Minister vil gribe ind mod voksende skole

fredag
10. februar 2012
nr. 111 · 116. årgang
Løssalg 30,00 kr.
www.k.dk
www.kristendom.dk
www.religion.dk
www.etik.dk
telefon 3348 0500
tro | etik | eksistens
” I k k e v e d m a g t o g I k k e v e d s t y r k e , m e n v e d m I n å n d, s I g e r h æ r s k a r e r s h e r r e ”
Minister vil gribe
ind mod voksende
skole-kløft
Danske
døende
fortryder
intet
Bedre overblik over dagens
radio og tv. Og med det ugentlige Radio&tv-tillæg følger nu
også oversigten over gudstjenester. Tillæg og side 10 og 11.
Australsk
undersøgelse
om fortrydelser
blandt døende
har vakt opsigt.
I Danmark er det
taknemmelighed,
der fylder
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil have
det frie skolevalg begrænset for at undgå en øget opdeling mellem stærke
og svage skoler
Af NANNA Schelde og
MorteN MikkelSeN
[email protected], [email protected]
Det har i flere generationer
været et adelsmærke for den
danske skole, at høj og lav
gik i skole sammen. Men i de
senere år er kløften mellem
skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever blevet dybere.
Derfor vil børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) nu sætte ind med dels
et fagligt løft af de svageste
skoler, dels en revision af loven om frit skolevalg.
”Jeg vil snarest indkalde
partierne bag folkeskoleforliget til drøftelser om, hvordan
vi kan se på reglerne for frit
skolevalg. Målet er, at kommunerne får nogle bedre redskaber til at sortere eleverne,
så vi undgår en øget opdeling
i folkeskolen,” siger Christine
Antorini, som understreger,
at præcis, hvordan reglerne
kommer til at se ud, afhænger af, hvad forligspartierne
kan blive enige om.
Bag forslaget ligger en erkendelse af, at frit skolevalg
kan være med til at forstærke
den tendens, at veluddannede forældre flytter deres børn
til skoler, hvor der går andre
børn med veluddannede forældre, mens børn fra såkaldt
uddannelsesfremmede hjem
koncentreres på andre skoler.
Derved går mangfoldigheden
ny serie: kløften
For mange er det et ideal at leve i et kulturelt fællesskab, hvor alle har så lige chancer
som muligt. Men i disse år bliver sammenhængen i samfundet udfordret.
I denne artikelserie beskriver Kristeligt
Dagblad kløfterne mellem danskerne og
undersøger, om de bliver dybere.
på den enkelte skole tabt. Det
samme gør muligheden for,
at ambitiøse og velstimulerede elever kan give deres klassekammerater den uddannelsesmæssige inspiration, de
ikke får hjemme. Og det er et
stort problem, påpeger professor ved DPU Aarhus Universitet Charlotte Ringsmose,
som har forsket i netop denne
kammeratskabseffekt.
”Jeg er blevet forbavset
over, hvor stor forskel der i
dag kan være på to danske
skoler selv inden for samme
kommune. Og problemet med
denne ghettoisering af skolen
er, at når koncentrationen af
ressourcesvage bliver for stor
på en skole, opstår der andre
normer og dyder, som gør det
meget vanskeligt for skolen
at hjælpe eleverne med at
bryde den sociale arv og få en
uddannelse.”
Charlotte Ringsmose anbefaler en tidlig indsats allerede
før skolen samt en af-ghettoisering af folkeskolen som
midlerne til at undgå, at op
mod en femtedel af hver årgang havner på den forkerte
side af samfundskløften – det
vil sige, at de ikke får en uddannelse, og at de får meget
svært ved at få et stabilt arbejdsliv og klare sig selv.
Mads Meier Jæger fra Center for Grundskoleforskning
på DPU Aarhus Universitet er
enig i, at det er vigtigt at styrke skolen, men han understreger samtidig, at forældrenes mønstre er givet videre til
barnet længe inden skolealderen.
”I Danmark og Skandinavien har vi en idé om, at skolen
skal bryde den sociale arv.
Men forskningen viser nu, at
det er en håbløs idé. Det nytter ikke noget. Den relative
forskel på børn af højt uddannede og lavt uddannede forældre bliver hele vejen. Skolen bryder ikke den sociale
arv overhovedet. Man skal
starte meget tidligere,” siger
han.
Christine Antorini er enig i,
at den tidlige indsats er vigtig. Men hun insisterer på, at
det også nytter at gribe ind i
skolen. Ud over revisionen af
loven om frit skolevalg fremhæver hun, at der er afsat 42
millioner kroner til et projekt,
hvor 14 skoler med mere end
40 procent tosprogede elever
skruer op for fagligheden.
Desuden er regeringens såkaldte tosprogs-task force
blevet udvidet til at operere
på mere end 20 skoler samt i
en række daginstitutioner
med særlige indsatser for de
svageste.
”Alle forældre er optaget af,
at deres børn lærer noget.
Derfor er det helt afgørende,
at vi får givet de svageste skoler det faglige løft, som kan
gøre, at de ressourcestærke
forældre vil beholde deres
børn på skolen. Det nyeste, vi
har set, er, at ikke alene de
ressourcestærke danske familier, men også de ressourcestærke indvandrere flytter
deres børn, hvis tilliden til
fagligheden mangler. Det er
vi nødt til at rette op på.”
Liv&sjæL side 14 0g 15
debat side 20
Se videointerview
med charlotte ringsmose på
Af MArie louiSe
hAgeMeiSter
[email protected]
Klintevikingerne kalder de sig. De mødes året
rundt og tager en dukkert i det sydfynske hav ved
Faaborg. En af vinterbaderne er den 64-årige
tidligere lærer Lene Sørensen, der nyder det
kolde gys. Sundhed&Helbred Bagsiden
k.dk/kloeften
Til morgenmad og bøn
med præsidenten.
Chefredaktør Erik
Bjerager var med, da
Obama mødtes til morgenbøn med ledere fra
USA og udlandet. Tag
med til den årlige National Prayer Breakfast.
Velkommen til en ny avis
Kristeligt Dagblad får nyt design og endnu større fokus på fordybelse
Af erik BjerAger,
ANSvArShAveNde
chefredAktør
og AdM. direktør
[email protected]
I efteråret
spurgte vi vore
læsere om deres syn på Kristeligt Dagblad
og forventninger til dens udvikling. Næsten 3000 læsere svarede på
vore spørgsmål.
I dag lancerer vi så en endnu stærkere seriøs kultur- og
eksistensavis med endnu
større fokus på fordybelse
end tidligere. Fra en særlig
læserundersøgelse foretaget
af Gallup ved vi, at vore læsere er overvældende tilfredse
med avisen og ønsker endnu
mere stof, som giver indsigt,
viden og perspektiv på deres
liv og vores fælles verden.
Derfor vil vi i de kommende
dage introducere en række
nye tiltag i avisen, der imødekommer læsernes forventning. Hver fredag bringer vi
en ny side med stof om sundhed og helbred.
Avisen rummer i forvejen
meget stof til hjertet og hjernen. Nu kommer der mere til
kroppen.
Mandag styrkes tros- og eksistensstoffet med mere
plads. Tirsdag, onsdag og
torsdag tilgodeser vi kulturlivet med mere stof. Hver onsdag vil vi fremover åbne endnu mere for det globale perspektiv med et stort interview
om internationale spørgsmål.
Og på en ny side, som vi kalder "Idé & Tanke", trækker vi
hver torsdag fremover de store linjer tilbage i filosofiens,
teologiens og idéhistoriens
verden.
Hver dag ugen igennem
Grundtvig fra grunden
d. 9. - 12. marts 2012
Et program om de centrale indsigter Grundtvig tog til sig og
hvorledes disse indsigter er blevet videreforarbejdet i kunst,
kirkeliv og i skole fra Grundtvigs tid og til i dag.
bringer vi fremover landets
mest seriøse programoversigt
for radio og tv. Nu fylder den
to sider i avisen. Vi har givet
de seriøse kanaler god plads
og vil tilstræbe at vejlede læserne med anbefalinger af
spændende film og programmer. Det ugentlige tillæg
Radio&tv på fredage er udvidet og rummer nu også en
oversigt over gudstjenester.
Oversigt over andre kulturog kirkearrangementer vil
fremover være at finde i avisen mandag til torsdag.
derudover vil der i ugens løb
være mange nye og mindre
forbedringer af avisen.
Den mest iøjnefaldende
forandring er avisens nye design. Vi har moderniseret de
grafiske virkemidler og styrket det klassiske avisudtryk.
Skrifttypen i overskrifter og
tekst er ny og kendetegnet
ved sin meget høje grad af
læsbarhed. Avisens navn står
også med en ny skrifttype.
Vi håber, at vore læsere vil
tage godt mod fornyelsen og
forbedringen. I en pulserende medieverden ønsker vi at
gå mod strømmen og skabe
en avis til eftertanke og fordybelse. Den efterspørger
mange danskere, og det, tror
vi, er en af forklaringerne på,
at Kristeligt Dagblads oplag
vokser.
Vi tilbyder i dag vore abonnenter at lade familie, venner
og bekendte prøve den nye
avis gratis i fire uger. Som tak
for mindst tre navne på mennesker, der kunne tænke sig
at læse det nye Kristeligt Dagblad, kvitterer vi med den
nye og anmelderroste biografi om dronning Margrethe "M
- 40 år på tronen" af Jens Andersen. Læs mere i det brev,
der følger med dagens avis.
Udland side 6 og 7
Læs også i dag
• Kultur: Et godt kunstkøb er en personlig bekræftelse, mener
Leif Djurhuus i ny serie om kunstsamlere side 17
• Den Tredje Verden: Kampen om verdens jordressourcer er allerede godt i gang side 9
• Danmark: Ånden er ude af flasken. Boligskat bliver en slagmark i
den kommende tids politik side 2
”Den, der ønsker at leve livet
om, har overhovedet ikke levet livet,” sagde Karen Blixen. Hvis det er rigtigt, står det
skidt til for en hel del australiere. I en ny bog ”The Top Five Regrets of Dying” har den
australske sygeplejerske
Bronnie Ware nemlig talt
med døende om, hvad de
mest har fortrudt i livet, der
er gået. Og der er mange ting.
Arbejdet, der skulle have
fyldt mindre og nære relationer, der skulle have været
plejet mere, er noget af det,
som står øverst på listen.
Hvad mon så danske døende fortryder? De fortryder ikke. De fortæller i hvert fald
ikke om det og bliver ikke opfordret til at tale om det, lyder det fra en række sygeplejersker og sygehuspræster,
der dagligt taler med døende.
For dem er det langt vigtigere
at fokusere på det positive.
”Vi spørger aldrig ind til,
hvilke ting den enkelte patient har fortrudt, for vi mener, det er en negativ tankebane, som døende ikke skal
gå ind i. Selvfølgelig kan der
komme tidspunkter, hvor
skylden og fortrydelsen kommer frem, og så er det vigtigt
at tale om det. Men det er
sjældent udgangspunktet for
de døende og absolut ikke
vores,” siger klinisk sygeplejerskespecialist Rita Nielsen
fra Diakonissestiftelsens Hospice, som har arbejdet med
døende i 15 år og skrevet om
deres tanker.
Hun peger på tre områder,
som især fylder hos de døende: forholdet til tiden, de sociale relationer og det åndelige. Ikke fortrydelse.
”I spørgsmålet "har du noget at fortryde", bliver der
lagt an til, at den døende skal
indtage en martyrrolle eller
en offerrolle. Døende mennesker har kun kort tid igen, og
derfor er det naturligt at se
tilbage på sit liv og foretage
en slags vareoptælling. Og
det gør de, men her er det
taknemmelighed, der præger
denne livsfortælling. Naturligvis er der svigt i alles liv, og
engang imellem taler de om
skyld. Men er der noget at
fortryde, er det ofte i forhold
til andre mennesker. Brudte
relationer i familien eller
blandt venner. Og så kan
man måske nå at forsone sig
og bede om tilgivelse.
fortsætter
danmark side 2
Redigeret af Mie Petersen
Sommerhøjskole på Sorø Akademi
”Når mennesker mødes”
Swing trappeliften
fra ThyssenKrupp Encasa
Dit hjem føles som en velkendt trøje. Her har du oplevet
glæder og sorger. Hvert rum vækker sine egne minder.
Du kender alle i nabolaget, og alle kender dig. Du kunne
JLLFUOLFEJHBUÜZUUFNFOUSBQQFSOFCFHZOEFSBUHJWF
problemer. Du står overfor et dilemma. Flytte, bare fordi
det bliver vanskeligt at gå på trapper? Hvad med en
trappelift fra ThyssenKrupp Encasa?
Medvirkende: Lars Thorkild Bjørn, fortæller og foredragsholder;
Agner Frandsen, forfatter, tidl. provst; Niels Thomsen, tidl. rektor;
Anne Mette Villumsen, museumsinspektør, Margrete Auken,
sognepræst, medlem af EU-parlamentet og
Hasse N. Jørgensen, provst og sognepræst.
Ring gratis 80 - 81 11 11
Løgumkloster Refugium
6240 Løgumkloster. Tlf. 74 74 33 01
www.loegumkloster-refugium.dk
Refugiet er åbent året rundt for kortere eller længere ophold, individuelle og grupper.
Tre indholdsrige dage i smukke omgivelser med foredrag, koncert,
rundvisninger, måltider samt festmiddag. Mød Henrik Day Poulsen,
Synne Garff, Tom Christensen, Eva A. Selsing, Kristian Østergaard,
Kathrine Ærtebjerg, Arne Hardis og Janina Katz.
Dato: 4. juli – 6. juli 2012. Pris: 1850 kr. Pris inkl. overnatninger:
2650 kr. Arrangør: Sorø Sogns Menighedsråd
Se program med tilmeldingsinformation på www.soroe-sogn.dk
eller tlf. 57 83 26 20
Livet i bevægelse.
1BTTFSUJMFOIWFSUSBQQFTJOEJWJEVFMMFNlM…4JLLFSPHLPNGPSUBCFM…&OLFMUEFTJHO
Ring gratis 80 - 81 11 11 eller besøg www.tk-encasa.dk
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Denne side er redigeret af Poul Nielsen
Danmark | 3
Ny forældreansvarslov
får blandet modtagelse
Efter heftig kritik af forældreansvarsloven er politikerne nu klar med
en række ændringer. Men det får næppe debatten til at forstumme, for
meningerne om lovrevisionen er stærkt delte
Af LArs Henriksen
[email protected]
Striden om, hvad der er bedst
for børnene, når deres forældre bliver skilt, er langt fra
slut. Så meget står klart efter
en meget blandet modtagelse
af den reviderede forældreansvarslov, som alle partier i
Folketinget nu sender ud til
høring.
Loven blev vedtaget i 2007
for at få fraskilte forældre til
at samarbejde mere om børnene og for at styrke fædres
retsstilling, så fælles forældremyndighed blev det nye
udgangspunkt. Men virkeligheden viste hurtigt, at en del
forældre ikke kunne forvalte
ansvaret for at klare konflikterne selv. Antallet af skilsmissesager steg, og børnene
led.
For at imødegå kritikken
vil politikerne nu udvide
myndighedernes mulighed
for at ophæve den fælles
myndighed, hvis forældrene
ikke kan samarbejde. Samtidig skal der være grænser
for, hvor mange gange man
kan lægge sag an for at opnå
forældremyndigheden, og
undersøgelser af barnets behov og forældrenes evne til
at yde omsorg skal opgraderes.
Men det er blot at rulle udviklingen tilbage, mener Foreningen Far, som var blandt
dem, der kæmpede hårdest
for at få indført fælles forældremyndighed.
"2007-loven var et kvantespring fra en virkelighed,
hvor det var en formsag for
moderen at få fuld myndighed. Siden har en lille, hård
kerne udnyttet loven til at
fastholde en konflikt om børnene, men langt de fleste kan
jo godt finde ud af at samarbejde. Med de nye ændringer
frygter vi, at den hårde kerne
af egoistiske forældre vil vokse sig større, fordi de nu har
fået bedre muligheder for at
vinde hele forældremyndigheden," siger talsmand Lars
Hansen.
Annette kronborg er lektor i
familieret på Københavns
Universitet og ekspert i forældreansvarsloven. Hun er også
frustreret, men af den modsatte grund: Hun synes slet
ikke, ændringerne går langt
nok. Stod det til hende, blev
fælles forældremyndighed
helt afskaffet, så snart forældrene går fra hinanden.
"Det, der er brug for, er et
grundlæggende opgør med
tanken om, at et barn har ret
til begge forældre. Der er ingen faglig begrundelse for, at
det skulle være det bedste for
barnet. Tværtimod. Hvis det
er entydigt, hvem der har
myndigheden, får konflikterne ikke lov til at trække sådan ud," siger hun og kalder
lovændringerne for i bedste
fald et minimalt skridt i rigtig
retning, men også en understregning af politikernes be-
hov for fortsat at opdrage befolkningen ud fra værdier,
der ikke harmonerer med virkeligheden.
I både Børns Vilkår og Børnerådet mener man dog, at
lovændringerne netop hjælper med at forbedre hverdagen for mange skilsmissebørn. Næstformand i Børnerådet Mads Roker Clausen
påpeger, at politikerne i 2007
gik direkte imod børneorganisationernes faglige anbefalinger, men efter at have stået
stejlt på princippet om fælles
myndighed har de nu lyttet.
"Vi er meget positive over
for ændringerne, fordi muligheden for at skære børnene
midt over blot for at tilfredsstille begge forældre nu bliver mindre. Vi har fortsat til
gode at se, om der følger ressourcer med de mange gode
intentioner, men vi tror på, at
den nye lov vil blive en klar
forbedring af forholdene for
de skilsmisseramte børn," siger han.
Annonce
GODNAT OG
SOV GODT…
Slip af med dine søvnproblemer
Har du som mange danskere
problemer med at sove, findes
der nu en effektiv løsning.
Få din naturlige nattesøvn
Sedaforte er et plantebaseret
sovemiddel med hele 3 udvalgte
planter, kamille, melissa og humle. Herved opnår man tredobbelt
virkning, og derfor kan du få en
god og naturlig nattesøvn.
Sov godt og bliv frisk
Sedaforte gør det lettere at falde i
søvn, og når du sover, sørger produktet for, at du får en god og afslappende søvn, så du ikke vågner flere gange i løbet af natten.
Sedaforte virker afslappende og
ikke sløvende og er derfor en god
idé til dig, der gerne vil sove godt
og vågne frisk og udhvilet næste
morgen.
Det gør Sedaforte
Giver en rolig nattesøvn
Virker afslappende
Sløver ikke
Vågn frisk og udhvilet
Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk
Prøv Sedaforte
- 60 dages forbrug for kun kr. 85,-
Godnat og sov godt
8500
Halv pris
Prøv Sedaforte - 60 dage til halv pris kun kr. 85,- Herefter sørger vores
leveringsservice for, at du får tilsendt friske forsyninger af Sedaforte hver
2. måned for kun kr. 169,-. Du kan holde pause eller stoppe leveringerne,
når du ønsker det.
Bestil på telefon 82 30 30 40 hverdage fra kl. 8 - 16 eller på www.wellvita.dk
Produktet leveres direkte til din postkasse sammen med et girokort, som du
betaler senest 14 dage efter modtagelsen.
Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.
Vintersol over Limfjorden
En slankekur
der virker
Endeligt er det noget, som virker!
Den har vi hørt før vil du fleste måske tænke – men denne gang er der
noget om snakken.
Naturproduktet Fibramin har lige
opnået en godkendelse for sin slankende effekt hos EU’s ekspertpanel
som det første produkt nogensinde.
Vil man gerne tabe sig, er det naturligvis
meget vigtigt, at man ikke hele tiden er
sulten. For det er jo ofte sulten, der får en
til at spise for meget og forkert.
Den lette vej til vægttab
Fibramin er en helt ny mulighed for dig,
som gerne vil hurtigere ned i vægt.
0 VINTEREN VISTE SIG mange steder i landet i går atter fra en af sine flotteste sider med en skyfri himmel og en vintersol,
hvis lys blev reflekteret af den is og sne, der findes over det meste af landet. Her er vi ved Oddesund Fyr i Limfjorden nær
Struer, hvor man for alvor kunne mærke, at dagen nu er blevet mere end to timer længere siden årets korteste dag i december. Også i dag vil der de fleste steder være mulighed for at nyde solen og et vintervejr, der byder på nogen sol og temperaturer lige under frysepunktet. – Foto: Jens Bach.
Plejehjemsbeboere skal i arbejdstøjet
Plejehjemsbeboere skal lave mad, gøre rent og vande planter for at undgå at
kede sig. Sådan lyder anbefalingerne i en rapport fra Ældrekommissionen
Af nAnA fiscHer
og rikke gjøL MAnsø
/ritzau/
Er du pensioneret snedker,
skal du have lov til at file spisebordet af, når du kommer
på plejehjem, og er du gammel gartner, skal du finde
hækkeklipperen frem.
Aktiviteterne på landets plejehjem er ofte alt for få, og det
skal der laves om på. Sådan
lyder anbefalingerne fra Ældrekommissionen, der efter
over et års arbejde i går offentliggjorde en rapport om
ældres trivsel, hvor den kommer med 43 anbefalinger til
ældreplejen.
"De steder, hvor der er
svagheder, drejer det sig om,
at der skal flere aktiviteter ud
på plejehjemmene – der er
for dødt, simpelthen," siger
Bjarne Hastrup, formand for
kommissionen og direktør i
Ældre Sagen.
"Der er for mange, der føler
sig ensomme, og man er selv-
følgelig hjælpeløs, når man
kommer til et plejehjem,"
fortsætter han.
Derfor gælder det om, at
personalet har fokus på, hvad
de enkelte beboere kan bidrage med.
"Der er jo mange ældre, der
kan mange ting og har mange ressourcer. Brug dog de
færdigheder på plejehjemmene. Vi har for eksempel
hørt om, at tidligere gartnere
eller folk, der bare har været
interesseret i haven, er blevet
inddraget i at passe og pleje
haven," siger Bjarne Hastrup.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S)
mener, at det er helt naturligt, at man giver folk mulighed for at vise, hvem de er, og
hvem de har været.
"Hvis man overhovedet kan
holde sig i gang og være med,
er det da fint, at de ældre kan
få livskvalitet og stolthed på
den måde. Det tror jeg, at
mange vil få fornøjelse af,"
siger ministeren.
hans pressekontakt. Det er et
princip. Den tidligere statsminister vil dog gerne stille op
til afhøring, hvis han bliver
indkaldt af den kommission,
som skal granske Danmarks
deltagelse i krigen i Irak fra
2003. /ritzau/
sklerose, viser en opgørelse
fra Scleroseforeningen.
12.500 danskere er ramt af
sygdommen, mens det for bare tre år siden kun var 7500.
Stigningen hænger sammen
med, at patienterne lever
længere med sygdommen, og
at diagnosen bliver stillet tidligere i forløbet. Det er samtidig overraskende, at kvinder
bliver oftere ramt end mænd.
Derfor bliver der i øjeblikket
forsket for at se, om noget
hormonelt skulle være skyld i
stigningen. /ritzau/
KoRt nyt
Fogh tager mundkurv
på i fangesag
Anders Fogh Rasmussen (V),
som var statsminister under
Irak-krigen, vil ikke fedtes ind
i den aktuelle sag om, hvor
mange fanger der blev pågrebet af danske soldater. Fogh,
som i dag er generalsekretær i
Nato, vil ikke kommentere
noget som helst, der har med
dansk politik at gøre, oplyser
Flere danskere
får sklerose
Flere og flere danskere får
Rettelse
Vi skrev i går i en anmeldelse
af filmen ”The Descendants”,
at den har premiere i denne
uge. Det er imidlertid først på
torsdag, at man kan se filmen
med George Clooney i biografer over hele landet. Kristeligt
Dagblad beklager fejlen.
Fibramin giver en naturlig mæthedsfornemmelse så det bliver meget lettere at
tabe sig. Det eneste, man skal gøre, er at
tage 2 tabletter 3 gange om dagen. På den
måde opnår man en naturlig mæthedsfornemmelse, og det vil man hurtigt kunne
se på vægten, som reduceres.
Dokumenteret effekt
Fibramin indeholder er specielt fiberstof,
der opsuger det vand du tager sammen
med tabeletterne. På den måde får du
en naturlig mæthedsfornemmelse, som
gør, at du kan tabe dig den at være sulten. Mange glemmer faktisk, at de er på
slankekur, når de bruger Fibramin. Men
efter et par måneder vil man kunne se og
måle resultatet – ofte uden at man har bemærket det.
Et studie foretaget med planten i Fibramin dokumenterer, at effekten af et ønsket vægttab stiger med helt op til 60%,
når man bruger Fibramin tabletterne.
Vil du også prøve?
Fibramin forhandles i Danmark af helsevirksomheden Wellvita på hjemmesiden
www.wellvita.dk. Du kan også ringe til
Wellvita på telefon 82 30 30 40.
Produktet koster 199,- for 1 måned.
Sådan virker det
Fibramin tabletterne indeholder et
helt specielt og naturligt fiberstof fra
planten konkjakrod.
Naturlig mæthed
Dette fiberstof kan i maven optage
det vand, du tager sammen med tabletterne.
På den måde fyldes maven med sunde fibre, så du får en naturlig mæthed
og derfor spiser mindre, uden at du
egentligt tænker over det og kan tabe
dig meget lettere.
Øger vægttabet op til 60%
Et studie foretaget med indholdsstoffet i Fibramin viser, at effekten af et
vægttab stiger med op til 60%, når du
bruger Fibramin.
Studiet foretaget på planten i Fibramin er så omfattende, at Fibramin
netop har fået godkendt indholdsstoffet af EU’s ekspertpanel for sin
slankende effekt.
Det er første gang nogensinde, at et
plantestof opnår en godkendelse for
sin slankende effekt.
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
4 | Etik
Denne side er redigeret af Michael Sørensen
genbrugsetik
Gør genbrugstøj mere skade end gavn i fattige lande?
Når vores aflagte tøj fra garderoben ender på et støvet marked i Afrika, spænder vi ben for udviklingen af en lokal tøjindustri. Det siger både forskere
og Røde Kors. Men alternativet er, at folk ikke får tøj på kroppen – eller tvinges til at købe dårligt tøj fra Kina
Af TobiAs sTern JohAnsen
[email protected]
26-årige Rie Ljungmann har
proppet tre sorte plasticsække med tøj. Ud ryger et par arvede støvler i kernelæder, en
vinterjakke og nogle sweatre,
som var flotte sidste vinter,
men ikke helt har kunnet følge med modens omskiftelighed.
Den unge studerende er lige flyttet fra et større værelse
til et værelse på 10 kvadratmeter i et kollektiv på Nørrebro i København. Pladsen er
trang, og tøjet skal fylde så
lidt som muligt. Derfor har
hun ryddet ud, og sækkene
skal i genbrugscontaineren.
Om det er Kirkens Korshær,
UFF eller Røde Kors, der får
glæde af dem, går hun ikke
op i. Hun tager den container,
der står rundt om hjørnet.
"Det er den nemmeste måde ikke at få dårlig samvittighed på. Der er ikke noget i vejen med det, ud over at jeg ikke gider gå i det længere, og
så kan det være, at en ude i
verden kan få glæde af det."
Rie Ljungmann er flyttet otte gange, og hver gang har
hun samlet det tøj, der ellers
er henvist til en fast plads nederst i skabet, og givet det til
en af organisationerne.
"Men jeg ved faktisk overhovedet ikke, hvad de gør
med det. Jeg har ikke reflekteret ret meget over, hvor det tøj
kommer hen," siger hun og
tilføjer efter en kort tænkepause:
"Det er generelt for mange
nødhjælpsorganisationer, at
de har en eller anden slagside. Måske ignorerer jeg bare
den slagside."
Rie Ljungmanns fornemmelse for slagsider er ikke
Tirs-tors 19.30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15
Bill. 33 25 50 75 og www.detnyteater.dk
Sæsonens største og festligste musical
TegnIng: PeTeR M. Jensen
PRAGTOPSÆTNING – EN OVERDÅDIG AFTEN
Jyllands-Posten
RASENDE SJOV OG ALDELES OVERVÆLDENDE
Ekstra Bladet
grebet ud af det blå.
En af slagsiderne ved de
massive mængder af indsamlet genbrugstøj kom frem forleden, da Kristeligt Dagblad
kunne fortælle, at Kirkens
Korshær årligt sender 450 ton
tøj, hvoraf meget er velholdt,
til forbrændingen. Fremover
vil korshæren samarbejde
med Dansk Balkan Mission,
som kører det overskydende
tøj til fattige i Rumænien og
Ukraine.
Andre humanitære organisationer, som indsamler genbrugstøj, eksporterer i forvejen mange hundrede ton tøj
til udviklingslande. Alene
Dansk Røde Kors indsamler
årligt 5500 ton tøj, hvoraf cirka 1100 ton – svarende til cirka 75 fyldte containere – sendes til fattige lande. Tallet bliver betydeligt større, hvis
man ser på, hvor meget Røde
Kors internationalt sender af
sted.
Men alle problemer er ikke
dermed løst. For det kan gøre
mere skade end gavn at eksportere tøj til udviklingslande, fortæller forskere.
"Gør man for eksempel,
som Tvind (UFF, red.) har
gjort, og sælger tøjet billigt
lokalt, ja, så kan man risikere
at undergrave den lokale tøj-
Læserarrangement
MEGET VELLYKKET OG HYLENDE MORSOM
Sjællandske
PJASKENDE GOD MUSICAL
Metroxpress
OVERDÅDIGT UDSTYRSSTYKKE
B.T.
Glasmuseet Ebeltoft
Særarrangement for Kristeligt
Dagblads læsere
DRØNFLOT UNDERHOLDNING
Berlingske
Kristeligt Dagblad inviterer i samarbejde med Glasmuseet Ebeltoft læserne til at opleve udstillingerne
”Studier i orden og kaos” og ”Venice. 3 Visions in
Glass”. Stine Bidstrup, som udstiller på ”Studier
i orden og kaos”, vil på en guidet tur fortælle om
arbejdet med værkerne og om mødet mellem mønsteret, rummet og synet. Vi oplever også, hvordan
fortid og nutid mødes i en række værker fra Venedig, når håndværksmæssig tradition, nedarvet
gennem generationer, forsynes med moderne
formsans og æstetik.
KORS HVOR ER DET FLOT
Børsen
Efter særarrangementet, som også inkluderer kaffe
og lagkage, vil der være mulighed for at udforske
museet på egen hånd.
Tid og sted:
Søndag den 26. februar kl. 13.30-15.30.
Glasmuseet Ebeltoft, Strandvejen 8, Ebeltoft.
Pris for entré, omvisning og kaffe- og kagebord
er 140 kroner, som betales på selve dagen.
Tilmelding sker til Kristeligt Dagblads abonnementsafdeling på telefon 33 48 05 05.
Tilmelding er nødvendig, da deltagerantallet er begrænset.
Se og hør mere på www.detnyteater.dk
Hovedsponsor
og tekstilindustri. Eller i hvert
fald bidrage til, at man forvrider det lokale marked, idet
små butikker og gadesælgere
mister salg og dermed indtægt,” siger Søren Jeppesen,
ph.d. ved CBS i København,
hvor han forsker i udvikling
af virksomheder i u-lande.
Det er vigtigt at skelne mellem, om tøjet dækker et akut
behov, eller om det blot sælges billigt til udviklingslande,
påpeger forskerne.
Går det til jordskælvsofre i
Tyrkiet, ekstreme kuldesituationer i Hviderusland eller til
flygtningelejre eller børnebyer i Afrika, hjælper det mennesker i en akut situation.
"Og så kan det være en winwin-situation,” siger Stig Jensen, centerleder og lektor ved
Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.
"Men det, vi ofte ser i Afrika, er, at organisationer sælger genbrugstøj på det globale genbrugsmarked, hvor det
sælges videre til de enkelte
lande. Genbrugstøj har en
tendens til at være uforholdsmæssigt billigt i forhold til,
hvor god kvaliteten er. Det
kan meget lokalt tøj ikke konkurrere med. Så det er farligt
at kyle en masse billigt tøj i
hovedet på dem i den tro, at
vi nødvendigvis hjælper
dem," siger Stig Jensen.
Den tendens bekræfter Leif
Madsen, missionær gennem
mange år i Nakuru, Kenya:
"Når vi går rundt i Nakuru,
ser vi brugt tøj overalt. Der er
hele gader, hvor de kun sælger genbrugstøj. Der er nogle
lokale fabrikker, som syr tæpper og skoleuniformer, men
ellers ser vi ikke meget tøj,
der er kenyansk produceret."
Røde Kors er blandt sværvægterne i Danmark, når det
gælder eksport af genbrugstøj
til fattige lande. Organisationen sender årligt 4500 ton
indsamlet tøj ud af landet.
Noget går direkte til nødhjælp. Men størstedelen bliver solgt til højestbydende på
det globale genbrugsmarked
for at rejse penge til nødhjælp. Via genbrugsmarkedet
sælges meget af tøjet som
pudseklude til vestlige lande,
mens cirka 1100 ton sælges
videre via mellemmænd til
fattige lande, især i Afrika.
Røde Kors følger tøjets rejse
for at sikre, at det ikke havner
på en eller anden kajplads i
Somalia, hvor de stærkeste
hiver det til sig. Men chefen
for kommercielle aktiviteter i
Dansk Røde Kors, Tina Donnerborg, erkender, at tøjeksporten er fuld af dilemmaer.
"Man kan godt være bekymret for, om man underminerer tekstilmarkedet i det
pågældende land. Det er en
vanskelig balance, som vi og
andre nødhjælpsorganisationer konstant diskuterer. Man
kan godt indvende, at vi er
med til at opretholde, at der
ikke udvikles et tekstilmarked," siger hun.
Men på den anden side:
Analyser fra blandt andre Oxfam, den ansete internationale sammenslutning af udviklingsorganisationer, viser, at
det lokale tøjmarked i Afrika
er så lille, at landene ikke
selv ville kunne klæde deres
egen befolkning på. Desuden
arbejder kineserne sig mange
steder ind på tøjmarkedet i et
omfang, så det ikke ville skabe grobund for et afrikansk
tekstilmarked, hvis Røde Kors
stoppede sin eksport, siger
Tina Donnerborg.
"Det, der vejer tungest, er,
at afrikaneren kan få tøj på
kroppen. Vurderingen i øjeblikket er også, at det er en
kæmpestor miljøbelastning
at starte tekstilproduktion,
særligt når det drejer sig om
bearbejdning af bomuld. Derfor må vi sige, at det er en god
ting at eksportere tøjet til
genbrug," siger hun.
Afrikaekspert Stig Jensen
medgiver, at billigt tøj fra Kina flere steder udgør en større
trussel end genbrugstøjet fra
Vesten.
I Zimbabwe er den lokale
industri totalt udkonkurreret
af kinesisk tøj, og Tanzania
og Zambia går samme vej.
Men så meget desto større er
behovet for at fremme en lokal industri frem for at presse
landene yderligere med billigt tøj fra Vesten, siger Stig
Jensen og tilføjer, at meget af
det kinesiske tøj i øvrigt er
noget ragelse.
"Vejen frem er at handle
med Afrika frem for at give
dem almisser," siger han.
Som dansker kan man støtte de danske firmaer, der in-
u g e n s e t i ks p ø r g s m å l
�
Skal man fortsat give sit
genbrugstøj til organisationer, som sender det til fattige
lande?
stem på etik.dk
vesterer i små industrier i
Afrika. Eller ganske enkelt
købe tøj fra Afrika på internettet. Stig Jensen peger også
på, at det afrikanske behov
for tøj til en vis grad er et
vestligt påhit.
"For mange afrikanske
børn er det slet ikke rart at
have tøj på – de løber gennem floden, og så er det vådt
og tungt. Så man skal passe
på med at sige, at de har behov for alt det tøj. Det er behov, vi til dels selv har skabt,"
siger han.
Vender man blikket mod
Danmark, er der desuden
masser af udækkede behov
blandt socialt udsatte, mener
ph.d. Søren Jeppesen.
”Man kunne være endnu
mere til stede på herberger og
i fixerum for narkomaner og
også uddele tøj til folk med
en meget lav indkomst. Nogle
ville nok råbe højt om, at det
er undergravende for konkurrencen. Men behovet er der –
selv om mange organisationer gør en stor indsats."
På sigt kunne man også beholde alt overskydende genbrugstøj herhjemme og genbruge råmaterialet på samme
måde, som vi genbruger flasker, pap og papir. Det siger
civilingeniør Nynne Nørup,
som har skrevet speciale om
genanvendelse af kasserede
tekstiler.
"Polyester kan for eksempel genanvendes 100 procent.
Der har bare ikke været meget fokus på det, hverken politisk eller fra industriens side, så vi mangler teknologien
til at skille blandede tekstiler
fra hinanden," siger hun.
Tilbage på Rie Ljungmanns
værelse i Nørrebro-kollektivet
er de tre plasticsække klar til
at blive smidt i genbrugscontaineren.
"Så slipper jeg i hvert fald
for dårlig samvittighed. Men
det er da vanskeligt at gennemskue, hvad der er den
bedste løsning. De, der har
ansvaret for tøjet, har styr på
det. Håber jeg."
ugens etikspørgsmål
Skal pædagoger på bosteder for handicappede
hjælpe med at formidle kontakt til en
prostitueret?
Resultatet af denne uges
afstemning på etik.dk.
I alt har 2416 brugere afgivet deres stemme.
Nej
39 %
Ja
53 %
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Kirke&Tro | 5
Denne side er redigeret af Claus Overlund
Eksperter bakker op om skolebibel
Bibelselskabets undervisningsmateriale blev i går kritiseret af religionshistorikere for at være missionerende og ufagligt.
Men flere eksperter mener godt, at man kan bruge Skolebibelen til undervisning i folkeskolen
Af John nIssen
[email protected]
Jens­André Herbener og Mi­
kael Rothstein kritiserede i
Kristeligt Dagblad i går Skole­
bibelen, som Bibelselskabet
sidste år udgav, og som bliver
anvendt til kristendomsun­
dervisningen i flere folkesko­
ler. De mener, den er "desig­
net til mission" og vil have
den fjernet fra folkeskolen, så
der kan komme "vandtætte
skotter mellem religiøs og
faglig undervisning".
Flere eksperter mener dog
ikke, at Skolebibelen er ueg­
net til brug i folkeskolen.
Tim Jensen, lektor i religi­
onsstudier på Syddansk Uni­
versitet, har det forbehold, at
WW Det er et stort
halløj for ingenting,
og kritikken er skudt
over målet.
anDers KlOstergaarD
petersen, prOFessOr veD
religiOnsviDensKab på
aarhus universitet
han ikke selv har læst Skole­
bibelen. Principielt mener
han dog, at materiale an­
vendt i folkeskolen skal være
transparent, så det er tyde­
ligt, om man benytter materi­
ale fra for eksempel Sciento­
logys forlag eller et forlag til­
knyttet folkekirken. Så kan
De søgende vil
have muligheder
for handling
læserne selv afgøre, hvorvidt
det har en betydning for den
tekst, de læser.
"Jeg vil mene, at man i de
yngste klasser i folkeskolen
næppe kan forlange, at ele­
verne selv kan udvise kilde­
kritik. Det må man satse på,
at læreren har styr på. Man
kan godt kritisere bogen, som
mine to udmærkede kolleger
gør, men man skal også hu­
ske, at der er et mellemled,
som er læreren."
Anders Klostergaard Peter­
sen, professor i religionsvi­
denskab på Aarhus Universi­
tet, har heller ikke læst Skole­
bibelen. Han medgiver, at
den autoriserede 1992­over­
sættelse af Bibelen, som er en
del af Skolebibelen, blev la­
vet med landets kirker for øje,
som Jens­André Herbener på­
peger i sin kritik. Men det be­
tyder ikke, at den dermed er
uegnet til kristendomsunder­
visningen i landets folkesko­
ler.
"Det kan ikke hidse mig op,
at man bruger den, overhove­
det ikke, for så kunne man
bare have lavet en alternativ
videnskabelig oversættelse,
og det har man jo ikke gjort.
Hvis man sammenligner
oversættelsen med udvalgte
dele af Bibelen, som Herbe­
ner har oversat videnskabe­
ligt, er der ikke den store for­
skel."
Derfor er kritikken ifølge
Anders Klostergaard Petersen
også for voldsom.
"Det er et stort halløj for in­
genting, og kritikken er skudt
over målet. Hvis man deri­
mod kunne påpege, at der var
foretaget den ene eller den
anden manipulation, var det
noget andet. Men det kan
man ikke. Der er ganske få
eksempler. Altså, vi taler om
folkeskolen, hvor det bare
handler om, at børnene får et
mere grundlæggende kend­
skab til teksterne. Det er at
skyde spurve med kanoner,
selvom jeg er enig i, at man i
skolen skal kigge på Bibelen
som en kulturel tekst, lige­
som alle andre oldtidstek­
ster."
Signe Elise Bro, formand
for Religionslærerforeningen
for Gymnasiet og HF, kender
til flere af Bibelselskabets ud­
givelser og vurderer dem som
troværdige.
"Det, jeg kender, er på et
højt niveau og sobert. Jeg sy­
nes ikke, at Bibelselskabet
normalt er missionsk eller
tendentiøst i sine udgivelser."
Hun har ikke et indgående
kendskab til bibelleksikonet
og bibelguiden, som findes i
Skolebibelen, men de to
bibeloversættelser i bogen
ser hun ingen problemer i.
"Så længe det bare handler
om Bibelen og ikke bibellek­
sikonet og bibelguiden, er det
i hvert fald uproblematisk at
bruge det i undervisningen i
folkeskolen. De to oversættel­
ser fra Bibelselskabet er fi­
ne.”
BiBelselskaBets oversættelse
3 Verdens skabelse (Første Mosebog) kap. 1
3 v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
3 v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet,
og Guds ånd svævede over vandene.
Note: Anden mulig oversættelse: og Guds storm jog hen over vandene.
alternativ oversættelse
3 Da Gud begyndte (1. Mosebog) kap. 1
3 1. Da Gud begyndte at skabe himlen og jorden –
3 2. verden var da kaotisk og øde, mørke var over Tehoms (*) flade,
og en stormvind fra Gud fejede hen over vandets overflade
Note: "Tehoms" (teho\m); "Tehom" er i den hebraiske bibel (formodentlig) en mytologisk betegnelse for det kosmiske kaoshav, der opfyldte
verden i "urtiden"...
KilDe: Det hebraisKe bibelOversættelsesprOjeKt (Det KOngelige
bibliOteK Og C.a. reitzels bOghanDel Og FOrlag)
OMVISNING FOR BØRN
kl. 13 hver dag i uge 7
KULTURKLIK.DK DIT KLIK TIL MUSEER OG OPLEVELSER
Få overblik over aktuelle udstillinger og arrangementer, og find inspiration til nye oplevelser i kulturens verden på ny webside
Åbent hver dag i vinterferien
(12. -17. feb) kl. 13-17
Den nye spiritualitet har forklaringer
og handlingsanvisninger. Hvad har
folkekirken?
CHRISTIANSBORG SLOT
Bredgade 62, 1260 Kbh. K
ons-fre 13-17 • søn 13-17
DE KONGELIGE REPRÆSENTATIONSLOKALER | RUINERNE
GOBELINERNE | DE KONGELIGE STALDE
www.museion.ku.dk
Åbent alle dage i uge 7 og 8ëFKULVWLDQVERUJVORWGN
♥♥♥♥♥♥
Regent
i 40 år
RIDDERVÆRKSTED
I UGE 7
VINTERFERIE &
EGYPTISK VÆRKSTED
Oplevelser i vinterferien
www.glyptoteket.dk
• Skattejagt
• Lav din bamse om til en mumie!
• Magiske amuletter
11.2 - 19.2 (lukket mandag)
Gratis Vinterjazz koncerter på Scenen
/ 11. og 12. februar
Fantasi og kreativitet i Børnenes Værksted
/ 11. – 19. februar
Gratis børneomvisninger
/ 13. – 18. februar
Børneudstillingen Liv og døden
Og meget mere… Få hele programmet på
www.smk.dk
Cykelartisteri i verdensklasse
JIMMY ENOCH
Cirkusmuseet
13-17. feb.
Kl. 11.00
Billetreservation:
[email protected]
www.cirkusmuseum.dk
$JSLVTNVTFFUt)PWFEQPSUFOt)WJEPWSFt
entre: børn kr. 10 & voksne kr. 35
vinterferie 2012
Set i den sammenhæng vir­
ker den folkekirkelige teologi
ofte noget abstrakt og hver­
dagsfjern, og det personlige
(12.-17. februar) kl. 13-17
BLIV FORBRYDERBARN 14. & 16. februar kl. 1100 - 1600
WW Sagt lidt firkantet tilbyder folkekirken set med den spirituelles briller måske
for meget tilfældighed og for lidt mening og mulighed for
udvikling.
Åbent i hver dag i vinterferien
hvem er tyven 13. & 15. & 17. februar kl 1100 & 1230 & 1400
I disse tiår vin­
der en ny spiri­
tualitet frem
blandt dan­
skerne. Den
dækker over
en række for­
skelligartede forestillinger og
praksisser, men er grundlæg­
gende kendetegnet ved øn­
sket om at søge dybere ind i
tilværelsens mysterier og øn­
sket om at forbinde hverda­
gen med et andet og større
livsperspektiv. Den spirituelle
søgen går altid gennem den
enkelte og er tæt forbundet
med udvikling.
Det er en grundtanke i
mange af de bøger, der i disse
år bliver solgt i bestseller­
antal, at personlige kriser og
livshændelser skal ses som
udviklingspotentialer og ofte
også, at der i enhver hændel­
se ligger en form for højere
mening gemt. Det er så op til
det enkelte menneske at ran­
sage sig selv for at få indsigt i
denne mening: Hvad er den­
ne sygdom et tegn på? Hvor
skal denne krise bringe mig
hen i min personlige og ånde­
lige udvikling?
