Beboer Bladet

Comments

Transcription

Beboer Bladet
Dansk A
Højere
forberedelseseksamen
Hæfte 1
Kl. 9.00-15.00
2hf122-DAN/A-1-13082012
112496.indd 1
Mandag den 13. august 2012
kl. 9.00 - 15.00
18/06/12 09.15
Prøvemateriale
Hæfte 1
Side
Tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Opgaveformuleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Fællestekster – udleveres kl. 9.00:
1. Rasmus Jønsson: Målrettet politisk kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
2. Christian Kock: Ordentlig debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
3. Helle Thorning-Schmidt: Tale, 1. maj 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
4. Niels Krause Kjær: Kongekabale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Billeder:
Side 13: 1. Frit valg (tegning af Jens Hage, www.hage.dk, 9.8.2010)
2. Helle Thorning-Schmidt deler roser ud under valgkampen 2011
(Foto: Lisa Ioannou, www.tv2.dk/nyhederne, 1.9.2011)
Side 14: 3. Kommentar (tegning af Roald Als, Politiken 19.3.2006)
Hæfte 2
Særtekster – udleveres kl. 10.30:
5. Romanuddrag af Martin Andersen Nexø
6. Tale af Lars Løkke Rasmussen
7. Artikel af Klaus Kjøller
Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.
2
112496.indd 2
18/06/12 09.15
Tema: Politisk kommunikation
Temaet for hæfte 1 og 2 er politisk kommunikation. Tekster og billeder handler om
og giver eksempler på, hvordan politikere og meningsdannere kommunikerer.
Materialet belyser desuden, hvordan politisk kommunikation kan fremstilles i
litteratur.
Opgaveformuleringer
Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en
overskrift som led i din besvarelse.
Opgave 1
Skriv til et hf-hold et analyserende oplæg om, hvordan politisk kommunikation
kan fremstilles i litteratur.
Som en central del af dit oplæg skal du analysere og fortolke uddraget fra Martin
Andersen Nexøs roman (tekst 5). Du skal bl.a. undersøge, hvordan fortæller,
personskildring og handling spiller sammen med politisk kommunikation i
teksten.
Desuden skal du inddrage materiale fra hæfte 1.
Opgave 2
Skriv en introducerende artikel om politiske taler.
Som en central del af din artikel skal du karakterisere kommunikationen,
herunder de retoriske virkemidler, i Lars Løkke Rasmussens tale (tekst 6).
Desuden skal du inddrage materiale fra hæfte 1.
Opgave 3
Skriv en argumenterende artikel om, hvordan politikernes debatter virker på
vælgerne.
Som en central del af din artikel skal du gøre rede for synspunkterne i Klaus
Kjøllers artikel (tekst 7). Diskuter synspunkterne, og sammenlign med
synspunkterne i uddraget fra Christian Kocks bog (tekst 2).
Desuden kan du inddrage andet materiale fra hæfte 1.
Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere
3
112496.indd 3
18/06/12 09.15
1. Rasmus Jønsson: Målrettet politisk kommunikation
Teksten er et uddrag af en artikel fra KOM magasinet, oktober 2004.
Rasmus Jønsson (f. 1970), lektor i politisk kommunikation.
5
10
15
20
De tre bærende ben i den politiske kommunikation [er]: Politikere – medier – vælgere. De to ben, politikere og vælgere, er selvfølgelig to helt væsentlige aktører i
den politiske kommunikation og har altid været det. Men i takt med at partiernes
medlemstal er styrtdykket og det politiske møde i forsamlingshuset er uddødt, er
den personlige dialog hvor politikere og vælgere på samme tid og sted snakkede
sammen, ved at være en epoke1. Den politiske dialog er blevet medialiseret hvilket
betyder at medierne nærmest har fået monopol som formidler af det politiske mellem politikere og vælgere.
Medierne skal dog ikke blot anskues som et neutralt formidlingsled. Al nyere
forskning viser at medierne ikke blot er et instrument der registrerer den politiske
virkelighed, men også er med til skabe den. Dermed er medierne blevet en selvstændig aktør i det politiske system og et tredje bærende ben i den politiske kommunikation.
