
2009 (og 2008) betyder, at overnatningstallene i lejede feriehuse her er undervurderede. Dette
betyder, at faldet i antallet af overnatninger siden 2009 faktisk er større end tallene i tabel 3.5
indikerer.
25
Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Region Sjælland
2009
2010
4.256
903
742
400
355
355
247
239
214
135
132
134
128
89
63
63
57
4.131
836
745
394
352
297
268
238
212
134
134
126
129
86
62
60
58
2011
2012
2013
3.973
792
677
402
335
282
261
220
196
147
122
143
125
89
63
54
66
4.047
812
659
413
357
278
270
240
189
166
146
142
136
83
61
61
36
1.000 overnatninger
Region Sjælland
Lolland
Guldborgsund
Odsherred
Vordingborg
Faxe
Slagelse
Næstved
Kalundborg
Roskilde
Stevns
Holbæk
Køge
Ringsted
Solrød og Sorø
Lejre
Greve
4.111
820
717
417
318
334
279
221
202
137
133
136
125
90
59
55
69
Udvikling
2009 - 2013
Udvikling
2012 - 2013
pct.
-4,9
-10,2
-11,3
3,3
0,5
-21,8
9,3
0,2
-11,6
22,9
10,8
6,2
5,7
-7,0
-2,7
-2,9
-35,9
1,9
2,5
-2,7
2,6
6,7
-1,6
3,5
9,1
-3,4
13,0
19,7
0,0
8,4
-7,1
-2,8
12,0
-45,0
3.5 Turismesæsonen
Turismen i Region Sjælland er, måske ikke overraskende, sæsonbetonet. Således blev 52 pct. af
overnatningerne i 2013 foretaget i sommermånederne juni, juli og august.
Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Overnatningsformener camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentration af
overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel, vandrerhjem og i feriecenter er koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatninger i forbindelse med
forretning har højsæson i maj, september og oktober. Også feriecenter skiller sig ud ved at
have såkaldt skuldersæson i oktober.
Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Sjælland, 2013
Alle Hotel – ferie – forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne
jan
2
5
3
8
5
0
4
0
feb
3
5
5
6
8
0
4
0
mar
5
7
5
8
9
4
8
0
apr
7
7
6
8
7
7
8
0
maj
10
10
9
10
7
12
11
8
jun
11
10
11
9
9
13
9
15
jul
26
12
19
6
17
33
14
52
aug
15
12
16
9
10
18
14
21
sep
7
10
9
11
6
7
10
5
okt
4
9
8
10
11
0
8
0
nov
3
8
6
10
7
0
7
0
dec
5
5
4
5
4
6
4
0
I alt
100
100
100
100
100
100
100
100
Note: Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.
26
Kapitel 4. Metode og datakilder
Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Sjælland. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske
forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender
rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012
og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for
VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket
indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser.
Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af
hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.
For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik.
Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres
som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus.
Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark,
2014).
4.1 Datakilder
Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse
med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale
forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet
af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning
27
i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og
dette vil ifølge metoden blive nedskrevet.
Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at
belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud.
Efterspørgselsside
På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved
at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre,
lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister
(hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning).
Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp
af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister
på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en
række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på
hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge.
Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger
om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.
Udbudsside
Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra
nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og ”andet”. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet.
Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og
kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K.
Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en
branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal.
På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og
antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor
der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men
der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud
af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at
kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kom-
28
muner – i kraft af f.eks. attraktioner – men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil
undervurderes i opgørelserne og vice versa.
Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til
beregningen af forbruget.
4.2 Efterspørgselskilder
Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger
Overnatning
Hotel
Komplet
Geografi
Kommuner
Kilde
Overnatningsstatistikken
Producent
Danmark Statistik*
År
2013
Usikkerhed
Lille
Feriecentre
Kommuner
Danmarks Statistik
2013
Lille
Camping
Kommuner
Danmarks Statistik*
2013
Lille
Vandrerhjem
Kommuner
Danmarks Statistik
2013
Lille
Lystbådehavne
(betalte)
Feriehuse udlejet
gennem
udlejningsbureau
Kommuner
Feriehusstatistikken
Danmarks Statistik
2013
Lille
Danmarks Statistik*
2013
Lille
Krydstogt
Kommuner
VisitDenmark
CNN/WOCO
2011/
2012
Medium
Dansk Landboferie
2003
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Totaltælling
Havneanløbslister
og CCNs BREA
analyse fra 2011
Indberetninger til
Dansk Landboferie
Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Indsamling
Bondegårds-ferie
Amter
Eget feriehus
Amter
Totaltælling
medl. af DL
Stikprøve
Lånt feriehus
Amter
Stikprøve
Festival (overnattende)
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske endagsferie-rejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges
ophold hos familie og venner i
Danmark
Danskeres ophold
familie
og venner
Kommuner
VisitDenmark
2008
Medium
National
Stikprøve
Undersøgelse
Institut for grænseregionsforskning
2003
Stor
Amter
Stikprøve
Danmarks Statistik
2004
Stor
National
Stikprøve
Danmarks Statistik
2006
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Transportvaneundersøgelsen
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2004
Medium
Landsdele
Dækning
Totaltælling
min.
40
senge
Totaltælling
min.
40
senge
Totaltælling
min.
75
enheder
Totaltælling
af Danhostel medl.
Totaltælling
(frivillig)
Totaltælling
min.
25
disponible
huse
Totaltælling
og
* VisitDenmark opregner for små enheder.
