vDh7DaA - VUC Skive

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
maj-juni 2015
Institution
Skive-Viborg HF og VUC
Uddannelse
Hfe
Fag og niveau
Dansk A
Lærer(e)
Lise Elmgaard
Hold
vDh7DaA
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Hvad er en tekst?
Titel 2
Eventyr
Titel 3
Måltidets betydning
Titel 4
Mundtlig og skriftlig formidling
Titel 5
Værklæsning
Titel 6
Folkeviser
Titel 7
Salmer
Titel 8
Oplysningstid
Titel 9
Romantikken
Titel 10
Krig i fakta- og fiktionsudtryk
Titel 11
Det moderne gennembrud
Titel 12
Avisens tre hovedgenrer
Titel 13
Realisme og modernisme 1900-1990
Titel 14
Analyseredskaber og –metoder
1
Titel 15
Litteraturen 1990 - 2015
Titel 1
Særlige
fokuspunkter
Hvad er en tekst?
Genreinddeling






Få en forståelse af genreinddelinger og hensigten med dem
Begynde at få nogle analyseredskaber: pentagrammet, nyhedstrekanten,
komposition, personanalyse, strofer, vers, billedsprog
Afprøve forskellige arbejdsformer
Være en aktiv læser, strege under, tage notater
Øve i mundtlig og skriftlig formidling
Lære hinanden at kende
Omfang
21 lektioner
Indhold
Læst
Bekendtgørelsen for dansk
Birgit Darger m.fl.: Begreb om dansk:
Fakta og fiktion, Faktatekster og faktakoder,Fiktive tekster og fiktionskoder, Epik, Lyrik,
Drama s. 17-23.
Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfelt: Genretræets grene, s. 85
Annette Hauer m.f..: Tal og skriv, Pentagrammet, s. 38-39
Analyseret
Faktatekster:
Sofie Buch Hoyer og Mette Guldagger: Danskere vil ikke overtage plejeopgaver,
nyhedsartikel Politiken den 5-8-14. Informerende.
Pres på de pårørende, leder Politiken den 5-8-14. Overtalende.
Søren Olsen: Messi vil få mere plads i VM-finalen. Nyhedsanalyse, sport Politiken.
Fiktionstekster:
Katrine Marie Guldager: Roser / Gyldendals leksikon: rose (fiktion/fakta)
Sys Bjerre: Malene, fiktion med faktakoder
Lyrik:
Michael Strunge: Helligt, helligt
Lars Busk Sørensen: Nu står der skum fra bølgetop, nr. 731 i salmebogen
Epik:
2
Mikkel Birkegaard: Libi di Luca / Pascal Mercier: Nattog til Lissabon /
Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelser for sne, sammenlignede tre begyndelser på en
roman.
Henrik Pontoppidan: En stor dag, komposition, personanalyse og hensigt.
Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs fisserestaurant, komposition, personanalyse og
hensigt.
Thøger Jensen: Ford 4550, komposition, personanalyse og hensigt.
Drama:
Kjeld Abell: af: Eva aftjener sin barnepligt, personanalyse, tema, forfatterholdning, perspektivering til i dag.
Mundtlige opgaver:
-
Forklare begreber og viden i par eller grupper.
Analyse af jeg-fortælleren i Reprise…. og formidle iagttagelser og analyser.
Forskellige opgaver til dramaet (fremføre, personanalyse, temaanalyse og
forfatterholdning, perspektivering), formidle til hinanden.
Skriftlige opgaver:
-
Skrevet en faktatekst og fiktionstekst.
Skrevet refleksion over begyndelser i egen tekst og i andre tekster eller
film.
Skrevet en repeterende opgave om forløbet i par, delt den med andre og
skrevet færdig.
Væsentlige
De væsentligste arbejdsformer har været pararbejde og gruppearbejde i forskellige
arbejdsformer konstellationer og med forskellige typer opgaver. Dels for at lære hinanden at kende, dels
for at introducere forskellige arbejdsformer og analysebegreber.
Det individuelle arbejde har ligget i hjemmeforberedelsen og i de fleste skriftlige øvelser.
Titel 2
Særlige
fokuspunkter
Eventyr
Litterært og sprogligt emne



Blive bevidst om eventyrgenren, både med hensyn til indhold, opbygning
og sprog.
Blive bevidst om forskelle mellem folkeeventyr og kunsteventyr både
indholdsmæssigt og sprogligt.
Blive bekendt med tre læsninger: den strukturalistiske, den psykologiske og
den socialhistoriske.
3




