Ammevejledningens betydning for mestring

Transcription

Navn: Rikke Stolberg Fedders og
Sofie Aakerlund Kristensen
Studienr:SYA12251 og SYy11918
Vejleder: Susanne Jønsson
Vejleder brugt: Ja
Antal anslag: 71.821
Hold: februar 12
Ammevejledningens betydning for mestring
Breastfeeding and the guidance significance for coping.
Denne opgave er udarbejdet af en
Studerende på sygeplejerskeuddannelsen,
UC syd. Opgaven er udtryk for
Den studerendes egne synspunkter. Kopiring
Eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt
Med den studerendes skriftlige tilladelse.
Opgavetypen: Bachelorprojekt
Afleveringsdato og år: 1/6-15
Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget
uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede
Uddannelser nr. 782 170809 §19. stk. stk. 6)
Dato: 01.06.2015
Side 1 af 61
Resumé
Dette bachelorprojekt omhandler ammevejledning til nybagte mødre og deres efterfølgende
mestring. Amning fylder meget ved de nye mødre og kan være en stressfaktor for dem.
Litteratursøgningen har vist, at det er et emne, der er blevet diskuteret og omtalt meget i
medierne. Sundhedspersonalet skal følge Region Syddanmarks ammepolitik i vejledningen.
Ammepolitikken anbefaler modermælk som den bedste ernæring til spædbørn.
Opgavens problematisering ledte frem til følgende problemformulering:
Hvilken betydning har ammevejledning til nybagte mødre i forbindelse til det at mestre amning,
i forhold til et til- eller fravalg?
Bachelorprojektet tager sit udgangspunkt i en sammensmeltning mellem den fænomenologiske
og hermeneutiske tilgang for at belyse hvilken betydning ammevejledningen har i forhold til de
nybagte mødres mestring. Der er udarbejdet et kvalitativt semistruktureret interview, hvor der
er interviewet to mødre. Gennem meningskondensering fremstod der to temaer, der blev
arbejdet videre med i analysen. Temaerne er: ”Mestring og håndterbarhed” samt
”Ammevejledning”.
Med udgangspunkt i Aaron Antonovskys teori om OAS og Kari Martinsens teori om svag
paternalisme, samt et interviewstudie udarbejdet af Ingjerd Hvatum, konkluderes det, at
sygeplejersken kan være med til at sikre mødrenes mestring gennem ammevejledning. I
ammevejledningen er det vigtigt, at sygeplejerskerne anvender deres faglige viden, at de støtter
og lytter til den enkelte mors behov for at gøre ammevejledningen så individuel så muligt samt
at de sikrer begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Dette bl.a. ved at være en
ressource for moderen og sikre forudsigelighed. Samlet kan det være med til at mødrene opnår
mestring.
Søgeord: Mestring, amning, vejledning, mødre.
Antal anslag: 1773
Side 2 af 61
Abstract
This thesis examines guidance regarding breastfeeding given to new mothers and how they
cope afterwards. Breastfeeding is a big issue for new mothers and can cause stress. The
literature research show, that this is a subject, which has been discussed a lot in the media. For
the purpose of this study, we shall use the healthcare guidance on breastfeeding published by
South Denmarks’s Politic, which recommends breastfeeding as the best nutrition for babies.
These realizations lead to the following problem statement:
Which significance does the guidance of breastfeeding have regarding new mothers coping, in
relation to breastfeeding or a deselection?
This thesis takes its point of view in a fusion between a phenomenological and a hermeneutic
approach, focusing on understanding of the advice given in the guidance of breastfeeding in
relation to the new mothers ability to cope with breastfeeding. We carried out semi-structures
qualitative interviews of two mothers. Through processing the data from the interviews, we
found two subjects, which were used in the analysis. The subjects are “Coping and
manageability” and “Guidance of breastfeeding”.
Bases upon Aaron Antonovsky’s theory about OAS, Kari Martinsens theory about week
paternalism and an interviewstudy drawn up by Ingjerd Hvatum, this study concludes, that the
nurse can help in securing the new mothers ability to cope with breastfeeding. In the guidance
of breastfeeding, it is important, that the nurses use their professional knowledge that they
support and listen to the individual needs of each mother, to thus individually adapt the guidance
of breastfeeding. Furthermore that the nurse helps to secure for the new mother full
comprehension, manageability and meaningfulness from this guidance. This, among other
things, would be a resource to new mothers and help secure predictability. All these things can
help new mothers cope.
Keywords: Coping, breastfeeding, guidance, mothers.
Antal anslag: 1976
Side 3 af 61
Indholdsfortegnelse
Indhold
1.0
Indledning ................................................................................................................................... 6
2.0
Problematisering.......................................................................................................................... 6
Amning og ammevejledning ................................................................................................... 6
2.1
Afgrænsning .............................................................................................................................. 10
3.0
3.1 Problemformulering .................................................................................................................... 11
Metode....................................................................................................................................... 11
4.0
4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser .............................................................................................. 11
4.2 Litteratursøgning og søgeprotokol .............................................................................................. 12
Teorifremstilling.................................................................................................................... 13
4.3
4.3.1
Præsentation af Aaron Antonovsky ................................................................................... 13
4.3.2
Præsentation af Kari Martinsen ......................................................................................... 13
4.3.3
Præsentation af artikelfund .............................................................................................. 14
4.4 Tematisering ................................................................................................................................ 14
4.4.1 Design .................................................................................................................................. 14
4.4.1.2 Dataindsamlingsform ........................................................................................................ 14
4.4.1.3 Undersøgelsesgruppe ........................................................................................................ 15
4.4.1.4 Empiri ................................................................................................................................ 16
4.4.1.5 Etiske overvejelser ............................................................................................................ 16
4.4.1.6 Transskription.................................................................................................................... 17
4.4.1.7 Analyse i forhold til data ................................................................................................... 17
4.4.1.8 Analyse strategier .............................................................................................................. 17
4.4.1.9 Verifikation ....................................................................................................................... 18
4.4.1.10 Rapportering .................................................................................................................... 18
4.5 Opbygning ................................................................................................................................... 18
5.0 Analyse og fortolkning..................................................................................................................... 18
Analyse af temaet mestring og håndterbarhed / Aaron Antonovsky ..................................... 18
5.1
5.1.2
Analyse af temaet ammevejledning / Kari Martinsen ........................................................... 22
5.2
5.2.1
6.0
Opsummering af analyse af temaet mestring og håndterbarhed / Aaron Antonovsky ...... 22
Opsummering af analyse af temaet ammevejledning / Kari Martinsen ............................ 24
Diskussion ................................................................................................................................. 25
6.1 Diskussion af analysefund og artikel........................................................................................... 25
6.2
Diskussion af valgt metode ................................................................................................... 27
7.0
Konklusion ................................................................................................................................ 30
8.0
Perspektivering .......................................................................................................................... 32
Side 4 af 61
9.0
Litteraturliste ............................................................................................................................. 33
10.0
Bilagsfortegnelse ....................................................................................................................... 40
Bilag 1: Søgeprotokol ....................................................................................................................... 40
Bilag 2: Interviewguide ..................................................................................................................... 48
Bilag 3: Brev til informanterne ......................................................................................................... 51
Bilag 4: Samtykke erklæring ............................................................................................................. 52
Bilag 5: Tema og meningskondensering ........................................................................................... 53
Side 5 af 61
1.0 Indledning
I denne opgave ønskes det belyst, hvorledes de nybagte mødre oplever ammevejledningen fra
sygeplejersker på barselsafsnittet. Hvorvidt de føler, at der bliver lyttet til deres individuelle
behov og deres autonomi bliver respekteret. Om ammevejledningen gør de nybagte mødre i
stand til at kunne mestre et ammeforløb og et eventuelt fravalg af amning.
Bachelorprojektet er opstået på baggrund af vores i klinikforløb i sundhedsplejen. Yderligere
har Sofie Kristensen været i et klinikforløb på barselsafsnittet. I både den primære og sekundære
sektor har vi oplevet, at nybagte mødre ofte er frustrerede i forbindelse med etablering af
amning. Særligt førstegangsfødende er bekymrede for ikke at gøre det korrekt (Kronborg 2012).
Nogle mødre føler, at det kan være lidt kaotisk lige efter fødslen. Vores kliniske forløb har ført
til en undren og refleksion over, om de nybagte mødre fik den ammevejledning fra
sygeplejerskerne, som de havde behov for i forbindelse med etableringen af amningen.
Derudover en undren over om vejledningen var sufficient i forhold til, at gøre de nybagte mødre
i stand til at kunne mestre en fortsat amning ved hjemkomst.
2.0 Problematisering
I følgende afsnit belyses temaet amning og ammevejledning.
2.1 Amning og ammevejledning
I vores kliniske forløb har vi har haft nogle oplevelser i forhold til amning, som har vagt en
undren hos os om, hvorvidt den ammevejledning der gives fra sygeplejerskerne er
tilfredsstillende og individuelt tilrettelagt, således at de nybagte mødre føler sig i stand til, at
kunne håndtere amningen. Vi har oplevet, at sygeplejersken har en forventning om, at alle vil
amme og, at de der ikke ønsker at amme bliver mødt med en uforståenhed over for fravalget af
amning. Fra sygeplejerskens side kan der være en vis forventning om, at en god mor ammer
sit barn. Det er nærmest implicit at de nye mødre skal amme deres børn (Lundmark Jensen
2008). Derfor kan den nybagte mor også føle et vis pres i forhold til etablering af amning (Høj
Jeppesen 2013). Dog kan dette pres også være nødvendigt i visse situationer, da nogle, især den
yngre generation, ifølge forsker Poul Lundborg Bak mangler modstandskraft i forbindelse med
at mestre udfordringer (Thorup 2014). Sociolog Thomas Ziehe mener, at den moderne mor er
mere sårbar end tidligere. Mennesket har i dag større mulighed for at bryde traditioner og selv
definere sin identitet og kultur. For den enkelte kan det, udover at give flere muligheder, også
opleves som en belastning på grund af de mange valg og det øgede ansvar. Derfor kan det være
en hjælp for nogle, hvis sygeplejersken går ind og vejleder i en bestemt retning og tager lidt af
ansvaret fra den nybagte mor (Staufeldt 2013).
Side 6 af 61
Ifølge ’Årsrapport for børn født i 2008 og 2009 Amning i 14 kommuner’ kan det, at de nybagte
mødre er indlagt på barselsafsnittet være med til, at de bliver stressede og forvirrede. Forvirrede
i og med at de møder forskellige sygeplejersker, som måske ikke giver den samme vejledning.
En del af sygeplejerskens vejledning er sandsynligvis baseret på egne erfaringer og meninger
om amning. Hvis den nybagte mor kun er kortvarigt indlagt og hurtigt er hjemme i egne vante
omgivelser, kan det være med til at give hende ro. Nogle mødre vil have mulighed for at kunne
få hjælp og støtte fra deres netværk, og samtidig modtager de kun ammevejledning fra én
fagperson – den tildelte sundhedsplejerske. Det vil sandsynligvis være med til at sikre et bedre
ammeforløb (Christensen et al 2011, side 55).
Fra Patienttilfredshedsundersøgelsen LUP fødende kan det konkluderes, at det ved et mislykket
ammeforløb ofte skyldes manglende støtte og vejledning – herunder også information om
vanskeligheder forbundet med amning. Ligeledes information om, at det er acceptabelt at sige
fra og give sit barn modermælkserstatning i stedet (LUP fødende 2013). Det er vigtigt, at
sygeplejersken tilrettelægger ammevejledningen således, at den tager sit udgangspunkt i den
nybagte mors individuelle behov, er anerkendende og er opdateret med den nyeste evidens
(Jerris 2006). Ammevejledningen skal være med til at udvikle den nybagte mors
handledygtighed, give hende handlekompetencer og dermed tillid til sig selv som forældre
(Staufeldt 2013). Ifølge Sundhedsstyrelsen skal sygeplejersken oplyse den nybagte mor om
amningens fordele. Sygeplejersken skal motivere til amning, således barnet kan få moderens
egen mælk, endvidere skal hun støtte og oplære moderen i metoder til amning (Region
Syddanmark 2012). Sygeplejersken har, ifølge Sundhedslovens regler om patienters ret til
selvbestemmelse, pligt til at informere, så der kan tages en beslutning om amning eller ej på et
kvalificeret grundlag (Kristensen 2011).
Sygeplejersken skal i sit virke kunne formå at se de ressourcer, der er hos den enkelte familie
og i selve situationen. Sygeplejersken skal understøtte og videreudvikle disse ressourcer for at
give den nybagte mor selvtillid til at kunne se sammenhæng og håndtere amningen (Nilsson
2000). Ifølge Antonovsky er håndterbarheden en vigtig del af evnen til at kunne mestre
(Antonovsky 2000, s. 35-36). Sundhedspersonalet skal i sin vejledning også kunne se, hvornår
den nybagte mor har behov for støtte til at vælge delvis amning eller fuldt ammestop (Region
Syddanmark 2012). Sygeplejersken skal ifølge de Sygeplejeetiske Retningslinjer udvise tillid
og respekt for det enkelte menneske og dennes situation. Udøve omsorg, lindre lidelse samt
respektere patientens valg (De Sygeplejeetiske Retningslinjer 2014).
På sygeplejerskeuddannelsen skal der opnås en bred sundhedsfaglig viden for at opnå
fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Der skal opbygges viden omkring mange
Side 7 af 61
specialer og teorier, og derfor er der kun begrænset undervisning i ammevejledning og
etablering af amning (Sundhedsstyrelsens 2013a, s. 55). Uddannelsen skal være med til at danne
et solidt fundament for sygeplejersker, så de føler sig kompetente i deres udøvelse af
professionen (Dansk Sygeplejeråd 2013).
Der foretages hvert år en landsdækkende undersøgelses af patientoplevelser (LUP), herunder
også en der specifikt går på de fødendes oplevelser i sundhedsvæsenet - LUP fødende. Formålet
er at få en samlet evaluering af fødende kvinders oplevelser fra graviditet til barsel. Den skal
identificere kvindernes oplevelser inden for udvalgte temaer, give input til at arbejde med
forbedring af kvaliteten samt følge udviklingen af kvindernes oplevelser over tid (LUP fødende
2014).
De fleste af kvinderne, der deltog i LUP fødende, har haft en samlet positiv oplevelse i mødet
med sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og efter fødslen (ibid., s. 4). Dog
blev deres oplevelser om amning vurderet til at være mindst positive i hele undersøgelsen.
Kvinderne var i tvivl om amning ved hjemkomst. Der har i forhold til LUP fødende 2014 ikke
været en fremgang i spørgsmålene om amning (ibid. s. 4-5). De nybagte mødre savnede bl.a.
ensartet vejledning fra de forskellige sygeplejersker, mere hjælp til etablering af amningen samt
at emnet modermælkserstatning ikke var så tabubelagt (LUP fødende 2013 s.31-44).
