Man skal ville det

Verdensbasaren i juni blev holdt
i centrets fest-, teater-, kultur- og
mødesal: Klærkesalen. Oprindelig er
salen Sankt Josephs Hospitals kirke,
men da hospitalet lukkede, og kirken
ophørte med at fungere, blev salen
døbt om til Klærkesalen efter en tidligere forstander, søster Klærke.
Man skal ville det
Aktivitetscentret Sankt Joseph er et vellykket aktiveringsprojekt
for ældre med både dansk og anden etnisk baggrund.
Af Povl Rasmussen
”Folk skal være glade for at komme
her – det er en betingelse. Folk skal
smile – det er også en betingelse. Sure
gamle kællinger gider vi ikke se – det er
også en betingelse. Og mavesure gamle
mænd gider vi heller ikke se.”
Ordene kommer fra John Lagoni, der
er centerleder i Aktivitetscentret Sankt
Joseph, der holder til i Griffenfeldsgade
44 på Nørrebro i København.
En noget markant udmelding?
- Ja, men som du kan se på introduktionsfilmen, er det også sagt med et glimt
i øjet. Budskabet skal man dog ikke tage
fejl af, det er alfa og omega for centrets
daglige brugere. Man skal ville det.
Aktivitetscentret blev grundlagt i slutningen af 1960’erne af Pensionisternes
Samvirke. Centret havde til huse i et
par villaer på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg. I 2008 lykkedes det at få
de nuværende og større lokaler i det
tidligere Sankt Joseph Hospital.
Centret er en selvejende institution,
der ledes af en bestyrelse på fem personer, der alle arbejder frivilligt. Efter den
nylige fusion af tre pensionistforeninger
har den ny organisation Danske Seniorer tre af pladserne i bestyrelsen, og de
to øvrige er valgt af centrets brugere/
medlemmer.
Det er bestyrelsen, der har ansat John
Lagoni, som sammen med en rengø-
4 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2013
ringsdame er centrets eneste ansatte.
Alle de øvrige er frivillige.
Medlemmer
Der er p.t. omkring 800 brugere af huset – eller rettere medlemmer, for man
skal være medlem for at kunne bruge
centret.
Af de 800 er ca. 1/3 af anden etnisk herkomst end dansk, og i alderen
50/55+. De danske brugere er lidt ældre, fra 60+.
80 af de frivillige er ”nøglepersoner”,
dvs. de er ansvarlige for de forskellige
aktiviteter og kan låse sig ind, når de
forskellige grupper mødes.
- Det bygger på tillid til, at folk kan
det, de skal, fortæller John Lagoni, der i
sagens natur ikke selv kan være til stede
hele tiden.
Centret har åbent hver dag hele ugen
fra kl. 7.30-22.30. Et medlemskab koster
50 kr. om året.
Medlemsrådet
Til at virke som bindeled mellem centrets politiske og daglige ledelse og
brugerne/medlemmerne, er der blandt
medlemmerne nedsat et medlemsråd
på fem medlemmer.
Formålet med rådet er at tilgodese
mangfoldigheden og byde nye medlemmer velkommen, at udvikle brugerdeltagelsen og medejerskabet til
centret, og fremme muligheder for
aktiviteter og kulturoplevelser for alle
medlemmer samt at udpege medlemmer til Aktivitetscentret Skt. Josephs
repræsentantskab og bestyrelse.
Partnerskabsaftale
Aktivitetscentret Sankt Joseph har
driftsoverenskomst med Københavns
Kommune. Aftalen, der formelt hedder Aftale om Partnerskab, blev første
gang indgået i 2008 for fem år, og er
nu fornyet med fire år.
Partnerskabets formål er at tilbyde
aktiviteter for ældre ifølge Servicelovens § 79 med særligt fokus på borgere på Nørrebro, at stå for innovation
og udvikling af aktiviteter i samarbejde
mellem centret og dets medlemmer og
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i
Københavns Kommune samt deltage
aktivt i udviklingen af samarbejdet mellem tilbuddene i lokalområdet/klubberne, og endelig skal centret virker som
eksperimentarium for kommunes indsats på ældreområdet og dets resultater
forsøges implementeret i kommunens
øvrige bydele.
