docSamfundsvidenskabelige analysemetoder
download 
Report Transcription
Samfundsvidenskabelige analysemetoder
Claus Nygaard (red.) Samfundsvidenskabelige analysemetoder Samfundsvidenskabelige analysemetoder 1 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 1 03/07/12 14.15 2 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 2 03/07/12 14.15 Claus Nygaard (red.) Samfundsvidenskabelige analysemetoder 3 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 3 03/07/12 14.15 Claus Nygaard (red.) Samfundsvidenskabelige analysemetoder 2. udgave 2012 E-bogen er udgivet i 2015 © Samfundslitteratur, 2012 Omslag: Imperiet Sats: SL grafik E-bogsproduktion: SL grafik ISBN e-bog: 978-87-593-2430-1 ISBN trykt udgave: 978-87-593-1660-3 Samfundslitteratur Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C [email protected] www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. 4 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 4 09/07/12 10.35 Indhold Claus Nygaard 1. Introduktion til samfundsvidenskabelig analysemetode..................................................... 9 Samfundsvidenskabelig forskning.................................................. 9 Om ontologi og epistemologi........................................................ 10 Det metodologiske forklaringsproblem........................................... 14 Thomas Presskorn-Thygesen 2.Samfundsvidenskabelige paradigmer – fire grundlæggende metodiske tendenser i moderne samfundsvidenskab.............................................. 21 Udgangspunktet for Kuhns paradigmeteori: videnskabelige revolutioner & betragtninger over hvordan videnskaber faktisk fungerer................................................................................... 22 Hvad er et paradigme?.................................................................. 23 Paradigmer inden for samfundsvidenskaben ................................. 25 Paradigmernes bestanddele........................................................... 26 Positivisme..................................................................................... 29 Hermeneutik.................................................................................. 31 Kritisk teori.................................................................................... 33 Konstruktivisme............................................................................. 36 En illustration af de paradigmatiske forskelles konsekvenser: organisationsteori..................................................................... 38 Afslutning og placeringen af bogens øvrige kapitler....................... 44 Litteratur........................................................................................ 47 Claus Nygaard 3. Kritisk realisme som paradigme for forskning i forretningsrelationer............................................. 49 Introduktion................................................................................... 49 5 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 5 03/07/12 14.15 Mit ontologiske udgangspunkt...................................................... 52 Forskningsprocessen i kritisk realisme............................................. 57 Min forskningsproces i praksis........................................................ 61 Konklusion..................................................................................... 71 Forslag til videre læsning................................................................ 71 Litteratur........................................................................................ 72 Hanne Fredslund 4.Den filosofiske hermeneutik – fra filosofi til forskningspraksis.................................................. 75 Om at åbne horisonter................................................................... 75 Grundlæggende aspekter i filosofisk hermeneutik.......................... 77 Fire metodiske principper for filosofisk hermeneutisk forskning...... 83 Kvalitetskrav til filosofisk hermeneutisk forskning........................... 94 Forslag til videre læsning................................................................ 100 Litteratur........................................................................................ 100 Per Darmer 5.Empirisk fænomenologi........................................ 103 Indledning..................................................................................... 103 Fænomenologi............................................................................... 105 Klimaundersøgelse i Blue................................................................ 112 Afslutning...................................................................................... 118 Forslag til videre læsning................................................................ 119 Litteratur........................................................................................ 119 Sune Holm Larsen 6.Socialkonstruktivisme som forskningsmetode........ 121 Indledning..................................................................................... 121 Et socialkonstruktivistisk paradigme............................................... 122 Konstruktionsprocessen................................................................. 126 Metodemæssige overvejelser......................................................... 129 Analyse af Triumph-koncernens strategiudvikling........................... 133 Refleksion over konstruktionsprocessen......................................... 140 Konklusion..................................................................................... 142 6 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 6 03/07/12 14.15 Forslag til videre læsning................................................................ 