Amning blandt etniske minoriteter 2015

Amning blandt etniske minoriteter i
Danmark
Marianne Busck-Rasmussen
Sundhedsplejerske, MPH, IBCLC
Kompetencecenter for Amning
www.kompetencecenterforamning.dk
Frekvensen af fuld amning i 4 måneder for børn
født i 2008 og 2009 i Databasen Børns Sundhed
70
60
50
40
30
20
10
0
Fuld amning i fire måneder
Danske
Indvandrere
Efterkommere
Program
 Etniske minoriteter i Danmark
 Amning blandt etniske minoriteter i Danmark
 Andre danske og internationale undersøgelser om amning blandt
etniske minoriteter
Indvandrere og efterkommere i Danmark
Definition:
 Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske
statsborgere og født i Danmark
 Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske
statsborgere og født i Danmark
Danmarks statistik 2013
Indvandrere og efterkommere i Danmark
 11,1 % af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere
Indvandrere: 8,5%
Efterkommere: 2,7 %
 58% af indvandrere kommer fra et ikke vestligt land
 85 % af efterkommerne kommer fra et ikke vestligt land
Danmarks Statistik 1. januar 2014
Indvandrere og efterkommere i Danmark
Danmarks Statistik 1. januar 2014
Indvandrere i Danmark
Lande hvorfra der kommer flest indvandrere til Danmark:
 Ikke vestlige: Tyrkiet, Irak, Bosnien-Herzegovina, Iran, Pakistan,
Afghanistan, Kina, Thailand, Filippinerne, Somalia og Ukraine
 Vestlige: Polen, Tyskland, Norge, Rumænien, Sverige, Litauen,
Storbritannien, Bulgarien, USA, Italien Letland og Frankrig
Danmarks statistik 2014
Amning blandt etniske minoriteter i Danmark
Formålet med undersøgelsen
 At finde frekvensen af fuld amning i 4 måneder for de største ikke
vestlige etniske minoritetsgrupper
 At finde risikofaktorer for ikke at amme for ikke vestlige etniske
minoritetskvinder
Population
 Alle børn i Databasen Børns Sundhed født i årerne
fra 2002 til 2009
 47.869 børn fra 18 danske kommuner
 Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup,
Herlev, Hvidovre, Køge, Ledøje Smørum, Høje-Taastrup, LyngbyTaarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Vejle
Antal mødre fra hver etnisk gruppe, der
har født et barn fra 2002 til 2009
Danske
36. 899
Tyrkiske
Pakistanske
Exjugoslaviske
Marokkanske
Libanesiske
Afghanske
Irakiske
Nordiske
2.091
992
729
442
292
262
266
447
Andelen af mødre fra hver etnisk gruppe, der
ammede fuldt i fire måneder
75
70
65
60
55
50
45
40
35
30
%
Barnet blev lagt til brystet indenfor de første to
timer efter fødslen
100
95
90
Danske
tyrkiske
Pakistanske
85
Exjugoslaviske
80
Irakiske
Marokkanske
75
Libanesiske
70
Afghanske
65
60
Nordiske
Barnet har fået tilskud af
modermælkserstatning under indlæggelsen i
forbindelse med fødslen
40
35
30
25
20
15
Danske
tyrkiske
Pakistanske
Exjugoslaviske
Irakiske
Marokkanske
Libanesiske
10
Afghanske
5
Nordiske
0
Sundhedsplejersken havde bemærkninger til
mors psykiske tilstand ved første besøg i
hjemmet
40
35
30
Danske
tyrkiske
Pakistanske
25
Exjugoslaviske
20
Irakiske
Marokkanske
15
Libanesiske
10
Afghanske
5
0
Nordiske
Frekvens af fuld amning opdelt efter mors alder
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Under 25 år
25-29 år
30-34 år
Over 34 år
Frekvens af fuld amning opdelt efter paritet
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. barn
2. barn
3.barn eller derover
Frekvens af fuld amning opdelt efter mors
uddannelse
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Under 10 år
10-12 år
Over 12 år
Kaplan Meier over længden af amning
for hver etnisk gruppe
Andel af mødre, der ammer fuldt i fire måneder
Opdelt i indvandrere og efterkommere
60
50
40
Indvandrere
30
Efterkommere
20
10
0
Tyrkisk
Pakistansk
Eksjugoslavisk
Marokkansk
Frekvens af fuld amning for indvandrere, opdelt
hvor mange år mor har boet i Danmark
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Under 10 år
Over 10 år
Karakteristika for studiepopulationenen
