Selvværdets gåder - Carl-Mar

Transcription

Selvværdets gåder - Carl-Mar
SELVVÆRDETS GÅDER
Af
Carl-Mar Møller
Carl-Mar Møller
Avderødvej 45
2980 Kokkedal
www.carl-mar.dk
[email protected]
www.parterapeutskolen.dk
Sexolog og Parterapeut Skolen
Udgivet som e-bog i 2013
1
Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................................................................ 7
Hvorfor denne bog?....................................................................................................................................... 7
Kapitel 1 ............................................................................................................................................................. 9
Fra skolealderen til ungdomsårene ............................................................................................................... 9
Eleverne får for lidt ros i skolen................................................................................................................. 9
Man skal have dobbelt så meget ros som kritik ........................................................................................ 9
Mangel på opmærksomhed skaber unge kriminelle ............................................................................... 10
Hvorfor bliver nogle piger voldelige? ...................................................................................................... 13
Hvorfor prøver mange piger mellem 13 og 20 år at begå selvmord? ..................................................... 14
Kapitel 2 ........................................................................................................................................................... 16
Fra 20 til 30 år .............................................................................................................................................. 16
Lærlinges selvværd nedbrydes ................................................................................................................ 16
Dårligt psykisk arbejdsmiljø nedbryder selvværdet ................................................................................ 17
Signaler og tegn på, at selvværdet bliver nedbrudt ................................................................................ 17
Dårligt psykisk arbejdsmiljø er tortur for selvværdet.............................................................................. 18
Tips til, hvad du selv gøre, hvis du arbejder i et dårligt psykisk arbejdsmiljø ......................................... 19
Kolleger giver dig ofte mere end din kæreste ......................................................................................... 19
Kærlighedsforhold provokerer din ubearbejdede fortid ......................................................................... 20
Når fremprovokeret psykisk materiale fra fortiden overføres på ens kæreste ...................................... 20
Eksempler på forventninger der skal tages afsked med i kærlighedsforholdet ...................................... 21
Kriser i parforholdet ................................................................................................................................ 22
En klassisk parterapi ................................................................................................................................ 23
Kapitel 3 ........................................................................................................................................................... 27
Single tilværelsen......................................................................................................................................... 27
Hvorfor bor mange mødre alene med deres børn? ................................................................................ 27
Nogle mennesker er uegnede til at bo sammen med andre ................................................................... 28
Mennesker, der behandler andre varsomt, er som regel selv følsomme ............................................... 29
Lykkelige mennesker, der bor alene ........................................................................................................ 30
For nogle er det et helvede at bo alene .................................................................................................. 31
Kapitel 4 ........................................................................................................................................................... 33
Manden ....................................................................................................................................................... 33
Hvorfor kan nogle mænd nøjes med sex en gang hver måned? ............................................................. 33
2
Hvis du ønsker øget, sexlyst kan du gøre følgende ................................................................................. 33
Hvorfor har nogle mænd brug for sex hver dag? .................................................................................... 34
Ulemper ved at have et stort sexbehov .................................................................................................. 34
Hvorfor bliver nogle mænd kede af det efter en fødsel, og når de skal være fædre? ............................ 35
Hvad kvinden kan gøre, for at manden ikke skal blive ked af det, når han skal være far ....................... 37
Hvorfor kan mænd ikke stille følelsesmæssige krav til kvinder?............................................................. 37
Vejen til mandens kærlighed ................................................................................................................... 38
Årsager til, at mænd ikke kan stille følelsesmæssige krav til kvinder ..................................................... 39
Eksempler på hvordan man stiller krav til en kvinde .............................................................................. 39
Hvorfor holder mænd kvinder på afstand? ............................................................................................. 39
Mænd er født med forskellig seksualitet ................................................................................................ 40
Mænd tænder gennem øjnene og kvinder gennem ørerne ................................................................... 41
Sætninger fra en mand som gør, at kvinden mister sexlysten ................................................................ 42
Handlinger, som giver en kvinde mere lyst til sex ................................................................................... 43
Hvorfor bliver nogle mænd overvægtige? .............................................................................................. 43
Venskabers betydning for et voksende selvværd.................................................................................... 44
Kun mænd kan skabe stærke mænd ....................................................................................................... 46
Et godt venskab kræver mange dybe samtaler ....................................................................................... 46
Den omsorgssvigtede pik......................................................................................................................... 47
Hvorfor bliver nogle mænd svagere, når de bor sammen med en kvinde? ............................................ 47
Mænd skaber stærke mænd ................................................................................................................... 48
Hvorfor har landmænd svært ved at få en kone? ................................................................................... 48
Hvorfor blive nogle mænd overvægtige af at blive afvist seksuelt? ....................................................... 49
Mænd, der har haft en god barndom, men som får psykopatiske træk ................................................. 50
Mænd, der har udviklet psykopatiske træk og som ikke får hjælp ......................................................... 52
Hvordan man undgår og slipper af med psykopatiske træk ................................................................... 53
Hvorfor kan kvinder ikke skabe stærke drenge? ..................................................................................... 54
Når mænd er sammen med drenge, lærer de dem følgende ................................................................. 54
Kvinder kan ikke skabe stærke drenge .................................................................................................... 55
Når kvinder er sammen med drenge, lærer de dem følgende ................................................................ 55
Kvindernes opdragelse gør drengene til.................................................................................................. 56
Hvordan en kvinde kan gøre en mand impotent..................................................................................... 56
Vejen til mandens kærlighed ................................................................................................................... 56
Sætninger manden kan sige når han vil konkurrere mod kvindens gulvskrubbe ................................... 57
3
En mand skal overtale sin kæreste til at hygge i stedet for at være sammen med gulvskrubben.......... 58
Den følelsesmæssige vej til mandens kærlighed..................................................................................... 59
Mandens problemer ................................................................................................................................ 59
Kærlighed er at lytte til sin elskede ......................................................................................................... 60
Hvordan skal mænd sige fra, når kvinder taler for meget? ..................................................................... 60
Tal mindre og få flere kærtegn og mere omsorg..................................................................................... 61
Hvordan skal mænd overtale kvinder til at være barnlige? .................................................................... 61
Kvinde, leg med din mand – i sengen og alle andre steder ..................................................................... 61
50 ting, der gør en mand glad ................................................................................................................. 62
25 ting, der gør en mand ked af det ........................................................................................................ 63
25 ting, der gør en mand vred ................................................................................................................. 64
25 ting, der styrker en mands selvværd .................................................................................................. 64
25 ting, der nedbryder en mands selvværd ............................................................................................ 65
Mandens fejl ............................................................................................................................................ 66
Kapitel 5 .......................................................................................................................................................... 69
Kvinden ........................................................................................................................................................ 69
Hvorfor har nogle kvinder et lille sexbehov?........................................................................................... 69
Et lille sexbehov hos en kvinde kan skyldes ............................................................................................ 70
Hvorfor har nogle kvinder et stort sexbehov? ........................................................................................ 70
Veninders betydning for opbygning af selvværdet ................................................................................. 72
Hvorfor bliver nogle kvinder triste, når de bliver mor?........................................................................... 72
Hvorfor har kvinder svært ved at indrømme fejl?................................................................................... 74
Hvorfor vil nogle kvinder gerne have magt over deres mænd? .............................................................. 75
Hvorfor kan mænd ikke skabe stærke kvinder? ...................................................................................... 76
Hvorfor er det ofte kvinden, der forlader manden? ............................................................................... 78
Hvorfor er kvinder mere hæmmede end mænd? ................................................................................... 79
Hvorfor har kvinder lavere selvværd end mænd?................................................................................... 82
En kvindes selvværd bygger bl.a. på samvær med en mand, hun beundrer og respekterer .................. 83
En kvindes primitive behov ..................................................................................................................... 86
Mænds primitive behov .......................................................................................................................... 87
Kvinders primitive behov ......................................................................................................................... 88
Vejen til kvinders kærlighed .................................................................................................................... 89
Vejen til kvinders kærlighed .................................................................................................................... 89
Kvinder vil hellere have omsorg end sex ................................................................................................. 90
4
Hvorfor vil kvinder hellere have omsorg end sex? .................................................................................. 91
Eksempler på omsorg, som mænd kan give kvinder ............................................................................... 92
Hvorfor har en kvinde lyst til en mand? .................................................................................................. 92
Kvindens billede af en drømmemand ..................................................................................................... 92
Opskriften på at tænde en kvindes begær .............................................................................................. 93
Kvinders problemer ................................................................................................................................. 94
Kvinder giver flere lussinger, end de får .................................................................................................. 94
Hvorfor bliver en kvinde voldelig? ........................................................................................................... 95
Hvorfor bliver nogle kvinder overvægtige af mangel på opmærksomhed? ........................................... 95
Hvorfor bliver nogle kvinder overvægtige af mangel på opmærksomhed? ........................................... 96
Kvinder, der har haft en god barndom, men som får psykopatiske træk ............................................... 96
Hvordan skal kvinder lære mænd at lytte? ............................................................................................. 97
25 ting, der gør en kvinde ked af det....................................................................................................... 99
50 ting, der gør en kvinde glad/opbygger hendes selvværd ................................................................... 99
25 ting, der gør en kvinde vred ............................................................................................................. 101
25 ting, der nedbryder en kvindes selvværd ......................................................................................... 101
Kvindens fejl .......................................................................................................................................... 102
Kapitel 6 ......................................................................................................................................................... 105
Opbygning og nedbrydning af individers selvværd ................................................................................... 105
Hvorfor er danskere bange for at være anderledes? ............................................................................ 105
Hvorfor bliver der ikke talt om tabuemner i medierne? ....................................................................... 107
Hvorfor bliver man mobbet? ................................................................................................................. 108
Hvis du lærer at mobbe igen på en omsorgsfuld måde, styrker du dit selvværd ................................. 108
Kapitel 7 ......................................................................................................................................................... 112
Ros er en stor mangelvare ......................................................................................................................... 112
Hvorfor har nogle svært ved at rose andre? ......................................................................................... 112
Hvorfor afviser nogle den ros, de får? ................................................................................................... 113
Selvværdet er som en gammel bil, som skal vedligeholdes resten af livet ........................................... 113
Hvorfor overdriver nogle rosen? ........................................................................................................... 114
Kapitel 8 ......................................................................................................................................................... 116
Kritik skaber stærke mennesker ................................................................................................................ 116
Hvorfor er det svært at kritisere andre? ............................................................................................... 116
Hvorfor afviser man kritik? .................................................................................................................... 118
Positiv kritik fra et andet menneske er en stor gave ............................................................................. 118
5
Hvordan er det at have højt selvværd? ................................................................................................. 120
Hvordan er det at have lavt selvværd? ................................................................................................. 120
Om opbygning og nedbrydning af selvværdet ...................................................................................... 121
Opskriften på at få et højt selvværd ...................................................................................................... 122
Sådan får du et lavt selvværd ................................................................................................................ 122
6
Forord
Hvorfor denne bog?
Jeg har i 30 år hjulpet andre og mig selv til et højt selvværd. Et højt selvværd kan give mod til at realisere sine
drømme. Det bliver nemmere og nemmere at realisere sine drømme i Danmark, fordi den dygtige selvlærte
person efterhånden bliver respekteret på lige fod med den uddannede person. Masser af unge mennesker
har mange drømme om, hvad de vil opnå med deres liv.
Selvværd er noget, der vokser langsomt, som et egetræ i skoven.
Som pædagog, terapeut, foredragsholder, forfatter og provokatør har jeg gennem hele mit voksne liv hjulpet
børn, unge og voksne med at finde ud af, hvordan de kan få deres selvværd til at vokse helt op i skyerne. Alt
for mange mennesker lever et liv, hvor deres selvværd bliver mindre, uden at de opdager det. Jeg har set
mange mennesker med et højt selvværd blive revet ned af andre mennesker.
Mennesker med højt selvværd tror ofte det bedste om andre, men kan pludselig løbe ind i et arbejde eller
parforhold, hvor deres selvværd ryger helt ned inden for få år. Det, der har taget 30 år at bygge op, kan rives
ned på et år, hvis man er sammen med de forkerte mennesker.
Nogle mennesker med skjult lavt selvværd, og med et oppustet billede udadtil, vil ofte få problemer i
længden. Efter et stykke tid begynder personen at blive lidt usikker, og det tager til, så andre lægger mærke
til det. Venner og familie begynder at blande sig, men personen med det oppustede selvværd er vant til at
klare tingene selv og tænker, at det skal nok gå. Det plejer det jo at gøre.
Personen begynder at få søvnproblemer, sexlysten bliver meget mindre og han/hun begynder måske at
drikke mere og mere eller tage sovepiller. Tristheden tager til. Personen begynder at snerre af sine nærmeste,
og det bliver værre og værre, indtil personen måske forlader sit job eller sin kæreste. Disse problemer kan
opstå, når personen får en ny kæreste, ny chef eller nye kolleger.
Jeg har uddannet flere end 200 Par og kroppsyketerapeuter siden 1985 og holdt foredrag for kommuner,
virksomheder og institutioner. Jeg fortæller om, hvordan man bliver en bedre kæreste og hvordan man skal
bære sig ad med at forstå andre mennesker og forstå, hvorfor de har det, som de har det. Jeg virker tit
provokerende. Det gør jeg for at nedbryde de tabuer, der står i vejen for menneskers udvikling og livskvalitet.
Formålet med mine provokationer er at hjælpe mine tilhørere til at indse, at de er nødt til at udvikle sig
løbende, hvis de vil have et spændende liv.
Jeg ønsker for danskerne, at de finder ud af, hvad der bygger deres selvværd op, og hvad der nedbryder det,
så de kan handle i god tid og prioritere deres liv, så de kan beskytte sig selv og andre mod mennesker, der
svækker deres selvværd.
Jeg ønsker for danskerne, at de vil beholde de mennesker omkring sig, der øger deres selvværd, så længe
som muligt.
Ros er noget, vi danskere er bange for at give og modtage, fordi det er noget nyt og fremmed for vores kultur.
7
Bogen beskriver i mange sammenhænge, hvorfor selvværdet vokser og hvorfor det dykker. Hovedvægten
ligger på selvværd og forholdet mellem mænd og kvinder, selvværd i parforholdet og på arbejdspladsen.
Bogen er ment som et debatoplæg. Hvis den skulle behandle alle selvværdets aspekter til bunds, ville den
komme til at fylde 10.000 sider.
8
Kapitel 1
Fra skolealderen til ungdomsårene
Eleverne får for lidt ros i skolen
Børnene får masser af ros i børnehaven, men når de kommer i skole, går det for alvor ned ad bakke. I skolen
er man meget fokuseret på duelighed og på, at eleverne skal lære så meget som muligt. Skolen stiller krav
om at være flittig og om at blive dygtig. Tit glemmes en vigtig faktor: Ros.
Hvis man stiller krav om, at eleverne skal være flittige og dygtige, er lærerne nødt til at rose dem, så deres
selvværd bliver bygget op. Det er vigtigt, at lærerne fokuserer mere på ros end på kritik. Hvis eleverne får
mere ros end kritik, vil de få lyst til at lave flere opgaver, og de vil gøre sig mere umage. De mærker nemlig,
hvor dejligt det er at få ros, og rosen giver dem en masse energi og gåpåmod.
Specielt elever, der kommer fra konfliktfyldte hjem, har meget brug for ros, for derhjemme får de ikke ret
meget ros. Det gør, at deres selvværd er lavt, og de er derfor meget usikre. Rosen vil fremme deres faglige
interesse og dygtighed.
Elever fra sunde hjem er ikke nær så afhængige af ros, for derhjemme får de mere ros, end eleverne fra de
konfliktfyldte hjem. Derfor er deres selvværd betydeligt højere.
Man skal have dobbelt så meget ros som kritik
Hvis lærerne fokuserer for meget på kritikken og for lidt på rosen, vil elevernes selvværd blive lavere. Af frygt
for at få kritik vil nogle af eleverne – især de, der i forvejen har lavt selvværd – glemme at lave opgaver eller
skrive andres opgaver af.
En af grundene til, at lærerne roser eleverne for lidt, kan være, at de ikke har lært, hvordan man styrker børns
selvværd, og at følelser og intelligens hænger sammen. En anden grund kan være, at de selv savner ros fra
kæreste, familie og kolleger.
Forslag til roseopgave:
Læreren kan iværksætte en roserunde, hvor alle elever skal rose alle. Læreren spørger, hvem der vil være
den første, der skal roses. En elev melder sig, og alle de andre elever skal nu rose den pågældende elev. Det
er vigtigt, at rosen bliver skrevet ned, så eleven bagefter kan vise den til sine forældre og andre.
Jeg vil anbefale at roseopgaven laves to gange årligt. Det vil være godt, hvis man starter allerede i 1.klasse.
Niveauet skal tilpasses aldersgrupperne.
9
Det er vigtigt, at læreren deltager i opgaven, og at læreren afgiver ros og kritik på lige fod med eleverne.
Efterhånden som eleverne bliver ældre, kan man indføre en ekstra runde, hvor alle fortæller hinanden en
lille ting, de skal blive bedre til.
Christina siger f.eks. til Frederik: ”Jeg synes, du skal blive bedre til at være stille, når jeg siger noget.”
Frederik siger f.eks. til Christina: ”Jeg synes, du skal blive bedre til at drille igen, når jeg driller dig.”
Fordele ved at rose hinanden:
1. Selvværdet vokser.
2. Indlæringsevnen øges.
3. Man får en bedre hukommelse.
4. Man bliver mere positiv over for kritik.
5. Man får mere overskud til at hjælpe andre.
6. Man får mere energi.
7. Behovet for at mobbe andre bliver mindre.
8. Man bliver mindre jaloux.
9. Man bliver mere ansvarlig.
10. Man bliver bedre til at overholde aftaler.
Mangel på opmærksomhed skaber unge kriminelle
Jeg har arbejdet med unge kriminelle som pædagog og par og kroppsyketerapeut i mere end 30 år. Min
erfaring er, at hovedparten af unge kriminelle ikke har overskud og energi nok til at passe et arbejde eller en
uddannelse. Det overskud, der skal til, skabes fra fødslen til det 25. år. Hvis man ikke modtager ret meget
opmærksomhed fra forældre og venner, er det svært at opretholde det energiniveau, der skal til for at passe
et arbejde eller en uddannelse i en længere periode.
Hvis man som barn mangler opmærksomhed fra forældre og venner, har man svært ved at koncentrere sig i
skolen. Det skyldes, at man kommer man i kontakt med de behov, som ikke bliver dækket af forældre og
venner, når man skal yde noget. Med andre ord: Hvis man ikke modtager ret meget opmærksomhed, bliver
10
ydeevnen nedsat. Hvis man som barn mangler opmærksomhed, er man sjældent glad for at gå i skole, fordi
det er en belastning, når man mangler energi. Det eneste, man har lyst til, er at lege.
Mangel på opmærksomhed kan f.eks. være at få for lidt ros og positiv kritik, for lidt anerkendelse, støtte,
opbakning, oplevelser og samvær.
Hvis man som barn ikke får ret meget opmærksomhed, kan man blive et lavenergi-menneske som
ung/voksen.
Lavenergi-mennesker mangler overskud og energi. De begynder på mange ting, f.eks. job, uddannelse og
kurser, uden at fuldføre projekterne. Når lavenergi-mennesker starter på noget nyt, har de en masse energi
og er meget positive, netop fordi det er nyt og spændende. Energien er som regel kortvarig. Når nyhedens
interesse er opbrugt, holder de op med det, de er i gang med, da det ikke længere giver dem energi. Det kan
også skyldes at der er nogle forhindringer, de skal over. Lavenergi-mennesker er som regel ikke glade for
forhindringer, for de har ikke den energi, det kræver at komme over dem.
Nogle lavenergi-mennesker vil hele tiden prøve at finde nye veje, hvorpå de kan opsamle energi til at klare
alle livets krav. Desværre bliver energien lavere og lavere med alderen. Af samme grund modtager lavenergimennesker ofte økonomiske ydelser i lange perioder af deres liv. Hvis de kan passe et arbejde, er det som
regel på deltid.
Ofte bruger de flere penge, end de tjener, og stifter derfor gæld. Lavenergi-mennesker køber tit en masse
ting, de hverken har brug for eller råd til. De gør det, fordi de får en masse energi i købssituationen, og de
oplever en kortvarig glæde. Når gælden vokser og økonomien bliver helt uoverskuelig, begynder den
kriminelle løbebane for nogle, og med tiden kan det ende med et liv i fængsel eller på institution.
For nogle kriminelle lavenergi-mennesker vil en førtidspension være at foretrække, så de kan leve stille og
roligt med en økonomi, der hænger nogenlunde sammen. Det vil kunne minimere kriminaliteten.
I min kroppsyke-terapi taler vi meget om, hvad der tapper et menneske for energi, og hvad der fylder et
menneske op. Specielt lavenergi-mennesker skal passe meget på ikke at blive tappet for energi.
Man kan blive tappet for energi hvis man:
1. Har en for krævende kæreste.
2. Har et for krævende arbejde.
3. Har økonomiske bekymringer.
4. Giver andre skylden og ikke vil indrømme egne fejl, hvilket medfører ensomhed.
5. Drikker for meget kaffe og alkohol.
6. Ryger for meget.
7. Får for lidt søvn.
8. Leger for lidt.
9. Har egoistiske venner.
11
10. Laver intriger.
Hvis man som lavenergi-menneske ved, hvad der fylder en op, og hvad der tapper en, er der større chance
for at få et godt liv med succes.
