- Mellemfolkeligt Samvirke
Transcription
- Mellemfolkeligt Samvirke
#3 | 2015 www.ms.dk Magthavernes barske fremfærd i Mozambique: Mord, trusler og infiltration Illustration: Salai Suanpi Medlem af Activista Myanmar Den sn le devel o t goals en York w e N i t e g a l vedttil bæredygtighed å m s n e d r e j V ørklede ve ab in side 3 1 pm S us ta Bridget Banda fra Zambia: “Sex stod mellem mig og min uddannelse” E rigtigr du klog? Quiz s.2 actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsideillustration: Salai Suanpi | Redaktion: Mikkel Gottlieb og Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Laura Johanne G. Danielsen | Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | [email protected] | www.ms.dk | #3 Oktober 2015 s.3 Indhold Oplag: 19.500 | ISSN: 1901-6115 | 1 Leder Styrke i modgangen 2 3 4 5 6 Frans Mikael Jansen, Generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke Verdensmålene faldt på plads i New York Fortællinger om bulldozere, sexchikane og bandevold 17 unge globale gæster rejste Danmark rundt for at diskutere verdens fremtid. Mød tre af dem her. 7 8 9 10 11 Mandag den 7. september skete flere ting på samme tid. Syriske flygtninge begyndte at vandre ad den nordgående motorvej fra Rødby med blikket stift rettet mod Sverige. I Libanon kunne indbyggerne finde annoncer fra den danske regering i fire medier, som fortalte, at sociale ydelser i Danmark er sat markant ned for nyankomne flygtninge. Og her på Fælledvej sendte vi en underskriftsindsamling i omløb, som opfordrede regeringen til at hjælpe flere flygtninge og øge støtten til nærområderne. Mandag den 28. september, præcis tre uger senere, blev endnu en dato med vidtrækkende betydning. Vi blev præsenteret for regeringens finanslovsudspil. Ulandsbistanden stod som ventet til at blive beskåret med 2,6 mia. kr., danske ngo’er bliver beskåret med 27 procent. For Mellemfolkeligt Samvirke betyder det, at vi mister omkring 40 millioner kr. De to datoer har sådan set ingen direkte sammenhæng. Og alligevel hænger de fuldstændig sammen. For de vandrende flokke af udmattede mænd, kvinder og børn på de danske motorveje var et konkret billede på, at der mere end nogensinde er behov for at skabe langsigtet udvikling i de områder af verden, som er plaget af dyb fattigdom og konflikter. Og finanslovsforslaget var et meget håndgribeligt bevis på, at regeringen ikke anerkender den præmis. Tre dage forud for finanslovsforslaget bankede statsminister Lars Løkke Rasmussen ganske vist med hammeren i FN’s generalforsamling i New York for at markere, at verdens lande nu er blevet enige om at forfølge 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Men hammerslagene klingede hult, når man havde regeringens bebudede besparelser in mente. De nye mål var da også kun få minutter gamle, da statsministeren slog fast, at de kun vil få begrænsede konsekvenser for dansk indenrigspolitik. actionmagazine Så regeringens linje er rimelig klar. Heldigvis er den blevet kraftigt udfordret. Det danske civilsamfund har vist sig som en stærk aktør midt i virakken om syriske flygtninge i Europa og nedskæringer af udviklingsbistanden. Danskere har taget initiativ til at demonstrere, hjælpe og formulere et modsvar til den demonstrativt hårde linje, regeringen har lagt sig fast på i spørgsmålet om flygtninge og indvandrere. 12 Det kom bl.a. til udtryk, da omkring 500 mennesker, med ganske kort varsel, samlede sig i MS’ gård på Fælledvej. Mellemfolkeligt Samvirke stod ikke bag mødet, men vi gav rum til de mange danskere, som ønskede at gøre en indsats for at hjælpe de mennesker, som er drevet på flugt. Mødet resulterede i gruppen Welcome to Denmark, en paraplyorganisering, som samler et væld af aktiviteter i en åben koordinering nedefra. 17 Mellemfolkeligt Samvirkes underskriftsindsamling fik i overvældende grad luft under vingerne; i skrivende stund har over 53.000 danskere skrevet under. Og jeg mener, man med nogen ret kan sige, at det var den stærke folkelige røst, der trods alt fik regeringen til at give tilsagn om at tage imod 1000 flygtninge mere. 22 Der er behov for det folkelige pres. Der er behov for, at spørgsmål om klima, migration og ulighed bliver skubbet op på den politiske dagsorden. Som formanden for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft har udtrykt det: Politikerne skal blive bedre til at tænke på næste generation end på næste valg. 26 13 14 Grebet strammes om civilsamfundet i Mozambique 15 Mord, infiltration, korruption og bureaukrati bliver brugt til at begrænse civilsamfundets styrke. 16 Globalhagen – nyt hostel med mening 18 19 20 21 To MS-frivillige maler rodfrugter til mel i Uganda 23 Da klimagæld blev banket op på verdens lystavle MS’ klimagældsagenter gik forrest ved klimatopmødet i København i 2009. Nu koger klimakampen igen. 24 25 27 28 29 Et kærligt åndehul i Dhakas farlige kaos 30 Se mere om overrækkelsen af underskrifterne på side 5. 31 Quiz 32 En MS’er i verden I Bangladesh bliver mange piger født ind i prostitution, og mange børn må klare sig på egen hånd. #3 | 2015 Hvad: Noter s.5 Foto: Brian Sokol/ActionAid I Nepal ligger dagligdagen stadig i ruiner Klar besked til regeringen Det er et halvt år siden, Nepal blev rystet af kraftige jordskælv, der kostede næsten 9000 mennesker livet og gjorde omkring tre millioner mennesker hjemløse, kort før monsunregnen satte ind. 35-årige Laxmi og hendes niårige datter, Kanchan, er to af de nepalesere, der fik rystet tilværelsen ud af kurs. De bor nu i et midlertidigt læskur, opført af materialer doneret af ActionAid. “Det hjalp os til at genvinde håbet. Vi havde set livets værste sider, og vi havde brug for et sted, hvor vi kunne være sammen som familie og føle os sikre igen,” siger Laxmi. Indsatsen fra Mellemfolkeligt Samvirke og partnere i Nepal er indtil videre nået ud til cirka 127.000 mennesker. 85 procent af støttekronerne går til at hjælpe kvinder. Fra mange kvinder lyder responsen, at de har følt sig stærke og mere selvstændige ved at have en check med deres navn i hånden. For mange har det givet anledning til at gå ind i en bank for første gang i deres liv. 53.339 underskrifter lagde massiv vægt bag ordene: Hjælp flere flygtninge. Drop nedskæring af udviklingsbistanden. 7. oktober overrakte MS’ generalsekretær Frans Mikael Jansen budskabet til udenrigsminister Kristian Jensen. Og selv om der ikke blev enighed under mødet i ministeriets korridor, anerkendte ministeren den folkelige stemme. “Jeg modtager denne her besked. Jeg er klar over, at der er mange, der har holdninger til det. Og det er ikke fordi, vi er ligeglade med, hvordan vores bistand udvikler sig.” Mellemfolkeligt Samvirke sendte underskriftsindsamlingen ud, da syriske flygtninge begyndte at krydse den danske grænse og satte gang i en heftig mediedebat. Underskriverne har skrevet under på fem punkter. De handlede bl.a. om at øge støtten til de syriske flygtninge i nærområderne og om at stoppe de planlagte besparelser på udviklingsbistanden, som især vil ramme den langsigtede indsats i fattige lande. Foto: Mikkel Gottlieb s.4 Se underskriftsindsamlingen på: ms.dk/hjaelp-flygtninge Støt arbejdet her: ms.dk/stot Kom til testamentemøde i Mellemfolkeligt Samvirke Skatterabatter batter ikke Kom til vores land og skab vækst og arbejdspladser – så minimerer vi til gengæld selskabsskatten. Det er det umiddelbare rationale bag de skatterabatter, som mange afrikanske lande giver til udenlandske selskaber. Men de store skatterabatter leder ikke til den forventede