Det svære fravalg af amning

Transcription

Dina Brændgaard Børgesen
Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske
Studienummer 212467
Afsluttende opgave
Det svære fravalg af amning
- Modernitet, narrativer og sundhedsdiskurser
Om billedet: Se næste side
Opgaven må anvendes internt på uddannelsesstedet
Via University College
Vejleder: Mette Strømfeldt Lind
Dato for aflevering: 4/6 - 2015
Anslag med mellemrum: 71.708
Resumé
Med baggrund i en case søger denne opgave svar på følgende: ”Hvordan kan sundhedsplejersken forstå den
moderne nybagte førstegangsmor, som ønsker at udtrappe en velfungerende amning på et tidligt tidspunkt,
og hvorledes kan hun på baggrund af denne forståelse støtte mor i sin beslutning?”. Med afsæt i den
filosofiske hermeneutik belyses via casemetoden den nybagte førstegangsmors position, samt den
kulturelle kontekst, hun befinder sig i, for at opnå forståelse for et valg, der går imod gældende
sundhedsdiskurser om amning, samt konsekvenser og implikationer for praksis. Der konkluderes bl.a., at
ønsket om amme ophør kan være en måde, hvorpå moderen i sin sårbare og usikre position kan opnå
kontrol og holde fast i sin personlige integritet. Der konkluderes i øvrigt, at den moderne tids omskiftelige
viden og diskursive normer omkring amning bevirker, at dette valg kan føre til skyld, angst og isolation for
moderen. I opgaven argumenteres for en anerkendende og narrativ tilgang.
Billedet på forsiden er fundet på Malmø Højskoles hjemmeside for idrætsvidenskab og
læreruddannelse, og er fra ”Den Store Danske Sundhedsudstilling” i København i 1939.
”Fornuftigvis har det først og fremmest været Kvinderne, Sundhedspropagandaen gennem Aarene har
henvendt sig til, Mødrene og Husmødrene – og der er ingen tvivl om, at det vigtigste er, at de
forstaar……Den unge Mor, der har faaet sit Barn, skal indse, at det er vigtigt – det vigtigste af alt – hvad
hun giver sit Barn at spise..... At Kvinderne forstaar, hvad Sundheden ar værd, betyder, at Slægten vinder
den.”
Kate Fleron, Sundhed 1939, s. 14-15 (Det store Sundhedsprogram 1939).
Det svære fravalg af amning – modernitet, narrativer og sundhedsdiskurser
Afsluttende opgave på Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske
Dina Brændgaard Børgesen studienummer 212467
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 1
1.0 Sundhedsplejefaglig problemstilling ........................................................................................................... 3
1.1 Indledning ................................................................................................................................................ 3
1.2 Problembeskrivelse ................................................................................................................................. 3
1.2.1 Sundhedsplejerskens funktionsområde i forhold til amning ........................................................... 3
1.2.2 Ophør af amning ............................................................................................................................... 3
1.2.3 Kultur for amning i Danmark ............................................................................................................ 4
1.3.4 Sundhedsplejerskens dilemma – indkredsning af problembeskrivelse ........................................... 4
1.3 Problemformulering ................................................................................................................................ 5
2.0 Metodeafsnit ............................................................................................................................................... 5
2.1 Videnskabsteoretisk tilgang..................................................................................................................... 5
2.2 Begrundelse for valg af metode .............................................................................................................. 6
2.3 Disposition for videre bearbejdning ........................................................................................................ 6
2.4 Praksiscase ............................................................................................................................................... 7
2.5 Indkredsning af dilemmaer og beskrivelse af forforståelse .................................................................... 9
2.5.1 Dilemma i forståelsen og vurderingen af moderens beslutning ...................................................... 9
2.5.2 Dilemma i den kommunikative tilgang ............................................................................................. 9
2.6 Valg af fokuspunkter.............................................................................................................................. 10
2.7 Videnssøgning........................................................................................................................................ 10
2.7.1 Vidensøgning i forhold til den nybagte førstegangsmor samt fravalg af amning .......................... 10
2.7.2 Vidensøgning i forhold til den kommunikative tilgang................................................................... 13
3.0 Analyse- og diskussionsafsnit .................................................................................................................... 13
3.1 Ophør af amning – set i relation til den moderne nybagte førstegangsmor ........................................ 13
3.1.1 Psykologisk tilpasning til det moderne moderskab ........................................................................ 13
3.1.2 Forventninger til moderen og netværkets betydning .................................................................... 15
3.1.3 Tro på egne evner til at amme ....................................................................................................... 15
3.1.4 Viden ............................................................................................................................................... 16
3.1.5 Det moderne menneske – refleksivitet og valg .............................................................................. 16
3.1.6 Krop og kontrol ............................................................................................................................... 17
1
3.1.7 Amning som diskurs........................................................................................................................ 18
3.1.8 Betydningen af støtte og anerkendelse ......................................................................................... 20
3.2 Kommunikation og støtte til moderen med ønske om amme ophør ................................................... 21
3.2.1 Foucault – biomagt og sundhedsdiskurs ........................................................................................ 21
3.2.2 Den narrative tilgang i samtalen med mor ..................................................................................... 22
3.2.2.1 Dannelsen af dominerende identitetskonklusioner – den dårlige mor, som ikke kan amme 23
3.2.2.2 Alternative livgivende identitetskonklusioner om den kompetente mor ............................... 23
3.2.2.3 At tykne fortællingen om den kompetente mor ..................................................................... 24
3.2.2.4 Eksternalisering – at udfolde og sætte ord på det svære ....................................................... 25
4.0 Evaluering af metode og teori ................................................................................................................... 26
5.0 Konklusion ................................................................................................................................................. 27
6.0 Perspektivering .......................................................................................................................................... 28
6.1 Amning – forældrekurser og kontakt .................................................................................................... 29
6.2 Valget – sprog og diskurs ....................................................................................................................... 29
7.0 Litteratur .................................................................................................................................................... 31
7.0 Bilagsfortegnelse ....................................................................................................................................... 33
Bilag 1 – Casestudie metoden ......................................................................................................................... 34
Bilag 2 - Beskrivelse af vidensøgning af artikler .............................................................................................. 35
2
1.0 Sundhedsplejefaglig problemstilling
1.1 Indledning
I mit virke som pædiatrisk sygeplejerske samt i min klinik som sundhedsplejerskestuderende har jeg mødt
mange forskellige holdninger til forældreskab, herunder børneopdragelse, forældreinvolvering,
familieaktiviteter, søvn, ernæring, familiedynamik osv. I disse forskelle har jeg oplevet, at der ligger
bevidste såvel som ubevidste til- og fravalg. Det er mit ønske med udgangspunkt i en oplevet situation fra
praksis at udvikle forståelse for de mødre, som ønsker at udtrappe amning tidligt.
1.2 Problembeskrivelse
1.2.1 Sundhedsplejerskens funktionsområde i forhold til amning
I ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge” henvises til sundhedsloven paragraf 121122 om sundhedsplejerskens funktionsområde. Ifølge denne skal sundhedsplejersken yde vejledning og
støtte til spædbørnsforældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel
samt yde sundhedspleje til alle nyfødte i barselsperioden, herunder medvirke til at fremme moderens evne
til og mulighed for at amme. Kommunen skal i øvrigt udvikle sundhedsfagligt begrundede tiltag, der sikrer,
at mødre ikke ophører med at amme førend oprindeligt ønsket og planlagt og helst ammer fuldt ud så tæt
på barnets 6. levemåned som muligt (SST, 2011). Dette begrundes i, at eksisterende studier tyder på, at
amningen har en række sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende fordele. Hos barnet ses bl.a. nedsat
risiko for infektions- og allergisygdomme samt bedre synsudvikling og kognitiv funktion. Hos moderen ses
nedsat risiko for brystkræft, type-2 diabetes og fødselsdepression. Amning fremmer desuden etableringen
af fysisk og følelsesmæssig kontakt, og dermed tilknytning, mellem mor og barn (Kronborg, 2000). I mødet
med den nybagte mor har sundhedsplejersken således en faglig viden omkring amning, som taler for
betydningen af, at amningen etableres.
1.2.2 Ophør af amning
I Danmark påbegynder mere end 95 % af de danske mødre amning, hvor kun ca. 60 % ammer fuldt ud ved 4
måneders alderen (Kronborg, 2012). Almindelige årsager til ophør af amning er sociodemografiske faktorer
som alder, økonomisk status og tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom forskellige psykosociale faktorer,
som knytter sig til moderens og netværkets opfattelse af amning, kan have indflydelse på, hvor lang tid der
ammes. Der er desuden en tendens til at førstegangsmødre ammer i kortere tid end flergangsmødre,
ligesom ammevarigheden hos flergangsmødre afhænger af tidligere ammeerfaringer (Kronborg, 2006). Hvis
et godt ammeforløb skal sikres, er det derfor betydningsfuldt at skabe et godt og trygt ammeforløb allerede
3
ved første barn. Ved nogle problemer omkring amning kan arbejdsprocessen være overskuelig og fremstå
forholdsvis klart, og sundhedsplejersken kan have forskellige handlemuligheder: Moderens viden kan
uddybes, smerter kan afhjælpes, usikkerhed og manglende tro på egne evner til at amme kan bearbejdes
og støtte fra omgivelserne kan faciliteres. Der er altså i denne forbindelse tale om en mor, som gerne vil
amme, eller kan motiveres til det. Kompleksiteten og dybden af disse problematikker skal ikke
underkendes, og viden og retningslinier i forhold til at imødekomme disse problematikker er tilgængelige,
bl.a. i bogen ”Amning – en håndbog for sundhedsprofessionelle” (SST, 2013) samt Hanne Kronborgs Ph.d.
Afhandling ”Tidligt ammeophør – kan det forebygges?” (Kronborg, 2006). Når sundhedsplejersken
imidlertid møder moderen med den velfungerende amning, som ønsker at vælge den fra, kan hun med
afsæt i sin faglige viden om amning opleve at stå i et dilemma, og være i tvivl om baggrunden for ønsket om
amme ophør.
1.2.3 Kultur for amning i Danmark
Ifølge et antropologisk litteraturstudie, udført af udviklingssygeplejerske Annemette Lundmark Jensen, er
der en positiv sundhedsdiskurs omkring amning i dag, som står i modsætning til amme kulturen for blot 3040 år siden, hvor det var mere velanset at ernære sit spædbarn med modermælkserstatning. Amning anses
således som den bedste og mest naturlige måde at ernære sit spædbarn på – en sandhedsdiskurs, som
understøttes af initiativer som det spædbarnsvenlige initiativ samt gældende anbefalinger for amning. I
følge Annemette Lundmark Jensen føler moderen sig forkert, hvis hun ikke lever efter de gældende
diskurser og opfordrer os til at se nærmere på de livsomstændigheder, hvori moderskabet indgår i dag, idet
hun henviser til Nancy Scheper-Hughes perspektiv, hvor moderskabet er et socialt og kulturelt konstrueret
fænomen og ikke blot biologisk og naturligt. Amning er set fra dette perspektiv ikke et medfødt moderligt
instinkt, men blot en del af de roller, som moderen må udfylde for at være en ”rigtig” kvinde (Jensen,
2008).
1.3.4 Sundhedsplejerskens dilemma – indkredsning af problembeskrivelse
Set i lyset af sundhedsplejerskens viden om amning, gældende sundhedsdiskurser om amning som den
bedste ernæring af nyfødte, Sundhedsstyrelsen anbefalinger omkring amning osv., kan det være en
udfordring for sundhedsplejersken at møde den moderne førstegangsmor, som fravælger amning. Ifølge
Sundhedsstyrelsen skal moderens ønske om fravalg af amning imidlertid støttes (SST, 2013). Et kvalitativt
norsk studie har vist, at en stressfyldt amme situation påvirker samspillet under selve måltidet såvel som
mellem måltiderne i negativ grad og kan have konsekvenser for barnets emotionelle og adfærdsmæssige
udvikling samt tilknytning til forældre. (Hvatum, Hjällmhult, & Glavin, 2014). Dette underbygger vigtigheden
4
af at støtte mor i den svære amme situation. Ifølge Lektor Jette Rasmussen er det i øvrigt essentielt, at
sundhedsplejersken ikke moraliserer eller dømmer, men søger at finde frem til individuelle bevæggrunde
for adfærd og valg (Rasmussen, 2012).
1.3 Problemformulering
Hvordan kan sundhedsplejersken forstå den moderne nybagte førstegangsmor, som ønsker at udtrappe en
velfungerende amning på et tidligt tidspunkt, og hvorledes kan hun på baggrund af denne forståelse støtte
mor i sin beslutning?
2.0 Metodeafsnit
2.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Mit videnskabsteoretiske afsæt i denne opgave er den filosofiske hermeneutik som beskrevet af HansGeorg Gardamer. Hermeneutik kan oversættes til ”fortolkning” og er ifølge Gadamer et grundvilkår for at
være i verden. Handlinger og udsagn, som finder sted i sociale relationer, kan opfattes og forstås på mange
forskellige måder, hvorfor vi som mennesker må fortolke os frem til mening og sammenhæng (Fuglsang &
Olsen, 2004). Forståelse og fortolkning danner således grundlag for relationen mellem mor og
sundhedsplejerske og dermed sundhedsplejerskens vejledende og støttende rolle i forhold til mor. For at
moderen kan modtage vejledning og støtte samt profitere af denne, må hun ligeledes forstå
sundhedsplejerskens udsagn og handlinger, ligesom de hver især må fortolke og forstå sig selv samt de
omgivelser, der påvirker dem. Ifølge Gadamers begreb opstår forståelsen gennem den ligeværdige samtale
om sagen, hvor man gør sig sprogligt forståelig, og hvor man forventer, at den anden taler meningsfuldt og
sandfærdigt, hvilket Gadamer kalder fuldkommenhedens foregribelse (Ibid, 2004). Derfor er en positiv
forventning om, at den andens udsagn giver mening og er sande, en forudsætning for forståelse mellem
mor og sundhedsplejersken.
Udgangspunktet for vores forståelse er vores fordomme eller forforståelse, som ligger indlejret i den
forståelseshorisont, vi har om verdenen, og som hele tiden er foranderlig. Vi kan ikke opnå bevidsthed om
alle vores fordomme, idet de er historie- og traditionsbundne, men en bevidsthed om vores fordomme
samt en villighed til at sætte dem i spil, skaber rum for en udvidelse af horisonten og en revurdering af
fordommene. Herved opstår horisontsammensmeltning, hvilket betyder, at forståelse og mening opstår
(Ibid, 2004). For at sætte sine fordomme i spil, må man tage udgangspunkt i den andens forståelse af sagen
(Birkler, 2006). Som beskrevet i problemstillingen er amning et emne, som er bundet af tradition, historie
5
og tidsbundne diskurser, hvorfor samfundet, den enkelte kvinde samt sundhedsplejersken er under
påvirkning af egne og andres fordomme i forhold til emnet. En bevidsthed omkring disse fordomme er en
forudsætning for at opnå forståelse for moderen, som fravælger amning.
Et væsentligt princip i den hermeneutiske tradition er den hermeneutiske cirkel, hvori betydningen af det
indbyrdes forhold mellem del og helhed i forhold til forståelse indgår. Man forstår helheden i lyset af
delene, ligesom delene kun giver mening i kraft af helheden. (Fuglsang & Olsen, 2004). For at forstå
helheden af moderens situation, forestillinger og valg, må sundhedsplejersken forstå forskellige aspekter af
hendes væren, som fx hendes moderrolle, hendes personlige identitet, den samfundsmæssige kontekst,
hun er en del af osv. Samtidig er en helhedsforståelse af moderen en forudsætning for en forståelse af
hendes måde at være mor på og det valg, hun foretager. Denne forståelse danner baggrund for, hvorledes
sundhedsplejersken kan støtte og vejlede og danner erfaringsbaseret viden, phronesisviden, som danner
grundlag for anvendelse i praksis, og som kan overføres til lignende situationer (Ibid, 2004).
2.2 Begrundelse for valg af metode
For at belyse ovenstående problemstilling vil jeg benytte casestudiemetoden (se nedenstående model),
idet denne har reference til hermeneutikken, og derved stemmer overens med mit videnskabsteoretiske
afsæt (Rokkjær og Højberg, 2009). Denne metode kan endvidere, på baggrund af teoretisk analyse,
facilitere dybere indsigt og forståelse i forhold til en oplevet praksissituation fra min 2. klinik i
småbørnssundhedsplejen. Ved at indfange et fokuseret sundhedsfagligt dilemma, som kan være af
traditionel eller tidstypisk (eller atypisk) karakter, og udsætte dette for systematisk refleksion, skabes der
mulighed for kvalitativ udvikling af professionspraksis. Casestudiemetoden kan skabe udvikling af viden og
faglig identitetsdannelse på det specifikke såvel som det generelle plan, hvorved overførselsværdi i forhold
til andre dilemmaer i sundhedsplejen sikres (Ibid, 2009). Denne overførbarhed tænker jeg kan danne
phronesisviden i hermeneutisk forstand.
2.3 Disposition for videre bearbejdning
Følgende disposition tager udgangspunkt i casestudiemetoden (Bilag 1), men stemmer samtidig overens
med kriterierne for afsluttende opgaver for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske.