Jeg håber, at kriminalforsorgen vil få øjnene op for dette, så de kriminelle i fængslerne og på institutioner
kan modtage undervisning i emnet. Der skal kompetente folk ud i fængslerne og på institutionerne for at
undervise.
Jeg mener at ca. hvert tiende menneske er født med genetisk bestemt lavenergi. En god barndom vil øge
energiniveauet hos en person, der er født med lavenergi, men desværre falder energiniveauet som regel
igen, når personen flytter hjemmefra og kommer ud på egen hånd. Genetisk bestemt lavenergi kan derfor
medføre kriminalitet, selvom man har haft en god barndom.
Nogle mennesker der er født med højenergi, kan vælte rundt i arbejde og have energi til at arbejde 60 timer
om ugen. De behøver ikke tænke så meget over, hvad der fylder dem med energi, og hvad der tapper dem.
På grund af deres energiniveau har højenergi-mennesker det med at påtage sig for meget arbejde, hvilket på
længere sigt kan skabe depression. Hjernen og kroppen kører konstant i for højt et gear, og pludselig bryder
systemet sammen. Ofte bebrejder højenergi-mennesker andre, at de er dovne. Er man født med genetisk
bestemt højenergi og har en dårlig barndom, kan man alligevel få et liv med succes.
Ud over det genetisk bestemte energiniveau kan man leve på en måde, så man får mere og mere energi, jo
ældre man bliver. Det kan man, hvis man er klar over, hvad der fylder en op –og hvad der tapper en for energi.
Energiniveauet kan opbygges i løbet af ens ungdom, og man kan ende med at have et højere energiniveau
som 40-årig, end da man var 30.
Piger med lavenergi bliver sjældnere kriminelle end drenge. Det skyldes, at de ofte bliver forsørget af en
mand eller af kommunen. Piger med lavenergi har det bedst med at være hjemmegående, for her kan de
lave det, de har lyst til i de perioder, hvor de har overskud. Da de som regel ikke kan passe et job eller en
uddannelse, vælger nogle i stedet at blive mødre. På den måde prøver de at flygte fra eller løse deres
problemer.
Ulemper ved at være kriminel:
1. Man lever i konstant utryghed og kan blive opdaget når som helst.
2. Man får dårlig samvittighed.
3. Omgivelserne mister respekten for en.
4. Man risikerer at miste kæreste og familie.
5. Man kan ikke få et arbejde.
6. Man har svært ved at komme ud af kriminaliteten og er derfor tvunget til at fortsætte.
7. Man bliver en dårlig far/mor.
12
Fordele ved at være kriminel:
1. Man er sin egen herre og slipper for at modtage ordrer fra andre.
2. Man kan sove længe.
3. Man slipper for at have et arbejde.
4. Man kan selv bestemme, hvornår man vil arbejde.
5. Man oplever spænding.
6. Man kan gøre oprør.
7. Man får taget hævn over forældre og samfundet.
8. Man kan tjene mange penge på kort tid.
Grunden til jeg laver en liste med fordele, er, at jeg vil have de kriminelle til at forstå, hvorfor de bliver
kriminelle, for så er der større chance for at de kan hjælpes. Der er fordele og ulemper ved alt. Hvis der ikke
var fordele ved at være kriminel, var der ikke nogen, der blev kriminelle.
Hvorfor bliver nogle piger voldelige?
§Der bliver generelt skrevet mere om ”adfærdsvanskelige” drenge end om piger, derfor har jeg valgt at
behandle piger mere end drenge i det følgende.§
Jeg har haft en ung pige på 15 år i familiepleje, som var voldelig og misbruger. Hun var intelligent og smuk,
men havde en masse vrede og sorg på lager, som kom ud på tilfældige tidspunkter, uden at hun selv ønskede
det. Hun var som en krudttønde, der eksploderede i tide og utide. Det kunne f.eks. være under middagen,
eller når hun hyggede sig med en veninde. Jeg havde ofte boksekampe med hende, og hun kørte motocross
i mosen efter behov for at komme af med vreden løbende. Boksekampene foregik med kæmpehandsker, så
ingen af os kom til skade. Vi grinede meget under vores kampe, og samtidig kom hendes vrede ud.
Efterhånden lærte hun selv at mærke efter, hvornår vreden pressede sig på og kunne selv bede om en
boksekamp eller om at køre motocross i mosen. Bagefter kunne vi tale om de følelser, der var opstået, hvis
hun havde brug for det.
Efter et års tid havde hun lært at komme af med vreden på en hensigtsmæssig måde og flyttede tilbage til
sin mor.
Pigen blev voldelig, fordi hun ikke fik den opmærksomhed og støtte fra sin mor, som hun havde brug for.
Hendes far havde fået en ny kone, og han glemte hende derfor. Disse to ting skabte psykisk smerte og en
sorg, som pigen omsatte til vrede og vold.
13
Nogle piger med voldelig adfærd har forældre, der ikke ved ret meget om følelser. Den slags forældre kan af
gode grunde ikke lære deres døtre, hvordan de får følelserne ud på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde.
Hvis forældrene ikke formår at tale med deres piger om de følelser, der opstår, vil pigerne ophobe en masse
ubearbejdede følelser, som med tiden kan skabe så meget vrede, at de reagerer med vold.
Behandlingen af voldelige piger bør ske med hjælp fra psykologer eller psykoterapeuter. Hvis behandlingen
skal lykkes, er det vigtigt at den bliver skræddersyet til den enkelte. Det, der hjælper på den ene, hjælper ikke
nødvendigvis på den anden. For nogle vil kroppsyke-terapi, hvor der bruges en blanding af kropslige øvelser
og samtale, være en god løsning. Især vil meget vrede/voldelige piger have glæde af denne form. For andre
vil samtaler med en psykolog være en god løsning.
Nogle piger får medicin for at dæmpe deres voldelige adfærd, men det afhjælper ikke problemet. Medicinen
lægger låg på følelserne og vreden bedøves, så volden minimeres eller stopper. Desværre forsvinder vreden
ikke, og pigerne risikerer, at den dukker op på et senere tidspunkt i deres liv, måske igen i form af vold.
Vreden kommer til at gå ud over uskyldige, og pigerne risikerer at få store problemer i sociale sammenhænge.
Årsagerne til volden skal afdækkes, og der skal arbejdes med dem. Hvis voldelige piger lærer at tale med
andre om deres følelser eller lærer at afreagere f.eks. gennem kropsterapi, sport eller andet, bliver de rolige
og kan hermed lære at kontrollere vreden, så de ikke reagerer med vold så tit.
Hvorfor prøver mange piger mellem 13 og 20 år at begå selvmord?
Mange piger føler sig tilovers i en travl hverdag, hvor deres mødre ikke har ret meget overskud til at tale med
dem. Måske er deres fædre trætte eller sure og vil have ro og se tv, når de er hjemme. Forældrene elsker
deres børn, og børnene elsker deres forældre, men alt for stor en del af forældrenes energi går til deres
arbejde.
Pigernes psykiske smerte vokser i takt med, at de ikke får den opmærksomhed fra forældrene, som de har
brug for. Pigerne kommer til at føle en indre tomhed, som udvikler sig til en større og større psykisk smerte.
Det gør, at de lukker sig inde, uden at forældrene ved hvorfor, og de aner ikke, hvordan tingene hænger
sammen. Måske tror forældrene, det skyldes puberteten, og derfor anser de pigernes lukkede adfærd som
værende helt normal. Måske tænker de endda: ”Sådan er det bare. Mon ikke det går over igen?”
Det er sjældent forældrene, der opdager, at der er noget galt. Enten kan forældrene ikke se det, eller også
vil de ikke se det. Ofte sker der det, at nogen fra familiens omgangskreds bemærker en ændring i pigernes
adfærd, men de blander sig helst ikke, og hvis de gør, henvender de sig tit på en meget diskret måde. Altså
en måde, hvor de pakker tingene grundigt ind, så det ikke virker anklagende eller som snageri.
I mange kredse er det tabu for forældrepar at tale sammen om deres børn. Det kan f.eks. skyldes, at man vil
klare tingene selv, at man ikke blander sig i hinandens privatliv, at man ikke taler om følelser, at andre skal
tro, familielivet kører derudad, og måske er man bange for, at andre forældre skal opdage, at man har begået
fejl.
14
Når pigernes psykiske smerte bliver for stor, kommer selvmordstankerne frem, og pigerne begynder at
overveje en metode. Nogle piger lader det blive ved tanken og lever et liv, hvor hver dag er en kamp. Andre
vælger at omsætte tankerne til virkelighed. Man kan kun fjerne pigernes psykiske smerte ved at give dem
omsorg og opmærksomhed i store mængder over en længere periode. Jo mere opmærksomhed de får, jo
mindre bliver deres psykiske smerte og selvmordstankerne holder op. Det er vejen til et godt liv.
For nogle kan det være til stor hjælp at finde en omsorgsfuld kæreste, der kan give dem den opmærksomhed,
de ikke har fået. For piger med stor psykisk smerte kan det endda være redningen at finde en god kæreste.
Nogle piger dulmer smerten med alkohol, hash, sport, mad, søvn osv.
Piger med psykisk smerte bør modtage psykologhjælp eller psykoterapi.
I min terapi lærer jeg unge piger med psykisk smerte, hvordan de kan nedbringe smerten i løbet af nogle år.
Den psykiske smerte kan nedbringes ved, at de f.eks. bliver gode kærester og fantastiske veninder. Kærester
og veninder kan give pigerne opmærksomhed. Det, der også er vigtigt for pigerne at lære, er, at tage imod
den opmærksomhed, de får, så den psykiske smerte kan blive mindre. Interesser, sport, dyr o.a. kan også
afhjælpe deres psykiske smerte, fordi det er ting der lader de indre batterier op.
Jo mere opmærksomhed pigerne tager imod fra omgivelserne, jo mindre bliver deres psykiske smerte, og jo
mere overskud får de til at leve et liv med krav, medgang, modgang og ambitioner.
15
Kapitel 2
Fra 20 til 30 år
Lærlinges selvværd nedbrydes
Mange lærlinge holder op, fordi mestre og svende taler i en ironisk, sarkastisk og nedladende tone til deres
lærlinge. Det samme gjorde man i gamle dage, hvor de unge skulle finde sig i at blive behandlet som hunde.
Mestre og svende er ikke fulgt med tiden og har ikke opdaget, at man i dag skal tale til lærlinge som
ligeværdige mennesker, der har følelser.
Lærlinge kommer fra skoler, hvor de er blevet behandlet på en menneskelig måde, hvis de ellers selv har vist
lærerne respekt. Mestre og svende, som ikke formår at tale til og behandle deres lærlinge med respekt, bør
efter min mening tage på kurser for at lære det. De skal simpelthen lære at tale til lærlinge, som de taler til
en uddannet kollega. Specielt når lærlingen har lavet en fejl eller skal instrueres i noget nyt, er det vigtigt, at
svenden ikke taler på en nedladende måde, som om lærlingen var sinke.
90% af tiden vil lærlinge gøre deres bedste, og de bør behandles ud fra dette. Den måde, mestre og svende
taler på, er afgørende for, om lærlingene føler sig gode nok. Hvis de behandler lærlinge godt, vil disse f.eks.
lære tingene meget hurtigere, blive mere selvstændige, sige ja til overarbejde, komme til tiden og være
mindre syge.
Der er forskel på hvordan kvindelige og mandlige lærlinge behandles. Kvindelige lærlinge bliver generelt
behandlet bedre og talt pænere til. Det skyldes bl.a., at de har mandlige mestre og svende, der selv er
afhængige af at blive bekræftede, og det opnår de ved at de behandle kvindelige lærlinge godt.
Nogle kvinder er også gode til at reagere kraftigt, hvis de ikke bliver talt pænt til og behandlet ordentligt.
Nogle af dem, som reagerer kraftigt, når der bliver talt nedladende til dem, forvandler sig til hunløver, der
går til modangreb. For hvert modangreb opnås en bedre behandling, da de jo giver udtryk for, at de ikke
finder sig i noget. Mestre og svende får respekt for disse kvindelige lærlinge og tænker sig om, før de taler.
Når mandlige lærlinge ikke bliver behandlet ordentligt, og der ikke tales pænt til dem, reagerer de generelt
ved at lukke af og ved f.eks. at komme for sent, pjække, sjuske med arbejdet eller stjæle værktøj. Det er deres
måde at vise utilfredshed over den måde, de bliver behandlet på. De tager hævn og kommer af med
aggressioner.
Det ville være godt, hvis de mandlige lærlinge lærte at klage i form af breve til mestre og svende over den
måde, de bliver tiltalt og behandlet på. Det samme gælder for de kvindelige lærlinge, der også reagerer ved
at lukke af.
16
Sætninger der nedbryder selvværdet
Sætninger der opbygger selvværdet
1. Bruger du ikke hjernen eller hvad?
1. Du må endelig spørge mig, hvis du er i tvivl.
2. Du kan da nok forstå…
2. Sig bare til, hvis jeg skal vise dig det igen.
3. Du har 5 tommelfingre!
3. Nu skal jeg vise dig, hvordan man gør.
4. Synes du selv, det er godt nok?
4. Det er flot lavet, nu mangler du bare at...
5. Lav det om, det duer ikke!
5. Du bliver desværre nødt til at lave det om. Det har jeg
selv prøvet mange gange.
Hvis der bliver talt til lærlinge på en respektfuld måde, vil mestre og svende få det tilbage hundrede gange
tilbage i form af større stabilitet og ansvarsfølelse over for firmaet. Jo højere selvværd lærlinge får opbygget
i deres uddannelsesforløb, jo mere glæde har firmaerne af deres lærlinge.
Husk, at der er forskel på selvværd og duelighed. Man kan godt have et lavt selvværd og stadig være meget
dygtig til sit arbejde. Men hvis selvværdet er højt, kommer man tit med alternative løsninger og forslag til at
gøre ting nemmere og billigere, fordi man tør komme med sine ideer. En person med lavt selvværd holder
ofte ideer og forslag tilbage
Dårligt psykisk arbejdsmiljø nedbryder selvværdet
Hvis man er på en arbejdsplads med dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan det skade ens selvværd. Det er derfor
vigtigt at kende signaler og tegn på, at ens selvværd bliver nedbrudt i arbejdsforholdet, så man kan skifte
arbejdsplads, hvis det sker. Det er også vigtigt at være bevidst om, hvad der nedbryder ens selvværd Der er
ingen grund til at blive i et arbejdsforhold, der nedbryder en.
Signaler og tegn på, at selvværdet bliver nedbrudt
1. Man begynder ubevidst at lede efter en ufarlig syndebuk blandt ens kolleger, som ikke kan forsvare
sig. Måske bagtaler man vedkommende, eller også kommer man med bebrejdelser og giver
vedkommende skyldfølelser. På den måde kommer man af med noget af den stress, man har
ophobet i det dårlige psykiske arbejdsmiljø.
2. Man hakker på kæreste og børn, når man kommer hjem fra arbejde.
3. Man mister langsomt sexlysten.
4. Man får søvnbesvær.
17
5. Man får muskelspændinger i skuldre og nakke, hvilket giver hovedpine. Man spænder måske op,
fordi man f.eks. føler sig utryg, man er bange for uventede angreb, man bider aggressioner i sig, eller
fordi man er ked af det.
6. Man spiser mere, end man har brug for, og måske bliver man overvægtig. Maden dulmer den værste
stress.
Selvværdet nedbrydes når
1. Man har for meget arbejde og derfor altid er bagud med arbejdsopgaver. Det giver en følelse af
utilstrækkelighed og afmagt.
2. Man bliver mobbet af ens kolleger og får sarkastiske og ironiske bemærkninger, uden at man går til
modangreb.
3. Man holder kritik tilbage fordi man er bange for konsekvenserne.
4. Man ikke får ros og anerkendelse fra kolleger.
5. Man bliver bebrejdet for ting, man ikke vidste.
6. Man bliver angrebet til et personalemøde for øjnene af ens kolleger.
Nogle mennesker, der arbejder i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, vælger at blive på arbejdspladsen f.eks. fordi
det føles trygt, fordi de håber på at omstændighederne ændrer sig, de tvivler på at de kan finde et andet job,
fordi det føles som et nederlag at stoppe, og fordi de ikke vil give op. Specielt hvis selvværdet er lavt, tør de
ikke kaste sig ud i et nyt job. Andre er ikke klar over, at det dårlige psykiske arbejdsmiljø skader deres selvværd
og tror, at det bare hører med til det at have et arbejde.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø er tortur for selvværdet
Hvis man sidder i et job, der nedbryder ens selvværd, ophober man psykisk smerte. Når man holder op på
arbejdspladsen, skal den ophobede psykiske smerte bearbejdes, før man kan komme videre. Hvis den
psykiske smerte ikke bliver bearbejdet, risikerer man at overføre den på sine børn, kæreste, venner, familie,
dyr eller nye arbejdskolleger. Den psykiske smerte kan f.eks. overføres i form af kulde og afvisninger, eller
måske giver man hårde straffe til sine børn.
Hvis man er i et langvarigt arbejdsforhold med dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor man har opsamlet meget
psykisk smerte, kan det tage lang tid at rette op på dette.
18
Tips til, hvad du selv gøre, hvis du arbejder i et dårligt psykisk arbejdsmiljø
1. Sørg for at konfrontere en kollega, hvis han/hun kommer med giftige eller sarkastiske
bemærkninger. Tag en snak under fire øjne og fortæl din kollega, hvad det gør ved dig f.eks. at det
sårer dig, og at det gør dig enormt ked af det.
2. På et personalemøde kan du fortælle, hvad du føler, uden at angribe nogen.
3. Du kan spørge kæreste, familie eller venner til råds. Spørg, hvad de ville gøre, hvis de var i din
situation og lad dig inspirere af det, de siger.
4. Du kan tage en samtale med personalechefen uden at nævne navne og uden at angribe nogle af
dine kolleger.
5. Du kan foreslå et personaletrænings-kursus.
6. Du kan kontakte en psykolog eller en psykoterapeut for at få inspiration, råd el. vejledning.
Men heldigvis er det langtfra alle arbejdspladser, der har dårligt arbejdsmiljø. Nogle mennesker har det
tværtimod bedre på deres arbejdsplads end hjemme hos kæresten.
Kolleger giver dig ofte mere end din kæreste
Mange mennesker oplever, at de får mere energi af at være sammen med deres kolleger end med kæresten.
Nogle føler ligefrem, at de bliver drænet for energi, når de er sammen med deres kæreste. Rent psykisk er
det i mange tilfælde nemmere at tage imod fra en kollega end fra en kæreste, fordi man ikke har alle de
konflikter med kolleger, som man tit har i et kærlighedsforhold.
På arbejdet opsøger man automatisk de kolleger, man har meget tilfælles med, fordi man så forstår hinanden,
hvilket gør udbyttet af samværet stort. Jo mere man har tilfælles, og jo mere man forstår hinandens
følelsesmæssige behov, jo færre fejl begår man over for hinanden.
Langt de fleste mennesker opfører sig ti gange bedre over for en kollega end over for en kæreste. Når man
er på arbejde, tænker man sig om, før man taler og styrer sit temperament, hvilket er meget klogt. Man
bruger fornuften og undgår derfor mange konflikter.
Når man er hjemme, er det som regel følelserne, der styrer en diskussion, hvilket skaber mange unødige
konflikter og psykologiske krige, der tapper begge parter for energi.
Hvis man behandler sin kæreste lige så godt, som man behandler sine kolleger, kunne man undgå mange
skilsmisser.
Mange mennesker elsker at komme på arbejde, hvor kollegerne er glade, og hvor man føler sig accepteret
og føler sig god nok, som man er. Det at føle sig god nok på arbejdet og få lov til at være i fred uden at blive
presset til noget, man ikke kan klare, er for nogle et paradis. Specielt selvstændige, der arbejder i et sundt
19
psykisk arbejdsmiljø, føler tit, de træder ind i paradis, når de ankommer til deres arbejdsplads. Tit arbejder
de mennesker over, som har det godt på arbejdspladsen for at undgå at komme hjem til kritik og en følelse
af ikke at være god nok. Desværre er det i mange tilfælde sådan at kolleger øger ens selvværd, og kærester
får selvværdet til at dale.
Mange kolleger støtter hinanden, lytter til hinanden og følger med i hinandens privatliv og livsforløb, hvilket
bevirker, at de går hjem fra arbejde glade og fyldte med energi.
På mandsdominerede arbejdspladser skabes der tit langvarige venskaber, fordi mænd er utroligt gode til at
rose og anerkende hinanden. Det skaber nærhed, de kommer tæt på hinanden, og derfor opstår
venskaberne. Det er sjældent, at mændene opnår det samme derhjemme, fordi kvinder ikke er særlig gode
til at rose og beundre deres mænd.
Kvinder får meget ud af at være i et psykisk sundt arbejdsmiljø blandt andre kvinder. Her får de dækket nogle
behov, som deres mænd ikke kan dække. Kvinder er enormt gode til at leve sig ind i hinandens verden, og de
taler både dybt og løst om alt muligt. Dette behov kan kvinderne sjældent få dækket derhjemme, fordi
manden lever i en helt anden verden og derfor ikke kan leve sig ind i kvindernes verden.
