docAugust - Holmsland Sogneforening
download 
Report Transcription
August - Holmsland Sogneforening
Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 4 · NOVEMBER 2012 Leder: Der er plads til forbedringer i 2013 • Generation Y • Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening • En morfar • Afskedsinterview: Regnskabet gjort op • Boganmeldelse: Respektable skældsord • Kronikkonkurrencen, 2. præmie: Det er fedt at være gammel • Ældremobiliseringen: De ældre er også videbegærlige • ”Lær Mere om IT” vinder fornem international pris • Skal Statspensionistforeningen af 1945 bestå? • Politipensionisterne, generalforsamlinger og delegeretmøder • Ny paraplyorganisation • Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland, generalforsamling • Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke Formand: Hans Agerbo Jensen Kasserer: Jens Bragh Andersen Jersie Strandvej 60 Solbærvej 4, 4700 Næstved 2680 Solrød Strand Tlf. 55 72 52 57. [email protected] Tlf. 56 14 05 65 Sekretær: Povl Rasmussen Mobil 21 66 87 53 Backersvej 7, 2300 København S. [email protected] Tlf. 32 58 16 72. [email protected] STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING www.spcf.dk Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademikernes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes Samvirke (PS). Indhold Leder: Der er plads til forbedringer i 2013 . . . . . . . . . . . . . . Generation Y . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening . . . . . . . . . . . . . . . . 3 4 En morfar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 7 Afskedsinterview: Regnskabet gjort op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Boganmeldelse: Respektable skældsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kronikkonkurrencen, 2. præmie: Det er fedt at være gammel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Ældremobiliseringen: De ældre er også videbegærlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ”Lær Mere om IT” vinder fornem international pris. . . . . . . . . Skal Statspensionistforeningen af 1945 bestå?. . . . . . . . . . . . Politipensionisterne, generalforsamlinger og delegeretmøder. . . Ny paraplyorganisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland, generalforsamling . . . Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke . . . . . . . . . . . . Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 Mobil 22 84 79 76 E-mail: [email protected] Ekspedition: Jens Bragh Andersen, Solbærvej 4, 4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57 E-mail: [email protected] Tryk: Grafikom A/S, C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 9/10 2013 Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Henning Dam Krag Povl Rasmussen Bladet udkommer i uge 48/49 2012 Oplag: 13.500 Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede foreningers synspunkter. Disse kommer til udtryk i lederen. Forsidefoto: Selvcentrerede og forkælede. Rødvinsgenerationen. Fordommene har frit løb. Men er der en generationskløft? Læs interviewet Generation Y. Foto: Povl Rasmussen. 2 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 12 13 14 14 15 15 16 Postpensionisternes Landsforening Formand: Henning Dam Krag, Karensvej 11, 7000 Fredericia. Tlf. 40 34 73 36. E-mail: [email protected] Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. E-mail: [email protected] www.politipensionisterne.dk Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Leif Clausen, Lucernevej 357, 2610 Rødovre. Tlf. 36 70 81 78. Mobil 22 14 33 48. E-mail: [email protected] Seniorforeningen Told•Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65. E-mail: [email protected] Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Formand: Sidsel Jacobsen, Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. Tlf. 33 23 26 42. E-mail: [email protected] Uddannelsesforbundets Seniorgruppe Formand: Erik Granau Andersen, Fredensgade 3, 7100 Vejle. Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23. E-mail: [email protected] Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 E-mail: [email protected] Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. Tlf: 86 29 04 92. E-mail: [email protected] Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. E-mail: [email protected] Der er plads til forbedringer i 2013 I Statspensionisternes Centralforening (SC) forbereder vi os allerede på det nye år, da dette blad er sidste nummer i 2012. Dermed er det tid til at gøre en slags status over det gamle år og se frem mod 2013. 2012 gav som bekendt en skattereform, hvor der i regeringens første forslag var lagt op til, at pensionisterne skulle bidrage på flere områder, blandt andet med at der skulle indføres forskelsbehandling i topskatten for personer over og under 65 år. Her sejrede fornuften, sådan at grænsen for at betale topskat blev ens for alle personer i landet. Det manglede også bare. Der bør være lighed for alle uanset alder, specielt når der tales skattebetaling. Et andet element i det første forslag var, at der skulle reduceres i grundbeløbet for såkaldte ”rige pensionister”. De dårligst stillede pensionister kunne samtidig få forhøjet pensionstillægget. Den del af forslaget gav anledning til total afvisning i SC, da vi alle har en arbejdsmarkedspension, der betyder, at mange af os ikke modtager noget pensionstillæg eller i bedste fald modtager et stærkt reduceret pensionstillæg. Her fik vi aldrig en definition på, hvornår man er rig. Er man rig, hvis ægtefællernes samlede arbejdsmarkedspension er på 300.000 kr. årligt? En indtægt, der i øvrigt betyder, at det omtalte pensionistægtepar alene er berettiget til et årligt pensionstillæg på ca. 7.000 kr. hver. I dagens Danmark vil jeg bestemt ikke kalde det omtalte ægtepar for ”rige”. Måske er den rette betegnelse ”godt stillet økonomisk”. Jeg er ikke i stand til at afgøre, hvornår man er ”rig”. Forslaget med at reducere i grundbeløbet bortfaldt ved den endelige skattereform. Et sidste element i reformforslaget var, at reguleringen af overførselsindkomster skulle reguleres med prisudviklingen, og ikke som tidligere følge lønudviklingen. Den ændring blev vedtaget, som omtalt i forslaget. Det fremgår af de forskellige kommentarer fra lovforslaget, at staten her regner med en besparelse på 3 milliarder kroner. Det kan kun betyde, at pensionsreguleringen bliver mindre i årene 2016-2023. Ved fælles hjælp blev der således foretaget nogle justeringer i det oprindelige forslag til skattereformen, men alle pensionister bliver som tidligere omtalt ramt af den mindre regulering af overførselsindkomsterne i årene 2016 til 2023. Mens dette skrivearbejde pågår, er afgørelsen i Østre Landret kommet. Det er sagen fra Køge Kommune, hvor en bevilget hjemmehjælp blev begrænset med baggrund i besparelser på det kommunale budget. Her fik kommunen medhold, hvilket betyder, at der for fremtiden kan skæres i en bevilget kommunal hjælp alene med baggrund i kommunens økonomi. Vi håber ikke, at den metode breder sig. Vi kan glæde os over, at de pensionistorganisationer, vi hidtil har arbejdet sammen med, har besluttet at slå sig sammen til én organisation med i alt 140.000 medlemmer. Der er ikke tvivl om, at der bliver brug for sammenhold og det brede samarbejde, for at vi kan begå os i de kommende års udfordringer. Den nye organisation, der blandt andre erstatter Pensionisternes Samvirke, er endnu ikke navngivet. Jeg ønsker alle vore medlemmer et godt og lykkeligt nytår 2013. LEDER STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 3 Sofie Rye: Vi prøver at have en humoristisk tilgang til tingene, og det kan måske opfattes som en provokation. Generation Y Samarbejde, ikke konflikt mellem generationerne, siger formanden for Yngresagen i denne samtale med Statspensionisten