Marts-2012 - Agrogruppen Danmark

Transcription

Marts-2012 - Agrogruppen Danmark
LandbrugetNU
NYHEDSBREV
Til jordbrugere
Marts 2012
nr. 1
EU-aftale baner vejen for
større økoeksport til USA
- øko-logoer ligestilles og papirbøvl afskaffes
Får behøver ikke læskure,
mener avlerne
- dyrene er fra naturens hånd
klædt passende på, siger de
Bankdirektør på Lolland er
glad for sukkerroer
- Guds gave til menneskene, siger han
85 historiske æbletræer
stod på opsagt lejemål
- Frilandsmuseets Æblehave redder træerne, som også er genmateriale
Danske specialoste høster
internationale priser
- og omsætningen vokser hos
Thiese, som netop er kommet
med Rav Ost
Nyt medlem af Agrogruppen ser især fremad
- målet er at tjene flere penge i
kraft af regnskabet, lyder det fra
AgroStrat
Årets status er ikke bare
filosofi i bakspejlet
- virksomhedens potentiale skal
frem i lyset, siger formanden
www.agrogruppen.dk
18. årgang
Landmanden på kanten af økonomisk ruin er ikke uden handlemuligheder
- han kan fx dække ægtefællen af og skærme det skattemæssige underskud, siger advokat fra Kühnel-Kringelbach
Højere forbrugerpriser på økosvinekød skyldes især dyrere
fremstilling
- øget produktion af kødet giver næppe lavere pris, vurderer kontorchef Randi Kok fra Friland A/S
Landbruget NU
Landmand i økonomisk
krise har handlemuligheder
Når en ejendom ikke længere kan kaste de nødvendige kroner af sig, og det
hele spidser til i økonomisk krise, vil det
for landmanden typisk være vældig ubehageligt og svært at bevare overblikket.
Magtesløshed, modløshed, frustration og
andet fra samme skuffe kan stjæle megen energi.
Men der er faktisk redskaber at gribe
fat i, håndtag, der kan drejes på.
Advokat Jens Axel Kruchov fra KühnelKringelbach i Hobro og Aalborg er god
for et juridisk beredskab, en lang række gode råd. Især to af dem sætter vi
fokus på her.
Man kan fx beskytte familien økonomisk. Det gøres med tre dokumenter,
en ægtepagt, et arveafkald og et testamente.
Ægtepagten sikrer ægtefællen fuldt
særeje. Herefter kan ægtefællen ikke
inddrages i det økonomiske opgør eller
efterspil, men fungerer økonomisk uafhængig af landmanden.
Arveafkaldet for landmanden sørger
for, at børnene arver fra ægtefællen, hvis
vedkommende dør først. Og at arv fra
andre i familien går til børnene.
Testamentet kan bestemme, at landmanden får en boligret i ægtefællens
nye ejendom, hvis ægtefællen dør først.
En forudsætning er dog, at ægtefællen ikke har skrevet under på kautioner.
- Desuden er det væsentligt at værne
om det skattemæssige underskud til tiden efter et salg, hvad enten det er et
frivilligt salg, en auktion eller salg på
tvangslignende vilkår, siger Jens Axel
Kruchov.
Det giver mulighed for at få en ny start
og for, at begge ægtefæller kan fremføre underskuddet til de kommende år og
arbejde noget nær skattefrit, indtil fradraget er brugt op. Så kan man måske
igen komme ovenpå og vil kunne spare
op i ægtefællens navn.
Den samme mulighed foreligger ikke,
hvis udfaldet bliver konkurs, rekonstruktion, akkord eller gældssanering.
Advokaten siger, at landmanden bør
stå imod at stifte gæld til anden side end
bank og realkredit. Der eksisterer en
form for skæbnefællesskab mellem bank
og den kriseramte landmand. Og banken bør ikke slippe af sted med at drive
deres pant for andres regning - men arbejde aktivt for en form for salg og stille likviditet til rådighed. Det gælder også
til advokatregningen.
- Det ser vi, at banken gør. Også den
har jo typisk en fordel af at få afsluttet
forløbet for en nødlidende ejendom og
bedst muligt holde kunden på benene,
siger Jens Axel Kruchov.
