P - Global Dressage Forum

Global Dressage Foundation
proudly presents
Global Dressage Forum
REPORT
20 – 21 OCTOBER 2014
INTRODUCTION
Forum Moderator for many years, Richard
Davison of the UK, welcomed the delegates to
the 14th Global Dressage Forum. For thirteen
years, the Forum was held at Stal Bartels in
Holland but, in pursuit of stimulating a wider
international audience by opening the Forum,
alternative venues are now used every other
year and the Blue Hors Stud in Randbøl,
Denmark, was our host this year.
Special thanks must, therefore, go to Mr Kjeld
Kirk Kristiansen, the owner of Blue Hors, and
to Esben Møller, Christian Struck and their
staff at Blue Hors for their supreme efforts in
undertaking the presentation of the Forum,
ably helped by the team from Academy
Bartels.
The Forum would not take place without the
continued support and effort of so many: the
Partners of the Forum – the FEI (Federation
Equestre Internationale); the International Dressage Trainers Club; the International Dressage
Riders Club; the International Society for Equine
Science; the Danish Equestrian Federation; the
Danish Riding Instructors Association – thank
you all so much for your input and engagement
in the Forum.
Heartfelt thanks also to the Supporters of the
Forum – Blue Hors; Ecco; Mr & Mrs J Bartels;
Mrs L Sonnenberg; Mrs K Kuistila; the FEI; the
Global Dressage Foundation; Lifeline; Walber
Equestrian; JYSK; Dansk Ride Forbund; Dressurens Venner; JBK Horse Shows; Laake; Horse
Trainer; Tschuggen Hotel Group and Danish
Warmblood.
Delegates, who this year numbered 370 and
came from 11 countries worldwide, included
owners, riders, trainers, judges and others
interested in dressage at top level. They were
offered a varying programme over two days,
together with generous hospitality and catering, and, this year, the opportunity to take
a guided tour of the amazing facilities of Blue
Hors Stud.
The Reader provides timetable information and
detailed biographies of the Forum presenters.
This report is sent to all delegates after the
Forum as a reminder of on the event. Panel
discussions and/or Q & A sessions after each
presentation were regular features of the Forum
as was Question Corner, where delegates were
provided with a possibility for further discussions
with the presenters during the breaks.
ANDREA HESSAY, B.A.
November 2014
TABLE OF CONTENTS
JYTTE LEMKOW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
OPENING
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7
Harmony, the Key Instrument
HRH Princess Benedikte of Denmark
in Judging Dressage
FEI UPDATE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
MUSIC FOR FREESTYLES . . . . . . . . . . . . 46
Hans-Christian Matthiesen
– Where are we going?
ADELINDE CORNELISSEN . . . . . . . . . . . . 12
LARS PETERSEN
Training Techniques Clinic & Interview
Equine talent development from beginning
SPONSORSHIP IN DRESSAGE . . . . . . . . 16
Lisa Lazarus – FEI, Gerrit Jan Swinkels –
. . . . . . . . . . .
20
LET’S MEET CHARLOTTE DUJARDIN . . 24
GINA CAPELLMANN &
FABIENNE LÜTKEMEIER . . . . . . . . . . . . . . 28
OVERCOMING CHALLENGES . . . . . . . . . 34
Para Dressage Riders – Sophie Wells;
Stinna Tange; Annika Lykke Dalskov
50
to end – interview, clinic and panel discussion
PRESS RELEASES
Indoor Brabant, Martin Richenhagen – Fendt
IDRC-ISES LET’S CHANGE
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
INTERNATIONAL MAGAZINES . . . . . . . 56
■
Horse & Hound (United Kingdom)
■
De Paardenkrant (Netherland)
■
Pferde Leute (Germany)
■
Ridehesten (Denmark)
■
Hestemagasinet (Denmark)
■
De Paardenkrant (Netherland)
■
Ridsport (Sweden)
■
Золотой Мустанг (Russia)
5
6
OPENING
Dressage is an
evolving sport
with room for
improvement at
all stages
HRH Princess Benedikte of Denmark
HRH Princess Benedikte of Denmark, President of the Global Dressage Foundation,
expressed the excitement of hosting the
Forum for the first time outside Holland;
she acknowledged the huge challenge of
undertaking this task and thanked the team
involved for their willingness and energy in
ensuring its success. Dressage is an evolving
sport with room for improvement at all stages;
criticism should not be negative but part of
the positive development of the sport and the
in-depth presentations and discussions at the
Forum are a part of this process. Her Highness
welcomed the delegates to Denmark, to the
Forum and to Blue Hors Stud.
■
7
FEI UPDATE
At very short notice, Hans-Christian Matthiesen, newly elected to the FEI
Dressage Committee and formerly on the Danish Equestrian Federation
Board, stepped in to replace Trond Asmyr, the FEI Director of Dressage,
who was suddenly taken ill and was in hospital for a few days
This report is a regular feature of the Forum and
presents proposals, rule changes and engenders
discussion with regard to ongoing work within
the FEI and the future of international dressage.
■
■
The update covered the following:
■
■
■
■
■
■
■
■
■
■
8
Ranking lists which will now include juniors,
young riders and pony riders;
Young horse and pony rider
finals in the near future;
Qualification procedures;
Allocation of championships and finals;
The appointment of officials;
The Olympics in Rio 2016; provisional time
schedules are already set, the format and
other administrative details are underway;
New Intermediate tests A & B and Inter II;
Equipment approval (once a year) with new
procedures in place since 2013 – IDRC works
in tandem with the FEI Dressage Committee;
testers are neutral with no conflicts of interest
and remain totally anonymous, reporting back
to the FEI with conclusions;
Rule change proposals
Protective headgear for juniors, young riders
and pony riders at horse inspections – not
adults at present;
■
■
■
■
■
Amateur classes at CDIs to widen the popularity and give organisers more scheduling
flexibility;
Grooms sleeping overnight in stables – this
has been taken out of the rules and is
referred to general regulations, with input
from the legal and veterinary departments;
The JSP (Judges Supervisory Panel ) to adjust
scores to +/- 6%, whether up or down, to
limit excessive differences;
JSP powers need clarity and definition of
rules so everyone understands; otherwise it
will effectively become just another level of
judging. Very important to get this right;
No age limit or term service for JSP members
as knowledge and experience paramount;
Part of the Policy & Education side of the
Dressage Committee relates to the age of
judges for promotion – the age limit for
promotion will be raised by 2 years for the
various groups;
An opening to arrange CDIO for juniors,
young riders and pony riders with two or
three combinations because of strong advice
from organisers, instead of the normal format;
Hans-Christian Matthiesen
THE FUTURE OF DRESSAGE
(incorporating the Q & A session
at the end of the presentation)
This is a very important aspect of the work of
the FEI – the sport continues to grow rapidly
worldwide, a fascinating relationship between
horses and humans. It is essential that this
goes in the proper direction, a difficult task
as interests vary across the world – we must
remember that this is not just about Europe.
We have to prepare for the future; in which
way should we go to ensure wider interest in
our sport and to appeal to as wide an audience
as possible? London 2012 was so good for the
sport and, with Rio coming up in 2016, and
Tokyo in 2020, we have to find a way to work
with countries with less tradition in dressage
than in Europe and keep spectators and the
media enthused.
Finding ways to engage with spectators who,
perhaps, watched dressage on the television by
accident in 2012, creating stories and exploiting
more fully our huge star combinations, would
help gain more media attention. We also need
to join in, take part in, be present with social
media to enlarge our audience and increase
attendance at shows.
We have to explain and create some interactivity in the sport to keep it in the forefront
of the major sports. The Freestyle, ‘Dancing
Horses’, must remain one of the highest
priorities, particularly in view of the increasing
popularity of dancing shows on television, as
it is something with which spectators can relate
– perhaps particularly in the Latin countries
where dressage is not well known or understood
but dancing is part of the culture.
9
Richard Davison
We should not compromise the dressage
sport but we probably have to sacrifice a few
things for the above to happen. Shorter tests
would be more media- and organiser friendly
and would shorten the time schedule at the
major events. Dress has been discussed many
times but should be addressed again – more
colourful, more sponsorship, more fun – without
turning dressage into a circus.
Quotas are part of an ongoing, huge discussion
and need to be fair for us in Europe and the
rest of the world including the developing
countries, to get more riders into the sport.
Knock out formats, with two riders at a time
in the arena, then one out and on to the next
two, with a final line up, together with shorter
10
tests of 3 or 4 minutes, would be spectator-,
organiser- and media friendly and would generate more ‘show’ and engagement with the
audience. Versions that include all the current
elements, but less of each, or another that has
just a selection, are in train and will be tested
over the next few months.
In order to stay within the Olympic programme,
which is by no means a given, we must make
dressage more attractive to convince the International Olympic Committee that dressage
should not be relegated. Commercial interests
need attention; could we, perhaps, allow
judges’ huts and arena boards to be sponsored? Such things are not currently allowed
– but why not? – neither show jumping nor
Kyra Kyrklund
eventing have been comprised by allowing
such sponsorship.
We need to concentrate on the timetable and
format of WEG (World Equestrian Games) as
currently 100 horses going through the Grand
Prix test take two full days; fewer riders with
a higher level of entry or the same numbers
of riders with a shorter Grand Prix test need
full consideration. It is important for riders to
face reality and make sure that they are part
of the process, in conjunction with the FEI, of
shortening tests or creating new ones; there
are always compromises to be made and it is
better to be involved than have others create
such tests.
Some countries cannot field full teams and
anything which encourages a wider participation can only be good. Organisers are
keen to try new things; perhaps there could
be amalgamation of the Grand Prix and the
Special at some of the major shows, other
than at the Olympics.
Other equestrian events such as reining and
show jumping do not require total silence
during competition and dressage may have to
consider this aspect - if that requires ear muffs
to help more sensitive horses, then why not –
so that the excitement and appreciation can
be ramped up to create more mass appeal? We
have to appeal to the public – the media will
follow.
■
11
ADELINDE CORNELISSEN
Training Techniques Clinic & Interview
Richard Davison introduced Dutch rider, Adelinde, one of the biggest
names in our sport, an Olympic-, World- and European champion, to
talk about and demonstrate the technical aspects of the regime that
helps to keep her at the top
Her partner for many years, the chestnut
gelding Parzival, is in very good shape and
doing well. At Odense, he scored 80% and
83% so, although he is 17, he is fit, healthy
and keen to work and, for as long as that is
the case, they will continue. There are always
new challenges as new combinations come
about and new, really good quality horses
and riders appear; she stays open-minded
to see where improvements can be made; in
training, in management, in personal training,
or wherever it is necessary.
Adelinde presented Aquido, a 9-year-old
approved stallion by Undigo/Metall. He was
approved at three but then suffered a number
of minor injuries, a throat infection, a broken
bone in his foot and so on, and it took nearly
four years to get him back on track, so he is
still behind in his work. She has had him now
for almost a year.
He is a very nice stamp of a horse and quite
talented. However, talent on its own is never
enough. He offers a lot but it is important to
take him sensibly through the basics as he learns
to relax, listen to and wait for his rider’s aids. No
12
spectacular paces – just steady development
work to correctly build up the musculature.
The training programme is not just about
technical training but includes wider experiences: A foreign stable, other horses around,
distractions, finding out about the world, travelling, working away from home. All this is easier
for a horse without the added pressure of
competition so that he learns to work just the
same whether at home or away. He is short of
new experiences so the Forum has presented
a great opportunity to see how he reacts to
somewhere new and how much focus he can
maintain in the atmosphere of the Forum.
The work is all about speed control, not just
from collected to extended, but within the
paces, staying consistent and obedient. The
exercises are not always perfect but teach
him to ‘play’ with his body and to find a
good balance, without stress. It is important
that the rider stays in control of how much
and when each exercise is done; how much he
should be asked to sit and move on forwards;
teaching him consistency with equal rhythmic
strides within the pace.
Adelinde Cornelissen and Aquido
13
Dane Rawlins, Natalie zu Sayn Wittgenstein and Anna Campanella
Adelinde thinks that the walk is often underestimated; it is important to keep the relaxation and teach the various walks; waiting
for the rider’s aids; smaller and more collected
strides; larger and longer strides; working to
the contact and always thinking forwards. This
is not something to work on 100% every day
as it can become too much. The same applies
in the trot; smaller and smaller steps then
forwards and lengthening to keep the forward
tendency. Speed control and rhythm will bring
the exercises towards collection without any
‘tricks’. After any collected work, allow the
horse to move forward in the same rhythm,
stretching forwards and downwards without
14
running on to the hand, keeping everything
fluent.
For Adelinde, the trick is to have a horse with
a good temperament, willing to work with the
rider, and three correct paces; it is not all about
big paces. Every day you get to know them
more and find out about the horse’s character
and personality; this is true even with Parzival.
Training is also about rest periods, doing
different things, going to different places, into
busy environments; they need to learn to get
into their own world, keep calm and sleep –
even when meeting the Princess – and they
definitely need to learn about applause!
PANEL
Anna Campanella; Natalie zu Sayn
Wittgenstein; Dane Rawlins
AC – Super horse and great rider; really liked
the approach to physical development as it is
important that horses are proper athletes and
not only executors of requested movements;
rider and horse should be athletes; understood
what AC trying to achieve.
ADELINDE – To stay on top, you have to find
the smallest details of the puzzle, more and
more detail; horse and rider must be physically
and mentally fit. I run most mornings; once a
week, I have a 2-hour training session with my
trainers; a power workout on Fridays; another
workout on Mondays – and rest periods.
NZSW – One must accept that older horses
start off slower and stiffer. I am still looking for
a little more lightness, just my way of riding.
ADELINDE – always looking for lightness,
flexibility, and other ways to make it better and
achieve good balance; it is a matter of training.
DR – really good demonstration; the stallion was
short and tight in the neck at times, I assume
this was a control factor with a young stallion?
ADELINDE – he must stay under control,
lightness and so on will come, step by step,
as he starts to relax. He had quite a short
warmup and I did not know how he would
react to the atmosphere.
DR – what was meant by training the rest
periods?
ADELINDE – I had to learn this as I was always
busy working. My trainers explained that I had
to train how to rest – relax, empty my head,
sit still – it is not only about calming down. It
is similar for the horse, especially for a young
stallion, with mares everywhere, horses passing
him all the time – he had to tell the other horses
he was here, so it takes time!
Adelinde previously trained with Anky van
Grunsven and Sjef Janssen and now works with
jumping riders and other horse people, who
have their own views and opinions, such as Boyd
Exell, the international driving champion.
ADELINDE – I am always looking for more
and different information, using what I can and
keeping the rest in mind for the future. My
parents always told me to learn from others.
I met Boyd at a competition and discussed
training and bitting; the effects of different bits;
the fitting and comfort depends on each horse’s
mouth; much more research is needed.
KIM LUNDIN – How do you train a horse that
has been off work for a long time? What is the
specific build- up?
ADELINDE – Just basic routine in walk, trot
and canter; riding in the woods and on the
racetrack as well as in the arena. Working
outside keeps them sane as well as it muscles
them up. He still needs to build up strength;
when he gets to Grand Prix he will be perfect
in front! The plan with him is to continue this
work and then go out at small tour for some
experience and, if he can cope, then we will
move on. He is not a scared horse, so it should
go well. My experience as a teacher has been
useful in taking things step by step, with
patience, sourcing knowledge from different
places and people, using different approaches
for each horse if necessary; not criticising
each other. There is so much knowledge about
it and would be great if people would share
instead of criticisise.
■
15
SPONSORSHIP IN DRESSAGE
Lisa Lazarus – FEI, Gerrit Jan Swinkels – Indoor Brabant,
Martin Richenhagen – Fendt
The three speakers gave the audience insight into the dilemmas and
challenges facing the future of dressage from a commercial aspect
Key questions to be addressed include levels of
prize money; sponsoring the ‘right’ competitions
that add value for sponsors and organisers; good
PR. The crux of the matter is how sellable is
dressage, is the product really good enough?
GJS – is more interested in how to increase
the number of spectators at shows rather than
being concerned with how prize-givings are
arranged, as the spectacle of a prize-giving
crucially depends on the involvement of the
spectators.
A lot of things need to change to make dressage more popular; 100 horses doing the
same test over two days is too much for most
people; the Freestyle is already 25 years old.
Applause in dressage is a very important issue
as we saw at the first World Cup in Las Vegas
– the audience was completely engaged and
appreciative.
The FEI arranges discussions with organisers
but the decision making takes far too long; the
difference between show jumping sponsorship
and prize money and the dressage equivalent
is too great; sponsors expect organisers to
bring stars to the event for good media coverage
and this usually results in increased investment
in and improvement of shows.
16
LL – is new to this aspect of the FEI; her reaction
to her new role is that she is privileged to sell
this sport but it depends on the proper balance
between innovation and tradition. She was
formerly involved in sports marketing and the
legal side of American football. Media packaging
for TV, social media and printed media, is crucial
for improved communication with the public and
we can learn from other sports.
Some traditions need to be maintained but
it must be possible to make the formats
more exciting and engaging which will not
be that easy but, when the formula is right,
improvements can be made. Compulsory qualification competitions should keep the traditional formulas but perhaps tests could become
shorter and more innovative. The media responsibles are our friends; they give a good service
and are on our side, so we should listen to
what is being said.
MR – comes from the commercial and sponsorship angle. Dressage tests are too long, the
judging process is not clear and the average
spectator gets bored; what do our customers
want to see and what do they expect from
a show? We need to talk to the people who
watch; we need some inspiration; the dress
Martin Richenhagen, Lisa Lazarus and Gerrit Jan Swinkels
code could be widened – the jacket was
created to meet the demands of hunting in
the UK a couple of hundred years ago – what
would riders like to wear? What would they
like their horses to wear? We are now under
observation, we need to bring our sport up to
date.
In the American NFL (National Football League)
people can come and go as they please; there
is applause when something good is seen;
there is an air of excitement. Dressage, on
the other hand, is over-regulated and any
entertainment value is swiftly countermanded
by yet another rule!
We should bear in mind that many spectators
do not have a tradition in dressage and do not
really understand it, especially now that the
sport is global. The Freestyle does help and
is the one thing that has a wider spectator
appeal; prize-givings can be dangerous for
all concerned but should be a show without
frightening the horses.
It seems that in recent years, quite a few top
horses have disappeared for various health
reasons. Do we really need piaffe, passage
and extensions repeated so often in tests?
We need to find a way to have horses better
prepared, looked after and lasting longer in
the public eye so that stars stay in the limelight and build a good support base. In tennis,
the best players are on the centre court; in
dressage, the draw often means that the best
riders are on very early or very late when
no-one is around to watch them. This is not
sensible and should change.
LL – The traditional response to new ideas
and change is often that it would not work, or
would cause problems with the horses. Is this
really correct? The envelope could be pushed
a little further to come more into line with
commercial propositions.
MR – Let us be creative and talk about the
good, and less good, things in our sport to take
it forward. A sense of humour and a willingness
to work together are a good start.
KYRA KYRKLUND – has had much experience
with clapping, the public moving around and
photographers getting too close and causing
problems. At first, she was angry but realised
that she needed to train her horse at home to
cope with such things at shows. This requires
time, effort and imagination but is crucial.
17
Jan Swinkels – Indoor Brabant
Lisa Lazarus - FEI
MR - Why not allow ear muffs, whips, boots
for the horses in competition as well as in the
warmup? Does it really matter and perhaps a
re-think is necessary? Of course, horses can
be trained to a certain extent to cope with
outside distractions but why not make things
as easy as possible?
DR BECHTOLSHEIMER – Dressage is not
really an action sport and horses are often
noise and movement sensitive; horses are
by nature flight animals, some panic more
than others. In the compulsory section of ice
skating, there are no spectators; they only go
to the freestyle. It is possible to train a horse
to cope with music, applause and outside
distractions and, of course, exposure at competitions helps. However, it is impossible
to replicate atmosphere. Spotlights on our
winning horse in an otherwise darkened arena,
plus an opera singer, upset him so much that it
18
Martin Richenhagen - Fendt
took him about a year to recover even though
he was fine in prize-givings before that!
NATALIE ZU SAYN WITTGENSTEIN – Her
father-in-law was a top show jumper; the
crescendo of music and clapping at the last
fence, having done a clear round up till then,
was not always positive.
LL – Even from the commercial point of view,
it is important to keep the riding, and the
welfare of the horses, at the forefront of
what we do. Golf, the Tour de France, skijumping, are all pretty boring unless you are
an aficionado – what do those sports do that
we could do?
GKS/MR – More people play golf than ride
dressage. We have a great sport, just need to
fine tune it to be more commercial. There has
not been progress over the years. We do not
like change; we should listen to the horses, to
the riders, and to the spectators, not to the
judges!
GJS – We do not have big winners and losers;
if someone makes a fault they should perhaps
be out; this might be a way to go. We could
brand the arena fences; the judges ‘ huts.
LL – Perhaps the FEI should consider selling
the branding of arena fencing and judges’ huts
to various sponsors to bring in more money
and the prospect of television coverage – why
not? This should be seriously looked at. We
need to be flexible and open-minded to help
the sport grow.
? – What audience are we aiming to get?
Should we expect audiences to come to the
venue, watch online, on social media, niche
channels or the Internet? Whatever the
preference, it should be easy to access, unlike
the FEI channel, which is expensive and not
easy to access
LL – Bigger audiences come through national
broadcasters; we are not allowed to show
top competitions for free because of the
contractual arrangements as it cannibalises
the broadcasters’ rights. We wwill not get the
same numbers going free online as we do
through these broadcasters. All the ideas that
have come up will be taken back to the FEI.
MR/GJS – we need a think tank to talk about
the future of dressage; we must find new
solutions if we want the sport to grow.
■
19
IDRC-ISES LET’S CHANGE
ISES (International Society for Equitation Science ) represented
by Andrew McLean & IDRC (International Dressage Riders’ Club)
represented by Kyra Kyrklund. These two Societies were ‘let loose’,
in Richard Davison’s words, to present their points of view to the
Forum delegates
ISES
The Global Dressage Forum is effectively a
think-tank where ideas can be tossed around
and where other opinions can be heard and
evaluated. Objectivity requires demonstrably
provable facts to reduce, or remove, inherent
biases and subjectivity; the more transparent
we make our sport, the easier should be the
judging.
Training is about incrementally shaping respon ses; judging is about deconstructing
shaped behaviours. Judging variable criteria
with end goals require four conditions to be in
place which allow riders to show where they
currently are in the training scale and to be
judged accordingly.
The four conditions are:
■
■
■
■
20
A priority scale (the FEI Scales of Training);
Objectivity (directly observable criteria);
Clear definitions (the fundamental & universally accepted definition for each element);
Firewalls between levels (fulfilment of
criteria before moving up)
The ISES scale differs somewhat
from the FEI Scales and puts the
following statements/questions:
■
■
■
■
■
■
■
Rhythm – what about semi responses
or half-trained responses?
Suppleness – can a crooked
horse be supple?
Contact – mistaken for rhythm;
mouth open = loss of self-carriage
in rhythm, straightness or outline
Impulsion – a forerunner of engagement,
thoroughness and collection
Straightness – a crooked horse cannot have
maximum power (impulsion) or contact
Collection – on the continuum from
impulsion through engagement
Submissiveness – where should this
appear on the scale?
Objectivity requires freedom from ‘lurking’
variables such as a genetic influence on suppleness; loss of speed control within a fragile
contact; submissiveness – impossible to know
for certain.
Kyra Kyrklund
Clear, robust definitions, capable
of being analysed objectively:
■
■
■
■
Rhythm – horse self-maintains speed,
stride length and height
Straightness – horse self-maintains
line and straightness
Contact – horse self-maintains
Obedience – an immediate
response from a light aid
Other issues:
■
■
■
■
■
Firewalls:
■
■
■
■
Requirements at one level to be
fulfilled before going to next level
Horses not in self-carriage, for the
level, cannot go on up
Would help public perception of welfare
considerations (tough on tension)
Would make clear to riders where
their training is correct/incorrect
Judging and welfare should be synonymous;
Submission is an inappropriate description
for the habitually trained reflexes of a
horse (horses do not, in the main, consider
choice options then decide to obey);
Overall transparency;
Line breeding for extravagant
paces can be harmful genetically
Elitism versus sustainability
(refers back to the point above)
Actions and outcomes:
FEI working parties to debate the above with
judging and welfare thought of in one breath;
subjective sports such as ours need constant
monitoring for improvement which, ultimately,
should deal with the inherent human traits
such as conformity with colleagues, national
partisan decisions, previous order bias and
memory bias from previously judged competitions.
All of which should improve the sport and will
certainly enhance public perception of our sport.
21
IDRC
We have had a few joint meetings and will
continue to do so. Not much has changed
over the 40 years that Kyra has been involved
in dressage but the Freestyle, with its degree
of difficulty, has allowed some progress. IDRC
would like to see such consistency in judging
that very similar marks for movements in a
test would be possible in Singapore, the USA
and Aachen, for instance.
The IDRC’s ultimate dream is to have global
consistency of judging, so that riders can
understand their scores, the reasons behind
the scores and what improvements would lead
to a higher score. Judges want an accurate
system that allows the clearer sorting out of
the middle range of scores that occur in most
tests and decimal scoring would seem to be a
logical progression towards that desire.
Currently, each movement is evaluated against
8 components and an overall mark, grade of
execution of each movement, is awarded on a
scale of 0 – 10 (0 = not performed to excellent
= 10).
The piaffe, for example, if precisely started
and finished on the marker, and with all
components in place, would score 10; for
each deviation the score would go down but
these deviations are NOT at present quantified
precisely, the deductions are left to the judges’
opinions.
A code of points could incorporate minor
(momentary) lapses, significant but occasional
errors, major and frequent mistakes, serious
and constant problems. The scale could be
0.1/0.5/1/2 respectively. The points could
further be delineated so, for example, in
the piaffe, further deductions within the
scale would depend on how inaccurate was
the figure, how much the piaffe steps crept
forwards, whether the number of steps was
incorrect, and whether there was a backward
tendency.
There would be no need to alter the score
sheets; there would probably be an average
of 3-5 deductions per movement; the calculations would be done mentally as now and
would require only some training and practice;
only one mark would appear on the score
sheets, as now.
As the IDRC sees it, the benefits are that all
concerned – judges, riders, trainers, owners
and spectators, would easily understand the
system; the codification would aid accuracy,
consistency and objectivity in judging. There
would be total accountability for marks given
for all to see; scores internationally could
be between 80 – 100% potentially; and
judge training and examination would be more
straightforward.
Action Plan
■
The FEI Handbook is invaluable and the breakdowns per component of each movement are
not the problem but quantifiable, i.e. coded,
deductions for the potential errors outlined are
not in place – and it is our contention that this
should be changed.
22
■
■
Quantify deductions, creating a code
of points, agreed by judges, riders and
trainers (short term, i.e. now);
Introduce into judge training (medium
term, i.e. within a few months);
Move to using this system
(long term, i.e. 2/3 years)
PANEL DISCUSSION
Beatrice Ferrer-Salat;
Hasse Hoffmann; Paul Fielder
HH – No simple and clear answers so HH is
wary of putting up yet another scale. Is a
particular horse relaxed and rhythmic: Even
if the horse is a fantastic mover, its way of
moving could be bad and potentially threaten
its durability. HH is concerned with keeping
horsemanship in the game.
AMCL – More a directive than a scale; we
should keep training levels consistent and
constant. Such levels are necessary, even if
only two or three.
PF – The use of scales has been a big part
of education; ‘directives’ seems a better word;
responses come before scales; body language
is central to good communication and behaviour patterns so training started much
earlier than any scales but good guidelines.
AMCL – Struggling to agree on definitions
but they should become clearer and more
robust; what does not forward mean? Is the
tempo wrong? Is it the stride length or is
it a backward tendency? Training out any
dominant behaviour, with stallions for example, should leave the definitions in place.
ROLY OWERS (CEO, World Horse Welfare) –
Animal rights dominate our world; Important to
deal with facts rather than issues; lots of horses
go in and out of dressage and there seems to be
a high turnover, injured, failing, left to one side?
When horses are registered on databases, the
percentage of horses that are traceable, currently
around 60%, should improve. Welfare issues
could arise if more punitive measures are taken
to correct deviations from scales of training.
WAYNE CHANNON (IDRC) – Some people
think that the collectives should be removed;
perhaps the word submission should be substituted by words such as obedience or harmony; if harmony is what is wanted, as per
the FEI Definition, obedience is a big part
of that.
BF-S liked the ideas being put forward. KK felt
that it is possible to estimate the likely mark
in the margin 65/72% which is too wide an
estimation. Katrina Wuest felt that her job as a
judge would be made impossible by too much
mathematics; KK felt that if something new is
not tried out, it is not possible to decide if it
would work or not.
ANDREAS HELGSTRAND – In Herning, open
judging was tried and people discovered how
difficult it is to judge piaffe and passage in
a very short time. There are so many aspects
to consider. Riders and trainers do not always
understand how marks are given; although
judges do a fantastic job, riders and trainers
could do more to understand.
WC – this is not the problem; the current system
is not accurate or clear for anyone; a mark can
be given for, say, 3 reasons, +/- 2%, so it is not
sufficiently clear what comprises a particular
mark; our proposed system could change this
and be instituted with some training.
Richard Davison mentioned that further discussion was possible in Question Corner but
reminded delegates that airing views at the
Forum is not about conclusions but suggesting
ways to move forward and find improvements;
pilot studies, think-tanks and so on within
Societies and the FEI, in joint consultation, are
ultimately what drives change.
■
23
LET’S MEET CHARLOTTE DUJARDIN
Richard introduced Charlotte to the Forum delegates. 2011 was
her first appearance at Grand Prix with Valegro, known at home as
Blueberry. Since then, the combination has taken European, Olympic
and World championship titles and also the World Cup Freestyle final;
their total of international GP wins stands currently at 46
That is the fairy tale and the reality. Let us
go way back to how it all began. Charlotte’s
mother was a show jumper but gave up
competing to care for her three children,
Charlotte, her older sister and their brother.
Family life consisted of showing ponies, with
successes at county level, at the Horse of the
Year show and Hickstead; she rode for various
pony producers, riding the crazy ones at home
for others to ride in the finals. From lead rein
classes onwards, she always wanted to beat
her older sister and rode in front of big crowds
from very young; her mother taught her ring
craft and show production but was supportive
rather than pushy. Her sister did not like the
pressure or the atmosphere of the big shows
and finally gave up.
Charlotte figured out quite early on that in order
to win, which was very important to her, she
needed to ride the same way at a show, in each
arena and at each competition, just as she did
at home. She was always furious at herself if
nerves got to her and she went wrong because
of them, so she analysed every performance
24
and still does. Even the first time she rode at
Aachen, she found herself underwhelmed by
the atmosphere and the crowds and was able
to stay calm and focussed.
After leaving school, she trained first with Ian
Cast who is still her best friend and travels
everywhere with her. She went on to horses
at an early age; had an opportunity to ride a
Grand Prix horse, went home and tried on her
own horse – Ian rescued her! Later, Debbie
Thomas, her dressage trainer, wanted to know
why she was showing; better that she should
take up dressage. Ian sent her to Judy Harvey
as he felt as he could not help her anymore; she
did not get in the saddle for about a year as a
student until Judy finally allowed her to ride;
she stayed at Judy’s for four years and, during
that time, got Fernandez as a three year old.
Charlotte rode schoolmasters, found out how
to do the movements, missed out Juniors and
went straight into Young Rider classes.
If you are really dedicated, you start at the
bottom, work hard and find out what to do
Charlotte Dujardin
25
the hard way; you need to learn the care of
horses and the stable management; it is not
just about the riding.
When Fernandez was about six, Charlotte
went to a World Class clinic where she had to
allow Carl (Hester) to ride her horse; he loved
the feel the horse gave him and said so. She
got her mother to ask him for a lesson but Carl
countered with an offer to stay at his yard for
10 days to cover his then head girl’s absence.
She sat on Grand Prix horses and was given so
many opportunities to have a go, to find out
how such horses worked, as well as doing yard
work; she was on the phone to tell her mother
every night! Carl said have a go, have a play.
Eight years later, she is still there.
Her relationship with Carl is rather like being
married without the extra bits. She did everything he said to begin with but now that has
changed; they are very honest with each
other although she takes criticism better
than he does and it is a pleasure to work and
train together. He always used to beat her in
competitions, now it is different. Carl is an
owner, a trainer, her support and backup and
she hates to go anywhere without him. He is
helpful, generous and kind and makes what
she does so enjoyable; he also supports her
through the difficult times. There were some
dark times as they all knew that Valegro could
be sold, especially after London.