Afsnit 2.4 indeholder beskrivelse af praksiscase fra 2. klinik

I afsnit 2.5 indkredses sundhedsplejefaglige dilemmaer i casen. I denne forbindelse beskrives min
umiddelbare forforståelse i forhold til disse
6

I afsnit 2.6 udvælges fokuspunkter for videre analyse og diskussion, som kan besvare
problemformuleringen

I afsnit 2.7 beskrives og begrundes vidensøgning til belysning af fokuspunkter

Afsnit 3 indeholder analyse og diskussion af teori i forhold til valgte fokusområder. Dette afsnit
indeholder udredning og tolkning, svarende til casestudiemetoden. Handleovervejelser
præsenteres endvidere i afsnit 3.2

Afsnit 4 indeholder evaluering af teori og metode

I afsnit 5 konkluderes på opgaven med udgangspunkt i analyse og diskussion

Endelig perspektiveres opgaven i afsnit 6 i forhold til kvalitetssikring, , kvalitetsudvikling samt
implementering af ny viden og handlemuligheder
2.4 Praksiscase
Denne case omhandler en familie, hos hvem jeg har afholdt etableringsbesøg samt et opfølgende besøg i 2.
klinik. Den faste sundhedsplejerske har haft telefonkontakt med familien før besøget. Jeg vidste på forhånd,
at denne familie havde været igennem en svær graviditet og fødsel, og var forberedt på at have en særlig
opmærksomhed på familiens oplevelse af forløbet samt eventuelle efterfødselsreaktioner. Det er familiens
1. barn, et ønskebarn. Mor og far er hhv. 28 og 33 år, begge erhvervsaktive og veluddannede mennesker.
Anne har en overordnet lederstilling. Jeg vælger at kalde dem Anne og Peter. Jeg besøger familien på 11.
dagen. Jeg bliver modtaget af et par imødekommende og venlige forældre og træder ind i et pænt,
moderne og ryddeligt hjem. Begge forældre fremstår friske og velsoignerede. Jeg undersøger et sundt og
rask barn.
Efterfølgende sætter vi os. I hjørnet af køkkenbordet står der Nan 1 og flasker. Jeg spørger ind til, hvordan
forældrene har det, og Anne begynder ret hurtigt at fortælle om hendes oplevelser med amningen. Selve
amningen er ifølge Anne veletableret, og hun fortæller, at hun har mælk nok og at barnet svøber fint om
brystet. Hun oplever imidlertid at hun føler sig blottet og besværet i langt de fleste amme situationer, og at
amningen fylder meget. Familien har blandt andet været på shopping og til begravelse. Anne beskriver,
hvordan hun hele tiden undersøger muligheder for at amme i fred, og ved ankomst straks inspicerer
eventuelle amme rum. Hun overvejer til tider at trække amningen, til hun er alene med barnet, en
indskydelse, som føles forkert for Anne. Hjemme sidder familien bogstaveligt talt for nedrullede gardiner i
hovedparten af tiden pga. amningen. Enkelte måltider føles hyggelige, hvorved hun overvejer, om hun
7
alligevel skulle amme. Anne føler sig imidlertid låst og begrænset af amningen, og ønsker at trappe ud, men
efterspørger vejledning i forhold til, hvordan hun gør det bedst muligt for sig selv og barnet.
Jeg spørger ind til viden om amning, og de fortæller, at de har læst lidt om emnet. Jeg fortæller, at min
opgave ikke er at overtale mor til at amme, med at det er vigtigt at afklare baggrunden for ønsket om
ammeophør, for at Anne ikke efterlades med andre problemer, samt sikre, at forældrene har et relevant
vidensgrundlag for at træffe beslutning om ammeophør, således at de ikke på et senere tidspunkt fortryder
beslutningen.
Vi gennemgår kort fordele og ulemper ved amning og modermælkserstatning. Forældrene nikker, lytter og
tager imod informationerne, og jeg vurderer i situationen, at en større udredning vil føles som forsøg på
overtalelse. Adspurgt fortæller Peter, at han hælder til at gøre det, som er bedst for familien, og som gør
mor glad. Anne fortæller, at hun under graviditeten gjorde sig tanker om, at hun formentligt ikke ville
amme mere end ca. 3 mdr. Herudover spørger jeg ind til graviditet og fødsel samt forventninger til amning.
Anne fortæller om en svær graviditet med leverbetinget graviditetskløe, forhøjede galdesalte, hvor fødslen
blev igangsat, endte i akut kejsersnit med efterfølgende svær blødning. Anne har selv overvejet, om fødslen
eventuelt kan have bidraget til ubehaget ved amningen, men giver samtidig udtryk for at have det bedre
med fødslen på nuværende tidspunkt. Når hun tænker tilbage, føler hun, at personalet hele tiden havde
styr på situationen, og hun bliver ikke ked at det, når hun tænker på fødslen.
Anne fortæller spontant, at hun ellers oplever amning som en naturlig ting, når hun ser det hos andre, og
oplever ikke, at andre blotter sig ved amning. Jeg spørger desuden ind til, hvordan Anne har det med sig
selv og sin krop, om hun tidligere har oplevet problemer ift. selvværd, spiseforstyrrelser el. lign., hvilket
Anne afviser og fortæller, at hun har et afslappet forhold til egen krop. Adspurgt fortæller forældrene i
øvrigt, at de er glade for drengen og deres nye omstændigheder. Parret giver udtryk for at have god hjælp
og støtte af bedsteforældre.
Vi aftaler, at jeg ringer til familien dagen efter for at følge op på ønsket om udtrapning af amning samt for
at vejlede konkret i forhold til hensigtsmæssig metode hertil. Ved telefonsamtalen dagen efter fastholder
Anne sit ønske om udtrapning af amning, men giver selv udtryk for ønske om, at det skal foregå stille og
roligt ved at give en flaske en gang i mellem. Jeg tager i min vejledning udgangspunkt i Annes ønske og
tænker samtidig, at det kan trække tiden lidt, så barnet får så meget modermælk som muligt, samtidig med
at Anne eventuelt vænner sig mere til amningen.
8
Ved andet besøg 18 dage efter fødslen er Anne alene, idet Peter er på arbejdsrelateret rejse. Anne har det
indtil videre godt med den frihed, der er forbundet ved at kunne give en flaske. Jeg vejleder Anne omkring
udtrapning af amning og fortæller, at godt forældreskab også handler om at finde ud af, hvordan familien
trives bedst og at tage ansvar i forhold til dette, hvilket jeg mener, at Anne gør. Anne takker og virker glad
og lettet og fortæller, at Anne og Peters enighed i forhold til emnet er en stor støtte i forhold til at leve med
beslutningen. Forældrene har mødt fordomme hos venner i forhold til ammeophør, men fandt styrke i at
stå sammen om beslutningen. Anne fremstår gennem hele forløbet fattet og kontrolleret, ikke sprudlende,
men heller ikke mimikfattig og trist. Hun er let og spontan i kontakten. Peter virker venlig,
imødekommende og støttende. Jeg observerer fin kontakt mellem forældre og barn.
2.5 Indkredsning af dilemmaer og beskrivelse af forforståelse
Herunder indkredses og begrundes dilemmaer i praksiscasen, og min umiddelbare forforståelse i forhold til
disse beskrives. Herefter afgrænses fokuspunkter som udgangspunkt for videre analyse og diskussion.
2.5.1 Dilemma i forståelsen og vurderingen af moderens beslutning
Jeg ser et dilemma i som sundhedsplejerske at støtte op omkring tidligt ophør af en amning, som rent
fysiologisk fungerer fint, og som indimellem også kan være en god oplevelse for Anne. Det kan være svært
at forstå, hvorfor Anne vil fravælge noget, som er bedst for barnet, begrundet ud fra behov, som er hendes
egne. På den anden side vil jeg gerne møde Anne, hvor hun er og støtte hende der, idet jeg tænker, at morbarn tilknytning kan problematiseres af, at Anne føler ubehag i amme situationen.
Herudover ser jeg et dilemma i, at Anne lige har født sit barn, og jeg derfor tænker at hendes position som
nybagt mor kan medføre sårbarhed og labilitet. Jeg kommer i tvivl om, hvorvidt hun er i stand til at træffe
endegyldige afgørelser om barnets ernæring for nuværende, og om Annes beslutning om at ophøre med
amning vil føre til fortrydelse og skyldfølelse.
2.5.2 Dilemma i den kommunikative tilgang
Jeg ser i øvrigt et dilemma i forhold til min kommunikation med og vejledning til Anne. I denne forbindelse
oplever jeg, at sundhedsplejersken har en magt, dels i kraft af sin viden, og dels i kraft af sin tilsynsfunktion,
og jeg ser et dilemma i, hvordan sundhedsplejersken anvender denne magt. Anne virker til at have behov
for min anerkendelse i forhold til hendes ønske om amme ophør og virker lettet efter at have modtaget
min denne. Min umiddelbare opfattelse er, at denne anerkendelse og accept medfører nedsat ubehag og
følelse af bundethed, hvilket giver Anne mere overskud til amningen og muliggør dermed en mulig
forlængelse af amme-perioden.
9
Jeg tænker i situationen, at det er vigtigt, at Anne og Peter foretager valget på et informeret grundlag, men
ser imidlertid en etisk balance i, hvorledes jeg anvender og formidler min viden og i det hele taget forvalter
ovenstående magt. Jeg ser det i situationen som betydningsfuldt at belyse ønsket om amme ophør, men
ønsker ikke at få Anne til at føle sig som sygeliggjort, værende forkert eller under forhør. Jeg tænker i
situationen at det er vigtigt at skabe tillid og relation, for at danne grundlag for god kommunikation, støtte
og vejledning.
2.6 Valg af fokuspunkter