(…)
Specielt de to store partier, Socialdemokraterne og Venstre, har de sidste par år
arbejdet meget helhedsorienteret med den politiske kommunikation. For eksempel
er Socialdemokraternes partikontor på få år blevet fuldstændig reorganiseret, så de
i langt højre grad er gearet til at kommunikere målrettet til vælgerne. På partikontoret er der ansat eksperter med spidskompetencer inden for forskellige discipliner
af den politiske kommunikation, som for eksempel kortlægning af vælgeradfærd,
organisationsudvikling, medieovervågning og kampagneplanlægning.
(…)
Denne helhedsorienterede udvikling er logisk nok, for en politisk organisation er
kommunikerende i alt hvad den foretager sig, og dermed er det nødvendigt med et
bredt fokus hvis partiet skal kommunikere klart og tydeligt.
epoke: (her) fortid
1
4
112496.indd 4
18/06/12 09.15
2. Christian Kock: Ordentlig debat
Teksten er et uddrag af bogen De svarer ikke, 2011.
Christian Kock (f. 1946), professor i retorik.
5
10
15
20
25
30
35
40
Vi borgere skal bruge den politiske debat som grundlag for at tage stilling. Det er
bl.a. derfor vi kan kræve at vi ikke bliver fyldt med løgn eller med misvisende
fremstillinger af fakta, der udelader noget vigtigt og får os til at tro på ting som
ikke er tilfældet. En ordentlig debat er nødvendig for at vi kan vurdere hvem vi
synes der har mest ret med hensyn til de politiske problemer, og hvad der skal
gøres ved dem. Derudfra kan vi så tage stilling til hvem vi synes fortjener at blive
valgt. Og imellem valgene kan vi påvirke vore politikere ved at henvende os til
dem og på anden måde lade vores stemmer høre i den offentlige debat.
Hvis dét er borgernes hovedformål med at høre og læse politisk debat, så gælder det i det hele taget at det vi især kan kræve af debatten, det er argumenter. Altså grunde til at en given politik er rigtig – eller forkert.
Det er ikke det eneste formål vi kan have med at lytte til en debat. Det kan også
give underholdning, spænding – hvem vinder valget? Hvem går frem eller tilbage?
Hvilke politikere er i knibe? Der kan være en særlig tilfredsstillelse ved at følge en
debat hvor de man i forvejen holder med, klarer sig godt, mens andre dummer sig.
Et andet vigtigt formål med at følge debatten, f.eks. fra Folketinget, er at vi
lærer politikernes begrundelser for deres beslutninger at kende, og bagefter kan
holde dem ansvarlige for dem. Vi kan sige ,,Du støttede dette her fordi du mente
det ville gøre den og den gavn – men se nu hvad der er sket.”
Men hovedformålet må stadig være det fremadrettede: Vi har brug for debat for
at tage stilling til hvad der skal gøres før det bliver gjort. Hvilke problemer og
udfordringer står vi overfor? Hvad kan der gøres? Hvad er det bedste? Der er
emner nok: økonomisk krise, skat, arbejdsløshed, sundhedsvæsen, skole, miljø,
indvandring, klima, krigsdeltagelse… Ud fra en stillingtagen til de emner kan vi
så tage stilling til hvem vi vil stemme på; men politikerne kan jo også løbende
påvirkes via meningsmålinger, debatindlæg, direkte henvendelser. For at kunne
dét skal vi have debat. Den skal præsentere os for argumenter, og de skal være
gode, f.eks. ved at de ikke er løgnagtige eller misvisende. Den skal desuden levere
modargumenter og kritik, for det er kun ved at høre modargumenterne og svarene
på dem at vi kan vurdere hvor godt et argument er.
Men det vi som borgere har brug for i den politiske debat – det får vi ikke i
særlig høj grad. Se på statsminister Løkke Rasmussens udtalelse:
Vi står ved en skillevej, hvor alle de der vægte, man i en årrække har
vejet politik af på, som handler om performance, spin, smartness, oneliners og sådan noget, står for fald. Til fordel for rigtige løsninger på
rigtige problemer. Ikke smarte budskaber, ikke firefarvet design og
busreklamer.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, 2010.
Vi får ,,performance, spin, smartness, oneliners”. Det er netop dét de politiske
kommentatorer især kommenterer og roser i deres kommentarer, og det er det de
5
112496.indd 5
18/06/12 09.15
45
tilråder politikerne at blive gode til når de ansættes som kommunikationsrådgivere
for dem. Ofte ved vi ikke andet om en kandidat vi har været med til at vælge, end
hvordan vedkommende har set ud på en masse ens plakater.