The horse had made her dream list come true
– to ride on a team; to go to Olympia; to go
to the Olympics – and she was proud to have
achieved them all with him. She knew the
offers were coming in and she was upset after
every test; she thought ‘that’s my last Grand
26
Prix, my last Special, my last Freestyle’. The
huge relief when it was made possible to keep
him for her to ride was emotionally draining
after all the uncertainty but wonderful.
Her life has changed so much because of
their successes; she hated interviews, public
appearances and so on but her confidence
and ease have grown as she has done more
and more. The reality is not as scary as she
once thought. Carl told her that it took him
40 years to do what she has achieved in four
years; looking at the results (on the screen)
she is amazed at her own achievements. Life
after Valegro will be different; there will never
be a horse to replace him but there will be
other horses and new challenges, so perhaps
getting on another team with a new horse. She
loves training horses, building the partnership
with a young horse and taking him as far as it
is possible.
Future plans include Rio, of course; engaged
but not married yet or pregnant; rather too
busy at present but will probably get married
at some point, with a summer wedding at
Carl’s; we have lots of plans and ‘yes’ children,
at some point.
Charlotte talked through a video of her Grand
Prix Special ride – he felt like a Ferrari in ex-
tended trot; she felt brave after the GP as he
felt so good in that; he felt so rideable and
has so much power. He is great fun to ride.
Although Carl tells her off if she is enjoying
herself too much. Valegro is so sensitive, just
a little touch and he is off; he is hot to ride
and is always thinking forward, so they have
worked hard on the walk and he now lets
her ride him in walk rather than water skiing
through those movements.
The droppings incident immediately before
the piaffe transition cost some marks but she
did not allow it to affect her; it happens. She
concentrated and did not panic, remembering
the mistakes in Herning, so she relaxed and, in
spite of the mistake at the end of the 2s, she
made sure the 1s were correct. It is a long test,
with lots of extensions, and she always hopes
there is enough fuel left to finish well; he was
tired but kept trying. The mistakes are always
hers and she blames herself.
Aachen was a different experience; he was
not as fit as he could have been as Caen was
really the focus of their regime; it was very
hot and he was not sufficiently prepared.
They changed the warmup and she changed
her spurs; she and Carl fell out about that and
the whole thing was a nightmare from start
to finish. She came out after the first test
knowing what had happened, he had freaked
out and was frightened; it happens to the best
and to everyone; he has never let her down
and did not then; things were changed that
should not have been and lessons were learnt
from that.
The hardest thing was the press and media.
Everybody was so quick to comment. If she
could have hidden, she would have and it really
caused her confidence problems. She was really
afraid before the next class, the Special.
Normally she does not get nervous because
Valegro gives her so much confidence; but Carl
and her supporters kept her going and she
managed to pull off an OK test and felt proud
of herself for managing to do that. However,
it did break her down and she needed some
sports psychology to help deal with her feelings
of negativity to turn them into something
positive so that, by the time WEG came along,
she felt much stronger and did not care what
anyone said and they would do the best they
could do – and, of course, they did!
There is still so much to look forward to with
her amazing horse, her amazing strength
of character and belief in Valegro and Team
Hester!
■
27
GINA CAPELLMANN &
FABIENNE LÜTKEMEIER
The Capellmann name is synonymous with dressage in Germany at top
international level through several generations. Gina, herself, a Europeanand World medallist; her sister Nadine, an Olympic team gold medallist at
Sydney and Beijing; and Gina’s daughter, Fabienne Lütkemeier, a Junior,
Young Rider and Senior European and World medallist
Gina’s father, Kurt, was a successful show
jumper, a Grand Prix dressage rider and a
long time President of the Aachen LaurensBerger Rennvereins, closely connected with
CHIO Aachen. Friedrich Wilhelm Lütkemeier,
Fabienne’s father, was a top level show jumper
and now runs a breeding, training and selling
yard, although separated from Gina for several
years now, he still has horses in her yard.
Genetically, Fabienne’s destiny was set.
Gina never had problems with nerves when she
rode internationally and is quite used to having
pupils riding in competitions but somehow it
is very different when the rider is one’s own
daughter and only child; Gina was so proud of
Fabi in Herning and then in Caen, where Fabi
was in the gold medal German team. The whole
family has an immense passion for dressage
and Fabi now carries that forward.
Gina first competed internationally in Sweden
as a Junior in 1979 when she was part of the
German gold medal team; she won the German
dressage championships twice; was on the Ger-
28
man team on many medal winning occasions;
and competed in the World Cup finals four times.
Ampere, one of Gina’s successful partners, was
first seen in Bert Rutten’s father’s yard as a five
year old but Kurt said ‘we don’t buy five year
olds’. At Harry Boldt’s yard 18 months later, Kurt
bought what turned out to be the same horse!
Nadine and Gina tried Ampere to see who would
have the ride; however, Nadine would have had
to give Gina another horse if she decided on
Ampere and, luckily for Gina, Nadine did not
want to do that.
Kurt was very disciplined with both horses
and children; the girls had to ride in hacking
jackets so that he could clearly see if they
were sitting correctly. Initially, show jumping
was very much on the cards as both Kurt and
Gina’s mother were show jumpers but she was
nervous about her daughters jumping and so
dressage became the first choice. Kurt rode
at Aachen for 32 consecutive years; Gina has
topped that, having ridden there for 34 years!
54-year-old Gina, is the oldest by five years.
From very young, dressage was a constant
Gina Capellmann
in their lives and, although there was never
pressure to ride, they were only allowed to have
horses if they looked after them properly. There
was a degree of competiveness between the
two sisters although Gina, as the oldest, had the
more difficult horses to ride. She learned a lot
from those horses as she had to think how they
could be improved to be sold on. The dynamics
between the two sisters was not difficult; they
preferred to make, produce and grow up with
their own horses; perhaps more success would
have come with already trained horses but Gina
has no regrets about her career.
Training came from a parade of famous trainers;
her father of course but also Harry Boldt;
Georg Wahl; Bubi Gunther; Willi Schultheis;
Reiner Klimke; Jo Hinnemann; Herbert Krug;
Josef Neckermann – all of whom had much
input although it could be difficult to fix on
one of them on whom to concentrate!
Fast forward to the current German team on
which Fabi rode at WEG in Caen earlier this
year. There are plenty of similarities to Gina’s
team experiences; working with several trainers,
listening and learning; Johnny Hilberath and
Monica Theodorescu are excellent to work with
and work well together. Fabienne had some
early successes, she was reserve in London and
then on the teams in Herning and Caen.
She knew and remembers her grandfather,
although he died when she was six. Holidays
with him feature prominently in her memory,
more so than horsemanship which she learnt
from her mother. She has her mother’s experience on which to rely and they train
toget-her daily; they are very close and seldom
argue. Although Fabi spends many hours in the
stables, she is just like any other young person
– she takes time off for shopping, outings
with friends, and so on. Her aspirations are to
continue with her good fortune, ride in the
World Cup series and aim for inclusion in the
German team for Rio in 2016.
29
Fabienne Lütkemeier and Fiero
Gina wants for Fabi what Fabienne wants
for herself; she hopes that the horses will
continue to play a huge role for them both
but if Fabi wanted time off, then of course she
would not stand in her way. Perhaps, at the
right time, a fourth generation might appear.
Gina last rode competitively three years ago
and is happy to train and watch Fabi.
TRAINING SESSION
Gina and Fabienne draw their influences from
a wide range of training methods and ideas,
not only keeping to the German traditions but
staying open-minded and seeking advice and
inspiration regardless of borders or countries.
Fiero is an 8-year-old gelding by Fuerst Heinrich/
Diabolo, owned by Zeparado, a clothing
company. He was very impressed with the big
arena and atmosphere in Odense and is still
learning to cope with unfamiliar surroundings.
He needs more strength behind so that is
something they work on with lateral work on
both reins, collecting and stretching, keeping
the shoulders in front of the quarters so that
Fiero stays straight.
30
Fabienne Lütkemeier and Diamonds Forever (Monty)
In the canter, they favour the ‘Anky’ circle which
is pirouette canter on a volte in travers and then
forwards out of it. The circle should only be as
small as the horse can cope with his current
balance otherwise he will become tense and
tire easily. From this into a pirouette, bringing
the shoulders round, keeping the pirouette
size small but not Grand Prix. Extensions on
the circle line are a good freshening exercise
but this is never done in trot, something learnt
from Kurt, as he felt this could cause soundness
problems. Plenty of breaks and stretching are
built into the work programme to keep Fiero
relaxed, happy, cool in the mind, always finishing on a good note. At home, he is ridden
in a snaffle although they would put him in a
double a few days before a show.
The changes are good and he finds them
easy; the Farmer’s Boy, as his owners call him,
showed 4s, 3s and 2s, and then produced
3 x 1s for which he was rewarded. Gina and
Fabienne were very proud of the work he
showed in front of such an audience.
Fabienne’s next ride was Diamonds Forever
Fabienne Lütkemeier
(Monty), a 12 year old by Depardieux/Warkant,
which they have had since January 2014;
he was first trained by Klaus Balkenhol and
ridden by his daughter, Annabelle, and the
owners then decided to pass him on to Fabi.
It always takes some time to connect with a
new horse and form a partnership, especially
with a trained Grand Prix horse, but they
achieved over 72% earlier in October, so that
was pleasing.
Monty has more strength and experience than
Fiero so he can sit better in the pirouette
canter and the pirouettes but they also use
also transitions on and back to keep him
thinking forwards. In the first piaffe steps, he
could be more supple over the back, although
this gets better and better; they keep this
work light and playful, interspersing it with
rising trot and extensions, to settle his nerves
and keep him trusting his rider.
The length of a work programme depends
entirely on the individual horse and Monty is
usually ridden only for about 30 minutes. He is
easier to start in walk to relax him in the neck
and back as he can come out a little tense and
lateral work helps with this. He is worked with a
deeper head carriage so that he stretches of his
own accord, moving his whole body, and not
fighting with his rider. If he tightens, Fabi goes
rising into leg yield and lateral work, getting
him to swing more and have more suspension.
He will go to a small local show, then perhaps
something more high profile with the likely aim
of the World Cup series.
It is most unusual for them to have a trained
horse and they prefer a looser way of going
with more flexibility, quick responses to light
aids and with easy flexion. Monty’s ears were
relaxed to the side listening to his rider and he
seemed to be feeling good.
What was so obvious during this demonstration
is the quiet way Gina and Fabi work together,
with few words passing as they know each other
so well; their apparent harmony was echoed in
the quiet way the horses were worked.
31
Hasse Hoffmann, Tineke Bartels and Dirk Willen Rosie
PANEL
Hasse Hoffmann;
Tineke Bartels; Dirk Willen Rosie
HH – was friends with Kurt Capellmann, sold
him a couple of horses, rodeagainst him in
jumping and dressage. KC gave him a silver
trophy as they both won in dressage and show
jumping. Two different horses; the first horse
was not always straight and sometimes on
two tracks. Going into canter is an excellent
collecting exercise but only if horse is straight.
Good to be inspired but, at this Forum, we
must look into the smallest details, focus on
small things so that the big things take care
of themselves.
cheaper trainer than a mother! Ridden on
the same competitions as Gina. Tries to keep
the Dutch squad parents interested in their
offspring’s training. People want to be critical
about the performances but this is just one
hour out of a thousand hours; it looks as
though your methods produce the right result
– I am sure that the younger horse will come
really good in due time and it looks as though
you have fun.
FC – Yes he could be straighter and at home
we do work on it, we always try to be better
next time.
DWR – Introduced Dutch trainer, Pieter Oudhout, via an article about the three generations;
the transfer of the knowledge and expertise from
one generation to another and PO’s knowledge
came so much from the horses. People listening
to whatever is relevant, good riding, good
listening, good communication, allows this
expertise transfer.
TB – Appreciated the peaceful nature of the
mother/daughter relationship; quiet, calm sessions with a harmonious rider, no shouting,
talk in turns ; not totally like that for her; no
GC – I always remember the difficult horses
that needed much thought to solve the problems
and this knowledge can be passed on to FC
now.
■
32
33
OVERCOMING CHALLENGES
PARA DRESSAGE RIDERS – SOPHIE WELLS (UK);
STINNA TANGE (Denmark); ANNIKA LYKKE DALSKOV (Denmark)
Richard Davison introduced this session as a lesson in motivation, sheer
drive and determination. He said how difficult it can be to achieve total
co-ordination and balance when able-bodied; how much more difficult
this must be when one is not able to be in full control of one’s own body,
let alone that of a horse
Annika was the spokeswoman for much of the
presentation. She started riding at the age of
six and was a member of the Danish Junior and
Young Rider dressage teams, aiming at Grand
Prix when a road accident, in 2005, changed
her life; all her dreams and aspirations crashed
and burned.
She had just graduated as a civil engineer
and had started her first job ten days prior to
the accident; she was cycling to work when a
van hit her; she was paralysed from the neck
down, she could not move her body at all. The
prognosis was that she might be able to move
her arms and fingers in due time but would
never walk or ride again.
However, the spinal cord, whilst severely damaged, was not severed and this was all the
motivation Annika needed to speak to the
psychologist and the physiotherapist and start
the long process towards being able to ride
34
again; she thought about horses every day
and wanted to be back home with her own
horse. She spent three months in hospital
and six months in rehab. First she could move
her toes, then her feet; 100m on the treadmill
took her 14 minutes but she was walking and
went from there. As soon as she was home,
she started to ride with the RDA (Riding for
the Disabled Association). They had calm, easy
horses on to which she could be lifted and the
horse’s movement helped her body recover the
coordination that had been lost. She did not
stay with the RDA for long; her motivation was
to ride her own horse and that she did.
Riding was, and is, her therapy. Time in the
gym is not a good enough substitute for
riding but it does help; riding helps her get
fit for the gym and not the other way round!
Initially, she could only walk on the lead rein,
then came a bit of trot, then more and more
until she could ride alone. Far from finding
Annika Lykke Dalskov
riding depressing, she viewed it more as a
victory and a challenge but had to adapt her
riding and training to her new situation.
2012; and at WEG 2014 and was in the medals
at every one of them. She also found time to
give birth to her son in 2014.
She knew nothing about Para riding before
her accident. What was involved, what sort
of disabilities people had and what sort of
horses they rode. There are five grades within
Para dressage – 1a, 1b, 2, 3 and 4; these are
assessed with testing systems, diagnosis, how
much and what sort of movement and power
a person has, and a score from these tests
specifies the grade in which a rider will be
placed. Each grade has a similar level of disability although these disabilities can be widely
divergent.
Kentucky was the first time Para was centrally
involved on an international level, although
it has been around since the mid-90s; London
gave Para dressage a higher profile and Herning
brought Para into the centre of the competition
which made it even more visible to people. The
Para dressage arena was located in a busy area
unlike the much quieter main dressage arena;
there was noise everywhere but the Para horses
have super temperaments and generosity of
spirit, combined with good paces and an ability
to cope with their surroundings.
She watched the Para riders in the Nordic
Championships in November one year and
entered her first competition in April of the
next year, in Austria, where she qualified
for Hartpury, rode there and won gold – a
meteoric rise in less than two years after the
accident. Subsequently, she rode in the Hong
Kong Olympics; WEG in 2010; London in
Para dressage is dressage with a few twists;
depending upon the grade, movements seen
in able-bodied dressage up to medium in the
compulsory tests and PSG in the Freestyle are
included. The Forum audience was instructed
in the silent wave of appreciation to minimise
the risk to riders of horses made nervous by
applause.
35
Stinna Tange and Steffi Graff
PRACTICAL PRESENTATION
Stinna (1b)
Stinna Tange brought her black mare, Steffi
Graf, which she has ridden since 2013. Stinna,
now 20, was born without legs so she uses
her core and her arms. Since she has to crawl
around on her arms they are very strong
which can cause problems when riding. Part
of Stinna’s dispensation is that her groom can
lead her around at the beginning so that the
mare settles before being ridden free. She
has a treeless saddle, with a hand loop, but
she rides solely by balance; she is allowed to
use her voice and carries two whips. Steffi
Graf can be worried in a new situation and
gets tense but she never runs away or causes
Stinna a problem; she takes care of her rider
and protects her. Perhaps not the most fancy
mover but she has a super walk with good
rhythm and overtrack.
36
The 1b test contains only walk and trot but the
horse needs to be supple, on the bit, forward
and accurate, with good walk paces (gaits);
because there are not many movements in
the test, the paces assume a central role and
everything must be done correctly. Her trainer
uses the same terms as any dressage trainer;
she tells Stinna what the horse needs to do
and what a rider’s legs would do and Stinna
translates that into her own aids; no particular
innovation is required. In the Freestyle, leg
yield, walk pirouettes, really good positioning
and fluency increase the degree of difficulty.
The trainer needs to thoroughly understand
Stinna’s disability and, if the trainer rides
Steffi, it is very important that the horse is
trained in the way that Stinna needs.
Stinna’s individual and team medal achievements include WEG in Kentucky 2010; Europeans in Moorsele 2011; Europeans in Herning
Sophie Wells and Katholt’s Bossco
2013; and WEG in Caen 2014. Once a partnership is achieved, the feeling is that the two
of you are as one and this is why Stinna loves
to ride.
The silent wave was indicative of the audience’s
appreciation of this rider.
Sophie (4)
Sophie Wells, 24, was born with Amniotic
Band Syndrome, an unusual foetal restriction
of the limbs. She has few fingers and very
little feeling in her feet. It affects her hands
and ankles and she has nerve damage in her
lower legs, which are affected by stress or any
nervousness and can spasm. Her compensating
aids include loops on the snaffle rein, with the
curb reins just through the palms of her hands
when riding with a double bridle. She is allowed
two whips but seldom uses them, preferring to
ride as far as possible as if able-bodied. She is
a regular member of the British team, winning
team gold and individual silver in London; gold
in Herning, team gold and individual silver in
Caen. In total, Sophie has 54 international wins
and 17 medals. She also competes with ablebodied riders at small tour.
For the demonstration Blue Hors Stud loaned
her one of their horses, the beautiful 7-yearold chestnut gelding by Blue Hors Don Schufro,
Katholt’s Bossco. With some help from her
long time trainer, Angela Weiss, Sophie rode
this stunning horse with great feeling and
horsemanship. As Angela said, ‘it’s not about
the disability but focussing on the ability of
the rider; riders find their own way of making
things happen’.
The quality and training of Para horses have to
be top class, with partnership and communication high on the list; it is all about building
37
relationships and finding what exercises work
and seeking out alternatives to able-bodied
aids where necessary.
Sophie looks for a horse who wants to work
with her and she found Bossco good in the
rein, responsive and sensitive. He was also
good off the leg aids, which can be an issue
for her, and she found him genuine and a real
trier. Extended walk is always a challenge as
she has to give away the loop to allow the
extension and then has to find the loop and
gather up the reins before the next transition
or movement; she has to keep cool as the
more she worries, the more of a problem this
can become.
Sophie does a lot of fitness and strength work
off the horse, working with a biomechanics
coach as well as a personal trainer, as she is
always looking to improve herself to help the
horse. Luckily, horses speak an international
language so Bossco seemed to understand her
English which was a relief as she doesn’t
speak Danish! Richard echoed the universal
appreciation of Sophie’s impressive riding;
we were spellbound by the demonstration of
confidence and quiet riding. Katholt’s Bossco
seemed to approve of the spontaneous applause and was not at all phased by it. What
a super young horse – Sophie seemed quite
keen for Blue Hors to hand him over to her!
Annika (3)
Annika rode her own 8 year old gelding, Aros a
Fenris, (De Niro/Temple Wind xx) bought as a
four-year-old; not at all what she was looking
for at the time, too young and too much of a
risk, but she fell in love the minute she saw
him! He has an excellent temperament, sweet
Annika Lykke Dalskov and Aros a Fenris
38
and kind, sensitive and reactive; he works
totally with her whatever the circumstances.
PANEL
Angela Weiss; Wim Ernes;
Michael Mølgaard Nielsen
Her body is, as she said, a slow starter so the
warmup is as much for her as for her horse.
She has no power in her body or arms, so
her horse must be light in front as all she
has is looped reins held with her fingertips;
she can not shorten or lengthen the reins at
will so the loop, although necessary, is quite
restrictive. She wears a tailored upper body
support, which helps to keep her in the right
position so that, for example, she does not fall
backwards in the extended paces.
(Danish Sports Organisation for
the Disabled, Paralympic Sports Director)
Annika uses her voice aids to send him on,
bring him back, into and out of transitions and
he immediately reacts to the ‘brrrr’ sound and
stops whatever he is doing so she can sort
herself out. She warns him with her voice when
she wants canter, especially the first time, so
he knows what is coming. Weight aids are
important and she uses her inside seat bone
to move him into shoulder-in or leg yield, and
both seat bones to straighten him. However,
this can become problematic if she loses her
balance and then she has to rely on her voice.
She prefers to look after her own horse and so
his good temperament is essential for being
handled on the ground, picking his feet out,
etc. Their partnership and trust was obvious
to see and he was totally under-impressed
with the atmosphere and the audience.
The three riders expressed their sadness that
Para dressage is not to be included at the
Europeans in Aachen in 2015; they want to be
part of the main international sport so they
deal with the conditions, whatever they are.
WE – personally has much experience of Para
dressage. In Holland, integration of the disciplines is strongly encouraged; para dressage is,
in essence, the same as able-bodied dressage;
helping each other makes everyone stronger.
WE is very impressed by the demonstration of
harmony and partnership.
MMN – Two main messages from the Forum;
wonderful riders yesterday, today three more
athletes, ability counts not disability. To quote
Sebastian Coe in London, he finished his speech
‘we are one family’; we started with integrated
championships in Herning and we should work
to keep them together. A solution is needed to
the lack of Paras in Aachen 2015.
AW – changes in technical aspects of the tests,
always pushing forward, as quality of horses
and riding improves, so tests are updated
and more difficult. Challenging at the start
but we find a way of meeting the standard.
Where there is a will there is a way. Inspiration,
desire, commitment, looks at what riders are
capable of doing, being body aware and how
it can be made to work.
ANDREW MCLEAN – Good success in London
with a rider who used only whip taps for
communication, one tap for longer stride,
two taps to go up a pace, and so on. Keeps
aids fresh rather than legs so it can liven the
horse. Have you thought about training whip
taps for a discreet signalling system, with the
voice, for the differences you want?
39
ST – Her horse responds to voice and seat;
whips can make the mare more tense so it
depends on the horse. She prefers to use her
seat as she believes that it is more correct but just her opinion.
SW – Does not like to use the whip; likes to
use voice and struggles to carry the whip and
the reins but, if her legs go, then she does
need the whip; she does have dispensations
when riding in able-bodied competitions but
prefers to be as close as possible to able bodied
riders, on the same playing field.
KIM LUNDIN – How cool is this gang! Do you
struggle with nerves, anxiousness, and so on,
what happens if you are shaking?
ANNIKA – Yes, we get nervous just like anyone
else. You learn to cope and know what exercises
and strategies your mind and body need to
keep calm and keep working.
DWR – These days we have the right media
and people want to read about top riders; the
media task is to get the message across. What
we have just seen is fantastic.
40
Richard Davison introduced HRH the Princess
Benedikte of Denmark who wanted to express her
dismay that the 2015 European Championships
in Aachen would not include Para dressage. The
following is the statement that she hoped the
Forum delegates would endorse:
“Participants in the 14th Global Dressage
Forum strongly recommend the organisers of
the European Championships in Aachen 2015
to include Para Equestrian in the programme
as one of the disciplines”. The Forum audience
was unanimous in endorsing this statement.
NB: Subsequently, in a personal talk with
Aachen’s chairman, Carl Meulenbergh, after
the Forum, it became clear that the exclusion
of Para Dressage was entirely due to the FEI’s
delegation to Deauville in France of the European Para Dressage in 2015 and thus was
outside Mr Meulenbergh’s mandate or sphere
of influence. Since this was an FEI decision, Her
Royal Highness has decided not to take the
matter further this year. However, she will press
for future integration of Para Dressage into all
relevant FEI activities and urges all authorities
in the equestrian world to follow this line. ■
41
JYTTE LEMKOW
HARMONY, THE KEY INSTRUMENT IN JUDGING DRESSAGE
Jytte was, at one time, the youngest Olympic dressage judge ever.
However, in 2014, at the Forum, she felt like a feminine ‘eminence grise’
and, as such, having closely followed international dressage since her first
view of it as a child with her parents at Aachen in 1958
She was pleased to be invited to share some of
her long held observations and considerations
concerning harmony in dressage. Her carefully
chosen photographs and illustrations made
her points very clear. As Richard Davison said,
‘fasten your seat belts’, a reference to the fact
that Jytte is known to be an amusing, outspoken
and sometimes controversial speaker!
In music, harmony is a concrete concept; one
speaks about harmonious or discordant tune
combinations. Some people are born with absolute pitch; others have a special eye for
harmony and proportion. In the art of painting
and drawing, there is a specific concept known
as The Golden Ratio which means that a painting, a drawing, or even a photograph, has been
composed in a way which reflects harmony
and balance such that the eye is drawn to the
essence of the picture.
Life is full of harmony – or the lack of it! To
see it; to hear it; to feel it. Some are more sensitive to such properties but harmony is always
pleasing to the eye, to the ear and to the soul!
We often take it for granted and only become
42
aware when, suddenly, it disappears. Think
about writing – we are so used to correct
letter equalisation so its lack leaps to the
eye; when there should be perspective in a
painting or drawing and it is not there or is
incorrect, we notice it.
CONFORMATION
A Basset hound is a wonderful dog but his
conformation is not particularly harmonious; a
giraffe has a disproportionately long neck but
also very long legs – so more harmonious than
the Basset but still rather odd.
Does there exist an animal as harmonious in
its proportions as a horse with flowing mane
and tail? Built to run fast but also, since being
domesticated, to carry a rider or pull a vehicle.
His conformation allows him to move at speed;
his long neck is his balancing pole and its
position changes constantly to accommodate
changes of speed and pace. Horses are a pleasure to watch when moving in nature, something
which should, ideally, be maintained when ridden.
A swishing tail, for instance, detracts from the
harmony of a performance.
Dressage combinations are judged by what can
be seen with the naked eye – no slow motion;
no stopwatch; no metered measure; no falling
poles. Thus dressage could be compared to other
visual sports such as ice skating, gymnastics and,
of course, to ballet; besides the high technical
value in these examples, beauty, elegance and
harmony are of the greatest importance to
each of these sports. These qualities may not
be directly influential in the scores in a test but
beauty, harmony, and elegance are always better
to watch than the opposite – for the judges
if they can value it but certainly for spectators,
without whom there would be no top level
dressage.
or back, spoils the visual harmony. Are such
helmets elegant and discreet? The beauty of
the horse, and its way of going, should not be
disturbed by exaggerated strobes everywhere
and large national or commercial symbols on
saddle pads. (Did we mention Jytte can be
controversial?!).
It is so much more pleasing to the eye if the
rider and horse match in size and volume;
harmony can also be a question of fashion and
taste. Helmets make riders faceless and are
at odds with the traditional tailcoat, in spite
of FEI’s attempts at updating the permitted
outfits. Top hats complete the look, although
the taller hats preferred by event riders are too
high for dressage; the converse is true, too low
a hat, or a hat at too extreme an angle forward
The rider should sit on the horse in a relaxed,
balanced correct posture so that his or her
centre of gravity coincides with that of the
horse which, in turn, makes it easier for the
horse to carry the rider and easier for the
rider to cope with the horse’s movements.
This coincidence of gravity should apply at
all times. This is a simple law of nature and
results in the harmonious interaction between
horse, rider and speed.
In dressage, harmony is synonymous with
correctness; the quality and naturalness of
the paces, as well as the appropriate outline
for whatever the horse is asked to do, should
make for harmony.
THESE QUALITIES FORM THE
WHOLE BASIS OF DRESSAGE
43
The faster the horse moves, the more the
centre of gravity is moved forwards and the
rider must imitate this to remain in harmony;
the more the speed is reduced, the more the
centre of the horse’s gravity moves backwards
and so, whilst remaining in balance, should the
rider. In trot and canter, the horse lengthens
and lowers the neck; this lifts and rounds
the back which allows the horse to place the
hindlegs as far as possible under his body to
maintain balance; the opposite applies when
the horse slows, when the quarters lower and
the head and neck are lifted.
The FEI definitions cover collection and extension, the appropriate frame of the horse, the
lightness of the forehand and freedom of the
shoulders. To force the horse to lift his neck with
the front of his head clearly behind the vertical
when extending is surely not according to the law
of nature, it is not harmonious and it is not correct
according to the Rules.
The Freedom and Regularity of the Paces. The
walk, which is a 4-beat 8-phase pace without
suspension, does not change very much from
collected to extended (only in rein-back where
it changes into a diagonal 2-beat, still without
suspension). It is the slowest pace, the relaxing
pace and, although it is easy to define, it
causes the biggest disagreements between
riders, trainers and judges. The 4-beat means
that each leg moves individually and is put to
the ground in a rhythmic and clear sequence;
this is easier to maintain in extended as the
slightest resistance or stiffness can easily result
in a two time parallel (lateral or pacing) walk
which is, of course, a serious fault in the purity
of the pace.
44
Over-tracking and regularity are two qualities
that do not always coincide; over-tracking comes
from looseness, energy and conformation.
Regularity in this connection is the correct
footfall sequence. A lateral walk can have an
enormous over-track!
Trot is, with its 2-beat and 4 phases, the
easiest pace to define, the easiest for the
horse to execute and the most beautiful of the
three paces. As Kyra has remarked, ‘we don’t
speak about a good extended trot but a good
expensive trot’! The 2-beat means that two
legs must work together simultaneously as
a diagonal pair which change through a short
moment of suspension and should touch the
ground at exactly the same interval time after
time.
The canter, 3-beat with 6 phases, is the fastest
pace, the flight pace, and is less easy to define
with the naked eye. It can also be beautiful
when powerful and energetic with an uphill
tendency. One hindleg starts the canter, then
a diagonal pair come into use, and finally the
opposite foreleg which, although called the
leading leg, is in fact the last one to touch the
ground after which, in a forward canter, there
is a moment of suspension.
According to the law of nature, the faster
the speed, the further the horse places his
hindlegs under his body and the bigger the
over-track; the slower the speed, the less the
hindlegs come under the body and gradually
with less and, finally, no over-track. This applies
to all three paces and not, as indicated in the
Rules, only in walk. (The fastest animal in the
world, the Cheetah, places his hindlegs in
front of his body!).
Additionally, in trot and canter, the faster the
speed, the longer the moment of suspension
and the slower the speed, the shorter the moment of suspension, if there is any at all, the
canter pirouette being a case in point where,
during the pirouette itself, it is now generally
recognised that there can be no moment of
suspension.
The FEI Definitions are correct when speaking
about working and medium paces and when
the horse moves freely in nature. The pace that
deviates most from the standard definition
is the canter, whether at high or low speed.
High speed combined with centrifugal force
means that the horse’s body can be supported
by one or even no legs, thus the moment
of suspension is maintained; however, at slow
speeds, i.e. collection, the horse needs to
support his body with more legs on the ground
to maintain balance and the moment of suspension disappears.
The footfall of a racehorse in gallop, however,
is quite different because the diagonal is
broken and there is always one leg on the
ground, so no moment of suspension there.
So, what can be done to keep the canter and
trot closer to the Definitions in the Rules when
slowing them down? Simply put, riding ability
- inborn or taught. A horse taught to carry
weight on the hindlegs, with flexed joints
and the power to push the body upwards and
forwards, gains a split second more time for
each step which results in a rounder, more
harmonious pace with a longer moment of
suspension. This is doubly true if the rider
gives the horse some freedom in the front; a
very short neck does not improve collection.
If the horse is loose and supple and shows
a big trot, it can be that the front leg of the
diagonal pair touches the ground slightly after
the hindleg – this is seldom visible with the
Jytte Lemkov
naked eye, it does not detract from the harmony and is a natural phenomenon. However,
if the front leg touches the ground before the
diagonal hindleg, the horse is on the forehand
and the trot quality will be poor.
In the collected trot, the moment of suspension is reduced or disappears, which is the case
with piaffe and passage where the change of
diagonal pairs of legs takes place on the ground.