Den spirituelle strømning
viser sig ifølge flere iagttagere
både som en ny åbenhed over
for kristendommen som kilde
til mening og større livssam­
menhæng og i mindre grad
over for folkekirken. Men den
viser sig også som en ny og
stor udfordring for kirken.
Selvhjælpsbøger og psyko­
logisk­spirituel litteratur er
fulde af handlingsanvisnin­
ger og forklaringer på, hvor­
for ting går, som de går. De
tilbyder teknikker til at træn­
ge ind bag ved sindets og
kroppens mysterier og tek­
nikker til at handle sig ud af
kriser, sygdom og daglig
modgang. De anviser meget
ofte personlig forbedring
gennem personlig vækst.
MEDICINSK
MUSEION
FÆLLEDVEJ 20, 2200 KØBENHAVN N
[email protected]
BESØG
Tlf. 35 36 88 88 - www.politimuseum.dk
Af Iben KrogsdAl
menings­ og vækstperspek­
tiv, som er så vigtigt for man­
ge i dag, kan være svært at få
øje på. Sagt lidt firkantet til­
byder folkekirken set med
den spirituelles briller måske
for meget tilfældighed og for
lidt mening og mulighed for
udvikling.
Det er langtfra alle præster,
der i dag vil mene, at der er
en gudgiven mening (et ud­
viklingsperspektiv) med tra­
giske hændelser i et menne­
skeliv. Og det er kun få folke­
kirkepræster, der vil mene, at
en eventuel mening er til­
gængelig for mennesker. Den
mest udbredte folkekirkelige
holdning er snarere, at Gud
er hos mennesker i krisen og
tragedien, men at han ikke
sender den, for at mennesker
skal blive klogere på sig selv
eller komme videre i deres
spirituelle udvikling.
Nogle kirker står uden tvivl
stærkere rustet end andre til
at imødekomme spiritualite­
tens efterspørgsel på konkret
og personlig mening. Hvor
den folkekirkelige teologi er
yderst forsigtig med at lægge
gudgiven mening ned over
hverdagslivet, er især den ka­
rismatiske kristendom ander­
ledes optaget af at bygge bro
mellem hverdagslivets hæn­
delser og en guddommelig
vilje.
De seneste års vækst i ka­
rismatiske valgmenigheder
vidner muligvis om, at denne
evne til at forbinde det kon­
krete med det bagvedliggen­
de tiltaler stadig flere, ikke
mindst blandt de yngre.
Fra folkekirkeligt hold har
man taget en række nye tiltag
for at komme den spirituelle
søgen i møde. Ansættelsen af
funktionspræster, der skal
varetage åndelig vejledning
og arbejde med pilgrimsguds­
tjenester, rejser og retræter,
er et kendt eksempel. Denne
form for nytænkning vidner
om, at der er gode kræfter i
gang med ikke bare at imøde­
komme det, der kommer ude­
fra, men også med at gentæn­
ke og bevæge kristendom­
men så at sige inde fra folke­
kirken selv. Hvis de nye prak­
sisser vinder indpas, vil de gi­
vetvis komme til at bevæge
teologien i nye retninger.
Det bliver en stor udfor­
dring for folkekirken i de næ­
ste år at forholde sig til den
stigende efterspørgsel på per­
sonlige udviklingsperspekti­
ver i en kristen sammen­
hæng. Spørgsmålet er imid­
lertid, hvordan folkekirken
kan eller vil bringe den enkel­
tes erfaringsverden og udvik­
ling mere i centrum uden
samtidig at give køb på den
grundtanke, at livets veje ik­
ke altid lader sig forklare,
heller ikke ud fra et person­
ligt vækstperspektiv.
BREDGADE 62
www. museion.ku.dk
Politimuseet
kirkeanalyse
MEDICINSK MUSEION
Aktiv
vinterferie
i uge 7
Dansk Jagt- og
Skovbrugsmuseum
Hørsholm
Den 12. - 19. 2.
www.jagtskov.dk
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
6| Udland
Denne side er redigeret af Mie Petersen
national Prayer
BreakFast
2 Der er noget tankevækkende
ved at overvære nogle af verdens mægtigste mænd bøje
hovederne og folde hænderne.
Det var tredje gang, at præsiden Barack Obama talte ved
National Prayer Breakfast.
– Foto: Scanpix.
33Begivenheden3finder3sted3
hvert3år3i3begyndelsen3af3februar3
i3den3amerikanske3hovedstad,3
Washington,3D.C.3Begivenheden,3
der3direkte3oversat3betyder3"den3
nationale3bønsmorgenmad",3
fandt3sted3første3gang3for3603år3
siden.3Præsident3Dwight3D.3
Eisenhower3stiftede3National3
Prayer3Breakfast,3og3i3dag3står3en3
gruppe3af3Kongressens3medlemmer3som3værter.3Den3siddende3
præsident3er3altid3en3af3to3hovedtalere.3Mere3end330003deltager3
fra3USA3og3udlandet.3Formålet3er3
at3fokusere3på3"bønnens3magt"3
og3det3"moralske3og3åndelige3element3i3livet",3så3alle3deltagere3kan3
blive3mindet3om,3"at3det,3der3forener3os,3er3større3end3det,3der3
adskiller3os",3som3arrangørerne3
formulerer3det.3
Til morgenbøn med Obama
En gang om året mødes amerikanske politikere til fælles bøn med ledere fra USA og udlandet.
Den amerikanske præsident deltager og taler om sin tro. Chefredaktør Erik Bjerager var med, da Kongressen
i sidste uge inviterede til National Prayer Breakfast
Erik BjEragEr skrivEr
fra Washington, D.C.
[email protected]
Det er så langt
fra en dansk
og europæisk
virkelighed,
som tænkes
kan. Godt
3000 amerikanske toppolitikere på tværs af de politiske
skel, ledere og repræsentanter fra erhvervs- og kulturlivet
og nogle hundrede deltagere
fra udlandet sætter hinanden
stævne for at bede sammen. I
Danmark ville det være utænkeligt. I USA er det næsten
utænkeligt, at det ikke skulle
finde sted. Den årlige National Prayer Breakfast har i 60
år været omdrejningspunktet
for en del af diskussionen om
forholdet mellem religion og
politik i USA. En invitation til
denne begivenhed er en lynlektie i troens afgørende betydning for amerikanerne og
for det politiske liv i landet.
Balsalen på Washington
Hilton, der er et af den amerikanske hovedstads største
hoteller, kan huse de mange
mennesker ved store runde
borde, og det gør den hvert år
i begyndelsen af februar, når
en gruppe kongresmedlemmer inviterer til morgenmad
og bøn. Et fænomen, der har
til formål at sætte fokus på
troens og bønnens betydning
i særligt det politiske arbejde.
I alle årene har den siddende
præsident været den ene af to
hovedtalere, mens den anden
tale har været holdt af så forskellige personer som Mother
Teresa, rocksangeren Bono
fra U2, den nu afdøde premierminister i Pakistan Benazir
Bhutto og den nu tidligere
britiske premierminister Tony
Blair. Et fælles tema for alle
taler gennem årene har været
troens og bønnens betydning
for samfundslivet.
På denne regnvejrsvåde
torsdag i februar i Washington, D.C., hvor den amerikanske valgkamp udkæmpes stadig hårdere i medierne,
strømmer politikere fra begge
fløje og gæster fra alle stater
og 130 lande så igennem sikkerhedskontrollen på Hilton
til denne særprægede og
overvældende begivenhed i
amerikansk politik. Den er en
indføring i amerikanernes
meget stærke forankring i troen på Gud og i deres ubesværede – og for en dansker noget overvældende – evne til
at tale frit om den.
Gaderne omkring hotellet
har af sikkerhedsgrunde været afspærret siden klokken
fem om morgenen. Netop her
på Hilton blev Ronald Reagan
skudt i 1981, men overlevede,
og historien går, at Reagan,
der var republikaner og kendt
for sin humor, på operationsbordet kiggede på lægerne,
der stod klar med knivene, og
sagde: "Jeg håber virkelig, at I
alle er republikanere." Lægerne skulle havde svaret: "I
dag er vi alle republikanere,
hr. præsident." Og det er netop den fordragelighedens
ånd, som mødets arrangører i
dag håber vil sprede sig
blandt deltagerne.
Nu sidder vi så ved bordene, her inden klokken 7.15, da
det i højtalerne annonceres:
”Mine damer og herrer: Byd
velkommen til USA’s præsident, Barack Obama.” Så
spilles der en fanfare af et militærorkester, mens Obama
og førstedamen Michelle træder ind på podiet. Alle har
rejst sig, og der klappes længe, mens de begge hilser på
rækken af talere.
national Prayer Breakfast har
været holdt hvert år siden
1953 i den amerikanske hovedstad. Præsident Dwight D.
Eisenhower citeres for at have
sagt, at Det Hvide Hus er det
mest ensomme sted i verden,
og derfor stod han selv bag
den første sammenkomst.
Målet for dette særlige morgenmåltid er for en stund at
glemme alle forskelle og alt,
hvad der skiller, og i stedet
fokusere på det "moralske og
åndelige element i livet", som
det hedder i de officielle invitationspapirer.
Der holdes ugentlige andagter i både Senatet og Repræsentanternes Hus, ligesom fænomenet med bøn og
morgenmad for erhvervsfolk
og politiske ledere har bredt
sig til mange andre lande.
Men dette er alle Breakfast
WW Politikere3og3er-
hvervsfolk3med3en3anden3religiøs3baggrund3
end3den3kristne3kan3
forstå3Jesu3budskab3
om,3at3vi3skal3gøre3
mod3andre,3som3vi3
ønsker,3at3de3vil3gøre3
mod3os.3
Barack OBaMa, PræsiDent
Prayers moder. De to senatorer, republikaneren Jeff Sessions fra Alabama og demokraten Mark Pryor fra Arkansas,
er i år ledere af arrangementet. Det er en fællespolitisk
begivenhed, og de står begge
som afsendere på det formelle brev, der inviterer til morgenbønnen. Fra talerstolen
skiftes de til at tale og siger
samstemmende, at religion
kan adskille og splitte, men
også være kilde til meget
godt, og det er det sidste, vi er
samlet om. Jesus så altid de
mennesker, der var udenfor –
spedalske, fattige, prostituerede – og han bragte dem indenfor. Det samme skal alle
politikere og andre gøre, siger
de. Deres budskab er, at ikke
mindst i det politiske liv er
der meget, der adskiller, men
én ting kan alle forenes om:
at følge Jesus. Det er en sætning, der går igen denne morgen. Dette handler ikke i snæver forstand om kristendom
og kristne dogmer, men om at
følge Jesus, manden fra Naza-
ret. Politikere og erhvervsfolk
med en anden religiøs baggrund end den kristne kan
forstå Jesu budskab om, at vi
skal gøre mod andre, som vi
ønsker, at de vil gøre mod os.
Og så anmoder de to senatorer alle i salen om at bøje hovederne, mens de beder til
"universets Gud" om visdom
og indsigt og slutter af med
en særlig bøn om, at "Guds
ånd må vejlede os alle".
Efter bønnen bliver der
klappet. Nancy Pelosi, demokrat og prominent medlem af
Repræsentanternes Hus, læser nu fra Kongebøgerne i Det
Gamle Testamente om kong
Salomon – en politisk leder –
som Gud gav både stor forstand og visdom, og hun slutter af med en kort bøn, hvor
hun beder om ikke bare visdom, men også ydmyghed og
om, at alle politikere og tilstedeværende må handle efter
Guds vilje.
En 11-årig pige, der er et af
USA’s store sangtalenter, synger derefter den første af to
meditationer over bibeltekster. Hendes stemme er overvældende voksen og kraftig
og harmonerer ikke med hendes kejtede og generte fremtoning.
Det hele transmitteres på
store skærme i lokalet, så alle
er tæt på og får del i den følelsesmæssige oplevelse, som
dette også er udtænkt til at
være. Da pigen er færdig med
at synge, siger den ene senator, at hvis hun sang i Senatet
sådan hver dag, ville englene
være blandt politikerne og
garanteret hjælpe dem til at
enes. Så klapper alle begejstret igen.
Det er ikke præster eller teologer, der leder dette arrangement, men udelukkende
politikere. Og nu får to medlemmer af Kongressens andet
kammer, Repræsentanternes
Hus, ordet. Den ene, Paul
Broun, republikaner fra Georgia, beretter om sin egen omvendelse til Jesus for 25 år siden, der fandt sted på et hotelværelse, hvor han læste i
en bibel fra Gideonitterne.
Han slår et slag for arbejdet
med at fordele bibler på hoteller verden over, mens folk
klapper. Mike McIntyre, demokrat fra North Carolina,
beder derefter om forsamlingens hjælp til at bygge en
mur af bøn, som han udtrykker det, rundt om den amerikanske hovedstad. Også efter
denne bøn klappes der.
Så får oberst Kelly Martin
ordet. Hun er en højtrangeret
kvinde i det amerikanske flyvevåben, og hun er sat til at
bede en bøn for nationens ledere og slutter af med et "God
bless America" – Gud velsigne USA. Endnu en senator,
Tom Coburn, læser et stykke
fra Bibelen, denne gang om
det dobbelte kærlighedsbud.
Så beder en anden senator fra
Hawaii, Daniel Akaka, for
verdens ledere. "Giv dem din
visdom til at lede i disse vanskelige tider," slutter han til
store klapsalver.
Inden Barack Obama skal
tale til National Prayer Breakfast får den anden hovedtaler
ordet. Eric Metaxas er en
kendt forfatter og kulturkommentator. Han er født af
immigranter, en tysk mor og
en græsk far, er opvokset som
græsk-ortodoks kristen og
holder en blændende tale om
sin egen lange trosvandring
fra tvivl til omvendelse den
dag, hvor han bad Gud om at
vise sig for ham og fik bønnen besvaret i en drøm. Han
har ikke tid til at fortælle om
drømmen, men henviser til
sin hjemmeside på internettet.
"Bøn er sand tro på Gud,"
siger han så. "Bøn kommer
fra hjertet. Vi kan ikke tvinge
Gud med vore mange ord, og
sand tro er ikke religiøsitet,
men overgivelse til Jesus."
Eric Metaxas henviser til de
to mennesker, som han har
skrevet omfattende biografier
om. William Wilberforce, engelsk politiker, der levede fra
1759 til 1833. Efter en personlig omvendelse til kristendommen blev han drivkraften
bag det forbud mod slavehandel i det britiske imperium, der blev vedtaget i 1833.
Og Dietrich Bonhoeffer, den
tyske teolog, der endte med
at blive hængt få uger før naziregimets fald for sin medvirken i et komplot mod Hitler.
For begge gjaldt, at de på
forskellig måde forstod, at vi
som mennesker frelses af troen alene, men ikke af en tro,
der er alene. Vi frelses af nåde, ikke af handlinger, men
hvis vi til fulde forstår evangeliet og tror på det, vil det
også forandre måden, vi lever
på.
Metaxas siger, at ingen kan
bestå trostesten, men takker
Gud for den forunderlige nåde. Og netop den nåde, Amazing Grace, var titlen på hans
bog om Wilberforce, og Metaxas får nu de 3000 forsamlede, præsidenten og alle andre
på podiet til at rejse sig og
synge første vers af salmen.
Der er en lettelse over forsamlingen. Metaxas har været meget morsom, i sin tale
udfordret præsidenten – og
givet ham sine bøger – og han
har lagt stor afstand til den
kritik, der har været af arrangementet og folkene bag det i
amerikanske medier. For det
er ikke senatorerne, der står
ved døren og tager imod de
3000 gæster, eller har sørget
for planlægningen af de flere
dages arrangementer, der fører frem til selve morgenmadsbønnen.
Det er en konservativ gruppe af kristne, der mere udgør
et netværk end en organisation. The Fellowship Foundation, som også kaldes for Familien, betegnes af kritikere
som en kristen inderkreds,
hvor religion, politik, penge
og magt forenes. Bogen "The
Family – The Secret Fundamentalism at the Heart of
American Power” (Familien –
den hemmelige fundamentalisme i hjertet af amerikansk
magt) af Jeff Sharlet, der udkom for fire år siden, beskriver det hemmelighedsfulde
og tilbagetrukne arbejde, der
udføres for at fremme en konservativ kristen dagsorden.
Men som Eric Metaxas sagde i
sin tale, er anklagen nok noget overdrevet, for han anser
ikke Barack Obama for at være købt eller dirigeret af denne kreds af stærkt kristne
amerikanere.
Og så, ladies and gentlemen: The President of the
United States. Alle rejser sig
og klapper.
"Det er så godt at være sammen med så mange venner
forenet i bøn," siger Barack
Obama. "Jeg vil indlede med
at prise og ære Gud for at
bringe os sammen i dag. Michelle og jeg føler os virkelig
velsignet over at være her.
Det er let at miste sig selv i al
hverdagens travlhed, og dette
er en mulighed for at træde et
skridt tilbage og være sammen med brødre og søstre og
i fællesskab søge ind foran
Guds ansigt. Disse øjeblikke,
hvor vi kan bede sammen, er
med til at sænke vores tempo,
og uanset hvor vigtige og
magtfulde vi måtte være, er
det med til at gøre os ydmyge
at bede."
Med en sådan indledning er
det svært at forstå, at Obama
skulle være en af de mest sekulære præsidenter i USA's
historie, som han ofte beskrives. En stor andel af amerikanere mener, at han ikke er
kristen, og han kritiseres for
ikke at gå nok i kirke. Og så
har ikke mindst den katolske
kirke i USA et horn i siden på
præsidenten, der netop har
gennemført en lovgivning,
der gør det pligtigt for alle katolske institutioner i USA at
betale for prævention til de
ansatte som led i en sundhedsplan.
Præsidentens indledende
trosbekendelse ville for selv
en meget kristen politiker i
Europa være utænkelig at
fremføre offentligt. De to verdensdeles forskellige opfattelse af religion og dens plads
i det politiske rum har historiske rødder og kan delvis forklares ved udviklingen i forholdet mellem stat og kirke
på de to kontinenter. Begge
steder tales der om, at kirke
og stat er adskilt. Men i Europa er det – inspireret af Den
Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet – sket ved,
at politikerne så kirken som
en trussel og ønskede at beskytte staten mod kirken. I
USA, der blev grundlagt af
europæiske immigranter på
flugt fra religionsforfølgelse i
Europa, skete det modsatte.
Her anså man staten for at
være truslen, og her blev det
kirken, der blev beskyttet
mod staten. Det er ikke den
eneste forklaring på, at amerikanerne er så meget mere
religiøse end europæerne.
Men det er en af forklaringerne på, at kirken i Europa
langsomt skrumper ind,
mens den vokser i USA, og
det er også en vigtig forklaring på, at tro i stigende grad
er blevet et privat anliggende
for europæere, men et offentligt anliggende for amerikanere.
Obama fortsætter:
”Når jeg vågner hver morgen, beder jeg og læser i Bibelen. Men Bibelen er ikke kun
ord. Den inspirerer os til
handling. Vi kan ikke efterlade vore værdier udenfor, når
vi arbejder og træffer politiske beslutninger. Vi er fælles
om dette samfund, og af dem,
der har fået meget, kræves
der meget. Det er en af kernerne i kristendommen, men
også i islam og jødedom og
andre religioner. Vi er vor
broders vogter og opretholder. C.S. Lewis skrev engang,
at kristendommen ikke har
noget detaljeret politisk program. Vi kan og må ikke kalde vore politiske beslutninger
for bibelske.
Fortsætter næste side
WW Vi3frelses3af3
nåde,3ikke3af3hand-3
linger,3men3hvis3vi3til3
fulde3forstår3evange-3
liet3og3tror3på3det,33
vil3det3også3forandre3
måden,3vi3lever3på.3
Barack OBaMa, PræsiDent
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Udland| 7
Denne side er redigeret af Mie Petersen
Kongressens ørn
33Invitationen3til3at3deltage3i3National3
Prayer3Breakfast3er3en3fornem3tryksag3i3blåt3
med3det3amerikanske3segl3i3guldtryk.33
"E3pluribus3unum",3hedder3det3i3seglet,33
hvilket3betyder3"Ud3af3mange3én".33
Seglet3og3mottoet3er3fra31782.
Det er Gud, der er ufejlbarlig,
ikke os, hvilket Michelle ofte
minder mig om," siger Obama med selvironi. "Men vi
må erkende, at troen giver os
værdier, der inspirerer os til
at gøre bestemte ting. Og sådan opfatter jeg mit eget politiske liv. I bønnen bliver jeg
mindet om, at tro og værdier
spiller en stor rolle for, hvordan vi motiveres til at løse
nogle af samfundets mest påtrængende problemer, og vi
får åbnet vore hjerter og sind
for andre menneskers behov."
Dette er Obamas tredje og
sidste tale ved National Prayer Breakfast inden præsidentvalget til november.
Sammenlignet med hans taler fra de foregående år vidner denne om en skarpere
politisk kant. Det kristne højre i USA har næsten formået
at få gjort Gud til republikaner, og Obama kæmper nu
for at konvertere Gud tilbage
til demokraternes rækker. I
disse dage diskuteres i amerikansk presse republikanernes syn på landets voksende
fattigdom, og Obama benytter lejligheden til at opsummere sin tro, der er centreret
om det bibelske kald, som
han formulerer det, til at
hjælpe de svage.
”At behandle andre, som
man selv ønsker at blive behandlet. At forvente mere af
dem, der har fået meget. At
leve efter princippet om at
være sin broders vogter. At
hjælpe de svage. Det er gamle værdier. De findes i mange
trosretninger, de har været
styrende for dette land, og de
har været bestemmende for
min tro,” siger han.
Talen slutter efter 20 minutter med, at Obama siger,
at han ved, at Gud vil lede os.
Det har han altid gjort, og det
vil han gøre i fremtiden. Og
så beder han om velsignelse
over forsamlingen.
Salen klapper, men det er
ikke Obamas kernevælgere,
der findes her. Den heftige
kristne retorik og de bestandige påmindelser om, at vi
alle skal huske at følge Jesus,
hører primært til i den konservative og evangelikale del
af befolkningen, hvor den
personlige omvendelse vægtes særligt højt. Men de godt
3000 forsamlede er alligevel
en blandet skare. Der er politikere her fra en lang række
lande, en del nordmænd og
en enkelt svensker, politikere
fra Balkan, som formentlig er
inviteret, fordi arrangørerne
ofte fremhæver, at følger man
Jesu eksempel, fører det til
forsoning. Der er politisk engagerede mennesker, og en
mængde erhvervsfolk, og i en
pause kan man møde etiopieren Tamrat Layne, tidligere
kommunistisk oprørsleder,
premierminister i Etiopien i
fem år og derefter 12 år i
fængsel. Her blev han omvendt til kristendommen eller, som han siger, til at følge
Jesus. Han bor i dag i USA og
fortæller, at han nu venter
på, at Jesus skal vise ham,
hvad han skal med sit liv. Og
nu er han så her til Prayer
Breakfast for at netværke og
være sammen med ligesindede til dette særprægede arrangement, som nogle med
et skævt smil har beskrevet
som mødestedet for den internationale kristne "mafia".
National Prayer Breakfast
er ikke bare morgenmad med
bøn, men en række møder
hen over tre dage, hvor der er
rigeligt med tid til at tale
sammen og udveksle visitkort. Morgenmaden med
præsidenten er kulminationen på det hele. Aftenen før
har der været holdt en særlig
mediemiddag, hvor alle deltagere med berøring til det,
der her hedder medie- og underholdningsverdenen, har
været inviteret.
Vært for aftenen er en morsom og hurtigttalende mandlig konservativ klummeskri-
bent. Først taler en kvindelig
skuespiller, der har tjent så
mange penge, at hun og hendes mand nu vil bruge dem
på velgørenhed. Dernæst følger en kendt musicalstjerne,
som synger og fortæller om
sin tro på Jesus. Efter ham
kommer en kvindelig komiker og forfatter, der gør det
samme. Så en chefredaktør,
der fortæller om den morgen
for 20 år siden, hvor han vågnede og blev konfronteret
med sin egen syndighed og
måtte se sig selv i øjnene som
alkoholiker og da valgte at
følge Jesus. Aftenen sluttes af
med en sort, kvindelig tvvært, der fortæller om, hvordan hendes succes i livet både privat, økonomisk og professionelt hænger uløseligt
sammen med, at hun har
fulgt Jesus.
Kommer man fra et mere
tempereret kirkeklima under
skandinaviske himmelstrøg,
kan en sådan aften mildt sagt
virke overvældende.
Men det hele fører frem til
morgenmaden, hvor Obama
nu har afsluttet sin tale. Så er
der kun tilbage at runde af
for de to værter, senatorerne,
som beder om fordragelighed
og Guds hjælp, inden den
amerikanske fodboldstjerne
Robert Griffin til stor applaus
konstaterer, at det er den
længste morgenmad, han nogensinde har deltaget i, inden han beder afslutningsbønnen. Også han er kristen
og blandt andet kendt for at
falde på knæ på banen for at
takke Gud oven på sine scoringer.
Noget stakåndet efter al
den bøn og efterfølgende
klapsalver er det svært ikke
at tænke på, om forsamlingen nu også har fulgt Jesus.
Hele iscenesættelsen til morgenmadsbønnen er vel det
modsatte af, hvad Jesus opfordrede til. Nemlig ikke at
bede højt som farisæerne,
men gå ind i lønkammeret og
bede i stilhed. En forståelse
af, at alt er af nåde, og at kristendom er forkyndelsen af
Ordet, trænges her i baggrunden af en heftig bekendelsesretorik og en tro på, at det hele drejer sig om at handle ligesom Jesus. Alligevel er der
noget tankevækkende ved at
overvære nogle af verdens
mægtigste mænd bøje hovederne og folde hænderne. En
ting synes sikker: Uanset
hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg til efteråret, så vil den amerikanske magtelite mødes til National Prayer Breakfast igen
om et år og lytte til deres
præsident og bede sammen.
Gud er
med
i valgkampen
Uddrag af tidligere præsidenters taler
ved National Prayer Breakfast:
Uddrag af forhenværende præsident dwight d. Eisenhowers udtalelser:
WW Et3frit3styre3kan3ikke3forklares3på3nogen3anden3måde3end3religi-
øst.3USA’s3grundlæggere3måtte3henvise3til3Skaberen3for3at3få3deres3revolutionære3oplevelse3til3at3give3mening;3det3var,3fordi3'alle3mennesker3
af3deres3Skaber3har3fået3visse3umistelige3rettigheder',3at3mennesket3
turde3være3frit.3De3skrev3deres3religiøse3overbevisning3ind3i3vores3forfatningsdokumenter,3prægede3deres3gudstro3på3vore3mønter3og3sedler3
og3lod3dristigt3vore3institutioner3hvile3på3den3...3Hvor3placerede3de3da3
religionsfriheden?3Først,3som3en3hjørnesten.3Det3var3ikke3tilfældigt3...3
Uden3en3moralsk3og3åndelig3opvågnen3er3alt3håb3ude3for3os.
Erik BjEragEr skrivEr
fra Washington, d.c.
[email protected]
0 Præsident Dwight David Eisenhower, der var USA's
præsident fra 1953 til 1961, var den første præsident,
der talte ved National Prayer Breakfast. – Arkivfoto.
Uddrag af forhenværende præsident john f. kennedys udtalelser:
WW Alle3præsidenter3har3ladet3sig3betrygge3og3fattet3mod,3når3de3
har3fået3at3vide,3sådan3som3vi3i3dag3får3det3at3vide,3at3Herren3vil3være3
med3dig.3Han3vil3ikke3slippe3og3ikke3forlade3dig.3Nær3ikke3rædsel,3og3
lad3dig3ikke3skræmme3...3Vi3må3erkende,3at3menneskeligt3samarbejde3
ikke3er3nok;3at3i3tider3som3disse3må3vi3kigge3hinsides3os3selv,3hvis3vi3
skal3søge3det3højeste3mod3og3uendelig3visdom3...3Lad3os3drage3ud3og3
lede3dette3land,3som3vi3elsker,3og3tilslutte3os3general3George3
Washingtons3bøn3fra317833om,3at3'Gud3må3omfatte3dig3med3sit3hellige3
værn3og3indgyde3borgernes3hjerter3kærlighed3og3ømhed3til3hverandre'3
og3endelig:3'at3Han3i3sin3nåde3vil3stemme3os3til3at3yde3retfærdighed3og3
elske3barmhjertighed…'.
0 John F. Kennedy, der var præsident fra 1961 til 1963,
talte ved National Prayer Breakfast i 1961. – Foto:
Scanpix.
Uddrag af forhenværende præsident jimmy carters udtalelser:
WW For3mig3er3Gud3virkelig.3For3mig3er3forholdet3til3Gud3noget3me-
get3personligt.3Gud3er3altid3til3stede3i3mit3liv.3Han3vejleder3mig,3når3jeg3
opsøger3ham,3og3med3Jesu3Kristi3liv3giver3han3mig3et3fuldendt3forbillede,3som3jeg3bør3efterligne3i3mit3møde3med3andre3mennesker3...3Hvis3vi3
ved,3at3vi3som3individer3kan3få3Guds3tilgivelse,3tror3jeg,3at3det3bliver3
meget3nemmere3for3os3som3nation3at3sige:3'Gud3se3i3nåde3til3os3syndere'3...3Vækst3i3et3menneskes3tilværelse,3nationens3vækst,3åndelig3vækst,3
det3afhænger3alt3sammen3af3vores3forhold3til3Gud.3Grundlaget3for3den3
vækst3er,3at3man3forstår3Guds3hensigt3og3deler3sit3vanskelige3ansvar3
med3Gud3gennem3bøn.
0 Jimmy Carter var amerikansk præsident fra 1977 til
1981, og han talte ved flere lejligheder ved National
Prayer Breakfast. – Foto: Scanpix.
Uddrag af forhenværende præsident ronald reagans udtalelser:
WW Vi3har3alle3en3sjæl,3og3vi3har3alle3de3samme3problemer.3Jeg3er3
mere3end3nogensinde3før3overbevist3om,3at3mennesket3kun3finder3friheden3ved3at3binde3sig3til3Gud3og3forpligte3sig3over3for3sine3medmennesker3...3Vi3vil3aldrig3kunne3finde3alle3svar,3løse3alle3problemer3eller3læge3alle3sår,3men3vi3kan3gøre3meget,3hvis3vi3sammen3går3ad3den3sti,3som3
vi3ved3giver3et3ægte3håb3...3Jeg3er3så3taknemmelig3over,3at3der3altid3vil3
være3én3dag3om3året,3hvor3folk3i3hele3vores3land3kan3sætte3sig3ned3
som3naboer3og3venner3og3minde3hinanden3om,3hvad3der3er3vores3
egentlige3opgave.3Den3opgave3står3skrevet3i3Det3Gamle3og3Det3Nye3
Testamente.
0 Ronald Reagan, der var præsident fra 1981 til 1989,
talte blandt andet ved National Prayer Breakfast kort
efter sin tiltrædelse i 1981. – Foto: Scanpix.
Uddrag af forhenværende præsident Bill clintons udtalelser:
WW Den3Hellige3Bog3fortæller3os,3at3vi3har3brug3for3troen3som3kilde3
WW Det3er3let3at3
miste3sig3selv3i3al3
hverdagens3travlhed,3
og3dette3er3en3mulighed3for3at3træde3et3
skridt3tilbage3og3være3
sammen3med3brødre3
og3søstre3og3i3fællesskab3søge3ind3foran3
Guds3ansigt.3"
Barack OBaMa,
USa'S PræSiDent
til3styrke,3forvisningen3om3det,3vi3håber3på,3og3overbevisningen3om3
det,3vi3ikke3kan3se3...3Troen3lærer3os,3at3vi3alle3kan3blive3frelst,3og3derfor,3
at3fremskridt3kan3lade3sig3gøre.3Ikke3perfektion,3men3fremskridt3...3Jesu3
Kristi3levende3eksempel3har3altid3rørt3mig3dybt.3Alle3de3religiøse3overhoveder3på3hans3tid3var3mistroiske3over3for3ham3og3forsøgte3uophørligt3at3fange3ham3i3en3fælde,3fordi3han3følte3sig3så3godt3tilpas3blandt3
de3lidende,3de3sultende,3de3ensomme3og3ja,3synderne3...3I3løbet3af3århundrederne3er3det3blevet3tydeligt,3at3der3sker3storslåede3ting,3når3
nogle3få3mennesker,3der3elsker3Gud3og3mennesker,3bindes3sammen3af3
en3fælles3forpligtelse3og3stor3kærlighed3til3hinanden.3Når3sådan3et3forhold3opstår,3bliver3almindelige3mennesker3noget3særligt.
0 Bill Clinton, USA’s præsident i perioden 1993-2001,
har også været hovedtaler ved National Prayer
Breakfast. – Foto: Scanpix.
Siden USA's første præsident,
George Washington, i 1783
skrev en bøn for sit eget land,
har de skiftende præsidenters tro været et offentligt anliggende for amerikanske
vælgere. Ikke alle præsidenter har haft samme kristne tro
– Thomas Jefferson blev kritiseret for sin manglende tro
på treenigheden – men fælles
for alle præsidenter frem til i
dag har været, at de formentlig ikke kunne være blevet
valgt, hvis de ikke havde været kristne og troede på Gud.
Religion spiller også en afgørende rolle i den valgkamp, der til november vil afgøre, om Barack Obama skal
sidde i endnu en periode. Det
republikanske opgør mellem
mormonen Mitt Romney, den
næsten nyomvendte katolik
Newt Gingrich og den stærkt
konservative katolik Rick
Santorum er også et opgør
om religion.
Mitt Romneys seneste dårlige resultater ved de republikanske valgopgør skyldes i
høj grad de konservative protestantiske kristne republikaneres skepsis over for hans
mormonske tro. Rick Santorum, der vandt tre valgsejre i
denne uge i Missouri, Minnesota og Colorado, takkede
Gud for sejrene i sin takketale. Det gjorde han også i januar, da han vandt i Iowa. Her
takkede han dog også sin kone. Han har tidligere holdt taler under overskriften: Amerika tilhører Gud.
Mens de konservativt kristne amerikanere, som vokser i
antal, i stigende grad stemmer republikansk, har det
demokratiske parti traditionelt været det mindst religiøse, og det parti, der har tiltrukket flest stemmer fra jødiske, katolske og agnostiske
vælgere.
Det er også det parti der
ubetinget får flest af den sorte protestantiske befolknings
stemmer.
Barack Obamas politiske
udfordring er derfor at balancere sin tro sådan, at han tiltrækker de midtervælgere,
der kunne finde på at stemme
republikansk, fordi de ønsker
en præsident med en klar kristen profil, og på den anden
side ikke skræmmer de ikketroende demokratiske vælgere, for hvem religionen ikke
er noget vigtigt emne.
At man udtrykker sin personlige tro, er en selvfølge for
en amerikansk politiker. I sin
selvbiografi The Audacity of
Hope (Mod til at håbe) fra
2006 helliger Obama et kapitel til sin tro og refleksioner
over religionens rolle i USA.
Her finder man den mest
detaljerede beskrivelse af
hans tro, som han i flere omgange har udtrykt kernen af i
sine taler til National Prayer
Breakfast.
han konstaterer i bogen, at
det, der politisk set deler hvide amerikanere mest, er deres kirkegang og tro. Han reflekterer over det bemærkelsesværdige ved, at den evangelikale konservative, protestantiske kristendom ikke bare overlever moderniteten,
men også trives i det højteknologiske, supermoderne
Amerika.
Troen har været mange en
trøst i den nye, fremmede
verden, og nogle af de mest
magtfulde politiske bevægelser i USA er udsprunget af en
religiøs livsopfattelse og aktivisme, fra modstanden mod
slaveriet til borgerrettighedskampen.
Obama konkluderer blandt
andet i sin bog, at den manglende forståelse for Amerikas
religiøse impuls i landets dominerende kulturinstitutioner, der er præget af en elitær
liberalisme båret af akademikere, journalister og populærkulturens leverandører,
har bidraget til at fremme en
grad af religiøs foretagsomhed, der er uden sidestykke i
den industrialiserede verden.
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
8| Udland
kort nyt
Enighed om græsk
spareplan
Athen Politiske ledere i Grækenland blev i går enige med
långiverne EU og Den Internationale Valutafond (IMF)
om en aftale for økonomiske
stramninger, oplyser en regeringskilde. Aftalen faldt på
plads, efter at fristen fra EU
og IMF er blevet udsat flere
gange. Samtidig står Grækenland over for en storstrejke
med risiko for nye uroligheder. /ritzau/Reuters
Syriens oprørshær:
Giv os våben
københAvn I et videobudskab fra Damaskus siger Syriens Frie Hær, at den ikke ønsker en militær indgriben fra
Vesten. Men oprørerne er så
svagt bevæbnet, at de behøver våben udefra. "Vi ønsker
militær støtte. Vi ønsker forsyninger," sagde en talsmand
for oprørshæren natten til
torsdag på et pressemøde,
der blev sendt på en Skypeforbindelse fra Damaskus til
Washington. Den syriske hær
har iværksat et omfattende
angreb på byen Homs, som
ifølge den syriske opposition
har kostet op mod 600 mennesker livet inden for den seneste uge. /ritzau/
850.000.000
er antallet af brugere
verden over af
Facebook, det mest
kendte sociale netværk på internettet.
Det betyder, at cirka
hver ottende person
på jorden har en profil på Facebook.
Svenske journalister i
Etiopien kan benådes
stockholM To svenske journalister, der er fængslet og
dømt for terrorisme i Etiopien, kan blive benådet og udleveret til Sverige, hvis de erkender, at de er kriminelle og
siger undskyld. Det skrev avisen Dagens Nyheter i går. Det
er Etiopiens premierminister,
der åbner for en benådning
og udlevering. /ritzau/
Denne side er redigeret af Heidi Højgaard
Begyndelsen til enden for Putin-æraen
Selvom Vladimir Putin ventes at vinde præsidentvalget i Rusland i næste måned, så tyder meget på, at yngre russere på længere sigt
ikke vil acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat
udlandskommentar
2 Ansatte i fuld gang med at
producere plakater af Ruslands
premierminister, Vladimir
Putin, som stiller op som kandidat til præsidentposten ved det
kommende valg. – Foto: Antoly
Maltsev/EPA/Scanpix.
Af MichAel ehrenreich
MedredAktør
[email protected]
DET ER FOR
mange mennesker noget af
en gåde, hvordan Vladimir
Putin formår at
holde sig ved magten år efter
år. Han steg til tops i 2000 og
ventes at sejre ved præsidentvalget i næste måned, hvorved der åbnes for yderligere
to embedsperioder på hver fire år. Resultat: udsigt til to årtier som Ruslands reelle førstemand.
Forklaringerne på dette
greb om magten er mange og
meget forskellige. De har at
gøre med Putins stil, et betydeligt held, en stærk vilje til
magt, foragt for demokratiske
værdier og Ruslands nyere historie.
Det sidste er det vigtigste.
Særligt i lyset af det kaos, der
herskede i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, ses
tiden under kommunismen i
dag i et mere positivt lys, end
man skulle tro. Diktaturets åg
er for mange russere over 40
år trådt i baggrunden til fordel for minderne om storheden som verdensmagt.
Man husker det gode og
glemmer det dunkle. Putin
har forstærket denne fornemmelse ved at puste til den russiske nationalisme. Mest berømt eller snarere berygtet er
nok hans erklæring om, at
det sovjetiske imperiums
sammenbrud, inklusive opgivelse af lydstater, var det 20.
århundredes største tragedie!
Den næstvigtigste forklaring er hans fortid som KGBmand. Da han blev præsident, havde han til sin rådighed et netværk af veluddannede mennesker, der var vant
til at lede. De var også forvænt med at få deres vilje og
ikke optaget af folkestyrets
bærende principper for nu at
udtrykke det nænsomt. Da ingen som bekendt kan udøve
ledelse alene, og slet ikke på
højeste niveau, var dette superloyale netværk guld værd
for Putin – og er det stadig.
Desuden forstår han at byde sig til som det, russerne
mener, at de har brug for: den
stærke mand med et sikkert
greb om tøjlerne. Som sjældent er i tvivl og i hvert fald
aldrig viser det offentligt.
Som holder kaos og usikkerhed fra døren, selvom det koster på demokratiets alter. Og
som mødes med respekt på
den internationale scene.
Endelig er en god portion
held et vigtigt element i Putins succes.
Det russiske rige har umådelige mængder af olie og gas
i undergrunden, og det er en
værdfuld brik i moderniseringen af det forarmede land.
Værdien er tillige stærkt stigende: I løbet af Putins år ved
magten er den samlede værdi
af energireserverne mindst
femdoblet på verdensmarkederne.
EFFEKTEN AF ALT dette er, at
russerne har accepteret at
vende tilbage til en stribe af
diktaturets kendetegn: skarp
kontrol af medierne, arrangerede valg tilsat svindel, hvis
det viser sig nødvendigt for at
nå det planlagte resultat og
tilstedeværelsen af en snæver
elite, der gør sig selv rig på
penge og indflydelse.
Topmålet blev nået, da Putin for nylig meddelte, at han
agtede at bytte plads med sin
marionet, nuværende præsident Dmitrij Medvedev. For at
omgå forfatningens bestemmelser om, at præsidenten
kun kan sidde i to embedsperioder, byttede de første gang
for fire år siden, da Putin blev
premierminister, og nu bytter
de tilbage i forbindelse med
det kommende valg.
Der havde forinden været
mange spekulationer om, at
sådan ville det gå. Men man
vægrede sig alligevel ved at
tro, at en så åbenlys foragt for
folkelig indflydelse og forfatningens ånd ville være mulig.
Men måske vil det ad åre vise sig, at det netop var ved
denne lejlighed, at Ruslands
stærke mand gik for langt.
Det blev for tydeligt, at én totalitær epoke er blevet afløst
af en anden.
AT DER ER begyndt at ske noget i Rusland, viste sig i ugerne efter valget i december til
Dumaen, der var præget af
åbenlys svindel. Der blev afviklet Putin-fjendtlige demonstrationer i Moskva, som
var så omfattende, at det gav
genlyd verden over. Noget tilsvarende havde man ikke set
tidligere. For bare få år siden
ville det have været utænkeligt.
Forgangne weekend trodsede titusinder af mennesker
WW Topmålet blev
nået, da Putin for
nylig meddelte, at
han agtede at bytte
plads med sin
marionet, nuværende
præsident Dmitrij
Medvedev.
vinterkulden i den russiske
hovedstad til en ny demonstration. Der var tillige demonstrationer i mindst et
halvt hundrede andre byer
med henblik på at mobilisere
modstanden mod regimet
forud for præsidentvalget.
Selvom der vil blive holdt
nøje øje med, om Putins
stemmetal bliver mindre end
førhen, ligger det fast, at han
bliver genvalgt. Præsidentvalget er tilrettelagt, så der
reelt ikke er modkandidater,
og hertil kommer, at oppositionen er dybt splittet, sammensat af forskellige partier
og bevægelser, som er indbyrdes uenige om næsten alt.
VLADIMIR PUTIN vil genvinde embedet. Men indsigtsfulde iagttagere af det russiske
samfund peger på, at det bizarre forløb fra den første byttehandel med Medvedev til
afviklingen af det arrangerede præsidentvalg vil få yngre
russere, som er født efter
1990, og som derfor ikke kan
huske sovjettiden, til at vågne op.
Det er denne gruppe, som
aldersmæssigt står til at blive
de store vindere i det nye Rusland. De får uddannelse, ind-
Dilemma om hjemløse
EU-borgere
Diakonissestiftelsen søger administrerende direktør
Både i København og Bruxelles bliver der råbt på en
løsning på problemet med hjemløse EU-borgere,
der går til på gaderne
rikke Albrechtsen
skriver frA bruxelles
Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle et inspirerende bo-, leveog læringsmiljø med et aktivt kirke- og kulturliv. Vi er i gang med
UdviklingsPlan 2020, som med udgangspunkt i fem fagcentre og
7 tønder land centralt på Frederiksberg, skal skabe endnu bedre
rammer for Diakonissestiftelsens visioner.
I forbindelse med denne spændende proces søger Diakonissestiftelsen en administrerende direktør, der kan sikre den videre
strategiske udvikling.
Vi søger en stærk og motiverende leder, som har mod på og evner
til at være øverste chef for alle Diakonissestiftelsens aktiviteter
og i samarbejde med den øvrige direktion varetage den daglige
og overordnede ledelse af samtlige aktiviteter og ligeledes
ansvaret for den daglige drift.
Den administrerende direktør har det overordnede ansvar for
Diakonissestiftelsens fagcentre samt det overordnede ansvar for:
tDiakonissestiftelsens strategiske udvikling og økonomi.
tprofilering, markedsføring og kommunikation.
tpolitikker, herunder personale- og lønpolitik.
tejendoms- og kapitalforvaltning.
Du har:
ten relevant akademisk eller anden tilsvarende uddannelse
suppleret med relevant lederuddannelse f.eks. en
mastergrad.
tstærke sociale kompetencer og engagement – og er en
erfaren leder med en motiverende og tillidsfuld lederstil og kan
sætte handling bag ord og brænde for Diakonissestiftelsen,
vores formål og visioner.
tevnen til at agere i spændingsfeltet mellem den private, den
offentlige, den politiske og den frivillige sektor.
tstærke kommunikative evner samt vilje til at profilere
Diakonissestiftelsen bl.a. gennem deltagelse i den offentlige
debat.
Vi tilbyder:
ten værdibaseret organisation i en spændende udvikling og
med klare mål og ambitioner.
tsamarbejde med engagerede medarbejdere og en udviklingsorienteret bestyrelse.
ten spændende mulighed for at være med til at realisere en
visionær og samfundsorienteret ide, der vil få betydning for
mange mennesker.
Ansøgning sendes pr. e-mail mærket ”DIAKONISSESTIFTELSEN” d. 29. februar 2012 til Executive Search virksomheden Odgers Berndtson A/S
på [email protected] . Vi beder ansøgeren vedhæfte en kort (max 1 side) ansøgning samt uddybende CV.