Forståelse af den moderne nybagte førstegangsmor, som fravælger amning tidligt

Sundhedsplejerskens kommunikation og vejledning i forhold til ovenstående mor, set i et
magtperspektiv
2.7 Videnssøgning
Til belysning af de valgte fokuspunkter er der foretaget systematisk søgning i databaserne Cinahl, SweMed
og PsycINFO, ligesom der yderligere er foretaget kædesøgning i forbindelse med læsning af relevant teori.
Kilde- og teoritriangulering anvendes for at få flere forskellige slags observationer og tolkninger af de
fænomener, der skal undersøges (Malterud, 2011). Beskrivelse af søgning i forhold til fokuspunkter er
præsenteret i bilag (Bilag 2).
2.7.1 Vidensøgning i forhold til den nybagte førstegangsmor samt fravalg af amning
For at opnå forståelse for den nybagte førstegangsmor, vil jeg anvende Daniel Stern, som var professor i
udviklingspsykologi. Han beskriver i ”Moderskabskonstellationen” den kulturelt bestemte midlertidige
organisering af den nybagte moders handlings- og følelsesliv. (Stern, 1997). Desuden anvendes 2 kvalitative
studier, som undersøger forskellige aspekter af oplevelser og udfordringer i forbindelse med at blive mor
(figur 1). Dette suppleres med viden om anerkendelsens betydning, fra kapitlet ”Sundhedspædagogik i
mødet med småbørnsforældrene” i ”Sundhedspleje – et fag i forandring” af Ulla Houborg, samt med fund
fra Sociolog Oline Pedersens Ph.d. afhandling ”Sundhedspleje - Magt og normalisering i praksis”, som er et
studie af Sundhedsplejen i Aalborg kommune (Pedersen, 2015).
Supplerende viden om den kulturelle og historiske kontekst, som det nybagte moderskab er indfældet i, er
relevant for at opnå perspektiv på moderens oplevelse, handlinger og følelser. Jeg vil her anvende den
britiske sociolog Anthony Giddens begreber omkring modernitet, særligt identitet, krop og refleksiviteten
(Giddens, 1991).
10
Figur 1 – Artikler til belysning af moderskabet
Titel
Forfatter
Metode
Hensigt/Formål
Resultater
Konklusion
Land/År
Managing the first
Hjälmhult, E.
Fokusgruppe
At belyse mødres
Vigtigt for mødre at bevare
Moderskab er en
period at home with a
Lomborg, K.
interview/
første tid hjemme
kontrol og integritet, hvilket
dynamisk og
newborn: a grounded
Norge,
Grounded
med deres
opnås gennem udvikling af
omfattende proces.
theory study of
Danmark
theory
spædbarn
competence som mor, skifte
Amning er vigtigt for
mothers’ experiences
2012
metode
fokus i forhold, strække sig
moderen. Idéen om
til det kritiske niveau og
moderskab som noget
søge anerkendelse
simpelt slører muligvis
behovet for støtte og
anerkendelse
Becoming A Mother
Mercer, R.T.
Syntese af
At redefinere
Udvikling af moderskabs-
BAM er et mere
versus Mother Role
USA
kvalitative
transitionen til
identitet er en fortløbende
fyldestgørende udtryk
Attainment
2004
studier
moderskab med
proces, hvor moderen
end MRA til at beskrive
afsæt i aktuel
udvikler nye kompetencer,
moderens dynamiske
forskning
som nye udfordringer
transformation og
opstår
udvikling
For at opnå forståelse for ønsket om amme ophør anvendes fund fra en række studier, som på nuanceret
vis belyser de faktorer, der kan have indflydelse på tidligt amme-ophør. Disse studier er fra Danmark og
andre sammenlignelige højudviklede vestlige samfund (figur 2). Herudover vil jeg anvende supplerende
viden om ammeophør fra Sundhedsstyrelsens vejledning ”Amning – en vejledning til sundhedspersonale”,
kapitlet ”Amning i dag” af Hanne Kronborg fra bogen ”Sundhedspleje – et fag i forandring” samt Hanne
Kronborgs Ph.D afhandling ”Tidligt ammeophør – kan det forebygges?” (SST, 2013; Kronborg, Amning i dag,
2012; Kronborg, 2006). Hanne Kronborg er Lektor ved Institut for Folkesundhed.
11
Figur 2 – Artikler til belysning af årsager til ammeophør
Titel
Forfatter/
Metode
Hensigt/Formål
Resultater
Konklusion
Land/År
Stressfylt amming og
Hvatum et al.
Kvalitativ
At beskrive hvordan
Stressfyldt ammesituation
Bevidsthed i vejledning
samspill
Norge 2014
interview
kvinder oplever
påvirker samspillet både
omkring amning og
studie
stressfyldt amning
under og mellem måltiderne.
flaske kan åbne op for
og erfarer sit
Mødre har efter endt amning
alternativer til amning
samspil med barnet
behov for vejledning og
støtte
Shattered expectations:
Larsen, Jette
Metasyntese
At undersøge
Selvtillid ift. amning formes
Den individuelle mor er
when mothers’
Schilling et al.
af 7
påvirkninger af mors
af knuste forventninger og
ansvarlig for amning og
confidence in
Danmark
kvalitative
selvtillid ift. amning,
påvirkes af moderens
diskurserne skjuler den
breastfeeding is
2008
studier om
som fører til amme
forventninger, netværk og
generelle holdning til
undermined – a
erfaringer
ophør, selvom hun
sundhedsprofessionelle samt
amnings indflydelse på
metasynthesis
med amning
vægter amning højt
af diskurser om amning
mors selvtillid
A longitudinal study of
Jager, Emily de
Kvantitativt
At undersøge
Psykosociale faktorer som
Individuel prænatal og
the effect of
et. al
spørgeskema
effekten af
tro på egne evner til at
postnatal støtte og
psychosocial factors on
Australien
baseret
psykosociale fak-
amme, kropsopfattelse,
undervisning kan styrke
exclusive breastfeeding
2014
studie
torer på eksklusiv
motivation osv. er af stor
moderens tro på egne
amning gennem 6
betydning
evner ift. amning
duration
måneder
When breastfeeding is
Larsen, J.;
Kvalitativt
At undersøge
Mødre, som må opgive
Sundhedsprofessionelle
unsucessful – mothers’
Kronborg, H.
interview
mødres oplevelser
amning er usikre ift.
bør være
experience after giving
Danmark
Socialkon-
efter at de måtte
alternativer til amning og
opmærksomme på, at
up breastfeeding
2012
struktivistisk
opgive en ønsket
beder ikke om hjælp. Er
mødre, der opgiver
tilgang
amning
sårbare og føler sig ikke
amning, har særligt
forstået og støttet af
behov for støtte og
omgivelserne.
opmærksomhed
A Comparison of
Scott, J. A. et
Kvantitativt
At undersøge
Mødre, som har negativ
Opfattelse af sociale
Maternal Attitudes to
al.S; Norin, E;
studie
mødres holdning til
holdning til amning i det
normer har muligvis
breastfeeding in Public
Gil, A;
amning i det
offentlige rum ammer
stærkere indflydelse på
and the association with
Edwards, C. A
offentlige rum i
sjældent i det offentlige rum,
amning end kvindens
Breastfeeding Duration
USA
sammenhæng med
hvilket igen har negativ
holdning og viden,
in Four European
2014
ammevarighed i
sammenhæng med
hvilket kan forklare
europæiske lande
ammevarighed
forskelle i
Countries: Results of a
Cohort Study
ammevarighed i
europæiske lande
12
2.7.2 Vidensøgning i forhold til den kommunikative tilgang
I mødet med den individuelle kvinde er samtalen ifølge den hermeneutiske tradition af afgørende
betydning. Den narrative tilgang tager udgangspunkt i den hermeneutiske analyse, og er en måde at indgå i
dialogen på en åben og nysgerrig måde, hvorved den enkeltes nuancerede historie kan udfolde sig. Derfor
vil den narrative teori blive anvendt i analysen og diskussionen af praksiscasen med henblik på, hvorledes
sundhedsplejersken kan opnå forståelse for den individuelle mors bevægegrunde samt støtte hende heri.
Den narrative teori tager i øvrigt afsæt i Foucaults magtbegreb. Jeg vil her anvende Anette Holmgren, som
er psykolog og stifter og leder af Center for Narrativ Terapi samt Michael White, som også er psykolog og en
af grundlæggerne af den narrative metode (Holmgren, 2008; White, 2006).
Desuden vil jeg supplere med Michel Foucaults diskursanalytiske teori for at belyse, hvorledes de gældende
sundhedsdiskurser, som er omtalt i indledningen, har betydning for moderen og hendes amning. Michel
Foucault var fransk professor i psykologi og filosofi og har blandt andet beskæftiget sig med, hvorledes den
usynlige magt disciplinerer kroppen og selvet. Jeg vil anvende Dag Heede og Michel Hermanns
introduktioner til Foucault. Dag Heede er mag.art. og Ph.D. i litteraturvidenskab og adjunkt ved Institut for
litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Stefan Hermann er Cand. Scient. Pol og Rektor ved
Professionshøjskolen Metropol. (Hermann, 2010; Heede, 2002). Jeg henviser i teksten til Foucault.
3.0 Analyse- og diskussionsafsnit
3.1 Ophør af amning – set i relation til den moderne nybagte førstegangsmor
3.1.1 Psykologisk tilpasning til det moderne moderskab
Ifølge Jager et. al er moderens evne til psykologisk tilpasning efter fødslen betydningsfuld i forhold til
amning (Jager, Broadbent, Fuller-Tyszkiewicz, Nagle, McPhie, & Skouteris, 2014). Viden om temaer og
udfordringer i forbindelse med moderskabet vil derfor i det følgende blive analyseret og diskuteret i forhold
til praksiscasen.
Ifølge Hjälmhult og Lomborg er mødre ofte sårbare og modtagelige for stress den første tid efter fødslen.
Dette viser sig især ved det første barn, hvor moderen kan føle sig uforberedt og opleve angst og
usikkerhed i forbindelse med at forstå og håndtere barnet, hvilket kan være influeret af amning,
muligheder for hvile og støtte samt forandringer i kroppen (Hjälmhult & Lomborg, 2012). Dette
understøttes af Mercer, som beskriver de første 2-6 uger som en tid, hvor moderen fysisk restituerer og
lærer barnet at kende, hvor en ny normalitet indtræder efter 2-4 uger (Mercer, 2004)., Anne kan ifølge
13
ovenstående opleve en øget grad af sårbarhed, usikkerhed, stress, træthed og fysiske gener, hvilket kan
tænkes at have gensidig indflydelse på hendes oplevelser med amningen. Hun udstråler umiddelbart
beslutsomhed og overskud, men giver dog udtryk for at opleve amningen som besværlig, tidskrævende og
blottende.
Mercer beskriver moderskabet som en transition, som indebærer rekonstruering af mål, adfærd, ansvar og
opfattelse af sig selv. Moderen må finde ny selv-identitet, søge modeller for ny normalisering, samtidig med
at hun forsøger at holde fast i sin personlige selvidentitet (Mercer, 2004). Sidstnævnte understøttes af
Hjälmhult og Lomborg, som beskriver moderens behov for at føle sig normal, tryg og for at bevare kontrol
og integritet, hvilket kan være en udfordring (Hjälmhult & Lomborg, 2012). Anne havde som mål i
graviditeten at amme ca. 3 måneder, men føler nu behov for at rekonstruere dette mål ved at tage ansvar
for en situation, som opleves som uholdbar. For at opnå en normalisering af den nye situation, søger hun at
organisere madningen af sit nyfødte barn på en måde, som sikrer familiens behov. Dette kan bane vejen for
en ny selv-identitet som mor, som ikke ammende, men som en mor med integritet, kontrol og overskud.
Ifølge Stern kan moderskabskonstellationen beskrives som en ny og unik psykisk tilstand, hvor 4