Statspensionisten. Af Povl Rasmussen I marts 2007 så organisationen Yngresagen dagens lys. Hovedmålsætningen for foreningen er at skabe bedre vilkår for ungdommen i Danmark i samspil med resten af samfundet. - Denne målsætning er meget vigtig, fordi vi ikke er interesseret i at være en lille interesseorganisation, der bare sidder i et hjørne og siger, at vi vil have flere penge og ellers bare er utilfredse. Vi vil gerne prøve at se, hvordan man kan få ideer til at gøre nogle ting bedre, hvor det skaber en synergieffekt, der også kan skabe bedre forhold for andre. Ordene kommer med eftertryk og entusiasme fra den 24-årige Sofie Rye, der siden 2009 har været formand for Yngresagen. I er ikke startet som en provokation mod den ældre del af befolkningen? - Nej, men om nogen føler det, ved jeg ikke. Vi prøver at have en humoristisk tilgang til tingene – og det kan måske opfattes som en provokation – men måske også en nødvendighed. Vi gør meget ud af, at når vi går ud med noget, skal det ikke være i modstrid med alle mulige andre, det skal være samarbejde. Mange unge kan en masse, som fx kan bruges i virksomheder, men som ikke anerkendes. Samtidig er der også en masse ældre med megen erfaring. Det har ellers ikke skortet på fordomme om unge mennesker, som fx den forkælede generation, selvcentreret eller mig-generationen? 4 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 - Vi har medierne lidt imod os, især med alle de åndsvage ungdomsprogrammer i TV (Paradise Hotel, De unge mødre m.fl.), hvor de unge kun fremstilles som nogle, der kun drikker og dyrker sex for åben skærm. Men den type tilhører en absolut mikrominoritet. Undersøgelser fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) viser jo også, unge i dag aldrig har været mere aktive i foreninger, i projekter osv., så det billede medierne tegner stemmer ikke overens med virkeligheden. De fleste er meget ambitiøse. Har du kunne flytte nogle holdninger? - Det er svært at sige. Jeg har mødt den medieskabte holdning mange gange, når jeg har været i debatter med ældre mennesker, som havde den opfattelse, at ”sådan er unge.” Når jeg så kan fortælle, at der faktisk er mange unge, der har stress, angst eller depressioner, så er det svært at komme igennem barrieren, fordi holdningen, at ”ja-ja, det er jeres egen skyld, I kan bare lade være med at rende rundt og drikke jer stive”, lyder igen og igen. Så er det, at vi gerne vil fortælle nogle af de andre historier. er desværre ikke meget nyt under solen. Utroligt så godt floskler kan bide sig fast. Er der en generationskløft? - Det mener jeg ikke. Politisk måske. Men på en måde kan jeg godt forstå, hvis der opstår en frustration mellem generationerne. Men verden forandrer sig. Det går meget hurtigt nu med alting, fx digitaliseringen. Så jeg kan godt forstå, hvis der er nogen oppe i årene, der tænker, at ”nu står jeg af.” Jeg så en udtalelse fra en hjerneforsker, der sagde, at den mængde data et menneske optager i dag på en enkelt dag, nærmest svarer til, hvad man tidligere optog på et helt år. Så jeg tror også, at der er rigtig mange på min alder, som er lidt forvirrede. I gamle dage ”Det er ikke som i gamle dage…” Hvad rører der sig i dig, når du hører det? - Det er simpelthen så dumt, og jeg kommer altid til at tænke på citatet: ”Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skulle arbejde”. Det er sagt af Sokrates (469-399 f.Kr.), så der Sofie Klokkeholm Rye 24 år. Født i Nibe, opvokset i Hobro og flyttede til København i 2006. Har læst jura på Københavns Universitet, derefter Global political studies, med speciale i menneskerettigheder, ved Malmø Universitet. Har haft orlov fra studiet pga. ansættelse i DR’s ungdomsafdeling. Klummeskriver i Metroexpres. Siden 2009 for mand for Yngresagen. Historien Unge mennesker bliver ofte beskyldt for at være historieløse? - Når jeg ser et surt læserbrev – ofte fra en gammel mand – om, at ungdommen nutildags er historieløse, så ville jeg ønske, at der i stedet for formaninger kom en udmelding om, at vi gerne vil være med til at fortælle jer nogle ting, som måske kan gavne jer, i stedet for at hakke på folk. Jeg tror, at der er mange unge, der kan have glæde af at tale med ældre mennesker. Det kunne man have glæde af på tværs af generationer. Så du er ikke enig? - Både ja og nej. Ikke med hensyn til det historieløse, men mere med hensyn til fordybelse, tid til at kigge tilbage. Alt går så hurtigt, man skal hele tiden være opdateret på det nyeste, medier på alle platforme, der masseproducerer nyheder. Hvor der groft sagt tidligere ikke blev stillet så mange spørgsmål til unges skolegang eller valg af erhverv, er min generation mere vokset op med: Hvad synes du selv – med mere selvrealisering. Der skal præsteres på alle fronter, det er ikke nok kun at have en uddannelse, du skal også lave frivilligt arbejde, du skal leve sundt, og du skal også helst have løbet et maraton. Jeg tror, at der er mange unge, der kan have glæde af at tale med ældre mennesker. Det kunne man have glæde af på tværs af generationer. Har det noget at gøre med, at man tidligt i uddannelsesforløbet skal tage stilling til, hvad man vil studere? - Nu laver man uddannelsesplaner helt ned i 7. klasse. Fuldstændigt langt ude. Du aner jo ikke, hvad du vil eller kan – alting skal være for målrettet. Jeg gik selv direkte fra gymnasiet og ind på jurastudiet. Jeg var der et år og fandt ud af, at det ikke var mig, fordi det drejede sig kun om at tjene en masse penge, og ikke så meget om, hvorfor vi har jura og hvorfor det giver mening med love og menneskerettigheder osv. Så da jeg stoppede i 2008, troede jeg min verden skulle ramle sammen, hvis jeg holdt en pause, fordi der nu var lavet nye regler om, at man kunne gange sit karaktersnit, og man skal skynde sig igennem studierne. Meget underligt, når man samtidig laver en beskæftigelsespolitik, som om tiden var før finanskrisen, for at få folk ud på arbejdsmarkedet til nogle job, som ikke er der. - I min mors generation var man nærmest mønsterbryder, hvis man kom i gymnasiet i stedet for at komme i lære eller i øvrigt ud på arbejdsmarkedet efter folkeskolen. I dag tales der om at udvide Før var det et privilegium at få uddannelse, i dag er det en pligt, siger Sofie Rye, der kender mange unge, der hellere vil ud og lave noget praktisk i stedet for at sidde på en skolebænk. den 10-årige undervisningspligt, og så en målsætning om, at 95% skal gennemgå en ungdomsuddannelse, og andre målsætninger med de videregående uddannelser. Før var det et privilegium at få uddannelse, i dag er det en pligt. Jeg kender mange unge, der hellere vil ud og lave noget praktisk i stedet for at sidde på en skolebænk. Sjovt hvordan tingene har ændret sig, man taler om en ”motivationskrise”, hvis vi ikke får alle de unge til at blive på skolebænken. Mange går i skole til de midt i 20’erne, og får skæld ud. Du opfatter det ikke som en generationskløft? - Nej, det er mere et tegn på, hvordan politikkerne forsøger at komme igennem med deres politik, som ikke er til de unges fordel. Det har en lidt negativ klang, man puster til ilden om, at de unge hellere vil ligge på sofaen og dovne den. Der er jo ikke problemer med at få folk ind på uddannelserne, men frafaldsprocenten er meget stor. Kan frafaldsprocenten hænge sammen med usikkerheden om, hvad man egentlig kan og vil? - Ja, med at finde en mening med tilværelsen. En klassisk eksistentiel udfordring, man skal præstere på alle fronter. Men alligevel kan det for os ældre ser ud til, at det er nemmere at være ung i dag? - Jeg tror et eller andet sted, at som verden udvikler sig, bliver problemerne anderledes. Vi har fået et større velfærdssamfund. I forhold til demografien, hvor der bliver færre unge og flere ældre, kan det blive et problem, hvis man ikke gør