Diakonissestiftelsen er en diakonal, selvejende institution, der bygger på folkekirkeligt grundlag og danner ramme om Diakonifællesskabet for diakoner
og diakonisser. Diakonissestiftelsen er en værdibaseret aktør i kirke og samfund, og vi lægger vægt på faglighed, nærvær og gæstfrihed. Diakonissestiftelsen bringer håb til mennesker i udsatte situationer gennem holdning, handling og udvikling. Diakonissestiftelsen består af cirka 1.250 studerende
på UC Diakonissestiftelsens ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser på SOSU-området og professionsuddannelser i sygepleje og 3K: Kristendom,
kultur og kommunikation. Vi er 450 fastansatte medarbejdere og mere end 200 frivillige. Læs mere på www.diakonissestiftelsen.dk
[email protected]
Når socialminister Karen
Hækkerup (S) i dag mødes
med fire hjælpeorganisationer for at diskutere forholdene for hjemløse EU-borgere,
er hun ikke den eneste europæiske politiker under pres
for at gøre noget ved den sag.
”Vi bliver nødt til at klargøre, hvad hver enkelt er berettiget til, når de er i et andet
land,” siger Heather Roy, der
er leder af Eurodiaconia, der
repræsenterer 36 kirkelige
hjælpeorganisationer i Europa.
Sammen med hjemløseorganisationen FEANTSA forsøger de at få EU-politikerne til
at anerkende problemet med
det, der beskrives som en
”voksende transnational underklasse” af europæere, der
fuldt lovligt drager over
grænserne for at finde bedre
muligheder, men som ender
som hjemløse uden ret til at
bruge de tilbud, der gives til
landets andre nødstedte borgere.
”I London anslår man, at
halvdelen af dem, der sover
på gaden, kommer fra Østeuropa,” siger Freek Spinnewijn, chef for FEANTSA, der
også hører om et voksende
antal EU-borgere på gaden i
Irland, Holland, Belgien,
Frankrig og de nordiske lande.
Han vil have EU-Kommissionen til at tage initiativ til en
hjemløsestrategi for hele unionen, så de kan begynde at
løfte opgaven i fællesskab.
Fra EU-Kommissionen anerkendes det, at den frie bevægelighed i mange lande
har haft en uventet social
slagside.
”Derfor er det nødvendigt
at lave en kortlægningsøvelse, der kan identificere de
barrierer, der er for at få adgang til social beskyttelse,”
siger Ionut Sasu fra Kommissionens beskæftigelsesdirektorat.
Han understreger, at der er
bevilget penge til et sådant
studie, men gør også klart, at
socialpolitikken ikke er en
del af unionens ansvarsområder, og at det derfor er op til
landene selv at bestemme,
hvordan de vil håndtere det.
Men brydekampen om,
hvem der skal gøre noget, frustrerer organisationerne.
”Både i Danmark og i mange andre lande siger de, at det
ikke er deres ansvar og sender aben videre. Det er det, vi
også ser ske her. Men EUKommissionen skal sætte fokus på, at der er et problem,
WW Både i
Danmark og i mange
andre lande siger de,
at det ikke er deres
ansvar og sender
aben videre.
Bo HeiDe-JocHimsen,
ProJekt UDenFor
så medlemslandene kan reagere på en koordineret måde,” siger gadeplansmedarbejder Bo Heide-Jochimsen
fra Projekt Udenfor i København.
Efter flere måneders pres
mødes Projekt Udenfor i dag
sammen med tre andre danske organisationer med den
danske socialminister for at
diskutere problemet. De vil
have hende til at bruge muligheden som EU-formandsland
til at sætte spørgsmålet på
dagsordenen i Bruxelles.
”Vi har brug for en fælles
strategi. Ikke nødvendigvis
fælles regler, men i det mindste skal der være ret til en
seng og til lægehjælp. For i
øjeblikket forsøger landene at
underbyde hinanden på sociale tiltag,” siger han.
sigt og udsyn og midler til at
opnå betydelige materielle
fremskridt. Og de bliver først
og fremmest vænnet til at
tænke selvstændigt. De vil,
lyder analysen, ikke acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat.
Analysen minder en del om
de historiske forløb, som engang fik de europæiske borgerskaber til at kræve demokratiets indførelse. Og det gør
vel ikke resultatet mindre
sandsynligt i Ruslands tilfælde. Efterhånden som tilslutningen til regimet daler ved
valgene, vil dets legitimitet
falde, og det vil forstærke
utilfredsheden.
Det spændende bliver, om
Putin og folkene omkring
ham indser, hvad der er i
gang og indretter deres regimente derefter, eller om KGBkredsen beslutter at sætte
hælene i og modsætte sig en
gradvis overgang til demokratiske tilstande.
Svaret på dette spørgsmål
vil ikke kun få betydning for
Rusland, men også for Europa, og i lyset af det store
lands voksende økonomiske
og energimæssige betydning
kan svaret blive ganske afgørende.
læs tidligere udlandskommentarer på
k.dk
Topmøde
om ældre
i Stockholm
kAtrine bArslev
skriver frA sverige
[email protected]
Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, (Moderaterne)
var i går vært for otte baltiske, nordiske og britiske
statsledere og deres delegationer på Northern Future Forum i Stockholm.
Det svenske møde er fortsættelsen på et britisk initiativ af premierminister David
Cameron og er et udtryk for
hans store interesse for den
nordiske model.
Idéen er at mødes og tale
om, hvordan de ni lande
bedst møder fremtidens udfordringer.
De svenske værter havde
valgt at tale om kvinder og
ældre på arbejdsmarkedet,
og Fredrik Reinfeldt kom tidligere på ugen i modvind efter at have udtalt, at det skal
være normalt at arbejde, indtil man er 75 år.
Den vanlige topmødestil
var skiftet ud med rundbordsdebatter, hvor erhvervsfolk, eksperter, akademikere
og politikere udvekslede erfaringer. Det gav en livlig og
konstruktiv debat, sagde
Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S).
”Det er vigtige emner, og
det er rigtig godt at kunne
bruge hinandens erfaringer.
Det er fint, at det ikke skal
ende i én fælles konklusion,
men at det mere handler om
at lytte til eksperterne og få
ny input til vores arbejde,”
sagde hun til Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
DenTredjeVerden | 9
Denne side er redigeret af Thomas Andreasen
Landhugst – kapløbet om verdens
jordressourcer er i gang
Kort nyt
Flere dør af malaria
end hidtil antaget
Investeringer i oversøiske jordarealer er steget voldsomt siden finanskrisen. Manglen på gode investeringsmuligheder og kampen
om naturressourcer får asiatiske og arabiske lande og virksomheder til at købe jord i Sydamerika og Afrika. Men den hastige udvikling
bekymrer FN, EU og Verdensbanken, som vil have restriktioner
mener Henning Otte Hansen.
FN og Verdensbanken betragter landgrabbing som et
fænomen med store økonomiske, politiske og miljømæssige konsekvenser, som
dækker over et hastigt voksende kapløb om jordens ressourcer.
Af JonAs fruensgAArd
[email protected]
I 2008 investerede den sydkoreanske elektronik- og
transportgigant Daewoo i et
rekordstort jordopkøb i Madagaskar. Daewoo havde leaset 1,3 millioner hektar på
Afrikas største ø, hvilket svarer til en fjerdedel af landets
landbrugsareal i en periode
på 99 år. Jorden skulle bruges
til produktion af biodiesel,
palmeolie og fødevarer. Voldsomme protester i lokalbefolkningen førte dog til, at
handlen blev annulleret.
Men eksemplet viser den
voksende interesse for
storopkøb af udenlandske
jordressourcer. Alene i 2009
blev der afsluttet handler for
45 millioner hektar. Det svarer til 17 gange det samlede
danske landbrugsareal. Ifølge
ngo’en Landmatrix er tallet
steget til 50 millioner hektar i
2011.
Det er Kina, Japan, Sydkorea og Golfstaterne, men også
multinationale virksomheder
som står bag de største opkøb. Fælles for disse lande er,
at de har svært ved at få den
nationale fødevareproduktion til at række.
Opkøbene sker hovedsagligt i Afrika og Sydamerika og
har fået betegnelsen ’landgrabbing’. Begrebet dækker
over store investeringer i
oversøisk landbrugsjord, som
bruges til føde- og energiafgrøder. Afgrøderne eksporteres og sælges på det globale
marked, forklarer Anders Riel
Müller, som skriver ph.d. om
landgrabbing på Roskilde
Universitet.
"Omfang og størrelse af
handlerne er på et niveau,
der kun er overgået i de europæiske stormagters kolonitid.
Forskellen er, at handlerne
ikke er præget af militær
magt, men af juridisk legitime aftaler," siger han.
Selvom aftalerne er fuldt ud
lovlige, har Verdensbanken
flere gange været ude at beklage, at de fleste af aftalerne
sker i lande eller regioner
med manglende gennemsigtighed og en høj grad af kor-
0 Flere steder i Afrika, blandt andet som her i Sudan, er landbrugsjorden blev opkøbt af udlandet. Enten af multinationale firmaer eller af asiatiske eller arabiske lande,
der har svært ved at få den nationale fødevareproduktion til at række. – Foto: Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters/Scanpix.
ruption. Her er det sjældent,
at man tager hensyn til lokalbefolkningen, når de store
aftaler bliver indgået.
"Lederne i flere af de her
lande har fokus på at få
vækst, udvikling og penge i
statskassen. Men erfaringerne viser, at det ofte sker på
bekostning af lokalbefolkningen, som bliver tvangsforflyttet uden hjælp, så de nye investorer kan komme til," siger
Anders Riel Müller.
Mange af aftalerne bliver indgået med løfter om vækst og
job til lokalbefolkningen.
Men overgangen til stordrift
betyder, at der slet ikke er
brug for den samme arbejdskraft. Samtidig bliver de fleste af afgrøderne eksporteret
ud af landet.
Det får de lokale fødevarepriser til at stige, fordi bønderne bliver fordrevet og derfor ikke er med til at understøtte det lokale udbud af
fødevarer, som kan holde
priserne nede.
Derfor fremlagde EU-Kommissionen i oktober et lovforslag, som skal regulere spekulation i råvarer og fødevarer. Loven skal behandles i
løbet af foråret. Også Verdensbanken kræver restrik-
tioner, så man undgår, at
hovedparten af landbrugsjorden ender på udenlandske
hænder.
I løbet af få år er 25 procent
af landbrugsjorden i Paraguay og Uruguay blevet solgt
til udenlandske investorer.
I Laos er det 41 procent af
landbrugsjorden, mens 67
procent af landbrugsjorden i
Liberia ejes af udlændinge.
Men investeringerne foregår
også i vestlige lande, selvom
omfanget er mindre. Ifølge
ngo’en grain.org er to procent
af USA’s landbrugsjord ejet af
udenlandske investorer, og i
Australien er det 12 procent.
Begge lande har dog hurtigt
sat restriktioner for, at mere
af landbrugsjorden sælges til
udlændinge.
Selvom de fleste erfaringer
med effekten af landgrabbing
er negative, er det dog for tidligt at konkludere, at det bør
stoppes, mener Henning Otte
Hansen, seniorrådgiver på
Fødevareøkonomisk Institut,
Københavns Universitet.
"Investeringerne giver mulighed for vækst og nødvendige teknologiløft. Og der er flere eksempler i Sydamerika,
hvor investorerne har udviklet infrastrukturen og forbedret havneanlæggene. Effekten
Vold mod homoseksuelle fortsætter i Afrika
HOMOSEKSUALITET
HOMOSEKSUALITET II AFRIKA
AFRIKA
FN og USA forsøger at optrappe indsatsTUNESIEN
mod diskriminering
TUNESIEN
MAROKKO
MAROKKO
ALGERIET
ALGERIET
Af Justine gerArdy
sKriver frA JohAnnesburg
HOMOSEKSUALITET I AFRIKA
Ugandas parlament diskuterer på ny et omstridt lovforslag, der vil indføre dødsstraf
for visse homoseksuelle aktiviteter.
Homoseksualitet er allerede ulovlig i Uganda, og forslaget om dødsstraf og nye
lange fængselsstraffe støttes
dog heller ikke af regeringen.
Men lovforslaget vækker harme på et tidspunkt, hvor
Uganda og mange andre afrikanske lande er under pres
for at stoppe chikane af bøsser og lesbiske.
"Der vil igen blive oppisket
en lynchstemning af ekstremistiske politikere og kirkelige ledere, som brutalt vil
straffe og henrette personer,
der elsker nogen af samme
køn," siger Ricken Patel fra
den globale aktivistgruppe
Avaaz.
Sidste år blev den kendte
homoseksuelle aktivist David
Kato fundet pryglet ihjel kort
efter, at hans navn havde optrådt på en liste over 100 prominente mennesker, som en
lokal avis viste under overskriften: "Dræb dem!"
Vold mod homoseksuelle er
almindelig i mange andre
afrikanske lande end Uganda.
Præsident Barack Obama
gjorde det for nylig klart, at
SENEGAL
TUNESIEN
SENEGAL
GAMBIA
MAROKKO
GAMBIA
NIGERIA
NIGERIA
ALGERIET
CAMEROON
CAMEROON UGANDA
LIBERIA
UGANDA
LIBERIA
GHANA
KENYA
GHANA
KENYA
DDR
SENEGAL
DDR
FORBUD
CONGO
GAMBIA
FORBUD
CONGO
NIGERIA
TANZANIA
DISKRIMINATION
TANZANIA
DISKRIMINATION
EL.
LIGNENDE
CAMEROON
EL. LIGNENDE
UGANDA
LIBERIA
GHANA
KENYA
MALAWI
UGANDA:
Langvarige
DDR
MALAWI
UGANDA: Langvarige fængselsfængselsstraffe
for
CONGO
straffeFORBUD
for homoseksualitet.
homoseksualitet. OmOmstridt
om
TANZANIA
stridt lovforslag
lovforslag
om dødsstraf
dødsstraf NAMIBIA
DISKRIMINATION
vækker
debat.
NAMIBIA
vækker
debat.
EL.
LIGNENDE
SYDAFRIKA
SYDAFRIKA
NIGERIA:
NIGERIA: Homoseksualitet
Homoseksualitet er
er forbudt,
forbudt,
men
men en
en ny
ny lov
lov er
er på
på vej
vej med
med hårdere
hårdere
UGANDA:
Langvarige fængsels- mest befolkningsrige MALAWI
straffe
straffe for
for homoseksuelle
homoseksuelle ii Afrikas
Afrikas mest befolkningsrige land.
land.
straffe for homoseksualitet. OmSENEGAL:
Ni
mænd
blev
i
2009
SENEGAL:
Ni mænd
blev i 2009 dømt
dømt for
for "unaturlige
"unaturlige handlinger
handlinger og
og
stridt lovforslag
om dødsstraf
sammensværgelse".
NAMIBIA
sammensværgelse".
vækker debat.
SYDAFRIKA
GAMBIA:
Straframme
er
GAMBIA: Homoseksualitet
Straframme for
for homoseksualitet
homoseksualitet
er på
på 14
14 års
års fængsel
fængsel for
for
NIGERIA:
er forbudt,
både
mænd
og
bådeen
mænd
ogerkvinder.
kvinder.
men
ny lov
på vej med hårdere
TUNESIEN,
MAROKKO og
ogi Afrikas
ALGERIET:
Har
forbud mod
mod homoseksuahomoseksuastraffe for homoseksuelle
mestHar
befolkningsrige
land.
TUNESIEN,
MAROKKO
ALGERIET:
forbud
litet,
håndhæves
ikke
strengt.
litet, men
men lovene
lovene
håndhæves
ikke
strengt.
SENEGAL:
Ni mænd
blev i 2009
dømt
for "unaturlige handlinger og
ZIMBABWE:
sammensværgelse".
ZIMBABWE: Præsident
Præsident Robert
Robert Mugabe
Mugabe er
er kendt
kendt for
for at
at have
have sagt,
sagt, at
at
bøsser
lesbiske
end
svin."
Men
en gruppe
for
bøsser og
og Straframme
lesbiske er
er "værre
"værre
end hunde
hunde og
og er
svin."
Men
gruppefor
for
GAMBIA:
for homoseksualitet
på 14
årsen
fængsel
bøsser
og
lesbiske
er
lovlig
i
Zimbabwe,
og
store
partier
arbejder
på
bøssermænd
og lesbiske
er lovlig i Zimbabwe, og store partier arbejder på
både
og kvinder.
få
få ændret
ændret forfatning
forfatning og
og lovgivning.
lovgivning.
TUNESIEN, MAROKKO og ALGERIET: Har forbud mod homoseksuaMALAWI:
Internationale
fordømmelser
haglede
MALAWI:
Internationale
fordømmelser
haglede nedover
nedover Malawi
Malawi ii
litet, men lovene
håndhæves
ikke strengt.
2010,
2010, da
da et
et homoseksuelt
homoseksuelt par
par blev
blev idømt
idømt 14
14 års
års fængsel
fængsel for
for sodomi
sodomi
ZIMBABWE:
Præsident
Robert Mugabe
er kendt for at have sagt, at
efter
efter et
et bryllup.
bryllup. De
De to
to mænd
mænd blev
blev senere
senere benådet.
benådet.
bøsser og lesbiske er "værre end hunde og svin." Men en gruppe for
DDR
Liberal
lovgivning,
men
bliver
dagligt
DDR CONGO:
CONGO:
Liberal
lovgivning,
men homoseksuelle
homoseksuelle
bliver
dagligt
bøsser
og lesbiske
er lovlig
i Zimbabwe,
og store partier
arbejder
på
diskrimineret.
diskrimineret.
få ændret forfatning og lovgivning.
GHANA:
John
Atta
for
at
ikke
GHANA: Præsident
Præsident
John fordømmelser
Atta Mills
Mills sagde
sagde
for nyligt,
nyligt,
at der
derMalawi
ikke bliver
bliver
MALAWI:
Internationale
haglede
nedover
i
drevet
heksejagt,
men
er "uacceptabelt."
drevetda
heksejagt,
men homoseksualitet
homoseksualitet
"uacceptabelt."
2010,
et homoseksuelt
par blev idømter14
års fængsel for sodomi
SYDAFRIKA:
Har
1994
haft
af
mest
efter
et bryllup.
Desiden
to mænd
senere
benådet.
SYDAFRIKA:
Har
siden
1994 blev
haft en
en
af verdens
verdens
mest liberale
liberale
lovgivninger,
der forbyder
enhver
diskrimination
ud
seksuel
lovgivninger,
forbyder
enhvermen
diskrimination
ud fra
frabliver
seksuel
DDR
CONGO:der
Liberal
lovgivning,
homoseksuelle
dagligt
orientering.
orientering.
diskrimineret.
GHANA: Præsident John Atta Mills sagde for nyligt, at/der
r i t z aikke
u g rbliver
a f i k / MD
/ r i t z a u g r a f i k / MD
drevet heksejagt, men homoseksualitet er "uacceptabelt."
kampen mod diskriminering
af homoseksuelle skal være i
front i USA's diplomati i Afrika.
Samtidig har FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, appelleret til afrikanske ledere
flere gange for at få dem til
at gøre en større indsats for
bøsser og lesbiskes rettigheder.
"En form for diskrimination, der er blevet ignoreret, eller som er blevet støttet i alt
for lang tid i afrikanske lande, er diskriminering baseret
på seksuel orientering eller
kønslig identitet," hed det senest i en usædvanlig ligefrem
kritik fra FN's generalsekretær på et topmøde i Den Afrikanske Union.
Love, som forbyder eller undertrykker homoseksualitet
findes over hele det afrikanske kontinent. Sydafrika er
dog en markant undtagelse,
og i dag er Cape Town et centrum for tolerance, der tiltrækker 225.000 homoseksuelle turister årligt.
Men i de fattige slumområder i townships'ene, hvor sorte blev tvunget til at leve i tiden med apartheid, er voldtægter af lesbiske hyppige.
Her er virkeligheden fjernt fra
bøsseparader og frihedsrettigheder.
Den 29-årige sydafrikaner
Likamva Cekiso siger, at hun
blev voldtaget og gjort gravid,
fordi hun er lesbisk.
"Jeg blev voldtaget af en
mand, som ville 'rette op' på
min seksualitet," siger hun.
Stifteren af støttegruppen
Luleki Sizwe for lesbiske
voldtægtsofre, Ndumie Funda, understreger, at dette er
almindeligt forekommende i
Sydafrika.
I Sydafrikas naboland Namibia siger Wendelinus Hamutenya, at han blev indlagt
på psykiatrisk afdeling, da
han som 18-årig fortalte sin
far, at han var homoseksuel.
I dag – syv år senere – er
han Namibias mest kendte
homoseksuelle som indehaver af titlen "Mr Gay Namibia," og han skal i april konkurrere om titlen" Mr Gay
World" i Sydafrika.
"Denne konkurrence og
denne titel har bragt hele diskussionen om homoseksualitet på dagsordenen og skabt
større åbenhed," siger den
25-årige Hamutenya.
Men i Nigeria, Afrikas mest
befolkningsrige lande, er homoseksualitet allerede forbudt, og nye skærpede straffe
er ved at blive vedtaget.
I Kenya har nye diskriminerende love forårsaget en bølge af vold mod homoseksuelle, og i Somalia er mange
flygtet fra strenge islamistiske
love.
/ritzau/AFP
er meget forskellig fra land til
land," siger han.
Ifølge Henning Otte Hansen
er hovedproblemet, at fænomenet stadig er så nyt, at vi
endnu ikke har tilstrækkelig
viden om effekten af landgrabbing. Og her er det problematisk, at udviklingen går
så hurtigt, at den næsten er
umulig at bremse, hvis erfaringerne skulle vise sig at være negative de kommende år.
De fleste kontrakter strækker sig nemlig over flere årtier
og er svære at opsige. Og så
længe det økonomisk kan betale sig, fortsætter investeringerne uden de store skrupler,
Landgrabbing tog for alvor
fart i 2007. Her begyndte
europæerne og amerikanerne
at investere voldsomt i biobrændstoffer, som kræver
store landbrugsområder. Af
USA’s årlige høst på 440 millioner ton korn gik de 135 millioner ton til ethanol-destillerier i 2011, der bruges som
brændstof til biler.
Også europæerne har stigende fokus på biobrændsel
for at kunne leve op til deres
klimamål. Millioner af hektarer bliver omlagt til energiafgrøder så som majs, soja,
sukkerrør og palmeolie, hvilket reducerer fødevareudbuddet kraftigt. Samtidig har tørke og dårlige høstresultater i
blandt andet Rusland og
Europa bidraget hertil. Resultatet er, at fødevarepriserne
er steget med 80 procent siden 2007, viser beregning fra
Verdensbanken. FN vurderer,
at den udvikling vil fortsætte
de kommende år.
Også finanskrisen er med
til at øge omfanget af landgrabbing. Aktiemarkedernes
nedtur har fået lande, virksomheder, pensionsfonde og
private investorer til at se sig
om efter andre markeder. Her
har forventningen om fremtidige prisstigninger på fødevarer gjort det særdeles lukrativt at investere i udenlandsk
landbrugsjord, fortæller Henning Otte Hansen.
"Landbrugsjord er for tiden
en mere sikker investering
end de usikre aktier, fordi
landbrugsjord altid vil bevare
en minimumsværdi, hvorimod aktier hurtigt kan blive
værdiløse, hvis en virksomhed krakker".
Da de fleste aftaler ikke bliver offentliggjort, er det svært
at sige noget om, hvor mange
penge der bliver investeret i
udenlandske jordarealer.
pAris Malaria koster mange
flere livet verden over end
hidtil antaget. Det viser amerikanske forskeres resultater.
I 2010 døde 1,24 millioner
mennesker af malaria, og det
er næsten dobbelt så mange
som de 655.000, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anslået. Det
viser en analyse, som er udført af forskere ved Washington Universitet og offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.
/ritzau/AFP
Sammenstød
efter magtskifte
CoLoMbo Flere tusinde tilhængere af Maldivernes ekspræsident Mohamed Nasheed stødte i onsdags sammen med kampklædt politi i
Maldiverne. Det skete dagen
efter, at Nasheed ifølge sine
støtter blev tvunget til at træde tilbage. Han siger, at der
er tale om et kup i østaten, og
ekspræsidenten opfordrer sin
efterfølger – tidligere vicepræsident Mohamed Waheed
Hassan – til at træde tilbage.
/ritzau/dpa
Danmark og Kenya
udvider samarbejde
KøbenhAvn Danmark og
Kenya udvider samarbejdet
omkring det uroplagede Somalia, der er hjemsted for de
mange pirater, som truer
skibstrafikken i Adenbugten.
Det var konklusionen på et
nyligt møde mellem den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), og den
kenyanske premierminister
Raila Odinga. Danmark er et
af de aktive lande i bekæmpelsen af pirateri ud for Somalias kyst. I øjeblikket befinder der sig 21 formodede
pirater på krigsskibet "Absalon", som Danmark forsøger
at få afsat til rettergang og afsoning i nærområdet.
/ritzau/
Maoistiske oprørere
resocialiseres
shAKtiKhor Nepals maoistiske oprørsbevægelse har
lagt sit camouflagetøj fra sig
og er nu begyndt at forlade
lejre og baser for at slutte sig
til deres familier i den første
fase af en reintegration –
seks år efter afslutningen på
borgerkrigen i landet. Rehabiliteringen af mere end
19.000 tidligere oprørere har
afgørende betydning for den
fremtidige stabilitet i landet,
der ligger klemt mellem Kina
og Indien.
/ritzau/AFP
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
10 |Radio&tv
dagens anbefalinger
om tro, etik og eksistens
dagens film
Den store visekunstner Osvald Helmuth
Skolen og den sociale integration
DR 2 21.45 "Store danskere - Osvald Helmuth". Han borede
sig ind i den danske folkesjæl med sine kærlige og sympatiske
fremstillinger af "den lille danske mand". Osvald Helmuth var
en mand, der levede 100 procent for sin kunst og stillede
enorme krav til sig selv og sine allernærmeste omgivelser, ikke
mindst sin kone og sønnen Frits.
DR P1 18.10 Hvad kan skolen gøre for at hjælpe børn af fattige og indvandrere med at
komme på niveau med de indfødte? Kan erfaringer fra Ontario i Canada inspirere den
danske folkeskole? Undervisningsminister Christine Antorini (S) medvirker i programmet.
Alkohol ændrer personligheden
DR 1 13.05 Når spritten kommer ind, ryger fornuften ud. "Ha'
det godt special - Alkohol" viser, hvilken betydning alkohol
har for trafiksikkerhed, reaktionsevne, koncentrationsevne og
balance. Tv-vært Marianne Florman drikker sig fuld under
kyndig kontrol af politiet, mens hun gennemgår forskellige
øvelser. Mariannes personlighed ændrer sig undervejs.
Radio P1
mellem 18:00 og 06:00
kun på digital radio
12:00 Radioavis
12:20 P1 Debat
12:45 Kulturnyt
13:00 Radioavis
13:03 Mennesker og medier
14:00 Radioavis
14:03 Filmland Stumfilmen er for længst
blevet slået fuldstændig af banen af talefilmen, og der er ingen grund til, at det skulle være anderledes. Alligevel er der nu premiere på en ny fransk stumfilm, der vinder
priser verden over, charmerer kritikerne og
får publikum til at juble. »Filmland« ser
nærmere på »The Artist« og anmelder også
den nye 3D-udgave af »Star Wars Episode
I: Den usynlige fjende« samt »Dame Konge
Es Spion«, »Lysår«, »Med livet som indsats« og »The Woman in Black«.
15:00 Radioavis
15:03 Arabiske stemmer - med Helen
Hajjaj og Naser Khader Historier fra Mellemøsten - en verden i forandring. Hør
bl.a. hver uge om debatten på blogs, twitter og i de arabiske medier.
15:30 Apropos - trafiksikkerhed Denne
udsendelse samler de vigtigste pointer fra
ugens tema om trafiksikkerhed.
15:55 Danmark Kort
16:00 Radioavis
16:10 Orientering
17:00 Radioavis
17:10 Orientering, fortsat
18:00 Radioavis
18:10 Verdens bedste (3:5) Folkeskole.
Ontario i Canada har skabt en af verdens
bedste folkeskoler med nogle af verdens
bedst uddannede lærere, hvor børn af fattige og indvandrere kommer op på niveau
med de indfødte. Kan det inspirere Danmark? Undervisningsminister Christine
Antorini svarer.
18:40 I hegnet Satire, som hudfletter virkeligheden radiofonisk. Livet som menneske kan være svært, når man samtidig gerne vil leve det søde liv. Der er ingen hjemmebanefordel her - men derfor kan man jo
godt vinde kampen alligevel.
18:55 Nyheder fra Grønland på dansk
19:00 Radioavis
19:03 P1 Formiddag med Poul Friis Debat
med Poul Friis og dagens gæst: Gunnar Viby Mogensen, dr.phil. Emne: velfærdsmyter.
19:53 Sprogminuttet En radioklumme om
kærlighed til sproget, nye udtryk og gamle
ords historie.
19:55 Danmark Kort
20:00 Radioavis
20:03 Stedsans 57 minutters reportage fra
et sted i Danmark. Susanna Sommer og
Claus Berthelsen besøger hver uge en ny
lokalitet for at møde de mennesker, der
færdes der.
21:00 Radioavis
21:03 P1 Business Aktuel debat om erhvervslivet, hvor danske topchefer bliver
udfordret på deres holdninger.
22:00 Radioavis
22:03 Danskernes Akademi på P1 Vi elsker vores biler! Bilen betyder frihed og
mobilitet - men også forurening, trængsel
og trafikdrab. 255 mennesker mistede livet
på vejene i 2010. Det er det laveste niveau i
80 år, men uheld i trafikken sender stadig
over 50.000 mennesker på skadestuen
hvert år. Her fortæller lektor Harry Lahrmann fra Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet om nogle af de udfordringer, vores kærlighed til bilen fører med sig,
om, hvordan forskellige teknologier og
indsatser kan hjælpe os til en mere miljøvenlig og sikker adfærd i trafikken - og under hvilke omstændigheder cyklen og den
offentlige transport for alvor kan konkurrere med bilen som vores foretrukne transportmiddel.
22:10 Orientering
23:00 Radioavis
23:05 Orientering, fortsat
23:53 Danmark Kort
00:00 Radioavis
00:05 P1 Debat
00:30 Verdens bedste (3:5)
01:00 Radioavis
01:03 Harddisken
02:00 Radioavis
02:03 Klubværelset
02:30 Apropos - trafiksikkerhed
02:55 Danmark Kort
03:00 Radioavis
03:03 Danskernes Akademi på P1
03:10 Orientering
04:00 Radioavis
04:03 Orientering, fortsat
04:51 Nyheder fra Grønland på dansk
04:58 Sprogminuttet
05:00 Radioavis
05:03 Besøgstid
06:00 Radioavis
06:03 Krause på tværs
07:00 Radioavis
07:03 Verden ifølge Gram
08:00 Radioavis
08:07 P1 Morgen - med aktualitet, baggrund og debat.
09:00 Radioavis
09:07 P1 Morgen, fortsat
09:53 Koplevs køkken
10:00 Radioavis
10:03 Skønlitteratur på P1
11:00 Radioavis
11:03-12:00 Mennesker og medier
Grænser for statens indblanding
DR 2 17.30 Skal staten blande sig i, om folk ryger eller ej? Hvor går grænserne for statens
indblanding i den enkeltes frihed? En klassisk etisk problemstilling, som i dag er i fokus i
programmet P1 Debat på DR 2.
Bilen – ven eller fjende?
DR P1 22.03 Vi elsker vores biler, der giver os frihed og mobilitet, men de fører også en
masse problemer med sig – forurening, trængsel, trafikulykker med mere. Programmet ser
nærmere på dilemmaet og hvad vi kan stille op med det.
Radio P2
mellem 06:00 og 18:00
kun på digital radio
12:00 Radioavis
12:20 Møllers Byro
13:00 Radioavis
13:03 Klassisk Update
15:00 Radioavis
15:03 Klassisk Update, fortsat
16:00 Radioavis
16:10 Amadeus Direkte, aktuel
musikradio.
17:00 Radioavis
17:10 Amadeus, fortsat
18:00 Radioavis
18:10 Amadeus, fortsat
19:20 P2 Koncerten DR VokalEnsemblet i
Riga. Koncert i byens gamle laugs-gildesal. Gottwald/Schubert: To sange. Sunleif
Rasmussen: I. Peter Bruun: Two Scenes
with Skylark (uropførelse). Per Nørgård:
To H.C. Andersen poesier. Ugis Praulins:
Nattergalen. Michala Petri, blokfløjte. Dirigent: Stephen Layton. (Riga 29. januar).
22:00 Natsværmeren - med klassisk musik og det, der ligner.
23:00 Radioavis
23:05 Natsværmeren,
fortsat
00:00 Radioavis
00:05 Klassisk Update
02:00 Radioavis
02:03 Klassisk Update,
fortsat
03:00 Radioavis
03:03 P2 Formiddag - med dagens værk:
C.F.E. Hornemans Strygekvartet nr. 2, Ddur, med Københavns Strygekvartet.
04:00 Radioavis
04:03 P2 Formiddag
05:00 Radioavis
05:03 Ønsk og spørg
06:00 Radioavis
06:03 P2 Morgenmusik
07:00 Radioavis
07:03 P2 Morgenmusik, fortsat
08:00 Radioavis
08:07 Morgenandagten Præludium: Jesper Madsen - O, havde jeg dog tusind tunger. Davidssalme: 9, 8-11. Salme: 576, 1-4
»O Jesus, troens dyre skat«. Fra Det Nye
Testamente: 1. Korintherbrev 1, 18-25. Trosbekendelse. Salme: 576, 5-6 »O Jesus, troens dyre skat«. Postludium: Mendelssohn:
Andante fra 3. orgelsonate.
08:25 P2 Morgenmusik,
fortsat
09:00 Radioavis
09:07 P2 Puls Din ugeguide til klassisk
musik med nyheder og anbefalinger.
10:00 Radioavis
10:03 P2 Puls, fortsat
11:00 Radioavis
11:03-12:00 P2 Puls, fortsat
En ny dag i livet
Kærlighed og kunst
DR 2 20.00 Einar er en ældre knarvorn
landmand, der bor på sin gård sammen
med sin bedste ven og medarbejder Mitch.
En dag dukker hans svigerdatter Jean op
med et for ham ukendt barnebarn på flugt
fra et voldeligt parforhold.
DR K 21.00 Den unge billedhugger Camille
Claudel blomstrer selv som kunstner og
inspirerer den ældre billedhugger Auguste
Rodin, som hun indleder et forhold til. Men
hun ender nedbrudt både fysisk og mentalt
i forsøget på at bryde med ham.
Radio P3
Øvrige radiokanaler
12:00 P3 Nyheder
12:04 P3 Sporten
12:06 P3 med Augusta GlahnAbrahamsen
15:03 P3 Sporten
15:05 Pressen på P3
16:03 P3 Sporten
16:05 Pressen på P3
17:03 P3 Sporten
17:05 Pressen på P3, fortsat
18:03 P3 med Mikkel Bagger
21:03 Unga Bunga!
00:05 Natradio
05:00 Radioavis
05:03 Natradio
06:03 WeekendMorgen
09:03 P3 Sporten
09:05-12:00 Mads & Monopolet Panel:
Søren Pind, Suzanne Bjerrehuus og Søren
Fauli.
Radio 24syv
Radio P4
12:00 Radioavis
12:20 Smutvejen
12:30 Regionale programmer
12:35 Smutvejen, fortsat
13:03 Danmarksmester - en quiz på land
og by, i fortid og nutid, fra Skagen til Gedser.
14:03 Rebbes vikarservice
16:10 Regionale programmer
16:50 Radiosporten
16:53 Regionale programmer
18:03 Eldorado
19:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller
trænger du bare til lidt go’ musik som akkompagnement til din aften - så er P4 svaret. Her får du timevis af blandet underholdning med aktuelle hits og gamle kendinge.
22:03 Dansktimen
23:05 P4 Aften, fortsat
01:03 P4 Natradio
03:03 Eldorado
04:03 P4 Natradio
05:00 Radioavis
05:03 P4 Natradio
06:03 Morgenstund
07:03 Regionale programmer
10:03-12:00 Så har vi balladen
12:07 Globus. 14:05 Jeppesens Top 182.
16:05 24syv Eftermiddag. 18:05 Simons syvkabale. 20:05 Halløj i betalingsringen. 21:05
Elektronista. 22:05 Den store roman. 23:10
Mortens Aften. 00:05 Nattevagten. 03:05
Kendt/Ukendt (G). 04:05 Natpodden. 05:05
Råbånd. 06:05 24syv Dokumentar: »klima
Knud« (G). 07:05 Weekendtillægget. 10:05
Halløj i Betalingsringen. 11:05-12:07 De 6
hatte.
Radio Klassisk
15:00 Klassisk eftermiddag med Uffe Savery.
18:00 Radio Klassisk. Nyd musikken.
06:00-15:00 Radio Klassisk. Nyd musikken.
Svensk Radio P2
12:00 Mitt i musikens veckomagasin. Sänds
även i morgon kl. 17.00. 13:00 SR for indvandrere. 17:00 P2 Klassiskt. 18:00 Ekonyheter.
18:03 Rendezvous med Kristjan Saag. En til
bakalutd musikmix. 19:19 Mitt i musiken.
med Andreas Lindahl. 19:30 Koncert med
Sveriges Radios Symfoniorkester. Solist:
Menahem Pressler, klaver. Dirigent: Daniel
Harding.1. Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkoncert nr. 17 G-dur.2. Musikalsk intermezzo.3. Arnold Schönberg: Fem orkesterstykker.4. Anton Webern: Seks orkesterstykker.5. Alban Berg: Tre orkesterstykker.Direktsändning fra Berwaldhallen. Sänds
även söndag 19/2 kl 21.30. 21:45 Ingvar Lidholm. Libera me. Radiokoret. Dirigent: Kjetil Almenning. Koncert 18/2 2011, Gustav Vasa kyrka, Stockholm. 22:00 P2 Live jazz: Bohuslän Big Band og The Jazz Message. Bohuslän Big Band med Karl Olandersson,
trompet og Klas Lindqvist, altsax, klarinet.
The Jazz Message: Javon Jackson, saxofon,
Eddie Henderson, trompet, Benny Green,
klaver, Steve Turre,basun, Buster Williams,
bas, Lewis Nash, trommer. Koncerter juni
2011, Stockholm Jazz Fest Skansen. 00:00
Notturno. Musik i natten med Vassilis Bolonassos. 06:00 P2 Klassiskt. 08:00 Önska i
P2. med Pernilla Eskilsdotter. 0470-374 82
eller [email protected] 09:00 Ekonyheter. 09:03 Klassisk formiddag. Mest klassiskt, folkmusik og jazz med Eva Sjöstrand.
11:00-12:00 Eldeman i P2. Anders Eldeman
præsenterer en blandning av klassiska pärlor og underhållningsmusik. Sänds även i
morgon kl. 17.00.
NDR Kultur
13:00 Nyheder og vejret. 13:03 Klassisk musik a la carte. Dagens gæst. 14:00 Nyheder
og vejret. 14:03 Klassisk musik - undervejs.
Reportager og musik fra Nordtyskland.
19:00 Nyheder og vejret. 19:03 Kultur- og
musikjournalen. 19:30 Musica. J.S. Bach:
Toccata d-mol BWV 565.
Buxtehude: Passacaglia i d-mok BuxWV
161. Toccata i F-dur BuxWV 156. 20:00
NDR’s Radiofilharmonikere. Dvorak: Violinkoncert a-mol opus 53.
Mahler: Symfoni nr. 4 G-dur. 22:00 Nyheder
og vejret. 22:05 Charles Dickens: Nicholas
Nickleby. Oplæsning. 22:35 Nocturne. 23:00
Klassisk musik a la carte. 00:00 Nyheder og
vejret. 00:05 Natkoncert. Bl.a. Planquette:
Klokkerne fra Corneville, fantasi. Rode: Violinkoncert nr. 7 a-mol opus 9. R. Strauss: Aften opus 34 nr. 1. Hymne opus 34 nr. 2. Stravinsky: Le chant du rossignol StWV 26.
06:00 Nyheder og vejret. 06:03 Klassisk
morgenmusik. 08:30 Carlo Emilio Gadda:
Branden i Via Keplero. Oplæsning. 09:00
Nyheder og vejret. 09:03-12:00 Klassisk ønskeprogram. Telefon til studiet.
RADIO I MORGEN OG
OV E R M O R G E N
Radio P2
12:00 Radioavis. 12:15 Møllers Byro. Quiz
med mere. 13:00 Radioavis. 13:03 Klassisk
Update. - og klassiske koncertoptagelser.
Ca. 14.00 Bruckner: Messe nr. 2, e-mol. DR
Koncertkoret og DR VokalEnsemblet. DR
SymfoniOrkestret. Dirigent: Ed Spanjaard.
15:00 Radioavis. 15:03 Klassisk Update, fortsat. 16:00 Radioavis. 16:03 Lotte Heise Helt Klassisk. 17:00 Radioavis. 17:10 Lotte
Heise - Helt Klassisk, fortsat. 18:00 Radioavis. 18:03 Klassisk Update Weekend. 18:23
Mit sted. Gæst: Christian Utke Schiøler, paukist og slagtøjsspiller i DR SymfoniOrkestret. 19:20 Operaaften. Karneval i Venedig.
Opera af André Campra fra Salle Colonne,
Paris, med bl.a. Isabelle Salomé, Marina De
Liso, Andrew Foster-Williams og Alain Buet.
Le Concert Spirituel. Dirigent: Hervé Niquet.
(Optagelse januar 2011). 22:00 Natsværmeren. 23:00 Radioavis. 23:05 Natsværmeren,
fortsat. 00:00 Radioavis. 00:05 Klassisk Update. 02:00 Radioavis. 02:03 Klassisk Update, fortsat. 03:00 Radioavis. 03:03 Mit
sted. 04:00 Radioavis. 04:03 Lotte Heise Helt Klassisk. 05:00 Radioavis. 05:03 Lotte
Heise - Helt Klassisk. 06:03 P2 Morgenmusik. 07:00 Radioavis. 07:03 P2 Morgenmusik, fortsat. 08:00 Radioavis. 08:03 P2 Morgenmusik, fortsat. 09:00 Radioavis. 09:07
Åbent Hus med Nikolaj og Hella. 10:00 Radioavis. 10:03 Åbent Hus med Nikolaj og
Hella, fortsat. 11:00 Radioavis. 11:03-12:00
Åbent Hus med Nikolaj og Hella, fortsat.
Øvrige tv-kanaler
TV 2 News
12:00 Nyheder med 12 Finans og
vejr. 12:30 Nyheder, sport, vejr.
14:00 Nyheder, finans og vejr.
16:00 16 Live: Nyheder, børs og
vejr. 17:00 17 Finans Fredag.
18:00 Nyheder, sport, vejr.
18:30 Nyheder og Mogensen &
Kristiansen. 19:00 Nyhederne
sendt fra Kvægtorvet i Odense.
19:25 Nyheder, sport, vejr.
20:00 Nyheder og 17 Finans.
21:30 Nyheder og Mogensen &
Kristiansen. 22:00 Nyheder,
sport, vejr. 22:30 Nyheder og
Ellemann|Lykketoft. 23:00 23 Live: Klædt på til i morgen. 23:30
Natnyt med nyhedsoverblik, finans, sport og vejr. 00:00-07:00
Nyheder, sport, vejr.
TV 2 Film
13:10 ((S)) FILM Love You, Love
You Not. Amr. romantisk drama
fra 1996. 14:40 FILM The Station
Agent. Amr. komediedrama fra
2003. 16:05 ((S)) FILM Storytelling. Amr. komediedrama fra
2001. 17:30 ((S)) FILM Højt hår.
Engelsk-tysk-amerikansk romantisk komedie fra 2001. 18:55
((S)) FILM Thunderbolt. Hongkong actionfilm fra 1995. 20:45
((S)) FILM Afsløringen. Amr.
thriller fra 2007. 22:40 ((S)) FILM
First Blood. Amr. actiondrama
fra 1982. 00:10 FILM Mercenary
for Justice. Amr. actionfilm fra
2006. 01:45 ((S)) FILM Reflex.
Amr. thriller fra 2003. 03:05 ((S))
FILM Lénas liv. Fransk drama fra
2009 04:50-07:15 ((S)) FILM Et
paradis under stjernerne. Cubansk-spansk musicalkomedie
fra 2000.
degade. 17:30 Fredagsbio. 17:40
Babar. 18:00 Live fra Ramasjang. 18:30 Fanboy og Chum
Chum. 18:40 Pingvinerne fra
Madagascar. 19:00 Fjernsyn fra
da far var dreng. 20:00 Skyland.
20:25-20:50 Skyland.
DR Ramasjang
DR Update
12:20 Min funky familie. 12:50
Jackie Chan. 13:10 Nik & Jan.
13:15 Braceface. 13:40 Lizzie
McGuire. 14:05 Dragon Ball Z.
14:30 Live fra Ramasjang. 15:00
Jacob To-To. 15:30 Monster allergi. 15:55 Isas stepz. 16:10 Batman - Den tapre og den modige.
16:35 Dragejægerne - Børnehjemmet. 17:00 Rosa fra Roula-
12:00 DR Update 12:10 DR Update 15:00 DR Update - nyheder
og vejr. 15:10 DR Update - nyheder og vejr. 18:00 DR Update nyheder og vejr. 23:00-07:00 DR
Update - nyt i natten.
EU-debatten. 15:00 Havfiskeri i
Djupvik. 15:30 Kickstart Dit Kamera. 16:00 Fredags Bingo.
17:00 Italiensk jagt. 17:30
How2scrap. 18:00 Forbrugermagasinet. 18:30 De glade 90’ere.
19:00 Pokermagasinet. 19:30
Heavy Betting. 20:00 Bog og
forfatter. 21:00 Kunsthotellet i
Sitges. 21:30 Teatermagasinet.
22:00 Koncert. 00:00 Elgjagt
med stående hund. 00:30 Basketball: NBA Action. 01:00 Giv
en hånd. 01:30 Sportspanelet.
02:00-05:00 Nat-tv
dk4
TV3
12:00 Kanal Lokal. 13:00 Country i hjertet. 13:30 Pilates. 14:00
12:15 The Mentalist 3. 13:10 Til
middag hos .. Lars Rasmussen.