beslægtede temaer for moderens følelses- og handlingsliv vil dukke op: Et livsvækst-tema, et tema
vedrørende den primære relateren, et støttende netværk og en reorganisering af identiteten (Stern, 1997).
Ubehaget i amme situationen kan for Anne opleves som kontroltab, hvilket kan tænkes at være
angstprovokerende og truende i forhold til at holde fast i egen identitet. At ophøre med amning og i stedet
give barnet flaske kan for Anne være en måde at opnå kontrol i sit moderskab samt føle, at hun er i stand til
at relatere til sit barn på en god måde og samtidig holde det i live. Det kan samtidig være en måde at give
plads for et støttende netværk som forudsætning for at opfylde ovenstående funktioner, ved at faderen
kan deltage i madningen. Hjälmhult og Lomborg finder i denne forbindelse, at faderens evner til at drage
omsorg for barnet vurderes og korrigeres af moderen, men at hans støtte og anerkendelse er vigtig.
(Hjälmhult & Lomborg, 2012). Anne giver udtryk for gerne at ville have frihed til andre ting samtidig med, at
hun ønsker at være en god mor for sit barn. Hun forsøger således at holde fast i sin personlige identitet,
samtidig med, at hun er i gang med at reorganisere denne i forhold til den nye situation. Man kan
diskutere, om Anne oplever en modstand i sig selv i forhold til den reorganisering, som moderskabet
kræver af selv-identiteten, mod den forventelige evne til at nedprioritere egne behov og til at investere det
omfang af tid og nærvær, som amningen kræver, især i den første tid.
14
3.1.2 Forventninger til moderen og netværkets betydning
Larsen et al. finder, at mødre er påvirkelige af egne forventninger til amning, samt netværkets og de
sundhedsprofessionelles forventninger og støtte (Larsen, Hall, & Aagaard, 2008). Kronborg supplerer dette
fund med, at moderens opfattelse af netværkets, især fars og egen mors, syn på hendes amning har stor
betydning for amningen (Kronborg, 2006). Dette understøttes af Sundhedsstyrelsen, som skriver, at ammetraditioner i familien, faderens og sundhedspersonalets holdning og støtte har betydning for amningen
(SST, 2013). Familiens amme-traditioner samt netværkets holdning til amning blev ikke uddybet i samtalen
med Anne og Peter. Anne fortæller dog, at hun selv har følt naturlighed omkring at se andre amme, og ikke
føler aversion mod amning generelt. I forhold til netværkets syn på amning fortæller Anne, at hun i venners
selskab er blevet mødt med modstand i forhold til ikke at ville amme. Anne lagde her meget vægt på den
styrke, hun fandt i hendes og Peters enighed omkring ophør af amning. Både Stern og Mercer beskriver
moderens egen mor som den stærkeste rollemodel i forhold til det nye moderskab (Mercer, 2004; Stern,
1997). Dette viste sig ikke tydeligt hos Anne, idet vi ikke talte om hendes mor, andet end at
bedsteforældrene var en god støtte. Dette kunne således have været et relevant område at afdække.
Ifølge Hjälmhult og Lomborg oplever nybagte mødre et pres omkring at have succes med alt uden at sætte
ord på problemerne. De kan have tendens til at nedprioritere egne behov og se amning som et
succeskriterie for moderskabet, for at leve op til gældende normer. Moderen kan have svært ved at stille
spørgsmål til disse normer af angst for at blive afsløret som unormal (Hjälmhult & Lomborg, 2012). Anne
giver imidlertid ikke udtryk for at se amning som et absolut succeskriterie. Hun vil gerne amme, men ikke
for hver en pris, og har mod til at tage emnet op med mig. Anne adskiller sig således på disse punkter fra
det kendte billede af en nybagt mor. Hun giver indtryk af en handlekraftig kvinde, som tager ansvar i
forhold til de udfordringer, hun møder – ikke som normerne foreskriver, men på hendes individuelle facon.
3.1.3 Tro på egne evner til at amme
Ifølge Kronborg har moderens tro på egne evner til at amme og hendes ressourcer i forhold til at kunne
rumme usikkerhed omkring mængden af mælk, som barnet får, samt i forhold til at tyde barnets signaler,
betydning for, om amning initieres og hvor længe der ammes (Kronborg, 2006). Anne virker ikke usikker på
selve amningen, egen mælkemængde eller barnets signaler. Hun beskriver på forespørgsel en
velfungerende amning, men fortæller samtidig, at hun føler sig blottet og besværet i de fleste situationer.
Anne siger således ikke, at hun ikke tror på sine egne evner i forhold til amningen, men udviser på den
anden side ikke tro på, at hun vil komme til at adaptere til den nye situation på den vis, at amningen bliver
15
en god oplevelse for hende. Man kan således diskutere, hvorvidt Annes tro på egne evner til at amme er
usikker.
Ifølge Kronborg er moderens prænatale intention om at amme desuden en stærk og selvstændig indikator
for amme varighed (Kronborg, 2006). Dette understøttes af et nyere australsk studie, som beskriver tiltro til
egne evner til at amme eksklusivt ved gestationsuge 32, som eneste direkte prædiktator for eksklusiv
amning (Jager et al., 2014). Anne havde i graviditeten ikke forventet at amme mere end ca. 3 måneder,
hvilket således kan have haft stor indflydelse på beslutningen om at stoppe amningen. Overvejelser og
følelser bag denne intention kunne være interessante at afklare. Hvis moderen dybest set gerne vil amme,
men eksempelvis ikke tror på egne evner til at udholde strabadserne med amningen, kan samtale og støtte
omkring dette være relevant, hvilket uddybes i afsnit 3.2.
3.1.4 Viden
Ifølge Kronborg har førstegangsmoderens viden om amning betydning for, hvor længe der ammes
(Kronborg, 2006). Dybden af forældrenes viden fremstod ikke helt klart. Jeg informerede forholdsvis kort
om emnet, men fandt ikke anledning til at gå i dybden, idet forældrene gav udtryk for at være informeret,
og idet jeg mente, at en yderligere uddybning af emnet ville få karakter af overtalelse til amning. Muligvis
bar min forforståelse af denne familie præg af, at de fysisk såvel som mentalt gav udtryk af at have styr på
tilværelsen, og levede i så moderne og pæne omgivelser. I denne forbindelse finder Oline Pedersen, at
sundhedsplejersken kan være mindre tydelig, styrende og konkret hos borgere med god kulturel og
økonomisk kapital, med risiko for manglende indgriben i forhold, som kræver hendes opmærksomhed
(Pedersen, 2015). Det er derfor vigtigt at sundhedsplejersken er bevidst om sin forforståelse om familien,
således at hun ikke lader sig forføre af ydre materielle forhold, men ser igennem disse i forhold til at
vurdere familiens behov for viden, støtte og vejledning.
Ifølge Houborg er det vigtigt først at forstå det, som forældrene forstår, og at bringe denne viden frem i
samtalen, før sundhedsplejersken bringer sin egen viden på banen (Houborg, 2012). Det er her vigtigt at
gøre sig sprogligt forståelig, jf. Gadamer, afsnit 2.1. I mødet med Anne og Peter kunne jeg således, i stedet
for at fortælle om fordele og ulemper ved amning og flaske, have faciliteret en dialog, hvor Anne og Peter
selv fik større mulighed for at fortælle omkring deres viden og overvejelser for og imod.
3.1.5 Det moderne menneske – refleksivitet og valg
I forhold til det valg, som Anne er i færd med at træffe, er det interessant at inddrage Giddens´
betragtninger om refleksiviteten, som kendetegner det moderne samfund. Ifølge Giddens medfører
16
globaliseringen en stor informationsstrøm, som medvirker til den moderne refleksivitet. Denne er et udtryk
for, at der kan stilles spørgsmålstegn ved alt, efterhånden som nye informationer opstår (Giddens, 1991).
Denne konstante stillingtagen indebærer et pres på den enkelte i forhold til at foretage en lang række valg,
som er løsrevet fra traditionen, der ellers har fungeret som støtte og sikkerhed for den enkelte (Ibid, 1991).
Der er forsket meget i amningens fordele, og Anne vil møde mange argumenter for at amme sit barn, men
besøger Anne fx net siden www.flaskebarn.dk, vil hun møde andre argumenter, måske ikke for det
modsatte, men som perspektiverer og udfordrer de gængse anbefalinger samt dominerende viden omkring
amning.
Ifølge Giddens medfører ekspertsystemernes formidling, som er flertydig og kompliceret på grund af den
moderne videns skiftende og dynamiske karakter, en tvivl og et behov for at kunne manøvrere mellem
modsætningsfyldte påstande. Den enkelte er nødt til at stole på disse ekspertsystemer i sin refleksive
stræben mod selvidentitet, og ethvert valg vil altid medføre risiko (Ibid, 1991). Anne må således have en
grundlæggende tillid til flere ekspertsystemer, herunder sundhedsplejersken/Sundhedsstyrelsen,
producenterne af modermælkserstatning, sutteflasker osv., idet hun ikke selv har mulighed for at blive
ekspert på alle områder af barnets udvikling. Sundhedsplejersken er ligeledes nødt til at operere ud fra en
vis tillid til den aktuelle forskning og viden på området, som hun vejleder ud fra. Det kan være vanskeligt for
Anne at navigere mellem modsætningsfyldt viden fra forskellige ekspertsystemer, og den risiko, der
forbindes med hendes valg, kan medfører en skyldfølelse, som ifølge Giddens har betydning for
selvidentiteten. Giddens beskriver skyldfølelse som angst på grund af tanker eller handlinger, som ikke
stemmer overens med forventninger af normativ art (Ibid, 1991).
3.1.6 Krop og kontrol
Ifølge Giddens er kontrol over kroppen, også når andre betragter en, essentielt for at opretholde en
sammenhængende fornemmelse af selvidentitet, samt for at kunne handle og opnå andres accept og tillid
(Ibid, 1991). Troværdighed er, ifølge Gardamer, som beskrevet i afsnit 2.1, forudsætningen for at opnå
forståelse mellem mennesker. Denne kontrol over kroppen fungerer som et beskyttende hylster mod det,
individet opfatter som alarmerende, hvilket afhænger af kropslige erfaringer og færdigheder. Individet er
sårbart for stress, når kompetencen bryder sammen, hvilket kan være angstprovokerende (Ibid, 1991).
Anne føler sig således blottet og ubehageligt til mode i ammesituationen, hvilket kan opleves som
alarmerende for hende. Hvis hun ikke magter at gennemleve dette, indtil hun får de kropslige erfaringer og
færdigheder med amning, som muligvis kunne dæmpe dette ubehag, vil hun kunne opleve et kontroltab,
som kan medfører stress og angst. Det er sandsynligt, at amme ophør kan være Annes måde at genfinde
17
kontrollen på. Anne søgte dog vejledning og anerkendelse i denne forbindelse, og man kan diskutere,
hvorvidt beslutningen reelt var taget. Behovet for at udvise en kontrolleret facade kan have udmøntet sig i
en assertiv tilgang til et område, som var præget af usikkerhed og sårbarhed. Anne havde måske behov for
