Minister vil gribe ind mod voksende skole
Transcription
Minister vil gribe ind mod voksende skole
fredag 10. februar 2012 nr. 111 · 116. årgang Løssalg 30,00 kr. www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk telefon 3348 0500 tro | etik | eksistens ” I k k e v e d m a g t o g I k k e v e d s t y r k e , m e n v e d m I n å n d, s I g e r h æ r s k a r e r s h e r r e ” Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft Danske døende fortryder intet Bedre overblik over dagens radio og tv. Og med det ugentlige Radio&tv-tillæg følger nu også oversigten over gudstjenester. Tillæg og side 10 og 11. Australsk undersøgelse om fortrydelser blandt døende har vakt opsigt. I Danmark er det taknemmelighed, der fylder Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil have det frie skolevalg begrænset for at undgå en øget opdeling mellem stærke og svage skoler Af NANNA Schelde og MorteN MikkelSeN [email protected], [email protected] Det har i flere generationer været et adelsmærke for den danske skole, at høj og lav gik i skole sammen. Men i de senere år er kløften mellem skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever blevet dybere. Derfor vil børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) nu sætte ind med dels et fagligt løft af de svageste skoler, dels en revision af loven om frit skolevalg. ”Jeg vil snarest indkalde partierne bag folkeskoleforliget til drøftelser om, hvordan vi kan se på reglerne for frit skolevalg. Målet er, at kommunerne får nogle bedre redskaber til at sortere eleverne, så vi undgår en øget opdeling i folkeskolen,” siger Christine Antorini, som understreger, at præcis, hvordan reglerne kommer til at se ud, afhænger af, hvad forligspartierne kan blive enige om. Bag forslaget ligger en erkendelse af, at frit skolevalg kan være med til at forstærke den tendens, at veluddannede forældre flytter deres børn til skoler, hvor der går andre børn med veluddannede forældre, mens børn fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem koncentreres på andre skoler. Derved går mangfoldigheden ny serie: kløften For mange er det et ideal at leve i et kulturelt fællesskab, hvor alle har så lige chancer som muligt. Men i disse år bliver sammenhængen i samfundet udfordret. I denne artikelserie beskriver Kristeligt Dagblad kløfterne mellem danskerne og undersøger, om de bliver dybere. på den enkelte skole tabt. Det samme gør muligheden for, at ambitiøse og velstimulerede elever kan give deres klassekammerater den uddannelsesmæssige inspiration, de ikke får hjemme. Og det er et stort problem, påpeger professor ved DPU Aarhus Universitet Charlotte Ringsmose, som har forsket i netop denne kammeratskabseffekt. ”Jeg er blevet forbavset over, hvor stor forskel der i dag kan være på to danske skoler selv inden for samme kommune. Og problemet med denne ghettoisering af skolen er, at når koncentrationen af ressourcesvage bliver for stor på en skole, opstår der andre normer og dyder, som gør det meget vanskeligt for skolen at hjælpe eleverne med at bryde den sociale arv og få en uddannelse.” Charlotte Ringsmose anbefaler en tidlig indsats allerede før skolen samt en af-ghettoisering af folkeskolen som midlerne til at undgå, at op mod en femtedel af hver årgang havner på den forkerte side af samfundskløften – det vil sige, at de ikke får en uddannelse, og at de får meget svært ved at få et stabilt arbejdsliv og klare sig selv. Mads Meier Jæger fra Center for Grundskoleforskning på DPU Aarhus Universitet er enig i, at det er vigtigt at styrke skolen, men han understreger samtidig, at forældrenes mønstre er givet videre til barnet længe inden skolealderen. ”I Danmark og Skandinavien har vi en idé om, at skolen skal bryde den sociale arv. Men forskningen viser nu, at det er en håbløs idé. Det nytter ikke noget. Den relative forskel på børn af højt uddannede og lavt uddannede forældre bliver hele vejen. Skolen bryder ikke den sociale arv overhovedet. Man skal starte meget tidligere,” siger han. Christine Antorini er enig i, at den tidlige indsats er vigtig. Men hun insisterer på, at det også nytter at gribe ind i skolen. Ud over revisionen af loven om frit skolevalg fremhæver hun, at der er afsat 42 millioner kroner til et projekt, hvor 14 skoler med mere end 40 procent tosprogede elever skruer op for fagligheden. Desuden er regeringens såkaldte tosprogs-task force blevet udvidet til at operere på mere end 20 skoler samt i en række daginstitutioner med særlige indsatser for de svageste. ”Alle forældre er optaget af, at deres børn lærer noget. Derfor er det helt afgørende, at vi får givet de svageste skoler det faglige løft, som kan gøre, at de ressourcestærke forældre vil beholde deres børn på skolen. Det nyeste, vi har set, er, at ikke alene de ressourcestærke danske familier, men også de ressourcestærke indvandrere flytter deres børn, hvis tilliden til fagligheden mangler. Det er vi nødt til at rette op på.” Liv&sjæL side 14 0g 15 debat side 20 Se videointerview med charlotte ringsmose på Af MArie louiSe hAgeMeiSter [email protected] Klintevikingerne kalder de sig. De mødes året rundt og tager en dukkert i det sydfynske hav ved Faaborg. En af vinterbaderne er den 64-årige tidligere lærer Lene Sørensen, der nyder det kolde gys. Sundhed&Helbred Bagsiden k.dk/kloeften Til morgenmad og bøn med præsidenten. Chefredaktør Erik Bjerager var med, da Obama mødtes til morgenbøn med ledere fra USA og udlandet. Tag med til den årlige National Prayer Breakfast. Velkommen til en ny avis Kristeligt Dagblad får nyt design og endnu større fokus på fordybelse Af erik BjerAger, ANSvArShAveNde chefredAktør og AdM. direktør [email protected] I efteråret spurgte vi vore læsere om deres syn på Kristeligt Dagblad og forventninger til dens udvikling. Næsten 3000 læsere svarede på vore spørgsmål. I dag lancerer vi så en endnu stærkere seriøs kultur- og eksistensavis med endnu større fokus på fordybelse end tidligere. Fra en særlig læserundersøgelse foretaget af Gallup ved vi, at vore læsere er overvældende tilfredse med avisen og ønsker endnu mere stof, som giver indsigt, viden og perspektiv på deres liv og vores fælles verden. Derfor vil vi i de kommende dage introducere en række nye tiltag i avisen, der imødekommer læsernes forventning. Hver fredag bringer vi en ny side med stof om sundhed og helbred. Avisen rummer i forvejen meget stof til hjertet og hjernen. Nu kommer der mere til kroppen. Mandag styrkes tros- og eksistensstoffet med mere plads. Tirsdag, onsdag og torsdag tilgodeser vi kulturlivet med mere stof. Hver onsdag vil vi fremover åbne endnu mere for det globale perspektiv med et stort interview om internationale spørgsmål. Og på en ny side, som vi kalder "Idé & Tanke", trækker vi hver torsdag fremover de store linjer tilbage i filosofiens, teologiens og idéhistoriens verden. Hver dag ugen igennem Grundtvig fra grunden d. 9. - 12. marts 2012 Et program om de centrale indsigter Grundtvig tog til sig og hvorledes disse indsigter er blevet videreforarbejdet i kunst, kirkeliv og i skole fra Grundtvigs tid og til i dag. bringer vi fremover landets mest seriøse programoversigt for radio og tv. Nu fylder den to sider i avisen. Vi har givet de seriøse kanaler god plads og vil tilstræbe at vejlede læserne med anbefalinger af spændende film og programmer. Det ugentlige tillæg Radio&tv på fredage er udvidet og rummer nu også en oversigt over gudstjenester. Oversigt over andre kulturog kirkearrangementer vil fremover være at finde i avisen mandag til torsdag. derudover vil der i ugens løb være mange nye og mindre forbedringer af avisen. Den mest iøjnefaldende forandring er avisens nye design. Vi har moderniseret de grafiske virkemidler og styrket det klassiske avisudtryk. Skrifttypen i overskrifter og tekst er ny og kendetegnet ved sin meget høje grad af læsbarhed. Avisens navn står også med en ny skrifttype. Vi håber, at vore læsere vil tage godt mod fornyelsen og forbedringen. I en pulserende medieverden ønsker vi at gå mod strømmen og skabe en avis til eftertanke og fordybelse. Den efterspørger mange danskere, og det, tror vi, er en af forklaringerne på, at Kristeligt Dagblads oplag vokser. Vi tilbyder i dag vore abonnenter at lade familie, venner og bekendte prøve den nye avis gratis i fire uger. Som tak for mindst tre navne på mennesker, der kunne tænke sig at læse det nye Kristeligt Dagblad, kvitterer vi med den nye og anmelderroste biografi om dronning Margrethe "M - 40 år på tronen" af Jens Andersen. Læs mere i det brev, der følger med dagens avis. Udland side 6 og 7 Læs også i dag • Kultur: Et godt kunstkøb er en personlig bekræftelse, mener Leif Djurhuus i ny serie om kunstsamlere side 17 • Den Tredje Verden: Kampen om verdens jordressourcer er allerede godt i gang side 9 • Danmark: Ånden er ude af flasken. Boligskat bliver en slagmark i den kommende tids politik side 2 ”Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet,” sagde Karen Blixen. Hvis det er rigtigt, står det skidt til for en hel del australiere. I en ny bog ”The Top Five Regrets of Dying” har den australske sygeplejerske Bronnie Ware nemlig talt med døende om, hvad de mest har fortrudt i livet, der er gået. Og der er mange ting. Arbejdet, der skulle have fyldt mindre og nære relationer, der skulle have været plejet mere, er noget af det, som står øverst på listen. Hvad mon så danske døende fortryder? De fortryder ikke. De fortæller i hvert fald ikke om det og bliver ikke opfordret til at tale om det, lyder det fra en række sygeplejersker og sygehuspræster, der dagligt taler med døende. For dem er det langt vigtigere at fokusere på det positive. ”Vi spørger aldrig ind til, hvilke ting den enkelte patient har fortrudt, for vi mener, det er en negativ tankebane, som døende ikke skal gå ind i. Selvfølgelig kan der komme tidspunkter, hvor skylden og fortrydelsen kommer frem, og så er det vigtigt at tale om det. Men det er sjældent udgangspunktet for de døende og absolut ikke vores,” siger klinisk sygeplejerskespecialist Rita Nielsen fra Diakonissestiftelsens Hospice, som har arbejdet med døende i 15 år og skrevet om deres tanker. Hun peger på tre områder, som især fylder hos de døende: forholdet til tiden, de sociale relationer og det åndelige. Ikke fortrydelse. ”I spørgsmålet "har du noget at fortryde", bliver der lagt an til, at den døende skal indtage en martyrrolle eller en offerrolle. Døende mennesker har kun kort tid igen, og derfor er det naturligt at se tilbage på sit liv og foretage en slags vareoptælling. Og det gør de, men her er det taknemmelighed, der præger denne livsfortælling. Naturligvis er der svigt i alles liv, og engang imellem taler de om skyld. Men er der noget at fortryde, er det ofte i forhold til andre mennesker. Brudte relationer i familien eller blandt venner. Og så kan man måske nå at forsone sig og bede om tilgivelse. fortsætter danmark side 2 Redigeret af Mie Petersen Sommerhøjskole på Sorø Akademi ”Når mennesker mødes” Swing trappeliften fra ThyssenKrupp Encasa Dit hjem føles som en velkendt trøje. Her har du oplevet glæder og sorger. Hvert rum vækker sine egne minder. Du kender alle i nabolaget, og alle kender dig. Du kunne JLLFUOLFEJHBUÜZUUFNFOUSBQQFSOFCFHZOEFSBUHJWF problemer. Du står overfor et dilemma. Flytte, bare fordi det bliver vanskeligt at gå på trapper? Hvad med en trappelift fra ThyssenKrupp Encasa? Medvirkende: Lars Thorkild Bjørn, fortæller og foredragsholder; Agner Frandsen, forfatter, tidl. provst; Niels Thomsen, tidl. rektor; Anne Mette Villumsen, museumsinspektør, Margrete Auken, sognepræst, medlem af EU-parlamentet og Hasse N. Jørgensen, provst og sognepræst. Ring gratis 80 - 81 11 11 Løgumkloster Refugium 6240 Løgumkloster. Tlf. 74 74 33 01 www.loegumkloster-refugium.dk Refugiet er åbent året rundt for kortere eller længere ophold, individuelle og grupper. Tre indholdsrige dage i smukke omgivelser med foredrag, koncert, rundvisninger, måltider samt festmiddag. Mød Henrik Day Poulsen, Synne Garff, Tom Christensen, Eva A. Selsing, Kristian Østergaard, Kathrine Ærtebjerg, Arne Hardis og Janina Katz. Dato: 4. juli – 6. juli 2012. Pris: 1850 kr. Pris inkl. overnatninger: 2650 kr. Arrangør: Sorø Sogns Menighedsråd Se program med tilmeldingsinformation på www.soroe-sogn.dk eller tlf. 57 83 26 20 Livet i bevægelse. 1BTTFSUJMFOIWFSUSBQQFTJOEJWJEVFMMFNlM 4JLLFSPHLPNGPSUBCFM &OLFMUEFTJHO Ring gratis 80 - 81 11 11 eller besøg www.tk-encasa.dk Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Poul Nielsen Danmark | 3 Ny forældreansvarslov får blandet modtagelse Efter heftig kritik af forældreansvarsloven er politikerne nu klar med en række ændringer. Men det får næppe debatten til at forstumme, for meningerne om lovrevisionen er stærkt delte Af LArs Henriksen [email protected] Striden om, hvad der er bedst for børnene, når deres forældre bliver skilt, er langt fra slut. Så meget står klart efter en meget blandet modtagelse af den reviderede forældreansvarslov, som alle partier i Folketinget nu sender ud til høring. Loven blev vedtaget i 2007 for at få fraskilte forældre til at samarbejde mere om børnene og for at styrke fædres retsstilling, så fælles forældremyndighed blev det nye udgangspunkt. Men virkeligheden viste hurtigt, at en del forældre ikke kunne forvalte ansvaret for at klare konflikterne selv. Antallet af skilsmissesager steg, og børnene led. For at imødegå kritikken vil politikerne nu udvide myndighedernes mulighed for at ophæve den fælles myndighed, hvis forældrene ikke kan samarbejde. Samtidig skal der være grænser for, hvor mange gange man kan lægge sag an for at opnå forældremyndigheden, og undersøgelser af barnets behov og forældrenes evne til at yde omsorg skal opgraderes. Men det er blot at rulle udviklingen tilbage, mener Foreningen Far, som var blandt dem, der kæmpede hårdest for at få indført fælles forældremyndighed. "2007-loven var et kvantespring fra en virkelighed, hvor det var en formsag for moderen at få fuld myndighed. Siden har en lille, hård kerne udnyttet loven til at fastholde en konflikt om børnene, men langt de fleste kan jo godt finde ud af at samarbejde. Med de nye ændringer frygter vi, at den hårde kerne af egoistiske forældre vil vokse sig større, fordi de nu har fået bedre muligheder for at vinde hele forældremyndigheden," siger talsmand Lars Hansen. Annette kronborg er lektor i familieret på Københavns Universitet og ekspert i forældreansvarsloven. Hun er også frustreret, men af den modsatte grund: Hun synes slet ikke, ændringerne går langt nok. Stod det til hende, blev fælles forældremyndighed helt afskaffet, så snart forældrene går fra hinanden. "Det, der er brug for, er et grundlæggende opgør med tanken om, at et barn har ret til begge forældre. Der er ingen faglig begrundelse for, at det skulle være det bedste for barnet. Tværtimod. Hvis det er entydigt, hvem der har myndigheden, får konflikterne ikke lov til at trække sådan ud," siger hun og kalder lovændringerne for i bedste fald et minimalt skridt i rigtig retning, men også en understregning af politikernes be- hov for fortsat at opdrage befolkningen ud fra værdier, der ikke harmonerer med virkeligheden. I både Børns Vilkår og Børnerådet mener man dog, at lovændringerne netop hjælper med at forbedre hverdagen for mange skilsmissebørn. Næstformand i Børnerådet Mads Roker Clausen påpeger, at politikerne i 2007 gik direkte imod børneorganisationernes faglige anbefalinger, men efter at have stået stejlt på princippet om fælles myndighed har de nu lyttet. "Vi er meget positive over for ændringerne, fordi muligheden for at skære børnene midt over blot for at tilfredsstille begge forældre nu bliver mindre. Vi har fortsat til gode at se, om der følger ressourcer med de mange gode intentioner, men vi tror på, at den nye lov vil blive en klar forbedring af forholdene for de skilsmisseramte børn," siger han. Annonce GODNAT OG SOV GODT… Slip af med dine søvnproblemer Har du som mange danskere problemer med at sove, findes der nu en effektiv løsning. Få din naturlige nattesøvn Sedaforte er et plantebaseret sovemiddel med hele 3 udvalgte planter, kamille, melissa og humle. Herved opnår man tredobbelt virkning, og derfor kan du få en god og naturlig nattesøvn. Sov godt og bliv frisk Sedaforte gør det lettere at falde i søvn, og når du sover, sørger produktet for, at du får en god og afslappende søvn, så du ikke vågner flere gange i løbet af natten. Sedaforte virker afslappende og ikke sløvende og er derfor en god idé til dig, der gerne vil sove godt og vågne frisk og udhvilet næste morgen. Det gør Sedaforte Giver en rolig nattesøvn Virker afslappende Sløver ikke Vågn frisk og udhvilet Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Sedaforte - 60 dages forbrug for kun kr. 85,- Godnat og sov godt 8500 Halv pris Prøv Sedaforte - 60 dage til halv pris kun kr. 85,- Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt friske forsyninger af Sedaforte hver 2. måned for kun kr. 169,-. Du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Bestil på telefon 82 30 30 40 hverdage fra kl. 8 - 16 eller på www.wellvita.dk Produktet leveres direkte til din postkasse sammen med et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse. Vintersol over Limfjorden En slankekur der virker Endeligt er det noget, som virker! Den har vi hørt før vil du fleste måske tænke – men denne gang er der noget om snakken. Naturproduktet Fibramin har lige opnået en godkendelse for sin slankende effekt hos EU’s ekspertpanel som det første produkt nogensinde. Vil man gerne tabe sig, er det naturligvis meget vigtigt, at man ikke hele tiden er sulten. For det er jo ofte sulten, der får en til at spise for meget og forkert. Den lette vej til vægttab Fibramin er en helt ny mulighed for dig, som gerne vil hurtigere ned i vægt. 0 VINTEREN VISTE SIG mange steder i landet i går atter fra en af sine flotteste sider med en skyfri himmel og en vintersol, hvis lys blev reflekteret af den is og sne, der findes over det meste af landet. Her er vi ved Oddesund Fyr i Limfjorden nær Struer, hvor man for alvor kunne mærke, at dagen nu er blevet mere end to timer længere siden årets korteste dag i december. Også i dag vil der de fleste steder være mulighed for at nyde solen og et vintervejr, der byder på nogen sol og temperaturer lige under frysepunktet. – Foto: Jens Bach. Plejehjemsbeboere skal i arbejdstøjet Plejehjemsbeboere skal lave mad, gøre rent og vande planter for at undgå at kede sig. Sådan lyder anbefalingerne i en rapport fra Ældrekommissionen Af nAnA fiscHer og rikke gjøL MAnsø /ritzau/ Er du pensioneret snedker, skal du have lov til at file spisebordet af, når du kommer på plejehjem, og er du gammel gartner, skal du finde hækkeklipperen frem. Aktiviteterne på landets plejehjem er ofte alt for få, og det skal der laves om på. Sådan lyder anbefalingerne fra Ældrekommissionen, der efter over et års arbejde i går offentliggjorde en rapport om ældres trivsel, hvor den kommer med 43 anbefalinger til ældreplejen. "De steder, hvor der er svagheder, drejer det sig om, at der skal flere aktiviteter ud på plejehjemmene – der er for dødt, simpelthen," siger Bjarne Hastrup, formand for kommissionen og direktør i Ældre Sagen. "Der er for mange, der føler sig ensomme, og man er selv- følgelig hjælpeløs, når man kommer til et plejehjem," fortsætter han. Derfor gælder det om, at personalet har fokus på, hvad de enkelte beboere kan bidrage med. "Der er jo mange ældre, der kan mange ting og har mange ressourcer. Brug dog de færdigheder på plejehjemmene. Vi har for eksempel hørt om, at tidligere gartnere eller folk, der bare har været interesseret i haven, er blevet inddraget i at passe og pleje haven," siger Bjarne Hastrup. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) mener, at det er helt naturligt, at man giver folk mulighed for at vise, hvem de er, og hvem de har været. "Hvis man overhovedet kan holde sig i gang og være med, er det da fint, at de ældre kan få livskvalitet og stolthed på den måde. Det tror jeg, at mange vil få fornøjelse af," siger ministeren. hans pressekontakt. Det er et princip. Den tidligere statsminister vil dog gerne stille op til afhøring, hvis han bliver indkaldt af den kommission, som skal granske Danmarks deltagelse i krigen i Irak fra 2003. /ritzau/ sklerose, viser en opgørelse fra Scleroseforeningen. 12.500 danskere er ramt af sygdommen, mens det for bare tre år siden kun var 7500. Stigningen hænger sammen med, at patienterne lever længere med sygdommen, og at diagnosen bliver stillet tidligere i forløbet. Det er samtidig overraskende, at kvinder bliver oftere ramt end mænd. Derfor bliver der i øjeblikket forsket for at se, om noget hormonelt skulle være skyld i stigningen. /ritzau/ KoRt nyt Fogh tager mundkurv på i fangesag Anders Fogh Rasmussen (V), som var statsminister under Irak-krigen, vil ikke fedtes ind i den aktuelle sag om, hvor mange fanger der blev pågrebet af danske soldater. Fogh, som i dag er generalsekretær i Nato, vil ikke kommentere noget som helst, der har med dansk politik at gøre, oplyser Flere danskere får sklerose Flere og flere danskere får Rettelse Vi skrev i går i en anmeldelse af filmen ”The Descendants”, at den har premiere i denne uge. Det er imidlertid først på torsdag, at man kan se filmen med George Clooney i biografer over hele landet. Kristeligt Dagblad beklager fejlen. Fibramin giver en naturlig mæthedsfornemmelse så det bliver meget lettere at tabe sig. Det eneste, man skal gøre, er at tage 2 tabletter 3 gange om dagen. På den måde opnår man en naturlig mæthedsfornemmelse, og det vil man hurtigt kunne se på vægten, som reduceres. Dokumenteret effekt Fibramin indeholder er specielt fiberstof, der opsuger det vand du tager sammen med tabeletterne. På den måde får du en naturlig mæthedsfornemmelse, som gør, at du kan tabe dig den at være sulten. Mange glemmer faktisk, at de er på slankekur, når de bruger Fibramin. Men efter et par måneder vil man kunne se og måle resultatet – ofte uden at man har bemærket det. Et studie foretaget med planten i Fibramin dokumenterer, at effekten af et ønsket vægttab stiger med helt op til 60%, når man bruger Fibramin tabletterne. Vil du også prøve? Fibramin forhandles i Danmark af helsevirksomheden Wellvita på hjemmesiden www.wellvita.dk. Du kan også ringe til Wellvita på telefon 82 30 30 40. Produktet koster 199,- for 1 måned. Sådan virker det Fibramin tabletterne indeholder et helt specielt og naturligt fiberstof fra planten konkjakrod. Naturlig mæthed Dette fiberstof kan i maven optage det vand, du tager sammen med tabletterne. På den måde fyldes maven med sunde fibre, så du får en naturlig mæthed og derfor spiser mindre, uden at du egentligt tænker over det og kan tabe dig meget lettere. Øger vægttabet op til 60% Et studie foretaget med indholdsstoffet i Fibramin viser, at effekten af et vægttab stiger med op til 60%, når du bruger Fibramin. Studiet foretaget på planten i Fibramin er så omfattende, at Fibramin netop har fået godkendt indholdsstoffet af EU’s ekspertpanel for sin slankende effekt. Det er første gang nogensinde, at et plantestof opnår en godkendelse for sin slankende effekt. Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 4 | Etik Denne side er redigeret af Michael Sørensen genbrugsetik Gør genbrugstøj mere skade end gavn i fattige lande? Når vores aflagte tøj fra garderoben ender på et støvet marked i Afrika, spænder vi ben for udviklingen af en lokal tøjindustri. Det siger både forskere og Røde Kors. Men alternativet er, at folk ikke får tøj på kroppen – eller tvinges til at købe dårligt tøj fra Kina Af TobiAs sTern JohAnsen [email protected] 26-årige Rie Ljungmann har proppet tre sorte plasticsække med tøj. Ud ryger et par arvede støvler i kernelæder, en vinterjakke og nogle sweatre, som var flotte sidste vinter, men ikke helt har kunnet følge med modens omskiftelighed. Den unge studerende er lige flyttet fra et større værelse til et værelse på 10 kvadratmeter i et kollektiv på Nørrebro i København. Pladsen er trang, og tøjet skal fylde så lidt som muligt. Derfor har hun ryddet ud, og sækkene skal i genbrugscontaineren. Om det er Kirkens Korshær, UFF eller Røde Kors, der får glæde af dem, går hun ikke op i. Hun tager den container, der står rundt om hjørnet. "Det er den nemmeste måde ikke at få dårlig samvittighed på. Der er ikke noget i vejen med det, ud over at jeg ikke gider gå i det længere, og så kan det være, at en ude i verden kan få glæde af det." Rie Ljungmann er flyttet otte gange, og hver gang har hun samlet det tøj, der ellers er henvist til en fast plads nederst i skabet, og givet det til en af organisationerne. "Men jeg ved faktisk overhovedet ikke, hvad de gør med det. Jeg har ikke reflekteret ret meget over, hvor det tøj kommer hen," siger hun og tilføjer efter en kort tænkepause: "Det er generelt for mange nødhjælpsorganisationer, at de har en eller anden slagside. Måske ignorerer jeg bare den slagside." Rie Ljungmanns fornemmelse for slagsider er ikke Tirs-tors 19.30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15 Bill. 33 25 50 75 og www.detnyteater.dk Sæsonens største og festligste musical TegnIng: PeTeR M. Jensen PRAGTOPSÆTNING – EN OVERDÅDIG AFTEN Jyllands-Posten RASENDE SJOV OG ALDELES OVERVÆLDENDE Ekstra Bladet grebet ud af det blå. En af slagsiderne ved de massive mængder af indsamlet genbrugstøj kom frem forleden, da Kristeligt Dagblad kunne fortælle, at Kirkens Korshær årligt sender 450 ton tøj, hvoraf meget er velholdt, til forbrændingen. Fremover vil korshæren samarbejde med Dansk Balkan Mission, som kører det overskydende tøj til fattige i Rumænien og Ukraine. Andre humanitære organisationer, som indsamler genbrugstøj, eksporterer i forvejen mange hundrede ton tøj til udviklingslande. Alene Dansk Røde Kors indsamler årligt 5500 ton tøj, hvoraf cirka 1100 ton – svarende til cirka 75 fyldte containere – sendes til fattige lande. Tallet bliver betydeligt større, hvis man ser på, hvor meget Røde Kors internationalt sender af sted. Men alle problemer er ikke dermed løst. For det kan gøre mere skade end gavn at eksportere tøj til udviklingslande, fortæller forskere. "Gør man for eksempel, som Tvind (UFF, red.) har gjort, og sælger tøjet billigt lokalt, ja, så kan man risikere at undergrave den lokale tøj- Læserarrangement MEGET VELLYKKET OG HYLENDE MORSOM Sjællandske PJASKENDE GOD MUSICAL Metroxpress OVERDÅDIGT UDSTYRSSTYKKE B.T. Glasmuseet Ebeltoft Særarrangement for Kristeligt Dagblads læsere DRØNFLOT UNDERHOLDNING Berlingske Kristeligt Dagblad inviterer i samarbejde med Glasmuseet Ebeltoft læserne til at opleve udstillingerne ”Studier i orden og kaos” og ”Venice. 3 Visions in Glass”. Stine Bidstrup, som udstiller på ”Studier i orden og kaos”, vil på en guidet tur fortælle om arbejdet med værkerne og om mødet mellem mønsteret, rummet og synet. Vi oplever også, hvordan fortid og nutid mødes i en række værker fra Venedig, når håndværksmæssig tradition, nedarvet gennem generationer, forsynes med moderne formsans og æstetik. KORS HVOR ER DET FLOT Børsen Efter særarrangementet, som også inkluderer kaffe og lagkage, vil der være mulighed for at udforske museet på egen hånd. Tid og sted: Søndag den 26. februar kl. 13.30-15.30. Glasmuseet Ebeltoft, Strandvejen 8, Ebeltoft. Pris for entré, omvisning og kaffe- og kagebord er 140 kroner, som betales på selve dagen. Tilmelding sker til Kristeligt Dagblads abonnementsafdeling på telefon 33 48 05 05. Tilmelding er nødvendig, da deltagerantallet er begrænset. Se og hør mere på www.detnyteater.dk Hovedsponsor og tekstilindustri. Eller i hvert fald bidrage til, at man forvrider det lokale marked, idet små butikker og gadesælgere mister salg og dermed indtægt,” siger Søren Jeppesen, ph.d. ved CBS i København, hvor han forsker i udvikling af virksomheder i u-lande. Det er vigtigt at skelne mellem, om tøjet dækker et akut behov, eller om det blot sælges billigt til udviklingslande, påpeger forskerne. Går det til jordskælvsofre i Tyrkiet, ekstreme kuldesituationer i Hviderusland eller til flygtningelejre eller børnebyer i Afrika, hjælper det mennesker i en akut situation. "Og så kan det være en winwin-situation,” siger Stig Jensen, centerleder og lektor ved Center for Afrikastudier, Københavns Universitet. "Men det, vi ofte ser i Afrika, er, at organisationer sælger genbrugstøj på det globale genbrugsmarked, hvor det sælges videre til de enkelte lande. Genbrugstøj har en tendens til at være uforholdsmæssigt billigt i forhold til, hvor god kvaliteten er. Det kan meget lokalt tøj ikke konkurrere med. Så det er farligt at kyle en masse billigt tøj i hovedet på dem i den tro, at vi nødvendigvis hjælper dem," siger Stig Jensen. Den tendens bekræfter Leif Madsen, missionær gennem mange år i Nakuru, Kenya: "Når vi går rundt i Nakuru, ser vi brugt tøj overalt. Der er hele gader, hvor de kun sælger genbrugstøj. Der er nogle lokale fabrikker, som syr tæpper og skoleuniformer, men ellers ser vi ikke meget tøj, der er kenyansk produceret." Røde Kors er blandt sværvægterne i Danmark, når det gælder eksport af genbrugstøj til fattige lande. Organisationen sender årligt 4500 ton indsamlet tøj ud af landet. Noget går direkte til nødhjælp. Men størstedelen bliver solgt til højestbydende på det globale genbrugsmarked for at rejse penge til nødhjælp. Via genbrugsmarkedet sælges meget af tøjet som pudseklude til vestlige lande, mens cirka 1100 ton sælges videre via mellemmænd til fattige lande, især i Afrika. Røde Kors følger tøjets rejse for at sikre, at det ikke havner på en eller anden kajplads i Somalia, hvor de stærkeste hiver det til sig. Men chefen for kommercielle aktiviteter i Dansk Røde Kors, Tina Donnerborg, erkender, at tøjeksporten er fuld af dilemmaer. "Man kan godt være bekymret for, om man underminerer tekstilmarkedet i det pågældende land. Det er en vanskelig balance, som vi og andre nødhjælpsorganisationer konstant diskuterer. Man kan godt indvende, at vi er med til at opretholde, at der ikke udvikles et tekstilmarked," siger hun. Men på den anden side: Analyser fra blandt andre Oxfam, den ansete internationale sammenslutning af udviklingsorganisationer, viser, at det lokale tøjmarked i Afrika er så lille, at landene ikke selv ville kunne klæde deres egen befolkning på. Desuden arbejder kineserne sig mange steder ind på tøjmarkedet i et omfang, så det ikke ville skabe grobund for et afrikansk tekstilmarked, hvis Røde Kors stoppede sin eksport, siger Tina Donnerborg. "Det, der vejer tungest, er, at afrikaneren kan få tøj på kroppen. Vurderingen i øjeblikket er også, at det er en kæmpestor miljøbelastning at starte tekstilproduktion, særligt når det drejer sig om bearbejdning af bomuld. Derfor må vi sige, at det er en god ting at eksportere tøjet til genbrug," siger hun. Afrikaekspert Stig Jensen medgiver, at billigt tøj fra Kina flere steder udgør en større trussel end genbrugstøjet fra Vesten. I Zimbabwe er den lokale industri totalt udkonkurreret af kinesisk tøj, og Tanzania og Zambia går samme vej. Men så meget desto større er behovet for at fremme en lokal industri frem for at presse landene yderligere med billigt tøj fra Vesten, siger Stig Jensen og tilføjer, at meget af det kinesiske tøj i øvrigt er noget ragelse. "Vejen frem er at handle med Afrika frem for at give dem almisser," siger han. Som dansker kan man støtte de danske firmaer, der in- u g e n s e t i ks p ø r g s m å l � Skal man fortsat give sit genbrugstøj til organisationer, som sender det til fattige lande? stem på etik.dk vesterer i små industrier i Afrika. Eller ganske enkelt købe tøj fra Afrika på internettet. Stig Jensen peger også på, at det afrikanske behov for tøj til en vis grad er et vestligt påhit. "For mange afrikanske børn er det slet ikke rart at have tøj på – de løber gennem floden, og så er det vådt og tungt. Så man skal passe på med at sige, at de har behov for alt det tøj. Det er behov, vi til dels selv har skabt," siger han. Vender man blikket mod Danmark, er der desuden masser af udækkede behov blandt socialt udsatte, mener ph.d. Søren Jeppesen. ”Man kunne være endnu mere til stede på herberger og i fixerum for narkomaner og også uddele tøj til folk med en meget lav indkomst. Nogle ville nok råbe højt om, at det er undergravende for konkurrencen. Men behovet er der – selv om mange organisationer gør en stor indsats." På sigt kunne man også beholde alt overskydende genbrugstøj herhjemme og genbruge råmaterialet på samme måde, som vi genbruger flasker, pap og papir. Det siger civilingeniør Nynne Nørup, som har skrevet speciale om genanvendelse af kasserede tekstiler. "Polyester kan for eksempel genanvendes 100 procent. Der har bare ikke været meget fokus på det, hverken politisk eller fra industriens side, så vi mangler teknologien til at skille blandede tekstiler fra hinanden," siger hun. Tilbage på Rie Ljungmanns værelse i Nørrebro-kollektivet er de tre plasticsække klar til at blive smidt i genbrugscontaineren. "Så slipper jeg i hvert fald for dårlig samvittighed. Men det er da vanskeligt at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. De, der har ansvaret for tøjet, har styr på det. Håber jeg." ugens etikspørgsmål Skal pædagoger på bosteder for handicappede hjælpe med at formidle kontakt til en prostitueret? Resultatet af denne uges afstemning på etik.dk. I alt har 2416 brugere afgivet deres stemme. Nej 39 % Ja 53 % Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Kirke&Tro | 5 Denne side er redigeret af Claus Overlund Eksperter bakker op om skolebibel Bibelselskabets undervisningsmateriale blev i går kritiseret af religionshistorikere for at være missionerende og ufagligt. Men flere eksperter mener godt, at man kan bruge Skolebibelen til undervisning i folkeskolen Af John nIssen [email protected] JensAndré Herbener og Mi kael Rothstein kritiserede i Kristeligt Dagblad i går Skole bibelen, som Bibelselskabet sidste år udgav, og som bliver anvendt til kristendomsun dervisningen i flere folkesko ler. De mener, den er "desig net til mission" og vil have den fjernet fra folkeskolen, så der kan komme "vandtætte skotter mellem religiøs og faglig undervisning". Flere eksperter mener dog ikke, at Skolebibelen er ueg net til brug i folkeskolen. Tim Jensen, lektor i religi onsstudier på Syddansk Uni versitet, har det forbehold, at WW Det er et stort halløj for ingenting, og kritikken er skudt over målet. anDers KlOstergaarD petersen, prOFessOr veD religiOnsviDensKab på aarhus universitet han ikke selv har læst Skole bibelen. Principielt mener han dog, at materiale an vendt i folkeskolen skal være transparent, så det er tyde ligt, om man benytter materi ale fra for eksempel Sciento logys forlag eller et forlag til knyttet folkekirken. Så kan De søgende vil have muligheder for handling læserne selv afgøre, hvorvidt det har en betydning for den tekst, de læser. "Jeg vil mene, at man i de yngste klasser i folkeskolen næppe kan forlange, at ele verne selv kan udvise kilde kritik. Det må man satse på, at læreren har styr på. Man kan godt kritisere bogen, som mine to udmærkede kolleger gør, men man skal også hu ske, at der er et mellemled, som er læreren." Anders Klostergaard Peter sen, professor i religionsvi denskab på Aarhus Universi tet, har heller ikke læst Skole bibelen. Han medgiver, at den autoriserede 1992over sættelse af Bibelen, som er en del af Skolebibelen, blev la vet med landets kirker for øje, som JensAndré Herbener på peger i sin kritik. Men det be tyder ikke, at den dermed er uegnet til kristendomsunder visningen i landets folkesko ler. "Det kan ikke hidse mig op, at man bruger den, overhove det ikke, for så kunne man bare have lavet en alternativ videnskabelig oversættelse, og det har man jo ikke gjort. Hvis man sammenligner oversættelsen med udvalgte dele af Bibelen, som Herbe ner har oversat videnskabe ligt, er der ikke den store for skel." Derfor er kritikken ifølge Anders Klostergaard Petersen også for voldsom. "Det er et stort halløj for in genting, og kritikken er skudt over målet. Hvis man deri mod kunne påpege, at der var foretaget den ene eller den anden manipulation, var det noget andet. Men det kan man ikke. Der er ganske få eksempler. Altså, vi taler om folkeskolen, hvor det bare handler om, at børnene får et mere grundlæggende kend skab til teksterne. Det er at skyde spurve med kanoner, selvom jeg er enig i, at man i skolen skal kigge på Bibelen som en kulturel tekst, lige som alle andre oldtidstek ster." Signe Elise Bro, formand for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, kender til flere af Bibelselskabets ud givelser og vurderer dem som troværdige. "Det, jeg kender, er på et højt niveau og sobert. Jeg sy nes ikke, at Bibelselskabet normalt er missionsk eller tendentiøst i sine udgivelser." Hun har ikke et indgående kendskab til bibelleksikonet og bibelguiden, som findes i Skolebibelen, men de to bibeloversættelser i bogen ser hun ingen problemer i. "Så længe det bare handler om Bibelen og ikke bibellek sikonet og bibelguiden, er det i hvert fald uproblematisk at bruge det i undervisningen i folkeskolen. De to oversættel ser fra Bibelselskabet er fi ne.” BiBelselskaBets oversættelse 3 Verdens skabelse (Første Mosebog) kap. 1 3 v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 3 v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Note: Anden mulig oversættelse: og Guds storm jog hen over vandene. alternativ oversættelse 3 Da Gud begyndte (1. Mosebog) kap. 1 3 1. Da Gud begyndte at skabe himlen og jorden – 3 2. verden var da kaotisk og øde, mørke var over Tehoms (*) flade, og en stormvind fra Gud fejede hen over vandets overflade Note: "Tehoms" (teho\m); "Tehom" er i den hebraiske bibel (formodentlig) en mytologisk betegnelse for det kosmiske kaoshav, der opfyldte verden i "urtiden"... KilDe: Det hebraisKe bibelOversættelsesprOjeKt (Det KOngelige bibliOteK Og C.a. reitzels bOghanDel Og FOrlag) OMVISNING FOR BØRN kl. 13 hver dag i uge 7 KULTURKLIK.DK DIT KLIK TIL MUSEER OG OPLEVELSER Få overblik over aktuelle udstillinger og arrangementer, og find inspiration til nye oplevelser i kulturens verden på ny webside Åbent hver dag i vinterferien (12. -17. feb) kl. 13-17 Den nye spiritualitet har forklaringer og handlingsanvisninger. Hvad har folkekirken? CHRISTIANSBORG SLOT Bredgade 62, 1260 Kbh. K ons-fre 13-17 • søn 13-17 DE KONGELIGE REPRÆSENTATIONSLOKALER | RUINERNE GOBELINERNE | DE KONGELIGE STALDE www.museion.ku.dk Åbent alle dage i uge 7 og 8ëFKULVWLDQVERUJVORWGN ♥♥♥♥♥♥ Regent i 40 år RIDDERVÆRKSTED I UGE 7 VINTERFERIE & EGYPTISK VÆRKSTED Oplevelser i vinterferien www.glyptoteket.dk • Skattejagt • Lav din bamse om til en mumie! • Magiske amuletter 11.2 - 19.2 (lukket mandag) Gratis Vinterjazz koncerter på Scenen / 11. og 12. februar Fantasi og kreativitet i Børnenes Værksted / 11. – 19. februar Gratis børneomvisninger / 13. – 18. februar Børneudstillingen Liv og døden Og meget mere… Få hele programmet på www.smk.dk Cykelartisteri i verdensklasse JIMMY ENOCH Cirkusmuseet 13-17. feb. Kl. 11.00 Billetreservation: [email protected] www.cirkusmuseum.dk $JSLVTNVTFFUt)PWFEQPSUFOt)WJEPWSFt entre: børn kr. 10 & voksne kr. 35 vinterferie 2012 Set i den sammenhæng vir ker den folkekirkelige teologi ofte noget abstrakt og hver dagsfjern, og det personlige (12.