Sonnings Musikpris 2015

15 16
Sonnings Musikpris 2015
SANG
Thomas Adès
America – A Prophecy
Tekster: Chilam Balam,
Christopher Sawywe-Lauçanno
og Matteo Flexa.
Thomas Adès
Amerika – En profeti
Oversættelse: Magna Blanke
I
Mezzo-soprano:
O my nation
Prepare
1. del
Mezzosopran:
O, mit land
Vær beredt
The people move as if in dreams
They are weak from fuck and drink
The profets and the priests are blind
In his bed the governor weeps
It is the end of all our ways
Folk bevæger sig som i drømme
De er kraftesløse af at kneppe og af druk
Profeter og præster er blinde
Guvernøren græder i sin seng
Det er enden på alt vort
O my nation
Prepare
O, mit land
Vær beredt
They will come from the east
Their god stands on the pole
They will burn all the land
They will burn all the sky
They will break with a cross
O my nation
Your gods, your fathers, your children.
De vil komme fra øst
Deres gud er til det yderste beredt
De vil brænde alt land af
De vil afbrænde himlen
De vil knuse med et kors
O, mit land
Dine guder, dine fædre, dine børn.
Your cities will fall
Your trees will be scaffolds
They will rule from the backs of your fallen.
It is foretold
Prepare
Dine byer vil falde
Dine træer vil blive til skafotter
De vil herske, når dine egne er faldne
Det er forudsagt
Vær beredt
Chorus:
Todos los buenos soldados
que asentaren a esta guerra
no quieren ir descansados
si salieren con victoria,
la paga que les darán
será que sempre tendrán
en el cielo eterna gloria.
Kor:
Alle de gode soldater,
som lod sig hverve til denne krig,
kan ikke forvente noget
fra denne verden.
Hvis de skulle komme sejrende
ud af den, vil den løn, de opnår, være,
at de får evig ære i Himmelen.
II
Mezzo-soprano:
Burn, burn, burn
On the earth we shall burn
We shall turn to ash
2. del
Mezzosopran:
Brænde, brænde, brænde
På jorden vil vi brænde
Vi vil blive til aske
Drift across the land,
Over the mountains, out to sea
Weep, weep, weep
But know this well:
Ash feels no pain
Føres hen over landet,
Over bjergene, ud til havet
Græd, græd, græd
Men læg vel mærke til dette:
Aske føler ikke smerte
Chorus:
Haec est victoria
qua vincit mundum
fides nostra.
Kor:
Dette er den sejr,
ved hjælp af hvilken vor tro
besejrer verden.
Thomas Adès
Totentanz
Thomas Adès
Dans med Døden
Der Prediger:
Ach redeliche Kreatur, ob arm, ob reich,
sieh hier das Schauspiel,
jung und alt gleich.
Es denke jedermann daran,
dass niemand ewig leben kann.
Præsten:
Kom, alle gode folk, rige som fattige,
unge som gamle,
kom, se et skuespil.
Og tænk på, at alle vil leve evigt,
men ingen kan!
Der Tod:
Zu diesem Tanz ruf ich alle ein,
Papst, Kaiser, Mönch und Bauer!
Wenn ich komme, gross und klein,
hilft euch allen keine Trauer.
Bedenket ihr zu aller Zeit,
gute Werke mitzubringen,
um eure Sünden zu verzeih’n.
Ihr müsst nach meiner Pfeife springen!
Døden:
Jeg byder alle til denne dans,
pave, kejser, munk og bonde!
Når jeg kommer, kan ingen
finde trøst i sorg og gråd.
Men tænk til enhver tid på
at I har gode gerninger med jer,
som kan tilgives.
I skal danse efter min pibe!
Der Tod zum Papst:
Herr Papst, du bist der höchste nu,
tanzen wir vor, ich und du!
Kreuch aus dem Vatikan
in diesen Sarg hinein.
Hier trägt dein Scheitel noch
das Golden von drei Kronen,
der Hut ist viel zu hoch,
du musst jetzt enger wohnen.
