Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Transcription

Danmarks deltagelse i det
internationale udviklingssamarbejde
DANIDAS ÅRSBERETNING 2007
Juni 2008
Udgiver
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon:
Fax:
E-mail:
Internet:
33 92 00 00
32 54 05 33
[email protected]
www.um.dk
Design og tryk
Schultz Grafisk
Publikationen kan downloades eller bestilles på:
www.danida-publikationer.dk
Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på www.um.dk.
Her præsenteres status for alle bilaterale og multilaterale
programmer og projekter over 5 mio. kr.
Teksten kan citeres frit
ISBN 978-87-7667-929-3 (trykt version)
ISBN 978-87-7667-930-9 (internet version)
Forsidefoto
Kenya. To kvinder er gået efter vand i en sandstorm. Mange brønde i regionen
er tørret ud, eller vandet er blevet for salt til at kunne bruges som drikkevand.
Foto: Dieter Telemans / Panos
ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2007*
Bistand i alt
13.949,5 mio. kr.
Multilateral bistand
4.966,5 mio. kr. – 35,6%
FN-systemet
1.896,4 mio. kr.
Verdensbankgruppen
746,8 mio. kr.
Bilateral bistand
8.983,0 mio. kr. – 64,4%
Regionale
udviklingsbanker
385,1 mio. kr.
Afrika 4.377,7 mio. kr.
EU-systemet
1.313,2 mio. kr.
Anden multilateral
bistand 625,1 mio. kr.
Asien 2.109,8 mio. kr.
Latinamerika
559,3 mio. kr.
Europa 127,6 mio. kr.
Ikke landefordelt
bilateral bistand
503,9 mio. kr.
Bilateral gældslettelse
671,0 mio. kr.
Uden for § 06.3 og § 06.11.19
633,7 mio. kr.
Den bilaterale bistand kan kort opgøres således:
Heraf ikke landefordelt:
§ 06.3 og § 06.11.19 bilateral bistand
8.349,29
Administration inkl. ejendomserhverv
692,82
DCISM
22,24
Afdrag statslån
-86,74
Modtagelse af flygtninge
245,50
Forsvarets og politiets internationale indsatser
IFU/IØ/IFV-fondene
Andele af tips- og lottomidlerne
Bilateral bistand i alt
49,65
-302,90
13,13
8.982,99
Den multilaterale bistand kan kort opgøres således:
§ 06.3 og 06.11.19 multilateral bistand
Fællesskabsfinansieret EU-bistand
Bidrag til internationale organisationer
Multilateral bistand i alt
503,9
503,9
Heraf anden multilateral bistand:
4.070,02
624,02
854,54
41,95
1,05
4.966,50
625,07
*) Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2007
rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklingsbistand. På
side 154-160 ses en detaljeret opgørelse af Danmarks bistand baseret på
udbetalingerne inden for § 06.3 og §
06.11.19 og de udbetalinger, der ligger
uden for.
INDHOLD
Udviklingsministerens forord ................................................................................................................................... 5
Dansk bistand i en større sammenhæng ..................................................................................................................6
Det internationale udviklingssamarbejde
Året der gik, 2007 ....................................................................................................................................................8
En styrelsesformand ser frem og tilbage ................................................................................................................. 12
Ligestilling og sammenhæng ..................................................................................................................................15
Kvinder laver radio for fred og forsoning ................................................................................................................. 16
Afrikanske kvinder med på moden ..........................................................................................................................17
Til kamp mod omskæring af piger og kvinder ........................................................................................................ 18
Kvindelige journalister vil ud af lænkerne ............................................................................................................... 19
Dobbelt op til UNIFEM ............................................................................................................................................20
“Reprosex” reddet på målstregen .......................................................................................................................... 21
Afrika – et kontinent på vej .................................................................................................................................... 23
Der er et andet Afrika ............................................................................................................................................. 24
Blog med ministre om Afrika ..................................................................................................................................26
Danmark vil lege med de asiatiske tigre .................................................................................................................28
Latinamerika – muligheder og partnerskaber .........................................................................................................29
Dansk bistand bestod eksamen blandt ligemænd ..................................................................................................30
Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande ................................................................................... 31
Den globale tommestok for udvikling ..................................................................................................................... 32
Halvvejs mod 2015 Målene – næsten ..................................................................................................................... 33
Danmark og 2015 Målene: Status for Mål 8 ............................................................................................................ 35
Det danske udviklingssamarbejde
Vilje til udvikling ....................................................................................................................................................40
Nepal – dansk programsamarbejdsland ................................................................................................................. 41
1. Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse
God regeringsførelse er sund fornuft ...................................................................................................................... 43
Danske observatører i brændpunkterne ................................................................................................................. 44
Vietnam inspireret af den danske ombudsmand ....................................................................................................46
Verdensbanken og menneskerettigheder ..............................................................................................................46
Hvem har brug for en ombudsmand? ..................................................................................................................... 47
“Kvinders stemme” giver ly til voldsramte kvinder ..................................................................................................48
Hjælp til voldsramte kvinder og piger i Bangladesh ................................................................................................49
Også verdens fattige har krav på en effektiv offentlig sektor ................................................................................... 50
Zambias ekspræsident dømt for korruption ............................................................................................................ 50
Endelig fik oprindelige folk deres FN-erklæring ....................................................................................................... 52
Dansk aktivistisk linje over for Burma..................................................................................................................... 53
2. Konflikt, stabilitet og skrøbelige stater
En forudsætning for udvikling ................................................................................................................................ 55
Er Danmark aktiv nok i skrøbelige stater? ............................................................................................................... 56
Uddannelse, uddannelse, uddannelse – også til Helmand ..................................................................................... 57
Så civil som muligt – så militær som nødvendigt.................................................................................................... 58
Fra Basra til Bagdad ............................................................................................................................................... 59
Fredsopbygningskommission – flop eller værdigt monument?................................................................................60
700.000 børn i skole i Sydsudan ............................................................................................................................62
Umulige lande skal ikke lades i stikken ..................................................................................................................64
Gang i Afrika-programmet for fred .......................................................................................................................... 65
Minerydning heler ømme sår fra borgerkrigen ........................................................................................................66
Resolution 1325 i arbejdstøjet ...............................................................................................................................66
3. Nødhjælp, flygtninge og internt fordrevne
Antallet af naturkatastrofer sætter rekord ...............................................................................................................69
Katastrofefonden virker og redder liv ...................................................................................................................... 70
Først beskyttelse, så nødhjælp .............................................................................................................................. 70
Afrika ramt af oversvømmelser ................................................................................................................................71
30-60.000 flygtninge til Syrien – om måneden ....................................................................................................... 73
Sidr kostede “kun” 3-4.000 menneskeliv ............................................................................................................... 76
En bedre og mere professionel humanitær indsats ................................................................................................. 77
4. Miljø
Klimaet topper den globale dagsorden................................................................................................................... 79
Fra tsunami-indsats til miljøforvaltning .................................................................................................................. 81
Flodkommission styrkes.........................................................................................................................................82
160 km sårbar kyst sikret i Egypten ........................................................................................................................ 83
Truet “mega”biodiversitet beskyttes ......................................................................................................................84
2
INDHOLD
Grøn facilitet skal få Afrika med på klimavognen .................................................................................................... 85
En varmere verden med færre fattige kræver mere vand .........................................................................................86
Fremtidens klima skal sikres i København .............................................................................................................. 87
Bæredygtig skovhugst i Burkina Faso .....................................................................................................................88
Elefantungen Zamma på flyvetur ............................................................................................................................89
5. Social og økonomisk udvikling
Kampen mod fattigdom skal føres på alle fronter ................................................................................................... 91
Fuld fart frem mod uddannelse for alle ...................................................................................................................92
Flere piger i skole trods konflikt ............................................................................................................................. 93
Benin godt på vej mod 2015 Målene for vand .........................................................................................................96
“Produktivt vand i Zambia” .................................................................................................................................... 97
Højere priser på landbrugsprodukter reducerer fattigdom ......................................................................................98
Transportbistand medfører nyt syn på Ghanas økonomi ........................................................................................101
BOP, OPP og CSR.................................................................................................................................................. 102
Bæredygtig haute couture fra Bolivia.................................................................................................................... 103
Erhvervssamarbejde sparer 264 tons CO2 om året ................................................................................................ 104
Fair trade-halskæder fra Uganda til Danmark........................................................................................................ 105
Danske pensionsmidler investeres i u-lande ........................................................................................................ 106
Blandede kreditter
Fokus på programsamarbejdslandene ................................................................................................................. 108
Hvad er en blandet kredit? ................................................................................................................................... 109
Broer til udvikling ................................................................................................................................................. 111
Fabrik til tefarmere i Uganda ................................................................................................................................. 111
Fjernvarme til de fattige i Kina ...............................................................................................................................112
Miljøvenligt projekt i Armenien .............................................................................................................................112
Fremtidige projekter..............................................................................................................................................112
Bilateral bistand
Bangladesh ..........................................................................................................................................................114
Benin.................................................................................................................................................................... 115
Bhutan .................................................................................................................................................................116
Bolivia .................................................................................................................................................................. 117
Burkina Faso .........................................................................................................................................................118
Egypten ................................................................................................................................................................119
Ghana.................................................................................................................................................................. 120
Kenya ...................................................................................................................................................................121
Mali .................................................................................................................................................................... 122
Mozambique ........................................................................................................................................................123
Nepal .................................................................................................................................................................. 124
Nicaragua .............................................................................................................................................................125
Tanzania .............................................................................................................................................................. 126
Uganda .................................................................................................................................................................127
Vietnam ............................................................................................................................................................... 128
Zambia ................................................................................................................................................................ 129
Globale udfordringer kræver globale svar ..............................................................................................................132
EU arbejder for bedre udviklingssamarbejde .........................................................................................................132
12 nye EU-lande = 12 nye donorer .........................................................................................................................133
Nyt EU-Afrika-Partnerskab .....................................................................................................................................133
EU-AVS – Forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler ................................................................................134
EU skærper sin indsats for klima og udvikling .......................................................................................................134
Dansk UNDP-formandskab i turbulent år .............................................................................................................. 136
Verdens miljøvogter skal finde sin rette plads ...................................................................................................... 138
Verdensbanken i 2007 – ny start efter en dårlig begyndelse ................................................................................. 138
Hiv/aids-indsats på vej mod milliarden ................................................................................................................ 140
Globale sundhedsfonde – fremskridt eller tilbageskridt ........................................................................................141
Vaccination kan redde millioner ............................................................................................................................141
Den globale kæmpe ............................................................................................................................................. 142
WHO-direktør på visit ........................................................................................................................................... 142
Der skal flere danskere på internationale poster....................................................................................................143
Fra flyvende læger til forskning .............................................................................................................................145
Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, 2006-2007 ......................................................... 146
Danske virksomheders leverancer til internationale organisationer ...................................................................... 148
Leverandør til bygge- og anlægsopgaver .............................................................................................................. 149
Leverandør af konsulentopgaver .......................................................................................................................... 149
3
INDHOLD
Civilsamfund
NGO-bistand fik ros fra Rigsrevisionen .................................................................................................................. 151
Kampen for handicappedes rettigheder ................................................................................................................152
Handicap-tiår i Afrika med reelt indhold ................................................................................................................152
Udbetalinger til danske NGO’ers udviklingsaktiviteter, 2007 .................................................................................153
Danmarks officielle bistand
Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, 2006-2007 .....................................154
Danmarks bilaterale bistand, 2007 .......................................................................................................................156
Danmarks bilaterale bistand til Afrika, 2007 ..........................................................................................................156
Danmarks bilaterale bistand til Asien, 2007 ..........................................................................................................157
Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, 2007...............................................................................................157
Danmarks bilaterale bistand til Europa, 2007 ........................................................................................................157
Sektorfordeling af bilateral bistand, 2006 og 2007 *) ........................................................................................... 158
Genopbygnings- og regionalbistand, 2007 ........................................................................................................... 160
Mål- og resultatstyring
Et kig ind i udviklings-samarbejdets maskinrum................................................................................................... 162
Man får, hvad man måler ..................................................................................................................................... 163
Tværgående indsatser skal måles ........................................................................................................................ 163
Stor værktøjskasse skal hjælpe ligestillingen på vej ............................................................................................. 164
Styr på mål og resultater i en hel sektor ............................................................................................................... 165
Rejseholdet på besøg .......................................................................................................................................... 166
Stabil målopfyldelse .............................................................................................................................................167
Kampen mod korruption fortsætter .......................................................................................................................167
MOPAN-samarbejdet gør selvkritisk status ............................................................................................................170
WHO – et godt ry, men plads til forbedringer .........................................................................................................170
Farvel til veje og landbrug i Tanzania ..................................................................................................................... 171
Fra 17 til 1 i Kenya ..................................................................................................................................................172
Budgetstøtte stiller store krav ...............................................................................................................................172
Harmonisering og tilpasning i fuld gang, men de høje mål må afpasses de lokale vilkår ........................................174
Evaluering
Uden Dannebrogsflag ...........................................................................................................................................176
Udviklingsforskning
Mere forskning i udviklingslandene ......................................................................................................................179
Oplysning
Fortsat opbakning til dansk udviklingssamarbejde – men med voksende skepsis .................................................181
Danske unge blogger med Ghana ..........................................................................................................................181
Dilemma.dk: Kendte danskere i omdiskuteret oplysningsindsats ......................................................................... 182
Den gode historie ................................................................................................................................................ 183
”For mange kokke …” ........................................................................................................................................... 183
Lovgrundlag og administration
Folketingets Udenrigsudvalgs kriterier for landevalg............................................................................................. 186
Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde 2005-2007 .............................................................................. 187
Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde 2005-2007 ................................................................................... 188
Forskningsudvalget, 2007 .................................................................................................................................... 190
Udvalget for Blandede Kreditter, 2007.................................................................................................................. 190
Oplysningsudvalget 2005-2007.............................................................................................................................191
Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande ............................................................................................... 192
Indgåede regeringsaftaler .................................................................................................................................... 193
Former for bistand ............................................................................................................................................... 194
Forkortelser ......................................................................................................................................................... 196
4
UDVIKLINGSMINISTERENS
FORORD
Regeringen fastholdt i 2007 sit fokus på
Danmarks globale ansvar og et stærkt,
gensidigt forpligtende samarbejde med
udviklingslandene. Udviklingsbistandens
vigtige placering i udenrigspolitikken blev
understreget. Og der blev taget ekstra godt
fat om nogle af de centrale udfordringer og
muligheder, verdens fattige lande aktuelt
står over for.
OECD’s Udviklingskomite evaluerede
dansk bistand, og det medførte flotte roser
til kvaliteten af vores udviklingssamarbejde. Samtidig steg dansk bistand med 600
mio. kr. til i alt 13,9 mia. kr., svarende til en
bistandsprocent på 0,81 procent – et helt
konkret løft til fordel for især Afrika.
Regeringen fremlagde nye strategier for
Danmarks samarbejde med Afrika, Asien
og Latinamerika. Bistandsindsatsen står
centralt i alle strategierne, for trods voldsom vækst i flere lande i Asien og Latinamerika, så slås også disse regioner med
massive fattigdomsproblemer. De tre strategier understreger samtidig, at vi skal sikre et tættest muligt samspil mellem alle vores instrumenter – bistand, diplomati, handel, mv. – for at være på højde med udfordringerne.
Regeringen fortsatte med at konsolidere
Afrika som tyngdepunktet i dansk bistand.
Trods fremgang, oplever flertallet af de afrikanske lande store vanskeligheder ved at
få del i den globale økonomiske vækst. Og
det er i Afrika syd for Sahara, at behovet
for dansk bistand er særligt stort. I den
langsigtede bistand står modtagerlande-
nes egen vilje til udvikling og deres prioriteter centralt.
Afrika besidder en enorm uudnyttet drivkraft for udvikling, nemlig kvinderne. Regeringen rettede i 2007 særlig fokus mod at
styrke kvinders rettigheder og økonomiske
muligheder i udviklingslandene. For hvis
de fattige afrikanske lande skal realisere
deres potentiale og komme med i globaliseringen, så må kvinderne have samme
rettigheder og økonomiske muligheder
som den anden halvdel af befolkningen.
Årsberetningens første del sætter fokus på
kvinderne.
Fremme af god regeringsførelse og kampen
mod korruption, samt bekæmpelse af hiv/
aids udgjorde to andre særlige prioriteter
for regeringen i 2007. Samtidig rykkede klima højere op på dagsordenen, både internationalt og i Danmark. Det står nu klart, at
udviklingslandene vil blive hårdest ramt af
klimaforandringerne. Skal udviklingsbistanden nytte også på det lange sigt, skal
klima være en integreret del af indsatsen.
Derfor har regeringen bl.a. taget initiativ til
at klimasikre dansk bistand.
Danmark er et velstående land. Det giver
os et særligt ansvar for at bidrage til bedre
muligheder for udvikling i verdens fattige
lande. Også for vores egen skyld. Derfor er
udviklingsbistanden en helt nødvendig del
af Danmarks samlede engagement i og
med omverdenen.
God læselyst!
5
DANSK BISTAND
I EN STØRRE
SAMMENHÆNG
Danidas årsberetning orienterer om nogle
af resultaterne af den danske udviklingsog miljøbistand til udviklingslandene i
2007. Årsberetningen er inddelt i to dele:
det internationale udviklingssamarbejde
og det danske udviklingssamarbejde.
Første del – Det internationale udviklingssamarbejde beskriver centrale resultater og tendenser i det internationale udviklingssamarbejde, som udgør den overordnede ramme for fattigdomsbekæmpelsen.
Under første del indgår også Mål 8-rapporten, der beskriver status på Mål 8 af de såkaldte 2015 Mål. Mål 8 drejer sig om at
skabe et globalt partnerskab for udvikling
ved at skaffe de nødvendige midler til at
nå de første syv mål.
Anden del – Det danske udviklingssamarbejde fokuserer på prioriteter, mål og
resultater i det danske udviklingssamarbejde – både den multilaterale og den bilaterale bistand. I gennemgangen af programsamarbejdslandene tages der udgangspunkt i landenes egne mål for fattigdomsbekæmpelse, og der redegøres for de
resultater, der er opnået. For at illustrere
det danske udviklingssamarbejde bedst
muligt er der medtaget en række forskellige cases fra det praktiske bistandsarbejde.
Udviklingsprocesser har komplicerede
årsagssammenhænge
Årsberetningens hensigt er at dokumentere
betydningen af det danske udviklingssamarbejde, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår – og bistanden står aldrig alene. Den
vigtigste drivkraft for udviklingen er modta-
6
gerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer.
På grund af de komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og
fattigdommen i de danske programsamarbejdslande, er det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem
dansk bistand og opfyldelsen af f.eks. FN’s
2015 Mål eller landenes egne fattigdomsstrategier. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor
de opstillede mål er nået, eller hvor der er
en positiv proces i gang på vej mod at opfylde målene. Det er gode indikatorer for,
at den danske udviklingsbistand er med til
at reducere fattigdommen. Selv i de tilfælde, hvor udviklingen i indikatorerne er gået
i den forkerte retning, betyder det ikke
nødvendigvis, at bistandsindsatserne ikke
virker. Tværtimod kan udviklingsbistanden
have været med til at forhindre, at problemerne har udviklet sig endnu værre.
Nyt i årsberetningen
Som noget nyt indeholder årsberetningen
en rapportering fra programmet Blandede
Kreditter, hvor Danmark tilbyder kredit til
projekter i udviklingslande, hvori der indgår danske leverancer. Endvidere indgår
Mål- og Resultatstyring i årsberetningen.
Denne rapport diskuterer på baggrund af
mål- og resultatstyringssystemerne for den
bilaterale og multilaterale bistand graden
af målopfyldelse i de aktiviteter, der finansieres af danske bistandsmidler.
Få flere oplysninger på nettet
Program- og projektorienteringen (PPO)
indgår ikke som en del af årsberetningen,
men er tilgængelig på www.um.dk. Her
præsenteres status for alle bilaterale og
multilaterale programmer og projekter over
5 mio. kr.
DET INTERNATIONALE
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
7
| DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE |
ÅRET DER GIK, 2007
Januar
• 10-16/1: Udviklingsministeren besøger Bolivia.
Februar
• 2/2: Konference om handel og
udvikling i København.
• 24/1: International donorkonference om økonomisk
bistand til Libanon i Paris
(Paris III-donorkonference).
• 21/2: Regeringen beslutter
efter konsultationer med den
irakiske regering og koalitionspartnere at omlægge Irak-indsatsen og rette fokus mod kapacitetsopbygning i Bagdad.
• Parlamentsvalget i Bangladesh udskydes på grund
af politiske uoverensstemmelser, vold og mistillid.
En ny overgangsregering,
som er støttet af hæren,
udpeges, og landet erklæres i undtagelsestilstand.
• FN’s Sikkerhedsråd giver
mandat til oprettelse af
FN’s mission i Nepal (UNMIN). Mandatet omfatter
overvågning af maoisternes og hærens våben samt
bistand til valg til en forfatningsgivende forsamling.
Frokostpause med Nairobis
(Kenya) skyline i baggrunden.
Foto: Sven Torfinn/Panos
8
• 22-23/2: Konference om
“Economic Empowerment of
Women” i Berlin.
• Oversvømmelser i centrale
dele af Mozambique. Dansk
bistand ydes til katastrofeofrene.
• I Nepal underskrives en
midlertidig forfatning, der
er forhandlet mellem de
syv traditionelle politiske
partier og maoisterne.
• I Nicaragua tiltræder en ny
regering under ledelse af
Daniel Ortega, lederen af
den tidligere oprørsbevægelse og nu regeringsparti
Sandinisterne.
April
• 3-4/4: OECD/DAC-højniveaumøde i Paris.
• 18-25/4: Udviklingsministeren besøger Kina og
Vietnam.
• Dannelse af en midlertidig regering i Nepal med
deltagelse af de otte partier, inklusiv for første gang
g
maoisterne.
• Joint Assistance Strategy of
Zambia (JASZ) godkendes af
donorerne. JASZ’en er donorernes svar på den zambiske
Marts
• 2/3: Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, besøger Danmark.
• 13/3: Uformelt EU-udviklingsministermøde i Bonn.
• 22-27/3: Udviklingsministeren
besøger Zambia og Sydafrika.
• 30/3: Konference om dansk indsats for god regeringsførelse.
rregerings
Fe
Femte
Nationale Udviklingsplan og danner baggrund for alle større donorers
bistand til Zambia de næste
fem år.
Maj
• 6/5: Parlamentsvalget i Burkina Faso giver en klar sejr til
præsidentens parti.
• Valget i Nepal udsættes
på grund af politisk
uenighed om bl.a. fastlæggelse af valgkredse
og valgsystem (mhp. at
garantere mindretalsrepræsentation).
• Den tidligere zambiske præsident Chiluba dømmes ved en
engelsk domstol skyldig i omfattende korruption og pålagt
at betale op mod 35 mio. dollars tilbage til den zambiske
stat. Det er første gang, at en
nulevende afrikansk leder
dømmes for omfattende korruption.
• Bolivia får ny kvindelig undervisningsminister, som sætter
skub i udviklingen i sektoren.
9
| DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND |
August
• 1/8: Tilbagetrækning
af den danske bataljon fra Basra i det sydlige Irak og nedlukning
af styringsenheden i Basra.
Juli
• Overgangsregeringen i Bangladesh godkender en køreplan for parlamentsvalgene,
der skal finde sted i december
2008 eller tidligere.
• FN’s Sikkerhedsråd vedtog
enstemmigt en resolution, der
banede vejen for en fælles
AU/FN-mission i Darfur.
• På et dansk-irakisk seminar opnås
fælles forståelse om at fokusere
den danske bistand på kapacitetsopbygning, landbrug, menneskerettigheder og større flygtningestrømme.
• Udnævnelse af en ny
statsanklager og vedtagelse af ny arbejdslovgivning i Mozambique.
Zambia overtager for• Z
mandskabet for SADC. Situationen i Zimbabwe er på dagsordenen, men ingen offentlig kritik
af Zimbabwe eller præsident Mugabe. Sydafrikas præsident Mbeki
får rollen som mægler mellem parterne.
• Ny Afrikastrategi lanceres.
• Bolivias grundlovgivende forsamlings mandat forlænges fra august
til 14. december 2007. Heller ikke i
denne periode opnås der enighed
om et nyt udkast til grundlov.
Juni
• 6/6: Indsættelse af ny
regering i Burkina Faso
efter parlamentsvalget.
September
• 10/9: Internationalt seminar i
Eigtveds Pakhus om beskyttelse
af civile
• 8/6: DAC-eksamination af
dansk udviklingsbistand i
Paris.
• 13/9: Ny Latinamerikastrategi
lanceres.
• 14/9: Rådskonference om DAC
Peer Review af dansk udviklingsbistand i Eigtveds Pakhus.
• 15/6: Ny Asienstrategi
lanceres.
• UNAIDS beslutter at etablere retningslinjer om køn
og ligestilling til at modvirke feminiseringen af
epidemien.
• Danmark og Nicaragua bliver ved højniveauforhandlinger enige om at fokusere den danske bistand på
fire programmer:
uddannelse, udvikling i
landdistrikterne, offentlige
reformer og Business-toBusiness/erhvervssektoren.
• 21-22/9: Uformelt EU-udviklingsministermøde på Madeira,
Portugal.
• Vedtagelse af en række
love i Bhutan, der skal
muliggøre overgang til
demokrati, herunder bl.a.
civilsamfundsorganisering, lokalstyre.
• Igangsættelse af en proces for
identifikation af fælles donorstøtte til god regeringsførelse i Bhutan
som led i regeringens kommende
10. femårsplan.
• Kenyas regering og 17 internationale donorer bliver enige om rammerne for udviklingsbistanden
2007-2012 til Kenya i form af Kenya Joint Assistance Strategy (KJAS)
med Danmark som donorernes
formand for
processen.
• Maoisterne i Nepal træder ud af
regeringen.
re
reg
10
November
• Oprettelse af en
UNIFEM trustfund for
forebyggelse af vold
mod kvinder i Afghanistan på dansk initiativ.
• Hurtig dansk økonomisk
bistand til ofrene for bombekatastrofen i Baghlan-provinsen i Afghanistan.
blev evakueret.
Sidr dræbte
mere end 3.200
mennesker og
ød
ødelagde
store
landbrugsområder i
kystbæltet. Danmark yder hurtigt støtte gennem det eksisterende samarbejde og i form af
humanitær bistand.
• Bangladesh’s overgangsregering tager vigtige skridt imod
adskillelse af den udøvende
og den dømmende magt, og
bidrager derved til forbedring
af landets regeringsførelse.
• Den danske ombudsmand
Hans Gammeltoft-Hansen besøger Vietnam som led i mulig
dansk støtte til etablering af et
vietnamesisk klagesystem for
borgerne.
• Bangladesh rammes af cyklonen Sidr, 650.000 personer
• Ved udgangen af 2007 er det
lykkedes Danmark at afslutte
alle væsentlige bistandsaktivi-
Oktober
• Et de facto-moratorium for eksekvering af dødsstraf gennemført
som følge af stor EU-indsats på
menneskerettighedsområdet efter
15 henrettelser i Afghanistan.
• Valget i Nepal udsættes igen på
ubestemt tid.
• Den omstridte abortlovgivning i
Nicaragua fastholdes i den nye
straffelov. Lovgivningen kritiseres
af Danmark og andre lande i disses
dialog med regeringen.
teter i regionen omkring Basra.
• Der igangsættes en klimasikring af den danske udviklingsbistand til Kenya i tæt samarbejde med andre donorer.
• Ramafolket i Nicaragua indleverer dokumentationen til regeringen for deres territoriale
krav. Donorernes fælles indsats sikrer, at der i 2007 er politisk bevågenhed om denne
skødetildelingssag.
December
• 2-5/12: Udviklingsministeren besøger
Bangladesh.
• 7-8/12: EU-Afrika-topmøde i Lissabon.
• 14/12:
4/ Konference om de nye EUmedlemslande og udviklingsbistand i Ljubljana.
• De internationale styrkers
sikring af Musa Quala i Afghanistan baner vejen for en
hurtig dansk indsats til fremme af uddannelse i området.
Afholdelse af en jiirga om ud• A
dannelse i Helmand med deltagelse af undervisningsminister Atmar og 200
lokale afghanere.
• Overgangsregeringen i Bangladesh etablerer en menneskerettighedskommission.
• I Zambia åbnes en grundlovgivende samling, der frem mod 2011 skal udarbejde en
ny forfatning.
• Det lykkedes præsident Morales i Bolivia at
få etableret et dialogforum med oppositionen og dermed dæmme op for den politiske uro og vold.
• 31/12: Der afholdes for første gang valg til
Nationalrådet i Bhutan.
11
EN STYRELSESFORMAND SER FREM
OG TILBAGE
På Nairobis Universitet kunne man i midten af 1970’erne læse følgende graffiti:
nu baseres på deres egne planer, de såkaldte fattigdomsstrategier/PRSPs.
Fuck the Danes
- they come only here for holidays.
Nøgleordet for den nye donorrolle er partnerskab, som også har lagt navn til den
danske strategi fra 2000. Ændringerne har
løst nogle af fortidens problemer, men har
– endnu – ikke skabt et ligeværdigt partnerskab mellem giver og modtager, og den
har heller ikke – trods et ændret ordvalg –
gjort det af med donorlandenes betingelser for bistanden, “conditionalities”.
Nok skyldtes bemærkningen en massiv
dansk tilstedeværelse på universitetet,
men den står også som et forvarsel om et
opgør med danskernes lidt romantiske/naive forestilling, at Danmark havde en ganske særlig position i udviklingslandene,
fordi vi var uden en kolonial fortid. Samtidig meldte der sig en tvivl om, hvorvidt erfaringer fra den danske samfundsudvikling
gennem de sidste 100 år havde universel
gyldighed og kunne eksporteres til de nye
udviklingslande, som der var en tendens til
i bistandens første årti.
HOLGER BERNT HANSEN
STYRELSESFORMAND, 1996-2007
Danmarks rolle som donor var ikke længere defineret af en pletfri fortid, men af kvaliteten og kvantiteten af vores bistand. Den
udvikling er forstærket yderligere af Pariserklæringen fra 2005 og dens mål om donorharmonisering, som levner endnu mindre plads til donorernes nationale særpræg. Alle er blevet en del af donorkollektivet, vi ser en afnationalisering af dansk bistandsarbejde og arbejder ikke længere
med danske landestrategier eller sektorpolitikker. Men det medfører en risiko for, at
den almindelige danske befolknings forståelse for bistanden mindskes, hvilket udgør en særlig udfordring for oplysningsarbejdet.
Donorernes rolle er også ændret i forhold
til modtagerne. Konkret er modtagerne sat
i førersædet ved, at udviklingssamarbejdet
12
Selv i den nye tidsalder med donorharmonisering, tilpasning, fælles landestrategier
og en generel afnationalisering af bistanden må vi konstant spørge os selv, hvad de
danske komparative fordele er, og hvor styrende de skal være for bistandsarbejdet.
Dette spørgsmål blev første gang aktuelt,
da vi gik fra projektbistand til sektorbistand. Projekter var kendetegnet ved en
konkret og overskuelig indsats under
dansk lederskab. Danskerne ‘stod ved kanylerne’ – en situation, som nogle stadig
længes tilbage til! Overgangen til sektorbistand krævede nogle valg, hvor hensynene
til behovene ude i landene skulle vejes op
over for danske komparative fordele. I de
seneste år har internationaliseringen af bistanden og overgangen til fælles landestrategier krævet egentligt fravalg af sektorer,
og spørgsmålet er, om der i den proces
overhovedet er plads til at tage hensyn til
komparative danske fordele.
Er særligt problem har været kontrol kontra
fleksibilitet. Da jeg besøgte det i øvrigt udmærkede HIMA landbrugsprojekt i Tanzania i 1992, udtrykte en af landsbylederne
stor tilfredshed med den danske indsats,
som havde øget deres produktion markant,
men han tilføjede eftertænksomt:
But we have a slight problem. For more
than half of the year we are not able to sell
our products.
Forklaringen var, at vejen fra landsbyen
ikke var passabel en stor del af året på
grund af regn. Da jeg forsigtigt foreslog den
danske leder hurtigst muligt at støtte en
forbedring af vejen, afviste han det, fordi
der ikke var afsat budgetmidler til veje, og
at Danmark i øvrigt havde et vejsektorprogram i Tanzania – ganske vist i helt andre
områder af landet. Eksemplet illustrerer, at
det danske bevillingssystem – og i øvrigt
også den stærke kontrol fra rigsrevisionen
– ofte har begrænset den nødvendige tilpasning til skiftende situationer i samarbejdslandene.
Den stive opdeling i ‘sektorkasser’ og det
stive bevillingssystem er dog heldigvis
gjort mere fleksibelt. F.eks. er biveje nu inkluderet i landbrugssektorprogrammer. Decentraliseringen af udviklingsbistanden
med større ansvar til bistandsambassaderne har yderligere medvirket til en frugtbar
sparring mellem de overordnede bistandspolitiske prioriteter og realiteterne og udfordringerne i de enkelte samarbejdslande.
Demokrati og menneskerettigheder har siden bistandens første dage stået som en
særlig dansk prioritet og som et af de såkaldte tværgående hensyn. Efter afslutningen af den kolde krig lå vægten på demokrati som styreform med flerpartisystem og
frie valg. Men i realiteternes verden måtte
begrebet udvides og handle mere bredt om
demokratiske normer og værdier, ret til
indflydelse og medbestemmelse. Siden er
det hele sammenfattet under det rummelige begreb god regeringsførelse, der både
indeholder rettighedsaspektet og lægger
vægt på institutioner som valgkommission,
domstole, parlament etc. I naturlig forlængelse af demokratiindsatsen blev civilsamfundet i løbet af 1990’erne tilskrevet en stigende rolle med fortalervirksomheden som
den centrale dimension i danske NGO’ers
arbejde.
Den private sektor er – ligesom et aktivt
civilsamfund – en uundværlig modvægt
mod statens dominerende rolle, men i bistandssammenhæng blev den private sektor en overraskende sen starter. Debatten
om den private sektors rolle blev låst fast,
fordi der længe blev sat lighedstegn mellem støtte til u-landenes private sektor og
støtte til dansk erhvervsliv. Det skyldtes
mange års binding af dansk bistand til
danske varer og tjenesteydelser og de
uheldige erfaringer fra 1980’ernes næsten
legendariske statslån og deres bindinger til
danske ydelser. Dertil kom, at det stred
imod hovedprincippet i dansk bistand, fattigdomskriteriet, at støtte den private sektors fremvækst i modtagerlandene, fordi
det kunne føre til ujævn økonomisk vækst
og voksende ulighed.
To faktorer løste situationen op. Stigende
økonomisk vækst blev i sidste halvdel af
1990’erne anerkendt som et nødvendigt
middel til at reducere fattigdommen. Samtidig ændredes opfattelsen af dansk er-
hvervslivs potentielle rolle i bistanden. Udgangspunktet var ikke længere, hvad man
fra dansk side kunne byde på, men hvad
behovene var ude. Danske virksomheder
blev med andre ord et led i den danske
ressourcebase, og deres medvirken blev
overvejende efterspørgselsstyret.
Denne udvikling repræsenterer på mange
måder det mest markante paradigmeskift i
de senere års danske bistand. Den har åbnet for en række erhvervssektorprogrammer, der på forskellig vis tjener til at styrke
den private sektor og dermed fremme økonomisk vækst, og den har samtidig en katalysatoreffekt i andre sektorer, først og
fremmest i landbruget. Samtidig har det
rettet opmærksomheden mod behovet for
at skaffe arbejdspladser til den stærkt voksende generation af unge.
Dilemmaerne mellem økonomisk vækst og
fattigdom og mellem den private sektors
rolle og statens varetagelse af sociale behov er imidlertid ikke løst. Da FN’s generalforsamling i 2000 vedtog de otte 2015 Mål,
var vækstperspektivet i første udgave nærmest fraværende og pendulet svinget tilbage. Det er der senere repareret på, og
2015 Målene står nu som udtryk for en
strategi, der sætter fokus på mangeårige
tværgående hensyn i den danske bistandspolitik: kvinders rolle, hiv/aids-problemet,
befolkningsproblematikken, børns stilling,
uddannelse, sundhed, miljø etc., og som
ikke mindst forpligter det internationale
donorsamfund på de samme bistandspolitiske prioriteringer, som har præget dansk
bistand i en årrække.
13
14
LIGESTILLING OG
SAMMENHÆNG
Kvinder og ligestilling kom til at præge
det danske udviklingssamarbejde 2007, og
efter det danske folketingsvalg i november
igangsatte regeringen en særlig indsats for
at styrke det tredje af de otte overordnede
2015 Mål, nemlig målet om ligestilling.
Indsatsen for at omsætte både danske og
globale strategier vedrørende ligestilling til
handling blev – og bliver – sat i system for
at føre til reelle forandringer. En forbedring
af kvinders økonomiske vilkår er ikke kun
nødvendig for at sikre ligestilling, men det
er også en forudsætning for, at udviklingsbistanden har en bred økonomisk effekt,
og at der sker en generel fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Indsatsen
for kvinder og ligestilling er bred og mangeartet og et af de store temaer for denne
årsberetning.
2007 var også året, hvor Danmark både fik
sin første Asien-strategi og sin første Latinamerika-strategi nogensinde. Og så blev
Afrika-strategien revideret. En fællesnævner for alle tre strategier er sammenhæng.
Strategierne handler ikke bare om udviklingsbistand, men binder alle de instrumenter, udenrigspolitik består af, sammen:
handel, forsvar, udvikling og sikkerhed.
De nye strategier udmønter således tankerne i globaliseringsstrategien fra 2006, der
fastslog, at Danmark skal spille en aktiv
rolle i globaliseringen, være til stede i
brændpunkterne, gøre en positiv forskel og
være med til at sikre, at globaliseringen
bliver for alle, også de fattige.
Den danske udviklingsbistand var til eksamen i 2007 og klarede sig – igen – godt.
Gennemgangen blev foretaget af DAC, Komiteen for Udviklingsbistand, i OECD og var
helt overvejende positiv. Den kom dog
også med forslag til forbedringer, i øvrigt i
høj grad på områder, som Danmark allerede arbejder med, f.eks. klarere retningslinjer for Danmarks indsats i skrøbelige stater.
DAC opfordrede også Danmark til at få lavet en evaluering af den decentralisering,
som er gennemført af dansk bistand siden
2003. Opfordringen var ikke udtryk for kritik, men en konstatering af, at Danmark på
dette område har været tidligt ude og gjort
erfaringer, som mange andre kan drage
nytte af. Og en sådan evaluering er da også
sat i gang.
Decentraliseringen var bl.a. affødt af et ønske om at give de danske ambassader bedre mulighed for at indgå i den tilpasning og
harmonisering af udviklingsbistanden ude i
de enkelte lande, som Paris-erklæringen
om mere bistand fra 2005 lægger op til.
Den harmonisering har vist sig at gå stærkere, end de fleste nok havde forventet.
Måske går den også for stærkt i nogle lande
og har i for høj grad været drevet frem af
stærke donorer og donorønsker, mens de
lande, det hele handler om, har haft sværere ved at følge med. Det er der i hvert fald
grund til at stoppe op og overveje.
En kvindelig radiovært i aktion for en lokal
radiostation i Den Demokratiske Republik Congo.
Foto: Giacomo Pirozzi/Panos
15
KVINDER
LAVER RADIO
FOR FRED
OG FORSONING
Burundi, Rwanda og Den Demokratiske
Republik Congo. Tre centralafrikanske lande, der stadig er voldsomt præget af
1990’ernes borgerkrige og etniske udrensninger. Her er brug for initiativer, der kan
skabe forsoning og sikre fred og udvikling,
og det skal radioprogrammer af og med
kvinder være med til.
Kvinder er specielt udsatte i de krige og
konflikter, som det oftest er mænd, der udkæmper. Det er kvinderne, der lades tilbage med ansvaret for pleje af børn og ældre,
dyrkning af jord mv., samtidig med at kvinder og piger er lette ofre for vold og voldtægt i et krigshærget område.
I 2007 gik NGO’en ADRA, Adventist Development and Relief Agency, i gang med
et projekt med 8,5 mio. kr. i ryggen fra Danmark. Projektet skal resultere i 135 radioprogrammer om lokale kvinders egne historier. Programmerne produceres i lokalsamfundene og udsendes på nationale og regionale radiostationer. Der skal også laves
en video i hvert land, og videoprogrammerne vil blive sendt på nationale og regionale
tv-stationer og blive vist i lokalområderne.
For at sikre lokal forankring og engagement
skal der etableres ikke færre end 50 lytter 140 mio. kr. til NGO-aktiviteter
for kvinder i Afrika
ADRA’s radioprojekt i Centralafrika er blot et af
flere, der finansieres af den særlige pulje på
140 mio. kr., der blev afsat til at styrke kvinder i
Afrika i forbindelse med finansloven for 2007.
Pengene blev øremærket til fire områder:
40 mio. kr. i det nye programsamarbejdsland Mali til en særlig indsats med fokus
på kvinders adgang til ressourcer og
fremme af kvindelige entreprenører som
en del af det danske erhvervssektorprogram.
40 mio. kr. til en indsats vedrørende bekæmpelse af hiv/aids i Sydafrika samt
vold mod kvinder og børn i det sydlige
Afrika.
20 mio. kr. til strategiske indsatser for
kvinder i konfliktog postkonfliktsituationer.
og endelig 40 mio. kr. til at styrke afrikanske NGO’ers arbejde med ligestilling.
16
komiteer, og dét arbejde er gået i gang. Lytterkomiteerne – og 300 kvindegrupper – vil
modtage radioer, der også er udstyret med
optagere, samt undervisningsmateriale, så
de kan være med til at lave programmerne
og bruge dem i lokale dialogmøder og kulturelle aktiviteter. Tanken er, at de skal
være med til at sætte gang i diskussioner
og udveksling af erfaringer om at leve som
kvinde i konfliktområder.
ADRA har arbejdet i Rwanda, Burundi og
DR Congo i flere år og har oplevet, at kvinder – når de får de rigtige muligheder – har
et stort potentiale for og ønske om at engagere sig i fred og forsoning, forebygge nye
konflikter og deltage i aktiviteter, der kan
skabe udvikling.
ADRA har gode erfaringer med at bruge radiomediet i Malawi, hvor programmer har
været med til at sætte kontroversielle emner på den politiske dagsorden og skabe
en livlig og til tider ophedet dialog mellem
politikere og befolkning. Radio er et særligt
velegnet medie i lande, hvor aviser og tv
ikke er særlig udbredte eller når ud til fattige og afsidesliggende egne. I Rwanda
f.eks. har 75 procent af befolkningen adgang til radio i hjemmet, mens kun to procent har adgang til tv.
Der blev lagt et stort forarbejde i at identificere
velegnede afrikanske NGO’er, der arbejder for
ligestilling. Et af formålene er at styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem de
afrikanske organisationer, og fokus er derfor på
regionale organisationer, der arbejder i mindst
tre lande. Formålet er at opbygge kapacitet hos
de regionale organisationer, så de senere kan
fungere som trænere for andre NGO’er, der har
potentiale til at gennemføre lignende aktiviteter.
Aktiviteterne er kommet godt i gang. Der er
holdt seminarer for potentielle samarbejdspartnere i både Afrika og Danmark, og det er
lykkedes at finde egnede netværk og organisationer, der arbejder for kvinders politiske deltagelse og rettigheder i bred forstand, mens det
har vist sig mere vanskeligt at finde regionale
organisationer, der arbejder på at fremme kvinders økonomiske muligheder.
I alt er der foreløbig givet 15 bevillinger til to
danske NGO’er og en række afrikanske og internationale NGO’er, hvoraf de fleste ikke tidligere har modtaget dansk bistand.
AFRIKANSKE
KVINDER MED
PÅ MODEN
Nigers hovedstad, Niamey, var i november 2007 vært for en begivenhed, de færreste forbinder det fattige, vestafrikanske
land med: en modemesse for kvindelige
afrikanske iværksættere, “Femmes Entrepreneurs en Vogue”. Her præsenterede 42
afrikanske tekstilvirksomheder fra 11 forskellige lande deres vidt forskellige kollektioner. 39 af de 42 virksomheder ledes og/
eller ejes af kvinder.
Messen var et af flere forsøg på at bringe
kvindelige iværksættere ud over det lokale
marked og i kontakt med købestærke kunder på det internationale marked og internationale topdesignere, og den var en del
af et panafrikansk initiativ, “Den internationale festival for afrikansk mode.”
De deltagende virksomheder i den internationale festival var nøje udvalgte og kvaliteten i top. Der blev uddelt guld-, sølv- og
bronzenåle til de tre bedste udstillere, der
også fik priser på 2.000-5.000 euro. Guldnålen gik til en kvindelig designer fra Mozambique.
Forud for messen fik de kvindelige iværksættere gode råd om salgsmateriale, indretning af stande, kundekontakt mv., og de
blev hjulpet med at arrangere møder med
interesserede kunder. Og allerede under
selve messen lykkedes det et firma fra Tanzania at skrive den første kontrakt under
om at stå for den interne udsmykning af
det hotel i Niamey, hvor messen blev
holdt.
Messen var organiseret og finansieret af
Det Internationale Handelscenter, ITC, i
Genève og er en af mange aktiviteter, der
dækkes af en årlig dansk bevilling på 13
mio. kr. til ITC. En del af beløbet er, som
det hedder, “blødt” øremærket til at hjælpe afrikanske kvinder med at skabe og drive levedygtige virksomheder med eksportmuligheder.
Den danske bevilling har også været med
til at finansiere, at kvindelige iværksættere
i Uganda får øget indflydelse på Ugandas
nationale eksportstrategi. Organisationen
Uganda Women Entrepreneurs Association
Limited, UWEAL, har godt 800 kvindelige
forretningsfolk som medlemmer inden for
landbrug, service og mindre fremstillingsvirksomhed, bl.a. kunsthåndværk, og
UWEAL arbejder – med støtte og rådgivning fra ITC – for, at Ugandas kommende
eksportstrategi tilgodeser hensynet til
kvindelige iværksættere. I et 79 siders udkast til eksportstrategien fra 2005 var særlige hensyn til unge og til ligestilling kun
nævnt i tre korte afsnit, men der er gode
udsigter til, at de særlige hensyn opprioriteres ganske betydeligt i den endelige version.
Afrikanske kvinder får mulighed for MBA
i Danmark
Erfaringerne hidtil viser, at det er mere vanskeligt for afrikanske kvinder end mænd at
blive selvstændig erhvervsdrivende. Primært
for at sikre flere unge, talentfulde forretningskvinder fra Afrika bedre muligheder herfor
besluttede regeringen i 2007 at give tilskud
til forretningsfolk i udviklingslandene, der tager en Master-uddannelse i Business Administration, MBA, på Copenhagen Business
School, CBS. Ordningen gælder en 5-årig periode. Målet er at få flest mulige afrikanske
kvinder til at deltage. Den første kvinde bliver kandidat til sommer 2008. På ambassaderne i Danmarks programsamarbejdslande
er man godt i gang med at identificere flere
kvinder til næste runde.
Med uddannelsen forbedrer forretningsfolkene deres forudsætninger for at videreudvikle de virksomheder og aktiviteter, som de
allerede er i gang med. Disse kompetencer er
der især hårdt brug for i afrikansk erhvervsliv. De lærer bl.a., hvordan de kan drage fordel af de nye forretningsbetingelser, globaliseringen medfører, og om tværgående temaer som virksomheders sociale ansvar, CSR. I
løbet af studiet vil de samtidig kunne opbygge et internationalt netværk, som de også
kan få stor glæde af, efter de er vendt tilbage
til hjemlandet og fortsætter karrieren.
17
TIL KAMP MOD
OMSKÆRING AF
PIGER OG KVINDER
Allerede i 1996 forbød Burkina Faso
kvindelig omskæring ved lov, og det vestafrikanske land er blandt 16 lande i Afrika,
der har lovgivet mod kvindelig omskæring.
Derfor var mange chokerede, da det i september 2007 kom frem, at en 14-årig pige
var død efter at være blevet omskåret i den
lille by Pabré, blot 15 km uden for hovedstaden, Ouagadougou. Pigen var én blandt
15 piger i Pabré, der alle gennemgik omskæring i ugen op til den 17. september.
Dødsfaldet illustrerer på dramatisk vis, at
kvindelig omskæring stadig er udbredt
trods forbudet fra 1996 og på trods af, at
landet allerede i 1990 oprettede en national komité til bekæmpelse af kvindelig omskæring. Danmark har i mange år støttet
dette statslige initiativ og vil også støtte
komiteens nye femårige plan, “Plan
Tolérance Zéro”, der forsøger at angribe
omskæringsproblematikken på alle niveauer gennem bl.a. lobbying, oplysningskampagner og forskning. Danmark har desuden siden april 2007 støttet et treårigt
projekt, hvis formål er at styrke udvalgte
NGO’ers kamp mod kvindelig omskæring.
Syv ud af ti burkinske kvinder i aldersgruppen 15-44 år er omskåret, og de hyppigste
former for kvindelig omskæring i Burkina
Faso består i at fjerne klitoris eller både klitoris samt en del af pigens små skamlæber. Det medfører ud over de seksuelle
konsekvenser alvorlige sundhedsmæssige
risici såsom graviditetsproblemer, blodtab,
hiv-smitte og infektioner.
Når kvindelig omskæring trods lovgivning
og de alvorlige sundhedsmæssige konse-
18
kvenser fortsat er så udbredt, skyldes det
flere forhold: Pigens slægtninge er ofte underlagt socialt pres og frygter den barnløshed, spædbørnsdødelighed og tab af ægtemandens potens, som den manglende
omskæring ifølge visse myter kan medføre.
Den person, der udfører omskæringen –
som oftest en ældre kvinde, for hvem retten og pligten til at omskære landsbyens
piger er gået i arv fra forfædrene, kan også
være fristet af de 15-20 kr., en omskæring
betales med. Det er et ikke ubetydeligt beløb i et land, hvor den officielle mindsteløn
er på lidt over 420 kr. om måneden.
Endelig udnytter domstolene langtfra strafferammen, der giver mulighed for at idømme dem, der udfører omskæringen, og implicerede slægtninge op til tre års fængsel
og op til 10 års fængsel for kvindelig omskæring med døden til følge. Ofte er det
udelukkende dem, der udøver omskæringen, der retsforfølges, og dommene er for
det meste betingede.
En undersøgelse viser, at såvel burkinske
mænd som kvinder generelt set er indstillede på at bekæmpe kvindelig omskæring.
Men sagen fra Pabré og mange andre lignende sager viser, at der fortsat er lang vej
igen, før holdningsændringen for alvor slår
igennem i praksis.
I øvrigt er den kvinde, der udførte omskæringen af de 15 piger i Pabré, arresteret og
sat i fængsel. Det samme er forældrene til
den pige, der døde, og flere medskyldige
familiemedlemmer, bl.a. et par tanter og
bedstemoren.
KVINDELIGE
JOURNALISTER
VIL UD AF
LÆNKERNE
Når et land har en organisation, der
hedder Women Journalists Without Chains,
Kvindelige Journalister Uden Lænker, så
antyder det, at kvinders rettigheder og
ytringsfriheden ikke trives specielt godt i
landet. Og sådan er det i Yemen. Derfor
støtter Danmark gennem Det Arabiske Initiativ både medieudvikling og kvindeorganisationer i Yemen og altså bl.a. organisationen med det sigende navn.
Kvindernes stilling i Yemen er langt ringere
end mændenes. Det er en udbredt opfattelse, at kvinder ikke behøver at uddanne
sig i samme omfang som mænd. Manden
ses som den naturlige forsørger, mens
kvindens plads er i hjemmet. Og den holdning synes ikke at være trængt af en mere
moderne opfattelse, tværtimod. Flere peger på, at den wahabistiske tolkning af islam fra nabolandet Saudi-Arabien har styrket den traditionelle ulighed mellem mænd
og kvinder i Yemen gennem de seneste 1015 år.
En række yemenitiske kvindeorganisationer arbejder på vidt forskellige måder på at
fremme kvinders ligestilling, og flere af
dem støttes af Danmark. F.eks. giver Danmark i perioden 2004-2008 8,2 mio. kr.
gennem Den nationale kvindekomité i Yemen og den britiske NGO Oxfams afdeling i
Yemen til lokale kvindeorganisationer.
Blandt de aktiviteter, der støttes, er en national kampagne mod tidlige ægteskaber i
samarbejde med et netværk af 15 lokale
kvinde-NGO’er og en lokal radiostation, mikrokreditter til kvinder og forskning i ligestillingsspørgsmål på Sanas Universitet.
Politisk sensitive medier
Medieområdet er et politisk følsomt område i Yemen, og det har fået dansk støtte si-
den 2004. I den nuværende fase fra 2007
til 2009 er støtten på godt 8 mio. kr. Den
involverer ligesom alle andre aktiviteter,
der støttes under Det Arabiske Initiativ, et
væld af både danske og lokale institutioner og organisationer for at fremme bredden i og forankringen af indsatsen.
Fra dansk side deltager Danmarks Journalisthøjskole, Dansk Journalistforbund, International Media Support og Danicom. Fra
yeminitisk side deltager en række medieorganisationer, som f.eks. Kvindelige Journalister Uden Lænker, journalistuddannelserne på Yemens to universiteter og radiostationer. Den danske støtte går til:
at fremme pressefrihed og adgang
til information
den yemenitiske journalistsammenslutning
at opbygge og træne regionale
radiostationer
at revidere journalistuddannelsen i
landet, så den bliver mere praktisk
baseret og rettet mod kritisk og undersøgende journalistik
journalistisk efteruddannelse.
De danske og yemenitiske aktører har udviklet et godt og tæt samarbejde, og selv
om medie- og ytringsfrihed er følsomme
emner i Yemen, er der udtalt vilje til forandring.
Ud over medier og ligestilling støtter Danmark demokrati, decentralisering og menneskerettigheder i Yemen gennem det “Yemenitisk-Danske Partnerskabsprogram”,
der i december 2004 blev underskrevet
med Yemens regering.
19
DOBBELT OP
TIL UNIFEM
UNIFEM, der er FN’s Udviklingsfond for
kvinder, blev oprettet i 1976 som opfølgning på den første FN-kvindekonference,
der blev holdt i 1975 i Mexico. UNIFEM har
til formål at fremme kvinders menneskerettigheder, kvinders deltagelse i politik og i
økonomiske aktiviteter. Organisationen har
et dobbeltmandat: at styrke ligestilling og
kvinders rettigheder i de enkelte medlemslande samt at virke som katalysator for
kvinders inddragelse i udviklingsaktiviteter
i såvel medlemslande som i det øvrige FNsystems udviklingsarbejde.
Ligestilling og kvinders rettigheder er rykket opad på både den danske og den internationale udviklingsdagsorden. Det førte
bl.a. til, at det danske bidrag, der i årevis
har ligget på 5 mio. kr., i 2007 blev besluttet fordoblet til 10 mio. kr. om året fra
2008.
Det gør Danmark til UNIFEM’s ottendestørste donor i 2008, men Danmark er dog
ikke blandt de største af UNIFEM’s donorer.
Organisationen har de seneste år oplevet
en betydelig generel stigning i donorbidragene, og de nåede i 2007 for første gang
over 100 mio. dollars. Heraf var knap halvdelen kernebidrag, dvs. ikke-øremærkedemidler til UNIFEM’s generelle arbejde. Rekorden skyldtes ikke mindst store stigninger fra UNIFEM’s allerstørste donorer. Både
Norge og Spanien øgede f.eks. deres samlede bidrag til lige omkring 21 mio. dollars i
2007.
UNIFEM fremlagde i 2007 en ambitiøs strategisk plan for de kommende år, og den
forudsætter, at donorbidragene fortsætter
med at stige. 2007 var også året, hvor organisationens eksekutivdirektør, Noeleen
Heyzer fra Singapore, fratrådte. Hun har
siddet på posten siden 1994. Hvem der
20
skal være hendes afløser, er endnu ikke
besluttet, men flere kandidater er på tale.
UNIFEM prioriterer fire hovedområder:
at mindske fattigdom blandt kvinder
at standse vold mod kvinder
at standse spredningen af hiv/aids
blandt kvinder og piger samt arbejde
med kønsdimensionerne af hiv/aids
at opnå ligestilling i demokratisk
sammenhæng både i fredstider og
krig.
UNIFEM er direkte aktiv i mere end 100 lande, f.eks. med støtte til ligestilling i lovgivning, indsatser for kvindelige migrantarbejdere, støtte til kvinde- og ligestillingsNGO’er og netværk, til mediers dækning af
kvinde- og ligestillingsspørgsmål og meget
meget mere.
Flere kvindelige parlamentarikere i Kenya
Valget i Kenya den 27. december 2007 blev
ikke en sejr for demokratiet. Men på i hvert
fald ét punkt blev det en succes: Antallet af
kvindelige medlemmer af det nyvalgte parlament steg med omkring 70 procent. Ganske
vist fra beskedne 9, til stadig beskedne 14,
men trods alt en stor fremgang.
Den skyldtes ikke mindst indsatsen finansieret af en fælles fond for ligestilling og god regeringsførelse, som UNIFEM i Kenya administrerer. Fonden modtog i 2007 samlede bidrag på næsten 10 mio. dollars, og den kunne derfor gøre en solid indsats for at fremme
kvinders deltagelse i valget. Fonden støttede
35 forskellige NGO’ers arbejde med kvindelig
deltagelse i valg og demokrati, og den støttede aktiviteter i næsten 200 af Kenyas i alt
210 valgkredse.
“REPROSEX”
REDDET PÅ
MÅLSTREGEN
Egentlig var kampen for at gøre adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder til en del af 2015 Målene vundet. Det skete på FN-topmødet i 2005. Og i
2006 blev målet oven i købet konkretiseret
som et officielt nyt 2015 delmål. Begge
dele med Danmark blandt de mest markante fortalere.
Alligevel skulle det vise sig, at sejren ikke
var i hus. Da FN’s generalsekretær, Ban KiMoon, i efteråret 2007 fremlagde sin årlige
rapport forud for FN’s generalforsamling,
var det nye delmål for reproduktiv sundhed
og rettigheder og tre andre nye delmål –
trods de foregående års vedtagelser – kun
omtalt som “foreslåede” delmål.
STEMME UDEFRA
UNFPA’s eksekutivdirektør,
Thoraya Ahmed Obaid
“Dårlig adgang til seksuel og reproduktiv
sundhed er den væsentligste dødsårsag
blandt unge kvinder i udviklingslandene og
udgør en betydelig del af den globale sundheds- og sygdomsbyrde.
2015-delmålet om reproduktiv sundhed baner vejen for at forbedre kvinders sundhed,
mindske mødre- og spædbørnsdødeligheden, udvide valgmulighederne for prævention og beskytte reproduktive rettigheder. Og
det giver os et vældigt løft i bestræbelserne
på at overvåge opfyldelsen af 2015 Målene.
Nu kan vi skubbe på for at sikre, at reproduktiv sundhed prioriteres, og overvåge fremskridtene, så vi kan sætte ind med det samme for at indhente det forsømte i opfyldelsen
af 2015 Målene på dette område.
Intermezzoet viser, at reproduktive rettigheder fortsat er meget kontroversielle.
Bl.a. USA har fra starten været stærkt skeptisk over for beslutningen om at etablere
det nye delmål og de indikatorer, der skal
til for at følge, hvordan det går med at opfylde det. Og det lykkedes i første omgang
skeptiske kræfter at få ændret formuleringen og gøre den mere vag.
Men dét fik Danmark og en række andre
såkaldt ligesindede nationer som de øvrige
nordiske lande, Nederlandene, Frankrig,
Belgien og Schweiz i sving. De skrev
prompte et brev til generalsekretæren for
at undgå, at de nye delmål blev undermineret. Og brevet virkede: Delmålet og de
tilhørende indikatorer blev vedtaget som
en del af den endelige rapport af FN’s generalforsamling den 17. oktober. Det lykkedes ydermere at få nummereret alle mål,
delmål og indikatorer, så de nu alle er fuldt
ud ligeværdige med de oprindelige målsætninger i rammen for 2015 Målene.
alle adgang til reproduktiv sundhed i 2015
er et delmål under det femte 2015 Mål, der
går på at reducere mødredødeligheden
med tre fjerdedele fra 1990 til 2015. Målet
om reduceret mødredødelighed er ét af de
områder, hvor det kniber allermest med at
nå 2015 Målene. På globalt plan dør cirka
500.000 kvinder årligt på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og
barsel, heraf halvdelen i Afrika syd for Sahara.
Det sker på trods af, at mødredødeligheden kan reduceres med simple og kendte
midler: kvalificeret hjælp under fødsel, oplysning om prævention og familieplanlægning mv. Men reproduktiv sundhed er en
pakke med elementer, der er særdeles
kontroversielle for bl.a. USA: seksualoplysning til unge, prævention og adgang til sikker abort. Det er baggrunden for den amerikanske modstand, der i øvrigt bakkes op
af Vatikanet og flere katolske og muslimske lande.
Derfor møder kampen for universel adgang
til reproduktiv sundhed og rettigheder stadig modstand.
Moralsk støtte følges op med kroner
Danmark nøjes ikke med at yde moralsk
støtte til reproduktiv sundhed og rettigheder. Den danske støtte til FN’s Befolkningsfond, UNFPA, steg fra 170 mio. kr. i 2003 og
har siden 2004 været på 180 mio. kr. om
året, og den ventes at stige med yderligere
50 mio. kr. årligt fra 2008. Danmark bevilgede desuden i 2006 9 mio. kr. til Global
Safe Abortion Fund. Fonden støtter NGO’er,