-17. februar) kl. 13-17 BLIV FORBRYDERBARN 14. & 16. februar kl. 1100 - 1600 WW Sagt lidt firkantet tilbyder folkekirken set med den spirituelles briller måske for meget tilfældighed og for lidt mening og mulighed for udvikling. Åbent i hver dag i vinterferien hvem er tyven 13. & 15. & 17. februar kl 1100 & 1230 & 1400 I disse tiår vin der en ny spiri tualitet frem blandt dan skerne. Den dækker over en række for skelligartede forestillinger og praksisser, men er grundlæg gende kendetegnet ved øn sket om at søge dybere ind i tilværelsens mysterier og øn sket om at forbinde hverda gen med et andet og større livsperspektiv. Den spirituelle søgen går altid gennem den enkelte og er tæt forbundet med udvikling. Det er en grundtanke i mange af de bøger, der i disse år bliver solgt i bestseller antal, at personlige kriser og livshændelser skal ses som udviklingspotentialer og ofte også, at der i enhver hændel se ligger en form for højere mening gemt. Det er så op til det enkelte menneske at ran sage sig selv for at få indsigt i denne mening: Hvad er den ne sygdom et tegn på? Hvor skal denne krise bringe mig hen i min personlige og ånde lige udvikling? Den spirituelle strømning viser sig ifølge flere iagttagere både som en ny åbenhed over for kristendommen som kilde til mening og større livssam menhæng og i mindre grad over for folkekirken. Men den viser sig også som en ny og stor udfordring for kirken. Selvhjælpsbøger og psyko logiskspirituel litteratur er fulde af handlingsanvisnin ger og forklaringer på, hvor for ting går, som de går. De tilbyder teknikker til at træn ge ind bag ved sindets og kroppens mysterier og tek nikker til at handle sig ud af kriser, sygdom og daglig modgang. De anviser meget ofte personlig forbedring gennem personlig vækst. MEDICINSK MUSEION FÆLLEDVEJ 20, 2200 KØBENHAVN N [email protected] BESØG Tlf. 35 36 88 88 - www.politimuseum.dk Af Iben KrogsdAl menings og vækstperspek tiv, som er så vigtigt for man ge i dag, kan være svært at få øje på. Sagt lidt firkantet til byder folkekirken set med den spirituelles briller måske for meget tilfældighed og for lidt mening og mulighed for udvikling. Det er langtfra alle præster, der i dag vil mene, at der er en gudgiven mening (et ud viklingsperspektiv) med tra giske hændelser i et menne skeliv. Og det er kun få folke kirkepræster, der vil mene, at en eventuel mening er til gængelig for mennesker. Den mest udbredte folkekirkelige holdning er snarere, at Gud er hos mennesker i krisen og tragedien, men at han ikke sender den, for at mennesker skal blive klogere på sig selv eller komme videre i deres spirituelle udvikling. Nogle kirker står uden tvivl stærkere rustet end andre til at imødekomme spiritualite tens efterspørgsel på konkret og personlig mening. Hvor den folkekirkelige teologi er yderst forsigtig med at lægge gudgiven mening ned over hverdagslivet, er især den ka rismatiske kristendom ander ledes optaget af at bygge bro mellem hverdagslivets hæn delser og en guddommelig vilje. De seneste års vækst i ka rismatiske valgmenigheder vidner muligvis om, at denne evne til at forbinde det kon krete med det bagvedliggen de tiltaler stadig flere, ikke mindst blandt de yngre. Fra folkekirkeligt hold har man taget en række nye tiltag for at komme den spirituelle søgen i møde. Ansættelsen af funktionspræster, der skal varetage åndelig vejledning og arbejde med pilgrimsguds tjenester, rejser og retræter, er et kendt eksempel. Denne form for nytænkning vidner om, at der er gode kræfter i gang med ikke bare at imøde komme det, der kommer ude fra, men også med at gentæn ke og bevæge kristendom men så at sige inde fra folke kirken selv. Hvis de nye prak sisser vinder indpas, vil de gi vetvis komme til at bevæge teologien i nye retninger. Det bliver en stor udfor dring for folkekirken i de næ ste år at forholde sig til den stigende efterspørgsel på per sonlige udviklingsperspekti ver i en kristen sammen hæng. Spørgsmålet er imid lertid, hvordan folkekirken kan eller vil bringe den enkel tes erfaringsverden og udvik ling mere i centrum uden samtidig at give køb på den grundtanke, at livets veje ik ke altid lader sig forklare, heller ikke ud fra et person ligt vækstperspektiv. BREDGADE 62 www. museion.ku.dk Politimuseet kirkeanalyse MEDICINSK MUSEION Aktiv vinterferie i uge 7 Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Hørsholm Den 12. - 19. 2. www.jagtskov.dk Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 6| Udland Denne side er redigeret af Mie Petersen national Prayer BreakFast 2 Der er noget tankevækkende ved at overvære nogle af verdens mægtigste mænd bøje hovederne og folde hænderne. Det var tredje gang, at præsiden Barack Obama talte ved National Prayer Breakfast. – Foto: Scanpix. 33Begivenheden3finder3sted3 hvert3år3i3begyndelsen3af3februar3 i3den3amerikanske3hovedstad,3 Washington,3D.C.3Begivenheden,3 der3direkte3oversat3betyder3"den3 nationale3bønsmorgenmad",3 fandt3sted3første3gang3for3603år3 siden.3Præsident3Dwight3D.3 Eisenhower3stiftede3National3 Prayer3Breakfast,3og3i3dag3står3en3 gruppe3af3Kongressens3medlemmer3som3værter.3Den3siddende3 præsident3er3altid3en3af3to3hovedtalere.3Mere3end330003deltager3 fra3USA3og3udlandet.3Formålet3er3 at3fokusere3på3"bønnens3magt"3 og3det3"moralske3og3åndelige3element3i3livet",3så3alle3deltagere3kan3 blive3mindet3om,3"at3det,3der3forener3os,3er3større3end3det,3der3 adskiller3os",3som3arrangørerne3 formulerer3det.3 Til morgenbøn med Obama En gang om året mødes amerikanske politikere til fælles bøn med ledere fra USA og udlandet. Den amerikanske præsident deltager og taler om sin tro. Chefredaktør Erik Bjerager var med, da Kongressen i sidste uge inviterede til National Prayer Breakfast Erik BjEragEr skrivEr fra Washington, D.C. [email protected] Det er så langt fra en dansk og europæisk virkelighed, som tænkes kan. Godt 3000 amerikanske toppolitikere på tværs af de politiske skel, ledere og repræsentanter fra erhvervs- og kulturlivet og nogle hundrede deltagere fra udlandet sætter hinanden stævne for at bede sammen. I Danmark ville det være utænkeligt. I USA er det næsten utænkeligt, at det ikke skulle finde sted. Den årlige National Prayer Breakfast har i 60 år været omdrejningspunktet for en del af diskussionen om forholdet mellem religion og politik i USA. En invitation til denne begivenhed er en lynlektie i troens afgørende betydning for amerikanerne og for det politiske liv i landet. Balsalen på Washington Hilton, der er et af den amerikanske hovedstads største hoteller, kan huse de mange mennesker ved store runde borde, og det gør den hvert år i begyndelsen af februar, når en gruppe kongresmedlemmer inviterer til morgenmad og bøn. Et fænomen, der har til formål at sætte fokus på troens og bønnens betydning i særligt det politiske arbejde. I alle årene har den siddende præsident været den ene af to hovedtalere, mens den anden tale har været holdt af så forskellige personer som Mother Teresa, rocksangeren Bono fra U2, den nu afdøde premierminister i Pakistan Benazir Bhutto og den nu tidligere britiske premierminister Tony Blair. Et fælles tema for alle taler gennem årene har været troens og bønnens betydning for samfundslivet. På denne regnvejrsvåde torsdag i februar i Washington, D.C., hvor den amerikanske valgkamp udkæmpes stadig hårdere i medierne, strømmer politikere fra begge fløje og gæster fra alle stater og 130 lande så igennem sikkerhedskontrollen på Hilton til denne særprægede og overvældende begivenhed i amerikansk politik. Den er en indføring i amerikanernes meget stærke forankring i troen på Gud og i deres ubesværede – og for en dansker noget overvældende – evne til at tale frit om den. Gaderne omkring hotellet har af sikkerhedsgrunde været afspærret siden klokken fem om morgenen. Netop her på Hilton blev Ronald Reagan skudt i 1981, men overlevede, og historien går, at Reagan, der var republikaner og kendt for sin humor, på operationsbordet kiggede på lægerne, der stod klar med knivene, og sagde: "Jeg håber virkelig, at I alle er republikanere." Lægerne skulle havde svaret: "I dag er vi alle republikanere, hr. præsident." Og det er netop den fordragelighedens ånd, som mødets arrangører i dag håber vil sprede sig blandt deltagerne. Nu sidder vi så ved bordene, her inden klokken 7.15, da det i højtalerne annonceres: ”Mine damer og herrer: Byd velkommen til USA’s præsident, Barack Obama.” Så spilles der en fanfare af et militærorkester, mens Obama og førstedamen Michelle træder ind på podiet. Alle har rejst sig, og der klappes længe, mens de begge hilser på rækken af talere. national Prayer Breakfast har været holdt hvert år siden 1953 i den amerikanske hovedstad. Præsident Dwight D. Eisenhower citeres for at have sagt, at Det Hvide Hus er det mest ensomme sted i verden, og derfor stod han selv bag den første sammenkomst. Målet for dette særlige morgenmåltid er for en stund at glemme alle forskelle og alt, hvad der skiller, og i stedet fokusere på det "moralske og åndelige element i livet", som det hedder i de officielle invitationspapirer. Der holdes ugentlige andagter i både Senatet og Repræsentanternes Hus, ligesom fænomenet med bøn og morgenmad for erhvervsfolk og politiske ledere har bredt sig til mange andre lande. Men dette er alle Breakfast WW Politikere3og3er- hvervsfolk3med3en3anden3religiøs3baggrund3 end3den3kristne3kan3 forstå3Jesu3budskab3 om,3at3vi3skal3gøre3 mod3andre,3som3vi3 ønsker,3at3de3vil3gøre3 mod3os.3 Barack OBaMa, PræsiDent Prayers moder. De to senatorer, republikaneren Jeff Sessions fra Alabama og demokraten Mark Pryor fra Arkansas, er i år ledere af arrangementet. Det er en fællespolitisk begivenhed, og de står begge som afsendere på det formelle brev, der inviterer til morgenbønnen. Fra talerstolen skiftes de til at tale og siger samstemmende, at religion kan adskille og splitte, men også være kilde til meget godt, og det er det sidste, vi er samlet om. Jesus så altid de mennesker, der var udenfor – spedalske, fattige, prostituerede – og han bragte dem indenfor. Det samme skal alle politikere og andre gøre, siger de. Deres budskab er, at ikke mindst i det politiske liv er der meget, der adskiller, men én ting kan alle forenes om: at følge Jesus. Det er en sætning, der går igen denne morgen. Dette handler ikke i snæver forstand om kristendom og kristne dogmer, men om at følge Jesus, manden fra Naza- ret. Politikere og erhvervsfolk med en anden religiøs baggrund end den kristne kan forstå Jesu budskab om, at vi skal gøre mod andre, som vi ønsker, at de vil gøre mod os. Og så anmoder de to senatorer alle i salen om at bøje hovederne, mens de beder til "universets Gud" om visdom og indsigt og slutter af med en særlig bøn om, at "Guds ånd må vejlede os alle". Efter bønnen bliver der klappet. Nancy Pelosi, demokrat og prominent medlem af Repræsentanternes Hus, læser nu fra Kongebøgerne i Det Gamle Testamente om kong Salomon – en politisk leder – som Gud gav både stor forstand og visdom, og hun slutter af med en kort bøn, hvor hun beder om ikke bare visdom, men også ydmyghed og om, at alle politikere og tilstedeværende må handle efter Guds vilje. En 11-årig pige, der er et af USA’s store sangtalenter, synger derefter den første af to meditationer over bibeltekster. Hendes stemme er overvældende voksen og kraftig og harmonerer ikke med hendes kejtede og generte fremtoning. Det hele transmitteres på store skærme i lokalet, så alle er tæt på og får del i den følelsesmæssige oplevelse, som dette også er udtænkt til at være. Da pigen er færdig med at synge, siger den ene senator, at hvis hun sang i Senatet sådan hver dag, ville englene være blandt politikerne og garanteret hjælpe dem til at enes. Så klapper alle begejstret igen. Det er ikke præster eller teologer, der leder dette arrangement, men udelukkende politikere. Og nu får to medlemmer af Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, ordet. Den ene, Paul Broun, republikaner fra Georgia, beretter om sin egen omvendelse til Jesus for 25 år siden, der fandt sted på et hotelværelse, hvor han læste i en bibel fra Gideonitterne. Han slår et slag for arbejdet med at fordele bibler på hoteller verden over, mens folk klapper. Mike McIntyre, demokrat fra North Carolina, beder derefter om forsamlingens hjælp til at bygge en mur af bøn, som han udtrykker det, rundt om den amerikanske hovedstad. Også efter denne bøn klappes der. Så får oberst Kelly Martin ordet. Hun er en højtrangeret kvinde i det amerikanske flyvevåben, og hun er sat til at bede en bøn for nationens ledere og slutter af med et "God bless America" – Gud velsigne USA. Endnu en senator, Tom Coburn, læser et stykke fra Bibelen, denne gang om det dobbelte kærlighedsbud. Så beder en anden senator fra Hawaii, Daniel Akaka, for verdens ledere. "Giv dem din visdom til at lede i disse vanskelige tider," slutter han til store klapsalver. Inden Barack Obama skal tale til National Prayer Breakfast får den anden hovedtaler ordet. Eric Metaxas er en kendt forfatter og kulturkommentator. Han er født af immigranter, en tysk mor og en græsk far, er opvokset som græsk-ortodoks kristen og holder en blændende tale om sin egen lange trosvandring fra tvivl til omvendelse den dag, hvor han bad Gud om at vise sig for ham og fik bønnen besvaret i en drøm. Han har ikke tid til at fortælle om drømmen, men henviser til sin hjemmeside på internettet. "Bøn er sand tro på Gud," siger han så. "Bøn kommer fra hjertet. Vi kan ikke tvinge Gud med vore mange ord, og sand tro er ikke religiøsitet, men overgivelse til Jesus." Eric Metaxas henviser til de to mennesker, som han har skrevet omfattende biografier om. William Wilberforce, engelsk politiker, der levede fra 1759 til 1833. Efter en personlig omvendelse til kristendommen blev han drivkraften bag det forbud mod slavehandel i det britiske imperium, der blev vedtaget i 1833. Og Dietrich Bonhoeffer, den tyske teolog, der endte med at blive hængt få uger før naziregimets fald for sin medvirken i et komplot mod Hitler. For begge gjaldt, at de på forskellig måde forstod, at vi som mennesker frelses af troen alene, men ikke af en tro, der er alene. Vi frelses af nåde, ikke af handlinger, men hvis vi til fulde forstår evangeliet og tror på det, vil det også forandre måden, vi lever på. Metaxas siger, at ingen kan bestå trostesten, men takker Gud for den forunderlige nåde. Og netop den nåde, Amazing Grace, var titlen på hans bog om Wilberforce, og Metaxas får nu de 3000 forsamlede, præsidenten og alle andre på podiet til at rejse sig og synge første vers af salmen. Der er en lettelse over forsamlingen. Metaxas har været meget morsom, i sin tale udfordret præsidenten – og givet ham sine bøger – og han har lagt stor afstand til den kritik, der har været af arrangementet og folkene bag det i amerikanske medier. For det er ikke senatorerne, der står ved døren og tager imod de 3000 gæster, eller har sørget for planlægningen af de flere dages arrangementer, der fører frem til selve morgenmadsbønnen. Det er en konservativ gruppe af kristne, der mere udgør et netværk end en organisation. The Fellowship Foundation, som også kaldes for Familien, betegnes af kritikere som en kristen inderkreds, hvor religion, politik, penge og magt forenes. Bogen "The Family – The Secret Fundamentalism at the Heart of American Power” (Familien – den hemmelige fundamentalisme i hjertet af amerikansk magt) af Jeff Sharlet, der udkom for fire år siden, beskriver det hemmelighedsfulde og tilbagetrukne arbejde, der udføres for at fremme en konservativ kristen dagsorden. Men som Eric Metaxas sagde i sin tale, er anklagen nok noget overdrevet, for han anser ikke Barack Obama for at være købt eller dirigeret af denne kreds af stærkt kristne amerikanere. Og så, ladies and gentlemen: The President of the United States. Alle rejser sig og klapper. "Det er så godt at være sammen med så mange venner forenet i bøn," siger Barack Obama. "Jeg vil indlede med at prise og ære Gud for at bringe os sammen i dag. Michelle og jeg føler os virkelig velsignet over at være her. Det er let at miste sig selv i al hverdagens travlhed, og dette er en mulighed for at træde et skridt tilbage og være sammen med brødre og søstre og i fællesskab søge ind foran Guds ansigt. Disse øjeblikke, hvor vi kan bede sammen, er med til at sænke vores tempo, og uanset hvor vigtige og magtfulde vi måtte være, er det med til at gøre os ydmyge at bede." Med en sådan indledning er det svært at forstå, at Obama skulle være en af de mest sekulære præsidenter i USA's historie, som han ofte beskrives. En stor andel af amerikanere mener, at han ikke er kristen, og han kritiseres for ikke at gå nok i kirke. Og så har ikke mindst den katolske kirke i USA et horn i siden på præsidenten, der netop har gennemført en lovgivning, der gør det pligtigt for alle katolske institutioner i USA at betale for prævention til de ansatte som led i en sundhedsplan. Præsidentens indledende trosbekendelse ville for selv en meget kristen politiker i Europa være utænkelig at fremføre offentligt. De to verdensdeles forskellige opfattelse af religion og dens plads i det politiske rum har historiske rødder og kan delvis forklares ved udviklingen i forholdet mellem stat og kirke på de to kontinenter. Begge steder tales der om, at kirke og stat er adskilt. Men i Europa er det – inspireret af Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet – sket ved, at politikerne så kirken som en trussel og ønskede at beskytte staten mod kirken. I USA, der blev grundlagt af europæiske immigranter på flugt fra religionsforfølgelse i Europa, skete det modsatte. Her anså man staten for at være truslen, og her blev det kirken, der blev beskyttet mod staten. Det er ikke den eneste forklaring på, at amerikanerne er så meget mere religiøse end europæerne. Men det er en af forklaringerne på, at kirken i Europa langsomt skrumper ind, mens den vokser i USA, og det er også en vigtig forklaring på, at tro i stigende grad er blevet et privat anliggende for europæere, men et offentligt anliggende for amerikanere. Obama fortsætter: ”Når jeg vågner hver morgen, beder jeg og læser i Bibelen. Men Bibelen er ikke kun ord. Den inspirerer os til handling. Vi kan ikke efterlade vore værdier udenfor, når vi arbejder og træffer politiske beslutninger. Vi er fælles om dette samfund, og af dem, der har fået meget, kræves der meget. Det er en af kernerne i kristendommen, men også i islam og jødedom og andre religioner. Vi er vor broders vogter og opretholder. C.S. Lewis skrev engang, at kristendommen ikke har noget detaljeret politisk program. Vi kan og må ikke kalde vore politiske beslutninger for bibelske. Fortsætter næste side WW Vi3frelses3af3 nåde,3ikke3af3hand-3 linger,3men3hvis3vi3til3 fulde3forstår3evange-3 liet3og3tror3på3det,33 vil3det3også3forandre3 måden,3vi3lever3på.3 Barack OBaMa, PræsiDent Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Udland| 7 Denne side er redigeret af Mie Petersen Kongressens ørn 33Invitationen3til3at3deltage3i3National3 Prayer3Breakfast3er3en3fornem3tryksag3i3blåt3 med3det3amerikanske3segl3i3guldtryk.33 "E3pluribus3unum",3hedder3det3i3seglet,33 hvilket3betyder3"Ud3af3mange3én".33 Seglet3og3mottoet3er3fra31782. Det er Gud, der er ufejlbarlig, ikke os, hvilket Michelle ofte minder mig om," siger Obama med selvironi. "Men vi må erkende, at troen giver os værdier, der inspirerer os til at gøre bestemte ting. Og sådan opfatter jeg mit eget politiske liv. I bønnen bliver jeg mindet om, at tro og værdier spiller en stor rolle for, hvordan vi motiveres til at løse nogle af samfundets mest påtrængende problemer, og vi får åbnet vore hjerter og sind for andre menneskers behov." Dette er Obamas tredje og sidste tale ved National Prayer Breakfast inden præsidentvalget til november. Sammenlignet med hans taler fra de foregående år vidner denne om en skarpere politisk kant. Det kristne højre i USA har næsten formået at få gjort Gud til republikaner, og Obama kæmper nu for at konvertere Gud tilbage til demokraternes rækker. I disse dage diskuteres i amerikansk presse republikanernes syn på landets voksende fattigdom, og Obama benytter lejligheden til at opsummere sin tro, der er centreret om det bibelske kald, som han formulerer det, til at hjælpe de svage. ”At behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. At forvente mere af dem, der har fået meget. At leve efter princippet om at være sin broders vogter. At hjælpe de svage. Det er gamle værdier. De findes i mange trosretninger, de har været styrende for dette land, og de har været bestemmende for min tro,” siger han. Talen slutter efter 20 minutter med, at Obama siger, at han ved, at Gud vil lede os. Det har han altid gjort, og det vil han gøre i fremtiden. Og så beder han om velsignelse over forsamlingen. Salen klapper, men det er ikke Obamas kernevælgere, der findes her. Den heftige kristne retorik og de bestandige påmindelser om, at vi alle skal huske at følge Jesus, hører primært til i den konservative og evangelikale del af befolkningen, hvor den personlige omvendelse vægtes særligt højt. Men de godt 3000 forsamlede er alligevel en blandet skare. Der er politikere her fra en lang række lande, en del nordmænd og en enkelt svensker, politikere fra Balkan, som formentlig er inviteret, fordi arrangørerne ofte fremhæver, at følger man Jesu eksempel, fører det til forsoning. Der er politisk engagerede mennesker, og en mængde erhvervsfolk, og i en pause kan man møde etiopieren Tamrat Layne, tidligere kommunistisk oprørsleder, premierminister i Etiopien i fem år og derefter 12 år i fængsel. Her blev han omvendt til kristendommen eller, som han siger, til at følge Jesus. Han bor i dag i USA og fortæller, at han nu venter på, at Jesus skal vise ham, hvad han skal med sit liv. Og nu er han så her til Prayer Breakfast for at netværke og være sammen med ligesindede til dette særprægede arrangement, som nogle med et skævt smil har beskrevet som mødestedet for den internationale kristne "mafia". National Prayer Breakfast er ikke bare morgenmad med bøn, men en række møder hen over tre dage, hvor der er rigeligt med tid til at tale sammen og udveksle visitkort. Morgenmaden med præsidenten er kulminationen på det hele. Aftenen før har der været holdt en særlig mediemiddag, hvor alle deltagere med berøring til det, der her hedder medie- og underholdningsverdenen, har været inviteret. Vært for aftenen er en morsom og hurtigttalende mandlig konservativ klummeskri- bent. Først taler en kvindelig skuespiller, der har tjent så mange penge, at hun og hendes mand nu vil bruge dem på velgørenhed. Dernæst følger en kendt musicalstjerne, som synger og fortæller om sin tro på Jesus. Efter ham kommer en kvindelig komiker og forfatter, der gør det samme. Så en chefredaktør, der fortæller om den morgen for 20 år siden, hvor han vågnede og blev konfronteret med sin egen syndighed og måtte se sig selv i øjnene som alkoholiker og da valgte at følge Jesus. Aftenen sluttes af med en sort, kvindelig tvvært, der fortæller om, hvordan hendes succes i livet både privat, økonomisk og professionelt hænger uløseligt sammen med, at hun har fulgt Jesus. Kommer man fra et mere tempereret kirkeklima under skandinaviske himmelstrøg, kan en sådan aften mildt sagt virke overvældende. Men det hele fører frem til morgenmaden, hvor Obama nu har afsluttet sin tale. Så er der kun tilbage at runde af for de to værter, senatorerne, som beder om fordragelighed og Guds hjælp, inden den amerikanske fodboldstjerne Robert Griffin til stor applaus konstaterer, at det er den længste morgenmad, han nogensinde har deltaget i, inden han beder afslutningsbønnen. Også han er kristen og blandt andet kendt for at falde på knæ på banen for at takke Gud oven på sine scoringer. Noget stakåndet efter al den bøn og efterfølgende klapsalver er det svært ikke at tænke på, om forsamlingen nu også har fulgt Jesus. Hele iscenesættelsen til morgenmadsbønnen er vel det modsatte af, hvad Jesus opfordrede til. Nemlig ikke at bede højt som farisæerne, men gå ind i lønkammeret og bede i stilhed. En forståelse af, at alt er af nåde, og at kristendom er forkyndelsen af Ordet, trænges her i baggrunden af en heftig bekendelsesretorik og en tro på, at det hele drejer sig om at handle ligesom Jesus. Alligevel er der noget tankevækkende ved at overvære nogle af verdens mægtigste mænd bøje hovederne og folde hænderne. En ting synes sikker: Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg til efteråret, så vil den amerikanske magtelite mødes til National Prayer Breakfast igen om et år og lytte til deres præsident og bede sammen. Gud er med i valgkampen Uddrag af tidligere præsidenters taler ved National Prayer Breakfast: Uddrag af forhenværende præsident dwight d. Eisenhowers udtalelser: WW Et3frit3styre3kan3ikke3forklares3på3nogen3anden3måde3end3religi- øst.3USA’s3grundlæggere3måtte3henvise3til3Skaberen3for3at3få3deres3revolutionære3oplevelse3til3at3give3mening;3det3var,3fordi3'alle3mennesker3 af3deres3Skaber3har3fået3visse3umistelige3rettigheder',3at3mennesket3 turde3være3frit.3De3skrev3deres3religiøse3overbevisning3ind3i3vores3forfatningsdokumenter,3prægede3deres3gudstro3på3vore3mønter3og3sedler3 og3lod3dristigt3vore3institutioner3hvile3på3den3...3Hvor3placerede3de3da3 religionsfriheden?3Først,3som3en3hjørnesten.3Det3var3ikke3tilfældigt3...3 Uden3en3moralsk3og3åndelig3opvågnen3er3alt3håb3ude3for3os. Erik BjEragEr skrivEr fra Washington, d.c. [email protected] 0 Præsident Dwight David Eisenhower, der var USA's præsident fra 1953 til 1961, var den første præsident, der talte ved National Prayer Breakfast. – Arkivfoto. Uddrag af forhenværende præsident john f. kennedys udtalelser: WW Alle3præsidenter3har3ladet3sig3betrygge3og3fattet3mod,3når3de3 har3fået3at3vide,3sådan3som3vi3i3dag3får3det3at3vide,3at3Herren3vil3være3 med3dig.3Han3vil3ikke3slippe3og3ikke3forlade3dig.3Nær3ikke3rædsel,3og3 lad3dig3ikke3skræmme3...3Vi3må3erkende,3at3menneskeligt3samarbejde3 ikke3er3nok;3at3i3tider3som3disse3må3vi3kigge3hinsides3os3selv,3hvis3vi3 skal3søge3det3højeste3mod3og3uendelig3visdom3...3Lad3os3drage3ud3og3 lede3dette3land,3som3vi3elsker,3og3tilslutte3os3general3George3 Washingtons3bøn3fra317833om,3at3'Gud3må3omfatte3dig3med3sit3hellige3 værn3og3indgyde3borgernes3hjerter3kærlighed3og3ømhed3til3hverandre'3 og3endelig:3'at3Han3i3sin3nåde3vil3stemme3os3til3at3yde3retfærdighed3og3 elske3barmhjertighed…'. 0 John F. Kennedy, der var præsident fra 1961 til 1963, talte ved National Prayer Breakfast i 1961. – Foto: Scanpix. Uddrag af forhenværende præsident jimmy carters udtalelser: WW For3mig3er3Gud3virkelig.3For3mig3er3forholdet3til3Gud3noget3me- get3personligt.3Gud3er3altid3til3stede3i3mit3liv.3Han3vejleder3mig,3når3jeg3 opsøger3ham,3og3med3Jesu3Kristi3liv3giver3han3mig3et3fuldendt3forbillede,3som3jeg3bør3efterligne3i3mit3møde3med3andre3mennesker3...3Hvis3vi3 ved,3at3vi3som3individer3kan3få3Guds3tilgivelse,3tror3jeg,3at3det3bliver3 meget3nemmere3for3os3som3nation3at3sige:3'Gud3se3i3nåde3til3os3syndere'3...3Vækst3i3et3menneskes3tilværelse,3nationens3vækst,3åndelig3vækst,3 det3afhænger3alt3sammen3af3vores3forhold3til3Gud.3Grundlaget3for3den3 vækst3er,3at3man3forstår3Guds3hensigt3og3deler3sit3vanskelige3ansvar3 med3Gud3gennem3bøn. 0 Jimmy Carter var amerikansk præsident fra 1977 til 1981, og han talte ved flere lejligheder ved National Prayer Breakfast. – Foto: Scanpix. Uddrag af forhenværende præsident ronald reagans udtalelser: WW Vi3har3alle3en3sjæl,3og3vi3har3alle3de3samme3problemer.3Jeg3er3 mere3end3nogensinde3før3overbevist3om,3at3mennesket3kun3finder3friheden3ved3at3binde3sig3til3Gud3og3forpligte3sig3over3for3sine3medmennesker3...3Vi3vil3aldrig3kunne3finde3alle3svar,3løse3alle3problemer3eller3læge3alle3sår,3men3vi3kan3gøre3meget,3hvis3vi3sammen3går3ad3den3sti,3som3 vi3ved3giver3et3ægte3håb3...3Jeg3er3så3taknemmelig3over,3at3der3altid3vil3 være3én3dag3om3året,3hvor3folk3i3hele3vores3land3kan3sætte3sig3ned3 som3naboer3og3venner3og3minde3hinanden3om,3hvad3der3er3vores3 egentlige3opgave.3Den3opgave3står3skrevet3i3Det3Gamle3og3Det3Nye3 Testamente. 0 Ronald Reagan, der var præsident fra 1981 til 1989, talte blandt andet ved National Prayer Breakfast kort efter sin tiltrædelse i 1981. – Foto: Scanpix. Uddrag af forhenværende præsident Bill clintons udtalelser: WW Den3Hellige3Bog3fortæller3os,3at3vi3har3brug3for3troen3som3kilde3 WW Det3er3let3at3 miste3sig3selv3i3al3 hverdagens3travlhed,3 og3dette3er3en3mulighed3for3at3træde3et3 skridt3tilbage3og3være3 sammen3med3brødre3 og3søstre3og3i3fællesskab3søge3ind3foran3 Guds3ansigt.3" Barack OBaMa, USa'S PræSiDent til3styrke,3forvisningen3om3det,3vi3håber3på,3og3overbevisningen3om3 det,3vi3ikke3kan3se3...3Troen3lærer3os,3at3vi3alle3kan3blive3frelst,3og3derfor,3 at3fremskridt3kan3lade3sig3gøre.3Ikke3perfektion,3men3fremskridt3...3Jesu3 Kristi3levende3eksempel3har3altid3rørt3mig3dybt.3Alle3de3religiøse3overhoveder3på3hans3tid3var3mistroiske3over3for3ham3og3forsøgte3uophørligt3at3fange3ham3i3en3fælde,3fordi3han3følte3sig3så3godt3tilpas3blandt3 de3lidende,3de3sultende,3de3ensomme3og3ja,3synderne3...3I3løbet3af3århundrederne3er3det3blevet3tydeligt,3at3der3sker3storslåede3ting,3når3 nogle3få3mennesker,3der3elsker3Gud3og3mennesker,3bindes3sammen3af3 en3fælles3forpligtelse3og3stor3kærlighed3til3hinanden.3Når3sådan3et3forhold3opstår,3bliver3almindelige3mennesker3noget3særligt. 0 Bill Clinton, USA’s præsident i perioden 1993-2001, har også været hovedtaler ved National Prayer Breakfast. – Foto: Scanpix. Siden USA's første præsident, George Washington, i 1783 skrev en bøn for sit eget land, har de skiftende præsidenters tro været et offentligt anliggende for amerikanske vælgere. Ikke alle præsidenter har haft samme kristne tro – Thomas Jefferson blev kritiseret for sin manglende tro på treenigheden – men fælles for alle præsidenter frem til i dag har været, at de formentlig ikke kunne være blevet valgt, hvis de ikke havde været kristne og troede på Gud. Religion spiller også en afgørende rolle i den valgkamp, der til november vil afgøre, om Barack Obama skal sidde i endnu en periode. Det republikanske opgør mellem mormonen Mitt Romney, den næsten nyomvendte katolik Newt Gingrich og den stærkt konservative katolik Rick Santorum er også et opgør om religion. Mitt Romneys seneste dårlige resultater ved de republikanske valgopgør skyldes i høj grad de konservative protestantiske kristne republikaneres skepsis over for hans mormonske tro. Rick Santorum, der vandt tre valgsejre i denne uge i Missouri, Minnesota og Colorado, takkede Gud for sejrene i sin takketale. Det gjorde han også i januar, da han vandt i Iowa. Her takkede han dog også sin kone. Han har tidligere holdt taler under overskriften: Amerika tilhører Gud. Mens de konservativt kristne amerikanere, som vokser i antal, i stigende grad stemmer republikansk, har det demokratiske parti traditionelt været det mindst religiøse, og det parti, der har tiltrukket flest stemmer fra jødiske, katolske og agnostiske vælgere. Det er også det parti der ubetinget får flest af den sorte protestantiske befolknings stemmer. Barack Obamas politiske udfordring er derfor at balancere sin tro sådan, at han tiltrækker de midtervælgere, der kunne finde på at stemme republikansk, fordi de ønsker en præsident med en klar kristen profil, og på den anden side ikke skræmmer de ikketroende demokratiske vælgere, for hvem religionen ikke er noget vigtigt emne. At man udtrykker sin personlige tro, er en selvfølge for en amerikansk politiker. I sin selvbiografi The Audacity of Hope (Mod til at håbe) fra 2006 helliger Obama et kapitel til sin tro og refleksioner over religionens rolle i USA. Her finder man den mest detaljerede beskrivelse af hans tro, som han i flere omgange har udtrykt kernen af i sine taler til National Prayer Breakfast. han konstaterer i bogen, at det, der politisk set deler hvide amerikanere mest, er deres kirkegang og tro. Han reflekterer over det bemærkelsesværdige ved, at den evangelikale konservative, protestantiske kristendom ikke bare overlever moderniteten, men også trives i det højteknologiske, supermoderne Amerika. Troen har været mange en trøst i den nye, fremmede verden, og nogle af de mest magtfulde politiske bevægelser i USA er udsprunget af en religiøs livsopfattelse og aktivisme, fra modstanden mod slaveriet til borgerrettighedskampen. Obama konkluderer blandt andet i sin bog, at den manglende forståelse for Amerikas religiøse impuls i landets dominerende kulturinstitutioner, der er præget af en elitær liberalisme båret af akademikere, journalister og populærkulturens leverandører, har bidraget til at fremme en grad af religiøs foretagsomhed, der er uden sidestykke i den industrialiserede verden. Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 8| Udland kort nyt Enighed om græsk spareplan Athen Politiske ledere i Grækenland blev i går enige med långiverne EU og Den Internationale Valutafond (IMF) om en aftale for økonomiske stramninger, oplyser en regeringskilde. Aftalen faldt på plads, efter at fristen fra EU og IMF er blevet udsat flere gange. Samtidig står Grækenland over for en storstrejke med risiko for nye uroligheder. /ritzau/Reuters Syriens oprørshær: Giv os våben københAvn I et videobudskab fra Damaskus siger Syriens Frie Hær, at den ikke ønsker en militær indgriben fra Vesten. Men oprørerne er så svagt bevæbnet, at de behøver våben udefra. "Vi ønsker militær støtte. Vi ønsker forsyninger," sagde en talsmand for oprørshæren natten til torsdag på et pressemøde, der blev sendt på en Skypeforbindelse fra Damaskus til Washington. Den syriske hær har iværksat et omfattende angreb på byen Homs, som ifølge den syriske opposition har kostet op mod 600 mennesker livet inden for den seneste uge. /ritzau/ 850.000.000 er antallet af brugere verden over af Facebook, det mest kendte sociale netværk på internettet. Det betyder, at cirka hver ottende person på jorden har en profil på Facebook. Svenske journalister i Etiopien kan benådes stockholM To svenske journalister, der er fængslet og dømt for terrorisme i Etiopien, kan blive benådet og udleveret til Sverige, hvis de erkender, at de er kriminelle og siger undskyld. Det skrev avisen Dagens Nyheter i går. Det er Etiopiens premierminister, der åbner for en benådning og udlevering. /ritzau/ Denne side er redigeret af Heidi Højgaard Begyndelsen til enden for Putin-æraen Selvom Vladimir Putin ventes at vinde præsidentvalget i Rusland i næste måned, så tyder meget på, at yngre russere på længere sigt ikke vil acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat udlandskommentar 2 Ansatte i fuld gang med at producere plakater af Ruslands premierminister, Vladimir Putin, som stiller op som kandidat til præsidentposten ved det kommende valg. – Foto: Antoly Maltsev/EPA/Scanpix. Af MichAel ehrenreich MedredAktør [email protected] DET ER FOR mange mennesker noget af en gåde, hvordan Vladimir Putin formår at holde sig ved magten år efter år. Han steg til tops i 2000 og ventes at sejre ved præsidentvalget i næste måned, hvorved der åbnes for yderligere to embedsperioder på hver fire år. Resultat: udsigt til to årtier som Ruslands reelle førstemand. Forklaringerne på dette greb om magten er mange og meget forskellige. De har at gøre med Putins stil, et betydeligt held, en stærk vilje til magt, foragt for demokratiske værdier og Ruslands nyere historie. Det sidste er det vigtigste. Særligt i lyset af det kaos, der herskede i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, ses tiden under kommunismen i dag i et mere positivt lys, end man skulle tro. Diktaturets åg er for mange russere over 40 år trådt i baggrunden til fordel for minderne om storheden som verdensmagt. Man husker det gode og glemmer det dunkle. Putin har forstærket denne fornemmelse ved at puste til den russiske nationalisme. Mest berømt eller snarere berygtet er nok hans erklæring om, at det sovjetiske imperiums sammenbrud, inklusive opgivelse af lydstater, var det 20. århundredes største tragedie! Den næstvigtigste forklaring er hans fortid som KGBmand. Da han blev præsident, havde han til sin rådighed et netværk af veluddannede mennesker, der var vant til at lede. De var også forvænt med at få deres vilje og ikke optaget af folkestyrets bærende principper for nu at udtrykke det nænsomt. Da ingen som bekendt kan udøve ledelse alene, og slet ikke på højeste niveau, var dette superloyale netværk guld værd for Putin – og er det stadig. Desuden forstår han at byde sig til som det, russerne mener, at de har brug for: den stærke mand med et sikkert greb om tøjlerne. Som sjældent er i tvivl og i hvert fald aldrig viser det offentligt. Som holder kaos og usikkerhed fra døren, selvom det koster på demokratiets alter. Og som mødes med respekt på den internationale scene. Endelig er en god portion held et vigtigt element i Putins succes. Det russiske rige har umådelige mængder af olie og gas i undergrunden, og det er en værdfuld brik i moderniseringen af det forarmede land. Værdien er tillige stærkt stigende: I løbet af Putins år ved magten er den samlede værdi af energireserverne mindst femdoblet på verdensmarkederne. EFFEKTEN AF ALT dette er, at russerne har accepteret at vende tilbage til en stribe af diktaturets kendetegn: skarp kontrol af medierne, arrangerede valg tilsat svindel, hvis det viser sig nødvendigt for at nå det planlagte resultat og tilstedeværelsen af en snæver elite, der gør sig selv rig på penge og indflydelse. Topmålet blev nået, da Putin for nylig meddelte, at han agtede at bytte plads med sin marionet, nuværende præsident Dmitrij Medvedev. For at omgå forfatningens bestemmelser om, at præsidenten kun kan sidde i to embedsperioder, byttede de første gang for fire år siden, da Putin blev premierminister, og nu bytter de tilbage i forbindelse med det kommende valg. Der havde forinden været mange spekulationer om, at sådan ville det gå. Men man vægrede sig alligevel ved at tro, at en så åbenlys foragt for folkelig indflydelse og forfatningens ånd ville være mulig. Men måske vil det ad åre vise sig, at det netop var ved denne lejlighed, at Ruslands stærke mand gik for langt. Det blev for tydeligt, at én totalitær epoke er blevet afløst af en anden. AT DER ER begyndt at ske noget i Rusland, viste sig i ugerne efter valget i december til Dumaen, der var præget af åbenlys svindel. Der blev afviklet Putin-fjendtlige demonstrationer i Moskva, som var så omfattende, at det gav genlyd verden over. Noget tilsvarende havde man ikke set tidligere. For bare få år siden ville det have været utænkeligt. Forgangne weekend trodsede titusinder af mennesker WW Topmålet blev nået, da Putin for nylig meddelte, at han agtede at bytte plads med sin marionet, nuværende præsident Dmitrij Medvedev. vinterkulden i den russiske hovedstad til en ny demonstration. Der var tillige demonstrationer i mindst et halvt hundrede andre byer med henblik på at mobilisere modstanden mod regimet forud for præsidentvalget. Selvom der vil blive holdt nøje øje med, om Putins stemmetal bliver mindre end førhen, ligger det fast, at han bliver genvalgt. Præsidentvalget er tilrettelagt, så der reelt ikke er modkandidater, og hertil kommer, at oppositionen er dybt splittet, sammensat af forskellige partier og bevægelser, som er indbyrdes uenige om næsten alt. VLADIMIR PUTIN vil genvinde embedet. Men indsigtsfulde iagttagere af det russiske samfund peger på, at det bizarre forløb fra den første byttehandel med Medvedev til afviklingen af det arrangerede præsidentvalg vil få yngre russere, som er født efter 1990, og som derfor ikke kan huske sovjettiden, til at vågne op. Det er denne gruppe, som aldersmæssigt står til at blive de store vindere i det nye Rusland. De får uddannelse, ind- Dilemma om hjemløse EU-borgere Diakonissestiftelsen søger administrerende direktør Både i København og Bruxelles bliver der råbt på en løsning på problemet med hjemløse EU-borgere, der går til på gaderne rikke Albrechtsen skriver frA bruxelles Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle et inspirerende bo-, leveog læringsmiljø med et aktivt kirke- og kulturliv. Vi er i gang med UdviklingsPlan 2020, som med udgangspunkt i fem fagcentre og 7 tønder land centralt på Frederiksberg, skal skabe endnu bedre rammer for Diakonissestiftelsens visioner. I forbindelse med denne spændende proces søger Diakonissestiftelsen en administrerende direktør, der kan sikre den videre strategiske udvikling. Vi søger en stærk og motiverende leder, som har mod på og