vækst og jobskabelse, viser rapporten The West African Giveaway, som Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid har udgivet sammen med Tax Justice Network Africa. Rapporten viser, at 15 ECOWAS-lande (Economic Community Of West African States) hvert år mister op mod 9,6 milliarder dollars – over 83 milliarder kroner – alene på grund af skatterabatter. tirsdag den 27. oktober kl. 19.30 Vi får besøg af advokat Susanne Borch, der har mange års erfaring med testamenter. Hun vil fortælle om, hvilke fordele der er i at oprette et testamente. Desuden kommer vores internationale partnerskabskoordinator, Karen Ansbæk, og fortæller om vores arbejde og projekter ude i verden. Vi byder på kaffe og kage og en snak om testamenter i vores kantine på Fælledvej 12, 2200 København N. actionmagazine Foto: Jakob Dall for MS Løsning på quiz side 31: 1A, 2C, 3A, 4B, 5D, 6A, 7C, 8D, 9B, 10B Foto: Owen Miyanza Tilmelding på telefon 7731 0133 #3 | 2015 s.6 Hvad: Nye verdensmål vedtaget Hvor: New York s.7 Nye verdensmål 25. september bankede statsminister Lars Løkke Rasmussen med hammeren i FN-salen i New York. Verdens ledere rejste sig, klappede og udvekslede håndtryk på tværs af stolerygge og landegrænser. FN havde vedtaget 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Statsministeren ledte det historiske møde, fordi Mogens Lykketoft har formandsposten i generalforsamlingen. Nu skal han, som leder af Danmarks regering, sørge for, at de nye mål bliver implementeret i dansk politik. Kort efter mødet meldte han imidlertid ud, at det kun vil ske i meget begrænset omfang. Mellemfolkeligt Samvirke og resten af det danske civilsamfund har derfor mindst 17 gode grunde til at holde regeringen i ørerne. Læs mere på ms.dk/verdensmaal Den groteske ulighed i verden Foto: UN Photo/Cia Pak Nick Stewart for Hands Up – men langtfra i mål Foto: UN Photo/Cia Pak er en helt afgørende forhindring for at få de nye verdensmål til at lykkes. Her er problemstillingen illustreret af Nick Stewart for ActionAid. MS-forkvinde Helle Munk Ravnborg på hårdt arbejde i New York. og ambassadør for FN’s børnefond, optræder under åbningen af det topmøde i New York, der sikrede den endelige vedtagelse af 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Hver statsleder fik 15 minutters taletid, pointerede formand for generalforsamlingen Mogens Lykketoft. USA’s præsident Barack Obama talte i 43 minutter. actionmagazine Foto: UN Photo/Kim Haughton Angélique Kidjo, vestafrikansk sanger og sangskriver #3 | 2015 s.8 Hvor: København Foto: Mikkel Gottlieb s.9 Super17 på jagt efter løsninger I august rejste 17 unge fra hele verden rundt til 17 danske byer for at drøfte Danmarks rolle i den globale bestræbelse på at nå FN’s 17 nye verdensmål. Super17, blev gruppen døbt. Den talte deltagere fra El Salvador, Kenya, Nigeria, Nepal, Myanmar, Sydafrika, Zambia og Jordan. Rundturen i Danmark sluttede med en konference på Christiansborg og et møde med udenrigsminister Kristian Jensen og formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft. actionmagazine På de kommende sider fortæller tre af deltagerne deres dramatiske historier, som hver især siger noget om de udfordringer, FN forsøger at adressere med de nye verdensmål. u Læs meget mere: ms.dk/super17 #3 | 2015 s.10 Tekst: Sarah Søgaard Grøn Foto: Anders Brohus s.11 Hører du ikke til en bande, kan du ikke gå frit på gaden Det er aften. Nelly Lopez har nået den sidste bus på vej hjem. En gruppe mænd trænger ind i bussen. Alle mænd gennes ud. De får frataget deres sko og værdigenstande. En mand protesterer. Han dør. Nelly Lopez er aktivist i El Salvador – et land, hvor volden dominerer. Det er farligt at gå i gymnasiet, for her rekrutterer banderne deres nye medlemmer. Nægter du at blive bandemedlem, risikerer du at blive slået ihjel. I mit kvarter er alle de unge, der går i gymnasiet, bange for at fortsætte af frygt for at blive rekrutteret til banderne. Nogle af dem ender med at forlade landet, men de fleste bliver sendt tilbage fra de lande, de flygter til. Banderne kontrollerer hele landet. Hører du ikke til en bande, kan du ikke gå frit på gaden. Du kan ikke frit rejse fra et område til et andet, for banderne lukker ikke mennesker ind i deres områder, hvis de ikke kender dem. Alle med en forretning i El Salvador skal betale banderne. Hvis man ikke betaler, bliver man slået ihjel. I mit kvarter havde vi fire butikker i nærheden. I dag er der kun en tilbage. En af mine venner ejede en butik i kvarteret. Hun flygtede en nat kun iført det tøj, hun havde på. Kvarterets bande havde krævet, at hun gav dem 5.000 dollars, inden der var gået 20 dage. Så mange penge havde hun ikke. Min kæreste er juridisk assistent hos domstolene og sidder dagligt med sager om mord, pengeafpresning og vold. En eftermiddag fik han en seddel, hvor han og de andre ansatte blev truet på livet. Truslerne rammer ikke længere kun politiet, men actionmagazine også retsvæsenet. Min kæreste arbejder der stadig, men hvis nogen spørger, siger vi, at han arbejder på et hospital. Hvis de opdager, at han arbejder i retsvæsenet, kan der ske ham noget. Så vi holder os altid for os selv. Vi fortæller ikke nogen noget. Vi går ikke ud. En aften var jeg på vej hjem efter min sidste time på universitetet. Jeg var færdig klokken 19.30 og kunne lige nå den sidste bus. På vejen steg en gruppe mænd på. De trak deres våben og krævede, at vi afleverede alt af værdi. Mænd tvang de ud af bussen. De tog deres værdigenstande og sko. De dræbte en af mændene. Måske gjorde han modstand. Den slags sætter en frygt i en. Frygten for de unge bandemedlemmer har også sat sig hos politiet. Hvis man har en tatovering eller ser anderledes ud, tror de, at man er bandemedlem. Derfor blev en af mine venner for nylig slået ihjel. De må have troet, at han var kriminel. Han var på vej hjem fra en demonstration, vi havde holdt. Klokken var omkring ni om aftenen. Politiet stoppede i en bil. Betjentene var maskerede. Så skød de ham. Han arbejdede med unge, der kunne blive fristede af at blive bandemedlemmer. Nelly Yessenia Martinez Lopez ààVoksede op i Mexico, fordi moren flyg- tede under borgerkrigen i El Salvador. Vendte tilbage efter fredsaftalen. ààHar netop færdiggjort sin uddannelse i forretning og administration. Uddannelsen finansierede hun selv, da moren kun havde råd til at betale uddannelsen for et af sine børn. Det blev søsteren. ààLærte Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsescenter Global Platform at kende på studiet og blev aktiv i ungdomsnetværket Activista. #3 | 2015 s.12 Tekst: Esben Schouboe Foto: Anders Brohus s.13 Støv var alt, man kunne se – skrig var alt, man kunne høre Sten og molotovcocktails flyver gennem luften. Hiralal Lamas venner bliver tævet til ukendelighed. Ved det første morgenlys kører bulldozerne ind. Nu kan man ikke længere se hverken huse eller mennesker. Hiralal Lama fortæller om sin kamp for slummens folk i Kathmandu – et folk, myndighederne helst bare vil have til at forsvinde. Da jeg var lille, havde vi hverken vand eller elektricitet. Der var masser af plads dengang, men efter revolutionen for omkring 20 år siden flyttede folk fra landet til Kathmandu i stort antal – det var det eneste sikre sted, og samtidig der, hvor der var mest arbejde. Vi fandt sammen i en føderation (Nepal Basobas Basti Samrakchan Samaj, red.) for bedre at kunne tale vores sag over for myndighederne. Vi har opnået store fremskridt i fællesskab. I dag har vi for eksempel, efter at have lagt