Bæredygtig bioethanol erstatter de farlige trækul

Transcription

Bæredygtig bioethanol erstatter de farlige trækul
22 International
Fredag den 27. december 2013
Fredag den 27. december 2013
International 23
Trækul
dræber
skovene
Børn er ingen hindring, når mor
skal på arbejde i Mozambique.
Heller ikke hvis det foregår i en
forretning fyldt med støv og
giftig luft. Fotos: Lars From
N Produktion af trækul er
en del af forklaringen på, at
mange skove forsvinder.
MALAWI
ZAMBIA
ZIMBABWE
MOZAMBIQUE
LARS FROM
International korrespondent
[email protected]
MAPUTO
Maputo
AFRIKA
JP-kort: AH
KORT
UDSNIT
BIOETHANOL
Bioethanol
eller trækul?
N 75 pct. af husholdningerne i
byerne i udviklingslandene
anvender trækul.
N Røgen fra trækul i hjemmet
svarer til at ryge to pakker
cigaretter om dagen.
N Markedet for trækul er
alene i Afrika på over 50 mia.
kr. om året.
N Flere millioner arbejder i
trækulsindustrien.
Et traditionelt køkken i Mozambique består af et lille ildsted til brænde eller trækul, hvor kvinderne hele
deres liv står i røg og damp.
CleanStar i Mozambique
N En spritkoger koster i
Maputo ca. 260 kr.
N 5 l ethanol koster ca. 35 kr.
N Det vil typisk koste en familie 130 kr. om måneden at
bruge ethanol til madlavning.
N Det svarer nogenlunde til
udgiften til trækul i dag.
N Der er lige nu solgt knap
30.000 spritkogere.
N I 2014 forventer man at nå
op på ca. 50.000.
N Der er investeret godt 100
mio. kr. i CleanStar.
Jyllands-Posten var inviteret til
Mozambique af Novozymes
Omkring 30.000 hjem har i Mozambique fået en spritbrænder til bioethanol – og med et er røgen, soden,
og den giftige luft væk. Og tilmed kan køkkenet flytte ind i huset.
Bæredygtig bioethanol erstatter de farlige trækul
Udvikling: Ved at skifte fra trækul til bioethanol kan der
reddes millioner af liv, ligesom afskovning reduceres.
LARS FROM
International korrespondent
[email protected]
MAPUTO
et virker banalt, men i
virkeligheden er der
tale om en mindre revolution:
Den 25-årige Sofia Bakar er
lykkelig for sit nye spritkomfur, der formentlig vil forlænge hendes liv med adskillige
år og samtidig vil hjælpe med
at bremse den massive afskovning, som foregår i store
dele af Den Tredje Verden.
Med spritkomfuret, der er
D
placeret midt inde i stuen,
slipper Sofia Bakar for den
røg og de livsfarlige partikler
fra især trækul, der hvert år
dræber 2 mio. mennesker i
verdens fattige lande.
Det er dog ikke primært
derfor, at den 25-årige er så
glad for sit komfur.
»Jeg glæder mig især over,
at jeg nu kan lave mad inde i
huset – samtidig kan jeg lave
mad eller varme vand uden
at stå med sviende øjne i røgen fra trækullene og hoste.
Desuden slipper jeg for at få
ødelagt min makeup, når jeg
står og laver mad,« forklarer
Sofia Bakar, der bor i slumbyen Mavalane i Maputo, hovedstaden i Mozambique, og
ikke ligefrem er velhavende.
Det er firmaet CleanStar,
som danske Novozymes er
medejer af, der har udviklet
projektet med bioethanol.
Og projektet har så store perspektiver, at det er blevet bemærket hos ledelsen i FN’s
Udviklingsprogram, UNDP.
FN begejstret
»Det er et perfekt eksempel
på, hvordan man både kan
sikre bedre sundhed for millioner og en langt mere bære-
dygtig udvikling,« mener Rebeca Grynspan, vicepræsident og næstkommanderende i UNDP.