evner til at være øverste chef for alle Diakonissestiftelsens aktiviteter og i samarbejde med den øvrige direktion varetage den daglige og overordnede ledelse af samtlige aktiviteter og ligeledes ansvaret for den daglige drift. Den administrerende direktør har det overordnede ansvar for Diakonissestiftelsens fagcentre samt det overordnede ansvar for: tDiakonissestiftelsens strategiske udvikling og økonomi. tprofilering, markedsføring og kommunikation. tpolitikker, herunder personale- og lønpolitik. tejendoms- og kapitalforvaltning. Du har: ten relevant akademisk eller anden tilsvarende uddannelse suppleret med relevant lederuddannelse f.eks. en mastergrad. tstærke sociale kompetencer og engagement – og er en erfaren leder med en motiverende og tillidsfuld lederstil og kan sætte handling bag ord og brænde for Diakonissestiftelsen, vores formål og visioner. tevnen til at agere i spændingsfeltet mellem den private, den offentlige, den politiske og den frivillige sektor. tstærke kommunikative evner samt vilje til at profilere Diakonissestiftelsen bl.a. gennem deltagelse i den offentlige debat. Vi tilbyder: ten værdibaseret organisation i en spændende udvikling og med klare mål og ambitioner. tsamarbejde med engagerede medarbejdere og en udviklingsorienteret bestyrelse. ten spændende mulighed for at være med til at realisere en visionær og samfundsorienteret ide, der vil få betydning for mange mennesker. Ansøgning sendes pr. e-mail mærket ”DIAKONISSESTIFTELSEN” d. 29. februar 2012 til Executive Search virksomheden Odgers Berndtson A/S på [email protected] . Vi beder ansøgeren vedhæfte en kort (max 1 side) ansøgning samt uddybende CV. Diakonissestiftelsen er en diakonal, selvejende institution, der bygger på folkekirkeligt grundlag og danner ramme om Diakonifællesskabet for diakoner og diakonisser. Diakonissestiftelsen er en værdibaseret aktør i kirke og samfund, og vi lægger vægt på faglighed, nærvær og gæstfrihed. Diakonissestiftelsen bringer håb til mennesker i udsatte situationer gennem holdning, handling og udvikling. Diakonissestiftelsen består af cirka 1.250 studerende på UC Diakonissestiftelsens ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser på SOSU-området og professionsuddannelser i sygepleje og 3K: Kristendom, kultur og kommunikation. Vi er 450 fastansatte medarbejdere og mere end 200 frivillige. Læs mere på www.diakonissestiftelsen.dk [email protected] Når socialminister Karen Hækkerup (S) i dag mødes med fire hjælpeorganisationer for at diskutere forholdene for hjemløse EU-borgere, er hun ikke den eneste europæiske politiker under pres for at gøre noget ved den sag. ”Vi bliver nødt til at klargøre, hvad hver enkelt er berettiget til, når de er i et andet land,” siger Heather Roy, der er leder af Eurodiaconia, der repræsenterer 36 kirkelige hjælpeorganisationer i Europa. Sammen med hjemløseorganisationen FEANTSA forsøger de at få EU-politikerne til at anerkende problemet med det, der beskrives som en ”voksende transnational underklasse” af europæere, der fuldt lovligt drager over grænserne for at finde bedre muligheder, men som ender som hjemløse uden ret til at bruge de tilbud, der gives til landets andre nødstedte borgere. ”I London anslår man, at halvdelen af dem, der sover på gaden, kommer fra Østeuropa,” siger Freek Spinnewijn, chef for FEANTSA, der også hører om et voksende antal EU-borgere på gaden i Irland, Holland, Belgien, Frankrig og de nordiske lande. Han vil have EU-Kommissionen til at tage initiativ til en hjemløsestrategi for hele unionen, så de kan begynde at løfte opgaven i fællesskab. Fra EU-Kommissionen anerkendes det, at den frie bevægelighed i mange lande har haft en uventet social slagside. ”Derfor er det nødvendigt at lave en kortlægningsøvelse, der kan identificere de barrierer, der er for at få adgang til social beskyttelse,” siger Ionut Sasu fra Kommissionens beskæftigelsesdirektorat. Han understreger, at der er bevilget penge til et sådant studie, men gør også klart, at socialpolitikken ikke er en del af unionens ansvarsområder, og at det derfor er op til landene selv at bestemme, hvordan de vil håndtere det. Men brydekampen om, hvem der skal gøre noget, frustrerer organisationerne. ”Både i Danmark og i mange andre lande siger de, at det ikke er deres ansvar og sender aben videre. Det er det, vi også ser ske her. Men EUKommissionen skal sætte fokus på, at der er et problem, WW Både i Danmark og i mange andre lande siger de, at det ikke er deres ansvar og sender aben videre. Bo HeiDe-JocHimsen, ProJekt UDenFor så medlemslandene kan reagere på en koordineret måde,” siger gadeplansmedarbejder Bo Heide-Jochimsen fra Projekt Udenfor i København. Efter flere måneders pres mødes Projekt Udenfor i dag sammen med tre andre danske organisationer med den danske socialminister for at diskutere problemet. De vil have hende til at bruge muligheden som EU-formandsland til at sætte spørgsmålet på dagsordenen i Bruxelles. ”Vi har brug for en fælles strategi. Ikke nødvendigvis fælles regler, men i det mindste skal der være ret til en seng og til lægehjælp. For i øjeblikket forsøger landene at underbyde hinanden på sociale tiltag,” siger han. sigt og udsyn og midler til at opnå betydelige materielle fremskridt. Og de bliver først og fremmest vænnet til at tænke selvstændigt. De vil, lyder analysen, ikke acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat. Analysen minder en del om de historiske forløb, som engang fik de europæiske borgerskaber til at kræve demokratiets indførelse. Og det gør vel ikke resultatet mindre sandsynligt i Ruslands tilfælde. Efterhånden som tilslutningen til regimet daler ved valgene, vil dets legitimitet falde, og det vil forstærke utilfredsheden. Det spændende bliver, om Putin og folkene omkring ham indser, hvad der er i gang og indretter deres regimente derefter, eller om KGBkredsen beslutter at sætte hælene i og modsætte sig en gradvis overgang til demokratiske tilstande. Svaret på dette spørgsmål vil ikke kun få betydning for Rusland, men også for Europa, og i lyset af det store lands voksende økonomiske og energimæssige betydning kan svaret blive ganske afgørende. læs tidligere udlandskommentarer på k.dk Topmøde om ældre i Stockholm kAtrine bArslev skriver frA sverige [email protected] Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, (Moderaterne) var i går vært for otte baltiske, nordiske og britiske statsledere og deres delegationer på Northern Future Forum i Stockholm. Det svenske møde er fortsættelsen på et britisk initiativ af premierminister David Cameron og er et udtryk for hans store interesse for den nordiske model. Idéen er at mødes og tale om, hvordan de ni lande bedst møder fremtidens udfordringer. De svenske værter havde valgt at tale om kvinder og ældre på arbejdsmarkedet, og Fredrik Reinfeldt kom tidligere på ugen i modvind efter at have udtalt, at det skal være normalt at arbejde, indtil man er 75 år. Den vanlige topmødestil var skiftet ud med rundbordsdebatter, hvor erhvervsfolk, eksperter, akademikere og politikere udvekslede erfaringer. Det gav en livlig og konstruktiv debat, sagde Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S). ”Det er vigtige emner, og det er rigtig godt at kunne bruge hinandens erfaringer. Det er fint, at det ikke skal ende i én fælles konklusion, men at det mere handler om at lytte til eksperterne og få ny input til vores arbejde,” sagde hun til Kristeligt Dagblad. Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 DenTredjeVerden | 9 Denne side er redigeret af Thomas Andreasen Landhugst – kapløbet om verdens jordressourcer er i gang Kort nyt Flere dør af malaria end hidtil antaget Investeringer i oversøiske jordarealer er steget voldsomt siden finanskrisen. Manglen på gode investeringsmuligheder og kampen om naturressourcer får asiatiske og arabiske lande og virksomheder til at købe jord i Sydamerika og Afrika. Men den hastige udvikling bekymrer FN, EU og Verdensbanken, som vil have restriktioner mener Henning Otte Hansen. FN og Verdensbanken betragter landgrabbing som et fænomen med store økonomiske, politiske og miljømæssige konsekvenser, som dækker over et hastigt voksende kapløb om jordens ressourcer. Af JonAs fruensgAArd [email protected] I 2008 investerede den sydkoreanske elektronik- og transportgigant Daewoo i et rekordstort jordopkøb i Madagaskar. Daewoo havde leaset 1,3 millioner hektar på Afrikas største ø, hvilket svarer til en fjerdedel af landets landbrugsareal i en periode på 99 år. Jorden skulle bruges til produktion af biodiesel, palmeolie og fødevarer. Voldsomme protester i lokalbefolkningen førte dog til, at handlen blev annulleret. Men eksemplet viser den voksende interesse for storopkøb af udenlandske jordressourcer. Alene i 2009 blev der afsluttet handler for 45 millioner hektar. Det svarer til 17 gange det samlede danske landbrugsareal. Ifølge ngo’en Landmatrix er tallet steget til 50 millioner hektar i 2011. Det er Kina, Japan, Sydkorea og Golfstaterne, men også multinationale virksomheder som står bag de største opkøb. Fælles for disse lande er, at de har svært ved at få den nationale fødevareproduktion til at række. Opkøbene sker hovedsagligt i Afrika og Sydamerika og har fået betegnelsen ’landgrabbing’. Begrebet dækker over store investeringer i oversøisk landbrugsjord, som bruges til føde- og energiafgrøder. Afgrøderne eksporteres og sælges på det globale marked, forklarer Anders Riel Müller, som skriver ph.d. om landgrabbing på Roskilde Universitet. "Omfang og størrelse af handlerne er på et niveau, der kun er overgået i de europæiske stormagters kolonitid. Forskellen er, at handlerne ikke er præget af militær magt, men af juridisk legitime aftaler," siger han. Selvom aftalerne er fuldt ud lovlige, har Verdensbanken flere gange været ude at beklage, at de fleste af aftalerne sker i lande eller regioner med manglende gennemsigtighed og en høj grad af kor- 0 Flere steder i Afrika, blandt andet som her i Sudan, er landbrugsjorden blev opkøbt af udlandet. Enten af multinationale firmaer eller af asiatiske eller arabiske lande, der har svært ved at få den nationale fødevareproduktion til at række. – Foto: Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters/Scanpix. ruption. Her er det sjældent, at man tager hensyn til lokalbefolkningen, når de store aftaler bliver indgået. "Lederne i flere af de her lande har fokus på at få vækst, udvikling og penge i statskassen. Men erfaringerne viser, at det ofte sker på bekostning af lokalbefolkningen, som bliver tvangsforflyttet uden hjælp, så de nye investorer kan komme til," siger Anders Riel Müller. Mange af aftalerne bliver indgået med løfter om vækst og job til lokalbefolkningen. Men overgangen til stordrift betyder, at der slet ikke er brug for den samme arbejdskraft. Samtidig bliver de fleste af afgrøderne eksporteret ud af landet. Det får de lokale fødevarepriser til at stige, fordi bønderne bliver fordrevet og derfor ikke er med til at understøtte det lokale udbud af fødevarer, som kan holde priserne nede. Derfor fremlagde EU-Kommissionen i oktober et lovforslag, som skal regulere spekulation i råvarer og fødevarer. Loven skal behandles i løbet af foråret. Også Verdensbanken kræver restrik- tioner, så man undgår, at hovedparten af landbrugsjorden ender på udenlandske hænder. I løbet af få år er 25 procent af landbrugsjorden i Paraguay og Uruguay blevet solgt til udenlandske investorer. I Laos er det 41 procent af landbrugsjorden, mens 67 procent af landbrugsjorden i Liberia ejes af udlændinge. Men investeringerne foregår også i vestlige lande, selvom omfanget er mindre. Ifølge ngo’en grain.org er to procent af USA’s landbrugsjord ejet af udenlandske investorer, og i Australien er det 12 procent. Begge lande har dog hurtigt sat restriktioner for, at mere af landbrugsjorden sælges til udlændinge. Selvom de fleste erfaringer med effekten af landgrabbing er negative, er det dog for tidligt at konkludere, at det bør stoppes, mener Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. "Investeringerne giver mulighed for vækst og nødvendige teknologiløft. Og der er flere eksempler i Sydamerika, hvor investorerne har udviklet infrastrukturen og forbedret havneanlæggene. Effekten Vold mod homoseksuelle fortsætter i Afrika HOMOSEKSUALITET HOMOSEKSUALITET II AFRIKA AFRIKA FN og USA forsøger at optrappe indsatsTUNESIEN mod diskriminering TUNESIEN MAROKKO MAROKKO ALGERIET ALGERIET Af Justine gerArdy sKriver frA JohAnnesburg HOMOSEKSUALITET I AFRIKA Ugandas parlament diskuterer på ny et omstridt lovforslag, der vil indføre dødsstraf for visse homoseksuelle aktiviteter. Homoseksualitet er allerede ulovlig i Uganda, og forslaget om dødsstraf og nye lange fængselsstraffe støttes dog heller ikke af regeringen. Men lovforslaget vækker harme på et tidspunkt, hvor Uganda og mange andre afrikanske lande er under pres for at stoppe chikane af bøsser og lesbiske. "Der vil igen blive oppisket en lynchstemning af ekstremistiske politikere og kirkelige ledere, som brutalt vil straffe og henrette personer, der elsker nogen af samme køn," siger Ricken Patel fra den globale aktivistgruppe Avaaz. Sidste år blev den kendte homoseksuelle aktivist David Kato fundet pryglet ihjel kort efter, at hans navn havde optrådt på en liste over 100 prominente mennesker, som en lokal avis viste under overskriften: "Dræb dem!" Vold mod homoseksuelle er almindelig i mange andre afrikanske lande end Uganda. Præsident Barack Obama gjorde det for nylig klart, at SENEGAL TUNESIEN SENEGAL GAMBIA MAROKKO GAMBIA NIGERIA NIGERIA ALGERIET CAMEROON CAMEROON UGANDA LIBERIA UGANDA LIBERIA GHANA KENYA GHANA KENYA DDR SENEGAL DDR FORBUD CONGO GAMBIA FORBUD CONGO NIGERIA TANZANIA DISKRIMINATION TANZANIA DISKRIMINATION EL. LIGNENDE CAMEROON EL. LIGNENDE UGANDA LIBERIA GHANA KENYA MALAWI UGANDA: Langvarige DDR MALAWI UGANDA: Langvarige fængselsfængselsstraffe for CONGO straffeFORBUD for homoseksualitet. homoseksualitet. OmOmstridt om TANZANIA stridt lovforslag lovforslag om dødsstraf dødsstraf NAMIBIA DISKRIMINATION vækker debat. NAMIBIA vækker debat. EL. LIGNENDE SYDAFRIKA SYDAFRIKA NIGERIA: NIGERIA: Homoseksualitet Homoseksualitet er er forbudt, forbudt, men men en en ny ny lov lov er er på på vej vej med med hårdere hårdere UGANDA: Langvarige fængsels- mest befolkningsrige MALAWI straffe straffe for for homoseksuelle homoseksuelle ii Afrikas Afrikas mest befolkningsrige land. land. straffe for homoseksualitet. OmSENEGAL: Ni mænd blev i 2009 SENEGAL: Ni mænd blev i 2009 dømt dømt for for "unaturlige "unaturlige handlinger handlinger og og stridt lovforslag om dødsstraf sammensværgelse". NAMIBIA sammensværgelse". vækker debat. SYDAFRIKA GAMBIA: Straframme er GAMBIA: Homoseksualitet Straframme for for homoseksualitet homoseksualitet er på på 14 14 års års fængsel fængsel for for NIGERIA: er forbudt, både mænd og bådeen mænd ogerkvinder. kvinder. men ny lov på vej med hårdere TUNESIEN, MAROKKO og ogi Afrikas ALGERIET: Har forbud mod mod homoseksuahomoseksuastraffe for homoseksuelle mestHar befolkningsrige land. TUNESIEN, MAROKKO ALGERIET: forbud litet, håndhæves ikke strengt. litet, men men lovene lovene håndhæves ikke strengt. SENEGAL: Ni mænd blev i 2009 dømt for "unaturlige handlinger og ZIMBABWE: sammensværgelse". ZIMBABWE: Præsident Præsident Robert Robert Mugabe Mugabe er er kendt kendt for for at at have have sagt, sagt, at at bøsser lesbiske end svin." Men en gruppe for bøsser og og Straframme lesbiske er er "værre "værre end hunde hunde og og er svin." Men gruppefor for GAMBIA: for homoseksualitet på 14 årsen fængsel bøsser og lesbiske er lovlig i Zimbabwe, og store partier arbejder på bøssermænd og lesbiske er lovlig i Zimbabwe, og store partier arbejder på både og kvinder. få få ændret ændret forfatning forfatning og og lovgivning. lovgivning. TUNESIEN, MAROKKO og ALGERIET: Har forbud mod homoseksuaMALAWI: Internationale fordømmelser haglede MALAWI: Internationale fordømmelser haglede nedover nedover Malawi Malawi ii litet, men lovene håndhæves ikke strengt. 2010, 2010, da da et et homoseksuelt homoseksuelt par par blev blev idømt idømt 14 14 års års fængsel fængsel for for sodomi sodomi ZIMBABWE: Præsident Robert Mugabe er kendt for at have sagt, at efter efter et et bryllup. bryllup. De De to to mænd mænd blev blev senere senere benådet. benådet. bøsser og lesbiske er "værre end hunde og svin." Men en gruppe for DDR Liberal lovgivning, men bliver dagligt DDR CONGO: CONGO: Liberal lovgivning, men homoseksuelle homoseksuelle bliver dagligt bøsser og lesbiske er lovlig i Zimbabwe, og store partier arbejder på diskrimineret. diskrimineret. få ændret forfatning og lovgivning. GHANA: John Atta for at ikke GHANA: Præsident Præsident John fordømmelser Atta Mills Mills sagde sagde for nyligt, nyligt, at der derMalawi ikke bliver bliver MALAWI: Internationale haglede nedover i drevet heksejagt, men er "uacceptabelt." drevetda heksejagt, men homoseksualitet homoseksualitet "uacceptabelt." 2010, et homoseksuelt par blev idømter14 års fængsel for sodomi SYDAFRIKA: Har 1994 haft af mest efter et bryllup. Desiden to mænd senere benådet. SYDAFRIKA: Har siden 1994 blev haft en en af verdens verdens mest liberale liberale lovgivninger, der forbyder enhver diskrimination ud seksuel lovgivninger, forbyder enhvermen diskrimination ud fra frabliver seksuel DDR CONGO:der Liberal lovgivning, homoseksuelle dagligt orientering. orientering. diskrimineret. GHANA: Præsident John Atta Mills sagde for nyligt, at/der r i t z aikke u g rbliver a f i k / MD / r i t z a u g r a f i k / MD drevet heksejagt, men homoseksualitet er "uacceptabelt." kampen mod diskriminering af homoseksuelle skal være i front i USA's diplomati i Afrika. Samtidig har FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, appelleret til afrikanske ledere flere gange for at få dem til at gøre en større indsats for bøsser og lesbiskes rettigheder. "En form for diskrimination, der er blevet ignoreret, eller som er blevet støttet i alt for lang tid i afrikanske lande, er diskriminering baseret på seksuel orientering eller kønslig identitet," hed det senest i en usædvanlig ligefrem kritik fra FN's generalsekretær på et topmøde i Den Afrikanske Union. Love, som forbyder eller undertrykker homoseksualitet findes over hele det afrikanske kontinent. Sydafrika er dog en markant undtagelse, og i dag er Cape Town et centrum for tolerance, der tiltrækker 225.000 homoseksuelle turister årligt. Men i de fattige slumområder i townships'ene, hvor sorte blev tvunget til at leve i tiden med apartheid, er voldtægter af lesbiske hyppige. Her er virkeligheden fjernt fra bøsseparader og frihedsrettigheder. Den 29-årige sydafrikaner Likamva Cekiso siger, at hun blev voldtaget og gjort gravid, fordi hun er lesbisk. "Jeg blev voldtaget af en mand, som ville 'rette op' på min seksualitet," siger hun. Stifteren af støttegruppen Luleki Sizwe for lesbiske voldtægtsofre, Ndumie Funda, understreger, at dette er almindeligt forekommende i Sydafrika. I Sydafrikas naboland Namibia siger Wendelinus Hamutenya, at han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, da han som 18-årig fortalte sin far, at han var homoseksuel. I dag – syv år senere – er han Namibias mest kendte homoseksuelle som indehaver af titlen "Mr Gay Namibia," og han skal i april konkurrere om titlen" Mr Gay World" i Sydafrika. "Denne konkurrence og denne titel har bragt hele diskussionen om homoseksualitet på dagsordenen og skabt større åbenhed," siger den 25-årige Hamutenya. Men i Nigeria, Afrikas mest befolkningsrige lande, er homoseksualitet allerede forbudt, og nye skærpede straffe er ved at blive vedtaget. I Kenya har nye diskriminerende love forårsaget en bølge af vold mod homoseksuelle, og i Somalia er mange flygtet fra strenge islamistiske love. /ritzau/AFP er meget forskellig fra land til land," siger han. Ifølge Henning Otte Hansen er hovedproblemet, at fænomenet stadig er så nyt, at vi endnu ikke har tilstrækkelig viden om effekten af landgrabbing. Og her er det problematisk, at udviklingen går så hurtigt, at den næsten er umulig at bremse, hvis erfaringerne skulle vise sig at være negative de kommende år. De fleste kontrakter strækker sig nemlig over flere årtier og er svære at opsige. Og så længe det økonomisk kan betale sig, fortsætter investeringerne uden de store skrupler, Landgrabbing tog for alvor fart i 2007. Her begyndte europæerne og amerikanerne at investere voldsomt i biobrændstoffer, som kræver store landbrugsområder. Af USA’s årlige høst på 440 millioner ton korn gik de 135 millioner ton til ethanol-destillerier i 2011, der bruges som brændstof til biler. Også europæerne har stigende fokus på biobrændsel for at kunne leve op til deres klimamål. Millioner af hektarer bliver omlagt til energiafgrøder så som majs, soja, sukkerrør og palmeolie, hvilket reducerer fødevareudbuddet kraftigt. Samtidig har tørke og dårlige høstresultater i blandt andet Rusland og Europa bidraget hertil. Resultatet er, at fødevarepriserne er steget med 80 procent siden 2007, viser beregning fra Verdensbanken. FN vurderer, at den udvikling vil fortsætte de kommende år. Også finanskrisen er med til at øge omfanget af landgrabbing. Aktiemarkedernes nedtur har fået lande, virksomheder, pensionsfonde og private investorer til at se sig om efter andre markeder. Her har forventningen om fremtidige prisstigninger på fødevarer gjort det særdeles lukrativt at investere i udenlandsk landbrugsjord, fortæller Henning Otte Hansen. "Landbrugsjord er for tiden en mere sikker investering end de usikre aktier, fordi landbrugsjord altid vil bevare en minimumsværdi, hvorimod aktier hurtigt kan blive værdiløse, hvis en virksomhed krakker". Da de fleste aftaler ikke bliver offentliggjort, er det svært at sige noget om, hvor mange penge der bliver investeret i udenlandske jordarealer. pAris Malaria koster mange flere livet verden over end hidtil antaget. Det viser amerikanske forskeres resultater. I 2010 døde 1,24 millioner mennesker af malaria, og det er næsten dobbelt så mange som de 655.000, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anslået. Det viser en analyse, som er udført af forskere ved Washington Universitet og offentliggjort i tidsskriftet The Lancet. /ritzau/AFP Sammenstød efter magtskifte CoLoMbo Flere tusinde tilhængere af Maldivernes ekspræsident Mohamed Nasheed stødte i onsdags sammen med kampklædt politi i Maldiverne. Det skete dagen efter, at Nasheed ifølge sine støtter blev tvunget til at træde tilbage. Han siger, at der er tale om et kup i østaten, og ekspræsidenten opfordrer sin efterfølger – tidligere vicepræsident Mohamed Waheed Hassan – til at træde tilbage. /ritzau/dpa Danmark og Kenya udvider samarbejde KøbenhAvn Danmark og Kenya udvider samarbejdet omkring det uroplagede Somalia, der er hjemsted for de mange pirater, som truer skibstrafikken i Adenbugten. Det var konklusionen på et nyligt møde mellem den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), og den kenyanske premierminister Raila Odinga. Danmark er et af de aktive lande i bekæmpelsen af pirateri ud for Somalias kyst. I øjeblikket befinder der sig 21 formodede pirater på krigsskibet "Absalon", som Danmark forsøger at få afsat til rettergang og afsoning i nærområdet. /ritzau/ Maoistiske oprørere resocialiseres shAKtiKhor Nepals maoistiske oprørsbevægelse har lagt sit camouflagetøj fra sig og er nu begyndt at forlade lejre og baser for at slutte sig til deres familier i den første fase af en reintegration – seks år efter afslutningen på borgerkrigen i landet. Rehabiliteringen af mere end 19.000 tidligere oprørere har afgørende betydning for den fremtidige stabilitet i landet, der ligger klemt mellem Kina og Indien. /ritzau/AFP Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 10 |Radio&tv dagens anbefalinger om tro, etik og eksistens dagens film Den store visekunstner Osvald Helmuth Skolen og den sociale integration DR 2 21.45 "Store danskere - Osvald Helmuth". Han borede sig ind i den danske folkesjæl med sine kærlige og sympatiske fremstillinger af "den lille danske mand". Osvald Helmuth var en mand, der levede 100 procent for sin kunst og stillede enorme krav til sig selv og sine allernærmeste omgivelser, ikke mindst sin kone og sønnen Frits. DR P1 18.10 Hvad kan skolen gøre for at hjælpe børn af fattige og indvandrere med at komme på niveau med de indfødte? Kan erfaringer fra Ontario i Canada inspirere den danske folkeskole? Undervisningsminister Christine Antorini (S) medvirker i programmet. Alkohol ændrer personligheden DR 1 13.05 Når spritten kommer ind, ryger fornuften ud. "Ha' det godt special - Alkohol" viser, hvilken betydning alkohol har for trafiksikkerhed, reaktionsevne, koncentrationsevne og balance. Tv-vært Marianne Florman drikker sig fuld under kyndig kontrol af politiet, mens hun gennemgår forskellige øvelser. Mariannes personlighed ændrer sig undervejs. Radio P1 mellem 18:00 og 06:00 kun på digital radio 12:00 Radioavis 12:20 P1 Debat 12:45 Kulturnyt 13:00 Radioavis 13:03 Mennesker og medier 14:00 Radioavis 14:03 Filmland Stumfilmen er for længst blevet slået fuldstændig af banen af talefilmen, og der er ingen grund til, at det skulle være anderledes. Alligevel er der nu premiere på en ny fransk stumfilm, der vinder priser verden over, charmerer kritikerne og får publikum til at juble. »Filmland« ser nærmere på »The Artist« og anmelder også den nye 3D-udgave af »Star Wars Episode I: Den usynlige fjende« samt »Dame Konge Es Spion«, »Lysår«, »Med livet som indsats« og »The Woman in Black«. 15:00 Radioavis 15:03 Arabiske stemmer - med Helen Hajjaj og Naser Khader Historier fra Mellemøsten - en verden i forandring. Hør bl.a. hver uge om debatten på blogs, twitter og i de arabiske medier. 15:30 Apropos - trafiksikkerhed Denne udsendelse samler de vigtigste pointer fra ugens tema om trafiksikkerhed. 15:55 Danmark Kort 16:00 Radioavis 16:10 Orientering 17:00 Radioavis 17:10 Orientering, fortsat 18:00 Radioavis 18:10 Verdens bedste (3:5) Folkeskole. Ontario i Canada har skabt en af verdens bedste folkeskoler med nogle af verdens bedst uddannede lærere, hvor børn af fattige og indvandrere kommer op på niveau med de indfødte. Kan det inspirere Danmark? Undervisningsminister Christine Antorini svarer. 18:40 I hegnet Satire, som hudfletter virkeligheden radiofonisk. Livet som menneske kan være svært, når man samtidig gerne vil leve det søde liv. Der er ingen hjemmebanefordel her - men derfor kan man jo godt vinde kampen alligevel. 18:55 Nyheder fra Grønland på dansk 19:00 Radioavis 19:03 P1 Formiddag med Poul Friis Debat med Poul Friis og dagens gæst: Gunnar Viby Mogensen, dr.phil. Emne: velfærdsmyter. 19:53 Sprogminuttet En radioklumme om kærlighed til sproget, nye udtryk og gamle ords historie. 19:55 Danmark Kort 20:00 Radioavis 20:03 Stedsans 57 minutters reportage fra et sted i Danmark. Susanna Sommer og Claus Berthelsen besøger hver uge en ny lokalitet for at møde de mennesker, der færdes der. 21:00 Radioavis 21:03 P1 Business Aktuel debat om erhvervslivet, hvor danske topchefer bliver udfordret på deres holdninger. 22:00 Radioavis 22:03 Danskernes Akademi på P1 Vi elsker vores biler! Bilen betyder frihed og mobilitet - men også forurening, trængsel og trafikdrab. 255 mennesker mistede livet på vejene i 2010. Det er det laveste niveau i 80 år, men uheld i trafikken sender stadig over 50.000 mennesker på skadestuen hvert år. Her fortæller lektor Harry Lahrmann fra Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet om nogle af de udfordringer, vores kærlighed til bilen fører med sig, om, hvordan forskellige teknologier og indsatser kan hjælpe os til en mere miljøvenlig og sikker adfærd i trafikken - og under hvilke omstændigheder cyklen og den offentlige transport for alvor kan konkurrere med bilen som vores foretrukne transportmiddel. 22:10 Orientering 23:00 Radioavis 23:05 Orientering, fortsat 23:53 Danmark Kort 00:00 Radioavis 00:05 P1 Debat 00:30 Verdens bedste (3:5) 01:00 Radioavis 01:03 Harddisken 02:00 Radioavis 02:03 Klubværelset 02:30 Apropos - trafiksikkerhed 02:55 Danmark Kort 03:00 Radioavis 03:03 Danskernes Akademi på P1 03:10 Orientering 04:00 Radioavis 04:03 Orientering, fortsat 04:51 Nyheder fra Grønland på dansk 04:58 Sprogminuttet 05:00 Radioavis 05:03 Besøgstid 06:00 Radioavis 06:03 Krause på tværs 07:00 Radioavis 07:03 Verden ifølge Gram 08:00 Radioavis 08:07 P1 Morgen - med aktualitet, baggrund og debat. 09:00 Radioavis 09:07 P1 Morgen, fortsat 09:53 Koplevs køkken 10:00 Radioavis 10:03 Skønlitteratur på P1 11:00 Radioavis 11:03-12:00 Mennesker og medier Grænser for statens indblanding DR 2 17.30 Skal staten blande sig i, om folk ryger eller ej? Hvor går grænserne for statens indblanding i den enkeltes frihed? En klassisk etisk problemstilling, som i dag er i fokus i programmet P1 Debat på DR 2. Bilen – ven eller fjende? DR P1 22.03 Vi elsker vores biler, der giver os frihed og mobilitet, men de fører også en masse problemer med sig – forurening, trængsel, trafikulykker med mere. Programmet ser nærmere på dilemmaet og hvad vi kan stille op med det. Radio P2 mellem 06:00 og 18:00 kun på digital radio 12:00 Radioavis 12:20 Møllers Byro 13:00 Radioavis 13:03 Klassisk Update 15:00 Radioavis 15:03 Klassisk Update, fortsat 16:00 Radioavis 16:10 Amadeus Direkte, aktuel musikradio. 17:00 Radioavis 17:10 Amadeus, fortsat 18:00 Radioavis 18:10 Amadeus, fortsat 19:20 P2 Koncerten DR VokalEnsemblet i Riga. Koncert i byens gamle laugs-gildesal. Gottwald/Schubert: To sange. Sunleif Rasmussen: I. Peter Bruun: Two Scenes with Skylark (uropførelse). Per Nørgård: To H.C. Andersen poesier. Ugis Praulins: Nattergalen. Michala Petri, blokfløjte. Dirigent: Stephen Layton. (Riga 29. januar). 22:00 Natsværmeren - med klassisk musik og det, der ligner. 23:00 Radioavis 23:05 Natsværmeren, fortsat 00:00 Radioavis 00:05 Klassisk Update 02:00 Radioavis 02:03 Klassisk Update, fortsat 03:00 Radioavis 03:03 P2 Formiddag - med dagens værk: C.F.E. Hornemans Strygekvartet nr. 2, Ddur, med Københavns Strygekvartet. 04:00 Radioavis 04:03 P2 Formiddag 05:00 Radioavis 05:03 Ønsk og spørg 06:00 Radioavis 06:03 P2 Morgenmusik 07:00 Radioavis 07:03 P2 Morgenmusik, fortsat 08:00 Radioavis 08:07 Morgenandagten Præludium: Jesper Madsen - O, havde jeg dog tusind tunger. Davidssalme: 9, 8-11. Salme: 576, 1-4 »O Jesus, troens dyre skat«. Fra Det Nye Testamente: 1. Korintherbrev 1, 18-25. Trosbekendelse. Salme: 576, 5-6 »O Jesus, troens dyre skat«. Postludium: Mendelssohn: Andante fra 3. orgelsonate. 08:25 P2 Morgenmusik, fortsat 09:00 Radioavis 09:07 P2 Puls Din ugeguide til klassisk musik med nyheder og anbefalinger. 10:00 Radioavis 10:03 P2 Puls, fortsat 11:00 Radioavis 11:03-12:00 P2 Puls, fortsat En ny dag i livet Kærlighed og kunst DR 2 20.00 Einar er en ældre knarvorn landmand, der bor på sin gård sammen med sin bedste ven og medarbejder Mitch. En dag dukker hans svigerdatter Jean op med et for ham ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt parforhold. DR K 21.00 Den unge billedhugger Camille Claudel blomstrer selv som kunstner og inspirerer den ældre billedhugger Auguste Rodin, som hun indleder et forhold til. Men hun ender nedbrudt både fysisk og mentalt i forsøget på at bryde med ham. Radio P3 Øvrige radiokanaler 12:00 P3 Nyheder 12:04 P3 Sporten 12:06 P3 med Augusta GlahnAbrahamsen 15:03 P3 Sporten 15:05 Pressen på P3 16:03 P3 Sporten 16:05 Pressen på P3 17:03 P3 Sporten 17:05 Pressen på P3, fortsat 18:03 P3 med Mikkel Bagger 21:03 Unga Bunga! 00:05 Natradio 05:00 Radioavis 05:03 Natradio 06:03 WeekendMorgen 09:03 P3 Sporten 09:05-12:00 Mads & Monopolet Panel: Søren Pind, Suzanne Bjerrehuus og Søren Fauli. Radio 24syv Radio P4 12:00 Radioavis 12:20 Smutvejen 12:30 Regionale programmer 12:35 Smutvejen, fortsat 13:03 Danmarksmester - en quiz på land og by, i fortid og nutid, fra Skagen til Gedser. 14:03 Rebbes vikarservice 16:10 Regionale programmer 16:50 Radiosporten 16:53 Regionale programmer 18:03 Eldorado 19:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller trænger du bare til lidt go’ musik som akkompagnement til din aften - så er P4 svaret. Her får du timevis af blandet underholdning med aktuelle hits og gamle kendinge. 22:03 Dansktimen 23:05 P4 Aften, fortsat 01:03 P4 Natradio 03:03 Eldorado 04:03 P4 Natradio 05:00 Radioavis 05:03 P4 Natradio 06:03 Morgenstund 07:03 Regionale programmer 10:03-12:00 Så har vi balladen 12:07 Globus. 14:05 Jeppesens Top 182. 16:05 24syv Eftermiddag. 18:05 Simons syvkabale. 20:05 Halløj i betalingsringen. 21:05 Elektronista. 22:05 Den store roman. 23:10 Mortens Aften. 00:05 Nattevagten. 03:05 Kendt/Ukendt (G). 04:05 Natpodden. 05:05 Råbånd. 06:05 24syv Dokumentar: »klima Knud« (G). 07:05 Weekendtillægget. 10:05 Halløj i Betalingsringen. 11:05-12:07 De 6 hatte. Radio Klassisk 15:00 Klassisk eftermiddag med Uffe Savery. 18:00 Radio Klassisk. Nyd musikken. 06:00-15:00 Radio Klassisk. Nyd musikken. Svensk Radio P2 12:00 Mitt i musikens veckomagasin. Sänds även i morgon kl. 17.00. 13:00 SR for indvandrere. 17:00 P2 Klassiskt. 18:00 Ekonyheter. 18:03 Rendezvous med Kristjan Saag. En til bakalutd musikmix. 19:19 Mitt i musiken. med Andreas Lindahl. 19:30 Koncert med Sveriges Radios Symfoniorkester. Solist: Menahem Pressler, klaver. Dirigent: Daniel Harding.1. Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkoncert nr. 17 G-dur.2. Musikalsk intermezzo.3. Arnold Schönberg: Fem orkesterstykker.4. Anton Webern: Seks orkesterstykker.5. Alban Berg: Tre orkesterstykker.Direktsändning fra Berwaldhallen. Sänds även söndag 19/2 kl 21.30. 21:45 Ingvar Lidholm. Libera me. Radiokoret. Dirigent: Kjetil Almenning. Koncert 18/2 2011, Gustav Vasa kyrka, Stockholm. 22:00 P2 Live jazz: Bohuslän Big Band og The Jazz Message. Bohuslän Big Band med Karl Olandersson, trompet og Klas Lindqvist, altsax, klarinet. The Jazz Message: Javon Jackson, saxofon, Eddie Henderson, trompet, Benny Green, klaver, Steve Turre,basun, Buster Williams, bas, Lewis Nash, trommer. Koncerter juni 2011, Stockholm Jazz Fest Skansen. 00:00 Notturno. Musik i natten med Vassilis Bolonassos. 06:00 P2 Klassiskt. 08:00 Önska i P2. med Pernilla Eskilsdotter. 0470-374 82 eller [email protected] 09:00 Ekonyheter. 09:03 Klassisk formiddag. Mest klassiskt, folkmusik og jazz med Eva Sjöstrand. 11:00-12:00 Eldeman i P2. Anders Eldeman præsenterer en blandning av klassiska pärlor og underhållningsmusik. Sänds även i morgon kl. 17.00. NDR Kultur 13:00 Nyheder og vejret. 13:03 Klassisk musik a la carte. Dagens gæst. 14:00 Nyheder og vejret. 14:03 Klassisk musik - undervejs. Reportager og musik fra Nordtyskland. 19:00 Nyheder og vejret. 19:03 Kultur- og musikjournalen. 19:30 Musica. J.S. Bach: Toccata d-mol BWV 565. Buxtehude: Passacaglia i d-mok BuxWV 161. Toccata i F-dur BuxWV 156. 20:00 NDR’s Radiofilharmonikere. Dvorak: Violinkoncert a-mol opus 53. Mahler: Symfoni nr. 4 G-dur. 22:00 Nyheder og vejret. 22:05 Charles Dickens: Nicholas Nickleby. Oplæsning. 22:35 Nocturne. 23:00 Klassisk musik a la carte. 00:00 Nyheder og vejret. 00:05 Natkoncert. Bl.a. Planquette: Klokkerne fra Corneville, fantasi. Rode: Violinkoncert nr. 7 a-mol opus 9. R. Strauss: Aften opus 34 nr. 1. Hymne opus 34 nr. 2. Stravinsky: Le chant du rossignol StWV 26. 06:00 Nyheder og vejret. 06:03 Klassisk morgenmusik. 08:30 Carlo Emilio Gadda: Branden i Via Keplero. Oplæsning. 09:00 Nyheder og vejret. 09:03-12:00 Klassisk ønskeprogram. Telefon til studiet. RADIO I MORGEN OG OV E R M O R G E N Radio P2 12:00 Radioavis. 12:15 Møllers Byro. Quiz med mere. 13:00 Radioavis. 13:03 Klassisk Update. - og klassiske koncertoptagelser. Ca. 14.00 Bruckner: Messe nr. 2, e-mol. DR Koncertkoret og DR VokalEnsemblet. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Ed Spanjaard. 15:00 Radioavis. 15:03 Klassisk Update, fortsat. 16:00 Radioavis. 16:03 Lotte Heise Helt Klassisk. 17:00 Radioavis. 17:10 Lotte Heise - Helt Klassisk, fortsat. 18:00 Radioavis. 18:03 Klassisk Update Weekend. 18:23 Mit sted. Gæst: Christian Utke Schiøler, paukist og slagtøjsspiller i DR SymfoniOrkestret. 19:20 Operaaften. Karneval i Venedig. Opera af André Campra fra Salle Colonne, Paris, med bl.a. Isabelle Salomé, Marina De Liso, Andrew Foster-Williams og Alain Buet. Le Concert Spirituel. Dirigent: Hervé Niquet. (Optagelse januar 2011). 22:00 Natsværmeren. 23:00 Radioavis. 23:05 Natsværmeren, fortsat. 00:00 Radioavis. 00:05 Klassisk Update. 02:00 Radioavis. 02:03 Klassisk Update, fortsat. 03:00 Radioavis. 03:03 Mit sted. 04:00 Radioavis. 04:03 Lotte Heise Helt Klassisk. 05:00 Radioavis. 05:03 Lotte Heise - Helt Klassisk. 06:03 P2 Morgenmusik. 07:00 Radioavis. 07:03 P2 Morgenmusik, fortsat. 08:00 Radioavis. 08:03 P2 Morgenmusik, fortsat. 09:00 Radioavis. 09:07 Åbent Hus med Nikolaj og Hella. 10:00 Radioavis. 10:03 Åbent Hus med Nikolaj og Hella, fortsat. 11:00 Radioavis. 11:03-12:00 Åbent Hus med Nikolaj og Hella, fortsat. Øvrige tv-kanaler TV 2 News 12:00 Nyheder med 12 Finans og vejr. 12:30 Nyheder, sport, vejr. 14:00 Nyheder, finans og vejr. 16:00 16 Live: Nyheder, børs og vejr. 17:00 17 Finans Fredag. 18:00 Nyheder, sport, vejr. 18:30 Nyheder og Mogensen & Kristiansen. 19:00 Nyhederne sendt fra Kvægtorvet i Odense. 19:25 Nyheder, sport, vejr. 20:00 Nyheder og 17 Finans. 21:30 Nyheder og Mogensen & Kristiansen. 22:00 Nyheder, sport, vejr. 22:30 Nyheder og Ellemann|Lykketoft. 23:00 23 Live: Klædt på til i morgen. 23:30 Natnyt med nyhedsoverblik, finans, sport og vejr. 00:00-07:00 Nyheder, sport, vejr. TV 2 Film 13:10 ((S)) FILM Love You, Love You Not. Amr. romantisk drama fra 1996. 14:40 FILM The Station Agent. Amr. komediedrama fra 2003. 16:05 ((S)) FILM Storytelling. Amr. komediedrama fra 2001. 17:30 ((S)) FILM Højt hår. Engelsk-tysk-amerikansk romantisk komedie fra 2001. 18:55 ((S)) FILM Thunderbolt. Hongkong actionfilm fra 1995. 20:45 ((S)) FILM Afsløringen. Amr. thriller fra 2007. 22:40 ((S)) FILM First Blood. Amr. actiondrama fra 1982. 00:10 FILM Mercenary for Justice. Amr. actionfilm fra 2006. 01:45 ((S)) FILM Reflex. Amr. thriller fra 2003. 03:05 ((S)) FILM Lénas liv. Fransk drama fra 2009 04:50-07:15 ((S)) FILM Et paradis under stjernerne. Cubansk-spansk musicalkomedie fra 2000. degade. 17:30 Fredagsbio. 17:40 Babar. 18:00 Live fra Ramasjang. 18:30 Fanboy og Chum Chum. 18:40 Pingvinerne fra Madagascar. 19:00 Fjernsyn fra da far var dreng. 20:00 Skyland. 20:25-20:50 Skyland. DR Ramasjang DR Update 12:20 Min funky familie. 12:50 Jackie Chan. 13:10 Nik & Jan. 13:15 Braceface. 13:40 Lizzie McGuire. 14:05 Dragon Ball Z. 14:30 Live fra Ramasjang. 15:00 Jacob To-To. 15:30 Monster allergi. 15:55 Isas stepz. 16:10 Batman - Den tapre og den modige. 16:35 Dragejægerne - Børnehjemmet. 17:00 Rosa fra Roula- 12:00 DR Update 12:10 DR Update 15:00 DR Update - nyheder og vejr. 15:10 DR Update - nyheder og vejr. 18:00 DR Update nyheder og vejr. 23:00-07:00 DR Update - nyt i natten. EU-debatten. 15:00 Havfiskeri i Djupvik. 15:30 Kickstart Dit Kamera. 16:00 Fredags Bingo. 17:00 Italiensk jagt. 17:30 How2scrap. 18:00 Forbrugermagasinet. 18:30 De glade 90’ere. 19:00 Pokermagasinet. 19:30 Heavy Betting. 20:00 Bog og forfatter. 21:00 Kunsthotellet i Sitges. 21:30 Teatermagasinet. 22:00 Koncert. 00:00 Elgjagt med stående hund. 00:30 Basketball: NBA Action. 01:00 Giv en hånd. 01:30 Sportspanelet. 02:00-05:00 Nat-tv dk4 TV3 12:00 Kanal Lokal. 13:00 Country i hjertet. 13:30 Pilates. 14:00 12:15 The Mentalist 3. 13:10 Til middag hos .. Lars Rasmussen. 14:10 Fra skrot til slot. 15:10 For lækker til love 2 (G). 16:10 Paradise Hotel 2012 (G). 17:00 NCIS 7. 18:00 Bones 6. 19:00 Med kniven for struben (G). 19:55 NCIS 9 (G). 21:00 The Mentalist 4. 22:00 FILM Van Helsing. Amr. thriller fra 2004. Van Helsing jagter monstre i en overnaturlig verden i det 19. århundrede. Han kaldes til et mystisk land i Østeuropa for at besejre grev Dracula og andre onde kræfter. Som assistent har han den yndige Anna, der kommer fra en familie med en lang tradition for at forsøge at bekæmpe Dracula. 