Spørgsmålene i LUP fødende er meget generelle, men det giver alligevel et indblik i mødrenes
oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet. Det er relevant for sygeplejersken at have en viden
om patientperspektivet. Dette giver mulighed for at kunne kvalitetsudvikle ud fra de givne svar
i undersøgelsen. Netop udvikling er en del af sygeplejerskens virksomhedsområde (Frederiksen
et al 2012).
Sygeplejerske Ingjerd Hvatum har foretaget et interviewstudie i Norge. Der var i interviewet
fokus på stressfyldt amning og mødrenes samspil med deres børn. Der blev i undersøgelsen
interviewet 12 mødre. Kvinderne udtalte, at de havde et ønske og en forventning om at amme.
De havde behov for individuel vejledning og støtte, men samtidig et behov for at få information
om evt. vanskeligheder og komplikationer (Hvatum 2014). Amning kan være fordelagtigt for
både mor og barn. Modermælken er tilpasset barnets behov og indeholder en række antistoffer,
herunder IgA, som er med at beskytte barnet mod infektionssygdomme (Ovesen et al 2011).
Amning giver også mor og barn mulighed for tæt kontakt og for at danne en relation. Relationen
er vigtig for barnets evne til at knytte sig til andre (Jerris 2007). Tilknytning er de tidligste
sociale relationer barnet har, idet det har indflydelse på følelsesregulering og
følelsesudveksling. Det antages, at barnets tidlige tilknytningserfaringer udgør byggestene i
mange senere kompetencer (Lind 2007). Til gengæld kan barnet, hvis amningen er stressfyldt
Side 8 af 61
for moderen, opleve at kontakt skaber konflikter. Derfor er det vigtigt at mødrene oplever en
accept af et eventuelt fravalg af amning, hvis amningen ikke mestres, og omkostningerne for at
gennemføre en amning bliver for store (Jerris 2007). Ved at vælge at give sit barn
modermælkserstatning i stedet for at amme, vil der også være mulighed for at opnå en god
relation mellem mor og barn. Amning er ikke den eneste vej til at opbygge en god mor-barn
relation (Theisen 2009).
Kvinder kan opleve det som en blåstempling af deres moderskab, hvis de ammer. Mange
førstegangsmødre føler, at amningen er det samme som at være en god mor, og det er vigtigt at
forsætte amningen trods stress og brystrelaterede komplikationer. Sundhedspersonalet kan
måske komme til at overse den nybagte mors manglende lyst, fordi amning er en stor del af
deres faglighed (Villesen et al 2010). Det er ifølge Kari Martinsen vigtigt, at sygeplejersken
anvender sin faglige viden, men samtidig lytter til patienten og dennes livssituation (Martinsen
2006).
I Danmark vælger 95 procent at amme efter fødslen. Dermed ses at der en stor lyst til at amme
hos de nybagte mødre. Det lykkes for 59,8 procent af mødrene at amme barnet fuldt ud indtil
det er 17 uger (Christiansen et al 2011). Sundhedsstyrelsens anbefaler amning til alle spædbørn,
denne anbefaling opnås ikke i og med at ”kun” 59,8 procent ammer deres babyer. Det er
krævende for alle parter at få en vellykket ammeetablering (Sundhedsstyrelsen 2013b). Det
betyder, at det er vigtigt, at der i sundhedsvæsenet er fokus på amning og vejledning til de
nybagte mødre, således at sygeplejersken udøver omsorg og opfylder de behov, der er (Straufelt
2013).
WHO og Sundhedsstyrelsen rekommanderer, at mødre ammer deres børn indtil 6 måneders
alderen. De udtaler, at modermælk er den bedste ernæring for spædbørn (WHO 2001)
(Sundhedsstyrelsen 2013b). Yderligere at amning har positive indflydelser livet igennem.
Ifølge WHO får barnet, ved indtagelse af modermælk, et bedre immunforsvar, mindre risiko
for overvægt samt udvikling af diabetes type 2 og ikke mindst nedsat mortalitet i de to første
leveår (Horta et al 2007).
I takt med at sundhedsvæsenet skal effektiviseres, er der i dag mange ambulante forløb. Der er
en stigning af ambulante behandlinger med 3,8 % fra 2011 til 2012 (DST 2013a). I Region
Syddanmark blev der i 2012 født 11.275 børn, heraf var 4043 af dem ambulante fødsler dvs. 36
% (Uller 2013). De kvinder, der fødte uden komplikationer og efterfølgende blev indlagt på
barselsafsnittet havde i Region Syddanmark i år 2013 en gennemsnitslig indlæggelsestid på
2,13 dage. De der fødte med komplikationer, var i samme region og år i gennemsnit indlagt 3,9
Side 9 af 61
dage (DST 2013b). For nybagte mødre indebærer det, at de ofte udskrives senest 24 timer efter
fødslen til barselshvile i eget hjem, såfremt mor og barn har det godt (Uller 2013). Efter
udskrivelse er der mulighed for at kontakte sygehuset døgnet rundt i en uge med evt. spørgsmål
og opståede problemer. Ved behov er der mulighed for genindlæggelse eller hjemmebesøg
(Sygehus Sønderjylland 2014).
Region Syddanmark har udarbejdet en overordnet skriftlig ammepolitik. I denne er bl.a.
beskrevet, at nyansatte på et barselsafsnit skal gennem en introduktion til ammevejledning,
således at personalet er ajourført med den nyeste viden, og at de løbende deltager i undervisning
om emnet. Ammepolikken følger WHO’s anbefalinger for amning. Denne ammepolitik skulle
gerne sikre de nybagte mødre en ensartet kvalificeret ammevejledning, uanset hvilken
sygeplejerske de modtager vejledning fra. Ligeledes at sygeplejersken skal støtte de nybagte
mødre i et valg om delvis amning eller fuldt ammestop (Region Syddanmark 2012). Ved
udskrivelse fra barselsafsnittet skal de nybagte mødre føle sig trygge ved at amme samt se og
fornemme, at deres barn trives (Infonet Region Syddanmark 2006).
I sundhedsvæsenet i dag er der mange ambulante forløb og indlæggelser af kort varighed.
Spørgsmålet er, om det har indflydelse på sygeplejen. Sygeplejerske Joyce Travelbee (19261973) nævner i sin teori om menneske-til-menneske-forhold, at det er vigtigt, at der bliver
opbygget en tillidsfuld relation imellem sygeplejerske og patient (Travelbee 2002). Er det
muligt for sygeplejersken at opnå tillid i relationen under de forholdsvis korte indlæggelser på
barselsafsnittet?
Der har været stor fokus på amning siden 1990’erne. De fleste kvinder ønsker at amme og har
gennem Sundhedsstyrelsen opnået en viden om, at modermælk er den bedste ernæring for
spædbarnet. Dette har været med til at fremme en social definition om, at en god mor ammer
sit barn (Staufeldt 2013).
3.0 Afgrænsning
Som det ses i problematiseringen, er der mange problemstillinger i forhold til amning og
ammevejledning. Nybagte mødre kan føle det svært og stressende at håndtere en
ammeetablering. Yderligere tyder litteraturen på, at der et vis pres og en forventning om, at
mødre skal amme deres børn. Derfor er det relevant at undersøge, hvorledes ammevejledningen
opleves, og om den er med til, at de nybagte mødre er i stand til at fortsætte med amningen samt
foretage et til- og fravalg af amning.
Side 10 af 61
3.1 Problemformulering
4.0 Metode
I følgende afsnit vil der komme en beskrivelse af litteratursøgning (søgeprotokol),
videnskabsteoretiske overvejelser, etiske overvejelser, præsentation af teoretikere, præsentation
af artikelfund samt opgavens opbygning.
4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser
Med udgangspunkt i problemformuleringen vælges en humanvidenskabelig tilgang med
udgangspunkt i den fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsteori.
Den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) er grundlægger af fænomenologien, og han var
interesseret i at forstå viden, videnskabens natur og vilkår. Fænomenologi forsøger at samle
videnskab og det levede liv. Begrebet epoché omtales i fænomenologien. Det handler om at
sætte egen forforståelse i parentes; at ens egne fordomme og teorier tilsidesættes for med
åbenhed at lade emnet komme til udtryk. Dette for at forstå emnet bedre. Der sættes altså
parentes om den ydre verdens eksistens (Thornquist 2006, s.100).
Den fænomenologiske tilgang vil give en forståelse for subjektets oplevelser, tanker, følelser
og erfaringer af dennes livsverden (ibid., s.101). Det vil give et indblik i, om den nybagte mor
har oplevet at få en tilfredsstillende ammevejledning fra sygeplejersken, og derved er blevet i
stand til at mestre amningen. Det er vigtigt, at intervieweren gør sig bevidst om sin egen
forforståelse og kan sætte denne forforståelse til side (epoché) for at opnå en neutral beskrivelse
af kvindens fortælling. Dette så interviewerens fortolkning ikke bliver en del af eller påvirker
kvindernes beretning (Kvale et al 2009, s. 265). Hensigten ved at anvende denne tilgang er, at
vi vil kunne få en viden og forståelse om mødrenes egne oplevelser. Gennem denne viden vil
vi kunne få et indblik i mødrenes livsverden. Dette indblik vil hjælpe os til at kunne besvare
problemformuleringen.
Den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher (1768-1834) var den første der
formulerede de grundlæggende principper i hermeneutikken. Hermeneutikkens opgave er at
fortolke og undgå misforståelser samt fejlfortolkninger (Thornquist 2006, s. 164). Forforståelse
vil, ifølge hermeneutikken, altid være til stede og en nødvendig del af at kunne forstå (Dahlager
2011, s. 158). I analysen af interviewet vil der være en hermeneutisk tilgang, som er læren om
forståelse og en gyldig fortolkning af tekster (Kvale et al 2009, s. 233). Denne tilgang vil hjælpe
Side 11 af 61
til at kunne besvare problemformuleringen ved at forstå og fortolke respondentens svar. I
fortolkningen kan der anvendes den hermeneutiske cirkel. Idéen med den hermeneutiske cirkel
er, at gennem analyse af et interviews enkeltdele, nås der frem til en forforståelse. Når denne
forforståelse udbygges ved at inddrage egen forforståelse, så opnås der ny helhedsforståelse.
Det kræver, at der er en åbenhed over for at få sin forforståelse afkræftet. Via denne tilgang
opnås en horisontsammensmeltning af vores egen forforståelse og empirien (Thornquist, 2006,
s. 163).
Det er en hermeneutisk grundforståelse, at uanset hvad der forsøges analyseres og forstås vil
forforståelsen altid have indflydelse herpå (Birkler 2005, s.102).
4.2 Litteratursøgning og søgeprotokol
Vores indledende søgninger var bevidst tilfældige søgninger på søgemaskiner som Google og
Google Scholar. Der er efterfølgende foretaget en grundig litteratursøgning for at belyse
allerede eksisterende litteratur omhandlende opgavens emne. Der er søgt på forskningsbaserede
artikler og faglitteratur.
Efter den indledende søgning blev søgningen specificeret. For at finde litteratur er der søgt på
både udenlandske og danske sundhedsfaglige databaser – SweMed+, Pubmed, Cinahl, DSR
(Sygeplejersken) og UCSyd’s Biblioteksdatabase. Der er anvendt en række søgeord; fx amning,
breastfeeding mestring og guidance. Yderligere kan ses i søgeprotokollen bilag 1. Der er
benyttet boolske operatorer, til at kombinere søgeordene, for at få et specifikt resultat
(Rienecker et al 2005, kap. 8).
Yderligere er der anvendt kædesøgning, da der har været gode relevante henvisninger i den
fundne litteratur (Rienecker et al 2012, kap. 5)
Der er taget udgangspunkt i skandinavisk litteratur, da opgaven omhandler sygeplejerskens
opgave i det danske sundhedsvæsen. Valget er foretaget på baggrund af, at få litteratur der er
lig den danske kultur.
For yderligere oplysninger om litteratursøgningen se søgeprotokol.
Det har været forholdsvist let at finde litteratur omhandlende emnet, dog har det, at vi har
afgrænset os til nordisk litteratur, begrænset mængden af anvendeligt materiale. Da debatten
om amning er meget samfundsaktuel, har der været mange artikler i aviser og tidsskrifter, som
understøtter at vores undersøgelse er aktuel.
Side 12 af 61
4.3 Teorifremstilling
Til besvarelse af problemformuleringen vil der blive anvendt udvalgte teorier som baggrund
for analyse. De udvalgte teorier vil blive fremstillet i følgende afsnit.
4.3.1 Præsentation af Aaron Antonovsky
Aaron Antonovsky (1923-1994) var professor i medicinsk sociologi og stressforsker. Han er
kendt for teorien om oplevelse af sammenhæng (OAS). Ifølge Antonovsky vil sammenhæng
gøre en person bedre rustet til at modstå og håndtere udfordring samt stressbelastninger. Det er
mængden af modstandsressourcer, som er afgørende og medhjælpende til, at gøre én i stand til
at overkomme de stresspåvirkninger der opstår og dermed er medvirkende til at fremme
sundheden (Antonovsky 2000 s.12). Følelsen af sammenhæng er med til at mennesket føler sig
sundere (Thybo 2003). For at gøre OAS mulig og der hermed opnås sundhed og evnen til at
mestre, kræver det, at der i tilværelsen er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Begribelighed defineres som, at stimuli opfattes som forståelige og strukturerede.
Håndterbarhed omhandler mængden af de indre og ydre ressourcer, den enkelte har til rådighed.
Meningsfuldhed opfattes som udfordringer, der er værd at engagere sig i. Mestring afhænger
altså af OAS (Antonovsky 2000, s. 34 - 36).
Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng anvendes til at belyse temaet mestring og
håndterbarhed. Det er relevant i denne opgave, da der søges at belyse, hvorledes den nybagte
mor er i stand til at mestre amningen og et til/fravalg af denne. Gennem analysen forsøges der
at finde svar på, hvorledes ammevejledningen har hjulpet til at opnå mestring.
4.3.2 Præsentation af Kari Martinsen
Kari Martinsen (f. 1943) er en norsk sygeplejeforsker, der er inspireret af den danske filosof og
teolog K.E. Løgstrup. Hun er kendt for sin teori om omsorg. Grundtanken er, at mennesket ikke
er noget i sig selv, men altid er rettet mod en anden og er afhængige af hinanden. Ifølge
Martinsen er omsorg en praktisk handling, hvori sygeplejersken anvender sin faglige viden og
skøn (Kirkevold 1995, s. 161).