29
Usikkerhed:
Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.
Tabel 4.2 Kilder til forbrug
Komplet
Geografi
Kommuner
Kommuner
Kommuner
Kommuner
Kilde
Turistundersøgelsen
Producent
VisitDenmark
VisitDenmark
VisitDenmark
VisitDenmark
År*
2011
2011
2011
2011
Usikkerhed
Lille
Lille
Lille
Lille
Kommuner
VisitDenmark
2008
Lille
Kommuner
VisitDenmark
2011
Lille
Krydstogt
krydstogtskommuner
CCN analyse fra 2011 og
VisitDenmark
WOCO/CNN
2011
Medium
Bondegårdsferie
Amter
2003
Medium
Eget feriehus
Amter
2006
Medium
Lånt feriehus
Amter
2006
Medium
2002
Medium
2003
Stor
2004
Stor
2006
Stor
Overnatnings-form
Hotel
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne
(betalte)
Feriehuse udlejet
gennem udlejningsbureau
Festival (overnattende)
Udenlandske endagsferie-rejsende
Danske endagsferierejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges ophold
hos familie og venner i Danmark
Danskeres ophold
familie
og venner
Ferie- og forretningsrejsende
Kommuner
Indsamling
National
Undersøgelse
Dansk Landboferie
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
VisitDenmark
Beregnet fra udbudssiden
Institut for grænseforskning
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Amter
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
National
* Opregnet til 2012-priser
Usikkerhed:
Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.
I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke
en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få
internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.
30
Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører
en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning,
der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en
meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den
indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender
en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af
omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.
Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:
Multiplikator 
Direkte indirekte induceret import
Direkte
Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind
i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens
31
resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og
skat.
For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette
valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som
er national.
4.3 Ændringer i metoden siden 2011
Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte
effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er
lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for
at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer
i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau.
I den bagvedliggende model for 2012 er der ikke sket større metode- eller dataændringer i
forhold til modellen for 2011. Alligevel skal man være varsom med at sammenligne destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 med destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende
LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist vil det
smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er derfor
primært, at de skal fungere som strukturrapporter, der giver indblik i turismen.
Det skal også nævnes, at denne rapport er baseret på de overnatningstal fra Danmarks Statistik, som var gældende i 2013. I april 2014 har Danmarks Statistik i forbindelse med offentliggørelse af de endelige feriehustal for 2013 samtidigt nedjusteret overnatningstallene for lejede
feriehuse i 2012 med 1,8 pct.
32
Bilag
Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012
Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012
Region Sjælland
mio. kr.
pct.
Odsherred
mio. kr.
Roskilde
Guldborgsund
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
8.838,7 100,0 1.163,1 100,0
1.114,4
100,0
954,5
100,0
Danmark
5.863,7
66,3
977,0
84,0
698,3
62,7
539,2
56,5
Udlandet
2.974,9
33,7
186,1
16,0
416,1
37,3
415,3
43,5
Tyskland
924,1
10,5
91,9
7,9
26,5
2,4
255,4
26,8
Sverige
621,6
7,0
13,8
1,2
109,0
9,8
64,5
6,8
Norge
587,3
6,6
40,4
3,5
126,0
11,3
44,0
4,6
Storbritannien
172,1
1,9
6,8
0,6
36,9
3,3
0,6
0,1
USA
67,9
0,8
4,5
0,4
8,8
0,8
1,2
0,1
Holland
66,7
0,8
5,6
0,5
4,2
0,4
8,1
0,9
Østrig
39,1
0,4
4,5
0,4
0,8
0,1
0,3
0,0
Polen
21,3
0,2
0,4
0,0
4,6
0,4
0,6
0,1
Spanien
20,7
0,2
0,7
0,1
5,3
0,5
0,1
0,0
Italien
16,1
0,2
0,0
0,0
1,8
0,2
2,2
0,2
Schweiz
11,8
0,1
0,2
0,0
1,6
0,1
1,5
0,2
Belgien og Luxembourg
8,8
0,1
0,2
0,0
1,2
0,1
0,7
0,1
Frankrig
8,3
0,1
0,1
0,0
2,3
0,2
0,4
0,0
Finland
6,7
0,1
0,0
0,0
1,5
0,1
0,7
0,1
Rusland
3,4
0,0
0,1
0,0
0,6
0,0
0,1
0,0
Kina
2,9
0,0
0,1
0,0
0,3
0,0
0,0
0,0
Japan
1,7
0,0
0,0
0,0
0,9
0,1
0,0
0,0
Sydkorea
1,6
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Canada
1,1
0,0
0,1
0,0
0,4
0,0
0,0
0,0
Irland
0,9
0,0
0,0
0,0
0,5
0,0
0,0
0,0
Australien
0,8
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,5
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
Portugal
0,4
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Brasilien
0,4
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Øvrige Østeuropa
8,3
0,1
0,4
0,0
2,4
0,2
1,1
0,1
Øvrige Europa
170,5
1,9
14,9
1,3
18,6
1,7
8,6
0,9
Øvrige Amerika
11,0
0,1
0,0
0,0
0,5
0,0
2,3
0,2
Øvrige Asien
11,7
0,1
0,0
0,0
2,2
0,2
0,5
0,1
Øvrige lande
187,1
2,1
1,5
0,1
58,7
5,3
22,0
2,3
Heraf
33
Slagelse
mio. kr.
Lolland
pct.
mio. kr.