Kærlighedsforhold provokerer din ubearbejdede fortid
Forelskelsen er et naturskabt fænomen, som er til gavn for formeringen af menneskeheden, for så længe
forelskelsen varer, elsker vi som besatte. Mens forelskelsen står på, svæver man på en sky og har det åh, så
dejligt. Livet bliver som en leg, man glemmer alt omkring sig og lever i nuet – fortiden eksisterer ikke. Man
forventer og tror, at man kan få alt det, man har savnet i mange år. Netop af denne grund eksisterer fortiden
ikke, fordi forventningerne lægger låg på ubearbejdede følelser og fortidens savn.
Når forelskelsen er overstået, kan man være heldig, at forholdet bliver til et kærlighedsforhold i løbet af nogle
år. Hvis kærlighedsforholdet udvikles, og begge parter tager imod den, vil kærligheden fremprovokere
ubearbejdet psykisk materiale fra fortiden f.eks. fra tidligere forhold, dødsfald, problemer med forældre, job
eller en svær skoletid præget af mobning.
Det psykiske materiale kan komme frem på de mest mærkelige tidspunkter og i mange forskellige
forklædninger, hvorefter man overfører det på sin kæreste. Som regel er man ikke klar over, hvordan det
hænger sammen, og derfor går det tit ud over kæresten, som ikke forstår, hvad der sker. Man kan sige, at
den kæreste, det går ud over, bliver skraldespand for psykisk affald. Det er farligt for forholdet, og det
nedbryder selvværdet hos den, det går ud over.
Når fremprovokeret psykisk materiale fra fortiden overføres på ens kæreste
Man har ikke fået nok nærhed og opmærksomhed fra sine forældre. Hvis man i heller ikke får nok
opmærksomhed i kærlighedsforholdet, reagerer man kraftigt ved f.eks. at blive fjern, ked af det eller
aggressiv og brokke sig over småting. {jeg har sat punkt 1 og 8 sammen, for de var næsten ens}
20
1. Ens forældre har ikke lyttet, når man fortalte noget. Hvis man oplever at kæresten ikke lytter, lukker
man af, bliver fjern og mister sexlysten.
2. Hvis ens far var meget dygtig til at ordne praktiske ting, ønsker man, at kæresten skal være lige så
dygtig, og derfor presser man kæresten.
3. Hvis man har boet i et hjem, hvor alt var pinligt rent, og hvor intet vendte forkert, tyranniserer man
sin partner til at holde fælleshjemmet pinligt rent.
4. Hvis man ikke selv har haft et godt forhold til sine forældre, stiller man store krav til sig selv og sin
partner om at være de perfekte forældre, hvilket skaber en stresset og presset atmosfære.
5. Hvis man f.eks. har mistet sin mor, forventer man, at kæresten skal agere reservemor og være
opmærksom hele tiden.
6. Hvis ens forældre har et alkoholmisbrug, kan man blive sur, hvis kæresten tager en enkelt genstand
eller drikker sig fuld.
7. Hvis man føler sig tom indeni pga. manglende opmærksomhed, forlanger man samvær med
kæresten døgnet rundt og kvæler kæresten i længden.
8. Hvis man er blevet forgudet af sine forældre, tror man måske, man er guds gave til menneskeheden
og dermed også til kæresten. Man nægter at se sine egne fejl, hvilket er meget ødelæggende for
forholdet.
Jeg kunne nævne mindst 100 eksempler på, hvordan man overfører fremprovokeret psykisk materiale fra
fortiden på hinanden. Disse overførsler sker døgnet rundt på kærester, børn, familie, venner og
arbejdskolleger. Det er vigtigt at være klar over dette og være klar over, hvad man selv overfører, og hvad
andre overfører på en, så alle ens sociale forhold kan bestå.
Nøglen til at bevare og højne ens selvværd er at kunne beskytte sig mod og undgå at overføre negativ psykisk
materiale fra fortiden. I min terapi lærer man dette både i teori og praksis.
Når jeg har folk i parterapi, finder jeg hurtigt ud af, hvad parrene overfører på hinanden. Når jeg har
gennemskuet det, kan jeg afsløre de ubevidste forventninger af krav, sorg, vrede, forgudelse m.m., de har til
hinanden, og herfra kan de så blive enige om, hvilke forventninger de kan få indfriet hos hinanden og hvilke,
de skal have indfriet hos andre. Der skal også tages afsked med nogle forventninger.
Eksempler på forventninger der skal tages afsked med i kærlighedsforholdet
1. At den anden kan regne ud, hvad man har brug for følelsesmæssigt.
2. At den anden kan se, når man er ked af det og har brug for omsorg.
3. At den anden kan forstå alt, hvad man siger.
Overføring af fremprovokeret psykisk materiale fra fortiden er den farligste mekanisme i et
kærlighedsforhold, da det nedbryder selvværdet hos den, der bliver udsat for det. Nogle mennesker kan efter
21
et endt kærlighedsforhold minde om torturofre, netop fordi de har været skraldespand for psykisk affald og
herved har fået nedbrudt deres selvværd. Enkelte kommer sig aldrig over det og er mærket resten af livet, så
de ikke tør indgå et kærlighedsforhold igen. De tør kun være i forhold på et mere overfladisk plan. Det er
muligt at bearbejde den psykiske smerte ved hjælp af psykologsamtaler eller psykoterapi.
I min terapi har jeg grupper, hvor jeg lærer folk at turde indgå nye kærlighedsforhold. De lærer også, hvordan
de bevarer forholdet. Det sker gennem debat, foredrag og øvelser.
Kriser i parforholdet
Alle parforhold kommer i krise mange gange i løbet de første ti år. Den første krise kommer, når forelskelsen
er forbi efter ca. 4-12 måneder. Pludselig vågner man op, og det drømmebillede, man har inde i hovedet,
begynder at krakelere. Man begynder at se forskellen på drømmebilledet og det menneske, man er sammen
med. Drømmebilledet er som regel noget smukkere end virkeligheden.
Over hele kloden er forelskelsen en naturbestemt størrelse, og den er med til at sikre menneskeracens
overlevelse, fordi kvinden nemmere bliver gravid i en forelskelsesperiode. Det er dog det klogeste at vente
med at blive gravid, til man har fået et grundigt kendskab til hinanden. Altså at vente, til man kender
hinandens svage og gode sider og accepterer dem. Det er vigtigt, at man ser den person man er sammen
med, og ikke drømmebilledet.
Den anden krise kommer efter ca. to til tre år, hvor man har prøvet at rette sig ind efter den anden og prøvet
at rette sine fejl. De fejl, som skaber konflikter i forholdet. Ca. hvert andet forhold bliver opløst, inden der er
gået tre år, fordi man ikke har villet indrømme sine fejl og ikke har villet tale om det, man savner og er ked
af. Det hober sig op, og til sidst er varmen og tilliden forsvundet. Det medfører, at kvinden i de fleste tilfælde
forlader manden.
Det er her, jeg kommer ind i billedet. Jeg lærer par at tale sammen, indrømme fejl og sige undskyld, når de
har begået fejl, indgå kompromiser, stille følelsesmæssige krav begge veje, give afkald på nogle krav og
forhandle, ligesom Dansk Arbejdsgiverforening og LO gør op til en overenskomst.
Den næste krise kommer, når forholdet er ca. seks til syv år gammelt. Begge parter har ændret sig meget og
har fået nye følelsesmæssige og seksuelle krav, som skal indfries. Som regel har den ene part udviklet sig
langsommere end den anden. Hvis den ene f.eks. har taget en uddannelse som pædagog, og den anden
arbejder i en butik, vil de ofte vokse fra hinanden. Det skyldes, at den ene part har gennemgået en psykologisk
udvikling på seminariet, hvilket den anden ikke har. På den måde kan der let opstå en kløft mellem de to.
Hvis den part, som er gået i stå, tager nogle selvudviklingskurser kan det skabe ligevægt i forholdet, og på
denne måde kan der pustes liv i forholdets gløder, så der igen opstår bål i lejren. Hvis der ikke skabes ligevægt,
er der stor risiko for, at forholdet langsomt dør ud, selvom de to elsker hinanden. Måske vil de få svært ved
at finde på noget at tale sammen om, og de vil begynde at kede sig sammen.
Desværre er 9 ud af 10 forhold tidsbegrænsede på det følelsesmæssige område. Alligevel vælger mange at
bo sammen som gode venner og giver dermed afkald på den intense kærlighed.
22
En klassisk parterapi
En kvinde har bestilt en parterapi hos mig, hvorefter hun møder op med sin mand.
Kvinden kommer gående ind i lokalet med aggressive bevægelser, og manden lunter slukøret efter som en
hund, der skal til dyrlægen og aflives. Vi hilser på hinanden, hvorefter vi tager plads i sofaerne.
Manden sidder med korslagte arme, ser på mig og tænker: ”Hvad skulle den langhårede abekat kunne lære
mig?”
Det er ydmygende for ham at sidde over for mig, da det er imod mandens natur at gå i parterapi. Mænd vil
helst selv klare problemerne og bryder sig ikke om nogen indblanding. Det krænker deres stolthed, ære og
værdighed at gå i parterapi. Han møder ene og alene op, fordi konen har ytret følgende: ”Enten tager du med
i parterapi, eller også vil jeg skilles.”
Manden går bestemt ikke med i parterapi, fordi han tror, han kan blive en bedre kæreste, men kun fordi han
ikke vil skilles.
Manden er meget stille, så for at bryde isen spørger jeg ham om han vil have et glas rødvin, en øl te/kaffe
eller en smøg. Nu lyser han pludselig op, smiler og svarer: ”Jeg vil gerne have et glas rødvin og en cigaret.”
Kvinden ser meget fornærmet ud, mens hun svarer: ”Man kan da ikke drikke rødvin i parterapi.”
”Det kan man åbenbart,” svarer jeg, hvorefter jeg serverer en kop urtete og en gulerod til hende. Manden
synes, det er lidt sjovt, det med rødvinen og cigaretten. Det havde han ikke regnet med ville være en del af
parterapien. Lokalet er stort, så røgen forsvinder hurtigt og er ikke til gene.
Vi påbegynder parterapien. Jeg starter med at forklare dem, at alle mennesker har mindst ti fejl, som de
aldrig kommer af med. De er grundlagt inden puberteten. Man kan lære sine fejl at kende, så man kan sige
undskyld i en fart, efter at man har begået dem.
Fejlene kan f.eks. være:
1.
2.
3.
4.
5.
At man bliver ked af det, men holder det hemmeligt og i stedet bliver kold og afvisende.
At man gerne vil have massage, men ikke tør bede om det.
At man brokker sig over småting i stedet for at fortælle, hvad man er vred over.
At man har brug for ros og derfor roser den anden i håb om selv at blive rost.
At man tror den anden ved, hvad man har brug for. Hvis man ikke får det, man har brug for, anklager
man den anden for at være egoistisk.
Jeg spørger så kvinden: ”Hvilke ti fejl begår du over for din mand?”
23
Se, nu vil hun gerne have rødvin. Jeg blinker til manden, som sidder og smiler. Kvinden ser meget tænksom
ud og siger:
1. ”Jeg brokker mig for meget.”
2. ”Jeg kritiserer min mand for meget.”
3. ”Jeg tager ikke nok initiativ.”
Hun holder pause, for hun kan ikke komme på flere fejl lige nu. Kvinden ser på mig og siger: ”Jeg har jo taget
ham med i terapi, fordi det er ham, der er problemet.”
Jeg smiler og svarer: ”Ham tager vi bagefter. Nu handler det om dig.”
Hun får nu som hjemmeopgave at finde de syv andre fejl, hun begår over for sin mand. Se, nu synes manden,
det er fedt at gå i parterapi.
”Skål, Carl-Mar,” siger han, og jeg skåler med ham og hende.
Jeg beroliger kvinden med, at det er helt normalt, at kvinder ikke er så god til at se sine egne fejl. De er meget
bedre til at se fejl hos andre.
Jeg spørger så manden: ”Hvilke ti fejl begår du over for din kone i hverdagen?”
Nu har han det jo meget nemmere, for han skal bare tænke 30 dage tilbage og huske, hvilke fejl konen har
remset op.
Han nævner følgende ti fejl:
1. ”Jeg er ikke god til at overholde tidspunkter.”
2. ”Jeg glemmer tit aftaler om det praktiske.”
3. ”Jeg er for lidt hjemme.”
4. ”Jeg siger sjældent ”Jeg elsker dig”.”
5. ”Jeg lytter ikke nok til hende.”
6. ”Jeg hjælper ikke nok til derhjemme.”
7. ”Jeg forfører hende ikke tit nok.”
8. ”Jeg er fraværende, når jeg kommer hjem fra arbejde.”
9. ”Jeg inviterer hende sjældent ud.”
10. ”Jeg glemmer at rose hendes madlavning.”
24
Kan han ikke remse de ti fejl op, skal han lave den samme hjemmeopgave. Den første fase i parterapien
handler om at stå ved sine fejl og om at blive god til at sige undskyld hver gang, man begår en fejl. Parret kan
ikke forvente, at fejlene forsvinder, men det skaber tryghed og nærhed, når man indrømmer sine fejl. For
hver gang man siger undskyld og mener det, går der længere og længere tid mellem, at man begår fejlene.
Jeg forklarer nu parret, at alle mennesker har mindst ti følelsesmæssige behov, som skal dækkes
regelmæssigt. Hvis man ikke får dækket disse behov, bliver man trist og irritabel.
Jeg spørger nu manden: ”Hvilke ti følelsesmæssige behov har du?”
Han rynker panden, for han forstår slet ikke spørgsmålet: ”Handler det om sex?” mumler han.
”Nej,” svarer jeg og giver ham følgende eksempel på, hvad et følelsesmæssigt behov kan være: ”Du kan f.eks.
kræve at blive rost hver dag.”
Han svarer grinende: ”Det kan man da ikke.”
”Jo!” svarer jeg og smiler, ”tænk bare på, hvor meget din kone forlanger af dig.”
”Nåh, ja. Sådan har jeg ikke lige tænkt over det,” svarer han.
Han sidder lidt og tænker over spørgsmålet og remser så følgende tre følelsesmæssige behov op:
1. ”Jeg vil gerne roses hver dag.”
2. ”Jeg vil gerne have, at du tager på min pik hver dag.”
3. ”Jeg vil gerne have, at du er positiv over for min interesse for computere.”
Eftersom manden kun kan nævne tre, får han som opgave at lave en liste på de resterende syv.
Jeg spørger nu kvinden, hvilke ti følelsesmæssige behov hun har. Hun kan nævne flere end manden, hvilket
kvinder som regel kan:
1. ”Jeg har brug for, at du lytter til mig hver dag i et stykke tid ca. 20 minutter, selvom det ikke interesserer
dig.”
2. ”Jeg vil gerne have, at du overholder tidspunkter og aftaler, ellers bliver jeg ked af det.”
3. ”Jeg vil gerne have, at du nusser mig om aftenen og om morgenen, uden at det fører til sex.”
4. ”Jeg vil gerne have at du stiller uddybende spørgsmål når jeg fortæller om mit arbejde.”
5. ”Jeg vil gerne have, at du holder om mig, når jeg er ked af det.”
6. ”Jeg vil gerne have, at du roser min madlavning, mens vi sidder og spiser.”
25
Hun kan remse seks behov op og får til opgave at finde de resterende fire til næste gang.
Parterapien slutter, vi runder af og aftaler, hvornår vi skal mødes igen. Jeg tager kopi af de opgaver, vi har lavet
og sætter dem i to mapper. En mappe til parret og en mappe til mig. Næste gang de kommer, starter vi med at
gennemgå hjemmeopgaverne.
Parret kommer en gang pr. måned i ca. to timer, indtil de er tilfredse. Nogle par vælger at komme to gange pr.
måned. De kan holde pauser eller komme oftere. De kan komme i weekender, om aftenen eller om dagen. For
hver gang de kommer, vælger vi i fællesskab de opgaver, der er relevante for tiden. Parret opdager hurtigt, hvor
forbavsende lidt de ved om sig selv og hinanden.
26
Kapitel 3
Single tilværelsen
Hvorfor bor mange mødre alene med deres børn?
En større og større del af danske mødre vælger at bo alene med deres børn, fordi det er meget nemmere for
familien som helhed. Det kan være meget psykisk belastende for kvinderne at bo sammen med mænd, der
ikke er klar til det kæmpearbejde, det er at være forældre. En del mænd får børn for tidligt, fordi de ikke er
klar over opgavens omfang.
I børnefamilier føler fædrene sig ofte udenfor, og de føler sig følelsesmæssigt forsømte i den travle hverdag,
hvor børnene kommer i første række hos mødrene. Fædrene får ikke ret meget opmærksomhed, hvilket
resulterer i, at de f.eks. bliver kede af det og tager afstand, bliver fraværende og arbejder og sover meget.
Nogle kvinder bliver så stressede af det dårlige forhold, at de f.eks. tager på i vægt. Det kan få mændene til
at miste deres lyst til konen, så han kun vil have hurtig sex med hende. Lysten til at kærtegne hende kan også
blive også mindre.
En anden ødelæggende ting for nogle parforhold er, at kvinderne ikke træner deres krop efter en graviditet.
Kroppen forfalder, fordi kvinden er psykisk udkørt efter fødslen og derfor mangler energi til at træne. Hvis
hun ikke kommer i gang med at træne kroppen tilbage til normalformen, vil mange mænd blive kede af det,
fordi de så mister den fornøjelse det er at føle begær, når de ser på hende. Manden tænder mest gennem
øjnene, hvilket kvinder ikke forstår. De synes, at mænd er lidt primitive.
En kvinde tænder mest gennem ørene og synes derfor, at det kan være lidt ligegyldigt, om hun er blevet lidt
deform. Hun tænker: ”Han må elske mig, som jeg nu ser ud.” Det er ønsketænkning, men også en
undskyldning for at bruge for lidt tid på at se bare lidt godt ud i sine gene og mandens øjne.
Tit opstår der mange konflikter i de forhold, hvor mændene ikke tager deres del af husarbejdet. Ofte
beskylder kvinderne dem for at være egoistiske. Hvis en mand skal motiveres til at tage sin del, skal han roses
meget, og kvinden må ikke blande sig, når han laver noget. Når manden hjælper til med børnene ved f.eks.
skifter ble, sker det tit, at kvinden blander sig ved at sige: ”Nej altså. Du gør det helt forkert.”
Sådan en bemærkning gør manden vred og ked af det, fordi han ikke har bedt om hjælp, og fordi kvinden
taler nedsættende til ham. Som om det ikke er godt nok, det han gør. Hvis kvinden blander sig på denne
måde, opfatter manden det som kritik.
Kvinder forstår som regel ikke, at det hænger sådan sammen. Hvis mænd blander sig, når de laver noget,
opfattes det som omsorg, og derfor tror de, at mændene har det på samme måde.
I familier med børn og i et parforhold, der ikke kører optimalt, bliver mange kvinder stressede og forvandler
sig til farlige giftslanger. De udøver psykiske slangebid på manden og det er noget, der svider godt og grundigt
i mandens lejr.
Psykiske slangebid er giftige kommentarer som f.eks.:
27
1. ”Har du solbriller på, når du gør rent? Her er jo lige så beskidt som da du startede.”
2. ”Kan du overhovedet gøre noget rigtigt?”
3. ”Jeg må heller selv gøre det, så det bliver gjort ordentligt.”
4. ”Det er bare typisk dig.”
5. ”Du er da den sidste, jeg vil bede om hjælp, for dig kan man jo ikke regne med.”
6. ”Du burde gifte dig med din bil, du bruger jo mere tid sammen med den end med mig.”
7. ”Nå, begynder du nu at ævle om det igen.”
Den slags bemærkninger er almindelige fra kvinder til mænd. Desværre skælder manden ikke kvinden ud,
når hun udøver psykiske slangebid. Kvinden ved for det meste godt, at det er dårlig opførsel, men alligevel
kommer hun ikke og siger undskyld bagefter. Fordi hun ikke giver manden en undskyldning ved f.eks. at sige:
”Undskyld jeg nappede af dig i går. Det er jeg ked af,” får hun meget mindre omsorg af ham.
En kvinde graver sin egen grav, når hun lader sin stress gå ud over manden og glemmer at sige undskyld for
dårlig opførsel. De kvinder, der er gode til at indrømme fejl og til at sige undskyld, får meget omsorg, og deres
mænd §tager en større del af husarbejdet§ i deres fælles hjem.
Ud af de af 22% af de enlige mødre, der bor alene med deres børn, vil jeg tro, at halvdelen af mændene er
blevet skræmt væk af psykiske slangebid. Den sidste halvdel blev smidt ud af kvinden, fordi de var mere
besværlige for familien end børnene.
Jeg vil antage, at mere end 30% af alle danske mødre bor alene med deres børn i år 2012. Flere mødre vil
vælge at bo alene med deres børn frem for at være i et forhold med mange konflikter, der stjæler
overskuddet.