Det er en ambitiøs aftale?
- Ja, det er det, og jeg er mere end
glad for aftalen, især når § 79 i kommunerne er en kan-opgave og ikke en skalopgave. Så vidt jeg ved, er vi det eneste
sted, der har en sådan aftale. Tilskuddet
gives til driften, dvs. at kommunen betaler alt forbrug, husleje og indvendig
vedligeholdelse. Der er tale om et stort
beløb, men det gør det til gengæld muligt for os at bruge vores ressourcer på
det, der er formuleret i aftalen.
Partnerskabet koordineres løbende
af partnerskabsgruppe, der består af
lederen af Aktivitetscentret, en repræsentant for brugerne, Brobyggeren for
Nørrebro og Ældrestabens Frivillighedskonsulent. De to sidstnævnte er kommunalt ansatte.
Integration
Som nævnt har 1/3 af brugerne anden
etnisk baggrund end dansk, hvilket afspejler Nørrebros befolkningssammensætning.
Så I arbejder også målrettet med integration?
- For 6-7 år siden besluttede vi i bestyrelsen, at vi som målgruppe ville
Fakta:
Aktivitetscentret Sankt Joseph har
lokaler på 1. sal i det tidligere Sankt
Josephs Hospital i Griffenfeldsgade
på Nørrebro i København. Hospitalet blev oprettet af de katolske Sankt
Joseph Søstre og blev åbnet den
1. juli 1875 med 20 senge. Senere
blev det udvidet, så det husede 400
senge, hvoraf 300 var på fællesstuer
og 100 på enestuer.
Hospitalet optog patienter af enhver trosbekendelse. Der var et privathospital, og man havde en officiel
prisliste: For almindelig pleje 1,50
kr., for almindelig pleje og enestue
2,20 kr. og for den allerbedste pleje
3.00 kr.
Hospitalet havde fem afdelinger: En medicinsk, en kirurgisk, en
gynækologisk, en afdeling for ørenæse-hals og en afdeling for øjensygdomme.
I en tid, hvor det offentlige sygehusvæsen haltede bagefter, var
nonnernes Sankt Josephs Hospital
uhyre moderne og tiltrak tidens
bedste læger. På et tidspunkt var ho-
have den mangfoldighed, der er i landet, måske specielt København og især
Nørrebro. Vi ligger jo midt i alt, både
hvad det gode og det dårlige angår –
hele Blågårdsplads-området med alt
hvad det fører med sig af ballade og
visitationszoner.
- Det er jo en kendsgerning, at det
ikke er de mest veluddannede etniske vi
har. Mange taler ikke dansk, dvs. at de
generelt er dårligt integrerede, og det er
dem, vi arbejder med og bruger megen
energi på. Og vi når dem alligevel, for
man når langt med et smil og åbenhed.
De kommer jo også kun, fordi de føler
sig velkomne.
De er ikke tvunget til at komme her
pga. pres fra kommunen?
- Nej, de kommer af egen fri vilje lige
som resten af husets brugere. Og det
gør det unikt. De kommer her af lyst
spitalets fødeafdeling normeret med
fem jordmødre, og afdelingen havde
3.000 fødsler om året.
For nogle virkede hospitalet som
en middelalderborg med ejendommelige skikkelser, der blafrede rundt.
Mange syntes, at det var et dystert
hospital med den gyldne kristusskikkelse over hovedporten, men søstrenes tilstedeværelse prægede den
rolige og stilfærdige atmosfære. Hospital blev lukket i 1979. Og
dermed også fødestedet for langt
størstedelen af de københavnske
børn. Senere fungerede stedet som
plejehjem under Københavns Kommune, indtil også dette lukkede i
2005. Sankt Joseph huser i dag en lang
række private og kommunale institutioner.
”Meddelelses-Midlerne blive
fortræffeligere, men Meddelelserne blive mere og mere forvirrende.”