pres på myndighederne for at få lov, fået bygget vandtanke. De fleste i mit kvarter har også fået elektricitet. Hiralal Lama àà29 år, kommer fra slumkvarteret Buddhamarga i Nepals hovedstad, Kathmandu. ààArbejder bl.a. med børn og unges rettigheder i Kathmandus slumkvarterer og fungerer samtidig som lokal guide for internationale studerende og turister. ààHar været aktiv i slumbevægelsen de sidste ca. 15 år og er aktiv i Activista Nepal, Mellemfolkeligt Samvirkes ungenetværk. Men der er lang vej igen. Dem ved magten kan stadig bedst lide at tro, at der ikke findes nogen slum. Det har altid været folk fra slummen, der tog alle de hårde job som bygningsarbejdere, taxachauffører og så videre: Det er os, der har bygget byen, men de vil ikke lade os være en del af den. De ser os som en sort plet, der skal fjernes. Jeg husker særligt én nat, hvor det stod klart. Det var i slumkvarteret Thapathali. Der var kommet en notits i avisen, hvor der stod, at alt ville blive ryddet inden for en uge. På tværs af slumkvartererne organiserede vi en protest mod rydningen. Klokken var omkring fem om natten, da vi mødtes. Politiet havde omringet Thapathali, så be- actionmagazine boerne var fanget derinde, mens vi ude på den anden side ikke kunne komme ind. De begyndte at slå med knipler for at sprede alle os demonstranter; kvinder, unge, gamle, ingen undslap. Folk kastede sten og molotovcocktails mod politiet for at forsvare sig. Én af mine venner fik så mange tæsk, at hans ben og arme i dag slet ikke fungerer. Jeg kan også huske, der var syv kvinder, som var gravide, men aborterede på grund af politiets vold. Da det første morgenlys kom, kørte bulldozerne ind i Thapathali. Mig og mine venner blev nødt til at flygte over på den anden side af floden for at undgå politiets tæsk. Det eneste, vi kunne se derfra, var støvet fra husene, der blev ødelagt. Det eneste, vi kunne høre, var skrig og gråd. Familiernes huse, kvarterets skole, træerne, køkkenhaverne, bøgerne, legetøjet, alle de ting, folk kalder deres hjem, blev til støv i løbet af en time. Bagefter mødtes vi i mit kvarter (Buddhamarga, red.) for at diskutere, hvad vi nu skulle gøre. Vi vidste ikke, om turen ville komme til os. Vi er som én stor familie her, og det er en smuk ting. Pludselig risikerede vi, at hele vores liv ville blive ødelagt i løbet af en halv time. Det er svært at forklare, men den følelse var virkelig forfærdelig. Derfor kæmper jeg videre, hver dag. #3 | 2015 s.14 Tekst: Pernille Diana Castle Møller Foto: Anders Brohus s.15 Sex stod mellem mig og min uddannelse Lederen af det kontor, hvor man kan søge økonomisk støtte til at starte på universitetet, kigger insisterende på Bridget Banda. Så gentager han ordene. “Hvis du går i seng med mig, får du ansøgningsskemaet.” Mange piger har før sagt ja. Bridget Banda siger nej. Hun er aktivist i Zambia – et land, hvor korruption gennemsyrer samfundet. Jeg flyttede hjemmefra som femårig. Mine fire søskende og jeg boede alene med min mor i Zambias hovedstad, Lusaka. Da min mor blev dødssyg, tog min onkel mig til sig, mens mine søskende fandt andre steder at bo. Jeg kunne dog ikke bo hos min onkel i mere end et par måneder, før jeg måtte flytte videre. Jeg har faktisk flyttet rundt mellem mine familiemedlemmer det meste af mit liv med godt to måneders mellemrum. Det har betydet, at jeg i dag ikke rigtig tør binde mig til nogen mennesker. Man kan ikke undgå at føle sig en smule afvist, når ens familie beder en om at rykke ud. Kvinder og børn kommer til mig for at få hjælp til at håndtere voldelige forhold og overgreb. De tør ikke selv melde det til politiet af frygt for, at mændene, der forsørger dem, bliver sat i fængsel, eller at mændene vil slå dem ihjel som hævn. Men jeg prøver at overbevise dem om, at deres mænd, fædre eller onklers opførsel ikke er okay. Der findes faktisk en politienhed for ofre, som tager de sager alvorligt. Engang var der en lille pige, der fortalte, at hun var så vant til onklens natlige besøg, at hun blev bekymret den dag, han ikke kom. Hun gik faktisk ind til onklen for at høre, om han var o.k. Det er historier som denne, der får mig til at kæmpe videre, selvom jeg har mine egne kampe at slås med. Sex stod mellem mig og min uddannelse. Jeg havde ikke selv råd til at betale for at komme ind på universitetet, så jeg tog op på det universitets- actionmagazine kontor, hvor jeg kunne søge økonomisk støtte til studiet. “Hvis du går i seng med mig, får du ansøgningsskemaet,” sagde lederen meget insisterende, da jeg ikke forstod, hvad han mente, første gang. Han sagde det, mens han sad meget afslappet i sin brune kontorstol bag sit enorme skrivebord. Der var kun os to på hans kontor. Ordene kom ikke kun ud af hans mund. Hans krop skreg efter det. Hans kropsprog sagde: “Jeg ved, du siger ja, for du har ryggen mod muren”. Da jeg fortsat ikke sagde noget, sagde han: “Det går hurtigt. Det vil ikke engang gå op for dig, at det er sket”. Jeg ved nu, at flere har valgt at gå i seng med ham for at komme ind på universitetet. Men jeg afviste ham og væltede ud ad døren i frygt for, at han ville løbe efter mig. Den mand slukkede mine drømme. Jeg opgav håbet om uddannelse. Jeg havde jo karaktererne, men ikke pengene til at komme på universitetet. Der gik et helt år, før jeg besluttede mig for, at han ikke skulle vinde over mig. Jeg ville arbejde og spare penge sammen til at komme på universitetet, så jeg ikke skulle ind på hans kontor igen. Om 15 år er jeg stadig aktivist. Jeg er glad, jeg lever, og jeg har ændret mit lokalsamfund. Om 15 år vil jeg se tilbage på, at mit arbejde som aktivist har givet resultater. Det er min definition af lykke. Måske har jeg endda min egen organisation. Det er faktisk noget, jeg skal til at undersøge. En organisation, som arbejder for at skabe et trygt samfund. Bridget Banda ààHar boet i Zambias hovedstad det meste af sit liv. Det er først for nylig, at hun har fået kontakt til sine søskende igen, som hun mistede kontakten med, da hun flyttede hjemmefra som femårig. ààI dag arbejder hun som salgsdame for at spare sammen til sin universitetsuddannelse. ààBridget blev en del af Mellemfolkeligt Samvirkes ungenetværk Activista i Zambia efter at have læst en rapport om multinationale virksomheders brug af skattely i landet. #3 | 2015 s.16 Geografi Nørrebro Tekst & foto: Mikkel Gottlieb s.17 MS åbner nye døre Globalhagen Hostel Mellemfolkeligt Samvirke har netop åbnet dørene til et hostel, der ligger i forbindelse med MS’ sekretariat på Nørrebro. Men hvad i alverden har det at gøre med arbejdet for en mere retfærdig verden? Jeppe Bo Pedersen, der står i spidsen for det ambitiøse projekt, giver svar. Hvorfor skal Mellemfolkeligt Samvirke nu til at drive hotelvirksomhed? Er det ikke meningen, at vi skal hjælpe de fattige mennesker? En del af Mellemfolkeligt Samvirkes strategi er at være åben ud mod Danmark og resten af verden. Og det med at give folk et sted at overnatte, mødes og snakke sammen, uanset hvilket land man kommer fra, ligger perfekt i tråd med vores ånd. Så det handler ikke så meget om at drive hotelvirksomhed – det handler om at give folk endnu et sted, hvor de kan mødes. Globalhagen Hostel i tal àà6. november er der åbningsfest. 