I mødet med det andet menneske, vil der ske en påvirkning. Der vil altid være tillid (eventuelt
mistillid) og magt i relationen. Mennesket vil i sociale relationer stå i et dilemma mellem
sårbarhed og åbenhed. Sygeplejersken skal respektere patientens ret til autonomi over egne
livsmuligheder, men samtidig anvende den faglige viden til patientens bedste. Dette kalder
Martinsen for svag paternalisme (Martinsen 2006, s. 154).
Side 13 af 61
Martinsens teori om svag paternalisme vil blive anvendt til at belyse, hvorledes
sygeplejerskerne har været i stand til at anvende deres faglige skøn og viden på en konstruktiv
måde. Om sygeplejersken benytter sin faglige viden, men samtidig forholder sig til patienten
og dennes livssituation således, at de bliver i stand til at mestre amning eller et fravalg af amning
ved hjemkomst.
4.3.3 Præsentation af artikelfund
Igennem vores litteratursøgning fandt vi en, for opgaven, relevant artikel. Denne vil blive
anvendt i vores diskussion af analysefund. Artiklen ’Stressfylt amning og samspil’ er skrevet af
den norske helsesøster Ingjerd Hvatum. Den omhandler en beskrivelse af et interviewstudie
samt de resultater interviewene frembragte. Der deltog 12 mødre i studiet. Fokus i interviewet
var på stress i forhold til amning, og hvilke behov mødrene havde i ammevejledningen. Artiklen
vil i diskussionen blive anvendt til at sammenholde vores fund med fundne fra interviewstudiet
(Hvatum 2014).
4.4 Tematisering
Her afklares opgaves formål samt det bærende tema for undersøgelsen (Kvale et al 2009, kap.
6). Formålet er beskrevet tidligere i opgaven under punkt 3.1.
4.4.1 Design
Designet af opgaven er beskrevet i de følgende afsnit – dataindsamlingsform,
undersøgelsesgruppe samt etiske overvejelser.
4.4.1.2 Dataindsamlingsform
Der tages udgangspunkt i det kvalitative interview for at besvare problemformuleringen. Denne
metode er anvendelig i forhold til at give et indblik i de kommende respondenters oplevelser
(Christensen et al 2011 s.61). Et kvalitativt interview er egnet til at belyse den menneskelige
erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden (Birkler 2005 s. 108).
Interviewformen vil være et semistruktureret interview, da det har som formål at indsamle de
respektive respondenters beskrivelser af deres livsverden. Det semistrukturerede kvalitative
interview vil give mulighed for at afklare en række foruddefinerede spørgsmål, stille uddybende
spørgsmål til svarene og sikre en bedre forståelse. Herudover vil der være mulighed for at
forfølge eventuelt interessante emner, hvis relevans der på forhånd ikke var taget højde for. Det
giver respondenterne mulighed for frit at kunne fortælle om deres subjektive oplevelser og
bringe emner om temaet ind i samtalen, som de har behov for at tale om. Det er interviewerens
opgave at holde den røde tråd undervejs i interviewet (Christensen et al 2011, s.61-63). For at
få et struktureret interview udarbejdes en interviewguide, hvori forskningstemaer og
Side 14 af 61
interviewspørgsmål er overvejet, se bilag 2. Interviewguiden vil være med til at gøre
respondenten bevidst om, hvilke temaer, der ønskes belyst. Det kræves at respondenten er den
styrende i interviewet, men hvis denne går i stå, kan interviewguiden være med til at sætte gang
i interviewet igen (ibid., s. 65).
Respondenterne vil blive interviewet individuelt, idet der spørges ind til den enkeltes oplevelser
og erfaring med ammevejledningen modtaget fra sygeplejersken. Ligeledes med det formål at
få respondenterne til at opleve tryghed og skabe et personligt rum der i større grad indlader til
deling af personlige oplevelser (ibid., s. 73).
Om muligt skal der interviewes et antal respondenter indtil der opnås datamætning. Dette da
validiteten af undersøgelsen dermed vil blive øget (Christensen et al 2011, s.72). På grund af
denne opgaves omfang, er dette dog ikke muligt. Respondenterne udvælges via en
sundhedsplejerske fra den pågældende kommune.
4.4.1.3 Undersøgelsesgruppe
Ved udvælgelse af undersøgelsesgruppen medtænkes opgavens problemformulering og det der
ønskes belyst. Her vælges at interviewe to personer af hensyn til opgavens omfang. Der er valgt
følgende inklusionskriterier:
- Respondenterne skal være førstegangsmødre.
- Respondenterne skal have været indlagt på barselsafsnittet i minimum 1 døgn.
- Respondenterne skal have modtaget ammevejledning fra en sygeplejerske.
Der vælges førstegangsmødre, da vores forforståelse er, at mødre der har ammet før ikke har
samme behov for vejledning i forbindelse med etablering af amning, som førstegangsmødre
har.
Der vælges kun to respondenter således, der er tid til det forberedende arbejde, transskription
og det videre analysearbejde. Af samme årsag skal interviewet maksimalt vare cirka 30
minutter.
For at få kontakt til respondenterne kontaktes en sundhedsplejerske i den pågældende
kommune. De valgte respondenter vil efterfølgende modtage et brev, hvori undersøgelse formål
beskrives, se bilag 3.
Side 15 af 61
4.4.1.4 Empiri
Til belysning af opgavens problemformulering blev der lavet en interviewundersøgelse med to
respondenter. De vil i det følgende blive beskrevet; respondent 1 vil blive omtalt R1 og
respondent 2 vil blive omtalt som R2.
R1. er 23 år og førstegangs - og alenemor. Uuddannet og har planer om at begynde på
handelsskole efter barsel. R1 havde inden fødslen en forventning og et ønske om at amme.
R2 er 26 år, er førstegangsmor og bor sammen med sin kæreste. Hun arbejder som pædagogisk
assistent. R2 havde fravalgt amning inden fødslen.
4.4.1.5 Etiske overvejelser
Under undersøgelsen vil der opstå etiske spørgsmål. Derfor skal der forinden interviewet
indhentes informeret samtykke. De kommende respondenter vil blive informeret både
mundtligt og skriftligt om undersøgelsens formål og tema. De vil forinden interviewet modtage
et brev, hvori de vil blive oplyst om undersøgelsen, at deltagelse i undersøgelsen er frivillig
samt, at de til enhver tid har mulighed for at trække sig fra undersøgelsen (Kvale el al 2009,
kap. 4). Respondenternes data skal behandles med fortrolighed, således at private data, der
identificerer deltagerene, ikke afsløres. Dette gøres ved at deres data opbevares utilgængeligt
for uvedkommende, og at alt materiale destrueres efter endt undersøgelse (ibid., s. 209-210).
Dette for at værne om deltagernes autonomi, integritet og værdighed (Sygeplejeetisk Råd,
2014). Undervejs i undersøgelsen er det vigtigt at forholde sig til eventuelle konsekvenser, der
kan opstå. I kvalitativ forskning kan en af disse være åbenhed og intimitet. Dette kan dog både
være positivt og negativt. Respondenter kan eventuelt komme til at udlevere oplysninger, som
de senere fortryder at have delt. Samtidig kan det bidrage til at opnå et godt resultat af
undersøgelsen (Kvale et al 2009, s. 92). Interviewet skal ikke skade deltagerne, og det skal være
retfærdigt (Synergi 2007). Integritet fra interviewerens side er afgørende for kvaliteten af den
viden der opnås. Intervieweren er det vigtigste redskab til at indhente viden, og her spiller
integriteten en signifikant rolle (Kvale et al 2009, s. 93).
Undersøgelsen udføres i overensstemmelse med Helsinkideklarationen (WMA General
Assembly 1964). Ved interview der indeholder data med personlige oplysninger, skal der
indberettes til Datatilsynet. Dog er studerende, der skriver en professionsbachelor, og har
samtykke fra de involverede respondenter, fritaget for denne anmeldelsespligt. Dette kræver
dog godkendelse af interviewguiden fra uddannelsesstedet (Datatilsynet 2012).
Interviewet vil blive optaget på en smartphone, så interviewer kan have fokus på reaktioner og
kropssprog samt for at kunne transskribere (Kvale et al, 2009 s. 200-201). Forinden vil
Side 16 af 61
respondenten blive informeret om formålet med interviewet, hvad smartphonen anvendes til
samt have mulighed for at afklare eventuelle uvisheder. Interviewet udføres således at det
foregår på respondentens præmisser og i så behagelige omgivelser som muligt (Hiim et al
2009). Alt dette for at respondenten forhåbentlig kan føle sig godt tilpas undervejs.
Ved interviewets afslutning foretages der en debriefing, som indebærer en genfortælling af det
sagte. Dermed sikres at det fortalte er forstået korrekt. Respondenten har ligeledes mulighed for
at kommentere det sagte. Respondenten kan både føle tomhed og glæde efter interviewet, da
der formentlig er delt personlige oplevelser. Dog har det samtidig givet respondenten en
mulighed for at få italesat dennes subjektive oplevelser til interesserede lyttere (Kvale et al 2009
s. 149).
4.4.1.6 Transskription
Interviewene transskriberes fra tale til skreven tekst. Dette for at strukturere interviewene og
gøre data tilgængelige og håndterbare til analyse. Transskriptionen vil forsøges at gøres så
ordret som muligt. Vi har valgt at transskribere gentagne ord, samt pauseord, da dette de har
betydning for det endelige resultat. Disse bekræfter, at både interviewer og respondent
overvejer spørgsmål og svar (Kvale et al 2009, kap. 10).
Transskriptionen foretages i
fællesskab, da dermed er mulighed for at genhøre det sagte. Transskriptionen vil blive
udarbejdet sådan at respondenterne anonymiseres samt blive makuleret efter endt eksamen
(ibid., s. 209-210).
4.4.1.7 Analyse i forhold til data
Her beskrives den valgte analyse. Analysemetoden er udvalgt ud fra undersøgelsens formål,
tema og dataindsamling (Kvale et al 2009, s. 122).
4.4.1.8 Analyse strategier
I denne undersøgelse er der valgt en analysemetode med fokus på mening. Dette ved hjælp af
meningskondensering. Meningskondensering indebærer, at det sagte fra respondenter fortættes
til korte og mere koncentrerede sætninger og temaer. Dette vil selvfølgelig blive foretaget med
respekt for det sagte. Meningskondensering kan anvendes til at fortolke og analysere ud fra de
fundne temaer (Kvale et al 2009, kap. 12).
Processen meningskondensering omfatter fem trin:
Trin 1: Interviewene gennemlæses for at opnå helhedsforståelse.
Trin 2: De naturlige meningsenheder synliggøres.
Trin 3: Meningsenhederne kortes ned til centrale temaer, sådan som interviewerne forstår det.
Side 17 af 61
Trin 4: Der formuleres spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsens formål.
Trin 5: De væsentligste temaer samles til deskriptive udsagn (ibid).
I analysen vil der være en dataanalyse, det vil sige en fortolkning der rækker ud over det sagte
og dermed bringer nye ting fra interviewet frem. Der anvendes en teoretisk ramme for at
analysere de temaer, der er fundet gennem meningskondensering (Kvale et al 2009, kap.12).
Ud fra interviewdata, udvælges der teoretikere, til at foretage en datastyret analyse (Thisted
2011).
4.4.1.9 Verifikation
Her vurderes reliabiliteten, validiteten og overførbarheden af de opnåede resultater (Kvale et al
2009, s. 130) (Henricson 2014, s. 47). Disse emner vil blive gennemgået i diskussionsafsnittet.
4.4.1.10 Rapportering
Her vil resultaterne fra undersøgelse blive præsenteret, og der vurderes, om opgaven har
besvaret problemformuleringen. Dette vil blive diskuteret i konklusionen. Yderligere sikres, at
opgaven fremstår forståelig og læsevenlig (Kvale et al 2009, kap. 12).
4.5 Opbygning
I de følgende afsnit vil der være en analyse af vores fund ud fra temaerne mestring og
håndterbarhed og ammevejledning. I analysen anvendes teoretikerne Aaron Antonovsky og
Kari Martinsen. Der vil efterfølgende komme en diskussion af analysefund og artikel. Derpå
diskuteres analysefundene, hvorefter der følger en diskussion af metode. Slutteligt drages der
en konklusion, samt en perspektivering af bachelorprojektet.
5.0 Analyse og fortolkning
På baggrund af meningskondenseringen vil der analyseres ud fra følgende temaer: mestring og
håndterbarhed samt ammevejledning. I temaet mestring og håndterbarhed vil analysens
teoretiske referenceramme være Antonovskys teori om sammenhæng. Der vil være fokus på,
om mødrene har opnået en følelse af sammenhæng og en evne til at mestre amning (Antonovsky
2000, s. 34 - 36). Efterfølgende vil der være en analyse af temaet ammevejledning. Her vil der
i analysen blive inddraget Martinsens teori om svag paternalisme. Der tages udgangspunkt i
forvaltningen af den svage paternalisme, og om sygeplejerskerne formår at dele deres viden til
gavn for mødrene (Martinsen 2006, s. 154-156).
5.1 Analyse af temaet mestring og håndterbarhed / Aaron Antonovsky
I problematiseringen blev det belyst, at mange nybagte mødre føler et pres for at skulle amme.
At amning er det bedste for ens baby, og hvis amningen fravælges føler nogle mødre, at de
Side 18 af 61
bliver stemplet som værende dårlige mødre. Det kan være overvældende at blive mor for første
gang, og oven i det kan de opleve amning som en stressfaktor, fordi det skal lykkes. Ifølge
Antonovsky, er OAS afgørende for mødrenes evne til at mestre situationen. Det er vigtigt for
mødrene, at sygeplejerskerne lytter til dem og giver dem individuel vejledning, således de bliver
i stand til at mestre amningen ved hjemkomst (Antonovsky 2000, s. 33-37).
Mødre med et svagt OAS kan være tilbøjelig til at give op, hvorimod dem med et stærkt OAS
bedre kan håndtere uvante situationer. Sygeplejerskens opgave er at vejlede og hjælpe de
nybagte mødre, til at opnå en så stærk som mulig OAS, så de er i stand til at mestre amning og
et evt. til- eller fravalg (Antonovsky 2000, s. 46-47).
R1 udtalte, at hun var glad for den ammevejledning hun fik fra sygeplejerskerne.
” Jeg var faktisk glad for den ammevejledning, jeg fik. Jeg fik nogle gode stillinger til, hvordan
jeg kunne sidde med hende og specielt om natten til, hvordan jeg kunne ligge med hende (…).”
Sygeplejerskerne har i deres vejledning til den nybagte mor været med til at give hende
begribelighed, ved at give den nybagte mor nogle konkrete råd til, hvorledes hun kan amme sit
barn. De har imødekommet moderen og set hvilke behov, hun havde. Det at have en stærk
oplevelse af begribelighed gør, ifølge Antonovsky, at der opleves en forudsigelighed, for det
der vil komme fremover (Antonovsky 2000, s. 34-35).