Næstved
Kalundborg
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
893,4 100,0
681,3 100,0
639,9
100,0
552,3
100,0
Danmark
678,8
76,0
422,1
62,0
426,5
66,7
383,7
69,5
Udlandet
214,6
24,0
259,2
38,0
213,4
33,3
168,7
30,5
Tyskland
46,2
5,2
93,6
13,7
77,9
12,2
37,8
6,8
Sverige
21,7
2,4
99,5
14,6
65,8
10,3
12,3
2,2
Norge
75,1
8,4
22,2
3,3
24,5
3,8
55,2
10,0
Storbritannien
16,1
1,8
2,3
0,3
0,9
0,1
17,3
3,1
USA
10,2
1,1
0,9
0,1
1,4
0,2
7,2
1,3
Holland
3,3
0,4
10,7
1,6
2,1
0,3
4,9
0,9
Østrig
9,6
1,1
0,1
0,0
0,1
0,0
6,4
1,2
Polen
0,7
0,1
0,3
0,0
0,1
0,0
0,5
0,1
Spanien
1,7
0,2
0,1
0,0
0,1
0,0
1,1
0,2
Italien
0,4
0,0
1,7
0,2
2,3
0,4
0,6
0,1
Schweiz
0,9
0,1
1,1
0,2
1,1
0,2
0,4
0,1
0,7
0,1
0,9
0,1
0,1
0,0
1,2
0,2
Frankrig
0,5
0,1
0,8
0,1
0,2
0,0
0,9
0,2
Finland
0,6
0,1
0,9
0,1
0,2
0,0
0,2
0,0
Rusland
0,1
0,0
1,3
0,2
0,3
0,1
0,0
0,0
Kina
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,3
0,1
Japan
0,1
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
0,3
0,1
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
Canada
0,1
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Irland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
Australien
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
Portugal
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Brasilien
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
Heraf
Øvrige Østeuropa
0,3
0,0
0,7
0,1
0,1
0,0
0,5
0,1
Øvrige Europa
21,9
2,4
6,0
0,9
4,4
0,7
15,8
2,9
Øvrige Amerika
0,3
0,0
2,4
0,4
2,9
0,5
0,0
0,0
Øvrige Asien
0,1
0,0
0,9
0,1
0,5
0,1
1,2
0,2
Øvrige lande
3,8
0,4
12,4
1,8
27,6
4,3
3,9
0,7
34
Vordingborg
mio. kr.
pct.
Holbæk
mio. kr.
Køge
Ringsted
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
512,8 100,0
418,0 100,0
366,5
100,0
338,4
100,0
Danmark
283,5
55,3
261,2
62,5
204,0
55,7
253,2
74,8
Udlandet
229,3
44,7
156,8
37,5
162,5
44,3
85,1
25,2
Tyskland
135,3
26,4
28,4
6,8
13,9
3,8
12,8
3,8
Sverige
38,3
7,5
12,8
3,1
50,7
13,8
10,4
3,1
Norge
14,5
2,8
58,2
13,9
25,7
7,0
29,0
8,6
Storbritannien
0,5
0,1
14,9
3,6
26,4
7,2
7,0
2,1
USA
0,8
0,2
9,0
2,2
6,2
1,7
4,3
1,3
10,6
2,1
1,4
0,3
2,7
0,7
1,7
0,5
Østrig
0,1
0,0
8,4
2,0
0,4
0,1
4,0
1,2
Polen
0,2
0,0
0,6
0,1
2,8
0,8
0,6
0,2
Spanien
0,1
0,0
1,3
0,3
3,2
0,9
0,7
0,2
Italien
2,3
0,4
0,1
0,0
0,7
0,2
0,3
0,1
Schweiz
1,4
0,3
0,1
0,0
0,8
0,2
0,2
0,1
0,3
0,1
0,2
0,1
0,6
0,2
0,3
0,1
Frankrig
0,6
0,1
0,4
0,1
0,6
0,2
0,6
0,2
Finland
0,3
0,1
0,1
0,0
0,8
0,2
0,7
0,2
Rusland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,1
0,6
0,2
Kina
0,0
0,0
0,6
0,1
1,4
0,4
0,0
0,0
Japan
0,0
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
1,3
0,4
0,0
0,0
Canada
0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Irland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Australien
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
Grækenland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Portugal
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Brasilien
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Østeuropa
0,3
0,1
0,1
0,0
0,7
0,2
0,7
0,2
Øvrige Europa
6,1
1,2
16,9
4,0
12,6
3,4
9,2
2,7
Øvrige Amerika
1,7
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Asien
0,3
0,1
0,0
0,0
0,6
0,2
0,1
0,0
Øvrige lande
15,4
3,0
3,2
0,8
9,9
2,7
1,7
0,5
Heraf
Holland
35
Faxe
mio. kr.
Sorø
pct.
mio. kr.