8 værelser vil stå klar med 35 sengepladser. àà20 værelser får det nye hostel. Hvert værelse bliver indrettet som et land. Så hvis man bor i Myanmar, vil der være ting fra Myanmar, facts om landet, måder man kan være aktiv for at hjælpe burmesernes kamp for rettigheder osv. Der er fokus på de lande, frivillige rejser til via Global Contact. àà50 sengepladser er der givet tilladelse til. MS søger om at få tilladelse til 80 sengepladser. àà250 kr. er cirkaprisen på en sengeplads i højsæsonen, 200 kr. i mellemsæsonen og lidt billigere i lavsæsonen. àà8000-9000 overnatninger på et år vil blive en realitet, hvis det nye hostel når en belægningsgrad på 50 procent. ààFire målgrupper skal fylde sengene: 1. Internationale gæster hos MS, 2. Studerende på universiteter, højskoler og efterskoler, der besøger København, 3. Det internationale backpackermiljø, 4. Deltagere på konferencer, topmøder og ved events om bæredygtighed, udvikling og internationale trends. Helt ærligt, handler det ikke bare om, at I gerne vil tjene nogle penge? Det håber vi selvfølgelig at gøre, fordi overskuddet fra vores hostel går til et støtteprojekt, som de frivillige vælger, ligesom det er tilfældet i vores frivilligcafé Mellemrummet. Men det er ikke det primære formål. Det er vores store forkromede håb, at det hele smitter af på MS. At der er flere, der opdager, at man kan tage ud at rejse med os, at vi har fede uddannelser og kurser, at man kan deltage i vores kampagner og demonstrationer; at det måske mere bliver en slags frivilligt kraftcenter end et hostel, der konkurrerer på et marked? Men er I med frivillig arbejdskraft ikke med til at skævvride konkurrencen i hostel-branchen? Det tror vi ikke. Vi lægger priserne i mellemlejet, så vi underbyder ikke de andre hostels. Og alle siger – også den sammenslutning af hostels, vi er i kontakt med – at der er et stort behov for denne slags steder i København. Nu går der nogle amatører rundt og prøver at sætte nogle gamle bygninger i stand med nogle gamle byggematerialer. Hvorfor skulle folk gide at bo her? Vi synes jo, det er vildt sjovt at kunne bruge nogle gamle materialer, som skulle have været kørt til forbrændingen, til at skabe nogle nye rum. Mange af os så nogle udsendelser på DR, der hed ‘Helt på plads’ med nogle vildt seje designere, som forstod at få optimeret rum i højden og på tværs, med ting der kunne slås ind og ud. Og vi tænkte: Det er lige os – vi har brug for nogle fleksible rum, som ser anderledes ud, og som er baseret på bæredygtige byggematerialer. Så bliver det på vores måde. Har I nogen som helst forstand på at drive sådan et hostel? I er vel de rene amatører? Ja, det er vi. Vi har overhovedet ingen erfaring med det. Derfor har vi ansat en rigtig dygtig hostel-administrator, som har arbejdet i 17 år i hotelbranchen, og en studentermedhjælper, som har været med til at drive et af de succesrige hostels i byen. Alle vi andre er på crash-course. actionmagazine #3 | 2015 s.18 Geografi Mozambique Tekst & foto: s.19 Henrik Lomholt Rasmussen “Nyusi – stem på udviklingen” står der på valgplakaten for Mozambiques regeringspartis præsidentkandidat. Spørgsmålet er, hvilken udvikling partiet skaber. Trods en mangeårig og høj økonomisk vækst er gabet mellem få rige og mange fattige vokset i det sydøstafrikanske land. at bevare grebet om magten i Mozambique. Det bekræfter Clemence Langa, leder af ActionAid Mozambiques politiske program. “Ngo’ers politiske råderum bliver stadig mindre i Mozambique. Det hænger sammen med, at magthavere – både lokalt og nationalt – er bange for at miste retten til de goder, de har adgang til nu, hvis civilsamfundet får mere indflydelse,” siger Clemence Langa og fortsætter: “Derfor ser man ofte, at ngo’er og borgere på den ene eller anden måde bliver bragt til tavshed i et forsøg på at tvinge dem til eller skræmme dem fra at engagere sig i politiske emner og forlange ansvarlighed samt levering af basale ydelser såsom adgang til vand, skolegang og sundhedsklinikker.” Som leder af ActionAid Mozambiques kampagner mod jordtyveri har Clemence Langa oplevet flere forsøg på, at ‘nogen’ har forsøgt at overtale ham til at indstille sit engagement. “Jeg er af og til blevet ringet anonymt op og har fået besked om, at det ville være bedst for mig, hvis ActionAid Mozambique opgav kampagnen. Andre gange har man forsøgt at smøre mig ved at tilbyde mig jord, eller et job i et selskab, som – med mere eller mindre legale metoder – vil dyrke eksempelvis sukkerrør eller producere biobrændsel på jord, der tilhører fattige bønder,” fortæller Clemence Langa, der har afvist alle forsøg på bestikkelse. Grebet strammes om civilsamfundet Mord på åben gade, infiltration, korruption og bureaukrati er blandt de metoder, som magthaverne i Mozambique benytter sig af for at begrænse civilsamfundets styrke og politiske indflydelse. Marts 2015: Menneskerettighedsadvokat skudt på åben gade. August 2015: Journalist skudt på åben gade. August 2015: Retssag mod anerkendt økonom for ærekrænkelse af en nu forhenværende præsident. Læg dertil en lind strøm af tilfælde, hvor actionmagazine aktivister og ngo’er bliver truet, lokket med attraktive tilbud eller løber panden mod administrative mure og bureaukrati. Det skorter ikke på eksempler på, hvordan magthaverne forsøger at holde civilsamfundet nede for Skudt på en morgenløbetur At Mozambiques mørke kræfter er klar til at bruge alle midler, blev senest bevist i august i år. Her blev den regeringskritiske journalist Paulo Machava skudt og dræbt på en morgenløbetur på en befærdet gade i centrum af hovedstaden Maputo. Det stadig uopklarede mord skaber, ifølge en pressemeddelelse fra det sydlige Afrikas medieinstitut MISA, “et klima af frygt, som undertrykker ytringsfriheden”. Omtrent den samme melding hørte man i marts, da den ligeledes regeringskritiske menneskerettighedsjurist Gilles Cistac blev offer for en byge af kugler på åben gade i Maputo. Hans mordere er stadig ikke fundet. Til gengæld slog magthaverne hurtigt ned på den anerkendte økonom Carlos Nuno Castel-Branco, efter at han i november 2013 i et åbent brev på Facebook havde kritiseret Mozambiques daværende præsident Armando Guebuza for dårlig ledelse. Castel-Branco blev arresteret og anklaget for at have krænket Guebuza og kom – sammen med en redaktør, der havde trykt det åbne brev i sin avis – for retten 31. august i år. Dommen i den hårdt kritiserede retssag endte med en frikendelse af Castel-Branco. Alligevel påpeger Dorte Tietze, international partnerskabskoordinator for MS, at retssagen øgede magthavernes pres på civilsamfundet. “Retssagen kan ses som et led i en skræmmekampagne fra regeringen. At en så anset person som Castel-Branco kunne komme for en domstol, gjorde mozambiquiske aktivister utrygge. ‘Hvem bliver den næste?’ spørger mange nu sig selv og hinanden,” siger Dorte Tietze. Diskrete metoder Indskrænkelsen af civilsamfundets og ngo’ernes handlefrihed foregår tillige med mere diskrete metoder. “Eksempelvis kan ngo’ernes lovpligtige fornyelse hvert tredje år af deres tilladelse til at operere i Mozambique nemt blive forhalet. Det kan ske med påstande om mangelfulde oplysninger eller fejl i budgettet,” fortæller Clemence Langa fra ActionAid Mozambique. Han tilføjer, at ngo’erne generelt mødes med mistro af magthaverne. For i stedet for at se organisationerne som medspillere, der vil udvikle Mozambique, opfattes de som modspillere med en vestlig dagsorden, der går ud på at underminere regimet. Den mistro kommer klart til udtryk i landets lovgivning, fortæller MS’ internationale partnerskabskoordinator, Dorte Tietze. “Det har bl.a. ført til, at den tidligere præsident Guebuza fik indført en lov om, at ngo’er højst må have én udenlandsk ansat for hver ti mozambiquiske medarbejdere. Alene proceduren med at registrere dette kan tage lang tid og handlingslamme en organisation.” Hun oplever, at det ofte tager et halvt år, inden fx rådgivere ansat igennem MS’ People4Changeprogram, får mozambiquisk arbejdstilladelse. For nylig måtte de hyre en advokat for at få en ansættelse på plads. Dorte Tietze arbejdede som senior governancerådgiver for ActionAid Mozambique og ngo-partnere i det sydøstafrikanske land fra 2009 til 2013 og har set civilsamfund vokse sig stærkere. Nogle gange for stærkt, efter det mangeårige og nærmest enevældige regeringsparti Frelimos mening. u Paroler og floskler er der masser af i mozambiquisk politik. “Forenet i kampen mod fattigdom” forkynder disse valgplakater fra det mangeårige regeringsparti Frelimo således. #3 | 2015 s.20 s.21 “Stadig flere kender til deres rettigheder og pligter og forstår at stille krav. For eksempel har ActionAid Mozambique fået en skarpere profil, når det gælder kampen mod korruption, jordrettigheder og betaling af skat. Den slags får Frelimo til at stramme grebet om civilsamfundet. Bl.a. ved at lade efterretningstjenesten SISE overvåge ngo’erne og forsøge at infiltrere dem for at svække deres handlekraft,” forklarer Dorte Tietze. I marts i år blev den regeringskritiske menneskerettighedsjurist Gilles Cistac skudt og dræbt ud for denne café i det centrale Maputo, hvor han drak morgenkaffe hver morgen. Mordet er fortsat uopklaret. Ædt op indefra Hvordan de Stasi-agtige metoder kan æde en organisation op indefra, kender Alice Mabote, en af Mozambiques mest markante stemmer og leder af Den Mozambiquiske Liga for Menneskerettigheder (LDH), alt for meget til. “SISE’s spioner i de lokale og internationale ngo’er rapporterer om aktiviteter, der menes at true styret. Det er også tilfældet i LDH. Det har vi bl.a. set, når vi har villet sende medarbejdere på opgaver, som de ikke har kunnet eller villet løse, fordi det ville bringe dem i karambolage med partiet. Det har stækket LDH i alvorlig grad,” noterer Alice Mabote. Af sikkerhedshensyn vil hun ikke give eksempler på informanters ‘modarbejde’. Men at Frelimo har forsøgt at købe hende, lægger hun ikke skjul på. “Bl.a. har jeg fået indirekte tilbud om at blive socialminister. Det takkede jeg nej til, for jeg vil ikke ædes af systemet, som så mange andre er blevet det. Det har medvirket til, at LDH ikke får finansiel støtte. Vores ansatte har ikke fået løn siden juli sidste år,” fastslår den juristuddannede Alice Mabote. Den uholdbare situation har fået hende til at kaste håndklædet i ringen efter 22 års kamp for borgerrettigheder. “Siden 1993 har jeg forsøgt at overbevise Frelimo om det rimelige og nødvendige i at have et velfungerende civilsamfund, men det er en håbløs kamp. Så nu giver jeg op og forlader LDH næste år. Det er trist, men efter moden overvejelse er jeg kommet frem til, at jeg ikke orker mere,” siger Alice Mabote. Global kamp for åbenhed Indskrænket politisk handlerum er en afgørende barriere for reformer og udvikling i mange af verdens fattige lande. Her er en række eksempler, hentet i nogle af de lande, Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i. Uganda Repressalier og forfølgelse af enkelte personer. Det er en reel frygt for civilsamfundet Uganda, hvor præsident Yoweri Museveni og hans regering i de seneste år har vedtaget en række love, der begrænser omfanget af organisationer og deres råderum. Fx blev Norman Tumuhimbise, lederen af fortaler-netværket “Jobless Brotherhood”, kidnappet den 19. august, formodentlig af specialtropper fra den ugandiske regering. Efter pres fra civilsamfundet blev han tidlig morgen den 26. august smidt ud af en bil i nærheden af sit hjem. Han havde flere brud på rygraden samt adskillige skader på hele kroppen. Derudover var han blevet udsat for forgiftninger ved injektioner, som betød, at hans hoved efterfølgende har været så hævet, at han har haft svært ved et snakke og trække vejret. “Jobless Brotherhood” er en ActionAid-partner og har en fremtrædende rolle i MS-projektet ‘Beautiful Rising’, som forsøger at dokumentere kreative aktions- og organiseringsformer. De gamle kæmper trækker i trådene Hvor langt vil han gå? Hvor langt kan han gå? Det spørger mange mozambiquere sig om, når talen falder på landets præsident, Felipe Nyusi. I sin tiltrædelsestale i februar i år lagde han op til at lade civilsamfundet få mere indflydelse. Siden er der ikke sket meget i den retning. Det får iagttagere til at pege på, at Felipe Nyusi har bragt sig i konflikt med den gamle garde i landets altdominerende regeringsparti, Frelimo. “Der foregår flere interne magtkampe i Frelimo, der nærmest driver Mozambique, som om landet var partiets forretning. Et af opgørene står mellem den ældre generation, der ikke er parat til at give slip på magten og de privilegier, den giver, og yngre kræfter, actionmagazine som mener, at det er på tide at rette op på den skæve fordeling af landets goder,” siger Marcelo Mosse, journalist og tidligere leder af den indflydelsesrige ngo Center for Offentlig Integritet. Han kalder det svært at placere den 56-årige Felipe Nyusi i dette spil. “Vi må se tiden an. Som alle andre Frelimo-topfolk er Nyusi involveret i en masse forretninger og virksomheder, der laver lukrative aftaler med staten. Samtidig er han afhængig af de gamle kæmpers velvijle. Derfor er der ikke andet at gøre end at vente, indtil den ældre generation i partiet er uddød. Det varer mindst 10 år endnu,” siger Marcelo Mosse. Bangladesh Bangladesh er kendt som et land med et dynamisk civilsamfund, men i den senere tid har mange civilsamfundsorganisationer oplevet, at deres manøvrerum er blevet indskrænket. Regeringen tolererer i mindre grad politisk uenighed, og menneskerettighedsaktivister er blevet arresteret. Derudover er der hele debatten om religionskritik, hvor de brutale nedslagtninger af sekulære bloggere er blevet fordømt af regeringen, som imidlertid har gennemført lovgivning, der gør det sværere at ytre sig frit på internettet. Egypten I Egypten slår myndighederne i stigende grad ned på civilsamfundet, ungdomsorganisationer, politiske modstandere, journalister og anderledes tænkende. Det skete bl.a. i foråret, da den egyptiske rettighedsforkæmper Azza Soliman blev anholdt efter at have overværet et politidrab på en kvindelig demonstrant, der var med til at mindes ofrene for den egyptiske revolution i foråret 2011. Protestloven, som Azza Soliman blevet anklaget under, er bare et aspekt af et stadigt større kompleks af love og bestemmelser, som indskrænker rammerne for civilsamfundets gøren og laden i Egypten. MS samlede 4.269 underskrifter for at presse de egyptiske myndigheder til at droppe sagen mod Soliman og 16 andre tiltalte. Zimbabwe I Zimbabwe stemte befolkningen ja til en ny forfatning i 2013. Denne forfatning sikrer i princippet borgerrettigheder såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og politiske rettigheder. Men virkeligheden er en anden. Kritiske journalister, menneskerettighedsaktivister og folk, der deltager i protestdemonstrationer, bliver arresteret. Lokale organisationer skal have tilladelse fra myndighederne til at gennemføre møder og andre aktiviteter. Et eksempel er den lokale MSpartnerorganisation Basilwizi Trust, som først fik tilladelse til at arbejde, da de droppede arbejdet med “borger-journalister”. Nicaragua Pressefriheden, ytringsfriheden samt borgerdeltagelsen er under pres i Nicaragua. Regeringen har aktivt søgt at begrænse den frie presse via monopolisering af medierne og økonomisk pres på