at virke kontrolleret, og dermed troværdig, selv om hun var fyldt med tvivl.
Anne virkede i forvejen på mig som en ung kvinde med relativt stort behov for en kontrolleret facade, ved
at hjemmet og forældrenes ydre udstrålede sans for orden og renlighed. Uforudsigelighed i forbindelse
med rammerne for hendes amning fører til ubehag og stress. Som tidligere nævnt er tiden efter fødslen
præget af behov for at opnå kontrol og integritet i den nye situation. Støtte og vejledning i forhold til at
træffe valg og opnå følelse af kontrol er derfor af stor betydning, hvilket bliver uddybet senere. Ifølge
Giddens gennemtrænger den moderne refleksivitet kroppen, som tidligere var hellig og privat (Ibid, 1991).
Det er tænkeligt, at fokus på brystet som kilde til mad kan øge følelsen af blottethed, idet brystet på sin vis
bliver objektivisereret og dermed mindre privat. Denne følelse øges muligvis af fokus på det nøgne bryst
fremfor den ammende kvinde i det offentlige rum, hvilket uddybes i afsnit 3.1.7.
3.1.7 Amning som diskurs
Ifølge Larsen et al. kan fænomenet amning endvidere betragtes som en social konstruktion, hvorfor den er
afhængig af den kontekst, hvori den praktiseres. Der er stor divergens imellem skriftligt materiale om
amning henvendt til mødre og til sundhedsprofessionelle. I materialet til mødre fremstår amning som en
naturlig evne, som alle har og kan lære, imens det til sundhedsprofessionelle problematiserer den
påkrævede indsats (Larsen et al., 2008). Anne kan således omvendt have haft en forventning om, at amning
er en naturlig og forholdsvis ukompliceret sag, og at hun ville have mere tid og overskud, end hun reelt har
efter fødslen. Amningens krævende natur kan derved være uventet og overvældende for Anne. Ifølge
Kronborg er det velkendt, at mødrenes oplevelser af amning ikke stemmer overens med deres
forventninger til amning (Kronborg, 2012).
Ifølge Stern lægger samfundet stor vægt på optimal trivsel hos børnene og moderen som den
hovedansvarlige herfor. Det er ikke nødvendigt for samfundet at yde støtte, erfaring og uddannelse til
moderen, for at hun kan fuldføre sit moderskab (Stern, 1997). Dette understøttes af Larsen et al, som
finder, er der i diskursen om amning ligger en forventning om, at amning er mors ansvarsområde og ikke
bør gøres til genstand for diskussion eller anerkendelse. Forfatterne finder, i tråd med Giddens, at mødre
ofte modtager modsætningsfyldte råd. Når amningen opleves som kompleks og vanskelig, står mor således
isoleret og skyldsbetynget tilbage, og finder det svært at bede om hjælp. Dette kan føre til manglende
18
selvtillid i deres moderskab (Larsen et al., 2008; Larsen & Kronborg, 2012). Anne har ikke bedt om hjælp til
at løse eller bearbejde sine problemer med amningen, men beder i stedet om hjælp til selve udtrapningen.
Det er muligt, at denne beslutsomhed er et resultat af, at Anne føler sig eneansvarlig som mor i forhold til
barnets ernæring. Det er endvidere sandsynligt, at Anne i kraft af sit erhverv er vant til at tage selvstændige
beslutninger ved problemer. Hun er imidlertid i risiko for at føle skyld, idet hendes valg ikke, ifølge
diskursen, er det rigtige og naturlige. Derved er hun i risiko for at udvikle selvidentitet som mor præget af
lav selvtillid. Annes oplevelse af at være hovedansvarlig i forhold til sit barn kan således være påvirket af
diskurser i samfundet, hvilket har betydning for forståelsen af Annes situation, idet sundhedsplejen
ligeledes er indlejret i disse diskurser. Ifølge Hjälmhult og Lomborg kan idéen om moderskabet som en
simpel og normal situation måske netop tilsløre vigtigheden af regelmæssig sundhedspleje samt behov for
professionel støtte, omsorg og information (Hjälmhult & Lomborg, 2012). Hvatum et. al finder i denne
forbindelse, at mødre stresses af de kulturelt bestemte forventninger, der er til amning, og anbefaler et
øget informationsniveau og mindre tabu omkring udfordringer ved amning samt et mindre ensidigt fokus
på amning (Hvatum et al., 2014). Larsen beskriver i denne forbindelse, at det er svært for mødrene at
artikulere deres oplevelser med amning (Larsen & Kronborg, 2012). Ovenstående betragtninger er
interessante i forhold til casen, idet den præcise årsag til ønsket var uklar. Anne kunne eventuel være
blevet hjulpet til at sætte flere ord på hendes oplevelser, men om hun havde været i stand til det eller haft
lyst til det vides ikke.
Ifølge Hvatum et al. kan en stressfyldt ammesituation have konsekvenser for samspil, tilknytning og barnets
udvikling. Forfatterne finder, at mødrene i studiet ved at opgive en svær og stressende amme-situation
opnåede følelser af at være gode mødre, som havde overskud til at give barnet omsorg, nærhed og
tryghed. Samtidig henviser de til tidligere forskning, som viser, at tilknytning ikke er forbundet med
madning, med snarere med sensitivitet og respons fra omsorgspersonen (Hvatum et al., 2014), hvilket
understøttes af Larsen (Larsen & Kronborg, 2012). Denne viden kan anfægte gældende diskurs omkring
amning, ikke fordi den gør forskningsresultater omkring amningens virkning forkerte, men fordi den
bidrager med et alternativt perspektiv på overvejelserne omkring det enkelte individs oplevelser og historik
omkring amning. Når Anne føler sig bundet og blottet i amme-situationen er der en risiko for tilknytningen,
som fint kan skabes uden amning.
Anne føler sig som sagt blottet i amme situationen, hvilket hun havde svært ved at sætte ord på. Amning i
det offentlige rum har været til debat de senere år, og restauratører mv. har ret til at bortvise ammende
mødre (Folketingstidende A, 2014; Brix, 2013). Denne samfundstendens kan have indflydelse på Anne i
19
forhold til hendes følelse af blottethed i ammesituationen, hvilket viser sig særligt stressende i forbindelse
med at finde velegnede ammerum hos familie og i stormagasiner. Scott et al finder i denne forbindelse, at
der muligvis er sammenhæng mellem gældende diskurser og den enkelte kvindes holdning til at amme i det
offentlige rum. Samme undersøgelse peger i øvrigt på, at mødres forbehold i forhold til at amme i det
offentlige rum har sammenhæng med risiko for ophør af amning indenfor 1 år (Scott, Kwok, Synnott,
Bogue, Amarri, Norin & Edwards 2015). Nærværende case omhandler ganske vist det tidlige amme-ophør,
dog er Anne allerede udadvendt socialt igen og oplever amning i offentligt rum som problematisk, hvorfor
disse fund er relevante, og kan i øvrigt have haft indflydelse på hendes prænatale forbehold mod at amme
længere end 3 måneder. Det er interessant, at der findes så modsætningsfyldte diskurser i samfundet: At
moderen som det eneste rigtige bør amme – så længe det foregår ude af det offentlige rum. For mødre,
som har behov for et aktivt socialt liv, er disse diskurser begrænsende, hvis hun gerne vil leve op til
normerne.
3.1.8 Betydningen af støtte og anerkendelse
Nybagte mødres behov for støtte og anerkendelse er velbeskrevet og undersøgt. Både Stern samt
Hjälmhult og Lomborg beskriver moderens behov for anerkendelse, opbakning, opmuntring og forståelse i
deres moderrolle (Hjälmhult & Lomborg, 2012; Stern, 1997). Nybagte mødre har ifølge Larsen et al. behov
for tid og støtte fra deres omgivelser i forhold til deres moderrolle. De har behov for at føle, at de bliver
lyttet til og anerkendt i deres situation samt blive mødt individuelt i forhold til deres personlige indsats og
oplevelser (Larsen et al., 2008). Ifølge både Hvatum et. al og Larsen har mødre, som opgiver amning, endog
et ekstra stort behov for accept, støtte og opmærksomhed fra både netværk og sundhedspersonale
(Hvatum et al., 2014; Larsen & Kronborg, 2012).
Ifølge Honneth udgør anerkendelse den nødvendige forudsætning for den menneskelige bevidsthed om
frihed, identitetsdannelse og autonomi (Nørgaard, 2005). Det er således betydningsfuldt for Annes evne til
og mulighed for at finde sig selv i sine nye omstændigheder, at sundhedsplejersken møder hende med
anerkendelse. Mødes hun ikke med anerkendelse, vanskeliggøres hendes muligheder for at træffe
selvstændige valg i sit moderskab og i forhold til amning. Jeg oplevede netop, at Anne virkede mere
afslappet i forhold til amningen i andet besøg, hvilket dels kan være en naturlig udvikling, ved at hun
udvikler kompetence i sit moderskab, men også virkede til at udspringe af den lettelse, hun følte ved
anerkendelsen af hendes oplevelser.
20
Man må ifølge Honneth møde den anden med respekt, forståelse og anerkendelse, der beskrives som
sociale mønstre af gensidig bekræftelse, som indeholder en stemthed, en moralsk indstilling og en holdning
(Ibid, 2005). Sundhedsplejersken må således i sin grundholdning møde Anne med en forventning om, at det
hun tænker, føler og mener giver mening og at det, hun giver udtryk for er sandfærdigt, hvilket ifølge
Gadamer, som omtalt i afsnit 2.1, er grundlæggende for forståelsen og dermed relationen. Den narrative
tilgang er en anerkendende og meningsskabende metode, hvorpå man ved at finde sprækker i de
dominerende negative identitetsfortællinger kan vinde øget indflydelse over sit liv. Det er muligt at
synliggøre de normer, som er involveret i en persons handlinger og bestræbelser, hvilket virker frigørende i
forhold til at vælge, hvordan man ønsker at leve (Holmgren, 2008). Med udgangspunkt i Foucault
magtanalyse analyseres og diskuteres den narrative metode derfor i forhold til casen.
3.2 Kommunikation og støtte til moderen med ønske om amme ophør
3.2.1 Foucault – biomagt og sundhedsdiskurs
Tidligere i opgaven er gældende diskurser i forhold til amning beskrevet, på den ene side som noget
naturgivent og selvfølgeligt og på den anden side noget grænseoverskridende, som skal foregå privat. Disse
diskurser har en stor indvirkning på den nybagte mor, som er sårbar og oplever problemer i forhold til
amning. Den moderne disciplinære magt, bio-magten, som bl.a. knytter sig til diskurser om sundhed, har
ifølge Foucault individets sundhed som mål, og sigter mod normalisering gennem forskellige
disciplinerende teknikker, som rettes mod kroppen og selvet, herunder overvågning og eksaminering, med
det formål at gøre kroppen nyttig, effektiv og lydig. Vi bliver ikke tvunget til valg af livsstil, men får den
sunde livsstil præsenteret som det attraktive etiske valg begrundet i forskning, som kun uansvarlige
individer ikke ville vælge (Hermann, 2010). Individet underkaster sig magtens teknikker, og vil gerne det
gode for at leve op til normerne (Heede, 2002). Således tager Anne åbent i mod mig som magtens
