selskabsmeddelelse 2015-02

Transcription

selskabsmeddelelse 2015-02
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG
INNOVATIONSFREMME I ET
VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
Toprække
De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og
innovationsfremmeområdet.
Evalueringerne har generelt bidraget til mere solid viden om de forskellige erhvervs- og
innovationsfremmeordningers virkemåde og effekt.
Samlet tegner analyserne et billede af et erhvervs- og innovationsfremmesystem med et stort
antal brugere og en vifte af ydelser, hvoraf de fleste skaber positive effekter i virksomhederne og
leverer et positivt samfundsøkonomisk afkast.
Men spørgsmålet er, om det stærke fokus på evaluering af enkeltinitiativer betyder, at vi overser
vigtige potentialer og muligheder for at øge effekten af den samlede innovations- og
erhvervsfremmeindsats.
Dette inspirationsoplæg er udarbejdet i samarbejde med partner Jens Bjerg, IRIS Group.
Oplægget er omdelt til deltagerne på REG LABs Årskonference 8. maj 2014 og efterfølgende
justeret.
FRA ENKELTSTÅENDE ORDNINGER TIL ET SAMMENHÆNGENDE INNOVATIONS- OG
ERHVERVSFREMMESYSTEM
Et effektivt innovations- og erhvervsfremmesystem er mere end summen af de enkelte ordninger
og tilbud. Det handler også om det, som binder ordningerne sammen og gør, at brugerne
oplever at trække på et sammenhængende system af tilbud og ressourcer.
Det gælder blandt andet:
•
Kulturen for samarbejde, videndeling og gensidig henvisning mellem forskellige aktører i
systemet
•
Fælles værktøjer: Brugen af fælles dialogværktøjer, analyseredskaber og fælles tilgange til
at dele viden om brugerne af systemet mv.
•
Kompetencer: Bredden og kvaliteten af de kompetencer systemet råder over og evnen til
effektivt at sætte kompetencerne i spil i forhold til virksomhedernes udfordringer og behov
•
Fælles mål: Sammenhængende mål og succeskriterier for de enkelte ordninger og for
systemet som helhed
1
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET
VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
Effektiv erhvervs- og innovationsfremme er ydelser, der hjælper virksomhederne til at
overkomme kritiske barrierer, som udgør en bremse for udvikling og vækst.
Virkemidlerne kan variere, men handler ofte om at sikre effektiv adgang til sparring, ny viden,
rådgivning, netværk til relevante samarbejdspartnere og adgang til kompetencer og kapital, som
er afgørende for, at flere virksomheder kan overvinde kritiske vækstudfordringer.
Figur 1. Kritiske udfordringer i SMV’ernes opstart, udvikling og ekspansion
God erhvervs- og innovationsfremme set fra et virksomheds perspektiv handler grundlæggende
om:
•
Overskuelighed og nem adgang til relevante innovations- og erhvervsfremmetilbud
•
Systemets evne til at udfordre virksomhederne på deres behov og til at anvise de mest
relevante tilbud
•
At systemet kan levere fleksible, behovsdrevne ydelser og løsninger, der tager afsæt i
virksomhedernes særlige udfordringer, behov og ambitioner mv.
•
At der er sammenhæng og kontinuitet i indsatsen i forhold til den enkelte virksomhed
20.000 BRUGERE AF ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMMESYSTEMET
En netop gennemført kortlægningsanalyse viser, at mere end 20.000 virksomheder har benyttet
regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i løbet af de senere år. Heraf
har godt 7.000 virksomheder benyttet flere forskellige tilbud.
Det vidner om en betydelig efterspørgsel efter erhvervs- og innovationsfremmeydelser fra
erhvervslivets side.
2
Tallene understreger også relevansen af spørgsmål som fx:
•
Oplever brugerne et sammenhængende system, der tager afsæt i virksomhedens behov
og guider virksomhederne mod de ordninger og tilbud, der skaber størst værdi?
• Er de mange fleregangsbrugere udtryk for sammenhængende og koordinerede forløb,
eller er det primært et resultat af, at nogle virksomheder er mere opsøgende end andre?
På dette område tegner de senere års evalueringer et blandet billede. Der er betydelige
forskelle i virksomhedernes brug af innovations- og erhvervsfremmesystemet - både hvad
angår karakteren og udbyttet af de enkelte forløb.
Overordnet kan målgruppen for erhvervs- og innovationsfremme inddeles i fire kategorier jf.
figur 2.
Figur 2: Målgruppens brug af erhvervsfremmesystemet i dag
I den ene ende findes ikke-brugerne, som ikke orienterer sig mod erhvervs- og
innovationsfremme til trods for, at der er tilbud og ydelser, som kunne være relevante. Ved
siden af dem findes en gruppe af mere tilfældige brugere. Det er typisk brugere, der giver
udtryk for, at systemet er uoverskueligt og deres brug af erhvervs- og innovationsfremme i
betydelig grad er styret af tilfældigheder.
I den anden ende af skalaen findes virksomheder med en mere strategisk brug af innovationsog erhvervsfremmesystemets tilbud. Det er enten brugere, som selv er opsøgende eller
brugere, som har en fast kontakt i systemet, som hjælper med at anvise relevante tilbud, der
matcher virksomhedens behov. Typisk er det blandt de to sidstnævnte brugergrupper, at
udbyttet er størst.