Nothing is more important for the visual harmony
of a dressage performance than a horse whose
degree of collection is in correlation with the
position of the head and the neck, and a rider
who sits as prescribed in the rules, straight,
relaxed, elegant.
Dressage needs to move forward
but we need to keep it intact.
■
45
MUSIC FOR FREESTYLES
– WHERE ARE WE GOING?
Tom Hunt (UK); Joost Peters (Netherlands); Katrina Wüst (Germany)
Freelance and freestyle composers, Tom and Joost, are both veterans of
composing and compiling music for freestyle dressage. Katrina is an FEI judge
and a former Grand Prix competitor, with a particular interest in Freestyle
It is all about finding the music which best
suits the character and paces of the horse,
accenting the movements, evoking emotion
and excitement in the audience. A big powerful
horse needs similar music; a small lightweight
horse or pony needs something that will not
be overpowering. When a style is chosen,
it works best to keep to that style otherwise
consistency and musicality can be lost. The
rider or owner will often have a favourite type of
music or want a special theme; at other times
the composer is left free to put together an
original composition; it depends on the reason
for the freestyle and the occasion. Sometimes,
something as esoteric as the horse’s name will
give a clue as to what might be appropriate.
Tom is keen on themes that identify with
the rider and horse; he finds this inspiring
and especially so if the rider likes something
that the composer would not naturally have
thought of, such as violin or bossanova. There
are some limitations but being open to new
ideas, favourite bands and styles, make for
original music; some choices might possibly
be a step too far but most ideas can be adap-
46
ted and adopted. Another aspect is that big
sound systems at different competition venues
need to be factored in and some consideration
of the elegance of the sport, and perhaps
the average age of the judges, is advisable!
Music producers and musicians do not always
understand the complications in the freestyle; even a tempo that matches does not
always work. Music for freestyle is always
evolving and is much more competitive and
professional than it used to be, just like the
sport.
The natural tempo and rhythm of the horse are
crucial; both composers create a click track on
the computer software which is the baseline,
the guideline, of these two elements. The
click track is, in effect, a metronome which
can speed up and slow down as the tempo of
the horse changes from collected to extended
exercises. The music must make the horse look
better, enhance his paces and make sure that
he does not look either sluggish or hurried. The
software they both use adds instrument groups
to the click track, alongside the choreographic
video, and is built up gradually. Even if the
Joost Peters and Tom Hunt
Joost Peters
musicians work alongside the rider who rides
in real time, a video is always an essential tool
together with the click track.
Though the floor plan and choreography should,
in theory, be identical every time, this is seldom
the case. Different surfaces and slight changes
in the horse’s rhythm and tempo due to tension
or tiredness need to be accommodated. There
is always a slight hesitation when the horse
makes a transition; sometimes riders forget
the choreography and go wrong; sometimes
something done less than perfectly needs to be
repeated; the music needs enough flexibility
built in so that these things are less noticeable
and can be incorporated.
Tempo, via the click track, is the most important
aspect of the foundation of an original composition; the musical dynamics change for dif-
ferent movements and paces; piaffe music can
be softer and more gentle and stronger for
passage or extensions, or vice versa as with
Valegro’s music. Musical transitions are a key
part of the overall composition and are inserted
ideally when the horse shows a transition to
give it more emphasis. Musical phrasing, where
music begins at the start of a movement or at
the end of it, needs to fit the choreography;
whether the judges and spectators are musical
or not, the musical theme needs to make sense
and be easily appreciated.
Most of all, the music needs to support and emphasise the strong points and strong moments
in the choreography, show beginnings and endings, with the music preparing its listeners for
what is coming next. It needs to be enjoyable
and tell the story of the horse.
47
PANEL
Charlotte Dujardin;
Beatrice Ferrer-Salat;
Natalie zu Sayn Wittgenstein
joined with Katrina Wuest to discuss
the presentation and offer their opinions
KW – Audiences have expectations, not only
the judges, and express their enjoyment, or
otherwise, quite vocally. Original compositions
and orchestration with real musicians are probably the best outcome but budget constraints
will often mean that this option is beyond
the reach of many. Sometimes a mixture of
orchestration and synthesis works well; sometimes samples are used; all methods, expertly
put together, are perfectly acceptable.
The music should fit the mechanics of the
horse and the technical difficulties shown in
the test. Transitions of pace and tempo should
be in time with the music and not at a set
marker or position. Precision and interpretation
should be highly marked for choreography and
music.
TH & JP – Emotion is regarded as subjective
but the right emotions at the right time can
touch the audience, and the judges, and if the
music can do this, then so much the better.
Sometimes, really good moments are created by
accident. If the composer can feel it, hopefully
the rider and the audience will feel it too.
NZSW – used West Side Story for her Olympic
partner, Digby, which was very successful;
the choreography was hers and the music
fitted Digby so well; he is not the most extravagant horse so it needs to be light to be
of any help, but we have also used French
chansons. The music for Totilas, composed
48
by Joost, would not have suited her horse
and vice versa. The character of the horse
and rider, even the national character, has an
impact as well as vision, time and budget. We
are very meticulous about the music but the
performance is never a 100% perfect, usually
a bit behind or in front. When it all works, it
is like dancing with the horse. The best time
was the World Cup in Leipzig, we were in the
zone.
BFS – The famous music for Beauvalais was
the most memorable. She felt as if they were
dancing to the music. Although Spanish, she
rides German horses and so Spanish music
does not fit; she likes modern music.
CD – The latest freestyle is from Tom. CD is
very fussy about music; Tom sends her music
and she does not like it; she needs to feel that
the music clicks with how she rides and her
horse. It can be dramatic and tell a story, show
off the horse’s highlights and let the judges
almost know when something is coming up.
They used How to Train a Dragon before and
then changed the floor plan but kept the
theme; it is powerful yet soft, and brought
the dynamics up for piaffe and dropped them
down for passage, not the usual way round. It
shows off Valegro’s strengths but can be a bit
dangerous.
KW & JP – music can conceal weaknesses
but it is a matter of balance; it can be too
strong or too weak. You could even use Indian
music or music with an Indian accent. Vocal
arrangements are a matter of taste; freestyle
is not a song festival, if it feels right and is not
disturbing what you see then it is ok; if that is
not the case, then there is probably something
Beatrice Ferrer-Salat, Charlotte Dujardin
and Natalie zu Sayn Wittgenstein
Katrina Wuest
wrong with the musical choice; vocals should
not be distracting and can underline part of
the performance but needs to be used just
like an instrument. It is a matter of trying to
enhance the whole performance.
KW – Judges should not mark according to
their taste but on the basis of the music fitting
the horse and enhancing the performance as
an accompaniment, keeping the focus on how
well the paces, transitions and movements are
executed and their degree of difficulty.
Lots of music and themes get over-used but
there are copyright issues, riders have to pay
so much. In London and Caen, paperwork was
signed to cope with this.
RD – Some composers have signed over the
music to the riders. The UK governing body
has an overall system in place.
JP – Organisers have to pay for public playing
of music as musicians are paid royalties; commercial rights are different.
ALICE COLLINS, HORSE & HOUND – Does
the system work from your point of view?
TH – A great level of detail is not necessary
to have changes of tempo. It is relatively easy
to make small changes to the way the music is
played; not all riders have the opportunity of
having entirely specific music.
JP – Riders often have the music adapted for
each performance. Some riders ride better to
the music than others; this is fun to do but a
lot of work. Imke rides really well to her music
and knows it well, so for Sunrise, the music
did not get a higher mark but they hoped
for higher scores for the movements as they
matched exactly with the music.
TH – There is a need to keep things in perspective; it is still dressage and understanding
of the horse’s technical movements is paramount. The music should not become too
important. There should not be a judge just
for the music; the music has to be functional.
A useful handout was available
to support the presentation.
■
49
LARS PETERSEN
EQUINE TALENT DEVELOPMENT FROM BEGINNING TO
END – INTERVIEW, CLINIC AND PANEL DISCUSSION
Lars has countless international and Olympic titles, some of which were
gained on Blue Hors Cavan who, at 21, is still at the Stud in great condition
and health, acting as a schoolmaster for the young horses
Richard said, it is rather strange to welcome
Lars back to Blue Hors where he was based for
over nine years; he is currently in negotiation
with Esben Møller and Blue Hors to visit ten
times each year to help the resident trainers
and oversee the riding side of the Stud.
Lars has deep connections with Denmark, Germany, and the US as his wife, Melissa Taylor, is
American and he isbased there at Legacy Farms.
He first trained in Germany, then went to the
US but was tempted back by an offer from
Blue Hors, via his father who rode dressage
and had a friendly connection with Blue Hors.
He stayed for nine years and, when he went
back to the States, Cavan went with him so
that they could compete at Jerez. After that,
the Blue Hors connection was quiet for a time
but they never lost contact and it is so good
to be working together again. The Stud has
changed a bit since he first knew it when there
was just the old stallion barn. It is so big now,
it is easy to get lost!
Allan Grøn, the Stud’s senior rider and trainer,
brought in First Choice, a 4 year old stallion
50
by Jazz/Negro. The stallion showed a calm
demeanour and trotted willingly forward and
Lars was happy to see the horse drop his neck
and work quite deep, although the optimum
depth should always depend on the individual
conformation. After the warmup, Allan rode
First Choice on and back with tempo changes;
collection comes from the hindlegs so slow
or short does not do it, on and back is the
way to help with future collection. Lightness
is a relative term; too light is likely to mean
that not much is happening behind and, conversely, a stronger connection can just be
that the horse needs such a contact until he
can take more weight behind. Flexion to the
inside, away from whatever is disturbing the
horse, helps with focus and concentration.
Observe the horse, take note of the strengths
and weaknesses and then work on them. Keep
the exercises short, with plenty of breaks;
there might be some minor resistance, just reengage and try again; sometimes just a couple
of steps in recognition of what you have asked
is sufficient. As the horse becomes stronger,
mentally and physically, the exercises come
better. Some horses offer more than others.
Training means hurrying up slowly not riding
hard or forcing; it takes the time it takes. Leg
yield, shoulder-fore, and shoulder-in are good
for all horses and mixing up the exercises
to loosen up the horse and keep him coming
forward are what’s needed.
With a young horse what is wanted is a forward
working canter into the contact, so the rider
should vary the seat to accommodate the
horse and a light forward seat is a good idea
for the first canter of the day. Most horses
are stronger in canter to one side so work on
a circle changing the tempo can help with
this, although it can be a challenge to keep
the canter on the less balanced side. Riding
forward into a waiting hand, with ‘gas’ from
behind, keeping the contact and working towards collection for a few strides, then on
into a bigger canter keeping the inside bend
shallow, helps with strength building as the
horse learns to take more weight behind;
the contact might well be stronger than one
would like but this should lighten as he gains
strength. Canter is very tiring for a young
horse so the rider needs to give whatever
support the horse needs and not work in
canter for too long.
Allan’s next ride was the 6-year-old Zick
Flower, by Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov.
Obviously a more mature horse, stronger and
more balanced. Rising trot in the warmup
with some easy leg yield to loosen up then
into sitting trot. Horses are naturally crooked
and our job is to even them up. This is really
important because otherwise the movements
will not be equal and one side would be more
in use than the other with an increased risk
of injury; everything done on one rein should
be done on the other as well and the rider
must also ensure that he sits centrally and
in balance. Shoulder-in to renvers and back
again is a good exercise for this as the horse
works on both reins and it gives good control
of the shoulders, making the horse easy to
manoeuvre as long as the rider changes the
emphasis on his seat bones.
Zick Flower shows an aptitude for passage
with a big hovering trot but this is not correct
51
Allan Grøn and Blue Hors First Choice
so work on a circle into travers to stop the
hover and then sending him forwards on to a
larger circle, helps him to work in a normal trot.
Then transitions into little steps, almost into
walk sometimes, and forward again starts the
process towards collection. If this goes well,
then with the rider keeping his thighs loose
and a light seat, a couple of light taps with the
whip can encourage a little more jump for a
couple of strides, then immediately out; keep
it light and playful so the horse is not under
pressure. This needs careful consideration with
even the smallest attempt by the horse rewarded, so the rider and trainer need to use
their imagination to keep the exercises on
course. Sometimes it can be helpful to have a
person on the ground with a whip.
On all levels and with all horses, regardless of
age, some work forwards and back refreshes
the responses and helps building strength.
Canter work on the circle, on and back, aiming
towards pirouette work, taking more weight
behind and lowering the croup with the rider
52
holding the canter with his seat and sometimes
bringing the shoulders round into a quarter
pirouette then lightening and sending the
horse forwards, improves the quality of the
canter and teaches the horse the basics of
collection. This is tiring work for the horse and
requires some sensitivity from rider and trainer
so that the horse is not over-taxed.
Leg yield in canter is good preparation for
changing the flexion to the inside and outside
before thinking about flying changes. Zick
Flower shows a good right left change but
the left right change is more challenging;
shoulder-in to travers on the long side is a
good gymnastic exercise to make the canter
more supple and jumping through; also some
tempo changes, on and back, to keep the
forward tendency. This work needs to continue
until the single changes are more secure;
ignore mistakes and keep riding forward, rewarding the good changes; it is never a good
idea to embark on sequence changes until both
changes are established. Finish off the work
session with a longer, deeper trot, checking
that the horse is still in front of the leg, then a
good stretching walk to relax the horse.
ing the jump and the energy which, in turn, is
good for the transitions into and out of piaffe.
Maria Anita Andersen brought in her experienced Grand Prix mare, Loxana, a 12-year-old
by Diamond Hit/Argentinus. The mare was
initially unsure about the audience and Lars
suggested some shoulder-in, flexing away from
the problem, to keep her attention and keep
her on the aids. As usual, the warmup was
about a forward, deep rising trot, checking that
the horse stays in front of the legs, pushing to
the bit. The lateral work can be at a higher level,
monitoring the response to the aids rather than
working in a show frame. Riders should always
be able to put the neck up or down, shorter or
longer, at will and if the horse comes a little
behind the vertical this is not important or a
problem; what is important is that the horse is
working through from behind.
The canter work showed a good jump, nice
into the contact. The horse must want to go
forward and keeping the seat lighter when
this happens, becoming a passenger, means
the rider can use more pressure with the
seat when it is needed; it is not necessary
or good to keep the same pressure all the
time, especially with mares and stallions, as
they start to resent it. Check all the time that
the horse stays in front of the leg, on and
back, with a lower and then a higher frame,
keeping the seat flexible enough to collect
the canter.
Play with the passage, on and back, swinging
with the mare with hands and body, going
forward into everything, not backwards, keep-
The work needs to remain easy and relaxed,
over-doing the pressure or keeping exercises
going too long is counter-productive; if the
horse comes off the aids, ride deeper for a
few moments and regain the throughness. “If
you keep the gun to the head too long, you’ll
shoot yourself in the foot”! said Lars.
53
PANEL
Kyra Kyrklund; Paul Fielder;
Luis Lucio Perez, Dressage Director,
Spanish Equestrian Federation.
KK – True demo, tried to show how to work,
when you hit the wall you were prepared
to come back and fix it, all very clear. What
I usually want to know from trainers is what
do you mean by in front of the leg? Everyone
talks about it but not everyone has seen it.
LP – If it is correct, the horse should want
to pull forward into a definite contact by responding immediately to the forward aids.
54
PF – Not many 4-year-olds go so well and
very often they are crooked; if you do not
deal with the straightness, it is a problem. Any
special tips that would help?
LP – 4-year-olds cannot be so light; a less
balanced horse cannot be super light especially
if crooked. In front of the leg first, then shoulderfore, some leg yielding and definitely forward
and back, the straighter they get.
LL – Great technical way of teaching. Trainers
always see the bad things; highlights before
saying anything negative; going on and back
fantastic gymnastic; how you use the breaks;
repeat and reward the good things. In your
opinion, would you approach the piaffe differently with a 12-year-old?
Luis Lucio Perez
Kyra Kyrklund
LP – Possibly from passage; with a younger
horse, probably make the piaffe work from the
walk possibly with some hand work.
PF – The waiting hand is a good description;
good focus on the hindleg, developing the
power, the hindleg must develop the carrying
capacity.
LP – A 4-year-old would fall into trot if overdone in the canter, power in the hindlegs and
ride to a waiting hand. In my mind, you push
the horse from behind but do not allow more
forward for that moment.
Paul Fielder
Lars Petersen
LP – Management of intensity of training; our
horses go out twice a day, one day off, a light
Saturday, Sunday off; Monday, basic stretching;
Tuesday, Wednesday, Thursday – quite hard
work, even four days a week, probably 40
minutes. If there is a problem, overwork can
cause injury because they get tired, so put
them away and perhaps ride again later. In the
afternoons, loosen up on a hack, some are
turned out and perhaps also do something else.
Use all kinds of footing, sand, soft, hard, grass,
and so on.
RD – A fantastic presentation, not a show
but a true practical working session. Good
connection with the rider, using whatever terminology works with the rider.
■
55
Dressage
News
Edited by
Alice Collins
FOR THE LATEST
DRESSAGE NEWS
VISIT: horseandhound.co.uk
It’s all in the mind
COVER STORY
Ability not disability:
British grade IV para rider
Sophie Wells in action on
Blue Hors Stud’s Bossco
— whom she first sat
on the previous day
GLOBAL DRESSAGE
FORUM, BLUE HORS
STUD, DENMARK
20-21 October
By Alice Collins
THE 14th Global Dressage Forum
was held outside Holland’s
Academy Bartels for the first time,
at the spectacular Blue Hors Stud
facility in Denmark.
As usual, the attendee list read
like a Who’s Who of dressage.
All the riders who gave displays
emphasised the importance of
horses having willing, trainable
brains. The German mother-anddaughter duo of Gina Capellmann
and Fabienne Lütkemeier
demonstrated that the
relationship between mother and
daughter can indeed be as
harmonious as that of a good
horse and rider.
42 HORSE & HOUND
. 30 OCTOBER 2014
Both ladies are World
Equestrian Games team gold
medallists. Though Gina admits
that watching “Fabi” compete is
far more nerve-racking than her
own career ever was.
Fabi has dressage in her genes,
coming from an illustrious line of
riders, including her aunt Nadine
and her grandfather Kurt (who,
remarkably, rode the same horse
at Aachen in the same year in
both the jumping and dressage
classes).
With Fiero, a prix st georges
eight-year-old by Furst Heinrich x
Diabolo, Fabi showed their
warm-up routine using
shoulder-in to prevent the horse
getting strong in both hands.
“He’s weak in the quarters and
needs more muscle to carry
himself, so we activate the inside
hind more in the shoulder-in,”
explained Gina.“This also creates
www.horseandhound.co.uk
Pictures by Ridehesten.com
Fabienne Lütkemeier demonstrates
ways of encouraging more activity and
expression aboard Diamonds Forever
number of consecutive years
34 the
Gina Capellmann competed at Aachen
Global Dressage Forum
CLIMBING LARS’ LADDER
Danish grade Ib para rider Stinna Tange
mounts her Graf Oldenburg mare Steffi Graf,
then proceeds to demonstrate flawless
leg-yields, despite being born with no legs
more expression in the trot.”
They presented the horse in
a snaffle, and only ever change
to a double bridle just days before
a show.
The pair use what they call “the
Anky circle” — a large working
pirouette to aid engagement.
They pride themselves on being
open-minded and adding pieces
of training from whoever
impresses them to their
repertoire.
After more collected work, Fabi
was quick to bring the horse out to
relax and go forward as a reward.
“We like to ride extended canter
on a circle line — I learned it from
my father, but only in canter, never
in trot,” explained Gina.“He
thought it wasn’t good for their
feet in trot, nor for soundness.”
Adelinde Cornelissen also
talked of training being like
putting together the pieces of
a puzzle.
She brought Aqiedo, a nineyear-old Undigo x Metall stallion,
who has spent more than four
years on the sick list, with Adelinde
picking up the ride a year ago.
To look at him, you’d never
imagine he has had such a short
time in training and he is already
showing talent for piaffe and
passage.
“He wants to do a lot, but you
have to start easy, with the basics,”
she stressed.“He needs to learn
to relax and listen, so we do speed
control. I could do spectacular
trot, but I don’t want to as I want
him to be sound and healthy
long-term.”
Adelinde rode working
pirouettes, varying the angle of
the quarters-in and the speed.
Talking throughout, she never ran
out of puff: her fitness regime is
still pretty brutal.
With this horse, one of the
biggest challenges is
acclimatising him to show
atmospheres.
“You can train at home for a
perfect grand prix, but horses
have to get used to all the other
aspects too — especially
stallions,” she said.
Overcoming challenges
THREE para riders gave humbling
demonstrations of dressage
determination and talent,
including Britain’s grade IV para
superstar, Sophie Wells.
THE forum wrapped up with a clinic
from the Danish grand prix rider
Lars Petersen, who lives in the US.
Using a four-year-old, a six-year-old
and a 12-year-old, he demonstrated
the basic ingredients needed to
make a top-level horse.
Starting with simple on-andback exercises within the paces
for the youngest horse (First
Choice, by Jazz), he showed how
even a very inexperienced horse
can be encouraged to build the
foundation blocks.
He directed Blue Hors rider Allan
Grøn, saying: “As soon as the horse
offers too much forward, bring him
back. Then if he’s stuffy or can’t
maintain it, push him forward
again. That’s how you’ll create
strength and build muscles. Maybe
you’ll start with just two steps, but
he’ll get stronger.”
With the six-year-old Zack son
Zick Flower, he helped Allan from
the ground, increasing collection in
the trot towards the piaffe.
First, Lars asked Allan to trot,
stay loose in the thigh and ride
almost walk transitions, picking
the trot straight back up again.
This progressed to touching the
horse with the whip to increase
the bounce in the transition,
towards piaffe.
“In the beginning, if it looks even
a little bit like piaffe, stop and pat
him. Never punish a loss of rhythm,
just play with it.”
Loxana, a grand prix mare by
Diamond Hit, showed the finished
product.
“We still go forwards and
backwards in the paces, but when
she’s collected we expect more
sitting,” he explained.
His clear, step-by-step system
made it easy to see how — through
simple, correct training — almost
every horse could be trained to do
advanced movements.
➤ A full report from Lars’
session will run as a feature in
a future issue of H&H
Lars Petersen and Allan Grøn close the forum with a training demonstration
She borrowed a stunning
chestnut by Blue Hors’ famous
Olympic stallion Don Schufro.
With guidance from her trainer
Angela Weiss, Sophie put the
elastic horse through his paces.
“It’s about focusing on the
ability, not the disability,” insisted
Angela.“Sometimes you have to
tell a para rider what the horse
#PARASTOAACHEN
THE president of the Global Dressage Federation, Princess Benedikte of
Denmark (pictured, right), was “horrified” to learn that para dressage is not
included in the programme of the European Championships for jumping
and dressage next year (news, p6).
She is calling on the organisers of the show and the FEI to reconsider and
bring the inspirational para riders back under the main umbrella — as in
Herning last year.
A hashtag, #ParasToAachen, has been created and anyone in agreement
is asked to take to Twitter and tweet using the tag.
“I will try and do everything possible [to ensure the paras are included],”
she added. “I don’t know if it’s possible, but I will certainly fight for it.”
Great deals on print and iPad subscriptions at www.horseandhoundsubs.co.uk/subs
needs to do, and they find their
own way of making that happen.
“The training’s the same, it’s
about building the partnership,
though they often have to find
alternative ways to
communicate.”
A grand prix rider, Sophie uses
looped reins, which she picks
up and puts down when she
needs to adjust the length of
the horse’s neck.
“It’s like spaghetti junction
here,” she joked.“In a test I just
hope I can pick up the loops again
after extended walk before I have
to canter.”
Angela reminds her to use her
corners to create collection and
engagement.
“Push his inside hind under
him,” she advised,“and ride
shoulder-fore on the long sides.
“Sophie’s always looking at how
she can be that bit better and use
her body to help the horse.” H&H
30 OCTOBER 2014
. HORSE & HOUND 43
Training feature Lars Petersen
Decoding and
demystifying dressage
A
T the Global Dressage Forum
in Denmark (20-21 October),
US-based Danish rider Lars
Petersen gave a masterclass
in making small, simple steps
to training the developing
grand prix horse.
He gained many plaudits for his clear, horsefriendly system of training, which he began
with a four-year-old, First Choice. With young
horses, Lars always keeps things really simple.
“We start with tempo changes. He needs to
be forward to the bit — bend him away if he’s
looking out,” he explains, as the young horse
spooks at the audience.
“You have to keep young horses forward. All
collection starts from the hindleg pushing —
you can’t just collect your horse by slowing him
down and making the strides shorter.”
First Choice is only four, so rider Allan Grøn
and Lars don’t ask too much of him.
“He can’t just collect straight away, but we
2 HORSE & HOUND
. 5 FEBRUARY 2014
can start to do a little.”
Lars addresses the use of the term “light in
the hand”.
“Lightness is really relative,” he says. “If a
four-year-old is almost nothing in the hand,
you can be sure there’s not much going on
behind either. He should get light when he
gets older and stronger behind and when he’s
taking more weight on the hindleg.
“Young horses are crooked. How can a less
balanced horse be super light when he’s also
crooked? We use shoulder-fore in the
beginning, plus leg-yield and forward and back
within the paces.”
He accepts there is no one-size-fits-all
formula for horses, but by reading them, good
trainers can find the weakness and devise
exercises to improve those areas.
The fine line
LARS tells Allan to bring First Choice back as
soon as he offers too much, and push him more
It’s OK that he
comes stronger in
the hand if the hindlegs
come under more —
he’s saying ‘my butt
cheeks hurt!’, so you let
him out a bit. As he gets
stronger behind with
more training, he’ll get
lighter in the hand
Lars Petersen
on making allowances for young horses
Pictures by www.ridehesten.com
Danish grand prix rider Lars Petersen gave a training clinic
at The Global Dressage Forum. Alice Collins reports on the
simple steps to climbing Lars’ training ladder to the top
Lars Petersen
Lars puts Maria Andersen
and the grand prix mare
Loxana through their
paces, showing how you
can refine even the
finished product
Lars Petersen
forwards if he gets stuffy or can’t maintain it.
“That’s how you create strength in the
muscles,” says Lars. “Maybe start with two
steps more collected and use shoulder-fore,
which is an excellent exercise for all horses. In
the beginning, just those two or three steps
are enough.”
He uses both shoulder-in and shoulder-out
exercises to loosen the horse. Despite the young
stallion’s athleticism, Lars points out that all
horses’ muscles need working on to build their
strength, much like Carl Hester’s mantra from
The Dressage Convention that “nothing gets
supple unless you bend it, flex it and move it”.
“It’s always a fine line with young horses
about how much you do,” Lars goes on. “It’s the
same principle as us going to the gym. If we
don’t do enough with them they don’t get
stronger, but if we do too much, they’ll go lame
or won’t want to do the work any more.”
After a few short bursts of riding the
horse with a higher neck position and
MEET THE HORSES
1
BLUE HORS FIRST CHOICE
A four-year-old black approved stallion
by Jazz x Negro. Was awarded a nine for
rideability at his performance test. Out of
three generations of elite KWPN mares.
ZICK FLOWER
A six-year-old dark brown gelding by
Zack x Romanov. In 2013 he was the Danish
warmblood young dressage horse
champion under Allan Grøn. He was
awarded two 10s for rideability by the test
rider Hasse Hoffman.
LOXANA
This 12-year-old grand prix mare by
Diamond Hit x Argentinus has been
competing successfully at the level for two
years under Maria Anita Andersen, with
scores up to 74%.
2
3
.
5 FEBRUARY 2014 HORSE & HOUND 3
Training feature Lars Petersen
becomes easy to move the horse and make him
more supple.
“This particular horse finds it very easy to go
in a big floaty trot. People think, ‘Holy smoke,
that looks really good!’, but he’s actually
hanging there, not really pushing forward.
To fix it, we take him out of it and make
transitions to little steps — almost walk — and
out again. Have a soft seat on the way out.
“Push the quarters out on a small circle if he
gets too floaty in the trot. In the floaty trot, the
hindlegs are out behind.
“This work is great for him as in the more
difficult movements, like riding a good
pirouette, you have to teach horses to go in a
small way. As they get stronger, you then ask
them to punch more off the ground with the
hindlegs.”
‘He can’t just collect
straight away, but we
can start to do a little’
— Lars and Allan handle
First Choice’s early
education carefully
Ignore the bad, praise the good
encouraging him to step further under his
body with the hindlegs, Lars asks Allan to let
the neck out and return to “normal trot”.
“Take the pressure off,” he counsels. “Give
him a reward for his good work.”
After a break, they pick First Choice up into
canter and Allan circles, varying the speed.
“This is hard for young horses,” says Lars.
“We use the term ‘come back’ in the canter, but
really what we’re doing is adding hindleg to a
waiting hand; giving gas from the hindleg but
not going faster. It’s not really ‘back’, otherwise
a four-year-old would fall into trot.
“It’s OK that he comes stronger in the hand if
the hindlegs come under more — he’s saying
‘my butt cheeks hurt!’, so you let him out a bit.
As he gets stronger behind, he’ll get lighter in
the hand.
“Lengthen the stride and make him push so
you have something to collect and he’s not just
getting short. Hold in the collection a little
longer as the horse gets stronger. Not all fouryear-olds can do this, but start the forward and
back so you can make the paces small or big;
it’s the preparation for everything: the walk
pirouettes, the changes, everything.”
Lastly, Lars checks that the horse is still
obedient off the leg.
“A really simple exercise is moving from the
long side to the inner track. It’s a big deal that
you can move them a little bit off the leg; I like
using canter leg-yield.”
This horse finds it very
easy to go in big floaty
trot. People think, ‘Holy
smoke, that looks really
good!’, but he’s actually
hanging there, not really
pushing forward
Lars Petersen on six-year-old Zick Flower
the risk of injuries.
Again, the session starts simply with speed
control in trot, and then Lars asks Allan to ride
an exercise aimed at improving straightness.
“To make horses even and into both reins,
on the long side ride shoulder-in, then renvers.
It’s really good as it makes you use both reins
and forces the rider to have control over both
shoulders — the ‘inside’ switches over and it
THERE’S a minor miscommunication between
Allan and Zick Flower.
“Don’t worry,” says Lars, “if things go wrong,
don’t get after the horse. Just ride past the bad
stuff and tell him he’s been good when he has.”
To develop the horse’s trot further, they
introduce some half-steps.
“The next step is thinking towards piaffe,”
says Lars, who is keen to stress that his demo is
a bite-size version of his training techniques —
like watching on fast-forward.
“In the near-walk transition, be loose in the
thigh and touch the horse with the whip to
create bounce. Once you have a little bounce,
you can develop that into real piaffe.
“If, in the beginning, it even looks a little bit
like piaffe, then you stop and pat him. Never
punish a loss of rhythm in the beginning and
with the young horses start off by just playing,
not trying to create the finished product in
one day.”
Moving into the canter work, Lars tells Allan
to imagine “holding the croup down with your
seat” to encourage the horse to take the weight
behind in collection.
“When you get that reaction, lighten your
seat and go out and forwards again. This is the
work towards pirouettes. Don’t stay in it too
long as it’s really
hard work and a
lot of stress on
the joints.”
THE second horse — the middle rung of the
ladder — is a six-year-old gelding, Zick Flower.
With him, Lars addresses straightness, which
he describes as “the most difficult work in
dressage”.
“It’s like us writing equally well with both
hands, like kicking a ball with either foot — try
to do it yourself and you’ll see how hard it is.
“All horses are naturally a little crooked — it’s
our job to make them straighter. It’s so
important as it allows us not only to make
movements good in both directions, but if
we don’t straighten horses out, they’ll always
use one side more than the other, increasing
4 HORSE & HOUND
. 5 FEBRUARY 2014
Training pays: Zick Flower
becomes the 2013 Danish
warmblood young dressage
horse champion under
Allan Grøn, garnering
10s for rideability
www.horseandhound.co.uk
Pictures by www.ridehesten.com
Straightness: the zenith of dressage
DE
ALGEMEEN
PAARDENKRANT
woensdag 22 oktober 2014 | 3
‘We moeten de dressuur opnieuw uitdenken’
Vernieuwingsdrang op eerste Deense editie van het Global Dressage Forum
RANDBÖL – De Grand Prixproef zal op het EK, volgend
jaar in Aken, en op de Olympische Spelen in Rio de Janeiro
waarschijnlijk aanzienlijk korter duren dan nu het geval is. Op
het Global Dressage Forum –
voor het eerst gehouden op de
prachtige stoeterij Blue Hors in
Denemarken – waren beleidsbepalers in de dressuursport het
daar wel over eens. Een andere
uitkomst van het GDF betrof een
uitbreiding van de bevoegdheid
van het Judges Supervisory
Panel. Dit corrigerende verlengstuk van de jury gaat waarschijnlijk optreden als het
juryverschil de zes procent overschrijdt.