der har mistet donorstøtte fra bl.a. USA,
fordi USA ikke vil støtte NGO’er, der nægter
at tage afstand fra abort.
Sagen kan forekomme at være teknisk drilleri, men den er alvorlig. Målet om at give
Jeg priser den danske regerings engagement
i seksuel og reproduktiv sundhed og ligestilling. Danmark er en værdsat partner af UNFPA.”
Thoraya Ahmed Obaid har været eksekutivdirektør i UNFPA siden 2001 og er en usædvanlig fortaler for reproduktiv sundhed. Hun er
den første saudiaraber, der leder en FN-organisation, hun er kvinde, og hun var i 1963
også den første saudiarabiske kvinde, der
modtog et scholarship til at studere i USA.
21
22
AFRIKA
– ET KONTINENT
PÅ VEJ
Afrika syd for Sahara er ikke “bare” en
modtager af udviklingsbistand, og en
dansk strategi for Afrika skal ikke “bare”
være en strategi for, hvordan vi yder udviklingsbistand. Dét afspejler sig allerede i
navnet på den nye Afrika-strategi, den danske regering lancerede i august 2007:
“Danmark i Afrika – et kontinent på vej”.
Regeringen 2007
nent på vej
nti
kosyd
etafrika
ika - med
for sahara
i afr
rkteter
mapriori
dan
for samarbejdet
regeringens
Strategien fastslår ganske vist, at bekæmpelse af fattigdom fortsat skal være fundamentet for Danmarks engagement i Afrika,
og den lægger heller ikke skjul på de enorme behov og udfordringer, kontinentet står
over for, f.eks. at Afrika halter bagud på
alle 2015 Målene.
August 2007
Danmark sætter Afrikas kvinder på den
internationale dagsorden
Danmark udgjorde sammen med Tyskland
det vestlige formandskab, da Africa Partnership Forum mødtes i Berlin i maj. Forummet
samler Afrikas vigtigste samarbejdspartnere,
og det mundede ud i en række anbefalinger
til G8-topmødet den 6. – 8. juni, hvor Tyskland var formand.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udviklingsminister Ulla Tørnæs gjorde deres til,
at både Africa Partnership Forum og G8-topmødet blev mindet om den rolle, Afrikas
kvinder kan og bør spille for kontinentets udvikling.
Anders Fogh Rasmussen brugte hele sin åbningstale på emnet: “For mig står en styrkelse af kvinder som den vigtigste drivkraft for
økonomisk vækst og en mindskelse af fattigdommen,” sagde statsministeren bl.a., og
hans gennemgående budskab var, at fokus
på kvinder i Afrika er en afgørende forudsætning for at nå 2015 Målene i Afrika.
Også Ulla Tørnæs understregede, at større
inddragelse af kvinderne er central for vækst
og fattigdomsbekæmpelse i Afrika. Hun ledede forummets debat om ligestilling for
Afrikas kvinder, hvor Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, ud fra egne erfaringer
forklarede, hvordan kvinders deltagelse konkret kan gøre en forskel for landenes udviklingsmuligheder.
Derfor er den ene søjle i strategien da også
mere og bedre dansk bistand til Afrika med
fokus på unge, ligestilling og især beskæftigelse. Men strategien har to søjler mere,
og de har ikke direkte noget med udviklingsbistand at gøre: For det første skal
Afrika med i globaliseringen, og for det andet skal der ske en øget regional integration, hvor også samarbejdet mellem EU og
Afrika skal forstærkes.
Afrika skal med i globaliseringen
Danmark vil arbejde for, at Afrika får del i
verdens vækst og velstand og bliver en
mere ligeværdig partner, når det gælder
løsningen af globale udfordringer som klima, miljø og integration. Globaliseringen
bringer Afrika tættere på danskernes hverdag – også på andre områder end udviklingssamarbejde, f.eks. samhandel, sikkerhedspolitiske udfordringer, integration,
kunst og kultur. Afrika har meget at vinde
ved globaliseringen og meget at bidrage
med til resten af verden. Det er ikke kun
det nødlidende og “tabte” kontinent, det
ofte fremstilles som i medierne. Derfor skal
Danmark udbygge sine relationer til Afrika
på mange områder – ligesom i øvrigt en
række andre nye aktører, ikke mindst Kina,
Latinamerika og Indien, er begyndt at gøre
det.
Øget regional integration og
EU-Afrika-samarbejde
Den Afrikanske Union og flere andre regio-
nale og subregionale organisationer har
udviklet sig de seneste år til bedre at kunne håndtere kontinentets problemer og
konflikter, og den udvikling vil Danmark
støtte. Det gælder også et øget samarbejde
mellem EU og Afrika, der kan være med til
at øge samhandelen og tackle sikkerhedspolitiske udfordringer og den øgede migration.
Mere og bedre bistand
Danmark vil øge bistanden til Afrika og udnytte den mere effektivt. To tredjedele af
den bilaterale danske bistand skal på længere sigt gå til Afrika, og den danske indsats skal koncentreres om færre, men større indsatser.
Bestræbelserne på at skaffe beskæftigelse
til kontinentets mange unge skal øges. Det
vil både sikre vækst og reducere fattigdommen, men også mindske risikoen for håbløshed, radikalisering og konflikt. Netop
vækst og beskæftigelse er hovedtema for
Afrikakommisionen, der blev nedsat med
regeringsgrundlaget i 2007, og i 2009 skal
komme med anbefalinger til, hvordan man
kan forbedre effektiviteten af det internationale udviklingssamarbejde.
Ingen nye programsamarbejdslande
Den nye strategi lægger ikke op til nye danske programsamarbejdslande i Afrika ud
over de ti nuværende – hvoraf Egypten er
under udfasning. Indsatsen i de enkelte
lande skal – i tråd med Paris-erklæringen
om mere effektiv bistand – koncentreres
om færre sektorer.
Strategien bebuder også en fortsættelse af
de målrettede indsatser i Afrikas skrøbelige stater som Sudan og Zimbabwe, hvor
samarbejdsmulighederne og -formerne er
nogle andre end i de mere velfungerende
programsamarbejdslande.
Endelig introducerer strategien som noget
nyt et tættere dansk politisk og økonomisk
samarbejde med toneangivende afrikanske lande som Sydafrika, Nigeria og Etiopien. Det er lande, der kan påvirke udviklingen i hele Afrika i en positiv retning.
Drenge ser fiskere komme tilbage efter en tur påTanganyika
søen i Burundi. Båden er købt gennem et lån fra High
Commissioner for Refugees (UNHCR) under FN.
Foto: Martin Roemers
23
tunesien
AFRIKA FØR
marokko
algeriet
vest
sahara
libyen
egypten
mali
mauretanien
-3,2
1,7
1,2
niger
-6,5
senegal
4,4
gambia
tchad
0,2
1,1
eritrea
2,4
burkina
faso
guinea
bissau
guinea 3,3
sudan
-4,0
djibouti
nigeria
2,0
-9,6
sierra leone
liberia n/a
-3,1
benin
3,0
-0,3
togo
-3,3
-8,9
-3,2
cameroun
elfenbenskysten
somalia
equatorial
guinea
22,5
kenya
uganda
-3,1
zaire
n/a
-1,1
2,8
gabon
congo
rwanda 6,6
burundi 1,0
-10,5
2,6
regeringsførelse fra
verdensbanken 1996
1,5 til 2,5 – bedst
0,5 til 1,5
-0,5 til 0,5
-1,5 til -0,5
-2,5 til -1,5 – værst
0,0
etiopien
car
ghana
6,2
n/a
tanzania
0,6
angola
-5,8
malawi
-7,3
zambia
2,1
væbnede konflikter, 1992
årlig økonomisk vækst, 1992
positiv % vækst i bnp
negativ % vækst i bnp
mozambique
zimbabwe
-8,4
namibia
8,5
-8,6
botswana
2,8
madagascar
1,2
Verdensbankens indikatorer for
regeringsførelse:
Verdensbankens ”Governance
Indicators” har målt 212 landes regeringsførelse mellem 1996 og 2006
på seks forskellige indikatorer: Voice
and Accountability, Political Stability
and Absence of Violence, Government
Effectiveness, Regulatory Quality, Rule of
Law samt Control of Corruption.
swaziland
1,7
sydafrika
-2,1
lesotho
5,3
DER ER ET ANDET AFRIKA
Borgerkrig i Sudan. Over 1.000 dræbte i
optøjerne efter valget i Kenya, hvor det ellers lige var begyndt at gå så godt. Hyperinflation i Zimbabwe, der aldrig synes at
skulle slippe af med despoten Mugabe.
Det er ‘nyheder’ som disse, der dominerer
mediebilledet af Afrika, og sandt er det da
også, at det store kontinent fortsat står
over for enorme problemer. Det er i Afrika,
det kniber mest med at nå 2015 Målene.
Det er Afrika, der rammes hårdest af klima-
24
forandringerne, og som stadig tiltrækker
en forsvindende lille del af de samlede globale investeringer.
forskellige områder: økonomisk udvikling,
forekomsten af væbnede konflikter og regeringsførelse.
Men de negative historier har det med at
fastfryse Afrikas negative image og skygge
for, at der også i Afrika sker betydelige
fremskridt. Kniber det med at få øje på de
positive sider, burde man måske vende
blikket og se på Afrikas udvikling over en
længere årrække. Ovenstående kort sammenligner ‘Afrika før’ med ‘Afrika nu’ på tre
Tal fra den Internationale Valutafond (IMF)
dokumenterer for eksempel, at hele 40
procent af de afrikanske lande havde en
negativ årlig økonomisk vækst i 1992. Denne kendsgerning står i stærk kontrast til
tallene for 2007, hvor næsten fire ud af fem
lande havde en årlig økonomisk vækst på
over tre procent. Eneste afrikanske land
tunesien
AFRIKA NU
marokko
algeriet
vest
sahara
libyen
egypten
mali
mauretanien
5,2
1,7
5,1
niger
5,6
senegal
7,0
gambia
tchad
6,0
2,5
eritrea
1,5
burkina
faso
guinea
bissau
guinea 1,5
sudan
11,2
djibouti
nigeria
4,3
7,4
sierra leone
liberia 9,4
3,8
benin
4,0
1,7
togo
2,9
10,5
4,0
cameroun
elfenbenskysten
somalia
equatorial
guinea
10,1
kenya
uganda
4,8
n/a
6,4
6,2
gabon
rwanda 4,5
burundi 3,5
drc 6,5
congo
3,7
regeringsførelse fra
verdensbanken 2006
1,5 til 2,5 – bedst
0,5 til 1,5
-0,5 til 0,5
-1,5 til -0,5
-2,5 til -1,5 – værst
4,8
etiopien
car
ghana
6,3
1,3
tanzania
7,1
angola
23,1
malawi
5,5
zambia
6,0
væbnede konflikter, 2007
årlig økonomisk vækst, 2007
positiv % vækst i bnp
negativ % vækst i bnp
mozambique
zimbabwe
-6,2
namibia
4,8
7,0
botswana
5,0
madagascar
6,5
Verdensbankens indikatorer for
regeringsførelse:
Verdensbankens ”Governance
Indicators” har målt 212 landes regeringsførelse mellem 1996 og 2006
på seks forskellige indikatorer: Voice
and Accountability, Political Stability
and Absence of Violence, Government
Effectiveness, Regulatory Quality, Rule of
Law samt Control of Corruption.
swaziland
1,0
sydafrika
4,7
med negativ økonomisk vækst i 2007 var
Mugabes Zimbabwe.
valg og dermed satte punktum for flere års
uroligheder og borgerkrig.
Hvis man ser på forekomsten af væbnede
konflikter, er der også sket betydelige
fremskridt. Især Vest- og Centralafrika var i
1992 præget af krige og konflikter. En sammenligning med 2007 viser derimod, at en
lang række lande i mellemtiden har formået at lægge fortidens stridigheder bag sig.
Et nyligt eksempel herpå er Sierra Leone,
der i 2007 gennemførte et demokratisk
Verdensbankens opgørelse over 212 landes regeringsførelse viser, at de fleste afrikanske lande stadig står over for en stor
opgave med at bekæmpe korruption samt
at skabe gennemsigtighed, politisk stabilitet og sikkerhed for borgerne. Det kan dog
fremhæves, at programsamarbejdslandene
Mozambique og Tanzania har forbedret deres placering på Verdensbankens indeks
lesotho
4,9
over regeringsførelse mellem 1996 og
2006. Ingen af de danske programsamarbejdslande har i perioden 1996 til 2006
oplevet tilbagegang.
Selv om alt for mange afrikanske lande
fortsat præges af problematisk regeringsførelse og ustabilitet, så er billedet af Afrika
langt mere nuanceret, og kontinentet er på
flere områder inde i en historisk positiv udvikling.
25
BLOG MED
MINISTRE OM
AFRIKA
Når en ny politisk strategi skal udformes, er det ofte sket på den måde, at politikere og embedsfolk laver et udkast, der
sendes til høring i en begrænset kreds, så
de kan komme med kommentarer og input,
inden den endelige strategi præsenteres.
Sådan skulle modellen ikke være, da det i
2006 blev besluttet at gå i gang med en revision af den danske Afrika-strategi. Og sådan blev modellen heller ikke. I stedet blev
Afrika-interesserede, eksperter, lægfolk,
NGO’er, konsulenter, ja, alle med en idé og
en mening om Afrika inviteret til at deltage,
allerede før det første udkast var udarbejdet.
Udenrigsministeriet lavede ganske vist i
samarbejde med indkaldte danske og internationale eksperter et grundigt analysedokument, men det tjente kun som det solide, faglige grundlag for den offentlige debat, der blev åbnet i foråret 2007. Debatten
førte til det første udkast og den endelige
strategi, der blev lanceret i august 2007.
I debatfasen blev de mange muligheder,
som den moderne kommunikationsteknologi åbner mulighed for, afprøvet. Der blev
oprettet en særlig Afrika-hjemmeside, hvor
analysedokumentet blev lagt ud sammen
med en masse baggrundsmateriale. Et
kommunikationsbureau blev hyret til at
lave hjemmesiden og bruge småbidder af
det righoldige informationsmateriale,
Udenrigsministeriet gennem tiden har været med til at finansiere, til at anskueliggø-
re de mange overordnede temaer med bl.a.
videoklip fra en række afrikanske lande.
Hjemmesiden indeholdt også særlige debatfora om emner som handel og udvikling, hiv/aids og ligestilling. I en periode
var det også muligt at blogge direkte med
udenrigsminister Per Stig Møller og udviklingsminister Ulla Tørnæs, og de to ministerblogs genererede i alt over 200 indlæg
fra offentligheden.
“Operation Åbenhed” lykkedes. Rigtig
mange danskere fra brede dele af det danske samfund blandede sig i debatten og
kom med nye og nyttige ideer og betragtninger til strategiudkastet og den endelige
strategi.
I forbindelse med debatten om den nye
strategi kunne alle tegne sig som abonnenter på nyheder fra Udenrigsministeriet om
Afrika, og det har mange benyttet sig af. Og
det er ikke slut med at debattere Afrika. I
regeringsgrundlaget efter valget i november 2007 etablerede regeringen en Afrikakommission, der skal komme med anbefalinger til det internationale udviklingssamarbejde vedrørende det afrikanske kontinent. Fokus for kommissionens arbejde er
unge og beskæftigelse – to af de emner,
som blev identificeret som mest relevante i
regeringens Afrika-strategi. Kommissionens anbefalinger præsenteres i foråret
2009. Afrika-kommissionens arbejde kan
følges på www.africacommission.um.dk.
Eustella på 12 år fra Uganda ligger med
sine søskende i “soveværelset” en tidlig
morgen. På grund af hullerne i myggenettet er der en forøget risiko for malaria.
Foto: Mikkel Østergård
26
27
DANMARK
VIL LEGE MED DE
ASIATISKE TIGRE
Danmarks første samlede Asien-strategi
handler også om udviklingsbistand, men
langt fra om dét alene. Titlen, “Danmark i
Asien – en prioritering af fremtiden”, antyder hovedbudskabet, der understreges
yderligere i forordet: “Skal Danmark blive
bedre til at klare sig i globaliseringen, skal
vi blive bedre til at udnytte de muligheder,
Asien byder på. Det handler om at fremtidssikre vores velfærd,” og om at “indrette
os på Asiens rolle som globaliseringens lokomotiv”.
En stor del af strategien handler da også
om, hvordan Danmark skal blive bedre til
at øge samhandelen og det brede politiske
og økonomiske samarbejde med Asien,
hvis nye, dominerende rolle understreges
med en række tal og eksempler.
N
DANMARK I ASIE
G AF FREMTIDEN
- EN PRIORITERIN
Dansk bistand til Asien
Den danske bistand til Asien – ekskl. bistanden til Mellemøsten – udgjorde i 2007 omkring 1,8 mia. kr., og grundstammen var – og
er – Danmarks bistand til de fire programsamarbejdslande: Bangladesh, Bhutan, Nepal og Vietnam. Hertil kommer betydelig
dansk bistand til Afghanistan og den særlige
miljøbistand til Kina, Cambodja, Indonesien
og Vietnam.
Asiater på Asiatisk Plads
Asiatisk Plads i København er hjemsted for
det danske udenrigsministerium, men den
15. juni 2007 var pladsen også hjemsted for
en masse repræsentanter for en række asiatiske lande og for alle interesserede. De var
inviteret med til lanceringen af Asien-strategien og gav prøver på asiatisk kultur for alle
sanser og i alle afskygninger, så for en gangs
skyld vrimlede det med asiater på Asiatisk
Plads.
28
I 2020 vil 95 procent af Øst- og Sydøstasiens milliardbefolkning bo i mellemindkomstlande. Kun Burma, Laos og Cambodja vil fortsat være at finde blandt lavindkomstlandene, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Er der så overhovedet grund til at give
dansk bistand til Asien? spørger strategien
og begrunder sit klare ja med flere årsager:
For trods Asiens imponerende økonomiske
tigerspring er Asien uden sammenligning
det sted i verden, hvor der stadig lever flest
fattige. 600 millioner mennesker må fortsat klare sig for under én dollar om dagen.
Og 1,9 milliard mennesker må klare sig for
under to dollars om dagen. Spændvidden
mellem lande i hastig økonomisk vækst,
som forstår at udnytte globaliseringen, og
fattige, skrøbelige stater er stor og voksende, og der er problemer med at sikre en rimelig fordeling af væksten i de enkelte lande. Fattigdom og ulighed kan vise sig at
blive Asiens akilleshæl, og det skaber grobund for uro og ustabilitet.
Den danske bistand skal være med til at
sikre, at globaliseringen kommer de fattige
til gode, og at flere får del i velstanden, så
Asien fortsat kan bidrage positivt til, at de
globale 2015 Mål opnås. Den skal være
med til at mindske de udfordringer, der følger i kølvandet på den høje vækst: miljøproblemer, voksende udledning af CO2 og
overudnyttelse af naturressourcer. Indsatsen for at fremme god regeringsførelse og
bekæmpe korruption skal styrkes, og der
skal ske en ekstra indsats for at sikre, at
kvinder, etniske grupper og oprindelige
folk får mulighed for at tage fuld del i væksten.
Bistanden profilerer Danmark
Asien-strategien understreger, at bistanden er en vigtig del af Danmarks profil i
Asien. Danmark er kendt som en troværdig
og effektiv partner, asiaterne regner med,
og det spiller positivt ind på opfattelsen af
Danmark i Asien.
Samspillet mellem bistanden og fremme af
danske interesser kommer klarest til udtryk
i omtalen af miljøbistanden: Danmark vil
styrke indsatsen i Asien for miljøforbedringer og bekæmpelse af global opvarmning,
og miljøindsatsen vil fokusere på vækstlandene – primært Kina, Indonesien, Vietnam og Cambodja. Gennem denne bistand
kan der skabes et udstillingsvindue for
dansk teknologi og viden, og de danske
teknologier skal være med til at vise, at
økonomisk vækst er mulig uden at øge
CO2-udslippet.
Vietnam og Bhutan på vej ud
Den danske bistand til Asien vil i de kommende år fortsat være koncentreret på de
fire programsamarbejdslande – Bangladesh, Bhutan, Nepal og Vietnam – samt Afghanistan. Men udviklingen i Vietnam og
Bhutan er så positiv, at de i fremtiden vil
kunne klare sig uden så stor bistand, og
programsamarbejdet med de to lande vil
gradvist blive afviklet. Strategien lægger
helt præcist op til, at de sidste tilsagn til
Vietnam og Bhutan vil blive givet i 2011 og
2012.
Om der så skal findes nye programsamarbejdslande i Asien for dansk bistand, eller
om bistanden til asiatiske lande skal tilrettelægges mere fleksibelt, lader strategien
stå åbent.
LATINAMERIKA
– MULIGHEDER OG
PARTNERSKABER
Regeringen 2007
INAMERIKA
KABER
DANMARK I LAT– MULIGHEDER OG PARTNERS
September 2007
Dansk bistand til Latinamerika
Den danske bistand til Latinamerika beløb
sig i 2007 til i alt 559 mio. kr. Bistanden er
koncentreret om programsamarbejdslandene: Bolivia, der er kontinentets fattigste land,
modtog i 2007 dansk bistand for 185 mio. kr.
Nicaragua, Centralamerikas fattigste land,
modtog dansk bistand for 237 mio. kr. Desuden har Danmark to regionale programmer
for Centralamerika: et for miljø og et for menneskerettigheder og demokrati. De samlede
udbetalinger til disse to programmer i 2007
beløb sig til omkring 39 mio. kr. Omkring en
fjerdedel af den bilaterale danske bistand til
regionen gives via danske NGO’er.
Ud over den bilaterale bistand giver Danmark
udviklingsbistand til Latinamerika gennem
internationale organisationer.
Latinamerika er et kontinent i fremgang. Diktaturer er udskiftet med demokratier, og den sociale og økonomiske udvikling er i god gænge. Det er udgangspunktet
for den første danske strategi for et styrket
engagement i Latinamerika. Den blev lanceret i september 2007, og i tråd med regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 omfatter den hele viften af udenrigspolitiske
instrumenter: samhandel, udviklingsbistand, politisk og økonomisk samarbejde,
og samarbejde om miljø, kunst og kultur.
Meget passende blev strategien da også
lanceret i festlige, latinamerikanske omgivelser midt i København. Det skete nemlig
som et led i kulturarrangementet “Latinamerikansk September” med udstillinger,
film, musik, mad med mere fra en række
latinamerikanske lande. Kulturarrangementet blev sat i værk i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og de latinamerikanske ambassader i København.
vækst og udvikling, er uligheden markant,
og der er trods de høje og stabile vækstrater ikke udsigt til, at Latinamerika som helhed når 2015 Målet om at halvere fattigdommen. 40 procent af befolkningen lever
i dag for mindre end 2 dollars om dagen.
Dansk bistand fortsætter
Strategien fastslår, at Danmark vil fortsætte sin udviklingsbistand til to af kontinentets fattigste lande, Bolivia og Nicaragua,
og fortsætte den regionale bistand til Centralamerika. Bistanden skal ses som et led
i en sammenhængende dansk politik over
for Latinamerika.
Strategien blev til i dialog med danske
NGO’er, forskere, eksperter, erhvervsfolk
og andre med forstand på og erfaringer fra
Latinamerika, og den lægger ikke skjul på
de danske interesser i et øget samarbejde:
Danske virksomheders eksport til og investeringer i Latinamerika ligger på et lavere
niveau end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det skal den nye strategi og
åbningen af en ny dansk ambassade i Argentina i foråret 2007 og et generalkonsulat i São Paolo i Brasilien være med til at
ændre.
De overordnede mål for den danske udviklingsbistand til Latinamerika er:
at bistå de latinamerikanske lande
med at bekæmpe fattigdommen og
nå FN’s 2015 Mål
at medvirke til at sikre, at kontinentet
får del i globaliseringens fordele,
f.eks. økonomisk vækst og øget handel
at sikre miljøet og mindske forurening, klimaforandringer og rovdrift på
naturressourcer
at bidrage til udviklingen af en konkurrencedygtig privat sektor, som kan
være en drivkraft bag økonomisk
vækst
at medvirke til at skabe økonomiske
og politiske muligheder for alle ved at
fremme en demokratisk kultur, herunder sikre ligestilling og oprindelige
folks rettigheder.
Danmark har også et stærkt ønske om en
tættere dialog med især Brasilien, der
mere og mere indtager en nøglerolle som
talsmand for udviklingslandene ved globale forhandlinger om både handel, miljø og
klimaforandringer.
Desuden kan udviklingsbistanden give
Danmark en profil i regionen og åbne døre
for samarbejde på f.eks. klima- og miljøområdet og mellem den private sektor i
Danmark og i de fattigere latinamerikanske
lande.
Men strategien understreger også, at der er
brug for fortsat bistand til Latinamerika.
For selv om kontinentet generelt oplever
29
DANSK BISTAND
BESTOD EKSAMEN
BLANDT LIGEMÆND
Dansk udviklingsbistand hører til i verdenseliten, både hvad angår kvalitet og
kvantitet, og dansk udviklingsbistand udmærker sig generelt ved sit klare fokus på
fattigdom og på Afrika. Det fastslog et såkaldt peer review af dansk bistand i 2007.
“Peer” betyder “ligemand”, og reviewet –
eller gennemgangen – blev da også foretaget af ligemænd. Bag den stod DAC. Det
står for Development Assistance Committee eller på dansk: Komiteen for Udviklingsbistand. DAC hører hjemme under
OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Hvert DAC-medlemsland får hvert fjerde år gennemgået sin bistand, og det var Nederlandene og Grækenland, der stod for gennemgangen af
den danske bistand i 2007.
STEMME UDEFRA
Formanden for OECD’s
udviklingskomité, DAC,
Richard Manning, til Udvikling, da han
den 14. september var i København for at
præsentere OECD’s såkaldte Peer Review af
dansk bistand
Store roser til dansk bistand
“Hvis jeg skal fremhæve én ting, hvor andre
donorer kunne tage ved lære af Danmark, så
er det de klare femårsplaner, hvor regeringen
hvert år fremlægger beløb på enkeltposter
for udviklingsbistanden i de kommende år.
Planen giver modtagerne af dansk udviklingsbistand klar besked om fremtiden, og
den giver anledning til en nyttig politisk diskussion i Danmark, som er med til at udbrede kendskabet til bistanden. På dét område
kan ingen donorer måle sig med Danmark.”
Og små tidsler
“Danskerne er et forsigtigt folkefærd. I er meget påpasselige med, at jeres bistand bliver
brugt efter hensigten. Det er godt. Men det er
et problem, når I bliver så forsigtige, at I opbygger jeres egne kontrolsystemer i stedet
for at bidrage til at opbygge kapacitet i modtagerlandene. Det var faktisk overraskende
for mig, at Danmark er blandt de donorer, der
ikke er så gode til at tilpasse bistanden til og
bruge modtagerlandenes egne systemer.
Netop når de lokale systemer er svage, er det
vigtigt at styrke dem i stedet for at underminere dem.”
30
Og som ved tidligere DAC-eksaminer var
der overvejende masser af roser til den
danske udviklingsbistand i den 100 sider
store rapport, der noterer, at der siden den
seneste DAC-gennemgang i 2003 er sket
flere forbedringer: Udviklingsbistanden har
igen fået sin egen minister. De rullende
femårsplaner, som efter 2001 blev stillet i
bero, er erstattet af regeringens femårige
udviklingspolitiske prioriteter, så modtagerlandene i god tid ved, hvad de kan forvente af bistand fra Danmark. Og decentraliseringen, som er gennemført fra 2003,
har gjort det muligt for de danske ambassader i modtagerlandene at være mere
fleksible og tilpasse den danske bistand
bedre til de lokale forhold og deltage i donorharmoniseringen.
Satser på det sikre
Men der var også enkelte kritiske forbehold i rapporten. F.eks. har Danmark gene-
relt en tendens til at vælge det sikre for at
få mest bistand for pengene, og det får
man i bestemte lande, som donorerne flokkes om, de såkaldte donor darlings, mens
Danmark – ifølge rapporten – er mere tilbageholdende med at engagere sig i skrøbelige stater.
Rapporten kommenterer også Danmarks
tendens til at opbygge egne kontrolsystemer i stedet for at hjælpe modtagerlandene med at opbygge deres kapacitet til at
holde korruption og misbrug i ave. Det sker
ganske vist for at sikre, at alle de danske
bistandskroner bruges som aftalt, men kan
komme til at stride imod ånden i den Pariserklæring, Danmark har været med til at
vedtage. Desuden sætter rapporten
spørgsmålstegn ved det loft på 25 procent,
som Danmark har indført for, hvad budgetstøtten i de enkelte lande må udgøre af
den samlede danske bistand. I nogle lande
kan det være alt for højt, i andre for lavt.
En gammel traver
Binding af dansk bistand til danske firmaer
er en gammel traver i bistandsdebatten, og
her havde rapporten både ris og ros til
Danmark. Roserne gives, fordi Danmark siden 2003 har fortsat afbindingen og nu har
afbundet det meste af bistanden. Men der
resterer et lille kritisk hjørne, nemlig de
blandede kreditter. De udgjorde i 2007 350
mio. kr., svarende til tre procent af Danmarks samlede bistand. De er som udgangspunkt bundet til danske leverancer,
og det strider imod OECD’s anbefalinger.
Alligevel fastholder Danmark bindingen.
UDVIKLINGEN
I UDVIKLINGSBISTANDEN
FOR UDVALGTE
OECD-LANDE
Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande.
Udbetalinger (netto)
mio. US $1
Andel af BNI i %
2006
2007*
2006
2007*
Norge
2.954
3.727
0,89
0,95
Sverige
3.955
4.334
1,02
0,93
291
365
0,84
0,90
2.236
2.563
0,80
0,81
Nederlandene
5.452
6.215
0,81
0,81
Irland
1.022
1.190
0,54
0,54
Luxembourg
Danmark
Østrig
1.498
1.798
0,47
0,49
Belgien
1.978
1.953
0,50
0,43
Spanien
3.814
5.744
0,32
0,41
Finland
834
973
0,40
0,40
Frankrig
10.601
9.940
0,47
0,39
Schweiz
1.646
1.680
0,39
0,37
Tyskland
10.435
12.267
0,36
0,37
Storbritannien
12.459
9.921
0,51
0,36
Australien
2.123
2.471
0,30
0,30
Canada
3.684
3.922
0,29
0,28
New Zealand
Italien
Portugal
Japan
Grækenland
259
315
0,27
0,27
3.641
3.929
0,20
0,19
396
403
0,21
0,19
11.187
7.691
0,25
0,17
424
501
0,17
0,16
23.532
21.753
0,18
0,16
DAC-landene i alt
104.421
103.655
0,31
0,28
– heraf EU-lande
59.036
62.096
0,43
0,40
USA
1) Beløb er angivet i løbende priser
*) Foreløbige opgørelser.
31
DEN GLOBALE
TOMMESTOK FOR
UDVIKLING
I virkeligheden var 2015 Målene, som
blev vedtaget af 189 statsoverhoveder ved
det historiske FN-topmøde i september
2000, “blot” en sammenskrivning af mål,
som det internationale samfund allerede
havde forpligtet sig til i erklæringer fra forskellige FN-topmøder tidligere. Alligevel
markerede vedtagelsen af Årtusindeerklæringen og de otte overordnede 2015 Mål et
historisk vendepunkt, der har fået enorm
gennemslagskraft af flere grunde.
Målene på vidt forskellige områder blev
samlet og ligestillet, og de forskellige mål
konkurrerer ikke med hinanden. Tværtimod
er de hver især en forudsætning for, at de
andre mål kan nås. Uddannelse, f.eks.
konkurrerer ikke med sundhed. Uddannelse er en forudsætning for sundhed – og
omvendt.
Der blev sat en tidsgrænse for, hvornår målene skal være opfyldt. Så langt ud i fremtiden, at målene – med en bevidst indsats –
32
forekom realistiske. Men dog så tæt på, at
det også stod klart, at der ikke er tid at
spilde.
Med 2015 Målene fik verden en internationalt anerkendt tommestok til at måle udvikling. Målene er globale og understreger,
at verden hænger sammen på godt og
ondt, og at det er en global forpligtelse at
nå dem.
Samtidig sikrer 2015 Målene et internationalt anerkendt og fælles grundlag, som det
enkelte udviklingsland kan bruge som udgangspunkt for sin nationale fattigdomsstrategi, og som også bliver pejlemærket
for den indsats, donorer som Danmark bidrager med.
Med 2015 Målene i 2000 blev målene for
den fælles indsats defineret. Med Paris-erklæringen i 2005 om mere effektiv bistand
blev midlerne til at nå målene beskrevet.
HALVVEJS MOD 2015
MÅLENE – NÆSTEN
Med udgangen af 2007 var halvdelen af
den tid gået, som verdenssamfundet i år
2000 satte som frist til at nå 2015 Målene.
Hvordan er det så gået indtil nu? Det fortæller de årlige rapporter fra FN’s generalsekretær og Verdensbanken en masse om.
Overordnet peger begge rapporter fra 2007
på, at det på verdensplan ser ud til, at flere
af 2015 Målene kan nås, men også at det
kræver en væsentligt forøget bistandsindsats at nå målene, og at fremskridtene fordeler sig meget ujævnt. Generelt kniber det
især at opnå flere af målene i Afrika syd for
Sahara.
Mål 1:
Bekæmpe fattigdom og sult
Halvere andelen, som lever for mindre end en dollar om dagen, inden
2015
Halvere andelen, som lever i hungersnød, inden 2015
Status: Det positive er, at andelen af jordens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, faldt fra næsten en tredjedel i 1990
til mindre end en femtedel i 2004. Fortsætter den udvikling, vil fattigdomsmålet blive
nået, både globalt og i de fleste regioner.
Det negative er, at det ikke går stærkt nok i
Afrika syd for Sahara, selv om andelen af
fattige her er faldet med seks procentpoint
siden 2000.
Mål 2:
Sikre grundskoleuddannelse for alle
inden 2015
Alle børn skal have adgang til en
grundskoleuddannelse.
Status: Især i de seneste år er mange
flere børn kommet i skole, og i 2005 nåede
andelen af børn, der modtager grundskoleuddannelse, 88 procent. Også her gælder
det, at en betydelig indsats – især i Afrika
syd for Sahara – fortsat er nødvendig.
Bygningsarbejdere på job i
Dhaka, Bangladesh under
konstruktionen af en
22-etagers bygning.
Foto: G.M.B. Akash/Panos
Mål 3:
Fremme ligestilling og styrke kvinders
rettigheder
Opnå fuldkommen ligestilling på
grundskoleuddannelsen inden 2005
og på alle uddannelsesniveauer inden 2015.
Status: Overalt i verden er flere piger
kommet i skole, og mange lande – men
ikke i Afrika syd for Sahara – nåede i 2005
målet om lige så mange piger som drenge i
grundskole.
Også kvinders deltagelse i det politiske liv
er øget, omend langsomt.
Verdensbanken peger i sin rapport på, at
en fortsat øget indsats for ligestilling generelt vil have en meget positiv virkning på
de øvrige 2015 Mål.
Mål 4:
Reducere spædbørns- og børnedødeligheden
Mindske dødeligheden blandt børn
under fem år med to tredjedele inden
2015.
Status: I 1960 døde over 20 millioner
børn på kloden, inden de fyldte fem år. I
2006 var tallet for første gang – i den periode, der findes tal for – under fem millioner. Børnedødeligheden er faldet markant i
bl.a. Østasien, Latinamerika og de øst- og
centraleuropæiske lande, men ikke i Sydøstasien og i Afrika syd for Sahara.
Mål 5:
Reducere dødeligheden blandt gravide og
fødende kvinder
Mindske dødeligheden blandt mødre
med tre fjerdedele inden 2015
Status: Globalt faldt mødredødeligheden med mindre end 1 procent om året fra
1990 til 2005. Det er langt under det årlige
fald på 5,5 procent, det kræver at nå 2015
Målet. I udviklingslandene dør ca. 500.000
kvinder hvert år på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og barsel,
halvdelen i Afrika syd for Sahara og en
tredjedel i Sydasien.
Mål 6:
Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria
og andre sygdomme, der truer
menneskeheden
Standse udbredelsen af hiv/aids og
andre sygdomme, og dermed vende
den negative udvikling, hvor antallet
af smittede øges dag for dag.
Status: Antallet af dødsfald på grund af
aids steg i 2006 til 2,9 mio. globalt, og 15
millioner børn mistede en eller begge forældre på grund af aids. Den forebyggende
indsats kan ikke holde trit med sygdommens udbredelse. Dog synes stigningstakten i antallet af hiv-smittede at være fladet
ud.
Fortsætter næste side 33
Malaria dræber stadig en million mennesker om året – 80 procent af dem er børn
under fem år i Afrika syd for Sahara, hvor
der dog også er tegn på, at målrettet forebyggelse og behandling af malaria bærer
frugt.
Tuberkuloseepidemier ser langt om længe
ud til at være på tilbagetog, men ikke så
hurtigt, at det kan halvere antallet af tbdødsfald inden 2015.
Mål 7:
Sikre en miljøvenlig og bæredygtig
udvikling
Halvere andelen af mennesker uden
adgang til rent drikkevand inden
2015.
Forbedre levevilkårene væsentligt for
mindst 100 millioner mennekser, der
lever i slumområder, inden 2020.
Status: Mere end 1,2 milliad mennesker
fik forbedret adgang til drikkevand mellem
1990 og 2004. Andelen af jordens befolkning med forbedret adgang til drikkevand
steg dermed fra 78 til 83 procent. Med den
stigningstakt kan det lige netop nås at halvere andelen af mennesker uden adgang
til rent drikkevand inden 2015.
Andelen af jordens befolkning med adgang
til ordentlige sanitære forhold steg fra 49
procent i 1990 til 59 procent i 2004, og den
stigningstakt skal sættes i vejret, hvis 2015
Målet på dette område skal nås.
Mål 8:
Opbygge et globalt partnerskab for
udvikling
sikre øget udviklingsbistand,
retfærdige handelsregler og
gældslettelse via et globalt
partnerskab
Mål 8 handler om de rige landes forpligtelser. De rige lande har ved flere lejligheder
forpligtet sig til at øge deres bistand generelt og især til de fattigste u-lande og Afrika, men de har ikke levet op til deres løfter.
Heller ikke på handelsområdet ser det godt
ud. Forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen, WTO, om Doha-udviklingsrunden har stort set stået stille siden 2005.
Fra Lokichoggio-lufthavnen i Kenya, hvor
fødevarehjælpen er på vej fra United
Nations World Food Programme.
Foto: Fredrik Naumann/Panos
34
DANMARK OG
2015 MÅLENE:
STATUS FOR
MÅL 8
Ved indgangen til det nye årtusinde
blev FN’s 191 medlemslande enige om Årtusindeerklæringen, der indeholder otte
klare og ambitiøse udviklingsmæssige
målsætninger for perioden frem til 2015.
Dermed enedes verden om en fælles udviklingspolitisk dagsorden og en sammenhængende vision for det overordnede mål
at mindske fattigdommen og dens årsager.
De otte såkaldte 2015 Mål hænger tæt
sammen og er gensidigt afhængige. Opfyldelsen af 2015 Målene kræver derfor et tæt
samarbejde og engagement fra alle parter.
Det er først og fremmest udviklingslandenes eget ansvar, at de første syv 2015 Mål
indarbejdes i deres respektive nationale
strategier for fattigdomsbekæmpelse. Mål
8 drejer sig om at skabe et globalt partnerskab for udvikling gennem tilvejebringelsen af de nødvendige midler til at nå de
første syv mål. Det er bl.a. Danmarks pligt
– som donor – at bistå med den nødvendige økonomiske og tekniske bistand til at
nå de målsætninger, der blev fastsat i Årtusindeerklæringen.
I 2007, hvor man er nået midtvejs 2015 Målene, er der på grund af den betydelige
økonomiske vækst, gjort gode fremskridt
globalt mod at halvere antallet af ekstremt
fattige. Men fremskridtet er ulige fordelt,
og hovedparten af de øvrige 2015 Mål vil
ikke blive nået med den nuværende udviklingstakt. Regeringen har tilsluttet sig den
britiske premierministers initiativ til et FNtopmøde i 2008, der vil kunne forstærke
indsatsen for at nå 2015 Målene.
Mål 8 forpligter alle donorer til at etablere
et globalt partnerskab for udvikling, hvilket
bl.a. omfatter tilvejebringelse af mere og
bedre bistand, fremme af handel og gældseftergivelse. I det følgende er redegjort for,
hvordan Danmark har opfyldt sine Mål 8forpligtelser.
Danmarks udviklingsbistand
I overensstemmelse med sin udviklingspolitiske målsætning cementerede regeringen
i 2007, at Danmarks udviklingsbistand ikke
kom under 0,80 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). I sit nye regeringsgrundlag fra november 2007, “Mulighedernes
samfund”, sigter regeringen på at øge bistanden fra 0,8 procent af BNI. Dette fastholder Danmark som en af de mest prominente udviklingsdonorer i verden, og en af
de få, der lever op til FN’s målsætning om
at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Kun fire andre lande – Sverige, Norge, Luxemburg og Nederlandene – yder forholdsmæssigt lige så meget eller mere end
Danmark.
I 2007 steg den danske udviklingsbistand
med 600 mio. kr. i forhold til 2006, og udviklingsbistanden udgjorde således i alt
13,9 mia. kr. Denne stigning skyldtes, at
væksten i dansk økonomi medførte et større BNI for 2007, hvorved også den samlede
udviklingsbistand blev øget.
Den overordnede målsætning for dansk
udviklingsbistand er at bekæmpe global
fattigdom, og som en konsekvens heraf
yder Danmark en stor del af sin bistand til
verdens fattigste lande.
I 2007 udgjorde den langsigtede sektorfokuserede bistand til programsamarbejdslandene 31 procent af Danmarks bilaterale
bistand. Endvidere har Danmark ydet fattigdomsorienteret stabilitets- og genopbygningsbistand til navnlig Afghanistan,
Gaza/Vestbredden, Irak og Sudan.
Det er regeringens målsætning, at 2/3 af
Danmarks bilaterale bistand på længere
sigt skal gå til Afrika. I 2007 gik 61 procent
af den bilaterale bistand til kontinentet.
Som et led i at konsolidere tyngden på fattigdomsbekæmpelse i Afrika syd for Sahara udfases programsamarbejdet med Egypten, Bhutan og Vietnam gradvist.
Alle donorer har givet tilsagn om at yde
mindst 0,15 procent af BNI til de såkaldte
LDC-lande (Least Developed Countries) –
tallet for Danmark er cirka det dobbelte.
Samtidig går en stigende andel af dansk
bistand til de sociale sektorer, herunder
uddannelse, sundhed samt vand og sani-
tet. Danmark satte endvidere i 2007 særligt
fokus på kvinder, hiv/aids og god regeringsførelse.
Effektivitet i bistanden
Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde
udøves primært gennem langsigtede, tætte
og tillidsfulde partnerskaber med få, udvalgte programsamarbejdslande. For at
sikre den størst mulige effektivitet i den
danske indsats gives bistanden i overensstemmelse med modtagerlandets egne nationale udviklingsstrategier, med fokus på
landets egne ressourcer og på de sektorer,
der mest direkte kan bidrage til fattigdomsreduktion. Danmark lægger afgørende
vægt på, at landet selv tager ejerskab og
leder egne udviklingsprocesser, baseret på
principper om god regeringsførelse, demokratisering og menneskerettigheder. Det er
hensigten at sikre, at alle udviklingsindsatser – både Danmarks egen og andre donorers – trækker i samme retning.
Danmark tillægger principperne om bistandseffektivitet i Paris-erklæringen fra
2005 høj prioritet og søger aktivt at fremme
dem gennem konkrete harmoniserings- og
tilpasningstiltag i bistanden. Det gælder
blandt andet tiltag for at få bistanden afspejlet i de nationale budgetter og i højere
grad anvende partnerlandenes systemer,
og det gælder tiltag om at fokusere bistanden på færre sektorer og at sikre bedre donorarbejdsdeling, herunder fælles landestrategier i de lande, hvor det er muligt. Fra
dansk side er man ligeledes gået aktivt ind
i forberedelserne af den tredje konference
om bistandseffektivitet i Accra, Ghana, i
september 2008, hvor der skal gøres status
over gennemførelsen af Paris-erklæringen.
Internationalt samarbejde om
udviklingsbistanden
Med afsæt i sin egen position som frontløber arbejder Danmark internationalt på at
få flere donorlande til at opfylde FN’s målsætning om at yde mindst 0,7 procent af
BNI i udviklingsbistand. Kun fire EU-lande
inklusive Danmark opfyldte denne målsætning i 2007.
Blandt andet som resultat af et vedvarende
dansk pres har EU-kredsen forpligtet sig til
36
at øge udviklingsbistanden, så EU samlet
set vil nå 0,56 procent af BNI i 2010 – en
forøgelse på godt 20 mia. euro om året.
Endvidere skal de oprindelige 15 EU-medlemslande enkeltvis nå 0,7 procent inden
2015. Mindst halvdelen af den kollektive
forøgelse af udviklingsbistanden vil blive
givet til de afrikanske lande syd for Sahara.
Samtidig har Danmark medvirket til at placere bistandseffektivitet centralt på dagsordenen i EU og står i EU-kredsen som en
vægtig fortaler for kerneprincipperne i Paris-erklæringen. Fra dansk side spillede
man således også en aktiv rolle i vedtagelsen af EU’s “Code of Conduct” om arbejdsdeling og harmonisering af udviklingsbistanden fra maj 2007.
Danmark har inden for det såkaldte Nordisk+ samarbejde (de nordiske lande, Nederlandene, Irland, Storbritannien) forpligtet sig til en fælles handlingsplan, der sætter standarder for donorsamarbejde og omfatter en række initiativer. I 2007 indledte
gruppen af ligesindede donorer også et
samarbejde med den amerikanske officielle bistandsorganisation, USAID.
Andre finansieringskilder
Væksten i udviklingslandenes økonomier
voksede i 2006 gennemsnitlig med over
syv procent og nåede dermed for fjerde år i
træk over en vækstrate på fem procent
Væksten var dog størst i Kina og Indien,
men gjorde sig gældende for alle udviklingsregioner. Udviklingslandene havde en
kapitalindstrømning på 571 mia. dollars,
hvilket er en stigning på omkring 20 procent i forhold til 2005.
En anden stigende kapitalstrøm til udviklingslandene er de beløb, der sendes til
udviklingslandene fra slægtninge og venner, som arbejder i udlandet (remitter).
Disse beløb udgør den største eksterne
indtægtskilde i mange udviklingslande,
selv om deres faktiske størrelse er vanskelig at anslå. Det vurderes, at der samlet er
sendt remitter for ikke mindre end 206
mia. dollars i 2006, hvilket er en fordobling
siden 2001. Ved internationale møder har
Danmark støttet tiltag, der kan øge
udviklingspotentialet i remitter sendt til
udviklingslandene, såsom at reducere omkostningerne ved at foretage internationale
overførsler.
En række forskellige innovative forslag til
alternativ finansiering af udviklingsbistand
er blevet fremsat de senere år. Som et eksempel kan nævnes skatter på flybilletter
og diverse fonde. Fra dansk side støtter
man intentionerne bag tiltag, der har til
hensigt at identificere nye kilder til bistandsfinansiering, men man vurderer
også, at intentionerne er særligt relevante
for de lande, der endnu ikke opfylder FN’s
målsætning om at yde 0,7 procent af BNI i
udviklingsbistand. Det er vigtigt, at alternative finansieringskilder betragtes som supplerende bistandsressourcer og ikke som
erstatning for egentlig udviklingsbistand.
Samtidig er det afgørende, at spørgsmålet
om alternative finansieringskilder ikke fjerner opmærksomheden fra den overordnede og centrale målsætning om at yde 0,7
procent af BNI.
Gældsproblematikken er fortsat en stor udfordring for udviklingslandene. Der har derfor været frygt for, at det såkaldte HIPC
(Heavily Indebted Poor Countries) gældsinitiativ ikke ville være tilstrækkeligt til at
bringe udviklingslandenes gæld ned på et
bæredygtigt niveau. På den baggrund besluttede G8-landene på deres topmøde i
Gleneagles i 2005 at eftergive HIPC-landenes gæld til Verdensbanken, Den Internationale Monetære Fond (IMF) samt Den
Afrikanske Udviklingsbank. Forudsætningen var, at landene havde fuldført HIPCprocessen. For at sikre, at udviklingsbankerne fortsat har mulighed for at yde lån på
meget lempelige vilkår til udviklingslandene, er det nødvendigt at bilaterale donorer
hjælper med finansieringen. Danmark har
traditionelt støttet gældslettelsesinitiativerne og har båret sin del af udgifterne
som en del af en international aftale.
HIPC-initiativet er baseret på, at landene
lever op til en række reformkrav, som bidrager til at sikre, at de midler, der bliver
frigivet gennem gældslettelsen, bliver
brugt med fokus på fattigdomsbekæmpelse. Verdensbankens evalueringsenhed har
i 2006 lavet en gennemgang af HIPC-initia-
Indikatorer for Danmarks udviklingsbistand (alle tal i procent)
1990
2002
2003
2004
2005
2006
Udviklingsbistand i % af BNI
0,94
0,96
0,84
0,85
0,81
0,80
Udviklingsbistand til LDC-lande* i % af BNI
0,37
0,33
0,32
0,31
0,31
0,31
-
8,7
14,3
23,6
18,5
15,8
16,6
18,6
20,2
19,3
20,8
20,7
Andel af bilateral bistand til sociale sektorer1)
(uddannelse, sundhed, ernæring og vand)
Andel af bistand til lande uden havadgang
Andel af bistand til små østater
Andel af multilateral bistand (% af total)2)
1,4
0,9
0,8
1,0
1,0
1,1
36,6
32,5
36,1
35,9
35,6
34,5
-
82,1
71,5
88,8
94,5
95,3
Andel af ubunden bilateral bistand1)
1)
Disse procenter er baseret på bevillinger indrapporteret til DAC’s CRS system.
2)
Procentfordelingen for 1990, 2002, 2003 og 2004 er omregnet så den svarer til den opgørelsesmetode, der anvendes fra og med 2005.
Kilde: Senest tilgængelige statistik fra OECD. Note*: LDC (Least Developed Countries) er verdens 50 fattigste lande.
Indikatorer på energi og CO2-udledning og ozonnedbrydning
Energiintensitet, endeligt energiforbrug i tusind tons olieækvivalent
pr. BNP*
1990
1995
2000
2003
2004
2005
2006
5,246
3,655
1,018
0,599
0,013
9,594
9,845
11,8
11,3
10,2
9,6
9,4
9,4
9,7
3.520**
3
5
0,1
0,001
0,0001
0
Udledning af CO2
(tons pr. indbygger)*
Forbrug af ozonnedbrydende
CFC-gasser (ton)***
Noter: * Kilde Energistyrelsens “Energistatistik 2006”, ** Der er anvendt tal for 1989, *** Kilde: Miljøstyrelsen.
Private overførsler til udviklingslandene
1990
2000
2004
2005
2006
-
243
337
-
-
Direkte danske investeringer i udviklingslandene
(mio. kr.)
573
14.574
2.287
-
-
Direkte danske investeringer i udviklingslandene
i % af BNI
0,07
1,15
0,16
-
0,13
Bistand fra frivillige organisationer
(NGO’er og fonde) i % af BNI
0,02
0,02
0,03
0,03
0,03
1990
2000
2003
2004
2005
2006*
1,7
1,6
0,6
1,8
1,4
5,1
-
1,2
0,4
1,7
1,0
0,5
Remitter sendt fra Danmark af udenlandske
statsborgere (mio. kr.)
Kilde: IMF, OECD, Danmarks Statistik
Gældsrelaterede indikatorer
Gældseftergivelse i % af bistand
HIPC gældseftergivelse i % af bistand
Kilde: OECD. Note*: I fraværet af endelige tal for 2006 er anvendt foreløbige opgørelser.
Danske NGO’ers selvfinansiering
Private
tilskud 2005
(mio. kr.)
Mellemfolkeligt
Samvirke
Private tilskud
Private tilskud Private
Private tilskud Private
tilskud 2007 2007
tilskud 2006 2006
2005
% af totale
(mio. kr.)
% af totale
(mio. kr.)
% af total
indtægter
indtægter
indtægter
2,3
1%
7,5
3,5 %
8,0
3,8 %
Folkekirkens
Nødhjælp
183,9
42 %
125,4
32,0 %
139,4
32,0 %
Dansk Røde Kors
275,5
44 %
119,5
30,0 %
113,5
29,0 %
IBIS
5,0
3%
13,7
7,4 %
9,2
5,2 %
Red Barnet
67,5
46 %
46,3
30,0 %
54,9
31,5 %
Care
12,9
18 %
15,6
21,5 %
17,3
22,0 %
Total
554,5
328,0
tivet. Rapporten konkluderede, at initiativet gennemgående har været vellykket. Det
er lykkedes at nedbringe landenes gæld,
og udgifterne til fattigdomsreducerende
aktiviteter er steget med cirka en tredjedel.
Med de nye initiativer er gældslettelsen
blevet fremskyndet. Der er gennemført
langt større gældslettelse end tidligere, og
gældslettelsen har også omfattet langt flere lande. I erkendelse af at gældslettelse
ikke i sig selv kan sikre en bæredygtig
gæld, har der gennem de senere år været
et øget fokus på at etablere en ramme, der
støtter bæredygtig gældshåndtering i de
fattige udviklingslande. Indsatsen omhandler retningslinjer for udviklingsbankernes udlån til landene og kapacitetsstøtte
til gældsstyring i udviklingslandene.
41 udviklingslande er på nuværende tidspunkt klassificeret som HIPC-lande, og heraf har 23 lande afsluttet processen. Liberia
har netop opnået finansiering af sine restancer til IMF og udviklingsbankerne, og
landet forventer dermed at kunne påbegynde gældslettelse igennem HIPC-initiativet. Danmark har presset på for at undgå
forsinkelser i Liberias proces frem mod en
gældslettelse og har bl.a. bidraget til IMF’s
udgifter i forbindelse med afklaringen af
restancer.
Der har de senere år været et klart ønske
fra regeringen om at styrke den folkelige
forankring og selvfinansiering hos især de
NGO’er, der har indgået rammeaftaler med
Udenrigsministeriet. I forbindelse med
vedtagelsen af finansloven for 2006 introducerede regeringen derfor et krav om
egenfinansiering for de seks rammeorganisationer. Organisationerne blev pålagt i
2006 at rejse private midler i Danmark svarende til mindst 5 procent af den rammebevilling, de modtog fra Udenrigsministeriet.
Dette tal har fra 2007 og fremover udgjort
10 procent. Med tiltaget har det været hensigten at fremme danske NGO’ers incitament til at engagere nye private aktører, at
styrke deres folkelige forankring samt at
Fortsætter næste side 342,3
37
gøre NGO’erne mere ansvarlige over for
medlemmer og private bidragydere. I både
2006 og 2007 har alle seks rammeorganisationer indfriet egenfinansieringskravet.
Handel og udvikling
Øget liberalisering af international handel
– baseret på klare regler – er til gavn for
alle verdens lande, og derfor arbejder Danmark vedvarende for at øge udviklingslandenes adgang til markeder i resten af verden. Indsatsen er kombineret med nødvendige overgangsordninger og hjælp til økonomisk omstrukturering, så også de svageste lande kan få fuld gavn af handelsliberaliseringen.
På den baggrund lancerede den danske regering i 2005 en ny strategi for handel og
udvikling med særligt fokus på Afrika syd
for Sahara, landbrug, kvinder og bæredygtighed. Den danske bistand er fortsat baseret på den strategi for handel og udvikling, som regeringen fremlagde i 2005. Den
danske bistand ydes både bilateralt og inden for rammerne af en række internationale organisationer, herunder WTO, samt
gennem EU’s udviklingsbistand.
og udviklingspolitiske prioriteter, ved en
styrkelse af landenes økonomiske og finansielle infrastruktur (f.eks. transport,
energi, vand, kommunikation samt finansiering) samt gennem større fokus på produktkvalitet.
Den private sektor spiller en central rolle i
udviklingssamarbejdet, og fra dansk side
støttes udviklingen af den private sektor i
programsamarbejdslandene både direkte
samt indirekte gennem de enkelte sektorprogrammer.
Danmark har en række forskellige instrumenter, der støtter privatsektordrevet
vækst og udvikling. Det gælder Business to
Business-programmet, IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene) samt
ordningen for blandede kreditter. Herudover styrker programmet for Offentlige Private Partnerskaber aktiviteter, der fremmer
virksomheders sociale ansvarlighed i udviklingslandene.
Miljø
Det er alle landes ansvar at bidrage til at
opfylde Mål 7 om at sikre en miljøvenlig og
bæredygtig udvikling, og her bidrager Danmark til målsætningen ved at effektivisere
sit energiforbrug. I perioden fra 1990 til
2006 er energiforbrugets andel af Danmarks BNP reduceret med cirka 26 procent, hvilket gør Danmark til et af de mest
energieffektive lande i verden.
I EU har Danmark bidraget til udarbejdelsen af Det Europæiske Fællesskabs og dets
medlemsstaters nye strategi for handel og
udvikling. I WTO har alle donorlandene bekræftet, at de vil give handelsrelateret bistand til udviklingslandene. EU, Japan og
USA afgav under WTO’s ministerkonference
i Hongkong i 2005 konkrete tilsagn om den
fremtidige bistand inden for området. EU’s
tilsagn vil blive ydet uafhængigt af Doharundens resultat. EU har desuden ultimo
2007 indgået økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene for at fremme deres
udvikling ikke mindst gennem øget handelspolitisk samarbejde med EU og tættere
økonomisk integration i seks AVS-regioner.
Danmark har ratificeret Kyoto-protokollen
og forhandlet om reduktion i udledningen
af drivhusgasser med de øvrige EU-lande. I
overensstemmelse hermed er Danmark forpligtet til at reducere den totale udledning
af drivhusgasser med 21 procent mellem
2008 og 2012 sammenlignet med niveauet
i 1990. Der er tale om en meget betydelig
udfordring.
Fra dansk side prioriterer man øget økonomisk vækst og handel gennem udviklingsbistanden på flere måder: gennem inddragelse af handelsrelaterede forhold i udviklingslandenes egne fattigdomsreduktionsstrategier (PRSP’er), gennem større sammenhæng mellem alle aktørers handels-
I 1990 fremlagde Danmark den første CO2handlingsplan. Siden er der implementeret
flere initiativer, der skal reducere CO2-udledningen. Det omfatter bl.a. initiativer, der
skal fremme en større energieffektivitet og
øge anvendelsen af kraftvarme og vedvarende energikilder.
38
Med henblik på at nå målet under Kyotoprotokollen på den mest effektive måde
benytter man sig fra dansk side af Protokollens mulighed for at indkøbe CO2-reduktioner, som udviklingslande og lande i
Østeuropa har opnået gennem investeringer i energieffektiv teknologi. Købet af disse såkaldte emissionsreduktioner, som
kan foretages både af staten og af danske
kvotebelagte virksomheder, kan Danmark
modregne i sit eget CO2-regnskab. Danmark yder udviklingsbistand til at opbygge
kapacitet i udviklingslandene til at forberede denne type investeringer i “ren udvikling” – heraf navnet i Kyoto-protokollen
“Clean Development Mechanism”. Købet
af emissionsreduktionerne finansieres ikke
af udviklingsbistanden.”
DET DANSKE
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
39
| DET DANSKE UDVIKLINGSSAMARBEJDE |
VILJE TIL
UDVIKLING
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter
og de langsigtede økonomiske rammer for
dansk bistand i perioden 2007-2011 er
fastlagt i planen “Vilje til udvikling”.
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter
I et helhedsbillede udstikker “Vilje til
udvikling” rammerne for, hvordan dansk
udviklingspolitik kan støtte udviklingslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe
fattigdom og opnå en bedre fremtid.
Regeringen afsatte på finansloven for 2007
mere end en halv milliard yderligere til udviklingsbistanden i forhold til finansloven
for 2006. Med den stigende danske udviklingsbistand følger også et større internationalt ansvar. Regeringen sætter ind, hvor
behovet er størst. Her er udfordringerne for
en bæredygtig udvikling uden sammenligning størst i Afrika, som derfor er i centrum
for regeringens udviklingspolitiske prioriteter. Regeringen vil øge bistanden til Afrika i
de kommende år – det vil ske gennem en
langsigtet indsats, som vil støtte de afrikanske landes egen vilje til at bekæmpe
fattigdom og opnå en bedre fremtid. Også i
forhold til den arabiske verden vil Danmarks engagement blive styrket. Omdrejningspunktet for regeringens udviklingspolitik vil være at bidrage aktivt til indfrielsen
af FN’s 2015 Mål.
s
VILJE TIL UDVI
KLING
lingspolitiske
Regeringens udvik
-2011
prioriteter 2007
August 2006
EN VERDEN
FOR ALLE
Regeringens
udviklingspo
litiske
prioriteter
2008-2012
August 2007
Kvinde fra landsbyen Bhaktapur,
uden for Kathmandu i Nepal,
arbejder på sin rismark.
Foto: Dieter Telemans
40
Regeringen gav særlig prioritet til tre indsatsområder i 2007:
God regeringsførelse – en grundforudsætning for udvikling. God regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder er nøglen til udvikling –
uden god regeringsførelse vil andre
udviklingsindsatser kun have begrænset virkning
Kvinder – en drivkraft for udvikling.
Dansk udviklingsbistand skal aktivt
bidrage til at styrke kvinders rettigheder – i arbejdslivet, i det politiske liv
og i familiemæssig sammenhæng
Hiv/aids – fokus på Afrika og udsatte
grupper. Udbredelsen af hiv/aids er
en afgørende trussel mod en bæredygtig udvikling – ikke mindst i Afrika.
I årsberetningen kan man læse om aktiviteter inden for områderne.
I august 2007 præsenterede regeringen
“En Verden for Alle”, der fremlagde de udviklingspolitiske prioriteter for 2008-2012.
Det geografiske omdrejningspunkt for den
danske bistand er Afrika. Det er her, udfordringerne er størst.
Fokus er på tidligere udmeldte politiske
målsætninger om kvinders rettigheder,
hiv/aids og god regeringsførelse. Samtidig
forholder planen sig til en række temaer,
som i stigende grad optager den internationale dagsorden:
Klima, energi og miljø
Migration og udvikling
Stabilitet og demokrati.
| DET DANSKE UDVIKLINGSSAMARBEJDE |
L
NEPAL – DANSK
PROGRAMSAMARBEJDSLAND
DANMARK
NEPAL
Total areal
43.094 km2
147.200 km2
Kystlinje
7.314 km
0 km
LANDET
Hovedstad
København
Kathmandu
Højeste punkt
Yding skovhøj 173 m
Mount Everest 8.848 m
Antal indbyggere
5.427.000
28.676.547
Befolkningsandel under 14 år
18,44 %
39 %
Nepal blev i 1989 valgt som dansk programsamarbejdsland blandt andet grundet
den på daværende tidspunkt igangværende demokratiseringsproces og den meget
udbredte fattigdom. Nepal var dengang –
og er stadig – det fattigste land i Sydasien,
og et af de fattigste lande i verden. Det anslås, at omkring 32 procent af landets samlede befolkning lever under fattigdomsgrænsen.
Befolkningstilvækst pr. år
0,53 %
2,20 %
Børnedødelighed per 1000 (under 5 år)
5
74
Fertilitet
1,8 barn per kvinde
3,5 barn per kvinde
Hiv/aids-smittede pr. 100.000 indb.
125
447
Tuberkulosesmittede pr. 100.000 indb.
5,8
243,8
Forventet levealder
78 år
63 år
Andel med læsefærdigheder (over 15 år)
98 %
54 %
Befolkningsandel, der lever for
under 2 US$/dag
0%
32 %
I slutningen af 2006 underskrev Nepals regering og maoisterne en fredsaftale, der
formelt satte en stopper for mere end 10
års voldelig konflikt. Landet står nu i en
positiv, men udfordrende situation, der
med international støtte vil kunne føre til
fred, demokrati og stabilitet. En vellykket
fredsproces vil kunne bane vejen for bæredygtig vækst, udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
Hovedreligion
Kristendom
Hinduisme
BNI pr. indbygger
49.098 US$
290 US$
BNP (mio. US$)
258.714
7.391
BNP fordelt på sektorer
Landbrug: 2 %
Industri: 25 %
Service: 73 %
Landbrug: 38 %
Industri: 21 %
Service: 41 %
Offentlige indtægter i % af BNP
36 %
12,80 %
Offentlige udgifter i % af BNP
34,70 %
16,60 %
Eksport som % af BNP
49 %
16 %
Import som % af BNP
44 %
33 %
Inflationsrate
2,4 %
2,3 %
Samlet energiforbrug
(mio. ton olie-ækvivalens)
20,1
9,1
Elforbrug (kWh per indbygger)
6.631
69
CO2-udledninger (mio. ton)
54,5
2,9
Vi sætter hvert år fokus i årsberetningen på et af Danmarks programsamarbejdslande. I 2007 er
Nepal i fokus.
Fattigdomsbekæmpelse er fortsat det vigtigste overordnede formål med Danmarks
engagement i Nepal. I lyset af behovet for
reformer af den offentlige sektor og langsigtet politisk stabilitet vil der imidlertid
komme øget fokus på støtte til udviklingen
af et politisk miljø, der er fremmende for et
nationalt ledet fattigdomsbekæmpelsesinitiativ. Denne tilgang indebærer øget fokus
på menneskerettigheder og god regeringsførelse, og med særlig vægt på initiativer
rettet mod en fredelig og holdbar løsning
på konflikten mellem Nepals regering og
maoisterne.
BEFOLKNING
ØKONOMI
ENERGI
KOMMUNIKATION
Fastnettelefoner (pr. 1000 indb.)
619
17
Mobiltelefoner (pr. 1000 indb.)
1010
9
Internetbrugere (pr. 1000 indb.)
527
4
Jernbaner
2.212 km
59 km
Hovedveje
71.847 km
17.380 km
Heraf asfalterede veje
100 %
30,30 %
TRANSPORT/INFRASTRUKTUR
I 2007 blev der til Nepal udbetalt 270 mio.
kr. i dansk bilateral udviklingsbistand. Bistanden er koncentreret omkring fire områder: Uddannelse, Miljø og vedvarende
energi, Demokrati, menneskerettigheder
og god regeringsførelse samt Fredsproces
og konfliktforebyggelse.
Kilder: World Development Indicators 2007, Danmarks Statistik, Energistyrelsen
41
Regeringen vil prioritere indsatsen for at fremme demokrati og menneskerettigheder meget højt – såvel internationalt som gennem den bilaterale
udviklingsbistand. Regeringen vil styrke det Arabiske Initiativ og indsatsen
for, at befolkninger i fattige lande kan leve i frihed og værdighed i åbne
samfund med ansvarlige regeringer. En vigtig del af den danske indsats
for god regeringsførelse vil være en styrkelse af den konsekvente danske
politik for bekæmpelse af korruption i udviklingslandene.
42
1.
MENNESKERETTIGHEDER,
DEMOKRATI OG GOD
REGERINGSFØRELSE
GOD REGERINGSFØRELSE ER SUND
FORNUFT
Nepal. To piger nyder søndagen
med en gyngetur.
Foto: Mikkel Østergaard
Danmark støtter menneskerettigheder,
demokrati og god regeringsførelse i samtlige programsamarbejdslande og i en række andre udviklingslande. Det sker både af
etiske grunde og ud fra sund fornuft. For
hvis mennesker i fattige lande skal have
mulighed for at leve i frihed og værdighed
og bidrage til samfundsudviklingen, så
kræver det, at de får reel indflydelse til at
træffe beslutninger om deres liv og om forvaltningen af samfundets ressourcer, og at
de lever i demokratiske retssamfund, hvor
den enkeltes rettigheder bliver respekteret.
Det kræver også, at de kan kontrollere, at
deres regeringer forvalter deres mandat på
en forsvarlig måde, og at de – hvis det
ikke er tilfældet – kan komme af med uduelige og korrupte politikere og embedsmænd.
En nogenlunde velfungerende retsstat er
med andre ord en forudsætning for udvikling, for at private vil investere, og for at
donorer vil overlade en større del af ejerskabet og kontrollen med donormidlerne
til modtagerlandet.
En dansk støttet korruptionsindsats i Zambia var i 2007 medvirkende til, at Zambias
tidligere præsident Chiluba blev kendt
skyldig i korruption. Det illustrerer, at Danmarks støtte til at bekæmpe korruption
ikke kun føres for at forhindre, at der snydes med danske bistandsmidler, men for
at klæde modtagerlandene bedre på til at
kontrollere og forfølge korruption generelt.
Støtte til god regeringsførelse kan lyde bureaukratisk, men har i virkeligheden ofte til
hensigt at føre til mindre bureaukrati – eller ‘red tape’ som det hedder på engelsk.
Dvs. unødvendige, bureaukratiske systemer, der kan dræbe ethvert initiativ. En velfungerende offentlig sektor uden unødigt
‘red tape’ er helt afgørende for, at den private sektor kan trives, og at landene selv
kan blive i stand til at forsyne borgerne
med basale ydelser som sundhed, uddannelse, vand og infrastruktur.
De danske indsatser spænder vidt. Danmark støtter forberedelse og afvikling af
valg, parlamenter, der skal fungere med
flere partier, ombudsmandsinstitutioner,
fri presse, forbedringer af retsvæsen mv.
Danmark støtter også reformer i den offentlige sektor for at styrke effektivitet og gennemsigtighed.
43
| MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG GOD REGERINGSFØRELSE |
DANSKE
OBSERVATØRER I
BRÆNDPUNKTERNE
Fem danske valgobservatører fulgte
med på nærmeste hold, da Kenya den 27.
december 2007 gik til det valg, der siden
har skabt så voldsom konflikt og uro. De
danske observatører var en del af EU’s
valgmission og var rekrutteret fra Danmarks Internationale Humanitære Beredskab, IHB.
Mange EU-valgobservatører, fulgte både
selve valget, forberedelsen til valget og –
ikke mindst – den efterfølgende optælling
tæt. Det betød, at EU havde klar og pålidelig dokumentation for at erklære, at valget
ikke var forløbet frit og fair, og at der var
blevet svindlet under optællingen.
Flere af EU’s mere end 100 valgobservatører oplevede f.eks. selv at blive bortvist fra
optællingssteder, og det er imod de regler,
som Kenya har forpligtet sig til at leve op
til. Andre observatører oplevede, at de resultater, de noterede ude på selve optæl-
44
lingsstederne, var ændret, da de senere
blev præsenteret som de officielle resultater.
Valget i Kenya illustrerer vigtigheden af at
have internationale observatører til stede
ved valg i nye og fortsat skrøbelige demokratier, og Danmark sender valgobservatører ud både gennem EU og gennem OSCE,
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.
82 valgobservatører udsendt i 2007
Alene i 2007 udsendte Danmark observatører gennem OSCE til valg i 11 lande: Albanien, Armenien, Georgien, Kazakhstan, Kirgizistan, Kosovo, Kroatien, Moldova, Serbien, Ukraine og Uzbekistan.
Gennem EU udsendte Danmark i 2007 observatører til valg i ni lande: Ecuador, Guatemala, Kenya, Mauretanien, Nigeria, Sierra Leone, Togo, Indonesien og Pakistan.
Danida-rådgivere, men IHB’erne kan typisk
rekrutteres med kort varsel og sørge for
den akutte indsats i et postkonfliktområde.
Desuden har IHB udsendt en rådgiver til
EU’s retsstatsprogram i Afghanistan.
Alt i alt var 82 danskere udsendt som
valgobservatører gennem IHB. Heraf var 28
udsendt som langtidsobservatører, typisk i
4-12 uger, så de havde god mulighed for at
følge forberedelsen af valgene og den efterfølgende optælling. 54 var korttidsobservatører og typisk udsendt i op til to
uger.
IHB’ere har også bistået den Afrikanske
Unions mission, der overvåger våbenhvilen
i Darfur i Sudan, en IHB’er var i Somaliland
som teknisk ekspert i vælgerregistrering,
og to var i Kosovo som konsulenter i forbindelse med undersøgelse af psykisk syge og
traumatiserede hjemsendte flygtninge.
IHB-rådgiveren i Uganda var med i en indsats iværksat af Sydsudans regering for at
få etableret en mægling mellem den ugandiske regering og oprørsbevægelsen Lord’s
Resistance Army.
Våbenhviler og konflikthåndtering
IHB løser mange andre opgaver end valgmissioner. IHB’ere er med til at overvåge
våbenhviler og menneskerettigheder, rådgive om konflikthåndtering, løse civile politiopgaver og bistå krigsforbryderdomstole.
I 2007 var der udsendt 23 IHB’ere til opgaver i Hebron, Afghanistan, Sudan, Uganda,
Somaliland og Kosovo. Opgaverne var af
vidt forskellig karakter. Til Afghanistan var
der f.eks. udsendt fire civile rådgivere til de
såkaldte Provincial Reconstruction Teams.
Opgaverne er senere overtaget af egentlige
Bistand gennem den særlige
MRD-ramme og det Arabiske Initiativ1 (mio. kr.)
150
200
20062)
20072)
253
0
1
50
100
150
200
FL-bevillinger
2
Fra finansåret 2006 er rammerne omlagt
fra udbetalingsstyring til tilsagnsstyring
I 1994 vedtog et bredt flertal i Folketinget at
oprette det Internationale Humanitære Beredskab, IHB, med det erklærede formål at
bidrage til at forebygge konflikter og medvirke til at sikre fred og stabilitet.
Siden har IHB haft sin egen post på finansloven, så der altid er penge til at sende IHBfolk ud med kort varsel uden først at skulle
vente på en særlig bevilling. IHB-enheden
har omkring 300 danskere med erfaring i internationalt arbejde i sin database og trækker desuden på dansk politi og Beredskabsstyrelsen.
Der er afsat 55 mio. kr. om året til IHB. Den
bevilling dækker også udsendelser gennem
Dansk Røde Kors’ Delegatprogram, Dansk
Flygtningehjælps sekunderinger til FN-organisationer og Læger Uden Grænsers udsendelser af personale.
MRD-bistand til ikkeprogramsamarbejdslande 2007
Øget fokus på menneskerettigheder
og demokrati
2005
IHB siden 1994
250
Tværgående indsatser*
Mellemøsten
Zimbabwe
Yemen
Burma
Indonesien
Kina
Cambodja
Marokko
Jordan
Liberia
Irak
Egypten
Sierra Leone
Latinamerika
Sri Lanka
Swaziland
1,50
1,20
Asien
1,12
Østtimor
0,98
Det sydlige Afrika
0,30
Lesotho
0,20
Laos
0,20
Libanon
0,20
Namibia
-0,31
Iran**
-2,72
Afrika**
0
Fra urolighederne i Kenya i januar 2008.
Røvere flygter fra det kenyanske politi
efter plyndringer. Foto: Frederic Courbet/Panos
10
64,15
54,70
18,91
18,87
17,02
16,91
12,19
9,91
8,29
7,49
6,29
6,27
6,15
4,94
4,27
3,56
20
30
40
50
60
70
Mio. kr.
*Omfatter bl.a. tilskud til Dansk Institut for
Menneskerettigheder, Folketingets Ombudsmand og RCT.
**Tilbagebetaling af ubrugte midler.
45
VIETNAM
INSPIRERET AF
DEN DANSKE
OMBUDSMAND
Der er langt fra Vietnams etpartisystem
til det danske flerpartisystem. Alligevel er
der flere elementer af det danske demokrati, som vietnameserne meget gerne vil lade
sig inspirere af. Det gælder f.eks. den danske ombudsmandsinstitution. Den hørte
vietnameserne om i 2006, da en repræsentant for det danske ombudsmandskontor
var i Vietnam som led i forberedelsen af et
samlet dansk program for støtte til god regeringsførelse i Vietnam.
Vietnams parlament har et underudvalg,
der tager sig af klager fra borgerne, men
udvalget har ikke mange ressourcer og ikke
den store gennemslagskraft. Og det er ved
at drukne i klager, der især handler om
ejendomsretten til jord. Vietnam er i en rivende økonomisk udvikling, og der er brug
for masser af jord til nye fabrikker, veje og
byer, og mange føler deres ejendomsret –
eller i hvert fald brugsret – til jord krænket
og klager over manglende kompensation.
Udvalget ville derfor gerne vide mere om,
hvordan den danske ombudsmandsinstitution fungerer, og den danske ambassade i
Vietnam bevilgede godt en mio. kr. til projektet. Det har bl.a. betydet, at embedsmænd fra det vietnamesiske parlament har
VERDENSBANKEN
OG MENNESKERETTIGHEDER
Verdensbanken skal kun tage økonomiske, ikke politiske hensyn. Det fremgår af
de statutter, der har været gældende for
banken siden starten i 1944, og derfor har
hensynet til menneskerettighederne ikke
just stået øverst på dagsordnen for bankens arbejde. Men nu vil emnet få større
bevågenhed, takket være flere års dansk
og nordisk lobbyarbejde.
Det har længe været en mærkesag for Danmark, at Verdensbanken skulle have langt
større fokus på menneskerettighedsaspekter. Ikke sådan at forstå, at overholdelse af
46
været på studietur i Danmark og andre
europæiske lande for at kigge på forskellige modeller for en klageinstans. Der har
været holdt tre seminarer i Vietnam om
emnet, det sidste i november 2007, hvor
den danske ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen var til stede.
Han understregede bl.a., at den danske
ombudsmand alene kan komme med anbefalinger, som regeringen ikke er tvunget
til at følge. Men at alene dét, at fejl og
mangler i administrativ praksis bringes til
offentlighedens kendskab, er et meget
stærkt våben.
Blandt deltagerne i seminaret var mere end
40 medlemmer af Vietnams parlament, og
interessen for at udvikle en mere effektiv
klageinstans var betydelig. Det betyder
ikke, at Vietnam lige med det samme er på
vej til at få en ombudsmandsinstitution
som den danske, men inspirationen fra
Danmark kan bruges til at gøre Vietnams
klageinstans mere effektiv og slagkraftig.
Det fortsatte arbejde støttes af Danmark
som en del af det samlede program til støtte for god regeringsførelse i Vietnam. Det
blev godkendt i 2007 og er på i alt 70 mio.
kr. i perioden 2008-11.
menneskerettighederne skal være en betingelse for at give lån eller bistand til et
land, men for positivt at fremme menneskerettighederne.
Den opfattelse delte Verdensbankens tidligere præsident James Wolfensohn, og han
opfordrede gruppen af skandinaviske og
baltiske lande til at fremlægge et oplæg
om emnet. Oplægget lå klart i efteråret
2005, hvor Danmark også sekunderede en
erfaren dansk menneskerettighedsekspert
til en nyoprettet stilling som seniorrådgiver
i bankens hovedkvarter.
HVEM HAR BRUG
FOR EN
OMBUDSMAND?
STEMME UDEFRA
Den danske
ombudsmand siden 1987,
Hans Gammeltoft-Hansen:
“Når vi indgår i et samarbejde om at oprette eller videreudvikle et ombudsmandskontor, lægger vi meget stor vægt
på ligeværdighed. Vores danske model
har været undervejs i mere end 50 år,
men vi har ikke af den grund nødvendigvis løsninger på de meget store udfordringer, som ombudsmænd møder i
de lande, vi taler om her. Det, vi kan
gøre, er at være professionelle, ligeværdige partnere i dialogen om at finde den
rette løsning.
Folketingets ombudsmand spiller en
central rolle i det danske demokratiske system. Borgere kan gå til ombudsmanden
og klage, hvis de mener, at myndighederne
har begået fejl, og ombudsmanden kan
også af egen drift tage sager op. Myndighederne er ganske vist ikke forpligtet til at følge ombudsmandens anbefalinger, men
alene det, at klager bliver underkastet en
seriøs og professionel behandling og kommer til offentlighedens kendskab, udgør en
vigtig del af den demokratiske kontrol.
Sådan en funktion har mange nyere demokratier i udviklingslande god brug for, og
den danske ombudsmandsinstitution har
da også været involveret i internationalt
samarbejde lige siden institutionens fødsel i 1955.
For at styrke den danske indsats for fremme af demokrati og god regeringsførelse
blev der i 2001 indgået en rammeaftale
mellem ombudsmandsinstitutionen og
Udenrigsministeriet. Den sikrer en fast bevilling, der gør, at institutionen kan engagere sig i internationalt udviklingsarbejde
og dermed understøtte Danmarks indsats
