Gør det selv-ånd skal redde velfærden Bag

POLITIKEN
Lørdag 21. januar 2012
4 Dagens TEMA velfærd 2.0
Siden er redigeret/layoutet af:
Nina Kragh/Claus Bech-Petersen/
Karina Kofoed
Gør det selv-ånd skal redde velfærden
Krisen har gjort det nødvendigt at se på velfærdsstaten
med nye briller: Engang tog samfundet sig af os. Nu
skal vi til at tage os af samfundet – og hjælpe os selv.
I
1960’erne frem til 1990’erne tog samfundet ansvaret for os selv fra os. Det
blev kaldt omsorg. Nu er vi ved at få
ansvaret tilbage. Man kalder det effektivisering og frihed.
Den omkalfatring af velfærdsstaten,
der vil få ekstra fart i de kommende år, er
reelt lige så voldsom som den revolution,
der fandt sted, da vuggestuer og hjemmehjælpere blev opfundet
for 40-50 år siden. Det
fastslår professor Ove K.
Pedersen fra CBS, CoFLEMMING
penhagen
Business
CHRISTIANSEN
School.
»Det handler ikke
kun om at modernisere velfærdsstaten,
men om at lave den om, så vi får meget
mere ud af mindre. Borgerne skal inddra-
ges i løsninger i hidtil uset omfang. Der
skal bruges mere teknologi og flere frivillige«.
I torsdags samledes over 1.100 offentlige ledere og andre til en gigantisk messe i
København om ’velfærdsinnovation’, og
det var efter indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestagers (R) opfattelse
»helt vildt mange mennesker med en
utrolig lydhørhed«.
Professor Ove K. Pedersen erkender, at
mange vil opleve omstillingen som nedskæringer i omsorgen.
»Men der er ikke nogen vej udenom, for
velfærden er blevet for omkostningstung
i forhold til skattegrundlaget. Det kan ikke blive ved, når vi samtidig har en voksende global konkurrence og en stadig
værre demografisk klemme, hvor stadig
flere kommer på pension«.
Ove K. Pedersen skrev sidste år en bog
om det : ’Fra velfærdsstat til konkurrencestat’, der beskriver, hvor vi i stigende grad
vil opleve, at staten pålægger os pligter.
»Det kommer trip, trap, træsko, men
det accelererer netop nu: De frivillige skal
for eksempel løse flere opgaver, og der vil
være mange at tage af, for det er store, sygdomsfri generationer, der er på vej på
pension. Der skal også findes digitale løsninger på alt muligt. Og enheder lægges
sammen for at effektivisere«.
Ove K. Pedersen peger her på den seneste gigantiske sammenlægning, som har
ført til, at udbetaling af dagpenge og børnechecks og andre ydelser nu kun foregår
fra få centre i landet – og man kan kun
henvende sig til dem elektronisk.
»Det er en urimelig påstand, at effektivisering i sig selv fører til et dårligere samfund. Se på andre steder i verden, hvor det
i stedet handler om at skære hårdt i ydelserne og øge uligheden«.
Ove K. Pedersen er spændt på at se,
hvordan det offentlige vil sænke udgifterne til omkostningstunge udsatte grup-
q
q
VELFÆRD TRODS KRISE
LØSNINGER
På messen ’Innovativ Velfærd’
er disse konkrete erfaringer med
velfærdsløsninger fremlagt.
Seks daginstitutioner fra Skanderborg og Silkeborg har afprøvet ideer
sammen for at få mere tid til kerneopgaver. Vuggerobotten Roberta er
et foreløbigt resultater.
Skrankerne i borgerservice i Syddjurs Kommune er fjernet, og computerskærmene er vendt ud mod
borgeren. Medarbejderen løser borgerens problem sammen med borgeren.
Pensionister i Gladsaxe giver unge
med anden etnisk baggrund bedre
kendskab til dansk sprog og kultur.
Deltagerne bliver sat sammen to og
to i håb om venskab på tværs af
generationer.
per som handikappede og truede børn og
unge med løsninger, så det ikke udløser
ramaskrig.
»Det er vanskeligt her i landet at diskutere, hvordan vi kan gøre det billigere for
de mest sårbare, og mange vil nok også
påstå, at velfærden er blevet dårligere.
Men sandheden er, at vi aldrig har brugt
flere penge på det«.