R2 har fra start af været med til at skabe forudsigelighed og begribelighed for sig selv. Hun
havde inden fødslen besluttet, at hun ikke ville amme, men i stedet pumpe mælk ud til sin baby
ved hjælp af en brystpumpe. R2 har fra begyndelsen af været viljestærk og holdt fast i sin
beslutning. Dette har sandsynligvis også været med til at mindske stressfaktorer og givet hende
større håndterbarhed og mestring.
”(…) jeg hele tiden har sagt, at jeg ikke vil amme. Jeg synes det er grænseoverskridende, men
jeg vil gerne pumpe ud (…). Jeg har ikke nok til ham. Så nu er vi stoppet det. Så der har jeg
været klar over, at det er sådan jeg gør, og så må de sige, hvad de vil, for det er ikke dem der
skal bestemme, hvad jeg skal. ”
R1 gav udtryk for, at hun havde fået god støtte fra sygeplejerskerne på barselsafsnittet, og at
hun følte sig i stand til at kunne varetage amningen ved hjemkomst.
”Jeg havde det fint nok med det, jeg følte jeg fik den hjælp jeg skulle have ude fra sygehuset af.
Så jeg var tryg nok ved at komme hjem og amme. Det var helt mærkeligt at komme hjem og ikke
skulle blive overvåget på samme måde, man faktisk var selv”.
Her har sygeplejerskerne været i stand til at give R1 en følelse af at kunne håndtere amningen
ved hjemkomst. Sygeplejerskerne har evnet at dele deres viden, således at den nybagte mor
opnår kompetencer i forbindelse med amningen. R1 bor alene og har ikke så mange ressourcer,
Side 19 af 61
så derfor er sygeplejerskerne en vigtig ressource for hende og en hjælp til, at hun bliver i stand
til at kunne håndtere amningen. Det er vigtigt at den nybagte mor har tillid til sine ressourcer
og føler, at de er pålidelige. Dette for at kunne drage størst muligt nytte af dem og dermed bedre
kunne håndtere forløbet. Den nybagte mor giver ikke udtryk for, at hun synes det er dejligt at
komme hjem, men mærkeligt. Det kunne tyde på, at hun måske alligevel ikke helt føler sig
rustet nok til at kunne mestre amningen alene. At have ressourcer til rådighed er en vigtig del i
at opnå håndterbarhed (Antonovsky 2000, s. 35-36).
R2 gav ligeledes udtryk for, at hun følte, at hun havde fået en god støtte fra sygeplejerskerne.
”Ja, der var mange ind over sygeplejersker og sådan noget, for at høre hvordan jeg ville have
der (…). Nej, jeg vil gerne pumpe. Det synes de også var helt fair, og de støttede mig i det og
så. Det var godt.”
Sygeplejerskerne har her tydeligt lyttet til R2s valg og accepteret det uden at presse på. De har
i stedet støttet og vejledt R2 i dennes fravalg af amning, således at hun er i stand til at kunne
håndtere en hjemkomst med sit barn. Det at sygeplejerskerne lytter til mødrene og
imødekommer deres individuelle behov er med til at skabe forudsigelighed og mindske
stressfaktorer, hvilket igen er med til at fremme deres sundhed. Forudsigeligheden og
begribeligheden er med til at fremme mødrenes oplevelse af mestring.
Dog kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorledes sygeplejersken overhovedet er i stand til at
påvirke de nybagte mødres OAS, hvis den, som Antonovsky skriver, allerede grundlægges i
barndommen. (Antonovsky 2000, s. 110-138). Er det så muligt at påvirke OAS hos den enkelte
senere i livet? Generelt vil sygeplejersken dog være i stand til at hjælpe mødrene gennem
stressfaktorer ved at sikre og være bevidst om, at de nybagte mødre så vidt muligt opnår
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
R1, udtalte dog, at hun generelt følte sig stresset i forbindelse med amningen:
”Jamen, jeg troede jo bare hun ville blive ved med at sidde og få bryst ved mig, men jeg kunne
ikke mere til sidst. Jeg havde stresset mig selv og, og det påvirkede så, at jeg ikke kunne amme
hende mere. Jeg spiste jo ikke noget. Jeg stressede mig selv og det var frustrerende at være
nybagt mor alene (…)”.
Dette citat belyser, at R1 alligevel ikke har opnået begribelighed og håndterbarhed under
indlæggelsen, til trods for hun tidligere gav udtryk for, at hun følte sig godt rustet til at komme
hjem. Håndterbarheden henviser, som tidligere beskrevet, til mængden af indre og ydre
ressourcer, som den enkelte har til rådighed. R1 føler sig stresset og frustreret over at være
nybagt mor. R1 er alenemor og står meget selv med den lille ny.
Side 20 af 61
”Ja, når hun skriger, så stresser det mig helt vildt. Fordi før var det nemt nok, der var det bare
lige at tage tøjet af, så var hun der. Nu skal jeg op og lave flasken og varme den. Det stresser
mig helt vildt.”
R1 fravalgte at amme efter to uger. Dette på grund af stresssymptomer og, at hun ikke fik sovet
og spist. R1 fik ikke dækket sine egne behov. Trods et fravalg af amningen er R1 stadigvæk
stresset, og det er tydeligt, at R1 har svært ved at mestre den nye og uvante situation. Her kan
der stilles spørgsmålstegn ved, om R1 har fået den nødvendige vejledning fra sygeplejerskerne
på barselsafsnittet? Eller om det er hendes hjemmesituation, hvor hun er alenemor, som gør, at
R1 ikke har opnået mestring af amning og fravalg af amning, men fortsat er stresset. Faderen
til barnet er ikke en ressource for hende, og han har heller ikke støttet hende i hendes fravalg af
amning. Ifølge R1 havde barnets far meget svært ved at forstå fravalget. For barnets far var
amning det meste naturlige og det oplagte valg for deres barn. Denne holdning har gjort det
svært for R1 at håndtere fravalget og yderligere fået hende til at tvivle på, om hun nu gør det
godt nok som mor, og om hun har foretaget det rigtige valg for deres barn. R1 udtaler, at hun
stadig føler sig stresset trods et ammefravalg. Her mangler R1 en indre og ydre ressource til at
støtte op om hendes valg, således at hun i sidste ende opnår sammenhæng mellem de tre faktorer
– begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og dermed mestring. Dog har R1 oplevet
god støtte fra sygeplejersken, så det er sandsynligvis de manglende ressourcer og støtte på
hjemmefronten, der gør, at hun ikke opnår en vellykket mestring og stadigvæk føler sig stresset.
Hun fortæller, at hun trods et fravalg af amning stadig føler sig stresset. Derfor er det tænkeligt,
at det i det hele taget er denne stressende livsbegivenhed, som en familieforøgelse er, og
omvæltningen af at være nybagt mor, som hun har svært ved at håndtere samt mestre, og dermed
opnå en følelse af sammenhæng. Det er ikke muligt at forudsige, om stressende
livsbegivenheder, har negative konsekvenser for OAS (Antonovsky 2000, s. 48).
R2 har ikke følt sig stresset undervejs i forløbet, dette skyldes sandsynligvis at hun været meget
afklaret fra begyndelsen af, med hensyn til hendes valg i forbindelse med ernæring til barnet.
R2 har fået god støtte og vejledning fra sygeplejerskerne og har yderligere også haft en god
ressource i både hendes kæreste og familie, som har støttet op om de valg, hun har taget.
”Min kæreste har også været meget støttende, han siger, at du behøver jo ikke sidde og pumpe,
hvis du ikke har overskud til det.”
Dette har hjulpet R2 til at opnå en følelse af begribelighed, håndterbarhed samt meningsfuldhed
og dermed OAS og en evne til at mestre et fravalg af amning / stoppe med at pumpe modermælk
ud et stykke tid efter hjemkomst.
Side 21 af 61
5.1.2 Opsummering af analyse af temaet mestring og håndterbarhed / Aaron
Antonovsky
I begge interview har mødrene givet udtryk for, at de føler, at de har fået en god støtte fra
sygeplejerskerne på barselsafsnittet. De føler, at der er blevet lyttet til deres behov og ønsker.
Denne støtte har været med til at give dem begribelighed og håndterbarhed, sådan at de begge
har følt sig godt rustet til at kunne tage hjem.
I interviewet var det dog tydligt at se, at R1 følte sig stresset og usikker, og trods den modtagne
vejledning og støtte, alligevel ikke var i stand til at kunne håndtere og mestre den ønskede
amning. R1 manglede ressourcer til at støtte hende i håndterbarheden og hendes valg i, at hun
ikke kunne overkomme et ammeforløb. R1 var frustreret over at være nybagt mor, og havde
svært ved at se meningsfuldheden i, at hun skulle være stresset over amningen. R2 viste større
begribelig og håndterbarhed. Hun vidste fra begyndelse, hvad hun ville og stod fast på det.
Dermed har hun haft meningsfuldhed, da det for hende ikke var værd at investere energi i at
amme, når babyen fint kunne få hendes mælk på flaske eller modermælkserstatning. Hun har
haft en forudsigelighed af, hvad der skulle ske. R2 har yderligere haft flere ydre ressourcer, som
hjælp til at kunne mestre den nye situation som nybagt mor.
5.2 Analyse af temaet ammevejledning / Kari Martinsen
I problematiseringen blev det belyst, at mange nybagte mødre har et ønske om at amme. I
ammevejledningen har de et behov for, at sygeplejersken lytter og tilrettelægger vejledningen
ud fra den enkelte nybagte mors behov. De nybagte mødre har et stort behov for støtte i
etableringen af amning. Ifølge Martinsen er det vigtigt, at sygeplejersken anvender sin faglige
viden samtidig med, at hun lytter til patienten, så denne selv har mulighed for at have
indflydelse på egne livsmuligheder (Martinsen 2006, s. 154). Alle nybagte mødre er forskellige
og har individuelle behov i deres ammevejledning, så sygeplejersken skal i vejledningen lytte,
men samtidig er det nødvendigt at anvende svag paternalisme for at dele den faglige viden.
Igennem en ammevejledning kan sygeplejersken være med til at sikre, at den nybagte mor føler
sig i stand til at mestre amningen ved hjemkomst.
R2 var glad for at ankomme til barselsafsnittet og blive modtaget med støtte og accept fra
sygeplejerskerne i forhold til hendes fravalg af amning. Under graviditeten følte R2 ikke, at
jordemoderen havde lyttet til hendes ønske, men i stedet nærmest havde forsøgt at presse R2 til
at amme sit barn.
”Jamen altså ammevejledningen det er jo startet helt fra jordmoderen, hvor de faktisk har
presset på med, at man skal amme, og det synes jeg har været hårdt, fordi jeg hele tiden har
Side 22 af 61
sagt, at jeg ikke vil amme. Jeg synes det er grænseoverskridende, men jeg vil gerne pumpe ud
(…).”
Jordemoderen havde gentagne gange forsøgt at overtale hende til amning, til trods for at hun
fra begyndesen af havde sagt nej. Her anvender fagpersonen paternalisme, og lader sin egen
holdning skinne igennem, frem for at lytte til hvilket behov og hvilke ønsker den kommende
mor har. Sygeplejerskerne på barselsafsnittet har derimod fra start af været gode til at vejlede
og lyttet til R2.
”Ja, der var mange ind over sygeplejersker og sådan noget, for at høre hvordan jeg ville have
det, men der har jeg jo sagt, at jeg vil gerne pumpe ud. Det synes de også var helt fair, og de
støttede mig i det og så. Det var godt.”
Her er det tydeligt at se, at sygeplejerskerne i ammevejledningen anvender svag paternalisme.
Ifølge Martinsen skal der være to forudsætninger til stede i et sundt sygeplejerske/patient
forhold, – autoritetsstruktur og svag paternalisme (Martinsen 2006, s. 154-155). I og med at de
støtter R2 i hendes valg, er de bevidste om at opretholde den nybagte mors autonomi. Samtidig
imødekommer de den nybagte mor ved, at de benytter deres faglige viden (autoritetsstruktur)
til at vejlede i, hvorledes R2 skal anvende en brystpumpe. Dette så R2 opnår kompetencer til at
mestre situationen. R2’s autonomi bliver respekteret, og det hjælper R2 til en bedre mestring
ved hjemkomst og til at anvende en brystpumpe til udmalkning og senere hen til at stoppe
udmalkningen fuldstændig og gå over til modermælkserstatning.
”(…) da vi kom ned på vores egen stue, kommer der så også en ind for at spørge med amning
og sådan noget. Og så siger jeg, at jeg gerne vil amme, men det skal ikke være i offentligheden,
(…). Det var fint nok (…). Og efterfølgende der har jeg så pumpet ud herhjemme, men jeg har
ikke mere. Jeg har ikke nok til ham. Så nu er vi stoppet det. (…)”
R2 får den nødvendige støtte, og det gavner den nybagte mor at blive hørt i sin egen pleje og
sine egne ønsker for hendes barn. Sygeplejerskerne har været i stand til at sætte sig ind i den
nybagte mors situation og livsmuligheder og tilrettelagt vejledningen ud fra det. De har
imødekommet R2 og opbygget tillid i relationen. Ifølge Martinsen er svag paternalisme en god
forudsætning for tillid og dermed omsorg, idet det er sygeplejerskernes opgave at indgå
relationer, der gavner den enkelte nybagte mor mest muligt. Sygeplejersken og den nybagte
mor er, ifølge Martinsen, afhængige af hinanden i relationen. Tillid i relationen og i
afhængighedsforholdet kan være med til, at den nybagte mor udvikler selvstændighed
(Martinsen 2006, s. 145 og s. 153-155).
R1 føler ligeledes, at sygeplejerskerne på barselsafsnittet har været en god støtte og har givet
en konstruktiv vejledning.
Side 23 af 61
”Jeg var faktisk glad for den ammevejledning, jeg fik. (…) men altså jeg fik jo kun den støtte,
hvordan hvorfor nogle stillinger man skulle have (…), ellers har jeg jo ikke rigtig fået støtte,
jeg har passet mig selv derude.”