Øve litterær analyse og fortolkning.
Øve samarbejde i grupper og mundtlig formidling.
Øve skriftlighed
Grammatik
Omfang
20 timer
Indhold
Læst:
Litteraturhåndbogen: Eventyr (kopi)
Vibeke Blaksteen og Kirsten Møller: fra: ”Eventyr i dansk”, indledningen:
- Folkeeventyr
- Kunsteventyr
- Eventyrets episke love, Strukturalistisk læsning, Freudiansk læsning,
Jungiansk læsning
Analysemodel til folkeeventyr.
Analyseret:
Folkeeventyr:
- Prinsessen i det underjordiske slot
- Kong Lindorm
- Prinsessen med de tolv par guldsko
- De elleve svaner – sammenlignet med H.C. Andersens eventyr
H.C. Andersen:
- Fyrtøjet
- Nissen hos Spekhøkeren
- Indledningen til De vilde Svaner – sammenlignet med folkeeventyret
- Snedronningen
Set:
-
Fyrtøjet
Snedronningen
Skriftlig opgave:
Skrev en informerende faktatekst om eventyrgenren. Der skulle være en
indledning, et afsnit om folkeeventyr, ét om kunsteventyr og en afslutning.
I inspirerede hinanden midtvejs ved at læse hinandens. Senere skal I læse de
færdige tekster.
Mundtlige opgaver:
- Matrixgrupper om et folkeeventyr.
- Gruppearbejde om Snedronningen, som skulle ende med at komme med
4
forslag til en parafrase over eventyret.
Væsentlige
Klasseundervisning om teorien og nogle konklusioner.
arbejdsformer Gruppearbejde om personanalyser, kompositioner, symboler, temaer, parafraser
osv.
Individuelt arbejde i forberedelsen til timerne og i selve skrivningen af teksten om
eventyrgenren.
Titel 3
Måltidets betydning
Litteratur, sprog og medier
-
Særlige
fokuspunkter
Øve analysemetode på prosatekster
Øve sammenligning og perspektivering
Øve struktur
Inddrage grammatikken i læsningen
Introduceret filmiske virkemidler
Øve læsning af artikler og at kunne finde de relevante informationer
Fortsat øve formidling
Introducere begreberne: referat og resumé
Omfang
21
Indhold
Læst
Analysemodel
Informationer om Karen Blixen og Babettes Gæstebud på nettet
Hvad er et referat / resumé?
Analyseret
Matthæusevangeliet: Nadveren
Martin A. Hansen: Agerhønen
Karen Blixen: Babettes Gæstebud (film)
Astrid Saalbach: Kødet
Jesper Wung-Sung: De tre veninder
Benny Andersen: Diæt
Peter Seeberg: Enkle rette, nogle forslag
Knud Sørensen: Den røde kaffekande. En sommermorgen
Jørgen Leth: Det er et hårdkogt æg
Rene Langdahl Jørgensen: Vinanmeldelse
5
Marianne Fajstrup: Vi spiser os til det danske madborgerskab
Marchen Jersild: ”Jeg er lidt ligeglad med nationalretten”
Thomas Albrektsen: Når politikerne sidder med til bords
-
alle tre artikler i Viborg Stifts Folkeblad den 16-9-2014
Artikler om Dan Jørgensens madrevolution, hvad vil han? Hvem er enige med ham? Hvem
er uenige? Hvorfor?
Disse fandt I selv på nettet.
Billeder
Nadverbillede af henholdsvis Leonardo da Vinci, Emil Nolde og Arne Haugen Sørensen
Abraham van Beyeren: Stilleben
Fritz Syberg: Ved Frokosten
Mundtlige øvelser
Oplæg om Karen Blixen og Babettes Gæstebud
Fremlægge karakteristik af og personanalyse i novellerne Kødet og De tre veninder
Debattere i klasserummet. Nogle var Dan Jørgensen, andre var tilhængere eller
modstandere.
Skriftlige øvelser
Skrevet hurtigskrivning over ordet mad
Skrevet haikudigt om mad og natur
Skrevet refleksion over måltidets betydning for jer, læst hinandens og givet respons
Væsentlige
I har arbejdet i grupper, matrixgrupper, parvis og individuelt.
arbejdsformer I har skrevet til jer selv og til hinanden.
I har formidlet analyser og debatteret.
Titel 4
Særlige
Skriftlighed og mundtlighed
Sprogligt emne