noget ved det. Efter velfærdsforliget i 2006 kan jeg gå på pension, når jeg er 71 år. Det betyder, at man tænker anderledes i forhold til fx uddannelse og job. Det irriterer mig lidt, hvis der ikke er opmærksomhed nok på det, men at man bare tænke, at hvis vi gør, som vi altid har gjort, så går det nok. Men det gør det ikke. Generationssolidaritet Som nævnt blev Yngresagen ikke etableret som en protest mod den ældre del af samfundet, men ifølge formanden for at give et modspil til den offentlige debat, som der var gået for meget efterlønssnak og ældrecheck i. Men når kendsgerningen er, at der bliver færre unge og flere ældre, har den offentlige diskussion det med at flytte sig. - Naturligvis har vi fokus på de unge, siger Sofie Rye, – men det handler jo i bund og grund om at tage nogle initiativer, der kommer alle til gode. Tendensen er, at de unge flytter ind til de store byer, og de ældre ud af dem, så der Yngresagen vil nuancere tilgangen til politiske temaer, så også ungdommens perspektiv inddrages, da ungdommen ikke blot er et stadie, men et fundament for resten af livet. Yngresagen har ca. 1.000 medlemmer. Se mere www.yngresagen.dk STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 5 let opstår generationsghettoer. Mange unge kender ikke andre ældre end deres bedsteforældre, hvis de er heldige at have dem stadigvæk. Unge omgås unge og ældre omgås ældre. Man må kunne skabe nogle rum, hvor alle mødes. Skabe projekter, der går på tværs af generationer? - Ja, fx at lade unge flytte ind i ældreboliger, som måske i forvejen står tomme. Det løser boligproblemer samt skaber større tryghed for de ældre i ejendommen. Dagbladet Politiken har for nylig lavet en rigtig fin artikelserie om det. Jeg har også talt for at lave fællesarealer for alderdomshjem og børnehaver, da børn og gamle kan få en masse ud af hinanden. Lige nu har vi en tendens til at adskille institutionerne for meget. 68-generationen bliver ofte af den yngre generation beskyldt for at have raget til sig og nu sidder på flæsket. Er I ikke selv med til at grave grøfter? - Det mener jeg ikke. Vi kalder heller ikke ældre eller pensionister for rødvinsdrikkende golfspillere. Man skal passe på med den tendens, der er til, at det kun er dem på arbejdsmarkedet, og som spytter penge i statskassen, der er legi- time borgere. Alle, der er uden for – i uddannelse eller som pensionister – ser man lidt ned på. Det er en diskurs, jeg synes er rigtig slem. Nej til partipolitik Kunne du – eller Yngresagen – ikke nå bedre resultater ved aktivt at gå ind i partipolitik? - Jeg har en del at gøre med de politiske ungdomsorganisationer. Der er søde og rare mennesker ind imellem, med der er for meget hat-og-briller. Det tiltaler mig ikke på nogen måde. Det handler ikke reelt om at ændre noget, og der er for meget mudderkastning. Mange taler i floskler, der tales i en særlig politisk jargon. Det ville være en let vej, men det tiltaler mig ikke. - Man skal passe på med at reducere samfundet og livet til, hvad der sker inde på Borgen. Jeg har en tro på, at jeg kan gøre en større forskel for mennesker og samfundet ved alt det, jeg laver med projekter og foreninger. Samarbejde med Ældremobiliseringen Yngresagens aktiviteter og politiske kampagner handler ikke om kun at se det fra de unges side, men som et samfundsproblem. Som et eksempel nævner formanden hele debatten om den kriminelle lavalder, der som symbolpolitik blev nedsat under den forrige regering, men som det har været vigtigt at få ført tilbage til de 15 år. Yngresagen forsøgte at etablere et fælles initiativ med DUF, men de var ikke interesseret, formentlig på grund af deres situation som paraplyorganisation for mange forskellige politiske organisationer. Derimod lykkedes det at lave et fælles initiativ med blandt andre Ungdommens Røde Kors og Red Barnets Ungdom. - Om det så har været udslagsgivende for ændringen, ved jeg ikke, men i hvert fald har vi markeret os. - Og for at synliggøre vores ønske om samarbejde, kan jeg fortælle, at vi tidligere har haft en god kontakt til Ældremobiliseringen, som vi håber at kunne lave fælles projekter med, fx om de tidligere nævnte projekter, for at samle generationerne. Det kunne også være en mentorordning, hvor unge hjælper med digitale ting, hvorimod ældre kan give tryghed, retning, erfaring, netværk mv., slutter Sofie Rye. Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes tirsdag den 26. februar 2013 i Ældrecentret, HUSET, Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C. Mødet begynder kl. 11.00. Dagsorden: 1. Formanden åbner mødet 2. Valg af dirigent og 2 stemmetællere 3. Sekretæren foretager navneopråb 4. Godkendelse af forretningsordenen 5. Godkendelse af dagsordenen 6. Formanden aflægger den supplerende beretning 7. OK13. Drøftelse og beslutning vedr. aftaleresultatet 8. Redaktøren aflægger beretning vedr. Statspensionisten 9. Kassereren fremlægger regnskaberne for 2011 og 2012 10. Indkomne forslag (forslag fremsendes til formanden senest den 26. januar 2013) 11. Kassereren fremlægger budgetforslag for årene 2013 og 2014 12. Fastsættelse af kontingent og honorarer 13. Valg i henhold til vedtægterne: 1) valg af formand, næstformand, sekretær og kasserer 2) valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter 14. Eventuelt. Repræsentantskabsmødet forventes afsluttet kl. ca. 16.00, hvorefter der er hjemrejse. 6 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 Praktiske oplysninger: Der er tog fra København til Odense hver halve time, fx afgang København H kl. 08.30 og kl. 09.00. Fra Fredericia ankommer togene kl. 09.05, 09.43 og 10.05. Der er tog fra Odense mod Jylland kl. 16.33, 16.37 og 17.07, og mod København kl. 16.45, 17.07, 17.15 og 17.45. (Tjek togtiderne, da køreplanerne er blevet justeret efter deadline). Der 10-15 minutters gang fra Odense Banegård til Skt. Jørgens Engen 2. Der er bus fra banegården. Togbilletten gælder også til bussen. Telefon til Ældrecentret, HUSET, 66 17 90 79. Ca. 14 dage før repræsentantskabsmødet får deltagerne tilsendt program for mødet, deltagerliste, dagsorden, skriftlig beretning, revideret regnskab samt eventuelle forslag, jf. pkt. 10. Udsendelsen vil primært foregå elektronisk, hvorfor der anmodes om e-mailadresser ved tilmeldingen. Vel mødt. Venlig hilsen Hans Agerbo Jensen Projektleder Connie Berthelsen omgivet af én, der er ”morfar” og én, der har fået en ”morfar”. En morfar Ikke en lur på sofaen, men støtteperson for en ung med særligt behov – om det personlige møde mellem generationerne. Af Povl Rasmussen Projekt Morfar m/k er Vejle Kommunale Ungdomsskoles projekt, der handler om at få ressourcestærke ældre til at hjælpe unge mellem 16 og 25 år med særlige behov i gang med en ungdomsuddannelse eller ind på arbejdsmarkedet, lige fra et fritidsjob til en egentlig ansættelse. - Det handler også om det personlige møde mellem generationer, hvor den unge kan få talt om de svære ting i livet. Relationer som vil være brugbare for kompetenceudviklingen, både for den unge og den ældre generation, siger ungdomsskolens projektleder Connie Berthelsen. Mange unge har ikke et netværk af familie eller andre voksne, der kan hjælpe dem på vej, og de har ikke selv de fornødne ressourcer, som skolerne og arbejdsgiverne forventer. Derfor opstod ideen om at bruge ressourcestærke ældre og pensionister, med tålmodighed og god tid, som støttepersoner. Hjælp i dagligdagen Projektet har p.t. 19 morfædre/-mødre tilknyttet, men kan godt bruge flere, så hvis der blandt bladets læsere er nogen, Fakta: Projekt Morfar m/k blev etableret i 2008 under Vejle Kommunale Ungdomsskole med økonomisk støtte af bl.a. netværket DHI (Den Helhedsorienterede Indsats), det lokale beskæftigelsesudvalg og Industriens Fond. Projektet støttes også af Vejles fagforeninger