R1 har haft brug for rent praktisk at få hjælp og vejledning til amningen, og til hvordan det hele
skulle gribes an. Dette har sygeplejerskerne set og lyttet til og har i relationen anvendt
autoritetsstruktur, idet de anvender faglig viden, som det må formodes, den nybagte mor ikke
kender til. De har benyttet anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen til at guide hende til nogle
gode ammestillinger, og her anvender sygeplejerskerne svag paternalisme gennem
vejledningen, idet de viser den nybagte mor, hvorledes hun skal lægge barnet til. Dog har
sygeplejerskerne ikke helt lyttet til alle de behov den nybagte mors havde i og med, at R1 føler,
at hun har været lidt isoleret under indlæggelsen. R1 nævner to gange, at hun har passet sig selv
og været lidt overladt til sig selv. Som nybagt førstegangsmor har hun haft brug for god støtte,
en støtte der rækker ud over kun at få anvist de gode ammestillinger. Sygeplejersken har her
ikke helt formået at sætte sig ind i R1’s situation og møde R1, der hvor hun var. Yderligere ikke
formået at fortolke R1’s realitet og horisont. Sygeplejerskerne har måske ikke helt kunne
forestille sig, hvordan den nybagte mor har haft det i positionen og den omvæltning, det har
været for R1 at få et barn alene i en forholdsvis ung alder, pludselig at skulle tage vare på barnet
og ikke mindst sig selv (Martinsen 2006, s. 154 – 156). R1 har også haft svært ved at udlevere
sig og vove sig frem for at blive imødekommet
”Det var kun hvis jeg havde ringet, så kom de ind, ellers så passede jeg mig selv.”
R1 har ikke ville være til ulejlighed og har muligvis ikke helt formået at opnå tillid til
sygeplejerskerne. R1 har under sit 48 timers ophold på barselsafsnittet mødt mange forskellige
sygeplejersker. R1 var i tvivl om, hvilke faggrupper, der vejledte hende. I et kort møde kan det
være svært at opbygge tillid, og for nogle tager det længere tid at turde udlevere sig selv og
vove sig frem. Sygeplejerskerne skal gøre sig værdige til at opnå den nybagte mors tillid, og
det er ikke sket helt i det her tilfælde, i og med at R1 har følt, at hun passede sig selv.
Sammenlagt er det med til at gøre R1 usikker i hele situationen, og dermed har hun haft sværere
ved at opnå mestring af amning ved hjemkomst.
5.2.1 Opsummering af analyse af temaet ammevejledning / Kari Martinsen
I begge interviews har mødrene givet udtryk for, at de føler, at de har fået en god støtte fra
sygeplejerskerne på barselsafsnittet. Der er blevet lyttet til deres behov og ønsker. Dog har R1
ikke opnået at kunne mestre amningen ved hjemkomst, og her er spørgsmålet, om det er
vejledningen fra sygeplejerskerne, der ikke har været sufficient eller om hjemmesituationen er
svær at håndtere. I interviewet var det tydeligt at høre, at R1 følte sig stresset og manglede
Side 24 af 61
mestring. R1 har sandsynligvis ikke helt følt tillid i relationen med sygeplejerskerne og dette
har været med til at hun har følt sig usikker i den nye situation.
R2 derimod har derimod opbygget en god mestring gennem ammevejledningen. R2 har haft
god gavn af den svage paternalisme og autoritetsstruktur i ammevejledningen fra
sygeplejerskerne og har dermed været godt rustet til at tage hjem. R2 havde haft en uheldig
start med ammevejledningen, hvor hun fra jordemoderens side har oplevet paternalisme og
direkte følt, at der var et ammepress. Det har været en god oplevelse for R2 at ankomme til
barselsafsnittet og fra første øjeblik få accept fra sygeplejerskerne og støtte i hendes beslutning.
Dette har været med til at opbygge en god relation mellem R2 og sygeplejerskerne, og R2 har
følt sig lyttet til, imødekommet og at der er udvist respekt for hendes autonomi og livssituation.
6.0
Diskussion
I følgende diskussionsafsnit vil tendenserne fra vores analysefund sættes op mod
undersøgelsens problemformulering. Yderligere vil der være en vurdering af den valgte metode
herunder overførbarheden, validiteten, realibiliteten, et overraskende fund samt inddragelse af
teoretikerne.
6.1 Diskussion af analysefund og artikel
Hensigten med diskussionen er at stille analysernes synspunkter og argumenter op over for
hinanden (Rienecker et al 2012 s. 276).
Gennem meningskondensering af interviewmaterialet kom der forskellige temaer frem, som
der blev viderearbejdet i analysen. Begge respondenter gav udtryk for, at støtte var essentiel i
ammevejledningen. Det samme ses i et interviewstudie: ’Stressfylt amning og samspil’
udfærdiget af den norske helsesøster Ingjerd Hvatum fra 2014 (Hvatum 2014). Hvatum
konkluderer, at mødrene har et behov for forståelse fra sygeplejerskerne, samt individuel
tilpasset ammevejledning for bedre at kunne mestre amningen. Vi mener, at vores undersøgelse
er sammenlignelig med Hvatum i og med, at hun ligeledes har foretaget et kvalitativt interview.
Hvatums fokus lægger dog ved stressfuld amning (ibid.). Grundværdierne og behovene fra
møderene i Hvatums undersøgelse viser sig at være identiske på mange punkter med de fund,
vi har gjort i vores undersøgelse. At ammevejledningen fra sygeplejersken, herunder støtte, er
vigtig, så de nybagte mødre bedre kan mestre den nye situation, de befinder sig i. Hvatum
beskriver, at det er afgørende at finde en mening med situationen, og føle at kan håndtere
situationen for at opnå mestring. Nogle af de nybagte mødre i Hvatums undersøgelse oplevede,
at amningen tog alt opmærksomheden, og at de ikke selv var til stede og havde tid og overskud
(ibid.). Dette mener vi stemmer meget godt overens med R1’s udtalelser fra interviewet. R1
Side 25 af 61
gav udtryk for, at få hjælp og støtte til ammevejledningen og så være lidt overladt til sig selv.
Vi kan ud fra interviewet bedømme, at R1 har følt sig stresset i forløbet og ikke haft tid og
overskud til at opfylde sine egne behov. Det kan diskuteres, hvorvidt sygeplejerskerne her har
haft for meget fokus på selve amningen og ikke set, at R1 har haft svært ved at mestre hele
situationen. Der er en risiko for at R1 ikke selv givet udtryk for det, og det var også først ved
de mere uddybende spørgsmål undervejs i interviewet, at R1 åbnede mere op og fortalte om
oplevelserne.
Ifølge Antonovsky er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed en væsentlig pointe. For
Martinsen er det vigtigt, at sygeplejersken anvender svag paternalisme, så denne kan dele sin
viden med patienten, men samtidig har respekt for den enkeltes livssituation. Sygeplejersken
har i sit møde med de nybagte mødre mulighed for at have indflydelse på deres mestring. Vi vil
i det følgende diskutere begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed, svag paternalisme,
mestring og sygeplejerskens indflydelse herpå i forbindelse med ammevejledningen til den
nybagte mor.
Ifølge Antonovsky, er sikringen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed med til at
sikre mestring, som udtrykt i hans teori om OAS. For at de nybagte mødre bedst muligt opnår
begribelighed, skal de i forhold til Antonovskys teori kunne se amningen eller et fravalg af
denne som et forståeligt og forudsigeligt valg. Ifølge Martinsen vil det være muligt at hjælpe
de nybagte mødre ved at anvende svag paternalisme, det vil sige at sygeplejersken deler sin
viden med samtidig respekt for den enkeltes livssituation. Dette stemmer meget godt overens
med Antonovsky, i og med at den viden som sygeplejerskerne har kan være med til at gøre
amningen forudsigelig og forståelig for de nybagte mødre.
Antonovsky forklarer, at det vigtigt at have de nødvendige ressourcer til at kunne håndtere en
uvant situation. Ifølge ham er ressourcer relationer og pårørende, som den nybagte mor har tillid
til, og som hun kan søge støtte og vejledning ved. Hvis der ikke er tillid til ressourcerne, eller
ressourcerne er utilstrækkelige vil det resultere i, at den nybagte mor vil have svært ved at kunne
håndtere den nye og uvante situation med amning. De nybagte mødre kan ved hjælp af
ressourcerne optimere deres mulighed for at modstå stressfaktorer. Det er vigtigt, at de nybagte
mødre er bevidste omkring, hvilke ressourcer der står til deres rådighed, da ressourcerne har
indflydelse på deres OAS og dermed mestring. Dette stemmer overens med Martisen. Ifølge
Martinsen er tillid fundamental og det skal ikke begrundes, tillid er elementært i relationen med
et andet menneske. Alle mennesker er afhængige af hinanden og relationer og afhængighed er
grundlæggende i menneskers liv. Det er gennem afhængighedsforholdet, at den nybagte mor
kan være i stand til at udvikle selvstændighed og dermed bliver bedre rustet til at kunne håndtere
Side 26 af 61
et ammeforløb eller et fravalg af amning. Dette er vi enige i, og vi mener, at når sygeplejersken
møder den nybagte mor, skal denne betragte sig som en ressource. Sygeplejersken skal være
imødekommende og sætte sig ind i den nybagte mors situation og dermed fremme tillid.
Sygeplejersken skal være tilgængelig for, at de nybagte mødre kan betragte denne som en
ressource. Det vil ifølge Martinsen være svært for den nybagte mor at vise sin afhængighed og
sit behov for hjælp, hvis sygeplejersken ikke udviser tillid og forståelse i relationen.
Sygeplejersken skal lytte til den nybagte mor, være åben over for deres behov, og dermed være
med til at sikre håndterbarheden.
Ifølge Antonovsky skal de nybagte mødre kunne se en meningsfuldhed i amningen eller et
fravalg af amningen, hvis de skal være i stand til at opnå sammenhæng og dermed mestring.
Alt efter hvilken situation de nybagte mødre befinder sig i, er det forskellige faktorer der har
indflydelse på meningsfuldheden. Ud fra Martinsens teori kan sygeplejersken, for at afklare
disse behov, være lyttende og forsøge at sætte sig ind i den enkelte mors livssituation. På den
måde kan sygeplejersken få afklaret, hvad der kan være med til at skabe meningsfuldhed for
den enkelte, og dermed tilrettelægge ammevejledningen så individuelt så muligt og derved have
størst chance for, at give den nybagte mor en følelse af meningsfuldhed og dermed mestring.
Dette stemmer ligeledes godt overnes med Antonovsky, da jo bedre præmisser den nybagte mor
har (både den psykiske og fysiske sundhed) des bedre vil tilværelsen opfattes som begribelig,
håndterbar og meningsfuld på trods af eventuel modstand.
6.2 Diskussion af valgt metode
Den valgte metode vil blive diskuteret ud fra de tre emner validitet, overførbarhed og
realibilitet.
Validitet omhandler hvorvidt en metode undersøger det, som var hensigten. Om der er
sammenhæng mellem opgavens formål, og det der bliver undersøgt (Kvale et al 2009, kap. 15).
Vores undersøgelse omhandler betydningen af den ammevejledning den nybagte mor modtager
– om den gør den nybagte mor i stand til at mestre amning i forhold til et til- eller fravalg. Da
der er tale om den nybagte moders subjektive oplevelse i forhold til ammevejledning, har vi
valgt at lave en kvalitativ undersøgelse med et semistruktureret interview (ibid., kap. 5). Ved at
anvende denne metode opnås det at få respondenternes personlige oplevelser og synspunker
frem. Det er herved muligt at få et indblik i respondenternes livsverden. Undervejs i interviewet
er der mulighed for at stille uddybende spørgsmål, men samtidig holde den røde tråd ved at
anvende en interviewguide. Der kunne være valgt at udføre et fokusgruppeinterview, hvor for
eksempel en mødregruppe kunne have deltaget. Det ville have åbnet op for en diskussion, og
det er tænkeligt, at respondenterne ville komme i tanke om yderligere oplevelser og blive
Side 27 af 61
inspireret, ved at høre de andre berette deres udsagn og synspunkter. Det at de ville være
sammen som en gruppe kunne have givet en anden dynamik og yderligere givet respondenterne
en tryghed i ikke at sidde alene over for en interviewer (Christensen et al 2011, s. 63-64). Det
kunne også have været interessant at foretage et interview af sygeplejerskerne på
barselsafsnittet omhandlende, hvad de gør i ammevejledningen for at sikre, at de nybagte mødre
kan mestre amningen og et til- eller fravalg ved hjemkomst.
Overførbarhed er, hvorvidt den viden, der er opnået gennem interviews kan overføres til andre
relevante situationer (Henricson 2014, s. 47). Om de fundne resultater kan omsættes fra lokale
til universelle fund. For at opnå overførbarhed skal der interviewes indtil datamætning (Kvale
et al 2009, kap. 15). I vores undersøgelse har to respondenter deltaget i interviews, det er altså
en meget lille undersøgelse. I og med der kun er interviewet to nybagte mødre, er der næppe
opnået datamætning. Umiddelbart har de to respondenter begge en følelse af at have den samme
oplevelse i forbindelse med ammevejledning. Dog, ved at spørge yderligere ind, kommer der
to forskellige resultater frem. Ved at have interviewet flere respondenter, kunne der være
fremtrådt andre emner, som kunne tilføje relevans ved videre inddragelse. På grund af denne
opgaves omfang er det dog besluttet kun at inddrage to respondenter. De fund der er kommet
frem vil have sin anvendelighed ved, at der bliver sat fokus på det undersøgte emne.
Der har været en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang til undersøgelsen. Dette valgt på
baggrund af, at hensigten med undersøgelsen var at belyse, hvorvidt den nybagte mor følte, at
ammevejledningen havde gjort hende i stand til at mestre et til/fravalg. Forforståelsen spiller en
central rolle her, og der er risiko for at den kan virke som et bias. Både denne og det faglige
sygeplejerskeperspektiv, som en sygeplejestuderende har, har nødvendigvis påvirket
resultaterne og analysen.
Realibilitet vedrører troværdigheden af de opnåede fund – om undersøgelsen kan reproduceres
af andre, på et andet tidspunkt og ved hjælp af samme metode (Kvale et al 2009, kap. 15). I og
med at der er valgt en kvalitativ metode med et semistruktureret interview, hvor der undervejs
er stillet uddybende spørgsmål, kan det være svært at reproducere interviewet. Spørgsmålene
der er udformet i interviewguiden og anvendt undervejs i interviewet er fremkommet på
baggrund af og som et udtryk for vores egen forforståelse. Hvis et andet individ skulle have
udarbejdet (tilsyneladende) samme undersøgelse på sin egen måde, ville dennes forforståelse
og dermed spørgsmål være udformet anderledes. Yderligere i arbejdet med transskribering
fremkom det, at interviewet, udover åbne spørgsmål, indeholdt lukkede og ledende spørgsmål
til trods for, at vi har forsøgt og at vi mente, at have tilsidesat vores forforståelse. Dette især når
et bestemt emne ikke blev tilstrækkeligt belyst. Dette kunne muligvis have været undgået ved
Side 28 af 61
at lave en pilotundersøgelse først, men grundet opgavens omfang, har dette ikke været muligt.
Endvidere ville en erfaren interviewer kunne have udført og udarbejdet et mere dybdegående
interview. Dette grundet vores manglende erfaring og, at vi er novicer i at foretage et interview.