Greve
Stevns
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
219,7
100,0
178,8
100,0
I alt
302,1 100,0
249,8 100,0
Danmark
205,9
68,2
186,9
74,8
98,5
44,8
101,2
56,6
Udlandet
96,2
31,8
62,9
25,2
121,2
55,2
77,6
43,4
Tyskland
33,6
11,1
8,0
3,2
10,7
4,8
36,5
20,4
Sverige
32,1
10,6
5,6
2,2
37,4
17,0
17,5
9,8
Norge
11,4
3,8
24,4
9,8
17,0
7,8
7,6
4,3
Storbritannien
0,8
0,3
6,2
2,5
19,5
8,9
0,3
0,1
USA
0,6
0,2
3,7
1,5
3,9
1,8
0,3
0,1
Holland
2,8
0,9
1,4
0,6
2,7
1,2
2,7
1,5
Østrig
0,1
0,0
3,6
1,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Polen
0,5
0,2
0,2
0,1
2,5
1,1
0,2
0,1
Spanien
0,2
0,1
0,6
0,3
2,7
1,2
0,0
0,0
Italien
2,6
0,9
0,1
0,0
0,2
0,1
0,6
0,3
Schweiz
1,1
0,4
0,5
0,2
0,7
0,3
0,2
0,1
1,7
0,5
0,2
0,1
0,2
0,1
0,1
0,1
Frankrig
0,1
0,0
0,1
0,0
0,4
0,2
0,1
0,1
Finland
0,3
0,1
0,1
0,0
0,3
0,1
0,0
0,0
Rusland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kina
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Japan
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Canada
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Irland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Australien
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Portugal
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Brasilien
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Østeuropa
0,2
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,3
0,2
Øvrige Europa
3,0
1,0
6,7
2,7
14,0
6,4
3,1
1,7
Øvrige Amerika
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,8
0,4
Øvrige Asien
0,7
0,2
0,0
0,0
0,6
0,3
0,1
0,1
Øvrige lande
4,4
1,5
1,3
0,5
7,8
3,6
7,1
4,0
Heraf
36
Lejre
Solrød
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
167,0
100,0
86,7
100,0
Danmark
105,6
63,2
38,2
44,1
Udlandet
61,4
36,8
48,5
55,9
Tyskland
11,1
6,6
4,8
5,5
Sverige
13,9
8,3
16,4
18,9
Norge
4,8
2,9
7,2
8,3
Storbritannien
7,4
4,4
8,2
9,5
USA
3,5
2,1
1,7
1,9
Holland
1,7
1,0
0,1
0,2
Østrig
0,2
0,1
0,1
0,1
Polen
5,8
3,5
0,9
1,0
Spanien
1,6
1,0
1,2
1,3
Italien
0,1
0,1
0,0
0,0
Schweiz
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Frankrig
0,0
0,0
0,0
0,0
Finland
0,0
0,0
0,0
0,0
Rusland
0,0
0,0
0,0
0,0
Kina
0,0
0,0
0,0
0,0
Japan
0,0
0,0
0,0
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
Canada
0,0
0,0
0,0
0,0
Irland
0,0
0,0
0,0
0,0
Australien
0,0
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,0
0,0
0,0
0,0
Portugal
0,0
0,0
0,0
0,0
Brasilien
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Østeuropa
0,3
0,2
0,0
0,0
Øvrige Europa
4,4
2,6
4,3
4,9
Øvrige Amerika
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Asien
3,6
2,2
0,2
0,2
Øvrige lande
2,9
1,7
3,5
4,1
Heraf
37
Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2012
I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
8.838,7
100,0
1.722,9
100,0
7.115,8
100,0
Danmark
5.863,7
66,3
1.601,8
93,0
4.262,0
59,9
Udlandet
2.974,9
33,7
121,1
7,0
2.853,8
40,1
Tyskland
924,1
10,5
14,3
0,8
909,8
12,8
Sverige
621,6
7,0
27,8
1,6
593,8
8,3
Norge
587,3
6,6
21,4
1,2
566,0
8,0
Storbritannien
172,1
1,9
8,5
0,5
163,6
2,3
USA
67,9
0,8
3,4
0,2
64,6
0,9
Holland
66,7
0,8
5,7
0,3
61,1
0,9
Østrig
39,1
0,4
0,8
0,0
38,2
0,5
Polen
21,3
0,2
1,7
0,1
19,5
0,3
Spanien
20,7
0,2
1,0
0,1
19,7
0,3
Italien
16,1
0,2
3,3
0,2
12,8
0,2
Schweiz
11,8
0,1
2,3
0,1
9,5
0,1
8,8
0,1
3,7
0,2
5,1
0,1
Frankrig
8,3
0,1
2,7
0,2
5,7
0,1
Finland
6,7
0,1
2,7
0,2
4,1
0,1
Rusland
3,4
0,0
2,1
0,1
1,4
0,0
Kina
2,9
0,0
1,6
0,1
1,3
0,0
Japan
1,7
0,0
0,9
0,1
0,8
0,0
Sydkorea
1,6
0,0
0,7
0,0
0,9
0,0
Canada
1,1
0,0
0,6
0,0
0,5
0,0
Irland
0,9
0,0
0,3
0,0
0,6
0,0
Australien
0,8
0,0
0,2
0,0
0,5
0,0
Grækenland
0,5
0,0
0,3
0,0
0,2
0,0
Portugal
0,4
0,0
0,2
0,0
0,2
0,0
Brasilien
0,4
0,0
0,1
0,0
0,3
0,0
Øvrige Østeuropa
8,3
0,1
2,4
0,1
5,9
0,1
Øvrige Europa
170,5
1,9
6,4
0,4
164,1
2,3
Øvrige Amerika
11,0
0,1
1,0
0,1
10,0
0,1
Øvrige Asien
11,7
0,1
2,2
0,1
9,6
0,1
Øvrige lande
187,1
2,1
2,8
0,2
184,3
2,6
Heraf
38
Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2012
Fordeling for
Odsherred
I alt
Kommercielle
Hotel – ferie
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Ikke-kommercielle
Eget feriehus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Roskilde
mio. kr.
pct. mio. kr.