og arbejdsgivere. Den nuværende projektperiode udløber i foråret 2013. Projektleder Connie Berthelsen, tlf. 25 12 05 80, www.ungvejle.dk der har lyst til at engagere sig, er de mere end velkomne. - Vi har omkring 60 etniske unge og ca. 20 unge danske i vores morfarprojekt. De har forskellig baggrund, men fælles for dem er, at de ikke uden videre kan tage en ungdomsuddannelse. Mange af de etniske unge er kommet så sent til Danmark, at de ikke har kunnet gå i dansk skole, mens danskerne har alle mulige andre problemer, siger Connie Berthelsen. Fælles for de unge er, at de har brug for hjælp til at få en dagligdag til at fungere med praktiske ting, som fx at smøre en madpakke, at komme op om morgenen og i det hele taget hjælp til at fungere i almindelige sociale sammenhænge. Og her er det, mentorerne kommer ind i billedet. Gør en forskel Der stilles ingen uddannelseskrav eller særlige ønsker om erhvervsbaggrund for at blive ”morfar”, men man skal have haft en tilknytning til arbejdslivet. Arbejdet er frivilligt og ulønnet, og der skal bruges 2-5 timer om ugen. - Kort sagt er det en opgave for ressourcestærke voksne, der ser det som en opgave, at alle unge får succes med en ungdomsuddannelse eller et job. Og som ser det som en udfordring og glæde at gøre en forskel i et ungt menneskes liv, siger Connie Berthelsen. En ”morfar” kan være både mænd og kvinder. Netværket mangler Det er meget forskellige opgaver, den unge kan have brug for støtte til. Det kan fx være at finde arbejde inden starten på en uddannelse, at finde praktikplads eller at hjælpe med lektier og skrive an- søgninger – kort sagt unge med boglige vanskeligheder eller sociale og personlige barrierer, der mangler et lille skub, og som har brug for positiv opbakning og ekstra støtte. - Mange unge har ikke har et særligt stort netværk, og det er af afgørende betydning, at den unge har nære relationer til voksne, hvis de møder vanskeligheder og modstand, siger Connie Berthelsen, - og mange ældre og pensionister har både ressourcer og en livserfaring, som de kan dele med unge. Det handler om det personlige møde mellem generationer. Personlig guide Den unge er i fokus, når Morfar m/k og de professionelle omkring den unge formulerer en fælles plan, der udmunder i en kontrakt. Der er flere eksempler på, at projektet er en succes, både med hensyn til at få nogle af de unge på ret køl, få dem engageret i sportsklubber mm., men også at finde et job. Morfædrene/-mødrene har med deres egne erfaringer og kendskabet til virksomhederne i lokalområdet, kunne lukke nogle døre op. Billedet af en rigtig ”projektmorfar” er et varmt, rundt og venligt menneske. En person med masser af livs- og arbejdserfaring, som siger tingene ligeud på den gode måde. En voksen, som frivilligt og med engagement har lyst til at støtte op omkring unge menneskers vej ind i voksenlivet. En voksen som stiller op, selvom der er svære udfordringer, og det på trods af, at der ikke følger penge med. - Lønnen er næstekærlighed, kulturkendskab og glæden ved at hjælpe andre. At blive den unges personlige guide, siger Connie Berthelsen. STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 7 Afskedsinterview Regnskabet gjort op Efter 21 år som kasserer har Jens Bragh Andersen valgt at sige stop på repræsentantskabsmødet i februar 2013. Af Povl Rasmussen Det hele startede i 1992. Jens Bragh Andersen var 62 år, pensioneret officer fra forsvaret siden 1989, og havde egentlig set frem til et roligt otium. Men Statspensionisternes Centralforening (SC) manglede en kasserer, og da der var en i bestyrelsen, der kendte Jens’ mangeårige funktion som regnskabsfører ved blandt andet Fynske Livregiment og Gardehusarregimentet i Næstved, blev han kontaktet. Jens Bragh Andersen havde regnet med kun at være kasserer i fire år. Men man har et standpunkt… - Man kan sige, at jeg blev headhuntet, siger Jens Bragh Andersen med et blink i øjet. Han var dog ikke fremmed over for det fagpolitiske arbejde, idet han blandt andet havde været formand for lokalafdelingen i Næstved af Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (HOC), og efter pensioneringen fortsat som med medlem af bestyrelsen i HOC’s Pensionistforening. Da HOC blev nedlagt i 1993 fortsatte han medlemskabet af SC ved at ind- 8 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 melde sig i Statspensionistforeningen af 1945. - Jeg har aldrig været valgt til repræsentantskabet, da jeg blev valgt direkte ind i SC’s bestyrelse som kasserer. Det var min umiddelbare tanke, at jeg ville beskæftige mig med kassererjobbet indtil jeg nåede folkepensionsalderen, der dengang var 67 år. Og nu er der gået 21 år i stedet for, fortæller Jens Bragh Andersen. - Jeg er årgang 1929 og i mit livs efterår. Helbredet er rimeligt godt, og jeg føler mig stadig på toppen, så derfor tror jeg, at det er det rigtige tidspunkt at sige stop på nu. Hver ting har sin tid. Dengang og nu Kassererfunktionen i 1992 indebar kun de rene pengesager. Der var en anden, der førte medlemskartoteket, og redaktøren havde med bladets økonomi at gøre. I dag er det hele samlet hos kassereren, som derudover også står for aftaler med bogtrykkeren og med Post Danmark med hensyn til udsendelse af medlemsbladet Statspensionisten. - Det giver jobbet en helt anden profil, end da jeg startede, fortæller Jens Bragh Andersen. - Da jeg overtog medlemsregistret var det ført på kort – hvert medlem sit kort – nogle skrevet i hånden, andre på maskine og på for- og bagsider. Nu har jeg lagt det ind i et edb-system. Det gør det unægteligt nemmere. Og det samme er tilfældet med regnskabet, der er gået fra pen og blæk til elektroniske regnskabsark. Fremtiden for SC I 1992 havde SC syv tilsluttede foreninger, i dag er der ni, og medlemstallet er svinget mellem 26.000 til de omkring 13.000 i dag. - Hvordan fremtiden vil se ud, er det svært at have en kvalificeret mening om. Der er to hovedproblemer, dels hvis en eller flere af de tilsluttede organisationer melder sig ud, og dels at der bliver færre og færre tjenestemænd. Så jeg håber da, at bestræbelserne på at kunne optage andre end tjenestemænd som medlemmer, bærer frugt, siger Jens Bragh Andersen. Selv om SC har haft underskud på driftsbudgettet de sidste par år, mener Jens Bragh Andersen, at SC har en fornuftig økonomi. - Det er budgetterede underskud, og der er råd til i en periode at bruge af formuen. Men naturligvis er der en grænse, og den sætter jeg min lid til, at repræsentantskabet finder. Mere tid Det er ikke et fuldtidsjob at være kasserer, men nogen tid bruges der trods alt. Den tid skal nu fyldes ud med mere tid til at læse aviser og passe huset og haven. - Jeg kan godt lide at læse, men er kommet noget bagud, så jeg ser frem til at begynde at læse om min store interesse Winston Churchill og 2. Verdenskrig. Frimærkesamlingen trænger også til at bliver støvet af, der skal også være tid til den daglige cykeltur, og så har jeg stadig et job på 8-10 timer om ugen, som også skal passes. - Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er med et vist vemod, at jeg forlader jobbet. Gennem min tid som kasserer har jeg jo lært mange interessante og gode mennesker – ildsjæle, som gerne gør en indsats for andre – at kende, slutter Jens Bragh Andersen, der på repræsentantskabsmødet den 26. februar 2013 aflægger sit sidste regnskab. Boganmeldelse Respektable skældsord Uundværlig håndbog for dannede mennesker. Af Povl Rasmussen Dannede mennesker. Det dufter lidt af fordums tid, men hvem vil ikke gerne være dannet? Men det udelukker jo ikke, at man kan have behov for at skælde ud en gang imellem. Faren er så, at man i pressede situationer kommer til at bruge nogle skældsord, der er platte, vulgære eller endog nogle engelske ord. Og så er det så som så med dannelsen. Men nu er der hjælp på vej, nemlig i Skældsordbog for dannede mennesker, skrevet af lektor Erik Bøegh. Som begrundelse for at udgive bogen skriver forfatteren blandt andet i forordet, at i takt med forfaldet af dannelse, er der også sket en udbredt forfladigelse af sproget, ikke mindst med hensyn til beredskabet af skældsord. Formålet med udgivelsen er derfor at fremme en større variation i den forhåbentlig begrænsede brug af skældsord og nedsættende betegnelser. Og videre hedder det: ”Der er ved udvælgelsen af skældsordene sket en frasortering af vulgære og latrinære udtryk, som dannede mennesker absolut ikke burde benytte. For mindre dannede eller helt udannede mennesker havde jeg oprindeligt tænkt mig at udarbejde en ’Ordbog over skældsord for normale sprogbrugere’, men efter at have set en liste på internettet med ca. 300 nedsættende udtryk, som folk faktisk bruger, har jeg – lettere chokeret – indset, at denne opgave ikke er noget for mig. Udannede sprogbrugere må klare sig selv.” Så er den fornøjelige og underfundige tone slået an. Ud over selve skældsordet gives også flere steder en etymologisk forklaring. Forfatteren har også ved nogle ord markeret, at ordet ikke bør bruges af dannede mennesker, men hvorfor det så alligevel er med i bogen, fremgår ved forklaringen til de enkelte ord. Et eksempel er skidespræller skidespræller, som kun bør anvendes i sammenhæng med socialdemokratisk, der er kendt fra Olsenbande-filmene, men som også ses i pæne hjem. ”Det bør anvendes med varsomhed, eller endnu mere præcist: Lad Egon Olsen have det for sig selv”, mener forfatteren. Ved en del ord er der henvisninger til andre ord i bogen. Fx ved apparatnik, fra russisk: Nedsættende om en person, der er vokset sammen med et politisk system eller en bureaukratisk organisation, således at vedkommende har mistet almindelig menneskelige egenskaber og følelser. Der henvises til skrankepave, der beskrives som en servicemedarbejder, der opfatter de personer, der henvender sig, som en belastning, og som derfor søger at sinke eller helt forhindre, at de fremmødte borgere får held til at fremføre deres ærinde; en nedladende og arrogant person. Det er der måske ikke så meget nyt i for dette blads læsere – altså ikke, at nogle af vores faggrupper har optrådt som skrankepaver, men vi har garanteret alle mødt en i ny og næ! forstærke positive og negative udtryk: Et ærkefjols er et fjols på højere niveau. Om kælling siger forfatteren, at det kun bør bruges af dannede personer, der er i en så vredladen tilstand, at de ville kunne finde på at sige noget værre, hvis de ikke fik afløb ved anvendelsen af denne glose. Så det er også muligt at finde undskyldninger, hvis noget smutter i farten. En bladsmører er ifølge ordbogen en ukvalificeret journalist, der smører bladene til med jammerlige skriverier, og er et glimrende, relevant og anbefalelsesværdigt ord. Der bliver dog trukket lidt i land i tilføjelsen: ”Hvis en sådan ukvalificeret journalist uheldigvis får til opgave at anmelde denne ordbog, bedes han/hun se bort fra dette opslagsord eller blot opfatte det som en venlig spøgefuldhed.” Jamen, det gør jeg så – naturligvis. At bogen er skrevet med et glimt i øjet, fremgår også af noten om ansvarsfraskrivelse: Hverken forlaget eller forfatteren kan drages til ansvar for, hvilke konsekvenser i form af sagsanlæg, dueller, brudte parforhold med videre, som brug af ordbogens opslag måtte medføre. Hver enkelt bruger må i de konkrete situationer selv vurdere, hvilke skældsord (hvis nogen) der vil være passende. Bogen bør læses af ethvert dannet menneske. Den er lærerig og fyldt med humor. Skældsordbog for dannede mennesker af Erik Bøegh. Forlaget Veivad. 95 sider, 125 kr. inkl. fragt. 2. udgave. E-mail [email protected] www.veivad.dk Et andet ord er fjols, der henviser til ærkefjols, som ifølge forklaringen både kan STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 9 Vinderen af kronikkonkurrencen ”Det er fedt at være gammel”, udskrevet af Pensionisternes Samvirke og Statspensionisten, blev bragt i sidste nummer. Denne gang er det andenpræmien. Det sidste og tredje præmierede bidrag bringes i næste nummer af bladet. Red. Det er fedt at være gammel! Af Grethe Rasmussen Kujack Det er der nogen, der siger, men gamle er en broget skare af mennesker, der har levet mange forskellige liv, haft mange forskellige indtægter og bragt normer fra familie- og arbejdsliv med ind i alderdommen. Så det er kun den enkelte, der selv kan sige: Det er fedt at gammel. Personligt mener jeg også, at det også er fedt at være i alle livets faser i ens liv. Barndommens ubekymrethed, ungdommens letsind, det modne menneskes ansvar for andre og endelig alderdommen, hvor man kan tænke mere på sig selv. Og gøre noget af det, man ikke nåede i det travle arbejdsliv. …det er bedre at være rig og rask end fattig og syg, og det er der noget om. Men ser man lyst på livet, får man det ud af alderdommen, som man forventer. Det er fedt at være gammel. Og gammel, det bliver man ganske af sig selv, blot man lever længe nok. Det kan være sværere at være gammel. Det kommer i høj grad an på, hvordan man har det, 10 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 både sundhedsmæssigt og økonomisk, og hvordan ens indstilling til livet i det hele taget er. Et gammelt ord siger, det er bedre at være rig og rask end fattig og syg, og det er der noget om. Men ser man lyst på livet, får man det ud af alderdommen, som man forventer. Jeg er i dag 79 år gammel. For øvrigt kommer ordet gammel af det oldnordiske gamol gamol, der betyder én, der har set mange vintre, og det har jeg. Jeg har været så heldig at have min ægtefælle i 60 år. Min mand Knud døde sidste år 90 år gammel. Vi har haft et rigt otium, ikke på penge, men på oplevelser. Jeg gik på efterløn som 64-årig og startede på HF for at læse sprog. Vi rejste meget, og ville gerne klare os selv på flere sprog. Vi nåede at se en stor del af verden sammen, og jeg rejser stadig sammen med mine døtre. Da vi ikke havde så mange penge, har vi flittigt udnyttet alle de muligheder, der er, for at høre foredrag, se film og gå til koncert ganske gratis. Ligesom vi har brugt gratisdage på vore museer. Vi har udnyttet vores mimrekort til det yderste, besøgt mange småbyer med madpakke og termokande. Der er mange smukke og interessante steder, når man har øjnene med. Vi har gået ture, nydt naturen og fuglelivet, haft kort til zoologisk have, hvor vi også har nydt alle de småbørn, der kommer der med deres børnehave. Og set deres begejstring over dyrene. Livet i dag byder på så mange muligheder og udfordringer, som vi skal udnytte, og vi kan og skal selv påvirke, hvordan vores egen alderdom skal forløbe. Og gammel, det bliver man ganske af sig selv, blot man lever længe nok. Økonomien selvfølgelig sætter visse begrænsninger. Der er ingen dage, der er ens, for du præger dem selv. Man kan gøre noget for andre. Både privat og som frivillig hjælper. Har man tid og lyst, kan man være besøgsven. Jeg var det i seks år for en blind dame, som jeg læste posten op for. Vi hyggede os og snakkede over et glas vin. Til stor glæde for os begge. Har man børnebørn, er de verdens største vidundere og en stor glæde. Man kan tage dem med til mange aktiviteter, en tur i skoven eller på legepladsen eller ind og ose med et lidt større barn, lidt hygge hjemme, der skal ikke så meget til og samtidig aflaster man forældrene. Det er fedt at være gammel. Men så bliver man alene. Sidder der med savnet og tomheden, der kan være overvældende. Sidder med alle sine minder. Og har svært ved at komme ud af døren. Minder er gode at have. De er fantastiske, og de skal leve i vores hjerter. Men de skal ikke binde os. For man kan ikke leve livet på minder alene. Smil til andre trods sorgen, kom ud af din stue og