Nogle mennesker er uegnede til at bo sammen med andre
De fleste mennesker har en drøm om at dele livet med et andet menneske. Min erfaring er, at 20% skal bo
alene, fordi de er for følsomme til at bo sammen med andre. Nogle mennesker, måske halvdelen af de 20%,
er født meget følsomme.
Vi består af en mængde gener over 50.000 gener, som først for nylig er blevet kortlagt. Nogle af disse gener
påvirker vores følsomhed, så vi enten får lav, normal eller høj følsomhed. Mennesker med høj følsomhed kan
have svært ved at leve blandt mennesker, der har en normal grad af følsomhed.
En person med høj følsomhed mærker en kraftig smerte ved afvisning og kritik. En person med normal
følsomhed vil blive lidt irriteret, men kommer sig hurtigt igen. En person med lav følsomhed vil mærke meget
lidt ved afvisning og kritik. Hvis man er født med høj følsomhed og samtidig vokser op i en familie, hvor der
er mange problemer, er man nødt til at lukke sig inde i en glasklokke for ikke at mærke de voldsomme
vibrationer. Man bevæger sig først ud af glasklokken igen, når omgivelserne bliver tålelige.
28
Glasklokken er en beskyttelse mod at blive involveret og såret, og man tager den derfor først af, når man er
sammen med personer, der behandler en varsomt. Det er muligt at fjerne glasklokken gennem terapi, hvor
man lærer at forholde sig til den høje følsomhed og bruge den kreativt som f.eks. som musiker, terapeut,
psykolog, kunstner eller skuespiller.
Mennesker, der behandler andre varsomt, er som regel selv følsomme
Hvis man har en høj grad af følsomhed og ikke kan lukke den voldsomme verden ude, vil mange oplevelser
lagres i sindet, og dem skal man så prøve at komme af med som voksen. Det er hårdt arbejde at komme af
med det oplagrede psykiske materiale fra fortiden. Hvis der arbejdes med fortiden og den høje følsomhed,
vil man få en mere normal følsomhed, hvilket er til stor glæde i kærlighedslivet. Hvis man prøver at glemme
sin fortid, vil den ofte banke på i form af depressive perioder. Men hvis man løbende taler med andre om ens
fortid, vil depressionerne være lette og kortvarige.
Er man født med høj følsomhed og har mange problemer i rygsækken, bliver det meget svært at bo sammen
med et andet menneske uden at supplere med parterapi. I parterapien lærer jeg mennesker med høj
følsomhed at forebygge overførsel af psykisk materiale på kæresten i form af kulde, afvisninger, kæmpekrav,
tilbageholdt ros, magtkampe og for meget kritik.
Mennesker med høj følsomhed vil ofte leve et meget mere tilfredsstillende liv alene i en bolig, hvor de kan
have besøg af en kæreste og venner, fordi den livsform ikke i samme grad aktiverer det psykiske materiale
fra fortiden.
Jeg mener, at ca. 20% eller mere får et højere selvværd af at bo alene. En dag bliver de måske så erfarne og
afklarede, at de kan flytte sammen med en person, der også har en høj følsomhed.
Mennesker med høj følsomhed har svært ved at bo sammen med en kæreste, der har normal følsomhed. De,
som har høj følsomhed, vil synes, at mennesker med normal følsomhed er lidt overfladiske, og at de ikke ved
ret meget om det indre følelsesliv.
De, som har normal følsomhed, vil synes, at mennesker med høj følsomhed reagerer lige lovlig kraftigt på
småting.
Mennesker med høj følsomhed render rundt i det bare ingenting. Mennesker med normal følsomhed har
gummidragt på. Mennesker med lav følsomhed er iført rustning.
Hvis mennesker med høj følsomhed vil – og har brug for – at bo sammen med en partner, er det også vigtigt
at de lærer, f.eks. gennem terapi, hvordan de skal opføre sig. Lærer de ikke det, vil de blive sårede og afvist
utallige gange. Et eksempel: Et menneske med høj følsomhed føler sig forsømt og siger til kæresten: ”Du
giver mig aldrig opmærksomhed.” Denne sætning vil få modtageren til enten at afvise eller gå til modangreb.
Mennesker med høj følsomhed kan f.eks. i stedet sige: ”Skal vi ikke gå i biografen sammen?” Denne sætning
vil ikke blive afvist, da det er et forslag og ikke kritik.
Jo mere følsom du er, jo mere skal du kunne sætte dig i modtagerens sted
29
Hvis mennesker med høj følsomhed ikke kan sætte sig i modtagerens sted ved at tænke, før de taler, bliver
de ensomme, de mister selvværdet og ender med at blive totalt isolerede.
Lykkelige mennesker, der bor alene
Heldigvis har en stor del af dem, der er uegnede til at bo sammen med andre, fundet ud af, at lykken for dem
er at bo alene og have en kæreste. At bo hver for sig er for nogle en god løsning, da de på den måde kan
bevare kærligheden og energien til at passe et job, interesser m.m. Man kan sige, at man har alle fordelene
ved at have en kæreste, og slipper for de fleste ulemper, når man bor alene. Ulemperne kan f.eks. være at
man hele tiden har en at tage hensyn til, at man glemmer at dyrke egne interesser, at man ikke ser så meget
til vennerne, og at man bruger meget tid på at diskutere, hvilket er meget energikrævende. Bor man alene
og ser sin kæreste nogle gange om ugen, bliver kvaliteten af samværet som regel langt højere.
Når man bor alene, søger man inspiration på kurser og rejser og hos andre mennesker. Jeg mener, at det
sætter gang i ens personlige udvikling at bo alene, ti gange mere, end hvis man bor sammen med en kæreste.
Bor man sammen med en kæreste, har man det tit med at falde hen i en lille døs og en bekvemmelighed, der
hæmmer ens udvikling. Man kommer hurtigt ind i en rutine med at arbejde, se tv og sove.
Fordele ved at bo alene:
1. Man kan uhæmmet være sammen med de mennesker, man får energi af.
2. Man bliver fri for at høre på kritik og bebrejdelser.
3. Man bliver ikke gjort opmærksom på det, man ikke kan.
4. Man kan frit gå til fester og holde fester.
5. Man kan rode og svine, som man har lyst.
6. Man kan styre sin økonomi.
7. Man kan have løse elskovsforhold.
8. Man kan bo alene og have en kæreste.
9. Man kan være alene så meget, man har lyst.
10. Man kan sove længe om morgenen uden at blive forstyrret.
Nogle prøver at leve op til en idé fra samfundets side om, at lykken er at bo sammen med en kæreste. Jeg
har set flere hundrede par ødelægge hinandens selvværd ved at bo sammen, fordi de har vidt forskellige
behov. F.eks. har kvinden brug for at være sammen med manden derhjemme hver aften, hvor manden har
meget brug for samvær med andre mennesker. Hvis manden retter sig efter kvindens behov, vil hans
30
selvværd falde, fordi han ikke gør det han har lyst til. Kvinder får selvfølgelig også mindre selvværd, når de
forsøger at rette sig ind.
Af alle de par, der kommer i parterapi hos mig, råder jeg ca. 20% til at bo hver for sig i en periode, indtil de
fejl, de laver over for hinanden, er rettet. Typisk bor den ene hos en god ven i 3 mdr.
Heldigvis bliver det mere og mere populært at være anderledes, dyrke sig selv og udforske andre værdier
end at bo sammen og få børn. Langt flere mennesker venter med at få børn, til de bliver ældre.
I fremtiden vil flere og flere nok bo alene, pga. deres manglende evne til at tale om følelser, stille krav og
forventninger på en positiv måde, så der ikke opstår konflikter, kulde og psykologiske spil, der går ud på at
manipulere med hinandens frihed. §Hvis§ vi i fremtiden får lært at tale sammen om følelser og lærer at bygge
hinandens selvværd op, vil mange igen foretrække at bo sammen med en kæreste.
I dag går folk heldigvis fra hinanden meget tidligere end før i tiden, hvor de blev i et helvede og kørte hinanden
ned. Når par går fra hinanden, er det ikke selve det at forlade hinanden, der er det værste. Det værste er al
den psykiske smerte, man har påført hinanden og som man skal bruge lang tid på at bearbejde, efter at
forholdet er slut. Jeg har mødt mennesker der har brugt flere år på at bearbejde et forhold, som pådrog dem
psykisk smerte.
Man må hellere gå fra hinanden for tidligt end for sent. Går man for tidligt, skal man nok opdage det og finde
sammen igen. Bor man sammen, og ens sexliv er ophørt i mere end seks måneder, så er det på tide at gå nye
veje eller søge parterapi for at undgå, at ens selvværd falder for meget.
Jeg ser mange ulykkelige mennesker, der bor alene og som tror, at de går glip af noget. De er så optaget af
tanken om at bo sammen med en kæreste, at de helt glemmer at nyde alle de dejlige ting, de har frihed til at
nyde, når de bor alene. De tror, de går glip af noget, og derfor vælger de at flytte sammen med en kæreste.
Når forholdet går i stykker, pga. manglende evner til at indrømme fejl, sige undskyld og tale om følelser, er
de mere ulykkelige, end da de boede alene.
Mennesker, der er uegnede til at bo sammen med andre, og som af denne grund bor alene, kan godt blive
lykkelige. Gennem gruppeterapi skal de lære at fungere i grupper, så de kan blive fyldt op med kontakten til
kolleger og venner. På denne måde får de det bedre med at bo alene.
For nogle er det et helvede at bo alene
For mennesker, der har følt sig meget alene det meste af deres liv, er det psykisk meget smertefuldt at bo
alene, og de risikerer at få depressioner.
Som børn har de f.eks. været i vuggestue fra kl. 6-17, fordi deres forældre havde travlt med arbejde eller
andet. I weekenderne var forældrene meget trætte, så børnene måtte ikke stille krav, og de har skullet lege
meget alene. For at klare ensomheden levede disse børn sig ind i en verden, hvor de så tegnefilm, tegnede
og kiggede i bøger. Ofte har de været gode til at leve sig ind i en eventyrverden, hvor de forstillede sig alt
muligt f.eks. at de var på ferie sammen med forældrene.
31
De mennesker, der har svært ved at bo alene som voksne, har som regel søde forældre, som vinder stor
popularitet blandt andre, fordi de gør så meget for samfundet. Desværre gør de så meget, at de glemmer
deres børn. Der har ikke været mangel på materielle ting, og udadtil har familien været et eksempel på en
god familie.
Mennesker, der har svært ved at bo alene, har været meget indelukkede som børn, fordi de har manglet
opmærksomhed. Som børn var de meget høflige og smilte til andre mennesker, som derfor fik indtryk af, at
børnene var glade og tilfredse. Men det var en maske, der skjulte børnenes ensomhed og tomhed.
I skolen har de været meget stille, og de har passet deres skole bedre end de fleste. I puberteten mistede de
dog langsomt interessen for skolen. De sov meget, festede og gad ikke have fritidsarbejde. De gad kun at
beskæftige sig med ting, som ikke krævede energi, netop fordi de ikke havde ret meget energi.
Eftersom forældrene har været for optaget af at hjælpe andre mennesker, er børnene vokset op med lavt
selvværd. En del af de forældre, jeg taler om, har typisk job som læge, sygeplejerske, politiker, mellemleder,
selvstændig, advokat, mediefolk, musiker, kunstner eller politibetjent. De har et spændende job, og derfor
finder de det meget fristende at arbejde over. Det er kedeligt at være derhjemme i forhold til at være på
arbejde, hvor der sker en masse spændende ting. Nogle kan også være tvunget til at arbejde over.
Ubevidst prioriterer mange arbejdet frem for familien, og de ønsker ikke at vide, hvilke konsekvenser det har
for børnene. Man kan jo ikke se konsekvenserne for børnene på kort sigt. Det viser sig først, når de kommer
i puberteten og endnu tydeligere, når de flytter hjemmefra.
Når de flytter hjemmefra og bor alene, kommer de i kontakt med den ensomhed og tomhed, de har følt
sammen med forældrene, hvilket gør meget ondt indeni. Det bliver et helvede at bo alene. Mange får
problemer med kærester, kolleger og uddannelser.
Hvis man bor alene og har følt sig overset af sine forældre, så vil ens højeste ønske være at bo sammen med
en veninde, ven eller kæreste. Den psykiske smerte, man har i sig, kan kun fjernes gennem opmærksomhed
fra venner, kærester og familie i en længere årrække. Nogle bor sammen med en kæreste, de ikke elsker,
fordi det er trygt, og fordi de får noget af det, de ikke fik af deres forældre.
Nogle mennesker vil aldrig komme til at opleve at bo sammen med en, de elsker, fordi det er for farligt. Af
denne grund bor nogle i hver sin bolig. Her er de på sikker afstand og kan springe fra, når det gør for ondt.
Andre nøjes med at bo sammen med en, de har sympati for resten af deres liv, fordi det er bedre end at bo
alene. Nogle vælger bofællesskab frem for en kæreste.
Hvis man går i terapi, kan man måske lære så meget om begge køn, at man på et tidspunkt tør elske helt og
bruge terapien til at se, hvad det er, man selv gør forkert, som skaber afstand.
32
Kapitel 4
Manden
Hvorfor kan nogle mænd nøjes med sex en gang hver måned?
Ca. hver tredje mand får ikke orgasme, men udløsning. De ved ikke, at de kun får udløsning. For dem er det
normalt, da de aldrig har prøvet andet, og af denne grund tror de, at alle mænd har det som de. Når mænd
kun får udløsning, er udbyttet ikke ret stort, og derfor vil deres lyst til sex være begrænset.
De mænd, der kun får udløsning, har svært ved at forstå andre mænds interesse for sex, og de synes, at andre
mænd er lidt barnlige og sexfikserede. Da de bruger meget lidt tid på det seksuelle, vil de som regel bruge
deres energi og fokusere på andre ting f.eks. arbejde og interesser.
En totalorgasme løsner spændinger. Når spændingerne i kroppen er fjernet, kan energien flyde frit, og herved
kan man opnå totalorgasme.
Forestil dig, at du har et orgasmebatteri inde i kroppen. Når batteriet er ladet op, bliver der fyret en blitz af
ud i hele kroppen, så det snurrer, kribler og krabler helt ud i tæerne og helt op i ansigtet. Det er en
totalorgasme.
Hvis en mand har spændinger rundt om i kroppen, vil det nedsætte orgasmens styrke og give ham en lille
orgasme, der kun kan mærkes omkring kønsdelene.
Hos nogle mænd er sexlysten styret af hormoner. Nogle mænd producerer mange hormoner og har derfor
lyst meget tit. Andre producerer få hormoner og har derfor ikke så meget lyst til sex. Jeg mener, det er
genetisk bestemt, hvor mange hormoner der produceres hos hver enkelt.
Når man bliver ældre, falder hormonniveauet i blodet og dermed også sexlysten.
Jeg vil anbefale ældre mænd at tage hormoner, der stimulerer sexlysten, hvis det er nødvendigt. På et
tidspunkt havde jeg en 62-årig mand i terapi, der var ked af, at han ikke havde lyst til at dyrke sex med sin
elskede kone på 60. Jeg sendte ham til lægen, hvor han fik taget en blodprøve. Hormonniveauet var faldet
50%. Han fik hormonpiller af lægen, og efter fem uger havde han lyst to gange hver uge og fik rejsning, bare
han så sin kone gå i bad.
Hvis du ønsker øget, sexlyst kan du gøre følgende
1. Tage hormoner, hvis det er nødvendigt.
2. Græde over det, du er ked af.
3. Skælde ud over det, du er vred over.
4. Dyrke motion.
5. Arbejde mindre.
33
6. Tage imod og give omsorg.
7. Modtage ros og anerkendelse fra din kæreste.
8. Være sammen med dine venner og flippe ud.
9. Gøre det, der gør dig glad.
10.Sige fra over for det, du ikke har lyst til.
Hvorfor har nogle mænd brug for sex hver dag?
En del mænd vil gerne have sex hver dag for at føle sig afslappede og gode nok. Hos nogle mænd er
hormonniveauet i blodet højt, hvilket skaber et stort sexbehov.
Nogle mænd, der har lyst til sex hver dag, synes, det er besværligt og energikrævende. Jeg kender mænd der
er nødt til at onanere hver morgen og aften for at kunne slappe af. De siger, at det er irriterende at rende
rundt med stiv pik det meste af dagen. Det gør, at de bliver besat af porno, sex og tvangsonani.
Det skaber for det meste også konflikter i kærlighedslivet, fordi kvinden føler sig presset seksuelt af mandens
store behov.
Når mænd dyrker sport eller bruger deres krop meget, vil hormonniveauet stige. Dermed øges sexlysten
yderligere. Det kan virke ret belastende, hvis sexlysten er stor i forvejen. Der er desværre ingen vej udenom.
Mændene må tage deres bedste ven i hånden, når behovet er der og lige så tit, det kræves.
De mænd, der er styret af deres lave selvværd, kan få et stort sexbehov, fordi det styrkes deres selvværd,
hver gang de dyrker sex. Selvværdet styrkes også hver gang, en kvinde uopfordret tager på deres ædlere dele
og giver dem orgasme.
Det styrker ikke mænds selvværd at onanere. De gør det kun, fordi de er nødt til det og for at give sig selv
kærlighed og fred i kroppen.
Mænd, som prøver at styrke deres selvværd gennem sex, skal have meget ros for at dæmpe det store behov
for sex. Jo mere ros de får, jo mindre sexlyst har de, og jo mere omsorgsfulde bliver de over for deres
kærester. Når mænd har fået meget ros i en periode, har de ikke brug for bekræftelse gennem sex i samme
grad, og det gør dem meget mere modtagelige for nye krav og justeringer i forholdet.
Ulemper ved at have et stort sexbehov
1. Man bliver nødsaget til at tvangsonanere hver dag, hvilket er meget belastende.
2. Det kan føre til utroskab mod ens vilje.
3. Man flirter meget med andre, hvilket kan skabe utryghed hos kæresten.
4. Man er besat af porno, hvilket kan hæmme den personlige udvikling.
34
5. De ædlere dele springer ukontrolleret rundt i bukserne, hvilket kan være meget pinligt.
6. Man kan få ubehag i nosserne, fordi man onanerer hver dag.
7. Den ædleste del får ondt i hovedet, fordi den ikke får lov at slappe nok af.
8. Kæresten bliver irriteret og føler sig presset til sex.
9. Vennerne synes, man er sexfikseret.
10. I ekstreme tilfælde kan man ende med at blive voldtægtsforbryder.
Hvorfor bliver nogle mænd kede af det efter en fødsel, og når de skal være fædre?
Nogle mænd er bange for, at deres elskede skal overse dem, når de får et barn sammen. Af denne grund
venter nogle mænd med at sætte børn i verden, til de bliver ældre. Specielt mænd, der har manglet
opmærksomhed fra deres mor, venter med at få børn. Det kan skyldes, at de har følt sig forsømte af
fraværende mødre eller af mødre, der arbejdede meget. Det kan også skyldes, at mændene selv har holdt
deres mødre på afstand, fordi de har været irriterede på dem. Hvad enten det er mødrene, der har forsømt
deres sønner eller sønnerne, der har afvist deres mødre, så er resultatet det samme. Sønnerne har ikke taget
imod kontakt fra mødrene. Det medfører et indre tomrum, som senere i livet skal fyldes op af en kvinde og
venner.
Når en mand med en indre tomhed møder en kvinde, vil han ofte være sammen med hende hele tiden,
hvilket tit medfører, at han glemmer sine venner. Manden vil have hende for sig selv og vil ikke dele hende
med andre.
Hvis hun har et barn, kan der opstå en konkurrencesituation mellem barnet og manden om, hvem der får
mest opmærksomhed. Kvinden vil ofte føle sig trukket i hver sin arm. Hun skal fordele sin opmærksomhed,
når de konkurrerer om den. Hvis manden giver datteren opmærksomhed ved f.eks. at tage hende med i
indkøbscentre, tage ud og kælke eller andet, vil konkurrencen om kvindens opmærksomhed blive mindsket.
Hvis kvinden så bliver gravid, tænker manden: ”Nu skal jeg konkurrere med et menneske om hendes
opmærksomhed”. Manden bliver nervøs og bange ved tanken om, at den lille ny vil få al opmærksomhed,
hvilket vil få ham til at føle sig overset.
Når der er en lille ny på vej, er det vigtigt at manden og kvinden får talt om sammen om mandens angst for
at blive overset. Hvis de får talt om det, og kvinden lover ikke at glemme ham, vil han kunne slappe af og
bruge energien på at tage del i det praktiske.
I de fleste parforhold snakker de to parter ikke om mandens bekymring for at bliver overset. Det medfører,
at manden bliver ked af det og lukker sig inde i surhed. Han bliver måske også sin kone utro.
Fra naturens side vil kvinder som regel give babyerne mest opmærksomhed og lade manden nøjes med
resterne. Det sker, uden at de selv opdager det, fordi de er så lykkelige og begejstrede. Så de glemmer at give
deres mænd noget følelsesmæssigt, selvom de elsker dem.
35
Nogle mænd blive så kede af det, at de forlader familien og flytter alene. De fleste mænd har ikke lært at
fortælle deres kæreste, at de føler sig forsømte og afviste. De har kun lært at trække sig væk fra familien, når
de er kede af det.
En mand kan få en depression et stykke tid efter, at babyen er født. Han er trist hele tiden og siger ikke noget.