I og med at vi foretog et semistruktureret interview fremkom der oplysninger og følelser fra
mødrene, som for os var uventede. Vi havde forinden interviewet en forforståelse, men på grund
af den overraskende oplevelse vi fik, har vi fået revideret vores forforståelse, og der er dermed
sket en horisontudvidelse. Mødrene oplyste begge, at for dem var det meget
grænseoverskridende at amme - især uden for hjemmet. De ville i en sådan situation føle sig
blottet, og det ville overskride deres blufærdighed. Denne følelse af at amning var
grænseoverskridende, havde vi forinden interviewene ikke medtænkt i undersøgelsen.
Det er svært at bedømme ud fra et interview, hvad respondenterne virkelig føler. Det er ikke
altid let at skulle sige sin mening og fortælle om sine oplevelser, især hvis respondenterne
tænker over, hvad intervieweren ønsker at opnå med undersøgelsen. Det kan være et bias, at
respondenterne har fået information omkring opgavens formål, da dette kan have påvirket
svarene. Ydermere kan det være et bias, at respondenterne er udvalgt af deres egen
sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken kan med fordel have udvalgt to respondenter, som hun
mener er positive over for den modtagne ammevejledning. Dog er sundhedsplejersken ikke
direkte involveret i ammevejledningen på barselsafsnittet, og svarene har derfor ikke
indflydelse personligt på hende selv.
På baggrund af det sagte i interviewene har der været en datastyret tilgang til analysen. Efter
processen med at udarbejde bachelorprojektet kan vi nu se andre perspektiver i de valgte
teoretikere. Nogle af Antonovsky og Martinsens begreber bør diskuteres med kritiske øjne.
Mestringsbegrebet er meget anvendt inden for det sundhedsfaglige område. Begrebets
popularitet hænger sandsynligvis sammen med, at der er brug for et terminologi til at beskrive,
hvorledes mennesker handler og håndterer belastninger i deres liv. Hvorfor de gør som de gør,
og hvilke konsekvenser det har for forløbet (Albertsen et al 2002). Det at der i dag er kortere
indlæggelser, gør det essentielt, at de nybagte mødre kan mestre deres egen situation, og de
informationer de får. Dette for at kunne tage en kvalificeret beslutning om at amme eller at
fravælge amning. Gennem analysen af hvilken betydning ammevejledningen til nybagte mødre
har i forhold til at mestre amningen, har vi fået belyst, at det er vigtigt at sygeplejersken udviser
støtte, respekterer den nybagte mors autonomi og tilrettelægger ammevejledningen efter behov
for, at de nybagte mødre kan opnå sammenhæng mestring.
Side 29 af 61
Det er stadig uklart, i hvilken grad oplevelse af sammenhæng kan ses som et stabilt
personlighedstræk, og i hvilken grad det er foranderligt eller betinget af situationen. Derudover
bliver Antonovskys teori kritiseret for at være et socialt skævt fænomen. Det vil oftest være de
mest velstående, dem med flest ressourcer til rådighed, som vil opleve at have den stærkeste
følelse af sammenhæng. På denne måde kan det siges, at begrebet gentager det faktum at
sundhed og sygdom hænger sammen, og at det er socialt skævt fordelt. Det er et faktum som er
vigtigt at have in mente i diskussionen om mestring (Albertsen et al 2002).
Det kan diskuteres hvorvidt Martinsen er mere filosof end teoretiker. Martinsen ligger i sin teori
om omsorg mere vægt på et faglige skøn, og sanserne vægtes højere end selve
sygeplejeprocessen (Overgaard 1997). Kari Martinsen er blandt andet inspireret af teolog og
filosof K.E. Løgstrup (1905-1981) og filosof S. Kirkegaard (1813-1855). Martinsen anvender
deres religiøse og filosofiske tekster i sin teori, dette til at gøre sygeplejersken til en sansende
og reflekterende praktikker. Det kan så diskuteres hvor vidt tekster fra det 19. og 20. århundrede
er forældede, og om nutidens sygeplejerske kan drage nytte af at anvende Martinsens teori.
Beedholm, Ph.d. Cand.phil, skriver, at Martinsen har antimoderne tanker (Beedholm 2006).
Beedholm undres over, at Martinsens teori stadig er aktuel i nutidens sygepleje, hvor der i
praksis er en rationel og instrumentel tilgang. Begrebet det faglige skøn diskuteres med henblik
på, om det er korrekt at handle ud fra et skøn i en situation, når der i sygeplejen i dag skal
handles ud fra evidensbaseret viden (ibid.). Vi mener dog, at det faglige skøn stadig har sin
anvendelighed, idet en sygeplejerskes faglige skøn består af evidensbaseret viden, erfaring og
hvad der er det optimale i den enkelte situation. Martinsen anvender begrebet svag paternalisme
og med dette begreb, kan der stilles spørgsmål ved tolkningen af, hvad der er til patientens
bedste. Om svag paternalisme er en nem og god undskyldning for magtanvendelse? Ifølge
Birkler (f. 1974), dansk filosof og formand for Etisk Råd, er det et spørgsmål om patientens
autonomi opretholdes som helligt mål, selvom midlet er en mere eller mindre kamufleret
paternalisme. Sygeplejersken kan respektere patientens autonomi, men alligevel anvende
paternalisme i og med, at hun handler ud fra, hvad hun mener er bedst i situationen. Det kan fx
være et fravalg fra patientens side, som skaber et etisk dilemma for sygeplejersken, og som går
ud over sygeplejerskens faglighed (Birkler 2009, s. 52-53).
7.0
Konklusion
I dette afsnit vil vi give svar på vores problemformulering, der har dannet grundlag for
undersøgelsen og dette bachelorprojekt. Vi søgte i denne undersøgelse at belyse:
Side 30 af 61
I analysen startede vi ud med at anvende Antonovskys teori til at belyse temaet mestring og
håndterbarhed. I forhold til Antonovsky kan vi konkludere, det det er vigtigt, at de nybagte
mødre får opfyldt tre faktorer så de bliver i stand til at mestre situationen. Første faktor er
begribelighed, dette kan sygeplejersken være med til at give mødrene ved at sikre
forudsigelighed. Anden faktor er håndterbarhed; mødrene kan gennem hjælp fra ressourcer,
som de har tillid til, håndtere den nye situation. Sygeplejersken er under indlæggelse på
barselsafsnittet en ressource for den nybagte mor. Den tredje faktor kræver, at mødrene kan se
en mening med amning og deres valg heraf. Hvis sygeplejersken kan være med til at give den
nybagte mor disse tre faktorer, kan denne dermed være med til at sikre, at den nybagte mor
mester amningen eller et fravalg amning.
Vi anvendte Martinsens teori i analysen af temaet ammevejledning. I forhold til Martinsen kan
vi konkludere, at sygeplejersken har en anvendelig viden for den nybagte mor. Denne viden
kan forvaltes gennem svag paternalisme, men samtidig er det vigtigt, at den tilrettelægges
individuelt til den enkelte mor, så ammevejledningen bliver en succes.
Vores artikelfund blev benyttet i diskussion af analysefund og artikel til at sammenholde med
de tendenser vi kom frem til. I forhold til Hvatums interviewstudie kan vi konkludere, at
tendenserne af vores undersøgelse stemmer meget godt overens med de tendenser der fremkom
i hendes undersøgelse. Det er vigtigt at den nybagte mor bliver støttet og lyttet til, samt at hun
modtager en så individuel ammevejledning som muligt.
Samlet kan vi konkludere, i forhold til vores problemformulering, at begge respondenter har
følt sig i stand til at mestre amning ved hjemkomst, og at de har fået en god støtte i
ammevejledningen. Ammevejledningen har været vigtig og været med til at ruste dem til
hjemkomst. Gennem analysen og diskussionen er det blevet klart for os, at det er essentielt med
støtte i ammevejledningen, at have ressourcer til rådighed og at sygeplejerskerne lytter til den
enkelte nybagte mors behov. Det kan konkluderes, at den nybagte mor har behov for, at
sygeplejersken anvender sin faglige viden med respekt for patientens autonomi. Gennem
ammevejledningen og anvendelsen af den faglige viden kan sygeplejersken dermed være med
til at sikre, at patienten oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og således
føler sig i stand til at kunne mestre en amning eller et fravalg heraf. Gennem analysen har vi
fundet nye dele til vores helhedsforståelse og dermed opnået horisontudvidelse.
Side 31 af 61
8.0
Perspektivering
For at sætte opgavens indhold i et fremtidigt perspektiv vil vi her beskrive, hvorfor dette emne
er vigtigt i klinisk praksis.
Vores undersøgelse frembragte et overraskende fund. Begge respondenter gav udtryk for, at de
synes, at det at amme sit barn kunne være grænseoverskridende, og at de under amningen kunne
føle sig blottet og forlegne samt at deres blufærdighed blev overskredet (Lawler 1996). Vores
opfattelse er, at mødrene eventuelt er blevet påvirket af den fokus og omtale der har været på/om
amning i medierne. Der har i medierne været stor debat om, hvorvidt det er i orden at amme
offentligt for eksempel på caféer.
Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje
(Sygeplejeetisk Råd 2014). Amning fylder meget ved nybagte mødre – både fordi der er meget
fokus på det i sundhedsvæsenet, at det er en del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at det
som nævnt har været et emne til diskussion gennem medierne. Det at gå rundt med en følelse
af, at amning er grænseoverskridende, kan være en svær forudsætning i processen med at
etablere en amning og få den til at fungere. I ammevejledningen følger sundhedspersonalet
Region Syddanmarks pjece om ammepolitik fra 2012 (Region Syddanmark 2012). For at
formidle vores budskab kunne det være en ide at få revideret pjecen og få inddraget denne nye
viden om, at mødre føler, at det er grænseoverskridende at amme, og at deres blufærdighed
bliver overskredet. Ud fra vores fund vurderer vi, at mødre har behov for at være uforstyrret,
og at deres kommunikation med sundhedspersonalet ikke bliver overhørt af medpatienter.
Side 32 af 61
9.0
Litteraturliste
Albertsen K og Stokkebæk A 2002, ’Mestring’, i Stokkebæk A, Psykologi 2
Sundhedspsykologi, 1. udgave, København: Nyt Nordisk Forlag, side 98 – 111 = 13 sider.
Antonovsky, A 2000, Helbredets Mysterium, oversat fra engelsk af Amnon Lev, 1. udgave,
København: Hans Reitzels Forlag, side 9-18, 33 – 80, 105--177 = 127 sider.
Beedholm, K 2006, ’Den nødvendige omskrivning – om Kari Martisens tænkning og dens
transformation’, i Klinisk Sygepleje, nr. 4 2006, side 4 – 13 = 9 sider.
Birkler J 2005, Videnskabsteori en grundbog, 1. udgave, København: Munksgaard Danmark,
side 93 – 116 = 23 sider.
Birkler J 2009, Etisk håndværk, 1. udgave, København: Munksgaard Danmark, side 26- 66= 40
sider.
Christensen A, Brixval C, Svendsen M, Lauersen B og Holstein B 2011, Årsrapport for børn
født i 2008 og 2009 fra Databasen Børns Sundhed: amning i 14 kommuner. København:
Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, 2011. side 1
– 97 = 97 sider.
Christensen U, Nielsen N og Schmidt L 2011, ’Det kvalitative forskningsinterview’, i Vallgårda
S og Koch L, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, København:
Munksgaard Danmark, side 61 – 89 = 29 sider.
Side 33 af 61
Dahlager L og Fredslund H 2011, ’Det kvalitative forskningsinterview’, i Vallgårda S og Koch
L, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, København: Munksgaard
Danmark, side 157 – 181 = 25 sider.
Danmarks Statistik 2013a, Forsat stigning i ambulante behandlinger, Danmarks Statistik, side
1-2 = 2 sider. Lokaliseret den 25.03.2015
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR618.pdf
Danmarks Statistik 2013b, Indlæggelser, sengedage og indlagte patienter efter område,
diagnose (99 gruppering), alder og køn, Danmarks Statistik. 1 side. Lokaliseret den 25.03.2015.
http://www.statistikbanken.dk/IND04
Dansk Sygeplejeråd 2013, En stærk sygeplejeuddannelse, side 1 – 16 = 16 sider. Lokaliseret
den 23.03.2015
http://www.dsr.dk/Documents/Fag/Uddannelse/En%20st%C3%A6rk%20sygeplejerskeuddan
nelse.pdf
Datatilsynet 2012, Studerendes Specialeopgave m.v. = 2 sider. Lokaliseret den 19.03.2015
http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2013, Den Landsdækkende undersøgelse af
patientoplevelser blandt fødende 2013, Region Hovedstaden, side 1-60 = 60 sider. Lokaliseret
19.03.2015
http://patientoplevelser.dk/lup/lup-foedende/lup-foedende-2013
Side 34 af 61
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2014, Den Landsdækkende undersøgelse af
patientoplevelser blandt fødende 2014, Region Hovedstaden, side 1-62 = 62 sider. Lokaliseret
26.05.2015
http://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/2014/lup_foe
dende_2014.pdf
Frederiksen K, Beedholm K 2012, ’Virksomhed som sygeplejerske’, i Pedersen S (red.),
Sygeplejebogen 1 – sygeplejerske –patient – relation, 4 udgave, København: Gads Forlag, side
65 – 88 = 23 sider.
Henricson M (red) 2014, Videnskabelig teori og metode, oversat fra svensk af Monrad
Antonsen, 1. udgave, København: Munksgaard, side 34 – 53 = 19 sider
Hiim H og Hippe E 2009, Undervisningsplanlægning for faglærere, 5. udgave, København:
Nyt Nordisk Forlag A/S, side 27 -112 = 85 sider.
Horta B, Bahl R, Martines J, Victora C 2007, Evidence on the long-term effects of breastfeeding,
WHO,
side
1-
52
=
52
sider.
Lokaliseret
den
17.03.2015
http://whqlibdoc.who.int/publications/2007/9789241595230_eng.pdf?ua=1
Hvatum I, Hjälmhult E, Glavin K 2014, ’Stressfylt amning og samspill’,i Sykepleien Forskning,
2014 9(1) side 14-23= 9 sider. Lokaliseret den 18.03.2015.
http://sykepleien.no/forskning/2014/01/stressfylt-amming-og-samspill
Høj Jeppesen 2013, ’Nybagt mor oplevede et hårdt pres fra jordmødre og sygeplejersker’, i
Politikken 2. juli 2013.= 3 sider. Lokaliseret den 19.03.2015
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2011339/laura-blev-presset-til-atamme-jeg-foelte-mig-som-verdens-daarligste-mor/
Side 35 af 61
Infonet Region Syddanmark 2006, Amning ved udskrivelse, Region Syddanmark, side 1 = 1
side. Lokaliseret den 23.03.2015
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/
Jerris, T 2006, ´Børn skal ikke ammes for enhver pris!´, i Tidsskrift for jordmødre, årgang 2006,
nr. 7. = 2 sider. Lokaliseret den 17.03.2015 på http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskriftfor-jordemoedre/singlevisning/artikel/boern-skal-ikke-ammes-for-enhver-pris/
Kirkevold M 1995, Sygeplejeteorier - analyse og evaluering, oversat fra norsk af Andreas
Bonnevie, 1. udgave, København: Munksgaard. side 158-172= 14 sider.