Grand Prix moet korter
De discussie over de lengte van de
Grand Prix kwam ook voort uit de
presentatie van Gerrit Jan Swinkels
(Indoor Brabant), Lisa Lazarus (commerciële afdeling van de FEI) en
Martin Richenhagen (jurylid, CEO
Fendt en sponsor van de Duitse FN).
Bezien vanuit commercieel en marketingperspectief moet er zeker wat
aan de dressuursport veranderen, zo
PESSE – Het Springpaarden Fonds Nederland (SFN) heeft de zesjarige
Djumpsina (v. Zürich) gekocht van Ate
Kooistra. Samen met J.F. Hooghiemstra
fokte Kooistra de Zürich-dochter. Het
was Kooistra die richting het SFN een
balletje opgooide, nadat hij wist dat
het SFN graag met 'kleine' fokkers in
contact wil komen. Djumpsina werd
enige tijd gereden door het buurmeisje van Kooistra, die hem daarna
onderbracht bij Petra van der Lei.
Djumpsina won met Petra de Friese
Kampioenschappen in de klasse M en
werd ze vijfde op de Hippiade. Djumpsina SFN heeft twee weken om te
proberen bij Jeroen Dubbeldam gestaan, waarna werd besloten de merrie te kopen. Djumpsina SFN is
ondergebracht bij Hester Klompmaker.
“Ik vind het wel mooi dat deze merrie
bij mij is ondergebracht, want ik heb
toen deze merrie vier was al gevraagd
of zij te koop zou zijn”, vertelde
Klompmaker.
Samenwerking KNHS en
Jansen-Noy
door Dirk Willem Rosie
“Het is alsof je moet kiezen tussen de
pest of de cholera”, zei topamazone
en lid van het FEI-dressuurcomité
Kyra Kyrklund over het inkorten van
de Grand Prix. “Natuurlijk wil je
geen kortere Grand Prix, het is immers de klassieke proef waarin het
totale gereden zijn wordt beoordeeld.
Maar twee dagen lang naar honderd
Grand Prix-proeven kijken, zoals nu
op de grote kampioenschappen gebeurt, dat is ook niks. In slaap vallen
is in elk geval niet goed voor de
sport.”
SFN investeert in Zürichdochter Djumpsina
Adelinde Cornelissen reed op het Global Dressage Forum, dat voor het eerst op de prachtige stoeterij Blue Hors gehouden werd,
een clinic met de KWPN-hengst Aqiedo. “Ik rijd niet voor de medailles, maar om te laten zien hoeveel talent er in mijn paard zit.”
FOTO WIEGAARDEN.DK
vond zelfs Kyrklund. “Ik zie het als
een voldongen feit dat de Grand Prix
korter moet. Dan kunnen we maar
beter meepraten over hoe de proef
dan moet worden.”
Sommigen vonden dat de dressuur
meer een show moet worden om aantrekkelijker te zijn voor een groter
publiek. In de trant van de manier
waarop het Amerikaanse publiek de
dressuur beleefde, toen het bij de Wereldbekerfinale in Las Vegas met de
bewegingen van de paarden begon
mee te klappen. “Als we de paarden
dan oorproppen in moeten doen, wat
is daar op tegen?”, wilde Martin Richenhagen weten.
Adelinde: ‘Met alleen talent kom je nergens’
Adelinde Cornelissen en haar toekomsttopper Aqiedo (Undigo x Métall) waren na
Odense in Denemarken gebleven om op de eerste Deense editie van het Global
Dressage Forum een clinic te geven. “Dit is een enorm getalenteerd paard”, zei Adelinde bij haar introductie. “Maar met alleen talent kom je nergens. Je kunt wel zeggen
dat je de wereldkampioen thuis hebt staan, maar ook dat brengt je nergens. Daarom
heb ik Aqiedo meegenomen, die kent dit soort geweldige arena’s niet, hij kan hier
een hoop leren.”
Adelinde liet haar negenjarige hengst – die de helft van zijn leven op rust heeft gestaan wegens opeenvolgende blessures – alleen maar klein lopen. Ze liet hem buigen en werkte naar verzameling toe om het paard te laten zitten. “Ik weet dat het
bewegingstalent aanwezig is. Voor mij is het belangrijkste om daar niet steeds om
te vragen. Ik weet dat het er is, dat is genoeg.”
Prinses Nathalie zu Sayn Wittgenstein zat in het forum dat Adelinde’s clinic na afloop
besprak. “Ik wil meer lichtheid zien”, merkte de prinses op over het achter de loodlijn
lopen van Aqiedo. “Dat willen we allemaal”, zei Adelinde. “Ik ben nu met andere dingen bezig. Ik beloof je dat Aqiedo perfect zal zijn aan de voorkant als hij klaar is voor
de Grand Prix.”
Na afloop van de olympische Kür in Londen kreeg Adelinde Cornelissen van juryvoorzitter Stephen Clarke te horen dat de juryleden harmonie toch wel het allerbelangrijkste vonden. “Daar ben ik toen speciaal aan gaan werken. Ik luister naar meer
mensen in m’n omgeving en daar probeer ik dan m’n voordeel mee te doen.”
Op de vraag van GDF-presentator Richard Davison of ze daarvoor van de juryleden
niet wat meer waardering had willen krijgen, antwoordde Adelinde: “Uiteindelijk rijd
ik niet voor de medailles, maar om te laten zien hoeveel talent er in mijn paard zit.
Om daar achter te komen ga ik op wedstrijd. Om te zien waar ik sta. Daar heb je het
oordeel van de juryleden voor nodig. Maar welke plaats dat dan oplevert is voor mij
minder belangrijk.”
Begraven in regels
“We moeten beter luisteren naar onze
klanten, het publiek”, vervolgde de
CEO van tractorfabrikant Fendt.
“Wat verwachten zij van de sport,
wat vinden zij leuk om naar te kijken? Wij begraven ons in deze sport
– alsof we allemaal echte Duitsers
zijn – in regels. Toen een Spaanse
ruiter door het publiek werd aanbeden en zo enthousiast werd dat hij
zijn hoed het publiek in gooide,
maakten we gelijk een regel: dat
mocht niet meer! We moeten de dressuursport opnieuw uitdenken, anders
verdwijnen we van het programma
van de Olympische Spelen.”
Namens een wat behoudender groep
aanwezigen ging dr. Wilfried Bechtolsheimer op de rem staan. “We
moeten uitgaan van de waarden van
onze sport en van de aard van onze
paarden. Die lijken mij vast te staan
en waardevol genoeg om overeind te
houden.”
Zes procent juryverschil
Namens het FEI-dressuurcomité
maakte I-jurylid Hans-Christian
Matthiesen bekend dat het Judges
Supervisory Panel, het drietal ervaren
dressuurkenners dat juryfouten op
grote kampioenschappen corrigeert,
graag meer armslag wil. Het JSP wil
kunnen optreden bij een juryverschil
van zes procent of meer. “Dat hebben
wij in overweging genomen”, aldus
Matthiesen. “Maar de speelruimte
van het JSP moet zeer duidelijk worden omschreven. Alleen als exact is
gedefinieerd wát het panel wanneer
moet doen, kunnen we het panel deze
ruimte geven. Anders bestaat het
grote risico dat er straks twee jurygroepen aan het werk zijn.”
Namens de International Dressage
Riders Club vertelde Kyra Kyrklund
dat juryleden in de nabije toekomst
volgens een codeboek moeten gaan
oordelen. “Neem bijvoorbeeld de piaffe: die wordt beoordeeld volgens de
elementen van de Skala der Ausbildung met bij elk criterium telkens
een stuk of vier mogelijke fouten.
Maar geen van de tientallen afwijkingen van het ideaalbeeld is gecodeerd.
Daarom kan één en dezelfde piaffe
net zo goed een 7 als een 9 krijgen.
Wij willen dat van tevoren vast staat
hoeveel aftrek je voor een bepaalde
fout krijgt. Min 2 als je meer dan
twee meter voorwaarts gaat, minder
aftrek als je minder voorwaarts bent
gegaan, et cetera.”
‘Onmogelijk’
O-jurylid Kathrin Wüst zat in de zaal
om de plannen van de IDRC gelijk te
torpederen. “Onmogelijk. Ik kan niet
naar een oefening van tien of twaalf
piaffestappen kijken en denken: oh,
da’s min twee voor dit, min nul
komma twee voor dat, min nul
komma één voor zus… We hebben
dat geprobeerd, het gaat gewoon
niet.”
Aanleg & renovatie
Manegebodems
(ook ‘eb en vloed’)
www.zorgdragermanegebodems.nl
U gunt u paard toch ook het allerbeste ?!
Zorgdrager Manegebodems
T +31 (0) 653 48 26 50
E [email protected]
UTRECHT – Op de huldigingsavond
van de medaillisten op wereldkampioenschappen afgelopen seizoen
droegen de sporters teamkostuums
van Jansen-Noy uit Sevenum. Voorafgaand aan de KNHS-huldiging in het
Duisenberg Auditorium van Rabobank
Nederland ondertekenden Berend
Brouwer, directie Jansen-Noy, en
KNHS-directeur John Bierling het contract dat Jansen-Noy de komende drie
jaar aan de KNHS blijft verbinden.
Op de Wereldruiterspelen in Frankrijk
werden alle teamkostuums en stropdassen verzorgd door Jansen-Noy.
Technisch directeur van de KNHS,
Maarten van der Heijden, is zeer te
spreken over de kostuums: “Lange tijd
hebben wij als Nederlands paardensport team geen kostuums gehad
voor kampioenschappen. Nu zijn alle
kostuums voor onze ruiters op maat
gemaakt door het team van JansenNoy. Een hele klus, maar met een
prachtig eindresultaat!”
Ex-vrouw sleept Gaston
Glock voor rechter
ATLANTA – Helga Glock, de ex-vrouw
van miljardair en paardeneigenaar
Gaston Glock, heeft haar voormalige
echtgenoot in het Amerikaanse Atlanta voor de rechter gesleept. Helga
Glock zou het deel van het wapenimperium terug willen dat haar en haar
kinderen toekomt. Helga Glock beweert dat zij en de kinderen Brigitte,
Gaston jr. en Robert, die zij samen
met Gaston heeft, zijn verleid om afstand te doen van de aanspraken die
zij hadden op het eigendom van de
multinationale onderneming en op
hun erfdeel. In ruil hiervoor zouden
Glocks ex-vrouw en zijn kinderen de
begunstigden worden van enkele
zeer kapitaalkrachtige stichtingen. Direct na de scheiding van Gaston en
Helga zou de wapenfabrikant zijn ex
en zijn kinderen uit het bestuur van
de stichtingen hebben verwijderd en
zichzelf tot begunstigde hebben gebombardeerd. De hippische activiteiten van Glock (onder meer het
eigenaarschap van Glock’s London en
het Glock Horse Performance Center
van Edward Gal, Nicole Werner en
Hans Peter Minderhoud) worden naar
verluid betaald uit deze stichtingen.
PFERDE LEUTE
DOSSIER
GEGNER & ZWIEGESPALTENE
KL
U
K YR A K Y R
KYRA KYR
KYRKLUND
Vorsitzende International
Dressage Riders Club, IDRC
eigent„Wir Reiter wollen eigent
lich keine kürzeren Aufga
Aufgaben. Gleichzeitig ist aber
auch klar, dass Dressur
auch für Nicht-Insider
attraktiver werden muss.
Und zwar schnell, damit die
neuen Aufgaben noch getestet
werden können. Nur wie soll kom
komprimiert werden? Sollen Lektionen ausgelassen werden? Sollen sie alle in zwei bis drei Minuten gezeigt
werden? Und wenn dann auf allen Turnieren?“
12/2014
Vater und Trainer von Laura
Tomlinson
Auf die Bemerkung, Dressur
müsse mehr Entertainment sein:
„Ich finde, Dressur ist kein Sport
wie Football. Wir sind ein klassischer Sport, kein Action-Sport.“
ISABELL WERTH
Sechsfache Olympiasiegerin
I SA
BELL WERTH
„In drei Minuten einen Wettbewerb zu machen, der die Qualität der Pferde zeigt, halte ich für
unmöglich. Im Grand Prix wird
die Basis der Ausbildung abgefragt, mit der man sich für die
anderen Aufgaben qualifiziert.
Ein Drei-Minuten-Grand Prix ist
Augenwischerei, die zu Lasten
der Pferde und der schwächeren
Nationen geht! Um den Reitsport attraktiv fürs Fernsehen zu machen, müssen
Konzepte her. Jan Tops hat es mit der Global Champions Tour
vorgemacht. Und ich glaube auch nicht, dass Sponsoren damit geholfen ist, Halligalli in den Siegerehrungen zu machen.
Vielmehr müssten individuelle Pakete geschnürt werden, in
denen Veranstalter die Wünsche des Prüfungssponsors berücksichtigen. Was den Applaus während der Prüfung angeht,
ich habe nichts gegen ein bisschen Show. Es gibt ja Pferde,
die das inspiriert. Ich würde mir wünschen, dass ich dann als
Reiter das Publikum animieren dürfte.
Das ist derzeit verboten. Der WettN I C A TH E
MO
OD
bewerb würde nicht verfälscht,
O
denn die Chance dazu hätte
ja jeder.“
U
SC
22
Dominique Wehrmann
ILFRIED BECH
TO
RE
ND
und Strategie beim Weltreiterverband FEI sowie Gerrit Jan
Swinkels, Macher des holländischen Vorzeigeturniers Indoor
Brabant, bildeten die Gruppe
der Reformer, die verschiedene
Ideen präsentierten, mit denen
sie Dressurreiten auch für Laien
zu einem Erlebnis machen
möchten. Kyra Kyrklund,
finnische Olympiareiterin und
Präsidentin des International
Dressage Riders Clubs (IDRC),
saß ein wenig zwischen den
Stühlen und aus dem Publikum
meldete sich unter anderem
Dr. Wilfried Bechtolsheimer zu
Wort. Die Vorschläge für den
Dressursport der Zukunft reichten von der Verkürzung des
Grand Prix auf drei Minuten
bis hin zum Ausstaffieren der
Pferdeohren mit Watte, damit
die Zuschauer auch während einer Prüfung klatschen können.
.W
IM E R
E
rstmals fand das Global
Dressage Forum nicht
in seinem Ursprungsort
Hooge Mierde in Holland statt,
sondern in Dänemark, auf dem
Gestüt Blue Hors. Mehrere
Themen standen da für die
zwei Veranstaltungstage auf der
Agenda, unter anderem die Frage, wie man den Dressursport
in eine (olympiafähige) Zukunft
führen könne. Publikumsattraktivität ist hier das Zauberwort.
Aber wie schafft man es, mehr
Menschen ans Dressurviereck
zu locken – auch solche, die
nicht von Hause aus Reiter sind?
Das war die Frage, an der sich
die Gemüter erhitzten. Martin
Richenhagen, Geschäftsführer
der US-Unternehmensgruppe
AGCO Fendt, dem Hauptsponsor der Deutschen Reiterlichen
Vereinigung (FN) und internationaler Richter, Lisa Lazarus,
Chefin der Abteilung Business
DR
HE
Dressur – Quo vadis?
DR. WILFRIED
BECHTOLSHEIMER
LS
Die Dressur braucht mehr Sponsoren. Doch die
investieren nur, wenn sie eine hohe Reichweite
erwarten können. Wie aber kann man mehr
Menschen für den Dressursport begeistern? Beim
GLOBAL DRESSAGE FORUM 2014 wurde diese
Frage kontrovers diskutiert
MONICA THEODORESCU
Bundestrainerin der deutschen Dressurreiter
„Ein Drei-Minuten-Grand Prix? Davon
halte ich gar nichts! Von den Springreitern
verlangt ja auch keiner, dass sie nur noch
Stechen reiten! Wenn wir nur noch Show machen
wollen, dann gehen wir besser in den Zirkus. Der Grand
Prix-Sport ist nicht so einfach, wie man ihn verkaufen will. Die Ausbildung
erfordert Jahre, das kann man nicht alles in drei Minuten abfragen.
Der Sport muss den Pferden und der Reiterei entsprechen, und wenn
einige Lektionen und z.B. der Schritt nur noch verkürzt gezeigt werden, wird
auch beim Training weniger Wert drauf gelegt. Ich bezweifle, dass der Sport
attraktiver würde, wenn man ihn amputiert. Pferde wie Valegro und Bella
Rose will man länger als drei Minuten genießen. Diese Schönheit macht
doch die Faszination unseres Sports aus.“
R
NH
AGEN
GERRIT JAN SWINKELS
Chef Indoor Brabant
Wir brauchen höhere Preisgelder, dafür
benötigen wir Sponsoren und dafür
brauchen wir mehr Medieninteresse. Für
die Sponsoren muss die Siegerehrung eine
Show werden! Und: Wir haben in der Dressur keine ganz großen Gewinner und keine
ganz großen Verlierer. Es wäre total anders,
wenn man bei einem Fehler ausscheiden
würde.“
LISA LAZARUS
Leitung Business und Strategie bei der FEI
JA N
S
W
GERRIT
„Die Herausforderung ist es, die Balance
zwischen Tradition und Innovation zu finden.
Einen siebenminütigen Grand Prix-Test an
das Fernsehen zu verkaufen, ist schwierig.
Aber immer wenn ich Vorschläge mache,
mit denen das Ganze einen EnterntainmentCharakter bekäme, wie beispielsweise zu
erlauben, in der Prüfung aufzustehen, höre
ich, das mache den Pferden Angst. Aber ich
denke, man sollte das erst mal ausprobieren.“
I
EL
NK
S
MARTIN
RICHENHAGEN
CEO des FN-Sponsors
AGCO/Fendt,
internationaler Richter
„Applaus während der Prüfung stört die Pferde? Warum
dann keine Watte in die Pferdeohren stecken? Wir nehmen
Dressur viel zu ernst. Natürlich
könnten wir einen Drei-Minuten-Test machen. Wir müssen
neue Ideen annehmen.“
Foto: www.ridehesten.com (4), www.toffi-images.de (2), von Korff
REFORMER
HE
US
IC
LISA L AZ AR
M AR
TIN
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
74
h
RIDEHESTEN
11/14
Glæde over
AT GLÆDE ANDRE
på Blue Hors
Global Dressage Foundation
Blue Hors var i oktober vært for den 14. udgave
af Global Dressage Forum, et Forum der er skabt
af familien Bartels i Holland, som også har været vært for
forummet de senere år. Der var stor ros til Blue Hors – til ledelsen
anført af Kjeld Kirk Kristiansen og Esben Møller, samt hele staben på
hingstestationen, over de fantastiske rammer, der var blevet skabt omkring
dette faglige forum, som i år talte omkring 400 deltagere fra en stor del af verden
RIDEHESTEN
h
11/14
75
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
Forum med
FAGLIGT
FOKUS
Programmet til den 14. udgave af
Global Dressage Forum bød på
god variation, og der blev lejlighed
for deltagerne til at diskutere
mange forskellige emner. Da
forslag til ændringer i programmer,
rytternes beklædning mv. kom til
diskussion gik bølgerne rigtig højt
AF BRIT T CARLSEN | [email protected]
76
RIDEHESTEN
h
11/14
D
Opvarmningshallen fungerede som
restaurant, og gav samtidig plads
til et eksklusivt standområde.
Mange kommenterede den flotte
udsmykning overalt, den er skabt
af Susanne Møller og hendes datter
Cecilie sammen med Lisbeth
Baungaard Thomsen (Beth Baun,
indretningsdekoratør i Billund).
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
e seneste 13 år har Global Dressage Forum været afviklet på familien Bartels ridecenter i Holland. Det er
også Joop Bartels, som oprindeligt fik idéen til dette
forum, der har til formål at diskutere forskellige aspekter af
dressursporten. Det er også her nye tiltag i dressursporten bliver sat til debat. Forummet er ikke som sådan beslutningsdygtigt, men ændringsforslag og klare holdningstilkendegivelser
herfra tages meget alvorligt, når fx FEI’s dressurkomite skal
indføre ændringer af procedurer og programmer. Det er også i
dette forum, at flere af verdens topryttere har delt deres tanker
om dressur og demonstreret deres træningsmetoder i praksis.
Global Dressage Forum bruges i høj grad også til at ”networke”, her kan man møde topdommere, -ryttere, trænere og
andre tilknyttet sporten som sponsorer, komponister, dyrlæger og officials.
Blue Hors slog nærmest benene væk under årets deltagere,
idet det smukke hingstecenter var omdannet til et konferencecenter med to scener – en for de tobenede og en for de
firbenede aktører – adskilt af et sort scenetæppe. Det var så
gennemført smukt, at den erfarne stab hos Academy Bartels
var helt overvældet, og det samme var deltagerne. Der måtte
også flere rundvisninger til på selve ridecenteret, for at tilfreds- HC som stand-in
stille de mange udenlandske gæster, hvoraf flere rejste sig og Det er sædvanligvis formanden for FEI’s dressurkomite, Trond
roste Blue Hors, stedets heste og ryttere.
Asmyr, der informerer forummet om nye tiltag og kommende
– Det gik fantastisk godt, vi var spændte på, hvordan den nye ændringer, som diskuteres og implementeres af denne komite.
hal og hele det store set-up ville virke i praksis. Arrangementet Trond var desværre blevet syg og måtte indlægges, og med en
levede til fulde op til vores forventninger, og rent praktisk kunne times varsel sprang Hans-Christian Matthiesen til, og overtog
vi ikke have ønsket det anderledes, fortæller Blue Hors’ direktør opgaven fra Trond. HC sidder i komiteen, så han er velorienEsben Møller. Han glædede
teret om arbejdet der, og han
sig meget over de mange pogjorde et godt job.
Måske kan vi være med til at løfte
sitive tilkendegivelser han fik
Dressursportens fremtid blev
fra kolleger, kunder og gæster,
i høj grad sat til debat i flere
forummet til et endnu højere niveau
indlæg, men det var HC som
og over, at familien Bartels var
ESBEN MØLLER, BLUE HORS
tilfreds med, hvor professionelt
åbnede for debatten, da han
sagde: – Vi har en hurtigvokBlue Hors havde taget sig af
deres ”barn” og givet Global Dressage Forum et løft. – Måske sende sport, som er fascinerende for mange, fordi den bygger
kan vi være med til at løfte forummet til et endnu højere niveau, på relation mellem menneske og hest. Vi har et ansvar for, at vi
var Esbens bemærkning.
hele tiden holder dressursporten på det spor, som vi finder er
Det har taget staben, med hjælp udefra, det meste af en uge det rette for den globale dressursport. Det er ikke, fordi vi vil
at ombygge ridecenteret til konferencecenter. Forud for det er gå på kompromis med vores sport, men måske skal vi erkende,
dog gået måneders planlægning i et godt samarbejde mellem at vi må ofre noget for at være en del af den olympiske familie.
Og så kom diskussionen i høj grad til at gå på afkortning af
Christian Struck, som havde det overordnede administrative
ansvar på Blue Hors, medarbejdere på Academy Bartels og Ri- Grand Prix-programmet, nytænkning omkring rytternes pådehestens redaktion og grafikere, der stod for pressearbejdet klædning og meget mere, som vi vil komme nærmere ind på
samt de grafiske produktioner som programmer, invitationer i det næste nummer af Ridehesten, hvor vi går i dybden med
mv. og under forummet var det Ridehestens fotografer, der nogle af de meget interessante emner, som kom til debat under
havde ansvaret for at servicere dags- og fagpressen med billeder. forummet.
h
1.
4.
2.
3.
4. Hans-Christian Matthiesen
(medlem af FEI’s dressurkomite) måtte
træde til i sidste øjeblik for at orientere
om komiteens arbejde. Richard Davison
(th.) havde som altid forummet i sin hule
hånd. Han drog konklusioner, udæskede
deltagerne til at forklare sig og nogle
gange forsvare sig, men alt blev bundet
sammen af en god portion engelsk humor.
TAN
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
1. H.K.H. Prinsesse Benedikte
åbnede det 14. Global Dressage Forum
i sin egenskab af præsident for Global
Dressage Foundation. I sin åbningstale
takkede hun bl.a. den effektive stab på
Blue Hors, som havde lagt energi og vilje
i at gøre forummet til en succes. – Vi
kan glæde os til to dages diskussioner,
clinics og Richard Davisons skarpe men
humoristiske interviews, sagde prinsessen.
2. Det var Hotel Legoland som stod
for den meget roste catering. Her er
det multimedaljevinder Charlotte
Dujardin og den engelske avler
Emma Jane Blundell (avlerportræt
i Ridehestens augustnummer i år),
som gør sig store overvejelser
om valg af frugt-smoothie.
3. Esben Møller (tv.) fik også tid til
at sidde og nyde den lækre mad og det
gode selskab. Her er det dressurrytter
Agnete Kirk Thinggaard, hendes
mand Claus og træner Michael
Stevn, der holder Blue Horsdirektøren med selskab i en pause.
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
RIDEHESTEN
h
11/14
77
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
ET
LIV
som i et eventyr
Charlotte Dujardin kommer fra en helt almindelig middelklassefamilie,
men talent, hårdt arbejde og en vilje til at vinde samt en helt uvurderlig
støtte fra Carl Hester har gjort hende til en verdensstjerne
AF JYT TE LEMKOW
78
ressurverdenen har haft mange berømte profiler gennem årene, men ingen som på tre år
har taget springet fra at ride den første internationale Grand Prix til at vinde verdensmesterskabet
2014 i individuel Grand Prix Special og Kür som et
foreløbigt højdepunkt – i en karriere der også omfatter World Cup-sejr i 2014, individuel europamester i
begge individuelle discipliner i 2013 og olympisk guld
såvel for hold som individuelt 2012 og medlem af det
britiske guldvindende hold ved EM 2011. Charlotte
er indehaver af pointrekorden i samtlige Grand Prixprogrammer. Alt sammen på en og samme hest, nemlig
Valegro e. Negro med hvem det samlet er blevet til 46
Grand Prix-sejre. En utrolig statistik, som man ved
Global Dressage Forum 2014 gerne ville høre lidt om
baggrunden for.
D
Charlottes holdning til konkurrenceridning og hendes
succes. Hun ville bare være bedre end søsteren.
Det startede med en pony
Charlotte Dujardin kom ind på de internationale dressurbaner som et totalt ubeskrevet blad, men hun havde
faktisk allerede været meget succesfuld som barn og
teenager som showrytter på ponyer. Her vandt hun alt,
hvad der var værd at vinde, bl.a. fire gange Horse of the
Year Show. Så allerede som helt ung, havde hun lært
disciplin, at ride under pres, og hvad der ellers hører
til konkurrenceridning – som en velplejet hest, selv at
have en elegant fremtoning m.m.
Charlotte kommer ikke fra et velhavende hjem, men
moren havde været springrytter, så der var en hestebaggrund. Charlotte og hendes to år ældre søster startede
begge i ponyshowklasser, og den konkurrence, der var
de to imellem, synes at være en væsentlig ingrediens i
Ægteparret Hester og Dujardin
Det er ikke kun en fryd at se Charlotte og Valegro på
en dressurbane. Uden Valegro er Charlotte en 29-årig
moderne og charmerende kvinde med et indtagende
smil, og med en herlig humor som hun igen og igen
demonstrerer ved pressekonferencer. Historien om, at
Charlottes mor sponsorerede tre undervisningstimer
hos Carl Hester i 2007, da Charlotte havde skiftet ponyerne ud med en stor hest, som blev købt fra en arv
efter hendes bedstemor, er snart en kendt historie. Carl
satte sig op på den unge hest. Måden hesten var redet
på, imponerede ham i en sådan grad, at han tilbød
Charlotte et ti-dages kursus og derefter at blive ansat
som hestepasser i hans stald. Og nu otte år efter er hun
der stadig! Men så sandelig ikke som hestepasser! Hun
RIDEHESTEN
h
11/14
Fire år i stalden
Charlottes åbenlyse talent bevirkede, at hendes træner i
teenageårene sagde: Jeg kan ikke lære dig mere, du skal
træne hos Judy Harvey. – For mig lød det meget skræmmende, men jeg var elev hos Harvey i fire år. Det første
år red jeg ikke. Jeg mugede ud og lavede alle de rædsomme job, som ingen gider at lave i en stald. Da hun
så mit engagement, lod hun mig ride, fortalte Charlotte,
og hun fortsatte: – Der er så mange, som gerne vil ind i
stalden hos Carl og jeg, men de vil kun ride. Man skal
være bevidst om, at det ikke kun er ridning, det drejer
sig om, hele managementet omkring hesten er meget
vigtigt, og det skal du lære fra bunden af.
Det første år red jeg ikke.
Jeg mugede ud og lavede
alle de rædsomme job, som
ingen gider at lave i en stald
CHARLOTTE
DUJARDIN
RIDEHESTEN
h
11/14
79
FAGLIGT
FAGLIGT
Global
GlobalDressage
DressageForum
Forum2014
2014
GDF
nyder nu en primadonnas privilegier ogChristian
tør tilmed
taleBlue
Carl
Struck,
Hors, der har haft det overordnede
Jytte Lemkows glimrende indlæg om
Hester imod. Når diskussionerne går for
højt,
husker
hun planlægning af GDF på Blue Hors, ”Harmoni” blev rost fra flere sider. Det
ansvar
for den
praktiske
er de
flankeret
den internationale dressurrytter og -dommer
ham på, hvem det lige er, der har vundet
flesteafmedaljer,
kan man læse mere om i det næste
CharlotteCharlotte
Bredahl og og
holdleder for paradressurrytterne Lis
nummer af Ridehesten.
fortæller hun med en latter og et glimt i øjnene.
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Carl er det perfekte miks som rytter ogLihme.
træner.
Hun kalder
ham granddad (bedstefar) og det forlyder, at han kalder hende
”Her Majesty”!
– Vi er som et gammelt ægtepar, i starten adlød jeg ham og
gjorde alt, hvad han sagde – nu er det omvendt, bemærkede
hun, – blot med den forskel – at Carl fortsat ikke lytter til mig,
– Carl er min støtte, min hesteejer, træner og rygrad. Han er hjælpfortsatte hun med en latter.
som, generøs og venlig. Alle er så frygtelig seriøse til stævnerne, men
Charlottes ros af Carl under interviewet ville næsten ingen
hvis I kunne høre, hvad jeg hører i min øresnegl, når jeg varmer op…,
ende tage. Hun roste hans altid gode humør, og hele hans
grinede Charlotte, – det er så underholdende, fortsatte hun.
horsemanship, og man fik nærmest en fornemmelse af, at
TR5 Pe nda nt Birch Ve ne
hver dag sammen med ham og hestene er en fest, ligesom hun
medgav, at hun meget nødigt ville være foruden den tryghed, fordi det for første gang ikke fungerede inde på banen mellem
han giver hende ved blot at være med til et stævne.
Valegro og hende, men på grund af pressens og de sociale meCharlotte er flyttet i eget hus kun få kilometer fra Carls diers umådeligt hurtige, negative håndtering af den uventede
uddannelsesstald i Newent i Gloucestershire, og det krævede sjetteplads i Grand Prix.
– Vi vidste Valegro ikke var topfit, det skulle han være til
at hun med blødende hjerte solgte sin første hest Fernandez,
WEG, så Carl og jeg diskuterede, om jeg skulle have større
som hun selv havde redet op fra unghest til Grand Prix.
sporer på. Jeg ville ikke – Hester ville, og han er min træner,
men inde på banen kunne jeg slet ikke få det til at fungere med
Han har aldrig skuffet mig,
Jeg følte mig virkelig overvældet og Valegro, men jeg vidste jo hvorfor.TR5
Pe nda nt Birch Ve ne e r Natural
og det gjorde han heller ikke i Aachen, vi ændrede noget, vi
slået, så jeg måtte begynde at gå til ikke skulle have ændret. Hvad der kom bag på Charlotte var
sportspsykolog for at forsøge at klare det, mediernes reaktioner, og de meget hårde ord hun kunne læse
de sociale medier. – Jeg var så bange for at gå ind i Speciog det har gjort mig til en stærkere person på
alen, at jeg rystede, og normalt er jeg ikke nervøs, for han giver
mig så meget tillid. Jeg var så bange, troede at jeg ikke kunne
Den flotte og smagfulde udsmykning og de
I lighed med mange andre benyttede
Det er Joop Bartels (tv.) som i sin tid
gøre
det, påpauserne
grund af
det der blev
skrevet
– jegDressage
fik dogForum
lavetog de
specielle opsatser og lamper modtog stor ros og
landsholdsrytter Lisbet
Seierskilde
til at
”opfandt”
Global
en
o.k.
test.