14:10 Fra skrot til slot. 15:10 For
lækker til love 2 (G). 16:10 Paradise Hotel 2012 (G). 17:00 NCIS
7. 18:00 Bones 6. 19:00 Med kniven for struben (G). 19:55 NCIS 9
(G). 21:00 The Mentalist 4.
22:00 FILM Van Helsing. Amr.
thriller fra 2004. Van Helsing
jagter monstre i en overnaturlig
verden i det 19. århundrede.
Han kaldes til et mystisk land i
Østeuropa for at besejre grev
Dracula og andre onde kræfter.
Som assistent har han den yndige Anna, der kommer fra en familie med en lang tradition for
at forsøge at bekæmpe Dracula.
00:40 FILM Underworld: Evolution. Amr. actionfilm fra 2006.
Selene og Michael - dels varulv,
Den sunde måde at sidde på ®
dels vampyr - forsøger at afklare
deres herkomst og de mørke
hemmeligheder, fortiden gemmer på. Det fører dem frem til
det ultimative slag, hvor de udødelige langt om længe må stå til
ansvar for deres ugerninger.
02:40 FILM Anaconda 3: The Offspring. Amr.-rumænsk actionfilm fra 2008. 04:15-05:05
Gordon’s Great Escape 2.
TV3+
12:00 Politistationen. 13:00
NCIS LA 1. 14:00 Supernatural
4. 15:00 According to Jim 4.
15:30 According to Jim 4. 16:00
Scrubs 5. 16:30 Scrubs 5. 17:00
Simpsons 15. 17:30 Simpsons 15.
18:00 Two and a Half Men 4 (G).
18:30 Two and a Half Men 4.
19:00 How I Met Your Mother 1
(G). 19:30 How I Met Your Mother 1. 20:00 The Paul Reiser
Show. 20:30 An Idiot Abroad 1.
21:30 FILM American Pie 7: The
Book of Love. Amr. komedie fra
2009. Tre nye uheldige jomfruer
finder »Bibelen« gemt på skolens bibliotek. Desværre for
dem er bogen ødelagt, og de
ukomplette råd leder dem ud på
en morsom færd for at miste deres mødomme. 23:30 FILM Tvillinger. Amr. komedie fra 1988.
Tvillingebrødrene Julius og Vincent blev adskilt ved fødslen.
Den ene voksede op i perfekte
omgivelser på en ø, mens den
Ode til Danmark
Møbler efter mål
Dotremont
Ring
og rekvire
r
brochure
Alle hvilestole tilpasses efter
dit ønske, så du får en
perfekt siddekomfort.
Portræt af Cobras generalsekretær
Christian Dotremont. Til 26.02.12
Himmelgåder
Stjernedrys
Kosmiske motiver i Carl-Henning Pedersen og
Else Alfelts kunst. Til 22.04.12
Henry Heerup og Malene Heerup i dialog
Jupiter
Multibord
Plus
Beta
Alpha
København: Torvegade 55-57
Lyngby: Jernbanepladsen 19-23
Hillerød: Helsingørsgade 10
Roskilde:
RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM
Tlf.:
Tlf.:
Tlf.:
Tlf.:
32
45
48
46
57
87
24
32
28
54
81
32
14
04
61
48
Mellem linjerne
Særudstilling med 2 x Heerup i Angligården.
Åbent fre.-søn. kl. 12-16 samt efter aftale.
Til 25.03.12
Læs mere på www.chpeamuseum.dk
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Radio&tv|11
Gud er ikke død,
men flyttet
mediekommentar
I "MENNESKER OG TRO"
på P1 aflagde Anders Laugesen besøg hos forfatterinden Suzanne Brøgger til
en samtale om trosinspirationer. Suzanne Brøgger
viste Anders Laugesen rundt i sit religiøse raritetskabinet eller blandt sine reli-
kvier, som hun selv udtrykte det. Forskellige religiøse artefakter blev beundret og kommenteret. Forfatterinden
havde frugtbarhedsgudinder i forskellig
gestalt og en voldsom tibetansk Buddha-inkarnation at byde på, og hver især
gav de liv til samtalen. Blandt "husguderne" fandtes Artemis fra Efesos, den
græske frugtbarhedsgudinde, som engang var genstand for dyrkelse i den lilleasiatiske oldtidsby.
Suzanne Brøgger fremhævede, hvor
DR1
DR2
Af Jesper BAcher
12:00 DR Update - nyheder og vejr
(79403)
12:10 Jersild Live (G) (7511478)
12:35 Lægeambulancen (6:7) (G) (262958)
13:05 Ha’ det godt special - Alkohol
in- (624045)
13:35 Aftenshowet (G) (931381)
der 14:30 Hjælp, vi skal føde (3:6) (G) (4294)
s 15:00 DR Update - nyheder og vejr
00 (61836)
og 15:10 Livet i Fagervik (13:24) (8968039)
e: 15:55 Rygepauser - vinter (6930478)
Vio- 16:00 Benjamin Bjørn (31671)
Af- 16:15 Timmy-tid (7025126)
ra- 16:25 Det kongelige spektakel (9451479)
16:45 Bamses Lillebitte Billedbog
(215890)
: 17:00 Lægerne (8:64) (49294)
17:50 DR Update - nyheder og vejr
øn- (3115377)
18:00 (TTV) Hammerslag (6:11) (G) (1519)
18:30 TV Avisen med sport og vejret
(6010)
19:00 (TTV) Disney Sjov Tegnefilm. (7942)
20:00 X Factor Årets ni finalister er fundet, og i aften skal de for første gang optræde live fra scenen i DR Byen. Dommerne, Pernille Rosendahl, Cutfather og Thomas Blachman, har knoklet de seneste
uger for at forberede deltagerne på den
k
hidtil største udfordring: at vinde dit hjerte. Hvem skal i farezonen og hvem skal
R
sendes hjem? Det er dig, der bestemmer!
(3126)
d.
21:00 TV Avisen (107)
ort21:30 X Factor Afgørelsen Det er tid til seernes dom. Deltagerne venter kun på afgøe
relsen, og det er op til Danmark og dommerne at afgøre, hvem der skal stå på den
23
store scene igen næste fredag, og hvem der
aubliver den første deltager, der sendes
hjem. (41836)
ig.
21:55 FILM Gigli Amr. romantisk komedie
,
fra 2003. (Gigli). Småforbryderen Larry
De
Gigli får til opgave at bortføre en mentalt
uet.
handicappet ung mand for at lægge pres
uet.
på hans bror, der er offentlig anklager.
eMen Giglis boss tør ikke stole på, at Gigli
n,
kan magte opgaven alene, så han får uvenUptet assistance af en temmelig sexet kvindelig gangster ved navn Ricki. Gigli brænder
alvorligt varm på Ricki, og det bringer hele
missionen i fare. Medvirkende: Gigli: Ben
te
Affleck, Ricki: Jennifer Lopez og Brian:
uJustin Bartha. Instr.: Martin Brest.
(5110010)
or23:50-01:25 FILM Just My Luck Amr. roman7
tisk komedie fra 2006. (Just My Luck).
aMedvirkende: Ashley: Lindsay Lohan,
Jake: Chris Pine og Damon: Faizon Love.
0
Instr.: Donald Petrie. (8438687)
svært det havde været at slå Artemiskulten ned, og jeg kom til at tænke på
apostlen Paulus, der gjorde sig grundig
upopulær i Efesos, da han sagde, at
ting, der fremstilles med hænder, ikke er
guder. Det var en fare for kunsthåndværkernes indtægt og gudindens storhed,
og det kom til uroligheder under slagordet: "Stor er efesernes Artemis!".
SuzANNE BRøGGER lod faktisk til at
mene, at guder/Gud var menneskelige
fremstillinger. Ikke at hun reducerede religion til vilkårlige konstruktioner og opium for folket. Verdens mangfoldighed af
religioner og åndelighed skulle snarere
ses som organisk fremvoksede erfaringsbearbejdelser og fortolkningsformer.
Man fik det indtryk, at Suzanne Brøgger
red.) virker som en såre venlig
mand, som få ville betænke
sig på at invitere indenfor,
men han kunne godt skærpe
sine spørgsmål.
betragtede religion som frugt af den menneskelige ånd og som sådan også et
mægtig reservoir af almen menneskelighed, som kan tale til os på tværs af århundreder, ja, årtusinder. Der medfører
imidlertid også, at gudsbilledet er under
DR K
TV 2
08:00-08:25 Morgenandagten på DR2
(8717300)
14:00-16:00 Danskernes Akademi: Globalisering og økonomisk krise (G)
(3677381)
14:01 Den globale økonomiske krise (G)
(109602251)
14:50 Globalisering. En åben verden (G)
(9072010)
15:20 (TTV) Clement interviewer Joseph
Stiglitz (G) (7527942)
15:50 (TTV) Vores fælles globale fremtid
(G) (36529229)
16:05 Kommissær Wycliffe (28)
(55569519)
17:00 Deadline 17.00 (4095213)
17:30 P1 Debat på DR2 (7543923)
17:55 Penge, magt og krise (5:6)
(50270590)
18:45 (TTV) Historien om kondomet
(9732519)
19:05 ((S)) Sherlock Holmes (35) Engelsk
krimiserie. »Den gule diamant«. Et nationalt klenodie, en diamant, bliver stjålet.
Da Sherlock Holmes er bortrejst, går hans
bror Mycroft ind i sagen. Undervejs arbejder han sammen med dr. Watson, der i forvejen beskæftiger sig med en gådefuldt
opdukket amerikaner.
(8308364)
20:00 ((S)) FILM En ny dag i livet Amr. drama fra 2005. (An Unfinished Life). Einar er
en ældre knarvorn landmand, der bor på
sin gård sammen med sin bedste ven og
medarbejder Mitch. En dag dukker hans
svigerdatter Jean op med et for ham
ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt
parforhold. Einar hader Jean, som han er
overbevist om var skyld i sønnens død, og
Jean hader at være på gården, men har ikke noget valg. Medvirkende: Jean: Jennifer
Lopez, Einar: Robert Redford og Mitch:
Morgan Freeman. Instr.: Lasse Hallström.
(8003958)
21:45 (TTV) Store danskere - Osvald Helmuth Han borede sig ind i den danske folkesjæl med sine kærlige og sympatiske
fremstillinger af »den lille danske mand«
med de beskedne krav til tilværelsen.
(8679381)
22:30 Deadline Nyheder, baggrund, debat
og perspektiv. Mere om aftenens program
på www.dr.dk/deadline. (9913687)
23:00 (TTV) Debatten (G)
(3097107)
23:50-01:35 FILM De tre musketerer Amr.
eventyrfilm fra 1973. (The Three Musketeers). Medvirkende: D’Artagnan: Michael
York, Athos: Oliver Reed og Constance: Raquel Welch. Instr.: Richard Lester.
(33780107)
WW Han (Anders Laugesen,
12:00 Nyhederne(64039)
12:20 Grænsepatruljen (994120)
12:50 Desperate Housewives (29)
(2691652)
13:35 ((S)) Lie to Me (29) (1371213)
14:25 Alarm 112 (3:6) (273855)
14:55 Det er mig eller hunden! (263478)
15:25 Natholdet (G) (387132)
16:00 Nyhederne og Sporten (54841)
16:05 Regionale nyheder (7683584)
16:15 Beverly Hills 90210 (41) (8698565)
17:05 Venner (78:236) (3293381)
17:30 Venner (79:236) (4300)
18:00 Nyhederne og Sporten (80300)
18:10 Regionale nyheder (4411300)
18:20 Go’ aften Danmark (75010)
18:50 Vejret (4596045)
19:00 (TTV) Nyhederne (4381)
19:30 Regionalprogram (3652)
20:00 Hvem vil være millionær? Bonderøve og byrotter. M(31294)
20:50 WeekendVejret (4612749)
21:00 Live fra Bremen 100 procent sketchshow. Sketchshowet skyder en ny sæson i
gang. Årets hold er en blanding af velkendte ansigter og nye bekendtskaber.
Mød Iben Hjejle, Thomas Warberg, Simon
Talbot, Brian Lykke, Julie Zangenberg, Andreas Bo, Anne Sofie Espersen, Christiane
Schaumburg-Müller og den unge nye stjerne Ruben Søltoft. (88855)
21:25 Taxaquizzen Vind eller forsvind.
(4556942)
22:00 Live fra Bremen (3229)
22:30 Den blinde vinkel (54294)
23:05 FILM Mr. Brooks Amr. thriller fra
2007. (Mr. Brooks). Earl Brooks er umiddelbart en succesfuld forretningsmand og
kærlig familiefar, men han lever et dobbeltliv. I det skjulte er han også seriemorder med adskillige mord på samvittigheden. Det er lykkedes Brooks at holde trangen til at dræbe nede i flere år - lige indtil
hans onde alter ego Marshal overtaler ham
til at begå endnu en blodig forbrydelse.
Men denne gang går det galt, og en fotograf ser Brooks begå udåden. Medvirkende: Earl Brooks: Kevin Costner, Tracy Atwood: Demi Moore og Marshal: William
Hurt. Instr.: Bruce E. Evans. (7635300)
01:05 ((S)) FILM The Devil Wears Prada (G)
Amr. komedie fra 2006. (The Devil Wears
Prada). Medvirkende: Miranda Priestly:
Meryl Streep, Andrea Sachs: Anne Hathaway og Emily: Emily Blunt. Instr.: David
Frankel. (9070850)
03:00 ((S)) Little Britain comes to America (5363140)
03:30 The Defenders (6) (7588256)
04:20 Knas i kærligheden (54) (8274782)
04:45-05:30 Airport (5594879)
løbende ombygning i pagt med den foranderlige verden. "Gud holder flyttedag",
som Suzanne Brøgger sagde det.
I en tid, hvor kvinderne står stærkere,
og der tales om tabermænd, påvirker det
også gudsbilledet. Kvindekulten genopstår på subtile måder, og denne anmelder
sendte uvægerlig en tanke til de feminister, hvis slogan rettelig burde være:
"Retfærdiggjort ved kvindekønnet alene!". Sådan kan andres ord sætte gang i
så meget.
Suzanne Brøgger anførte, at Gud som
ydre autoritet er blevet utroværdig for
mange, men havde sans også for den byrde, som lægges på den enkelte, hvis Gud
bliver noget iboende. En Gud, som ikke er
større end vores hjerte, kan dårligt hjælpe den dybe hjertesorg.
DR HD
12:35 Konger og dronninger (5:12) (G)
(10188229)
13:00 FILM 14 kilometer (G) Spansk drama
fra 2007. (14 kilómetros). BMedvirkende:
Buba: Adoum Moussa, Violeta: Aminata
Kanta og Mukela: Mahamadou Alzouma.
Instr.: Gerardo Olivares. (96933652)
14:35 Arkitekturens vidundere (1:10)
(23838377)
15:00 Arkitekturens vidundere (2:10)
(95927328)
15:25 Arkitekturens vidundere (3:10)
(80548652)
15:50 Arkitekturens vidundere (4:10)
(47343497)
16:20 Arkitekturens vidundere (5:10)
(29238313)
16:45 Arkitekturens vidundere (6:10)
(94934294)
17:10 Arkitekturens vidundere (7:10)
(65550497)
17:35 Arkitekturens vidundere (8:10)
(63879497)
18:05 Arkitekturens vidundere (9:10)
(21021132)
18:30 Arkitekturens vidundere (10:10)
(51093010)
19:00 Egyptens guldalder - kriger-faraoerne (1:3) (G) Amr. dokumentarserie fra
2001. i 1560 f.v.t. var Egypten delt i to, og
dets eksistens var truet, men kongen af
Theben og sønnerne Kamose og Ahmose
tog kampen op og bekæmpede både hyksos i nord og nubierne i syd. I 1479 f.v.t. var
Egypten igen i kaos. (75335942)
19:55 Dagens sang - sunget af et af DR’s
kor. (44926010)
20:00 Britisk arkitektur (1:8) Engelsk dokumentarserie fra 2008. Arkitekturhistorikeren Simon Thurley er taget på en fascinerende rejse til alle de større bygningsværker i Storbritannien for at undersøge,
hvad de fortæller om Storbritannien i dag.
Historien begynder med den normanniske
invasion i tusindtallet, der kan betegnes
som år nul for britisk arkitektur.
(31966861)
21:00 FILM Camille Claudel Fransk autentisk drama fra 1988. (Camille Claudel).
Medvirkende: Camille Claudel: Isabelle
Adjani, Auguste Rodin: Gérard Depardieu
og Paul Claudel: Laurent Grévill. Instr.:
Bruno Nuytten. (14555381)
23:45 Mona Lisas mange ansigter
(86610126)
00:35 Spectacle - Elvis Costello med Bill
Clinton (2:13) (88299091)
01:25 Madame Chiang Kai-Shek (G)
(88267492)
02:15-02:20 Dagens sang (G)
(25489459)
Det kunne Anders Laugesen godt have
taget mere fat i. Han virker som en såre
venlig mand, som få ville betænke sig på
at invitere indenfor, men han kunne godt
skærpe sine spørgsmål. I dette tilfælde
var det oplagt at spørge ind til substansen i problemstillingen. Ingen kan nægte, at religion også kommer fra mennesket, men er det alt? Er det bare mennesker, som taler med religionen som medium? Eller er der er en Gud, som taler udefra, men lige ind i vores virkelighed? Det
er selvfølgelig en trossag, men det er livets virkelige vigtige sager, og det har sin
oplagte plads netop i "Mennesker og tro".
Afguder kan flyttes, men Gud flytter mig.
Jesper Bacher er sognepræst
TV 2 CHARLIE
15:15 Langeberg (15728279)
15:40 Verdens sværeste reparationer
(18:22) (97235229)
16:30 Stor, større, størst (G) (24850565)
17:20 (TTV) Great Migrations - Behind
the Scenes (16618107)
18:15 Madagaskars vilde natur (1:2)
(56125590)
19:10 ((S)) Family Guy (18) Amr. kulttegnefilm. Familien Griffin går i tivoli, men
fornøjelsen bliver kort, da Peter opdager,
at tivoliet ejes af hans gamle klassekammerat Bob. Hvorfor er Bob blevet til noget,
når Peter ikke er det? Heldigvis viser Chris
sig at have talent som maler. Nu må Peter
gøre, hvad enhver anden far ville have
gjort. (89238132)
19:35 ((S)) Family Guy (19) Amr. kulttegnefilm. (89152768)
20:00 X Factor (85702294)
21:00 Langeberg Steen Langeberg tager
dig med ind i en verden, hvor ingen nyheder er gode nyheder! Langeberg & Co. siger
det, de andre medier ikke tør sige - eller
synes er for dumt at sige. Her bliver ugens
begivenheder serveret for dig, kogt ned til
en appetitvækkende mundsmag! Og hvis
du er sød, får du dessert til! (74021132)
21:25 Jessie J - Domino (34295687)
21:30 X Factor Afgørelsen D (25947887)
21:55 FILM Gigli Amr. romantisk komedie
fra 2003. (Gigli). Småforbryderen Larry
Gigli får til opgave at bortføre en mentalt
handicappet ung mand for at lægge pres
på hans bror, der er offentlig anklager.
Men Giglis boss tør ikke stole på, at Gigli
kan magte opgaven alene, så han får uventet assistance af en temmelig sexet kvindelig gangster ved navn Ricki. Gigli brænder
alvorligt varm på Ricki, og det bringer hele
missionen i fare. Medvirkende: Gigli: Ben
Affleck, Ricki: Jennifer Lopez og Brian: Justin Bartha. Instr.: Martin Brest. (21560045)
23:50 FILM Sidste nat på station 13 Amr.
thriller fra 1976. (Assault on Precinct 13).
En ghettobande drager myrdende gennem
Los Angeles. Deres blodige togt fører dem
til en politistation, der næsten er tom, fordi den snart skal nedlægges. Den lille station kommer under belejring, og afskåret
fra omverdenen må de få tilbageværende
politifolk og to dødsdømte kriminelle slutte sig sammen for at forsvare sig mod den
svært bevæbnede bande. Medvirkende: Ethan Bishop: Austin Stoker, Napoleon Wilson: Darwin Joston og Leigh: Laurie Zimmer. Instr.: John Carpenter. (13504768)
01:15 ((S)) Family Guy (18) (G) (85415985)
01:40 ((S)) Family Guy (19) (G) (23689343)
02:05-02:55 Stor, større, størst (7:14)
(88884546)
12:40 Bonanza (345) (70455687)
13:30 ((S)) Lille doktor på prærien (34)
(9792942)
14:20 ((S)) Amys ret (98) (3982738)
15:05 Folk og fæ (23) (19983039)
16:00 Lov og uorden (16) (1329132)
16:50 Lov og uorden (17) (78654652)
17:40 Små og store synder (168)
(45129836)
18:35 Små og store synder (169) (2640331)
19:30 Airport Velkommen til Heathrow
lufthavn. For at mindes de omkomne fra
tsunami-katastrofen i julen 2004 er der tre
minutters stilhed i hele den store lufthavn.
Sid har sit at se til på grund af en trafikulykke på en af hovedvejene til Heathrow.
Stuart i dyrecenteret er bekymret over forholdene for en flok papegøjer fra Sydamerika. (6818652)
20:00 Dommer John Deed (18) Engelsk
krimiserie. Deed er dommer i en sag mod
en forbrændingsanstalt, som er anklaget
af et forældrepar for sundhedsskadelig
forurening. Jo Mills er ved at tabe sagen
for de ulykkelige forældre og deres syge
barn. (1188132)
21:30 FILM Inspector Lynley - en fars begær (1:2) Engelsk krimi-miniserie fra 2002.
(Inspector Lynley - A Great Deliverance).
Idyllen i en lille landsby i Yorkshire forvandles til et sandt mareridt, da præsten
finder det halshuggede lig af bonden William Tey - ved siden af liget sidder den
chokerede datter Roberta indsmurt i blod.
Scotland Yards førende opdageres, den
flotte, veltalende og aristokratiske inspector Thomas Lynley bliver sat på sagen
sammen med sin nye partner, kriminalassistenten Barbara Havers. Medvirkende:
Inspector Thomas Lynley: Nathaniel Parker, Barbara Havers: Sharon Small og Simon St James: Anthony Calf. Instr.: Richard Laxton. (3436294)
22:50 Kommissær Rex (125) Tysk-østrigsk
krimiserie. (67410045)
23:40 Dalziel & Pascoe (22) (7599887)
00:35 ((S)) New York Blues (49) Detektiverne bliver kaldt ud til et vaskeri, hvor en
mand er blevet dræbt. Et af vidnerne er en
ung kvinde, som Sipowicz genkender fra
en tidligere sag - men kan og tør hun hjælpe ham med opklaringsarbejdet? Samtidig
bliver en politimand forflyttet til stationen.
Han er mistænkt for at have et forhold til
en kvinde, der hvidvasker narkopenge. Da
Simone skal efterforske en anmeldelse om
seksuelt misbrug, bliver det sammen med
den nye mand, og det er han ikke tryg ved.
(88022362)
01:15-02:05 MacGyver (104)
(16980492)
Øvrige tv-kanaler
anden måtte kæmpe for at overleve i New York. Da de hver især
bliver klar over den andens eksistens, genforenes de og tager
af sted på et komisk eventyr for
at finde deres mor. 01:45 FILM
Politiskolen 4. Amr. komedie fra
1987. Kommandant Lassard, der
står foran sin snarlige afgang,
har stablet et nyt projekt på benene. »Civil Ordenspatrulje«
hedder det, og meningen er, at
det skal være kronen på hans
livsværk. Lassard har fået den
tanke, at den eneste måde at
stoppe forbryderne på er at organisere de civile borgere i en
slags vagtværn. 03:20 NCIS LA 1
(G). 04:05 Politistationen (G).
04:55-05:39 Las Vegas 2 (G).
SVT1
12:50 Alpint: World Cup - storslalom (k), direkte. 14:00 Debatten (G). 14:45 Lærkevej. 15:30
Simons køkken. 16:00 Nyheder.
16:05 Go’morgen Sverige. 16:55
Din plads i historien. 17:00
Brødrene Reyes. 17:55 Sportsnyt. 18:00 Nyheder. 18:10 Regionale nyheder. 18:15 Go’aften.
19:00 Kulturnyheder. 19:15 Regionale nyheder. 19:30 Nyheder.
20:00 På sporet. 21:00 Talkshow med Skavlan. 22:00 FILM
Mænd der hader kvinder.
Svensk thriller fra 2009. Den
tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, hyrer Mikael Blomkvist, journalist
ved tidsskriftet Millennium, til
at opklare sin nieces forsvinden. Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven. Til hjælp får
han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret
og piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker.
Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en
mørkere historie, end nogen af
dem havde kunnet ane. 00:30
Nyheder. 00:35 FILM Folket mod
Larry Flynt. Canadisk-amerikansk drama fra 1996. Larry
Flynt og hans hustru Althea
starter et pornoblad og skaber
sig derved en formue. 02:40 Nyheder. 02:45 Ægte mennesker
(G). 03:45 Erlend og Steinjo (G).
04:10 Nyheder. 04:15-05:15 Hit
med sangen (G).
SVT2
12:00 Chaplin: Greven (G). 12:30
Hvem ved mest? (G). 13:00 Sovjets forbudte kunstskatte (G).
13:52 Verdens vidundere (G).
14:00 Sange, der ændrede musikken (G). 14:30 Grænseoverskridende - fodbold for livet (G).
15:00 En evig historie. 15:50 Livet omkring Slussen (G). 16:50
Ishockey: Den svenske Eliteserie (G). 17:20 Nyheder på tegnsprog. 17:30 Nyheder på samisk.
17:45 Nyheder på finsk. 18:00
Vejen til NHL. 19:00 Hvem ved
mest?. 19:30 Korrespondenterne
(G). 20:00 K Special: Wislawa
Szymborska. 20:55 Leo giver et
chok. 21:00 Nyheder. 21:30
Twenty Twelve. 22:00 Sportsnyt. 22:15 Regionale nyheder.
22:25 Nyheder. 22:35 Kulturnyheder. 22:45 Rally: Sveriges VMafdeling. 23:15 Big Love. 00:10
The Wire. 01:10 Videnskabens
verden (G). 02:10-03:10 Vejen til
NHL (G).
ZDF
12:00 Nyheder. 12:10 Tyskland
rundt. 13:00 Middagsmagasinet. 14:00 Nyheder. 14:15 Kokkeduellen. 15:00 Nyheder. 15:05
Gang i gryderne. 16:00 Nyheder.
16:10 Redningshelikopteren.
17:00 Nyheder. 17:10 Hallo,
Tyskland. 17:45 Stjernedrys.
18:00 Politistyrke Kitzbühel.
19:00 Nyheder. 19:20 Vejret.
19:25 Skovløberhuset Falkenau.
20:15 Statsadvokaten. 21:15 Politistyrke Leipzig. 22:00 Nyheder.
22:29 Vejret. 22:30 Nyhedsshowet. 23:00 Aspekter. 23:30
Lav mad med Markus Lanz.
00:35 Nyheder. 00:50 Nyhedsshowet. 01:20 Raseri i blodet.
02:45 Statsadvokaten. 03:45 PoNat-tv
ARD
15:10 Stormfuld kærlighed.
16:10 De vilde dyrs børnehjem.
17:00 Nyheder. 17:15 Brisant.
17:50 Forbudt kærlighed. 18:30
Tre gæster hos Kai. 19:45 Viden
- kort og kontant. 19:50 Vejret.
19:55 Finansnyt. 20:00 Nyheder. 20:15 FILM En trilling kommer sjældent alene. Tysk komedie fra 2012. 21:45 Gerningsstedet. 23:15 Nyheder. 23:28 Vejret.
23:30 FILM I junglen. Tysk drama
fra 2010. 01:00 Nyheder. 01:20
FILM Taxi. Fransk actionkomedie
fra 1998. 02:45 Nyheder. 02:50
FILM Breve fra en morder. Amr.
thriller fra 1998. 04:25-05:15
Stormfuld kærlighed.
NDR
12:15 I al venskabelighed. 13:00
Reportager fra Nordtyskland.
13:30 Brisant. 14:00 Nyt fra
Nordtyskland. 14:15 Tysklands
billedbog. 15:00 Nyt fra Nordtyskland. 15:15 Der, hvor kongerne holder ferie. 16:00 Nyt fra
Nordtyskland. 16:10 Min eftermiddag. 17:30 Ønskemad med
Rainer Sass. 18:00 Regionale
nyheder. 18:15 Her kommer
Nordtyskland. 18:45 Aftenstudiet. 19:30 Regionale nyheder.
20:00 Nyheder. 20:15 Nordtyske
historier: Vinter på Langeoog.
21:15 Reportagen. 21:45 Nyt fra
Nordtyskland. 22:00 NDR’s talkshow. 00:00 Inas nat. 01:00
NDR’s talkshow - klassiker.
02:00 Panorama - reporterne på
farten. 02:30 Her kommer Nordtyskland. 03:00-06:00 Nat-tv.
Den autoriserede oversættelse
Bibelen
NU
I
HARDBACK
NU
PÅ LAGER
IGEN
Verdens mest skelsættende værk.
Køb den. Brug den. Læs den.
Giv den videre. Igen. Og igen.
Find din bibel på www.bibelselskabet.dk
eller ring 3393 7744. Leveres fragtfrit
Gør Bibelen tilgængelig
Bibelen
Kr. 249,95
Bibelen med De Apokryfe Bøger
Kr. 299,95
Det Nye Testamente – illustreret
med værker fra kunstens historie
Kr. 179,95
Bibelen indbundet
i sort skind og med guldtryk
Kr. 1.149,95
Bibelen med kort
og faktasider
Kr.199,95
5
5
Fredag 10. februar 2012
-3°- -1°
709614 392765
709614 392758
veJret i dag
533 922
00006
T e l e f o n 33 48 05 00 | A b o n n e m e n T 33 48 05 05
00039
Mest tørt med nogen sol de fleste steder.
Stedvis mere skyet. Svag til jævn vind
mest mellem nordøst og sydøst.
Denne side er redigeret af Helle Sahl Madsen
Kogebog giver kulinarisk rejse gennem tiden
dagens flue
Tre erfarne museumsforskere har udgivet en kogebog, hvis opskrifter fører læseren igennem de forhistoriske perioder. Et videnskabeligt indspark helt i tråd med moderne madtrends med stenaldermad, raw food og lokale råvarer
ligt jernstativ at hænge sit kogekar i over ilden.
Påvirkningen udefra lader
sig også spore. Med romerne
kom nye madvaner, importeret vin og krydderier samt
den famøse romerske favorit,
liquamen – en populær og
kraftig fiskesovs, som romerne spiste til alting. Kogebogen har en opskrift, hvis man
vover forsøget med denne
'sardinlage' hældt på flasker.
aF JOSEPHINE ScHNOOR
[email protected]
sabine
karg m.fl.
en kulinarisk rejse
gennem
tiderne –
en kogebog med opskrifter fra stenalder til middel-alder. 128 sider. 199
kroner. udkom-met på forlaget
Communicating Culture.
The Stone Age Diet, populært
kaldet jæger-samler-diæten,
har længe været hot i USA og
England, hvor mange sværger
til kød, fisk, bær og vilde
planter efter årtusindgamle
forskrifter.
Herhjemme er stjernekokken Thomas Rode Andersen
fra restaurant Kong Hans i
København blevet fortaler for
den type mad og lægger navn
til en kommende stand i de
nye Torvehaller i København
med stenaldermad 'to go', så
alle kan opleve de tidligste tiders kogekunst.
Så perfekt timet kommer tre
arkæologer med en kogebog,
der tager læserne på en kulinarisk rejse gennem tiden.
"Idéen med bogen er, at vi
forskere skal publicere, så alle kan få glæde af vores forskningsresultater. Med kogebogen håber vi, at folk kommer
tilbage til de lokale råvarer,
mad lavet fra bunden og finder en glæde og et fællesskab
ved at lave og nyde mad," forklarer Sabine Karg, der er arkæolog, botaniker og seniorforsker ved Nationalmuseet.
"Girafferne er tamme."
"Ja – og folk er ganske vilde!"
dagen historisk set
1931: Den nyanlagte by New Delhi bliver hovedstad i Indien
(efter Calcutta/Kolkata).
1954: I USA advarer præsident Dwight D. Eisenhower mod
USA's indblanding i Vietnam.
1990: Sydafrikas præsident F.W. de Klerk meddeler, at Nelson
Mandela løslades dagen efter.
sol og måne
Solen går ned klokken 17.00.
Den står op i morgen klokken
07.46. Dagens længde er tiltaget
med 2 timer og 17 minutter siden solhverv. Alle klokkeslæt
er i København. Det er årets 41.
dag. Månen står op klokken
21.11 og går ned klokken 08.03.
Døgnets middeltemperatur er
-0,6 grader i Karup og -0,4 grader i Kastrup.
Løsningen findes på side 22.
skærper kampen mod
måger i aalborg
DER ER MåSkE HåB for de
mange aalborgensere, der får
forstyrret deres nattesøvn af
skrig og larm fra måger og
duer. Aalborg Kommune for-
og bæredygtighed.
Men det var ikke bevidst at
ramme lige ned i tidens hotteste madtrends:
"Vi har jo tænkt bogen ud
fra datidens kultur og måde
at gøre tingene på. Men det er
da sjovt, og vi er for eksempel
blevet kontaktet af en restaurant i Berlin, der gerne vil
bygge deres køkken op omkring vores opskrifter,” griner
Sabine Karg.
Hot eller ej, så ønskede arkæologerne at bidrage til nu-
tidens viden om fortidens
madkultur og dermed skabe
interesse hos børn og unge.
"Vores tanke er, at kogebogen kan bruges af familier og
fritidsklubber som et sjovt og
lærerigt projekt omkring det
at lave mad. Her kører man
ikke bare Weber-grillen frem
og vupti, så er der mad. Her
skal graves, laves bål, tilberedes, krydres og steges i mange timer. Så spændingen er
stor, når gruben åbnes, og
maden er klar. Det er en sjov
og anderledes oplevelser for
alle," påpeger Sabine Karg.
Bogen rummer indledende
afsnit om de forskellige perioder af historien. Man kan læse om den store kulinariske
"revolution" i yngre stenalder, hvor indførelsen af landbruget pludselig satte grød og
brød på menuen.
En tegning viser et typisk,
mobilt køkken fra vikingetiden. Disse mennesker var jo
ofte på farten, og så var det
godt med et sammenklappe-
stærker nu indsatsen mod de
generende fugle ved at tage
en naturvejleder ud af naturformidlingen og i stedet lade
ham bruge hele sin tid på at
regulere bestanden. "Måger
og duer bliver ikke skræmt,
hvis der går 14 dage mellem,
at der falder et skud. Og nu
kan vi også reagere med kort
varsel, når folk ringer og klager," siger afdelingsleder Marianne Jensen fra Aalborg
Kommunes Park og Natur til
nordjyske. Ud over kommunens egen skytte vil et privat
skadedyrsfirma også fortsat
være med til at regulere be-
standen af måger og duer i
Aalborg.
kordbøgerne. Landmandens
datter fik sig en ordentlig
overraskelse, da hun fandt et
æg, der vejede 244 gram eller
fire gange så meget som vægten af et normalt æg. Bonden,
Hernando Niño, fra Cudinmarca-regionen nord for
Bogota, siger, at han har pla-
ner om at kontakte Guinness
World Records, fordi aldrighar set noget lignende. Den
femårige høne, der lagde det
sensationelle æg, hedder
Franciscana. "Ægget vil blive
opbevaret, så det er beskyttet, i en glasmontre, og så
folk kan se det," siger Niño.
0 Tegningen viser et typisk, mobilt køkken fra vikingetiden. Disse mennesker var jo ofte på farten, og så var det godt med et sammenklappeligt jernstativ at hænge sit kogekar i over ilden. – Illustration: Atelier bunterhund Zürich/Communicating Culture.
Colombiansk høne
lægger monsteræg
EN LaNDMaND fra Colombia
håber på, at hans hønes enorme æg vil finde vej ind i re-
Freddie får selskab af en rotte og en gris
Perler for svin hedder tegneseriestriben, der kommer til at bo over Freddie
aF HELLE SaHL MaDSEN
[email protected]
6
8
1
8
2
5 4
2
1
5
7 8
7
6
9 2
5 4
sudoku
7 9
Sværhedsgrad
6
2
1
5
7 8
7
9 2
5 4
6
7 9
SåDaN LøSES SUDOkU
Alle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver
vandret række og lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9.
Samtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også indeholde alle
tal fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku findes nederst på side
22.
PERLER FOR SVIN
8
SUDCL_ 330
1
2
5 4
FREDDIE
8
2002, er lavet af den græskamerikanske tegner Stephan
Pastis. Han har ikke nogen
formel uddannelse som tegner, men lige siden han var
barn, har han tegnet tegneseriestriber, blandt andet til
skoleblade på de skoler, hvor
han har gået.
Stephan Pastis har altid
drømt om at komme til at leve
af at tegne tegneserier, men
han var også godt klar over,
at det muligvis ville blive
svært, og derfor tog han en
universitetsgrad i politisk videnskab fra Berkeley Universitet i Californien.
Desuden har han studeret
jura, og det var under en kedelig forelæsning på jurastu-
Skab dig...
diet om EU, at Pastis første
gang tegnede rotten, en karakter, som dukker op i alle
de tegneseriestriber, han siden har lavet. Også i Perler
for svin.
Striben er hurtigt blevet
meget populær, og den har
vundet flere priser. Perler for
svin findes i cirka 600 aviser
over hele verden. I Danmark
er Kristeligt Dagblad den eneste avis, der bringer striben,
men ellers optræder den
blandt andet i The Washington Post og Los Angeles Times.
Bagsiden ønsker god læselyst og håber, at vores læsere
vil synes om rotten, grisen og
hele deres univers.
Du udfordres
Du møder meninger
Du møder tro
Du møder andre
Du møder dig selv...
Sammenslutningen af
© www.pibfeatures.com
7
HUNDEN
1
4
2
4
Hunden Freddie har siden
den 1. juli 1972 haft sin faste
plads i Kristeligt Dagblad,
hvor han året rundt har trisset rundt sammen med sine
mennesker og på underspillet humoristisk vis kommenteret verden omkring sig.
Meningerne om Freddie er
delte. Nogle synes, at han er
genial, andre mener, at han
er så kedelig, at han burde
sendes på pension, mens de
mest rabiate af Kristeligt Dagblads læsere ligefrem har
krævet det stakkels dyr aflivet.
Men foreløbig har Freddie,
SUDCL_ 330
2
4
7
© www.pibfeatures.com
1
4
der blev "født" i 1963 af
den skotske tegner Alex Graham, overlevet i Kristeligt
Dagblad i 40 år, og også denne omlægning af avisen overlever han og trykkes nu endda i farver.
Og nu får han for første
gang selskab af en anden tegneserie, der dagligt kommer
til at ligge oven over ham.
Det er striben Perler for svin,
som handler om to venner:
en arrogant rotte, der tror,
han ved alt, og en langsomt
opfattende gris, der ikke ved
bedre. Sammen kommenterer
dette par menneskehedens
søgen efter det uopnåelige.
Tegneseriestriben, der
første gang så dagens lys i
Vi har holdninger til dit liv
EFTERSKOLER
& HØJSKOLER med tilknytning til
KFUM og KFUK og Indre Mission
UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole
Blidstrup Efterskole . Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole
Dronninglund Efterskole . Farsø Efterskole . Finderup Efterskole
Frøstruphave Efterskole . Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole
Hestlund Efterskole . Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole
Lystruphave Efterskole . Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole
Nørre Nissum Efterskole . Nøvlingskov Efterskole . Odsherred Efterskole
Rinkenæs Efterskole . Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole
Skrødstrup Efterskole . Sommersted Efterskole . Svankjær Ungdomsskole
Sydvestjyllands Efterskole . S y d ø s t sj æ l l a n d s I d ræ t s e f t e r s k o l e
Søndbjerg Efterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole
HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen
S V A R PA AT I LV A E R E LS E N . D K
S k r i v t i l b ag S i d e n
dine ideer og forslag til [email protected] eller med post
3 Send
til kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47,
1161 københavn k.
COMPLOT 11012-1
mini-krydsord
kogebogens opskrifter er 100
procent autentiske og baseret
på naturvidenskabelige analyser af arkæologiske fund og
viden om fortidens flora og
fauna. For de forskellige historiske perioders varierende
klima har resulteret i variationer i planter og dyr og dermed variationer i forhåndenværende råvarer og madtraditioner.
Opskrifterne er derfor bygget op efter årstider og helt i
tidens ånd med lokale råvarer
Mindre vovelig er opskriften
på troldecreme, der stammer
fra vikingetiden. En dessert
af tyttebær og piskede æggehvider sødet med honning,
som nogle læsere kan have
mødt på norske højfjeldshoteller under navnet trollekrem.
En anden opskrift er power
snack fra jægerstenalderen
bestående af sælspæk, elgkød og hasselnødder hakket
fint og æltet sammen med tyttebær. Lige noget for trætte
unger sidst på eftermiddagen!
Eller vildæblemos med
havtorn, der er som taget ud
af restaurant Nomas menukort.
I øjnefaldende er dog stenhare tilberedt på stenaldervis
i grube og fyldt med frugt og
grønt efter eget valg. Her skal
både skydes (købes!) hare,
graves grube, samles sten,
tændes bål, findes rødder og
frugt. Et oplagt familieprojekt
i haven, parken eller skoven,
men man skal nok regne med
at påberåbe sig en vis nysgerrighed fra naboer og forbipasserende.
WW Jeg prøver at holde mig i form med
fitness, løb og cykling, men jeg skylder lidt på
den konto. Der har været lidt for travlt.
KARSTEN NISSEN, BISKOP OVER VIBORG STIFT
BAGSIDEN AF DENNE SEKTION
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Denne side er redigeret af Mie Petersen
”Det er bare ærgerligt, at vi har skabt
et samfund, hvor der ikke er kræfter
til at passe på kernefamilien”
Forfatter Katrine Marie Guldager er barn af de frie og frigjorte 1970’ere, men tror selv mere på stabile rammer og ægteskaber med plads til kedsomhed.
Og så har hun netop udgivet endnu en bog om drama og opgør i kernefamilien
2 Forfatter til romanen
"Lille Hjerte" Katrine Marie
Guldager mener, at der kan
være en værdi i at holde
ud i ægteskabet.
– Foto: Søren Staal.
AF NANNA SCHELDE
[email protected]
B
arnevognen står i indkørslen, familiebillederne hænger på væggen, og om lidt er en hel bradepande boller færdigbagte i
ovnen. Her i det lille hus på
en villavej i Kastrup bor den
45-årige forfatter Katrine Marie Guldager med mand og
barn.
En kernefamilietilværelse,
som dermed på mange måder
kommer til at udgøre en kontrast til det liv, som hovedpersonerne i hendes nye roman,
"Lille Hjerte", bliver kastet
rundt i på en stille vej i Køge i
1950’erne.
På første side i bogen forlader den uforløste hustru Lilly
sin mand Peter for at tage til
København og udleve sine
kunstnerdrømme. En handling, der lå langt ud over normalen på den tid og ryster både lokalsamfundet og den
slukørede ægtemand.
"Han ved slet ikke, hvad
han skal gribe og gøre i. Der
er det trods alt lettere i dag,
fordi det ikke længere er
unormalt at blive skilt," mener Katrine Marie Guldager
med henvisning til nutidens
høje skilsmisseprocent.
"Lille Hjerte" er en selvstændig fortsættelse af hendes roman "Ulven" fra 2010,
som også kredser om familiens skyggesider og forkvaklede relationer. Et evigtgyldigt
tema, mener Guldager, der
bliver drevet af konflikterne
mellem mennesker.
"Familien er helt afgørende
for, hvordan vi hver især bliver som menneske. Alle konflikter findes inden for familien, der er et mikrokosmos,
hvor der egentlig sker det
samme som i det store makrokosmos. Krig og vold og udelukkelse findes også i familien."
F
or Katrine Marie Guldager er familien dog mere end et frugtbart forfatteremne. Det er også en samfundsinstitution, der er ved
at smuldre med bekymrende
hast.
"Jeg savner en diskussion
af, hvad det er, der sker med
familien. Hvorfor det er så
svært at få det til at hænge
sammen. Som samfund er vi
ikke tjent med, at familien
bryder sammen. Når det er 40
procent af alle ægteskaber,
der ender i skilsmisse, så ser
jeg det som et tegn på, at familien er under for hårdt et
pres. Arbejdet fylder mere og
mere, og folk skal besvare emails om aftenen og arbejde i
teams døgnet rundt, og jeg
ved ikke hvad," tilføjer Katri-
WW Alle konflikter
findes inden for familien, der er et mikrokosmos, hvor der
egentlig sker det samme som i det store
makrokosmos. Krig
og vold og udelukkelse findes også
i familien.
KATRINE MARIE GULDAGER,
FORFATTER
ne Marie Guldager, som
egentlig har indtryk af, at de
fleste gerne vil kernefamilien.
"Det er bare ærgerligt, at vi
har skabt et samfund, hvor
der ikke er kræfter til at passe
på den."
Hun er i tvivl, om det skyldes egoisme og trang til selvrealisering. Eller om det er
ambitionerne om, at alt skal
være perfekt, der forårsager
de mange brud.
Det er hendes indtryk, at vi
skal have spændende karrierer, lækre ægtefæller og underholdende venner og ser
det som en falliterklæring,
hvis vores samliv ikke honorerer dette.
"Man kan sige, at det er det
kors, kvindebevægelsen har
givet sine døtre, at de skal realisere alt det, mødrene ikke
nåede. På mange måder er
det rigtig godt, at der blev
gjort oprør, men i dag er mange kvinder på min alder forvirrede over, hvad de skal gøre med ægteskabet og med
kønsrollerne, og hvad de skal
bruge mændene til, når de
kan klare alting selv. De man-
ge krav til, hvad et ægteskab
skal indeholde, spænder ben
for et realistisk liv."