»Vi ved, at der dør flere og
flere kvinder og børn af sygdomme, der skyldes forurening i hjemmene fra brugen
af især trækul, end der dør af
malaria. Fordi de bruger trækul, og fordi de opholder sig i
hjemmet det meste af tiden.
Den forurening fjerner disse
spritkomfurer. Det får derfor
stor betydning for sundheden i mange lande.«
Internationalt er der en stigende bekymring for den
kraftige afskovning, der har
ramt de fleste lande i Afrika. I
lande som Malawi er stort set
alle skovene blevet fældet og
omdannet til trækul.
»Dette er én af de mest bæredygtige og miljøvenlige in-
vesteringer, man overhovedet kan foretage. Det vil få
stor indflydelse på miljøet og
bremse afskovningen. Derfor
tror vi i høj grad på projektet,« fastslår FN-chefen.
30.000 komfurer solgt
Rundt i Maputo er der da også stigende interesse og begejstring for projektet med
bioethanol. CleanStar har
selv ni forretninger, og bioethanolen sælges desuden
fra 120 andre forretninger i
byen, der tæller omkring 2
mio. indbyggere. Rigtig mange kender til projektet, der
fjerner den ubehagelige røg
fra madlavningen, og langsomt kommer flere og flere
kunder til – især i slumkvartererne – hvor mange ikke
har strøm indlagt.
Indtil videre har man solgt
knap 30.000 komfurer. Målet
er, at det ikke må være dyrere
at bruge bioethanol end at
bruge trækul. Man skal dog
selv kunne skaffe de 260 kr.,
det koster at købe spritkomfuret.
De fleste mener ligesom
den 34-årige Funzamo Albino, at det vil være dejligt at
slippe for røgen, lugten og
den grimme hoste fra brugen
af trækul, men ligesom hende er der mange, der gerne
ville skifte, men ikke har de
nødvendige penge til et nyt
komfur.
Novozymes er med i projektet, fordi det er enzymer
fra Novozymes, der hjælper
med at omdanne den lokale
rodfrugt cassava eller sukkerrør til bioethanol.
Ifølge Johannes Jensen fra
Novozymes, der er medlem
af CleanStars bestyrelse, må
det ikke være dyrere at bruge
bioethanol:
»Ideen er, at det ikke skal
være dyrere at benytte vores
bioethanol end at benytte
trækul. Men vi ligger ikke i
krig med trækulssælgerne.
Tværtimod har vi faktisk
overvejet at prøve at få trækulssælgerne til også at sælge
bioethanol,« fortæller Johannes Jensen.
»I dag er folk meget afhængige af trækul, men prisen er
steget kraftigt, fordi der er
mangel på træ mange steder.
Vi håber på lidt længere sigt
at nå ud til 30-40 byer i det
sydlige Afrika.«
Fordi projektet er så bæredygtigt, er det lykkedes at få
tildelt CO2-kreditter via Verdensbanken, så det på den
måde bliver lidt billigere for
Det er et perfekt
eksempel på,
hvordan man
kan sikre bedre
sundhed for
millioner og en
mere bæredygtig
udvikling.
en familie i Mozambique at
skifte fra stærkt forurenende
og miljømæssigt belastende
trækul til bioethanol fremstillet af lokale rodfrugter eller sydafrikanske sukkerrør.
CO2-kreditterne gør det
muligt at sælge komfurerne
med rabat, men 260 kr. er for
mange fattige i Maputo stadig et næsten uoverskueligt
stort beløb.
Rebeca Grynspan,
vicepræsident UNDP
Bjerge af trækul
På det lokale marked i Xipamanine i hjertet af Maputo er
der proppet med mennesker.
Her kan man købe alt mellem
himmel og jord fra tøj til
frugt og grønt. Udbuddet af
trækul er så voldsomt, at
stakkene med kul nærmest
minder om små bjerge.