1.163
331
25
36
0
45
2
192
9
21
1
0
100 1.114
28 708
2
75
3 174
0
1
4
15
0
21
17
3
1
2
2 417
0
0
0
0
832
563
144
74
25
26
72
48
12
6
2
2
407
19
28
103
137
120
Guldborgsund
pct. mio. kr.
Slagelse
pct. mio. kr.
Lolland
pct. mio. kr.
Næstved
pct. mio. kr.
Kalundborg Vordingborg
pct. mio. kr.
pct. mio. kr.
pct.
Regionen
Hele
landet
pct.
100
64
7
16
0
1
2
0
0
37
0
0
955
533
21
81
21
50
6
339
9
4
0
0
100
56
2
9
2
5
1
35
1
0
0
0
893
369
46
205
13
38
4
52
8
0
3
0
100
41
5
23
1
4
0
6
1
0
0
0
681
452
36
39
228
51
1
90
7
0
0
0
100
66
5
6
33
8
0
13
1
0
0
0
640
251
52
99
12
44
5
35
3
0
1
0
100
39
8
16
2
7
1
6
0
0
0
0
552
168
8
47
0
34
6
62
4
0
1
6
100
30
2
9
0
6
1
11
1
0
0
1
513
253
23
19
10
36
5
141
18
0
0
0
100
49
4
4
2
7
1
28
3
0
0
0
100
45
5
12
3
6
1
12
1
5
0
0
100
52
10
20
2
5
1
12
1
1
0
0
36
2
3
9
12
11
422
138
26
87
114
57
44
14
3
9
12
6
524
96
24
171
77
157
59
11
3
19
9
18
229
67
13
68
59
23
34
10
2
10
9
3
388
49
9
108
146
76
61
8
1
17
23
12
384
179
45
109
29
22
70
32
8
20
5
4
260
89
19
64
75
14
51
17
4
12
15
3
55
16
4
15
12
8
48
8
2
13
13
12
39
Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2012
Holbæk
mio. kr.
Køge
pct. mio. kr.
Ringsted
pct. mio. kr.
Faxe
pct. mio. kr.
Sorø
pct. mio. kr.
Greve
Stevns
pct. mio. kr.
pct. mio. kr.
Lejre
pct. mio. kr.
Solrød
pct. mio. kr.
pct.
I alt
Kommercielle
Hotel – ferie
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
418
121
20
25
1
42
6
24
1
0
2
0
100
29
5
6
0
10
1
6
0
0
0
0
366
140
28
58
1
34
7
10
2
0
0
0
100
38
8
16
0
9
2
3
0
0
0
0
338
161
28
103
0
16
2
9
0
0
1
0
100
48
8
30
0
5
1
3
0
0
0
0
302
164
19
27
0
88
4
25
0
0
0
0
100
54
6
9
0
29
1
8
0
0
0
0
250
99
13
70
0
15
0
0
0
0
1
0
100
40
5
28
0
6
0
0
0
0
0
0
220
68
4
29
15
12
1
7
1
0
0
0
100
31
2
13
7
5
0
3
0
0
0
0
179
70
0
0
6
21
2
36
4
0
0
0
100
39
0
0
3
12
1
20
2
0
0
0
167
49
9
9
0
9
0
21
0
0
0
0
100
29
5
5
0
5
0
13
0
0
0
0
87
8
1
0
0
1
0
6
0
0
0
0
100
10
1
0
0
1
0
6
0
0
0
0
Ikke-kommercielle
Eget feriehus
Lånt sommerhus
Familie/venner
297
65
16
150
49
17
71
15
4
36
12
4
227
10
6
71
103
37
62
3
2
19
28
10
178
9
1
69
22
76
52
3
0
20
7
22
138
25
5
43
49
16
46
8
2
14
16
5
151
7
7
64
18
55
60
3
3
26
7
22
151
8
5
62
77
0
69
4
2
28
35
0
109
35
6
30
37
0
61
20
3
17
21
0
118
36
8
37
31
6
71
22
5
22
18
4
78
13
1
27
37
0
90
15
2
31
43
0
40
Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2012
Turismeforbruget fordelt på produkter, Odsherred, 2012
I alt
I alt
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.163
100
977
100
186
100
345
30
295
30
50
27
67
179
66
3
30
536
6
15
6
0
3
46
55
152
58
2
28
474
6
16
6
0
3
49
12
27
8
0
2
62
7
15
4
0
1
33
320
119
98
281
28
10
8
24
288
108
79
207
29
11
8
21
32
11
19
74
17
6
10
40
Turismeforbruget fordelt på produkter, Roskilde, 2012
I alt
I alt
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.114
100
698
100
416
100
592
53
435
62
157
38
236
141
165
10
41
305
21
13
15
1
4
27
192
55
147
10
31
125
28
8
21
1
4
18
43
86
18
1
10
179
10
21
4
0
2
43
134
117
54
218
12
10
5
20
38
65
22
139
5
9
3
20
96
51
32
79
23
12
8
19
41
Turismeforbruget fordelt på produkter, Guldborgsund, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
955
100
539
100
415
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
329
34
212
39
116
28
106
92
106
8
18
357
11
10
11
1
2
37
79
40
76
6
12
208
15
7
14
1
2
39
27
51
30
2
6
150
6
12
7
0
2
36
201
93
63
268
21
10
7
28
117
59
31
119
22
11
6
22
84
34
32
149
20
8
8
36
Turismeforbruget fordelt på produkter, Slagelse, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
893
100
679
100
215
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
536
60
456
67
80
37
193
106
203
18
16
227
22
12
23
2
2
25
174
62
191
15
14
149
26
9
28
2
2
22
19
44
12
3
3
78
9
21
5
1
1
36
110
63
54
130
12
7
6
15
69
54
27
73
10
8
4
11
42
9
28
56
19
4
13
26
42
Turismeforbruget fordelt på produkter, Lolland, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
681
100
422
100
259
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
267
39
154
36
113
43
79
102
63
6
17
272
12
15
9
1
3
40
57
47
35
3
12
188
14
11
8
1
3
44
22
54
28
3
5
84
8
21
11
1