Blive bevidst om forskellene på et referat, et resume og en redegørelse
6


fokuspunkter









Arbejde særligt med redegørelsen
Blive bevidst om skrivefaserne (førskrivefase, skrivefase, revision) og forskellige
arbejdsmetoder
Lære at holde fokus, have struktur og skabe sammenhæng
Arbejde mod et korrekt og præcist sprog
Blive bevidst om de taksonomiske niveauer
Blive bevidst om ligheder og forskelle mellem mundtlig og skriftlig fremlæggelse
Lære at holde en tale / et oplæg – struktur, verbalt sprog, kropssprog
Introducere appelformerne – logos, patos og etos
Introducere begreberne: hovedpåstand og belæg
Blive bevidst om karakteristiske stiktræk i mundtligt og skriftligt sprog
Lære at lytte og give respons
Omfang
18
Indhold
Læst:
Papir om skrivefaser.
Annette Hauer m.fl.: Tal og skriv:
At referere, At resumere, At gøre rede for, s. 18-19
Stikord til skriveprocessen i forbindelse med en redegørelse
Stikord til fokuspunkter i en mundtlig formidling
Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation: Mundtligt og skriftligt s. 25-30
Jan Sørensen: Stilistisk analyse: Forvægt og bagvægt og Hypotakse og paratakse s. 84-88
+ Stilniveauer s. 17
Dorte Hygum: Tindrende, givende Bjørk, Politiken, men taget fra Tal og skriv s.59
Cornelius Corneliussen: Plastic, Samvirke september 2013
Bente Schmidt: Er introverte ikke bare generte, og er ekstroverte ikke bare for meget?
Samvirke september 2013
Robert Høgh: Jeg fik nok af Instagram på et døgn, debatindlæg i Politiken 30-8-2014
Henrik Pontoppidan: af: Lykke-Per (indre fortællersynsvinkel) / Herman Bang: af: Foran
Alteret (ydre fortællersynsvinkel)
De første punkter i Bekendtgørelsen i dansk / Henriette Lind: af: Nynnes dagbog, Politiken
den 26/4-2009 (skriftligt og mundtligt sprog)
Skriftlige opgaver:
- Skrev en redegørelse af Dorte Hygums oplevelse af en koncert med Bjørk
(arbejdede med faser, arbejdsmetoder, fokus, struktur, sammenhæng, citater,
præcist sprog).
- Skrev en redegørelse af Robert Høghs debatindlæg og gik dernæst ind i diskussion med ham (faser, fokus, struktur – indledning, redegørelse, diskussion, afslutning - sammenhæng, citater, sprog).
- Skrev to tekster om besøget på Skovgaard Museet. Én med fortællersynsvinklen en indre jeg-fortæller, én med en ydre fortæller i 3. person.
7
- Skrev refleksioner over, hvad I havde lært.
Mundtlige opgaver:
- Gav et referat og et resumé af den samme novelle.
- Forberedte et indlæg til en bestemt modtagergruppe i en bestemt situation.
Indholdet var en af de to artikler fra Samvirke (struktur, appelformer, respons).
- Lytte til hinanden og give hinandenrespons.
- Hver især har holdt /skal holde et oplæg på 5 min. om et emne, en tekst, en
film eller andet, som I finder interessant.
Væsentlige
Vi har arbejdet ud fra skriveprocessens faser i timerne med redegørelsen af Hygums
arbejdsformer anmeldelse og med debatindlægget af Robert Høgh. I skrev individuelt, den første tekst
gav I hinanden respons på både mht. redegørelse og sprog, den anden afleverede I til mig.
Teksterne med forskellige fortællersynsvinkel gav I hinanden respons på.
I de mundtlige opgaver arbejdede I individuelt og i grupper.
Væsentlige fokuspunkter har været: samarbejde, inspirere og hjælpe hinanden, give
respons.
Titel 5
Særlige
fokuspunkter
Værklæsning
Litterært emne




Øve den litterære analytiske metode – karakteristik, analyse, fortolkning,
perspektivering og vurdering
Overskue en større tekst
Finde citater
Lytte, forstå, skabe kontinuitet i en fælles diskussion
Omfang
5 timer
Indhold
Analyseret:
Erlend Loe: Doppler, roman
Væsentlige
Vi lavede en karakteristik af romanen i fælleskab.
8
arbejdsformer Dernæst arbejdede I i grupper ud fra en komparativ analyse.
To grupper holdt oplæg, derudfra diskuterede I videre.
Titel 6
Særlige
fokuspunkter
Folkeviser
Litterært emne







Læse og fortolke ridderviser og trylleviser
Blive bevidst om fortællestil og sprog i folkeviserne
Se sammenhænge mellem folkeviser og -eventyr
Øve analyse og perspektivering
Få en viden om Middelalderen
Øve fagligt sprog og sammenhæng i mundtlige oplæg
Øve komparativ analyse
Omfang
13 timer
Indhold
Læst:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs
og på tværs: Middelalderen s. 9-11, Islændingesagaer s. 18-19, Kirke, historie og
lov s. 20-24, Folkeviser s. 25-29
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje: Folkeviserne
Analysemodel til folkeviser
Papir om: Litteraturen i middelalderen
: Middelalderen
Analyseret:
Torbens datter (kopi, riddervise)
Ebbe Skammelsøn (kopi, riddervise)
Hr. Bøsmer i elvehjem (kopi, tryllevise)
Harpens kraft (kopi, tryllevise)
Jomfruen og dværgekongen (kopi, tryllevise)
Set: Tegnefilm over Ebbe Skammelsøn
Mundtlige opgaver:
Gav en analyse af Hr. Bøsmer i elvehjem og perspektivere ved at sammenligne
Lucelille fra Ebbe Skammelsøn og Ellekonen i Hr. Bøsmer, eller ved at
sammenligne visen med et trylleeventyr.
9
Gav en analyse af Jomfruen og Dværgekongen, samt inspirerede hinanden til at
skrive en parafrase.
Holdt et oplæg om Middelalderen og folkeviserne på baggrund af noter, som blev
skrevet løbende.
Skriftlige opgaver:
Refleksioner.
Skrev en parafrase over Jomfruen og Dværgekongen. Skrivningen forudsatte en
forståelse af folkevisen, og fungerede desuden som en tekst, der skulle læses med
grammatiske briller med hensyn til kommaer, og/at og sammensatte ord.
Skrev noter til bestemte overskrifter om samfundet, kirken, menneskeopfattelsen,
litteraturen m.m. for at samle viden i ét dokument.
Arbejdsformer Vi har arbejdet med at have en forforståelse i form af at have set en tegneserie og
have læst en analyse af en folkevise, før analysearbejdet begyndte.
I grupper eller individuelt har I analyseret, fortolket og perspektiveret.
De individuelle mundtlige oplæg fortsatte, ligesom I formulerede egne
fokuspunkter i den næste skriftlige opgave.
Titel 7
Særlige
fokuspunkter
Salmer
Sprogligt og litterært emne