143 Litteratur........................................................................................ 144 Kim Klarskov Jeppesen 7.Regnskaber og postmoderne ontologi .................. 147 Hvorfor regnskaber?...................................................................... 147 Hvad er en postmoderne ontologi?................................................ 149 Regnskabets flertydige forhold til virkeligheden............................. 152 Postmoderne analyser.................................................................... 162 Forslag til videre læsning................................................................ 167 Litteratur........................................................................................ 168 Christian Frankel 8.En iagttagelsesteoretisk analytik .......................... 171 Indledning..................................................................................... 171 Iagttagelsesteoriens ambitioner...................................................... 174 Iagttagelse som kontra-intuitiv tilgang........................................... 176 Iagttagelse – defineret................................................................... 178 Ledetråde ..................................................................................... 181 Semantisk analyse.......................................................................... 184 Systemanalyse............................................................................... 188 Konklusion..................................................................................... 191 Forslag til videre læsning................................................................ 192 Litteratur........................................................................................ 193 Steen Vallentin 9.Luhmann, metode, analysestrategi – om systemteoriens møde med empirien............. 197 Indledning..................................................................................... 197 Systemteori, empiri og metode...................................................... 201 Systemteori som analysestrategi..................................................... 206 Analysegenstandens væren – mellem kommunikation og iagttagelse ................................. 219 Systemteori og andre teorier – i anvendelsesøjemed....................... 221 Afrunding...................................................................................... 224 7 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 7 03/07/12 14.15 Forslag til videre læsning................................................................ 225 Litteratur........................................................................................ 225 Pia Bramming 10. Begrebspraktik.................................................... 229 Indledning..................................................................................... 229 Praksisfilosofiske overvejelser for begrebspraktikken...................... 233 Begrebssystematik......................................................................... 239 Mere om praksis- og grundlagsbegreber – overvejelser om praksisfilosofi................................................ 243 Den problematiserende undren – arbejdet med analytiske begreber ......................................... 247 Inspiration til videre læsning........................................................... 260 Litteratur........................................................................................ 261 8 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 8 03/07/12 14.15 Claus Nygaard 1.Introduktion til samfundsvidenskabelig analysemetode Samfundsvidenskabelig forskning Denne bog er skrevet for at vise, hvordan samfundsvidenskabelig forskning bedrives i praksis. Samfundsvidenskabelig forskning definerer vi som ”forskning i og om menneskers adfærd, sociale gruppers-, institutioners- og samfunds opbygning, udvikling og virkemåde”. Som forfattergruppe har vi den fælles ambition med vores individuelle forskningsprojekter, at vi ønsker at producere ny viden. Det gør vi gennem teoretisk og empirisk forskning. Vi interesserer os empirisk for så forskellige temaer som regnskab, strategi, kompetenceudvikling, kommunikation, organisationsændringer, teknologisk udvikling og for den betydning disse temaer har for menneskers adfærd, sociale gruppers-, institutioners- og samfunds opbygning, udvikling og virkemåde. De empiriske resultater af vores forskning er publiceret i en mangfoldighed af afhandlinger, artikler, bøger og rapporter – dem skal vi ikke gå i dybden med i denne bog. Her skal vi i stedet diskutere metodologiske aspekter ved vores forskning. Metodologi definerer vi i udgangspunktet som læren om metoder til vidensproduktion. Bogen handler om den indbyggede logik, der eksisterer og påvirker forskning indenfor forskellige kundskabsområder. I vores tilfælde kobles denne lære til det samfundsvidenskabelige forskningsområde. I hvert kapitel præsenterer forfatteren en konkret forskningsagenda, 9 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 9 03/07/12 14.15 diskuterer sit metodologiske udgangspunkt og viser, hvordan det i praksis får konsekvenser for forskningsprocessen (eller for den sags skyld et problemorienteret arbejde). Bogens kapitler tilbyder dermed konkrete indblik i logikken i forskellige metoder og viser deres indflydelse på forskningsprocessuelle aspekter som problemformulering, undersøgelsesdesign, dataindsamling, analysemetoder og konklusioner. Kapitlerne sætter også begreber som viden og videnskab under lup. For os at se kan bogen læses med flere formål for øje. For det første kan den læses med ambitionen om at blive ”klogere” på metodologi, altså på