Og
jeg
kom
ud
og
var
glad13for
gennem
I
den
varme
stol
opmærksomhed. De stammer fra butikken Beth Baun besøge standene. Her tester hun hudprodukter
seneste
år at
harkomme
dette forum
været afviklet
det. Bagefter følte jeg mig virkelig
overvældet
ogi Holland.
slået, såBartels
jeg ses
Richardejer
Davison,
som i Global Dressage
Forums
nu Arler.
i Britiske
Billund – butikkens
og indretningsdesigner
fra Zinobel
v. Joan
på Academy
Bartels
Lisbeth
Baungaard
Thomsen
stod
for
udsmykningen
her
sammen
med
Richard
Davison,
Foto:
Ridehesten.com/Jørgen
Bak
Rasmussen
14-årige historie har været en fantastisk ordstyrer, har tilmed måtte begynde at gå til sportspsykolog for at forsøge at klareder er
sammen
medsærlig
Susanneevne
Møller.
af de bærende
kræfter under forummet.
stærkere
person.
en ganske
til at interviewe de kendte ryttere, der det, og det har gjort mig til enen
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
kommer i den varme stol. Han fik Charlotte til at fortælle om,
hvordan hun takler det vinderpres, der hviler på hende, hver Livet efter Valegro
H.K.H.
somPrinsesse
Valegro,Benedikte
og ingenogkan
gang hun rider ind på en bane, og hvorledes hun i Aachen i år – Jeg ved, at jeg aldrig får en hest
prinsesse Nathalie har direktør
fik en reel nedtur, der krævede psykologhjælp. Ikke så meget erstatte ham. Men jeg håber på at få heste, hvor jeg kan få
Kjeld Kirk Kristiansen imellem
noget af det igen, som jeg har sig,
føltmens
på Valegro.
Jeg vil elske
Dansk Varmblods
at opbygge et nyt partnerskab og
samspil
nye ungheste,
formand
Janmed
Pedersen
har
som jeg har gjort det med Valegro.
bestyrelsesmedlem i Dressurens
Venner
Ahlefeldt-Laurvig
– Jeg er selv overrasket over, hvad
jegMette
har opnået
de seneste
ved sinprogrammet
side. Foto: Ridehesten.com/
år, og det blev tydeligt, da jeg læste
til Global
Jørgen Bak Rasmussen
Dressage Forum, bemærkede Charlotte.
– Og på det personlige plan? spurgte Davison: – Min partner er desperat for
at blive gift med mig og få mig gravid. Men jeg er ikke der
Et af de
emner
som
rigtigt
endnu. Jeg ved hvordan mit bryllup
skal
være.
Det
skal holkom til debat var fremtiden for
des om sommeren på Carls ridecenter, det er så smukt. Og
dressursporten – er det kortere
så skal Valegro få lov til at trække
kareten, bemærkede hun
Grand Prix-programmer, mere
afslutningsvis til stor morskab for
deltagerne
i forummet.
spraglet
tøj eller...?
Lisa Lazarus h
Glimt
©TOM ROSSAU 2010
(FEI) omgivet af Gerrit Jan Swinkels
(hollandsk stævnearrangør) og
(Fendt), tv.,
Charlotte Dujardin fortalte ærligt, hvorMartin
megetRichenhagen
det
påvirkede hende at læse alle de negative kommentarer
drev diskussionen frem, og det kan
til hende og Valegros resultater i Aachen i man
år. læse meget mere om i næste
Så meget, at hun nu går til en sportspsykolog
nummer af Ridehesten.
for at håndtere presset fra omgivelserne. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
80
82
RIDEHESTEN
RIDEHESTEN
h 11/14
11/14
TAN
©TOM ROSSAU 2010
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
GDF
Glimt
Christian Struck, Blue Hors, der har haft det overordnede
ansvar for den praktiske planlægning af GDF på Blue Hors,
er flankeret af den internationale dressurrytter og -dommer
Charlotte Bredahl og holdleder for paradressurrytterne Lis
Lihme. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Den flotte og smagfulde udsmykning og de
specielle opsatser og lamper modtog stor ros og
opmærksomhed. De stammer fra butikken Beth Baun
i Billund – butikkens ejer og indretningsdesigner
Lisbeth Baungaard Thomsen stod for udsmykningen
sammen med Susanne Møller.
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
I lighed med mange andre benyttede
landsholdsrytter Lisbet Seierskilde pauserne til at
besøge standene. Her tester hun hudprodukter
fra Zinobel v. Joan Arler.
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Jytte Lemkows glimrende indlæg om
”Harmoni” blev rost fra flere sider. Det
kan man læse mere om i det næste
nummer af Ridehesten.
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Det er Joop Bartels (tv.) som i sin tid
”opfandt” Global Dressage Forum og de
seneste 13 år har dette forum været afviklet
på Academy Bartels i Holland. Bartels ses
her sammen med Richard Davison, der er
en af de bærende kræfter under forummet.
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
H.K.H. Prinsesse Benedikte og
prinsesse Nathalie har direktør
Kjeld Kirk Kristiansen imellem
sig, mens Dansk Varmblods
formand Jan Pedersen har
bestyrelsesmedlem i Dressurens
Venner Mette Ahlefeldt-Laurvig
ved sin side. Foto: Ridehesten.com/
Jørgen Bak Rasmussen
Et af de emner som rigtigt
kom til debat var fremtiden for
dressursporten – er det kortere
Grand Prix-programmer, mere
spraglet tøj eller...? Lisa Lazarus
(FEI) omgivet af Gerrit Jan Swinkels
(hollandsk stævnearrangør) og
Martin Richenhagen (Fendt), tv.,
drev diskussionen frem, og det kan
man læse meget mere om i næste
nummer af Ridehesten.
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
RIDEHESTEN
h
11/14
81
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
ANNIKA
LYKKE
RISUM
Annika Lykke Risum trak
på hele følelsesregistret hos
deltagerne i forummet, da
hun fortalte sin historie.
Pararytterne
OVERVANDT
alle udfordringer
82
RIDEHESTEN
h
11/14
Flere deltagere og journalister udråbte
indslaget fra de tre paradressurryttere
til det bedste under Global Dressage
Forum – og forummet gav total
opbakning til H.K.H. Prinsesse
Benedikte, da hun udformede en bøn til
EM-arrangørerne i Aachen 2015, om at
tage paradressur med på programmet
AF BRIT T CARLSEN | [email protected]
Den hollandske landstræner for raskrytterne
Wim Ernes udtrykte stor beundring for,
hvordan pararytterne uddanner deres heste
og overvinder deres forskellige handicaps.
FOTO: RIDEHESTEN.COM/JØRGEN BAK RASMUSSEN
P
aradressur har ikke tidligere været på programmet
til Global Dressage Forum, men med den danske succes i denne disciplin i mente opfordrede
H.K.H. Prinsesse Benedikte GDF’s programudvalg til at
sætte dette punkt på programmet – og heldigvis for det.
Under overskriften ”Overcomming challenges” fortalte
Annika Lykke Risum åbent og ærligt om sit trafikuheld
og problemerne med at genvinde en del af sin førlighed.
Der var lidt blanke øjne rundt omkring i salen, da Annika
fortalte sin gribende historie. Annika blev suppleret af
Stinna Tange og den engelske pararytter Sophie Wells,
der har 17 medaljer i sit medaljeskab, og konkurrerer
mod raskrytterne helt op til Grand Prix-niveau. Det blev
meget hurtigt klart for deltagerne i forummet, at nok var
rytterne udfordret på deres fysik, men det kompenserede
de for med et drive og en viljestyrke, som brændte tydeligt igennem til tilhørerne. Også rytternes brændende
ønske om at uddanne og ride deres heste på samme vis
som raskrytterne, blev understreget flere gange.
Annikas historie
Annika var en del af landsholdet som junior- og ungrytter. Som ungsenior tilbage i 2005 var hun godt på vej mod
en Grand Prix-debut, og hun blev udråbt til en af dansk
dressursports helt lysende stjerner. Mange forventninger
og forhåbninger var knyttet til Annika.
– Jeg var på cykel på vej på arbejde i mit første job efter
endt uddannelse som civilingeniør. Jobbet havde jeg haft
i 10 dage, da jeg kørte ind i en kassevogn og blev lam fra
halsen og ned. Lægerne fortalte mig, at hvis jeg var heldig, kunne jeg måske komme til at bevæge mine arme og
hænder, indledte Annika på forummet.
Hun har redet siden hun var 5 år, så motivationen
for at komme tilbage i sadlen igen var meget stærk. Annika lå tre måneder på hospitalet og herefter fulgte seks
måneders genoptræning. Det var meget grænseoverskridende for hende, at overlade pasningen af hesten til andre.
– Jeg er ikke så god til at stole på, at andre kan tage sig af min
hest, indrømmede hun. Hendes motivation var derfor stærk, og
på trods af lægernes dom oplevede hun at have en lille smule
følelse i tæerne, og det var den lille forbindelse hun fokuserede
på. Under opholdet på sygehuset blev hun tilbudt psykologstøtte. – Hun spurgte mig, hvad jeg ville i fremtiden, og svaret
var klart: tilbage i sadlen igen! Annika brugte hesten som motivation, og da hun kom hjem fra genoptræningen, hvor hun
kunne gå, begyndte hun at ride tre dage senere. Hun startede
med handicapridning, men efter de første par gange meddelte
hun, at det ikke var udfordrende nok, hun ville tilbage i sadlen
på sin egen hest. Og langsomt skridttur for skridttur genfandt
Annika noget af koordinationen og balancen på hesten.
– Ridningen hjælper mig med at blive mere koordineret – det
er den bedste træning, jeg kan lave. Alt bliver gennemarbejdet,
når jeg er på hesten. I perioder, hvor jeg ikke har redet og blot
dyrker almindelig fysisk træning, så oplever jeg, at min krop
ikke bliver bearbejdet på samme måde, som når jeg er i sadlen.
– Jeg havde meget nervepine i mine ben, da jeg første gang
kom på hesten, der var meget jeg skulle lave anderledes, husker Annika. Hun kendte intet til paradressur, anede knapt
det fandtes, indtil hun af andre blev gjort opmærksom på den
mulighed. Hun tog ud til et stævne, for at se hvad det drejede
sig om, og få måneder senere, i 2007, kvalificerede hun sig
til VM i England med Alfarvad April Z og vandt sin første
guldmedalje.
– Jeg anede ikke, på hvilket niveau handicappede ryttere
rider, anede ikke hvilke heste de rider på, så jeg besluttede at
ride for mig selv og fokusere på min egen ridning, og så se hvor
RIDEHESTEN
h
11/14
83
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
STINNA
TANGE
Stinna Tange imponerede publikum,
da hun viste forskellige øvelser på Steffi
Graf. Og så blev hendes afsluttende bemærkninger, om at bruge sit sæde i kommunikation med hesten, og den korrekt
uddannelse, mødt med klapsalver.
langt det rakte. Og den holdning er præcis den samme,
som Charlotte Dujardin præsenterede for os dagen forinden ved forummet.
Siden debuten har hun vundet medaljer ved para-OL,
EM og seneste ved WEG.
De var smarte i Herning
Paradressurrytterne er opdelt i fem grader (1a, 1b, 2, 3
og 4) og rytterne bliver kategoriseret via et testsystem,
hvor de får målt deres respons og styrke samtidig med,
at de medbringer officielle papirer på deres handicap.
Sidste år blev EM for både handicap- og raskryttere
afviklet samtidig – ved ECCO FEI European Championships i Herning, hvor arrangørerne fik ros for at gøre
paradressur synlig for et bredere publikum.
– Hvad de gjorde i Herning var rigtig smart. At have
så mange tilskuere, der kom forbi, var meget interessant
84
RIDEHESTEN
h
11/14
og godt for udbredelsen af sporten. Richard Davison
greb straks fat på Annikas udtalelse, for dagen forinden
havde repræsentanter for dressurrytterne og -trænerne
diskuteret fremtiden for dressursporten og påpeget over
for repræsentanter for FEI’s dressurkomite, at det vi byder hestene af uro på tilskuerpladserne og ved præmieoverrækkelserne er alt rigeligt. Der er ikke mulighed for
at åbne op for klapsalver under programmet, mere ”gang
i den” ved præmieoverrækkelser mv.
Ridningen hjælper mig med at
blive mere koordineret – det er
den bedste træning, jeg kan lave
Vi skal finde ud af, hvordan vi kan
udnytte rytterens muligheder til
kommunikation med hesten, og ikke
fokusere så meget på begrænsningerne
– Hvordan kunne det lade sig gøre, at I kunne ride med så
meget uro på tilskuerpladserne, og omkring banen, spurgte
Davison, der selv var i Herning sidste år.
– Vi vælger heste, der fra naturen har et godt temperament.
De skal også have tre gode grundgangarter, for de skal kunne
uddannes og rides til bedømmelse på lige fod med andre dressurheste. De skal være så ærlige, at de kan klare omgivelserne,
og så må vi også lære dem at klare de betingelser vi bliver budt,
når vi nu gerne vil være en del af dressursporten. Vi udvikler
os meget i paradressur i disse år, så det er vigtigt for os, at få
den synlighed ved mesterskaber, som også giver sponsorer. Så
det er en stor skam vi ikke er med ved EM i Aachen til næste
år. Den udtalelse blev fulgt af bragende klapsalver.
Stinna Tange – schenkelvigning uden ben
Stinna Tange var den første rytter i hallen. Hun viste, hvordan
hun selv kommer fra sin el-scooter og op på hesten. Stinna er
født uden ben, og hun sidder i en bomløs sadel udelukkende
ved hjælp af balancen. Foran på sadlen har hun et par stropper, hun kan gribe fat i, såfremt det bliver nødvendigt. Da hun
mangler schenklerne til kommunikation med hesten, må hun
bruge stemmen og have en pisk i hver hånd som hjælpemiddel.
Stinna Tange og Steffi Graf rider i grad 1b, hvor der er skridt
og trav i programmerne. Der er ikke mange øvelser i programmerne, derfor er det vigtigt, at hver eneste øvelse vises meget
korrekt med hesten i en god rytme, stillet og bøjet korrekt og
i det rette tempo.
– Steffi kan kigge og hun kan blive spændt, men hun løber
ikke, håber jeg, sagde Stinna til deltagernes morskab. – Hun
ved, hun skal passe på og beskytte mig. Hun er måske ikke
den smarteste hest med den bedste bevægelse, men hun vil
mig så meget, at det gør det til en fornøjelse for mig at arbejde
med hende.
Stinna får besked fra sin træner Lotte Straarup om, hvad
hesten bør gøre bedre, og så er det Stinna, der skal omsætte
den besked til at bruge sine hjælpere til at opnå den ønskede
ændring/forbedring, ved at bruge de hjælpere Stinna nu har.
– Så det er ikke så svært at træne mig, men min træner synes måske noget andet, bemærkede Stinna. Annika opfordrede
Stinna til at lave schenkelvigning på diagonalen. Schenkelvigning uden schenkler! Stinna og Steffi Graf viste de nydeligste schenkelvigninger, og så måtte deltagerne i forummet
overgive sig.
Horsemanship og indføling i særklasse
Engelske Sophie Wells er født med en lidelse, der giver hende
begrænset brug af hænder og fødder, hvor hun har permanente nerveskader. Hun rider i grad 4, hvilket svarer til Prix
St. Georges-niveau, men hun rider også med i almindelige
dressurklasser, og her har hun deltaget ved EM for ungryttere, bl.a. på Broholm i 2011, og hun har startet Grand Prix.
Sophie rider, trods sit handicap, med en stor indføling, og på
trods af, at hun kun har én finger hun kan bruge til at holde
tøjlen med på den ene hånd, har hun en fin og let kommunikation med hesten også på kandar.
Det så vi klart demonstreret, da hun red Blue Hors’ Bosco
e. Blue Hors Don Schufro. Han var en af i alt tre heste, som
Blue Hors stillede til rådighed for hende søndag, som forummet
startede mandag. Af de tre valgte hun 7-årige Bosco, som hun
meget gerne ville have med hjem, sagde både hun og hendes
træner gennem de seneste ti år, Angela Weiss.
– Sophies handicap kan udløse nogle spasmer i benene, oftest
på grund af stress, hvilket absolut ikke er godt for kommunikationen med hesten i en konkurrencesituation, så det er noget
vi har måttet arbejde med. Sophie kan kun bruge én finger på
den ene hånd, så hun må ride med løkker på tøjlerne, og så har
hun lov til at ride med to piske.
– Jeg vil ikke ride med to piske, for jeg vil efterligne raskridning så meget som overhovedet muligt, fortæller Sophie, mens
hun traver og galoperer rundt på Bosco, der tydeligvis befinder sig godt med hendes lette kontakt, smukke opstilling og
diskrete indvirkning. – Jeg har dispensation til at bruge løkker
på tøjlen og pisk, når jeg skal ride almindelige konkurrencer,
men det bliver mine konkurrenter nogle gange sure over, og
selv vil jeg også helst ride så tæt på det normale som muligt,
forklarede Sophie.
Jeg har også hørt danske pararyttere tale om, at deres ”raske”
kolleger på stævnepladsen er sure over de ”fordele” de har som
RIDEHESTEN
h
11/14
85
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
SOPHIE
WELLS
Sophie Wells, der har 17 medaljer, de 13 af guld, sad på Bosco, velvilligt stillet til rådighed af Blue Hors, for tredje gang, da hun red ind
foran publikum og forklarede, at på trods af sit handicap bestræbte hun sig på at ride så tæt på det ”normale” som overhovedet muligt.
handicapryttere, fordi de må ride med fx pisk. Mon de
ryttere egentlig ved, hvad det er de misunder?
– Bosco og jeg tænker det samme om, hvordan vi kan
samarbejde. Ham kan jeg virkelig godt lide, jeg kan
mærke at han tænker på, hvad han kan gøre for mig,
fortæller Sophie, mens hun rider.
54 internationale sejre, 17 medaljer, heraf de 13 af guld,
rummer hendes medaljeskab. Og som hendes træner forklarer: – Det er vigtigt at opbygge en god kommunikation og et partnerskab med hesten. Vi skal finde ud af,
hvordan vi kan udnytte rytterens muligheder til kommunikation med hesten, og ikke fokusere så meget på
begrænsningerne.
Tillid og harmoni
Så red Annika i ridehallen med Aros A’ Fenris. Ham
har hun haft i fire år, siden han var fire. – Jeg ville ikke
86
RIDEHESTEN
h
11/14
have en 4-års hest, det er for stor en risiko, men ham
ville jeg altså have, fortæller Annika. Han er en venlig,
men også sensitiv hest, der reagerer godt på Annikas
signaler, og det er derfor også meget vigtigt for hende
at sende ham klare signaler. Annika gav os en demonstration af, hvordan hun opvarmer sin hest og sin egen
krop. Og den opvarmning var en klar afspejling af den
opvarmning vi så demonstreret af andre topryttere på
forummet.
– Det er også vigtigt for os, at vores heste får den rette
opvarmning. Han skal være let i hånden, og han skal
være foran mig, jeg har ingen kraft hverken i arme eller
hænder. Jeg har fat i løkker på tøjlerne, så hvis hesten bliver for stærk, så kan jeg ikke ride ham. Sikkerhedsvesten
hjælper mig med at holde den rette position på hesten,
den støtter min krop. Og så bruger jeg min stemme til
kommunikation med hesten. Hvis jeg mister balancen
Hvor der er vilje, er der vej
– rytterne har ønsker, forhåbninger
og drømme som alle andre, og de
har et ønske om at ride så godt som
overhovedet muligt
De mødte panelet
Som det er tradition ved GDF, så bliver de fleste indslag og
demonstrationer fulgt af en paneldiskussion. I panelet deltog
den hollandske dressurlandstræner Wim Ernes, træner Angela Weiss og DHIF’s elitechef Michael Møllgaard Nielsen.
– Vi er en familie. Vi har haft integrerede mesterskaber
siden 2010, og det er vigtigt at fortsætte på samme vis fremadrettet, indledte Michael Møllgaard Nielsen og det blev
fulgt af tydelige klapsalver.
Wells’ træner Angela Weiss bemærkede, at programmerne
skal udvikles, fordi hestene og rytterne udvikler sig i positiv
retning, så sværhedsgraden skal øges, hun fortsatte: – Hvor
der er vilje, er der vej – rytterne har ønsker, forhåbninger
og drømme som alle andre, og de har et ønske om at ride
så godt som overhovedet muligt. For dem er det et spørgsmål om muligheder ikke begrænsninger. Og vi oplever, at
pararytterne kender deres krops muligheder og begrænsninger rigtig godt.
Hvorfor bruge cirkus, når man kan bruge sædet
Adfærdsforsker Andrew McLean kom med en bemærkning:
– Ved OL i London vandt en rytter, vi trænede, guld i grad
1a, fordi vi havde lært hesten at reagere med et eller to taps
hårde eller blødere med pisken forskellige steder på kroppen,
for at få den til at gøre det vi ønskede. Har du tænkt på det
Stinna, så du kan lave et program ved at bruge pisken forskellige steder? Stinne svarede kort og særdeles godt, også
med tanke på, at det gennemgående tema for alle tre ryttere var og er: vi vil ride og uddanne vores heste, så tæt på
det, som raskrytterne gør, som overhovedet muligt: – Min
hest reagerer godt på stemmen og på min vægtforlægning
på kroppen, og så kan jeg mærke, at min hest ikke er så tryg
ved pisken. Så jeg vil hellere bruge mit sæde, for det synes
jeg er mere korrekt. Og den udtalelse blev fulgt af kraftige
klapsalver fra deltagerne i forummet.
h
Para til
Aachen!
Paradressurrytternes demonstration blev fra mange
sider rost for at være et af de mest bevægende og
interessante indslag ved dette års Global Dressage
Forum. Flere gange i løbet af deres demonstration udtrykte rytterne et ønske om at være en del
af dressursporten generelt – og dermed en del af
EM i Aachen næste år. Allerede ved den afsluttende
pressekonference ved EM i Herning sidste år blev
spørgsmålet rejst til stævnearrangør i Aachen Fransk
Kempermann, der blot afviste forespørgslen om at
få paradressur til Aachen med den begrundelse, at
der ikke er plads i Aachen til dette!
Inden afslutningen på dette års forum gik H.K.H.
Prinsesse Benedikte på talerstolen og sagde: – Jeg
er imponeret over de paradressurryttere, som gav
et af de bedste indslag på dette års forum. Jeg er
bekymret over, at paradressur ikke er en del af EM i
Aachen. Prinsessen havde derfor taget initiativ til at
lave en bøn til arrangørerne i Aachen, om at inkludere paradressur ved EM i Aachen til næste år. Prinsessen nåede næsten ikke at tale færdigt, førend
bifaldet bragede.
H.K.H. Prinsesse Benedikte viser her den bøn, hun har skrevet
til ledelsen af EM i Aachen næste år, om at inkludere paradressur
ved mesterskaberne. – Jeg vil også tage personlig kontakt til ledelsen
i Aachen, fortalte prinsessen. Så må vi se hvad en kongelig lobbyist
kan udrette – hun har forummets fulde opbakning.
RIDEHESTEN
h
11/14
LHS
deroppe, så kan jeg bruge min stemme og standse ham,
og det gør han omgående. For os er det vigtigt, at vores
heste kan balancere sig selv, og at de kan fortsætte med
at balancere og gå fremad, såfremt vi mister balancen lidt
oppe i sadlen, forklarede hun. – Det er en fordel at have
en sensitiv hest, der reagerer på min vægt, men samtidig så
er det omvendt også et problem, når jeg mister balancen.
– Vi arbejder med hestene på samme måde i paradressur
som i almindelig dressur, vi laver en stor del af det samme
grundarbejde med vores heste, understregede hun.
87
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
ÆRLIG
og ligefrem clinic
Det blev Lars Petersens opgave at afslutte GDF med en praktisk
demonstration. Der hvilede et stort pres på hans skuldre, for de øvrige
praktiske demonstrationer af Capellmann og Cornelissen havde ikke ”flyttet
noget” ved dette års forum – Lars gjorde det han gør bedst: ærligt og med
humor tog han fat på at tage os gennem en lynrejse i hestens uddannelse
– og han afsluttede GDF med maner
AF BRIT T CARLSEN | [email protected]
L
ars Petersen fortalte Richard Davison og alle os
andre, at hans karriere for alvor tog fart, da han
begyndte at arbejde for Blue Hors i begyndelsen
af 90’erne. Efter ni år på hingstestationen flyttede han
til USA, hvor han nu driver en succesfuld trænings- og
konkurrencestald i Florida sammen med sin amerikanske
hustru Melissa. Samarbejdet med Blue Hors blev genoptaget for nogle få år siden, og fremover er det meningen,
at Lars omkring ti gange om året skal komme ”hjem”
til Blue Hors for at træne rytterne der over nogle dage.
Mens Lars ikke så helt tryg ud i “kløerne” på Richard
Davison i det indledende interview, så befandt han sig
som en fisk i vandet, da han skulle demonstrere træning i praksis.
Tre heste, en 4-års, en 6-års og en 12-årig Grand
Prix-hest, blev redet af hhv. Allan Grøn og Maria
Anita Andersen, og de fik meget ros for deres ridning
af hestene og for hestenes kvalitet.
– Jeg elsker at uddanne heste selv, og udvikle dem
frem mod Grand Prix, indledte Lars Petersen.
Den ventende hånd
4-årige First Choice e. Jazz blev travet frem og ned
mod biddet. Temposkift er en del af al samling, og det
88
RIDEHESTEN
h
11/14
starter fra bagbenenes afskud, samling kommer ikke
af at ride langsomt.
– Vi hører meget om lethed. Rider du på en 4-års
hingst så er lethed relativt. Hvis du ikke har noget i
hånden, så kan du også være sikker på, at du ikke har
noget afskub. Derfor kan de unge heste godt være lidt
stærkere i hånden fra begyndelsen af deres uddannelse,
for de vil med alder og øget styrke udvikle mere lethed,
fordi de vil få en øget samling.
Paul Fielder (engelsk dressurtræner) var en del af panelet, og han bemærkede, at det var sjældent at se en 4-års
hest, der gik så ligeudrettet som First Choice. Hvad gør
du, når det ikke er tilfældet? – Jeg tror, at 4-års heste, der
er lidt ”grønne” og ubalancerede, ikke kan være super lette
i hånden, for så vil de gå skævt. Du skal få dem foran dine
schenkler og ride dem frem til hånden, og så bruger jeg
schenkelvigninger og versader til at styrke dem og dermed få den ønskede ligeudretning, var Lars’ svar. Kyra
Kyrklund, der også var i panelet, bemærkede: – Vi bruger
alle at sige: foran schenklerne, vi ved hvad det betyder,
men der er mange forskellige forklaringer på det. Hvad
er din? – Hvis hesten er foran dine schenkler, så skal du
have fornemmelsen af, at den virkelig vil marchere afsted med dig til den anden ende af ridebanen, lød svaret.
LARS
PETERSEN
Lars Petersen fik stor ros for sin demonstration.
– Det var praktisk horsemanship med en god og
forståelig terminologi – en herlig ”down to earth”præsentation af træning, lød det bl.a.
– Jeg rider sjældent
mine heste mere end 45
minutter inkl. skridtpauser
og udstrækning. Får jeg
et problem vil jeg hellere
stoppe, og så tage hesten ud
senere på dagen. Fortsætter
man risikerer man skader,
fordi hestene bliver trætte.
RIDEHESTEN
h
11/14
89
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
Panelet bestående af Luis Lucio (spansk landstræner), OLrytter Kyra Kyrklund og Paul Fielder (engelsk træner)
roste, at Lars blev ved med at bede rytterne om at ride
videre, selvom hesten lavede en fejl, og så forsøge på ny.
– I arbejdsgaloppen skal man ride hesten frem til biddet. Rytteren må gerne ride med lidt afvekslende sæde, hvor man skiftevis sidder
normalt og sidder let, såfremt man føler hesten har behov for det. Lars var meget ærlig omkring alle hestes styrker og svagheder,
noget han efterfølgende fik meget ros for af panelet.
– Nogle heste skal man skynde sig langsomt med,
men det er også i orden at forlange lidt mere, såfremt
hestene selv byder sig til. Blot må man ikke presse noget
igennem. Der er en fin linje for, hvor meget man skal
forlange. Hvis vi forlanger for meget, bliver de ømme i
deres muskulatur, men omvendt, så kommer udvikling
også af at presse lidt på. Derfor er det også meget vigtigt
at give hesten nogle skridtpauser og/eller strække dem
90
RIDEHESTEN
h
11/14
ud ved at ride dem frem og ned fortil, mens de fortsat
arbejder over ryggen.
– Galoppen er forskellig for denne hest fra den ene
til den anden side. Så når vi skal arbejde med den lidt
stramme side, så arbejder vi lidt med temposkift. Ved
at skubbe bagbenene ind mod en ventende hånd får
han lov til at blive lidt stærk i hånden, fordi vi forlanger
øget engagement af hans bagpart, men det vil blive let-
Heste er skæve fra naturen, det er
vores vigtigste opgave, gennem
dressurarbejdet at få dem ligeudrettet
og lige stærke til begge sider
tere for ham med øget styrke. Den ”ventende hånd” var
et udtryk, som paneldeltagerne var meget begejstrede
for. Lars blev bedt om at forklare udtrykket ”waiting
hand”. – Helt enkelt forklaret giver du gas på bagbenene (engagerer bagparten) og rider hesten frem til en
afventende (modstående) hånd. Du tager ikke tilbage,
men omvendt lader du heller ikke hesten gå mere frem.
Hvis man ikke engagerer bagbenene til at springe ind
under hesten, men bare tager tilbage med hånden for at
”samle” hesten, skaber man ikke den power (den kraft),
der skal udvikles i hesten for at udvikle bæring.
Også i galoppen lavede han mange tempovekslinger,
gjorde galoppen mere rummelig og lidt mere samlet på
volten. – Først rider du op i et godt grundtempo, hvor
hesten fortsat balancerer, så du har noget energi at samle
af. Og så viste Lars også, at han gerne vil flytte de unge
heste lidt for schenklerne på langsiden og på diagonalen
i en schenkelvigning.
Korte trin til en ”flyder”
Til at illustrere heste på vej i deres uddannelse brugte
Lars 6-årige Zick Flower e. Blue Hors Zack/Blue Hors
Romanov, redet af Allan Grøn.
– Heste er skæve fra naturen, det er vores vigtigste
opgave, gennem dressurarbejdet at få dem ligeudrettet
og lige stærke til begge sider. Har vi ikke fokus på det,
så bliver øvelserne af forskellig kvalitet, afhængig af
hvilken side de vises til, og hestene bliver også lettere
skadet, da de bliver slidt skævt. For at få hesten ens på
begge volter bruger jeg mange sidebevægelser, og en af
de øvelser jeg godt kan lide er, at ride dem på den halve
langside i versade efterfulgt af kontraversade.
– Denne hest har let ved at gå op i en stor, flydende
trav, så han skal lære at gå med kortere skridt i et nedsat
tempo. Vi forlanger bare de korte trin over nogle få trin,
hvor hesten skal være aktiv i sin bagpart, men næsten gå
over i skridt, og her skal rytteren sidde let, så hesten har
lettere ved at gå ud af denne samling til en almindelig
trav. Dette er også begyndelse til piaffe.
– Dette kan være svært for hestene, så de skal have
lov til at reagere. Nogle kaster med hovedet og forsøger
at undvige øvelsen, og her er det vigtigt ikke at straffe
Betfor
Får din hest til at
fungere bedre!
gromek
Mød os på A
-7168
stand J1
Betfor er et ikke stivelsesholdigt tilskudsfoder med let fordøjelige roefibre, som
bidrager til, at hestens totale næringsoptagelse forbedres.
Præstationsevnen øges, da hesten får
mere energi og lavere mælkesyreniveau
efter anstrengelse.