for fremme af menneskerettigheder og demokrati. Den seneste rammeaftale er på
2,64 mio. kr. og dækker årene 2007-09.
Derudover kan ombudsmanden involveres
i særlige projekter, f.eks. via bevillinger fra
ambassader, som det bl.a. er sket i Vietnam og Ghana.
At kalde arrangementet for systemeksport
af en velafprøvet dansk model er dog lidt
af en tilsnigelse, nærmest misvisende.
Danmark insisterer nemlig på, at landene
skal finde den model, der passer bedst til
netop deres lokale forhold. Der findes forskellige modeller for sådanne klageinstanser i flere andre ældre og etablerede demokratier. Men udviklingslandene er velkomne til at hente inspiration og rådgivning i
Danmark.
Vi lærer så sandelig også meget i denne
dialog om, hvad det vil sige at skulle få
en god og rigtig idé til at fungere under
pres og under svære, sommetider næsten umulige betingelser.”
Arbejdet førte hurtigt til et forslag om at
etablere en særlig trustfond til projekter
vedrørende menneskerettigheder og god
regeringsførelse, og de skandinaviske lande signalerede, at de var parate til at lægge
120 mio. kr. i fonden over tre år.
I mellemtiden havde Verdensbanken fået
ny præsident, Paul Wolfowitz, og han tog
godt imod oplægget. På Verdensbankens
årsmøde i Singapore i 2006 blev hans eget
kontroversielle oplæg om korruption og
god regeringsførelse mod forventning ikke
vedtaget, og det gjorde Wolfowitz forsigtig
med at fremme trustfonden.
Alt arbejde i Verdensbanken gik nærmest i
stå i foråret 2007, da anklagerne mod Paul
Wolfowitz om embedsmisbrug kom frem.
Først da en ny præsident, Robert Zoellick,
tiltrådte i sommeren 2007, skete der igen
noget. Det forventes nu, at trustfonden
etableres endeligt medio 2008. I 2007 blev
et dansk bidrag på 25 mio. kr. til trustfonden godkendt.
Historien er også et ganske godt eksempel
på, at de danske muligheder for at påvirke
en stor international organisation som Verdensbanken er øget, efter at ansvaret for
kontakten til de internationale organisationer blev decentraliseret fra Udenrigsministeriet i Danmark til de danske repræsentationer ude. Det er nu engang betydeligt
nemmere at opbygge tætte samarbejder og
netværk til folk i Verdensbankens hovedsæde i Washington fra den danske ambassade i Washington end fra ministeriet i København. Men historien viser også, at det
fortsat kræver en vedholdende indsats og
et langt, sejt træk, når et land som Danmark ønsker at flytte store organisationer
som Verdensbanken.
47
“KVINDERS
STEMME”
GIVER LY TIL
VOLDSRAMTE
KVINDER
To årtier med vold, konflikt og social,
politisk og økonomisk eksklusion har haft
alvorlige og omfattende konsekvenser for
afghanske kvinder og piger. Gennem hele
perioden har piger og kvinder været udsat
for grove overgreb på deres basale menneskerettigheder.
giver kvinderne et sikkert opholdssted, juridisk og lægelig hjælp og hjælp til at komme videre. Herberget fokuserer på så vidt
muligt at løse konflikten, så kvinden – eller
pigen – kan vende hjem til familien, og følger kvinderne i minimum seks måneder efter, de forlader herberget.
Der er sket en del fremskridt siden Talibans
fald i 2001, men vold mod kvinder er stadig
meget udbredt. Studier viser, at mere end
halvdelen af de afghanske kvinder udsættes for vold i hjemmet, og tvangsægteskaber er meget udbredt. Mange kvinder lider
af traumer og depression, og selvmord ved
selvbrænding forekommer uhyggeligt ofte.
Organisationen laver oplysningsmateriale,
der når ud til flere tusinde mennesker, og
herberget hjælper konkret ca. 100 kvinder
og piger om året. En af dem er en 11-årig
pige, der som 9-årig blev tvangsgift til en
45-årig mand, fordi hendes brødre manglede penge til stoffer. Pigen forsøgte at
brænde sig selv ihjel og lider af svære forbrændinger og interne skader som følge af
branden og generel mishandling. Hun har
været på herberget i seks måneder og skal
være der, til hendes operation er godt overstået.
Danmark støtter organisationen “Kvinders
Stemme”, som i Herat har åbnet et herberg
for voldsramte kvinder og for kvinder, der
udsættes for tvangsægteskab. Herberget
48
HJÆLP TIL
VOLDSRAMTE
KVINDER OG PIGER
I BANGLADESH
Der er sjældent den store hjælp og forståelse at hente hos politi og domstole for
piger og kvinder i Bangladesh, der udsættes for vold, voldtægt eller andre former for
overgreb. Blot otte procent af dommerne i
landet og færre end én procent i politiet er
kvinder, og den generelle forståelse for
kvinders rettigheder er begrænset.
Det er en del af baggrunden for, at Danmark siden 2000 har støttet et tværministerielt program med det overordnede formål at bekæmpe og forebygge vold mod
kvinder og støtte voldsramte kvinder. Den
danske støtte er på 17,7 mio. kr. i den nuværende fase fra 2004 til 2008.
Som en del af programmet er der etableret
seks krisecentre, der dækker hele landet.
Her er der både læger, sygeplejersker, politi og daglige besøg af advokater, socialrådgivere og psykologer. Ideen er, at kvinderne kan nøjes med at henvende sig ét
sted, hvor de bliver godt og professionelt
modtaget og både kan få lægelig behandling og juridisk rådgivning og bistand til at
anmelde overgreb. Det er nemmere og
mere overskueligt end at skulle henvende
sig hos både politi og sundhedsvæsen,
hvor de risikerer at blive afvist eller modtage utilstrækkelig hjælp.
For kvinderne og krisecentrene er oppe
imod indgroede traditioner og holdninger.
Myndighederne mangler viden og ressourcer, men også i nogle tilfælde vilje til at
hjælpe kvinder og piger, der har været udsat for overgreb.
Centrenes indsats har ført til konkrete resultater: Fra starten i 2000 og frem til oktober 2007 havde mere end 4.000 voldsofre
modtaget hjælp, 1.278 sager var blevet anmeldt, og det havde ført til 121 domfældelser. Men centrenes forebyggende rolle er
mindst lige så vigtig. De samarbejder med
NGO’er, medier og regeringsmyndigheder
om at oplyse om kvinders og pigers rettigheder og om at forebygge vold mod kvinder og piger.
En ung romapige fra Bangladesh
på vej hjem med vand.
49
OGSÅ VERDENS
FATTIGE HAR KRAV
PÅ EN EFFEKTIV
OFFENTLIG SEKTOR
En velfungerende offentlig sektor er afgørende for udvikling og for fattigdomsbekæmpelse. Den offentlige sektor skal skabe de bedst mulige betingelser for økonomisk vækst og sikre, at serviceydelser leveret af det offentlige når ud til de fattige.
Det er baggrunden for, at den danske regering i 2007 lancerede en strategi for, hvordan Danmark bedst kan bidrage til fremme
af såkaldt “god regeringsførelse” i udviklingslandene.
Strategien lægger op til, at den danske indsats skal fokusere på de danske programsamarbejdslande og på særlige områder
inden for offentlig forvaltning. Danmark er
et lille land og kan ikke gøre det hele. Samtidig er det i god tråd med bestræbelserne
på at lave arbejdsdeling mellem donorerne, at Danmark koncentrerer sin indsats.
ZAMBIAS
EKSPRÆSIDENT
DØMT FOR
KORRUPTION
Danmark har allerede stor erfaring inden
for især kampen mod korruption samt decentralisering og styrkelse af lokale myndigheder. Forvaltning af offentlige midler
og budgetter er valgt som et særligt indsatsområde, fordi en ansvarlig forvaltning
af offentlige midler er helt grundlæggende
for tilliden til den offentlige sektor og for at
få mest muligt ud af samfundets ressourcer. Og så er det i øvrigt også en absolut
forudsætning for den bistandsform, der
vinder mere og mere frem, nemlig generel
budgetstøtte.
Danmark har valgt tre indsatsområder: korruption, lokal forvaltning og serviceydelser
Civilsamfundet skal være aktivt
En ansvarlig og effektiv offentlig forvaltning sikres blandt andet gennem et aktivt
lokalt civilsamfund, der kan gøre opmærk-
Det hører absolut til sjældenhederne,
at en tidligere afrikansk statsleder bliver
dømt for korruption. Netop derfor har en
sag, hvor Zambias tidligere præsident Frederick Chiluba er blevet dømt for korruption og pålagt at betale op imod 40 mio.
dollars tilbage til den zambiske stat, vakt
stor opsigt.
partementschef i Præsidentens Kontor oprettede en konto i en zambisk bank i London. Officielt blev kontoen brugt til “hemmelige operationer”, men i praksis blev
kontoen brugt til at betale for Chilubas
børns skolegang i udlandet, dyre hotel- og
restaurantregninger, smykker, motorcykler
og køb af ejendomme i udlandet.
Dommen faldt i maj 2007 ved en engelsk
domstol. Chiluba var præsident for Zambia
i perioden 1991-2001 og blev kendt for sit
nærmest ekstravagante overforbrug, der
stod i skarp kontrast til Zambias første
præsident, Kenneth Kaundas, mere spartanske levemåde.
Et af de mere alvorlige eksempler var Chilubas køb af tøj for 1,2 mio. dollars hos en
svejtsisk skrædder. Det skete – med dommens ord – “på et tidspunkt, hvor størstedelen af zambierne levede for under én
dollar om dagen, og hvor mange ikke havde råd til mere end ét måltid mad om dagen”.
Chilubas store forbrug førte tidligt til mistanke om korruption, men først seks år efter at han gik af som præsident, faldt dommen, der afdækkede, hvordan Chiluba i et
tæt samarbejde med den daværende de-
50
samt forvaltning af offentlige midler. På
disse tre områder vil Danmark gøre en særlig indsats for at styrke sine kompetencer
og for at være en kompetent og relevant
partner for udviklingslandene.
Korruptionssagen mod Chiluba er i Zambia
blevet efterforsket af den såkaldte Task
Force on Corruption. Den blev nedsat af
den nuværende zambiske præsident, Mwa-
som på fattige og marginaliserede gruppers behov og råbe op, hvis der sker misbrug og dårlig forvaltning af de fælles ressourcer i samfundet. Derfor bevilgede Danmark i 2007 50 mio. kr. til at styrke civilsamfundets inddragelse i fremme af god
regeringsførelse.
Bevillingen er målrettet de lande, hvor
Danmark igangsatte nye programmer eller
faser af programmer for god regeringsførelse i 2007: Benin, Bolivia, Kenya, Mozambique, Uganda og Vietnam.
F.eks. har Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya
fået 5 mio. kr. til at opbygge lokale borgeres
og civilsamfundsorganisationers kapacitet
til effektivt at påvirke lokale myndigheders
budgetlægning, og i Vietnam har den danske NGO, Agricultural Development Denmark Asia, fået godt 4 mio. kr. til at yde juridisk bistand og rådgivning til landbefolkningen, så den kan øve indflydelse på den
lokale udviklingsplanlægning.
Fra retsbygningen i Jinja, Uganda, hvor
Danmark har sponsoreret al inventar og
renoveret de gamle bygninger. En fængselsbetjent låser døren til en fængselscelle.
nawasa og støttes af en række donorer,
herunder Danmark.
Den særlige Task Force har også leveret
størstedelen af det bevismateriale, der bliver brugt i en strafferetslig sag, der nu kører ved den zambiske landsret. Det er usikkert, hvornår der vil falde dom i sagen,
men hvis Chiluba også findes skyldig ved
den zambiske domstol, kan han idømmes
fængselsstraf.
Chiluba er stadig på fri fod, men bruger
meget tid på de mange retsmøder i sagen.
Der er ingen tvivl om, at mange zambiere
gerne ser deres tidligere præsident bag
tremmer, men hvad der er mindst lige så
vigtigt, er, at Chiluba rent faktisk kommer
til at tilbagebetaler de midler, han har
svindlet sig til. For i modsætning til de fleste zambiere, så lever Chiluba stadig et
eksklusivt og ekstravagant liv.
51
ENDELIG FIK
OPRINDELIGE FOLK
DERES
FN-ERKLÆRING
Der var lettelse og stor glæde – ikke
mindst blandt de mange tilstedeværende
repræsentanter for oprindelige folk, herunder Grønland, da FN’s generalforsamling i
september 2007 endelig vedtog en erklæring, der fastslår oprindelige folks rettigheder.
Oprindelige folks rettigheder har i mange
år været en mærkesag for Danmark, godt
bakket op af Grønlands Hjemmestyre. Danmark har på den internationale scene arbejdet for oprindelige folks rettigheder
gennem støtte til FN’s Permanente Forum
for Oprindelige Folk og gennem støtte til
oprindelige folks deltagelse i internationalt
arbejde. Danmark har bl.a. støttet det meget anerkendte arbejde, som IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs
– med hovedsæde i København – gennemfører både på globalt plan i FN og andre internationale organisationer og sammen
med partnere i udviklingslandene.
Kampen for FN-erklæringen har været lang
og hård og er stødt på modstand fra især
fire lande, USA, Canada, New Zealand og
Australien. De stemte da også imod erklæringen, som Danmark var medforslagsstiller til, men et overraskende stort flertal på
143 lande stemte for, mens 11 lande afstod
fra at stemme.
52
Vedtagelsen blev af Victoria Tauli-Corpuz,
formand for FN’s Permanente Forum for
Oprindelige Folk, kaldt historisk. Hun udtrykte ønske om, at erklæringen vil markere, at oprindelige folk nu kan lægge deres
smertefulde historie bag sig og i stedet se
frem til en tilværelse, hvor også deres særlige livsvilkår og rettigheder anerkendes.
Vedtagelsen af erklæringen betyder, at lande med oprindelige folk bliver forpligtet til
at inddrage dem i vigtige beslutningsprocesser. Eksempelvis vil oprindelige folks
organisationer i de kommende år med erklæringen i hånden kunne forlange at få
indflydelse på, hvordan konsekvenserne af
klimaforandringerne skal håndteres. Erklæringen kan også bruges som afsæt for danske bestræbelser på at få andre donorer til
aktivt at medvirke til at forbedre vilkårene
for oprindelige folk.
I Bolivia er støtte til oprindelige folk et af
hovedindsatsområderne for den danske
bilaterale bistand. I andre lande, f.eks. Nicaragua og Tanzania, har der været specielle indsatser for oprindelige folk, mens oprindelige folk i Vietnam og Bangladesh er
en vigtig del af målgruppen for flere af sektorprogrammerne. Også de danske NGO’er
samarbejder med oprindelige folks organisationer.
DANSK AKTIVISTISK
LINJE OVER FOR
BURMA
Militærstyret i Burma viste sig endnu en
gang fra sin brutale side, da det slog hårdt
ned på en bølge af demonstrationer og
protester anført af buddhistiske munke i
september 2007, og håbet om forandring
kom kun til at leve kort.
Militærstyret afbrød tilmed telefon-, mobiltelefon- og internetforbindelser til udlandet, for at omverdenen skulle høre så lidt
som muligt om urolighederne. Det lykkedes kun delvist. Den danske ambassadør i
Thailand, Michael Sternberg, der også
dækker Burma, tog resolut til Burmas nye
hovedstad, Naypyidaw, og fremlagde en
officiel dansk protest over styrets reaktion
på demonstrationerne og den manglende
vilje til dialog og demokrati. Via satellittelefon kunne han også til flere danske medier fortælle om situationen i Burma.
Burma har været en prioritet for Danmark i
mange år, og så gælder det om at være der,
når det brænder på, og lade militærstyret
vide, at Danmark holder øje med udviklingen. Den aktive danske linje blev bekræftet
i 2006 med en ny indsats, der gør det muligt at arbejde i Burma uden om regimet.
Hidtil havde Danmark koncentreret sin indsats i Burma om de ca. 1 million flygtninge
i grænseområdet til Thailand. Den nye indsats åbnede for, at Danmark også kan støtte de cirka 52 millioner mennesker, som lever i Burma.
Pisk og gulerod
Målet med Danmarks indsats i forhold til
Burma er at igangsætte en demokratiseringsproces og national forsoning. Den
danske linje står på tre ben: en hård og
konsekvent linje over for generalerne ved
hjælp af sanktioner, bistand til det burmesiske folk og tæt samarbejde med de asiatiske lande om Burma.
Sanktionssporet kører via EU, hvor Danmark aktivt presser på for at få skærpet
sanktionerne. Som følge af bl.a. en aktiv
dansk indsats vedtog EU’s udenrigsministre i oktober 2007 at stramme sanktioner-
ne, der er rettet mod de sektorer, som betyder noget for generalernes økonomi,
nemlig træ, mineraler, metaller og ædelstene. På trods af stærkt dansk pres lykkedes
det ikke at få de øvrige EU-lande med på
også at lade sanktionerne gælde olie og
gas. EU’s udenrigsministre besluttede
samtidig at øge den humanitære bistand til
den burmesiske civilbefolkning.
Trods det øgede pres er det foreløbig lykkedes styret at ride stormen af. Det skyldes
ikke mindst, at Burmas altdominerende
handelspartnere er de store nabolande
Kina, Thailand og Indien, der ikke har indført sanktioner over for Burma.
Bistanden øges
Danmark besluttede i efteråret 2007 at øge
bistanden til Burma med yderligere 50 mio.
kr. i perioden 2007-08. Danmarks bistand
skal fortsat gå både til eksilsamfund og
flygtninge og til befolkningen i Burma. Den
danske støtte er bl.a. rettet mod uddannelse, bekæmpelse af underernæring af børn,
af hiv, malaria og tuberkulose samt støtte
til udvikling af civilsamfundet og til at styrke medier internt i Burma.
Det er med god grund, at Danmark satser
på børnene og de mest udsatte af dem.
Børn i Burma er blandt de dårligst ernærede og uddannede i verden. Den danske
støtte gives via UNICEF, som har været længe i Burma og kan komme overalt, og via
NGO’er. UNICEF udfører sine aktiviteter
uden om regeringen og er ved at bygge et
program op inden for uddannelse og ernæring, der når de fattigste.
Danmark har ikke nogen regeringsaftale
med regimet i Burma om bistanden, og
Danmark putter ikke penge i kasser, som
regeringen kontrollerer, men regimet tillader den danske indsats. De danskstøttede
aktiviteter i grænseområderne omfatter
bl.a. en NGO, der leverer uafhængige nyheder fra Burma og træner burmesiske journalister.
53
Danmark vil fortsat bidrage aktivt til at bilægge voldelige konflikter og fremme en fredelig og demokratisk udvikling i verdens brændpunkter. Danmark har været et af de
mest aktive lande i FN’s nye Fredsopbygningskommission, som skal styrke det internationale samfunds kapacitet til at undgå, at lande falder tilbage i konflikter. Holdbare
fredsløsninger skal sikres gennem en bedre sammenhæng mellem de militære og humanitære indsatser og den mere langsigtede genopbygningsbistand, og Danmark vil
have et særligt fokus på at bidrage til konfliktløsning i Afrika.
54
2.
KONFLIKT, STABILITET
OG SKRØBELIGE STATER
EN FORUDSÆTNING
FOR UDVIKLING
Fred og stabilitet er en forudsætning for
social og økonomisk udvikling og for at
komme fattigdommen til livs og nå 2015
Målene. Når krige og konflikter hærger,
sættes udviklingen i stå eller ligefrem tilbage, og det går næsten altid mest ud over
de fattige og udsatte. De lider også, når
skrøbelige stater ikke magter at sikre deres
borgeres rettigheder og muligheder for udvikling.
Gennem udviklingsbistanden yder Danmark en betydelig indsats for at forebygge
og bilægge konflikter og for at stabilisere
og konsolidere fred i udviklingslande og
imødegå radikalisering og terrorisme. Det
sker både gennem Danmarks direkte samarbejde med udviklingslande og gennem
støtte til FN og andre internationale og regionale organisationer.
Voldelige konflikter og ustabilitet afføder
kolossale menneskelige, sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger, skaber
omfattende og langvarige flygtningekatastrofer og forhindrer ikke blot de berørte
lande, men også deres nabolande i at
opnå politisk, social og økonomisk udvikling.
Den danske indsats er først og fremmest
koncentreret om at bekæmpe en af de vigtigste årsager til konflikter og ustabilitet,
nemlig fattigdom. Men Danmark støtter
også demokratisering og civilsamfundsopbygning og hjælper udviklingslande med at
opbygge effektive og demokratiske stater,
så de kan håndtere forandringsprocesser
og løse konflikter gennem forhandling og
dialog.
Skoledag i landsbyen Navabad nær
Kabul i Afghanistan. Her går cirka
1.000 flygtningebørn i skole.
Foto: Yannis Kontos/Panos
55
| KONFLIKT, STABILITET OG SKRØBELIGE STATER |
ER DANMARK AKTIV
NOK I SKRØBELIGE
STATER?
Dansk udviklingsbistand er tidligere
blevet kritiseret for at fokusere for meget
på de stabile og sikre lande på bekostning
af skrøbelige eller ligefrem fejlslagne stater. Senest lød kritikken i 2007 i DAC-gennemgangen af dansk bistand, der også anbefalede, at Danmark udarbejdede et strategisk grundlag for sin indsats i skrøbelige
stater.
Faktisk var sådanne tanker allerede godt
på vej, og i regeringens prioriteter for
dansk udviklingsbistand 2008-2012, “En
Verden for Alle”, blev det i august 2007 annonceret, at der vil blive udarbejdet vejledende principper for Danmarks engagement i skrøbelige stater. Arbejdet er i gang
og færdiggøres i 2008.
56
organisationer, og Burma og Zimbabwe,
primært via NGO’er.
Stabile lande oplever tilbageslag
Erfaringerne viser desværre også, at lande
– herunder danske programsamarbejdslande, der ellers er stabile, pludselig kan
opleve en periode med ustabilitet og skrøbelighed.
F.eks. anså mange før valget i december
2007 Kenya for at være et land i stabil økonomisk og politisk udvikling, men siden
har landet været gennem en alvorlig krise.
Men passer det egentlig, at Danmark holder
sig fra risikolandene? Svaret er, at Danmark
er mere aktiv i skrøbelige stater, end mange
nok tror. I gennemsnit gav OECD-landene
25 procent af deres bistand til skrøbelige
stater i 2006, mens 23 procent af dansk bistand i 2006 gik til skrøbelige stater, og
dette tal har været voksende i de senere år.
Nepal er et andet dansk programsamarbejdsland, som i en periode har oplevet
krise og borgerkrig. Danmark har været involveret i de bestræbelser, der førte til en
fredsaftale i 2006. Den stabiliserede landet og betød, at Danmark kunne genoptage regeringssamarbejdet med Nepal i
2007. Danmark støtter nu et omfattende
fredsprogram med mulighed for ambassaden til at handle hurtigt og lokalt. Danmark
støtter bl.a. vælgerregistrering og demobilisering af oprørsbevægelsen maoisterne.
Danmark yder betydelige indsatser i skrøbelige stater som Sudan, Afghanistan, Irak,
Somalia og i De Palæstinensiske Selvstyreområder. Dertil kommer dansk støtte til
f.eks. Liberia, primært via internationale
Også i det urohærgede nordlige Uganda
spiller Danmark en aktiv rolle med ambassaden som en udfarende kraft, der med
kort varsel kan sætte ind med støtte til
fredsprocessen, når det er nødvendigt.
UDDANNELSE,
UDDANNELSE,
UDDANNELSE
– OGSÅ TIL
HELMAND
Uddannelse er et nøgleområde i den
danske bistand til Afghanistan. I 2007 støttede Danmark uddannelsessektoren med
50 mio. kr. Uddannelse skal også være en
dansk prioritet i den uroplagede Helmandprovins, og der er nok at tage fat på: Sølle
3 procent af befolkningen i området kan
læse og skrive, men der er enorm interesse
for at sende børn i skole. Mange er vendt
hjem efter at have været flygtninge i Pakistan og Iran, hvor de har set og oplevet,
hvor meget det er værd at kunne læse og
skrive, og at uddannelse kan give alternative muligheder til den traditionelle opiumsdyrkning.
Også Afghanistans centrale regering bakker op om satsningen. I december 2007
holdt den afghanske undervisningsminister på dansk initiativ en meget succesfuld
“uddannelsesjiirga” i Helmand. Ministeren
lovede, at regeringen er klar til at bygge
100 nye skoler med dansk finansiering i
Helmand, hvis befolkningen selv tager initiativ til at genåbne de eksisterende skoler.
Den danske ambassadør understregede,
dels at Danmark arbejder direkte gennem
undervisningsministeriet og ikke kommer
med sin egen dagsorden for uddannelsen i
Helmand, dels at Danmark forventer, at befolkningen aktivt vil forhindre angreb på
skolerne, beskytte lærerne mod trusler og
vold og – vigtigst – sikre, at børnene kan
føle sig trygge ved at gå i skole.
“Jiirgaen”, der er en lokal forsamling, gav
entydig opbakning til visionen, men understregede samtidig behovet for at sikre en
tæt inddragelse af lokalsamfundene. Mobiliseringen af distrikterne er afgørende for
at skabe tryghed i forhold til uddannelsens
indhold og for at fjerne uddannelsesområdet fra den umiddelbare konflikt mellem
Taliban og centralregeringen.
På den baggrund vil flere initiativer blive
igangsat i 2008.
Hurtigt uddannelsesfremstød i Musa Qala
Inden for 24 timer efter at byen Musa Qala
i Helmand-provinsen officielt faldt og kom
under regeringskontrol, lancerede den afghanske undervisningsminister med dansk
støtte et stort uddannelsesfremstød i området. Gennem en hurtig og synlig civil indsats kunne den afghanske regering bygge
videre på sin militære succes og dermed
styrke forsoningsprocessen i området.
Musa Qala har vippet mellem Talibans og
regeringens kontrol i løbet af 2007, og derfor var det særligt vigtigt at få mobiliseret
befolkningen i området til nu at bakke op
om centralregeringen.
Modellen for støtte ligger i forlængelse af
den gennemførte uddannelsesjiirga for resten af Helmand. Således forpligtede undervisningsministeren sig over for lokalbefolkningen til at gennemføre skolebyggeri
mv. i de generobrede områder til gengæld
for lokalbefolkningens støtte til fremstødet. Den danske ambassade har givet tilsagn om at støtte initiativet med 2,5 mio.
kr. i 2008. Pengene vil især gå til finansiering af genåbning og nybygning af skoler i
området.
57
SÅ CIVIL
SOM MULIGT
– SÅ MILITÆR
SOM NØDVENDIGT
Danmark er massivt til stede i Helmandprovinsen i det sydvestlige Afghanistan,
der er et af arnestederne for radikalisering
og ekstremisme i landet. Den danske indsats er både militær og civil ud fra devisen
“så civil som muligt – så militær som nødvendigt”.
Den militære danske indsats i Helmand
udgjorde i 2007 cirka 500 soldater. Samtænkning af den civile og militære indsats
er vigtig i Helmand for at skabe stabilitet
og lægge grobund for langsigtet genopbygning og udvikling. I 2007 deltog Danmark i
genopbygningsindsatsen i Helmand med
tre civile rådgivere, der hjælper de danske
soldater med at identificere og iværksætte
stabiliseringsaktiviteter i Helmand.
I december 2007 barslede Forsvars- og
Udenrigsministeriet med en fælles plan for
den danske indsats i provinsen. Planen
sætter meget konkrete mål op og sætter
58
klare retningslinjer for det civil-militære
samarbejde.
Militærets opgave i forhold til udviklingsindsatsen er både at beskytte de civile rådgivere og skabe den sikkerhed, der
er hele forudsætningen for, at der både
kan ske kortsigtet genopbygning og mere
langsigtet udvikling. Derudover gennemfører de danske styrker hurtige og synlige udviklingsprojekter i de områder, hvor det
endnu ikke er muligt at gennemføre udviklingsaktiviteter med civile aktører.
Militæret gennemfører også mindre projekter og aktiviteter, som alene skal bidrage til
at sikre styrkernes sikkerhed. Projekterne
skal skabe opbakning til styrkernes tilstedeværelse. De betales over det danske Forsvarsministerirums budget og medregnes
ikke i den danske udviklingsbistand. I øvrigt er der tale om små beløb og mindre og
isolerede, men gerne synlige indsatser.
FRA BASRA
TIL BAGDAD
Irak er ikke noget fattigt land. Landet
råder over verdens tredjestørste oliereserver, og der er mange veluddannede irakere. Men irakerne lider under efterveerne af
mange års krig og konflikt, der har drevet
omkring 4 mio. af den 26 mio. store befolkning på flugt, og med Saddam-regimets
fald i 2003 kollapsede stort set hele det
apparat, der havde drevet den irakiske administration i årtier.
Danmarks indsats i Irak har som mål at
hjælpe irakerne til selv at overtage ansvaret for deres egen sikkerhed og at støtte
den folkevalgte regering med genopbygningen af landet, herunder støtte til et bæredygtigt demokrati. Frem til udgangen af
2007 havde Danmark i alt givet næsten
300 mio. kr. i humanitær bistand til Irak –
heraf 130 mio. kr. i 2007. Hertil kommer
264 mio. kr. til genopbygning – heraf 43
mio. kr. i 2007.
I februar 2007 besluttede den danske regering at trække den danske bataljon i
Basra-området i det sydlige Irak hjem i
august 2007. Den blev erstattet af et helikopterbidrag, der opholdt sig i Basra-området frem til december 2007. Samtidig blev
det besluttet at omlægge den danske genopbygningsbistand i landet. Hidtil var den
koncentreret netop om det sydlige Irak.
Fremover rettes den danske indsats mod
kapacitetsopbygning på det nationale niveau i Bagdad.
Farvel til Basra
Ved udgangen af 2007 var langt de fleste
bistandsaktiviteter afsluttet i regionen omkring Basra, hvor den danske bistand trods
meget vanskelige vilkår, især på grund af
den problematiske sikkerhedssituation,
har gjort en forskel:
Dansk støtte til overrisling har været
med til at genskabe mulighederne for
landbrug i udtørrede områder og skabe forbedrede indtjeningsmuligheder
for 220.000 irakere.
Dansk støtte til transportsektoren har
været med til at fremme en genåbning af den livsvigtige transportkorridor fra havnebyen Uhm Qasr i syd
og de 600 km til Bagdad.
Et bøjeudlægningsskib, der er med til
at sikre besejlingen af Iraks vigtigste
havne, er rehabiliteret og moderniseret.
Der er bygget skoler, en sundhedsklinik, et vandværk, renoveret biveje mv.
med midler fra en særlig lokal genopbygningsfond.
De danskstøttede aktiviteter i syd er nu
overdraget til irakerne. Danmark oprettede
i marts 2007 et teknisk rådgiverkontor i
Bagdad knyttet til den danske ambassade,
der har til opgave at bistå med kapacitetsopbygning hos centrale myndigheder. Rådgiverkontoret drives af et privat konsulentfirma. Fire rådgivere er udsendt til kontoret, hvor der skal være op til ti danskfinansierede rådgivere i løbet af 2008. I august
2007 gennemførtes et dansk-irakisk seminar om den danske bistand til de centrale
myndigheder. Her var der enighed om at
fokusere den danske kapacitetsopbygningsindsats på områderne landbrug,
menneskerettigheder, transport, migration, strategisk planlægning og donorkoordination.
En hjemløs dreng fra Kabul har bosat sig i
ruinerne fra Kabuls Nationalteater.
Foto: Moises Saman/Panos
59
FREDSOPBYGNINGSKOMMISSION
– FLOP ELLER
VÆRDIGT
MONUMENT?
Fredsopbygningskommissionen er blevet beskrevet som det mest konkrete resultat af det danske medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd i 2005-06. Den blev vedtaget i
2005 efter aktivt dansk forarbejde og indledte sit arbejde i 2006, bl.a. med tilsagn
om støtte fra Danmark på 50 mio. kr.
Målet med kommissionen var og er at bevare det internationale samfunds søgelys
på postkonfliktlande, bistå med at bringe
de stridende parter sammen og sikre en
mere stabil og varig fred. Kommissionen
skal bl.a. rådgive Sikkerhedsrådet og bidrage til at sikre fornuftige exitstrategier for
de fredsbevarende operationer.
Men som med så mange andre FN-organer
er der mange medlemslande, der skal blive
enige om procedurer og meget andet, og
det har været med til at give den nye kommission en så langsom start, at nogle allerede har betegnet den som et flop.
Fredsopbygningskommissionen bringer
meget forskellige aktører sammen, militære, civile, regeringer, NGO’er, FN og Verdensbanken/IMF, multilaterale og bilaterale donorer. At få alle dem til at forpligte
sig og trække på samme hammel troede
ingen på forhånd ville blive let.
Imidlertid er der også en del, der er lykkedes, og der er nu tegn på, at kommissionen efterhånden har fundet sin plads og er
parat til at spille den mere aktive rolle, den
var tiltænkt. F.eks. er det opmuntrende, at
det tilhørende Fredsopbygningskontor under ledelse af assisterende FN-generalsekretær Carolyn McAskie har fået fast budget og det ønskede antal stillinger, og at
Fredsopbygningsfonden har nået sit mål
om donorbidrag på i alt 250 mio. dollars i
2007. Det sikrer både personale og penge
at arbejde med.
Fredskommissionen valgte Burundi og
Sierra Leone som de første indsatslande,
og siden er Guinea-Bissau kommet til. Det
er med velberåd hu, at det ikke er verdens
største og mest komplicerede konflikter,
kommissionen lægger ud med. Der skal
samles flere erfaringer, inden de kan tages
op.
Både i Burundi og Sierra Leone er det lykkedes at inddrage alle stridende parter i
strategier for fredsopbygningen, og de skal
nu gennemføres. I Burundi er der desuden
vedtaget en meget detaljeret og konkret
overvågningsplan for strategien. Den handler om bl.a. god regeringsførelse, menneskerettigheder, retten til jord og socioøkonomiske forhold, og den bevæger sig dermed et godt stykke ind på, hvad der i en
FN-sammenhæng normalt ville opfattes
som indblanding i indre anliggender.
FN-systemet spiller en rolle i hele forløbet
fra konfliktforebyggelse over nødhjælp,
fredsbevaring og genopbygning til udvikling og menneskerettigheder. Det giver håb
og løfter om, at Kommissionen kan være
med til at bane vejen for, at FN og det internationale samfund påtager sig en mere aktiv rolle i fredsopbygning i konflikter rundt
omkring i verden.
Danmark har taget initiativ til, og finansierer, en ekstern evaluering af Fredsopbygningskommissionens arbejde de første etto år med henblik på at samle erfaringer og
bidrage til at sikre, at de gode intentioner
bliver til virkelighed.
Drenge spiller fodbold i udkanten af
tuaregernes hovedby, Timbuktu, Mali, der
ligger på kanten af Sahara.
Foto: Klaus Holsting
60
61
700.000
BØRN I SKOLE
I SYDSUDAN
Sudan er ikke i traditionel forstand en
svag stat. Statsmagten, der er domineret af
folk fra det nordlige Sudan, er faktisk meget stærk, og landet har store indtægter fra
olie og andre naturressourcer. Men de
mange internt fordrevne i Sudan og flygtninge i nabolandene har brug for humanitær bistand. Der er også brug for bistand til
at konsolidere den fredsaftale, der blev
indgået mellem syd og nord i 2005, og så
er der ikke mindst brug for genopbygningsbistand, der kan være med til at sikre, at
landets ressourcer også når ud til de store
folkegrupper i de mange marginaliserede
områder som det sydlige Sudan, Darfur og
det østlige Sudan.
Danmark indledte i 2005 et samlet humanitær- og genopbygningsprogram i Sudan
på 500 mio. kr. for perioden frem til 2009.
Halvdelen anvendes til humanitær bistand
og nærområdeindsatser, den anden halvdel til genopbygning. Danmark oprettede i
2006 et repræsentationskontor i hovedstaden Khartoum, og i Sydsudan er Danmark
gået i samarbejde med fem andre donorer
(Canada, Nederlandene, Norge, Storbritannien og Sverige) og har etableret et fælles
kontor, der skal fremme 2015 Målene gennem donorharmonisering og opbygning af
kapacitet i udvalgte offentlige myndigheder. Desuden støtter Danmark en multidonor trust fond, der administreres af Verdensbanken. Al dansk støtte til Sudan foregår via internationale organisationer og
NGO’er.
Den danske bistand har bl.a. bidraget til,
at 700.000 børn – ikke mindst piger – i det
sydlige Sudan er kommet i skole. Dertil
kommer 200.000, der modtager anden basal undervisning. Under den lange borgerkrig mellem syd og nord blev uddannelse
og andre områder negligeret af statsmagten i nord, og det skønnes, at kun godt
300.000 i hele det sydlige Sudan gik i skole. Det var baggrunden for, at UNICEF, FN’s
Børnefond, i 2006 lancerede “Gå i skoleinitiativet” i Sydsudan. Et dansk bidrag på
61 mio. kr. til fase 1 gjorde Danmark til en
af de største donorer til initiativet. Hertil
skal tilføjes, at den danske nærområde-
Piger i flygtningelejr i Sudan i Vestdarfur.
Foto: Shehzad Noorani
62
støtte til grundskoleuddannelser i Sydsudan endvidere omfattede over 30 mio. kr.
som kanaliseres gennem danske og internationale NGO’er, der arbejder tæt sammen med UNICEF. Den internationale indsats havde i midten af 2007 øget antallet
af skolebørn med omkring 700.000, så det
rundede én million. Programmet er fortsat i
2008 med dansk støtte på 12 mio. kr.
Denne uddannelsesindsats betegnes af
den sydsudanske regering som den hidtil
vigtigste “fredsdividende” efter fredsaftalen fra 2005.
Et andet presserende problem er at sikre,
at de to millioner mennesker, der under
borgerkrigen flygtede fra syd til nord, kan
vende tilbage i det omfang, de ønsker det.
I 2007 bidrog Danmark gennem Nærom-
rådeindsatsen med 20 mio. kr. i reintegrationsstøtte til de lokalsamfund i Sydsudan
hvor hjemvendte flygtninge og tidligere internt fordrevne slog sig ned. Denne støtte
er en del af den flerårige nærområdeindsats i Sudan. Danmark har endvidere bevilget 19,5 mio. kr. til en treårig støtte til en
jordkommission, der skal mægle i stridigheder om ejerskab og adgang til jord samt
rådgive regeringen om en ny politik på
jordområdet. Men den lovgivning, der skal
danne grundlag for kommissionen, er desværre endnu ikke vedtaget i parlamentet,
så den danske støtte er ikke kommet til udbetaling.
folkeafstemning, hvor borgerne i Sydsudan
skal tage stilling til, om de vil forblive i et
samlet Sudan eller foretrækker uafhængighed. Demokratiske valg på alle niveauer,
præsident-, parlaments- og lokalvalg, er
sat til at finde sted i 2009, folkeafstemningen i syd til 2011.
Folketælling som forudsætning
for demokrati
Fredsaftalen fra 2005 indeholder en køreplan frem mod demokratiske valg og en
Den seneste folketælling blev gennemført
for ti år siden, men omfattede kun det
nordlige Sudan. I syd er det mere end 20 år
siden, befolkningen er blevet talt. Dertil
Men demokratiske valg og folkeafstemninger kræver, at der er helt styr på, hvor mange vælgere, der er i Sudan. Og en fornuftig
planlægning af skoler, sundhedsklinikker
og alt muligt andet kræver i øvrigt også, at
man nogenlunde ved, hvor mange der bor
hvor.
kommer, at mange er omkommet eller flygtet under de mange år med konflikt, så første skridt på vejen til pålidelige valg er en
grundig og landsomfattende folketælling.
FN’s Befolkningsfond, UNFPA, støtter forberedelserne til folketællingen, der er planlagt til at foregå fra 22. april 2008 og 14
dage frem. Støtten omfatter rådgivning og
teknisk assistance til myndighederne, men
også i høj grad oplysning til borgerne gennem NGO’er. Mange – ikke mindst i flygtningelejrene – er yderst skeptiske over for
myndighederne og for at lade sig registrere, og en vellykket folketælling kræver derfor et solidt oplysningsarbejde. Danmark
støtter folketællingen gennem UNFPA med
38,7 mio. kr.
63
UMULIGE LANDE
SKAL IKKE LADES I
STIKKEN
Somalia! Bare navnet kan få enhver
med en smule kendskab til Afrika og til international politik og udvikling til at sukke
dybt. Det umulige og konfliktfyldte land,
der blev skabt i 1960, da et britisk protektorat og en tidligere italiensk koloni blev
forsøgt smeltet sammen til ét land. Det er
aldrig rigtig lykkedes. Somalia har lige siden været præget af intern konflikt og krig.
Siden den rå diktator Siad Barre blev væltet i 1991, har Somalia ikke haft en egentlig
regering, der kontrollerede hele landet. Somalia er ikke bare en skrøbelig stat, men er
blevet selve indbegrebet af en fejlslagen
eller sammenbrudt stat. Det skønnes, at de
mange års krige har kostet en million døde
i et land, der kun har omkring ni millioner
indbyggere. Mellem en og to millioner somaliere skønnes at være flygtet til det meste af verden. Alene i Kenya er der mere
end 150.000.
Hvor fattigt Somalia egentlig er, vides ikke.
Et bruttonationalprodukt kan ikke beregnes på grund af anarkiet.
Trods de umulige forhold støtter flere lande
– heriblandt Danmark – de spæde forsøg
på at forbedre vilkårene for somalierne og
skabe fred og forsoning.
I 2004 underskrev de ledende krigsherrer
og politikere en fredsaftale i Kenya, og for
14. gang siden 1991 blev det forsøgt at stable en overgangsregering på benene. Den
holdt til 2006, hvor den blev fordrevet af
islamistiske militser, der dog hurtigt blev
drevet ud af etiopiske styrker. De genindsatte overgangsregeringen, men den kontrollerer langt fra hele landet. End ikke hovedstaden, Mogadishu, har regeringen
kontrol over.
I foråret 2007 blev der gjort et nyt forsøg på
at forene de mange stridende parter ved en
forsoningskonference med deltagelse af
repræsentanter for et bredt udsnit af den
somaliske befolkning. Konferencen, der
blev finansieret af bl.a. Danmark, førte ikke
til nogen egentlig fredsaftale, men fik dog
kampene til at stilne en smule af en kort
periode, og flere af de mål, konferencen
satte, er nået. F.eks. er den upopulære premierminister erstattet af Nur Adde, der er
mere respekteret. Han har også udskiftet
flere andre ministre med mere kvalificerede folk, der ikke er så belastede af de man-
64
ge års interne konflikt. Flere er veluddannede repræsentanter fra Somalias enorme
diaspora.
Den danske støtte
Danmark har i mange år støttet Somalia,
både af hensyn til somalierne og for at
dæmpe den konflikt, der udgør en latent
sikkerhedstrussel for hele regionen. Danmark har ikke nogen repræsentation i Somalia. Det er der heller ikke ret mange andre lande, der har. Den danske støtte går
gennem internationale organisationer og
NGO’er.
Danmarks støtte til Somalia omfatter bl.a.:
Støtte til demokratiseringsprocessen i
“Somaliland” siden 2004 og i “Puntland” siden 2007
I slutningen af 2007 godkendtes en
bevilling, der betyder, at Danmark
kan støtte kapacitetsopbygning af
centrale og lokale myndigheder og
den meget vigtige forfatningsproces,
der skal gennemføres inden udgangen af 2009. Håbet er, at det vil gøre
den nye regering i stand til at modtage og administrere bistand, så befolkningen kan opleve og se, at staten
begynder at fungere
Via et UNDP-program for retssikkerhed har Danmark støttet uddannelse
af politi og retssektoren
Via den internationale organisation
Interpeace støttes kvinders muligheder for at deltage i forsonings- og demokratiprocesser
Via Dansk Flygtningehjælp støttes
klanældre i arbejdet med at reformere
den traditionelle retshåndhævelse.
Der blev i 2007 udbetalt 51 mio. kr. i dansk
bilateral bistand til Somalia.
Et mindre kontingent soldater fra Den Afrikanske Union sikrer lufthavnen og havnen
i Mogadishu, så nødhjælpsforsyninger kan
komme ind i det urolige land. Men det er
ikke nok. Pirater ligger på lur ud for kysten
for at kapre skibene, og derfor indsatte
Danmark i starten af 2008 et flådefartøj til
at beskytte skibene på vej til og fra Mogadishu med nødhjælp.
Ud over bistanden i Somalia støtter Danmark somaliere i Kenya via nærområdeindsatsen. Denne støtte var i 2007 på 16,5
mio. kr.
GANG I AFRIKAPROGRAMMET
FOR FRED
Sierra Leone, Liberia og Elfenbenskysten er tre vestafrikanske lande, der for blot
et par år siden var hærgede af borgerkrige
og konflikter, og som nu alle er i gang med
en skrøbelig, men lovende, fredsproces.
I det hele taget er Vestafrika ikke længere
præget af krige og konflikter, og det skyldes den regionale organisation ECOWAS,
Economic Community of West African States, der de seneste år har engageret sig intensivt i fredsskabelse og konfliktforebyggende indsatser og f.eks. sendt fredsbevarende styrker til Liberia.
I 2007 gik ECOWAS et skridt videre og udarbejdede med dansk støtte en rammeaftale
for, hvordan ECOWAS kan og skal reagere,
hvis en konflikt truer i et af medlemslandene.
Den danske støtte blev givet som en del af
Afrikaprogrammet for Fred, der blev vedtaget i 2004 og frem til 2009 støtter fred og
stabilitet i Afrika med 248 mio. kr. gennem
fire organisationer:
Det er først og fremmest AU, Den Afrikanske Union, der blev dannet i 2002 som en
mere aktiv afløser for den noget tandløse
forgænger, Organisationen for Afrikansk
Enhed. Da AU blev dannet, gjorde de afrikanske lande samtidig op med det hidtidige princip om ikke-indblanding i indre
anliggender og skiftede til et princip om
“ikke-ligegyldighed” over for indre anliggender, især konflikter. Det har banet vejen
for, at AU spiller en langt mere aktiv rolle i
Afrikas konflikter, f.eks. i Sudan og Somalia.
Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Uganda,
Sudan og Somalia. Det er lande, der er
præget af både interne og indbyrdes konflikter, og organisationen lå stille fra 1994
til 1996. Men herefter blev den genoplivet
af medlemslandene i et forsøg på at bilægge regionens konflikter og igangsætte regionale samarbejdsprojekter inden for
bl.a. miljøsamarbejde, fødevaresikkerhed
og infrastruktur. Siden har Eritrea dog forladt IGAD.
IGAD har på det seneste spillet en konstruktiv rolle i forhold til den svære fredsproces i Somalia, og det betragtes af mange som en præstation i sig selv, at det er
lykkedes at holde bare nogenlunde sammen på en regional organisation på Afrikas
Horn.
Afrikaprogrammet for Fred støtter også de
afrikanske samarbejdsorganisationer med
at opbygge fælles afrikanske militære beredskabsstyrker. Organisationerne samarbejder med det danske forsvar og SHIRBRIG om ekspertbistand til African Standby
Forces, Afrikas egne fredsbevarende styrker, der bl.a. er indsat i Sudan. SHIRBRIG
er en FN-fredsbevarende udrykningsbrigade, hvor Danmark bidrager med specialiserede planlægningseksperter og er værtsland for SHIRBRIG’s planlægningselement.
De øvrige hovedelementer i Afrikaprogrammet for Fred er konfliktforebyggelse i samarbejde med politiske, militære, økonomiske og civilsamfundsaktører, samt styrkelse af civilsamfundets rolle i konflikthåndtering, herunder samarbejdet mellem regionale mellemstatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer.
Desuden støtter Danmark de tre regionale
organisationer, ECOWAS i Vestafrika, SADC,
Southern African Development Community,
i det sydlige Afrika, og endelig IGAD, the
Inter-Governmental Authority on Development, en samarbejdsorganisation for landene på Afrikas Horn.
IGAD overlever i uroplaget region
IGAD blev stiftet i 1986 i forbindelse med
en tørkekatastrofe og bestod oprindeligt af
65
MINERYDNING
HELER ØMME SÅR
FRA BORGERKRIGEN
Det er ofte svært at påvise virkningen af
udviklingsbistand med konkrete tal. Men
sådan er det ikke med den mangeårige
danske støtte til minerydning i Nicaragua.
Den blev indledt i 1997 og afsluttet i 2007.
I alt har Danmark bidraget med 68 mio. kr.
til minerydning og er langt den største og
mest vedholdende donor på området.
Minerydningen er foretaget af Nicaraguas
væbnede styrker, og de har styr på tallene:
Præcis 82.893 miner er igennem perioden
blevet ryddet af vejen og destrueret, finansieret af den danske bistand. Det er godt
halvdelen af de omkring 157.000 miner, der
er uskadeliggjort i samme periode.
RESOLUTION 1325
I ARBEJDSTØJET
Det var hæren selv og “contraerne”, der i
sin tid udlagde minerne, og det har gjort
arbejdet med at rydde dem noget nemmere. Men rydningen har også været med til
at hele de traumatiske sår, som borgerkrigen efterlod. Og nicaraguanerne i de berørte områder bliver ikke længere ustandseligt mindet om konflikten.
Minerne har ligget som et ubehageligt minde om det borgerkrigslignende opgør mellem sandinistregeringen og “contraerne”
mellem 1981 og 1990. De har navnlig været
udlagt i grænseområderne og har dermed
sat en voldsom dæmper på trafikken til nabolandene. Der har også været miner omkring elmaster, kraftværker og andre strategisk vigtige punkter inde i landet.
Den langvarige danske støtte til minerydning værdsættes højt af Nicaraguas regering, der i starten af 2008 indbød til en ceremoni for at markere afrundingen af Danmarks indsats og fejre, at Nicaragua nu
stort set kan erklæres minefrit.
Tilbage i år 2000 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution nr. 1325 om kvinder,
fred og sikkerhed. Resolutionen blev betragtet som en milepæl i bestræbelserne
på at sikre kvinder og børn bedre i konfliktog post-konfliktsituationer. Men samtidig
stod det også klart, at resolutionens reelle
betydning helt afhænger af den politiske
vilje i FN-systemet, hos medlemsstaterne
og øvrige relevante aktører til at følge resolutionens målsætninger og anbefalinger i
den barske virkelighed, når der skal forhandles fred oven på krige og konflikter.
Machar. Forhandlingerne fortsatte og viste
god, omend langsommelig fremdrift gennem 2007 og ind i 2008.
Det nordlige Uganda er hjemsted for en af
Afrikas længstvarende konflikter, som udspiller sig imellem den ugandiske regering
og oprørsgruppen Lord’s Resistance Army,
LRA. I juli 2006 indledte parterne fredsforhandlinger i Juba i Sydsudan under ledelse
af den sydsudanske vicepræsident, Riek
66
Det skønnes, at omkring 1 million mennesker ud af landets samlede befolkning på
godt 5 millioner har været direkte eller indirekte berørt af minerne: Store arealer har
været utilgængelige for landbrug, og grænsehandlen – især med Honduras i nord –
har lidt under risikoen fra minerne.
Netop resolution 1325 og hensynet til kvinder og børn kom med dansk finansiering af
forhandlingsekspertise til chefforhandleren Riek Machar for alvor på dagsordenen i
maj og juni 2007, hvor parterne indgik en
aftale om et sæt principper for retsopgør
og forsoning. Den danske støtte omfattede
bl.a. finansiering af besøg og konsultationer med LRA for at sikre, at udkastet til aftaletekst ville være realistisk for oprørsgruppen. I aftalen forpligter parterne sig til
at tage særlige hensyn til kvinder og børn,
til at inddrage kvinders og børns synspunkter og erfaringer i genopbygnings- og forsoningsarbejdet og til at beskytte kvinders og
børns værdighed, personlige integritet og
sikkerhed.
Danmark på minerydningens top 10
Danmark fik som et af de første lande i verden en egentlig politik for minerydning. Det
skete i 2001, og den blev revideret i 2006 efter en evaluering, der var positiv over for de
opnåede resultater. Den reviderede strategi
gjorde minerydning til en integreret del af
dansk udviklingsbistand.
Danmark har støttet minerydningsaktiviteter
rundt om i de fattige lande siden 1992 med
mere end én milliard kr. I gennemsnit gives
der ca. 80. mio. kr. om året, og dermed er
Danmark blandt verdens ti største donorer
på området.
Ud over i Nicaragua bidrager Danmark til minerydning i bl.a. Afghanistan, Libanon, Irak,
Angola, DR Congo, Nordkaukasus, Sudan og
Uganda. I Nicaragua har den nationale hær
selv ryddet minerne, men ofte er det danske
NGO’er som Danish Demining Group og Folkekirkens Nødhjælp, der står for det danskfinansierede arbejde i marken. Også FN-organisationen UNMAS, United Nations Mine Action Service, støttes af Danmark.
Unicef har doneret telte til en flygtningelejr i
Gulu, Uganda. Teltene giver blandt andet ly til
børn, der er bange for at blive bortført af
oprørshæren Lord’s Resistance Army.
Foto: Martin Roemers
De konfliktramte områder er stærkt præget
af, at op mod 2 millioner mennesker enten
har boet i lejre for internt fordrevne eller
har været tvunget til at søge ind til de større byer og hospitaler for at undgå LRA’s
natlige angreb og bortførelser af børn.
Området er hårdt belastet af de mange års
konflikt: Op mod 70 procent lever under
fattigdomsgrænsen – det er dobbelt så
mange som landsgennemsnittet i Uganda.
Vold og seksuelle overgreb mod kvinder og
børn har været dagligdag. Unge piger er
blevet alt for tidligt gravide og efterfølgende ‘børnemødre’, nogle fordi de på grund
af fattigdom har været nødt til at prostituere sig, andre er blevet bortført af LRA og
har levet som oprørernes ‘hustruer’. Der
udestår en stor genopbygningsopgave,
som Danmark også bidrager til.
67
Regeringen vil fortsat prioritere bistand til katastrofeområder meget højt, og regeringen har løbende opprioriteret sin nærområdebistand gennem et aktivt samspil med
internationale organisationer og de danske NGO’er, som har erfaring med arbejde i
nærområder. I nye programmer vil der blive lagt vægt på at hjælpe med at opbygge
kapaciteten til at håndtere de mange flygtninge, som findes i mange udviklingslande
– så det sker i overensstemmelse med internationale konventioner. En regional tilgang til løsning af problemerne vil blive tilstræbt for at sikre, at der tages hånd om
flygtningeproblemet på begge sider af grænsen.
68
3.
NØDHJÆLP, FLYGTNINGE
OG INTERNT FORDREVNE
ANTALLET AF
NATURKATASTROFER
SÆTTER REKORD
2007 var præget af usædvanlig mange
vejrrelaterede katastrofer i form af oversvømmelser, orkaner og tørke, og det resulterede i det største antal af såkaldte FN
flash-appeller, dvs. appeller til akut opståede kriser, nogensinde. 14 ud af de 15
flash-appeller var udsendt som følge af klimarelaterede hændelser eller ekstreme
vejrforhold.
Fakta om Danmarks humanitære bistand
Det betyder, at den globale kapacitet til at
håndtere og reagere på humanitære katastrofer er under stigende pres og det på
trods af, at der i dag er flere aktører og flere
midler end tidligere. Presset forstærkes
ydermere af de stigende fødevare- og oliepriser og øgede udgifter til at beskytte humanitære hjælpearbejdere.
Danmark gav i 2007 – ligesom tidligere år –
mere end 1 milliard kr. i humanitær bistand:
320 mio. kr. blev givet som ikke øremærkede bidrag til syv internationale
humanitære organisationer og fonde:
UNHCR, UNWRA, OCHA, WFP, ICRC,
OHCHR, CERF
Cirka 310 mio. kr. som nærområdebistand til flygtninge og fordrevne
Cirka 54 mio. kr. til at udsende danske
eksperter under det Internationale Humanitære Beredskab
Knap 515 mio. kr. i “ekstraordinære humanitære bidrag” blev øremærket danske NGO’ers og internationale organisationers indsats i specifikke kriser og
katastrofer
Geografisk set var hovedmodtagerne:
Sudan/Darfur med 143 mio. kr.
Irakiske flygtninge og internt fordrevne med cirka 130 mio. kr.
Afghanistan med 62 mio. kr.
Cirka 13.500 lever i Røde Korsflygtningelejren i Eldoret i Kenya.
Foto: Frederic Courbet/Panos
Flere lande og mennesker end nogensinde
rammes af naturkatastrofer. I perioden
1975-2005 er antallet af naturkatastrofer
seksdoblet, og siden 1990 er tre gange så
mange mennesker blevet berørt af katastroferne. Mange eksperter vurderer, at de
mange vejrrelaterede katastrofer er relateret til klimaændringerne.
Alligevel er antallet af dræbte og sårede
som følge af disse katastrofer faldet kraftigt. Faldet skyldes først og fremmest, at
mange lande er blevet bedre til at forberede sig på katastrofer og integrere katastrofeforebyggelse i deres politikker. Lokal kapacitet til at forebygge katastrofer er under
opbygning i mange lande, og cyklonen Sidr
i november 2007 i Bangladesh er et godt
eksempel på, at indsatsen virker: Her døde
flere end 3.000 mennesker, men lignende
katastrofer i 1991 kostede 35 gange flere
menneskeliv og i 1970 125 gange flere menneskeliv.
Danmark bidrog bilateralt med 15 mio. kr.
til den humanitære indsats efter cyklonen
Sidr og med 16,5 mio. kr. til den humanitære indsats efter oversvømmelserne i Afrika i 2007.
Mange konflikter fortsatte
Mange af de langvarige konflikter fortsatte
desværre i 2007. Det gjaldt bl.a. konflikterne i Darfur i Sudan, Somalia og Den Demokratiske Republik Congo. Konflikter, som
alle har en destabiliserende virkning også i
nabolandene.
En anden trist udvikling i 2007 var, at antallet af flygtninge igen er stigende efter i nogle år at have været faldende. Ifølge FN’s
Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, var antallet af flygtninge i 2007 knap 10 mio., det
højeste antal i fire år. Årsagen var primært
det meget store antal irakiske flygtninge,
som har søgt tilflugt i Jordan og Syrien, i alt
mere end to millioner. Derfor forøgedes
den danske nærområdeindsats rettet mod
den irakiske flygtningekrise i 2007, mens
der blev fastholdt et særligt fokus på Afrika, hvor omkring 2/3 af indsatserne gennemføres: I Sudan, Somali, Burundi, Kenya,
Tanzania, Uganda, Zambia, Angola og Liberia. Der gennemføres tillige indsatser i Afghanistan med henblik på at hjælpe hjemvendte afghanere med reintegration. Også
antallet af internt fordrevne er stigende.
Der vurderedes i slutningen af 2007 at
være omkring 25 millioner internt fordrevne
på grund af konflikt.
69
| NØDHJÆLP, FLYGTNINGE OG INTERNT FORDREVNE |
KATASTROFEFONDEN
VIRKER OG REDDER
LIV
FØRST
BESKYTTELSE,
SÅ NØDHJÆLP
Den nye humanitære katastrofefond,
som FN’s generalforsamling i december
2005 vedtog at etablere, og som blev lanceret i marts 2006, er for alvor trådt i karakter og begyndt at virke. Fonden kanaliserede i 2007 68 mio. dollars til FN’s såkaldte flash-appeller til pludseligt opståede katastrofer og stod dermed for 40 procent af finansieringen af indsatsen ved disse katastrofer mod 11 procent i 2006, så
fonden lever op til sit formål om at sikre en
hurtigere og mere effektiv international respons.
Til langvarige og glemte kriser kanaliserede
fonden i 2007 164 mio. dollars og bidrog
hermed ikke blot til en styrket, men også
Fonden, Central Emergency Response Fund,
CERF, blev skabt, bl.a. efter stærkt dansk
pres, for at imødekomme kritikken af, at
det internationale samfund er for længe om
at få pengene op af lommerne, når en katastrofe rammer, og at de såkaldte “stille og
glemte” kriser overses. Danmarks årlige bidrag til fonden er på 50 mio. kr.
Beskyttelse af civile er en vigtig udfordring i væbnede konflikter, men sjældent
har det markeret sig så massivt som i Darfur
i Sudan. Uanset hvor desperat folk manglede mad og vand, tryglede beboerne i adskillige lejre og landsbyer hjælpearbejderne
om ikke at komme med nødhjælp. Flygtningene frygtede ganske enkelt, at forsyninger
med mad, tæpper og medicin ville tiltrække
endnu flere brutale overfald fra Janjaweedmilitserne, der konstant lurede på alt og
alle blot et par hundrede meter borte.
for at komme med konkrete anbefalinger
til, hvordan civile bedre kan beskyttes i
konfliktsituationer, holdt det danske udenrigsministerium i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp i 2007 et internationalt
seminar i København, “Beskyttelse af civile
– erfaringer fra Darfur”, med omkring 150
deltagere. Seminaret resulterede i en 18 siders rapport med en række anbefalinger,
både specifikt om situationen i Darfur og
mere generelt om beskyttelse af civile i
væbnede konflikter.
Derfor blev det “beskyttelse først og dernæst nødhjælp”, der prægede meget hjælpearbejde i Darfur. Erfarne folk i både organisationerne og hos større donorer har
hele tiden vidst, at egentlig effektiv beskyttelse kun kommer med en varig politisk
løsning og fredsaftale. Men de vidste samtidig, at det ville tage lang tid at nå en
fredsaftale. Ligesom de vidste, at der kan
være langt fra diskussioner og beslutninger
i Den Afrikanske Union og FN’s Sikkerhedsråd til handling, der kan mærkes et sted
som Darfur.
Beskyttelse af civile i konflikter er rykket
højere op på den internationale dagsorden
i de senere år, men desværre viser tallene
om overgreb mod civile, herunder kvinder
og børn, at det langt fra lykkes at udøve
den beskyttelse, der er behov for.
For at sætte yderligere gang i debatten, for
at samle op på erfaringerne fra Darfur og
70
en bedre koordineret indsats og en styrket
rolle for FN’s humanitære koordinator. Fonden har også medvirket til, at den positive
udvikling i opfyldelsen af FN-appellerne de
seneste år er fortsat. Finansieringsgraden
er steget gradvist fra 55 procent i 2005,
over 63 procent i 2006 til 66 procent i
2007.
FN’s akutte appeller i 2007*
Pr. region
Det sydlige Afrika:
5
Sydamerika:
3
Østafrika:
2
Vestafrika:
2
Asien:
2
Caribien:
1
Total:
15
Type af katastrofe
Orkaner og cykloner:
4
Oversvømmelser:
8
Tørke:
2
Jordskælv:
1
Total:
* De såkaldte flash-appeller
15
AFRIKA RAMT AF
OVERSVØMMELSER
Et bredt bælte af Afrika fra Etiopien i øst
til Ghana i vest blev ramt af voldsomme
oversvømmelser i 2007. Alene i Uganda var
ca. 300.000 mennesker berørt. Frodige og
grønne områder blev ramt af så massive
regnskyl, at afgrøder, der var plantet tidligere på året, blev oversvømmet eller ligefrem skyllet væk. Vandforsyningen blev
ødelagt mange steder, og forværrede sanitære forhold førte til dramatiske stigninger
i forekomsten af smitsomme sygdomme.
Danmark støttede katastrofeindsatsen i
Uganda med i alt 11 mio. kr., i Sudan med 5
mio. kr. og med mindre beløb i Ghana og
Etiopien.
Også længere sydpå, i Mozambique, var
der oversvømmelser, hvor op mod 300.000
mennesker blev berørt af de voldsomme
regnskyl, der bl.a. fik Zambezifloden til at
svulme op. Mozambiques regering reagerede både hurtigt og effektivt på katastrofen. Landet har siden de store oversvømmelser i 2000 og igen i 2001 opbygget et
bedre katastrofeberedskab, der gør det muligt at forudsige katastrofer tidligere og reagere bedre på dem. Det er sket med bl.a.
dansk støtte. Erfaringerne gjorde, at mange
mennesker i 2007 blev flyttet i tide, og der
hurtigt blev oprettet midlertidige centre for
de berørte. Danmark ydede 750.000 kr. til
ofrene gennem Dansk Røde Kors.
Humanitær bistand fordelt på lande og regioner
Øvrige Asien:
41,82
Afghanistan:
63,24
Irak:
129,96
Libanon:
19,44
Sri Lanka:
16,78
Gaza/Vestbredden:1)
82,59
Burma:
16,50
Øvrige Afrika:
66.90
Sudan:
143,15
Somalia:
43,41
Uganda:
DRC Den Demokratiske
Republik Congo:
Kenya:
34,29
Angola:
10,93
Liberia:
20,73
Burundi:
20,89
22,72
17,92
Balkan: 0,25
Mellemamerika: 0,47
375,89
Ikke-landefordelt:
0
80
160
240
320
400
Mio.kr.
1
Inkl. bidrag til UNRWA
Den humanitære bistand er opgjort som summen
af den humanitære bistand, der rapporteres som
bilateral (finansloven § 06.39.02) og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral
(finansloven § 06.39.01).
71
Humanitær bistand fordelt på organisationer, 2007
Organisation
UNHCR – United Nations High Commissioner for Refugees
Dansk Flygtningehjælp
118.381.301
UNRWA – United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees
85.640.000
Dansk Røde Kors
82.028.007
UNICEF – The United Nations Children’s Fund
77.884.584
WFP – World Food Programme
65.125.067
Folkekirkens Nødhjælp
64.581.139
OCHA – Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
63.555.320
Red Barnet
30.388.938
Læger Uden Grænser
28.500.000
Danish Demining Group
27.796.926
ADRA Danmark – Adventist Development and Relief Agency
72
23.564.436
ICRC – International Committee of Red Cross
20.000.000
UNMAS – United Nations Mine Action Service
15.640.000
Caritas Danmark
13.963.953
OHCHR – UN Office of the High Commissioner for Human Rights
Den humanitære bistand er i denne
tabel opgjort som summen af den
humanitære bistand, der rapporteres
som bilateral (finansloven § 06.39.02)
og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral
(finansloven § 06.39.01).
kr.
290.344.869
13.000.000
Forsvarsministeriet
7.000.000
UNDP – United Nations Development Programme
6.850.242
Norwegian Refugee Council
6.750.000
Mission Øst
6.720.003
IOM – International Organisation for Migration
6.000.000
Verdensbanken
5.500.000
AU – African Union
3.496.970
Fællessekretariatet for Det Dansk-Etiopiske Fællesinitiativ
3.032.000
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
3.000.000
Ibis
2.600.000
ILO – International Labour Organisation
2.250.000
FAO – Food and Agriculture Organisation of the United Nations
2.250.000
Beredskabsstyrelsen
2.093.861
UNFVT – United Nations Fund for Victims of Torture
2.000.000
MS – Mellemfolkeligt Samvirke
1.500.000
International Aid Services Danmark
1.000.000
Øvrige *)
I alt
*) Mindste grænse 1 mio. kr.
45.440.914
1.127.878.530
30-60.000
FLYGTNINGE TIL
SYRIEN
– OM MÅNEDEN
I perioden februar 2006 til oktober
2007 strømmede 30-60.000 irakiske flygtninge til nabolandet Syrien – om måneden.
Siden er tallet faldet til et par tusind, dels
på grund af den forbedrede sikkerhedssituation i dele af Irak, dels fordi Syrien indførte skrappe visumkrav. Flygtninge er også
begyndt at vende hjemad. Alligevel var
strømmen af irakiske flygtninge i slutningen af 2007 stadig større ind i end ud af
Syrien.
De irakiske flygtninge er på én gang nemme og vanskelige at håndtere i Syrien, fordi
de falder så godt ind i den lokale befolkning. De ligner syrere og taler samme
sprog. Mange har arbejde eller driver forretning, og et stigende antal børn går i skole. Men der er samtidig stadig flere af flygtningefamilierne, som har opbrugt deres
medbragte opsparing og har vanskeligt ved
at klare sig økonomisk i det syriske samfund. Syrien har taget godt imod de mange
flygtninge og givet dem samme adgang til
offentlige ydelser, f.eks. skolegang og
sundhedsvæsen, som syriske statsborgere.
De irakiske flygtninge bor ikke i flygtningelejre, men mange har samlet sig i bestemte
kvarterer i Syriens større byer – særligt i
Damaskus. Og den enorme mængde af
flygtninge belaster Syriens infrastruktur og
er begyndt at skabe spændinger med Syriens egen befolkning, der udgør knap 20
mio. Mens mange af de irakere, der flygtede i tiden lige efter 2003, var veluddannede og ressourcestærke, så er den nye bølge af flygtninge typisk dårligt uddannede
og fattige. Mange har været tvunget til at
arbejde ulovligt i Syrien, der også har oplevet en stigning i kriminaliteten.
Kun cirka 150.000 af de anslåede 1,5 mio.
irakiske flygtninge i Syrien er indtil nu registreret af FN’s Højkommissariat for Flygt-
ninge, UNHCR. Mange af dem har ganske
vist brug for fødevarehjælp og anden støtte, men de er samtidig tilbageholdende
med at lade sig registrere af frygt for at blive sendt hjem.
Danmark er med sin støtte på over 130
mio. kr. til internt fordrevne i og flygtninge
fra Irak i 2007 den tredjestørste donor på
området, og en væsentlig del af den danske støtte går til indsatser i Syrien, især
gennem UNHCR’s mangeartede indsats for
flygtningene.
Ud over den humanitære indsats støtter
Danmark med 500.000 kr. en grundig undersøgelse af de socioøkonomiske konsekvenser i Syrien af tilstedeværelsen af de
mange flygtninge. Undersøgelsen skal
hjælpe med at fastlægge antallet af flygtninge og kortlægge, hvor de befinder sig.
Den vil også se på Syriens kapacitet til at
håndtere de mange flygtninge og på, hvordan donorsamfundet bedst kan hjælpe.
Hver 10. i Jordan er iraker
Også Jordan mærker belastningen af irakiske flygtninge. Det anslås, at omkring
500.000 irakere opholder sig i Jordan, der
blot har lidt over 5 millioner indbyggere.
Også i Jordan støtter Danmark UNHCR, UNICEF samt en række NGO’er, der sammen
med den jordanske regering gør et stort arbejde for at hjælpe flygtningene. Irakiske
flygtningebørn har fået adgang til det jordanske skolevæsen, og Jordan forsøger
også – trods landets knappe ressourcer –
at tilbyde de irakiske flygtninge adgang til
det offentlige sundhedsvæsen på lige fod
med landets egne borgere. Men Jordan og
den jordanske befolkning er fortsat afhængig af støtte udefra for at håndtere det pres
på den jordanske infrastruktur, som de
mange flygtninge medfører.
Cyklonen Sidr medførte store ødelæggelser i kystområderne i Bangladesh i november 2007. I distriktet
Bagerhat nåede forskellige nødhjælpsorganisationer
frem med bl.a. ris, vand og tøj til de lokale.
Foto: StillPictures
73
74
75
SIDR KOSTEDE
“KUN” 3-4.000
MENNESKELIV
En kraftig cyklon ramte den 15. november 2007 det sydlige Bangladesh. Cyklonen
Sidr var den næststørste i Bangladesh de
seneste 20 år. Samtlige kystområder, og
de omfatter i Bangladesh 31 ud af landets
64 distrikter, blev ramt af oversvømmelser,
der direkte berørte næsten 7 millioner
mennesker. Katastrofen kostede et sted
mellem 3 og 4.000 mennesker livet. En
million huse blev ødelagt, 87.000 km vej
og mere end 1.000 broer skyllede væk, og
hundredtusinder mistede deres husdyr og
afgrøder.
Alligevel kunne det have været meget værre: Da lignende katastrofer ramte Bangladesh i 1991, omkom ca. 140.000, og i 1970
omkom mere end en halv million mennesker. Forklaringen er dels, at Bangladesh er
blevet bedre til at forudse sådanne katastrofer og forebygge konsekvenserne, dels
at det internationale samfund – i samarbejde med Bangladesh – er blevet bedre til
at levere en hurtig og koordineret indsats,
når katastrofen indtræffer. Endelig ramte
cyklonens center et af verdens største
mangroveområder.
Danmark gav umiddelbart efter katastrofen
5 mio. kr. i nødhjælp gennem Dansk Røde
Kors og Red Barnet, samt 10 mio. kr. gennem Verdensbankens Globale Facilitet for
Disaster Risk Reduction (GFDRR). Efter at
udviklingsminister Ulla Tørnæs havde besøgt katastrofeområdet i december, besluttede hun at bevilge yderligere 5 mio. kr. til
den lokale hjælpeorganisation Action Aid’s
arbejde i den fattigste del af befolkningen i
særligt hårdt ramte distrikter.
Det skete ikke mindst, fordi ministeren var
imponeret over både de lokale myndigheders og lokalbefolkningens enorme engagement i genopbygningen. Den danske bistand blev givet for at være med til at sikre,
at regeringen og civilsamfundet i Bangladesh hurtigt kunne nå ud til de ramte områder, og for at sikre lokalbefolkningens
eksistensgrundlag ved støtte til erhverv og
landbrug. De danske midler bruges også til
at genopbygge veje og broer og forstærke
det eksisterende nødhjælpsberedskab.
Klimaforandringer som årsag
Selv om det ikke kan påvises, at cyklonen
var et resultat af klimaforandringerne, er
der ingen tvivl om, at de kraftige storme er
øget i styrke og intensitet. Sidr viste, at det
76
betaler sig at være forberedt, og det var
Bangladesh, bl.a. ved hjælp af dansk bistand. Danmark har støttet katastrofeforebyggelse gennem den mangeårige støtte til
transport- og landbrugssektorerne, ligesom Danmark har været med til at finansiere varslingssystemer, så der hver uge udsendes varsler om risikoen for oversvømmelser.
Og katastrofeforebyggelse er mange ting.
Det kan f.eks. være bevarelse af mangroveområder, der kan mindske effekten af katastrofer. Sidr ramte faktisk et af verdens
største mangroveområder, Sundarban,
som tog en del af pusten ud af flodbølgen,
og virkede dermed som en naturlig beskyttelsesbarriere for de bagved liggende beboelser. Havde det været væk, eller havde
Sidr ramt et andet sted, ville det være gået
meget værre.
Men det kan gøres endnu bedre, bl.a. gennem katastrofeforebyggelse og ved at integrere den i den bilaterale udviklingsbistand. Det tager Danmark nu fat på med pilotprojekter i fem af de danske programsamarbejdslande: Vietnam, Bangladesh,
Kenya, Mozambique og Niger.
Verdensbankens katastrofeberedskab
trådte i karakter
Verdensbankens Globale Facilitet for Disaster
Risk Reduction, GFDRR, fik sin ilddåb i forbindelse med oversvømmelserne efter cyklonen
Sidr i Bangladesh i november 2007 og klarede udfordringen. GFDRR udsendte den 26.
november 2007 for første gang en appel om
midler til hurtig genopbygning og genhusning, hvor Danmark gik i spidsen med et bidrag på 10 mio. kr.
GFDRR blev dannet i 2005 for at støtte gennemførslen af FN’s internationale aftale om
katastrofeforebyggelse og for at bistå lav- og
mellemindkomstlandene med at integrere
katastrofeforebyggelse i deres nationale udviklingsstrategier. Danmark var blandt initiativtagerne til GFDRR og blev i oktober 2007
valgt som den første medformand for denne
globale facilitet.
EN BEDRE OG MERE
PROFESSIONEL
HUMANITÆR
INDSATS
Det var den sønderlemmende kritik af
det internationale samfunds alt for sene og
alt for ukoordinerede respons i 1990’erne
på borgerkrigen i Rwanda, folkedrabet og
den humanitære katastrofe og en efterfølgende danskledet evaluering, der for alvor
satte skub i bestræbelserne på at definere
og fremme principperne for “godt humanitært donorskab”, GHD.
Der blev nedsat et særligt GHD-initiativ,
som Danmark indtil sommeren 2007 sammen med Storbritannien varetog formandskabet for. Gruppen arbejdede i 2007 videre på at fremme donorkoordination på
landeniveau. Det kræver bl.a. nye mekanismer for fællesfinansiering og mere forudsigelighed og gennemsigtighed i de enkelte
donorers bidrag.
Humanitære donorer rangordnes
Den internationale NGO Development Assistance Research Associates arbejder
også for en bedre humanitær indsats og
udgav i november 2007 for første gang et
“Humanitær Respons Indeks” 2007. Indekset måler donorlandenes opfyldelse af
principperne for god humanitær praksis.
Danmark fik en pæn placering på en tredjeplads efter Sverige og Norge.
Trods den pæne placering er Danmark og
en række andre lande skeptiske over for
metoden bag indekset og bekymret for, at
sammenblanding af data fra forskellige kilder kan give misvisende resultater.
Humanitær konsensus i EU
Også på EU-niveau arbejdes der for en
bedre koordinering af den humanitære indsats, og i december 2007 vedtog EU en
“Europæisk Konsensus om Humanitær Bistand” i naturlig forlængelse af den europæiske konsensus om udviklingsbistanden
fra 2005. Formålet er at fremme samspillet
mellem medlemslandenes og Kommissionens indsats og sætte EU bedre i stand til
at tackle kommende udfordringer på det
humanitære område.
Amerikanske soldater passerer lokale hyrder på vej til Bagdad fra Kalak, Irak. Foto: Frits Meyst/Panos
77
| MILJØ |
Fattigdom og udpint miljø hænger tæt sammen, og fattigdommen kan ikke bekæmpes, uden at der samtidig bliver taget hånd om miljøproblemerne. Regeringen vil
fortsætte sin høje prioritering i udviklingsbistanden af et stærkere globalt miljø og
gennemføre en målrettet indsats for at bidrage til en bæredygtig forvaltning af miljøet og naturens ressourcer. Samtidig med at udviklingslandene må bistås med at
tilpasse sig de klimaforandringer, som er uundgåelige, må indsatsen for at forebygge klimaforandringer intensiveres. Øget anvendelse af vedvarende energi spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af klimaforandringer, og det er vigtigt, at
også udviklingslandene får adgang til rene og bæredygtige energiformer.
78
| MILJØ |
4.
MILJØ
KLIMAET TOPPER
DEN GLOBALE
DAGSORDEN
2007 blev året, hvor klimaforandringerne for alvor slog igennem som det allervigtigste emne på den globale miljødagsorden. Men det blev også året, hvor det blev
bredt anerkendt, at den globale opvarmning er – i hvert fald delvist – menneskeskabt, og at det kræver handling nu at