"Spørgsmålet er, om man
ikke må indkalkulere, at ægteskabet også har sine mindre
spændende perioder. Jeg tror
ikke, man kan regne med, at
det er lige interessant hele tiden. Hjemme hos os er vi
hverken særligt udfarende eller særligt opsøgende. Vi er
nok det, man vil kalde lidt kedelige, men jeg mener ikke,
det behøver at være et problem. Man må også spørge
sig selv, om der ikke også kan
være en værdi i at holde ud?".
A
t holde ud lykkedes ikke for hendes egne forældre, der blev skilt, da
Katrine Marie Guldager var 13
år gammel.
I dag definerer hun forældrenes brud "som at blive revet midt over". Også selvom
der var mange gode grunde
til, at det ikke gik med hendes forældre.
"Selvfølgelig var jeg ked af
det og desillusioneret, for
planen var jo, at mine foræl-
dre skulle være sammen. Jeg
ved ikke, om det er alle, der
har lige så svært ved at komme over det som jeg, men der
er ingen tvivl om, at det er
svært for børnene, og mange
føler skyld, når deres forældre havner i en krise. Heldigvis blev der i 1970’erne ikke
set ned på skilsmissebørn på
samme måde som i 1950’erne."
Hun voksede til dels op i
bofællesskabet Sættedammen ved Hillerød, der hyldede det frie forhold og afskyede al religion. Bibelen var et
skældsord, og Gud var sådan
en, der hadede sex.
"Bofællesskabets slogan
var, at børn skal have 100 forældre, men i min barndom
syntes jeg ikke, at det var fedt
med de forskellige familiekonstruktioner. På samme
måde tror jeg heller ikke, at
børn i dag synes, det er sjovt
at bo hos far den ene uge og
hos mor den næste. Men sådan er det i børnelivet. Man
bestemmer ikke selv og må
bare følge med. Det er ens
skæbne at have de forældre,
man har. Jeg tror bare på, at
løsningen for de fleste børn er
stabile og faste rammer."
1970’ernes frie og til tider
rodede familiestruktur og nutidens argumenter for nye og
moderne familiekonstellationer som netværksfamilier og
stjernefamilier – familier,
hvor andre end forældrene
samt venner spiller en rolle i
børneopdragelsen – gør kun
Katrine Marie Guldager endnu mere opsat på selv at undgå at være med til at splitte
en familie.
"Mine forældres skilsmisse
har i hvert fald gjort, at jeg altid har tænkt, at jeg ikke vil
skilles. Men jeg ved selvfølgelig godt, at risikoen ved at blive gift netop er, at man senere kan ende med at blive skilt.
Så hvis man virkelig ikke vil
skilles, skal man helt lade
være med at gifte sig," konstaterer forfatteren med et
skævt smil.
T
rods risikoen for at blive
skilt har Katrine Marie
Guldager satset og kastet sig ud i ægteskabet og få-
VINDER AF
DRAMATISK
DEBUT
2012
VANVID
SØREN DIXENS
26. FEB – 25. MAR PRØVEHALLEN
BILLET 2018 8081 BILLETTEN.DK 7020 2096
AFTENÅBENT
HVER ONSDAG
TIL KL. 20
Pia Schutzmann Gennem tid
5.2 – 28.5 2012
PORCELÆNSTORVET 4
VALBY
TEATER-V.DK
NIVAAGAARDS MALERISAMLING
et et barn. Datteren er to år,
og til sommer bliver familien
forøget med en lille dreng.
Stuen, vi sidder i, er en helt
ny tilbygning, opført af hendes håndværkermand, som
hun fandt sammen med for
fem år siden. Han kan nogle
ting, som hun på ingen måde
kan, og omvendt.
"Vi er meget forskellige, og
det er vigtigt for mig. Han kan
bygge og ordne en masse
ting, som jeg intet aner om.
Det, synes jeg, er rigtig fint."
Også hele deres tilgang til
kernefamilien er forskellig.
"Min mand kommer slet ikke fra sådan et 1970’er-miljø,
som jeg gør. Han kommer fra
en mere almindelig kernefamilie, og jeg tror derfor, at familielivet for ham er mere ligetil. Det er ikke noget, han
grubler så meget over. Den
kontinuitet, min mand har
med, har jeg ikke oplevet. Det
var mere brud på brud på
brud, og det har nok gjort mig
rastløs," mener forfatteren.
Hun og manden blev gift på
rådhuset, ikke i kirken.
"Når vi nu ikke kommer i
kirken, synes jeg, at det ville
være dobbeltmoralsk at blive
gift der. Jeg tror ikke på Gud,
men jeg tror rigtig meget på
de kristne værdier," siger Katrine Marie Guldager.
Når Lilly i "Lille Hjerte" står
i et dilemma, hvor hun må
vælge mellem kunsten og familien, synes det oplagt at
spørge, om det er et dilemma,
forfatteren selv kender til?
"Jeg var 42 år, da jeg fik mit
første barn. Jeg har raset ungdomsenergien ud af blodet,
og jeg føler ikke det samme
behov som tidligere for at gå
til receptioner," siger Katrine
Marie Guldager, som dog også understreger, at hun heller
ikke ville kunne gå i den
modsatte grøft og kun koncentrere sig om at være husmor.
"Det går bedst med alting,
når jeg får lov at skrive. At
være forfatter er ligesom at
have en baby, der aldrig sover
helt. Og der er ingen tvivl om,
at jeg ville blive meget frustreret, hvis jeg en periode
slet ikke kunne skrive, fordi
jeg kun skulle passe børn."
TRE HURTIGE
5 Hvilken bog har gjort
størst indtryk på dig?
3 "Henrik Pontoppidans
'Lykke-Per'. Pontoppidan formår at gøre stoffet nærværende og spændende. Det bliver
jeg ved med at synes."
5 Hvilken kendt person vil
du gerne have til bords?
3 "Den amerikanske forfatter
Jonathan Franzen, som er en
af de bedste nulevende forfattere. Men jeg ville nok blive
genert, hvis jeg pludselig sad
ved siden af ham."
5 Hvor slapper du bedst af?
3 "Herhjemme på sofaen,
når jeg ligger og læser et dameblad eller ser en billig romantisk film."
KATRINE MARIE
GULDAGER
3 Født i 1966. Opvokset i Hillerød
i Nordsjælland. Cand.phil. i dansk
fra Københavns Universitet i 1994.
Elev på Forfatterskolen fra 19921994. Hun debuterede i 1994 med
digtsamlingen "Dagene skifter
hænder" og har siden udgivet en
lang række digte, noveller, romaner og børnebøgerne om frøken
Ignora. Katrine Marie Guldager
har modtaget adskillige legater
og priser, blandt andet Statens
Kunstfonds treårige arbejdslegat
og Kritikerprisen.
MUSIK – KINA – MALTA
TRE KULTURREJSER
Højskolekursus med efterfølgende rejse i godt selskab med andre kulturinteresserede samt højskolens erfarne og vidende rejseledere.
OPERA, MUSIK OG KULTUR. 17.-26. aug. Bl.a. Festspillene i Salzburg, kunst,
musik og Bach museum i Leipzig, Bach/Mozart koncert i Frauenkirche i
Dresden. Rejseledere: Aksel Krogslund Olesen og Harry Brix.
STOR KINA RUNDREJSE: 17. sep. -5. okt. Med Beijing, Muren, Den
Forbudte By og Sommerpaladset, Luoyang og buddhistiske templer,
Xian og terracottahæren, Pingyoa og enestående arkitektur. Højskolens
17. kinarejse med én der kender Kinas rige kultur, store historie og
dynamiske nutid. Rejseleder: Annemarie Morris.
MAGELØSE MALTA: 27. nov.-9. dec. Middelhavsklima, stor natur og historie, lys og varme i decembers mørke. Fælles ture hver anden dag med
storslåede byer, Valetta og Medina, Malta’s ”spisekammer” Gozo, mageløse katedraler og stille klostre. 4* hotel. Rejseleder: Annemarie Morris.
Brorsonvej 2 · 6240 Løgumkloster · Tlf: 7474 4040
Fax: 7474 4551 · www.lkhojskole.dk · [email protected]
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
14 | Liv&Sjæl
Denne side er redigeret af Mie Petersen
Skolen
for livet
Af NANNA Schelde
og MorteN MikkelSeN
[email protected], [email protected]
H
olstebro i 1970’erne:
Michael Jensen står
ude på gangen foran
klasseværelset. Han er blevet
sendt ud for at køle af. Efter
at have været en lidt genert
dreng i de første skoleår har
han krudt bagi og står nu forrest i køen, når der er optræk
til ballade. Han hører de velkendte skridt på gangen. Det
er skoleinspektøren, der i timerne går sin sædvanlige rute på de lange gange, hvor
han kigger efter uvorne elever. Storpulsende på sin cigar
trækker han et røgspor efter
sig gennem hele Sct. Jørgens
Skole. Han stopper foran Michael og tager en alvorlig
samtale med ham om, hvordan man skal opføre sig, når
der er undervisning. Disciplin og kæft, trit og retning er
vejen frem, mener skoleinspektøren.
Michael er barn af arbejderklassen og begynder i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i 1971,
få år efter at skolen står færdig i 1965. 1971 er også året,
hvor skolens elevtal topper
med 1131 børn, der bliver undervist af 60 lærere.
Som stort set alle sine klassekammerater bor Michael i
de røde boligblokke Dyssegården, som ligger få hundrede meter fra skolen. Moderen
er rengøringsassistent, faderen skovarbejder. Michael har
fire søskende, så der er ikke
meget plads til de to voksne
og fem børn i en toværelses
lejlighed. Til gengæld er der
masser af legekammerater.
Faktisk kan man bare kigge
ud ad vinduet og ned i gården
og se, om der er nogen at lege
med.
I 3.-4. klasse begynder en
del af familierne lige så stille
at flytte ud i byens nybyggede
parcelhuskvarterer som Skoleparken, der ligger på den
anden side af skolens sportsplads.
H
olstebro 2012: Netop i
Skoleparken bor Michael Jensen selv i dag
med sin kone og deres to piger. Den yngste datter går i 8.
klasse på Sct. Jørgens Skole.
Den ældste har gået der indtil
for nylig. Michael, der nu er
47 år, er trods sin livlige opførsel i folkeskolen blevet
project manager på Arlas mejeri i Holstebro. Noget, hverken han selv eller forældrene
vel egentlig havde regnet
med dengang.
”Mine forældre havde ikke
som sådan ambitioner om
uddannelse på mine vegne.
Men man skulle opføre sig ordentligt og ikke komme ud i
0 Siden åbningen i 1965 har Sct. Jørgens Skole i Holstebro taget imod elever fra alle samfundslag. – Alle fotos fra Sct. Jørgens Skole:
Ole Mortensen/Tilsted.com.
WW Vi påberåber os
en stor lighed. Vi har
en dyr, offentligt betalt folkeskole. Vi har
lige adgang til uddannelse. Og omkring 97
procent af alle børn
bliver passet af professionelle voksne i
daginstitutioner.
Alligevel er udviklingen stagneret.
ChArlotte ringsMose,
ProFessor, institut For
læring, DPu
noget skidt,” husker han.
Selvom det at gå i skole indebar at kalde lærerne ved efternavn og synge morgensang bag sin stol husker han
lærerne som meget imødekommende og optagede af relationer.
”Jeg husker, at lærerne havde meget empati. Og de var tit
rundt at besøge folk privat
frem for at holde møder på
skolen. Forældresamtalerne
blev holdt hjemme i Dyssegården. Og da vi gik fra at have regning til matematik,
syntes mange forældre, det
var svært at hjælpe børnene
med lektierne, så derfor besluttede min lærer, fru Mørk,
at lave matematikundervisning for forældrene om aftenen, mens vi altså blev undervist om dagen.”
For Michael var det naturligt, at hans døtre skulle gå
på hans egen gamle skole, ik-
ke mindst, fordi familien bor
i skoledistriktet. Samtidig
kunne han også godt tænke
sig, at de kom i skole med de
andre børn fra vejen. Men det
viste sig, at de fleste af vejens
andre børn blev indskrevet
på andre skoler af deres forældre. Forældre uden tilknytning til skolen kan godt have
fordomme om den.
Siden Sct. Jørgens Skole åbnede dørene i 1965, er der
sket en udvikling i elevsammensætningen. I grundskolen til og med 6. klasse er det
i nogle klasser op mod 50
procent af eleverne, der er tosprogede. I overbygningen er
tallet godt 20 procent, idet en
anden af byens skoler efter 6.
klasse sender sine elever til
Sct. Jørgens Skole. Samlet set
er det dermed cirka hver tredje elev, der har anden etnisk
baggrund end dansk. Størstedelen klarer skolen rigtig
godt. Sct. Jørgens Skole, der i
dag har godt 800 elever fordelt på 56 klasser, ligger da
også i den bedste fjerdedel på
karakterranglisten for landets skoler.
”For os har det ikke spillet
ind, at der i dag er mange tosprogede. Vi synes, det er vigtigt, at vores børn bliver præsenteret for forskellene.
Mangfoldighed er en kvalitet.
Men der er ingen tvivl om, at
de største udfordringer for
folkeskolen bliver at udjævne
kløfterme,” siger Michael Jensen, der nu selv er formand
for skolebestyrelsen.
Han har selv forhåbninger
om, at hans børn vil uddanne
sig – uden at han vil tørre sine ambitioner af på dem, som
han siger. Den ældste interesserer sig for naturvidenskab
og er startet på teknisk gymnasium (htx).
”Der er stadig håb. Så kan
hun blive mejerist ligesom
sin far, men det vil hun i
hvert fald ikke. Hun vil være
havbiolog,” griner han.
I
nstitut for Læring, DPU
Aarhus Universitet, Emdrup i det nordvestlige København: Professor Charlotte
Ringsmose finder et dokument frem på sin computerskærm, som hun bare må vise. Det viser et bykort med en
prik markeret i midten og en
enorm mængde streger, der
udgår fra dette punkt og går
ud i alle retninger. Kortet
stammer fra USA og viser
busruter for transport af børn
fra et belastet boligområde og
ud til skolerne udenfor.
Pointen er, at al den transport er absurd, men i USA er
bussing som regel metoden,
man tyr til i forsøget på at sikre en vis mangfoldighed i
skolen og modvirke, at børn
af de sorte og socialt dårligst
stillede forældre i ghettoen
klarer sig markant dårligere
end andre i uddannelsessystemet og i livet.
Der er langt fra ghettoen i
USA til Sct. Jørgens Skole i
Holstebro – som vi har valgt
at besøge, netop fordi det ikke er en skole i storbyens
ghetto, men i en almindelig
dansk provinsby – eller det
boligområde i Odense, hvor
Charlotte Ringsmose selv gik
i skole i en relativt socialt
blandet klasse. Men trods
markante forskelle i samfundssystemer og storbymiljøer er der på begge sider af
Atlanten en udbredt opfattelse af, at alt for dybe sociale,
kulturelle og uddannelsesmæssige kløfter mellem befolkningsgrupper er problematisk. Og en opfattelse af, at
skolen er det sted, hvor det
væsentligste slag skal udkæmpes, hvis kløften skal
overskrides.
På en konference i USA for
seks år siden mødte Charlotte
Ringsmose amerikanske forskere, der havde en fast tro
på, at hvis man i skolen bruger lige så mange ressourcer
og lige så stærke lærerkræfter
på underklassen, vil den løfte
sig op på niveau med over- og
middelklassen. Det slog hende, at denne amerikanske
drøm stort set svarer til det,
man har ført ud i livet i velfærdsstaten Danmark gennem generationer. Desværre
er den nedslående konklusion, at det, som forskerne kalder præstationsgabet, den negative sociale arv eller chanceuligheden, ikke sådan lader
sig udrydde.
Den 50-årige professor har
viet sit forskerliv til netop arbejdet med at skabe mere lige
chancer i Danmark, men må
med skuffelse konstatere, at
der fortsat går en dyb kløft
igennem Danmark. En kløft,
der skiller de godt fire femtedele, der kommer fra relativt
veluddannede og vellønnede
middelklassefamilier, fra den
sidste femtedel, som består af
børn fra ressourcesvage eller
uddannelsesfremmede hjem.
”Det undrer mig, at vi ikke
formår at komme videre i retning af at udjævne kløften. Vi
påberåber os en stor lighed.
Vi har en dyr, offentligt betalt
folkeskole. Vi har lige adgang
til uddannelse. Og omkring
97 procent af alle børn bliver
passet af professionelle voksne i daginstitutioner. Alligevel er udviklingen stagneret.
Og vi klarer os markant dårligere end de øvrige nordiske
lande. Ikke mindst Finland,
hvor børn fra ressourcesvage
hjem præsterer lige så godt i
skolen, som middelklassebørn gør i Danmark,” siger
Charlotte Ringsmose.
P
rofessionshøjskolen Metropol i det indre København: Rektor Stefan Hermann mener – ligesom Michael Jensen i Holstebro og
skoleforskere i flere lande –
at folkeskolen spiller en afgørende rolle for sammenhængskraften i samfundet.
Og han mener, at det er vig-
Sammenhæng og lige chancer for alle har været et
bærende ideal for det danske samfund i over 100 år.
Skolen er udpeget som den centrale institution til at
føre idealet ud i livet i hver eneste by i landet. Gennem
generationer er klasseskel og kulturkløfter blevet
forsøgt udjævnet gennem fælles skolegang. Men i
løbet af de seneste årtier har noget forandret sig.
Vi har besøgt Sct. Jørgens Skole i Holstebro og talt
med tidligere og nuværende elever om, hvad
der blev af det danske fællesskab
tigt, at danskerne vælger den
og fællesskabet til.
”Hvis ikke vi formår at modernisere folkeskolen, og hvis
ikke forældre, skoler og kommuner laver et partnerskab
om at genplacere folkeskolen
i midten af samfundet, vil det
bidrage til kløfter,” vurderer
han.
Stefan Hermann er ikke i
tvivl om, at folkeskolen langsomt, men sikkert bliver stadig mere polariseret. I dag ser
man dette meget markant i de
store byer Odense, Aarhus og
København, men problematikken breder sig langsomt til
skolerne i samtlige danske
kommuner.
”I 1980’erne mødte man flere forskellige slags børn i en
typisk dansk folkeskole, end
man gør i dag. Vi har efterhånden mange børn, der ikke
går i folkeskolen eller vælger
en anden skole end den, de
hører til. Det kan ende med at
være et problem, når flere
velstillede elever holder op
med at dele erfaringshorisont
med havnearbejderens børn
og ikke ved, hvordan de har
det,” siger Stefan Hermann
og tilføjer, at Pisa-undersøgelsen i øvrigt viser, at enhedsskoler a la folkeskolen
internationalt er en større
succes end skolesystemer
med meget klar opsplitning.
H
olstebro i 1980’erne:
Winnie Marie Gedved
Thomsen løber så hurtigt, hun kan, gennem Dyssegården med skoletasken daskende på ryggen. Skolen ligger tæt på hendes hjem, men
hun er sent på den, og hvis
der er noget, hun ikke bryder
sig om, er det at komme for
sent. I hendes klasse kommer
man til tiden. Hun når frem i
tide, og hun og klassekammaraterne stiller op på række
to og to uden for døren. Hendes klasselærer, fru Rasmussen, nærmer sig med bestem-
te skridt og låser eleverne ind
i klassen. Winnie og hendes
klassekammerater begynder i
1. klasse i 1985. Hun bor sammen med sin mor, stedfar og
to søskende i en lejlighed.
Hendes mor arbejder, men
har ingen uddannelse. Cirka
halvdelen af klassen bor i
hus. Den anden halvdel bor
som Winnie i gårdene, der
danner en halvcirkel om Sct.
Jørgens Skole.
1985 er også året, hvor skolen får sine første tosprogede
elever i modtageklasserne. I
årene derefter begynder to
arabiske piger, en tamilsk
dreng og en tamilsk pige i
Winnies klasse. Hun og klassekammeraterne synes, det
er rigtig spændende med de
nye elever. I frikvartererne
lærer de at skrive arabiske
bogstaver på tavlen. Winnie
og pigerne besøger nogle
gange hinanden efter skole,
men når der er hyttetur, fødselsdag og gymnastik, kan de
arabiske piger ikke altid være
med. Det er lidt ærgerligt, synes Winnie.
H
olstebro 2012: Winnie
Marie Gedved Thomsen, der i dag er 33 år,
lyser op i et smil, da hun betragter billedet med lærerstaben på Sct. Jørgens Skole:
”Ah, han er her endnu!”.
Der er stadig en del gamle
kendinge tilbage, blandt andre en gammel musiklærer,
som dengang betød meget for
hende.
”Der kommer en masse
minder frem, når man træder
ind her. Jeg ved ikke, hvad
det er, måske er det noget
med lugten?”, siger hun spørgende og snuser ind.
Winnie arbejder i dag som
lægesekretær i Holstebro og
bor i hus i udkanten af byen
med sin mand og deres to
små piger. Før det havde hun
job som social- og sundhedsassistent. Egentlig ville hun
gerne have været psykolog.
”Jeg ved ikke, hvorfor jeg
ikke blev psykolog. Det vigtigste for mig har været at arbejde med mennesker. Mine
forældre har aldrig opfordret
mig helt vildt til at tage en
uddannelse, i hvert fald måtte jeg og mine søskende selv
bestemme, hvad vi havde lyst
til. Men min mor har altid
lagt vægt på, at vi skulle arbejde. Jeg begyndte i kirkekor, da jeg var 10 år, blandt
andet fordi jeg så kunne tjene
mine egne penge.”
Winnie husker tiden på
skolen som meget præget af
idealer om ligeværdighed.
”Selvom nogle af mine
klassekammerater boede i
hus, var det ikke sådan, jeg
tænkte, at de havde flere penge. Jeg synes ikke, vi gik op i,
hvad folk havde og ikke havde. Lærerne skabte respekt,
så vi kunne lære noget. På
den måde tror jeg, det har
meget at sige, hvilken skole
du går på. Jeg synes, jeg har
været heldig.”
N
år professor Charlotte
Ringsmose i de senere
år har rejst rundt i
Danmark og besøgt skoler,
har det slået hende, hvor store forskelle der er mellem de
ressourcesvage og de ressourcestærke skoler. Ikke alene
på tværs af landsdele, men
også inden for samme kommune. Middelklassebørn går i
skole med middelklassebørn.
Arbejderbørn med arbejderbørn. Børn af kontanthjælpsmodtagere med andre børn af
kontanthjælpsmodtagere.
Derved mister man ikke blot
sammenhængskraft, men også det, som Charlotte Ringsmose i sin forskning har kaldt
kammeratskabseffekten. Det
vil sige, at de børn, som har
en svag hjemmebaggrund,
kan lade sig inspirere af klas-
fortsætter næste side
Folkeskolen er bedre end sit rygte
Anette Westy, skoleleder på Sct. Jørgens Skole i Holstebro, er optimistisk på folkeskolens vegne, men efterlyser flere politikere og forældre, der vil bakke
op om skolens fællesskab
Af NANNA Schelde
[email protected]
5 Hvordan ser folkeskolen
ud anno 2012?
3 Folkeskolen er bedre end
sit rygte, men den trænger til,
at nogen tager sig kærligt af
den. Den giver mulighed for
dannelse og fællesskab og
for, at stærke og mindre stærke kan profitere af hinanden.
På vores skole prøver vi at
rykke væk fra, hvad vi synes,
til mere struktureret undervisning med rødder i forskningsresultater. Vi bruger
mange kræfter på at undersøge, hvordan vi kan løfte elevernes faglige niveau – og på
at finde penge til at sende lærerne på efteruddannelse, så
de kan løse opgaven.
Hvad angår elevsammensætningen på vores skole, så
har den ændret sig, blandt
andet på grund af boligpolitikken. Det er et vilkår, at
stort set alle vores tosprogede
elever bor i skoledistriktets
sociale boligbyggeri. Politikerne i vores kommune har
desværre ikke modet til at lave nye skoledistrikter, som
jeg mener, der er behov for.
Det er ikke godt for nogen,
hvis nogle skoler ender med
næsten udelukkende at være
tosprogede, mens andre stort
set kun bliver etnisk danske.”
5 I Aarhus og København
oplever folkeskolerne allerede den polarisering, du
omtaler. Hvad betyder den
udvikling for folkeskolen?
WW Folkeskolen er
bedre end sit rygte,
men den trænger til,
at nogen tager sig
kærligt af den. Den giver mulighed for dannelse og fællesskab
og for, at stærke og
mindre stærke kan
profitere af hinanden.
Anette Westy, skoleleDer
0 Anette Westy, skoleleder på
Sct. Jørgens Skole i Holstebro.
3 Vi oplever selv, at et villakvarter i vores skoledistrikt
automatisk vælger os fra til
fordel for en friskole uden
egentlig at undersøge, hvad
folkeskolen rummer. Det er
fint med alternativer til folkeskolen, men jeg mener, at
man skal tage valget på et ordentligt grundlag.
Det er rigtig hårdt for fællesskabet og sammenhængskraften, hvis flere ressourcestærke familier vælger privatskolerne. Der er meget få steder tilbage i samfundet som
folkeskolen, hvor alle er lige.
På sigt vil det skabe endnu
større kløfter, hvis forældre
fravælger folkeskolen på
grund af fordomme og uvidenhed. Det er min overbevisning, at man går glip af en
masse, hvis ikke man har haft
en ven med en anden kulør.”
5 I medierne er der debat
om, at forældre blander sig
i undervisningen. Hvordan
oplever du det?
3 Forældrene er kommet og
skal komme endnu tættere på
skolen, og de har mange
holdninger til, hvordan tingene skal være. Tidligere var
der ingen, der diskuterede,
om skolen havde ret. Vi har
meget dialog og samarbejde
med forældre om, hvordan
deres børn og vores elever
kan trives og udvikle sig fagligt. Vi ved, at det samarbejde
er af afgørende betydning for,
at det lykkes.
Mange forældre i dag mener, at det er skolens opgave
at tage sig af børnenes problemer, men vi understreger
over for dem, at det er deres
job som forældre at gøre børnene klar til at modtage undervisning og lære.”
5 Der er også fokus på, at
lærerne burde bruge mere
tid på at undervise. Hvad
mener du?
3 Vi bruger meget tid på at
gøre undervisningen endnu
bedre, men det er rigtigt, at vi
snakker meget om at få udnyttet de sparsomme minutter til undervisning godt nok.
Det kan indimellem være
svært, hvis der er mange andre ting, der skal ordnes
først.
Vi skal efterhånden påtage
os et stort stykke socialt ar-
bejde. Vi tror dog stadig på,
at vi med skolen kan rykke et
barn. Og vi skal kontinuerligt
arbejde på at flytte dem.”
5 Hvordan bevarer man
optimismen i en tid med
mange udfordringer for folkeskolen?
3 Vi er her, fordi vi synes, vi
gør en forskel, og fordi her er
værd at være. Vi skal finde
frem til det, der virker, og have mere af det. Vi føler os ikke
afmægtige.
Tværtimod. Ellers kunne
man tjene både flere og lettere penge et andet sted. Vi synes, vi rykker noget. Men vi
har brug for politikere, forældre og et omkringliggende
samfund, der også vil styrke
folkeskolen.”
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Liv&Sjæl | 15
Denne side er redigeret af Mie Petersen
ny serie: kløften
3 For mange er det et ideal at leve i et kulturelt fællesskab, hvor alle har så lige chancer som muligt. Men i disse år bliver sammenhængen i samfundet udfordret.
I denne artikelserie beskriver Kristeligt
Dagblad kløfterne mellem danskerne og
undersøger, om de bliver dybere.
0 47-årige Michael Jensen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro
i 1971. Han er nu project manager hos Arla.
0 15-årige Bilan Jimale begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro
i 2003. Hun drømmer om at blive tandlæge.
sekammerater med en anden
baggrund.
”Det er forbavsende, så store kulturforskellene er blevet
mellem danske folkeskoler. I
nogle områder er det ligefrem
sådan, at man spørger: ’Er
dette en dansk skole?’ Her er
lærerens opgave en helt anden end på andre skoler, en
mere socialpædagogisk opgave. Der er en udbredt opfattelse blandt forældre om,
at det er værdifuldt at uddanne sig, men på nogle skoler
kommer eleverne med nogle
andre dyder hjemmefra, og
det giver undervisningen
vanskelige vilkår,” forklarer
hun.
Charlotte Ringsmose husker en begavet ung kvinde,
hun mødte engang. Hun kom
fra en indvandrerfamilie og
var vokset op i et af de kvarterer i Danmark, som minder
mest om ghettoerne i USA.
Hun klarede sig udmærket i
skolen og opnåede at starte
på et universitetsstudium.
Men hun afbrød studiet. Ikke
fordi hun faldt igennem fagligt, men fordi hun følte, at
studiet fjernede hende for
meget fra hendes familie og
den verden, hun var vokset
op i.
”Det er vanskeligt at skulle
bevæge sig over i en anden
del af samfundet. Man skal
være lidt af en kamæleon, for
det er vidt forskellige værdier
og måder at kommunikere
på, der kendetegner de forskellige verdener,” konstaterer Charlotte Ringsmose.
Hun tilføjer, at samfundets
bestræbelser på at bryde den
sociale arv og skabe mønsterbrydere ikke handler om, at
akademiske uddannelser er
det eneste saliggørende. Men
samfundet går stadig mere i
retning af, at slet ingen uddannelse betyder markant
indskrænkede fremtidsudsigter.
Også rektor Stefan Hermann påpeger, at bruddet
med den sociale arv i en årrække har været stagnerende. Og folkeskolen gør hverken fra eller til.
”Den skolehistorie, vi taler
om, har ikke formået at bryde
den sociale arv. Hvert eneste
år er der 18-20 procent af eleverne, som ikke rykker sig. Vi
0 33-årige Winnie Marie Gedved Thomsen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole
i Holstebro i 1985. Hun er nu lægesekretær.
0 15-årige Mads Ølgaard Sørensen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i
Holstebro i 2003. Han vil være elektriker.
har fortsat drømmen om enhedsskolen, som ikke deler
og sorterer, men den er ikke
en realitet. Den er ikke god til
at give alle børn en chance.
Vi reproducerer udskilningen
af de samme slags elever,”
fastslår han.
Det til trods for at folkeskolen siden 1960’erne i den
grad har fokuseret på både
fællesskabet og i særdeleshed på den enkelte elev.
”Der har været et opgør
med skematisering af skolelivet, med eksamen og med
fag som isolerede enheder.
Nu skal skolen indrettes efter
børnene og ikke omvendt.
Den skal være demokratisk,
og eleverne skal have medindflydelse. I 1970’erne får vi
lærere, som lige så meget er
pædagoger og socialarbejdere, som de er faglige autoriteter og dannelsesfyrtårne. Fra
1990’erne og frem er det den
enkelte som person, der er
skolens projekt. For hver elev
følger en helt særegen plan.
Det er et paradoks, at skolen
fra 1990’erne og frem til nu er
så voldsomt individualiseret,
og alle har egen læreplan,
men alligevel har man aldrig
henvist så mange som nu til
at få undervisning uden for
fællesskabet,” siger Stefan
Hermann.
H
olstebro 2003: Mads
Ølgaard Sørensen og
Bilan Jimale glæder
sig begge til at begynde i hver
sin 1. klasse på Sct. Jørgens
Skole. Mads ser frem til at
komme hen og lege med en
masse kammerater, men er
noget loren ved lektierne i
begyndelsen.
Bilan har det lige omvendt.
Hun er opsat på at komme i
gang med skolearbejdet. Der
er ikke længere nogen regel
om, at de yngre elever skal
stille op på række uden for
klassen, før de må komme
ind og sætte sig, og lærerne
bruger deres fornavne. Men i
frikvartererne skal alle elever
til og med 7. klasse ud og have frisk luft.
Bilan kom sammen med
sin familie til Danmark fra
Somalia, da hun var tre år.
Hun bor i Tinggården – en af
de omkringliggende blokke –
sammen med sine forældre
og sine fem søskende. Hendes far arbejder hos Creativ
Company, der blandt andet
sælger papir, blyanter og dekorationer. Hendes mor arbejdede som læge i Somalia,
men har nu måttet opgive at
arbejde, efter at hun efter tre
operationer stadig ikke kan
bruge sin hånd.
Mads bor sammen med sin
mor og papfar i et villakvarter i udkanten af byen og
uden for skoledistriktet, men
han bliver ved med at gå på
skolen, hvor han befinder sig
godt. Hans mor er socialrådgiver, og hans far arbejder
ved postvæsenet. Han har
også en storesøster, der er
flyttet hjemmefra.
H
olstebro 2012: Klokken ringer ud efter
spisefrikvarteret. I
vanlig folkeskolestil bliver
der trampet på mælkekartoner, så de eksploderer med et
brag. Huer bliver trukket ned
over ørerne, og vanter sat på
fingrene. Der lugter af overtøj, madpakker, bøger og tavlekridt, og gangenes brune
klinker er fulde af støvlestøv.
”Hallo, vil I være med til at
vaske Ali og Hussein?” råber
en pige til sine veninder.
Det er vinter og tid til sneboldkrig.
Mads Ølgaard Sørensen og
Bilan Jimale, der begge er
blevet 15 år og går i 9.e, bliver
inde i frikvarteret. De har fagdag i tysk og slentrer langsomt ned ad gangen. Tiden
på Sct. Jørgens Skole har været god, synes de. I 8.-9. klasse er der kommet en anden
seriøsitet med fokus på terminsprøver og snak om ungdomsuddannelse. Men der
måtte godt være mere disciplin, synes Mads:
”Lærerne kunne godt være
mere skrappe. Der er mange
elever, der kommer for sent,
uden at det rigtigt gør noget.
Og hvis man glemmer at lave
lektier, siger de bare, at man
skal huske det til næste
gang.”
Hjemme hos Bilan snakker
forældrene også meget om
uddannelse.
”De vil gerne have, at jeg
får en god fremtid og et godt
arbejde. Jeg tror godt, jeg
kunne tænke mig at blive
tandlæge,” siger Bilan, der
satser på at blive godkendt til
gymnasiet efter 9. klasse.
Som en af de få i sin klasse
forlader Mads skolesystemet
nu efter 9. klasse for at få sig
en læreplads som elektriker.
Han gider ikke mere skole lige nu – ”og sådan havde min
far det også i sin skoletid”,
forklarer Mads.
Hverken han eller Bilan har
nogensinde tænkt, at det var
et problem at gå på en multietnisk skole. De forstår ikke,
at flere forældre er skeptiske
over at sende deres børn på
Sct. Jørgens Skole, som nu er
den skole i Holstebro Kommune, der har flest tosprogede elever.
”Folk har fordomme. De
ved ikke, hvordan det er i virkeligheden,” siger de to afgangselever i munden på
hinanden.
S
elvom det endnu ikke er
lykkedes eksperter, beslutningstagere og skolefolk at finde de vises sten,
som gør, at den sidste femtedel af befolkningen for alvor
kommer med uddannelsesmæssigt, socialt, økonomisk
og kulturelt, har mange års
fokus på emnet giver mange
vigtige erkendelser.
En af de vigtigste erkendelser er ifølge professor Charlotte Ringsmose, at skolen
ganske vist er et centralt forum for kulturel sammenhæng og uddannelsesmæssig opstigning. Men der er
mange andre, som nødvendigvis må tage medansvar,
hvis kløften skal overskrides.
Ikke mindst de forældre og
WW Selvfølgelig
tænker jeg over, om
de lærer nok, hvis
mange elever i klassen har brug for ekstra hjælp. Så længe de
er små, er børn meget
sårbare, og så er det
vigtigt, at der ikke er
for megen snak og
laissez faire.
Winnie Marie GeDveD
ThoMsen, TiDliGere elev På
scT. JørGens skole
pædagoger, som lige fra den
allertidligste alder skal gøre
den næste generation skoleparat. Og derudover har vi alle grund til at overveje, om
den måde, vi har valgt indrette os på boligmæssigt, og
de skolevalg, vi træffer på vores børns vegne, nu også er
de valg, som gavner sammenhængskraften.
”Jeg kan som forsker identificere to hovedindsatser,
som jeg tror vil medvirke til,
at vi får flere børn med. Den
ene er at skabe et læringskontinuum fra den tidligste
barndom og videre til skolen.
Det andet er at af-ghettoisere
skolen. Men det skal ikke ske
ved, at vi begynder at køre
børnene på kryds og tværs i
busser. Det er nødt til at ske
gennem en bevidst boligpolitik om at blande boligkvartererne mere,” siger Charlotte
Ringsmose.
De to løsningsforslag baserer hun blandt andet på erfaringer fra to af de lande, Danmark ofte ser op til i uddannelsesmæssig sammenhæng:
Singapore og Finland. I begge lande har skolen, lærerne
og de konkrete faglige kundskaber en meget høj status i
samfundet, og næste generation er god til at bryde den
sociale arv.
I Singapore er ghettoer forbudt ved lov. Det vil sige, at
der er en fastlagt boligpolitik
om, at bestemte befolkningsgrupper kun må udgøre en
vis procentdel i kvarteret. I
Finland har man belastede
boligområder, men til gengæld er statens, daginsitutionens og skolens magt over
barnet så stor, at ”man nærmest tager børnene fra familien,” som Charlotte Ringsmose formulerer det.
Brevkassen
3 Spørg om livet holder
ferie i denne uge, men
vender tilbage fredag den
17. februar.
Også lederen af Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, foreslår, at
man kigger på Finland, hvor
det har været muligt at løfte
et skolesystem over en
10-årig periode – også hvad
angår den finske skoles status og agtelse.
Så måske ligger løsningerne på kløftproblemet lige for.
Det kræver ”bare”, at borgernes personlige frihed til at
vælge bolig, skole og opdragelsesmetode, som de selv
vil, suspenderes.
Eller også må vi, som Charlotte Ringsmose tror, nøjes
med at lade os inspirere af
udlandet til at finde vores
egen, demokratisk baserede
måde at mindske kløften på.
Det kræver til gengæld ikke
alene, at lærere og pædagoger holder fast i at have høje
faglige ambitioner for hver
enkelt elev, men også at så
mange danskere som muligt
tager medansvar for helheden. Kun sådan kan vi holde
fast i billedet af Danmark
som landet, hvor alle samfundsgrupper mødes henne i
skolen, og hvor alle får tilpas
meget hjælp til, at de har en
reel chance i uddannelsesog arbejdslivet.
H
olstebro 2012: Bilan Jimale og Mads Ølgaard
Sørensen er trætte af
at høre på folks fordomme
om ”ghettoskolen,” som de
går på.
Michael Jensen tøvede ikke
med at sende sine børn på
Sct. Jørgens Skole for ud fra
sin egen vurdering at bidrage
til sammenhængskraften i
samfundet.
Winnie Marie Gedved
Thomsens døtre hører til et
andet skoledistrikt. I øjeblikket går der godt en håndfuld
tosprogede børn på deres
skole, men det har nu ikke
været afgørende for familiens
skolevalg, understreger Winnie.
Skolen går kun til 6. klasse,
hvorefter pigerne skal gå på
Sct. Jørgens Skole – som deres mor.
”Jeg er ikke skræmt ved
tanken, fordi jeg selv har gået
her. Men selvfølgelig tænker
jeg over, om de lærer nok,
hvis mange elever i klassen
har brug for ekstra hjælp. Så
længe de er små, er børn meget sårbare, og så er det vigtigt, at der ikke er for megen
snak og laissez faire. Men jeg
har det fint med, at de efterfølgende skal gå her på Sct.
Jørgen. Det er kun sundt at
møde børn fra mange forskellige kulturer,” siger Winnie
og tilføjer:
”Jeg har forklaret min datter, at hvis bare hun følger
godt med i skolen, kan hun
blive det, hun har lyst til.”
Det handler om penge, uddannelse og duelighed
Professor Martin D. Munk fra Aalborg Universitet har kortlagt social mobilitet hos den årgang, der blev født i 1995. Sammen med andre undersøgelser
peger den på en stigende polarisering i samfundet
Af Morten Mikkelsen
[email protected]
5 Hvad siger forskningen
om, hvordan det går med at
bryde den negative sociale
arv?
3 Hvis man sammenligner
generationen, der blev født i
1960’erne, med den, der blev
født i 1980’erne, kan vi se, at
der fandt et socialt opbrud
sted i forhold til valg af ungdomsuddannelse, og at man
påbegynder en universitetsuddannelse. Men i de senere
år er denne udvikling bremset op.
Det skal dels ses i lyset af,
at der for hver generation er
færre, der vokser op i en familie med ufaglærte forældre. Men det ser også ud til,
at de børn, hvis forældre er
ufaglærte eller på kontanthjælp, er i risiko for at blive
koblet mere fra uddannelsesog erhvervslivet. På den måde kan det se ud til, at det
danske samfund er blevet
mere polariseret.”
5 Hvor stor en del af befolkningen er det, som med
denne måde havner på den
forkerte side af kløften?
3 Det afhænger lidt af, hvor
alvorlige problemer vi tager
med. Hvis vi taler om de
børn, som er direkte udsatte,
er andelen omkring fem til
syv procent. Ser vi bredere på
det, er gruppen oppe på 15-20
procent.
Nogle klarer sig godt i livet, 0 Martin D. Munk, professor ved
selvom de kommer fra famili- Aalborg Universitet. – Privatfoto.
WW Man kan sige,
at vi har fået et nyt
klassesamfund, hvor
den enkelte bliver belønnet for sin familiebaggrund, men hvor
klasserne ikke står så
klart som før.
MarTin D. Munk, ProFessor
er uden megen uddannelse,
mens andre hænger i dyndet.
Man kan sige, at vi har fået et
nyt klassesamfund, hvor den
enkelte bliver belønnet for
sin familiebaggrund, men
hvor klasserne ikke står så
klart som før.”
5 I hvor høj grad handler
det om økonomi, og i hvor
høj grad handler det om familiens holdning til at uddanne sig og tage ansvar
for sin egen fremtid?
3 Vores helt nye forskningsresultater, baseret på den årgang, som er født i 1995, viser, at familieindkomsten er
den tydeligste faktor for, hvor
langt barnet kommer i uddannelsessystemet – først i
anden række kommer den
faktor, der hedder forældrenes uddannelsesbaggrund.
Det vil måske komme som en
overraskelse for alle de sociologer, der fremhæver betydningen af uddannelse og kulturel kapital. Og jeg synes da
også, at det er urovækkende,
at forældres indkomst har så
stor betydning.”
5 Det har været ivrigt diskuteret på det seneste, for
eksempel i den såkaldte
Carina-debat, om fattigdom og ringe fremtidschancer er et problem, der
kan løses økonomisk. Mener du det?
3 Nej, den dårlige nyhed er,
at selvom en større andel af
børn af faglærte får en studentereksamen og klarer sig
godt, er der en gruppe børn,
som velfærdssamfundet ikke
formår at favne.
Selvfølgelig skal de udsatte
familier have penge, så de
kan klare sig. Men løsningen
er ikke bare at give dem råd
til at bo godt. Løsningen
handler om duelighed i familien.
Der findes familier, som
kan være præget af, at de
voksne har en ringe forældreevne. De magter måske ikke
at vise den fornødne omsorg
og kærlighed. Det handler
også om intellligens, og i høj
grad om selve indstillingen i
familien.”
5 Er det sidste noget, det
er muligt at ændre på?
3 Det mener jeg. I psykologi-
en taler man for tiden meget
om problemet negative automatiske tanker i familien.
Det vil sige, at der i løbet af
forældrenes opvækst og liv er
sket en række fejlindlæringer, som fører til uhensigtsmæssige handlinger og holdninger.
Sådan noget kan aflæres
ved en særlig form for terapi,
som tager afsæt i familiens
situation og arbejder med,
hvordan den kan indføre
nogle nye køreregler videre
frem i livet.
Men de grundlæggende levevilkår er ikke til at komme
uden om.”
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
16 | Kultur
Denne side er redigeret af Michael Sørensen
Skuffelse og glæde
med Brahms
Personlige fortællinger åbner
for den store historie
Russisk stjerneviolinist blegnede
Folkeuniversitetet i Aarhus er gået sammen med byens kulturinstitutioner om en stor 1700-tals festival med 200
arrangementer. Alt er historisk korrekt og forskningsbaseret, men formidlingsformerne er blandt andet talkshows,
middagsselskab – og dissektion af et stort dyr
Af Dorte WAshuus
[email protected]
Kong Christian VII's livlæge,
Johann Friedrich Struensee,
og Danmarks finansminister i
1782, Ernst Schimmelmann,
skal begge interviewes af
Niels Krause-Kjær i Aarhus i
begyndelsen af marts. De to
herrer "genoplives" for en
stund i forbindelse med "Århundredets 1700 Festival –
Opdagelser, pøbel og pudderparykker".
"1700-tallet gemmer på fantastisk mange gode fortællinger, og vi vil gerne genoplive
nogle af dem ved blandt andet at lade de personlige
skæbner og fortællinger åbne
op for den store historie," siger Sten Tiedemann. Han er
rektor for Folkeuniversitetet i
Aarhus, der er initiativtager
til den ambitiøse historiske
festival med op mod 200 arrangementer på ni dage. Festivalen er blevet til i et tæt
samarbejde med Aarhus Universitet og en lang række af
byens kulturinstitutioner, og
målet er at præsentere århundredet på andre måder end
ved at sætte sig ned og læse
om det i en bog.
"Når vi lader to skuespillere
agere historiske personer
som Struensee og Schimmelmann og får en politisk analytiker som Niels Krause-Kjær
til at interviewe dem, så håber vi at få nogle nye indsigter åbenbaret og opnå en
bedre forståelse for, hvorfor
de gjorde og tænkte, som de
gjorde," siger Sten Tiedemann og siger videre, at det
blandt andet handler om at
afsløre Struensees liv ved
0 Ved præsentationen af festivalens program var Sten Tiedemann (i midten med hvid paryk), rektor
for Folkeuniversitetet i Aarhus og initiativtager til den historiske festival, trukket i 1700-tals kostume. – Foto: Søren Kjeldgaard.
hoffet, hans forhold til dronningen og den psykisk ustabile Christian VII og ikke
mindst finde ud af, hvilke
idealer og politiske ambitioner den magtfulde livlæge
havde. Hvad angår Ernst
Scimmelmann er ambitionen
at få ham til at forklare det
politiske og økonomiske
magtapparat i 1700-tallets
Danmark, og hvorfor han
kæmpede mod handel med
negerslaver, men ikke slaveriet som sådan.