mød andre mennesker. Ringer dine børn ikke, eller kommer de ikke på besøg. Så ring til dem, eller inviter dem til en kop kaffe. Vent ikke på, at de andre skal gøre noget. Husk på, at livet som pensionist bliver, hvad du selv gør det til. Gør du intet kan livet blive trist. I alle faser af ens liv kan der komme vanskeligheder, sygdom eller problemer med økonomien. Men fortvivl ikke. Sig til dig selv, det skal gå, vanskeligheder er til for at overvindes. Og det bliver de. Husk, du kan mere end du selv tror. Vent ikke på, at andre skal gøre noget, siger Grethe Rasmussen Kujack, Rødovre, der vandt andenpræmien i kronikkonkurrence. Men tøv ikke med at bede dine børn om hjælp til praktiske ting, som du ikke selv kan gøre mere. Da jeg var 70 år, begyndte jeg at interessere mig for politik. Som 72-årig stillede jeg op til kommunalvalget og blev til min egen store overraskelse valgt. I dag er jeg formand for kommunens Børne- og unge-udvalg, som gammel kone med en bred ryg, et langt livs erfaring og en god social forståelse. Det er aldrig for sent at begynde på noget nyt. Men jeg ærgrer mig over, at der mange steder er aldersbegrænsning ved 70 år. I min fritid maler jeg ikoner i en klub, hjemme maler jeg billeder, og jeg er medlem af flere foreninger, så tiden går med mange interesser. Og så har jeg to pragtfulde døtre og to gode svigersønner, der også hjælper med de praktiske ting, som efterhånden bliver lidt sværere at udføre. For eksempel med at tage gardiner ned, når de skal vaskes og med hækklipning. Når man er i 40’erne eller 50’erne, kan man ikke forestille sig, at man selv bliver gammel. Dine venner og bekendte ældes, det kan du jo se, men dig selv, du holder dig godt. Og sandheden går først op for én, når man i en butiksrude ser en lille gammel kone og pludselig konstaterer, at det er én selv. Alderdommen kommer – snigende. Pludselig må man op om natten for at tisse. Kroppen begynder at tale til én. Men den er jo også snart 80 år og godt brugt. Man bliver lidt langsommere til hverdagens sysler, men herregud man har jo også tiden til det. Man får briller og opdager, at det med støvets år har fået en helt ny betydning. Og da tiden for et høreapparat oprinder, kan man pludselig igen høre fuglekvidder og stueurets tikken. Længe leve teknikken. Det er fedt at være gammel. Også når man får brug for hjælpemidler. I den seneste tid er der dog kommet mørke skyer ind på min tro på fremtiden. Vi læser, at man selv skal købe en robotstøvsuger, hvis man skal have hjemmehjælp. Og man spørger sig selv, hvordan kan kommunen pålægge en folkepensionist en udgift på fra 3.550 kr. op til 5.000 kr.? Robotstøvsugeren burde hjemmehjælpen da medbringe, hvis man tror, den kan spare penge og tid. Vi skal nu til at betale moms på maden, hvis vi spiser i plejehjemmets cafeteria, en udgift der kan løbe op på 10 kr. om dagen. Det er ellers en god ting at spise den varme mad på plejehjemmet, for man får sund mad og selskab til at spise det i. Det er ren mentalhygiejne. De nødvendige daglige indkøb er steget utrolig meget. Så folkepensionisternes økonomi er blevet stadig ringere i den sidste tid, og mange har reelt ikke råd til noget. Et stigende antal ligger nu under fattigdomsgrænsen. ”Hvis et andet menneske generer dig, så tak denne person, da han giver dig muligheden for at øve dig i tolerance.” Dalai Lama (1935-) Og de svageste folkepensionister har det svært. Med stigende huslejer, stigende pris på tv-udbydelsen, stigende madpriser mm. Det er, som om man glemmer dem, fordi mange pensionister har store pensioner og dermed en god økonomi. Kommunen vil snart ikke længere modtage brevpost, men kun digital post. Hvem skal betale for en pc-er og for en internetforbindelse, hvis de gamle skal kunne kommunikere? Folkepensionen stiger jo ikke. Det bliver svært at kommunikere med kommunen. Når man er i 40’erne eller 50’erne, kan man ikke forestille sig, at man selv bliver gammel. Dine venner og bekendte ældes, det kan du jo se, men dig selv, du holder dig godt. Og fra 2014 flytter udbetaling og sagsbehandling til store centre. Det kan betyde, at de svageste slet ikke får, hvad de har krav på. Hvor er nærhedsprincippet så henne? Vil fremtidens folkepensionister mon stadig sige: Det er fedt at være gammel? STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 11 De ældre er også videbegærlige Ældremobiliseringens datastuenetværk er i rivende udvikling. Af Gitte E. Olsen, sekretariatschef Ældre kaster sig med krum hals ud i at undersøge de nye digitale muligheder. Det viser tilslutningen til Ældremobiliseringens forskellige tilbud på digitaliseringsområdet tydeligt. Vi har svært ved at følge med efterspørgslen – heldigvis – for det vidner om interesse. Digitaliseringsdagene Ældremobiliseringen holder i samarbejde med forskellige lokale datastuer et ”forsamlingshusarrangement”, hvor alle ældre i lokalområdet inviteres. Her orienteres og diskuteres de digitale udfordringer, vi alle står overfor, som fx brugen af netbank, NemID, strategiplan 2015, digital post osv. Der vil løbende henover eftersommeren og efteråret bliver afholdt omkring 12 arrangementer fordelt over hele landet. I digitaliseringsdagene deltager udover Ældremobiliseringen ofte en medarbejder fra Digitaliseringsstyrelsen og det lokale borgerservicecenter. Interessen er stor, og på de netop afholdte digitaliseringsdage har vi været 70-80 deltagere. Og at folk får blod på tanden illustreres fx fint af, at 10 ud af de 17 tilstedeværende ældre borgere på digitaliseringsdagen i Helsinge, der endnu ikke havde fået en NemID, valgte at få den oprettet på dagen. I Ældremobiliseringen gør vi meget ud af ikke at skræmme folk med hensyn til brugen af digitale løsninger. Det er ikke farligt, blot man tænker sig om, ligesom man plejer. Teknologi brugt med omtanke er som bekendt sund fornuft. De digitale løs- 12 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 ninger sparer det offentlige for penge, men vigtigst er, at det giver os en lettere dagligdag. Vi kan klare flere ting selv længere uden at være afhængig af tid og sted, det vil sige at man ikke er afhængig af bus- eller åbningstider eller behøver at stå i kø. At vi i Ældremobiliseringen er positive over for brugen af teknologiske løsninger, betyder ikke, at vi glemmer dem, der ikke selv kan klare at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. De skal ligesom i dag have hjælp af kommunen. En problemstilling der skal løses, hvilket Digitaliseringsstyrelsen også er opmærksom på, og som de lægger meget vægt på i deres oplæg på digitaliseringsdagene og i deres publikationer. Et løfte Rødovres borgmester Erik Nielsen i øvrigt gentog ved åbningen af de to nye datastuer i Rødovre. - Så det er op til Ældremobiliseringen og jer at holde kommunerne fast på dette, hvis nogle skulle glemme det, sagde han. Interessen for at lære er stor At ældre er interesseret i at lære, hvordan man bruger en computer og dens mange muligheder, ved vi godt. Alligevel blev vi fra Ældremobiliseringens sekretariat positivt overrasket over opbakningen, da vi sammen med Rødovre kommune den 7. september 2012 indviede to nye datastuer i Rødovre. Til indvielsen af datastuen på Vandværket mødte over 80 personer op, og til indvielsen på datastuen i forbindelse med AOF kom der over 90. Det stod derfor klart, at oprettelsen af de næste datastuer i Rødovre skal sættes i gang med det samme. Heldigvis har kommunen sat penge af til yderligere tre datastuer, og vi er i gang med at finde lokale til de næste datastuer, således at de frivillige undervisere ikke skal sætte for mange interesserede ældre på venteliste. Men en sådan succes kræver mange frivillige. Mange datastuer kan godt bruge ekstra hænder, så hvis du eller andre ældre du kender, har lyst og tid til at give en hånd med som