Hamlet Manus

Transcription

Hamlet Manus

THE TIGER LILLIES
PERFORM
HAMLET
Republique
2015
1.akt
PROLOGUE 1: ”Darkness”
PROLOGUE 2: ”Who´s There”
No Music.
All: “WHO’S THERE”
PROLOGUE 3: ”The King, my father”
(BO → Martyn Jaques ligger på kisten NC –Hamlet tager kniv og exit i D)
(BO inden Martyn Jaques rejser sig for at spille)
TABLEAU 1 - SIN
SIN
(Martyn Jaques på forscenen – Adrian og Adrian spiller med bag tæppet)
What is the point of this life that we lead?
The filth and the fury the neurotic need
Where are we going where does it lead
The strife and the striving as life from us bleeds
(åbne øjne) Sin, sin (lukke øjnene)
What is its point, its purpose, its goal?
Where is it going each one plays his role?
(vende hovedet) Striving with ego to triumph to win
For wealth and for power commit any sin
Sin, sin
(dukke) The stinking corpse rank with decay
A king or a duke forgotten today
(repliker starter – først alene, så sammen) Sin, sin
Murder exploits torture and maim
The greatest king forgotten your name
To money and power each one a slave
Its rots from the inside completely depraves
Sin, sin
So thrust with your ego you will not be saved
We all end as paupers alone in our graves
Worry, hurry and fight for your rights
You'll never get there then bang out go the lights
Sin, sin
Each action each striving a pointless game
And after it's over forgotten your name
(alle synger med på Sin) |: Sin Sin (Yeah, yeah, yeah) :|
sin, sin (Yeah, yeah, yeah) sin, sin Sin, sin, sin, sin…
(Hamlet entre i ND - Martyn Jaques exit i ND mens han spiller det sidste. Mads kører
kisten ud i K)
Replikker med ansigterne ud af hullerne i SIN
Morten Burian:
Oh, herre gud. Hvor sølle, slidte, simple, nytteløse er denne verdens vaner blevet mig!
Det er ikke kun min sorte kappe, mor, og ikke heller de vante søgerklæder med deres
alvor, der sandt femstiller mig.
Nu kunne jeg gøre det, nu mens han ber. Han går til himmels og jeg får min hævn.
Min herre, I kan ikke tage noget jeg hellere vil af med, undtagen mit liv, undtagen mit liv,
undtagen mit liv.
Gå i kloster - Vil du avle syndere? Hvor er din far?
Charlotte:
Det er bare din egen hjernes værk. Den slags galskab, som behændigt skaber spøgelser af
ingenting.
Du vender mit blik mod dybet af min sjæl, der ser jeg kun sorte pletter indætsede for
evigt.
Kast med venligt blik på Danmarks konge!
Sødt til den søde, det var din bryllupsseng jeg ville smykke.
Gem dig, han kommer nu!
Zlatco:
Give me a drink, Hamlet. Denne perle er din, din skål!
Laertes, holdt du meget af sin far?
Gertrude, hans frihed gemmer en trussel mod alle. Mod dig, mod os, mod alle og enhver.
Kæreste Ophelia. Hvorledes har du det, Frøken?
Morten Christensen:
Melankoli og plage, helvede selv forvandler hun til skønhed og til ynde.
At han er gal er sandt, sandt nok en skam - en skam at det er sandt.
Det er for langt
Nu må det frem, den skjulte elskovs brand, gør mer fortræd end åbenheden kan!
Nanna:
Kan skønhed da, komme sammen med noget bedre end kyskhed?
Han har talt med mig om prins Hamlet, far.
Desto mer bedraget blev jeg.
Jeg skal bevare disse gode ord som hjertets skildvagt.
(Hamlet entre fra ND - Martyn Jaques exit i ND)
HAMLET (fra D ud foran tæppet – alle andre ved bordet):
Åh, gid dog mit alt, alt for faste kød
ku smelte bort, eller opløses som en dugg,
eller der intet lovbud var mod selvmord
Tænk engang!
To måneder – nej, knap nok to – er gået
fra kongens død, så strålende en konge,
så kærlig mod min mor, at han forbød
den frie himmels blæst at slå for hårdt
mod hendes ansigt.
En måned gik, og før de sko var gamle,
hun fulgte stakkels far til graven i,
opløst i tårer... Åh Gud, et ufornuftigt dyr
ku ikke glemme sorgen nær så hurtigt –
hun gifted sig med onkel, med min farbror,
der har så lidt til fælles med min far
som jeg med Herkules – der gik en måned,
og før de hykleriske tårer salt
holdt op at svi i hendes røde øjne,
da gifted hun sig. Hvilken syndig hast
og hvilke lette skridt til blodskamssengen.
TABLEAU 2 -THE WEDDING
KING IS DEAD
(Music recorded. Hamlet står ND. Tæppe går op. Hamlet går til bordet. Adrian Stout
hanging down from center. Adrian Huge lying D.)
The king is dead long live the king
Prince Hamlet is stricken with grief
His mother has married the new king Scarcely after her old husband The old king is dead
Long live the king
One, two, three, two, two...
|: The king is dead long live the king :|
(Foto → Music: Martyn Jaques frem i ND)
Prince Hamlet is stricken with grief
His mother has married the new king Scarcely after her own husband the old king is dead
Prince Hamlet now does choke Prince Hamlet’s heart is broke
His mother copulates with the new king, While her own husbands corpse is still warm
Prince Hamlet is filth with grief He feels as if his father Has been stolen by a thief.
His mother’s orgasmic prize When her own husband has just died
|: The king is dead long live the king :| (Hamlet drikker → actors sing along)
|: The king is dead long live the king :| (efter 3 gange : foto → fest)
|: The king is dead long live the king :| |: The king is dead long live the king :|
|: The king is dead long live the king :| (foto)
(Martyn Jaques går bagom bordet, når det fjernes og spiller til bryllupsdansen i NK.
Adrian Stout sænkes ned til slut og sætter sig på kassen med sin sav)
TABLEAU 3 -THE GHOST
SLAVES – instrumental
(Adrian Stout sidder på kasse i OD med sav. Martyn Jaques spiller klaver i NK. Adrian
Huge går til sit trommesæt i ND og begynder at spille med på Slaves når Martyn Jaques
begynder at synge. FOTO'et er overgangen.
Genfærdets tekst starter når t-shirt rammer jorden – spøgelset læner sig først K, så D)
GENFÆRDET:
Jeg er din faders ånd,
dømt til en tid at gå igen i natten.
Og har du nogen tid holdt af din far
Så hævn et hæsligt, unaturligt mord!
Et mord så hæsligt som det altid er,
men dette fælt, fordærvet, unaturligt.
Det siges om mig, at jeg sov i haven,
og at en hugorm stak mig. Hele Danmark
bedrog man med den skrøne om min død;
(Siv) men vid, min ædle yndling, at den slange,
der stak din far ihjel, nu har hans krone.
Ja, dette utugtsbæst, det blodskamsudyr,
forstod med magiske kløgt og lumske gaver (rejser sig for at bevæge sig frem)
- at vinde til sin lave, usle lyst
min dronnings vilje, dydig som hun syntes. (bevæger sig frem)
Men vent; jeg tror jeg vejrer morgenluften,
så lad mig tale kort. Dengang jeg lå
og sov i haven, som det var min vane
i eftermiddagsstunden, stjal din onkel
sig usét adgang til min trygge time
med saft af giftig hebon i en flaske (Hamlet knæler fremme)
og hældte gennem mine ørers porte
det hæslige spedalskhedbryg, der virker
med sådant fjendskab på et menneskes blod,
at det som kviksølv iler gennem kroppens
naturligt åbne gange og kanaler
(zoom begynder)
og med sin kraft, som syredryp i mælk,
forvandler til en stiv og størknet masse
det tynde, sunde blod.
(Hamlet fremme på knæ)
Sådan blev jeg, af broderhånd, i søvne,
på samme tid berøvet liv og krone
og dronning;
Er du en kærlig søn, så bær det ikke;
lad ikke Danmarks kongelige leje (Hamlet fremme på knæ – de andre bevæger sig bagud)
gi plads til liderlig, forbandet blodskam.