Kommunikationsrådgiverne ved at overfladiske og flygtige indtryk og udtryk
ofte er det eneste som mange vælgere når at få forud for et valg – imens de daglig
kører rundt i det samfundsforskeren Johannes Andersen har kaldt ,,Hverdagens
centrifuge”. Flere og flere medier konkurrerer om vores knappe tid. Alt det ved
kommunikationseksperterne, og derfor lærer de politikerne nogle spilleregler som
samme Johannes Andersen har formuleret:
Politik formidles i dag først og fremmest gennem billeder. Politik er
noget der skal ses. Ikke læses, høres eller forstås. Hvilket stiller store
krav til kommunikationseksperter og spindoktorers kunnen, når det
drejer sig om at få noget planlagt og overlagt til at se helt oprigtigt og
spontant ud. Vælgerne er de sidste, der får noget at vide. Derfor kan
kritiske vinkler på moderne politik være nyttige.
50
55
60
Men hvor slemt er det egentlig at alt det flygtige, flimrende og visuelle er kommet
ind i den politiske kommunikation? Der er ikke i sig selv noget galt med det Løkke Rasmussen kalder ,,oneliners, firefarvet design og busreklame”. Det er jo
udmærket hvis der også er korte, fyndige budskaber, og farver på en valgkamp er
også bedre end hvis det hele er gråt. Men den er gal hvis der mangler ordentlig
debat med argumenter som hjælper os til at tage stilling.
6
112496.indd 6
18/06/12 09.15
3. Helle Thorning-Schmidt: Tale, 1. maj 2011
Teksten er et uddrag af Helle Thorning-Schmidts 1. maj-tale fra 2011.
Helle Thorning-Schmidt (f. 1966), politiker, statsminister siden 2011, formand for
partiet Socialdemokraterne.
5
10
15
20
25
30
35
40
Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark.
Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser.
Der er blevet slået hul i statskassen.
Og væksten er stadig lav.
Hvor andre ville handle, så har regeringen valgt det, den kalder nulvækst. Nulvækst i den offentlige sektor. Nul nye initiativer. Nul nye job. Nul investeringer.
Danmark er sat i stå.
Så er der sikkert nogen, der tænker, at det da egentligt er skønt, at regeringen
har valgt at gøre nul. For så laver den i det mindste ikke flere ulykker efter 10 år
med den ene dårlige beslutning efter den anden.
Men Danmark har brug for handling. Og vi har brug for handling nu.
Regeringen taler meget om Danmark i år 2020. Det er skam fint nok at tænke
frem.
Men tag ikke fejl. Det vigtigste år i dansk politik er ikke 2020. Nej, det er 2011.
Det Danmark, vi får i 2020, afhænger af de beslutninger, vi tager i 2011.
Det er i år, vi beslutter hvor meget uddannelse danskerne skal have i 2020.
Det er i år, vi beslutter hvor sunde vi skal være i 2020.
Og det er i år, at vi giver dansk erhvervsliv det rygstød, som skal skabe vækst
og velstand i 2020.
Sætter vi gang i økonomien og får flere i arbejde nu, kan vi skabe ny velstand.
Med færre arbejdsløse bliver udgifterne til dagpenge og kontanthjælp mindre,
og indtægterne til den fælles kasse bliver større.
Investerer vi i sundhed og forebyggelse nu, får vi færre syge og mere livskvalitet. Det giver ingen mening, at over halvdelen af de nyuddannede sygeplejersker
står uden job, mens andre ikke kan passe det job, de har, fordi de venter på en operation.
Styrker vi uddannelse og forskning nu, kan vores unge bedre konkurrere med
jævnaldrende fra resten af verden. De skal mestre den nyeste teknologi nu – ikke
når fastnettelefonen er sendt på museum.
Og sikrer vi integrationen nu, ja, så får vi færre udgifter til indvandrerkvinder
på overførselsindkomst og kan øge udbudet af arbejdskraft med titusindvis af
hænder.
Det er nu, vi skal sikre Danmarks velstand. Ikke om 10 år.
Regeringen siger, den har en plan. Men den siger så meget.
Kan I huske, hvordan vi sidste år fik vi at vide, at det lysnede, og at regningen
var betalt?
Det var dengang, at det var børnefamilierne, de arbejdsløse, de studerende og
de ansatte i kommunerne, som skulle betale regningen.