"På Folkeuniversitetet har
vi arbejdet et år med forskere,
formidlere, skuespillere, instruktør, musikere og scenografer for at skabe en forestilling, der sprænger alle rammer for historisk formidling,"
fortæller Trine Bang, der er
festivalkoordinator.
På samme måde er der arbejdet intenst med de historiske
detaljer omkring de mange
andre arrangementer, eksempelvis et maskebal med ildgøglere, menuetdans og meterhøjt rokokohår og en såkaldt højborgerlig middag i
Møntmestergården i Den
Gamle By, der kun vil være
oplyst af stearinlys og opvarmet af kaminerne, og hvor
gæsterne kan nyde seks typiske retter fra 1700-tallets store tafler tilberedt ud fra originale opskrifter.
Der vil under festivalen være byvandringer, hvor man
kan møde tiggere og smædevisesangere i byens baggårde,
der vil være litterær salon
med langtidsholdbart læsestof, erotisk salon med oplæsning af datidens mest vovede forfatter Fanny Hill og
kabaret med drikkeviser af
Ambrosius Stub. Dertil kommer masser af foredrag og
forskerdebatter og så noget så
usædvanligt som en dissektion. Sidstnævnte står zoofysiolog Tobias Wang fra Aarhus
Universitet og dyrlæge Mads
Bertelsen fra Zoologisk Have i
København for. Med skalpeller skærer de gennem et stort
dyr, hvilket vides endnu ikke,
og fortæller ved den lejlighed
om dyrets organer og
1700-tallets videnskabelige
nysgerrighed.
Alt, hvad der kommer til at
foregå, vil være forskningsbaseret, og overalt vil der blive
leget og eksperimenteret med
formidlingen. Det glæder Ulrik Langen, der er historiker
og ansat på Syddansk Universitet:
"Det gælder om at møde
folk der, hvor de er, og en måde at lokke dem ind på er ved
at bruge former, der er kendte
fra andre sammenhænge,” siger Ulrik Langen, der blandt
andet er meget begejstret for
ideen bag det historiske talkshow.
"Vi historikere har nogle
gange en tendens til at dele
alting op i forskning på den
ene side og formidling på den
anden. Men de to ting er ikke
uforenelige størrelser, tværtimod kan de godt gå op i en
højere enhed, og det er festivalen i Aarhus et godt eksempel på," siger han.
Han gør sig ingen forhåbninger om, at de mennesker,
der deltager i arrangementerne skal komme ud som historiske eksperter, og det er heller ikke meningen. Men han
tror, at de nye måder at formidle historien på kan være
med til at skærpe en interesse, som mange bagefter vil
forfølge ved at læse bøger eller gå til foredrag om emnet.
1700-tallet er blandt andet de
store opdagelsesrejsendes
tid, og det er den tid, hvor videnskabsmænd for alvor begynder at opmåle verden og
finde ud af, hvordan alting
hænger sammen. Det er også
de store rober og pudderparykkernes tid og et århundrede med store kontraster mellem det eventyrlystne og ekstravagante over for det grusomme og brutale og ikke
mindst mellem rig og fattig.
Kirkeligt og kulturelt sker
der en masse i 1700-tallet, og
kirkerne i og omkring Aarhus
er da også i stort omfang med
i festvalen. I Aarhus Domkir-
ke kan man blandt andet høre solokantater af 1700-tallets
vigtigste komponist af protestantisk musik, Johan Sebastian Bach, og i Sankt Lukas
Kirke opføres Bachs Johannes
Passionen. I Ellevang Kirke
spiller barokensemblet Cantica Consort, og i Kasted Kirke
spiller Den Danske Salmeduo
salmer af Brorson. På Aarhus
Teater spilles Holbergs "Jeppe
på Bjerget", og der er under
festivalen gallapremiere på
den nye danske film "En kongelig affære", hvor Mads Mikkelsen spiller Struensee.
"Århundredets 1700 Festival" har fået økonomisk støtte af blandt andet Statens
Kunstfond, Aarhus Kommune, Dansk Oplysningssamråd
og en lang række private virksomheder. Det har blandt andet gjort det muligt for Folkeuniversitetet at få lavet en
bog om 1700-tallet, som vil
blive husstandsomdelt i
200.000 eksemplarer i slutningen af februar.
Historisk festival
33"Århundredets317003Festival3–3
Opdagelser,3pøbel3og3pudderparykker"3løber3af3stablen3den39.-18.3
marts32012.3Folkeuniversitetet3i3
Aarhus3er3initiativtager3og3arrangerer3festivalen3i3samarbejde3med3
mange3af3byens3kulturinstitutioner3og3foreninger.3Planen3er3at3
lave3historiske3festivaler3også3i3
20143og32016,3hvor3det3bliver3henholdsvis31800-3og31900-tallet,3der3
kommer3i3fokus.
koncert
888888
Brahms-festival i konservatoriets
koncertsal: sjællands
symfoniorkester, dirigent Cristian
Mandeal, solist vadim repin. fjerde
og sidste del af festivalen – med
Brahms' 4. symfoni og dobbeltkoncerten – finder sted lørdag den 11.
februar.
Naturligvis skal man som
koncertgænger være varsom
med at møde frem med bastante forhåndsforventninger. Men det var svært ikke at
glæde sig voldsomt til den
russiske stjerneviolinist Vadim Repins optræden i Konservatoriets Koncertsal.
Håbet om en stor oplevelse
havde blandt andet baggrund
i, at jeg få timer forinden havde hørt hans skønne DGGindspilning af Brahms’ violinkoncert med Gewandhausorkestret, dirigeret af Riccardo Chailly. Men i det gamle
hus på Rosenørns Allé kom
værket aldrig for alvor til at
lette.
Repin havde et par usikre
intonationer, og i lange passager var der mere slør i hans
spil end den tænding og
spænding, der er så afgørende hos Brahms, ikke mindst i
de to ydersatser. Først i slutningen af førstesatsen, i den
Jascha Heifetz-kadence, som
Repin angiveligt har været
besat af lige siden sin barndom, mærkede vi noget af
stjernekvaliteten.
At skuffelsen ikke alene kan
forklares med, at Gewandhaus er et stærkere ensemble
end Sjællands Symfoniorkester, eller at Riccardo Chailly
har større meritter på sit cv
end aftenens dirigent, Cristian Mandeal, blev klart demonstreret efter pausen, hvor
Mandeal med stort engagement og betydelig kunnen
ledte sjællænderne gennem
Brahms’ 2. symfoni i D–dur.
Denne symfoni sammenlignes traditionelt i cd-noter og
koncertprogrammer (også i
denne aftens) med Beethovens pastoralesymfoni.
Den historiske baggrund er,
at Brahms i sommeren 1879
atter opholdt sig ved den
idylliske Wörthersee i det
sydlige Østrig, hvor Mahler
senere skulle komponere
nogle af sine store symfonier.
"Her flyver melodierne rundt,
så man skal passe på ikke at
træde dem under fode," skal
Brahms have sagt – netop
under tilblivelsen af sin 2.
symfoni.
WW Faktisk3har3jeg3
sjældent3hørt3finalen,3
allegro3con3spirito,3
spillet3så3ildfuldt,3ja,3
triumferende3som3her
Mandeal lod også melodierne
flyve rundt, men han havde
hele tiden styr på dem. Som
en mand af den gamle skole
(i denne sammenhæng ment
som en ros) mestrer han kunsten at brede en symfoni ud,
uden at dens tempi bliver
wslæbende – faktisk har jeg
sjældent hørt finalen, allegro
con spirito, spillet så ildfuldt,
ja, triumferende som her.
Mandeal fik hele vejen igennem fornem støtte af sjællænderne, hvor fundamentet
var en talstærk og velspillende strygersektion, men hvor
man også kunne glæde sig
over smukt spil fra blæserne,
ikke mindst fra førstehornisten, der fra start til mål bidrog til den pastorale karakter – og til at det alligevel
blev en god Brahms-aften.
Peter DürrfelD
[email protected]
Privat sommerhusudlejning
UDLEJ DIN
SOMMERBOLIG
gennem
Kristeligt Dagblad
Vi bringer 20 ord for kun
2.400 kr. eller 36 ord for
4.000 kr. inkl. moms.
Ring på
tlf. 24 61 77 98
HELGENÆS
6-personers sommerhus på
naturgrund, 600m fra strand.
Pris: 3000 kr/uge + el.
Mail: byagervej197@gmail.
com. Telefon: 86 93 69 96,
24 60 33 31 eller 24 63 51 97
THY
FJORDPANORAMAUDSIGT
Stort luksussommerhus
Gratis veludbygget svømmehal, wellness mulighed,
Limfjordscenter, lystbådehavn. Velegnet 3
generationer. Handicap,
småbørnsvenlig. 12 voksen
4 børnesovepl. Pris pr uge
kr. 2.000 – 4.000 For 6 pers.
Folder kan rekvireres
tlf. 25 48 45 52 eller
www.jyttekrabbe.tk
[email protected]
TANGHUS PÅ LÆSØ
Et hus med sjæl midt i
Læsøs enestående natur.
105 m2. Ideelt til natur-,
bade-, vandre- og cykelferie. Stor naturgrund.
Huset har nyt køkken, 8
sovepl., er veludstyret og
har el-varme og brændeovn. Ledigt fra påske
til uge 25 og efter
uge 32.
Fra 3.000 – 4.000 kr.
Mail: [email protected]
Tlf. 60 83 16 75
40 42 87 40
VRIST HARBOØRE
Ny 10 personers poolsommerhus 100 m fra havet udlejes
uge og weekend.
Nærmere oplysninger
Mail: [email protected]
JEGUM FERIELAND
V. HENNE STRAND
Sommerhus. 3 værelser.
Veludstyret, børnevenligt.
Fredeligt, dejlig natur, nær
fiskesø, golf, tennis, legeland, mm.
Tlf. 75 26 43 54
VED SKAGEN
2 dejlige huse ved vandet
og klitterne, dejlig strand og
pragtfuld natur, 8 pladser
udlejes året rundt. Pris kr.
1.660-5.400 pr. uge.
Henvendelse:
Mail: [email protected]
Tlf. 98 44 66 07
Mobil 40 92 71 65
KROATIEN – MALINSKA
Privat lejlighed fra 2004
med alle moderne bekvemmeligheder udlejes. Herlig
balkon med udsigt over
byen og Adriaterhavet med
de fineste badeforhold.
Tlf: 98 93 85 79
Mobil: 40 28 85 79
www.god-ferie.dk
THY
Oplev autentisk nyrestaureret
Thyholmsk bondehus i en eventyrlig blomsterhave. Indeholder
2 separate lejligh. ialt 5 soveværelser med dobbeltsenge + 3
stuer, 6 opr. Kan lejes samlet eller
enkelt.Velegnet til familier i flere
generationer. Gode bade, fiske,
ride, surfe og cyklemuligheder.
200 m til købmand og togstation. Handicap og småbørnsvenligt. Pris 1.000 – 3.500 kr.
pr. uge pr. lejlighed. Folder kan
rekvireres på
tlf. 25 48 45 52 eller
www.jyttekrabbe.tk
[email protected]
SOMMERHUS
VESTERØ-LÆSØ
Beliggende på smuk lyngklædt grund nær strand.
4-8 personer.
Nærmere beskrivelse på
www.klokkeblomstvej.dk
ITALIEN
2 unikke ferielejligheder/huse
50 km nord for Toscana
i Emilia-Romagna.
Se www.casaantonietto.dk
RØDVIG STEVNS
Dejlig Campingplads i
naturskønne omgivelser
nær stranden og Rødvig
Havn 15 hytter i forskellige
størrelser, op til 6 pers.
Tilbud, 3 døgn i luksus
hytte fra kun kr. 1.195
inkl el. 1. uge fra kr. 1.995
inkl. el. Vi har også plads
til din egen campingvogn
Ring for andre priser eller se:
www.rodvigcamping.dk
tlf. 5650 6755
SYDFRANKRIG
BANYULS-SUR-MER 150
M. TIL MIDDELHAVET
I denne smukke vinby der
ligger i en charmerende
bugt syd for Perpignang
ved foden af Pyrenærerne
udlejes et velholdt byhus
tæt på stranden med en
fantastisk udsigt. Se vor
hjemmeside:
www.Husifrankrig.net
eller ring 20 81 75 00
ITALIEN TOSCANA
Nyrestaureret stenhus beliggende i middelalderby mellem Firenze og Pisa, naturskønne omgivelser.
www.nauta.dk Tlf. 50 47 80 75
ÆRØ
Sommerhus på halvøen
Urehoved ved Ærøskøbing.
8 sovepladser. Åben for
udlejning hele året.
25 17 51 39 - 74 85 51 39
www.urehoved8.dk
[email protected]
ODSHERRED
Stort, unikt sommerhus
Udsigt over Sejrøbugten
8 sovepladser
2 badeværelser
Alle hvidevarer/TV
4900 -5900 pr. uge
Tlf. 40 37 62 68
[email protected]
SYDFRANKRIG/
ØSTLIGE PYRENÆRER
nær Perpignan. Nyistandsat
bjerglandsbyhus med
moderne faciliteter, internetadgang, sydvendt
terrasse, skøn natur, flod,
badesø, vinområde, 320
solskinsdage, 4-6 pers.,
ugepris kr. 3000-4500
Flypriser fra kr. 600,- tur/
retur. 0033 46 80 57 46 1
[email protected]
BJERGE SYDSTRAND
STOREBÆLT
Sommerhus 60 kvm.
6 sovepladser. Børnevenlig
badestrand. Udlejes fra uge
14--- Pris pr. uge kr. 2500,mail: [email protected]
58 26 54 10
SILKEBORG
VILLALEJLIGHED
nær havnen udlejes
www.silkeborgferie.dk ugevis
fra 2000 kr. Også mulighed
for B&B miniferie i
Hvide Sande.
Tlf 86 87 50 65
NYT TRÆHUS
90m2, m/udsigt over Skive
fjord v/Lyby Strand
6 sovepladser, alt i udstyr
Pris pr.uge 2800 - 3800 kr
[email protected]
20 81 42 25
FERIEBOLIG MIDDELFART
i centrum tæt på havnen
med plads til 6 personer. 2
stuer, 4 soverum, 2 badevær.,
solrig terasse, pr. uge fra kr.
2.500-3.400. Henvendelse:
51 34 51 67 / 31 22 92 49
FUR - DANMARKS
SMUKKESTE Ø
Sommerhus på 80 m2
udlejes for 2200 - 2900 kr.
pr. uge plus forbrug.
Tlf. 28 51 23 55
PROVENCE
Hus nær Nyons.
3 sovev. 6 sovepladser,
2 badev., Køkken/ alrum.
Tagterrasse.
2800-3400 pr. uge
39 27 19 11- 25 34 04 41
[email protected]
MØN / ULVSHALE
Sommerhus, 150 m til dejlig
strand. 68 m2.+ anneks 9
m2. 4(5) personer.
Uge26-33. 3000 ugentlig.
55 54 75 32 /
h.j.jensen @stofanet.dk
BORNHOLM
3 ferielejligheder
Hver 2-4 til 8-9 personer
gerne flerfamilie/
generationer.
100 m til badestrand.
www.sandviggaard.dk
HYGGELIGT SOMMERHUS
1,5 km nord for Løkken
300 m til strand, beliggende
på natur- og udsigtsgrund.
Udlejes til par/lille fam. max
4 pers. fra kr. 2.200,- inkl. el.
Henv. 40 88 62 91
email: [email protected]
HIMMERLAND
SNÆBUM GL.
KØBMANDSGÅRD
Ved Snæbum Sø.
Ferielejlighed. Fiskeri,
badebro, båd og malegrej.
Lysthus ved søen. Økologisk
morgenmad.
www.snaebum.dk
[email protected]
98 54 85 85
LANGELAND
ØHAVSSTIEN V. LOHALS
Naturskønt v. skov/strand,
meget børnevenligt,
300 m til strand med
badebro.
Max 6 sovepladser.
Busforbindelse.
Hund efter særlig aftale.
Pr. uge kr. 2.500-3.800
Tlf. 23 61 74 85
SYDSPANIEN- ANDALUCIEN
Skøn ferielejlighed i La
Herradura i rolige omgivelsermed sydvendt terrasse. Panoramaudsigt over
Middelhavet, 500m til havet
og indkøb, 100m til swimmingpool og tennis. 2-4 pers.
Tlf: 26 39 40 30
UDLEJ DIN SOMMERBOLIG
gennem Kristeligt Dagblad. Vi bringer 20 ord for kun 2.400 kr. eller 36 ord for 4.000 kr. inkl. moms.
SOMMERHUS I ASSERBO
PLANTAGE TIL UDLEJNING.
Dejligt sommerhus på 56 m2
på stor naturgrund udlejes fra
1500 kr. pr uge + forbrug.
Der er også mulighed for køb
af anpart.
Kontakt Michael Hansen
mobil 26933834.
Mail: [email protected]
VERDENS ENDE
40 km til Vesterhavet
(Vedersø). Naturskønt
område på bondegård i sep.
hus. Stue 35 m2, køkken m.
opvaskemaskine, badevær.
m. vaskemaskine. 2 pers.
3000 pr. uge, 4 pers. 4500
pr. uge med sengelinned og
slutrengøring.
[email protected]
97 38 63 01
Udlej dit sommerhus eller bolig gennem Kristeligt Dagblad. Annoncen bringes hver fredag frem til den 6. juli. Det koster kun
kr. 2.400 for 20 ord inkl. moms.
Sådan gør du: Send oplysninger om beliggenhed, sengepladser, hvornår huset er ledigt, pris og kontaktoplysninger i en e-mail til: [email protected] eller pr. brev til: Kristeligt Dagblad,
Rosengården 14, 1174 København K, Att.: annonceafdelingen. Du kan også ringe mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 16.00 på tlf. 33 48 05 00. Bestil senest tirsdag før indrykning.
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Kultur | 17
Denne side er redigeret af Rikke Milling
Du har set rigtigt, Djurhuus
En troløs læser
ny serie
kunstens
samlere
Af Mette skov hAnsen
[email protected]
Mange kunstsamlere er kendt
for at være diskrete med deres samlinger. At holde dem
for sig selv og ikke vise dem
frem eller snakke højt om
dem hele tiden. Men sådan
en samler er Leif Djurhuus ikke. Bestemt ikke. Selvfølgelig
er de over 2000 værker, som
den 59-årige erhvervsadvokat
gennem årene har anskaffet
sig, købt for hans egen skyld.
Men næstefter det også for
andres, hvorfor han sidste år
gik med til at låne omkring
200 værker ud til kunstmuseet ARoS i Aarhus, hvor alle de
besøgende frem til den 22. januar kunne se dem i udstillingen ”Con Amore”.
I Leif Djurhuus’ hjem er
væggene dog tomme. Ikke et
eneste søm er slået i. Men det
kommer. Også i den grad.
Den 59-årige ejendomsadvokat, der er partner i et af Danmarks største advokatfirmaer,
Plesner, er lige flyttet sammen med kæresten Sidsel, og
da Kristeligt Dagblad møder
ham, har han netop afleveret
sin tidligere lejlighed.
Kunst er der dog kommet
lidt af i lejligheden. Det står
bare stadig på gulvet langs
væggene. Helt tilfældigt, som
Leif Djurhuus understreger,
mens han peger på nogle forskellige værker og forklarer
og fortæller. Han snakker meget, og han snakker hurtigt.
Kaster kunstnernavne ud i
luften, kommenterer deres
streg, deres talent og fortæller, hvordan han kom i kontakt med netop dem. Henviser til andre værker, som står
andre steder, på hans lagre,
eller som er lånt ud til venner,
kolleger, klienter eller andre
kunstmuseer. Blandt andre
ARoS, hvor et af hans nuværende yndlingsværker af den
amerikanske samtidskunstner Chris Johansen, står. Han
finder kataloget fra ARoS
frem og bladrer, indtil han
finder værket fra 2002 med en
masse talebobler i forskellige
farver. Pludselig går talestrømmen i stå.
Leif Djurhuus sukker og
nikker. Han kan se på det
igen og igen, siger han, og
smilet på læberne breder sig.
Øjnene bliver milde. Han
kunne lige så godt kigge på et
billede af et lille barnebarn.
”Det er, når det er godt,” siger han.
”Så er der det der drive.”
På spørgsmålet om, hvor
billedet skal hænge, kigger
han søgende rundt. Det skal
have en markant væg, siger
han. Peger på forskellige muligheder i stuen. Dér eller dér.
Der skal ikke hænge noget i
nærheden. Måske vil han have plads til en hel sektion
med Chris Johansons mindre
billeder også. De giver stof til
eftertanke, mener han.
Idéen om at lade en del af
samlingen udstille på ARoS
var længe blevet diskuteret
mellem Leif Djurhuus og museets direktør, Jens Erik Sørensen. Og det var en idé,
som samleren syntes om:
”Det er godt at købe kunst.
Det er dejligt og en fed fornemmelse. Jeg vil ikke sige,
jeg er forfængelig, men det
næstbedste er at blive bekræftet. En ting er, at jeg kan
sige, ’hold da kæft, hvor er
det et godt værk’, men efter
en periode kommer det med
at få bekræftelsen af – ’Du
har set rigtigt, Djurhuus’. Det
vil jeg ikke skjule,” siger han
og tilføjer, at det faktisk også
nogle gange er bekræftelsen,
der gør, at han bliver ved og
fortsat tør satse.
”Jeg har købt ting, hvor folk
har sagt: ’Er du tosset? Har du
givet penge for det?’. Så går
der 10 år, og så kommer der et
museum, der gerne vil låne
dit og dat, og så er det, man
siger, ’det var da egentlig meget godt gået Djurhuus’. Så
bliver man bekræftet og får
lyst til at følge det spor. Når
man slipper af sted med det
I denne serie skriver vi om
danske kunstsamlere og det,
der driver dem til at købe og
leve med kunst. Dette er første
artikel i serien
værk af den sydafrikanske
kunstner William Kentridge.
Billedet forestiller kunstnerens kone, der klæder sig af.
Fantastisk flot tegning, synes
Leif Djurhuus. Med en blå farve, der ifølge ham symboliserer kærlighed, og et højtalertårn fra et sort township i
baggrunden, der viser modsætningen mellem det smukke og grimme, de rige og de
fattige.
Ӂh. Jeg elsker at begynde
at tolke på det. Det er der, det
bliver godt, kunsten, for så er
det ikke ligegyldigt, så bliver
det evigt gyldigt. Om 50 år vil
folk stadig gå ind og se på
det, for det er godt tegnet og
det ’lever’.”
Forholdet til kunst er ret
frit, hvilket Leif Djurhuus har
det rigtig godt med:
”Mange har en akademisk
eller elitær holdning til kunsten. Det har jeg heldigvis ikke. Jeg er i hvert fald kommet
ind lidt fra neden af. Det med
at holde det hele så elitært og
gøre, at det skal holdes så
fjernt, det er jeg en meget stor
kritiker af. Når jeg køber de
fleste ting, er det helt jordnært og lige hen over bordet.
Så min holdning til kunst er
straight forward, og jeg vil påstå, at alle kan være med.”
0 Leif Djurhuus’ hjem er for tiden ikke fyldt med kunst, som det plejer, men derimod med papkasser, fordi han netop er flyttet. Men
det kommer, forsikrer han. Også i den grad. Her ses han med kataloget til udstillingen på ARoS med værker fra hans samling, som snart
kommer hjem til ham igen. – Foto: Søren Staal.
stunt, så bliver man ved.”
Og han har satset. Nogle
gange forkert, men det er ifølge ham selv meget sjældent.
Han indrømmer også, at der
er nogle grimme og meget
provokerende ting imellem
samlingens værker:
”Nogle spørger mig, hvorfor
jeg køber sådan nogle grimme ting. Det gør jeg, fordi jeg
synes, at det som kunstværk
er godt, og fordi det har
kunsthistorisk betydning eller får det. Og jeg er sikker på,
at der er et museum, der senere vil fatte interesse for
værket. Hvis jeg skal have
det, skal det være nu.”
Som eksempel nævner Leif
Djurhuus nogle fotografier,
der også har været på ARoSudstillingen med den amerikanske fotograf Dash Snow,
der selv døde af en overdosis
som 29-årig.
”Billederne er provokerende med sex, stoffer og blod
blandet i en pærevælling. De
er ulækre, fordi der ikke er
noget ’filter’ på. Det er lige på
og hårdt. Jeg ved, kunstnerne
i New York har stor respekt
for Dash Snow, og jeg tror, de
bliver en form for museumsstykker,” siger han og tilføjer,
at han samtidig også oplever,
at han nogle gange har satset
for lidt og været for praktisk,
hvilket ærgrer ham i dag.
Leif Djurhuus kommer ifølge ham selv fra et miljø, hvor
kunst er kunst, og det er sådan, det er. Sådan var hans
egen holdning også de første
mange år frem til 1985. Som
nyuddannet jurist blev han
medlem af Den Frie Udstillingsbygning i København,
hvor chefen var formand. Her
opdagede han Sven Dalsgaard og De Unge Vilde med
blandt andre Erik Frandsen,
Michael Kvium, Christian
Lemmerz og Lars Nørgaard.
Første værk i samlingen, gætter Leif Djurhuus på, var en
akvarel af Sven Dalsgaard
købt i midten af 1980’erne. Og
derfra kørte det stille og roligt
fremad indtil 1992, som blev
et skæringspunkt. Her tog
han for første gang på kunstmesser i udlandet.
”Der åbnede sig en helt ny
verden – en helt, helt ny verden, kan jeg huske. Fordi der
var en helt anden kvalitet.”
Leif Djurhuus husker
blandt andet et godt køb, han
gjorde på en firmarejse til Capetown i Sydafrika. I stedet
for at gøre som kollegerne,
der tog på stranden, tænkte
han, at der måtte være et galleri et sted. Og det var der,
han fandt og købte sit første
Med udstillingen på ARoS gik
det op for Leif Djurhuus, hvor
meget kunst han egentlig har:
”Jeg blev faktisk noget overrasket over, hvor meget det
fyldte, hvor meget der var, når
det kom op at hænge,” siger
han. Den erkendelse er en af
årsagerne til, at Leif Djurhuus
ikke længere køber så meget
kunst:
”I en periode købte jeg ret
meget, men det er meget moderat i øjeblikket, hvor jeg
forsøger at få styr på samlingen fra 2008 og har været
koncentreret om udstillingen
på ARoS. Så jeg har ikke haft
tid.”
En af de ting, Leif Djurhuus
bruger meget tid på, er blandt
andet at finde ud af, hvad der
skal ske med samlingen nu.
Han har hele tiden gerne villet samle det hele ét sted. På
et museum måske.
”Det er i hvert fald sindssygt bare at køre det tilbage til
et lager, og det sker ikke. Der
er nogle ting, der selvfølgelig
kommer til at stå på lager et
stykke tid, men det meste
kommer ud at køre. Jeg vil
gerne have samlingen i spil.
Meget gerne.”
læsefrugter
Af Dorte WAshuus
[email protected]
Hvilken bog har du læst flest
gange?
"Foruden mine egne tre romaner, som jeg læser mange
gange, før de sendes til tryk,
må det være William Faulkners fantastiske 'As I Lay Dying' ('I min sidste time', red.)
Det er en af Faulkners absolut
bedste bøger, og det siger jo
ikke så lidt."
0 Josefine Klougart.
– Foto: Leif Tuxen.
Nævn en bog, der er uretfærdigt
overset?
"Jeg har i lang tid syntes, at
Tove Ditlevsens romaner har
været sært fraværende i samtalen om dansk litteratur,
men det er der tilsyneladende rådet bod på over de seneste par år.”
Hvad er den bedste sætning, du
kan huske?
"Det må være fra Virginia
Woolfs 'Mrs. Dalloway', som
jeg netop har genlæst, fordi
jeg har skrevet forord til genudgivelsen, der kommer her
til foråret. 'Således samles
bølger på en sommerdag,
kammer over og falder; samles og falder; og det er som
om hele verden siger 'dette er
alt', mere og eftertænksomt,
indtil selve hjertet i den krop,
der ligger i solen på stranden,
også siger, dette er alt'."
Hvilken bog er du senest gået i
stå i?
"Det må være Elfriede Jelineks 'Lyst'. En bog, jeg ofte
læser i, men aldrig fra ende
til anden. Det forekommer
mig at være noget i retning af
en fysisk umulighed. Det er
en meget vigtig, men samtidig en vanvittig barsk bog.
Sproget er voldeligt, det er
den oplevelse, jeg sidder
med; at det er poesi og vold
på én gang.”
Hvornår læser du?
"Hver dag og hver aften, tit
om natten, når jeg arbejder,
og når jeg holder fri. Til gengæld er jeg en uhyggelig troløs læser, jeg læser mange
bøger ad gangen og ofte læser
jeg dem ikke færdig.”
I Læsefrugter interviewer vi hver
fredag en aktuel kulturperson om
hendes eller hans bogliv.
I PYRAMIDERNES SKYGGE
På udgravning
med arkæologiens fader,
Flinders Petrie
www.glyptoteket.dk
Det bedste ved at være samler er den fede fornemmelse, det giver at finde og købe et godt værk. Det næstbedste er
bekræftelsen fra andre. Det mener en af Danmarks største kunstsamlere, Leif Djurhuus, der netop har haft en del af sin
samling udstillet på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Ønsket for fremtiden er, at samlingen ikke skal stå gemt på et lager
Josefine Klougart er aktuel med sin
tredje roman, ”En af os sover”
Se udstillingen inden 25.3
HELE DANMARKS MØDESTED
LIVETS PRIS
FERIE MED INDHOLD
1.-4. april 2012
Livet er en morgengave,
men livet koster livet.
Mød bl.a. Per Stig Møller,
Peter A. G. Nielsen, Egon Clausen,
Ann-Mari Max Hansen, Ester Larsen,
Ole Hartling, Bent Falk og
Fangekoret fra Vridsløse.
Pris pr. person i enkelt- eller dobbeltværelse inkl.
alle aktiviteter og måltider kr. 3.557,Læs mere om dette og andre kurser på www.nyborgstrand.dk hvorfra du også kan
rekvirere brochure og/eller reservere plads.
Østerøvej 2 · 5800 Nyborg · Tlf. +45 65 31 31 31 · www.nyborgstrand.dk
“Fantastiske og visuelt
overvældende billeder”
Børsen
Politiken
Jyllands-Posten
Berlingske Tidende
“Verdensnavn på Louisiana”
Weekendavisen
Hovedsponsor for Louisiana
Andreas Gursky. F1 Boxenstopp I, 2007 (Detail). © Andreas Gursky / VG Bild-Kunst, Bonn. Courtesy Sprüth Magers Berlin London
VINTERFERIE
A
PÅ LOUISIANKE
IS
3 FANTAST ER
UDSTILLING
DAGE
ÅBENT ALLE BENT
OGSÅ SÆRÅ.2
MANDAG 13
FRA KL. 11—18
I
ALLE DAGE ET
S
U
BØRNEH
R FOR
OPLEVELSEIEN
HELE FAMIL
M PÅ
SE PROGRA K
.D
LOUISIANA
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
18 | Bøger
Denne side er redigeret af Michael Sørensen
Den amerikanske Jane Austen
Søsterlig
sorg
Edith Wharton fik plads i den amerikanske litterære kanon for sine skildringer af overklassens liv i USA’s forgyldte æra. I 150-året for
hendes fødsel vækker Whartons fortællinger om penge, idealisme og moralitet atter genklang
Rosamund Lupton har vundet
briternes hjerter
med romanen
"Søster"
sidsel nyholm
skriver fra Usa
[email protected]
I Edith Whartons Amerika lever de superrige i overdådig
luksus afsondret fra omverdenen. De holder ødsle selskaber, drikker champagne
om bord på private yachter og
undgår at betale skatter, alt
imens middel- og underklassen kæmper for at holde sig
oven vande. Det er et Amerika, hvor de rige ikke holdes
til ansvar, mens de fattige i al
væsentlighed overlades til sig
selv.
Forfatteren Edith Wharton,
der for nylig ville være fyldt
150 år, skrev historier fra
Amerikas forgyldte tidsalder
omkring forrige århundredeskifte, hvor et vældigt økonomisk boom skabte kæmpeformuer og nærede overklassens
vellevned. Men hendes fortællinger om materialisme,
idealisme og moralitet i romanklassikere såsom "The
Age of Innocence" (oversat til
dansk som "Grevinde Olenska" eller "Uskyldens år") og
"The House of Mirth" ("Munterhedens hus") vækker
stærk genklang i dag, hvor
amerikanerne er opslugt af
en stridbar debat om uligheden mellem den rigeste procentdel af befolkningen og de
øvrige 99 procent.
Og Wharton, der ofte betragtes som en af de mere
oversete medlemmer af den
amerikanske litterære kanon,
er da også i dag genstand for
en mindre renæssance i USA,
hvor 150-årsdagen for hendes
fødsel markeres med en række publikationer og begivenheder.
Edith Wharton er "en muse
for det 21. århundrede", forklarer Kelsey Mullen, der er
chefhistoriker på godset The
Mount i delstaten Massachusetts, som Wharton lod bygge
i 1902, og som i dag fungerer
som et kultur- og litteraturcenter viet til at bevare arven
efter den afdøde forfatterinde.
"Selvom Edith Wharton beskrev et samfund for 100 år
siden, så er hendes romanfigurer og hendes temaer tidløse. Wharton stiller spørgsmålet om, hvordan vi træffer de
valg, som former vores liv, og
hun beskriver konflikten mellem krop og sind, mellem
penge og moralitet, mellem
overflade og dybde. Samtidig
er hun vittig, og hendes romaner og noveller er på én
gang stilistisk formidable og
utrolig let tilgængelige," siger
Kelsey Mullen.
edith Wharton er kendt for sine skarpsindige skildringer af
selvstændige kvinder i konflikt med samfundets normer
og forventninger, og hun beskæftiger sig med emner såsom skilsmisse, utroskab og
social udstødelse. Hendes
store romangennembrud,
den voyeuristiske sædeskildring "Munterhedens hus"
bog
rosamund Lupton:
Søster. oversat af
Birgittte Brix. 330
sider. 249,95 kroner. turbulenz.
0 Romanen "The Age of Innocence" eller "Uskyldens år" blev
berømt med Martin Scorseses filmatisering med Daniel Day-Lewis
og Michelle Pheiffer i hovedrollerne. – Foto: Scanpix.
0 Edith Wharton, der først blev tilskyndet til at udgive sine værker, da hun var i 40’erne, blev godt modtaget af både kritikere og læsere, der især slugte de vovede beskrivelser af overklassens overdådige liv. – Foto: Scanpix.
(1905), fortæller eksempelvis
historien om den underskønne Lily Bart, der bevæger sig i
de øverste lag af New Yorks
materielt rige, men etisk fattige bogerskab.
I den modne alder af 29 år
er Lily Bart stadig ugift, og
hun er splittet mellem på den
ene side fristelsen til at sige ja
til et fordelagtigt, men meningsløst ægteskab og leve et
liv i luksus og på den anden
side ønsket om et kærlighedsforhold baseret på gensidig
respekt og forståelse. Hun ender med at sabotere alle sine
chancer for forlovelse med en
velstående bejler, taber al agtelse i de sociale kredse, som
hun færdes i, og dør ung, fattig og alene.
En enerådig kvinde er også
hovedperson i den tragiske
kærlighedshistorie "Uskyldens år", som i 1921 gjorde
Edith Wharton til den første
kvinde, der vandt en Pulitzerpris i 1921, og som i 1992 blev
til en spillefilmsklassiker instrueret af hollywoodikonet
Martin Scorsese. Romanen,
der ligesom "Munterhedens
hus" finder sted blandt New
Yorks toneangivende sociale
elite, fokuserer på et forlovet
par fra byens bedste familier,
Newland Archer og May Welland, og den trussel, som introduktionen af hendes ekso-
tiske og skandaleombruste
kusine udgør mod deres ægteskabelige forening. Kusinen, grevinde Ellen Olenska,
er i færd med at søge skilsmisse fra sin mand, hvilket
forarger hendes familie i New
York, der frygter sladder og
vanære. Newland Archer fascineres snart af den verdslige grevinde, der lader hånt
om det geskæftige New Yorkborgerskabs stramme regler,
og han begynder at se sin forlovelse med den overfladiske
May Welland i et andet lys.
Edith Wharton var en
skarpsindig social kritiker,
der beskrev miljøer og figurer
med relevans til i dag, be-
mærker Kelsey Mullen.
"De fleste af hendes værker
beskæftiger sig med menneskelige relationer, og de udforsker spørgsmål om klassebevidsthed og rigidt afgrænsede samfund, som stadig gør
sig gældende i vores samfund
i dag. Især hendes skildringer
af stærke kvinder i konflikt
med deres samfunds normer
og forventninger har vedvarende egenskaber," forklarer
hun.
edith Wharton skrev om en
verden, som hun kendte.
Hendes familie var del af New
Yorks mest mondæne overklassemiljø, og som en krea-
tiv og bogligt orienteret dagdrømmer i en restriktiv viktoriansk verden, hvor kvinders
rolle primært var at holde hus
og ikke gøre væsen af sig,
havde hun på egen krop
mærket samfundets snærende bånd.
"Hun følte sig som en akavet outsider, og derfor kunne
hun også troværdigt skrive
fra underklassens perspektiv.
Hun udviste en bemærkelsesværdig empati for verdens tabere og de nedtrådte," bemærker Kelsey Mullen.
Edith Wharton var imidlertid ikke nogen politisk aktivist, understreger hun.
"Whartons klassekritik var
meget indirekte. Hendes værker er usentimentale belysninger af et Amerika i en tid
præget af stor social forandring. I slutningen af
1800-tallet og begyndelsen af
1900-tallet skete der et
enormt skifte i den amerikanske klassekultur. Industrisamfundet buldrede frem,
der var en enorm tilstrømning af immigranter, byerne
boomede, og arbejder- og
middelklassen voksede, så
folk var generelt meget optaget af at tale om klasse og om
klassers betydning," forklarer
Kelsey Mullen.
Edith Wharton, der først
blev tilskyndet til at udgive
sine værker, da hun var i
40’erne, blev godt modtaget
af både kritikere og læsere,
der især slugte de vovede beskrivelser af overklassens
overdådige liv. Flere af hendes romaner var bestsellere,
og i dag sættes Edith Wharton i samme fornemme litterære selskab som blandt andre hendes nære ven prosaisten Henry James. I USA betegnes hun ofte som "den
kvindelige Henry James" eller, med henvisning til den
berømte engelske sædekomedieforfatter, som "en amerikansk Jane Austen".
"Wharton sammelignes ofte ufordelagtigt med andre
store forfattere fra samme tid,
men hun var en litterær me-
ster i egen ret. Blandt hendes
særkender er, at der ikke findes nogen lykkelige Whartonslutninger. Hun havde absolut ingen problemer med at
modstå fristelsen til at binde
fortællinger sammen til en
net lille pakke med alle konflikter løst. Hendes historier
har ingen sande helte og slutter uden sjælelig forløsning.
Hun fortæller os, hvordan livet virkelig er," siger Kelsey
Mullen.
Edith Wharton
33Edith3Wharton3(1862-1937)3var3
en3pulitzerprisvindende3amerikansk3forfatter3kendt3for3sædeskildringer3såsom3"The3Age3of3
Innocence"3(oversat3til3dansk3som3
"Grevinde3Olenska"3eller3
"Uskyldens3år")3og3"The3House3of3
Mirth"3("Munterhedens3hus"),3der3
skildrer3livet3blandt3New3Yorks3
toneangivende3overklasse3
omkring3forrige3århundredeskifte.3
Hun3beskrev3også3arbejderklassens3vilkår3i3romaner3som3"Ethan3
Frome".3Ud3over3sine3223romaner3
skrev3Wharton3også3digte,3noveller,3designbøger3og3spøgelseshistorier3og3er3desuden3anerkendt3
som3indretnings-3og3landskabsarkitekt.3Flere3af3hendes3romaner3er3
blevet3filmatiseret,3heriblandt3
"Uskyldens3år",3som3instruktøren3
Martin3Scorsese3i319923lavede3til3
en3Hollywood-spillefilm3med3
Daniel3Day-Lewis,3Michelle3
Pfeiffer3og3Wynona3Ryder3i3hovedrollerne.3
Den britiske
forfatter Rosamund Lupton har fået mægtig succes med sin debutroman, "Søster", der hidtil har
solgt mere end 650.000 eksemplarer alene i England,
hvor den da også blev kåret
til årets debutroman i 2010.
Nu er den udkommet på
dansk, og den skal nok blive
læst af danske kvindelige læsere. Ikke at den er feministisk, den er snarere en attraktiv roman om søsterkærlighed, sorg og skyldfølelse.
Søstrene Tess og Beatrice
lever henholdsvis i London
og New York, men har altid
haft en særlig og kærlig forbindelse til hinanden. Men
da Tess pludselig meldes savnet, tager Beatrice til London
for at lede efter hende. Kort
tid går, og så findes Tess død i
en toiletbygning i Hyde Park.
Alle, politi, venner, familie er
overbeviste om, at Tess har
begået selvmord. Den enkle
historie er, at Tess, som var
enlig kunststuderende, fik et
illegitimt barn med diagnosen cystisk fibrose, der dog
blev behandlet inden fødslen. Dog døde barnet af
ukendte årsager efter fødslen, og dette drev hende til
selvmord.
Men Beatrice undrer sig:
Hendes søster var ikke typen,
der ville begå selvmord og
slet ikke på et ulækkert toilet
i en park. Det hænger ikke
sammen for Beatrice, så hun
beslutter sig for at grave i
Tess' fortid og livet i London,
og det er ikke banale sammenhænge, der dukker op.
Behandlingen for cystisk fibrose foregik i moders livmoder ved en nyudviklet teknologi, som bestemt bærer på
kritisable, uetiske eksperimenter.
Beatrice giver ikke op, og
bogens plot afdækkes på god
thrillervis med flere sidespor
og afstikkere. Det drejer sig
om mord og ikke mindst om
filosofiske spørgsmål om,
hvor langt vi mennesker kan
tillade os at gå med hensyn
til genmanipulation. Det er
ikke plottet som sådan, der
gør bogen læseværdig. Snarere er det bogens sindrige
komposition. Desuden er romanens tema om søsterkærlighed absolut gribende og
direkte smukt beskrevet.
maria sjøqvist
[email protected]
Læs interview med forfatteren i
avisen i næste uge
Søde Jesus i Grønland
Informationsmættet antologi sætter fokus på grønlandsk identitet. Flere bidrag er både læseværdige og horisontudvidende
bog
ole høiris og ole
Marquardt (red.):
Fra vild til verdensborger. 650
sider. 500 kroner.
aarhus
Universitetsforlag.
Hvis Hans Egede kunne se
Grønland anno 2012, ville
han være overordentligt tilfreds. For rundt regnet 300 år
siden drog han til Grønland
med et sigte: at gøre inuitterne kristne. Succesen må siges
at være til at få øje på. Kristendommen er på mange
måder en hjørnesten i den
grønlandske identitet. Det
kan man ved selvsyn forvisse
sig om i denne nye antologi
om identitetsudvikling i
Grønland.
Kristendommen er i allerhøjeste grad omdrejningspunktet i Kathrine og Thorkild Kjærgaards bidrag til antologien. Rettere sagt den visuelle Jesus.
I 2002 skrev en gruppe
grønlandske studerende, at
"næsten alle grønlændere
ved, hvordan Jiisusinnguaq
(søde Jesus) ser ud, for de har
billeder hængende af ham i
stuen".
Udsagnet ansporede de to
gange Kjærgaard til at undersøge, hvad der findes af religiøse billeder i grønlandske
hjem. Post Greenland ydede
et bidrag til at iværksætte en
større spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viste, at
der er religiøse billeder i hele
76,8 procent af hjemmene. I
samfundene uden for Nuuk
er tallet endda 10 procent højere.
Årsagerne til det bemærkelsesværdige tal skal søges i historien, skriver Kjærgaardparret. Inuitternes boligforhold ændrede sig i løbet af
1700-tallet, og de ville gerne
have noget, der kunne "fornøye Øyet", fortalte en købmand. For et sælskind kunne
man få en gipsfigur eller gipsbillede med bibelske motiver.
Som i Danmark i samme periode stræbte grønlændere og-
så efter at efterligne overklassen. Tidligt i 1800-tallet blev
der importeret tusindvis af bibelske billeder. Sådan gik det
slag i slag. Magasiner med
farveillustrationer af Jesus,
"hvorledes Mødre ofte kan
lære deres smaa Børn Frelserens billede at kende", gik
som varmt brød. Senere introducerede en avis en tegneserie med udvalgte bibelhistorier.
Hvor forfatterne til artiklen
med sikker hånd redegør for
Kristusmotiverne i grønlandske hjem, er det straks mere
vanskeligt at finde forklaringer på, hvorfor billederne af
Jesus er så betydningsfulde.
Grønlænderne giver selv svaret i undersøgelsen fra 2005:
Billederne giver tryghed, og
de bliver brugt i forbindelse
med bøn.
antologien har andre artikler
om kristendom. Flemming
Nielsen skriver eksempelvis
om den første grønlandske
bibel. I det hele taget virker
det, som om at grønlændernes tro kunne være omdrejningspunktet i et selvstændigt forskningsprojekt. Hvorfor er inuitternes tro så stærk?
Det spørgsmål blafrer stadig i
vinden.
Antologiens artikler er stort
set alle interessante og velskrevne. Det er forskningsbaserede artikler med et udførligt noteapparat, men alle
kan være med. Bogen er illu-
streret med relevante billeder
i en tilpas mængde. Identitetsforskning vil altid give anledning til diskussion. Det
gjorde det, da historikere i
1990’erne kortlagde den danske identitet, og givetvis vil
også udforskningen af grønlandskheden give nogle dønninger. Ikke alt kan man være
enig i. For eksempel bliver
det ikke diskuteret grundigt
nok, hvilke problemer det
kan give, når det er danskfødte forskere, som undersøger
en fremmed nations identitetshistorie.