Nu farvel. Og glem mig ikke
SLAVES
|: Slaves :| (Et vers inden Hamlets monolog)
The ides of march the knives go in
The king is dead from assassins
When power it is up grabs
Then murder to them is not mad
You'll end up lying in your grave
Power it does so deprave
They'll risk it all to power slaves
|: Slaves :|
(næste to vers efter Hamlets monolog)
HAMLET:
Åh, Himlens englehær! Åh jord! Hvad mer?
Skal Helved med? Nej, nej! Hold ud mit hjerte,
fald ikke brat af ælde, stærke lemmer,
men hold mig oprejst. Ikke glemme dig?
Nej, arme ånd, så længe mindet bor
på denne øre klode. Glemme dig?
Fra min erindrings tavle visker jeg
alt ligegyldigt bort, hver gammel frase,
Hver bogsentens, hvert udenadscitat,
som lydig ungdom har nedskrevet dér,
Så kun dit bud og det alene lever
i min hukommelses indbundne bog,
urørt af mindreværdigt stof: ved Himlen!
Åh, æreløse kvinde!
Åh, slyngel, smilende, fordømte slyngel;
jeg ved i hvert fald, det er sandt i Danmark.
Dér står du, onkel. Nu – mit ord, mit løfte:
det er: Farvel, farvel, og glem mig ikke.
They don't care if you’re right or wrong
They'll kill the weak respect the strong
For if you’re bad if you’re good
It's power only that's understood
You'll end up lying in the soil
They'll risk it all for power toil
They'll mourn you at your death
Mouth their grief poisonous breath
|: Slaves :| (Hamlet slæber sengen med hele familien ind!)
You'll end up lying in the soil
They'll risk it all for power toil
Mouth their grief poisonous breath
|: Slaves :|
(Hamlet slæber sengen og hele sin familie ind fra D)
To power each one is a whore
Your guts lie bleeding on the floor
One day their turn will come to cry
And then in terror piss and cry
Power it does so deprave
But now they murder, murder me
Leave me on the floor to bleed
|: Slaves :| (Ophelia vågner i sengen – alle de andre går ud i D bad musiken)
|: They are slaves :|
Slaves
TABLEAU 4 - OPHELIAS DREAM
ALONE
(Maryn Jaques spiller klaver i NK. Adrian og Adrian står ND og spiller måske med)
Do you believe in good and bad
Are you happy when you're sad?
Do you believe in your fate
When you're alone?
You'll be raped you’re a pawn
You’re a hair ripped and burned
You’ll be handled crucified
When you’re alone (video-hav)
You’ll be raped left to die
No-one there will for you cry
No-one sees you when you’re down
You’re alone
Well this life it is cruel
You’re a clown and you’re a fool (Hamlet svæver ind fra D)
Paupers grave it waits for you
You’re alone
So you’re Jesus on the ropes
A messiah without hope
You’re a king kills the hope
You’re alone
In your excrement expire
You’ll burn in hellfire
Through the shit and the decay
you're alone
You’re alone
(sengen skal rykkes frem til næste hak – Polonius arme ud af væggen i C evt lys på
Martyn Jaques i NK som spiller det sidste af sangen færdig)
TABLEAU 5 - STAY AWAY
(OBS – kan Laertes putte Ophelia i seng efter Alone – og så kommer sangen derefter
– uden at Polonius har nogen replikker her?)
STAY AWAY
(Adrian og Adrian starter musik ND – Martyn Jaques skifter til harmonika og går frem
og tilbage fra NK - ND – alternativt står Martyn Jaques i NK foran klaveret og spiller)
Stay away from him
Stay away from him (Claudius ind fra K og Gertrude ind fra D – klap og aer Ophelia)
Stay away from him (vækker, strækker sig og ud af sengen)
Stay away from him
Stay away from him who is not prepared to bend
Who will the powers that be happily offend
For such a man disaster it does wait Such a man
will only your young heart break
Stay away from him (gør klar til flyvning og bliver klasket op af væggen)
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
(Og hun er i luften) Stay away from him who is not prepared to bend
He’s up mind for such a man who can only be pretend
For such a man who tears your cry can fill a lake
Stay away from him for petty sinks
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
(Laertes ind fra K. Han og Ophelia bliver ført med dukkearme til K, til D,i split - samle)
Stay away from him Stay away from him who is not prepared to bend
Such a man will never to happiness be friends
Disaster will be his only fate
Death and destruction, the very earth does creek
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
Stay away from him
(Instrumental mens Polonius taler til Ophelia)
Stay away from him (x 5)
(Shouting chorus)
LAERTES:
Mit rejsegods er bragt om bord. Farvel.
Og søster, tøv nu ikke med at skrive,
så ofte der er lejlighed til brev
og gunstig vind.
Hvad Hamlet og hans leflerier angår,
så tag dem for et lune, en manér,
en elskovs-martsviol i tidlig blomstring,
forhastet, ikke holdbar, sød, men flygtig,
et øjebliks forsyning med lidt vellugt,
og ikke mer.
OPHELIA
Slet ikke mer?
LAERTES
Så lidt!
(dukkearme skiller Laertes til D og Ophelia til K – klemt sammenryg mod ryg. Rulle
rundt → vende og sige replikker. Låger i D åbner til Charlotte og Zlatco)
POLONIUS:
Ja, jeg har hørt, at prinsen på det sidste
har viet meget af sin tid til dig,
Hvad er det mellem jer to? Ud med sproget!
OPHELIA:
Han har i den sidste tid vist at han holder af mig.
POLONIUS:
Vær mere sparsom med dit jomfru-nærvær
Tro ikke på hans løfter
Fra nu af vil jeg rent ud ikke ha,
at du beskæmmer dine frie stunder
med nogen snak og omgang med prins Hamlet.
Det må du overholde. Kom, så går vi.
(Plan A: musikken stopper før scenen er færdig, så musikerne har tid til at komme om
bagved væggen. Evt spiller Ophelia scenen færdigt fysisk med Polonius arme. Adrian
Stout går med sin bas til væggen. Ophelia hiverPolonius ud i D)
TABLEAU 6 - MURDER
MURDER
(recorded Murder music → Hamlet åbner låge ved start – Tiger Lillies åbner ved
”tooth”. - Adrian Stout i væggen i D, Martyn Jaques i væggen oppe i K, Adrian Huge C i
porten - Hamlet i MC i væggen – åbner på musikken)
One, two three…
|:Murder, murder, murder, murder rules the day:|
So the ghost tell you, Hamlet, I'm your father dear
So if you think my death are strange, I'll confirm your fear.
I died not of natural courses Murder ruled the day
The new king was my murderer Revenge me now I pray,
Yes,
(Ophelia oppe i K, Gertude nede i K, Polonius oppe i D, Claudius nede i D)
For if not our family, are a family of fools,
An eye for an eye, and a tooth for a tooth The new king cannot rule
So the ghost tells you Hamlet, I'm your father dear
So if you think my death was strange, I'll confirm your fear.
Yes
(Claudius oppe i K, Polonius nede i K, Ophelia nede i D og Gertude oppe i D)
|:So the ghost tells you Hamlet, I'm your father dear
So if you think my death was strange, I'll confirm your fear:|
(Polonius og Ophelia sammen i K og Gertrude og Claudius sammen i D)
(Continuous by chorus and instrumental)
(Claudius oppe i K, Ophelia ned i K, Gertrude C over Hamlet. Polonius i D)
I said
The day
The day
(Hamlet lukker låge – bandet lukker når de er færdige med at spille. De andre fremme.)
POLONIUS:
Vor prins er gal.
CLAUDIUS:
Han siger, kære Gertrude, han har fundet udspringet til din søns tungsindighed.
GERTRUDE:
Det aner mig, det stadig er det samme: hans fars død og vores hastebryllup.
POLONIUS:
Hør efter, reflektér og konkludér.
”Til den himmelske, og min sjæls idol, den strålende Ophelia.”. Det er et dårligt ord en styg formulering – ”Strålende” er en styg formulering.
GERTRUD:
Til sagen, mindre kunst!
POLONIUS:
Men hør nu videre. Sådan: ”til at lægges ved hendes dejlige hvide barm er disse etcetera.”
GERTRUD:
Er det et brev hun fik fra Hamlet?
POLONIUS:
Tålmodighed, min dronning, alt bliver læst.
”Kære Ophelia, jeg er ikke god til versefødder, jeg
kan ikke den kunst at holde tal på mine suk; men
at jeg elsker dig højest, ja, allerhøjest, det må du
tro. For altid din, Hamlet.”