Ministeren er stærkt oplivet
Margrethe Vestager deltog på messen i
sin egenskab af økonomi- og indenrigsminister. Hun blev stærkt oplivet:
»Se for eksempel Fredericia Kommune:
I stedet for altid at sende en hjemmehjælper for at hjælpe en borger med støttestrømperne sender de en ergoterapeut,
der kan lære borgeren at gøre det selv. Der
er en frihed i selv at kunne klare sig i stedet for at vente på, at der kommer en«.
Ministeren er ikke så bange for, at halleluja-snakken om ny innovation i det offentlige er camouflage for forringelser
»Udfordringen er, at vi med en mere
stram økonomi kan holde kvalitet i servi-
cen. Og der er jo ikke noget i vejen for at
sende robotstøvsugere ud til folk i stedet
for hjemmehjælpere«.
Bag velfærdsmessen i torsdags stod
ugebrevet Mandag Morgen sammen med
blandt andet den tværministerielle udviklingsenhed Mindlab – og lederen af
Mindlab, Christian Bason, er ikke i tvivl
om, at danskerne står midt i en radikal
forandring: »Hidtil har det handlet om at
effektivisere med få procent om året i
hjørner af den offentlige sektor. Nu er det
en helt anden måde at møde borgeren på,
som er på vej«.
På det seneste har det været hævdet, at
danskerne lider af krævementalitet.
Hvordan hænger det sammen med, at vi
skal løfte mere selv?
»Den påstand kommer mest fra politikere og offentligt ansatte. Selvfølgelig
kræver borgerne høj kvalitet i landet med
verdens højeste skattetryk. Men hvis nye
løsninger skræddersys, så borgerne mødes med indlevelse, kan det lade sig gøre
at få dem til at tage mere ansvar selv«.
fl[email protected]
Mobilbørn: Online
med vuggestuen
Tiden bliver brugt mere
effektivt, efter at forældre
og pædagoger på Galaksen
i Gentofte er begyndt at
kommunikere elektronisk.
FLEMMING CHRISTIANSEN
I
Madhjælp: 70 frivillige bekæmper
hele fire problemer på én gang
Fødevarebanken aktiverer,
mætter, recirkulerer
og sparer CO2. Men
økonomisk fallit truer.
FLEMMING CHRISTIANSEN
B
ag i Jørgen Pedersens varevogn
står paller med piskefløde, bønner
på dåse, æbler, mørbradgryde og
meget andet – samt nogle hundrede flødeboller. Egentlig skulle madvarerne i affaldsforbrændingen, men nu havner en
del på bordet hos de kvinder med børn,
der har søgt tilflugt på Kvindehjemmet
på Jagtvej i København.
Især flødebolledonationen rammer
plet, for samme aften er der VM i håndbold på tv i fællesstuen, og så har børnene
noget at glæde sig til. Deres mødre lever
med stram økonomi – nogen af dem har
måske slet ikke nogen indtægt, fordi de lige er tumlet ud af et forhold, hvor manden har styret pengestrømmen.
Jørgen Pedersen er populær, hvor han
end kommer frem på sin morgenrute. Engang var han ansat af FN til at opbygge lejre til flygtninge i Sydsudan. I dag kører
han tonsvis af den mad, velfærdssamfundet ellers ville smide væk, ud til psykisk
syge, alkoholikere, kvinder på flugt fra deres mænd og andre med pressede liv på
væresteder, herberger og andre steder.
Uden selv at få en klejne for det.
»Som pensionist kunne jeg mærke, at
der blev lidt stille derhjemme hos konen,
så jeg er meget opløftet over, at der stadig
er brug for mig. Det er en løn i sig selv at se
folks glade ansigter«, griner den ingeniøruddannede tidligere indkøbschef.
Sidste år var EU’s frivillighedsår, og den
forrige regering havde som mål at hæve
andelen af befolkningen, der arbejder frivilligt, fra 30 til 50 procent. Nonprofitorganisationen Fødevarebanken bidrager med 70 frivilligjob til unge og gamle.
Mayo til misbrugerne
Og som lederen af Fødevarebanken, Thomas Fremming, siger tidligere samme
morgen på Fødevarebankens kommandocentral i Københavns Nordvestkvarter,
så er det muligt at være med til at afhjælpe fire samfundsproblemer på én gang:
»Vi inddrager mennesker uden for arbejdsmarkedet. Vi løser et ressourceproblem ved at finde anvendelse for noget af
al den mad, der ellers ville gå til spilde.