Med titlen "Fra vild til verdensborger" er kursen sat fra
starten. Det handler i høj
grad om koloniherrernes syn
på inuitterne. Fra Jens Kraft
(som nok kunne have tålt mere spalteplads end den halve
side) i oplysningstiden lavede
en art antropologisk studie af
Hans Egedes målgruppe i
Grønland, til de oplevelser,
Julie Bertelsen har givet sine
landsmænd i diverse tv-udsendelser på den tidligere kolonisators nationale tv. Grønlandsk identitet set fra Danmark. Et Danmark, som er i
gang med et opgør med kolonitiden?
Måske, i hvert fald er der fokus på de positive sider af
grønlandskhed. Selvmord,
depressioner, alkohol, ensomhed og isolation er ikke
tydeligt i bogen.
Vi er blevet endnu en bog
om Grønland rigere. En god
og meget horisontudvidende
bog, som lægger sig i kølvandet på en lang række bøger
om de danske polarfarere.
Bogen her har dog langt mere
på hjertet end blot at fortælle
eventyrhistorier til drengehjertet.
Perspektiverne er klare.
Grønlændernes identitet er
udviklet i en dansk kontekst.
Både skidt og kanel. Rigerne
er forbundne i rigsfællesskabet, identiteterne forankret i
hinanden, og Danmark har
en aktie i og et ansvar for udviklingen fra vild til verdensborger.
ClaUs meChlenborg
[email protected]
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen
WW Når folkekirken selv vurderer, at der er behov for at tynde ud i kirkerne,
Udgivet af A/S Kristeligt Dagblad
Grundlagt 1896
er det vores opgave som politikere at give den de rigtige rammer.
Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager
Medredaktør: Michael Ehrenreich
Tryk: Dagbladet i Ringsted
MANU SAREEN (R), KIRKEMINISTER, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN
20 | Debat
leder
duellen: Vokser uligheden i det danske sundhedssystem?
Luk kirker med
varsomhed
Det danske sundhedsvæsen er inficeret
med en nytteetisk bacille
Der er for få idéer til, hvordan
overflødige kirker kan bruges
D
er skal tyndes ud i landets 2300 kirker,
men det bør ske med stor varsomhed. Til
trods for at problemet med overflødige kirker
har været kendt i en årrække, er der ikke blevet lavet en ordentlig kortlægning af, hvad de
kirker kan bruges til.
Ingen herhjemme har systematisk hentet
erfaring i udlandet, og der findes i folkekirken
ingen systematisk kreativ tænkning omkring
spørgsmålet, endsige et idékatalog til, hvad
der kan gøres.
Som noget nær et mantra lyder det i stedet
fra kirkefolk med ansvar for økonomien: ”Luk
kirker”. Det vildeste forslag i debatten har
lydt på 1000 kirkelukninger, men det er indlysende vanvittigt.
Hvad skal der ske med de lukkede kirker,
og hvad vil det sige at lukke dem? Kan man
lukke middelalderkirker? Kan man rive en
kirke på landet ned, hvis der ligger en kirkegård omkring den, eller skal den bare forfalde?
Folkekirken er i disse år i defensiven med
vigende medlemstal og faldende dåbsprocenter. Men alt tyder på stabil kirkegang, til nogle
typer af gudstjenester vokser den sågar.
U
dfordringen med de mange kirker findes
på landet, hvorfra befolkningen er vandret mod byen, og den findes i de store byer,
især i det indre København, hvorfra folk er
flyttet til forstæderne, eller ikke-kristne indvandrere er flyttet ind.
I dag er det et menighedsråd, der har kompetencen til at lukke en kirke, men det gør de
af indlysende grunde ikke, for man tager ikke
livet af sit eget barn. Derfor er det, som regeringen foreslår, også fornuftigt at flytte kompetencen til at lukke kirker højere op i systemet til enten provstiniveau eller gerne helt op
på stiftsniveau.
Men diskussionen udfolder sig alt for
defensivt. De for mange kirker bør banalt sagt
ikke betragtes som et problem, men som en
mulighed for folkekirken.
Nogle kirker kunne bruges til de mange
kristne indvandrermenigheder, som selv skulle betale i hvert fald noget. Andre til det voksende antal af valg- og frimenigheder. Nogle
kirker – også på landet – kunne bruges til
mere åbne kulturhuse, fordi kirkerne her ofte
er eneste samlingspunkt for lokalsamfundene. Men det offensive idéarbejde mangler at
blive udført. Det må ske nu.
bjer
De sidste ord
AF JACOB BIRKLER
I DANMARK
bryster vi os af
et sundhedsvæsen med lige adgang for alle. Vi
kan godt lide
tanken om lige og let adgang
til sundhedsydelser, og vi hører herom i politiske erklæringer og ved festlige lejligheder,
når idealerne skal vejre i vinden og sikre en pletfri glorie
og en ren samvittighed. Men
der bliver stadig længere fra
parole til praksis.
Parolerne om solidaritet
og idealerne om lighed er
udfordret på radikal vis i disse år. Det er hele den måde,
der tænkes og tales om borgere og patienter på, det er galt
med. Sundhedsvæsenet er
blevet inficeret af en nyttetænkning, der mere end nogensinde graver grøfter mellem befolkningsgrupper i
samfundet.
I samfundsdebatten bliver
det stadig mere klart, hvordan
vores principper inficeres af
nytteetiske kalkuler, der stadig oftere flytter fokus væk fra
patienten hen imod regneark.
DISSE EKSEMPLER lever i
debatten i dag på en måde,
som vi ikke så for årtier tilbage. Konfronteres vi direkte
med spørgsmålet, hvorvidt
arbejdsløse skal bagerst i køen til sundhedsydelser, siger
de fleste fra. Ikke desto mindre har tusindvis af danskere tegnet en sundhedsforsikring gennem arbejdspladsen, der netop sikrer, at de
kan springe køen over.
Der er tale om en mere eller mindre skjult nytteetisk
kalkule, hvor der ikke kun
peges på det, som tjener patientens bedste, men også
samfundets bedste. Det er
særligt samfundsnytten, der
bliver problematisk, fordi
patienter sjældent nytter
særlig meget, med mindre
de bliver raske i en fart.
Betragter vi sundhedsvæsenet i dag, er det vores blikretning, der har ændret sig.
Vi taler stadig om lighed og
solidaritet, men når dagligdagens udfordringer møder
os, fokuseres der mere ensidigt på samfundsinteressen,
samfundsøkonomien og dermed nytten i et større perspektiv.
Der har indsneget sig en
bacille i vores bevidsthed,
hvor der i stadig større grad
fokuseres på det, som "betaler sig". Det betaler sig ikke,
at danskerne drikker, ryger
og spiser det forkerte i de forkerte mængder. Borgerne
skal derfor betinges til en ændret sundhedsadfærd, som
var det Pavlovs hunde. Med
de bedste intentioner forsøger man at ændre borgerens
sundhedsvaner. Hvis det ikke
lykkes, og borgeren bliver
syg, ligger der en tanke på
spring: "Det er din egen
skyld, du kunne jo bare have
gjort, som vi sagde."
Som det gælder med
spørgsmålet "Kan det betale
sig?", er udtrykket "selvforskyldte sygdomme" et af de
kløften
I en ny artikelserie beskriver
Kristeligt Dagblad kløfterne
mellem danskerne og undersøger, om de bliver dybere.
udtryk, som kun sjældent
nævnes direkte, men ofte ligger som en præmis i debatten. Til grund herfor ses en
tiltagende orientering mod
nytteetikkens nyttemaksimering og fokus på økonomiske
samfundsinteresser.
Med denne opfattelse får
borgeren ikke blot pålagt
skyld, men også ansvar. Alle
skal i dag stå til ansvar for
egen sundhed og i stadig
større omfang også egen sygdom. Lige adgang til sundhedsvæsenet betyder derfor,
at vi alle skal følge en lige linje på vejen til sygehuset – ellers trækker det ned i regnestykket. Det er her, kløfterne
opstår, og de flotte paroler
om lighed falder til jorden.
Men hvad er så løsningen?
Den nytteetiske bacille inficerer vores forpligtelse til lighed og solidaritet. Vi skal tilbage til et menneskesyn, som
i sin grundsubstans hviler på
hensynet til medmennesket.
Vores forpligtelse til at betragte alle patienter uden
tanke om, hvorvidt den enkelte er skyldig eller ej. En
forpligtelse, der fokuserer på
lighed og fællesskab ud fra
en norm om at handle til
gavn for den enkelte patient.
Et udgangspunkt, der kort og
godt går ud på, at vi hjælper
patienterne uden først at lade
os lokke med undskyldninger
om at lade være på grund af
nytteetiske kalkuler.
Jacob Birkler er lektor, ph.d.
og formand for Det Etiske Råd
Hvilken nytteetisk bacille taler Birkler om?
AF BERTEL HAARDER
DET ER ALTID
bedre at vise
vejen for andre
frem for at beskylde dem for
at være på vildveje og skyde dem motiver i
skoene. Og det er bedre at
konkretisere kritik end at
sprede kritik ud over et ubestemmeligt antal medmennesker.
Jeg kan ikke genkende den
sundhedsdebat, som Jacob
Birkler beskriver. Danmarks
Radios kampagner skal ikke
forveksles med virkeligheden.
Indtil for nylig var jeg en ret
engageret sundhedsminister
– engageret især i etiske
spørgsmål, hvad partiernes
ordførere kan bekræfte. Jeg
har forelagt både dem og Jacob Birkler konkrete, vanskelige etiske spørgsmål. For eksempel spørgsmål om sterilisering af unge, der ikke kan
tage vare på et barn, spørgsmål om screening for hiv, organdonation og meget mere.
Jeg kender ingen, der gør
Det kan være rigtigt at fortryde
WW Det forhold,
at jeg selv er far til
en handicappet, har
måske gjort mig
ekstra opmærksom på
de forbedrede vilkår.
samfundets behandling af
handicappede til et nyttespørgsmål, som Jacob Birkler
antyder. Og der er ikke tale
om, at der "bliver stadig længere fra parole til praksis".
Lige fra jeg blev undervisningsminister første gang,
har jeg været vidne til (og bidraget til) det ene fremskridt
efter det andet på handicapområdet. Senest den nye
"ungdomsuddannelse for unge med særlige behov".
Jeg tror virkelig, at Danmark (sammen med Norge og
Sverige) er længere fremme
end noget andet land i verden, når det gælder sikring af
handicappedes vilkår og rettigheder.
Det forhold, at jeg selv er
far til en handicappet, har
måske gjort mig ekstra opmærksom på de forbedrede
vilkår. Det medvirkede måske
til, at jeg udskød udlægningen af særforsorgen til kommunerne i sin tid. Jeg ville
være sikker på, at fagligheden hos personalet fulgte
med.
Jeg kender ikke nogen politikere, der taler om "selvforskyldte sygdomme". Jeg kan
heller ikke genkende, at der
skulle have "indsneget sig en
bacille i vores bevidsthed",
som får os til at fokusere på
samfundets interesse i, at
folk holder sig sunde og tager
et større ansvar for deres helbred. Der er jo ingen modstrid
mellem samfundets og den
enkeltes interesse.
Der er forskel på at understrege den enkeltes medansvar for eget helbred – og på
at gøre den enkelte "skyldig" i
de helbredsskavanker, der
eventuelt følger af usund livsstil.
Hvis man vil tale om ulighed i sundhed, kommer man
ikke uden om, at der er grup-
per af samfundsborgere, især
ikke-uddannede i visse yderområder, der i særlig grad er
ramt af usund livsstil. Dem
bør sundhedskampagnerne
rettes imod. Især børnene og
de unge. Det svarer ganske
til, at vi gerne vil lære dem at
læse og skrive, så de kan få
en uddannelse.
MEN JEG ER ENIG med Jacob
Birkler, når han opponerer
imod, at borgerne skal "betinges til en ændret sundhedsadfærd, som var det Pavlovs
hunde". Vi må værne om
den enkelte myndige borgers
ret til ikke at lytte til de gode
råd.
Unge under 18 har vi lov at
være formyndere over for. Enhver skolebestyrelse, efterskolebestyrelse og ungdomsuddannelsesbestyrelse bør
tage ansvaret for, at eleverne
overhovedet ikke ryger i skoletiden. Men når eleverne fylder 18 år, er de myndige og
bør selv tage ansvar.
Når Jacob Birkler taler om
en "nytteetisk" eller "ideologisk bacille", kan jeg ikke lade være med at spørge, om
han selv skulle være angrebet
af en ideologisk bacille, når
det gælder sundhedsforsikringer? Han bygger sine betragtninger på en falsk forestilling om, at fradrag for
sundhedsforsikringer går ud
over nogen, nemlig dem, der
"skal bagerst i køen til sundhedsydelser", som han skriver.
Men sundhedsforsikringer
forkorter jo køen for dem, der
ikke har en forsikring. Jeg har
svært ved at se det uetiske i,
at virksomheder og lønmodtagere (fortrinsvis faglærte)
bruger penge på sundhed,
når det ikke går ud over andre. Det betyder jo ekstra
penge til sundhed – og kortere ventekøer, når de forsikrede sparer det offentlige for
udgiften.
Hvis det er "nyttetænkning" at lade folk forbedre
deres egen situation, når det
samtidig gavner andre, ja, så
er jeg tilhænger af "nyttetænkning".
Bertel Haarder er medlem af
Folketinget og tidligere indenrigsog sundhedsminister
"Døden kommer tæt på, når man bor på et plejehjem.
Men det betyder ikke, at vi skal gemme døden væk.
Det er tværtimod vigtigt, at der er åbenhed omkring døden."
D
en engelske komiker John Cleese sagde
engang, at det er de færreste mennesker,
der på dødslejet siger: ”Gid jeg dog bare
havde brugt mere tid på kontoret.” Tværtimod
viser en undersøgelse fra Australien, at
mange fortryder, at de har arbejdet for meget
og gjort for lidt ud af de nære menneskelige
forhold.
Men døende danskere fortryder meget lidt,
lyder det i dagens avis fra hospicemedarbejdere. På de danske hospicer fokuseres der på
den gode død, og dermed også på alt det positive, livet har budt på.
Det er en smuk tanke, men fortrydelsen er
ikke kun af det onde. Hvis man mener, at
mennesket er syndigt, er dødslejet sidste sted
at angre.
At fortryde er en naturlig følge af at se sit
liv i et sandt perspektiv og ikke som et glansbillede. Det kan være vejen til en sidste erkendelse og dermed også en sidste åben og sand
samtale med mulighed for forsoning.
bjer
I dag er det helt legitimt at
diskutere en nedprioritering
af ydelser til handicappede,
billigere medicin til døende,
organhandel, fiksering af
patienter på grund af økonomiske hensyn, patienter i arbejde, der skal behandles før
de arbejdsløse, den yngre
patient, der skal behandles
før den ældre, og så videre.
BJARN E HASTRU P, FORMAN D FOR ÆLDREKOMMISSION EN OG DI REKTØR I ÆLDRE SAGEN, I BERLI NGSKE
ordet
"Som regnen og
sneen falder fra
himlen og ikke
vender tilbage dertil,
men væder jorden,
befrugter den og får
den til at spire og
giver udsæd til den,
der vil så, og brød til
den, der vil spise,
sådan er mit ord,
som udgår af min
mund; det vender
ikke virkningsløst
tilbage til mig, men
det gør min vilje og
udfører mit ærinde."
Es. 55, 10-11
Der er megen opmuntring og
fortrøstning at hente hos profeten Esajas. De anførte ord
vidner herom. Vi kan ikke
spore Guds veje eller eftertænke hans planer. Han er
med det gamle ord "uransagelig". Det er godt sådan. Det
betyder, at vi er henvist til at
stole på Gud. Det gælder også
– og måske især? – når det
drejer sig om at efterspore,
om forkyndelsen af Guds ord
har nogen virkningskraft i
den verden, vi kender. Det vil
vi jo gerne vide lidt om, og
den ene meningsmåling efter
den anden ser dagens lys. Vi
skal som kirke agte på tidens
tegn og menneskers søgen og
længsel, så vi taler ind i tiden
og ikke forbi tidens mennesker. Men når det er sagt – og
fulgt op med ihærdigt slid –
gælder det om at være rolig i
den vished, at Guds ord, rent
og purt som nyfalden sne, ikke vender virkningsløst tilbage.
Jeg har fulgt mange præster
gennem mine år. Jeg har glædet mig over, når deres arbejde har båret frugt i stor tilslutning til søndagens gudstjeneste. Men i kirken er der
ikke entydige succeskriterier.
Der er også præster, som et
liv igennem omhyggeligt har
forberedt hver eneste gudstjeneste, selvom menigheden
talmæssigt mødte sparsomt
frem. Og aldrig et knubbet
ord, men altid kun taknemmelighed over, at der var
mennesker at fejre gudstjeneste sammen med. Jeg tror, at
folkekirken skylder sådanne
trofaste Ordets tjenere ikke så
lidt. Og jeg tror, at Esajas især
har tænkt på dem.
Som aldrig så lang
er nogen dag,
at aften jo er i vente,
så haver det lys
og solbjærgs-lag,
som Gud udi kirken tændte;
Men altid det dages dog
på ny,
hvor hjerterne morgen vente.
Salmebogen nr. 353
kort sagt
Feltpræster og fridage
THORKILD SCHOUSBOE LAURSEN
pastor emeritus,
Rypevej 6, Løgumkloster
Stor tak til Hans Vium Mikkelsen for
en fremragende kronik om feltpræster i Kristeligt Dagblad den 4. februar. Rette ord på rette sted var der her
tale om.
Uanset hvor mange indlæg der
bringes af tidligere og nuværende
feltpræster, senest i dag den 7. februar
af Hans Beck, så er det ikke noget argument, at man har været udsendt,
tværtimod.
Det er vigtigt, at dygtige teologer
som Hans Vium Mikkelsen holder os
alle fast i de teologiske overvejelser,
Søren Lodberg Hvas
som ikke ophæves ved at henvise til
praksis. Thomas Aalmann og andre,
der har ført sig frem med mere eller
mindre krigeriske attituder, understreger, at det ikke er fra dem, der
kommer en dybere refleksion, dertil
er den såkaldte virkelighed tilsyneladende alt for dominerende.
Se dog til blandt andet England,
hvor feltpræster mig bekendt ikke er
bevæbnede. Det er ret så tankevækkende, at temmelig mange værnspræster synes at have udgangspunkt i tidehversk teologi koblet med nationalisme a la Dansk Folkeparti.
Apropos noget helt andet kan det
undre, at debatten om store bededag
kan optage så meget. Denne dag er en
kunstig dansk opfindelse med den
absolut ringeste kirkegang i hele året,
bortset fra når den anvendes som
konfirmationsdag.
Enten er det danske folk et meget
kristent folk, eller også bruger man
enhver anledning til at få en ekstra
fridag? Men det kan vi jo ikke leve af
som samfund. Afskaf den dag sammen med anden pinsedag og 1. maj.
Det vil være noget, der kan mærkes i
statskassen.
Økonomi og kirkelukninger
SIGURD GUDIKSEN
pastor emeritus,
Grantoftevej 21 A, Værløse
Forhåbentlig blev sognepræst Anne
Mette Gravgaards kronik i Kristeligt
Dagblad den 6. februar læst af mange
kirkeligt engagerede folkekirkemedlemmer.
I en tid, hvor politikere og planlæggere i et besværgende managementsprog taler om synergieffekter og det
fordelagtige ved stordrift er det jo opmuntrende at møde en kronikør, der
tænker i helt andre baner uden at se
bort fra “økonomien”.
Men Københavns Stift har jo et ganske særligt økonomisk problem med
vedligeholdelsen af de store, såkaldte
museale kirker. Det drejer sig om
smukke, historiske bygninger, som
medvirker til at forskønne byen og gøre den interessant for turister.
Er det rimeligt, at det kun er cirka
halvdelen af københavnerne (folkekirkens medlemmer), som skal bekoste denne store udgift?
teologisk
tanke
Flemming Fleinert-Jensen
(født 1941), dansk teolog:
"Gud bliver ikke i os, fordi vi
bliver i Gud, men vi bliver i
Gud, fordi Gud bliver i os. Det
betyder, at overalt, hvor der
handles i kærlighed, drejer
det sig ikke alene om et møde
mellem mennesker, men tillige om et møde med Guds
kærlighed, der fuldbyrdes i
det pågældende øjeblik."
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen
De mest læste debatindlæg og kronikker
1.
2.
3.
4.
5.
Iben Thranholm: Moderne kvinder har solgt fødselsretten for et eksamenspapir
Magnus N. Sørensen: Ny ægteskabslov er en kulturradikal magtdemonstration
Morten Hørning Jensen og Leif Andersen: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Sytter Kristensen: Handicappede skal ikke gøres til spydspids i købesexdebat
Per Bilde: Peter Kemps kristne apologetik møder kritik
1.
2.
3.
4.
5.
Henning Duus: Hellig uvidenhed er en farlig tendens i tiden
Anne Mette Gravgaard: Nytænkning kan forhindre kirkelukninger
Theodor Jørgensen: Er bøsser og lesbiske skabt i Guds billede?
Morten Vestergaard: Ikonen er tænkt som et vindue til evigheden
Benny Lihme: Børneforsorgen i Danmark har forladt sine kristne rødder
Debat | 21
Kirkeministerens nye klæder.
Blæser regeringen på Grundloven?
kirkeligt set
af birthe rønn hOrnbech
Det er en meget
interessant debat, som præst
og folketingsmedlem Christian Langballe
fra Dansk Folkeparti rejste i
Folketinget forleden. Christian Langballe spurgte kirkeministeren: "Mener ministeren, at han kan træffe afgørelser, som tilsidesætter klare
udsagn i folkekirkens bekendelsesskrifter?".
Det drejer sig naturligvis
om Grundlovens paragraf
4 om, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske
folkekirke. Ministeren fastslår korrekt, at bekendelsesskrifterne ikke er direkte
fastlagt i Grundloven. Men
derefter svarer ministeren:
"Fortolkningen af bekendelsesskrifterne er et teologisk spørgsmål, som jeg vil
og skal afholde mig fra at
gå ind i."
Men det svar kan den ellers meget talende minister
skam ikke klare sig med i
den konkrete sag. Det drejer sig jo om, hvorvidt forslaget om ændring af ægteskabsloven for homoseksuelle er i strid med Grundlovens paragraf 4.
Det er et grundlovskrav,
at regeringens lovforslag
skal være i overensstemmelse med ovenstående
bekendelsesskrifter. Og det
er den samlede regerings
ansvar at påse, at lovene
ikke strider mod Grundloven.
Forslaget om ændring af
ægteskabsloven er således
i strid med Grundloven,
hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med bekendelsesskrifternes opfattelse af
ægteskabet. Det ansvar kan
et regeringsmedlem ikke smyge af sig.
Langballe henviser i Folketingets spørgetid til bekendelsesskriftet Confessio
Augustana, Den Augsburgske
Bekendelse. Faktisk indeholder dette bekendelsesskrift i
artikel 16, 23 og artikel 27 formuleringer, som i overensstemmelse med Luthers lære
forudsætter, at et ægteskab i
kirkelig forstand er et ægteskab mellem mand og kvinde.
LANGBALLE SPØRGER derfor, "om kirkeministeren kan
tilsidesætte sådanne udsagn
og bare tromle igennem, for
det giver nogle nye dimensioner i dansk politik, hvis
det er sådan, at man ikke vil
respektere bekendelsesskrifterne".
Da ministeren skal svare,
og tydeligvis ikke er forberedt
eller har nogen paratviden at
trække på, vælger han at
skjule uvidenheden ved at
blive uforskammet og svarer
blandt andet: "Det undrer
mig jo, at ordføreren sjosker
rundt i de her ting." Derefter
sjosker ministeren selv rundt
i begreberne ydre og indre
anliggender. Det virker ikke,
som om han kender ansvaret
over for Grundloven.
En regering har pligt til i et
lovforslag at gøre rede for de
spørgsmål, som Grundloven
rejser. Det er ikke sket i udkastet til lov om ægteskab for
homoseksuelle. Det er en
eklatant fejl, som Justitsministeriets lovafdeling bør belære regeringen om.
MINISTERENS ENESTE svar
er: "Jeg er politiker, det er
ordføreren også, og det skal
vi huske." Men ministeren
husker åbenbart ikke, at han
er ansvarlig for, at Grundloven overholdes.
Endvidere traver ministeren ikke rent, medmindre
han også på dette punkt er totalt uvidende, når han tager
rapporten om indgåelse af registreret partnerskab til indtægt. For denne rapport drejer sig alene om indgåelse af
registreret partnerskab og
netop ikke om ægteskab.
Kirkeministeren er til trods
for, at der tale om en forberedt spørgetid, og til trods for,
at det rejste spørgsmål har
været diskuteret i generationer, ikke i stand til at gennemføre en diskussion om
Grundlovens para-
brev til Putin.
Lær af Grundtvigs
højskoletanker
graf 4. Han er tilsyneladende
helt blank.
Til trods for, at Sareen fra
det første sekund, han blev
minister, på alle måder har
markeret sig på homoseksuelle ægteskaber, er han nu i
Folketingets spørgetid totalt
mundlam om det indholdsmæssige og henviser som noget helt nyt til socialministeren.
Han kunne faktisk have
lært en hel del ved at læse
Kirkeministeriets egen betænkning fra 1983 om "Dåb
og brudevielse". Heri kan der
læses om den lutherske ægteskabsteologi og skiftende
tiders vielsesritualer. At Folketinget skulle lovgive i strid
hermed og forlange et ritual,
der kunne være i strid med
folkekirkens bekendelsesskrifter, syntes helt uden for
datidens forestillinger.
NU ER DET NYE TIDER. Bekendelsesskrifterne og altså
grundlovsspørgsmålet synes
regeringen som nævnt slet ikke at være optaget af.
Tværtimod er det lovudkast, der er i høring i øjeblikket, det tyndeste, man kan se
for sine øjne. De mest elementære krav til lovforslag er
ikke opfyldt. Konsekvenserne
for ægteskab mellem homoseksuelle for for eksempel
børnene og for de mange retsvirkninger, der i dansk lovgivning er knyttet til ægteskab, leder man forgæves efter i lovudkastet.
Det er klart, at Folketinget
må forfølge denne sag. Det er
da helt afgørende at få at vide, om vi har fået en regering,
der blæser på Grundloven.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af
folketingsmedlem Birthe Rønn
Hornbech (V), teolog og journalist
Iben Thranholm, teolog og
generalsekretær i Luthersk Mission
Jens Ole Christensen, biskop over
Aarhus Stift Kjeld Holm og
generalsekretær for Caritas og
formand for Rådet for Socialt
Udsatte Jann Sjursen
TEGNING: PETER M. JENSEN
af Karl MaKsten
HER I Danmark
hører vi om, at
du vil holde
valg i dit store
land, og vi hører endda om,
at du vil holde frie, demokratiske valg, hvor altså flere
partier kan komme til orde.
Det stemmer imidlertid ikke
med det, vi ser på fjernsyn. Vi
har nemlig set, at rigtig mange mennesker, måske tusinder samles i gaderne for at
demonstrere imod dig og din
politik. Og vi har været vidner til, at politiet har slået
ned på disse demonstranter
med knipler, og nogle bliver
anholdt af politistyrker, som
om de var forbrydere. Jeg må
spørge dig, om det er den
form for demokrati, du er repræsentant for? Det må vist
være en særlig russisk opfindelse og afart af demokrati.
Det er da naturligt og forståeligt, at du er skuffet over,
at nogle af dine landsmænd
tænker selvstændigt og anderledes, end du selv tænker,
og at det er derfor, de demonstrerer. Men det er nu engang
demokratiets betingelser og
spilleregler. Såfremt du vil dine landsmænd det bedste og
ønsker fremgang for dit land,
så må du være himmelhenrykt og taknemlig over, at de
opfører sig som selvstændige
russere.
På dansk fjernsyn så vi for
en tid siden en autentisk udsendelse fra dit land. Nogle af
dine tro følgesvende, som var
medlemmer af Dumaen,
holdt en slags højskole for
unge russere, som blandt andet skulle lære, hvordan russisk demokrati skulle være og
virke. Her blev de unge mennesker indoktrineret om, at
det vesterlandske demokrati
var en amerikansk opfindelse, som de endelig ikke skulle
have tillid til, endsige skulle
efterligne.
Her i Danmark blev den
grundtvigske folkehøjskole
opfundet omkring midten af
1800-tallet. Ophavsmanden
var præsten Nicolai Frederik
Severin Grundtvig. Disse folkehøjskoler skød op over hele
vort lille land, og de skulle
være og blev arnesteder for
unge danske mænds og kvinders oplysning.
På højskolerne lærte de om
vort sprog, om vor historie,
og så lærte de selvstændigt at
tage stilling til alle sider af
deres tilværelse, altså vaskeægte demokrati, som de også
kunne bruge til at tage stilling til, hvordan vort land
skulle styres – og af hvem.
WW På det kraftigste kan jeg anbefale
dig at få oprettet
grundtvigske
folkehøjskoler
overalt i Rusland.
Du kender næppe meget til
N.F.S. Grundtvig. Men jeg har
forstået, at du er blevet uddannet og oplært i det hemmelige russiske politi og efterretningsvæsen, helt tilbage i Sovjets tid, hvor der skulle herske kæft, trit og retning
i forhold til landets eneste
parti, det kommunistiske, og
der var sikkert ikke plads til
megen selvstændig tænkning.
Til slut vil jeg komme med
en opfordring. På det kraftigste kan jeg anbefale dig at få
oprettet grundtvigske folkehøjskoler overalt i Rusland.
Danske højskolefolk vil sagtens kunne overtales til at stå
bag oprettelsen af sådanne
skoler, og de vil formodentlig
kunne tiltrække så vel unge
russiske mænd som kvinder
og dermed udfylde et gabende tomrum i russisk ungdoms
oplysning og oplæring i sandt
demokrati.
Karl Maksten,
pensioneret lærer
Rantzausgade 40, 2., Aalborg
kronik
I vores lille familie er en epoke slut. Vores Nanna er død. I flere generationer satte hun sig gode og uudslettelige
spor – både i vores liv og i vores sind. På sin egen stille og kærlige måde har hun fyldt en plads i flere
familiegenerationers bevidsthed, fortæller Ole Bering
10. februar 2012
af Ole bering
Min Nanna er død
EN EPOKE ER SLUT, i hvert fald i min lille, ukendte families historie: "Vores"
Nanna er død, 94 år gammel. Hun fik ingen statsbegravelse, selvom hun kunne
have fortjent det. Blot en lille håndfuld
af de nærmeste var mødt op for at sige et
sidste farvel til den kvinde, som på sin
egen stille, men stabile, kærlige måde
havde fyldt en plads ud i flere generationers bevidsthed.
For mig var det ubegribeligt, at det var
min Nanna, som lå inde i kisten. Hun
havde jo været der altid som en naturlig
del af mit liv, selvom jeg indimellem
kunne glemme at værdsætte hende.
Da Nannas far, tømrersvenden Peder,
var draget ud på valsen sidst i 1890’erne,
var det drømmen om hans hemmelige
forlovede hjemme i Danmark, Marie, der
holdt ham oppe. Peder fik siden sin Marie, videreuddannede sig til arkitekt og
blev far til en børneflok på ni, hvoraf
Nanna var den næstyngste.
Det var et velhavende, men strengt
hjem. Peder og Marie havde konservative værdier, som de forsøgte at give videre til den brogede børneflok. Som det var
skik dengang, gik faderen ud og skaffede sine børn en passende læreplads.
Nanna blev uddannet som fotograf i
Aalborg, hvor hun efter sigende havde
en kæreste, som det gik forbi med. Resten af sit liv forblev Nanna ugift, men
satte sig dybe spor hos sine søskendebørn, deres børn og børnebørn. Hun
skulle blive reservemor, reservebedste-
mor og siden også reserveoldemor
blandt andet for mine egne børn. Her
kunne hun udfolde sine naturlige, pædagogiske evner. Det er ikke for meget
sagt, at børn elskede Nanna, fordi de
følte sig set og accepteret, som de var
– principper som taget lige ud af en moderne pædagogisk lærebog!
Det faldt i Nannas lod som ugift at blive kaldt hjem og bosætte sig hos sine
forældre, da først faderen, siden moderen krævede omsorg og pleje. Da jeg var
dreng, boede Nanna altså hos sine gamle forældre i en stor villa i en plantage.
Jeg elskede at komme dernede, når jeg
havde fri. Jeg spurgte mine kammerater,
om ikke de ville med ned til "min" Nanna.
Jeg kunne ikke lige pege på en tante,
som nogle af de andre, men "min" Nanna havde jeg, og hun var en hyggelig
WW Det er ikke for meget
sagt, at børn elskede Nanna,
fordi de følte sig set og accepteret, som de var – principper
som taget lige ud af en
moderne pædagogisk
lærebog!
baggrundsfigur, når mine kammerater
og jeg klatrede i træer og legede røvere
og soldater. Tit og ofte serverede Nanna
kammerjunkere og mirabellesaft, når
der var brug for en lille pause i kampen.
Indimellem skulle jeg lige save nogle
grene af eller være med til at male de
gamle havestole. Men det gjorde jeg
selvfølgelig gerne, for det var jo Nanna,
der bad mig om det! Min lillesøster lærte
i øvrigt alverdens håndarbejde af Nanna, ligesom Nanna også tog sig af den
umulige opgave at forklare mig købmandsregningens mysterier. Min mosters børn, mine to fætre, har også haft
meget glæde af Nanna gennem årene.
Hun var blandt andet altid med til familiens årlige sankthansbål.
NÅR DER VAR børnehjælpsoptog igennem byen, kom Nanna med rododendronblomster, som min bror og jeg hver
fik i knaphullet. Andre dage skulle mine
søskende og jeg i vores stiveste puds ned
i Nannas fotografforretning for at blive
foreviget. Derefter gik Nanna i mørkekammeret og "fremkaldte" os. Jeg tror
faktisk, at Nanna har været med til at
"fremkalde" noget af det bedste i mig.
Som årene gik, kom jeg væk fra byen,
Nanna blev en lidt fjernere skikkelse,
men spøgte altid i baghovedet. Og når
muligheden bød sig, var det altid en
glæde at komme til byen og "skulle om
til Nanna" eller have hende på besøg hos
familien.
I mellemtiden var hun kommet op i
årene og boede nu alene i sine forældres
hus. Indtil hun blev 69, var hun røntgenfotograf på sygehuset, hvor hun cyklede
til hver dag.
Også efter sin pensionering var Nanna
en person, som hvilede i sig selv. Hun
var alene, men ikke ensom. Hun havde
sin have at passe og sine fugle at gå og
fodre. Hver dag tog hun sine spadsereture ned til fjorden.
Der var dog nogle år, hvor hun fik selskab i det store hus. Det var, da hendes
søster var kommet noget forhutlet hjem
fra udlandet og skulle finde et sted at slå
sig ned. Det blev hos Nanna, som stillede loftetagen til rådighed for søsteren og
hendes hund.
Det foregik ikke helt uden sværdslag.
Nanna og hendes søster var som nat og
dag, Nanna nok lidt fåmælt, hendes søster særdeles livlig og snakkende. Det
endte med, at søsteren flyttede, men hele forløbet viser noget om Nannas sindelag. Hun var altid parat til at hjælpe folk
i en nødssituation.
Man kan ikke sige, at Nannas liv havde
de store armbevægelser. Dermed være
ikke sagt, at hun var en "stille eksistens"
i Herman Bangs forstand. Hun var velorienteret og kunne i øvrigt lide, hvis én
fra familien droppede ind til en øl.
Da jeg havde mødt min kone, Hanne,
fik jeg efter lidt turbulente ungdomsår
en tættere kontakt med Nanna igen.
Hanne og Nanna havde en god kemi
WW Nanna var der som
udtryk for tidløshed og
kontinuitet. Hun var et af
de mennesker, man ikke må
glemme at sætte pris på,
mens man har dem!
sammen, og da vi fik tvillingepiger, blev
de straks genstand for Nannas kærlighed og pædagogiske evner.
Vi nød flere gange om året at køre op
for at besøge Nanna. Vi gik ture sammen, ristede pølser over bål, fik en god
frokost og spillede spil, indtil Nanna ikke længere kunne skelne farverne fra
hinanden.
DISKUSSIONEN OM, hvem der var "min"
Nanna, var åbenbart gået videre til mine
børn. De kunne skændes om, hvem af
dem Nanna tilhørte. Vi nød også godt af,
at Nanna et pænt stykke oppe i 80’erne
tog bus og tog for at komme og passe vores syge børn, mens vi var på arbejde.
Og så var der jo fodboldlandskampene! Nanna kunne godt lide en lille én, og
når vi sad der med flag og klaphatte, var
vi parate til at få os en snaps hver gang,
Danmark havde scoret. Indimellem var
der lidt langt mellem snapsene, men det
skete jo også, at der kom et par hurtige
mål. Så blev der grinet og kippet med
flaget i Nannas lille stue!
Efter at være fyldt 90 år havde Nanna
nogle tilfælde, der gjorde hende utryg
ved at bo i eget hjem, og det endte med,
at hun kom på plejehjem. Selvom hun
ikke var helt den samme, så blev vi altid
mødt med glæde og varme!
Ja, i vores lille familie er en epoke slut.
Vores Nanna er død som det sidste af arkitektens ni børn. Hun stak ikke af til
Amerika som nogle af de uregerlige
brødre, deltog i modstandskampen eller
stiftede sin egen familie. Men i generationer satte hun sig gode spor – i vores liv,
i vores sind.
Når alt andet syntes at ramle, vidste
man, at Nanna nok sad i sin lænestol og
hyggede sig, fodrede sine fasaner eller
gik og nynnede nede ved fjorden. At hun
var der som udtryk for tidløshed og kontinuitet. Hun var et af de mennesker,
man ikke må glemme at sætte pris på,
mens man har dem! Vist havde hun sine
fejl, og på papiret var hun bare "min
mors moster". Men for mig vil hun altid
være min Nanna!
Ole Bering er folkeskolelærer
KrOniKKen i MOrgen:
Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister: For
al-Qaeda var og er al vestlig kultur hovedfjenden
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
22 | Mennesker
dagens navn: scholastica
Scholastica, død 542, var nonne i et kloster nær Monte Cassino, og ved et af hendes årlige møder med sin bror forhindrede
et uvejr ham i at tage hjem. På tredjedagen døde han. Ingen
danskere hedder Scholastica.
Denne side er redigeret af Søren Kronholm
En tryghedsnarkoman med sans for dramatik
I mange år var Anders Bodelsen en af vore mest læste forfattere. I morgen fylder han 75 år
Fødselsdag i moRgen
30
Teolog Lone Kofod
Jensen, Haderslev, 38.
- Adm. direktør Bjørn Sibbern, 38.
40
Teaterinstruktør Katrine Wiedemann, 43.
- Sognepræst Benedikte Bock
Pedersen, Haderslev, 47. - Teolog Jesper Kurdahl Larsen,
Odder, 47. - Forfatter Sanne
Bjerg, 47.
50
Billedkunstner Peter
Skovgaard, 52. - Skuespiller Kim Harris, 52. - Sognepræst Hanne Drejer, Asperup, 58. - Skuespiller Pia Jondal, 58. - Sognepræst Susanne Juhl Thisted, Ringsted, 59.
60
Forfatter, sprogrådgiver Kirsten Rask, 61. Frimenighedspræst Ole Beck,
Suldrup, 62. - Generalkonsul,
dr.phil. Henrik Becker-Christensen, 62. - Ambassadør
Christian Kønigsfeldt, 62. Arkitekt MAA Christopher
Fløe Svenningsen, 62. Kunstner, cand.mag. Annelise Hagemann, 63. - Overlæge
Knud-Erik Fredfeldt, 63. Sognepræst Johan Valentin
Vatke, Esbjerg, 64. - Sognepræst Ejler Winkel, Fjerritslev, 65. - Tv-direktør Dan
Tschernia, 65. - Skuespiller
Marianne Høgsbro, 65. - Advokat John Petersen, 65. - Pa-
stor emer. Ole Poul Nick
Hultberg, Albertslund, 67. Cand.jur., programchef Poul
Bjørnholt, 67. - Professor, direktør, pastor, dr. h.c., dr.theol. h.c. Niels Jørgen Cappelørn, 67.
70
Pens. brigadegeneral
Ole Lysgaard Jørgensen, 74. - Direktør Dorte Bjerregaard, 75. - Direktør, statsaut. revisor Erik Steiner, 75. Forfatter Anders Bodelsen,
75. - Fhv. direktør Finn la
Cour, 75. - Pastor emer., tidl.
MF Bent Honoré, 76. - Fhv.
embedslæge, ph.d. Jens
Stochholm Steensberg, 76. Speciallæge Svend Aage
Damgaard Nielsen, 77. - Komponist Bent Lorentzen, 77. Teolog, vicerektor Bent Tage
Nielsen, Børkop, 79.
80
Pastor emer. Ib Wolfhagen, Christiansfeld, 81. - Provst emer. Kristian Hjerrild Buhl, 83. - Fhv.
retspræsident Knud V.
Arildsen, 85. - Pastor emer.
Johannes Rudolf, Buchhave,
Højbjerg, 88. -Major P.L.O.
Jensen, 88.
90
Fhv. amtsdirektør,
cand.jur. Gunnar S.
Mark, 88. - Husholdningslærer Ebba Hjerl-Hansen, 91.
aktuelle navne
På jagt i kroppens
maskinrum
Lundbeckfonden har tildelt
29-årige Magnus Kjærgaard
fra Københavns Universitet
en af fondens tre talentpriser
for unge forskere under 30 år.
Med prisen følger 100.000
kroner.
Magnus Kjærgaard arbejder med en nyopdaget grup-
pe af proteiner. Magnus
Kjærgaard har
valgt at tage til
University of
Cambridge for
at høste yderligere erfaring,
så han om få år er klar til at
opbygge sin egen forskningsgruppe.
portræt
aF CLaus GRyMeR
[email protected]
A
nders Bodelsen, der i morgen
fylder 75 år, var i mange år en
af vore mest læste forfattere.
Nu er han gledet en smule i baggrunden. Men hans mange kvaliteter bør – om retfærdighed findes –
være en slags garanti for, at hans
bøger ikke forsvinder med den tid,
han ganske vist har været nært forbundet med.
Noget af det, der har interesseret
ham, er, hvordan konkurrence- og
forbrugersamfundet præger den
enkelte og den måde, mennesker er
sammen på. Bodelsen er blevet
kaldt mellemlagets forfatter, en realist, der afsøger de foreliggende
livsbetingelser i tiden. Det meste af
hans store forfatterskab, der består
af 37 værker inden for forskellige
genrer, beskriver tæt og præcist
danskernes hverdagsliv i årene efter Anden Verdenskrig: velfærdsstaten, de gode tider og krisen i
1980'erne. Men alt er ikke nødvendigvis sagt om personerne i deres
egenskab af repræsentanter for en
bestemt periode. Også hos Bodelsen er et menneske andet og mere
end dets tid.
Han har bekendt sin fascination
af gåder – og især af gåder uden
løsninger. ”For det er dér, livet ligner litteraturen mest,” har han sagt
til Kristeligt Dagblad. I hans gen-
nembrudsbog – også internationalt
– den nærmest fuldendte kriminalroman "Tænk på et tal" (1968), møder vi en gåde ved navn Flemming
Borch, bankmand og gråligt gennemsnitlig normaldansker, der
trodser alt det, han så nøje ved er
det rigtige, da han overlistes af noget, der også er ham, og bukker under for fristelsen til at snyde både
banken og en bankrøver. Et typisk
Bodelsen-tema – optaget som han
er af historier om personer, der netop tager det skridt, de ikke burde
have taget, det skridt, der med ét
gør det trygge og overskuelige
utrygt og uoverskueligt: Mennesket
indhentes af gåden om sig selv. Og
dette er jo en gåde uden tidsbegrænsning. Med hensyn til det ifølge forfatteren mindst interessante,
en løsning, kun denne antydning. I
et interview lader han sig selv
fremstå som en tryghedsnarkoman
og just som sådan fascineret af
dem, der ikke er det.
Længe var anders Bodelsen næsten
dømt ude som aktiv forfatter: Da
han i 2009 udgav novellesamlingen "Varm luft", havde han været
tavs i hele 12 år. Under den for ham
pinagtige krise så han den blandt
andet, sagde han til Kristeligt Dagblad, som en følge af, at han ikke
mere havde det nære forhold til sin
samtid, som en forfatter skal have
for at kunne skrive om den. I interviewet begrundede han yderligere
tavsheden på denne måde: ”Nu
0 Anders Bodelsen har ofte bekendt sin fascination af gåder – og især af
gåder uden løsninger. – Foto: Pelle Rink/Scanpix.
bagefter er det gået op for mig, at
jeg arbejdede ret hårdt i de mange
år, hvor jeg næsten pr. automatik
skrev en roman eller noget andet
om året. Faktisk skrev jeg i reglen
to ting hvert år. Og ud over romaner, noveller, essays, radiospil, tvspil, tv-serier og nogle filmmanuskripter lavede jeg journalistik. Jeg
Ved orglet i årevis – mest i katolsk regi
Organist Erling Elmark Rasmussen har i sit musikalske virke især været aktiv
i den katolske kirke, men har også undervist i 40 år. I morgen fylder han 70 år
portræt
2 Organist Erling Elmark
Rasmussen har flere uddannelser bag sig, og han har også
udøvet komponistvirksomhed.
– Foto: Dansk Organist og
Kantor Samfund.
aF søReN KRoNhoLM
[email protected]
Vor kære mor, svigermor, mormor og oldemor
Hannah Marie Nielsen
Kgs. Lyngby
født 8. april 1904
er stille sovet ind den 3. februar 2012
Annette og Helge
børnebørn, svigerbørn og oldebørn
Bisættelsen finder sted onsdag den 15. februar
kl. 14.00 fra Sorgenfri Kirke.