Det er som regel kvinder,
der sælger trækul. Og børn er
absolut ingen hindring. Heller ikke hvis de undervejs skal
ammes. Selv om luften omkring kulsækkene er fyldt
med kulstøv.
Har man penge, kan man
købe en hel sæk med trækul.
Men det kræver både mange
penge og mange kræfter. En
sæk vejer omkring 80 kg. I
stedet køber de fleste en lille
pose trækul eller måske blot
et par håndfulde, så der lige
akkurat er til aftensmaden.
Kevin Endres, der er direktør for CleanStar i Maputo,
har store forventninger til
fremtiden.
»Vi er et vældig godt alternativ til trækul. Og fremtidsmulighederne er nærmest
ubegrænsede, fordi bioethanol i modsætning til trækul
er både bæredygtigt og en
fantastisk form for vedvaren-
de energi. Jeg forestiller mig,
at vi snart kan udvide til også
at sælge i Nigeria, Liberia og
Malawi,« forklarer Kevin Endres, der selv stammer fra
Sydafrika
CleanStar havde oprindelig etableret en fabrik 1.200
km nord for Maputo, hvor
man har lavet aftaler med
4.000 lokale landmænd om
at producere cassava til fremstillingen af bioethanol. Men
uro i det nordlige Mozambique har indtil videre stoppet
det projekt, ligesom uroen
har betydet, at flere tusinde
liter bioethanol er strandet.
Lige nu overvejer man at
flytte fabrikken ned i nærheden af Maputo.
I mellemtiden er ethanolen, der sendes ud til kunderne, fremstillet af sukkerrør
fra Sydafrika eller Swaziland.
Der går typisk syv til 10 kilo træ til at producere et
enkelt kilo trækul.
Derfor er trækul skyld i
omkring en tredjedel af afskovningen i Afrika syd
for Sahara, lyder vurderingen fra eksperter. Det giver
dog samtidig arbejde til
millioner af mennesker at
fælde træer, omdanne
træet til trækul, transportere det ind til byerne og
sælge det til familier.
Det er ikke et marked,
man bare kan nedlægge,
selv om der ikke er nogen
tvivl om, at trækul både er
stærkt ødelæggende for
miljøet og belaster klimaet, fordi udledningen af
CO2 er høj.
Til gengæld belaster den
bioethanol, som man i
Mozambique forsøger at
erstatte trækullene med,
hverken miljøet eller klimaet, fordi den produceres ved hjælp af lokale afgrøder, der optager den
samme mængde CO2 fra
atmosfæren, mens de vokser op, som der udledes,
når ethanolen brændes af.
Produktionen af trækul
foregår typisk ved, at træerne bliver fældet og træet
lagt i en jordhule, hvor ilden sagte ulmer og i løbet
af en uge omdanner træ til
trækul. Når kullene er færdige, bliver de fyldt i store
sække, der på cykel bliver
transporteret til den nærmeste større landevej eller
by. Herfra går transporten
med lastbil eller tog.
Trækul for 50 mia. kr.
Overalt i Afrika møder
man trækulssælgere. Markedet er enormt, og den
årlige omsætning menes
at være på over 50 mia. kr.
Blandt andre FN har flere
gange kritiseret den udbredte brug af miljøskadelige trækul. I 2012 forbød
FN-inspektører en stor
eksport af trækul fra Somalia til de nærliggende
Golf-stater. Men siden da
er eksporten, der kontrolleres af al-Shabaab-militsen med nære bånd til alQaeda, steget yderligere,
viser FN-undersøgelse.
Trækul er en ældgammel energikilde, der bruges over hele kloden til
madlavning eller opvarmning. Ofte er kunderne
fattige, der ikke har andre
muligheder, mens mere
velhavende typisk har
indlagt el, et elkomfur og
måske en elradiator.
Det kræver nogenlunde
lige meget arbejdskraft at
fremstille bioethanol som
at fremstille trækul, så den
største barriere ved en omlægning er måske den kulturelle. Forståelsen af, at
det er muligt uden at gøre
millioner arbejdsløse.