- Nej. Vi benytter etablerede slagtefaciliteter og udnytter kapaciteten. Vi slagter økogrisene først - og herefter fyldes
op med slagtning af konventionelle grise, så der ikke bliver huller i produktionsforløbet, siger Randi Kok.
Men hvad skal der til, for at forbrugerne kan møde nogle billigere
produkter? En større produktion, eksempelvis?
- Jeg tror det næppe. Det er nok
lidt af et vilkår, at det økologiske svinekød koster noget mere at producere. Selvfølgelig kan der rationaliseres nogle steder – men der vil altid
være højere foderpriser og færre
smågrise pr. so.
Lige nu er der ellers i det jyske område tre-fire nye økosvinebønder, som står
og tripper i kulissen for at komme i gang.
Men finansieringen går trægt.
Så nu må visse bankrådgivere hellere komme i gang med at nærlæse svinenoteringer...
Modsat afregningsprisen til danske
økosvineproducenter er kiloprisen på
eksportmarkedet vældig temperamentsfuld.
Især til Frankrig kan Friland for tiden
opnå vældig gode priser for kødet.
Lige nu kunne Friland let sælge 800
økosvin mere om ugen, hvis de havde
været til at få fat på.
Prisen på økosvinekød
falder næppe ved større
udbud
Én og anden forbruger synes nok, at prisen på det økologiske svinekød i køledisken er mindre attraktiv end selve produktet. Umiddelbart kan det måske være
svært at forstå, at den ene slags kød
skal være omtrent eller mindst en halv
gang dyrere end den anden.
Og hvorfor skal den økologiske svinebonde have over 25 kroner pr. kg, mens
den konventionelle må nøjes med omtrent 10 kr.?
Til det siger kontorchef Randi Kok fra
Friland A/S, der står for slagtningen af
økologiske grise her til lands:
- Den helt væsentlige enkeltfaktor er
højere pris på foderet til økogrisen. Det
skyldes igen bl.a. et lavere udbytte på
de økologisk drevne marker og selv sagt
udbud og efterspørgsel. Det handler især
om prisen på proteinfoder.
Dertil kommer, at der er mere håndtering i at drive økogrisefarm. Halmforbruget er større, det skal fordeles i hytterne ude på marken, der skal flyttes
hytter og fodres og gives vand til hver
enkelt so. Og der vil være et vist spild
ved håndteringen.
Med andre ord kræver selve driften
mere arbejdskraft.
Desuden bliver smågrisene hos soen
i 49 døgn. Ergo føder hun færre unger i
løbet af et år.
Men den videre proces fra slagtningen
koster ikke forbrugeren mange basseører i merpris.
Landbruget NU
Nemmere at eksportere
økologiske planteprodukter til USA
Sukkerroen er Guds
gave fra himlen, siger
bankdirektør
En ny økologiaftale mellem EU og USA
letter fra 1. juni byrden for økologer sådan, at det bliver lettere at eksportere
over Atlanten.
I praksis anerkender USA nu EU’s økologiregler som ligeværdige med de amerikanske økologiregler (NOP), og de danske økologer får mulighed for at bruge
det amerikanske økologilogo.
Samtidig begrænser aftalen det administrative bøvl for økologiske landmænd og virksomheder.
NaturErhvervstyrelsen, Center for Jordbrug, Økologi, forventer, at den ny aftale kan bidrage positivt til eksporten af
danske økologiske vegetabilske produkter.
Mens banker på Fyn og Jylland kæmper
med stigende afskrivninger på landbrugskunder, så er risikoen noget mindre på Lolland og Falster. Det skyldes
ikke mindst sukkerroen.
- Sukkerroen er næsten guds gave fra
himlen, fordi den er en af årsagerne til,
at vores landbrug er velkonsoliderede
og har en fornuftig indtjening. Så det er
ikke landbruget, der får os til at ligge vågen om natten, siger Spar Lolland Banks
adm. direktør, Lynge Thang Jørgensen,
til Børsen Finans.
Dermed er sukkerfabrikken i Nakskov
med til at sikre de regionale banker mod
nedskrivninger.