00:40 FILM Underworld: Evolution. Amr. actionfilm fra 2006. Selene og Michael - dels varulv, Den sunde måde at sidde på ® dels vampyr - forsøger at afklare deres herkomst og de mørke hemmeligheder, fortiden gemmer på. Det fører dem frem til det ultimative slag, hvor de udødelige langt om længe må stå til ansvar for deres ugerninger. 02:40 FILM Anaconda 3: The Offspring. Amr.-rumænsk actionfilm fra 2008. 04:15-05:05 Gordon’s Great Escape 2. TV3+ 12:00 Politistationen. 13:00 NCIS LA 1. 14:00 Supernatural 4. 15:00 According to Jim 4. 15:30 According to Jim 4. 16:00 Scrubs 5. 16:30 Scrubs 5. 17:00 Simpsons 15. 17:30 Simpsons 15. 18:00 Two and a Half Men 4 (G). 18:30 Two and a Half Men 4. 19:00 How I Met Your Mother 1 (G). 19:30 How I Met Your Mother 1. 20:00 The Paul Reiser Show. 20:30 An Idiot Abroad 1. 21:30 FILM American Pie 7: The Book of Love. Amr. komedie fra 2009. Tre nye uheldige jomfruer finder »Bibelen« gemt på skolens bibliotek. Desværre for dem er bogen ødelagt, og de ukomplette råd leder dem ud på en morsom færd for at miste deres mødomme. 23:30 FILM Tvillinger. Amr. komedie fra 1988. Tvillingebrødrene Julius og Vincent blev adskilt ved fødslen. Den ene voksede op i perfekte omgivelser på en ø, mens den Ode til Danmark Møbler efter mål Dotremont Ring og rekvire r brochure Alle hvilestole tilpasses efter dit ønske, så du får en perfekt siddekomfort. Portræt af Cobras generalsekretær Christian Dotremont. Til 26.02.12 Himmelgåder Stjernedrys Kosmiske motiver i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts kunst. Til 22.04.12 Henry Heerup og Malene Heerup i dialog Jupiter Multibord Plus Beta Alpha København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Hillerød: Helsingørsgade 10 Roskilde: RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM Tlf.: Tlf.: Tlf.: Tlf.: 32 45 48 46 57 87 24 32 28 54 81 32 14 04 61 48 Mellem linjerne Særudstilling med 2 x Heerup i Angligården. Åbent fre.-søn. kl. 12-16 samt efter aftale. Til 25.03.12 Læs mere på www.chpeamuseum.dk Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Radio&tv|11 Gud er ikke død, men flyttet mediekommentar I "MENNESKER OG TRO" på P1 aflagde Anders Laugesen besøg hos forfatterinden Suzanne Brøgger til en samtale om trosinspirationer. Suzanne Brøgger viste Anders Laugesen rundt i sit religiøse raritetskabinet eller blandt sine reli- kvier, som hun selv udtrykte det. Forskellige religiøse artefakter blev beundret og kommenteret. Forfatterinden havde frugtbarhedsgudinder i forskellig gestalt og en voldsom tibetansk Buddha-inkarnation at byde på, og hver især gav de liv til samtalen. Blandt "husguderne" fandtes Artemis fra Efesos, den græske frugtbarhedsgudinde, som engang var genstand for dyrkelse i den lilleasiatiske oldtidsby. Suzanne Brøgger fremhævede, hvor DR1 DR2 Af Jesper BAcher 12:00 DR Update - nyheder og vejr (79403) 12:10 Jersild Live (G) (7511478) 12:35 Lægeambulancen (6:7) (G) (262958) 13:05 Ha’ det godt special - Alkohol in- (624045) 13:35 Aftenshowet (G) (931381) der 14:30 Hjælp, vi skal føde (3:6) (G) (4294) s 15:00 DR Update - nyheder og vejr 00 (61836) og 15:10 Livet i Fagervik (13:24) (8968039) e: 15:55 Rygepauser - vinter (6930478) Vio- 16:00 Benjamin Bjørn (31671) Af- 16:15 Timmy-tid (7025126) ra- 16:25 Det kongelige spektakel (9451479) 16:45 Bamses Lillebitte Billedbog (215890) : 17:00 Lægerne (8:64) (49294) 17:50 DR Update - nyheder og vejr øn- (3115377) 18:00 (TTV) Hammerslag (6:11) (G) (1519) 18:30 TV Avisen med sport og vejret (6010) 19:00 (TTV) Disney Sjov Tegnefilm. (7942) 20:00 X Factor Årets ni finalister er fundet, og i aften skal de for første gang optræde live fra scenen i DR Byen. Dommerne, Pernille Rosendahl, Cutfather og Thomas Blachman, har knoklet de seneste uger for at forberede deltagerne på den k hidtil største udfordring: at vinde dit hjerte. Hvem skal i farezonen og hvem skal R sendes hjem? Det er dig, der bestemmer! (3126) d. 21:00 TV Avisen (107) ort21:30 X Factor Afgørelsen Det er tid til seernes dom. Deltagerne venter kun på afgøe relsen, og det er op til Danmark og dommerne at afgøre, hvem der skal stå på den 23 store scene igen næste fredag, og hvem der aubliver den første deltager, der sendes hjem. (41836) ig. 21:55 FILM Gigli Amr. romantisk komedie , fra 2003. (Gigli). Småforbryderen Larry De Gigli får til opgave at bortføre en mentalt uet. handicappet ung mand for at lægge pres uet. på hans bror, der er offentlig anklager. eMen Giglis boss tør ikke stole på, at Gigli n, kan magte opgaven alene, så han får uvenUptet assistance af en temmelig sexet kvindelig gangster ved navn Ricki. Gigli brænder alvorligt varm på Ricki, og det bringer hele missionen i fare. Medvirkende: Gigli: Ben te Affleck, Ricki: Jennifer Lopez og Brian: uJustin Bartha. Instr.: Martin Brest. (5110010) or23:50-01:25 FILM Just My Luck Amr. roman7 tisk komedie fra 2006. (Just My Luck). aMedvirkende: Ashley: Lindsay Lohan, Jake: Chris Pine og Damon: Faizon Love. 0 Instr.: Donald Petrie. (8438687) svært det havde været at slå Artemiskulten ned, og jeg kom til at tænke på apostlen Paulus, der gjorde sig grundig upopulær i Efesos, da han sagde, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder. Det var en fare for kunsthåndværkernes indtægt og gudindens storhed, og det kom til uroligheder under slagordet: "Stor er efesernes Artemis!". SuzANNE BRøGGER lod faktisk til at mene, at guder/Gud var menneskelige fremstillinger. Ikke at hun reducerede religion til vilkårlige konstruktioner og opium for folket. Verdens mangfoldighed af religioner og åndelighed skulle snarere ses som organisk fremvoksede erfaringsbearbejdelser og fortolkningsformer. Man fik det indtryk, at Suzanne Brøgger red.) virker som en såre venlig mand, som få ville betænke sig på at invitere indenfor, men han kunne godt skærpe sine spørgsmål. betragtede religion som frugt af den menneskelige ånd og som sådan også et mægtig reservoir af almen menneskelighed, som kan tale til os på tværs af århundreder, ja, årtusinder. Der medfører imidlertid også, at gudsbilledet er under DR K TV 2 08:00-08:25 Morgenandagten på DR2 (8717300) 14:00-16:00 Danskernes Akademi: Globalisering og økonomisk krise (G) (3677381) 14:01 Den globale økonomiske krise (G) (109602251) 14:50 Globalisering. En åben verden (G) (9072010) 15:20 (TTV) Clement interviewer Joseph Stiglitz (G) (7527942) 15:50 (TTV) Vores fælles globale fremtid (G) (36529229) 16:05 Kommissær Wycliffe (28) (55569519) 17:00 Deadline 17.00 (4095213) 17:30 P1 Debat på DR2 (7543923) 17:55 Penge, magt og krise (5:6) (50270590) 18:45 (TTV) Historien om kondomet (9732519) 19:05 ((S)) Sherlock Holmes (35) Engelsk krimiserie. »Den gule diamant«. Et nationalt klenodie, en diamant, bliver stjålet. Da Sherlock Holmes er bortrejst, går hans bror Mycroft ind i sagen. Undervejs arbejder han sammen med dr. Watson, der i forvejen beskæftiger sig med en gådefuldt opdukket amerikaner. (8308364) 20:00 ((S)) FILM En ny dag i livet Amr. drama fra 2005. (An Unfinished Life). Einar er en ældre knarvorn landmand, der bor på sin gård sammen med sin bedste ven og medarbejder Mitch. En dag dukker hans svigerdatter Jean op med et for ham ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt parforhold. Einar hader Jean, som han er overbevist om var skyld i sønnens død, og Jean hader at være på gården, men har ikke noget valg. Medvirkende: Jean: Jennifer Lopez, Einar: Robert Redford og Mitch: Morgan Freeman. Instr.: Lasse Hallström. (8003958) 21:45 (TTV) Store danskere - Osvald Helmuth Han borede sig ind i den danske folkesjæl med sine kærlige og sympatiske fremstillinger af »den lille danske mand« med de beskedne krav til tilværelsen. (8679381) 22:30 Deadline Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline. (9913687) 23:00 (TTV) Debatten (G) (3097107) 23:50-01:35 FILM De tre musketerer Amr. eventyrfilm fra 1973. (The Three Musketeers). Medvirkende: D’Artagnan: Michael York, Athos: Oliver Reed og Constance: Raquel Welch. Instr.: Richard Lester. (33780107) WW Han (Anders Laugesen, 12:00 Nyhederne(64039) 12:20 Grænsepatruljen (994120) 12:50 Desperate Housewives (29) (2691652) 13:35 ((S)) Lie to Me (29) (1371213) 14:25 Alarm 112 (3:6) (273855) 14:55 Det er mig eller hunden! (263478) 15:25 Natholdet (G) (387132) 16:00 Nyhederne og Sporten (54841) 16:05 Regionale nyheder (7683584) 16:15 Beverly Hills 90210 (41) (8698565) 17:05 Venner (78:236) (3293381) 17:30 Venner (79:236) (4300) 18:00 Nyhederne og Sporten (80300) 18:10 Regionale nyheder (4411300) 18:20 Go’ aften Danmark (75010) 18:50 Vejret (4596045) 19:00 (TTV) Nyhederne (4381) 19:30 Regionalprogram (3652) 20:00 Hvem vil være millionær? Bonderøve og byrotter. M(31294) 20:50 WeekendVejret (4612749) 21:00 Live fra Bremen 100 procent sketchshow. Sketchshowet skyder en ny sæson i gang. Årets hold er en blanding af velkendte ansigter og nye bekendtskaber. Mød Iben Hjejle, Thomas Warberg, Simon Talbot, Brian Lykke, Julie Zangenberg, Andreas Bo, Anne Sofie Espersen, Christiane Schaumburg-Müller og den unge nye stjerne Ruben Søltoft. (88855) 21:25 Taxaquizzen Vind eller forsvind. (4556942) 22:00 Live fra Bremen (3229) 22:30 Den blinde vinkel (54294) 23:05 FILM Mr. Brooks Amr. thriller fra 2007. (Mr. Brooks). Earl Brooks er umiddelbart en succesfuld forretningsmand og kærlig familiefar, men han lever et dobbeltliv. I det skjulte er han også seriemorder med adskillige mord på samvittigheden. Det er lykkedes Brooks at holde trangen til at dræbe nede i flere år - lige indtil hans onde alter ego Marshal overtaler ham til at begå endnu en blodig forbrydelse. Men denne gang går det galt, og en fotograf ser Brooks begå udåden. Medvirkende: Earl Brooks: Kevin Costner, Tracy Atwood: Demi Moore og Marshal: William Hurt. Instr.: Bruce E. Evans. (7635300) 01:05 ((S)) FILM The Devil Wears Prada (G) Amr. komedie fra 2006. (The Devil Wears Prada). Medvirkende: Miranda Priestly: Meryl Streep, Andrea Sachs: Anne Hathaway og Emily: Emily Blunt. Instr.: David Frankel. (9070850) 03:00 ((S)) Little Britain comes to America (5363140) 03:30 The Defenders (6) (7588256) 04:20 Knas i kærligheden (54) (8274782) 04:45-05:30 Airport (5594879) løbende ombygning i pagt med den foranderlige verden. "Gud holder flyttedag", som Suzanne Brøgger sagde det. I en tid, hvor kvinderne står stærkere, og der tales om tabermænd, påvirker det også gudsbilledet. Kvindekulten genopstår på subtile måder, og denne anmelder sendte uvægerlig en tanke til de feminister, hvis slogan rettelig burde være: "Retfærdiggjort ved kvindekønnet alene!". Sådan kan andres ord sætte gang i så meget. Suzanne Brøgger anførte, at Gud som ydre autoritet er blevet utroværdig for mange, men havde sans også for den byrde, som lægges på den enkelte, hvis Gud bliver noget iboende. En Gud, som ikke er større end vores hjerte, kan dårligt hjælpe den dybe hjertesorg. DR HD 12:35 Konger og dronninger (5:12) (G) (10188229) 13:00 FILM 14 kilometer (G) Spansk drama fra 2007. (14 kilómetros). BMedvirkende: Buba: Adoum Moussa, Violeta: Aminata Kanta og Mukela: Mahamadou Alzouma. Instr.: Gerardo Olivares. (96933652) 14:35 Arkitekturens vidundere (1:10) (23838377) 15:00 Arkitekturens vidundere (2:10) (95927328) 15:25 Arkitekturens vidundere (3:10) (80548652) 15:50 Arkitekturens vidundere (4:10) (47343497) 16:20 Arkitekturens vidundere (5:10) (29238313) 16:45 Arkitekturens vidundere (6:10) (94934294) 17:10 Arkitekturens vidundere (7:10) (65550497) 17:35 Arkitekturens vidundere (8:10) (63879497) 18:05 Arkitekturens vidundere (9:10) (21021132) 18:30 Arkitekturens vidundere (10:10) (51093010) 19:00 Egyptens guldalder - kriger-faraoerne (1:3) (G) Amr. dokumentarserie fra 2001. i 1560 f.v.t. var Egypten delt i to, og dets eksistens var truet, men kongen af Theben og sønnerne Kamose og Ahmose tog kampen op og bekæmpede både hyksos i nord og nubierne i syd. I 1479 f.v.t. var Egypten igen i kaos. (75335942) 19:55 Dagens sang - sunget af et af DR’s kor. (44926010) 20:00 Britisk arkitektur (1:8) Engelsk dokumentarserie fra 2008. Arkitekturhistorikeren Simon Thurley er taget på en fascinerende rejse til alle de større bygningsværker i Storbritannien for at undersøge, hvad de fortæller om Storbritannien i dag. Historien begynder med den normanniske invasion i tusindtallet, der kan betegnes som år nul for britisk arkitektur. (31966861) 21:00 FILM Camille Claudel Fransk autentisk drama fra 1988. (Camille Claudel). Medvirkende: Camille Claudel: Isabelle Adjani, Auguste Rodin: Gérard Depardieu og Paul Claudel: Laurent Grévill. Instr.: Bruno Nuytten. (14555381) 23:45 Mona Lisas mange ansigter (86610126) 00:35 Spectacle - Elvis Costello med Bill Clinton (2:13) (88299091) 01:25 Madame Chiang Kai-Shek (G) (88267492) 02:15-02:20 Dagens sang (G) (25489459) Det kunne Anders Laugesen godt have taget mere fat i. Han virker som en såre venlig mand, som få ville betænke sig på at invitere indenfor, men han kunne godt skærpe sine spørgsmål. I dette tilfælde var det oplagt at spørge ind til substansen i problemstillingen. Ingen kan nægte, at religion også kommer fra mennesket, men er det alt? Er det bare mennesker, som taler med religionen som medium? Eller er der er en Gud, som taler udefra, men lige ind i vores virkelighed? Det er selvfølgelig en trossag, men det er livets virkelige vigtige sager, og det har sin oplagte plads netop i "Mennesker og tro". Afguder kan flyttes, men Gud flytter mig. Jesper Bacher er sognepræst TV 2 CHARLIE 15:15 Langeberg (15728279) 15:40 Verdens sværeste reparationer (18:22) (97235229) 16:30 Stor, større, størst (G) (24850565) 17:20 (TTV) Great Migrations - Behind the Scenes (16618107) 18:15 Madagaskars vilde natur (1:2) (56125590) 19:10 ((S)) Family Guy (18) Amr. kulttegnefilm. Familien Griffin går i tivoli, men fornøjelsen bliver kort, da Peter opdager, at tivoliet ejes af hans gamle klassekammerat Bob. Hvorfor er Bob blevet til noget, når Peter ikke er det? Heldigvis viser Chris sig at have talent som maler. Nu må Peter gøre, hvad enhver anden far ville have gjort. (89238132) 19:35 ((S)) Family Guy (19) Amr. kulttegnefilm. (89152768) 20:00 X Factor (85702294) 21:00 Langeberg Steen Langeberg tager dig med ind i en verden, hvor ingen nyheder er gode nyheder! Langeberg & Co. siger det, de andre medier ikke tør sige - eller synes er for dumt at sige. Her bliver ugens begivenheder serveret for dig, kogt ned til en appetitvækkende mundsmag! Og hvis du er sød, får du dessert til! (74021132) 21:25 Jessie J - Domino (34295687) 21:30 X Factor Afgørelsen D (25947887) 21:55 FILM Gigli Amr. romantisk komedie fra 2003. (Gigli). Småforbryderen Larry Gigli får til opgave at bortføre en mentalt handicappet ung mand for at lægge pres på hans bror, der er offentlig anklager. Men Giglis boss tør ikke stole på, at Gigli kan magte opgaven alene, så han får uventet assistance af en temmelig sexet kvindelig gangster ved navn Ricki. Gigli brænder alvorligt varm på Ricki, og det bringer hele missionen i fare. Medvirkende: Gigli: Ben Affleck, Ricki: Jennifer Lopez og Brian: Justin Bartha. Instr.: Martin Brest. (21560045) 23:50 FILM Sidste nat på station 13 Amr. thriller fra 1976. (Assault on Precinct 13). En ghettobande drager myrdende gennem Los Angeles. Deres blodige togt fører dem til en politistation, der næsten er tom, fordi den snart skal nedlægges. Den lille station kommer under belejring, og afskåret fra omverdenen må de få tilbageværende politifolk og to dødsdømte kriminelle slutte sig sammen for at forsvare sig mod den svært bevæbnede bande. Medvirkende: Ethan Bishop: Austin Stoker, Napoleon Wilson: Darwin Joston og Leigh: Laurie Zimmer. Instr.: John Carpenter. (13504768) 01:15 ((S)) Family Guy (18) (G) (85415985) 01:40 ((S)) Family Guy (19) (G) (23689343) 02:05-02:55 Stor, større, størst (7:14) (88884546) 12:40 Bonanza (345) (70455687) 13:30 ((S)) Lille doktor på prærien (34) (9792942) 14:20 ((S)) Amys ret (98) (3982738) 15:05 Folk og fæ (23) (19983039) 16:00 Lov og uorden (16) (1329132) 16:50 Lov og uorden (17) (78654652) 17:40 Små og store synder (168) (45129836) 18:35 Små og store synder (169) (2640331) 19:30 Airport Velkommen til Heathrow lufthavn. For at mindes de omkomne fra tsunami-katastrofen i julen 2004 er der tre minutters stilhed i hele den store lufthavn. Sid har sit at se til på grund af en trafikulykke på en af hovedvejene til Heathrow. Stuart i dyrecenteret er bekymret over forholdene for en flok papegøjer fra Sydamerika. (6818652) 20:00 Dommer John Deed (18) Engelsk krimiserie. Deed er dommer i en sag mod en forbrændingsanstalt, som er anklaget af et forældrepar for sundhedsskadelig forurening. Jo Mills er ved at tabe sagen for de ulykkelige forældre og deres syge barn. (1188132) 21:30 FILM Inspector Lynley - en fars begær (1:2) Engelsk krimi-miniserie fra 2002. (Inspector Lynley - A Great Deliverance). Idyllen i en lille landsby i Yorkshire forvandles til et sandt mareridt, da præsten finder det halshuggede lig af bonden William Tey - ved siden af liget sidder den chokerede datter Roberta indsmurt i blod. Scotland Yards førende opdageres, den flotte, veltalende og aristokratiske inspector Thomas Lynley bliver sat på sagen sammen med sin nye partner, kriminalassistenten Barbara Havers. Medvirkende: Inspector Thomas Lynley: Nathaniel Parker, Barbara Havers: Sharon Small og Simon St James: Anthony Calf. Instr.: Richard Laxton. (3436294) 22:50 Kommissær Rex (125) Tysk-østrigsk krimiserie. (67410045) 23:40 Dalziel & Pascoe (22) (7599887) 00:35 ((S)) New York Blues (49) Detektiverne bliver kaldt ud til et vaskeri, hvor en mand er blevet dræbt. Et af vidnerne er en ung kvinde, som Sipowicz genkender fra en tidligere sag - men kan og tør hun hjælpe ham med opklaringsarbejdet? Samtidig bliver en politimand forflyttet til stationen. Han er mistænkt for at have et forhold til en kvinde, der hvidvasker narkopenge. Da Simone skal efterforske en anmeldelse om seksuelt misbrug, bliver det sammen med den nye mand, og det er han ikke tryg ved. (88022362) 01:15-02:05 MacGyver (104) (16980492) Øvrige tv-kanaler anden måtte kæmpe for at overleve i New York. Da de hver især bliver klar over den andens eksistens, genforenes de og tager af sted på et komisk eventyr for at finde deres mor. 01:45 FILM Politiskolen 4. Amr. komedie fra 1987. Kommandant Lassard, der står foran sin snarlige afgang, har stablet et nyt projekt på benene. »Civil Ordenspatrulje« hedder det, og meningen er, at det skal være kronen på hans livsværk. Lassard har fået den tanke, at den eneste måde at stoppe forbryderne på er at organisere de civile borgere i en slags vagtværn. 03:20 NCIS LA 1 (G). 04:05 Politistationen (G). 04:55-05:39 Las Vegas 2 (G). SVT1 12:50 Alpint: World Cup - storslalom (k), direkte. 14:00 Debatten (G). 14:45 Lærkevej. 15:30 Simons køkken. 16:00 Nyheder. 16:05 Go’morgen Sverige. 16:55 Din plads i historien. 17:00 Brødrene Reyes. 17:55 Sportsnyt. 18:00 Nyheder. 18:10 Regionale nyheder. 18:15 Go’aften. 19:00 Kulturnyheder. 19:15 Regionale nyheder. 19:30 Nyheder. 20:00 På sporet. 21:00 Talkshow med Skavlan. 22:00 FILM Mænd der hader kvinder. Svensk thriller fra 2009. Den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, hyrer Mikael Blomkvist, journalist ved tidsskriftet Millennium, til at opklare sin nieces forsvinden. Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven. Til hjælp får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane. 00:30 Nyheder. 00:35 FILM Folket mod Larry Flynt. Canadisk-amerikansk drama fra 1996. Larry Flynt og hans hustru Althea starter et pornoblad og skaber sig derved en formue. 02:40 Nyheder. 02:45 Ægte mennesker (G). 03:45 Erlend og Steinjo (G). 04:10 Nyheder. 04:15-05:15 Hit med sangen (G). SVT2 12:00 Chaplin: Greven (G). 12:30 Hvem ved mest? (G). 13:00 Sovjets forbudte kunstskatte (G). 13:52 Verdens vidundere (G). 14:00 Sange, der ændrede musikken (G). 14:30 Grænseoverskridende - fodbold for livet (G). 15:00 En evig historie. 15:50 Livet omkring Slussen (G). 16:50 Ishockey: Den svenske Eliteserie (G). 17:20 Nyheder på tegnsprog. 17:30 Nyheder på samisk. 17:45 Nyheder på finsk. 18:00 Vejen til NHL. 19:00 Hvem ved mest?. 19:30 Korrespondenterne (G). 20:00 K Special: Wislawa Szymborska. 20:55 Leo giver et chok. 21:00 Nyheder. 21:30 Twenty Twelve. 22:00 Sportsnyt. 22:15 Regionale nyheder. 22:25 Nyheder. 22:35 Kulturnyheder. 22:45 Rally: Sveriges VMafdeling. 23:15 Big Love. 00:10 The Wire. 01:10 Videnskabens verden (G). 02:10-03:10 Vejen til NHL (G). ZDF 12:00 Nyheder. 12:10 Tyskland rundt. 13:00 Middagsmagasinet. 14:00 Nyheder. 14:15 Kokkeduellen. 15:00 Nyheder. 15:05 Gang i gryderne. 16:00 Nyheder. 16:10 Redningshelikopteren. 17:00 Nyheder. 17:10 Hallo, Tyskland. 17:45 Stjernedrys. 18:00 Politistyrke Kitzbühel. 19:00 Nyheder. 19:20 Vejret. 19:25 Skovløberhuset Falkenau. 20:15 Statsadvokaten. 21:15 Politistyrke Leipzig. 22:00 Nyheder. 22:29 Vejret. 22:30 Nyhedsshowet. 23:00 Aspekter. 23:30 Lav mad med Markus Lanz. 00:35 Nyheder. 00:50 Nyhedsshowet. 01:20 Raseri i blodet. 02:45 Statsadvokaten. 03:45 PoNat-tv ARD 15:10 Stormfuld kærlighed. 16:10 De vilde dyrs børnehjem. 17:00 Nyheder. 17:15 Brisant. 17:50 Forbudt kærlighed. 18:30 Tre gæster hos Kai. 19:45 Viden - kort og kontant. 19:50 Vejret. 19:55 Finansnyt. 20:00 Nyheder. 20:15 FILM En trilling kommer sjældent alene. Tysk komedie fra 2012. 21:45 Gerningsstedet. 23:15 Nyheder. 23:28 Vejret. 23:30 FILM I junglen. Tysk drama fra 2010. 01:00 Nyheder. 01:20 FILM Taxi. Fransk actionkomedie fra 1998. 02:45 Nyheder. 02:50 FILM Breve fra en morder. Amr. thriller fra 1998. 04:25-05:15 Stormfuld kærlighed. NDR 12:15 I al venskabelighed. 13:00 Reportager fra Nordtyskland. 13:30 Brisant. 14:00 Nyt fra Nordtyskland. 14:15 Tysklands billedbog. 15:00 Nyt fra Nordtyskland. 15:15 Der, hvor kongerne holder ferie. 16:00 Nyt fra Nordtyskland. 16:10 Min eftermiddag. 17:30 Ønskemad med Rainer Sass. 18:00 Regionale nyheder. 18:15 Her kommer Nordtyskland. 18:45 Aftenstudiet. 19:30 Regionale nyheder. 20:00 Nyheder. 20:15 Nordtyske historier: Vinter på Langeoog. 21:15 Reportagen. 21:45 Nyt fra Nordtyskland. 22:00 NDR’s talkshow. 00:00 Inas nat. 01:00 NDR’s talkshow - klassiker. 02:00 Panorama - reporterne på farten. 02:30 Her kommer Nordtyskland. 03:00-06:00 Nat-tv. Den autoriserede oversættelse Bibelen NU I HARDBACK NU PÅ LAGER IGEN Verdens mest skelsættende værk. Køb den. Brug den. Læs den. Giv den videre. Igen. Og igen. Find din bibel på www.bibelselskabet.dk eller ring 3393 7744. Leveres fragtfrit Gør Bibelen tilgængelig Bibelen Kr. 249,95 Bibelen med De Apokryfe Bøger Kr. 299,95 Det Nye Testamente – illustreret med værker fra kunstens historie Kr. 179,95 Bibelen indbundet i sort skind og med guldtryk Kr. 1.149,95 Bibelen med kort og faktasider Kr.199,95 5 5 Fredag 10. februar 2012 -3°- -1° 709614 392765 709614 392758 veJret i dag 533 922 00006 T e l e f o n 33 48 05 00 | A b o n n e m e n T 33 48 05 05 00039 Mest tørt med nogen sol de fleste steder. Stedvis mere skyet. Svag til jævn vind mest mellem nordøst og sydøst. Denne side er redigeret af Helle Sahl Madsen Kogebog giver kulinarisk rejse gennem tiden dagens flue Tre erfarne museumsforskere har udgivet en kogebog, hvis opskrifter fører læseren igennem de forhistoriske perioder. Et videnskabeligt indspark helt i tråd med moderne madtrends med stenaldermad, raw food og lokale råvarer ligt jernstativ at hænge sit kogekar i over ilden. Påvirkningen udefra lader sig også spore. Med romerne kom nye madvaner, importeret vin og krydderier samt den famøse romerske favorit, liquamen – en populær og kraftig fiskesovs, som romerne spiste til alting. Kogebogen har en opskrift, hvis man vover forsøget med denne 'sardinlage' hældt på flasker. aF JOSEPHINE ScHNOOR [email protected] sabine karg m.fl. en kulinarisk rejse gennem tiderne – en kogebog med opskrifter fra stenalder til middel-alder. 128 sider. 199 kroner. udkom-met på forlaget Communicating Culture. The Stone Age Diet, populært kaldet jæger-samler-diæten, har længe været hot i USA og England, hvor mange sværger til kød, fisk, bær og vilde planter efter årtusindgamle forskrifter. Herhjemme er stjernekokken Thomas Rode Andersen fra restaurant Kong Hans i København blevet fortaler for den type mad og lægger navn til en kommende stand i de nye Torvehaller i København med stenaldermad 'to go', så alle kan opleve de tidligste tiders kogekunst. Så perfekt timet kommer tre arkæologer med en kogebog, der tager læserne på en kulinarisk rejse gennem tiden. "Idéen med bogen er, at vi forskere skal publicere, så alle kan få glæde af vores forskningsresultater. Med kogebogen håber vi, at folk kommer tilbage til de lokale råvarer, mad lavet fra bunden og finder en glæde og et fællesskab ved at lave og nyde mad," forklarer Sabine Karg, der er arkæolog, botaniker og seniorforsker ved Nationalmuseet. "Girafferne er tamme." "Ja – og folk er ganske vilde!" dagen historisk set 1931: Den nyanlagte by New Delhi bliver hovedstad i Indien (efter Calcutta/Kolkata). 1954: I USA advarer præsident Dwight D. Eisenhower mod USA's indblanding i Vietnam. 1990: Sydafrikas præsident F.W. de Klerk meddeler, at Nelson Mandela løslades dagen efter. sol og måne Solen går ned klokken 17.00. Den står op i morgen klokken 07.46. Dagens længde er tiltaget med 2 timer og 17 minutter siden solhverv. Alle klokkeslæt er i København. Det er årets 41. dag. Månen står op klokken 21.11 og går ned klokken 08.03. Døgnets middeltemperatur er -0,6 grader i Karup og -0,4 grader i Kastrup. Løsningen findes på side 22. skærper kampen mod måger i aalborg DER ER MåSkE HåB for de mange aalborgensere, der får forstyrret deres nattesøvn af skrig og larm fra måger og duer. Aalborg Kommune for- og bæredygtighed. Men det var ikke bevidst at ramme lige ned i tidens hotteste madtrends: "Vi har jo tænkt bogen ud fra datidens kultur og måde at gøre tingene på. Men det er da sjovt, og vi er for eksempel blevet kontaktet af en restaurant i Berlin, der gerne vil bygge deres køkken op omkring vores opskrifter,” griner Sabine Karg. Hot eller ej, så ønskede arkæologerne at bidrage til nu- tidens viden om fortidens madkultur og dermed skabe interesse hos børn og unge. "Vores tanke er, at kogebogen kan bruges af familier og fritidsklubber som et sjovt og lærerigt projekt omkring det at lave mad. Her kører man ikke bare Weber-grillen frem og vupti, så er der mad. Her skal graves, laves bål, tilberedes, krydres og steges i mange timer. Så spændingen er stor, når gruben åbnes, og maden er klar. Det er en sjov og anderledes oplevelser for alle," påpeger Sabine Karg. Bogen rummer indledende afsnit om de forskellige perioder af historien. Man kan læse om den store kulinariske "revolution" i yngre stenalder, hvor indførelsen af landbruget pludselig satte grød og brød på menuen. En tegning viser et typisk, mobilt køkken fra vikingetiden. Disse mennesker var jo ofte på farten, og så var det godt med et sammenklappe- stærker nu indsatsen mod de generende fugle ved at tage en naturvejleder ud af naturformidlingen og i stedet lade ham bruge hele sin tid på at regulere bestanden. "Måger og duer bliver ikke skræmt, hvis der går 14 dage mellem, at der falder et skud. Og nu kan vi også reagere med kort varsel, når folk ringer og klager," siger afdelingsleder Marianne Jensen fra Aalborg Kommunes Park og Natur til nordjyske. Ud over kommunens egen skytte vil et privat skadedyrsfirma også fortsat være med til at regulere be- standen af måger og duer i Aalborg. kordbøgerne. Landmandens datter fik sig en ordentlig overraskelse, da hun fandt et æg, der vejede 244 gram eller fire gange så meget som vægten af et normalt æg. Bonden, Hernando Niño, fra Cudinmarca-regionen nord for Bogota, siger, at han har pla- ner om at kontakte Guinness World Records, fordi aldrighar set noget lignende. Den femårige høne, der lagde det sensationelle æg, hedder Franciscana. "Ægget vil blive opbevaret, så det er beskyttet, i en glasmontre, og så folk kan se det," siger Niño. 0 Tegningen viser et typisk, mobilt køkken fra vikingetiden. Disse mennesker var jo ofte på farten, og så var det godt med et sammenklappeligt jernstativ at hænge sit kogekar i over ilden. – Illustration: Atelier bunterhund Zürich/Communicating Culture. Colombiansk høne lægger monsteræg EN LaNDMaND fra Colombia håber på, at hans hønes enorme æg vil finde vej ind i re- Freddie får selskab af en rotte og en gris Perler for svin hedder tegneseriestriben, der kommer til at bo over Freddie aF HELLE SaHL MaDSEN [email protected] 6 8 1 8 2 5 4 2 1 5 7 8 7 6 9 2 5 4 sudoku 7 9 Sværhedsgrad 6 2 1 5 7 8 7 9 2 5 4 6 7 9 SåDaN LøSES SUDOkU Alle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver vandret række og lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9. Samtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også indeholde alle tal fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku findes nederst på side 22. PERLER FOR SVIN 8 SUDCL_ 330 1 2 5 4 FREDDIE 8 2002, er lavet af den græskamerikanske tegner Stephan Pastis. Han har ikke nogen formel uddannelse som tegner, men lige siden han var barn, har han tegnet tegneseriestriber, blandt andet til skoleblade på de skoler, hvor han har gået. Stephan Pastis har altid drømt om at komme til at leve af at tegne tegneserier, men han var også godt klar over, at det muligvis ville blive svært, og derfor tog han en universitetsgrad i politisk videnskab fra Berkeley Universitet i Californien. Desuden har han studeret jura, og det var under en kedelig forelæsning på jurastu- Skab dig... diet om EU, at Pastis første gang tegnede rotten, en karakter, som dukker op i alle de tegneseriestriber, han siden har lavet. Også i Perler for svin. Striben er hurtigt blevet meget populær, og den har vundet flere priser. Perler for svin findes i cirka 600 aviser over hele verden. I Danmark er Kristeligt Dagblad den eneste avis, der bringer striben, men ellers optræder den blandt andet i The Washington Post og Los Angeles Times. Bagsiden ønsker god læselyst og håber, at vores læsere vil synes om rotten, grisen og hele deres univers. Du udfordres Du møder meninger Du møder tro Du møder andre Du møder dig selv... Sammenslutningen af © www.pibfeatures.com 7 HUNDEN 1 4 2 4 Hunden Freddie har siden den 1. juli 1972 haft sin faste plads i Kristeligt Dagblad, hvor han året rundt har trisset rundt sammen med sine mennesker og på underspillet humoristisk vis kommenteret verden omkring sig. Meningerne om Freddie er delte. Nogle synes, at han er genial, andre mener, at han er så kedelig, at han burde sendes på pension, mens de mest rabiate af Kristeligt Dagblads læsere ligefrem har krævet det stakkels dyr aflivet. Men foreløbig har Freddie, SUDCL_ 330 2 4 7 © www.pibfeatures.com 1 4 der blev "født" i 1963 af den skotske tegner Alex Graham, overlevet i Kristeligt Dagblad i 40 år, og også denne omlægning af avisen overlever han og trykkes nu endda i farver. Og nu får han for første gang selskab af en anden tegneserie, der dagligt kommer til at ligge oven over ham. Det er striben Perler for svin, som handler om to venner: en arrogant rotte, der tror, han ved alt, og en langsomt opfattende gris, der ikke ved bedre. Sammen kommenterer dette par menneskehedens søgen efter det uopnåelige. Tegneseriestriben, der første gang så dagens lys i Vi har holdninger til dit liv EFTERSKOLER & HØJSKOLER med tilknytning til KFUM og KFUK og Indre Mission UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole Blidstrup Efterskole . Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole Dronninglund Efterskole . Farsø Efterskole . Finderup Efterskole Frøstruphave Efterskole . Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole Hestlund Efterskole . Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole Lystruphave Efterskole . Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole Nørre Nissum Efterskole . Nøvlingskov Efterskole . Odsherred Efterskole Rinkenæs Efterskole . Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole Skrødstrup Efterskole . Sommersted Efterskole . Svankjær Ungdomsskole Sydvestjyllands Efterskole . S y d ø s t sj æ l l a n d s I d ræ t s e f t e r s k o l e Søndbjerg Efterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen S V A R PA AT I LV A E R E LS E N . D K S k r i v t i l b ag S i d e n dine ideer og forslag til [email protected] eller med post 3 Send til kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 københavn k. COMPLOT 11012-1 mini-krydsord kogebogens opskrifter er 100 procent autentiske og baseret på naturvidenskabelige analyser af arkæologiske fund og viden om fortidens flora og fauna. For de forskellige historiske perioders varierende klima har resulteret i variationer i planter og dyr og dermed variationer i forhåndenværende råvarer og madtraditioner. Opskrifterne er derfor bygget op efter årstider og helt i tidens ånd med lokale råvarer Mindre vovelig er opskriften på troldecreme, der stammer fra vikingetiden. En dessert af tyttebær og piskede æggehvider sødet med honning, som nogle læsere kan have mødt på norske højfjeldshoteller under navnet trollekrem. En anden opskrift er power snack fra jægerstenalderen bestående af sælspæk, elgkød og hasselnødder hakket fint og æltet sammen med tyttebær. Lige noget for trætte unger sidst på eftermiddagen! Eller vildæblemos med havtorn, der er som taget ud af restaurant Nomas menukort. I øjnefaldende er dog stenhare tilberedt på stenaldervis i grube og fyldt med frugt og grønt efter eget valg. Her skal både skydes (købes!) hare, graves grube, samles sten, tændes bål, findes rødder og frugt. Et oplagt familieprojekt i haven, parken eller skoven, men man skal nok regne med at påberåbe sig en vis nysgerrighed fra naboer og forbipasserende. WW Jeg prøver at holde mig i form med fitness, løb og cykling, men jeg skylder lidt på den konto. Der har været lidt for travlt. KARSTEN NISSEN, BISKOP OVER VIBORG STIFT BAGSIDEN AF DENNE SEKTION Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen ”Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på kernefamilien” Forfatter Katrine Marie Guldager er barn af de frie og frigjorte 1970’ere, men tror selv mere på stabile rammer og ægteskaber med plads til kedsomhed. Og så har hun netop udgivet endnu en bog om drama og opgør i kernefamilien 2 Forfatter til romanen "Lille Hjerte" Katrine Marie Guldager mener, at der kan være en værdi i at holde ud i ægteskabet. – Foto: Søren Staal. AF NANNA SCHELDE [email protected] B arnevognen står i indkørslen, familiebillederne hænger på væggen, og om lidt er en hel bradepande boller færdigbagte i ovnen. Her i det lille hus på en villavej i Kastrup bor den 45-årige forfatter Katrine Marie Guldager med mand og barn. En kernefamilietilværelse, som dermed på mange måder kommer til at udgøre en kontrast til det liv, som hovedpersonerne i hendes nye roman, "Lille Hjerte", bliver kastet rundt i på en stille vej i Køge i 1950’erne. På første side i bogen forlader den uforløste hustru Lilly sin mand Peter for at tage til København og udleve sine kunstnerdrømme. En handling, der lå langt ud over normalen på den tid og ryster både lokalsamfundet og den slukørede ægtemand. "Han ved slet ikke, hvad han skal gribe og gøre i. Der er det trods alt lettere i dag, fordi det ikke længere er unormalt at blive skilt," mener Katrine Marie Guldager med henvisning til nutidens høje skilsmisseprocent. "Lille Hjerte" er en selvstændig fortsættelse af hendes roman "Ulven" fra 2010, som også kredser om familiens skyggesider og forkvaklede relationer. Et evigtgyldigt tema, mener Guldager, der bliver drevet af konflikterne mellem mennesker. "Familien er helt afgørende for, hvordan vi hver især bliver som menneske. Alle konflikter findes inden for familien, der er et mikrokosmos, hvor der egentlig sker det samme som i det store makrokosmos. Krig og vold og udelukkelse findes også i familien." F or Katrine Marie Guldager er familien dog mere end et frugtbart forfatteremne. Det er også en samfundsinstitution, der er ved at smuldre med bekymrende hast. "Jeg savner en diskussion af, hvad det er, der sker med familien. Hvorfor det er så svært at få det til at hænge sammen. Som samfund er vi ikke tjent med, at familien bryder sammen. Når det er 40 procent af alle ægteskaber, der ender i skilsmisse, så ser jeg det som et tegn på, at familien er under for hårdt et pres. Arbejdet fylder mere og mere, og folk skal besvare emails om aftenen og arbejde i teams døgnet rundt, og jeg ved ikke hvad," tilføjer Katri- WW Alle konflikter findes inden for familien, der er et mikrokosmos, hvor der egentlig sker det samme som i det store makrokosmos. Krig og vold og udelukkelse findes også i familien. KATRINE MARIE GULDAGER, FORFATTER ne Marie Guldager, som egentlig har indtryk af, at de fleste gerne vil kernefamilien. "Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på den." Hun er i tvivl, om det skyldes egoisme og trang til selvrealisering. Eller om det er ambitionerne om, at alt skal være perfekt, der forårsager de mange brud. Det er hendes indtryk, at vi skal have spændende karrierer, lækre ægtefæller og underholdende venner og ser det som en falliterklæring, hvis vores samliv ikke honorerer dette. "Man kan sige, at det er det kors, kvindebevægelsen har givet sine døtre, at de skal realisere alt det, mødrene ikke nåede. På mange måder er det rigtig godt, at der blev gjort oprør, men i dag er mange kvinder på min alder forvirrede over, hvad de skal gøre med ægteskabet og med kønsrollerne, og hvad de skal bruge mændene til, når de kan klare alting selv. De man- ge krav til, hvad et ægteskab skal indeholde, spænder ben for et realistisk liv." "Spørgsmålet er, om man ikke må indkalkulere, at ægteskabet også har sine mindre spændende perioder. Jeg tror ikke, man kan regne med, at det er lige interessant hele tiden. Hjemme hos os er vi hverken særligt udfarende eller særligt opsøgende. Vi er nok det, man vil kalde lidt kedelige, men jeg mener ikke, det behøver at være et problem. Man må også spørge sig selv, om der ikke også kan være en værdi i at holde ud?". A t holde ud lykkedes ikke for hendes egne forældre, der blev skilt, da Katrine Marie Guldager var 13 år gammel. I dag definerer hun forældrenes brud "som at blive revet midt over". Også selvom der var mange gode grunde til, at det ikke gik med hendes forældre. "Selvfølgelig var jeg ked af det og desillusioneret, for planen var jo, at mine foræl- dre skulle være sammen. Jeg ved ikke, om det er alle, der har lige så svært ved at komme over det som jeg, men der er ingen tvivl om, at det er svært for børnene, og mange føler skyld, når deres forældre havner i en krise. Heldigvis blev der i 1970’erne ikke set ned på skilsmissebørn på samme måde som i 1950’erne." Hun voksede til dels op i bofællesskabet Sættedammen ved Hillerød, der hyldede det frie forhold og afskyede al religion. Bibelen var et skældsord, og Gud var sådan en, der hadede sex. "Bofællesskabets slogan var, at børn skal have 100 forældre, men i min barndom syntes jeg ikke, at det var fedt med de forskellige familiekonstruktioner. På samme måde tror jeg heller ikke, at børn i dag synes, det er sjovt at bo hos far den ene uge og hos mor den næste. Men sådan er det i børnelivet. Man bestemmer ikke selv og må bare følge med. Det er ens skæbne at have de forældre, man har. Jeg tror bare på, at løsningen for de fleste børn er stabile og faste rammer." 