Untitled - Albertslund Ungdomsboliger Morbærhaven

Transcription

Untitled - Albertslund Ungdomsboliger Morbærhaven
Morbærhaven er et alment boligselskab med lejligheder særligt egnede for unge under
uddannelse. Der er i alt 1063 lejligheder beliggende i det nordlige Albertslund - ca. 14
km. vest for Københavns centrum. For at komme i betragtning til en lejlighed skal du
være under 35 og have mindst et år tilbage af din uddannelse. Uddannelsen skal være
en ungdoms-, videregående- eller erhvervsuddannelse. Når du først har fået en
lejlighed bliver der ikke p.t. foretaget tilbagevendende studiekontrol, - du bliver altså
ikke smidt ud selvom du ophører med studiet eller holder pause.
På grund af byggeriets størrelse kan du i reglen få en lejlighed ganske få måneder
efter at du har søgt. Der må ikke bo børn i bebyggelsen.
De fire lejlighedstyper:
Type 1: Et-værelses på åben gang. Beregnet til 1 person.
Vi har 645 af denne type. De er på ca. 25 m2 brutto. Disse lejligheder består af et lille
vindfang, en stue på ca. 15 m2, minikøkken, stort garderobeskab*) og badeværelse.
Type 2: Et-værelses på overdækket gang. Beregnet til 1 person.
Vi har 99 af denne type. De er magen til type 1 med den ene forskel, at disse lejligheder vender ud mod en overdækket gang hvor der er et fælles opholdsrum.
Type 3: 1½ værelses lejlighed ("hemslejlighed"). Beregnet til 1 person.
Vi har 225 af denne type. De er på ca. 43 m2 brutto. Stue-etagen er magen til type 1
lejligheder, men i stuen findes en trappe som fører op til et værelse på 1. sal, dette
rum er på ca. 13 m2.
Type 4: 2-værelses lejlighed. Beregnet til 2 personer og udlejes kun til par.
Vi har 94 af denne type. De er på ca. 49 m2 brutto. Disse lejligheder er udstyret med
stor entré og rigtigt køkken med rigeligt skabsplads. De to rum er på hhv. 14 og 16
m2.
*) I enkelte lejligheder kan garderobeskabet være bygget om for at skabe et større
køkken. Spørg evt. om dette er tilfældet i den lejlighed, du bliver tilbudt.
Et godt byggeri fra starten af 70'erne
Morbærhaven blev opført fra 1969-1971
og lejlighederne fremstår stadig med et
interiør som svarer til datidens standard
når den var god - dvs. store termoruder,
parketgulv, trælofter og centralvarme.
Lejlighederne er små, men indbyder til hyggelig indretning. Et- og 1½ værelses
lejligheder har minikøkken (som på billedet til højre), 2-værelses har stort køkken.
Alle lejligheder har badeværelse med
toilet, stor håndvask og rummelig bruseniche. De tekniske installationer er selvfølgelig løbende blevet moderniserede.
Alle lejligheder udlejes umøblerede.
Eget minikøkken
Alle lejligheder er udstyret med eget minikøkken, de toværelses lejligheder dog
med et rigtigt køkken med komfur. Minikøkkenerne er udstyret med stålbordplade og vask, to kogeplader, køleskab
og meget skabsplads. Du er altså ikke
henvist til et fælleskøkken når sulten skal
stilles.
Fri og ubegrænset Internet
Morbærhaven har sin egen internetforbindelse på 1 Gbit (symmetrisk) - det er i
praksis hurtigere end selv den bedste
ADSL-forbindelse. Der er netværksstik i
samtlige lejligheder og prisen er automatisk inkluderet i huslejen så du skal bare
stikke ledningen i stikket i radiatorbænken - så er du på.
Masser af TV-kanaler
Morbærhaven har sit eget antenneanlæg der er stik i samtlige lejligheder. Forsyningen er delt op i en grundpakke bestående af 9 radio kanaler og 11 analoge
TV-kanaler samt DRs digitale kanaler denne grundpakke får alle automatisk.