mindske opvarmningen og konsekvenserne af den. Og så blev det i løbet af 2007 lysende klart, at klimaforandringerne rammer verdens fattige allerhårdest. Klimaforandringerne er ikke “bare” et klimaproblem, men en så alvorlig trussel mod udvikling og vækst, at de kan blokere for, at
2015 Målene nås.
Derfor skal klimaforandringerne – ligesom
andre miljøudfordringer – tages alvorligt.
Danmark fortsætter sin mangeårige indsats
på miljøområdet, men supplerer den i disse år med en bred vifte af initiativer på klimaområdet. Målet er det samme: at få
hensynet til klima og miljø til at gå hånd i
hånd med bekæmpelse af fattigdommen.
En dreng har sikret sig rent drikkevand
under oversvømmelse i Bangladesh.
En række begivenheder i 2007 illustrerer,
hvordan klimaforandringerne på utrolig
kort tid er blevet et emne, som ikke bare
klimatologer og miljøfolk går op i, men
som må tages dybt seriøst af politikere og
alle, der arbejder for udvikling og kæmper
imod fattigdom.
FN’s Klimapanel, IPCC, udsendte sin fjerde
rapport, der fastslog, at den globale opvarmning er i fuld gang, og at den med 90
procents sikkerhed er i hvert fald delvist
menneskeskabt. Den sagde også, at de
globale udledninger af drivhusgasser skal
toppe senest i 2020, hvis verden skal afværge de mest vidtrækkende konsekvenser at klimaforandringerne.
Rapporten og FN’s Klimapanels mangeårige arbejde med klimasagen indbragte i
2007 klimapanelet en Nobel-pris sammen
med den mangeårige amerikanske klimaaktivist og tidligere vicepræsident Al Gore.
Meget betegnende var det ikke Nobel-prisen i fysik, de blev tildelt, men den prestigefyldte fredspris.
Klimaet og de fattige
FN’s Udviklingsprogram, UNDP, understregede i sin årlige rapport om menneskelig
udvikling i november sammenhængen mellem klimaforandringer og fattigdom. Temaet for den traditionsrige rapport var: “Kampen mod klimaforandringerne: Menneskelig solidaritet i en splittet verden.”
Rapportens budskaber var lysende klare:
Det er verdens fattige, der kommer til at
| MILJØ |
lide mest under de klimaforandringer, som
det fortrinsvis er verdens rige, der har forårsaget. Mange udviklingslande oplever allerede mere ekstreme vejrforhold, oversvømmelser og længere tørkeperioder. I
Afrika vil op mod 250 millioner mennesker
få endnu større problemer med at skaffe
sig vand, og høstudbyttet for afgrøder, der
er afhængige af nedbør, vil falde med op til
50 procent.
Alene for at de fattige lande kan tilpasse
sig klimaforandringerne, anslår UNDP, at
det årlige behov for udviklingsbistand i
2015 vil være på 86 mia. dollars. Det er på
den ene side et beskedent beløb, anfører
UNDP og henviser til, at det “kun” svarer til
0,2 procent af OECD-landenes samlede
bruttonationalprodukt, og at alene Storbritannien i 2004-05 brugte 1,4 mia. dollars
på kystbeskyttelse.
80
Men at beløbet på den anden side er
enormt, illustreres af, at verdens samlede
udviklingsbistand ligger på godt 100 mia.
dollars om året. Pengene til tilpasning til
klimaforandringerne skal, understreger
UNDP, komme oven i den “normale” udviklingsbistand. Det synes totalt urealistisk at
opnå så stort et beløb ved siden af den
normale bistand, men hovedparten af pengene forventes da også at komme fra private investeringer.
Plads til udvikling
UNDP-tallene går alene på, hvad det vil koste verdens fattige lande at tilpasse sig klimaforandringerne, altså at bevare status
quo i en tid med global opvarmning. Oven i
den udfordring kommer behovet for udvikling og vækst. Om at skaffe adgang til elektricitet for de 1,6 milliarder mennesker på
kloden, der ikke nyder dét gode nu. Om at
sikre, at investering i energi bliver bæredygtig, så fortidens synder i de rige lande
ikke gentages i de fattige lande. Om at
skaffe arbejde, udvikling og ordentlige levevilkår for de næsten tre milliarder mennesker, der hver må overleve for mindre
end 10 kr. om dagen.
Dét er udfordringerne for de globale klimaforhandlinger, der i 2007 kulminerede på
FN’s 13. Klimakonference på Bali i Indonesien i december. Her lykkedes det – på en
dramatisk ekstra konferencedag – at få alle
lande til at tiltræde en såkaldt køreplan
frem til den FN’s 15. Klimakonference, der
skal finde sted i København i 2009. Her er
målet at nå frem til en global aftale for,
hvordan udledningen af drivhusgasser kan
reduceres, og samtidig opnå enighed om,
hvordan indsatserne for klimatilpasning i
verdens fattigste lande kan forstærkes.
| MILJØ |
FRA TSUNAMIINDSATS TIL MILJØFORVALTNING
Indonesien var det land, der blev absolut hårdest ramt af tsunamien den 26. december 2004. Vestspidsen af Sumatra var
det beboede område, der var tættest på
epicentret for jordskælvet, der forårsagede
flodbølgen, og her omkom mere end
130.000 mennesker, og 500.000 blev
hjemløse. I den værst ramte provins, Aceh,
lever store dele af befolkningen af fiskeri
og landbrug, og næsten halvdelen af dem
mistede med ét slag deres levebrød.
Tsunamien førte til verdens største humanitære indsats nogensinde, men der var
brug for mere end en akut katastrofeindsats, og tsunamien førte til, at planlagt
dansk miljøstøtte til Indonesien blev fremskyndet og især målrettet Aceh-provinsen.
I 2005 blev der bevilget i alt 90 mio. kr. til
programmet, heraf 60 mio. kr. til genopbygning i Aceh. Pengene blev givet gennem en
fælles multidonorfond og brugt til at finansiere den indonesiske regerings genopbygningsplan. Danmark deltog aktivt i arbejdet
med at få etableret fonden og fik en plads i
bestyrelsen. Fonden modtog i alt næsten
700 mio. dollars fra en bred vifte af donorer, og Danmarks plads i bestyrelsen gav
gode muligheder for at styrke det miljømæssige fokus i genopbygningsindsatsen.
Det danske bidrag er bl.a. gået til kystzoneforvaltning, plantning af mangrove, miljørigtig byudvikling og til fondens sekretariats arbejde med at igangsætte miljøfremmende projekter i Aceh-provinsen i øvrigt.
Genopbygningen i Aceh-provinsen er nået
langt, men den fælles fond fortsætter frem
til 2010.
kæmpe problem. Hvis naturressourcerne
skal beskyttes i et så enormt og vidtstrakt
ørige som Indonesien, så skal det ske lokalt. Indonesien består af 17.000 øer! Det
er baggrunden for, at de resterende 30
mio. kr. fra 2005-bevillingen var øremærket
miljøforvaltning.
I første omgang har Danmark ganske vist
støttet en helt nødvendig og grundlæggende opkvalificering af miljømedarbejderne i
tre centrale indonesiske ministerier, miljø-,
planlægnings- og indenrigsministerierne.
Der er udarbejdet en miljøstatus for Indonesien og udviklet standarder, love og certificeringer på miljøområdet for at forbedre
den generelle kvalitet af miljøarbejdet og
-kontrollen. Men støtten på centralt niveau
er givet med henblik på, at miljøarbejdet
kan decentraliseres.
Støtten til en mere effektiv, decentral miljøforvaltning fortsætter i anden fase af den
danske miljøbistand, der blev bevilget i
slutningen af 2007. Den er på 220 mio. kr. i
årene 2008-12. Også energibesparelser og
energieffektivitet i industri og bybyggeri
støttes, og endelig går 90 mio. kr. til en
fælles donorfond, som Verdensbanken administrerer. Fondens mål er fattigsdomsreduktion, men de danske midler vil fortrinsvis gå til “grønne” projekter, f.eks. lokale
mini-elværker, drevet af vandkraft, der kan
sikre bæredygtig energi til op mod 200
husstande.
Miljøet skal beskyttes decentralt
Miljøet i Indonesien er truet fra mange sider, ikke mindst er illegal skovhugst et
En ung kvinde ved et forurenet vandhul i
landsbyen Dambas i Kenya. Diarré er den
største sundhedsrisiko i forbindelse med
forurenet drikkevand.
Foto: Ami Vitale/Panos
81
| MILJØ |
FLODKOMMISSION
STYRKES
Mekongfloden er Sydøstasiens længste
flod og løber igennem nogle af verdens
tættest befolkede områder og lande som
Thailand og Vietnam, hvor der er fuldt
knald på den økonomiske vækst. Kombinationen af mange mennesker og økonomisk
vækst kræver enorme vandressourcer – til
drikkevand, landbrug, industri, vandkraft
mv. Meget af regionens vand kommer fra
Mekongfloden, men selv dens ressourcer
er begrænsede og truede. Det mærkes direkte af de 60 millioner mennesker, der lever langs Mekongflodens delta i Laos, Vietnam, Cambodja og Thailand.
Det var baggrunden for, at de fire lande i
1995 indgik en mellemstatslig aftale om at
etablere Mekong River Commission (MRC).
Aftalen var vidtgående og usædvanlig. Den
lagde nemlig op til, at landene sammen
skulle drøfte og beslutte en bæredygtig udnyttelse af Mekongflodens vand. Der blev
etableret et mellemstatsligt politisk råd og
et sekretariat, der blev placeret i Cambodia, men siden rykkede til Laos.
STEMME UDEFRA
Nguyen Hong Toan,
generalsekretær for Vietnams
Mekongkomité
“Den internationale konference om Mekong
River Commission var en enestående mulighed for at mobilisere politisk opbakning til
MRC. MRC-landene, deres partnere længere
oppe ad floden og donorkredsen forpligtede
sig i fællesskab til at styrke MRC såvel politisk som teknisk. Vi arbejder nu systematisk
på at omsætte forpligtelserne til konkret
handling, så vi kan sikre Mekongflodens miljø og indtægtsgrundlaget for de mere end 60
millioner mennesker, som lever i området.
Det stærke partnerskab mellem Vietnam og
Danmark viste sig afgørende for det vellykkede resultat af konferencen.”
fælde ikke sket. Resultatet er, at kommissionen til en vis grad er blevet reduceret til
et koordineringsorgan for forskellige donorfinansierede programmer inden for
flodforvaltning, fiskeri, miljø m.m.
Det ønskede både medlemslandene selv
og Danmark at ændre, og det var baggrunden for, at udviklingsminister Ulla Tørnæs
og Vietnams landbrugsminister, Cao Duc
Phat, tog initiativ til at afholde en international konference i april 2007 i Hanoi.
Konferencen havde deltagelse på højt politisk niveau fra alle medlemslandene, der
var repræsentanter fra Kina og Burma, som
Mekongfloden også gennemløber, og fra
kommissionens mange donorer. Konferencen mundede ud i vedtagelsen af en fælles
erklæring med en række konkrete tiltag til
at styrke kommissionens arbejde, og konferencen har skabt fornyet momentum for
at få kommissionen til at spille den rolle,
der var visionen, da den blev skabt i 1995.
Danmark støttede fra starten etableringen
af kommissionen og har gennem alle årene
været den største bilaterale donor til kommissionens arbejde.
Danmark medvært for konference
Men kommissionen har ikke haft helt den
centrale rolle, der var visionen fra starten.
Vand er en strategisk vigtig ressource med
store økonomiske og politiske interesser
på spil, og det har f.eks. vist sig, når landene i området har planlagt og anlagt
dæmningsanlæg og vandkraftværker. De
kan sætte gang i økonomien i værtslandet,
men få ødelæggende konsekvenser i andre
lande, der er afhængige af flodvandet. Derfor skulle sådanne projekter diskuteres og
planlægges i kommissionen, ligesom man
skulle enes om fælles regler for udnyttelse
af Mekongfloden, men det er i mange til-
Danmark er den største bilaterale donor
til Mekong River Commission og dækker
cirka en tredjedel af udgifterne til kommissionens programmer. Danmark støtter programmer inden for:
Fiskeri med 30 mio. kr. i perioden
2005-2008
Forebyggelse af oversvømmelser med
4 mio. kr. i perioden 2004-2009
En udviklingsplan for floddeltaet med
45 mio. kr. i perioden 2006-2010
Miljø med 7,5 mio. kr. i perioden
2006-2010
Kapacitetsopbygning i MRC med 3 mio.
kr. i perioden 2007-2008.
En medarbejder fra Mekong River Commission
måler vandhøjden ved Phnom Penh i Cambodja.
82
| MILJØ |
160 KM SÅRBAR KYST
SIKRET I EGYPTEN
160 km af Egyptens middelshavskyst
går en noget sikrere fremtid i møde, efter
at Danmark med 23 mio. kr. i perioden
2000-2007 har støttet udarbejdelsen af en
omfattende kystforvaltningsplan.
lancere erhvervs- og miljøinteresser. Den
aktive inddragelse forbedrer mulighederne
for, at planen rent faktisk bliver overholdt
og respekteret i modsætning til planer, der
alene er dikteret ovenfra.
Men planen er ikke bare en plan. Dens tilblivelse har været én stor øvelse i at involvere alle relevante parter aktivt i sikringen
af den sårbare kyst, så der også i fremtiden
bliver plads til både havskildpadder, turisthoteller, fiskeri og meget andet. En bred
fredningszone på mellem 120 og 1.200 m
er med til at bevare de smukke hvide kalkklinter, de brede strande og de unikke klitlandskaber langs kysten. De lokale myndigheder, turistindustrien og andre erhvervsinteresser, private husejere, statslige institutioner og mange flere er alle blevet inddraget i planlægningen for at afba-
Danmark har også støttet konkrete indsatser, f.eks. etablering af høfder, der skal
bremse nedbrydningen af kysten.
Den danske støtte til kystforvaltning i Egypten er hermed afsluttet. Det er besluttet at
udfase Egypten som dansk programsamarbejdsland med udgangen af 2008. Men
den danske model for kystforvaltning lever
videre. Egypten har nemlig besluttet at udarbejde forvaltningsplaner for samtlige
Egyptens kyststrækninger inden for de næste ti år med den danskfinansierede plan
som model.
83
| MILJØ |
TRUET “MEGA”
BIODIVERSITET
BESKYTTES
Inkaruiner, forstenede dinosaurfodspor, uberørt regnskov, underjordiske huler, gletsjere og kæmpe saltsletter. Det er
blot nogle af de natur- og kulturfænomener, Bolivia har at byde på – endnu. For Bolivias natur er i stigende grad truet af klimaforandringer, ureguleret kommerciel
skovhugst, udvinding af olie og mineraler,
forurening og ikkebæredygtigt landbrug og
turisme.
Bolivia er blandt de få lande i verden, der
er karakteriseret ved et ekstremt stort antal
forskellige dyre- og plantearter i mange forskellige typer af økosystemer. Disse naturområder skal beskyttes for at bevare biodiversiteten, for at modvirke de globale klimaforandringer og for at sikre det økonomiske potentiale i form af turisme, som naturfænomenerne byder på.
Derfor har den bolivianske regering oprettet 22 nationalparker, som tilsammen dækker 15 procent af landet. I 2007 besluttede
Danmark at bidrage til arbejdet med støtte
til de nationale parkmyndigheder og fire
nationalparker i højlandet i den fattigste
del af Bolivia. Det er fire parker, som, hvis
det ikke havde været for den danske støt-
84
te, kun ville have været nationalparker af
navn, ikke af gavn.
Den danske støtte på 25,3 mio. kr. i perioden 2007-10 går bl.a. til den daglige forvaltning og udvikling af de fire parker, og
naturvejledere i nationalparkerne. Danmark støtter også forvaltningsplaner, der
skal sikre, at de mest udsatte naturområder bevares, og at de omkringliggende områder kan udnyttes på en bæredygtig
måde.
Det sker ikke mindst ved at inddrage den
lokale indianske befolkning og i det hele
taget sikre en bred folkelig deltagelse i udviklingen af de beskyttede områder. Hvis
øvelsen skal lykkes, skal den lokale befolkning have gavn af nationalparkerne og
hjælp til at udnytte de store økonomiske
muligheder i dem.
Derfor støtter Danmark bl.a. konkrete turist- og landbrugsprojekter, som skaber alternative indkomstmuligheder, uden at naturressourcerne ødelægges. Det gælder
f.eks. lokale herberger for turister, etablering af naturstier, honningproduktion og
markedsføring af lokale produkter.
| MILJØ |
GRØN FACILITET
SKAL FÅ AFRIKA MED
PÅ KLIMAVOGNEN
Ideen er enkel: De rige lande har pengene til investeringer, der kan være med til
at reducere CO2-udledningen, og de har
også den teknologi, der skal til. Omvendt
mangler de fattige lande både teknologi og
penge. For at sætte skub i rige landes energirigtige investeringer i fattige lande og
overførslen af moderne teknologi er der
under Kyoto-protokollen etableret den såkaldte “rene udviklingsmekanisme”, der
nok er bedre kendt under sin engelske forkortelse, CDM. Det står for Clean Development Mechanism.
Selv om ideen umiddelbart er enkel, er der
en del procedurer, ethvert CDM-projekt
skal opfylde. De skal sikre, at projektet reelt fører til en ekstra – eller additionel som
det hedder – og målbar CO2-besparelse,
som ikke ville finde sted uden den additionelle investering i projektet, som CDM
medfører.
Hvis et land som Danmark f.eks. investerer
i et kraftværk, der er baseret på biomasse i
Kina, så får Kina ny og ren teknologi, og atmosfæren spares for den CO2-udledning,
som eksempelvis et kulkraftværk ville have
medført. CO2-besparelsen kan Danmark til
gengæld bruge til at få sit nationale CO2regnskab til at passe. Den sparede, danskfinansierede CO2-udledning i Kina tæller
nemlig med til at opnå den besparelse,
Danmark har forpligtet sig til.
Det er ikke tilfældigt, at Kina er valgt som
eksempel. Det er især Kina, der har tiltrukket CDM-projekter, og det i en grad, at nogle ligefrem mener, at CDM næsten kunne
kaldes for “China Development Mechanism.”
Markedsmekanisme duer ikke i Afrika
CDM bygger på markedsmekanismerne.
Lande som Kina og Thailand har ingen problemer med at tiltrække udenlandske investorer generelt og heller ikke investorer til
CDM-projekter. Helt anderledes er det i
Afrika syd for Sahara. I oktober 2007 var
der globalt i alt registreret 2.551 CDM-pro-
jekter. Heraf var kun de 33 i lande i Afrika
syd for Sahara. Det svarer til 1,3 procent.
Og ikke nok med det. De afrikanske lande
var indbyrdes meget forskelligt repræsenteret. 21 af de 33 projekter var i Sydafrika,
som er et mellemindkomstland. Kenya var
godt med og har tre projekter, Nigeria,
Uganda og Tanzania har hver to, Elfenbenskysten, Senegal og Mauritius har hver ét
projekt. I resten af de i alt 45 afrikanske
lande syd for Sahara var der slet ingen!
Samtidig er behovet for bæredygtig elproduktion i Afrika enormt. F.eks. har kun et
sted mellem 5 og 13 procent af husholdningerne i de østafrikanske lande adgang til
elektricitet.
To danske ministerier, Udenrigsministeriet
og Miljøministeriet, lancerede i februar
2007 en fælles dansk strategi om CO2-kreditter. Den fastslår, at Danmark skal gøre
aktivt brug af CDM-systemet og et andet
system under Kyoto-protokollen, “Joint Implementation”, der navnlig kan bruges i
Østeuropa.
Danmark har siden 2003 over udviklingsbistanden støttet udviklingen af projekter i
udviklingslande, som kan sænke udledningen af drivhusgasser eller øge CO2-optaget. I 2007 er der brugt ca. 20 mio. kr. til
dette formål. Strategien fastslog, at Danmark som en del af udviklingsbistanden
skal fortsætte den indsats og bistå især
afrikanske lande, så de kan tiltrække CDMprojekter. Danmark har derfor lanceret en
“grøn miljøfacilitet”. Her vil Danmark i
samarbejde med UNEP Centre Risø hjælpe
i første omgang seks lande til at opbygge
kapacitet til at håndtere og tiltrække CDMprojekter. Det er Mali, Ghana, Niger, Zambia, Burkina Faso og Benin.
Danmark støtter desuden et projekt, der
skal se på, om brug af mikrokreditter kan
være med til at skabe lokale projekter,
f.eks. elproduktion ved hjælp af biomasse,
der kan tiltrække CDM-investorer.
Indianerkvinde driver lamaer sammen for
natten på højlandet i Bolivia.
Foto: Mike Kollofel
85
| MILJØ |
EN VARMERE
VERDEN MED FÆRRE
FATTIGE KRÆVER
MERE VAND
Når det lykkes Burkina Faso, Kenya eller
et andet afrikansk land at få gang i en eksport af afskårne blomster, frisk frugt og
grøntsager eller økologiske sesamfrø – måske endda hjulpet på vej af dansk bistand,
så er det med til at skabe økonomisk vækst
og nye arbejdspladser og reducere fattigdommen. Men produktionen kræver vand,
masser af vand i områder, hvor vandressourcerne ofte i forvejen er knappe.
Og der er ikke udsigt til, at knapheden
mindskes. Tværtimod. Den globale opvarmning øger presset på vandressourcerne i netop mange af verdens fattigste lande, hvor befolkningerne vokser, og behovet for økonomisk vækst – og dermed mere
vand – er størst.
1,2 milliarder mennesker på kloden lever
allerede i dag i områder, hvor grænsen for
den bæredygtige brug af de vandressourcer, der er til rådighed, er nået eller overskredet, og UNDP anslår, at tallet vil stige
til 3 milliarder mennesker i 2025. FN’s Klimapanel, IPCC, anslår, at udbyttet af de afgrøder, der er afhængige af nedbør, vil falde med op til 50 procent i Afrika frem mod
2020 på grund af klimaforandringerne.
Det er bare nogle af de fakta, der understreger, at der er god grund til at sætte ind
over for den globale opvarmning og til at
passe på klodens sparsomme vandressourcer og forvalte dem på en ordentlig og
bæredygtig måde. Det kaldes integreret
vandressourceforvaltning og skal sikre at
vandressourcerne beskyttes, og at vandet
86
bruges der, hvor det gør mest gavn for økonomi, fattigdomsbekæmpelse og miljø.
Integreret vandressourceforvaltning har i
mange år været en dansk mærkesag. For at
fremme udviklingen af forvaltningsplanerne var Danmark f.eks. medvirkende til, at
der på Johannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 blev vedtaget et
mål om, at alle lande senest i 2005 skulle
have udviklet en national plan for integreret vandressourceforvaltning. Danmark bidrager til sådanne planer i en række lande.
Men det er ikke gjort med mål alene. De
skal også følges op, og Danmark var i april
2007 vært for en international konference,
der skulle være med til at sætte fokus på
gennemførelsen af planerne. Udviklingen
af vandressourceplaner går langsomt, men
i den rigtige retning. I 2006 havde 25 procent af landene færdiggjort deres nationale
planer, og 50 procent var godt i gang. Disse
lande er nu parate til at fokusere mere på
gennemførelse af planerne. Men der er stadig 25 procent af verdens lande, som endnu ikke er begyndt, og som fortsat har behov for støtte til planlægningen.
På mødet enedes repræsentanter fra udviklingslandene, internationale organisationer og finansielle institutioner om at
sætte fart på gennemførelse af forvaltningsplanerne, og til brug for det nationale
arbejde udvikledes der på mødet en model
for en køreplan for, hvordan forvaltningsplaner for vandressourcer kan gennemføres.
| MILJØ |
FREMTIDENS KLIMA
SKAL SIKRES I
KØBENHAVN
Det startede i Nairobi i Kenya i november 2006. På FN’s Klimakonference tilbød
miljøminister Connie Hedegaard Danmark
som værtsland og København som værtsby
for den 15. konference mellem parterne bag
FN’s klimaaftale fra 1992, den såkaldte COP
15, der skal finde sted i december 2009.
I marts 2007 blev Danmark tildelt værtsskabet, og forberedelserne blev omgående
skudt i gang til den vigtige konference,
hvor København ventes at blive vært for
langt over 10.000 ministre, politikere, embedsmænd, eksperter, erhvervsfolk, NGOrepræsentanter, journalister og andre interesserede.
Konferencen i København – eller COP 15,
som vi allerede er ved at vænne os til at
sige – er særligt vigtig, fordi de 191 lande,
der har underskrevet FN’s klimakonvention, senest i 2009 skal blive enige om en
afløser for Kyoto-protokollen, der udløber i
2012.
Danmarks bistandsindsats
på klimaområdet
80 mio. kr. i perioden 2005-08 til en
international fond, der skal hjælpe de
mindstudviklede lande med at tilpasse
sig klimaforandringer.
50 mio. kr. i perioden 2005-08 til en international fond til teknologioverførsel
og klimatilpasning mv.
310 mio. kr. i perioden 2006-10 til Den
Globale Miljøfacilitet. Ca 1/3 heraf går
til klimatilpasninger.
Siden 2003 har Danmark støttet udviklingen af projekter i udviklingslande,
som kan mindske udledningen af drivhusgasser eller øge CO2-optaget. Fra
2006 er der årligt brugt 40 mio. kr. til
dette formål.
Dansk bistand i samtlige programsamarbejdslande klimasikres.
Der er i samarbejde med UNEP og
UNDP iværksat en indsats for at integrere tilpasning til klimaforandringer i
udviklingslandenes udviklingsplaner.
Der ydes bistand til kapacitetsopbygning i udviklingslandene, så de kan
deltage mere effektivt i de internationale klimaforhandlinger.
Sammenhængen mellem klima og udvikling har i flere år været en dansk prioritet. I
2005 fik Danmark f.eks. som det første land
i verden et handlingsprogram for klima og
udvikling, og Danmark gik i gang med at klimasikre sin udviklingsbistand i alle programsamarbejdslande. Klimasikringen ser
ikke kun på den danske bistand, men også
på, hvordan klimaforandringerne generelt
vil påvirke modtagerlandene af dansk bistand, og hvordan Danmark bedst muligt
kan hjælpe landene med at tilpasse sig
konsekvenserne af den globale opvarming.
Danmark skruer op for klimadiplomatiet
Der er enorme interesser på spil, og mange
forhindringer skal ryddes af vejen for at
sikre en tilfredsstillende global klimaaftale
i København i 2009. Derfor har den danske
regering bl.a. etableret et tværministerielt
klimasekretariat i Statsministeriet og skruet gevaldigt op for klimadiplomatiet. Regeringen vil f.eks. udsende klimaattacheer til
nogle af de lande, der er centrale for succes i København, og Danmark har ved adskillige lejligheder markeret klimasagen.
I forbindelse med FN’s generalforsamling i
New York i efteråret tog FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon, initiativ til et særligt kli-
matopmøde den 24. september. Det skete,
for at få hele FN-systemet – og ikke bare
FN’s klimaorgan, UNFCCC, med hovedsæde
i Bonn – til at tage klimaspørgsmålet mere
alvorligt. Danmark benyttede lejligheden
til at indkalde til et arrangement med Al
Gore som hovedtaler. Arrangementet havde til formål at samle opbakning til en
holdbar aftale på klimakonferencen på Bali
og havde værtslandene for klimakonferencerne i 2006-2008, Kenya, Indonesien og
Polen, som medarrangører.
Danmark var også medarrangør af et seminar den 1. november på Columbia University i New York med fokus på de nye udfordringer, klimaforandringerne har skabt for
bestræbelserne på at nå 2015 Målene. Direktør for Earth Institute på Columbia University og tidligere særlig ambassadør for
2015 Målene for FN’s generalsekretær, Jeffrey Sachs, var hovedtaler. Han understregede endnu en gang på overbevisende
måde, at klimaforandringerne er mest alvorlige for udviklingslandene og kan blive
en alvorlig hindring for at nå de 2015 Mål,
det internationale samfund i 2000 forpligtede sig til.
Drama på Bali
Trods det enorme fokus på klimaforandringerne understregede forløbet af klimakonferencen på Bali i december 2007, at der er
mange “sten på vejen” frem til en tilfredsstillende global klimaaftalte i København i
2009, som den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard efterfølgende udtrykte det. Hun spillede selv en aktiv rolle
under konferencen, hvor Danmark var godt
repræsenteret i forhandlingerne.
Konferencen måtte forlænges med en dag,
FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon, måtte
flyves ind og komme med en særlig appel,
og forhandlerne måtte gennem et dramatisk plenum i fuld offentlighed, før det lykkedes at få en handlingsplan på plads.
På flere punkter kunne Danmark godt have
tænkt sig en mere ambitiøs handlingsplan.
Men det blev dog en plan, som alle lande
bakker op om, og som bl.a. henviser til vurderingerne i FN’s Klimapanels seneste rapport som grundlag for en mere omfattende
klimaaftale i København i 2009.
87
| MILJØ |
BÆREDYGTIG
SKOVHUGST I
BURKINA FASO
Træ leverer mere end 80 procent af det
samlede energiforbrug i Burkina Faso, og
den høje befolkningstilvækst får forbruget
til at stige og stige. Det går ikke i længden,
fordi den hidtidige udnyttelse af træ ikke
har været miljømæssigt bæredygtig. Især
omkring de store byer er skovressourcerne
slidt helt ned.
Danida har støttet den burkinske energisektor siden 1973, men nu er det ved at
være slut. Det nuværende energisektorprogram til 360 mio. kr. blev bevilget i 1999.
Heraf gik 22 mio. kr. til bæredygtig skovdrift. I samråd med den burkinske regering
er det besluttet at udfase den danske støtte til energi. Det sker over en periode på tre
år med en samlet bevilling på 41,8 mio. kr.
Heraf går 15 mio. kr. til bæredygtig skovdrift.
Danmark har i over 10 år givet støtte til organisering af både kvindelige og mandlige
skovhuggere, og den helt store udfordring
har været at få skovhuggerne til også at
genplante og beskytte skovene. Målet er,
at der plantes mindst lige så meget træ,
som der fældes. Det er helt centralt for at
hindre den ørkenspredning, som er et stadigt mere presserende problem i regionen.
Ørkenspredningen går ud over produktionen af fødevarer og rammer dermed især
de fattigste.
Økonomisk gulerod
Den danske støtte har allerede bidraget til,
at 71.000 hektar skov er kommet under
bæredygtig administration under lokale
styregrupper. Støtten har samtidig bidraget
til at forbedre skovhuggernes levestandard. I udfasningsprogrammet er målet, at
88
yderligere 100.000 hektar skovområder
skal gøres bæredygtig. Det forventes at
medføre, at bæredygtigt produceret brændetræ vil udgøre halvdelen af byernes
brændeforsyning.
Midlet til at opnå bæredygtig produktion af
brændetræ er et reguleringssystem, der
bygger på en kombination af økonomiske
incitamenter og markedsmekanismer. Alt
brændetræ er belagt med en afgift, men på
træet fra de regulerede områder opkræves
en lavere afgift end på andet træ. Det betyder, at leverandørerne fra de regulerede
områder får en større del af salgsprisen til
sig selv og derved tjener ekstra, så de kan
planlægge udnyttelsen af skoven og genplante.
Afgiften er så meget lavere, at træet også
kan sælges til en lavere pris end træet fra
de uregulerede områder. Det tiltrækker opkøbere og betyder, at der i befolkningen
ved de uregulerede områder opstår et naturligt ønske om at få deres skove under
reguleret drift.
Støtten til brændetræ handler ikke kun om
bæredygtighed og bekæmpelse af ørkenspredning, men også om bekæmpelse af
fattigdom. Landsbyboerne, som udgør den
allerfattigste del af den burkinske befolkning – og særligt de kvindelige landsbyboere – får mulighed for at deltage i den regulerede drift og dermed opnå en rimelig
indtægt. Derudover har et træningsforløb
om bæredygtig udvinding af sekundære
skovprodukter så som honning, bær og
harpiks bidraget til de kvindelige skovbrugeres indtjening.
| MILJØ |
ELEFANTUNGEN
ZAMMA PÅ
FLYVETUR
Er det ikke det glade vanvid at sende en
lille elefantunge på en flere timers flyvetur i
et forsøg på at sikre den en ny tilværelse,
efter at dens mor er blevet skudt af krybskytter? Måske. Men det var, hvad den frivillige organisation Conservation Lower
Zambezi, CLZ, i Zambia gjorde i november
2007.
Redningsaktionen lykkedes. Zamma kom
til kræfter på en diæt af sojamælk og blev i
fly overført til Zambias største nationalpark, Kafue, hvor det bliver forsøgt at få en
vild elefantflok til at tage Zamma til sig.
Formålet var ikke blot at redde den lille elefantunge, der blev fundet alene og dehydreret i nationalparken Lower Zambezi Valley, hvor CLZ har arbejdet for at beskytte
dyrelivet siden 1995. Redningsaktionen for
den blot fem uger gamle elefant, der hurtigt blev døbt Zamma, blev en kæmpebegivenhed i Zambia og var med til at sætte
øget fokus på det voksende problem med
krybskytter, der truer dyrelivet – ikke
mindst elefanterne i Zambia – og dermed
også en af landets og befolkningens væsentligste indtægtskilder, turisme.
Som en del af den danske miljøstøtte til
Zambia har Danmark i flere år støttet vildtforvaltning og kampen mod krybskytteri,
bl.a. med konkret støtte til organisationen
Conservation Lower Zambezi, der tog sig af
Zamma.
kommer, at elefanter ikke er lige populære
blandt alle i Zambia, når de i stort tal kommer og på kort tid ødelægger de afgrøder,
lokale bønder møjsommeligt har dyrket.
Derfor gør organisationer som CLZ meget
for at forbedre den fredelige sameksistens
mellem dyr og mennesker.
CLZ er involveret i projekter, der skal sikre,
at også lokalbefolkningen kan tjene på
den turisme, de mange elefanter og nationalparkerne med det rige dyreliv lokker til.
CLZ har en mobil enhed, der tager rundt til
skoler og i landsbyer tæt ved parken og informerer om ikke blot naturbeskyttelse,
men også om hiv/aids, malaria, hygiejne
og andre emner.
Og der er behov for en massiv indsats.
Krybskytteriet i Zambia er taget til de seneste to-tre år, og handelen med elfenben er
blevet endnu mere organiseret. F.eks. er
krybskytterne konsekvent begyndt at gå
mere og mere efter yngre elefanter, hvis
stødtænder er så tilpas små, at de kan
smugles over grænsen i en håndtaske.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs fik i øvrigt
et førstehåndsindtryk af krybskytteriet, da
hun i marts 2007 besøgte Zambia. Kort før
hun kom til Lower Zambezi for at besøge
organisationen Conservation Lower Zambezi, havde parkbetjente opdaget tre elefanter, som krybskytter havde skudt og savet stødtænderne af.
De zambiske myndigheder forsøger at gøre
en indsats, men har få ressourcer. Dertil
89
90
Regeringen vil opprioritere sin indsats for at fremme økonomisk vækst i
udviklingslandene – med særlig fokus på Afrika. Uden stærkere økonomisk vækst vil FN’s 2015 Mål om at halvere fattigdommen ikke blive til virkelighed i Afrika. Det er gennem privat initiativ og virkelyst, at Afrikas
kvinder og mænd skal skabe den økonomiske vækst og den sociale dynamik, der kan udrydde kontinentets fattigdom. Regeringen vil med den
øgede indsats styrke mulighederne for, at Afrikas private sektor kan fungere som motor for økonomisk udvikling, og derved bane vejen for, at
Afrika kan etablere sig som en aktiv spiller i den globale økonomi.
5.
SOCIAL OG
ØKONOMISK UDVIKLING
KAMPEN MOD
FATTIGDOM SKAL
FØRES PÅ ALLE
FRONTER
Kunne man forestille sig, at danske
virksomheder kunne trives, hvis vejnettet
brød sammen, hvis energiforsyningen var
ustabil, hvis der ikke var et ordentligt uddannelsessystem til at uddanne kommende ansatte eller et sundhedssystem til at
tage sig af de ansatte, når de blev syge?
Og kunne man forestille sig et offentligt finansieret vejnet, sundheds- og uddannelsessystem, hvis der ikke var et velfungerende erhvervsliv, der kunne være med til
at finansiere det?
Næppe. Tingene hænger sammen: Social
udvikling forudsætter økonomisk udvikling. Og omvendt.
Ikke desto mindre har udviklingsstrategier
og udviklingssamarbejde gennem tiderne
haft en tendens til at prioritere bestemte,
men skiftende områder. Og det er til en vis
grad sket på bekostning af helheden. I forskellige perioder har der været skiftende
fokus på landbrug, industri og på de sociale sektorer – senest inspireret af lanceringen af 2015 Målene i år 2000.
I Tanzania arbejder de fattigste med at hugge sten til
skærver, der anvendes til
vejarbejde og husbyggeri.
At tingene hænger sammen, og at det kan
være svært at udvikle en enkelt sektor
uden at have de andre med, er ikke nogen
ny erkendelse. Mange donorer/udviklingspartnere har forsøgt sig med integrerede
udviklingsprojekter, men de har været begrænset til bestemte geografiske områder.
Danmark har bl.a. forsøgt sig i Noakhali i
Bangladesh, i Rakai i Uganda og med
HIMA-programmet i Tanzania.
Resultaterne var langt hen ad vejen gode.
Men mest på det korte sigt, for en snæver
del af befolkningen og med tvivlsom økonomisk bæredygtighed. Derfor blev også
distriktsudviklingsprojekterne fortid. Det
duer ikke at skære et land op i regioner, og
at donorer forsøger sig med hver deres model for udvikling.
Det er ikke kun sektorer og regioner, men
også landene, der hænger sammen – eller
gerne skulle gøre det. Fattigdomsbekæmpelse, økonomisk og social udvikling udgør et samlet hele.
Det er den superkorte og groft forenklede
baggrund for, at udviklingssamarbejde i
dag – så vidt det overhovedet er muligt –
forsøges bundet op på brede, nationale
fattigdomsstrategier i de enkelte lande,
PRSp, Poverty Reduction Strategy papers.
Det er også baggrunden for, at f.eks. dansk
støtte til veje ikke “bare” består i, at et
dansk firma ruller et par hundrede kilometer asfalt ud i Afrika, men at støtten i høj
grad går til at opbygge kapacitet i udviklingslandene til at udbygge og vedligeholde biveje, og at støtten både går til de ansvarlige offentlige myndigheder, centralt
og lokalt, og til lokale småentreprenører.
Det er også baggrunden for, at den danske
støtte til landbrug nu defineres langt bredere som støtte til vækst og udvikling på
landet og ses i sammenhæng med udvikling i byområder.
91
| SOCIAL OG ØKONOMISK UDVIKLING – UDDANNELSE |
FULD FART FREM
MOD UDDANNELSE
FOR ALLE
Fuld grundskoleuddannelse til alle børn
i verden i 2015. Sådan lyder Mål 2 af de
otte 2015 Mål, og hvis det skal nås, skal
der penge til, mange penge til. Derfor tog
Verdensbanken, en række andre donorer
og udviklingslande i 2002 initiativ til et nyt
globalt partnerskab, Fast Track Initiative,
FTI.
Formålet med FTI er først og fremmest at
sikre øget donorstøtte til uddannelse og
således sætte fart i processen mod fuld
grunduddannelse for alle i de lande, der er
klar til det. Selv om der siden er sket en
meget betydelig mobilisering af bistand til
uddannelse, er der stadig behov for yderligere midler. De seneste tal fra 2007 viser,
at der årligt er brug for 11 mia. dollars i ekstern finansiering, hvis målet om Uddannelse for Alle skal nås. Til sammenligning var
den samlede globale bistand til undervisning i 2005 på 3,7 mia. dollars i 2005.
Danmark indledte sin støtte til FTI i 2007
med et beløb på 25 mio. kr. Det danske bidrag stiger til 85 mio. i 2008 og 135 mio. kr.
i 2009. I alt har 28 lande indtil nu modtaget mellem 8 og 121 mio. dollars fra FTI til
at finansiere deres uddannelsessektorplaner. Tre programsamarbejdslande med
dansk støtte til uddannelse har modtaget
støtte, nemlig Benin, Mozambique og Nicaragua. I løbet af 2008-09 forventes det, at
yderligere 14 lande vil få støtte.
Penge alene gør det ikke
Alle lavindkomstlande, der har udarbejdet
en fattigdomsstrategi og en realistisk og
sammenhængende plan for uddannelsessektoren, kan optages i og modtage støtte
fra FTI.
Men øget ekstern bistand til uddannelse er
ikke nok til at få alle børn i udviklingslandene i grundskole. FTI bygger derfor på, at
landene også selv skal bidrage med omkring 20 procent af deres statsbudget til
uddannelse, og heraf halvdelen til grundskole.
FTI har bidraget til at styrke harmonisering
og tilpasning blandt donorerne på landeniveau og har desuden fået en betydelig indflydelse på udviklingen og indholdet af uddannelsessektorplaner i udviklingslandene. Det har bl.a. ført til, at planerne i højere
grad inddrager væsentlige emner som kvalitet, pigers adgang til uddannelse, kapacitetsudvikling og hiv/aids. Med den stigende danske støtte til FTI vil Danmark i endnu
højere grad kunne påvirke den internationale udvikling på disse områder.
CASE
Fattigdomsreduktion på 25 procent i Uganda!
Uganda fik som det første land i
verden en bred, national fattigdomsstrategi, Poverty Eradication
Action Plan, PEAP. Den kom i
1996, før PRSp-fattigdomsstrategierne for alvor kom på mode. Planen er netop et samlet og massivt
frontalangreb på fattigdommen og
ser på alt fra social udvikling, makroøkonomisk styring, produktion,
konkurrencedygtighed, vækst og
sikkerhed til god regeringsførelse.
Planen – og den samlede tilgang
til fattigdomsbekæmpelse, som
den er udtryk for – er stærkt medvirkende til, at Uganda de seneste
år har oplevet en enestående reduktion af fattigdommen. Andelen
af befolkningen, der lever under
fattigdomsgrænsen, er faldet fra
92
56 procent i 1992/93 til 38 procent
i 2002/03 og videre til 31 procent i
2005/06. Uganda er hermed tæt
på at opfylde sit eget mål om at
reducere landets fattigdom til 28
procent i 2013/14. Det imponerende fald underbygges af undersøgelser, der viser, at de, der stadig
tilhører gruppen “de fattigste”,
har fået det bedre i samme periode.
Uganda er et af de største danske
programsamarbejdslande. Danmark var med til at støtte den første Poverty Eradication Action
Plan, som også danner grundlaget
for Danmarks nuværende bistand
til god regeringsførelse, landbrug,
transport, sundhed, vand og sanitet.
Fakta om fattigdom i Uganda
Andel af befolkning
under fattigdomsgrænsen
56 % i 1992/93
31 % i 2005/06
Andel af personer under fattigdomsgrænsen i Uganda inden for
Land/by (2005/06):
Land 34 %
Erhverv (2005/06):
Landbrug 37 %
Selverhvervende: 34 %
Privat ansatte 24 %
Offentligt ansatte 7 %
By 14 %
Husstande (1997):
Familier over 6 personer 72 %
Geografisk (2005/06):
Nordlige Uganda
(konfliktzonen) op mod 70 %
Østlige Uganda 35 %
Landsgennemsnit 31 %
Børn (1997)
0-18 år 59 %
Kvinder i fattigdom:
Husstande med M/K-overhoved
Kvinder 38,9 %
Arbejdskraft i landbrugssektoren
Kvinder 80 %
Ulønnet arbejde
Kvinder 30 %
Mænd 13%
Adgang til kredit
Kvinder 9 %
Mænd 91%
Mænd 32,8%
| SOCIAL OG ØKONOMISK UDVIKLING – UDDANNELSE |
FLERE PIGER I SKOLE
TRODS KONFLIKT
Nepal har igennem de senere år været
ramt af voldsomme interne uroligheder og
nærmest borgerkrigslignende tilstande,
hvor en maoistisk oprørsbevægelse i praksis havde taget kontrol med store dele af
landet. Nu er en fredsaftale indgået, og en
overgang til fred og demokrati aftalt.
Selv i de år, hvor konflikten prægede Nepal, lykkedes det faktisk i store træk at
fortsætte uddannelsesaktiviteterne i landet, bl.a. med dansk støtte, og f.eks. er det
lykkedes ved en målrettet indsats at få
mange flere piger i skole.
Udviklingsbistand til uddannelsessektoren
i Nepal gives af både Danmark og andre
donorer som sektorbudgetstøtte. Det er
Nepals regering selv, der prioriterer, planlægger og budgetterer de aktiviteter, der
skal gennemføres for at sikre uddannelse
til alle børn i landet. Sektorbudgetstøtten
medfinansierer landets egne planer og muliggør et højere aktivitetsniveau, end der
ellers ville være råd til.
Nepals uddannelsessystem er meget decentraliseret, og det er en væsentlig årsag
til, at det overhovedet har kunnet fungere,
mens konflikten har raset. Skolelederne er
ganske vist ansat af staten, men kan sammen med de lokalt valgte skoleråd tage de
nødvendige beslutninger for at fortsætte
undervisningen. Skolerådene har i øvrigt i
mange tilfælde repræsentanter fra oprørsbevægelsen som medlemmer. Kontinuiteten er også sikret ved, at både Danmark og
andre donorer har støttet uddannelsessektoren i Nepal uafbrudt igennem hele kon-
fliktperioden, og det har sikret et nogenlunde forudsigeligt og stabilt ressourceniveau.
Nepal har valgt at prioritere grunduddannelse for marginaliserede grupper og oprindelige folk og at mindske den ulige adgang til uddannelse for piger og drenge,
der traditionelt har været især i mange af
landets svært fremkommelige regioner. Der
er udviklet særlige strategier og aktiviteter
for at få flere piger i skole. Nogle skoler tilbyder f.eks. gratis måltider, andre har indført særlige stipendier til piger, og på nogle
skoler i svært fremkommelige områder kan
pigerne overnatte.
Og indsatsen har virket. Antallet af piger i
skolerne er steget kraftigt i de senere år, og
ca. 48 procent af børnene i 1.-5. klasse er
nu piger, men der er totalt set stadig ikke
helt lige så mange piger i skole som drenge. Nepal prioriterer også at få flere kvindelige lærere, som kan fungere som rollemodeller og lokke flere piger ind i skolesystemet, men det har vist sig at være en mere
langsommelig proces. Kun knap 30 procent
af lærerne i Nepal i 1.-5. klasse er kvinder.
Selv om der stadig er et stykke vej, før Nepal kan levere uddannelse af høj kvalitet til
alle børn i landet, så er landet et eksempel
på, hvordan en politisk prioritering af lighed for piger, indarbejdet i national politik
og strategier, kan gennemføres over en årrække – også i en skrøbelig stat under vanskelige forhold.
Den danske støtte til uddannelse i Nepal er
på 200 mio. kr. i perioden 2004-2009.
93
| SOCIAL OG ØKONOMISK UDVIKLING – SUNDHED |
CASE
Nye veje til sundhed for alle
13 dollar om året – eller cirka 60 kr. Det er, hvad
en ghaneser skal betale til den nationale sygesikring for at få et forsikringskort, der giver gratis adgang til behandling på sundhedsklinikker
og sygehuse og til andre sundhedsydelser. Hvis
begge forældre betaler til ordningen, er også
deres børn under 18 år dækket. Betaler folk
ikke, skal de fortsat betale for sundhedsydelser, dog ikke vaccinationer og andre præventive
foranstaltninger, der fortsat er gratis for alle.
Ordningen blev vedtaget i 2003 og trådte reelt i
kraft i 2005. Tidligere skulle ghaneserne betale
kontant for den enkelte sundhedsydelse og for
medicin, og selv om betalingen var forholdsvis
lav, så betød den, at mange undlod at søge
hjælp, selv om de havde behov for det.
Den nye ordning finansieres primært via tilskud
fra indtægter fra det, der svarer til moms i Danmark, og har betydet væsentlige ekstraressourcer til sundhedsvæsnet. Inklusiv bidrag fra donorer svarer det samlede sundhedsbudget i
Ghana nu til cirka 200 kr. pr. indbygger og til 15
procent af det samlede statsbudget. Det er
markant mere end andre lande i regionen.
Men der er også brug for pengene. Ghana
mangler sundhedspersonale generelt og læger
i særdeleshed. Derfor besluttede regeringen i
2006 at hæve lønningerne til offentligt ansatte
læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale for at dæmme op for udvandringen fra
Ghana af sundhedsuddannede.
Udviklingen tyder på, at det er lykkedes at fastholde mere sundhedspersonale i landet, men
det skyldes formentlig både lønstigningerne og
det forhold, at det er blevet sværere for sund-
Fakta om dansk støtte til sundhed
Danmarks bilaterale støtte til sundhed i udviklingslandene er på cirka 550 mio. kr. om året.
Støtten ydes som sektorprogramstøtte og går
til fem lande i Afrika og ét i Asien:
Tanzania
Kenya
Uganda
Mozambique
Ghana
Bhutan
Hertil kommer den bilaterale støtte til bekæmpelse af hiv/aids, som i 2007 hovedsagelig
blev fordelt til seks lande i Afrika, nemlig Ken-
94
hedsuddannede ghanesere at praktisere i vestlige lande. Om lønstigningerne også medvirker
til at fastholde sundhedspersonale på landet
og i de fattigste distrikter, er til gengæld sværere at sige.
Hvad vil det sige at være fattig nok?
Den nye sygesikring tjener det dobbelte formål
at sikre tilstrækkelige midler til Ghanas sundhedsvæsen og sikre befolkningen lige adgang
til sundhedsydelser. Ordningen omfatter derfor
en bestemmelse om, at det, der på engelsk
hedder indigents, de allerfattigste, er dækket
af ordningen uden at betale. Men indigents er
officielt blevet defineret meget snævert som de
ganske få procent af Ghanas befolkning, der
ikke har nogen bopæl og slet ingen indkomstkilde. Det betyder, at mange af de 18 procent af
Ghanas befolkning, der ifølge de officielle statistikker er “ekstremt fattige”, skal betale.
38 procent af befolkningen var ved udgangen
af juni 2007 registreret i ordningen, og 32 procent var kommet så langt, at de var udstyret
med forsikringskort, men meget tyder på, at
mere velhavende melder sig ind i større omfang end de fattige.
Danmark har som led i sin bistand til sundhedsvæsnet i Ghana været med til at støtte en
aktiv indsats for at finde frem til de mange fattige, der ingen reel mulighed har for selv at betale sygesikringskortet.
Danmark har støttet sundhedssektoren i Ghana
i 13 år, og en ny fase af sundhedsstøtten til 425
mio. kr. i perioden 2008-2012 blev godkendt i
2007. 70 procent af den danske støtte gives
som budgetstøtte.
ya, Mozambique og Tanzania samt Burkina
Faso, Ghana, og Uganda. I de tre sidstnævnte
lande blev nye hiv/aids-programmer iværksat
eller godkendt i 2007.
Danmark støtter gennemførelsen af de nationale hiv/aids-planer og nationale NGO’er. Opbygning af kapacitet i udviklingslandenes
sundhedssystemer er ligeledes en dansk prioritet. Mange lande mangler både sundhedsuddannede og infrastruktur til at varetage de
mange nye opgaver, hiv/aids-aktiviteterne
medfører. I Kenya støtter Danmark via Clinton
Foundation f.eks. ansættelse af 1.120 sygeplejersker og sundhedsassistenter i landområder.
Modhupur i Bangladesh.
En kvinde bliver vaccineret
mod stivkrampe.
| SOCIAL OG ØKONOMISK UDVIKLING – SUNDHED |
EVALUERING
+PJOU&YUFSOBM&WBMV
BUJPO
Bedre sundhedsbistand redder menneskeliv
5)&)&"-5)
4&$503
*/5"/;"/*"
I 1990’erne døde hvert sjette barn i Tanzania,
inden det nåede at blive fem år. I dag dør “kun”
hvert niende barn i Tanzania, inden det når at
blive fem år. I 1990’erne var Tanzanias sundhedssektor præget af stagnation, demotiverede
ansatte, mangel på medicin og en mangfoldighed af donorer, der mere arbejdede hver for sig
end sammen. I dag gennemfører donorerne ikke
længere bare deres “egne” projekter. De er i højere grad gået sammen med regeringen og med
hinanden om at styrke Tanzanias samlede sundhedsvæsen.
Det viser en stor fælles evaluering fra 2007 af
Tanzanias sundhedsvæsen. Modsat tidligere
evalueringer af udviklingsbistand nøjes denne
evaluering ikke med at kigge på enkelte donorers indsats. Den analyserer det samlede sundhedsvæsen og de mange forskellige aktørers
rolle og bidrag: de mange donorer, Tanzanias
egen regering og private udbydere af sundhedsydelser i Tanzania.
Evalueringen viser, at donorerne kan få mere bistand for pengene, hvis de er parate til at sænke
deres individuelle profil og undlade at øremærke deres bistand så meget, som de gjorde tidligere. Tanzania får mere sundhed for de penge,
der lægges i den nye fælles sundhedsfond til at
finansiere det samlede sundhedsvæsen, end af
penge, donorer f.eks. bruger til at bygge “deres
egne” sundhedsklinikker.
De nye globale fonde, der netop øremærker deres støtte til bestemte sygdomme, får derimod
hårde ord med på vejen. De bruger penge på et
godt formål, men kanaliserer enorme summer
uden om Tanzanias eget sundhedsvæsen, som
de dermed underminerer. Nye bygninger til hiv/
aids-behandling skyder op, samtidig med at
halvdelen af de eksisterende sundhedsklinikker
på landet er så forfaldne, at de ikke kan bruges.
Og det brede sundhedsvæsen mister sundhedspersonale, som der i forvejen er mangel på, til
de målrettede programmer, der råder over langt
flere midler.
Trods dette konkluderer evalueringen, at Tanzanias sundhedsvæsen er inde i en sund udvikling, men også, at der er ganske langt igen, hvis
Tanzania skal gøre sig håb
b
om at nå 2015 Målene for
sundhed. Mødredødeligheden er fortsat foruroligende høj, og det går
langsomt med de reformer, der skal få hospitalerne og samarbejdet
med de mange og vigtige private udbydere af
sundhedsydelser til at fungere bedre.
Der er brug for endnu flere penge, for endnu
mere samarbejde og for, at de mange reformer,
der er gennemført de seneste år, følges op, så
det sikres, at de rent faktisk virker.
Den danske støtte til sundhed i Tanzania tages
ikke under særlig behandling i evalueringen.
Men Danmark er blandt de største donorer til
Den Fælles Sundhedsfond, som evalueringen
særligt fremhæver. Danmark har støttet sundhedssektoren i Tanzania i mange år, og i perioden 2004-09 er den danske støtte på 605 mio.
kr. Heraf går hele 63 procent – 341 mio. kr. – til
Den Fælles Sundhedsfond.
95
| SOCIAL OG ØKONOMISK UDVIKLING – VAND |
BENIN GODT PÅ VEJ
MOD 2015 MÅLENE
FOR VAND
Danmark betragtes som en stærk, føren-de og professionel partner i vand- og
sanitetssektoren i Benin. Det vurderede en
stor evaluering fra 2007 af Danmarks støtte
til vand og sanitet bl.a. i Benin. Evalueringen roste især Danmark for meget aktivt at
arbejde for øget donorharmonisering og for
at have spillet en positiv og innovativ rolle
i udviklingen af sektorbudgetstøtte og støtte til national vandressourceplanlægning
og opbygning af lokal kapacitet.
generelt – vil nå 2015 Målet om at halvere
antallet af mennesker uden adgang til rent
drikkevand. For at nå det mål skal 67 procent af befolkningen på landet have adgang til rent drikkevand. I 2002 var dækningen 40 procent. Nu er den næsten 50,
og fortsætter den stigningstakt, vil den lande pænt over 70 procent i 2015. Men det
kræver, at den nuværende indsats fastholdes, så yderligere 3 millioner mennesker
får adgang til rent vand.
Det forbedrede samarbejde er for alvor begyndt at vise resultater: Det anslås, at næsten 900.000 mennesker – ud af en landbefolkning på godt 6 mio. – har fået bedre
adgang til rent drikkevand fra 2003 til
2007. Det skyldes ikke mindst, det danske
initiativ med et tæt samarbejde imellem
flere donorer og lokale myndigheder.
På sanitetsområdet går det også rimeligt
fremad i Benin, men som i så mange andre
lande halter udbygningen med sanitet dog
efter vand. Således er der ikke udsigt til, at
Benin når 2015 Målet for sanitet. En af
grundene er, at der på sanitetsområdet er
mange forskellige donorer, der har haft
hver deres tilgang, og de er først nu ved at
finde fælles fodslag. På et enkelt område
er der dog sket en kraftig udbygning de seneste år – primært via dansk støtte, nemlig
med såkaldte institutionelle latriner, dvs.
latriner ved skoler, sundhedsklinikker,
markeder med mere.
Samarbejdet har betydet, at Benin nu har
et flerårigt budget på området – med bidrag fra flere donorer, der gør det muligt at
langtidsplanlægge. Donorerne har ydet
støtte til at opbygge nationale og lokale offentlige myndigheders kapacitet til at
håndtere kontrakter og licitationer. Udbudet af kontrakter er sat i system, og udbygningen af vandforsyningen på landet sker
efter den samme enkle model i hele Benin.
NGO’er, private rådgivere og entreprenører
er også blevet trænet. Og det kan mærkes:
Tidligere magtede mange af de private virksomheder ikke de opgaver, de påtog sig,
og gik fallit, før de nåede at gøre arbejdet
færdigt. Nu sker det meget sjældent.
Udbygningstakten gør, at der nu er udsigt
til, at Benin – modsat Afrika syd for Sahara
96
Danmark har hidtil – som de fleste andre
donorer – koncentreret sin støtte til vandforsyning og sanitet i Benin på landet. Det
skyldes blandt andet, at de institutionelle
rammer omkring vand- og sanitetsforsyningen i byområderne har været vanskeligt
gennemskuelige. Den manglende finansiering har betydet, at udbygningstakten i byerne har været væsentligt svagere end i
landområderne. Men de institutionelle forhold er nu bragt i orden, og flere donorer –
heriblandt Danmark – overvejer også at
støtte byvand og -sanitet fremover.
| SOCIAL OG ØKONOMISK UDVIKLING – VAND |
“PRODUKTIVT VAND
I ZAMBIA”
Vand er ikke kun vigtigt til husholdningsbrug. Faktisk tegner landbruget sig
for 70 procent af det globale forbrug af
ferskvand. Så uden vand er betingelserne
for landbruget ringe. Sådan er det også i
Zambia. Landet er blandt de mest vandrige
i Afrika, men vandressourcerne udnyttes
meget dårligt. Store dele af dem flyder
ubenyttet ud af landet og videre ud i Det
Indiske Ocean.
Danmark har støttet to projekter i det sydlige Zambia som en del af den brede danske støtte til vand- og sanitetssektoren. I
byerne Bbilili og i Kabwe Kaslala har etablering af kunstvandingsanlæg hjulpet lokale bønder, så de også i den tørre årstid
mellem maj og oktober kan dyrke salgsafgrøder. Det sikrer dem en reel indkomst og
dermed en bedre levestandard.
Og det har givet resultater. Bønderne kan
nu typisk sælge afgrøder i tørtiden for mel-
lem 1.800 og 3.700 kr., og det er meget for
en almindelig zambisk bonde, der har været vant til stort set kun at kunne dyrke afgrøder til familiens eget forbrug. Det øgede
høstudbytte har ført til, at flere af småbønderne nu har fået råd til at investere i
kunstgødning til deres marker og sende
deres børn i skole. Over halvdelen af jordlodderne ejes og dyrkes i øvrigt af kvinder,
som traditionelt ikke har haft adgang til
ejerskab af jorden. Dermed er kvindernes
status og selvstændighed øget. Succesen
fra de to projekter følges op med dansk
støtte til lignende projekter i flere distrikter.
Danmark har også finansieret et simpelt
kemikaliefrit vandfiltreringsanlæg, der
både sikrer lokalbefolkningen rent drikkevand og forsyner bønderne med rent vand
til at skylle grøntsagerne efter høsten, så
de bliver nemmere at afsætte.
EVALUERING
Vand og sanitet til millioner af fattige
5,8 millioner mennesker i syv af verdens fattige
lande fik i perioden 1999-2005 bedre adgang til
rent drikkevand takket være dansk støtte, der
også sikrede 3,8 millioner mennesker adgang
til bedre sanitære forhold. Tallene fremgår af en
evaluering offentliggjort i 2007 af Danmarks
støtte til vand og sanitet i Bangladesh, Benin,
Burkina Faso, Egypten, Ghana, Uganda og Vietnam fra 1999 til 2005.
Ud over at dokumentere effekten af Danmarks
støtte til de syv lande roser evalueringen også
Danmarks indsats for at sikre fattiges adgang til
vand og sanitet høj international bevågenhed.
Det er der nemlig stærkt brug for. Selv om der
er sket pæne fremskridt i de syv lande, Danmark har støttet, så skal udviklingen gå meget
stærkere, hvis landene skal nå 2015 Målene om
at halvere antallet af mennesker uden adgang
til rent drikkevand og til forbedrede sanitære
forhold.
Navnlig på sanitetsområdet kniber det. Donorer
– heriblandt Danmark – er mere tilbøjelige til at
støtte vandforsyning end latriner og kloakker.
Og det samme er regeringerne i udviklingslandene, selv om der især i fattige lande er grund
til at forstærke indsatsen, fordi elendige sanitære forhold går alvorligt ud over sundheden.
Danmark anerkendes i
modtagerlandene for sin IZEPYEXMSR
vedholdende og langsigtede støtte til vand og
sanitet og for på et tidligt tidspunkt at arbejde
for de nye principper i
udviklingsbistanden,
der i 2005 blev knæsat i Paris-erklæringen om
bistandseffektivitet. Danmark har i alle landene
skubbet meget aktivt på for øget samarbejde
og koordinering i vand- og sanitetssektoren.
):%09%8-32
3*(%2-7,7944
36883
;%8)67944
0=%2(7%2-8%8-3
2
Indsatsen for bedre sanitære forhold lider også
under, at ingen har det samlede ansvar for sanitet i nogle af landene, og at ansvaret dermed
falder mellem flere stole. Det gælder til en vis
grad også for vandforsyningen. Det skal ændres, hvis bistanden til sektoren skal blive
mere effektiv.
Evalueringen anbefaler, at der i sektoren fokuseres mere på drift og forholdsvis mindre på
nyanlæg. Mange nye vandpumper og latriner
har en alt for kort levetid, fordi der fra starten
ikke er tænkt nok på drift og vedligehold. Det
skal understreges, at det er en generel betragtning, der ikke er specielt møntet på Danidas
indsats.
Et andet væsentligt problem er, at der både
mangler pålidelige data og sammenlignelige
indikatorer. F.eks. er der ikke internationalt anerkendte kriterier for, hvad det kræver at “have
adgang til ordentlige sanitære forhold”. Det gør
det vanskeligt at prioritere indsatsen i sektoren
og måle dens resultater.
Alligevel blev langt det meste af støtten i evalueringsperioden givet som mere eller mindre traditionel projektstøtte, fordi modtagerlandene
stadig var mest gearede til at modtage projektstøtte i denne sektor. Danmark er siden kommet længere med at efterleve Paris-principperne om, at donorerne skal tilpasse sig modtagerlandets nationale politik, strategi og handlingsplan. Men det kræver, at sådanne nationale planer mv. findes, og at der er lokal kapacitet til at tage ejerskab for dem, og det kniber
stadig i flere af landene.
97
| SOCIAL OG ØKONOMISK UDVIKLING – ERHVERV |
HØJERE PRISER
PÅ LANDBRUGSPRODUKTER
REDUCERER
FATTIGDOM
Landbrug i Bolivia foregår nærmest i to
vidt forskellige verdener. I det østlige lavland bygger landbruget på stordrift og er
effektivt, mekaniseret og eksportorienteret. Her dyrker man sojabønner, sukkerrør
og hvede og har store kvæghold. Det er
disse landbrug, der gør, at landbruget skaffer Bolivia ca. 30 procent af landets samlede eksportindtægter.
Resten af landbruget foregår på smålandbrug, som sjældent kan brødføde en familie. Småbrugene er mest udbredt på højsletten, og selv om det er her, fire ud af
fem landbofamilier bor, har de kun 23 procent af det samlede dyrkede areal til rådighed. Vigtige afgrøder er kartofler, andre
rodfrugter og quinoa – en særlig robust
højlandsafgrøde i Andesregionen.
Landbrugssektoren repræsenterer mere
end 40 procent af alle arbejdspladser i Bolivia, og Danmark støtter sektoren med
233,5 mio. kr. i perioden 2005- 2010. Den
danske støtte har fokus på udviklingen af
de små landbrug på højsletten. Ved at forbedre småbøndernes livsgrundlag er målet
at bekæmpe fattigdom og modvirke migration til hovedstaden, La Paz, og nabolandene.
Støtten går bl.a. til bøndernes lokale organisationer og til at etablere små virksom-
98
heder og producentorganisationer, der skal
bidrage til at øge både kvaliteten og kvantiteten af landbrugsproduktionen, forbedre
forarbejdningen og øge salget af landbrugsprodukter.
Den danske støtte går især til amterne
Chuquisaca og Potosi, og den kan fremvise
rigtig gode resultater. Gennem forædling
og kvalitetssikring har flere producenter
f.eks. fået adgang til højprismarkeder, så
priser og indtjening er steget.
Blandt de konkrete resultater er, at salgsprisen på en række af de produkter, som
producentorganisationerne i Potosi leverer,
er steget langt mere end øvrige landbrugsprodukter fra området. I 2006 med 13 procent og i 2007 med 7 procent over den gennemsnitlige stigning på landbrugsprodukter.
I Chuquisaca har programmets aktiviteter
medvirket til så markante stigninger i produktionen, at de involverede familier siden
2005 har haft en indkomststigning på 16
procent i gennemsnit. Der er således ikke
langt til landbrugsprogrammets målsætning om, at de involverede landbrugsfamilier skal opnå en indkomststigning på 20
procent ved programmets afslutning i
2010.
STEMME UDEFRA
Tomatbonde fra Zambia:
Billigere at få fragtet tomathøsten til byen
“Dengang vejen var i en elendig stand, gav vi 12
kr. for at få fragtet en kasse tomater til byen.
Med den nye vej skal vi nu kun give 5 kr., og her
kommer flere biler forbi. Ad den nye grusvej er
der fin forbindelse ud til asfaltvejen og videre til
Lusaka.
Vejbyggeriet betød en stor forandring. Mange
her i landsbyen levede som krybskytter. Da vejbyggeriet gik i gang, fik de lønnet arbejde og
udbetalt deres løn til tiden næsten hver måned.
Det var forskelligt, hvad folk brugte lønnen til.
Min søn købte gødning, så det nu går ham bedre med at dyrke jorden på hans landbrug.”
Præsentation:
Francis Muzondiwas er bonde i landsbyen Kaosha i det vestlige Zambia. Lige forbi landsbyen
går en af de grusveje, som med penge og rådgivning fra Danmark er forvandlet fra noget, der
lignede et månelandskab med dybe kratere og
eroderede kløfter, til en solid grusvej, hvor selv
større lastbiler kan komme frem uden at vælte
omkuld eller knække forakslen.
Baggrund:
Danmark har støttet vejsektoren i Zambia siden
1996, og i 2007 blev en ny fase til 400 mio. kr.
bevilget. Den fortsætter det hidtidige princip,
hvor rehabilitering af hovedveje går hånd i hånd
med forbedringer af de mindre grusveje, der forbinder de afsidesliggende landområder med
Zambias hovedfærdelsårer. De mindre grusveje
bliver i vidt omfang rehabiliteret af små lokale
entreprenører, der anvender arbejdskraftintensive byggemetoder og giver mange fattige
mænd og kvinder lønnet arbejde. Den færdige
vej har også en langvarig effekt på lokalområdets økonomi, bl.a. forbedres mulighederne for
at afsætte landbrugsvarer.
EVALUERING
Mozambique reformerer landbruget
I 1992 sluttede årtiers borgerkrig i Mozambique, der dengang var blandt verdens allerfattigste lande. 80 procent af befolkningen boede
på landet, langt de fleste som fattige subsistensbønder på trods af, at landet er rigt på naturressourcer af mange slags.
Den første regering efter borgerkrigen besluttede at reformere hele landbrugssektoren. Den
skulle fungere på markedsvilkår, og der skulle
satses på salgsafgrøder og forarbejdning. I
midten af 1990’erne udviklede den mozambiquiske regering sit meget ambitiøse landbrugssektorprogram, PROAGRI, i et tæt samarbejde
med Danmark og andre donorer, der på det
tidspunkt tilsammen finansierede omkring 90
procent af de samlede offentlige udgifter til
landbrug og naturressourcer i Mozambique.
Det skete i et uoverskueligt virvar af 350 forskellige, enkeltstående projekter uden fælles
mål og retning.
I 2006 blev det besluttet at foretage en fællesevaluering af PROAGRI’s første fase fra 1999 til
2005. Den lå klar i 2007 og konkluderede, at de
fleste af de mål, der på forhånd blev sat op, er
nået: Landbrugsministeriet er styrket både
centralt og lokalt, og det har bidraget til decentraliseringen i sektoren. Det er også lykkedes at
forbedre koordinationen mellem landbrugsministeriet og de mange donorer ved at samle de
tidligere så talrige enkeltprojekter under en fælles hat. Den fragmentering, der tidligere prægede landbrugssektoren, er erstattet af en fælles vision for, hvordan landbrugsudviklingen
skal finde sted.
Så vidt så godt. Værre er det, at de småbønder,
hvis vilkår det var reformens egentlige mål at
forbedre, endnu ikke har mærket den store effekt af forandringerne. De er blevet efterladt i et
tomrum ved overgangen fra statsstyring til markedsvilkår. Tidligere sørgede landbrugsministeriet f.eks. for gratis rådgivning, billig gødning
og såsæd. Det udgjorde et sikkerhedsnet for
småbønderne og satte dem i stand til at tage
risici, f.eks. afprøve nye afgrøder og udvide produktionen.
Det sikkerhedsnet er nu væk, og det er ikke erstattet af andre former for sikkerhed eller forsikring.
Reelt havde småbønderne ikke det store umiddelbare udbytte af de ændringer, PROAGRI indebar, f.eks. institutionelle reformer. De vil hellere bevare de konkrete services, som “det
gamle system” sikrede: den gratis landbrugs-
rådgivning, billig gødning og såsæd. Bønderne er en meget sammensat gruppe i Mozambique. De er dårligt
eller slet ikke organiseret, og det har gjort det
vanskeligt at tage dem
med på råd.
Evalueringen kritiserer, at decentraliseringen af
ansvaret for økonomi og planlægning ikke er
sket tilstrækkeligt hurtigt til at træde i stedet
for den støtte, der tidligere kom fra centralt
hold, og evalueringen anbefaler, at der udvikles
en plan for her og nu at sikre småbønderne adgang til basale ydelser, indtil decentraliseringen fungerer som planlagt. Den anbefaler også,
at donorerne i højere grad lever op til god donorpraksis ved tydeligere og tidligere at tilkendegive deres langsigtede bidrag til sektoren.
Endelig advarer evalueringen om, at hensynet
til småbønderne kan komme i fare, efterhånden som det kommercielle landbrug vokser, og
der lægges øget beslag på jord, skove og andre
naturressourcer til andre formål. Det stiller øgede krav til myndighederne om forvaltningen af
naturressourcerne.
99
STEMME UDEFRA
Phyllis tjener godt
på billig malariamedicin
Det er sjældent, 40-årige Phyllis Kissa sidder
med hænderne i skødet. Hun er mor til seks
børn og ejer sammen med sin mand en gård
med otte hektar i Kapchorwa-distriktet i det østlige Uganda. Og så er hun et sprudlende bevis
på fordelene ved varierede afgrøder.
For nylig begyndte hun at dyrke planten Artemesia Annua, der er en slægtning til vores hjemlige
snapseurt, malurt. Artemisia er et effektivt middel mod malaria, og det har kineserne vidst i
mange år, men nu kan malariamedicin, der er
fremstillet af lokalt produceret artemesia, købes
på apoteker overalt. I Uganda er prisen for en
fuld malariabehandling ved brug af dette præparat 8 kr.
Phyllis tjener også godt på den nye afgrøde:
Majsdyrkningen giver omkring 1.700 kr. i overskud pr. hektar. Men det giver tre gange mere at
dyrke og sælge de tørrede artemisia-planter end
at sælge majs.
Phyllis Kissa er med i den lokale landboforening, som støttes gennem det danskstøttede
landbrugssektorprogram, bl.a. med hjælp til at
producere og markedsføre artemisia og etablere
en planteskole. Phyllis Kissa er en af de bønder,
der har været på kursus, og nu er hun selv med
til at organisere kurser for omegnens bønder.
Kurserne går ud på at dyrke noget andet end
den traditionelle majs, f.eks. byg, artemisia eller aloe vera.
Det kan være med til at sætte gang i en positiv
cirkel: Varierede afgrøder kan give en bedre indtjening. Bedre indtjening giver mulighed for at
spare op. Opsparing bruges til at investere i
landbrugsmaskiner, kunstgødning, bekæmpelse af plantesygdomme osv.
EVALUERING
Småbønder blev hjulpet, men effekt på institutioner udeblev
Er der en målbar langtidseffekt af den omfattende og meget konkrete bistandsindsats, Danmark ydede i fem distrikter i Tanzania mellem
1995 og 2002? Det spørgsmål analyserede en
evaluering af det såkaldte HIMA-program i 2007.
HIMA er en forkortelse af Hifadhi ya Mazingira –
der betyder miljøbeskyttelse på swahili. Programmet begyndte da også som et miljøbeskyttelsesprogram, men der skete adskillige knopskydninger undervejs, så det reelt endte med at
være et bredt landbrugs- og lokaludviklingsprogram. Danmark støttede i perioden de fem distrikter i Iringa-regionen i Tanzanias sydlige højland med i alt 118 mio. kr.
byboerne har også taget en række af de metoder
til sig, som HIMA introducerede til at forvalte naturressourcer som skove og vand bedre. Flere
lokale planteskoler og selvforvaltede skovområder skaffer fortsat indtægter og gør folk mindre
afhængige af naturskove for at skaffe brænde.
Det har alt i alt resulteret i bedre levevilkår, indkomstforbedringer og en mere stabil fødevaresituation, men også adgang til vand hele året
rundt i mange af de landsbyer, HIMA var aktiv i.
Desuden er kvinders indflydelse i det politiske
arbejde, i de lokale organisationer og i familien
blevet styrket. Derimod er det ikke i synderligt
omfang lykkedes at få kvinder til at starte egne
virksomheder og forretninger.
Evalueringen er bl.a. foregået ved at sammenligne nogle af de mere end 200 landsbyer, der
var omfattet af programmet, med landsbyer i
området, der ikke var. Og der er langtidseffekter, som de bønder, det hele drejer sig om, fortsat nyder godt af.
Programmet roses på den ene side for stor parathed til at kaste sig ud i nye eksperimenter,
men klandres på den anden side for ikke at opsamle erfaringer og tage ved lære af fejl og succeser.
Udbyttet for de fire vigtigste afgrøder i området,
majs, bønner, hvede og kartofler, er f.eks. steget, nogle steder helt op til 100 procent. Lands-
Evalueringen konkluderer også, at HIMA-programmet primært har styrket individer og kun i
mindre omfang institutioner – altså præcist det
100
modsatte af Danmarks
IZEPYEXMSR
støtte til landbrugsreformen PROAGRI i Mozambique. Få af de organisatoriske ændringer, programmet introducerede,
eksisterer i dag. Regeringens rådgivning stoppede
f.eks. brat, da Danidas tilskud til transport forsvandt. Det er gået ud over bæredygtigheden og
den spredningseffekt, HIMA-programmet kunne
have haft.
-14%' 8):%09%8-3
23*,-1%
-6-2+%6)+-3
28%2>%2-%
Udfasningen af HIMA kritiseres også. Den var
dårligt planlagt og alt for kort. I mange landsbyer havde HIMA ved lukningen næsten lige påbegyndt sin støtte, og i andre var man langt
fremme med planlægningen af fremtidige nye
aktiviteter. Dette betød, at der ganske unødvendligt blev kastet en skygge over mange af de
resultater, HIMA rent faktisk opnåede. Indslusningen af HIMA-programmet i den overordnede
danske landbrugsprogramstøtte til Tanzania
kom ikke hovedparten af de tidligere HIMAlandsbyer til gode.
TRANSPORTBISTAND
MEDFØRER NYT SYN
PÅ GHANAS
ØKONOMI
Dansk bistand til Ghanas transportsektor har medvirket til en næsten fordobling
af den gennemsnitlige ghanesers indtægt.
Historien er faktisk god nok, omend fordoblingen af ghanesernes indtægter ikke
alene skyldes den danske bistand. Den er
konstateret som en direkte, men afledt effekt af dansk bistand til Ghanas transportsektor. Forklaring følger.
Danmark har i en årrække støttet transportsektoren i Ghana via investeringer i vejnettet. En ny fase af programmet blev iværksat
2003 med særligt fokus på vejnettet i landområder. For at kunne belyse virkningen af
investeringer i transportsektoren blev det
besluttet at konstruere en såkaldt Social
Accounting Matrix (SAM) for Ghana. Opgaven blev overladt til Ghanas nationale statistik – Ghana Statistical Service (GSS), der
imidlertid ikke havde den fornødne kapacitet, og teknisk assistance blev i 2006 tilkaldt fra en økonom fra Københavns Universitet.
Økonomen konstaterede hurtigt konsekvenserne af, at Ghana Statistical Service i
en årrække har haft utilstrækkelige res-
sourcer. Det har bl.a. betydet, at det eksisterende datamateriale er forældet, og at
man er holdt op med at beregne en række
centrale nationalregnskabstal. Siden 1999
har GSS ikke offentliggjort officielle tal for
Ghanas bruttonationalprodukt!
Det var derfor nødvendigt at genberegne
de nationaløkonomiske nøgletal, og det
førte til den overraskende konklusion, at
Ghanas officielle BNP var undervurderet.
Beregningerne viste, at det officielle BNP
pr. indbygger på 400 dollars skulle opskrives med mere end 90 procent til 758 dollars. Med ét hug var Ghana dermed kommet på højde med olierige Nigeria – og
Ghana har med ét slag nået det første 2015
Mål om at halvere fattigdommen før 2015.
Genberegningen har ikke blot klarlagt
Ghanas faktiske økonomiske udviklingsniveau og transportsektorens rolle. Den nye
og opdaterede viden kan også bruges til at
fremskrive nationalregnskabstal i de kommende fem-ti år, og de nye modeller kan
anvendes til langt mere præcise beregninger af de afledte virkninger af investeringer
i nye og bedre veje.
101
BOP, OPP OG CSR
Afrika udgør det hurtigst stigende marked for mobiltelefoner. Samtidig breder mikrokreditprogrammer sig overalt i udviklingslande og kan f.eks. give fattige bønder