disciplinerende instans, og lader mig vejlede og bedømme i en situation, hvor hun er i færd med at træffe
beslutninger, som ikke lever op til gældende normer. Jeg får det indtryk, at hun ikke finder ro i sin
beslutning, så længe hun ikke har fået den godkendt af vidensmagten og dermed som værende tilhørende
normaliteten. Ifølge Foucault hænger magt og viden uløseligt sammen og forudsætter hinanden. Denne
vidensmagt er således et samfundsmæssigt grundvilkår, som man ikke kan frigøre sig fra, og som
indimellem kan forekomme uigennemsigtig (Ibid, 2002).
Ifølge Foucault er magtens forudsætning, at der er en modmagt, hvilket i moderne tid forstås som
diskussion og udfordring af gældende diskurser (Holmgren, 2008). Diskurserne er ikke fastlåste, men kan
21
diskuteres og perspektiveres. Det er dog altid lettere at yde modmagt mod en eksplicit magt end mod den
uigennemsigtige og diskrete moderne magt (Heede, 2002). Annes forbehold mod gældende anbefalinger i
forhold til amning kan således tolkes som en modmagt, hvor Anne ikke lader sin krop disciplinere til at være
nyttig, effektiv og lydig i forhold til gældende normer. På den måde sætter hun indirekte spørgsmålstegn
ved amningen som det helt naturlige og eneste rigtige valg. Hun søger i samtalen med mig at finde
alternative løsninger, som passer til hende og sin familie. Det kan dog være vanskeligt for Anne at navigere
mellem modsætningsfyldte budskaber fra forskellige kilder, og Anne er i risiko for at efterlades med følelser
af skyld og isolation.
Jeg mener, at en bevidsthed omkring disse diskurser, samt sundhedsplejens indlejring deri, er vigtig i
kommunikationen med Anne. Sundhedsplejersken kommer tæt ind på familien, ved at hun inviteres ind i
deres hjem og ved at samtaleemner ofte er af privat og sårbar karakter. Jeg ser en risiko for at overtræde
intime og private grænser samt for at sygeliggøre og mistænkeliggøre Annes oplevelser og ønsker omkring
amning, hvis min fokus ensidigt er på amning som det sunde valg. For at støtte op omkring Annes følelse af
kontrol og integritet må jeg tage udgangspunkt i hendes individuelle situation, og på en nænsom og
respektfuld måde støtte hende i at udfolde sin historie, herunder tanker om amning inden fødslen,
holdninger, værdier og viden knyttet til amning, betydningen af relationer og diskursernes indflydelse på
handlinger og holdninger. Nedenfor beskrives, hvorledes sundhedsplejersken qua den narrative metode
kan støtte Anne i denne proces.
3.2.2 Den narrative tilgang i samtalen med mor
”Erfaringer koblet med mening danner identitetstrådende i det, man kan kalde livets tæppe”
Anette Holmgren, 2008
Den narrative teori finder stor inspiration i Foucault, der, som tidligere nævnt, interesserede sig for den
moderne magt, dens normsættende karakter og indflydelse på det enkelte menneskes identitetsdannelse.
Ifølge Holmgren fødes vi ind i kulturelt bestemte dominerende forståelser af virkeligheden, hvilket har stor
betydning for vores fortolkning af begivenhederne (Holmgren, 2008). Den tidligere beskrevne dominerende
diskurs omkring amning, som findes i samfundet, kan således fylde i Annes bevidsthed trods hendes ønske
om at ophøre med amning. Samtidig kan den kultur for amning, som eksisterer i Annes familie, især hos
hendes egen mor, have stor betydning for, hvordan hun selv oplever amningen, men også for, hvilken
mening hun tillægger sit ønske om amme ophør. Hvis der i familien har været en kultur omkring amning
som et problematisk og svært gennemførligt projekt, kan dette have betydning for hendes manglende lyst
22
til at fortsætte. Omvendt kan en kultur omkring amning som noget naturligt og givet føre til, at Anne
tillægger hendes ønske om amme ophør negativ mening. Anne kan desuden være berørt af den diskurs, der
er opstået omkring amning i det offentlige rum. Bevidstliggørelse omkring diskursernes indflydelse på
Annes tanker og følelser omkring amning og fravalg af amning, kan støtte Anne i hendes valg.
3.2.2.1 Dannelsen af dominerende identitetskonklusioner – den dårlige mor, som ikke kan amme
Ifølge Anette Holmgren dannes vores selvforståelse af den mening, vi tillægger begivenhederne i vores liv.
Begivenheder kan være følelser, indtryk, hændelser og beskrivelser. Ifølge Holmgren har
identitetskonklusionerne stor betydning for vores handlemuligheder. Jo mere entydige og dominerende,
konklusionerne er, jo sværere er det at handle uden for rammerne af konklusionerne (Ibid, 2008). Hvis
Anne med sig bærer en dominerende fortælling om, at amning af forskellige årsager ikke er for hende, og at
hun ikke formår at være en ammende mor, kan det være svært at gå imod denne konklusion, idet troen på
sig selv i forhold til amningen, som tidligere beskrevet, har stor betydning for, hvorvidt den lykkes.
Endvidere kan det også tænkes, at en negativ fortolkning af hendes ophør af amning kan føre til en
identitetskonklusion om sig selv som mor, som kan have indskrænkende virkning på hendes fremtidige
handlemuligheder i sit moderskab.
Vi drager således konklusioner om vores identitet ud fra disse begivenheder, og disse
identitetskonklusioner bliver til dele af vores forståelsesramme, hvorudfra man tolker nye begivenheder.
Når en identitetskonklusion er skabt, drager den opmærksomheden mod nye forhold, som kan bekræfte
konklusionen (Ibid, 2008). Identitetskonklusioner fungerer således som forforståelse, som er forudsætning
for al forståelse, jf. afsnit 2.1. Er Anne således af den forforståelse og har den identitetskonklusion, at
amning vedvarende vil være problematisk for hende, kan hun særligt bemærke de svære ammesituationer, som bekræfter dette og overse de hyggelige stunder, eller ikke lade dem blive en del af hendes
billede af amningen.
3.2.2.2 Alternative livgivende identitetskonklusioner om den kompetente mor
Vores forståelsesramme er således også afgørende for, hvilke af vores handlinger, vi udvælger som
meningsbærende for vores identitet, og hvilke, der forbliver usynlige. Ifølge Holmgren bliver handlinger,
som ikke stemmer overens med vores dominerende identitetskonklusioners forståelse, usynlige for os og
forsvinder ud af vores bevidsthed, medmindre andre gør dem synlige for os, og vi formår at reflektere over
dem, således at de kan tillægges mening og blive en del af vores identitet. I samtalen må man lede efter
små sprækker af selvmodsigelser, uoverensstemmelser og modkonklusioner i fortællingen, som udvider
forståelsen og skaber mulighed for mere livgivende identitetskonklusioner (Ibid, 2008). For at Anne kan
23
udvide sin horisont i forhold til forståelsen af sig selv som mor, må sundhedsplejersken således lede efter
små sprækker i Annes fortælling, som giver hende mulighed for en mere nuanceret selvforståelse. Et
eksempel på en sådan sprække kan være de hyggelige stunder, som Anne føler, at amningen også kan
være. Sundhedsplejersken kan facilitere refleksion over denne oplevelse, som kan åbne for alternative
konklusioner omkring amningen.
Ved at starte en refleksion omkring denne sammenhæng, kan sundhedsplejersken derfor belyse eventuelle
tynde identitetskonklusioner (Ibid, 2008), hvilket igen vil føre til, at Annes handlemuligheder kan udvides,
idet der bliver åbnet op for flere positive konklusioner. Anne kan fx have haft en oplevelse af en amme
situation ved begravelsen, hvor hun som nybagt mor har følt sig blottet i familiens nærvær, og følt sig
presset og stresset i den nye situation med krav om at læse og opfylde barnets behov samtidig med at hun
føler, at hun skal opretholde facade, en evne, hvis betydning er beskrevet i afsnit 3.1.6. Hun kan have tillagt
denne oplevelse den mening, at hun ikke er en person, som kan føle glæde og tilfredsstillelse med amning,
og at hun altid vil have det sådan. I dette lys har hun eventuelt tillagt amme-situationen i hjemmet negativ
mening, således at de gode stunder ikke får ret stor betydning, men hovedfokus forbliver på det
ubehagelige ved amningen, hvorved hun får en deterministisk tilgang til emnet: ”Amning er ubehageligt for
mig, og jeg ønsker at stoppe”. Hvis Anne får mulighed for at reflektere over begivenheden i det lys, at hun
er nybagt mor i en sårbar situation og muligvis i løbet af få uger vil opnå større grad af tryghed og overblik,
og dermed eventuelt også bedre kunne overskue amningen, er der mulighed for, at hun ville kunne tillægge
situationen en alternativ fortolkning og dermed danne en anden identitetskonklusion.
3.2.2.3 At tykne fortællingen om den kompetente mor
For at de handlinger, som modbeviser den dominerende fortælling, ikke bliver glemt, skal de gøres til en del
af en fortælling, hvilket kan faciliteres ved at synliggøre andre episoder, hvor personen viste lignende
færdigheder og evner. Dette kaldes ifølge Holmgren ”at tykne fortællingen” Det er således vigtigt at koble
handlinger og begivenheder til færdigheder og evner, således at disse bliver synlige for personen (Ibid,
2008). Der opstår som sagt en lille sprække i fortællingen omkring oplevelsen af amning, der hvor Anne
fortæller, at hun indimellem nyder amningen. Her kan Annes oplevelse udforskes, bl.a. ved at spørge ind til,
hvad der gjorde situationen rar, hvilke kompetencer og evner, som udspillede sig mellem mor og barn i
situationen, hvilken værdi hun tillægger denne positive følelse og hvordan den påvirkede hende og barnet.
Senere i forløbet kan andre begivenheder udforskes med henblik på at finde udtryk for lignende evner og
færdigheder. Ved at starte en refleksiv proces omkring Anne som ammende mor skabes der muligvis
alternative konklusioner i Anne omkring amning i fremtiden.
24
Man kunne ligeledes forestille sig den situation, hvor Anne har valgt at udtrappe amningen, og
efterfølgende oplever en skyld og en tvivl omkring hendes valg, hvilket hos Anne kan føre til en
identitetskonklusion om at være en dårlig mor. Her må sundhedsplejersken i hendes observationer og i
Annes fortælling lede efter uoverensstemmelser, som kan modbevise dette, fx i barnets trivsel, den måde,
hvorpå Anne trøster sit barn og i øvrigt forvalter sit forældreskab på. Disse handlinger og observationer kan
således kobles til evner, færdigheder og værdier hos Anne som fx evnen til at læse barnet, til empati, samt
evnen til at vurdere, hvad der er bedst for familien og være tro mod det. Jeg oplevede netop i besøget, at
anerkendelsen af denne evne styrkede Anne og gjorde hende lettet og glad. For at Anne ikke skal udvikle
identitet som ”den dårlige mor” som følge af diskursen ”den gode mor ammer sit barn”, er det i denne
forbindelse vigtigt at udforske, hvilke værdier der ligger til grund for de valg, som Anne er i færd med at