Kvale S og Brinkmann S 2008, Interview introduktion til et håndværk, oversat fra engelsk af
Bjørn Nake, 2. udgave, København: Hans Reitzels Forlag, side 13-354 = 341 sider.
Kristensen K 2011, Sundhedsjura, patienters retstilling, sundhedspersoners ansvar,
myndighedernes tilsyn, 4. udgave, København: Gads Forlag, side 17-35 = 17 sider.
Kronborg, H 2012, ’Amning i dag’, i Rasmussen J & Samberg V, Sundhedspleje – et fag i
forandring, 1. udgave 1. oplag, København: Munksgaard. side 109-124 = 15 sider.
Lawler J 1996, Bak skjermbrettene – sykepleie, somologi og kroppslige problemer, oversat fra
engelsk til norsk af Anne-Marie Smith, 1. udgave, Oslo: Ad Notam Gyldendal, side 127-161=
34 sider.
Lind D 2007, ’Tilknytning’, i Stokkebæk A, Psykologi 1 Udviklingpsykologi, 2. udgave,
København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, side 109 – 131 = 20 sider.
Side 36 af 61
Lovbekendtgørelse nr. 69 1999, Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitesystem og
behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Side 1-5 = 5 sider.
Lokaliseret den
19.03.2015
http://www.opbw.org/nat_imp/leg_reg/DENMARK/scientific_ethical_committee.pdf
Lundmark Jensen A 2008, ’Amning – en markør for det gode moderskab?’, i Klinisk Sygepleje,
22. årgang nr. 1, side 71-78 = 7 sider.
Martinsen K 2006, Samtalen, skønnet og evidensen, oversat fra norsk af Anne Schou, 1. udgave,
København: Gads Forlag, side121-174= 53 sider.
Nilsson I 2000, ’Barslessygepleje’, i Ramhøj P, Egerod I, Taleman J (red), Klinisk Sygepleje 2,
1. udgave, Viborg: Akademisk Forlag, side 824 – 839 = 15 sider.
Overgaard AE 1997, ’Kari Martinsen Sanselig Sygepleje’, i Sygeplejersken nr. 7 1997, side 18
– 24 = 6 sider. Lokaliseret den 01.05.2015
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1997-07-18-1-Sygepleje.aspx
Ovesen L, Allingstrup L og Poulsen I 2011, Ernæring og diætetik, 11. udgave, København: Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck, side 115 – 126 = 11 sider.
Region Syddanmark 2012, Ammepolitik i Region Syddanmark, side 1 – 24 = 24 sider.
Lokaliseret den
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/Formularer/Upload/2014/03/Ammepolitik%
20i%20Region%20Syddanmark%20endelig%20august%202012[1].pdf
Rienecker L, Jørgensen P 2005, Den gode opgave, 3. udgave, Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur, side 205-220 = 15 sider.
Side 37 af 61
Rienecker L, Jørgensen P 2012, Den gode opgave, 4. udgave, Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur, side 141-160, 253-298 = 64 sider.
Staufeldt S 2013, ’Respektfuld ammevejledning til den nye mor’, i Sygeplejersken nr. 5 12.
april 2013 113. årgang, side 68 – 70 = 3 sider
Sundhedsstyrelsen 2013a, Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 3. udgave,
København: Sundhedsstyrelsen. S. 11-27, 35-42, 50 – 57 = 30 sider.
Sundhedsstyrelsen 2013b, Amning, side 1 = 1 side. Lokaliseret den 17.03.2015 på
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/spaedboern/amning
Sygehus Sønderjylland 2014, Ambulant fødsel, Region Syddanmark, side 1, 1 side. Lokaliseret
den 23.03.2015
http://www.sygehussonderjylland.dk/wm356734
Sygeplejeetisk Råd 2014, De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Dansk Sygeplejeråd, side 3 – 12 =
9
sider.
Lokaliseret
den
18.03.2015
på
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslinier.aspx
Synergi 2007, SSNs Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning, Sykepleiens Samarbeid i
Norden, side 1 – 20 = 20 sider. Lokaliseret den 18.03.15 på
http://www2.dsr.dk/dsr/nl_vis.asp?intType=5&NLID=223&id=4089285
Theisen C 2009, ‘Børn på flasken’, i Vores Børn, d. 9. Februar 2009, 2 sider. Lokaliseret den
22.05.15
http://voresborn.dk/sundhed/guide-sundhedsplejerskens-gode-rad-til-dig-der-giver-flaske
Thisted J 2011, Forskningsmetode i praksis, 1. udgave, København: Munksgaard Danmark,
side 168-193, 216-231 =40 sider.
Side 38 af 61
Thornquist E 2006, Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene, oversat fra norsk
af Ulla Nielsby, 1. udgave, København: Gads Forlag, side 97- 249= 152 sider.
Thorup M-L 2014, ’Mental modstandskraft er det nye pædagogiske modeord’, I, Information,
d. 21. november 2014, side 1-6 = 6 sider.
Thybo P 2003, ’Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det – Om
Antonovskys salutogenetsiske ide’, Kognitiv og Pædagogik nr. 49, 2003. = 10 sider.
Lokaliseret den 28.04.2015 på
https://fysio.dk/Upload/graphics/PPT/Fagfestival/Peter_Thybo_Om_Antonovskys_salutogene
tiske_ide.pdf
Travelbee J 2002, Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, oversat fra engelsk af Anne
Elsebet Overgaard og Anne Schou, 1. udgave, København: Munksgaard Danmark, side 155 –
198 = 43 sider.
Uller A 2013, Evaluering af fødeplanen i Region Syddanmark, Sundhedsområdet, side 1-17 =
17 sider. Lokaliseret den 25.03.2015.
www.regionsyddanmark.dk/dwn309178.pdf
Villesen K, Klingsey M 2010, ‘En god mor ammer’, I Information, d. 9. juni 2010. S. 1-4 = 4
sider.
WHO 2001, The World Health Organization's infant feeding recommendation, WHO, 1 side.
Lokaliseret den 23.03.15
http://www.who.int/nutrition/topics/infantfeeding_recommendation/en/
WMA General Assembly 1964, Declaration of Helsinki – Ethical Principles for medical
Research involving Human Subjects, WMA, side 1-8 = 8 sider. Lokaliseret den 18.03.15
http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/
Antal sider i alt: 1688.
Side 39 af 61
10.0 Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Søgeprotokol
University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen
LITTERATURSØGNING - SØGEPROTOKOL
Studienr.
Navn
Hold
SYA 11918
Sofie Aa. Kristensen
Feb.
12a
SYA12251
Rikke S. Fedders
Feb.
12a
Dato
1. juni
2015
1. juni
2015
DEFINITION
En søgeprotokol er en eksplicit og struktureret gennemgang af de elementer, der indgår i en systematisk
litteratursøgningsproces. Den er opbygget over den logiske rækkefølge for trinene i en litteratursøgning. Søgeprotokollen kan
danne grundlag for diskussion og dokumentation af de foretagne litteratursøgninger.
INDHOLD
Omdrejningspunktet for de litteratursøgninger, der skal dokumenteres i søgeprotokollen, er problemfeltets empiri, forstået som
skriftligt materiale der f.eks. omhandler undersøgelser, beskrivelser, cases, statistik m.v.
SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING
Redegørelse for opgavens problemstilling.
Side 40 af 61
Hvilken betydning har ammevejledning til nybagte mødre i forbindelse til det at mestre
amning, i forhold til et til- eller fravalg?
Søgeord
Synonym (er)
Oversættelse til fremmedsprog
Amning
Amme
Breastfeeding
Ammevejledning
Rådgivning, vejledning
Mødre
Forældre
Parents, mother
Nyfødt barn
Nyfødt baby, baby
Infant, newborn
Mestring
Håndtere
coping
Instruction,
guidance,
counselling, counseling
Side 41 af 61
INFORMATIONSKILDER
Kort begrundelse for valg af informationskilder, der kan anvendes (databaser, søgemaskiner, internet-hjemmesider, adresser
mv.).
Database/kilde
Begrundelse
Pubmed
En database som har et stort udvalg af udenlandske artikler, med fokus
på medicin, sygdom og sundhed.
Swemed
En database som har et udvalg af nordiske artikler, sundhedsfaglige.
Cinahl
En database som har et bredt udvalg af sygeplejefaglige artikler.
Sygeplejersken
Dansk sygeplejeråds fagblad,
sygeplejefaglige artikler.
indeholder
mange
danske
UCSyd
/
artikeldatabase
Bibliotekets UCSYD’s artikeldatabase, hvor der kan søges efter danske og
udenlandske artikler, sygeplejefaglige som sundhedsfaglige.
Google Scholar
Googles søgemaskine, som favner bredt, men med kritiske øjne kan
der findes gode sundhedsfaglige artikler
Side 42 af 61
SØGEHISTORIE
Database/kilde
Søgehistorie
Bibliotekets database
Amning = 262 resultater
16.03.2015
Amning for enhver pris= 1 resultat
Google Scholar
Amning for enhver pris? = 859 resultater
d. 17.03.2015
Børn skal ikke ammes for enhver pris = 31100 resultater.
Evidence on the long-term effects of breastfeeding: systematic
review and meta-analyses = 259.000 resultater.
Databasen Børns Sundhed: amning i 14 kommuner = 90
resultater.
Researched based and breastfeeding = 26.000 resultater
PubMed
Breastfeeding = 26476 resultater
d. 17.03.2015
Cochrane
Breastfeeding = 88 resultater
d. 18.03.2015
Breastfeeding and Guidance = 3 resultater.
Breatfeeding and nurse= 8 resultater.
Side 43 af 61
SweMed
d. 18.03.2015
Cinahl
Breatfeeding = 8836 resultater.
d. 18.03.2015
Breastfeeding, guidance = 19 resultater
Bibliotekets database
Ammevejledning = 7 resultater
d. 19.03.2015
Google Scholar
WHO breastfeeding recommendation = 127 resultater
d. 23.03. 2015
Danmarks Statistik
Ambulante behandlinger = 33 resultater.
D. 25.03.2015
Indlæggelser i Region Syddanmark = 33 resultater.
Google Scholar
LUP 2013 = 13 resultater
25.03.2015
Patienttilfredshedsundersøgelse fødende lup 2013 = 4 resultater.
antal ambulante fødsler i 2013 = 76 resultater
Region Syddanmark antalambulante fødsler 2013 = 24 resultater.
Google Scholar
Opgiver vi for hurtigt = 9780 resultater
Opgiver vi for hurtigt amning = 458 resultater
26.03.2015
Is it necessary that nurses put a pressure on women who breatfeed
= 22700 resultater.
Amning og sygepleje og pres = 0 resultater
Side 44 af 61
SweMed+
26.03.2015
Amning og sygepleje = 0 resultater
Amning, sygepleje = 1 resultater
amme mødre = 53 resultater
PubMed
26.03.2015
A certain pressure on patients = 3626 resultater
A certain pressure on patients breastfeeding = 0 resultater.
Do patients give up to quickly = 31 resultater
resilience mothers breastfeeding - 3 resultatet
lack of resilience adults - 14 resultater
lack of resilience adults + breastfeed -0 resultater
lack of resilience in patients - 32 resultater
Google Scholar
30.03.2015
Barselssygeplejerske = 5 resultater
Cinahl
Guidance from a nurse + brestfeeding = 1 resultat.
30.03.2015
Breatfeeding AND counseling= 0 resultater
counseling from a nurse + brestfeeding = 5209 resultater.
SweMed+
Amning= 4 resultater
Breastfeeding = 433 resultater.
30.03.2015
breastfeeding and Instruction = 0 resultater.
breastfeeding and guidance = 1 resultat
breastfeeding and coping = 3 resultater
mother breastfeeding =95 resultater
mother breastfeeding coping = 3 resultater
PubMed
30.03.2015
counseling breastfeeding =1332 resultater.
counseling breastfeeding + nurse = 147 resultater.
Side 45 af 61
ammevejledning = 2 resultater
breastfeeding coping mother= 143 resultater.
Google Scholar
01.05.2015
Discussion of paternalism Martinsen = 897 resultater
Er svag paternalisme et begreb = 297 resultater
SweMed+
01.05.2015
Begrebet svag paternalisme = 0 resultater
Kari Martisen = 14 resultater
PubMed
critical view of paternalism = 9 resultater
d. 05.05.2015
discussion of paternalism=147 resultater
discussion of paternalism Martinsen = 0 resultater
discussion of the theory paternalism = 18 resultater
Cinahl
discussion of paternaisme = 45232
d. 05.05.2015
discussion of Martinsen and paternaisme =
Cochrane
d. 05.05.2015
criticism of Martinsens theory = 0 resultater
Martinsen paternalism = 0 resultater
SweMed
paternalisme = 4 resultater
svag paternalisme = 0 resultater
05.05.2015
Kari Martinsen = 14 resultater
svag paternalisme og paternalisme = 547 resultater
Google Scholar
svag paternalisme og paternalisme = 517 resultater
05.05.2015
diskussion af Martinsens teori svag paternalisme og paternalisme = 38
resultater
diskussion af begreberne paternalisme og svag paternalisme = 253 resultater
diskussion af begreberne paternalisme og svag paternalisme Kari Martinsen =
31resulater.
Side 46 af 61
kan der differentieres mellem svag paternalisme og paternalisme Martinsen =
7 resultater,
Side 47 af 61
Bilag 2: Interviewguide
Undersøgelsestemaer
Forskningsspørgsmål
Interviewspørgsmål
-
Førstegangsmødre
Hvorledes har ammevejledning Kan du prøve at beskrive dine
-
Mestring af amning
været for nybagte mødre?
-
Sygeplejersker
forbindelse
-
Vejledning
ammevejledning?
oplevelser på barselsafsnittet i
med
Hvilke forventninger havde du
til at amme?
Hvilke overvejelser gjorde du
til amning før fødslen?
Hvem fik du ammevejledning
fra?
Hvad tænker de nybagte mødre
om sygeplejerskens støtte?
Hvordan
oplevede
du
ammevejledningen?
Hvordan var støtten igennem
forløbet?
Var der noget der kunne have
været gjort, for at forbedre
oplevelsen
med
ammeetablering?
Hvordan
har
du
oplevet
holdningen til amning?