den uafhængige presse, især undersøgende journalistik. Dette har ledt til, at der blandt journalister og den almindelige befolkning har spredt sig en følelse af frygt for at udtrykke synspunkter om spørgsmål på den offentlige dagsorden, især dem, der vedrører politiske emner. Flere organisationer har været udsat for overvågning, intimidering og forsøg på at stoppe deres offentlige kampagneaktiviteter. #3 | 2015 s.22 Geografi Kenya Tekst & foto: Søren Bjerregaard s.23 Frivillige støtter liv i Lira Katrine Grønbæk Balsby og Christina Nørskov Jensen er tilbage i Danmark efter tre måneder som MS-frivillige på et børnehjem i Lira i det nordlige Uganda. Men arbejdet for at forbedre livskvaliteten i Lira fortsætter. De unge danskere vil købe kassava (rodfrugter) fra ugandiske bønder, tørre dem og male dem til mel, som skal sælges i Ugandas hovedstad, Kampala. Overskuddet går i første omgang til børnehjemmet og skal på længere sigt hjælpe bredt i lokalområdet. vil også meget gerne forbedre hygiejnen og sikre, at hjemmet har et brugbart køretøj. Derefter vil vi gerne arbejde mere bredt i området og fx sikre, at piger, der menstruerer, kan gå i skole.” Hvornår starter produktionen? Katrine: Vores maskinhus står færdigt, og vores maskiner blev leveret til Lira sidst i september. Nu mangler vi blot optræning af medarbejderne, og så kan vi forhåbentlig starte inden for den nærmeste fremtid. Vi har meget kontakt med vores manager og vores familie, hvilket giver en tryghed og en tro på, at det nok skal komme til at lykkes. Fortæl om arbejdet på børnehjemmet? Katrine: “Efter en blød landing på MS Global Platform i Kenya var det hårdt at starte på børnehjemmet. Ressourcerne var meget begrænsede, og personalet var langt skrappere, end vi er vant til i Danmark. Det blev bedre efterhånden, som vi kom tættere på nonnerne og de lokale kvinder, der arbejdede på hjemmet.” “Vi har ikke forandret børnenes liv for altid, men jeg synes, vi har givet dem to måneder, der var lidt mere spændende og lidt bedre, end de ellers ville være. Børnehjemmet mangler nogle helt basale ting, og derfor er vi overbeviste om, at det vil give reelle forbedringer, når kassava-projektet begynder at give penge.” Frivillig i verden ààMellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact sender i år 823 danskere ud i verden for at lave frivilligt arbejde. ààNår du rejser ud med MS som frivillig, starter du med fire ugers højskole i den region af verden, du skal arbejde i. Mens du arbejder, bor du hos en lokal værtsfamilie. ààKassava-projektet er selvstændigt startet af Katrine Grønbæk Balsby og Christina Nørskov Jensen og er dermed ikke en del af MS’ arbejde. ààLæs mere på globalcontact.dk/frivilligt-arbejde Er kassava-projektet bæredygtigt? Christina: “Vi arbejder sammen med Africa Innovation Institute, som har givet teknisk bistand og været med til at sikre, at vi nu har alle maskinerne på plads og næsten er klar til at starte op. Produktionen drives af seks lokale, og vi har valgt kassava, fordi det allerede dyrkes i stor stil i området. De lokale bønder er meget involverede, så vi tror virkelig på, at det er et langtidsholdbart projekt. Hvordan har i samlet penge ind? Katrine: “Vi har samlet ca. 50.000 kr. ind. De fleste er kommet via donationer, som er kommet via vores facebook-side – www.facebook.com/stoetlivilira. Fundraisingen har været betydeligt nemmere, end vi havde regnet med, og vi er stolte over, at folk har Hvad skal pengene bruges til? Børnehjemmet – Lira Babies Home – har huller i taget, og det mangler et hegn for, at det er sikkert for børnene, så det er det første, der skal ordnes. Vi actionmagazine #3 | 2015 s.24 Tekst: Søren Bjerregaard s.25 Klokkerne ringer for klimakrigerne Foto: Kristian Buus I 2009 opstod en helt særlig energi, da aktivister fra alle verdenshjørner samledes i København for at presse på for en ambitiøs klimaaftale. Resultatet var dybt skuffende. Men for aktivister som Chandia Kodili blev kursen sat for en mangeårig kamp, som forhåbentlig giver resultater i Paris til december. actionmagazine Kulden gik igennem trøje og tørklæde, da aktivisten Chandia Kodili fra Uganda i 2009 første gang satte fødderne på dansk jord for seks år siden for at deltage i klimatopmødet COP 15. Den 6000 km lange tur nordpå var en tur fra varme til kulde, men reelt en rejse for at stoppe menneskeskabte klimaforandringer. Til december er klimaet igen på dagsordenen til klimatopmødet COP 21 i Paris, og klimakrigerne håber, at verdens ledere endelig hører klimaklokkerne. Chandia Kodili er medlem af Activista – det globale ungdomsnetværk for MS og ActionAid. Siden COP 15 har hun sammen med efterhånden verdenskendte The Yes Men kæmpet den samme kamp: “Det er seks år siden, jeg blev klimagældsagent – seks år siden vi frysende mødtes i vinterkolde København. Det var som at stå på en anden planet, og det var helt vildt inspirerende at være sammen med unge fra vidt forskellige kulturer, som alle havde de samme mål – at skære ned på udledningen af drivhusgasser,” husker Chandia Kodili. Klimagæld på dagsordenen Det var ikke kun kulden, der var en brat opvågning for Kodili, da hun sammen med 30 unge fra syv forskellige lande mødtes for at få verdens opmærksomhed som klimagældsagenter i knaldrøde jakkesæt: “Aktivisterne fra Europa snakkede om at spare på vand og strøm, men de havde hverken følt tørke eller oversvømmelser på egen krop, som vi har i udviklingslandene. Derfor fokuserede vi på, at det er de rige lande, der har udledt drivhusgasser. Derfor har de en klimagæld, der skal betales,” fortæller Kodili, der udover en masse idéer og sit varmeste tøj kom til København med en ukuelig tro på, at verden var vågnet op til klimaforandringer, der ville sikre en bindende aftale. “Jeg havde jo mærket klimaforandringerne på min egen østafrikanske krop. Samtidig var alverdens statsledere begyndt at snakke om klima, så optimismen blev til begejstring, efterhånden som vores kampagne tog form,” forklarer Kodili med lysende øjne. Maja Andersen, der er kampagne-koordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke, husker også kampagnen med begejstring: “Klimagældsagenterne var på jagt efter alle de mange milliarder, som verdens rige lande skylder udviklingslandene. Vi valgte en don’t dress like an activist-taktik. Og det var enormt effektfuldt. Agenterne fik rigtig meget opmærksomhed. Det var en sej gruppe med unge fra både Danmark og flere afrikanske lande, der var i front. Det var ret cool og sjovt samtidigt. Agenterne var meget bestemte i forhold til at finde de der penge,” siger hun. Agenterne var omgivet af blinkende blitzer, mikrofoner, statsledere, eksperter og spindoktorer, når de bevægede sig rundt i Bella Centers haller af beton, glas og stål. “Pudsigt nok var jeg overhovedet ikke nervøs. For det første havde vi slet ikke tid til nerver. For det Ugandiske Chandia Kodili i aktion under klimatopmødet i København i 2009. MS og ActionAid gør klar til klimakamp COP21 i Paris: FN’s årlige klimakonference bliver i år afholdt i Paris og løber af stablen 30. november til 11. december. ActionAid har en international delegation af politikmedarbejdere og unge aktivister fra det globale syd med i den franske hovedstad. ActionAid kæmper for ambitiøse reduktionsmål og klimaretfærdighed. Sidstnævnte betyder, at rige lande skal afsætte penge, så udviklingslandene bliver kompenseret for klimaødelæggelserne og får økonomisk støtte til klimatilpasning og omstilling. Maa Jallow fra Pakaliba Village i Gambia