1970’ernes frie og til tider rodede familiestruktur og nutidens argumenter for nye og moderne familiekonstellationer som netværksfamilier og stjernefamilier – familier, hvor andre end forældrene samt venner spiller en rolle i børneopdragelsen – gør kun Katrine Marie Guldager endnu mere opsat på selv at undgå at være med til at splitte en familie. "Mine forældres skilsmisse har i hvert fald gjort, at jeg altid har tænkt, at jeg ikke vil skilles. Men jeg ved selvfølgelig godt, at risikoen ved at blive gift netop er, at man senere kan ende med at blive skilt. Så hvis man virkelig ikke vil skilles, skal man helt lade være med at gifte sig," konstaterer forfatteren med et skævt smil. T rods risikoen for at blive skilt har Katrine Marie Guldager satset og kastet sig ud i ægteskabet og få- VINDER AF DRAMATISK DEBUT 2012 VANVID SØREN DIXENS 26. FEB – 25. MAR PRØVEHALLEN BILLET 2018 8081 BILLETTEN.DK 7020 2096 AFTENÅBENT HVER ONSDAG TIL KL. 20 Pia Schutzmann Gennem tid 5.2 – 28.5 2012 PORCELÆNSTORVET 4 VALBY TEATER-V.DK NIVAAGAARDS MALERISAMLING et et barn. Datteren er to år, og til sommer bliver familien forøget med en lille dreng. Stuen, vi sidder i, er en helt ny tilbygning, opført af hendes håndværkermand, som hun fandt sammen med for fem år siden. Han kan nogle ting, som hun på ingen måde kan, og omvendt. "Vi er meget forskellige, og det er vigtigt for mig. Han kan bygge og ordne en masse ting, som jeg intet aner om. Det, synes jeg, er rigtig fint." Også hele deres tilgang til kernefamilien er forskellig. "Min mand kommer slet ikke fra sådan et 1970’er-miljø, som jeg gør. Han kommer fra en mere almindelig kernefamilie, og jeg tror derfor, at familielivet for ham er mere ligetil. Det er ikke noget, han grubler så meget over. Den kontinuitet, min mand har med, har jeg ikke oplevet. Det var mere brud på brud på brud, og det har nok gjort mig rastløs," mener forfatteren. Hun og manden blev gift på rådhuset, ikke i kirken. "Når vi nu ikke kommer i kirken, synes jeg, at det ville være dobbeltmoralsk at blive gift der. Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror rigtig meget på de kristne værdier," siger Katrine Marie Guldager. Når Lilly i "Lille Hjerte" står i et dilemma, hvor hun må vælge mellem kunsten og familien, synes det oplagt at spørge, om det er et dilemma, forfatteren selv kender til? "Jeg var 42 år, da jeg fik mit første barn. Jeg har raset ungdomsenergien ud af blodet, og jeg føler ikke det samme behov som tidligere for at gå til receptioner," siger Katrine Marie Guldager, som dog også understreger, at hun heller ikke ville kunne gå i den modsatte grøft og kun koncentrere sig om at være husmor. "Det går bedst med alting, når jeg får lov at skrive. At være forfatter er ligesom at have en baby, der aldrig sover helt. Og der er ingen tvivl om, at jeg ville blive meget frustreret, hvis jeg en periode slet ikke kunne skrive, fordi jeg kun skulle passe børn." TRE HURTIGE 5 Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? 3 "Henrik Pontoppidans 'Lykke-Per'. Pontoppidan formår at gøre stoffet nærværende og spændende. Det bliver jeg ved med at synes." 5 Hvilken kendt person vil du gerne have til bords? 3 "Den amerikanske forfatter Jonathan Franzen, som er en af de bedste nulevende forfattere. Men jeg ville nok blive genert, hvis jeg pludselig sad ved siden af ham." 5 Hvor slapper du bedst af? 3 "Herhjemme på sofaen, når jeg ligger og læser et dameblad eller ser en billig romantisk film." KATRINE MARIE GULDAGER 3 Født i 1966. Opvokset i Hillerød i Nordsjælland. Cand.phil. i dansk fra Københavns Universitet i 1994. Elev på Forfatterskolen fra 19921994. Hun debuterede i 1994 med digtsamlingen "Dagene skifter hænder" og har siden udgivet en lang række digte, noveller, romaner og børnebøgerne om frøken Ignora. Katrine Marie Guldager har modtaget adskillige legater og priser, blandt andet Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og Kritikerprisen. MUSIK – KINA – MALTA TRE KULTURREJSER Højskolekursus med efterfølgende rejse i godt selskab med andre kulturinteresserede samt højskolens erfarne og vidende rejseledere. OPERA, MUSIK OG KULTUR. 17.-26. aug. Bl.a. Festspillene i Salzburg, kunst, musik og Bach museum i Leipzig, Bach/Mozart koncert i Frauenkirche i Dresden. Rejseledere: Aksel Krogslund Olesen og Harry Brix. STOR KINA RUNDREJSE: 17. sep. -5. okt. Med Beijing, Muren, Den Forbudte By og Sommerpaladset, Luoyang og buddhistiske templer, Xian og terracottahæren, Pingyoa og enestående arkitektur. Højskolens 17. kinarejse med én der kender Kinas rige kultur, store historie og dynamiske nutid. Rejseleder: Annemarie Morris. MAGELØSE MALTA: 27. nov.-9. dec. Middelhavsklima, stor natur og historie, lys og varme i decembers mørke. Fælles ture hver anden dag med storslåede byer, Valetta og Medina, Malta’s ”spisekammer” Gozo, mageløse katedraler og stille klostre. 4* hotel. Rejseleder: Annemarie Morris. Brorsonvej 2 · 6240 Løgumkloster · Tlf: 7474 4040 Fax: 7474 4551 · www.lkhojskole.dk · [email protected] Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 14 | Liv&Sjæl Denne side er redigeret af Mie Petersen Skolen for livet Af NANNA Schelde og MorteN MikkelSeN [email protected], [email protected] H olstebro i 1970’erne: Michael Jensen står ude på gangen foran klasseværelset. Han er blevet sendt ud for at køle af. Efter at have været en lidt genert dreng i de første skoleår har han krudt bagi og står nu forrest i køen, når der er optræk til ballade. Han hører de velkendte skridt på gangen. Det er skoleinspektøren, der i timerne går sin sædvanlige rute på de lange gange, hvor han kigger efter uvorne elever. Storpulsende på sin cigar trækker han et røgspor efter sig gennem hele Sct. Jørgens Skole. Han stopper foran Michael og tager en alvorlig samtale med ham om, hvordan man skal opføre sig, når der er undervisning. Disciplin og kæft, trit og retning er vejen frem, mener skoleinspektøren. Michael er barn af arbejderklassen og begynder i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i 1971, få år efter at skolen står færdig i 1965. 1971 er også året, hvor skolens elevtal topper med 1131 børn, der bliver undervist af 60 lærere. Som stort set alle sine klassekammerater bor Michael i de røde boligblokke Dyssegården, som ligger få hundrede meter fra skolen. Moderen er rengøringsassistent, faderen skovarbejder. Michael har fire søskende, så der er ikke meget plads til de to voksne og fem børn i en toværelses lejlighed. Til gengæld er der masser af legekammerater. Faktisk kan man bare kigge ud ad vinduet og ned i gården og se, om der er nogen at lege med. I 3.-4. klasse begynder en del af familierne lige så stille at flytte ud i byens nybyggede parcelhuskvarterer som Skoleparken, der ligger på den anden side af skolens sportsplads. H olstebro 2012: Netop i Skoleparken bor Michael Jensen selv i dag med sin kone og deres to piger. Den yngste datter går i 8. klasse på Sct. Jørgens Skole. Den ældste har gået der indtil for nylig. Michael, der nu er 47 år, er trods sin livlige opførsel i folkeskolen blevet project manager på Arlas mejeri i Holstebro. Noget, hverken han selv eller forældrene vel egentlig havde regnet med dengang. ”Mine forældre havde ikke som sådan ambitioner om uddannelse på mine vegne. Men man skulle opføre sig ordentligt og ikke komme ud i 0 Siden åbningen i 1965 har Sct. Jørgens Skole i Holstebro taget imod elever fra alle samfundslag. – Alle fotos fra Sct. Jørgens Skole: Ole Mortensen/Tilsted.com. WW Vi påberåber os en stor lighed. Vi har en dyr, offentligt betalt folkeskole. Vi har lige adgang til uddannelse. Og omkring 97 procent af alle børn bliver passet af professionelle voksne i daginstitutioner. Alligevel er udviklingen stagneret. ChArlotte ringsMose, ProFessor, institut For læring, DPu noget skidt,” husker han. Selvom det at gå i skole indebar at kalde lærerne ved efternavn og synge morgensang bag sin stol husker han lærerne som meget imødekommende og optagede af relationer. ”Jeg husker, at lærerne havde meget empati. Og de var tit rundt at besøge folk privat frem for at holde møder på skolen. Forældresamtalerne blev holdt hjemme i Dyssegården. Og da vi gik fra at have regning til matematik, syntes mange forældre, det var svært at hjælpe børnene med lektierne, så derfor besluttede min lærer, fru Mørk, at lave matematikundervisning for forældrene om aftenen, mens vi altså blev undervist om dagen.” For Michael var det naturligt, at hans døtre skulle gå på hans egen gamle skole, ik- ke mindst, fordi familien bor i skoledistriktet. Samtidig kunne han også godt tænke sig, at de kom i skole med de andre børn fra vejen. Men det viste sig, at de fleste af vejens andre børn blev indskrevet på andre skoler af deres forældre. Forældre uden tilknytning til skolen kan godt have fordomme om den. Siden Sct. Jørgens Skole åbnede dørene i 1965, er der sket en udvikling i elevsammensætningen. I grundskolen til og med 6. klasse er det i nogle klasser op mod 50 procent af eleverne, der er tosprogede. I overbygningen er tallet godt 20 procent, idet en anden af byens skoler efter 6. klasse sender sine elever til Sct. Jørgens Skole. Samlet set er det dermed cirka hver tredje elev, der har anden etnisk baggrund end dansk. Størstedelen klarer skolen rigtig godt. Sct. Jørgens Skole, der i dag har godt 800 elever fordelt på 56 klasser, ligger da også i den bedste fjerdedel på karakterranglisten for landets skoler. ”For os har det ikke spillet ind, at der i dag er mange tosprogede. Vi synes, det er vigtigt, at vores børn bliver præsenteret for forskellene. Mangfoldighed er en kvalitet. Men der er ingen tvivl om, at de største udfordringer for folkeskolen bliver at udjævne kløfterme,” siger Michael Jensen, der nu selv er formand for skolebestyrelsen. Han har selv forhåbninger om, at hans børn vil uddanne sig – uden at han vil tørre sine ambitioner af på dem, som han siger. Den ældste interesserer sig for naturvidenskab og er startet på teknisk gymnasium (htx). ”Der er stadig håb. Så kan hun blive mejerist ligesom sin far, men det vil hun i hvert fald ikke. Hun vil være havbiolog,” griner han. I nstitut for Læring, DPU Aarhus Universitet, Emdrup i det nordvestlige København: Professor Charlotte Ringsmose finder et dokument frem på sin computerskærm, som hun bare må vise. Det viser et bykort med en prik markeret i midten og en enorm mængde streger, der udgår fra dette punkt og går ud i alle retninger. Kortet stammer fra USA og viser busruter for transport af børn fra et belastet boligområde og ud til skolerne udenfor. Pointen er, at al den transport er absurd, men i USA er bussing som regel metoden, man tyr til i forsøget på at sikre en vis mangfoldighed i skolen og modvirke, at børn af de sorte og socialt dårligst stillede forældre i ghettoen klarer sig markant dårligere end andre i uddannelsessystemet og i livet. Der er langt fra ghettoen i USA til Sct. Jørgens Skole i Holstebro – som vi har valgt at besøge, netop fordi det ikke er en skole i storbyens ghetto, men i en almindelig dansk provinsby – eller det boligområde i Odense, hvor Charlotte Ringsmose selv gik i skole i en relativt socialt blandet klasse. Men trods markante forskelle i samfundssystemer og storbymiljøer er der på begge sider af Atlanten en udbredt opfattelse af, at alt for dybe sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kløfter mellem befolkningsgrupper er problematisk. Og en opfattelse af, at skolen er det sted, hvor det væsentligste slag skal udkæmpes, hvis kløften skal overskrides. På en konference i USA for seks år siden mødte Charlotte Ringsmose amerikanske forskere, der havde en fast tro på, at hvis man i skolen bruger lige så mange ressourcer og lige så stærke lærerkræfter på underklassen, vil den løfte sig op på niveau med over- og middelklassen. Det slog hende, at denne amerikanske drøm stort set svarer til det, man har ført ud i livet i velfærdsstaten Danmark gennem generationer. Desværre er den nedslående konklusion, at det, som forskerne kalder præstationsgabet, den negative sociale arv eller chanceuligheden, ikke sådan lader sig udrydde. Den 50-årige professor har viet sit forskerliv til netop arbejdet med at skabe mere lige chancer i Danmark, men må med skuffelse konstatere, at der fortsat går en dyb kløft igennem Danmark. En kløft, der skiller de godt fire femtedele, der kommer fra relativt veluddannede og vellønnede middelklassefamilier, fra den sidste femtedel, som består af børn fra ressourcesvage eller uddannelsesfremmede hjem. ”Det undrer mig, at vi ikke formår at komme videre i retning af at udjævne kløften. Vi påberåber os en stor lighed. Vi har en dyr, offentligt betalt folkeskole. Vi har lige adgang til uddannelse. Og omkring 97 procent af alle børn bliver passet af professionelle voksne i daginstitutioner. Alligevel er udviklingen stagneret. Og vi klarer os markant dårligere end de øvrige nordiske lande. Ikke mindst Finland, hvor børn fra ressourcesvage hjem præsterer lige så godt i skolen, som middelklassebørn gør i Danmark,” siger Charlotte Ringsmose. P rofessionshøjskolen Metropol i det indre København: Rektor Stefan Hermann mener – ligesom Michael Jensen i Holstebro og skoleforskere i flere lande – at folkeskolen spiller en afgørende rolle for sammenhængskraften i samfundet. Og han mener, at det er vig- Sammenhæng og lige chancer for alle har været et bærende ideal for det danske samfund i over 100 år. Skolen er udpeget som den centrale institution til at føre idealet ud i livet i hver eneste by i landet. Gennem generationer er klasseskel og kulturkløfter blevet forsøgt udjævnet gennem fælles skolegang. Men i løbet af de seneste årtier har noget forandret sig. Vi har besøgt Sct. Jørgens Skole i Holstebro og talt med tidligere og nuværende elever om, hvad der blev af det danske fællesskab tigt, at danskerne vælger den og fællesskabet til. ”Hvis ikke vi formår at modernisere folkeskolen, og hvis ikke forældre, skoler og kommuner laver et partnerskab om at genplacere folkeskolen i midten af samfundet, vil det bidrage til kløfter,” vurderer han. Stefan Hermann er ikke i tvivl om, at folkeskolen langsomt, men sikkert bliver stadig mere polariseret. I dag ser man dette meget markant i de store byer Odense, Aarhus og København, men problematikken breder sig langsomt til skolerne i samtlige danske kommuner. ”I 1980’erne mødte man flere forskellige slags børn i en typisk dansk folkeskole, end man gør i dag. Vi har efterhånden mange børn, der ikke går i folkeskolen eller vælger en anden skole end den, de hører til. Det kan ende med at være et problem, når flere velstillede elever holder op med at dele erfaringshorisont med havnearbejderens børn og ikke ved, hvordan de har det,” siger Stefan Hermann og tilføjer, at Pisa-undersøgelsen i øvrigt viser, at enhedsskoler a la folkeskolen internationalt er en større succes end skolesystemer med meget klar opsplitning. H olstebro i 1980’erne: Winnie Marie Gedved Thomsen løber så hurtigt, hun kan, gennem Dyssegården med skoletasken daskende på ryggen. Skolen ligger tæt på hendes hjem, men hun er sent på den, og hvis der er noget, hun ikke bryder sig om, er det at komme for sent. I hendes klasse kommer man til tiden. Hun når frem i tide, og hun og klassekammaraterne stiller op på række to og to uden for døren. Hendes klasselærer, fru Rasmussen, nærmer sig med bestem- te skridt og låser eleverne ind i klassen. Winnie og hendes klassekammerater begynder i 1. klasse i 1985. Hun bor sammen med sin mor, stedfar og to søskende i en lejlighed. Hendes mor arbejder, men har ingen uddannelse. Cirka halvdelen af klassen bor i hus. Den anden halvdel bor som Winnie i gårdene, der danner en halvcirkel om Sct. Jørgens Skole. 1985 er også året, hvor skolen får sine første tosprogede elever i modtageklasserne. I årene derefter begynder to arabiske piger, en tamilsk dreng og en tamilsk pige i Winnies klasse. Hun og klassekammeraterne synes, det er rigtig spændende med de nye elever. I frikvartererne lærer de at skrive arabiske bogstaver på tavlen. Winnie og pigerne besøger nogle gange hinanden efter skole, men når der er hyttetur, fødselsdag og gymnastik, kan de arabiske piger ikke altid være med. Det er lidt ærgerligt, synes Winnie. H olstebro 2012: Winnie Marie Gedved Thomsen, der i dag er 33 år, lyser op i et smil, da hun betragter billedet med lærerstaben på Sct. Jørgens Skole: ”Ah, han er her endnu!”. Der er stadig en del gamle kendinge tilbage, blandt andre en gammel musiklærer, som dengang betød meget for hende. ”Der kommer en masse minder frem, når man træder ind her. Jeg ved ikke, hvad det er, måske er det noget med lugten?”, siger hun spørgende og snuser ind. Winnie arbejder i dag som lægesekretær i Holstebro og bor i hus i udkanten af byen med sin mand og deres to små piger. Før det havde hun job som social- og sundhedsassistent. Egentlig ville hun gerne have været psykolog. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke blev psykolog. Det vigtigste for mig har været at arbejde med mennesker. Mine forældre har aldrig opfordret mig helt vildt til at tage en uddannelse, i hvert fald måtte jeg og mine søskende selv bestemme, hvad vi havde lyst til. Men min mor har altid lagt vægt på, at vi skulle arbejde. Jeg begyndte i kirkekor, da jeg var 10 år, blandt andet fordi jeg så kunne tjene mine egne penge.” Winnie husker tiden på skolen som meget præget af idealer om ligeværdighed. ”Selvom nogle af mine klassekammerater boede i hus, var det ikke sådan, jeg tænkte, at de havde flere penge. Jeg synes ikke, vi gik op i, hvad folk havde og ikke havde. Lærerne skabte respekt, så vi kunne lære noget. På den måde tror jeg, det har meget at sige, hvilken skole du går på. Jeg synes, jeg har været heldig.” N år professor Charlotte Ringsmose i de senere år har rejst rundt i Danmark og besøgt skoler, har det slået hende, hvor store forskelle der er mellem de ressourcesvage og de ressourcestærke skoler. Ikke alene på tværs af landsdele, men også inden for samme kommune. Middelklassebørn går i skole med middelklassebørn. Arbejderbørn med arbejderbørn. Børn af kontanthjælpsmodtagere med andre børn af kontanthjælpsmodtagere. Derved mister man ikke blot sammenhængskraft, men også det, som Charlotte Ringsmose i sin forskning har kaldt kammeratskabseffekten. Det vil sige, at de børn, som har en svag hjemmebaggrund, kan lade sig inspirere af klas- fortsætter næste side Folkeskolen er bedre end sit rygte Anette Westy, skoleleder på Sct. Jørgens Skole i Holstebro, er optimistisk på folkeskolens vegne, men efterlyser flere politikere og forældre, der vil bakke op om skolens fællesskab Af NANNA Schelde [email protected] 5 Hvordan ser folkeskolen ud anno 2012? 3 Folkeskolen er bedre end sit rygte, men den trænger til, at nogen tager sig kærligt af den. Den giver mulighed for dannelse og fællesskab og for, at stærke og mindre stærke kan profitere af hinanden. På vores skole prøver vi at rykke væk fra, hvad vi synes, til mere struktureret undervisning med rødder i forskningsresultater. Vi bruger mange kræfter på at undersøge, hvordan vi kan løfte elevernes faglige niveau – og på at finde penge til at sende lærerne på efteruddannelse, så de kan løse opgaven. Hvad angår elevsammensætningen på vores skole, så har den ændret sig, blandt andet på grund af boligpolitikken. Det er et vilkår, at stort set alle vores tosprogede elever bor i skoledistriktets sociale boligbyggeri. Politikerne i vores kommune har desværre ikke modet til at lave nye skoledistrikter, som jeg mener, der er behov for. Det er ikke godt for nogen, hvis nogle skoler ender med næsten udelukkende at være tosprogede, mens andre stort set kun bliver etnisk danske.” 5 I Aarhus og København oplever folkeskolerne allerede den polarisering, du omtaler. Hvad betyder den udvikling for folkeskolen? WW Folkeskolen er bedre end sit rygte, men den trænger til, at nogen tager sig kærligt af den. Den giver mulighed for dannelse og fællesskab og for, at stærke og mindre stærke kan profitere af hinanden. Anette Westy, skoleleDer 0 Anette Westy, skoleleder på Sct. Jørgens Skole i Holstebro. 3 Vi oplever selv, at et villakvarter i vores skoledistrikt automatisk vælger os fra til fordel for en friskole uden egentlig at undersøge, hvad folkeskolen rummer. Det er fint med alternativer til folkeskolen, men jeg mener, at man skal tage valget på et ordentligt grundlag. Det er rigtig hårdt for fællesskabet og sammenhængskraften, hvis flere ressourcestærke familier vælger privatskolerne. Der er meget få steder tilbage i samfundet som folkeskolen, hvor alle er lige. På sigt vil det skabe endnu større kløfter, hvis forældre fravælger folkeskolen på grund af fordomme og uvidenhed. Det er min overbevisning, at man går glip af en masse, hvis ikke man har haft en ven med en anden kulør.” 5 I medierne er der debat om, at forældre blander sig i undervisningen. Hvordan oplever du det? 3 Forældrene er kommet og skal komme endnu tættere på skolen, og de har mange holdninger til, hvordan tingene skal være. Tidligere var der ingen, der diskuterede, om skolen havde ret. Vi har meget dialog og samarbejde med forældre om, hvordan deres børn og vores elever kan trives og udvikle sig fagligt. Vi ved, at det samarbejde er af afgørende betydning for, at det lykkes. Mange forældre i dag mener, at det er skolens opgave at tage sig af børnenes problemer, men vi understreger over for dem, at det er deres job som forældre at gøre børnene klar til at modtage undervisning og lære.” 5 Der er også fokus på, at lærerne burde bruge mere tid på at undervise. Hvad mener du? 3 Vi bruger meget tid på at gøre undervisningen endnu bedre, men det er rigtigt, at vi snakker meget om at få udnyttet de sparsomme minutter til undervisning godt nok. Det kan indimellem være svært, hvis der er mange andre ting, der skal ordnes først. Vi skal efterhånden påtage os et stort stykke socialt ar- bejde. Vi tror dog stadig på, at vi med skolen kan rykke et barn. Og vi skal kontinuerligt arbejde på at flytte dem.” 5 Hvordan bevarer man optimismen i en tid med mange udfordringer for folkeskolen? 3 Vi er her, fordi vi synes, vi gør en forskel, og fordi her er værd at være. Vi skal finde frem til det, der virker, og have mere af det. Vi føler os ikke afmægtige. Tværtimod. Ellers kunne man tjene både flere og lettere penge et andet sted. Vi synes, vi rykker noget. Men vi har brug for politikere, forældre og et omkringliggende samfund, der også vil styrke folkeskolen.” Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Liv&Sjæl | 15 Denne side er redigeret af Mie Petersen ny serie: kløften 3 For mange er det et ideal at leve i et kulturelt fællesskab, hvor alle har så lige chancer som muligt. Men i disse år bliver sammenhængen i samfundet udfordret. I denne artikelserie beskriver Kristeligt Dagblad kløfterne mellem danskerne og undersøger, om de bliver dybere. 0 47-årige Michael Jensen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro i 1971. Han er nu project manager hos Arla. 0 15-årige Bilan Jimale begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro i 2003. Hun drømmer om at blive tandlæge. sekammerater med en anden baggrund. ”Det er forbavsende, så store kulturforskellene er blevet mellem danske folkeskoler. I nogle områder er det ligefrem sådan, at man spørger: ’Er dette en dansk skole?’ Her er lærerens opgave en helt anden end på andre skoler, en mere socialpædagogisk opgave. Der er en udbredt opfattelse blandt forældre om, at det er værdifuldt at uddanne sig, men på nogle skoler kommer eleverne med nogle andre dyder hjemmefra, og det giver undervisningen vanskelige vilkår,” forklarer hun. Charlotte Ringsmose husker en begavet ung kvinde, hun mødte engang. Hun kom fra en indvandrerfamilie og var vokset op i et af de kvarterer i Danmark, som minder mest om ghettoerne i USA. Hun klarede sig udmærket i skolen og opnåede at starte på et universitetsstudium. Men hun afbrød studiet. Ikke fordi hun faldt igennem fagligt, men fordi hun følte, at studiet fjernede hende for meget fra hendes familie og den verden, hun var vokset op i. ”Det er vanskeligt at skulle bevæge sig over i en anden del af samfundet. Man skal være lidt af en kamæleon, for det er vidt forskellige værdier og måder at kommunikere på, der kendetegner de forskellige verdener,” konstaterer Charlotte Ringsmose. Hun tilføjer, at samfundets bestræbelser på at bryde den sociale arv og skabe mønsterbrydere ikke handler om, at akademiske uddannelser er det eneste saliggørende. Men samfundet går stadig mere i retning af, at slet ingen uddannelse betyder markant indskrænkede fremtidsudsigter. Også rektor Stefan Hermann påpeger, at bruddet med den sociale arv i en årrække har været stagnerende. Og folkeskolen gør hverken fra eller til. ”Den skolehistorie, vi taler om, har ikke formået at bryde den sociale arv. Hvert eneste år er der 18-20 procent af eleverne, som ikke rykker sig. Vi 0 33-årige Winnie Marie Gedved Thomsen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro i 1985. Hun er nu lægesekretær. 0 15-årige Mads Ølgaard Sørensen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro i 2003. Han vil være elektriker. har fortsat drømmen om enhedsskolen, som ikke deler og sorterer, men den er ikke en realitet. Den er ikke god til at give alle børn en chance. Vi reproducerer udskilningen af de samme slags elever,” fastslår han. Det til trods for at folkeskolen siden 1960’erne i den grad har fokuseret på både fællesskabet og i særdeleshed på den enkelte elev. ”Der har været et opgør med skematisering af skolelivet, med eksamen og med fag som isolerede enheder. Nu skal skolen indrettes efter børnene og ikke omvendt. Den skal være demokratisk, og eleverne skal have medindflydelse. I 1970’erne får vi lærere, som lige så meget er pædagoger og socialarbejdere, som de er faglige autoriteter og dannelsesfyrtårne. Fra 1990’erne og frem er det den enkelte som person, der er skolens projekt. For hver elev følger en helt særegen plan. Det er et paradoks, at skolen fra 1990’erne og frem til nu er så voldsomt individualiseret, og alle har egen læreplan, men alligevel har man aldrig henvist så mange som nu til at få undervisning uden for fællesskabet,” siger Stefan Hermann. H olstebro 2003: Mads Ølgaard Sørensen og Bilan Jimale glæder sig begge til at begynde i hver sin 1. klasse på Sct. Jørgens Skole. Mads ser frem til at komme hen og lege med en masse kammerater, men er noget loren ved lektierne i begyndelsen. Bilan har det lige omvendt. Hun er opsat på at komme i gang med skolearbejdet. Der er ikke længere nogen regel om, at de yngre elever skal stille op på række uden for klassen, før de må komme ind og sætte sig, og lærerne bruger deres fornavne. Men i frikvartererne skal alle elever til og med 7. klasse ud og have frisk luft. Bilan kom sammen med sin familie til Danmark fra Somalia, da hun var tre år. Hun bor i Tinggården – en af de omkringliggende blokke – sammen med sine forældre og sine fem søskende. Hendes far arbejder hos Creativ Company, der blandt andet sælger papir, blyanter og dekorationer. Hendes mor arbejdede som læge i Somalia, men har nu måttet opgive at arbejde, efter at hun efter tre operationer stadig ikke kan bruge sin hånd. Mads bor sammen med sin mor og papfar i et villakvarter i udkanten af byen og uden for skoledistriktet, men han bliver ved med at gå på skolen, hvor han befinder sig godt. Hans mor er socialrådgiver, og hans far arbejder ved postvæsenet. Han har også en storesøster, der er flyttet hjemmefra. H olstebro 2012: Klokken ringer ud efter spisefrikvarteret. I vanlig folkeskolestil bliver der trampet på mælkekartoner, så de eksploderer med et brag. Huer bliver trukket ned over ørerne, og vanter sat på fingrene. Der lugter af overtøj, madpakker, bøger og tavlekridt, og gangenes brune klinker er fulde af støvlestøv. ”Hallo, vil I være med til at vaske Ali og Hussein?” råber en pige til sine veninder. Det er vinter og tid til sneboldkrig. Mads Ølgaard Sørensen og Bilan Jimale, der begge er blevet 15 år og går i 9.e, bliver inde i frikvarteret. De har fagdag i tysk og slentrer langsomt ned ad gangen. Tiden på Sct. Jørgens Skole har været god, synes de. I 8.-9. klasse er der kommet en anden seriøsitet med fokus på terminsprøver og snak om ungdomsuddannelse. Men der måtte godt være mere disciplin, synes Mads: ”Lærerne kunne godt være mere skrappe. Der er mange elever, der kommer for sent, uden at det rigtigt gør noget. Og hvis man glemmer at lave lektier, siger de bare, at man skal huske det til næste gang.” Hjemme hos Bilan snakker forældrene også meget om uddannelse. ”De vil gerne have, at jeg får en god fremtid og et godt arbejde. Jeg tror godt, jeg kunne tænke mig at blive tandlæge,” siger Bilan, der satser på at blive godkendt til gymnasiet efter 9. klasse. Som en af de få i sin klasse forlader Mads skolesystemet nu efter 9. klasse for at få sig en læreplads som elektriker. Han gider ikke mere skole lige nu – ”og sådan havde min far det også i sin skoletid”, forklarer Mads. Hverken han eller Bilan har nogensinde tænkt, at det var et problem at gå på en multietnisk skole. De forstår ikke, at flere forældre er skeptiske over at sende deres børn på Sct. Jørgens Skole, som nu er den skole i Holstebro Kommune, der har flest tosprogede elever. ”Folk har fordomme. De ved ikke, hvordan det er i virkeligheden,” siger de to afgangselever i munden på hinanden. S elvom det endnu ikke er lykkedes eksperter, beslutningstagere og skolefolk at finde de vises sten, som gør, at den sidste femtedel af befolkningen for alvor kommer med uddannelsesmæssigt, socialt, økonomisk og kulturelt, har mange års fokus på emnet giver mange vigtige erkendelser. En af de vigtigste erkendelser er ifølge professor Charlotte Ringsmose, at skolen ganske vist er et centralt forum for kulturel sammenhæng og uddannelsesmæssig opstigning. Men der er mange andre, som nødvendigvis må tage medansvar, hvis kløften skal overskrides. Ikke mindst de forældre og WW Selvfølgelig tænker jeg over, om de lærer nok, hvis mange elever i klassen har brug for ekstra hjælp. Så længe de er små, er børn meget sårbare, og så er det vigtigt, at der ikke er for megen snak og laissez faire. Winnie Marie GeDveD ThoMsen, TiDliGere elev På scT. JørGens skole pædagoger, som lige fra den allertidligste alder skal gøre den næste generation skoleparat. Og derudover har vi alle grund til at overveje, om den måde, vi har valgt indrette os på boligmæssigt, og de skolevalg, vi træffer på vores børns vegne, nu også er de valg, som gavner sammenhængskraften. ”Jeg kan som forsker identificere to hovedindsatser, som jeg tror vil medvirke til, at vi får flere børn med. Den ene er at skabe et læringskontinuum fra den tidligste barndom og videre til skolen. Det andet er at af-ghettoisere skolen. Men det skal ikke ske ved, at vi begynder at køre børnene på kryds og tværs i busser. Det er nødt til at ske gennem en bevidst boligpolitik om at blande boligkvartererne mere,” siger Charlotte Ringsmose. De to løsningsforslag baserer hun blandt andet på erfaringer fra to af de lande, Danmark ofte ser op til i uddannelsesmæssig sammenhæng: Singapore og Finland. I begge lande har skolen, lærerne og de konkrete faglige kundskaber en meget høj status i samfundet, og næste generation er god til at bryde den sociale arv. I Singapore er ghettoer forbudt ved lov. Det vil sige, at der er en fastlagt boligpolitik om, at bestemte befolkningsgrupper kun må udgøre en vis procentdel i kvarteret. I Finland har man belastede boligområder, men til gengæld er statens, daginsitutionens og skolens magt over barnet så stor, at ”man nærmest tager børnene fra familien,” som Charlotte Ringsmose formulerer det. Brevkassen 3 Spørg om livet holder ferie i denne uge, men vender tilbage fredag den 17. februar. Også lederen af Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, foreslår, at man kigger på Finland, hvor det har været muligt at løfte et skolesystem over en 10-årig periode – også hvad angår den finske skoles status og agtelse. Så måske ligger løsningerne på kløftproblemet lige for. Det kræver ”bare”, at borgernes personlige frihed til at vælge bolig, skole og opdragelsesmetode, som de selv vil, suspenderes. Eller også må vi, som Charlotte Ringsmose tror, nøjes med at lade os inspirere af udlandet til at finde vores egen, demokratisk baserede måde at mindske kløften på. Det kræver til gengæld ikke alene, at lærere og pædagoger holder fast i at have høje faglige ambitioner for hver enkelt elev, men også at så mange danskere som muligt tager medansvar for helheden. Kun sådan kan vi holde fast i billedet af Danmark som landet, hvor alle samfundsgrupper mødes henne i skolen, og hvor alle får tilpas meget hjælp til, at de har en reel chance i uddannelsesog arbejdslivet. H olstebro 2012: Bilan Jimale og Mads Ølgaard Sørensen er trætte af at høre på folks fordomme om ”ghettoskolen,” som de går på. Michael Jensen tøvede ikke med at sende sine børn på Sct. Jørgens Skole for ud fra sin egen vurdering at bidrage til sammenhængskraften i samfundet. Winnie Marie Gedved Thomsens døtre hører til et andet skoledistrikt. I øjeblikket går der godt en håndfuld tosprogede børn på deres skole, men det har nu ikke været afgørende for familiens skolevalg, understreger Winnie. Skolen går kun til 6. klasse, hvorefter pigerne skal gå på Sct. Jørgens Skole – som deres mor. ”Jeg er ikke skræmt ved tanken, fordi jeg selv har gået her. Men selvfølgelig tænker jeg over, om de lærer nok, hvis mange elever i klassen har brug for ekstra hjælp. Så længe de er små, er børn meget sårbare, og så er det vigtigt, at der ikke er for megen snak og laissez faire. Men jeg har det fint med, at de efterfølgende skal gå her på Sct. Jørgen. Det er kun sundt at møde børn fra mange forskellige kulturer,” siger Winnie og tilføjer: ”Jeg har forklaret min datter, at hvis bare hun følger godt med i skolen, kan hun blive det, hun har lyst til.” Det handler om penge, uddannelse og duelighed Professor Martin D. Munk fra Aalborg Universitet har kortlagt social mobilitet hos den årgang, der blev født i 1995. Sammen med andre undersøgelser peger den på en stigende polarisering i samfundet Af Morten Mikkelsen [email protected] 5 Hvad siger forskningen om, hvordan det går med at bryde den negative sociale arv? 3 Hvis man sammenligner generationen, der blev født i 1960’erne, med den, der blev født i 1980’erne, kan vi se, at der fandt et socialt opbrud sted i forhold til valg af ungdomsuddannelse, og at man påbegynder en universitetsuddannelse. Men i de senere år er denne udvikling bremset op. Det skal dels ses i lyset af, at der for hver generation er færre, der vokser op i en familie med ufaglærte forældre. Men det ser også ud til, at de børn, hvis forældre er ufaglærte eller på kontanthjælp, er i risiko for at blive koblet mere fra uddannelsesog erhvervslivet. På den måde kan det se ud til, at det danske samfund er blevet mere polariseret.” 5 Hvor stor en del af befolkningen er det, som med denne måde havner på den forkerte side af kløften? 3 Det afhænger lidt af, hvor alvorlige problemer vi tager med. Hvis vi taler om de børn, som er direkte udsatte, er andelen omkring fem til syv procent. Ser vi bredere på det, er gruppen oppe på 15-20 procent. Nogle klarer sig godt i livet, 0 Martin D. Munk, professor ved selvom de kommer fra famili- Aalborg Universitet. – Privatfoto. WW Man kan sige, at vi har fået et nyt klassesamfund, hvor den enkelte bliver belønnet for sin familiebaggrund, men hvor klasserne ikke står så klart som før. MarTin D. Munk, ProFessor er uden megen uddannelse, mens andre hænger i dyndet. Man kan sige, at vi har fået et nyt klassesamfund, hvor den enkelte bliver belønnet for sin familiebaggrund, men hvor klasserne ikke står så klart som før.” 5 I hvor høj grad handler det om økonomi, og i hvor høj grad handler det om familiens holdning til at uddanne sig og tage ansvar for sin egen fremtid? 3 Vores helt nye forskningsresultater, baseret på den årgang, som er født i 1995, viser, at familieindkomsten er den tydeligste faktor for, hvor langt barnet kommer i uddannelsessystemet – først i anden række kommer den faktor, der hedder forældrenes uddannelsesbaggrund. Det vil måske komme som en overraskelse for alle de sociologer, der fremhæver betydningen af uddannelse og kulturel kapital. Og jeg synes da også, at det er urovækkende, at forældres indkomst har så stor betydning.” 5 Det har været ivrigt diskuteret på det seneste, for eksempel i den såkaldte Carina-debat, om fattigdom og ringe fremtidschancer er et problem, der kan løses økonomisk. Mener du det? 3 Nej, den dårlige nyhed er, at selvom en større andel af børn af faglærte får en studentereksamen og klarer sig godt, er der en gruppe børn, som velfærdssamfundet ikke formår at favne. Selvfølgelig skal de udsatte familier have penge, så de kan klare sig. Men løsningen er ikke bare at give dem råd til at bo godt. Løsningen handler om duelighed i familien. Der findes familier, som kan være præget af, at de voksne har en ringe forældreevne. De magter måske ikke at vise den fornødne omsorg og kærlighed. Det handler også om intellligens, og i høj grad om selve indstillingen i familien.” 5 Er det sidste noget, det er muligt at ændre på? 3 Det mener jeg. I psykologi- en taler man for tiden meget om problemet negative automatiske tanker i familien. Det vil sige, at der i løbet af forældrenes opvækst og liv er sket en række fejlindlæringer, som fører til uhensigtsmæssige handlinger og holdninger. Sådan noget kan aflæres ved en særlig form for terapi, som tager afsæt i familiens situation og arbejder med, hvordan den kan indføre nogle nye køreregler videre frem i livet. Men de grundlæggende levevilkår er ikke til at komme uden om.” Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 16 | Kultur Denne side er redigeret af Michael Sørensen Skuffelse og glæde med Brahms Personlige fortællinger åbner for den store historie Russisk stjerneviolinist blegnede Folkeuniversitetet i Aarhus er gået sammen med byens kulturinstitutioner om en stor 1700-tals festival med 200 arrangementer. Alt er historisk korrekt og forskningsbaseret, men formidlingsformerne er blandt andet talkshows, middagsselskab – og dissektion af et stort dyr Af Dorte WAshuus [email protected] Kong Christian VII's livlæge, Johann Friedrich Struensee, og Danmarks finansminister i 1782, Ernst Schimmelmann, skal begge interviewes af Niels Krause-Kjær i Aarhus i begyndelsen af marts. De to herrer "genoplives" for en stund i forbindelse med "Århundredets 1700 Festival – Opdagelser, pøbel og pudderparykker". "1700-tallet gemmer på fantastisk mange gode fortællinger, og vi vil gerne genoplive nogle af dem ved blandt andet at lade de personlige skæbner og fortællinger åbne op for den store historie," siger Sten Tiedemann. Han er rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus, der er initiativtager til den ambitiøse historiske festival med op mod 200 arrangementer på ni dage. Festivalen er blevet til i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet og en lang række af byens kulturinstitutioner, og målet er at præsentere århundredet på andre måder end ved at sætte sig ned og læse om det i en bog. "Når vi lader to skuespillere agere historiske personer som Struensee og Schimmelmann og får en politisk analytiker som Niels Krause-Kjær til at interviewe dem, så håber vi at få nogle nye indsigter åbenbaret og opnå en bedre forståelse for, hvorfor de gjorde og tænkte, som de gjorde," siger Sten Tiedemann og siger videre, at det blandt andet handler om at afsløre Struensees liv ved 0 Ved præsentationen af festivalens program var Sten Tiedemann (i midten med hvid paryk), rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus og initiativtager til den historiske festival, trukket i 1700-tals kostume. – Foto: Søren Kjeldgaard. hoffet, hans forhold til dronningen og den psykisk ustabile Christian VII og ikke mindst finde ud af, hvilke idealer og politiske ambitioner den magtfulde livlæge havde. Hvad angår Ernst Scimmelmann er ambitionen at få ham til at forklare det politiske og økonomiske magtapparat i 1700-tallets Danmark, og hvorfor han kæmpede mod handel med negerslaver, men ikke slaveriet som sådan. "På Folkeuniversitetet har vi arbejdet et år med forskere, formidlere, skuespillere, instruktør, musikere og scenografer for at skabe en forestilling, der sprænger alle rammer for historisk formidling," fortæller Trine Bang, der er festivalkoordinator. På samme måde er der arbejdet intenst med de historiske detaljer omkring de mange andre arrangementer, eksempelvis et maskebal med ildgøglere, menuetdans og meterhøjt rokokohår og en såkaldt højborgerlig middag i Møntmestergården i Den Gamle By, der kun vil være oplyst af stearinlys og opvarmet af kaminerne, og hvor gæsterne kan nyde seks typiske retter fra 1700-tallets store tafler tilberedt ud fra originale opskrifter. Der vil under festivalen være byvandringer, hvor man kan møde tiggere og smædevisesangere i byens baggårde, der vil være litterær salon med langtidsholdbart læsestof, erotisk salon med oplæsning af datidens mest vovede forfatter Fanny Hill og kabaret med drikkeviser af Ambrosius Stub. Dertil kommer masser af foredrag og forskerdebatter og så noget så usædvanligt som en dissektion. Sidstnævnte står zoofysiolog Tobias Wang fra Aarhus Universitet og dyrlæge Mads Bertelsen fra Zoologisk Have i København for. Med skalpeller skærer de gennem et stort dyr, hvilket vides endnu ikke, og fortæller ved den lejlighed om dyrets organer og 1700-tallets videnskabelige nysgerrighed. Alt, hvad der kommer til at foregå, vil være forskningsbaseret, og overalt vil der blive leget og eksperimenteret med formidlingen. Det glæder Ulrik Langen, der er historiker og ansat på Syddansk Universitet: "Det gælder om at møde folk der, hvor de er, og en måde at lokke dem ind på er ved at bruge former, der er kendte fra andre sammenhænge,” siger Ulrik Langen, der blandt andet er meget begejstret for ideen bag det historiske talkshow. "Vi historikere har nogle gange en tendens til at dele alting op i forskning på den ene side og formidling på den anden. Men de to ting er ikke uforenelige størrelser, tværtimod kan de godt gå op i en højere enhed, og det er festivalen i Aarhus et godt eksempel på," siger han. Han gør sig ingen forhåbninger om, at de mennesker, der deltager i arrangementerne skal komme ud som historiske eksperter, og det er heller ikke meningen. Men han tror, at de nye måder at formidle historien på kan være med til at skærpe en interesse, som mange bagefter vil forfølge ved at læse bøger eller gå til foredrag om emnet. 