Døden til paven:
Hr. Pave! Du er den største nu,
lad os lede dansen, vi to!
Kryb ud af Vatikanet
og ned i denne kiste.
Du bærer endnu på hovedet
guld fra tre kroner,
men hatten er for stor,
nu må du bo et ringere sted.
Der Papst:
Ach Herre Gott, was nützt es mir,
so hoch im Rang zu werden?
Wie alle Menschen hier
bin ich dereinst nur Erden.
Paven:
Ak, Herre Gud, hvad nytter det
at have så høj en rang?
Som alle her er jeg
dog intet på denne jord.
Der Tod synges af barytonen;
alle andre personer synges af mezzosopranen.
Tekstforfatter ubekendt.
Oversættelse: Magna Blanke.
Torsdagskoncert
Der Tod zum Kaiser:
Introduktion
Auf,
grosser Kaiser, auf,
segne dein Reich und die Welt!
Und wisse, dass ich dir
den letzten Tanz bestellt.
Mein alter Bund gilt mehr
als Apfel, Schwert und Bullen.
Wer mir Gesetze schreibt
mahlt eitel blinder Nullen.
Døden til kejseren:
Kom, store Kejser,
velsign dit rige, velsign verden!
Du skal vide, at jeg har
kaldt dig til den sidste dans.
Mit gamle forbund gælder mere
end æble, sværd og bulle.
Den, der skriver love for mig,
tegner kun klare nuller.
Der Kaiser:
O Tod, dein Angesicht so bleich,
verändert mir mein ganzes Wesen.
Ich war der mächtigste und reich,
keiner kam mir im enfernt’sten gleich.
Könige, Fürsten und Herren
sich beugten und mich verehrten.
Jetzt machst du, schreckliste Form
aus mir Speise für den Wurm.
Kejseren:
Ak, Død, dit blege ansigt
ændrer mit hele væsen.
Jeg var den mægtigste, den rigeste,
ingen kom på linje med mig.
Konger, fyrster, store herrer
bøjede sig for mig, ærede mig.
Nu gør du mig til ormeføde,
en hæslig sag.
Der Tod zum Kardinal:
Sag gute Nacht der Welt
bestürzter Kardinal!
Dein Ende rufet dich
zur ungezählten Zahl.
Das weiss ich, Sohn, du hast
viel Gutes hier empfangen.
Ich weiss nicht, was du dort
wirst für ein Teil erlangen.
Døden til kardinalen:
Sig godnat til verden,
du forfærdede kardinal!
Dit endeligt står for dig
i den talløse skare.
Jeg ved vel, min søn, du har
modtaget mange goder.
Men jeg ved ikke,
hvad du mon dér vil opnå.
Der Kardinal:
Meiner, Herr, erbarme dich!
Nicht entfliehen kann ich dir.
Seh ich vor oder hinter mich
spür ich den Tod schon nah bei mir.
Was nützt mir mein Rang auf Erden,
meine Kleider aus Burgund.
Ich werd’ unwürdiger werden
als ein stinkender, unreiner Hund.
Kardinalen:
Kære Herre, forbarm dig!
Jeg kan ikke flygte fra dig.
Ser jeg mig omkring,
opdager jeg døden tæt på mig.
Hvad nytter mig min rang på jorden
eller min klædning fra Burgund.
Jeg bliver til en uværdig,
en ildelugtende, snavset hund.
Der Tod zum König:
Denk an den wahren Spruch,
den Toten abgefasst:
der heute König heisst
liegt morgen ganz erblasst.
Alsdann so kann man dich
nicht mehr grossmächtig schreiben,
weil deine Macht zu schwach
die Würmer zu vertreiben.
Døden til kongen:
Tænk på det sande udtryk,
som handler om de døde:
Den, som hedder konge i dag,
er i morgen faldet, blegnet.
Således kan man ikke længere
kalde dig stormægtig;
din magt er for svag til blot at
jage orme væk.