Der gik et halvt år. Så viste det sig, at ikke alle bilag indgik i regnskabet.
Det kom som en kæmpe overraskelse for regeringen, at olien i Nordsøen på et
7
112496.indd 7
18/06/12 09.15
45
50
55
60
65
70
75
80
85
tidspunkt slipper op, og at der kommer flere ældre. Regningen var dobbelt så stor.
Nu har regeringen så en ny plan. Denne gang er det efterlønsmodtagerne og
folkepensionisterne, som skal betale.
Husk. Det handler om mennesker.
Til den 31-årige postmedarbejder siger Lars Løkke, at hun skal være på
arbejdsmarkedet, indtil hun bliver 71 år. Det er mange år med at flytte tunge bokse, skæve arbejdstider og lange vagter.
Til den 53-årige murer, som havde planlagt at skulle på pension som 65-årig,
siger Lars Løkke, at han lige må snuppe to år til.
Og tag ikke fejl. Dansk Folkeparti er parat til at gå hele vejen med Lars Løkke.
Det ender med en Pia.
Og hvad er så prisen for, at Dansk Folkeparti bryder alle sine løfter, forringer
folkepensionen og skærer i SU’en?
Svaret er lige så simpelt, som det er forunderligt: Grænsekontrollen skal genindføres.
Det er da en flot trøst for de 470.000 mennesker, som troede, de vidste hvornår
de skulle på pension, at vi nu skal vise pas ved grænsen i Padborg og sidde i kø på
Øresundsbroen. Særlig når man tænker på, at de kriminelle nok skal finde vej ind
til en af landets mange kyster, hvis det er det de vil.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Pia Kjærsgaard skal have for at stemme for flere tvangsudliciteringer og nedskæringer i hjemmeplejen. Skal den kriminelle lavalder sættes ned til 12 år? Eller skal vi endelig have det forbud mod paraboler?
Dansk Folkeparti prøver at få det til at se ud som om, det er åh så svært at løbe
fra alle løfter. Men hvis det er så svært, kan de jo bare sige nej.
De kunne lade være med at stemme for regeringens nedskæringer og skattelettelser.
De kunne sige nej til, at det er folkepensionister og de arbejdsløse, der skal
betale for deres egen forfejlede økonomiske politik.
Der er andre veje for Danmark end at skære ned og give skattelettelser.
Lad mig sige det helt klart, så det ikke kan misforstås: Socialdemokraterne vil
ikke afskaffe efterlønnen. Vi vil ikke forringe folkepensionen.
Vi står ved vores aftale fra 2006. Og det er dybt beklageligt, at regeringen og
dens støtter har sat kursen mod at bryde det klokkeklare løfte, vi gav danskerne i
2006.
Danmarks problemer bliver ikke løst af, at vi afskaffer efterlønnen. De kan kun
løses ved, at vi får en ny regering.
Tiden er kommet til at sige farvel til Løkkes hovsa-indgreb og Pia Kjærsgaards
luner. Tiden er kommet til et nyt flertal, som er sammen om Danmark.
Et flertal, hvor vi siger tingene, som de er. Og hvor vi ikke tøver med at stille
krav til hver enkelt af os. Et flertal, som bygger på værdier, som er lige så stærke,
som de er simple.
Rettigheder og pligter følges ad.
De bredeste skuldre skal bære mest.
Alle har et ansvar for at bidrage til fællesskabet.
(…)
Vi vil insistere på, at hele Danmark kommer med ud på den anden side af kri-
8
112496.indd 8
18/06/12 09.15
90
95
sen. Og det Danmark er et, vi kan genkende. Fordi det bygger på netop vores værdier.
Og det er det, folketingsvalget handler om. Hvad er det for et Danmark, vi vil
have?
I ti år har Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard arbejdet dag og nat på et
Danmark med større skel. Med dybere kløfter mellem befolkningsgrupper.
Det er nu, vi kan vælge en ny kurs. Det er nu, vi skal sikre muligheder for de
mange. Det er nu, vi skal sikre et helt Danmark. Det er nu, vi skal gøre det, som
har gjort Danmark til et fantastisk land – nemlig at løfte i flok.
Kan I have en rigtig god 1. maj.
9
112496.indd 9
18/06/12 09.15
4. Niels Krause Kjær: Kongekabale
Teksten er et uddrag af romanen Kongekabale, 2000
Niels Krause-Kjær (f. 1963), journalist og forfatter, tidligere spindoktor for Det
konservative Folkeparti.