metoderne inden for forskellige kundskabsområder og på deres konkrete anvendelse i forskningen. Her kan den for så vidt anvendes som et ”minileksikon”. For det andet kan den læses med ambitionen om at kontrastere sig selv og sin egen forskningsmetode, og de konsekvenser den har for ens egen samfundsvidenskabelige forskning. I den henseende kan den anvendes til at ”finde ud af”, hvilken forskningsmetode man selv kan siges at bekende sig til, og hvilke forståelsesmæssige og forskningsmæssige skæringspunkter den har med andre forskningsmetoder. Her arbejder man i bredden med metodologi. For det tredje kan den læses med ambitionen om at få tilført et arsenal af begreber og argumenter om samfundsvidenskabelige forskningsmetoder, som man kan bruge ved udførelsen af egne fremtidige forskningsprojekter eller til vurdering af forskningsmetoden i andres forskning. Her arbejder man snarere i dybden med metodologi. Om ontologi og epistemologi Når man som forsker eller studerende bedriver samfundsvidenskabelig forskning er der to aspekter, som har fundamental indflydelse på metodologien. Det er henholdsvis den ontologi og den epistemologi man bekender sig til. Både ontologi og epistemologi er en lære. Ontologi er læren om det værende som værende mens epistemologi er læren om viden og berører derfor de erkendelsesmetoder, der anvendes i vi10 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 10 03/07/12 14.15 denskaben. Når man som forsker eller studerende bevidst bekender sig til en ontologi og en epistemologi har det den konsekvens, at man opfatter det værende som værende på en bestemt måde – og man opfatter erkendelsen af det værende som værende på en bestemt måde. Der findes inden for filosofien flere forskellige bud på ontologier og epistemologier. Alle har en ontologi og en epistemologi – også selvom de ikke er bevidste om deres antagelser om det værende og om deres erkendelse af det værende. Alle gør sig nogle antagelser (bevidst eller ubevidst) og arbejder således inden for en ofte ret konkret ontologi og epistemologi. Udfordringen, når man bedriver forskning, er at gøre sig sine antagelser bevidst, og reflektere over deres konsekvenser for forskningsprocessen og forskningsresultatet. Som forsker kan man altså ikke stå udenfor en ontologi og epistemologi, og bogen her har netop til formål at hjælpe forskere og studerende med at konkretisere deres ontologi og epistemologi og vurdere de metodologiske konsekvenser heraf. Viden skaber ikke sig selv! Viden skabes af forskeren ud fra den lære om det værende som værende og den lære om erkendelsesmetoder, som forskeren bekender sig til. Derfor behøver ethvert forskningsprojekt, for at skabe åbenhed om såvel sin forskningsmetode som sine forskningsresultater, at eksplicitere sin ontologi og sin epistemologi. Det må endvidere i forskningsprojektet fremgå, hvordan ontologi konkret påvirker forskningsprocessen (dvs. formuleringen af forskningsspørgsmålet samt anvendelsen af forskningsmetoden) og forskningsresultatet. Deraf følger kravet om en eksplicit epistemologi, dvs. en redegørelse for, hvordan erkendelsesprocesser fremstår hos forskeren. Væsentligt for vurderingen af forskningsprocessen og forskningsresultatet er også forskerens eksplicitte formål med forskningen, forskerens syn på viden og ikke mindst forskerens måde at forholde sig til koblingen mellem ontologi og epistemologi på. Sidstnævnte kan populært udtrykkes som et spørgsmål om, hvordan forskeren mener, at det værende (eller ”virkeligheden”) erkendes, når man har en bestemt grundlæggende virkelighedsopfattelse. I vores definition af metodologi, læren om metoder til videnskabelse, optræ11 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 11 03/07/12 14.15 der begreberne ontologi og epistemologi som centrale for forskerens erkendelse og konkrete vidensproduktion. De er et yderst centrale elementer i forskerens paradigme, dvs. forskerens forestillinger om et teoretisk begrebssystem og den dertilhørende forskningsmæssige praksis. Det er igennem ekspliciteringen af et paradigme og underliggende metodologiske forhold, at såvel forskningsprocessen som forskningsresultatet kan gøres til genstand for egentlig analyse, hvorved ”brugeren” eller ”aftageren” af forskningsresultatet får mulighed for at gøre sig konkrete overvejelser over kvaliteten af samme. Det er ved en sådan eksplicitering, at den samfundsvidenskabelige forskning evner at løfte sig selv fra hverdagsbetragtning til reflekteret vidensproduktion. Forskningsprojekter, undersøgelser, ekspertrapporter m.m., som undlader at bevidstgøre paradigmet og den anvendte metodologi, frembringer for os at se konklusioner, der er svære at forholde sig til. Det er essentielt for vurderingen af kvaliteten i forskningen, at man som ”bruger” eller ”aftager” af forskningsresultatet har indblik i disse aspekter. Samtidig argumenterer vi for, at forskning i sig selv er et håndværk. Vil man være god til sit håndværk, må man også forstå de grundlæggende forhold vedrørende paradigmerne, for at være i stand til at forstå, hvordan forskningen kan bedrives i praksis. Figur 1 viser bogens kernebegreber og deres sammenhæng. I bunden finder vi forskningsprocessen. Den handler om at formulere forskningsproblematikken, afgrænse problemet og undersøgelsen, genereringen af data, analysen og konklusionen. Forskningsprocessen styres af metodologien, der er læren om metoder til vidensproduktion. Som nævnt er forskerens ontologi og epistemologi afgørende for forskerens valg af metodologi og forskningsproces, og som vi skal demonstrere i næste kapitel 2 af Presskorn-Thygesen om paradigmer, er det overordnede paradigme (forskerens sæt af grundantagelser, der karakteriserer det omhandlende fagområde) af betydning for metodologien. Figur 