Søren Kierkegaard (1813-1855),
filosof og teolog.
pga. den stemning og dynamik, som er
her. Og de isolerer sig ikke. Fx kommer der en del om morgenen og træner
sammen med alle andre i motionsrummet, både mænd og kvinder og med
tørklæder og turbaner.
Huset har også en stor gruppe kinesere, der ud over at deltager i de danske aktiviteter, også mødes fast hver
torsdag. De kommer fra hele Sjælland
og udveksler sladder og nyheder og for
at spise sammen og dyrke det sociale
fælleskab, fordi der ikke er tilsvarende
muligheder i deres egne kommuner.
- I det hele taget er det generelt for de
forskellige befolkningsgrupper, at ingen
isolerer sig, og at de deltager i aktivitetstilbuddene og tager aktiv del i det
sociale fællesskab på lige fod med de
etniske danskere, fortæller John Lagoni.
Centret har nyligt indgået et samarbejde med Ensomme Gamles Værn, der
har betalt for en medarbejder i tre år
som rådgiver i forhold til alle grupper
af ældre om, hvordan man får skrevet
en ansøgning, hvor henvender man sig
eller ”de forstår ikke hvad de siger i socialcentret, men du forstår mig godt, så
hvad gør jeg forkert når jeg kommer i
socialcentret?”
Aktiviteter
Udbuddet af aktiviteter spænder vidt,
lige fra fitness over maling til madlavning, dukketeater, rejser, linedance,
museumsbesøg, gør det selv-værksted,
sang og knipling.
John Lagoni fremhæver en netop afviklet særlig aktivitet, nemlig opsætningen af et teaterstykke på Betty Nansen
Teatret. I december sidste år mødtes
han og direktør Gerda Klemensen fra
Danske Seniorer med direktør Henrik
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2013
5
Centerleder John Lagoni giver sig også tid til en kop kaffe med brugerne, her med Cilla Babitskov.
Hartmann fra Betty Nansens Teater,
og talte om muligheden for at stable et
teaterstykke om livshistorier på benene. Efter en omtale af projektet internt
i Danske Seniorers nyhedsbrev, fik de
nogle henvendelser fra interesserede.
Stykket blev sat op, og de spillede en
lille forestilling i centret. Det gik godt
og gav blod på tanden, så forestillingen blev flyttet til Betty Nansen Teatret. Forestillingen hed ”For gammel?
Til hvad?”, og spillede i første omgang
11 forestillinger med røde lygter – og
100 gik forgæves hver dag – så stykket blev forlænget med yderligere 10
forestillinger.
Benny Knudsen var en af deltagerne i forestillingen ”For gammel? Til hvad?” på Betty
Nansen Teatret.
6 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2013
De medvirkende var både nye og
gamle aktive og frivillige, der fortalte
deres livshistorie, og der var dans,
rockmusik og dialog bagefter med
publikum.
- Forestil dig en 92-årig kvinde, der
havde sin første debut på en scene,
som havde været rengøringskone hele
sit liv, pludselig stå og fortælle om sit
liv. Ikke et øje var tørt, fortæller John
Lagoni, der havde mange begejstrede
danske og udenlandske gæster med til
forestillingen. ”Hvordan tør de, de har
aldrig før stået på en scene”, var den
hyppigste kommentar. Kulturminister
Marianne Jelved var også meget betaget
af forestillingen.
Blandet landhandel
Centret er også involveret i andre projekter og aktiviteter, som fx den prisbelønnede socialøkonomiske virksomhed
Allehånde, der forbinder en kommerciel tankegang med socialt arbejde, og
som handler om at skabe job og uddannelsesmuligheder for unge døve. Projekter driver blandt andet Cafebåden
ved Amager Strandset samt et cateringsfirma fra det tidligere hospitalskøkken i
husets kælder.