Der König:
O Tod, dein Spruch hat mich erschreckt!
Diesen Tanz, den kenn ich nicht.
Jetzt ist dein Beil ins Ziel gesteckt;
so raubst du mir mein Reich.
Kongen:
Ak, Død, dit ord har forfærdet mig!
Denne dans, den kender jeg ikke.
Nu sidder din økse i målet:
Du berøver mig mit rige.
Der Tod zum Mönch:
Hör Abt! Die Glocke schlägt
die dich zu Bette ruft.
Nun tanze fort mit mir
zu der bestimmten Gruft.
Inzwischen lass die Furcht
der Einsamkeit verschwinden,
dort wirst du ein Convent
von tausend Brüdern finden.
Døden til munken:
Hør, abbed! Klokken har slået,
den, der kalder dig til sengs.
Kom, dans med mig,
dans ned i gravhvælvingen.
Lad blot
frygten for ensomhed forsvinde,
for der vil du finde
et konvent med tusind brødre.
Der Mönch:
Mein strenger Orden schreibt
mir tausend Regeln für.
Jetzt greift der Tod mich an
und rufet: Folge mir!
Ich bin noch nicht bereit
mein Kloster zu verlassen.
Wenn ich die Regel nur
der Sterbekunst könnt’ fassen!
Munken:
Min orden foreskriver mig
tusind regler.
Nu angriber døden mig
og råber: Følg mig!
Jeg er endnu ikke beredt
til at forlade mit kloster.
Kunne jeg blot forstå
reglerne for, hvordan man dør!
Der Tod zum Richter:
Kein Eisen schützet dich
vor meinen scharfen Pfeilen.
Ritter! du musst mit mir zum Tanz
in leiter Rüstung eilen.
Døden til ridderen:
Intet jern kan beskytte dig
mod mine skarpe pile.
Ridder, i en let rustning må du
hurtigt med mig til dans.
Der Ritter:
Ihr Helden schauet mich
in diesen Waffen an!
So focht ich als ein Löw,
so stund ich als ein Mann.
Bis dass mein Gegenpart
gestrecket lag zur Erden.
Nun will der letzte Feind
an mir zum Ritter werden.
Ridderen:
I helte, I ser mig her
mægtigt bevæbnet!
Således kæmpede jeg som en løve,
således stod jeg som mand,
indtil min modstander var fældet
og lå på jorden.
Her er min sidste fjende:
en ny ridder.
Det Tod zum Bürgermeister:
Bürgermeister,
für dein Arbeit, für dein Leben
grossen Lohn hast du empfangen.
Was dir zusteht, wird dir gegeben.
Nach mir hattest du kein Verlangen.
Für deine Sünden reuig sei!
... Mediziner, an die Reih!
Døden til borgmesteren:
Borgmester,
du har modtaget
stor løn for dit arbejde, dit liv.
Du vil få, hvad du har til gode.
Jeg er ikke, hvad du ønskede.
Du må angre alle dine synder!
… Doktor, ind på linjen!
Der Bürgermeister:
Oh weh, wie quälet mich der Tod,
an das Sterben hab ich kaum gedacht.
Jetzt muss ich reisen
und weiss nicht wohin,
eh’ ich mein Sünden hab gut gemacht.
Borgmesteren:
Ak og ve, døden nager mig,
jeg har knap tænkt på døden.
Nu må jeg af sted,
véd ikke hvorhen,
uden at jeg har skriftet mine synder.
Der Tod zum Arzt:
Beschaue dich nur selbst
und nicht das Krankenglas.
Du bist dem Körper nach
so dauerhaft als das.
Ein Stoss zerbricht das Glas,
der Mensch zerfällt im Sterben.
Was findet man hernach
von beiden? Nichts als Scherben.
Døden til lægen:
Se på dig selv,
ikke på dine medicinflasker.
Dit legeme er kun så holdbart,
som de er.