(underspørgsmål
holdning
til
–
amningen
også
på
barselsafsnittet?)
På en skala fra 1-10, hvordan
synes du ammevejledningen
har været?
Side 48 af 61
Hvad forventer du som nybagt
mor
i
forbindelse
med
ammevejledningen?
(underspørgsmål:
Var
der
kontinuitet?)
Har
du
oplevet
forventninger
i
nogle
forhold til
amning? Prøv at beskriv det.
(evt.
fra
fagpersonale
på
barselsafsnittet?)
Hvis amningen mislykkes:
-
Fik du nogle reaktioner
Kan nybagte mødre mestre
med hensyn til at give
amningen ved hjemkomst fra
flaske?
barselafdelingen?
-
Er der nogle specielle
oplevelser i tiden efter
du begyndte at give
flaske?
Hvorledes
ammevejledningen
har
været
i
forhold til at komme hjem og
skulle håndtere amningen selv?
Hvad oplevede du som sværest
i ammeforløbet?
Når du ser tilbage på tiden lige
efter fødslen, er der så noget du
gerne ville have vidst dengang,
som du ved nu?
Side 49 af 61
Før vi afslutter, er der så noget
du er kommet i tanke om, som
er vigtig at få med, i forhold til
dine
oplevelser
vedrørende
ammevejledningen?
Side 50 af 61
Bilag 3: Brev til informanterne
Kære interviewdeltager.
Tak fordi du vil medvirke i et interview omkring dine oplevelser omhandlende ammevejledning
modtaget på barselsafsnittet. Vi henvender os til dig, fordi vi er i gang med at skrive en
bacheloropgave i sygepleje ved University College Syddanmark Campus Sønderborg. Vi vil i
vores bachelor gerne belyse følgende problemformulering:
Hvilken betydning har ammevejledning til nybagte mødre i forhold til det at mestre en fortsat
amning?
På baggrund af det vil vi spørge ind til dine oplevelser du har haft i forbindelse med at etablere
amning og efterfølgende, hvordan det er gået med en evt. fortsat amning ved hjemkomst.
Interviewet vil hovedsagligt bestå af, at du fortæller, og vi lytter. Vi vil i interviewet have nogle
indledende og åbne spørgsmål og eventuelt stille nogle uddybende spørgsmål. Tidsmæssigt vil
vi bede om cirka en halv time, og vi vil gerne have lov til at optage interviewet på en
smartphone. Deltagelsen er frivillig. Du kan på ethvert tidspunkt frit trække dig fra interviewet.
Ved indvilligelse i at deltage, vil du blive bedt om, at udfylde en skriftlig samtykkeerklæring,
som vil være vores tilladelse til, at anvende den information du giver os. Denne kan ligeledes
trækkes tilbage.
De samlede data fra interviewet vil blive anonymiseret på en sådan måde, at det ikke er muligt
at se, at du har deltaget, og hvad du har svaret. Efter brugen af informationer vil alt blive
destrueret.
Du er velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.
Med Venlig Hilsen
Rikke Fedders
Mobil: 3116 7839
Mail: [email protected]
Sofie Kristensen
Mobil: 5088 1388
Mail: [email protected]
Side 51 af 61
Bilag 4: Samtykke erklæring
Samtykkeerklæring i forbindelse med
opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende opgave/projekt: Amning for enhver pris?
Udarbejdet af: Sofie A. Kristensen SYA 11918 & Rikke Fedders SYA12251.
Formålet med opgaven/projektet: At belyse, ammevejledning og nybagte mødres mestring.
Opgavens/ projektets problemformulering:
Hvilken betydning har ammevejledning til nybagte mødre i forhold til det at mestre en fortsat
amning?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan
mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:
Underskrift:
Dato:
Side 52 af 61
Bilag 5: Tema og meningskondensering
Respondent 1
Naturlige enheder
Udsagn
Centrale temaer
Jamen altså, jeg fik jo den Fortæller om, oplevelser i Ammeetablering
hjælp, jeg skulle have til. Jeg forbindelse med amning.
havde problemer i starten,
hvor jeg ikke kunne få hende
til at tage fat og hun hang
faktisk i mig i tre timer på det
ene tidspunkt. Hun kunne
ikke få noget ud af det. Så jeg
blev nødt til at ringe efter en
jordmoder tror jeg det er på
barselsafsnittet, og så fik jeg
så noget hjælp. Men hun ville
jo ikke tage fat på det
tidspunkt, så hun fik noget
modermælkserstatning. Men
ellers så er det faktisk gået
rigtig fint, med at hun tog fat.
Der var lige den ene gang,
hvor der var et problem. Jeg
fik vist nogle fine stillinger,
hvordan jeg skulle ligge med
hende og.
Jeg havde jo forventet, at det Fortæller om hvordan hun Forventninger til amning.
ville gå lidt bedre end det gør. troede det ville gå med
Jeg kunne nok amme hende i amning.
14 dage.
Side 53 af 61
Jamen, jeg troede jo bare hun Føler at være stresset over Mestring
ville blive ved med at sidde amning og frustreret over at
og få bryst ved mig, men jeg være nybagt mor alene.
kunne ikke mere til sidst. Jeg
havde stresset mig selv og, og
det påvirkede så, at jeg ikke
kunne amme hende mere.
Jeg spiste jo ikke noget. Jeg
stressede mig selv og det var
frustrerende at være nybagt
mor alene og så nå at skulle
spise samtidig med at sørge
for at hun også får mad og det
stressede mig helt vildt.
Jeg var faktisk glad for den Fortæller
om
den Ammevejledning
på
ammevejledning, jeg fik. Jeg fik ammevejledning og støtte barselsafsnittet.
nogle gode stillinger til hvordan hun fik på barselsafsnittet.
jeg kunne sidde med hende, og
specielt om natten til hvordan
jeg kunne ligge med hende i
stedet for at skulle rejse mig op
hele tiden. Så jeg var faktisk
rigtig
glad
for
de
ammevejledninger jeg fik, da jeg
var derude .Det var fint, men
altså jeg fik jo kun den støtte,
hvordan hvorfor nogle stillinger
man skulle have og så på det ene
tidspunkt, da hun ikke fik nok
fra mit bryst, ellers har jeg jo
ikke rigtig fået støtte, jeg har
passet mig selv derude.
Det var kun hvis jeg havde
ringet, så kom de ind, ellers så
passede jeg mig selv.
Side 54 af 61
Jeg har haft det meget svært ved Følelser
omhandlende Grænseoverskridende.
at skulle amme hende offentligt. amning.
Det har jeg altid haft det svært
ved. Jeg tror det er meget
grænseoverskridende for mig, at
skulle hive det hele frem. Det,
selvom det er en naturlig ting,
synes
jeg
det
er
grænseoverskridende for mig.
Respondenten
fortæller Ammestop.
Ja, det har jeg da. Fået lidt ved
omkring det at stoppe med at
hendes far, han var da ikke
amme
særlig glad ved, at jeg stoppede
omgivelserne har reageret.
og
hvordan
med at amme. Jeg kunne jo ikke
mere til sidst. Han synes jo, at
det mest naturlige det var, at jeg
skulle blive ved med at amme
hende, til at hun var et halvt år.
Måske længere. Men det er bare
svært, når jeg har stresset mig
selv, ikke spist nok og ingen
søvn. Så gik det jo i stå. Så måtte
jeg jo forklare ham. Hun kan jo
ikke sulte, hun er jo nødt til at
have noget at spise og jeg er nødt
Side 55 af 61
til at give hende med flaske i
stedet for.
Ja, når hun skriger, så stresser Fortæller om at være stresset Stress og nybagt mor.
det mig helt vildt. Fordi før var
i forbindelse med at give sit
det nemt nok, der var det bare barn mad.
lige at tage tøjet af, så var hun
der. Nu skal jeg op og lave
flasken og varme den. Det
stresser mig helt vildt.
Jeg havde det fint nok med det, Fortæller om at føle sig Håndterbarhed.
jeg følte jeg fik den hjælp jeg rustet til at komme hjem og
skulle have ude fra sygehuset af. håndtere amningen.
Så jeg var tryg nok ved at
komme hjem og amme. Det var
helt mærkeligt at komme hjem
og ikke skulle blive overvåget på
samme måde, man faktisk var
selv.
Side 56 af 61
Respondent 2
Naturlige enheder
Udsagn
Centrale temaer
Jamen altså ammevejledningen Fortæller om begyndelsen af Amme pres.
at
det
det er jo startet helt fra ammevejledning,
begyndte ved jordmoderen, og
jordmoderen, hvor de faktisk har følte sig presset til amning,
presset på med at man skal selvom hun havde sagt, at hun
ikke havde lyst.
amme, og det synes jeg har
været hårdt fordi jeg hele tiden
har sagt, at jeg ikke vil amme.
Jeg
synes
det
er
grænseoverskridende, men jeg
vil gerne pumpe ud. Øh, hun har
så presset mig til at skulle
komme til møde og sådan noget
med
alt
sådan
noget
ammekursus, hvor jeg har sagt,
at det vil jeg ikke. Og så er det jo
så, at man kommer hen over
føder og så ligger de jo barnet til
en, hvor jeg bare tænker, jamen
det er fint nok, men kan i ikke
flytte jer eller gå væk? Og så er
det så faktisk at de går ind og
tager ens bryst og hjælper, hvor
jeg synes det var sådan lidt – og
okay, hun spørger først bagefter,
om det er okay, at hun rører ved
mit bryst? Ja, det er jo for sent
nu, nu har hun jo gjort det. Hvor
jeg følte mig sådan, okay det var
bare lige over mine grænser.
Side 57 af 61
Jeg har jo ikke fået noget at vide Fortæller
om,
at
hun Ammevejledning
foretrækker at pumpe ud frem barselsafdelingen
nej, så efter nogle timer, da vi
for at amme, og at det blev
kom ned på vores egen stue, accepteret på barselsgangen.
kommer der så også en ind for at
på
spørge med amning og sådan
noget. Så siger jeg, at jeg gerne
vil amme, men han tog ikke i
mod først, da jeg lå med ham,
han tog ikke i mod, han kunne
ikke finde ud af det. Og så siger
jeg, at jeg gerne vil amme, men
det
skal
ikke
være
i
offentligheden, men jeg vil
hellere pumpe ud, hvis det er
det, jeg kan. Det var fint nok og
hun kom med en maskine og
fortalte mig, hvordan jeg skulle
gøre og så gik hun ud, og så
kunne jeg selv gøre det. Og
efterfølgende der har jeg så
pumpet ud herhjemme, men jeg
har ikke mere. Jeg har ikke nok
til ham. Så nu er vi stoppet det.
ligge ved brystet, når den kan få
mit mælk fra flasken. Så der har
jeg været klar over, at det er
sådan jeg gør, og så må de sige,
hvad de vil, for det er ikke dem
der skal bestemme, hvad jeg
skal.
Side 58 af 61
Ja, der var mange ind over Føler at være blevet lyttet til af Støtte.
sygeplejersker og sådan noget, sygeplejerskerne,
og
har
for at høre hvordan jeg ville accepteret hendes valg.
have det, men der har jeg jo sagt,
at jeg vil gerne pumpe ud. Du vil
ikke ligge til? Nej, jeg vil gerne
pumpe. Det synes de også var
helt fair, og de støttede mig i det
og så. Det var godt.
Ja, på sygehuset er jeg. Altså Fortæller om følelserne i Ammepres.
efterfølgende er jeg, men jeg forbindelse med at blive presset
til amning af jordmor.
synes ikke af min jordmoder,
som jeg har haft igennem hele
min graviditet. Hun har presset
meget på, og jeg har været så
sur, at jeg har snerret af hende.
Og det er klart, fordi når man
presser mig, så står jeg af. Når
jeg har sagt nej en gang, så
mener jeg det også.
Jeg synes det er lettere med
flaske. Jeg er heller ikke så
Fortæller om, hvorfor hun ikke Amme fravalg
ønsker at amme.
bange for, hvem kommer lige
pludselig, hvis man sidder og det
er også derfor jeg ikke kan
amme, for jeg er ikke den der der
blotter mig. Det har jeg aldrig
kunne, så, hvis jeg havde været
sådan en, der kunne sidde og
gøre det, så havde det også været
helt anderledes, men det er bare
for meget for mig.
Side 59 af 61
Jamen det er jo selvfølgelig, at Fortæller om, det er vigtigt at Ammestop.
hun ikke bliver stresset i
man skal ikke give op, bare fordi
forløbet.
man er træt. Altså, når du først
kommer i gang med at pumpe
eller amme, så har du det også
meget bedre, så har du noget det,
du skulle, for dit barn at gøre,
men igen det er heller ikke det
værd. Man skal også tænke på
sig selv, jeg skulle ikke gerne gå
ned med flaget. For så vil jeg jo
ikke kunne tage mig af ham.
Ja, det er hendes skyld og fordi Fortæller om, at lige efter Ammefravalg.
fødslen, at amning ikke var en
de lagde ham til. Jeg vidste jo
mulighed for hende, da babyen
godt, at han skulle ligges til. Det ikke kunne finde ud af det.
er også fint nok, men øh, men
jeg havde så ikke regnet med, at
fordi han ikke ville tage ved, at
jeg skulle blive ved med at ligge
ham til, der tænkte jeg bare,
jamen han tager ikke ved, han
kan ikke finde ud af det, de
prøvede og proppe ind i munden
på ham og han kunne ikke.
Jamen så tænkte jeg bare, så er
det bare flaske, så der det. Men
der blev de jo også ved, jamen vi
prøver lige igen senere. Hvor jeg
bare tænkte, jamen han kan ikke.
Så kan han ikke eller vil ikke.
Eller et eller andet, så kan vi
bare tage flasken? Og den har
han så fået fra start af og den er
han god til og sutte på.
Min kæreste har også været
meget støttende, han siger, at
ammefravalg
Side 60 af 61
om
du behøver jo ikke sidde og Fortæller
holdning
til
pumpe, hvis du ikke har
ammefravalg.
overskud til det. Og min familie
kærestens
hendes
de har også, hvis jeg har gået
ned i værelse, så har de også
lige kigget efter ham eller et
eller andet. Hvis han har sovet,
men det er fint nok, du skal
heller ikke gøre det, hvis du ikke
kan eller har lyst til det.
Selvfølgelig.
Side 61 af 61

Ammevejledningens betydning for mestring

Transcription

Similar documents

om B12 vitamin - Forældre og Fødsel

Amning blandt etniske minoriteter 2015

Amning og amningens effekter - Dialog

Stigningen i antal af hjemmefødsler

Det svære fravalg af amning

Patientinformation: Okklusionsbehandling

ikke helt, som du forventede? - Psykologfirmaet Kirsten Draiby

Regionshospitalet Viborg