frivillig underviser/vejleder, skal du endelig kontakte Ældremobiliseringens sekretariat, så kan vi henvise til den nærmeste datastue. Vi gør meget ud af ikke at skræmme folk med hensyn til brugen af digitale løsninger, siger Gitte E. Olsen, sekretariatschef i Ældremobiliseringen. Flere nye datastuer er på vej Ældremobiliseringens Datastuenetværk består nu af ca. 180 datastuer (ved årsskiftet var der ca.165), og der kommer løbende nye til, også etablerede computerstuer, der blot har opdaget, at det er sjovere og mere givende at være med i eller være en del af et større fællesskab uden at det påvirker den enkeltes selvbestemmelse. Sammen står vi stærkere, og man kan udveksle og drage nytte af deres erfaringer. Mange kommuner er blevet opmærksomme på, at de har en forpligtelse til at hjælpe svage borgere, hvis målsætningen om, at 80 % af alle henvendelser til kommunen skal kunne klares digitalt i 2015. Det tvivler vi nu i Ældremobiliseringen lidt på kan nås. Kommunerne vil gerne samarbejde om oprettelsen af nye undervisningssteder eller gerne låne datastuernes undervisere. Ældremobiliseringen samarbejder gerne, men det er vigtigt for os, at det sker på de frivilliges præmisser, og at den ældrepædagogiske tilgang sættes i højsæde. Det er ikke antallet af elever, man har haft igennem et forløb, men hvad brugeren rent faktisk kan efter et endt forløb, der er vigtigt for os. Datastuerne har trygge rammer Datastuekonceptet, hvor ældre hjælper ældre til at udvikle it-kompetencer, er interessant for mange, også for udlandet. Den unikke tilgang til læring, som sker ude i datastuerne, hvor socialt fællesskab går hånd i hånd med læring, hvor de lange forløb, rolige tempo og mange gentagelser, er det, der nu gennem mere end 14 år har sikret, at flere end 60.000 ældre er blevet dus med deres computer i et trygt læringsmiljø. De godt 1.000 frivillige gør et stort og flot stykke arbejde, der er til stor tilfredsstillelse for dem selv og ikke mindst for de mange elever/kursister, der bliver inddraget i en helt ny verden. At udfordre sig selv mentalt holder hovedet i gang, hvilket er noget der kan forsinke en eventuel udvikling af demens. Ældremobiliseringen ser lyst på datastuernes fremtid Selvom vi meget beklageligt ikke som en samlet organisation fik del i satspuljemidlerne, er Ældremobiliseringen flere steder involveret i de lokale projekter, der fik støtte. Man vil således gerne bruge vores viden, men de bevilligende myndigheder valgte desværre ikke at udnytte midlerne, således at de blev brugt til glæde og gavn for de mange i de landsdækkende projekter, men til lokale projekter til glæde for de få. Ældremobiliseringen forventer alligevel, at vi i den kommende tid kan udvide antallet af undervisningssteder for ældre, således at ældre fortsat inkluderes i samfundet, og ikke står tilbage på perronen når digitaliseringstoget kører. For som den tidligere formand for både Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen Ivar Nørgård sagde: ” Vi vil sikre, at de ældre ikke bliver teknologiske analfabeter”. Det arbejder vi stadig for. Vil du være en del af fællesskabet? Hvis du vil være med til en digitaliseringsdag eller være med på en af datastuerne, kan du få yderligere oplysninger på Ældremobiliseringens hjemmeside www.aeldreobiliseringen. dk eller ved at ringe til sekretariatet på telefon 35 35 26 99. ’Lær Mere om IT’ vinder fornem international pris Telecentre Europe har kåret en række projekter og aktiviteter med tre specialpriser. Der var indstillet mere end 22 projekter fra forskellige europæiske lande, men det danske projekt ’Lær Mere om IT’ vandt guldprisen som bedste projekt i Europa i 2012. ’Lær Mere om IT’ består af en bred gruppe organisationer og institutioner, der sammen med Digitaliseringsstyrelsen udvikler en række undervisningsprogrammer, især omkring Digitaliseringsstrategien 2015. Senior Surf Det var kampagnen Senior Surf-dagen med Lisbeth Dahl som ambassadør, der var medvirkende til guldprisen. Bag arrangementet i september stod en gruppe bestående af Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen, bibliotekerne (Kulturstyrelsen) og Ældremobiliseringen. Kampagnen blev bakket op af Danmarks Radio, der blandt andet stod for Jonna Holmegaard fra Kulturstyrelsen (bibliotekerne) og Morten Lembke, Ældremobiliseringen, modtog prisen på vegne af hele holdet bag ’Lær Mere om IT’. Den Digitale Skattejagt på dr.dk, hvor 4.560 personer deltog. 462 undervisningssteder deltog i kampagnen, og ca. 8.600 ældre deltog i arrangementer på biblioteker, datastuer og andre it-undervisningssteder. Red. STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 13 Skal Statspensionistforeningen af 1945 bestå? Af Leif Clausen, formand På generalforsamlingen den 29. marts 2012 gik bestyrelsen af, og da det ikke var muligt at få en ny bestyrelse, valgtes en midlertidig bestyrelse, som skulle indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, ifølge vedtægternes § 17. Ophævelse af foreningen kan kun ske, når det vedtages af en generalforsamling, og når mindst 2/3 af samtlige medlemmer derefter ved urafstemning stemmer derfor. Vedtages en ophævelse af foreningen, bestemmer en generalforsamling, hvorledes foreningens formue mv. skal anvendes. Den midlertidige bestyrelse består af følgende: Leif Clausen, formand, tlf. 22 14 33 48 Ole Weikop, kasserer, tlf. 29 44 99 46 Bent Brøndum, bestyrelsesmedlem Susanne Find, bestyrelsesmedlem Det understreges, at på grund af alderen (81 år) er valget af formand kun midlertidigt. Den midlertidige bestyrelse har afholdt møde den 30. august 2012 og den 11. oktober 2012 og drøftet udkast til vedtægterne med henvisning til ændring af § 17 til følgende ordlyd: ”Ophævelse af foreningen kan kun ske, når det vedtages af en generalforsamling. Der skal dog være et flertal af de fremmødte, som stemmer for, at foreningen ophæves. Vedtages en ophævelse af foreningen, bestemmer en generalforsamling, hvorledes foreningens eventuelle formue m.v. skal anvendes”. Ordinær generalforsamling afholdes torsdag den 21. marts 2013. Nærmere om sted vil fremkomme i forbindelse med indvarsling af generalforsamlingen i medlemsbladet Statspensionistens februarnummer. Politipensionisterne Generalforsamlinger og Delegeretmøder Politipensionisternes generalforsamling afholdes mandag den 8. april 2013 kl. 1200 i Ældre Centret i Odense, Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C. Buslinjer 30 og 32 fra banegården til Ældre Centret. Dagsorden efter vedtægten. Valg: Næstformanden, Niels Christensen, og kassereren, Bent Cavour Nielsen, afgår efter tur. Begge modtager genvalg. 1 revisor, 1 revisorsuppleant for 2 år og 1 for 1 år. Rejsegodtgørelse ydes delegerede efter taksten for billigste offentlige befordringsmiddel. Ved egen transport sker betaling efter billettens pris. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 8. marts 2013. Medlemmer, udover de delegerede, der ønsker at deltage i spisningen før generalforsamlingen, bedes tilmelde sig til Niels Christensen, tlf. 29 82 71 61 eller e-mail: [email protected] 14 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 I forbindelse med Landsforeningens generalforsamling afholdes kredsene generalforsamlinger/delegeretmøder som følger: Kreds 1 Kreds 2 Nordjylland: Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 13.00 på Ålborg PG Østjylland: Ikke fastlagt. Se kredsens hjemmeside www.polpen2.dk Kreds 3 Midt- og Vestjylland: Ikke fastlagt p.t. Kreds 4 Sydøstjylland: Mandag den 25. februar 2013 kl. 17.00 på Vejle PG Kreds 5 Syd- og Sønderjylland: Tirsdag den 12. februar 2013 kl. 14.00 på Esbjerg PG Kreds 6 Fyn: Mandag den 18. februar 2013 kl. 10.30 på Odense PG Kreds 7 Sydsjælland/Lolland/Falster: Tirsdag den 26. februar 2013 kl. 16.00 på Næstved PG Kreds 8 Midt- og Vestsjælland: Tirsdag den 12. februar 2013 kl. 14.00 på Køge PG Kreds 9 Nordsjælland: Tirsdag den 15. januar 2013 kl. 19.00 på Helsingør PG Kreds 10 Vestegnen: Onsdag den 23. januar 2013 kl. 15.00 på Albertslund PG Kreds 11 København: Onsdag den 13.februar 2013 kl. 1600, Toftegårds Plads 1. Seniorklubben samme sted kl. 15.00 Kreds 12 Bornholm: Tirsdag den 12. februar 2013 kl. 13.00 på Rønne PG Se i øvrigt på www.politipensionisterne.dk under aktiviteter for de enkelte kredse. Niels Christensen, sekretær Ny paraplyorganisation Fusionen mellem Pensionisternes Samvirke, Danske Pensionister og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark en realitet. Af Povl Rasmussen Det store arbejde med at udforme fusionsplanerne blev belønnet med vedtagelse på de tre ældreorganisationers kongresser her i efteråret. Dermed er 140.000 pensionister nu samlet i en ny organisation, der skal give større gennemslagskraft og udviklingsmuligheder i arbejdet for pensionisterne, ikke mindst de svage pensionister. - Den nye organisation vil være vagthund for, at der ikke sker forringelser i den offentlige omsorg. Der er behov for, at de økonomisk svageste pensionister får en bedre økonomi, siger Jørgen Andreasen, formand for Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark, blandt andet i en udtalelse i anledning af fusionen. Landsformand Jørgen Fischer, Pensionisternes Samvirke, understregede på kongressen, at ud over at yde en stærk indsats til gavn for de svageste ældre, vil den nye organisation også kæmpe for, at det store frivillige arbejde, der ydes af ældre og for ældre, støttes tilstrækkeligt af offentlige midler. - Det skal være mit håb, at vores nye organisation formår at sætte de sårbare og svage pensionister på den politiske dagsorden – ikke for at skære yderligere, som det sker nu. Nej, for at skabe anstændige vilkår for alle i alderdommen, siger Arne Rolighed, formand for Danske Pensionister. Den kommende tid skal bruges til at finpudse detaljerne, og i foråret 2013 indkaldes til en stiftende kongres. I skriRabatkortet 2013 fra Ældremobiliseringen og Pensionisternes Samvirke er blevet forsinket i produktionen, og bringes først i næste nummer af Statspensionisten (nr. 1 2013). Rabatkortet for 2012 kan benyttes indtil da. Red. vende stund er det ikke offentliggjort, hvad navnet på den nye paraplyorganisation skal være. Den nye organisation har sin rod i de mange hundrede pensionistforeninger, der er rundt om i hele landet. Organisationen vil være uafhængig af partipolitik. De 140.000 medlemmer er fordelt på ca. 130.000 foreningsmedlemmer og 10.000 enkeltmedlemmer. Statspensionisternes Centralforening, der er medlem af Pensionisternes Samvirke, har stemt ja til fusionen. Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland Politipensionisternes Landsforening, Kredsforening 1 Nordjylland, indkalder til generalforsamling tirsdag den 5. marts 2013 kl. 13.00 på Politigården i Aalborg, parolesalen 5. sal. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af fuldmagter. 3. Formandens beretning. 4. Indkomne forslag. 5. Regnskab. 6. Fastsættelse af kontingent. 7. Valg: a. Formand Finn T. Iversen er ikke på valg. b. Til bestyrelsen, Hans J. Christensen og Carsten Riis Kristensen begge er villige til genvalg. c. Suppleant, Jørgen Trap, Hobro. Villig til valg d. Revisor, Per Højbak. Suppleant, Arne Vegger. e. Valg af delegerede til PL.s generalforsamling jfr. PL.s vedtægt § 11. 8. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, tilstilles formanden senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. Til et forslags vedtagelse kræves almindeligt stemmeflertal. Forud for generalforsamlingen er der kl. 1200 spisning med gule ærter og tilbehør. Spisningen er sammen med Aalborg Seniorklub, som har generalforsamling efter vores generalforsamling. Spisningen koster 60 kr. med tilbehør. Der er mulig for både at spise og deltage i generalforsamlingen, ligesom der er mulighed for kun at deltage i generalforsamlingen. Af hensyn til bestilling af mad mv. må vi bede om tilmelding til deltagelse i spisning senest torsdag den 28. februar 2013 til formanden, Finn T. Iversen, mobil 20 25 20 50, eller mail [email protected] P.f.v. Finn T. Iversen, formand STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012 15 Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke Julekoncert 21. december 2012 kl. 15.30 i Matthæus Kirken, København. En stemningsfuld eftermiddag, hvor juletræet er tændt, og hvor vi sammen med Københavns Drengekor synger julen ind. Dirigent Ebbe Munk. Solister: Gert Henning Jensen og Vibeke Kristensen. Organist: Philip Schmidt-Madsen. Pris: 145 kr. Medlemspris: 115 kr. Stor Nytårsfest 13. januar 2013 kl. 11.00 på Københavns Rådhus. Pensionisternes Samvirke ønsker et rigtigt godt nytår med nytårsfest, sang og musik. Solister: Stig Rossen, Susanne Breuning, Guido Paevatalu og Frederik Paevatalu Rolin. Pavlovski’s Balalajka Orkester med egne solister. Konferencier: Georg Poulsen. Københavns Kommune er vært ved et glas i pausen. Pris 180 kr. Medlemspris 140 kr. Rejs med Samvirket Nytårsophold med ”Klaus & Servants” (se billedet øverst på siden) Vi fejrer nytår på det smukke Hotel Nørrevang i Marielyst på Falster. Her er alt, hvad der hører til en uforglemmelig nytårsaften: Velkomstdrinks, udsøgt 4-retters festmiddag, gode vine, musik og dans med det landskendte showorkester Klaus & Servants. Festligt fyrværkeri, fri bar (øl, vand og vin), champagne, kransekage, natmadsbuffet og overnatning. Vi slutter med en lækker morgenbuffet 1. nytårsdag. Der er guide med fra Pensionisternes Samvirke under hele opholdet. Alt inkluderet Pris: 2.995 kr. Medlemspris: 2.695 kr. Magasinpost SMP ID-nr.: 42457 Opera Cruise til Oslo 16. - 19. april 2013. I Oslos smukke nye Operahus, der er bygget i glas og marmor og minder om et isbjerg, der ligger i Oslos havn, oplever vi den festlige forestilling Cavallaria Rusticana. Du får 2 nætter ombord på båden samt en nat i Oslo. Pris: 3.895 kr. Medlemspris: 3.595 kr. Flodkrydstogt på Rhinen Forårstilbud fra Pensionisternes Samvirke Jylland/ Fyn. Bus med opsamling ned gennem Jylland og sejltur fra Koblentz til Strassburg. Få yderligere oplysninger hos næstformand Benny Lauridsen, tlf. 75 92 69 25. Falster/Nykøbing F. Revyen 26. - 27. juni 2013. Første dag: Østfalster. Frokost på traktørstedet ved Pomle Nakke. Vi overnatter på Hotel Nørrevang på Marielyst. Om aftenen Buffet inden vi kører til Revy i Nykøbing Falster. Anden dag: Bl.a. besøg på Fuglsang og Polakkasernen, hvor 30 polske roe-piger levede. Pris med bus, overnatning i delt dobbeltværelse, morgenmad, aftensmad, 2 x frokost, teaterbillet og entre til Polakkasernen 2.495 kr. Medlemspris: 2.195 kr. Tillæg enkeltværelse 250 kr. Nyborg Voldspil/Langeland 6. - 8. august 2013. Vi bor på det hyggelige hotel ”Villa Gulle” ved havnen i Nyborg, en af Danmarks ældste købstæder. Stykket der spilles er endnu ikke fastlagt. På 2. dagen tager vi til Langeland, bestil udførligt program. Pris: 3.495 kr. Medlemspris: 3.195 kr. Anonym Rådgivning Pensionisternes Samvirke tilbyder medlemmerne gratis rådgivning hver onsdag kl. 10.00 - 13.00. Har du spørgsmål om f.eks. sorg og krise i forbindelse med tab af pårørende, bolig eller hjemmehjælp, så få råd og vejledning hos vores frivillige seniorsocialrådgiver Arne Arnsted. Rådgivningen kan kontaktes på tlf. 35 37 24 22. Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade 58 2200 København N. Tlf. 35 37 24 22. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.PensionisternesSamvirke.dk Afsender: Statspensionisternes Centralforening Solbærvej 4, 4700 Næstved Adresseændring og lign.: SC’s kasserer Jens Bragh Andersen Solbærvej 4, 4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57 E-mail: [email protected]