Allehånde Køkken har også skabt en
spiseklub. Det første hold blev udbudt
som en kokkeskole for mænd. 10 meldte sig. Dette udvides nu i efteråret til at
brede sig til de øvrige bydele i København. Tanken er at lave spiseklubber,
hvor der både skal ydes og nydes.
Ældremobiliseringen har indrettet sig
med datastuer, der har to hold om dagen. Instruktørerne er et ægtepar, der
begge er ordblinde, og det er en stor
succes for dem at kunne undervise andre på trods af deres handicap. De står
også for centrets hjemmeside.
Dansk Modelteaterforening har til
huse på centret. Der afholdes ugentlige
aftenmøder og spilles forestillinger torsdag aften. Specielt for børn er der forestillinger for nærområdets institutioner
og skoler, og der arrangeres workshops
for bedsteforældre og børnebørn.
Flere andre foreninger holder til i
huset, fx DR’s Seniorklub, der blev
hjemløse, da Danmarks Radio flyttede
til Ørestaden.
Ældremobiliseringens Ældre-hjælperÆldre Frederiksbergafdeling og nogle af
Danske Seniorers klubber holder møder
i salen, flere andre foreninger og seniorklubber, fx filmklubber, og Danmarks
ældste sangkor Ydunkoret, holder også
til i huset.
Der kommer også besøg udefra,
blandt andre Britts Butik, der kommer
forbi med et udvalg af beklædningsgenstande og undertøj til herrer og damer,
både korseletter, roll-on, uldundertøj
og sokkeletter.
Forretningen Mirakelpriser var en del af bybilledet i København fra 1948 til 2009. Nu har
Karina overtaget konceptet, og kommer nu
rundt med sin salgsvogn.
For københavnere vil navnet Mirakelpriser vække minder. Det var en tøjkæde med børne-, dame- og herretøj
samt metervarer og sysager, der blev
åbnet i 1948 af købmanden Eigil Sloth
Madsen. Han opkøbte overskudspro-
duktionen fra tøjfabrikkerne i Jylland og
solgte varerne billigt til hovedstadens
arbejderfamilier. Da den sidste forretning på Sundbyvester Plads lukkede i
2009, købte en kvinde ved navn Karina
Mirakelpriser-konceptet, og nu kommer
hun forbi med sin salgsvogn.
God sparing
Når man bevæger sig rundt i centret en
tilfældig eftermiddag fornemmes den
gode stemning og entusiasmen blandt
brugerne. Motionsrummet er helt fyldt
op – pust og støn, men ingen snak, og i
nabolokalet har nogle damer kastet sig
ud i malerkunsten.
- Antallet af brugere/medlemmer er
steget med ca. 400 siden flytningen
for fem år siden til de nye lokaler. De
gamle lokalerne var mindre, så i takt
med større lokaliteter er der også plads
til flere aktiviteter, siger John Lagoni og
understreger, at han har en god sparing
med bestyrelsen, der bakker fuldt op
om initiativerne.
John Lagoni ser gerne nye aktiviteter,
fx en frimærkeklub eller bridgeklub eller andet smånørdet. Centret mangler
ikke frivillige, men alle er velkomne,
hvis de har gode ideer.
- Rekrutteringen af frivillige og nye
initiativer sker fra mund-til-øre både
blandt vores egne medlemmer, men
også blandt de grupper og foreninger,
der har deres gang her i huset.
John Lagoni tror, at den måde Aktivitetscentret arbejder på, har været med
til at give den politiske bevågenhed,
blandt andet fordi de tør prøve ting af,
som ingen andre gør, fx teaterstykket
”For gammel? Til hvad?”.
Ud over at folk ikke skal være sure,
men smile og være glade, hvad siger
du så til nye?
- Jeg forklarer, hvordan tingene fungere: Man taler til folk, som man selv
vil tales til, man behandler andre, som
man gerne vil behandles selv. Det går
begge veje. Fordi man bliver frivillig her,
bliver man ikke fredet. Der bliver stillet
krav til de frivillige, blandt andet at køre
centret efter vores hussorden - kort sagt,
man skal kunne lide at være her, slutter
John Lagoni.
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2013
7