Rapport 219/2007 - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Den kriminelle subkultur
Søren Rishøj Andersen
Jacob Brauner Jørgensen
Nr. 219/2007
Projekt- & Karrierevejledningen
Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie
Nr. 219/2007
Den kriminelle subkultur
Søren Rishøj Andersen & Jacob Brauner Jørgensen
ISSN: 1339-5367
ISBN: 9788791536717
Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- &
Karrierevejledningens hjemmeside.
Projekt- & Karrierevejledningen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Center for Sundhed og Samfund
Øster Farimagsgade 5
1014 København K
35 32 30 99
www.samf.ku.dk/pkv
[email protected]
Den kriminelle subkultur
Skrevet af:
Søren Rishøj Andersen og Jacob Brauner Jørgensen
1.: Indholdsfortegnelse
1.: Indholdsfortegnelse.........................................................................................................................2
2.: Indledning .......................................................................................................................................5
3.: Problemformulering........................................................................................................................6
3.1.: Spørgsmål som ønskes besvaret gennem undersøgelsen .........................................................6
4.: Kvantitativt indblik - Hvad for noget kriminalitet begås af unge? .................................................7
5.: Kulturteori.......................................................................................................................................9
5.1.: De unges kultur ........................................................................................................................9
5.2.: Den kriminelle subkultur .......................................................................................................10
5.3.: Specifikke subkulturer ...........................................................................................................14
5.4.: Blanding af subkulturer – neotribal teorimodel .....................................................................19
6.: Metode ..........................................................................................................................................23
6.1.: Metodisk grundlag for empirien ............................................................................................23
6.2.: Interviews...............................................................................................................................23
6.2.1.: Det aktive interview............................................................................................................24
6.3.: Interviewguide. ......................................................................................................................24
6.4.: Undersøgelsesspørgsmålenes intention .................................................................................25
6.5.: Undersøgelsesintentioner omsat til interviewspørgsmål .......................................................26
6.6.: Gennemførelse af kvalitative interviews. ..............................................................................28
7.: Videnskabsteoretiske overvejelser................................................................................................30
7.1.: Horisontsammensmeltning ........................................................................................................31
7.2.: Et perspektiv på det at interviewe anno 2007 ............................................................................33
7.3.: Undersøgelsens validitet ............................................................................................................34
8.: Analyse .........................................................................................................................................36
8.1.: Social arv ...............................................................................................................................36
8.2.: Kriminelle venner og familie .................................................................................................37
8.3.: Moralopfattelse ......................................................................................................................38
8.3.: Forskellige typer af kriminalitet.............................................................................................39
8.4.: Den subkulturelle stil .............................................................................................................40
8.5.: Udlevelsen af det reaktionære................................................................................................42
8.6.: Voksenkultur..........................................................................................................................44
2
8.7.: Subkulturens afgrænsning......................................................................................................45
8.8.: Forholdet til autoriteter ..........................................................................................................46
8.10.: Opfattelse af sig selv som en del af samfundet....................................................................50
8.11.: Vejen ud af kriminalitet .......................................................................................................51
9.: Konklusion....................................................................................................................................53
10.: Perspektivering ...........................................................................................................................56
10.1.: Problematik omkring indgreb i den kriminelle subkultur....................................................56
10.2.: Subkulturelle ungdomskriminelle - et biprodukt af vores samtid? ......................................57
10.2.1.: Tiltag overfor individet .....................................................................................................58
10.2.2.: Tiltag i samfundet .............................................................................................................59
10.2.3.: Problemer med finansiering af ungdomssanktionen 3. fase .............................................60
10.2.4.: Virksomme initiativer .......................................................................................................62
10.4.: Mangel på viden om effekten af tiltag mod kriminalitet .....................................................63
10.4.1.: Om pædagogisk metodefrihed ..........................................................................................64
10.5.: Skejby-modellen - en ramme at opløse sin subkultur i? ......................................................65
10.5.1: Skejby-modellen - en ramme hvor dikotomier og modstand mod systemet ikke trives....67
11.: Litteraturliste...............................................................................................................................68
13.: Bilag - feltobservationer .............................................................................................................74
13.1.: Feltobservation nr. 1: Institutionen Bakkegården................................................................74
13.2: Feltobservation nr. 2: Institutionen Egely v. Nørre Sundby, 29. marts, 2007 ......................75
14.: Spørgeguide ................................................................................................................................77
14.1.: Spørgeguide anvendt ved første institutionsbesøg...............................................................77
14.2.: Spørgeguide anvendt ved andet institutionsbesøg ...............................................................78
15.: Bilag - transkribering ..................................................................................................................82
15.1.: Transkribering af interview med ”Lone”, institutionsmedarbejder .....................................82
15.2.: Transkribering af interview med ”Mikkel”, 16 år, indsat på Egely.....................................87
15.3.: Transkribering af interview med ”Theis”, 16 år, indsat på Egely .......................................92
15.4.: Transkribering af interview med ”Youssef”, 16 år, indsat på Egely .................................106
15.5.: Transkribering af interview med ”Mustafa”, 18 år, indsat på Egely .................................119
16.6.: Transkribering af interview med ”Mikkel”, 17 år, indsat på Bakkegården .......................137
16.7.: Transkribering af interview med ”Rune”, 17 år, indsat på Bakkegården ..........................144
15.8.: Transkribering af interview med ”Combs”, 17 år, indsat på Bakkegården .......................153
3
15.9.: Transkribering af interview med ”Sune”, 17 år, indsat på Egely ......................................165
15.10.: Transkribering af interview med ”Rakim”, 16 år, indsat på Egely..................................166
15.11.: Transkribering af interview med ”Bo”, 17 år, indsat på Bakkegården ............................177
15.12.: Transkribering af interview med ”Reda”, 16 år, indsat på Egely ....................................192
15.13.: Transkribering af interview med ”Lone”, fortsat fra linje 207 i transkriberingsmateriale
......................................................................................................................................................203
17.: Bilag - tabeller...........................................................................................................................206
17.1.: Tabel 1: Gladsaxeundersøgelsen: Unges selvrapportering af kriminalitet fordelt i forhold til
omfang og undersøgelsestidspunkt ..............................................................................................206
17.2.: Tabel 2: Antallet af strafferetlige afgørelser 1995-2005 for aldersgruppen 15-17 år fordelt
efter kriminalitetens art i absolutte tal..........................................................................................207
18.: Billeder anvendt til fremvisning under interviews....................................................................208
19.: Godkendelse fra Datatilsynet....................................................................................................210
20.: English summary: The Criminal subculture .........................................................................214
4
2.: Indledning
I Danmark har forskning vist, at der blandt ungdomskriminelle (15 – 17 år), er et generelt fald i
forhold til hvor meget kriminalitet der bliver begået (Balvig 2006:15). Dog viser der sig for en
marginal gruppe det omvendte mønster. For denne mindre gruppe er mængden af kriminalitet
steget, og den er samtidig blevet grovere. Hos denne gruppe unge, kan man forestille sig kulturelle
mønstre, der er fremmende for de konfliktmæssige handlinger, som begås. Det er denne særlige
gruppe unge, og deres særlige kulturelle træk, opgaven vil beskæftige sig med.
For at kunne undersøge dette, har vi valgt at indsamle kvalitativt empirisk materiale på sikrede
institutioner i Danmark, som er de steder, hvor den danske stat anbringer de 15-17-årige der har
begået mest og hårdest kriminalitet (Lone, transkribering:25-26). Gennem opgaven vil vi referere til
denne gruppe som ”ungdomskriminelle”. Hvis en kulturel platform skal afkodes med henblik på en
mekanisme, som skaber denne kriminelle kultur, mener vi, at det er hensigtsmæssigt at se dette
igennem en subkulturel forståelsesramme. Derfor anvendes teorier fra Birminghamskolen til at
synliggøre dette (Bay et al. 1986).
Subkulturen definerer sig som modstykke til det ordinære, og kan på den måde danne rammen om
den begrebsverden, som findes blandt de ungdomskriminelle. Det antages, at samværet med andre i
specifikke sociale grupper, er dannende for ens bevidsthed. Vi forestiller os, at dette kan
anskueliggøres som en særlig kriminel subkultur, som fungerer som et fællesskab omkring det
kriminelle liv. Et kulturelt fællesskab omkring det kriminelle, kan på den måde fastholde den
ungdomskriminelle i dette handlingsmønster.
Samtidig er det også vores opfattelse, at en kriminel subkultur ikke udelukkende vil være skarpt
afgrænset fra andre kulturelle sammenhænge. Den enkelte aktør vil også være i stand til at definere
sig delvist gennem andre kulturelle fællesskaber, som kan fungere med eller imod den kriminelle
subkultur. Det teoretiske grundlag for denne opfattelse hentes i Michel Maffesolis teori om
neotribes (Maffesoli 1996:ix). Vi har altså en opfattelse af, at den kriminelle subkultur kan være
udformet på forskellig vis, og at den samtidig ikke vil være skarpt afgrænset. Muligheden for en
kriminel subkultur tænkes bekræftet, hvis der blandt undersøgelsens informanter gentagne gange
forekommer træk, som vi kan genkende i det teoretiske grundlag. Det subkulturelle vil desuden
5
blive anskueliggjort gennem såvel karakteristika, som er generelle for subkulturer, samt gennem
sammenligninger med tidligere analyser af subkulturer.
Det virker rimeligt at antage, at en reduktion i kriminaliteten blandt de ungdomskriminelle, vil være
i samfundets interesse. Derfor vil opgaven, såfremt der lokaliseres en subkultur, som fremmer
kriminalitet, forsøge at komme med bud på hvorledes dette problem kan løses.
3.: Problemformulering
Formålet med denne undersøgelse er, at afdække subkulturelle forhold som de fremstår i et
ungdomskriminelt miljø. Hvis de ungdomskriminelle har et stærkt tilhørsforhold til en specifik
kultur, så kan dette skabe et specifikt handlingsmønster og dermed være en faktor, der medvirker til
at opretholde en kriminel løbebane hos den unge. En tese om, at bestemte kulturelle forestillinger
kan fremme den kriminelle løbebane, vil blive forsøgt af- eller bekræftet. Vi vil desuden beskrive
løsningsmodeller på, hvordan en ungdomskriminel subkultur kan gribes an. Dette gøres på
baggrund af en common sense betragtning om, at begrænsning af kriminalitet er ønskværdigt.
3.1.: Spørgsmål som ønskes besvaret gennem undersøgelsen
1.
Findes der blandt unge kriminelle en subkulturel referenceramme, som skabes gennem deres
sociale netværk?
2.
Er denne subkultur med til at fordre et kriminelt handlingsmønster?
3.
Hvordan kan samfundet ændre de forhold som potentielt skaber subkultur hos de
ungdomskriminelle?
6
4.: Kvantitativt indblik - Hvad for noget kriminalitet begås af unge?
For at give et indblik i hvilke bevægemønstre der er kendetegnende for de ungdomskriminelle, kan
det være relevant at se på hvilke typer af kriminalitet der typisk begås. Dette kan sammenlignes
med den kriminalitet der begås blandt voksne kriminelle, hvor forskelle kan antyde aldersspecifikke
mønstre. De data som danner grundlag for denne kvantitative sammenligning, er foretaget på
baggrund af to undersøgelser: Flemming Balvigs forskning omkring Gladsaxe-undersøgelsen, samt
Justitsministeriets indsamling af registerdata1. Justitsministeriets registerdata dækker over
domfældelser i forhold til strafferetslige afgørelser. Idet vi har brug for at sammenligne de
forskellige typer af kriminalitet i forhold til aldersgrupper, så finder vi de registrerede strafferetlige
afgørelser bedst som indikator. I det følgende vil fordelingen af forskellige typer af kriminalitet
blive gennemgået.
De typer af kriminalitet, som har en lav gennemsnitsalder for de dømte, er berigelseskriminalitet
(røveri, cykeltyveri, indbrud, biltyveri og knallertyveri) og hvad man kan beskrive som destruktiv
kriminalitet (bl.a. vold, hærværk og forstyrrelse af offentlig orden) (Balvig 1996:34). Simple
butikstyverier har over 50% af de unge i 8. klasse prøvet at begå, iflg. Gladsaxe-undersøgelsen
udført i 1979 og 1989 med ca. samme resultat (Ibid 20). De indsatte på de lukkede og sikrede
institutioner, som ligger til grund for vores dataindsamling, er ikke nødvendigvis kvantitativt
repræsentative i forhold til hvilken type kriminalitet unge generelt har begået, men repræsenterer
derimod en gruppe af kriminelle, som har begået kriminalitet af hårdere karakter. Nogle af dem kan
have begået sædelighedsforbrydelser, mord og andre forbrydelser som ikke er typisk
ungdomskriminalitet2. Der er tale om en kraftig stigning i begåelsen af vold blandt de unge (se bilag
17.2). Langt de fleste sager drejer sig om simpel vold, hvor det samlede antal af voldssager er
fordoblet i perioden 1995 – 2005. Sager om særlig grov vold, har i samme periode oplevet en
firedobling (Ibid).
Der er ligeledes tale om en stigning i antallet af røverisager blandt unge, som der ikke er tale om
blandt de voksne kriminelle, og med hensyn til straffelovens narkotikabestemmelser er der sket en
stigning blandt de unge, som igen er noget mindre blandt de voksne kriminelle. Det samme er
1
(http://www.justitsministeriet.dk/forskning-og-dokumentation/rapporter-fra-forskningsenheden/rapportmappe/ungdomskriminalitet-1995-2005/ d. 16. april, 2007, kl. 14:30)
2
”De unge begår forholdsvis få seksualforbrydelser…” (http://www.justitsministeriet.dk/forskning-ogdokumentation/rapporter-fra-forskningsenheden/rapport-mappe/ungdomskriminalitet-1995-2005/ d. 16. april, 2007, kl.
14:30)
7
tilfældet i forhold til de andre særlovsbestemmelser, hvor udviklingen generelt blandt både unge og
voksne er den samme, men at udviklingen er mere markant blandt de unge. Samlet set er der en
stigning på ca. 20% ved domme for alle typer af kriminalitet (Ibid). De ungdomskriminelle dækker
kønsmæssigt primært over drenge, hvor der er en kønsfordeling på ca. 1:5. Dette er en drastisk
forøgelse i forhold til hvor meget pigerne tidligere har stået for, hvor det i 1995 kun var ca. 1:8
(Ibid).
I forhold til størrelsen af den gruppe vi taler om, kan Gladsaxeundersøgelsen give et indblik i, hvor
meget kriminalitet forskellige grupper af unge begår (Balvig 2006:4). Også denne undersøgelse
viser, at kriminaliteten blandt nogle få unge har fået en grovere karakter, hvorimod den blandt de
resterende unge er blevet mindre (Ibid 20). I forhold til konstitueringen af en specifik kriminel
ungdomskultur, viser Gladsaxeundersøgelsen, at det er 38% af de unge i kategorien ”gengangere”
som mener at de tilhører en bande, hvorimod det kun er 1% af ”de lovlydige”. Dette signalerer et
meget væsentligt socialt tilhørsforhold igennem det kriminelle.
8
5.: Kulturteori
5.1.: De unges kultur
I kølvandet på denne skitsering af, at der kan eksistere kulturelle mønstre i et kriminelt livsmønster,
er det ligeledes vigtigt at illustrere, hvordan der kan eksistere et fællesskab i en ungdomskultur. Der
belyses dermed aspekter, som ikke er specifikt subkulturelle.
I alderen 15-17 år, som er alderen for undersøgelsens målgruppe, er kroppen så vel som sindet i
gang med en voldsom udviklingsfase. At være ung er ifølge Flemming Balvig, lig med at være
under stærk udvikling3. Det senmoderne samfund kræver samtidig individets refleksivitet. Unge
mennesker er synligt anderledes rent fysisk i forhold til de voksne, og vi eksisterer i en relativt
aldersdefineret kultur i forhold til at følge folkeskolens alderstrin, uddannelse, arbejde osv. Dette er
med til at skabe grobunden for at definere sig, ikke blot gennem selvstændige karakteristika, men
gennem selve det at være ung. At være ung er på samme tid et spørgsmål om at man oplever
identitetsmæssig selvstændighed frem for familiens binding, og samtidig må finde ud af, hvor den
nyoplevede identitet skal og kan føre hen. Dette er selve essensen af det mulige valg, som
ungdommen fremmer: at lade sig tilpasse eller ej. Det er med andre ord i høj grad kendetegnet for
ungdomslivet, at man finder ud af, i hvor høj grad man vil følge pligter frem for lyster (Balvig
2001:15). Det er dog også netop denne ustabile tilværelse, som ifølge Balvig er grobund for
misforståelser af hvordan den nye identitet skal udleves. Gensidige misforståelser som gør unge i
stand til at lave kriminelle gerninger, kan ifølge Balvig principielt være imod deres vilje (Balvig
2001:25).
Ungdomslivet kan så at sige udleves på vidt forskellig vis. En mulighed for udlevelse af
ungdommen, er livet som ungdomskriminel, hvor den kriminelle løbebane er en radikal
destabilisering af ovennævnte afvejning mellem pligt og lyst. Der er her tale om, at nogle har et så
gentaget mønster af kriminelle handlinger, at dette lader til at være en væsentlig del af deres
livsførelse. Det kriminelle forstås dog ikke som en indlejret del af aktøren, men blot som et
handlingsmønster, som er væsentligt for den generelle livsførelse. Balvig belyser i denne
sammenhæng, at man langtfra kan drage en tydelig demarkationslinje mellem kriminelle og ikkekriminelle (Balvig 1996:25). Aktører med et tydeligt mønster af kriminelle gentagelser vil dog i det
følgende, af praktiske hensyn, blive benævnt ’kriminelle’ eller ’ungdomskriminelle’.
3
”Kroppen er ligesom identiteten ’datomærket’.” (Balvig 2001:12)
9
5.2.: Den kriminelle subkultur
Blandt unge kriminelle er typen af kriminalitet, som tidligere nævnt, ofte af en lidt anden karakter
end blandt voksne kriminelle. Kriminalitet er i sagens natur noget, der står i modstrid til samfundets
normer. Det samme gør sig gældende for netop subkulturen som teoretisk model (Bay et al.
1986:18)4, og det vil derfor være en mulighed at se ungdomskriminaliteten i sammenhæng med
subkulturelle forhold.
I det følgende vil vi redegøre for subkulturteorien, og hvordan dette passer sammen med den
ungdomskriminelle kultur. Der vil være forhold, hvor subkulturteorien teoriapparat kræver
tilpasning, til vores forståelse af den særlige ungdomskriminelle subkultur, og der vil i så fald blive
begrundet hvorfor aspekter fravælges eller tilpasses. Det første vil omhandle generelle subkulturelle
mekanismer. Dernæst vil vi anskueliggøre teorier om specifikke subkulturer, som vi mener kan
anskueliggøre nogle væsentlige aspekter for den kriminelle subkultur. Herefter vil vi foretage en
tilpasning af det subkulturelle grundlag via. Maffesolis teori om ”neotribes” (Maffesoli, 1996).
Vi henter vores forståelse af ungdomskriminelles subkultur hos CCCS (Centre for Contemporary
Cultural Studies), også kendt som ”Birminghamskolen”. Der ligger hos Birminghamskolen en
opfattelse af, at den subkulturelle form er en nyere klasse, som først har fået mulighed for at opstå
gennem det moderne velværdssamfund. Det er igennem efterkrigstidens højere velfærd, at særligt
unge mennesker har fået materielle vilkår der har gjort dem i stand til at udøve et forbrug og på den
måde uddifferentiere sig som en selvstændig klasse5. Der er ifølge John Clarke, sket et historisk
skift fra en produktorienteret til en markedsorienteret industri (Clarke i Bay et al. 47:1986). Hvor
arbejderklassens rolle tidligere har været fastere defineret gennem arbejdet, er den nu fanget mellem
rollen som arbejdstager og konsument.
Hos Birminghamskolen findes en forståelse af subkulturerne som specifikke og adskilte i forhold til
hinanden. Disse kulturer er dog ikke nødvendigvis generationsspecifikke6, og kan derfor findes i
forskellige former på samme tid. Ikke desto mindre forstås disse af Birminghamskolen som skarpt
adskilte. Dette er det væsentligste område, hvor vi tillader os at tilpasse det teoriapparat, som
Birminghamskolen opstiller, i forhold til hvordan nutidens aktører definerer sig over for hinanden.
4
”Symbolske løsninger på samfundsmæssige konflikter.” (Bay 1986:18)
”…arbejderklassens unge for første gang blev en selvstændig forbrugergruppe” (Bay 16:1986)
6
Chicagoskolen så subkulturer som generationsspecifikke (Bay 11:1986)
5
10
Tidligere er Birminghamskolens teorier blevet kritiseret for denne forståelse af kulturers eksistens
(Clarke i Bay et al. 1986:221). Vi forestiller os ikke at finde skarpt adskilte kulturer, og anvender i
stedet forståelsen som den findes hos Michel Maffesoli, som mener at aktøren indgår aktivt i flere
forskellige kulturelle sammenhænge. Herom forklares mere senere7.
Det væsentlige i teorierne udviklet hos forskerne på Birminghamskolen er, at subkulturen forstås
som et sub-system. Subkulturen er både en underklasse i hierarkisk forstand, af det samfund det
tilhører, og samtidig et undersystem af den klasse, kulturen relaterer til. Denne klasse er
arbejderklassen i marxistisk forstand8. Tilhængerne af en subkultur, ser sig selv som modstykke til
såvel magtsamfundet og det der opfattes som ”mainstreamkulturen” (Bay et al. 9:1986). Det
forudsættes, at mainstreamkulturen funderes netop gennem den kultur, som besidder samfundets
magt (Ibid), hvor subkulturen skabes på baggrund af, at man forsøger at avancere i samfundet, og at
det kun meget besværligt lader sig gøre, i forhold til den pågældende status.
Raymond Williams definerer kultur som ”relations between elements in a whole way of life”, og
kombinerer dermed en strukturalistisk og en kulturalistisk opfattelse af begrebet i en ny dynamisk
form (Williams i Bay et al., 1986:17). Gennem tilhørsforholdet til arbejderklassen, henter tilhørerne
af en subkultur dermed deres forestillinger om interesser gennem både strukturelle og kulturelle
forhold. Aktøren er altså i besiddelse af et fortolkningsapparat, som bearbejder spillet mellem at
være unik og tilhøre et fællesskab. Strukturalisterne har haft fokus på arbejderklassens reelle
interesser, men vi forestiller os jf. Bays kritik, at statusforholdene samtidig kan være andre og flere
end de direkte arbejderklasse-relaterede, såsom adgang til uddannelse og arbejdsmarked,
boligforhold m.m.9.
Phil Cohen mener, at der findes tre løsninger på den sociale ”ghettoiseringsproces” (Cohen i Bay et
al. 42:1986). Der skelnes mellem at omdefinere normer (lade sig indsluse i en subkultur), at bryde
normer (blive kriminel), samt at tilslutte sig normerne (vælge den ”akademiske løsning”). I den
akademiske løsning forsøger aktøren at avancere ved at nå højere i samfundets hierarki. Ofte leder
forsøget på den akademiske vej dog tilbage til det subkulturelle eller kriminelle mønster. Selvsagt
må vi på dette område tillempe subkulturens adskillelse, og i stedet forsøge at påvise, at selve det at
7
Se kapitel ”6.5.: Blanding af subkulturer”
”Subkulturteorierne fra CCCS kan på mange måder opfattes som en forlængelse af disse forsøg på at udvikle en
almen marxistisk teori om sociale afvigelser”. (Bay 8:1986)
9
Vi ønsker at undgå Birminghamskolens ”…tendens til, at man i analyserne lægger vægt på netop de træk ved
subkulturerne, der så at sige ’passer’ til de unges samfundsmæssige placering.” (Bay 19:1986)
8
11
være kriminel, kan være en måde at udleve en subkultur. Der er altså ikke i vores forståelse en
adskillelse mellem at være subkulturel og at være kriminel.
Vores forståelse er, jævnfør ovennævnte kritik via. Maffesoli, at aktørens oplevelse af kultur i høj
grad vil blive præsenteret som en blanding fra forskellige sammenhænge, men at denne alligevel vil
have visse fællestræk, som kan antyde en særlig kriminel kultur blandt de unge. Den latente
politisering som ifølge Birminghamskolen kan finde sted i kulturer, og særligt subkulturer pga.
deres opfattelse af klasseforhold, mener vi dermed også kan have mange forskellige former og
mange forskellige mål10.
Det er essentielt, at subkulturen er en ”…symbolsk løsning på samfundsmæssige konflikter” (Bay et
al. 18:1986), hvor unge ifølge Clarke, præsenterer sig gennem bestemte koder overfor hinanden.
Koderne indlejres i både verbal og non-verbal sprogbrug, dvs. måden de gestikulerer, tøjet, hvor de
befinder sig m.m. Alle disse koder udgør en samlet systematik, som kan betegnes som deres fælles
”stil” (Clarke i Bay et al. 1986:70). Stilen er med til at definere status, men endnu vigtigere er det,
at det i sig selv gør det muligt at afgrænse sig i forhold til andre, såvel afgrænsninger til
mainstreamkulturen, forældrekulturen og andre subkulturelle grupper (Clarke i Bay et al. 74:1986).
Phil Cohen bruger ”territorialitet” til at beskrive subkulturens territoriale afgrænsning, som
primært dækker over bevidstheden om et geografisk territorium, men kan også dække over andre
mere abstrakte territorier (Cohen i Bay et al. 38:1986). Territorialitet vidner om det geografiske
råderums store betydning. Disse koder vil ikke være tilfældige, men afhængige af dagligdagens
kontekst, dvs. de udtryk som de møder gennem de aktører, som de distancerer sig fra. Der er dog en
væsensforskel imellem territoriale og symbolske afgrænsninger af subkulturen. Den territoriale
bærer ikke på samme måde som den symbolske, muligheden for en direkte kritik af
mainstreamsamfundet, idet det ikke bæres på kroppen, og det territoriale er stationært, og kan derfor
ikke flyttes rundt og mixes med andre symboler11. I fordrejet form vil de unge forsøge at gøre deres
koder forståelige for inderkredsen og grænsedefinerende for de udenforstående, således at der er en
10
Subkulturteorien indeholder en ”…hypotese om, at afvigelser – især sådanne, der organiseres i subgrupper og
kulturer – er udtryk for modstand imod den kapitalistiske undertrykkelse og derfor rummer potentialer for politisering
(Humphries i Bay 9:1986)
11
”Disse stilarter giver en symbolsk kritik af den herskende orden, og dermed repræsenterer de en latent form for ikkeideologisk politik.” (Clarke i Bay 56:1986)
12
tydelig mærkning af subkulturen12. Dette er en nødvendig mekanisme for at give subkulturen en
klar afgrænsning, idet de vil blive mødt af uophævelige modsætninger. De subkulturelle vil opfatte,
at deres hierarkiserede omverden besidder andre kulturelle symboler, som de ikke er i stand til blot
at kopiere, og må derfor opfinde egne koder (Phil Cohen i Bay et al. 25:1986).
At der findes flere kulturelt hierarkiserede aspekter gør samtidig, at der for en kulturel gruppe kan
være tale om en dobbelt synlighed, ved at man tilhører mere end et enkelt stigmatiseret symbolfællesskab (Clarke i Bay et al. 62:1986). Indvandrere bliver ifølge Clarke meget nemt set som den
stereotype syndebuk for arbejderklassens problemer, og kan dermed også være syndebuk for en
subkulturs problemer, såsom skinheads. Denne mekanisme kan også have betydning i forhold til
mainstreamsamfundets opfattelse af en subkultur, hvor den dobbelte synlighed for eksempel kan
betyde en bevidsthedsmæssig samkodning af en indvandrerkultur og en kriminel kultur.
Subkulturen har gennem den geografiske lokalitet også et lokalt fundament. Nærmere bestemt
spiller gaden en meget stor rolle, hvor det lokale udgør en bestemt samværsform. Her kan naboer
mødes ved gadekryds, torvet, parken osv. Der kan potentielt skabes lokale bånd, som ligger udenfor
familien. Dette naboskab er også den væsentligste base for skabelsen af den uformelle sociale
kontrol. Det har derfor også en destruktiv effekt på den sociale kontrol, når nabolagets fysiske
rammer ændres. I byerne kan der ske en anonymisering af lokaliteten pga. de færre udendørsarealer
og anonyme boligblokke, hvor beboerne kan bo i funktionelle lag. Man fremmedgøres dermed
overfor den mest væsentlige sociale mekanisme, til skabelsen af den uformelle kontrols koder. Den
sociale kontrol bliver herigennem mindre, til fordel for en mere anarkistisk tilstand (Cohen i Bay et
al. 27:1986). Det er denne, som ifølge Cohen er subkulturens startmekanisme. Voksenkulturen er
fremmedgjort i dette miljø og dermed ikke reaktionær. Derfor bliver subkulturen et udtryk for en
forløsning af undertrykkelsen13.
I denne lokalitet opstår subkulturen for de unge som et kompromis mellem to modsatrettede behov,
som er naturligt eksisterende i opvækstens mekanisme. Det er på den ene side et behov for at
adskille sig selv fra andre som en selvstændig aktør, men samtidig et behov for at bevare dele af
forældreidentifikationen. Tilhørsforholdet til en subkultur gør det muligt at adskille sig på en måde
12
”Stil analyseres som et tegnsystem, en særlig form for verbal og ikke-verbal sprogbrug, der i fordrejet form udtrykker
de modsætninger, unge møder, men ikke kan ophæve, i deres hverdag.” (Bay 18:1986)
13
”Subkulturens latente funktion er at udtrykke og løse, om end på ’magisk’ vis, de modsætninger, som forbliver skjulte
eller uforløste i forældrekulturen.” (Cohen i Bay 57:1986)
13
som ikke tilsidesætter det ene behov frem for det andet, idet den giver mulighed for at udtrykke
begge verdener (Cohen i Bay et al. 37-38:1986). Det betyder dog også, at man med subkulturens
konforme mekanisme vælger denne vej frem for den normale løsning, som ville være
pubertetsoprøret. Forskellen er, at pubertetsoprøret normalt vil blive overstået, men tilhørsforholdet
til subkulturen kan blive mere eller mindre permanent på grund af konformitetsbehovet (Cohen i
Bay et al. 38:1986).
Subkulturen er først kommet til i efterkrigstiden, hvor der er blevet råd til at den kunne
uddifferentiere sig. Med tiden har det økonomiske marked fået øjnene op for en øget konsumering
gennem differentiering af markedet, og man kan sige, at markedets udbud nogle steder overlapper
subkulturens forsøg på distance til selvsamme marked14. Sådan et overlap er selvsagt også med til at
bedøve subkulturens modstand til mainstreamkulturen. Det er vigtigt at pointere i denne
sammenhæng, at udbudet ikke kun, men dog i meget høj grad, udbyder materielle værdier.
Markedets udbud er i det hele taget alt, hvad der udbyder kultur, og fremmer både materielt og
immaterielt et merforbrug, dvs. et forbrug ud over nødvendighedens begrænsninger15. Store dele af
samfundet er på den måde et helstøbt supermarked, som den kulturelle aktør orienteret sig i. Clarke
pointerer fjernsynets store magt i forhold til at være kanal for denne konsumkultur samt
kulturkonsumering (Clarke i Bay et al. 48:1986).
Det er subkulturens lod at definere sig væk fra mainstreamkulturen, men ikke desto mindre befinder
subkulturen sig i mainstreamkulturens samfund, og kan derfor ikke skabe nye symboler ud fra
tomme symbolske rammer. Subkulturen må sample mainstreamkulturens symboler og omdefinere
dem, ved at sætte dem sammen i nye sammenhænge og derved ændre deres betydning. En kriminel
subkultur vil altså være aftegnet gennem kulturens egen symbolisering af de materialer, som
samfundets marked i forvejen stiller til rådighed. Det er langtfra ligegyldigt hvilke symboler der
trækkes ud, men netop de stærke symboler anvendes, for at gøre ændringen synlig (Clarke i Bay et
al. 70:1986). Levi-Strauss bruger begrebet ”bricolage” til at forklare denne genfortolkning af
symboler (Bay et al. 69:1986).
5.3.: Specifikke subkulturer
14
”… nye behov og nye markeder til nye produkter for at bevare og øge rentabiliteten”. (Clarke i Bay 47:1986)
”Konsensus er således nødvendig for at sikre forbruget, også forbruget af de produkter, som ligger uden for de
nødvendige behov” (Clarke i Bay 47:1986)
15
14
Størstedelen af Birminghamskolens forskning beror på data indsamlet ved feltobservationer i
forskellige subkulturer. Som det tidligere er nævnt, har vi ikke denne opfattelse af skarpt opdelte
subkulturer, men ikke desto mindre kan der stadig hentes væsentlige pointer fra opfattelsen af disse
distinkte kulturer, i forhold til vores opfattelse af en ungdomskriminel subkultur. Vi vil i det
følgende lægge fokus på specifikke subkulturers karakteristika, hvor Clarkes analyse af Modkulturen og skinheadkulturen, samt Willis analyse af antiskolekulturen, vil blive gennemgået.
Clarkes studie af Mod-kulturen belyser, hvordan Mods bruger noget af den samme stilmæssige
kode i tøjet, som mainstreamkulturen bruger, men indeholder samtidig, igennem andre koder end
påklædningens, et forsøg på at distancere sig16. Mods brugte eksempelvis kropssproget, den
geografiske lokation m.m. Både indadtil og udadtil kunne stilen ses, men den kom til at forekomme
sværere at forklare, end hvis der havde været konkrete materielle koder. Ikke desto mindre havde
det ifølge Clarke en stærkt synlig kode for de indviede, hvorvidt man tilhørte Mods eller ej. Det
kunne også ligge halvsynligt i tøjets kode, som for eksempel en mainstreamforståelse af, hvad der
af voksenkulturen blev betragtet som pænt tøj, men hvor Mods bar det i en måske lidt ringere
kvalitet eller billigere udgave. Det blev til en ”spøgelsesverden” (Clarke i Bay et al. 61:1986), hvor
Mods-tilhængere forsøgte at give indtryk af en langt højere status, end de egentlig besad. Clarke
bemærker også de voksnes ringeagt overfor disse Mods, hvor der for de voksne er noget næsten
udefinerbart, som i væsentlig grad adskiller dem fra de voksne. Denne skelnen var reduceret til at
handle om så svage signaler som deres måde at bevæge sig på, samt de steder, hvor Mods hang ud i
det offentlige rum (Clarke i Bay et al., 1986:60).
Clarke beskriver i sit studie også skinheads og deres særlige koder. Blandt andet handler
skinheadkulturen i høj grad om et stærkt fokus på maskulinitet. Clarke beskriver denne maskulinitet
som kodningen af en særlig arbejderklasse-maskulinitet (Clarke i Bay et al., 1986:63). Denne kode
indbefattede en distancering til dem der i deres øjne så underlige ud, hvor dem der så mærkelige ud
med en fællesbetegnelse blev kaldt ”bøsser”.
I Willis beskrivelse af en antiskole-kultur findes også væsentlige pointer, som i forhold til mere
specifikke koder, kan afdække nogle af de subkulturelle mekanismer hos de ungdomskriminelle. Vi
har fundet disse aspekter relevante på grund af, at der ofte er en stærk negativ social arv mht.
faglige kundskaber blandt ungdomskriminelle (Balvig 2001:97), hvilket muligvis giver en vis
16
(Clarke i Bay 60:1986)
15
sammenhæng mellem en antiskolekultur og det at være ungdomskriminel. Willis præsenterer dem
som tilhører antiskole-kulturen som ”lømlerne” (Willis i Bay et al., 1986:103). Disse distancerer
sig til en anden gruppe, som i væsentlige træk, for ”lømlerne”, forekommer som deres modsætning,
og som lømlerne navngiver ”hængerøvene” (Willis i Bay et al., 1986:103). Dette er ikke en
ligegyldig navngivning, men tværtimod en navngivning, som vidner hvad det væsentlige er i
”lømlernes” distancering til dem. ”Hængerøvene” navngives således, fordi deres livsmønster virker
absurd og apatisk for ”lømlerne”, hvor det tværtimod er en meget væsentlig del af dennes kultur at
være handlekraftig, og sende et signal om at have oplevet meget (Willis i Bay et al., 1986:103). Det
er interessant, at det samtidig også er en del af denne kultur, selv at virke upåvirket af ydre inputs på
grund af dette.
I Willis beskrivelse af ”lømlerne” argumenterer Willis for sammenhængen mellem subkulturens
symbolik og den oplevede virkelighedsverden (Willis i Bay et al., 1986). Lømlernes koder drejer
sig blandt andet om at begå voldelige handlinger overfor hinanden, men uden at det er alvorligt.
Man giver gerne hinanden nogle knubs og sviner hinanden til verbalt, men det er indforstået at det
er for sjov. Det ville i den sammenhæng være svært for ”lømlerne” at symbolisere deres kultur
omkring vold, hvis ikke vold var noget de i et eller andet omfang i forvejen havde oplevet (Willis i
Bay et al. 120:1986).
Det bliver samtidig til en social kode at det gælder om at leve i nuet. Tid bliver ikke brugt til at
spare penge sammen, tænke fremad på karriere mv., men til den blotte bevarelse af tilstanden
(Willis i Bay et al. 1986:114). Selve det at grine, er på samme måde en udtryksform, som sender
signalet om at være ovenpå på samme måde som upåvirketheden. Uanset hvor stor modgang man
reelt måtte opleve i forhold til skolen og livet i det hele taget, så er det at grine en måde at signalere
på, at man ikke er ramt af sin modgang (Willis i Bay et al. 1986:115).
I antiskole-kulturen er det også hverdagskost at slås. Dog er det oftest for sjov, hvor der ikke for
alvor er tale om fysiske kampe mellem medlemmerne, men i de fleste tilfælde sporadiske slag og
”verbal vold”. Ikke desto mindre forvolder det væsentlig smerte. Ifølge Willis er det et mønster,
som dårligt kan lade sig gøre, uden at man i forvejen er bekendt med denne form for
”kommunikation”. Det er altså et mønster, som kan kopieres fra en social baggrund, hvor
vedkommende har været udsat for vold (Willis i Bay et al. 1986:120).
16
Eftersom det er dette, som gøres til nogle af de værdipræmisser, som kulturens hierarki fungerer på,
så fungerer distancen som en måde at hævde sig selv overfor ”hængerøvene”.
En anden måde hvorpå ”lømlerne” hævder sig indenfor deres eget univers, er i forhold til at være
seksuelt aktiv. Det giver i sig selv prestige at have et aktivt liv med mange oplevelser, men det giver
særligt mange point at have prøvet meget og ofte indenfor det seksuelle (Willis i Bay et al.
1986:104). At gå i moderne, anderledes og/eller smart tøj fungerer indenfor samme optik ved at
distancere ”lømlerne” til skolekonformisterne og give dem bedre chancer i forhold til det seksuelle
(Willis i Bay et al. 1986:106-107). Det er i den sammenhæng også relevant at nævne, at der blandt
lømlerne er en opfattelse af, at pigerne ikke har mulighed for at tilhøre fællesskabet på samme
præmisser som drengene. (Willis i Bay et al. 1986:122).
Rygning og alkohol er nogle forbrugsmønstre som repræsenterer et mindre regelbrud uden at være
ulovligt, men kan fungere som et dagligdagssignal om det anti-konforme. Det at ryge og drikke
alkohol hører således også med til anti-skolekulturens måde at sende et stilmæssigt signal til sine
omgivelser (Willis i Bay et al. 1986:104-105). Disse emner passer samtidig også ind i en slags
voksenkultur, som ”lømlerne” i nogen grad forsøger at passe sig ind i. Man lever sig ind i en
pseudo-verden, hvor man forsøger at udleve det at være voksen i form af at få et arbejde m.m., men
stadig med væsentlige modsætninger til en egentlig modningsproces. Det er ikke antiskolekulturens ønske at udstråle ansvarlighed og være ansvarlig. Det er typisk arbejderklasseerhverv,
som er attraktive igennem den proletarielle tilknytning (Willis i Bay et al. 1986:106-107). Sammen
med denne pseudo-oplevelse af at tilhøre en voksenkultur, knytter der sig en følelse af at blive
”verdensklog” (Willis i Bay et al. 1986:111), at have gennemskuet samfundets mekanismer,
”systemet”, den officielle virkemåde og hvordan det i realiteten forholder sig bag facaden. Dette er
også en konform reaktion, hvor tillæring i skolen m.m., begrænses til et absolut minimum. Det
kommer til at forekomme unødvendigt at fungere på skolens præmisser, fordi den for lømlerne
repræsenterer overflødig viden. Det vigtigste for antiskole-kulturen er at være i stand til at fungere
imod skolens præmisser. På den måde bliver et medlem af denne kultur til en ekspert i at omgå det
officielle system, at bøje de regler som eksisterer og bliver til en, som kun i den lavest mulige
udstrækning lade sig føje af de regler, som er sat op (Willis i Bay et al., 1986:112).
Willis fortæller også, i forhold til det stilmæssige, hvordan antiskole-kulturen bruger musikken til at
karakterisere deres fællesskab. Blot er musikken, på samme måde som andre koder, noget der først
17
må bricoleres (Willis i Bay, 1986:105). Musikken har, ifølge Willis, et rent kommercielt
udgangspunkt, men genfortolkes af antiskole-kulturen.
Det helt væsentlige ved subkulturen, og måske så synligt, at det kan virke banalt er, at subkulturen
kræver et fællesskab. Forbrugets identitet, kodningen i symbolikker, lokalitet, midler og mål - hvor
ikke-ideologiske de end måtte være, er intet uden fællesskabet. Det er kun gennem flerheden af
aktører, at en subkultur overhovedet kan finde sted (Willis i Bay 110:1986). Hos
ungdomskriminelle vil denne flerhed måske komme til udtryk som bander og andre mere løse
fællesskaber, unavngivne og navngivne og fællesskaber med forskellig grad af afgrænsning. I det
følgende vil vi kort redegøre for, hvordan aktører kan fungere igennem mange andre typer af
fællesskaber med andre logikker, og samtidig fungere i den subkulturelle kontekst med bestemte
værdier omkring et kriminelt livsmønster.
18
5.4.: Blanding af subkulturer – neotribal teorimodel
Som det fremgår i kapitel 4.3., er der en række elementer af vores grundlæggende forståelse af den
ungdomskriminelle kultur, hvor det er nødvendigt at gøre brug af en vis tilpasning. Derfor henter vi
nogle elementer til forståelsen af den kulturelle sammensætning hos Michel Maffesoli og hans
teoretisering af neotribes. Det springende punkt i denne sammenhæng er, at Maffesoli ikke
betragter kulturer som nøje adskilte grupper. Der er tale om særlige kulturelle mekanismer i det
postmoderne samfund, som ikke i samme grad kunne uddifferentieres i det moderne (Shields in
Maffesoli 1996:ix). Maffesoli mener, at denne indgåelse i forskellige kulturelle delmængder af
helheden for så vidt altid har eksisteret, men ikke i en grad tidligere, hvor det har haft en så stor
vigtighed som i det nutidige samfund. Vi kan alle, som aktører i et fælles spil, indgå i forskellige
kulturelle grupper, og den samme aktør vil til forskellige tider indgå i forskellige fællesskaber17.
Andre kulturelle sammenhænge, som ikke er subkulturelle, kan dermed svække eller forstærke
følelsen af en subkulturel tilknytning, idet vi forestiller os, at man mikser forskellige kulturer i
skabelsen af identitet.
Maffesoli er opmærksom på, at andre kulturelle mønstre også kan eksistere, samtidig med disse
generelle træk i form af neotribes (Maffesoli 1996:3). Selvom reelle klasser eller andre former for
kategoriseringer ifølge Maffesoli ikke eksisterer, har opfattelsen af deres eksistens stadig betydning
for aktøren i forhold til skabelsen af neotribes. Dette åbner også op for, at neotribes kan, men ikke
behøver, være ”falske” fællesskaber, dvs. at aktøren kan indgå i fællesskaber, som opleves
anderledes end i overensstemmelse med virkeligheden. Aktøren skabes og fungerer gennem
forskellige passende roller i de fællesskaber vedkommende indgår i. På den måde er aktøren ikke
kun én karakter, men udspiller sin personlighed på forskellige måder i forskellige sammenhænge.
Personligheden udvides til at være mere end en samling af bestemte karakteristika, og ses i stedet
som konstant foranderlig gennem aktørens kontekst18. Man har på den måde mange og omskiftelige
personligheder. Som eksempel på vores forståelse, vil en ungdomskriminel også være påvirket af
det kulturelle spil, som vedkommende indgår i ved samvær med skole, forældre m.v., samtidig med
at den ungdomskriminelle er del af et særligt kriminelt fællesskab, hvor visse karakteristika gør sig
gældende. Det funktionelle og det dysfunktionelle spiller over for hinanden hos aktøren, som må
17
“… implications of small groups and of temporary groupings which we are members of at different times during our
day.” (Shields in Maffesoli 1996:ix)
18
“The idea of the extensibility of the self.” (Maffesoli 1996:11)
19
finde sin egen balance. Funktionaliteten skal forstås i forhold til opretholdelsen af selvet. Aktøren
kan derfor på grund af indgåelsen i modstridende neotribes, være tvunget til at indeholde såvel det
funktionelle og det dysfunktionelle i samme ”ethos” (Maffesoli 1996:87).
Hos Maffesoli ligger fokus i dagligdagens muligheder for samvær og ikke blot specielle grupper19.
Der ligger i bevidstheden hos den enkelte aktør, en mulighed for meningsdannelse i det lokale,
gennem uformel skabelse af moral, puissance20. Det er et behov for selvopretholdelse, som er
skabende for den uformelle moraldannelse. Dette står bevidsthedsmæssigt overfor det
institutionelle, som er af en mere rigid karakter. Inspireret af Georg Simmel fremhæver Maffesoli
denne pointe om aktørens forskellige kulturelle kontekster afhængigt af tid og sted. Blot tillægger
Maffesoli denne forskellighed af samværsformer i ”neotribes”, en væsentligt større vægt i forhold
til udformningen af den personlige moral og æstetik (Maffesoli 1996:97). Neotribes giver ikke kun
aktøren mulighed for at specificere sig selv moralsk og æstetisk, men neotribes har samtidig også
mulighed for at virke ind på andre neotribes i et spil af kontrol21. Hvilke mål der efterstræbes for det
imaginære fællesskab, er sekundært i forhold til indgåelsen i fællesskabet i sig selv (Maffesoli
1996:98).
Som hos subkulturteoretikerne belyses også et nærhedsprincip. Dette skal ikke nødvendigvis forstås
som et geografisk nærhedsprincip jf. Willis pointe om territorium, men også om en
kommunikationsmæssig nærhed (Maffesoli 1996:24). Kommunikationsformer kan være mange i
det postmoderne samfund, men samværets karakter, er den som skaber aktøren. Kommunikationen
gør det muligt at afkode fællesskaber igennem skabelsen og tiltrækning af en ethos, hvor der er
overensstemmelse med egne holdninger. På den måde er neotribes med til at sikre opretholdelse af
selvet ved dets beskyttelse og pleje, gennem samvær med andre med lignende moralske og
æstetiske karakteristika (Maffesoli 1996:13). Der vil også i denne kommunikation være mulighed
for, at der kan udspille sig par-spil ”couple effect” (Maffesoli 1996:74), hvor en aktør påvirker og
giver sin symbolkapital videre til en anden aktør.
19
“The tribus are more than a residual category of social life. They are the central feature and key social fact of our
own experience of everyday living.” (Shields in Maffesoli 1996:ix)
20
Puissance: “… the idea of the inherent energy and vital force of the people, as opposed to the institutions of ‘power’”
(Maffesoli 1996:1)
21
“… the tribe is the guarantee of solidarity, it also represents the possibility of control…” (Maffesoli 1996:97)
20
Denne konstante søgen efter opretholdelse af selvet betyder også, at det vil være afhængigt af hvilke
tribes man finder ind i, hvor meget man føler sameksistens med disse22, men Maffesoli har
opfattelsen af neotribes som ret fleksible størrelser og det vil derfor være relativt nemt for en aktør
at søge nye græsgange, hvis der mangler tilhørsfølelse23. Samfundets struktur vil altid i sig selv
fremme en stor differentiering af mulige tribes. På samme måde som i den subkulturelle teori, er
neotribes kulturelt defineret gennem deres adskillelse og vil på den måde have modpoler. Der vil på
den måde altid være poler at definere sig i gennem, og poler at bortdefinere sig fra24. Hvor bredt
man er i stand til at finde sammen i forskellige tribes afhænger af aktørens konformitetsbehov: doxa
(Maffesoli 1996:76). Aktører med smalle definitionsmuligheder, kan danne grundlag for at der
opstår konflikter25.
Desuden vil tribes være afgrænset af fællesskabets forsøg på at hemmeligholde visse koder fra sin
omverdenen, ”puissance” (Maffesoli 1996:32), netop for at muliggøre fællesskabets eksistens26.
Det er igen forskelligt i hvor høj grad der er tale om en hemmeligholdelse versus at visse signaler
bevidst fremvises. De neotribes, hvor man til en vis grad vælger at hemmeligholde nogle koder, er
først og fremmest de marginale fællesskaber og må således siges sandsynligvis at dække over sådan
noget som en ungdomskriminel neotribe27. Der er behov for at kulturen ikke blot består af en masse
løse delelementer, men at dens fortælling udgør en sammensat historie i konstant forandring, det
mytiske (Maffesoli 1996:11), som er grundlaget for oplevelsen af fællesskabet.
I denne søgen efter at tilhøre passende neotribes, kan den ungdomskriminelle være eksempel på, at
aktøren er snævert defineret, og derfor har svært ved at tilpasse sig særlig mange af de mulige
neotribes, og selvsagt have svært ved at tilpasse sig det omgivende samfund. Vi forestiller os, at
indpasningen for den potentielt ungdomskriminelle, i den ungdomskriminelle neotribe, vil være en
navigation ind i en stabil tilværelse med en passende ethos. Der er altså stor forskel på, hvor meget
aktører søger stabilitet vs. instabilitet, men den ungdomskriminelle kan tages som eksempel på et
22
(Maffesoli 1996:15)
“These structures are supposedly flexible, easily accessible to the users…” (Maffesoli 1996:23)
24
“Poles of attraction” (Maffesoli 1996:27)
25
“… experiencing the other is the basis of the community, even if it leads to conflict.” (Maffesoli 1996:73)
26
“… a secret behaviour of the group hidden from the outside.” (Simmel in Maffesoli 1996:37)
27
“… the secret society is always found on the margins; is secular, decentralized, without the baggage of dogmatic and
intangible doctrines.” (Maffesoli 1996:92)
23
21
længerevarende gentaget mønster og kan derfor forudsætte et stabilitetsbehov, idet der er tale om, at
det kriminelle mønster fastholdes28.
28
“Permanency and instability are the two poles around which the emotional will navigate.” (Maffesoli 1996:12)
22
6.: Metode
6.1.: Metodisk grundlag for empirien
I forbindelse med dataindsamlingen har feltobservationer og interviews været anvendt. Der er både
anvendt almindelige interviews, som giver adgang til interviewpersonens livsverden og
ekspertinterviews. Fokus vil i analysen primært blive lagt på det data, som der er fremkommet ved
interviews med de ungdomskriminelle. Ekspertinterviewet og feltobservationerne er brugt til at gøre
interviewguiden mere kvalificeret og skærpe vores sans for, hvad der er det væsentlige hos de
ungdomkriminelle.
6.2.: Interviews
Vores interviews udgør kernen i empirien, fordi den kan give indblik i virkelighedsopfattelser hos
de ungdomskriminelle. Den åbner op for, at man gennem dialog med de ungdomskriminelle, kan få
dem til at bruge begreber. Dette rummer mulighed for, at vi som samtalepartnere kan pejle os ind på
de unges definitioner af begreber, såsom retfærdighed, tilhørsforhold, det gode liv, og det som er
værd at stræbe efter i tilværelsen. Gennem samtalen kan vi også få de unge til at sætte disse
begreber ind i en ”narre” (Järvinen 2005:37), som vi kan bruge som udtryk for deres
virkelighedsverden. Det er gennem vores afdækning af denne virkelighedsverden, at vi vil vurdere,
om der er en subkultur blandt de ungdomskriminelle.
Interviewdata har intersubjektive kvaliteter. Det at to mennesker mødes i interaktion, rummer
mulighed for, at der skabes mening om et emne (Staunæs et. al. 2005:55). Ved hjælp af samtalen får
man inputs, som gør, at man kan reflektere over emner på en ny måde. Da interview er en aktiv
proces mellem to mennesker, er der begrænsninger for hvor meget man kan planlægge. Det er i den
fri spontane dialog, at man får indblik i informantens betydningsunivers (Staunæs et. al. 2005: 56).
For at mindske vores egen fremmedgjorthed i forhold til feltet, besøgte vi institutionerne nogle dage
forud for vores interviews, og var inde på afdelingerne for at hilse på de ungdomskriminelle.
Under interviews opfordrer vi de ungdomskriminelle til at fortælle om egne erfaringer med deres
liv, og til at fortælle om, hvorledes de forstår sig selv og deres position i verden. Vi antager, at de
ungdomskriminelle deltager i fællesskaber, der rummer særlige narrer og begrebsdefinitioner
23
(Staunæs et al. 2005: 64+66). Dem vil vi gerne have afdækket, men vi ønsker også at høre
informanternes egne nuancer og refleksioner i forhold til de narrer som deres fællesskab rummer.
6.2.1.: Det aktive interview
Under vores interviews forsøgte vi at interviewe på en måde, der bar præg af, at vi ville i dialog
med de ungdomskriminelle (Staunæs et al. 2005:65). I den traditionelle interviewform bør
intervieweren ikke aktivt lede diskussionen. Gennem interviewguiden i det aktive interview, vælger
interviewer emne og indleder diskussionen med åbne spørgsmål. Intervieweren skal her tilstræbe
neutralitet og objektivitet (Kitzinger et. al. 1999:6). Intervieweren må stille flere spørgsmål, og
spørge ind til informantens svar. I det traditionelle interview må der ikke være tvivl om, at
intervieweren tilstræber neutralitet i sine udsagn. Dette tilstræbes gennem en begrænsning af -, og
bevidsthed om, ens egen subjektivitet29.
Denne klassiske tilgang finder vi problematisk. Derfor har vi valgt en mere interagerende og aktiv
indgang i feltet. Vi gør brug af den kritik, man kan rette mod forestillingen om forskeren som
neutralt vidne til en objektiv virkelighed (Gubrium et al. 2003:30). Vi er kritiske overfor antagelsen
om, at individet har en fast kerne med noget objektivt i sig, som vi gennem et interview kan
afdække. Vi tror derimod på, at folks handlinger er meget mere situationelt bestemt, hvilket også er
vores teoretiske udgangspunkt vedrørende aktørens neotribale karakter (Staunæs et al. 2005:55,
Shields in Maffesoli 1996:ix).
Vi har valgt en aktiv tilgang til informanterne, og er bevidste om, at vi ikke kan være neutrale i
samspillet med de unge.
6.3.: Interviewguide.
De spørgsmål der falder under et interview, er ikke de samme som dem, der udgør
undersøgelsesspørgsmål. Undersøgelsesspørgsmål er abstrakte og knytter sig til en
problemformulering, mens interviewspørgsmål har mere konkrete svarmuligheder (Staunæs et al.
2005:63).
29
Som interviewere vurderer vi, at vi som udgangspunkt står uden for vores informanters fællesskab og identitet. Det
kan være med udgangspunkt i køn, etnicitet og kultur, at sådanne forstyrrelser i neutraliteten forekommer for
intervieweren (Staunæs et al. 2005:59)
24
Man bør som forsker overveje spørgsmålenes karakter i interviewguiden, der kan være præget af en
høj eller lav grad af strukturering (Kvale, 1997:152). En stram guide sikrer, at diskussionen bliver
ledt hen på de emner man vil undersøge, men begrænser også den frie meningsudveksling, hvis
styrke er at det kan skabe uventet viden, og vice versa for en løst struktureret guide. Dette gør, at vi
i interviewsituationen er i et spændingsfelt mellem på den ene side et emne vi gerne vil skaffe noget
data om, og på den anden side ikke ønsker at overse de muligheder, der kan opstå for ny og uventet
viden (Staunæs et al. 2005 s:56).
Man må også påregne, at der vil være en øget grad af intimitet efterhånden som interviewet skrider
frem, hvorfor en tragtformning af interviewguiden kan være at foretrække. Vores interviewguide
indeholder flere spørgsmål af følsom karakter, og vi har derfor valgt at anvende denne teknik.
Det kvalitative interview rummer en spænding i forhold til den viden det indsamler, eftersom
empirien er afhængig af dens kontekst (Staunæs et. al 2005:52). Den spænding der ligger i, at
vidensproduktion er situationsbestemt gør, at intervieweren bør tilstræbe en refleksiv tilgang til sine
informanter (Staunæs et al. 2005:66). Interaktionen mellem interviewer og informant forudsætter, at
diskussionen ikke bevæger sig i en bestemt retning. Konsensus er ikke et mål i sig selv. Interviewer
og informant udveksler derimod meninger, synspunkter og holdninger om et emne (Staunæs et al.
2005:55)
Denne dynamik kan give uventede indsigter. Således håber vi i kraft af have interageret med feltet,
at kunne afdække uventede perspektiver i vores interview.
Man taler om, at man kan forske opad og nedad i ens interviews (Staunæs et al. 2005:59-60). Det at
forske nedad knytter sig i særdeleshed til forskning bl.a. marginaliserede grupper. De unge på de
sikrede institutioner udgør naturligvis på mange måder en marginaliseret og ressourcesvag gruppe.
Problematikken ligger i, at ressourcesvage grupper kan føle sig intimiderede af at skulle udtale sig
og fortælle deres version af tingene, fordi de frygter, at deres måde at forstå tingene på, er forkert,
eller at den ikke er akademisk korrekt. Vi mener, at vores bevidsthed om dette, og de aktiviteter vi
lavede op til vores interviews, er med til at formindske denne bias. Relationen mellem informant og
intervieweren blev tilstræbt at være i ”øjenhøjde”, vi oplevede, at vi qua vores aktiviteter i feltet
tilnærmede os denne øjenhøjdeposition (Hastrup et al. 2003:329).
6.4.: Undersøgelsesspørgsmålenes intention
25
Undersøgelsen ønsker først og fremmest at afdække, om de referencerammer som de
ungdomskriminelle vil trække på, kunne være bestemt af kulturelle koder, såsom tøjstil,
musiksmag, væresteder, livsførelse m.m.30. Dette knytter sig til vores undersøgelsesspørgsmål nr.1:
”Findes der blandt unge kriminelle subkulturelle referencerammer, som skabes gennem deres
sociale netværk?”. Spørgeguiden vil være udformet på baggrund af besvarelsen af dette.
Eventuelle sammenhænge, der kan være mellem en subkultur og en kriminel løbebane, afdækkes
mere subtilt gennem den dialog som et interview kan rumme. Til spørgsmål nr.2: ”Er denne
subkultur med til at fordre et kriminelt handlingsmønster?” har vi derfor ikke formuleret
spørgsmål, der direkte spørger ind til dette, eftersom spørgsmål med formuleringer som: ”føler du
dit subkulturelle tilhørsforhold har været med til at fordre din kriminelle løbebane”, forventes at
give ringe empiri.
Spørgsmål nr.3: ”Hvordan kan samfundet ændre de forhold, som potentielt skaber subkultur hos de
ungdomskriminelle?” forholder sig til, om der findes konkrete løsningsmodeller, som samfundet
kan anvende for at begrænse den kriminelle løbebane, som kan eksistere gennem et subkulturelt
tilhørsforhold. I afsnit 9 vil perspektiveringen omhandle en vurdering af sådanne løsningsmodeller.
6.5.: Undersøgelsesintentioner omsat til interviewspørgsmål
Inden interviewet afvikles, laves en spørgeguide. Det er her de abstrakte undersøgelsesspørgsmål
omformes til mere konkrete spørgsmål.
Generelt er de indledende spørgsmål af formel karakter31. I umiddelbar forlængelse spørges der ind
til den unges vennekreds og den måde den unge føler sig, og sin omgangskreds opfattet. Forholdet
omkring hvilket rum de ungdomskriminelle færdes i, er også forsøgt afdækket. Disse spørgsmål
forholder sig primært til territorialitet og social arv (Cohen i Bay 38:1986 og Bay 19:1986).
Spørgsmålet ”Bliver der lagt mærke til jer? Hvis ja, hvordan føler du at der bliver lagt mærke til
jer?” forsøger at afdække subkulturens afgrænsning og forhold omkring den dobbelte synlighed
(Clarke i Bay 62:1986).
30
31
Se afsnit 5 om teori.
Spørgsmål 1 – 5 i første spørgeguide og spørgsmål 1 – 6 og 9 i anden spørgeguide
26
Derpå er der en mængde spørgsmål, der har med autoriteter at gøre32. De knytter sig hovedsageligt
til informantens oplevelser med politiet og skolen. Det er en teoretisk funderet antagelse, at alle
subkulturer tager afstand fra mainstreamsamfundet (Bay 9:1986). Dette antipati mener vi kan
synliggøres gennem forholdet til autoriteter. Nogle af disse spørgsmål kan samtidig give indblik i
oplevelsen af en voksenverden jf. Clarke (Clarke i Bay et al. 1986:60).
Spørgsmålet ”Hvis du har nogen du ser op til, forbilleder eller idoler, må du gerne fortælle lidt om
dem og hvorfor du kan lide dem?” i den første spørgeguide, skulle lægge op til, at den unge, måske
via narrer, kunne fortælle hvilke mål og idealer vedkommende efterstræbte i livet. Dette spørgsmål
blev modificeret i sin form efter interviews på Egely, til spørgsmål 6 i spørgeguide nr. 2: ”Er der
nogle af dine venner du ser op til?”. Det at fortælle om idoler rummer anslag til, at man kommer til
at fremstå underlegen selv. Derfor modificerede vi spørgsmålet til at dreje sig om, hvilke af deres
venner, de syntes klarede sig godt. Den gradsforskel der ligger i forskellen på at ”se op til”, og
syntes nogle ”klarer sig godt”, samt det at man ofte føler medejerskab i ens venners succes,
vurderede vi efter interviews på Egely, ville åbne op for bedre data. Desuden kan spørgsmålet
belyse forhold omkring at udleve en pseudoverden (Clarke i Bay 61:1986).
En gruppe spørgsmål knytter sig til informantens forbrug og stil, da forbrug og stil som markør af
kulturelt fællesskab oftest er to sider af samme sag33. Der er flere teoretiske grunde til at spørge ind
til forbrug. Subkulturteorien fremhæver forbrugsvaner og stil, som en måde at differentiere sig fra
det omliggende samfund på (Clarke i Bay 1986:70). Herunder forsøger vi også at afdække hvordan
materielle stilkoder hentes i konsumsamfundet (Clarke i Bay 47:1986).
Ved de første interviews på Egely introducerede vi en gruppe billeder efter den formelle
introduktion (se afsnit 18). På Bakkegården satte vi billederne ind lidt senere, da det viste sig at de
ungdomskriminelle havde svært ved at kommentere disse. Vi regnede med, at de derved ville være
mere åbne overfor at kommentere billederne. Billederne var tænkt som et værktøj til diskussion, og
derigennem indblik i forskellige aspekter af informanternes livsverden. Billederne har bl.a. været
anvendt for at belyse forhold omkring autoritet, maskulinitet (Clarke i Bay et al. 1986:63)34 og
32
Spørgsmål 6 – 11 i første spørgeguide og spørgsmål 13 - 19
Spørgsmål 13 – 15 og 29 – 30 i første spørgeguide og spørgsmål 6, 8, 9 – 12, 24 og 26 i anden spørgeguide
34
Billede 03, 06, 07 og 08
33
27
afstandstagen til andre kulturer (Clarke i Bay 62:1986)35, jævnfør Maffesolis teori om neotribale
modpoler (Maffesoli 1996:27).
Et emne vi også gerne ville undersøge var, hvor formel og struktureret de ungdomskriminelles fritid
er, jævnfør Willis pointer om antiskolekulturens brug af tid (Willis i Bay et al. 1986:114). Dette
forsøges afdækket gennem formuleringer som: ”Lavede du noget fast i fritiden?” og ”Har du faste
aftaler, der rækker flere dage frem”.
Spørgsmålet i forhold til erfaringer med kærester, samt spørgsmålet: ”Synes du, at du har oplevet
mere end de fleste?”, omhandler ligeledes afklaring af antiskolekultur med henblik på behovet for
mange oplevelser i modsætning til ”hængerøvene” (Willis i Bay et al. 1986:103).
Spørgsmål og information går ikke hånd i hånd i et kvalitativt interview, et spørgsmål om stil, kan
for en informant være af en overvejende pragmatisk karakter, og handle om, hvad man gør for at få
noget tøj på kroppen, mens det for en anden informant kan være med til at vise vedkommendes
identitet som del af en hiphop-kultur.
6.6.: Gennemførelse af kvalitative interviews.
Interviews blev gennemført på de sikrede institutioner Egely og Bakkegården. Op til disse
interviews havde vi besøgt institutionerne, for at komme så meget som muligt ind under huden på
den dagligdag, der er sådanne steder.
Vi lavede også et eksplorativt interview med en ansat på den sikrede institution Egely. Data
indsamlet i dette interview blev anvendt som ekspertviden (Bogner 2001:487ff). Det kan kort siges
om ekspertinterviewet, at der stort set gælder samme kriterier for udførelsen, som der gør ved de
almindelige interviews. Ekspertinterviewet adskiller sig dog væsentligt ved at man gennem
informantens udsagn, forsøger at nå ind til objektiv viden om et emne. Derfor søges denne viden
afdækket gennem informanter, som har en særlig ekspertise og autoritet i forhold til det undersøgte
emne. Der er typisk et asymmetrisk forhold mellem interviewer og informant, idet man som
interviewer udviser ydmyghed overfor informantens udsagn. Dette interview blev ligesom vores
feltarbejder brugt til at skærpe vores bevidsthed i forhold til feltet.
35
Billed 05, 11 og 09
28
På Egely havde vi ydermere lavet aktiviteter36 med de unge før interviewet. Disse tiltag blev
foretaget for at komme så dybt ind i feltet som muligt på den korte tid vi var der, for at opleve
hvilke handlinger, der fremkalder opmærksomhed og hvilke der bare er del af en triviel hverdag
(Staunæs et al. 2005 s: 58). Formålet var yderligere at komme i øjenhøjde med interviewpersonerne,
for at vi så vidt muligt ikke som interviewere ville falde ind i en autoritær rolle. Vi forestillede os
gennem det teoretiske udgangspunkt omkring subkultur, at en tiltro til os som interviewpersoner
kunne øges gennem sociale aktiviteter. Dette var der dog ikke mulighed for på Bakkegården.
36
Vi var i hallen med de unge og øvede akrobatik og break dance.
29
7.: Videnskabsteoretiske overvejelser
Videnskab kan beskrives som en organisering og tilvejebringelse af sandhed. Dette kapitel vil
præsentere den videnskabelige ramme, som denne undersøgelse hviler på, og hvilke regler der
knytter sig til denne ramme. Desuden vil der være konkrete eksempler til at belyse de abstrakte
fænomener, som teorierne inden for denne videnskabelige ramme arbejder med.
I vores møde med feltet, har vi haft en overvejende hermeneutisk tilgang til feltet. Dvs. vi fortolker
de meningsudsagn, som de ungdomskriminelle kommer med. Dette må bero på en præmis om, at
mennesket er et forstående sprogligt og historisk væsen, som er det ontologiske fundament
undersøgelsen hviler på.
Deraf bliver det aksiom vi bygger vores udsagn op på, at det vores informanter siger, er
meningsfuld for os, og at det de siger, kan fortolkes. Det er indenfor denne epistemologiske ramme,
at projektet er forsøgt gennemført (Fuglsang et al.:28). Metoden som den grundlæggende tager sig
ud i undersøgelsen er, at vi gennem de interviews vi har med informanterne, forsøger at opnå
indsigt i deres livsverden, og derigennem den mening og de betydninger, som er gældende for dem.
På det praktiske plan forudsætter dette nysgerrighed og bevidsthed om ens antagelser forud for
undersøgelsen. Som kvalitetskriterium for den viden vi producerer, tilstræber vi, at det som
informanten fortæller, bør være både meningsfuldt for os og informanten. Ved videreformidling af
stoffet, tilstræbes det at tredje part, så vidt muligt bliver i stand til at se de overvejelser, der ligger til
grund for vores vurdering af interviewet, som meningsfuldt.
Viden i et hermeneutisk perspektiv, er indlejret i tid, og for at blive forstået, skal det sættes ind i en
historisk ramme. Med historisk ramme tænkes her på den tradition, erfaring og viden, en person
bygger op i samvær med andre. I hermeneutikken kalder man denne erfaring og ramme som
individet er i, for individets ”horisont”. En informants horisont er da følgelig kollektivt produceret,
og for at kunne forholde os kritisk til den viden, må vi som videnskab forholde os til den ramme,
som denne kollektive erfaring, ”narrer” (Staunæs et al. 2005:65) er opstået i.
Det gør den indsamlede viden fragmenteret. Vi finder ikke brede almene definitioner på ting
gennem vores interviews med de unge, men får adgang til denne gruppes særlige forståelse af
begreber. Undtagelsesvis er dog interviewet med Lone, hvor vi netop får adgang til bredt
accepterede definitioner.
30
Som eks. på nødvendigheden af denne aktive tilgang, og det at vi har forskellige erfaringer, og
måder at orientere os på, kan nævnes, at flere af informanterne i opgaveskrivernes optik, ikke
skelner imellem begrebet ”hippie” og ”punker” på en måde, som vi finder meningsfuld, eller
applikerer begreberne steder, som vi finder oplagt, som det f.eks. fremgår her:
IP: Avril Lavigne.
