Referat. - Grundejerforeningen Ågerup By

Transcription

Referat. - Grundejerforeningen Ågerup By
www.jaernen.dk
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN d.18. JUNI 2011 KL 15.30
i Strøby Forsamlingshus.
Dagsorden (ifølge vedtægterne)
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
H.
Valg af dirigent.
Bestyrelsens beretning.
Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Fastsættelse af medlemmernes bidrag for det kommende år.
Indkomne forslag. Forslag fra ”Vandgruppen” på Mejsevej ved John Hansen.
Valg af bestyrelse.
Valg af revision – bilags kontrollant.
Eventuelt (dette punkt uden for den egentlige dagsorden)
Punkt A
Formanden indledte med at byde velkommen, og glædede sig over de mange fremmødte.
Som noget nyt foreslog formanden, at man indledte med en sang.
Der blev sunget ” Nu lyser løv i lunde” af Johannes Jørgensen.
Formanden foreslog herefter Mikkel Madsen, Sneppevej 10 som dirigent.
Denne blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og at
generalforsamlingen var beslutningsdygtig.
Dirigenten oplyste, at der var mødt 85 medlemmer, og at der var 87 stemmeberettigede
medlemmer, heraf 34 fuldmagter.
Som stemmetællere blev valgt Erik Hilleberg og Palle Benborg.
Punkt B
Formanden fik ordet, og meddelt at bestyrelses beretning var udsendt sammen med indkaldelsen,
og gik ud fra at alle var bekendt med denne.
Bestyrelsen fik herefter lejlighed til at præsentere sig selv.
Formanden gennemgik derefter beretningen i hovedpunkterne og i korte træk.
Formanden omtalte at der var visse problemet i Strøby Vandværk, f.eks. at budgettet for kommende
år ikke var vedtaget. Det forventes at vandværket vil indkalde til ekstra ordinær generalforsamling
i september 2011. Formanden opfordrer kraftigt til at medlemmer mødte op på denne
generalforsamling for at give deres mening tilkende.
Bemærkninger til beretningen:
Jørn Erik Olsen, Garderhøjen 45 mente ikke, at der var orienteret nok omkring beslutningen
om ny badebro mod øst. Han kunne have ønsket sig en bedre dialog omkring emnet.
Formanden tog kritikken til sig, og tilkendegav bedrede oplysninger, når badebro mod vest
skulle fornyes. Bestyrelsen vil fremover arbejde med dette punkt.
Formanden oplyste, at i 2012 har foreningen 50 års jubilæum.
En fest kunne f.eks. holdes i Strøby Forsamlingshus.
Formanden ønskede en tilkendegivelse om der var stemning herfor.
Side 1 af 5
v. Søren Jensen, Ligustervej 11, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 18 08
Grundejerforeningen Jernet
Omkring ⅔ af forsamling syntes det var en god ide.
Dorte Jensen, Mejsevej 2 mente, at man også i en eller anden form kunne bruge friarealet ud for
Sneppevej.
Hans Andersen fra Grundejerforeningen Garderhøjen var mødt op med fuldmagt fra sin søn, som
ejer hus i foreningen.
Hans Andersen gennemgik problemerne i Strøby Vandværk, og oplyste at der var planer om at
hæve m3 prisen fra 14 kr. til ca. 30 kr. frem til 2014 og 2015. Budgettet blev ikke godkendt
og dermed ej heller investeringsplanen.
Vandværket planer om at investere i nye vandrør i årene fremover.
Pris kr. 7 – 8 mio. Dette beløb skal betale af medlemmerne.
Der forelå ikke nogen dokumentation for ovennævnte planer og udgifter.
Vandværket har efterfølgende besluttet, at søge sagkyndig bistand for planlægning af ovennævnte.
Hans Andersen opfordrer til, at så mange som muligt mødte frem til vandværkets ekstraordinære
generalforsamling i september.
Dirigenten satte herefter formanden beretning til afstemning / godkendelse.
Forsamlingen godkendte beretning med bifald.
Punkt C
Erik Stølgaard gennemgik regnskabet, som var fremsendt med indkaldelsen.
Ligeledes blev budgettet for kommende år gennemgået.
Leif Mikkelsen, Mejsevej 7, bemærkede omkring udgiften til snerydning, at denne var meget
mangelfuld ud for hans grund og dårligt udført.
Lise Herlow, Sneppevej 14 spurgte til udgiften vedrørende indfangning af vilde katte.
Formanden forklarede, at der havde været indfanget 8 katte og at dem var 6 blevet aflivet
af dyrlæge i Hårlev. Prisen indeholder, kørsel og dyrlæge regning.
Foreningen er i besiddelse af 2 kattefælder.
Dirigenten satte herefter regnskabet og budget til godkendelse. Forsamlingen godkendte med bifald.
Punkt D
Bestyrelsen forslår, at kontingent for kommende år fastholdes uændret på kr. 700,-.
Dirigenten satte forslag til godkendelse, hvilket skete med bifald fra medlemmerne.
Punkt E
Fra ”Regnvandsgruppen” var fremsendt forslag til godkendelse på generalforsamlingen.
Forslaget har været udsendt sammen med indkaldelsen.
John Hansen redegjorde for vandproblemerne som efter hans opfattelse er tiltagende.
Man mener at årsagen kan være, at Birkerenden er sløjfet, samt at der på nogen grunde løber
overflade ind fra Garderhøjens asfalt.
Afvanding til faskiner hjælper ikke, da grundvandsstanden er meget høj.
Endvidere mener man, at når spildevandsklokkerne bliver renoveret og bliver tætte vil dette
øge problemerne. ( Kloakker forventes renoveret i 2011 )
Side 2 af 5
v. Søren Jensen, Ligustervej 11, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 18 08
Grundejerforeningen Jernet
Formanden omtalte tre kort, som var ophængt i forsamlingshuset.