Glas går i stykker af et slag,
mennesket falder død om.
Hvad finder man derefter
af dem begge? Kun skår.
Der Arzt:
Viele Menschen hülfe ich
wenn es nur möglich sei.
Aber helfen gegen dich
tut keine Kunst noch Arzenei.
Lægen:
Jeg ville hjælpe mange mennesker,
hvis det var muligt.
Men at hjælpe mod dig kan
hverken kunst eller lægemidler.
Der Tod zum Wucherer:
Wucherer, ich ford’re deinen Rest
als meinen Zins von dir.
Zahl ab! und lass die Last
deines schweren Beutels hier.
Komm mit mir in meinen Reigen,
Wucherer, folge mir ins Schweigen.
Døden til ågerkarlen:
Ågerkarl, jeg forlanger,
hvad der er tilbage af min kapital.
Betal! og efterlad
din tunge pegepung her.
Kom og deltag i min dans, ågerkarl,
følg mig ind i tavsheden.
Der Wucherer:
O Tod, du unerwarteter,
mit Freud’ genoss ich viel Besitz.
Muss ich jetzt sterben, ist mir schwer.
Vorstellt’ ich mir nie dein Antlitz.
Ågerkarlen:
Ak, Død, du var ikke ventet,
jeg nød min store velstand.
At jeg skal dø nu, er tungt at bære.
Jeg har aldrig forestillet mig døden.
Der Tod zum Kaufmann:
Jetzt musst du in ein anderes Land.
Kaufmann, reiche mir die Hand.
Zahl aus und liefer mir
den Anteil meiner Ware,
so viel ich fassen kann
an einer Leichenbahre.
Døden til købmanden:
Nu skal du andetsteds hen,
købmand, ræk mig din hånd.
Skriv din regning
og skaf mig min vare,
så meget
jeg kan stable op på en båre.
Der Kaufmann:
Meine Rechnung geht noch nicht auf,
sonst ginge ich fröhlich
Købmanden:
Jeg har ikke gjort regningen op,
ellers tog jeg gerne
mit deinem Lauf.
Es liegt mir fern, bereit zu sein
obwohl ich habe Kleider
für Land und für See,
für Regen, Wind und Schnee,
doch nicht für diese Reise.
turen med dig.
Jeg er slet ikke klar,
selv om jeg har
klæder til land og hav,
til regn, blæst og sne,
men ikke til denne rejse.
Der Tod zum Küster:
Küster, Bruder, komm heran.
Døden til degnen:
Degn, broder, kom nu her.
Der Küster:
Ach Herr Tod, nun ich erst
zu dienen began!
Hab ich doch fest daran geglaubt,
dass niemand mir den Aufstieg raubt.
Ein hohes Amt, mein ganzes Ziel,
jetzt ist mir klar, dass es zerfiel.
Nichts wird mir mehr gelingen,
der Tod wird mich verschlingen.
Degnen:
Ah, hr. Død, jeg er først lige begyndt!
Jeg har altid troet på,
at ingen ville modsætte sig
mit avancement.
Et fornemt embede var mit mål –
Nu står det klart, at det håb brast.
Intet vil mere lykkes for mig.
Døden vil opsluge mig.
Der Tod zum Küster:
Gelingt es dir, dich hochzuheben,
kommt dir mehr Gefahr ins Leben.
Doch streibst du weiter Jahr für Jahr,
so bringst du dich nur in Gefahr.
Drum folge mir, begleite mich,
damit kein Hochmut packe dich,
und bleibe gottesfromm.
...Nu, Mann des Handwerks, komm.
Døden til degnen:
Lykkes det dig at komme til tops,
betyder det større farer i livet,
og stræber du højere år efter år,
bringer du blot dig selv i fare.
Følg derfor mig, kom med mig
så ikke hovmod skal gribe dig;
tro altid på Gud.
… Nu, håndværker, kom du.
Der Handwerker:
Ach weh, was wird mir geschehen?
Übels ist mir vorgesehen.