Finanstilsynet har ellers gennem 2011
for alvor rettet søgelyset mod landbrugskunderne.
AgroStrat - fremadrettet
økonomisk rådgivning
AgroStrat byder ind med rådgivning,
økonomiberegninger og support og lægger vægten på en fremadrettet synsvinkel. Ofte laves der indledningsvis en
femårig fremskrivning af driften.
Den giver svar på, hvordan økonomien og kassekreditten ser ud ved at fortsætte driften uændret. Det er et godt
udgangspunkt for at drøfte muligheder
og udfordringer: Hvordan skal virksomheden udvikle sig? Skal man fortsætte
som landmand? Type af produktion? Finansiering til investeringer, generationsskifte og lignende? Familiens ønsker?
Et samarbejde med AgroStrat er
en proces, hvor man bliver klogere
på sig selv og virksomhedens stærke og svage sider, muligheder og
trusler - og når ind til kerneværdierne.
AgroStrat analyserer også regnskabet
og sammenligner resultaterne med kollegernes dækningsbidrag pr. enhed og
kapacitetsomkostninger som vedligehold, energi og lønninger mv. Det kan
give gode ideer og evt. en handlingsplan
med sigte på at skabe endnu bedre resultater.
- Mange gange kan man tjene flere
penge på sit regnskab med mere fremadrettet økonomisk rådgivning, siger
Morten Juhl Lassen, agronom mm. fra
AgroStrat.
40 26 45 17, [email protected],
www.agrostrat.dk.
Morten Juhl Lassen er med AgroStrat
nyt medlem af Agrogruppen. Se evt. alle
medlemmer på hjemmesiden.
Sverige har mange Danmark kun få små
osterier
Mens Sverige har omtrent 400 små osterier og gårdmejerier, så er det kun muligt at finde cirka tyve i Danmark, fortæller Politiken-kok, Henrik Kyster, på
pol.dk.
- Det er lidt en skam, nu hvor vi har
ekspertisen til at lave fantastiske oste
og vi rider på den store nordiske bølge,
hvor vi vil have alt, hvad der lugter af
danskhed, og som har lidt historie, kvalitet og unikapræg, siger kokken.
Så selv om Danmark er kendt på hele
kloden for skønne oste, og de konstant
vinder priser, skal man altså lede for at
finde de små osterier med håndlavede
egnsoste.
Henrik Kyster har for at smage
oste og fixe nye opskrifter besøgt et
af de små osterier, nemlig Enghavegård Osteri nord for Esbjerg ved
Ho Bugt.
Her laver man ugentligt cirka
2.000 liter mælk fra Naturmælk om
til 200 kg ost, som får lov til at modne den tid, de nu hver især tager alt
efter type. De går engros via Grand
Fromage til restauranter rundt i landet og butikker i Holte og Århus.
Res ten sælges via egen gårdbutik.
Ostene hedder fx Ho Porse, Ho Mjød
og Ho Holme.
Får behøver ikke
læskure, mener lammeproducenter
Får klarer selv stærk frost uden at fryse. Den gode pels og godt foder er tilstrækkeligt.
Der er derfor ikke belæg for at kræve
skure til alle får, mener foreningen Danske Lammeproducenter, som har samlet dokumentation i ny rapport.
Sågar smelter sneen ikke på ryggen
af et får, selv om temperaturen inde ved
huden er over 30 grader. Uld isolerer
som bekendt så godt, at en homo sapiens indimellem kan være misundelig. I
hvert fald ved vintertid...
Med andre ord: får bærer naturligt
rundt på deres eget uldne skur, og derfor er det at gå for vidt, når myndighederne kræver 0,75 kvadratmeter skur
pr. får plus plads til lammene. Derfor mener de danske lammeproducenter, at de
bliver pålagt meningsløse investeringer.
Fårene bruger i praksis ikke skurene,
men vil hellere opholde sig i det fri, siger producenterne.
Frilandsmuseet redder
æblesorter fra 1650
Veilstrups Æblehave i Sorgenfri nord for
København havde fået opsagt sit lejemål, og dermed stod 85 historiske æbletræer til at blive hjemløse. Men så kom
Frilandsmuseet Æblehave til undsætning.