2
33
137
89
47
143
20
13
7
21
96
63
29
81
23
15
7
19
41
26
18
62
16
10
7
24
Turismeforbruget fordelt på produkter, Næstved, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
640
100
426
100
213
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
336
53
258
61
78
37
123
67
123
12
12
201
19
11
19
2
2
31
112
32
96
9
10
108
26
8
22
2
2
25
11
35
27
3
2
94
5
16
13
1
1
44
108
58
35
102
17
9
5
16
50
40
18
61
12
9
4
14
58
18
17
42
27
9
8
20
43
Turismeforbruget fordelt på produkter, Kalundborg, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
552
100
384
100
169
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
197
36
136
36
61
36
49
88
45
2
12
232
9
16
8
0
2
42
33
56
35
2
10
174
9
15
9
0
3
45
16
32
10
0
2
58
9
19
6
0
1
35
129
54
49
123
23
10
9
22
100
44
29
74
26
12
8
19
29
9
20
50
17
6
12
29
Turismeforbruget fordelt på produkter, Vordingborg, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
513
100
283
100
229
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
176
34
103
36
72
32
54
64
40
3
15
202
10
12
8
1
3
39
35
34
22
2
11
118
12
12
8
1
4
42
19
30
18
1
4
84
8
13
8
0
2
37
109
56
37
135
21
11
7
26
61
37
19
62
22
13
7
22
48
18
18
73
21
8
8
32
44
Turismeforbruget fordelt på produkter, Holbæk, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
418
100
261
100
157
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
170
41
113
43
57
37
57
68
34
3
8
162
14
16
8
1
2
39
43
35
26
2
7
103
16
13
10
1
3
40
14
34
8
1
1
59
9
21
5
0
1
38
84
39
39
85
20
9
9
20
51
35
18
45
19
13
7
17
33
5
22
40
21
3
14
26
Turismeforbruget fordelt på produkter, Køge, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
366
100
204
100
162
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
218
60
127
62
91
56
68
84
58
4
5
98
19
23
16
1
1
27
53
20
47
3
4
51
26
10
23
2
2
25
15
64
11
1
1
47
9
39
7
0
1
29
44
27
26
50
12
7
7
14
20
20
11
26
10
10
5
13
25
7
16
24
15
4
10
15
45
Turismeforbruget fordelt på produkter, Ringsted, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
338
100
253
100
85
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
236
70
201
79
35
41
93
36
96
7
4
65
28
11
28
2
1
19
83
17
91
6
3
34
33
7
36
3
1
14
10
19
5
1
1
31
11
22
6
1
1
36
28
19
18
37
8
6
5
11
13
14
7
18
5
6
3
7
15
4
11
19
18
5
13
23
Turismeforbruget fordelt på produkter, Faxe, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
302
100
206
100
96
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
153
51
97
47
56
58
63
41
42
3
4
97
21
14
14
1
1
32
49
19
24
2
3
77
24
9
12
1
2
37
14
23
18
1
0
20
15
24
19
1
0
21
54
18
24
52
18
6
8
17
45
16
16
32
22
8
8
16
9
3
8
20
10
3
8
21
46
Turismeforbruget fordelt på produkter, Sorø, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
250
100
187
100
63
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
168
67
147
79
21
33
65
27
69
5
3
52
26
11
27
2
1
21
63
12
65
4
3
26
34
6
35
2
1
14
2
15
4
0
0
26
3
23
6
0
1
41
24
13
14
30
10
5
6
12
10
11
5
14
6
6
3
7
14
2
9
16
22
4
15
26
Turismeforbruget fordelt på produkter, Greve, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
220
100
99
100
121
100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
110
50
45
46
65
53
33
58
15
1
3
73
15
27
7
0
1
33
24
12
7
0
2
35
25
12
7
0
2
36
9
47
8
0
1
38
8
39
6
0
0
31
34
20
19
37
15
9
9
17
13
15
7
18
13
16
7
18
21
5
12
19
17
4
10
16
47
Turismeforbruget fordelt på produkter, Stevns, 2012
I alt
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
179
100
101
100
78
100
46
26
22
21
25
32
11
20
10
0
5
85
6
11
6
0
3
48
7
9
2
0
4
53
7
9
2
0
3
53
4
11
8
0
1
32
5
14
10
0
2
41
50
20
15
47
28
11
8
26
31
14
9
26
30
14
8
26
19
6
7
21
25
8
8
27
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Lejre, 2012
I alt
I alt
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
167
100
106
100
61
100
67
40
37
35
30
49
16
23
24
1
3
62
9
14
15
0
2
37
12
10
12
1
3
46
11
9
11
1
3
43
4
14
12
0
0
16
6
22
20
0
1
26
31
12
19
38
18
7
11
23
22
10
13
23
21
10
13
22
8
2
6
15
14
3
9
25
48
Turismeforbruget fordelt på produkter, Solrød, 2012
I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr. pct. mio. kr.