Kongekabale handler om interne stridigheder i det Demokratiske Parti. Partiets
formand, Aksel Bruun, rammes af en voldsom bilulykke midt i en valgkamp. Hans
kone bliver dræbt og han selv hårdt kvæstet. I uddraget følger vi partiets spindoktor, Peder Schou, og Erik Pingel, formand for folketingsgruppen, i timerne lige
efter ulykken. (Romanen Kongekabale er filmatiseret i 2004, instrueret af Nicolai
Arcel. Filmens handling og persongalleri er ikke helt identisk med bogens).
5
10
15
20
25
30
Telefonen ringede.
– Peder Schou.
Når han tog telefonen, affyrede han sit navn, som var det en kort maskingeværsalve. ,,Peder” forsvandt næsten i tungen. ,,Schou” kom hårdt ud mellem de tynde
læber og med et hvad-fanden-vil-du-tonefald som signalerede otte års alt for mange telefonopringninger fra folk, der næsten alle ville vide noget eller have tilladelse til noget.
– Pia Baggesen, TvNyhederne, hej Peder.
– Hej Pia.
– Sikke noget lort, hva`?
– Det må du nok sige.
– Hvad sker der?
– Jeg ved ingenting. Jeg har lige snakket med Erik. Han er på vej ind.
– Kan vi tage nogle billeder af ham, når han kommer. Ude ved parkeringspladsen for eksempel?
– Mjahh … det kan I vel.
Peder Schou vurderede i et splitsekund. God eller dårlig ide? God. Så ganske
afgjort, god.
– Jeg skal nok aftale det med ham. Der går en lille halv time.
– Hvad med gruppemøde?
– Det bliver formentlig først i morgen tidlig som planlagt. Jeg ved det ikke hundrede procent, men det skal du helst ikke interviewe Erik om, når du fanger ham.
Jeg mener… det indslag skal vel dreje sig om chokket over ulykken. Håbet om at
Aksel overlever og sådan noget.
– Ja, ja. Det er klart.
Vi finder ud af det med gruppemødet senere, men du skal ikke regne med, at vi
gør noget formelt før i morgen.
– Hvordan ta`r I det?
– Hvad mener du?
– Ja, med Aksel og hans kone og det hele.
– Nåhh. Vi er selvfølgelig chokerede. Han var sgu o.k., Aksel. Det var han.
Eller er. Han er trods alt ikke død. Endnu. Birthe, min sekretær, sidder ude i forkontoret og smågræder. Men det skal man nu ikke tage så højtideligt. Hun græder,
10
112496.indd 10
18/06/12 09.15
35
40
45
50
55
60
65
70
75
når en husmor vinder en folkevogn i Lykkehjulet. Men det er noget lort. Noget forbandet lort.
– Gu` er det så. Vi snakkes. Tak for det med Erik.
– Det var så lidt. Skal jeg bede ham om at parkere først for til højre i slotsgården. Så kan I stå med kameraet det rigtige sted?
– Det ville være fint. Tak skal du ha`, Peder. Hej, hej.
Peder Schou tændte en cigaret og ringede med det samme til Erik Pingel. Han
var stadig på motorvejen, manglede 15 minutter og skulle nok huske at svinge til
højre hen mod Pia Baggesen, hendes kamerahold og de danske dagligstuer, når
han kom ind i slotsgården.
Pia Baggesen!
Peder Schou kunne se hende for sig. I målbevidst løb fra TvNyhedernes redaktion på anden sal ned ad trappen, ekkoet fra de skarpe hæle mod marmortrinene,
kameramanden med udstyr de sædvanlige seks-otte skridt bagefter.
De var startet på Christiansborg næsten samtidig. Hun var blevet ansat i en fast
stilling på TvNyhederne efter at have været vikaransat i nogen tid. Hvis hun havde
været knap så køn eller en mand, ville man ikke lidt kritisk have omtalt hende som
ambitiøs. Så havde hun bare passet sit job. Men når man var – om ikke klassisk
smuk – så køn, var 35 år, manglede både børn og mand og gik op i sit job i en traditionel mandeverden som Christiansborg. Så var man ambitiøs på en lidt suspekt
måde. Det mente mange i alt fald. Peder Schou kunne nu godt li’ hende. Hun var
dygtig, hurtig og ikke bleg for at viderebringe gode historier, når begge havde glæde af det.