Ikke vestlige etniske minoritetsmødre og fædre
 Mødrene var yngre end danske mødre
 De fik flere børn end danske mødre
 Var dårligere uddannede en danske forældre
 Var i højere grad uden beskæftigelse
 Forældrenes samlede indkomst var lavere end danske
forældres
Karakteristika for populationen
Mors uddannelse
70
60
50
40
30
<10 år
20
10-12 år
10
0
>12 år
Karakteristika for populationen
Fordeling af mors alder ved barnets fødsel
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
<25 år
25-29 år
30-34 år
>34 år
Karakteristika for populationen
Mors barn nr.
60
50
40
30
1
20
2
10
>2
0
Justeret model
 Justering for: mors alder, antal børn, forældrenes uddannelse,
forældrenes beskæftigelsesstatus og forældrenes indkomst
 Odds ratio for ikke at amme fuldt i 4 mdr, med danske mødre som
reference, var 1,31 for de pakistanske mødre og 0,56 for de
afghanske mødre.
 For de øvrige etniske grupper var der i den justerede model ingen
forskel på fuld amning i 4 mdr.
Opsamling
 Der er etniske forskelle på fuld amning
 De tyrkiske og pakistanske mødre har den laveste ammefrekvens
 Længden af tid mor har været i Danmark er negativt forbundet med
fuld amning
 Prædiktorer for fuld amning for danske mødre, gælder ikke entydigt for
minoritetsmødre
Amning eller flaske
mellem traditioner og moderne liv
 Kvalitativ undersøgelse af amning
blandt tyrkiske kvinder i Tyrkiet og
i Brøndby
 Interview og feltstudier af kvinder i
landsbyer i Centralanatolien og i
Brøndby
Ingrid Nilsson 2007
Hvilke traditioner kommer kvinderne med?
 Patrilinært samfund
 Kvinden mission: hus, hjem og moderskab
 Fuld amning i 6 måneder, delvis amning til barnet er mellem 1 og 3 år.
 Kvinderummet
 Mandens rolle: forsørger, udadvendt funktion
- Støttende funktion mht. amning
 Den moderne europæiske verden er en særdeles synlig del af deres
liv
Religionens rolle
 Koranen anbefaler, at
kvinden ammer sit barn i to
år
 Amning knytter mor og barn
sammen
 Ammeslægtskab, Rida’a
 At stoppe amning uden
grund
Kvindeliv i Brøndby
 Kvinder fra samme område i Centralanatolien
 Bor hos svigerforældre, hvis muligt
 Arbejde og egen indtjening
 Stort ansvar for hjem og børn
 Mindre tid i kvinderummet
 Det moderne liv i Danmark
 Accepteres som en moderne kvinde - diskrimination
 Amning i en dansk kontekst – nogen stopper amningen tidligt
Kvindeliv i Brøndby
 Mangler handlingsforskrifter
 Svigermors råd i Danmark?
 Når jeg er i Danmark er jeg tyrker og når jeg er i Tyrkiet er jeg dansker
 Kvindelivet bliver tvedelt mellem det
- traditionelle, indadvendte liv
- moderne udadvendte liv
”Jeg havde en nabo, som fødte 2 måneder efter mig. Hun sagde:
hvordan klarer du det […] både at amme dit barn og gå tur og gå og
hente dit barn og gøre alting. Så sagde jeg: det vænner man sig til.
Man ammer sit barn og så går man tur bagefter. Altså man får rytmen.
Jeg synes det er nemmere at amme. Så sagde hun: nej det synes jeg
ikke. Jeg synes det er besværligt. Det er mere praktisk at give flaske”
Gül, Brøndby
Opsamling
 I Tyrkiet er det almindeligt at amme fuldt i 6 månder
 For nogle af de tyrkiske kvinder i Danmark er der et dilemma mellem at
leve det ”moderne” udadvendte kvindeliv og amme fuldt i 6 måneder
Hvad viser internationale undersøgelser
 For hvert år en migrant mor eller far lever i et nyt land, falder
varigheden af amning.
 Acculturation.
 Temaer:
– Mors mælk er bedst
– Modsigelser og konflikter i ammepraksis
– Støtte fra netværk
– Tolk
Kilde: Schmied V. et al 2013
Mors mælk er bedst

I de langt fleste studier var der enighed blandt deltagerne om at mors mælk var bedst.
– Det sundeste for barn og mor
– Styrker mor-barn relationen

“I think that breastfeeding is a great foundation for babies. My mum taught me the importance
of breastfeeding cos’ there’s a lot of viruses going around and he never got really sick . . . Its
just part of our lifestyle “(Martha fra Liberia i australsk undersøgelse) .