1700-tallet er blandt andet de store opdagelsesrejsendes tid, og det er den tid, hvor videnskabsmænd for alvor begynder at opmåle verden og finde ud af, hvordan alting hænger sammen. Det er også de store rober og pudderparykkernes tid og et århundrede med store kontraster mellem det eventyrlystne og ekstravagante over for det grusomme og brutale og ikke mindst mellem rig og fattig. Kirkeligt og kulturelt sker der en masse i 1700-tallet, og kirkerne i og omkring Aarhus er da også i stort omfang med i festvalen. I Aarhus Domkir- ke kan man blandt andet høre solokantater af 1700-tallets vigtigste komponist af protestantisk musik, Johan Sebastian Bach, og i Sankt Lukas Kirke opføres Bachs Johannes Passionen. I Ellevang Kirke spiller barokensemblet Cantica Consort, og i Kasted Kirke spiller Den Danske Salmeduo salmer af Brorson. På Aarhus Teater spilles Holbergs "Jeppe på Bjerget", og der er under festivalen gallapremiere på den nye danske film "En kongelig affære", hvor Mads Mikkelsen spiller Struensee. "Århundredets 1700 Festival" har fået økonomisk støtte af blandt andet Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Dansk Oplysningssamråd og en lang række private virksomheder. Det har blandt andet gjort det muligt for Folkeuniversitetet at få lavet en bog om 1700-tallet, som vil blive husstandsomdelt i 200.000 eksemplarer i slutningen af februar. Historisk festival 33"Århundredets317003Festival3–3 Opdagelser,3pøbel3og3pudderparykker"3løber3af3stablen3den39.-18.3 marts32012.3Folkeuniversitetet3i3 Aarhus3er3initiativtager3og3arrangerer3festivalen3i3samarbejde3med3 mange3af3byens3kulturinstitutioner3og3foreninger.3Planen3er3at3 lave3historiske3festivaler3også3i3 20143og32016,3hvor3det3bliver3henholdsvis31800-3og31900-tallet,3der3 kommer3i3fokus. koncert 888888 Brahms-festival i konservatoriets koncertsal: sjællands symfoniorkester, dirigent Cristian Mandeal, solist vadim repin. fjerde og sidste del af festivalen – med Brahms' 4. symfoni og dobbeltkoncerten – finder sted lørdag den 11. februar. Naturligvis skal man som koncertgænger være varsom med at møde frem med bastante forhåndsforventninger. Men det var svært ikke at glæde sig voldsomt til den russiske stjerneviolinist Vadim Repins optræden i Konservatoriets Koncertsal. Håbet om en stor oplevelse havde blandt andet baggrund i, at jeg få timer forinden havde hørt hans skønne DGGindspilning af Brahms’ violinkoncert med Gewandhausorkestret, dirigeret af Riccardo Chailly. Men i det gamle hus på Rosenørns Allé kom værket aldrig for alvor til at lette. Repin havde et par usikre intonationer, og i lange passager var der mere slør i hans spil end den tænding og spænding, der er så afgørende hos Brahms, ikke mindst i de to ydersatser. Først i slutningen af førstesatsen, i den Jascha Heifetz-kadence, som Repin angiveligt har været besat af lige siden sin barndom, mærkede vi noget af stjernekvaliteten. At skuffelsen ikke alene kan forklares med, at Gewandhaus er et stærkere ensemble end Sjællands Symfoniorkester, eller at Riccardo Chailly har større meritter på sit cv end aftenens dirigent, Cristian Mandeal, blev klart demonstreret efter pausen, hvor Mandeal med stort engagement og betydelig kunnen ledte sjællænderne gennem Brahms’ 2. symfoni i D–dur. Denne symfoni sammenlignes traditionelt i cd-noter og koncertprogrammer (også i denne aftens) med Beethovens pastoralesymfoni. Den historiske baggrund er, at Brahms i sommeren 1879 atter opholdt sig ved den idylliske Wörthersee i det sydlige Østrig, hvor Mahler senere skulle komponere nogle af sine store symfonier. "Her flyver melodierne rundt, så man skal passe på ikke at træde dem under fode," skal Brahms have sagt – netop under tilblivelsen af sin 2. symfoni. WW Faktisk3har3jeg3 sjældent3hørt3finalen,3 allegro3con3spirito,3 spillet3så3ildfuldt,3ja,3 triumferende3som3her Mandeal lod også melodierne flyve rundt, men han havde hele tiden styr på dem. Som en mand af den gamle skole (i denne sammenhæng ment som en ros) mestrer han kunsten at brede en symfoni ud, uden at dens tempi bliver wslæbende – faktisk har jeg sjældent hørt finalen, allegro con spirito, spillet så ildfuldt, ja, triumferende som her. Mandeal fik hele vejen igennem fornem støtte af sjællænderne, hvor fundamentet var en talstærk og velspillende strygersektion, men hvor man også kunne glæde sig over smukt spil fra blæserne, ikke mindst fra førstehornisten, der fra start til mål bidrog til den pastorale karakter – og til at det alligevel blev en god Brahms-aften. Peter DürrfelD [email protected] Privat sommerhusudlejning UDLEJ DIN SOMMERBOLIG gennem Kristeligt Dagblad Vi bringer 20 ord for kun 2.400 kr. eller 36 ord for 4.000 kr. inkl. moms. Ring på tlf. 24 61 77 98 HELGENÆS 6-personers sommerhus på naturgrund, 600m fra strand. Pris: 3000 kr/uge + el. Mail: byagervej197@gmail. com. Telefon: 86 93 69 96, 24 60 33 31 eller 24 63 51 97 THY FJORDPANORAMAUDSIGT Stort luksussommerhus Gratis veludbygget svømmehal, wellness mulighed, Limfjordscenter, lystbådehavn. Velegnet 3 generationer. Handicap, småbørnsvenlig. 12 voksen 4 børnesovepl. Pris pr uge kr. 2.000 – 4.000 For 6 pers. Folder kan rekvireres tlf. 25 48 45 52 eller www.jyttekrabbe.tk [email protected] TANGHUS PÅ LÆSØ Et hus med sjæl midt i Læsøs enestående natur. 105 m2. Ideelt til natur-, bade-, vandre- og cykelferie. Stor naturgrund. Huset har nyt køkken, 8 sovepl., er veludstyret og har el-varme og brændeovn. Ledigt fra påske til uge 25 og efter uge 32. Fra 3.000 – 4.000 kr. Mail: [email protected] Tlf. 60 83 16 75 40 42 87 40 VRIST HARBOØRE Ny 10 personers poolsommerhus 100 m fra havet udlejes uge og weekend. Nærmere oplysninger Mail: [email protected] JEGUM FERIELAND V. HENNE STRAND Sommerhus. 3 værelser. Veludstyret, børnevenligt. Fredeligt, dejlig natur, nær fiskesø, golf, tennis, legeland, mm. Tlf. 75 26 43 54 VED SKAGEN 2 dejlige huse ved vandet og klitterne, dejlig strand og pragtfuld natur, 8 pladser udlejes året rundt. Pris kr. 1.660-5.400 pr. uge. Henvendelse: Mail: [email protected] Tlf. 98 44 66 07 Mobil 40 92 71 65 KROATIEN – MALINSKA Privat lejlighed fra 2004 med alle moderne bekvemmeligheder udlejes. Herlig balkon med udsigt over byen og Adriaterhavet med de fineste badeforhold. Tlf: 98 93 85 79 Mobil: 40 28 85 79 www.god-ferie.dk THY Oplev autentisk nyrestaureret Thyholmsk bondehus i en eventyrlig blomsterhave. Indeholder 2 separate lejligh. ialt 5 soveværelser med dobbeltsenge + 3 stuer, 6 opr. Kan lejes samlet eller enkelt.Velegnet til familier i flere generationer. Gode bade, fiske, ride, surfe og cyklemuligheder. 200 m til købmand og togstation. Handicap og småbørnsvenligt. Pris 1.000 – 3.500 kr. pr. uge pr. lejlighed. Folder kan rekvireres på tlf. 25 48 45 52 eller www.jyttekrabbe.tk [email protected] SOMMERHUS VESTERØ-LÆSØ Beliggende på smuk lyngklædt grund nær strand. 4-8 personer. Nærmere beskrivelse på www.klokkeblomstvej.dk ITALIEN 2 unikke ferielejligheder/huse 50 km nord for Toscana i Emilia-Romagna. Se www.casaantonietto.dk RØDVIG STEVNS Dejlig Campingplads i naturskønne omgivelser nær stranden og Rødvig Havn 15 hytter i forskellige størrelser, op til 6 pers. Tilbud, 3 døgn i luksus hytte fra kun kr. 1.195 inkl el. 1. uge fra kr. 1.995 inkl. el. Vi har også plads til din egen campingvogn Ring for andre priser eller se: www.rodvigcamping.dk tlf. 5650 6755 SYDFRANKRIG BANYULS-SUR-MER 150 M. TIL MIDDELHAVET I denne smukke vinby der ligger i en charmerende bugt syd for Perpignang ved foden af Pyrenærerne udlejes et velholdt byhus tæt på stranden med en fantastisk udsigt. Se vor hjemmeside: www.Husifrankrig.net eller ring 20 81 75 00 ITALIEN TOSCANA Nyrestaureret stenhus beliggende i middelalderby mellem Firenze og Pisa, naturskønne omgivelser. www.nauta.dk Tlf. 50 47 80 75 ÆRØ Sommerhus på halvøen Urehoved ved Ærøskøbing. 8 sovepladser. Åben for udlejning hele året. 25 17 51 39 - 74 85 51 39 www.urehoved8.dk [email protected] ODSHERRED Stort, unikt sommerhus Udsigt over Sejrøbugten 8 sovepladser 2 badeværelser Alle hvidevarer/TV 4900 -5900 pr. uge Tlf. 40 37 62 68 [email protected] SYDFRANKRIG/ ØSTLIGE PYRENÆRER nær Perpignan. Nyistandsat bjerglandsbyhus med moderne faciliteter, internetadgang, sydvendt terrasse, skøn natur, flod, badesø, vinområde, 320 solskinsdage, 4-6 pers., ugepris kr. 3000-4500 Flypriser fra kr. 600,- tur/ retur. 0033 46 80 57 46 1 [email protected] BJERGE SYDSTRAND STOREBÆLT Sommerhus 60 kvm. 6 sovepladser. Børnevenlig badestrand. Udlejes fra uge 14--- Pris pr. uge kr. 2500,mail: [email protected] 58 26 54 10 SILKEBORG VILLALEJLIGHED nær havnen udlejes www.silkeborgferie.dk ugevis fra 2000 kr. Også mulighed for B&B miniferie i Hvide Sande. Tlf 86 87 50 65 NYT TRÆHUS 90m2, m/udsigt over Skive fjord v/Lyby Strand 6 sovepladser, alt i udstyr Pris pr.uge 2800 - 3800 kr [email protected] 20 81 42 25 FERIEBOLIG MIDDELFART i centrum tæt på havnen med plads til 6 personer. 2 stuer, 4 soverum, 2 badevær., solrig terasse, pr. uge fra kr. 2.500-3.400. Henvendelse: 51 34 51 67 / 31 22 92 49 FUR - DANMARKS SMUKKESTE Ø Sommerhus på 80 m2 udlejes for 2200 - 2900 kr. pr. uge plus forbrug. Tlf. 28 51 23 55 PROVENCE Hus nær Nyons. 3 sovev. 6 sovepladser, 2 badev., Køkken/ alrum. Tagterrasse. 2800-3400 pr. uge 39 27 19 11- 25 34 04 41 [email protected] MØN / ULVSHALE Sommerhus, 150 m til dejlig strand. 68 m2.+ anneks 9 m2. 4(5) personer. Uge26-33. 3000 ugentlig. 55 54 75 32 / h.j.jensen @stofanet.dk BORNHOLM 3 ferielejligheder Hver 2-4 til 8-9 personer gerne flerfamilie/ generationer. 100 m til badestrand. www.sandviggaard.dk HYGGELIGT SOMMERHUS 1,5 km nord for Løkken 300 m til strand, beliggende på natur- og udsigtsgrund. Udlejes til par/lille fam. max 4 pers. fra kr. 2.200,- inkl. el. Henv. 40 88 62 91 email: [email protected] HIMMERLAND SNÆBUM GL. KØBMANDSGÅRD Ved Snæbum Sø. Ferielejlighed. Fiskeri, badebro, båd og malegrej. Lysthus ved søen. Økologisk morgenmad. www.snaebum.dk [email protected] 98 54 85 85 LANGELAND ØHAVSSTIEN V. LOHALS Naturskønt v. skov/strand, meget børnevenligt, 300 m til strand med badebro. Max 6 sovepladser. Busforbindelse. Hund efter særlig aftale. Pr. uge kr. 2.500-3.800 Tlf. 23 61 74 85 SYDSPANIEN- ANDALUCIEN Skøn ferielejlighed i La Herradura i rolige omgivelsermed sydvendt terrasse. Panoramaudsigt over Middelhavet, 500m til havet og indkøb, 100m til swimmingpool og tennis. 2-4 pers. Tlf: 26 39 40 30 UDLEJ DIN SOMMERBOLIG gennem Kristeligt Dagblad. Vi bringer 20 ord for kun 2.400 kr. eller 36 ord for 4.000 kr. inkl. moms. SOMMERHUS I ASSERBO PLANTAGE TIL UDLEJNING. Dejligt sommerhus på 56 m2 på stor naturgrund udlejes fra 1500 kr. pr uge + forbrug. Der er også mulighed for køb af anpart. Kontakt Michael Hansen mobil 26933834. Mail: [email protected] VERDENS ENDE 40 km til Vesterhavet (Vedersø). Naturskønt område på bondegård i sep. hus. Stue 35 m2, køkken m. opvaskemaskine, badevær. m. vaskemaskine. 2 pers. 3000 pr. uge, 4 pers. 4500 pr. uge med sengelinned og slutrengøring. [email protected] 97 38 63 01 Udlej dit sommerhus eller bolig gennem Kristeligt Dagblad. Annoncen bringes hver fredag frem til den 6. juli. Det koster kun kr. 2.400 for 20 ord inkl. moms. Sådan gør du: Send oplysninger om beliggenhed, sengepladser, hvornår huset er ledigt, pris og kontaktoplysninger i en e-mail til: [email protected] eller pr. brev til: Kristeligt Dagblad, Rosengården 14, 1174 København K, Att.: annonceafdelingen. Du kan også ringe mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 16.00 på tlf. 33 48 05 00. Bestil senest tirsdag før indrykning. Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Kultur | 17 Denne side er redigeret af Rikke Milling Du har set rigtigt, Djurhuus En troløs læser ny serie kunstens samlere Af Mette skov hAnsen [email protected] Mange kunstsamlere er kendt for at være diskrete med deres samlinger. At holde dem for sig selv og ikke vise dem frem eller snakke højt om dem hele tiden. Men sådan en samler er Leif Djurhuus ikke. Bestemt ikke. Selvfølgelig er de over 2000 værker, som den 59-årige erhvervsadvokat gennem årene har anskaffet sig, købt for hans egen skyld. Men næstefter det også for andres, hvorfor han sidste år gik med til at låne omkring 200 værker ud til kunstmuseet ARoS i Aarhus, hvor alle de besøgende frem til den 22. januar kunne se dem i udstillingen ”Con Amore”. I Leif Djurhuus’ hjem er væggene dog tomme. Ikke et eneste søm er slået i. Men det kommer. Også i den grad. Den 59-årige ejendomsadvokat, der er partner i et af Danmarks største advokatfirmaer, Plesner, er lige flyttet sammen med kæresten Sidsel, og da Kristeligt Dagblad møder ham, har han netop afleveret sin tidligere lejlighed. Kunst er der dog kommet lidt af i lejligheden. Det står bare stadig på gulvet langs væggene. Helt tilfældigt, som Leif Djurhuus understreger, mens han peger på nogle forskellige værker og forklarer og fortæller. Han snakker meget, og han snakker hurtigt. Kaster kunstnernavne ud i luften, kommenterer deres streg, deres talent og fortæller, hvordan han kom i kontakt med netop dem. Henviser til andre værker, som står andre steder, på hans lagre, eller som er lånt ud til venner, kolleger, klienter eller andre kunstmuseer. Blandt andre ARoS, hvor et af hans nuværende yndlingsværker af den amerikanske samtidskunstner Chris Johansen, står. Han finder kataloget fra ARoS frem og bladrer, indtil han finder værket fra 2002 med en masse talebobler i forskellige farver. Pludselig går talestrømmen i stå. Leif Djurhuus sukker og nikker. Han kan se på det igen og igen, siger han, og smilet på læberne breder sig. Øjnene bliver milde. Han kunne lige så godt kigge på et billede af et lille barnebarn. ”Det er, når det er godt,” siger han. ”Så er der det der drive.” På spørgsmålet om, hvor billedet skal hænge, kigger han søgende rundt. Det skal have en markant væg, siger han. Peger på forskellige muligheder i stuen. Dér eller dér. Der skal ikke hænge noget i nærheden. Måske vil han have plads til en hel sektion med Chris Johansons mindre billeder også. De giver stof til eftertanke, mener han. Idéen om at lade en del af samlingen udstille på ARoS var længe blevet diskuteret mellem Leif Djurhuus og museets direktør, Jens Erik Sørensen. Og det var en idé, som samleren syntes om: ”Det er godt at købe kunst. Det er dejligt og en fed fornemmelse. Jeg vil ikke sige, jeg er forfængelig, men det næstbedste er at blive bekræftet. En ting er, at jeg kan sige, ’hold da kæft, hvor er det et godt værk’, men efter en periode kommer det med at få bekræftelsen af – ’Du har set rigtigt, Djurhuus’. Det vil jeg ikke skjule,” siger han og tilføjer, at det faktisk også nogle gange er bekræftelsen, der gør, at han bliver ved og fortsat tør satse. ”Jeg har købt ting, hvor folk har sagt: ’Er du tosset? Har du givet penge for det?’. Så går der 10 år, og så kommer der et museum, der gerne vil låne dit og dat, og så er det, man siger, ’det var da egentlig meget godt gået Djurhuus’. Så bliver man bekræftet og får lyst til at følge det spor. Når man slipper af sted med det I denne serie skriver vi om danske kunstsamlere og det, der driver dem til at købe og leve med kunst. Dette er første artikel i serien værk af den sydafrikanske kunstner William Kentridge. Billedet forestiller kunstnerens kone, der klæder sig af. Fantastisk flot tegning, synes Leif Djurhuus. Med en blå farve, der ifølge ham symboliserer kærlighed, og et højtalertårn fra et sort township i baggrunden, der viser modsætningen mellem det smukke og grimme, de rige og de fattige. ”Åh. Jeg elsker at begynde at tolke på det. Det er der, det bliver godt, kunsten, for så er det ikke ligegyldigt, så bliver det evigt gyldigt. Om 50 år vil folk stadig gå ind og se på det, for det er godt tegnet og det ’lever’.” Forholdet til kunst er ret frit, hvilket Leif Djurhuus har det rigtig godt med: ”Mange har en akademisk eller elitær holdning til kunsten. Det har jeg heldigvis ikke. Jeg er i hvert fald kommet ind lidt fra neden af. Det med at holde det hele så elitært og gøre, at det skal holdes så fjernt, det er jeg en meget stor kritiker af. Når jeg køber de fleste ting, er det helt jordnært og lige hen over bordet. Så min holdning til kunst er straight forward, og jeg vil påstå, at alle kan være med.” 0 Leif Djurhuus’ hjem er for tiden ikke fyldt med kunst, som det plejer, men derimod med papkasser, fordi han netop er flyttet. Men det kommer, forsikrer han. Også i den grad. Her ses han med kataloget til udstillingen på ARoS med værker fra hans samling, som snart kommer hjem til ham igen. – Foto: Søren Staal. stunt, så bliver man ved.” Og han har satset. Nogle gange forkert, men det er ifølge ham selv meget sjældent. Han indrømmer også, at der er nogle grimme og meget provokerende ting imellem samlingens værker: ”Nogle spørger mig, hvorfor jeg køber sådan nogle grimme ting. Det gør jeg, fordi jeg synes, at det som kunstværk er godt, og fordi det har kunsthistorisk betydning eller får det. Og jeg er sikker på, at der er et museum, der senere vil fatte interesse for værket. Hvis jeg skal have det, skal det være nu.” Som eksempel nævner Leif Djurhuus nogle fotografier, der også har været på ARoSudstillingen med den amerikanske fotograf Dash Snow, der selv døde af en overdosis som 29-årig. ”Billederne er provokerende med sex, stoffer og blod blandet i en pærevælling. De er ulækre, fordi der ikke er noget ’filter’ på. Det er lige på og hårdt. Jeg ved, kunstnerne i New York har stor respekt for Dash Snow, og jeg tror, de bliver en form for museumsstykker,” siger han og tilføjer, at han samtidig også oplever, at han nogle gange har satset for lidt og været for praktisk, hvilket ærgrer ham i dag. Leif Djurhuus kommer ifølge ham selv fra et miljø, hvor kunst er kunst, og det er sådan, det er. Sådan var hans egen holdning også de første mange år frem til 1985. Som nyuddannet jurist blev han medlem af Den Frie Udstillingsbygning i København, hvor chefen var formand. Her opdagede han Sven Dalsgaard og De Unge Vilde med blandt andre Erik Frandsen, Michael Kvium, Christian Lemmerz og Lars Nørgaard. Første værk i samlingen, gætter Leif Djurhuus på, var en akvarel af Sven Dalsgaard købt i midten af 1980’erne. Og derfra kørte det stille og roligt fremad indtil 1992, som blev et skæringspunkt. Her tog han for første gang på kunstmesser i udlandet. ”Der åbnede sig en helt ny verden – en helt, helt ny verden, kan jeg huske. Fordi der var en helt anden kvalitet.” Leif Djurhuus husker blandt andet et godt køb, han gjorde på en firmarejse til Capetown i Sydafrika. I stedet for at gøre som kollegerne, der tog på stranden, tænkte han, at der måtte være et galleri et sted. Og det var der, han fandt og købte sit første Med udstillingen på ARoS gik det op for Leif Djurhuus, hvor meget kunst han egentlig har: ”Jeg blev faktisk noget overrasket over, hvor meget det fyldte, hvor meget der var, når det kom op at hænge,” siger han. Den erkendelse er en af årsagerne til, at Leif Djurhuus ikke længere køber så meget kunst: ”I en periode købte jeg ret meget, men det er meget moderat i øjeblikket, hvor jeg forsøger at få styr på samlingen fra 2008 og har været koncentreret om udstillingen på ARoS. Så jeg har ikke haft tid.” En af de ting, Leif Djurhuus bruger meget tid på, er blandt andet at finde ud af, hvad der skal ske med samlingen nu. Han har hele tiden gerne villet samle det hele ét sted. På et museum måske. ”Det er i hvert fald sindssygt bare at køre det tilbage til et lager, og det sker ikke. Der er nogle ting, der selvfølgelig kommer til at stå på lager et stykke tid, men det meste kommer ud at køre. Jeg vil gerne have samlingen i spil. Meget gerne.” læsefrugter Af Dorte WAshuus [email protected] Hvilken bog har du læst flest gange? "Foruden mine egne tre romaner, som jeg læser mange gange, før de sendes til tryk, må det være William Faulkners fantastiske 'As I Lay Dying' ('I min sidste time', red.) Det er en af Faulkners absolut bedste bøger, og det siger jo ikke så lidt." 0 Josefine Klougart. – Foto: Leif Tuxen. Nævn en bog, der er uretfærdigt overset? "Jeg har i lang tid syntes, at Tove Ditlevsens romaner har været sært fraværende i samtalen om dansk litteratur, men det er der tilsyneladende rådet bod på over de seneste par år.” Hvad er den bedste sætning, du kan huske? "Det må være fra Virginia Woolfs 'Mrs. Dalloway', som jeg netop har genlæst, fordi jeg har skrevet forord til genudgivelsen, der kommer her til foråret. 'Således samles bølger på en sommerdag, kammer over og falder; samles og falder; og det er som om hele verden siger 'dette er alt', mere og eftertænksomt, indtil selve hjertet i den krop, der ligger i solen på stranden, også siger, dette er alt'." Hvilken bog er du senest gået i stå i? "Det må være Elfriede Jelineks 'Lyst'. En bog, jeg ofte læser i, men aldrig fra ende til anden. Det forekommer mig at være noget i retning af en fysisk umulighed. Det er en meget vigtig, men samtidig en vanvittig barsk bog. Sproget er voldeligt, det er den oplevelse, jeg sidder med; at det er poesi og vold på én gang.” Hvornår læser du? "Hver dag og hver aften, tit om natten, når jeg arbejder, og når jeg holder fri. Til gengæld er jeg en uhyggelig troløs læser, jeg læser mange bøger ad gangen og ofte læser jeg dem ikke færdig.” I Læsefrugter interviewer vi hver fredag en aktuel kulturperson om hendes eller hans bogliv. I PYRAMIDERNES SKYGGE På udgravning med arkæologiens fader, Flinders Petrie www.glyptoteket.dk Det bedste ved at være samler er den fede fornemmelse, det giver at finde og købe et godt værk. Det næstbedste er bekræftelsen fra andre. Det mener en af Danmarks største kunstsamlere, Leif Djurhuus, der netop har haft en del af sin samling udstillet på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Ønsket for fremtiden er, at samlingen ikke skal stå gemt på et lager Josefine Klougart er aktuel med sin tredje roman, ”En af os sover” Se udstillingen inden 25.3 HELE DANMARKS MØDESTED LIVETS PRIS FERIE MED INDHOLD 1.-4. april 2012 Livet er en morgengave, men livet koster livet. Mød bl.a. Per Stig Møller, Peter A. G. Nielsen, Egon Clausen, Ann-Mari Max Hansen, Ester Larsen, Ole Hartling, Bent Falk og Fangekoret fra Vridsløse. Pris pr. person i enkelt- eller dobbeltværelse inkl. alle aktiviteter og måltider kr. 3.557,Læs mere om dette og andre kurser på www.nyborgstrand.dk hvorfra du også kan rekvirere brochure og/eller reservere plads. Østerøvej 2 · 5800 Nyborg · Tlf. +45 65 31 31 31 · www.nyborgstrand.dk “Fantastiske og visuelt overvældende billeder” Børsen Politiken Jyllands-Posten Berlingske Tidende “Verdensnavn på Louisiana” Weekendavisen Hovedsponsor for Louisiana Andreas Gursky. F1 Boxenstopp I, 2007 (Detail). © Andreas Gursky / VG Bild-Kunst, Bonn. Courtesy Sprüth Magers Berlin London VINTERFERIE A PÅ LOUISIANKE IS 3 FANTAST ER UDSTILLING DAGE ÅBENT ALLE BENT OGSÅ SÆRÅ.2 MANDAG 13 FRA KL. 11—18 I ALLE DAGE ET S U BØRNEH R FOR OPLEVELSEIEN HELE FAMIL M PÅ SE PROGRA K .D LOUISIANA Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 18 | Bøger Denne side er redigeret af Michael Sørensen Den amerikanske Jane Austen Søsterlig sorg Edith Wharton fik plads i den amerikanske litterære kanon for sine skildringer af overklassens liv i USA’s forgyldte æra. I 150-året for hendes fødsel vækker Whartons fortællinger om penge, idealisme og moralitet atter genklang Rosamund Lupton har vundet briternes hjerter med romanen "Søster" sidsel nyholm skriver fra Usa [email protected] I Edith Whartons Amerika lever de superrige i overdådig luksus afsondret fra omverdenen. De holder ødsle selskaber, drikker champagne om bord på private yachter og undgår at betale skatter, alt imens middel- og underklassen kæmper for at holde sig oven vande. Det er et Amerika, hvor de rige ikke holdes til ansvar, mens de fattige i al væsentlighed overlades til sig selv. Forfatteren Edith Wharton, der for nylig ville være fyldt 150 år, skrev historier fra Amerikas forgyldte tidsalder omkring forrige århundredeskifte, hvor et vældigt økonomisk boom skabte kæmpeformuer og nærede overklassens vellevned. Men hendes fortællinger om materialisme, idealisme og moralitet i romanklassikere såsom "The Age of Innocence" (oversat til dansk som "Grevinde Olenska" eller "Uskyldens år") og "The House of Mirth" ("Munterhedens hus") vækker stærk genklang i dag, hvor amerikanerne er opslugt af en stridbar debat om uligheden mellem den rigeste procentdel af befolkningen og de øvrige 99 procent. Og Wharton, der ofte betragtes som en af de mere oversete medlemmer af den amerikanske litterære kanon, er da også i dag genstand for en mindre renæssance i USA, hvor 150-årsdagen for hendes fødsel markeres med en række publikationer og begivenheder. Edith Wharton er "en muse for det 21. århundrede", forklarer Kelsey Mullen, der er chefhistoriker på godset The Mount i delstaten Massachusetts, som Wharton lod bygge i 1902, og som i dag fungerer som et kultur- og litteraturcenter viet til at bevare arven efter den afdøde forfatterinde. "Selvom Edith Wharton beskrev et samfund for 100 år siden, så er hendes romanfigurer og hendes temaer tidløse. Wharton stiller spørgsmålet om, hvordan vi træffer de valg, som former vores liv, og hun beskriver konflikten mellem krop og sind, mellem penge og moralitet, mellem overflade og dybde. Samtidig er hun vittig, og hendes romaner og noveller er på én gang stilistisk formidable og utrolig let tilgængelige," siger Kelsey Mullen. edith Wharton er kendt for sine skarpsindige skildringer af selvstændige kvinder i konflikt med samfundets normer og forventninger, og hun beskæftiger sig med emner såsom skilsmisse, utroskab og social udstødelse. Hendes store romangennembrud, den voyeuristiske sædeskildring "Munterhedens hus" bog rosamund Lupton: Søster. oversat af Birgittte Brix. 330 sider. 249,95 kroner. turbulenz. 0 Romanen "The Age of Innocence" eller "Uskyldens år" blev berømt med Martin Scorseses filmatisering med Daniel Day-Lewis og Michelle Pheiffer i hovedrollerne. – Foto: Scanpix. 0 Edith Wharton, der først blev tilskyndet til at udgive sine værker, da hun var i 40’erne, blev godt modtaget af både kritikere og læsere, der især slugte de vovede beskrivelser af overklassens overdådige liv. – Foto: Scanpix. (1905), fortæller eksempelvis historien om den underskønne Lily Bart, der bevæger sig i de øverste lag af New Yorks materielt rige, men etisk fattige bogerskab. I den modne alder af 29 år er Lily Bart stadig ugift, og hun er splittet mellem på den ene side fristelsen til at sige ja til et fordelagtigt, men meningsløst ægteskab og leve et liv i luksus og på den anden side ønsket om et kærlighedsforhold baseret på gensidig respekt og forståelse. Hun ender med at sabotere alle sine chancer for forlovelse med en velstående bejler, taber al agtelse i de sociale kredse, som hun færdes i, og dør ung, fattig og alene. En enerådig kvinde er også hovedperson i den tragiske kærlighedshistorie "Uskyldens år", som i 1921 gjorde Edith Wharton til den første kvinde, der vandt en Pulitzerpris i 1921, og som i 1992 blev til en spillefilmsklassiker instrueret af hollywoodikonet Martin Scorsese. Romanen, der ligesom "Munterhedens hus" finder sted blandt New Yorks toneangivende sociale elite, fokuserer på et forlovet par fra byens bedste familier, Newland Archer og May Welland, og den trussel, som introduktionen af hendes ekso- tiske og skandaleombruste kusine udgør mod deres ægteskabelige forening. Kusinen, grevinde Ellen Olenska, er i færd med at søge skilsmisse fra sin mand, hvilket forarger hendes familie i New York, der frygter sladder og vanære. Newland Archer fascineres snart af den verdslige grevinde, der lader hånt om det geskæftige New Yorkborgerskabs stramme regler, og han begynder at se sin forlovelse med den overfladiske May Welland i et andet lys. Edith Wharton var en skarpsindig social kritiker, der beskrev miljøer og figurer med relevans til i dag, be- mærker Kelsey Mullen. "De fleste af hendes værker beskæftiger sig med menneskelige relationer, og de udforsker spørgsmål om klassebevidsthed og rigidt afgrænsede samfund, som stadig gør sig gældende i vores samfund i dag. Især hendes skildringer af stærke kvinder i konflikt med deres samfunds normer og forventninger har vedvarende egenskaber," forklarer hun. edith Wharton skrev om en verden, som hun kendte. Hendes familie var del af New Yorks mest mondæne overklassemiljø, og som en krea- tiv og bogligt orienteret dagdrømmer i en restriktiv viktoriansk verden, hvor kvinders rolle primært var at holde hus og ikke gøre væsen af sig, havde hun på egen krop mærket samfundets snærende bånd. "Hun følte sig som en akavet outsider, og derfor kunne hun også troværdigt skrive fra underklassens perspektiv. Hun udviste en bemærkelsesværdig empati for verdens tabere og de nedtrådte," bemærker Kelsey Mullen. Edith Wharton var imidlertid ikke nogen politisk aktivist, understreger hun. "Whartons klassekritik var meget indirekte. Hendes værker er usentimentale belysninger af et Amerika i en tid præget af stor social forandring. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skete der et enormt skifte i den amerikanske klassekultur. Industrisamfundet buldrede frem, der var en enorm tilstrømning af immigranter, byerne boomede, og arbejder- og middelklassen voksede, så folk var generelt meget optaget af at tale om klasse og om klassers betydning," forklarer Kelsey Mullen. Edith Wharton, der først blev tilskyndet til at udgive sine værker, da hun var i 40’erne, blev godt modtaget af både kritikere og læsere, der især slugte de vovede beskrivelser af overklassens overdådige liv. Flere af hendes romaner var bestsellere, og i dag sættes Edith Wharton i samme fornemme litterære selskab som blandt andre hendes nære ven prosaisten Henry James. I USA betegnes hun ofte som "den kvindelige Henry James" eller, med henvisning til den berømte engelske sædekomedieforfatter, som "en amerikansk Jane Austen". "Wharton sammelignes ofte ufordelagtigt med andre store forfattere fra samme tid, men hun var en litterær me- ster i egen ret. Blandt hendes særkender er, at der ikke findes nogen lykkelige Whartonslutninger. Hun havde absolut ingen problemer med at modstå fristelsen til at binde fortællinger sammen til en net lille pakke med alle konflikter løst. Hendes historier har ingen sande helte og slutter uden sjælelig forløsning. Hun fortæller os, hvordan livet virkelig er," siger Kelsey Mullen. Edith Wharton 33Edith3Wharton3(1862-1937)3var3 en3pulitzerprisvindende3amerikansk3forfatter3kendt3for3sædeskildringer3såsom3"The3Age3of3 Innocence"3(oversat3til3dansk3som3 "Grevinde3Olenska"3eller3 "Uskyldens3år")3og3"The3House3of3 Mirth"3("Munterhedens3hus"),3der3 skildrer3livet3blandt3New3Yorks3 toneangivende3overklasse3 omkring3forrige3århundredeskifte.3 Hun3beskrev3også3arbejderklassens3vilkår3i3romaner3som3"Ethan3 Frome".3Ud3over3sine3223romaner3 skrev3Wharton3også3digte,3noveller,3designbøger3og3spøgelseshistorier3og3er3desuden3anerkendt3 som3indretnings-3og3landskabsarkitekt.3Flere3af3hendes3romaner3er3 blevet3filmatiseret,3heriblandt3 "Uskyldens3år",3som3instruktøren3 Martin3Scorsese3i319923lavede3til3 en3Hollywood-spillefilm3med3 Daniel3Day-Lewis,3Michelle3 Pfeiffer3og3Wynona3Ryder3i3hovedrollerne.3 Den britiske forfatter Rosamund Lupton har fået mægtig succes med sin debutroman, "Søster", der hidtil har solgt mere end 650.000 eksemplarer alene i England, hvor den da også blev kåret til årets debutroman i 2010. Nu er den udkommet på dansk, og den skal nok blive læst af danske kvindelige læsere. Ikke at den er feministisk, den er snarere en attraktiv roman om søsterkærlighed, sorg og skyldfølelse. Søstrene Tess og Beatrice lever henholdsvis i London og New York, men har altid haft en særlig og kærlig forbindelse til hinanden. Men da Tess pludselig meldes savnet, tager Beatrice til London for at lede efter hende. Kort tid går, og så findes Tess død i en toiletbygning i Hyde Park. Alle, politi, venner, familie er overbeviste om, at Tess har begået selvmord. Den enkle historie er, at Tess, som var enlig kunststuderende, fik et illegitimt barn med diagnosen cystisk fibrose, der dog blev behandlet inden fødslen. Dog døde barnet af ukendte årsager efter fødslen, og dette drev hende til selvmord. Men Beatrice undrer sig: Hendes søster var ikke typen, der ville begå selvmord og slet ikke på et ulækkert toilet i en park. Det hænger ikke sammen for Beatrice, så hun beslutter sig for at grave i Tess' fortid og livet i London, og det er ikke banale sammenhænge, der dukker op. Behandlingen for cystisk fibrose foregik i moders livmoder ved en nyudviklet teknologi, som bestemt bærer på kritisable, uetiske eksperimenter. Beatrice giver ikke op, og bogens plot afdækkes på god thrillervis med flere sidespor og afstikkere. Det drejer sig om mord og ikke mindst om filosofiske spørgsmål om, hvor langt vi mennesker kan tillade os at gå med hensyn til genmanipulation. Det er ikke plottet som sådan, der gør bogen læseværdig. Snarere er det bogens sindrige komposition. Desuden er romanens tema om søsterkærlighed absolut gribende og direkte smukt beskrevet. maria sjøqvist [email protected] Læs interview med forfatteren i avisen i næste uge Søde Jesus i Grønland Informationsmættet antologi sætter fokus på grønlandsk identitet. Flere bidrag er både læseværdige og horisontudvidende bog ole høiris og ole Marquardt (red.): Fra vild til verdensborger. 650 sider. 500 kroner. aarhus Universitetsforlag. Hvis Hans Egede kunne se Grønland anno 2012, ville han være overordentligt tilfreds. For rundt regnet 300 år siden drog han til Grønland med et sigte: at gøre inuitterne kristne. Succesen må siges at være til at få øje på. Kristendommen er på mange måder en hjørnesten i den grønlandske identitet. Det kan man ved selvsyn forvisse sig om i denne nye antologi om identitetsudvikling i Grønland. Kristendommen er i allerhøjeste grad omdrejningspunktet i Kathrine og Thorkild Kjærgaards bidrag til antologien. Rettere sagt den visuelle Jesus. I 2002 skrev en gruppe grønlandske studerende, at "næsten alle grønlændere ved, hvordan Jiisusinnguaq (søde Jesus) ser ud, for de har billeder hængende af ham i stuen". Udsagnet ansporede de to gange Kjærgaard til at undersøge, hvad der findes af religiøse billeder i grønlandske hjem. Post Greenland ydede et bidrag til at iværksætte en større spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der er religiøse billeder i hele 76,8 procent af hjemmene. I samfundene uden for Nuuk er tallet endda 10 procent højere. Årsagerne til det bemærkelsesværdige tal skal søges i historien, skriver Kjærgaardparret. Inuitternes boligforhold ændrede sig i løbet af 1700-tallet, og de ville gerne have noget, der kunne "fornøye Øyet", fortalte en købmand. For et sælskind kunne man få en gipsfigur eller gipsbillede med bibelske motiver. Som i Danmark i samme periode stræbte grønlændere og- så efter at efterligne overklassen. Tidligt i 1800-tallet blev der importeret tusindvis af bibelske billeder. Sådan gik det slag i slag. Magasiner med farveillustrationer af Jesus, "hvorledes Mødre ofte kan lære deres smaa Børn Frelserens billede at kende", gik som varmt brød. Senere introducerede en avis en tegneserie med udvalgte bibelhistorier. Hvor forfatterne til artiklen med sikker hånd redegør for Kristusmotiverne i grønlandske hjem, er det straks mere vanskeligt at finde forklaringer på, hvorfor billederne af Jesus er så betydningsfulde. Grønlænderne giver selv svaret i undersøgelsen fra 2005: Billederne giver tryghed, og de bliver brugt i forbindelse med bøn. antologien har andre artikler om kristendom. Flemming Nielsen skriver eksempelvis om den første grønlandske bibel. I det hele taget virker det, som om at grønlændernes tro kunne være omdrejningspunktet i et selvstændigt forskningsprojekt. Hvorfor er inuitternes tro så stærk? Det spørgsmål blafrer stadig i vinden. Antologiens artikler er stort set alle interessante og velskrevne. Det er forskningsbaserede artikler med et udførligt noteapparat, men alle kan være med. Bogen er illu- streret med relevante billeder i en tilpas mængde. Identitetsforskning vil altid give anledning til diskussion. Det gjorde det, da historikere i 1990’erne kortlagde den danske identitet, og givetvis vil også udforskningen af grønlandskheden give nogle dønninger. Ikke alt kan man være enig i. For eksempel bliver det ikke diskuteret grundigt nok, hvilke problemer det kan give, når det er danskfødte forskere, som undersøger en fremmed nations identitetshistorie. Med titlen "Fra vild til verdensborger" er kursen sat fra starten. Det handler i høj grad om koloniherrernes syn på inuitterne. Fra Jens Kraft (som nok kunne have tålt mere spalteplads end den halve side) i oplysningstiden lavede en art antropologisk studie af Hans Egedes målgruppe i Grønland, til de oplevelser, Julie Bertelsen har givet sine landsmænd i diverse tv-udsendelser på den tidligere kolonisators nationale tv. Grønlandsk identitet set fra Danmark. Et Danmark, som er i gang med et opgør med kolonitiden? Måske, i hvert fald er der fokus på de positive sider af grønlandskhed. Selvmord, depressioner, alkohol, ensomhed og isolation er ikke tydeligt i bogen. Vi er blevet endnu en bog om Grønland rigere. En god og meget horisontudvidende bog, som lægger sig i kølvandet på en lang række bøger om de danske polarfarere. Bogen her har dog langt mere på hjertet end blot at fortælle eventyrhistorier til drengehjertet. Perspektiverne er klare. Grønlændernes identitet er udviklet i en dansk kontekst. Både skidt og kanel. Rigerne er forbundne i rigsfællesskabet, identiteterne forankret i hinanden, og Danmark har en aktie i og et ansvar for udviklingen fra vild til verdensborger. ClaUs meChlenborg [email protected] Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen WW Når folkekirken selv vurderer, at der er behov for at tynde ud i kirkerne, Udgivet af A/S Kristeligt Dagblad Grundlagt 1896 er det vores opgave som politikere at give den de rigtige rammer. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Medredaktør: Michael Ehrenreich Tryk: Dagbladet i Ringsted MANU SAREEN (R), KIRKEMINISTER, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN 20 | Debat leder duellen: Vokser uligheden i det danske sundhedssystem? Luk kirker med varsomhed Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille Der er for få idéer til, hvordan overflødige kirker kan bruges D er skal tyndes ud i landets 2300 kirker, men det bør ske med stor varsomhed. Til trods for at problemet med overflødige kirker har været kendt i en årrække, er der ikke blevet lavet en ordentlig kortlægning af, hvad de kirker kan bruges til. Ingen herhjemme har systematisk hentet erfaring i udlandet, og der findes i folkekirken ingen systematisk kreativ tænkning omkring spørgsmålet, endsige et idékatalog til, hvad der kan gøres. Som noget nær et mantra lyder det i stedet fra kirkefolk med ansvar for økonomien: ”Luk kirker”. Det vildeste forslag i debatten har lydt på 1000 kirkelukninger, men det er indlysende vanvittigt. Hvad skal der ske med de lukkede kirker, og hvad vil det sige at lukke dem? Kan man lukke middelalderkirker? Kan man rive en kirke på landet ned, hvis der ligger en kirkegård omkring den, eller skal den bare forfalde? Folkekirken er i disse år i defensiven med vigende medlemstal og faldende dåbsprocenter. Men alt tyder på stabil kirkegang, til nogle typer af gudstjenester vokser den sågar. U dfordringen med de mange kirker findes på landet, hvorfra befolkningen er vandret mod byen, og den findes i de store byer, især i det indre København, hvorfra folk er flyttet til forstæderne, eller ikke-kristne indvandrere er flyttet ind. I dag er det et menighedsråd, der har kompetencen til at lukke en kirke, men det gør de af indlysende grunde ikke, for man tager ikke livet af sit eget barn. Derfor er det, som regeringen foreslår, også fornuftigt at flytte kompetencen til at lukke kirker højere op i systemet til enten provstiniveau eller gerne helt op på stiftsniveau. Men diskussionen udfolder sig alt for defensivt. De for mange kirker bør banalt sagt ikke betragtes som et problem, men som en mulighed for folkekirken. Nogle kirker kunne bruges til de mange kristne indvandrermenigheder, som selv skulle betale i hvert fald noget. Andre til det voksende antal af valg- og frimenigheder. Nogle kirker – også på landet – kunne bruges til mere åbne kulturhuse, fordi kirkerne her ofte er eneste samlingspunkt for lokalsamfundene. Men det offensive idéarbejde mangler at blive udført. Det må ske nu. bjer De sidste ord AF JACOB BIRKLER I DANMARK bryster vi os af et sundhedsvæsen med lige adgang for alle. Vi kan godt lide tanken om lige og let adgang til sundhedsydelser, og vi hører herom i politiske erklæringer og ved festlige lejligheder, når idealerne skal vejre i vinden og sikre en pletfri glorie og en ren samvittighed. Men der bliver stadig længere fra parole til praksis. Parolerne om solidaritet og idealerne om lighed er udfordret på radikal vis i disse år. Det er hele den måde, der tænkes og tales om borgere og patienter på, det er galt med. Sundhedsvæsenet er blevet inficeret af en nyttetænkning, der mere end nogensinde graver grøfter mellem befolkningsgrupper i samfundet. I samfundsdebatten bliver det stadig mere klart, hvordan vores principper inficeres af nytteetiske kalkuler, der stadig oftere flytter fokus væk fra patienten hen imod regneark. DISSE EKSEMPLER lever i debatten i dag på en måde, som vi ikke så for årtier tilbage. Konfronteres vi direkte med spørgsmålet, hvorvidt arbejdsløse skal bagerst i køen til sundhedsydelser, siger de fleste fra. Ikke desto mindre har tusindvis af danskere tegnet en sundhedsforsikring gennem arbejdspladsen, der netop sikrer, at de kan springe køen over. Der er tale om en mere eller mindre skjult nytteetisk kalkule, hvor der ikke kun peges på det, som tjener patientens bedste, men også samfundets bedste. Det er særligt samfundsnytten, der bliver problematisk, fordi patienter sjældent nytter særlig meget, med mindre de bliver raske i en fart. Betragter vi sundhedsvæsenet i dag, er det vores blikretning, der har ændret sig. Vi taler stadig om lighed og solidaritet, men når dagligdagens udfordringer møder os, fokuseres der mere ensidigt på samfundsinteressen, samfundsøkonomien og dermed nytten i et større perspektiv. Der har indsneget sig en bacille i vores bevidsthed, hvor der i stadig større grad fokuseres på det, som "betaler sig". Det betaler sig ikke, at danskerne drikker, ryger og spiser det forkerte i de forkerte mængder. Borgerne skal derfor betinges til en ændret sundhedsadfærd, som var det Pavlovs hunde. Med de bedste intentioner forsøger man at ændre borgerens sundhedsvaner. Hvis det ikke lykkes, og borgeren bliver syg, ligger der en tanke på spring: "Det er din egen skyld, du kunne jo bare have gjort, som vi sagde." Som det gælder med spørgsmålet "Kan det betale sig?", er udtrykket "selvforskyldte sygdomme" et af de kløften I en ny artikelserie beskriver Kristeligt Dagblad kløfterne mellem danskerne og undersøger, om de bliver dybere. udtryk, som kun sjældent nævnes direkte, men ofte ligger som en præmis i debatten. Til grund herfor ses en tiltagende orientering mod nytteetikkens nyttemaksimering og fokus på økonomiske samfundsinteresser. Med denne opfattelse får borgeren ikke blot pålagt skyld, men også ansvar. Alle skal i dag stå til ansvar for egen sundhed og i stadig større omfang også egen sygdom. Lige adgang til sundhedsvæsenet betyder derfor, at vi alle skal følge en lige linje på vejen til sygehuset – ellers trækker det ned i regnestykket. Det er her, kløfterne opstår, og de flotte paroler om lighed falder til jorden. Men hvad er så løsningen? Den nytteetiske bacille inficerer vores forpligtelse til lighed og solidaritet. Vi skal tilbage til et menneskesyn, som i sin grundsubstans hviler på hensynet til medmennesket. Vores forpligtelse til at betragte alle patienter uden tanke om, hvorvidt den enkelte er skyldig eller ej. En forpligtelse, der fokuserer på lighed og fællesskab ud fra en norm om at handle til gavn for den enkelte patient. Et udgangspunkt, der kort og godt går ud på, at vi hjælper patienterne uden først at lade os lokke med undskyldninger om at lade være på grund af nytteetiske kalkuler. Jacob Birkler er lektor, ph.d. og formand for Det Etiske Råd Hvilken nytteetisk bacille taler Birkler om? AF BERTEL HAARDER DET ER ALTID bedre at vise vejen for andre frem for at beskylde dem for at være på vildveje og skyde dem motiver i skoene. Og det er bedre at konkretisere kritik end at sprede kritik ud over et ubestemmeligt antal medmennesker. Jeg kan ikke genkende den sundhedsdebat, som Jacob Birkler beskriver. Danmarks Radios kampagner skal ikke forveksles med virkeligheden. Indtil for nylig var jeg en ret engageret sundhedsminister – engageret især i etiske spørgsmål, hvad partiernes ordførere kan bekræfte. Jeg har forelagt både dem og Jacob Birkler konkrete, vanskelige etiske spørgsmål. For eksempel spørgsmål om sterilisering af unge, der ikke kan tage vare på et barn, spørgsmål om screening for hiv, organdonation og meget mere. Jeg kender ingen, der gør Det kan være rigtigt at fortryde WW Det forhold, at jeg selv er far til en handicappet, har måske gjort mig ekstra opmærksom på de forbedrede vilkår. samfundets behandling af handicappede til et nyttespørgsmål, som Jacob Birkler antyder. Og der er ikke tale om, at der "bliver stadig længere fra parole til praksis". Lige fra jeg blev undervisningsminister første gang, har jeg været vidne til (og bidraget til) det ene fremskridt efter det andet på handicapområdet. Senest den nye "ungdomsuddannelse for unge med særlige behov". Jeg tror virkelig, at Danmark (sammen med Norge og Sverige) er længere fremme end noget andet land i verden, når det gælder sikring af handicappedes vilkår og rettigheder. Det forhold, at jeg selv er far til en handicappet, har måske gjort mig ekstra opmærksom på de forbedrede vilkår. Det medvirkede måske til, at jeg udskød udlægningen af særforsorgen til kommunerne i sin tid. Jeg ville være sikker på, at fagligheden hos personalet fulgte med. Jeg kender ikke nogen politikere, der taler om "selvforskyldte sygdomme". Jeg kan heller ikke genkende, at der skulle have "indsneget sig en bacille i vores bevidsthed", som får os til at fokusere på samfundets interesse i, at folk holder sig sunde og tager et større ansvar for deres helbred. Der er jo ingen modstrid mellem samfundets og den enkeltes interesse. Der er forskel på at understrege den enkeltes medansvar for eget helbred – og på at gøre den enkelte "skyldig" i de helbredsskavanker, der eventuelt følger af usund livsstil. Hvis man vil tale om ulighed i sundhed, kommer man ikke uden om, at der er grup- per af samfundsborgere, især ikke-uddannede i visse yderområder, der i særlig grad er ramt af usund livsstil. Dem bør sundhedskampagnerne rettes imod. Især børnene og de unge. Det svarer ganske til, at vi gerne vil lære dem at læse og skrive, så de kan få en uddannelse. MEN JEG ER ENIG med Jacob Birkler, når han opponerer imod, at borgerne skal "betinges til en ændret sundhedsadfærd, som var det Pavlovs hunde". Vi må værne om den enkelte myndige borgers ret til ikke at lytte til de gode råd. Unge under 18 har vi lov at være formyndere over for. Enhver skolebestyrelse, efterskolebestyrelse og ungdomsuddannelsesbestyrelse bør tage ansvaret for, at eleverne overhovedet ikke ryger i skoletiden. Men når eleverne fylder 18 år, er de myndige og bør selv tage ansvar. Når Jacob Birkler taler om en "nytteetisk" eller "ideologisk bacille", kan jeg ikke lade være med at spørge, om han selv skulle være angrebet af en ideologisk bacille, når det gælder sundhedsforsikringer? Han bygger sine betragtninger på en falsk forestilling om, at fradrag for sundhedsforsikringer går ud over nogen, nemlig dem, der "skal bagerst i køen til sundhedsydelser", som han skriver. Men sundhedsforsikringer forkorter jo køen for dem, der ikke har en forsikring. Jeg har svært ved at se det uetiske i, at virksomheder og lønmodtagere (fortrinsvis faglærte) bruger penge på sundhed, når det ikke går ud over andre. Det betyder jo ekstra penge til sundhed – og kortere ventekøer, når de forsikrede sparer det offentlige for udgiften. Hvis det er "nyttetænkning" at lade folk forbedre deres egen situation, når det samtidig gavner andre, ja, så er jeg tilhænger af "nyttetænkning". Bertel Haarder er medlem af Folketinget og tidligere indenrigsog sundhedsminister "Døden kommer tæt på, når man bor på et plejehjem. Men det betyder ikke, at vi skal gemme døden væk. Det er tværtimod vigtigt, at der er åbenhed omkring døden." D en engelske komiker John Cleese sagde engang, at det er de færreste mennesker, der på dødslejet siger: ”Gid jeg dog bare havde brugt mere tid på kontoret.” Tværtimod viser en undersøgelse fra Australien, at mange fortryder, at de har arbejdet for meget og gjort for lidt ud af de nære menneskelige forhold. Men døende danskere fortryder meget lidt, lyder det i dagens avis fra hospicemedarbejdere. På de danske hospicer fokuseres der på den gode død, og dermed også på alt det positive, livet har budt på. Det er en smuk tanke, men fortrydelsen er ikke kun af det onde. Hvis man mener, at mennesket er syndigt, er dødslejet sidste sted at angre. At fortryde er en naturlig følge af at se sit liv i et sandt perspektiv og ikke som et glansbillede. Det kan være vejen til en sidste erkendelse og dermed også en sidste åben og sand samtale med mulighed for forsoning. bjer I dag er det helt legitimt at diskutere en nedprioritering af ydelser til handicappede, billigere medicin til døende, organhandel, fiksering af patienter på grund af økonomiske hensyn, patienter i arbejde, der skal behandles før de arbejdsløse, den yngre patient, der skal behandles før den ældre, og så videre. BJARN E HASTRU P, FORMAN D FOR ÆLDREKOMMISSION EN OG DI REKTØR I ÆLDRE SAGEN, I BERLI NGSKE ordet "Som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde." Es. 55, 10-11 Der er megen opmuntring og fortrøstning at hente hos profeten Esajas. De anførte ord vidner herom. Vi kan ikke spore Guds veje eller eftertænke hans planer. Han er med det gamle ord "uransagelig". Det er godt sådan. Det betyder, at vi er henvist til at stole på Gud. Det gælder også – og måske især? – når det drejer sig om at efterspore, om forkyndelsen af Guds ord har nogen virkningskraft i den verden, vi kender. Det vil vi jo gerne vide lidt om, og den ene meningsmåling efter den anden ser dagens lys. Vi skal som kirke agte på tidens tegn og menneskers søgen og længsel, så vi taler ind i tiden og ikke forbi tidens mennesker. Men når det er sagt – og fulgt op med ihærdigt slid – gælder det om at være rolig i den vished, at Guds ord, rent og purt som nyfalden sne, ikke vender virkningsløst tilbage. Jeg har fulgt mange præster gennem mine år. Jeg har glædet mig over, når deres arbejde har båret frugt i stor tilslutning til søndagens gudstjeneste. Men i kirken er der ikke entydige succeskriterier. Der er også præster, som et liv igennem omhyggeligt har forberedt hver eneste gudstjeneste, selvom menigheden talmæssigt mødte sparsomt frem. Og aldrig et knubbet ord, men altid kun taknemmelighed over, at der var mennesker at fejre gudstjeneste sammen med. Jeg tror, at folkekirken skylder sådanne trofaste Ordets tjenere ikke så lidt. Og jeg tror, at Esajas især har tænkt på dem. Som aldrig så lang er nogen dag, at aften jo er i vente, så haver det lys og solbjærgs-lag, som Gud udi kirken tændte; Men altid det dages dog på ny, hvor hjerterne morgen vente. Salmebogen nr. 353 kort sagt Feltpræster og fridage THORKILD SCHOUSBOE LAURSEN pastor emeritus, Rypevej 6, Løgumkloster Stor tak til Hans Vium Mikkelsen for en fremragende kronik om feltpræster i Kristeligt Dagblad den 4. februar. Rette ord på rette sted var der her tale om. Uanset hvor mange indlæg der bringes af tidligere og nuværende feltpræster, senest i dag den 7. februar af Hans Beck, så er det ikke noget argument, at man har været udsendt, tværtimod. Det er vigtigt, at dygtige teologer som Hans Vium Mikkelsen holder os alle fast i de teologiske overvejelser, Søren Lodberg Hvas som ikke ophæves ved at henvise til praksis. Thomas Aalmann og andre, der har ført sig frem med mere eller mindre krigeriske attituder, understreger, at det ikke er fra dem, der kommer en dybere refleksion, dertil er den såkaldte virkelighed tilsyneladende alt for dominerende. Se dog til blandt andet England, hvor feltpræster mig bekendt ikke er bevæbnede. Det er ret så tankevækkende, at temmelig mange værnspræster synes at have udgangspunkt i tidehversk teologi koblet med nationalisme a la Dansk Folkeparti. Apropos noget helt andet kan det undre, at debatten om store bededag kan optage så meget. Denne dag er en kunstig dansk opfindelse med den absolut ringeste kirkegang i hele året, bortset fra når den anvendes som konfirmationsdag. Enten er det danske folk et meget kristent folk, eller også bruger man enhver anledning til at få en ekstra fridag? Men det kan vi jo ikke leve af som samfund. Afskaf den dag sammen med anden pinsedag og 1. maj. Det vil være noget, der kan mærkes i statskassen. Økonomi og kirkelukninger SIGURD GUDIKSEN pastor emeritus, Grantoftevej 21 A, Værløse Forhåbentlig blev sognepræst Anne Mette Gravgaards kronik i Kristeligt Dagblad den 6. februar læst af mange kirkeligt engagerede folkekirkemedlemmer. I en tid, hvor politikere og planlæggere i et besværgende managementsprog taler om synergieffekter og det fordelagtige ved stordrift er det jo opmuntrende at møde en kronikør, der tænker i helt andre baner uden at se bort fra “økonomien”. Men Københavns Stift har jo et ganske særligt økonomisk problem med vedligeholdelsen af de store, såkaldte museale kirker. Det drejer sig om smukke, historiske bygninger, som medvirker til at forskønne byen og gøre den interessant for turister. Er det rimeligt, at det kun er cirka halvdelen af københavnerne (folkekirkens medlemmer), som skal bekoste denne store udgift? teologisk tanke Flemming Fleinert-Jensen (født 1941), dansk teolog: "Gud bliver ikke i os, fordi vi bliver i Gud, men vi bliver i Gud, fordi Gud bliver i os. Det betyder, at overalt, hvor der handles i kærlighed, drejer det sig ikke alene om et møde mellem mennesker, men tillige om et møde med Guds kærlighed, der fuldbyrdes i det pågældende øjeblik." Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen De mest læste debatindlæg og kronikker 1. 2. 3. 4. 5. Iben Thranholm: Moderne kvinder har solgt fødselsretten for et eksamenspapir Magnus N. Sørensen: Ny ægteskabslov er en kulturradikal magtdemonstration Morten Hørning Jensen og Leif Andersen: Homoseksualitet er en itugået seksualitet Sytter Kristensen: Handicappede skal ikke gøres til spydspids i købesexdebat Per Bilde: Peter Kemps kristne apologetik møder kritik 1. 2. 3. 4. 5. Henning Duus: Hellig uvidenhed er en farlig tendens i tiden Anne Mette Gravgaard: Nytænkning kan forhindre kirkelukninger Theodor Jørgensen: Er bøsser og lesbiske skabt i Guds billede? Morten Vestergaard: Ikonen er tænkt som et vindue til evigheden Benny Lihme: Børneforsorgen i Danmark har forladt sine kristne rødder Debat | 21 Kirkeministerens nye klæder. Blæser regeringen på Grundloven? kirkeligt set af birthe rønn hOrnbech Det er en meget interessant debat, som præst og folketingsmedlem Christian Langballe fra Dansk Folkeparti rejste i Folketinget forleden. Christian Langballe spurgte kirkeministeren: "Mener ministeren, at han kan træffe afgørelser, som tilsidesætter klare udsagn i folkekirkens bekendelsesskrifter?". Det drejer sig naturligvis om Grundlovens paragraf 4 om, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Ministeren fastslår korrekt, at bekendelsesskrifterne ikke er direkte fastlagt i Grundloven. Men derefter svarer ministeren: "Fortolkningen af bekendelsesskrifterne er et teologisk spørgsmål, som jeg vil og skal afholde mig fra at gå ind i." Men det svar kan den ellers meget talende minister skam ikke klare sig med i den konkrete sag. Det drejer sig jo om, hvorvidt forslaget om ændring af ægteskabsloven for homoseksuelle er i strid med Grundlovens paragraf 4. Det er et grundlovskrav, at regeringens lovforslag skal være i overensstemmelse med ovenstående bekendelsesskrifter. Og det er den samlede regerings ansvar at påse, at lovene ikke strider mod Grundloven. Forslaget om ændring af ægteskabsloven er således i strid med Grundloven, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med bekendelsesskrifternes opfattelse af ægteskabet. Det ansvar kan et regeringsmedlem ikke smyge af sig. Langballe henviser i Folketingets spørgetid til bekendelsesskriftet Confessio Augustana, Den Augsburgske Bekendelse. Faktisk indeholder dette bekendelsesskrift i artikel 16, 23 og artikel 27 formuleringer, som i overensstemmelse med Luthers lære forudsætter, at et ægteskab i kirkelig forstand er et ægteskab mellem mand og kvinde. LANGBALLE SPØRGER derfor, "om kirkeministeren kan tilsidesætte sådanne udsagn og bare tromle igennem, for det giver nogle nye dimensioner i dansk politik, hvis det er sådan, at man ikke vil respektere bekendelsesskrifterne". Da ministeren skal svare, og tydeligvis ikke er forberedt eller har nogen paratviden at trække på, vælger han at skjule uvidenheden ved at blive uforskammet og svarer blandt andet: "Det undrer mig jo, at ordføreren sjosker rundt i de her ting." Derefter sjosker ministeren selv rundt i begreberne ydre og indre anliggender. Det virker ikke, som om han kender ansvaret over for Grundloven. En regering har pligt til i et lovforslag at gøre rede for de spørgsmål, som Grundloven rejser. Det er ikke sket i udkastet til lov om ægteskab for homoseksuelle. Det er en eklatant fejl, som Justitsministeriets lovafdeling bør belære regeringen om. MINISTERENS ENESTE svar er: "Jeg er politiker, det er ordføreren også, og det skal vi huske." Men ministeren husker åbenbart ikke, at han er ansvarlig for, at Grundloven overholdes. Endvidere traver ministeren ikke rent, medmindre han også på dette punkt er totalt uvidende, når han tager rapporten om indgåelse af registreret partnerskab til indtægt. For denne rapport drejer sig alene om indgåelse af registreret partnerskab og netop ikke om ægteskab. Kirkeministeren er til trods for, at der tale om en forberedt spørgetid, og til trods for, at det rejste spørgsmål har været diskuteret i generationer, ikke i stand til at gennemføre en diskussion om Grundlovens para- brev til Putin. Lær af Grundtvigs højskoletanker graf 4. Han er tilsyneladende helt blank. Til trods for, at Sareen fra det første sekund, han blev minister, på alle måder har markeret sig på homoseksuelle ægteskaber, er han nu i Folketingets spørgetid totalt mundlam om det indholdsmæssige og henviser som noget helt nyt til socialministeren. Han kunne faktisk have lært en hel del ved at læse Kirkeministeriets egen betænkning fra 1983 om "Dåb og brudevielse". Heri kan der læses om den lutherske ægteskabsteologi og skiftende tiders vielsesritualer. At Folketinget skulle lovgive i strid hermed og forlange et ritual, der kunne være i strid med folkekirkens bekendelsesskrifter, syntes helt uden for datidens forestillinger. NU ER DET NYE TIDER. Bekendelsesskrifterne og altså grundlovsspørgsmålet synes regeringen som nævnt slet ikke at være optaget af. Tværtimod er det lovudkast, der er i høring i øjeblikket, det tyndeste, man kan se for sine øjne. De mest elementære krav til lovforslag er ikke opfyldt. Konsekvenserne for ægteskab mellem homoseksuelle for for eksempel børnene og for de mange retsvirkninger, der i dansk lovgivning er knyttet til ægteskab, leder man forgæves efter i lovudkastet. Det er klart, at Folketinget må forfølge denne sag. Det er da helt afgørende at få at vide, om vi har fået en regering, der blæser på Grundloven. Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen TEGNING: PETER M. JENSEN af Karl MaKsten HER I Danmark hører vi om, at du vil holde valg i dit store land, og vi hører endda om, at du vil holde frie, demokratiske valg, hvor altså flere partier kan komme til orde. Det stemmer imidlertid ikke med det, vi ser på fjernsyn. Vi har nemlig set, at rigtig mange mennesker, måske tusinder samles i gaderne for at demonstrere imod dig og din politik. Og vi har været vidner til, at politiet har slået ned på disse demonstranter med knipler, og nogle bliver anholdt af politistyrker, som om de var forbrydere. Jeg må spørge dig, om det er den form for demokrati, du er repræsentant for? Det må vist være en særlig russisk opfindelse og afart af demokrati. Det er da naturligt og forståeligt, at du er skuffet over, at nogle af dine landsmænd tænker selvstændigt og anderledes, end du selv tænker, og at det er derfor, de demonstrerer. Men det er nu engang demokratiets betingelser og spilleregler. Såfremt du vil dine landsmænd det bedste og ønsker fremgang for dit land, så må du være himmelhenrykt og taknemlig over, at de opfører sig som selvstændige russere. På dansk fjernsyn så vi for en tid siden en autentisk udsendelse fra dit land. Nogle af dine tro følgesvende, som var medlemmer af Dumaen, holdt en slags højskole for unge russere, som blandt andet skulle lære, hvordan russisk demokrati skulle være og virke. Her blev de unge mennesker indoktrineret om, at det vesterlandske demokrati var en amerikansk opfindelse, som de endelig ikke skulle have tillid til, endsige skulle efterligne. Her i Danmark blev den grundtvigske folkehøjskole opfundet omkring midten af 1800-tallet. Ophavsmanden var præsten Nicolai Frederik Severin Grundtvig. Disse folkehøjskoler skød op over hele vort lille land, og de skulle være og blev arnesteder for unge danske mænds og kvinders oplysning. På højskolerne lærte de om vort sprog, om vor historie, og så lærte de selvstændigt at tage stilling til alle sider af deres tilværelse, altså vaskeægte demokrati, som de også kunne bruge til at tage stilling til, hvordan vort land skulle styres – og af hvem. WW På det kraftigste kan jeg anbefale dig at få oprettet grundtvigske folkehøjskoler overalt i Rusland. Du kender næppe meget til N.F.S. Grundtvig. Men jeg har forstået, at du er blevet uddannet og oplært i det hemmelige russiske politi og efterretningsvæsen, helt tilbage i Sovjets tid, hvor der skulle herske kæft, trit og retning i forhold til landets eneste parti, det kommunistiske, og der var sikkert ikke plads til megen selvstændig tænkning. Til slut vil jeg komme med en opfordring. På det kraftigste kan jeg anbefale dig at få oprettet grundtvigske folkehøjskoler overalt i Rusland. Danske højskolefolk vil sagtens kunne overtales til at stå bag oprettelsen af sådanne skoler, og de vil formodentlig kunne tiltrække så vel unge russiske mænd som kvinder og dermed udfylde et gabende tomrum i russisk ungdoms oplysning og oplæring i sandt demokrati. Karl Maksten, pensioneret lærer Rantzausgade 40, 2., Aalborg kronik I vores lille familie er en epoke slut. Vores Nanna er død. I flere generationer satte hun sig gode og uudslettelige spor – både i vores liv og i vores sind. På sin egen stille og kærlige måde har hun fyldt en plads i flere familiegenerationers bevidsthed, fortæller Ole Bering 10. februar 2012 af Ole bering Min Nanna er død EN EPOKE ER SLUT, i hvert fald i min lille, ukendte families historie: "Vores" Nanna er død, 94 år gammel. Hun fik ingen statsbegravelse, selvom hun kunne have fortjent det. Blot en lille håndfuld af de nærmeste var mødt op for at sige et sidste farvel til den kvinde, som på sin egen stille, men stabile, kærlige måde havde fyldt en plads ud i flere generationers bevidsthed. For mig var det ubegribeligt, at det var min Nanna, som lå inde i kisten. Hun havde jo været der altid som en naturlig del af mit liv, selvom jeg indimellem kunne glemme at værdsætte hende. Da Nannas far, tømrersvenden Peder, var draget ud på valsen sidst i 1890’erne, var det drømmen om hans hemmelige forlovede hjemme i Danmark, Marie, der holdt ham oppe. Peder fik siden sin Marie, videreuddannede sig til arkitekt og blev far til en børneflok på ni, hvoraf Nanna var den næstyngste. Det var et velhavende, men strengt hjem. Peder og Marie havde konservative værdier, som de forsøgte at give videre til den brogede børneflok. Som det var skik dengang, gik faderen ud og skaffede sine børn en passende læreplads. Nanna blev uddannet som fotograf i Aalborg, hvor hun efter sigende havde en kæreste, som det gik forbi med. Resten af sit liv forblev Nanna ugift, men satte sig dybe spor hos sine søskendebørn, deres børn og børnebørn. Hun skulle blive reservemor, reservebedste- mor og siden også reserveoldemor blandt andet for mine egne børn. Her kunne hun udfolde sine naturlige, pædagogiske evner. Det er ikke for meget sagt, at børn elskede Nanna, fordi de følte sig set og accepteret, som de var – principper som taget lige ud af en moderne pædagogisk lærebog! Det faldt i Nannas lod som ugift at blive kaldt hjem og bosætte sig hos sine forældre, da først faderen, siden moderen krævede omsorg og pleje. Da jeg var dreng, boede Nanna altså hos sine gamle forældre i en stor villa i en plantage. Jeg elskede at komme dernede, når jeg havde fri. Jeg spurgte mine kammerater, om ikke de ville med ned til "min" Nanna. Jeg kunne ikke lige pege på en tante, som nogle af de andre, men "min" Nanna havde jeg, og hun var en hyggelig WW Det er ikke for meget sagt, at børn elskede Nanna, fordi de følte sig set og accepteret, som de var – principper som taget lige ud af en moderne pædagogisk lærebog! baggrundsfigur, når mine kammerater og jeg klatrede i træer og legede røvere og soldater. Tit og ofte serverede Nanna kammerjunkere og mirabellesaft, når der var brug for en lille pause i kampen. Indimellem skulle jeg lige save nogle grene af eller være med til at male de gamle havestole. Men det gjorde jeg selvfølgelig gerne, for det var jo Nanna, der bad mig om det! Min lillesøster lærte i øvrigt alverdens håndarbejde af Nanna, ligesom Nanna også tog sig af den umulige opgave at forklare mig købmandsregningens mysterier. Min mosters børn, mine to fætre, har også haft meget glæde af Nanna gennem årene. Hun var blandt andet altid med til familiens årlige sankthansbål. NÅR DER VAR børnehjælpsoptog igennem byen, kom Nanna med rododendronblomster, som min bror og jeg hver fik i knaphullet. Andre dage skulle mine søskende og jeg i vores stiveste puds ned i Nannas fotografforretning for at blive foreviget. Derefter gik Nanna i mørkekammeret og "fremkaldte" os. Jeg tror faktisk, at Nanna har været med til at "fremkalde" noget af det bedste i mig. Som årene gik, kom jeg væk fra byen, Nanna blev en lidt fjernere skikkelse, men spøgte altid i baghovedet. Og når muligheden bød sig, var det altid en glæde at komme til byen og "skulle om til Nanna" eller have hende på besøg hos familien. I mellemtiden var hun kommet op i årene og boede nu alene i sine forældres hus. Indtil hun blev 69, var hun røntgenfotograf på sygehuset, hvor hun cyklede til hver dag. Også efter sin pensionering var Nanna en person, som hvilede i sig selv. Hun var alene, men ikke ensom. Hun havde sin have at passe og sine fugle at gå og fodre. Hver dag tog hun sine spadsereture ned til fjorden. Der var dog nogle år, hvor hun fik selskab i det store hus. Det var, da hendes søster var kommet noget forhutlet hjem fra udlandet og skulle finde et sted at slå sig ned. Det blev hos Nanna, som stillede loftetagen til rådighed for søsteren og hendes hund. Det foregik ikke helt uden sværdslag. Nanna og hendes søster var som nat og dag, Nanna nok lidt fåmælt, hendes søster særdeles livlig og snakkende. Det endte med, at søsteren flyttede, men hele forløbet viser noget om Nannas sindelag. Hun var altid parat til at hjælpe folk i en nødssituation. Man kan ikke sige, at Nannas liv havde de store armbevægelser. Dermed være ikke sagt, at hun var en "stille eksistens" i Herman Bangs forstand. Hun var velorienteret og kunne i øvrigt lide, hvis én fra familien droppede ind til en øl. Da jeg havde mødt min kone, Hanne, fik jeg efter lidt turbulente ungdomsår en tættere kontakt med Nanna igen. Hanne og Nanna havde en god kemi WW Nanna var der som udtryk for tidløshed og kontinuitet. Hun var et af de mennesker, man ikke må glemme at sætte pris på, mens man har dem! sammen, og da vi fik tvillingepiger, blev de straks genstand for Nannas kærlighed og pædagogiske evner. Vi nød flere gange om året at køre op for at besøge Nanna. Vi gik ture sammen, ristede pølser over bål, fik en god frokost og spillede spil, indtil Nanna ikke længere kunne skelne farverne fra hinanden. DISKUSSIONEN OM, hvem der var "min" Nanna, var åbenbart gået videre til mine børn. De kunne skændes om, hvem af dem Nanna tilhørte. Vi nød også godt af, at Nanna et pænt stykke oppe i 80’erne tog bus og tog for at komme og passe vores syge børn, mens vi var på arbejde. Og så var der jo fodboldlandskampene! Nanna kunne godt lide en lille én, og når vi sad der med flag og klaphatte, var vi parate til at få os en snaps hver gang, Danmark havde scoret. Indimellem var der lidt langt mellem snapsene, men det skete jo også, at der kom et par hurtige mål. Så blev der grinet og kippet med flaget i Nannas lille stue! Efter at være fyldt 90 år havde Nanna nogle tilfælde, der gjorde hende utryg ved at bo i eget hjem, og det endte med, at hun kom på plejehjem. Selvom hun ikke var helt den samme, så blev vi altid mødt med glæde og varme! Ja, i vores lille familie er en epoke slut. Vores Nanna er død som det sidste af arkitektens ni børn. Hun stak ikke af til Amerika som nogle af de uregerlige brødre, deltog i modstandskampen eller stiftede sin egen familie. Men i generationer satte hun sig gode spor – i vores liv, i vores sind. Når alt andet syntes at ramle, vidste man, at Nanna nok sad i sin lænestol og hyggede sig, fodrede sine fasaner eller gik og nynnede nede ved fjorden. At hun var der som udtryk for tidløshed og kontinuitet. Hun var et af de mennesker, man ikke må glemme at sætte pris på, mens man har dem! Vist havde hun sine fejl, og på papiret var hun bare "min mors moster". Men for mig vil hun altid være min Nanna! Ole Bering er folkeskolelærer KrOniKKen i MOrgen: Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister: For al-Qaeda var og er al vestlig kultur hovedfjenden Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 22 | Mennesker dagens navn: scholastica Scholastica, død 542, var nonne i et kloster nær Monte Cassino, og ved et af hendes årlige møder med sin bror forhindrede et uvejr ham i at tage hjem. På tredjedagen døde han. Ingen danskere hedder Scholastica. Denne side er redigeret af Søren Kronholm En tryghedsnarkoman med sans for dramatik I mange år var Anders Bodelsen en af vore mest læste forfattere. I morgen fylder han 75 år Fødselsdag i moRgen 30 Teolog Lone Kofod Jensen, Haderslev, 38. - Adm. direktør Bjørn Sibbern, 38. 40 Teaterinstruktør Katrine Wiedemann, 43. - Sognepræst Benedikte Bock Pedersen, Haderslev, 47. - Teolog Jesper Kurdahl Larsen, Odder, 47. - Forfatter Sanne Bjerg, 47. 50 Billedkunstner Peter Skovgaard, 52. - Skuespiller Kim Harris, 52. - Sognepræst Hanne Drejer, Asperup, 58. - Skuespiller Pia Jondal, 58. - Sognepræst Susanne Juhl Thisted, Ringsted, 59. 60 Forfatter, sprogrådgiver Kirsten Rask, 61. Frimenighedspræst Ole Beck, Suldrup, 62. - Generalkonsul, dr.phil. Henrik Becker-Christensen, 62. - Ambassadør Christian Kønigsfeldt, 62. Arkitekt MAA Christopher Fløe Svenningsen, 62. Kunstner, cand.mag. Annelise Hagemann, 63. - Overlæge Knud-Erik Fredfeldt, 63. Sognepræst Johan Valentin Vatke, Esbjerg, 64. - Sognepræst Ejler Winkel, Fjerritslev, 65. - Tv-direktør Dan Tschernia, 65. - Skuespiller Marianne Høgsbro, 65. - Advokat John Petersen, 65. - Pa- stor emer. Ole Poul Nick Hultberg, Albertslund, 67. Cand.jur., programchef Poul Bjørnholt, 67. - Professor, direktør, pastor, dr. h.c., dr.theol. h.c. Niels Jørgen Cappelørn, 67. 70 Pens. brigadegeneral Ole Lysgaard Jørgensen, 74. - Direktør Dorte Bjerregaard, 75. - Direktør, statsaut. revisor Erik Steiner, 75. Forfatter Anders Bodelsen, 75. - Fhv. direktør Finn la Cour, 75. - Pastor emer., tidl. MF Bent Honoré, 76. - Fhv. embedslæge, ph.d. Jens Stochholm Steensberg, 76. Speciallæge Svend Aage Damgaard Nielsen, 77. - Komponist Bent Lorentzen, 77. Teolog, vicerektor Bent Tage Nielsen, Børkop, 79. 80 Pastor emer. Ib Wolfhagen, Christiansfeld, 81. - Provst emer. Kristian Hjerrild Buhl, 83. - Fhv. retspræsident Knud V. Arildsen, 85. - Pastor emer. Johannes Rudolf, Buchhave, Højbjerg, 88. -Major P.L.O. Jensen, 88. 90 Fhv. amtsdirektør, cand.jur. Gunnar S. Mark, 88. - Husholdningslærer Ebba Hjerl-Hansen, 91. aktuelle navne På jagt i kroppens maskinrum Lundbeckfonden har tildelt 29-årige Magnus Kjærgaard fra Københavns Universitet en af fondens tre talentpriser for unge forskere under 30 år. Med prisen følger 100.000 kroner. Magnus Kjærgaard arbejder med en nyopdaget grup- pe af proteiner. Magnus Kjærgaard har valgt at tage til University of Cambridge for at høste yderligere erfaring, så han om få år er klar til at opbygge sin egen forskningsgruppe. portræt aF CLaus GRyMeR [email protected] A nders Bodelsen, der i morgen fylder 75 år, var i mange år en af vore mest læste forfattere. Nu er han gledet en smule i baggrunden. Men hans mange kvaliteter bør – om retfærdighed findes – være en slags garanti for, at hans bøger ikke forsvinder med den tid, han ganske vist har været nært forbundet med. Noget af det, der har interesseret ham, er, hvordan konkurrence- og forbrugersamfundet præger den enkelte og den måde, mennesker er sammen på. Bodelsen er blevet kaldt mellemlagets forfatter, en realist, der afsøger de foreliggende livsbetingelser i tiden. Det meste af hans store forfatterskab, der består af 37 værker inden for forskellige genrer, beskriver tæt og præcist danskernes hverdagsliv i årene efter Anden Verdenskrig: velfærdsstaten, de gode tider og krisen i 1980'erne. Men alt er ikke nødvendigvis sagt om personerne i deres egenskab af repræsentanter for en bestemt periode. Også hos Bodelsen er et menneske andet og mere end dets tid. Han har bekendt sin fascination af gåder – og især af gåder uden løsninger. ”For det er dér, livet ligner litteraturen mest,” har han sagt til Kristeligt Dagblad. I hans gen- nembrudsbog – også internationalt – den nærmest fuldendte kriminalroman "Tænk på et tal" (1968), møder vi en gåde ved navn Flemming Borch, bankmand og gråligt gennemsnitlig normaldansker, der trodser alt det, han så nøje ved er det rigtige, da han overlistes af noget, der også er ham, og bukker under for fristelsen til at snyde både banken og en bankrøver. Et typisk Bodelsen-tema – optaget som han er af historier om personer, der netop tager det skridt, de ikke burde have taget, det skridt, der med ét gør det trygge og overskuelige utrygt og uoverskueligt: Mennesket indhentes af gåden om sig selv. Og dette er jo en gåde uden tidsbegrænsning. Med hensyn til det ifølge forfatteren mindst interessante, en løsning, kun denne antydning. I et interview lader han sig selv fremstå som en tryghedsnarkoman og just som sådan fascineret af dem, der ikke er det. Længe var anders Bodelsen næsten dømt ude som aktiv forfatter: Da han i 2009 udgav novellesamlingen "Varm luft", havde han været tavs i hele 12 år. Under den for ham pinagtige krise så han den blandt andet, sagde han til Kristeligt Dagblad, som en følge af, at han ikke mere havde det nære forhold til sin samtid, som en forfatter skal have for at kunne skrive om den. I interviewet begrundede han yderligere tavsheden på denne måde: ”Nu 0 Anders Bodelsen har ofte bekendt sin fascination af gåder – og især af gåder uden løsninger. – Foto: Pelle Rink/Scanpix. bagefter er det gået op for mig, at jeg arbejdede ret hårdt i de mange år, hvor jeg næsten pr. automatik skrev en roman eller noget andet om året. Faktisk skrev jeg i reglen to ting hvert år. Og ud over romaner, noveller, essays, radiospil, tvspil, tv-serier og nogle filmmanuskripter lavede jeg journalistik. Jeg Ved orglet i årevis – mest i katolsk regi Organist Erling Elmark Rasmussen har i sit musikalske virke især været aktiv i den katolske kirke, men har også undervist i 40 år. I morgen fylder han 70 år portræt 2 Organist Erling Elmark Rasmussen har flere uddannelser bag sig, og han har også udøvet komponistvirksomhed. – Foto: Dansk Organist og Kantor Samfund. aF søReN KRoNhoLM [email protected] Vor kære mor, svigermor, mormor og oldemor Hannah Marie Nielsen Kgs. Lyngby født 8. april 1904 er stille sovet ind den 3. februar 2012 Annette og Helge børnebørn, svigerbørn og oldebørn Bisættelsen finder sted onsdag den 15. februar kl. 14.00 fra Sorgenfri Kirke. Vores kære søn, bror, svoger, onkel og ven sognepræst Peter Grane * 19. marts 1969 † 6. februar 2012 er pludselig revet fra os Vreni Inger, Mario og Luca Thomas og Sophia Eva, Andreas og Arthur Begravelsen finder sted fra Esajas Kirke tirsdag den 14. februar kl. 11.00 S e n d n y t o m n av n e t i l av i S e n Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af: Runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllupper mv), mindeord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser, legater, medaljer og andre hædersbevisninger – meget gerne med fotografi. Send materialet til [email protected] eller pr. post til Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Rosengården 14, 1174 København K. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at alt bringes. 3 i n d l e v e r i n g S f r i St f o r d ø d S a n n o n c e r modtages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon, 3 Der telefax og e-mail dagligt mandag til fredag 8.30-15.00. Indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun finde sted telefonisk kl. 9-11.30. Telefon: 3348 0500 Fax: 3348 0501 Mail: [email protected] lø S n i n g på dag e n S m i n i - k ry d S o r d Vandret: Negativ. Æseløre. Raseri. Dut. Isy. E. Anset. Mole. Oktober. Kr. Nyre. Rasle. A. Tyrk. Træsnit. Ier. Ege.. Lodret: Nærdemokrati. Esau. Okra. Re. Gestalt. Stær. Ale. Neonlys. Tøris. Byerne. Iriserer. Kig. Ve. Yt. Ret. Te. SUDCL_ 330 5 3 1 2 7 4 6 9 8 Løsning på dagens sudoku 974 568 321 826 913 547 647 832 915 289 157 436 153 649 782 418 796 253 792 385 164 365 421 879 syntes ikke, at min arbejdsindsats var særlig imponerende. Men i bakspejlet kan jeg se, at den alligevel har slidt på mig.” Inspirationen til den bog, han vendte tilbage med, var blandt andet skandalen om Stein Bagger og det symbol, han blev på overforbruget, der væltede verdensøkonomien. M ange organister tager deres diplomeksamen tidligt og har derefter deres musikalske karriere, men Erling Elmark Rasmussen er gået en lidt anden vej. Han tog nemlig først i 1994 kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som elev af blandt andre Jens E. Christensen. Erling Elmark Rasmussen var ansat som kantor og organist ved Sankt Ansgar Kirke, som er den katolske domkirke, i perioden fra 1963 til 1980, og han virkede som korleder ved Skt. Petri Kirke, København, i seks år fra 1982 til 1988. Erling Rasmussen har uddannet sig i flere omgange. Første cand.mag.-eksamen var i idræt i 1962, og seks år senere blev han cand.mag. i musik fra Københavns Universitet. Så gik der 12 år inden den næste milepæl, som var en cand.mag.-titel i dansk i 1980. Erling Elmark Rasmussen underviste i 40 år på Christianshavns Gymnasium, men er i dag pensioneret lektor. Han er dog stadig særdeles aktiv som organistvikar i døde v Forfatter og forhenværende chef for vildtforvaltningskonsulenterne Egon Sørensen, Grenaa, er død, 90 år. Med Egon Sørensens død mistede den vestjyske modstandsgruppe Torsted sit sidste tilbageværende medlem. Gruppen opererede mellem Holstebro og Skjern, hvor den modtog og videresendte 20 ton våben fra engelske fly uden tab af nogen art. Egon Sørensen var aktiv i gruppen 1944-1945, ligesom han også var med i modstandsarbejde i Silkeborg. I 1944 blev han uddannet skovfoged, og dette arbejde gav ham god mulighed for at færdes i skovene i forbindelse med våbenmodtagelse og sabotage. Skov- og naturforvaltningsområdet dannede ramme om Egon Sørensens virke i mere end 40 år. Blandt andet var han vildtforvaltnings-konsulent for Sydsjælland og Bornholm, inden han i 1963 tiltrådte som chef for Statens Vildtforvaltningskonsulenter. I begyndelsen af 1970’erne var han med i oprettelsen af Miljøministeriet, ligesom han en lang række københavnske kirker. Erling Elmark Rasmussen har komponeret messer og anden liturgisk musik, som især benyttes i den katolske kirke. Han har fået udgivet "Lovsyng Herren", som er en en komplet samling af Davids salmer og påskeliturgi til den katolske kirke. I 1996 fik han udgivet forspil til alle melodier i Den Danske Koralbog, og sidste år fik han udgivet forspil til alle salmer i den katolske salmebog "Lovsang". Nu foreligger der fra Erling Elmark Rasmussens hånd 568 nye forspil til alle salmer til Den Danske Salmebog 2003-udgave klar til udgivelse. Erling Elmark Rasmussen er født i København og har i de sidste 45 år boet på Frederiksberg. Han er gift med Christl Rasmussen. Parret har to børn, organist Bjørn Erling Rasmussen og operasanger Susanne Elmark. Desuden har de seks børnebørn. audiens spillede en central rolle, da den obligatoriske jagtprøve blev indført i 1967. Sideløbende var Egon Sørensen aktiv i Danmarks Naturfredningsforening, blandt andet som medlem af præsidiet. I 1957-1978 var han desuden aktiv i Det Radikale Venstre, hvor han både var hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat for Djursland. Da han i 1983 fratrådte sin chefstilling, var det for at hellige sig sit forfatterskab. Det blev blandt andet til 13 romaner, tre børnebøger og seks fagbøger. Mest kendt er romanen ”Desertøren” fra 1989, som betegnes som et mesterværk. I 1999-2000 udkom trilogien ”Se verden”. v Palma Atlanta Isholdt, Nordby, Fanø, er død, 101 år. Palma Atlanta Isholdt drev i mange år en frisørsalon på Fanø. Hun var ikke uddannet frisør, hvorfor hun ansatte en assistent og gik i lære i sin egen butik. Palma Atlanta Isholdt døde som Fanøs næstældste beboer. Fortsat fra i går: Mandag var der audiens hos dronning Margrethe på Christiansborg Slot. Følgende takkede for fortjenstmedaljen i sølv: fuldmægtig i Ringkøbing-Skjern Kommune Tove Mulbjerg, Ringkøbing, konsulent i Skat Midt- og Sydsjælland Kirsten Fever-Eriksen, Rødby, Albertslund, specialkonsulent i Skat Midt- og Sydsjælland Jørgen Pedersen, Bjæverskov, overassistent i Skat Midtjylland Aase Schmidt Thomsen, Hasselager, bioanalytiker på Regionshospitalet Randers Hanne Thelén, Randers NØ, bioanalytiker ved Sygehus Lillebælt Bente Steen Jessen, Kolding, overlærer på Højby Skole Grethe Baand Skovgaard, Højby, specialpædagog i Høskoven Aase Madsen, Viby J, socialog sundhedsassistent i Psykiatrisk Afdeling Middelfart Gunnar Gram Pedersen, Middelfart, rengøringsassistent på Holbæk Sygehus Lis Dorthe Vinther Jørgensen, Regstrup, rengøringsassistent på Regionshospitalet Viborg Conny Skovborg Lyngsø, Viborg, hjemmevejleder i Brønderslev Kommune Bente Greve Larsen, Brønderslev, husassistent på Farsø Sygehus Lillian Hansen, Farsø, fotograf ved Geus Jakob Lautrup, Frederiksberg, social- og sundhedshjælper i Bagsværd Inger Halberg, Søborg, socialformidler i Odense Kommune Herdis Nygaard Lukasiewicz, Odense M, dagplejer i Guldborgsund Kommune Birthe Fjordbak Christiansen, Nykøbing F, sygehusportør på Herlev Hospital Mogens Eilersen, Rønnede. Følgende takkede for udnævnelse: departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Per Vestergaard Okkels, København Ø, og oberstløjtnant af reserven, hæren Finn Jensen, Brøndby Strand. Følgende var i afskedsaudiens: dommer ved Retten i Herning, Vagn Ove Rasmussen, Ikast. Anders Bodelsen, der i dag bor i Charlottenlund sammen med sin hustru, Eva Sindahl-Pedersen, blev født på Frederiksberg. Hans forældre var kunsthistorikeren Merete Bodelsen og professor i engelsk litteratur, C.A. Bodelsen. Det miljø, han voksede op i, gav ham en betragtelig kulturel ballast. Efter uafsluttede studier ved Københavns Universitet i jura, økonomi og litteratur i årene 1956-1960 blev han freelanceskribent ved Ekstra Bladet, Aktuelt og Berlingske Aftenavis. På Information markerede han sig fra 1964 til 1967 som en af sin generations mest betydningsfulde filmkritikere. Derefter fik han sit mangeårige virke ved Politiken som anmelder af både bøger og tv. Hans virke som journalist præger også forfatterskabet; dels er stilen enkel, klar og saglig, dels foretager han som den grundige reporter research af de emner, han vil behandle. Som forfatter debuterede han i 1959 med en roman, hvis titel er mere poetisk, end han ellers har for vane at være: "De lyse nætters tid". Blandt hans centrale romaner er "Hændeligt uheld" (1968), "Strauss" (1971), "Bevisets stilling" (1973), "Revision" (1985) og "Den åbne dør" (1998). En lang række priser har Bodelsen modtaget gennem årene, men mærkeligt nok ikke den store pris fra Det Danske Akademi. Burde han ikke have den? Rundt i dag 85 Forhenværende direktør og civilingeniør Ole Knutzen, Charlottenlund, blev cand.polyt. i 1952 og derefter ansat i A/S Atlas, hvor har var i et par år. Siden kom han til det daværende BP Olie-Kompagniet A/S, hvor han skabte sin karriere, indtil han efter 27 års tjeneste i 1983 trak sig tilbage fra sin stilling som medlem af selskabets direktion. Efter at have forladt BP var Ole Knutzen i nogle år direktør for Det Danske Sprængstofselskab A/S. 1987-1991 var han knyttet til Forskningscenter Risø. I 1999 udgav han bogen ”Sandheden forældes ikke. Generaldirektør Peter Knutzen og regeringskrisen 194041”. På basis af hidtil uudnyttet kildemateriale fra Udenrigsministeriets arkiver redegjorde han i dette værk for de bestræbelser, der med held fra officiel dansk side blev gjort for at hindre tysk indgriben i regeringsdannelsen i Danmark – et resultat, hans far, Peter Knutzen, der døde i 1949, havde en stor del af æren for at opnå. 75 Pastor emer. Jørn Videbæk, Haderslev, tog lærereksamen på Marselisborg Seminarium i 1961 og blev særuddannet til præst i 1977. Efter at have været reserveofficer i slutningen af 1950’erne virkede han som lærer på Solbjerg M. 1961-1964 og underviste derefter på Skodborg indtil 1977. Dette år fik Jørn Videbæk embede som sognepræst i Sdr. Starup Sogn, og her virkede han indtil afskeden i 1997. Jørn Videbæk var i 13 år, indtil 1993, bestyrelsesmedlem i Den sønderjydske Forening af menighedsrådsmedlemmer. Han sad endvidere i bestyrelsen for Kirkens Korshær storkreds 50 fra 1982 og fungerede som formand 19911993. mindeoRd Ved Uffe Gitz-Johansens død skriver Jeppe GitzJohansen følgende mindeord: En stille vind leger med flaget på halv. Solen lyser mildt ind over vinterskoven og det snedækkede landskab. En lille flok sangsvaner, engleimerqa, dukker op og forsvinder ud af syne mod horisontens mål. Uffe Gitz-Johansen måtte i lørdags give op over for dræbercellers kvælertag. Uffe kom til verden med foden først fra sin mors skød, men ved sygeplejerske Signe West og faderens resolutte indgriben kom vejrtrækningen lykkeligvis i gang. Det var i maj 1936 i den daværende danske koloni Angmagssalik på den grønlandske østkyst. Flagene kom til tops rundt i den lille koloni og, der blev fest og glæde , selvom sorg netop det år hærgede Ammassalik (Tasiilaq). En epidemi tog mange liv. Uffe blev skovens mand efter studentereksamen fra Holte Gymnasium. Han sluttede sin skovkarriere efter 40 år som plantør ved Fosdalen Klitplantage. Uffe var et på mange måder kreativt menneske såvel som historiefortæller til stor gavn og glæde for ikke mindst arbejdsklimaet blandt medarbejderne i skoven og i planteskolen. I den forbindelse skal det da lige nævnes, at der faldt rosende ord til plantøren, da daværende miljøminister Svend Auken kom på officielt besøg. Uffe Gitz-Johansen elskede sit arbejde med skoven, men regnskabsaflæggelserne til Skovstyrelsen kunne få blodet i kog. Plantørtiden var for familien en skøn tid – ikke mindst for børnene midt i skoven, selvom en skilsmisse satte sine spor og rystede. Stenalderkulturens bopladser og de fine fund, Uffe gjorde, fangede i mange år hans interesse, men det blev arbejdet med træet, der gjorde ham til mesteren. Uffe legede med træet, det var begejstringens sprog, der blev gjort med kærlighed og lyst. Han skabte figurer med stor kreativitet og dygtighed som træskærer, kunstner ville han ikke kalde sig. Noget af det sidste fra Uffe Gitz-Johansen hånd og ånd blev 14 skønne trærelieffer over Jesu vandring ad Via Dolorosa til korsfæstelsen. Reliefferne hænger nu til offentlig beskuelse i den katolske skole på Østerbro. En fin lille bog med tekst til de fotograferede relieffer nåede Uffe at færdiggøre og overrække til sine venner i lokalområdet, før han opgav kampen dagen derpå. Ingen jamren fra Uffes side, dog tristhed ved det dejlige livs alt for tidlige afslutning. Det blev til mange mange gode år med hustruen Kirsten såvel på værkstedet som i teatergruppen Dunkelfolket. Det var dejligt at opleve. Ære være dit minde, Uffe. Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Debat | 23 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen frie tolkninger. Hvad er visse litterater dog så bange for? Af Gudmund RAsk PedeRsen I SIN anmeldelse af Svend Bjergs nu genudgivne bog "Karen Blixens teologi" fra 1990 fremgår det, at Bo Hakon Jørgensen dengang i 1990, da han også anmeldte bogen, var "forarget over at se Karen Blixens historier brugt til teologiske formål". Det er han ikke helt så slemt nu, men dog nok til, at han vil fastholde sin gamle uenighed med Bjerg, der i sin læsning med Bo Hakon Jørgensens ord "befinder sig på fortællingens niveau, skønt historien er skrevet sammen af enkeltord". Disse enkelte ord mener Bo Hakon Jørgensen åbenbart, der skulle tages meget mere hensyn til i deres egenart eller enestående funktion i teksten frem for en fokusering på fortællingen som helhed. En læsning af fortællingen, der, som hos Bjerg, måtte kunne ses ligge en teologisk tydning nær eller kunne medvirke til at udlægge og eksemplificere et centralt teologisk tema. Måske er det så oplagt for en hel del af os præster at foretage et sådant greb a la Bjergs, fordi den teologiske uddannelse har vænnet os (de fleste af os!) til at betragte Anmelderkritik. Skolemesteragtig tone slører overfladisk læsning Af ebbe LARsen DEN 9. JANUAR anmeldte Carsten Bach-Nielsen i Kristeligt Dagblad min dokumentariske roman "Den Vestindiske Arv". Carsten Bach-Nielsen lægger ikke skjul på, at han ikke bryder sig om bogen. Det siger han meget klart: Den er guvernanteagtig – hentet fra hylden af fladtrådte stereotyper – det kendte, kedsommelige forsøg på at gøre sig klogere end fortidens personer, og en bog af opmalede skæbner, der litterært set ville være dømt ude for allerede 100 år siden. Med begge tommelfingre vendt nedad må man sige, at Carsten Bach-Nielsen har tilkendegivet sin foragt for romanen. Som forfatter til bogen burde jeg være slukøret og skamfuld over at have skrevet sådan noget "bras", som Carsten Bach-Nielsen åbenbart synes, at bogen er. Men jeg er hverken slukøret, skamfuld eller ked af det. Det ville jeg sikkert have været, hvis det var den generelle opfattelse af min bog. Carsten BachNielsens anmeldelse er den 13. anmeldelse, der til dato har været i dagbladene og på nettet. De 12 foregående anmeldelser har enten været positive, meget positive og i et par tilfælde endog særdeles positive. Bevares, der har også været en enkelt kritisk kommentar til den litterære kvalitet, men det har dog ikke forhindret den samme kritiske anmelder i at strø en håndfuld stjerner ud over romanen. Det fremgår tydeligt af Bach-Nielsens anmeldelse, at han ikke deler den opfattelse. Og det er muligvis helligbrøde at anmelde en anmelders anmeldelse, men jeg vover det alligevel. Jeg synes, at Bach-Nielsen i sin anmeldelse har dyppet pennen lidt for meget i arrogancens blækhus. Jeg vil også påstå, at anmeldelsen afspejler en vis bedreviden med tendens til det skolemesteragtige. Det forekommer mig, at Bach-Nielsen til tider ligefrem har skøjtet sig gennem romanen. Han efterlyser for eksempel i bogen den forhutlede embedsmand, den forarmede planter, den korrupte officer og den fordrukne drømmer. Hallo, Bach-Nielsen, har du slet ikke set, at disse figurer – bortset fra drømmeren – faktisk forekommer i bogen? Det var såmænd det, der fik mig til at påstå, at der til tider blev skøjtet gennem romanen. Det blev så mine kommentarer til en anmeldelse. Nu fik jeg luft. Ebbe Larsen, forfatter, Hybenvænget 2, Odense SV Officielle stillinger en given tekst (Bibelen) som mangetydig. Der findes vidt forskellige fortolkninger og læsning i mange lag. Vi deler teksten (helligskriften) med andre, inklusive andre religioner såvel som med ateister. Med både grupperinger og enkeltindivider, som får noget andet ud af Bibelen lige fra det enkelte ord til bibelhistorien som sådan, og som anvender ord og tekststykker og fortællinger som helhed til vidt forskellige formål. Nu spørger jeg så: Hvorfor er det for visse litterater så forargeligt, når anderledes og eksempelvis teologiske læsninger og anvendelser af en skønlitterær tekst finder sted? Hvorfor kan man ikke slippe den skønlitterære fortælling så meget løs, at den fortolkningsmæssigt i det mindste undslipper enhver copyrightbegrænsning? Hvad er litteraterne så bange for? Hvis visse præster og teologer i deres omgang med skønlitterære tekster er at ligne med fortællingstyve og forargelige forvanskningsmagere med gustne motiver, er visse litterater så i virkeligheden at ligne med bogstavtro fundamentalister? Gudmund Rask Pedersen, sognepræst, Husoddebakken 58, Horsens kort sagt Lav lukningstruede kirker om til nødherberger JØRGEN AUNKILDE Bystævnevej 8, Assens Jeg vil foreslå følgende: Luk forsøgsvis en af de lukningstruede kirker resten af vinteren og indret den til nødherberg for de udenlandske hjemløse. Det behøver ikke at være så omstændeligt. Sæt kirkebænkene ud til siden (hvis de er mobile), spred godt med halm ud på gulvet. Der er sikkert nogle frivillige, der vil vise de hjemløse til rette om aftenen, og andre, der vil sørge for, at beboerne hjælper til med at rydde op om morgenen, og andre igen, der vil give alle lidt varm kaffe og et stykke brød, inden de går ud i det kolde vejr igen. På sigt kunne nogle måske sy lagenposer af de tøjstykker, som Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp får, men som ikke kan sælges. Det behøver ikke at være "pænt". Husk, hvad Jesus har sagt: "Alt, hvad I har undladt at gøre mod disse mine mindste, har I undladt at gøre mod mig" (Matt 25, 45). Og I vil da ikke have, at Jesus står der udenfor og fryser, vel? Det er sådan, jeg forstår praktisk evangelisk næstekærlighed. Officielle stillinger Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune Har du praktisk erfaring fra lignende stilling? Kan du lide at arbejde selvstændigt med mange samarbejdsrelationer? Så har vi måske jobbet til dig. • • Vi søger til en fuldtidsstilling en engageret og ansvarsbevidst kirketjener til Lundtofte Sogn, som i samarbejde med kirkens øvrige personale kan løse mange forskelligartede opgaver. Lundtofte Sogn er en spændende arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Læs mere om jobbet og kravene på www.lundtofte-kirke.dk. Ansøgningsfrist torsdag den 1. marts kl. 13.00. Lundtofte Menighedsråd Lundtofte Kirkevej 3 • 2800 Kgs. Lyngby Sdr. Nærå Valgmenighed søger præst Da vores præst, Claus Kaas Johansen, har valgt at gå på pension efter 32 års engageret virke, søger vi en ny præst med tiltrædelse 1. september 2012. Claus holder sin afskedsgudstjeneste 3. juni 2012. Sdr. Nærå Valgmenighed er en grundtvigsk menighed, som blev grundlagt i 1875. Der er 1325 medlemmer i menigheden. Sdr. Nærå ligger 15 km. syd for Odense. Gudstjenesten er det naturlige samlingspunkt for menigheden. En menighed, hvor fællesskabet og samværet i og omkring kirken er bærende. Arbejdet med børn og unge indgår som en naturlig del f.eks. via de lokale børnehaver, friskoler og efterskole. Menigheden er præget af en uformel og folkelig tone, hvor alle føler sig hjemme. Vi ønsker os en præst, der kan være det samlende midtpunkt, og som har lyst til fortsat at udvikle vores kirke for store og små. Der er bopælspligt i præstegården, som ligger i forbindelse med kirken, kirkegård og Storstue. Præstegården, der er på 270 kvadratmeter, bliver renoveret inden tiltrædelse. Du vil derfor kunne få både indflydelse og medbestemmelse. Husleje efter gældende regler for tjenesteboliger. Søndbjerg Efterskole søger forstander/ forstanderpar... ... der kan skabe tryghed og arbejdsglæde hos vore fantastiske elever og medarbejdere. Du skal som forstander være visionær, handlekraftig, iderig, synlig og kunne fremme et rart og tillidsskabende miljø. Derfor forventes det, at samarbejdet og kommunikationen med elever, ansatte samt skolens øvrige relationer er åben og positiv. Det er vigtigt, at du er en smittende kristen med solidt kendskab til og engagement i skolens bagland. Søndbjerg er spændende - her er der liv! Humor vil derfor være en fordel for en ny forstander, da vi er en munter og sprudlende skole. Se det fulde stillingsopslag på www.soendbjerg.dk Yderligere oplysninger kan fås hos Valgmenighedens formand Svend-Erik Moeskjær. Tlf. 65 99 23 32 eller 40 44 60 20 eller på www.valgmenigheden.dk. Din ansøgning behandles fortroligt, og den sendes til nedenstående adresse. Svend-Erik Moeskjær Faunavænget 8 5792 Årslev. Ansøgningsfrist mandag den 5. marts 2012. GRAVERBOLIG SÆLGES Beliggende Fårevejle Kirkevej 33, 4540 Fårevejle For oplysninger om ejendommen samt aftale om besigtigelse, se venligst www.faarevejlekirke.dk Ejendommen udbydes til salg ved offentligt udbud, mindstepris 650.000 kr. Tilbud sendes i lukket kuvert mærket ”graverbolig” til Fårevejle Menighedsråd, Fårevejle Kirkevej 10, 4540 Fårevejle senest den 24. februar 2012, kl. 15.00. Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte være til stede. Meninghedsrådet forebeholder sig ret til at forkaste alle tilbud. Endelig salgsaftale betinges af provstiudvalgets godkendelse. Officielle stillinger Ergoterapeut Blå Kors Minibo i Hobro søger pr. 1. april 2012 en ergoterapeut. Den gennemsnitlige arbejdstid er 30 t/u med skiftende arbejdstider. Minibo har ikke før haft en ergoterapeut ansat, men ønsker at styrke det tværfaglige arbejde med disse kompetencer. Ansøgningsfrist den 1. marts 2012 Blå Kors Minibo er et socialpsykiatrisk tilbud til folk med dobbeltdiagnose og har plads til 7 beboere. Målgruppen har et mangeårigt alkoholmisbrug bag sig og har et stort behov for social omsorg. Ansøgningsfrist den 20.02.2012. Hele stillingsopslaget kan ses på www.blaakors.dk eller www.blaakors-hobro.dk Møbler købes Sogneog korshærspræst til Silkeborg Sogn En stilling som sognepræst i Silkeborg Pastorat (75%) og korshærspræst i Silkeborg (25%) i Århus Stift er ledig. Silkeborg Kirke er kendetegnet ved et mangfoldigt og rummeligt gudstjeneste- og menighedsliv med en aktiv menighed. Den ny præst vil være en af tre præster ved kirken, som hver har en særfunktion på hhv. sygehus, arrest og Kirkens Korshær. Vi ønsker os en præst, som - har sans for gudstjenestens helhed og prædiker både reflekteret og fra hjertet - er fortrolig med bibelen, salmebogen og den kirkelige tradition - med tyngde, tydelighed og format tør sætte sig selv i spil - favner bredt og evner med humor og empati at møde andre fordomsfrit og åbent - har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med socialt udsatte mennesker - er åben over for nye initiativer og nye medier Arbejdet som korshærspræst indebærer ugentligt besøg og andagt i varmestuen, sjælesorgssamtaler, at indgå i korshærsrådet, oplysningsarbejde og samarbejde både indadtil og udadtil, samt deltagelse i møder i Kirkens Korshær på landsplan. “Storstuen” er vores samlingssal. Storstuen kan benyttes til mindesammenkomster, møder, studiekredse, foredrag og musikarrangementer m.v. Derudover kan Storstuen lejes af menighedens medlemmer til private arrangementer. Lønindplacering i 34. lønramme, dertil rådighedsbeløb. Bolig tilbydes Officielle stillinger Vi tilbyder Gode kollegaer og et godt samarbejdsklima, hvor der er god mulighed for at sætte sit præg i sognet. Der er en daglig leder på arbejdspladsen. Aktuelt har vi 4 konfirmandhold, minikonfirmander, samtaleforum for unge, kirkecafé for ældre, forskellige studiekredse, børnekirke, kirkehøjskole, middag på tværs, kirke-skole-kultursamarbejde og et stort korps af frivillige. Desuden et vidtforgrenet og sprudlende kor- og musikliv. Møbler fra 1950/60 i palisander, teak, eg, stål og skind købes. Arkitekttegnede møbler har også interesse. Kontant afregning. Tlf. 4038 7119 Bøger Yderligere oplysninger om stillingen Se kirkens hjemmeside: www.silkeborg-kirke.dk/aktuelt/ ny-praest.aspx Kontakt: formand for menighedsrådet, Ingrid Mejer Jensen, mobil: 21 44 12 68, mail: ingridmejer@ post.tele.dk eller sognepræst Anette Kortegaard, tlf. 86 82 07 92, mail [email protected] Ansøgninger stiles til Ministeriet for Ligestilling og Kirke, men sendes til Biskoppen over Århus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C eller [email protected], og skal være biskoppen i hænde senest den 20.2. kl. 15.00. www.bogsvend.dk Kristne brugte bøger sælges Ikast kristne Antikvariat Navervej 9 • 7430 Ikast • 9725 2077 Rabat på stillinger Indryk stillingsannoncer både onsdag og fredag og få mange fordele! Halv pris på indrykning nummer to Indrykker I en stillings-annonce i fredagsavisen, så får I onsdagen før eller efter til halv pris. Gratis indrykning på internettet Indrykker I annoncen to gange i avisen, så får I sam-tidig annoncen gratis med på Kristeligt Dagblads jobmarked på internettet. Resultatgaranti Indrykkes stillingsannoncen to gange, så giver vi en genindrykning af samme annonce gratis, hvis I ikke er kommet i kontakt med kvalificerede ansøgere når ansøgningsfristen udløber. Ekstra annoncering i avisen Alle stillinger, der indrykkes på internettet, vil også være at finde i annoncen ”Stillinger på k.dk” Stillinger Følgende ledige stillinger kan du læse mere om på www.k.dk/job Stillingsbetegnelse Arbejdsgiver I avisen 1. gang Ansøgningsfrist Kordegn Dyssegårdskirken, Gentofte 25. januar 8. februar 2012 Udviklingskonsulent KFUM og KFUK i Herning 27. januar 15. februar 2012 Sogne- og korshærspræst Silkeborg Kirke 3. februar 20. februar 2012 Forstander Kirkens Korshær, Odense 1. februar 24. februar 2012 Forstander Søndbjerg Efterskole 3. februar 1. marts 2012 Kirketjener Lundtofte Menighedsråd 8. februar 1. marts 2012 Daglig leder parvis.dk Præst Sdr. Nærå Valgmenighed 10. februar 5. marts 2012 www.k.dk/job 1. marts 2012 5 Sundhed&Helbred I Faaborg på Sydfyn mødes en lille gruppe mennesker hver morgen året rundt for at bade i havet. Ifølge 64-årige Lene Sørensen giver det velvære – også når lufttemperaturen er under frysepunktet 2 Lene Sørensen (tv.) sammen med nogle af sine vinterbadekammerater fra Klintevikingerne i Faaborg. – Foto: Johnny Anton Wichmann. AF JANNIE IWANKOW SØGAARD [email protected] Det er en af den slags morgener, hvor kulden bider let i kinderne og truer med at trække små tårer frem fra øjenkrogen. Nattefrosten har farvet græsset hvidt og ladet termometernålen hvile nede på minus fem grader. Men det hindrer ikke Lene Sørensen i at cykle ned til stranden ved Faaborg for at udføre det, der i fem år nu har været et dagligt ritual: en dukkert i det iskolde havvand. ”Det gør mig frisk og giver mig velvære,” siger hun med overbevisning i stemmen om badeturene, som finder sted hele året uanset vejr, vind og temperatur. I dag er de seks vinterbadere fra den i alt 18 mand store forening Klintevikingerne, som er mødt op ved det lille toiletskur tæt på stranden, hvor de kan skifte fra det varme vintertøj til badetøj. I rask tempo spadserer de ned til badebroen. Bare ben, fodtøj, store badekåber og handsker. Et lidt aparte syn på en af årets koldeste vintermorgener, hvor solens første skarpe stråler dog har valgt at gøre de seks klintevikinger et smukt selskab. En, to, tre – så er første mand sprunget på hovedet i Det Sydfynske Øhav. Han tager et par svømmetag ud, vender rundt og så et par svømmetag tilbage til badebroens trappe igen. Så er det Lene Sørensens tur. Hun går forsigtigt ned ad trapperne og dypper kroppen ned under vandet – og ser langtfra lidende ud. Hun svømmer rundt i en cirkel. Et halvt minuts tid tager det, så er hun på vej op ad trappen igen. ”Nej, jeg synes ikke, at det er specielt koldt. Heller ikke at komme op igen, og i dag kan man også sagtens mærke, at solens stråler varmer,” siger hun, mens badekåben kommer på igen og næste svømmer kravler ned. Da Lene Sørensen for fem år siden gik på efterløn efter 37 år som skolelærer, besluttede hun, at nogle af de timer, hun nu ville få til rådighed i sit nye liv, skulle bruges til mere motion og velvære. Blandt andet vinterbadning. hun og afslører, at hun ud over vinterbadningen har endnu et morgenritual. ”Jeg løber hver morgen en tur nede ved sundet på en halv times tid, inden jeg tager hjem for at skifte til badetøj og cykle ned til stranden.” WW Det er dejligt at opleve alle mulige slags vejrlig og følge årets gang, som når stærene flyver sydpå om efteråret, og når skarvene dukker op om foråret. LENE SØRENSEN, VINTERBADER 0 Lene Sørensen bader hver morgen året rundt fra en badebro ved stranden nær Faaborg på Sydfyn. – Foto: Johnny Anton Wichmann. ”En af mine svigerinder vinterbadede, og jeg havde igennem nogle år selv gået med idéen om at bade i havet hele året rundt,” fortæller Lene Sørensen, som i begyndelsen tog ned og badede alene om morgenen, men efterhånden stødte ind i nogle stykker, med hvem hun startede Klintevikingerne. Lene Sørensen bader alle ugens dage året rundt – undtagen søndage, hvor hun til- lader sig at sove lidt længere og bruge god tid på sin avis. Hun fortæller, at hun aldrig trods de lave temperaturer har været syg og forkølet i den tid, hun har vinterbadet. Men vinterbadning er heller ikke at forveksle med sommerens lange afsvalende ophold i havet. ”Jeg tager 10 til 20 svømmetag i vandet og så op igen. Hvis det bliver ret meget mere, begynder det at prikke i hænder og fødder,” siger hun og fortæller om sidste vinter, hvor vandet i flere måneder var dækket af is. ”I lang tid måtte vi hver dag ned og slå hul på isen med en jernstang. Så lavede vi et lille hul, og så var det altså kun muligt bare lige at dykke og så komme op igen. Man kunne af gode grunde ikke svømme rundt.” Den tidligere folkeskolelærer tøver med at kalde det, hun oplever, for et direkte adrenalinkick, når hun frivilligt hopper i bølgen blå, og en følelse af velvære og energi. Men hun har også en helt anden grund til at bade i havet hver eneste morgen. ”Jeg gør det også for at opleve naturen. Det er dejligt at opleve alle mulige slags vejrlig og følge årets gang, som når stærene flyver sydpå om efteråret, og når skarvene dukker op om foråret,” siger VÆRD AT VIDE OM VINTERBADNING 3 Kristeligt Dagblad har stillet Christian Hassager, hjertelæge og formand for Dansk Cardiologisk Selskab, nogle spørgsmål om vinterbadning. Er vinterbadning direkte sundt for helbredet? ”Det er der ingen, der kan svare på. Jeg tror det ikke.” Kan vinterbadning være skadeligt for hjertet? ”Ved vinterbadning vil ens blodtryk stige voldsomt. Hvis man er meget syg i eksempelvis sit hjerte eller sine centrale blodårer, kan det få fatale følger.” Hvad sker der rent fysisk, når man bader ved meget lave temperaturer? Som mange andre har hun også forsøgt sig på træningsmaskinerne i et motionscenter. Men det var ikke noget for den naturglade efterlønner. ”Jeg synes, det var rigtig kedeligt at sidde der på en motionscykel og glo ind i en væg, så det er jeg stoppet med. Nu går jeg til noget zumba i stedet,” siger hun og fortæller, at hun drømmer om en dag at bestige Kilimanjaro efter at have læst flere af Karen Blixens værker og breve. Da sidste mand har fået dyppet kroppen og er vel oppe på badebroen igen, går turen tilbage til det lille hvide skur. Her skal de varmere gevandter på igen, så ikke kroppen afkøles, og som en lille hjælp til at få varmen ind i kroppen igen, hører naturligvis en lille én at varme sig på. Efter hver badetur skåler klintevikingerne således i en Nielsen-bitter, inden de tager hver til sit. Hjemme i sin lune stue varmer Lene Sørensen sig med en kop kaffe og et rundstykke. Hun er ikke fanatisk omkring sin mad. Spiser for at nyde og gerne italiensk mad. Op ad den store bogreol, hvor blandt andre Hans Scherfigs, Maria Hellebergs og Peter Øvig Knudsens bøger vidner om en stor interesse for litteratur, hviler en stor hulahopring. Inden Lene Sørensen atter i morgen sætter kursen mod stranden og havet, har hun nok også nået et par hoftesving i den. ”Ja, den bruger jeg da også. Det er mest sådan for ikke at blive for tyk rundt om maven,” griner hun og ligner en, der kun får mere energi, jo mere motion hun får. SÅDAN GØR LENE SØRENSEN ”Kroppen afkøles naturligvis, og ens blodtryk stiger. Blodgennemstrømningen i hud og underhud begrænses mest muligt.” Er det en myte, at man kan få stivkrampe ved at gå i for koldt vand? ”Ja, stivkrampe får man af et giftstof, der produceres af en speciel bakterie.” Hvilke forholdsregler bør man tage, hvis man vil være vinterbader? ”Ud over almindelige baderegler – herunder aldrig at bade alene – bør man, hvis man ikke er helt rask, tale med sin læge om det, inden vinterbadesæsonen nærmer sig.” 3 1. Bader i havet alle hverdage året rundt. 3 2. Løber alle hverdage en tur på en halv time. 3 3. Sover lidt længe og bruger god tid på avisen om søndagen. AF ELSE MARIE NYGAARD [email protected] Hvad er det gode liv for dig? ”Det er fire ting: ægthed, gentagelse, selverkendelse og mening. Jeg stræber efter det ægte i livet, finder glæde i gentagelsen, har selverkendelsen for øje og prioriterer det, som giver mening.” Hvornår har du det bedst med dig selv? WW Jeg er madglad, Hvad gør du for at holde kroppen i gang ? ”Jeg prøver at holde mig i form med fitness, løb og cykling, men jeg skylder lidt på den konto. Der har været lidt for travlt. Nu skal jeg for første gang i mit liv på skiferie, og så vil jeg gå langrend.” og madlavning er en hobby for mig, og jeg må passe på, at det ikke kommer til at fylde for meget. 0 Karsten Nissen dyrker blandt andet fitness, løb og cykling for at holde sig i form. – Foto: Leif Tuxen. KARSTEN NISSEN, BISKOP Livet kræver en kaffepause krop&sjæl WW Jeg vil gerne bi- AF ANNE W. RAVN [email protected] Det koster kaffe at skrive klummer. Jeg får hjertebanken og hovedpine af for mange af de sorte dråber, men nyder duften og smagen af flere store krus kaffe hver dag. Med godt med skummetmælk får jeg ud over den runde, bløde smag også kalcium til knoglerne. Heldigvis holder jeg også af te, både sort, hvid og grøn, så det er nemt at krydre min klummeskrivning med en variation af vintervarme, smagfulde drikke. Jeg drak også kaffe, da en journalist i går interviewede mig for at få svar på, om det er sundt at drikke kaffe. Det er i hvert fald sundt for min sjæl. Men det tæller vist ikke i vor tids sundhedsreligiøse jagt på evigt liv. Min overvejelse gik nu på, om jeg skulle fortælle journalisten, at det er godt at drikke kaffe, hvis man vil undgå spiserørskræft, men aldeles ikke, hvis man vil forsøge at gardere sig mod mavekræft. Hvad skulle journalistens læsere bruge de oplysninger til? Øve sig i at drikke kaffen halvt og kun synke den 30 centimeter ned i fordøjelseskanalen for herefter hastigt at kaste kaffen op igen, inden de potentielt skadelige dråber har rørt slimhinden i mavesækken? Skulle jeg fortælle, at kaffe helst ikke skal indtages sammen med et måltid, da kaffe indeholder jernbindende polyfenoler, som hæmmer optagelsen af det vigtige mineral jern? Eller at kliniske studier har fundet, at mennesker med tendens til forhøjet kolesterol bør drikke kaffe lavet i filter frem for kaffe lavet i stempelkande, og at koffeinholdig kaffe ikke var værre end koffeinfri kaffe. For at vinde tid til eftertanke citerede jeg indledningsvis et af Piet Heins sundhedsråd: ”Kaffe uden fløde skal man ikke blive fed af. Kaffe uden sukker får ens vægt til at gå nedad. Kaffe uden kaffe det er ganske særlig sundt. Men man føler sig så fjollet, når man sidder og rører rundt”. Jeg vil gerne bidrage til, at vinklen på den uendelige strøm af sundhedsreligiøse budskaber bliver lidt mere venlig og rådene overkommelige at agere efter. Det skal ikke være et laboratorieprojekt drage til, at vinklen på den uendelige strøm af sundhedsreligiøse budskaber bliver lidt mere venlig og rådene overkommelige at agere efter. Det skal ikke være et laboratorieprojekt at indtage vort daglige brød. at indtage det daglige brød. For hvad er der ved at drikke kaffe, hvis de liflige dufte og glæden ved hverdagens små oaser med mad og drikke overdøves af brødebetyngede mundfulde? Jeg kunne også have citeret Benny Andersens digt ”Diæt” fra digtsamlingen ”Min indre bowlerhat”, hvor mange af vores fødevarer får et skud for boven – lige fra rejer, der giver tørre hornhinder, til æg, der får armene til at sidde skævt; det fede, der giver filipenser og det bitre, der trækker livet i langdrag. For slet ikke at tale om måltiderne: ”… morgenmad tager appetitten, natmad skærper den, mad er ikke godt for maven, livet er usundt, haps, haps, haps”. Livet er usundt, så vi skal passe på os selv og hinanden. Vi skal forsøge at holde tungen lige i munden og bevare balancen. I glæde og sorg mødes over en kop kaffe, uden at vi behøver grunde over, om det er filterkaffe eller frysetørret, der bliver serveret, eller om man måske allerbedst burde bede om et glas vand. Vi skal drikke kaffe med god samvittighed, undlade at drikke kaffe med det ene formål at forebygge sygdom og stoppe, før kaffen giver os sure opstød, kvalme, hjertebanken, hovedpine, søvnløshed, rastløshed og muskelrystelser. Kaffe tæller med i væskeregnskabet – for dem, der fører sådan et – for selvom koffein virker let vanddrivende, giver kaffe alt i alt masser af væske til kroppen. Det blev et kort interview om kaffe, men journalisten var tilfreds. Jeg glæder mig til flere klummeskrivende kaffestunder – og hvem ved, hvad der har krattet forstyrrende i vores hjernebark, når vi høres ved igen. 3 Klummen skrives på skift af forfatter, foredragsholder samt diætist på Aarhus Universitetshospital Anne W. Ravn, sognepræst og triatlet Morten Skovsted, praktiserende læge i Præstø, medlem af Det Etiske Råd og ansat på Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet, Lotte Hvas, samt forfatter til flere motionsbøger Terje Nordberg. Har du spørgsmål om kost og motion eller sundhed generelt, så send dem til [email protected]. TRIFALLA Biskop Karsten Nissen, 65 år, lader op med traveture med konen ”Når jeg har gået en lang tur i skoven med min kone og efterfølgende har tid til at lave mad til hende og gerne også vores børn og børnebørn.” Denne side er redigeret af Mie Petersen KROP&SJÆL 0 Blodtrykket stiger, når kroppen afkøles, fortæller Christian Hassager. – Arkivfoto. I saunaen er vi alle på det samme plan det gode liv 533 922 Når et koldt gys giver velvære 00006 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 709614 392758 Ros til rosenkål. Rosenkål er en sund sag med sit store indhold af antioxidanter, B-, C- og E-vitaminer samt mineraler som kalium og kostfibre, der holder maven i gang. Den smager også godt i en salat, hvor de fine små grønne blade blandes med tynde skiver af æbler. Kilde: Samvirke. EFFEKTIV FORDØJELSE OG VÆGTTAB Hvad er afslapning for dig? ”At gå i sauna med gutterne og drikke en øl. To gange om ugen mødes vi ved Nørresø i Viborg, hvor vi vinterbader og går i sauna. Når man sidder uden en trevl på kroppen, så er vi alle på samme plan, og alt andet forsvinder.” Hvad er der altid i dit køleskab? ”Sønderjysk spegepølse, som jeg gerne spiser sammen med hjemmebagt rugbrød.” Hvad er din største last? ”Den gode mad. Jeg er madglad, og madlavning er en hobby for mig. Jeg må passe på, at det ikke kommer til at fylde for meget.” Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået? ”At man skal holde måde med alt. Der findes ingen enkel vej til sundhed, men man skal tænke sig om, og man skal ikke overdrive noget.” TRIFALLA styrker en effektiv fordøjelse og modvirker oppustethed samt både hård og tynd mave. TRIFALLA SPECIAL Kontinuitet og Regelmæssighed Modvirker vedvarende hård og træg mave. Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.human-balance.dk Se mere på www.human-balance.dk Human Balance - Tlf. 70 25 55 66
Similar documents
gdomsskole.nu - Roskilde Ungdomsskole
Vi tilbyder denne gang en rejse til Spanien, hvor kundskaberne kan afprøves. Vi rejser sammen med et af Ungdomsskolens billedkunsthold fra Roskilde midt, og vi tager af sted i Kr. Himmelfartsferien...
More information2 - Københavns Universitet
Langelinie til august, skal ifølge planen gennemsejle arabisk farvand og bl.a. fiske i indonesisk vand. Ekspeditionsdeltagere udtrykker bekymring for om det danske omdømme i disse lande kan påvirke...
More information