Mange af træerne er sjældne og kommer fra hele Danmark, hvoraf de ældste stammer helt fra år 1650.
Nu skal æbletræerne indgå i museets
arbejde med at bevare og formidle gamle danske husdyrracer og plantesorter den levende kulturarv. Materialet skal
også indgå i Nordens Genbank. Hver en
sort har en unik genkombination.
En hastebevilling fra Kulturstyrelsen
har gjort den omfattende flytning mulig. Frilandsmuseets Æblehave er ejet af
Fødevareministeriet. Historien stammer
fra Ritzau.
Landbruget NU
Omsætningen af oste
vokser - ostepriser følger trop
På BioFach fik Naturmælk overrakt den
italienske Biocaseus-pris for den bedste
økologiske ost i Europa i sin kategori.
Hodde Kristian, hedder osten, som er lavet af mejerist Jesper Valsted på det biodynamiske gårdmejeri Kristiansminde,
Tistrup ved Varde.
Prisen blev første gang uddelt i 1999.
Italienske osteeksperter bedømmer ostene, som i år kom fra ni europæiske lande. Hodde Kristian vandt i kategorien semihård. Halvfaste og faste oste er ellers
italienernes speciale, så det er fint at vinde i denne kategori. Hodde Kristian er
en af Naturmælks såkaldte høoste, som
fremstilles af biodynamisk mælk fra køer,
der kun har fået frisk græs og hø. Hø-
Leder
Status - for at udnytte
potentialet
Selv om vi er godt i gang med 2012, er
der fortsat noget, de fleste mangler at
få afsluttet fra 2011.
Her tænker jeg på, at der ved regnskabsafslutningen gerne skal gøres status over, hvordan det gik i 2011.
Det ser heldigvis ud til, at de fleste
har haft fremgang i de økonomiske nøg-
mælken er unik og er hemmeligheden
bag osten, forlyder det.
Fra Knuthenlund, Lolland, deltog man
sidste år i World Cheese Awards i Birmingham blandt 3000 andre. Her vandt
deres halvfaste fåreost, Stenhøjmark, i
kategorien semihård fåreost. Godsejer
Susanne Hovmand-Simonsen fortæller,
at mælken kommer fra 476 egne malkefår, der græsser på marker, hvor der
gror elleve forskellige slags krydderurter, heriblandt kørvel, persille, røllike og
citronmelisse, hvilket giver osten sin blide, krydrede smag. Knuthenlund fik også
en sølv- og en bronzemedalje for deres
fårebrie og hvidost i saltlage.
Hos Thise Mejeri vokser osteomsætningen - der sælges p.t. 20 t ost om
ugen. Her har man netop præsenteret
en Rav Ost tilegnet miljøaktivisten RavAage. Syd for grænsen vil osten med en
fedtprocent på ca. 28 blive markedsført
som Bernstein Käse, mens den i engelsktalende lande får navnet Amber
Cheese.
letal i forhold til tidligere år.
Nogen vil måske sige: hvad kan vi
bruge resultaterne fra 2011 til i en tid,
hvor verden forandrer sig med rivende
hast?
Det er min erfaring, at et velforberedt
møde med revisoren, hvor vi gennemgår det senest afsluttede regnskab, kan
give mange og gode impulser fremadrettet.
Det er altid godt også at få andres
øjne til at analysere, hvor der er muligheder for at forbedre resultatet.
Ud over at have fokus på bundlinjen
er det i disse tider meget vigtigt at have
styr på likviditeten.
Ved at vælge en revisor, der er medlem af Agrogruppen Danmark, sikrer du
dig en revisor, som - ud over at have
styr på tallene, skatten mv. - også har
den fornødne indsigt i det landbrugs-
faglige.
På baggrund af en lang årrække i
branchen kan jeg sige, at det er vigtigt
at finde de steder i regnskabet og bedriften, hvor det er muligt at gøre en
forskel.
Altså at udvælge sig nogle indsatsområder og fokusere sådan, at man bruger energien dér, hvor det giver størst
afkast.