Nachlässig war ich, unbedacht,
und auch mein Handwerk
schlecht gemacht.
Ich schätzte meine Güter sehr,
muss ich dich beten, lieber Herr,
all’ meine Sünden zu vergeben,
o führe mich ins ew’ge Leben!
Håndværkeren:
Ak og ve, hvad vil der ske?
Noget ondt er i sigte.
Jeg var skødesløs,
tænkte mig ikke om,
og mit arbejde var dårligt udført.
Jeg satte pris på, hvad jeg havde.
Jeg beder dig, kære herre,
tilgiv mig mine synder,
lov mig det evige liv!
Der Tod zum Handwerker:
Handwerker, Schurken allgemein!
Ihr achtet wohl auf alles klein.
Sich wechselseitig gern betrügen
und dies und das zusammenlügen.
Ihr denkt so selten an den Tod
der euch wie allen and’ren droht,
für euer Seele wird es schwer.
... Bauer, in den Reigen, kommet her.
Døden til håndværkeren:
I håndværkere, I er alle nogle skurke!
I satser godt på alt småt.
I bedrager gerne hinanden
og sammenbrygger gerne dit og dat.
I tænker så sjældent på døden,
der dog truer jer som enhver anden.
Det bliver svært for jeres sjæle.
… Bonde, kom ind i rækken.
Torsdagskoncert
Introduktion
Der Tod zum Bauer:
Komm, Landsmann, zu dem Tanz,
von Müh’ und Arbeit heiss
so schwitzest du zuletzt
den kalten Todesschweiss.
Mit deiner Mühsal und Ehrlichkeit
gehört dir das Himmelreich.
Du kannst wohl fröhlich tanzen,
nun komm’zu mir sogleich.
Døden til bonden:
Kom, landmand, kom til dans;
du er varm af møje og arbejde;
du skal til sidst svede
den kolde dødssved.
Himmerige er dit på grund af
din møje og din ærlighed.
Så du kan gladelig danse,
kom blot straks, tag min hånd.
Der Bauer:
Ich trug des Tages Last und Not
und ass mein schwerverdientess Brot.
Doch will mein Führer mich
zu sanfter Ruhe bringen,
so kann ich wohlvergnügt
das Consummatum singen.
Bonden:
Jeg bar dagens byrde og nød,
spiste mit velfortjente brød.
Men nu vil min leder
bringe mig til stille ro;
så kan jeg med fryd
synge mit: Det er fuldbragt!
Der Tod zum Mädchen:
Ich halte wie die Welt
von Komplimenten nichts.
Muss sagen mein hartes Wort,
das Stahl und Eisen bricht.
Und warum wollt ihr mir
den letzten Tanz versagen?
Die Jungfrau’n pflegen sonst
kein Tänzchen abzuschlagen.
Døden til pigen:
Jeg giver, som hele verden,
intet for komplimenter.
Jeg må udtale mine hårde ord,
som knuser stål og jern.
Og sig mig, pige, hvorfor
dog nægte mig den sidste dans?
Unge piger plejer da ikke
at afslå en lille dans.
Das Mädchen:
Ich spür von der Welt die Freude.
Dich kenn ich nicht, fremder Mann.
Ich folge, weil ich muss,
und tanze, wie ich kann.
Pigen:
Jeg har min glæde i verden.
Jeg kender dig ikke, fremmede mand.
Jeg følger dig, som jeg skal,
og danser, som jeg kan.
Der Tod zum Kind:
Nimm zarter Säugling an
den frühen Sensenschlag.
Und schlaf hernach getrost
bis zu dem jüngsten Tag!
Døden til barnet:
Du lille barn, se
leens alt for tidlige hug.
Og sov derefter troligt
indtil den yderste dag.
Das Kind:
O Tod wie soll ich das verstehen?
Ich soll tanzen und kann nicht gehen!
Barnet:
Ak, død, hvordan skal jeg forstå det?
Jeg skal danse, men kan ikke gå!