Det har min datter lydigt vist til mig,
Og alt hans frieri, som det fandt sted,
hvornår, hvordan og hvor, har hun desuden
delagtiggjort mig i.
CLAUDIUS:
Hvordan tog hun
imod hans kærlighed?
POLONIUS:
Hvad tror I om mig? - jeg så den,
det må jeg sige, allerede før
min datter nævnte det - så, jeg tog fat
og talte alvor med den unge frøken:
”Prins Hamlet er for høj en fyrste for dig.
Det går jo ikke an.” og jeg befaled,
at hun gav afkald på hans gæsterier.
Derefter nød hun godt af mine råd,
mens han, stødt bort – for nu at tale kort –
Hengav sig først til vemod,
så til en søvnløs vågen,
så til forvildelse, og efterhånden
til denne galskab, som han raser i
og vi begræder.
GERTRUD:
Tror I, det er grunden?
POLONIUS:
Tag dét fra dén, hvis ikke jeg har ret.
I ved, han undertiden går i timer
frem og tilbage her i forgemakket.
GERTRUD (ser med Claudius og Polonius hvordan han går frem og tilbage):
Det gør han.
POLONIUS:
Lad os vente, til det sker.
Så slipper jeg min datter løs på ham, og I og jeg kan stå bag gobelinen.
(alle ser på Ophelia i væggen nede i K – hun kigger op og har exit bag væggen!)
TABLEAU 7 - SURVEILLANCE HAMLET
HAMLET (slæber Ophelias seng ind fra D til C – og går i gang):
At være eller ikke, sådan er det.
– om det er ædlest for et sind at tåle
den tøjlesløse skæbnes hvasse skyts.
Eller gå væbnet mod et hav af plager
og ende dem med trods. At dø, at sove
– så enkelt; og at sige, søvnen ender
den hjerteve, de tusind styrkeprøver,
vort kød har arvet – vist er det en udgang,
man fromt må ønske sig. At dø, at sove
– at sove, måske drømme. Dér er knuden,
for hvad vi får at se i dødens søvn,
når vi blir kroppens kval og uro kvit?
Dét får os til at tøve, dét er tanken,
der gir vor trængsel alt for langt et liv,
for hvem gad bære verdens pisk og spot,
tyrannens overgreb, den stoltes hån,
et vraget hjertes pinsler,
hvis han blot ku gøre regnebrættet op
med blot en dolk? Hvem ville bære byrder
og svedig stønne under livets slid,
hvis ikke skræk for noget efter døden,
et uopdaget land, hvis grænse ingen
er vendt tilbage fra, betog os viljen, (Ophelia ind fra D)
så hellere vi bær’ de vante onder
end flygter bort til andres uvished? (Hamlet tager kniven frem)
Således gør samvittighed os feje,
sådan blir handlekraftens friske lød
gjort grå og gusten af en tankes skygge,
og forsæt, som har vundet fart og højde.
(Hamlet opdager Ophelia. Ophelia tager kniven fra Hamlet – de græder begge. Ophelia
kysser Hamlet - sidder på sengen)
HAMLET:
Haha, er du en ærlig kvinde? Er du kysk? Er du smuk?
OPHELIA:
Hvad mener du?
HAMLET:
At hvis du er kysk og smuk, bør din kysked ikke
tillade nogen omgang med din skønhed.
OPHELIA:
Kan skønhed da, komme sammen med noget bedre end kyskhed?
HAMLET:
Javist, for skønhedens magt vil snarere forvandle
kyskheden fra det den er til en luderkarl, end
kyskhedens kraft kan omskabe skønheden i sit
billede. Det var et paradoks engang, (hånd) men nu har
tiden bevist det. Jeg elskede dig engang. (kys)
OPHELIA:
Ja, du fik mig til at tro det.
HAMLET:
Du skulle ikke have troet mig
Jeg elskede dig ikke.
OPHELIA:
Desto mer bedraget blev jeg.
HAMLET:
Gå i kloster – vil du avle syndere? Jeg er selv
nogenlunde artig, men alligevel kunne jeg beskylde mig selv for sådanne ting, at det var bedre
min mor aldrig havde født mig. Jeg er meget
stolt, hævngerrig, ærelysten, jeg har flere misgerninger til min rådighed end jeg har tanker at klæde dem i, fantasi til at forme dem eller tid til at
udøve dem. Hvad bestiller dog en stodder som
jeg, krybende mellem jord og himmel? Vi er ærkeslyngler alle sammen, stol ikke på nogen af os.
Gå din vej, gå i kloster.
(kysser Ophelia på panden og går mod D → Låge lukkes)
Hvor er din far?
OPHELIA: (bliver i tvivl om Hamlet ved at Polonius står lige udenfor – flytter sig væk)
Han er derhjemme!
HAMLET:
Sørg for at døren er lukket efter ham, så han ikke
dummer sig andre steder end i sit eget hus. Farvel.
(Hamlet går mod D, men vender vred tilbage)
Hvis du blir gift, så gir jeg dig denne gift i medgift: du kan være så kysk som is, så ren som sne,
du slipper ikke for at blive bagtalt. I kloster med
dig, farvel. Og hvis du endelig vil giftes, så gift
dig med en tåbe, for kloge mænd ved godt hvilke
uhyrer I gør dem til. I kloster med dig, og det i
en fart. Farvel. (tilbage til hende for at voldtage hende)
Jeg har også hørt om hvordan I maler jer, tit nok.
Gud har givet jer ét ansigt, og I laver jer et andet.
I vrikker og svanser, I læsper.
Hold op, jeg vil ikke
have mere med det at gøre, det har gjort mig gal.
Jeg siger: ikke flere giftermål. (Hamlet går på vej ud) De der er gift allerede, de skal leve videre undtagen én, resten skal
blive som de er. I kloster med dig, gå.
(Hamlet tager jakken af i løbet af scenen → Hamlet kører sengen ud i D)
TABLEAU 7B - MAD HAMLET – ”KICKING”
(Martyn Jaques ind fra OD - Konstant bevægelig Martyn ovenpå Hamlet i Sasha Welsh
style)
Are you going mad Hamlet?
You torture every fibre of your soul for what
A blow job a hand job a bead of snot
(kicks Hamlet’s shoulder) This world is filled with things corrupt
You know it's poisoned in its guts
(kicks Hamlet’s back) Weak is the flesh (kicks chest) weak is the soul
you must succumb and play a role (sits on legs)
Nothing is pure nothing is clean
This world it is dirty and obscene (Hamlet makes Martyn stand)
You cannot escape (Hamlet gets Martyn and he sits on him) from the blame
Each one of us a whore is the name
(rejser sig op, så Hamlet falder. Spiller til publikum) Are you going mad hamlet
A whore wants to kill
Insanity is eating you do our guts you want to spill
We live this way because there is no other way to live
For we are weak and greedy beings us
you must forgive
Are you too mad Hamlet to see each of us is flawed
Each lives in a brothel each one is a whore (Martyn begynder at bevæge sig mod OD)
But Hamlet will not them forvive Haman frailty live let live
His love for father does consume All hope for peace it is doomed
For Hamlet the disease of hate
No hope for peace just heartbreak
From all around he feels betrayed
His heart and soul are cut and flayed
(Martyn Jaques “henter” alle der lister ind fra OD)
TABLEAU 8 - ROSENKRANZ & GYLDENSTJERNE
DANGEROUS MAN
(Hamlet står NC – alle lister ind fra OD. Adrian Huge i K og Adrian Stout D i væggen)
:This dangerous man:
This dangerous man
(Alle lister ind fra D) This dangerous man, we must make it clear
That his desire for revenge we do not fear (fløjte-break)
:This dangerous man: (grine-break)
Expose him daughter
See that he is bad, bad (se til D)
Expose him revenge
Has driven him mad (bevæger sig tilbage hurtigt)
:This dangerous man: (lister sig frem igen)
I fear that young Hamlet
To us is opposed
He'll dwell in vengeful glances
At us he does throw
(Martyn exit i OK – Adrians lukker lågerne i væggen)
HAMLET:
(Ophelia og Laertes som dukkerne)
Gode gamle venner! Hvordan går det, Gyldenstjerne? Åh, Rosenkrans. Kære gamle drenge,
hvordan har I det begge to?
ROSENKRANS:
Som verdens børn nu engang har det.
GYLDENSTJERNE:
Vi er lykkelige ved ikke at være for lykkelige; vi er
ikke knappen på fru Fortunas hat.
HAMLET:
Men heller ikke hendes skosål?
ROSENKRANS:
Heller ikke det, Eders Højhed.
HAMLET:
Så lever I midt på livet af hende – eller godt inde
på livet af hende?
GYLDENSTJERNE:
Der hvor hun er kønnest.
HAMLET:
I hendes køn? (griner) Det skal nok passe, hun er en tøjte.
(rejser sig og går til Claudius og Gertrude dukkerne)
Hvormed
har I gode venner, dog fortjent den behandling
i Fortunas hænder, at hun sætter jer i fængsel her?
GYLDENSTJERNE:
Fængsel, Eders Højhed?
HAMLET:
Danmark er et fængsel.
ROSENKRANS:
Så er hele verden et fængsel.
HAMLET:
Et pænt stort fængsel, hvor der er mange celler,
kachotter og hundehuller; og Danmark er et af
de værste.
ROSENKRANS:
Den tanke har vi aldrig haft, Eder Højhed.
HAMLET:
Nå, så er det der ikke for jer, for der er ikke noget
der er godt eller dårligt, det er, hvad man tænker
om det. For mig er det et fængsel.
ROSENKRANS:
Så må det være din ærgerrighed, der gør det til
dét; det er for snævert for din tanke.
HAMLET:
Åh Gud, jeg kunne være spærret inde i en nøddeskal og dog regne mig for konge over det uendelige rum, hvis det ikke var for mine onde drømme. (alle rykker nærmere på Hamlet)
GYLDENSTJERNE (Charlotte):
Og drømmene er så virkelig ærgerrighed, for det,
de ærgerrige næres af, er blot skyggen af en drøm.
HAMLET:
En drøm er i sig selv en skygge. (alle dukkerne griner)
Jeg ved, at den kære konge og dronning har sendt bud efter jer.
ROSENKRANS (alle kigger og svarer med deres egne stemmer):
Med hvilken hensigt, Eders Højhed?
HAMLET:
Det må I underrette mig om.
ROSENKRANS (alle kigger og svarer med deres egne stemmer):
Hvad mener du?
HAMLET:
Hvis I bryder jer om mig, så skjul ikke noget.
GYLDENSTJERNE (alle kigger og svarer med deres egne stemmer):
Eders Højhed, der blev sendt bud.
(alle rykker deres ansigter helt tæt på Hamlet)
HAMLET:
Jeg skal fortælle jer hvorfor. Jeg har i den sidste tid, hvorfor ved jeg ikke, tabt al min
munterhed. Jeg finder ingen glæde ved nogen mand –
Nej, ej heller ved nogen kvinde, skønt det vist er
hvad I påstår med jeres smil.
ROSENKRANS:
Eders Højhed, det var slet ikke i mine tanker.
HAMLET:
Hvorfor lo I så, da jeg sagde jeg ikke fandt glæde ved nogen mand?
ROSENKRANS:
Ved den tanke, at du ikke finder glæde
ved nogen mand, blir det vist en mager modtagelse, du
gir skuespillerne.
Vi passerede dem på vejen, og de kommer herop for at tilbyde dig deres gunst.
HAMLET:
Hvad er det for skuespillere?
(Alle exit undtagen Hamlet)
ROSENKRANS:
Netop dem du altid fandt sådan glæde ved, tragediespillerne fra byen.
HAMLET:
Skuespillerne!
(Hamlet går tilbage ud gennem porten i C)
TABLEAU 9 - SINGING IN A LINE
TO BE ORE NOT TO BE
(alle en af gangen ind på linje – Martyn Jaques ind fra OK – Adrian Huge fra K og Stout
fra D)
Ten men at the funeral cue
The great cadaver the do view
In the brain the blood clot
Another ten their livers rot
To be or not to be To be or not to be
(Adrians entre) A hundred revolution plot
Change the world without a shot
They dream of sweet revenge
Another hundred round the bend
To be or not to be
To be or not to be
A thousand haven’t got a friend
They’re lonely right until the end
A thousand fires on the railway line
A thousand bottles of red wine
A hundred thousand nights divine
A hundred thousand pearls and svines
A million tears A million fears
A million laughs A million cheers
To be or not to be
To be or not to be
If looks could kill a million spears
A million get me out of here
A billion heartbeats A billion breaths
A billion pounds they all invest
To be or not to be
Not to be To be
(all sing along)
2.akt
TABLEAU 10 - HAMLET SLAPSTICK
(Morten B: Monolog – tager tøjet af og skifter kostume! – musikerne kommer ind
med/efter Hamlet)
MORTEN - HAMLET:
Hej jeg hedder Morten. Det er mig der spiller Hamlet. Jeg er skuespiller. Hvad er det at
være skuespiller? Man kunne også sige at vi spiller en rolle. Vi giver os ud for at være
noget vi ikke er. Jeg er Morten, men nu spiller jeg Hamlet.
Man kunne også sige, at vi undersøger forholdet mellem det der er og det der synes at
være. Eller mellem fantasi og virkelighed - virkelighed og fantasi.
At dø, at sove. At sove måske drømme.
Vi træder ind i en situation, som om den var virkelig, og undersøger den. Når det engang
imellem lykkes for os at fremstille noget som I, publikum, kan spejle jer i, så er det, det
går op i en højere enhed
Det er utroligt når en skuespiller, blot i et digt, en drøm om lidenskab, Kan tvinge sjælen
til at lystre fantasien. Få tårer frem i øjnene, få stemme til at knække… Alt det for
ingenting?
Hvad ville han mon gøre,
hvis han fik samme stikord, samme grund
til lidenskab som jeg? Vel drukne scenen
i sine tårer, kløve mængdens ører
med rædselsgloser, slå hver skyldig sjæl
med vanvid og de skyldfri med panik,
Men jeg,
et sløvt og mudderhjertet skvat, jeg går
så vankelmodig som den vege drømmer
og siger intet – intet for en konge,
hvis værdighed og højhed, ja, hvis liv
blev skændigt ødelagt. Er jeg en kryster?
Det er smukt,
at jeg, søn af en elsket, myrdet far,
af himmel og af helved kaldt til hævn,
må krænge hjertet ud i ord, få luft
som en forkuet køkkentøs, en luder,
en rakkerknægt!
Føj for den lede! Tag nu fat, min hjerne!
Hm – jeg har hørt, at mordere og tyve,
som så et skuespil, er blevet ramt
i sjælen af en stærk og sindrig scene,
så de med ét bekendte deres synd;
et mord har ingen tunge, men det taler
med et mirakels røst. Aktørerne, skuespillerne
skal spille noget, der vil minde
os om mordet på min far, min onkel ser det,
jeg pirker til ham hvor det smerter mest.
Og krymper han sig, véd jeg hvad jeg skal.
Den ånd jeg så, den er måske en djævel –
for djævlen kan ta skønne skikkelser.
(Adrian Huge entre fra D, Adrian Stout entre fra C og Martyn Jaques entré fra K, alle
med masker på. De har maske med til Hamlet. )
– Men nu
vil jeg ha klar besked om kongen.
Og hans samvittighed skal komme til
at gå i fælden i et skuespil. (alle musikerne går til deres pladser i ND)
Der kommer de. Nu skal jeg være tosset. Musik!
(Hamlet tager maske på og alle musikerne går til ND)
1234
(Marionetdukketeater intro)
|:One, two three, four just another whore
Working hard to get her score:|
In the cold winter rain
Cramps in her stomach
With dreadful pains
Addiction haunt
Night and day
For her cravings must pay
HAMLET:
Min frøken, (musikken stopper)
Min frøken, må jeg ligge i dit skød?
Jeg mener med hovedet i dit skød?
Du tænkte måske jeg mente noget svinsk?
Det er en smuk tanke, at ligge mellem pigeben. Musik
(Marionetdukketeatret fortsætter – hele mordet spilles)
Cravings snore at her soul
None the guilt None the goal
Doing anything you like
Lust and power of the spite:
One, two three, four just another whore
Working hard to get her score
:Corrupt at nightCorrupt at day
For her drugs she will pay
Darkest reserve of your heart
Whatever you want rip her apart
Just a whore Night and day
For her drugs, must pay
Just meet, ask her around
Only one way, and it's down
HAMLET
Min frue, hvad synes du om stykket?
GERTRUD:
Den dame lover for meget, synes jeg.
HAMLET (går til Gertrude i NC):
Jamen hun holder ord.
CLAUDIUS:
Kender du handlingen? Der er vel ikke noget utilladeligt i det?
HAMLET:
Nej, nej, det lader kun til det, de lader som om de
bruger gift, det er helt tilforladeligt.
CLAUDIUS:
Hvad kalder du stykket?
HAMLET (ind mellem Gertrude og Claudius):
Musefælden. Billedsprog. Lad os se hvem digtningens muse kan fælde. Stykket fremstiller et
mord.
Det er en beskidt historie, men
hvad så? (lader Gertrude og Claudius bytte plads) Os der har uskyldsrene sjæle, os rører det ikke.
(Marionetdukketeatret fortsætter – Claudius hiver stof ud af Kongens hoved – det nye par
og Claudius som konge præsenteres – Martyn går fra D til K foran dem)
Murderer, make her name
Just a whore who's on the game
In addiction she will drown
Going one way and it's down
One – and the street
Two – a princess rich and chic
Three – I do just as you ask
Four – feet I and you can shaft
Five – just do, what you like
Six – lost the power, dream and fight
Seven – you know my heart is black
Eight – addictions break our back
Nine – we're going down to hell
Ten – my morality I sell
One, two three, four just another whore
Working hard to get her score
CLAUDIUS:
Stop. Lys for mig. Ud! Lys, lys, lys! (alle andre en Claudius ud!)
TABLEAU 11- CLAUDIUS REGRETS
(BETRAY ME / REGRETS – musik starter når Claudius knæler - instrumental)
CLAUDIUS (tager sin trøje af, knæler og græder):
Forbandet er den ældste synd, et brodermord.
HAMLET (ind fra D):
Nu ku jeg gøre det, nu mens han ber,
han går til himmels, og jeg får min hævn.
CLAUDIUS:
Nej, jeg kan ikke bede,
skønt ønsket er så stærkt som viljen.
HAMLET:
Nej, det må tænkes om. En slyngel dræber
min far, og for den dåd vil jeg,
nu sende samme slyngel
til himlen.
CLAUDIUS (kigger på sin hånd):
Denne hånd,
har himlens mildhed ikke regn nok til
at vaske den så hvid og ren som sne?
HAMLET:
Kun himlen ved hvordan hans regnskab står.
CLAUDIUS:
Jeg vil se op. (Claudius rejser sig, Hamlet knæler)
Men hvilken form for bøn kan stå mig bi?
HAMLET:
Men får jeg hævn
hvis jeg tar ham, bedst som hans sjæl er lutret
og han er rede til sin himmelfart?
CLAUDIUS (rejser sig):
”Tilgiv mit frygtelige mord”?
HAMLET:
Nej.
CLAUDIUS (begynder at slå sig selv):
Åh nej, - det rammer ikke, for jeg ejer stadig
de ting, som jeg har myrdet for at få,
min krone, min ærgerrighed, min dronning.
HAMLET:
Ind, sværd, vent til det volder større rædsel,
CLAUDIUS:
Åh håbløshed!
HAMLET
til når han raser,
CLAUDIUS (introværd):
Åh, hjerte sort som døden!
HAMLET:
når han forlyster sig i blodskamssengen,
CLAUDIUS:
Hjælp, engle!
HAMLET:
når han ved spillebordet bander svovl,
CLAUDIUS:
Undsæt mig af alle kræfter!
HAMLET:
Så vip ham, så hans hæle slår mod himlen
og sjælen styrter ned, fordømt og sort
som helved, hvor den havner.
CLAUDIUS:
Bøj jer, I stive knæ.
Alt kan nå
at blive godt endnu.
(Hamlet går til Claudius i K med kniven fremme, men myrder ham ikke. I stedet går
Hamlet til C og Claudius exit i OK)
TABLEAU 12 - THE FIRE
(Hamlet går til C og Claudius exit i OK. Hamlet står C med projektion af ild i ansigtet
mens Martyn Jaque spiller klaver i NK – Adrian og Adrian spiller i ND)
BETRAY ME / REGRETS
So you betray the one who you need
The one on who you feed
What is the profit of this
Malice, stupidity or cowardice
Is it ego is it pride
Over powering you from inside
Anger jealousy or greed
The burning vice on which you feed (ild starter i ansigtet)
Or is it really just a plan
To save your soul from the damned
Do you have mercy do you feel fine
As you drown your soul In drugs or wine
And as you enter your decline
Will memories cloud your mind (ilden vokser!)
Will you be choked with regret
Do you believe your course was set
And as you take your dyeing breath
Laugh or with grief be beset
As you enter the ground
And your mourners crowd around
What memories of you they'll hold
What stories of you will be told
How long were filled with happiness
What fears and terrors did you vex (Hamlet vender sig og går langsomt ud af porten)
Well, was it ego was it pride
Over powering you from inside
Anger jealousy or greed
The burning vice on which you feed
The sum of all these parts
You die with full or broken heart
When they remember you they laugh
Regret remorse of what has passed (stof falder ned når Hamlet lukker porten - videoen og
lyden stopper. Martyn Jaques exit bag tæppet i K – og Adrians exit i D bag tæppet)
TABLEAU 13 - DEATH OF POLONIUS
(Polonius og Gertrude ind fra D)
POLONIUS:
Han kommer straks. Tag ham nu godt i skole.
Sig til ham, at hans løjer var for grove,
og at du nådigt selv har skærmet ham
mod vredens luer. Og nu tier jeg.
Vær du des mere åbenhjertig.
HAMLET:
Mor, mor, mor!
GERTRUD:
Stol trygt på mig. Gem dig, han kommer nu.
(Polonius gemmer sig – Hamlet og gertude mimer hinanden)
HAMLET (ind fra OK):
Hvad vil mig så, mor?
GERTRUD (står i D):
Hamlet, din far har du fornærmet groft.
HAMLET (står i K):
Moder, min far har du fornærmet groft.
GERTRUD:
Såså, du svarer med en ilter tunge.
HAMLET:
Nånå, du spørger med en giftig tunge.
GERTRUD:
Hamlet, hvad er der med dig?
HAMLET:
Hvad er der med dig?
GERTRUD (smækker Hamlet en lussing):
Har du glemt hvem jeg er? (i K)
HAMLET:
Nej, ved Gud i himlen.
Du er vor dronning og din mands brors kone,
og, gid du ikke var det, men – min mor.
GERTRUD (går mod OK):
Nej, nu må jeg be andre tale med dig.
HAMLET (kaster Gertrude til ND):
Kom, kom og sæt dig ned, og rør dig ikke.
Du bliver her, til jeg viser dig et spejl,
hvor du kan se til bunden af din sjæl.
GERTRUD:
Hvad vil du dog? Vel ikke myrde mig? Hjælp, hjælp!
(Hamlet kvæler Gertrude)
POLONIUS:
Kom her! Hjælp, hjælp!
HAMLET:
Hvad nu, en rotte? Den skal dø, jeg vædder
en krone på dens død!
(Hamlet stikker Polonius ihjel OC - væggen begynder at køre når Polonius rammer
gulvet)
GERTRUD:
Åh nej, hvad har du gjort?
HAMLET:
Det ved jeg ikke, er det kongen?
GERTRUD:
Åh, hvilken blodig, overilet handling!
HAMLET:
En blodig handling? Ja, mor, det er næsten
så ubarmhjertigt som at dræbe en konge
og giftes med hans bror.
GERTRUD:
At dræbe en konge?
HAMLET:
Det var de ord jeg sagde, kære mor.
(opdager, det ikke er Claudius, men Polonius der er død)
Du stakkels lurenkiggernar, farvel.
Jeg tog dig for din herre. Tag din skæbne.
At ha for travlt er for farligt, ved du nu. –
Stop så den vriden hænder. Sæt dig ned,
i ro, og lad mig vride hjertet i dig. (går til Gertrude og kaster hende til K)
GERTRUD (krabber af sted på gulvet fordi Hamlet følger efter hende):
Hvad har jeg gjort, at du lar munden løbe
så uforskammet mod mig?
HAMLET:
Gjort? En handling,
der snavser al blufærdig anstand til,
gør dyd til hykleri, erstatter rosen
på en uskyldig elskovs pande
med bylder og gør ægteskabets løfter
så falske som en terningespillers ed.
GERTRUD:
Hvad er det for en handling, sig mig det?
HAMLET (tager Gertrudes halskede og billedet fra lommen frem):
Se her på dette billed, og på dette,
kunstfærdige portrætter af to brødre.
Se hvilken skønhed over dette hoved;
ham var du gift med. Se så hvad der fulgte,
ham er du gift med, ham, et skimlet aks,
der smitted sin bror. Har du mon øjne?
Hvor ku du strejfe fra det smukke bjerg
og græsse i den ørken? Har du øjne? (hiver halskæde af Gertrude)
Nævn ikke kærlighed, for i din alder
er blodets vildskab tæmmet, det er ydmygt
og følger mer den sunde dømmekraft;
men hvilen dømmekraft vil gå fra ham
til ham?
GERTRUD:
Sig ikke mer. Du vender mine øjne
ind mod dybet af min sjæl, og dér ser jeg
kun sorte pletter, ætset ind for evigt.
HAMLET (rager på Gertrude):
Nej, bare leve i den ramme sved
i sengens fedtede morads af safter,
indsmurt i råddenskab, med søde ord
i svinestiens søle.
GERTRUD:
Ikke mere!
De ord er dolkestød i mine ører.
Sig ikke mere, Hamlet.
HAMLET:
Denne morder,
den slyngel, denne træl, som ikke er
en hundreddel af ham, du adlød før,
en narrekonge, magtens lommetyv,
der stjal den dyre krone fra dens hylde
og stak den til sig.
GERTRUD:
Ikke mere, Hamlet!
GENFÆRDET:
Glem ikke. Jeg har hjemsøgt dig
for at din næsten sløve agt skal hvæsses.
Men se din mor, hvor rådvild, angst hun er,
skærm hende dog mod hendes sjælekamp,
indbildning er i svage kroppe stærkest.
Tal, Hamlet, tal til hende.
HAMLET:
Hvorledes har du det, min høje frue?
GERTRUD:
Tak sig, hvordan har du det selv?
Du retter blikket mod det tomme intet
og taler med ingenting - med luft!
Min søn, stænk kølende tålmodighed
på din sjæls feberglød. Hvad ser du på? (går til Hamlet i C)
HAMLET (lægger hovedet i Gertudes skød):
På ham, på ham! Ser du da ikke hans blege stirren?
– Se ikke på mig, hvis din medynk ikke
skal undergrave hver en hårdfør handling.
Så mister det, jeg har at gøre, farven
og bliver måske til tårer, ikke blod.
GERTRUD:
Hvem siger du det til?
HAMLET:
Ser du da intet der?
GERTRUD:
Nej, intet – intet mer end hvad der findes.
HAMLET:
Og har du intet hørt?
GERTRUD:
Nej, kun os selv.
HAMLET:
Så se dog – se, nu stjæler det sig bort –
min far i samme dragt som da han leved –
se hvor han går, ud gennem døren nu.
GERTRUD:
Det er kun din egen hjernes værk.
Den slags galskab som behændigt skaber spøgelser af ingenting.
HAMLET:
Ingenting?
Min puls slår ligeså jævnt og støt som din,
dens takt er ligeså sund. Og ingen galskab
er det jeg her har sagt. Sæt mig på prøve,
så skal jeg ordret genta det – hvad galskab
slår sig i tøjret ved. Åh mor, for Guds skyld,
smør ikke sjælens sår med smigersalve,
som om min galskab, ikke din synd,
var det der talte her.
GERTRUD:
Åh Hamlet, du har kløvet hjertet i mig!
HAMLET:
Så smid den værste halvdel væk
og lev des mer renfærdigt med den anden.
God nat – gå ikke til min onkels seng;
hold dig fra ham i nat, så skal du se,
hvor næste gang afholdenheden lettes,
og endnu mer den næste gang igen. (kysser hende)
Jeg skal til England, ved du det?
GERTRUD:
Det havde jeg glemt, men så er det besluttet!
HAMLET:
Det er der breve om, med kongens segl,
Og Rosenkrans og Gyldenstjerne
de to jeg stoler på som et par slanger,
skal overbringe dem. De baner vejen
og leder mig til mine skurkestreger.
Ganske morsomt når bomben går af og dens konstruktører går med i luften!
Fryd og gammen,
når to beskidte planer tørner sammen.
Men han her gir mig noget at bestille. (åbner døren ned til Polonius)
Jeg slæber ådslet ind ved siden af.
Godnat, mor. Sandelig, vor rigsråd her
er blevet så alvorligt, tavs og værdig;
i live var han dum og tungefærdig.
Min herre, kom, vi trækker os tilbage.
Godnat, mor.
(Hamlet lukker døren bag sig ned til Polonius. Gertrude exit i D – musik start og væggen
kører op med ormeprojektion på når Hamlet lukker døren!)
TABLEAU 14 - WORMS
WORMS
(Martyn Jaques går ind fra K → står front og spiller Harmonika)
The worms they gnaw the worms they chew,
the worms are eating, eating you
The man eats the fish
the fish eats the worm
The worm eats the man
nothing we learn
Is it true you are broken sick and weak
The worms queue up to you eat
Is it true (Claudius frem i K og Hamlet frem i D på væggen)
They place your body into the dirt
The worms they are waiting they're alert
The worms eat your body a fisherman comes
And into his bucket the worms they are flung
Is it true soon you will die
At your funeral they will cry
Is it true (Claudius og Hamlet starter tekst – musik fortsætter)
CLAUDIUS:
Nå, Hamlet, hvor er Polonius?
HAMLET:
Til aftensmad.
CLAUDIUS:
Til aftensmad? Hvor?
HAMLET:
Ikke hvor han spiser, men hvor han bliver spist. Der
er netop forsamlet en hel rigsdag af orme som
han er rådd-giver for. Ormen er den sande kejser,
når det gælder ædelighed; vi opfeder alle andre
væsner for at de skal gøre os fede, og så blir vi
selv til mad for madikker. Den fede konge og den
magre tigger er bare kostforandring, to retter,
men til det samme bord; det er hvad det ender
med.
En mand kan fiske med den orm, der har spist af
en konge, og spise af den fisk, der har spist af den
orm.
CLAUDIUS:
Hvad mener du med det?
HAMLET:
Ikke andet end at vise dig, hvordan en konge kan
drage ud på en kongelig rejse gennem en tiggers
tarme.
CLAUDIUS:
Hvor er Polonius?
HAMLET:
I himlen, du kan sende bud derop og se efter. Hvis
budet ikke finder ham dér, kan du selv lede efter
ham andet sted. Nå ja, hvis du ikke finder ham
inden for den næste måned, kan du nok lugte ham
når du går op ad trappen til forgemakket.
CLAUDIUS:
Led efter ham dér.
HAMLET:
Han skal nok vente til du kommer.
CLAUDIUS:
Hamlet, vi værner om din sikkerhed,
så fuldt som vi begræder hvad du gjorde,
og derfor må din handling sende dig
bort fra vort land i allerstørste hast.
Gør dig nu rede. Skibet ligger klar.
HAMLET (Nd):
Til England?
CLAUDIUS:
Ja, til England.
HAMLET (hopper ned foran):
Godt.
CLAUDIUS:
Ja, godt.
HAMLET:
Men så af sted
til England! Farvel, kære mor.
CLAUDIUS (går frem til Hamlet NC foran væggen):
Din kærlige far, Hamlet.
HAMLET:
Min mor. Far og mor er mand og hustru, mand
og hustru er ét kød, altså: min mor. Af sted,
(Claudius trækker hånden til sig og exit K)
til England.
(Hamlet exit i D og Claudius exit i K)
The worm in the water the fish takes a look
The fish bites the worm the fish bites the hook
The fish he can scream the fish he can shout
From the water now he's ripped out
Is it true
The hook now it lies in the fishes gut
The hook is ripped out the fish’s life's cut
The fish tastes so good fried in the pan
The fish is eaten by the man
Is it true that you are broken weak
That you can't speak
Is it true
: A prince is eaten by a worm :
x3 A king is eaten by a worm
:Is it true :
(Martyn står C og synger og kigger på Gertrude og Claudius)
TABLEAU 15 AA - MASSAGE
(Martyn ser på Gertrude der masserer Claudius i væggen i D og går til dem i OD)
BORDELLO
I'm a bordello a living bordello
I've been had
by a thousand different fellows
Well actually no
I'm queen with a ring
Only two customers
both of them kings
It's the quality not the quantity girls
whan you've had kings it's all
diamonds and perals
So really girls, it's best to have two
than ten thousand
pumping into you
(Laertes ind fra K – Martyn Jaques exit i OK - bagom væggen og klar bag porten i C)
LAERTES:
Giv mig min far tilbage, usle konge.
GERTRUD:
Laertes, fald til ro.
LAERTES:
Hver dråbe blod,
der holder sig i ro, tilsmudser mig
med horeungens navn, gør far til hanrej
og sætter skøgens brændemærke her,
her på min mors uskyldigt rene pande.
Hvor er min far?
CLAUDIUS:
Død.
GERTRUD:
Ikke dræbt af ham.
CLAUDIUS (går frem til Laertes):
Lad ham tale ud, Gertrude.
LAERTES:
Hvad døde han da af? Bedrag mig ikke.
Til helved med min troskab, mine løfter,
lad fanden få samvittighed og fromhed!
Skidt med min frelse, både her og hisset
ske hvad der vil, hvis bare jeg kan hævne
min far til bunds.
CLAUDIUS (blik til Gertrude som derfor lukker vinduet i D – hånd på kind):
Nu ber jeg dig: følg med.
(Claudius og Laertes exit sammen i K. Martyn ud af porten i C – musik start. Hamlet i
væggen C – stof som havet - Morten C ind fra NK, Zlatco OK, Charlotte OD og Nanna
ND)
TABLEAU 15B - BOTTLES IN THE SEA
(Martyn Jaques ud af døren og frem på forscenen fra OC → NC)
When you ask these questions
They don't make any sense
You have no way to answer
You have no defense
It's all a sad charade
It all means not a thing
The fear the strife the worry
The nonsense that I sing
It's all the cloak and dagger
Are bottles in the sea (Hamlet åbner lågen og sidder C i væggen)
Going nowhere fast
Pointless conspiracy
You can ask any question
The answer is the same
No truth will be answered
Apart from a word game
We're bottles in the sea
We're bottles in the sea (music continues)
HAMLET (kigger ud af koøjet C i væggen):
Fra min kahyt med sømandskappen om mig,
I mørket famled jeg mig frem til dem, Rosenkrans og Gyldenstjerne,
fandt hvad jeg ville, rapsed deres breve
og gik tilbage til mit kammer.
Og jeg fandt, kære venner, (ny position)
En ordre til fluks og uden tøven ved min ankomst,
Endda før øksen kunne nå at slibes,
At hugge hovedet af mig.
Her er fuldmagten, læs den når I vil.
Men vil I høre nu, hvad jeg gjorde? (hopper ned)
Jeg satte mig, fandt på en anden fuldmagt,
Skrev den rent. (alle ind, Nanna sætter wire på og alle folder havet ud)
Hvad tror I så jeg skrev? (Hav ud = Martyn Jaques til NK)
En alvorsfuld begæring fra vor konge,
At så som England var hans tro versal
Så skulle Englands konge ufortøvet,
Så snart han var bekendt med dette indhold
I samme stund og uopholdeligt
Henrette overbringerne af brevet før de fik tid til at skrifte.
(Hamlet frem - rører Martyn Jaques ryg og Martyn går mod K. Hamlet giver brevet til
publikum og klikker sig på wire)
Farvel Rosenkrans og Gyldenstjerne.
The strife and the stress
A mirror it reflects back
The fear and the fury
How quickly we do crack
Ask the deepest question
As to what it all means
Nothing is the answer
It doesn't mean a thing
'Cause we're Bottles in the sea
Bottles in the sea
|: It's just a dream It's just a dream It's just a dream
That what it means It's just a dream :|
HAMLET:
Hvor alle hændelser dog stikler til mig,
som sporer for min alt for sløve hævn!
Hvad er et menneske, hvis al dets gavn
af tiden er at sove og at æde?
Et dyr og intet mer. Han, som har skabt os
med rig fornuft, tilbageblik og fremsyn,
gav os da ikke disse gudegaver,
forstand og evner, for at de skal mugne
ubrugte i os.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg bestandig
må genta for mig selv, hvad der skal gøres,
Hvor står jeg,
hvis far er myrdet og hvis mor besudlet,
så blodet og fornuften er i oprør.
(Stof hejses op – hav ned og ud mens Rosenkrans og Gyldenstjerne - alias Charlotte og
Morten C halshugges)
TABLEAU 16 - ROSEMARY AND THYME
RELEASE ME
(Musik alene – Martyn Jaques spiller klaver NK → væggen kører bagover når Martyn
synger. Ophelia ind fra K og står op ad porten mens væggen kører tilbage)
Sweet suicide release me
From all of this pain
Another night of torment
Never sunshine always rain
And it never helps the kindness
(Væggen i position → Bare arme ud med blomster. Ophelia plukker blomsterne og de
trækker armene ind. Ophelia sætter sig med blomsterne som baby på armen)
That people try to show
Just makes it feel more tragic
Release me let me go
I am drowning in the greyness
Suffocating is this grief
Tell me my life is not mine to take
Go ahead, call me a thief
And it never helps the kindness
That people try to show
Just makes it feel more tragic
I'm drowning in the pain
That my life does make
Broken spirit broken soul
No more can I take
I'm drowning in the moonbeams
The blackest night
Reflecting a glass
I give up the fight
Swallowed up
With nowhere to breathe
Broken by your words
How they deceive the poisoned barrette vengeance jaw
Bitter spite
I don’t care if you're right
Don't care if you're wrong or right
There the water it beckons me
An early grave that waits,
it waits for me
:Sweet suicide release me :
Release me let me go
(Ophelia walks trying to find Hamlet but he is gone. Pregnant NC → Stomach pain walks back. Mouth OC – wall gets back straight. Ophelia is smiling and wants to give
flowers to the air. First ND, next NK, then Gertrude enters from OD, takes a flower and
gives Ophelia a hug. Both exit OD. Music ends)
TABLEAU 16B - GODFATHER
(Claudius og Laertes entre fra porten OCk. De står i porten og taler. Tiger Lillies lægger
underlægningsmusik under)
CLAUDIUS:
Nu må din tanke regne mig for skyldfri,
og i dit hjerte må jeg stå som ven,
LAERTES:
En ædel far har jeg så mistet ved det,
min søster er berøvet alt sit håb.
Men jeg får hævn.
CLAUDIUS:
Laertes, holdt du meget af din far?
LAERTES:
Hvorfor spørger du?
CLAUDIUS:
Nu kommer Hamlet hjem; hvad vil du gøre,
så du kan vise dig som sønnen af din far
i handling, ikke kun i smukke ord?
LAERTES:
Alt; skære struben ud på ham i kirken.
CLAUDIUS:
Så hør, Laertes,
Hamlet skal vide, du er kommet hjem,
vi sørger for, at nogen roser dig,
vi opforgylder den berømmelse
din fægtekunst har givet dig, og til sidst
bliver I ført sammen til en væddedyst.
Da han er ædelmodig, umistænksom,
så ser han ikke din klinge an,
og du kan let udvælge dig et ubeskyttet våben
og med listigt stød gengælde ham
hvad han har gjort din far.
LAERTES:
Det vil jeg gøre,
og til det formål salver jeg min kårde.
En markedskræmmer solgte mig en salve,
så giftig, at en knivspids dyppet i den
blot ved en skramme sørger for, at den
hvis blod det gælder, ikke mer kan
reddes fra døden.
CLAUDIUS:
Hvis dette nu slår fejl -Jeg har det!
Når I bliver tørstige i kampens hede
og han vil drikke, har jeg sørget for
et bæger til ham med det ene formål;
lad ham blot nippe til det, hvis han slap uden om din klinges gift,
så lykkes det endda.
(Claudius og Laertes exit gennem porten)
TABLEAU 18 - DROWNING
DROWNING
(Martyn Jaques stands Nkc – and keeps on standing the whole song through)
Drowning Drowning Drowning Drowning Drowning
Under a silver moon
Drunk on the moonshine noon
Drunk on the old pontoon
Falling to your doom
(Ophelia enters from ND and walks to the wall and put on wire. Walks straight up, and
drowns – Adrians are ND)
Drowning Drowning Drowning Drowning Drowning Drowning
Your soul floats on the waves
The river’s bed your grave
The water fills your lungs
Your last song has been sung
Drowning Drowning Drowning Drowning Drowning Drowning Drowning etc...
(No tableau 19)
TABLEAU 20 - FUNERAL
(Hamlet entre med kranium fra K - Funeral crowd enter from D – Ophelia gets off of wire
and is carried NK by Adrian Stout, Gertrude, Claudius og Laertes. Martyn Jaques is NK
by piano. Adrian Huge går bagved kisten os spiller trommer. Sne starter på begyndelsen
af musikken)
LOVER
My lover and my mentor
Now lies in her grave
And I’m left to mourn her
Whom my soul did save
I’m starring at her tombstone
My heart full of grief
I fear that part of my life
Has been stolen by a thief
Stolen by a thief
Stolen by a thief
(Replikker under musik)
The elements will wear
this Tombstone away
And one day we will join you
Us who for you pray
The words upon your tombstone
Will be warn away
HAMLET (ind fra NK til ND):
Hvem er det, de følger? Med så karrigt et riual? Det viser, at det lig, de vil begrave,
fortvivlet tog sit liv med egen hånd.
LAERTES :
Læg hende da i jorden; (de stopper og stiller Ophelia)
gid violer må spire frem fra hendes rene krop.
HAMLET:
Hvad, Ophelia?
(Ophelia åbner øjnene – Alle andre er i frys. Hamlet og Ophelia har kærlighedsdans →
Hamlet bærer Ophelia tilbage til graven)
But we will be united (Ophelia hopper op på Hamlet)
Somehow somewhere some day
Stolen by a thief
Stolen by a thief
As that tombstone starts to crack
From the bitter cold
And when I come to visit you
Bend double and old
My memories of love will seem like yesterday
True love never forgets
Well that is what they say
GERTRUD:
Sødt til den søde, hvil i fred (strør blomster over kisten) Jeg håbede, du blev min Hamlets
hustru. Det var din brudeseng, jeg ville smykke, og ikke nu din grav.
You were stolen by a thief (Gertrudes sidste replikker)
You were stolen by a thief
So my lover dear, (De bærer Ophelia ud)
I’ll love you forever more
You’re my blessed lover
You memory out of door
So as the wind and snow and rain
Be down upon your tomb
My comfort is we’ll be united
Very soon
You were stolen by a thief
: Stolen by a thief :
(Gravoptoget følger efter Adrian Huge og begraver Ophelia i væggen – og Adrians har
exit i OK og går bag om væggen til bandhjørnet i ND)
LAERTES (til Gertrude):
Tredobbelt smerte ti gange trefold over den fordømte,
hvis onde handling stjal din klare sans
og din forstand. Vent lidt med skovl og jord,
lad mig en sidste gang omfavne hende.
(springer ned i graven) Så, kast nu støv på levende og død,
til I af denne slette gør et bjerg.
(Claudius og Gertrude står i K – Hamlet i D)
HAMLET:
Hvem er han,
hvis kval kan bære dette eftertryk?
Her står jeg, Hamlet Danskekongens søn.
LAERTES:
Gid djævlen tar din sjæl.
(Musikken stopper og drone starter når Laertes angriber Hamlet i 3 positioner)
HAMLET:
En dårlig bøn. Jeg ber dig, fjern de fingre fra min hals; Tag de hænder væk.
CLAUDIUS:
Stands!
(Claudius fjerner Laertes)
GERTRUD (går mod Hamlet i D):
Hamlet, Hamlet!
HAMLET:
Nej (går til Gertrude NC → NK), jeg vil kæmpe med ham om den sag, til mine øjenlåg
har glemt at blinke.
GERTRUD:
Om hvilken sag, min søn?
HAMLET (går til Gertrude):
Jeg elskede Ophelia. (går til D igen, og Laertes går til K)
Og fyrre tusind brødre med deres kærlighed opvejed ikke hvad jeg har følt.
(Laertes angriber hamlet igen, men bliver stoppet af Claudius)
Hvad gør du da for hende?
(Claudius holder Laertes i C → Laertes i K, Claudius og Gertrude i C og Hamlet i D)
Guds død, så vis mig da, hvad du vil gøre. Vil du mon græde, faste, slås, ja rive dig selv i
laser? Drikke eddike og spise krokodiller? Det vil jeg. Og taler du om bjerge, lad dem
kaste så mange millioner tønder land på os, at vores gravhøj brænder issen på solens ild.
(Hamlet på knæene - Martyn starter musikken)
TABLEAU 21 - ALL DIE IN THE END
(Hamlet til D og Laertes til K rundt om væggen. Claudius ud gennem døren C.
Væggen begynder at køre ned på klaveret)
DO YOU LOVE ME
The act is good
They you love
But God forbid
They try a shove
Then all the hatred
It will spill out
Abusive will
Be the shout (Gertrude går igennem væggen)
What’s behind the Happy smile
As my soul you Do defile
What’s behind the Happy laugh
In a mirror You do laugh
Abusive Will be the shout
Then your hatred Will spill out
You have no hope
Poisoned your soul
To keep it hidden Is your goal
Because you know them
You do hate
You bear your cross
Grin at your fate
And when it's time for you to die
Then to your grave you'll take our lie
(Gertrude synger C i væggen. – Hamlet og Laertes tager deres kårer og er klar i frys)
CLAUDIUS:
Du kender væddemålet, kære Hamlet?
HAMLET (gør sig klar til at fægte i KN):
Det gør jeg, herre konge. (slår med kåren ud i luften)
Du har væddet på den der tegner svagest.
CLAUDIUS:
Så drikker kongen på prins Hamlets vel (drik), og i pokalen kaster han en perle.
(perle i glasset. Hamlet og Laertes bukker og fægter 2x5x slowmotion. Laertes såres)
Hamlet, denne perle er din. Din skål! Giv ham at drikke.
HAMLET:
Først efter næste omgang. Stil det væk. Kom.
(de fægter igen 3x3 + Hamlet sårer Laertes igen)
Touché igen. Hvad siger du?
LAERTES:
Touché, toucé, det medgir jeg.
CLAUDIUS:
Vor søn vil vinde.
GERTRUD (står stadig C i hullet i væggen):
Han er lidt forpustet og svedig. Hamlet, tag mit klæde her og tør dig over panden.
(går til Hamlet med tørklæde og tager derefter giftbægeret fra Claudius. Stiller sig Odc)
Dronningen drikker på din lykke, Hamlet.
HAMLET:
Jeg takker, frue.
CLAUDIUS:
Nej, drik ikke, Gertrude!
GERTRUD (OC - ud til folket):
Jo, herre konge, tilgiv mig min frihed.
DESOLATION SONG
(Gertrude drikker – musik starter - Hamlet i D og Laertes i K går frem på væggen –
Hamlet såres → stikker Laertes ihjel → slowmotion. Dronningen bliver dårlig →)
HAMLET:
Hvad fejler dronningen?
(Ophelia ind? – efter 10 sekunder kigger alle på Hamlet og bevæger sig til ind til ham)
CLAUDIUS:
Hun tåler ikke at se dem bløde.
GERTRUD:
Nej, nej, vinen, vinen – åh, kære Hamlet, vinen – er – forgiftet.
LAERTES:
Her er det, Hamlet. Hamlet, du er dræbt, alverdens medicin kan ikke hjælpe, højest to
kvarter er hvad du har igen. Din mor drak gift – det sortner – kongen, kongen bærer
skylden.
HAMLET:
(alle går langsomt baglæns og går ud)
Her, blodsskamslystne, morderiske konge,
drik bægeret til bunds.
I, som står blege, skælvende ved synet,
som stumfme roller i et skuespil,
som publikum – åh, gid jeg havde tid,
men døden venter ikke, når den kommer
og stævner én til møde – ellers ku jeg
ha sagt jer meget – men lad det nu hvile.
Jeg dør, tal sandfærdigt om mig og mine grunde
til dem der savner en forklaring.
Resten er tavshed.
FIN

Hamlet Manus

Transcription

Similar documents

Læs mere... - Aurora Jagtrejser

1 Julesangbog 2010

æs aktivitetsprogrammet her.

Prøveeksempler

Se materialet her

en ufuldstændig efterslægt for johan christopher