træffe. Måske handler Annes valg i højere grad om værdier, som knytter sig til at forældrene kan deles om
ansvaret for barnet, familiens trivsel som helhed, at Anne ønsker at prioritere sig selv på lige fod med
barnet, og dermed holde fast i personlig integritet og have overskud og nærvær til parforhold og barn.
Sundhedsplejersken må kontinuerligt have fokus på begivenheder, handlinger og værdier, som kan tykne
fortællingen om den kompetente mor, og derigennem styrke en sund udvikling af identitet som mor. Her
igennem mener jeg endvidere, at sundhedsplejersken kan styrke Annes følelse af kontrol og kompetence i
sit moderskab.
3.2.2.4 Eksternalisering – at udfolde og sætte ord på det svære
Som nævnt i afsnit 3.1.7 kan mødre have svært ved at artikulere oplevelser med amningen. Ifølge Holmgren
kan det være svært at sætte ord på de tanker, følelser og begivenheder, der er behæftet med smerte og
skyld. Det kan derfor være frugtbart at skabe en platform af evner og færdigheder, hvorfra samtale om
mere svære ting i livet bliver mulig (Ibid, 2008). Føler Anne smerte ved de tanker og følelser, som er
forbundet med moderskab og amning, kan det være svært at tale om dem. Samtidig kan den dominerende
diskurs om, at amning er noget naturgivent, som ikke fordrer italesættelse, bremse Anne i at sætte ord på
det svære ved amningen. I dette tilfælde kan samtale omkring Annes evner og færdigheder fx i forhold til
organisering af familielivet, hjemmet og de sociale relationer udgøre en platform, hvorfra
sundhedsplejersken stille og roligt kan udforske de mere sårbare aspekter af Annes moderskab. Således
kunne evnen til ”organisering” eventuelt udforskes i forhold til ammesituationen, som netop opleves
tidskrævende og uforudsigelig for Anne, hvorved alternative strategier for organisering af amningen kunne
opstå.
25
For at muliggøre betragtning og refleksion i forhold til den problematiske fortælling må der skabes en
refleksiv distance mellem personen og problemet, hvilket ifølge Holmgren kaldes eksternalisering. Det er
vigtigt at tage sig tid til at lade den problematiske fortælling folde sig ud og at få det givet et navn (Ibid,
2008). Et eksempel på dette kunne igen være Annes følelse af blottethed. I stedet for at beskrive problemet
som Anne værende blottet, hvilket henfører til en proces inden i Anne, kunne man sige ”Anne bliver
overvældet af følelsen af at være blottet”, hvilket leder tankerne hen til en følelse, som eventuelt kan
bearbejdes. Således kan der skabes en distance til problemet, som bedrer muligheden for, at Anne kan
indlede en refleksiv proces uden at lade sig overvælde af følelser forbundet med problemet. Beskrivelse af
problemets historie og undersøgelse af problemets indflydelse på personens liv foldes herefter ud. Det er
vigtigt i denne proces også at inddrage værdier til grund for handlingerne (Ibid, 2008). Ved at sammenkæde
elementer fra Annes fortid, herunder oplevelse af hendes mors måde at være mor på, Annes nuværende
situation samt håb og drømme for fremtiden i forhold til sit moderskab og sit barn, med hendes viden,
følelser, værdier mm. omkring delelementerne, er det muligt at facilitere en refleksiv proces i Anne, som
kan åbne muligheder for alternative måder at se sig selv, sin amning og sit moderskab på.
Jeg ser i ovenstående proces den hermeneutiske cirkel førende til en udvidelse af Annes og
sundhedsplejerskens horisont. Ifølge Holmgren har sammenhængen mellem fortællingens dele og dens
helhed netop betydning for kvaliteten af fortolkningen af begivenhederne og dermed hvor sandsynlig,
identitetskonklusionerne er (Ibid, 2008).
4.0 Evaluering af metode og teori
Casestudiet som metode har vist sig velegnet til besvarelse af ovenstående problemformulering, idet denne
retter sig mod forståelsen af et menneskeligt fænomen, moderens forhold til sin amning, der er indfældet i
en samfundsmæssig kontekst. Ifølge Rokkjær og Højberg kan casestudier være hensigtsmæssige, når det
drejer sig om studiet af menneske og samfund, fordi dette forudsætter en kompleks kontekstafhængig
fortolkning, som kan fungere som eksempel for praksis (Rokkjær & Højberg, 2009). Analysen og
fortolkningen af Annes unikke situation har været en udfordring, idet det ikke har været muligt at finde
undersøgelser, som præcis rammer ind i hendes unikke oplevelse af amning. Det har imidlertid været
muligt at analysere casen ud fra den psykologiske, sociale og samfundsmæssige kontekst, som hun er
indfældet i, hvorudfra der har tegnet sig et billede af, hvad der kan have betydning for Anne i forhold til
hendes amning, ligesom det giver en erfaringsbaseret viden til anvendelse i lignende tilfælde.
26
Den valgte teori har givet et bredt fundament for analyse og fortolkning, hvor især viden om den nybagte
mor har givet en god forståelse for Annes situation. 2 af artiklerne om amme-ophør handler om mødre,
som gerne ville amme, men med udgangspunkt i, at alle mødre vil det bedste for deres barn, fremstår
temaerne i artiklerne som relevante for Annes situation. Kombinationen af Giddens teori omkring
modernitet, refleksivitet og identitet, samt Foucaults magtanalytiske teori, perspektiverer den normative
problematik omkring amning og dermed moderens svære valg. Scott et al. problematiserer den
samfundsmæssige holdning til amning i det offentlige rum, hvilket er interessant modsætningsfyldt i
forhold til diskursen om amning som givet. Undersøgelsen er behæftet med flere svagheder, men er den
første af sin art.
I forhold til den narrative metode er det vigtigt som sundhedsplejerske at være sig bevidst, at relationen
med moderen ikke er af terapeutisk natur, og at sundhedsplejersken ikke indleder terapeutiske forløb med
moderen, hvilket heller ikke ville være realistisk med tanke på ressourcer. Den narrative tilgang kan dog
tænkes som et løft i de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende pædagogiske og støttende
samtaler, som sundhedsplejersken løbende har med moderen i forhold til barnet og moderskabet.
5.0 Konklusion
Ud fra analysen og diskussionen kan jeg udlede følgende til besvarelse af problemformuleringen:
Hvordan kan sundhedsplejersken forstå den moderne nybagte førstegangsmor, som ønsker at udtrappe en
velfungerende amning på et tidligt tidspunkt, og hvorledes kan hun på baggrund af denne forståelse støtte
mor i sin beslutning?
Der er flere psykosociale og kulturelle aspekter, som kan påvirke den moderne nybagte mor, som ønsker
tidligt ophør af en rent fysiologisk velfungerende amning. I Annes tilfælde er flere af disse faktorer ukendte,
og kunne være interessante at afklare, idet de har betydning for amning. En stærk medvirkende faktor kan
være det prænatale forbehold mod at amme mere end 3 måneder, hvilket særligt kunne have været
interessant at belyse. Det var vanskeligt teoretisk at belyse Annes unikke position, hvilken består i, at hun
ønsker at udtrappe en velfungerende amning på baggrund af egen subjektive oplevelse af amningen.
Analyse og diskussion peger dog på, at ønsket om amme ophør kan have været Annes respons på sin
position som nybagt mor, der kan være præget af sårbarhed, stress, træthed og usikkerhed. Det kan
dermed være en måde for Anne at opnå kontrol og fastholde personlig integritet, en proces, som er vigtig
at støtte op om som sundhedsplejerske, således at moderen kan udvikle en sund identitet som mor.
27
Samtidig diskuteres det, hvorvidt beslutningen reelt var taget, og det bemærkes, at Annes oplevelse af at
amme bliver mere positiv og afslappet, muligvis påvirket af den anerkendelse og imødekommenhed, hun
modtager i forhold til sit ønske om amme ophør. Det konkluderes, at sundhedsplejersken må yde særlig
støtte og anerkendelse til mødre, som vælger at stoppe med at amme.
For at støtte og vejlede moderen i sin bestræbelse på at holde fast i sin personlige integritet og kontrol med
situationen, må sundhedsplejersken facilitere refleksion i forhold til moderens viden, idealer, fordomme,
ønsker, oplevelser, bekymringer og håb. Analysen og diskussion peger på, at den narrative tilgang kan være
en anerkendende og meningsskabende måde, hvorpå hun kan støtte moderen i at dekonstruere negative
dominerende fortællinger og skabe alternative livgivende fortællinger om sig selv og sit moderskab. Hun
må støtte moderen i at sætte ord på og skabe hensigtsmæssig distance til det svære, således at refleksion
og bearbejdning bliver mulig. Sundhedsplejersken må her medtænke, at moderen kan være i en sårbar og
usikker position som nybagt mor, og møde hende med anerkendelse og med hele sin krop og mimik vise, at
hun betragter moderens udtryk som sandfærdige og meningsfulde. Hun må først og fremmest tage
udgangspunkt i det, som moderen forstår.
Hun må ligeledes støtte mor i at navigere i den modsætningsfyldte informationsstrøm, som præger
samfundet, samt i at sætte ord på diskurser og forventninger fra sig selv, netværk og samfund, som
moderen føler, at hun skal leve op til, for at kunne blive i stand til at navigere og træffe selvstændige valg,
uden efterfølgende at opleve skyld, angst og isolation som følge af ikke at leve op til normerne.
Sundhedsplejersken må være sig bevidst om sine egne fordomme og forventninger i forhold til nybagte
mødre og amning, samt om sit afsæt i det moderne samfund og de gældende sundhedsdiskurser, således at
hun er i stand til at sætte sine fordomme på spil og opnå horisontsammensmeltning med moderen.
6.0 Perspektivering
Der fremstår to grundlæggende områder i diskussionen, som danner fokus for sundhedsplejerskens støtte
og vejledning. Det ene område handler om moderens egne og familiemæssige prædisponerende
holdninger i forhold til amning, om hendes sårbarhed og følelsen af ikke at have kontrol. Dette område
kalder jeg ”amning”. Det andet område handler om det svære valg, som bliver taget for at sikre familiens
trivsel, tilknytning til barnet og moderens følelse af kontrol og integritet samt udvikling af en positiv
moderidentitet. Et valg, som pga. diskurser, modsætningsfyldt viden og forventninger kan føre til skyld,
28
angst og isolation. Dette område kalder jeg ”valget”. Jeg vil perspektivere opgaven i forhold til begge
områder.
6.1 Amning – forældrekurser og kontakt
I forhold til problemområdet ”amning”, ser vi, hvordan hændelser og holdninger af betydning for
ammeforløbet kan udspille sig inden det første besøg af sundhedsplejersken. Der kan eksistere
prædisponerende holdninger allerede inden fødslen, og de første dage og uger efter fødslen kan være