I: Det er ganske rigtigt.
IP: Jah hun er sådan mere, hvad kan man sige hippie typen (linje nr. 5407-5409).
Som nævnt i metodeafsnittet, har vi valgt at tillade en aktiv tilgang til vores informanter. Selvom vi
forsøgte at bringe os i øjenhøjde med informanterne, vurderede vi inden vores interviews, at vores
erfaringshorisont og den kollektive erindring som vi har, var så forskellig fra vores informanter, at
vi ikke kunne betragte dem som ”vessels of knowledge” (Gubrium et al. 2003:31). Vi måtte i stedet
gå i dialog med dem, for at sikre, at det var indenfor den samme erfaringshorisont, vi
kommunikerede om et emne.
7.1.: Horisontsammensmeltning
Man kan tale om, at vi gennem den samtale interviewet rummer laver, hvad man i hermeneutisk
optik kalder en ”horisontsammensmeltning” (http://en.wikipedia.org/wiki/Fusion_of_horizons d.
27. maj, 2007, kl. 19:41). Dette gøres fordi det ikke er muligt for hverken interviewer eller
informant, at fralægge sig sin historie og sin baggrund, dvs. den horisont man forstår verden
igennem. Det er nødvendigvis gennem dialog, at interviewerens og informantens horisont mødes,
for at interviewet kan blive meningsfuldt.
Et eksempel på en dialog, der leder til horisontsammensmeltning, er denne dialog hvor
intervieweren spørger ind til nogle kvaliteter, som informanten fremhæver ved en popduo. I denne
kontekst virkede det ikke relevant for intervieweren i denne sammenhæng. Det er kun med
informantens implicitte antagelse om popduoens karakter, at samtalen bliver meningsfuld:
IP: De gør det for at få pengene og for at blive kendte (…)
I: Så fordi at du tror de er i det for pengene så skal deres næste mål være at blive som P Diddy?
IP: Præcis, det er deres mål (linje nr. 4216-4223)
31
Der kan på et mere praktisk plan selvfølgelig være det problem, at informanten ikke magter at sætte
ord på de erfaringer, han gerne vil dele med en. Dette var noget vi oplevede ved flere interviews.
Dette skal i nogle tilfælde skal ses i lyset af, at nogle af de muslimske drenge havde sproglige
vanskeligheder. Følgende uddrag illustrerer dette på typisk, hvor informanten fortæller om sin
musiksmag:
IP: Ja, og tyrkisk, kurdisk. Remix.
I: Ikke sådan traditionelt arabisk?
IP: Hvad er det for noget?
I: Sådan mere dansevenligt?
IP: Arabisk, der er meget musik, der er meget musik på. (Mustafa, transkribering:2204-2212)
Desuden kan det i kommunikationen mellem interviewer og informant, blive problematisk at
anvende fremmedord. Dette skal dels ses i lyset af de interviewedes alder, og at de ifølge
institutionsmedarbejderen Lone i høj grad har dårlige skolekundskaber (Lone,
transkribering:228.229). Selvom vi i vores forforståelse af feltet havde forsøgt at tage højde for
denne problematik, oplevede vi den alligevel, hvilket ovenstående eksempel også vidner om, idet
Mustafa ikke forstår interviewerens ordvalg.
En åbenlys kritik af vores interview kunne være, at vi gennem vores aktive dialog med
informanterne, guider dem til at give de meningsudsagn vi leder efter. Empirien rummer flere
eksempler på, at informanterne ikke svarer, som en meningsudveksling i vores øjne kunne lægge op
til. Følgende eksempel rummer en fortolkning fra interviewerens side, men denne fortolkning af det
sagte, afvises af informanten:
I: Du kan forholde dig til den helt absurde grad af velfungerendhed?
IP: Ja
I: Tror du det findes?
IP: Ja det gør der
I: Der er familier ligesom i reklamer for vaskepulver?
IP: Det er der, det tror jeg. (Reda, transkribering:6318-6328)
32
7.2.: Et perspektiv på det at interviewe anno 2007
Som tidligere beskrevet, har vi i forbindelse med opgaven været opmærksomme på problemet med,
at vi i nogle henseender kunne være fremmede for feltet. Vi har gennem deltagelse i
hverdagssituationer og aktiviteter med de ungdomskriminelle, forsøgt at bringe os så tæt på deres
horisont som muligt. Desuden har vi som tidligere beskrevet, anvendt en aktiv stil i forbindelse med
afviklingen af interviewet. Baggrunden for denne aktive tilgang ligger i nogle af hermeneutikkens
grundantagelser. Hermeneutikken rummer et opgør med en positivistisk videnskabsdyrkelse
(Gubrium et al. 2003:8), og en afvisning af troen på at alt kan besvares objektivt. Denne kritik har
udformningen af denne undersøgelse forsøgt at tage højde for.
I opgaven beskæftiger vi os med anliggender, der er sociale i ordets mest simple forstand.
Anliggender som kultur, normer og sprog. Disse er skabt og defineres dagligt af de mennesker der
bruger dem, i dette tilfælde de ungdomskriminelle. Dette at vi beskæftiger os med sådanne
anliggender i denne samtid, bør uddybes lidt.
Vi har tidligere fornægtet traditionel interviewtilgang, i forhold til at informanten har en fast kerne
man kan afdække, men må pointere, at dette virker øget i kraft af, at det er unge mennesker, vi har
med at gøre. Disse unge mennesker er i deres pubertet ved at danne sig selv som mennesker, og i
kraft af deres anbringelse på sikrede institutioner, kan de opleve store omvæltninger i tilværelsen
(Balvig 2001:12). Dette vurderes at være med til at gøre, at de ungdomskriminelles identitet, og
deraf følgende svar, i endnu højere grad ikke bør kunne betragtes som bundende i en fast
uforanderlig identitet.
Den samtid der omgiver de unge mennesker, er med til at motivere os til at interviewe aktivt.
Udgangspunktet er her, at vi lever i en tilstand af postmodernitet, og at den har særlige
implikationer for det at interviewe (Gubrium et al.:22-23).
Den samtid vi lever i, er præget af, at vi er vant til at præsentere os selv. Samtidig svækker
postmoderniteten objektiv viden, og gør alt relativt (Gubrium et al. 2003:5-7). Disse to faktorer gør,
at vi skal være varsomme med at formode, at forforståelserne er de samme for os, som for de
ungdomskriminelle, i forhold til hvad der er f.eks. er ”retfærdigt”, ”god stil”, eller hvad det vil sige
at ”fyre den af”.
Den almindelige borger udspørges, set i et historisk perspektiv, meget mere end tidligere, om ”den
almindelige mening”, og interviewformen trives i en lang række discipliner udenfor
33
samfundsvidenskaben. Der kan argumenteres for, at det at lade sig interviewe, i bred forstand er et
vilkår, som gennemsyrer vort samfund i en sådan grad, at vores samtid kan forstås som et
”interviewsamfund” (Gubrium et al. 2003:28).
Følgende karakteristika stilles op for hvornår et samfund kan betragtes som et interviewsamfund:
Samfundstypen bør generere individualitet i en sådan grad, at borgerne betragter sig selv som bærer
af en fortælling. Samfundet bør desuden frembringe embeder, der rummer muligheder for at
bekende sin mening: disse embeder kunne være: journalister, psykologer, sociologer, præster,
lærere, politifolk etc., dvs. alle embeder der i særlige sammenhænge samler information om og af
almindelige mennesker. Rent praktisk skal der være teknologi til at opbevare, analysere, sortere og
formidle denne information.
Mange sætter denne udvikling i det moderne i forbindelse med de overvejelser om postmodernitet,
som filosoffen Michel Foucault gør sig (Gubrium et al. 2003:24). Et sådant interviewsamfund
skaber, qua at det hele tiden spørger sine borgere om deres mening, en refleksiv tilgang til
tilværelsen og vænner sine borgere til at tage stilling til ting og formulere sig derom. Denne evne til
at formulere sig særdeles refleksivt, har de ungdomskriminelle det svært med. Derfor indeholder det
at anvende en interviewmetode, som forudsætter refleksivitet, en vis problematik.
Undersøgelsesspørgsmålenes karakter taget i betragtning, er dette dog et problem, som vi vurderer
som et nødvendigt og overkommeligt onde. Desuden er det i den sammenhæng værd at pointere, at
en stor del af de ungdomskriminelle gennem deres omgang med staten, har stiftet bekendtskab med
en lang række af disse interviewsituationer hos politiet, læreren, psykologen, sagsbehandleren etc.
Desuden er vi på både Egely og Bakkegården blevet gjort opmærksomme på, at der jævnligt er
forskere, som besøger institutionen, og at mange af de indsatte derfor har stiftet bekendtskab med
det videnskabelige interview (Lone, transkribering:11-12).
7.3.: Undersøgelsens validitet
Vurderingen af undersøgelsens validitet må starte med en vurdering af, hvad man ønsker at
undersøge. I dette tilfælde er det kulturfænomener, som er abstrakte og socialt skabte. Til at
undersøge disse fænomener, har vi anvendt to metoder: interview (både ekspert- og aktivt
interview) og feltobservation. Disse metoder er valgt fordi de fremstod som de bedste metoder at
generere empiri med, feltet og feltens karakter taget i betragtning (Gupta et al. 1997:8). Den totale
34
empiri, bestående af 10 interviews med unge kriminelle, 1 ekspertinterview, og flere timers
feltobservation, skulle gerne berige os med flere facetter i det analytiske arbejde, i forhold til
problemformuleringen.
Informanternes perspektiv, og det som informanten synes er vigtigt at fremhæve, vil uundgåeligt
være det, som vil være udgangspunktet for vores videre klassificering og fortolkning (Olsen
2002:106). Vi undersøger forhold i samfundet via hermeneutiske principper, og betragter dermed
fortolkning som en valid metode til at få adgang til viden (Fuglsang 2004:38). Vores forforståelse
vil uundgåeligt forme vores perspektiv, og derigennem resultaterne af vores analyse, ligesom at de
forforståelser, ekspertinterviewet og den litteratur, der foreligger på området ungdomskriminalitet
og subkultur, også er med til at træne vores øjne og ører i forhold til, hvad der skal selekteres.
Muligheden for at vi bruger empirien til at bekræfte vores fordomme om det givne felt, frem for at
vi beskriver ”verden som den er”, foreligger. Det kan heller ikke afvises at andre vil fortolke de
ungdomskriminelles udsagn anderledes end vi gør.
Vi har gjort os bestræbelser på at reflektere over den proces, som indsamlingen af empiri har været.
Undersøgelsen er tilstræbt transparent, så tredje part kan vurdere vores analyse og konklusioner, og
vores bevidsthed om vores egne forforståelser. Dette skulle give et stabilt bolværk mod den bias,
vores evt. fordomme og forforståelser er. Derfor virker det plausibelt at antage, at undersøgelsens er
valid. Der er altså forskellige grunde til, at vores resultater af arbejdet med de ungdomskriminelle
og deres evt. subkultur kan kritiseres, men det gør ikke resultaterne ugyldige eller uvidenskabelige.
Resultaterne er teoretisk begrundede, og må derfor betragtes som videnskabelige (Fuglsang
2004:18).
35
8.: Analyse
I det følgende vil vi gennemgå elementer af subkulturelle indikatorer fra dataindsamlingen.
Jævnfør det teoretiske udgangspunkt, vil der blive lagt vægt på såvel generelle subkulturelle
mekanismer, samt specifikke subkulturelle mønstre, som har sammenhæng med tidligere
teoretikeres analyser af disse, samt neotribale relationer i udformningen af subkultur. Analysen vil
være opdelt i de overordnede emner, som er fremkommet af det indsamlede data. Disse emner vil
blive samlet op i forhold til forskellige teoretiske pointer, der har relevans for det pågældende emne.
8.1.: Social arv
Som Bay belyser, er der tale om forskellige former for social belastning, som gør sig gældende i
forhold til medlemmerne af en subkultur (Bay 1986:19). Dette gør sig således også i høj grad
gældende for den specifikt kriminelle subkultur, og dermed kan interviewpersonernes udsagn om
sådanne aspekter antyde, at de besidder et eksistensgrundlag for det subkulturelle tilhørsforhold.
Det står klart indenfor kriminalitetsforskningen, at der for stort set alle kriminelle er tale om en
ekstremt stærk social belastning i forhold til forældre der er stofmisbrugere, har lav indkomst,
mangler uddannelse, alkoholisme m.m.: ”Min mor og far var narkoman.” (Theis,
transkribering:1061-1062). Den ene af de interviewede institutionsledere giver udtryk for, at det kun
er én eneste i hendes mangeårige karriere på den sikrede institution, som ikke var ”socialt belastet”
(feltobservation nr. 1:13). Dette er samtidig noget som nogle af de ungdomskriminelle selv er klar
over37. Dette er ikke alene en direkte faktor i forhold til at have få midler, men også med til at skabe
en forståelsesramme om sig selv, som en der ikke er ”normal” eller ”almindelig”38, hvilket passer
med forestillingen om at tilhøre en særlig klasse (Bay 16:1986). Det interessante er samtidig, at der
blandt de interviewede er mange, som giver udtryk for, at deres håb om fremtiden indbefatter
ganske ”normale” statussymboler, livsværdier og karrieredannelse, dvs. drømme om eksempelvis
bil, hus, ægteskab, børn. Der hvor det adskiller sig er blot, at der samtidig også eksisterer en
bevidsthed om, at disse drømme ikke er mulige at realisere ”jeg kunne godt tænke mig at få en kone
og børn og stort hus, men det ved jeg godt, det kan jeg ikke.. jeg ved ikke hvordan det skal lade sig
gøre.” (Theis, transkribering:1254-1255).
37
”Min bror han blev fjernet dengang.. lige dengang min mor var færdig med afvænning der kom min bror væk.. det
var i en alt for tidlig alder..” (Theis, transkribering:1070-1071)
38
Theis om sine venner: ”… det er ikke bare almindeligt kriminelle” (Theis, transkribering:620)
36
Det er også, ifølge statistikken, om ikke umuligt, så i hvert fald meget svært at bryde ud af dette
mønster39. En af de interviewede fortæller, at han har været involveret i 32 sager indtil nu i en alder
af 18 år (Mustafa, transkribering:2782). Institutionsmedarbejderen Lone fortæller, at det er de fleste
af dem de får ind, som også har lavet kriminalitet før de blev 15 (Lone, transkribering:41-46). Flere
af de interviewede fortæller om, at kriminalitet er noget der har været en væsentlig del af deres
baggrund40. Indtil de har haft mulighed for at modtage frihedsberøvelse eller anden form for straf,
har det samtidig været noget, som har eskaleret fra mindre forseelser og til hårdere kriminalitet jo
ældre de er blevet41.
8.2.: Kriminelle venner og familie
Det essentielle for at en subkultur kan udforme sig er, at der finder et socialt fællesskab sted. Der er
nødt til at være et socialt forum, hvor udveksling af koder kan finde sted (Willis i Bay 110:1986).
Langt de fleste har været i et kriminelt miljø gennem såvel venner, familie og kæreste, dvs. i det
hele taget dem som udgør de interviewedes omgangskreds. Stort set alle har en venskabskreds, hvor
kriminalitet, og herunder særligt narkotiske stoffer og vold, er en væsentlig del af det man laver.
Mange af dem som der er foretaget interviews med, fortæller direkte, at en stor del af deres liv gik
ud på at lave kriminalitet, og at dette primært foregik sammen med venner: ”Vi laver alt muligt man
ikke må”. (Mikkel, transkribering:315-316). En af drengene har to nære venner, som er med i
”Black Cobras”, som han kalder indvandrernes udgave af rockerkriminalitet (Theis,
transkribering:728). Han omtaler altså disse venner med deres tilhørsforhold til ”Black Cobras”
som noget væsentligt omkring dem.
Mange af de interviewede fortæller om hvad de typisk laver, med reference til deres venner. Det
fortælles også af flere, at andre folk godt ved hvem ”de” er i dette oplevede fællesskab. Der er altså
opfattelser af et specifikt kulturelt fællesskab, hvor man gør bestemte ting sammen: ”Vi slåsser tit
og alt mulig vi laver kriminalitet, så det mange folk de hører, så når de ser os så kan det godt være
de lige peger på os, så bliver vi lige genkendt.” (Reda, transkribering:6280-6281). En af drengene,
Rune, udtrykker ligefrem hvordan han synes at ham og en af hans venner nærmest er ens, blandt
andet på grund af at deres familier har samme brister (Rune, transkribering:3657-3666).
39
”Også deres skolekundskaber er jo utrolig ringe og de har haft rigtig mange mislykkede arbejdsforsøg,” (Lone,
transkribering:231)
40
”Lige siden jeg var 3 år gammel har jeg boet på opholdshjem og hos plejefamilie...” (Theis, transkribering:950-951)
41
”… jeg har altid villet lave mere ballade og mere kriminelt og tage flere stoffer.” (Theis, transkribering:1063-1064),
”… jeg bliver grådig, grådig, grådig, til sidst endte jeg sådan et sted som det her.” (Mustafa, transkribering:29993002)
37
I ens omgangskreds er der dog ikke blot mulighed for at hente opbakning eller indlæring i et
kriminelt livsmønster, men det kan også være herigennem, at grundlaget for moralske overvejelser
dannes. To af de unge, Theis og Mikkel, giver udtryk for, at de har storebrødre som også er
kriminelle. De har også begge to lavet en del af det kriminalitet de har begået, sammen med netop
storebroderen42. En tredje har lært sine nærmeste venner at kende gennem sin far, som efter eget
udsagn er ”… meget, meget kriminel” (Mikkel, transkribering:322), hvor han har været vant til at
arbejde for sin far med at indkræve penge for blandt andet hash. Der må dermed siges for nogles
vedkommende også at være en stærk sammenhæng med familiemæssig indflydelse. Dette vidner
om den coupling effect, som ifølge Maffesoli er en direkte påvirkning af symbolkapital fra en aktør
til en anden (Maffesoli 1996:74).
8.3.: Moralopfattelse
En væsentlig del af de interviewede drenge er muslimer, og to af disse fortæller begge hvordan de
mener, at de ville have været endnu mere tilbøjelig til gøre ting som man ikke må, hvis de ikke
havde været muslimer. Den ene er dog forbeholdende i forhold til at se en sammenhæng mellem
dette moralske standpunkt og sit kriminelle livsmønster43. Det er også nødvendigt at påpege, at en
af de muslimske drenge, Mustafa, med egne ord udtrykker, at det kun er ham selv, der har taget et
forkert spor i tilværelsen. Det er efter hans mening ikke familiens skyld. Dermed er det ifølge ham
selv ikke gennem hans familie at han har et kriminelt handlingsmønster. Hvis Mustafa mener, at
han har taget et forkert spor44, og samtidig indgår i et familiefællesskab, kan det tages som
eksempel på at indgå i såvel en funktionel og en dysfunktionel ethos, idet han herigennem giver
udtryk for at hans handlinger ikke fuldt ud stemmer overens med hans moralopfattelse (Maffesoli
1996:87). Denne bevidsthed kan altså gøre det kriminelle liv eller familielivet til et falskt fællesskab
for Mustafa, og dermed kan han bevæge sig væk fra enten den ene eller anden ethos.
Flere muslimske drenge gør udtryk for, at det ikke har været en del af deres miljø at tage stoffer:
”… Det er bare stoffer det er ikke noget for os.” (Mustafa, transkribering:2527-2532). Mustafa er
blandt dem der fortæller om dette, men han begrunder dog ikke denne afholdelse med et religiøst
42
”… der er efterhånden ikke det mig og min bror ikke har lavet.” (Theis, transkribering:1079)
Om at være muslim: ”Hvis jeg ikke var det, så havde jeg lavet alt”, (Mustafa, transkribering:2252-2253) ”Det er kun
Allah der kan bedømme os for hvad vi gjort….” (Reda, transkribering:6179-6180)
44
”Jeg har det rigtig godt med min familie (…) Det er bare mig, der har taget den anden vej..” (Mustafa,
transkribering:2406-2408)
43
38
motiv. At der er mange af de muslimske drenge, hvor det er tilfældet at de i mindre grad drikker
alkohol og tager i stoffer, bekræftes af institutionsmedarbejderen Lone (Lone, transkribering:8990).
Det er dog vidt forskelligt, hvordan de interviewedes opfattelse er af sammenhængen mellem moral,
kriminalitet og straf. For nogles vedkommende er der mest tale om, at der er nogle ting som er
moralsk forkert at gøre, dvs. at de gør udtryk for at de er angrende, og hos andre er der mere tale om
fortrydelse, pga. at de ikke bryder sig om den straf der følger45. I forhold til formen af aktørens
ethos, er det kun ekstremt få, som ikke tidligere har lavet nogen former for forseelser. Ikke desto
mindre udtrykker de alle tilfredshed med loven. Der er endda to som ligefrem mener, at der på visse
områder burde være strengere straffe, dog ikke områder som hører under den type kriminalitet som
de selv har begået: ”Voldtægt og sådan noget synes jeg skulle være strammere...” (Mikkel,
transkribering:3289-3290).
8.3.: Forskellige typer af kriminalitet
Endnu en indikator på at kulturelle faktorer har indflydelse på det kriminelle miljø er, at det er vidt
forskelligt hvilke former for kriminalitet der begås. De har typisk lavet meget af en eller flere typer
kriminalitet, hvor samme typer af kriminalitet også gør sig gældende for det som mange af deres
venner har lavet. Der er dog nogle typer af kriminalitet der er mere udbredt end andre og som derfor
kendetegner nogle fælles karakteristika. Stort set alle sammen har været involveret i vold, og mange
har også været i et voldeligt miljø. Der lader til at være en vis bias i forhold til hvilke former for
kriminalitet der begås af unge, sammenlignet med kriminalitet begået af voksne. Der er en
overrepræsentation af vold, men underrepræsentation af berigelseskriminalitet (Balvig 1996:34).
Hash og stærkere narkotiske stoffer er også noget som de fleste har været vant til at bruge jævnligt,
men det er forskelligt hvilke typer af narkotiske stoffer det har været almindeligt at bruge46. En af
interviewpersonerne fortæller om, at han sammen med en af hans venner ofte røg hash, og i selskab
med en anden ven oftest tog piller: ”Dem jeg rendte mest sammen med (…) mig og Andreas vi røg
45
I: ”Kriminalitet er i det hele taget forkert?” IP: ”Ja.” (Mikkel, transkribering:3317-3320), ”… man er virkelig dum
hvis man begår den samme fejl så har man et problem.” (Combs, transkribering:4651-4653) ”Men loven er okay
faktisk.” (Combs, transkribering:4646) ”… hvis man tager et andet menneskes liv, så må det også koste noget mere end
8 år 6 år.” (Bo, transkribering:6025-6027)
46
”Nogle af dem ryger en del hash” (Combs, transkribering:4409), ”Så sidder vi og ryger en masse hash og tager
nogle stoffer og sådan nogle ting..” (Theis, transkribering:647-648), ”Jamen der sidder man derhjemme og ryger noget
hash.” (Bo, transkribering:5431)
39
meget hash sammen på et tidspunkt og hver gang jeg var sammen med [navn1] så tog vi piller og
sådan noget og tog til fester og var åndssvage hele tiden.” (Rune, transkribering:3456-3458). Han
indgår altså i et kriminelt miljø på forskellige præmisser afhængigt af selskabet, adækvat med
Maffesolis neotribes (Shields in Maffesoli 1996:ix).
8.4.: Den subkulturelle stil
For at definere sig i en subkultur og vise afgrænsningen af fællesskabet udadtil, er det nødvendigt
for fællesskabet at besidde nogle symboler, som kan indprentes med egne symbolske koder (Clarke
i Bay 47:1986). Igen er det vores pointe, at det naturligvis ikke nødvendigvis er ét bestemt kulturelt
mønster, og der kan derfor være forskellige måder at agere, klæde sig på, og i det hele taget
forskellige måder at bruge symbolske udtryk overfor andre. Det kan være forskelligt, hvad det er
der skaber prestige, men det vil i sit væsen ofte basere sig omkring det reaktionære og antiautoritære, som hører til subkulturens rationalitet. Rune fortæller at han mener, at andre unge syntes
det var ”vildt fedt” når de kørte rundt på deres knallerter, selvom ældre mennesker var bange for at
det skulle gå ud over nogen på grund af deres vilde kørsel (Rune, transkribering:3475-3477).
Der er en væsentlig del af de interviewede der fortæller, at de går i hiphoptøj47, men der er en ligeså
stor del, som ikke mener at deres tøj har nogen bestemt stil, men nærmere bare er almindelig. Man
kan tage det som udtryk for, at det er forskelligt, hvor bevidste de interviewede er, om at signalere
noget bestemt med deres beklædning, og hvordan de signalerer det, jf. Clarkes forskellige stilarter.
Hiphop-stilen besidder også, ifølge nogle af interviewpersonerne, en bestemt symbolik. Ifølge
Combs kan man være iklædt hiphop-tøj på flere forskellige måder, hvor det blandt andet afhænger
af at kombinere tøjet på den rigtige måde. Dette vidner på samme tid om bricolagens behov for at
kunne indlejres med stærke koder (Bay 69:1986) og bekræfter også Maffesolis teori om, at kulturer
ikke er skarpt adskilte (Shields in Maffesoli 1996:ix). Hiphop-tøj kan ifølge Rakim, hvis det bæres
på en bestemt måde, signalere at man er gangster (Rakim, transkribering:4128). Rakim reagerer
også på et af de fremviste billeder, hvor han mener at det at bære bandana fortæller at man er en
”thug” (Rakim, transkribering:4837-4843). Det kan i sig selv tages som et udtryk for en kulturel
samkodning, at der anvendes engelsk sprogbrug. Netop Rakim, som selv går i hiphop-tøj og
forbinder dette med at være gangster, kommer senere med en anden interessant bemærkning, idet
47
”Jeg går med en stil man kan godt kalde for hiphop stil.” (Combs, transkribering:4126-4127)
”Sådan hiphop tøj. Noget på mode” (Youssef, transkribering:1431) ”Det er hiphop, blandet sammen.” (Bo,
transkribering:5450)
40
han ikke ønsker at udstråle at være kriminel, men hellere bruge hiphop-stilen til at udstråle at være
rapper: ”… så må folk gerne tro jeg er en rapper, men jeg vil ikke have folk de skal tro jeg er en
kriminel bare fordi jeg går i det der tøj.” (Rakim, transkribering:4740). Det kan altså for hans
vedkommende både udstråle noget positivt og noget negativt at være kriminel. Dette kan vidne om,
hvordan et handlingsmønster får en subjektiv ladning. Både Combs og Mustafa gør udtryk for, at
det tøj man tager på også er situationsafhængigt. For Rakim ville det virke forkert at gå i poptøj,
hvis man rapper48. Nogle af Combs’ venner går i noget han kalder ”dario-tøj” (Combs,
transkribering:3983), som eksempelvis kan være et udtryk for at stilen skal signalere at være en
kvindebedårer. Dette vidner altså ligeledes om fælles stilmæssige koder i det fællesskab, de hver
især indgår i (Clarke i Bay 47:1986).
Noget af kulturens stil kan, som tidligere nævnt, dog også bestå af symboler som ikke er materielle,
men som på andre måder kan bruges til at afgrænse fællesskabet. Både Mustafa og Theis mener, at
man udstråler en bestemt attitude gennem den måde man bevæger sig på, og det er for begges
vedkommende noget de gør brug af49. Theis mener, at dette kombineret med tøjstil, sender et meget
klart signal om at være kriminel: ”… hvis der er nogen der ser, hvad skal man sige, kriminelle ud
eller har haft en skidt fortid eller det er noget man stort set altid kan se på dem, den måde de går
på, deres væremåde og deres måde at være klædt på.” (Theis, transkribering:655-658). Mikkel har
ligeledes en opfattelse af, at den tøjstil man har, kan signalere hvem man er og hvordan man er50,
men Theis udtrykker en tydelig ambivalens, i forhold til, om man kan tillade sig at dømme folk på
deres stil. Han fortæller at der er mange forældre der tror, at techno-musik hører sammen med
ecstacy, men indrømmer også at det netop gør for hans eget vedkommende: ”… der er mange
forældre der tror at man kan høre på deres musiksmag at de tager stoffer, eller de fleste der tager
stoffer de hører techno (…) så gider man måske ikke høre rapmusik, det er der sgu’ ikke gang i, det
er der ikke nok gang i, så hører man et eller andet techno i stedet for.” (Theis, transkribering:708713).
Alle de indsatte på institutionen Egely ryger ifølge institutionsmedarbejderen Lone (Feltobservation
1:150). En interviewperson siger også, at de i hans vennekreds drikker og ryger mere end de fleste
48
”… hvis jeg fx går i poptøj og rapper så passer det ikke sammen.” (Combs, transkribering:4892), ”selvfølgelig kan
du ikke komme i hiphop-tøj til en fødselsdag..” (Mustafa, transkribering:2163)
49
”For eksempel den måde du går på. Den attitude du har på.” (Mustafa, transkribering:2129)
50
Om Niarn: ”Ham her har helt klart en fed smag jo (…) altså på den måde han er på .” (Mikkel, transkribering:551555)
41
jf. Willis beskrivelse af antiskolekulturens forbrug. Dette forbrugsmønster lader således i høj grad
til at passe med Willis analyse (Willis i Bay et al. 1986:104-105).
Rakim fortæller om, at han godt kan lide rapperen Tupac. Han fremhæver, at Tupacs baggrund er:
”… noget med black power og sådan noget.” (Rakim, transkribering:4762). Han lader til at have et
positivt billede af hvad det går ud på, uden egentligt at kunne redegøre for, hvad det er, hvilket kan
minde om det mytiske i den kulturelle bevidsthed (Maffesoli 1996:11). Det kan samtidig også tages
som et udtryk for genfortolkning af musik, som markedsføres kommercielt (Willis i Bay et al.
1986:105). I forhold til samme pointe, kan det også siges, at mange af de interviewede, hvor det
ikke var nødvendigt at udpege billeder for, valgte at kommentere billederne af rapperne Niarn og 50
cent (billede 12 og 3), hvor det dog er forskelligt, om disse omtales negativt eller positivt. Rakim
taler om, at Niarn er falsk, idet nogle af de ting han udtrykker i sine sange, ikke passer, og Youssef
mener, at 50 cent prøver at plagiere Tupac (Youssef, transkribering:2643-2644). Både Niarns og 50
cents musik må siges at blive lanceret i en kommerciel form, som gennem almindelig kommerciel
markedsføring sender et bevidst signal. De negative holdninger, som Rakim og Youssef udtrykker,
kan tages som udtryk for at de føler et misforhold mellem den officielle lancering, og hvordan
Niarn og 50 cent ”virkelig er”. Det kan . (Willis i Bay et al. 1986:103). Der er også for Theis
vedkommende en stærk sammenhæng mellem hvilken type man musik man hører, og hvilke
narkotiske stoffer man indtager, hvor hiphop-musik passer bedst sammen med at ryge hash og
ecstacy passer bedre sammen med techno-musik : ”… det passer lidt bedre sammen med hash, at
høre hiphop mens man er skæv. Det gør de fleste folk i hvert fald…” (Theis, transkribering:719721).
8.5.: Udlevelsen af det reaktionære
Et væsentligt element i subkulturen lader til at handle om, at lave mere end det sædvanlige. Det er
en række forskellige elementer, som i høj grad minder om mange af de karaktertræk, som Willis
finder blandt lømlernes antiskolekultur (Willis i Bay 120:1986) og Clarkes analyse af Modkulturen. Det er kendetegnende for mange af dem, at de havde brug for at opleve meget51. Særligt
var der et stort set entydigt billede af, at de alle sammen havde haft svært ved at passe sig ind under
skolens præmis mht. at sidde stille i timerne. De fleste af dem gjorde klart udtryk for, at de ikke
51
”… alle dem på min alder de vil bare sidde hjemme og spille Playstation og computer, det gider jeg ikke. Der skal
ske noget.” (Mikkel, transkribering:398-400), ”jeg har altid haft meget krudt i røven” (Rune, transkribering:3609), ”Så
sker der jo lidt ud over fest, så bliver der jo ballade.” (Mikkel, transkribering:404), ”Jeg har svært ved at sidde stille i
timerne.” (Youssef, transkribering:1816)
42
kunne tilpasse sig denne indordning, og i stedet lavede meget ballade, og derfor også kom ud i
nogle voldsomme konflikter med lærerne. Flere af dem fortæller, at skoletiden har været meget
baseret på at drille, kaste med ting, forstyrre undervisningen m.m. Både Youssef, Theis, Mikkel og
Bo har dette mønster. Mikkel mener dog ikke at han klarede sig dårligt i folkeskolen, men at han
blot ikke kunne finde ud af at sidde stille52. Nogle af dem giver også udtryk for, at det typisk har
været sammen med venner at de har lavet ballade, og Bo fortæller om at sørge for at blive smidt
uden for døren, så han kunne gå rundt på skolen53, hvilket minder om Willis pointe om kun at lade
sig begrænse mindst muligt af det officielle system (Willis i Bay et al. 1986:112).
Således giver institutionsmedarbejderen Lone også udtryk for, at der blandt de indsatte ikke er
prestige i at stikke af fra hende under ledsaget udgang: ”Der er da heller ikke stor prestige i at
stikke af fra mig” (Lone, transkribering:268-269).
En af de interviewede fortalte, at han var indsat på baggrund af at have været oppe at slås med
skoleinspektøren (Transkribering, Youssef 1964-1965). De unges generelle problemer med
skolesystemet bekræftes også af institutionslederen Lone.
Som i Clarkes analyse af Mod-kulturen, er der nogle som bruger en meget stor del af deres tid på at
hænge ud sammen med venner , men Combs fortæller, at ham og hans venner ikke render rundt
udenfor i alt for store flokke, fordi det kan give et indtryk af at ”der kommer en hel gangsterbande”
(Combs, transkribering:4091-4092). Combs gør også andre steder opmærksom på, at han ikke
ønsker at blive sat i bås: ”Sådan et sted som Egely, hvis der kommer en.. indvandrer..
andengenerationsindvandrer herind, så giver de forældrene skylden..” (Transkribering, Mustafa
2728-2731)
Flere af de interviewede giver udtryk for, at en stor del af det de laver, er at ”hænge ud” med
vennerne, og adspurgt om, hvad de så laver, går det oftest ud på at sidde og ryge hash sammen eller
bare slappe af. Dette har store paralleller til den pointe, som Willis fremfører i forhold til at tiden i
stor udstrækning primært bruges til at bevare tilstanden, og ikke til at nå frem mod fremtidige mål
(Willis i Bay et al. 1986:114). Planlægning kan på sin vis i sig selv fremstå som en begrænsning for
udfoldelser. Både Mikkel og Combs fortæller om, at de aldrig planlægger noget fremad (Mikkel,
transkribering:3336-3337), (Combs, transkribering:4691-4692). Til gengæld har Mustafa for vane
52
”… vi tilbragte mange timer nede på lærerværelset.” (Theis, transkribering:930-931),”Vi drillede meget og råber,
kastede med viskelæder på hinanden, papir.. så vi forstyrrede de andre.” (Youssef, transkribering:1732-1733), ”… jeg
har altid været kvik og rigtig god til fagene .(…) så var man lige klassens klovn, så kunne man altid lige starte et eller
andet.. ballade… ” (Mikkel, transkribering:3201-3207), ”når jeg ikke kom og lavede ballade i timerne, når jeg røg ud
jeg er røget ud fra en del skoler” (Bo, transkribering:5785-5786), ”… jeg kan ikke klare at sidde i to timer i timen…”
(Mustafa, transkribering:2639-2642)
53
(Bo, transkribering:5825-5826)
43
sammen med sine venner at planlægge hvad de skal, før de mødes (Mustafa, transkribering:20742075). Man kan indvende, at udsagnene forekommer svage i forhold til, at det også må tages i
betragtning, at det er meget unge mennesker. Man kan altså mene, at det ikke er markant anderledes
fra andre unge mennesker at føre et liv uden særlig stor grad af planlægning.
8.6.: Voksenkultur
Der er et gentaget mønster af, at de interviewede har forsøgt at udleve en form for pseudovoksenkultur, som både har sammenligningsgrundlag med elementer i Clarkes analyse af Modkulturen og hans analyse af skinheadkulturen. Flere af drengene går sammen med venner som efter
eget udsagn er væsentligt ældre end dem selv: ”… jeg er den yngste jeg lærer af dem, jeg lærer af
deres fejl jeg lærer af deres gode ting.” (Combs, transkribering:4171-4172). Mikkels venner er 20 –
25, hvilket ifølge ham selv er på grund af, at dem på hans egen alder er for barnlige. Det kan tages
som et udtryk for at ønske at virke mere moden54. Youssef kan godt lide rapperen 50 cent, fordi han
har trænet meget, hvilket kan forklares som en ikonisering af det maskuline, som også er
kendetegnet ved Clarkes analyse af skinheadkulturen55 (Clarke i Bay et al. 1986:63). Reda udtaler
om spejderne på det fremviste billede 08, at de er små børn, selvom nogle af dem alt at dømme ser
ud til at være på samme alder som ham selv: ”Jeg synes det er til grin det der, men det er små børn
jo.” (Reda, transkribering:6391). Mustafa fortæller, at han synes at han er mere moden end de fleste
på 20 – 30 år på trods af at han selv kun er 18 år gammel ”Jeg er mere moden end folk på 20 – 30
år er.” (Mustafa, transkribering:2806).
I sammenhæng med voksenlivet er der også ret mange af dem, som på trods af deres unge alder har
arbejde. Combs og Youssef har haft fast arbejde og har arbejdet i flere år (Combs,
transkribering:4060-4061, Youssef, transkribering:1991-1995), hvilket ligner antiskolekulturens
ønske om at arbejde og klare sig selv på lige fod med de voksne (Willis i Bay et al. 1986:106-107).
Mustafa fortæller om at han godt kan lide at arbejde og fortæller, at det endda er ret ligegyldigt
hvad det er han laver, det gør ikke noget at det er kedeligt, så længe han kan tjene nogle penge
(Mustafa, transkribering:2641).
Samtidig handler voksenlivet, som tidligere nævnt, også om at definere sig som seksuelt aktiv
(Willis i Bay et al. 1986:104). Youssef fortæller, at når de hænger ud sammen, vennerne, så går en
54
Om venners alder: ” 20 op til 25. (…) De siger mig ikke så meget, dem på min egen alder, det er bare, de er for
barnlige.” (Mikkel, transkribering:3366-3375)
55
”Han har trænet meget. Han har fede tatoveringer…” (Youssef, transkribering:1466-1469)
44
stor del af tiden med at snakke om piger: ”Om piger eller hvor vi har været eller skolen.” (Youssef,
transkribering:1397). Mustafa mener, at kærlighed også kan købes for penge og synes at han har
haft mange forhold56. Han bruger udtrykket ”money over bitches”. Opfattelsen kan sammenlignes
med den der er blandt tilhørerne af ”lømlerne” i antiskolekulturen, med at pigerne på sin vis kan
være med i fællesskabet, men alligevel ikke hører helt med (Willis i Bay et al. 1986:122). Denne
opfattelse af at pigerne fungerer anderledes i fællesskabet, findes også hos Youssef: ”Så laver vi
bare ballade, så pigerne er slet ikke sådan.” (Youssef, transkribering:1749-1750).
8.7.: Subkulturens afgrænsning
Vi har pointeret, at afgrænsningen af subkulturen kan finde sted på forskellige præmisser. Der kan
både være tegn på skarpe distancer overfor andre kulturer og der kan samtidig være andre tilfælde,
hvor der er en følelse af at tilhøre flere forskellige fællesskaber, som har forskellige kulturelle
signaler. Mustafa fortæller om, at både han og mange af hans venner er muslimer57. Han
sammenligner den situation som indvandrere er i, med situationen for dem der brugte
Ungdomshuset. Han giver udtryk for at det er vigtigt at have sit eget sted, når man i nogen grad er
udenfor samfundet, hvilket for ham at se er nogenlunde samme situation og føler derved sympati for
nogle han ikke danner fællesskab med58. Dette minder i nogen grad om Maffesolis pointering af
forskellige poler af tiltrækning (”poles of attraction”), hvor man kan føle sympati med et fællesskab
som man ikke selv mener at tilhøre, og dette er med til at forme det neotribale billede (Maffesoli
1996:27). Det vidner samtidig også om det ikke-geografiske nærhedsprincip (Maffesoli 1996:24).
Mustafa mener, at der er en direkte sammenhængskraft mellem, at man ikke har mulighed for at
have et sted hvor man kan dyrke sit fællesskab, og det at begå kriminalitet. Mustafa er dog den
eneste af de interviewede som direkte udtrykker sympati for kulturer som han ikke selv tilhører, så
der er i langt højere grad tale om at der bliver udtrykt distanceringer til andre kulturelle grupper.
Mikkel gør i flere forskellige sammenhænge og i stærke vendinger udtryk for fremmedfjendske
holdninger: ”Jeg er ikke så glad for perkere.” (Mikkel, transkribering:3080)59. Punkere bryder han
sig heller ikke om60. Combs bryder sig ikke om ”smart-asses” (Combs, transkribering:4303), som
56
”… money over bitches.. (…) du kan købe alt for penge. Selv kærligheden kan du købe for penge”. (Mustafa,
transkribering:2578-2580)
57
”Mine venner og jeg har religion til fælles.” (Mustafa, transkribering:2226)
58
”Ja, jeg kan godt forstå dem, de går amok. Det er også hårdt for os indvandrere, du ved. (…) vi har ikke anden
udvej end at lave kriminalitet (…) sidde og ryge hash hver eneste fucking dag…” (Mustafa, transkribering:2366-2370)
59
60
”Det er heller ikke lige mig at ryge hash og punk.” (Mikkel, transkribering:3136)
45
han ser som dem, der gør for meget ud af at vise sig for deres omgivelser. Mustafa kalder Nik og
Jay for ”nørder” (Mustafa, transkribering:2322) og Reda kalder de dygtige i skolen for ”dengser”
(Reda, transkribering:6423), hvilket igen minder om antiskolekulturens behov for at distancere sig
fra de stræbsomme i klassen (Phil Cohen i Bay 25:1986). Rune udtrykker ligesom Mikkel
fremmedfjendske holdninger, men dette kommer til udtryk på en dobbelttydig måde, idet han
udtrykker stærk sympati for rapperen 50 cent og umiddelbart efter udtrykker lige så stærk sympati
for Pia Kjærsgaard, som han med egne ord kalder racist61. Disse antipatier vs. sympatier har
betydning i forhold til hvor bredt man er i stand til at indfinde sig i forskellige kulturelle
sammenhænge, aktørens doxa (Maffesoli 1996:76), hvor det ser ud til, at de fleste er relativt smalt
defineret.
Det bør i sammenhæng med den udbredte distancering fra andre kulturer også nævnes, at mange af
interviewpersonerne lader til at have problemer med symbolske afkodninger af andre kulturer på
samme måde som skinheadkulturens typificering af ”bøsser” (Clarke i Bay et al. 1986:63). Flere af
dem karakteriserer manden på billede 09 som ”hippie” (se bilag 18), selvom han bærer flere
symboler, som typisk associeres med punk-kultur (hanekam, anarkist-A, det britiske flag, det sorte
tøj, læderjakken)62. I forhold til afgrænsning som territorialitet, mener Theis dertil, at man generelt
kan tale om, at bydele holder sammen (Theis, transkribering:1030). Dette vidner om behovet for
geografisk afgrænsning gennem det lokale fællesskab (Cohen i Bay 27:1986)
8.8.: Forholdet til autoriteter
Distanceringen til mainstreamkulturen er afgørende vigtig for subkulturen. Denne distance har vi
forsøgt at måle ved at se på, hvordan forholdet er til de autoriteter, som de ungdomskriminelle
møder. Man kan ikke sige entydigt, at de interviewede generelt har problemer med autoriteter, men
en meget stor del af dem har. Som tidligere nævnt, har mange af de interviewede haft negative
oplevelser med folkeskolen, og derigennem også med lærerne i folkeskolen. De har bevidst
distanceret sig overfor lærere, og nogle af dem har gjort det alene på baggrund af lærerens funktion
og ikke blot på grund af at have følt sig forkert behandlet, eller at den interviewede ikke brød sig
om vedkommende (Mikkel, transkribering:3236-3237). Dog er der også nogle tilfælde af, at den
61
Om 50 cent: ”Han styrer helt sikkert (…) Det er hende der racisten.. når jeg tænker på hende, så tænker jeg bare på
hvornår de skal ud af landet.. I: Hvordan har du det med det? IP: Jeg har det godt, jeg synes de skulle alle sammen
bare smides hjem igen.” (Rune, transkribering:3526-3531)
62
”Og så hippier, dem der [peger på billede 09]” (Mikkel, transkribering:570-571), ”… punker det fordi han har det
der strit hår, og hans tøj også det sådan lidt hippie agtig.” (Combs, transkribering:5078-5079)
46
interviewede ikke brød sig om læreren, hvilket i visse tilfælde har skyldtes at de følte sig dårligt
behandlet eller forskelsbehandlet. Adspurgt om idoler og forbilleder er der kun to, Youssef og
Rakim, der giver udtryk for at have et forbillede. For Youssef er det hans boksetræner og for Rakim
er det rapperen Tupac (Youssef, transkribering:1446, Rakim, transkribering:4790-4793), hvilket
også i sig selv kan ses som et ønske om at klare sig selv, frem for at acceptere autoriteter.
Med hensyn til konfrontationer med politiet har der selvsagt været flere, idet de stort set alle har
været anholdt flere gange. Institutionslederen Lone gjorde opmærksom på, at der blandt
indvandrerdrenge ofte har været undren over, at man fra samfundets side ikke har grebet ind noget
før (Lone, transkribering:43-44). På institutionen Bakkegården gjorde en medarbejder opmærksom
på, at en afrikansk dreng mente at systemet var racistisk, fordi han ikke havde oplevet konsekvens i
forhold til sin opførsel (Feltobservation nr. 1:63-67).
Hos nogle er det antiautoritære reduceret til isolerede hændelser, som afgrænser fordømmelsen til
enkeltpersonen, men hos en lang række er der tale om, at oplevelsen giver en bedømmelse af en
større gruppe. For nogle lader det til at det i sig selv handler om at blive påduttet noget, i nogen grad
at få frataget forvaltningen af selvet, og for andre er det specifikt den form for magt som autoriteten
repræsenterer. Der er positive udmeldinger om ungdomsinstitutionens medarbejdere63, men til
gengæld mange negative udmeldinger om møder med det patruljerende nærpoliti der hvor de
kommer fra.
Man får i høj grad bekræftet et billede af, at mange af dem ikke føler tiltro til autoriteter, både
gennem disse negative oplevelser, men også gennem autoriteternes manglende afgrænsning. Der
mangler i mange tilfælde en accept af autoritetens rolle64. Politiet, politikere, lærere, pædagoger
mv., er ikke i stand til at opretholde den nødvendige autoritet, der skal til for at fungere som
lovhåndhæver, underviser, opdrager mv. Det er også meget vigtigt at nævne i denne sammenhæng,
at interviewpersonen kan udtrykke reelle årsager til fornægtelsen af autoriteten. Der kan have været
gentagne oplevelser af, at en autoritetsperson har udtalt sig fordømmende eller forskelsbehandlet65.
Nogle gange kan det være en behandling, som i juridisk forstand er legitim, hvor flere af de
63
Om fængselsfunktionærerne på afdelingen: ”… De der de er flinke, jeg har ikke oplevet noget med dem.” (Mustafa,
transkribering:2905-2907)
64
”jeg er sgu’ ikke glad for pædagoger..” (Theis, transkribering:956), ”Jeg kommer til at tænke på et fjols. Er det ikke
Anders Fogh?” (Mikkel, transkribering:517)
65
”Jeg har hørt det mange gange. De hentyder til det. Det har ikke noget med forældrene at gøre. Forstår du, vores
forældre de har det lige så hårdt, som en almindelig far og mor.” (Mustafa, transkribering:2432-2434)
47
interviewede ikke desto mindre føler sig krænket, såsom ved politiets rutinekontrol, når de møder
dem på gaden og skal kropsvisiteres66. Andre gange er der, hvis man tager udsagnene for sande,
faktisk tale om unødvendig forskelsbehandling, hvor nogle af de indsatte har været udsat for hvad
der måske grænser til chikane og magtmisbrug. Mustafa beretter om, hvordan betjente har kaldt
ham ”Fidibus” og ”sorte svin” og Youssef fortæller om, at politiet har vredet hans arm om på
ryggen så hårdt at han ikke kunne bevæge den i to dage. Youssef fortæller også om hans antipati
overfor lærerne i folkeskolen, hvor han blev bedt om at hente sin egen blyant hjemme, hvis han
havde glemt den67. Hvis der er tale om en bevidst forskelsbehandling, så kan det tages som
eksempel på den dobbelte synlighed som kulturel gruppe (Clarke i Bay 62:1986). Dette kan som
Maffesoli pointerer, forstærke tilhørsforholdet (Shields in Maffesoli 1996:ix). Det skal dog
pointeres, at den metodiske fremgang i analysen dog hverken kan af- eller bekræfte hvorvidt der
reelt har været tale om denne forskelsbehandling.
Flere af dem har desuden, begrundet med deres sociale mønster, været udsat for at have fået skylden
for ting de ikke har gjort. Rune fortæller, at han netop sidder inde i 2 måneder for noget, som ifølge
ham selv var gjort af en af hans kammerater. Kammeraterne var så blevet enige om at give ham
skylden: ”Jeg har siddet varetægtsfængslet for noget jeg ikke har gjort i 2 måneder…” (Rune,
transkribering:3768-3771). Mustafa beretter også om, at det sociale mønster har været begrundelsen
fra dommerens side for en dom han har fået, og at dette har været pinligt for ham68. Dette kan
sammenholdes med en tidligere udtalelse, hvor han giver udtryk for, at det ikke er anerkendt at tage
narkotiske stoffer i hans omgangskreds. Dommen omhandlede netop besiddelse af euforiserende
stoffer, som en anden havde smidt på gaden. Dermed handler fortællingen ligeledes om ubehaget
ved at få skylden for noget man ikke har gjort. Det skal igen naturligvis tages til efterretning,
hvorvidt man kan stole på udsagn af denne type. Selvrapportering69 m.m. under interviewet, har dog
givet et indtryk af, at der var en troværdighed i interviewpersonernes udtalelser.
66
”Hvis der var ballade, så er det mig de kommer over til, selvom det ikke er mig...” (Mustafa, transkribering:26622663), ”… de står jo fandme og tager bukserne af en, for at kigge om man har stoffer på sig, det synes jeg bare ikke er i
orden midt ude på gaden.” (Bo, transkribering:5935-5936)
67
”De kalder dig dit sorte svin, de kalder dig Fidibus, de kalder dig alt, de kender dig ikke engang (…) det er kun fordi
de arbejder for staten, at de tør at sige alt muligt..” (Mustafa, transkribering:2917-2920), Om en betjent: ” Han tog og
så pressede han helt op. Jeg kunne ikke bevæge min ene arm i to dage. Det gjorde ondt overalt i hele min arm.”
(Youssef, transkribering:1844-1851), ”Nogle gange hvis man ikke har blyant med, så siger de, nej du må ikke låne den
af ham, du må hente dine egne ting.” (Youssef, transkribering:1783-1784),”… hvis jeg har haft idræt, så hvis der er
nogen der ikke har haft tøj med (…) så siger han, nej du må ikke låne dem der.” (Youssef, transkribering:1788-1789)
68
”jeg tror på politibetjenten, jeg kan ikke tro på dig (…) er du klar over hvor flovt det var?” (Mustafa,
transkribering:2848-2850)
69
Se teoriafsnit 5.
48
Når der så ikke er denne tiltro til det autoritære, så kan det skabe konfrontationer med dem, der skal
agere en autoritær rolle. Denne kamp om position har for nogle været så alvorlig, at det har været
selve årsagen til at de har modtaget den pågældende frihedsberøvelse70. For to af de interviewede,
Theis og Bo, smelter de personer som repræsenterer autoriteten, nærmest sammen til en
fællesnævner i selve konfrontationen, hvor han bliver ligeglad med hvem det er. Det er ligegyldigt
for begge, hvilken person, der har repræsenteret denne rolle på det pågældende tidspunkt71. For
Mikkel lader det i høj grad til at handle om at føle en sejr, når han har succes med at skubbe til
magtbalancen overfor sin lærer72.
Theis har fået et indtryk af, at politiet er hævet over loven i en sådan grad, at de ikke retsforfølges,
hvis de uretmæssigt har skudt nogen (Theis, transkribering:1146-1148). Det er ifølge Mustafa ca.
80% af dem der arbejder under staten, som gør det for at udøve magt overfor andre, og nogle af
disse gør det direkte bevidst for at få mulighed for at nedgøre andre (Mustafa, transkribering:28962900). Mustafas og Theis udtalelser vidner ikke alene om et antipati overfor autoriteter, men også
om en forestilling om den magtelite som eksisterer (Bay 9:1986). Endnu vigtigere vidner disse
udtalelser om, at der jf. Willis teoretisering om antiskole-kulturen, er en følelse af at have
gennemskuet de bagvedliggende mekanismer i samfundet (Willis i Bay et al. 1986:111).
I den sidste ende kan forsøget på underkendelsen af autoriteter, ses som mislykket. De er i deres
frihedsberøvelse underlagt nærmest total kontrol som straf for det kriminelle de har begået. Denne
tvang kan skabe en ironisk distance over ikke at kunne efterleve sine mål ved hjælp af egen vilje73
(Willis i Bay et al. 1986:110).
Der er også tegn på en vis skjult skrøbelighed blandt flere af interviewpersonerne. Det lader til, at
det subkulturelle forsøg på at omskabe status på andre præmisser, kræver store magtkampe. Ved
feltobservationerne har der ofte været en brutal, selvhævdende tone, en udbredt brug af slangord og
kraftudtryk, og ofte har nogle af de indsatte været i stridigheder, enten mellem indsatte eller mellem
en indsat og en ansat, hvilket passer sammen med Willis’ antiskole-kultur, hvor forskellige former
70
”… en skide vagt som der ser mig på gaden og på offentlige steder hvor han kigger op og ned ad mig...” (Combs,
transkribering:4594-4596)
71
”… det var bare den der stod og skældte mig ud på det tidspunkt..” (Theis, transkribering:978-979), ”Det var lige
meget hvad de sagde, så gad jeg ikke.” (Bo, transkribering:5848)
72
”Det var ikke altid at de kunne gøre noget, fordi jeg var så god til at svare igen…” (Mikkel, transkribering:3235).
”Hende min tysklærer hun var åndssvag. Hende fik jeg flere gange til at tude, fordi hun kunne slet ikke klare det.”
(Mikkel, transkribering:3239-3240)
73
”Man kan jo bare grine lidt ad det, man kan jo ikke rigtig gøre andet. Det eneste jeg kan gøre, det er at sige at det
ikke er mig, så kan de vælge at tro på det eller lade være.” (Rune, transkribering:3762-3764)
49
for vold er en af koderne (Willis i Bay 1986). Status på fællesskabets præmisser er noget der
konstant kæmpes om74. Dette er på trods af, at der generelt var en behagelig tone, men risikoen for
et udbrud lå hele tiden latent i luften og de ansatte forekom meget opmærksomme på hurtigt at
skride ind overfor kontroverser. Dog fornemmes det også, at deres attitude er en helt anden i enrum,
når vi har interviewet dem. Alene forekommer de mindre selvsikre, angrende, alvorlige og
bekendende. Som tidligere nævnt, er det en væsentlig del af mange af de interviewedes miljø, at
blive set, at blive oplevet af både andre og fællesskabet og på den måde blive bekræftet i sin status.
De stærkt selvhævdende karaktertræk har sammenlignelighed med Parkins dominerende måde at
udleve en fælles kultur (Clarke i Bay 53:1986).
Som tidligere nævnt, har mange af de unge en stærkt socialt belastet baggrund. Mange har forældre
som er alkoholikere, psykisk syge, stofmisbrugere m.m., som ligeledes kan give problemer med
autoritetsfølelse75, hvilket er tilfældet for Theis, selvom en forældre ikke udgør en
samfundsrepræsenterende autoritet. Dermed har det antiautoritære ikke nødvendigvis udelukkende
at gøre med afstand til magtsamfundet.
8.10.: Opfattelse af sig selv som en del af samfundet
En række udtalelser fra de interviewede kan give et indblik i, at mange af dem ikke føler at de er en
del af det lovlige samfund, selvom mange af dem, som tidlige nævnt, accepterer at der er brug for
love76 og at de i en eller anden grad gerne ville have et liv på samfundets præmisser. Der er endda
blandt nogle en forestilling om, at staten eller politiet har en interesse i at fastholde dem i deres
situation: ”… de skal bare finde en grund til at anholde dig… Hver gang de går forbi skal de lige
have ens navn...” (Mustafa, transkribering:2822). Der er også fra Runes side udtrykt forestillinger
om, at dem der repræsenterer ”systemet”, er ligeglade med ham og hans situation (Rune,
transkribering:36714). For Theis har følelsen af den uretfærdige behandling betydet, at det kan være
lige meget om man har gjort noget eller ej. Det er udelukkende et spørgsmål om hvem der får
74
”… i det bandemiljø der gælder det om at være den der har størst nosser (…) det er meget værd og at kunne tjene en
masse penge og være den stærkeste..” (Theis, transkribering:1175-1180)
75
”hvis min mor gav os lov til et eller andet (…) så siger min far, hvorfor fanden kommer han ikke og spørger mig?”
(Rune, transkribering:3727-3728), ”… så blev jeg rykket ud ved en plejefamilie (...) jeg gad sgu' ikke helt at høre på
hvad de sagde.” (Theis, transkribering:1061-1062), Om sin mor: ”så hun sagde ikke noget til mig, når jeg fik at vide det
skulle jeg ikke.” (Bo, transkribering:5777-5779)
76
I: ”Du kan godt sætte dig i politiets sted?” IP: ”Ja på en måde der kan jeg godt, men på en måde der kan jeg heller
ikke. Man kan godt følge dem.” (Bo, transkribering:5797:5799)
50
skylden77. Dette er også interessant i forhold til at de flere gange har fået at vide af personalet, hvor
meget det koster at have dem siddende (Feltobservation nr. 1:69). Combs fortæller at han bruger det
som bevidst strategi, at man bliver stigmatiseret i hans situation og derfor har en undskyldning for
at fortsætte med det samme mønster: ”… vi alle sammen har samme holdning, fra min side kan jeg
stå og sige jeg har ikke en uddannelse fordi jeg går rundt sammen med mine venner, og de kan sige
sådan vi har ikke en uddannelse fordi vi går rundt sammen med sine venner.” (Combs,
transkribering:4162-4168). Der er på den måde også tale om et stærkt konformitetsbehov mht.
Cohens pointe om fastholdelse af det levede liv på trods af denne følelse af stigmatisering (Cohen i
Bay 38:1986). Bo fortæller i forhold til denne pointe, ligeledes om at han ikke synes at det er særlig
smart at sidde i fængsel78.
8.11.: Vejen ud af kriminalitet
Både Rune og Theis mener, at det at de har fået en kæreste kan fungere som en vej væk fra
kriminalitet79. De har det, som mange af de andre, dårligt med meget af det de har lavet80, men
samtidig giver Theis også udtryk for, at han ikke kan se hvor han er henne om et halvt år, fordi han
bliver ved med at ”rode sig ud i noget”81. Hvor Rune ellers har defineret sig ekstremt stærkt mod
lærerne i folkeskolen, har han haft en god oplevelse af at prøve specialskole med eneundervisning82.
Hvor både ham og hans storebror har været meget kriminelle, har de begge fået en kæreste, og det
har ifølge Rune ændret ham meget83. Samtidig er den kæreste, som han føler, skal trække ham ud af
dette miljø, også selv impliceret i den sag han sidder inde for (Theis, transkribering:855). Det kan
tages som et udtryk for, hvordan bevidstheden om ens muligheder skabes. Det er ikke alene det, at
77
”Så sagde jeg selvfølgelig at det ikke var mig, men det sagde jeg jo også hvis det var mig.. de dømte mig jo bare på
det..” (Theis, transkribering:1019-1020)
78
”Det er sgu da ikke go stil at sidde i fængsel.” (Bo, transkribering:5524)
79
”… det var faktisk det eneste jeg lavede, festede og tog stoffer og lave ballade, indtil jeg fik en kæreste, så holdt jeg
op.” (Rune, transkribering:3390-3392)
80
”Vi sidder nogle gange og snakker om det hvornår har vi tænkt at holde op med at gå ud og fyre den af.” (Combs,
transkribering:4203-4204), ”… så tænker jeg nej, det var dumt gjort...” (Youssef, transkribering:1931-1932), ”Jeg
havde det skidt med alle de ting jeg har lavet..” (Rune, transkribering:3813), ”Hvis man kigger tilbage 100% så kan jeg
godt se det er noget lort…” (Bo, transkribering:5995-5996)
81
”… i morgen så har jeg lige en nedtur og så roder jeg mig ud i et eller andet også, så jeg ved ikke hvor jeg er om et
halvt år, det ved jeg ikke.” (Theis, transkribering:1246-1248)
82
(Rune, transkribering:3624-3628)
83
”… min storebror han var inde at sidde i 5 uger, så efter han kom ud blev han et helt andet menneske, han gad ikke
det der mere (…) så rendte jeg lidt i hans fodspor og bare fortsatte, ikke?” (Rune, transkribering:3803-3806)
51
der skabes et andet socialt mønster ved at have fået en kæreste, men ved at blive bevidst om at en
anden retning kan tages, som storebroderen repræsenterer.
Nogle af de interviewede ved godt, at deres livsførelse måske ikke er så hensigtsmæssig for dem
selv eller for andre. Mustafa mener i sig selv, at modningsprocessen, det at blive ældre gør, at man
bliver mere bevidst om fremtiden. Han har på samme tid nogle værdier, som er meget funderet
omkring det kriminelle, men samtidig også en bevidsthed om, at det vil ændre sig med alderen
(Mustafa, transkribering:2810). Bo giver derimod udtryk for, at der er nogle som er ”syge i
hovedet”, som kan tages som udtryk for, at han mener, at nogle er uforbederlige84.
Den føromtalte manglende selvsikkerhed, som mange af dem besidder, har også betydning i forhold
til et væsentligt gruppepres, som lader til at være kendetegnende for miljøet (Balvig 2001:25). En af
de interviewede har fået den pågældende frihedsstraf for en episode af grov vold, hvor han blandt
andet klippede fingeren af en person, fordi han blev presset til det85.
Der lader samtidig til at være store problemer med selverkendelse. Combs mener for eksempel ikke
at han er kriminel, hvilket selvfølgelig også afhænger af, hvordan man definerer kriminel, men han
har trods alt et langt kriminelt handlingsmønster: ”Slap lige af jeg er ikke kriminel, så slemt er det
heller ikke.” (Combs, transkribering:4032). Mustafa giver, som tidligere nævnt, udtryk for, at han
på trods af sine 32 domme i en alder af 18 år, mener at han er mere moden end de fleste på 20 – 30
år (Mustafa, transkribering:2806), hvilket ikke blot vidner om den tidligere nævnte tiltrækning af
voksenkulturen, men også om en ret modig vurdering af hans position. Youssef kan se muligheden
for en fremtid med noget ”fornuftigt”, hvor man så at sige nøjes med86. At ”nøjes med” kan på den
måde tages som udtryk for en måde at fungere med et liv der ikke er oprørsk og imod det
fungerende samfund og dermed som en vej ud af den kriminelle subkultur.
84
”… nogen mennesker de er jo syge oven i hovedet.” (Bo, transkribering:6035-6038)
”Altså med at klippe finger af og sådan.. Det var slet ikke meningen overhovedet. Der står en masse mennesker, så
står man og bliver gejlet op, og så, kom nu, du tør ikke.. Så skal man jo vise at man tør.” (Mikkel, transkribering:433434) ”Lige så snart der er en der starter på det, så går de andre også i gang med at gøre det. Så kan vi ikke lade være
med at stoppe.” (Youssef, transkribering:1737-1738), ”… så sidder de og puster røg i hovedet på en, så er det lidt
svært at holde op med at ryge.” (Rune, transkribering:3594-3596)
86
”Så kommer man til at lave noget fornuftigt. Så går tiden med noget fornuftigt, sådan små penge.” (Youssef,
transkribering:2009)
85
52
9.: Konklusion
I det følgende vil vi forsøge at kortlægge hvordan de forskellige analytiske aspekter har trådt i kraft.
Dette vil blive gjort på baggrund af det teoretiske udgangspunkt i forhold til hvor synlige de
teoretiske emner har været. På trods af at det har været denne undersøgelses opgave at undersøge,
hvorvidt man kan tale om subkulturelle forhold blandt ungdomskriminelle, har det ikke desto
mindre været overraskende i hvor høj grad dette rent faktisk er tilfældet. Selvom man ikke kan sige,
at alle de interviewede på hver deres måde viser tydelige tegn på at indgå i subkulturelle
fællesskaber, så har der blandt dem alle været dele af subkulturelle elementer.
Der er først og fremmest tale om en meget stærk bekræftelse af, at der for ungdomskriminelle er
tale om forskellige former for social belastning. Dermed eksisterer grundlaget for, at subkulturen
kan opstå. Der har været udtalelser blandt de interviewede om dette, og det har været bekræftet
gennem interviewet med institutionsmedarbejderen. Desuden har de stort set alle sammen også en
baggrund, hvor størstedelen af deres liv har været baseret omkring kriminalitet og hvad man kan
kalde mindre brud på samfundets normer. Der har tegnet sig et billede af, at disse handlinger har
eskaleret og er blevet grovere med tiden. Samtidig har mange af de adspurgte, dvs. igen stort set
alle, indgået i et fællesskab med venner, som også lavede kriminalitet og i det hele taget nogle af de
samme handlinger som på forskellig vis repræsenterer antipati overfor forestillingen om
mainstreamsamfundet. Det har dog været vidt forskelligt, hvilke autoriteter de haft et negativt
forhold til. Man kunne foranlediges til at tro, at det primært ville handle om at definere sig imod
autoriteter, som repræsenterer det retslige system. Det lader dog til, at det i højere grad, eller i hvert
fald i lige så høj grad, er andre autoriteter, som de ungdomskriminelle definerer sig imod.
Der lader til at være forskellige stilmæssige former, som de interviewede føler tilhørsforhold til.
Nogle af de typiske stilkoder, som lader til at gælde, er præsenteret som en hiphop-stil, som bl.a. har
drejet sig om at udtrykke at man er en gangster. Tøj, måden at gå på, musiksmag m.m. præsenterer
på den måde nogle fælles karakteristika, primært omkring dette tema, selvom der også er synliggjort
andre stilmæssige koder. Der er ret mange af interviewpersonerne som siger, at de bruger tøjet på en
bestemt måde, hvor tøj, kropssprog m.m. sender signaler om hvordan de er som personer. Det er
53
også tydeligt, at denne stil i væsentlig grad er hentet fra det kommercielle. Der lader dog ikke til at
være særlig meget bevidsthed om anvendelsen af symboler.
Nogle af indvandrerdrengene lader i høj grad til at være underlagt den dobbelte synlighed gennem
at se sig selv som 2. generationsindvandrer og muslim, og samtidig indgå i det kriminelle
fællesskab, hvor der blandt flere tales om at blive sat i bås.
I forhold til alle de specifikke elementer af det subkulturelle, som vi har valgt at fokusere på i
analysen, så har der også været et tydeligt mønster som er blevet bekræftet. Alle de aspekter som vi
har forsøgt at påvise, har i en eller anden grad eksisteret blandt de interviewede. Der er nogle af
aspekterne, som har været mere tydelige end andre, og det har også været vidt forskelligt blandt de
interviewede, hvem der havde stærke subkulturelle mønstre og hvem der ikke havde. Det er stort set
alle som har været involveret i voldelige episoder og mange gør udtryk for, at det har været en ret
væsentlig del af deres liv. Dermed er der væsentlig sammenligningskraft med antiskolekulturens
voldelige udtryk.
Også de aspekter der er omkring at tilhøre en voksenkultur, dvs. at gå sammen med nogle som er
ældre, arbejde frem for at gå i skole m.m., har været meget tydelige. Det reaktionære mønster i form
af antiskolekulturen er meget stærkt funderet. Igen er det stort set alle interviewpersonerne som har
haft et handlingsmønster, hvor forskellige af disse aspekter har været synlige. Det lader til at der er
næsten generelle signaler omkring at have forstyrret undervisningen og rigtig mange har haft det
svært med de lærere, som har undervist dem.
Forskellige former for stofmisbrug er ligeledes en tydelig faktor, men det er meget forskelligt,
hvordan dette er udformet mht. hvilke stoffer der gøres brug af. Dette kan altså bekræfte en
signalværdi omkring det mere dagligdagsbetonede oprør. Dertil er også det stilmæssige en kulturel
kode, som der lader til at være ganske væsentlige signaler omkring. En meget stærk faktor er også
brugen af tid som fastholdelse af det situationelle, frem for at bruge tiden til opnåelse af noget
fremtidigt. Dog er der nogle interviewpersoner, som i nogen grad gør udtryk for, at de har mål og
ambitioner for fremtiden.
Der lader ikke til at være noget som direkte peger i retning af, at eksistensen af det subkulturelle
kan afkræftes. Der kan siges at være en særlig kriminel subkultur blandt mange kriminelle, hvor
denne blot både har fælles træk, og samtidig også indeholder forskelligheder, hvilket samtidig er en
bekræftelse af at den kriminelle subkultur udleves i en neotribal form. Det har været forskelligt
54
hvilke elementer der fremtrådte mest tydeligt og i hvor høj grad man kunne tale om et subkulturelt
forhold. Dette lader til at kunne bekræfte, at indgåelsen af fællesskaber ikke eksisterer i en skarpt
afgrænset form, men derimod har en neotribal karakter. Dermed kan Maffesolis tese ligeledes
bekræftes.
55
10.: Perspektivering
Afsnittet begynder med en problematisering af det at gribe ind overfor subkulturel adfærd, da den
subkulturelle adfærd i sig selv ikke er kriminel. Dernæst forsøges problemerne de
ungdomskriminelle har, set som et mere fundamentalt adfærdsproblem den ungdomskriminelle har,
i forhold til det at være borger i Danmark anno 2007. En række mulige tiltag for at mindske de
ungdomskriminelles subkultur vil blive gennemgået og problematiseret, med særlig fokus på de
vanskeligheder af finansieringsmæssig art, der knytter sig til ungdomssanktionens 3. fase. Dernæst
vil den pædagogiske metodefrihed på de sikrede institutioner, og de svære betingelser for
videnskabelige undersøgelser af effekten ved tiltag mod kriminalitet, blive problematiseret. Til sidst
vil et tiltag, som i vores øjne er særligt lovende, blive gennemgået som mulig basis for en løsning
på den kriminelle subkultur.
10.1.: Problematik omkring indgreb i den kriminelle subkultur
Undersøgelsen viser, at subkulturelle karaktertræk blandt ungdomskriminelle findes, og at denne
kan være en faktor, der er med til at fremme deres kriminelle adfærd. Vi kan ikke anvise en
kausalitet, og sige i hvilken retning den eventuelt vil gå, mellem de to forhold. Det virker dog
plausibelt at antage, at sammenhængen ikke længere vil kunne trække dem i retning af en kriminel
løbebane, hvis man mindsker den subkulturelle selvforståelse, der eksisterer hos de unge.
Denne begrænsning er problematisk, fordi at den subkulturelle selvforståelse, som den
ungdomskriminelle ligger inde med, er en del af vedkommendes personlighed. Som indgreb virker
det at ville ændre et individs personlighed meget vidtrækkende. Om man bør foretage indgreb af en
så vidtrækkende karakter kan derfor diskuteres. I Danmark er en lang række kognitive programmer
dog i forvejen etableret, som f.eks. ”anger management”, som handler om at tøjle vrede
(Kyvsgaard 2006:92). Disse programmer har en ændring af individets adfærd som mål.
En undersøgelse af en alternativ straffesanktion kaldet ”Skejbymodellen”(Minke 2006:165), kunne
pege i retning af et tiltag, som var mindre drastisk, og som på en mere subtil måde kunne løse
problemet om de unges subkulturelle selvforståelse.
56
Af konkrete træk ved de ungdomskriminelles subkulturelle adfærd, antyder vores undersøgelse bl.a.
følgende: De ungdomskriminelle administrerer typisk deres tid omkring at leve i nuet, og har derfor
yderst sjældent faste fritidsbeskæftigelser og aftaler ud i fremtiden. De bevæger sig desuden ofte
steder, hvor mainstreamkulturens autoriteter, dvs. forældre, lærere m.m., ikke er repræsenteret.
Mange af de unge vi har interviewet, har af forskellige årsager været væk fra forældre, har venner,
som de kan opholde sig sammen med uden forældrenes opsyn eller har forældre som i høj grad ikke
repræsenterer mainstreamsamfundet på grund af sociale problemer. Eksempelvis fortæller Bo om,
at hans lejlighed ikke var andet end ”rod, fest og farver”, da han flyttede hjemmefra (Bo,
transkribering:5751-5760)
10.2.: Subkulturelle ungdomskriminelle - et biprodukt af vores samtid?
Det giver undersøgelsen interessante perspektiver, at de ungdomskriminelle har en meget løs
strukturering af deres tidsforbrug. Forskellige sociologiske teorier, f.eks. Giddens (Taylor et al.:332)
arbejder med, hvad de uintenderede konsekvenser bliver af de samfundsforandringer, der sker
omkring os; når f.eks. nye teknologi som tv, telefon og internet, udfordrer den klassiske forståelse
af tid og rum. Muligheden for før at opbevare vidnesbyrd om livsstil, ikke bare fra fjerne egne, men
også fra gammel tid, muliggør en refleksion over ens skæbne, som ikke tidligere var mulig. Sæder
og traditioner som før var givne, kan i dag sammenstilles med andre fortællinger om liv og levned.
Giddens taler om, at individet i højere grad end tidligere, er pålagt at vælge sin egen skæbne, og
gøre sit liv til et projekt. Dette afføder en fundamental usikkerhed (Kaspersen: 427). Foucault
observerer i et historisk perspektiv, at respekt for legemets ukrænkelighed stiger, og at vi straffer
mindre på kroppen, men til gengæld udøver magt på mere subtile måder (Gubrium et al.:25).
Foucault mener, at vi gennem disse subtile magtudøvelser, som statens institutioner afstedkommer,
formes til produktive og selvdisciplinerede borgere, f.eks. i skolen (Gubrium et al.:24). De
ungdomskriminelle er gennem deres autonome forvaltning af tiden, ikke underlagt disse
selvdisciplinerende foranstaltninger i samme grad som andre.
Igennem samtalen med de ungdomskriminelle, om hvad deres forventninger er til fremtiden, og
deres evne til at organisere deres tilværelse, kan vi få et indtryk af, hvorledes de ungdomskriminelle
fungerer under disse betingelser. Deres forventninger til fremtiden drejer sig for manges
vedkommende om at få en uddannelse (combs linje nr.434-4345 og bo linje nr: 5649-5650). De har
et ønske, som gør, at de skal stifte bekendtskab med et system, som de fleste af dem i forvejen ikke
57
har klaret sig særlig godt i. En af de ungdomskriminelle fortæller f.eks., at de i skolen får beskeder
som ”… hvis I keder jer så kan i bare gå ud, for det er frivilligt” (Reda, transkribering:6403). Man
kan tolke det som et udtryk for, at den selvdisciplinering, som er en naturlig del af de fleste borgeres
opførsel, ikke er en del af deres. Noget tyder dermed på, at disse unge mangler nogle basale
færdigheder, som skulle gøre dem i stand til at navigere i et samfund som Danmarks anno 2007. Vi
finder det derfor plausibelt, at den kriminelle subkultur kan ses som et biprodukt af samfundet.
Hvis noget i vort samfund i tiden er problematisk for de unge at forholde sig til, samt at fungere
under, hvilke mulige løsninger er der da på problemet?
10.2.1.: Tiltag overfor individet
Nedenstående er en beskrivelse, der kunne illustrere et forløb for, at det offentlige forsøger at ændre
de unge kriminelles adfærd. Vi tager udgangspunkt i den adfærd vi observerer, om at de unge er
meget i det offentlige rum. Det er blandt andet i dette rum uden påvirkning fra forældre og andre
autoriteters opsyn, at de unge kan udvikle de normer, der giver deres adfærd karakter af kriminel
subkultur. Derfor kan det ses som rimeligt at arbejde aktivt for at gøre noget ved dette, ud fra en
common sense antagelse om begrænsning af kriminalitet. Dette kan dog også ses som urimeligt i
forhold til den personlige frihed. Gavnen af at reducere kriminalitet som et onde, må afvejes i
forhold til det onde, det er at gribe ind over for den unges livsførelse.
Man kunne forestille sig, at de ungdomskriminelle blev forment adgang til offentlige steder, i
særlige tidsrum, eller skulle være under opsyn. Løsningsmodellen om opsyn til kriminelle er
allerede realiseret, og et af de alternativer til frihedsstraf, man tilbyder kriminelle (Clausen
2006:142).
Det er i sagens natur ikke kriminelt at administrere sin tid planløst, ligesom det ikke er kriminelt at
være fattig og mangle uddannelse. Ikke desto mindre konstaterer mange undersøgelser at de fattige
og dem med manglende uddannelse, er overrepræsenterede blandt de kriminelle, og at man ved at
skride ind over for disse to ikke-kriminelle faktorer, kan reducere kriminalitet (Vincent 2006:67). I
USA har man med succes etableret programmer, hvor f.eks. ressourcesvage enlige mødre i
belastede kvarterer, modtager støtte (Vincent 2006:67).
Hvis vi tager udgangspunkt i, at de ungdomskriminelle er i det offentlige rum, er løsningen
problematisk på flere områder. Til dels er der det rent praktiske i forhold til at definere hvad et
58
offentligt rum er, og hvilke offentlige steder, de unge ikke må være. Ydermere er det formodentligt
ressourcekrævende at håndhæve en sådan lov effektivt. Desuden rummer et sådant lovforslag anslag
til forskelsbehandling af borgere i en ret udstrakt grad. Retten til at opholde sig hvor man vil og
bevæge sig frit, er at betragte som en meget fundamental rettighed. Er det acceptabelt for staten
Danmark at forskelsbehandle sine borgere i så udstrakt grad som et sådant lovforslag ville implicere
og fratage en gruppe borgere nogle af deres mest basale frihedsrettigheder. I forhold til indgreb der
vil begrænse en persons bevægelsesfrihed, kan det virke groft, men sammenlignet med den
frihedsberøvelse eksempelvis et ophold på en sikret institution indebærer, virker et sådant indgreb
som et godt alternativ.
Når det så er sagt, er magtanvendelse i form af frihedsberøvelse i Foucaults ord ”produktiv”. Når
formynderi ofte italesættes som et negativt ladet ord (Taylor et al.:88-90), er det er værd at henlede
tankerne på de mange eksempler der er på, at staten udøver magt og kontrol over borgerne med
samfundsgavnlige resultater til følge. Som eksempel på dette kan nævnes, at staten fører intensivt
tilsyn med kriminelle unge i form af kontrol og støtte (Clausen 2006:149).
Det man ofte italesætter som tilsyn eller pædagogisk støtte, er jo i sagens natur også en form for
kontrol (Clausen 2006:145-147). Gevinsten ved det at praktisere formynderi overfor de
ungdomskriminelle, er et potentielt fald i deres kriminelle adfærd. Et yderligere argument for at
gribe ind, er at det fremgår på baggrund af de interviews vi har lavet med de ungdomskriminelle, at
de unge selv giver udtryk for egen interesse i at blive integreret i samfundet som velfungerende
borgere (Bo, transkribering:5350-5353 ).
10.2.2.: Tiltag i samfundet
I forsøget på at imødegå de unge, arbejder vi som tidligere nævnt, ud fra en tese om, at vi som
samfund ikke kan slække på kravene i forhold til hvad der er lovligt. Det virker ikke sandsynligt
eller ønskeligt, at man imødekommer de ungdomskriminelle, ved at ændre på, hvad der er strafbart.
Her er det vigtigt at pointere, at de ungdomskriminelle ikke sidder på de sikrede institutioner for
mindre forseelser, såsom hashrygning eller graffitimaling, som kan udtrykke deres
daglidagsbaserede opråb (Willis i Bay et al. 1986:104-105). De sidder der fordi der har begået grov
kriminalitet (interview Lone linje nr.25-27).
Tilbage står så om man kan ændre på nogle af de betingelser som samfundet stiller? Man kan
forestille sig at man etablerer beskyttede miljøer til udslusning, og derigennem sikrer at den
59
ungdomskriminelle bliver udsluset til et miljø, der kan give det positive input, som de
ungdomskriminelle ofte selv ønsker, og derved holde vedkommende fri af kriminaliteten. Et sådant
tiltag kunne man beskrive den 3-fasede ungdomssanktion som. Her ender den ungdomskriminelle i
3. fase med at være i et behandlingstilbud eller lignende. Via hjemmesiden www.los.dk
(Landsforeningen af Opholdsteder, botilbud og Skolebehandlingstilbud), kan man se, at staten råder
over en lang række tilbud af denne karakter. Mange af stederne vægter i deres beskrivelse af
dagligdagen, at værestedet er præget af kontinuerlighed, faste rammer og trygge omgivelser. Ofte
fremhæver værestederne, hvis de henvender sig til unge, at der er tid til de unge, og at der er kontakt
med ”tydelige” voksne.
Alle disse steder skal træne de unge, der er anbragt der, til at komme ud i den virkelige verden. En
virkelighed, der ifølge Finansministeriet, rummer et arbejdsmarked, som efterspørger
veluddannede, fleksible og omstillingsparate medarbejdere
(http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8164&soegningID=584293 19. maj, 2007
kl.11:04 ). Kompetencer som efter vores vurdering, ikke umiddelbart virker som kerneydelsen i
værestedernes tilbud. Denne diskrepans konstateres ikke med henblik på at ændre tilbudene man
giver de ungdomskriminelle. Opgavens forfattere tror på, at de unge er rodløse og har brug for at
komme i trygge omgivelser. Det er heller ikke fordi vi mener, at man bør forkaste de krav, som
samfundet stiller, i forhold til at individer bør være selvdisciplinerende, omstillingsparate etc.
Diskrepansen konstateres, for at formidle den dybde, som vi mener problemstillingen rummer.
10.2.3.: Problemer med finansiering af ungdomssanktionen 3. fase
Ungdomssanktionen er et relativt nyt tiltag, og virker i sin udformning som et lovende tiltag. Som
sagt slutter den ungdomskriminelle sin straf med at blive udsluset i et tilbud, der matcher
vedkommendes behov. Ikke desto mindre er der meget der tyder på, at recidivprocenten i
forbindelse med ungdomssanktionen, er meget høj (Socialforskningsinstituttet kommer med en
redegørelse over hvor mange der recidiverer i forbindelse med ungdomssanktionen i 2008)
(http://www.socialjura.dk/index.php?id=9536&sub=5&cat=2&showpage=1&cHash=8cdcfc026c#4
4956 besøgt 16maj kl 02.43, se ”lovforslagets baggrund”). En væsentlig forklaring på dette hænger
sammen med den måde ungdomssanktionen finansieres på rent teknisk. I ungdomssanktionen første
to faser er de unge tilknyttet en institution. Mens de er der, er udgiften til dem objektivt finansieret,
dvs. at kommunerne betaler den samme udgift, uafhængigt af, om de har unge inde at sidde på de
60
sikrede institutioner, eller om de ikke har (Lone, transkribering:64-68). I den tredje og sidste fase af
ungdomssanktionen skifter finansieringsformen, og den enkelte kommune skal betale for det
behandlingstilbud som den unge sættes i. I forbindelse med vores besøg og samtaler med
sagsbehandlere og andet personale på de sikrede institutioner, er dette forhold blevet nævnt flere
gange. Dette belyses også af Betina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforbund
(http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=4145 19. maj, 2007, 14:42).
Personalet fortalte om, at man varetager de unges problemer, finder tilbud til dem, der virker
egnede, og får svar fra kommunen, hvorvidt det er en løsning, som kan lade sig gøre økonomisk.
Ofte er beskeden den, at den valgte løsning er for dyr. Derpå udsluses de unge i behandlingstilbud,
som er væsentligt billigere. Personalet fortæller, at de har haft unge, der beretter om oplevelser fra
udslusningstilbud, som personalet selv vurderer som pædagogisk ukvalificeret arbejde
(Feltobservation nr. 1:54-55). En ung kan snildt blive bevilget omkring 40.000 kr om måneden i
støtte (Feltobservation nr. 1:27). Dette gør, at der er et marked, der kan spekulere i at få disse unge
anbragt. Sagsbehandlere fortæller om, at de ofte er i en magtkamp med kommunen om at få
bevillinger til at udsluse dem i, hvad personalet på de sikrede institutioner anser som de bedste
tilbud (Lone, transkribering: 6646-6653).
Vi er af det indtryk, at den pædagogiske support og varetagelse af de unges tarv, der er på sikrede
institutioner, fungerer godt. Den månedlige udgift for en ung der er på sikret institution, beløber sig
ca. til 80.000 kr. Det er i denne forbindelse også værd at fremhæve, at ungdomssanktionernes 3-fase
model, ofte betyder at den unge havner i et tilbud, der i forvejen også tager vare på andre unge, der
enten er kriminelle eller i risikogruppen, eller på et værested med et klientel, som er meget ældre
end de ungdomskriminelle (linje nr. 211-218+5237-5240, og feltobservation nr.1 linje nr. 28-30).
Dette fremhæves fordi at megen forskning omkring kriminalitet, endog meget tydeligt, indikerer at
det at kriminelle omgås med andre kriminelle, blot gør dem endnu mere kriminelle (Minke
2006:165).
Mange forklaringer på denne forøgelse af den kriminelle adfærd hos den enkelte kriminelle ved
samvær med andre kriminelle, forklares logisk nok med udgangspunkt i noget socialt.
Forklaringsmodellerne hævder ofte, at de kriminelle internaliserer kriminelle normer hos hinanden.
Set fra et perspektiv om subkultur, virker det oplagt at tro at de subkulturelle normer også
internaliseres hos hinanden, og måske endog er en væsentlig komponent i skabelsen af en
fællesskabsfølelse, der kan danne grobund for den socialitet, hvori de ungdomskriminelle kan danne
sig selv som mennesker, ved at spejle sig i hinanden, og dele deres erfaringer.
61
10.2.4.: Virksomme initiativer
I forhold til initiativer der allerede er taget i forhold til kriminelle, er listen relativt omfattende. I
2006 blev bogen ”hvad virker - hvad virker ikke” udgivet, som rummer en gennemgang af effekten
af de tiltag, som man har gjort for at formindske kriminaliteten generelt. Bogen er en gennemgang
af en lang række undersøgelser af forskellige former for behandling og straf, hvor man forsøger at
sammenholde de resultater, de forskellige tiltag har haft. Dette er gjort for at kunne sammenligne
effekten af de forskellige tiltag, og vælge de tiltag der mindsker kriminalitet mest, og resocialiserer
de kriminelle bedst.
Vores målgruppe, de ungdomskriminelle, og andre unge generelt, straffes typisk ikke på traditionel
vis. Den frihedsberøvelse de ungdomskriminelle møder på de sikrede institutioner, er ligesom de
andre tiltag, man møder ungdomskriminelle med, generelt mildere end for voksne kriminelle (se
side 26 i http://www.bakkegaarden.dk/Decembernotat2007.pdf d. 10. maj, 2007, kl. 12:30).
Dette er fordi den gængse opfattelse er, at det er uhensigtsmæssig at straffe børn og unge med
almindeligt fængsel. De unge kriminelle vil skulle tilbringe tid sammen med voksne kriminelle.
Antagelsen om at der vil være en internalisering af normer hos et individ igennem et
fængselsophold, er meget veldokumenteret (Minke 2006:165). Man kan mene, at grovheden kan
være lige så høj for ungdomskriminelle som nogle voksne kriminelle. Derfor er afsoning med
voksne muligvis ikke problematisk for de ungdomskriminelle. Institutionsmedarbejderen Lone
fortæller, at de ungdomskriminelle indsat på Egely, generelt har lavet grov kriminalitet (Lone,
transkribering:19-29).
I Danmark har der været en lang række tiltag med alternative straffe, men undersøgelser af, hvor
virksomme disse alternative straffe er, har der været relativt få af, hvilket kan virke paradoksalt
(Clausen 2006:137). Det skal understreges, at undersøgelsen af alternative straffe i ”Hvad virker hvad virker ikke?”, er rettet mod alle samfundsgrupper, der modtager alternative strafformer.
Desuden er meget af det materiale, som undersøgelsen bruger, data fra udlandet.
I det nedenstående vil et par af de tiltag, der lader til at virke, blive nævnt.
-
Intensivt tilsyn med unge: Her er konklusionen, at intensivt tilsyn ikke virker, hvis det
intensive kun består af øget kontrol, men at det er meget plausibelt at det vil kunne fungere,
62
hvis man i tillæg til kontrol også tilbyder støtte og hjælp. Dermed kan dette have en
kriminalpræventiv effekt på unge mennesker (Clausen 2006:149).
-
Konfliktråd eller Restorative justice-tiltag: En overvejende del af de undersøgelser der
ligger til grund for undersøgelsen af denne strafform, retter sig mod unge, hvilket gør den
interessant i forhold til vores problemstilling. Tanken bag konfliktråd er, at den kriminelle
frem for at blive idømt sin straf på traditionel vis hos en dommer, mødes med offeret. Her
aftaler offer og gerningsmand så en straf, det være sig en undskyldning, udbedring af
skaden, økonomisk kompensation eller anden aftale. Dette foregår så i tillæg til den
almindelige straf, og kan, men behøves ikke, give et nedslag i den straf den kriminelle får
udmålt hos dommeren. Der findes også en udgave af konfliktråd, hvor pårørende
medbringes. Konfliktråd viser gode resultater, hvor man sammenligner unge, der bruger
konfliktråd, med unge der får normal behandling af domstolene. (Clausen 2006:153)
Danmark har en række kognitive tilbud, kriminelle kan modtage. Fællesnævneren for disse tilbud
er, at de vil ændre på den kriminelle deltagendes adfærd, ræsonnement og sociale evner (Kyvsgaard
2006:93). Disse tilbud viser sig at have en moderat positiv effekt, men er svære at udtale sig om,
fordi de forsøg der er lavet omkring sådanne tiltag, er svært sammenlignelige, eller også ikke har
haft en kontrolgruppe at sammenligne med. Dvs. der foreligger metodiske problemer i forbindelse
med at vurdere disse tiltags virkning, med det undersøgelsesmateriale der er til rådighed i dag.
10.4.: Mangel på viden om effekten af tiltag mod kriminalitet
Dette er et alment problem, at mængden af godt videnskabeligt data i forhold til effekten af tiltag til
at mindske tilbagefaldet for bl.a. kriminelle, er meget begrænset (Kyvsgaard 2006:104-105). Der er
ydermere lovkrav herhjemme der gør, at tilvejebringelse af sådanne data, er yderst problematisk.
Sagens kerne bunder i, at for at man kan kontrollere effekten af et tiltag, bør have en kontrolgruppe,
der ikke udsættes for samme tiltag. Dette vil betyde at man straffer/behandler forbrydere forskelligt,
på trods af at disse har begået samme kriminelle gerning. Det er et brud på et fundamentalt
retsprincip om, at loven er lige for alle. Der gennemføres dog eksperimenter med tiltag. Typisk
gøres det således, at en bestemt geografisk region får mulighed for at tilbyde dette tiltag, mens
personer uden for denne region, ikke gør det. Denne måde at afprøve et tiltag på, går på kompromis
63
med det videnskabeligt metodiske krav om, at der skal være en tilfældig fordeling mellem forsøg og
kontrolgruppe.
Det virker uhensigtsmæssigt at straffe og behandle kriminelle, uden at være helt sikker på hvilken
straf der får flest resocialiseret, og hvad der får færrest til at begå kriminalitet igen. Det virker
rimeligt at overveje at knægte principperne om, at man ikke må eksperimentere med mennesker, og
at alle er lige for loven, hvis dette kunne føre til at vi får undersøgt de forskellige tiltag vi laver med
unge kriminelle og kriminelle i det hele taget. Man kan vende argumentationen om og indsige, at
ved at man nægter at gennemføre videnskabelige undersøgelser, anvender vi i dag i forvejen
kriminalpræventive tiltag overfor kriminelle, uden at kende deres præcise effekt (Clausen
2006:161).
10.4.1.: Om pædagogisk metodefrihed
I forlængelse af, at der ikke er særlig stor sikkerhed med hensyn til effekten af forskellige
kriminalpræventive tiltag, bemærkes det også, at der er pædagogisk metodefrihed herhjemme. Dette
betyder i praksis, at man på de sikrede institutioner, med udgangspunkt i institutionens pædagogik,
må have en ganske forskellig tilgang til behandlingen af de unge, der er anbragt der. Det er ikke
sjældent, at en af de unge på en sikret institution, har været på en anden sikret institution, enten fra
et tidligere ophold, eller fordi de er blevet overflyttet (se side 7 i pdf: ungdomssanktionens forløb,
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/ungdomssankti
onsens.pdf d. 22. maj, 2007, kl. 21.09). Det drejer sig om at det er ca. hver fjerde af de unge, som
oplever at blive flyttet. Dette gør, at den unge oplever forskellig behandling i forbindelse med
anbringelsen; paradoksalt nok, taget i betragtning af, at dette argument afholder os fra at undersøge
til bunds, hvad effekten af en række tiltag overfor kriminelle er.
Vi vil ikke argumentere for, at man skal ensrette pædagogikken på de forskellige sikrede
institutioner. Vi tror også på at forskellige unge kan have forskellige problemer, og derfor skal
mødes med forskellige krav. Men vi mener i lighed med de kriminalpræventive tiltag, at man bør
forholde sig til den pædagogiske metode, som sikrede institutioner anvender, og om muligt
undersøge hvad effekterne af en pædagogisk metode er, sammenlignet med en anden. Dette skal
selvfølgelig ske med henblik på, at man derigennem kunne nå frem til en bedre pædagogisk støtte
64
til unge samlet set, og reducere den indirekte forskelsbehandling som der ligger i den frie
pædagogiske metode.
Faktuelt kan vi anvise, at der er pædagogisk metodefrihed og at vi ikke kender effekten af en del af
de tiltag, som vi anvender overfor kriminelle. Vi tillader os på baggrund af disse indsigter, at tage
stilling normativt til disse forhold. Vi finder det i samfundets bedste interesse, ud fra vores
kriminalitetsreducerende tese, at få vurderet hvilke pædagogiske metoder og hvilke straftiltag, der
har den mest kriminalitetsreducerende effekt. I forlængelse heraf er det værd at bemærke at
Justitsministeriet hjemmeside oplyser under visioner og overordnede mål, at: ”... nye relevante
forskningsprojekter skal igangsættes, således at der bl.a. skabes dokumentation for lovgivningens
effekt og for behov for nye lovgivningsinitiativer.”
(http://www.justitsministeriet.dk/organisation/visioner-og-overordnede-maalsaetninger-forjustitsministeriets-departement/ d. 28. maj, 2007, kl. 13:18). Den praksis vi har konstateret i forhold
til pædagogisk metodefrihed og manglen på undersøgelser af effekten af de straf-tiltag indikerer, at
den overordnede målsætning ikke er opfyldt.
10.5.: Skejby-modellen - en ramme at opløse sin subkultur i?
Vi har tidligere nævnt det problematiske i, at man i ungdomssanktionens fase 3, potentielt udsluser
unge i institutioner og væresteder med andre kriminelle. Der etableres forsøg på at løse denne
problematik, som tegner lovende. Forsøget er kendt som ”Skejbymodellen”
(http://www.pensionskejby.dk/ d. 22. maj, 2007, kl. 17:34), og har den svaghed, set fra denne
undersøgelses synspunkt, at forsøget kun har beskæftiget sig med voksne kriminelle. Skejbymodellens bofællesskab baserer sig på at myndige voksne mennesker frivilligt indgår i bofælleskab.
Rammen er et bofællesskab, hvor 60% af beboerne er ustraffede, og 40% af beboerne er tidligere
straffede.
Undersøgelsen af Skejby-modellen viser, at den normoverførsel, som er kernen i forsøget, bedst
sker, hvis den lovlydige og den kriminelle er ca. jævnaldrende. Desuden lader det til, at overførslen
af normer sker bedst mellem mennesker der er i en symmetrisk relation, forstået som at den ene part
ikke udgør en autoritet overfor den anden part (Minke 2006:187). En umiddelbar problematik i
forhold til vores emne er, at hvis man skal implementere Skejby-modellen, må man som
udgangspunkt formode, at de ungdomskriminelle skal placeres sammen med andre unge. Kan en
65
ikke-myndig person træffe et sådant valg, og vil man kunne finde forældre der er villige til at lade
deres børn indgå i et sådant projekt? Ydermere er der jo mange unge, som bor hjemme til de er over
18 år. Efterskoler eller kostskoler kunne muligvis rumme ungdomskriminelle i en løsningsmodel af
denne art.
Resultaterne peger på at det at blande ikke-kriminelle med kriminelle, har en meget gavnlig effekt
på recidivandelen hos de kriminelle. Derimod er der ikke noget der tyder på at de lovlydige bliver
mere kriminelle af at deltage i projektet, hvad man ellers kunne frygte (Minke 2006:166).
Ydermere lader det til, at der i Skejbymodellen ligger en uddannelsesmæssig gevinst for de
kriminelle, som ofte ikke er stærkt funderet på arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitutionerne. På
pensionen i Skejby er mange af de ikke-kriminelle beboere studerende. Det er formodentligt deres
erfaringer og ressourcer der er med til at øge de kriminelles succes med uddannelsessystemet på
Pension Skejby (Minke 2006:188).
Undersøgelsen der ligger til grund for de positive resultater i Skejby modellen, er omfattende, og
har en tilfældig udvælgelse, både bl.a. forsøgsgruppe og kontrolgruppe. Der er desuden anvendt
både kvantitativt og kvalitativt data. Det kvantitative data rummer en undersøgelse af recidivforhold
og en undersøgelse af uddannelsesmobilitet i forbindelse med de kriminelles kontakt med Skejby
modellen. Der er desuden en stor mængde kvalitativt data, bestående af interviews med kriminelle
og ikke-kriminelle beboere, samt personale (Minke 2006:167).
Kernen i Skejbymodellen er, at de normer der er med til at præge en normal institution for
kriminelle, ikke lader sig etablere under de forhold, som Skejby-modellen tilbyder. Hvis en gruppe
mennesker er sammenbragt i en normal institution, der huser kriminelle, vil det fællesskab man
starter med at etablere, ofte tage udgangspunkt i det man har til fælles, nemlig at man er kriminel.
Det sociale vil ofte handle om de ting man har lavet: tips til at smugle noget ind etc. (Minke
2006:173). Man taler om at følgende forhold bør gælde for at man kan opnå de positive effekter,
som Skejbymodellen har at tilbyde:
-
Gruppen som den kriminelle kommer i, skal have en stærk ”vi-følelse”, denne skal
genereres internt i gruppen og ikke påføres udefra af f.eks. en repræsentant fra
myndighederne etc.
-
Den kriminelle skal fjernes fra sammenhænge hvor kriminalitet giver status, og integreres i
en kultur der promoverer lovlydighed.
66
-
Gruppen skal have som erklæret mål at resocialisere den kriminelle, og gruppen skal internt
være forpligtet overfor hinanden. Det er ikke nok at man tilknyttet hinanden løst gennem en
fritidsaktivitet etc.
-
Det gruppepres som der ligger i Skejbymodellen, gennemføres optimalt ved at blande
kriminelle og ikke kriminelle (Minke 2006:170).
10.5.1: Skejby-modellen - en ramme hvor dikotomier og modstand mod systemet
ikke trives
Gennem de interviews der er blevet lavet i undersøgelsen, kan man udlede, at en stor del af
Skejbymodellens succes bunder i, at de kriminelle ikke kan etablere en fælles kultur imod systemet,
eftersom det sjældent er systemets repræsentanter de skændes med. Det kan lige så godt være en
almindelig beboer. Dette gør at konflikter ikke eskalerer. Flere kriminelle beretter om, at den kultur
de har været vant til i fængsler, ikke findes på den pension, som er rammen om Skejbymodellen. De
ikke-kriminelle er ifølge interviews oprigtigt interesserede i at være en del af pensionen, og er ikke
”forklædte lakajer” for systemet. Dette muliggør anderledes tillidsrelationer. De kriminelle møder
så at sige virkelige mennesker og ikke abstrakte repræsentanter for myndighederne. Den kriminelles
identitet som kriminel, bekræftes heller ikke på pensionen. Derfor føler de heller ikke nogen
forventning om, at de skal leve op til et særligt adfærdsmønster (Minke 2006:188).
Vi vurderer, at det virker oplagt, med udgangspunkt i at vi har konstateret subkulturelle aspekter
hos de unge på de sikrede institutioner, at forsøge at trække på de erfaringer, der er med
Skejbymodellen. Dette vurderes til trods for problemer omkring implementering med unge. Efter
vores bedste skøn, kunne det være en måde at ændre de narrer og normer, der præger de
ungdomskriminelles væremåde.
67
11.: Litteraturliste
Balvig, Flemming (2006), Den ungdom! – om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt
unge i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, Glostrup, ISBN 87-88789-756
Balvig, Flemming (2001), Ungdomssociologi, Columbus, København, ISBN 87 89159 94 2
Balvig, Flemming (1996), Kriminalitet og social kontrol, Columbus, København, ISBN 87-8915994-2
Bay, Joi (1986), Ungdom, en stil et liv, Nørhaven Bogtrykkeri, Viborg, ISBN 87-7445-264-9
Bogner, Alexander & Wolfgang Menz 2001: ”Deutungswissen” und Interaktion. Zu Methodologie
und Methodik des theoriegenerierenden Expertinterviews” im: Soziale Welt, 52, heft 4: p. 477-500.
Clausen, Susanne 2006:”Alternativer til frihedstraf”, i Kyvsgaard et al.(red.): Hvad virker- hvad
virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis. Jurist og Økonomforbundets forlag: 13765.
Cohen, Stanley (1985), Den sociale kontrols nye former, Hans Reitzels Forlag A/S, København
Dalsgård, Anne line(2003). Teksten. Kunsten at fortælle. I: Hastrup, Kirsten(red.). Ind i verden.
Grundbog i antropologisk metode
Foucault, Michel (1977), Overvåkning og straff, Werner Söderström OY, Porvoo, ISBN 82-0522185-5
Gubrium, J.F. & J.A. Holstein (2003), (eds.) Postmodern interviewing, Sage Publications London,
ISBN 0761928502
Gupta, Akhil & Ferguson, James (1997). Discipline and Practice: “The Field” as Site, Method and
Location in Anthropology. I: Gupta, Akhil & Ferguson, James (red.) Anthropological Locations.
Boundaries and Grounds of a Field Science, s. 1-46. Berkeley: University of California Press
68
Hall, Stuart & Jefferson, Tony (1975), Resistance through Rituals, The Centre for Contemporary
Cultural Studies, University of Birmingham, ISBN 0 09 127910 0
Järvinen, Margareta (2005). Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Järvinen, Margareta
& Mik-Meyer, Nanna (red.). Kvalitative Metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels
Forlag A/S, København
Kaspersen, Lars Bo I. Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo(2004)(red.) Klassisk og moderneSamfundsteori. Hans Reitzels Forlag.
Kyvsgaard, Britta 2006: ”Virksomme og uvirksomme programmer og behandlingstiltag” i
Kyvsgaard et al.(red.): Hvad virker- hvad virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis.
Jurist og Økonomforbundets forlag: 83-109.
Maffesoli, Michel (1996), The Time of the Tribes, SAGE Publications Ltd: Thousand Oaks,
California, ISBN 0 8039 8473-1
Minke, Linda Kjær 2006:” Om at blande kriminelt belastede med ikke kriminelt belastede” i
Kyvsgaard et al.(red.): Hvad virker- hvad virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis.
Jurist og Økonomforbundets forlag: 165-188.
Olsen, Henning (2002). Analysestrategier og kvalitetssikring. I: Kvalitative kvaler, s.103-157.
København: Akademisk Forlag.
Staunæs, Dorthe & Søndergaard, Dorthe Marie (2005), Interview i en tangotid. I: Järvinen,
Margretha & Mik-Meyer, Nanna. Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København:
Hans Reitzels Forlag A/S.
Taylor, Steven et al. 2000. Sociology. Issues and debates. Palgrave.
Vincent, Charlotte 2006: ”Virkningen af en tidlig indsats”, i Kyvsgaard et al.(red.): Hvad virkerhvad virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis. Jurist og Økonomforbundets forlag:
67-83.
69
Vestsjællands Amt (2006), Brugerundersøgelse, Bakkegården 2006, Vestsjællands Amt, Sorø,
ISBN 87-90723-64-4
Bakkegårdens værdinotat
http://www.bakkegaarden.dk/Decembernotat2007.pdf d. 10. maj, 2007, kl. 12:30
Bekendtgørelse nr. 1613 af 12. december 2006, Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet
http://www.social.dk/lovgivning/reglerogafgoerelser/allegaeldende/Serviceydelser/index.aspx?id=4
021d284-2e7f-43ea-bebd-806b524138a7 d. 29. april, 2007, kl. 18:17
Dansk Socialrådgiverforbund, Betina Post, næstformand
http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=4145 19. maj, 2007, 14:42.
Finansministeriet
http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8164&soegningID=584293 19. maj, 2007
kl.11:04 )
Forlaget Jurainformation
http://www.socialjura.dk/index.php?id=9536&sub=5&cat=2&showpage=1&cHash=8cdcfc026c#44
956 besøgt 16maj kl 02.43
Justitsministeriets Forskningsenhed, Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 19952005,
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/ungdomskrim.
pdf d. 29. april, 2007, kl. 18:21
Justitsministeriets Forskningsenhed, Kriminalitet begået af børn under 15 år
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/boernekrim.pd
f d. 29. april, 2007, kl. 18:21
70
Justitsministeriets Forskningsenhed, Udviklingen i strenge straffe til unge lovovertrædere 19902004
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/udviklingen_i_
strenger. d. 29. april, 2007, kl. 18:24
Justitsministeriets Forskningsenhed
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/ungdomssankti
onsens.pdf d. 12. maj, 2007, kl. 21.09
Justitsministeriet
http://www.justitsministeriet.dk/organisation/visioner-og-overordnede-maalsaetninger-forjustitsministeriets-departement/ d. 28. maj, 2007, kl. 13:18
Pension Skejby
http://www.pensionskejby.dk/ d. 22. maj, 2007, kl. 17:34
71
12.: Bilag - kodeliste
Kodning
”…”
[afbrydelse]
[navn]
I:
IP:
(…)
Betydning
Citationstegn anvendt for aktørers udtalelser ved feltobservationer
Angiver tidsrum i interviews som ikke er blevet transkriberet
Anonymiserede egennavne
Interviewers udtalelser
Interviewpersons udtalelser
Pause i samtale
Transkriberingen af materialet har generelt udeladt onomatopoetikoner, dog er de medtaget i det
tilfælde hvor det fremmer forståelsen, f.eks. et nej der er skrevet som naej, er for at videregive at
måden nej’et blev sagt af informanten. Dette er gjort for at bibeholde nuancer, som for eksempel når
en informant er uklar i mælet og tøvende og dermed kan have relevans for betydningen. Generelt er
talesprog blevet bibeholdt i transkriptionen. De steder hvor det har været nødvendigt, er talesprog
dog blevet omskrevet til skriftsprog.
72
73
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
13.: Bilag - feltobservationer
13.1.: Feltobservation nr. 1: Institutionen Bakkegården
Vi ankommer til institutionen ca. 9:45 en onsdag morgen. Der er godt vejr, og vi er i positivt humør. Vi vises
rundt af [navn], som er kvinde. Jeg lægger mærke til, at der ikke, som på institutionen Egely, er
fingeraftryksaflæsning og ikke ståldøre. Der bruges blot almindelige nøgler til at låse sig ind og ud. Vi sidder
i første omgang på et kontor, hvor vi har en kort samtale om institutionen. Noget af samtalen handler om, at
70% af de indsatte med anden etnisk baggrund end dansk, har en traumatiseret baggrund. Hun nævner i den
sammenhæng at 25% af danske indvandrere som har været frihedsberøvet, har oplevet at være under
psykiatrisk behandling, hvis de er under 23 år. Vi snakker om baggrundsmæssig belastning, hvor hun taler
om placering i ”de to socialklasser”. Hun fortæller, at hun i sin tid på institutionen kun har oplevet én, som
ikke var socialt belastet. Vedkommende havde en søster med færdiggjort videregående uddannelse og begge
forældre havde haft et arbejde, men moderen var død af sygdom. Hun fortæller at dette er grunden til at han
ikke kunne kapere sit liv. Observatør spørger til nogle computerskærme som viser live-billeder af
overvågning. Han vil gerne vide om der er videoovervåget over det hele og får at vide, at det kun er udenom
institutionen. Observatør spørger til forskelle mellem institutionerne i Danmark. Vi snakker om institutionen
Koglen, som hun nævner som eksempel på en anden institution som har en anden politik og taler om at det
jyske institutioner er dem med en hård politik og de sjællandske er dem med en blød politik. Institutionen
Koglen kan ifølge hende ikke lære de indsatte om livet, men kun om at gebærde sig korrekt. Observatør
spørger om det kan være svært at have kræfter til den omsorg, som hun mener de mangler på Koglen, hvilket
hun svarer bekræftende på. Hun taler også om, at de unge i stedet for at lære hvordan man bør opføre sig, i
stedet lærer at stjæle biler, når de er på en sikret afdeling. Hun mener ikke at det er i orden, af hensyn til de
unge selv, at de sidder der længere end loven foreskriver. Hun mener, at det skyldes et økonomisk incitament
igennem den objektive støtte af institutionen. Hun siger at det bruges som en ”pengemaskine”.
Vi går ud af en dør og taler videre om småting. Jeg skal til at spørge om jeg gerne må have min mobiltelefon
med ind på afdelingen, da det går op for mig at vi allerede er inde på selve afdelingen, idet der i den anden
ende af den gang vi går på, er en ung dreng. Vi drager sammenligninger med institutionen Egely, og fortæller
vores rundviser om vores oplevelse af forskellene. Jeg spørger til, om de har bestemte tidspunkter, hvor de
skal gøre forskellige ting og får at vide, at det ikke er tilfældet. Vi går forbi nogle computere, hvor der ligger
et computerspil med titlen ”xx”. I den anden ende af gangen sidder 3 af de indsatte og en medarbejder i en
TV-stue og ser MTV. En af de unge tænder en cigaret idet vi kommer ind. Jeg bemærker igen en forskel på
dette sted og Egely, i forhold til en strengere rygepolitik. Vi går videre ud i en gård, hvor vi får fortalt at der
flages fordi at forstanderen fylder 60 år. Herfra går vi videre gennem en bygning til en anden gård, som hører
til en anden afdeling. Denne er tilknyttet til et metalværksted og et træværksted. En medarbejder på
metalværkstedet fortæller os, hvad de har mulighed for at lave, og at de kan optjene point ved at lave bestilt
arbejde udefra. Førhen kunne de tjene små beløb på det, men ikke længere. Der er ikke nogen indsatte på
metalværkstedet, men ruder i hver side af et kontor mellem værkstederne gør, at to unge indsatte på
træværkstedet kan se os. Jeg lægger mærke til ud af øjenkrogen, at den ene står og laver et tegn med en
finger på hver side af munden mens han stikker tungen ud og trækker den fra side til side. Han laver tegnet
flere gange og fortsætter efter at have fået et par medarbejdere til at kigge. Medarbejderne lader ikke til at
tage notits af ham. Vi går videre til træværkstedet, hvor vi hilser på dem. De er mere tilbageholdende da vi
kommer ind til dem. Jeg giver hånd til ham og præsenterer mig, men den anden stiller sig med ryggen til og
begynder at klipse i et bord så det danner et mønster. En anden ansat fortæller om, hvad de har mulighed for
at lave på træværkstedet.
Vi bliver herefter vist rundt på den nederste etage i en bygning som udgør den ene af tre sikrede afdelinger i
de tre etager. Vi bliver bagefter vist rundt i industrikøkkenet, hvor rundviseren fortæller, at de indsatte er ret
glade for at få lov at komme derud i køkkenet og lave mad.
Efter rundvisningen går vi tilbage til den første afdeling, hvor vi sætter os i et mindre lokale til
undervisningsbrug. Her spørger hun ind til vores opgave, hvordan den kan hjælpe og hvad det handler om.
Vi bliver fortalt, at de nogle gange oplever unge, der fortæller om udslusningstilbud, hvor de er blevet
behandlet uhensigtsmæssigt. Der kommer en anden ansat ind, mens vi snakker og han begynder at tale med.
74
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
Han taler om at de jo er lige så kloge og filosofiske som os. Han taler i den sammenhæng om en bestemt af
de indsatte som nogle gange har afleveret en stil til ham på flere sider, som han ville have ham til at læse.
Han taler også om en afrikansk dreng, som han havde spurgt hvad han selv mente man skulle gøre for at
hjælpe ham og havde givet ham noget betænkningstid, fordi ”det skal afrikanere”… Han fortalte, at en
måned efter kom han tilbage og sagde at han havde brug for et sted, hvor at gå på en skole, hvor han først
satte sig, når han fik lov og hvor han rakte hånden op og skulle rejse sig for at få lov at sige noget. Den
afrikanske dreng havde ifølge medarbejderen givet udtryk for, at han ikke havde oplevet konsekvens i
forhold til hans opførsel, dvs. at han sad slapt på stolen og svarede igen. Det fik ifølge medarbejderen den
afrikanske dreng til at kalde det danske system racistisk, fordi hvis han havde behandlet ham som de andre,
så ville han ikke have ladet ham opføre sig sådan.
Vi bliver spurgt om vi vil spise med, og takker ja. Vi spiser frokost med tre af de indsatte og fire af de
ansatte. Det er forskelligt hvornår folk ankommer til bordet og begynder at spise og også forskelligt hvornår
forskellige ansatte og indsatte forlader bordet. Den ene af de indsatte taler højt om hvad han skal når han
kommer ud. En ansat joker med at de indsatte er dyre i drift. En ansat taler om, at han har 17 dage tilbage.
Han siger at han vil have fat i nogle stoffer når han kommer ud. Både ansatte og indsatte griner af det, mens
en ansat siger at han skal huske på at frihedsberøvelsen bliver forlænget til 2/3 i stedet for ½ tid, hvis han
ikke kan holde sig fra det. Han svarer at det jo kan være lige meget, når han kommer ud, for der er jo ikke
nogen der holder øje med ham.
13.2: Feltobservation nr. 2: Institutionen Egely v. Nørre Sundby, 29. marts, 2007
- Vi kommer ind gennem en jernlåge, som er eneste indgang til institutionen. Man skal bruge
fingeraftryksaflæsning for at åbne og der er kameraovervågning. En ansat viser os op til institutionslederens
kontor. Hele institutionen er afgrænset af en ca. 4 meter høj rund væg som går hele vejen rundt om
institutionen. I midten kan man se kontorvinduer som det eneste der stikker op over væggens kant. De mange
sikkerhedsforanstaltninger overvælder mig på den ene side og på den anden side overraskes jeg over, at vi
ikke visiteres eller spørges om vi har noget med ind der kan bruges som våben eller sådan noget.
- Institutionslederen viser os rundt på institutionen. Indenfor starter vi med at blive præsenteret for nogle
forbipasserende ansatte, men i første omgang ikke nogle indsatte. Vi vises rundt i deres administration,
opholdsrum, vagtstue m.m. I vagtstuen, som har en tydelig panopticon-funktion, idet det har en halvbueform
med vinduer hele vejen rundt, som vender ud mod indgange til de tre sikrede afdelinger, som institutionen
råder over. Vi får at vide, at de også råder over en ekstra sikret afdeling, som er for de indsatte som ikke kan
fungere på de almindelige sikrede afdelinger. Alle de ansatte, såvel personale der er i kontakt med de indsatte
og dem der ikke er, bærer trådløse telefoner, så de altid kan komme i kontakt med hinanden. Der er ligeledes
kameraovervågning ved vagtstuen. Vi får forklaret, at deres telefonsystem er indrettet sådan at det ved et
opkald altid fremgår i displayet, hvilket lokale vedkommende er i. Det bruges i tilfælde af at der opstår
problemer med de indsatte, så man hurtigt kan tilkalde hjælp. Her får vi også lidt at vide om deres
sikkerhedsforanstaltninger. Eksempelvis læses breve, som kun nogle indsatte har tilladelse til at modtage.
Også deres ”pipceller” – et ord brugt af institutionslederen om isolationscellerne som er ved hver afdeling –
har kameraovervågning. I disse isolationsceller er der kun en støbt briks og intet andet. Der er ikke nogen
håndvask eller toilet, så en indsat i isolation ville være nødt til at forrette på gulvet. S. spørger om de får
fjernet snørebånd og livrem ved isolation, hvilket de gør. De indsatte har et meget stramt tidsskema. De
spiser på bestemte tidspunkter, har fjernsynstid med nyheder i bestemt tidsrum, tid til undervisning m.m. Idet
nogle af de indsatte er i folkeskolealderen kan de have tvunget undervisning. Denne foregår altid kun med
enkeltpersoner.
Vi holder et møde med institutionslederen i et lokale beregnet til de indsattes møder med advokater,
sagsbehandlere og familie. I mødelokalet er der bord og stole og et samtaleanlæg på væggen som bruges af
besøgspersoner til at fortælle når de er færdige med samtalen. Mens vi venter i mødelokalet på at
institutionslederen henter nogle papirer, går jeg lidt rundt på gangen og kigger på nogle billeder i rammer.
Billederne er fra før institutionen blev istandsat. Interiør er tydeligvis meget mere slidt end det er nu.
75
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
Indretningen nu er meget moderne og lyst. En af plakaterne er et billede af en plakat over en seng på en
tidligere indsats værelse. Plakaten forestiller Tupac Shakur, en kendt rapper fra USA. I gangarealet står også
et pool-bord, som de unge nogle gange får lov til at bruge.
Herefter vises vi ind til de indsatte. I midten er der en udendørs gård omgivet af glasparti hele vejen rundt.
Der er et åbent køkken og man kan se næsten alle dørene til værelserne og andre rum. Jeg bemærker på
rundvisningen, at alle dørene altid er låst elektronisk, også steder hvor det måske kan forekomme
unødvendigt. Inde på afdelingen er der dog nogle værelsesdøre som er åbne. Også døren til
rengøringsrummet er åbent. En af de indsatte kommer os i møde og virker interesseret i hvad vi skal. Vi
fortæller kort om projektet, og institutlederen beder ham om at vise os rundt. Der forklares kort en
misforståelse om at institutlederen havde fortalt dem at vi var psykologistuderende og vi bliver bedt om at
forklare kort, hvad sociologi er. S. forsøger at forklare, men bliver hurtigt bedt om at gøre sproget lettere af
institutlederen. Ordet der har virket besværligt er samfundsvidenskab. S. prøver derfor i stedet at forklare ved
eksempler på bl.a. reklameanalyse og valgundersøgelser. Mens vi går videre bemærker jeg også at han
omtaler sig selv som ’indsat’. Han viser os først deres telefonrum, som er låst af. Der er ud over de mange
låste døre mange glaspartier med armeret glas. Den indsatte som viser os rundt illustrerer med en knytnæve
et mildt slag mod glasset ind til telefonrummet at det er armeret glas. ”Det kan ikke slås i stykker”, siger han.
Vi går forbi rengøringsrummet, hvor vores rundviser fortæller at de har turnus, og peger på
rengøringsrummet. Det er i dag hans tur til rengøring. Der dukker en mere op, som følger med os rundt på
rundvisningen. Jeg lægger senere mærke til, at han er den eneste der ikke har streetwear/hiphop-tøj på. Alle
de andre har løst tøj, relativt moderne og mange af dem i sort tøj. De andres stil minder langt mere om
hinanden (6 personer). Det er mest hættetrøjer og konditøj/løse bukser. Ham som er begyndt at følge med
præsenterer sig og ’hænger’ efterfølgende lidt på institutionslederen. Han ser helt klart ud til at være i den
lave ende af aldersskalaen for de indsatte. Han er ikke særlig stor af bygning og har briller og tøj i
naturfarver. Han rykker på et tidspunkt forsigtigt i institutlederens arm og bliver prompte irettesat, men ikke
voldsomt. Min umiddelbare tanke er at han pr. udseende slet ikke ligner en der hører til på en sikret
institution. Den indsatte som viser os rundt, viser os sit værelse, hvor han har en briks og et skrivebord.
Tilstødende er der bad og toilet, som ifølge institutlederen er for hvert værelse. På den videre rundvisning får
vi fremvist motionsrum, hvor de også har en Playstation, et hobbyrum, hvor de støber smykker m.m. og et
musikrum med trommesæt og keyboard. Ved musikrummet fortæller institutionslederen, dog uden at de
indsatte hører det, at det kan hjælpe de indsatte at få lov til at afreagere med et trommesæt en gang imellem.
Vi kommer forbi en dør ud til gården, hvor der står et bord. På bordet ligger to cerutter og et cigaretetui. Vi
får at vide at det er det eneste sted, bortset fra udendørs, at man må ryge, og at alle de indsatte ryger. Da vi
har været hele vejen rundt og er kommet til det åbne køkken, er alle de indsatte kommet ud. Alle indsatte og
medarbejdere hilser på os med håndtryk og præsenterer sig med navn. Vi får at vide, at de indsatte ofte
hjælper med at lave mad og at de er ret glade for denne aktivitet. Jeg lægger mærke til at alle
køkkenskufferne også er låst.
76
14.: Spørgeguide
14.1.: Spørgeguide anvendt ved første institutionsbesøg
1.: Hej, hvad hedder du, alder, køn?
2.: Vi har taget nogle billeder med, jeg vil gerne høre din mening om det billederne forestiller eller
de personer der er på billederne, om de er flotte, grimme, er det uretfærdigt, utjekket og så videre?
3.: Fortæl lidt om hvad du laver med dine venner derhjemmefra.
4.: Hvor mødtes I? Hvad laver I udenfor? Hvad laver I indenfor?
5.: Bliver der lagt mærke til jer? Hvis ja, hvordan føler du at der bliver lagt mærke til jer?
6.: Har du haft negative oplevelser med lærere, som du mener læreren var skyld i? Hvis ja, fortæl
gerne hvad det gik ud på.
7.: Hvordan har du det med at det er lærerne, der bestemmer i skolen?
8.: Tror du lærerne er mere efter dig end andre? Hvorfor tror du, at de er det?
9.: Har du haft negative oplevelser med politiet, som du mener politiet var skyld i? Hvis ja, fortæl
gerne hvad det gik ud på.
10.: Tror du politiet er mere efter dig end andre? Hvorfor tror du, at de er det?
11.: Hvordan har du det med at der er nogen der bestemmer mere end andre i hjemmet?
12.: Føler du at du tilhører en bestemt kultur (Ex. nævnes kun eventuelt: Hiphopkultur,
indvandrerkultur, punkkultur, bandekultur, et fællesskab som I kalder noget)? Hvis ja, hvordan vil
du kendetegne den kultur?
13.: Fortæl lidt om din tøjstil..
14.: Ryger du? Hvad betyder det for dig at ryge?
15.: Hvordan har du det med alkohol?
16.: Kedede du dig i skolen?
17.: Hvordan har du det med at pjække fra skolen?
18.: Lavede du ofte uro, og hvorfor, hvordan?
19.: Har du snydt ”systemet”, eller fundet huller i reglerne på skolen-institutionen etc.
77
20.: Synes du at du har oplevet meget med piger, kærester, forhold?
21.: Hvis du har nogen du ser op til, forbilleder eller idoler, må du gerne fortælle lidt om dem og
hvorfor du kan lide dem
22.: Fortæl om din holdning til loven, retfærdighed
23.: Hvis det er i orden, så må du gerne fortælle om ting du tidligere har lavet som var kriminelt
eller som på en eller anden måde var noget man ikke måtte, ex. hærværk, ryge hash, tage stoffer,
stjæle, slås,
24.: Hvordan har du det med de ting du har lavet? Ex. om noget er værre end andet, om det er
pinligt, om det er forkert m.m.
25.: Hvordan styrer du dine penge?
26.: Hvem har du/havde du planlagte aftaler med, som er planlagt flere dage i forvejen?
27.: Når du var uvenner med nogen, hvem var det så? Hvorfor opstod uenighed, slåskamp,
skænderier?
28.: Hvordan har du det med at stå i kø, vente på din tur, sidde stille i timen, overholde regler,
pligter, ansvar, aflevere ting tilbage, overholde aftaler, rejse sig op i bussen for ældre, overholde kø?
Begrund
29.: Lavede du noget fast i fritiden før du blev indsat? Sport, musik m.m. Hvis ja, hvad lavede du?
Har du hvad man kunne kalde faste aftaler i din fritid- eller har du mere hængt ud på væresteder etc
30.: Hvis du har haft noget arbejde må du gerne fortælle hvad du har lavet. Det behøver ikke at
være noget med fast løn. Kunne venner komme forbi mens du arbejdede?
31.: Synes du at du har oplevet mere end de fleste? Hvis ja, hvad er det så? Hvordan har du det med
de ting du har oplevet i det hele taget? (Ikke nødvendigvis noget ulovligt.)
14.2.: Spørgeguide anvendt ved andet institutionsbesøg
1.: Hej jeg hedder [navn] og vil gerne snakke med dig en times tid om dig og dine venner.
2.: Navn, alder, køn?
3.: Fortæl lidt om hvad du laver med dine venner derhjemme.
4.: Hvor mødtes I? Hvad laver I udenfor? Hvad laver I indenfor?
5.: Bliver der lagt mærke til jer? Hvis ja, hvordan føler du at der bliver lagt mærke til jer?
78
6.: Fortæl lidt om din tøjstil.. dine venners tøjstil
7.: Er der nogle af dine venner som du synes der klarer sig godt? Hvordan? Hvad vil det for dig sige
at klare sig godt?
8.: Synes du at du har en bestemt livsstil? Hvad går den ud på?
9.: Vi har taget nogle billeder med, jeg vil gerne høre din mening om det billederne forestiller eller
de personer der er på billederne, om de er flotte, grimme, er det uretfærdigt, utjekket og så videre?
10: Ryger du? Hvad betyder det for dig at ryge? Ryger dine venner
11.: Hvordan har du det med alkohol?
12.: Har du en kæreste?
Synes du at du har oplevet meget med piger, kærester, forhold?
13.: Jeg vil gerne høre lidt om dine oplevelser i skolen
(snakke om at kede sig, pjække, lave uro, snyde ”systemet”, hvorfor/hvordan)
14.: Har du haft negative oplevelser med lærere, som du mener læreren var skyld i? Hvis ja, fortæl
gerne hvad det gik ud på. Hvordan har du det med at det er lærerne der bestemmer i skolen? Tror du
lærerne er mere efter dig end andre? Hvorfor tror du, at de er det?
15.: Hvis du var uvenner med nogen, hvem var det så? Hvorfor opstod uenighed, slåskamp,
skænderier?
16.: Hvordan har du det med at stå i kø, vente på din tur, sidde stille i timen, overholde regler,
pligter, ansvar, aflevere ting tilbage, overholde aftaler, rejse sig op i bussen for ældre, overholde kø?
Begrund?
17.: Hvordan har du det med at der er nogen der bestemmer mere end andre i hjemmet?
18.: Fortæl om dine oplevelser med politiet?
- Tror du politiet er mere efter dig end andre? Hvorfor tror du, at de er det? (gerne ikke kriminelle
oplevelser)
- Hvis du har haft negative oplevelser med politiet, mener du da politiet var skyld i noget af det som
der skete? Hvis ja, fortæl gerne hvad det gik ud på.
19.: Hvordan har du det med at politiet har ret til at rutinetjekke?
20.: Hvis det er i orden og du har lyst, så må du gerne fortælle om ting du tidligere har lavet som var
kriminelt eller som på en eller anden måde var noget man ikke måtte, ex. hærværk, ryge hash, tage
stoffer, stjæle, slås,
21.: Hvordan har du det med de ting du har lavet? Ex. om noget er værre end andet, om det er
pinligt, om det er forkert m.m.
79
22.: Fortæl om din holdning til loven, retfærdighed
23.: Har dine venner gjort noget kriminelt som du syntes var usmart eller forkert?
24.: Hvordan styrer du dine penge?
25.: Hvad skal du på torsdag?
Hvem har du/havde du planlagte aftaler med, som er planlagt flere dage i forvejen?
26.: Lavede du noget fast i fritiden før du blev indsat? Sport, musik m.m. Hvis ja, hvad lavede du?
Har du hvad man kunne kalde faste aftaler i din fritid- eller har du mere hængt ud på væresteder
etc
27.: Hvis du har haft noget arbejde må du gerne fortælle hvad du har lavet. Det behøver ikke at
være noget med fast løn. Kunne venner komme forbi mens du arbejdede?
28.: Synes du at du har oplevet mere end de fleste? Hvis ja, hvad er det så? Hvordan har du det med
de ting du har oplevet i det hele taget? (Ikke nødvendigvis noget ulovligt.)
80
81
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
15.: Bilag - transkribering
15.1.: Transkribering af interview med ”Lone”, institutionsmedarbejder
IP: Så spurgte de så om det var piger, og så sagde jeg nej det er det ikke [latter] og så sagde jeg det er
psykologistuderende er det ikke det I er?
I1: Nej, sociologistuderende
IP: Sociologi, nå.. Nå, det må jeg så lige rette. Nej, det gad de fandme ikke hvis det var psykologer, de havde
fået nok af psykologer, så sagde jeg nå nå, men de kommer alligevel. Ja, ja [lidt højt] det kunne de så også
godt. Altså jeg spørger jo altid derinde for at.. altså hvis man skal ind at se afdelingen så kan de gå på deres
værelser hvis ikke de vil ses.. og ellers så synes de selvfølgelig altså især.. hvis det er nogle lækre piger med
bare maver eller sådan noget, men det kan I altså ikke lige hamle op med, men jeg har spurgt om I kunne
komme ind og se afdelingen.. men jeg kunne lige starte med at beskrive hvad det er for et sted.. skulle jeg
ikke det? Og ellers så har I jo jeres spørgsmål og så har jeg alt det her.. [afbrydelse]. Men som sagt er der 7
sikrede døgninstitutioner i Danmark og dette er en af dem og det her er den nyeste.. og den største. Der er en
A og en B og en C afdeling som er identiske, der bor 5 på hver og de er så mellem 15 og 18 år. Så har vi
herovre en særlig sikret afdeling som har en helt særlig paragraf i magtanvendelsesbekendtgørelsen hvor
man kommer over hvis man har gjort sig utilbens på de andre sikrede afdelinger.. og utilbens det betyder at
hvis man har udøvet vold eller trusler mod personale eller vold eller trusler mod de unge eller hvor man
virkelig har gjort sig utilbens så man ikke engang kan være på en sikret afdeling.. men det er altså unge
mellem 15 og 18 år som har lavet grov kriminalitet.. de har ikke bare hugget en bil.. vi taler om røveri, vi
taler om den grove voldsparagraf 2.45 måske til nøds 2.44 vi taler om vold, voldtægt, brandstiftelse.
I2: Der er også vold i 2.44, det vil sige at man kan godt i et eller andet omfang lave en mindre omgang
slagsmål efter en mindre paragraf og så holde sig helt bort fra det her system?
IP: Nej, det kommer an på hvor mange gange man har.. eller hvor lidt det er, men ellers så vold efter 2.44 og
selvfølgelig helt klart efter 2.45. Røverier har vi også.. og det er altså den kategori der er her.. og vi er
landsdækkende så vi har unge fra hele landet.. Vi havde sidste år en belægning der var de her i gennemsnit
53,3 dage og vi havde 110 inde igennem. Så vi har altid fyldt på A, B og C afdelingerne. Der er ikke altid
fyldt på særligt sikrede afdelinger…
I1: Er det generelt nogle der har noget tidligere på deres straffeattest af grovere karakter?
IP: Mange af dem har jo nogle betingede domme i forvejen og så en hel masse af dem er 15 og det er jo den
kriminelle lavalder så der har de jo kørt på friløb indtil de blev 15, så mange af vores indvandrerdrenge siger
jamen hvorfor har I ikke gjort noget noget før? Altså sat dem ind. Jamen så siger vi det må vi ikke. Altså den
kriminelle lavalder den er 15 men altså næsten alle.. der er ikke mange vi opdager som ikke har lavet
kriminalitet inden de blev 15 og som er startet i en meget ung alder med tyverier og de har jo alle sammen
kørt bil. Altså det er rigtig hyggeligt når jeg er ude at køre bil med dem. Jeg vil ikke sige de kan køre bil
bedre end mig, men de kender alle bilerne, de kender, på et tidspunkt så kunne jeg ikke finde ud af mit lys.
Ork! Blang, blang, blang, du gør lige sådan og sådan. Det har de helt tjek på! Så de har lavet masser af
kriminalitet inden de kom her.. og har været kørt hjem masser af gange af politiet som så afleverer dem
hjemme ved far og mor og så har sagt tag jer lige af jeres unger, det må I ikke og de sociale myndigheder har
været inde og sige det må I ikke. De har haft masser af anbringelser forskellige steder.. støtte og
kontaktpersoner, der har været lavet mange foranstaltninger med en stor del af dem. Det er meget få som de
sociale myndigheder ikke har noget kendskab til når de kommer her.
82
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
I2: Nu nævner du at I altid er fyldte og I har grove forhold. Vi har tjekket op på jer 7 institutioner, vi skal
måske også i kontakt med nogle af dem. Er det sådan at man kan tale om at der er en distribution, I siger I
tager fra hele landet og jeg synes jeg har set nogle hjemmesider over det her hvor det er sådan at I har sådan
et opland hvor kommunerne er tildelt en plads. Er det sådan at man kan tale om at man har nogle institutioner
på Sjælland som dækker Sjælland og to i Jylland som dækker det meste der og så reserveret Egely mest til de
slemmeste fra hele landet?
IP: Nej, nej. Jeg ved ikke om det er noget du har misforstået, fordi det.. vi har selvfølgelig de sikrede
institutioner er objektivt finansieret.. det betyder at alle kommuner i hele landet betaler ind til antallet af unge
de har mellem 15 og 17 år, så uanset om man bruger institutionen eller aldrig kommer til at bruge
institutionen så har man altså betalt til den. Den er objektivt finansieret. Så tilstræber man nærhedsprincippet
men man kan ikke have nogle pladser stående, altså det kan man ikke! For så.. altså der er fyldt op hele tiden,
så man kan ikke reservere.. man kan aldrig køre med tomme pladser men vi kører efter nærhedsprincippet
sådan at man tilstræber selvfølgelig at dem der begår kriminalitet på Sjælland og Lolland og Falster, de
kommer på Sølvager, Bakkegården eller Stevnsfortet og dem der begår kriminalitet i Jylland og på Fyn, de
kommer så på Grenen, Koglen eller os. Og det er jo af hensyn til at de er så unge så at de kan få besøg af far
og mor, det er dyrt at køre over Storebælt og det er også skidebesværligt for politiet når de skal rende og
hente dem. Men hvis du lige slukker så kan jeg lige prøve at hente [afbrydelse]
IP: Og det var ikke for at være uartig at jeg sagde derinde tal dansk, for det var lige så meget for at markere
fordi de forstår jo ikke en skid af hvad du sagde [latter]
I2: Det er jo en ærlig sag.
IP: Og så kunne jeg lige så godt sige tal dansk med det samme ikke! Fordi så de forstår ikke det sprog. Man
bliver nødt til at tale det sprog de forstår.
I2: Det synes jeg er fair.
[afbrydelse]
IP: Og stoffer har de prøvet langt den overvejende del af dem. Ikke de muslimske drenge, men langt den
overvejende del.. men derfor synes jeg da det er godt at spørge om.
I1: Når du siger stoffer er det så både hash og hårdere stoffer?
IP: Ja.. en stor del af dem altså vi har jo lige haft en herinde på afdelingen som har taget stoffer ..alt!
Amfetamin og kokain og.. det.. altså ikke vores muslimske drenge nogle af de danske og hash det har de alle
sammen og synes heller ikke det er forkert at slås.. jo altså det er da forkert men hvis han kommer for tæt på
så må han da selv om det..
[afbrydelse]
I2: Altså der er jo ikke nogen grund til at dem på Koglen.. skulle være bedre læsende end dem der er her..
I1: Vi har været afventende i forhold til i processen hvordan vi metodisk skulle gå frem.. det har vi været
nødt til..
I2: Jeg tænkte det også som et hensyn.. vi har sådan et stykke software og en mail ud med et link..
IP: De har jo ikke internetadgang..
83
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
I2: Og jeg kan også høre at hvis deres læsning er sådan at det var relativt besværligt det der, så er det jo
dødfødt.
IP: Altså de har jo slet ikke internetadgang. Altså de kan gå på nettet hvis læreren sidder der og så kan de
printe noget ud hvis der er et projekt om ørne eller sådan nogle ting, men de har brevkontrol, besøgskontrol
og telefonforbud, så de kan ikke gå på nettet.
I2: Men helt afgørende, deres læsefærdigheder de er.. de skal støttes
IP: De er ikke til det. De forstår.. man skal også forklare dem, nu kan du se her.. vi skal forklare dem
sproget..
[afbrydelse]
IP: Det er lidt hvad vi skal bruge det til ikke? Nu var der jo god stemning herinde, og han ville gerne snakke
med jer og de syntes det var hyggeligt.. de andre ville også gerne snakke, det kunne I godt sådan fornemme.
De vil jo gerne snakke, så kommer man lidt med. Så kommer der nogen og så er man noget [sagt meget lavt
som i hemmelighed], og vil gerne snakke med en, ikke? Og det foregår.. det kan foregå herinde.. og det kan
også foregå inde på afdelingen.. og så vil I kunne komme her dage hvor der er.. kaos på afdelingen og der er
konflikter og det hele er kørt op øh.. og så kan I bare ikke være derinde..
[afbrydelse]
IP: … og det svarer på en hel masse ting som I sendte ud i første omgang… og så i forhold til hvilke kriterier
kan man afsone på sådan en institution, man kan ikke afsone her.. det vil sige, det kan man. Man kan afsone
her, men vi har bare aldrig nogen, fordi for at afsone her, det er den der efter, altså som led i afsoning det er
78.2, det er efter afsoning og det er det der hedder alternativ afsoning i retsplejeloven, så skal de betingelser
heroppe også være opfyldt, sådan noget med at så er man behandlingskrævende. Vi har aldrig nogen der
afsoner. Sidste år har vi haft en. Så det er.. man afsoner ikke her, men når man har været her.. en eller anden
kom og spurgte mig om hvornår han kom ud og sådan.. så er man ude at afsone på et åbent opholdssted det
er det der ligger i 78.2.. alternativ afsoning.. som hvis man får en ubetinget dom.. her sidder de i
varetægtssurrogat, for de må jo ikke sidde sammen med voksne ifølge børnekonventionen, så sidder man i
varetægtssurrogat her.. så får man en dom og så skal man ud i en åben foranstaltning.. og det skal man.
I2: Lad os nu antage at man bliver idømt tre måneders aftjeneste..
IP: Ja, ubetinget..
I2: De fjorten eller femten eller tre uger man sidder her bliver de trukket fra?
IP: De bliver trukket fra hvis man får ubetinget. Hvis man får den der hedder ungdomssanktion … paragraf
74a så trækker det ikke fra. Hvis man får ubetinget så trækker det fra og hvis man så har en rest, så skal man
ud og afsone det på det åbne sted. En masse af de unge får kombinationsdomme, med noget ubetinget og
noget betinget, hvor det ubetingede meget tit går lige op med det de har siddet her og så er der en betinget
dom for resten hvor der altid står at man skal rette sig efter de sociale myndigheders anvisning, og det kunne
godt være en anbringelse uden for hjemmet… og servicelovens paragraf 50, det er den der står om
anbringelse uden for hjemmet. Og så bliver de anbragt på et åbent opholdssted, det gør næsten alle, kommer
ud herfra på et åbent opholdssted. Nå.. og så siger I..
[afbrydelse]
IP: Hvem står for hvad i processen, altså det er politiet der bestemmer medmindre de kommer ind på
nummer et.. farlighed, så er det nogen der har rendt ude og fægtet lidt rigeligt med en kniv og været til fare
84
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
for sig selv eller andre.. så kommer han ind på farlighed.. vi kan tage den unge ind på en pædagogisk
psykologisk observation, så er han ikke nødvendigvis kriminel, derefter en punkt 2 i den der, men langt den
overvejende del de er altså i varetægtssurrogat
I2: Har de unge sådan indtryk af hvad de sidder på herinde?
IP: Ork ja! Det har de helt klart..
I1: Det har de fuldstændig styr på?
IP: Ja.. Det.. det har de. Og de har også et indtryk af hvad de andre de sidder for. Det er jo det første de
spørger om når de kommer ind på afdelingen. Hej hvad hedder du hvad har du lavet.
I2: [griner]
IP: Og hvis det er voldtægt, så laver vi en dækhistorie med dem. Det er ikke smart at komme ind og sige at
man har lavet voldtægt. Så sidder vi her og snakker med nogen, så siger vi, vi ved godt hvad du har lavet,
men vi synes måske af hensyn til dig selv at vi skal opfinde en dækhistorie.. et røveri på en tankstation eller
en bank..
I1: Men andre ting, der fortæller de ærligt over for hinanden..?
IP: Ja, det gør de, det gør de. Det er det første de spørger om, hvad har du lavet og hvor kommer du fra..
Kender du den og den og den, vi har også lavet sådan og sådan og sådan, men det er ikke smart at komme
ind på voldtægt. Det ender som regel med at det er henad i forløbet at de, når der er gået nogle måneder så
siger de selv at det var ikke [siges lavmælt], men mange holder det. Der sidder en nu for
blufærdighedskrænkelse og han er.. han holder den for sig.. det duer ikke at man har pillet ved små piger
altså, det gør det ikke. Er det kommunen, sagsbehandler eller [utydeligt] Ja, det er jo helt efter loven, altså
hvis den pædagogiske eller psykologiske er du kommunen ellers så er det jo.. politiet.. dommeren..
[afbrydelse]
IP: Ja, altså.. når vi har en ledig plads. Der gik så en dame rundt med kort hår her før, hun er afdelingsleder,
hun har første visitation. I den forstand at når hun er her så visiterer hun, altså hun er afdelingsleder for
afdelingerne. Når hun ikke er der, så gør vi, mine kolleger og jeg. Så ringer de, har I en ledig plads, ja det har
vi, hvad er det for en gut du har, så kan vi.. men det er jo altid politiet og domstolen der har.. politiet ringer,
vi har lige taget en knægt her, han skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen kl. 9., har I en plads, kan vi
komme med ham, hvis han bliver varetægtsfængslet. Det er jo altid først en politiafhøring, så kommer de i
grundlovsforhør og så kommer de her.. det er den almindelige gang.
[her er senere transkriberet yderligere – se sidste transkribering 15.13]
IP: Sagsbehandleren anbringer jo.. jeg har lige været nede med en ung på en pension, en af
kriminalforsorgens pensioner, fordi kommunen ikke ville 78.2-anbringe og det kæmper vi også lidt med
kommunerne, de siger hans kvote er opbrugt, han har været anbragt 117 steder i alle mulige kategorier, han
stikker bare af, han kan ikke profitere af alternativ anbringelse.. så kan han anbringes på en af
kriminalforsorgens pensioner, det er meget, meget billigere for kommunen, ikke særligt hensigtsmæssigt, for
der er de voksne, de er 30-50 år gamle og afdankede og alt muligt, så det er ikke særlig hensigtsmæssigt at gå
der, men jeg har lige været nede og anbringe en hvor kommunen ikke ville anbringe 16-årige.. det..
I2: Men det er bare, jeg tænker, de må da have sådan en slags tilbud altså.. så lærer man at.. får man sådan en
uddannelse i et tilbud, eller..? Er det bare ren og skær beskyttelse og garanti af at de ikke laver ulykker?
85
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
IP: Nej, pensionerne siger at de skal være beskæftigede i dagforanstaltning, og ham der havde vi så
produktions-[utydelig lyd]. Det er vel oplagt, de ville ikke have ham. Man kunne ikke lige umiddelbart, altså
han skal have et arbejde når han kommer derned, de havde så fundet noget til ham, sådan et, der er nogle
firmaer der lever af sådan nogle projekter.. og vi havde så allieret os med et firma der, som lavede et projekt
til ham.. et arbejdsprøvningsprojekt.. men det er utrolig svært at få ham ud i arbejde.. [utydelig lyd] .. de har
plet på straffeattesten.. hvem er det så lige der vil tage ham ind, ikke? Men… det er svært at få ham i arbejde.
Også deres skolekundskaber er jo utrolig ringe og de har haft rigtig mange mislykkede arbejdsforsøg, de har
haft rigtig mange mislykkede.. på produktionsskolen og alle mulige sådan nogle ting der, hvor de kan
profitere af.. altså de vil simpelthen ikke have dem.. det er svært..
I1: Altså nu skal jeg nok lade være med at spørge ind til enkeltpersoner, men ham der viste os rundt, han
sagde jo sådan med at hans karakterer var blevet bedre mens han havde været herinde, er det..
I2: Er det noget han har aflagt prøve i, eller sådan så han kan bevise det indtryk han har?
IP: Nej, altså de aflægger prøve, jeg ved ikke rigtig om hans opfattelse er helt overens med det som læreren
mener..
I2: [griner]
I1: Så det er ikke generelt, at..
IP: Men, men klart det er forbedret, og det gør det, og det gør de selvfølgelig fordi de kommer med det der
meget, meget mangelfulde skolegang, og så sidder de alene med læreren derinde, det er
enkeltmandsundervisning. Det gør ikke noget man sidder med 3.-4. klasses regnebog når man sidder alene
med læreren. Man sidder ikke sammen med en klasse og blamerer sig. Så de når selvfølgelig længere og der
er engang lavet en undersøgelse her, hvor effektivt det egentlig er når man sidder alene med en lærer, hvad
én times eneundervisning betyder i forhold til.. klasseundervisning i folkeskolen. Så derfor er det noget der
rykker.. De er motiverede, de er clean… Så det er noget der rykker den skolegang de får her.. og så kan han
jo selvfølgelig starte helt nede fra bunden.. der er nogle der aldrig når mere end de fire regningsarter.. altså,
ja, og så er der nogle der måske når lidt længere end det i dansk, men så er der også en nu som har gået i en
10.-klasse og som vi tager op til eksamen nu. Når de er i varetægtssurrogat, så skal de.. nu har de eksamen
her i maj, skal op til eksamen, så kører der to betjente med dem ned til den nærmeste folkeskole, eller også er
det tit skolelæreren og jeg, der er bevogtningen, sådan hedder det. Så sidder vi der til skriftlig eksamen.. og
så tager vi ham med hjem igen. Så melder vi ham som sagt til på folkeskolen. Vi gør meget for ikke at
ødelægge, hvis man for eksempel er så langt som man skulle have været til skriftlig eksamen eller mundtlig,
jeg har været til fysikeksamen i Nyborg med en, ikke? Hvor vi så for lov, vi skal have lov af politiet at køre,
for det er varetægtssurrogat, ellers er det politiet der kører to mand med dem.. men hvis der er hvis jeg siger
at jeg tror ikke han stikker af, og han gør mig ikke noget, det kan jeg sådan set stort set sige, fordi jeg kender
dem jo så godt, ikke? Så kører jeg alene med dem. Og jeg går selvfølgelig ind og siger til dem ved du hvad?
Vi har fået lov at køre dig til eksamen med dig, du kan vælge at, vil du have to betjente med eller vil du have
mig med? Stikker du af? Nej! For fa’en, han stikker da ikke af! Da ikke fra dig! Der er da heller ikke stor
prestige i at stikke af fra mig. Der er prestige i at stikke af fra politiet. Hvis de kommer tilbage og siger jeg
stak af fra Hanne, hallo! Gammel småtyk kone, det er nærmest lidt pinligt!
I1: Er det også i forhold til at du kender dem?
IP: Jeg kender dem jo også og jeg har kontakt med når de skal bo her bagefter. Og så får han 30 dage mere
hvis han stikker af under udgang
I1: Men det går han uanset om det er fra politiet eller dig?
86
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
IP: Ja, ja. Det gør.. Men det er lidt mere flovt at komme tilbage.. de andre ville være skidesure hvis han stak
af fra mig. Altså, det kan du fandme ikke være bekendt, du ved. Så siger han så kan jeg køre med de andre
eller køre med dig, så det går jo lidt ud over alle.
I1: Og du siger på trods af det, så vælger de, om de kan køre med to betjente.. Så vælger de for det meste at
køre med dig?
IP: Ja, altid. Altid. Og de sidder på bagsædet med politiet, nogle gange får de håndjern på, så kan de sidde
med håndjern bagpå hele vejen til København og dels så får de vel også en lidt mere hårdhændet
behandling.. Politiet er skide træt af de skal køre med dem. Pga. nogle københavner-betjente skal køre et
eller andet sted hen, ikke? Så er de da sure.
[afbrydelse]
15.2.: Transkribering af interview med ”Mikkel”, 16 år, indsat på Egely
I: Har du lyst til at fortælle om hvad du laver derhjemme når du ikke sidder herinde med dine venner og
sådan
IP: Der ryger jeg hash. Får amf og går i byen. Jeg har så gået på produktionshøjskolen, men de lukkede så,
fordi der skal jo være penge til det.
I: Jeg fik at vide at det var sådan noget med fisk, men, fordi jeg gerne ville være fisker, så fik jeg at vide at
jeg kunne komme derud, fordi der var noget med fisk, så tænkte jeg okay, det lyder da sjovt sådan noget,
IP: Der var også noget med at du var fra Esbjerg?
I: Jeg er fra x mellem Ribe og Tønder. Så får jeg at vide at det er noget med fisk, og så tager jeg så derud, så
er det bare sådan noget med fugle, sådan noget med at fange fugle. Ikke når jeg havde fået at vide at det var
noget med at fange fisk. Det gider jeg ikke. Så lukker det efter en måned derude, så bliver det flyttet til
Tønder i stedet. Det gider jeg sgu’ ikke rigtig. Så skal jeg tage toget derover om morgenen, det gider jeg
ikke.
I: Men de venner du har, hvad laver I sådan sammen?
IP: Vi laver alt muligt man ikke må. Jeg går jo ikke med nogen på min alder overhovedet. Jeg går jo med
folk fra 20 og så op til 22.
I: Okay, de er alle sammen meget ældre?
IP: Mm. Og så er det bare kriminelle folk hele tiden.
I: Hvor kender du dem fra?
IP: Det er… nu er min far også meget meget kriminel. Helt sikkert fra nogle af dem, han går lidt og snakker
med. Så hov, så kommer man lige til at snakke med dem og så er jeg sammen med dem og..
I: Altså du skal bare sige til hvis der er noget du ikke har lyst til at snakke om som jeg spørger om, så bare
sig til
IP: Så plejer jeg bare at gå med dem.
87
314
315
316
317
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
I: Hvad laver de?
IP: Ryger ind og ud af fængsler jo.
I: Hvad er det de kommer ud og ind af fængsler for?
IP: Dem jeg sidder i sag med nu, har du ikke hørt om det med Bredebro-sagen? Ham som fik klippet fingeren
af. Jeg sidder inde med de fem af dem, fordi det startede med at han skyldte penge, noget narko. Så tager vi
derud, og så første gang, der var jeg så ikke med, men der slår de ham med et kosteskaft, så han får nogle
flænger oppe i hovedbunden (viser ca. 10 cm med fingrene). Så de var ca. en centimeter dybe og får to
flænger. Så får han noget med en lægtehammer. Du ved den ene side den er med spids. Så den slår de her
ned på begge ben (peger på sig selv over knæskallerne), og så slår under knæskallerne, så han slet ikke kan
bevæge sig. Så kommer vi og banker på igen, så kommer vi derud anden gang. Så er der en der tager en
grensaks og sætter på lillefingeren på ved første led. Og så holder han den der. Det er sgu’ ikke meningen at
den skulle klippes. Så er der en af dem der siger klip, så klipper han selvfølgelig bare, så klipper han lige
fingeren af ham. Så får hende der så et viskestykke derude, og så binder rundt om fingeren på ham, så det
skulle stoppe med at bløde. Det stopper så ikke. Så går han ud og tænder en kogeplade. Så spørger vi om han
vil have den slukket. Jamen, det vil han gerne, så siger han, så går han med ud i køkkenet, og så går vi så to
mand derud, altså den ene er mig så mig og en anden en og så ham, så er vi tre. Så holder jeg hans hånd og så
tager ham den anden så fat, så hver gang jeg prøver på at ramme så flytter han hånden, så kan jeg ikke, altså
han er jo meget stærkere end mig jo, så kommer ham den anden så tager han så også lige ved, så brænder vi
ned til sidste led. Så.. så blev vi knaldet. Så havde vi så også trukket en pose over hovedet på ham. Så binder
vi ham med strips først og så river han stripsene op. Så tager vi en ledning og binder ham.
I: Den forstod jeg så ikke helt.
IP: Altså første gang, han har en stol, hvor så binder vi stripsene på hvert håndled, så han ikke kan bevæge
sig, så får han dem fri, så han ødelægger stripsene, sådan med at rive sig fri. Så henter vi bare ledninger og
binder ham fast. Så laver jeg huller i posen, det er kun forskrækkelse han skal have derovre. Så går der
fjorten dage, så går han ned på plejehjemmet, så melder de det. Så ryger jeg så herind at sidde.
I: Men du sagde, det er din far og nogle der var ældre end dig der..?
IP: Altså jeg har lært at kende dem gennem min far, ja.
I: Og din far, hvad laver han?
IP: Han laver ikke noget lige nu, han er indlagt på psykiatrisk afdeling, så..
I: Men du sagde han laver også noget kriminalitet?
IP: Ja, ja. Altså værre kriminalitet.
I: Og hvad er det når du siger værre kriminalitet?
IP: Der var på et tidspunkt en, jeg ved ikke om man kan kalde det en pædofil, en der står og smider tøjet
foran, alt tøjet, foran min lillesøster, det ved jeg ikke om man kan kalde en pædofil, eller.. så går han ind på
et værtshus, så finder min far ud af hvor han sidder henne, ham der, så tager han et jagtgevær, så propper han
det ind i munden på ham, så siger han, vil du sige noget før du skal have skudt hovedet af? Så min far, han
ved godt at han ikke skal putte kugle i, for så trykker han jo bare. Så trykker han også, men der er ingen
kugler i, så siger den klik, klik. Så kommer der en anden en bagfra og hopper på min far. Så min far han står
og slår ham i hovedet med det her jagtgevær. Så sad han otte måneder i.. ligesom her hvor han ikke måtte
komme ud på gangen og rundt..
88
367
368
369
370
371
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
I: Men han havde ikke lavet noget før det?
IP: Jo, jo. Så bliver han så overflyttet til Haderslev, så sidder han der, så er der en af kammeraterne der
kommer og bliver bange, så min far ryger lige i hovedet på ham. Så sidder min far så inde for det.
I: Altså de venner du så har, det er så nogle der er noget ældre end dig. 4-6 år ældre. Hvor mødes I så?
IP: Jeg kommer jo ind til dem, så og nogle gange kommer de hjem til mig. Men min mor vil ikke se dem, så..
alle dem på min alder de vil bare sidde hjemme og spille Playstation og computer, det gider jeg ikke. Der
skal ske noget.
I: Så når du siger der skal ske noget, hvad er det?
IP: Fest og sådan noget. Men så sker der jo lidt ud over fest, så bliver der jo ballade.
I: Så I sidder nogle gange bare derhjemme? Og spiller noget Playstation og ryger noget hash og render også
rundt udenfor?
IP: Ja, ja. Hvis det nu er sommer, så tager vi ud på stranden.
I: Er det så nogle faste venner? Er det kun dem eller?
IP: Ja, altså jeg har mange forskellige venner, men det er dem jeg sådan for det meste går med. Alle de andre
det er sådan nogle man bare lige snakker med når man møder dem, når man er til fest, og så møder man dem
der. Ellers så ringer de til mig her, skal vi feste og sådan, og så ja, ja. Jamen, så kom..
I: Hvis der er nogle spørgsmål du synes der lyder lidt mærkelige, så skal du bare sige til. Synes du der bliver
lagt mærke til jer, når I sådan render rundt? Sådan folk på gaden..
IP: Ja. Betjenten har været hjemme ved mig tre gange så, efter har politiet været hjemme ved mig nogle
gange, og sige at jeg skal lade være med at gå på gaden sammen med dem, fordi det virker skræmmende for
folk.
I: Hvordan kan det være?
IP: Vi går.. for det meste når vi går på gaden, så går vi tre stykker eller sådan noget. Vi går ikke flere. Resten
bliver siddende. Men med det samme vi kommer, for de ved jo godt hvem vi er og hvad vi laver, så..
I: Altså fordi folk de ved..?
IP: Altså de tror vi skal ud og lave noget med det samme, så.. Men det er jo ikke altid man skal det. Det er
mest om aftenen vi laver kriminalitet. Hvis vi skal ud og hente penge for folk.
I: Du siger I skal ud og hente penge for folk? Du sagde I havde givet noget dummebøde til..? Er det noget I
gør meget?
IP: Nej. Ikke så meget. Det er kun hvis. Ikke sådan, altså nu siger vi han køber hash for, en plade på 100
gram for 2000, så er det ikke sådan noget med at vi siger, hvis du ikke betaler dem først, så er det 4000. Det
er 2000, som de køber for, og det bliver heller ikke højere. Så kommer vi ud for at hente pengene og sådan,
og hvis de så ikke betaler, så rusker vi lige lidt og siger nu må I altså lige spænde sammen, fordi vi har også
brug for pengene, vi skal også give pengene videre. Ja, ja, så får vi også pengene. Næste gang, hvis de så
ikke har, så.. Ham her, der gik det helt over gevind, sådan plejer det slet ikke. Vi plejer kun lige at ryste, vi
89
420
421
422
423
424
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
444
445
446
447
448
449
450
451
452
453
454
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
466
467
468
469
470
471
plejer ikke at slå dem eller noget. Vi ryster bare lige i dem og så siger hej, nu.. Så får vi dem næste gang vi
kommer. Det har det været i over 10 år. Jeg er så først blevet indblandet i det her efter der er.. det var 4
måneder inden jeg kom ind at sidde, der fandt jeg ud af det med ham, der tog jeg med derud. Det er også
første gang, det løb over gevind. Altså med at klippe finger af og sådan.. Det var slet ikke meningen
overhovedet. Der står en masse mennesker, så står man og bliver gejlet op, og så, kom nu, du tør ikke.. Så
skal man jo vise at man tør.
I: Så man bliver også presset til at gøre nogle ting?
IP: Ja, man bliver presset.
I: Er der også nogle gange hvor du synes man bliver presset til at gøre nogle ting eller?
IP: Næh..
I: vil det sige at du mest gør ting som du selv..
IP: Ja, som jeg selv vælger, jeg gør jo ikke noget hvis, hvis der er en der siger, gå nu hen og skyd ham der..
Nej det gider jeg sgu’ da ikke. Så gør jeg det heller ikke.
I: Det der med, hvis du synes, at sådan nogle folk på gaden de sådan lægger mærke til jer.. du sagde sådan at
de måske forventer at I skal ud og lave et eller andet? Du tror at det er det det ligger i?
I: Ja.
IP: Jeres tøjstil hvordan er den sådan?
I: Kawasaki-bukser og almindelige cowboybukser og sådan noget militærstof. Så er det bare sort bluse og
hætte.. hvad er det det hedder?
IP: Hættetrøje..
I: Sådan, det går jeg for det meste i.
IP: Er det så også det samme dine venner går i?
I: Ja, trøjer og t-shirt og..
IP: Er der nogen som du synes du ser op til eller?
I: Næh..
IP: Du har ikke nogen idoler eller noget..? Noget som nogle musikere eller..?
I: Næh..
I: Hvad hører du for noget musik?
IP: Jeg hører Niarn og LOC. Jokeren og sådan noget.
I: Hvad.. altså jeg ved godt hvad det er for noget musik, men hvad.. hvordan kan du være du hører det?
90
472
473
474
475
476
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
497
498
499
500
501
502
503
504
505
506
507
508
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
519
520
521
522
523
524
IP: Det ved jeg faktisk ikke. Det er sådan stille og roligt. Så fortæller de mere i det, sådan i stedet for alt det
der techno. Fordi techno det kan jeg også godt høre, men ellers hører jeg sådan noget Niarn..
I: Synes du selv at du tilhører en eller anden bestemt kultur?
IP: Hvad er det?
I: Det er svært at forklare, men sådan, man kan forestille sig sådan en hiphopkultur eller en bandekultur eller
et eller andet bestemt fællesskab, hvor I har nogle ting til fælles.
IP: Næ.. I hvert fald ikke noget jeg selv lægger mærke til.
I: Ja, så kom vi til de der billeder.. Jeg tænkte sådan at hvis du bare sådan kiggede lidt om billederne, nu
snakkede du allerede om Niarn. Hvis du bare sådan kiggede lidt på billederne og sådan, hvis der er nogle af
billederne du sådan har lyst til at sige noget om, så må du meget gerne det. Sådan en gut som ham der..?
Hvad kommer du til at tænke på?
IP: Jeg kommer til at tænke på et fjols. Er det ikke Anders Fogh?
I: Jo, jo det er det.
IP: Og så Birthe Kærsgaard er det ikke sådan hun hedder?
I: Øh, Pia Kjærsgaard..
IP: Og Anne Marine? Er det ikke Anne Marine eller hvad er det hun hedder
I: Nej, jeg kan ikke lige huske hvad det er hun hedder..
IP: Jo, jeg mener faktisk det er hende.
I: Jeg har ikke helt styr på de her billeder.
IP: Den tøjsmag han har, det er en fed stil. (peger på 50c)
I: Det tøj hun har på der?
IP: Så den måde han er på. Har du slet ikke set nogle af de film han har været med i?
I: Nej, ham jeg snakkede med før sagde også at han havde lavet nogle film.
IP: Han havde lavet en om sin barndom, hvordan han er opvokset. Jeg synes det er en fed stil han har. Det
hårdeste. Og så Nik og Jay. Det er godt nok to bøsser.
I: Hvad er det så, deres stil eller?
IP: Jaeh.. Nej, det er sgu’ bare den måde de er på. Nogle gange der har de også en fed tøjsmag. Men jeg
synes også den bøssede måde at være på, som de er, og nogle af de sange de har lavet.
I: Det er lidt for..? Hvad med nogle af de andre billeder?
IP: Ham her har helt klart en fed smag jo.
91
525
526
527
528
529
530
531
532
533
534
535
536
537
538
539
540
541
542
543
544
545
546
547
548
549
550
551
552
553
554
555
556
557
558
559
560
561
562
563
564
565
566
567
568
569
570
571
572
573
574
575
576
I: Niarn?
IP: Ja. Altså på den måde han er på.
I: Som sagt jeg kender ham jo ikke så godt. Hvad er det sådan du synes der er fedt ved ham?
IP: Den måde han er.
I: Hvis du sådan skal forklare hvordan han er..
IP: Han siger sin mening. På sine sange og sådan, hvordan han har det. Og sådan, det synes jeg er fed. Det er
ikke bare noget han synger, det er også hans mening. Det kan jeg godt lide ved ham. Jeg synes ikke man skal
holde sin mening tilbage.
I: Altså nu sagde du at Nik og Jay synes du ikke var så fede. Du synes måske ikke rigtig de siger deres
mening?
IP: Jeg ved ikke hvordan man kan sige det. De har bare en mærkelig stil og sange og.. Og så hippier, dem der
(peger på punker). De er lidt mærkelige, de hippier der.
I: På billede 9 der?
IP: Hvad synes du om sådan nogle?
I: Jeg synes fandme det er en mærkelig tøjsmag. Det er det. Og så det hår han har der.
IP: Og hvad så sådan nogle som de der? (peger på billede med spejdere)
I: Det ved jeg sgu’ ikke. Jeg har selv været spejder. Altså det er mange år siden. Jeg synes det er fed nok.
IP: Det var meget sjovt?
I: Ja, altså de ture man kommer på der. Det er sjovt nok, man lærer at klare sig selv.
IP: Så det er sådan, det der med at klare sig selv..
(afbrydelse)
15.3.: Transkribering af interview med ”Theis”, 16 år, indsat på Egely
I: Hvad du laver med dine venner..
IP: Jamen jeg laver jo nok ikke andet end kriminalitet. Det er ikke så meget andet.
I: Hvad er det sådan?
IP: Jamen det.. stjæler biler, laver gaderøverier og jeg sidder her for væbnet røveri i en bagerforretning
I: Det er det du er her for?
92
577
578
579
580
581
582
583
584
585
586
587
588
589
590
591
592
593
594
595
596
597
598
599
600
601
602
603
604
605
606
607
608
609
610
611
612
613
614
615
616
617
618
619
620
621
622
623
624
625
626
627
628
629
IP: Ja og så nogle andre ting også.
I: Hvor mødes I så henne?
IP: Mange af mine kammerater har det at de ikke kan bo hjemme ved deres forældre så
I: Hvis du har lyst må du gerne fortælle om nogle af dem
IP: Jeg har lidt blandet.. nogle af dem er lidt mere gale i hovedet end andre, så.. men altså, det er ikke små
drengestreger vi laver
I: Det fik jeg ikke lige helt fat i
IP: Vi er ikke sammen sådan.. det er ikke bare almindeligt kriminelle, sådan man render rundt til hverdag.
Nogle af dem de er sgu’ ikke rigtig kloge. For eksempel jeg har da nogle af de venner der, som sidder inde
for grove ting altså.. mine kammerater har tæsket en ihjel derovre.. en som de mødte på gaden.. så har jeg en
kammerat der er inde på psykiatrisk afdeling fordi han som 17-årig tog en.. det var en fest han holdt.. der var
en der havde sagt noget om hans mors for sjov skyld, det havde han så taget alvorligt og hentet et jagtgevær
og taget ham ned i køkkenet og først havde han sagt til ham.. du skal ud i køkkenet og ham her blev lidt
bange.. så siger han hvorfor det? Så siger han fordi han gider ikke at have blod på sit gulvtæppe, siger han så.
Så tager han ham ud i køkkenet og så skyder han knæskallen af ham, og så går han ud og kaster telefonen, så
siger han så kan du selv ringe til politiet, dit svin. Han blev så kaldt psykisk syg.. så fik papir på, jeg tror de
skrev at han er psykopat, hvis han kommer ud igen så laver han et eller andet ulovligt. Hver gang han bliver
lukket ud igen, så laver han et eller andet igen. Han har truet med vold, så blev han taget igen (mumler)
I: Altså ham den samme?
IP: Nej en anden en. Så blev han taget igen, for han gav lige en dummebøde. Og fik ham til at købe en bil i
hans navn og fik dem til at sniffe citronsyre og drikke saltsyre (dårlig lyd) hældte varm kaffe ud over ham og
brændte ham med cigaretter og sådan nogle ting.
I: Hvordan kan det være?
IP: Jamen han var syg i hovedet. Det er sådan noget han synes var sjovt.
I: Du sagde at mange af jer mangler et sted at bo. Render I rundt udenfor eller er I indenfor?
IP: Jamen, mange af dem jeg er sammen med har jo deres egen lejlighed, selvom de er på alder med.. så kan
det være vi er ved dem og så sidder vi og ryger en masse hash og tager nogle stoffer og sådan nogle ting..
I: Når I render rundt sammen, synes du så der bliver lagt mærke til jer? Hvis I render rundt inde i byen eller
sådan. Kan du mærke om der er andre der.. hvis I kommer gående på fortovet eller at andre ligesom kigger
efter jer
IP: Man kan jo godt, der er jo selvfølgelig når man kommer gående i store hængerøvsbukser og stor jakke på
og man kan se de er sgu’ kriminelle dem der, hvis det er at folk de kigger på os, det er jo nærmest normalt at
man lige kigger over, hvis der er nogen der ser, hvad skal man sige, kriminelle ud eller har haft en skidt
fortid eller det er noget man stort set altid kan se på dem, den måde de går på, deres væremåde og deres
måde at være klædt på og der kan man godt se at.. det er lidt svært at forklare.
I: Jeg kan godt fornemme hvad du mener med det, men prøv at forklare lidt nærmere hvad du mener.. Du
sagde noget med tøjet..
93
630
631
632
633
634
635
636
637
638
639
640
641
642
643
644
645
646
647
648
649
650
651
652
653
654
655
656
657
658
659
660
661
662
663
664
665
666
667
668
669
670
671
672
673
674
675
676
677
678
679
680
IP: Man kan jo godt se for eksempel hvis jeg kommer gående med den jakke der på (peger på en stor hvid
dynejakke han har hængende på en knage) og en kasket omvendt og store hængerøvsbukser og går med
hovedet bøjet, så kan man godt se at det er nok ikke en der passer sit arbejde og går i skole, vel altså?
I: Hvordan synes du at det er?
IP: Altså det er jeg sgu’ ligeglad med. De må gerne kigge for min skyld. Det tager jeg sgu’ ikke så tungt.
I: Dine venners tøjstil, er det noget der er noget af det samme eller? Hvordan er dine venners tøjstil?
IP: Både og.. der er noget tøj som er in, noget tøj som folk de køber og sådan nogle mærker.
I: Hvad er det for nogle mærker?
IP: Foreksempel det her Bullrog, Royal og Cacardi, G-style-jakker og xx til 5000,- og sådan noget der..
I: Er det noget af det samme I går i? Det behøver ikke lige være fuldstændig det samme
IP: Nej, men det er nogle af de samme mærker..
I: Har du nogen som du synes du ser op til? Nogle idoler eller nogle du kender eller noget?
IP: Nej, det har jeg egentlig ikke. Jeg er bare mig selv. Der er sgu’ ikke rigtig nogen jeg ser op til.
I: Vil det sige at du mere bare klarer dig selv?
IP: Ja. Altså nærmest mig selv, det kan man godt kalde det, der er ikke nogen jeg ser op til, hvor jeg siger, ej
jeg vil være ligesom ham eller. Det gør jeg ikke.
I: Kunne du godt tænke dig at du havde nogen at se op til?
IP: Nej egentlig ikke. Jeg er hellere mig selv og i stedet for at gå rundt og lave det samme som ham jeg ser
op til gør, og sådan nogle ting, lære af ham, jeg vil hellere gøre det jeg gør og
I: Heller ikke nogle idoler eller sådan, nogle musikere?
IP: Jo, jeg kan godt lide Tupac, det hører jeg meget. Tupac og alt muligt blandet amerikansk rap..
selvfølgelig også noget dansk
I: Hvordan kan det være at det lige er det?
IP: Ja, det kan jeg godt lide.. der er mange der siger at man kan også høre det på den måde, deres musik, at
de tager stoffer, for eksempel, det er der mange der siger, at det kan man også høre på deres musiksmag, hvis
de hører et eller andet, fuck dig og (…) der er mange forældre der tror at man kan høre på deres musiksmag
at de tager stoffer, eller de fleste der tager stoffer de hører techno, fordi når man er på ecstacy eller et eller
andet så gider man måske ikke høre rapmusik, det er der sgu’ ikke gang i, det er der ikke nok gang i, så hører
man et eller andet techno i stedet for.
I: Hvis det er det man har lyst til at høre hvis man tager ecstacy, hvad er så grunden til at du synes det er fedt
at høre hiphop?
94
681
682
683
684
685
686
687
688
689
690
691
692
693
694
695
696
697
698
699
700
701
702
703
704
705
706
707
708
709
710
711
712
713
714
715
716
717
718
719
720
721
722
723
724
725
726
727
728
729
730
731
732
733
IP: Altså jeg kan godt lide det, jeg tager også rimelig tit, sådan noget med at ryge hash, det prøvede jeg første
gang jeg var 13 år, da jeg gik i folkeskole, og så, ja, så har man bare hørt det siden, det passer lidt bedre
sammen med hash, at høre hiphop mens man er skæv. Det gør de fleste folk i hvert fald..
I: Er det så også sammen med dine venner?
IP: Ja, det er sådan..
I: Synes du at du tilhører en bestemt kultur? Hiphop, bande, noget fælles kulturelt?
IP: Jeg har da en del kammerater der, nogle stykker jeg render rundt med fra den bande der hedder black
cobra, ovre i [bynavn].
I: Jeg synes jeg har hørt om det, men jeg ved ikke så meget om hvad det er.
IP: Det var på Station2, med de ultimative, nej, internationales klub, med løver, cobraerne, løverne, de går op
mod rockerne. Så der er nærmest bandekrig her i Danmark. Den kreds jeg kommer fra med sådan nogle
bandekrige, der er sgu’ ikke så meget, der er ikke rigtig nogle stikkere, hvis de bliver stukket med en kniv, så
er der sgu’ ikke nogen der går til politiet. Det holder de for sig selv, og.. ja, jeg kender da, jeg er da lidt inde i
det der bandekultur, man går jo rundt med sine venner og holder sammen, ikke? Hvis der er problemer med
en person et eller andet sted, så er hele banden efter ham. De venner jeg har holder sammen.
I: Jeg forstår hvad du mener. Du sagde du havde.. der var to af dine venner der var med i black cobras?
IP: Ja, eller jeg har da nogle venner.. ja, jeg kender da nogle stykker derfra og så nogle andre som jeg ved
hvem er.
I: Ja, nu ved jeg jo ikke så meget om black cobras. Kan du forklare?
IP: For det meste er det anden generations indvandrere, de fleste af dem, de har bare startet en krig mod
rockerne, altså bandidos og hells angels, for at sidde på narkoen, men altså det er nærmest det samme som
rockere bare udlændinge i stedet for.
I: Så kommer vi til billederne. Jeg har taget de her billeder med. Bare for at sidde og snakke om nogle ting.
Hvis du har lyst til at snakke om, hvad du kommer til at tænke på.
IP: Pia Kjærsgaard hun er sgu ikke særlig populær i min vennekreds. Det.. jeg har meget med det der med at
løbe fra politiet..
I: Billede 15, der.
IP: Nik og Jay.. Dem har jeg så snakket med engang til en koncert. De var på [bynavn] Stadion. Det var
faktisk et tilfælde at vi kom derind. Vi gik rundt for at finde ting vi kunne stjæle, så gik vi ind ad døren til
cafeteriet, så sad vi derinde og så kom der straks en ind for at hive os ud, så sagde de at vi kunne bare
komme hen, så sad vi og snakkede lidt med dem..
I: Altså til en koncert?
IP: Ja, de holdt sådan en koncert oppe ved [bynavn]. Du ved stadion.. [bynavn] Stadion for godt 3 år siden..
Og så Niarn.. ham ved man også godt hvem er.. Jeg ved ikke sådan hvad de skulle sige mig specielt, de her
billeder..
I: Nej, det er selvfølgelig også lidt svært. Hvad synes du om Niarn?
95
734
735
736
737
738
739
740
741
742
743
744
745
746
747
748
749
750
751
752
753
754
755
756
757
758
759
760
761
762
763
764
765
766
767
768
769
770
771
772
773
774
775
776
777
778
779
780
781
782
783
784
785
786
IP: Han laver da noget meget fedt musik. Det er da meget fedt noget af det. Jeg har også nogle sange med
ham og sådan nogle ting der. Jeg kan godt lide hans musik.
I: Hvad er der fedt ved det?
IP: Det ved jeg ikke altså, man står og stener hvis man er skæv, så står man og stener til sådan noget musik.
McDonalds laver nogle gode burgere.
I: Hvis jeg nu peger nogle andre billeder ud.. ham der med strithåret (punkeren)
IP: Han ligner sådan en der er på vej til en rockkoncert.
I: Hvad med dem der (spejderne)
IP: Det har jeg gået til en gang.
I: Hvordan var det?
IP: Det var meget.. jeg var ikke så gammel, ikke, det var nok meget sjovt i den alder..
I: Mange år siden?
IP: Jeg har måske været 10.
I: Hvad med ham der? (50 cent)
IP: Han laver sgu’ meget fed musik, han laver også nogle fede film.
I: Har han lavet film også?
IP: Ja, han har lavet den der ’live, rise and die twice’.
I: Hvad går den ud på?
IP: Jamen det er sådan gangstermiljøet ovre i ghettoen. Han fortæller om sin livshistorie. Hvordan han solgte
kokain på gaden og hvordan han til sidst blev nærmest ghettoens højre hånd eller hvad man skal sige, den
øverste leder derovre. Han blev nærmest højre hånd, så måtte han stikke af fordi han fik en datter og sådan
nogle ting der, og så begyndte at lave rapmusik
I: Du sagde før med hende Pia der?
IP: Der er mange udlændinge der synes hun er racist. Det er jo hende der står inde for at udlændinge skal ud
af landet. Så, hun er ikke så kendt, eller hun er da kendt, men ikke så populær blandt mine venner..
I: Hvad med det der, det er ikke et særlig stort billede. (christiania)
IP: Jeg skulle til at sige det ligner da Christiania. Det kan jeg se med de der boder, det ligner det da, er det
ikke det?
I: Jo, det tror jeg. Har du været derude?
IP: Ja, jeg har været der en enkelt gang. For at hente hash.
96
787
788
789
790
791
792
793
794
795
796
797
798
799
800
801
802
803
804
805
806
807
808
809
810
811
812
813
814
815
816
817
818
819
820
821
822
823
824
825
826
827
828
829
830
831
832
833
834
835
836
837
838
(afbrydelse)
IP: Det er i hvert fald meget dekoreret der på Christiania. Det ligner i hvert fald sådan et sted hvor der ikke er
skide meget styr på sagerne.
I: Vi kan også fortsætte med nogle af de andre spørgsmål. Ryger du, det virker som et rimelig dumt
spørgsmål.. Har du røget længe?
I: (støj) Siden jeg var 13. Jeg bliver 17 til oktober.
IP: Ryger dine venner også?
I: Ja. Stort set.
IP: Det er næsten alle sammen?
I: Ja. Nogle gange ryger man en masse hash, så ryger man ikke så mange smøger.
(spring)
I: Har du også en kæreste?
IP: Ja. Jeg har, der ligger et billede af hende i skuffen.
I: Hernede?
IP: Vi er også i den samme sag, fordi hun prøvede at dække over mig. Politiet var nødt til at sigte hende. Så
er hun sigtet for medvirken. Hun vidste vi ville gøre det og sådan..
I: Det lød som noget der så var afsluttet?
IP: Forholdet?
I: Nej, altså med at hun var sigtet.
IP: Først sigtet for at have gjort det, men så sigtet
(spring)
I: Har du haft mange kærester?
IP: Jeg har faktisk ikke.. det har jeg sgu’ ikke engang. Jeg har aldrig sådan gået op, at jeg bare skulle have en
kæreste, hvad skal man sige, kærlighed betyder faktisk en del for mig alligevel. Altså jeg er sgu ikke bare fra
pige til pige. Det er ikke lige mig.
I: Er det så meget faste forhold?
IP: Ja, ja. Jeg gider ikke det der fra pige til pige.
I: Synes du at der er mange der gør det? Dine venner eller?
97
839
840
841
842
843
844
845
846
847
848
849
850
851
852
853
854
855
856
857
858
859
860
861
862
863
864
865
866
867
868
869
870
871
872
873
874
875
876
877
878
879
880
881
882
883
884
885
886
887
888
889
890
891
IP: Bare sådan i det hele taget. Der er mange der gør det. Jeg ville heller ikke selv bryde mig om hvis der
var..
I: Så du holder dig mest til en.
IP: Ja, hun er sød, hun betyder noget for en.
I: Fungerer det så godt?
IP: Det fungerer sgu meget fint. Jeg har nogle smålange forhold i hvert fald. Jeg havde et på 11 måneder på
et tidspunkt. Det er sådan set det højeste jeg har været oppe på, men jeg tror ikke jeg har haft mere end 3-4
kærester.
I: Jeg ville spørge dig om oplevelser med skolen. Synes du at du kedede dig i skolen?
IP: Ja, det gjorde jeg. Jeg gik ud af folkeskolen lige i starten af syvende. Siden da har jeg ikke gået i skole.
Jeg blev smidt ud af sjette klasse. Jeg gik på en skole der hed [navn], hvor jeg blev smidt ud af sjette klasse,
den gik kun til sjette klasse. Så blev jeg smidt ud af sjette klasse for at ryge pot på toilettet. Så blev jeg smidt
ud, men det var en uge før jeg skulle begynde på en ny skole, fordi man havde sådan at så skulle man gå på
[navn]-skolen i stedet for. I syvende der blev jeg også smidt ud lige i starten, fordi jeg slog læreren i hovedet
med sådan en stang fra bænkpres. (spring) Jeg var blevet sur på en af de andre i klassen, så var jeg hoppet på
ham, så kom han og blandede sig, så slog jeg ham med den stang der. Ja, sådan en jernstang, den vejede 20
kg. De små vejer vist kun 15 men det er alligevel hårdt nok.
I: Sådan med at pjække fra skolen?
IP: Det har jeg faktisk aldrig gjort. Jeg har aldrig pjækket, jeg har altid mødt op, men.. hvis det lige var i 10frikvarteret så kunne det godt være man blev væk en time eller halvanden, men..
I: Du har mødt op til tiden?
IP: Ja, ja.
I: Lavede du så meget uro?
IP: Ja, det gjorde jeg. Jeg har været en rod lige siden jeg var lille, altså. Nærmest opfostret eller hvad man
skal sige..
I: Både i timerne og i frikvarteret?
IP: Ja.. Der var sgu’ gang i den der i folkeskolen.
I: Du må gerne hvis du har lyst til at fortælle om de ting du har.. hvad det gik ud på
IP: Altså slås, i frikvarterene, komme op at skændes med de andre elever, syntes det var sjovt at skubbe og
sådan nogle ting.. spændte ben for dem så de væltede ned ad trapperne nede i hallen..
I: Du sagde ’vi’?
IP: Ja.. Ja, mig og en kammerat syntes det var sjovt at lave det ballade der. Så vi tilbragte mange timer nede
på lærerværelset. Det.. sådan noget eneundervisning, eftersidning fik vi også.
I: Det har du haft meget af?
98
892
893
894
895
896
897
898
899
900
901
902
903
904
905
906
907
908
909
910
911
912
913
914
915
916
917
918
919
920
921
922
923
924
925
926
927
928
929
930
931
932
933
934
935
936
937
938
939
940
941
942
943
944
IP: Ja, det har jeg.
I: Synes du at du har prøvet på at snyde systemet, skolen og sådan, prøvet at finde en nemmere vej udenom?
IP: Jamen jeg har sgu’ aldrig lavet mine lektier og sådan nogle ting. Det ved jeg sgu’ ikke rigtig hvordan jeg
skal.. for at snyde.. det er jo en enesag om man vil lave lektier eller ej. Det er kun en selv det går ud over. Jeg
kan ikke lige komme på en måde jeg har prøvet at snyde på.
I: Men det er ikke noget du synes du har gjort så meget?
IP: Snydt? Jeg har ikke rigtig lavet lektier.. om man kalder det for at snyde..
I: Hvad er din oplevelse med lærerne?
IP: Lige siden jeg var 3 år gammel har jeg boet på opholdshjem og hos plejefamilie og sådan nogle ting, jeg
har aldrig rigtig.. nu kan jeg ikke huske hvad spørgsmålet var..
I: Med lærerne..
IP: Jeg har haft mange forskellige lærere, pædagoger, der snakker om, du må ikke det og jeg skal fandme
komme efter dig, det.. jeg er sgu’ ikke glad for pædagoger..
I: Du er glad for pædagoger?
IP: Nej, det er jeg ikke. Jeg har haft så mange forskellige. De siger alle sammen det samme, ikke også? Det
er jeg sgu’ blevet træt af at høre på. Pædagogsnak..
I: Hvad er det, de siger?
IP: Alt sådan noget med, det må du ikke og det er ikke sundt for dig og det er nok bedst hvis vi gør sådan og
sådan, det er bedst hvis du får det sådan og sådan.. det er jeg bare blevet træt af..
I: Er der nogen sådan.. kan du komme i tanker om nogen bestemte oplevelser du har haft med lærere, noget
der har irriteret dig, noget du syntes var meget fedt..
IP: I min klasse der har jeg slået meget på lærerne og sådan nogle ting der. Jeg har sgu’ altid haft et hidsigt
temperament.
I: Er der nogen bestemt, hvis du tænker på..
IP: Jeg kan ikke rigtig huske det.. der er ikke nogle navne eller..
I: Det har ikke været så vigtigt hvem det var?
IP: Nej, det var bare den der stod og skældte mig ud på det tidspunkt..
I: Så du synes, du synes de har været på samme måde alle sammen?
IP: Ja altså, selvfølgelig, der er dumme og gode lærere, ligesom der er dumme og gode mennesker ude i
verden.
I: Du må gerne fortælle om nogle af dem du synes der..
99
945
946
947
948
949
950
951
952
953
954
955
956
957
958
959
960
961
962
963
964
965
966
967
968
969
970
971
972
973
974
975
976
977
978
979
980
981
982
983
984
985
986
987
988
989
990
991
992
993
994
995
996
997
IP: Nu kan jeg ikke rigtig huske så meget.. Jeg har jo ikke ligefrem brugt min hjerne på gode ting. Jeg har
misbrugt den en del, taget en masse stoffer.. det ændrer jo også lidt på ens hukommelse og sådan nogle ting.
Der er nok ikke mere jeg kan svare på i det spørgsmål..
I: Hvordan havde du det med at der var nogle lærere der bestemte i skolen?
IP: Det kunne jeg jo ikke rigtig lide. Jeg ville jo nok hellere selv bestemme om jeg skulle lave lektier og
sådan.. det bestemte jeg jo også mest i den sidste ende..
I: Så det blev til nogle skænderier?
IP: Ja, det gjorde det.
I: Synes du lærerne har været mere efter dig end de andre?
IP: Ja, det har de, men de har jo også haft deres grunde. Som sagt jeg har været en rod lige siden
børnehaveklassen.
I: Har det altid været fordi der var grund til det?
IP: Det kan jeg ikke huske. Jeg ved at der har været, men det kan jeg ikke huske. Hvis der blev smadret noget
på skolen, hvis der var rodet på skolen, det var altid mig i klassen der blev mistænkt, ikke?
I: Det vil sige, så kom de og snakkede med dig?
IP: Ja, det gjorde de.
I: Hvad nu hvis det ikke var dig, der gjorde det?
IP: Så sagde jeg selvfølgelig at det ikke var mig, men det sagde jeg jo også hvis det var mig.. de dømte mig
jo bare på det..
I: Nu har vi jo også snakket lidt om, hvad hvis du var uvenner med nogen, det er stadig med skolen, også
uden for skolen, hvis du nu var uvenner med nogen, hvem var det så?
IP: Det ved jeg ikke. Jeg har haft en masse skænderier i skolen, jeg synes ikke rigtig jeg har haft deciderede
uvenner mens jeg har, nu er det jo selvfølgelig.. ligesom da jeg snakkede før om.. hvis de nu havde været
efter en, på grund af at man havde gjort noget ved en anden en..
I: Altså nogen fra banden der var efter dig?
IP: Ja, altså. Man er jo altid nogle gutter så.. det ved du jo fra dig selv i København. Der holder de forskellige
bydele jo sammen, ikke? Det samme her, folk de siger i hvert fald.. jeg er sgu’ også fin nok at være sammen
med. Jeg gør ikke nogen noget hvis de ikke gør mig noget. Så er jeg bare stille og rolig og flink overfor dem.
Jeg er god til at behandle folk ordentligt. Hvis de også behandler mig ordentligt. Jeg kan ikke huske hvornår
jeg sidst har haft deciderede uvenner.. Hvis man spiller PlayStation i en lejlighed og så nogen bliver sure på
en..
I: Hvad kunne være en årsag til at man blev uvenner?
IP: Det ved jeg ikke rigtig.. Der er nogle der bliver sure over ingenting, bliver sure over et eller andet
latterligt, der er jo efterhånden ikke nogen grunde man ikke kan bruge.. det er jo en ene mands sag, ikke? Om
100
998
999
1000
1001
1002
1003
1004
1005
1006
1007
1008
1009
1010
1011
1012
1013
1014
1015
1016
1017
1018
1019
1020
1021
1022
1023
1024
1025
1026
1027
1028
1029
1030
1031
1032
1033
1034
1035
1036
1037
1038
1039
1040
1041
1042
1043
1044
1045
1046
1047
1048
1049
1050
man vil hidse sig op over det eller hvad man skal sige, for eksempel hvis der er en der kommer til at (dårlig
lyd). Det er fra person til person..
I: Synes du mere det er andre der bliver sure på dig end det er dig der bliver sur på dem?
IP: Nej, altså det ved jeg ikke. Dem jeg går rundt sammen med, vi bliver sgu’ ikke rigtig sure på hinanden.
Det gør vi ikke. Vi kan godt blive uenige over nogle ting, men vi bliver ikke sure, begynder at slås, vi kan
godt sammen.
I: I samfundet er der sådan nogle ting med når man står i supermarkedet at man skal stå i kø, og når du sidder
i skolen og skal sidde stille og sådan nogle ting.. hvordan har du det med sådan nogle ting, når man sådan
skal følge sådan nogle regler.. med at have ansvar for et eller andet?
IP: Det er sgu’ svært at svare på. Det ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg har det med det. Jeg har også haft
vejledere. De gad hverken og høre efter, at tage ansvaret for noget eller.. sådan nogle ting, det gider jeg ikke.
Jeg har aldrig rigtig, hvad skal man sige, det er svært at forklare.
I: Var der noget med, du havde ikke sådan, jeg kan ikke huske hvad du sagde med din familie.
IP: Jeg blev rykket hjemmefra da jeg var 3 år gammel. Min mor og far var narkoman og de skulle i
behandling og så blev jeg rykket ud ved en plejefamilie, hvor jeg boede i 11 år... jeg gad sgu' ikke helt at
høre på hvad de sagde. Det har jeg ikke gjort siden jeg var lille, jeg har ikke hørt efter. Jeg er nærmest
opfostret til at være kriminelt, det er nærmest den måde jeg er vokset op på, jeg kan bare huske jeg har altid
villet lave mere ballade og mere kriminelt og tage flere stoffer. Sådan har min hjerne bare været.
I: Hvad tror du der har fået dig til at tænke det?
IP: Det er jo nok.. min bror han blev fjernet dengang.. lige dengang min mor var færdig med afvænning der
kom min bror væk.. det var i en alt for tidlig alder.. Og han begyndte på kriminalitet og vold og så spurgte
jeg ham da jeg var lille.. det har da også hjulpet mig en del ind i denne her verden, at han begyndte på det,
begyndte at komme langt ud og tog en masse stoffer. Men det har nok også hjulpet mig ud en del..
I: Hvad har han så gået og lavet?
IP: Han har også lavet væbnede røverier og kørt nogle biler ned over grænsen og sådan. Nogle dyre biler
som Porsche og sådan, der har de kørt ned over grænsen og fået solgt dem nede i Tyskland. Ellers har han
også stjålet biler og lavet en masse ting, lavet indbrud i forretninger og stjålet en masse tøj og sådan, der er
efterhånden ikke det mig og min bror ikke har lavet.
I: Er han meget ældre end dig?
IP: Nej, han bliver så 19.
I: Er han så også blevet straffet for nogle ting?
IP: Ja, ja. Det er han, han er varetægtsfængslet nu og står til en dom på 3 år.
I: Har du lyst til at fortælle om nogle oplevelser du har haft med politiet?
IP: Det ved jeg ikke rigtig hvad det er med oplevelser. Jeg er blevet anholdt, blevet anholdt og været oppe at
slås med politiet og.. været lidt voldsom overfor dem og sagt fuck dig, pansersvin og sådan.. i det her miljø
der bliver politiet automatisk ens fjender eller hvad man skal sige, man gider sgu' ikke gøre hvad de siger
eller høre hvad de siger, det er mere eller mindre det samme, man gider ikke at høre hvad de siger og fylder
101
1051
1052
1053
1054
1055
1056
1057
1058
1059
1060
1061
1062
1063
1064
1065
1066
1067
1068
1069
1070
1071
1072
1073
1074
1075
1076
1077
1078
1079
1080
1081
1082
1083
1084
1085
1086
1087
1088
1089
1090
1091
1092
1093
1094
1095
1096
1097
1098
1099
1100
1101
1102
1103
dem med løgn og sådan.. modsætter sig anholdelsen og sådan.. der er ikke rigtig nogle oplevelser, det er bare
det samme hver gang.
I: Hvordan synes du de er?
IP: Altså de er jo ikke flinke over for mig for jeg er ikke flink overfor dem, så jeg har sgu' aldrig, jo der har
da været et par gange hvor jeg har kunnet være ordentlig overfor dem, stille og roligt, hvor man ikke gider..
I: Så er det bare fordi man ikke gider?
IP: Ja, ja... altså bare været stille og rolig, så er de også stille og rolige. Der har da været et par gange.. for det
meste så.. jeg er sgu' altid vild og tovlig oven i hovedet når jeg er der..
I: Så du tror også, hvis du sådan ikke reagerede negativt på dem, hvordan tror du så de ville være?
IP: Hvis du er flink ved dem, så er de for det meste også flinke ved dig, de siger til dig hvis du lyver, hvis de
tror du lyver, så bliver de.. Det er også sådan jeg er.. det er lidt svært at komme ind på.
I: Jeg ville også gerne spørge dig, ligesom med lærerne, tror du så politiet er mere efter dig end andre?
IP: Jamen det er de da. Hvis nu du for eksempel er blevet taget i det samme flere gange, så når det sker, så
bliver du faktisk mistænkt.. det er ikke sikkert at de kommer over og sigter dig for det..
I: Men de kan godt finde på at komme og..
IP: De kan godt finde på at komme og spørge hvor var du der og der, har du gjort det og det, men på et
tidspunkt så bliver man anholdt og så tager de det hele fra mig, for eksempel nu har jeg kun lavet et indbrud
nu, så venter de et halvt år, til du har lavet tilstrækkeligt meget til at de kan give dig en ordentlig dom. Det er
lidt af politiets strategi, så de kan få dig af banen et godt stykke tid. Sørger for at du kan få en ordentlig straf,
og håber at du lærer af det, men det gør man sgu' sjældent.
I: Men synes du at politiet sådan har været skyld i noget af det du sådan har.. er blevet straffet for?
IP: Nej, det synes jeg ikke.
I: Det har været dig selv..
IP: Det har været mig selv.
I: Du synes ikke at de har behandlet dig forkert?
IP: Nej, det synes jeg egentlig ikke at de har. Både og, der har været noget her med mine breve, jeg må godt
sende breve til min kæreste og hun må også godt sende breve til mig, men de skal igennem politiet, hvor de
så har beholdt dem i en uge inden at de har sendt dem videre. Det er tarveligt når man går og venter på et
brev, men altså.. sådan er politiet altså.
I: Hvorfor tror du at de gør det?
IP: Det ved jeg ikke. Det er lige så korrupt indenfor politiet som er ude på gaden. Når de skyder en på gaden,
de går sgu' da altid fri. Det er altid politiet der har ret, sådan er det bare. Der er sgu' ikke noget at gøre.
I: Nu har vi jo allerede snakket lidt om de ting du sådan har lavet med kriminelle ting. Hvad med hærværk og
du snakkede lidt om at du havde røget en masse hash.. lavet noget røveri og sådan nogle ting.. hvad har du
102
1104
1105
1106
1107
1108
1109
1110
1111
1112
1113
1114
1115
1116
1117
1118
1119
1120
1121
1122
1123
1124
1125
1126
1127
1128
1129
1130
1131
1132
1133
1134
1135
1136
1137
1138
1139
1140
1141
1142
1143
1144
1145
1146
1147
1148
1149
1150
1151
1152
1153
1154
1155
1156
ellers..? Også sådan nogle ting som man måske ikke nødvendigvis får straf for hos politiet, men også bare
mindre ting. Stjæle småting..
IP: Det ved jeg ikke, hvis man nu er ude til en fest, for eksempel hvor der er mange mennesker, så kan jeg
godt lige gå rundt og putte en mobiltelefon eller to i lommen. Måske gå ind på værelset og stjæle nogle
parfumer, hvis man for eksempel har taget det der råhypnol, så.. der er ikke noget der hedder konsekvenser
eller, alt kan lade sig gøre og du er fuldstændig ligeglad, du kan finde på at stjæle en politibil foran en
politistation, der er sgu' ikke noget der hedder konsekvenser, og det kan bare lade sig gøre og du går helt
fuldstændig.. det er så ulovligt herhjemme i Danmark..
I: Du har taget det meget?
IP: Det er blevet brugt på psykiatriske afdelinger også, også her i Danmark. Det er så blevet gjort ulovligt i
Danmark, fordi man bliver så skør i bolden af det. Du får 3000,- i bøde hver gang du bliver stoppet med det.
Fordi du simpelthen er så syg i hovedet.. Der er også mange folk når de bliver stukket ned på gaden så er det
også tit hvor de er på råhypnol, fordi tager bare.. det er lidt svært at forklare, men du bliver bare iskold. Står
der 3 store gutter, så går du hen og giver dem en flad, hvis du har lyst. Du er helt ligeglad, fuldstændig.
I: Er det derfor du tager det?
IP: Ja, det er sjovt, for eksempel i det bandemiljø der gælder det om at være den der har størst nosser, hvis du
forstår. Den der tør mest og bliver mest syg i hovedet. Tager man de piller der, så bliver man fuldstændig
skør i hovedet, går op til en fest, der er en der kigger på en, så får de bare slag, så har man respekt i det, i
venneomkredsen, sådan er det i bandemiljøet, man skal bare have respekt for sådan nogle ting der.
I: Det kan du mærke meget tydeligt at man skal?
IP: Det er det, det er meget værd og at kunne tjene en masse penge og være den stærkeste..
I: Er der noget andet som det også går ud på?
IP: Det ved jeg ikke, det er sådan set de to største grundlag for det.. det er at ja..
I: Få sig noget respekt og hvad mere?
IP: Tjene gode penge, ikke. Så lave det og så høre til der.
I: Hvad er sådan din holdning til loven?
IP: Ja den har jeg jo sådan set aldrig holdt mig til, men den skal jo være der, ellers ville der sgu' være helt
kaos i Danmark jo. Hvis der ikke var noget at holde sig til. Nu kender jeg ikke rigtig loven, for jeg har sgu'
ikke rigtig holdt mig til den, jeg har altid været ligeglad. Må man det og må man det ikke, det har jeg sgu'
været ligeglad med. Det har jeg altid været.. det er jeg ikke længere, men.. jeg har været.
I: Du er ikke nær så ligeglad mere?
IP: Nej, det er jeg ikke. Jeg gider ikke rigtig mere, vel altså, jeg har sgu' ikke mange chancer tilbage før det
er for sent.
I: Du synes ikke det kan betale sig?
IP: Nej, det kan ikke betale sig. Det kan heller ikke rigtig betale sig for mig at rende rundt og lege gangster
eller hvad man skal sige.
103
1157
1158
1159
1160
1161
1162
1163
1164
1165
1166
1167
1168
1169
1170
1171
1172
1173
1174
1175
1176
1177
1178
1179
1180
1181
1182
1183
1184
1185
1186
1187
1188
1189
1190
1191
1192
1193
1194
1195
1196
1197
1198
1199
1200
1201
1202
1203
1204
1205
1206
1207
1208
1209
I: I forhold til hvad?
IP: Jeg har jo min respekt, der hvor jeg kommer fra. Man vil jo altid have mere og større ting og gå rundt
med råhypnoler og spise en masse råhypnoler og gå rundt med pistol, det er ikke lige den bedste cocktail, det
er det ikke. Det går jo galt en eller anden dag. Min familie siger også jeg skal stoppe. Så siger jeg at ellers så
fortsætter jeg ligesom min bror, fordi vi har oplevet meget sammen.
I: Han kunne godt tænke sig at du blev ved?
IP: Jamen altså, han vil da, tænke sig og tænke sig, han har da ikke noget imod at jeg fortsætter, men han vil
ikke sådan sige du skal fortsætte og ej, kom nu og sådan nogle ting.
I: Du tror ikke han vil presse dig?
IP: Nej, det vil han ikke. Han ved jo også godt at det.. for ham der er det nærmest for sent og han røg (dårlig
lyd), han er også rimelig hardcore.. Han er ikke til at styre. Han er skideligeglad med alt og alle. Ja, det er
lidt svært.
I: Hvad kom jeg til..
IP: Skal vi ikke prøve at bytte smøger, jeg vil gerne prøve at smage en af de der.
I: Jo, jo..
IP: Så kan du prøve en af mine Prince i stedet for. Så prøver vi sådan en. Dem har jeg sgu' aldrig set før, det
har jeg ikke.
I: Det er uden.. der er ikke så mange tilsætningsstoffer. (afbrydelse) Du sad og snakkede om din storebror.
Jo, jeg tænkte sådan på, hvad.. det lyder som om du godt kunne forestille dig dit liv på en lidt anden måde?
IP: Jaeh.. jeg kan ikke rigtig se hvordan mit liv ellers skulle være. Jeg er nærmest opfostret i.. til det her
miljø. Jeg er født sådan og har været sådan hele mit liv, stort set. Jeg kan ikke rigtig forestille mig et andet
liv. Jeg vil sgu' gerne ud af det og det eneste jeg sådan kan se frem til nu, det er at færdiggøre min 9. klasses
eksamen og.. så mere kan jeg ikke rigtig se ud i fremtiden, jeg ved ikke hvor jeg er om et halvt år, jeg kan
sagtens sidde og sige sådan her og så... i morgen så har jeg lige en nedtur og så roder jeg mig ud i et eller
andet også, så jeg ved ikke hvor jeg er om et halvt år, det ved jeg ikke.
I: Du kan på en måde godt tænke dig at det var på en anden måde, men det er svært for dig at se hvordan det
skulle være?
IP: Jeg ville gerne have at det skulle være på en anden måde, men jeg kan ikke se det, på ingen måde.. det
kan jeg ikke. Altså selvfølgelig jeg kunne godt tænke mig at få en kone og børn og stort hus, men det ved jeg
godt, det kan jeg ikke.. jeg ved ikke hvordan det skal lade sig gøre.
I: Men det er også, du siger du koncentrerer dig om at få en 9. klasses eksamen.
IP: Ja, en eksamen og så bare i det hele taget holde sig væk fra stoffer. Lige så snart jeg begynder på stoffer,
så begynder jeg også på kriminalitet.
I: Så det kunne godt være en vej væk fra..
IP: Ja, først skal jeg lade være med stoffer..
104
1210
1211
1212
1213
1214
1215
1216
1217
1218
1219
1220
1221
1222
1223
1224
1225
1226
1227
1228
1229
1230
1231
1232
1233
1234
1235
1236
1237
1238
1239
1240
1241
1242
1243
1244
1245
1246
1247
1248
1249
1250
1251
1252
1253
1254
1255
1256
1257
1258
1259
1260
1261
1262
I: Planlægger du dit liv fremover i nogen grad? Både i forhold til nogle uger om du har nogle aftaler..
IP: Det har jeg ikke. Som sagt jeg ved ikke.. jeg tager hver dag som den kommer. Får jeg en god idé den dag,
så snakker jeg måske med en når jeg kommer ud, nå men vi har et arbejde til dig, nå okay, fedt nok, så
begynder vi på det.
I: Hvad kunne det være?
IP: Jeg kan godt lide at rode med knallerter. Det har jeg gjort meget. Så har jeg lagt og tunet knallerter så de
kommer op til lidt hurtigere.. har også stjålet en del knallerter.
I: På et værksted eller?
IP: Ja, så at være knallertmekaniker, det kunne jeg faktisk godt tænke mig.
I: At blive uddannet mekaniker?
IP: Ja, altså knallertmekaniker. Biler siger mig ikke så..
I: Ikke så meget biler?
IP: Nej, det er mere knallerter og scootere og sådan.. det kunne jeg godt tænke mig, men.. det er lidt svært..
jeg ved ikke rigtig hvordan det skal kunne lade sig gøre.. jeg vil gerne prøve at gøre det.
I: Hvad tror du der gør det svært?
IP: Når man er... man er en helt anden person herinde for eksempel end man er når man er udenfor, herinde
går man lidt mere i sig selv og er lidt barnlig og sådan nogle ting. Det er rigtig svært at forklare. Som sagt
ved jeg ikke hvor jeg er om et halvt år. Der er ting jeg godt kunne tænke mig.. jeg tror sgu' ikke på at det kan
lykkes.
I: Sådan noget med penge, hvordan styrer du dine penge?
IP: Styrer mine penge.. herinde bliver der holdt styr på dem ude fra kiosken, når jeg har penge så er de altid
væk 10 minutter efter, så bruger jeg bare pengene hastigt.
I: Sådan er det hele tiden?
IP: Ja, stort set. Jeg er sgu' ikke den gode, jeg er ikke særlig god til at holde på mine penge.
I: Hvad bruger du dem så på?
IP: De seneste år, hver gang, så har jeg brugt dem på stoffer, sådan noget, det er jo dyrt ikke? Det er jo ikke
ligesom at gå ned og købe en pakke smøger, så holder den jo hele dagen.. der hvor jeg kommer fra der er der
sgu' ikke så meget, så kan du lige få 20 gram amfetamin, så sniffer vi lige de 10 gram og så gemmer vi de
andre 10 gram til i morgen, sådan er det ikke, så sniffer man bare det man har indtil der ikke er mere, kører
bare indtil der ikke er mere.
I: Hvor meget kunne det være?
IP: Tit og ofte så er det 20 gram. Mig og mine kammerater på en nat, det er også derfor jeg har røget herfra
og så på psykiatrisk afdeling, fordi jeg var en dag – to dage i dyb psykose, hvor jeg blev indlagt på
105
1263
1264
1265
1266
1267
1268
1269
1270
1271
1272
1273
1274
1275
1276
1277
1278
1279
1280
1281
1282
1283
1284
1285
1286
1287
1288
1289
1290
1291
1292
1293
1294
1295
1296
1297
1298
1299
1300
1301
1302
1303
1304
1305
1306
1307
1308
1309
1310
1311
1312
1313
1314
1315
psykiatrisk afdeling for at få medicin mod min psykose. Pga. man havde taget så mange stoffer man havde
taget så stor.. i så voldsomme mængder i løbet af kort tid så man lavede alt muligt mærkeligt og min krop
også..
I: Har du lavet noget fast i fritiden, noget sport eller musik eller et eller andet?
IP: Nej, ikke rigtig. Jeg har gået lidt til FDF da jeg var 9-10 år gammel, da jeg begyndte at ryge og drikke og
tage stoffer så, fuck det, det gider jeg fandme ikke. Jeg ville hellere sidde og ryge mig en fed..
I: Igen et lidt mærkeligt spørgsmål, men synes du, synes du at du har oplevet mere end de fleste?
IP: Det ved jeg ikke. Jeg har oplevet mange ting, mange forskellige ting, gjort mange forskellige ting. Jeg har
nok oplevet mange ting som 16-årige normalt ikke ville have oplevet. Heller ikke en normal 16-årig i det
kriminelle miljø.
I: Det er de ting du allerede har snakket om eller?
IP: Ja.. jeg har lavet mange slemme ting. Det er ikke noget jeg ønsker at komme helt ind på.
I: Det er ok.
15.4.: Transkribering af interview med ”Youssef”, 16 år, indsat på Egely
I: Jeg skulle til at spørge hvad du laver derhjemme..
IP: Meget sådan, vi går tit i byen, er til fester. Vi går i arkaden..
I: Arkaden?
IP: På diskotek og til fester, hver weekend skiftes vi. Så er der en der en der holder en fest hjemme hos ham
og. Vi plejer at holde fest hos en der hedder [navn]. Han bor alene.
I: Er det så nogle faste venner du har?
IP: Mja.. Der er nogle faste jeg render rundt sammen med, men jeg har altid mange venner, som det ikke er
så tit jeg er sammen med.
I: Jeg skulle til at sige hvor mødes I, det har du lige sagt,
IP: Vi mødes på banegården, så tager vi..
I: Bor I så langt fra hinanden?
IP: [navn]. De meste bor i [navn].
I: Det er omkring [navn]?
IP: Jeg bor i [navn]. Der er nogle andre der bor i [navn].
I: Sidder I så nogle gange derhjemme eller hvad? Eller går i bare ud i byen?
IP: Nogle gange der er vi der og nogle gange tager vi på [navn].
106
1316
1317
1318
1319
1320
1321
1322
1323
1324
1325
1326
1327
1328
1329
1330
1331
1332
1333
1334
1335
1336
1337
1338
1339
1340
1341
1342
1343
1344
1345
1346
1347
1348
1349
1350
1351
1352
1353
1354
1355
1356
1357
1358
1359
1360
1361
1362
1363
1364
1365
1366
1367
1368
I: Det er også et diskotek?
IP: Nej, det er, ligesom restaurant, hvor man kan ryge vandpibe og sådan noget. Nogle gange sidder de og
ryger vandpibe.
I: Det lyder som om det er mere.. det er ikke så meget derhjemme I sidder? Det er mere udenfor?
IP: Ja, det er mere udenfor.
I: Steder ude i byen?
IP: Ja, steder ude i byen. Hvis der ikke er noget at lave, så tager vi også til fest.
I: Hvad laver I så ellers når I sådan render rundt?
IP: Vi render rundt og hygger os, er smarte og.. vi tager tit på arkaden.
I: Så sidder I der og snakker?
IP: Ja.
I: Hvad sidder I så og snakker om?
IP: Om piger eller hvor vi har været eller skolen
I: I går på den samme skole?
IP: Jeg går på produktionsskole. De går på forskellige skoler. Vi snakker om hvordan det har været.
I: Det er så nogle som stadig går i folkeskole?
IP: Ja.
I: De er ikke så gamle som dig?
IP: Nej.
I: Når I render rundt, synes du så der bliver lagt mærke til jer? Altså når I kommer gående på gaden, eller der
i Arkaden? At folk sådan kigger efter jer?
IP: Nej, nogle gange på banegården så.. vagterne kigger efter os og sådan..
I: Altså de vagter der er på banegården?
IP: Tit så..
I: Ikke sådan almindelige mennesker? Du synes ikke de sådan kigger efter jer?
IP: Tja, ikke rigtig nej.
I: Din tøjstil, hvordan vil du beskrive din tøjstil? Bare sådan hvad det er for noget tøj. Også gerne hvad det er
for nogle mærker.
107
1369
1370
1371
1372
1373
1374
1375
1376
1377
1378
1379
1380
1381
1382
1383
1384
1385
1386
1387
1388
1389
1390
1391
1392
1393
1394
1395
1396
1397
1398
1399
1400
1401
1402
1403
1404
1405
1406
1407
1408
1409
1410
1411
1412
1413
1414
1415
1416
1417
1418
1419
1420
1421
IP: Jeg går i Chickman, Levi's eller Jack & Jones. Nok mest. Nogle gange går jeg også i Quint.
I: Hvad er det for en slags tøj?
IP: Sådan hiphop tøj. Noget på mode. Det er forskelligt.
I: Er det også noget dine venner går I?
IP: Ja, (dårlig lyd). Også noget Levi's, en skjorte eller en trøje med alle mulige tegninger på.
I: Så er det lidt samme stil eller hvad?
IP: Ja.
I: Hvis du sådan ser op til, eller har du nogen du sådan ser op til? Nogle du synes der er, nogle af dine venner
du synes der er seje.
IP: Nej, kun min træner i boksning.
I: Nårh ja, du sagde at du gik til noget boksning. Hvad er han for en type?
IP: Han er en god træner, altså, han har været Danmarksmester et par gange.
I: Så det er fordi, det er det at han har været Danmarksmester som du synes er fedt?
IP: Ja..
I: Hvordan synes du han er som person?
IP: Han er meget sød over for os, når han sådan..
I: Er han god at snakke med?
IP: Ja.
I: Er der andre som, idoler eller nogle typer du synes der er fede?
IP: Ja, 50 cent.
I: Ja, du så lige billedet? Hvad er det du synes der er fedt ved ham?
IP: Han skriver nogle gode sange og han er stor, han har gode muskler og sådan noget.. Han har trænet
meget. Han har fede tatoveringer og..
I: Og du vil også gerne træne meget?
IP: Ja..
I: Ja, det er vel nødvendigt hvis man skal være bokser... Synes du sådan, det her er et lidt specielt spørgsmål.
Du skal endelig bare sige til hvis der er nogle af de her spørgsmål, som du synes virker mærkelige.. Har du
en fornemmelse af at du tilhører en bestemt kultur? Jeg kunne nævne nogle eksempler. En hiphopkultur, en
bandekultur, et eller andet. Et eller andet kulturelt fællesskab, nogle ting som I har til fælles dem du render
108
1422
1423
1424
1425
1426
1427
1428
1429
1430
1431
1432
1433
1434
1435
1436
1437
1438
1439
1440
1441
1442
1443
1444
1445
1446
1447
1448
1449
1450
1451
1452
1453
1454
1455
1456
1457
1458
1459
1460
1461
1462
1463
1464
1465
1466
1467
1468
1469
1470
1471
1472
1473
1474
rundt sammen med? Du sagde foreksempel jeres tøj, eller noget hvor I snakker om de samme ting, eller er
der noget du synes I har til fælles?
IP: Ja, vi går i de samme tøjmærker og sådan noget. Samme bukser for eksempel, samme trøjer..
I: Der er ikke andet du synes I har til fælles?
IP: Vi kender næsten de samme mennesker. De samme venner og..
I: Så det er mest et spørgsmål om at I kender de samme?
IP: Ja, vi kender de samme og vi er altid sammen. Vi går de samme steder og..
I: Hvordan har du lært dem at kende så?
IP: Nogle har jeg lært at kende i skøjtehallen. Der er sådan hver fredag så er der fest der.
I: Det er inde i Odense?
IP: Ja, så nogle gange så er der (dårlig lyd) så er der min bror, så nogle gange er jeg i byen sammen med
dem. Lærer nogle andre at kende.
I: Jamen, så kom vi jo til de der billeder. Ideen den var at hvis du bare sidder og kigger lidt på billederne.
Hvis der er nogle billeder du har lyst til at snakke om, så må du gerne det. Ellers kan jeg.. det kan du bare
lige til at starte med.
IP: Hvad jeg synes om dem?
I: Ja, hvad du synes om dem, eller hvad du kommer til at tænke på når du ser billederne. Du kan bare vælge
et billede ud, eller også.. jeg kan vælge.. hvis vi tager det der billede. Det har jeg ikke snakket med de andre
om. (familien)
IP: Man sidder og slapper af når man spiser. Familien og at samle sig.
I: Er det noget du synes du har? En familie som..
IP: Ja, det er nogle gange som der. Hvordan det er at snakke om ting, hvis det er.
I: Har du det godt med din familie?
IP: Ja. Jeg har det rigtig godt med min familie.
I: Hvad med det her?
IP: Ja, det er sgu svært at se.
I: Jeg tror det skal forestille nogle betjente der løber
IP: Jeg kender.. der var en fodboldkamp så var der ballade.
I: Hvad med det der?
IP: Er det sådan graffiti? Det er mest sådan punkere og sådan der laver sådan nogle tags.
109
1475
1476
1477
1478
1479
1480
1481
1482
1483
1484
1485
1486
1487
1488
1489
1490
1491
1492
1493
1494
1495
1496
1497
1498
1499
1500
1501
1502
1503
1504
1505
1506
1507
1508
1509
1510
1511
1512
1513
1514
1515
1516
1517
1518
1519
1520
1521
1522
1523
1524
1525
1526
1527
I: Det er ikke noget du gør? Noget du kan se det smarte i?
IP: Nej.. Ham der så tænker jeg på statsministeren. Han er i folketinget.
I: Hvad synes du om ham?
IP: Det har jeg ikke rigtig nogen kommentar om. Nogle gange siger han gode ting, andre gange siger han
nogle dårlige. Begge dele.
I: Ja, Hanne sagde at I sådan ser nyheder?
IP: Ja, hver morgen. Der skal vi se nyheder.
I: Ja, hvis du, du snakkede lidt om 50 cent. Der er et billede af ham der. Hvad.. hvad er det ved ham der er..?
IP: Det er, stor og sej, og han træner meget.. og rapper. Han har jo lavet gode sange. Jeg har også set filmen
om hans.. hvordan han blev rapper og sådan noget.
I: Er det fedt med de der tatoveringer?
IP: På hans overarm står der 50 cent, og så..
I: Har du selv nogle tatoveringer?
IP: Nej.
I: Er det noget du skal have?
IP: Ja.. Noget på ryggen ligesom Mikkel Kessler. Sådan noget der kommer rundt her.. (illustrerer)
I: Er det sådan noget med sådan nogle.. Hvad med de her?
IP: Nik og Jay.. (dårlig lyd) Er det ikke Pia Kjærsgaard hende der?
I: Jo.
IP: Hun er også i Folketinget. Så dronning Margrethe.
I: Hvad med ham der?
IP: En junkie. (Niarn) Sidder bare og ryger fed.
I: Du kan ikke se hvem det er? Det er Niarn
IP: Mja..
I: Ham kender du ikke så godt?
IP: Det der det er typisk USA (billede 11)
I: På billede 11 der? Hvad er det sådan der er typisk USA ved det billede?
110
1528
1529
1530
1531
1532
1533
1534
1535
1536
1537
1538
1539
1540
1541
1542
1543
1544
1545
1546
1547
1548
1549
1550
1551
1552
1553
1554
1555
1556
1557
1558
1559
1560
1561
1562
1563
1564
1565
1566
1567
1568
1569
1570
1571
1572
1573
1574
1575
1576
1577
1578
1579
1580
IP: De render med hiphop tøj og så render rundt på gaden og synes de er seje og styrer hele gaden.
I: Synes du det virker lidt åndssvagt?
IP: Ja, det synes jeg.. Så har de pistoler..
I: Er der noget andet ved de billeder du synes du har lyst til at snakke om?
IP: Ham her har noget mærkeligt hår (punkeren). Ellers ikke rigtig noget.
I: Vi fortsætter med.. Jeg skulle til at spørge om du ryger, men det.. det gør du ikke. Hvad med dine venner,
ryger de?
IP: Ja, men der er ikke nogen i min familie der ryger.
I: Okay. Hvad med alkohol?
IP: Slet ikke.
I: Du drikker slet ikke?
IP: Jeg drikker ikke og jeg ryger ikke. Slet ingen ting. Jeg holder mig fra det især hvis jeg skal træne. (dårlig
lyd)
I: Hvor lang tid har du så trænet?
IP: Jeg har trænet i 2 år. Så har jeg vundet 7 kampe, altså alle sammen.
I: Og du er 16?
IP: Ja, jeg startede da jeg var 14.
I: Nå men det vil så sige, så har du heller ikke.. Har du så drukket før det?
IP: Nej. Jeg har aldrig drukket.
I: Har du en kæreste?
IP: Ja.
I: Er det en du har haft i lang tid?
IP: Et halvt.. tre-fire måneder ca.
I: Synes du sådan at du har oplevet meget med piger?
IP: Ikke rigtigt nej. For et halvt år siden der var jeg slet ikke.. altså jeg tog ikke i byen eller til fest eller sådan
noget. Men efter det, lidt efter, så begyndte jeg at tage i byen og til fester og..
I: Det var noget du begyndte på pludseligt?
IP: Ja.. Bare med dem der venner, så begyndte vi at tage i byen og..
111
1581
1582
1583
1584
1585
1586
1587
1588
1589
1590
1591
1592
1593
1594
1595
1596
1597
1598
1599
1600
1601
1602
1603
1604
1605
1606
1607
1608
1609
1610
1611
1612
1613
1614
1615
1616
1617
1618
1619
1620
1621
1622
1623
1624
1625
1626
1627
1628
1629
1630
1631
1632
1633
I: Nå okay, så det var efter du lærte dem at kende at du sådan begyndte at gå i byen og sådan?
IP: Førhen der var jeg tit hjemme og se på min mor (?!)
I: Jeg tænkte på at snakke om, hvad er din oplevelse med skole?
IP: Almindelig folkeskole eller produktions-..?
I: Du må gerne snakke om begge dele.
IP: Jeg havde det stille og roligt da jeg gik i almindelig skole. Nogle gange fulgte jeg ikke så meget med i
klassen og pjattede lidt og..
I: Hvordan?
IP: Så lavede jeg noget sygt i klassen, så blev jeg smidt ud af skolen. Jeg kom op at slås med
skoleinspektøren.
I: Det er ikke så smart..
IP: Nej.. Så kom jeg ud, så snakkede jeg med min sagsbehandler.. Hun fandt en produktionsskole, hvor vi
laver værksted. To gange om ugen får vi læst dansk og.. Ellers private steder, jeg har været i praktikker
mange steder som mekaniker, med biler også, og diamantskærer. Jeg har været forskellige steder, altså
automekaniker og lakerer og..
I: Er det noget du gerne ville arbejde med?
IP: Jeg vil gerne være mekaniker. Jeg har lavet sådan forskellige ting. Hvis jeg ser hvor god jeg er til det, jeg
kan godt passe det, jeg har også været i skolen, i værksted, hvor vi lavede forskellige ting.
I: Kender du andre der er mekanikere?
IP: Jeg kender to af min fars venner, de er mekanikere. Nogle gange når jeg er sammen med min far, da han
havde en bil, nogle gange når han skal lave lidt på den, så er det nogle der hjælper ham til det. Hvis den er
flad, så skifte hjulene på den, så kører vi over og pumper den. (dårlig lyd)
I: Så der har du hjulper lidt og fået penge for det?
IP: Ja..
I: Nå ja, nu var det egentlig skolen vi kom fra, men ellers, synes du sådan at du kedede dig i skolen?
IP: Nogle gange gjorde jeg, andre gange.. faktisk lige i starten der kedede jeg mig ikke så meget. Men efter
et stykke tid så var der mig og mine venner, så begyndte vi at lege, at pjatte i klassen.
I: Altså I fulgte ikke så meget med i timerne? Var det efter du fik nogle bestemte venner?
IP: Ja.. Der var meget af det i klassen, indtil vi blev smidt ud af klassen. I timerne sådan..
I: Er det så de samme venner som du..
IP: Nej, det er nogle andre.
112
1634
1635
1636
1637
1638
1639
1640
1641
1642
1643
1644
1645
1646
1647
1648
1649
1650
1651
1652
1653
1654
1655
1656
1657
1658
1659
1660
1661
1662
1663
1664
1665
1666
1667
1668
1669
1670
1671
1672
1673
1674
1675
1676
1677
1678
1679
1680
1681
1682
1683
1684
1685
1686
I: Du sagde det med inspektøren du kom op at slås med ham.
IP: Jeg havde en mobiltelefon, så ringede den i klassen, så skulle min lærer have den, og så afleverede han
den til skoleinspektøren, så da jeg havde fri, så fik, jeg fik ikke lov til at tage den med.
I: Du fik den ikke efter..?
IP: Ja. Så sagde han at mine forældre de skal komme og hente den. Så blev jeg sur på ham og begyndte at
skubbe og slå på ham. Så blev jeg smidt ud.
I: Har der været andre ting i folkeskolen hvor du sådan har?
IP: Ja, nogle gange, jeg har været oppe at slås, så får jeg smadret en der,
I: Så siger du, I har været oppe at slås nogle gange?
IP: Ja, der er nogle gange hvor vi slåsser for sjov, så lige pludselig bliver det til alvor.
I: Er det sådan. Hvem er det så du slås med?
IP: Nogle gange fra min parallelklasse. Nogle jeg møder på gaden eller er sur på eller sådan noget. Jeg kan
huske da vi gik i 5. klasse. Der var vi tit oppe at slås med dem der gik i 6. klasse. Der var vi tit oppe at slås
med dem.
I: Hvordan kom I op at slås?
IP: Altså i pausen, der var en fodboldbane og så galdt det om at få den først. Og hvis vi havde den så kom de
og ødelagde det for os og hvis de havde den, så kom vi op at slås med dem.
I: Synes du så selv, at det var jer der startede det eller de andre?
IP: Nogle gange os der startede det og andre gange, når vi havde banen så er det dem der starter.
(afbrydelse)
I: Du sagde, at I fulgte ikke så meget med da du fik nogle venner hvor I begyndte at pjatte og sådan?
Hvordan begyndte sådan noget?
IP: Vi drillede meget og råber, kastede med viskelæder på hinanden, papir.. så vi forstyrrede de andre.
I: Hvorfor fik I lyst til det?
IP: Lige så snart der er en der starter på det, så går de andre også i gang med at gøre det. Så kan vi ikke lade
være med at stoppe.
I: Et spørgsmål som er lidt mærkeligt. Synes du sådan i skolen eller i andre sammenhænge at du har prøvet
på at snyde systemet? Prøvet at slippe udenom på en nemmere måde?
IP: Nogle som går tit og laver lektier så kigger jeg bare over til de andre, så de laver det for mig.
I: Så har du nogen der kan hjælpe med det.
IP: Det er altid pigerne.
113
1687
1688
1689
1690
1691
1692
1693
1694
1695
1696
1697
1698
1699
1700
1701
1702
1703
1704
1705
1706
1707
1708
1709
1710
1711
1712
1713
1714
1715
1716
1717
1718
1719
1720
1721
1722
1723
1724
1725
1726
1727
1728
1729
1730
1731
1732
1733
1734
1735
1736
1737
1738
I: De er gode til det?
IP: Ja.. Så kom jeg lige med lektierne og.. nå, lav lige dem her. Så laver vi bare ballade, så pigerne er slet
ikke sådan.
I: Har du haft nogle negativt oplevelser med lærerne? Du siger du var oppe at slås med inspektøren, men
lærerne?
IP: Nogen, hvis det er mig, så smider de mig ud af klassen i to timer eller resten af dagen, så får de kontakt til
vores forældre.
I: Synes du så nogle gange at det har været lærerne der har været skyld i det?
IP: Ja, nogle gange, hvis vi ikke må nogle ting, hvis han siger, det må du ikke det der, så bliver de nogle
gange mugne over det der, så bliver jeg sur på læreren..
I: Hvis der er nogen der giver dig skylden for noget du ikke har gjort?
IP: Det har jeg også prøvet nogle gange hvor vi får skyld for noget. For eksempel en dag hvor en i 7. klasse,
havde en mobiltelefon der blev stjålet, så mig og to af mine venner vi fik skylden for det. En af mine venner
han var slet ikke i skole da den blev stjålet. Så fik vi skyld for det og så tre dage, så var der en af de andre i
parallelklassen der kom og indrømmede at det var ham der havde stjålet den, selvom skoleinspektøren troede
at det var mig og mine venner.
I: Er det mange gange at du har oplevet sådan noget?
IP: (dårlig lyd)
I: Hvordan har du det med at det sådan er lærerne der bestemmer i skolen?
IP: Selvfølgelig skal de bestemme. Nogle gange går de over, lidt over. Så bestemmer de for meget.
I: Hvad kunne det for eksempel være?
IP: Nogle gange hvis man ikke har blyant med, så siger de, nej du må ikke låne den af ham, du må hente dine
egne ting.
I: Sådan så de siger til dig at du skal gå hjem og hente dine egne ting?
IP: Nogle gange hvis jeg har haft idræt, så hvis der er nogen der ikke har haft tøj med, så hvis ham der har to
par, så siger han, nej du må ikke låne dem der. Så sender ham en hjem og hente idrætstøj, så kommer man
bare op igen. Nogle gange må man ikke have kasket på.
I: Altså i skolen.
IP: Ja..
I: Er det så, de der ting det var med folkeskolen, ikke? Er det så anderledes med produktionsskolen?
IP: Ja, det er det. Der er ligesom lidt frit og man kan lave masser af forskellige ting.
114
1739
1740
1741
1742
1743
1744
1745
1746
1747
1748
1749
1750
1751
1752
1753
1754
1755
1756
1757
1758
1759
1760
1761
1762
1763
1764
1765
1766
1767
1768
1769
1770
1771
1772
1773
1774
1775
1776
1777
1778
1779
1780
1781
1782
1783
1784
1785
1786
1787
1788
1789
1790
1791
I: Altså de lærere der er der, hvordan har du det med dem? Jeg har det meget godt, men der er også dem på
folkeskolen jeg har haft det meget godt med. Det er bare nogle gange hvor de bliver lidt irriterende og
sådan..
I: Er det så nogle bestemte hvor de bliver irriterende eller? Er der nogle af dem der sådan er nogle røvhuller?
IP: Ja, der er faktisk nogle der er nogle røvhuller, men de kommer ikke så tit. De kom kun en enkelt gang om
ugen eller sådan noget. Ellers har jeg haft det godt med..(afbrydelse)
I: Du sagde at I nogle gange var oppe at slås, nogle fra 7. klasse eller sådan..
I : Du sagde at I nogle gange var oppe at slås, nogle fra 7. klasse eller sådan.. Hvad så med at man nogle
gange i samfundet skal, i supermarkedet, skal stå i kø, vente på ens tur, sådan noget med at sidde stille i
timen, overholde regler som man ikke selv har bestemt. Hvordan har du det med det?
IP: Jeg har svært ved at sidde stille i timerne. Og i køen nogle gange, så kan det være lidt åndssvagt, når det
tager lang tid. Hvis man for eksempel ikke har købt så mange ting. Så skal man vente i lang tid, det kan være
lidt åndssvagt.
I: Har du svært ved at overholde sådan nogle ting?
IP: Ikke så meget. Så er der nogle gange, hvorfor var det ikke lige mig der kom først.
I: Tror du det er noget andet, hvis du er sammen med dine venner? Eller hvis du render rundt alene.
IP: Nej, nogle gange når jeg er alene, så er det kedeligt, men hvis vi er sammen så står vi og snakker.
I: Du tror ikke, at.. Med familie, hvordan har du det med at der er nogle der bestemmer mere end andre?
IP: Det er tryghed.
I: Det fungerer meget godt?
IP: Ja, det fungerer meget godt. Dem der ikke er så mange år, så spørger vi far..
I: Er det mest din far der bestemmer?
IP: Ja..
I: Hvis du har lyst, må du gerne fortælle hvad du har haft af oplevelser med politiet.
IP: Nogle gange er de meget hjælpsomme hvis man har et problem. Nogle gange så (utydeligt). Engang hvor
vi blev anholdt, så rykkede i mine hænder. Omme på ryggen. Helt op til.. det gjorde rigtig ondt.
I: Noget hvor det ikke var nødvendigt?
IP: Ja.. Han tog og så pressede han helt op. Jeg kunne ikke bevæge min ene arm i to dage. Det gjorde ondt
overalt i hele min arm.
I: Hvorfor gjorde han det?
IP: Han kom bare, så tog han fat i min hånd og så bare op med den alt hvad han kan. Det gjorde pisseondt.
115
1792
1793
1794
1795
1796
1797
1798
1799
1800
1801
1802
1803
1804
1805
1806
1807
1808
1809
1810
1811
1812
1813
1814
1815
1816
1817
1818
1819
1820
1821
1822
1823
1824
1825
1826
1827
1828
1829
1830
1831
1832
1833
1834
1835
1836
1837
1838
1839
1840
1841
1842
1843
1844
I: Hvad havde du lavet der?
IP: Det var en gang hvor jeg løb væk fra politiet.
I: Hvordan kan det være at du løb væk fra dem?
IP: Vi kørte i en stjålet bil og så stoppede de os og så løb vi væk. (utydeligt)
I: Du havde også haft nogle gode oplevelser med politiet?
IP: Jeg har haft en kontaktperson, som var politimand. Vi laver rigtig meget sammen, vi tager i byen, hver
anden uge, spiser, i biograf eller nogle forskellige ting.
I: Hvordan er han?
IP: Han er rigtig flink. Nogle gange hvis man har nogle problemer så er de meget hjælpsomme.
I: Tror du politiet er mere efter dig end andre?
IP: Det tror jeg ikke, nej. De passer bare deres job.
I: Så du tror at de ting, hvor de har været efter dig..
IP: Så er det fordi jeg har lavet kriminalitet.
I: Hvad har du lavet af forskellige ting?
IP: Så har jeg lavet vold og biltyverier
I: Er det mest det, eller har du også lavet andre ting?
IP: Nej, det er kun sådan nogle.. vold og biltyverier.
I: Du sagde, du har hverken sådan røget eller drukket. Har du heller ikke taget stoffer?
IP: Nej..
I: Heller ikke hash?
IP: Heller ikke hash. Slet ikke nej.
I: Så det er har bare været biltyverier
IP: Og så vold her.
I: Har det været mange gange?
IP: Fire gange vold.. biltyverier fem-seks gange. Det er mere når vi tager til fester, så er der ikke bussen der
kører, så tager vi bare en bil.
I: Tror du politiet har været skyld i noget af det som du.. hvis du er blevet anholdt eller et eller andet, du
snakkede om det hvor du fik armene om på ryggen. Var det også til en fest, hvor I havde stjålet en bil eller?
116
1845
1846
1847
1848
1849
1850
1851
1852
1853
1854
1855
1856
1857
1858
1859
1860
1861
1862
1863
1864
1865
1866
1867
1868
1869
1870
1871
1872
1873
1874
1875
1876
1877
1878
1879
1880
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
1889
1890
1891
1892
1893
1894
1895
1896
1897
IP: Ja, det var også til en fest hvor vi var på vej hjem.
I: Så blev I stoppet?
IP: Vi kørte stærkt og så kørte vi over for rødt lys. Så kom politiet.
I: Så på den måde fandt de ud af at..
IP: (utydeligt)
I: Du har heller ikke lavet noget hærværk? Sådan noget med at ødelægge ting.
IP: Ikke så meget. Kun nogle gange vi ødelægger, når vi har stjålet noget, nogle gange i busstoppesteder, så
hvis der er lang tid til at bussen kommer, så (utydeligt) og postkasser, vi lægger raketter i dem der
postkasser. Så sprænger de af.
I: Hvordan har du det med de ting du sådan har lavet?
IP: Nogle ting har jeg.. hvis der har været, så har jeg det godt med det, hvis der har været dårlige ting så..
men så efter et stykke tid når jeg tænker over det.. så tænker jeg nej, det var dumt gjort, jeg skulle have ikke
have gjort det der.
I: Hvad for nogle ting synes du?
IP: Det der med biltyverier og vold og sådan noget. Der tænkte jeg ikke.. jeg skulle bare have sagt nej. Nej,
jeg gider ikke sådan noget. Det er for sent nu.
I: Men får det dig så til at tænke at det er det ikke værd igen eller?
IP: Ja.. Jeg har også tænkt mig at når jeg kommer ud igen, så skal jeg bare fortsætte med min skole og mit
fritidsjob.. så nogle gange tager jeg i byen men ikke mere vold eller ballade eller..
I: Hvad er det der får dig til at synes at det måske ikke er så smart?
IP: Når man kommer ind at sidde for det og man bliver holdt fanget. Det er slet ikke sjovt at komme ind at
sidde. Så ens venner de er bare ude i byen og
I: Er det noget med at du synes det er forkert at gøre eller er det fordi det er pinligt?
IP: Selvfølgelig jeg synes det er forkert at gøre.
I: Du synes også at det er forkert at gøre de ting?
IP: Ja..
I: Hvordan har du det sådan med loven i det hele taget?
IP:Det ved jeg ikke. Jeg kender ikke lige loven rigtigt.
I: Synes du.. er der nødt til at være nogle love om tingene eller er der nogle ting hvor du synes at det er
åndssvagt at der er love?
IP: Jeg har det godt med loven.
117
1898
1899
1900
1901
1902
1903
1904
1905
1906
1907
1908
1909
1910
1911
1912
1913
1914
1915
1916
1917
1918
1919
1920
1921
1922
1923
1924
1925
1926
1927
1928
1929
1930
1931
1932
1933
1934
1935
1936
1937
1938
1939
1940
1941
1942
1943
1944
1945
1946
1947
1948
1949
1950
I: Der har bare været nogle ting hvor du sådan har..
IP: Det er ikke godt man må være 18 år for at køre, i USA der må man køre hvis man er 16.
I: Hvad med dine penge, når har nogle penge, hvordan styrer du det?
IP: Jeg sparer mange penge. Jeg har 12.000,- eller sådan noget derhjemme. Jeg bruger dem tit på tøj og.. hvis
bare når jeg bliver stor, jeg skal have en bil eller sådan, det sparer jeg op til.
I: Sådan med at planlægge fremad med aftaler både nogle uger frem og længere tid frem. Er det noget du
gør? Aftaler og sådan noget.
IP: Ja.. planlægge fremtid og faktisk..
I: Også at have aftaler med folk?
IP: Ja
I: Og det kan du godt styre?
IP: Ja, det kan jeg godt styre. Nogle gange skriver jeg det på min mobil hvis jeg har en aftale.
I: Jeg skulle til at spørge om du havde noget fast i fritiden, men det var noget med at du gik til boksning?
IP: Jeg har gået med aviser to gange om ugen.
I: Det er sådan fast arbejde?
IP: Ja.. jeg har gjort det i 3 år.
I: To gange om ugen?
IP: Ja, onsdag og lørdag. Jeg har gjort det i 3 år, lang tid.
I: Du må da gerne fortælle lidt mere om det der job med aviser. Hvordan synes du det var?
IP: Første gang, da jeg startede, der var jeg helt vild med det. De prøvede at hjælpe mig, så da vi fik mange
ruter, så vi fik 11 ruter om dagen, så om sommerferien, så var det lidt kedeligt, men så har jeg vænnet mig til
det.
I: Så det er kedeligt, men du har vænnet dig til det?
IP: Så kommer man til at lave noget fornuftigt. Så går tiden med noget fornuftigt, sådan små penge.
I: Du får lidt penge ud af det. Synes du sådan at du har oplevet mere end de fleste? Synes du at du har
oplevet meget?
IP: Ja, altså jeg synes jeg har oplevet mange ting.
I: Det behøver ikke nødvendigvis være noget kriminelt.
IP: Jeg har oplevet mange ting med mine venner og sådan noget.
118
1951
1952
1953
1954
1955
1956
1957
1958
1959
1960
1961
1962
1963
1964
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
I: Hvad er det for noget?
IP: Meget med træning og sport og sådan skole og sådan noget, og mobiler og sådan. De andre de ved ikke
noget om.. de er ikke så gode til det.
I: Til..?
IP: Foreksempel på mobilen.. de nye mobiler, hvad man kan med biler eller træning med boksning.
I: Så du synes du ved nogle ting, som ikke andre ved?
IP: Ja. Nogle ting, de andre ved ikke rigtig hvad det er.
I: Hvor har du lært de ting fra?
IP: Nogle gange jeg har lært det i skolen eller også.. geografi.
I: Så du har været interesseret i nogle ting, som dine venner ikke er interesseret i?
IP: Ja.. jeg kan hurtigt finde vej og sådan noget. I København og sådan.. jeg kan hurtigt finde rundt.
I: Så geografi det er noget du er god til?
IP: Ja. De ved ikke så meget om geografi.
I: Er der nogle andre ting de så er gode til?
IP: Det ved jeg ikke..
I: Nej, men det kan også være lidt svært at vide hvad de er gode til..
15.5.: Transkribering af interview med ”Mustafa”, 18 år, indsat på Egely
I: Hvis du har lyst til at fortælle lidt om, derhjemme, hvad du sådan laver med dine venner?
IP: Vi hygger os bare, du ved, vi har ikke noget at lave. Vi hygger os, de passer på deres arbejde.
I: De arbejder?
IP: Ja, ja.
I: Og så mødes I en gang imellem. Hvad laver I så?
IP: Hygger os, du ved.
I: Derhjemme?
IP: Vi går selvfølgelig ud. Kører nogle steder.
119
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
2051
2052
2053
2054
2055
2056
I: Kører rundt i byen?
IP: Nej, nej. Fucking hver gang jeg går med mine venner så har vi planlagt hvad vi skal lave. Vi går ikke
bare rundt.
I: Har I så bestemt jer for noget at lave? Hvad kunne det så være?
IP: Det kunne være for eksempel netcafé, eller tage hjem til nogen..
I: Hvor I spiller spil?
IP: Ja..
I: Og hvad sagde du mere?
IP: Paintball eller et eller andet sted, vi tager på et eller andet sted.. kasino..
I: På diskotek?
IP: Ja..
I: Jeg er fra [navn]. [navn], hvis du kender det.
IP: Ja, jeg har boet i [navn].
I: Har du boet i [navn]? Helt sikkert..
IP: Så mødes I bare og tager rundt og lavet et eller andet som I sådan har bestemt jer for. Så er I mest ude i
byen? I er ikke så meget derhjemme.
I: Når I så er ude, synes du så at folk lægger mærke til jer eller?
IP: Det.. gør alle folk, du ved. Det.. selvfølgelig gør de det. Nu.. de indvandrere har fået et dårligt ry.
I: De venner du har er de..
IP: Vi har fået et dårligt ry. Alle indvandrere i Danmark har fået et dårligt ry. Altså for eksempel.. på
diskoteker kommer vi i hvert fald ikke ind. Om vi har jakkesæt på eller om vi har dronning Margrethe ved
siden af os, vi kommer ikke ind.
I: De venner du har er det også indvandrere?
IP: Ja, ja. Selvfølgelig. Jeg har også mange danske venner..
I: Det er blandet?
IP: Det er blandet, der har ikke noget med fremmede at gøre, det har ikke noget med.. hvis jeg kan lide
typen, så går jeg rundt med ham.
I: Men der er jo nogle der mest har indvandrer-venner eller..
IP: Jamen det, jeg har begge dele. Der er ikke noget der..
120
2057
2058
2059
2060
2061
2062
2063
2064
2065
2066
2067
2068
2069
2070
2071
2072
2073
2074
2075
2076
2077
2078
2079
2080
2081
2082
2083
2084
2085
2086
2087
2088
2089
2090
2091
2092
2093
2094
2095
2096
2097
2098
2099
2100
2101
2102
2103
2104
2105
2106
2107
2108
2109
I: Du kan rigtig godt mærke at folk lægger mærke til dig? Hvad tror du det er der får dem til det? Altså det
med at være indvandrer?
IP: For eksempel den måde du går på. Den attitude du har på.
I: En måde at gå på?
IP: Det er alt muligt, du ved. Hvordan skal jeg sige det, hvis du går inde i [navn], hvis du går i [navn], hvis
du går i [navn], ditten og datten, altså der hvor der er mange indvandrere, der er der ikke nogen der kigger på
dig, men kommer du lige pludselig på [navn], så kigger de på dig i hvert fald.
I: I tager også ind til byen?
IP: Ja, ja, ja. Stranden.
I: Hvordan synes du der bliver lagt mærke til jer?
IP: Hvordan mener du lægger mærke til..
I: Bare sådan om folk kigger efter jer, vender sig om efter jer eller sådan noget.. Er det på den måde?
IP: Det kigger jeg ikke på! Kigger de på mig, må de kigge på mig.
I: Men du har følelsen af at folk lægger mærke til dig?
IP: Selvfølgelig har man en følelse, du kan også have en følelse af at der er en der kigger på dig, du ved. Du
har også boet i [navn], der er også mange indvandrere.
I: Har du lyst til at fortælle lidt om din tøjstil?
IP: Ja, jeg går med hiphop-tøj. Det er bullroc.
I: Er der noget andet?
IP: Bullroc, jeg kan godt lide meget, det er forskellig tøjstil. Det kommer an på hvad jeg skal. Hvor jeg skal
hen. Det kommer an på.. selvfølgelig kan du ikke komme i hiphop-tøj til en fødselsdag.. ikke komme med
hiphop-tøj til en fin fest..
I: Så tager du fint tøj på?
IP: Det er stille og roligt, du ved. Jeg er ikke den type der.. tager alting på i hvert fald.
I: Hvad er det så du..?
IP: Det er Diesel-bukser, t-shirt, normal t-shirt, Dieselbukser og t-shirt. Ikke sådan bukser med
hundetegninger eller et eller andet..
I: Kan du forklare mere hvordan dit tøj ser ud?
IP: Jeg kan godt lide.. jeg kan ikke lide hængerøvsbukser. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare min tøjstil,
fuck. Kig på mit tøj, det kan jeg ikke hjælpe så meget med.
I: Hvad med dine venner. Hvad er det for noget tøj de går i?
121
2110
2111
2112
2113
2114
2115
2116
2117
2118
2119
2120
2121
2122
2123
2124
2125
2126
2127
2128
2129
2130
2131
2132
2133
2134
2135
2136
2137
2138
2139
2140
2141
2142
2143
2144
2145
2146
2147
2148
2149
2150
2151
2152
2153
2154
2155
2156
2157
2158
2159
2160
2161
2162
IP: Det er forskelligt.
I: Er det noget andet end det tøj du har?
IP: Der er nogle der går med hængerøvsbukser, det er smag og behag.
I: Har du nogen som du synes du ser op til? Jeg kan se du har nogle store plakater med Tupac.
IP: Jeg ser ikke op til ham. Jeg kan godt lide hans musik.
I: Det er bare fordi du synes det er noget fedt musik?
IP: Jeg synes han er en god fyr og synger godt. Han laver god musik, du ved.
I: Er det også noget, dine venner hører?
IP: Ja, ja. Tupac.
I: Noget andet?
IP: Det er forskelligt. Det er rigtig meget forskelligt. Jeg hører meget arabisk.
I: Det gør dine venner også?
IP: Ja, og tyrkisk, kurdisk. Remix.
I: Ikke sådan traditionelt arabisk?
IP: Hvad er det for noget?
I: Sådan mere dansevenligt?
IP: Arabisk, der er meget musik, der er meget musik på.
I: Har du en følelse af at tilhøre en eller anden bestemt kultur? Sådan et eller andet, hvor du synes I har et
eller andet tilfælles? Du sagde at mange af jer gik i hiphop-tøj, sådan en hiphop-kultur, eller bande-kultur
eller..
IP: Nej, nej. Slet ikke. Kultur, sådan hvordan vi er?
I: Ja, sådan en fælles følelse af at have noget fælles tøj eller et eller andet andet man har til fælles. Du sagde
at der er mange af dine venner der er indvandrere. Sådan, hvis man har noget religion til fælles eller et eller
andet.
IP: Mine venner og jeg har religion til fælles.
I: Men der er også nogen..
IP: Der er også nogle danskere jeg kender, der er muslimer. Der er også nogle af dem som ikke er,
selvfølgelig. Ham min ven her, han er ikke muslim. Ham negeren.
I: Ham den høje?
122
2163
2164
2165
2166
2167
2168
2169
2170
2171
2172
2173
2174
2175
2176
2177
2178
2179
2180
2181
2182
2183
2184
2185
2186
2187
2188
2189
2190
2191
2192
2193
2194
2195
2196
2197
2198
2199
2200
2201
2202
2203
2204
2205
2206
2207
2208
2209
2210
2211
2212
2213
2214
2215
IP: Ja.. han er ikke muslim.
I: Det er en du snakker med?
IP: Ja..
I: Det med at være muslim, er det noget der betyder meget for dig?
IP: Hvis jeg ikke var det, så havde jeg lavet alt.
I: Sådan med kriminalitet?
IP: Nej, ikke kriminalitet. Kriminalitet det.. det har ikke noget med detention at gøre. Det er den vej jeg har
taget.
I: Hvad er det så du mener med at du ville have lavet alt?
IP: Det betyder svinekød! Det er for eksempel, skal jeg fortælle, så jeg ikke respekterede mine forældre så
meget. Så havde jeg lavet alt muligt.
I: Så der er nogle ting..
IP: Der er nogle ting.
I: Hvor du begrænser dig fordi du.. er muslim.
IP: Ja..
I: Så har jeg taget nogle billeder med.. Hvis du har lyst til at kigge lidt på dem. (...)
IP: Jeg kommer til at tænke på det der..
I: Billede 11.
IP: Så kommer jeg til at tænke på mig og mine venner.
I: På grund af hvad?
IP: Tøjstilen.
I: Du kan godt lide tøjstilen?
IP: Ja.. den måde de går på. Den der kommer jeg i tanke om: smoke weed. [peger på billede, Niarn]. Den der
kommer jeg i tanker om mig selv. (griner). Shiit.
I: Kan du nævne noget bestemt hvorfor du kommer til at tænke på dig selv?
IP: Den der kommer jeg sgu til at tænke på alle muslimer (kvinden med tørklæde) Når jeg ser det her billede
kommer jeg til at tænke hvor hårdt vores land har det.
I: Nu ved jeg ikke..
123
2216
2217
2218
2219
2220
2221
2222
2223
2224
2225
2226
2227
2228
2229
2230
2231
2232
2233
2234
2235
2236
2237
2238
2239
2240
2241
2242
2243
2244
2245
2246
2247
2248
2249
2250
2251
2252
2253
2254
2255
2256
2257
2258
2259
2260
2261
2262
2263
2264
2265
2266
2267
2268
IP: Jeg er iraker. Når jeg ser nummer 4, så tænker jeg på had.... Og nummer 1 tænker jeg på en røvslikker.
Anders Fogh er en røvslikker. Nummer 2, der kommer jeg i tanker om en god samfund, dronningen.
I: Hende kan du godt lide?
IP: Ja.
I: Hvad er det der gør at du synes det?
IP: Fordi det er.. det er hende der har hjulpet os meget..
I: Så der er nogle ting med Danmark du godt kan lide. Der er også nogle andre ting..
IP: Selvfølgelig. Selve Danmark, der er ikke noget galt med det, men det er dem der.. hvad skal jeg sige..
nogen i staten, der bare er nogle hvordan skal jeg sige det, dumme.
I: Sådan en som Anders Fogh?
IP: Sådan en som ham, han ødelægger alt for os andre, og sådan en som hende.. hun er uvidende [peger på
billede af Pia Kjærsgaard]. Hun ved ikke noget, hun snakker bare. Hun skulle bare prøve at være én dag i
Baghdad, én dag, så kunne hun se hvordan folk har det dernede. Bare én dag skulle hun tage derned. Én dag.
Så lover jeg dig for at hun aldrig, aldrig kommer til at snakke om hvordan indvandrere er her i Danmark
igen.
I: Så du synes der er nogen der.. Synes du der er nogen der har svært ved at forstå hvad det vil sige at være
indvandrer?
IP: Ja, der er mange der.. Problemet ved sådan nogle folk som de to. De blander religion med alt. I alt.
I: Med hvordan man er? De blander det ind i ting der ikke har noget med religion at gøre?
IP: Ja.. Tørklædepiger. Man må ikke arbejde og have tørklæde på. Hvad er det for noget?
I: Hvad med de andre billeder?
IP: Så Nik og Jay.. Det er bare nogle nørder, der prøver på at synge, men de kan ikke finde ud af det.
I: Hvad med… billede 3?
IP: 50 cent? Det ved jeg ikke hvad jeg skal sige om ham, mand. Jeg kan ikke lide ham.
I: Hvordan kan det være?
IP: Det kan jeg bare ikke, altså. Det er bare, han spiller for meget smart. Han prøver at efterligne Tupac.
I: På hvad for en måde?
IP: Når han synger hans tekster. Du ved, han tror han er kongen. Kong gulerod, ikke?
I: Og hvad med den dernede.. nummer 9?
IP: Der tænker jeg bare på.. enhver en har sin smag. Jeg har ikke noget imod alt det der. Det har jeg ikke.
124
2269
2270
2271
2272
2273
2274
2275
2276
2277
2278
2279
2280
2281
2282
2283
2284
2285
2286
2287
2288
2289
2290
2291
2292
2293
2294
2295
2296
2297
2298
2299
2300
2301
2302
2303
2304
2305
2306
2307
2308
2309
2310
2311
2312
2313
2314
2315
2316
2317
2318
2319
2320
2321
I: Du har det meget fint med at der sådan er, er der er mange der er forskellige?
IP: Ja, ja, selvfølgelig. Det er godt nok, det har jeg ikke noget imod. Jeg har slet ikke noget imod det.
I: Kender du selv mange, synes du at du kender mange forskellige?
IP: Jeg kender mange, jeg kender rigtig mange.
I: Hvad kender du for nogle typer?
IP: Jeg kender mange typer. Sådan nogle som dem der hippier, ikke? De er faktisk rigtig gode, hvor, det der
narko der skete med de der..
I: Autonome?
IP: Ja. Så det er jo fucked up, det de har… politiet har lavet, politiet har lavet, de har lukket deres sted, hvad
er det for noget, hvor skal de være henne?
I: Det kan du godt forstå?
IP: Ja, jeg kan godt forstå dem, de går amok. Det er også hårdt for os indvandrere, du ved. I vores kvarter, du
ved. Vi må ikke komme ind i nogen klubber.. vi må ikke noget, forstår du, de gider ikke at åbne noget til os,
det er klart, hvad skal vi lave, vi har ikke anden udvej end at lave kriminalitet. Vi har ikke anden udvej end
bare at sidde og ryge hash, hash hver eneste fucking dag for at tiden skal gå. Vi har ikke en skid..
I: Synes du sådan, hvis du sammenligner det med.. er det noget af det samme?
IP: Det er det samme.. de skal bare være heldige at de har haft et sted før, men det har vi ikke.
I: Så det kan du godt sætte dig ind i?
IP: Jeg kan godt sætte mig ind i det. Jeg har prøvet mange gange, jeg har været mange gange oppe i
kommunen, hvor de har bare sagt, ja, ja, det finder vi ud af i morgen. Så er der gået et år.. lige pludselig så
sidder man inde, så tænker man, hvor fuck er de henne?
I: Du siger ”vi” har været oppe ved dem. Hvem er det?
IP: Det har mange venner, vi har været sammen med, hvis du kender [navn], du har boet i [navn], jo.
I: Jaeh, det er mange år siden. Det er 6 år siden.
IP: Gadeplan, det er dem der hjælper unge kriminelle.
I: Ja, jeg kender det ikke så godt. Jeg har boet der et år, så.. Hvad går det ud på?
IP: Det går ud på at, vi snakker med dem, du ved, os alle sammen.
I: Prøver at se hvad der kan lade sig gøre? Er der nogle af de andre billeder du har lyst til at sige noget om?
IP: Billede nummer 18 også, der kommer jeg i tanker om mit hjem..
I: Hvordan synes du sådan dit hjem er?
125
2322
2323
2324
2325
2326
2327
2328
2329
2330
2331
2332
2333
2334
2335
2336
2337
2338
2339
2340
2341
2342
2343
2344
2345
2346
2347
2348
2349
2350
2351
2352
2353
2354
2355
2356
2357
2358
2359
2360
2361
2362
2363
2364
2365
2366
2367
2368
2369
2370
2371
2372
IP: Det er meget… det er et almindeligt hjem, du ved. Vi snakker på arabisk derhjemme.
I: Har du det godt med din familie?
IP: Ja, ja, jeg har det rigtig godt med min familie, der er ikke noget der, det er det eneste problem jeg ikke har
haft, det er faktisk min familie. Det er bare mig, der har taget den anden vej..
I: Der er ikke nogen i din familie der, du mener med kriminalitet eller?
IP: Med altså, jeg snakker om min familie, det er min mor og min far, selvfølgelig jeg har fætre, jeg har
onkler, jeg har mange…
I: Men når du sådan siger at det kun er dig der har valgt den vej, hvad mener du?
IP: Det er fordi, det har ikke noget med min familie at gøre at jeg er her, folk de tror at indvandrere, deres
forældre har slået dem, forældrene har ditten, forældrene har datten, forstår du, det har de ikke og enhver der
siger sådan han lyver.. og det er bare folk der bedømmer. Sådan et sted som Egely, hvis der kommer en..
indvandrer.. andengenerationsindvandrer herind, så giver de forældrene skylden..
I: Altså folk der arbejder her, de snakker om at det er..
IP: Ja, det er forældrenes skyld.
I: Er det noget de siger?
IP: Ja.. det er ikke sådan noget de siger til os, men du ved, jeg har hørt det før, jeg har hørt det før.
I: Fra hvem?
IP: Jeg har hørt, det er lige meget fra hvem, men jeg hørt det, jeg har hørt det mange gange. De hentyder til
det. Det har ikke noget med forældrene at gøre. Forstår du, vores forældre de har det lige så hårdt, som en
almindelig far og mor.
I: Tror du der er noget andet der kan forklare det? Hvis.. med hvad du har lavet af kriminalitet.
IP: Jeg kunne godt lide det.
I: Så det var bare et spørgsmål om at du sådan, du gjorde det fordi at du..
IP: Jeg gjorde det fordi jeg kunne lide det.
I: Er der flere billeder du har lyst til at sige noget om?
IP: Christiania.
I: På billede 19 der?
IP: Ja.. Det er et hyggeligt sted, mand.
I: Det kan du godt lide?
126
2373
2374
2375
2376
2377
2378
2379
2380
2381
2382
2383
2384
2385
2386
2387
2388
2389
2390
2391
2392
2393
2394
2395
2396
2397
2398
2399
2400
2401
2402
2403
2404
2405
2406
2407
2408
2409
2410
2411
2412
2413
2414
2415
2416
2417
2418
2419
2420
2421
2422
2423
2424
2425
IP: Ja, det er også fucked up, at de lukker Christiania. Det eneste Danmark var populært for det var
Christiania, sådan når folk kom til Dan.. til København, så folk derinde også, de har bare.. politiet de..
selvfølgelig er det ikke politiets skyld, de har bare ordre til at gå derind, selvfølgelig, men selve staten igen..
I: Så du mener det er staten der.. bestemmer nogle ting
IP: Staten! Det er folkeparti, folkeparti, det er hele Venstre, de hader mennesker…
I: Det vil sige, du siger, det er ikke politiets skyld, så du har ikke noget problem med politiet?
IP: Nej.. politiet de laver bare deres arbejde. De laver bare deres arbejde, så, hvis de kan lide deres arbejde,
så skal de også lave deres arbejde ordentligt.
I: Og det synes du at de gør?
IP: Ja, det gør de, ellers havde jeg ikke været her.
I: Har vi været igennem alle sammen?
IP: Ja, det tror jeg. Undtagen nummer 7, der kommer jeg bare til at tænke på rockstjerne et eller andet. Og
nummer 8 kommer jeg til at tænke på fodbold, men det er sikkert spejdere. Alligevel det er fodbold jeg
kommer til at tænke på.
I: Hvorfor tænker du fodbold?
IP: Jeg har spillet fodbold før, det er derfor. Når du står i hold, så tager du billeder, men det er spejdere, det
kan jeg godt se. Sammenhold…
I: Hvordan.. du sagde du havde spillet fodbold? Var det fedt?
IP: Ja, jeg kan godt lide at spille det, jeg har spillet meget fodbold.
I: Det gør du stadig?
IP: Stille og roligt. Altså herinde plejer.. der er ikke så mange folk..
I: Ikke noget fast
IP: Ikke for en klub, det har jeg ikke.
I: Har du lavet noget andet i fritiden?
IP: Ja, thaiboksning.
I: Thaiboksning? Det var noget i en klub?
IP: Ja, det var i Albertslund. Kender du det? Er du sådan kendt ude i Glostrup?
I: Ja, jo jo, jeg kender godt.. jeg er ikke så kendt derude. Jeg kommer selv fra Jylland, så.. jeg er ikke så
kendt derude.
IP: Og McDonald’s. Det er fråderen, mand.
127
2426
2427
2428
2429
2430
2431
2432
2433
2434
2435
2436
2437
2438
2439
2440
2441
2442
2443
2444
2445
2446
2447
2448
2449
2450
2451
2452
2453
2454
2455
2456
2457
2458
2459
2460
2461
2462
2463
2464
2465
2466
2467
2468
2469
2470
2471
2472
2473
2474
2475
2476
2477
2478
I: Der kan du godt lide at komme?
IP: Jeg.. for det meste spiser jeg ikke maden, men det er bare isene og milkshake. Og så billede nummer 13
og 14 kommer jeg i tanker om narkomaner..
I: Kender du nogle narkomaner?
IP: Neej, heldigvis. Men jeg har siddet sammen med mange, så kender jeg jo nogle af dem.
I: Bare sådan når du har siddet inde?
IP: Ja..
I: Men ikke privat, der kender du ikke..
IP: Nej, dem holder jeg mig langt, langt, langt væk fra.
I: Heller ikke nogen der tager stoffer bare..?
IP: Ikke i vores kreds, sådan noget gør vi ikke. Ikke vores kreds.
I: Er det også på grund af religion?
IP: Nej, der er ikke nogen religion. Det er bare stoffer det er ikke noget for os. Hvis du vil lave penge, så skal
du i hvert fald ikke tage stoffer.
I: Så det er fordi, der er bare ikke rigtig noget sjovt i det..
IP: Det er stoffer, du ødelægger bare dig selv. Det kan godt være de har prøvet stoffer, de ødelægger sig selv,
det kan godt være du tager på fest, tager en streg coke.. ha, ha, hu, hu, næste morgen du er bare fucked up i
hovedet.
I: Har vi snakket om alle billederne? (spring) Ryger du? Ja, hallo, der står et askebæger lige der.
IP: Shiiit mand.
I: Hvad betyder det for dig at ryge?
IP: Jeg ryger for at.. når jeg er udenfor ryger jeg ikke så mange smøger.. det er kun når jeg er inde, man
tænker meget, du ved.
I: Så det er bare for at lave et eller andet?
IP: Nej, men jeg har også røget i lang tid. Jeg har røget i fem år.
I: Du er 18? Hvad med dine venner, ryger de også?
IP: Ja.
I: Alkohol, det drikker du ikke?
IP: Jo, jeg drikker, men det.. et glas i ny og næ, men
128
2479
2480
2481
2482
2483
2484
2485
2486
2487
2488
2489
2490
2491
2492
2493
2494
2495
2496
2497
2498
2499
2500
2501
2502
2503
2504
2505
2506
2507
2508
2509
2510
2511
2512
2513
2514
2515
2516
2517
2518
2519
2520
2521
2522
2523
2524
2525
2526
2527
2528
2529
2530
2531
I: Det er ikke så meget?
IP: Til diskoteker, selvfølgelig, der er kander over det hele.. diskoteker du ved, men jeg drikker ikke bare..
hallo venner, så drikker vi lige..
I: Ikke når I bare hænger ud?
IP: Nej, nej. Det gider jeg ikke.
I: Har du en kæreste?
IP: Ja.
I: Er det en du har haft længe?
IP: Ja, hun kommer også i morgen og besøger mig.
I: Ok. Synes du sådan at du har oplevet meget med piger? Har du haft mange kærester?
IP: Ja… money over bitches..
I: Så det vil sige..
IP: Pengene over piger
I: Så det betyder mere?
IP: Du har pengene! Før i tiden, der sagde man at pengene de var ikke alt, man kunne ikke bruge penge på
kærlighed, men i den her 2007, du kan købe alt for penge. Selv kærligheden kan du købe for penge.
I: Det mener du?
IP: Det mener jeg 100%
I: Så når du har en kæreste, så er det et spørgsmål om..
IP: Money over bitches.. hende der jeg har nu, jeg har været sammen med hende i lang tid, det er derfor..
I: Hvad er hun så for en?
IP: Ja, hun er sød, hun er dansker.
I: Er det et godt forhold I har?
IP: Ja, ja. Selvfølgelig, jeg kan godt lide hende, jeg elsker hende.
I: Du er jo 18, så du er færdig med folkeskolen, hvordan havde du det med skolen?
IP: Jeg har fået 9. klasses eksamen.
I: Men kunne du godt lide at gå i skole?
IP: Jeg ved det ikke rigtig, jeg kom ind at sidde da jeg var i 8. klasse.
129
2532
2533
2534
2535
2536
2537
2538
2539
2540
2541
2542
2543
2544
2545
2546
2547
2548
2549
2550
2551
2552
2553
2554
2555
2556
2557
2558
2559
2560
2561
2562
2563
2564
2565
2566
2567
2568
2569
2570
2571
2572
2573
2574
2575
2576
2577
2578
2579
2580
2581
2582
2583
2584
I: Var det også et sted som her?
IP: Ja, [navn].. Har du været dernede før?
I: Ja, vi har været på besøg der og vi skal også på besøg igen.
IP: Tager I mig ikke med?
I: Vi tager dig lige med over og kigger, ja, ja. Kender du nogle af dem der sidder derovre nu, så?
IP: Ja, ja. Jeg kender alle pædagoger derfra.
I: Jamen vi skal da hilse derovre så. Det der med skolen, syntes du at du kedede dig?
IP: Skal jeg sige det ligeud, skolen det er ikke noget for mig.
I: Hvordan kan det være?
IP: Jeg kan bedre lide at arbejde, jeg kan ikke lide at gå i skole.
I: Er det fordi du syntes det var, var det lærerne, eller var det kedeligt, eller..
IP: Jeg kan bare ikke klare skolen. Jeg kan ikke klare at være i skole, jeg kan ikke klare at sidde i to timer i
timen, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke stå og lave den samme opgave i to timer, det kan jeg ikke, men jeg kan
godt lide at arbejde, tjene nogle penge.
I: Har du pjækket fra skolen?
IP: Pjæk, pjæk… nej, det har jeg faktisk ikke.
I: Så du kom til timerne?
IP: Jeg kom til timerne,
I: Kunne du lide lærerne?
IP: Hvis der var en smuk lærer til stede så kunne jeg godt lide hende, men det var sjældent.
I: Du havde ikke problemer med dem?
IP: Nej nej, det havde jeg ikke, jo det havde jeg faktisk.. hvis der var et problem på skolen, så var det mig de
kom over til.
I: Hvordan skal det forstås?
IP: Hvis der var ballade, så er det mig de kommer over til, selvom det ikke er mig, så er det mig de kommer
over til.
I: Var det også dig nogle gange?
IP: Nogle gange.
130
2585
2586
2587
2588
2589
2590
2591
2592
2593
2594
2595
2596
2597
2598
2599
2600
2601
2602
2603
2604
2605
2606
2607
2608
2609
2610
2611
2612
2613
2614
2615
2616
2617
2618
2619
2620
2621
2622
2623
2624
2625
2626
2627
2628
2629
2630
2631
2632
2633
2634
2635
2636
2637
I: Hvad var det så det gik ud på?
IP: Jeg blev smidt ud i 8. klasse, 7. klasse, jeg har gået i mange skoler, jeg har gået i rigtig mange skoler.
I: Kom du op at slås med nogen?
IP: Jeg har været mange gange oppe at slås.
I: Både på skolen og udenfor skolen?
IP: I skolen, mest i skolen. Jeg har fået en blyant i hovedet, jeg fik en blyant i hovedet i 1. klasse, hvis du kan
se..
I: En der kastede den efter dig?
IP: Nej, nej. Den hang fast i hovedet, jeg skal bare finde arret.
I: Så han satte den ind i hovedet på dig?
IP: Ja..
I: Ja, det lyder lidt vildt.
IP: Den sad sgu’ fast der. Forstår du..
I: Hvorfor gjorde han det?
IP: Jeg ved det ikke. Jeg gik i, vi gik i sprogskole, eller sprogklasse.. Så det var i 1. klasse. Jeg var lige
kommet til Danmark næsten, og så får jeg en blyant i hovedet, så tæskede jeg ham med en stol, ikke? Mens
blyanten stadig sad i mit hoved. Jeg vidste ikke hvad der var sket. Jeg vidste ikke engang at jeg havde en
blyant i hovedet. Jeg skulle vaske mine fingre, jeg kastede en stol lige i hans hoved, så kiggede jeg i spejlet,
så min ven, min ven han kigger på mig, så siger jeg hvad er det du glor på, så shit, så sad den bare fast, så
den der..
I: Blyet?
IP: Ja, den sad fast, så skulle jeg på hospitalet. Så ham danskeren, ham der gav mig den i hovedet, han kom
op i kontoret, der skete ikke noget med ham, der skete ikke en skid med ham, han fik ikke en bortvisning,
han fik ikke en skid.
I: Han blev bare sendt tilbage til klassen?
IP: Ja.
I: Det lyder lidt mærkeligt. Kan du huske om der er andre ting, hvor du er kommet op at slås, hvor du sådan
har lavet ballade i skolen?
IP: Jeg er kommet mange gange..
I: Bare et eller andet du lige kan komme i tanker om.
IP: Det tror jeg ikke. Jeg ved det ikke..
131
2638
2639
2640
2641
2642
2643
2644
2645
2646
2647
2648
2649
2650
2651
2652
2653
2654
2655
2656
2657
2658
2659
2660
2661
2662
2663
2664
2665
2666
2667
2668
2669
2670
2671
2672
2673
2674
2675
2676
2677
2678
2679
2680
2681
2682
2683
2684
2685
2686
2687
2688
2689
2690
I: Men du har været oppe at slås mange gange?
IP: Mm..
I: Har du lavet hærværk og sådan nogle ting?
IP: Det laver jeg ikke. Spild af tid.
I: Var det så, de gange du var oppe at slås, var det mest nogle andre der provokerede dig, eller var det dig der
havde lyst til at slås?
IP: Folk de skal sættes på plads, før de lærer at de ikke skal fucke med dig. De skal sættes på plads.
I: Men hvad..
IP: Der er mange ting. Jeg kan ikke sidde og snakke med dig om de problemer man får, jeg kan ikke bare
sige til dig ditten og datten, hvordan skal jeg forklare dig det..
I: Det er lidt svært at få styr på om det var en selv?
IP: Nej, det var ikke det, der var altid en grund til at komme op at slås. Det var der, men grundene kan jeg
ikke fortælle dig, for det var nogle store grunde.
I: Hvordan har du det med at det er lærerne der bestemmer i skolen?
IP: Hvordan jeg har det? Det er jo lærere! Hvordan skal jeg have det med det, det er jo lærere, det er dem der
er ansat for at lære mig noget.
I: Så du er ikke irriteret over at det er dem der bestemmer?
IP: Nej, hvorfor skal jeg være irriteret over det?
I: Når man er ude med andre mennesker, stå i kø, at der er nogle regler man nogle gange skal overholde,
vente på andre..
IP: Prøv at hør, jeg er den type, jeg er en flink type. Jeg holder mig til alt, jeg er ikke den type der spiller
smart overfor nogen. Jeg er ikke den type der giver dig dræberøjne når du går forbi mig, jeg er ikke den type
der springer over køen på et diskotek. Jeg er ikke den type der larmer ude på gaden. Jeg er en flink type. Jeg
er en rigtig flink type. Der er mange af sådan nogen som mig, altså andengenerations, der spiller smart, og
gør ditten og gør datten, der er mange mennesker, jeg er ikke den type, jeg er den type der er stille.
I: Du synes der er mange andengenerationsindvandrere der er..
IP: Jamen som I siger, altså er provokerende eller noget du ved.. jeg er ikke den type, som normalt.. Jeg
kender også mange danskere, sådan nogle Klaus, Michael, der spiller smart, de skal bare have en flad af mig,
de er færdige.. forstår du altså..
I: Vil det sige at der er nogle gange at du sådan.. der er tit nogen der spiller smart overfor dig?
IP: Ikke sådan der, fordi når du.. folk de tænker ikke hvem de fucker med. Forstår du, nu, jeg kigger på dig,
ikke. Der er mange der kigger på dig, de tror du er bare en svans, forstår du, men de ved ikke hvordan du er
indeni, det er det. Mennesker, du kan aldrig regne med mennesker, forstår du, bliver du ved med at slå
hunden, en eller anden dag napper den dig, mand.
132
2691
2692
2693
2694
2695
2696
2697
2698
2699
2700
2701
2702
2703
2704
2705
2706
2707
2708
2709
2710
2711
2712
2713
2714
2715
2716
2717
2718
2719
2720
2721
2722
2723
2724
2725
2726
2727
2728
2729
2730
2731
2732
2733
2734
2735
2736
2737
2738
2739
2740
2741
2742
2743
I: Mener du at folk tit tager fejl af hvordan man er?
IP: Præcis.
I: Både med hensyn til dig selv og andre?
IP: Jeg har lavet mange kriminelle ting, jeg har været oppe i retten i 32 sager.
I: Er det noget du har lyst til at fortælle om?
IP: Det er mange sager, det er mange sager, det er siden 2004 indtil nu. Jeg har været inde at sidde fra jeg var
16 og opefter.
I: Hvad har det været for nogle ting?
IP: Alt, alt. Undtagen.. 32.. røverier, det er mest, vold, knivstik, det er alt muligt, jeg har været igennem
meget, men nu.. jeg kommer her, jeg er på ungdomssanktion jo, det er, ungdomssanktionen har hjulpet meget
med mig, før i tiden du kunne ikke snakke sådan der med mig stille og roligt, det kunne du ikke.
I: Det ville du ikke kunne?
IP: Det kunne jeg ikke klare.
I: Så ville du sådan blive aggressiv?
IP: Præcis, jeg kan ikke snakke med folk sådan der før i tiden, det kunne jeg ikke, stille og roligt, du bliver
ældre og ældre og ældre, du ved, jeg er den ældste her. Hvordan skal jeg forklare det, jeg er 18 år, men jeg er
mere moden end folk på 20 – 30 år er.
I: Du kan mærke at du er blevet mere rolig?
IP: Man bliver mere rolig, man tænker mere på sin fremtid.
I: Der synes du, du er begyndt at tænke mere på din fremtid?
IP: Ja, når jeg kommer ud, jeg skal bare have min.. jeg er i gang med tyveri, jeg håber jeg kan få udgang her
den 28. til førstehjælp, førstehjælpskursus, det skal du få.. det er den nye regel med kørekort. Jeg håber jeg
kommer ud engang, så kan jeg tage kørekort. Jeg er lige kommet for to dage siden, fra en ungdomssanktion..
I: Nå, du er lige kommet herind?
IP: Ja.. (afbrydelse) Jeg skal bare have et arbejde når jeg kommer ud, jeg skal ikke bare vise mig ude på
gaden hele tiden, politiet, de har ikke noget at lave derude i vores kvarter, de skal bare finde en grund til at
anholde dig.. Hver gang de går forbi skal de lige have ens navn..
I: Er de meget efter jer?
IP: Det er de jo. Sidste gang blev jeg taget.. jeg var på udgang, jeg fik orlov, det var for to måneder siden, tre
måneder siden, sad jeg inde i Svendborg arrest, det var 3 eller 4 måneder siden. Så gik jeg med mine venner i
byen. Vi var på vej hjem, vi var total stive, vi kørte til [navn], min ven selvfølgelig, han var chauffør, han
kunne ikke drikke. Så blev vi stoppet kl. 3 om morgenen, så kom politiet, så sagde de hej, Saif, kan du lige
komme med ud? Så sagde jeg hvorfor? Så sagde de kom med ud og ikke svare igen. Så kom jeg med ud, så
133
2744
2745
2746
2747
2748
2749
2750
2751
2752
2753
2754
2755
2756
2757
2758
2759
2760
2761
2762
2763
2764
2765
2766
2767
2768
2769
2770
2771
2772
2773
2774
2775
2776
2777
2778
2779
2780
2781
2782
2783
2784
2785
2786
2787
2788
2789
2790
2791
2792
2793
2794
2795
2796
sagde de ”tag tøjet af”.. så siger jeg ”hvad snakker du om”, så siger de ”tag tøjet af, skal jeg gøre det for dig
eller kan du selv tage dit tøj af?”
I: Har du oplevet meget af sådan noget, hvor de gør sådan nogle ting?
IP: Ja, ja. De gør nogle fucked up ting. Og selvfølgelig, jeg kommer op i retten, hvem får skylden, det gør
jeg. Der var også engang, der var noget, engang der gik jeg forbi, så var der nogen der kastede amfetamin,
fordi politiet de kom,
I: Så de kastede det væk, så ikke..
IP: Ja, så kom de over til mig, så sagde de, jeg har set det er dig der har kastet det.
I: Selvom det ikke var dig?
IP: Selvom det ikke var mig, jeg gik forbi og han siger det var dig, jeg kommer op i retten, jeg sidder og
fortæller dem, dommeren siger til mig ligeud, jeg tror på politibetjenten, jeg kan ikke tro på dig. Det siger
han foran alle mennesker der sidder i den der retssal, er du klar over hvor flovt det var? Og det var ikke mig,
forstår du? Hvad kan jeg gøre i den situation?
I: Det bliver du rimelig sur over?
IP: Selvfølgelig bliver jeg sur! Det er derfor, det er også derfor der er nogle ting, det er bare fucked up, man
må bare leve med det.
I: Er det alle..?
IP: Det er ikke alle pansere, det er ikke alle.
I: Er det mange af dem?
IP: Dem der er ovre ved vores områder, forstår du?
I: Så det er nogle bestemte af dem, men er der nogle af dem, der er gode nok?
IP: Selvfølgelig, det er der altid, vi er mennesker, vi er forskellige.
I: Kender du nogen betjente?
IP: Ja, ja. Jeg kender rigtig mange.
I: Som du godt kan lide?
IP: Jeg kan, rigtig mange, jeg kan lide en politibetjent der hedder … fra Svendborg. Han er en god mand, han
er en rigtig god mand. Det er den her sag.. jeg har den i skuffen.
I: Er det noget du selv har været med i?
(afbrydelse)
Det var noget der skete på en Banegård. Jeg fik kun 5 måneder for det.
I: Det var noget med ham betjenten du godt kunne lide, hvad havde han med det at gøre?
134
2797
2798
2799
2800
2801
2802
2803
2804
2805
2806
2807
2808
2809
2810
2811
2812
2813
2814
2815
2816
2817
2818
2819
2820
2821
2822
2823
2824
2825
2826
2827
2828
2829
2830
2831
2832
2833
2834
2835
2836
2837
2838
2839
2840
2841
2842
2843
2844
2845
2846
2847
2848
2849
IP: Han har.. han kunne godt forstå mig, forstår du, han kendte også godt den mand. Han kendte godt
manden, han vidste godt det var ham, det har ikke noget med mig at gøre, selvfølgelig det har noget med mig
at gøre, fordi jeg har..
I: Fordi du blev involveret i det?
IP: Ja, ja, men altså, da jeg snakkede med ham, og jeg er ærlig, jeg siger tingene lige ud, jeg er rigtig ærlig,
det jeg ikke kan lide, så siger jeg det til dem, der er ikke nogen der skal behandle, nedgøre mig eller noget,
der er to ting jeg hader i verden, det er når folk blander familie ind i det og folk de bedømmer mig når de
ikke kender mig, forstår du? Der er mange, for eksempel, jeg kan se på folk, jeg kan se på pædagogerne der
er her, jeg kan se det på politibetjente, jeg kan se på alle dem der arbejder under staten, jeg kan se om de
arbejder på grund af de kan lide magten, eller fordi de kan lide os. Og halv.. firs procent af dem der arbejder
under staten, de kan lide magt. Forstår du? Så er det 30 procent der ikke kan lide det.. 20 procent, sådan er
det. Jeg kan se det på folk. Nogle vælger at arbejde i et fængsel, fordi de vil nedgøre folk, de vil bare styre
det hele, slip det der nu, vej det der nu, for eksempel, sådan kan jeg ikke tolerere, er der nogen der taler sådan
til mig, jeg er ligeglad med hvem de er, de skal ikke tale sådan der til mig, jeg er et menneske, jeg er lavet af
kød og blod..
I: Hvad med dem på afdelingen her?
IP: De er flinke. De der de er flinke, jeg har ikke oplevet noget med dem. Hvis du sidder i en arrest, [navn]..
I: Der er det på en anden måde?
IP: Det er en helt anden måde.. De tror vi er hunde, jeg har også sagt det til dem, men de fatter det ikke.
I: De er bare ligeglade?
IP: De er ligeglade, de kalder dig hvad de vil. De kalder dig dit sorte svin, de kalder dig filibus, de kalder dig
alt, de kender dig ikke engang. Det er sådan nogle folk, ikke? De skulle ikke have været sådan der, det skulle
bare være almindelige folk ude på gaden, så havde de ikke turdet at sige et ord, det er kun fordi de arbejder
for staten, at de tør at sige alt muligt..
I: Så de har mulighed for at opføre sig…
IP: Selvfølgelig, selvfølgelig.
(afbrydelse)
I: Du snakkede sådan lidt om derhjemme, er der nogen der bestemmer derhjemme?
IP: Ja, selvfølgelig, min far bestemmer.
I: Det har du det godt med?
IP: Selvfølgelig, jeg er hans søn, det er ham der har lavet mig. Uden ham var jeg ikke kommet til verden. Jeg
har stor respekt for mine forældre. Rigtig stor respekt for mine forældre.
(afbrydelse)
I: Aldrig stoffer?
135
2850
2851
2852
2853
2854
2855
2856
2857
2858
2859
2860
2861
2862
2863
2864
2865
2866
2867
2868
2869
2870
2871
2872
2873
2874
2875
2876
2877
2878
2879
2880
2881
2882
2883
2884
2885
2886
2887
2888
2889
2890
2891
2892
2893
2894
2895
2896
2897
2898
2899
2900
2901
2902
IP: Nej, det har jeg ikke.. det er kun den ene gang, det var 0,3 amfetamin måske
I: Den der hvor det var ham den anden?
IP: Ja, politiet sagde til mig, det var dig… min pædagog fra [navn], det er noget der minder om [navn], det
var min pædagog, hun var med mig til retten, og hun syntes også det var fucked up at snakke sådan der til
mig, hun kunne godt følge mig.
I: Er det det samme med dine venner, de tager heller ikke stoffer?
IP: Nej, nej, nej. Det gør vi ikke i vores kreds. Vi har også en familie at tænke på.
I: Hvad med hærværk?
IP: Det koster for meget at sidde inde for det.
I: Det kan ikke betale sig?
IP: Det kan ikke betale sig.
(afbrydelse)
I: Så lige så snart du kommer og får et arbejde..
IP: Ja, jeg skal ud af alt det lort, jeg skal ud i, jeg gider ikke at folk skal sige til mig jeg skal gøre ditten og
datten, forstår du, jeg skal ud af alt det der, prøv at se hvordan det er at sidde inde.. Det her, det er et hotel i
forhold til at sidde i arresten, jeg er glad for at komme her..
I: I forhold til den måde du bliver behandlet på?
IP: Ja, selvfølgelig.
(afbrydelse)
I: Hvordan bruger du dine penge?
IP: Forstår du, penge det er ikke noget problem for mig
I: Hvad bruger du dine penge på?
IP: Tøj, mad, bruge penge på damen, gøre et eller andet..
I: Give hende nogle gaver?
IP: Selvfølgelig..
I: Du mangler aldrig penge?
IP: Selvfølgelig mangler jeg penge nogle gange, men endelig når du har dem, så ved du ikke hvad du skal
bruge dem til. Da jeg havde lavet alle de der ting, så brugte jeg penge på alt, ludere, kasinoer, alt.
I: Og det var mange penge?
136
2903
2904
2905
2906
2907
2908
2909
2910
2911
2912
2913
2914
2915
2916
2917
2918
2919
2920
2921
2922
2923
2924
2925
2926
2927
2928
2929
2930
2931
2932
2933
2934
2935
2936
2937
2938
2939
2940
2941
2942
2943
2944
2945
2946
2947
2948
2949
2950
2951
2952
2953
2954
2955
IP: Det var mange penge.
I: Det har du tænkt dig at stoppe med?
IP: Selvfølgelig, forstår du, jo flere penge du får jo flere vil du have. Før i tiden, der tænkte jeg, årh 5000 det
er meget, hvis jeg havde 5000 så tænkte jeg jeg skal have 10000, når jeg havde 10000 tænkte jeg hvad fuck
er det for noget jeg skal have 20000, jeg bliver grådig, grådig, grådig, til sidst endte jeg sådan et sted som det
her.
(afbrydelse)
16.6.: Transkribering af interview med ”Mikkel”, 17 år, indsat på Bakkegården
I: Når du sådan laver noget med dine venner, hvad laver I så?
IP: Nu? Det er forskelligt. Efter jeg kom ud sidst, så har jeg spillet meget computer, vi har siddet og snakket
sammen over Skype, festet, ikke noget specielt vi har..
I: Det lyder lidt på dig som om det er nogle helt andre ting du laver nu end førhen?
IP: Ja, ja. Det er nogle mere rolige ting.
I: Det er mere rolige ting?
(afbrydelse)
I: Synes du så når I render rundt udenfor hvor der er andre mennesker, synes du så at folk lægger mærke til
jer?
IP: Ja, lidt, især da jeg boede i [navn], der er mange der kender en i sådan en lille by.
I: Hvordan synes du så at folk lagde mærke til jer?
IP: Vi var altid dem der lavede ballade..
I: Det vil sige at folk vidste hvem I var?
IP: Ja, ja.
I: Og vidste hvad I lavede?
IP: Ja.
I: Så du tror at folk kiggede på jer fordi..
(afbrydelse)
I: Opførte I jer på en bestemt måde?
IP: Råbte sådan lidt, hvis vi var på pizzeria, sad ovre i hjørnet med de andre..
I: Tror du det var noget folk blev sure over?
137
2956
2957
2958
2959
2960
2961
2962
2963
2964
2965
2966
2967
2968
2969
2970
2971
2972
2973
2974
2975
2976
2977
2978
2979
2980
2981
2982
2983
2984
2985
2986
2987
2988
2989
2990
2991
2992
2993
2994
2995
2996
2997
2998
2999
3000
3001
3002
3003
3004
3005
3006
3007
3008
(afbrydelse)
I: Er der nogle af dine venner som du synes klarer sig godt?
IP: En af mine venner han er lige blevet færdig med uddannelse, handelsskolen, er i gang med at arbejde..
I: Så det vil sige det er noget af det, der betyder noget i forhold til at klare sig godt..
IP: Ja, han har en uddannelse, fast kæreste..
I: Er der andre ting der betyder noget for at klare sig godt?
IP: Ja, fast arbejde, noget bolig og så ikke tage stoffer mere, ballade og sådan noget..
(afbrydelse)
I: Synes du at du har en bestemt livsstil?
IP: Stille og rolig, afslappet.
(afbrydelse)
I: … hvis der er noget du kommer til at tænke på når du ser billederne.
IP: Jeg kommer til at tænke på.. dronningen, det er godt.
I: Hvad er der godt ved hende?
IP: Jeg kan godt lide at der er et dansk kongehus og det der er jeg ikke så vild med
I: Hvad er der med det?
IP: Jeg er ikke så glad for perkere.
I: Ok.. hvorfor? Kender du nogen der er fra udlandet?
IP: Ja, ja. Jeg har gået på teknisk skole i Slagelse, der var næsten ikke andet, så var der lige en eller to man
godt kunne snakke med, men det var ikke nogen man gad at knytte bånd med.
I: Hvad med det der billede?
IP: Familiehygge der, det er også godt.
I: Det er godt?
IP: Ja, det kan jeg godt lide. Jeg har ikke haft så meget familiehygge her på det sidste..
I: Fordi du sidder her?
IP: Ja..
(afbrydelse)
138
3009
3010
3011
3012
3013
3014
3015
3016
3017
3018
3019
3020
3021
3022
3023
3024
3025
3026
3027
3028
3029
3030
3031
3032
3033
3034
3035
3036
3037
3038
3039
3040
3041
3042
3043
3044
3045
3046
3047
3048
3049
3050
3051
3052
3053
3054
3055
3056
3057
3058
3059
3060
3061
I: Hvad med det her?
IP: Hvad er det?
I: Det er ude fra Christiania
IP: Nårh, det er fint nok. Det er ikke så meget min kultur.
I: Det er ikke lige dig?
IP: Nej, det går lidt for langsomt.
I: Det går lidt for langsomt? Hvad tænker du på?
IP: Stille og rolig musik, ryge noget hash og hygge…
I: Nu siger du så din kultur, kommer lidt ind på det.. (…) når du siger det går for langsomt..
IP: Sådan noget techno-musik.
I: Hvad får du ud af det?
IP: Det ved jeg ikke. Det der sammenhold..
I: Hvad med de der spejdere?
IP: Det er ikke lige mig, jeg har selv været spejder engang.
(afbrydelse)
I: Hvad med det her? [peger på billede 09]
IP: Det er heller ikke lige mig. At ryge hash og punk.
I: Hvad er det der gør at det ikke lige er dig?
IP: Det ved jeg ikke, sådan slidt tøj og.. pighår og sådan noget..
I: Måden at se ud på?
IP: Ja, det er ikke lige mig. Jeg har ikke noget imod det, det må de godt hvis de har lyst til det..
I: Hvad med det der? (06)
IP: Nik og Jay? Meget god stil. Jeg bryder mig ikke specielt meget om dem..
I: Du mener tøjstilen er meget god, men musikken bryder du dig ikke så meget om?
IP: Ja, ja.
I: Hvad med det der? [peger på billede 11]
139
3062
3063
3064
3065
3066
3067
3068
3069
3070
3071
3072
3073
3074
3075
3076
3077
3078
3079
3080
3081
3082
3083
3084
3085
3086
3087
3088
3089
3090
3091
3092
3093
3094
3095
3096
3097
3098
3099
3100
3101
3102
3103
3104
3105
3106
3107
3108
3109
3110
3111
3112
3113
3114
IP: Det er det med det sorte igen. De sorte kan jeg ikke så godt lide, det er sådan noget med bander og sådan
noget. Jeg vil hellere klare mig selv end at være i sådan en bande..
I: Vil det sige.. nu ved jeg jo ikke hvad for nogle ting du sidder inde for.
IP: Det er vold..
I: Noget andet du har lavet?
IP: Nej.. røveri, men det var sidste år, men et par af mine venner.
(afbrydelse)
I: Andre ting?
IP: Nej, så har der været sådan noget med vold, men det er ikke noget jeg er blevet taget for.
I: Er det meget?
IP: Ja, der har været en del, sammen med druk så går det altid galt.
(afbrydelse)
I: Hvad med.. har du en kæreste?
IP: Nej, ikke lige nu.
I: Men du har nogle gange?
IP: Ja..
I: Synes du at du har haft mange kærester?
IP: Ja..
I: Også noget mere løst?
IP: Ja. Jeg er ikke så god til faste.. de har jo veninder og..
I: Også mere end de fleste?
IP: Det ved jeg ikke, når man snakker med folk, så er det.
I: Jeg ville spørge dig lidt om dine oplevelser med skolen, hvad syntes du om folkeskolen?
IP: Det var kedeligt, rigtig kedeligt, det var alt sådan noget med at sidde stille og.. jeg har altid været kvik og
rigtig god til fagene, ja det.. jeg kan ikke sidde stille.. det kan jeg ikke..
I: Så det var for kedeligt?
IP: Ja, så var man lige klassens klovn, så kunne man altid lige starte et eller andet.. ballade. Få lidt gang i
folk..
140
3115
3116
3117
3118
3119
3120
3121
3122
3123
3124
3125
3126
3127
3128
3129
3130
3131
3132
3133
3134
3135
3136
3137
3138
3139
3140
3141
3142
3143
3144
3145
3146
3147
3148
3149
3150
3151
3152
3153
3154
3155
3156
3157
3158
3159
3160
3161
3162
3163
3164
3165
3166
3167
I: Sådan noget med at..
IP: Ikke sådan noget med at sidde og tæske hinanden, bare sådan..
I: Noget der gik ud over undervisningen?
IP: Ja, lidt, så det gik ud over for de andre, så var vi et par stykker der altid var gode til at.. det er ikke skide
smart jo.
I: Pjækkede du fra skolen nogle gange?
IP: Ja, nogle gange, men det var sjældent. Jeg er altid blevet opdraget med at det skulle man ikke. Der skulle
være meget galt for at man var syg..
(afbrydelse)
I: Har du haft negative oplevelser med lærerne?
IP: Ja, tit. Jeg har lavet alt muligt.
I: Hvad var det?
IP: Det er meget strenge, konsekvente lærere, så..
I: Hvad gjorde de så?
IP: Det var ikke altid at de kunne gøre noget, fordi jeg var så god til at svare igen..
I: Det var sådan hvis du larmede i timen?
IP: Ja, så begyndte de at råbe ad mig. Hende min tysklærer hun var åndssvag. Hende fik jeg flere gange til at
tude, fordi hun kunne slet ikke klare det.
I: Hvordan havde du det sådan med at det kom..?
IP: Hun var åndssvag, hende der.
I: Så du havde det ikke dårligt med det?
IP: Nej.. Hun var dygtig til sit fag, men ikke til at undervise.
I: Men ikke til at undervise?
IP: Nej, ikke til personer.
(afbrydelse)
I: Når du har stødt på politiet, hvordan har det foregået?
IP: Det ved jeg ikke, for det meste har det været negativt, for eksempel da jeg blev anholdt denne her gang,
også sidste gang, der har det været nogle flinke betjente der har været, der, de kom jo hjem til mig denne her
gang, jeg vidste de ville komme, de ville tage mig, fordi en af mine kammerater der også var med, jeg stod
og lavede mad, så fik vi lov til at pakke taske og sådan noget, da de kom.
141
3168
3169
3170
3171
3172
3173
3174
3175
3176
3177
3178
3179
3180
3181
3182
3183
3184
3185
3186
3187
3188
3189
3190
3191
3192
3193
3194
3195
3196
3197
3198
3199
3200
3201
3202
3203
3204
3205
3206
3207
3208
3209
3210
3211
3212
3213
3214
3215
3216
3217
3218
3219
3220
I: Hvordan kan det være at de vidste at det var dig?
IP: Det var min mobil, så havde jeg skrevet en besked..
I: Er der andre oplevelser som du sådan.. du siger du har også haft nogle gode oplevelser
IP: Ja, ja. Ja, inden jeg blev taget, har snakket med dem og sådan, på vej herover mens man sidder sådan..
I: Når du er blevet kørt herover?
IP: Ja, ja. Da jeg var i retten eller frem og tilbage, ikke?
I: Er der nogle fra politiet som du synes er mere efter dig end andre?
IP: Nej..
(afbrydelse)
I: Er der mere kriminalitet du ikke har fået fortalt du har lavet?
IP: Ikke andet end vold, lidt tyveri, stjålet mange scootere, åndssvage drengeting..
I: Hvordan har du det med loven og retfærdighed?
IP: I Danmark synes jeg det virker fint nok. (…) Voldtægt og sådan noget synes jeg skulle være strammere..
I: Der skulle straffen være hårdere?
IP: Og pædofili og sådan noget.. der var også ovre i Jylland, der var en.. der er en der har siddet her også for
tre voldtægtsforsøg..
I: På samme afdeling?
IP: Ja.. altså det var det han sad for, røveri og voldtægtsforsøg. Han fik kun fem år.
I: Ikke en der sidder her nu?
IP: Nej, nej.
I: Hvordan kan det være at det lige er det, du synes…
IP: Fordi det synes jeg er noget svineri.
I: Det er ikke sådan at du kender nogen der er blevet voldtaget?
IP: Nej..
I: Er der noget kriminelt som nogle af dine venner har lavet, som du synes var usmart?
IP: Ja, altså alt kriminelt..
I: Kriminalitet er i det hele taget forkert?
142
3221
3222
3223
3224
3225
3226
3227
3228
3229
3230
3231
3232
3233
3234
3235
3236
3237
3238
3239
3240
3241
3242
3243
3244
3245
3246
3247
3248
3249
3250
3251
3252
3253
3254
3255
3256
3257
3258
3259
3260
3261
3262
3263
3264
3265
3266
3267
3268
3269
3270
3271
3272
3273
IP: Ja.. nogle gange så gør man det.. for eksempel denne her gang, smadrede jeg en flaske.. det var ikke skide
smart. Det var det man gjorde i situationen.
I: Hvis du har nogle penge, hvordan styrer du så det?
IP: Rigtig dårlig til at styre dem.
I: Hvad bruger du dem så på?
IP: Det ved jeg ikke.. så lige i starten så går den på druk og god mad og invitere tøserne ud at spise, ikke?
Der er lige et par stykker der skal med ud at spise.. Så får man skudt dem alle sammen af lige i starten, så
skal man til at leve af toast resten af måneden, ikke skide smart, men meget sjovt.
(afbrydelse)
I: Planlægger du ting?
IP: Nej, overhovedet ikke. Jeg er mere til impulsive ting. Det er mest hvis jeg skal til festival eller sådan
noget.
(afbrydelse)
I: Hvis du har nogle aftaler, det lyder som om det også tit er noget der bliver ændret?
IP: Ja.. det er meget tit med piger, det er meget spændende i starten, så mister man meget nemt interessen op
til weekenden, så har man aftalt noget, så tager man til fest i stedet for, i byen.
I: Altså mødes med nogle andre i stedet for hende?
IP: Ja.. sådan var det før i tiden i hvert fald, jeg var, ej sidste gang jeg kom ud i hvert fald, der havde jeg et
meget fast forhold.
I: Hvor lang tid var det så?
IP: Det var kun fire en halv måned.
I: Du siger det var kun fire en halv måned, vil det sige du har haft nogle forhold der var længere end det?
IP: Nej, nej. Det er selvfølgelig ikke lang tid vel? Jeg syntes det var lang tid, men det var rart, så havde man
en der kunne holde en i ørerne. Jeg har det sådan at hvis jeg har kæreste, så forpligter jeg mig.
(afbrydelse)
I: Er det alle dine venner der sådan er..?
IP: Ja, de fleste. Jeg har én jævnaldrende, en der er samme alder.
I: Hvor meget er de så ældre?
IP: 20 op til 25.
I: Hvordan kan det være at det er nogle der er meget ældre?
143
3274
3275
3276
3277
3278
3279
3280
3281
3282
3283
3284
3285
3286
3287
3288
3289
3290
3291
3292
3293
3294
3295
3296
3297
3298
3299
3300
3301
3302
3303
3304
3305
3306
3307
3308
3309
3310
3311
3312
3313
3314
3315
3316
3317
3318
3319
3320
3321
3322
3323
3324
3325
3326
IP: Det ved jeg ikke. De siger mig ikke så meget, dem på min egen alder, det er bare, de er for barnlige.
(afbrydelse)
I: Synes du at du har oplevet meget?
IP: … mødt en masse mennesker, kun festet, der var lige halvandet år hvor det kun var fest.
16.7.: Transkribering af interview med ”Rune”, 17 år, indsat på Bakkegården
I: Kan du fortælle lidt om hvad du laver derhjemme med dine venner?
IP: altså udenfor? Førhen tog jeg mange stoffer og var lidt af en ballademager og så holdt jeg lidt op med de
ting der, fik en sød kæreste, det var faktisk det eneste jeg lavede, festede og tog stoffer og lave ballade, indtil
jeg fik en kæreste, så holdt jeg op.
I: Så holdt det helt op?
(afbrydelse)
I: Hvor lang tid er det siden?
IP: At jeg droppede mine venner? Fra jeg kom herind.
I: Nå, så du har simpelthen droppet dine venner.
IP: Ja, jeg snakker ikke med nogle af dem mere.
I: Hvor lang tid siden er det?
IP: Det er faktisk ikke mere end to måneder siden, efter jeg kom herind, så faldt alle mine venner mig i
ryggen og begyndte at fortælle historier til politiet og sådan noget..
I: Hvad gik det ud på?
IP: De turde ikke tage skylden for det de havde lavet, så gav de skylden videre, og det fik mig til at sige at
jeg ikke kan bruge dem til noget. Dem snakker jeg ikke med mere.
I: Må jeg have lov at spørge hvad det var I havde lavet?
IP: Det var noget vold oppe på [navn] station, der var en af mine venner der kom op og slås, så stod jeg i
nærheden, så havde jeg fået en tidligere dom på 4 måneder og så på grund af at jeg havde den, så blev jeg
varetægtsfængslet, men jeg skal så til retten og have dom.
I: Var de så blandet ind i det?
IP: Ja, faktisk de fleste af mine bedste venner, der er stadig nogle af dem, dem man kalder bekendte, som jeg
snakker med, men det er nogen jeg aldrig nogensinde har lavet noget med, det er bare nogle man snakker
med når man møder dem, de der man kalder bedste venner, det er forbi.
144
3327
3328
3329
3330
3331
3332
3333
3334
3335
3336
3337
3338
3339
3340
3341
3342
3343
3344
3345
3346
3347
3348
3349
3350
3351
3352
3353
3354
3355
3356
3357
3358
3359
3360
3361
3362
3363
3364
3365
3366
3367
3368
3369
3370
3371
3372
3373
3374
3375
3376
3377
3378
3379
(afbrydelse)
I: Hvordan lærte I hinanden at kende?
IP: Nogle af dem har jeg mødt for et års tid siden og nogle af dem har jeg kendt faktisk hele mit liv, men jeg
tror bare jeg mødte de fleste af dem til fester og sådan noget, så.. jeg var mekaniker på et tidspunkt, sådan
noget scooter-mekaniker, så jeg har lavet knallert for mange af dem, så på den måde lærte jeg dem at kende.
I: Var det sådan hvor du arbejdede, at du..
IP: Jeg var i lære ovre i [navn], det var, så stoppede jeg, men jeg kunne godt lide at lave det, så lavede jeg
lidt videre hjemme hos mig selv, nogle venner som kom og fik repareret knallert, så nogle af deres venner
som jeg ikke kendte, så lærte jeg dem at kende på den måde.
I: Nogle på din egen alder?
IP: Ja, og så lidt yngre.
I: Er det så nogle du kender fra skole eller?
IP: Mange af dem har jeg kendt helt tilbage fra børnehaveklassen.. og nogle af dem lærte jeg at kende for to
år siden, det er dem jeg render mest sammen med.
(afbrydelse)
I: Du må gerne fortælle om, bare sådan hvad de hedder og hvad de går og laver..
IP: Dem jeg rendte mest sammen med, det var en der hedder [navn1] og en der hedder [navn] og mig og
Andreas vi røg meget hash sammen på et tidspunkt og hver gang jeg var sammen med [navn1] så tog vi
piller og sådan noget og tog til fester og var åndssvage hele tiden, der er mange af de der venner jeg bare
kender fordi jeg har kørt meget på knallert, fra der om sommeren, bare kørt rundt..
I: Du siger kørt rundt, hvad lavede I så?
IP: Ja, på stranden, vi grillede og bare lå og kørte rundt i byen.. bare sådan om aftenen. Vi gik ikke i skole på
det tidspunkt.
(afbrydelse)
I: Synes du at folk lagde mærke til jer?
IP: Ja, det tror jeg at mange der lagde mærke til os, både på godt og ondt. Der var mange de lagde mærke til
os på en god måde og syntes det var meget cool at mig og mine venner kørte rundt og nogle syntes det var ad
helvede til at vi lå og kørte rundt og, fordi vi kørte for stærkt, alle de små børn og alt sådan noget, så jeg tror
der var mange der lagde mærke til os.
I: Hvem tror du der lagde mærke til jer?
IP: Jeg tror mest det var unge mennesker, de der gamle de lagde mærke til os på en dårlig måde, de var jo
irriterede over at vi lå og kørte igennem byen på ulovlige knallerter og sådan noget. Mange af de andre unge
mennesker der lå og kørte i deres biler, de syntes jo at det var vildt fedt, altså.
145
3380
3381
3382
3383
3384
3385
3386
3387
3388
3389
3390
3391
3392
3393
3394
3395
3396
3397
3398
3399
3400
3401
3402
3403
3404
3405
3406
3407
3408
3409
3410
3411
3412
3413
3414
3415
3416
3417
3418
3419
3420
3421
3422
3423
3424
3425
3426
3427
3428
3429
3430
3431
3432
(afbrydelse)
I: Din tøjstil.. du må gerne fortælle lidt om..
IP: Ikke noget vildt, altså, jeg er ikke skater, jeg er heller ikke hiphop’er, jeg har lidt min egen stil. Går lidt i
det tøj jeg godt kan lide. For det meste er det er det Sam’s-tøj og Jack & Jones og sådan nogle ting jeg går i.
(afbrydelse)
I: Hvis man så igen prøver at se bort fra det, er der så nogle af dem du synes der klarer sig godt?
IP: Næ. Altså ikke hvis jeg kigger på mig selv, jeg stoppede med at ryge hash og tage stoffer og alt det der på
grund af min kæreste, der er ikke nogle af de andre der er stoppet, det blev bare mere og værre med dem. Det
ved jeg ikke, de klarer sig ikke godt, synes jeg. Der er ikke nogen af dem, der rigtig går i skole, arbejder eller
noget som helst. De bruger bare deres tid på at stå op om eftermiddagen og så.. ringe til deres venner og
spørge om der er fest et eller andet sted, det er sådan nogle ting de laver hele tiden.
(afbrydelse)
I: Hvis der var nogle af billederne du havde lyst til at snakke om eller.. både hvis der er noget du kommer til
at tænke på når du ser billederne, eller hvad du synes om billederne.
IP: Nå, på den måde, der er ikke rigtig nogle.. jo altså, 50 cent, det er det eneste, og Niarn og ja.. ikke mere.
I: Nu nævnte du først 50 cent, hvad synes du om ham?
IP: Han er den galeste gangsterrapper der er. Han styrer helt sikkert, laver noget sygt musik, lever livet.
I: Så ham kan du meget godt lide?
IP: Jeg ved ikke om jeg meget godt kan lide ham, jeg hører ikke så meget af hans musik.. jeg synes, det er
mærkeligt, men det er også fedt musik, og hans film og sådan noget.. det er også meget fedt. Jeg hører mere
dansk rap og.. næsten sådan noget tramp og det der techno der..
(afbrydelse)
IP: Er det ikke hende der der er så meget imod udlændinge og sådan noget..
I: På billede 4?
IP: Det er hende der racisten.. når jeg tænker på hende, så tænker jeg bare på hvornår de skal ud af landet..
I: Hvordan har du det med det?
IP: Jeg har det godt, jeg synes de skulle alle sammen bare smides hjem igen.
I: Hvad med.. vi kan prøve at tage nogle flere billeder..
IP: Nik og Jay? Sådan lidt drengerøvsmusik. Det er jo de der lidt smarte typer med Gucci-bælter og alt det
der. Det er det eneste jeg tænker, jeg ved ikke hvad man kalder sådan noget… Så ved jeg ikke, skal det der
forestille Christiania?
I: På billede 19, ja… Hvad synes du om Christiania?
146
3433
3434
3435
3436
3437
3438
3439
3440
3441
3442
3443
3444
3445
3446
3447
3448
3449
3450
3451
3452
3453
3454
3455
3456
3457
3458
3459
3460
3461
3462
3463
3464
3465
3466
3467
3468
3469
3470
3471
3472
3473
3474
3475
3476
3477
3478
3479
3480
3481
3482
3483
3484
3485
IP: Det er et fedt sted. Før i tiden var det fedt at komme derinde.
I: Du synes det har ændret sig?
IP: Ja, efter pusher street, alle de ting er lukket, efter at politiet er derinde hver dag og.. der sådan er tumult
derinde og.. jeg kan ikke rigtig se hvorfor det skulle lukkes. Førhen holdt de al hashen inde på Christiania, nu
er det ude i gaderne og sådan noget. Det synes jeg er lidt nørdet.
I: Hvad er det der er dårligt ved det?
IP: Nu går alle pusherne ude på gaden og det er mindre børn der går og sælger hash, nu, for nu synes de det
er sejt når de ser en pusher nede på hjørnet, det synes jeg er meget forkert. Jeg synes de skulle have holdt det
inde på Christiania.
I: Hvad med det der billede? Billede 14.
(afbrydelse)
I: Hvad med det der, billede 18?
IP: Ja, så tænker jeg bare sådan lidt, det er vel det jeg har manglet, at sidde ved et bord med mine forældre og
spise.
I: Du synes ikke at din familie minder om det der?
IP: Nej, slet ikke. Langt fra.
I: Hvad er det der gør det?
IP: Det ved jeg ikke, jeg, min familie, det ved jeg ikke, jeg har en mærkelig familie, min familie er lidt
underlig, de har ikke haft nogle faste regler som andre normale folk har med at man sidder ved bordet
sammen, faste spisetider og dage hvor man skulle gøre sit værelse rent, det har vi aldrig haft derhjemme.
I: Har du det godt med din familie?
IP: Nej.. overhovedet ikke, slet ikke min far, det er derfor jeg ikke bor hjemme mere.. det har aldrig været
rigtig godt.
I: Skal vi fortsætte med spørgsmålene?
(afbrydelse)
I: Ryger du?
IP: Ja
I: Hvad betyder det for dig at ryge?
IP: Det ved jeg ikke, nu er det bare blevet en vane, i starten der var det kun i weekenderne, fordi det var
meget hyggeligt, når man sad der, så lige pludselig så blev det bare til mere end hygge, så røg man hver dag
og så.. lige så snart jeg kommer ud herfra så skal jeg også holde op med at ryge, det er bare lidt svært ikke?
Herinde, hver gang man prøver at holde op, jeg har prøvet to gange herinde på to måneder, og lige så snart
147
3486
3487
3488
3489
3490
3491
3492
3493
3494
3495
3496
3497
3498
3499
3500
3501
3502
3503
3504
3505
3506
3507
3508
3509
3510
3511
3512
3513
3514
3515
3516
3517
3518
3519
3520
3521
3522
3523
3524
3525
3526
3527
3528
3529
3530
3531
3532
3533
3534
3535
3536
3537
3538
man holder op, så sidder ens venner inde i stuen og ryger alle sammen, så siger de ryg lige, og så sidder de
og puster røg i hovedet på en, så er det lidt svært at holde op med at ryge.
(afbrydelse)
I: Jeg tænkte på at snakke lidt om skolen, hvad var din oplevelse af skolen?
IP: Skolen her eller folkeskolen?
I: Du må gerne snakke om begge dele.
IP: Folkeskolen har jeg aldrig gidet at gå i. Jeg gik fra børnehaveklassen og til starten af 6. klasse, så holdt
jeg op med at gå i skole, først så, jeg har haft epilepsi i 7 år, og da jeg havde det, der kunne jeg ikke rigtig
have noget undervisning, så fik jeg anfald, så gad jeg ikke tage i skole og alle de ting, jeg har altid haft meget
krudt i røven, så to-tre skoler er jeg blevet smidt ud af, fordi jeg ikke kunne sidde stille på stolen og jeg
svarede igen og.. alle de ting der, var oppe at slås, så gad jeg sgu’ ikke skolen mere. Så.. jeg tror det var i
2004, der begyndte jeg at gå i skole, sådan noget specialskole ude i [navn], og jeg fik min egen lærer, en
enkelt lærer hvor jeg fik noget undervisning med ham, der fik jeg interessen for at gå i skole tilbage igen, der
er ikke noget jeg hellere vil end at have undervisning, jeg kan godt lide at gå i skole, det eneste jeg kan lide i
skolen, det er matematik. Dansk og det der andet noget, det gider jeg ikke. Det er kun matematik jeg gider at
have.
(afbrydelse)
I: Det der med at du fik interessen igen, hvordan kan det være?
IP: Det ved jeg ikke, det kom bare lige pludselig, det kom bare lige, der var nogle år hvor jeg slet ikke gad
noget overhovedet og vendte op og ned på nat og dag, så fik jeg arbejde og sådan noget, der gik jeg ikke i
skole, men jeg kunne godt lide at arbejde.. så lige pludselig så kom det, fordi jeg fik det der skoletilbud med
en enkelt lærer og kun mig som elev. Lige siden den første dag jeg var dernede, kunne jeg lide at gå i skole,
det var god undervisning og jeg har aldrig fået undervisning sådan.. det er nok fordi i folkeskolen, der er 20
elever i en klasse og en lærer, så føler man sig lidt.. udenfor på en måde, når man sidder og venter på, hun
går rundt til alle de andre og så alligevel går hun forbi en og alle de ting der.. jeg tror det er derfor jeg gad at
gå i skole, fordi man fik ordentlig undervisning og der var tid til en.
I: Hvordan synes du lærerne var i folkeskolen?
IP: Der var mange lærere jeg godt kunne lide og der var også nogle jeg slet ikke kunne lide. De skoler jeg har
gået på, det var sådan lidt, lige så snart man startede havde man indtryk af hvordan de voksne var over for
mig, og sådan som de behandlede mig, behandlede jeg dem resten af tiden oppe i skolen, så hvis der var
nogle der var flinke overfor mig, så var jeg flinke overfor dem og.. hvis der var nogle der bare var efter en
hele tiden, så gad jeg ikke deres lort.. jeg stak af fra timerne og.. kun de timer jeg gad at have.. sådan har det
hele tiden været i folkeskolen..
I: Så du pjækkede meget?
IP: Ja.. rigtig meget.
I: Når du siger rigtig meget, hvor meget er det så? Mere end halvdelen?
IP: Ja, meget mere. Jeg tror det var samlet på et skoleår, allerhøjest to måneder, ikke engang det, det er for
lidt, det er for meget hedder det, jeg var næsten aldrig i skole, nogle gange kunne der godt gå 3 måneder
uden jeg gad at gå i skole og.. det var hvis jeg havde lyst, så fandt jeg bare på så meget andet at lave..
148
3539
3540
3541
3542
3543
3544
3545
3546
3547
3548
3549
3550
3551
3552
3553
3554
3555
3556
3557
3558
3559
3560
3561
3562
3563
3564
3565
3566
3567
3568
3569
3570
3571
3572
3573
3574
3575
3576
3577
3578
3579
3580
3581
3582
3583
3584
3585
3586
3587
3588
3589
3590
3591
(afbrydelse)
I: Så det vil sige, han pjækkede også?
IP: Ja, han havde heller aldrig gidet at gå i skole, tror jeg.
I: Så du synes I havde det lidt på samme måde.
IP: Ja, fuldstændig, også vores måde at have familie på, den måde vi var på, der var det meget, mig og ham
Kenneth der. Han var også skoletræt ligesom mig selv og hans familie var ligesom min, og vi var ens, vi
lavede de samme ting med at lave knallerter og sådan noget der.
I: Du sagde at hans familie var ligesom din?
IP: Når man kom, så var det ligesom at gå ind i ens eget hjem, den måde familien var på, som alting var på,
de havde heller ikke faste spisetider, der var heller ikke faste regler og.. alle de ting der..
(afbrydelse)
I: Synes du at du har prøvet at snyde systemet?
IP: Næ, jeg har kun snydt mig selv. Det finder man jo ud af lige så snart man.. det er lidt nederen sådan, som
17-årig og skal starte i skole og så kun kan lave 3. klasses opgaver, ikke? Man snyder kun sig selv ved det.
Jeg tror systemet er lidt ligeglade.
(afbrydelse)
I: Du sagde sådan tidligere at du sagde dem imod, hvis du syntes de var..
IP: Hvis de sagde noget til mig, som jeg syntes der ikke passede, så svarede jeg dem imod og hvis de bedte
mig om nogle ting, og hvis jeg ikke gad, så svarede jeg dem også bare imod.
I: Hvad kunne det for eksempel være?
IP: Om jeg gad at finde mine skolebøger frem og om jeg ikke kunne dæmpe mig og alt sådan noget. Så var
jeg der lige med det samme og svarede med nogle mærkelige kommentarer og ja, hele tiden, sådan var det
meget.
I: Hvordan havde du det med at det var lærerne der bestemte i skolen?
IP: Ja, jeg tror at det var lidt det jeg ikke kunne finde ud af, det var at det var dem der bestemte. Man ville jo
godt bestemme over sig selv, men det kunne man ikke. Det kunne man godt, men på en måde kunne man
ikke. Jeg tror jeg syntes det var lidt noget lort at de bestemte.
I: Havde du en følelse af at lærerne var mere efter dig?
IP: Ja, det tror jeg mere eller mindre alle har haft. På en eller anden måde, hvis man kommer hjem og så hvis
jeg føler at lærerne har været lidt efter en, så fortæller jeg hvordan lærerne har været efter mig, så kommer
jeg til at tænke på, nå ja, han var også efter en af de andre, ikke? Jeg tror hele tiden man føler sig lidt mere
presset end andre personer, sådan har jeg bare haft det.
(afbrydelse)
149
3592
3593
3594
3595
3596
3597
3598
3599
3600
3601
3602
3603
3604
3605
3606
3607
3608
3609
3610
3611
3612
3613
3614
3615
3616
3617
3618
3619
3620
3621
3622
3623
3624
3625
3626
3627
3628
3629
3630
3631
3632
3633
3634
3635
3636
3637
3638
3639
3640
3641
3642
3643
3644
I: … hvis du skal vente på andre, lade nogle andre komme først, hvordan har du det med sådan nogle ting?
IP: Jeg har det meget fint, jeg springer ikke over en kø, jeg bliver ikke irriteret over at stå i en kø, det eneste
jeg har, det er at jeg lider af sådan noget panikangst, det er hvis jeg skal stå i lang tid og der står folk foran og
bagved mig, så får jeg det dårligt, så går jeg bare ud, det er ikke noget med at jeg ikke gider vente.
I: Hvordan kan det være at du får det sådan?
IP: Det ved jeg ikke altså, jeg har haft en masse dårlige oplevelser hjemme hos min familie og sådan med
vold i huset og min psykolog siger at det er på grund af alle de ting der er sket derhjemme, så har jeg det
sådan, hvis folk kommer for tæt på mig og hvis folk kigger på mig, så bliver jeg angst, så får jeg det helt
vildt mærkeligt. Her når man skal sove om natten og man bliver lukket inde i små rum, så..
I: Du skal selvfølgelig bare sige, hvis det er noget du ikke har lyst til at snakke om, men vold der hjemme var
det dine forældre?
IP: Ja, min far slog tit min mor og var hele tiden efter os og sådan, sådan har det faktisk altid været.
I: Hvordan kan det være?
IP: Ting vi gjorde og sådan, hvis min mor gav os lov til et eller andet, hvis jeg fik lov til at køre ud til en af
mine kammerater, så siger min far, hvorfor fanden kommer han ikke og spørger mig? Så kan de diskutere
over sådan nogle ting. Sådan var det hele tiden.
(afbrydelse)
I: Har du lyst til at fortælle om nogle oplevelser du har haft med politiet?
IP: Ja.. altså jeg har haft mange oplevelser..
I: Hvad har det handlet om?
IP: I starten var det mest tyverier og sådan, og jeg var med til at stjæle knallerter, da jeg var 14, da jeg gik i
byen med min storebror, så blev det også til en voldsdom på et tidspunkt og så.. ja, her på det sidste har det
været en trusselssag, hvor jeg har truet et vidne og så noget vold.
I: Hvad var det med et vidne?
IP: Jeg blev meldt engang til politiet for at have stjålet to knallerter, som så ikke var mig der havde stjålet
dem, det var en af mine kammerater, [navn], som sidder ovre på den anden side, ovre på gården, han havde
stjålet de to knallerter, så meldte han mig til politiet, så jeg blev sigtet for det, jeg fik straf for det, en betinget
dom, så blev jeg lidt tosset, så så jeg ham der havde fået stjålet knallerten, så sagde jeg et eller andet, jeg kan
ikke huske hvad det var med, hvis jeg fik en dom for det, så kom han ikke til at gå mere og så var der lige
noget vold oppe på stationen i [navn]. Det skal jeg så have dom for her d. 1.
(afbrydelse)
I: Du sagde til dem at det var ham der havde stjålet dem?
IP: Ja, men politiet de tror jo ikke på nogen der er kriminelle i forvejen.
I: Hvordan har du det så med politiet når de gør sådan?
150
3645
3646
3647
3648
3649
3650
3651
3652
3653
3654
3655
3656
3657
3658
3659
3660
3661
3662
3663
3664
3665
3666
3667
3668
3669
3670
3671
3672
3673
3674
3675
3676
3677
3678
3679
3680
3681
3682
3683
3684
3685
3686
3687
3688
3689
3690
3691
3692
3693
3694
3695
3696
IP: Jeg ved ikke, jeg har ikke rigtig noget imod det, de gør jo bare deres arbejde. De kan jo ikke se hvem der
lyver og hvem der taler sandt. Det har jeg det fint nok med. Man kan jo bare grine lidt ad det, man kan jo
ikke rigtig gøre andet. Det eneste jeg kan gøre, det er at sige at det ikke er mig, så kan de vælge at tro på det
eller lade være.
(afbrydelse)
I: Du synes ikke du har været uretfærdigt behandlet af politiet?
IP: Jo, det føler jeg meget. Jeg har siddet varetægtsfængslet for noget jeg ikke har gjort i 2 måneder. Der
føler jeg mig uretfærdigt behandlet, med ikke med andre, de er ikke mere efter mig end andre.
I: Hvis du føler dig politiet så er det ikke på grund af politiet?
IP: Jo, blandt andet politiet. Selvfølgelig dommere og anklagere, det er jo lidt dem der behandler mig dårligt
ved at jeg skal sidde sådan et sted her.
(afbrydelse)
I: Har du prøvet at blive.. at politiet de har kommet og spurgt om det er dig der har lavet et eller andet, fordi
de vidste at du havde lavet nogle ting i forvejen?
IP: Det har jeg prøvet meget. Sådan var det tit. Hvis nu der forsvandt noget inde i [navn], så kom politiet tit
ud til mig og min storebror, da min storebror boede hjemme, så kom de og afhørte os og spurgte om vi
kendte noget til det og så sagde vi nej til de ting vi ikke havde gjort. Så spurgte de om vi vidste hvem det
kunne være og alle sådan nogle ting..
I: Fortalte I så hvem, hvis I havde en idé om hvem det var, hvis det ikke var jer..?
IP: Nej, overhovedet ikke, vi har aldrig fortalt det.. Det må de selv finde ud af, de er så dygtige til deres
arbejde, siger de. Så kan de jo også finde ud af det, jeg synes det er fair nok de kommer og spørger, de kunne
jo være heldige at de fik et svar, men det gjorde de ikke.
I: Men du sagde din storebror, har han så også lavet en masse ting?
IP: Ja.. det var min storebror jeg startede med sådan at gå i byen med, det var altid når jeg var sammen med
ham, så fandt vi på alt muligt sjov.
I: Hvad lavede I så?
IP: Det ved jeg ikke, tit så, i starten var det bare sådan noget med at løbe rundt inde i [bynavn] og irriterede
andre folk og alt sådan noget når vi tog i byen, ikke? Så tit kom vi op at slås og så blev det til nogle indbrud
og lidt af hvert. Det var faktisk den måde det startede på, så min storebror han var inde at sidde i 5 uger, så
efter han kom ud blev han et helt andet menneske, han gad ikke det der mere, fandt en kæreste, han har lige
fået et barn, så rendte jeg lidt i hans fodspor og bare fortsatte, ikke? Nu er jeg selv sådan et sted her.
(afbrydelse)
I: De ting som du har lavet, du har fortalt lidt om hvad du har lavet af kriminalitet, hvordan har du det med
de ting du har lavet?
151
3697
3698
3699
3700
3701
3702
3703
3704
3705
3706
3707
3708
3709
3710
3711
3712
3713
3714
3715
3716
3717
3718
3719
3720
3721
3722
3723
3724
3725
3726
3727
3728
3729
3730
3731
3732
3733
3734
3735
3736
3737
3738
3739
3740
3741
3742
3743
3744
3745
3746
3747
3748
3749
IP: Jeg havde det skidt med alle de ting jeg har lavet.. i starten syntes jeg det var fedt nok at lave alle de der
mærkelige ting.. og så.. ja.. der var man jo bare 15 år og troede at det var det man skulle, det gjorde alle
andre jo, og nu, altså det er første gang jeg sidder i fængsel.. og efter at jeg er kommet her kan jeg godt se, at
alt det jeg har gået og lavet, det er meget forkert. Jeg kan faktisk ikke rigtigt forstå hvorfor jeg har lavet det,
mange af tingene det er jo også nogle mærkelige latterlige ting man har lavet.
(afbrydelse)
IP: Jeg fortryder ikke at jeg har stjålet de der knallerter, det går alle mennesker.. eller ikke alle mennesker,
men de fleste. Det jeg mest fortryder, det er det vold jeg har lavet og skader på andre folks ting. Ikke med at
stjæle knallerter, det er jeg sgu’ lidt ligeglad med.
(afbrydelse)
IP: Der er selvfølgelig nogle ting som jeg synes er nogle mærkelige love.. og så andre ting som.. som ja, dem
kunne man jo ikke rigtig leve uden..
I: Hvad for nogle ting synes du er mærkelige love?
IP: Det er først noget jeg har fundet ud af efter jeg er kommet herind og sidde, det er det der med at
tilbageholde mennesker og sådan noget, i en tro om at han har gjort noget.. og ikke faktisk ved hvad der er
foregået og sådan, det synes jeg er meget forkert, det er en dårlig lov der er, at man må det. Andre ting, jeg
har ikke rigtig tænkt over sådan noget før, der var jeg bare imod det hele jo.
(afbrydelse)
IP: Da jeg røg meget hash, der brugte jeg alle mine penge på det, og da jeg holdt op, så sparede jeg op til at
købe rimeligt tøj og da jeg fik min egen lejlighed, så, ja.. jeg har hele tiden penge, det er ikke noget med sidst
på måneden så har jeg ikke nogen penge, jeg har så jeg godt kan klare mig hele tiden. Jeg skal ikke låne
penge af folk, det gjorde jeg meget førhen, for der brugte jeg alle mine penge på en dag.
(afbrydelse)
IP: Nu ved jeg ikke hvad du mener med gode oplevelser?
I: Et eller andet du synes, det kan være mange forskellige ting
IP: Altså vi har været ude at sejle og.. jeg har været ved noget aflastningsfamilie og der havde de egen båd og
jeg tror faktisk jeg har været der i ni år og hver gang det var godt vejr, sejlede vi til [navn] og alle sådan
nogen ting.. det var meget fede oplevelser, men sådan mange ting, jeg har faktisk aldrig oplevet noget med
mine forældre. Vi har altid været sådan, ja, det ved jeg ikke, vi har aldrig været på ferie eller sådan nogle
ting.
I: Den aflastningsfamilie er det en som du så stadig ser?
IP: Nej, jeg snakker kun med dem. Jeg stoppede dernede for et år siden, tror jeg. Så syntes jeg ikke at jeg gad
det mere.
I: Hvordan kan det være?
IP: Det ved jeg ikke, jeg havde været der i så lang tid og nu var det på tide at prøve at se om man kunne klare
sig uden dem. På en måde kunne jeg godt og på en måde kunne jeg ikke.
152
3750
3751
3752
3753
3754
3755
3756
3757
3758
3759
3760
3761
3762
3763
3764
3765
3766
3767
3768
3769
3770
3771
3772
3773
3774
3775
3776
3777
3778
3779
3780
3781
3782
3783
3784
3785
3786
3787
3788
3789
3790
3791
3792
3793
3794
3795
3796
3797
3798
3799
3800
3801
15.8.: Transkribering af interview med ”Combs”, 17 år, indsat på Bakkegården
I: Jeg laver et projekt for Børnerådet hvor vi skal snakke med unge kriminelle som har været i kontakt med
sikrede institution og en kriminel løbebane
IP: Slap lige af jeg er ikke kriminel, så slemt er det heller ikke
I: Nej det var en fortalelse fra min side det må du undskylde
IP: næj det ok,
I: undersøgelsen handler om hvordan du kigger på dig selv og forstår dig selv
IP: hvordan jeg forstår mig selv
I: ja det kan man sige, nu har du jo fortalt mig du hedder ?, vil du introducere dig selv mere?
IP: altså fortælle om mig selv, ja altså jeg bor i [forstad til stor dansk by], studerer i [stor dansk by] på
handelsgymnasiet ved [navn], jeg danser inde danceflow academy. Jeg har to arbejder, arbejder i fakta og har
lige fået arbejde i [telefonsalg]..øhh ja
[afbrydelse]
I: Dans kan du fortælle lidt mere om det eller bør man vide det?
IP: ja jeg dansede hiphop
[afbrydelse]
IP: jeg er typen som der er meget gang i, altså der er meget krudt i mig ikke, så brænder jeg noget af det af
derovre - i stedet for på arbejde og i skolen ikke
I: så du bor til daglig i [forstad til stor dansk by] ikke, også tager du ind til [skole] og [stor dansk by] og
danser ?
IP: ja, jeg står hverdag klokken halv seks, og er hjemme igen ved en fire fem tiden, jeg arbejder faktisk
hverdag mandag til fredag.
I: hvad laver du ved [telefon sælger].. telefonsalg
IP: ja sælger [avis][tv-kanal]og [tv-kanal]
I: hvor gammel er du?
IP: 17
I: hvad med dine venner hvor de fra?
IP: de er fra [forstad til stor dansk by], det sådan i [forstad til stor dansk by] er det meget opdelt, jugoslaverne
går meget for sig selv tyrkerne går meget for sig selv, det mest araberne der går med danskerne, jeg er araber,
men vi er født og opvokset sådan at vi et crew kan man godt sige, vi er en 12-13 personer, du kan både finde
iranere, danskere, jugoslaver og arabere tyrkere. Især os vi meget kendt i [forstad til stor dansk by], vi går
meget sammen, vi fra forskellige lande men vi er fra [forstad til stor dansk] og der er lige et par stykker der
er lidt for udenbys men det ikke dem vi render rundt med til daglig, dem vi render rundt med til daglig det
153
3802
3803
3804
3805
3806
3807
3808
3809
3810
3811
3812
3813
3814
3815
3816
3817
3818
3819
3820
3821
3822
3823
3824
3825
3826
3827
3828
3829
3830
3831
3832
3833
3834
3835
3836
3837
3838
3839
3840
3841
3842
3843
3844
3845
3846
3847
3848
3849
3850
3851
3852
3853
dem fra [forstad til stor dansk by] af. Jeg ved ikke om du har været i [forstad til stor dansk by]men det en
rimelig storby
I:[afbrydelse]jo jeg har været i [forstad til stor dansk by]…det ikke sådan at du har venner der knytter sig til
[skole] eller danseskolen du ser ?
IP: slet ikke dem jeg lærer at kende på min skole, det jo ikke sådan rigtige venner, hvordan skal jeg forklare
det, altså som jeg kalder venner ikke, det dem jeg er født og opvokset med, det dem jeg kalder venner.
I: bliver i lagt meget mærker til når i går i [forstad til stor dansk by] de der par stykker?
IP: om man lægger mærke til os ja sådan, altså vi går jo ikke sammen på en gang hvor vi er en 12-13 stykker,
det gjorde vi dengang vi var små, nu det sådan noget, når vi er sammen alle sammen så vi ikke sådan på
gaden så folk ikke står sådan hov der kommer en hel gangsterbande vi samles selvfølgelig i et hjem med
vores kærester hvis det kan lade sig gøre, nogle gange sidder vi bare en fredag aften og drikker lidt hvis det
kan lade sig gøre og hygger lidt, tager måske i byen men ja, nogen tager jo hjem tidligt for de skal jo noget
dagen efter om morgenen andre er frisk på at fyre den lidt af, jeg er sådan set ligeglad om jeg skal på arbejde
eller ej, jeg skal sku altid hygge mig så meget som jeg kan sammen med mine venner. I sådan nogle
situationer som nu kan man jo ikke vide hvornår man kan se dem og man ved jo aldrig hvornår sådanne
situationer dukker op, det kan jo man rejser eller noget lignende
I: men du regner ikke med der bliver lagt mærke til jer?
IP: jo jo det gør der
I: er det så fordi folk er snerpede?
IP: lad os sige det sådan her ik, jeg er ret sikker på at alle i [forstad til stor dansk by] ved hvem vi er
face2face men ikke vores navne måske mange ældre, jeg snakker ikke om de unge de unge ved hvem vi er.
De unge ved hvem vi er ind og ud, dem fra 16-20 ik.
Jeg er den yngste blandt mine venner, de alle sammen to til tre år ældre end mig. Grunden til at jeg går rundt
med den målgruppe og ikke min egen, er at jeg har Altid i folkeskolen, gik jeg på privatskole og der var de
alle sammen fra udenbys fra [remser forstæder til stor dansk by op], Og dem gik jeg jo ikke rundt med til
daglig dem var jeg jo kun sammen med på skolen. Så dem jeg lærte at kende var dem fra vores kvarter i
[forstad til stor dansk by] det var [navn], det en af min rigtige gode kammerater og så over ham der lærte jeg
nogle af hans venner at kende, og det det var en 2-3 stykker, og over dem lærte jeg nogle andre at kende, og
så var vi i alt en 11-12 stykker, også det dem opvokset og vi har kendt dem hele vores liv.
I: fortæl lidt om din tøjstil?
IP: jamen lad mig være ærlig over for dig når jeg skal i byen så det fine sko og fine bukser og skjorte, det
behøves ikke være fine bukser, det kan godt være cowboybukser, men det i hvert fald ikke nogle af de brede,
det cowboybukser med fin stil selvfølgelig. Jeg går ikke med kasket det gør jeg aldrig, måske en hue engang
imellem om vinteren når det er koldt, men det ikke for at jeg har hue på, det for at holde varmen jeg plejer
altid at sætte håret, men dagligt der går jeg sku altid med, lange T-shirts og stille og roligt brede bukser, jeg
går ikke med alt for bredt hiphop tøj, jeg går med en stil man kan godt kalde for hiphop stil, men det med
stilen, altså jeg ikke hvordan jeg skal sige det men
I: jeg syntes ikke det var dårligt formuleret: jeg går med hiphop stil men det med stilen
IP: ja jeg går ikke med det der rigtig hard core hiphop de der bukser man køber inde i hiphop butikkerne,
okay jeg har et par stykker af dem, men så matcher jeg dem. Jeg går med polo T-shirt måske eller en skjorte,
154
3854
3855
3856
3857
3858
3859
3860
3861
3862
3863
3864
3865
3866
3867
3868
3869
3870
3871
3872
3873
3874
3875
3876
3877
3878
3879
3880
3881
3882
3883
3884
3885
3886
3887
3888
3889
3890
3891
3892
3893
3894
3895
3896
3897
3898
3899
3900
3901
3902
3903
3904
3905
3906
selvom folk syntes det lyder åndssvagt at gå med hiphop bukser og skjorte men når man har det på, og man
ved hvordan an tager det på, så det jo ikke åndssvagt, og det jo sådan jeg går med det.
I: man ved hvordan man tager det på
IP: præcis det ligegyldigt hvad tøj er man skal bare vide hvordan man tager det på
I: hvad med dine venner ?
IP: uha det sådan forskelligt, jeg kan nævne nogle af dem de går i jo i noget kan man sige dario tøj, jeg har
en ven som der går i de tynde bukser, Diesel bukser men det ændrer jo ham, han er jo den samme person for
os, selvom han ikke går i hiphop tøj, han har altid været en ven, de fleste af vennerne det har jo sådan det
ikke noget med de ikke har stilen, men øhh de render sku rundt i normalt tøj, som man kan købe i næsten alle
butikkerne som man kan købe i næsten alle butikkerne, Jack’n Jones, Black international, Deres, Levis
bukser det sådan meget normalt.
I: er der nogle af dine venner du syntes klarer sig godt?
IP: øhh ja faktisk jeg har par stykker som det går dem virkeligt godt i livet, den ene af dem er faktisk
forlovet, og han bor i en by ved siden af [Forstad til større by]] der hedder [forstad til større by], han er
forlovet med en dansker. Ja de bor sku sammen arbejder begge to, damen går i skole ode har de det godt så
jeg syntes de er kommet sådan et stykke videre i livet. Så har jeg en anden ven der er i militæret han er snart
færdig, han har boet alene siden dengang han var sytten nu han flyttet hjem til sin familie i [forstad til større
by], han syntes det hyggeligt at komme tilbage til sin familie i [forstad til større by]. Hans familie boede i
[forstad til større by] men de flyttet til [forstad til større by], han er sådan en øhh det ham jeg snakker om
med den stil tøj, han er kommet et stykke videre i livet han har et arbejde når han kommer ud det har han
bare sat på standby det også sælger ved telefon. Han har ikke nogen uddannelse det har han ikke, men han
har forsøgt vi alle sammen har forsøgt på at få en uddannelse men det har ikke sådan kommet videre, og vi
alle sammen har samme holdning, fra min side kan jeg stå og sige jeg har ikke en uddannelse fordi jeg år
rundt sammen med mine venner og de kan sige sådan vi har ikke en uddannelse fordi vi går rundt sammen
med sine venner og vi er opvokset i et miljø der er lidt forkert. Det er vi det indrømmer jeg, men jeg har det
ikke dårligt med det, jeg har det ikke dårligt med at jeg ikke har en uddannelse på grund af mine venner, jeg
elsker stadig mine venner, jeg vil stadig være der for dem og de vil stadig være der for mig, så vi har det godt
sammen selvom vi måske ødelægger nogle ting ved hinanden selvom vi ikke lægger mærke til det men til
gengæld giver vi hinanden andre gode ting som vi heller ikke lægger mærke til på nogen måden, men vi
giver hinanden gode ting. Fra min side jeg er den yngste jeg lærer af dem, jeg lærer af deres fejl jeg lærer af
deres gode ting. Men jeg siger ikke at nu sidder jeg her på bakkegården, at jeg har begået en fejl det på grund
af dem det er det ikke, det min egen fejl det mig der kommer til at betale for dem. Men der er nogle af mine
venner der er kommet videre i livet, nogle der har et arbejde, har det sku godt.
I: nogle af dem
IP: ja man kan sige de næsten alle sammen laver noget, vi alle sammen har et arbejde det ikke alle sammen
der studerer, men vi alle sammen har et arbejde.
I: du sagde ellers at de ikke havde en uddannelse, men der er så nogen der studerer?
IP: ja der lige en 2-3 stykker
I: du går jo selv på [skole] det jo en studenter eksamen
IP: ja det gør jeg da
155
3907
3908
3909
3910
3911
3912
3913
3914
3915
3916
3917
3918
3919
3920
3921
3922
3923
3924
3925
3926
3927
3928
3929
3930
3931
3932
3933
3934
3935
3936
3937
3938
3939
3940
3941
3942
3943
3944
3945
3946
3947
3948
3949
3950
3951
3952
3953
3954
3955
3956
3957
3958
3959
I: syntes du har en bestemt livsstil?
IP: livsstil ja faktisk, altså som folk kigger på os, jeg er snart 18 år gammel mine er 20 folk de tænker oppe i
hovedet og vi kan se det på andre uge i [forstad til stor dansk by] dengang de var unge, da de kom i den alder
da de var 20, der holdt de op med at gå i byen der holdt de op med at drikke, der fik de en helt anden tøjstil
de blev alle sammen gift kan man sige eller i hvert fald en kæreste og et barn. Både om det danskere eller
indvandrere og de så’n blevet meget stille og roligt, men vi er stadig oppe og køre og ude vi har det godt vi
ude og fyre den af ude og drikke og selvom nogen af os er 20 nogle er 18 andre er 17, jeg er den yngste jeg
er 17. vi har en livsstil, jeg tror ikke den bliver, ..der er ikke nogen ende på vores livsstil, at vi er ude og fyre
den af der er ikke nogen den slutter ikke
I: kan man sige det en stor del af fællesskabet at i engang imellem går ud og fyrer den lidt af?
IP: ja det kan man godt sige, vi sidder nogle gange og snakker om det hvornår har vi tænkt at holde op med
at gå ud og fyre den af, jeg kan se ud af mine øjne og jeg kan nævne mindst otte af de venner, de er næsten
”over” (sagt på engelsk) over det, nogle af dem er jo forlovet jeg 1,2,3..6 venner der er forlovet. Men inderst
inde kan jeg se at mig og en kammerat jeg tror ikke at vi kommer til at ha en grænse for os i vores liv,
selvom vi bliver 30 år gamle vil vi stadig gå i byen, vi vil stadig fyre den af. For vi er ens. Uden nogen grund
hvis jeg ser ham fra 10meters afstand kan jeg læse hans tanker, og det samme med ham, så jeg tror vi holder
et stykke tid endnu.
I: på en måde siger du at i ændrer jer når i bliver 20, dem der er i [forstad til stor dansk by] de bliver gift og
får børn og sådan noget men omvendt er det ikke lidt det du siger dine kammerater gør, du siger seks af dem
er forlovet.?
IP: jo det jo det, jeg kan se det..indtil videre de har ikke ændret sig, ja okay måske en lille smule som folk de
kan ohh der er meget der har forandret sig ved dem men jeg kan ikke se det så meget fordi jeg er sammen
med dem tit hver anden dag, engang om ugen mindst, så jeg kan ikke se det så meget men jeg kan at om et
par år der vil de forandre sig. De vil blive helt anderledes det kan jeg se, og det jeg hundrede procent sikker
på
I: jeg har taget nogle billeder med som jeg gerne vil høre din mening om, jeg ved ikke om du selv vil vælge
eller jeg skal pege et ud?
IP: du må pege et ud
I: hvis vi nu tager dem fra den forkerte ende?
IP: skal jeg fortælle om det
I: hvis du kan
IP: som jeg kan se det er det en mor og far, der spiser aftensmad en meget stille og rolig familie, manden har
sikkert været ude på en meget hård arbejdsdag, så sidder de ca. ved en seks tiden, nyder maden sidder
sammen. Slapper af hygger der er ikke så meget gang i deres liv kan man sige, det sådan meget mere fint liv
I: der er ikke så meget gang i deres liv, der er et fint liv
IP: som jeg kan se det
I: som du ser det, det vil jeg godt købe, og faren han har arbejdet ?
IP: hård arbejdsdag
156
3960
3961
3962
3963
3964
3965
3966
3967
3968
3969
3970
3971
3972
3973
3974
3975
3976
3977
3978
3979
3980
3981
3982
3983
3984
3985
3986
3987
3988
3989
3990
3991
3992
3993
3994
3995
3996
3997
3998
3999
4000
4001
4002
4003
4004
4005
4006
4007
4008
4009
4010
4011
4012
I: han har haft hård arbejdsdag, og de spiser?
IP: så hun sidder og skærer maden til ham, for hun ved sikkert at han har været ude på en hård arbejdsdag så
hun sætter mad til ham
I: dvs. det lidt traditionelt ?
IP: ja
I: meget traditionelt, .. hvad med det her billede?
IP: det der en fin mand der har været på arbejde der sidder i en metro hvor han ikke burde være, ej altså jeg
ved ikke hvordan jeg kan sige en mening om det men en normal fin der er på vej til eller fra arbejde
I: du sagde på et tidspunkt han ikke burde være der?
IP: altså sådan en fin mand, i sådan en metro tusser over det hele, det passer ikke så godt sammen,
I: det hænger ikke sammen?
IP: nej
I: du sagde på et tidspunkt du godt finde på at tage skjorter på til dine hiphop bukser, her er en, ham kunne
jeg godt forstille mig han havde hiphop bukser på,
IP: ja men det er ikke sådan nogle skjorter jeg tager på,
I: det ikke sådan nogle skjorter?
IP: det ikke sådan nogle, jeg kan eksempelvis samle en Ben Sherman (er i tvivl) skjorte med hiphopbukser,
det har jeg gjort mange gange, et par levis bukser og en Ben Sherman skjorte.
I: sherman er et mærke formoder jeg?
IP: ja ..det har jeg samlet mange gange.
I: men det ikke sådan noget?
IP: det ikke sådan noget, det der det en flok gangstere
I: det ikke hiphop med stil, det hiphop som gangster
IP: præcis hiphop som en gangster
I: det gør du ikke i?
IP: næh ikke sådan specielt, jeg kan bedre lide hvis jeg skal gå noget bredt tøj, her kan du selv se (S rejser
sig op om stiller så man kan se ham i helfigur) der kan du selv se lang bred polo T-shirt, den burde måske gå
hertil, men jeg kan lide det, jeg syntes det behageligt at gå i bredt tøj
I: casual wear
157
4013
4014
4015
4016
4017
4018
4019
4020
4021
4022
4023
4024
4025
4026
4027
4028
4029
4030
4031
4032
4033
4034
4035
4036
4037
4038
4039
4040
4041
4042
4043
4044
4045
4046
4047
4048
4049
4050
4051
4052
4053
4054
4055
4056
4057
4058
4059
4060
4061
4062
4063
4064
4065
IP: og mange folk syntes sikkert det er flot
I: (uden at sige noget peger jeg på et billede af spejdere)
IP: det sku spejdere det der, en flok unge der er ude og opleve nogle nye ting i verden, overlevelses tur
måske
I: overlevelses tur, det sådan noget spejdere laver eller hvad?
IP: ja de ude og ..fyre den lidt af
I: du tror også de fyrer den af?
IP: ja for jeg kan forestille mig at hvis jeg var ude på sådan en spejdertur ikke, jeg syntes det ville
være meget meget meget go oplevelse, man oplever ting man aldrig normalt oplever, lærer at tænde et bål ud
af to sten måske laver sin egen mad
I: du køber den?
IP: ja jeg er vild med sådan nogle ting,
I: okay sådan nogle som dem her det måske så igen noget hiphop?
IP: det jo Nik og Jay, det to sangere her i Danmark, jeg syntes ikke de synger så meget hiphop, de synger
mere pop, og det dem der får poppen op og køre i Danmark, det er det jo vil jeg påstå, de klarer et arbejde
som, de klarer et arbejde som meget fint og de tjener gode penge i forhold til Danmark, altså tænk på ikke
her i Danmark de har tjent deres mest plade, det var deres anden plade, der tjente de fire mio. kr. på den det
jo mange penge her i Danmark
I: det mange penge de fleste steder her i verden
IP: præcis ik, men tænk på den anden måde P Diddy hvis du ved hvem det er, han har betalt en mio. dollars
for at en musikvideo der har han betalt en mio. dollars som svarer til lidt over 5,5mio i danske, de har tjent
4mio. på at lave en hel plade selvfølgelig der er forskel på kulturen og miljøet mellem Danmark og Amerika,
det er der men her i Danmark der er det jo meget godt det de tjener, de har det jo måske godt nok men måske
en sanger oppe på toppen her i Danmark og ..jeg har faktisk set dem her for ikke så længe siden ovre ved det
der danse studie, og de har det godt og så videre, men måske har det det ikke godt inden i, måske har de
dårlig samvittighed over nogen ting måske har de det dårligt over nogle andre ting, som fra min side, jeg vil
aldrig nogensinde være kendt
I: du vil ikke bryde dig om at være kendt?
IP: nej jeg ville da ikke bryde mig om at hver gang jeg skal gå på toilettet så skal der stå dagen efter i Se og
Hør Combs har været på toilettet og skide, det gider jeg ikke det bryder jeg mig ikke om
I: det var den ene side den anden side, du lægger op til at
IP: på den anden side det jo meget sjovt at være kendt og folk går og peger ad dig og wow der kommer han
men jeg bryder mig ikke om det
I: jeg tænkte på at P Diddy har lavet en musikvideo til 5½ mio. og de har bare tjent 4mio. kr. på en plade,
hvorfor fremhæver du det ?
158
4066
4067
4068
4069
4070
4071
4072
4073
4074
4075
4076
4077
4078
4079
4080
4081
4082
4083
4084
4085
4086
4087
4088
4089
4090
4091
4092
4093
4094
4095
4096
4097
4098
4099
4100
4101
4102
4103
4104
4105
4106
4107
4108
4109
4110
4111
4112
4113
4114
4115
4116
4117
4118
IP: hvorfor det skulle nævnes
I: ja hvad er det der er så særligt ved det?
IP: jeg syntes at hvis de virkelig, som sanger så er det jo ikke godt at de tjener 4mio. på en hel plade, når
andre mennesker betaler en hel mio. dollars for en musikvideo. Der er meget forskel men de kan jo sagtens
blive bedre, de synger jo kun dansk, de synger ikke engelsk endnu, så skulle de måske prøve det. Og prøve at
blive kendte i verden i stedet for Skandinavien de jo kun kendte i Skandinavien.
I: på et tidspunkt sagde du at det dem der for poppen op at køre her i Danmark?, at de gør et godt stykke
arbejde?
IP: det gør de, der kan blive bedre
I: der er jo mange der vil sige at det at musik er et arbejde, hvor det handler om at tjene penge det helt at gå
fejl af det
IP: præcis mange syntes at musik er, at det at øh at det at tjene penge og blive millionær, nej andre
mennesker tænker det boget vi gode til det en uddannelse for os det er det vi har lyst, men nu når vi snakker
om musikken så jeg 100% sikker på at de ikke gør det fordi de kan lide det
I: du tror de er i det for at arbejde?
IP: de gør det for at få pengene og for at blive kendte, for at få råd til de ting som de går i, men der er mange
andre sangere som man kan nævne i verden som har tjent flere mio. kroner, og de har aldrig haft et diamant
ur måske (holder hans eget bling bling ur frem) Og det nogle sangere man kan nævne,
I: så fordi at du tror de er i det for pengene så skal deres næste mål være at blive som P Diddy?
IP: præcis, det det deres mål er, at blive det som folk ikke tror vi kan blive men når man har det mål i
hovedet, at man gør et arbejde for at blive det så får mandet ikke. Især hvis det er noget med kunst at gøre,
men ligepludselig man er rigtigt god til kunsten ikke, og man ikke lægger mærke til pengene så bliver man
verdenskendt uden at selv vide det.
I: der er et modsætningsforhold?
IP: det er der
I: jeg vil lade billederne ligge, ryger du?
IP: cigaretter?
I: ja
IP: ja det gør jeg..(jeg skal til at tale videre da Combs selv bryder forsigtigt ind) hash ..altså jeg ryger ikke
hash sådan hvor jeg sidder dagligt og ryger hash, men jeg har prøvet det.
…jeg har også gjort det et par gange men det ikke noget der sådan rigtig interesserer mig jeg vil gøre
hverdag
I: ryger dine venner?
IP: hash
159
4119
4120
4121
4122
4123
4124
4125
4126
4127
4128
4129
4130
4131
4132
4133
4134
4135
4136
4137
4138
4139
4140
4141
4142
4143
4144
4145
4146
4147
4148
4149
4150
4151
4152
4153
4154
4155
4156
4157
4158
4159
4160
4161
4162
4163
4164
4165
4166
4167
4168
4169
4170
4171
I: jahh sådan i det hele taget?
IP: de ryger cigaretter nogle af dem ryger en del hash, jeg har fortalt dem mange gange og fra min side
syntes jeg, når man skal ryge hash, så skal man ikke ryge det når man har det dårligt så skal man ryge det når
man har det godt, og når man skal drikke så skal man drikke når har det godt ikke når man har det dårligt
I: så dig og dine venner nyder alkohol?
IP: ja ja vi drikker sku, jeg den der drikker mest sgu, jeg har set mange aftener, en søndag aften hvor vi ser
en film og de ryger en joint eller to og jeg drikker en øl eller to.
I: hvad betyder det for dig at ryge og drikke hvis det da betyder noget ?
IP: øhhh altså ryge hash det har jeg gjort når jeg har det godt, det er en dag hvor jeg har fået en god indkomst
en dag hvor jeg har fået gode nyheder, f.eks. fået et arbejde som jeg fik det der hos [telefonsalg], og dagen
gik som det sku det var solskinsvejr og jeg var virkelig pimpet op i tøjet var inde på strøget havde det godt så
kan man godt lige tage en tur forbi [sted med værtshuse] og ryge sig en joint, sådan har jeg det og drikke en
Cult shaker, senere på aftenen hvis det en weekend lige fyre en flaske af fordi man har det godt, der jo ikke
noget man tænker på så hvorfor ikke have det hele 24timer godt
I: okay så det handler om man har det godt men der er også noget med man er smart i tøjet og får en flaske,
der nogle ting der følger med i det?
IP: selvfølgelig skal man gå og være lidt smart med de ting man har, men man skal heller ikke vise dem for
meget, så har folk ondt i røven, så bliver det for lidt
I: det en balance gang?
IP: præcis
I: har du kæreste ?
IP: nej det bryder jeg mig ikke om
I: dine venner?…nåh jo de jo forlovet
IP: et par stykker har faktisk nogle kærester, men som jeg kan nævne så det kun mig og min kammerat
[navn[, og en der hedder (navn)
I: er du ladies guy?
IP: æh nej altså damer og damer, jah jah det kan man godt sige ja det er jeg
I: jeg vil skifte boldgade jeg vil spørge til dine oplevelser i skolen, ligesom med billederne hvis du bare
skulle hæfte en kommentar på skole?
IP: mine oplevelser i skolen, det godt, jeg syntes det dejlig at man kommer ind i [stor dansk by] kultur, jeg er
vant til [forstad til stor dansk by] leve i [forstad til stor dansk by] miljø, [forstad til stor dansk by] kultur der
er faktisk forskel på [forstad til stor dansk by] og [stor dansk by] selvom det 42 kilometer men du kan finde
forskelle bl.a. hvordan de tænker hvordan de reagerer hvordan de er [forstad til stor dansk by] det helt
anderledes selv om der kun er 40kilometer
I: kan du give et eks.
160
4172
4173
4174
4175
4176
4177
4178
4179
4180
4181
4182
4183
4184
4185
4186
4187
4188
4189
4190
4191
4192
4193
4194
4195
4196
4197
4198
4199
4200
4201
4202
4203
4204
4205
4206
4207
4208
4209
4210
4211
4212
4213
4214
4215
4216
4217
4218
4219
4220
4221
4222
4223
4224
IP: meget lille kort eks. drengene i [stor dansk by] de går og råber på gaden, det gør vi ikke i [forstad til stor
dansk by], vi går stille og rolig, drengene i [stor dansk by] går ..hvis vi tager de personer der virkelig går og
er smart-asses så skal de når de går på gaden Her er vi, forstår du Her kommer vi Når de går på gaden så er
det her kommer vi. Sådan er vi ikke i [forstad til stor dansk by]
Vi går normalt, men folk kigger på os som her kommer vi, selvom vi ikke går sådan
I: kigger de på jer når i går i [stor dansk by]?
IP: Øhh ja det gør de, det gør de fleste, (fnisende) det gør mange faktisk.
I: du kan mærke forskel på dem er i [stor dansk by] f.eks. når du er på [skole]?
IP: ja det kan
I: hvordan har du det med [skole]?
IP: jeg syntes det meget godt man får en uddannelse, jeg er sikker på hvis jeg har en chance for at få en
uddannelse i [stor dansk by] så har jeg slet ikke nogen i [forstad til stor dansk by]. Fordi når jeg er i skolen i
[forstad til stor dansk by], så det fuldstændig ligegyldig hvilken skole, så der nogen jeg kender i klassen og
det hele klassen jeg kender, fordi [forstad til stor dansk by] er en stor by, men alle kender hinanden når de er
unge, så man kan slet ikke tage sig sammen i klassen slet ikke.
I: det lød på dig som at fordi man kender hinanden så kommer man måske nemt til at lave noget ikke skole
arbejde i skolen?
IP: ja man sidder og laver noget andet i klassen, sidder og snakker om hvad man har lavt i weekenden det gør
jeg så ikke med de drenge inde i København for jeg kender dem ikke, så godt, kender dem og kender, man
lærer dem at kende henad vejen, men det ikke så godt, jeg har også været ude og fyre den af med dem,
faktisk nogle fra min klasse, vi har været til fester sammen vi har været i byen sammen, men det ikke det
samme, der er meget forskel
I: så har du jo også 9.klasses eksamen etc. Så du har som sådan ikke været skole træt?
IP: nej jeg kan godt lide skole
I: det fungerer ?
IP: jeg elsker skole faktisk men nogle gange går det bare nedad, som nu det ender galt måske jeg bliver smidt
ud fra skolen de finder sig ikke i at jeg har været inde og sidde, så vil de have jeg skal komme tilbage til
skolen det finder de sig ikke i, men jeg giver ikke op jeg kommer ud så søger jeg ind på samme skole igen og
starter ny uddannelse, selvom jeg har været igennem snart halvandet år, så søger jeg igen
I: jamen så kan du jo starte i 2.g, så du har hverken pjækket eller lavet uro?
IP: jo jo jeg har en del fravær men så har der været ting med hvis jeg skal til lægen eller jeg skal til psykolog
samtale, det ikke sådan noget hvor jeg pjækker for at tage hjem og sove eller pjækker for at være sammen
med vennerne
I: du har ikke haft problematisk skolegang?
IP: nej
161
4225
4226
4227
4228
4229
4230
4231
4232
4233
4234
4235
4236
4237
4238
4239
4240
4241
4242
4243
4244
4245
4246
4247
4248
4249
4250
4251
4252
4253
4254
4255
4256
4257
4258
4259
4260
4261
4262
4263
4264
4265
4266
4267
4268
4269
4270
4271
4272
4273
4274
4275
4276
4277
I: hvad med politiet er det sådan du kan fortælle mig om dine oplevelser med politiet hvis du da har nogen?
IP: jeg har det forskelligt der er nogen der har været alt for gode overfor mig, det noget jeg oplevede da jeg
blev kørt herud
I: alt for gode, det må du utrolig gerne uddybe?
IP: det kan jeg fortælle, jeg kan give dig eks. når jeg har været nede i byen nogle gange, jeg gider ikke sige
til dig jeg har været sammen med en hel bande, jeg har været sammen med en ven og to piger, jeg nævner nu
noget der er sket før, jeg har været sammen med min kammerat og to veninder vi skal i byen. Så når vi når
frem til [beværtning] der ligger i [forstad til stor dansk by], så siger de til mig jeg ikke må komme ind, så
spørger jeg dørmanden hvorfor så siger han du har karantæne, nå men kan du fortælle mig hvorfor, og
hvordan og hvorledes bare fortælle mig lidt om det så skal jeg nok daffe min vej, men jeg vil bare gerne vide
det, men så siger han så at han ikke ved det, fint nok så står politiet på den anden side de jo altid nede i byen
så går jeg over og spørger dem, så peger de over til dørmændene og går over og finder ud af noget med dem,
så når jeg går over for at snakke med dørmanden så lige pludselig reagere lidt, det ender med at hej hej og
giv hånden til hinanden det gør det ikke, det ender med måske en lille diskussion. Og så bliver man anholdt
af de samme politibetjente man lige har været ovre at spørge om hjælp, der syntes jeg det dårligt jo, at jeg har
lige været ovre og spørge om de gider at hjælpe, så har de stået og sagt nej så går der 2min så kommer i og
anholder mig det for dårligt, det syntes jeg er alt for dårligt, og så når man kommer på politistationen og
bliver afhørt, så stiller man det samme spørgsmål igen om de gider at hjælpe en så siger de stadig nej
Men oplev noget godt med en politimand, der har jeg oplevet med[navn] en rigtig god politimand, det faktisk
da jeg blev kørt herud det ikke så længe siden, der sad jeg, der var jeg i retten, så blev jeg kørt tilbage til
politi stationen. Så smed de mig ind i venterummet så skulle jeg vente 3 timer, så sagde de vi skal lige finde
nogen der gider at køre mig ud til Bakkegården, fordi ham politimanden der kørte mig ud til retten som der
har min sag, han sagde jeg gider kraftedeme ikke køre 5 timer på grund af dig sagde han til mig. Så sagde
hans kolleger jamen det gider vi heller ikke, og det endda en lidt ældre en. Jeg tog det ikke så personligt så
må de jo finde en anden en det jo deres job. Så sad jeg på et venterum så kom han ind til mig ham [navn],
han har kendt mig siden han var lille han har været nærpoliti i [forstad til stor dansk by] i lang tid siden 68
fortalte han mig, så sagde han ved du hvad Rakim der er ikke nogen der gider at køre dig, simpelthen så
bliver jeg nød til at gøre det og jeg vil gøre tjeneste, i stedet for du skal overnatte her i venterummet eller i
arresthus, og jeg ved hvordan det er, så sagde jeg tak skal du ha, så sagde han så bliver det bar dig og mig
alene selvom på en eller anden måde jeg ikke må så har jeg fået dem overtalt vagthavende. Han stoler på mig
at jeg ikke vil lave nogle numre, jamen selvfølgelig vil jeg ikke det sagde jeg til ham, når du har været flink
over for mig og kørt mig til en ungdomsinstitution. Så satte jeg mig ind i bilen omme bagved, så åbnede han
døren og sagde du kan kraftedeme godt stige og sidde foran, i en politibil, så tænkte jeg han er da meget
flink, ingen håndjern så satte jeg mig foran jeg kan jo bare åbne døren og stikke af hvis det er det jeg vil. Så
kørte vi og undervejs stoppede vi i [forstad til stor dansk by] og spiste på McDonald’s endda, og der gav han
faktisk selv, og jeg havde penge på mig og jeg gav ham penge værsgo, det til mig og dig sagde jeg til ham,
han siger nej jeg betaler fra min egen lomme siger ha så, han kørte det selv på kortet foran mig kan jeg
huske. Det jo overdrevet flink, også da han kom her så stod han og sagde til mig jeg håber jeg får din sag, og
det var lige inden jeg fik at vide at ham den anden sku have min sag, ham der stod og sagde: jeg gider ikke
køre dig derud, så sagde jeg til ham hvorfor så siger han til mig der er lige nogen ting jeg kommer til at
ændre, så siger jeg med hensyn til hvad, så siger han b og b, hvis du ved hvad det er? det besøg og brev
kontrol. Det sagde han til mig det er der ingen grund til du har, når jeg sidder og snakker med mine forældre
så skal det være på medhør eller hvis jeg sender et brev er der nogen der skal læse det, hvorfor siger jeg til
ham så siger du kom selv op og meldte dig til os, og hvis du virkelig havde nogen venner du ville snakke
med, så kunne du have nået at snakke med dem. Selvfølgelig havde jeg det, siger jeg men du har selv set jeg
kom fra arbejde jeg havde ikke engang været hjemme, så sagde han til mig det syntes jeg også er meget fint.
Derfor hvis du overholder dine aftaler så overholder vi også selvfølgelig vores, så sagde han til mig der er
lige to ting jeg vil ændre du vil ikke få b og b det lover jeg sagde han og jeg lover også du får udgang, hver
uge kan jeg få lov til at gå ud komme hjem. Så sagde jeg til ham tusind tak. Dagen efter så ringer det var
mandag morgen, det var faktisk i går så sagde han desværre der er en anden der har fået din sag, og det var
162
4278
4279
4280
4281
4282
4283
4284
4285
4286
4287
4288
4289
4290
4291
4292
4293
4294
4295
4296
4297
4298
4299
4300
4301
4302
4303
4304
4305
4306
4307
4308
4309
4310
4311
4312
4313
4314
4315
4316
4317
4318
4319
4320
4321
4322
4323
4324
4325
4326
4327
4328
4329
4330
ham der ikke gad at køre mig. Så ringer jeg op til ham, og spørger ham du jeg vil godt vide om jeg har b og
b, ja siger han til mig, okay så siger jeg er det også sådan at jeg ikke må snakke med min familie, så siger han
der er jo ingen grund til du skal snakke med din familie, så sagde han sådan ahm vi kan snakke om noget
besøg, lad mig sige det lige ud foran, fuck dig sagde jeg til ham lagde røret på. Lige meget hvad man har
lavet man har da ret til at snakke med sin familie, og det ikke noget med jeg sidder og snakker arabisk for jeg
er araber jeg sidder og snakker dansk min mor hun kan godt forstå og snakke dansk, hun har boet i Danmark
flere år hun har været ude på arbejdsmarkedet i femten år her i Danmark, der har min far også næh min far
han har været ude i arbejdsmarkedet i 25 år, og han arbejder stadig, og vi kan sagtens kommunikere over
telefonen på dansk. Så syntes jeg det er lidt tarvelig at han skal stå og sige til mig at jeg ikke må snakke med
mine forældre, men det tog jeg ikke så personligt, så nogen af dem kan være flinke andre kan være svin.
I: det lyder jo som det afhænger af politimanden? frem for der er sådan en fast ramme for de og de
handlinger den og den straf, lige behandling loven er lige for alle
IP: præcis der er nogen der giver en overdrevet god behandling til en person og hjælper ham, med mange
ting og hvis jeg virkelig vidste jeg kunne snakke med [navn] om de problemer jeg havde inden jeg rodede
mig ud i det lort så havde jeg virkelig sluppet for at sidde her, men jeg vidste ikke jeg kunne snakke med
ham om de her ting, og det sagde han til mig under afhøringen, jeg kunne have hjulpet dig med alt. Hele det
her det handler faktisk om et skide diskotek, og en skide vagt som der ser mig på gaden og på offentlige
steder hvor han kigger op og nedad mig, det er det det handler om.
I: politiet de svinger så du har også haft ?
IP: jeg har dårlige oplevelser jeg har haft gode, lad mig sige det sådan
I: nu kan jeg forstå der er det her med ham dørmanden der må kigge på dig, politiet kommer over, er det
sådan man kan tale om det er sådan et rutine tjek?
IP: næh altså ham dørmanden, lad mig gøre det hele nemmere for dig [navn]kommune og [navn]politi har i
alt 90sager med det diskotek 90sager det er 89 andre end jeg har, har de kørende så kan du selv se hvor
meget vrøvl og lort de har med de dørmænd, jeg har spurgt mange politibetjente før i tiden om, jeg har
faktisk også ringet til [forstad til stor dansk by ] politi og spurgt om de kunne hjælpe mig, med det at han
skulle stå og afvise mig på det diskotek som jeg ikke engang ved hvorfor og stå disse mig til foran mine
venner og bilde mig ind i alt mulig lort, og den en dag har han sendt mig sådan noget forbud forbuds halløjsa
hvor jeg ikke måtte komme ind på diskoteket i to år uden en begrundelse det kan de jo ikke, du står og giver
mig karantæne på et diskotek så skal du også give mig en begrundelse. Så siger politimændene nåh det kan
vi ikke hjælpe dig med desværre. Men ham [navn] der han sagde til mig hvis du havde sagt det til mig fra
starten af personligt, så ville han være sikker på hundrede at jeg ku ha hjulpet at jeg havde fået det revet i
stykker det der papir, så der er nogle gode der er nogle dårlige
I: så i forhold til kriminalitet så det mest i forhold til det kriminalitet du har lavet ballade for at komme
herind du har ikke andre ting, det fordi mange af dem vi snakker med de har en mange facetteret type af
kriminalitet?
IP: lad mig sige det sådan jeg har nogle pletter på min straffe attest, men der er ikke en eneste plet hvor der
står noget tyveri eller noget røveri eller noget, det kun vold
I: loven her hjemme er den retfærdig?
IP: uha de gør hvad de..loven jeg syntes ikke den er retfærdig, jeg syntes den er okay den er som den skal
være, det er den, det syntes jeg, men måske er der nogle småting som der skal ændres og det jo nogle ting
som man ikke selv lægger mærke til, fra min side syntes det her det kan jeg ikke helt få på det rene at det et
demokratisk land her i Danmark på samme tid så siger de man skal høre efter politiet hvad de siger og det
163
4331
4332
4333
4334
4335
4336
4337
4338
4339
4340
4341
4342
4343
4344
4345
4346
4347
4348
4349
4350
4351
4352
4353
4354
4355
4356
4357
4358
4359
4360
4361
4362
4363
4364
4365
4366
4367
4368
4369
4370
4371
4372
4373
4374
4375
4376
4377
4378
4379
4380
4381
4382
4383
selvfølgelig rigtig man skal høre efter politiet men ikke til den grænse, hvor han står og siger til dig :nu skal
du forsvinde herfra, så har du bare at forsvinde eller så kan du blive anholdt og få en bøde ..okay slap lige af..
altså hvis folk kommer og spørger mig om ting på en pæn måde så siger jeg til dem ved du hvad selvfølgelig,
jeg kan ikke stå og sige nej hvis du kommer pænt over til mig og siger undskyld du har vel ikke en smøg jeg
kan be om af dig og så har jeg pakken i hånden, jeg kan da ikke sige nej til dig, men hvis du kommer over til
mig og siger: du giv mig lige en smøg, gu fanden gider jeg da ikke give dig smøg, du kan da bare købe dine
egne sådan vil jeg sige.
I: det et spørgsmål om opførsel?
IP: præcis mange politibetjente kommer og snakker med et menneske på en god måde om loven, så fatter
man det på en god måde men hvis de kommer: ved du hvad loven siger du har loven siger du skal høre efter
mig og skrid med dig, og hvis han mener det så ved du hvad om du skal anholde mig og jeg skal sidde inde
resten af livet jeg gider ikke fjerne mig herfra gør alt hvad du vil og sådan har jeg det, men loven er okay
faktisk.
[afbrydelse]
I: hvordan har du det med du har lavet vold?
IP: lad mig sige det sådan den første det var sku min egen skyld, og det indrømmer jeg det var min egen
skyld og et hvert menneske dummer sig jo, men man er virkelig dum hvis man begår den samme fejl så har
man et problem og heldigvis har jeg ikke lavet den samme fejl men grunden til jeg sidder her jeg kan fortælle
dig det og jeg håber virkelig at der ikke går lort i det, så bliver jeg frikendt næste gang jeg skal i retten som
jeg ved, vagten tog kvælertag på mig og kvalte på mig så hårdt jeg lå ned det var mindst ti sek. For jeg
begyndte at slå på ham, det er en frikendelse , han tog kvælertag på mig, jeg sagde det til mig du kunne have
slået dig fri og stukket af, så det jo ikke noget med dig at gøre fint nok men så skal du tænke på man bliver
også aggressiv i hovedet, det vil du også blive, ethvert menneske vil blive, hvis et menneske har stået og
kvalt på dig det ikke noget du kan styre, du bliver aggressiv 100% han har lige stået og kvalt på mig okay
han har ikke været ude på at dræbe mig det tror jeg ikke. Men han har prøvet at altså virkelig sætte mig på
plads, så bliver man aggressiv, så slog jeg bare grunden til at jeg blev varetægtsfængslet det var fordi jeg har
en betinget dom, den anden grund til jeg sidder her
I: du har job kan jeg forstå 2 steder, hvordan styrer du de penge?
IP: jeg har det godt med det jeg har råd til..lad mig sige det sådan jag kan købe et par nye bukser hver uge
hvis det skal være, købe et ur, købe mine halskæder køb solbriller til 14 og 15 og 1600 og 2000 vi har råd til
at købe sko når det passer mig, har råd til at få mit kørekort, det er på vej øhh bil det så ikke lige, der har man
lige brug for lidt hjælp af familien, men jeg har i hvert fald, lad mig sige det sådan jeg har råd til at købe det
jeg kigger på det jeg får lyst til på gaden.
I: hvad laver du i din fritid ellers udover at gå på arbejde ?
IP: det jo det jeg går på arbejde så danser jeg spiller fodbold om søndagen med vennerne. Det har vi sådan vi
spiller fodbold, vores kvarter mod et andet kvarter
I: er det i fast klub?
IP: nej vi, det forskelligt vi tager dagen som den kommer vi planlægger ikke noget, altså her nu når det
begyndt at blive varmt så tager vi en tur ind til Tivoli nogen gange ind tur en på bakken en tur ind på strøget
en tur ned på havnen. Selvfølgelig er vi et par stykker der går og hygger os.
I: det lyder meget forbrugende de her aktiviteter?
164
4384
4385
4386
4387
4388
4389
4390
4391
4392
4393
4394
4395
4396
4397
4398
4399
4400
4401
4402
4403
4404
4405
4406
4407
4408
4409
4410
4411
4412
4413
4414
4415
4416
4417
4418
4419
4420
4421
4422
4423
4424
4425
4426
4427
4428
4429
4430
4431
4432
4433
4434
4435
IP: det koster det koster
I: er det alle dine venner om man så må sige der forbruger og køber tøj og sko, og sørger for at have job?
IP: vi alle sammen har et job vi alle sammen tjener de penge vi har brug for men, det det vi tager dagen som
den kommer, vi ikke den type der har 1000kr ,hov jeg skal lige hjem og spare 700, også har jeg 300 til næste
gang jeg får de 1000kr, nej vi har en tusse og så har vi den i lommen fordi man skal ikke sige nej til sig selv
for at købe noget. Jeg siger aldrig nej til mig selv, min mor hun syntes nogle gange det lidt åndssvagt, hun
siger til mig okay det fint nok du har et par Levis bukser som der koster 1000 men jeg kan ikke forstå du har
seks af dem, det det hun siger til mig, altså det jo ikke seks af de samme men det seks forskellige, det hvad
jeg har lyst til og det det jeg køber
I: jeg formoder det hænger sammen med det at i skal ud og fyre den af, i siger ikke nej til jer selv?
IP: det gør vi ikke, når vi er ude og fyre den af så er vi ligeglade med pengene der skal jo selvfølgelig købes
flasker, man skal have stil på sig man skal, skal man ud og fyre den af skal man ud og fyre den af.
I: syntes du, du har oplevet mere end de fleste?
IP: meget, fra mange sider lad os sige fra kriminalitetens side der har jeg oplevet meget mere, fra arbejdets
side der har jeg også oplevet, jeg har to arbejde, så jeg har rimelig travlt med arbejde, fra dansens side der
har jeg ikke oplevet meget mere end dem der har danset men jeg har oplevet mere end mine venner de har
aldrig været på danse skole, det har jeg, jeg viser folk hvad jeg duer til det det jeg viser folk, fra skolens side
der har jeg oplevet et par stykker som de ikke har oplevet altså, det kan være mange ting, jeg har oplevet, jeg
syntes virkelig jeg har oplevet mange ting som mange folk ikke har oplevet, og jeg er ret sikker på at de ikke
kommer til at opleve i deres teenage år.
I: tak for du ville være med
15.9.: Transkribering af interview med ”Sune”, 17 år, indsat på Egely
NB denne transkribsion er ikke komplet grundet tekniske problemer med optageudstyret
I: er det sådan man kan tale om at du har en gruppe med nogen der er knyttet til byen og nogen der er knyttet
til fodboldklubben og nogen der er knyttet til danse klubben?
IP: ja det kan man godt sige, altså jeg har mine faste venner fra byen som nogen der sådan du ved spiller
smart i det, hvis jeg kan kalde det sådan kriminel agtigt de fleste af dem, de forskellige sådan mine venner
kan man sige, dem fra min danseklub de er er også en del af mine venner fra byen, du ved, og går rundt ude
i byen og tager på cafe og netcafe biografen alt det der, dem fra min fodboldklub ud af 22 eller hvor mange
de er jeg kan ikke rigtig huske hvor mange de er, så er der måske 2 af dem der er fra byen og andre de sådan
mere stille rolig stil går meget op i fodbold og slapper af alt det der
I: så det vil sige når der er ballade så knytter det sig til vennegrupperne i byen mest?
IP: ja det gør det
I: og det dem hvis der er noget?
IP: det dem det mere sådan knyttet til dem fra byen
I: jamen så vil jeg sige tak
165
4436
4437
4438
4439
4440
4441
4442
4443
4444
4445
4446
4447
4448
4449
4450
4451
4452
4453
4454
4455
4456
4457
4458
4459
4460
4461
4462
4463
4464
4465
4466
4467
4468
4469
4470
4471
4472
4473
4474
4475
4476
4477
4478
4479
4480
4481
4482
4483
4484
4485
4486
4487
15.10.: Transkribering af interview med ”Rakim”, 16 år, indsat på Egely
I: vil du præsentere dig selv?
IP: også om fritid og hvad jeg laver og sådan noget ik’
I: det ville også være rart
IP: jeg hedder [navn] og jeg gik i skole inden jeg kom herind i tiende skole, og ja der studerede jeg til øhh
der læste jeg lidt til dyrepasser, ellers i min fritid der rapper og laver sange er med i et studie og sådan noget
og skriver mine egne tekster ellers er jeg sammen med mine venner familie, fester
I: hvor gammel er du ?
IP: jeg er 16 jeg fylder 17 om 3 måneder, jeg boede i [navn] inden jeg kom til [stor dansk by] jeg har boet i
[mellemstor dansk by] i tre år, og jeg har boet i [stor dansk by] 3måneder nu, så jeg flytter snart tilbage til
[navn] igen
I: du gik i 10. klasse sagde du og du fik mulighed for at lave noget der minder om dyrepasser sagde du, det
lyder særligt?
IP: det fordi jeg kan godt lide dyr og sådan noget jeg har altid haft dyr, så jeg har altid tænkt at være
dyrepasser siden 8. klasse så har jeg hele tiden læst om dyr, det interesserede mig så da jeg kom i 10. klasse
der kom jeg i praktik dyrehandler assistent, der var dyr og man skulle fodre dem og alt muligt jeg kom derind
så det var fint nok, og jeg kunne godt interessere mig at dyrepasser i stedet for dyrehandler i zoo
Så de sagde jeg kunne gå på teknisk skole her ved [mellemstor dansk by], der var der en hel fuld uddannelse
jeg så det jeg interesserede mig rigtig meget for dyr
I: men du har været i en dyrehandler forretning?
IP: ja det har jeg
I: og haft med dyr og kunder at gøre?
IP: ja
I: sejt ..ellers dine venner i [stor dansk by] hvad får i tiden til at gå med, måske i går rapper lidt?
IP: ja vi rapper altid, hele tiden, hvis vi lige pludselig sidder og bare tåger rundt så mens vi går rundt nede i
en eller anden gade så begynder vi der er altid en af min venner der laver beatbox, og så begynder jeg at lave
freestyle, så freestyler vi imod hinanden som venner altid, så vi freestyler vi alt muligt begynder bare at svine
hinanden til og, som med rimord, hvis ordene ikke rimer så bliver man diskvalificeret, så laver vi altid sådan
en turnering, fordi vi måske er fem seks stykker og vi bare står og rapper fuldstændig hardcore rap, nogen så
er vi bare nogle venner og nogle kærester, vi tager vores kærester med ud og ned i byen og drikker lidt og
sådan noget, tåger lidt rundt
I: nu siger du tåger rundt det ikke sådan i har et fast sted i tager hen?
IP: naaj det der faktisk ikke nej, det er bare nede ad gågaden ellers mit eget kvarter, så er den sådan en sti vi
går nedad, den går vi hele tiden oppe og ned ad, det sjov nok så f.eks. møder vi hele tiden folk vi ikke
kender, der er altid folk vi kender oppe et eller andet sted
166
4488
4489
4490
4491
4492
4493
4494
4495
4496
4497
4498
4499
4500
4501
4502
4503
4504
4505
4506
4507
4508
4509
4510
4511
4512
4513
4514
4515
4516
4517
4518
4519
4520
4521
4522
4523
4524
4525
4526
4527
4528
4529
4530
4531
4532
4533
4534
4535
4536
4537
4538
4539
4540
I: nu siger du i sviner hinanden til, det er hardcore rap?
IP: ja
I: kan du prøve at beskrive det lidt mere?
IP: ja det er når man freestyler så er det sådan at det gælder om at slå den anden ud, sådan at han ikke har
mere at sige, det ikke sådan hele tiden om at svine familien til, det om at svine ens personlighed til, ens tøj
for eks. hvis jeg ikke kender ham personen som kommer hen til mig så kan jeg bare kigge på hans udseende
og hans tøj, hvordan det ser ud så skal jeg prøve at finde ord der rimer med hans tøj og sko, og hvordan hans
ansigt ser ud og sådan noget, så sviner jeg ham bare til og sådan laver hardcore ud af det og så der rim, og så
skal jeg prøve at følge med i den beatbox og hvis jeg ikke følger med så det jo ikke godt, så lyder det ikke
godt, så hvis jeg følger med så vinder jeg måske og skal møde den næste, hvis jeg ikke gør skal jeg måske
mod den næste og hvis jeg ikke gør skal den næste måske disse mig til
I: men det var mest med venner at I lavede de der konkurrencer?
IP: ja, jeg har også prøvet i [stor dansk by] med nogen jeg slet ikke kendte
I: turnering?
IP: ja turnering, hvor det var for unge, til sådan en ung fest agtig, jeg ville gerne med bare for at vise folk at
jeg hvad jeg kan, der kom også voksne fra sådan nogle musik tingester, så studio som der giver kontrakt og
sådan noget, så der rappede jeg rigtigt meget, først der fik vi 5min til at freestyle, bagefter fik man 15 min
bare til at fyre et eller andet af som man gerne vil. Så det var fedt
I: tror du folk lægger mærke til dig når du er sammen med dine venner?
IP: jahh på en måde gør de, hvis vi er for mange så tror jeg folk de bliver sådan lidt, jeg har det sådan at man
skal ikke bedømme folk på ens, men jeg kan godt se folk de er sådan der når de har det der tøj på, men det
skal man ikke gøre, før man kender personen, og jeg har det sådan jeg er ligeglad hvilket tøj jeg har på bare
de kender mig indeni, hvordan jeg er så jeg ligeglad hvad for noget tøj jeg går i jo, og sådan har jeg det med
andre folk, så kan jeg ligeså godt gøre sådan her, jeg kan godt gå og sige nej hvis det er, det kan jeg godt sige
I: sige nej til ?
IP: til ting som jeg ikke burde gøre, f. eks at ryge hash eller drikke alt for meget
I: nu siger du hvis i er mange kan man godt lægge mærke til jer, og du talte sådan lidt om at man, du fortalte
at man måske kunne tro noget om folk på baggrund af den måde de er klædt på?
IP: ja og hvor mange de er, fordi at nu til dags der er det sådan at man er mange hvis man er mere end 4, så
er det bare sådan at folk de er bange for en, vis der kommer f. eks en gammel dame, jeg gerne vil hjælpe, så
er det sådan hun er bange hun gider ikke hun tror vi vil rulle hende, altså stjæle fra hende, jeg tror der er
mange i en gruppe som vil gøre noget godt for en, men det er der bare ikke ret mange der forstår nu til dags
I: mener du, du har du en tøjstil du kan sætte et navn på?
IP: herinde der er det bare normalt jo, der behøver jeg ikke være pænt klædt men mest ude bliver det til
poptøj og mest hiphop, jeg går sådan lidt hængerøvs bukser, og kasket bagved og bandana nogen gange,
I: er der nogen mærker det knytter sig til?
167
4541
4542
4543
4544
4545
4546
4547
4548
4549
4550
4551
4552
4553
4554
4555
4556
4557
4558
4559
4560
4561
4562
4563
4564
4565
4566
4567
4568
4569
4570
4571
4572
4573
4574
4575
4576
4577
4578
4579
4580
4581
4582
4583
4584
4585
4586
4587
4588
4589
4590
4591
4592
4593
IP: Karl Kani og DC, og så kan jeg lide Vans og sådan rigtig store jakker jeg ved ikke hvad det er for et
mærke men sådan nogle rigtig store nogen, hvide helt hvide det kan jeg godt lide med sådan nogle store hatte
det kan jeg godt lide, også mærket Fubu og New York og L.A alle de der slags der alle de der hiphop
mærker kan jeg godt lide, der er ikke nogen jeg ikke kan lide af sådan noget
I: hvad med dine venner?
IP: de fleste af dem det sådan nogen når de skal ud nede i byen så er de fint klædt, rigtig fint , men når der er
udenfor så er de bare stille og rolig hiphop tøj på, så de kører stilen, det jo meningen de skal køre stilen, det
jo meningen vi skal køre stilen når man er ude, det er tit vi gør det,
I: okay så i er også bevidste om at klæde jer og sådan ?
IP: ja det er rigtig vi skal have pænt tøj på før vi går ud
I: hvad inspirerer jer til at gå i sådan noget tøj?
IP: det fordi nu rapper vi jo når man er rapper så skal man jo gå i sådan noget tøj, sådan er de jo alle rappere
de går med hiphop tøj, og så har vi set så meget i tv og sådan noget, jeg kan godt lide at se på tv så skal jeg
altid se noget nyt tøj som jeg gerne vil købe, det kan jeg godt lide, bare fordi jeg rapper så skal jeg gå med
hiphop tøj
I: jeg kan ikke lade være at prikke lidt til det, på en måde så siger du man kan ikke fortælle noget om folk på
baggrund af tøjet?
IP: nej
I: og på den anden måde så siger du jo at en rapper går i sådan noget tøj
IP: ja ja
I: og derfor går jeg i sådan noget tøj
IP: ja det jo fordi det er rap jo hvis jeg fx går i poptøj og rapper så passer det ikke sammen, fx hvis du en
gammel en der kom i bondetøj og rappede for dig så ville du slet ikke sige, så ville du slet ikke kunne
fortælle hvordan han er, jeg har det sådan man kan godt bedømme folk så’n hvis jeg fx gik i hiphop tøj, så
må folk gerne tro jeg er en rapper, men jeg vil ikke have folk de skal tro jeg er en kriminel bare fordi jeg går
i det der tøj, men jeg vil gerne ha folk de tror jeg er rapper
I: så der er nogen signaler du mener det fair at læse ind i folk, men der er også nogen det er
Uretfærdigt?
IP: der er grænser nemlig der er grænser for hvad man skal sige til folk,
I: er der nogle af dem der er idol eller forbilleder?
IP: ja det er der, der er mange The game, hvis du kender ham
I: svagt af navn, men du kan jo beskrive ham for mig?
IP: the game han er opvokset i Compton i USA, jeg ved ikke lige hvor det ligger Los Angeles tror jeg
168
4594
4595
4596
4597
4598
4599
4600
4601
4602
4603
4604
4605
4606
4607
4608
4609
4610
4611
4612
4613
4614
4615
4616
4617
4618
4619
4620
4621
4622
4623
4624
4625
4626
4627
4628
4629
4630
4631
4632
4633
4634
4635
4636
4637
4638
4639
4640
4641
4642
4643
4644
4645
4646
I: ja det en forstad til Los Angeles
IP: ja og der har jeg set at han rappede hele sit liv og begyndte og med hiphop, hele tiden hiphop og rap og så
det kan jeg rigtig godt lide især når man kigger på Tupacs film, den hedder resurrection hvis du har set den,
I: nej det har jeg ikke
IP: nåh men den fortæller hele hans liv når man kigger på den, hvordan han har rappet hvordan han startede,
siden han var tolv han lavede koncerter, så tænker man okay det kan jeg hurtig komme op med når man er
ung så kan man hurtig blive berømt
I: så Tupac kunne godt være et idol?
IP: Ja fordi hans ord også, det ikke kun hans tøj, hans ord, de ord han siger gør indtryk på folk, det han siger
om politikken det han siger om politiet om folk hvordan de er, hvordan folk de har kigget på ham, siden han
var lille. Det var noget med black power og sådan noget, hvordan de kom op og slås og politiet de øhh, fordi
jeg har hørt så meget om ham altså i filmen der bliver han anholdt for noget han ikke har gjort så er det sådan
at ok han er cool nok han fortæller sandheden, han kan godt fortælle hvad politik er og alt, og han var klog,
han var ikke bare en kriminel men han var rigtig klog, så det var han, han havde gået i skole og moren hun
gav ham lærestreger, hver gang han opførte sig dårligt så skulle han ind på værelset i 24 timer og læse avis,
så han ved noget om politik og sådan noget.
I: føler du et tilhørsforhold til en stil eller kultur?
IP: jahh det er der jo, det er der bestemt ja, jeg an godt lide at føle mig inden i det, det kan jeg rigtig godt
lide, ikke være ligesom og lave kriminalitet, for Tupac har også lavet en masse lort
I: så du kan godt skelne nogle handlinger Tupac har lavet?
IP: ja det kan jeg godt nogle af de ting han laver de er også fucke dup, hvis han laver et eller andet, men det
ting jeg holder mig væk, men de er ting jeg prøver at holde mig væk fra,
I: det var så sådan noget som kriminalitet men hvad er det så for nogle ting du prøver at, altså du siger han
var inde i politik, kæmpede nogle kampe, ved du noget om hvad det er han har ?
IP: ja det har jeg, han kom op at slås på sådan et kasino, han nej ikke kasino, det var efter Mike Tysons kamp
der tæskede han Mike Tysons bedste ven, fordi han var sur på Mike Tyson, så blev han anholdt og så lige
efter så blev han skudt, fire gange og så døde han jo, så der er en masse andre ting han er også blevet anholdt
for, og alt mulig for at slå mennesker ned og sådan noget ja
I: men det ikke det du, det de positive ting?
IP: det de positive ting, når man har, han siger også i sin sang at han har en negativ side og en positiv side, så
han vil prøve, han kan ikke styre den dårlige del, men han vil godt styre de positive del og han var sådan alle
kvinder de elskede ham, fordi han var sådan en gentleman over for kvinder, han sagde også Tupac, når det
kommer til kvinder, alt det respect jeg har det giver jeg til dem
I: et lille afbræk vi har taget en stribe billeder med som vi regnende med vi ville have dig til at kigge?
IP: jo
I: hvis du vil prøve at kommentere noget af det tøj de går i, hvis vi tager dem fra en ende af
169
4647
4648
4649
4650
4651
4652
4653
4654
4655
4656
4657
4658
4659
4660
4661
4662
4663
4664
4665
4666
4667
4668
4669
4670
4671
4672
4673
4674
4675
4676
4677
4678
4679
4680
4681
4682
4683
4684
4685
4686
4687
4688
4689
4690
4691
4692
4693
4694
4695
4696
4697
4698
4699
IP: altså hvordan de går klædt?
I: ja
IP: altså ham her an er jo fint klædt, han kan godt lide at være selvstændig
I: altså billede nr1?
IP: ja, altså hvis jeg skulle kigge på ham så er han sådan en selvglad måske
I: sælger eller selvglad?
IP: selvglad, selvglad ja det Anders Fogh
I: er det Anders Fogh
IP: ja det er Anders Fogh, men jeg kan ikke lide ham, det kan jeg, det kan jeg slet ikke, men han er fin nok
han gør jo bare sit arbejde, så det fint nok, han skal jo bare passe på hvad han siger til folk, og ja det er
dronning Margrete
I: nr. 2 er Dronningen, det jo ikke så vigtigt at det er dronningen i første omgang kan man sige
IP: ja det, hun går jo fint klædt rigtig fint klædt, det skal hun jo gøre
I: det skal hun gøre ?
IP: ja det tror jeg da hun er nød til fordi ellers vil hun få alt mulig det der, hvad hedder det nu billed..blad
journal, Se og hør for fx, så kommer det over hele landet hun går i sådan noget tøj og det må hun ikke, fordi
hun er vores dronning og det må hun ikke, det kan hun jo ikke gøre fordi så må de afvise hende som
dronning
I: okay
IP: ja så og billede nr. 3 er 50 cent han er hiphop, ren hiphop det kan man jo se, den måde han står på og den
måde han det der hvad hedder det han? Han vil gerne vise sine muskler, han vil gerne have at folk de ser
hans muskler, og den, den bandana det beskriver at han så’n han er hvad hedder det nu sådan en thug
I: thug?
IP: rigtig så’n ren en type, fordi når man går med sådan en så man jo en thug, og den der den er jo jaeh det
tror jeg ikke det beskriver noget (han referer til et halssmykke, på billedet) tror bar der står hans navn 50cent
I: en halskæde med hans navn på?
IP: ja
I: for at vise her kommer han?
IP: ja her kommer han nemlig, tuff guy
I: okay
IP: Pia Kjærsgaard okay ….lad os se hvordan det kan være lad os se
170
4700
4701
4702
4703
4704
4705
4706
4707
4708
4709
4710
4711
4712
4713
4714
4715
4716
4717
4718
4719
4720
4721
4722
4723
4724
4725
4726
4727
4728
4729
4730
4731
4732
4733
4734
4735
4736
4737
4738
4739
4740
4741
4742
4743
4744
4745
4746
4747
4748
4749
4750
4751
4752
I: hvis du ikke har noget til deres beklædning så det heller fordi det skal mases over dig
IP: jeg kan ikke, jeg kigger ikke så meget på deres tøj, jeg er ligeglad med deres tøj, med deres udseende
hvordan de ser ud det er fint nok, ja joh den her billede nr. 5 det viser deres religion, deres tøj det deres
religion de har de jo
I: nr. 5 pigen med tørklædet på
IP: ja kvinden med tørklædet, det viser jo hendes religion, og hun viser hun er muslim, dem der de jo rigtig
nogen popstars, billede nr. 6 det jo Nik og Jay, de nogen rigtig popstars som godt kan lide at gå i pop tøj
I: det lidt skæg at du siger det for der er jo nogen der mener at de er en rap gruppe
IP: ja
I: men der vil du vel sige at når man går i poptøj så kniber der med?
IP: jahh men de har også lidt hiphop i sig men det er bare ikke så meget, skal de rappe så skal det være ren
hiphop, så skal de ikke bare være lidt pop og lidt hiphop, men det kun når man går ud så skal, når man skal
synge så skal der være ren hiphop sjæl ind i det, det syntes jeg ikke de har, og de laver kun sådan nogen de
har lavet sange der er stille og rolige men de laver mest sange til fester, det duer ikke det ikke sådan at, jo
folk kan godt lide det men jeg kan ikke lide det for meget
I: okay
IP: man skal fortælle mere hvad man har oplevet i sit liv i sangen, det kan jeg godt lide at høre
I: gode sange fortæller noget om folks liv?
IP: ja nemlig, fortæller om hvordan folk de lever, hvordan han har haft det i sit kvarter, hvordan han er
blevet, første gang da an blev anholdt, hvordan at de fik ham til at, fx hvis de har røget hash hvordan de har
røget hash, og hvordan han kom ind i et dårligt..øh dårligt samfund, ….og der er der jo billede nr. 7 der er
der vist lidt rock tøj
I: rock tøj?
IP: ja rigtig rock tøj, med der armbånd hun har på, det er rock og man kan se det og hendes hår og sådan
noget
I: det er Avril Lavigne
IP: ja det passer så hun er rock, der hun faktisk ikke længere, det er hun ikke
I: det vidste jeg ikke?
IP: hun er blevet sådan mere popagtig, ja hvad er det det er sådan spejder tøj, tror jeg
I: det de grønne spejdere
IP: det er nok som du siger de er spejdere
I: ligesom at tørklædet fortæller noget om religion så fortæller ?
IP: ja så fortæller det at de er spejdere det er det, også den her det er billede nr. 9 det er hva det en punker
vist, kalder man ikke sådan nogle for punkere vist ?
171
4753
4754
4755
4756
4757
4758
4759
4760
4761
4762
4763
4764
4765
4766
4767
4768
4769
4770
4771
4772
4773
4774
4775
4776
4777
4778
4779
4780
4781
4782
4783
4784
4785
4786
4787
4788
4789
4790
4791
4792
4793
4794
4795
4796
4797
4798
4799
4800
4801
4802
4803
4804
4805
I: det vil man nok sige, det en god betegnelse for den stil art
IP: punker det fordi han har det der strit hår, og hans tøj også det sådan lidt hippie agtig, måske med alle de
farver der det sådan en hippie trøje, det tror jeg
I: du nævnte på et tidspunkt hurtigt at du ikke kunne lide Anders Fogh?
IP: nej heller ikke Pia Kjærsgaard
I: kan jeg få dig til at sætte ord på det ?
IP: ja det er fordi der er kommet så mange racistiske udtryk fra hende, men jeg kan godt forstå man har
ytringsfrihed her i Danmark, det respekterer jeg meget fint men det, syntes jeg ikke, der er mange muslimer
her i landet jo rigtig mange, og det skal man tænke på før man siger det, hun siger så meget og det som om
hun ønsker at få os væk herfra, hurtigst muligt, men jeg syntes også hun er god nok hun syntes også at alle
udlændinge når de kommer til Danmark de skal have en uddannelse, det syntes jeg er rigtig godt, men ellers
så kan jeg ikke lide hende for hun vil gerne have alle de der udlændinge de render hjem, jeg har et eller andet
racistisk udtryk hvor hun har sagt at hun vil låse alle udlændinge i et bur eller sådan noget
I: okay
IP: ja og Anders Fogh han holder jo med hende på en måde, han holder jo med hende, han forsvarer hendes
ord og sådan noget, så det det samme
I: vi tager lige hurtigt side 2
IP: Det vidste jeg ikke der var
I: hvis der er et billede der er spændende at kommentere og springer dig i øjnene, så endelig
IP: Niarn er det ikke Niarn det der
I: billede nr. 12 jo det er Niarn
I: hvordan han er hvad skal jeg fortælle
I: når du ser Niarn hvad tænker du så ?
IP: jeg har hørt meget om hans baggrund, han har boet i Aalborg , jeg kan ikke lide ham, jeg kan slet ikke
lide ham nej, det er fordi han er, han fortæller meget som ikke passer i hans sange, og fortæller så meget der
ikke passer det har jeg hørt i hvert fald. Jeg jo læst det der hans biografi og sådan noget, hvornår han har
levet og hvor han har boet henne og hvad han har lavet, og alt det han siger det passer ikke [afbrydelse]
I: så han er ikke sand nok?
IP: nej det skal være sandt, når man synger
I: sådan noget som billede 16?
IP: hvad er det for noget egentlig?
I: jeg tror det er en eksamens situation, hvor der er en der får et diplom for et eller andet
172
4806
4807
4808
4809
4810
4811
4812
4813
4814
4815
4816
4817
4818
4819
4820
4821
4822
4823
4824
4825
4826
4827
4828
4829
4830
4831
4832
4833
4834
4835
4836
4837
4838
4839
4840
4841
4842
4843
4844
4845
4846
4847
4848
4849
4850
4851
4852
4853
4854
4855
4856
4857
4858
IP: nåh ja det jo kun sådan lykke og held det er godt, det noget godt der sker for en, der har været god i
skolen og hørt efter, som har fulgt med hele sit liv, bare ventet på det der, også nu endelig har han det i
hånden.
I: hvad så McDonald’s billedet, kommer du der?
IP: ja jeg er der tit, yeh det fedt, det sådan et stille og roligt sted hvor man bare kan sidde og være sulten og
få en Big Mac fx, det dejligt
I: med vennerne?
IP: ja
[afbrydelse]
I: jeg skulle til at spørge dig om du ryger, men det har jeg set du gør, men ryger dine venner?
IP: ja det er der 2 der gør. Alle de andre de er sådan ikke rygere de ryger kun til fester
I: ikke rygere der ryger lidt til fester?
IP: ja
[afbrydelse]
I: hvad betyder det for dig at ryge har du tænkt på det?
IP: næh det har jeg faktisk ikke tænkt på det bare sådan en vane jeg har, det , jeg er blevet afhængig af det, så
det bare det, jeg har prøvet at stoppe, men jeg kan ikke, så det ikke noget der symboliserer noget for mig det
ikke noget der noget, det bare noget jeg har brug for ligesom når man har brug for et eller andet pille man
skal tage. Det sådan jeg har det med smøger, det kan stresse mig ned, er jeg for eks. stresset eller sur så kan
jeg godt ryge en smøg så falder jeg lidt ned
I: det ikke en del af noget stil eller noget?
IP: nej det er det ikke?
I: hvad med alkohol?
IP: alkohol ja det er vis jeg er sammen med, jeg drikker ikke i hverdag, måske hver anden weekend, så
drikker jeg måske når jeg er sammen med mine venner, når jeg er hjemme hos min kæreste så drikker vi lidt,
så vi lidt, hvad hedder det, så vi lidt stive, så kan vi godt lide at fjolle lidt rundt sammen med mine venner,
laver rigtig meget sjov det kan jeg godt lide, men det skal være sådan at jeg kan styre det, jeg har det sådan at
når jeg skal drikke så skal det altid være sådan at jeg kan kontrollere det selv, fordi ellers kan det, jeg har
prøvet engang hvor jeg har været bællestiv rigtig stiv, og der kunne jeg slet ikke styre
I: så det lidt i weekenden til fest?
IP: ja
I: jeg kunne høre på dig du havde en kæreste, for tæl fortæl, har du haft hende længe?
173
4859
4860
4861
4862
4863
4864
4865
4866
4867
4868
4869
4870
4871
4872
4873
4874
4875
4876
4877
4878
4879
4880
4881
4882
4883
4884
4885
4886
4887
4888
4889
4890
4891
4892
4893
4894
4895
4896
4897
4898
4899
4900
4901
4902
4903
4904
4905
4906
4907
4908
4909
4910
4911
IP: nej det har jeg faktisk ikke, jeg har haft hende 3måneder nu, ja det jeg har det rigtig godt med hende jeg
har mødt hende nede ved min skole, hun kom en dag sammen med hendes veninde, fordi hendes veninde gik
på min skole, og min kæreste går ikke på den skole, men kom bare for at hente sin veninde. Jamen så kendte
jeg hende der hendes veninde og så snakkede vi og så spurgte jeg om hendes tlf. nr., og sådan noget, så det
gjorde jeg og så skrev vi sammen i en måned eller sådan og så begyndte vi at gå ud sammen, bare gå ned i
byen biografen og sådan noget, så har jeg prøvet at være lidt charmerende over for hende og sådan noget, ja
lige pludselig så spurgte jeg hende og det var hun med på så, indtil da så har vi kommet sammen,
I: havde du kæreste på inden så?
IP: altså inden jeg havde hende
I: ja
IP: ja ja det har jeg i [navn] ja der har jeg kommet sammen med en i halvandet år,
I: er det også meget normalt for dine jævn aldrende at de har kæreste på ?
IP: ja det
I: der er ikke noget usædvanligt?
IP: nej
I: jeg tænkte på om jeg ikke måtte høre lidt om den skole du var på hvor du kom i dyrehandel til sidst?
[afbrydelse]
I: i det hele taget din oplevelse af skolen?
IP: da jeg kom ind der var sådan lidt kedeligt måske, men efter et par timer så kom jeg hurtigt ind, der var
[navn] og en der hed [navn], jeg blev hurtigt rigtig gode venner med en polak og en kurder ligesom mig, dem
blev jeg rigtig gode venner med også begyndte vi at snakke i skolen og ham der [navn], han kendte alle i
skolen, så begyndte jeg stille og roligt at lære alle at kende en efter en, ja så det var sådan en varm velkomst
jeg fik det var det
I: så det var sådan helt tilbage de første år da kom i skole?
IP: dengang jeg startede hvornår startede jeg, jeg startede for 4måneder siden i skole, 4måneder siden
I: så første gang du mødte i skole det var for 4måneder siden?
IP: ja sådan ca.
I: har du haft anden skole inden da?
IP: ja det har jeg, der gik jeg i 8klasse så jeg blevet flyttet op fra 8klasse til 9 fordi jeg var alt for gammel til
at gå i 9 sagde de, i [stor dansk by], hva gik jeg dengang jeg boede i [dansk provinsby] der gik jeg i 8, og der
var det det bedste der havde jeg rigtig gode venner, jeg var den eneste udlænding i klassen, så det var sådan
rigtig godt du ved, det var ikke sådan du ved, jeg har været i masser af andre klasser og der var det sådan at
de var lidt bange, første gang jeg var i klassen der var de også bange for mig, indtil lærerne de gav mig råd til
hvordan jeg kunne komme ind så begyndte jeg at blive rigtig sjov i klassen og hele tiden lege, ikke lege
sådan hænge ud sammen, da vi var mindre der plejede vi altid og spørge om vi må lege men nu er det bare
174
4912
4913
4914
4915
4916
4917
4918
4919
4920
4921
4922
4923
4924
4925
4926
4927
4928
4929
4930
4931
4932
4933
4934
4935
4936
4937
4938
4939
4940
4941
4942
4943
4944
4945
4946
4947
4948
4949
4950
4951
4952
4953
4954
4955
4956
4957
4958
4959
4960
4961
4962
4963
4964
og hænge ud, det har forandret sig meget vi blevet rigtig gode venner jeg har skrevet til dem herinde fra og ja
vi har stadig kontakt
I: så du har generelt positive minder fra skolen ?
IP: ja rigtig gode minder
I: har du gået på andre skoler, du har gået på en i [stor dansk by]?
IP: ja jeg har gået på en i [stor dansk by] og så har jeg gået på en [mindre dansk by]
I: [mindre dansk by], og det har også været?
IP: ja det har været fedt nok
I: vil du give en introduktion til dine oplevelser med politiet, det behøves ikke knytte sig til at du er blevet sat
her for, men i det hele taget oplevelser med politiet?
IP: altså hvordan oplevelser?
I: har du måske haft en stjålen cykel eller kørt over for rødt, eller har du set dem lave et eller andet på
gågaden i [dansk provinsby] du ikke selv var indblandet, har du på anden måde snakket med dem, har de
været ude at undervise på din skole
IP: nej det har de ikke de jeg har engang været på politi station og kigge, hvordan de arbejdede
I: på besøg?
IP: ja på sådan et besøg, men ellers, jo jeg har hilst på mange politimænd før hvor de er kommet og skulle
anholde nogen, så var der altid en politimand dernede sammen med sin hund, der har vi altid snakket lidt og
spurgt om hunden hvordan hunden den er, det var altid mig der skulle spørge om det fordi jeg var så vild
med dyr. Så slap han hunden fri og så begyndte hunden og lege lidt og sådan noget
I: så det ligesom skolen i [dansk provinsby] generelt positivt?
IP: jahh det fint nok
I: ved du hvad du skal næste torsdag?
IP: nej, jo det det gør, det der skal jeg ha skrubbedag, og så skal vi have idræt
I: skrubbedag og idræt, så du har en kalender med aftaler?
IP: ja jeg har, jeg ved hvad jeg skal lave
I: det fordi du er her på Egely eller var det også sådan derhjemme?
IP: nej det var det ikke
I: skrubbedag det tjans og så der idræt, hvor i?
IP: hvor vi har halv idrætsdag fra kl. 13 til 14.30
175
4965
4966
4967
4968
4969
4970
4971
4972
4973
4974
4975
4976
4977
4978
4979
4980
4981
4982
4983
4984
4985
4986
4987
4988
4989
4990
4991
4992
4993
4994
4995
4996
4997
4998
4999
5000
5001
5002
5003
5004
5005
5006
5007
5008
5009
5010
5011
5012
5013
5014
5015
5016
I: hvad med dine penge, hjemme i [dansk provinsby] og [stor dansk by] har du haft fritids job af en slags?
IP: ja det har jeg, har arbejdet på en restaurant, jeg arbejde i [dansk provinsby] på restaurant i et år, og i [stor
dansk by] på restaurant i 3 måneder, det har hele tiden været restaurant det kan jeg godt lide, men det
stoppede jeg med fordi man blev for træt, jeg blev træt af det og vaske op og så blev jeg for tæt af det her så
skulle jeg til at finde nyt job, jah og så skete det her
I. de penge du havde der, hvordan styrer du dem?
IP: dem sparede jeg op dem har jeg stadig, jeg har mange penge stadig de ligger stadig i min bank konto
I. du har sparet op, har du nogen planer med dem?
IP: det er kørekort som jeg gerne vil spare op til og bil, eller også scooter kørekort, og scooter
I: en eller anden form for kørekort det er målet, du går jo og rapper og så har du interesser i de her dyr, har
du ellers sådan haft fritids aftaler, gå i klub eller være tilknyttet kor eller noget?
IP: ungdomsklubber, det meste af tiden når jeg keder mig lidt og mine venner ikke har tid eller laver lektier
derhjemme og jeg allerede ar lavet lektier, så bare hænge ud i klubben hvor der er andre folk jeg kender,
spiller lidt pool playstation og styrke træner lidt
I: er det også sådan noget med at hænge ud?
IP: ja det er det også, det sådan nogle steder hvor vi er når de andre ikke er til stede, når de faste venner ikke
er til stede
I: jeg vil slutte, medmindre du har kommentarer spørgsmål?
IP: hvordan sådan kommentar
I: noget der har undret dig over jeg har spurgt om eller føler dig uafklaret om så bare spørg ind
IP: nej, det var fint nok at snakke
I: må jeg lige holde dig op inden vi slutter med en sidste ting?
IP: ja
I: man må gerne se du er rapper, det må man gerne tro om dig på baggrund af dit tøj du går i?
IP: ja
I: men man må ikke fx mistænke dig for noget andet, så man kan godt på en måde både se noget om folk på
den måde de går klædt ?
IP: ja altså det er også sådan en ting jeg har hørt i sådan en sang der hvor de siger: jugde not you should be
jugded first. Døm ikke du burde blive dømt først. Jeg har det sådan lad være med at dømme folk som du ikke
kender, jeg har det sådan hele tiden, fx når en mand kommer hen til dig og siger du er kriminel du er sådan
du sådan, jeg har hører ord som ikke engang passer fx hvis han kalder mig for narkoman, det kan jeg slet
ikke lide at blive kaldt for, selvom fx jeg ligner en, men jeg er ikke en, det kan jeg ikke lide at blive kaldt for
176
5017
5018
5019
5020
5021
5022
5023
5024
5025
5026
5027
5028
5029
5030
5031
5032
5033
5034
5035
5036
5037
5038
5039
5040
5041
5042
5043
5044
5045
5046
5047
5048
5049
5050
5051
5052
5053
5054
5055
5056
5057
5058
5059
5060
5061
5062
5063
5064
5065
5066
5067
5068
I: men er det ikke også på en eller anden måde det samme hvis nu man kigger på dig og man tænker du er
hiphop’er og du rapper på baggrund af det tøj har på, er det ikke også sådan list at dømme dig som hiphop’er
?
IP: jo det er det, men det er at dømme mig på en god måde, men ikke på en dårlig måde, det noget helt andet,
det vil jo være fint hvis folk de kommer og spørger mig er du en rapper i stedet for at sige er du en kriminel
I: så det noget med at møde med noget positivt?
IP: ja nemlig, det får man jo noget godt ud af, så tænker man nemlig jeg ligner en rapper og jeg kan rappe.
I: du har et Tupac Shakur citat: Only god can jugde me hængende på væggen
IP: ja det har jeg det har jeg, only god can jugde me, det er ligesom sådan med det der, jugde at bedømme
folk, der er det sådan at det er op til gud og min mor, det det eneste, min familie og gud der er ikke andre der
skal dømme mig på sådan en dårlig måde, kun på en god måde, må de gerne, men ikke på en dårlig
I: gud og familien må dømme de dårlige ting
IP: ja , det det sådan har jeg det
I: så vil jeg sige tak fordi du ville medvirke
15.11.: Transkribering af interview med ”Bo”, 17 år, indsat på Bakkegården
I: jeg skal et interview med dig i forbindelse med mit bachelor projekt jeg løser i samarbejde med børnerådet,
jeg hedder [navn] og hvis der i forbindelse med interviewet er noget jeg spørger om du syntes er for groft så
fortæl mig det eller lad vær at svare derpå, er det sådan du vil præsentere dig selv kort.
IP: Jeg hedder Bo er 17 år gammel jeg kommer fra [dansk provinsby]…jeg har lige fået dom nu så
I: er det ungdomsanktionen, tredje fase?
IP: ja, ..nej det første fase, to måneder skulle jeg sidde i sikret institution, det næste bliver så et år på sådan
noget, ligesom et opholdssted faktisk, hvor der er frit, det åbent fængsel nærmest kan man sige, man kan få
lov til at komme ud og sådan nogle ting bor sammen med nogle andre, der også har lavet noget lort nok og
sådan nogle ting
I: det så to faser et der ikke en tredje fase?
IP: jo så der tredje fase, det er ni måneders udslusning tror jeg nok man kalder det, det foregår med at man
måske får en lejlighed af kommunen og så er der opsyn med en kontaktperson der kommer engang imellem
og sådan nogle ting og ser om det hele går som det skal
I: det jo rammer der om det, er der noget job træning eller skole i det også?
IP: jeg ved det faktisk ikke endnu men jeg vil godt, skal i gang med uddannelse når jeg kommer ud, og i
gang med kørekort også
I: så du har selv en forventning om det ?
177
5069
5070
5071
5072
5073
5074
5075
5076
5077
5078
5079
5080
5081
5082
5083
5084
5085
5086
5087
5088
5089
5090
5091
5092
5093
5094
5095
5096
5097
5098
5099
5100
5101
5102
5103
5104
5105
5106
5107
5108
5109
5110
5111
5112
5113
5114
5115
5116
5117
5118
5119
5120
5121
IP: ja men jeg ved det ikke jeg har ikke, jeg skal over og se det sted jeg skal hen, måske hen på det skal jeg
på torsdag først,
I: Er [dansk provinsby] rammen om dit liv og din tilværelse til daglig?
IP: ja
I: hvad laver du så i [dansk provinsby]?
IP: ja det jo ikke så hurtigt her det sidste stykke tid, da jeg kom ud her det sidste år, der var jeg også inde og
sidde
I: når vi sådan ser bort fra det?
IP: jah.. fester..fester meget, og ryger lidt hash engang imellem
I: hvad skal man sige er det sådan ..livet leves i weekenderne?
IP: jaah, jeg gik lidt på produktions skole, når jeg gad og komme
I: det var det der var den formelle ting du var tilmeldt i uddannelsessystemet ?
IP: jah
I: jeg spørger fordi der vel må være nogen timer på døgnet man ikke kan være sammen med vennerne, og de
timer man bruger på at pjække de skal vel bruges på et eller andet?
IP: jamen der sidder man derhjemme og ryger noget hash
I: når du er sammen med dine venner tror du så man lægger mærke til jer, i [dansk provinsby]?
IP: det gør der formodentligt
I: er det fordi i tiltrækker opmærksomhed, eller det bare fordi de er nogle totalt sarte sjæle dem der går rundt
omkring?
IP: hvordan fanden skal jeg forklare det, øhh noget i den stil af det du siger man trækker lidt opmærksomhed,
folk render rundt med store kæder tatoveringer, alle sådan nogle ting, det plejer en 17årig jo ikke have
I: det plejer en 17årig ikke ha?
IP: jamen jeg ved sku ikke hvordan fanden jeg skal forklare det det ikke sådan lige
I: jamen fortæl om din tøjstil?
IP: det hiphop, blandet sammen
I: blandingsstil med spor af hiphop i
IP: ja
I: hvad med dine venner går de klædt på samme måde?
178
5122
5123
5124
5125
5126
5127
5128
5129
5130
5131
5132
5133
5134
5135
5136
5137
5138
5139
5140
5141
5142
5143
5144
5145
5146
5147
5148
5149
5150
5151
5152
5153
5154
5155
5156
5157
5158
5159
5160
5161
5162
5163
5164
5165
5166
5167
5168
5169
5170
5171
5172
5173
5174
IP: ja de fleste af dem gør, har også mange stilede venner, der går i stilet tøj med cowboy bukser måske en
pæn bluse skjorte
I: er der nogle af dine venner ud syntes klæder sig særlig fedt?
IP: det vil jeg sku ikke sige det sku meget ens, de fleste ung de går jo nærmest i det samme jo, der er ikke
meget forskel
I: du syntes ikke man skille ad?
IP: næ
I: i ligner hinanden ?
IP: jah, det sgu forskellig jeg har rigtig mange venner, der jo altid nogen imellem som altså, der ikke ligner
en, der er en helt anden
I: nogle af dine venner du syntes klarer sig godt?
IP: godt.. hvordan skal det forstås
I: hvad skal man sige, når man kigger på ens vennegruppe så tror jeg altid der nogen man tænker, det gad jeg
sku godt det var mig, eller sådan vil jeg også have det,
IP: ja der vil altid være et par stykker der går på gymnasiet, og sådan nogle ting, og det sku da være meget
fedt hvis jeg kunne komme så langt, hvad kan man sige
I: nu lyder det jo lidt som at,… det kan hurtigt blive, syntes jeg, et klassisk svar så har man fået at vide at så
skal man gå på gymnasiet og så skal man få et job med et slips, og det var egentlig ikke sådan, på den måde
jeg ville slå dig oven i hovedet, medmindre du selvfølgelig syntes at det rent faktisk er tjekket med
gymnasiet. Hvis man hellere vil starte sin egen forretning eller gøre en indsats i en børnehave, eller blive
sælger
IP: argh det sku ikke lige sådan nogle venner jeg har, på det område der,
I: eller tage ud og rejs se verden, spille i et band, være topscorer på [dansk provinsby] første divisions hold i
fodbold. Det var ikke fordi det skulle være sådant snævert
IP: bååh nej der er sku ikke rigtig nogen, ikke nogen jeg render sammen med mere, der sådan. De samme
typer
I: er du oprigtig når du siger det kunne være tjekket med en studenter eksamen ?
IP: det kunne være fedt så ku man komme videre i livet. Jeg ved sku hvordan fanden jeg skal formulere det.
Klart der er jo flere muligheder, i stedet for det her lort
I: kan man så antage du ikke føler man har så mange muligheder når man er her?
IP: næj det har man sku ikke , der bliver lukket af for nogle ting.
I: syntes du, du har en særlig livsstil?
179
5175
5176
5177
5178
5179
5180
5181
5182
5183
5184
5185
5186
5187
5188
5189
5190
5191
5192
5193
5194
5195
5196
5197
5198
5199
5200
5201
5202
5203
5204
5205
5206
5207
5208
5209
5210
5211
5212
5213
5214
5215
5216
5217
5218
5219
5220
5221
5222
5223
5224
5225
5226
5227
IP: det ved jeg sku ikke , ikke noget særligt
I: ikke noget særligt, ?
IP: næ ikke noget der er værd at råbe hurra for
I: det vel ikke sådan et spørgsmål om at den er særlig eller noget det vel en vurdering om det en god eller
dårlig livsstil, det vil jeg også gerne høre om, men i første omgang om du syntes man kan pege på at det er?
IP: ikke sådan særlig,
I: Hvorfor hæfter du selv sådan lidt negativt, dårlig stil?
IP: det er sku da ikke go stil at sidde i fængsel
I: men der er vel mere til dig end det, det vel et kapitel i bogen om dig men der vel andre dele?
IP: Jah
I: det blev lidt abstrakt
IP: jahh det ..
I: vi springer, jeg har taget en lille quiz med kan man sige, nu skal jeg se om jeg selv kan finde den, vi har
taget en stribe billeder med som vi regnede med du skulle, kender du udtrykket associationer?
IP: næj
I: det fx hvis jeg nu skulle gøre det her, så ville jeg få vist de her billeder, og så ville jeg kigge på
McDonald’s figuren og hvad tænker jeg på når jeg ser McDonald’s logoet?, så tænker jeg på stor
international virksomhed, og dem er jeg lidt kritiske overfor, for jeg tror ikke de betaler skat i Danmark det
jeg meget utilfreds med. Så det det man gør man kommenterer billederne, er du frisk på det?
IP: det ved jeg sku ikke, jeg kan godt prøve
I: Super,
IP: skal jeg bare selv vælge et?
I: det må du meget gerne
IP: hva fanden skal jeg sige, øhm nr. 6 der Nik og Jay, for mig der er de sådan nogle pop smarte mennesker,
jeg ved sku ikke hvordan fanden jeg skal forklare det.
I: men du stadig ikke i tvivl om de er popsmarte?
IP: nej de sku lige lidt for smarte
I: lidt for smarte
IP: ja de spiller lidt smart, man kan sige de klæder sig som om de er sindsygt rige, altså det der tøj der, spiller
I: sådan et som hende der?
180
5228
5229
5230
5231
5232
5233
5234
5235
5236
5237
5238
5239
5240
5241
5242
5243
5244
5245
5246
5247
5248
5249
5250
5251
5252
5253
5254
5255
5256
5257
5258
5259
5260
5261
5262
5263
5264
5265
5266
5267
5268
5269
5270
5271
5272
5273
5274
5275
5276
5277
5278
5279
5280
IP: Avril Lavigne
I: det ganske rigtigt
IP: jah hun er sådan mere, hvad kan man sige hippie typen, eller hvad fanden man skal kalde det, jeg ved sku
ikke rigtig. Hun siger mig ikke så meget, det sku sært at fortælle om de billeder der, det sku ikke lige noget
jeg er vant til
I: det helt fair, hun vækker ikke nogen følelser i dig i nærheden af hun spiller smart?
IP: nej slet ikke hun er meget stille og rolig, hun laver noget okay musik, ikke lige min stil
I: hvad for noget musik hører du?
IP: mest techno, noget hvad kan man sige, techno pop noget remix, Niarn også han laver noget rigtig fedt
musik
I: du kan godt lide Niarn ?
IP: ja for han laver noget, der er mening i alle de ting han laver, det nogle ting han oplever sådan tror jeg det
er
I: du syntes den fortælling Niarn har i den musik han laver den er meningsfuld for dig, det kan du forholde
dig til?
IP: det kan jeg sagtens
I: så lad os da tage de andre, sådan nogen som Dronning Margrete og Anders Fogh de springer dig slet ikke i
øjnene, og skal have en kommentar med på vejen?
IP: nej de kongelige, jeg kender ikke lige så meget
I: du læser ikke billedbladet?
IP: nej det gør jeg sku ikke
I: vi plejer at få reaktioner på sådan noget som graffiti, fedt eller ikke fedt?
IP: der er noget af det, der er meget fedt, det syntes jeg
I: noget af det?
IP: jeg har nogle kammerater der laver rigtig meget graffiti der er sindssygt dygtige, det syntes jeg er meget
fedt, jeg er bare ikke god til det selv
I: er der noget af det her?
IP: jeg vil ikke sige det er rigtig graffiti, ikke i forhold til det jeg har set, det mere sådan noget, sådan nogle
kæmpestore, kæmpe vægge og.. det ordentlig graffiti (han peger)
I: jo du har ret det er graffiti, jeg tror det et billede ude fra Christiania, du har måske været på staden?
181
5281
5282
5283
5284
5285
5286
5287
5288
5289
5290
5291
5292
5293
5294
5295
5296
5297
5298
5299
5300
5301
5302
5303
5304
5305
5306
5307
5308
5309
5310
5311
5312
5313
5314
5315
5316
5317
5318
5319
5320
5321
5322
5323
5324
5325
5326
5327
5328
5329
5330
5331
5332
5333
IP: masser af gange, det et meget fedt sted dejlig hyggeligt
I: bare på besøg, der er jo mange der kommer derud for at se teater eller anden kultur?
IP: nej bare for lige at komme ind og kigge altså
I: men ikke til koncert?
IP: nej det har jeg aldrig været
I: vi lader billederne ligge og fortsætter, du ryger, jo, hvad betyder det for dig at ryge?
IP: ja jeg har tænkt meget at stoppe, har fået sindssygt dårlig kondition, herefter jeg begyndt at ryge, og før
var jeg sporty, jeg har dyrket sport ti år af mit liv, det lidt surt at skulle lægge det på hylden bare på grund af
smøger, og fester og stoffer og sådan noget. Det sku ikke fedt
I: så du vil gerne holde op med at ryge?
IP: 100%
I: vil gerne have en bedre kondi ?
IP: ja
I: hvad har du lavet for noget idræt?
IP: jeg har spillet fodbold, og så har jeg spillet håndbold også, på rimeligt højt niveau, begge tingene,
I: du har spillet?
IP: vi har vundet DM i håndbold
I har du vundet håndbold DM?
IP: ja vi har vundet det hele, i håndboldt faktisk SM og amtsmesterskabet og Danmarksmesterskabet
I: hvor stor en trænings uge er sådan noget?
IP: 3 gange om ugen eller så’n
I: 3 gange om ugen
IP: hvis det både fodboldt og håndboldt, kan de godt blive fem gange for der også spilledage i weekenden, og
måske en håndboldkamp den ene dag og en fodboldkamp den anden
I: og det har du været gearet til?
IP: ja det har jeg været gearet til
I: de venner jeg har, de bliver sku hængende og spiller fodboldt, på en eller anden måde spiller du
ikke mere?
IP: nej jeg spiller lidt for sjov nogen venner engang imellem
182
5334
5335
5336
5337
5338
5339
5340
5341
5342
5343
5344
5345
5346
5347
5348
5349
5350
5351
5352
5353
5354
5355
5356
5357
5358
5359
5360
5361
5362
5363
5364
5365
5366
5367
5368
5369
5370
5371
5372
5373
5374
5375
5376
5377
5378
5379
5380
5381
5382
5383
5384
5385
5386
I: men ikke med ugentlig træning og i klubregi.?
IP: nej ikke mere, slet ikke
I: hvordan kom du fra det, du har været ret engageret?
IP: jamen så gik det hele galt i mit liv og ja røg ud med nogen forkerte venner, det hele gik bare, altså det var
fedt dengang, men det er det sku ikke mere, det ikke fedt ikke at have nogen uddannelse, alt er gået galt, man
ikke gider gå i skole dropper det hele. Bare på grund af man vil sidde og fyre den af sammen med sine
venner.
I: der var en vennekreds der ikke var tilknyttet fodboldklubben?
IP: ja
I: så tog den over og lige pludselig, var du ikke fodbold spiller mere men røg smøger?
IP: jahh og alt mulig andet sjov
I: nyder du alkohol?
IP: ja det gør jeg
I: hvad med dine venner de ryger og drikker også engang imellem?
IP: ja
I: er det mere eller indre end dine jævnaldrende?
IP: jeg forstår ikke hvad du mener?
I: tror du i begyndte før og drikker mere end hvad andre gør og går mere op i at ryge og drikke
IP: øhm vi gør det rimelig tit altså, vi gør det nok mere en mulige andre normale mennesker,
I: har du kæreste?
IP: nej ikke mere
I: fast forhold?
IP: ja
I: tør man spørge hvor lang tid?
IP: min eks kæreste var jeg sammen med i 3måneder, så røg jeg ind og sidde så var det sku ikke lige det
I: det er på linje med fodbold og håndboldt karrieren ?
IP: ja det gik lige, da jeg røg væk fra det hele, kunne kun få besøg to gange om ugen
I: er du en ladies guy ?
183
5387
5388
5389
5390
5391
5392
5393
5394
5395
5396
5397
5398
5399
5400
5401
5402
5403
5404
5405
5406
5407
5408
5409
5410
5411
5412
5413
5414
5415
5416
5417
5418
5419
5420
5421
5422
5423
5424
5425
5426
5427
5428
5429
5430
5431
5432
5433
5434
5435
5436
5437
5438
IP: det ved jeg sku ikke, lidt måske
I: lidt måske, men ikke sådan voldsomt?
IP: naj det syntes jeg ikke
I: tror du der er nogen der vil syntes du er det?
IP: det er der sikkert
I: jeg vil gerne snakke lidt med dig om dine oplevelser i skolen, jeg ved om du ligesom med billederne vil
begynde at forholde dig til skole?
IP jeg hadede det virkeligt som pesten, jeg har ikke gået i skole de sidste 3år.
I: det ca. da du er 14?
IP: inden der begyndte det også, hvor man pjækkede næsten hele tiden, det var først tror jeg da jeg
var en fjorten, der gik jeg sku ikke i skole
I: okay
IP: så måske startet på en ny skole så har jeg måske gået der en måned, max så har jeg ikke gidet
I: så du har også gået på flere skoler?
IP: jeg har gået på rigtig mange skoler
I: og du kedede?
IP: ja det var ikke sjovt at gå i skole
I: og det var det hele det ikke sådan at der var en skole eller en lærer hvor det fungerede i en kort periode?
IP: jamen det har da været godt i starten på alle skoler, de første måneder, efter det har jeg bare sagt fra hvad
skal jeg gøre det her for, jeg ka ligeså godt ligge og sove
I: så du har pjækket?
IP: ja
I: hvordan har du det med at have pjækket fra skole?
IP: det havde jeg det da fint nok med
I: det gjorde man sku bare?
IP: ja til sidst, i starten der var det sådan lidt, der ringede de hjem til min mor, der var jeg ikke så gammel og
sådan nogle ting, men så til sidst så fik min mor det at vide hele tiden, så hun sagde ikke noget til mig, når
jeg fik at vide det skulle jeg ikke så, så sagde jeg det gad jeg ikke, jeg gider ikke gå i skole
184
5439
5440
5441
5442
5443
5444
5445
5446
5447
5448
5449
5450
5451
5452
5453
5454
5455
5456
5457
5458
5459
5460
5461
5462
5463
5464
5465
5466
5467
5468
5469
5470
5471
5472
5473
5474
5475
5476
5477
5478
5479
5480
5481
5482
5483
5484
5485
5486
5487
5488
5489
5490
5491
I: når du siger du har sagt til din mor, jeg gider ikke gå i skole, kan man ikke også sige det til lærerne og så
gør de noget begavet, så laver vi ske en plan b for dig?
IP: jeg ved det sku ikke det har været sådan lidt, hvordan skal jeg formulere det, så er jeg bare blevet smidt
ud ikke også, i stedet for, nej der var ikke noget, når jeg ikke kom og lavede ballade i timerne, når jeg røg ud
jeg er røget ud fra en del skoler
I: så i stedet for at lave plan b så bliver man bare flyttet?
IP: jep, ja og det var kommunen så der skulle finde skole for mig til sidst, de fandt ikke en skid til mig, også
for lidt over et år siden der ville jeg gerne gå i skole, det kunne jeg ikke komme til, der var ikke nogle skoler
der ville have mig i [dansk provinsby]
I: det lyder som en særlig omvendelse for et års tid siden, et ligepludseligt skift af karaktertræk, hvad fik dig
dog på disse tanker?
IP. ja nu syntes jeg det havde været nok med alt det fest og ballade, nu vil jeg sku godt i gang med et eller
andet, få en uddannelse et eller andet, bare godt have min 9klasse eksamen først, det nok det vigtigste.
I. har du lavet uro når du var der?
IP: ja meget
I: hvorfor og hvordan?
IP: det var jo fordi det var kedeligt der skulle ske et eller andet, jeg kan ikke sidde på en stol i så lang tid, jeg
hader at sidde stille
I. okay du har jo siddet her indeværende i 22min.?
IP. jeg ved heller ikke hvad der sker altså
I: det lader da til at være ganske muligt?
IP: ja nu er det, det var det ikke dengang
I: altså kan du give eks. på uro?
IP: ikke lige noget decideret, jeg husker ikke så godt
I: har du snydt systemet og fundet huller, så du f.eks. ved at blive smidt uden for døren kunne komme op i
kantine før de andre?
IP: ja man gjorde det tit blev smidt blev smidt uden for døren så man bare kunne gå rundt på skolen og
sådanne nogle ting
I. har du negative oplevelser med lærere?
IP: ja nogle lærere har
I: nogle du mener lærerne var skyld i?
IP: arh jeg ved sku ikke lige hvordan jeg skal forklare det.?
185
5492
5493
5494
5495
5496
5497
5498
5499
5500
5501
5502
5503
5504
5505
5506
5507
5508
5509
5510
5511
5512
5513
5514
5515
5516
5517
5518
5519
5520
5521
5522
5523
5524
5525
5526
5527
5528
5529
5530
5531
5532
5533
5534
5535
5536
5537
5538
5539
5540
5541
5542
5543
5544
I: du må gerne give et eks.?
IP: jah det svært
I. er det okay at det er læreren der bestemmer i skolen?
IP: jamen det sådan det er i skolen der er ikke så meget andet at gøre, så det ens valg, så det klogt at lytte til
hvad læreren sagde, det kan jeg sagtens se nu
I: nu siger du det kan jeg sagtens se nu, der har måske været tidspunkter hvor du ikke har kunnet se det?
IP: ja 100%, der var det lige meget hvad de sagde, så gad jeg ikke
I: i et omfang hvor det var meget vigtigt for dig ikke at gøre hvad de sagde?
IP: ja sådan kan man godt sige det?
I: hvordan kunne man ellers sige det?
IP: jah ja ..
I: har du været uvenner på skolen med andre end lærerne?
IP: ikke hvad jeg kan huske
[afbrydelse]
I: det der med der skulle ske noget og sidde stille i timerne, har det også givet udslag andre steder når man
skulle stå i kø eller vente på tur?
IP: jeg ved sku ikke hvordan fanden, hvad mener du med det, sådan når man står i en kø eller hvad
I: jamen det fordi vi har en antagelse om at nogle af unge mennesker der har svært ved at sidde stille i deres
skole, de vil også syntes at det med at stå i kø nede på biblioteket for at aflevere sine bøger er svært?
IP: Jeg hader at stå i kø lange køer hvor folk de står og møver
I: det gør vi vel alle sammen?
IP: ja jeg ved sku ikke
I: du tror ikke det er mere for dit vedkommende end så mange andre?
IP: nej der er jo mange der har det sådan, hvorfor skal det tage en halv time når det an tage 5min.
I: er det så sådan er der er nogle ting i skolen der kan tage 5min der tager en halv time.?
IP: der tager i skolen 5min øh
I: nu siger du at det kedeligt at stå i kø, så siger jeg det gør vi vel alle sammen så siger du: ja for fanden hvis
noget kan tage 5min. Og det så tager en halv time, det ikke særlig godt. Så spørger jeg om det måske er
derfor du kedede i skolen, der var nogle ting som kunne tage 5min som tog en halv time
186
5545
5546
5547
5548
5549
5550
5551
5552
5553
5554
5555
5556
5557
5558
5559
5560
5561
5562
5563
5564
5565
5566
5567
5568
5569
5570
5571
5572
5573
5574
5575
5576
5577
5578
5579
5580
5581
5582
5583
5584
5585
5586
5587
5588
5589
5590
5591
5592
5593
5594
5595
5596
IP: Ja det tog meget lang tid for at forklare alting når du sidder i en matematik time 2 timer altså
I: nogen der bestemmer mere end andre i hjemmet det også okay?
IP: hjemmet?
I: ja
IP: jeg boede ikke hjemme jeg boede i egen lejlighed
I: siden hvornår?
IP: siden jeg var 15
I: Du fik en lejlighed selv tidligt?
IP: jeg fik en lejlighed af kommunen , en toværelses det var sku lidt for meget plads til mig på det tidspunkt,
der var ikke andet end rod og fest og farver.
Så fik jeg en lidt mindre, så begyndte det at gå sådan nogenlunde, der begyndte jeg på produktion skolen, jeg
kan ikke bo under samme tag som mine forældre, ikke i længere tid ad gangen i hvert fald.
I: fortæl om dine oplevelser med politiet, det kunne godt lyde lidt som om at vi utrolig gerne vil høre om at
så lavede jeg en forbrydelse og så hentede politiet mig, men det må gerne være mere bredt end det?
IP: jeg har sku ja, jeg har været anholdt mange gange, jeg har jo lavet mange ting på et tidspunkt,
I: tror du politiet er mere efter dig end de er efter så mange andre?
IP: det tror jeg helt hundrede når de først er, de bliver ved med at lave alle mulige små ting, så det jo klart i
politiets søgelys
I: har du haft negative oplevelser med politiet?
IP: negative det jo altid negativt på en eller anden måde ikke også, og blive anholdt af politiet og ryge i
detentionen, og ryge i håndjern det ikke særlig fedt
I: jeg kan se spørgsmålet virker lidt bøvet og naivt, men vi snakker jo med nogle som siger sådan skal det
være
IP: ja ja
I: så kan de give eks. hvor de siger når politiet gør det her så det fair nok, men når de gør det her så det
uretfærdigt?
IP: jamen der er sgu mange gange hvor man er blevet stoppet og de står jo fandme og tager bukserne af en,
for at kigge om man har stoffer på sig, det syntes jeg bare ikke er i orden midt ude på gaden
I: et rutine stop?
IP: ja de kender en for sådanne nogle ting, og hver gang de møder en så skal de lige tjekke, det syntes jeg
ikke er i orden, bare fordi man har været kriminel engang, eller har været kriminel ikke også, og så skal de
187
5597
5598
5599
5600
5601
5602
5603
5604
5605
5606
5607
5608
5609
5610
5611
5612
5613
5614
5615
5616
5617
5618
5619
5620
5621
5622
5623
5624
5625
5626
5627
5628
5629
5630
5631
5632
5633
5634
5635
5636
5637
5638
5639
5640
5641
5642
5643
5644
5645
5646
5647
5648
5649
blive ved med at, det ved jeg ikke det ikke fedt, og hvis man er i gang med at komme ud af det, alle de ting
der ikke også og har det rigtig godt, også politiet bliver ved med at stoppe en det har jeg det ikke godt med
I: det bryder du dig ikke om?
IP: nej men jeg kan godt se at det gør, det kan jeg sagtens, det sådan lige i overkanten på begge sider, det i
orden det og ikke i orden
I: du kan godt sætte dig i politiets sted?
IP: ja på en måde der kan jeg godt, men på en måde der kan jeg heller ikke. Man kan godt følge dem
I: har du haft negative oplevelser du mente var uretfærdige?
IP: uretfærdig, jeg vil ikke sige det uretfærdig, loven er sådan ikke også, de gør det jo ikke hvis de ikke må
I: der jo det her med at de må rutine tjekke?
IP: ja hvis de kender en og man er tidligere straffet, så må de til hver tid hvis de møder dem på gaden
I: er det en god eller skidt lov?
IP: det bopbop, for politiet er det sku meget godt men for en selv der er det ikke godt
I: ikke godt som at det pisse irriterende, eller som at når man er på vej ud af noget kriminelt så det ikke rart at
blive mindet om at de kender en?
IP: et eller andet i den stil ikke også
I: hvis du har lyst og det er i orden så må du gerne fortælle om nogle af de handlinger du har lavet der er
kriminelle, det behøves ikke være noget du er blevet dømt for, og hvis du nævner noget du ikke er dømt for
så går vi ikke videre med det?
IP: som hvad for eks. ?
I: du siger du har røget noget hash, måske du har været i slåskamp eller stjålet en cykel, lavet hærværk?
IP: næsten alle de ting jeg har lavet, nogen af dem, jeg har sku lavet mange ting pengefalskneri, f.eks.
røverier, vold, jamen hvordan skal jeg komme ind på det eller
I: nej jeg vi ville spørge lidt til om du har været omkring nogle af de her mindre, eller andre paragraffer, det
kan jeg så høre du har?
IP: ja biltyveri stort alt af sådanne ting har jeg prøvet på en eller anden måde
I: hvordan har du det med at du har lavet de ting?
IP: når man gør det , så er der sku ikke sådan rigtig, men hvis man kigger tilbage 100% så kan jeg godt se det
er noget lort, men
I: men det er mest nu?
IP: ja, altså jeg kan ikke se det når det er jeg gør det, det kan jeg ikke
188
5650
5651
5652
5653
5654
5655
5656
5657
5658
5659
5660
5661
5662
5663
5664
5665
5666
5667
5668
5669
5670
5671
5672
5673
5674
5675
5676
5677
5678
5679
5680
5681
5682
5683
5684
5685
5686
5687
5688
5689
5690
5691
5692
5693
5694
5695
5696
5697
5698
5699
5700
5701
5702
I: hvad tænker man så på i øjeblikket ?
IP: ja øhm, hvad man tænker på, man gør det jo på grund af, øhm hvordan fanden skal jeg forklare det, øhh
jeg kan sku ikke lige
I: det i orden der er ikke lig ord til det
IP: neej, det er svært
I: er der noget af det du har lavet der er værre end noget andet eller som du syntes er pinligt?
IP: der er da altid noget, røveri så mange andre ting der går udover uskyldige mennesker, eller ikke uskyldige
jo nogen af dem var uskyldige, nogen af dem måske ikke, det lidt..det kan man godt tænke over bagefter,
men man tænker ikke i det der øjeblik, når det sker tænker du ikke over det
I: hvem er de uskyldige der bliver ramt i et røveri?
IP: jamen det jo for eks. dem der går ned dem der har pengene, ik også, eksempel hvis man står og truer dem
med en pistol lige op i hovedet det må jo ikke være fedt for dem, efter det altså og sådan nogle ting
I: sådan helt alment syntes du loven er retfærdig?
IP: jamen den er da retfærdig, nogen af tingene er måske lidt for milde, vil jeg sige, for at ja for at dræbe en
eks. hvis vi tager det, det for lidt straf det man får der, hvis man tager et andet menneskes liv, så må det også
koste noget mere end 8år 6 år. Hvad er det i forhold til hvis man tager et andet menneskes liv, det syntes jeg
ikke er fair
I: så du syntes faktisk, syntes jeg pudsigt, at vi ikke har en stram nok lovgivning i forhold til at straffe?
IP: nej
I: tror du det hjælper med større straffe?
IP: det tror jeg heller ikke, jeg ved det ikke mennesker de er, de er så forskellige ikke også, nogen mennesker
de jo syge oven i hovedet
I: det din forklaring nogle mennesker er syge oven i hovedet?
IP: jah de sku lige glade, hvad fanden om de får 20år eller om de får 7år hvad fanden
I: nu bliver jeg nød til at spørge, hvad gør vi så for at folk ikke kommer i sådan en situation så de siger det er
lige meget?
IP: at det lige meget med ..
I: for mig der virker det helt specielt at en person gør noget kriminelt og ikke tænker om det retfærdigt i
gerningsøjeblikket og ikke tænker om han får syv år eller til års straf det må da være en særlig sindstilstand?
IP: jeg ved sku ikke hvordan fanden jeg har ikke oplevet det før
I: det har du aldrig oplevet det jeg beskriver der?
189
5703
5704
5705
5706
5707
5708
5709
5710
5711
5712
5713
5714
5715
5716
5717
5718
5719
5720
5721
5722
5723
5724
5725
5726
5727
5728
5729
5730
5731
5732
5733
5734
5735
5736
5737
5738
5739
5740
5741
5742
5743
5744
5745
5746
5747
5748
5749
5750
5751
5752
5753
5754
5755
IP: nej
I: okay.. din venner har de lavet noget kriminelt også?
IP: ja mange af dem rigtig mange af dem,
I: helt andet spørgsmål hvordan styrer du dine penge?
IP: styrer dem, øhm hvordan ?
I: nogen mennesker de har det sådan hvis de får løn om torsdagen så har de brug det meste af lønnen næste
torsdag, nogen de har sådan en opsparing hvor de sætter noget ind?
IP: jeg bruger dem alle sammen, jeg får penge hverdag på en eller anden måde
I: tør man spørge hvorfra du får pengene?
IP: jamen det får at lave alle mulige ting,
I: bestilt arbejde ?
IP: ja f.eks. sælge noget hash sælge noget et eller andet, tjene nogen penge
I: så det dag til dag basis?
IP: ja meget
I: nu ved jeg jo så at du næste torsdag skal ud og besøge værestedet du skal udsluses på
IP: ja det sted jeg skal ud i, i fase 2, ja det ikke sikkert endnu, jeg kommer derhen jeg skal bare ud og se på et
sted
I: er det almindeligt at du har aftaler der rækker flere dage frem?
IP: øh hvordan
I: er det sådan at du har en kalender, hvor der står?
IP: nej slet ikke, det jo bare som tingene de kommer
I: er det noget der er særligt for dig når du er herinde, eller når du er ude er det så også?
IP: herinde der er det jo meget, ja hvad fanden skal jeg sige øh datoer og sådan noget, ja jeg ved sku hvordan
fanden jeg skal forklare det, men det ikke sådan med kalender at jeg planlægger ting lang tid frem det gør jeg
ikke, det kommer så’n måske en dag før jeg gør det, hvis det noget til dagen efter.
I: men tidligere da du spillede håndbold og fodbold det må da have krævet at man organiserede en kalender?
IP: jamen der vidste man at tirsdag og torsdag f.eks. der var det træning og enten lørdag eller søndag i
weekenden der skulle man til kamp, så der vidste man hele tiden
I: har du haft noget job i fritiden?
190
5756
5757
5758
5759
5760
5761
5762
5763
5764
5765
5766
5767
5768
5769
5770
5771
5772
5773
5774
5775
5776
5777
5778
5779
5780
5781
5782
5783
5784
5785
5786
5787
5788
5789
5790
5791
5792
5793
5794
5795
5796
5797
5798
5799
5800
5801
5802
5803
5804
5805
5806
5807
5808
IP: ja det har jeg, jeg har haft noget, ja jeg har arbejdet i Bauhaus på et tidspunkt så har jeg arbejdet hos en
gartner, det var min onkel der ejede firmaet så der kom jeg med ud når det var jeg manglede penge, så kunne
jeg komme ud og tjene nogle penge
I: har du haft noget socialt når du var på arbejde, nu siger du din onkel havde, eller har det bare været et
arbejde?
IP: det har bare været et arbejde
I: har du haft andre faste aftaler udover noget arbejde og tidligere så har du haft noget sport du har gået til, ..
kommet i klub eller spillet musik?
IP: nej ikke sådan rigtig
I: meget meget åbent spørgsmål, syntes du, du har oplevet mere end de fleste ?
IP: det tror jeg helt bestemt,
(Afbrydelse interview personen der skal på bagefter,? Råber sære lyde afbryder fra køkken vinduet og
spørger: hvad sker der er det godt, han bliver pænt sat på plads af en ansat, interviewet fortsætter ufortrødent)
I: det skal jeg beklage
IP: det gør ikke noget
I: hvad er det så du har oplevet mere end de andre?
IP: mange ting der er, ja hvad fanden skal man sige
I: det jo ikke fordi det skal dreje sig om ulovlige ting?
IP: jamen det jo mest fordi det sådan nogle ting som almindelige mennesker ikke gør, eller normale ikke får
lov til, altså der render ikke rundt og får lov til at skyde med nogen våben, og tager alle mulige ting, jeg har
set en blive skudt på et tidspunkt, fik blæst hovedet af og sådan nogle ting, det jo ikke normale mennesker
der ser sådan noget
I: på et tidspunkt der siger du jo også at de der år hvor du sådan ligesom.., nu her der vil du jo gerne i skole,
og der var en periode hvor det ikke betød så meget, hvor det bare var fest og farver, det har været nogle år
med kul på
IP: ja
I: mange tak, har du spørgsmål
IP: hvad skal i bruge det til?
I: jeg tror vi vil tage interviews med folk også vil vi lytte dem igennem, og tænke over om der er nogle
fællestræk i den måde i svarer på spørgsmålene
IP: om vi har noget tilfælles jeg om der er sådan en særlig
I: ja om der er noget i den måde i tænker på, og hvis der er det så kunne man måske gøre noget begavet, i
forhold til det tidligere i forhold til, at i havner på sikrede institutioner, det tror jeg bliver en god løsning hvis
vi kunne medvirke til det på lang sigt og det var vist egentlig bare det, men mange tak for det
191
5809
5810
5811
5812
5813
5814
5815
5816
5817
5818
5819
5820
5821
5822
5823
5824
5825
5826
5827
5828
5829
5830
5831
5832
5833
5834
5835
5836
5837
5838
5839
5840
5841
5842
5843
5844
5845
5846
5847
5848
5849
5850
5851
5852
5853
5854
5855
5856
5857
5858
5859
5860
IP: det var så lidt
15.12.: Transkribering af interview med ”Reda”, 16 år, indsat på Egely
I: Jeg så det her citat på T-shirten
IP: only god can jugde me, ja
I: inden vi går i gang vil jeg da godt lige spørge ind til det hvad betyder det slogan?
IP: ahm vi har tænkt meget når vi skal i retten, og sådan noget så vi tænker bare det lige meget hvad vi får af
dom og sådan noget, det kun Allah der kan bedømme os for hvad vi gjort, så det kun ham der kan straffe os
I: jeg hedder Søren[afbrydelse]vil du præsentere dig selv?
IP: jeg hedder Reda og jeg var i gang med min 10klasse, men så blev jeg smidt ud af skolen og næste dag så
kom jeg herind, ja også gik jeg til boksning og det kan jeg så ikke mere
I: har du trænet meget?
IP: ja to et halv år, og så trænede jeg hver eneste dag undtagen søndag
I: hvor lang tid trænede du, det jo ret meget at træne hver dag?
IP: det i træningen halvanden time, det var mandag tirsdag torsdag der var halvanden times træning, og så
løb jeg onsdag fredag lørdag en tur på 5kilometer, så nåede jeg at få 10kampe
I: okay
IP: også vandt jeg 8 af dem, så det var meget fint, så skulle jeg have været til jyske mesterskaber og de
danske også faktisk men det kan jeg så ikke nu har
I: hvor gammel er du?
IP: jeg er 16, og så får jeg det der ungdomssanktionen, det ved du godt hvad er ik
I: vi har fået gennemgået ungdomssanktionen
IP: det får jeg vidst den 16maj, tror jeg, så hvis jeg får det så skal jeg være her op til to måneder, så kan det
være jeg skal holde min fødselsdag her, det bliver fucked up
I: hvor kommer du fra?
IP: mig jeg er fra Bosnien, eller min mor hun er bosnier, og min far han er serber
I: men til daglig i Danmark?
IP: i Danmark der er jeg fra [dansk provinsby], og der har jeg boet i 10år
I: har du nogle venner du går rundt med i [dansk provinsby]?
192
5861
5862
5863
5864
5865
5866
5867
5868
5869
5870
5871
5872
5873
5874
5875
5876
5877
5878
5879
5880
5881
5882
5883
5884
5885
5886
5887
5888
5889
5890
5891
5892
5893
5894
5895
5896
5897
5898
5899
5900
5901
5902
5903
5904
5905
5906
5907
5908
5909
5910
5911
5912
IP: ja ja masser
I: også frabokseklubben?
IP: nej de fleste de er ældre end mig, så dem render jeg ikke rundt med, men jeg har mange andre fra skole
og sådan noget
[afbrydelse]
I: var det sådan en linje 10klasse?[afbrydelse]
IP: nej det var bare almindelig sådan noget frivillig noget, for at blive lidt bedre til de fleste ting
I: dvs. du går ikke til boksning med dine venner?
IP: nej jeg har haft nogen af dem med der oppe, bare lige prøve at bokse med dem
I: hvad laver du ellers med dine venner ?
IP: hvad jeg laver med dem, vi render rundt i byen og laver alt mulig laver scooter, til fest og alt muligt, så
nogen gange så det alt for kedeligt også roder v os ud i noget dumt, når vi keder os for meget
I: du nævnte at i rendte rundt i byen kan du uddybe det?
IP: det bare at hænge ud derude altså når vi får fri fra skole, når det godt vejr så
I: nu har jeg jo selv besøgt [dansk provinsby] det jo ikke en stor by, er det på gågaden er det ved havnen?
IP: nej det lidt over det hele og så tager vi også, vi tager lidt rundt, for di de fleste har en scooter, så tager vi
alle mulige steder hen
I: så er der noget fælles i at have scooter og lave scooter?
IP: ja
I: kan du lave scooter?
IP: ja jeg kan en del, for jeg har rodet meget med det, det der med reserve dele og alt det der pis,
I: det har d fat i ?
IP: det har jeg ja
I: så siger du i kører rundt[afbrydelse]det ikke sådan i har et værested eller noget?
IP: nej egentlig ikke, nogen gange er vi hos nogen vennerne altså så sidder vi bare der, men det er vi ikke så
meget
I: tror i folk lægger mærke til jer?
193
5913
5914
5915
5916
5917
5918
5919
5920
5921
5922
5923
5924
5925
5926
5927
5928
5929
5930
5931
5932
5933
5934
5935
5936
5937
5938
5939
5940
5941
5942
5943
5944
5945
5946
5947
5948
5949
5950
5951
5952
5953
5954
5955
5956
5957
5958
5959
5960
5961
5962
5963
5964
5965
IP: ja fordi vi det er ikke en særlig stor by og mange, alle sammen de kender næsten hinanden, så der er
mange der lægger mærke til os
I: er det fordi de gerne vil lægge mærke til jer eller fordi i skiller jer ud?
IP: det fordi vi skiller os ud
I: hvordan?
IP: med alt det vi går rundt og laver, vi slåsser tit og alt mulig vi laver kriminalitet, så det mange folk de
hører, så når de ser os så kan det godt være de lige peger på os, så bliver vi lige genkendt—
I: hvad for noget tøj går du i, tænker du over det?
IP: nej egentlig ikke, altså jeg er faktisk ligeglad hvad det er for noget tøj, det skal jo selvfølgelig ikke være
sådan noget grimt noget jeg vil gerne gå i mærkevarer, men det jo ikke altid man har penge til det, så..så må
man jo finde noget der er billigere[afbrydelse]
I: er der en særlig stil, du har ikke et look du gerne vil ligne ?
IP: alle sammen de fleste af mine venner render rundt i sådan noget hiphop tøj, det syntes jeg ikke lige det
ikke mig, det gider jeg ikke
I: I okay men det ikke sådan at du har fx jeg vil ligne Michael Jackson eller 50cent?
IP: overhovedet ikke [afbrydelse]
I: hvis du ikke har tøj idoler du ser op til har du så idoler eller forbilleder i det hele taget, du lige som gerne
vil ligne?
IP: nej egentlig ikke men før der var der, da havde jeg tænkt at blive ved med boksning, tænkte meget på alle
de der professionelle boksere, så fx jeg havde set en masse kampe af ham der Mike Tyson og en der hedder
Roy Jones Junior og sådan nogen så jeg tænkte det kunne være fedt at være som dem
I: er der mere i at have dem som idoler udover de var boksere?
IP: nej det var der sku ikke, man kan jo ikke bruge dem til så meget
I: så du er gået bort fra forbilleder og idoler?
IP: ja
I: så du føler heller ikke du har et tilhørsforhold til en stil?
IP: nej ikke mig det tror jeg sku ikke
I: jeg har taget nogle billeder med jeg tænkte du kunne kigge på og så give nogle kommentarer til
dem[afbrydelse]hvis du starter fra en ende af med billede 1?
IP: det er så Anders Fogh
I: tøj smag stil?
194
5966
5967
5968
5969
5970
5971
5972
5973
5974
5975
5976
5977
5978
5979
5980
5981
5982
5983
5984
5985
5986
5987
5988
5989
5990
5991
5992
5993
5994
5995
5996
5997
5998
5999
6000
6001
6002
6003
6004
6005
6006
6007
6008
6009
6010
6011
6012
6013
6014
6015
6016
6017
6018
IP: det der er, jeg syntes hans tøj det er fint, når jeg bliver ældre, der skal jeg på hhx der har jeg også tænkt
mig at arbejde i et firma hvor man skal have sådan noget tøj på habit
I: du vil på handelsskole og have højere handelseksamen ?
IP: ja det der
I: så du forestiller dig når du er færdig med det så skal du også på kontor?
IP: ja
I: den næste i rækken?
IP: er det ikke dronning Margrete
I: det skulle gerne være dronningen
IP: (mumler)
I: hende har du ikke noget forhold til?
IP: nej syntes bare hun klæder sig alt for gammelt stadigvæk, men det jo så hende hun er jo gammel
I: du syntes hun klæder sig for gammelt?
IP: måske jeg ved det ikke, måske passer det til hende hun er jo gammel[afbrydelse]
I: nr. 3?
IP: det 50cent jeg syntes han har fedt tøjstil, men alle de der tatoveringer det lidt form meget
I: du ikke til tatoveringer?
IP: jo jo men ikke så mange, jeg kan se han har mange
I: det en balance gang, det okay med
IP: ja med en måske to jeg ved det, jeg kan det fylder det meste af hans ryg arme, så kan jeg godt
lide hans ørering der
I: jeg kan se du selv har en sat i
IP: ja
I: nu skal jeg lige se, jeg kan ikke se den herfra
IP: det en bling bling
I: en bling bling har du andre bling bling ting end øreringe?
IP: nej
I: kunne du finde på at få andre ting i bling bling?
195
6019
6020
6021
6022
6023
6024
6025
6026
6027
6028
6029
6030
6031
6032
6033
6034
6035
6036
6037
6038
6039
6040
6041
6042
6043
6044
6045
6046
6047
6048
6049
6050
6051
6052
6053
6054
6055
6056
6057
6058
6059
6060
6061
6062
6063
6064
6065
6066
6067
6068
6069
6070
6071
IP: …nej det kunne jeg ikke
I: kunne du finde på at få en tatovering?
IP: ja, det har jeg tænkt på det tror jeg, jeg skal have når jeg bliver lidt ældre
I: har du nogen ide m hvad det skal være?
IP: ikke endnu men jeg skal i hvert fald have en
I: sådan en flok spejdere der og deres tøj?
IP: jeg syntes det til grin det der, men det er små børn jo
I: så det lidt i orden eller hvad?
IP: det er det for dem altså, jeg ville grine hvis en af mine venner gik til spejder, jeg syntes det for
fjollet
I: er det noget du kan forklare?
IP: jamen det er barnlig jo, men det der det er små børn, det gør jo ikke noget for dem
I: jeg tror da der findes spejdere der er lidt ældre?
IP: ja men bare de ikke går rundt i det til hverdag så det jo fint
I: billede nr. 11, kan du genkende det?
IP: jeg kan ikke lige huske hvad det er de der de hedder
I: jeg tror ikke det er nogen
IP: er det ikke nogen kendte
I: nej de er ikke celebs
IP: det ligner det i hvert fald
I: de ligner lidt syntes du
IP: ja det syntes jeg
I: hvis de var celebs hvad var de så kendt for tror du?
IP: hvis de var kendte, ja så var de kendt for rap[afbrydelse]
I: hvad med manden nedenunder?
IP: det Niarn
I: er han på samme vogn som dem der ?
196
6072
6073
6074
6075
6076
6077
6078
6079
6080
6081
6082
6083
6084
6085
6086
6087
6088
6089
6090
6091
6092
6093
6094
6095
6096
6097
6098
6099
6100
6101
6102
6103
6104
6105
6106
6107
6108
6109
6110
6111
6112
6113
6114
6115
6116
6117
6118
6119
6120
6121
6122
6123
6124
IP: jaah der er han faktisk
I: du trækker lidt på det?
IP: han ser ikke så meget gangsta ud
I: han er ikke gangsta?
IP: nej hvis jeg havde set ham for første gang, jeg ikke kendte ham så ville jeg sku ikke tro han var
rapper, eller noget
I: man kan godt se det lidt?
IP: ja
I: så har vi taget nogle billeder med af noget graffiti[afbrydelse] graffiti fedt eller ikke fedt?
IP: jeg syntes ikke det er fedt, jeg har aldrig lavet det selv, det der det jo ikke fedt altså når det fylder så
meget
I: så det ikke fedt men kan der være tilfælde hvor det ikke er fedt?
IP: det kan der, når det bare er en stor ting, en eller anden tegning eller sådan noget
[afbrydelse]
I: så har vi taget sådan et familie idyls billede med
IP: ja
I: vi syntes det er lidt pudsigt, det en reklame, for et morgenmadsprodukt, vi syntes det er sådan lidt kunstigt,
men vi ville gerne høre hvad i syntes om det når i ser sådan noget der tænker i fedt sådan er det eller?
IP: det ligner en familie der har det hyggeligt sammen og sådan, de ikke har nogen problemer, det kunne jeg
også godt tænke mig,
I: du kan forholde dig til den helt absurde grad af velfungerendhed?
IP: ja
I: tror du det findes?
IP: ja det gør der
I: der er familier ligesom i reklamer for vaskepulver?
IP: det er der, det tror jeg[afbrydelse]
I: ryger du, det har jeg jo set?
IP: det så efter jeg kom herind for jeg har røget lidt, men det ikke så meget, men her alle sammen
197
6125
6126
6127
6128
6129
6130
6131
6132
6133
6134
6135
6136
6137
6138
6139
6140
6141
6142
6143
6144
6145
6146
6147
6148
6149
6150
6151
6152
6153
6154
6155
6156
6157
6158
6159
6160
6161
6162
6163
6164
6165
6166
6167
6168
6169
6170
6171
6172
6173
6174
6175
6176
6177
ryger, så man får bare lyst til det.
I: ellers derhjemme der røg du ikke så meget, men her på Egely?
IP: der ryger jeg lidt mere men jeg kan sagtens stoppe
[afbrydelse]
I: hvad med dine venner?
IP: ja de ryger de fleste i hvert fald, de ryger da også hash og sådan noget det ikke kun smøger
I: hvad betyder det for dig at ryge?
IP: mig jeg ved det ikke, jamen jeg syntes bare når jeg er lidt nede og jeg tænker for meget og er lidt ked af
det så syntes jeg bare en smøg det er, det hjælper meget det syntes jeg bare, så slapper jeg bare helt af det
bare, der er mange der siger man skal prøve og tage en joint og sådan men det har jeg sku aldrig prøvet og
det vil jeg heller ikke[afbrydelse].
I: jeg vil gerne høre lidt om din tid i skole?
IP: om min tid i skolen[afbrydelse] jeg gik i den samme skole fra første klasse til niende, så flyttede jeg så til
en 10klasse, en anden normal skole så skulle jeg bare tage 10klasse der, så skulle jeg på hhx
I: fortæl fortæl om skolen?
IP: jamen det gik meget godt skolen, men så inden jeg kom herind så blev jeg smidt ud fordi jeg kom op og
skændes med min kæreste, så spyttede jeg hende i hovedet, så var der en der ville hjælpe hende, så gav jeg
ham en på hovedet.
I: så tog det ene det andet?
IP: ja, så tog det en anden drejning men så var det det
I: men ellers er det ikke fordi der har været ballade i skolen?
IP: nej men jeg har fået sådan nogle chancer hvor det var småting, med pjat i timen, så sagde nu har vi: lagt
det hele sammen nu har vi fået nok og du er væk
I: ok så der var måske også lidt inden?
IP: ja det småting, så blev jeg bare bortvist fra skolen, men jeg måtte gerne komme til eksaminerne
I: har du kedet dig i skolen?
IP: nej men nogen gange
I: nogen gange men ikke sådan specielt?
IP: det når læreren bare står og snakker hele tiden det for kedeligt, det der så laver jeg alt muligt
I: alt muligt er det noget du ?
198
6178
6179
6180
6181
6182
6183
6184
6185
6186
6187
6188
6189
6190
6191
6192
6193
6194
6195
6196
6197
6198
6199
6200
6201
6202
6203
6204
6205
6206
6207
6208
6209
6210
6211
6212
6213
6214
6215
6216
6217
6218
6219
6220
6221
6222
6223
6224
6225
6226
6227
6228
6229
6230
IP: jeg plejer bare at gå ud og ind og ud og ind
I: så du er simpelthen gået fra lokalet?
IP: ja
I: måtte du godt det?
IP: ja vores lærer sagde bare hvis i keder jer så kan i bare gå ud for det er frivilligt, det siger de altid
I: så du har frivilligt pjæk, jeg ved ikke om det er at pjæk når man gerne må siger de
IP: jeg ved sku heller ikke men jeg var ikke den eneste der gjorde
I: i var nogle stykker?
IP: ja ja de første der starter, vi var nogle stykker der snakker i timen, det vil han jo så ikke have, så sagde
han i kan gå ud hvis skal snakke
[afbrydelse]
I: kommer i så igen til næste time?
IP: jo jo vi kommer, det bare lige 5min vi er væk 10 min
I: hvad laver man så i sådan en lille indlagt pause på en 5-10min?
IP: vi går bare lige ud og snakker og hører musik
I: er det sådan at i får en ordning med ham ?
IP: med læreren?
I: hvis nu dig og nogen af dine venner snakker i timen så siger han det frivilligt, i må ikke sidde og
larme i kan gå ud, gælder det for alle eleverne i klassen
IP: det ved jeg ikke, nej de andre det var sådan nogle dengser de var ikke nogen der kunne finde på det, jeg
tror jeg ved sku ikke om det gælder for alle, han sagde i hvert fald sådan der til mig og mine venner
I: hvordan har du med at man skal lytte efter lærerne og at lærerne bestemmer?
IP: jeg har det fint nok, bare de ikke er for strenge, det er de heller ikke så meget men nogen gange der kan
det godt være for meget. Så bliver man sku da selv sur og så svarer man igen[afbrydelse]
I: hvordan kommer sådan noget hvor du tænker nu bliver jeg nød til at vare igen?
IP: nu har prøvet oppe i skolen hvor jeg fik skylden for et eller andet, også troede de så ikke på det og jeg
blev ved med at råbe at det ikke var mig og sådan noget de blev ved med at sige at det var mig og så flippede
jeg ud, også blev jeg bare smidt ud af tiende
I. men det mest lærerne der har været ballade med eller har der også været nogle af klasse kammeraterne?
IP: nej ikke klasse kammeraterne der har, der laver vi kun sjov med hinanden, det ved lærerne også
199
6231
6232
6233
6234
6235
6236
6237
6238
6239
6240
6241
6242
6243
6244
6245
6246
6247
6248
6249
6250
6251
6252
6253
6254
6255
6256
6257
6258
6259
6260
6261
6262
6263
6264
6265
6266
6267
6268
6269
6270
6271
6272
6273
6274
6275
6276
6277
6278
6279
6280
6281
6282
6283
I: du sagde at nogle gange når du skulle sidde og lytte til en lærer det kunne være svært, så noget med at
sidde stille det kunne blive svært?
IP: det kunne det
I: der er alle mulige andre sære forordninger i skolen, så noget med at stå i kø?
IP: stå i kø?
I: ja eller vente på tur?
IP: det jo ikke noget problem
[afbrydelse]
I: og der er ikke noget i vejen med at læreren skal bestemme?
IP: jeg syntes ikke der er noget i vejen med det altså
I: så vil jeg spøge lidt til dine oplevelser med politiet, det kan du godt holde til?
IP: ja
I: det jo et underligt spørgsmål at spørge om, har i haft oplevelser med politiet, det har i jo nok alle dem der
er her, men vi vil gerne høre om det og ting der ikke knytter sig til i er på bakkegården positive oplevelser
der ikke nødvendigvis knytter sig til fx at blive anholdt vil vi gerne høre om?
IP: altså jeg har været hos politiet rigtig mange gange det startede vist det hele da jeg var en 13-14 år og så
har det bare fortsat, fortsat lige indtil nu.
I: men også uden at det nødvendigvis var anholdelser?
IP: ja ja der var også gange hvor det ikke var anholdelser, hvor de bare har kørt mig hjem eller hvor de bare
er kommet op til mig næste dag, hvor jeg har lavet noget og de så bare er kommet hjem til mig sagt det til
mine forældre.
I: så du har mest haft kontakt når det har været ballade agtigt?
IP: ja der har været noget altid
I: er det fair nok er det fordi du har lavet ballade eller er det fordi politiet bare er mere efter dig?
IP: nej jeg har jeg er selv ude om det, jeg har lavet ballade
I: det ikke sådan at du syntes politiet er uretfærdige eller sådan noget?
IP: nej det syntes jeg ikke, det er de sku ikke
I: eller politiet måske er skyld i nogle af dine problemer?
IP: mine problemer, nej de har sku ikke noget at gøre med mine problemer
200
6284
6285
6286
6287
6288
6289
6290
6291
6292
6293
6294
6295
6296
6297
6298
6299
6300
6301
6302
6303
6304
6305
6306
6307
6308
6309
6310
6311
6312
6313
6314
6315
6316
6317
6318
6319
6320
6321
6322
6323
6324
6325
6326
6327
6328
6329
6330
6331
6332
6333
6334
6335
6336
I: dem vil du godt selv tage på dig?
IP: ja det vil jeg
I: hvad er det for noget ballade du har lavet?
IP: jeg har lavet alt, jeg har stjålet scooter jeg har lavet tyveri, og røveri slåskamp og alle mulige ting
I: lidt af det hele?
IP: lidt af det hele
I: hvordan har du det når du ser tilbage på de ting, altså ikke på en moralsk måde, er det noget du kan sige
det er slemmere end det andet at lave?
IP: jah alt det jeg har lavet næsten det sådan nogle små ting der er derfor jeg aldrig er røget ind og sidde,
altså jeg har kun lige været i det der politiets varetægt i nogle timer og så var det det, det sidste jeg har lavet
det sådan 13 små ting. De har vidst det hele tiden men de har ventet på en gang til at jeg gjorde noget, så
ville de tage mig, fordi de havde rigtigt meget på mig. Så det værste jeg har lavet det er da vi har rullet
nogen, der kom jeg heller ikke ind at sidde, men det er det værste
[afbrydelse]
I: er det pinligt eller er det forkert eller hvordan har du?
IP: nej jeg syntes ikke det er pinligt, selvfølgelig man fortryder det bagefter når man bliver taget jo, en men
så skal man jo tage imod sin straf
I: nu her næste onsdag har du lavet aftaler der ved du det?
IP: nej det har jeg glemt nu
I: det fordi vores indtryk er at i har faste skemaer her på Egely men du har ikke noget særligt?
IP: jeg ved ikke, jeg tror jeg skal i skole her på onsdag, hos Lars skolelæreren, jeg ved ikke om det var
onsdag, det tror jeg nok det var fordi jeg skal jo snart til eksamen
I: 10klasse eksamen
IP: ja
I: når du ikke er på Egely har du så også sådan aftaler sådan som det der, noget du skal?
IP: nej egentlig ikke, da jeg var udenfor der skulle jeg passe mit boksning, og så skulle jeg også passe mit
arbejde, det var faktisk det eneste
I: om hvis du har trænet så meget som du har gjort så har det vil også været rimeligt meget, hvad lavede du
for noget arbejde ?
IP: jeg arbejde som opvasker og så arbejde jeg i Kvicky og så nåede jeg lige at arbejde en uge i Jem og fix,
og så røg jeg herind
I: ellers har du gået til sport og kørt lidt rundt på scooter, har der været andre fritids aktiviteter ?
201
6337
6338
6339
6340
6341
6342
6343
6344
6345
6346
6347
6348
6349
6350
6351
6352
6353
6354
6355
6356
6357
6358
6359
6360
6361
6362
6363
6364
6365
6366
6367
6368
6369
6370
6371
6372
6373
6374
6375
6376
6377
6378
6379
6380
6381
6382
6383
6384
6385
6386
6387
6388
6389
IP: nej egentlig ikke
I: har du haft kæreste på?
IP: jah det har jeg da jeg kom i 10klasse det var så hende jeg mødte i men parallel klasse, det var så hende
jeg kom til at spytte i hovedet, men nu har jeg sagt undskyld og så nu vi sammen igen
I: hun er blevet go igen?
IP: ja det er hun
I: hvor lang tid har du kommet sammen med hende?
IP: øhm det sådan noget siden september sidste år, så har vi så kommet sammen i en periode og så gad vi
ikke det og så kom vi sammen en periode så gad vi ikke det, men vi har været sammen hele tiden vi gik rundt
som om vi var kærester, faktisk var vi så kæreste hele tiden
I: har du haft kærester før hende?
IP: ja ja men det var sku ikke noget seriøst noget
I: det her det er mere seriøst?
IP: ja
I: hvad gør det er mere seriøst?
IP: at vi kan holde op hinanden i så lang tid, det har jeg ikke kunnet prøve før
I: dine venner har de også kæreste ligesom dig?
IP: ja nogen af dem har, men de fleste har ikke
I: så du har ligesom oplevet mere med forhold end de har ?
IP: jah det ved jeg sku ikke, ahm dem der det sådan nogen der bare pleje at tage til fest også for de ordnet en
der og så det det
I: slut
IP: ja
I:okay, det aldrig sagt dig noget?
IP: nej egentlig ikke, jeg har prøvet det men det ikke lige noget
I: må jeg spørge lidt ind til de der knallert ture?
IP: ja
I: jeg har det sådan lidt, altså så kører man ned på havnen i [dansk provinsby] og ser på skibene og fortæller
nogle vittigheder?
202
6390
6391
6392
6393
6394
6395
6396
6397
6398
6399
6400
6401
6402
6403
6404
6405
6406
6407
6408
6409
6410
6411
6412
6413
6414
6415
6416
6417
6418
6419
6420
6421
6422
6423
6424
6425
6426
6427
6428
6429
6430
6431
6432
6433
6434
6435
6436
6437
6438
6439
6440
IP: nej altså i stedet for at gå så tager vi bare scooteren, så kører vi bare rundt i byen og alle mulige steder, vi
plejer også at køre ud til [lille by] sådan en lille by der ligger lige ved siden af hvor der er halbal og sådan
noget[afbrydelse]
I: hva så kørte i ræs på scooteren?
IP: ja det gør vi, vi har tunet dem og sådan noget, vi gider ikke have dem til at køre 30 det jo ikke en skid
I: jeg ved du siger i god til reserve dele, det også sådan noget i selv ordner
IP: det er det
I: er der flere i gruppen der kan ordne sådan noget?
IP: ja ja der er mange der kan det, det sådan noget vi, altså når vi manglede reservedele så det sådan at lige
var ude og stjæle dem om natten og skrallede andre scootere
I: okay det også noget af det der har været lidt ballade med?
IP: ja
I: det kunne opvasker lønnen og Jem og fix ikke dække helt?
IP: nej det kunne det ikke, det var alt for dyrt
I: var det så fordi alle scooterne havde brug for de reservedele eller fordi du har haft en meget fin og dyr sag?
IP: nej nej de fleste de vil have det, der var ingen der gad og køre de der 30, så alle sammen der skulle vi
skaffe lidt til hver enkelt, så det blev vi nød til
I: har du noget du vil spørge ind til?
IP: jeg tænkte på skal i bruge navnet, skal i bruge vores navn til noget
I: nej det der sker det er at vi anonymiserer det[afbrydelse]
IP: det helt i orden
15.13.: Transkribering af interview med ”Lone”, fortsat fra linje 207 i
transkriberingsmateriale
IP: Så går han her og venter indtil han kan komme ud på et opholdssted… og dér kæmper vi lidt ikke? For
han går stadig her og venter gratis for kommunen. Gratis i den forstand at..
I: At de er objektivt finansieret.. Derfor vil de gerne maksimere ventetiden nogle gange.. det hører vi flere
kritiske røster, når vi orienterer os..
IP: Så det.. er det hvor vi rigtig.. og det er der hvor jeg er en rigtig dum kælling.. fordi jeg ligesom er de
unges advokat.. så kan jeg godt finde et sted, nu har jeg fundet et sted, nu skal I se, jeg faxer lige et sted, det
203
6441
6442
6443
6444
6445
6446
6447
6448
6449
6450
6451
6452
6453
6454
6455
6456
6457
6458
6459
6460
6461
6462
6463
6464
6465
6466
6467
6468
6469
er et godt åbent sted, jeg faxer det lige til jer.. så.. meget tit, så er de egentlig meget samarbejdsvillige derude,
så er det bare tid og papir der trækker ud…
(…)
IP: Sagsbehandleren anbringer jo.. jeg har lige været nede med en ung på en pension, en af
kriminalforsorgens pensioner, fordi kommunen ikke ville anbringe, paragraf 2-anbringe og det kæmper vi
også lidt med kommunerne, de siger hans kvote er opbrugt, han har været anbragt 117 steder i alle mulige
kategorier, han stikker bare af, han kan ikke profitere.. af alternativ anbringelse. Så kan han anbringes på en
af kriminalforsorgens pensioner.. det er meget meget billigere for kommunen, ikke særlig hensigtsmæssigt
for der er de voksne, de er 30 – 50 år gamle og afdankede, alt muligt.. så det er ikke særlig hensigtsmæssigt
at gå der, men jeg har lige været nede og anbringe en, hvor kommunen ikke ville anbringe 16-årige.
204
205
206
17.: Bilag - tabeller
17.1.: Tabel 1: Gladsaxeundersøgelsen: Unges selvrapportering af kriminalitet
fordelt i forhold til omfang og undersøgelsestidspunkt
Fordeling af
1989
1999
2005
Gengangere87
2,7
2,6
2
De erfarne88
6
4
6,3
Flertallet89
66,2
57,5
52,2
De lovlydige90
25,1
35,9
39,4
I alt
100
100
100
N=
1649
1101
1518
kriminalitet i procent
Noget
fordelingsstatistik?
87
Unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyverier, biltyverier og/eller røverier.
Unge som 1-2 gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyveri, biltyveri og/eller røveri.
89
Unge som har begået mindre alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe har overtrådt en eller flere af straffelovens
regler, men ingen har begået indbrudstyverier, biltyverier eller røverier.
90
Unge som aldrig nogensinde har begået tyveri/røveri eller som højest en enkelt gang har stjålet penge, cigaretter eller
spiritus fra forældrene.
88
206
207
17.2.: Tabel 2: Antallet af strafferetlige afgørelser 1995-2005 for aldersgruppen
15-17 år fordelt efter kriminalitetens art i absolutte tal
Seksualforbryde
lser i alt
heraf voldtægt
Vold i alt
heraf manddrab
- forsøg på
manddrab
- § 244
- § 245
- § 246
- § 119
Ejendomsforbry
delser i alt
heraf
indbrudstyveri
- butikstyveri
- brugstyveri af
bil
- røveri
Andre
straffelovsovertr
ædelser
heraf
narkotikaforbryd
elser
Straffelovsafgø
relser i alt
Pr. 1000 15-17årige
Særlove i alt
heraf lov om
euf. stoffer
- våbenloven
I alt
Pr. 1000 15-17årige
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
38
20
30
19
30
42
25
25
37
49
68
10
497
0
0
428
2
3
411
1
5
447
1
7
484
0
8
697
1
2
752
0
4
781
0
3
922
1
1
1152
2
4
1136
1
1
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
373
50
0
32
309
56
0
18
308
46
4
19
313
34
0
47
334
53
0
51
523
67
1
55
551
82
0
50
574
73
0
75
664
96
0
97
798
118
1
130
788
90
1
138
4249
3953
3747
3682
3347
3587
3534
3200
3387
3757
4032
512
451
434
322
297
299
319
304
327
356
399
1320
1315
1282
1371
1210
1194
1024
911
1024
1230
1293
394
359
405
341
365
340
345
271
251
235
241
87
89
113
110
114
143
155
135
183
166
199
102
51
73
75
76
84
111
103
118
212
197
3
1
0
7
2
1
7
5
6
10
13
4886
4452
4261
4223
3937
4410
4422
4109
4464
5170
5433
26
25
25
25
24
27
26
24
25
28
29
569
465
349
388
313
332
397
379
429
821
1319
61
66
57
99
70
91
109
119
135
252
632
266
5455
246
4917
196
4610
182
4611
145
4250
156
4742
213
4819
213
4488
209
4893
238
5991
270
6752
29
27
27
28
26
29
29
26
27
33
35
207
208
18.: Billeder anvendt til fremvisning under interviews
01
02
04
05
07
08
03
06
09
208
209
10
11
12
13
15
18
14
16
17
19
209
210
19.: Godkendelse fra Datatilsynet
Stud.soc. xxx
Center for sundhed og samfund
Øster Farigmagsgade 5
1353 København K
Sendt til: [email protected]
Ovennævnte projekt er den 14. februar 2007
anmeldt til Datatilsynet efter persondatalovens91 §
5. marts 2007
Vedrørende anmeldelse af: Ungdomskriminelles modkultur
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
48, stk. 1. Der er samtidigt søgt om Datatilsynets tilladelse.
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-post
[email protected]
www.datatilsynet.dk
Det fremgår af anmeldelsen, at De er dataansvarlig for projektets
oplysninger. Behandlingen af oplysningerne ønskes påbegyndt snarest og
forventes at ophøre 30. maj 2007.
Oplysningerne vil blive behandlet på følgende adresse: Center for sundhed
og samfund, Øster farigmagsgade 5, 1353 København K.
Det fremgår endvidere, at projektet bliver gennemført i samarbejde med
medstuderende Jacob Brauner.
J.nr. 2007-41-0237
Sagsbehandler
Bjarke Stig Andersen
Direkte 3319 3247
TILLADELSE
Datatilsynet meddeler hermed tilladelse til projektets gennemførelse, jf.
persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 1. Datatilsynet fastsætter i den forbindelse
nedenstående vilkår:
Generelle vilkår
Tilladelsen gælder indtil: 30. maj 2007
Ved tilladelsens udløb skal De særligt være opmærksom på følgende:
Hvis De ikke inden denne dato har fået tilladelsen forlænget, går
Datatilsynet ud fra, at projektet er afsluttet, og at personoplysningerne er
slettet, anonymiseret, tilintetgjort eller overført til arkiv, jf. nedenstående
vilkår vedrørende projektets afslutning. Anmeldelsen af Deres projekt
fjernes derfor fra fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets
hjemmeside.
91
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
210
211
Datatilsynet gør samtidig opmærksom på, at al behandling (herunder også opbevaring) af
personoplysninger efter tilladelsens udløb er en overtrædelse af persondataloven, jf. § 70.
1. Stud.soc. xxx ansvarlig for overholdelsen af de fastsatte vilkår.
2. Oplysningerne må kun anvendes til brug for projektets gennemførelse.
3. Behandling af personoplysninger må kun foretages af den dataansvarlige eller på foranledning
af den dataansvarlige og på dennes ansvar.
4. Enhver, der foretager behandling af projektets oplysninger, skal være bekendt med de fastsatte
vilkår.
5. De fastsatte vilkår skal tillige iagttages ved behandling, der foretages af databehandler.
6. Lokaler, der benyttes til opbevaring og behandling af projektets oplysninger, skal være indrettet
med henblik på at forhindre uvedkommende adgang.
7. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at oplysningerne ikke hændeligt eller
ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol
for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Urigtige eller
vildledende oplysninger eller oplysninger, som er behandlet i strid med loven eller disse vilkår,
skal berigtiges eller slettes.
8. Oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere de registrerede i
et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til projektets gennemførelse.
9. En eventuel offentliggørelse af undersøgelsens resultater må ikke ske på en sådan måde, at det
er muligt at identificere enkeltpersoner.
10. Eventuelle vilkår, der fastsættes efter anden lovgivning, forudsættes overholdt.
Elektroniske oplysninger
11. Identifikationsoplysninger skal krypteres eller erstattes af et kodenummer el. lign. Alternativt
kan alle oplysninger lagres krypteret. Krypteringsnøgle, kodenøgle m.v. skal opbevares
forsvarligt og adskilt fra personoplysningerne.
12. Adgangen til projektdata må kun finde sted ved benyttelse af et fortroligt password. Password skal
udskiftes mindst én gang om året, og når forholdene tilsiger det.
13. Ved overførsel af personhenførbare oplysninger via Internet eller andet eksternt netværk skal
der træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne kommer til
uvedkommendes kendskab. Oplysningerne skal som minimum være forsvarligt krypteret under
hele transmissionen. Ved anvendelse af interne net skal det sikres, at uvedkommende ikke kan
få adgang til oplysningerne.
14. Udtagelige lagringsmedier, sikkerhedskopier af data m.v. skal opbevares forsvarligt aflåst og
således, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne.
211
212
Manuelle oplysninger
15. Manuelt projektmateriale, udskrifter, fejl- og kontrollister, m.v., der direkte eller indirekte kan
henføres til bestemte personer, skal opbevares forsvarligt aflåst og på en sådan måde, at
uvedkommende ikke kan gøre sig bekendt med indholdet.
Oplysningspligt over for den registrerede
16. Hvis der skal indsamles oplysninger hos den registrerede (ved interview, spørgeskema, klinisk
eller paraklinisk undersøgelse, behandling, observation m.v.) skal der uddeles/fremsendes
nærmere information om projektet. Den registrerede skal heri oplyses om den dataansvarliges
navn, formålet med projektet, at det er frivilligt at deltage, og at et samtykke til deltagelse til
enhver tid kan trækkes tilbage. Hvis oplysningerne skal videregives til brug i anden
videnskabelig eller statistisk sammenhæng, skal der også oplyses om formålet med
videregivelsen samt modtagerens identitet.
17. Den registrerede bør endvidere oplyses om, at projektet er anmeldt til Datatilsynet efter
persondataloven, samt at Datatilsynet har fastsat nærmere vilkår for projektet til beskyttelse af
den registreredes privatliv.
Indsigtsret
18. Den registrerede har ikke krav på indsigt i de oplysninger, der behandles om den pågældende.
Videregivelse
19. Videregivelse af personhenførbare oplysninger til tredjepart må kun ske til brug i andet statistisk
eller videnskabeligt øjemed.
20. Videregivelse må kun ske efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet. Datatilsynet kan stille
nærmere vilkår for videregivelsen samt for modtagerens behandling af oplysningerne.
Ændringer i projektet
21. Væsentlige ændringer i projektet skal anmeldes til Datatilsynet (som ændring af eksisterende
anmeldelse). Ændringer af mindre væsentlig betydning kan meddeles Datatilsynet.
22. Ændring af tidspunktet for projektets afslutning skal altid anmeldes.
Ved projektets afslutning
23. Senest ved projektets afslutning skal oplysningerne slettes, anonymiseres eller tilintetgøres,
således at det efterfølgende ikke er muligt at identificere enkeltpersoner, der indgår i
undersøgelsen.
24. Alternativt kan oplysningerne overføres til videre opbevaring i Statens Arkiver (herunder Dansk
Dataarkiv) efter arkivlovens regler.
212
213
25. Sletning af oplysninger fra elektroniske medier skal ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke
kan genetableres.
Ovenstående vilkår er gældende indtil videre. Datatilsynet forbeholder sig senere at tage vilkårene
op til revision, hvis der skulle vise sig behov for det.
Datatilsynet gør opmærksom på, at denne tilladelse alene er en tilladelse til at behandle
personoplysninger i forbindelse med projektets gennemførelse. Tilladelsen indebærer således ikke
en forpligtelse for myndigheder, virksomheder m.v. til at udlevere eventuelle oplysninger til Dem til
brug for projektet.
En videregivelse af oplysninger fra statistiske registre, videnskabelige projekter m.v. kræver dog, at
den dataansvarlige har indhentet særlig tilladelse hertil fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 10,
stk. 3.
Anmeldelsen offentliggøres i fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets hjemmeside
www.datatilsynet.dk.
Persondataloven kan læses/hentes på Datatilsynets hjemmeside under punktet "Lovgivning".
Med venlig hilsen
Bjarke Stig Andersen
213
214
20.: English summary: The Criminal subculture
The criminal subculture is a BA project on youth crime and how youth crime it is linked to the way
the young criminals behave. The paper is a project assigned by “Børnerådet” which is an
organisation, whose purpose is to take care of children rights. The assignment was given to us by
the service of “Videnskabsbutikken” which is an enterprise that connects students with partners
wanting to make use of the knowledge created by students when writing for example BA’s.
Recent studies of crime in Denmark state that the overall crime rate is experiencing an overall
reduction. This is also the case of youth crime. However for a minority this tendency does not apply.
There is a small percentage of the young criminals doing crime at a larger scale and at the same time
expressing it more violently.
To try to understand why this tendency regarding crime for a small group is contrary to the general
tendency of danish society we choose a theoretical frame of subculture.
The theoretical frame is based on the subculture theories generated by some of the founding fathers
of Center for Contemporary Cultural Studies (CCCS). Especially the case study by Paul Willis in
1971 “Learning to labour” has inspired us in creating a theoretical frame for this paper. In addition
to the subculture theory we also use Michel Maffesoli and his theories of “neotribes”. This is to
make a theoretical framework that allows us to see subculture as one of an individuals potentially
multiple identities. In our analysis we do not emphasize the marxist class aspect of CCCS, and do
not seek to uncover which class the youngsters of the “sikrede institutioner” (secured institutions)
potentially belong to.
The empirical studies was performed in “sikrede institutioner” which are institutional facilities
housing the most criminal among the population of those between 15 and 17 years of age in
Denmark. The core of the data that our analysis is based on is ten interviews with inmates at the
“sikrede institutioner”. Based on our analysis we conclude that the way some young criminals live
out their lives are based upon subcultural mechanisms.
Based on our analysis of the criminal subculture among the youngsters on the “sikrede
institutioner”, we propose a solution to the problems concerning re-socializing factors. An
experiment called “Skejbymodellen” has been proposed by us as a way of limiting the anti-societal
way of thinking. In this model criminals have been housed together with citizens with no criminal
record. The result is that the criminal behaviour changes towards lesser crime, without any change
in the behaviour of the law abiding citizens. We recommend that a strategy similar to the one used
214
215
in “Skejbymodellen” would be used to solve the problems regarding the criminal subculture among
the youngsters in the “sikrede institutioner”.
215
Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie
Denne rapport er udgivet af Projekt- & Karrierevejledningen, der
formidler kontakt mellem universitetsstuderende og eksterne
projektstillere. Gennem projektforslag i Projekt- &
Karrierevejledningens projektkatalog kan studerende beskæftige sig
med konkrete problemstillinger, der har relevans for organisationer,
myndigheder og virksomheder udenfor universitetet. De færdige
projekter udgives efterfølgende i Projekt- & Karrierevejledningens
Rapportserie og kan bestilles direkte hos Projekt- &
Karrierevejledningen eller via biblioteker og boghandlere. Har du
som repræsentant for en organisation en idé til et nyt projekt, hører
vi gerne fra dig.
Find ud af mere om Projekt- & Karrierevejledningen og se vores
online projektkatalog på vores hjemmeside:
www.samf.ku.dk/pkv
PROJEKT- & KARRIEREVEJLEDNINGEN
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
ØSTER FARIMAGSGADE 5
1353 KØBENHAVN K