I alt
87
100
38 100
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
35
40
8 22
26
54
5
25
3
0
1
34
6
29
4
0
1
40
2 6
4 12
1 2
0 0
1 2
20 53
2
21
3
0
0
14
5
43
6
0
0
29
18
7
9
18
20
9
11
20
9
6
5
10
8
1
5
8
17
3
10
16
24
16
12
26
pct.
49 100
49
Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner
Fordeling for
Odsherred
I alt
Turismeerhverv
Heraf:
Overnatningssteder
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Erhvervsservice
Andre
Roskilde
mio.
kr.
pct.
mio.
kr.
657
147
100
22
576
199
100
35
19
62
26
1
40
174
3
9
4
0
6
27
62
54
26
3
54
98
2
22
151
335
0
3
23
51
105
44
186
16
7
28
Guldborgsund
pct. mio. kr.
Slagelse
pct.
mio.
kr.
535
109
100
20
457
144
100
31
11
9
5
0
9
17
25
31
29
1
23
115
5
6
5
0
4
21
55
38
27
4
20
83
2
14
82
279
0
2
14
48
2
14
99
311
0
3
19
58
70
49
160
12
8
28
128
35
148
24
7
28
Lolland
pct. mio. kr.
Næstved
Kalundborg Vordingborg Regionen
Hele
landet
pct.
mio.
kr.
pct.
mio.
kr.
pct.
mio.
kr.
pct.
pct.
356
94
100
26
347
101
100
29
307
76
100
25
290
59
100
20
100
27
100
29
12
8
6
1
4
18
19
33
20
1
21
84
5
9
6
0
6
24
32
24
26
3
16
70
9
7
7
1
5
20
13
32
12
1
18
74
4
10
4
0
6
24
10
21
12
1
16
63
3
7
4
0
5
22
7
9
5
0
5
21
10
9
6
1
4
19
1
11
71
231
0
2
15
50
1
10
73
178
0
3
20
50
1
9
60
176
0
3
17
51
2
10
62
158
1
3
20
51
1
8
54
168
0
3
19
58
0
3
18
52
0
2
17
52
61
36
134
13
8
29
58
22
98
16
6
28
47
26
103
14
7
30
44
20
93
14
7
30
64
19
86
22
7
29
16
7
29
16
8
29
50
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner
Holbæk
mio. kr.
I alt
Turismeerhverv
Heraf:
Overnatningssteder
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Erhvervsservice
Andre
236
59
13
25
9
1
12
52
1
6
45
124
33
15
77
Køge
pct. mio. kr.
100
25
0
6
10
4
0
5
22
0
0
3
19
53
0
14
6
33
190
63
20
28
9
1
6
34
1
5
29
93
25
11
57
Ringsted
pct. mio. kr.
100
33
0
10
15
5
0
3
18
0
0
2
15
49
0
13
6
30
165
58
27
13
11
2
5
24
0
3
21
83
21
13
49
Faxe
pct. mio. kr.
100
35
0
16
8
7
1
3
15
0
0
2
13
50
0
13
8
30
179
49
16
14
13
1
6
36
0
4
31
94
25
12
57
Sorø
pct. mio. kr.
100
27
0
9
8
7
0
3
20
0
0
2
17
53
0
14
7
32
128
41
18
9
9
1
4
23
0
3
19
64
16
10
38
Greve
Stevns
pct. mio. kr.
pct. mio. kr.
100
32
0
14
7
7
1
3
18
0
0
2
15
50
0
13
8
29
119
34
7
19
4
0
4
24
0
4
20
61
16
8
36
100
29
0
6
16
4
0
3
20
0
0
3
16
51
0
14
7
31
100
21
2
6
6
0
6
26
1
4
22
54
18
6
29
Lejre
pct. mio. kr.
100
21
0
2
6
6
0
6
26
0
1
4
22
54
0
18
6
29
100
24
4
8
7
0
5
22
0
3
20
53
14
7
33
Solrød
pct. mio. kr.
100
24
0
4
8
7
0
5
22
0
0
3
20
53
0
14
7
32
43
12
0
8
2
0
2
9
0
1
7
22
7
2
13
pct.
100
27
0
1
19
4
0
4
20
0
0
3
17
52
0
15
6
31
51
Bilag 2B. Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012
Fordeling for
Odsherred Roskilde
årsværk
pct. årsværk
Guldborgsund Slagelse
pct.
I alt
1.393 100 1.549 100
Turismeerhverv
497 36 679 44
Heraf:
Overnatningssteder
90
6 281 18
286 21 254 16
53
4
39
3
Rejseservice
3
0
8
0
65
5
97
6
Detailhandel
458 33 329 21
Heraf:
2
0
2
0
34
2
25
2
Andre
422 30 302 20
Andre brancher
439 31 541 35
Heraf:
18
1
19
1
Erhvervsservice
97
7 159 10
Andre
324 23 364 23
årsværk
pct.
1.081 100
398 37
årsværk
Lolland
pct. årsværk
1.410 100
573 41
Næstved
pct. årsværk
Kalundborg Vordingborg Regionen Hele landet
pct. årsværk
pct. årsværk
pct.
796 100
330 41
930 100
374 40
702 100
268 38
549 100
200 36
pct.