præget af sårbarhed. Rutinemæssige opsporende graviditetsbesøg kan være en metode til at opspore
faktorer, som har negative konsekvenser for amningen, men den ressourcemæssige prioritering i forhold til
dette kan diskuteres. I Danmark er det kun gravide med særlige behov, som ifølge Bekendtgørelsens § 16
tilbydes graviditetsbesøg (SST, 2011). Til gengæld har sundhedsplejersken på de nye forældrekurser, der er
startet de fleste steder i landet, mulighed for at bidrage med viden og igangsætte refleksion omkring
moderens forhold til amning. Hun kan i denne forbindelse opfordre til, at mor søger rådgivning og
vejledning, hvis hun som følge af denne refleksion får behov for det. Denne vejledning kunne være hos sin
jordemoder, som også vejleder og forbereder mor på amning i sin konsultation, ligesom hun i samspil med
sundhedsplejersken vejleder og underviser på forældrekurserne omkring amning og fødsel. Moderen kunne
eventuelt også rette henvendelse til sundhedsplejen, således at mor, ved bekymringer og forbehold
omkring amning allerede i graviditeten, får en kontakt hertil. Man kunne således argumentere for, at der
her defineres et særligt behov for vejledning og støtte, som kunne udmønte sig i et graviditetsbesøg. Med
udgangspunkt i den relation, der her kunne blive grundlagt mor og sundhedsplejerske i mellem, er
forudsætningen for vejledning og støtte i den tidlige kontakt efter fødslen dermed lagt. Ifølge Gardamer er
forståelse og fortolkning, som nævnt i afsnit 2.1, grundlag for relationen, og samtale mor og
sundhedsplejerske imellem allerede inden fødslen omkring holdninger, erfaringer, netværk osv. kan danne
grundlag for en sådan forståelse. Herudover er samarbejde mellem sundhedsplejerske og jordmødre samt
sygeplejersker på barselsafdeling/hotel af stor betydning, hvis der inden udskrivelsen er opstået problemer
i forhold til amningen. Dette gør sig i øvrigt gældende i forhold til den jordemoder, som har fulgt moderen
under graviditeten.
6.2 Valget – sprog og diskurs
Det konkluderes, at moderskabet er en sårbar position udsat for diskursive forventninger og
modsætningsfyldt information, som kan være svært for den nybagte mor at navigere i, og som kan føre til
skyld og isolation. Mødre kan, som nævnt i afsnit 3.1.7, have svært ved at verbalisere og søge hjælp ved
vanskeligheder og ophør af amning. Larsen og Kronborg finder en lav grad af forventning fra mødrene til de
29
sundhedsprofessionelle og mangel på støtte fra de sundhedsprofessionelle til mødre i forbindelse med
flaskeernæring, hvilket de begrunder i diskurserne om amning som det eneste rigtige. Sundhedsplejersken
må således være opsøgende i forhold til mødre, som vælger at stoppe amningen. Det konkluderes
ligeledes, at sundhedsplejersken med bevidsthed om moderens og egen indlejring i de sundhedsdiskursive
normer må anerkende og støtte mor i at udvikle positiv identitet som mor samt følelse af kontrol. Derfor
må sundhedsplejersken i sin undervisning og vejledning være sig bevidst om de normer og fordomme, som
qua tradition og kultur er en del af hende, og som hun ikke kan frigøre sig fra. En bevidsthed om disse
normer kan dog medvirke til anvendelsen af et sprog omkring og en tilgang til amning, som baner vejen for
et mere nuanceret billede af spædbarnsernæring og moderskab, således at mødre, som af forskellige
grunde vælger amning fra, får støtte til at få sat positive ord på denne beslutning og får vejledning i forhold
til alternativer til amning. Jeg mener således, at sundhedsplejersken må sætte et eksempel i forhold til at
bløde op for de snævre diskurser på området i sin kommunikation med forældrene, men også i et bredere
samfundsperspektiv.
30
7.0 Litteratur
Birkler, J. (2006). Videnskabsteori - en grundbog, Kap. 6. København: Munksgaard.
Fuglsang, L., & Olsen, P. B. (2004). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, kap. 9. Frederiksberg C:
Roskilde Universitetsforlag.
Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag.
Heede, D. (2002). Det tomme menneske, Kap. 4, 9, 10, 14. København: Museum Tusculanums Forlag.
Hermann, S. (2010). Anthony Giddens - et bud på en sociologisk dannelsestænkning. I S. G. Olesen, & P. M.
Pedersen, Pædagogik i et sociologisk perspektiv (s. 190-212). København: VIASystime.
Hermann, S. (2010). Michel Foucault - pædagogik som magtteknologi. I S. G. Olesen, Pædagogik i
sociologisk perspektiv (s. 68-91). København: VIASystime.
Hjälmhult, E., & Lomborg, K. (5. Januar 2012). Managing the first period at home with a newborn: a
grounded theory study of mothers' experiences. Scandinavian journal of Caring Sciences, s. 1-9.
Holmgren, A. (2008). Terapifortællinger - Narrativ terapi i praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Houborg, U. (2012). Sundhedspædagogik i mødet med småbørnsforældrene. I: J. Rasmussen & V. Samberg
(red.) Sundhedspleje - Et fag i forandring (s. 143-62). København: Munksgaard.
Hvatum, I., Hjällmhult, E., & Glavin, K. (Marts 2014). Stressfylt amming og samspill. Sykepleien, s. 14-23.
Jager, E. d., Broadbent, J., Fuller-Tyszkiewicz, M., Nagle, C., McPhie, S., & Skouteris, H. (29. Juni 2014). A
longitudinal study of the effect of psychosocial factors on exclusive breastfeeding duration.
Midwifery, s. 103-111.
Jensen, A. L. (Januar 2008). Amning - en markør for det gode moderskab? Klinisk sygepleje, s. 70-78.
Kronborg, H. (2000). Er amning for alle? Århus: Århus Universitet.
Kronborg, H. (2006). Tidligt ammeophør - kan det forebygges? Aarhus: Institut for Sygeplejevidenskab.
Kronborg, H. (2012). Amning i dag. I J. Rasmussen, & V. Samberg (red.), Sundhedspleje - Et fag i forandring
(s. 109-24). København: Munksgaard.
Larsen, J. S., & Kronborg, H. (20. August 2012). When breastfeeding is unsuccessful - mothers' experiences
after giving up breastfeeding. Scandinavian Journal of Caring Sciences, s. 848-56.
Larsen, J. S., Hall, E. O., & Aagaard, H. (2008). Shattered expectations: when mothers' confidence in
breastfeeding is undermined - a metasynthesis. Scandinavian Journal of Caring Sciences, s. 653-61.
Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning. Oslo: Universitetsforlaget.
31
Mercer, R. T. (19. April 2004). Becoming a Mother Versus Maternal Role Attainment. Journal of Nursing
Scholarship, s. 126-132.
Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidskrift for sociapædagogik, nr. 16, s. 6370.
Pedersen, O. (2015). Magt og normalisering i praksis. Frederiksberg: Frydenlund Academic.
Rasmussen, J. (2012). Kommunikationen mellem forældre og sundhedsplejerske. I J. Rasmussen, & V.
Samberg (red.), Sundhedspleje - Et fag i forandring (s. 125-42). København: Munksgaard.
Rokkjær, Å., & Højberg, K. (2009). CASEstudier i profession og uddannelse, Kap. 1. Risskov: VIA Forlag.
Scott, J. A., Kwok, Y. Y., Synnott, K., Bogue, J., Amarri, S., Norin, E., et al. (1. 3 2015). A Comparison of
Maternal Attitudes to breastfeeding in Public and the association with Breastfeeding Duration in
Four European Countries: Results of a Cohort Study. Birth, s. 78-85.
SST. (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen.
SST. (2013). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen.
Stern, D. (1997). Moderskabskonstellationen - Et helhedssyn på familieterapi med forældre og små børn,
Kap. 11. Kbh: Hans Reitzel.
White, M. (2006). Narrativ Teori. København: Hans Reizels Forlag.
Netsider:
Brix, Stine (2013), ”Det er bare amning” lokaliseret på nettet 22/5-2015:
http://politiken.dk/debat/profiler/stinebrix/ECE1994432/det-er-bare-amning/
Folketingstidende A (2014) ”Forslag til folketingsbeslutning om amning i det offentlige rum”, lokaliseret på
nettet 22/5-2015
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B83/20131_B83_som_fremsat.pdf
Flaskebarn.dk, lokaliseret på nettet 28/6-2015:
www.flaskebarn.dk
32
7.0 Bilagsfortegnelse
Bilag 1………………………………………………………………………………………………….……………..Casestudiemetoden
Bilag 2……………………………………………………………………………………..Beskrivelse af vidensøgning af artikler
33
Bilag 1 – Casestudie metoden
---Dilemma----------------------------------------------------------------------------------Hverdagsliv
7. Evaluering
1. Praksis-case
2a. Indkredsning af dilemma(er)
6. Handlemuligheder
5. Handleovervejelser
2b. Valg af fokus
4. Udredning (tolkning)
3a. Forståelse (umiddelbar refleksion)
3b. Videns søgning (systematisk refleksion)
Rokkjær, Å., & Højberg, K. (2009). CASEstudier i profession og uddannelse, Kap. 1. Risskov: VIA Forlag.
34
Bilag 2 - Beskrivelse af vidensøgning af artikler
Databaser
Søgeord
Ind- og eksklusionskriterier
Søgeperiode
Cinahl, SweMed, PsycInfo
Det er særligt søgt forskningsbaserede artikler i forhold til viden
om ammeophør og moderskab. Ved hjælp af en bred og
ustruktureret søgning fandt jeg frem til følgende søgeord:
Breastfeeding* (kombineret med nedenstående)
Cessation*
Early cessation*
Motherhood*
Psychosocial factors*
Discourse*
Public*
Attitude*
Maternal attitude*
Mothers*
Interaction*
 Inkluderer artikler fra år 2000 – 2015 for at sikre
relevans for nutid
 Inkluderer artikler fra vestlige højtudviklede lande for at
sikre ensartethed ift. Danmark
 Inkluderer peer reviewed artikler
25/4 – 5/5-2015
Efter at have skimmet abstracts blev nedenstående artikler udvalgt:
Artikler:
Database/Søgeord:
Managing the first period at home
with a newborn: a grounded
theory study of mothers’
experiences
Becoming a mother versus
Maternal role attainment
Stressfylt amming og samspill
Shattered expectations: when
mothers’ confidence in
breastfeeding is undermined – a
metasynthesis
A longitudinal study of the effect
of psychosocial factors on
exclusive breastfeeding duration
When breastfeeding is
unsuccessful – mothers’
experiences after giving up
breastfeeding
A Comparison of Maternal
Attitudes to breastfeeding in Public
and the association with
Breastfeeding Duration in Four
European Countries: Results of a
Cohort Study
Cinahl (Europe)/
Breastfeeding*
psychosocial factors*
(Kendt pensum)
Kendt pensum
SweMed/
Breastfeeding*
Interaction*
PsycINFO/
Breastfeeding*
Discourse*
(Kendt pensum)
Cinahl (UK/Ireland)/
Breastfeeding*
Psychosocial factors*
SweMed/
Breastfeeding*
Mothers*
(Kendt pensum)
Cinahl/
Breastfeeding*
Maternal attitudes*
Public*
35

Det svære fravalg af amning

Transcription

Similar documents

om B12 vitamin - Forældre og Fødsel

Amning blandt etniske minoriteter 2015

Ammevejledningens betydning for mestring

Patientinformation: Okklusionsbehandling

Regionshospitalet Viborg

Amning og amningens effekter - Dialog

SUNDE BØRN - Sundhedsstyrelsen

Edinburgh og Gotlandsskalaen

En undersøgelse af jordemødre på