Hvis kvinden opdager det hurtigt, kan det stoppes med meget lange kram. De kan ligge og holde om hinanden
tre gange om dagen i ti minutter, mens babyen sover. Hver dag kan hun fortælle ham, at hun tænker på ham,
og at hun ikke vil forsømme ham.
Hvis mandens depression bliver opdaget for sent, skal parret i parterapi og sammen planlægge, hvordan de
skal undgå langtidsvirkninger, der skader familien.
Mænd kan i sjældne tilfælde få en fødselspsykose, når de bliver fædre. Måske har de brug for medicin i en
kort periode og derefter individuel terapi.
Det at blive far kan ribbe op i gamle konflikter fra fortiden, som ikke er blevet løst, men fortrængt og gemt
væk. Alle mennesker har ubearbejdede konflikter fra fortiden, som pludselig kan dukke op.
Jeg havde en klient, der havde været soldat i Kosovo i 1990’erne. Da han kom hjem, blev han efter tre år gift
og blev far. Han havde haft det godt, siden han kom hjem fra krigsområdet og var meget lykkeligt gift og
glædede sig til, at barnet skulle komne. Barnet blev født, og alt var godt. Men efter to måneder som nybagt
far fik han det meget dårligt og kontaktede derfor sin læge.
Efter en kort samtale konstaterede lægen: ”Du mangler et stof i hjernen, og det er grunden til, at du har det
dårligt og er depressiv. Det bliver nok nødvendigt med nogle piller i en periode.”
Han startede på pillerne, men fik det bare endnu værre, hvorefter han kontaktede mig.
Kort tid efter mødte han op hos mig til individuel terapi. Liggende på en madras med bind for øjnene bad jeg
ham fortælle om alt det, han havde oplevet i Kosovo. Han havde oplevet meget og kunne ikke fortælle det
hele i løbet af en terapisession. Han kom nogle gange og var i terapi to til tre timer ad gangen.
Fjerde gang han var i terapi, græd han meget voldsomt i ca. en halv time. Da han var færdig, spurgte jeg ham,
hvad der fik ham til at græde. Han begyndte at fortælle om en oplevelse, hvor nogen havde spillet fodbold
med et hoved. Han begyndte igen at græde. Jeg ventede i ca. et kvarter, indtil han var færdig. Han fortalte
historien igen, hvorpå han begyndte at banke sin arm ned i madrassen. Jeg spurgte ham, hvad han havde lyst
til lige nu. Han svarede: ”Jeg har lyst til at smadre noget.”
Vi gik ned på marken, hvor der stod en gammel Volvo. Han fik en speciellavet forhammer med stålskaft i
hånden. Jeg bad ham om at forestille sig dem, han var vred på, hvorefter jeg gik 30 meter væk for ikke at
forstyrre ham.
Han begyndte at slå, men der skete ikke noget. Jeg råbte til ham, at han skulle råbe og skælde dem ud, mens
han smadrede dem. Han begyndte at lave nogle store huller i Volvoen og råbte ad de mennesker. Pludselig
gik han helt amok og smadrede bilen. Han slog så mange gange, at det begyndte at bløde fra hans hånd.
Efter ca. en halv time kunne han ikke længere. Han satte han sig ned på jorden, lænede sig op ad bilen og
begyndte igen at græde. Jeg blev siddende 30 meter væk og ventede på, at han skulle komme hen til mig. Da
kan havde grædt færdig og var kommet sig lidt, gik vi sammen op og fik en iskold øl, for det havde han lyst
til.
36
Vi sad ude i den smukke have, hørte fuglene synge og drak den iskolde øl. ”Det er mange år siden, jeg har
hørt fuglene synge. Hvor er livet dog pragtfuldt,” sagde han.
Han spurgte om han måtte give mig et kram. Han krammede mig meget hårdt, hvorefter han takkede, og vi
sagde farvel til hinanden. Varmen og glæden var kommet tilbage i hans liv. Frigørelsen fra krigsoplevelserne
gav ham øget overskud, og krisen over, at han skulle være far, forsvandt.
Hvad kvinden kan gøre, for at manden ikke skal blive ked af det, når han skal være far
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Hun skal rose ham hver dag.
Hun skal vise, hun beundrer ham.
Hun skal vise, hun begærer ham.
Hun skal give hans ædlere dele omsorg hver dag.
Hun skal love, at hun ikke vil forsømme ham.
Hun skal støtte ham i at gøre det, der gør ham glad.
Hun skal lade ham passe barnet uden at blande sig.
Hvorfor kan mænd ikke stille følelsesmæssige krav til kvinder?
Mænd har ikke lært at stille følelsesmæssige krav til kvinder. Det medfører, at de i starten af forholdet giver
alt, hvad de kan, og så håber de på at modtage ros, beundring, kærtegn og begær, hvilket de også får. Når
forholdet er mere end et år gammelt, begynder kvinderne så småt at holde op med at give ros, beundring,
kærtegn og begær, hvilket gør mændene kede af det. Når mænd bliver kede af det, trækker de sig fra
forholdet og begraver sig i stedet i tv, computere, interesser og arbejde. Mændene ved sjældent, hvorfor de
trækker sig, og hvis de ved det, kan de som regel ikke få sagt, hvad det handler om.
Hvis mænd havde lært at fortælle, at de bliver kede af det og tager afstand, når kvinder glemmer at give ros,
beundring, kærtegn og begær, så ville de fortælle kvinderne, at det er derfor, de bliver passive og undgår
hjemmet.
Mænd venter i stedet og håber på, at kvinderne selv opdager det, men det sker sjældent. Fordi mændene
ikke er til stede og er fraværende og fjerne, begynder kvinderne at brokke sig over, at de føler sig ensomme.
Kvinderne ved ikke, at mændenes adfærd skyldes, at de ikke får deres følelsesmæssige behov opfyldt. Den
onde cirkel er startet, og det går ned ad bakke for forholdet.
37
Når mænd ikke kan forlange det, de har brug for følelsesmæssigt, kan de føle ubehag hver gang, de skal give
kvinder noget. Mænd kan ikke give kvinder omsorg og kærlighed, hvis de ikke får ros, beundring, kærtegn og
kærlighed hver dag. Det, en mand har brug for, tager ca. syv minutter pr. døgn, hvilket må siges at være ret
nemt i forhold til kvindens behov, som nemt kan kræve en time pr. døgn.
Vejen til mandens kærlighed
Ros hver dag
20 sekunder
Beundring hver dag
20 sekunder
Kærtegn hver dag
30 sekunder
Lytte til ham
160 sekunder
Begær
200 sekunder
I alt
430 sekunder= ca. 7minutter.
Problemet er, at hverken mænd eller kvinder er klar over, hvor livsvigtige de 7 minutters opmærksomhed er,
for at en mand kan give hele sig selv til familien.
Det er meget sjældent, jeg møder en mand, som ved, hvad han har brug for følelsesmæssigt og kan sige det
uden at anklage kvinden. Bl.a. har mænd over 30 år i gennemsnit brug for at elske to gange om ugen. Et
hurtig put på hverdage og længerevarende tryllesex med massage i weekenden.
Det er tabu for de fleste mænd at bede om noget følelsesmæssigt. De føler, de viser svaghed, når de beder
om noget. De er også meget bange for den psykiske smerte, de vil føle, hvis kvinderne afviser deres ønske.
Derfor lader de tit være med at snakke om det.
Når jeg fortæller mænd, at de skal bede kvinder om ros, er det som regel helt nyt for dem, at det overhovedet
er noget, man kan.
Til mændene siger jeg: ”Tænk på, hvor tit din kæreste beder dig om noget,” hvorpå de svarer: ”Nåh ja, så kan
jeg vel også.” Han skal forklare hende mange gange, at han kun kan give hende omsorg, hvis han selv får ros,
osv.
38
Årsager til, at mænd ikke kan stille følelsesmæssige krav til kvinder
Eksempler på hvordan man stiller krav til en kvinde
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
”Kære skat, når du giver mig ros, kommer jeg i kontakt med min omsorg til dig.”
”Kære skat, når du tager mig på pikken, får jeg lyst til at lytte til dig og lyst til at nusse dig.”
”Kære skat, når du beundrer mig, mens andre ser eller hører på, får jeg lyst til at tage min del af
det praktiske.”
”Kære skat, når du støtter mig i at dyrke mine interesser, får jeg lyst til at tage mig af børnene.”
Kære skat, når du roser mig i andres påhør eks. børn og venner, får jeg lyst til at give dig gaver
og invitere dig ud.
Når der stilles krav, betyder det meget, hvilke ord man vælger, for at modtageren skal og kunne og ville
handle på det.
Hvorfor holder mænd kvinder på afstand?
En dreng begynder allerede at tage afstand fra sin mor som toårig, hvis moderen ellers tillader det. Drengen
vil gerne være en stærk mand, og derfor bliver han nødt til at lære at klare sig selv så tidligt som muligt.
Allerede når drengen er blevet tre år, bliver han vred, hvis moderen blander sig i det, han laver – med mindre
han selv har bedt om det. Han siger og gør alle de ting, han ikke må, for at skabe afstand til sin mor. Det oprør
kan moderen så knuse, eller hun kan lade ham gennemleve fasen. Han vil gerne være mere og mere
selvstændig, hvis han får lov, og det kræver, at moderen ikke gør for meget for ham. Jo mere hun gør for
ham, jo svagere bliver han som voksen.
De mødre, der har et vanskeligt forhold til voksne mænd, vil ofte forkæle deres sønner for få dækket de
følelsesmæssige behov hos sønnerne, som de ikke får dækket hos deres mænd. Mødrene bliver gift med
deres sønner på det psykiske plan, hvilket skader sønnerne for livstid.
Hvis drengen/manden ikke holder kvinden på afstand, vil han nemt kunne miste kontakten til sin maskuline
identitet, og han vil blive en kønsløs mand, der indordner sig efter kvinders univers for at få kærlighed.
Manden vil på den måde blive svagere og svagere med årene.
Den maskuline mand vil gerne åbne sig for at undgå afstand, hvis hun accepterer ham, som han er, og støtter
ham i at lave det, der interesserer ham, selvom det ikke interesserer hende, og selvom hun ikke forstår det.
Hun skal ikke prøve at forstå ham, men bare observere, hvad der gør ham glad. Hvis hun prøver at lave ham
om eller gør nar af hans interesser, så vil han holde hende på afstand. Hun vil føle sig ensom, og det kan skabe
depressioner, hvis det står på for længe.
Manden holder kvinden på afstand i nødværge, fordi han ikke kan sætte ord på de ting, som kvinden gør, og
som får ham til at holde afstand. Det er meget ubehageligt for ham, men han er tvunget til det. Når han
holder kvinden på afstand, har han det bedst alene eller sammen med andre mænd.
39
I et kærlighedsforhold er gensidig accept af hinandens forskellighed meget vigtigt, fordi det giver forholdet
liv og frembringer nye tanker. Hvis man ikke accepterer hinandens forskellighed, vil der opstå afstand i
forholdet.
Den stærke maskuline mand er glad for nærhed, fordi han kan rumme den, og fordi han ikke mister sig selv i
denne nærhed.
Den svage mand er ikke så glad for nærhed, og når kvinden kommer for tæt på, vil han tage afstand og blive
fjern, fordi han ikke kan rumme de stærke følelser, der er forbundet med nærhed.
Mænd er født med forskellig seksualitet
Fra naturens side er nogle mænd født med en stor sexlyst og andre med en lille. Nogle mænd har stiv pik
mange gange hver dag, fra de er 15 år til de bliver over 30. De kan elske med deres kæreste, uanset om de
er vrede eller kede af det eller ikke synes særligt meget om kæresten. Deres hormoner styrer sexlysten, og
§den har ikke nødvendigvis noget med deres kærlighedsliv at gøre§. Det er to forskellige afdelinger, hvor
kontakten mellem følelser og sexlyst kun er meget lille.
En mand med stor sexlyst kan elske med kvinder, han ikke kan lide, bare de er lidt pæne. Han kan have
fantasier om at elske med alt, hvad der kan gå på to ben, fordi hans hormoner vælter rundt i kroppen på
ham. Når en mand med stor sexlyst bor sammen med en kvinde, vil det ofte skabe mange konflikter, fordi
kvinden føler sig presset af mandens store sexlyst.
Nogle mænd er født med stor kontakt mellem følelser og sexlyst. Hvis de er kede af det eller vrede, kan de
ikke elske med deres kæreste, når hun gerne vil. En mand der har stor kontakt mellem sine følelser og sin
seksualitet er derfor ret kvindelig.
Når mænd bliver voksne, begynder deres følelsesliv at hænge sammen med deres sexlyst. En mand på 40 år
kan godt miste lysten til den kvinde, han elsker, fordi han er vred eller ked af det. Den manglende sexlyst kan
stå på i flere måneder, hvor han heller ikke har lyst til at onanere.
Mandens hormonniveau i blodet begynder at falde fra 45 års alderen. Han kan hæve sit hormonniveau i
blodet ved at være fysisk aktiv eller spise det, bodybuildere bruger ved træning. Viagra eller ginkgo biloba
kan også bruges. Når han bliver ældre, kan det blive nødvendigt med hormontilskud.
Hvis en mands følelser har stor indflydelse på hans sexlyst, skal han som regel på kurser eller i terapi for at
lære at tale om det, han er ked af eller vred over, så han ikke lukker af og trækker sig tilbage fra forholdet.
Når han lærer at fortælle kæresten om sine følelser, og hun tager imod dem, vil hans sexlyst vende tilbage til
et normalt behov.
Min erfaring er, at ca.30% af alle mænd ikke får totalorgasme. De får i stedet udløsning og en varm følelse i
underlivet. Orgasme og udløsning for mænd er to meget forskellige ting.
Første gang jeg som 28-årig fik totalorgasme var, efter at jeg havde dyrket kropterapi i et års tid på nogle
kurser. Jeg kom hjem til min kæreste, og vi elskede. Orgasmen var så kraftig, at jeg troede, jeg skulle dø. Min
40
krop forsvandt ud i galaksen, og jeg var væk i ca.10 sekunder. Når jeg får en totalorgasme, er den så kraftig,
at jeg mister lysten til sex et par dage. En totalorgasme svarer til 5-10 normale udløsninger. Før jeg oplevede
totalorgasme, fik jeg udløsning, der kun skabte en varm følelse i underlivet og en afslapning i kroppen. Derfor
kunne jeg elske tit.
De mænd, der kun får udløsning, ved ikke, at det kan være anderledes, fordi de ikke taler med andre mænd
om det. Når mænd kun kan få udløsning, er udbyttet meget mindre, og derfor kan de nemmere undvære sex.
Mænds behov for udløsninger er mange gange større end kvindens fra naturens side, fordi han i 5 millioner
år har skullet parre sig med så mange kvinder som muligt, for at menneskeracen kunne overleve. I dag må
han nøjes med at onanere til en masse billeder og fantasier om fremmede kvinder eller være uden fast
kæreste og erobre så mange kvinder, han kan. Mænd er helte, hvis de kan score mange kvinder. Kvinder er
billige, hvis de kan score mange mænd. Sådan er det stadigvæk i 2012.
Mænd tænder gennem øjnene og kvinder gennem ørerne
Fra naturens side bliver en mand seksuelt opstemt, hvis han ser kvinder uden tøj på og endnu mere, hvis
kvinderne bevæger sig. Hvis en kvinde vil have meget opmærksomhed og kærlighed, er det derfor vigtigt, at
hun gør meget for at se pæn ud. Hun skal klæde sig i tøj med flotte farver, lægge makeup, sætte håret på
forskellige måder, have pæne negle, flotte sko og pæne tænder. Så vil manden lægge mærke til hende og få
lyst til at tage kontakt til hende, bekræfte hende og hjælpe hende. Man kan sammenligne det med mange
dyrearter, hvor hunnen eller hannen får alle mulige farver i brunstperioden.
Når kvinden har lokket manden over til sig, kan samtalen begynde. Samtale er i dag et problem, som ikke
eksisterede, da vi levede i naturen. I naturen talte hannen og hunnen ikke så meget sammen, og når hunnen
blev gravid, tog hannen den næste hun, osv.
I dag forlanger en kvinde af en mand, at han skal kunne tale med hende. Det er et stort problem for mange
mænd, da de ikke fra naturens side er gode til det. Men det kan de lære. Ligesom kvinder kan blive soldater
og politibetjente, så kan mænd også lære at tale med kvinder. Hvis en mand kan sige noget klogt om
samfundet, livet eller andet, vil det vække begejstring hos kvinden. Hun vil tænde på ham, og hun vil beundre
ham. En mand skal vide, at kvinder tænder gennem ørene, altså på det, han siger. Der findes ingen kurser,
der handler om at lære at tale med kvinder, så hvor skal han lære det?
Jeg har mænd, der kommer hos mig for at lære at tale med kvinder, og de må erkende, at de faktisk ikke ved,
hvor meget gode samtaler betyder for kvinder.
Mænd kan i perioder tænde på billeder af flotte kvinder i pornofilm, men der findes meget få pornofilm for
kvinder, fordi de mest tænder på ord, hvor mænd mest tænder på billeder.
Kvinder skal have ros hver dag for deres udseende og deres personlige egenskaber for i længden at tænde
seksuelt. En mand behøver bare at kigge på en kvinde, så tænder han ret hurtigt. Manden skal hver dag sige:
”Jeg elsker dig, du er sød, du er lækker, du har en dejlig krop, du er klog, osv.” Hvis han ikke gør det, vil hun
miste lysten til sex, fordi hun ikke tænder på ham.
41
Mænd tror, det er nok at tænke det, og de tror nærmest, at kvinderne ved, hvad de tænker. Når en kvinde
f.eks. spørger sin mand: ”Synes du, jeg er lækker?” gør hun det, fordi hun savner at høre ordene. Det forstår
manden ikke, og han svarer undskyldende: ”Jamen skat, du ved da, jeg elsker dig.”
Der er ingen vej udenom, hvis manden vil tænde kvinden. Hun kan blive bekræftet mange gange i døgnet
med ord, og det tager kun fem til ti sekunder. Det skulle lige være til at overskue, og det er i høj grad umagen
værd. Vejen til kvindens seksualitet går via masser af daglige komplimenter. Kvinder tænder også på lange
samtaler om børnene, livet, vennerne og hendes og hans følelsesliv.
Der er visse ting, en kvinde ikke tænder på. Selvom hun tænder gennem ørerne, kan manden altså ikke bare
snakke løs om alt, hvad han tænker på. Hvis han ynker og klynker, tænder hun af, eller også tænder han
hendes moderinstinkt, hvilket jo ikke var meningen.
Sætninger fra en mand som gør, at kvinden mister sexlysten
1. Jeg synes, det er svært...
2. Det er så hårdt...
3. Det er koldt, jeg fryser...
4. Det trækker på mine fødder...
5. Jeg har ondt her...
6. Jeg kan ikke finde ud af det…
7. Det er tungt...
8. Jeg har fået et sår på fingeren...
9. Ihh, hvor er her varmt...
10. Jeg har fået en hudorm...
11. Ihh, hvor er jeg træt...
12. Jeg skal have nyt plaster på...
13. Mit hår sidder ikke pænt...
14. Se, jeg bløder...
15. Jeg tror, jeg er syg, jeg ringer lige til min mor og spørger, hvad jeg skal gøre…
42
Handlinger, som giver en kvinde mere lyst til sex
1. Han kan rose hende for det, hun er god til fagligt.
2. Han kan rose hendes krop.
3. Han kan rose hendes evner som mor.
4. Han kan sige noget klogt f.eks. om samfundet.
5. Han kan spørge til, hvordan hun har det.
6. Han kan fortælle stolt om det han er god til.
7. Han kan indrømme sine fejl og sige undskyld, når han begået dem.
8. Han kan fortælle vittigheder.
Mange af de udtalelser, som nogle mænd kommer med, udspringer af, at de har været for meget sammen
med kvinder. Derfor har de overtaget en masse kvindelige udsagn. Mænd er ikke klar over, at disse udsagn
tænder kvinden af, fordi det er kvindesprog. Sådan taler en stærk mænd ikke. Kvinder tænder på stærke
mænd, der kun taler om smerte, kulde og varme, når det er livsfarligt og meget slemt.
En mand klarer tingene selv og viser ikke svaghed over for en kvinde, fordi hun så, i de fleste tilfælde, vil
afvise ham seksuelt. En mand viser kun svaghed og sårbarhed ved dødsfald, fyring og sygdom, og når det
virkelig gælder. Småting skal han ikke udtale sig om, hvis han vil tænde en kvinde. Han må gerne være stolt
af sit arbejde og vise det eller tale om det, og en velfungerende kvinde vil glæde sig på hans vegne. Hvis
kvinden ikke er velfungerende, vil hun blive provokeret og irriteret over, at han viser stolthed og glæde ved
sine præstationer på arbejdet og i andre sammenhænge, fordi hendes mindreværd da vil blive aktiveret.
Hvorfor bliver nogle mænd overvægtige?
Der findes mange årsager til overvægt og fedme, som samfundet endnu ikke ved nok om. Heldigvis er
forskningen på vej med årsager og sammenhænge. Jeg vil her nævne nogle ting, som jeg mener er vigtige at
få frem i debatten.