Dermed sparer vi også CO2-udledning. Og
så giver vi mennesker, der ellers ikke har
meget at glæde sig over, bedre mad«.
Imens gestikulerer Thomas Fremming
ud mod et halvt hundrede paller med Coco Pops og Honni-Korn; en sand cornflakeslabyrint i lageret under Fødevarebankens kontor. Nogle af kasserne har buler efter en transportskade eller har tilbragt nogle fatale minutter i regnvejr, andre har svensk tekst, men er ved en fejl
havnet i Danmark, og den går ikke i Fakta
eller Netto. Nu er de i stedet på vej ud til
børn på krisecentre og asylcentre.
I lagerburet ved siden af står tyve kasser
med klejner fra Rema 1000, »så julen
kommer nok til at vare til påske for mange udsatte i hovedstaden«, som Thomas
Fremming konstaterer. Der er også paller
med Jaka Bov, frysetørret guacamole og
spande med salatmayo, »der kan fede
nogle af de alt for tynde misbrugere op«.
NØDHJÆLP. Personale på
kvindehjemmet er hurtigt ude ved
Jørgen Pedersens bil for at vælge i
sortimentet. Flødebollerne er et særligt
hit – til børnene. Foto: Finn Frandsen
Ingen har haft ondt i maven
Lidt senere på formiddagen er chaufføren
Jørgen Pedersen nået frem til den kæmpemæssige lagerhal i Rødovre, hvor online-supermarkedet nemlig.com holder til.
Her står et par paller med ikke-sælgelige
madvarer klar, som han sorterer i svinekød/ikke-svinekød af hensyn til dem, der
ikke må eller kan spise gris. Dernæst skal
al maden metodisk registreres – »hvis nogen skulle få ondt i maven af maden, så
ved vi, hvor den kom fra«. Men det er nu
aldrig sket, fastslår Jørgen Pedersen.
Videre til indkøbsgiganten Metro for at
hente mere mad – og så sætter Jørgen Pedersen kurs mod Kvindehjemmet på Jagtvej.
På foreløbig tre år har Fødevarebanken
flyttet 370 ton mad, og det er lederen Thomas Fremming stolt af. Men i år regner
han med, at resultatet nærmer sig 400
ton på bare ét år.
Hvis det altså ikke var, fordi den fireårige puljebevilling fra Folketinget til Fødevarebanken udløber i år. Selv om sponsorer fra erhvervslivet hjælper til, truer den
økonomiske ruin. Københavns Kommune har meldt pas over for at overtage en
del af driftsudgifterne på et par millioner
kroner om året til lønninger til et par faste medarbejdere, husleje, diesel, vedligehold af biler etc. »Dybt nedslående«, synes
Thomas Fremming.
Socialborgmester i København, Mikkel
Warming (EL), beklager situationen, som
han kalder »fly forbandet«.
»Vi er underlagt et driftsstop, og skulle
vi støtte Fødevarebanken, skulle vi også
hjælpe andre i samme situation. Det er et
generelt problem: Staten hjælper nye løsninger i gang, men så stopper den økonomiske støtte brat«.
På Kvindehjemmet på Jagtvej kalder lederen Birgit Søderberg situationen
»uholdbar«. Al den frugt, kaffe, mælk,
brød og andre madvarer, som Fødevarebanken kommer med, kan krisecentret
ikke undvære. Ganske vist skal kvinderne
selv købe ind og lave mad, det gør de ofte i
fælleskøkkenet, men mange af dem har
en dårlig økonomi, måske fordi de hovedkulds har forladt deres hjem.
»Ofte må vi hjælpe dem økonomisk
med at få mad på bordet, fordi det kan tage mange uger at få kommunen til at bevilge overlevelseshjælp. Så uden Fødevarebankens hjælp ville Kvindehjemmets
budget også blive presset mere«, siger Birgit Søderberg.
fl[email protected]
da Sophie på »snart tre år« kan ikke
læse endnu. Men på computeren
kommer hun med lethed fra sangen
om hjulene på bussen, der drejer rundt,
rundt, rundt, over til Bruno Mars’ pophit
’The Lazy Song’.