Blive bevidst om genren: salme
Undersøge salmernes opfattelse af Gud, Jesus, mennesket og naturen
Opøve en sikkerhed i digtanalyse og i billedsprog
Øve selvstændigt arbejde
Øve sammenhæng og præcision i mundtlige oplæg
Øve en præcis og fremadrettet respons
10
Omfang
14 timer
Indhold
Læst
Lea Schøler Christensen: Hvad er en salme, Kristendom dk, 1-1-2006
Morten Nøhr Mortensen: Kim Larsen-sang er håbløs til begravelser, 26-1-2003
Litteraturhåndbogens leksikon: Salme
Digtanalysemodel
Papir om billedsprog
Salmens historie - frivilligt
Analyseret
Thomas af Celano: Dies Irae
Lars Busk Sørensen: Menneske, din egen magt
N.F.S. Grundtvig: At sige verden ret farvel
Jakob Knudsen: Se, nu stiger solen af havets skød
En salme I selv valgte
Hørt:
Se, nu stiger solen / Harpens kraft
Fornemme forskelle i de to genrer ved at lytte til toner og rytmer.
Skriftlige opgaver:
- Refleksioner over egen viden om salmer, folkeviser/salmer, hvad I har lært
om salmer, digtanalyse, mundtlig formidling, hvad I vil arbejde med næste
gang
- Skrev en definition på en salme
- Skrev konklusioner på hver salme ind i et skema
Mundtlige opgaver:
- Fremlægge definitionerne af en salme i grupper, vælge den bedste
- Fremlægge analyse af ”Menneske, din egen magt”
- Give respons
- Forklare hinanden begreber
- Fremlægge analyse af den selvvalgte salme og give respons
- Forberede et introducerende oplæg om salmer
Arbejdsformer Læreroplæg om ”Dies Irae”.
Matrix-grupper om ”Menneske, din egen magt”.
Individuelt arbejde om selvvalgt salme, som dernæst blev fremlagt i grupper.
Gruppearbejde om ”At sige verden ret farvel” og ”Se, nu stiger solen af havets
11
skød”, den sidste med fokus på det sproglige.
Individuelt arbejde omkring de skriftlige opgaver og det introducerende oplæg.
Titel 8
Særlige
fokuspunkter
Oplysningstiden
Litterært og sprogligt emne





Blive bevidst om periodens ideer, tanker og litterære udtryk
Inddrage argumentationsanalyse i forbindelse med læsning af Ludvig
Holberg
Arbejde med tre niveauer: redegøre, analysere og perspektivere både
mundtligt og skriftligt
Blive mere sikker i skriveprocessen, samt begynde at arbejde i
skrivegrupper
Individuel værklæsning
Omfang
14 timer
Indhold
Læst:
Oplysningstiden – 1700-tallet
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: af: Litteraturhistorien – på langs
og på tværs: Oplysningstiden, s. 51-53, 59-62, 64-66.
Papir om Oplysningstiden
Papir om Drama
Papir om Argumentationsanalyse
Ellen Holmboe: af: Kort og godt om at argumentere, s. 14 og 18
Jimmy Zander Hagen: af: Sprog og tale: Argumentation, uddrag af kap. 4
Appelformer, s. 80-84
Analyseret:
Ludvig Holberg: af: Niels Klim, Riget Mardak og Kongeriget Kokleku
Om fornemmes og bønders giftermål
Ingen Tvang i Kærlighedssager
Om dårlig smag
Epistola XCI, om the- og kaffedrikning
af: Erasmus Montanus
Set:
Første halve time af Kasper Rostrups filmatisering af Holbergs komedie Jeppe på
bjerget og første halve time af Per Flyes film Bænken for at sammenligne
12
personskildringen af Jeppe og Kaj og de problemer, der tages op.
Mundtlige øvelser:
Fremlagde et kapitel fra Holbergs roman Niels Klim for nogle, som ikke havde
læst det.
Argumenterede for at forældre bestemmer, hvem man skal giftes med, eller for at
man selv bestemmer.
Læste uddrag af komedien Erasmus Montanus op.
Fremlagde individuelt værk for hinanden i grupper på tre og gav respons.
Skriftlige øvelser:
Skrev en introducerende artikel om retorik.
Skrev en tekst over din viden om periodens vigtigste kerneord og værdier, og om
hvordan disse viser sig i de tekster, vi har læst. Læste hinandens og rettede til.
Arbejdsformer Har arbejdet både på holdet og i grupper om tekstanalyser og argumentation.
Har arbejdet i grupper om den introducerende artikel. Gruppen og jeg læste
artiklen undervejs, for at I kunne få respons og lære af processen.
Fortsat forklaret og fremlagt for hinanden for at øve mundtlig formidling.
Titel 9
Særlige
fokuspunkter
Romantikken
Litterært og sprogligt emne, samt medier