Mennesket har eksisteret i mange millioner år. Langt tilbage i tiden var mennesker meget afhængige af deres
fedtdepoter i de perioder, hvor der var mangel på mad, hvor de var syge, og hvor kvinderne var gravide. Det
var sådan, at de, som havde de største fedtdepoter, havde størst chance for at overleve de dårlige tider. Jo
federe kvinderne var, jo større var deres chancer under graviditeten, også selvom der manglede mad.
Kroppen ville gerne have mindst 10 kg fedt på depoterne, og sådan er det stadig.
43
Før 2. verdenskrig var der meget få overvægtige og fede, fordi 97% af befolkningen havde hårdt fysik arbejde,
og der var mangel på mad. I dag er 50% en stor del af befolkningen overvægtige. En del af dem bliver så fede,
at det er farligt for knæ, hofter, ryg og hjerte m.m. De fede har det psykisk dårligt, fordi folk ser ned på dem,
og de bliver tit vraget i jobsituationer. Det gør dem kede af det, og så spiser de endnu mere. De fede får
skyldfølelser og bebrejder sig selv, at de er fede.
Jeg mener, at en stor del af fedmen skyldes psykiske problemer, der tvinger personen til at spise, selvom der
er fedtdepoter nok til den måde, vi lever på i dag.
Jeg mener, at man skal afskaffe alle måltider og kun småspise grønsager, frugt og magert kød. Man må ikke
indtage kartofler, ris, pasta, lyst brød, sukker, chokolade, juice, mælk, ost og fede frugter. Når man spiser rå
grøntsager og magert kød, skal kroppen bruge mere energi på at omsætte disse madvarer end den energi,
der er i dem, og derfor taber man sig. Man bliver sulten en time efter og drikker en masse vand eller spiser
flere grøntsager. På den måde kan man fylde sig med alt det, man overhovedet kan stoppe i sig.
Når man taber sig, kommer man i kontakt med en masse ophobede følelser af sorg og svigt i de år, hvor man
har været fed. Det skal man også kunne give slip på, ellers tager man på igen. Man bedøver følelserne med
den mad, man indtager.
Tre trin til behandling af fedme
1. Hormonbehandling på livstid.
2. Forbud imod en række madvarer.
3. En kroppsyke terapeutisk behandling omkring følelser og mad.
Fem trin til behandling af overvægt
1. En lang række fødevarer må ikke forefindes i boligen.
2. Slik, cola og chokolade uden sukker og fedt{det findes sgu da ikke uden sukker og fedt. Alternativ: stryg
”uden sukker og fedt”}.
3. 30 minutter på cykel hver dag.
4. Undgå morgenmad og frokost, men spis frugt, ristet brød og drik kaffe/te.
5. Aftensmad må kun være en meget lille portion. Småspis resten af aftenen.
Venskabers betydning for et voksende selvværd
De første fire leveår er det forældrene, der har den største betydning for opbyggelsen af barnets selvværd.
Fra ca. 4-7 år er det forældrene og jævnaldrende kammerater, der har den største betydning. Fra 7-14 år er
det vennerne, der har den største betydning. Fra 14-20 år er det kærester, der har den største betydning, så
44
venner af samme køn, samfundet, uddannelsessted/arbejde og til sidst forældrene. For 30 år siden var det
forældrene, der havde størst betydning, dernæst vennerne og til sidst samfundet.
I mit eget liv har venner været vigtigere for mig end mine kærester og min familie. Mit selvværd bygger mest
på samværet og nærheden med mine venner. Mine kærester og min familie har givet mig kærlighed og
omsorg, men de har ikke givet mig styrke og mod. Det har mine venner æren for.
Hvis man som forældre ønsker, at ens børn skal blive stærke, er det meget afgørende at lære dem noget om
venskaber. Det er vigtigt at lære børnene, hvordan man er en god ven og hvilke regler, der gælder i et
venskab, så de får mulighed for at knytte dybe langvarige venskaber, som kan styrke selvværdet.
Folkeskolen burde også lave undervisning, der omhandler venskaber. Det kunne være i form af temauger.
Jeg synes, disse regler gælder i et venskab
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Man skal overholde aftaler eller lave dem om i god tid.
Man skal sige undskyld, hvis man begår en fejl.
I en samtale skal man lytte og tale lige meget.
Man skal stille hinanden mange personlige spørgsmål.
Man skal give respons på det, den anden siger.
Man skal ringe til hinanden jævnligt.
For at holde venskabet ved lige, skal man ses mindst en gang om måneden.
Man skal rose hinanden.
Man skal trygt kunne åbne sig og fortælle om de problemer, man har
Man skal støtte hinanden.
Man skal kunne kritisere hinanden.
Desværre har mange danske mænd få venner, og de ser dem for sjældent. Det bevirker, at deres selvværd
og livskvalitet falder.
Før 2. verdenskrig var mænd meget mere sammen med andre mænd. De var sammen hele livet i forbindelse
med politik, fagforening, andelsforeninger, arbejde og andre interesser. Mange mænd var væk fra hjemmet
70 timer om ugen, hvilket var til skade for deres familier. Men fordi mændene var så meget sammen, styrkede
de hinandens selvværd enormt meget.
Det, der styrker en mands selvværd mest fra 30-50 år, er hans venner og kolleger og hans interesser. Når
mænd er sammen, styrker de hinandens selvværd. En mands venner og kolleger vil rose og anerkende ham i
meget højere grad, end hans kæreste og familie gør.
Mænd styrker hinandens selvværd på følgende måder
1.
2.
3.
4.
5.
45
De smiler meget til hinanden.
De giver hinanden anerkendende klap på skuldrene.
De ser beundrende på hinanden, når de fortæller historier.
De roser hinanden (dog ikke nok).
De er gode til at hjælpe hinanden med praktiske ting.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
De dækker over hinanden i konfliktsituationer.
De er meget loyale over for hinanden.
De er gode til at have hemmeligheder sammen.
De lyver gerne for at hjælpe hinanden.
De støtter hinanden.
De taler ikke nedsættende om andre mænd, hvis disse er til stede.
De er gode til at dyrke deres interesser sammen.
De kan tale sammen i timevis.
Mange mænd føler, at deres selvværd stiger sammen med venner og kolleger, og at det falder sammen med
familien. Derfor er mange mænd kun hjemme, når de er sultne, liderlige og trætte.
Hvis mænd lærer at tale med andre mænd om deres problemer, vil det styrke deres selvværd meget.
Kun mænd kan skabe stærke mænd
Mange mænd har ikke langvarige dybe venskaber, og det skyldes, at de ikke kan tale om de følelser, der
opstår, hvis de f.eks. bliver sårede, skuffede eller vrede på hinanden. Nogle mænd har det sådan, at de
dropper venskabet, hvis de f.eks. bliver sårede, simpelthen fordi de ikke formår at tale om problemet, eller
fordi det gør for ondt at tale om. Selv de bedste venskaber kan blive ødelagt, fordi der ikke kommunikeres
omkring de fejl, der begås, og fordi der ikke bliver sagt undskyld, når fejlene begås.
Et godt venskab kræver mange dybe samtaler
Mænd der ikke kan tale om deres nederlag, fiaskoer, succeser, sorg vrede og om de fejl de begår, med andre
mænd, bliver svagere.
Man skal ikke behandle andre, som man selv vil behandles, men som de gerne vil behandles
Personligt behandler jeg andre, som de gerne vil behandles, og ikke som jeg vil behandles. Hvis jeg
behandlede dem, som jeg selv gerne vil behandles, tror jeg, de ville blive bange og nervøse. Selv kan jeg godt
lide at blive provokeret lidt på en god måde. Jeg kan jo ikke bare gøre det samme ved andre. Først må jeg
lige finde ud af hvor sårbare de er, før jeg begynder at provokere dem.
Der er mange, der finder det sjovt at provokere mig, mens de ikke selv kan tåle at blive provokeret, og det
respekterer jeg. Jeg behandler alle mennesker forskelligt, for der er ingen, der er ens.
46
Når mænd er sammen, er der forskellige regler for, hvordan man behandler hinanden, fordi sårbarheden er
så forskellig. Mænd er generelt meget sårbare. Deres sårbarhed gør, at de behandler hinanden meget
nænsomt.
Den omsorgssvigtede pik
De fleste danske mænd har en omsorgssvigtet pik, hvilket gør dem adfærdsvanskelige. En normal mand bliver
ked af det, hvis hans elskede ikke kæler nok med hans bedste ven. Manden bedste ven er mere trofast end
hunden. Når en mand bliver ked af, at hans kæreste ikke rører nok ved hans bedste ven, bør han sige ”Jeg
savner, at du kæler med min pik, og det gør mig ked af det.” Men det gør han ikke. Han tør ikke sige det, men
prøver i stedet at glemme det. Han bliver ubevidst usamarbejdsvillig, glemmer aftaler, roder, rydder ikke op
efter sig selv, holder op med at give sin kæreste kærtegn og ømhed, og han mister lysten til at lytte til hende.
Kæresten er ikke klar over, at det kan hænge sådan sammen. Hun bliver sur og føler, at han ikke tager ansvar
i hjemmet. Hun føler sig svigtet, og det dæmper hendes lyst til sex. Frustrationerne hober sig op og bliver til
skænderier, hvor alle anklagerne fyger gennem luften, uden at parterne hører efter, hvad den anden siger.
Nogle kvinder har tit lyst til at nusse mandens pik, men gør det ikke, fordi de er overbeviste om, at han så vil
dyrke sex. Kvinden og manden skal have en aftale, der går ud på, at kvinden skal nusse hans pik hver dag og
gøre den stiv, uden at de nødvendigvis skal elske. Hun kan engang imellem lege med den, mens han ser
fodbold og give ham en orgasme, når Danmark scorer.
En mand har tit brug for, at hans kæreste bare leger med mandens bedste ven og kæler for den, fordi det en
meget stor bekræftelse af en mands selvværd.
De fleste mænd er trætte af at onanere, bortset fra de helt unge. Kvinder ved ikke, at deres elskede mænds
selvværd bliver styrket, jo mere hun kæler med hans pik. Kvinder ved heller ikke, at den bekræftelse, en mand
føler, når hans pik bliver nusset, er 100 gange mere værd end at blive rost.
Når en mands pik får meget omsorg fra kæresten, får han mere overskud sig selv, til hende og til børnene.
Han tager en større del af husarbejdet, fordi han bliver meget glad og åben, når hans pik får den omsorg, den
har brug for. Mandens pik er lige så opmærksomhedskrævende som en lille baby.
Han kan bedre klare kritik og krav, hvis to ting er opfyldt hver dag
1. En rosende bemærkning (det tager 15 sekunder).
2. At hun uopfordret giver hans pik omsorg, indtil den laver sødmælk ud i den blå luft eller inde i hendes
lækre varme hule.
Hvorfor bliver nogle mænd svagere, når de bor sammen med en kvinde?
47
Efter 18 år som parterapeut har jeg erfaret, at mange mænd bliver svagere af at bo sammen med en kvinde.
Mænd får en tendens til at isolere sig derhjemme og blive passive.
Mænd får opfyldt deres følelsesmæssige behov, når de
1.
2.
3.
4.
5.
Er sammen med andre mænd og giver den gas.
Dyrker deres interesser for motorcykler eller andet.
Drikker sig fulde.
Leger drengerøve sammen med andre mænd.
Taler med andre mænd om deres liv.
Når en mand glemmer sine følelsesmæssige behov og er alt for meget sammen med sin kæreste, forsømmer
han sin indre mand. Det vil gøre ham mere neutral, og det vil mindske hendes begær til ham. En kvinde
tænder på en mand, som er i kontakt med sin indre mand, og som udlever sine maskuline sider, selvom de
nogle gange kan irritere hende voldsomt.
Hvis en mand holder op med at udleve sin indre mand for at undgå at irritere sin kæreste, vil hun i første
omgang blive glad og tryg, men på længere sigt vil hendes begær til ham visne som en blomst, der ikke får
vand og sol.
En mand skal holde fast i sin indre mand ved at være sammen med andre mænd på forskellige måder som
f.eks.: Jagt, fodbold, snakke om litteratur og film, flippe ud, være sammen med sin søn og gå på mandekurser.
En mands kontakt til andre mænd er meget vigtig. At være sammen med andre mænd styrker hans
maskulinitet, styrke og selvværd. En kvinde kan ikke erstatte samværet med andre mænd, og hun kan ikke
skabe en stærk mand. Det skal der andre mænd til. En mand kan heller ikke skabe en stærk kvinde og erstatte
hendes samvær med andre kvinder.
Mænd skaber stærke mænd
Mange kvinder støtter ikke deres mænds behov for at flippe ud og lege drengerøve, fordi det ikke stemmer
overens med hendes forestillinger om, hvad en mand har brug for som mand. En kvinde kan umuligt leve sig
ind i, hvad en mand føler og hvilke følelsesmæssige behov, han har. Hvis hun ikke støtter ham i det, han har
brug for, vil han føle sig svigtet og ensom, og han vil blive svagere.
Hvorfor har landmænd svært ved at få en kone?
En dansk kvinde forlanger af sin mand, at han skal kunne tale om følelser. Han skal kunne fortælle, hvad han
tænker, mener og føler i løbet af en dag. Nogle danske landmænd lever i fortiden. De tror, det er nok at
48
kunne bestille noget, have job og egen gård, men det er det ikke. Kvinder, der bor sammen med landmænd,
som ikke kan tale om følelser, bliver følelsesmæssige ensomme, selvom de er meget sammen.
De fleste kvinder vil fortælle en masse ting. En landmand, der ikke kan tale om følelser, vil lytte og lytte, men
ikke sige ret meget – måske et par sætninger hist og her. Det svarer til, at kvinden taler til en hund.
Selvom landmanden er sød, stabil, kærlig, ansvarlig, en god far og et imødekommende og forstående
menneske, er det sjældent nok. Hvis hans kæreste selv er lukket og aldrig siger noget om sine følelser og
tanker, så kan det måske lade sig gøre for hendes at bo sammen med en landmand, der ikke kan tale om
følelser.
En kvinde, der bor sammen med en landmand som ikke kan tale om følelser, kan med årene blive depressiv.
Hun vil føle sig ensom, selvom hun er i stue med sin mand – en mand, hun tror, hun kender. Hun kender ikke
sin mand, før han begynder at fortælle om sine følelser og tale om sine tanker. Han behøver ikke at vise
følelser, men bare tale om dem.
Hver gang en kvinde fortæller sin mand noget, og han lytter, men ikke melder ud med sine egne tanker, vil
hun føle sig ensom og afvist. Den tristhed, der opstår ved, at hun ikke får tilbagemelding på det, hun siger, vil
langsomt dræbe hendes seksualitet. Hun går nu i seng med ham af pligt, og til sidst må hun forlade ham.
Nogle landmænd burde tage på kurser, høre foredrag, læse bøger og gå i psykoterapi i en periode for at lære
at fortælle, hvad de føler og tænker. Desværre er det imod mange landmænds stolthed, ære og værdighed
at begynde på en personlig udvikling. De vil føle det ydmygende at skulle på skole for at få en kone eller for
at beholde hende. Der vil desværre nok gå mange år, før landmændene indser, at de har et alvorligt problem.
Hvorfor blive nogle mænd overvægtige af at blive afvist seksuelt?
De fleste mænd føler tit, at de bliver afvist seksuelt. Det giver dem en psykisk smerte og et lavere selvværd.
Mange mænd får lavere selvværd, når de har været gift i mere end to år. Konen holder op med at rose og
beundre ham, når forelskelsen er aftaget. Når hun holder op med at rose og beundre ham, bliver han mere
og mere lukket. Det medfører, at han bliver mindre og mindre kærlig over for hende i dagligdagen. Han holder
op med at købe gaver, invitere hende ud og lytte til hende. Hun bliver ked af det og begynder at miste lysten
til sex, fordi tristheden bedøver hendes kontakt med sin seksualitet.
Når manden bliver ked af det, vil han ofte spise mere og bevæge sig mindre, hvilket tit medfører, at han tager
på. Når han spiser mere, bedøver det de følelser, der er forbundet med seksuelle afvisninger. Hverken skolen
eller hans forældre har lært ham at tale om følelser, så derfor bliver han spærret inde i sin egen tristhed. Han
begynder at isolere sig fra andre mennesker på det følelsesmæssige plan, men alligevel kan han godt arbejde
og virke glad.
Han føler, han svigter sin kone og er illoyal, hvis han begynder at tale med andre mænd om sin tristhed.
Mænd i vores kultur skal udstråle, at her går det godt, selvom det går ad helvede til. Jeg talte med en mand
for et stykke tid siden. Han fortalte mig, at det gik godt. En måned efter blev han skilt.
Det er imod mandens instinkter at gå i psykoterapi. Det er nogle instinkter, alle mænd på jorden er tynget af.
Så de vil hellere hænge sig eller blive alkoholikere end at søge hjælp gennem psykoterapi. Manden vil gerne
sige: ”Jeg er ved at tage en uddannelse til kroppsyke terapeut”, for det er anerkendt.
49
Han vil ikke sige: ”Jeg går i psykoterapi.” Men der er ikke stor forskel på, om man tager uddannelsen eller går
i terapi. Man omgås mandens instinkter, der fortæller ham, at han skal klare sine personlige problemer selv.
Flertallet af deltagerne på min uddannelse til kroppsyke terapeut er mænd.
Vi vil i fremtiden se langt flere overvægtige mænd. Det er et tegn på følelsesmæssige forstyrrelser, som kun
manden selv kan gøre noget ved. Det kræver, at han erkender sammenhængen mellem sin overvægt og den
sorg og vrede og de tanker, han tilbageholder, og at han indser, at han bedøver sine følelser med mad.
Mænd, der har haft en god barndom, men som får psykopatiske træk
Her er et eksempel på, hvordan en mand, der har haft en god barndom, kan udvikle psykopatiske træk:
Manden har haft en normal barndom og ungdom. Han var god i skolen og havde mange pige- og
drengevenner. Som voksen tager han en uddannelse, bliver gift, får to børn, et hus og et godt job. Han har et
godt familieliv, indtil han bliver omkring de 30 år.
Efter at de to børn er kommet til verden, har hans kone forsømt ham, hvilket har fået ham til at føle sig til
overs og lukket ude. Fordi han føler sig forsømt, er han meget væk hjemmefra og arbejder hårdt med sin
karriere. På arbejdet får han meget ros, anerkendelse og opmærksomhed, ikke mindst fra de kvindelige
ansatte. Han bliver leder af en gruppe medarbejdere og det går fremad, men det er kun på det
arbejdsmæssige område, hvilket ikke er nok.
Manden er holdt op med at dyrke sport og ser sjældent sine venner. Indeni er han meget trist, hvilket andre
ikke kan se, fordi han skjuler det godt. Tristheden medfører, at han tager 20 kg på. Når han er hjemme, virk
er han meget fraværende og begraver sig i tv. Han begynder at drikke et par glas vin hver aften for at slappe
af.
Manden er meget trist, fordi sexlivet er gået i stå, og derfor får han sig en elskerinde, selvom han elsker sin
kone højt og hellere vil elske med hende. Desværre bruger hun alt krudtet på børnene, hjemmet og sit
arbejde og elsker kun med ham engang i mellem – mest for hans skyld. Han giver ikke udtryk for sin sorg og
smerte over at føle sig forsømt.
Han begynder at blive jaloux på børnene, kritiserer dem meget og holder op med at rose dem. Børnene får
masser af kærlighed af moderen, men han får mindre og mindre, selvom han prøver at være en god mand
og far.
Konen bliver sur over hans hårde tone over for børnene. Hun er ikke klar over, at det skyldes, at hun
forsømmer ham med ros, kærtegn og sex. Han får nu endnu mindre kærlighed, fordi han har en hård tone
over for børnene. Det gør ham endnu mere aggressiv over for børnene, og nu er den onde cirkel startet hen
imod et konfliktfyldt familieliv.
Han bliver tykkere og drikker mere vin for at bedøve den psykiske smerte over, at hans familieliv er på vej
ned ad bakke. Han bliver misundelig på andre par, der har det dejligt sammen og begynder at overveje at
50
blive skilt. Men han kan ikke undvære børnene, som giver ham glæde, anerkendelse, ros og opmærksomhed,
selvom han nogle gange skælder dem ud på en for hård måde. Børn er meget hurtige til at tilgive deres fars
uretfærdigheder, specielt hvis han er god til at sige undskyld.
Han vil ikke i parterapi, fordi han har en forestilling om, at man skal kunne klare tingene selv. Han føler det
ydmygende at skulle sidde og blive belært af et andet menneske om sit privatliv.
Hans smertefulde familieliv begynder nu at påvirke hans forhold til kollegerne, specielt de kolleger, der har
et tilfredsstillende familieliv.
Han ser sig ikke længere i spejlet, men overvejer at træne sin krop for at blive mere lækker, så konen får lyst
til ham igen. Han går i solarium, træner, taber sig i vægt, men sexlivet bliver stadig dårligere og dårligere.
Undtagen med elskerinden, der presser på for, at han skal blive skilt fra sin kone.
Konen og manden kan ikke tale om deres følelser uden at komme op og skændes. Derfor bliver afstanden
større og større mellem dem. De bliver skilt, og manden flytter over til elskerinden. Han elsker hende ikke,
men hun giver ham en masse sex. Efter seks måneder flytter han fra elskerinden over i en lille lejlighed.