tager del i en fotoaktion, søsat af Coalition Climate 21, som MS og ActionAid er en del af. Danmark: MS arrangerer, i samarbejde en bred gruppe af danske civilsamfundsorganisationer, klimademonstration søndag den 29. november i København. Find eventen på Facebook – søg på Cop21 Klimademonstration. Som optakt til demonstrationen laver MS og Greenpeace en fælles klima-mobiliserings-camp for frivillige. Læs mere på ms.dk/klimacamp andet er sagen alt for vigtig til, at vi kunne tillade os at gemme os. Og så var vi jo en masse, der var i samme båd,” forklarer Kodili. Maja Andersen er enig: “Jeg husker tydeligst følelsen af at gå med de røde klimagældsagenter i demonstrationen sammen. Det var en kæmpe fællesskabsfølelse. Vi havde et koncept, der fungerede,” forklarer hun. Sammenholdet blev bogstaveligt talt tættere og tættere: “Klimaagenterne var altid i messecenteret og på gaderne, fordi vi havde jakkesættene på i skiftehold. Det betød også, at de lugtede mere og mere. Men vi var ligeglade med, at det var en barsk omgang, når vi sang: “Vi holder øje med verdens ledere, I ved hvad I skal gøre, betal jeres klimagæld! Vi var en hær af klimakrigere i røde jakkesæt,” fortæller Kodili med den samme styrke, der lyser ud af billederne af klimaagenterne. u #3 | 2015 s.26 s.27 The Yes Men i København Mike Bonanno og Andy Bichlbaum er en kreativ aktivistduo, som er kendt for deres satiriske aktioner ved konferencer, events, på nettet, i tv og på gaden. Duoen har udgivet flere bøger, lavet film, undervist i social forandring og har grundlagt The Yes Lab, som er en uddannelse for næste generations aktivister. Duoen har til dato udgivet tre film: The Yes Men (2003), The Yes Men Fix the World (2009) og The Yes Men Are Revolting (2014). Foto: Peter Bischoff/MS Den seneste film bliver vist på dette års udgave af dokumentarfestivalen CPH:DOX, og Mike Bonanno, Andy Bichlbaum og instruktøren Laura Nix vil deltage i visning og debat. Lørdag den 7. november i København Søndag den 8. november i Århus Mandag den 9. november i København Se mere på cphdox.dk actionmagazine gelser har en effekt så stor, at vi slet ikke kan fatte det,” siger Mike Bonanno, der er overbevist om, at klimaaktivisterne vinder før eller siden. The Yes Men indtager Uganda og Berlin Klimagældsagenterne besluttede sig for at tage klimakampen med til deres hjemlande, hvor de har fortsat kampen og lægger pres på regeringerne – især op til klimatopmøder. Efter København blev Kodili enig med The Yes Men om, at de skulle komme til Uganda. “Her rejste jeg rundt med dem i Uganda og viste dem, hvordan klimaforandringerne gør livet svært for især kvindelige landmænd. De optog det hele til filmen. Jeg var enormt glad og stolt over, at de kom til Uganda, og det gav mig håb for klimaet at arbejde med nogle af verdens bedste aktivister.” Kodilis samarbejde med The Yes Men fortsatte, og i begyndelsen af 2015 fik The Yes Men Are Revolting endelig verdenspremiere på filmfestivalen i Berlin. “Pludselig stod jeg så mellem kendte skuespillere og modeller. Det var overvældende. Hver gang filmen blev vist, var der spørgsmål og svar med publikum, og her fik jeg rig mulighed for at snakke om klimaforandringer,” fortæller Kodili, der også skal til USA for at markedsføre filmen, hvis hun kan få et visum. Kodili er også sporet ind på klimatopmødet i Paris til december. “For hver dag der går, indser flere, at klimaforandringerne er reelle. Der er store forhåbninger til Paris, og jeg er også optimist. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få politikerne til at forstå, at det er på høje tid med bindende aftaler.” Mike Bonanno peger også på, at flere og flere beslutningstagere ser på realiteterne og lytter til aktivisterne. “Det er en af grundene til, at det er vigtigt at komme ud på gaderne og lægge pres på. Bestemt i 2009, men endnu mere nu.” Benadette Chandia Kodili er en del af den seneste film fra The Yes Men. Hun var med til at præsentere filmen ved Berlinalen i Berlin. Foto: Kristian Buus Klimaagenterne møder the Yes Men De internationale spasmagere og aktivister The Yes Men lagde også mærke til de røde jakkesæt og holdt et seminar, der blev starten til et fantastisk samarbejde for Kodili: “De er mere kreative og modige end nogen andre, så jeg hoppede op af stolen, da de spurgte, om nogen ville være med til at planlægge et falskt pressemøde, der skulle udstille, hvordan Canada ikke ville leve op til sine forpligtigelser.” Sammen skruede de en happening sammen, hvor Canada vendte rundt på en tallerken og forpligtede sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser betragteligt. “Det tog dagevis at skrive manuskripter og pressemeddelelse og øve det falske pressemøde. Jeg fik rollen som Ugandas miljøminister, der skulle lovprise Canada for kovendingen. Jeg skyndte mig at købe et sæt tøj, der passede til rollen. Jeg kan bedst lide at improvisere, så jeg var faktisk nervøs.” Flere internationale medier hoppede på limpinden og skrev om Canadas nye kurs, før fupnummeret blev afsløret. “Vi udstillede Canada ved at lade dem sige det, de burde sige. Det hele blev optaget til filmen The Yes Men Are Revolting, som senere kom til at betyde rigtig meget for mig,” fortæller Kodili. Hun var i begyndelsen overbevist om, at de mange stats- og regeringsledere troppede op til topmødet, fordi de havde viljen til at lave en bindende aftale. Men slutdokumentet skuffede: “Vi var til et civilsamfundsmøde, da vi fik fortalt, at der ikke ville blive indgået nogen reel aftale. Vejret var i forvejen gråt og trist, og nu blev vi det også. Vi gik ud for at bygge en snemand – bare for at tænke på noget andet,” fortæller Kodili. Mike Bonanno er en af Yes-mændene – han var også ekstremt skuffet: “Selvom de manglende resultater var nedslående, så skal vi huske, at mødet blot var ét tilfælde, hvor det var nødvendigt at presse på. De sociale bevæ- #3 | 2015 s.28 Geografi Bangladesh Tekst & foto: Mia Elming s.29 Et kærligt åndehul i et farligt kaos I Bangladesh bliver mange piger født ind i prostitution, og mange børn må klare sig på egen hånd i megabyen Dhakas menneskemylder. Værestedet Happy Home er en oase af tryghed. Mia Elming besøgte stedet under en rejse til Bangladesh i foråret. Da jeg ankommer i Bangladesh International Airport, møder jeg en dansk forretningsmand i Bangladesh. En mand, der har 30 års erfaringer fra det sydasiatiske land. Fuld af forventninger spørger jeg ham, hvad vi skal glæde os til. Han kigger træt på mig og siger “til at komme hjem igen”. I den tid han har arbejdet i Bangladesh, har landets massive overbefolkning og fattigdom gjort det svært at tro på en bedre fremtid for befolkningen. Velkommen. På turen mod centrum af Bangladesh’ megahovedstad, Dhaka, begynder jeg at forstå, hvad han taler om. Byen er stort set umulig at komme frem i. Hovedvejen er et kaos af biler, cykelvogne, tuc tuc’er, sælgere og busser, der kører i alle retninger og dytter sig vej igennem. Vi sidder stille i trafikken det meste af eftermiddagen. Busserne er fyldt til randen med mennesker, der hopper af og på. En kvinde stikker pludselig hovedet ud ad et busvindue og kaster op. Måske er det den trykkende varme eller presset fra den bugnende fulde bus. actionmagazine Imponerende venlighed Men jeg ser også, at jeg er kommet til en by, hvor folk er gode til at overleve. En by, som rummer en inspirerende og imponerende venlighed og næstekærlighed. Det oplever jeg blandt andet, da jeg besøger projektet Happy Home, der hjælper gadebørn i Dhaka. Vi