:”...breast milk comes from our blood. The blood changes into milk. My mother told me about
this. She used to say to me that ‘Do you know that every drop of milk that you take is from my
blood’ and she would ask me if I love her. I am now teaching my kids this belief too. I am very
proud of this close relationship between my kids and me” (thailandsk mor i Australien)

Kilde: Gallegos D. 2013 og Schmied V. et al 2013
Modsigelser og konflikter i ammepraksis
 Colostrum:
– Kun få studier beskrev modsigelser om colostrum.
– in my hometown people believe that colostrum is not good for the baby because
it is like infectious stuff ’. . . I am doing what they say here (in Australia), if you
believe too much of your own tradition, it may not be good for your child.
(thailandsk kvinde)
– Et studie beskrev, at bedstemødre i Indien og Pakistan rådede deres døtre i
Storbritannien til at kassere colostrum: ”det er gammelt og har været opbevaret i
brystet i lang tid”
Kilde: Gallegos D. 2013 og Schmied V. et al 2013
Modsigelser og konflikter i ammepraksis
 Hvor kan man amme:
– I nogen kulturer kun I kvinderummet, andre steder I det offentlige rum
– “You hardly find someone (in Australia) who breastfeeds in public . . . You are
ashamed to take you breast out in public to give food. . . Whereas over there, if
your child is crying, people around you are going to hit you to give a breastfeed
to your baby” (Celeste, Liberia).
 Ammelængde:
– “(I) stopped breastfeeding because it was time to do so. In fact I didn’t want to
stop it and my husband didn’t either..... But my friends kept teasing me. They
said ‘Look at your boy, his legs are hanging down to the floor already [meaning
he is too old to be on her breasts] and you still suckle him’. . .So I felt
embarrassed and decided to stop him”
Kilde: Gallegos D. 2013 og Schmied V. et al 2013
Støtte fra netværk
 De fleste studier beskriver vigtigheden af støtte fra mor/svigermor eller andet
netværk er helt fundamental for amningen.
 Nobody helps me here, but if I was in Africa, I could call my mother, sisters,
even my neighbours, to help me taking care of the my house works and other
kids. But here in Australia, I’m in the house for months and I don’t know even
my next house person (Carmel, Congo).
 “After delivery women are supposed to stay indoors with the baby for a period
between forty days and three months, this encourages breastfeeding, not like
here once the woman delivers a baby the next two days she is already on the
road because there is no support from family members” (Rebecca, Burundi).
Kilde: Gallegos D. 2013 og Schmied V. et al 2013
Tolk
 They wanted to tell me about feeding my baby, but they send me a
person who speaks English, I don’t understand English (Catherine,
Congo).
Opsamling
 Forældre med anden etnisk baggrund ved at amning er bedst
 Mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk stopper
amningen tidligt
Støtte til amning kan omfatte kan omfatte:
 Få kendskab til forældrenes traditioner og normer for amning
 Er der noget i forældrenes situation som migranter i Danmark,
som er en hindring for amning?
 Hvordan er forældrenes viden om amning?
 Hvem støtter forældrene sig til, hvis der er problemer?
 Sproglige færdigheder – tolk?
 Styrkelse af forældrenes self-efficacy – tro på at de kan
overvinde de udfordringer, der er ved at amme i et nyt land.
Kilder
 Breastfeeding Practices in Relation to Country of Origin Among Women
Living in Denmark: A population-Based Study, af Marianne Busck-Rasmussen
er al. 2014
 Amning eller flaske – mellem traditioner og moderne liv, af Ingrid Nilsson:
2007
 Contradictions and conflict: A meta-ethnographic study of migrant women’s
experiences of breastfeeding in a new country af Virginia Schmied, Hannah
Olley, Elaine Burns, Margie Duff, Cindy-Lee Dennis and Hannah G Dahlen,
2012
 Breastfeeding beliefs and practices of African women living in Brisbane and
Perth, Australia af Danielle Gallegos, Natalie Vicca and Samantha Streiner,
2013