Samtidig stimuleres den ”gode”
bakterieflora i tarmen og væskebalancen
forbedres. Så, hvorfor tvivle?
Giv din hest Betfor!
Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, P.O. Box 2100,
DK-1014 Copenhagen K.
Tel: +45 32 66 25 00. www.betfor.nu
FAGLIGT
Global Dressage Forum 2014
Bliver man ved
med at holde en
pistol for panden af
hesten, ender man
med at skyde sig
selv i foden
Efter meget samling er det vigtigt at give hesten nogle pauser.
Enten en skridtpause eller, som her, mulighed for at strække
rygmusklerne ud og gå i en lidt længere og lavere form.
hesten eller standse øvelsen, man skal bare ride videre,
og blive ved med at forsøge at få nogle få trin, og så
huske at rose hesten, så snart man opnår noget rigtigt.
Ved at lave sidebevægelser i galop på den 4-årige hest,
er det også en forberedelse til changement, når hesten
bliver ældre. – Efter hjørnet rider man en schenkelvigning nogle meter ind i banen, her skal hesten søge
kontakten til den kommende udvendige tøjle, når den
er etableret giver man hjælpen til changement. Og igen,
fejl reagerer vi ikke på, vi rider videre, og forsøger på ny.
Ikke den perfekte konkurrenceform
Maria Anita Andersen var sidste rytter i demonstrationen på 12-årige Loxana e. Diamond Hit, der har gået
nogle nationale og internationale Grand Prix-klasser.
– Også når hesten når til Grand Prix er det vigtigt
at den fortsat er foran rytterens schenkel og går frem
til biddet. Også her er temposkift en væsentlig del af
Mere en
grundarbejdet med hesten, men når de har opnået den
større samlingsgrad kan temposkiftet rides fra passage
til fremadridning i trav.
– Når vi ikke er i konkurrence, så vil jeg gerne have at
Loxana er lidt lavere i halsen og nakken, så hun ikke går
i en perfekt konkurrenceform. Rytteren skal have mulighed for at ændre hestens form, så den får opbygget sin
muskulatur, og får den opvarmet. Så hestens form afgøres af, hvad der på det givne tidspunkt er det bedste for
hestens helbred og uddannelse. Når vi så rider konkurrence, kan vi tage den op i den ønskede konkurrenceform.
– Og igen, understregede Lars, så skal hestene gå af
sig selv. Især hopper må man ikke sidde for hårdt ned
på og presse hele tiden. Man kan give dem impulser til
at gå frem, men så skal man igen tage presset fra dem.
– Bliver man ved med at holde en pistol for panden af den,
ender man med at skyde sig selv i foden, var Lars’ tørre
bemærkning, og den gik rent ind hos publikum.
h
Röwer & Rüb har et komple
solarier, accessorie
Phone +49 - 42 04 - 91 40 0 | ww
Da
Manderupvej 12B | 4050 Skibby | Tel 47 52
ANZ_RR_297x210_4c_180714_DK_Layout 1 18.0
LHS
Den energiske og venlige stab på Blue Hors fik stor ros for deres indsats før og under forummet. De ses sammen med
Christian Struck og moderator Richard Davison. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
92
RIDEHESTEN
h
11/14
Mer
Global Dressage Foundation
Global Dressage Forum
2015
ACADEMY BARTELS IN HOLLAND 26 – 27 OCTOBER83
GLOBAL DRESSAGE FORUM - FREMTIDENS DRESSUR
FREMTIDENS DRESSUR
SKAL UNDERHOLDE
Kortere programmer, masser af klapsalver, mere moderne tøj og nye bedømmelsesformer
– det var nogle af de emner, der blev taget fat i, da dressursportens fremtid var
til diskussion på Global Dressage Forum.
Tekst: Signe Wiese
48
HESTEMAGASINET
2014
S
om fan af ridesport, og i særdeleshed dressursporten, kan det virke helt uforståeligt, at
nogle kunne finde på så meget som at overveje at fjerne dressuren fra det olympiske
program – men det er ikke desto mindre et faktum,
at der er seriøse overvejelser i gang om netop dette.
Kritikken mod dressuren lyder bl.a. på, at sporten
er gammeldags, den er ikke publikumsvenlig – kort
sagt: Dressur er kedelig! På Global Dressage Forums
første dag blev der af flere omgange diskuteret, hvad
der kan gøres for at modernisere dressursporten.
NYE, KORTE PROGRAMMER
Den internationale dressurdommer og medlem
af det internationale rideforbund FEI’s dressurkomité, danske Hans-Christian Matthiesen, fortalte
om nogle tanker om dressurens fremtid, som man
gør sig i FEI. Et af de kritikpunkter, der ofte anføres angående dressur til fx OL er, at programmerne
ganske enkelt er for lange til, at de egner sig til TVtransmission. TV-producenterne så gerne, at programmer ikke var længere end 3 minutter.
”Det er noget, vi skal tænke over i fremtiden. To
hele dage med Grand Prix-dressur ved OL, med
programmer, der er 7-8 minutter lange, det er måske meget interessant for os dressurfolk. Men det
gør sporten svær at tage til sig for andre”, sagde
Hans-Christian Matthiesen bl.a.
I sin egenskab af at være de aktives repræsentant
i dressurkomitéen, kommenterede finske Kyra Kyrklund på emnet:
”Vi trænere og rytter vil jo egentlig ikke have kortere Grand Prix’er – som de ser ud i dag viser programmerne på en god måde, hvor godt hesten er
trænet. Men FEI kommer nok til at gøre dem kortere, uanset hvad vi siger. Så det vi kan gøre er at arbejde med dem, for at det stadig bliver så godt som
muligt”, sagde Kyra Kyrklund bl.a.
PROVOKATIONER ELLER GODE IDÉER?
Mandag eftermiddag bød bl.a. på en paneldiskussion om sponsorering inden for dressursporten.
I panelet sad Lisa Lazarus, der arbejder med forretningsudvikling hos FEI, Gerrit Jan Swinkels,
der er direktør for Indoor Brabant, hvor der bl.a.
afholdes world cup-stævner m.m., samt Martin Richenhagen, der både er direktør hos Fendt, der er
storsponsor for dressursporten, samt international
dressurdommer. Og der blev fremsat flere idéer og
tanker, der for mange dressurentusiater/dressurtraditionister var svært provokerende – her kommer et
uddrag:
GERRIT JAN SWINKEL
MARTIN RICHENHAGEN
MARTIN RICHENHAGEN
”Vi skal ændre meget
”Vi må spørge os selv, hvad kunder vil se.
Selv at dømme dressur kan være kedeligt,
så tænk på publikum! Vi kalder det ”horse
show”, men dressur er ikke show længere.
Når en spansk rytter kaster med sin hat, så
laver FEI en regel om, at det må man ikke.
Og når nogen rider med en hånd, så tales
der om, at det må vi lave en regel mod. Vi
kan nok ikke lide underholdning…”
”Nogle rider med hat og
nogle med hjelm, det er jo
helt vanvittigt. For ikke at
tale om dressurkjolen!, En
jakke som en eller anden
for 200 år siden fandt på, at
man skulle ride jagt i…
Alt det her er meget,
meget gammeldags.
indenfor dressuren, og
vi skal i gang nu.
Kür-formatet er allerede
25 år gammelt, og siden
er der ikke sket meget.
Hvorfor ikke tillade applaus
under ridtene? Det ville
forandre en hel del!”
Foto: Wiegaarden
Glædel
i
Jul! g
Køb dine julegaver
ver
hos EquiScoutt
VI BYTTER TIL OG MED D. 15 JANUAR 2015
5
WWW.EQUISCOUT.DK
Telefon: 60 65 62 25
Email: [email protected]
HESTEMAGASINET
2014
49
Foto: Wiegaarden
GLOBAL
GLOBAL
Foto: Wiegaarden
DRESSAGE FORUM
DRESSAGE FORUM
EN MERE GENNEMSIGTIG BEDØMMELSE
På vegne af IDRC (International Dressage Riders
Club) – fortalte Kyra Kyrklund om et forslag til
en ændring af bedømmelsessystemet som IDRC
arbejder på.
Eftersom det er specificeret i dommerhåndbogen, præcis hvilke fradrag forskellige fejl giver, er
drømmen for IDRC er, at man som ryttere bedre
skal kunne forstå, hvorfor man har fået en bestemt karakter for en øvelse. Udgangspunktet er
altid 10, og så trækkes fradragene fra.
”I vores forslag kan der gives karakterer med
decimaler ned til 0,1 (Altså 1/10). Vi har brug for
noget, som kan skille rytterne i midterfeltet fra
hinanden, så placeringsrækken bliver rigtig. Der
rækker de halve point ikke,” siger Kyra.
Idéen med den nye bedømmelse går kort fortalt
ud på, at dommerne bruger samme kritikker/prodag,viser
menparadressur.
at de regner sig frem til
Stinnatokoller
Tange ogsom
SteffiiGraff
karakteren ud fra håndbogens retningslinjer. Alle
øvelser dømmes i forvejen med uddannelsesskalaens 8 punkter i baghovedet.
Udfra hvor alvorlig en fejl kategoriseres og be-
Hvad med paradressur
til EM i Aachen?
OPTAKTEN
Under clinic’en med de tre paradressurryttere
deltagerne
De tre medlemmer af panelet
– fra venstreblev
Martin
Richenhagen, Lisa Lazarus og Gerrit Jan Swinkel
pådressursporten
Global Dressage
Forum
fik sparket til debatten om
i fremtiden.
2014 gjort opmærksomme på,
at det var blevet besluttet, at
dan skal jeg kunne følge med”? Kyra berolidømmes, f.eks. når det gælder ligeudretning
paradressurrytternes mesterger hende. Hun mener ikke, at det behøver
eller støtte (på tøjlen formoder jeg), gives
skaber
ikke
skulle
være
en
del
at tage længere
end detoplæsning
gør i dag – de erder forskellige fradrag. En mindre fejl giver
Prinsessetid,
Benediktes
af
EM
i
Aachen
2015,
der
kun
farne dommere
bruger
måske et fradrag på 0,1, mens alvorlige fejl
af erklæringen
blevallerede
mødt af et lignende
skal
være
et
mesterskab
for
i systemmassive
i større
eller mindre
omfang. Det
giver et fradrag på 5,0.
klapsalver
fra salen.
og dressurryttere.
handler om uddannelse og træning, og skal
”Niveauerne er ikkespringhelt fastlagt,
men det Dette
blev Kyra.
mødt med stor overraskelse
og forundring
af forummets
systemet
implementeres
vil det selvfølgelig
her er grundidéen,” siger
komme til at tage noget tid.
En dommer blandtdeltagere.
tilskuerne protesterer
og siger, ”Jeg er ikke Hende
matematiker,
så hvorKongelige
Højhed Prinsesse Benedikte påtog sig at få
belyst sagen, dels gennem en offentlig erklæring, og dels ved at
Hun tilbragte tre måneder på hospitalet, og derefter 6 måneder
henvende sig til præsidenten for organisationsudvalget i Aachen.
i et genoptræningsforløb, hvor hun bl.a. fik trænet sig op til at
kunne gå igen. Så snart hun var hjemme fra genoptræningsopErklærings ordlyd var:
holdet, begyndte hun at ride – først til decideret handicapridDeltagere ved det 14. Global Dressage Forum anbefaler på
ning, men der gik ikke længe, før hun igen sad på sin egen hest.
det kraftigste arrangørerne af de europæiske mesterska”I begyndelsen blev jeg trukket rundt i skridt, men gradvist
ber i Aachen 2015, at de inkluderer paradressur i programblev det mere og mere. Da jeg begyndte at konkurrere gik det
met som en af disciplinerne.”
stærkt med at komme på et ret højt niveau. Inden min ulykke
vidste jeg ingenting om paradressur, det var en helt nye verden
for mig. Derfor har jeg også altid haft den indstilling til det, at jeg
EFTERSPIL
Et af de
indslag,
der
imponerede
allermest på dette
års Global Dressage Forum, var en praktisk
først og fremmest
konkurrerer
mod
mig
selv”, fortæller Annika.
Efterfølgende har Prinsesse Benedikte haft et telefonmøde med
”Ridningen er meget
vigtig
for
mig,
det
er
den
vigtigste
træning
demonstration af tre paradressurryttere, derformanden
alle harforvundet
et utal af medaljer ved
organisationsudvalget i Aachen.
for min krop, fordi hele kroppen bliver brugt”, forklarer Annika,
internationale mesterskaber: Annika Risum,
Stinna Tange og Sophie Wells.
og fortsætter:
Her kom det frem, at FEI’s tildeling af europamesterskaberne
”Det var ikke deprimerende ikke at kunne ride på samme måde
2015 til Aachen var baseret på en samtidig tildeling af europasom før – det var mere en sejr bare at være på hesten.”
mesterskaberne
til Deauville,
Derfor
Richard Frankrig.
Davidson.
Annika var
aradressur hari paradressur
i mange år2015vært,
varlevet
udelukkelsen
af paradressur
EM ijuniorAachenogikke
en beslutungrytter
med helt i
et liv i skyggen
af sin frasom
VIL VÆRE MED HVOR DET SKER.
ning,
somkendte
arrangørerne
havde– indflydelse
på.dressursporten,
Det blev samtidig
toppen af
og hun var
mere
storebror
I modsætning til mange andre pararyttere kan Annika Risum referere
benægtet,
beslutningen
havde noget
at vej
gøre
medGrand
begrænset
godt på
mod
Prix, da hun
dressur. atMen
på Global
til sin erfaring fra både dressur og paradressur på højt niveau. Og hun
kapacitet
i Aachen.
en dag i 2005 blev kørt ned af en lastDressage
Forum
2014 havde parmener klart, at paradressurens naturlig plads er sammen med de øvbil, mens hun på cykel var på vej på
adressuren fundet vej til 1. parket,
rige ridesportsdiscipliner.
arbejde.
hvor tre af verdens allerbedste paHVAD SKER
NU?
”Det er meget sørgeligt, at vi ikke er med til EM i Aachen 2015, det
”Jeg blev lammet fra halsen og ned,
radressurryttere
fik DER
demonstreret
havde betydet meget for sporten, at vi kunne fortsætte den tradition,
lægerne fortalte
at jeg måske
deres Fordi
evnerbeslutningen
på hesteryg,om
ogatsamtitildele EMogi paradressur
til enmig,
anden
kunne komme
til at
dig fik
givet publikum
et velkomder blev startet ved WEG i Kentucky i 2010. Nu ender vi udenfor igen,
stævnearrangør
allerede
er truffet, ville
er Prinsesse
Benedikte
afbruge
den mine
armeved
ogsagen
hænder
men så heller
ment opfattelse,
indblik i deres
sport.
og det meget ulykkeligt”, sagde Annika Risum.
at der
ikke skal gøres mere
i år.lidt,
Hendes
ikke
mere.
Og
der
var
helt
Kongelige Højhed vil dog fortsætte med at presse på for, at sikkert ingen mulighed
komme til at ride
HESTENE
VAR MOTIVATIONEN
PARADRESSUR I PRAKSIS
paradressurens
mesterskaber i fremtiden
vil værefor
enat
integreret
igen.
Men jegalle
harmyndigheder
redet hele mit liv,
Danske
(tidl.
Dalskov) og
Efter interviewet med Annika var det tid til en praktisk demonstration
delAnnika
af alle Risum
relevante
FEI-aktiviteter
opfordrer
og jeg ville tilbage til hestene – det
indledte
den praktiske
demonstrai paradressur. Annika Risum guidede publikum igennem, mens dani hesteverdenen
til at
følge denne linje.
var min motivation”, fortalte Annika.
tion med en snak med forummets
AnnikaTange
Risum fortæller
om sit
liv med
heste
og med paradressur.
ske Stinna
og hoppen
Steffi
Graff
demonstrerede
deres kunFoto: Wiegaarden
DRESSUR MED ET TWIST
HESTEMAGASINET2014
2014
52 50HESTEMAGASINET
P
GLOBAL
Foto: Wiegaarden
DRESSAGE FORUM
Min træner fortæller mig tit bare, hvad hesten
skal gøre, og så oversætter jeg det selv, så jeg
og hesten kan bruge det. Træneren skal ikke
tænke over, hvordan man skal gøre det uden
ben men mere, hvordan man gør med ben,
og så finder jeg selv ud, hvordan jeg skal gøre
Hvad med paradressur
til EM i Aachen? SELECT
OPTAKTEN
WATERPROOF
BREATHABLE
Under clinic’en med de tre paradressurryttere blev deltagerne
på Global Dressage Forum
2014 gjort opmærksomme på,
at det var blevet besluttet, at
paradressurrytternes mesterskaber ikke skulle være en del
Selectoplæsning
Turnout
Prinsesse Benediktes
af EM i Aachen 2015, der kun
af erklæringen &
blev
mødt af Neck
Combi
skal være et mesterskab for
massive klapsalver fra salen.
spring- og dressurryttere. Dette
blev mødt med stor overraskelse og forundring af forummets
deltagere.
Select Quilt
Sele
LAYER
SYSTEM
nen. Stinna er født uden ben og rider i paradressuren grad 1b. Stinna
fortalte også, hvorfor Steffi Graff er så en god en hest for hende:
”Det gode ved den her hest er, at den måske kigger og stopper op,
men hun springer aldrig væk. Hun vil mig så meget, og hun elsker
at arbejde. Det er måske ikke den mest fancy hest, men hun har en
super skridt og et godt hoved.”
viste
eksempler
de øvelser, der indgår i paradressuren på
StinnaStinna
Tange og
Steffi
Graff viserpåparadressur.
hendes niveau, bl.a. overgange, slangebuer osv.
”Min træner fortæller mig tit bare, hvad hesten skal gøre, og så
oversætter jeg det selv, så jeg og hesten kan bruge det. Træneren skal
ikke tænke over, hvordan man skal gøre det uden ben, men mere
hvordan
man gør
ben, og
finder jegog
selv
ud, hvordan
jeg skal
Hun
tilbragte
tre med
måneder
på så
hospitalet,
derefter
6 måneder
forklarer Stinna. hvor hun bl.a. fik trænet sig op til at
i etgøre”,
genoptræningsforløb,
Englske
Sophie
Wells hun
er næste
på banen.
Til lejligheden har
kunne
gå igen.
Så snart
var rytter
hjemme
fra genoptræningsophun lånt
den 7-årige
Bosco af Blue
Hors. Hun
holdet,
begyndte
hun vallak
at rideKatholt’s
– først Don
til decideret
handicapridmedbringer
sin træner
sidste
10 år,
Weiss.
ning,
men der også
gik ikke
længe, gennem
før hun de
igen
sad på
sinAngela
egen hest.
Sophie
Wells er født
fingre
og har men
desuden
nerve”I
begyndelsen
blevmed
jeg misdannede
trukket rundt
i skridt,
gradvist
skader
i underbenene.
er kategoriseret
en grad IV-ryttere
blev
det mere
og mere. Hun
Da jeg
begyndte atsom
konkurrere
gik det
men med
rider også
almindelig
dressur
på højt
niveau.
Hunmin
riderulykke
med en
stærkt
at komme
på et
ret højt
niveau.
Inden
særlig
som hun
nemmere
kan holde
fast en
i, oghelt
hunnye
har verden
desuden
vidste
jegtøjle,
ingenting
om
paradressur,
det var
til at
ride med
i tilfælde
at hendes
ben ikke fungerer
forlov
mig.
Derfor
har pisk
jeg også
altidaf,
haft
den indstilling
til det, at100%.
jeg
at få medaljer
i paradressur
IV, skal
du kunne
vinde på
først ”For
og fremmest
konkurrerer
mod grad
mig selv”,
fortæller
Annika.
Prix St. Georges-niveau”,
forklarer
Angela
Weiss.
”Ridningen
er meget vigtig
for mig,
det er
den vigtigste træning
Selvom
Sophie
prøvet Katholt’s
Don Bosco
få gange
før, er
for min
krop,
fordi kun
helehar
kroppen
bliver brugt”,
forklarer
Annika,
begejstret for vallakken:
og hun
fortsætter:
”Han
at gøre sit bedste
forkunne
mig, han
”Det
varforsøger
ikke deprimerende
ikke at
rideerpåsamarbejdsvillig,
samme måde
smidig
kroppen
og reagerer
megetatnemt
signaler”.
som
før – idet
var mere
en sejr bare
værepå
påmine
hesten.”
Sidste rytter på banen er Annika Risum selv med sin egen Aros Á
som
hunHVOR
købte,DET
da han
var 4 år gammel. Annika forklarer,
VILFenris,
VÆRE
MED
SKER.
at hun har valgt
at viseandre
opvarmningsøvelser,
dels fordi
det er
vigtigt,
I modsætning
til mange
pararyttere kan Annika
Risum
referere
at hesten
bliver
varmet
korrekt
op, men også
at Annikas
egen
til sin
erfaring
fra både
dressur
og paradressur
på fordi
højt niveau.
Og hun
kropklart,
har brug
at blive varmetnaturlig
langsomplads
op ogerfinde
rytmen.
mener
at paradressurens
sammen
med de øv”Det er vigtigt, at jeg kan ride med en helt let tøjle, da jeg kun kan
rige ridesportsdiscipliner.
holdeertøjlen
fingerspidserne.
rider
en sikkerheds”Det
megetmed
sørgeligt,
at vi ikke erJeg
med
tilogså
EM imed
Aachen
2015, det
vest.betydet
Jeg harmeget
en dårlig
balance, at
ogvivesten
til den
at afstive
krophavde
for sporten,
kunnehjælper
fortsætte
tradition,
jeg bedre
kan holde
balancen”,
forklarer
Annika
og fortsætter:
derpen,
blevsåstartet
ved WEG
i Kentucky
i 2010.
Nu ender
vi udenfor
igen,
”Det
er vigtigt,
at hesten
i godRisum.
selvbæring, god rytme og god
og det
meget
ulykkeligt”,
sagde er
Annika
balance, for hvis jeg kommer ud af balance, så skal han stadig gå
frem selv”.
PARADRESSUR
I PRAKSIS
sidst opsummerer
Annika:
Efter Til
interviewet
med Annika
var det tid til en praktisk demonstration
”Det var Annika
faktisk det,
vi guidede
ville vise.publikum
Paradressur
mindermens
meget
om
i paradressur.
Risum
igennem,
danSE
NYE
SCHARF
VORES
FACEBOOK
SIDE.
alm.
dressur
– bare
med et twist.”
skeDE
Stinna
Tange
og LAKHJELME
hoppen
SteffiPÅ
Graff
demonstrerede
deres
kun-
VI ØNSKER ALLE
EN GLÆDELIG JUL
&
ET GODT NYTÅR
& sig
Quilt
Hende Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte påtog
at fåNeck
belyst sagen, dels gennem en offentlig erklæring, og dels ved at
henvende sig til præsidenten for organisationsudvalget i Aachen.
Erklærings ordlyd var:
Deltagere ved det 14. Global Dressage Forum anbefaler på
det kraftigste arrangørerne af de europæiske mesterskaber i Aachen 2015, at de inkluderer paradressur i programmet som en af disciplinerne.”
Choice of Linings
EFTERSPIL
Efterfølgende har Prinsesse Benedikte haft et telefonmøde med
formanden for organisationsudvalget i Aachen.
LAYER
SYSTEM
Stay-dry Lining
Silk-feel Lining
Her kom det frem, at FEI’s tildeling af europamesterskaberne
2015 til Aachen var baseret på en samtidig tildeling af europaSelect
Turnout
mesterskaberne i paradressur 2015 til Deauville,
Frankrig.
Derfor
Navy
var udelukkelsen af paradressur fra EM i Aachen ikke en beslutning, som arrangørerne havde indflydelse på. Det blev samtidig
benægtet, at beslutningen havde noget at gøre med begrænset
kapacitet i Aachen.
LAYER
SYSTEM
WATERPROOF
BREATHABLE
HVAD SKER DER NU?
Fordi beslutningen om at tildele EM i paradressur til en anden
stævnearrangør allerede er truffet, er Prinsesse Benedikte af den
opfattelse, at der ikke skal gøres mere ved sagen i år. Hendes
Kongelige Højhed vil dog fortsætte med at presse på for, at
paradressurens mesterskaber i fremtiden vil være en integreret
del af alle relevante FEI-aktiviteter og opfordrer alle myndigheder
i hesteverdenen til at følge denne linje.
www.bucas.com
FIND DIN NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.CJPROLINE.DK
52
HESTEMAGASINET
2014
HESTEMAGASINET
2014
53
GLOBAL
Foto: Wiegaarden
DRESSAGE FORUM
Min træner fortæller mig tit bare, hvad hesten
skal gøre, og så oversætter jeg det selv, så jeg
og hesten kan bruge det. Træneren skal ikke
tænke over, hvordan man skal gøre det uden
ben men mere, hvordan man gør med ben,
og så finder jeg selv ud, hvordan jeg skal gøre
Hvad med paradressur
til EM i Aachen? SELECT
OPTAKTEN
WATERPROOF
BREATHABLE
Under clinic’en med de tre paradressurryttere blev deltagerne
på Global Dressage Forum
2014 gjort opmærksomme på,
at det var blevet besluttet, at
paradressurrytternes mesterskaber ikke skulle være en del
Prinsesse Select
Benediktes Turnout
oplæsning
af EM i Aachen 2015, der kun
af erklæringen
mødt afNeck
&blev
Combi
skal være et mesterskab for
massive klapsalver fra salen.
spring- og dressurryttere. Dette
blev mødt med stor overraskelse og forundring af forummets
deltagere.
Select Quilt
Sele
LAYER
SYSTEM
nen. Stinna er født uden ben og rider i paradressuren grad 1b. Stinna
fortalte også, hvorfor Steffi Graff er så en god en hest for hende:
”Det gode ved den her hest er, at den måske kigger og stopper op,
men hun springer aldrig væk. Hun vil mig så meget, og hun elsker
at arbejde. Det er måske ikke den mest fancy hest, men hun har en
super skridt og et godt hoved.”
Stinna
eksempler
på de
øvelser, der indgår i paradressuren på
Stinna
Tangeviste
og Steffi
Graff viser
paradressur.
hendes niveau, bl.a. overgange, slangebuer osv.
”Min træner fortæller mig tit bare, hvad hesten skal gøre, og så
oversætter jeg det selv, så jeg og hesten kan bruge det. Træneren skal
ikke tænke over, hvordan man skal gøre det uden ben, men mere
hvordan
man gør
med
ben, ogpå
såhospitalet,
finder jeg selv
ud, hvordan
jeg skal
Hun tilbragte
tre
måneder
og derefter
6 måneder
forklarer Stinna.
i gøre”,
et genoptræningsforløb,
hvor hun bl.a. fik trænet sig op til at
Englske
Sophie
næste
på banen.
Til lejligheden har
kunne
gå igen.
SåWells
snarterhun
varrytter
hjemme
fra genoptræningsophun lånt
den 7-årige
vallak
Katholt’s
Don
af Blue
Hors. Hun
holdet,
begyndte
hun
at ride
– først
til Bosco
decideret
handicapridmedbringer
også
træner
gennem
sidste
Angela
ning,
men der
gik sin
ikke
længe,
før hundeigen
sad10påår,sin
egen Weiss.
hest.
Sophie
Wells er født
med
fingrei og
har desuden
nerve”I begyndelsen
blev
jegmisdannede
trukket rundt
skridt,
men gradvist
skader
underbenene.
kategoriseret
som
en grad IV-ryttere
blev
deti mere
og mere.Hun
Daerjeg
begyndte at
konkurrere
gik det
men rider
almindelig
på højt
niveau.Inden
Hun rider
en
stærkt
medogså
at komme
pådressur
et ret højt
niveau.
min med
ulykke
særligjeg
tøjle,
som hun om
nemmere
kan holde
og hun
vidste
ingenting
paradressur,
detfast
vari, en
helt har
nyedesuden
verden
lovmig.
til atDerfor
ride med
pisk
tilfælde
af,haft
at hendes
ben ikke fungerer
for
har
jegiogså
altid
den indstilling
til det, 100%.
at jeg
”For
få medaljer
i paradressur
grad
skal fortæller
du kunneAnnika.
vinde på
først
og at
fremmest
konkurrerer
mod
migIV,selv”,
Prix
St. Georges-niveau”,
forklarer
Angela
”Ridningen
er meget vigtig
for mig,
detWeiss.
er den vigtigste træning
Sophie
kun
harkroppen
prøvet Katholt’s
Don Bosco
få gange
før, er
for Selvom
min krop,
fordi
hele
bliver brugt”,
forklarer
Annika,
hun
begejstret for vallakken:
og
fortsætter:
”Hanvar
forsøger
at gøre sit bedste
han
er på
samarbejdsvillig,
”Det
ikke deprimerende
ikkefor
at mig,
kunne
ride
samme måde
smidig
og reagerer
påpå
mine
signaler”.
som
før i–kroppen
det var mere
en sejrmeget
bare nemt
at være
hesten.”
Sidste rytter på banen er Annika Risum selv med sin egen Aros Á
Fenris,
somMED
hun købte,
han
var 4 år gammel. Annika forklarer,
VIL
VÆRE
HVOR da
DET
SKER.
hun har valgt
at vise opvarmningsøvelser,
fordiRisum
det erreferere
vigtigt,
I at
modsætning
til mange
andre pararyttere kandels
Annika
hesten
bliver
korrekt
men ogsåpå
fordi
Annikas
tilatsin
erfaring
fra varmet
både dressur
ogop,
paradressur
højtat
niveau.
Ogegen
hun
krop har
brug
blive varmet langsom
og er
finde
rytmen.
mener
klart,
at at
paradressurens
naturlig op
plads
sammen
med de øver vigtigt, at jeg kan ride med en helt let tøjle, da jeg kun kan
rige”Det
ridesportsdiscipliner.
holde
med
fingerspidserne.
ridertil
også
en sikkerheds”Det tøjlen
er meget
sørgeligt,
at vi ikkeJeg
er med
EMmed
i Aachen
2015, det
vest. Jeg
har en
dårlig
hjælper
til atden
afstive
krophavde
betydet
meget
forbalance,
sporten,og
atvesten
vi kunne
fortsætte
tradition,
pen,
så jeg
bedre
holde
balancen”,
forklarer
Annika
fortsætter:
der
blev
startet
vedkan
WEG
i Kentucky
i 2010.
Nu ender
vi og
udenfor
igen,
”Det
er vigtigt,
at hesten
erAnnika
i god selvbæring,
god rytme og god
og det
meget
ulykkeligt”,
sagde
Risum.
balance, for hvis jeg kommer ud af balance, så skal han stadig gå
frem selv”.
PARADRESSUR
I PRAKSIS
Tilinterviewet
sidst opsummerer
Annika:
Efter
med Annika
var det tid til en praktisk demonstration
”Det var faktisk
det,
vi ville
vise. publikum
Paradressur
minder mens
megetdanom
i paradressur.
Annika
Risum
guidede
igennem,
alm.
dressur
– bare
et twist.”
ske
Stinna
Tange
ogmed
hoppen
Steffi Graff demonstrerede deres kun-
52
HESTEMAGASINET
2014
& Quilt
Hende Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte påtog
sig at Neck
få
belyst sagen, dels gennem en offentlig erklæring, og dels ved at
henvende sig til præsidenten for organisationsudvalget i Aachen.
Erklærings ordlyd var:
Deltagere ved det 14. Global Dressage Forum anbefaler på
det kraftigste arrangørerne af de europæiske mesterskaber i Aachen 2015, at de inkluderer paradressur i programmet som en af disciplinerne.”
Choice of Linings
EFTERSPIL
Efterfølgende har Prinsesse Benedikte haft et telefonmøde med
formanden for organisationsudvalget i Aachen.
LAYER
SYSTEM
Stay-dry Lining
Silk-feel Lining
Her kom det frem, at FEI’s tildeling af europamesterskaberne
2015 til Aachen var baseret på en samtidig tildeling af europaSelect
Turnout
mesterskaberne i paradressur 2015 til Deauville,
Frankrig.
Derfor
Navy
var udelukkelsen af paradressur fra EM i Aachen ikke en beslutning, som arrangørerne havde indflydelse på. Det blev samtidig
benægtet, at beslutningen havde noget at gøre med begrænset
kapacitet i Aachen.
LAYER
SYSTEM
WATERPROOF
BREATHABLE
HVAD SKER DER NU?