Derudover har vi vores egen, valgfri analoge betalingspakke med 11 kanaler. Endelig ligger Boxers komplette, digitale
udvalg også på vores antenneanlæg. Du
skal selv tegne abonnement hos Boxer
Vejledende huslejepriser 2011
Grundhusleje 1)
for at udnytte dette. Går du helt amok og
vælger både vores egen betalingspakke
og Boxers Max-pakke får du ialt 53 TVkanaler på dit TV!
A-conto for varme og el 2)
Depositum 3)
Type 1:
1.873,- kr./md.
493,- kr./md.
10.012,- kr.
Type 2:
1.873,- kr./md.
493,- kr./md.
10.012,- kr.
Type 3:
2.983,- kr./md.
812,- kr./md.
16.080,- kr.
Type 4:
3.603,- kr./md.
973,- kr./md.
19.376,- kr.
1) Grundhuslejen er fratrukket uddannelsestilskud men indeholder beboerforeningskontingent, internt telefoni+internet og grundpakken på antenneanlægget men ikke
betalingspakken eller evt. Boxer-abonnement. Morbærhaven har fire betalingsvaskerier. Benytter du dig af dette tilbud vil dine vaskeudgifter blive lagt oven i den månedlige husleje.
2) Morbærhaven har individuel afregning af el og varme. Da vi ikke på forhånd kan
vide hvor meget el og varme du vil bruge indbetales et a-conto beløb som er et skøn
baseret på gennemsnitsforbruget. I april det efterfølgende regnskabsår gøres dit nøjagtige forbrug op, - har du brugt mindre end gennemsnittet får du penge tilbage, har
du brugt mere får du en efterregning. Dette gælder også selv hvis du på dette tidspunkt er fraflyttet Morbærhaven.
3) Depositummet er et engangs-beløb som skal betales ved indflytning. Hvorvidt du
får dit depositum helt eller delvist tilbage når du flytter afhænger af hvor godt du passer på din lejlighed. Beløbet er inklusiv vaskekort (200 kr.).
Huslejepriserne kan variere en smule fra de her angivne hvis der f.eks. er foretaget
forbedringsarbejder i din lejlighed. Af den tilsendte huslejekontrakt vil den nøjagtige
husleje fremgå.
Hund, kat ... og hest
Morbærhaven er et af de få steder hvor
du for en rimelig leje kan bo med hund
og/eller kat under din uddannelse. Registerhunde (aka kamphunde) er selvfølgelig forbudt i Morbærhaven. Har du hund
eller kat skal de registreres på beboerkontoret. Du skal overholde nogle
ordensregler for dine dyr og det er f.eks.
ikke tilladt at lufte din hund i Morbærhaven - men lige nord for Morbærhaven
ligger Vestskoven og her er rigelige mu-
ligheder for at lufte hund.
Du må selvfølgelig ikke holde hest i
Morbærhaven men lige nord for boligområdet ligger Albertslund Ridecenter
med rideskole og mulighed for opstaldning af hest. Læs om ridecenteret på
http://ridecenter.albertslund.dk/
Socialt samvær som du selv vil
Hver lejlighed har sin egen hoveddør og
du har god mulighed for at passe dig
selv. Du involverer dig kun i det sociale
Øverst: Agility på plænen
Til højre: Samme plæne fyldt med folk til en
sommerfest.
samvær i den udstrækning du selv vil.
Men hvis du gerne vil i kontakt med
mange mennesker er der rigeligt med
muligheder i Morbærhaven.
Uformelt samvær
Alle lejligheder ligger ud til en fælles
gang og rundt om en fælles have. Flere
steder er der opstillet gangborde hvor naboer kan mødes og sludre når vejret tillader det. Om sommeren bruges haverne
ofte til grill-aftener, solbadning osv.
Festlokalet
Hvis du vil holde en rigtig fest kan du leje vores festlokale for en weekend. Her
er plads til 50 mennesker og der er tilsvarende mængder af bestik, tallerkner,
glas og kopper. Til festlokalet hører et
godt køkken med køleskab, ovn, opvaskemaskine og et bredt udvalg af køkkenudstyr.
Eget værtshus "Den Våde Høne"
Morbærhaven har også sit eget beboerværtshus: "Den Våde Høne" som holder
åbent fire aftener om ugen: onsdag til
lørdag. En til to gange om måneden holder Hønen desuden arrangementer med
f.eks. live-musik eller stand-up. Her har
du garanti for at møde andre beboere i
festligt lag.
Beboergrupperne
Foretrækker du en mere kreativ
samværsform byder Morbærhaven også
på mange muligheder, f.eks:
- Keramikværksted med drejeskiver og
moderne, elektrisk keramikovn.
- To Musikøvelokaler med PA-anlæg og
trommesæt.
- Motionslokaler med mange træningsinstrumenter.
- Håndarbejdslokale med 2 symaskiner
og andre sy-redskaber.
- Fodboldgruppe som stiller hold til Albertslund Turneringen.
- Bordtennis og billard lokale.
- Agility-gruppe som i sommerhalvåret
en gang om ugen opstiller en agilitybane,
så hundene kan få en på opleveren.
- Og meget andet...
Disse aktiviteter drives alle af frivillige
beboergrupper. Det er gratis at benytte
sig af dem alle, men i mange tilfælde forudsættes det, at du bliver aktiv i den tilhørende gruppe. Det er både hyggeligt
og en glimrende vej til at lære andre beboere at kende.
Hvis du vil dyrke dig din egen gulerod
Morbærhaven har 18 nyttehaver som
udlejes for beskedne 75 kr. pr. sæson efter først-til-møllen princippet. Hver nyttehave er på ca. 5*8.5 meter. Nyttehaverne passes af den frivillige nyttehavegruppe. Nyttehavegruppen har også et lille
drivhus og redskabsrum til rådighed.
Morbærhavens direkte demokrati
Morbærhaven ejes af boligselskabet Albertslund Ungdomsboliger, i det daglige
forkortet til AUB. AUB har imidlertid
kun denne ene afdeling så i praksis kan
man sætte lighedstegn imellem AUB og
Morbærhaven. Det betyder også at vi beboere har meget udstrakt mulighed for at
bestemme over vores boligområde.
Mindst en gang om året afholdes generalforsamling som er Morbærhavens
øverste besluttende myndighed. Hver anden måned afholdes fællesmøder som er
den øverste, besluttende myndighed
imellem generalforsamlingerne.
Alle beboere har adgang tale- og stemmeret på disse møder og ret til at stille
forslag om alle forhold vedrørende Morbærhaven.
Morbærhavens omgivelser
Lige overfor Morbærhaven ligger en
Fakta-butik som har åbent alle ugens 7
dage - og ved siden af den en pizza-restaurant som ligeledes holder åbent alle
ugens dage, og som foruden pizza også
har et bredt udvalg af billige a-la-carte
retter.
Mod nord grænser Morbærhaven op til
Vestskoven med nærmest ubegrænsede
muligheder for naturoplevelser.
Morbærhaven ligger ca. 2 km. fra Albertslund Centrum hvor der er talrige
indkøbsmuligheder, banker og posthus.
Her finder du også et stort kommunebibliotek, biograf og Albertslund Rådhus altsamme samlet inden for magelig gåafstand.
Gode forhold for cyklister
Morbærhaven er cyklernes by. Cykling
er tilladt overalt på stierne (man skal
selvfølgelig tage hensyn til gående) så du
kan cykle helt op til din hoveddør - dog
ikke på de overdækkede gange. Hver
gang har sit eget cykelskur med lås - her
kan du stille din cykel i læ for vejret.
Morbærhaven ligger i Albertslund og det
er en kommune, som har gjort meget ud
af sit cykelsti-net - det er mange steder
ført i eget tracé så man kan cykle på
kryds og tværs af kommunen uden at
komme i nærheden af bilisterne.
Gode forhold for bilister
Morbærhaven har ca. 500 parkeringspladser og kun ca. 200 bilister, så her
kommer du aldrig til at lede forgæves efter en parkeringsplads. Mindre end 3 km.
kørsel nordvest for Morbærhaven findes
nedkørsel til Motorring 4 med nem forbindelse til hele det Københavnske motorvejsnet.
Gode, offentlige transportmuligheder
Der går tre almindelige buslinjer og en
natbuslinje lige til Morbærhaven. Buslinjerne 141 og 149 kører begge mellem
Glostrup og Albertslund S-togsstationer
og linje 143 kører mellem Vallensbæk og
Ballerup S-togsstationer. Natbuslinjen
93N kører fra Københavns Rådhusplads
via Morbærhaven til Høje Taastrup Station. Der er 4 zoner fra Morbærhaven til
Københavns centrum.
Sådan finder du Morbærhaven
Morbærhaven har tre indkørsler som alle
ligger ud til Trippendalsvej, Albertslund.
Kommer du i bil er det altså nemmest,
hvis du finder Trippendalsvej i din GPS
eller på dit vejkort. Fra Roskildevej drej
op ad Roholmsvej og følg denne vej til
den ender i et T-kryds. Drej her til venstre. Umiddelbart på højre hånd har du
nu Morbærhaven - kør ind ad første indkørsel og drej til venstre - dette fører dig
lige op til indgangen til administrationskontoret.
Med kollektiv transport: Kør til enten
Albertslund eller Glostrup S-togs station.
Skift til linje 141 eller 149. Stig af ved
stoppestedet "Roholmsparken". Dette
ligger skråt overfor Morbærhaven. Du
kan finde mere detaljerede rutevejledninger på www.morbaerhaven.dk.
Du bliver modtaget med åbne arme
Vores administrationskontor har åbent
mandag-fredag (se næste side) og her
kan du træffe vores inspektør Torben og
vores kontordame Linda. De står begge
parat til at besvare spørgsmål og hjælpe
dig med at finde dig til rette i din nye
bolig.
2-4 uger efter at du er flyttet ind bliver
du endvidere indbudt til en informationsaften hvor vi viser rundt og besvarer
spørgsmål om Morbærhaven.
Hver måned undtagen juli modtager du
endvidere vores eget beboerblad "Det
Sædvanlige Fis" som holder dig ajour
med hvad der rør sig i haven. Du er også
velkommen til selv at skrive indlæg i
bladet.
Endelig skal det nævnes at vi også har
vores egen hjemmeside: www.morbaerhaven.dk hvor du kan læse nyheder og
nyttige informationer om Morbærhaven.
Sådan søger du
Behandling af ansøgninger og huslejeopkrævning varetages af administrationsselskabet "Kollegiernes Kontor i København" (KKIK). Vil du bo i Morbærhaven
skal du skrive dig op hos KKIK på deres
hjemmeside www.kollegierneskontor.dk.
Her kan du også læse nærmere om proceduren for ansøgning af lejlighed. Godkendes din ansøgning modtager du ca. 14
dage inden lejens startdato en lejekontrakt som du skal underskrive og returnere som bekræftelse på, at du stadig ønsker lejligheden. Bemærk at der er ret
kort frist til at få underskrevet og returneret leje-kontrakten! Bemærk også, at
fra lejens startdato går der yderligere 14
dage til du rent faktisk kan disponere
over lejemålet da håndværkerne skal
bruge de første 14 dage til at gøre din
nye lejlighed indflytningsklar.
Kontakt til Morbærhavens administration
Du er velkommen til ringe, sende e-mail eller møde op personligt hvis du har
yderligere spørgsmål:
Albertslund Ungdomsboliger
Morbærhaven 17-41
2620 Albertslund
Åbningstider:
Mandag til onsdag: 13.00 - 15.30
Torsdag: 13.00 - 17.00. Fredag: 10.00 - 12.00
Telefonnummer: 43 46 23 46
Telefontider:
Mandag til fredag: 10.00 - 12.00, - torsdag tillige: 13.00 - 17.00
e-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.morbaerhaven.dk
Ansøgning på: www.kollegierneskontor.dk
Vi glæder os til at møde dig som vores nye medbeboer i Morbærhaven!
Afdelingsbestyrelsen og bladgruppen, juli 2011.