Manden føler, at ekskonen har snydt ham. Derfor starter han en krig om penge og bodeling, der ender i
retten. Deres samarbejde omkring børnene er konfliktfyldt. Men manden vil ikke have professionel hjælp til
at tackle konflikterne. Begge parter kommer til at hade hinanden. De prøver at såre hinanden, hvor de kan,
gennem venner og advokater.
Han begynder at arbejde mere og drikke mere alkohol. Den psykiske smerte vokser inde i ham, hvilket
medfører at han begynder at lukke af for en del af sine følelsesmæssige behov og følelser. Han bliver lidt
racistisk og håner andre, når han er fuld. En del af hans venner falder fra, fordi han bliver mere negativ og tit
udtaler sig aggressivt om andre mennesker.
Han kan mærke et behov for at tale om sig selv, men han gør det ikke. I stedet prøver han at glemme sine
problemer ved f.eks. at tage på ferie, dyrke sport, arbejde meget, se mange film, gå i byen, sidde foran
computeren eller se fodbold med vennerne. {Jeg synes ikke, manden bliver fulgt helt til dørs mht.
psykopatiske træk?
En mands behov for at tale om sine problemer er lige så stort som en kvindes. Desværre er der ikke tradition
for, at det er noget, mænd gør. Jo mindre han taler om sig selv, jo dårligere får han det. Det går så langsomt
ned ad bakke, at han ikke lægger mærke det.
Men hvis han kunne få lov til at være 25 år igen en enkelt dag, så ville han få et chok over forskellen. Chokket
ville gøre, at han øjeblikkeligt ville gå i psykoterapi for at få tømt sin indre skraldespand.
Flertallet af dem, der går på mine uddannelser og kurser, er mænd, der gerne vil have den følelse af frihed,
lethed, optimisme og interesse for livet, som de havde, da de var 25.
Jo mere lort man har i sin psykiske skraldespand, jo ældre vil man føle sig. Man bliver tynget af alt sit
ubearbejdede psykiske materiale. Desværre forsøger mænd at glemme det.
Jeg mener ikke, man skal dyrke sin fortid i psykoterapi. Man skal kun tømme sindet for affald og derefter
lære at tømme sindet regelmæssigt, erkende sine 10 fejl, optimere sin adfærd, så man får større mulighed
for at få kærlighed igen. Det er vigtigt at give og tage lige meget i kontakten med andre mennesker. Manden
behøver ikke gå i terapi for at få tømt sin indre skraldespand. Han kan være heldig at møde mennesker, han
51
taler godt med, fordi de har det ligesom ham. De kan så mødes regelmæssigt, indtil de har talt ud om
problemerne, og der er tømt ud i den psykiske skraldespand.
De mænd, der ikke får tømt ud i deres psykiske skraldespand gennem terapi eller gennem snak med andre,
risikerer at få psykopatiske træk, fordi den psykiske smerte vokser.
Den psykiske smerte bliver meget tydelig, når mænd når 40 års alderen. Det er meget hårdt at bære på
psykisk smerte, og det er en af grundene til, at nogle mænd brænder ud ved 40 års alderen. Når
udbrændtheden sætter ind, kan de psykopatiske træk udvikle sig. Mænd med psykopatiske træk elsker at
pille ved andres selvværd, specielt unge mænds selvværd. At det specielt er unge mænds selvværd, de piller
ved, skyldes, at de er misundelige på deres ungdom og på, at de er friske og på vej frem og gerne vil blive til
noget.
Mænd med psykopatiske træk vil gerne udstille andre, der er lidt anderledes, mobbe svage mænd og drive
sexchikane på kvinder, der ikke tør sige fra. De er bange for personer, der er stærke. Derfor prøver de at få
stærke personer over på deres side, så de kan misbruge dem til deres egne formål og bagefter smide dem
væk igen, som var de tomme emballager.
Når en mand med psykopatiske træk går i psykoterapi, vil han optræde meget underdanig, være loyal og
hjælpsom og have brug for beskyttelse af terapeuten, fordi selvværdet er blevet lavt af hans livsførelse
gennem de sidste ti år. Han vil græde meget i en periode, f.eks. over skilsmisse, ensomhed, fiasko eller fyring
fra arbejdet. Han vil græde over de venner, han har mistet og over, at kontakten til børnene er blevet kølig.
Han kan ikke tåle kritik det første års tid, men i gruppeterapien opdager han alt det, han har gjort forkert
igennem mange år. Han opdager det ved at høre andre fortælle om deres liv og deres problemer, og det gør
rigtigt ondt. Så ondt, at det desværre nogle gange medfører, at han stikker af fra terapien.
Mænd, der har udviklet psykopatiske træk og som ikke får hjælp
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
52
bliver kriminelle.
bondefanger andre.
laver forsikringssvindel og begår bedrageri.
udvikler alkoholmisbrug.
bliver voldelige.
udvikler truende adfærd over småting.
udøver terror mod naboer, laver hærværk mod folk, der har sagt fra eller kritiseret dem.
spreder falske rygter.
indgiver falske politianmeldelser.
holder fjendtlige hunde.
mishandler dyr.
fodrer ikke sine grise.
stikker af fra parkeringsskader.
opretter kontorer i andres navne og køber på afbetaling.
15. betaler ikke penge tilbage til venner, osv.
Hvordan man undgår og slipper af med psykopatiske træk
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Ved løbende at fortælle sine nærmeste, hvad man er ked af.
Ved at informere sine nærmeste om, hvad man savner.
Ved at forklare sine nærmeste, at man bliver kold, når man bliver forsømt.
Ved at fortælle sine nærmeste om behovet for at blive lyttet til.
Ved at informere sine nærmeste om behovet for ros og anerkendelse.
Ved at tage sig god tid til at slappe af og være sammen med vennerne.
Ved at lære at sætte ord på sine følelser.
Ved at fortælle sine nærmeste, når man føler sig afvist og ensom.
Ved at lære at kritisere andre på en kærlig måde.
Ved at gå til foredrag, læse bøger om emnet eller gå i terapi.
Mænd er fra naturens side mere skrøbelige fra fødslen end kvinderne. Det ses specielt på det følelsesmæssige
område, hvor mænd har det betydeligt dårligere end kvinderne. Det bliver tydeligere og tydeligere, jo ældre
mænd bliver. At mændene pr. instinkt selv skal klare alle deres følelsesmæssige problemer, gør dem endnu
svagere. Mænd ville få et langt højere selvværd, hvis det var mere anerkendt og smart at gå i gang med en
personlig udvikling i form af foredrag, studiekreds og mandegrupper.
Individuelle samtaler kan bruges, men det går alt for langsomt og er ti gange dyrere. Der vil i fremtiden blive
et meget stort behov for personlig udvikling på mandens måde.
”Mandeegnede” kurser skal indeholde følgende:
1.
2.
3.
4.
5.
Debatforedrag på max. 45 min.
Efterfølgende debat på 2 timer.
Gruppearbejde med max. 4 personer i hver gruppe i 2 timer.
Rapportfremlæggelse fra hver gruppe.
Åben debat i hele gruppen på 2 timer.
Emner kunne være:
1.
2.
3.
4.
53
Mandens og kvindens 20 fejl
Mandens og kvindens 10 behov
Mandens og kvindens 5 svagheder
Mandens og kvindens 5 styrker
Hvorfor kan kvinder ikke skabe stærke drenge?
Kvinder er vigtigere end mænd for drengebørn de første 3 leveår, fordi det i disse år primært handler om
omsorg og intim kontakt til drengebarnet. Hvis mænd er interesseret i drengene, vil drengene dog ofte
foretrække mandlig kontakt. Jo ældre drengene bliver, jo mere vil de foretrække mandlig kontakt, fordi de
gerne vil og har brug for at lære en masse af mænd.
Nogle danske mænd er ikke særligt interesserede i drenge. Derfor bliver drengene nødt til at kontakte
kvinder, selvom de synes, de er kedelige.
Mit skøn er, at hver anden dreng ikke er nok sammen med mænd fra 3 til 18. Det medfører, at deres
maskuline sider bliver underudviklet, og at deres feminine sider bliver overudviklet.
Når mænd er sammen med drenge, lærer de dem følgende
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
54
Ikke at være bange for smerte og kæmpe videre, selvom de bløder.
At lege krig med gummiøkser og –sværd.
Ikke at give op, selvom en opgave er svær.
At mobbe igen, hvis de udsættes for mobning.
At være loyal over for venner og ikke sladre.
At lyve for de voksne for at dække over kammerater.
At provokere de voksne.
At udfordre de voksne verbalt og gøre oprør imod det, de ikke synes om.
At lave drengestreger.
At de skal drille andre drenge.
At bryde og bokse, men ikke slå på dem, der ligger ned.
At rose andre drenge.
At gøre det, man ikke må.
At holde på hemmeligheder.
At bevare ære, værdighed og stolthed i konflikter.
At klare tingene selv uden kvinders indblanding.
At kæmpe sig op i hierarkiet i en drengeflok.
At give en blodtud, hvis det er nødvendigt.
Ikke at finde sig i noget fra nogen.
At tage hævn mod andre drenge.
Ikke at lade sig dominere af kvinder.
Mænd giver drengene krigslegetøj og våben, hvis de tør for kvinderne.
Kvinder kan ikke skabe stærke drenge
Er man dreng, er det primært ens venner, der gør en stærk. På andenpladsen kommer mandlige rollefigurer.
Kvinder har fra naturens side en helt anden holdning til opdragelse af drenge. De tager meget afstand fra
voldelige og krigeriske måder at håndtere konflikter på. Drengenes sprog er to år forsinket i forhold til
pigernes. Derfor er de nødt til at kommunikere fysisk i nogle sammenhænge. Det forstår kvinderne ikke.
Faktisk mener jeg, at kvinder kun forstår 25% af drengenes verden, og det er gensidigt, fordi kun 25% af
mande- og kvindeverdenen er ens. Kvinden kommer f.eks. aldrig til at forstå den nydelse, drenge opnår ved
at dræbe dyr, brænde edderkopper eller hive benene af en flue.
Sådan er det også den anden vej rundt. En mand kommer aldrig til at forstå, hvordan en lille bums kan få en
kvindes verden til at synke i grus.
Når kvinder er sammen med drenge, lærer de dem følgende
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
At de straks skal have vasket såret og have plaster på, når de bløder.
At give op, hvis en opgave er svær.
At sige det til de voksne eller lade som ingenting, hvis de bliver mobbet.
At være ærlige over for de voksne og fortælle dem alt.
Ikke at lyve for de voksne.
Ikke at provokere de voksne.
Ikke at kritisere de voksne.
Ikke at lave ballade.
At være søde mod andre drenge.
Ikke at slå andre drenge.
At gøre, som de voksne siger.
At bære over med andre, selvom de ikke er søde ved én.
Når som helst at bede voksne om hjælp.
At alle drenge er lige, ingen er bedre end andre.
At tale sig ud af problemerne.
At finde sig i meget, så vi alle kan være her.
At tilgive andre og ikke tage hævn.
At lytte til de voksne, for de er de klogeste.
Kvinder synes, drenge skal lege med biler, legoklodser, eltog og racerbiler, ikke krigslegetøj. Og de skal ikke
lege krig.
Kvinderne opdrager drenge på den måde, de tror er bedst for fremtidens samfund. De skaber nogle mænd,
de ikke selv gider have, når de bliver voksne, og de skaber mænd, der ofte bliver deprimerede.
55
Kvindernes opdragelse gør drengene til
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
mænd uden muskler og maskulinitet.
mænd med fuglebrystkasse.
mænd, der er mere feminine end kvinder.
mænd, der er mere optaget af deres udseende end kvinder.
mænd, der ikke kan skrue en skrue i væggen.
mænd, der er konfliktsky.
mænd, der ikke tør diskutere med stærke kvinder, og som er bange for dem.
mænd, der ikke gør oprør i samfundet.
mænd, der ikke tør være anderledes.
mænd, der er sukkersøde og behager kvinder.
mænd, der undgår kvinder og hellere vil arbejde.
mænd, der længes efter deres indre sande natur.
Hvordan en kvinde kan gøre en mand impotent
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hvis hun ikke roser ham ikke hver dag.
Hvis hun aldrig taler om det, der går godt.
Hvis hun brokker sig for meget.
Hvis hun kritiserer hans små fejl.
Hvis hun taler om kvindeting med ham.
Hvis hun ikke tager initiativ og f.eks. inviterer ham ud.
Hvis hun ikke beundrer ham, når andre er til stede.
Hvis hun ikke støtter ham i det, der gør ham glad.
Hvis hun omsorgssvigter hans ædlere dele.
Hvis hun ikke lytter til ham, når han taler om det, der går godt.
Vejen til mandens kærlighed
De fleste mænd har fra naturens side – i forhold til kvinder – ikke ret meget omsorg at give til andre, hvorimod
kvinder har et medfødt omsorgsinstinkt. Mænd har et tilsvarende jægerinstinkt, som de i dag bruger i deres
arbejde og karriere. Nogle mænd bliver mere omsorgsfulde med alderen. Specielt hvis de har et arbejde, der
fremmer deres omsorgsinstinkt.
56
Mange mænd bliver bebrejdet, at de ikke er nok hjemme, og de bliver kritiseret, fordi kvinderne skal lave det
hele i hjemmet. I de fleste mænds natur er flokdyrinstinktet stort, og de har behov for at drage ud i verden
og møde en masse andre mennesker. Hvis mænd ikke kommer nok ud og møder andre mennesker, bliver de
fjerne og energiforladte og har derfor intet at give familien. Mænd bøjer sig for det meste for familiens pres
og er hjemme så meget som muligt. De bliver sløve og uengagerede, hvilket får kæresten til at bebrejde dem,
at hun skal lave det hele.
En mand bliver fyldt op med energi, når han er ude af huset, hvad enten det er for at ordne huset udendørs,
dyrke sport, arbejde, gå til møder eller andet. Når han så er hjemme, kan han måske slappe af og give børnene
og moderen den energi, han har samlet op ude i verden. Kæresten skal overveje, om den energi, han har
med hjem, skal bruges til at kramme hinanden i sofaen, snakke sammen eller til at gøre huslige ting.
De kvinder, der er bange for nærhed, sørger for, at hele familien farer rundt og er aktive i stedet for at være
sammen. Den perfekte husmor kan tyrannisere hele familien: Alt skal være pænt og rent hele tiden, så hun
sætter rengøringen højere end familiens følelsesmæssige trivsel. Mange mænd bliver kede af, at deres
kæreste hellere vil være sammen med gulvskrubben.
De kvinder, der ikke har gjort op med rengøringstyranniet, er tit stressede og udbrændte i en ung alder. En
kvinde siger tit til en mand: ”Når jeg har ryddet op og gjort rent kan vi hygge os. Jeg kan først slappe af når
det er klaret.”
”Alle tiders,” svarer manden, ”det glæder jeg mig til.”
Desværre går det sjældent, som kvinden har sagt, for når hun har skrubbet og skuret, er hun som regel for
træt til kys, kram og sex. Det er et stort problem for en mand at have en kæreste, der ikke kan slappe af, før
hele huset skinner.
Kvinder skal lære at være kærlige, slappe af, kysse, kramme og elske, selvom der er beskidt og rodet.
Rengøringen løber jo ingen vegne.
Nogle kvinder bruger rengøring og madlavning som flugt fra nærhed for ikke at mærke følelser eller mangel
på samme. Nogle kvinder er kede af det, men vil ikke tale om det. De vil hellere glemme det ved at være
aktive, indtil de falder omkuld af træthed.
Kvinders drømme om et perfekt hjem, skal tages op til vurdering, så hele familien ikke får stress af at se mor
fare rundt og jage støvfnug.
Sætninger manden kan sige når han vil konkurrere mod kvindens gulvskrubbe
1.
2.
3.
4.
”Hvorfor er det vigtigere at gøre rent end at være sammen med mig?”
”Jeg bliver ked af, at du hellere vil gøre rent end at være sammen med mig.”
”Skidtet løber ingen vegne, men måske gør jeg.”
”Hvad tror du er bedst: At være sammen eller at gøre rent?”
Jeg har været ude og besøge mange hundrede familier og lavet familieterapi. Terapien ender tit med, at vi
laver en prioritering af det følelsesmæssige samvær.
57
Hvis en kvinde ønsker sig mere omsorg og flere hyggesamtaler med sin mand, skal hun lære at bruge meget
mindre tid på rengøring. Hun skal lære, at hun sammen med manden skal opdrage børnene til at rydde op
efter sig.
Der er meget spildtid i mange familier, hvilket giver manden mindre plads og tid til at give kvinden omsorg
og kærlighed.
En mand skal overtale sin kæreste til at hygge i stedet for at være sammen med gulvskrubben
Eksempler på en række ændringer, der fjerner belastninger, så der er tid til kærlighed:
FØR
NU
1. Kvinden brugte en time hver dag til indkøb.
1. Manden køber ind hver uge til en hel uge.
2. Børnene plagede hver dag om mad.
2. Børnene har deres eget lille køleskab, så de kan
småspise sunde ting døgnet rundt.
3. Kvinden ryddede op efter børnene.
4. Mor/far lavede mad hver dag.
5. Børnene så tv i stuen.
6. Der var kun tv i stuen.
7. Én fryser og ét køleskab.
3. Børnene skal lære at rydde op efter sig selv.
4. Børnene tager selv mad de dage, hvor far og mor
har brug for at nusse eller slappe af.
5. De dage, hvor far og mor har brug for at være
alene, ser børnene tv på deres eget værelse.
8. Børnene væltede ind på fars og mors 6. Tv for enden af dobbeltsengen, så far og mor kan
ligge ned, holde om hinanden og se TV.
soveværelse uden at banke på.
9. Kæmpeopvask hver dag.
7. To frysere og to køleskabe, så man kan købe stort
ind.
10. Manden blev overfaldet med krav om alt
8. Rød lampe betyder, at man ikke må gå ind. Grøn
muligt i det øjeblik, han kom ind af døren.
lampe betyder, man gerne må gå ind.
9. Der er kun en gaffel, kniv, ske, kop og tallerken til
hver med navn på. Resten er stillet væk.
10. Når manden kommer hjem, isolerer han sig i en
time for at omstille sig til familiens behov. Kvinden
kan bagefter få ro en time, hvis hun vil have det.
58
Den følelsesmæssige vej til mandens kærlighed
Kvinden skal:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Rose ham hver dag.
Beundre ham hver dag.
Give hans ædlere dele opmærksomhed hver dag.
Lytte og spørge aktivt uden at afbryde.
Stille krav til ham uden at bebrejde ham.
Tale med ham uden at prøve at vinde over ham.
Udveksle tanker og ideer med ham uden at diskutere.
Give ham en times fred, når han kommer hjem.
Lade være med at presse aftaler igennem.
Lade være med at blive sur når han siger fra/nej.
Mandens problemer
De fleste mænd er ikke klar over, hvilke problemer de har. Derfor kan de heller ikke tale om dem. For mange
mænd er det et svaghedstegn at tale om problemer. Når man spørger mænd, hvordan det går, så svarer de
for det meste, lige som en robot: ”Det går fint.”
Sætningen: ”Det går fint,” er indprentet med en repeat-knap, der gør at han umuligt kan svare andet.
Nogle mænd kan godt give et andet svar, nemlig: ”Det går ik´ så godt.”
Hvis en mand svarer med denne sætning, så vil den mand, der spurgte, skifte emne og spørge til noget andet.
Han ved simpelthen ikke, hvad han skal sige, hvis en anden mand fortæller, at det går dårligt. Nogle mænd
lytter bare, men tør ikke bore i det, fordi de er opdraget til ikke at snage.
De samtaler, mænd har om deres problemer, er som regel meget kortvarige og kan måles i sekunder. Den
manglende evne til at tale om følelser med andre mænd gør, at de på længere sigt bliver svagere og svagere,
og deres chance for at opnå succes i privatlivet bliver mindre.
Eksempler på mandens problemer:
1. Hans arbejde er kedeligt, men hvad skal han ellers?
2. Han savner venner.
3. Han savner at flippe ud sammen med andre mænd.
4. Han savner, at kæresten begærer hans ædlere dele.
5. Han kan ikke fortælle, hvad han er ked af.
6. Han har en kæreste, der ikke beundrer ham og roser hans resultater.
59
7. Han bliver jaloux på børnene, fordi de får al opmærksomheden.
8. Han kan ikke bede om noget følelsesmæssigt fra sin kæreste.
9. Han får ikke ros og bliver ikke begæret.
10. Han taler ikke med andre mænd om sine problemer.
Det er et stort problem for mange mænd, at kæresten ikke støtter dem i at gøre det, der gør dem glade, f.eks.
at dyrke deres interesser. Ofte forstår kvinder ikke mænds interesser og synes måske, de er kedelige.
Eftersom kvinderne synes, mænds interesser er kedelige, gider de ikke lytte, når mænd begejstret fortæller
om dem, og kvinderne bliver eddikesure, når mændene tager hjemmefra for at dyrke deres interesser. Hvis
mændene skal lære at lytte til det, kvinderne fortæller – som keder dem – skal kvinderne også lære at lytte,
når mændene fortæller. Lytter man til hinanden, skaber man nærhed.