ankommer til en af de fem lejligheder, som huser 150 børn. Lejligheden er proppet med børnetegninger, og børnene har forberedt musik og dans. Alle børnene har set og oplevet ting, som ingen børn burde være udsat for. Derfor er det vigtigt for dem at få fortalt, at de nu går i skole og klarer sig godt. To kvinder, Ms. Nazma og Ms. Rubyer, er ansat til at være der for børnene dag og nat. Men det er tydeligt at mærke, at de er meget mere end bare ansatte. De lever og ånder for og med alle børnene og er mere familie end noget andet. “Farzana har boet her siden hun var fire år,” fortæller Ms. Nazma. “Normalt tager vi børnene ind, fra de er syv, men Farzanas mor var prositueret og arbejdede her i området. Vi fandt ud af, at Farzana somme u #3 | 2015 Quiz s.30 Omkring 17 mio. mennesker bor i Dhaka, der er blandt verdens hurtigst voksende storbyer. Magasinet The Economist rangerede i år byen som verdens næstværste by at leve i. Kun Damaskus i Syrien fik en ringere placering. Kvartalet i MS-perspektiv Spørgsmål 1 Hvem sagde dette?: “Vi har valgt at være fortalere for en afkriminalisering af alle aspekter af sexarbejde, som ikke involverer tvang, udnyttelse og overgreb. Det valg er begrundet i vores research og erfaringerne fra sexarbejdere selv, som viser, at kriminalisering gør dem mindre sikre.” A. Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark B. Lars S. Andersen, formand i Red Barnet C. Forkvinde for Dansk Kvindesamfund Lisa Holmfjord D. Ligestillingsordfører i Dansk Folkeparti Pia Adelsteen Spørgsmål 2 “Det er en form for angiveri. Det kommer vi ikke udenom. Og det skal selskaberne slippe for,” sagde Kristian Skibby, Dansk Folkepartis erhvervsordfører, i august. Hvad talte han om? A. Offentliggørelsen af kønsfordelingen i bestyrelserne hos landets største selskaber B. Offentliggørelsen af virksomheders CO2-forbrug C. De åbne skattelister, der gør selskabers skatteindbetalinger offentligt tilgængelige D. Smiley-ordningen, der viser, hvilke restaurationsvirksomheder der har problemer med hygiejnen tider blev tvunget til at tage del i morens arbejde, og det var derfor, vi tog hjem til moren og talte med hende. Og sådan kom hun til at bo her.” Moren blev kort efter gravid og fødte et barn, som hun var nødt til at sælge. Hun kunne ikke arbejde på grund af graviditeten, så hun rejste hjem til sin landsby og prøvede at tage Farzana med. Familien pressede på, men Farzana sagde nej. Hun ville have et godt liv, hun ville have en uddannelse og blive i Happy Home. Var hun taget med sin mor, havde hun sandsynligvis været sexarbejder allerede nu som 10-årig. Farzanas historie er ikke enestående. I visse områder af Bangladesh bliver pigerne født ind i prostitution. FN’s Børnefond (UNICEF) skønnede i 2004, at der er 10.000 mindreårige piger, der anvendes kommercielt i sexindustrien i Bangladesh. Andre skønner, at tallet er 29.000. 10-årige Farzana blev nærmest født ind i prostitution. Som fireårig flyttede hun ind på Happy Home, hvor hun har boet siden. Heldigvis er der gode kræfter, der trækker i en anden retning. Blandt andre Ms. Nazma og Ms. Rubyer fra Happy Home. Og der er tal, der peger i en rigtig retning. Det samlede fattigdomsniveau i Bangladesh faldt fra 57 pct. i 1992 til 31,5 pct. i 2010. Happy Home Så selvom jeg forstår den desillusionerede mand fra lufthavnen, har jeg trods alt en vis grad af optimisme i kroppen, da vi dytter os vej tilbage til lufthavnen efter et kort og kaotisk visit i det menneskerige land. ààDin støtte er med til at sikre trygge àà150 piger bor der àà143 af pigerne går i skole àà100 piger (cirka) er blevet genforenet med deres familier actionmagazine s.31 rammer på Happy Home Spørgsmål 3 Den Internationale Valutafond (IMF) kom i sommer med en opsigtsvækkende rapport. Hvad var konklusionen? A. Stigende ulighed giver en lavere vækst B. Ulighed er en forudsætning for vækst C. Større vækst giver mindre ulighed D. Større lighed er en kommunistisk utopi Spørgsmål 4 I begyndelsen af august stod omkring 2.500 syriske flygtninge stuvet sammen i næsten et døgn bag politifolk og hegn på et stadion på en græsk ferieø. Hvilken? A.Paros B.Kos C.Rhodos D.Kreta Spørgsmål 5 Fredag den 25. september vedtog verdens ledere en række nye verdensmål, der skal sætte rammen om de næste 15 års kamp mod fattigdom og klimaforandringer. Hvor mange mål er der tale om? A.8 B.10 C.15 D.17 Spørgsmål 6 Hvem sagde dette? “Det med 40 procent CO2-reduktion er ikke vores politik. Det vil være rigtig dyrt for det danske samfund at nå den målsætning, og derfor indgår det ikke i vores overvejelser. Vi synes, at hvis vi når 37 procent, så er det rigtig fint.” A.Energi-, forbrug- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) B. Administrerende direktør i Dansk Erhverv Allan Søgaard Larsen C. Direktør i tænketanken Cepos Martin Ågerup D. Formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen Spørgsmål 7 TV 2, DR og 12 ngo’er – heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke – gik sammen i tv-indsamlingen ‘Hjælp nu’ 20. september for at samle penge til syriske flygtninge. Cirka hvor mange penge blev samlet ind? A. 36 mio. kr. B. 63 mio. kr. C. 86 mio. kr. D. 101 mio. kr. Resultat 1-3 rigtige: Der findes altså andre medier end Se&Hør og Kanal 5. Kig dig omkring. 4-6 rigtige: Ja o.k., du skal nok ikke poste resultatet på facebook, vel? Men du er da ikke gået helt bagud af verdensdansen. 7-9 rigtige: Du har globalt udsyn og fingeren på nyhedspulsen. Udmærket. 10 rigtige: Imponerende. Du er en ægte verdensborger (eller en hjælpeløs nyhedsjunkie). Se løsningen på side 4 Spørgsmål 8 29. september meldte regeringen sit forslag til en ny finanslov ud. Der blev som ventet lagt op til en hård beskæring af udviklingsbistanden. Hvad betyder forslaget i kroner og øre for Mellemfolkeligt Samvirke? A.En beskæring på omkring 10 mio. kr. B.En beskæring på omkring 20 mio. kr. C.En beskæring på omkring 30 mio. kr. D.En beskæring på omkring 40 mio. kr. Spørgsmål 9 Miljøminister Eva Kjer Hansen, klimaminister Lars Christian Lilleholt og EU’s øvrige klima- og miljøministre mødtes i september med en prominent herre, der opfordrede dem til at få en global klimaaftale på plads. Hvem? A.Bono B.Paven C. Ban Ki Moon D. Al Gore Spørgsmål 10 Forventningerne er store, når verdens ledere mødes til klimatopmødet Cop21 i december. I hvilken by? A.Johannesburg B.Paris C. San Fransisco D.Beijing #3 | 2015 Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N En MS’er i verden Navn: Fischer Siabasimbi Alder: 28 Funktion: Inspirator via People4Change Hjemland: Zambia Udstationeret i: Uganda Varighed af udstationering: Juli 2015 til marts 2016 Hvornår grinede du sidst? Latter er en af de ting, jeg har brug for hver eneste dag. Jeg har lige grinet af dit spørgsmål. Hvad har været din største succes som inspirator? Den største succes indtil videre har været mobiliseringen og kapacitetsopbygningen af Activista i distrikterne Amuru og Nwoya. De har fået undervisning i lobby- og kampagnevirksomhed og har først og fremmest fået hjælp til at overføre den internationale Activista-ungdomsstrategi til den virkelighed, de lever i. Hvad er din største bekymring? Jeg er meget bekymret over det vedholdende problem med krænkelser af piger og kvinders rettigheder i Afrika. Jeg tænker, at alle har en pligt til at sige fra. Hvad skal du lave i næste weekend? Jeg skal spille fodbold med nogle unge mennesker i Amuru for at samle nye kræfter efter ugens arbejde. Og så holder det mig i form. actionmagazine