Fordi beslutningen om at tildele EM i paradressur til en anden
stævnearrangør allerede er truffet, er Prinsesse Benedikte af den
opfattelse, at der ikke skal gøres mere ved sagen i år. Hendes
Kongelige Højhed vil dog fortsætte med at presse på for, at
paradressurens mesterskaber i fremtiden vil være en integreret
del af alle relevante FEI-aktiviteter og opfordrer alle myndigheder
i hesteverdenen til at følge denne linje.
www.bucas.com
HESTEMAGASINET
2014
53
tractorfabrikant Fendt, sloeg de verzaTegenw
kwijt: Katharina Wüst is een kundig en
melde dressuurwereld aan het brainTeun:
videoregistratie
smalle
hin- ditVan:
soo
gerespecteerdgeldt
jurylid.voor
Hoeveel
goede
stormen. Richenhagen had een groep
Ik ben het volledig eens met de stel- dernissen
en hindernissen
waarbij
alsErbij
beoordelaars
moeten nog gierend
de
is
mensen, die bij een dressuurwedstrijd
ling. In de cross country bij eventing overbocht
een uit
punt
moetvoordat
worden
gespron- honkba
vliegen,
het aardscongeleu
waren weggelopen, een keer horen
moeten vaste massieve hindernissen gen.servatieve
Ook hierbij
komt vaakeindelijk
de moeitehun
makv
dressuurbolwerk
valt
zeggen dat ze nog nooit zó’n saaie
worden overwonnen. Hierbij heeft het lijkeonder
vraag
de Ground
Jury
‘Wat Ook
devoor
sloophamer?
Hoelang
moeten
pen,v
‘horse race’ hadden gezien. Kijk, en daar
paard vaak een ‘contactfase’ met de waswij
binnen
de
vlag?’
naar
voren
en
langrij
nog rondmodderen met dit fundaeen m
wo
wilde hij wat aan doen.
hindernis. Veiligheidssystemen zijn dan menteel
zijn deonsportieve
vlaggen jurysysteem?
ook nog vaak worde
is da
Neem nou de sterren van de sport. Bij
ontworpen om ernstige valpartijen te flexibel.
Vanuitdressuur
de KNHS
we richtin
Maar goed,
is eenzullen
prachtige
we m
tennis vindt het grote publiek hen op
voorkomen. Bij het in werking treden zeker
deze
video-discussie
opover
de Spelen
sport,
dus waarom
niet vertellen
breng
het centre court. Als je op de Wereldruivan een veiligheidssysteem kunnen er agenda
van de dressuurmoment?
FEI proberen teOok
krijAls
Ou
mijn mooiste
na
neem
terspelen naar dressuur gaat kijken, loop
21 strafpunten worden toegekend gen.dertig jaar dressuur kijken ben ik onveropen
Daarv
je de kans dat de nieuwe wereldkamdoor de Ground Jury volgens het FEImaar
minderd gevoelig voor de ontroering die
vanBh
pioen om acht uur ’s morgens al heeft
reglement. Deze 21 strafpunten wor- Martin:
tingge
ruiter en paard teweeg brengen als zij
acht
gereden. “Het lijkt wel alsof de dressuur
den niet automatisch toegekend, maar Als op
de sport
zichmet
zo blijft
lead’.
topniveau
elkaarontwikkelen,
communicesportW
alleen maar door Duitsers wordt aangede Ground Jury bepaalt dit van geval met ren.
steeds
zal ook
in
Datsmallere
mooiste hindernissen,
dressuurmoment
kunn
stuurd”,
zei
de
in
Amerika
wonende
tot
geval.
De
Ground
Jury
heeft
daarvideoregistratie
inderdaad
noodzakebeeldfu
kwam
voor
mij
dit
jaar
niet
in
Caen,
het
een L
Min træner fortæller mig tit bare, hvad hesten
Duitser. “Alles is dichtgemetseld met rebij de verplichting alle activeringen lijk overviel
gaan worden.
In Caen
stond
er niet
mij op datzelfde
Global
Dresdieafw
h
skal gøre, og så oversætter
jeg
detdaarselv,
så jegvan veiligheidssystemen te onderzoe- achter
gels. Het publiek
begrijpt
niks van.”
deForum.
hindernis een jurylid met een
sage
vooru
Kyradet.
KyrklundTræneren
stelde het zes procent-judie ikbijStinna
twijfel
aan kon
geven
Daar zag
Tange,
de nieuwe
pioen
og hesten kan bruge
skal ikke ken en daarbij te bepalen of het paard wit hesje
ryverschil aan de orde. Dat moet de wede hindernis niet juist heeft gespron- of de
hindernis
niet binnen
de
Anky.
Ze had wel
geenof
benen.
Maar comtisch
tænke over, hvordan
skalmoeten
gøre
det per
uden gen en mogelijk een val tot gevolg zou vlaggen
reldman
uit. Daarom
juryleden
was gesprongen.
municeerde
op topniveau De
metruiter
haar
die 1
oefening
een
stuk
of
40
keer
nadenken
hebben
gehad
indien
het
veiligheidskon
dan
omdraaien
in
plaats
van
de
paard.
Ik
kon
daar
bij
Blue
Hors
geen
vade
Postbu
ben men mere, hvordan man gør med ben,
welke aftrekpunten er volgens een cosysteem niet aanwezig zou zijn ge- cross
uit rijden en
vervolgens
na tusaf7000
fundamenteel
verschil
ontdekken
gehoA
Telefoo
og
så
finder
jeg
selv
ud,
hvordan
jeg
skal
gøre
deboek horen bij bepaalde fouten. “Onweest.
nietover
eenvoudige
taak
voor loopsen
geëlimineerd
worden. Opvan
grote
EenEen
column
de vader van
Valentina
Het was een beetje als de brildrager die
de Grand Prix-demonstratie
FaJaren
Telefax
mogelijk”, luidde het oordeel van O-jueen Ground
Jurydealswereldtop
men af moet
gaan wedstrijden
zal het verstandig
zijn van
om
Truppa, die
heel slecht,
heftig zocht naar zijn bril. En die ‘m maar
bienne Lütkemeier
en de clinic
stein
E-mail
rylid Katharina Wüst.
op verklaringen
van juist
anderen
(hindercamera’s
Websit
maar zijn dochter
heel goed
vindt bij heel
niet kon vinden, hoewel hij al op de
Stinnasmalle
Tange.hindernissen
Toen deze jonge
Deense
nieuw
En zoDemodderde
de dressuurwereld een
nisjury,
deelnemer,
et cetera).
te zetten
waarop
zien
rijden,
schrijft zichzelf.
Dus waarom zou neer
Van:
De Paardenkrant
gekste plaatsen had gekeken. Zo was
Van:
Paardenkrant
para-amazone
haar duidelijk
paard liet te
wijken
Nu is
Redact
verder
zeerPlatenkamp,
genoeglijkeMartin
dag door.
Het
voor
hindernisjury’s
praktisch
of
er Fred
wel
of
niet
tussen
de siddering
vlaggen
ikPlatenkamp,
dat
doen?
Ik voorzitter
houd niet Technische
van
inkopper- isMartin
Aan:
Straaten,
Wiebe-Yde
Fred
de dressuurwereld op het Global DresAan:
Teun
Lips Op
en
Teunis
Lips,
bondscoach
FOTO van
John
voor
het van
been,
ging
ereventing
een
goed
Dirk
Wid
zoek
naar
de
bril
waardoor
zij
de
oplosonmogelijk
om
van
alle
combinaties
door
gesprongen
wordt.
Dat
voorkomt
tjes, dusEventing
laat ik Katharina Wüst, die als
dedoor
Lageweg,
van
Leuken
sage Forum driftig op zoek naar het ei
John de Vos
WWW.ARND.NL
FOTO
ANN
Commissie
Bree
(h
de zaal. Floris
Oké, het
is een
ongekende
meer
nen. Stinna er født uden ben og rider i paradressuren grad 1b. Stinna
(eindre
sing plotseling scherp in beeld zou krijte zien
hoedeen
waar een
paard
enige
winnares
van Lyon
opde
de hinacht- discussie.
van Columbus om de sport aantrekkesensatie om een paard te zien wijken
ze te
Krol (ei
fortalte også, hvorfor Steffi Graff
så endat
god
en
hest
hende:
gen.er
Jammer
niet
het
helefor
dressuurraakt
en
omook
datmaar
latermet
voor
geldt
voor hindernissen
met
plaats
zette,
rust.
KaVeel
hadden
in het
ee
lijker te maken voor een groot publiek.
punten
aangerekend.
Als
je maar
dan
beelIntern
Een
filmpje
van
een
omstander
moestdernis
er bijstede
Military
Boekelo
aan
teeen
pas Hetzelfde
voor stamboeken
een
niet-bestaand
been,
hetverleden
Jacque
”Detmoest
godetoegeven
ved dendat
her hestkomen
er, atwerd
den
måske
kigger
og
op,Ground
huis
Want
wasstopper
men van
JuryWüst?,
weer
naarik voren
te
pins.
Ze
zijn
bedacht
hoor
u vragen.
Ja,ontedie- frangible
uitgang
tededanken
aan
Holsteinse
Zelfs Kyra Kyrklund
naar
den
hebt
om
aan
te tonen
dat
het
geen
omdoorzocht.
Tim Lips
te vrijwaren
eentharina
foutieve
jurybeslissing
enbrenwas
ook
bewondering
voorom
deeen
rij- hengsten.
men
springer
aldrig væk.
Hun
vil
mig sågegaan,
meget,
oghadden
hun elsker
Secreta
naar
destrafpunten.
badkamer
danfrangible
Het
objectieve
videorevoorkomevrouw
die
opishet
Global zogenaamde
Calypso
IIrotational
in Hannover,
Amor,
Farn ensoort
Bur
naar de Grand
Prixhun
kijken
een slaapverhelikopterlanding
was,fall
hebteje
geen
disrechte
Een
pingen.
waszelfde
nietmeest
gebroken
bij een
valpartij,
kunstig perfecte
uitvoering,
met
zichtSp
Willy P
at arbejde.
den
mest
hest,
men
hun
enmet
Select
Turnout
de
ingewijden
van
de
dressuursport
inhar
gistratie
en het
geeft
deweigerde
Ground
Jury
maar
wanneer
drie
ruiters
de
Dressage
Forum
nogvan
vol- men,
sten
van
een je
jongere
generatie,
zoals Cassin
wekkende bezigheid
is. Det er måske ikkemaar
cussie
en
krijg
nietaleen
situatie
zoals
Outdo
door fancy
het
toucheren
van
de
balk
de
achterbenen
Tims om
paard.
baar
gymnastiserend
effect,
waardoor
do
de spiegel
gezien
dat hun bril nogvan dedevaak
mogelijkheid
snel
en doeltreffend
kan
bijNeck
de
super skridt
og et
godt hoved.”
gens
eensmalle
‘code
ofhindernissen
points’
gedifferentinetische
power.
Maar
na een
aantal teleu
Onder aanvoering
van Indoor
Brabantmet
Tim
Boekelo.
jaren
Ook
rond de
hindernisvlaggen
zeer
ont- balk
deflink
zaal in
–aantikken,
ikzelf
incluis
–Combi
zo ongeveer
op
&dan
Vaste m
Leo va
steeds
fermder
op indgår
hun discussies.
neus
zit. En inderen jureren.
voorkomt
de balk
naar
eerd te gaan
keuringen
moet
de
vraagvallen.
worden
gesteld
voorzitter GerritStinna
Jan Swinkels
en Martin på de
paard
staan
regelmatig
De moderne
eventingsport
kan nieturenlange
zonder vi- vierde
apegapen
lag.
Dezebeneden
oefening,
hoe
hij
viste eksempler
øvelser,
i paradressuren
påte beslissen
Cromhe
daad
aan een grondige
discussies.
Alleen
juiste
de jury
danen
dat
sprake
Eén ding
wil ik met
daarde
toch
graagbeelover Wanneer
voorhoede
van
dezegt
internationale
Richenhagen,
Duits jurylid
en baas
nisch
John:
deoregistratie!
tot stand
kwam
hoe
hij er
eruit
zag, springpaa
hendes
niveau,
bl.a. van
overgange,
slangebuer
osv. poetsbeurt toe
Daalen
steldehesten
het incapabele
en og såden voor
ogen is de
Jury in
vanvoor
een mij
‘helikopterlanding’,
kwijt: Katharina
WüstGround
is een kundig
en was
tractorfabrikant”Min
Fendt,træner
sloeg de
verza- mig is.
Tegenwoordig
zie hetzelfde
je steedsniveau
meertervan den.
was
van
als
Bettine
fortæller
titNiemand
bare, hvad
skal gøre,
Helmin
fundamenteel onsportieve jurysysteem
staat
de
juiste
beslissingen
te
nemen!
wijl
het
paard
gewoon
met
de
achterSelect
Sele
Quilt
gerespecteerd
jurylid.
Hoeveel
goede
Van:
Fred
Hend
melde dressuurwereld
aan
het
brainTeun:
videoregistratie
geldt
voor
smalle
hinMet
dit
soort
ontwikkelingen.
Bij
sporten
de
eners
of
de
piaffe
van
Lütkemeier.
oversætter jeg det selv, så jeg og hesten kan bruge det. Træneren skal
Königk
de het
orde!volledig eens met de stel- Hetzelfde
principe
met betrekking
tot
balk
krijg
jevoetbal
21
strafbeoordelaars
moeten
nog gierend
de benen
ErKunt
isdeugewoon
arrogant
achterover
nog
stormen. Richenhagen had een groep
Ikaanben
dernissen
en hindernissen
waarbij
is
er
als
bijvoorbeeld
tennis,
zich aantikt,
dat te
voorstellen?
Dat
je
bo-en
&
Quilt
Neck
Nannin
ikke tænke over, hvordan man skal gøre det uden ben, men mere
Dodelijk
saaie
sporten
als golfbijeneventing
wielvliegen,
voordat
het aardscongeleund.
Voorheen
fokkers moet
spor
mensen, die bij een dressuurwedstrijd
ling.
In de
cross
country
overbocht
een uit
punt
moet
worden
gespron- honkbal
dezit.
tendens
venop is
je het
paard
En konden
dat om
je ergebruik
direct
Nieuwe
hvordan man gør med ben, og så finder jeg selv ud, hvordan jeg skal
Wendy
rennen zijn
kijkcijferkanonnen
geworden
dressuurbolwerk
eindelijk
valt
veulens
zomoderne
vanuit
de
wei verkovan
waren weggelopen, een keer horen
moeten
vaste
massieve hindernissen
gen.servatieve
Ook hierbij
komt vaak
de moeien
de
tehun
maken
technieken.
naast
zouvan
liggen
als
hij alleen
maar
aan
gøre”, forklarer Stinna.
Jennek
doordat overwonnen.
het grote publiek
voor deheeft
buis het
FEIonder
moet
teamwedstrijd
GCT
ver- Ook
de voor
sloophamer?
Hoelang
moeten
pen,
puurdeoppaardensport
naam.
leven
we
dat
zeggen dat ze nog nooit zó’n saaie
worden
Hierbij
lijke
vraag
de Ground
Jury
‘Wat
isdatdit
be-in grote
zouvoor
galopperen.
“Ik weetNu
zeker
mijn
Om
Teeken
Englske
Sophie
banen.
lejligheden
dezerytter
sporten
begrijpt.
DatTil
balletje
moet
bieden.
wij
nog rondmodderen
met dit
fundaeen
meer
transparante
en dan van
renl
‘horse race’ hadden
gezien.
Kijk, enWells
daar er næste
paard
vaakpåeen
‘contactfase’
met dehar was
binnen
de vlag?’ naar
voren
en langrijk,
zeker
als de belangen
groter
te
paard
me
beschermt”,
zei wereld
Stinna Tange
sla
Zijp, W
hun
Don
af Blue
Hors.zijn
Hun danmenteel
in dat gaatje,
dieBosco
fietser moet
als eerste
istoen
dat haar
niet
laten langr
met
wilde hij wat
aanlånt
doen.den 7-årige vallak Katholt’s
hindernis.
Veiligheidssystemen
zijn deonsportieve
vlaggenjurysysteem?
ook nog vaak worden
metgenoeg.
zaken Inlevensgevaarlijke
alsNederland
kwalificatie
potentieel
het
Abonn
sin Bij
træner ontworpen
gennem
deom
sidste
10
Angela
over de streep.
Alleen
als år,
devalpartijen
taken vanWeiss.
Maar goed,
dressuur
is eenzullen
prachtige
we
merries
ze uit- bruik
dat
Neem nou medbringer
de sterren van også
de sport.
ernstige
te flexibel.
Vanuit
de KNHS
we richting
EK’s,
enlaten
Olympische
positie,
los springen,
opWK’s
het zadel,
terwe
sprake
tre
De Paa
de juryleden
sterk
worden
vereenvousport,deze
dus waarom
niet vertellen
Wells
er født
fingre
og
har
desuden
nerve- zeker
brengen
die informatie kome
mer
tennis vindtSophie
het grote
publiek
hen med
op misdannede
voorkomen.
Bij het
in
werking
treden
video-discussie
opover
de Spelen.
kwam. de sport in en
van
EENS
ONEENS
zine)
e
digd,
zal
het
publiek
iets
gaan
begrijpen
jaar
10r
mijn
mooiste
dressuurmoment?
Ook
na
neem
je
allemaal
mee
in
je
fokkerij.
zo
het centre court.
Als
je
op
de
Wereldruivan
een
veiligheidssysteem
kunnen
er
agenda
van
de
FEI
proberen
te
krijAls
Outdoor
Brabant
staan
wij
altijd
Eén
van
de
toehoorders
was
dr.
Andrew
tre
skader i underbenene. Hun er kategoriseret som en grad IV-ryttere
van
dressuur
en
zal
het
mee
kunnen
judertig
jaar
dressuur
kijken
ben
ik
onverDaar
zijn
zij
in
achtergebleven.
Ook
lang
terspelen naar
dressuur
gaat
kijken,
loop
21
strafpunten
worden
toegekend
gen.
open
voor
verbeteringen
en
innovatie,
McLean,
de
door
mij
zeer
bewonderde
men rider også almindelig dressur på højt niveau. Hun rider med en
Eisma
Choice of Linings
reren.
alleenfast
als
slechts
minderd gevoelig voor de ontroering die
van
hun jonge
zeil
je de kans særlig
dat de nieuwe
wereldkamdoor
deEn
Ground
Jury
volgens
hetdesuden
FEImaar
Boekelo
is inhengsten
opzeven
evengedragswetenschapper
die invan
hoogst
in- à Postbu
tøjle, som
hun nemmere
kan
holde
i,juryleden
og
hun har
REAGEER
VIA Nederland
HORSES.NL
over een deel
van 21
de proef
hoeven te
ruiter en paard teweeg brengen als zij
acht
jaar hoor
je veel
tebewezen
weinig
in
win
pioen om acht
uurat’sride
morgens
heefti tilfælde
reglement.
Deze
strafpunten
wortinggebied
natuurlijk
far indat
thede telefoo
teressante
boeken
heeft‘by
lov til
medalpisk
af, at hendes
ben
ikke
fungerer
100%. Martin:
telefax
oordelen,
zullen
onbegrijpelijke
juryverelkaarontwikkelen,
communicesport,
sommige
uit.
gereden. “Het lijkt wel alsof de dressuur
den niet automatisch toegekend, maar Als op
de topniveau
sport zichmet
zo blijft
lead’.
Wat
heeft
Boekelo –
paarden
erdat
nietbetreft
voorkampioenshengsten
zijn
om para-ama”For at få medaljer i paradressur grad IV, skal du kunne vinde på
e-mail
Ga
schillen
van zes
procent
tot het
Hetren.
zal Dat
weinigen
inhindernissen,
de
springsport
dat
ertebij
een
soortgezien
concurrentiemooiste
dressuurmoment
kunnen
wijze
van
spreken
amper
alleen maar door Duitsers wordt aangede
Ground
Jury
bepaalt
ditverleden
van geval met
steeds
smallere
zalontgaan
ook
internationaal
– een
voorzones
beschermen.
Maar
ik dacht
Prix St. Georges-niveau”, forklarer
Angela
Weiss.
naa
gaan
behoren.
strijd
aanvoor
demij
gang
is tussen
de grote
die
oorspronkelijk
kwam
dit jaar
niet in
Caen,
het evenementen
een
L-proefje
je in
danerin Abonn
Van
stuurd”, zei de in Amerika wonende
tot
geval.
De Ground Jury heeft daar- videoregistratie
inderdaad
noodzakebeeldfunctie
en springen.
ik
verwacht
zij
maar
één ding:
Andrew,
houAls
jedat
kop!
Selvom
Sophie
kun
har
prøvet
Katholt’s
Don
Bosco
få
gange
før,
er
FEI-verband
zijn
ontwikkeld
(de
concoursen
met een
landenwedstrijd,
overviel
mij op
datzelfde
Global
Dres-er
dieafwijzend
hengsten
blijft
geloven,
gastaan.
jeLining
niet ingaan
Ja, k
Duitser. “Alles is dichtgemetseld met rebij de verplichting alle activeringen lijk
gaan worden.
In Caen
stond
niet
tegenover
zullen
Stay-dry
Lining
Silk-feel
of via A
hun
begejstret
for
vallakken:
EK’s
enForum.
Wereldruiterspelen)
en de
Globalvooruit.
Champions
Tour. De laatste
ont-kam- lijn
sage
De boodschap
van deze
gels. Het publiek begrijpt daar niks van.”
van veiligheidssystemen te onderzoe- achter
de
hindernis
een jurylid met
een
”Hanhet
forsøger
at gøre sit bedste
mig,tehan
er samarbejdsvillig,
wikkeling
introductie
teamwedstrijden
op de
vrijdagen
van degene- Abonn
Daar
Stinna
Tange,
devan
nieuwe
pioen
Caracho
was
te begrijpen,
geïm
Kyra Kyrklund stelde
zes procent-juken enfor
daarbij
bepalen
of het paard wit
hesjezag
dieisikbijde
twijfel
aan kon
geven
Dirk Willem
Rosie,
hoofdredacteur
Select
smidig
i kroppen
ogwereagererde
meget
nemtRosie,
på mine
signaler”.
Dirk
Willem
hoofdredacteur
Champions
Tour.
druk
op
ende
ruiters
neemt
hierdoor
Anky.
Ze had geen
benen.
Maar
comtisch
interessantste
metTurnout
eennóg
moeder dagen
doen
ryverschil aan
de orde.
Dat moet de
hindernis
niet
juist
heeft gespron- ofGlobal
de
hindernis
wel of
nietDe
binnen
de paarden
[email protected]
voor in
[email protected]
verder
toe
hettopniveau
belang van
landenwedstrijden
ondergraven.
municeerde
op
metde
haar
die 1,40 m wordt
springt.
Maar van
zijn kunt
dieu
Sidste
rytter
på banen
Risum selv
singevolg
egen Aros
reld uit. Daarom
moeten
juryleden
per er Annika
Navy
gen
en mogelijk
eenmed
val tot
zou Á vlaggen
wasengesprongen.
De
ruiter
Toch
vindt
87%daar
vanbij
deBlue
stemmers
op
niet
GCT-teamwedpaard.
Ik kon
Hors
geen
vader
Cassilano
we niks meer Abonne
zijn
oefening een
stuk ofsom
40 keer
nadenken
hebben
indien het
veiligheidsdan
omdraaien
in
plaats
van
de Horses.nl
Fenris,
hun
købte, da han
var 4gehad
år gammel.
Annika
forklarer, kon
Een
pro
Postbus
361dat eenhebben
strijd
moet
worden
verboden.
13%
de FEI in moet grijpen.
fundamenteel
verschil
ontdekken
tusgehoord.
welke aftrekpunten
er volgens
eenvise
co- opvarmningsøvelser,
systeem niet aanwezig
zou
ge- cross
uit
rijden
en
vervolgens
na
af-vindt wel
7000dat
AJ Doetinchem
Pergeza
kwa
at hun har
valgt at
dels fordi
detzijn
er vigtigt,
Telefoon redactie:
(088)naar
29 44de
900Hol- Perwei
half
sen
de
Grand
Prix-demonstratie
van
FaJarenlang
gingen
we
deboek horen
bij
bepaalde
fouten.
“Onweest.
Een
niet
eenvoudige
taak
voor
loop
geëlimineerd
worden.
Op
grote
at hesten bliver varmet korrekt op, men også fordi at Annikas egen
Telefax redactie:
(088) 29 44 998
Per jaar
bienne Lütkemeier
en de clinic
steinse
keuring
omdat we zo be- Jaarabo
van
mogelijk”, luidde
O-ju-varmeteen
GroundopJury
als men
af moet gaan wedstrijden
zal het verstandig
zijnvan
om
E-mail redactie:
[email protected]
krop het
haroordeel
brug atvan
blive
langsom
og finde
rytmen.
Stinnasmalle
Tange. hindernissen
Toen deze jonge
Deense
nieuwd
waren naar wat er zou komen. aanvraa
ontb
rylid Katharina Wüst.
op verklaringen van anderen (hinder- bij heel
camera’s
Website: www.horses.nl/paardenkrant
”Det er vigtigt, at jeg kan ride med en helt let tøjle, da jeg kun kan
haar duidelijk
paard liet te
wijken
Nu is het vooral gezellig en kun je er sten
En zo modderde de dressuurwereld een
nisjury, deelnemer, et cetera).
neerpara-amazone
te zetten waarop
zien
holde tøjlen med fingerspidserne. Jeg rider også med en sikkerhedsRedactie
Salesm
het been,
er een
goed
netwerken,
maar jeClaudia
rijdtvanniet gaan
verder zeer genoeglijke dag door. Op
Het is voor hindernisjury’s praktisch is ofvoor
er wel
of nietging
tussen
de siddering
vlaggen
Dirk Willem
Rosie (hoofdredacteur),
Eddy H
vest.
Jeg har en
dårlig
og vestenom
hjælper
til at
afstive krop- doordoor
de zaal. Oké,
het is Dat
een ongekende
meer
met je Melanie
merries
naar Holstein
om pen.
zoek naar de
bril waardoor
zij de
oplos-balance,
onmogelijk
van alle
combinaties
gesprongen
wordt.
voorkomt
Bree (horses.nl),
Brevink-van
Dijk
pen,
så jeginbedre
kankrijholde balancen”,
forklarer
og fortsætter:
(eindredacteur),
Daniëlle Carrière, Tamara van de
sensatie om een paard te zien wijken
ze
te laten dekken.
And
Adverte
sing plotseling
scherp
beeld zou
te zien hoe
en waarAnnika
een paard
de hin- discussie.
Krol (eindredacteur), Fleur Louwe (stagiaire),
Telefoo
”Det
at hesten er
i godraakt
selvbæring,
god
rytme
voor eengeldt
niet-bestaand
been, maarmet
het
gen. Jammer dat
nieter
hetvigtigt,
hele dressuurdernis
en om dat
later
voorog
eengod Hetzelfde
voor hindernissen
Jacquelien van Tartwijk, Peter van der Waaij
Fax Spr
hvis
kommer
ud af Jury
balance,
skal
hantestadig
was ook
de Ze
bewondering
voorom
deeen
rijhuis werd balance,
doorzocht. for
Want
wasjeg
men
Ground
weer så
naar
voren
bren- gå frangible
pins.
zijn bedacht
Telefoo
Secretariaat
kunstig perfecte
uitvoering,
zichtSport wordt niet aantrekkelijker Cindy H
frem selv”.
naar de badkamer
gegaan, dan hadden
gen. Het meest objectieve is videore- zogenaamde
rotational
fall temet
voorkoWilly Prange
Eddy H
baar
gymnastiserend
waardoor
door korte Grand Prix.
de ingewijdenTil
vansidst
de dressuursport
in Annika:
gistratie en het geeft de Ground Jury men,
maar
wanneer al effect,
drie ruiters
de
opsummerer
André K
zaal –aantikken,
ikzelf incluis –dan
zo ongeveer
de spiegel gezien
dat faktisk
hun bril det,
nog vi ville
de vise.
mogelijkheid
snelminder
en doeltreffend
kan bij op
de
Vaste medewerkers
”Det var
Paradressur
meget om balkdeflink
Lotte W
Leo van den Bulck, Magda Coppoolse, Koen
apegapen
lag.naar
Dezebeneden
oefening, vallen.
hoewww.bucas.com
hij
steeds fermalm.
op hun
neus zit.
En inderte beslissen en voorkomt urenlange vierde
de balk
Manon
dressur
– bare
med et twist.”
Cromheecke, Lara Becker, Martina Berk, Tessa van
Fax ove
tot stand
kwam
enzegt
hoedat
hij er
eruit
zag,
daad aan een grondige poetsbeurt toe
discussies. Alleen met de juiste beel- Wanneer
de jury
dan
sprake
E
Daalen, Denise Dekens, Johanna Faber-Oudega,
E-mail
van hetzelfde niveau terals
is. Niemand stelde het incapabele en
den voor ogen is de Ground Jury in waswas
vanvoor
eenmij
‘helikopterlanding’,
Bettine van Harselaar, Chris de Heer, Rick
Afsluittij
Helmink, Kim Hennevelt, John en Rik
of de
piaffe van
fundamenteel onsportieve jurysysteem
staat de juiste beslissingen te nemen! wijlde
heteners
paard
gewoon
metLütkemeier.
de achterverschij
HESTEMAGASINET
2014 5
Königkrämer, Etiënne Van Muylem,
Albertine
Kuntdeubalk
zich aantikt,
dat voorstellen?
boaan de orde!
Hetzelfde principe met betrekking tot benen
krijg jeDat
21jestrafNannings, Dinette Neuteboom, Sandra
R
Market
venop je paard zit. En dat je er direct
Dodelijk saaie sporten als golf en wielNieuwendijk, Peter Poppelaars, Leontien Ruissen,
Corine v
Wendy Scholten, Corine Schreuder, Jeroen Slot,
naast zou liggen als hij alleen maar aan
rennen zijn kijkcijferkanonnen geworden
Femke
Jenneke
Eva De Smidt, Tony
Tati, Marja
zou galopperen. “Ik weet zeker dat mijn
Om Smit,
te voorkomen
dat het
publiek op Julien
intern
doordat het grote publiek voor de buis
FEI moet teamwedstrijd GCT verS
Teekens, Evelien de Vries, Rosan Wilts, Linda van
paard me beschermt”, zei Stinna Tange
valt, moet de Grand Prix-proef word
deze sporten begrijpt. Dat balletje moet
bieden.
Zijp,slaap
Wies Zwanikken
Uitgeve
toen haar potentieel levensgevaarlijke
het over eens op het Global Dressage Forum
in dat gaatje, die fietser moet als eerste
DE
OPINIE
Info
COLUMN
Ziende blind
OPINIE
PAARDENKRANT
@
Info
DE
PA
@
SELECT
COLUMN
De nieuwe Anky
WATERPROOF
BREATHABLE
LAYER
SYSTEM
POLL
87%
13%
R
LAYER
SYSTEM
DE
PAARDEN
LAYER
SYSTEM
WATERPROOF
BREATHABLE
8
POLL
14 • Ridsport
Nummer 21 • 30 oktober 2014
Tävling Nationellt
Global Dressage Forum
Här sätts dressyrens
Kunskap. Kompetens uppskattas oavsett nationell bakgrund
Deltagarlistan på Global Dressage Forum är en verklig ”Who’s
who” i dressyrvärlden. Det är
dock sällan fler än 400 deltagare på den årliga konferensen.
– Diskussionen börjar här och
fortsätter under hela året i andra forum, menar den ständiga
moderatorn Richard Davison.
Global Dressage Forum, GDF, är
en knappt två dagar lång konferens, som fortsätter att ge eko ut i
dressyrvärlden år efter år. Den har
under sina 14 år både satt agendan
för och tagit upp diskussionen om
dressyrens tuffaste bataljer genom
åren. Rollkur och liknande frågor
har både definierats och diskuterats här.
Formatet med praktiska demonstrationer eller föredrag, oftast följda av en paneldebatt med
frågor från auditoriet, har varit
stimulerande. I år var diskussionerna mer artiga än provocerande,
mycket för att demonstrationerna
var mer tillrättalagda och inte på
något vis kontroversiella.
För första gången var konferensen utlokaliserad från Holland till
Blue Hors stuteri, och i Danmark är
”hygge” (gemyt) viktigt.
Etablerade dressyrelit
Vem är det då som besöker konferensen och betalar runt 5 500 kronor för föredrag och förstklassig
förplägnad? För dem som önskade
VIP-bord var sannolikt priset ännu
högre.
Många internationella tränare,
ryttare, domare och tävlingsarrangörer deltar. I år liksom tidigare fanns det en stor rysk delegation. Dessutom var en stor grupp
sponsorer som har massor att säga
till om inom grenen på plats.
Till det kommer en stor andel
dressyrentusiaster i alla former,
fotfolket som rider, dömer och
arrangerar på nationell nivå och
brinner för dressyr. Den här grup-
Adelinde Cornelissen höll en clinic
där hon visade Aqiedo – en hingst
som kan bli hennes nya stjärna.
Foto: Kim C Lundin
pen är dock i minoritet.
Majoriteten av besökarna tillhör
en mycket etablerad dressyrelit.
De flesta behöver inte offra något
alls för att delta i en tvådagars konferens i ett annat land. Dressyrens
kärna, de som investerar mest och
har mest inflytande på sportens
utformning, är inte alls beroende
av utfallet på tävlingar för sin försörjning. Det är för denna grupp
som VIP-läktaren på alla tävlingar
söder om Sverige existerar. Sverige är unikt genom sportens breda
förankring och engagemang hos de
många utövarna.
Global Dressage Forum är en
mycket kontinental företeelse och
dressyrens nav har alltid funnits
längre söderut än Sveriges gräns.
Sprida kunskap
När konferensen startades var
Tyskland den dominerande dressyrnationen. Efter EM 2005 skiftade vindarna till Holland och
sedan 2011 har det omöjliga hänt
–hoppnationen Storbritannien dominerar dressyrvärlden.
Besökarna på GDF har varje år
servats med profiler från de tongivande nationerna och stiftelsen
har varit noga med att inkludera
tyska profiler i programmen varje
år. Trots det är de tyska konferensbesökarna fåtaliga. Tyska pressrepresentanter är de enda som är
inbjudna i plural, men endast S:t
Georg kom i år.
Global Dressage Forum bidrar
till att sprida kunskap och kompetens kring forskning och träning,
utan nationsmässiga hänsyn. Det
är och har varit konferensens framgångsfaktor.
Kim C Lundin
Läs mer om GDF, alla clinics
samt en lång intervju med
Charlotte Dujardin på Ridsports
PLUS-webb
GDF hölls i år på Blue Hors i Danmark och samlade som vanligt många internationella tränare, ryttare, domare
och arrangörer. Foto: Ridehesten
Stinna Tange var en av tre para-ryttare som imponerade på publiken med
sin fina ridning. Foto: Ridehesten
Några av GDF:s frontfigurer: Britt Carlsen, pressansvarig, Joep Bartels,
ordförande, prinsessorna Benedikte och Nathalie samt moderatorn Richard Davison. Foto: Kim C Lundin
Nummer 21 • 30 oktober 2014
Nationellt
agenda
Nyordning på flera fronter
FEI har traditionellt det inledande anförandet på Global
Dressage Forum, där nyheter
i reglementet presenteras. I år
gick ryttarklubben IRDC och
den vetenskapliga sammanslutningen ISES med frontfiguren Andrew Mc Lean i täten
med förändringsförslag. Både
regler och förslag fick blandat
mottagande i årets konservativa forum.
Då FEI:s dressyransvarige Trond
Asmyr hastigt insjuknat och hamnat på sjukhus i Odense, fick föredraget tas över av den danske
dressyrdomaren Hans-Christian
Matthiesen, också han medlem i
dressyrkommittén. Följdfrågorna
blev därför tamare än brukligt.
De ämnen som presenterades
var regelförändringar, nya rankningslistor, kvalificeringen inför
och fördelningen av mästerskap
– på samtliga områden förberds
nyordning.
Mer makt till JSP
Två föreslagna regeländringar
mottogs särskilt varmt, alla är föremål för omröstning på FEI:s årsmöte i Baku i december.
Efter debaclet vid EM i Herning
där en domares avvikande utslag,
svenske Gustaf Svalling, orsakade
ändrad valör på lagmedaljerna
föreslås JSP (Judges Supervisory
Panel) få större befogenheter. Om
det är mer än sex procents domarskillnad bland de sju domarna på
mästerskap ska JSP ha möjlighet
att ändra siffrorna. Hur det ska
ändras och på vilket sätt, ska detaljeras vidare.
Det andra varmt välkomnade
förslaget är att det kommer att vara
acceptabelt med ungdomslag med
bara två medlemmar för CDIOtävlingar. Den regeln förväntas
innebära att fler mindre nationer
kan delta i lagklasser upp till YRnivå, då det inte längre krävs tre
ekipage.
Dressyrens framtid
Fakta. Global Dressage Forum
Global Dressage Forum
skapades 2001 av Academy Bartels i HoogeMierde i Holland.
2012 övergick verksamheten i stiftelseform till
GDF Foundation.
Prinsessan Benedikte
av Danmark är ordfö-
rande i stiftelsen.
I styrelsen finns Joep
Bartels, Wilfried
Bechtolsheimer och Madeleine Winter Schulze,
samtliga stora personligheter inom dressyr.
Stödjande organisationer:
IDRC, IDTC, ISES, FEI.
Det årliga programmet utformas av en
kommitté med bland
andra Kyra Kyrklund,
David Hunt, Andrew
McLean, Trond Asmyr
och Richard Davison
tillsammans med andra
nyckelpersoner.
Capellman har ridit svår
dressyr. Gina Capellman
med dottern Fabienne
Lüttkemaier visade hur
de arbetar med unga
hästar på väg till GP.
• Tre para-ryttare,
Annika Dalskov, Stinna
Tange och Sophie
Wells, visade hur
de tagit sig an sina
utmaningar i form av
olika grad av funktionsnedsättning i dressyrarbetet.
• Danskamerikanen
Lars Petersen demonstrerade hur han
arbetar med unghästar
med hjälp av Blue Hors
beridare och hästar.
Fakta. Clinics
I år hölls fyra praktiska
demonstrationer och
clinics på GDF:
• Adelinde Cornelissen
visade hur hon jobbar
med sin nya unga
begåvning Aqiedo,
en 9-årig hingst som
är oerfaren och aldrig
tävlat.
• Tre generationer
Ridsport • 15
Tävling
Dressyren växer i andra delar av
världen än Europa, det ställer andra krav på sporten. Det krävs mer
utbildning och information för att
kunna sprida dressyrsporten till
helt nya marknader.
tid, är dyrt och bara delvis publikfriande.
Dressyrkommitténs idéforum
Kyra Kyrklund ansåg att dressyren
måste vänja sig vid kortare program – annars sviker publiken och
domarna klarar inte att döma långa
mästerskapsklasser.
Storsponsorn och dressyrdomaren Martin Richenhagen ansåg att
dressyrfracken bör bytas mot något
lättsammare.
Hans-Christian Matthiesen berättade om förändrade regler, som
att JSP-kommittén ska få ökade
befogenheter.
FEI har under året samlat mycket information för att kunna möta
behovet framöver. Olika intressegrupper har intervjuats såsom media, sponsorer och åskådare: Vad
vill de se av dressyren i framtiden?
Hur ska vi göra dressyr mer intressant och hur får grenen fler tv-tittare? Sändningsrätter är oerhört
lukrativa att sälja för alla sportorganisationer om, och bara om, grenen har ett stort tittarintresse.
Den här frågeställningen leder
rakt över till det stora Damoklessvärdet: Hur få behålla dressyren
som olympisk gren? Ett allvarligt hot föreligger, andra sporter
knackar på dörren, dressyr tar lång
I kommittén har det bollats många
idéer fram och tillbaka. Det mest
radikala handlar om hur långa program som ska ridas i GP och Specialen; küren är en relativt fredad
zon. Där finns redan publik och underhållningsvärde, formatet fungerar som det heter på tv-språk.
Just nu diskuteras kortare program, som ska testas inom de
närmaste månaderna. En genomförandetid på ca 2,5 minuter per
ekipage är målet.
För att låta dressyren följa med
tiden diskuteras ny klädkod.
– Varför rider vi fortfarande i en
jacka som ursprungligen användes
för att vi inte hade något annat och
brukade jaga i den på söndagarna?
Det undrade storsponsorn och FEIdomaren Martin Richenhagen.
– Det behöver förändras till något roligare och lättsammare, menade han.
Långa tävlingsdagar
– Ingen dressyrryttare vill ha kortare program, men den förändringen kommer att ske vare sig
vi vill eller inte, bekräftade Kyra
Kyrklund.
– Redan på VM såg vi hur svårt
det blev för domarna att döma 100
ekipage över två dagar, det klarade
de inte, konstaterade hon.
– Det är ingen bra reklam för vår
sport när folk somnar i bänkraderna.
– För oss är det viktigt att ha
flera dagar när media anser att vår
gren är högprioriterad. Just nu
är det bara küren, vi behöver fler
höjdpunkter, sade Hans-Christian
Matthiesen.
Dane Rawlins är både ryttare,
tränare och tävlingsarrangör och
som sådan hade han sin åsikt klar.
– Grand Prix och Special borde
komplettera varandra och inte
överlappa. Båda programmen
borde räknas när det gäller mästerskap och medaljer. Där har vi
en verklig utmaning som skulle
kunna innebära en förbättring,
ansåg han.
Kim C Lundin, text och foto
16 • Ridsport
Nummer 21 • 30 oktober 2014
Tävling Nationellt
Global Dressage Forum
Bestämde sig tidigt
”Jag analyserade problemet
noga och kom överens med mig
själv att inte förstöra mitt arbete
genom att vara för nervös.”
Världsettan inpå livet
Intervju. Global Dressage Forum gästades av Charlotte Dujardin som sedan 2011
tagit dressyrvärlden med storm tillsammans med Valegro. De senaste åren är väldokumenterade men hur började sagan?
Moderatorn Richard Davison intervjuade
mästarinnan.
I
ngen har väl kunnat undgå
Charlotte Dujardins framgångssaga. Hon har haft en
succé motsvarande en raketuppskjutning sedan hon
debuterade internationellt i
mars 2011. Samma år i augusti tog
hon sin första mästerskapsmedalj,
det sensationella lagguldet för
Storbritannien på EM i Rotterdam.
Charlottes tidiga karriär började
oerhört brittiskt.
– Jag började med att visa ponnyer (reds anm engelska showklasser). Jag var riktigt framgångsrik på
fförskräckliga ponnyer som jag kvalade åt ägarnas barn. Det gav mig
segrar på Horse of the Year Show
och alla de stora showerna. Det
började redan när jag var så liten
att jag tävlade i ledtygelklasser.
– Mycket av min tävlingsambition började redan där. Jag kämpade alltid mot min äldre syster.
Hon slapp ledtygeln och jag bråkade alltid om att få slippa, och få
tävla i samma klass. Min mamma
var väldigt stöttande, även om hon
själv ridit så var det alltid upp till
oss om vi ville rida och tävla.
På Wembley som nioåring
Den tidiga tävlingsdebuten förberedde Charlotte för dagens karriär,
men det krävdes en del.
– Jag har lärt mig massor från
showklasserna. Allt om hur du gör
bästa möjliga intryck. Hur ponnyn
ska se ut för att vara i fin form och
visa upp sig väl, hur du själv ska
sitta för att presentera dig på bästa
sätt. Jag red inför flera tusen åskådare på Wembley arena redan som
nioåring. Min syster klarade inte
pressen utan slutade på grund av
det medan jag hanterade det bättre. Det var svårt när jag började, jag
kunde ofta glömma programmet
och vara nervös. Det har jag ägnat
mycket energi åt att lösa upp.
– Jag analyserade problemet
noga och kom överens med mig
själv att inte förstöra mitt arbete
genom att vara för nervös. Ännu
i dag har jag en speciell rutin. Jag
memorerar allt runt banan och
rider programmet mentalt innan,
och det hjälper mig. Nu för tiden
bekymrar själva tävlingsmomentet sällan mig.
Övergången från showklasser
till dressyr var klar innan Charlotte
kom till Carl Hester.
–Jag började träna fför Ian Cast på
dagarna efter skolan. I dag är han
min bästa vän som fföljer med överallt. Under tiden med showklasser
red jag för olika dressyrtränare.
–Jag var 12-13 år när jag red för
Debbie Thomas som ville att jag
skulle börja med dressyr i stället.
Hos henne fick jag prova en Grand
Prix-häst för hon ville se vad jag
kunde göra. Det gav otrolig mersmak och jag gick genast hem och
provade GP med mitt irländska
fullblod, ingen riktigt succé där.
Fick börja med skitgörat
–Ian knuffade
ffade ut mig efter ett tag
ff
hos honom, för han menade att
han inte kunde lära mig mer. Trots
att jag tyckte det var väldigt skrämmande fick jag börja hos Judy Harvey, en internationell ryttare och
tränare. Det var hårt att börja som
elev med ”skitjobb” som mockning, hästarnas omvårdnad, utrustning, stallskötsel med mera
under nästan ett år. Jag gjorde alla
de där förskräckliga sysslorna som
ingen längre vill göra men som
måste göras i varje stall.
– Det tog tid innan jag ens fick
sitta på någon häst, jag fick bevisa
att jag hade intresset och motivationen för att vara värd att satsa
på. Jag blev där i fyra år och lärde
mig otroligt mycket av henne. Under den här tiden (reds anm 2003)
köpte jag min första häst Fernandez som 3-åring. Hos Judy fick jag
rida en läromästare och började
tävla. Jag missade junioråren men
gjorde några år som young rider.
Imponerade på Carl Hester
Charlotte hittar inte många likasinnade i dag, beredda att göra några
”hundår”.
–Det är ett klart problem. Vi får
så många förfrågningar om att
komma och rida, ingen vill göra
jobbet runt omkring som är så
viktigt. För oss handlar det om
hur stort incitament du har, vad är
du beredd att satsa för att nå din
dröm? Du behöver förståelse och
kunskap kring alla delar.
Hur kom det sig att du flyttade
från Judy Harveys till Carl
Hester?
–Det var en tillfällighet. Jag visade Fernandez på en unghästtävling. Man var tvungen att ge
tillstånd för domarna Emile Faurie
och Carl Hester att prova sin häst.
Inga som helt problem för mig, de
var ju mina idoler. Carl bad att få
rida Fernandez och klev av helt begeistrad. Jag fick massor av beröm
för utbildningen och var i sjunde
himlen. Det var ju min första unghäst och jag hade ingen riktig idé
om vad jag sysslade med.
–Jag fick min mamma att fråga
Carl om jag kunde få lektioner och
det gick bra. Efter tre lektioner frågade Carl om jag kunde vikariera
som beridare tio dagar när en av de
anställda var på resa. Inom den förf
sta veckan fick jag sitta på fler GPhästar än jag ridit i mitt liv. Jag red
Pro-Set och han lärde mig byten i
varje. Varje kväll ringde jag hem till
mamma och babblade överentusiastiskt: ”Du vet inte vad jag har
fått göra i dag, ridit piaff,
ff, passage”.
ff
– Carl gav mig otroliga möjligheter.
– Jag började som elev, fick arbete där och har blivit kvar i sju år
hittills.
Kim C Lundin, text och foto
En längre version av intervjun
finns på Ridsports PLUS-webb
Fakta. Charlotte Dujardin
Ålder: 29 år.
Bor i Gloucestershire,
nära Hesters anläggning.
Eget hus köpt för
pengarna hon fick när
Fernandez såldes till
Cathrine Rasmussen.
Sambo och vill starta
familj, efter Rio 2016.
Drömmer om att
utbilda egna unghästar
till samma nivå som
Valegro.
”Det kommer aldrig en
häst som Valegro igen,
han är unik”.
Nummer 21 • 30 oktober 2014
Nationellt
Krönika
Kim C Lundin
kim.lundin@
tidningenridsport.se
Dressyren är
en konserv
D
ressyren är en konserv. Vad menar
jag med det? Vissa ser på konserver
som något med oändlig hållbarhet,
en klassisk evighetsprodukt. Det
är bara att kika in i gamla militära
beredskapslager. Andra ser på konserver som
något otidsenligt och lite unket, tänk konserverad sparris jämfört med färska mjälla klargröna
stänglar.
Den inbyggda vattendelaren präglade i år
det 14:e Global Dressage Forum. Här samlades
domare, ryttare, FEI-representanter, entusiaster, uppfödare och dressyrens många hangarounds.
Tidigare år har forumet delats av träningsmetoder, falanger till olika skolor har presenterat
sina tankar. Över åren har GDF hjälpt till att
överbrygga många konflikter och samla dressyrvärlden – FEI har varit ombord länge. GDF har
kommit att bli katalysatorn för många diskussioner som pågått långt efter att konferensen
släckt ner. Så blir det utan tvekan i år också.
I år står striden mellan konserven och den
färska, nyproducerade varan. Många röster
höjdes för att dressyren behöver förnyas för att
överleva ekonomiskt och bli kvar som OS-gren.
Majoriteten besökare höjde sina röster för att
bevara allt som det är.
Jag anser dock inte att besökarna är representativa för den större dressyrvärlden. Genomsnittsbesökaren på GDF motsvarar inte sportens stöttepelare i lägre divisioner. En
av talarna, Jytte Lemkow,
förfasade sig över hjälmar
och flaggor på schabrak, det
ansågs störa harmonin, som
just nu är modeordet för
grenen.
Konserver är utan tvekan
användbara men knappast
sexiga och lätta att sälja.
Dressyren behöver förnyas i tävlingsmomentet – bevaras i träningsdelarna och i det unika
samarbetet med hästen. Behovet av förnyelse är
uppenbart. Utvecklas eller bli en utdöende art.
Rösterna som vill behålla allt vid det gamla
är de som i mångt och mycket varken behöver
sponsorer, prispengar eller någon slags återbäring på sitt sportsliga utövande. De verkligt rika,
och de är många inom dressyren och på GDF,
behöver inte bekymra sig för om tv-rättigheter
kan säljas, om publiken kommer till arrangörernas event.
Om dressyr ska överleva ett eller två decennier till som sport måste insteget för nya ryttare
bli enklare, annars kan grenen bara liknas vid
ett stycke traditionsbevarande kulturhistoria.
Något måste kunna förändras – dressyrfolket
behöver lära sig att säga: ja, vi provar.
Själv tror jag på reformer inom bedömning,
annorlunda tävlingsklasser typ knockout,
lagklassen avgjord över nya korta GP- och Specialen-program, och sist men inte minst logik.
Med logik menar jag funktionella, moderna
kläder, betsling och utrustning på hästens
villkor som tål att synas av djurrättsorganisationer samt transparent bedömning. Allt värdigt
moderna atleter i en klassisk disciplin i takt med
tiden; självklart rider vi med hjälm, vi har väl en
hjärna värd att bevara!
Behovet av
förnyelse är
uppenbart.
Utvecklas
eller bli en utdöende art”
PS.
Vad är en hang-around? Att vilja men inte
kunna. De har all utrustning rätt, dyra fina
hästar, värsta bilen och släpen och dyraste tränaren.
Det blir aldrig rosetter i rätt klass eller ännu värre aldrig
några starter.
Klubberbjudande
Klubberbjudande
SPARA 50
SPARA 39
99
Ord.pris 149:-/par
2 FR 99
Ridhandske Gloria
Knästrumpa rutig
Mjuk och robust ridhandske som är mycket
elastisk och ger utmärkt grepp. Stl XS-XL.
Bra passform och förstärkt under sulan.
Rosa och svart/rosa. Stl 34/36-40-42.
2 745
Ord.pris 69:-/par
Vår värmebalja har ingen skarv
längs den rundade ovankanten. Det gör
att den håller vid tyngre förflyttning
och ger en längre livslängd.
Värmebalja Isobar
Utrustad med värmeelement för frostfritt vatten utomhus och
i ouppvärmda utrymmen. Levereras med tranformator IP 34
och anslutningskontakter med IP klass 33 medföjer. 65 liter.
SPARA 99
2 FR 1
Ord.pris 99:-/st
B-vitaminer KRAFFT pellets
Viktiga för bl.a. muskelutvecklingen och grovtarmens
funktion- och där hästens förmåga till upptagning och
lagring är relativt känslig för störningar. 1,5 kg.
Erbjudandet gäller t.o.m. 9/11 2014, vi reserverar oss mot slutförsäljning och eventuella tryckfel.
GRÖNARE ODLING OCH GLADARE DJUR.
Besök oss i en av våra 109 butiker,
ring 0771-222 444 eller besök oss på
granngården.se!
Ridsport • 17
Tävling
2
ФОРУМ
GLOBAL DRESSAGE FORUM-2014
ГОТОВИТСЯ ЛИ РЕВОЛЮЦИЯ
В МИРОВОЙ ВЫЕЗДКЕ?
Изменится ли традиционная форма
спортсменов, выступающих в выездке?
Сократится ли программа Большого
приза? Будут ли судьи ставить оценки
поновому? Быть или не быть чемпионату
Европы по паралимпийской выездке в
Аахене? Эти и другие вопросы активно
обсуждались на XIV Всемирном форуме
по выездке (Global Dressage Forum),
который в этом году был проведен в
датском городе Рандболе в знаменитом
конном заводе Blue Hors 20 и 21 октября.
ЗМ №10/1462014
Ф
орум по выездке всегда пользуется большой популярностью
среди поклонников этой дисциплины со всего мира. Несмотря на
то, что в этом году главное место
встречи выездковой общественности сменило уже привычную
«прописку» в Академии Бартелс
(Нидерланды), на более северную
площадку, желающих заглянуть
за кулисы мировой выездки не
стало меньше – как сообщают
организаторы, в этот раз было
продано более 400 билетов.
ВЗГЛЯД В БУДУЩЕЕ
В качестве докладчиков, по
традиции, выступили ведущие
спортсмены, тренеры, судьи и
функционеры мировой выездки.
После приветственного обращения
к аудитории президента Всемирной
выездковой организации (Global
dressage Foundation) Ее Высочества
принцессы Дании Бенедикты слово
взял Ганс-Кристиан Маттисен,
судья МК-5*, член комитета по
выездке FEI. Он посвятил свой
доклад новостям Международной
федерации конного спорта, касаю-
ФОРУМ
СПОНСОР НЕ ПРОЙДЕТ!
щихся изменений правил по выездке (которые вступят в силу с 1 января 2015 года) и ближайшего
будущего дисциплины. Среди
нововведений следует выделить,
например, международные соревнования по выездке среди любителей. Реформы коснулись и организационных моментов – в частности,
во время ветеринарной выводки на
международных турнирах человек,
демонстрирующий лошадь должен
обязательно быть в защитном
шлеме; теперь коноводам будет
разрешено оставаться ночью в
конюшнях рядом со своими лошадьми; на наиболее крупных соревнованиях при разнице оценок между
судьями более 6%, «крайние»
результаты не будут учитываться.
Кроме этого, со следующего года
вводятся новые типы допустимого
«железа», а также сократится количество членов сборных в командных
соревнованиях. Доклад вызвал
активное обсуждение в зале, но
наиболее «жаркие» дискуссии
были еще впереди.
Проблема повышения зрелищности соревнований по выездке и
привлечения зрителей и спонсоров
в последние годы становится все
более актуальной во всем мире. Эта
тема, затронутая сразу тремя
докладчиками, Лизой Лазарус
(руководителем отдела развития
бизнеса и стратегии коммерческого
департамента FEI), Герритом Яном
Свинкелсом (бизнесменом, президентом турнира Indoor Brabant,
Нидерланды)
и
Мартином
Рихенхагеном (судьей, бизнесменом, спонсором немецких всадников), прошла в дальнейшем «красной линией» через всю программу
Форума. С точки зрения спонсоров
выездка не столь привлекательна
как, скажем, конкур, из-за ограниченной площади рекламных поверхностей на боевом поле и отсутствия
спонсорских препятствий, которые
на конкурных турнирах всегда оказываются в фокусе фото- и видеокамер. Кроме того, соревнования
по выездке неохотно транслируют
телекомпании. Их аргументы также
понятны – выступления всадников
по программе Большого приза длятся более 7 минут, при этом элементы выполняются одинаковые. Из-за
этого рейтинги просмотра таких
трансляций невысоки – телезрителям попросту надоедает смотреть
одно и то же. Однако без спонсорской помощи проведение турниров
невозможно, поэтому были высказаны идеи по их привлечению.
Например, дать возможность всадникам выступать под свою индивидуально подобранную музыку, не
только в КЮРе, но и в других
тестах. В качестве радикальных
мер было предложено смягчить
требования к форме всадников и
даже сократить программы езд, что
вызвало явное недовольство консервативной выездковой общественности, воспринявшей это как
покушение на основы основ классической выездки.
Интервью с Шарлотт ДУЖАРДИН
Мастер-класс по паралимпийской выездке
НИ ВАШИМ – НИ НАШИМ
Еще больше споров среди
участников Форума возникло после
выступления
представителей
Международного клуба выездковых
всадников
(IDRC)
и
Композиторы Том ХАНТ и Юст ПЕТЕРС рассказывают о правилах составления
музыки для КЮРа
ЗМ №10/1462014
3
4
ФОРУМ
Ее Высочество принцесса Дании
Бенедикта держит в руках
подготовленное только что обращение
к организаторам чемпионата Европы
2015 года о включении в программу
соревнования для паралимпийцев
Текст: Егор МЕЛЕНТЬЕВ фото: Ridehesten.com
Международного общества исследований в области конного спорта
(ISES). Знаменитая всадница и тренер по выездке Кира Керкланд
предложила новую систему судейства. «Новый предложенный подход, – прокомментировала
Валентина Мартьянова, одна из
ведущих российских судей, посетившая форум,– заключается в
том, что разработана единая таблица штрафов за все возможные
недочеты и ошибки в езде, согласно которой судьи при выставлении
оценки за определенный элемент
должны вычитать некоторые доли
баллов из максимально возможного». Идея такой реформы понятна
– повысить объективность судейства, но если большинство спортсменов, тренеров и владельцев лошадей в целом положительно
отнеслись к этой инициативе, то
реакция самих судей была крайне
неоднозначной. Например, известная немецкая судья категории «5
звезд» Катрина Вюст так высказалась по этому поводу: «Если эта
система будет принята, то я просто
откажусь от судейства. Я не смогу
так работать».
ПРЕОДОЛЕНИЕ
ТРУДНОСТЕЙ
Главными героями второго дня
форума стали спортсмены-паралимпийцы: Анника Ликке Ризум (Дания)
– призер Паралимпийских игр в
Гонконге и Лондоне, Софи Уэллс
(Великобритания) – паралимпийская чемпионка 2012 года, чемпионка мира по паралимпийской выездке 2014 года, Стинна Танге (Дания)
– многократный призер чемпионатов мира и Европы. Всадницы продемонстрировали выполнение некоторых элементов Большого приза,
произведя огромное впечатление на
зрителей, рассказали о средствах
управления лошадью (например,
без ног или при частичном параличе). Лейтмотивом доклада было то,
что паралимпийские всадники делают то же самое, что и обычные
спортсмены: работают над расслаЗМ №10/1462014
блением лошади, установлением
мягкого контакта и активным движением вперед-вниз.
Кроме того, поднялся вопрос о
том, что из программы чемпионата
Европы 2015 года по выездке в
Аахене была исключена паралимпийская выездка. Этот факт вызвал бурю
негодования в аудитории. Слово
взяла Ее Высочество принцесса
Дании Бенедикта, по инициативе
которой тут же было составлено официальное предложение оргкомитету
турнира о том, чтобы пересмотреть
положение турнира и включить чемпионат по паралимпийской выездке в
рамки европейского первенства.
МУЗЫКАЛЬНАЯ ПАУЗА
Как правильно сделать музыку
для КЮРа? На этот вопрос подробно
ответили композиторы Том Хант
(Великобритания) и Юст Петерс
(Нидерланды), подробно описав всю
технологию создания музыкального
сопровождения езды. К их докладу
присоединилась Катрина Вюст,
судья, известная как эксперт в области оценки КЮРов. Многие зрители
почерпнули массу практических советов, с помощью которых можно подготовить профессиональный трек для
ФОРУМ
«произвольной программы», подчеркивающий все достоинства спортивной пары и идеально соответствующий движениям лошади.
ВЫЕЗДКА В ЛИЦАХ
«Теоретическая» составляющая XIV Всемирного форума по
выездке из-за актуальности рассмо-
тренных вопросов, пожалуй, впервые за много лет вызвала больший
интерес аудитории, чем практическая часть. Однако в манеже конного завода Blue Hors, отгороженного
от трибуны специальным «занавесом», который открывался во время
появления очередного всадника,
тоже происходило много интересных событий, которые перемежались с теоретическими докладами.
Звезда голландской выездки
Аделинда Корнелиссен провела
практическое занятие на тему
«Технология тренинга лошадей».
Свою программу «Развитие таланта
лошади от начала до конца» представил и Ларс Петерсен, всадник и
тренер из Дании. На примере работы с 4-, 6- и 12-летними лошадьми
он показал, как строит работу с
лошадью для достижения блестящих результатов. К слову, лошади
были из местного завода Blue Hors,
однако на факт откровенной рекламы никто из зрителей не обратил
внимания, поскольку все представленные лошади обладали превосходными движениями, на которые
было просто приятно посмотреть.
Разве мог форум по выездке
обойтись без самой яркой звезды
современности? Конечно, отдельное место заняло интервью с
Шарлотт Дужардин, которая рассказала историю своего невероятного взлета, и трудностях, кото-
рые ей пришлось преодолеть,
например то, как она чуть не лишилась своего главного четвероногого партнера Валегро.
ДВИЖЕНИЕ НАВСТРЕЧУ
По словам постоянной участницы GDF Ольги Зибревой, российское представительство на форуме, правда, до настоящего времени
только в качестве слушателей, растет год от года, несмотря на то, что
внимание к этому событию со стороны официальных лиц остается
явно недостаточным. На этот раз из
нашей страны форум посетили
около 18 человек, среди которых
большая делегация из СанктПетербурга: Марина Русакова,
Ольга Зибрева, Юлия Смородина и
другие; ведущие российские судьи:
Ирина Макнами, Валентина
Мартьянова, Ирина Лудина и Елена
Вебер, а также некоторые спортсмены и любители. Возможно, в
следующем году, кто-нибудь из
российских специалистов выступит
в качестве докладчика, тем более,
что этого так хотят и сами организаторы. В обращении к делегации
из нашей страны на форуме было
сказано буквально следующее: «Из
России всегда приезжает многочисленная делегация, но никто из вас
не берет слово, а мы хотим слышать вас, ведь мы все – одна
ЗМ
выездковая семья».
5
Без спонсорской
помощи проведение
турниров
невозможно,
поэтому были
высказаны идеи по
их привлечению.
В качестве
радикальных мер
было предложено
смягчить требования
к форме всадников
и даже сократить
программы езд, что
вызвало явное
недовольство
консервативной
выездковой
общественности,
воспринявшей это
как покушение на
основы основ
классической
выездки.
Редакция «ЗМ» благодарит Ольгу ЗИБРЕВУ
и Алену ФРОЛОВУ за помощь
в подготовке статьи
ЗМ №10/1462014
Richard closed the 14th Global Dressage Forum with thanks to Mr
Kjeld Kirk Kristiansen, the owner of Blue Hors, and to Esben Møller,
Christian Struck and the staff at Blue Hors, to the riders, owners
and horses, to the presenters and to the Forum delegates. A thought
provoking and inspiring two days and already looking forward to
carrying on the established traditions at the 15th Forum at Academy
Bartels in Holland in 2015.
ANDREA HESSAY, B.A.
November 2014
98
XXXXXXXX
XXXXXX
XXX
Published by: Global Dressage Forum
Photographer: Jørgen Bak Rasmussen, Ridehesten.com
Photographer: Annette Boe Østergaard, Ridehesten.com
X
Text: Andrea Hessay, B.A.
Layout: Susanne Bundgaard, Wiegaarden Media, Hobro
Printer: Hobro Lyntryk
Printed in Denmark 2014
Circulation: 1000
© 2014 Wiegaarden Media, Hobro
99
THANK YOU FOR SUPPORTING
THE GLOBAL DRESSAGE FORUM
Global Dressage Foundation
Pantone 130 C
Pantone 7533 C
International Dressage Trainer Club
D.R-I.F
D
.R-I.F
R
WIEGAARDEN.DK . 145298
Fo r e n i n g t i l f r e m m e a f d a n s k d r e s s u r s p o r t
WWW.G LO BA L D R ESS AG E FO RU M. CO M | W WW. BLUEHO RS . DK