1 kan også argumenteres igennem ovenfra, så det valgte paradigme afkræver en konkret metodologi, ontologi, epistemologi og forsk- 12 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 12 03/07/12 14.15 digme afkræver en konkret metodologi, ontologi, epistemologi og forskningsproces. Samlet set viser figur 1 den samfundsvidenskabeliningsproces. Samletbestanddele: set viser figur 1 den samfundsvidenskabelige ge analysemetodes analysemetodes bestanddele: Paradigme (et sæt af grundantagelser, som er karakteristisk for et fagområde, dvs. forskerens forestillinger om et teoretisk begrebssystem og den dertilhørende forskningsmæssige praksis) OntOlOgi (læren om det værende som værende) ePistemOlOgi (læren om erkendelsesmetoder) metOdOlOgi (læren om metoder til vidensproduktion) FOrsKningsPrOCes (problemformulering, afgrænsning, datagenerering, analyse, konklusion) Figur 1. Den samfundsvidenskabelige analysemetodes analysemetodes bestanddele. bestanddele. At være være bevidst bevidst om om sin sin analysemetode analysemetode fordrer, fordrer, at at man man har har styr styr på på sit sit At paradigme, at at man man er er bekendt bekendt med med sine sine antagelser antagelser om om det det værende paradigme, værende som værende (virkeligheden), at man har gjort sig selv begreb om, om, som værende (virkeligheden), at man har gjort sig selv begreb hvilke erkendelsesmetoder, erkendelsesmetoder, man man anvender, anvender, og og at at man man mere mere eksplicit eksplicit hvilke har gjort gjort sig sig antagelser antagelser om om metodologien har metodologien samt samt forskningsprocessen. forskningsprocessen. Bogen indeholder en række kapitler, som præsenterer forskellige, Bogen her præsenterer med andre ord en række kapitler, som præsenkonstruktive tilgange til behandlingen af disse bestanddele i forbinterer forskellige, konstruktive tilgange til behandlingen af disse bedelse med isamfundsvidenskabelig forskning. standdele forbindelse med samfundsvidenskabelig forskning. Overordnet sætter sætter bogen bogen forskellige forskellige paradigmer paradigmer og og deres metodoOverordnet deres metodologis betydning betydningfor forforskningsprocessen forskningsprocessenpåpådagsordenen. dagsordenen. mener, logis ViVi mener, at at der er brug for konkrete eksempler på, hvordan sammenhængen der er brug for konkrete eksempler på, hvordan sammenhængen melmellem paradigme, ontologi, epistemologi,metodologi metodologiog og forskningslem paradigme, ontologi, epistemologi, forskningsproces kan ekspliciteres indenfor samfundsvidenskaben. mener, proces kan ekspliciteres indenfor samfundsvidenskaben. ViVi mener, at at den studerende, forskeren og praktikeren har brug for en grundig den studerende, forskeren og praktikeren har brug for en grundig indføring i,i, hvad hvad det det egentlig egentlig vil vil sige sige at at bekende et paradigme paradigme indføring bekende sig sig til til et og gennemføre og gennemføre en en samfundsvidenskabelig samfundsvidenskabelig forskningsproces forskningsproces derefter. derefter. Bogen kan i det lys ses som en introducerende bog til samfundsvidenskabelige paradigmer og dertilhørende metodologier. 13 13 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 13 03/07/12 14.15 Det metodologiske forklaringsproblem Vi har skrevet bogen, fordi vi mener, at den tilbyder læserne et konkret indblik, som mangler inden for en stor del af den samfundsvidenskabelige forskning. Som forfattere deler vi den opfattelse, at en stor del af den samfundsvidenskabelige forskning rammes af, hvad vi vil betegne som et metodologisk forklaringsproblem. Det kommer f.eks. til udtryk, når forskere undlader at gøre opmærksom på deres paradigme og undlader at behandle aspekter som ontologiens betydning for organiseringen af deres forskningsprocesser og for frembringelsen af deres forskningsresultater. Om end det er et grundvilkår for forskningen, hører det desværre til sjældenhederne, at forskerne eksplicit gør rede for deres paradigme og diskuterer de forskningsmæssige konsekvenser heraf. Det giver aftagerne af forskningsrapporter problemer med konklusionerne, idet deres gyldighed og rækkevidde næppe lader sig vurdere, når grundlaget for vidensproduktionen er ubeskrevet. Det metodologiske forklaringsproblem optræder i den samfundsvidenskabelige forskning i flere forklædninger, og der synes at kunne produceres adskillige ligeværdige forklaringer på, hvorfor det overhovedet opstår hos forskere. For det første skyldes det måske, at forskerne er for dårligt uddannede i metodologi. Som forskere og undervisere må vi nok starte med at rette kritikken mod vores egen profession og erkende, at en stor del af den undervisning, der foregår på vores videregående uddannelsesinstitutioner, ikke lægges an på at træne studerendes selvrefleksive kompetencer vedrørende egne forskningsmetoder. Vi bruger størstedelen af tiden på at lære de studerende at indsamle data til kategorierne i allerede eksisterende teorier og modeller i stedet for at træne dem i at analysere udfordrende og ukendte problemstillinger. Årsagen er måske, at vores uddannelser er brede uddannelser, hvor det ikke er ualmindeligt at mange fagligheder bringes i spil hos de studerende, mens de frekventerer universitetet. De studerende afkræves at tillære sig disse fagligheder gennem teoretisk fordybelse og opgaveløsning, og de trænes sjældent målrettet i, hvad det vil sige at arbejde med den 14 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 14 03/07/12 14.15 ene faglighed frem for den anden. De lærer sjældent at forstå, hvilket paradigme de nødvendigvis må arbejde indenfor, når de f.eks. trænes i at udarbejde regnskabsmæssige resultatopgørelser og årsbalancer, og hvorfor de behøver at arbejde indenfor et andet paradigme, når de arbejder med strategisk ledelse. Data får i uddannelsen lov til at fremtræde som data, teori som teori og konklusioner som mere eller mindre forsimplede svar på de stillede spørgsmål. En stor portion studerende forlader senere uddannelsesinstitutionerne uden at være i stand til at forklare sammenhængen mellem deres paradigme – forestillinger om et teoretisk begrebssystem og en forskningsmæssig praksis – deres konkrete forskningsmetode og deres producerede forskningsresultater. Denne paradigmatiske og metodologiske uvidenhed er et stort problem for uddannelsesinstitutionerne, for arbejdsgiverne og for samfundet som helhed. Det betyder, at de muligheder og den kraft, der ligger i gode teorier og deres tilhørende koncepter og modeller, ikke fuldt ud udnyttes til at skabe værdi i og for samfundet. Det er imidlertid ikke kun på uddannelsesinstitutionerne, at det metodologiske forklaringsproblem kommer til udslag. For det andet træder det frem i en skræmmende stor mængde af professionelle konsulentrapporter, forskningsrapporter og publicerede undersøgelser, der behandler problemstillinger ved selvmodsigende, ukritisk eller implicit brug af teorier og metoder til frembringelsen af deres konklusioner. Vi vil ikke trække konkrete eksempler frem her. Det tjener intet formål at hænge bestemte aktører ud. Vi skal blot pointere, at det ikke hører til sjældenhederne, at den professionelle konsulentbranche udgiver rapporter, som ikke ville kunne bestå et grundlæggende metodekursus på en videregående uddannelsesinstitution. Data præsenteres som sandheder, data fortolkes ikke, forskellige datakilder sammenblandes, modeller udformes ulogisk på løst grundlag, elementer fra modstridende teorier sammenstykkes til nye modeller, og konklusionerne stemmer ikke overens med de præsenterede data eller tager ikke sit udgangspunkt i undersøgelsens problemformulering. De ontologiske og epistemologiske forhold diskuteres sjældent. Der er mange eksempler på dårlig forskning og endnu flere eksempler på påstået forskning i den professionelle (og uprofessio15 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 15 03/07/12 14.15 nelle) konsulentbranche. Som nævnt tidligere kan vi måske med rette kritisere os selv på de videregående uddannelsesinstitutioner for at have et stort medansvar, da det jo er os, som sender de studerende ud i den professionelle karriere med en bachelorgrad, kandidatgrad eller endog en ph.d.-grad. Man kan overveje, om der er tale om en ny tendens, eller om det altid har været sådan. Er vi blevet mindre refleksive og hurtigere på aftrækkeren? Har vi så travlt med at løse opgaverne, at vi ikke kan nå at tænke os om? Har vi for travlt til at forholde os til grundlaget og mellemregningerne for vore overbevisninger, beslutninger og handlinger? Ja, travle er vi måske nok. Det er i hvert fald en nærliggende tanke, at det metodologiske forklaringsproblem er blevet forstærket af, at samfundsvidenskabens resultater har vundet stigende indpas i ”den offentlige debat”. Forskningen i og om menneskers adfærd, sociale gruppers-, institutioners- og samfunds opbygning, udvikling og virkemåde synes i dag at være integreret i ”den offentlige debat” igennem et væld af forskningsprojekter, konsulentrapporter, kronikker, ekspertudsagn og ekspertanalyser. Viden og magt finder sammen i nye alliancer, der giver udsagnet ”viden er magt” helt nye betydninger. Man kan finde utallige eksempler fra både erhvervsliv og politiske processer på, at den viden som fornuftigvis burde udgøre et beslutningsgrundlag, produceres efterfølgende eller til formålet for alene at legitimere en allerede taget beslutning. Det er efterhånden en floskel at pege på internettet som nærmest uhåndterbar informations- og i nogen grad meningsgenerator. Men professionelle websites, personlige websites, blogs, oceaner af streaming-tv og -radio bringer konstant debat om samfundsvidenskabelige forhold i vores bevidsthed. Vi befinder os i dag i en kommunikativ og mediemæssig situation, hvor stort set alle har mulighed for at eksponere sig selv og komme til orde i debatter om ethvert tænkeligt emne, og man behøver ikke længere at være uddannet på en forskningsinstitution for at producere ”data”, ”information”, ”viden” og ”forskningsresultater”. Man behøver blot at være journalist eller opinionsdanner for at tage del i mediecirkusset. Sådanne forhold rammer især samfundsvidenskaben, som får et metodologisk forklaringsproblem. Når flere og 16 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 16 03/07/12 14.15 flere tager ordet i bredt tilgængelige debatter om eksempelvis mellemmenneskelige forhold, rammes uddannelsesinstitutionerne af det skisma, at de studerende – såvel som underviserne – udmærket kan føre meningsfulde dialoger om sådanne forhold, endda til tider på høje abstraktionsniveauer, og tilmed nå til enighed om mulige problematikker og konklusioner, uden på noget tidspunkt at være i stand til at kunne overskue eller redegøre for den bagvedliggende forståelse og metodologi i den selv samme problemidentifikation eller konklusion. Det fører til, at en god portion af de studerende, som jeg nævnte tidligere, forlader de samfundsvidenskabelige uddannelser uden en grundlæggende træning i og evne til at reflektere over – og dermed se selv væsentlige begrænsninger i – egne ræsonnementer. De kan rejse problemstillinger, de kan finde data, de kan anvende en teori og de kan producere konklusioner. De kan fremanalysere fordele, og ulemper, trusler og muligheder. Men de mangler en grundlæggende træning i at vurdere, hvilke implikationer deres metodologi konkret har for deres forskningsproces og forskningsresultat. Uden den kompetence kan de ikke argumentere for ”håndværket” i deres forskning, de kan ikke systematisk knytte an til eksisterende forskning, og det bliver reelt svært at vurdere kvaliteten af forskningen. Det værste scenario har vi, når forskningsresultater og konklusionerne fra konsulentrapporter ukritisk bringes i spil i den offentlige debat. Desværre er der et stigende antal af sådanne scenarier. Det er ikke fordi studerende eller professionelle konsulenter aldrig forsøger sig med metodologisk udredning. Snarere tværtimod. Mange rapporter lever op til formkrav og format godt støttet af tekstbehandlingssystemernes og projektstyringssystemernes indbyggede skabeloner. Men de kommer sjældent i dybden og er sjældent refleksive vedrørende deres egen struktur og proces. Endnu et aspekt ved den samfundsvidenskabelige forskning og debat, som til stadighed føres af flere og flere aktører i flere og flere medier, er den øgede positionering af egne holdninger i forhold til de mange ismer, der har vundet indpas som moderne fremmedreferencer. Forskningen og debatten er på det nærmeste samspilsramt af disse ismer, og man får nemt det indtryk, at såvel forskere som debattører søger at legitimere 17 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 17 03/07/12 14.15 sig selv ved at bekende sig til netop den af ismerne, som er ”oppe i tiden”. Positivisme, realisme, modernisme, postmodernisme og konstruktivisme er nogle få af dem. I relation til det metodologiske forklaringsproblem, må vi desværre også erkende, at der er noget om snakken, når nogle påstår, at ismernes popularitet har en bagside. Når postmodernisme i de populære medier anvendes som var det en fast defineret betegnelse for en tidsepoke og det i grundforskningen benyttes som betegnelse for en egentlig ontologisk position, bliver det svært at forholde sig kritisk til ismen. Medierne har været oversvømmet af artikler og kronikker om den postmoderne tidsalder, og alt fra teaterforestillinger, over tubaen i et hornorkester, til samfund kan åbenbart være postmoderne. Tilsyneladende kan også både arkitektur og arkitekten være postmoderne! Men hvad det betyder for arkitekturen, at arkitekten er postmoderne, står hen i det uvisse. En uheldig sideeffekt af ismernes popularitet er den, at de studerende – uden synderligt begreb om metodologi i øvrigt – giver sig i kast med at være postmoderne. Modernitet, oplysning og rationalitet virker støvet og fremstilles som et overstået stadie. I den akademiske verden har afskygninger af konstruktivismen inden for de seneste ti år rejst sig som et modefænomen – anført af en stærk og til tider ukonstruktiv kritik af positivismen – hvilket har ført til, at såvel forskere som studerende tilsyneladende ukritisk er hoppet med på den isme, for at fremstille sig selv som både (post)moderne og refleksiv. Effekten har været den samme – man giver sig i kast med at være konstruktivistisk – uden synderligt begreb om metodologi i øvrigt, og resultatet af ens forskning bliver desværre derefter. Positioner konstrueres retorisk ved at definere afstand til selvkonstruerede ”stråmænd” og positioner, som muligvis aldrig har eksisteret i den form, de bliver fremstillet. Negationen af ingenting fører lige lugt ud i intetheden. Iblandt os har vi ofte drøftet disse problematikker i forbindelse med eksamination og bedømmelse af kandidat- og specialestuderende på de videregående uddannelser, og et klassisk eksempel i rapporter er, at den studerende bekender sig til socialkonstruktivismen, og ellers skriver et traditionelt metodeafsnit, hvor reliabilitets- og validitetskriterierne behandles på klassisk vis. Som det vil fremgå af kapitlerne i 18 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 18 03/07/12 14.15 bogen, er der stor forskel på, hvordan sådanne kriterier behandles i forskellige paradigmer (hvor synene på ontologi og epistemologi er væsensforskellige), og en gevinst ved at læse bogen skulle gerne være, at man fik en forståelse for forskellige paradigmers metodologi. Det er med disse problematikker in mente, vi har skrevet bogen. Efter denne kritiske svada mod forsvarsløse studerende, forskere, professionelle konsulenter og samfundsvidenskabelige debattører kan man stille sig selv spørgsmålet, om vi overhovedet har nogle læsere tilbage? Det håber vi. For når kritikken nu engang er ført frem, skal det efterfølgende nævnes, at bogens ambition er at være eksemplarisk, konstruktiv og inspirerende. Vi forsøger at være eksemplariske, når vi præsenterer forskellige forskningsagendaer og diskuterer de metodologiske udgangspunkter og viser, hvordan de i praksis får konsekvenser for forskningsprocesserne. Vi forsøger at være konstruktive, når vi diskuterer de enkelte paradigmers rækkevidde og konsekvenser for valg af forskningsmetoder og produktion af forskningsresultater. Vi forsøger at være inspirerende, når vi præsenterer konkrete eksempler på samfundsvidenskabelig forskning og samtidig præsenterer en bred vifte af paradigmer med underliggende ontologiske- og epistemologiske positioner i bogen. Ved at læse bogen skulle det være muligt at ”finde sig selv” eller inspireres til at søge videre efter alternative paradigmer til ens forståelse af forskning. Vi håber at kunne inspirere og overraske. Fortsat god læsning. 19 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 19 03/07/12 14.15 20 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 20 03/07/12 14.15 Thomas Presskorn-Thygesen 2.Samfundsvidenskabelige paradigmer – fire grundlæggende metodiske tendenser i moderne samfundsvidenskab Der findes mange forskellige samfundsvidenskabelige analysemetoder. Og dermed findes der mange forskellige metodiske tilgange til at undersøge den samme sociale virkelighed. De metodiske tilgange afgør, hvilke resultater man når frem til, når man videnskabeligt undersøger et bestemt emne, idet hver tilgang afgør, hvilke aspekter af virkeligheden, som en bestemt forsker vil interessere sig for, og hvilke han vil interessere sig mindre for. Egentlig er det de tilgange, vi gerne vil have overblik over, når vi studerer videnskabsteori eller samfundsvidenskab generelt. Men for at få overblik over dem, må vi have nogle ”kasser”, dvs. nogle forskellige forskningstraditioner, vi kan inddele disse metodiske tilgange i. Når vi er i besiddelse af et sådant overblik og en sådan inddeling, kan vi også lettere se, hvordan bogens samfundsvidenskabelige analysemetoder forholder sig til hinanden og ikke mindst hvordan de er forskellige. Det er en sådan inddeling af samfundsvidenskaben i nogle grundlæggende forskningstraditioner, der er emnet for dette kapitel. Nærmere bestemt vil vi introducere Thomas S. Kuhns (1922-96) meget indflydelsesrige teori, som inddeler videnskabelige forskningstraditioner og metoder i forskellige paradigmer. Et paradigme opsummerer den 21 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 21 03/07/12 14.15 metodiske tilgang til verden, som rummes af en bestemt forskningstradition. Der findes således ikke en videnskabelig bog eller artikel, som ikke indskriver sig i en bestemt forskningstradition eller et bestemt paradigme. Kuhns paradigmeteori omhandler videnskabeligt arbejde generelt, men i dette kapitel vil vi specifikt fokusere på samfundsvidenskaben. Således har kapitlet to formål: 1.At vise hvad et videnskabeligt paradigme generelt er, og hvad det består af. Herunder hvordan paradigmer påvirker forskellige forskningsretningers opfattelser af både videnskabelighed og af virkeligheden selv. 2.At vise hvilke grundlæggende samfundsvidenskabelige paradigmer, der findes, og hvad deres metodiske og videnskabsteoretiske kendetegn er. Udgangspunktet for Kuhns paradigmeteori: videnskabelige revolutioner & betragtninger over hvordan videnskaber faktisk fungerer Kuhns bog The Structure of Scientific Revolutions (1962), der introducerede paradigmebegrebet, blev den mest citerede videnskabsteoretiske bog i det 20. århundrede, og dens indflydelse på særligt samfundsvidenskabelig tænkning blev enorm (Collin 2010: 117). Kuhns indflydelse skyldtes primært, at han gjorde op med to dogmer inden for videnskabsteorien. For det første gjorde Kuhn op med den udbredte opfattelse, at videnskaben er en stabil enhed, der gør stabilt fremskridt over tid. Kuhn udfordrede dette dogme ved at påvise, at videnskaben var fragmenteret i forskellige forskningstraditioner, og at dens udvikling ikke var stabil, men i stedet foregik i omvæltende ryk, igennem såkaldte ”videnskabelige revolutioner”. For det andet flyttede Kuhn videnskabsteoriens fokus fra produkterne af det videnskabelige arbejde, dvs. de videnskabelige teorier, til selve forskningsprocessen (Collin 2010:118). Med sine historiske undersøgelser flyttede Kuhn med andre ord opmærksomheden fra ide22 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 22 03/07/12 14.15 elle betragtninger over hvordan en teori bør se ud til betragtninger over hvad forskere faktisk gør, når de udfører videnskabeligt arbejde. Dette adskiller Kuhn væsentligt fra andre videnskabsteoretikere. For imens de fleste videnskabsteoretikere, som f.eks. den kritiske rationalist Karl R. Popper (1902-94), giver normative råd til hvad videnskabsfolk bør gøre, så giver Kuhn blot historiske beskrivelser af, hvad videnskabsfolk rent faktisk gør. Og at forskellen herimellem er stor, ved vi fra vores hverdag. Der er ofte meget stor forskel imellem dét vi burde gøre og dét vi rent faktisk ender med at gøre. Så imens Popper f.eks. kan påpege, at videnskabsfolk bør opgive deres teori, så snart den har givet nogle enkelte forkerte resultater, så kan Kuhn svare, at det gør de rent faktisk ikke. Videnskabsfolk er konservative og klynger sig til den forskningstradition eller det paradigme, de er opdraget inden for. Kuhns paradigmeteori åbner således op for en historisk analyse af videnskabernes udvikling og en videnssociologisk analyse af, hvad et forskerfællesskab faktisk foretager sig. Og dette fokus på, hvordan en videnskab faktisk fungerer, og med hvilke perspektiver forskere inden for en videnskabsgren faktisk ser på verden, gør også Kuhn til en oplagt ramme for at udforske samfundsvidenskaben i dette kapitel. For i dette kapitel ønsker vi heller ikke at give en række normative anbefalinger til, hvordan samfundsvidenskabelig forskning bør udføres – det gøres i bogens resterende kapitler – men snarere at give et overblik de positioner, der faktisk findes i samfundsvidenskaben. Lad os starte med at se på hvad et paradigme egentlig er. Hvad er et paradigme? Forenklet sagt er et paradigme et sæt af grundlæggende principper, der styrer et forskningsfelt. Og endnu mere forenklet sagt er det et par ”briller”, der afgør, hvordan udøverne af et forskningsfelt ser på verden. I dette kapitel vil vi komplicere og nuancere denne meget forenklede definition ved at sige, at et paradigme består af et sæt af ontologiske, epistemologiske og metodologiske opfattelser. Men lad os starte med at påpege, at når et paradigme er afgørende for, hvordan 23 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 23 03/07/12 14.15 vi ser på verden, så bliver valget af paradigme også afgørende for de endelige forskningsresultater, som man opnår inden for videnskabeligt arbejde. Et indledende eksempel om fænomenet alkoholisme kan illustrere hvad et paradigme er og hvorfor valget af paradigme er så afgørende: Alkoholisme er et forholdsvist veldefineret fænomen med store sociale og samfundsøkonomiske konsekvenser. Men hvordan kan man videnskabeligt forklare dette fænomen? Tre forskellige forklaringsrammer eller paradigmer kunne umiddelbart anvendes: (1) Et lægevidenskabeligt og naturvidenskabeligt paradigme, der typisk ville bestemme alkoholisme som en genetisk og arveligt bestemt disposition hos visse mennesker til manglende impulskontrol og dermed overdrevent alkoholforbrug. Her ville man med andre ord lede efter et ”alkoholisme-gen” som forklaring. (2) Et sociologisk og samfundsvidenskabeligt paradigme, der typisk ville bestemme alkoholisme som et bestemt kulturelt mønster hos visse befolkningsgrupper i nogle typer af samfund. Her ville man altså forklare alkoholisme som et resultat af kulturelle og eventuelt nationale vaner. (3) Et klassisk psykoanalytisk og humanvidenskabeligt paradigme, der ville bestemme alkoholisme som en ”oral reaktionsform”, dvs. som en måde at kompensere for traumer og smerter fra den tidlige barndom. Her ville man således forklare alkoholisme som en psykologisk reaktion på en dårlig barndom. I dette eksempel adskiller de forskellige paradigmers forklaringer af fænomenet sig afgørende, men også selve bestemmelserne af hvad alkoholisme overhovedet er, skiller sig ud. Det vil altså sige, at selvom disse tre paradigmer kigger på den samme verden, så kan de ikke blive enige om, hvad alkoholisme er. Forskellige paradigmer er altså udtryk for grundlæggende videnskabelige uenigheder, og det er disse uenigheder, man kategoriserer paradigmer ud fra. Med reference til kapitel 1 i denne bog kan vi sige, at uenigheden om hvad alkoholisme overhovedet er, skyldes forskellige opfattelser af ontologi, epistemologi og metodologi hos paradigmerne, og med reference til Kuhn kan vi sige, at forskellene og den grundlæggende uenighed skyldes, at paradigmer er såkaldt inkommensurable. I dette 24 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 24 03/07/12 14.15 kapitel skal vi vende tilbage til disse begreber, men lad os først se på, hvilke paradigmer der findes inden for samfundsvidenskaben. Paradigmer inden for samfundsvidenskaben I ovenstående eksempel med alkoholisme var lægevidenskaben, sociologien og psykoanalysen grundlæggende uenige, men disse paradigmatiske forskelle er måske så ikke underlige i og med, at videnskaberne tilhører grundlæggende forskellige videnskabelige grene, nemlig henholdsvis naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab. Som Kuhn (1962) pointerer, er der imidlertid også forskellige paradigmer inden for hver af disse overordnede videnskabsgrene. Kuhn, der var ekspert i naturvidenskabens og fysikkens historie, kunne afdække, at selv naturvidenskabens stolteste videnskab, nemlig fysikken, havde bevæget sig igennem tre forskellige på hinanden følgende paradigmer: Et oldgræsk paradigme knyttet til Aristoteles (384-322 f.Kr.), et paradigme fra renæssancen knyttet Isaac Newton (1642-1722) og det nuværende moderne paradigme knyttet til Albert Einstein (1879-1955). Paradigmeskift imellem forskellige paradigmer er, som Kuhn gør klart, dog ikke noget der sker fra den ene dag til den anden. Videnskabsfolk er som sagt konservative og klynger sig til det paradigme de opdraget inden for, og et paradigmeskift, eller det Kuhn kaldte en ”videnskabelig revolution”, er således en langsommelig proces, som både kræver et omfattende arbejde med at vise, at det gamle paradigme er forkert, og at det nye paradigme virker. I naturvidenskabelige discipliner som fysik har man dog oftest kun ét paradigme ad gangen. I samfundsvidenskaben, og for den sags også skyld også i humanvidenskaben, er tingene mere avancerede. Her eksisterer flere paradigmer, og de kan faktisk eksistere samtidig og således kæmpe om hvem, der har ret. Vi kan dog skelne imellem fire helt overordnede paradigmer inden for samfundsvidenskab, som vi skal kigge nærmere på igennem resten af dette kapitel: 25 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 25 03/07/12 14.15 1.Det positivistiske paradigme 2.Det hermeneutiske paradigme 3.Det kritisk teoretiske paradigme 4.Det konstruktivistiske paradigme Ligesom i Kuhns studie af udviklingen af paradigmer inden for fysikken følger disse paradigmer på hinanden historisk, men med den afgørende forskel, at imens ingen fysikere i dag tror på aristotelisk fysik, så er det i dag stadig muligt at være positivistisk samfundsvidenskabsmand. På mange måder har positivismen faktisk stadig teten i den kontinuerlige paradigmekonkurrence inden for samfundsvidenskaberne. Positivismen, der for alvor fik tag i den samfundsvidenskabelige forskning fra 1850 og frem, har helt grundlæggende naturvidenskabelige forklaringsmodeller som ideal, og inden for samfundsvidenskaben ønsker positivismen således at anvende naturvidenskabelige metoder såsom observation og statistik. Hermeneutikken, der vandt indpas i samfundsforskningen fra 1930 og frem, mener derimod ikke, at mennesket og samfundet kan studeres som et naturvidenskabeligt objekt; snarere er mennesket et væsen, der må forstås kulturelt og historisk. Kritisk teori, som vandt frem fra 1940, afskyr hverken statistik eller kulturhistoriske undersøgelser, men adskiller sig ved at insistere på, at videnskaben skal være kritisk over samfundsinstitutioner og være med til at fremme et retfærdigt samfund. Konstruktivisme, som er blevet udbredt fra slutningen af 1960’erne, kendetegnes ved at være kritisk overfor samfundsvidenskabens objektivitet og eksisterende videnskabelige metoder generelt; i stedet understreges det, at mennesket såvel som videnskaben selv lever i en verden af subjektive og socialt skabte konstruktioner. Paradigmernes bestanddele Én måde at blive klogere på forskellene imellem disse fire paradigmer er, som tidligere nævnt, at differentiere deres opfattelser i de tre meget overordnede bestanddele eller kategorier, ontologi, epistemologi og me26 31660 · Samfundvidenskabelige analysemetoder · JUN 2012.indd 26 03/07/12 14.15