Nu fik hun for eksempel nogle gode billeder helt for sig selv. Gruppeformanden
for det Demokratiske Parti på vej ind på Christiansborg efter at have hørt nyheden
om den frygtelige ulykke. Så fik en million seere indtryk af, at det var Erik Pingel
som formulerede partiets sorg og var den samlende person. Måske ville Pia Baggesen i en speak hen over billedet af en alvorlig Erik Pingel sige noget om, at her
gik sandsynligvis partiets kommende leder, hvis Aksel Bruun ikke overlevede.
Nej, det ville næsten være for meget at håbe på.
(…)
– Det er først og fremmest et frygteligt tab og en forfærdelig ulykke for Aksels
og Hannes søn Lars Bruun og hans familie. Mine tanker går til dem. Det er også
et stort tab for mig. Jeg kendte Hanne som en livsbekræftende og anstændig kvinde. Hun var – på de indre linier – sin mands og partiets største kritiker. Og vi
kunne ikke undvære hende. Det bliver vi desværre nødt til. Vores håb er blot at
Aksel Bruun ikke også skal rives væk. Han er en støttepille af sund fornuft og styrke. Ikke bare det Demokratiske Parti og dansk politik vil komme til at savne ham.
Personligt kan jeg slet ikke forestille mig Christiansborg uden ham.
Erik Pingel stod på parkeringspladsen i slotsgården. Blæsten hvirvlede i hans
lidt for lange hår og lod det ende nede i brillerne. Bevægelsen med venstre hånd
ind under håret og bagud, som danskerne kendte fra mange års tv-udsendelser, fik
det på plads igen. Erik Pingel var så tæt på at have hentehår uden at have det, som
det er muligt. I løbet af de næste par år måtte han træffe beslutningen. Egentlig
var den allerede truffet. Af hans kone. Hun accepterede hans overvægt og runde
mave. Men hun ville ikke have en mand med hentehår. Det ville vælgerne for-
11
112496.indd 11
18/06/12 09.15
80
85
90
mentlig heller ikke, så valget var ret let. Pingel var mentalt, som 46-årig, ved at
forberede sig på en tilværelse som halvskaldet.
– Hvad sker der nu?
– Der sker det, at jeg sætter mig op på mit kontor og stirrer tomt ud i luften et
stykke tid. For det er ærlig talt ikke til at holde ud, det her.
Erik Pingel var tydelig rørt. Stemmen knækkede en anelse, da han med håret
nede i øjnene og venstre hånd på vej op vendte sig for at gå over parkeringspladsen
mod Christiansborgs bagtrappe. Tv-kameraer fulgte ham hele vejen. Pia Baggesen
havde uselvisk forpasset den oplagte mulighed for en stand-up1. I stedet speakede
hun ind over billederne:
– Det Demokratiske Parti er i dag i en tilstand af chok efter den tragiske ulykke. Folketingsgruppen mødes først i morgen tirsdag kl. 10.00 til ordinært gruppemøde. Hvis Aksel Bruun dør eller ikke er i stand til at vende tilbage som partiets
leder, skal der findes en ny. Sker det hurtigt, menes den mest oplagte kandidat at
være Erik Pingel.
stand-up (her): når journalisten vises i tv-billedet
1
12
112496.indd 12
18/06/12 09.15
Jens Hage: Frit valg
Tegneren tilføjer: I dag handler politik ikke om politik, men om hvorvidt vi kan
lide politikerne, eller ej. www.hage.dk, 9.8.2010.
På benzinstanderne står: 1. REN DANSK. DIT LAND. DIT VALG. 2. LIBERAL
BLYFRI. FÅS OGSÅ PÅ FAD! – UDEN BILAG. 3. + EKSTRA FERIEFORDELE. 4. NU MED SKATTEFRI KILOMETER.
Helle Thorning-Schmidt deler roser ud under valgkampen 2011
Foto: Lisa Ioannou, www.tv2.dk/nyhederne, 1.9.2011
13
112496.indd 13
18/06/12 09.15
Roald Als: Kommentar (i anledning af krisen udløst af Muhammed-tegningerne i
Jyllandsposten 2005), Politiken 19.3.2006
14
112496.indd 14
18/06/12 09.15
112496.indd 15
18/06/12 09.15