en chance for at udvide deres produktion
af salgsafgrøder. Det er blot et par eksempler på, at der både er potentiale og et
marked blandt verdens fattige, eller som
nogen så poetisk har udtrykt det: i bunden
af pyramiden. Det hedder på engelsk “bottom of the pyramid” og medfører endnu en
af de forkortelser, udviklingsverdenen er
så rig på, BOP.
Der er generelt en stigende opmærksomhed på forretningsmulighederne i bunden
af pyramiden, blandt de næsten 3 milliarder mennesker på kloden, der lever for under 10 kr. om dagen. Men markedet er ikke
sådan lige at gå til.
Derfor har Danmark indgået et partnerskab
med Dansk Industri om afholdelse af Learning Labs – labs er en forkortelse for laboratorium. Her får danske virksomheder inspiration til, hvordan deres produkter kan
tilpasses eksempelvis de afrikanske markeder til glæde for såvel virksomhed som
de forbrugere, mange virksomheder hidtil
har haft meget lille fokus på. Dansk erhvervsliv kan imødekomme de fattiges efterspørgsel efter f.eks. rent vand og basale
sundhedsydelser og dermed bidrage til at
lette dagligdagen for mennesker i udviklingslande.
OPP-fokus på Afrika
Learning Labs-projektet har fået 5 mio. kr. i
støtte gennem Programmet for Offentlige
Private Partnerskaber, OPP. OPP blev lanceret i 2004 for at støtte etablering af partnerskaber mellem danske virksomheder og
lokale virksomheder, organisationer og offentlige institutioner. Partnerskaberne skal
bidrage til bedre arbejds- og levevilkår i
udviklingslandene gennem socialt rettede
initiativer og bæredygtige investeringer.
Siden lanceringen er ca. 140 mio. kr. bevilget under OPP. I alt 33 projekter i primært
Asien og Afrika har modtaget støtte. I programmets første år var projekterne typisk
rettet imod at udvikle arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar, mens projekterne de seneste år har haft mere fokus på,
102
hvordan man sikrer, at også danske virksomheders leverandører i udviklingslande
efterlever princippet om virksomheders sociale ansvar.
Alene i 2007 blev 45 mio. kr. bevilget under
OPP, og interessen for programmet er
stærkt stigende. I alt modtog 12 projekter
støtte i 2007, og flere og flere projekter er i
Afrika. Danmark arbejder fortsat på at forstærke programmets Afrika-fokus.
CSR skal være strategisk
OPP-programmet kan yde udviklingsbistand til private virksomheder, der gennem
konkrete initiativer fremmer menneske- og
arbejdstagerrettigheder, forbedrer miljøet
og bekæmper korruption, altså praktiserer
virksomhedens sociale ansvar – eller på
engelsk Corporate Social Responsibility,
CSR.
I 2007 satte OPP-programmet fokus på
strategisk CSR. Et bryggeri, der støtter den
lokale fodboldklub, skal f.eks. ikke regne
med støtte. De aktiviteter, som støttes under OPP, skal have en klar forbindelse til
virksomhedernes kerneforretning.
Den væsentligste fordel ved strategisk CSR
er, at virksomhedens særlige viden og kernekompetence udnyttes aktivt til gavn for
både samfund og virksomhed. Virksomheder kan på én gang hjælpe med at løse
samfundsmæssige problemstillinger og
skabe sig nye vækstmuligheder.
Den danske virksomhed Eurotex og den indiske tekstilvirksomhed Sree Santhosh
Garments modtog f.eks. i 2007 støtte fra
OPP bl.a. til et etablere et træningscenter,
hvor fattige indere i alderen 15-18 år skal
undervises i tekstilforarbejdning med henblik på senere ansættelse i Sree Santhosh
Garments. Andre lokale tekstilvirksomheder har også vist interesse for at aftage
lærlingene fra træningscentret.
Partnerskabet mellem Eurotex, SSG og
Udenrigsministeriet sikrer dermed en stabil og veluddannet arbejdsstyrke til den lokale virksomhed samtidig med, at fattige
indere tilbydes uddannelse og forbedrede
levevilkår.
BÆREDYGTIG
HAUTE COUTURE
FRA BOLIVIA
Et usædvanligt samarbejde mellem en
boliviansk producent af lamauldstekstiler
og to danske designvirksomheder med
støtte fra Danidas Business-to-Businessprogram, B2B, skal introducere eksklusive
strikvarer af lamauld på det danske og internationale marked og skaffe arbejdspladser i Bolivia.
Den bolivianske virksomhed Altifibers blev
etableret i 1990 for at eksportere rå naturuld, især lamauld, som er helt speciel. Der
produceres omkring 1.000 tons lamauld
om året i Bolivia, fibrene er over 50 cm lange og meget stærke. Desuden er fibrene
hule og derfor superlette og isolerende.
Men forretningsideen slog ikke rigtig an.
Spindingen af den rå lamauld skete i Europa, hvor der var avanceret teknologi, men
høje transportpriser og lønninger, og det
gjorde det færdige produkt for dyrt. Derfor
besluttede Altifibers at flytte forarbejdningen hjem, men firmaet havde stadig svært
ved at afsætte sit design i udlandet.
Det var en af grundene til, at Altifibers i
2005 indledte et samarbejde med de danske designfirmaer Aymara og Creme de la
Creme de la Edgar med støtte fra B2B Programmet. Samarbejdet har ført til, at der
nu er udviklet en eksklusiv designlinje, kaldet Aymara, med modetøj til det danske,
skandinaviske og siden hen det øvrige
europæiske marked.
Samarbejdet er støttet af B2B Programmet
med i alt 5 mio. kr. De er bl.a. gået til kapacitetsopbygning af den bolivianske partner
og forbedring af arbejdsmiljøet, bl.a. et nyt
ventilationssystem og spildevandsrens-
ning. Det betyder, at Aymara kan markedsføres som socialt og miljømæssigt ansvarligt produceret modetøj.
Samarbejdet sigter på at tredoble andelen
af færdigt forarbejdede produkter af Altifibers’ samlede produktion i løbet af den
femårige periode, projektet varer – fra de
nuværende 9 til 27 procent. Lykkes det, vil
det skabe mere end 200 nye arbejdspladser hos Altifibers.
Altifibers beskæftiger i øjeblikket ca. 170180 syersker. Firmaet ligger i El Alto, en satellitby med over 800.000 indbyggere uden
for Bolivias hovedstad, La Paz. Hovedparten af indbyggerne – og de syersker, Altifibers beskæftiger – er aymara-indianere,
der er kommet til storbyen i jagten på et
job, og arbejdsløsheden er høj.
200 mio. kr. til B2B-projekter
B2B Programmet bevilgede i 2007 ca. 200
mio. kr. til projekter i Danmarks programsamarbejdslande. Interessen for programmet var
tidligere størst i lande som Vietnam, Indien
og Bangladesh, men flere års ihærdig indsats
for at skabe større interesse for at benytte
B2B Programmet i Afrika slår nu igennem. I
2007 gik 65 procent af den samlede bevilling
således til samarbejdsprojekter mellem afrikanske og danske virksomheder. Særligt
Kenya, Uganda og Egypten står for den øgede
aktivitet i Afrika, hvor stadig flere projekter
involverer kvindelige iværksættere og sætter
fokus på virksomhedernes sociale ansvar.
103
ERHVERVSSAMARBEJDE
SPARER 264 TONS
CO2 OM ÅRET
Lette kedler, pander, gryder, krus og andet køkkentøj af aluminium er populært,
navnlig blandt de fattige, i mange afrikanske lande. I industrikvarteret Nakawa i
Ugandas hovedstad, Kampala, ligger virksomheden Shumuk Industries, der hvert år
producerer 3-4 mio. stykker køkkengrej i
aluminium. Virksomheden har en årlig omsætning på omkring 15 mio. kr. og 270 ansatte. Firmaet er 50 år gammelt, og dets
produkter med varemærket SAIL er kendt i
hele den øst- og centralafrikanske region.
Produktionen er baseret på genbrug af aluminium. Ikke af hensyn til miljøet, men fordi det har vist sig at være en god forretning
at indkøbe aluminiumsskrot fra hele regionen og genbruge det. Men på andre områder trængte virksomheden til at blive gået
efter i miljøsømmene, og det var baggrunden for, at den i 2004 blev sat i forbindelse
med Teknologisk Institut i Danmark gennem Privat Sektor Programmet, der siden
er omdøbt til B2B Programmet.
De første kontakter var lovende, og samarbejdet fik i 2005 bevilget 5 mio. kr. i støtte
104
under PS Programmet. Pengene skulle gå
til træning, rådgivning, ny teknologi, miljøforbedringer og udstyr.
Som en følge af samarbejdet er produktionen hos Shumuk Industries nu lagt fuldstændigt om. Hele virksomheden er gennemgået med en tættekam, håndteringen
og behandlingen af aluminiumsskrot er
forbedret, og produktionen er gjort mere
effektiv. Det har resulteret i en mere miljøog arbejdsmiljøvenlig produktion. F.eks. er
mængden af aluminiumsstøv reduceret,
grunden befæstet, så der ikke løber kemikalier ud i undergrunden, og energiforbruget skåret gevaldigt ned.
Shumuk Industries lever nu op til internationale miljøkrav. Samtidig er produkterne
og effektiviteten forbedret, så forandringerne har også ført til øget salg og indtjening.
Og så har de betydet, at virksomheden årligt sparer atmosfæren for 264 tons CO2 i
forhold til tidligere. Shumuk Industries
overvejer nu at gå et skridt videre og arbejde på at gøre virksomheden helt CO2-neutral.
FAIR TRADEHALSKÆDER
FRA UGANDA TIL
DANMARK
Der er langt til den købedygtige danske
forbruger, selv om man laver fantastisk
flotte halskæder af hjemmelavede perler
fremstillet af genbrugspapir, når man er en
kvinde, der har måttet flygte fra det urohærgede nordlige Uganda til hovedstaden,
Kampala.
Ikke desto mindre er kontakten ved at blive
knyttet mellem danske forbrugere og gruppen BIDWA, Banda Internally Displaced
Womens Association, der består af omkring 800 kvinder, hvoraf mange er enlige
mødre og hiv-positive.
Det kræver en særdeles målrettet indsats,
og den står DIPP, Danish Import Promotion
Programme, for. DIPP lavede i 2007 et særligt fremstød i Uganda, en Targeted Marketing Campaign, i samarbejde med en lokal
organisation for kvindelige iværksættere
med godt 800 medlemmer. Som en del af
kampagnen holdt DIPP en workshop i Kampala med temaet eksport af kunsthåndværk. Godt 30 kvinder deltog og blev trænet i basal virksomhedsdrift, produktudvikling, marketing, fragt og mulighederne på
det europæiske marked. Det førte til kontakten til kvinderne med halskæderne i
BIDWA, som nu er ved at blive fair tradegodkendt og er bragt i forbindelse med en
importør af fair trade-produkter.
Også en anden gruppe af kvinder er bragt i
forbindelse med den danske importør, der
har vist interesse for de tasker af palme- og
bananfibre, som kvinderne producerer.
Kenya-grøntsager til COOP
At DIPP’s kampagner kan give resultat, er
en tilsvarende kampagne i 2006 et eksempel på. Her gjaldt det markedsføring af frisk
frugt og grønt fra Østafrika til Danmark. I
samarbejde med en regional organisation
for forretningskvinder udvalgte DIPP seks
virksomheder fra Uganda og Kenya, alle
ejet af kvinder.
De blev inviteret på besøg i Danmark og
Sverige og besøgte Grønttorvet og de største importører af frisk frugt og grønt for
bl.a. at få et indblik i de krav til kvalitet,
som forbrugere på vores breddegradder
stiller.
Og det virkede: En kenyansk virksomhed
fik en aftale om at levere sukkerærter til
COOP Danmark A/S og COOP Norge A/S,
der i 2007 fik de første leverancer og har
erklæret sig godt tilfredse med kvaliteten.
En anden kenyansk virksomhed har efterfølgende startet eksport til en svensk importør.
CASE
Om DIPP
Netdating for eksportører og importører
DIPP, Danish Import Promotion Programme, arbejder som led i en kontrakt mellem Udenrigsministeriet og Dansk Erhverv, der skal bruges
til at etablere kontakter mellem eksportører i
udviklingslande og importører i Danmark.
Fra virksomheden Shumuk Industries,
der ligger i industrikvarteret Nakawa i
Kampala, Uganda.
DIPP laver meget andet end de årlige, målrettede kampagner og har bl.a. etableret en slags
netdating, en elektronisk markedsplads, hvor
eksportører fra udviklingslande og importører
fra Danmark kan mødes. Dermed har DIPP for
alvor taget hul på de nye muligheder, som globaliseringen og it-udviklingen giver.
Det er slut med blot at tage imod telefonopkald
og breve fra ofte lettere desperate producenter
af kunsthåndværk, T-shirts og meget andet fra
Afrika, Latinamerika og Asien. Nu kan de potentielle eksportører lægge deres profiler ud på
den elektroniske markedsplads. Danske importører kan udfylde en firmaprofil på DIPP’s hjemmeside, hvorefter profilen lægges over i DIPP’s
database over danske virksomheder med interesse for import fra udviklingslande. DIPP samarbejder i øvrigt med tilsvarende initiativer i
Norge og Sverige, så kontaktmulighederne bliver endnu flere.
DIPP laver også detaljerede, men kortfattede
markedsguider om Danmark og Skandinavien
inden for forskellige sektorer, så potentielle leverandører i fjerne lande kan få konkret information om kontakter, muligheder og krav på
de skandinaviske markeder.
www.dipp.eu
105
DANSKE PENSIONSMIDLER INVESTERES
I U-LANDE
I 2007 investerede danske pensionskasser i alt 247 mio. kr. i seks vietnamesiske virksomheder og én egyptisk virksomhed. Det er det foreløbige resultat af et
samarbejde, der blev indledt i 2005 mellem danske pensionskasser og Udenrigsministeriet.
Samarbejdet skal være med til at sikre erhvervslivet i udviklingslandene den risikovillige kapital, det skriger på, og samtidig
give danske pensionsopsparere mulighed
for at investere deres midler ud fra etiske
og sociale hensyn.
Flere pensionskasser vil gerne, men tøver,
fordi risikoen er stor, og markedet nyt og
ukendt. Derfor kræver investeringerne forundersøgelser, som selv velaflagte pensionskasser kan have svært ved at forsvare
over for deres medlemmer.
Men med 47 mio. kr. i udviklingsbistand i
ryggen til at dække de ekstra omkostninger, der er ved at investere i udviklingslande, valgte PKA og PBU at placere 470 af deres millioner af kroner i en fond, der skal
investere i udviklingslande.
otte selvstændige pensionskasser inden
for social- og sundhedssektoren. PBU er
Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger.
Projektet støttes af Programmet for Offentlige Private Partnerskaber, OPP, og støtten
har finansieret et omfattende forarbejde
forud for de første investeringer, der fandt
sted i 2007. Over 1.000 virksomheder er
blevet screenet og omkring 75 virksomheder besøgt af investeringsteamet i fonden.
Fonden har især kig på lokale, ikke børsnoterede virksomheder, der søger investorer
til kapitalinvesteringer og øget produktion.
Løbetiden for investeringerne er fem-otte
år. Den enkelte investering ligger normalt
på mellem 20 og 50 mio. kr. og udgør maksimalt en ejerandel i virksomheden på 2040 procent.
Formålet med støtten er også at bidrage til
at styrke de etiske, sociale og miljømæssige forhold i de virksomheder, og der skal
nu gennemføres træningsprogrammer og
Corporate Social Responsibility (CSR) aktiviteter i de foreløbig syv virksomheder,
pensionskasserne har investeret i.
PKA står for Pensionskassernes Administration A/S, en fælles administration for
CASE
TechChange fra Herning til Managua
B2B Programmet har igennem flere år inviteret
virksomheder fra udviklingslande til at deltage
i såkaldte TechChange-arrangementer på fagmesser i Danmark. Ideen er at gøde jorden for
etablering af samarbejder mellem de inviterede
og danske virksomheder. De første TechChange
fandt sted på HI Messen i Herning i løbet af
1990’erne. Siden har der også været afholdt
TechChange på danske mode-, landbrugs-, fiskeri og fødevaremesser. I 2007 blev 15 virksomheder fra ti forskellige udviklingslande inviteret til it-messe i Øksnehallen i København.
Ni af de 15 virksomheder fik gode kontakter til
106
danske virksomheder, og det kan føre til langsigtede samarbejder.
De senere år er der blevet fokuseret på at holde
såkaldte omvendte TechChange-arrangementer, hvor danske virksomheder inviteres til at
deltage i delegationer til udviklingslande med
henblik på matchmaking med lokale partnere.
I 2007 deltog danske virksomheder i TechChange-delegationer til fem udviklingslande, nemlig
Egypten, Kenya, Nicaragua, Sydafrika og Vietnam, hvor fokus har været på sektorerne it, mejeri og energi.
| BLANDEDE KREDITTER |
BLANDEDE KREDITTER
107
FOKUS PÅ
PROGRAMSAMARBEJDSLANDENE
Årets gearingsrate
Årets gearingsrate er et udtryk for, hvor store
danske leverancer, hver dansk bistandskrone
genererer. Den lå i 2007 på 2,3 og er udregnet på basis af de allerede bevilgede projekter, der i 2007 modtog endeligt tilsagn efter
at have været i udbud.
I alt syv projekter med en dansk leverandør
modtog i 2007 endeligt tilsagn om samlet
støtte på 188 mio. kr. Til sammen var kontraktsummen på de syv projekter på 434 mio.
kr. Det betyder, at dansk bistand på 188 mio.
kr. udløser kontrakter på danske leverancer
for i alt 434 mio. kr., og det giver en gearingsrate på 2,3.
Gearingsraten er lavere end i 2006, hvor den
var på 2,5. Den lavere gearingsrate i 2007
skyldes primært, at der blev givet endeligt
tilsagn til et ubundent vindprojekt i Egypten,
hvor kontrakten gik til en spansk virksomhed.
Udbetalt rentestøtte mv. i 2003-2007
(Beløb i mio. kr.)
År
Brutto rentestøtte mv.
2003
120,4
2004
243,7
2005
308,0
2006
377,1
2007
404,4
Fra Cotonous havn, der er
det centrale knudepunkt for
transithandelen i Benin.
Foto: Jørgen Schytte
108
Det er besluttet, at Beretningen fra Udvalget for Blandede Kreditter skal indgå i
Danidas årsberetning. Dette kapitel erstatter derfor Udvalgets beretning for 2007.
2007 blev endnu et rekordår for Ordningen
for Blandede Kreditter. Der blev i alt udbetalt brutto 404 mio. kr. i rentestøtte, det
højeste beløb nogensinde. Derimod var antallet af nye bevillinger beskedent. Der blev
i 2007 bevilget støtte til 10 projekter, hvilket er det samme antal som i 2006. De
samlede bevillinger beløb sig til 385 mio.
kr., hvilket var 16 procent højere end i
2006, hvor bevillingerne udgjorde 331 mio.
kr.
Med den fulde udnyttelse af rammen også
i 2007 kan man konstatere, at den vedtagne tilbageholdenhed i bevillingsomfanget
med brug af en skærpet bistandsprøvning
har været nødvendig. Projekter, der kun
har haft få udestående punkter, eller som
har vist god fremdrift, er blevet prioriteret
højt i de strategiske mål for 2007. Udvalgets prioriteter kan sammenfattes i hovedområderne:
Opprioritering af erhvervsudviklingen
i programsamarbejdslandene
Samtænkning af bistandsinstrumenterne – gavebistand og erhvervsinstrumenterne – for hermed at opnå
størst mulig synergi
Støtte af projekter, der øger produk-
tionen af bæredygtig energi og forbedrer modtagerlandenes miljø.
Landene i Afrika var tidligere kun sporadisk repræsenteret blandt modtagerlandene af projekter under Ordningen for Blandede Kreditter. Så sent som i 2003 var
samtlige bevilgede projekter i Asien. Men i
2003 indledte Blandede Kreditter en målrettet strategi med henblik på at realisere
flere projekter i Danmarks programsamarbejdslande i Afrika. Og indsatsen har givet
resultater. Allerede i 2005 blev Afrika hovedmodtager af blandede kreditter, og
denne position blev udbygget i 2006, hvor
hele 71 procent af bevillingerne gik til Mozambique og Zambia. I 2007 tegnede Afrika sig for knap 44 procent af de samlede
bevillinger.
Og der er udsigt til, at Afrika vil styrke sin
position yderligere i de kommende år.
Blandt de 15 projekter, der var screenede
ved udgangen af 2007, var de syv i Afrika,
og de tegnede sig tilsammen for 59 procent af den samlede forventede bevillingssum.
Læs mere: Bilag med samtlige data om bevilgede og screenede projekter kan hentes
på www.mixed-credits.dk
Projekter bevilget i 2007 (Beløb i mio. kr.)
Land
Sektor
Armenien
Vedvarende energi
16,4
6,6
Egypten
Drikkevand og sanitet
68,8
30,8
Indonesien
Transport
94,3
45,2
Kina
Uddannelse
Kina
Kina
Anden energi
44,3
18,3
Maldiverne
Elektrificering
184,0
100,0
Sri Lanka
Landbrug
Vietnam
Uddannelse
Zambia
Vejanlæg og vejtransport
I alt:
Kontrakt
Bevilling
17,7
7,3
68,9
27,5
16,9
7,3
8,3
4,0
226,5
137,8
746,2
384,8
HVAD ER EN
BLANDET KREDIT?
En blandet kredit er en blanding af lån
og gavebistand. Med en blandet kredit kan
Danmark støtte udviklingsprojekter, der
hverken kan finansieres på almindelige
markedsvilkår eller med ren gavebistand.
På den måde kan blandede kreditter være
med til at mobilisere kapital til at finansiere udviklingsprojekter, og de kan samtidig
inddrage dansk erhvervsliv aktivt i udviklingsbistanden.
Ordningen for Blandede Kreditter har – ligesom den øvrige danske udviklingsbistand – som overordnet mål at bidrage til
at reducere fattigdommen i udviklingslandene.
En blandet kredit kan beskrives som en almindelig, rentebærende eksportkredit,
hvor rente, eksportkreditpræmie og andre
finansielle omkostninger betales af Udenrigsministeriet over bistandsrammen. Fordelen for udviklingslandet består i, at det
kan finansiere den nødvendige import af
kapitaludstyr og tjenesteydelser til et udviklingsprojekt med et rentefrit lån, typisk
med ti års løbetid. Navnet “blandet kredit”
kommer af, at man blander bistand og et
kommercielt banklån.
Subsidieelement på 35-50 procent
Subsidieelementet i en blandet kredit består af den rente, eksportkreditpræmie og
andre finansielle omkostninger, som Udenrigsministeriet betaler i forbindelse med et
projekt. Ofte suppleres den finansielle
støtte med teknisk assistance til bl.a. at
udfærdige udbudsmateriale. Subsidieelementet i en blandet kredit skal være på minimum 35 procent i lav- og mellemindkomstlande, i de mindst udviklede lande
på minimum 50 procent.
For at undgå konkurrenceforvridning må
projekter, der støttes med en blandet kredit, ikke være kommercielt levedygtige.
Mindre projekter med en kontraktsum på
under 2 mio. SDR (den såkaldte Special
drawing rate) svarende til cirka 17 mio. kr.
og projekter i de mindst udviklede lande er
undtaget fra denne regel, og det betyder,
at små industriprojekter godt kan støttes
med blandede kreditter.
Bunden eller ubunden
Projekter, der finansieres med en blandet
kredit, kan udbydes under den bundne
ordning, hvor kun danske firmaer kan deltage, eller under den ubundne ordning,
hvor alle virksomheder i OECD-landene kan
byde. Den ubundne ordning gælder dog
kun for Danmarks programsamarbejdslande.
Som udgangspunkt gennemføres projekterne under den bundne ordning. For hvert
projekt vurderes det nøje, om der er tilstrækkeligt med potentielle danske leverandører til at sikre den fornødne konkurrence på kvalitet og pris. Hvis der ikke
skønnes at være tilstrækkeligt mange danske leverandører til at sikre det, kan projekterne gennemføres under den ubundne
ordning.
Den årlige udbetalingsramme
Der var i 2007 afsat 350 mio. kr. af den danske udviklingsbistand til Blandede Kreditter.
Rammen dækker udbetalinger til projekter,
der er bevilget og i gang i 2007. Der blev udbetalt rentestøtte for i alt 404 mio. kr., og det
kunne lade sig gøre, fordi der samtidig skete
en tilbageførsel af hensættelser på godt 50
mio. kr. Der hensættes hvert år midler til
dækning af fremtidige tab, og de tilbageføres
i takt med, at lånene betales tilbage.
109
110
BROER TIL
UDVIKLING
Zambia er blandt verdens fattigste lande, og Western Province er blandt de fattigste og mest underudviklede provinser i
Zambia. Her er kun 8 procent af den voksne befolkning i formel beskæftigelse, og
kun 9 procent har adgang til rent drikkevand. Regionen ligger langt fra hovedstaden Lusaka og fra Zambias økonomiske
kraftcenter, kobberbæltet mod nordøst,
Western Province har stort set været koblet
af den økonomiske udvikling, Zambia trods
alt har oplevet, bl.a. fordi vejene til og i
provinsen er i en elendig forfatning.
Men nu sker der noget. Danmark har støttet vejsektoren i Zambia igennem mange år
og har bl.a. finansieret rehabiliteringen af
hovedvejen fra en af de større byer i provinsen, Mongu, til Lusaka. I en kommende
fase af den danske støtte til vejsektoren
bliver den vestlige transportkorridor yderligere udbygget, så kobberet fra kobberminerne vil kunne transporteres den korteste
vej til havet, nemlig til den store havneby
Walvis Bay i Namibia.
Der er imidlertid også brug for bedre forbindelser over Zambezifloden, Afrikas fjerde længste flod, som gennemstrømmer
FABRIK TIL
TEFARMERE
I UGANDA
På havnen i Tema i Ghana
losses importeret majs.
Uganda er Afrikas tredjestørste eksportør af te. 70 procent af landets samlede teproduktion kommer fra store, privatejede
teplantager med egne tefabrikker. Resten
af produktionen er fordelt på ikke færre
end 13.000 små teavlere, der tilsammen
ejer fire tefabrikker. Fabrikkerne blev privatiseret i slutningen af 1990’erne og mangler i den grad kapital til investeringer og
udvidelser, der kan gavne de mange små
teavlere.
En af fabrikkerne, Igara, ligger i den sydvestlige del af Uganda og ejes af ca. 2.000
små teavlere, men modtager te fra op mod
5.000 avlere. Den årlige produktion er på
omkring 3.000 tons te. Potentialet for tedyrkning i området er meget større, men
fabrikkens kapacitet rækker ikke til mere.
Der har længe været planer om at bygge en
ny fabrik i et område cirka 60 km fra den
eksisterende fabrik. Området ligger højere,
og teen derfra er derfor af bedre kvalitet.
området over en strækning på 800 km. Her
er der kun tre formelle forbindelser over
floden, og de er oven i købet ustabile og
oversvømmes ofte hvert år i den tre-fire
måneder lange regntid.
To nye broer over floden og bedre tilkørselsveje vil give langt bedre forhold for trafikken, hvilket er en af forudsætningerne
for udvikling i den vestlige provins.
Dette projekt løber op i mere end 200 mio.
kr. og kan derfor ikke rummes under den
danske sektorprogramstøtte. Zambia selv
har heller ikke råd til investeringen, som
imidlertid kan realiseres som en kombination af et kommercielt lån og gavebistand.
Med andre ord en blandet kredit, og det er
således et eksempel på, hvordan en blandet kredit kan supplere dansk gavebistand
og øge effekten af den.
Projektet blev godkendt i 2007 med en
samlet forventet kontraktsum på 226,5
mio. kr. Subsidiet fra blandede kreditter
beløber sig til næsten 138 mio. kr., der
bl.a. går til renter, eksportkredit præmie og
teknisk assistance.
En ny fabrik ville kunne skabe indtægter til
tusinder af småbønder, men pengene til investeringen har manglet.
Danmark støtter landbrugssektoren i Uganda og er derfor opmærksom på projekter,
der kan være med til at øge småbønders
indtægter. Og Blandede Kreditter er netop
på udkig efter projekter, der igennem produktion kan forbedre levevilkårene for de
mange fattige på landet i Afrika.
Den kombination har ført til, at en ny tefabrik med en årlig kapacitet på 1.620 tons
te i Buhweju i det sydvestlige Uganda i
2007 blev forberedt og screenet som et
blandet kredit-projekt. Det samlede projekt
ventes at løbe op i næsten 23 mio. kr. Danida finansierer ca. 10 mio. kr. til at dække
renteudgifter mv. Fabrikken er planlagt til
at stå klar i 2010.
111
FJERNVARME TIL DE
FATTIGE I KINA
Der er koldt om vinteren i Jiamusi, en by
i det nordlige Kina, rigtig koldt. Gennemsnitstemperaturen i fyringssæsonen er 10
minusgrader, men temperaturen kan nå
helt ned til 41 graders frost. Jiamusi ligger i
den fattige del af Kina, der endnu ikke har
mærket meget til landets økonomiske opsving, så midlerne er små. Derfor er
Heilongjiang-provinsen, hvor Jiamusi ligger, et af de områder i Kina, hvor Danmark
gennem Blandede Kreditter støtter projekter, der har fokus på fattigdomsbekæmpelse og samtidig gavner miljøet.
Og der er fjernvarme på vej til en god del af
befolkningen i Jiamusi. I 2007 blev et fjernvarmeprojekt til i alt 44 mio. kr. godkendt
som et blandet kredit-projekt. Projektet vil
gavne den fattigste del af befolkningen,
som får tilført stabil og klimavenlig varme
til lave priser. Desuden vil projektet sikre,
at den overskudsvarme, som kraftværket i
byen producerer, bliver udnyttet i et helt
nyt fjernvarmesystem, der kan erstatte omkring 100 små – og stærkt forurenende –
kulfyrede varmeværker.
MILJØVENLIGT
PROJEKT
I ARMENIEN
Projekter, der kan forbedre miljøet og
reducere udslippet af drivhusgasser, nyder
særlig bevågenhed under Blandede Kreditter. Både på grund af de gavnlige miljøeffekter i modtagerlandene, og fordi danske
virksomheder på klima- og miljøområdet
besidder stor erfaring, teknologi og knowhow.
omdanne den gødning og det affald, der
tidligere var en belastning for miljøet, til
80.000 tons organisk gødning om året.
Republikken Armenien var tidligere en del
af Sovjetunionen og blev ofte kaldt Sovjetunionens “silicon valley”, men økonomien
kollapsede fuldstændig, efter at landet
blev uafhængigt i 1991.
Armenien er stærkt afhængig af energiimport fra Rusland og søger på forskellig vis
at blive mere selvforsynende. Det kan bl.a.
ske ved at udnytte biogas, som det er tilfældet med et blandet kredit-projekt bevilget i 2007. Projektet, hvor kontrakten på
den danske leverance er på 16,4 mio. kr.,
går ud på at etablere et biogasanlæg ved
en eksisterende fjerkræfarm. Anlægget vil
udnytte husdyrgødning og affald fra farmens 400.000 rugehøns, 400.000 æglæggerhøns og 1,7 mio. slagtekyllinger, i alt
250 tons affald i døgnet. Anlægget vil kunne levere 6,3 MWh el om året, og det vil
FREMTIDIGE
PROJEKTER
Der er pt. 15 screenede projekter. Screenede projekter er projekter, som udvalget
har vurderet egnet til finansiering med en
blandet kredit. De screenede projekter er
fordelt på 10 lande.
I Afrika er der to kommunikationsprojekter
i hhv. Mozambique og Ghana, to projekter
omhandlende vedvarende energi i Kenya,
112
Fjerkræfarmen drives som et aktieselskab,
der ejes af bl.a. den danske virksomhed
Bigadan, der også leverer biogasanlægget,
og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU. Projektet er et eksempel på,
hvordan IFU og Blandede Kreditter kan
supplere hinanden.
Danmark køber CO2-kvoter
Biogasanlægget vil spare atmosfæren for
skadelige drivhusgasser. Elproduktionen
er CO2-neutral, og anlægget vil specielt
nedbringe udledningen af metan, en drivhusgas, der er 20 gange kraftigere end
CO2. Projektet er derfor godkendt som et
såkaldt CDM-projekt. Det står for Clean Development Mechanism og betyder, at projektet kan sælge sin drivhusgasbesparelse
som CER-kvoter, Certified Emission Reduction, i henhold til Kyoto-protokollen. Der er
indgået en aftale med den danske miljøstyrelse om køb af i første omgang halvdelen af de CER-kvoter, projektet genererer i
perioden 2008-2012.
et energiprojekt i Sydafrika, et landbrugsprojekt i Uganda, som tidligere er omtalt,
samt et elektrificeringsprojekt i Uganda. I
Asien omhandler projekterne rent drikkevand og sanitet. Heraf to i Vietnam og to i
Kina, samt et i Indonesien. I Sri Lanka er
der et projekt om uddannelse og i Latinamerika ét projekt, omhandlende sundhedssektoren i Honduras.
| BILATERAL BISTAND |
BILATERAL BISTAND
113
BANGLADESH
Bangladesh står ved en afgørende
skillevej, der afhænger af den politiske udvikling.
Politik
2007 startede dramatisk i Bangladesh. Efter konstante uroligheder i efteråret 2006
med intense magtkampe mellem den afgående regering, Bangladesh Nationalist Party og oppositionen ledet af Awami League,
var landet på randen af kaos. Situationen
kulminerede den 11. januar med erklæring
af undtagelsestilstand og indsættelse af en
overgangsregering, som er støttet af militæret.
Siden har der været roligt, og overgangsregeringen har for alvor taget fat på institutionelle reformer. Valgkommission og antikorruptionskommission er omstruktureret
og fungerer nu effektivt. Overgangsregeringen har også erklæret, at den vil oprette en
længe ventet national menneskerettighedskommission.
Midt på året besluttedes det, at der skal afholdes valg i 2008, så man kan give Bangladesh en frisk start.
Overgangsregeringen har taget vigtige
skridt til adskillelse af den udøvende og
den dømmende magt. Det er dog en langsom proces. Det samme er kampen mod
korruption, som er helt afgørende for, at
Bangladesh kan komme videre med at gennemføre nødvendige reformer. Og der er
fremskridt. Både erhvervsfolk og politikere,
herunder lederne af de to største partier,
retsforfølges på grund af anklager om korruption, hvilket ville have været utænkeligt
under den tidligere regering.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
144.000 km
Befolkning
156,0 mio.
Årlig befolkningstilvækst
1,8 %
BNI pr. indbygger
450 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
Forventet levealder
7,7 US$
63,7 år
Kilde: www.worldbank.org
Dansk bilateral
bistand 2007*
Økonomi
På trods af de kaotiske tilstande opnåede
Bangladesh i 2007 en vækst på 6,7 procent. Det skyldes i høj grad den private
sektor.
Den store bekymring er inflationen, der i
2007 var på over 10 procent. Også stigninger på fødevarepriser på over 11 procent
har ramt meget store dele af befolkningen.
Tekstilsektoren er lokomotivet, som holder
Bangladesh i gang, og sektoren tegner sig
for 75 procent af eksporten.
I august var landet berørt af to voldsomme
oversvømmelser, hvor 40 procent af landet
blev ramt. Omkring 500 døde, og der var
betydelige ødelæggelser af afgrøder og infrastruktur. I midten af november ramte en
cyklon landets kystnære områder. Et nyt
varslingssystem viste sig dog at virke, og
det lykkedes at evakuere 3 millioner mennesker. Alligevel mistede over 3.000 mennesker livet, og mere end 5 millioner blev
berørt af ødelæggelser. Udviklingsministeren besøgte Bangladesh efter cyklonen og
kom med en ekstrabevilling på 5 mio. kr. til
nødhjælpsarbejdet og 10 mio. kr. til genopbygning.
Perspektiver i donorstøtten
I løbet af 2007 er udarbejdelsen af en fælles strategi for udviklingsbistanden for alvor kommet på dagsordenen i Bangladesh.
Danmarks støtte ydes inden for rammerne
af den nationale fattigdomsstrategi, og
Danmark bidrager endvidere gennem et
fælles donorinitiativ til øget harmonisering
og tilpasning af udviklingsbistanden.
I 2007 har Danmarks støtte gennem programmet til fremme af menneskerettigheder og god regeringsførelse bidraget til reformarbejdet inden for bl.a. korruptionsbekæmpelse og adskillelsen af domstolene
fra den administrative kontrol.
Klimasikring er højt på dagsordenen både
hos overgangsregeringen og hos donorerne. Sammen med bl.a. Storbritannien støtter Danmark, at de vigtigste sektorer gennemgås, så man kan vurdere, hvordan de
bedst sikres mod klimaforandringerne, der
rammer Bangladesh særligt hårdt. Derudover har ambassaden taget initiativ til to
nye, mindre klimatilpasningsprojekter.
Med støtte til mere end 55 langsigtede,
kommercielle partnerskaber udvikler B2Bprogrammet sig fortsat positivt.
230,11 mio. kr.
* Udbetalinger
Danske bilaterale bistandsprogrammer
Fattigdomsindikatorer
Landbrug
Vand og sanitet
Menneskerettigheder og god regeringsførelse
En kvinde fra det nordøstlige Kenya
transporterer en tønde med vand ved at
sparke den frem. Foto: Dieter Telemans
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand
Kilde: http://mdgs.un.org
1990 Nyeste tal
149
73 (2005)
93 (1999) 97,6 (2004)
72
74 (2004)
Politik
Benin afholdt i 2006 præsidentvalg, hvor
en ny præsident blev valgt med overvældende flertal på en dagsorden om god regeringsførelse og et opgør med korruptionen. Ved parlamentsvalget i 2007 opnåede
partierne bag præsidenten et beskedent
flertal. Regeringen erkender, at omfattende
reformer af den offentlige sektor er helt afgørende for at gennemføre de programmer,
som indgår i regeringens ambitiøse strategi for vækst og fattigdomsbekæmpelse.
Der var store forventninger til den nye præsident, og regeringen lagde også hårdt ud
med en antikorruptionskampagne, hvor
alle statslige institutioner fik gennemgået
deres regnskaber. Men korrupstionsbekæmpelsen er blevet mødt med modstand
i mange dele af i forvaltningssystemet. Korruptionskampagnen fortsætter, bl.a. er flere interne kontrolinstanser blevet styrket,
men den bruges nu også signalpolitisk af
præsidenten selv og af hans politiske støttepartier.
Regeringens reformprogram er meget gennemgribende, og det stiller store krav til de
statslige institutioner. Men generelt er der
modstand – ikke blot i statsapparatet, men
også i civilsamfundet, i fagforeningerne og
især i de offentligt ansattes sammenslutninger.
Økonomi
Den private sektor er drivkraften i regeringens fattigdomsstrategi, og det er derfor
særligt kritisk, at de nødvendige rammer
for udviklingen af den private sektor ikke
er blevet gennemført. En række vigtige elementer for Benins økonomi trækker i nedadgående retning – herunder en lav dollarkurs, høje energipriser og en ugunstig pris
på bomuld, der er Benins vigtigste eksportprodukt. De manglende reformer og ugunstige eksterne forhold har resulteret i en
stigning i fattigdommen i Benin: 36 procent af befolkningen levede under den officielle fattigdomsgrænse i 2006, mens tallet i 2002 var 28 procent.
De administrative reformer i Benin er vigtige, for at de danskfinansierede programmer kan gennemføres succesfuldt. Men bistandssamarbejdet med Benin er præget
af lav kapacitet i de partnerorganisationer,
som gennemfører programmerne. Danida
støtter nationale planer og medvirker aktivt
i kapacitetsudvikling i forvaltningen på alle
niveauer.
BENIN
Administrative reformer er
nødvendige, hvis de danskstøttede nationale programmer skal
gennemføres succesfuldt.
NIGER
BURKINA
FASO
Til trods for en utilstrækkelig målopfyldelse i den overordnede nationale fattigdomsstrategi, har der været tilfredsstillende
fremdrift i de enkelte danskstøttede programmer i 2007. I landbrugssektorprogrammet har der dog været en begrænset
fremdrift inden for de komponenter, der er
rettet mod den offentlige sektor, og indsatsen er for spredt til at have en umiddelbar
effekt på fattigdommen. Danmark ønsker
at udvikle økonomien i landdistrikterne,
bl.a. ved – ud fra de eksisterende landbrugssektor- og transportsektorprogrammer – at lægge vægt på den private sektor
og markedsadgang. Landbrug er den eneste sektor i Benin, hvor man på kort og
mellemlangt sigt vil kunne øge beskæftigelsen.
Danmark har siden januar 2007 været ledende donor i uddannelsessektoren. Den
første fase af det danske uddannelsesprogram startede i december 2005. Men på
grund af organisatoriske ændringer i ministeriet efter regeringsskiftet i april 2006 var
gennemførelsesraten i 2006 relativt lav.
Det er blevet forbedret i 2007, om end der
stadig er alvorlige kapacitetsproblemer. I
december 2006 startede opførelsen af et
dansk-støttet center for lærlinge og håndværkere, og i december 2007 blev et nyt
lærerseminarium indviet.
I 2008 venter Danmark at igangsætte et nyt
program for god regeringsførelse og generel budgetstøtte, der blev godkendt i november 2007.
Kandi
Natitingou
Parakou
TOGO
NIGERIA
Savalou
Abomey
Cotonou
PORTO NOVO
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
112.600 km
Befolkning
8,8 mio.
3,1 %
BNI pr. indbygger
530 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
42,6 US$
Forventet levealder
56,2 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
242,94 mio. kr.
* Udbetalinger
1990
185
41 (1991)
63
Nyeste tal
150 (2005)
80,3 (2005)
67 (2004)
Transport
Vand og sanitære forhold
Landbrug
Uddannelse
115
BHUTAN
Bhutan er nu på vej til at gå fra kongedømme til parlamentarisk demokrati
efter et år, hvor den politiske demokratiseringsproces endelig blev sat i
gang.
Politik
Den historiske overgang i Bhutan fra kongedømme til parlamentarisk demokrati tog
for alvor til i 2007. Den demokratiske proces er nu klar til at blive gennemført på
grundlag af et udkast til en ny forfatning,
som bl.a. Danmark har kommenteret.
Der er udformet grundprincipper og valglov
for de partier, som stiller op til valget til Nationalforsamlingen (underhuset) den 24.
marts 2008. Partierne må bl.a. ikke være
baseret på religion, etnicitet, køn eller regioner. To partier er godkendt, og der er i alt
opstillet 94 kandidater, heraf 10 kvinder, til
de 47 pladser i Nationalforsamlingen.
Den demokratiske proces er sat i gang af
den tidligere Nationalforsamling, der vedtog en række love i 2007 – herunder en
kommunalreform, en rammelov for civilsamfundet (NGO’erne) og en miljølov.
Processen er gjort klar til det videre forløb
og har været drevet af Bhutans tidligere 4.
konge, og den nuværende 28-årige 5. konge, Jigme Khesar Wangchuck, der overtog
kronen i 2006.
Processen er dog ikke uden udfordringer
og indebærer bl.a. at vælgerne selv skal
henvende sig for at blive registreret. Til valget til Nationalrådet (overhuset) i december 2007 blev 80 procent registeret. Der
var en forholdsvis bred deltagelse i befolkningen med en lille overvægt af kvindelige
valgdeltagere. Fire af de opstillede kvinder
blev valgt direkte til rådets i alt 20 pladser,
og kongen udpegede yderligere fem medlemmer, heraf to kvinder.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
38.816 km
Befolkning
0,649 mio.
1,8 %
BNI pr. indbygger
1.430 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
145 US$
Forventet levealder
65,3 år
Økonomi
Bhutan fortsætter de flotte vækstrater, der
over de seneste fem år har ligget på 7-8
procent, og landet er på vej til at blive et
mellemindkomstland. Bhutan har succes
som turistland og havde gode indtægter fra
de 21.000 turister, som besøgte landet i
2007. Man forsøger at styre turismen bl.a.
ved at kræve forudbetaling af ‘rejsepakker’, som koster minimum 200 dollars om
Dansk bilateral
bistand 2007*
68,28 mio. kr.
* Udbetalinger
dagen. Hovedindtægterne kommer dog fra
vandkraftværker, som producerer elektricitet, og som er bygget med indisk hjælp. 95
procent af energien eksporteres til Indien.
Bhutan har en stor udfordring med at opbygge en privat sektor. Hidtil har alle investeringer og produktion været offentlig, og
der er meget få industrivirksomheder. Alle
unge bhutanesere gennemfører i dag 10.11. klasse. Men de forholdsvis veluddannede unge kan ikke forvente at kunne få
job i det offentlige, og deres fremtid i Bhutan er derfor afhængig af, at der opbygges
en privat sektor.
Danmark støtter de sociale sektorer sundhed og uddannelse, miljø- og byudvikling
samt god regeringsførelse i Bhutan. Over
de næste fem år gives der sektorbudgetstøtte på i alt 107 mio. kr. til de sociale
sektorer, og der er bl.a. afsat 15 mio. kr. til
den faglige opgradering på landets tekniske skoler.
Den nuværende byudviklings- og miljøsektorstøtte løber frem til 2009, og her har Danida hjulpet med støtte til vandrensningsanlæg, affaldshåndtering og miljøspørgsmål i landområderne. 70 procent af Bhutan
er dækket af skov, og i forfatningen har
man bestemt, at landets skovareal aldrig
må komme under 60 procent.
I Danmarks støtte til god regeringsførelse
planlægges der, sammen med FN og andre
udviklingspartnere, et nyt fællesprogram
på 50 mio. kr. over fem år. Her vil man bl.a.
støtte programmer for retsvæsenet, kommunalreformen og civilsamfundet.
I 2007 er en ny landestrategi for samarbejdet mellem Danmark og Bhutan for 20082013 blevet forberedt. Inden landestrategien iværksættes den 1. juli 2008, skal den
tilpasses Bhutans 10. femårsplan, som vil
blive vedtaget af det nye parlament. Bistandssamarbejdet med Bhutan udfases
gradvist for at koncentrere indsatsen om
de fattigste lande
Sundhed
Uddannelse
Miljø- og byudvikling
God regeringsførelse
116
1990
166
–
–
Nyeste tal
75
–
62 (2004)
Politik
I 2006 blev en grundlovgivende forsamling
valgt med det formål at skrive en ny grundlov, der kan fremme en bredere politisk
deltagelse i Bolivia, og hvor den oprindelige befolkning i højere grad føler sig repræsenteret.
Det har vist sig vanskeligt i grundlovsarbejdet at bygge bro over uenighederne mellem regeringsstøtter og oppositionen, hvilket førte til en polarisering i samfundet i løbet af 2007. Fra regeringspartiets side ønsker man at fremme en grundlov med udvidet selvstyre for oprindelige folk og med
central kontrol med vigtige naturressourcer. Fra oppositionens side og i departementerne i lavlandet ønsker man vidtgående selvstyre, der omfatter betydelig råderet i departementerne over naturressourcerne. Den grundlovgivende forsamling
godkendte i december et udkast til ny
grundlov uden deltagelse af oppositionens
repræsentanter. Ved årets udgang var situationen derfor fastlåst.
Økonomi
Bolivia har fortsat økonomisk vækst og
overskud på statsfinanserne, og man opnåede i 2007 en økonomisk vækst på 3,8
procent. Det skyldes ikke mindst øget eksport af naturgas og stigende priser på det
internationale marked. Det lykkedes regeringen i 2006 at få genforhandlet en række
kontrakter med de udenlandske selskaber,
der står for naturgasudvinding, hvilket hæver skatte- og afgiftsniveauet for udvinding
af gas betydeligt. Det medførte i 2007 en
betydelig stigning i overførsler til kommunerne. De øgede indtægter er dermed allerede begyndt at bidrage markant til Bolivias økonomiske og sociale udvikling.
Regeringen har styrket samarbejdet med
donorerne og tager Paris-erklæringen alvorligt. Regeringen udstedte således i
2007 et dekret om, at udviklingsbistanden
skal tilpasses Bolivias nationale politikker
og strukturer. Den store udfordring er dog,
at kapaciteten i forvaltningen til at gennemføre de gode intentioner fortsat er lav.
Det dansk-bolivianske bistandssamarbejde fokuserer på landbrugssektoren, uddannelsessektoren, miljøet og fremme af
oprindelige folks rettigheder. Samtidig
støttes tværgående reformer i den offentlige sektor, herunder korruptionsbekæmpelse samt fremme af demokrati og menneskerettigheder.
BOLIVIA
Bolivia gik i 2007 i gang med en ny
vision for landets fremtid.
Generelt er udviklingssamarbejdet med
Bolivia i 2007 forløbet bedre end de seneste mange år, hvor samarbejdet har været
præget af mange udskiftninger i de offentlige institutioner og uklare politikker. For at
imødekomme den type problemer støtter
Danmark et nyt program, der skal modernisere den offentlige sektor – både i den
centrale forvaltning og i amter og kommuner.
I landbrugssektoren har Danmark med stor
succes ydet støtte til forbedring af småbønders dyrkningsmetoder og til forarbejdning og markedsføringen af deres produkter. Der er bl.a. etableret mindre produktionssteder og mejerier med hjælp fra lokale
producentorganisationer. Støtten var medvirkende til, at bøndernes indtægter steg
med 11 procent i 2007 i de områder, hvor
den danske støtte ydes.
Som led i støtten til oprindelige folk blev
der i 2007 uddelt 36 skøder til kollektiv
jord for den oprindelige befolkning, hvilket
giver juridisk sikkerhed til ca. 15.000 familier.
I uddannelsessektoren støttede Danmark
adgangen til ny teknologi for fattige børn i
landområderne. Her har regeringen – med
Danmarks støtte – bl.a. indført undervisningscentre, hvor børn fra de omkringliggende skoler kan komme og få undervisning i at bruge computere og internet.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
1.099.000 km
Befolkning
9,4 mio.
1,9 %
BNI pr. indbygger
1.100 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
61,8 US$
Forventet levealder
65,2 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
185,01 mio. kr.
* Udbetalinger
1990
125
95,9 (1999)
72
Nyeste tal
65 (2005)
96,5 (2004)
85 (2004)
Landbrug
Miljø
Uddannelse
117
BURKINA FASO
Efter valget i maj sidder præsident
Blaise Compaoré fortsat komfortabelt
på magten på 20. år.
Politik
Burkina Faso havde parlamentsvalg i maj
2007, hvor præsident Blaise Compaorés
parti sikrede sig et komfortabelt flertal med
73 ud af 111 sæder i parlamentet. De øvrige
pladser i parlamentet gik til oppositionen,
som dog på grund af interne stridigheder
har formindsket sine chancer for at spille
en større rolle i lovgivningsarbejdet.
Valgdeltagelsen var under 50 procent, hvilket bl.a. skyldtes manglende identitetskort
for mange voksne, som dermed ikke kunne
stemme. I den forbindelse støtter Danmark, via en burkinsk NGO, oplysningskampagner om vigtigheden af at stemme.
Politisk er der stor stabilitet med den samme præsident siddende på 20. år. Men der
er stadig problemer med regeringsførelsen,
især på grund af et dårligt fungerende retsvæsen og betydelig korruption.
Generelt er den politiske debat i Burkina
Faso dog levende og åben, selv om dele af
oppositionen kritiserer regeringen for
magtmisbrug samt den manglende retssikkerhed i landet.
Økonomi
Burkina Fasos økonomiske situation har
været kendetegnet ved stabilitet og vækst
siden begyndelsen af 1990’erne, men
grundlæggende ændringer i den burkinske
økonomiske struktur lader dog fortsat vente på sig. Væksten drives således fortsat af
landbrugssektoren, hvor bomuldsproduktionen udgør cirka 60 procent af eksporten.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
274.000 km
Befolkning
14,4 mio.
3,0 %
BNI pr. indbygger
440 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
60,5 US$
Forventet levealder
51,9 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
230,68 mio. kr.
Landets økonomi er fortsat meget sårbar
over for eksterne forhold som for eksempel
klima og verdensmarkedspriser for råvarer.
Således var 2007 præget af voldsomme
oversvømmelser, som gav store problemer
for landmændene. De stigende oliepriser
og faldende eksportindtægter fra bomuld,
grundet lave priser på verdensmarkedet,
var også medvirkende til, at væksten i BNI i
2007 faldt til cirka 4 procent, eller hvad der
svarede til en realvækst pr. indbygger på
cirka 1 procent.
Regeringen har lavet en national plan for at
effektivisere bistanden, hvilket harmonerer
fint med, at Danmark i de sidste tre til fire
år har omlagt sin tilgang til bistanden fra
projektstøtte til programstøtte. Hovedelementerne i det danske samarbejde med
Burkina Faso er sektorprogrammerne for
vand og sanitet, landbrugsudvikling, uddannelse og energi. Derudover yder Danmark generel budgetstøtte samt støtte til
decentraliseringsprocessen, og til fremme
af menneskerettigheder og ligestilling.
I landbrugssektorprogrammet blev den nuværende fase igangsat i januar 2006 og
forløber over seks år. Programmet støtter
øget økonomisk vækst og forbedret fødevaresikkerhed. Programmet er et vigtigt bidrag i den nationale fattigdomsstrategi. I
forbindelse med den stigende risiko for
oversvømmelser bl.a. på grund af klimaforandringerne støtter Danmark aktiviteter inden for programmet, hvor man bl.a. forsøger at udbygge traditionen med at bygge
små jorddiger på markerne, der sikrer jorden mod erosion.
Inden for vandsektoren har Danmark i
2007 finansieret i alt 364 brøndboringer,
som betød, at knap 110.000 flere mennesker i landområderne fik adgang til rent
drikkevand.
Danmark støtter det nationale program på
uddannelsesområdet, hvor kun 45,5 procent af børnene i Burkina Faso går i skole,
og kun 28 procent af befolkningen kan
læse og skrive. Danmark har særlig fokus
på pigers skolegang, hvilket er vigtigt for
den generelle udvikling i landet – for eksempel hvad angår sundhed. Danmark har
i 2007 sammen med andre donorer støttet
et program, hvor 165.000 flere børn er kommet i skole, heraf 68.000 piger. Det er sket
inden for rammerne af en fælles fond, der
støtter landets uddannelsesprogram. Et andet vigtigt resultat var, at det i 2007 for første gang lykkedes at nå målet om, at alle
skolebørn skal have mindst én lærebog.
* Udbetalinger
Landbrug
Uddannelse
Energi
Hiv/aids
Vand og sanitet
118
1990
210
29,3 (1991)
38
Nyeste tal
191 (2005)
45,5 (2005)
61 (2004)
Politik
Politisk har der ikke været de store omvæltninger i Egypten i 2007. I foråret blev 34 artikler ændret i forfatningen – hovedparten
af ukontroversiel karakter. Mange iagttagere påpeger dog, at Egyptens relativt frie
presse samt en række civilsamfundsorganisationer har være udsat for et stigende
pres fra myndighedernes side. De egyptiske myndigheder synes i 2007 at have taget anklager om polities anvendelse af tortur mere alvorligt. Flere politibetjente er
blevet dømt for at have udøvet tortur i forbindelse med afhøringer.
Økonomi
Økonomisk klarede Egypten sig flot i 2007
med en realvækst på 7 procent, stærkt stigende udenlandske investeringer, stigninger i eksporten og valutareserverne samt
en positiv betalingsbalance. Samtidig er
inflationen under kontrol.
De positive tal er resultatet af fornuftige reformer gennemført af regeringen samt af
en positiv udvikling på verdensmarkedet,
hvor stigende energipriser, kraftig vækst i
turismen og øget samhandel har sat sine
positive spor på den egyptiske økonomi.
Der er dog fortsat store udfordringer. Fattigdommen er stor, og store dele af befolkningen har ikke mærket positive effekter af
den økonomiske vækst. Til gengæld mærkes de stærkt stigende fødevarepriser. Arbejdsløsheden er betydelig, og det er
svært at skaffe arbejdspladser til de nye,
store generationer, som kommer ud på arbejdsmarkedet hvert år. Herudover tynges
de offentlige budgetter af store subsidier
på energi og fødevarer.
Danmark yder, som et af de store indsatsområder, sektorprogramstøtte til Egyptens
miljøsektor. Miljøministeriets effektive implementering af miljøloven foregår bl.a. ved
inspektioner af produktionsvirksomheder
og uddeling af bøder til miljøsyndere. Dette
arbejde udføres af amternes miljøafdelin-
ger, som har modtaget måleudstyr og træning i et vidt spektrum af arbejdsopgaver i
forbindelse med miljøforvaltningen. Til
brug for det overordnede tilsyn med miljøforvaltningen modtager Miljøministeriet
data fra de regionale miljøkontorer, som
Danmark også støtter.
EGYPTEN
Økonomiske reformer og en positiv
udvikling på verdensmarkedet gav
flotte nøgletal for Egypten, der i 2007
oplevede pæne stigninger både i eksporten og i udenlandske investeringer.
Særlig vellykket er samarbejdet med Egyptens industriorganisation, der mod betaling rådgiver virksomheder om at benytte
renere teknologi og dermed spare el og
vand i produktionen. Denne rådgivning er
stærkt efterspurgt. Danmark har givet 69
mio. kr. til en fond, som yder fordelagtige
lån til virksomheder, der vil investere i miljøforbedringer. Lånene tilbagebetales og
udlånes derefter på ny.
Danmark yder sammen med Tyskland støtte til et regionalt center for vedvarende
energi, hvor 10 nordafrikanske og mellemøstlige lande kan få hjælp til udvikling af
teknologi, formulering af energipolitik og
formidling af viden om bedre udnyttelse af
energi. Centret har hovedsæde i Egypten.
Gennem Blandede Kreditter har Danida
også ydet rentefri lån til den egyptiske regering til opførelsen af en vindmøllepark
på 120 MW.
Aktivitetsniveauet på B2B-programmet i
Egypten er tilfredsstillende med bevilling
af nye partnerskaber for i alt 24 mio. kr.
B2B-progammet arrangerede i 2007 besøg
af en ICT-delegation med 13 danske virksomheder. Egypten har en veluddannet arbejdsstyrke på it-området, hvilket er attraktivt for danske ICT-selskaber.
Corporate Social Responsibility indarbejdes i stigende grad i B2B-samarbejder, og i
den forbindelse er der i 2007 ydet støtte til
et stort antal forbedringer af både det eksterne og det interne arbejdsmiljø, f.eks. investeringer i vandbehandlings-, drikkevands- og solenergianlæg.
Bistandssamarbejdet med Egypten udfases
nu gradvist.
Nøgletal
Areal
2
1.000.000 km
Befolkning
74,2 mio.
1,8 %
BNI pr. indbygger
1.360 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
11,76 US$
Forventet levealder
71 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
FAKTA
318,54** mio. kr.
* Udbetalinger
1990
104
86,1 (1991)
94
Nyeste tal
33 (2005)
97,2 (2005)
98 (2004)
Miljø
Vand og sanitet
Energi
** Herudover blev der givet gældslettelse på 17,9 mio. kr. i 2007
119
GHANA
Mange ghanesere har i 2007 fået en
lidt bedre levestandard, og landet har
et mål om at blive et mellemindkomstland i 2015. Nylige oliefund vil kunne
hjælpe.
Politik
Ghana var også i 2007 et politisk stabilt og
relativt fredeligt land. Demokratiet er rimeligt velfungerende, og den parlamentariske
situation er stabil med en reel og velfungerende opposition til regeringen. Demokratiet kan dog komme på prøve i forbindelse
med parlaments- og præsidentvalget i
2008, hvor den siddende præsident Kufour
ikke kan genvælges.
Der har været få fremskridt i de offentlige
reformer, hvor der særligt ligger store udfordringer i en reform af den offentlige forvaltning, der bl.a. skal være med til at privatisere nogle af de offentlige virksomheder i Ghana.
Korruption er stadig et stort problem i Ghana, men landet har forbedret sin placering
på Transparency Internationals korruptions
indeks i 2007 til en placering som nummer
69. Danmark understregede vigtigheden af
at fortsætte nultolerancepolitiken under
årets højniveauforhandlinger.
Sekondi
I januar 2007 overtog Ghana formandskabet i Den Afrikanske Union for 12 måneder,
hvilket var med til at give positiv opmærksomhed omkring Ghana. 2007 var også
året, hvor Ghana, som det første afrikanske
land, kunne fejre 50 års uafhængighed.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
238.500 km
Befolkning
23,0 mio.
2,1 %
BNI pr. indbygger
510 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
57,5 US$
Forventet levealder
59,7 år
Økonomi
Økonomisk var også 2007 et godt år i Ghana med en vækst på 6,3 procent, men med
en inflation på 10,5 procent. Økonomien
var båret oppe af en pæn vækst i eksporten af guld og kakao. Store overførsler fra
ghanesere i udlandet har også bidraget til
den økonomiske vækst. I 2007 lånte landet
750 mio. dollars på det internationale lånemarked, som vil blive brugt til nye veje og
jernbanestrækninger samt en bedre energiforsyning. Særligt energiforsyningen var
problematisk i 2007 og havde en negativ
betydning for den økonomiske vækst.
Regeringen fortsætter processen med at
styrke de finansielle systemer. Parlamentets revisionskomite indkaldte i 2007 en
række ministre og højere embedsmænd og
man diskuterede offentligt pligtforsømmelse i ministerierne.
Ghana har store forventninger til, at indtægterne fra oliefund ud for kysten vil hjælpe med til at sikre den fortsatte vækst og
komme befolkningen til gode i form af øget
velfærd. Man regner med, at indtægterne
vil begynde at tilflyde statskassen inden
for tre-fem år. Der er lagt op til, at Ghana
bl.a. vil bruge erfaringerne fra Norge i bestræbelserne på at optimere brugen af indtægterne.
Voldsomme regnskyl i sommeren oversvømmede og ødelagde en del afgrøder i
landbruget i den nordlige del af Ghana.
Den voldsomme regn havde den positive
effekt, at Voltasøen fik tilført store mængder vand, som betød, at vandkraftværket
igen kunne komme op på fuld kapacitetsudnyttelse, og industrien igen kunne få en
nogenlunde stabil strømforsyning. En ny
gasledning fra Nigeria til Ghana vil betyde
en gradvis omlægning af de oliefyrede
kraftværker i Ghana til gas og dermed spare landet for store udgifter til olie.
Den danske bilaterale bistand til Ghana
udgjorde i 2007 393 mio. kr., hvoraf godt
35 mio. kr. er budgetstøtte, der følger regeringens fattigdomsstrategi. Danmark arbejder på at styrke landets decentraliseringsbestræbelser så kommunalbestyrelserne
selv tager ansvaret for at beslutte, hvor
f.eks vand- og vejprojekter skal placeres. I
2007 slutter den danske støtte til en renovering af en 35 kilometer af i alt 250 kilometer strækning af hovedvejen fra Accra til
Kumasi, hvor der har været fokus på at forbedre trafiksikkerheden. Herudover støtter
Danmark aktiviteter inden for vand og sanitet, den private sektor, sundhedssektoren
samt god regeringsførelse.
Dansk bilateral
bistand 2007*
392,57 mio. kr.
* udbetalinger
Sundhed
Veje
Erhverv
Demokrati og god regeringsførelse
120
1990
122
53,7 (1991)
55
Nyeste tal
112 (2005)
70,4 (2006)
75 (2004)
Politik
Præsident- og parlamentsvalget, som blev
afholdt den 27. december, dominerede det
politiske landskab i 2007. Valgkampen
startede allerede i årets første halvdel,
hvor forskellige politiske grupperinger
meldte sig på banen. De tre partier, der
endte med at dominere billedet, var PNU,
som er en alliance omkring den siddende
præsident Kibaki, Orange Democratic Movement (ODM), der havde ført an i kampagnen mod det forkastede forfatningsudkast
i 2005, samt ODM Kenya, der er en fraktion
af ODM. Resultatet var, at præsident Kibaki
blev genudnævnt, men under højlydte anklager om valgsvindel fra såvel opposition
som valgobservatører. Ved årsskiftet blev
Kenya kastet ud i en alvorlig politisk og sikkerhedsmæssig krise, der førte til blodige
sammenstød og satte alvorligt spørgsmålstegn ved den politiske stabilitet, som i årtier har karakteriseret Kenya.
Økonomi
Væksten var i 2007 på over 6 procent, og
en stor del af væksten var eksportbaseret.
Kenya fortsatte sin store eksport af blomster, te og kaffe ligesom også turismen gav
store valutaindtægter. Generelt var der i
2007 en god vækst i flere erhvervssektorer
– bl.a. i mobiltelefoni/it-industrien, i turismen og i byggeindustrien. Særligt Nairobi
oplevede et sandt byggeboom i 2007.
Kenya er et regionalt knudepunkt, som forsyner en stor del af Centralafrika med industrivarer og serviceydelser. Økonomien er
stærkt markedsbaseret, og udviklingsbistanden udgør kun beskedne otte procent
af budgettet. Inflationen (ekskl. fødevarer)
var i 2007 på acceptable 6-8 procent.
Fattigdomsstrategien – Economic Recovery
Strategy for Wealth and Employment Creation (ERS) – udløb i 2007, og den bliver i
2008 afløst af Vision 2030. Det er vurderingen, at ERS har leveret varen omkring økonomisk vækst, jobskabelse og i et vist omfang en reduktion af fattigdom. Antallet af
kenyanere, der lever under fattigdomsFattigdomsindikatorer
grænsen, faldt fra over 55 procent i 2002 til
46 procent i 2007.
KENYA
For at sikre en bedre koordination af bistanden gik donorerne i 2007 under dansk
formandskab sammen med regeringen om
projektet Kenya Joint Assistance Strategy
(KJAS), hvor man underskrev en partnerskabsaftale i september måned. Regeringen og de 17 internationale donorer er blevet enige om rammerne for udviklingsbistanden i perioden 2007-2012, hvor man
vil sikre en mere effektiv arbejdsdeling, så
de enkelte donorlande på længere sigt
kommer ned på at være repræsenteret i trefire sektorer. Danmark vil udfase sin støtte i
vandsektoren og i landbrugssektoren, og
bliver fortsat i sektorerne for sundhed, miljø, erhverv og god regeringsførelse.
Præsident- og parlamentsvalget den
27. december blev afgjort under anklager om svindel, og kun få dage senere
blev Kenya kastet ud i en alvorlig politisk og sikkerhedsmæssig krise.
Danmarks største program er inden for
sundhed, og her støttede man i 2007 programmer for medicinforsyning samt vedligeholdelse og drift af de lokale lægeklinikker. Herudover dækkede Danmark udgifterne til at ansætte 1.200 distriktssygeplejersker ude på klinikkerne, hvor de har
særligt fokus på hiv/aids.
Danmark støtter i erhvervssektorprogrammet udviklingen af små og mellemstore
virksomheder med bl.a. favorable kreditordninger og med “business development
service”, hvor der rådgives i at starte egen
virksomhed. I 2007 har Danmark også ydet
rådgivning og støtte til arbejdsmarkedets
parter samt til Arbejdsministeriet. I sit B2Bprogram samarbejder Danmark med bl.a.
IFU og gennemførte i november en erhvervskonference med 30 danske og 70
kenyanske virksomheder, som var interesserede i et samarbejde, og som fik knyttet
værdifulde kontakter.
Med udgangspunkt i miljøsektorprogrammet igangsatte Danmark i slutningen af
2007 en proces, der skal sikre integration
af klimahensyn i den danske støtte til udvalgte sektorer. Klimasikring af udviklingsbistanden sker i tæt samarbejde med andre donorer.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
580.400 km
Befolkning
36,6 mio.
2,6 %
BNI pr. indbygger
580 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
25,78 US$
Forventet levealder
53,4 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
270,44 mio. kr.
* udbetalinger
Sundhed
1990
97
64,3 (1999)
45
Nyeste tal
120 (2005)
79,3 (2005)
61 (2004)
Landbrug
Erhverv
Miljø
121
MALI
Bistandssamarbejdet mellem Danmark
og Mali blev etableret i 2007 med et
sektorprogram for naturressourcer,
vand og sanitet som første skridt.
ALGERIET
Taoudenni
Kidal
MAURETANIEN
Tombouctou
Gao
Kayes
Mopti
BAMAKO
BURKINA FASO
GUINEA
NIGER
Politik
2007 var et etableringsår for den danske
repræsentation i Mali. Ambassaden er den
første nordiske ambassade i Mali, og der
har været et stort arbejde med at opbygge
fundamentet for det fremtidige arbejde i
landet. Først og fremmest blev der opbygget relationer til regeringen, civilsamfundet
og befolkningen, ligesom der blev etableret forbindelse til andre internationale
samarbejdspartnere.
i november 2006. Første fase, der er på 65
mio. kr., løber i tre år indtil ultimo 2009.
Målet er, at knap 200.000 mennesker i
landområderne får adgang til rent drikkevand. Herudover yder programmet kapacitetsopbygning til planlægning og forvaltning af drikkevandsforsyningen i Mali på
både centralt og lokalt niveau. Danmark er
i gang med at forberede anden fase af drikkevandsprogrammet, der vil inkludere drikkevandsforsyning i de større byer.
Mali havde præsidentvalg i april og parlamentsvalg i juli. Landet forbereder også allerede nu kommunalvalg i 2009, hvilket
bliver en vigtig begivenhed, da Mali har en
vidtstrakt decentralisering ud til kommunerne. Der er dog endnu et stort behov for
ressourcer og kapacitetsopbygning i kommunerne, før decentraliseringen rigtig bliver rodfæstet.
I løbet af 2007 forberedte Danmark også to
programmer i henholdsvis landbrugssektoren på 150 mio. kr. og erhvervssektoren på
185 mio. kr. Begge programmer løber over
fem år, og der blev underskrevet aftaler
med Malis myndigheder i november 2007.
Økonomi
Den økonomiske vækst var i 2007 på 5-6
procent, og den vækst er i stort omfang afhængig af guldminedrift, der i 2007 udgjorde hele 60 procent af Malis eksportindtægter. Også bomuld og til dels kvægeksport
er vigtige indtægtskilder for Mali.
Med landets rige kultur og historie udgør
turismen et stort potentiale for Mali, der allerede tiltrækker mange musikere, idet hovedstaden, Bamako, i disse år anses for at
være et af verdens musikcentre.
FAKTA
Fokus i det danske landbrugssektorprogram vil være en modernisering af Malis
landbrug, hvilket omfatter, at Danmark
støtter en forbedring af produktionsmetoder og forarbejdning. Fokus i erhvervssektorprogrammet er at udbygge den private
sektor i Mali, så denne både kan skaffe flere arbejdspladser og generere større økonomisk vækst. Det er særlig opmærksomhed på kvinder og unge.
Mali er verdens femte fattigste land, og
den økonomiske udvikling er meget afhængig af eksterne faktorer som for eksempel oliepriserne, men også klimafaktorer som regnfald spiller en rolle, da landet
er afhængigt af sine naturressourcer.
De to programmer har et stærkt fokus på
forbedring af kvindernes stilling, og ligestillingsvinklen går igen i hele det danske bistandssamarbejde, der er under etablering
i Mali. I 2007 støttede Danmark i forbindelse med præsident- og parlamentsvalgene i
2007 således en massiv oplysningskampagne målrettet til kvinder. Kampagnen
havde til hensigt at opmuntre kvinder til at
stille op som kandidater til parlamentsvalgene samt at opmuntre kvinder til at deltage aktivt med deres stemme på valgdagen.
Opbygning af bistandssamarbejdet mellem
Danmark og Mali forløber i henhold til de
aftaler og planer, der blev etableret i forbindelse med åbningen af den danske ambassade i Bamako. Regeringsaftale om det
første sektorprogram vedrørende naturressourcer, vand og sanitet blev underskrevet
Herudover er der etableret aktiviteter inden
for miljøområdet. Således er Risø forskningscenter i gang med at etablere et energiatlas for Mali, hvor man vil identificere
mulige områder for vindenergi, solenergi
og biobrændsel. Danmark støtter også udarbejdelsen af en national strategi og
handlingsplan for biobrændsel.
Nøgletal
Areal
2
1.200.000 km
Befolkning
12,0 mio.
3,0 %
BNI pr. indbygger
460 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
68,78 US$
Forventet levealder
53,6 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
46,88 mio. kr.
* opgjort efter forbrug
Landbrug
Erhverv
Naturressourcer og vand
122
1990
250
21,1 (1991)
34
Nyeste tal
218 (2005)
50,9 (2005)
50 (2004)
Politik
2007 var politisk præget af forberedelserne
af valgene til provinsforsamlingerne, som
kom så sent i gang, at regeringen og oppositionen måtte vedtage en forfatningsændring, der udsatte valgene til afholdelse
senest med udgangen af 2009.
Der var stor aktivitet i Forfatningsrådet, der
af oppositionen ofte bliver bedt om at vurdere administrative beslutninger og dekreter. Forfatningsrådet fandt i flere tilfælde
beslutninger om oprettelse af offentlige
enheder og administrative tiltag forfatningsstridige, og regeringen har efterfølgende annulleret beslutningerne og nedlagt de pågældende enheder.
I august blev en ny statsanklager udnævnt.
Forventningerne til den ny statsanklager er
høje, navnlig i forhold til bekæmpelse af
korruptionen.
I marts eksploderede et våbendepot i Maputo. Mere end 100 døde, cirka 500 blev
såret, og der skete store materielle skader.
Der var tilsyneladende tale om et hændeligt uheld, men eksplosionen rystede regeringen, som ikke synes at have kontrol over
sine våbenlagre. Krav fra oppositionen og
en stor del af landets presse og civilsamfund om, at landets forsvarsminister skulle
gå af, blev ikke imødekommet.
Økonomi
Mozambique har siden 1992 med få undtagelser haft en gennemsnitlig årlig realvækst på 7-8 procent. Den positive udvikling fortsatte i 2007 med en vækst på 7,5
procent. Den 1. januar 2008 trådte nye og
lavere toldsatser i kraft i SADC. Det betyder, at en række varer bliver billigere for
Mozambique, men også at det bliver endnu sværere for producenter særligt i det
sydlige Mozambique at konkurrere med varer fra Sydafrika.
Der har i 2007 været en håndfuld store investeringer i mine- og energisektoren. Men
det er meget kapitalintensive investeringer, der har få direkte koblinger til Mozambiques øvrige økonomi, og som ikke øger
beskæftigelsen væsentligt.
I december købte Mozambique aktiemajoriteten i Afrikas næststørste vandkraftanlæg, Cabora Bassa, af den gamle kolonimagt Portugal. Købet af vandkraftanlægget
var ikke mindst et symbol på reel uafhængighed af den tidligere kolonimagt. Økonomisk vil det få stor betydning for Mozambique, der på længere sigt vil kunne øge
indtægterne fra salg af vandkraft betydeligt. Der er også planer om at udvide elnettet i Mozambique, der ved årsskiftet
kun leverede el til 35 ud af Mozambiques
128 distriktshovedstæder.
MOZAMBIQUE
Ved de omfattende oversvømmelser i
februar-marts beviste Mozambique, at
landet selv kan håndtere
sine problemer.
I februar-marts var der omfattende oversvømmelser i centrale dele af Mozambique, hvor 65-70.000 mennesker blev fordrevet. Mozambique håndterede problemerne, og udsendte ingen international
appel om nødhjælp. Episoden viser, at Mozambique i dag er mindre afhængig af andre landes nødhjælp end tidligere.
En række centrale reformer er fortsat i Mozambique, og forventningerne til fremtidige reformer er skruet op – også blandt donorerne. En stor og stigende andel af bistanden ydes som budgetstøtte og igennem fælles fonde. Danmark har i takt med
den generelt positive udvikling i Mozambique også øget sine krav og forventninger
til Mozambiques regering. Danmark fokuserer på makroøkonomisk støtte og programmer til fremme af miljø, demokrati,
menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Mozambique fik i 2007 ca. 30 procent af
sin eksterne bistand i form af budgetstøtte.
Halvdelen af statsbudgettet, svarende til
13 procent af BNI, blev finansieret af eksterne kilder.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
801.600 km
Befolkning
21,6 mio.
2,1 %
BNI pr. indbygger
310 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
76,2 US$
Forventet levealder
42,5 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
502,85 mio. kr.
* Udbetalinger
1990
235
42,9 (1991)
36
Nyeste tal
145 (2005)
77,2 (2005)
43 (2004)
Energi
Landbrug
Sundhed
Uddannelse
123
NEPAL
Den 10. april 2008 bliver der valg til
en forfatningsgivende forsamling,
som skal udarbejde en forfatning til et
nyt Nepal.
Politik
Den fredsaftale mellem de syv demokratiske partier (Syvpartialliancen), der blev underskrevet i november 2006, havde en
svær gang på jorden i 2007. Det planlagte
valg, som er en væsentlig forudsætning for
fredsprocessen, blev udskudt to gange.
Den manglende fremdrift i Nepals fredsproces skyldes, at året var præget af polariseringen mellem på den ene side maoisterne og på den anden side Nepali Congress.
Maoisterne trådte den 18. september 2007
ud af regeringen, fordi de krævede, at der
blev udråbt en republik før valget til den
forfatningsgivende forsamling. Maoisternes krav medførte et politisk dødvande i
Nepal, og regeringen besluttede at aflyse
det planlagte valg den 22. november.
Ved årsskiftet 2008 nåede Syvpartialliancen dog til enighed om en fælles platform
for valget, der bl.a. indebar justering af
valgsystemet, således at flere kandidater
vælges ved hjælp af forholdstalsvalgsystem, og enighed om at afskaffe kongedømmet ved første møde i den grundlovgivende forsamling.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
147.200 km
Befolkning
27,6 mio.
2,0 %
BNI pr. indbygger
320 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
15,01 US$
Forventet levealder
63,2 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
Den 11. januar 2008 annoncerede den nepalesiske regering, at der den 10. april
2008 bliver valg til en forfatningsgivende
forsamling. Det er vigtigt at sikre en inklusiv proces for en ny forfatning, hvor alle –
også de marginaliserede grupper – deltager. Udfordringerne for den videre fredsproces bliver først og fremmest at sikre, at
valget gennemføres, og at det accepteres
af hele den nepalesiske befolkning. EU vil
observere valget med en fuld valgmission,
og Danmark yder økonomisk og teknisk
støtte til Valgkommissionen.
Menneskerettighedssituationen i Nepal
kræver fortsat betydelig opmærksomhed,
og der er brug for en betydelig indsats for
at ændre de nepalesiske stats- og regeringsinstitutioners vilje til og mulighed for
at fremme befolkningens beskyttelse. Den
nationale menneskerettighedskommission
har i længere tid været uden ledelse, men
der er nu udnævnt nye kommissærer.
Økonomi
Politisk befinder Nepal sig i et vadested, og
det bærer befolkningen i høj grad byrden
af, da den uafklarede situation har en negativ effekt på økonomien. Der er ingen
vækst og stort set ingen investeringer i landet. Fred og politisk stabilitet er en nødvendig forudsætning, hvis man skal tiltrække udenlandske investorer til landet.
Korruption vedbliver også med at gennemsyre Nepals politiske og økonomiske liv,
hvilket negativt påvirker en bæredygtig
økonomisk vækst.
Der er behov for betydelige reformer på det
økonomiske område. Nepals befolkning er
meget ung og er i særlig grad ramt af høj
arbejdsløshed.
35 procent af Nepals indtægter kommer fra
landbrug, hvor 80 procent af befolkningen
arbejder. Der er store potentialer i turisme
for Nepal, der i 2007 havde 500.000 besøgende. Også i energisektoren er der store
potentialer i vandkraftproduktion.
Udbygningen af den private sektor er på
nuværende tidspunkt meget afhængig af et
samarbejde med de omkringliggende lande, hvor særligt Indien er en naturlig samarbejdspartner.
Danmark har bevilget 50 mio. kr. til at støtte fredsprocessen i Nepal. Heraf blev de 25
mio. kr. brugt i 2007 på at støtte forberedelserne til det kommende valg.
Når den nye regering er udpeget efter valget i april, forventes det, at der vil blive
indkaldt til et Nepal Development Forum
for at sikre donorstøtte til opbygningen af
bæredygtige institutioner, der kan skabe
grundlag for vækst og udvikling til glæde
for alle dele af befolkningen i Nepal.
269,75 mio. kr.
* Udbetalinger
Uddannelse
Miljø og vedvarende energi
Demokrati, menneskerettigheder og
god regeringsførelse
Fredsproces og konfliktforebyggelse
124
1990
145
66,9 (1999)
70
Nyeste tal
74 (2005)
80,1 (2004)
90 (2004)
A
IC
Ortega har etableret en række borgerråd,
der skal sikre mere indflydelse og magt til
borgerne. Borgerrådene skal fungere som
rådgivende organer for kommunalbestyrelser, ministerier og præsidenten. Bekymringen hos toneangivende sandinister og liberale har været, at disse borgerråd vil
kunne skabe en udenomsparlamentarisk
struktur, der på længere sigt kan undergrave det demokratiske system.
Den nye regering fortsætter den forrige regerings økonomiske kurs, som prioriterer åbne markeder og samarbejde med IMF.
Daniel Ortega gik til valg på et nul-sult-program, og har et tydeligt fokus på de fattige.
Initiativer som gratis undervisning og gratis
sundhed begyndte at slå igennem i 2007.
område, hvor orkanen ødelagde 500.000
hektar skov og lagde hele fiskersamfund
øde. Særlig blev den nordlige autonome
atlantiske region (RAAN) ramt hårdt af orkanen. Danmark gennemførte sammen
med Nicaraguas regering en hurtig indsats
i området for at sikre en genetablering af
infrastrukturen. Samarbejdet bekræftede,
at den nye regering har fokus på den mere
udsatte del af befolkningen.
AL
AM
Politik
Den nye regering for national genforening
og enhed under ledelse af sandinistpartiets leder, Daniel Ortega, tiltrådte i januar
2007 efter at have vundet valget med 38
procent af stemmerne. Der er tale om en
mindretalsregering, som dog sidder relativt
stabilt, idet oppositionspartierne har svært
ved at finde fælles fodslag.
DE NIC
A
GUA
ER
RA
REPUB
L
ICA C E NT
R
NICARAGUA
Orkanen Felix ramte Nicaragua.
Redningsindsatsen bekræftede, at den
nye regering har fokus på de fattige.
Perspektiver i den danske bistand
I forbindelse med de dansk-nicaraguanske
højniveauforhandlinger i juni 2007 blev det
besluttet, at den danske bistand skal koncentreres til færre sektorer, men inden for
en uændret finansiel ramme. Målet er, at
den danske bistand i 2010 vil blive kanaliseret igennem fire programmer, som støtter
uddannelse, udvikling i landdistrikterne,
offentlige reformer samt erhvervsfremme.
Uddannelse er en vigtig sektor for Danmark, og støtten ydes som sektorbudgetstøtte og er baseret på en god dialog med
regeringen. Danmark har blandt andet været med til at bygge nye skoler samt finansieret en skolebespisningsordning i 2007,
som er med til at holde børnene i skolen.
Økonomi
Ortegas USA-fjendtlige retorik har givet Nicaragua problemer med at skaffe udenlandske investeringer til landet, hvilket
også har givet en begrænset vækst i den
private sektor. I 2007 blev der vedtaget en
stigning i mindstelønnen på 18 procent,
men med en inflation på 17 procent og en
stigning i fødevarepriserne var der tale om
et reallønsfald for et flertal af befolkningen.
Den nye regering har i løbet af 2007 formuleret en national transportstrategi, som –
med udgangspunkt i erfaringerne fra samarbejdet med Danmark – vil sikre udbygning og vedligeholdelse af de lokale vejnet
i kommunerne. Danmark er blevet bedt om
at være koordinator for donorerne i sektoren.
En af de helt store indtægtskilder for Nicaragua kommer fra USA-immigranter, der
sender penge hjem, men væksten i de indtægter har været faldende i 2007 på grund
af den økonomiske afmatning i USA. Beløbet, der sendes til landet, overgår den samlede donorstøtte på i alt 650 mio. dollars.
Danmark har oplevet et stort engagement i
sit B2B-program, hvor man er inde i en god
udvikling, og hvor man bl.a. arbejder seriøst med CSR-emner som arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø og miljø. En lang
række projekter har fået stor opmærksomhed fra danske virksomheder. På B2B-programmet har man bl.a. arbejdet med it-virksomheder og forarbejdning af fødevarer.
Orkanen Felix ramte Nicaraguas nordøstlige del med orkanstyrke 5. Det er et fattigt
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
130.000 km
Befolkning
5,5 mio.
1,3 %
BNI pr. indbygger
930 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
133,2 US$
Forventet levealder
72,5 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
236,94 mio. kr.
* Udbetalinger
1990
68
74,4 (1991)
70
Nyeste tal
37 (2005)
93,7 (2005)
79 (2004)
Transport
Miljø
Landbrug
Uddannelse
125
TANZANIA
Der skal mere fart på den private sektor, men bl.a. høje transportomkostninger og manglende forsyningssikkerhed
af elektricitet er en hæmsko for øgede
private investeringer.
Politik
2007 var i Tanzania karakteriseret ved en
konsolidering af den parlamentariske situation og ved begrænsede fremskridt i de
økonomiske og administrative reformer. De
begrænsede fremskridt i reformerne skyldes til dels efterårets interne valg i regeringspartiet CCM.
Der var flere livlige debatter i parlamentet i
2007, og medierne begyndte at spille en
mere kritisk rolle. De udnyttede i højere
grad end tidligere deres rettigheder og stillede spørgsmål til flere potentielle sager
om magtmisbrug, økonomisk kriminalitet
og korruption. I den sammenhæng var det
positivt, at den reviderede antikorruptionslov trådte i kraft i begyndelsen af 2007. Loven var en betingelse, der har stået centralt
i Danmarks dialog med regeringen om modtagelse af udviklingsbistand direkte gennem Tanzanias statsbudget i 2006 og 2007.
Medierne havde fortsat en mindre kritisk
profil på Zanzibar, hvor forhandlinger mellem det ledende parti, CCM, og det største
oppositionsparti, CUF, om en magtdelingsaftale fortsatte i 2007.
Økonomi
Tanzanias økonomi fastholdt en solid økonomisk vækst på cirka 7 procent i 2007, og
inflationen er fortsat under kontrol på trods
af et stigende opadgående pres. Cirka 37
procent af statsbudgettet på 26 mia. kr. er
donorfinansieret. Det er en prioritet, at Tanzania på længere sigt, i takt med den økonomiske vækst, i højere grad bliver i stand
til selv at finansiere de offentlige udgifter.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
945.100 km
Befolkning
39,5 mio.
2,5 %
BNI pr. indbygger
350 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
45,6 US£
Forventet levealder
51,9 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
Perspektiver for donorstøtten
Den økonomiske vækst i de senere år er
primært skabt via øgede investeringer i
den offentlige sektor. Der har samtidig været en vis vækst i den private sektor, men
denne vækst skal øges, så den private sektor bliver vækstlokomotivet i Tanzania.
Udviklingsbistanden til Tanzania kan medvirke hertil, men øget vækst i den private
sektor vil kræve involvering af offentlige
myndigheder, private organisationer og
virksomheder samt udenlandske donorer
og investorer.
Den danske støtte til erhvervssektoren har
netop til formål at fremme væksten i den
private sektor gennem bedre rammebetingelser, markedsadgang, adgang til kredit
og rådgivning for den private sektor. En ny
fase af programmet starter i 2008.
En vigtig forudsætning for øget vækst i den
private sektor er endvidere forbedring af
Tanzanias infrastruktur. Transportomkostningerne for den private sektor er højere
end i en række sammenlignelige lande, og
den manglende forsyningssikkerhed af
elektricitet er en hæmsko for øgede private
investeringer i Tanzania. Danmark støtter
de reformer, som Tanzania planlægger at
gennemføre i energi- og transportsektoren,
som en del af et partnerskab med 13 andre
donorer gennem støtte direkte til Tanzanias statsbudget. Herudover fortsætter den
danske støtte til transportsektoren frem til
2011, hvor der fokuseres på vedligeholdelse og trafiksikkerhed på det nationale og
lokale vejnet bl.a. med henblik på at nedbringe virksomheders transportomkostninger.
I 2007 påbegyndte Danmark et samlet program for støtten til miljøsektoren, der vil
være til gavn for både den offentlige og
den private sektor. Programmet fokuserer
på implementering af miljølovgivningen,
investeringer i Tanzanias byer samt i en
bedre forvaltning af Tanzanias skovressourcer. Danmark har desuden siden 2006
støttet klimatilpasning i Tanzania gennem
klimascreening af sektorerne landbrug,
sundhed og vand, som bl.a. dannede
grundlag for udarbejdelse af Tanzanias nationale handlingsplan for klimatilpasning
(NAPA) fra 2007.
Herudover arbejdes der med forberedelse
af et nyt sundhedsprogram, der bl.a. vil fokusere på indsatsen mod hiv/aids.
490,19 mio. kr.
* Udbetalinger
Erhverv
Landbrug
Veje
Sundhed
126
1990 Nyeste tal
161 122 (2005)
49,4 (1991) 98,2 (2006)
46
60 (2004)
Politik
Efter 20 års konflikt i det nordlige Uganda
startede man den 14. juli 2006 fredsforhandlinger i Juba, Sydsudan. Det første af
fem aftalepunkter blev underskrevet allerede i august 2006. I 2007 blev yderligere
to punkter underskrevet. Punkt to omhandler politisk magtdeling og genopbygningen
af landet, mens punkt tre udstikker rammerne for retsopgør og forsoning. Punkt tre
inkluderer – efter pres og rådgivning fra
dansk side – at der tages særlige hensyn
til kvinder og børn.
Fredsforhandlingerne har betydet en væsentligt forbedret sikkerhedssituation i
den nordlige del af landet, og den 15. oktober 2007 lancerede præsident Museveni
en genopbygningsplan for området i form
af den såkaldte Peace, Recovery and Development Plan.
Økonomi
Økonomisk bærer situationen i Uganda
præg af den lange konflikt, hvor op mod 2
millioner mennesker har boet i lejre for internt fordrevne. De har derfor været ude af
stand til at bidrage signifikant til landets
generelle udvikling. Fredsforhandlingerne
har medført, at befolkningen i det nordlige
Uganda i stort tal er begyndt at vende tilbage til deres jordlodder. Forhandlingerne
har også betydet en øget handel i regionen
– særligt mellem Uganda, Sydsudan og DR
Congo.
Den øgede handel har været medvirkende
til en forventet vækst på 6,2 procent (BNP)
i 2007. Realvæksten var dog væsentlig
mindre, da Uganda i 2007 havde en befolkningstilvækst på ca. 3,4 procent. Men fattigdommen er faldet i Uganda. Fra 56 procent af befolkningen i 1992 til 31 procent i
udgangen af 2006. Dette fremskridt for fat-
tigdomsbekæmpelse betyder, at Uganda er
på vej til at opfylde sit eget mål for reduktion af fattigdom til 28 procent i 2013/14.
Udviklingssamarbejdet
Danmark tog i 2007 initiativ til at formulere
en indsats, der støtter den demokratiske
proces frem til 2011. Mere end 12 bilaterale
udviklingspartnere og FN står bag arbejdet.
Indsatsen fokuserer på seks områder, der
bl.a. omfatter støtte til parlamentet, den
ugandiske valgkommission og til frie medier. Det bliver afgørende, at indsatserne
gennemføres med en bred ugandisk opbakning, der går på tværs af partiskel, og
som vil medvirke til at bygge bro mellem
den nordlige og sydlige del af landets nuværende geopolitiske opdeling mellem oppositionsflertal i nord og regeringsflertal i
syd.
UGANDA
Uganda er begyndt at høste frugterne
af de igangsatte fredsforhandlinger.
Landet oplevede i 2007 en øget vækst
i BNP på 6,2 procent.
Danmark fører en balanceret fattigdomsorienteret udviklingsstrategi i Uganda, hvor
man har fokus på økonomisk vækst i den
private sektor – særligt i landbruget – og
støtte til social udvikling inden for sundhed, vandforsyning og sanitet. God regeringsførelse og overholdelse af menneskerettigheder er ligeledes centrale områder.
Danmark har på trods af konflikten i det
nordlige Uganda gennemført en række
genopbygningsaktiviteter i 2007, der bl.a.
omfatter genopbygning af veje og hospitaler.
Den overordnede produktion i landbruget
faldt med 0,4 procent sammenlignet med
2006. Dette skyldes især omfattende oversvømmelser i efteråret 2007. Inden for
agro-business har man med succes i 2007
fokuseret på støtte til produktion og salg af
kaffe og majs. Den danske indsats for genopbygning af landbrug i det nordlige Uganda har vist imponerende resultater.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
241.000 km
Befolkning
29,9 mio.
3,2 %
BNI pr. indbygger
300 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
53,5 US$
Forventet levealder
50,7 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
597,89 mio. kr.
* Udbetalinger
1990
160
–
44
Nyeste tal
136 (2005)
–
62 (2004)
Landbrug
Infrastruktur
Sundhed
127
VIETNAM
Vietnam har helt unikt formået at kombinere høj vækst med effektiv
fattigdomsbekæmpelse.
CAMBODJA
Politik
Vietnam er et land i hastig forandring, og
en række begivenheder i 2007 bidrog til
forandringsprocesserne også på det politiske område. Vietnam blev medlem af WTO
i januar 2007, hvilket bl.a. indebærer en
forpligtelse til at sikre lige vilkår for statsejede og private virksomheder og til at
etablere et voldgiftssystem, der lever op til
internationale standarder. Ved parlamentsvalget i maj 2007 var der en mere livlig debat end tidligere, og flere af de kandidater,
partiet havde nomineret, opnåede ikke
valg. Vietnam er valgt til FN’s Sikkerhedsråd i 2008-09, hvilket indebærer øget international bevågenhed om landets overholdelse af FN’s konventioner bl.a. på menneskerettighedsområdet.
Danmark bidrager til at styrke en bedre regeringsførelse, og i 2007 igangsattes et nyt
program, der bl.a. indeholder et samarbejde mellem parlamentet og den danske ombudsmand og støtter træning af parlamentarikerne og deres sekretariat. Programmet
indeholder endvidere støtte til reformer af
den offentlige forvaltning i fire provinser.
Korruption er stadig et stort problem i Vietnam, der ligger som nr. 123 på Transparency International Indexet. I 2005 blev der
vedtaget en ret vidtgående antikorruptionslov, og i dag er korruption ikke længere tabu. Embedsmænd og ministre taler
åbent om det, og det var et stort emne i
valgkampen op til parlamentsvalget. Danmark bidrager sammen med andre donorer
til at styrke et inspektoratsystem, der står
for gennemførelse af loven om korruptionsbekæmpelse.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
329.300 km
Befolkning
84,1 mio.
1,2 %
BNI pr. indbygger
700 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
21,4 US$
Forventet levealder
70,8 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
Økonomi
Vietnam fortsætter den høje økonomiske
vækst, som har været ubrudt siden midten
af 90’erne. Væksten i 2007 var på 8,5 procent, og landet har formået at kombinere
høj vækst med effektiv fattigdomsbekæmpelse. Mens 58 procent af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen i 1993, er
tallet i dag 16 procent. Den økonomiske
vækst har dog ikke været ligeligt fordelt, og
Danmark har derfor valgt at fokusere sin bistand i fem af de fattigste provinser, hvor
man støtter bl.a. landbrugsudvikling og
forbedringer inden for vand og sanitet.
Privatiseringsprocessen er i fuld gang, og
det er den private sektor, der driver den
økonomiske vækst. Selv om investeringsklimaet kan blive bedre, investerede udenlandske virksomheder i 2007 for 16 mia.
dollars i landet. Den private sektors bidrag
til eksporten er steget og udgjorde i 2007
75 procent mod 35 procent i 1997. Særligt i
byområder sker der en voldsom industrialisering inden for områder som tekstil-, metal-, fødevare-, møbel- og værftsindustri
samt inden for it-området.
Blandt Danmarks programsamarbejdslande var Vietnam i 2007 det foretrukne investeringsland for danske virksomheder. Efter 71 besøgsrejser på B2B-programmet i
2007 er 11 pilotprojekter allerede godkendt, mens yderligere 34 pilotprojekter er
under forberedelse. Ved årets udgang var
der sat 100 pilotprojekter i gang mellem
danske og vietnamesiske virksomheder.
I 2007 gik det for alvor op for regeringen,
hvor vigtigt det er at fokusere på klimaspørgsmål i landet, der har en meget lang
kyststrækning, og som anslås at være det
femte mest sårbare land i verden i forhold
til klimaforandringer. I 2007 påbegyndtes
med støtte fra Danmark arbejdet med at
etablere et nationalt klimaprogram.
Ligestilling spiller en vigtig rolle i alle
danskstøttede programmer, og Danmark
har også en række mere målrettede indsatser, der særligt sigter på at sikre ligestilling. I 2007 kom en lov om vold i hjemmet,
der gør det muligt at retsforfølge voldelige
ægtemænd. Danmark har hjulpet loven
frem og har også støttet en oplysningskampagne.
447,20 mio. kr.**
* Udbetalinger
Landbrug
Fiskeri
Erhverv
**Herudover blev der givet gældslettelse på 3,0 mio. kr. i 2007
128
1990
53
90,2 (1991)
65
Nyeste tal
19 (2005)
87,8 (2005)
85 (2004)
Politik
I maj blev den tidligere præsident Chiluba
ved en engelsk domstol dømt skyldig i omfattende korruption og pålagt at betale op
mod 40 mio. dollars tilbage til den zambiske regering. Dommen er historisk og har
stor signalværdi, fordi det er første gang, at
en nulevende afrikansk leder dømmes for
omfattende korruption. Den tilsvarende
sag ved den zambiske domstol er dog endnu ikke afsluttet.
Politisk stabilitet og en investorattraktiv
politik med skattefrihed har også betydet
øgede fremmede investeringer i landet. Regeringen har valgt følgende indsatsområder med henblik på økonomisk vækst: miner, landbrug, turisme og privatsektorudvikling. Det er dog nødvendigt med en øget
elproduktion for at sikre en fortsat udvikling i industrien og landbruget. I den forbindelse er der gode muligheder for udbygning af vandkraftværker.
I 2007 startede en revision af Zambias
grundlov, hvor man som et af hovedpunkterne vil undersøge magtfordelingen i landet. Processen blev for alvor indledt i december med nedsættelsen af den såkaldte
National Constitutional Conference (NCC).
500 medlemmer fra parlamentet, de politiske partier, ministerier, kirker og civilsamfundet skal i det næste halvandet år nå til
enighed om udkast til en ny forfatning, der
skal godkendes ved en folkeafstemning inden 2011.
Der var generelt en nedgang i fattigdommen i 2007, men den var ulige fordelt og
var først og fremmest gældende for befolkningen i de store byer.
Det største oppositionsparti (Patriotic
Front) har valgt at boykotte NCC, men 28
medlemmer (MP’er) trodsede partidisciplinen og meldte sig til NCC. Det gav anledning til intern uro i partiet, og en MP blev
overfaldet af partitilhængere.
Zambia overtog i forbindelse med topmødet i Lusaka i august formandskabet for
den regionale samarbejdsorganisation,
SADC.
Økonomi
Zambias økonomi fortsætter sin fremgang
og havde i 2007 en vækst i BNP på over 6
procent, mens inflationen holdt sig under
10 procent. De positive tal er først og fremmest resultatet af en stram finanspolitik og
stadig højere råvarepriser, især på kobber.
Kobberminedrift er en væsentlig indtægtskilde for Zambia, der forventer, at en planlagt beskatning fra kobberminedrift i 2008
vil give Zambia indtægter på cirka 400 mio.
dollars. Det svarer til to tredjedele af den
samlede udviklingsbistand til landet.
ZAMBIA
I 2007 startede en revision af grundloven, hvor 500 medlemmer fra parlamentet, de politiske partier, ministerier, kirker og civilsamfundet skal blive
enige om et udkast til en ny forfatning.
Det danske bistandssamarbejde med Zambia er i en fokuseringsproces, hvor Danmark har fokus på vandforsyning, infrastruktur og uddannelse. Danmark er ikke
medlem af det generelle budgetstøttesamarbejde, men deltager bl.a. i et donorsamarbejde til forbedring af forvaltningen af de
offentlige midler.
I vejsektoren ydes der 400 mio. kr. over
fem år. Programmet støtter den nationale
vejfond og lægger i forlængelse af Parisaftalen op til mulighed for sektorbudgetstøtte. Også i uddannelsessektoren blev der
givet nyt tilsagn om støtte på 115 mio. kr.
over tre år. I vand- og sanitetsektoren blev
det første fælles donorreview afholdt efter
dansk initiativ.
Udviklingsministeren besøgte Zambia i
marts og havde politiske samtaler med finansministeren, ministeren for lokalforvaltning samt handelsministeren. Sammen
med vicepræsidenten åbnede udviklingsministeren den første losseplads i hovedstaden, Lusaka. Derudover besøgte udviklingsministeren bl.a. et fængsel i Lusaka,
et lærerseminarium, et børnehjem, et center for naturforvaltning og en kostskole for
forældreløse børn. Den zambiske udenrigsminister besøgte Danmark i oktober og
havde politiske samtaler med både udenrigs- og udviklingsministeren.
FAKTA
Nøgletal
Areal
2
752.600 km
Befolkning
11,7 mio.
1,9 %
BNI pr. indbygger
630 US$
Udenlandsk bistand
pr. indbygger
119,66 US$
Forventet levealder
41,7 år
Dansk bilateral
bistand 2007*
271,65 mio. kr.
* Udbetalinger
1990
180
63,4 (1999)
50
Nyeste tal
182 (2005)
90,1 (2005)
58 (2004)
Uddannelse
Infrastruktur
Miljø
129
| MULTILATERAL BISTAND |
130
MULTILATERAL
BISTAND
131
GLOBALE
UDFORDRINGER
KRÆVER GLOBALE
SVAR
Når det globale klima er ved at gå
amok, og når den globale fattigdom skal
halveres, er det ikke nok, at enkeltlande
tager affære. Så må det internationale
samfund træde i karakter og handle. Derfor
er de internationale organisationer vigtige.
Men deres styrke og handlekraft er fuldstændigt afhængige af den støtte og opbakning, de får fra medlemslandene.
Danmark har traditionelt været blandt de
stærkeste fortalere for FN-systemet og
stærke internationale organisationer i det
hele taget. Danmark er – både absolut og
sin størrelse taget i betragtning –blandt de
største økonomiske bidragydere til de internationale organisationer. Næsten fire ud
af 10 danske bistandskroner går til FN-organisationer, Verdensbanken, EU og andre
multilaterale aktører.
OECD DAC roste da også i sin 2007-gennemgang af dansk bistand Danmarks multilaterale indsats, men bemærkede, at der
er plads til forbedringer. Den multilaterale
bistand kan fokuseres mere, og der bør
sikres et bedre samspil med Danmarks bilaterale indsats.
Fredspris til FN’s Klimapanel
2007 blev året, hvor det for alvor gik op for
EU ARBEJDER FOR
BEDRE UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Flygtninge gør klar til at transportere vanddunke, som de har
fået udleveret fra Læger uden
Grænser i Darfur, Sudan.
Foto: Sven Torfinn/Panos
132
EU bidrager med over halvdelen af verdens samlede udviklingsbistand. EU-bistanden består dels af EU-landenes egen
bistand og dels af fællesskabsbistanden,
der forvaltes af EU-Kommissionen, og som
udgør knap 10 procent af den samlede bistand. Fællesskabets udviklingssamarbejde omfatter totalt set mere end 100 lande
og er en integreret del af de politiske og
økonomiske relationer mellem de enkelte
lande og EU. Danmarks bidrag til fællesskabsbistanden var i 2007 på 1.313,2 mio.
kr. og gennem dét bidrag er Danmark indirekte, men aktivt og positivt til stede også i
de mange udviklingslande og aktiviteter,
Danmark ikke støtter gennem den bilaterale bistand.
Den vanskelige kohærens
Kohærens eller sammenhæng er en dansk
mærkesag i EU. Kohærens indebærer, at
der skal være sammenhæng mellem EU’s
det meste af verden, at den globale opvarmning er en af verdens største og mest
bekymrende udfordringer, som det blev
fastslået af FN’s Klimapanel, der høstede
stor anerkendelse for sin fjerde rapport og
– sammen med Al Gore – blev tildelt Nobels Fredspris. Opmuntrende var det også,
at alverdens lande blev enige om, at svaret
på udfordringen skal være globalt og forhandles på plads i FN-regi. På FN-klimakonferencen i Bali i december lykkedes det
at nå frem til en køreplan for klimaforhandlingerne frem til COP15 (Conference of the
Parties) i København i 2009. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fløj ekstraordinært
til Bali, da forhandlingerne var ved at falde
på gulvet, og var med til at lægge det pres,
der fik aftalen på plads. Ban Ki-moon, der
tiltrådte ved starten af 2007 efter Kofi Annan, betragter selv aftalen på Bali som FNsystemets største succes i 2007.
FN og Verdensbanken gjorde også i 2007
midtvejsstatus for 2015 Målene og konstaterede, at det på verdensplan ser ud til, at
flere af 2015 Målene kan nås, men også at
fremskridtene fordeler sig meget ujævnt.
Generelt kniber det især at nå flere af målene i Afrika syd for Sahara. Skal målene
nås, kræver det en væsentligt forøget bistandsindsats.
udviklingspolitiske mål og den politik, der
bliver ført på andre områder såsom handel, landbrug, migration og klima. EU har
gennem årene etableret forskellige procedurer, der skal overvåge kohærensen. I
2007 fremlagde EU-Kommissionen en omfattende rapport om kohærens mellem udviklingspolitik og andre politikker, både på
nationalt og på EU-niveau. Den viste, at EU
trods de indførte overvågnings- og høringsmekanismer stadig har et arbejde foran sig
for at sikre, at der ikke er modstrid mellem
de af EU’s politikker, der har konsekvenser
for udviklingslandene. Rapporten udpegede 12 politikområder såsom handel, miljø,
migration og landbrug, hvor udviklingspolitikken bør indarbejdes yderligere. Interessant nok viste rapporten også, at EU faktisk
er kommet længere med at sikre kohærensen end de fleste medlemslande er på nationalt plan.
12 NYE EU-LANDE =
12 NYE DONORER
Siden 2005 er antallet af medlemslande i EU steget fra 15 til 27. Ti østeuropæiske
lande og Malta og Cypern er kommet til. De
fleste af dem har ikke tidligere givet udviklingsbistand – nogle af dem har ligefrem
tidligere modtaget bistand. Men med optagelsen i EU er de allesammen blevet donorer i kraft af medlemslandenes bidrag bl.a.
til EU-budgettets bistandsdel.
12 nye inspiration og vejledning hos de 15
gamle, bl.a. Danmark. I december 2007 var
Slovenien vært for et EU12-rundbordsmøde
med udviklingsbistand som tema, og her
var den danske udviklingsminister inviteret
til at deltage som ekstern oplægsholder og
moderator for at fortælle om Danmarks
mangeårige erfaringer med udviklingssamarbejde.
Samtidig har de også forpligtet sig til at
lade deres udviklingsbistand stige de kommende år, omend ikke så meget som de
gamle EU-lande.
De nye EU-medlemsstater står over for store udfordringer med at forklare deres befolkning, at udviklingsbistanden skal øges
til 0,33 procent i 2015, og med at få placeret udviklingssamarbejdet højere på den
indenrigspolitiske dagsorden.
De 15 gamle EU-lande forpligtede sig i
2005 til at nå FN-målet om at yde 0,7 procent af deres BNI i udviklingsbistand i
2015. Samtidig forpligtede de nye EU-lande
sig hver til at yde 0,17 procent i 2010 og
0,33 procent i 2015. Stigningen kan og skal
ikke kun nås ved, at de nye EU-lande bidrager til EU’s udviklingsindsats. Landene
skal også selv til at optræde som donorer,
og nogle af dem er i gang med at opbygge
en administration af udviklingsbistanden.
Mødet viste i øvrigt, at flere af de nye EUlande ønsker at ændre de hidtidige prioriteringer i EU-bistanden. Mange af dem har
få eller slet ingen repræsentationer i Afrika,
som modtager flest midler fra Den Europæiske Udviklingsfond. De nye EU-lande så
gerne, at EU opprioriterer bistanden til udviklingslande i Centralasien, på Vestbalkan
og til Ukraine og Belarus.
Inspiration fra Danmark
Men det er for flere af landene stadig forholdsvis nyt og uprøvet, og derfor søger de
NYT EU-AFRIKAPARTNERSKAB
Det andet topmøde på stats- og regeringschefsniveau mellem EU og Afrika
fandt sted den 8.-9. december 2007 i Lissabon. Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udviklingsminister Ulla Tørnæs deltog begge i topmødet. I de mange indlæg
på mødet fremhævedes, at der var tale om
en ny æra i forholdet mellem EU og Afrika.
De positive udviklingstræk i Afrika blev
fremhævet, og der blev talt om et paradigmeskift i relationerne mellem EU og Afrika
og et nyt partnerskab mellem ligeværdige
kontinenter.
Klima, samhandel og afrikansk migration
var dominerende temaer på mødet. Den
danske statsminister spillede en særlig rolle, da han var blevet bedt om at holde et
såkaldt keynote-indlæg på klimaområdet.
Her fremhævede han, at Afrika er hårdt
ramt af klimaforandringerne, og at en kommende afløser for Kyoto-aftalen derfor
også må tage højde for Afrikas særlige behov.
Der var stort fokus på Zimbabwe, dog uden
at Zimbabwe-problematikken fik lov til at
skygge for mødets positive og fremadrettede resultater. Den kritiske situation i Zimbabwe blev bl.a. nævnt med vægt i den tyske kansler Merkels keynote-indlæg samt i
Høje Repræsentant Solanas indlæg på vegne af EU’s medlemsstater.
Stats- og regeringscheferne vedtog en ny
fælles EU-Afrika-strategi, der indeholder et
styrket samarbejde på en lang række områder som fred og sikkerhed, demokratisk
regeringsførelse, menneskerettigheder, ligestilling, migration og beskæftigelse samt
bæredygtig økonomisk udvikling og regional integration i Afrika. De vedtog desuden
en fælles handlingsplan til strategien for
2008-2009.
133
EU-AVS –
FORHANDLINGER
OM ØKONOMISKE
PARTNERSKABSAFTALER
Der var gennem 2007 intense forhandlinger om handelsaftaler mellem EU og
AVS-landene, i alt 78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsregionen. Ved udgangen
af 2007 udløb det hidtidige handelsarrangement i Cotonou-aftalen og den WTO-undtagelse, der har sikret AVS-landene særlig
fordelagtig adgang til EU’s marked. WTOreglerne indebærer, at handelsaftaler skal
være gensidigt forpligtende. Det betyder,
at AVS-landene skal åbne deres markeder
for EU-varer, fordi EU allerede har åbnet sit
marked for varer fra AVS-landene.
Allerede tilbage i 2002 begyndte EU og
AVS-landene forhandlingerne om de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler
(EPA), der ikke blot skulle imødekomme
WTO-kravene, men også være med til at
sætte skub i den regionale handel indbyrdes mellem AVS-landene. Det har været
svære forhandlinger, bl.a. fordi flere af
AVS-landene har været bekymrede over at
skulle åbne deres markeder for EU-varer og
udsigten til mistede toldindtægter.
Ved WTO-tidsfristens udløb den 31. december 2007 var det lykkedes at færdigforhandle nye handelsaftaler med 35 af AVSlandene. Aftalerne sikrer de pågældende
AVS-lande told- og kvotefri markedsadgang
til EU for alle deres varer med undtagelse
af våben, dog med overgangsordninger for
ris og sukker. Med aftalerne skal AVS-lan-
EU SKÆRPER SIN
INDSATS FOR KLIMA
OG UDVIKLING
EU spiller en aktiv rolle som brobygger
mellem de meget skeptiske lande som USA
og udviklingslandene i de globale klimaforhandlinger. Det kom klart til udtryk under
FN’s 13. klimakonference på Bali i december 2007, hvor det kun på et hængende hår
lykkedes at forhandle en aftale på plads.
En evaluering i 2007 af EU’s handlingsplan
for, hvordan klimaaspektet skal integreres
i EU’s udviklingssamarbejde, mundede ud
i en anbefaling af, at klimaindsatsen skal
forstærkes. Og EU lancerede i 2007 den såkaldte Globale Alliance for Klimaforandringer (GCCA), som skal styrke de fattigste
134
dene også afvikle told på varer fra EU. Dog
vil AVS-landene ikke skulle afvikle told på
en række EU-varer, som de frygter vil kunne
udkonkurrere deres egen produktion, ikke
mindst landbrugsprodukter. Toldafviklingen vil i de fleste tilfælde desuden ske
med lange overgangsordninger på op til 1525 år for visse varer.
Af de AVS-lande, der ikke har indgået en
aftale, tilhører langt størstedelen kategorien af mindstudviklede lande, og har dermed fri markedsadgang til EU for deres varer i henhold til “Alt undtagen våben”-toldpræferenceordningen, uden samtidig at
skulle åbne deres markeder for EU-varer.
Danmark har konstant arbejdet for at gøre
de indgåede aftaler så udviklingsvenlige
som muligt og opfordret til, at AVS-landene
støttes i deres arbejde med at håndtere
overgangsproblemer, som aftalerne kan
føre til. Men også til at udnytte de muligheder, aftalerne giver for at differentiere handelen og komme ud af den afhængighed af
ganske få eksportvarer, som mange udviklingslande slås med. Danmark vil fortsat
gøre sin holdning gældende, når der i
2008 forhandles videre mellem EU og AVSlandene, for at skabe egentlige økonomiske partnerskabsaftaler, der skal gælde på
regionalt plan og omfatte mere end handel
med varer.
landes indsats for at dæmme op for klimaforandringerne. Alliancen giver også mulighed for at styrke de fattige landes kapacitet til at deltage i de globale klimaforhandlinger.
Endelig førte EU-Afrika-topmødet i december også til en fælles handlingsplan på klimaområdet.
Klima var også hovedemnet på dette års
European Development Days i Lissabon,
hvor paneldiskussioner, udstillinger m.v.
bidrog til yderligere at rykke klima og udvikling op på EU’s dagsorden.
Et badebassin, grise, jungledyr og LEGO-huse samt en klump is med indefrosset dinosaur: Udstillingen af global opvarmning i bordformat var et tilløbsstykke på den danske
stand ved European Development Days i Lissabon. Foto: Bo Simonsen
CASE
Smeltende indlandsis i Lissabon
Fra den 7. til den 9. november fik den lokal-globale opvarmning indlandsisen til at smelte –
helt nede i Lissabon. Heldigvis var smeltningen
af en solid isblok med indefrosset fortidsøgle
ikke den skinbarlige virkelighed, men blot en
illustrativ klimamodel på den danske stand ved
European Development Days. EDD var arrangeret af Europakommissionen og Portugal, det
daværende EU-formandskabsland. Temaet for
EDD var Klimaforandringer og Udviklingssamarbejde, og Danmark var gået sammen med Finland, Sverige, Estland, Letland og Litauen om
at opbygge en fælles stand.
For at sætte fokus på hvad klimaforandringer
kan medføre, havde Danmark, repræsenteret
ved Udenrigsministeriet, været en tur i Fætter
BR og fundet en plastikdinosaur. Dinosauren
blev støbt ind i en stor isblok i køkkenfryseren
på et af byens hoteller.
På den danske del af standen blev isblokkem
placeret midt i et børnebadebassin, som var
fyldt med forskellige LEGO jungle- og bondegårdsdyr. Og mens Lissabons novembersol og
varmen i udstillingshallen smeltede isblokken,
så Tyrannosaurus Rex kom til syne, og LEGOdyr, huse og mennesker blev oversvømmet,
kunne deltagerne læse om klimasikring af den
danske bistand og den kommende COP 15 i København og få et af de GoCards med en storsvedende isbjørn, der var produceret til lejligheden.
Standen var opstillet på udstillingsområdet
“Development Village”, hvor 79 forskellige udstillere kappedes om opmærksomheden fra de
over 2000 deltagere, alle med en speciel viden
og erfaring inden for klimaforandringer og udviklingssamarbejde.
135
DANSK UNDPFORMANDSKAB I
TURBULENT ÅR
FN’s Udviklingsprogram, UNDP, var ude
i lidt af en mediestorm i dele af den amerikanske presse, da Danmark i januar 2007
– ved FN-ambassadør Carsten Staur – overtog hvervet som formand for den fælles bestyrelse for UNDP og FN’s Befolkningsfond,
UNFPA.
En stigende politisering af organisationens
arbejde – drevet frem af kraftige angreb på
UNDP fra dele af den amerikanske højrefløj
på den ene side og reformskeptiske udviklingslande på den anden – var med til at
gøre 2007 til et svært år for UNDP, der dog
samtidig kunne glæde sig over flere meget
positive internationale vurderinger af
UNDP’s effektivitet og af de udviklingsresultater, UNDP bidrager til.
Det har ført til øgede bidrag fra en række
donorlande, så organisationens samlede
omsætning nu ligger på over 5 mia. dollars
om året. På plussiden talte også lovende
fremskridt i den vanskelige og noget langsommelige reformproces og forbedring af
FN-systemets koordinerede indsats, der er
helt afgørende dele af UNDP’s mandat.
Smertensbarnet Nordkorea
UNDP’s program i Nordkorea var en af anstødsstenene blandt UNDP-skeptikerne i
USA, der beskyldte programmet for uregelmæssigheder og politisk slagside, mens
de afholdt sig fra at kritisere UNICEF’s program i Nordkorea. Hvorfor al opmærksomheden samlede sig om UNDP, er svært at
forklare. Nogle iagttagere peger på magtspillet om Nordkorea-politikken inden for
den amerikanske administration som mulig årsag. Andre peger på, at det måske er
et forsøg på at få FN som sådan til at fremstå som et uansvarligt og dårligt administreret system.
De vedholdende angreb i amerikansk presse påvirkede også den måde, USA håndterede spørgsmålet på i UNDP’s bestyrelse,
og det førte til en ret uforsonlig tone mel-
136
lem USA og toneangivende udviklingslande. Den ophedede strid måtte løses med
et kompromis, der i første omgang blev, at
UNDP midlertidigt suspenderede sit program i Nordkorea og lod det underkaste en
dybtgående, uafhængig analyse.
UNDP’s rolle klarere defineret
For UNDP og FN-systemet var den vigtigste
sag i 2007 imidlertid det fortsatte arbejde
med at reformere FN-systemet og koordinere FN’s samlede indsats på landeniveau
på basis af FN-rapporten fra 2006, “Delivering as One”. FN’s generalforsamling har
ikke for alvor formået at sætte fart i reformprocessen, men det lykkedes efter svære
forhandlinger i UNDP’s bestyrelse at nå
frem til et kompromis om, hvordan UNDP
kan bidrage til reformprocessen. Det skete
med vedtagelsen af en ny strategi for
2008-11.
Strategien forstærker UNDP’s rolle som koordinator og bekræfter organisationens fokus på kerneområderne fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse, kriseforebyggelse og genopbygning, miljø og som
noget afgørende nyt også klima.
Et særligt dansk ønske er, at UNDP skal arbejde henimod at afpasse sin indsats i de
enkelte lande efter omstændighederne i
stedet for at være “lige meget til stede” i
alle lande. UNDP skal engagere sig mere i
skrøbelige stater og nøjes med en koordinerende rolle i mere stabile udviklingslande. UNDP skal med andre ord være mere i
Congo end i Tanzania og mere i Liberia end
i Uganda.
Til trods for den politiske tumult, UNDP i
2007 blev offer for, viste der sig i bestyrelsen bred enighed om UNDP’s centrale rolle
i det multilaterale system. Samtidig har
UNDP’s chef, Kermal Dervis, der tiltrådte i
2006, klart opprioriteret samarbejdet med
andre FN-organisationer og med nationale
partnere i programlandene for at fremme
en fælles FN-programmering og for at sikre,
at FN’s indsats bliver efterspørgselsdrevet
og af bedre kvalitet.
Stigende, men øremærkede bidrag
Donorernes samlede bidrag til UNDP er
steget de seneste år, og UNDP har taget
donorernes klare budskab til sig om større
fokusering og professionalisering og mindre spredning af organisationens virke til
sig. Men det modarbejdes i nogen grad af,
at flere og flere donorbidrag øremærkes
bestemte formål. Dermed er der fare for, at
det bliver donorbidragene snarere end
UNDP selv og organisationens bestyrelse,
der sætter dagsordenen for UNDP. De øremærkede bidrag harmonerer heller ikke
med UNDP’s forsøg på at fremme nationalt
ejerskab gennem støtte til nationale prioriteter i samarbejdslandene.
UNDP’s nye strategiske plan med ønsket
om øgede aktiviteter inden for fokusområderne god regeringsførelse, kriseforebyggelse, genopbygning og klima er netop et
forsøg på at sikre flere ikke øremærkede
kernebidrag til UNDP.
Flugter med dansk bistand
UNDP er også i disse år ved at styrke sin
indsats for ligestilling og kvinders økonomiske vilkår og muligheder, og alt i alt
stemmer UNDP’s fokusområder og prioriteringer nøje overens med de områder, der
også prioriteres i den danske udviklingsbistand.
Danmark har som aktivt bestyrelsesmedlem muligheder for at øve en indflydelse
og få en gennemslagskraft, der langt overgår den relative størrelse af det danske
økonomiske bidrag til UNDP. Og som bestyrelsesmedlem i UNDP bidrager Danmark
ikke kun til at definere denne ene organisations arbejde, men også til at påvirke
det multilaterale arbejde mere generelt,
netop i kraft af UNDP’s rolle som koordinator for FN’s indsats på landeniveau.
STEMME UDEFRA
UNDP vinder ved nærmere
bekendtskab, konkluderer den
danske FN-ambassadør Carsten Staur efter
at have været formand for UNDP’s
bestyrelse i 2007
Det er spændende at komme tættere på en
organisation, som man tidligere har fulgt lidt
på afstand. Mit år som formand for UNDP’s
bestyrelse har ændret min vurdering af UNDP
i mere positiv retning – ikke at min vurdering
var noget andet til at starte med, men det positive indtryk er klart blevet befæstet og begrundet. Og det er ikke mit indtryk alene. Vi
har de sidste par år set flere store evalueringer af UNDP, der alle bekræfter billedet:
UNDP ligger klart i spidsen blandt de internationale organisationer, inklusive Verdensbanken, både når det kommer til effektivitet,
resultatorienteret ledelse, gennemsigtighed
og ansvarlighed. Og samtidig er medarbejdertilfredsheden i organisationen meget høj.
Man er med rette stolt over den indsats, der
ydes.
Det har også været meget positivt at opleve,
hvordan UNDP’s chef, Kemal Dervis, har opprioriteret samarbejdet med andre FN-organisationer og med nationale partnere i programlandene. Målet er jo at fremme en fælles FN-programmering og at sikre, at FN’s
indsats bliver efterspørgselsdrevet og af bedre kvalitet. Det lederskab, som UNDP her viser, er afgørende for hele FN-reformprocessen på udviklingsområdet. Det er ikke nogen
let opgave – og det vil tage tid. Men så meget
desto vigtigere er det, at man aktivt forfølger
denne dagsorden, der grundlæggende handler om at gøre tingene bedre, billigere og
mere målrettet.
137
VERDENS MILJØVOGTER SKAL FINDE
SIN RETTE PLADS
Klimaforandringer, biodiversitet, pålidelig vandforsyning og ordentlige sanitære
forhold. Det er blot nogle af de globale miljøudfordringer, der er oppe i tiden, og der
synes hele tiden at komme flere til. Så der
er nok at kaste sig over for FN-systemets
centrale institution for miljøet, UNEP, FN’s
Miljøprogram.
UNEP blev etableret i 1972 og har hovedsæde i Nairobi i Kenya. UNEP’s vision er at
være den ledende globale miljøinstans, at
sætte den globale miljødagsorden, at blive
anerkendt som det autoritative talerør for
det globale miljø og at fremme og sikre en
sammenhæng i FN-systemets arbejde for
bæredygtig udvikling.
Danmark er blandt de 10-15 største donorer
til UNEP med et ikke øremærket bidrag på
15,5 mio. kr. i 2007 til UNEP’s generelle arbejde og 28,8 mio. kr. i forskellige øremærkede bidrag. Med de øremærkede bidrag
støttes bl.a. to centre, UNEP samarbejder
med i Danmark: Dansk Hydraulisk Institut
(DHI), hvor der arbejdes med miljørigtig forvaltning af vandressourcer, og Forskningscentret Risø, hvor der arbejdes med klima-
VERDENSBANKEN
I 2007 – NY START
EFTER EN DÅRLIG
BEGYNDELSE
For Verdensbanken blev 2007 et turbulent år, men heldigvis sluttede det godt.
Beskyldninger om magtmisbrug mod den
amerikanske præsident for banken, Paul
Wolfowitz, kulminerede i maj, da Wolfowitz
trak sig som den første præsident nogensinde i bankens 60-årige historie. Afløseren blev hurtigt udpeget. Selv om der fra
bl.a. NGO-kredse var ønsker fremme om at
bryde med traditionen om, at Verdensbankens direktør er fra USA, så blev det igen
en amerikaner, nemlig USA’s hidtidige viceudenrigsminister og tidligere WTO-chefforhandler, Robert B. Zoellick, der den 1.
juni kunne sætte sig i præsidentstolen.
Zoellick lagde blødt ud og fremstår som en
mere samlende figur end Wolfowitz. Han
gjorde bl.a. et godt indtryk på bankens årsmøde i oktober for medlemslandenes finans- og udviklingsministre, og den generelle vurdering er, at banken er tilbage på
rette spor.
Det kom konkret til udtryk i december 2007
i forbindelse med de afsluttende forhandlinger om genopfyldningen af Verdensban-
138
tilpasning og med sammenhængen mellem
energi, klima og bæredygtig udvikling.
De danske tilsagn om støtte gives for flere
år ad gangen. Det er vigtigt for en organisation, der med et årsbudget i 2007 på omkring 800 mio. kr. har begrænsede midler
til de mange opgaver, og som for 95 procents vedkommende finansieres af frivillige bidrag, som svinger fra år til år og undertiden udbetales med stor forsinkelse.
UNEP har igennem årene spillet en vigtig
rolle som normsætter med talrige analyser
af miljøets tilstand og med initiativer til
multilaterale miljøaftaler og institutioner
som FN’s Klimapanel. Disse initiativer har
påvirket – og påvirker fortsat – EU’s og
Danmarks nationale miljøpolitik på f.eks.
natur- og kemikalieområdet.
UNEP bidrager også til at sikre det miljømæssige fundament under 2015 Målene,
især naturligvis Mål 7 om bæredygtig udvikling. Også de mere specifikke mål på
miljøområdet fra Johannesburg-topmødet
om bæredygtig udvikling i 2002 holder
UNEP øje med.
kens fond til finansiering af rentefri lån og
gavebistand til verdens fattigste lande, IDA
(International Development Association).
IDA er verdens største enkeltdonor til finansiering af basale serviceydelser i de
fattigste lande og derfor en central aktør i
bestræbelserne på at sikre, at disse lande
når 2015 Målene.
Genopfyldningen skal finansiere fondens
aktiviteter i perioden 2008-11. Ud over nye
udviklingsaktiviteter – ikke mindst i Afrika
– er der i denne periode brug for ekstra
midler til at finansiere den omfattende
gældslettelse, adskillige fattige lande er
bevilget de seneste år. Gældslettelsen gælder bl.a. lån, som IDA har ydet, og medfører derfor faldende tilbagebetalinger fra
låntagere de kommende år. Hvis IDA skal
opretholde sit aktivitetsniveau i øvrigt, skal
der flere penge til fra IDA’s bidragsydere,
dvs. medlemslandene. Fra dansk side er
der blevet lagt stor vægt på at sikre en rimelig byrdefordeling blandt donorerne.
Og genopfyldningen blev faktisk med 228
mia. kr. rekordstor. Rekorden tages som
Fra først og fremmest at være den miljøfaglige og normative organisation med et særligt blik for udviklingsperspektivet har
UNEP udviklet sig til i højere grad også at
gennemføre aktiviteter, herunder ikke
mindst kapacitetsopbygning i udviklingslande.
Mange aktører på miljøscenen
UNEP arbejder inden for et uhyre kompliceret system med over 500 multilaterale miljøaftaler, og UNEP er blot én af ca. 40 internationale organisationer med mandat på
miljøområdet. Det betyder, at miljøområdet præges af fragmentariske og overlappende indsatser, og det gør det svært for
UNEP at koordinere miljøindsatsen i det
omfang, medlemsstaterne forventer.
FN’s Generalforsamling igangsatte efter
Verdenstopmødet om status for 2015 Målene i 2005 en reform af hele FN-systemet
under overskriften “One UN” med bl.a. det
formål, at FN’s udviklingsaktiviteter, miljøbeskyttelse og humanitær bistand i de enkelte lande skal samles i ét kontor, og i
den øvelse deltager UNEP, der i øvrigt ikke
selv opererer med landekontorer.
udtryk for, at tilliden til Verdensbanken er
genskabt. Det danske bidrag over tre år er
på 1,685 mia. kr., hvilket giver Danmark en
position som den 16. største donor til IDA.
I øvrigt blev USA’s historiske position som
den største donor til IDA brudt ved denne
genopfyldning, idet USA blev overhalet af
Storbritannien. Det skyldes en kombination af kraftigt stigende bevillinger i Storbritannien og dollarens fald.
Vejen fremad
Mens Wolfowitzs knap to år på chefposten
var meget præget af hans stærke fokus på
korruptionsbekæmpelse, så har Zoellick
markeret – og fået opbakning til – et noget
bredere strategisk fokus. Verdensbanken
skal i de kommende år koncentrere sig om
seks prioriteringer, der i høj grad ligger inden for bankens overordnede målsætning
om fattigdomsbekæmpelse:
Bæredygtig økonomisk vækst og fattigdomsreduktion – især i Afrika
Styrket indsats i skrøbelige stater
Målrettet indsats for fattige i mellem-
Sideløbende har FN’s Generalforsamling
iværksat en reformproces med det formål
at få det institutionelle system for den internationale miljøforvaltning til at hænge
bedre sammen, og aktiviteterne til at være
bedre koordineret og mere effektive. Der
har været forslag om at opgradere UNEP fra
et FN-program til en egentlig FN-organisation under navnet UNEO, men om det sker,
er uafklaret. Sikkert er det, at UNEP og FN’s
Udviklingsprogram, UNDP, har styrket deres samarbejde om sammenhængen mellem fattigdom og miljø, kapacitetsopbygning og klimatilpasning. Det er en kobling,
Danmark lægger stor vægt på og støtter
med særskilte bevillinger.
Ny dynamisk chef
UNEP’s effektivitet har i en årrække lidt under både de eksterne svagheder, som FNreformen kigger på, og af interne svagheder. I 2006 tiltrådte Achim Steiner fra Tyskland som ny eksekutivdirektør efter Klaus
Töpfer, der havde siddet på posten siden
1998. Med Steiner er der sat yderligere
skub i den interne reformproces, som går
ud på at skabe en mere fokuseret, effektiv
og resultatsøgende organisation.
indkomstlandene, hvor hovedparten
af verdens fattige bor
Globale offentlige goder, især klima
Styrket indsats i den arabiske verden,
bl.a. for et bedre erhvervsklima
Banken skal forblive en vidensbank
for udvikling og samle erfaringer og
analyser.
Verdensbanken vil også styrke sin indsats
for at sikre, at de lande, der de seneste år
har fået gældslettelse, ikke igen havner i
gældsfælden. Bl.a. vil banken i samarbejde med Den Internationale Valutafond,
IMF, intensivere arbejdet med årlige analyser af gældsbæredygtighed for IDA’s modtagerlande.
Allerede på den første samling i UNEP’s
Styrelsesråd i februar 2007, godt syv måneder efter Steiners tiltrædelse, har verdens
miljøministre givet udtryk for stor tillid til
hans ledelse og hans initiativer til at styrke
organisationen.
De øremærkede danske bidrag
til UNEP går bl.a. til:
UNEP Risø Centre on Energy, Climate
and Sustainable Development (URC),
der blev oprettet i 1990 som et samarbejde mellem UNEP og Forskningscenter Risø
UNEP DHI-centret for vand og miljø
Udfasning af ozonnedbrydende stoffer
via den Den Multilaterale Fond under
Montreal-protokollen
Klimatilpasning i Afrika
(sammen med UNDP)
Indførelse af resultatbaseret
forvaltning i UNEP
Miljø og fattigdom (gennem UNDP)
Det betyder, at banken i en række tilfælde
ikke spiller optimalt med i samarbejdet, tilpasningen og harmoniseringen af bistanden på landeniveau.
Den indsats skal nu styrkes, og faktisk scorer Verdensbanken allerede ganske pænt
på nogle af de indikatorer, der måler de
forskellige aktørers efterlevelse af principperne i Paris-erklæringen. F.eks. indgår en
stor del af bistandsmidlerne fra Verdensbanken direkte i modtagerlandenes nationale budgetter, banken anvender i høj grad
modtagerlandenes egne finansielle styringssystemer, og den deltager aktivt i koordinationen af teknisk bistand.
Verdensbanken og Paris-erklæringen
Verdensbanken er til tider blevet kritiseret
for ikke at spille tilstrækkeligt aktivt med i
bestræbelserne på at realisere Paris-erklæringen fra 2005 om mere effektiv bistand.
Bl.a. fra dansk side er holdningen, at banken ikke i tilstrækkelig grad har decentraliseret personale og beslutningskompetence
til sine landekontorer i modtagerlandene.
139
HIV/AIDS-INDSATS
PÅ VEJ MOD
MILLIARDEN
Da Danmark i 2005 fik en ny strategi for
støtten til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene, lovede regeringen samtidig,
at den danske indsats på området skulle
fordobles, så den i 2010 når 1 milliard kr.
om året.
Strategien sagde samtidig, at målet ikke
skal nås på de “nemme” måder, som f.eks.
“bare” at øge finansieringen til køb af medicin eller øge bidraget til de nye globale
sundhedsfonde. Nej, pengene skal bl.a. gå
til:
at styrke den nationale kapacitet på
hiv/aids-området, så udviklingslandene sættes bedre i stand til effektivt
at koordinere de mange donorers
bidrag til hiv/aids-indsatsen
at styrke nationale sundhedssystemer
at støtte forældreløse og andre
sårbare børnegrupper
at styrke indsatsen for kvinder
og piger.
Udbygningen af hiv/aids-indsatsen er i
fuld gang, både bilateralt og multilateralt.
Multilateralt blev der f.eks. i 2007 bevilget
100 mio. kr. ekstra til UNICEF, WHO og
UNAIDS.
140
UNICEF: Allerede i 2005 havde mere
end 15 millioner børn mistet den ene eller
begge deres forældre på grund af hiv/aids.
80 procent af disse børn lever i Afrika syd
for Sahara, og UNICEF får i perioden 200709 60 mio. kr. til arbejdet med forældreløse børn i Afrika.
WHO: WHO har oprettet en ny afdeling,
der især skal arbejde med at styrke nationale sundhedsvæsner i udviklingslandene
og den primære sundhedstjeneste. Sundhedssystemerne er sat under ekstra pres af
hiv/aids-epidemien, men også af de mange forskellige donorer på området. WHO’s
arbejde med at styrke nationale sundhedsvæsner får 20 mio. kr. i årene 2007-10.
UNAIDS: UNAIDS tog i 2003 initiativet
“Three Ones”, der skal styrke koordinationen af hiv/aids-indsatsen på landeniveau.
Principperne er:
én fælles strategi på landeniveau
én koordinerende myndighed
ét fælles system for monitorering og
evaluering.
Til at styrke den indsats får UNAIDS 20
mio. kr. ekstra fra Danmark i 2007-08.
GLOBALE
SUNDHEDSFONDE
– FREMSKRIDT ELLER
TILBAGESKRIDT
I det seneste årti er en række nye globale sundhedsfonde dukket op. De største
og mest kendte er Den Globale Fond til Bekæmpelse af Hiv/aids, Malaria og Tuberkulose fra 2002, og den Globale Alliance for
Vacciner og Immunisering (GAVI), der blev
etableret i 1999 som et privat-statsligt partnerskab med det formål at øge vaccineindsatsen i verdens 75 fattigste lande.
Formålet med de mange nye offentlig-private fonde er at rejse nye og hurtige midler
– gerne fra private – til at bekæmpe de
sygdomme, der fortsat hærger verdens fattigste lande. Det skete ud fra en erkendelse af, at Verdenssundhedsorganisationen,
WHO, ikke alene kunne løfte opgaven.
Det er lykkedes fondene at skaffe ekstra
midler til sygdomsbekæmpelse og sundhedsfremme – omend ikke i det omfang,
der fra starten var visioner om. Danmark
har bidraget – og bidrager til fondene, men
arbejder samtidig aktivt for, at fondene tager højde for kritik, der er rejst af flere evalueringer og bl.a. går på:
VACCINATION KAN
REDDE MILLIONER
I en landsby uden for Tete i
Mozambique støtter Danida
et oplysningsprogram om
hiv/aids. Det sker bl.a. via
forskellige spil i skolen.
Der er stadig hvert år omkring 30 millioner børn i verden, der ikke får de vaccinationer, de har behov for, og det er en af
de væsentlige årsager til, at 2-3 millioner
børn hvert år dør af sygdomme, som let
kan forebygges.
GAVI, blev etableret i slutningen af 1999
som et privat-statsligt partnerskab på initiativ af WHO og UNICEF og med Bill &
Melinda Gates Foundation som den største
private donor. Formålet var at øge vaccinationsindsatsen i verdens 75 fattigste lande,
og baggrunden var, at vaccinationsindsatsen i udviklingslandene var stagneret.
Danmark ydede i 2007 25 mio. kr. til GAVI,
der har opnået gode resultater. GAVI har siden 2000 bidraget til at forhindre knap 3
millioner børn i at dø som følge af sygdom-
at fondene kan være med til at underminere WHO
at fondene hver især repræsenterer
endnu en aktør på en i forvejen overbefolket donorscene, som udviklingslandene skal forholde sig til
at fondene i for høj grad støtter målrettede og afgrænsede indsatser frem
for udviklingslandenes sundhedssystemer mere bredt
at fondene ikke deltager tilstrækkeligt
aktivt i bestræbelserne på at harmonisere sundhedsbistanden og på at
tilpasse den – og dermed styrke – ulandenes egne sundhedssystemer og
-planer.
Danmark støtter både de nye fonde og de
kendte internationale aktører på sundhedsområdet, WHO og UNAIDS, og Danmark er i alle organisationer og fonde fortaler for øget samarbejde og tilpasning til udviklingslandenes sundhedssystemer og planer.
me, der kunne forebrygges ved hjælp af
vacciner. Den danske vurdering er, at GAVI
arbejder med en række interessante nyskabende elementer, men også, at GAVI’s målrettede bidrag til at øge vaccinationsindsatsen støder på en række begrænsninger,
som følger af de generelt svage nationale
sundhedssystemer i de lande, GAVI støtter.
Den største enkeltstående udfordring for
GAVI er derfor at sikre, at den øgede vaccinationsindsats integreres i sundhedssystemernes generelle ydelser, så indsatsen
kan fastholdes på længere sigt.
GAVI er bevidst om denne problemstilling
og arbejder aktivt med at styrke nationale
sundhedssystemer og koordinationen mellem forskellige indsatser på sundhedsområdet.
141
DEN GLOBALE
KÆMPE
Den Globale Fond til bekæmpelse af
Hiv/aids, Tuberkulose og Malaria blev oprettet i januar 2002 som et privat-statsligt
initiativ uden for FN-systemet og har til formål at mobilisere øget støtte til kampen
mod de tre sygdomme, der tilsammen koster 6 millioner mennesker livet hvert år.
Fonden støttes af frivillige bidrag fra regeringer, private fonde, firmaer og privatpersoner, og den yder støtte til såvel offentlige
som private indsatser og NGO-projekter i
udviklingslandene, der sigter på både forebyggelse, behandling og omsorg for berørte af hiv/aids, tuberkulose og malaria.
Den Globale Fond er en af de vigtigste aktører i bekæmpelsen af de tre sygdomme.
Fonden tegner sig for to tredjedele af den
samlede internationale støtte til bekæmpelse af tuberkulose og malaria og for
mere end en femtedel af den samlede internationale indsats for bekæmpelse af
hiv/aids.
Fonden har siden sin start godkendt støtte
til programmer i 136 lande med et samlet
budget på mere end 7,7 mia. dollars. Alligevel er det ikke lykkedes fonden at rejse
helt så mange penge, som det var håbet
fra starten. Især har det vist sig at være en
stor udfordring at rejse flere private midler.
WHO-DIREKTØR
PÅ VISIT
Dansk fingeraftryk
Fondens opbygning og måde at arbejde på
har været med til at sikre ekstra og hurtige
midler til sygdomsforebyggelse, men rummer også en række faremomenter, som
Danmark gennem sit bidrag forsøger at
forebygge. Behovet for at profilere sig og et
stort politisk pres for at fremvise hurtige resultater har i nogen grad ført til forhastede
og uigennemsigtige processer, og til at fondens deltagelse i langsigtede og lokalt forankrede partnerskaber har været ujævn.
Danmark arbejder for, at fonden skal indgå
bedre i det etablerede partnerskab om
sundhed på landeniveau og medvirke til at
støtte bredden og kapaciteten i udviklingslandenes sundhedssystemer. Så de almindelige lægeklinikker bliver bedre i stand til
at håndtere hiv/aids. Fonden skal også blive bedre til at sikre sig, at modtagerlandene rent faktisk har kapacitet til at gennemføre de meget omfattende programmer,
fonden støtter – også når den økonomiske
støtte fra fonden stopper.
Fonden er udelukkende en finansiel mekanisme. Formålet er først og fremmest at
mobilisere flere penge. Fonden er ikke repræsenteret på landeniveau, og den yder
ikke teknisk rådgivning. Den opgave ligger
hos etablerede organisationer som bl.a.
UNAIDS og WHO.
Endelig lægger Danmark vægt på at fastholde fondens fokusering på at støtte de
fattigste lande med den største sygdomsbyrde.
I slutningen af 2006 fik Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ny generaldirektør, Margaret Chan. Hun var i april 2007
på besøg i Danmark og lagde ved den lejlighed ikke skjul på, at den gamle organisation – WHO blev dannet i 1948 – står
over for helt nye udfordringer med fremkomsten af de mange nye globale sundhedsfonde og -initiativer.
scene og arbejde for, at de støtter op om
beslutninger truffet af WHO’s øverste myndighed, Verdenssundhedsforsamlingen, så
den globale sundhedsindsats ikke kommer
til at stritte i alle retninger.
Mange af de nye sundhedsaktører er –
modsat WHO – økonomisk meget ressourcestærke. Det er en vigtig opgave for WHO
at sikre et fornuftigt samspil mellem de
mange aktører på den globale sundheds-
142
Danmark støttede i 2007 fonden med 140
mio. kr. Den danske støtte øges til 520
mio. kr i alt i perioden 2008-10 som et led i
målet om at yde i alt 1 mia. kr. til hiv/aidsbekæmpelse i 2010.
Danmark sidder i WHO’s bestyrelse i
2006-09 og ydede i 2007 47 mio. kr. til
WHO. Udviklingsminister Ulla Tørnæs bebudede i forbindelse med WHO-generaldirektørens besøg 20 mio. kr. ekstra til WHO
i perioden 2008-11. Det ekstra danske bidrag skal netop gå til at styrke nationale
sundhedssystemer i udviklingslandene.
DER SKAL FLERE
DANSKERE PÅ
INTERNATIONALE
POSTER
Det blev bemærket i Udenrigsministeriet, da det skandinaviske tidsskrift Development Today i juni 2007 bragte en
oversigt, der konkluderede, at Danmark
halter efter de øvrige nordiske lande, når
det kommer til topposter i FN-systemet. Af
24 topposter besat af skandinaver havde
Sverige ti, Norge syv, Finland fem, mens
Danmark måtte nøjes med to – om end der
er tale om to centrale placeringer i lande
med betydelig international opmærksomhed, Østtimor og Cypern.
Danmark var allerede i gang med at planlægge målrettede initiativer for at få flere
danskere til at beklæde poster i FN og andre internationale organisationer. Det var
en af anbefalingerne i Udenrigsministeriets
globaliseringsanalyse fra 2006. Tallene i
Development Today bekræftede, at der var
behov for at sætte yderligere skub i indsatsen.
Og allerede i oktober 2007 blev en dansker
udnævnt til en tung FN-toppost, da FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon, meddelte, at
han ville udpege den danske ambassadør
Ellen Margrethe Løj som sin særlige repræsentant i Liberia og dermed som leder af
Ansatte i FN-organisationer i Danmark
Organisation
Samlet antal ansatte
WHO
350
UNICEF
266
UNDP
192
UNFPA
25
UNOPS
110
WFP
I alt*
4
947
*Opgjort pr. juli 2007. Tallene inkluderer et gennemsnitligt antal ansatte på
korttidskontrakter (konsulenter m.v.), der til enhver tid er tilknyttet organisationen
hele FN’s indsats i landet. Indsatsen, som
Ellen Margrethe Løj fra 1. januar 2008 blev
samlet leder for, omfatter både en fredsbevarende operation på 15.000 mand og FN’s
bidrag til genopbygningen af Liberia efter
mange års borgerkrig. Dermed blev hun
den højest placerede dansker i FN-systemet.
Ellen Margrethe Løj var en oplagt kandidat
til posten. Hun er tidligere chef for Udenrigsministeriets Sydgruppe og var fra 2001
til marts 2007 Danmarks FN-ambassadør i
New York. Desuden var hun under det danske medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd i
2005-06 formand for Sanktionskomiteen
vedr. Liberia.
Udenrigsministeriet er imidlertid opmærksom på, at gode kvalifikationer ikke gør
det alene. Danskere bliver ikke nødvendigvis håndplukket til internationale topposter, medmindre der gøres en opsøgende
og målrettet indsats for at gøre opmærksom på dem.
Indsatsen systematiseres
Hvis det skal lykkes at få flere danskere ind
i internationale organisationer og placeret
på topposter, skal indsatsen styrkes og
starte tidligt. Fra januar 2008 er der oprettet en enhed i Udenrigsministeriets personaleafdeling med den ene opgave at få flere danskere placeret i internationale organisationer. Egnede kandidater kan være fra
Udenrigsministeriet og den øvrige centraladministration, og det kan være andre med
ønske om en anden form for international
karriere. Formålet er at opdyrke en ressourcebase af danskere med international erfaring og netværk og at forstærke muligheden for at præge internationale organisationer med danske værdier.
FN-sekretariatet har også fået øje på, at
Danmark er underrepræsenteret, og inviterede i 2007 Danmark til at deltage i den
kommende rekrutteringseksamen, som Sekretariatet holder hvert år for unge akademikere fra indbudte lande. Det skete sidste
gang med dansk deltagelse i 1999. Udenrigsministeriet har med orienteringsmøder
og forberedelseskurser gjort en aktiv indsats for at få så mange danskere som muligt til at deltage i eksamenen. Interessen
har været stor, og det har ført til, at ca. 130
danskere deltog i FN-sekretariatets rekrutteringseksamen i februar 2008.
143
144
FRA FLYVENDE LÆGER TIL FORSKNING
I 1957 blev organisationen “Flying Doctors of East Africa” stiftet. Formålet var at
flyve læger og andet sundhedspersonale
ud til de store områder i Østafrika, der ellers aldrig – eller i hvert fald sjældent – fik
besøg af en læge. Der er sket meget siden.
De små maskiner med læger flyver stadig,
men organisationen har fået et langt bredere arbejdsområde og har taget navneforandring til AMREF, African Medical & Research Foundation.
AMREF betegner sig selv som Afrikas førende organisation inden for sundhed og udvikling, og den havde i 2006 et samlet
budget på 259 mio. kr. 97 procent af de ansatte er afrikanere. Hovedkvarteret er i
Nairobi, hvor AMREF også har et landekon-
tor, der i øvrigt ledes af danske Mette Kjær.
Desuden har AMREF kontorer i Etiopien,
Sydafrika, Tanzania og Uganda samt feltkontorer i Somalia og Sudan. Også i Europa og Nordamerika har AMREF afdelinger,
der arbejder med at mobilisere ressourcer
og sætte fokus på udsatte afrikaneres
sundhedsproblemer.
AMREF støtter forskning og træner hvert år
sundhedspersonale overalt i Afrika. Organisationen samarbejder tæt med andre
NGO’er og med de nationale sundhedsvæsner om at opbygge deres kapacitet, om
at udvikle praktiske metoder, der virker i
felten, og forbedre kvaliteten i sundhedssektoren.
Dinka-kvinder ankommer fra Juba til Bor i Sudan via en pram
sponsoreret af International Organization for Migration (IOM).
Foto: Sven Torfinn/Panos.
CASE
Operation mod social udstødelse
Mindst to millioner kvinder i udviklingslandene
lever med fistula – eller fistler – i underlivet,
forårsaget af fødselskomplikationer, og
100.000 nye tilfælde kommer til hvert år. Fistlen er et hul mellem skeden og blæren eller endetarmen og medfører, at kvinden ikke kan holde på urin og afføring. Det siver hele tiden ud,
lugten er ulidelig, og mange kvinder bliver forladt af deres mænd og udstødt af samfundet.
Fistlerne opstår hos fødende kvinder, når barnet ikke kan komme ud. Ofte sker det for meget unge piger, hvis bækkener ikke er fuldt udviklede til at klare en graviditet og fødsel. Det
betyder forfærdelige smerter i forbindelse med
fødslen, der kan vare helt op til tre uger og
ende med, at barnet dør. Også grov og gentagen voldtægt og kvindelig omskæring kan
medføre fistler i underlivet.
Fistler forekommer især i områder, hvor der er
stor fattigdom, hvor uddannelsesniveauet er
lavt eller ikkeeksisterende for piger/kvinder,
hvor dødsfald i forbindelse med fødsler er almindelige, og børnedødeligheden høj. Som
f.eks. i det østlige Afrika.
Fistler kan både forebygges og behandles, og
det støtter Danmark i Kenya og nabolandene
gennem AMREF.
AMREF sponserer f.eks. den operation, der kan
hjælpe socialt udstødte piger og unge kvinder
tilbage til en normal tilværelse. For den enkelte
kvinde og pige er operationen en forvandling.
Den er kompliceret, men kan dog foretages for
beskedne 1.500 kr. Cirka 95 procent af de kvinder, der opereres, bliver helbredt helt. Nogle
bliver endda i stand til at gennemføre en graviditet, men skal føde ved kejsersnit.
Danmark støtter i perioden 2006-09 AMREF’s
aktiviteter med fisteloperationer i Kenya med 3
mio. kr. AMREF arbejder desuden bredt for at
forebygge fistler, mødredødelighed og komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel,
og til den brede indsats i Kenya, Tanzania og
Uganda bevilgede Danmark i 2007 15 mio. kr.
for perioden 2007-11.
145
DANMARKS
MULTILATERALE
BIDRAG TIL
INTERNATIONALE
ORGANISATIONER,
2006-2007
Organisation – beløb i mio. kr.
2006
IDA International Development Association
419,9
515,5
UNDP United Nations Development Programme
526,1
482,1
EDF European Development Fund
426,2
456,6
111,7
222,3
UNICEF United Nations Children’s Fund
224,8
204,6
United Nations Department for Peace Keeping Operations
154,8
204,4
WFP World Food Programme
200,7
200,5
UNFPA United Nations Fund for Population Activities
194,4
182,0
Verdensbanken
NDF Nordic Development Fund
UNHCR United Nations High Comm. for Refugees
59,4
161,4
135,6
140,9
Globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria
140,0
140,0
AFDF African Development Fund
100,0
108,9
GEF Global Environmental Facility
77,9
77,5
AFDB African Development Bank
63,1
65,2
OCHA Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
10,9
63,1
UNRWA United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees
62,0
60,9
UNEP United Nations Environment Programme
38,2
51,1
UNAIDS United Nations Samfinansierede AIDS-Program
46,9
50,5
WHO World Health Organization
40,3
47,0
ASDF Asian Development Fund
45,7
45,7
IPPF International Planned Parenthood Federation
49,0
44,7
1,0
31,0
IMF International Monetary Fund
UNOPS United Nations Office for Project Services
54,3
27,7
IFAD International Fund for Agricultural Development
24,8
27,2
GAVI Global Alliance for Vaccines and Immunization
0,0
25,0
UNOHCHR UN Office of the High Commissioner for Human Rights
22,7
24,8
UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization
21,0
21,3
ILO International Labour Organization
21,0
20,0
IUCN International Union for the Conservation of Nature
19,6
20,0
ICRC International Committee of Red Cross
12,0
20,0
9,5
14,5
IWGIA The International Work Group for Indigenous Affairs
15,0
14,0
ITC International Trade Center
13,0
13,0
IRCT Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre
10,5
12,5
UNIFEM United Nations Development Fund for Women
8,2
10,4
UNODC United Nations Office on Drugs and Crime
Med virkning fra finansåret 2005
rapporteres ekstraordinære humanitære bidrag, IHB og bistand til
flygtninge og internt fordrevne
i nærområder (finanslovens §
06.39.02) som bilateral bistand.
2007
Fortsætter 146
Organisation – beløb i mio. kr.
International hiv/aids Alliance
2006
2007
2,0
10,0
International AIDS Vaccine Initiative
10,0
10,0
International Partnership for Microbicides
10,0
10,0
IFC International Finance Corporation
5,9
9,0
WTO World Trade Organisation
7,0
9,0
Den Mellemstatslige Tørkekomite i Sahel
7,4
7,4
ASDB Asian Development Bank
Øvrige multilaterale bidrag
Andet
Multilateral bistand under § 06.3
15,0
3,8
284,2
222,5
-17,9
-17,8
3.683,7
4.070,0
865,9
854,5
Anden multilateral bistand uden for § 06.3:
Fællesskabsfinansieret EU-bistand
Generelle bidrag til internationale organisationer
Multilateral bistand i alt rapporteret til OECD/DAC:
33,1
41,9
4.582,7
4.966,5
147
DANSKE VIRKSOMHEDERS LEVERANCER TIL
INTERNATIONALE ORGANISATIONER
Danske leverancer til multilaterale organisationer 2006 - 2007
Mio. kr.
Organisation
Total indkøb
Indkøb i Danmark
2006
2007
31.894
Dansk andel i procent
2006
2007
2006
2007
71
170
0,24
0,53
IBRD/IDA 1)
29.604
AsDB 2)
36.364
IDB 2)
19.183
12.258
0
3
0,00
0,02
2.550
6.526
5
17
0,18
0,26
AfDB 2)
53
0,15
Total
58.097
57
0,10
NIB 3)
22.969
2.670
11,62
ECHO
4.470
5.842
188
129
4,21
2,89
N/A
26.120
N/A
181
N/A
0,69
TACIS 5)
1.356
1.358
31
2.6
2,29
0,19
Phare
7.268
EDF 4)
Total 6)
-
UNDP - NEX
UNOPS
160
2,20
N/A
N/A
3.316
N/A
50
N/A
N/A
1,51
N/A
UNFPA
777
N/A
61
N/A
7,85
N/A
UNHCR
529
N/A
74
N/A
13,99
N/A
UNICEF
7.180
N/A
213
N/A
2,97
N/A
10.482
N/A
90
N/A
0,86
N/A
WHO
WFP
790
N/A
15
N/A
1,90
N/A
IAPSO
824
N/A
221
N/A
26,82
N/A
UNRWA
976
N/A
3
N/A
0,31
N/A
Total 7)
55.928
N/A
727
N/A
1,30
N/A
Anmærkninger:
1) Indgåede kontrakter. I tallene for 2006 mangler MNA services
2) Beløb omfatter kun indgåede kontrakter.
3) Aktive projektinvesteringslån – Kumulative indkøb.
4) Danske virksomheder har de seneste par år modtaget store kontrakter under programmet, som over perioden desuden er blevet tilført betydeligt flere ressourcer. I 2006 overgik EDF til nyt budget, og der findes derfor ingen brugbare tal.
5) TACIS statistikken omfatter tildelte kontrakter på EUR 200.000 eller højere
6) EU statistikker er kun opgjort på lead-partner niveau, hvorfor danske andele er betydeligt større.