Blive bevidst om Romantikkens ideer, tanker og litterære udtryk
Inddrage stilistiske analyse i forbindelse med digtlæsning
Inddrage filmiske virkemidler
Sammenligne perioden med Oplysningstiden og vores egen tid
Øve mundtlig formidling
Omfang
14 timer
Indhold
Læst:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: af: Litteraturhistorien – på langs
og på tværs: Romantikken s. 67-76, 88-90
Papirer om billedsprog.
Digtanalysemodel.
13
Søren Søgaard: Minilex, om filmiske virkemidler
Set og analyseret:
Malerier af Jacque –Louis David og Caspar David Friedrich.
Repræsentanter for henholdsvis oplysningstiden og romantikken.
Musikvideoer:
DR’s pigekor: I Danmark er jeg født
Isam B: I Danmark er jeg født
Hørt:
Natasja: I Danmark er jeg født, første halvdel.
Analyseret:
Schack Staffeldt: Indvielsen
Ved Söen
Johann Wolfgang Goethe: af: Den unge Werthers lidelser
Adam Oehlenschläger: Simon Peder
Morgenvandring
H.C. Andersen: Klokken
Nissen hos Spækhøkeren – genlæst
Natasja: I Danmark er jeg født, første halvdel
Mundtlige øvelser:
Forklare, fremlægge, diskutere begreber og analyser.
Slutte forløbet med en mundtlig fremlæggelse med fokus på en sammenligning af
Romantikkens forståelse af nationen Danmark og vores opfattelse i dag. Hvordan
ses det i sproget og i musikvideoerne?
Individuelle oplæg om kanonforfatterne: Oehlenschläger, Grundtvig og H.C.
Andersen.
Arbejdsformer Vi har arbejdet med systematiserede noter til perioden. Litteraturhistorien har vi
således arbejdet med både på holdet og individuelt.
I har arbejdet i forskellige typer gruppearbejde med det mål at skulle øve jer i at
forklare begreber og læsninger og at lytte til hinanden.
Titel 10
Særlige
Krig
Medier, sprog og litteratur

Arbejde med dokumentargenren. Indhold og virkemidler
14
fokuspunkter





Artikellæsning, opsætning, pentagram, vinkel, tema, holdning
Mundtlig fremlæggelse, flow, energi, dokumentation
Sammenholde de forskellige genrers styrker
Arbejde med den introducerende skrivegenre
Arbejde i skrivegrupperne i hele forløbet
Omfang
20 timer
Indhold
Læst:
Typer af dokumentarfilm, fra EMU Mediefag
Skema over fakta- og fiktionskoder
Søren Søgaaard: af: Nordkraft fra bog til film: Minilex
Model til analyse af journalistiske tekster
Skrivemodeller i journalistik, fra Avisen i undervisningen
Anmeldelser:
Anders Hjort: Enige anmeldere: ”Armadille” er grusomt god, Politiken 25-5-2010
R.F.M. Jensen, løjtnant: Anmeldelse af filmen ”Armadillo”, 31-5-2010
Freya Bjørnlund: Krigerne fra Nord, Ekko, 12-10-14
Set og analyseret:
Janus Mets Pedersen: Armadillo, dokumentarfilm maj 2010
Søren Steen Jespersen og Nasib Farah: Krigerne fra Nord, dokomentarfilm 12-10-2014.
Værklæsning.
Læst og analyseret:
Dy Plambeck: af: Mikael, roman 2014
Michael Seidelin: Forebyggelse skal hindre jihad, Politiken den 13-10-2014
Morten Skjoldager: Jihadister er fanget uden pas, Politiken den 13-10-2014
Jakob Sheikh: Tvillingesøstre voksede op i Aarhus – nu er de flyttet til Islamisk Stat,
Politiken den 1-11-2014
Mundtlige opgaver:


Skrivegrupperne fremlagde analyse af Mikael for hinanden
Skrivegrupperne fremlagde analyser af dokumentarfilmene for holdet
Skriftlige opgaver:


Væsentlige
I skrivegrupperne arbejdede I med jeres introducerende artikler
I skrivegrupperne formulerede I, hvad I havde lært i forløbet om de
forskellige genrer, analysearbejdet og formidlingen
Gruppearbejde, fremlæggelse, respons.
15
arbejdsformer
Titel 11
Særlige
fokuspunkter
Det moderne gennembrud
Litterært forløb