Disse viser hvor del af Birkerenden er placeret.
Hasse Petersen, Spættevej 14 oplyste, at Birkerenden er uden for grundejerforenings område.
Endvidere er del af den rørlagt. Hvorvidt dette fungerer vides ikke.
Jeppesen, Garderhøjen 70 ønskede mulighederne undersøgt, hvad kan der gøres.
Leif Nielsen, Mejsevej 7 oplyste, at der tidligere mod sydvest have være en lille sø
som burde oprenses, da det måske kunne afhjælpe problemerne.
Søren Jensen, Sneppevej 14 mente, at problemerne på Mejsevej m.fl. ikke var et fælles anliggende
for grundejerforeningen. Han nævnede, at der i 20 år ikke havde været klager over vandproblemer.
Endvidere har Stevns kommune i et notat til grundejerforeningen oplyst, at enhver grundejer har
pligt til, at håndtere spildevand og overfladevand på egen grund.
Der henvises til byggeloven og privatretslig pligt.
Jørn Erik Olsen, Garderhøjen 45 mente at vand problemerne absolut var et fælles anliggende for
foreningen. Han nævnede at nedbørmængden ville tiltage og øge problemet.
Han omtalte, at man skulle huske, at biofaktoren mindskes i efterår og vinter.
Han mente også, at problemet ville blive større år for år.
Endvidere redegjorde han for, at det er muligt at ændre i et stillet forslag til generalforsamlingen
i henhold til almindelig foreningsret. Han anbefalede i øvrigt forslaget til vedtagelse.
Hans Henrik Petersen, Glentevej 8 var af den opfattelse, at bestyrelsen ikke havde arbejdet nok med
sagen om vandproblemerne.
Lise Herlow, Sneppevej 14, ville have årsagerne til vandproblemerne omkring Mejsevej belyst
nærmere af eksperter inden nogen form for behandling/afstemning.
John Hansen, Mejsevej 5 mente at Birkerenden altid havde været der.
Endvidere mente han at problemet var et fælles anliggende for foreningen.
Efter ovennævnte debat, ønske forslag stillerne forslaget ændret til følgende ordlyd:
” Med baggrund i de senere års tiltagende grundvandproblemer og deraf følgende oversvømmelser,
der sandsynligvis vil blive intensiveret, forslår vi, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til
at afholde de nødvendig omkostninger til en analyse af løsningsmuligheder.
( bemærk at, følgende blev udeladt----og til at afholde omkostninger til etapevise forbedringer ).
Vi foreslår tillige, at den nedsatte regnvandsgruppe indtræder i et udvalg under bestyrelse til løsning
af ovennævnte problemstilling. ”
Dirigenten satte herefter forslaget til skriftlig afstemning.
Resultat af afstemningen: For 49. Nej 34. Blank 1. I alt 84 stemmer
( 3 medlemmer havde forladt mødet )
Dirigenten fastslog herefter, at forslaget var vedtaget.
Side 3 af 5
v. Søren Jensen, Ligustervej 11, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 18 08
Grundejerforeningen Jernet
Punkt F
Valg af bestyrelse: Alle bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år.
Følgende blev opstillet til bestyrelsen:
Bente Eriksen, Duevej 3
Vivian Camille Tonsgaard, Garderhøjen 56
Karen Richardt, Sneppevej 12
John Hansen, Mejsevej 5
Alf Andersen, Mejsevej 11
Preben Gaardsøe, Garderhøjen 67.
Der kan vælges max. 5 medlemmer til bestyrelsen.
Dirigenten foreslog skriftlig afstemning.
Resultatet blev, at valgt blev: Bente Eriksen, Vivian Camille Tonsgård, John Hansen.
Alf Andersen og Preben Gaardsøe.
Punkt G
Valg af revision – bilags kontrollant.
Palle Benborg, Mejsevej 1 blev genvalgt med bifald fra forsamlingen.
Punkt H Eventuelt.
Lise Herlow, Sneppevej 14 stillede spørgsmål til antallet af fuldmagter, som var præsenteret.
Kan man stille med uanede antal af fuldmagter pr. medlem. Er det lovligt?
Andersen, Glentevej 12 mente at vand problematikken på Mejsevej var et fælles anliggende.
Helle Elvang, Garderhøjen 44, mente ikke at der i forbindelse med det vedtagne forslag vedr.
Mejsevej, var udstedt nogen blankocheck til bestyrelsen.
Arne Petersen, Garderhøjen 47 foretager snerydningen. Han oplyste, at det på stikvej til Mejsevej
er meget vanskeligt at komme til, da vejen er smal og der er ingen steder hvor sneen kan placeres.
Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen kl. 18.50 og takkede for god ro og orden.
Referent
Søren Jensen, sekretær.
Dato: 1. juli 2011
Dirigent
Dato
Juli 04, 2011
Godkendt
Side 4 af 5
(+Mikkel Madsens underskrift)
MIKKEL MADSEN
v. Søren Jensen, Ligustervej 11, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 18 08
Grundejerforeningen Jernet
TILFØJELSE UDEN FOR GENERALFORSAMLINGEN
Umiddelbart efter generalforsamlingen blev der afholdt et kort bestyrelsesmøde.
BESTYRELSEN FIK FØLGENDE SAMMENSÆTNING:
Formand Bente Eriksen
Næstformand Vivian Camille Tonsgård
Kasserer Preben Gaardsøe
Sekretær John Hansen
Medlem Alf Andersen
Side 5 af 5
v. Søren Jensen, Ligustervej 11, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 18 08