Kærlighed er at lytte til sin elskede
Hvis kvinder støtter mænd i det, der interesserer dem, bliver mændene glade og mere omsorgsfulde. Kvinder
skal støtte mænd i deres interesser, selvom de ikke bryder sig om dem. Ellers vil de støde mændene væk, og
de vil langsomt trække sig fra familien.
Fremtidens mænd går på kurser i personlig udvikling for at blive følelsesmæssigt klogere og stærkere, så de
kan skabe en stærk familie.
Generelt er mænd følelsesmæssigt svagere end kvinder fra fødslen, og mange har derfor brug for hjælp til at
løse deres problemer. Mange mænd har det med at benægte deres problemer og søger derfor ikke hjælp.
Man kan sige, at mænds stolthed gør dem svage. Stolthed er mænds største fjende og en stor trussel mod
deres fremtidige eksistens.
Hvordan skal mænd sige fra, når kvinder taler for meget?
Mange mænd undgår kvinder, der taler for meget. Mænd elsker at høre kvinder tale i små doser. Hvis de
taler i for store doser, bliver mændene meget trætte og irritable. Heldigvis har de fleste kvinder fundet ud af,
at de skal tale med deres veninder om kvindeting og med deres mand om ting, der er fælles. Hvis en mand
skal høre på sin kærestes snak om flækkede negle, hudorme og sladder om andre kvinder, så er det lige før,
han bliver impotent. Hvis en mand sidder over for en kvinde, hvis mund bevæger sig konstant, får dyret travlt
med at trække sig tilbage og gemme sig i hulen.
Nogle kvinder formår at snakke bukserne af en mand, fordi de ikke siger mere end højst nødvendigt, og fordi
det, de siger, er kort, præcist og gennemtænkt.
60
Tal mindre og få flere kærtegn og mere omsorg
En mand kan som regel ikke klare at lytte til sin elskede i mere end en halv time pr. døgn. Han kan godt være
sammen med hende, holde om hende, ligge med hende på en seng uden ord i timevis og se film og høre
musik. Mange kvinder skal lære at tage imod tæt kontakt uden ord og uden handling. De skal bare ligge og
være til. Mange kvinder kan ikke tage imod omsorg uden ord og flygter over i at gøre rent eller vælger at
være meget optaget af f.eks. børnene.
Forskellige måder at sige fra, når en kvinde taler for meget
1. ”Jeg vil meget gerne høre, hvad du har at fortælle, men jeg kan ikke rumme mere lige nu.”
2. ”Søde, jeg vil gerne høre, hvad du har at fortælle, men kan vi ikke tage det op lidt senere?”
3. ”Jeg vil meget gerne høre, hvad du har at fortælle. Jeg er bare lidt træt lige nu, så kan vi ikke snakke
videre i morgen?”
4. ”Søde, jeg har brug for, at du lytter til mig, før jeg kan lytte til dig igen.”
Hvordan skal mænd overtale kvinder til at være barnlige?
Mange mænd har brug for at være barnlige sammen med deres kæreste, børn og venner. Det giver dem
overskud til de sure pligter. Nogle kvinder kritiserer eller ignorerer deres mænd, når de er barnlige. Det
medfører, at de holder op med at være barnlige, hvilket er til skade for hele familien.
En mand, der bliver kritiseret for at være barnlig, trækker sig for det meste tilbage og flygter over i tv,
computer og sport. Det er vigtigt, selvom det provokerer mange kvinder, at de roser deres mænd for at være
barnlige sammen med børnene og vennerne. Det vil gøre mændene mere omsorgsfulde over for deres
kærester.
Nogle kvinder føler, at de ikke må være barnlige, efter at de har fået børn, og derfor må manden heller ikke.
Børnene elsker at se far og mor barnlige. Det er bedre end at komme i børnehave.
Kvinde, leg med din mand – i sengen og alle andre steder
Hvad en mand kan sige, hvis han ønsker, at kvinden skal være barnlig sammen med ham:
1.
2.
3.
4.
61
”Kære skat, når jeg er barnlig og du leger med, får jeg varme følelser for dig.”
”Når du roser mig for at være barnlig, får jeg lyst til at give dig kærlighed.”
”Søde, når du er barnlig sammen med mig, tager jeg dig mere alvorligt.”
”Det gør mig meget glad at se dig barnlig.”
50 ting, der gør en mand glad
1. Når hans kæreste støtter ham i at gøre det, der gør ham glad, f.eks. at dyrke sine interesser.
2. Når han er alene med sig selv og f.eks. ser tv, læser, sidder foran computeren, fisker, kører bil eller
roder med bilen.
3. Når han får personlig og faglig ros.
4. Når hans kæreste uopfordret rører ved hans ædlere dele.
5. Når hans kæreste roser ham, mens hans nærmeste hører på.
6. Når han klarer sig godt på arbejdet.
7. Når han indrømmer fejl og siger undskyld.
8. Når han er sammen med vennerne.{Dette punkt og det næste er stort set det samme}
9. Når han har det sjovt med vennerne.
10. Når han får lov at sove igennem.
11. Når han fortæller om de ting, der er lykkedes for ham, og hans kæreste viser beundring.
12. Når han ser på sin lønseddel.
13. Når han fortæller om sine inderste tanker.
14. Når andre fortæller vittigheder.
15. Når han fortæller, hvad han er ked af uden at blive afbrudt.
16. Når han roser andre.
17. Når han siger sin ærlige mening.
18. Når han er barnlig sammen med sine børn.
19. Når han ligger i sengen en hel dag og ser film.
20. Når han kæmper for en sag.
21. Når han lærer noget nyt.
22. Når han driller og provokerer andre.
23. Når han snyder i skat.
24. Når han hjælper andre.
25. Når han træner sin krop.
26. Når han tager en beslutning.
27. Når han taler om sine følelser med sin bedste ven.
28. Når han gør noget, han ikke tør gøre.
29. Når han er stolt af noget, han har gjort.
30. Når han vinder en diskussion.
31. Når han giver en skideballe.
32. Når han bliver provokeret af andre.
33. Når han har et spændende job.
34. Når han lærer sine børn noget om livet.
35. Når han føler sig accepteret.
36. Når han går på jagt.
37. Når han tjener mange penge på kort tid.
38. Når nogen har brug for ham.
62
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
Når hans børn beundrer ham.
Når han gør oprør.
Når han opdager en ny interesse.
Når kæresten klapper ham i numsen.
Når han er doven.
Når hans venner ringer for at hyggesnakke.
Når han ser noget om krig og terror i tv.
Når han spiller på et instrument.
Når andre tilgiver ham.
Når han er ude i naturen.
Når han prutter og bøvser.
Når hans familie savner ham.
25 ting, der gør en mand ked af det
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
63
Når hans tilnærmelser bliver afvist.
Når han bliver overset, fordi kæresten er for optaget af børnene.
Når kæresten afbryder, mens han taler om sig selv.
Når konen ikke spørger, hvordan han har det.
Når han bliver overset på arbejdet.
Når hans venner ikke ringer til ham.
Når han føler sig uretfærdigt behandlet.
Når hans kæreste klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end han.
Når han føler, han ikke slår til som far.
Når han ikke har et arbejde.
Når han ingen rigtige venner har.
Når han føler sig ensom.
Når han føler, han ikke har nogen fremtid.
Når han har været voldelig.
Når han har sagt grimme ting til andre, som han ikke mener.
Når han kommer til at røbe en hemmelighed.
Når han får for meget kritik og for lidt ros.
Når hans kæreste klipper sig korthåret.
Når hans kæreste bliver overvægtig.
Når han bliver overvægtig.
Når han føler sig svagere end sin kæreste.
Når han lader sig styre af kæresten, kollegerne eller familien.
Når han bliver kaldt lukket eller knudemand og træmand.
Når han føler, han ikke er god nok.
Når hans kæreste taler nedsættende om hans interesser og venner.
25 ting, der gør en mand vred
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
Når han bliver kritiseret for at være barnlig, fordi han leger med børnene.
Når kæresten blander sig i det, han laver uden at have fået tilladelse til det.
Når han bliver anklaget for noget, han ikke har gjort.
Når han er jaloux.
Når andre forhindrer ham i at udtrykke og udfolde sig.
Når andre truer ham og hans nærmeste.
Når han taber i spil eller sport.
Når kvinden er sarkastisk eller spydig.
Når han slår sig selv over fingeren.
Når andre stiller for store krav til ham.
Når han bliver undervurderet.
Når nogen prøver at snyde ham.
Når han ikke får sagt nej/fra.
Når han bliver nødt til at gå fra et skænderi.
Når andre ikke vil skændes færdig.
Når han bliver følelsesmæssigt afvist.
Når han ikke kan få sine nærmeste til at holde op med at være fjendtlige.
Når han bliver mobbet.
Når kæresten forlanger, han skal kunne forstå alt, hvad hun siger.
Når han ser andre blive uretfærdigt behandlet.
Når han ikke påpeger andres fejl.
Når han lader sig overtale.
Når han gør noget, han ikke har lyst til.
Når venner bryder aftaler.
Når kolleger bagtaler ham.
25 ting, der styrker en mands selvværd
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
64
Når han modtager kritik, som kommer fra hjertet.
Når han modtager konkret faglig ros.
Når han modtager generel faglig ros.
Når han modtager konkret personlig ros.
Når han modtager generel personlig ros.
Når han siger nej til opgaver, han ikke kan klare/overkomme.
Når han kasserer de venner, der ikke er gode for ham.
Når han gør det, han har lyst til.
Når han opsøger de mennesker, der inspirerer ham.
Når han går fra en kæreste, der stiller for store krav.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
Når han får et arbejde med nye udfordringer.
Når han får ros af sine børn og sin kone.
Når han forlader et job, hvor han bliver dårligt behandlet.
Når hans kone begærer hans krop.
Når hans kone, børn og venner beundrer ham.
Når han kan tage imod ros uden at afvise den.
Når han roser andre.
Når han hjælper andre.
Når han kommer i medierne.
Når chefen viser ham anerkendelse.
Når hans far/stedfar er stolt af ham.
Når han er gældfri.
Når han er god til at diskutere.
Når han er god med sine hænder.
Når han stiller krav til sin kæreste, venner, familie og kolleger.
25 ting, der nedbryder en mands selvværd
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
65
Når han bliver kritiseret af sin kone uden at kunne forsvare sig.
Når han ikke kan gå til modangreb på kritik.
Når han ikke kan stoppe mobning fra kone, kolleger og venner.
Når han bliver i et dårligt parforhold.
Når han bliver i et dårligt arbejdsforhold.
Når han ikke kan stoppe bagtalelse og sladder.
Når han ikke tør gøre det, han har lyst til.
Når han er bange for at sige sin mening.
Når han ikke kan stille krav til andre.
Når han ikke kan stoppe kærestens brokkeri og beklagelser.
Når han bliver fysisk skadet.
Når han ikke får efteruddannelse.
Når han ikke holder sig i form.
Når han har gæld alle vegne.
Når han er overvægtig.
Når hans udvikling går i stå.
Når konen mister respekten for ham.
Når han ikke kan tilgive sig selv.
Når han ikke kan sige undskyld og indrømme sine fejl.
Når han ikke kan rose andre.
Når han ikke kan tage imod ros.
Når han ikke kan kritisere andre.
Når han ikke kan tage imod kritik.
24. Når han ikke gør det, der gør ham glad.
25. Når han mister kontakten til sin indre drengerøv.
Mandens fejl
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
66
At han ikke tager initiativ til at se andre.
At han ikke taler nok om sig selv.
At han ikke fortæller sjove historier.
At han censurerer sig selv, for at hans kæreste ikke skal opfatte ham som et sludrehoved.
At han ikke lytter nok til sin kæreste, selvom han kun forstår halvdelen af hendes verden. Det gør, at
hun ikke føler sig elsket.
At han føler sig tvunget til at blive, når hans kæreste græder.
At han ikke siger fra, hvis hans kæreste græder længe.
At han bliver grov, når han føler afmagt.
At han søger for lidt væk fra hjemmet.
At han forsømmer sig selv.
At han ikke tager ansvar for sit sexliv.
At han kritiserer sin kæreste, mens børnene hører på.
At han kritiserer børnene uden at have talt med deres mor om det først.
At han bliver grov, når han keder sig.
At han venter for længe med at søge terapi.
At han roser sin kæreste for lidt.
At han giver for få kærtegn under sex.
At han for tit er ubarberet.
At han går til angreb, når han har drukket alkohol, fordi han i dagligdagen holder sin vrede og
utilfredshed tilbage.
At han holder sin vrede tilbage og herved mister sexlysten.
At han bruger sin fortid mod kæresten i skænderier, fordi han kommer i kontakt med ubearbejdet
materiale i form af f.eks. brudte aftaler, der har gjort ham vred og ked af det.
At han ikke eksperimenterer nok seksuelt.
At han glemmer ting, han har lovet, hvilket får hans kæreste til at føle sig overset og føle, at hun ikke
er god nok.
At han ikke fortæller, hvad han har lyst til.
At han ikke fortæller, hvad han har behov for.
At han ikke involverer kæresten nok i sin omgangskreds, hvilket sårer hende og får hende til at føle
sig mindre værd.
At han ikke vil indrømme sine fejl, hvilket får kæresten til at miste respekten for ham.
At han opfatter krav som kritik og glemmer at spørge, hvad det handler om.
At han holder sine betragtninger for sig selv, hvilket skaber afstand og gør kæresten ked af det.
At han har for store forventninger til loyalitet og sammenhold. Det skaber konflikter inde i ham og
bliver til afstand, når forventningerne ikke bliver indfriet.
At han lover for meget, fordi han ikke kan sige fra.
At han ikke tager nok initiativ seksuelt.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67
At han jamrer for meget, hvilket får hans kæreste til at miste lysten til sex.
At han bebrejder sig selv mange ting.
At han ikke stiller kæresten nok spørgsmål.
At han afviser uden ord.
At han ikke overholder tider og aftaler.
At han ikke fortæller, hvad der gør ham ked af det.
At han ikke fortæller, når han føler sig såret.
At han ikke spørger sin kæreste, hvad hun er ked af, fordi han er bange for, at hun så vil angribe ham.
At han ikke stiller følelsesmæssige krav.
At han undlader at give udtryk for utilfredshed for husfredens skyld.
At han er for dominerende.
At han vender vrede og sorg indad.
At han ikke fortæller om sine små oplevelser i hverdagen.
At han ikke viser sin begejstring for kæresten og andre omkring sig.
At han påtager sig for meget ansvar og lader det styre sine handlinger.
At han spekulerer for meget.
At han føler skyld, når kæresten forventer en undskyldning.
At han bliver vred, når kæresten blander sig i stedet for at sige fra på en sød måde.
At han ikke giver kæresten en lille gave hver uge, hvilket gør, at hun føler hun sig overset, og derfor
begynder at brokke sig over småting.
At han ikke inviterer sin kæreste ud til en romantisk middag hver måned, hvilket får hende til at føle
sig mindre værd.
At han ikke fortæller, hvad der gør ham glad, vred og ked af det, hvilket får hans kæreste til at føle
sig ensom.
At han ikke påpeger sin kærestes fejl, hvilket får ham til at tage afstand fra hende.
At han ikke roser børnene, hvilket får hans kæreste til at blive kølig over for ham.
At han ikke taler om sine problemer med andre mænd, hvilket bremser hans udvikling og får hans
kæreste til langsomt at miste interessen for ham.
At han ikke bruger nok tid på sin kæreste, hvilket får hende til at miste lysten til sex.
At han har svært ved at påpege konkret, hvad det er, kæresten gør, som giver ham lyst til at være
mere sammen med hende.
At han ikke kæler nok med sin kæreste uden sex, hvilket får hende til at føle sig som et sexobjekt.
At han ikke vil hyggesludre om ingenting, hvilket gør kæresten ked af det og får hende til at føle sig
ensom og blive negativ.
At han ikke deltager nok i børneopdragelsen, hvilket giver hans kæreste en følelse af svigt.
At han ikke gør det, som gør ham glad, selvom kæresten modarbejder det. Det får ham til at føle sig
trist, indelukket og kedelig at være sammen med, og han holder op med at give hende omsorg.
At han kommer med problemløsninger, uden at hans kæreste har bedt om det, i stedet for at lytte.
Det får hende til at føle sig afvist.
At han ikke driller og provokerer kæresten for sjov, hvilket får hende til at føle sig overset, så hun
begynder at kritisere ham.
At han ikke roser kæresten for det, hun er fagligt god til, hvilket gør, at hun har svært ved at beundre
ham.
At han kritiserer sin kæreste, hvis hun er barnlig, hvilket medfører, at hun bliver indelukket og tager
afstand.
67. At han kritiserer kvindens tøj, hår og make-up på en nedsættende måde, hvilket gør hende vred og
ked af det og får hende til at tage afstand.
68. At han plager sin kæreste for at få sex, hvilket får hende til at miste respekten for ham. {I punkt 91
siger du det modsatte}
69. At han udleverer intime historier til vennerne, mens kæresten hører på det.
70. At han gør sin kæreste til grin, når de er ude sammen.
71. At han sammenligner hende med sin mor i diskussioner.
72. At han taler for meget om sine ekskærester, mens hans kæreste er til stede, hvilket gør hende ked af
det og får hende til at føle sig mindre værd.
73. At han snakker for meget om det, der går dårligt, i stedet for at snakke om det, der går godt.
74. At han arbejder for meget.
75. At han skjuler sin jalousi og i stedet kontrollerer kærestens færden.
76. At han forhindrer sin kæreste i at se andre, fordi han er jaloux.
77. At han hele tiden vil være sammen med kæresten, hvilket medfører, at hun føler sig kvalt.
78. At han ikke er nok sammen med sine venner.
79. At han ikke har nogen fritidsinteresser.
80. At han blander sig, når kæresten kører bil, hvilket gør hende vred ked af det og får hende til at føle
sig mindre værd.
81. At han f.eks. i familiestridigheder tager forældrenes parti frem for kærestens, hvilket giver hende en
stor følelse af svigt.
82. At han påpeger, at kæresten har grimme eller mærkelige tæer.
83. At han påpeger, at hans kæreste har en stor bagdel.
84. At han vurderer kærestens bryster og f.eks. påpeger, at de er flade, eller at det ene bryst er større
end det andet.
85. At han påpeger, at kæresten trænger til at få klippet eller farvet hår.
86. At han bagatelliserer kærestens følelser ved f.eks. at sige, at hun er nærtagende.
87. At han ikke siger undskyld, når han har begået en fejl.
88. At han brokker sig over kærestens madlavning.
89. At han brokker sig over rengøringen.
90. At han ikke siger, hvad han vil have seksuelt, men i stedet flygter over i pornoblade, hvilket gør
kæresten ked af det og får hende til at føle sig uelsket.
91. At han lader sig afvise seksuelt uden protest, hvilket får hende til at miste respekten for ham.
92. At han ikke gider samarbejde om husligt arbejde, hvilket gør kæresten negativ.
93. At han er for egoistisk seksuelt, hvilket medfører, at hun føler afsky og mister lysten til sex.
94. At han taler nedladende om kvindens interesser, hvilket gør hende vred og får hende til at tage
afstand.
95. At han ikke forsvarer hende, hvis hun bliver angrebet i sociale sammenhænge, hvilket gør hende ked
af det og får hende til at tage afstand.
96. At han jamrer for meget, når han er syg, hvilket gør, at kæresten ikke føler begær.
97. At han giver kæresten skyldfølelse over ikke at have lyst til sex.
98. At han ikke roser sin kæreste i andres påhør.
99. At han ikke tør være barnlig, hvilket gør, at kvinden synes, han er kedelig at være sammen med.
68
Kapitel 5
Kvinden
Hvorfor har nogle kvinder et lille sexbehov?
Fra naturens side har de fleste kvinder ikke brug for ret meget sex, når de har boet sammen med en mand i
et par år. Min erfaring er, at kvinder efter to år har brug for sex en gang om ugen, hvis de har børn og er over
30.
Kvinders hormonniveau falder, når forholdet er mere end et år gammelt. Hendes lystfølelse er størst i
forelskelsesperioden. Når forelskelsesperioden er overstået, er hendes lyst fremover styret af hendes
beundring og respekt for sin mand og af hans omsorg for hende.
Kvindens behov for sex kan ændre sig begge veje, hvis parret taler om deres følelsesliv på en meget positiv
måde, uden brok og bebrejdelser. Hvis kvinden ved, hvad hun vil have seksuelt og får det af sin mand, vil hun
have lyst oftere, fordi det giver hende et følelsesmæssigt overskud.
Det, der giver kvinden overskud og lyst til sex er berøring, kys, kram samt ros for hendes måde at kysse og
forkæle hans åndelige vejleder på. Mange mænd springer gerne forretten over og går direkte til hovedretten,
som består af samleje. Det tapper kvinden for energi, fordi hun bliver skuffet. Nogle gange kan kvinden godt
lide, at det er lige på og hårdt ligesom to hjorte i naturen. Men hvis det sker for tit, vil hun føle sig som et
sexobjekt og derfor miste lysten.
Det er meget få danskere, der taler om deres konkrete ønsker seksuelt, fordi de synes, det er pinligt og svært
at snakke om. I nogle få kredse er de unge dog blevet lidt bedre. