Rúni Weihe

Cathedral Kirk 2.0
a commissioned poem
by
Rúni Weihe
translated by Jessica Johannesson Gaitán
responding to the digital reconstruction
of St Andrews Cathedral
by the Open Virtual Worlds group
School of Computer Science, University of St Andrews
A Frothed Promise
White-washed cross vaults lie like linen in a geometric breeze
hang over
sleep and body
a tissue sustained by professionalised gaming-aesthetics.
A slice of historical tropes could be a lid
or
a constellation of parachutes drizzled upon time’s earthly ties
it is able
as is its geometry.
There are no stars upon my linen
nor on the inside of my eyelids
a sky is a frothed promise of porosity
and of the impermanence of will
hide your notes in the skies, I say
Google’s servers are heaven’s bricks in a world without scale
they are bridge and attraction
axis between geographies and strong-willed bodies
you can found a life in digital joints free from Potemkin’s sceneries,
just as you can find nourishment
in figs for the world’s starvation and feed its thread-thin joys
when concrete was reinvented it was cast in the mould of the brick
progress can be this too – replacing fire with drought
technology does this still – it repeats before it reveals
the screens were once two-dimensional board games
and now:
the skies of technology bring no downpours but a promise of
sustainable images free from archives and paper bins
and desks from Windows’ fancies
and here from me
maybe a false promise of real news now:
A window – an eye to the wind and no laurels for its rest but for yours.
By Rúni Weihe
Translated by Jessica Johannesson Gaitán
Et Skummet Løfte
Hvidkalkede krydshvælv ligger som linned i en geometrisk brise
hænger over
søvn og krop
et væv båret af en professionaliseret gaming-æstetik
Et snit af historiske motiver kan være et låg
eller
en konfiguration af faldskærme drysset ned over tidens jordbundethed
det kan det og det samme dets geometri
Der er ingen stjerner på mit linned
heller ikke på mine øjenlågs bagside
en sky er et skummet løfte om porøsitet
om også viljens impermanens
gem dine noter i skyerne, siger jeg
Googles servere er himlens mursten i en verden uden skala
de er bro og attraktion
hængsel mellem geografier og viljestærke kroppe
du kan etablere et liv i digitale fuger fri for Potemkins kulisser,
ligesåvel som du kan finde føde i figener for verdens sult og brødføde
dens tråd-tynde glæder
da betonnen blev gen-opfundet støbte man det i murstens-formater
fremskridt kan også være dette – erstat ild med tørke
teknologien gør det endnu – den gentager før den afslører
skærmene var engang to-dimensionelle brætspil
og nu:
teknologiens skyer bringer ingen nedbør med sig men et løfte om
holdbare billeder fri for arkiver og papirkurve og skriveborde fra
Windows’ fantasi
og her fra mig
måske et falsk løfte om virkelige nyheder nu langt om længe:
Et vindue – et øje til vinden og ingen laurbær til dens hvile men til din
Rúni Weihe