3
Øget effekt af den samlede erhvervs- og innovationsfremmeindsats handler i høj grad om at
indrette systemet, så gruppen af ”ikke-brugere” og ”mere tilfældige brugere” reduceres, mens
gruppen af opsøgende virksomheder og virksomheder, der indgår i længerevarende forløb,
øges.
Nedenstående oversigt skitserer en række centrale indsatsområder i forhold til at skabe større
sammenhæng og øget effekt af innovations- og erhvervsfremmeindsatsen.
Centrale spørgsmål:
Hvad kendetegner indsatsen i dag?
Målgruppen
Benytter de centrale dele af målgruppen
innovations- og erhvervsfremmeydelser i dag?
Tilfældig kontakt
><
Målrettet
rekruttering og
markedsføring
Evne til at udfordre
Systemets evne til at udfordre virksomhederne
på deres udfordringer, barrierer og behov?
Traditionelt
kundeforhold
><
Kritisk sparring
og selektion
Henvisninger og overgange
Er snitflader og overgange mellem ordninger og
operatører effektiv, smidig og velfungerende?
Konkurrence om
at fastholde
markedsandele
><
Mål om at
maksimere
effekt
Brugertilpassede ydelser
Er systemet rustet til at levere ydelser og
løsninger der matcher brugernes udgangspunkt
og ambitionsniveau?
Standardiserede
tilbud og ydelser
><
Brugertilpassede
tilbud og ydelser
FÆLLES STANDARDER FOR GOD ERHVERVSFREMME?
Kan sammenhæng og effekt i innovations- og erhvervsfremmeindsatsen styrkes gennem
fælles minimumsstandarder inden for de områder, der er centrale for sammenhængen i
systemet:
•
•
•
•
Ensartet adgang til innovations- og erhvervsfremme
Fælles værktøjer og redskaber
Fælles kompetenceudvikling
Harmonisering af mål og incitamenter
Hvad er i givet fald relevante niveauer for fælles standarder? Hvilke krav stiller det til de
forskellige aktører i innovations- og erhvervsfremmesystemet?
4
ADGANG TIL INNOVATION OG ERHVERVSFREMME
Det er vigtigt, at alle virksomheder i målgruppen har nem adgang til information om det
samlede erhvervs- og innovationsfremmesystem.
Fælles minimumstandarder i forhold til opsøgende og
formidlende arbejde kan sikre, at flere virksomheder med
stort udviklingspotentiale og -behov får gavn af systemets
tilbud og ydelser.
Fælles standarder kan bl.a. handle om:
•
•
Ensartede koncepter for kommunikation omkring det
samlede udbud af innovations- og erhvervsfremme på
hjemmesider blandt erhvervs- og innovationsfremme
aktører (lokale, regionale og nationale)
Fælles minimumsstandarder for den opsøgende
aktivitet i forhold til forskellige målgrupper/erhverv/
typer af virksomheder.
VÆRKTØJER OG REDSKABER
Et vigtigt element i at fremstå som et mere sammenhængende og professionelt system handler
om at benytte ensartede værktøjer, tilgange og redskaber.
Der kan især være behov for at udvikle fælles standarder på følgende områder:
• Fælles dialog- og diagnoseredskaber
• Fælles formater for udviklings- og handlingsplaner
• Fælles system til videndeling om brugerne (fælles CRM)
FÆLLES KOMPETENCEUDVIKLING
Fælles kompetenceudvikling er et vigtigt redskab til at opbygge et stærkere og mere
sammenhængende erhvervs- og innovationsfremmesystem.
Fælles standarder for kompetenceudvikling kan både handle om:
• Fælles kompetenceudviklingstilbud – fx forpligtelse til at alle aktører gennemfører en
grunduddannelse med fokus på en generel indføring i erhvervs- og innovationsfremmesystemets forskellige aktører, ydelser og virkemidler.
• Fælles retningslinjer for at afsætte ressourcer til efter- og videreuddannelse af
medarbejderne på tværs af erhvervs- og innovationsfremmeoperatører.
• Styrket samarbejde om mere målrettet, specialiseret kompetenceudvikling.
5
HARMONISERING AF MÅL OG INCITAMENTER
Det overordnede formål med innovations- og erhvervsfremmeindsatsen er at stimulere til øget
vækst og jobskabelse blandt iværksættere og etablerede virksomheder.
Det er centralt, for sammenhængen i systemet, at der:
1) Udvikles fælles mål og incitamenter for erhvervs- og innovationsfremmeindsatsen, som stimulerer til gensidig henvisning og videndeling
mellem aktører i systemet.
2) Udvikles fælles metoder til effektmåling på tværs af erhvervs- og
innovationsfremmesystemets aktører og ydelser.
AFRUNDING
Dette oplæg er et forsøg på at skitsere nogle af de centrale udfordringer og muligheder. Disse
godt 5 sider er næppe fyldestgørende, men vi håber, at det tjener som retningsviser og
inspiration. Præsentationer og film med hovedpointer fra Årskonferencen er tilgængelige for
REG LABs medlemmer på www.reglab.dk/konferencer.
. 6