100
41
100
41
126
159
52
6
55
323
12
15
5
1
5
30
279
205
40
10
38
286
20
15
3
1
3
20
86
160
50
3
31
211
11
20
6
0
4
26
163
138
38
7
28
213
17
15
4
1
3
23
54
160
22
2
30
201
8
23
3
0
4
29
47
104
19
2
28
178
9
19
4
0
5
32
14
19
4
0
4
25
16
16
4
1
3
23
5
24
294
361
0
2
27
33
1
19
266
551
0
1
19
39
1
18
192
255
0
2
24
32
1
17
195
343
0
2
21
37
1
14
186
233
0
2
27
33
1
14
163
171
0
3
30
31
0
2
23
34
0
2
21
36
24
77
259
2
7
24
17
148
387
1
10
27
23
51
181
3
6
23
10
90
242
1
10
26
7
56
170
1
8
24
13
33
125
2
6
23
1
9
25
2
9
26
52
Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012
Holbæk
årsværk
I alt
Turismeerhverv
Heraf:
Overnatningssteder
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Erhvervsservice
Andre
Køge
pct. årsværk
Ringsted
pct. årsværk
Faxe
Sorø
pct. årsværk
pct. årsværk
404 100
155 38
Greve
pct. årsværk
379 100
169 45
Stevns
pct. årsværk
282 100
133 47
Lejre
pct. årsværk
551 100
208 38
571 100
301 53
611 100
299 49
207 100
81 39
48
125
12
2
21
150
9
23
2
0
4
27
84
192
11
3
12
95
15
34
2
0
2
17
180
87
16
5
11
89
29
14
3
1
2
15
43
87
14
2
9
99
11
22
4
0
2
25
99
48
12
3
7
62
26
13
3
1
2
16
27
93
5
1
8
59
10
33
2
0
3
21
6
25
42
0
9
70
3
12
20
0
4
34
13
38
5
0
8
62
1
12
137
193
0
2
25
35
1
8
87
174
0
1
15
30
0
6
83
223
0
1
14
37
0
7
92
150
0
2
23
37
0
5
57
148
0
1
15
39
0
6
52
90
0
2
19
32
0
6
63
56
0
3
31
27
6
46
141
1
8
26
6
39
129
1
7
23
4
66
152
1
11
25
5
34
111
1
8
27
2
42
103
1
11
27
4
23
63
1
8
22
3
11
41
2
5
20
Solrød
pct. årsværk
209 100
64 31
pct.
125
61
100
49
6
18
2
0
4
29
1
55
2
0
3
22
0
44
2
0
2
18
0
4
57
83
0
2
27
40
0
3
20
42
0
2
16
33
3
23
57
1
11
27
1
5
35
1
4
28
53
Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012
Fordeling for
Odsherred
mio. kr.
Roskilde
pct. mio. kr.
Guldborgsund
pct.
mio. kr.
Slagelse
pct. mio. kr.
Lolland
pct. mio. kr.
Næstved
pct. mio. kr.
Kalundborg Vordingborg
pct. mio. kr.
pct.
pct.
Hele
landet
pct.
I alt
581 100
513 100
434
100
359 100
321 100
272 100
239
100
100
100
Personskatter
188
32
183
36
150
35
135
38
107
33
106
39
88
33
79
33
36
37
94
16
92
18
76
18
68
19
52
16
53
20
45
17
40
17
18
19
3
0
3
0
2
1
2
1
2
1
2
1
1
0
1
1
1
1
Kommuneskatter
Kirkeskatter
267 100
mio. kr.
Regionen
30
5
30
6
24
6
22
6
16
5
17
6
14
5
13
5
6
6
Statsskatter
61
11
58
11
47
11
43
12
37
11
34
12
28
11
25
10
11
12
394
68
330
64
283
65
224
62
215
67
166
61
179
67
160
67
64
63
251
43
215
42
183
42
157
44
137
43
120
44
116
43
104
43
43
44
119
21
94
18
82
19
51
14
65
20
33
12
51
19
46
19
17
14
24
4
21
4
19
4
17
5
12
4
13
5
12
5
11
5
4
5
Selskabsskatter
54
Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012
Holbæk
I alt
Personskatter
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Køge
Ringsted
Faxe
Sorø
mio. kr.
Greve
pct.
mio. kr.
Stevns
pct.
mio. kr.
Lejre
pct.
mio. kr.
Solrød
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
pct.
mio. kr.
pct.
200
100
154
100
124
100
126
100
96
100
99
100
84
100
67
100
35
100
70
35
58
37
51
41
56
44
39
41
35
35
28
33
29
43
12
34
35
18
29
19
26
21
28
22
20
21
18
18
14
17
14
22
6
17
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0
0
0
1
0
1
0
0
11
6
9
6
8
7
9
7
6
7
6
6
5
5
5
7
2
6
Statsskatter
22
11
18
12
16
13
18
14
12
13
11
11
9
11
9
14
4
11
130
65
96
63
73
59
70
56
56
59
64
65
56
67
38
57
23
66
87
43
69
45
53
43
60
47
41
43
46
46
38
45
34
50
16
47
36
18
19
13
14
11
4
3
11
11
14
14
15
17
1
1
5
15
8
4
8
5
6
5
6
5
5
5
5
5
4
5
4
6
1
4
Selskabsskatter
55

Anvendelse af lokal vejrradar (LAWR) i forbindelse med

Transcription

Similar documents

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

turismen i danmark

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

uddannelsesprogram - Folkekirkens institut for præsteuddannelse

Aldersgrænse på minimum 12 år for hotelgæster

1 prisliste 2014 - Charlottes Tangoskole

Rapport fra PwC - Forsyningssamarbejde