Når man opsætter nogle prioriterede,
realistiske og målbare mål, har man
også bedre hånd i hanke med den løbende styring af bedriften sådan, at man
endnu bedre udnytter det potentiale,
der er i ens virksomhed.
Landbrugsregnskaber
44
2
3
38
1
5
8
39
7
10
11
6
28
21
4
15 14
9
16 12
17
27
40 18
19
20
34
29
30
45
41
25
32
43
42 49
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
25.
27.
28.
29.
30.
Landbruget NU
er et nyhedsbrev, som ordinært udsendes fire
gange årligt af foreningen Agrogruppen
Danmark til gruppens landmandskunder.
Ansvarshavende redaktør:
Steen Kristensen, reg. revisor
Agrogruppen Danmarks sekretariat,
Gammel Stationsvej 5, 8900 Randers.
Tlf.: 86 40 92 95 - Fax: 86 43 19 95 [email protected] - www.agrogruppen.dk
Udarbejdelse:
Britta Astadatter Nilsson, journalist.
Oplag: ca. 3.500
Tryk: HCB Tryk Tlf.: 98 80 09 22.
Venlig hilsen
Steen Kristensen
formand
Økonomisk rådgivning
BDO, Ålborg, tlf. 9634 7300
Nordland Revision, Østervrå, tlf. 9689 2100
BDO, Brønderslev, tlf. 9882 3288
ND Revision Kjellerup,8620 Kjellerup, tlf. 8640 9295
Revision Limfjorden, Hurup, tlf. 9795 1711
Revisionsfirmaet Sloth, Hadsund, tlf. 9858 1622
Nørager Revision, Nørager, tlf. 9855 1444
Økonomikonsulenterne i Års, Års, tlf. 9862 1244
Dafor ApS, Århus C, tlf. 8611 0119
Dahl, Rask & Partnere, Stoholm, tlf. 9754 1600
Revisionsfirmaet Lars Eriksen, Ulfborg, tlf. 9749 2444
Miljøkonsulenten, Odder, tlf. 2180 7080
Søhøjlandets Regnskabskontor, 8600 Silkeborg, tlf. 8798 1660
One Revision Vest, Bording, tlf. 8686 2688
Christensen & Kjær, Odder, tlf. 8654 3800
Kærbæk Revision ApS, Ansager, tlf. 7529 7274
A.B.Revision ApS, Hedensted, tlf. 7589 1199
Agrostrat Morten Juhl Lassen, Hedensted, tlf. 4026 4517
Partner Revision Vest A/S, Varde, tlf. 7522 4700
ND Revision, Randers, tlf. 8640 9295
JT ADVISER ApS, Svendborg, tlf. 6254 1700
Kappelskov Revision A/S, Hillerød, tlf. 4825 4422
RGD Revision, Hobro, tlf. 9852 2700
Revisionsfirmaet G.Kjærgård Larsen, Haslev, tlf. 5631 1999
Lokalrevision ApS, Klippinge, tlf. 5657 9400
32.
34.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
49.
Engkær Revision, Vordingborg, tlf. 5599 5224
Dansk Revision Slagelse-Sorø, tlf. 5858 1800
Sjølin & Rasmussen I/S, Nykøbing Falster, tlf. 5485 1999
Centrum Revision, Rønne, tlf. 5695 3756
Nordmors Revision, Nykøbing Mors, tlf. 9775 1136
Revisionshuset, Løsning, tlf. 7579 0333
KK Revision FRR, Fåborg, tlf. 6265 1170
Dan Revision Nakskov A/S, Nakskov, tlf. 5491 0020
Øernes Revision, Nykøbing F., tlf. 5444 5455
Dansk Revision, Hjørring, tlf. 9892 8111
Revision Vadestedet, Næstved, tlf. 5572 1522
Aage Maagensen, Maribo, tlf. 5479 1104
Ring til et medlem eller kontakt os på www.agrogruppen.dk
37
Agrogruppen Danmark er en landsdækkende forening af selvstændige revisorer med speciale i landbrug
Se tilsluttede fagkonsulenter på www.agrogruppen.dk eller ring til et medlem