Vores kære søn, bror, svoger, onkel og ven
sognepræst
Peter Grane
* 19. marts 1969
† 6. februar 2012
er pludselig revet fra os
Vreni
Inger, Mario og Luca
Thomas og Sophia
Eva, Andreas og Arthur
Begravelsen finder sted fra Esajas Kirke
tirsdag den 14. februar kl. 11.00
S e n d n y t o m n av n e t i l av i S e n
Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af:
Runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllupper
mv), mindeord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser,
legater, medaljer og andre hædersbevisninger – meget gerne med
fotografi.
Send materialet til [email protected] eller pr. post til
Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Rosengården 14,
1174 København K.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt
indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at
alt bringes.
3
i n d l e v e r i n g S f r i St f o r d ø d S a n n o n c e r
modtages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon,
3 Der
telefax og e-mail dagligt mandag til fredag 8.30-15.00.
Indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun
finde sted telefonisk kl. 9-11.30.
Telefon: 3348 0500
Fax: 3348 0501
Mail: [email protected]
lø S n i n g på dag e n S m i n i - k ry d S o r d
Vandret: Negativ. Æseløre. Raseri. Dut. Isy. E. Anset. Mole. Oktober. Kr.
Nyre. Rasle. A. Tyrk. Træsnit. Ier. Ege..
Lodret: Nærdemokrati. Esau. Okra. Re. Gestalt. Stær. Ale. Neonlys. Tøris.
Byerne. Iriserer. Kig. Ve. Yt. Ret. Te.
SUDCL_ 330
5 3 1 2 7 4 6 9 8 Løsning på dagens sudoku
974 568 321
826 913 547
647 832 915
289 157 436
153 649 782
418 796 253
792 385 164
365 421 879
syntes ikke, at min arbejdsindsats
var særlig imponerende. Men i bakspejlet kan jeg se, at den alligevel
har slidt på mig.” Inspirationen til
den bog, han vendte tilbage med,
var blandt andet skandalen om
Stein Bagger og det symbol, han
blev på overforbruget, der væltede
verdensøkonomien.
M
ange organister tager deres diplomeksamen tidligt og har
derefter deres musikalske
karriere, men Erling Elmark
Rasmussen er gået en lidt anden vej. Han tog nemlig først
i 1994 kirkemusikalsk
diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som elev af blandt
andre Jens E. Christensen.
Erling Elmark Rasmussen
var ansat som kantor og organist ved Sankt Ansgar Kirke,
som er den katolske domkirke, i perioden fra 1963 til
1980, og han virkede som
korleder ved Skt. Petri Kirke,
København, i seks år fra 1982
til 1988.
Erling Rasmussen har uddannet sig i flere omgange.
Første cand.mag.-eksamen
var i idræt i 1962, og seks år
senere blev han cand.mag. i
musik fra Københavns Universitet.
Så gik der 12 år inden den
næste milepæl, som var en
cand.mag.-titel i dansk i
1980. Erling Elmark Rasmussen underviste i 40 år på
Christianshavns Gymnasium,
men er i dag pensioneret lektor. Han er dog stadig særdeles aktiv som organistvikar i
døde
v Forfatter og forhenværende
chef for vildtforvaltningskonsulenterne Egon Sørensen,
Grenaa, er død, 90 år.
Med Egon Sørensens død
mistede den vestjyske modstandsgruppe Torsted sit sidste tilbageværende medlem.
Gruppen opererede mellem
Holstebro og Skjern, hvor den
modtog og videresendte 20
ton våben fra engelske fly
uden tab af nogen art. Egon
Sørensen var aktiv i gruppen
1944-1945, ligesom han også
var med i modstandsarbejde i
Silkeborg. I 1944 blev han uddannet skovfoged, og dette
arbejde gav ham god mulighed for at færdes i skovene i
forbindelse med våbenmodtagelse og sabotage.
Skov- og naturforvaltningsområdet dannede ramme om
Egon Sørensens virke i mere
end 40 år. Blandt andet var
han vildtforvaltnings-konsulent for Sydsjælland og Bornholm, inden han i 1963 tiltrådte som chef for Statens
Vildtforvaltningskonsulenter.
I begyndelsen af 1970’erne
var han med i oprettelsen af
Miljøministeriet, ligesom han
en lang række københavnske
kirker.
Erling Elmark Rasmussen
har komponeret messer og
anden liturgisk musik, som
især benyttes i den katolske
kirke.
Han har fået udgivet "Lovsyng Herren", som er en en
komplet samling af Davids
salmer og påskeliturgi til den
katolske kirke. I 1996 fik han
udgivet forspil til alle melodier i Den Danske Koralbog, og
sidste år fik han udgivet forspil til alle salmer i den katolske salmebog "Lovsang".
Nu foreligger der fra Erling
Elmark Rasmussens hånd
568 nye forspil til alle salmer
til Den Danske Salmebog
2003-udgave klar til udgivelse.
Erling Elmark Rasmussen
er født i København og har i
de sidste 45 år boet på Frederiksberg. Han er gift med
Christl Rasmussen. Parret har
to børn, organist Bjørn Erling
Rasmussen og operasanger
Susanne Elmark. Desuden
har de seks børnebørn.
audiens
spillede en central rolle, da
den obligatoriske jagtprøve
blev indført i 1967. Sideløbende var Egon Sørensen aktiv i
Danmarks Naturfredningsforening, blandt andet som
medlem af præsidiet.
I 1957-1978 var han desuden
aktiv i Det Radikale Venstre,
hvor han både var hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat for Djursland.
Da han i 1983 fratrådte sin
chefstilling, var det for at hellige sig sit forfatterskab. Det
blev blandt andet til 13 romaner, tre børnebøger og seks
fagbøger. Mest kendt er romanen ”Desertøren” fra 1989,
som betegnes som et mesterværk. I 1999-2000 udkom trilogien ”Se verden”.
v Palma Atlanta Isholdt,
Nordby, Fanø, er død, 101 år.
Palma Atlanta Isholdt drev i
mange år en frisørsalon på
Fanø. Hun var ikke uddannet
frisør, hvorfor hun ansatte en
assistent og gik i lære i sin
egen butik.
Palma Atlanta Isholdt døde
som Fanøs næstældste beboer.
Fortsat fra i går:
Mandag var der audiens hos
dronning Margrethe på Christiansborg Slot.
Følgende takkede for fortjenstmedaljen i sølv: fuldmægtig i Ringkøbing-Skjern
Kommune Tove Mulbjerg,
Ringkøbing, konsulent i Skat
Midt- og Sydsjælland Kirsten
Fever-Eriksen, Rødby, Albertslund, specialkonsulent i
Skat Midt- og Sydsjælland
Jørgen Pedersen, Bjæverskov, overassistent i Skat
Midtjylland Aase
Schmidt Thomsen, Hasselager, bioanalytiker på Regionshospitalet Randers
Hanne Thelén, Randers NØ,
bioanalytiker ved Sygehus
Lillebælt Bente Steen
Jessen, Kolding, overlærer
på Højby Skole Grethe
Baand Skovgaard, Højby,
specialpædagog i Høskoven
Aase Madsen, Viby J, socialog sundhedsassistent i Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Gunnar Gram Pedersen,
Middelfart, rengøringsassistent på Holbæk Sygehus Lis
Dorthe Vinther Jørgensen,
Regstrup, rengøringsassistent på Regionshospitalet
Viborg Conny Skovborg
Lyngsø, Viborg, hjemmevejleder i Brønderslev Kommune Bente Greve Larsen,
Brønderslev, husassistent på
Farsø Sygehus Lillian
Hansen, Farsø, fotograf ved
Geus Jakob Lautrup, Frederiksberg, social- og sundhedshjælper i Bagsværd
Inger Halberg, Søborg, socialformidler i Odense Kommune Herdis Nygaard
Lukasiewicz, Odense M,
dagplejer i Guldborgsund
Kommune Birthe Fjordbak
Christiansen, Nykøbing F,
sygehusportør på Herlev Hospital Mogens Eilersen,
Rønnede.
Følgende takkede for udnævnelse: departementschef
i Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse Per
Vestergaard Okkels, København Ø, og oberstløjtnant af
reserven, hæren Finn
Jensen, Brøndby Strand.
Følgende var i afskedsaudiens: dommer ved Retten i
Herning, Vagn Ove
Rasmussen, Ikast.
Anders Bodelsen, der i dag bor i
Charlottenlund sammen med sin
hustru, Eva Sindahl-Pedersen, blev
født på Frederiksberg. Hans forældre var kunsthistorikeren Merete
Bodelsen og professor i engelsk litteratur, C.A. Bodelsen.
Det miljø, han voksede op i, gav
ham en betragtelig kulturel ballast.
Efter uafsluttede studier ved Københavns Universitet i jura, økonomi og litteratur i årene 1956-1960
blev han freelanceskribent ved
Ekstra Bladet, Aktuelt og Berlingske Aftenavis. På Information markerede han sig fra 1964 til 1967 som
en af sin generations mest betydningsfulde filmkritikere. Derefter
fik han sit mangeårige virke ved
Politiken som anmelder af både bøger og tv.
Hans virke som journalist præger
også forfatterskabet; dels er stilen
enkel, klar og saglig, dels foretager
han som den grundige reporter research af de emner, han vil behandle. Som forfatter debuterede
han i 1959 med en roman, hvis titel
er mere poetisk, end han ellers har
for vane at være: "De lyse nætters
tid". Blandt hans centrale romaner
er "Hændeligt uheld" (1968),
"Strauss" (1971), "Bevisets stilling"
(1973), "Revision" (1985) og "Den
åbne dør" (1998).
En lang række priser har Bodelsen modtaget gennem årene, men
mærkeligt nok ikke den store pris
fra Det Danske Akademi. Burde
han ikke have den?
Rundt i dag
85
Forhenværende direktør og civilingeniør
Ole Knutzen, Charlottenlund, blev cand.polyt. i 1952
og derefter ansat i A/S Atlas,
hvor har var i et par år. Siden
kom han til det daværende
BP Olie-Kompagniet A/S,
hvor han skabte sin karriere,
indtil han efter 27 års tjeneste
i 1983 trak sig tilbage fra sin
stilling som medlem af selskabets direktion.
Efter at have forladt BP var
Ole Knutzen i nogle år direktør for Det Danske Sprængstofselskab A/S. 1987-1991 var
han knyttet til Forskningscenter Risø.
I 1999 udgav han bogen
”Sandheden forældes ikke.
Generaldirektør Peter Knutzen og regeringskrisen 194041”. På basis af hidtil uudnyttet kildemateriale fra Udenrigsministeriets arkiver redegjorde han i dette værk for de
bestræbelser, der med held
fra officiel dansk side blev
gjort for at hindre tysk indgriben i regeringsdannelsen i
Danmark – et resultat, hans
far, Peter Knutzen, der døde i
1949, havde en stor del af
æren for at opnå.
75
Pastor emer. Jørn
Videbæk, Haderslev,
tog lærereksamen på Marselisborg Seminarium i 1961 og
blev særuddannet til præst i
1977.
Efter at have været reserveofficer i slutningen af 1950’erne virkede han som lærer på
Solbjerg M. 1961-1964 og underviste derefter på Skodborg
indtil 1977. Dette år fik Jørn
Videbæk embede som sognepræst i Sdr. Starup Sogn, og
her virkede han indtil afskeden i 1997.
Jørn Videbæk var i 13 år,
indtil 1993, bestyrelsesmedlem i Den sønderjydske Forening af menighedsrådsmedlemmer. Han sad endvidere i
bestyrelsen for Kirkens Korshær storkreds 50 fra 1982 og
fungerede som formand 19911993.
mindeoRd
Ved Uffe Gitz-Johansens
død skriver Jeppe GitzJohansen følgende mindeord:
En stille vind leger med flaget på halv. Solen lyser mildt
ind over vinterskoven og det
snedækkede landskab. En lille flok sangsvaner, engleimerqa, dukker op og forsvinder ud af syne mod horisontens mål.
Uffe Gitz-Johansen måtte i
lørdags give op over for dræbercellers kvælertag. Uffe
kom til verden med foden
først fra sin mors skød, men
ved sygeplejerske Signe West
og faderens resolutte indgriben kom vejrtrækningen lykkeligvis i gang. Det var i maj
1936 i den daværende danske
koloni Angmagssalik på den
grønlandske østkyst. Flagene
kom til tops rundt i den lille
koloni og, der blev fest og
glæde , selvom sorg netop det
år hærgede Ammassalik (Tasiilaq). En epidemi tog mange liv.
Uffe blev skovens mand efter studentereksamen fra
Holte Gymnasium. Han sluttede sin skovkarriere efter 40
år som plantør ved Fosdalen
Klitplantage.
Uffe var et på mange måder
kreativt menneske såvel som
historiefortæller til stor gavn
og glæde for ikke mindst arbejdsklimaet blandt medarbejderne i skoven og i planteskolen. I den forbindelse skal
det da lige nævnes, at der
faldt rosende ord til plantøren, da daværende miljøminister Svend Auken kom på
officielt besøg.
Uffe Gitz-Johansen elskede
sit arbejde med skoven, men
regnskabsaflæggelserne til
Skovstyrelsen kunne få blodet i kog.
Plantørtiden var for familien en skøn tid – ikke mindst
for børnene midt i skoven,
selvom en skilsmisse satte sine spor og rystede.
Stenalderkulturens bopladser og de fine fund, Uffe gjorde, fangede i mange år hans
interesse, men det blev arbejdet med træet, der gjorde
ham til mesteren. Uffe legede
med træet, det var begejstringens sprog, der blev gjort
med kærlighed og lyst. Han
skabte figurer med stor kreativitet og dygtighed som træskærer, kunstner ville han ikke kalde sig.
Noget af det sidste fra Uffe
Gitz-Johansen hånd og ånd
blev 14 skønne trærelieffer
over Jesu vandring ad Via Dolorosa til korsfæstelsen. Reliefferne hænger nu til offentlig beskuelse i den katolske
skole på Østerbro. En fin lille
bog med tekst til de fotograferede relieffer nåede Uffe at
færdiggøre og overrække til
sine venner i lokalområdet,
før han opgav kampen dagen
derpå. Ingen jamren fra Uffes
side, dog tristhed ved det dejlige livs alt for tidlige afslutning.
Det blev til mange mange
gode år med hustruen Kirsten såvel på værkstedet som
i teatergruppen Dunkelfolket. Det var dejligt at opleve.
Ære være dit minde, Uffe.
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
Debat | 23
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen
frie tolkninger. Hvad er visse
litterater dog så bange for?
Af Gudmund RAsk PedeRsen
I SIN anmeldelse af Svend
Bjergs nu genudgivne bog
"Karen Blixens
teologi" fra
1990 fremgår det, at Bo
Hakon Jørgensen dengang i
1990, da han også anmeldte
bogen, var "forarget over at
se Karen Blixens historier
brugt til teologiske formål".
Det er han ikke helt så
slemt nu, men dog nok til, at
han vil fastholde sin gamle
uenighed med Bjerg, der i sin
læsning med Bo Hakon Jørgensens ord "befinder sig på
fortællingens niveau, skønt
historien er skrevet sammen
af enkeltord". Disse enkelte
ord mener Bo Hakon Jørgensen åbenbart, der skulle tages meget mere hensyn til i
deres egenart eller enestående funktion i teksten frem for
en fokusering på fortællingen
som helhed. En læsning af
fortællingen, der, som hos
Bjerg, måtte kunne ses ligge
en teologisk tydning nær eller kunne medvirke til at udlægge og eksemplificere et
centralt teologisk tema.
Måske er det så oplagt for
en hel del af os præster at
foretage et sådant greb a la
Bjergs, fordi den teologiske
uddannelse har vænnet os
(de fleste af os!) til at betragte
Anmelderkritik.
Skolemesteragtig
tone slører
overfladisk læsning
Af ebbe LARsen
DEN 9. JANUAR
anmeldte Carsten Bach-Nielsen i Kristeligt
Dagblad min
dokumentariske roman "Den Vestindiske
Arv". Carsten Bach-Nielsen
lægger ikke skjul på, at han
ikke bryder sig om bogen. Det
siger han meget klart: Den er
guvernanteagtig – hentet fra
hylden af fladtrådte stereotyper – det kendte, kedsommelige forsøg på at gøre sig klogere end fortidens personer,
og en bog af opmalede skæbner, der litterært set ville være dømt ude for allerede 100
år siden.
Med begge tommelfingre
vendt nedad må man sige, at
Carsten Bach-Nielsen har tilkendegivet sin foragt for romanen.
Som forfatter til bogen burde jeg være slukøret og skamfuld over at have skrevet sådan noget "bras", som Carsten Bach-Nielsen åbenbart
synes, at bogen er. Men jeg er
hverken slukøret, skamfuld
eller ked af det. Det ville jeg
sikkert have været, hvis det
var den generelle opfattelse
af min bog. Carsten BachNielsens anmeldelse er den
13. anmeldelse, der til dato
har været i dagbladene og på
nettet. De 12 foregående anmeldelser har enten været
positive, meget positive og i
et par tilfælde endog særdeles positive. Bevares, der har
også været en enkelt kritisk
kommentar til den litterære
kvalitet, men det har dog ikke
forhindret den samme kritiske anmelder i at strø en
håndfuld stjerner ud over romanen.
Det fremgår tydeligt af
Bach-Nielsens anmeldelse, at
han ikke deler den opfattelse.
Og det er muligvis helligbrøde at anmelde en anmelders
anmeldelse, men jeg vover
det alligevel. Jeg synes, at
Bach-Nielsen i sin anmeldelse har dyppet pennen lidt for
meget i arrogancens blækhus. Jeg vil også påstå, at anmeldelsen afspejler en vis
bedreviden med tendens til
det skolemesteragtige.
Det forekommer mig, at
Bach-Nielsen til tider ligefrem har skøjtet sig gennem
romanen. Han efterlyser for
eksempel i bogen den forhutlede embedsmand, den forarmede planter, den korrupte
officer og den fordrukne
drømmer. Hallo, Bach-Nielsen, har du slet ikke set, at
disse figurer – bortset fra
drømmeren – faktisk forekommer i bogen? Det var såmænd det, der fik mig til at
påstå, at der til tider blev
skøjtet gennem romanen. Det
blev så mine kommentarer til
en anmeldelse. Nu fik jeg luft.
Ebbe Larsen, forfatter,
Hybenvænget 2, Odense SV
Officielle stillinger
en given tekst (Bibelen) som
mangetydig.
Der findes vidt forskellige
fortolkninger og læsning i
mange lag. Vi deler teksten
(helligskriften) med andre,
inklusive andre religioner såvel som med ateister. Med
både grupperinger og enkeltindivider, som får noget andet ud af Bibelen lige fra det
enkelte ord til bibelhistorien
som sådan, og som anvender
ord og tekststykker og fortællinger som helhed til vidt forskellige formål.
Nu spørger jeg så: Hvorfor
er det for visse litterater så
forargeligt, når anderledes og
eksempelvis teologiske læsninger og anvendelser af en
skønlitterær tekst finder
sted? Hvorfor kan man ikke
slippe den skønlitterære fortælling så meget løs, at den
fortolkningsmæssigt i det
mindste undslipper enhver
copyrightbegrænsning? Hvad
er litteraterne så bange for?
Hvis visse præster og teologer i deres omgang med skønlitterære tekster er at ligne
med fortællingstyve og forargelige forvanskningsmagere
med gustne motiver, er visse
litterater så i virkeligheden at
ligne med bogstavtro fundamentalister?
Gudmund Rask Pedersen,
sognepræst,
Husoddebakken 58, Horsens
kort sagt
Lav lukningstruede
kirker om
til nødherberger
JØRGEN AUNKILDE
Bystævnevej 8,
Assens
Jeg vil foreslå følgende: Luk
forsøgsvis en af de lukningstruede kirker resten af vinteren og indret den til nødherberg for de udenlandske
hjemløse.
Det behøver ikke at være så
omstændeligt. Sæt kirkebænkene ud til siden (hvis de er
mobile), spred godt med
halm ud på gulvet.
Der er sikkert nogle frivillige, der vil vise de hjemløse til
rette om aftenen, og andre,
der vil sørge for, at beboerne
hjælper til med at rydde op
om morgenen, og andre igen,
der vil give alle lidt varm
kaffe og et stykke brød, inden
de går ud i det kolde vejr
igen.
På sigt kunne nogle måske
sy lagenposer af de tøjstykker, som Kirkens Korshær og
Folkekirkens Nødhjælp får,
men som ikke kan sælges.
Det behøver ikke at være
"pænt". Husk, hvad Jesus har
sagt: "Alt, hvad I har undladt
at gøre mod disse mine mindste, har I undladt at gøre mod
mig" (Matt 25, 45).
Og I vil da ikke have, at
Jesus står der udenfor og fryser, vel?
Det er sådan, jeg forstår
praktisk evangelisk næstekærlighed.
Officielle stillinger
Kirketjener
søges til Lundtofte Sogn
i Lyngby-Taarbæk Kommune
Har du praktisk erfaring fra lignende stilling?
Kan du lide at arbejde selvstændigt med mange
samarbejdsrelationer?
Så har vi måske jobbet til dig.
•
•
Vi søger til en fuldtidsstilling en engageret og ansvarsbevidst kirketjener til Lundtofte Sogn, som i samarbejde
med kirkens øvrige personale kan løse mange forskelligartede opgaver.
Lundtofte Sogn er en spændende arbejdsplads med gode
muligheder for faglig og personlig udvikling.
Læs mere om jobbet og kravene på
www.lundtofte-kirke.dk.
Ansøgningsfrist torsdag den 1. marts kl. 13.00.
Lundtofte Menighedsråd
Lundtofte Kirkevej 3 • 2800 Kgs. Lyngby
Sdr. Nærå
Valgmenighed
søger præst
Da vores præst, Claus Kaas Johansen, har valgt at gå
på pension efter 32 års engageret virke, søger vi en
ny præst med tiltrædelse 1. september 2012.
Claus holder sin afskedsgudstjeneste 3. juni 2012.
Sdr. Nærå Valgmenighed er en grundtvigsk menighed,
som blev grundlagt i 1875. Der er 1325 medlemmer i
menigheden. Sdr. Nærå ligger 15 km. syd for Odense.
Gudstjenesten er det naturlige samlingspunkt for
menigheden. En menighed, hvor fællesskabet og
samværet i og omkring kirken er bærende.
Arbejdet med børn og unge indgår som en naturlig del
f.eks. via de lokale børnehaver, friskoler og efterskole.
Menigheden er præget af en uformel og folkelig tone,
hvor alle føler sig hjemme.
Vi ønsker os en præst, der kan være det samlende
midtpunkt, og som har lyst til fortsat at udvikle vores
kirke for store og små.
Der er bopælspligt i præstegården, som ligger i
forbindelse med kirken, kirkegård og Storstue.
Præstegården, der er på 270 kvadratmeter, bliver
renoveret inden tiltrædelse. Du vil derfor kunne få
både indflydelse og medbestemmelse.
Husleje efter gældende regler for tjenesteboliger.
Søndbjerg Efterskole
søger forstander/
forstanderpar...
... der kan skabe tryghed og arbejdsglæde
hos vore fantastiske elever og medarbejdere.
Du skal som forstander være visionær, handlekraftig, iderig, synlig og kunne fremme et
rart og tillidsskabende miljø. Derfor forventes
det, at samarbejdet og kommunikationen med
elever, ansatte samt skolens øvrige relationer
er åben og positiv.
Det er vigtigt, at du er en smittende kristen
med solidt kendskab til og engagement i skolens bagland.
Søndbjerg er spændende - her er der liv!
Humor vil derfor være en fordel for en ny forstander, da vi er en munter og sprudlende
skole.
Se det fulde stillingsopslag på
www.soendbjerg.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos Valgmenighedens
formand Svend-Erik Moeskjær. Tlf. 65 99 23 32 eller
40 44 60 20 eller på www.valgmenigheden.dk.
Din ansøgning behandles fortroligt, og den sendes
til nedenstående adresse.
Svend-Erik Moeskjær
Faunavænget 8
5792 Årslev.
Ansøgningsfrist mandag den 5. marts 2012.
GRAVERBOLIG SÆLGES
Beliggende Fårevejle Kirkevej 33, 4540 Fårevejle
For oplysninger om ejendommen samt aftale om besigtigelse, se venligst www.faarevejlekirke.dk
Ejendommen udbydes til salg ved offentligt udbud,
mindstepris 650.000 kr.
Tilbud sendes i lukket kuvert mærket ”graverbolig” til
Fårevejle Menighedsråd, Fårevejle Kirkevej 10, 4540
Fårevejle senest den 24. februar 2012, kl. 15.00.
Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte
være til stede.
Meninghedsrådet forebeholder sig ret til at forkaste alle
tilbud.
Endelig salgsaftale betinges af provstiudvalgets godkendelse.
Officielle stillinger
Ergoterapeut
Blå Kors Minibo i Hobro søger pr. 1. april 2012 en ergoterapeut. Den gennemsnitlige arbejdstid er 30 t/u med
skiftende arbejdstider. Minibo har ikke før haft en ergoterapeut ansat, men ønsker at styrke det tværfaglige arbejde
med disse kompetencer.
Ansøgningsfrist den 1. marts 2012
Blå Kors Minibo er et socialpsykiatrisk tilbud til folk med
dobbeltdiagnose og har plads til 7 beboere. Målgruppen
har et mangeårigt alkoholmisbrug bag sig og har et stort
behov for social omsorg.
Ansøgningsfrist den 20.02.2012.
Hele stillingsopslaget kan ses på www.blaakors.dk
eller www.blaakors-hobro.dk
Møbler købes
Sogneog korshærspræst
til Silkeborg Sogn
En stilling som sognepræst i Silkeborg Pastorat (75%) og korshærspræst i Silkeborg (25%) i Århus Stift
er ledig. Silkeborg Kirke er kendetegnet ved et mangfoldigt og rummeligt gudstjeneste- og menighedsliv med en aktiv menighed. Den ny
præst vil være en af tre præster ved
kirken, som hver har en særfunktion
på hhv. sygehus, arrest og Kirkens
Korshær.
Vi ønsker os en præst, som
- har sans for gudstjenestens
helhed og prædiker både
reflekteret og fra hjertet
- er fortrolig med bibelen, salmebogen og den kirkelige tradition
- med tyngde, tydelighed og format
tør sætte sig selv i spil
- favner bredt og evner med humor
og empati at møde andre fordomsfrit og åbent
- har lyst til og gerne erfaring med
at arbejde med socialt udsatte
mennesker
- er åben over for nye initiativer og
nye medier
Arbejdet som korshærspræst indebærer ugentligt besøg og andagt i
varmestuen, sjælesorgssamtaler,
at indgå i korshærsrådet, oplysningsarbejde og samarbejde både
indadtil og udadtil, samt deltagelse i
møder i Kirkens Korshær på landsplan.
“Storstuen” er vores samlingssal. Storstuen kan
benyttes til mindesammenkomster, møder, studiekredse, foredrag og musikarrangementer m.v. Derudover kan Storstuen lejes af menighedens medlemmer
til private arrangementer.
Lønindplacering i 34. lønramme, dertil rådighedsbeløb.
Bolig tilbydes
Officielle stillinger
Vi tilbyder
Gode kollegaer og et godt samarbejdsklima, hvor der er god
mulighed for at sætte sit præg i
sognet. Der er en daglig leder på
arbejdspladsen.
Aktuelt har vi 4 konfirmandhold,
minikonfirmander, samtaleforum
for unge, kirkecafé for ældre, forskellige studiekredse, børnekirke,
kirkehøjskole, middag på tværs,
kirke-skole-kultursamarbejde og
et stort korps af frivillige. Desuden
et vidtforgrenet og sprudlende
kor- og musikliv.
Møbler fra 1950/60 i
palisander, teak, eg, stål
og skind købes.
Arkitekttegnede møbler
har også interesse.
Kontant afregning.
Tlf. 4038 7119
Bøger
Yderligere oplysninger om
stillingen
Se kirkens hjemmeside:
www.silkeborg-kirke.dk/aktuelt/
ny-praest.aspx
Kontakt: formand for menighedsrådet, Ingrid Mejer Jensen, mobil:
21 44 12 68, mail: ingridmejer@
post.tele.dk eller sognepræst Anette
Kortegaard, tlf. 86 82 07 92, mail
[email protected]
Ansøgninger stiles til
Ministeriet for Ligestilling og Kirke,
men sendes til
Biskoppen over Århus Stift,
Dalgas Avenue 46,
8000 Aarhus C
eller [email protected],
og skal være biskoppen i hænde
senest den 20.2. kl. 15.00.
www.bogsvend.dk
Kristne brugte bøger sælges
Ikast kristne Antikvariat
Navervej 9 • 7430 Ikast • 9725 2077
Rabat på stillinger
Indryk stillingsannoncer
både onsdag og fredag og
få mange fordele!
Halv pris på indrykning
nummer to
Indrykker I en stillings-annonce i fredagsavisen, så får I onsdagen før eller efter til halv pris.
Gratis indrykning
på internettet
Indrykker I annoncen to gange
i avisen, så får I sam-tidig
annoncen gratis med på
Kristeligt Dagblads jobmarked
på internettet.
Resultatgaranti
Indrykkes stillingsannoncen to
gange, så giver vi en genindrykning af samme annonce gratis,
hvis I ikke er kommet i kontakt
med kvalificerede ansøgere når
ansøgningsfristen udløber.
Ekstra annoncering i avisen
Alle stillinger, der indrykkes på
internettet, vil også være at
finde i annoncen
”Stillinger på k.dk”
Stillinger
Følgende ledige stillinger kan du læse mere om på
www.k.dk/job
Stillingsbetegnelse
Arbejdsgiver
I avisen 1. gang Ansøgningsfrist
Kordegn
Dyssegårdskirken, Gentofte
25. januar
8. februar 2012
Udviklingskonsulent
KFUM og KFUK i Herning
27. januar
15. februar 2012
Sogne- og korshærspræst
Silkeborg Kirke
3. februar
20. februar 2012
Forstander
Kirkens Korshær, Odense
1. februar
24. februar 2012
Forstander
Søndbjerg Efterskole
3. februar
1. marts 2012
Kirketjener
Lundtofte Menighedsråd
8. februar
1. marts 2012
Daglig leder
parvis.dk
Præst
Sdr. Nærå Valgmenighed
10. februar
5. marts 2012
www.k.dk/job
1. marts 2012
5
Sundhed&Helbred
I Faaborg på Sydfyn mødes en lille gruppe mennesker hver morgen året rundt for at bade i havet.
Ifølge 64-årige Lene Sørensen giver det velvære – også når lufttemperaturen er under frysepunktet
2 Lene Sørensen (tv.) sammen
med nogle af sine vinterbadekammerater fra Klintevikingerne i Faaborg. – Foto:
Johnny Anton Wichmann.
AF JANNIE IWANKOW
SØGAARD
[email protected]
Det er en af den slags morgener, hvor kulden bider let i
kinderne og truer med at
trække små tårer frem fra
øjenkrogen. Nattefrosten har
farvet græsset hvidt og ladet
termometernålen hvile nede
på minus fem grader. Men det
hindrer ikke Lene Sørensen i
at cykle ned til stranden ved
Faaborg for at udføre det, der
i fem år nu har været et dagligt ritual: en dukkert i det iskolde havvand.
”Det gør mig frisk og giver
mig velvære,” siger hun med
overbevisning i stemmen om
badeturene, som finder sted
hele året uanset vejr, vind og
temperatur.
I dag er de seks vinterbadere fra den i alt 18 mand store
forening Klintevikingerne,
som er mødt op ved det lille
toiletskur tæt på stranden,
hvor de kan skifte fra det varme vintertøj til badetøj. I rask
tempo spadserer de ned til
badebroen. Bare ben, fodtøj,
store badekåber og handsker.
Et lidt aparte syn på en af
årets koldeste vintermorgener, hvor solens første skarpe
stråler dog har valgt at gøre
de seks klintevikinger et
smukt selskab.
En, to, tre – så er første
mand sprunget på hovedet i
Det Sydfynske Øhav. Han tager et par svømmetag ud,
vender rundt og så et par
svømmetag tilbage til badebroens trappe igen. Så er det
Lene Sørensens tur. Hun går
forsigtigt ned ad trapperne og
dypper kroppen ned under
vandet – og ser langtfra lidende ud. Hun svømmer
rundt i en cirkel. Et halvt minuts tid tager det, så er hun
på vej op ad trappen igen.
”Nej, jeg synes ikke, at det
er specielt koldt. Heller ikke
at komme op igen, og i dag
kan man også sagtens mærke, at solens stråler varmer,”
siger hun, mens badekåben
kommer på igen og næste
svømmer kravler ned.
Da Lene Sørensen for fem år
siden gik på efterløn efter 37
år som skolelærer, besluttede
hun, at nogle af de timer, hun
nu ville få til rådighed i sit
nye liv, skulle bruges til mere
motion og velvære. Blandt
andet vinterbadning.
hun og afslører, at hun ud
over vinterbadningen har
endnu et morgenritual.
”Jeg løber hver morgen en
tur nede ved sundet på en
halv times tid, inden jeg tager
hjem for at skifte til badetøj
og cykle ned til stranden.”
WW Det er dejligt at
opleve alle mulige
slags vejrlig og følge
årets gang, som når
stærene flyver sydpå
om efteråret, og når
skarvene dukker op
om foråret.
LENE SØRENSEN, VINTERBADER
0 Lene Sørensen bader hver morgen året rundt fra en badebro ved stranden nær Faaborg på
Sydfyn. – Foto: Johnny Anton Wichmann.
”En af mine svigerinder
vinterbadede, og jeg havde
igennem nogle år selv gået
med idéen om at bade i havet
hele året rundt,” fortæller Lene Sørensen, som i begyndelsen tog ned og badede alene
om morgenen, men efterhånden stødte ind i nogle stykker, med hvem hun startede
Klintevikingerne.
Lene Sørensen bader alle
ugens dage året rundt – undtagen søndage, hvor hun til-
lader sig at sove lidt længere
og bruge god tid på sin avis.
Hun fortæller, at hun aldrig
trods de lave temperaturer
har været syg og forkølet i
den tid, hun har vinterbadet.
Men vinterbadning er heller
ikke at forveksle med sommerens lange afsvalende ophold
i havet.
”Jeg tager 10 til 20 svømmetag i vandet og så op igen.
Hvis det bliver ret meget mere, begynder det at prikke i
hænder og fødder,” siger hun
og fortæller om sidste vinter,
hvor vandet i flere måneder
var dækket af is.
”I lang tid måtte vi hver dag
ned og slå hul på isen med en
jernstang. Så lavede vi et lille
hul, og så var det altså kun
muligt bare lige at dykke og
så komme op igen. Man kunne af gode grunde ikke svømme rundt.”
Den tidligere folkeskolelærer tøver med at kalde det,
hun oplever, for et direkte
adrenalinkick, når hun frivilligt hopper i bølgen blå, og en
følelse af velvære og energi.
Men hun har også en helt anden grund til at bade i havet
hver eneste morgen.
”Jeg gør det også for at opleve naturen. Det er dejligt at
opleve alle mulige slags vejrlig og følge årets gang, som
når stærene flyver sydpå om
efteråret, og når skarvene
dukker op om foråret,” siger
VÆRD AT VIDE OM VINTERBADNING
3 Kristeligt Dagblad har stillet
Christian Hassager, hjertelæge og
formand for Dansk Cardiologisk
Selskab, nogle spørgsmål om vinterbadning.
Er vinterbadning direkte
sundt for helbredet?
”Det er der ingen, der kan
svare på. Jeg tror det ikke.”
Kan vinterbadning være skadeligt for hjertet?
”Ved vinterbadning vil ens
blodtryk stige voldsomt. Hvis
man er meget syg i eksempelvis sit hjerte eller sine centrale blodårer, kan det få fatale
følger.”
Hvad sker der rent fysisk, når
man bader ved meget lave
temperaturer?
Som mange andre har hun
også forsøgt sig på træningsmaskinerne i et motionscenter. Men det var ikke noget for
den naturglade efterlønner.
”Jeg synes, det var rigtig kedeligt at sidde der på en motionscykel og glo ind i en væg,
så det er jeg stoppet med. Nu
går jeg til noget zumba i stedet,” siger hun og fortæller,
at hun drømmer om en dag at
bestige Kilimanjaro efter at
have læst flere af Karen Blixens værker og breve.
Da sidste mand har fået
dyppet kroppen og er vel oppe på badebroen igen, går turen tilbage til det lille hvide
skur. Her skal de varmere gevandter på igen, så ikke kroppen afkøles, og som en lille
hjælp til at få varmen ind i
kroppen igen, hører naturligvis en lille én at varme sig på.
Efter hver badetur skåler klintevikingerne således i en
Nielsen-bitter, inden de tager
hver til sit.
Hjemme i sin lune stue varmer Lene Sørensen sig med
en kop kaffe og et rundstykke. Hun er ikke fanatisk omkring sin mad. Spiser for at
nyde og gerne italiensk mad.
Op ad den store bogreol, hvor
blandt andre Hans Scherfigs,
Maria Hellebergs og Peter
Øvig Knudsens bøger vidner
om en stor interesse for litteratur, hviler en stor hulahopring. Inden Lene Sørensen atter i morgen sætter kursen
mod stranden og havet, har
hun nok også nået et par hoftesving i den.
”Ja, den bruger jeg da også.
Det er mest sådan for ikke at
blive for tyk rundt om maven,” griner hun og ligner en,
der kun får mere energi, jo
mere motion hun får.
SÅDAN GØR
LENE SØRENSEN
”Kroppen afkøles naturligvis, og ens blodtryk stiger.
Blodgennemstrømningen i
hud og underhud begrænses
mest muligt.”
Er det en myte, at man kan få
stivkrampe ved at gå i for
koldt vand?
”Ja, stivkrampe får man af
et giftstof, der produceres af
en speciel bakterie.”
Hvilke forholdsregler bør man
tage, hvis man vil være vinterbader?
”Ud over almindelige baderegler – herunder aldrig at
bade alene – bør man, hvis
man ikke er helt rask, tale
med sin læge om det, inden
vinterbadesæsonen nærmer
sig.”
3 1. Bader i havet alle hverdage
året rundt.
3 2. Løber alle hverdage en tur
på en halv time.
3 3. Sover lidt længe og bruger
god tid på avisen om søndagen.
AF ELSE MARIE NYGAARD
[email protected]
Hvad er det gode liv for dig?
”Det er fire ting: ægthed,
gentagelse, selverkendelse og
mening. Jeg stræber efter det
ægte i livet, finder glæde i
gentagelsen, har selverkendelsen for øje og prioriterer
det, som giver mening.”
Hvornår har du det bedst med
dig selv?
WW Jeg er madglad,
Hvad gør du for at holde kroppen i gang ?
”Jeg prøver at holde mig i
form med fitness, løb og cykling, men jeg skylder lidt på
den konto. Der har været lidt
for travlt. Nu skal jeg for første gang i mit liv på skiferie,
og så vil jeg gå langrend.”
og madlavning er en
hobby for mig, og jeg
må passe på, at det ikke kommer til at fylde
for meget.
0 Karsten Nissen dyrker
blandt andet fitness, løb og
cykling for at holde sig i form.
– Foto: Leif Tuxen.
KARSTEN NISSEN, BISKOP
Livet kræver
en kaffepause
krop&sjæl
WW Jeg vil gerne bi-
AF ANNE W. RAVN
[email protected]
Det koster kaffe at skrive
klummer. Jeg
får hjertebanken og hovedpine af for
mange af de sorte dråber,
men nyder duften og smagen
af flere store krus kaffe hver
dag. Med godt med skummetmælk får jeg ud over den runde, bløde smag også kalcium
til knoglerne. Heldigvis holder jeg også af te, både sort,
hvid og grøn, så det er nemt
at krydre min klummeskrivning med en variation af vintervarme, smagfulde drikke.
Jeg drak også kaffe, da en
journalist i går interviewede
mig for at få svar på, om det
er sundt at drikke kaffe. Det
er i hvert fald sundt for min
sjæl. Men det tæller vist ikke i
vor tids sundhedsreligiøse
jagt på evigt liv. Min overvejelse gik nu på, om jeg skulle
fortælle journalisten, at det
er godt at drikke kaffe, hvis
man vil undgå spiserørskræft, men aldeles ikke, hvis
man vil forsøge at gardere sig
mod mavekræft. Hvad skulle
journalistens læsere
bruge de oplysninger til? Øve sig i
at drikke
kaffen
halvt og
kun synke den 30
centimeter
ned i fordøjelseskanalen for
herefter hastigt at kaste
kaffen op igen, inden de potentielt skadelige dråber har rørt slimhinden
i mavesækken?
Skulle jeg fortælle, at kaffe
helst ikke skal indtages sammen med et måltid, da kaffe
indeholder jernbindende polyfenoler, som hæmmer optagelsen af det vigtige mineral
jern? Eller at kliniske studier
har fundet, at mennesker
med tendens til forhøjet kolesterol bør drikke kaffe lavet i
filter frem for kaffe lavet i
stempelkande, og at koffeinholdig kaffe ikke var værre
end koffeinfri kaffe.
For at vinde tid til eftertanke citerede jeg indledningsvis
et af Piet Heins sundhedsråd:
”Kaffe uden fløde skal man
ikke blive fed af. Kaffe uden
sukker får ens vægt til at gå
nedad.
Kaffe uden kaffe det er ganske særlig sundt. Men man
føler sig så fjollet, når man
sidder og rører rundt”.
Jeg vil gerne bidrage til, at
vinklen på den uendelige
strøm af sundhedsreligiøse
budskaber bliver lidt mere
venlig og rådene overkommelige at agere efter. Det skal ikke være et laboratorieprojekt
drage til, at vinklen på
den uendelige strøm
af sundhedsreligiøse
budskaber bliver lidt
mere venlig og rådene overkommelige at
agere efter. Det skal
ikke være et laboratorieprojekt at indtage
vort daglige brød.
at indtage det daglige brød.
For hvad er der ved at drikke
kaffe, hvis de liflige dufte og
glæden ved hverdagens små
oaser med mad og drikke
overdøves af brødebetyngede
mundfulde?
Jeg kunne også have citeret
Benny Andersens digt ”Diæt”
fra digtsamlingen ”Min indre
bowlerhat”, hvor mange af
vores fødevarer får et skud for
boven – lige fra rejer, der giver tørre hornhinder, til æg,
der får armene til at sidde
skævt; det fede, der giver
filipenser og det bitre, der trækker livet i langdrag.
For slet ikke at
tale om måltiderne: ”…
morgenmad
tager appetitten, natmad skærper den,
mad er ikke
godt for maven,
livet er usundt,
haps, haps, haps”. Livet er
usundt, så vi skal passe på os
selv og hinanden. Vi skal forsøge at holde tungen lige i
munden og bevare balancen.
I glæde og sorg mødes over
en kop kaffe, uden at vi behøver grunde over, om det er filterkaffe eller frysetørret, der
bliver serveret, eller om man
måske allerbedst burde bede
om et glas vand.
Vi skal drikke kaffe med god
samvittighed, undlade at
drikke kaffe med det ene formål at forebygge sygdom og
stoppe, før kaffen giver os sure opstød, kvalme, hjertebanken, hovedpine, søvnløshed,
rastløshed og muskelrystelser. Kaffe tæller med i væskeregnskabet – for dem, der fører sådan et – for selvom koffein virker let vanddrivende,
giver kaffe alt i alt masser af
væske til kroppen.
Det blev et kort interview
om kaffe, men journalisten
var tilfreds. Jeg glæder mig til
flere klummeskrivende kaffestunder – og hvem ved,
hvad der har krattet forstyrrende i vores hjernebark, når
vi høres ved igen.
3 Klummen skrives på skift af forfatter, foredragsholder samt diætist
på Aarhus Universitetshospital Anne W. Ravn, sognepræst og triatlet
Morten Skovsted, praktiserende læge i Præstø, medlem af Det Etiske
Råd og ansat på Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns
Universitet, Lotte Hvas, samt forfatter til flere motionsbøger Terje
Nordberg. Har du spørgsmål om kost og motion eller sundhed
generelt, så send dem til [email protected].
TRIFALLA
Biskop Karsten Nissen, 65 år, lader op med traveture med konen
”Når jeg har gået en lang
tur i skoven med min kone og
efterfølgende har tid til at lave mad til hende og gerne også vores børn og børnebørn.”
Denne side er redigeret af Mie Petersen
KROP&SJÆL
0 Blodtrykket stiger, når kroppen afkøles, fortæller Christian
Hassager. – Arkivfoto.
I saunaen er vi alle på det samme plan
det gode liv
533 922
Når et koldt gys giver velvære
00006
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012
709614 392758
Ros til rosenkål. Rosenkål er en sund sag med sit store indhold
af antioxidanter, B-, C- og E-vitaminer samt mineraler som kalium og kostfibre, der holder maven i gang. Den smager også
godt i en salat, hvor de fine små grønne blade blandes med
tynde skiver af æbler. Kilde: Samvirke.
EFFEKTIV FORDØJELSE OG VÆGTTAB
Hvad er afslapning for dig?
”At gå i sauna med gutterne
og drikke en øl. To gange om
ugen mødes vi ved Nørresø i
Viborg, hvor vi vinterbader
og går i sauna. Når man sidder uden en trevl på kroppen,
så er vi alle på samme plan,
og alt andet forsvinder.”
Hvad er der altid i dit køleskab?
”Sønderjysk spegepølse,
som jeg gerne spiser sammen
med hjemmebagt rugbrød.”
Hvad er din største last?
”Den gode mad. Jeg er madglad, og madlavning er en
hobby for mig. Jeg må passe
på, at det ikke kommer til at
fylde for meget.”
Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?
”At man skal holde måde
med alt. Der findes ingen enkel vej til sundhed, men man
skal tænke sig om, og man
skal ikke overdrive noget.”
TRIFALLA styrker en effektiv fordøjelse
og modvirker oppustethed samt både
hård og tynd mave.
TRIFALLA SPECIAL
Kontinuitet og Regelmæssighed
Modvirker vedvarende hård
og træg mave.
Forhandles af Matas og
helsekost samt netbutik
www.human-balance.dk
Se mere på www.human-balance.dk
Human Balance - Tlf. 70 25 55 66