7) Tal for 2007 er endnu ikke offentliggjort. Totalen er for alle varer og services i hele FN-systemet, og er således højere end summen af de udvalgte FN organisationer som er medtaget.
148
LEVERANDØR
TIL BYGGE- OG
ANLÆGSOPGAVER
Leverandører til bygge- og anlægsopgaver, 2007
Totalbeløb pr. firma for kontrakter indgået af Danida
Nr.
Kontraktbeløb kr.
Firma
1
SOGEA SATOM
2
Aarsleff
198,9
47,3
I alt
246,2
Ovennævnte to leverandører tegner sig for 100 % af bygge- og anlægsopgaverne
i 2007 på 246,2 mio. kr.
LEVERANDØR
AF KONSULENTOPGAVER
Top-20 liste for leverandører af konsulentopgaver (kort- og langtidsopgaver), 2007
Totalbeløb pr. firma for kontrakter indgået af Danida
Samlet
kontraktbeløb
kr.
Nr.
Firma
Antal lange
kontrakter
Antal korte
kontrakter
1
COWI
12
62
72,9
2
NIRAS
4
17
51,3
3
Grontmij/Carl Bro
3
30
32,0
4
Nordic Consulting Group
0
47
23,8
5
Scanagri Danmark
4
0
20,5
6
PEMconsult
0
38
18,2
7
RAMBØLL Management
2
4
15,4
8
Dansk Energi Management
1
4
14,3
9
Development Associates
0
19
8,8
10
NIRAS – Rodeco Joint Venture
1
0
7,0
11
NIRAS-HRD-ARCADIS JV
1
0
6,7
12
DHI Institut for Vand og Miljø
0
11
5,8
13
Thorndahl
0
8
3,9
14
CopenhagenDC/BCEOM/PROMAN S.A.
1
1
3,8
15
RDC
0
6
3,3
16
Nordeco
0
6
3,2
17
Mokoro Limited
2
0
3,1
18
Skadkaer Consult
0
10
3,0
3,0
19
Particip GmbH
1
0
20
Capacitate
0
4
3,0
32
267
303,0
I alt
Ovennævnte 20 leverandører tegner sig for 71,8 % af det samlede kontraktbeløb på 421,6 mio. kr.
149
| CIVILSAMFUND |
CIVILSAMFUND
150
| CIVILSAMFUND |
NGO-BISTAND
FIK ROS FRA
RIGSREVISIONEN
Rigsrevisionen havde flest roser med,
da den i marts fremlagde sin beretning om
dansk NGO-bistand. Tidligere har rigsrevisionen peget på problemer med håndteringen af NGO’ernes projektregnskaber, men
det synes nu at være et overstået kapitel. I
hvert fald er Rigsrevisionen generelt tilfreds med Udenrigsministeriets håndtering
af NGO-bistanden.
Rigsrevisionen efterlyste dog samtidig en
samlet handlingsplan for, hvordan civilsamfundsstrategien fra 2000 skal føres ud
i livet. Ministeriet bør også i højere grad
inddrage NGO-bistanden i den samlede
mål- og resultatstyring, så effekten af NGObistanden bedre kan vurderes i forhold til
målene for den danske udviklingsbistand.
Knap var beretningen afleveret, før udviklingsminister Ulla Tørnæs bebudede en opdatering af civilsamfundsstrategien. Hun
understregede, at det skal være en opdatering. Hovedvægten på fortalervirksomhed i
strategien fra 2000 skal der ikke rokkes
ved. Og opdateringen er i fuld gang med
inddragelse og høring af NGO’er både i
Danmark og i Syd.
Egenfinansieringen nået
Med finanslovsforliget for 2006 blev der
indført et krav om egenfinansiering for de
seks danske NGO’er, der har en såkaldt
rammeaftale over NGO-bevillingen, dvs. en
flerårig aftale, der ikke er bundet op på enkeltprojekter. De seks rammeorganisationer er Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis og CARE Danmark.
Kravet betyder, at NGO’erne fremover skal
supplere det bidrag, de får fra staten, med
et beløb betalt af egne, privatindsamlede
midler. I 2006 var kravet en egenfinansiering på 5 procent. Det steg i 2007 til de 10
procent, som også er kravet fremover.
Egenfinansiering er indført for at sætte
skub i en proces, der skal gøre NGO’erne
mere uafhængige af statslig støtte, og det
er lykkedes alle seks organisationer at opfylde kravet både i 2006 og 2007.
Det har langt fra været lige nemt for alle organisationerne at opfylde kravet. Flere af
dem opfyldte det så rigeligt i forvejen, men
specielt Mellemfolkeligt Samvirke og IBIS
har måttet kæmpe, og de har bl.a. – som
noget nyt – stået bag landsindsamlinger.
Samtidig med kravet om egenfinansiering
fik samtlige rammeorganisationer tilladelse til at gennemføre landsdækkende husstandsindsamlinger, en tilladelse, som kun
Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp
og Red Barnet havde haft.
I 2007 blev resultatet af landsindsamlingerne:
Dansk Røde Kors: 20 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp: 14 mio. kr.
Red Barnet: 7 mio. kr.
Mellemfolkeligt Samvirke: 2,6 mio. kr.
Ibis og CARE valgte at gennemføre en
fælles landsindsamling: 1,4 mio. kr.
Herudover gennemførte Dansk Flygtningehjælp, der ikke har en rammeaftale med
Udenrigsministeriet, også en landsindsamling, der indbragte 15 mio. kr.
De mange indsamlinger har skærpet konkurrencen mellem NGO’erne og kan også
være en bekostelig måde at samle penge
ind på. Det har fået CARE og IBIS til at beslutte, at de ikke vil gennemføre flere
landsindsamlinger foreløbig.
Ud over landsindsamlingerne har organisationerne en vifte af muligheder for at samle
ind til dækning af egetbidraget: arv og gaver, kollekter, indtægter fra genbrugsbutikker m.m.
En handicappet mand fra slumkvarteret
Kyebando i Kampala, Uganda.
151
| CIVILSAMFUND |
KAMPEN FOR
HANDICAPPEDES
RETTIGHEDER
Omkring 600 millioner, så mange mennesker lever med en eller anden form for
handicap i udviklingslandene, hvor de ofte
hører til de fattigste, mest sårbare og udsatte grupper med elendige livsvilkår og
livskvalitet. Ofte er det de handicappede,
der står bagest i køen til arbejde og indtjeningsmuligheder, uddannelse og sundhed.
Danske Handicaporganisationer, DH, indtil
2007 De Samvirkende Invalideorganisationer, er en paraplyorganisation for 32 medlemsorganisationer og har i mange år været engageret i kampen for at sikre handicappedes rettigheder i u-landene. Siden
1994 er det sket i en fast samarbejdsaftale
mellem Udenrigministeriet og DH, og danske handicaporganisationer står i dag for
udviklingsarbejde til et samlet beløb på
25-30 mio. kr. om året, fordelt på 11 udviklingslande.
Arbejdet omfatter helt konkrete indsatser,
der kan forbedre handicappedes liv og
hverdag. Fortaler- og lobbyarbejde for handicappedes rettigheder, både i udviklingslande og på globalt plan, er og har altid
været en hovedhjørnesten i DH’s i udviklingsindsats. Målet er, at de stærke, folkelige handicaporganisationer i Danmark
HANDICAP-TIÅR I
AFRIKA MED
REELT INDHOLD
I 1999 besluttede Organisationen for
Afrikansk Enhed, nu Den Afrikanske Union,
at gøre 2000-2009 til afrikansk handicaptiår efter intens lobbyvirksomhed fra både
den internationale og afrikanske handicapbevægelse. Men det kneb længe med at få
signalet fulgt op med reelt indhold.
I 2005 fik DH i alt 20 mio. kr. fra Udenrigsministeriet til aktiviteter i forbindelse med
tiåret. Fem lande blev udvalgt til dansk
støtte: Etiopien, Kenya, Rwanda, Mozambique og Senegal. Her gennemføres der en
vifte af forskellige aktiviteter, der sigter på
Vifte af mini- og enkeltprojekter
DH har en miniprogramaftale med Udenrigsministeriet på i alt 13 mio. kr. om året. Pengene
bruges på miniprojekter for handicappede og
går f.eks. til:
Dansk Blindesamfund og DH organiserer kvinder med handicap i Ghana og Uganda. Handicappede kvinder mobiliseres, trænes, bliver
synlige og får en stemme i de lokalsamfund,
hvor de lever
Foreningen for Stammere i Danmark er med til
at styrke foreningen af stammere i Nepal. Der
152
skal være med til at udvikle og opbygge
stærke, folkelige organisationer for handicappede i de fattige lande for at presse regeringerne til i højere grad at varetage og
fremme rettighederne for mennesker med
handicap.
Kronen på lobbyarbejdet
I december 2006 vedtog FN’s Generalforsamling konventionen om handicappedes
rettigheder. For første gang blev verdens
millioner af handicappede dermed omfattet af en FN-resolution om menneskerettigheder. Forud for konventionens vedtagelse
var gået et større lobbyarbejde, som DH
deltog aktivt i, både i Danmark og via sine
partnerorganisationer i udviklingslande,
hvor handicappedes vilkår ikke står særligt
højt på dagsordnen.
Men dermed er arbejdet ikke slut. Konventionen skal underskrives og ratificeres af
20 lande, inden den træder i kraft. Status
med udgangen af 2007 er, at 15 lande har
ratificeret konventionen, mens 123 lande –
heriblandt Danmark – har underskrevet,
men endnu ikke ratificeret den. Når konventionen træder i kraft, skal den bruges
som grundlag til at forbedre forholdene for
handicappede i de enkelte lande.
at formulere bedre politikker og lovgivning
på handicapområdet og sikre dem gennemført, og på at styrke lobby- og fortalervirksomhed blandt lokale partnerorganisationer, så de kan skabe øget og mere vedholdende opmærksomhed om handicappedes vilkår. Kvinder og unge med handicap har modtaget træning i blandt andet
lederskab, journalister har været på kurser,
der skal gøre dem mere opmærksomme på
handicappedes vilkår og rettigheder, og
der er givet støtte til kontinentale og regionale organisationer i Afrika, f.eks. for blinde, døvblinde og sindslidende.
uddannes f.eks. “ambassadører”, der arbejder i
og oplyser lokalsamfund om stammeres særlige
behov. Målet er at etablere selvhjælpsgrupper
og mobilisere nye medlemmer
Landsforeningen SIND støtter Mental Health
Uganda (MHU) gennem et organisationsudviklingsprojekt. Med støtten fra Danmark har MHU
udviklet sig til at blive en internationalt anerkendt aktør, og organisationen er sekretariat for
det afrikanske netværk af organisationer for
sindslidende.
| CIVILSAMFUND |
UDBETALINGER TIL DANSKE NGO’ERS
UDVIKLINGSAKTIVITETER, 2007
Organisation
1.000 kr.
Organisation
1.000 kr.
MS Mellemfolkeligt Samvirke
173.647
IMCC International Medical Cooperation Committee
1.961
Ibis
116.557
Det Danske Baptistsamfund
1.953
112.127
Dansk Epilepsiforening
1.861
Dansk Røde Kors
70.720
AC International Børnehjælp
1.767
Projektrådgivningen*
51.500
RAZON
1.615
CARE Danmark
49.275
92-GRUPPEN
1.200
Red Barnet
41.360
Indiengruppen på Fyn
1.158
Ulandssekretariatet
38.687
Axis
1.125
3F Fagligt Fælles Forbund
29.787
Friluftsrådet
1.069
ADRA Danmark
27.807
Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere
945
DACAAR Danish Committee for Aid to Afghan Refugees
19.400
Afrika-Kontakt
847
Institut for Menneskerettigheder
19.200
Dansk Ethioper Mission
835
WWF Verdensnaturfonden
14.652
Dansk-Mongolsk Selskab
812
Caritas Danmark
14.329
Max Havelaar Fonden Danmark
685
DH Danske Handicaporganisationer
14.112
Genvej til udvikling
666
GV Ghana Venskabsgrupperne i Danmark
13.756
Cykler til Senegal
662
Dansk Afghanistan Komite
10.221
Folkehøjskolernes Forening
530
Nepenthes
9.891
Skovdyrkerforeningen
489
Arbejderbevægelsens Internationale Forum
7.800
Mellemamerika Komiteen
467
Danmission
7.668
Den danske EU-NGO platform
450
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
7.281
Dansk Vietnamesisk Forening
338
Dansk Handicapforbund
6.350
Frelsens Hær
300
ADDA Agricultural Development Denmark Asia
5.674
Brødremenighedens Danske Mission
300
Danmarks Jægerforbund
5.600
Børn i Afrika
290
Danida
4.815
Landsforeningen Levende Hav
150
Organisationen for Vedvarende Energi
4.812
Danmarks Biavlerforening
Dialogos
4.613
Tilbagebetalinger ubrugte midler
Foreningen Sex og Samfund
4.323
International Børnesolidaritet
3.917
DUF Dansk Ungdoms Fællesråd
3.683
Mission Øst
3.662
Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede
3.254
Fagligt Internationalt Center for Uddannelse
2.950
Landsforeningen Lev
2.892
Dansk Blindesamfund
2.100
Dansk Ornitologisk Forening
2.000
50
-473
932.477
Afrika største modtager af
NGO-bistand, 2007
Afrika
476,1
Asien
212,1
Latinamerika
138,8
Europa, mv.
3,5
Ikke-landefordelt
102,0
0
*Projektrådgivningen er en sammenslutning af mindre NGO’er i Danmark. Sammenslutningens
sekretariat i Århus har siden 1996 modtaget støtte fra Danida til bl.a. kursusvirksomhed,
rådgivning af uerfarne NGO’er og især til administration af Minipuljen, der behandler alle
NGO-ansøgninger under 3 mio. kr.
100
200
300
400
500
Beløb i mio. kr.
153
| DANMARKS OFFICIELLE BISTAND |
DANMARKS
OFFICIELLE BISTAND
TIL UDVIKLINGSLANDENE FORDELT
PÅ HOVEDKATEGORIER,
2006-2007
2006 1)
2007 1)
Program- og projektbistand Afrika
2.328,24
2.621,99
Program- og projektbistand Asien
908,02
946,15
Program- og projektbistand Latinamerika
355,70
388,90
Personelbistand
203,97
188,75
Mio. kr.
Statslig bistand inden for finanslovskonto § 06.3 og § 06.11.19:
Bilateral bistand inden for § 06.3 og § 06.11.19
B2B Programmet
189,83
212,84
Blandede kreditter
299,60
349,67
Lånebistand, gældslettelse
673,79
671,00
Bistand til regional- og nærområder
207,18
254,90
Menneskerettigheder og demokratisering
231,06
262,58
-1,20
-0,70
Bistand gennem NGO’er
966,42
932,48
Særlig miljøbistand til udviklingslandene
396,71
374,25
Forskning og oplysning i Danmark
216,81
205,95
Ekstraordinære hum. bidrag & IHB
810,07
807,84
Naboskabsprogrammet (§ 06.11.19) 2)
104,75
140,44
Overgangsbistand til vestlige Balkan
Andet
Bilateral bistand § 06.3 og § 06.11.19 i alt
-1,59
-7,75
7.889,37
8.349,28
Multilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19
Int. udviklingsforskning
43,11
34,30
FN’s Udviklingsprogram ( UNDP )
462,63
440,04
FN’s Børnefond ( UNICEF )
235,35
209,09
Hiv/aids, befolkning- & sundhedsprogrammer
515,16
559,43
FN’s Landbrugs- & fødevareprogram
180,00
179,27
Globale miljøprogrammer
224,89
251,74
FN’s øvrige bistandsprogrammer
268,76
335,03
Verdensbankgruppen
470,98
449,07
Regionale banker
88,13
68,76
Regionale og øvrige udviklingsfonde
205,10
489,50
Bistand gennem Den europæiske Udviklingsfond
424,42
454,82
96,53
94,90
Multi. regional- og overgangsbistand
Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed
113,30
56,72
Diverse multilaterale bidrag
111,28
145,13
Multilateral humanitær bistand
261,98
320,04
-17,92
-17,83
Multilateral bistand § 06.3 og § 06.11.19 i alt
3.683,70
4.070,01
Samlet statslig bistand under § 06.3 og § 06.11.19
11.573,06
12.419,30
Andet
Fortsætter 154
Mio. kr.
2006 1)
2007 1)
657,49
692,82
Statslig bistand uden for § 06.3 og § 06.11.19:
Administration af udviklingsbistanden m.v. 2)
2)
18,57
22,24
Fællesskabsfinansieret EU-bistand 3)
865,90
854,54
Afdrag på statslån 2)
-90,95
-86,74
44,52
49,65
DCISM (Ulandsforskning § 06.11.13)
Forsvarets og politiets internationale operationer 2)
2)
250,50
245,50
-78,76
-302,90
Andel af tips- og lottomidlerne 2)
7,68
13,13
Andre udbetalinger under Øststøtten 2)
1,60
0,00
39,68
41,95
Udgifter til modtagelse af flygtninge
IFU/IØ/IFV aktieindskud 2)
Bidrag til internationale organisationer 3)
Samlet dansk bistand opgjort til OECD/DAC
13.289,29
BNI
Bistandsprocent
1)
2)
3)
De største modtagere af bilateral
bistand er afrikanske lande*
Uganda
7,2%
6,0%
Tanzania
5,9%
Vietnam
Ghana
4,7%
Egypten
3,8%
8.982,99
4.589,27
4.966,50
Alle beløb for 2006 og 2007 er opgjort efter udbetalinger som opgjort til DAC.
Indrapporteres som bilateral bistand til OECD/DAC
Indrapporteres som multilateral bistand til OECD/DAC
Andre lande modtager også bistand*
Nigeria 1)
514,6
Sudan 2)
236,1
221,8
Irak 4)
220,6
Sydafrika
113,8
73,5
Niger 7)
72,2
Cambodja 8)
70,4
Zimbabwe
Kenya
3,3%
Sri Lanka
54,1
53,1
3,2%
Somalia
56,5
Indonesien
51,1
Benin
2,9%
Kina 9)
45,7
Nicaragua
2,8%
Burma 10)
43,0
Burkina Faso
2,8%
Thailand
38,8
Bangladesh
Malaysia
35,6
2,8%
Liberia
35,1
Etiopien
35,0
Angola
35,0
Bhutan
Mali
0
2,2%
0,8%
0
0,6%
100
200
300
400
500
600
Beløb i mio. kr.
*) Opgjort efter udbetalinger, ekskl. gældslettelse. Omfatter udbetalinger under § 06.3 og § 06.11.19. Den totale
bilaterale bistand som opgjort til DAC ekskl. gældslettelse.
Med virkning fra finansåret 2005 rapporteres
ekstraordinære humanitære bidrag, IHB og
bistand til flygtninge og internt fordrevne i
nærområder (finanslovens § 06.39.02) som
bilateral bistand. Til og med 2004 blev disse
udbetalinger rapporteret som multilateral
bistand. Med virkning fra 2007 er dele af
Naboskabsprogrammet § 06.11.19 medregnet
som bilateral bistand i denne opgørelse.
90,1
Gaza/Vestbredden 6)
3,3%
Bolivia
0,81
8.700,03
Zambia
Nepal
0,80
Multilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC
Cameroun 5)
5,4%
1.727.782
Bilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC
Afghanistan 3)
Mozambique
13.949,48
1.664.918
105
210
315
420
525
Beløb i mio. kr.
1) Heraf udgør gældslettelse 514,1 mio. kr.
2) Heraf er 143,2 mio. kr. givet som humanitær bistand.
3) Foruden 221,8 mio. kr. i bilateral bistand
(heraf 63,2 mio. kr. i humanitær bistand)
er ydet 51,7 mio. kr. i multilateral bistand.
4) Foruden 220,6 mio. kr. I bilateral bistand
(heraf gældslettelse på 46,8 mio. kr. og
humanitær bistand på 130 mio. kr.) har
Danmark ydet 3,5 mio. kr. som multilateral bistand.
5) Gældslettelse udgør 89,2 mio. kr.
6) Omfatter bl.a. overgangsbistand på 45
mio. kr. og humanitær bistand på 21,7
mio. kr. Som multilateral bistand er ydet
15 mio. kr.
7) Program- og projektbistand udgør 64,5
mio. kr.
8) Heraf udgør den særlige miljøbistand
40,2 mio. kr. og NGO-bistand 17,6 mio. kr.
9) Heraf udgør blandede kreditter 20,6 mio.
kr., MRD-bistand 12,2 mio. kr. og miljøbistand 7,8 mio. kr.
10) Heraf udgør humanitær bistand 16,5 mio.
kr.
*) Opgjort efter udbetalinger under § 06.3
og § 06.11.19 (Naboskabsprogrammet).
Udbetalinger inkl. gældslettelse.
155
DANMARKS BILATERALE BISTAND, 2007
Beløb i mio. kr.
(udbetalinger)
Projekt- og
programbistand,
ekskl. gældslettelse 1)
NGObistand 2)
Forskning og
projekter
i Danmark
mv. 3)
Særlig miljøbistand 4)
Humanitær
bistand og
IHB 5)
Naboskabsprogrammet 6)
I alt
% af landefordelt
bilateral
bistand 7)
Afrika
3.300,05
476,11
37,45
183,00
380,92
0,13
4.377,66
61,0
Asien
1.350,73
212,05
29,20
191,30
309,48
17,01
2.109,77
29,4
414,87
138,77
5,23
0,00
0,47
0,00
559,34
7,8
1,54
3,50
0,00
0,00
0,25
122,29
127,58
1,8
I alt landefordelt,
excl. gældslettelse
5.067,19
830,44
71,88
374,30
691,12
139,42
7.174,35
100,00
Ikke landefordelt 8)
150,16
102,04
134,06
-0,05
116,71
1,02
503,94
Latinamerika
Europa
Bilateral gældslettelse
671,00
Udenfor § 06.3
og § 06.11.19
633,70
I alt
5.217,35
DANMARKS BILATERALE BISTAND
TIL AFRIKA, 2007
932,48
205,94
Beløb i mio. kr.
(udbetalinger)
374,25
Projekt- og
programbistand,
ekskl.
gældslettelse1)
807,83
NGObistand2)
Forskning
og
projekter
i Danmark
mv.3)
140,44
Særlig
miljøbistand4)
8.982,99
Humanitær
bistand
og
IHB5)
Naboskabsprogrammet6)
I alt
Programsamarbejdslande
Benin
240,05
2,89
Burkina Faso
230,49
0,18
Egypten
313,02
5,39
Ghana
332,23
51,82
Kenya
220,00
22,80
Mali
Mozambique
34,08
0,45
401,97
51,24
230,68
0,13
7,06
9,72
46,30
37,64
407,51
37,90
7,14
Uganda
463,34
99,64
0,62
I alt
Øvrige lande*
I alt
1,46
392,57
270,44
0,29
502,85
46,88
490,19
34,29
597,89
53,96
0,13 3.364,62
223,42
36,70
2.866,12
306,12
20,76
11,53
433,93
169,99
16,69
65,46
326,96
0,00
3.300,05
476,11
37,45
183,00
380,92
0,13 4.377,66
117,54
1) Omfatter FL-konto 06.32. Indeholder program- og projektbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmet, blandede kreditter, bistand til regional- og nærområder samt overgangsbistand til
vestlige Balkan.
2) Omfatter FL-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO’er.
3) Omfatter FL-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer, kurser, konferencer.
4) Omfatter FL-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand (der til og med 2003 var omfattet af FL-konto
06.11.16).
5) Omfatter FL-konto 06.39.02. Indeholder ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindsatser.
Kontoen er tidligere rapporteret som multilateral bistand; men rapporteres fra og med finansåret 2005 som
bilateral bistand.
6) Naboskabsprogrammet § 06.11.19. Kun de udbetalinger, der kan medregnes som ODA iht. DAC-direktivet.
7) Ekskl. gældslettelse.
8) Omfatter interregionale projekter, der ikke er landespecifikke.
* Lande og regioner i Afrika, der ikke er programsamarbejdslande.
156
318,54
17,92
12,35
3,05
Tanzania
Zambia
242,94
271,65
1.013,03
Beløb i mio. kr.
(udbetalinger)
TIL ASIEN, 2007
Projekt- og
programbistand,
ekskl.
gældslettelse1)
NGObistand2)
Forskning
og
projekter
i Danmark
mv.3)
Særlig
miljøbistand4)
13,65
0,29
1,55
Humanitær
Nabobistand
skabsog
proIHB5)
grammet6)
I alt
Bangladesh
208,08
Bhutan
66,53
0,61
1,14
Nepal
222,88
36,75
4,48
Vietnam
362,40
20,28
19,13
45,39
I alt:
859,89
71,29
25,04
46,94
490,84
140,76
4,16
144,36
1.350,73
212,05
29,20
191,30
Forskning
og
projekter
i Danmark
mv.3)
Særlig
miljøbistand4)
Øvrige lande*
I alt:
6,54
230,11
5,64
269,75
68,28
447,20
12,18
0,00
1.015,35
297,30
17,01
1.094,43
309,48
17,01
2.109,77
*Øvrige lande og regioner i Asien, der ikke er programsamarbejdslande
TIL LATINAMERIKA,
2007
Beløb i mio. kr.
(udbetalinger)
Projekt- og
programbistand,
ekskl.
gældslettelse1)
NGObistand2)
Humanitær
Nabobistand
skabsog
proIHB5)
grammet6)
I alt
Bolivia
167,55
14,40
2,77
0,29
185,01
Nicaragua
201,02
35,17
0,57
I alt
368,57
49,57
3,34
0,00
0,47
0,00
46,30
89,20
1,89
0,00
0,00
0,00
137,39
414,87
138,77
5,23
0,00
0,47
0,00
559,34
Øvrige lande*
I alt
0,18
236,94
421,95
*Øvrige lande og regioner i Latinamerika, der ikke er programsamarbejdslande
TIL EUROPA, 2007
Beløb i mio. kr.
(udbetalinger)
Projekt- og
programbistand,
ekskl.
gældslettelse1)
Albanien
0,20
Belarus
NGObistand2)
Forskning
og
projekter
i Danmark
mv.3)
Særlig
miljøbistand4)
Humanitær
Nabobistand
skabsog
proIHB5)
grammet6)
0,05
1,31
1,56
0,07
4,73
4,80
4,14
4,14
Bosnien-Herzegovina
Central- og Østeuropa
Kosovo
-0,74
0,02
Kroatien
Makedonien
(FYROM)
1,87
Moldova
0,76
0,51
I alt
1,54
5,69
5,69
2,12
0,41
1,76
1,76
15,16
16,74
8,03
8,03
0,65
23,22
24,37
0,09
18,08
18,17
122,29
127,58
1,58
Balkan regionalt
15,39
24,42
-0,35
Tyrkiet
Ukraine
15,39
25,14
0,25
Serbien
Serbien-Montenegro
I alt
3,50
0,00
0,00
0,25
Noteforklaring, se side 156
157
SEKTORFORDELING
AF BILATERAL
BISTAND,
2006 OG 2007 *)
SOCIAL INFRASTRUKTUR
2006
mio. kr.
2007
mio. kr.
2006
%
2007
%
3.474,75
3.691,91
44,0
44,2
Uddannelse, total
499,67
639,24
6,3
7,7
Uddannelse, generelt
226,49
286,57
2,9
3,4
Primær uddannelse
128,10
242,20
1,6
2,9
Sekundær uddannelse
119,68
92,55
1,5
1,1
25,41
17,93
0,3
0,2
550,87
448,84
7,0
5,4
Sundhed, generelt
274,01
241,39
3,5
2,9
Primær sundhed
276,86
207,45
3,5
2,5
Reproduktiv sundhed og befolkningsprogrammer
152,56
167,22
1,9
2,0
672,08
655,26
8,5
7,8
1.378,90
1.504,66
17,5
18,0
Konfliktforebyggelse og -løsning, fred og sikkerhed
69,27
135,26
0,9
1,6
Øvrig social infrastruktur
151,41
141,43
1,9
1,7
Beskæftigelse
32,72
39,60
0,4
0,5
118,69
101,83
1,5
1,2
Universitets- og anden tertiær uddannelse
Sundhed, total
Offentlig administration og civilsamfund
Øvrig social infrastruktur
ØKONOMISK INFRASTRUKTUR
1.013,73
1.131,18
12,8
13,5
Transport, total
598,90
540,89
7,6
6,5
Vejanlæg, vejtransport mv.
563,68
491,69
7,1
5,9
Jernbaner
0,00
0,00
0,0
0,0
Sø- og luftfart
35,22
49,20
0,4
0,6
Kommunikation
88,54
34,25
1,1
0,4
Energi, total
188,80
378,19
2,4
4,5
Elektrificeringsprojekter
143,43
120,44
1,8
1,4
Nye og vedvarende energikilder
40,89
254,69
0,5
3,1
Anden bistand til energisektoren
4,48
3,06
0,1
0,0
Banker og finansielle ydelser
0,00
13,68
0,0
0,2
137,49
164,17
1,7
2,0
Anden økonomisk infrastruktur
2006
mio. kr.
2007
mio. kr.
2006
%
2007
%
PRODUKTIVE SEKTORER
849,42
853,05
10,8
10,2
Landbrug
534,30
532,90
6,8
6,4
Skovbrug
28,53
28,20
0,4
0,3
Fiskeri
41,03
65,61
0,5
0,8
Industri
2,5
231,72
211,56
2,9
Mineralske ressourcer
8,26
5,18
0,1
0,1
Byggevirksomhed
0,00
0,94
0,0
0,0
Handel
4,41
8,67
0,1
0,1
Turisme
1,16
-0,02
0,0
-0,0
MULTISEKTOR, INTEGREREDE UDVIKLINGSPROJEKTER
581,20
573,88
7,4
6,9
Miljø
447,45
442,82
5,7
5,3
Øvrige integrerede udviklingsprojekter
133,75
131,05
1,7
1,6
PROGRAM- OG FØDEVAREBISTAND
188,01
413,87
2,4
5,0
GÆLDSLETTELSE
673,79
671,00
8,5
8,0
NØDHJÆLP OG FLYGTNINGE I NÆROMRÅDER
901,16
762,13
11,4
9,1
Anden ikke-kategoriseret bilateral bistand
207,32
252,28
2,6
3,0
7.889,37
8.349,29
100,0
100,0
Bilateral bistand i alt
*) Opgjort efter udbetalinger. Omfatter bilaterale udbetalinger under § 06.3 og § 06.11.19.
Tallene for 2006 er korrigeret for udbetalinger under § 06.11.19 og kan ikke sammenlignes med tidligere opgørelser.
Med virkning fra finansåret 2005 rapporteres ekstraordinære humanitære bidrag, IHB og bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder (finanslovens § 06.39.02) som bilateral bistand. Til og med 2004 blev disse udbetalinger rapporteret som multilateral bistand. Med virkning fra 2007 er dele af
Naboskabsprogrammet § 06.11.19 medregnet som bilateral bistand i denne opgørelse.
159
Afrika er den største modtager
af dansk udviklingsbistand
61,0%
Afrika
Asien
29,4%
Latinamerika
FN, Verdensbanksgruppen og EU er hovedmodtagere af dansk multilateral bistand
En væsentlig del af bistanden går
til langvarige sektorprogrammer
2003
57,0%
2004
55,0%
2005
50,8%
FN-systemet
Verdensbankgruppen
Regionale banker
og fonde
7,8%
Europa
2006
56,4%
2007
53,2%
EU
1,8%
0
20
60
40
80
Opgjort efter udbetalinger. % af den geografisk fordelte
bilaterale bistand, ekskl. gældslettelse men inklusive
udbetalinger under Naboskabsprogrammet.
0
0
20
40
60
80
Opgjort efter udbetalinger under § 06.3. % af samlet
bilateral bistand til programsamarbejdslandene.
Regionalbistand
221,75
Afghanistan
51,7
Det sydlige Afrika
og SADC
41,93
3,24
Mellemamerika
Det vestlige Balkan
76,86 / 0,01
74,60
Sydøstasien
Sydafrika
19,10 / -0,38
113,79
Sahel-regionen
Gaza-Vestbredden
1,80 / 14,60
73,45
Mellemøsten
Irak
Afrika
13,09
0
50
Vestafrika
100
150
200 250 300
Beløb i mio. kr.
5,04
0
125,25
16,70
9,00 / 4,00
30
60
90
120
150
Beløb i mio. kr.
Bilateral bistand
Bilateral bistand
Multilateral bistand*
* § 06.38.01 Multilateral regional- og genopbygningsbistand
160
67,44
220,57
Guatemala
746,8
385,1
458,6
400
800
1200 1600 2000
Beløb i mio. kr.
Opgjort efter udbetalinger under § 06.3. Multilateral bistand.
GENOPBYGNINGS- OG REGIONALBISTAND, 2007
Overgangsbistand
1.855,5
MÅL- OG
RESULTATSTYRING
| MÅL- OG RESULTATSTYRING |
ET KIG IND I
UDVIKLINGSSAMARBEJDETS
MASKINRUM
Udviklingsbistanden skal mindske fattigdommen. Den skal også fremme ligestilling og et bæredygtigt miljø. Og demokrati,
menneskerettigheder og god regeringsførelse. Listen over de gode formål er lang.
Det afspejler sig også i mængden af strategier, som Danmarks udviklingsbistand tilrettelægges og gennemføres efter. Ved udgangen af 2006 var der 15 af slagsen – for
bl.a. miljø, ligestilling, minerydning og oprindelige folk, og i 2007 kom der flere til:
for Asien, for Latinamerika, en revideret
strategi for Afrika og for god regeringsførelse.
De politiske mål og de mange strategier
sender vigtige signaler om, hvad Danmark
vil med sin udviklingsbistand. Men det er
ikke nok at ville det rigtige – det skal også
gøres ordentligt. Derfor er den egentlige
udfordring at omsætte målene i det praktiske udviklingssamarbejde, så de fører til
positive forandringer for de børn, kvinder
og mænd, det hele handler om.
Tidligere var der en tendens til, at det var
tilstrækkeligt at dokumentere den gode vilje ved at fortælle hvor mange penge, Danmark bruger på udviklingsbistand, og herunder på miljø, på uddannelse, på hiv/
aids og alle de andre gode formål. Det er
stadig vigtigt for at sende klare, politiske
signaler.
Men i de senere år er der kommet øget fokus på at effektivisere bistandsindsatsen
og dokumentere resultaterne i marken.
Sagt groft forenklet er det “gode formål” i
sig selv ikke længere nok til at legitimere
en dansk bistandsindsats. Der skal også
kunne dokumenteres en effekt.
Vietnam. Risbønderne tilhører
thai-etniske grupper.
Foto: Jørgen Schytte
162
Det stiller store krav til indsamling af data
og opstilling af indikatorer, så situationen
før og efter kan dokumenteres og bistandsindsatsen vurderes. Det lyder og kan være
både omstændeligt og bureaukratisk. Men
det er helt nødvendigt. Dels er det vigtigt at
demonstrere effekten af dansk bistand,
dels er ambitionen at finde ud af, hvad der
virker, hvad der ikke gør og hvorfor, med
henblik på at professionalisere og effektivisere udviklingssamarbejdet.
Donorer og modtagere stiller højere krav
Netop det stærke ønske om at effektivisere
udviklingssamarbejdet og om at dokumentere resultaterne bedre førte i 2005 til Paris-erklæringen om bistandseffektivitet,
som blev tiltrådt af både modtagere og
ydere af udviklingsbistand. Nøgleordene
var bl.a. ejerskab, harmonisering, tilpasning, arbejdsdeling og åbenhed.
Danmark – og andre donorer – skal være
parate til at træde et skridt tilbage, så
modtagerlandene kan tage ejerskab over
udviklingsprocessen. Udviklingsbistand
forudsætter holdspil og er ikke et område,
der egner sig til, at individuelle aktører
hver for sig fører sig frem.
Paris-erklæringen var ikke nogen pludselig
kovending, men den foreløbige kulmination på en udvikling, der havde været i
gang længe, og som fortsætter. Det er en
udvikling, som stiller nye krav til den
måde, Danmark og andre donorer yder udviklingsbistand på. Den stiller også store
krav til modtagerne og deres forvaltning af
bistandsmidlerne. Men udviklingen rummer også helt nye muligheder. Så der er
nok at se til i den bistandsadministration,
det maskinrum, som skal omsætte de høje
mål i praksis.
MAN FÅR, HVAD
MAN MÅLER
Mindst halvdelen af de børn, der kommer i skole, skal være piger.
30-50 procent af de bønder, der nås med
de nye aktiviteter, skal være kvinder.
Målene stammer fra bevillinger til kommende danske bistandsaktiviteter og er
eksempler på, at der sættes helt konkrete
tal på og mål for ligestillingseffekten af
dansk bistand.
Kvinder og ligestilling har været et af de
tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand i en årrække. Men erfaringerne har
vist, at en effektiv indsats imod fattigdom,
for ligestilling, miljø og alle de andre tværgående hensyn fordrer, at der sættes helt
konkrete mål og indikatorer op for de ønskede resultater.
Målene skal naturligvis ikke fastsættes fra
et skrivebord i Udenrigsministeriet, men i
en tæt dialog med modtagerlandet. Ofte vil
landet i sine egne udviklingsplaner have
data og mål, der kan bruges, så det ikke er
nødvendigt at “finde på” specielle mål for
de dansk støttede aktiviteter.
TVÆRGÅENDE
INDSATSER SKAL
MÅLES
Selv om der de seneste år er kommet
mere og mere fokus på effekten og resultaterne af udviklingsbistanden, så er der stadig et udbredt ønske om at vide, hvordan
Danmark prioriterer sin samlede bistand
på forskellige områder. Det gælder ikke
mindst i forhold til hiv/aids-indsatsen og
de tværgående hensyn: ligestilling, miljø
samt demokrati og menneskerettigheder.
Det har hidtil været vanskeligt at komme
med pålidelige tal, netop fordi de tværgående hensyn er tværgående, og f.eks. ligestilling kan fremmes som en del af støtten
til veje ved at støtte kvindelige småentreprenører. Alligevel afrapporteres denne
støtte officielt til OECD/DAC alene som
støtte til vejsektoren.
Derfor har Udenrigsministeriet udviklet et
nyt system for alle projekter og programmer. Når der sker en udbetaling, skal den
Alene dét, at der – f.eks. for kvinder og ligestilling – opsættes konkrete mål og indikatorer, har en række direkte og afledte effekter, fordi man bl.a. skal finde ud af:
findes der overhovedet i landet kønsspecifikke data inden for denne sektor – og hvis ikke, hvordan skaffes de
så til veje?
hvilke (nye) metoder og redskaber må
tages i brug for at nå kvinder og piger?
er der kulturelle, juridiske eller andre
forhold, der inden for denne sektor
stiller kvinder og piger svagt?
De mål og indikatorer, der umiddelbart kan
ligne endnu en bureaukratisk byrde og
kontrol, skal tjene til nytænkning og forandring. Pålidelige data for situationen før og
efter en bestemt indsats skal også medvirke til langt mere kvalificerede bud på, hvad
der virker – og ikke virker – for at nå målet
om ligestilling. Og dermed til mere effektive indsatser i fremtiden.
aktivitet, forbruget skal dække, vurderes
ud fra de fire temaer. Hvis aktiviteten er direkte målrettet et af de fire temaer, så tæller beløbet 100 procent med i opgørelsen
for det pågældende tema. Er det delvist
målrettet, kan bevillingen tælles med, men
med en lavere score, f.eks. 20 procent. På
den måde kan det lade sig gøre at lave opgørelser år for år over hvor stor en andel af
den danske bistand, der går til de forskellige tværgående hensyn.
Det nye system blev først taget i brug i
2007, og der foreligger derfor endnu ikke
samlede opgørelser over et helt år. De foreløbige opgørelser tyder dog på, at mens de
tre “gamle” tværgående hensyn, ligestilling, miljø samt demokrati- og menneskerettigheder, er blevet en mere integreret
del af udviklingsbistanden, så halter bestræbelserne på at integrere hiv/aids-indsatser bagefter.
163
STOR VÆRKTØJSKASSE SKAL HJÆLPE
LIGESTILLINGEN
PÅ VEJ
Udenrigsministeriet har udviklet en særlig værktøjskasse, der skal hjælpe ligestillingen på vej, og den er stor. Værktøjerne
er vidt forskellige, men allesammen konkrete og praktisk anvendelige, og adskillige
af dem har stået deres prøve i praksis.
Værktøjskassen er udviklet af en særlig
projektgruppe, “Team Gender”, som regeringen i 2006 besluttede at oprette i Danida for netop at sikre, at kvinder som tværgående hensyn i udviklingsbistanden ikke
blot er ord, men også handling. Det blev
også besluttet, at der skal gennemføres en
egentlig ligestillingsanalyse forud for alle
større danske programindsatser og nye
landestrategier for at kortlægge, hvordan
de danskstøttede aktiviteter påvirker og bidrager til ligestilling. Også i Danmarks
samarbejde med de internationale organisationer er ligestillingen kommet højere på
dagsordnen, og de vil løbende blive vurderet på, hvordan de lever op til deres politik
på området.
Samtlige ansatte i Udenrigsministeriet og
på ambassaderne, der arbejder med udviklingsbistand, skal desuden på et obligatorisk e-learning-kursus om ligestilling. Noget sådant er tidligere kun gennemført om
korruption.
De gode eksempler
Værktøjskassen indeholder bl.a. forslag til
og eksempler på, hvordan hensynet til køn
og ligestilling kan indarbejdes – eller som
det hedder i bistandsjargonen “mainstreames” – i den brede bistandsindsats i
forskellige sektorer:
Sundhed: Støtte sundhedskampagner med særlige budskaber til mænd
og kvinder om bl.a. vigtigheden af en
næringsrig kost til kvinder under
svangerskab
Landbrug: Bevidst støtte til afgrøder,
der navnlig dyrkes, forarbejdes og
sælges af kvinder. Det sker f.eks. i
164
landbrugsprogrammet i Burkina Faso.
Målrettede oplysningskampagner
mod kvinder
Uddannelse: Særlige uddannelsesstipendier til piger og fremme af kvindelige lærere
Erhvervssektor: Specielle initiativer til
at støtte kvindelige iværksættere og
fremme ligestilling på arbejdsmarkedet.
Danmark støtter også i en række lande det
nationale arbejde med ligestilling. I Egypten, f.eks, støtter Danmark en ligestillingsenhed i miljøministeriet, og i Benin støtter
Danmark arbejdet med at indarbejde
kønsaspektet i landets nye fattigdomsstrategi.
Det går generelt fremad med at sikre kvinder bedre adgang til de aktiviteter, der finansieres af den brede danske sektorprogramstøtte. Men det er stadig nødvendigt
med særlige indsatser. Det gælder ikke
mindst, når det drejer sig om at forbedre
kvinders rettigheder og sikre politisk indflydelse:
Dansk støtte til kvinders deltagelse i
lokalvalgene i 2006 i Ghana var en
medvirkende årsag til, at 10 procent
af de valgte var kvinder mod kun 7
procent ved det forrige lokalvalg i
2002
I Mali har ambassaden gennem en lokal NGO støttet kvinders deltagelse i
valget til nationalforsamlingen i 2007
I Uganda har Danmark støttet lobbyisme for kvinders rettigheder og lovgivning vedr. familielov og arvespørgsmål, bl.a. med det konkrete resultat, at diskriminerende bestemmelser vedr. skilsmisser blev ændret
I Bolivia har Danmark støttet kvinders
deltagelse i den grundlovgivende forsamling, og det har ført til, at kvinders
rettigheder er indarbejdet i udkastet
til ny grundlov.
STYR PÅ MÅL OG
RESULTATER I EN
HEL SEKTOR
Tilpasning, harmonisering, samarbejde.
Det er nogle af nøgleordene i de nye måder
at give bistand på. Men hvordan sikrer en
enkelt donor som Danmark sig, at “vores”
bistand giver resultater, når det danske bidrag bliver et af flere i en fælles pulje? Det
kan den danske støtte til landbruget i Mozambique være med til at illustrere.
I 1999 igangsatte Mozambiques regering
en gennemgribende reform af landbrugssektoren, PROAGRI. Den første fase af reformen løb frem til og med 2005, og i alt 12
forskellige donorer bidrog med hele 88
procent af finansieringen. Danmarks bidrag
var på 118 mio. kr. og en del af den samlede danske støtte til landbruget på 280
mio. kr. i denne periode. Evalueringen af
første fase viste bl.a., at målingen af resultater ikke havde været tilfredsstillende.
I 2005 kom der både gang i forberedelsen
af fase 2 af PROAGRI og af den danske sektorprogramstøtte. Det betød – og betyder,
at Danmark ikke skulle stille særlige indikatorer og mål op for den del af den danske støtte til landbruget, der er øremærket
PROAGRI 2. PROAGRI 2 blev nemlig planlagt i fællesskab mellem Mozambiques
landbrugsministerium og de otte donorer,
der bidrager til programmet.
I stedet for at de otte donorer og Mozambiques landbrugsministerium hver for sig
etablerede systemer for resultatmåling, gik
man sammen om et fælles system for PROAGRI 2. Med udgangspunkt i landbrugsministeriets egen informationsindsamling udvalgte ministeriet og donorerne sammen
ca. 25 konkrete indikatorer, som de anså
for centrale for at vurdere fremdriften af reformen.
En indikator for den offentlige landbrugskonsulenttjeneste gik f.eks. på antallet af
landbrugere, som tjenesten nåede ud til.
Her blev målet for 2007 sat til 222.300,
men det lykkedes faktisk at nå godt
285.000, så her var målopfyldelsen på 128
procent.
Samarbejdet betyder ikke blot besparelser,
men også at systemet kan blive mere robust, og at der er fælles succesmålere for
de mange forskellige aktørers bidrag.
Den fælles tilgang betyder ikke, at Danmark må opgive at forfølge de tværgående
hensyn, som anses for særligt vigtige i den
danske bistand. Snarere tværtimod. Danmark var med til at foranledige, at der under forberedelsen af PROAGRI 2 blev foretaget en miljøvurdering af programmet
med anbefaling til opfølgende aktiviteter
samt udarbejdet en ligestillings- og en hiv/
aids-handlingsplan for hele landbrugsministeriet – altså ikke kun for de dansk støttede aktiviteter.
Nødvendig, men langsommelig proces
Ved at hægte den danske støtte op på
modtagerlandets egen udviklingsstrategi –
som med PROAGRI i Mozambique – sikres
det, at den samlede indsats sker efter de
samme overordnede mål. Den danske bistand bliver en del af en national, politisk
proces på godt, men også på ondt. For
også i udviklingslandene kan den politiske
proces tage tid og være underlagt skiftende strømninger.
De nationale udviklingsplaner, der skal
danne rammen for Danmarks og alle andre
donorers bistand, skal godkendes i de nationale parlamenter og indarbejdes i de
nationale budgetter, så man sikrer en finansiering af aktiviteterne, og det kan tage
tid.
Det danske bidrag til PROAGRI 2 er på 105
mio. kr. ud af Danmarks samlede støtte til
Mozambiques landbrugssektor på 315 mio.
kr. i perioden 2005-2010. Den øvrige danske støtte går til biveje og til at udvikle den
private sektor på landet.
165
REJSEHOLDET
PÅ BESØG
Fra 2003 er den bilaterale danske udviklingsbistand blevet decentraliseret. Flere beslutninger, kompetencer og mere økonomistyring er rykket fra Udenrigsministeriet ud til de danske ambassader i udviklingslandene. Det skete ikke mindst for at
geare dansk udviklingsbistand til de nye
måder at yde udviklingsbistand på. Hvis
Danmark skal deltage i harmonisering og
tilpasning til nationale systemer, budgetter
og planer, gælder det om at have både
mandskab og beslutningskompetence tæt
på. Decentraliseringen øger desuden fleksibiliteten og muligheden for at agere hurtigere i ofte omskiftelige situationer.
De nye tider stiller øgede krav til ambassaderne. Nogle ambassader har fået flere ansatte, og alle steder arbejdes der decentralt målrettet på at udvikle de ansattes
kompetencer, fordi “den nye bistand”
medfører mere komplekse programmer, og
at kendte, danske arbejdsrutiner skal erstattes med nye, harmoniserede og tilpassede metoder.
For at støtte ambassaderne oprettede
Udenrigsministeriet samtidig med decentraliseringen et kontor, KVA, for kvalitetssikring af udviklingsbistanden. KVA har
bl.a. et rejsehold, der hvert år besøger et
antal ambassader for at foretage systematiske kvalitetstjek, såkaldte Performance
Reviews, af ambassadernes arbejde og sikre, at de lever op til de udstukne retningslinjer fra ledelse og politikere. Men enheden har også en vigtig rolle som vidensbank, sparringspartner og bindeled mellem Udenrigsministeriet i København og
ambassaderne.
Alene i 2007 besøgte “rejseholdet” ambassaderne i Ghana, Nicaragua, Bangladesh
166
og Zambia, som alle er blandt Danmarks
programsamarbejdslande. Derudover blev
det også til besøg hos repræsentationerne
i Indonesien og Cambodja.
Fra starten i 2003 var der stor usikkerhed
på ambassaderne om rejseholdets rolle.
Der var en vis frygt for, at det skulle fungere
som et auditørkorps, der skulle ud og tjekke, hvordan tingene fungerede og rapportere om det til ledelsen. Den frygt er det
lykkedes at imødegå ved at tilbyde sparring, kompetenceudvikling og erfaringer fra
ambassader andre steder. På den måde er
rejseholdets besøg med til at kompensere
for, at ambassaderne ikke har den tætte
kontakt til København som tidligere.
Realitetstjek
Ved at tage temperaturen på arbejdet ude
kan rejseholdet også være med til at tage
nyttige erfaringer fra den praktiske virkelighed med hjem. Det bidrager til KVA’s og
andre enheders arbejde med opdatering af
vejledninger og politikker inden for de forskellige bistandsområder.
Den øgede efterspørgsel efter data, der viser, om bistanden virker, og tiltagene inden for mål- og resultatstyring betyder en
øget arbejdsbelastning for ambassaderne.
Derfor ser KVA det også som sin opgave at
bidrage til at forenkle systemerne og “disciplinere” andre afdelinger i Udenrigsministeriet, som finder på ting, der skal måles og vejes, så resultatet ikke bliver flere
rapporter, men at den eksisterende rapportering indeholder den nødvendige information.
STABIL
MÅLOPFYLDELSE
Hvordan går det egentlig med at opfylde målene i de mange danske bistandsprogrammer? For at sikre et løbende overblik over det indførte Udenrigsministeriet i
2002 et simpelt målesystem, der siden er
videreudviklet. For hver komponent i sektorprogrammerne i de 16 programsamarbejdslande samt i Niger, Sydafrika, Malaysia, Cambodja, Indonesien, De Palæstinensiske Selvstyreområder og Thailand udvælges et delmål. I et uddannelsesprogram
kan det f.eks. være, hvor mange børn der
kommer i skole.
I alt er der opstillet 268 delmål, og målopfyldelsen i 2007 så sådan ud:
A: meget tilfredsstillende
(mindst 96 pct. opfyldt)
150 delmål
56 pct. af delmålene
B: tilfredsstillende
(61-95 pct. opfyldt)
63 delmål
C: mindre tilfredsstillende
(41-60 pct. opfyldt)
22 delmål
D: ikke tilfredsstillende
(0-40 pct. opfyldt)
33 delmål
KAMPEN MOD
KORRUPTION
FORTSÆTTER
De danske ambassader har pligt til at
underrette Udenrigsministeriet, hvis der
opstår mistanke om misbrug eller forkert
forvaltning af danske midler. I 2007 blev
36 sager, der drejer sig om alt fra mangelfuld finansiel administration til mistanke
om røveri og svindel, indberettet til Rigsrevisionen. Flere af ambassadernes indberetninger og den deraf følgende efterforskning har ført til tilbagebetaling af udviklingsmidler, som har været anvendt uretmæssigt.
Men mistanker om misbrug kan også indberettes af folk udefra. I 2005 oprettede
Udenrigsministeriet en antikorruptionshotline som et supplement til ambassadernes
egen overvågning. Hotlinen kan benyttes
via Udenrigsministeriets og ambassadernes hjemmesider og kan anvendes anonymt af den brede offentlighed i og uden
for modtagerlandene.
Siden oprettelsen har der været cirka 30
henvendelser, der alle er blevet undersøgt.
På baggrund af den konkrete dokumentation, der kan indsamles, vurderes det, om
Målopfyldelsen vurderes i 2007 overordnet
som tilfredsstillende: 79 procent, dvs.
langt størsteparten af delmålene, blev opfyldt meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. Niveauet er meget konstant – fra
starten i 2004 og til og med 2006 har det
tal ligget på 81-83 procent.
Der kan være meget forskellige grunde til,
at enkelte delmål ikke lever op til forventningerne, og de kan ofte have at gøre med
forhold i modtagerlandet. Generelt anses
en målopfyldelse i bilateral udviklingsbistand på 80 procent for at være tilstrækkelig. En målopfyldelse på 100 procent kan
lige så godt være udtryk for, at ambitionerne på forhånd er sat for lavt, som for, at bistanden er lykkedes.
sagen skal videregives til den relevante
ambassade eller enhed i ministeriet til videre undersøgelse, og det fører i nogle tilfælde til, at sagerne efterforskes af politiet.
Der er indtil videre kun en enkelt henvendelse på hotlinen, der har ført til sanktioner mod konkrete personer, men flere sager undersøges fortsat.
Det stigende antal henvendelser tyder på,
at antikorruptionshotlinen er godt kendt
nu, og muligheden for at angive mistanke
om misbrug direkte skal ikke undervurderes både til at afdække konkrete sager og
som et forebyggende element i kampen
mod korruption.
Danmark vedtog i 2004 en omfattende
handlingsplan imod korruption, der hviler
på et princip om nultolerance. Planen er
blevet fulgt op med efteruddannelse af alle
i Udenrigsministeriet og på ambassaderne,
der arbejder med udviklingsbistand og
med informationsmateriale til offentligheden og samarbejdspartnere i alle programsamarbejdslande.
167
168
169
MOPANSAMARBEJDET
GØR SELVKRITISK
STATUS
Det er blevet tid til at stoppe op, gøre
status og forbedre det samarbejde, som ni
donorlande i 2002 gik sammen om i MOPAN, Multilateral Organisations Performance Network. Landene i samarbejdet er foruden Danmark, Australien, Canada, Finland, Nederlandene, Norge, Sverige og
Storbritannien. Målet er at lave fælles analyser af, hvordan internationale organisationer klarer deres opgaver i udviklingslandene, fordi det er billigere og enklere, end
at hver donor laver deres analyser. Resultaterne er også mere dækkende.
I 2007 blev UNDP, WHO og Den Afrikanske
Udviklingsbank underkastet MOPAN-analyser baseret på indberetninger fra MOPANmedlemslandenes ambassader i ti udviklingslande: Bangladesh, Benin, Bolivia,
Egypten, Etiopien, Mali, Nicaragua, Senegal, Serbien og Zambia.
Men også MOPAN kan blive bedre. I 2006
blev en kritisk gennemgang af MOPAN’s
egne metoder sat i gang, og den viste, at
WHO – ET GODT RY,
MEN PLADS TIL
FORBEDRINGER
Verdenssundhedsorganisationen,
WHO, har overvejende et godt ry for sit arbejde i udviklingslandene. Det er det overordnede indtryk fra 2007-MOPAN-analysen
af WHO.
WHO har afdelingskontorer i alle de ti lande, analysen er baseret på. Og MOPANmedlemslandenes ambassader i de ti lande fremhæver, at WHO bidrager aktivt til
den nationale dialog om sundhedspolitik.
Derimod er WHO ikke i så tæt dialog med
NGO’er og slet ikke med den private sektor.
Etiopien. En kvinde og hendes søn
driver kreaturer gennem ørkenstøvet
tilbage til landsbyen.
Foto: Dieter Telemans / Panos
170
WHO bidrager også aktivt – og effektivt –
til at opbygge kapacitet i de offentlige
MOPAN-medlemmerne har udviklet i alt syv
forskellige metoder til at vurdere de internationale organisationer. Metoderne tæller
tilsammen omkring 250 forskellige indikatorer, hvoraf flere overlapper hinanden. Det
kan gøres bedre, konkluderede MOPANlandene og har siden arbejdet på en ny
fælles og mere enkel metode, der vil blive
brugt fra 2009.
Udfordringen er at finde en fælles måde at
vurdere de internationale organisationer
på ud fra nogle væsentlige kriterier:
opfylder organisationerne de mål,
de selv satte?
hvor effektive er de?
hvordan indgår de i samarbejdet ude
i de enkelte lande?
Initiativet bakkes op af OECD/DAC, der ønsker at fremme sådanne fælles analyser.
Det kan spare mange ressourcer og give
både donorerne, partnerlandene og de internationale organisationer selv mere brugbare oplysninger.
sundhedssystemer, mest på centralt niveau, ligesom WHO får ros for at fremme
nationalt ejerskab. Allerhøjest scorer WHO
på kvaliteten af sin tekniske bistand, som
bliver værdsat af samtlige adspurgte i undersøgelsen. WHO er imidlertid ikke alle
steder lige god til at dele ud af sin viden til
andre organisationer og donorer.
WHO’s bidrag til donorharmoniseringen er
meget forskelligt fra land til land, og der
synes også at være forskel på hvor stor beslutningskompetence, WHO lægger ud til
sine repræsentationer i forskellige lande.
Endelig kritiseres WHO for ikke at deltage
særligt aktivt i bestræbelserne på intern
harmonisering i FN-systemet.
FARVEL TIL VEJE
OG LANDBRUG I
TANZANIA
“Som en del af aftalen mellem donorerne om en skarpere arbejdsdeling er det besluttet, at den danske bistand til bygning
og vedligeholdelse af veje og til udvikling
af landbrug ophører ved udløbet af de
igangværende aktiviteter.”
Så kort og lakonisk konstaterer den danske
landestrategi for Tanzania fra 2007, at mange års dansk bistand til veje og landbrug er
slut. Donorerne – heriblandt Danmark –
skal koncentrere sig om færre sektorer i de
enkelte lande, så der bliver mindre donortrængsel i de enkelte sektorer. Og øvelsen
er i fuld gang. Af de i alt 59 sektorprogrammer, Danmark støttede i 2005, er cirka en
femtedel under udfasning eller allerede
udfaset. Tidligere støttede Danmark typisk
fire-seks sektorer i hvert programsamarbejdsland. Det skal ned på tre til fire.
I Tanzania blev netop donortrængslen
brugt som et af argumenterne for at forlade
veje og landbrug. Begge sektorer støttes af
en række store internationale donorer som
Verdensbanken, EU og Den Afrikanske Udviklingsbank, hvilket gør Danmark til en re-
lativt lille spiller i forhold til andre sektorer.
Men for landbruget spillede det også ind,
at Tanzania ønsker at satse på store kunstvandingsprojekter, som der tidligere har
været dårlige erfaringer med, og at resultaterne af den danske indsats på flere områder ikke har været tilfredsstillende. Det
skyldes ikke mindst, at de tanzaniske myndigheder og landbrugsorganisationer har
været ude af stand til at gennemføre de
vedtagne strategier.
Danmark vil fortsat støtte tre sektorer i Tanzania: erhvervssektoren, sundhed og forvaltning af naturressourcer. Hertil kommer
budgetstøtte og støtte til bl.a. demokrati,
god regeringsførelse, flygtninge og de lokalsamfund, der huser flygtninge.
Helt farvel til landbrug siger Danmark ikke.
Den hidtidige – og vellykkede – danske
støtte til at udvikle den private sektor på
landet, f.eks. via adgang til mikrokreditter
og støtte til forarbejdning af fødevarer,
som var en del af støtten til landbruget, videreføres som en del af den danske erhvervssektorstøtte.
171
FRA 17
TIL 1
I KENYA
Den 10. september 2007 underskrev
den kenyanske regering og ikke færre end
17 donorer – eller udviklingspartnere, som
det hedder i vore dages bistandsjargon,
Kenya Joint Assistance Strategy, altså en
fælles strategi for bistanden til Kenya.
Blandt underskriverne var USA, FN, EuropaKommissionen, Verdensbanken, Norge,
Sverige, Storbritannien, Japan – og Danmark, der i øvrigt var formand for donorgruppen.
Den fælles strategi afløser de strategier,
som de enkelte donorer hver især har haft
for Kenya. De enkelte donorer kan fortsat
have deres egen beskrivelse af deres rolle i
landet, men med den fælles strategi er der
skabt en fælles ramme for de enkelte donorers indsats. Det mindsker arbejdspresset for de kenyanske myndigheder og sikrer en bedre koordination af den samlede
bistandsindsats i Kenya.
Fælles strategier er på vej eller på plads i
syv ud af Danmarks 16 programsamarbejdslande. De såkaldte Joint Assistance
Strategies – JAS – bliver til under den na-
BUDGETSTØTTE
STILLER
STORE KRAV
Budgetstøtte er den form for bistand,
der er mest tilpasset modtagerlandets systemer – og dermed også mest afhængig
af, at disse systemer fungerer. Budgetstøtte ydes derfor kun til lande, som Danmark
har en tæt og konstruktiv dialog med, og
den kombineres altid med støtte til den offentlige forvaltning i modtagerlandet.
Danmark yder generel budgetstøtte i seks
programsamarbejdslande: Benin, Burkina
Faso, Ghana, Mozambique, Tanzania og
Vietnam. Den samlede danske generelle
budgetstøtte har været jævnt stigende, fra
129 mio. kr. i 2003 til 354 mio. kr. i 2007.
Det svarer dog stadigvæk kun til 4,4 procent af Danmarks bilaterale bistand. Det er
svært at finde sammenlignelige tal for andre donorer, men Danmark ligger i den
lave ende. F.eks. yder Storbritannien omkring 20 procent af sin bilaterale bistand
som generel budgetstøtte.
172
tionale regerings lederskab og kan bl.a.
bane vejen for en bedre arbejdsdeling mellem donorerne, så man undgår skrækscenariet med 25 donorer i én sektor og kun
tre donorer i en anden.
I Kenya vil Danmark udfase sin støtte til
vand- og landbrugssektorerne og fortsætte
støtten til sundhed, miljø, erhverv og god
regeringsførelse.
JAS er også en fordel i krisetider
Normalt siger man, at det kun kan lade sig
gøre at lave fælles strategier i udviklingslande, der er rimeligt velfungerende, og
Kenya hørte da også til den kategori, da
strategien blev underskrevet. Helt så godt
har det ikke set ud efter valget den 27. december 2007. Men i uroen efter valget har
det vist sig at være en stor fordel, at den
ambitiøse aftale var indgået.
Strategien har nemlig taget højde for, at
den politiske udvikling i Kenya igen kunne
løbe af sporet. Det beskrives direkte i et
såkaldt “low case scenario”: “Det vil minde
om situationen i 1990’erne med alvorlige
Ifølge de danske ambassaders vurdering
bliver modtagerlandene mere og mere egnede til at modtage generel budgetstøtte
og sektorbudgetstøtte. Ved gennemgangen
af Danmarks sektorprogrammer i 2007 blev
vilkårene for at give budgetstøtte vurderet
som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende i halvdelen af tilfældene, en pæn
stigning fra cirka en tredjedel i 2004.
Mange forhold indgår, når ambassaderne
vurderer, om et land kan modtage budgetstøtte: I alt er der ti specifikke kriterier,
som omfatter en vurdering af landets regeringsførelse, initiativer inden for fattigdomsbekæmpelse, samarbejdet mellem
regeringen og donorerne samt den offentlige finansielle styring.
Samtidig arbejdes der løbende på at forbedre forudsætningerne for budgetstøtte.
Inden for området offentlig finansiel sty-
politiske problemer og tilbageslag i de opnåede sociale og økonomiske resultater. I
den situation vil partnerne sandsynligvis
genoverveje og måske reducere deres bistand, øge deres direkte kontrol med deres
bidrag og i højere grad arbejde uden om
regeringen.”
Den danske ambassadør i Kenya, Bo Jensen, gav det triste scenarie følgende ord
med på vejen i sin tale som formand for
donorgruppen i september: “Det er naturligvis en situation, vi ikke ønsker at komme
til at opleve.”
Få måneder efter opstod situationen alligevel, og med den fælles strategi i hånden
kunne donorerne reagere samlet over for
den kenyanske regering og meddele, at de
alle – i henhold til den vedtagne strategi –
genovervejer deres bistandsindsats, og
ikke kan vende tilbage til “business-asusual”, før regeringen lever op til sit ansvar
for at sikre demokrati og god regeringsførelse.
Skoleelever har gruppearbejde i skolegården
på en folkeskole i Managua, Nicaragua.
Foto: Nana Reimers
ring vurderes blandt andet, om reglerne for
udbudsforretninger og offentlige indkøb er
tilfredsstillende, og om de bliver overholdt.
Danmarks samarbejdslande Vietnam og
Mozambique er f.eks. blevet enige med donorerne om acceptable retningslinjer for
offentlige indkøb. Det har ført til, at landenes egne retningslinjer for offentlige indkøb er blevet forbedret. Ud over at medvirke til at sikre, at der kommer noget ud af
budgetstøtten, så har de strammere regler
på ganske kort tid også ført til dramatiske
stigninger i den andel af den danske udviklingsbistand, som følger lokale indkøbsprocedurer. F.eks. er den andel af den danske udviklingsbistand, som følger lokale
indkøbsprocedurer i Mozambique, steget
fra 54 procent i 2005 til 81 procent i 2007.
173
HARMONISERING OG
TILPASNING I FULD
GANG, MEN...
Siden 2004 har de danske ambassader
i de 16 programsamarbejdslande hvert år
vurderet den overordnede målopfyldelse af
deres landeprogram. 2007 blev det første
år, hvor alle ambassader vurderede målopfyldelsen som “tilfredsstillende” eller
“meget tilfredsstillende”.
Samtlige 16 ambassader vurderer også, at
processen med at tilpasse donorstøtten til
nationale systemer og samarbejdet med
andre donorer forløber tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. I 2004 gjaldt det
kun i to tredjedele af Danmarks samarbejdslande, og udviklingen må tages som
udtryk for, at arbejdet med at harmonisere
og tilpasse bærer frugt og skrider frem.
Billedet er knap så entydigt og positivt, når
det gælder bedømmelsen af de nationale
udviklings-/fattigdomsstrategier, der skal
sætte hele rammen for tilpasningen og harmoniseringen. I fem af de 16 programsam-
DE HØJE MÅL MÅ
AFPASSES DE
LOKALE VILKÅR
I Bangladesh er statsregnskabet endnu
ikke vokset ind i edb-alderen, og hovedparten af det føres stadig manuelt. Det er
bare én af grundene til, at hvor den danske
millionstøtte nok indgår i landets samlede
udviklingsbudget, er støtten imidlertid ikke
integreret i landets nationalregnskab. Så
længe bogføringen sker manuelt, er det
umuligt at bruge de lokale systemer til at
sikre sig, at de danske midler bliver brugt
efter hensigten.
Det harmonerer ikke særligt godt med Paris-erklæringens mål om, at donorer skal
gøre brug af modtagerlandenes egne budgetter og systemer. Støtten skal være fuldt
integreret i budgettet, så man får et samlet
overblik over de midler, der er til rådighed,
og donorstøtten indgår på lige fod med lokale midler. Men i Bangladesh scorer Danmark altså et rundt nul på Paris-indikatoren for graden af tilpasning til nationale
regnskabssystemer.
I andre lande, hvor vilkårene er anderledes, scorer Danmark meget højere på indikatoren for nationale regnskabssystemer. I
Vietnam f.eks. bliver de nationale systemer
for budgettering, finansiel afrapportering
og revision anvendt på cirka halvdelen af
den danske støtte, helt præcist 51 procent.
174
arbejdslande vurderede ambassaderne i
2007, at de ikke er helt tilfredsstillende. I
tre af landene, Nepal, Bolivia og Nicaragua, kan årsagen være, at landene netop
har været igennem politiske omvæltninger
med indsættelse af nye regeringer og derfor endnu ikke har deres udviklingsplaner
helt på plads. I to lande, Ghana og Zambia,
vurderer ambassaderne, at udmøntningen
og opfølgningen af de nationale planer
skal forbedres.
Tilbagemeldingerne peger i retning af, at
det går derudad på de områder, donorerne
kontrollerer, mens det kniber mere med de
nationale strategier, der er mere afhængige
af forholdene og kapaciteten i det enkelte
land. Når ambassaderne alligevel vurderer
mulighederne for at tilpasse bistanden positivt, så kan det skyldes, at andre faktorer
i modtagerlandene udvikler sig i positiv
retning, f.eks. den forvaltningsmæssige kapacitet.
I Afrika er der også stor forskel på kvaliteten af modtagerlandenes systemer: I Burkina Faso går 31 procent af den danske
støtte via de lokale systemer, mens Ghana
er oppe på 72 procent.
Eksemplerne understreger, at Paris-erklæringen og dens anbefalinger ikke skal forstås så bogstaveligt, at udviklingen frem
imod tilpasning, harmonisering, budgetstøtte osv. nu bare skal kværne derudad i
samtlige udviklingslande uanset de lokale
forhold.
Omvendt skal lokale forhold, der hindrer,
at de gode intentioner her og nu føres ud i
livet, ikke bruges som en undskyldning for
ikke at skubbe på udviklingen. Derfor arbejdes der også internationalt med forskellige mål for de enkelte lande. De er sat, så
de på den ene side ikke er urealistiske, på
den anden side ret ambitiøse.
F.eks. er målet for Bangladesh, at 33 procent af donorstøtten skal være tilpasset de
nationale regnskabssystemer allerede i
2010. Det er højt og ambitiøst i forhold til
de 0 procent, Danmark ligger på nu, men
ikke imponerende i forhold til de 51 procent, Danmark som nævnt allerede nu ligger på i Vietnam.
| EVALUERING |
EVALUERING
175
| EVALUERING |
UDEN
DANNEBROGSFLAG
En 168 sider lang og grundig evaluering
i 2007 af Tanzanias sundhedssektor indeholdt ikke ét ord specielt om dansk bistand. Og det til trods for at Danmark med
en årlig støtte på omkring 100 mio. kr. er
blandt de markante donorer til sundhedssektoren i Tanzania.
Målet var nemlig først og fremmest at lave
en evaluering, som tanzanierne kan bruge
til noget. Og det mål er opfyldt. Arbejdet
med en ny, national sundhedsplan i Tanzania er i fuld gang, og her bliver den grundige evaluering og dens anbefalinger i høj
grad brugt.
Tanzania-evalueringen er et eksempel på
den nye type af evalueringer, som følger
anbefalingerne i Paris-erklæringen fra
2005 om mere effektiv bistand. Evalueringer skal være fælles og skal i højere grad
styres af modtagerlandene og i mindre
grad fokusere på enkeltdonorers indsatser.
Det giver god mening med den nye type af
bistand, hvor Danmark f.eks. på sundhedsområdet ikke længere bygger ‘danske’ klinikker og hospitaler, men hjælper tanzanierne med at opbygge deres nationale
sundhedsvæsen og realisere deres sundhedsplan.
Danmark har været blandt de mest aktive
for at fremme samarbejdet med modtagerlandene om evalueringer og lave fælles
evalueringer med andre donorer. Det er
dog ikke uden problemer. Det er tids- og
dermed også ressourcekrævende, men alligevel en god investering. Et andet problem er, at evalueringer, der ikke fokuserer
så meget på dansk bistand, har vist sig at
have svært ved at finde vej til dansk presse, og det går ud over oplysningen om bistandsindsatsen.
I alt var tre af de fem evalueringer, der blev
afsluttet sidste år, fællesevalueringer. Der
er dog stadig brug for “danske” evalueringer.
En mor mader sin 18 måneder
gamle baby på en sundhedsklinik i en flygtningelejr i det
sydlige Darfur, Sudan.
Foto: Jenny Matthews
176
Bedre overblik
Evalueringskontoret indførte i 2007 som
noget nyt såkaldte evalueringsstudier. Der
findes masser af gennemførte evalueringer, som sjældent formidles til en bredere
kreds og derfor slet ikke udnyttes i det om-
fang, de kunne. Ved at sammenfatte evalueringer fra bestemte områder skabes et lettilgængeligt materiale, som både Danida
og andre kan drage nytte af. Tre studier
blev gennemført i 2007:
Forskning: Studiet er baseret på hele
23 evalueringer af udviklingsforskning og peger bl.a. på behovet for
bedre og mere systematisk dataindsamling som grundlag for evalueringer af forskningsindsatser og for klarere definitioner af indikatorer
Teknisk bistand: Studiet blev gennemført som en del af den gennemførte evaluering af teknisk bistand og
gennemgår fem større evalueringer og
andre studier. En af konklusionerne
er, at der eksisterer meget lidt information om effektiviteten af forskellige
former for teknisk bistand, men at et
af de generelle budskaber er, at modtagerlandet skal sikres større ejerskab til den tekniske bistand
Biveje i Nicaragua: Tidligere impactevalueringer har vist, at det er nødvendigt på forhånd at beskrive det
datamateriale, der skal ligge til grund
for impact-evalueringer, meget grundigt, og formålet med studiet var – i
forbindelse med en evt. evaluering af
dansk støtte til biveje i Nicaragua – at
undersøge, om et sådant datamateriale eksisterer. Studiet konkluderer,
at der ikke er tilstrækkelige data, men
pegede på andre muligheder for generelt at evaluere bivejenes betydning.
Rapporter skal bruges
Alene i 2006 blev der indsendt 315 afslutningsrapporter om danskstøttede aktiviteter. Formålet med rapporterne er at vurdere
de afsluttede aktiviteter, men også at redegøre for indhøstede erfaringer, så de kan
bruges i fremtidig bistand.
I 2007 gennemførte Evalueringskontoret en
gennemgang af rapporterne, og den konkluderede, at rapporterne faktisk indeholder erfaringer, der kan og bør bruges. De
bør systematiseres og lægges på internettet, så de også bliver tilgængelige for folk
uden for den danske bistandsadministra-
| EVALUERING |
tion. Analysen kom også med anbefalinger
om, hvordan rapporterne kan udformes, så
de bliver lettere at bruge og mere læsevenlige.
Endelig blev der i 2007 gennemført en opfølgning på evalueringen fra 2002 af dansk
støtte til erhvervsuddannelser i 23 lande
for at se på, om anbefalingerne er blever
brugt. Studiet omfattede besøg i Kenya og
Zambia og konkluderer, at en række af anbefalingerne er fulgt og stadig anvendes i
det aktuelle arbejde. Det tilføjes dog, at
det ikke alene skyldes evalueringen, men
også generelle tendenser i udviklingsbistanden.
I 2007 er der afsluttet seks evalueringer:
Mozambiques nationale landbrugsplan, PROAGRI
Teknisk bistand, baseret på landestudier i Mozambique, Salomonøerne
og Vietnam
Tanzanias sundhedssektor
Dansk bistand til vandforsyning
og sanitet
Impact-evaluering af HIMA, Iringa
Tanzania.
Udgifterne til egentlige evalueringer beløb
sig i 2007 til i alt 14 mio. kr. Derudover er der
anvendt 4,4 mio. kr. til formidling af afsluttede evalueringer, forberedelse af nye evalueringer samt til mindre studier. Ved årets udgang var ni evalueringer samt tre evalueringsstudier under udarbejdelse.
Graviditetstjek på en klinik i Mali.
Foto: Giacomo Pirozzi/Panos
177
| EVALUERING |
EVALUERING
Giv modtagerne større ansvar for den tekniske bistand
Hvis teknisk bistand skal være effektiv, skal
den styres af modtagerlandet, som også skal
have ansvaret for rekruttering og ansættelse af
rådgivere. Grundlaget og vilkårene for teknisk
bistand skal forhandles og aftales i fuld åbenhed, og modtagerlandene skal sikres adgang til
al relevant information, også om hvad det koster at vælge andre løsninger end rådgivere.
Når rådgiverne er ansat, skal de klart og entydigt stå til ansvar over for den organisation i
modtagerlandet, de arbejder for.
Det konkluderer en evaluering i 2007 af teknisk
bistand med studier i så forskellige lande som
Mozambique, Vietnam og Salomonøerne. Evalueringen var finansieret af Danmark, Tyskland
og Australien.
Igennem et halvt århundrede har teknisk bistand udgjort en betydelig, men også kontroversiel del af udviklingsbistanden. Især har
udenlandske langtidsrådgivere haft et negativt
image. I stedet for at opbygge lokal kapacitet
har de haft ry for at skabe deres egne små “øer
178
af succes” i form af isolerede projekter, der
brød sammen, når de blev overladt til lokale
myndigheder.
Men disse bidrag er sjældent blevet dokumenteret
klart og er derfor ikke
særligt synlige.
Joint Evaluation
Study of Provi
sion
of Technical Assist
ance Personnel
What can we
experiences? learn from promising
Synthesis Repo
rt
Tony Land
A synthesis report
I de seneste år er der sket voldsomme forandringer i udviklingsbistanden og -politikken.
Projektstøtte er afløst af program- og senere
budgetstøtte, altsammen for at bane vejen for,
at modtagerlandene kan tage ejerskab. Forandringerne kulminerede foreløbig i 2005 med
Paris-erklæringen om bistandseffektivitet. Erklæringen fastslår, at det er modtagerlandenes
ansvar at udvikle kapacitet, og at donorernes
rolle er at understøtte denne udvikling. Det
medfører, at rådgivere skal spille en ny rolle, og
der er sket ændringer. Men der er en udbredt
bekymring for, at de sker for langsomt, og at
der er modvilje over for at foretage de forandringer, der skal til.
Selv om meget af den kritik, teknisk bistand
udsættes for, generelt er velbegrundet, så konkluderer evalueringen, at teknisk bistand har
bidraget positivt til udviklingen i mange lande.
prepared for the
Study on Promising
Discussion Pape
September 2007
Approaches to
Technical Assistance
r No. 78
Modtagerlandene selv
definerer sjældent deres
behov for teknisk bistand klart og
tydeligt, men der er ingen tvivl om, at det fortsat er stort. Teknisk bistand kan på kort og mellemlang sigt være med til at løse fundamentale,
institutionelle udfordringer, men kan aldrig træde i stedet for gennemgribende reformer af den
offentlige sektor i modtagerlandene.
European Centre
for Developmen
t Policy Managemen
Centre européen
de gestion des
t
politiques de
développeme
nt
Donorerne bør slippe styringen og give modtagerlandene plads til at påtage sig det fulde ansvar for den tekniske bistand. Det skal ske i en
gradvis og styret proces, der tager hensyn til
modtagerlandets kapacitet. Men målet om at
lade overgangen ske gradvist må ikke blive en
undskyldning for ikke at foretage ændringer, og
der skal holdes nøje øje med de fremskridt –
eller mangel på samme, der sker.
| UDVIKLINGSFORSKNING |
MERE FORSKNING
I UDVIKLINGSLANDENE
Der blev i 2007 ydet støtte til forskning
som led i dansk udviklingsbistand på ca.
202 mio. kr. Heraf blev 150 mio. kr. bevilget
til danske forskningsinstitutioner og netværk, og 50 mio. kr. til internationale forskningsinstitutioner. Aktivitetsområdet og de
samlede bevillinger var stort set uændret i
sammenligning med 2006, men der blev
iværksat eller gennemført en række ændringer i løbet af 2007.
Generelt går bestræbelserne på i højere
grad at støtte forskning og opbygning af
forskningskapacitet i udviklingslandene og
at styrke forbindelsen mellem den støttede
forskning og udviklingsbistanden. Det sker
f.eks. ved at at indgå rammeaftaler med
enkeltlande om forskning. I første omgang
er sådanne treårige pilotaftaler på vej med
Tanzania og Vietnam. De betyder, at Danmark vil støtte forskning og især opbygning
af forskningskapacitet i hvert af de to lande med omkring 10 mio. kr. om året. I Vietnam, der udfases som dansk programsamarbejdsland over de kommende ti år, vil
støtten indgå som en del af udfasningen,
og den vil kunne bidrage til, at der i Vietnam er kapacitet til at varetage opgaverne,
når dansk bistand stopper.
En anden generel bestræbelse går på at reducere den del af forskningsmidlerne, der
på forhånd afsættes til specifikke danske
institutioner, og til gengæld fordele flere
forskningsmidler gennem fri konkurrence.
Derfor er der i 2007 aftalt en model for en
gradvis udfasning over en femårig periode
af støtten til tre centre, der igennem årtier
har fået faste rammebevillinger: Center for
Frøsundhed, Center for Skov, Landskab og
Planlægning og DBL – Institute for Health
Research and Development. De tre centre
fik tilsammen 38,5 mio. kr. i støtte i 2007.
De hører nu alle under det nye Københavns
Universitet, som der er indgået en samlet
resultatkontrakt med for den femårige udfasningsperiode. De midler, der frigøres
gennem den gradvise udfasning af den faste støtte til centrene, vil blive overført til
de frie midler, og forskere fra centrene vil
kunne søge de frie forskningsmidler på lige
fod med andre.
96 mio. kr. blev i 2007 anvendt til forskning og opbygning af forskningskapacitet i
udviklingslandene. Rammerne for anvenForsætter næste side Forskningsstøtte i 2007
Aktivitetsområder
Mio. kr.
Forskningsprogrammer, herunder kapacitetsopbygning i udviklingslandene (FFU)
96,0
Støtte til tre danske forskningsinstitutioner
38,5
Støtte til danske forskningsnetværk
6,7
Udredninger
10,2
International landbrugsforskning
35,0
Anden international udviklingsforskning
Total
16,0
202,4
179
| UDVIKLINGSFORSKNING |
delsen af midlerne fatslægges af et rådgivende forskningsfagligt udvalg, der blev
nedsat af udviklingsministeren i 2006 med
henblik på at sikre en mere strategisk anvendelse af forskningsmidlerne og styrke
sammenhængen mellem forskningen og
det praktiske udviklingsarbejde.
Der kan søges om støtte til forskning inden
for alle fagområder, der er relevante for
dansk udviklingsbistand, men i 2007 var
de prioriterede temaer:
sundhedssystemer i Afrika
miljø og bæredygtig benyttelse af naturressourcer samt udvikling i Afrika
god regeringsførelse på centralt og/
eller decentralt niveau.
De frie forskningsmidler får i øvrigt i 2008
tilført en ekstra pulje på 25 mio. kr. og i
2009 på 50 mio. kr. til forskning vedrørende medicin og sundhed med særlig relevans for de fattige lande.
Med henblik på at styrke dialogen mellem
forskning og bistand støttes forskningsfaglige netværk. Antallet af støttede netværk
blev i 2007 reduceret fra seks til tre, idet
støtten til Fjerkrænetværket er udfaset, og
netværkene for jordbrug, miljø og god re-
geringsførelse er blevet samlet i Danish
Development Research Network. Desuden
støttes Danish Water Forums Vidensnetværk for Vand og Udvikling og Dansk Forskningsnetværk for International Sundhed.
For bl.a. at støtte det strategiarbejde, regeringen har i gang, blev der i 2007 givet tilsagn om støtte fra forskningsmidlerne til
15 nye udredninger. De handler bl.a. om
migration, klima og skrøbelige stater.
I alt blev international forskning støttet
med 51 mio. kr. Heraf gik de 35 mio. kr. til
landbrugsforskning.
CASE
Det lange, seje træk
Torch betyder fakkel eller lommelygte på engelsk, men TORCH er også forkortelsen på et
fælles dansk-ugandisk forskningsprojekt, og
selv om forkortelsen står for noget helt andet,
så er associationen til oplysning meget relevant.