Få en viden om Det moderne gennembrud og Biedermeierkulturen
Blive sikker i den litterære analyse og perspektivering
Trække linjer til Oplysningstiden og Romantikken og dermed få en
baggrund til en litterær og kulturel perspektivering
Værklæsning
Omfang
38 timer
Indhold
Læst:
Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og
på tværs:
Dannelsestanken i prosaen og Biedermeier og poetisk realisme, s. 76-79 + 81
Opsamling + Perspektivering, s. 88-90
Det moderne gennembrud, s. 91-111
Papirer om Biedermeier og Impressionisme
Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk:
Replikker og samtaler, s. 20-22
Genrer og sproghandlinger, s 54-55
Analyseret:
Thomasine Gyllembourg: af: Den lille Karen (s. 115 b. 2)
St. St. Blicher: Menneskelighed (kopi)
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (s. 127 s.3)
: Under Aaget (s. 83 b.3)
Louis Pio: af: Maalet er fuldt! (s. 31 b. 3)
Ulrich Peter Overby: Socialisternes Marsch, (s. 34 b.3)
Amalie Skram: af: Forraadt (kopi, norsk)
J.P. Jacobsen: af: Fru Marie Grubbe (s. 43 b.3)
Herman Bang: Foran Alteret (s. 50 b.3)
: Den sidste balkjole (kopi)
Henrik Ibsen: af: Et dukkehjem (norsk)
Værklæsning
Victoria Benedictson: Giftermål på besparing (kopi, svensk)
August Strindberg: Reformforsøg, (kopi, svensk)
16
Henrik Pontoppidag: af: Lykke-Per (s. 206 b.3)
Set:
Henrik Ibsen: Et dukkehjem
TV-udsendelse om Det moderne gennembrud
Mundtlige opgaver:
Oplæg om kanonforfattere.
Oplæg om Ørneflugt.
Oplæg om Et dukkehjem, analyser af personer, temaer, perspektivering,
samtaleprincipper, undertekster og sproghandlinger.
Formidle delanalyser til hinanden.
Repeterende oplæg om begreber i Det moderne gennembrud, de tekster vi har
læst, samt om Romantikken og Oplysningstiden.
Skriftlige opgaver:
Skriftlige noter om perioden ud fra spørgsmål.
Genskrevet introducerende artikel om retorik.
Skrevet argumenterende artikel om moderne kønsroller.
Vil bruge opgavesættet om Det moderne gennembrud som en repeterende
opgave.
Arbejdsformer Litteraturhistorien og analyserne er der arbejdet med både individuelt, parvis, i
grupper og på holdet.
Værklæsningen arbejdede I med i grupper med forskellige opgaver, så analysen
blev stykket sammen til sidst.
Nogle tekster har vi læst sammen, fordi de var vanskelige at forstå.
Andre har I arbejdet med selv og formidlet jeres arbejde på forskellig vis.
De skriftlige opgaver har I arbejdet med sammen, læst hinandens, rettet
hinandens, kommenteret.
Titel 12
Særlige
fokuspunkter
Avisens tre hovedgenrer
Medie og sprog


Få en bevidsthed om de tre hovedgenrer i de skrevne medier
Repetere den informerende og opinionsgenren, inddrage fortællende
journalistik
17


Arbejde med opsætning, nyhedstrekant, nyhedskriterier, avistyper,
karakteristiske træk ved den fortællende journalistik
Arbejde med at bestemme vinklen på stoffet og vurdere de informationer,
der gives
Omfang
10 timer
Indhold
Læst:
Berit Riis Langdahl m.fl.: af: Krydsfelt, Mediegenrer s. 286-293
Medieanalyse s.348-353
Rie Pedersen: af: Fortællende journalistik: Featuren og dens forhistorie, New Journalism,
s. 12-17
Papir om Nyhed, reportage og feature
Analysespørgsmål til feature/fortællende journalistik.
Analyseret:
Læserbreve:
Johan Nielsen: Fremmedinvasionen, Viborg Stifts Folkeblad den 10-2-15 /
Mathias Søgaard: DR-show forsimpler billedet af Afrika, Politiken den 6-2-15.
Nyhedsartikler:
Claus Blok Thomsen: Lufthavne vil have færre tjek, Politiken den 11-2-15.
Sandra Meinecke m.fl.: Nyfødt pige fundet i en plasticpose, Politiken den 10-5-13
Jan Søgaard m.fl.: Pludselig rørte plastikposen sig, Ekstra Bladet den 10-5-13
Nyhedsartikel og feature om samme emne:
Jakob Sheikh m.fl.: VM i Qatar til en timeløn på 4 kr. /
af: Slavearbejderne i verdens rigeste land, begge Politiken
søndag den 18-1-15.
Reportager:
Jonathan Baagø Tybjerg: ”Vi skal stå sammen og ikke lade en enkelt slå hul på
fællesskabet, Politiken den 16-2-15.
Herman Bang: af: Branden, Nationaltidende den 4-10-1884
(perspektivere til Herman Bangs novelle: Foran alteret, den impressionistiske skrivestil).
Features:
Janni Gjersen Hansen: Jeg var meget opsat på, at jeg skulle have det til at lykkes. Det der
med at dø”, Politiken søndag den 4-1-15
Arbejdet med en selvvalgt feature.
Arbejdsformer
Teorien har I arbejdet med i grupper og forklaret for holdet.
I har repeteret begreberne ved at forklare for hinanden parvis.
18
Med hensyn til at bruge teorien praktisk i analyser og som baggrund for vurderinger har vi
analyseret en tekst sammen på holdet, ellers har I arbejdet individuelt, parvis og i små
grupper.
Titel 13
Særlige
fokuspunkter
Realisme og modernisme fra 1900-1990
Litterært og sprogligt forløb