For Ida Sophie tilhører en ny blebærende generation, som omgiver sig med
skærme og tastaturer i en grad, at de nærmest intuitivt finder ud af at bruge de nye
teknologier.
Og henne i Ida Sophies vuggestue er
hun i en slags it-paradis, for der er skærme overalt – hensigten er dog ikke, at Ida
Sophie skal lege i cyberspace i stedet for
på legepladsen, men at gøre hverdagen
mere effektiv for personale og forældre.
Engang brugte pædagogerne meget
tid morgen og aften på at snakke med forældrene om, hvem der henter og bringer
lille Rasmine eller lille Rudolf i næste uge,
og hvornår er det nu, at skovudflugten
finder sted, og husk nu regntøj og støvler.
Den slags praktiske informationer flyder
nu elektronisk på den mobile ’BørneGenvej’, hvor mødre og fædre på deres smartphones kan lægge beskeder ind om,
hvem der henter og bringer, og holde sig
ajour med, hvad der sker.
Fra 51 til 1
»Engang havde vi 51 forskellige opslag
med beskeder til forældrene. Og dengang
kunne vi ofte høre forældre sige, at »den
information har vi da aldrig fået«, fordi et
eller andet var glippet. Nu er det hele samlet ét sted, og det letter arbejdet for os ansatte, samtidig med at vi kan forvente, at
forældrene følger bedre med«, forklarer
souschef på Galaksen, Julie Marie Nielsen.
Lederen af institutionen, Lisbeth Pedersen, understreger, at »vi vil helst have, at
forældrene bruger Genvejen til at aflevere
og modtage praktiske informationer, fordi det frigør ressourcer i personalet«.
»De ressourcer kan vi så bruge på børnene i stedet. Eller til en gang imellem at
tale lidt grundigere med forældrene om
deres børns trivsel. Det skaber også større
arbejdsglæde for personalet, at forældrene følger mere med, og at der bliver et
større samarbejde om det enkelte barn«,
forklarer lederen.
Ida Sophies far Simon Ellingsgaard har
ikke noget imod, at det ansvar er skubbet
over på ham som forælder:
»Opdateringer finder sted hver dag, og
mobilen er altid tændt, så man kan læse
på det, når man lige har tid, og blive mindet om, at det er i morgen, børnene skal
se ’Findus og Peddersen’, eller at man skal
huske at give besked om juleferie«, siger
Simon Ellingsgaard.
Hensigten er ikke bare at trække forældrene mere ind i det praktiske liv. Der er
også et pædagogisk sigte, forklarer Julie
Marie Nielsen.
»Hver dag tager vi billeder af børnene i
forskellige situationer og skriver dagbøger om aktiviteter, som vi uploader. Dermed kan forældrene se, hvad vi foretager
os og stille spørgsmål til det. Det giver en
langt mere kvalitativ dialog«.
Kravledrenge
Den dag, Politiken besøgte Galaksen, havde de ansatte på stuen Stjerneskuddet
blandt andet taget billeder af tre af de
mindste drenge og deres kravleri, hvor de
øvede sig i at holde balancen og at rutsje.
»Tit oplever forældre, at når de spørger
deres børn om, hvad de har lavet i dag i
daginstitutionen, svarer barnet: »Ikke noget«. Nu kan de følge med og kigge på billeder sammen med barnet og snakke om,
hvordan det går henne i børnehaven«,
forklarer Julie Marie Nielsen.
Hun understreger, at børnene ikke bliver fotograferet, fordi det skal være søde
billeder til familiealbummet, der skal være et pædagogisk sigte. Men hvis forældrene vil bevare billederne, kan de trække
dem over i barnets private forum på ’BørneGenvejen’.
Kommunikationen på den mobile børnegenvej foregår i faste skabeloner om
for eksempel afhentning eller sygdom, så
systemet er ikke gearet til, at forældrene
også kan sende løse beskeder i fritekst om
for eksempel lille Rasmus’ gummistøvler.
Indlogningen foregår med NemID.
Men hvad med dem, der ikke er helt så
elektroniske i deres hverdag?
»De må gerne fortsat ringe eller hive fat
i ærmet på pædagogerne«, understreger
lederen Lisbeth Pedersen.
fl[email protected]
SKÆRMTROLD. Lidt generte Ida Sophie sidder på fars arm foran storskærmen
lige ved indgangen, hvor alle kan følge med i Galaksens liv. Foto: Finn Frandsen