TORCH står for Tororo Community Health. Tororo
er et distrikt i det østlige Uganda, og TORCH er
betegnelsen på et mangeårigt forskningssamarbejde på sundhedsområdet mellem universiteterne i Århus og København og Makerere University i Kampala i Uganda. Samarbejdet har
stået på siden 1992 og er under det danske
forskningsprogram the Enhancement of Research Capacity (ENRECA) og senere det Forskningsfaglige Udvalg (FFU) blevet støttet med i
alt 24,5 mio. kr. Det direkte mål med indsatsen
har været at opbygge forskningskapaciteten på
sundhedsområdet på Makerere University, og
gennem TORCH er bl.a. seks ugandiske forskere
uddannet til ph.d.-grad, og 19 har taget en mastergrad. Det er oven i købet lykkedes at fastholde dem i Uganda efter endt uddannelse.
Forskningen har i høj grad været tværfaglig og
taget udgangspunkt i den praktiske virkelighed,
180
og resultaterne har kunnet bruges i praksis.
Forskningen har haft tætte relationer til den
mangeårige danske støtte til sundhedssektoren
i Uganda og fokuserer på områder, som også i
Uganda prioriteres højt. Der er blevet forsket i
samspillet mellem det offentlige sundhedsvæsen og lokalsamfundene og i, hvordan sundhedsvæsenet skal indrettes på forskellige niveauer for at fungere bedst muligt. Men der er
også forsket i klassiske medicinske emner som
hiv/aids og epidemiologi. Ugandere og danskere har sammen forsket i erfaringer med antiretroviral behandling i Kampala og i det østlige
Uganda, og den forskning har vakt interesse
hos adskillige organisationer – også uden for
Uganda.
Samarbejdet har involveret en bred vifte af fagfolk: læger, epidemiologer, folkesundhedseksperter og andre sundhedsuddannede, men
også antropologer og sociologer. Sammen har
specialister fra de to lande forsket i en række
forskellige sundhedsudfordringer i den praktiske virkelighed i to distrikter i Uganda i en periode, hvor sundhedsvæsnet i Uganda har oplevet store forandringer. I denne periode er der
f.eks. indført brugerbetaling på sundhedsområ-
det, men den er også afskaffet igen. Det er
også i denne periode, at det er blevet muligt at
behandle hiv/aids-patienter med ny, men bekostelig medicin.
I en gennemgang i 2007 af dansk bistand til
sundhedsforskning fremhæves TORCH som et
godt eksempel på forskersamarbejde, ikke
mindst fordi forskerne i Uganda betegner det
som ligeværdigt og professionelt. Gennemgangen konkluderer, at projektet har været med til
at styrke forskningskapaciteten på sundhedsområdet i Uganda, og at det har leveret ny og
vigtig viden, der kan bruges lokalt.
Den danske støtte til TORCH er nu under udfasning, men TORCH har sat varige spor i form af et
styrket Child Health and Development Centre
på Makerere University, der nu nyder national
og international anerkendelse som en effektiv
tværfaglig forskningsinstitution.
| OPLYSNING |
FORTSAT
OPBAKNING TIL
DANSK UDVIKLINGSSAMARBEJDE – MEN
MED VOKSENDE
SKEPSIS
Halvdelen af befolkningen (51 procent)
mener, at udviklingsbistanden nytter og er
med til at skabe udvikling. Det viser en
kendskabsmåling, som TNS Gallup i 2007
har lavet for Udenrigsministeriet. Undersøgelsen viser også, at 69 procent af de adspurgte kender til Danida og udviklingssamarbejdet.
42 procent har svaret, at udviklingsbistanden hjælper i meget høj eller høj grad. Men
Gallups undersøgelse viser også, at der tilsyneladende er udbredt skepsis i forhold
til, om pengene bliver brugt rigtigt. 57 procent har svaret, at størstedelen af udviklingsbistanden bruges på administration
og ikke kommer de fattige til gode.
Danmark giver penge til fattige lande, fordi
vi ønsker at hjælpe verdens dårligst stillede til at få bedre livsvilkår. At dette er hovedformålet med dansk udviklingssamarbejde, har hovedparten af deltagerne i undersøgelsen kendskab til. 64 procent af de
adspurgte forbinder nemlig dansk u-landspolitik med “fattigdomsbekæmpelse”. Det
er lidt flere end en lignende undersøgelse
viste sidste år. Over halvdelen af respondenterne (57 procent) har desuden svaret,
at de har indtryk af, at Danmark i særlig
grad støtter de afrikanske lande.
Oplysning om udviklingslandene 2007
Hvert år afsættes der penge på finansloven
til at oplyse om forholdene i udviklingslandene og om den danske deltagelse i udviklingssamarbejdet. Pengene går til Udenrigsministeriets eget oplysningsarbejde, til Oplysningsbevillingen og til den projektorienterede oplysning.
Danidas oplysningsbevilling:
14 mio. kr. Heraf 1,3 mio. kr. til rejsestipendier
Udenrigsministeriets egen
oplysningsvirksomhed:
13 mio. kr.
Når danske NGO’er søger om midler til et udviklingsprojekt, kan de samtidig søge om
midler til oplysningsaktiviteter om projektet.
Der blev i 2006 bevilget 13,3 mio. kr. til
NGO’ernes projektrelaterede oplysning.
Resultatet af undersøgelsen viser, at befolkningen generelt har kendskab til dansk
udviklingsbistand, men i forhold til tidligere undersøgelser forholder en større del af
befolkningen sig mere skeptisk til effekten
af den danske udviklingsbistand.
DANSKE UNGE
BLOGGER MED
GHANA
I marts 2007 åbnede Udenrigsministeriet en 3. verdens blog på www.u-web.dk ,
der er Udenrigsministeriets hjemmeside
for børn og unge. Bloggen er skrevet af ti
unge ghanesere, som fortæller om deres
dagligdag, deres interesser, håb og drømme. Emnerne er blandt andet venskab,
kærlighed, uddannelse, religion og hiv/
aids.
“3. verdens blog” gav de danske og ghanesiske unge mulighed for at få en meget
personlig udveksling af erfaringer om,
hvad det vil sige at være ung i de to lande.
Ved at møde de unge ghanesere på bloggen havde danske elever både chancen for
at lære om Ghana som land og få et indblik
i, hvad det vil sige at leve i et udviklingsland. Bloggen som form blev valgt for at
give de unge en platform i et medie, hvor
de i forvejen er på hjemmebane.
3. verdens blog var aktiv fra 15. marts til
30. april. Bloggen er nu afsluttet, men de
unge ghanesere og danskeres indlæg,
spørgsmål og kommentarer kan stadig findes på hjemmesiden. 3. verdens blog og
www.u-web.dk som helhed kan med udbytte indgå i fagene engelsk, samfundsfag
og historie – samt i tværfaglige forløb. Målgruppen for sitet er elever i folkeskolens
ældste klasser.
181
| OPLYSNING |
DILEMMA.DK:
KENDTE DANSKERE
I OMDISKUTERET
OPLYSNINGSINDSATS
“Danmark giver ca. 13 milliarder kroner
om året i u-landsbistand. Det svarer til
knap en halv Storebæltsbro i nutidspriser.
Det er mange penge, men alligevel er det
langtfra nok til, at vi kan støtte alle de indsatsområder, der har behov for det. Både
staten og de folkelige organisationer må tit
vælge og prioritere, hvad der skal støttes.
Dette er et af de helt afgørende dilemmaer
i u-landsbistanden, og derfor er dilemma.
dk sat i værk”.
Sådan er Udenrigsministeriets mest omtalte oplysningsindsats i 2007 beskrevet på
www.dilemma.dk
Oplysningsprojektet dilemma.dk sendte
fem kendte danskere til Afrika, så de med
egne øjne kunne danne sig et indtryk af virkeligheden i udviklingslandene og dilemmaerne i bistandsarbejdet. Og for at de via
medierne kunne nå ud til danskere, som
normalt ikke beskæftiger sig med udviklingsbistand.
Medieomtalen var massiv. Allerede et par
uger inden projektet gik i luften, blev dilemma.dk diskuteret i aviser, radio og tv,
og pro og contra i forhold til denne brug af
“kendte danskere” i u-landsoplysningen
var et yndet samtaleemne rundt omkring
ved middagsbordene. Fra november 2006
til april 2007 genererede projektet 120-150
kommentarer, artikler og bemærkninger i
landets aviser. Projektet blev tillige omtalt i
længere nyheds- og baggrundsindslag
både på DR og TV2.
182
Kommentarerne var i begyndelse meget
kritiske, men senere i processen fik projektet mere varieret respons. Ikke mindst har
hjemmesiden dilemma.dk været meget besøgt og er blevet benyttet af bl.a. undervisere og skoleklasser. Hjemmesiden er efterfølgende blevet videreudviklet specifikt
med undervisningsformål for øje.
De fem udsendte – Karen Mukupa, Charlotte Bircow, Christian Stadil, Martin MieheRenard og Jon Stephensen – blev i hver deres afrikanske land præsenteret for tre projektforslag, der alle var blevet udarbejdet
af lokale og internationale udviklingseksperter. Blandt disse skulle de vælge et projekt. Da de kom hjem, indstillede Karen
Mukupa et vandprojekt i Kilosa i Tanzania,
Charlotte Bircow anbefalede et vand- og
sanitetsprojekt i Katosi i Uganda, Martin
Miehe-Renard indstillede et sundhedsprojekt i Kenya, Christian Stadil pegede på et
projekt for kvinder i Ghana, mens Jon Stephensen, der var i Zambia, valgte at dele
beløbet mellem en grundskole og et førskoleprojekt for børn, der er forældreløse
eller vanskeligt stillede på grund af aids eller malaria. Efter en gennemgang af Udenrigsministeriets faglige eksperter godkendte Udenrigsministeriet indstillingerne, og
nu fortsætter arbejdet med at realisere projekterne.
De projekter, der ikke blev indstillet, kan
stadig søge støtte andre steder fra. Men
det svære valg at indstille nogle, ikke alle,
projekter og programmer til støtte, er en
del af virkeligheden i bistandsarbejdet.
| OPLYSNING |
DEN GODE
HISTORIE
”FOR MANGE
KOKKE …”
www.dengodehistorie.um.dk på Udenrigsministeriets hjemmeside fortæller om
udvikling og udviklingsbistand med fokus
på, hvordan dansk udviklingsbistand er
med til at gøre en positiv forskel for fattige
mennesker i Afrika, Asien og Latinamerika.
Historierne fortælles gennem stillfotos og
videoklip, hvor de mennesker, det drejer
sig om, fortæller om deres verden, drømme, og hvad de har nået. De personlige historier er suppleret med fakta, baggrund,
quiz og spil.
Historierne er også “gode” i en anden forstand. Det er historier, der er spændende
at læse. De indeholder masser af konflikter
og vanskeligheder. De fortæller om krig,
fred, kampen mod korruption, naturkatastrofer og om en hverdag med øldrikkende
dagdrivere henslængt i hængekøjer, mens
ihærdige ildsjæle får afgrøderne til at gro.
Den første gode historie blev offentliggjort
på www.um.dk i april 2007 og handler om
landbrugssektoren i Uganda. Siden er historier fra Kenya og Tanzania kommet til.
Danidas oplysningsbevilling gav i 2007
blandt andet støtte til tv-programmet “For
mange kokke – nye veje i udviklingsbistanden”, der er produceret af Dansk AV-Produktion v/Anders Dencker Christensen.
give seerne mulighed for at sætte sig i
modtagernes sted. Programmet fokuserer
på sundhedssystemet i Tanzania.
Tv-programmet formidler umiddelbart kompliceret u-landsstof, såsom sektorprogrammer, donorharmonisering og lokalt ejerskab mv. på en letforståelig måde.
I den danske offentlighed føres diskussionen om udviklingsbistanden i to universer.
Det ene univers er, hvad der kan opfattes
som en lukket glasklokke, hvor man diskuterer dilemmaer, nye veje og udfordringer i
bistanden. Det andet er det “offentlige”
univers, hvor diskussionen ofte reduceres
til, om bistanden virker eller ej. Ambitionen
med tv-programmet “For mange kokke...”
er at binde de to universer sammen ved at
“For mange kokke…” har fået stort set entydigt positive tilbagemeldinger. Både fra
bistandsfolk, der anerkender, at det godt
kan lade sig gøre at kommunikere et indviklet budskab via tv-mediet, og fra lægfolk, der interesserer sig for deres omverden, men ikke er bistandseksperter. Også
her har meldingen været, at de føler sig
godt informeret.
Tv-programmet har foreløbig været vist på
DR1 og DR2 to gange og er tilsammen blevet set af cirka 88.000 mennesker. Med
støtte fra den danske ambassade i Dar es
Salaam er der produceret en engelsk version af filmen, som der er stor interesse for
i Tanzania.
183
LOVGRUNDLAG OG
ADMINISTRATION
Lov om internationalt udviklingssamarbejde
Det følgende indeholder en gengivelse af lov om internationalt udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998 som ændret ved § 2 i lov nr. 410 af 6. juni 2002 og ved lov nr. 411 af 6.
juni 2002.
Målsætning
§ 1.
Målet for Danmarks statslige bistand til udviklingslandene skal være gennem et samarbejde
med disse landes regeringer og myndigheder at støtte deres bestræbelser på at opnå økonomisk
vækst for derigennem at medvirke til sikring af deres sociale fremgang og politiske uafhængighed i
overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, formål og bærende principper og tillige gennem
et kulturelt samarbejde at fremme den gensidige forståelse og solidaritet.
Generelle bestemmelser
§ 2.
Udviklingsministeren fremlægger en gang om året for Folketinget plan til udgiftsrammer for
bistandssamarbejdet for den femårs periode, som begynder den følgende 1. januar. Sådanne planer
skal omfatte såvel bevillingerne til det direkte samarbejde med udviklingslandene som bevillingerne
til det indirekte samarbejde gennem internationale og private organisationer.
§ 3.
Det påhviler udviklingsministeren at samordne Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger, der vedrører bistand til udviklingslandene, og at samordne den statslige danske bistandsindsats, såvel den, der finder sted i et direkte samarbejde med udviklingslandene, som den, der ydes
gennem internationale organisationer.
Faglig bistand
§ 4.
Udviklingsministeren kan iværksætte fagligt samarbejde med udviklingslandene og herunder
iværksætte eller støtte samarbejdsprojekter eller andre foranstaltninger med udviklingssigte, rekruttere, uddanne og udsende bistandspersonel, herunder frivillige, og yde uddannelsesstipendier.
Stk. 2. Et sådant samarbejde kan iværksættes enten direkte med regeringerne i udviklingslandene
eller med disses godkendelse gennem internationale eller private organisationer.
Finansiel bistand
§ 5.
Udviklingsministeren kan yde finansiel bistand, herunder i følgende former:
1) støtte til finansinstitutter, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i udviklingslandene ved erhvervelse af andele, ved ydelse af garantier eller fondsbidrag eller på
anden lignende måde,
2) vareleverancer til udviklingslande, der anmoder om sådanne til støtte for deres økonomiske og sociale udvikling, og
3) tilskud til uddannelses-, sundheds-, forsknings-, sociale og kulturelle institutioner i
udviklingslandene.
§ 6.
På samhandelsområdet kan udviklingsministeren yde finansiel bistand til foranstaltninger,
som har til formål at fremme erhvervsspredningen i udviklingslandene og øge eksportindtægterne for
disse eller afbøde virkningerne af svigtende eksportindtægter.
Private kapitaloverførsler
§ 7.
Udgået.
§ 8.
Udviklingsministeren kan inden for en beløbsramme på 2.500 mio. kr. give garanti til virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, mod tab i forbindelse med direkte nyinvesteringer i udviklingslandene og hermed ligestillede lån.
Stk. 2. Garanti kan kun gives mod tab, der skyldes politiske forhold, såsom nationalisering og dermed ligestillede offentlige foranstaltninger, hindringer for overførsel af betalinger, krigshandlinger
eller lignende i det land, i hvilket investeringen er foretaget.
Stk. 3. For ydede garantier betales en risikopræmie, der indgår i en garantifond, som anvendes til
imødegåelse af tab.
184
§ 9.
Med det formål at fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslandene oprettes en
fond til fremme af investeringer i disse lande i samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende institution benævnt »Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene«.
Stk. 2. Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed.
Stk. 3. Fonden kan yde støtte til danske investeringer i udviklingslandene ved aktietegning, finansiering af undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder og andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og kautioner samt andre foranstaltninger, der efter bestyrelsens
skøn kan fremme fondens formål.
Stk. 4. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for 3 år ad gangen udnævnes af udviklingsministeren, der tillige udpeger formand og næstformand blandt medlemmerne. Fondens daglige
forretninger forestås af en direktør, der ligeledes udnævnes af udviklingsministeren. Udgifterne ved
fondens administration udredes af fondens midler.
Stk. 5. De nærmere retningslinjer for fondens virksomhed fastlægges i en vedtægt, der godkendes
af udviklingsministeren.
Oplysning
§ 10. Med henblik på at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for udviklingslandenes problemer og for betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde kan udviklingsministeren iværksætte eller yde statstilskud til virksomhed med dette formål.
Kulturelt samarbejde
§ 11. Kulturelt samarbejde med udviklingslandene, der ikke er led i bistandssamarbejdet, varetages af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet i forening med Udenrigsministeriet inden for
rammerne af indgåede kulturaftaler eller på andet tilsvarende grundlag.
Stk. 2. Udgået.
Forskning
§ 12. Udviklingsministeren kan efter indstilling fra Forskningsrådet for Udviklingsforskning yde
tilskud til forskning vedrørende udviklingslandene.
Stk. 2. Forskningsrådet for Udviklingsforskning udnævnes af udviklingsministeren for 3 år ad gangen. Ministeren udpeger efter indstilling fra Forskningsrådet for Udviklingsforskning dets formand og
næstformand blandt rådets medlemmer.
Stk. 3. Udgået.
Stk. 4. Udgået.
§ 13. Udgået.
Organisation
§ 14. Udviklingsministeren udnævner medlemmerne til en »Styrelse for Internationalt
Udviklingssamarbejde«.
Stk. 2. Styrelsens medlemmer udnævnes for en periode af 3 år.
Stk. 3. Styrelsen omfatter indtil 9 medlemmer.
Stk. 4. Ministeren udpeger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.
§ 15. Styrelsen skal være rådgivende for udviklingsministeren ved gennemførelsen af de opgaver,
der i medfør af denne lov er pålagt ministeren.
Stk. 2. Styrelsen skal årligt aflægge beretning om sin virksomhed.
§ 16. Udviklingsministeren udnævner medlemmer til et »Råd for Internationalt
Udviklingssamarbejde«, hvis opgave det er at følge styrelsens virksomhed, modtage beretning fra
styrelsen og fremkomme med råd og henstillinger.
Stk. 2. Rådets medlemmer udnævnes for en periode af 3 år.
Stk. 3. Rådet omfatter indtil 75 medlemmer.
Stk. 4. Som medlemmer af rådet kan udnævnes dels personer udpeget af myndigheder, institutioner og organisationer, der er særligt interesserede i spørgsmål om bistand til udviklingslandene, dels
personer, der har særlig sagkundskab eller erfaring med hensyn til de under rådet henhørende opgaver.
Stk. 5. Ministeren udpeger blandt medlemmerne rådets formand. Rådet vælger blandt sine medlemmer desuden 2 næstformænd.
185
§ 17.
Udviklingsministeren fastsætter styrelsens og rådets forretningsorden.
§ 18. Udviklingsministeren bistås ved udførelsen af de opgaver, der ved denne lov er pålagt ham,
af et departement i Udenrigsministeriet.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte departement i Udenrigsministeriet varetager tillige sekretariatsforretningerne i forbindelse med styrelsens og rådets virksomhed.
§ 19.
Udgået.
§ 20.
1972.
Loven træder i kraft den 1. oktober 1971. Bestemmelsen i § 16 træder dog i kraft den 1. januar
Stk. 2. Lov nr. 94 af 19. marts 1962 om teknisk samarbejde med udviklingslandene samt lov nr. 219
af 27. maj 1970 om udsendelse af frivillige til udviklingslandene ophæves.
FOLKETINGETS
UDENRIGSUDVALGS
KRITERIER
FOR LANDEVALG
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Landets økonomiske og sociale udviklingsstade samt udviklingsmæssige behov og egne udviklingsplaner.
Tilgangen af bistand fra andre bilaterale og multilaterale donorer samt landets evne til at anvende og drage nytte af bistanden.
Muligheden for gennem en dialog med det pågældende land at fremme en bæredygtig udvikling,
dvs. en udvikling, som også på langt sigt vil være økonomisk og økologisk forsvarlig, og som
sigter mod at skabe varige forbedringer for de fattigste befolkningsgrupper.
Muligheden for i samarbejde med landet at fremme udviklingen af og respekten for menneskerettigheder i overensstemmelse med internationalt vedtagne menneskeretsstandarder, herunder
konventionerne om organisationsfrihed og forhandlingsret.
Muligheden for i samarbejde med landet at sikre kvindeaspekterne en central og fuldt
integreret placering i udviklingsprocessen.
Danidas hidtidige erfaringer fra det bilaterale udviklingssamarbejde.
Såfremt ovennævnte punkter kan anses for tilgodeset, bør endelig mulighederne for at fremme
dansk erhvervslivs deltagelse i udviklingssamarbejdet – og dermed dansk beskæftigelse – indgå
i overvejelserne om det konkrete landevalg under forudsætning af, at danske leverancer og
serviceydelser er konkurrencedygtige med hensyn til tilpasset teknologi, pris og kvalitet.
Ved valget af samarbejdslande skal der tages særligt hensyn til den alvorlige situation for landene i
Afrika syd for Sahara, men i øvrigt tilstræbes en rimelig fordeling af bistandsmidler mellem afrikanske og asiatiske lande. Der sikres en dansk bistandsindsats i Centralamerika, og det vil være ønskeligt, at mindst ét sydamerikansk land inddrages i samarbejdet.
Hvor der er tale om meget små lande eller lande med en meget lille befolkning, skal det indgå i
overvejelserne, om det vil være muligt at etablere et længerevarende substantielt samarbejde af
betydeligt omfang for at sikre en hensigtsmæssig og rationel udnyttelse af Danidas administrative
ressourcer.
Hvor der er tale om meget store lande, vil en vis geografisk koncentration af den danske bistandsindsats være nødvendig for at sikre sammenhæng i denne og en hensigtsmæssig og rationel udnyttelse
af Danidas administrative ressourcer. Den geografiske koncentration bør ske således, at den især
kommer de fattigste befolkningsgrupper til gode.
Uanset ovenstående skal Danida i en kortere overgangsperiode kunne yde igangsætnings- eller genopbygningsbistand til et land, der har opnået uafhængighed eller har været hærget af krig, borgerkrig, naturkatastrofer og lignende.
Det bør til stadighed påses, at ovennævnte kriterier fortsat har gyldighed i samarbejdet med de
enkelte lande. Er dette ikke længere tilfældet, bør en afvikling af samarbejdet normalt indledes for
derved at give mulighed for at indlede samarbejde med nye lande.
(Udtalelse fra et flertal af Udenrigsudvalgets medlemmer. Fra udvalgets beretning om valg af fremtidige samarbejdslande i relation til den danske u-landsbistand, afgivet 23. maj 1989).
186
STYRELSEN FOR INTERNATIONALT
UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2005-2007
MEDLEMMER
Holger Bernt Hansen
(formand)
Professor, dr.phil.
Center for Afrikastudier
Københavns Universitet
Kim Carstensen
(næstformand)
Generalsekretær
Klaus Aa. Bustrup
Adm. direktør
Landbrugsrådet
Marie-Louise Knuppert
LO-sekretær
Landsorganisationen
i Danmark
Jørgen K. Hansen
Direktør
Dansk Industri
STEDFORTRÆDERE
OBSERVATØRER
Henrik Secher Marcussen
Professor
Roskilde Universitetscenter
Frans Mikael Jansen
Generalsekretær
Mellemfolkeligt Samvirke
Lars B. Goldschmidt
Adm. direktør
Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, F.R.I.
John Aagaard
Afdelingschef
Håndværksrådet
Johannes Østergaard
Chefkonsulent
Landbrugsrådet
Anders Ladekarl
International chef
Dansk Røde Kors
Erik Nielsen
Konsulent
Landsorganisationen
i Danmark
Ebba Holme Hansen
Professor
Institut for samfundsfarmaci
Danmarks Farmaceutiske
Universitet
Peter Alexa
Kontorchef
Forsvarsministeriet
3. afdeling, 8. kontor
Anders Ladefoged
Afsætningspolitisk chef
Dansk Industri
Lisbeth Valentin Hansen
Adm. direktør
Dansk Toksikologi Center
Vagn Berthelsen
Generalsekretær
Ibis
Bodil Holmsgaard
Katastrofechef
187
RÅDET FOR INTERNATIONALT
UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2005-2007
PERSONLIGE MEDLEMMER
Holger Bernt Hansen
(formand)
Professor, dr. phil.
Center for Afrikastudier
Christian Friis Bach
Lektor
Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole
Hans-Henrik Brydensholt
Nævnsformand
fhv. landsdommer
Ib Bygbjerg
Professor
Afdeling for
International Sundhed
Institut for
Folkesundhedsvidenskab
Center for Sundhed
og Samfund
Viggo Fischer
Formand
Den Danske Afghanistan Komité
Lise Friis
Direktør
Hans-Henrik Holm
Jean Monnet-professor
Afdelingsforstander
Danmarks Journalist Højskole
Anders Jerichow
Journalist
Britha Mikkelsen
Forsknings- og fagleder
COWI A/S
Martin Paldam
Professor
Institut for Økonomi
Aarhus Universitet
Knud Vilby
Journalist
Niels Westergaard-Nielsen
Professor
Nationaløkonomisk Institut
Handelshøjskolen i Aarhus
Finn Tarp
Lektor
Økonomisk Institut
Bjørn Lomborg
Lektor
Thomas Tufte
Professor
Kommunikation
Roskilde Universitetcenter
David Madié
Bestyrelsesformand
Metrocomia Scandinavia A/S
Helle Ulrichsen
Regionsdirektør
Region Hovedstad
ORGANISATIONSREPRÆSENTANTER
Marian Tangaa Hansen
Sekretariatschef
Børnefonden
Torleif Jonasson
Næstformand
FN-forbundet
Tore Asmussen
International sekretær
Danmarks Lærerforening
Henrik Stubkjær
Generalsekretær
Ann Mary Olsen
Souschef
Dansk Flygtningehjælp
Birgit Lindsnæs
Souschef
Institut for
Menneskerettigheder
Rikke Danielsen
Konsulent
Dansk Industri
Thorkild E. Jensen
Forbundsformand
Dansk Metalarbejderforbund
Wivie Schärfe
Vicepræsident
Dansk Røde Kors
Jeppe Bruus Christensen
Formand
Dansk Ungdoms Fællesråd
Steen M. Andersen
Generalsekretær
Dansk UNICEF Komité
Henriette Thuen
Eksportchef
Dansk Byggeri
Mogens D. Pedersen
Næstformand
De Samvirkende
Invalideorganisationer
Henny Hansen
International
programkoordinator
Foreningen Sex og Samfund
Marianne Lykke Thomsen
Seniorrådgiver
Grønlands Hjemmestyre
Anne Andersen
Konsulent
Gymnasieskolernes Lærerforening
Tine Bork
Projektchef
Håndværksrådet
Annemette Danielsen
Næstformand
Ibis
Anne Christensen
Civilingeniør
Ingeniørforeningen i Danmark
Nanna Hvidt
Direktør
Institut for Internationale
Studier,
Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
Janice Goodson Førde
Forkvinde
Kvindernes U-landsudvalg
Helle Poulsen
Styrelsesmedlem
Kvinderådet
Johannes Østergaard
Chefkonsulent
Landbrugsrådet
Annelie Abildgaard
Styregruppemedlem
Projektrådgivningen
Mimi Jakobsen
Generalsekretær
Red Barnet
Anders Stig Møller
Sekretariatsleder
Ulandssekretariatet
Mette Nedergaard
Miljøfaglig medarbejder
Vibeke Tuxen
Afdelingsleder
Nepenthes
Erik Nielsen
Konsulent
Landsorganisationen i
Danmark
Peter Skinhøj
Formand
Aidsfondet
Søren Hougaard
Formand
Mellemfolkeligt Samvirke
Pia Olsen
Formand
92-gruppen
Jan Mosbech Kieler
Divisionsdirektør
AI-Rådet
Susanne Schøtt
Underdirektør
Finansrådet
Roya Hoffmeyer
Koordinator
POEM
Vän-Khanh Dang
Bestyrelsesmedlem
Dansk Vietnamesisk Forening
Ditte Nørgaard-Andersen
Direktør
Medico Industrien
189
MEDLEMMER AF FORSKNINGSUDVALGET
Professor, Dr.phil.
Holger Bernt Hansen,
Formand for Rådet for Internationalt
Udviklingssamarbejde
Professor, dr.med.
Peter Skinhøj,
Epidemiklinikken,
Rigshospitalet
Professor, lic.scient.
Birgitte K. Ahring,
Videnscenter for affald,
Danmarks Tekniske Universitet
Professor
Ebba Holme Hansen,
Institut for samfundsfarmaci,
Danmarks Farmaceutiske Universitet
Direktør, dr.agro.
Niels Ehlers Koch,
Center for Skov og Landskab
Dr. Lektor
Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen,
Institut for Engelsk, Germansk
og Romansk,
Professor
Henrik Secher Marcussen,
Institut for Geografi og
Internationale Udviklingsstudier,
Roskilde Universitetscenter
Professor, dr.scient.
Anette M. Reenberg,
Geografisk Institut,
UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER, 2007
Medlemmer
Direktør
Lise Friis
Personlige suppleanter
Næstformand:
Bilateral chef
Carsten Nilaus Pedersen
Udenrigsministeriet
Kontorchef
Charlotte Laursen
Finansrådet:
Fuldmægtig
Julie Zeruneith
Kontorchef
Rikke Friborg
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
Cand.polit.
Frithiof Hagen
Cand.polit.
Anita Vium
Økonomi- og Erhvervsministeriet:
Garantichef
Grethe Beck, EKF
Afdelingsdirektør
Jan Vassard, EKF
LO:
International konsulent
Jens Erik Ohrt
International konsulent
Eva Tabor, 3F
Dansk Industri:
Direktør
Henning Roslev Bukh
Cimbria Unigrain A/S
Chefkonsulent
Peter Thagesen
Erhvervsrepræsentanter:
Direktør
John K. Lassen
Formand:
Afdelingsleder
Ulla M. Konnerup
Atkins
190
OPLYSNINGSUDVALGET 2005-2007
Seniorforsker
Ida Nicolaisen (formand)
Nordisk Institut for Asienstudier
Højskoleforstander
Carsten Kolby Kristiansen
Seniorrådgiver
Silkeborg Højskole
Journalist
Birgit Meister
Freelance
Erik Nielsen
Landsorganisationen i Danmark
Jean Monnet-professor,
afdelingsforstander
Hans-Henrik Holm
Danmarks Journalisthøjskole
Journalist
Trine Sick
Freelance
Tidl. Danmarks Radio
Annette Nielsen
Freelance
Tidl. KVINFO
IKT-konsulent
Poul Tang
Amtscentret for undervisning, Århus Amt
Direktør
Sune Bang
Propaganda McCann
Journalist
Ulla Lund
Freelance
Merkonom
Margrethe Skov
191
Menneskerettighedskonventioner1
UN International Covenant on Economic,
Social & Cultural Rights
UN International Covenant on Civil & Political
Rights
UN Convention Against Torture and Other Cruel,
Inhuman or Degrading Treatment or Punishment
UN International Convention on the Elimination
of All Forms of Racial Discrimination
UN Convention on the Elimination of All Forms of
Discrimination against Women (CEDAW)
Miljøkonventioner1
Kyoto Protocol to the UN Framework Convention
on Climate Change
UN Framework on Climate Change
UN Convention on Biological Diversity
UN Convention to Combat Desertification
Terrorismekonventioner1
UN International Convention for the
Suppressions of the Financing of Terrorism
UN International Convention for the Suppression
of Terrorist Bombings
ILOFreedom of Association and Protection of the
konventioner2 Right to Organise Convention (no. 87)
Worst Forms of Child Labour Convention
(no. 182)
Tiltrådt
Underskrevet, endnu ikke tiltrådt
Ikke tiltrådt
1
2
Kilde:www.un.org
Kilde:webfusion.ilo.org
192
Zambia
Vietnam
Uganda
Tanzania
Nicaragua
Nepal
Mozambique
Mali
Kenya
Ghana
Egypten
Burkina Faso
Bolivia
Bhutan
Benin
Bangladesh
TILTRÅDTE KONVENTIONER I PROGRAMSAMARBEJDSLANDE
INDGÅEDE REGERINGSAFTALER
LAND
OVERENSKOMST
Afghanistan
Uddannelse, forlængelse, fase 2
72.000.000
2007-2008
Benin
Program for god regeringsførelse
110.000.000
2007-2010
5.000.000
2007-2010
Bhutan
Støtte til sociale sektorer
140.000.000
2008-2013
Program for modernisering af den offentlige sektor
Program for styrkelse af kampen mod hiv/aids
Bolivia
BELØB I KR.
VARIGHED
110.000.000
2007-2010
Støtte til det nationale klimaprogram
1.674.693
2008
Forberedelse af moderniseringsprogram i den offentlige sektor
2.238.400
2007-2008
Støtte til program for styrkelse af kommunalforvaltninger
4.753.200
2007-2008
Burkina Faso
Bekæmpelse af hiv/aids i Burkina Faso
70.000.000
2007-2012
Ghana
Støtte til sundhedssektoren, herunder til bekæmpelse af hiv/aids
425.000.000
2008-2012
Indonesien
Miljøprogram, fase 2
220.000.000
2008-2012
Kina
Støtte til Task Force om bæredygtig brug af kul
2.000.000
2008-2009
Mali
3.000.000
2007
Erhvervssektorprogram
Støtte til gennemførelse af Malis præsident- og parlamentsvalg i 2007
185.000.000
2007-2012
Landsbrugsektorprogram
150.000.000
2007-2012
5.000.000
2008-2010
Støtte til fredsskolen i Mali
Mozambique
Nepal
Støtte til reform af den offentlige sektor og statistik
100.000.000
2008-2012
Makro-finansiel støtte
160.000.000
2008-2012
Energisektorprogram - fase 2
150.000.000
2007-2011
20.000.000
2007-2008
2.011.152
2007-2008
300.000
2007
Støtte til fredsprocessen
Nicaragua
Nødhjælp i forbindelse med orkanen Felix
Nødhjælp til regionale myndigheder i.f.m. orkanen Felix
Støtte til minerydning
Niger
Program for god regeringsførelse
Støtte til håndtering af migrationsstrømme i Niger
Palæstina
Uganda
Vietnam
2007-2008
2008-2012
1.511.000
2007-2009
35.600.000
2007-2009
Støtte til Præsidentkontorets Jerusalem-fond
9.000.000
2007-2009
Støtte til PLO’s forhandlingsdepartement (NAD/NSU)
6.000.000
2007-2009
Støtte til kommunaludvikling i det mellemste Gaza (SMDM III)
Støtte til Præsidentkontorets kapacitetsopbygningsprogram (CIB)
Sydafrika
1.541.694
25.000.000
Beskyttelse af kvinder og børn, fase 2
3.600.000
2007-2009
40.000.000
2007-2009
Sektorprogramstøtte til vejsektoren, fase 3
80.000.000
2007-2008
Oplysning om hiv/aids
90.000.000
2007-2010
Sektorprogramstøtte til vandsektoren, fase 3
80.000.000
2007-2010
Reformer i den offentlige sektor
80.000.000
2007-2010
230.000.000
2007-2012
70.000.000
2008-2011
Landbrug og udvikling i landområder
God regeringsførelse og offentlig sektor administration
193
FORMER FOR
BISTAND
Udviklingssamarbejdet omfatter mange
forskellige former for bistand. Den brede
vifte af bistandsformer og -instrumenter
sikrer, at Danmark har mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt og alsidigt udviklingssamarbejde og spille en aktiv udviklingspolitisk rolle i flere sammenhænge.
Samtidig kan de forskellige former for bistand supplere hinanden, så effekten bliver størst mulig.
Bilateral og multilateral bistand
Den bistand, der sendes direkte fra et land
til et andet, betegnes bilateral bistand.
Multilateral bistand derimod kanaliseres
gennem internationale organisationer,
f.eks. FN’s organisationer, Verdensbankgruppen og EU.
Blandede kreditter
Ordningen for blandede kreditter til udviklingslandene blev etableret i 1993. En blandet kredit er et lån på eksportkreditlignende vilkår, hvor Danida betaler det meste af
renten eller hele renten. Kreditten kan finansiere danske projektleverancer til udviklingsprojekter i kreditværdige u-lande
med en BNI pr. indbygger på maksimalt
2.380 dollars. Ordningen er primært
etableret med henblik på finansiering af
udviklingsprojekter i lande af interesse for
dansk erhvervsliv.
Budgetstøtte
Budgetstøtte defineres ved, at donormidler
kanaliseres sammen med samarbejdslandets egne midler og forbruges gennem det
offentlige udgiftssystem i samarbejdslandet med det formål at finansiere det offentlige budget. Når Danmark yder budgetstøtte, overføres finansielle midler dermed fra
Danmark til statskassen i partnerlandet.
De danske midler bliver slået sammen med
partnerlandets egne midler, brugt gennem
partnerlandets egne finansielle systemer
og styret ved at bruge partnerlandets egne
procedurer for administration af finansielle
midler. Denne bistandsform bliver i stigende grad benyttet, fordi den i meget høj
grad fremmer partnerlandets ejerskab til
udviklingen, og fordi der undgås at skabe
194
dyre parallelstrukturer. Der kan ydes både
generel budgetstøtte og mere specifik budgetstøtte, hvor støtten går direkte til en
særlig sektor.
Når midlerne er brugt, kan de danske midler ikke adskilles fra andre midler i partnerlandets budget. Det er altså ikke muligt at
øremærke de danske midler, når der gøres
brug af denne bistandsform. Derfor stilles
der krav om en vis kvalitet i budgettet og i
økonomistyringen. I de lande, hvor Danmark yder budgetstøtte, er kapacitetsopbygning altid en del af støtten. Derved forbedres de offentlige institutioners evne til
god økonomistyring og administration.
Danmark yder aldrig budgetstøtte alene.
Det sker altid i samarbejde med andre donorer. Det ændrer dog ikke ved, at Danmark har mulighed for at tage selvstændige danske skridt, hvis det er nødvendigt.
Humanitær bistand
De danske bidrag til nødhjælp – herunder
den egentlige katastrofebistand – samt bidrag til det internationale flygtningesamarbejde indgår i begrebet humanitær bistand.
Den ydes i vid udstrækning gennem internationale hjælpeorganisationer.
NGO-bistanden
En betydelig del af den danske bistand kanaliseres gennem private organisationer –
NGO’er. NGO’erne har en række komparative fordele i forhold til andre aktører i bistandssamarbejdet. NGO’erne har f.eks.
særlige forudsætninger for at skabe mellemfolkelig forståelse og styrke den folkelige forankring af udviklingsbistanden både i Nord og Syd. Samtidig har NGO’erne et
nært samarbejde med lokale organisationer i Syd, hvor de målgrupper, som er højt
prioriterede i den danske bistand, inddrages, og de lokale samarbejdspartnere styrkes som del af det civile samfund.
Overgangsbistand
Der kan i en periode ydes overgangsbistand til udviklingslande, der gennemgår
en voldsom omstillings- eller genopbyg-
ningsfase, f.eks. efter økonomisk liberalisering eller væbnet konflikt. Overgangsbistand omfatter midlertidige, men dog flerårige indsatser. Den søges tilrettelagt, så
den kan gennemføres uden en vedvarende
dansk bistandsindsats.
Personelbistand
Personelbistand er et tilbud til samarbejdspartneren om teknisk bistand til kapacitetsopbygning. Rådgivere spiller en central
rolle i sektorprogramstøtten, både som bidragydere til partnerdialogen, som bidragydere med hensyn til konkret viden og erfaring og som formidlere af den danske bistandsindsats.
Programbistand – tværgående indsatser
For at opnå positive og bæredygtige resultater gennem sektorprogramstøtte er det
ofte en forudsætning, at der forud eller sideløbende gennemføres indsatser på makroniveau eller inden for områder, der går
på tværs af flere sektorer. Typiske områder
vil være generel budgetstøtte, gennemførelse af reformer af den offentlige sektor,
herunder decentralisering, aktiviteter til
fremme af demokratisering, respekt for
menneskerettigheder og god regeringsførelse og fremme af et positivt erhvervsklima.
Projektbistand
Projektbistand er en tidsbegrænset, organiseret indsats, der sigter mod at opfylde
et afgrænset mål. Det kan f.eks. være støtte til skolebyggeri i et bestemt område.
B2B-Programmet
Danmarks Business-to-Business Program
(B2B-Programmet) omfatter støtte til etablering af langsigtede bæredygtige samarbejder mellem danske virksomheder og lokale virksomheder i danske programsamarbejdslande samt Sydafrika. B2B-Programmet har til formål at fremme den lokale erhvervsudvikling med fokus på følgende udviklingskriterier: a) Øget beskæftigelse, herunder fokus på kvinder i arbejde, b) Miljøforbedringer, herunder arbejdsmiljø såvel som det ydre miljø, c) Fremme
af tværgående hensyn såsom arbejdstagerrettigheder og d) Styrkelse af den lokale
virksomheds konkurrenceevne.
Regionalbistand
Der ydes en indsats på regionalt niveau for
at fremme regionalt samarbejde og integration. Den regionale bistand fokuseres inden for naturressourceforvaltning og miljø,
økonomisk samarbejde og integration,
konfliktforebyggelse og konfliktløsning,
menneskerettigheder og demokrati samt
visse specifikke funktionelle områder,
f.eks. inden for infrastruktur.
Sektorprogrambistand
Den bilaterale bistand er siden midten af
1990’erne blevet omlagt fra projekt- til sektorprogramstøtte. Sektorprogramstøtten til
programsamarbejdslandene er koncentreret inden for tre til fire sektorer pr. land.
Sektorstøtten kan tage mange former. Udformningen afhænger bl.a. af, hvilken sektor og hvilket modtagerland der er tale om,
og hvor velfungerende landets administration er (om der er den fornødne kapacitet
lokalt). Bistandsformen forudsætter, at
modtagerlandet enten har eller er i færd
med at udarbejde en national sektorstrategi.
Danmarks støtteprogram i en sektor er
langsigtet og strækker sig typisk over 15-20
år og kan omfatte midler til både drift og
investeringer.
En sektor er i de fleste tilfælde mere traditionelle sektorer som landbrug, sundhed
og undervisning, men det kan også, som i
Bolivia, være en sektortilgang omkring de
oprindelige folks stilling og udviklingsmuligheder, eller et tværgående erhvervssektorprogram som i Tanzania og Ghana.
Især på mellemniveauerne, f.eks. i styrelser og amter, gives støtte til opbygningen
af institutionel kapacitet. Det kan f.eks.
være træning og uddannelse af administratorer og regnskabsførere, eller det kan
være støtte til reformer inden for administrationen, så organisationen bliver bedre
rustet til at gennemføre sektorplanerne.
Den største del af sektorprogrambistanden
består af støtte til gennemførelse af konkrete aktiviteter for befolkningen i distrikter og kommuner. Det kan f.eks. være bygning af sundhedsklinikker og etablering af
vandforsyning i fattige landområder, forbedring af dyrkningsmetoder for småbønder eller udbygning af biveje i områder
med dårlige vejforbindelser.
De konkrete aktiviteter under sektorprogrammet, som f.eks. kapacitetsopbygning,
administrationsreformer, gennemførelse af
vaccinationer eller byggeri af klinikker, kaldes komponenter.
Kernen i et sektorprogram er, at modtagerlandet opnår et ejerskab over udviklingsprogrammer og -aktiviteter. Med ejerskab
menes, at modtagerlandet har eller kan
overtage ansvaret for tilrettelæggelsen af
programmerne og gennemførelsen af aktiviteterne. Modtagerlandet skal også på
længere sigt finansiere stadigt større dele
af indsatserne.
Der kan være måske otte-ti forskellige donorer i en sektor. Omlægningen til sektorprogrambistand forudsætter, at donorerne
i langt højere grad end hidtil koordinerer
deres aktiviteter og tager udgangspunkt i
modtagerlandets planer og strategier for
en given sektor.
Inden for rammerne af et sektorprogram
støtter Danmark normalt udviklingen og
kapacitetsopbygningen på flere niveauer.
På det øverste niveau støttes udviklingen
af nationale politikker, strategier og handlingsplaner for aktiviteter i sektoren.
195
FORKORTELSER
A
ADRA Adventist Development and Relief Agency
Adventisternes udviklingsog nødhjælpsorganisation
AfDB African Development Bank Group
Den Afrikanske Udviklingsbank har som medlemmer de fleste selvstændige afrikanske stater og en række ikke-afrikanske aktionærer,
bl.a. Danmark. Ser det som sit mål at bekæmpe fattigdom. Yder lån
på favorable vilkår og rådgivning. www.afdb.org
AfDF African Development Fund
Den Afrikanske Udviklingsfond, der er oprettet i tilslutning til AfDB,
modtager bidrag fra en række industrilande. Yder lån til lavindkomstlande i Afrika på mere favorable vilkår end banken. www.afdb.org
AMREF African Medical & Research Foundation
APRM African Peer Review Mechanism
En aftale, hvor de afrikanske lande gennemgår en intern og ekstern
evaluering af, i hvor høj grad de lever op til internationale standarder
for god regeringsførelse.
ARESA Aresa
Aresa er et bioteknologisk selskab inden for plante bioteknologi.
Dansk Aresa står bag en plante, som kan afsløre miner.
AsDB Asian Development Bank
Den Asiatiske Udviklingsbank har både asiatiske lande og en række
industrilande som aktionærer, bl.a. Danmark. Yder favorable lån og
rådgivning. www.adb.org
AsDF Asian Development Fund
Den Asiatiske Udviklingsfond, der er oprettet i tilknytning til AsDB.
Yder lån til regionens fattigste lande på mere favorable vilkår end
banken. www.adb.org
ASEAN Association of South East Asian Nations
Samarbejdsorganisation oprettet i 1967 af en række sydøstasiatiske
lande. Arbejder for at fremme økonomisk, social og kulturel vækst i
regionen samt sikre fred. www.aseansec.org
ATTAC International movement for democratic control of financial
markets and their institutions
Folkelig protestbevægelse mod negative følger af globaliseringen.
Arbejder bl.a. for beskatning af transnationale finansielle transaktioner for at skaffe penge til fattigdomsbekæmpelse. www.attac.dk,
www.attac.org
AU African Union
Samarbejdsorganisation mellem de afrikanske lande, omdannet fra
OAU, Organization for African Unity i 2002. www.africa-union.org
AVS Asien Vestindien Stillehavet
De 79 lande (inkl. Cuba) i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet, der
har indgået aftale med EU (se Cotonouaftalen). www.europa.eu.int/
scadplus/leg/da/lvb/r12100.htm
B
B2B Business-to-Business Programme
Formålet med B2B-Programmet er at fremme etableringen af langsigtede, bæredygtige samarbejder mellem virksomheder i Danmark og
programsamarbejdslandene. Det skal fremme den lokale erhvervsudvikling gennem videnoverførsel på bl.a. miljøområdet, uddannelse
og træning. www.b2bprogramme.com
BNI Bruttonationalindkomst
Beregnes som BNP plus nettofaktorindkomsten fra udlandet.
Nettofaktorindkomsten består af hjemsendelser af arbejdsfortjenester fra udlandet minus rentebetalinger til udlandet og udlændinges
nettoprofithjemtagelser (overskud ved erhvervsvirksomhed og -investeringer).
BNP Bruttonationalprodukt
Angiver den samlede produktion af varer og serviceydelser inden for
et lands grænser, uanset om det anvendes til forbrugs-, investeringseller eksportformål.
BOP Bottom of the Pyramid
196
C
CDM Clean Development Mechanism
En af Kyoto-protokollens såkaldte fleksible mekanismer. Projekter
i udviklingslandene, der skal modvirke drivhuseffekten, der opstår
fra udledning af eksempelvis CO2 fra kraftværker, industri, husholdninger og trafik. De opnåede udledningsreduktioner kan medregnes
i den danske reduktionsforpligtelse, når projekterne er betalt med
danske midler.
CERF Central Emergency Response Fund
CGIAR Consultative Group on International Agricultural Research
Den konsultative gruppe for international landbrugsforskning.
Finansierer forskningsaktiviteter på en række internationale forskningscentre for at fremme fødevaresikkerhed. www.cgiar.org
CKU Center for Kultur og Udvikling
En institution under Udenrigsministeriet. Varetager kultursamarbejdet mellem Danmark og udviklingslandene. www.cku.dk
CLZ Conservation Lower Zambezi
CODEC Community Development Centre Bangladesh
COP Conference of the Parties
Cotonou-aftalen En samarbejdsaftale mellem på den ene side AVSlandene og på den anden side EU, underskrevet i Cotonou juni
2000. Afløste den tidligere Lomé-konvention.
www.europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/r12101.htm
CSR Corporate Social Responsibility
D
DAARTT Danish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical
Training
Dansk bistand til rehabilitering og uddannelse i Afghanistan
DAC Development Assistance Committee
OESD’s Komité for Udviklingsbistand tager sig af spørgsmål vedrørende samarbejde med udviklingslandene. Komiteen består af
følgende 21 lande: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland,
Frankrig, Nederlandene, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, New
Zealand, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige,
Tyskland, USA og Østrig. www.oecd.org/dac
Danida Danish International Development Assistance
Betegnelsen for Udenrigsministeriets bistandssamarbejde med
udviklingslandene. www.danida.dk
DDC The Drylands Development Centre
Udviklingscenter for tørkeområder, videreudvikling af FN’s SudanSahel-kontor (UNSO). Arbejder for udvikling i tørkeområder.
Administreres af UNDP. www.undp.org/drylands
DCISM Dansk Center for Internationale Studier og
Menneskerettigheder
Center, oprettet i 2002, til fremme af forskning, analyser og informationsaktiviteter i Danmark om internationale forhold som sikkerheds- og udviklingspolitik, konfliktforskning, holocaust, folkedrab
og politiske massemord samt menneskerettigheder i Danmark og
udlandet. Består af Dansk Institut for Internationale Studier (www.
diis.dk) og Institut for Menneskerettigheder (www.humanrights.
dk).(www.dcism.dk)
DHI Dansk Hydraulisk Institut
DIIS Dansk Institut for Internationale Studier
Indgår i Dansk Center for Internationale Studier og
Menneskerettigheder. Skal styrke forskning, udredning og information i Danmark om internationale forhold. Er en selvejende institution.
www.diis.dk
DIPO Dansk Importfremmekontor
Kontor for fremme af import af produkter fra udviklingslandene.
www.dipo.dk
DIPP Danish Import Promotion Programme
DSHC Danish Seed Health Centre
Finansieres af Danida og blev etableret pr. 1. januar 2004. Centrets
opgave er at hjælpe udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika
til at styrke og opbygge en lokal ekspertise for at kunne forbedre
frøsundhed og frøkvalitet
DWF Danish Water Forum
Netværk bestående af danske vandorganisationer
E
EAC United Nations Economic Commission for Africa.
FN’s økonomiske kommission for Afrika. Støtter økonomisk og social
udvikling i de 55 medlemslande. www.uneca.org
EBRD European Bank for Reconstruction and Development
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, der yder lån
og faglig bistand i Central- og Østeuropa. www.ebrd.org
ECHO European Community Humanitarian Office
Administrerer EU’s bevillinger til humanitær bistand, der kanaliseres
gennem andre organisationer, herunder FN-organisationer, Røde
Kors og andre private organisationer. ECHO hører under udviklingskommissæren. www.europa.eu.int/comm/echo
ECOWAS Economic Community of West African States
Euro
EU’s fælles mønt. 1 euro svarer til ca. 7,50 DKK.
EDF European Development Fund
Den Europæiske Udviklingsfond, der er oprettet af EU-landene
med det formål at yde udviklingsbistand til AVS-landene samt til
medlemslandenes oversøiske områder. www.europa.eu.int/comm/
development/body/legislation/edf_en.htm
EIB European Investment Bank
Den Europæiske Investeringbank er oprettet af EU-landene. Har til
formål at yde lån og garantier til økonomisk udbygning af mindre
udviklede områder inden for EU og AVS-landene. www.eib.org
EKF Eksport Kredit Fonden
EKF forsker mod risiko ved finansiering af eksport på usikre markeder.
En verden til forskel
Regeringens udspil (juni 2003) til politiske prioriteter og langsigtede
økonomiske rammer for dansk udviklingspolitik og udviklingsindsatsen i perioden 2004-2008. http://www.um.dk/da/menu/
Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/DanskUdviklingspolitik/
Prioritetsplaner/EnVerdenTilForskel20042008/
ENRECA Programme for Enhancement of Research Capacity in
Developing Countries
Forskningsbistandsprogram. Finansieres af Danida. Formålet er at
styrke udviklingslandenes forskningskapacitet gennem samarbejde
mellem forskningsinstitutioner i Danmark og i udviklingslandene.
www.enrecahealth.ku.dk
EPA Økonomiske partnerskabs aftaler
EU Den Europæiske Union
Fælles betegnelse for EKSF (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab),
EURATOM (Det Europæiske Atomenergifællesskab), EF (Det
Europæiske Fællesskab), Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og
Samarbejdet om Retlige og Indre Anliggender.
http://europa.eu/index_da.htm
F
FAO Food and Agriculture Organization of the United Nations
FN’s organisation for fødevarer og landbrug. Arbejder for at forbedre
ernæringsforhold og levevilkår samt øge landbrugsproduktionen og
forbedre levestandarden i landdistrikterne. www.fao.org
FN De Forenede Nationer
Næsten alle verdens lande er medlemmer. Generalforsamlingen holdes én gang årligt. Hvert land har én stemme. I FN’s sikkerhedsråd
har stormagterne permanent sæde og mulighed for at nedlægge
veto. www.un.org, www.un.dk
FTI Fast Track Initiative
G
G-8
Et mødeforum for verdens største økonomiske magter: Canada,
England, Frankrig, Italien, Japan, Tyskland, USA og Rusland.
GAVI The Global Alliance for Vaccines and Immunization
Et globalt samarbejde mellem giver- og modtagerlande,
Verdensbanken, WHO, UNICEF og lægemiddelindustrien. Støttes af
Microsofts grundlægger Bill Gates. www.vaccinealliance.org
GATT General Agreement on Tariffs and Trade
Se WTO.
GCCA Globale Alliance for Klimaforandringer
GEF Global Environmental Facility
Den globale miljøfacilitet fra 1991. Et samarbejde mellem
Verdensbanken, FN og andre. Støtter virksomhed, der giver miljøgevinster på områderne biodiversitet (arternes mangfoldighed), klimaforandringer og vand. www.gefweb.org
GEPPA Governance, economic policy and public administration
Organisation etableret af Danida med det formål at øge forskningen
inden for økonomisk politik og offentlig administration i forbindelse
med udviklingspolitik
GFATM The Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis & Malaria
Den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria,
fattigdommens sygdomme. Fond oprettet i 2000 på initiativ af FN’s
generalsekretær. Den samler penge til forskning.
www.theglobalfund.org
GFDRR Verdensbankens Globale Facilitet for Disaster Risk Reduction
Globalisering – fremskridt i fællesskab
Regeringens prioriteter for dansk udviklingsbistand i perioden 20062010 http://www.netpublikationer.dk/UM/5750/pdf/87-7667-274-3.pdf
H
HDI Human Development Index
Indeks, der på grundlag af en række faktorer som bl.a. levetid, indkomst pr. indbygger og analfabetisme opstiller mål for levevilkårene
i et land. Udarbejdes af UNDP.
http://hdr.undp.org/statistics/data/excel/hdr05_table_1.xls
HIMA
Hifadhi ya Mazingira (Protect the Encironment) Natural Resources
Conservation and Management Programme in Tanzania.
HIPC-initiativet Highly Indebted Poor Countries
Gældslettelsesinitiativ for de mest forgældede af de fattigste lande.
www.imf.org/external/np/exr/facts/hipc.htm
I
IADB Group Inter-American Development Bank Group
Den Interamerikanske Udviklingsbankgruppe består af IDB, IIC (InterAmerican Investment Corporation, (http://www.iic.int) og MIF (Multilateral
Investment Fund). IDB støtter hovedsagelig offentlig udvikling i de
latinamerikanske lande, mens IIC og MIF har til formål at fremme den
økonomiske udvikling i området gennem private firmaer. www.iadb.
org
IAPSO Inter-Agency Procurement Services Office
FN/UNDP’s indkøbsorganisation, beliggende i København. www.
iapso.org
IBRD International Bank for Reconstruction and Development
Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling,
IBRD og IDA udgør tilsammen Verdensbanken, men navnet IBRD er i
daglig tale erstattet af Verdensbanken. Verdensbanken yder især lån
til regeringer (til noget nær markedsrente). www.worldbank.org
ICIPE The International Centre of Insect Physiology and Ecology
Center for Insektforskning, Kenya. Forsker i insektbårne sygdomme
for at hindre sygdomme på såvel mennesker som dyr og planter og
197
dermed bl.a. sikre at afgrøderne ikke bliver ødelagt. www.icipe.org
ICJ International Court of Justice
FN’s internationale domstol. Har dobbeltfunktion: 1) Forlige internationale tvister i overensstemmelse med international lov og 2) Forlige
retstvister, som stater indbringer med henblik på at få en juridisk
vurdering af sagen. www.icj-cij.org
ICRC International Committee of the Red Cross
Den Internationale Røde Kors Komité, der yder bistand i krigs- og
katastrofesituationer. www.icrc.org
ICT International Cocoa Initiative
ICT blev dannet i juli 2002. ICIs opgave er at bekæmpe de værste
former for børnearbejde i kakaoproduktionen og forbedre kakaobøndernes indtjeningsmuligheder.
IDA International Development Association
Den Internationale Udviklingssammenslutning, der sammen med
IBRD udgør Verdensbanken. Yder økonomisk støtte til de fattigere
udviklingslande i form af lån på særligt lempelige vilkår. www.worldbank.org/ida
IDA-land
De lande, der er kvalificeret til at modtage IDA-kreditter. Dvs. at GNP
pr. indbygger pr. år er mindre end 965 dollars. Der er 81 IDA-lande.
IDEA International Institute for Democracy and Electoral Assistance
Internationalt institut for demokrati og støtte til valg. Medlemmerne
er lande fra hele verden. Støtter lande med at opbygge demokratiske
institutioner. www.idea.int
IDFA International Documentary Film Festival Amsterdam
IFAD International Fund for Agricultural Development
Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling. Har til formål at
finansiere investeringer i landområder i udviklingslandene. www.
ifad.org
IFC International Finance Corporation
Den Internationale Finansieringsinstitution. Medlem af Verdensbankgruppen. Har til opgave at fremme levedygtige, private investeringer
i erhvervslivet i udviklingslandene, bl.a. gennem lån og aktieindskud. www.ifc.org
IFPRI International Food Policy Research Institute
Et af forskningscentrene i CGIAR. Arbejder på at sikre fødevarer til
alle. www.ifpri.org
IFRC The International Federation of Red Cross and Red Crescent
Societies
Det internationale Røde Kors-forbund er en international sammenslutning af de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.
Forbundet yder humanitær bistand i katastrofesituationer og støtter
de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskabers humanitære
arbejde. www.ifrc.org
IFU Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
Har til formål gennem rådgivning, aktietegning, långivning og andre
igangsættelsesforanstaltninger at medvirke i danske investeringer i
udviklingslande. www.ifu.dk
IGAD Inter-Governmental Authrity on Development
IHB Internationalt Humanitært Beredskab
Har til formål at sikre, at Danmark med kort varsel kan deltage i
forebyggende og fredsskabende indsatser. www.um.dk/da/menu/
Udenrigspolitik/LandeOgRegioner/Afrika/RegionaleOrganisationer/
ILO International Labour Organization
Den Internationale Arbejdsorganisation. Arbejder for at fremme
social retfærdighed samt de internationalt anerkendte menneske- og
arbejdstagerrettigheder. www.ilo.org
IMF International Monetary Fund
Den Internationale Valutafond. Har til opgave at fremme økonomisk
vækst gennem internationalt monetært samarbejde, at fremme stabiliteten i valutakurserne samt gennem kreditter at give medlemslandene mulighed for at korrigere deres betalingsbalance. www.imf.org
IOC Intergovernmental Oceanographic Commission
Mellemstatslig havforskningskommission under UNESCO. www.ioc.
unesco.org/iocweb
IOM International Organization for Migration
198
Den Internationale Organisation for Migration. Yder bistand til flygtninges integration i andre lande og gennemfører repatrieringsprogrammer for flygtninge. www.iom.int
IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change
IPEC International Programme on the Elimination of Child Labour
ILO’s program for at stoppe børnearbejde. www.ilo.org/ipec
IPPF International Planned Parenthood Federation
Den Internationale Sammenslutning af Foreninger for
Familieplanlægning. Arbejder med seksuel og reproduktiv sundhed
samt for retten til at vælge graviditet. www.ippf.org
IRCT International Rehabilitation Council for Torture Victims
Internationalt center for rehabilitering af torturofre. Arbejder for
rehabilitering af torturofre samt for at bekæmpe tortur. www.irct.org
Dansk rehabiliterings- og forskningscenter for torturofre findes på
www.rct.dk
ITC International Trade Center
Det internationale Handelscenter under UNCTAD og WTO, der bistår
udviklingslandene med at fremme deres eksport. www.intracen.org
IUCN The World Conservation Union
Forening til bevarelse af naturens mangfoldighed. Har både stater og
NGO’er som medlemmer. www.iucn.org
IUSSP International Union for the Scientific Study on Population
International union for forskning i befolkningsspørgsmål. Arbejder
for kontakt mellem forskere, der arbejder med forskning i befolkningsspørgsmål samt søger at fremme interessen for denne forskning. www.iussp.org
IWGIA International Work Group for Indigenous Affairs.
International arbejdsgruppe for oprindelige folk. Uafhængig organisation, der arbejder for oprindelige folks rettigheder. www.iwgia.org
J
JASC Joint Assistance Strategy of Zambia
JCI Junior Chamber International
JPO Junior Professional Officer
Yngre akademisk medarbejder i FN-systemet.
K
KJAS Kenya Joint Assistance Strategy
KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og
Naturressourcer i Danmark.
L
LDC Least Developed Countries
Lande, der af FN er klassificerede som lavindkomstlande.
Lomé-konventionen
Denne konvention er nu opdateret i Cotonou-aftalen, der danner
rammen om det udviklingspolitiske, økonomiske, handelsmæssige og industrielle samarbejde mellem EU og AVS-landene (se
Cotonouaftalen). www.europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/r12101.
htm
M
MIFRESTA Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen
I 1993 blev MIKA, Miljø- og Katastroferammen, oprettet som
Danmarks særlige facilitet for humanitær bistand og miljøbistand til
Central- og Østeuropa samt udviklingslandene. Fra 1999 er navnet
ændret til MIFRESTA, Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen. Den del af
MIFRESTA, der vedrører udviklingslandene administreres sammen
med udviklingsbistanden af Danida.
MIGA The Multilateral Investment Guarantee Agency
Det Multilaterale Investeringsgaranti Agentur. Medlem af
Verdensbank-gruppen. Søger at fremme udenlandske investeringer i
vækstlande og udviklingslande ved at stille risikovillige garantier til
rådighed samt hjælpe udviklingslandene med at tiltrække og vedligeholde investeringer, bl.a. gennem rådgivning. www.miga.org
MOPAN Multilateral Organisations Performance Network
MRC Mekong River Commission
MRD-rammen Menneskerettigheds- og Demokratirammen
Hovedkonto for bevillinger til fremme af menneskerettigheder og
demokrati i andre udviklingslande end programsamarbejdslandene.
N
NDF Nordic Development Fund
Den Nordiske Udviklingsfond. Det er i november 2005 besluttet at
stoppe for yderligere tilførsel af midler til NDF, som vil lukke inden
for en overskuelig fremtid. www.ndf.fi
NEPAD The New Partnership for Africa’s Development
Et initiativ fra 2001, skabt af en række afrikanske regeringer, der
gennem markedsøkonomi, korruptionsbekæmpelse, demokrati og
god regeringsførelse i de tilsluttede lande skal være med til at sikre
donorstøtte til Afrika. Siden 2002 et program under Den Afrikanske
Union (AU). Vesten har vist initiativet stor interesse, men ventet med
økonomisk støtte indtil de ser, om de afrikanske lande underkaster
sig den eksterne overvågning, der er lagt op til i initiativet. www.
nepad.org
NGO Non-governmental Organisation
Betegnelse for en ikkestatslig organisation.
NGLS The United Nations Non-Governmental Liaison Service
FN’s NGO-service. Arbejder for at styrke samarbejde mellem FN og
NGO’er. www.un-ngls.org
NORSAD
Fond mellem de nordiske lande og SADC-landene (Angola,
Botswana, Den Demokratiske Republik Congo, Lesotho, Malawi,
Mauritius, Mozambique, Namibia, Seychellerne, Swaziland,
Sydafrika, Tanzania, Zambia og Zimbabwe). Formålet er at støtte
erhvervsudviklingen i det sydlige Afrika og fremme samarbejde mellem virksomheder i regionen og i Norden. www.norsad.org
O
OCHA Office for Coordination and Humanitarian Affairs in UN
FN’s koordinationskontor for nødhjælp. http://ochaonline.un.org/
ODA Official Development Assistance
Statslig finansieret udviklingsbistand. DAC har regler for, hvad der
kan anerkendes som udviklingsbistand. I Danmark omfatter det
dels udgifter under finanslovens §06.3., dels den bistand der ydes
gennem EU, modtagelse af flygtninge, miljøbistand o.l. (Se tabellen
“Danmarks Officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier”)
OECD Organization for Economic Co-operation and Development
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, hvis formål
er at fremme samarbejdet om en hurtig og sund økonomisk udvikling såvel i de 30 medlemslande som i verden i øvrigt. 21 af medlemmerne samarbejder i DAC (se denne) om udviklingsspørgsmål. www.
oecd.org
OHCHR Office of the High Commissioner for Human Rights
FN’s Højkommissær for menneskerettighederne. Har til formål at
fremme og beskytte menneskerettighederne for alle. www.ohchr.org
OPP Programmet for Offentlige Private Partnerskaber
OSCE Organisation for Security and Cooperation in Europe
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Den har til
formål at komme med tidlige advarsler, forebygge konflikter samt
varetage krisehåndtering og rehabilitering. www.osce.org
P
Parisklubben
Formaliseret samarbejde kreditorlandene imellem om bilateral statslig gæld.
Partnerskab 2000
Strategi for dansk udviklingsbistand. Vedtaget i Folketinget efteråret
2000. http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik
/DanskUdviklingspolitik/Partnerskab2000/
PGA Parlamentarikere for Global Aktion
Er et internationalt netværk af parlementarikere
PPO Program- og projektorienteringen
PRODECA Programa de Dinamarca Pro Derechos Humanos para
Centroamérica
Danmarks menneskerettighedsprogram i Mellemamerika.
Efteruddanner dommere, advokater og anklagemyndigheder.
PRGF Poverty Reduction and Growth Facility
PRGF er IMF’s facilitet for lavt forrentede lån til fattige lande. De ydes
på baggrund af landenes fattigdomsstrategier. Afløste IMF’s tidligere
strukturtilpasningsfacilitet, ESAF. www.imf.org/external/np/exr/
facts/prgf.htm
PRSP Poverty Reduction Strategy Plan
Betegnelse for et udviklingslands egen fattigdomsstrategi.
PS-Programmet Privat Sektor Programmet
Tilbyder rådgivning og tilskud til samarbejde mellem danske virksomheder og virksomheder i en række udviklingslande (Danmarks
programsamarbejdslande). Er blevet ændret til Buisness-to-Buisness
(B2B) Programmet.
R
ReNED Research Network for Environment and Development
Netværk hvis formål er at integrere de nyeste forskningsresultater i
dansk udviklingsbistand i samarbejde med Danida.
S
SAARC South Asian Association for Regional Cooperation
Oprettet i 1985 omfattende Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne,
Nepal, Pakistan og Sri Lanka. Formålet er at fremme den økonomiske
og sociale udvikling i medlemslandene. www.saarc-sec.org
SADC Southern African Development Community
Samarbejdsorgan for Angola, Botswana, Den Demokratisk Republik
Congo, Lesotho, Mauritius, Malawi, Mozambique, Namibia,
Seychellerne, Swaziland, Sydafrika, Tanzania, Zambia og Zimbabwe
med det formål at fremme det økonomiske og politiske samarbejde
i regionen.
SDR Special Drawing Rights
SHIRBRIG Stand-by High-Readiness Brigade
Sikkerhed, vækst, udvikling
Regeringens udviklingspolitiske plan for dansk udviklingsbistand i
perioden 2005-2009.
http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/PolitikOgStrategier/
DanskUdviklingspolitik/SikkerhedvaekstUdvikling/
T
Transparency International
En global NGO, hvis formål er at ændre verden til en verden fri for
korruption. Den bringer mennesker sammen for at bekæmpe følgerne af korruption. Udgiver bl.a. årligt en liste over landenes indbyrdes
omfang af korruption. www.transparency.org
199
U
UN United Nations
De Forenede Nationer, FN. Arbejder for verdensfred og økonomiske
og sociale fremskridt. Organisationen blev oprettet 24. oktober 1945
med 51 medlemmer. I dag er medlemstallet steget til 191. www.un.dk
eller www.un.org
UNAIDS FN-program, der koordinerer indsatsen mod aids. www.
unaids.org
UNCDF United Nations Capital Development Fond
FN’s Kapital-udviklingsfond. En del af UNDP-gruppen. Arbejder på at
nå 2015 Målene i de mindst udviklede lande, bl.a. gennem mikrolån.
www.uncdf.org
UNCHR/OHCHR United Nations Commission for Human Rights/Office
of the High Commissioner for Human Rights
FN’s Kommission for Menneskerettigheder/FN’s Højkommissær for
menneskerettighederne. Har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle. www.unhchr.org
UNCTAD United Nations Conference on Trade and Development
FN’s Konference om Handel og Udvikling. Har til formål at fremme
navnlig udviklingslandenes handel og udvikling samt integrere
udviklingslandene i verdensøkonomien. www.unctad.org
UNDESA United Nations Department of Economic and Social Affairs
FN’s kontor for økonomiske og sociale forhold. www.un.org/esa/
desa.htm
UNDP United Nations Development Programme
FN’s Udviklingsprogram. Bistår udviklingslande i deres udvikling
og kapacitetsopbygning, koordinerer FN’s udviklingsaktiviteter i de
enkelte lande, er til stede i 166 lande. www.undp.org, www.undp.dk
UNDPKO United Nations Department for Peace Keeping Operations
UNEP United Nations Environment Programme
FN’s Miljøprogram. Arbejder med kontrol af miljøet, vurdering og
tidlig varsling. Søger at fremme miljøaktiviteter i hele FN-systemet.
www.unep.org
UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural
Organization
FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Arbejder for
at fremme fred og sikkerhed gennem fremme af samarbejde inden
for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. www.unesco.
org
UNFCCC United Nations Framework Convention on Climate Change
UNFIP The United Nations Fund for International Partnerships
FN’s Fund for internationale partnerskaber. Fonden blev dannet i
forbindelse med en donation fra Ted Turner i 1997. Han ønskede at
støtte FN’s arbejde. I UNFIP arbejder FN og den private sektor sammen. www.un.org/unfip
UNFPA United Nations Population Fund
FN’s Befolkningsfond. Arbejder for at fremme reproduktiv sundhed
(sundhed i forbindelse med familieplanlægning, graviditet, fødsel)
og skabe opmærksomhed om de sociale, økonomiske, miljømæssige og menneskeretslige aspekter ved befolkningsudvikling. www.
unfpa.org
UNFVT United Nations Fund for Victims of Torture
UNGLS UN Non-governmental Liaison Service
FN’s NGO-service.
www.un.org/dpi/ngosection/index.html
UN-Habitat United Nations Human Settlements Programme
Arbejder for at sikre alle en bolig efter behov samt at sikre bæredygtig udvikling af boliger i en verden, hvor flere og flere bor i byer.
www.unhabitat.org
UNHCR United Nations High Commissioner for Refugees
FN’s Højkommissær for Flygtninge. Har til formål at koordinere internationale aktioner for at sikre flygtninge og afhjælpe flygtningeproblemer overalt i verden. www.unhcr.org
UNICEF United Nations Children’s Fund
FN’s Børnefond. Forsvarer, fremmer og beskytter børns rettigheder.
Hjælper børn og deres familier til udvikling.www.unicef.org og www.
200
unicef.dk
UNIDO United Nations Industrial Development Organization
FN’s Industriudviklingsorganisation har til formål at støtte udviklingslandene i deres kamp for at undgå at blive marginaliseret i globaliseringsprocessen. www.unido.org
UNIFEM United Nations Development Fund for Women
FN’s Kvindefond. Yder bl.a. økonomisk hjælp til fremme af ligestilling
mellem kvinder og mænd samt til styrkelse af kvinders gennemslagskraft. www.unifem.org
UNMAS United Nations Mine Action Service
UNMIK United Nations Interim Administration Mission in Kosovo
FN’s midlertidige regering i Kosovo. Arbejder på at fremme fred,
demokrati, stabilitet og selvstyre i provinsen. www.unmikonline.org
UNMIN FN’s mission i Nepal
UNITAR The United Nations Institute for Training and Research
FN’s Institut til efteruddannelse og forskning. Efteruddanner ansatte
i FN-systemet og internationale organisationer og gennemfører forskning i den forbindelse. www.unitar.org
UNODC United Nations Office on Drugs and Crime
FN’s organ for bekæmpelse af narkotika og international kriminalitet
indtil 2002 ODCCP. www.unodc.org
UNOPS UN Office for Project Services
FN’s kontor til projektstyring. Arbejder med projektstyring på mange
niveauer til støtte for udviklingslande. Er selvfinansierende. www.
unops.org
UNRISD United Nations Research Institute for Social Development
FN’s forskningsinstitut for social udvikling. UNRISD forsker i og
debatterer, hvordan mangeartede problemer påvirker udviklingen.
www.unrisd.org
UNRWA United Nations Relief and Works Agency for Palestine
Refugees in the Near East
FN’s Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge. Arbejder for undervisning, sundhed, og socialhjælp samt for at afhjælpe nød for de
palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. www.un.org/unrwa
UNSGSR United Nations Secretary General’s Special Representative
UNV United Nations Volunteers
UWEAL Uganda Women Entrepreneurs Association
V
Verdensbanken/World Bank
Verdensbankgruppen omfatter Den Internationale Bank
for Genopbygning og Udvikling (IBRD), der især yder lån til
regeringer, til noget nær markedsrente, Den Internationale
Udviklingssammenslutning (IDA), der yder billigere lån til de fattigste
lande, Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC), der investerer i private virksomheder, og Det Multilaterale Investeringsgaranti
Agentur (MIGA), der yder forsikring mod politiske risici i forbindelse
med private investeringer i udviklingslande. www.worldbank.org
W
WFP World Food Programme
Verdensfødevareprogrammet. Verdens største fødevarenødhjælpsog udviklingsorganisation. Har som mål at afhjælpe hungerkatastrofer samt støtte økonomisk og social udvikling. Har bl.a. “arbejde-formad-programmer”. www.wfp.org
WHO World Health Organization
Verdenssundhedsorganisationen. Arbejder for at sikre alle sundhed.
Yder især bistand til udviklingslandene samt Central- og Østeuropa
på sundhedsområdet. www.who.int
WTO World Trade Organization (tidl. GATT)
Verdenshandelsorganisationen. Arbejder med fælles handelsregler
for alle verdens lande. www.wto.org

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Transcription

Similar documents

Udviklingsbistand i Finansloven 2016

Grunths beslaglære

Politiken: “Udsatte unge for hjælp til en bedre start på

Mediepioner i sin tid

Gør det selv-ånd skal redde velfærden Bag

Gæsteprofessorater i Politiken, august 2013.pdf

UGANDA VENTER - Africa Innovation Network

Den 28. juli døde i Lima, Perú, Peter Tantholdt Hansen S, J. Han

"Er denne tekst skrevet af en forfatter?", Politiken 20. april 2012

Andrew og Hilda er naboer - Skoletjenesten i Røde Kors

Hele publikationen i PDF

Dansk Tandforsikring - Global Dental Insurance

Bilateral pneumothorax efter akupunktur

Uganda, August 2000

Årsberetning 2013 - Aarhus Universitetshospital

artiklen - Danmarks blomstertæger

URU Alm.del Bilag 3: Samlenotat FAC - udvikling 26.10

Outlandish og Shaka Loveless spiller for MS og Syriens flygtninge

Efterretninger nr. 109, september 2012

Odense – Danmarks Nationale Cykelby

Bæredygtig bioethanol erstatter de farlige trækul