Arbejde med litteraturen ud fra to hovedretninger – realisme og
modernisme
Blive bevidst om forskelle mellem de to retninger både sprogligt og
indholdsmæssigt og om årsager til deres skiftende dominans
Blive mere sikker i den stilistiske og litterære analyse og i
perspektiveringen
Arbejde med sammenhænge mellem teksterne i de enkelte perioder og i
forskellige perioder
Blive mere sikker i fremlæggelse
Arbejde med forståelse af de skriftlige opgaver og med det forberedende
gruppearbejde til skriftlig eksamen.
Omfang
49 timer
Indhold
Litteraturhistorie
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs
og på tværs”:
Modernisme og realisme s. 112-118, 122-140, 142-144, 148-163.
Rasmus Grøn m.fl.: Nye øjne at se med, uddrag af introduktionen
Papirer om realisme, kulturradikalisme, modernisme, eksistentialisme,
futurisme, dadaisme, ekspressionisme, 60’er-modernisme, postmodernisme,
minimalisme, kortprosa.
Analysemodeller
Analyseret
Johan Skjoldborg: af: Gyldholm kap 13.
Johs. V. Jensen: Paa Memphis Station, s. 212 b. 3
Pär Lagerkvist: Ångest, Ångest, kopi
En hjältes Död, kopi
Emil Bønnelycke: Gaden / Mund de Carlo: Gaden kopi
Emil Bønnelycke: af: Aarhundredet kopi
Berlin kopi
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, s. 27 b.4
19
: Satan sejrer!, kopi
Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt, kopi
LILI!, kopi
Yahya Hassan: Barndom, kopi
Tristan Tzara: Digt og Dadasang, s. 52 og 53 b.4
Kjeld Abell: af: Eva aftjener sin barnepligt, s. 193 b. 4
Hans Scherfig: af: Den forsvundne fuldmægtig, s. 270 b. 4 + set begyndelsen af
filmatiseringen
Tage Philipson: Dida Dederding som Seksual-Raadgiver, s.238 b. 4
Harald Herdal: af: Der er noet i vejen, s. 204 b. 4
Mogens Klitgaard: af: Den sidste illusion, kopi
Martin A. Hansen: Agerhønen, kopi
Ragnvald Skrede: Reven, kopi
Karen Blixen: Babettes gæstebud
Erik Knudsen: Varehuset TOTAL, kopi
Ivan Malinovski: Annonce , kopi
Klaus Rifbjerg: Terminologi, kopi
: Det er blevet os pålagt, kopi
Benny Andersen: På høje tid kopi
: Smil kopi
Peter Seeberg: Patienten, kopi
Leif Panduro: Livet i forstæderne, s. 169 b. 5
Anders Bodelsen: Drivhuset, s. 240 b. 5
Vita Andersen: Hun ser godt ud, s. 139 b. 6 / Rifbjerg: Det er blevet os pålagt
Dea Trier Mørch: af: Vinterbørn s. 133 b. 6 / Seeberg: Patienten
Tomas Boberg: Centrum, kopi
Michael Strunge: Natmaskinen s. 293 b. 6
Den hæslige by, kopi
Helligt, Helligt, kopi
Pia Tafdrup: Mere end et liv, kopi
: Længere endnu, kopi
Søren Ulrik Thomsen: Levende, kopi
Individuel værklæsning: Valgte en digtsamling, læste den, valgte to digte og
gav en indholdsanalyse og en stilistisk analyse.
Så:
Begyndelsen af Pelle Erobreren, Bille Augusts filmatisering af Martin
Andersen Nexøs roman fra 1906 og kortfilmen Gösta og Lennart fra 2001,
20
instruktør Babak Najafi.
Sammenlignede filmenes indhold og udtryk.
Mundtlige opgaver:
Fremlæggelser for hinanden og for holdet på baggrund af individuelt arbejde
eller gruppearbejde.
Oplæsning.
Øvet struktur, sammenhæng, brug af teksten og respons.
Skriftlige opgaver:
Skrevet en associationsøvelse over begrebet Angst og et digt inspireret af
dadaismen.
Skrevet eksamensopgaver om Samtaler og Politisk kommunikation.
Hjulpet hinanden under skriveprocessen, læse, give respons.
Arbejdsformer
Vi har fortsat vores arbejdet i forskellige par- og gruppesammenhænge, hvor I
forklarede og fremlagde for hinanden i grupper og for hele holdet.
De individuelle værker har I fremlagt for hinanden.
I har arbejdet med stilistiske og litterære analyser.
En del tekster har vi arbejdet komparativt med for på den måde at få mulighed
for at komme længere med analyser og perspektivering.
Vi har perspektiveret de forskellige årtier i 1900-tallet til hinanden, og vi har
brugt dem som en anledning til at perspektivere til tidligere perioder.
Titel 14
Særlige
Fokuspunkter
Analyseredskaber og –metoder
Hvad gør jeg? hvordan? hvornår? hvorfor?
Litteratur, sprog og medier



Genopfriske hvilke begreber, redskaber, metoder og modeller man kan
bruge i arbejdet med forskellige genrer og forskellige vinkler på teksterne
Genopfriske litterære perioder og vurdere, hvad man kan bruge den viden
til analytisk
Se sammenhænge via modsætninger og lighedspunkter
21
Omfang
10 timer
Indhold
Tekster
Camilla Stockmann: Politikere vil tillade salg af museernes kulturarv, forsidenyhed
Politiken den 30-03-15
Jane Sandberg og Karen Grøn: Der er flere veje til fordybelse, debatindlæg i Politiken den
30-03-15
Claus Blok Thomsen: af: Made in Bangladesh, feature i Politiken den 29-03-15
Tidligere læste tekster og afsnit i litteraturhistorienNoter fra tidligere forløb.
Arbejdsformer
I arbejdede i grupper med forskellige introducerende oplæg først i forhold til genrer,
dernæst i forhold til perioder.
I fremlagde for hinanden og øvede her at få sammenhæng i et oplæg.
Titel 15
Litteratur i 1990’erne og 2000-tallet
Litterært og sprogligt emne


Særlige
Fokuspunkter

Arbejde selvstændigt med teksterne, bruge den viden I har
Perspektivere til tidligere perioder og til begreberne modernisme og
realisme
Hvor er litteraturen på vej hen?
Omfang
32
Indhold
Læst:
Barbara Kjær Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs:
Det 21. århundrede: Minimal modernisme s. 156 – 160, 162 – 163
Eksperimenterende realisme s. 164-177
Rasmus Grøn og Stine Johannesen: Nye øjne at se med: Litteraturen og samfundet, uddrag
af introduktionen.
Papirer om Minimalisme, kortprosa og litteraturen i 2000-tallet
Susan Mose m.fl.: Som en samtale i bussen, om Helle Helle fra ”Danske forfatterskaber
1985-2005.
Analyseret:
22
1990’erne
Kirsten Hammann: Jeg er så træt af min krop
Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs fisserestaurant
Helle Helle: En stol for lidt
Fasaner
Charlotte Weitze: Villy
Naja Marie Aidt: En kærlighedshistorie
Line Knutzon: Splinten i hjertet, drama
Værklæsning
Kortprosa:
Ernest Hemmingway: En meget kort historie
Thøger Jensen: Ford 4550, Sådan er det at have briller, Koteletter i fad
Preben Major Sørensen: Rosendrømmen
Peter Adolphsen: Blodig kærlighed, Ved Højer Sluse
Pia Juul: Marinus
Sophia Kalkau: Begravelse
2000-tallet
Naja Marie Aidt: Kvinden i baren
Katrine Marie Guldager: Nørreport
Helle Helle: af: Ned til hundene (begyndelse og slutning)
Josefine Klougart: af: Stigninger og fald
Christel Wiinblad: af: Prolog
Silas Bay Nielsen: Biiip-bip-biiip-bip: Du har modtaget en litteratur-sms
Sofie Kragh-Müller: De der frygter natten, sms-novelle
Caspar Eric: jeg går ud på badeværelset
jeg har tømmermænd
Simon Fruelund: af: Borgerligt tusmørke
Majse Aymo-Boot: af: Over os hænger en vidunderlig sol
Set:
Udstilling af Martinus Rørbye, Skovgaard Museet /
Udstilling af Aneta Grzeszykowska: Selfie, Viborg kunsthal
Væsentlige
Arbejde individuelt og i grupper.
arbejdsformer Skiftes til at sige noget om en tekst i 5 min., samt fremlægge analyser og perspektiveringer.
Tænke i helheder og diskutere tolkninger.
Prøve at skrive en sms-novelle.
23
Individuel værklæsning for vDh7DaA, 2014-15
Martha Hellerup
1. Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002
2. Benny Andersen: Hjernedigte, 1997
Caroline Holst
1. Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002
2. Inger Christensen: Sommerfugledalen, 1991
Victoria Francisca
1. Bjarne Reuter: Når snerlen blomstrer, 1983
2. Burgan G: Burgan G, 2010
Louise Winkelmann
1. Leif Panduro: De uanstændige, 1960
2. Kim Larsen: 7-9-13, 2003
Rie Hjorth
1. Knud Sørensen: En tid, 1997
2. Michael Falck: Mød mig i mørket,
Marianne Holck
24
1. Marlo Morgan: Det ægte folk, 1991
2. Kim Larsen: Gasolin, 1971
Sara V. Hagemann
1. Klaus Lynggaard: Martin og Victoria, 1985
2. Morten Nielsen: Krigere uden våben, 1943
Jonas Hegelund
1. Jeppe Aakjær: Vredens børn, 1904
2. Benny Andersen: Svantes viser, 1972
Amanda Dahl
1. Kirsten Thorup: Lille Jonna, 1977
2. Yahya Hassan: Digte, 2013
Lone Sørensen
1. Francine Rivers: Den kærlighed som sætter fri, 2005
2. Morten Reimer: På tirsdag, 2014
Camilla Tolstrup
1. Hans Scherfig: Det forsømte forår, 1940
2. Thomas Boberg: Digte på vejen, 2004
Tina Sørensen
1. Bjarne Reuter: Når snerlen blomstrer, 1983
2. Dan Turell: Pas på pengene, 1992
Mina Jabarkheil
1. Khaled Hosseini: Under en strålende sol, 2007
2. Naja Marie Aidt: Så længe jeg er mig, 1991
Christian Jepsen
1. Leif Panduro: De uanstændige, 1960
2. Sorten Muld: Mich II, 1995
Line Juhl-Hoeg
1. Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld, 1958
2. Anne Linnet: Glimt, 1983
Simon Østergaard Hansen
1. Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld, 1958
2. Tom Kristensen: Fribytterdrømme, 1920
25
Dennis Sangphan
1. Tine Bryld: Liv og Alexander, 1984
2. Janne Enevoldsen: Digte
Morten Lihn
1. Jytte Borberg: Eline Bessers læretid, 1976
2. Søren Ulrik Thomsen: Hjemfalden, 1991
Sead Sadikovic
1. Charlotte Weitze: Skifting, 1996
2. Yahya Hassan: Digte, 2013
Kevin Christiansen
1. Hans Scherfig: Det forsømte forår, 1940
2. Yahya Hassan: Digte, 2013
Anders Lykke
1. Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld, 1958
2. Yahya Hassan: Digte, 2013
26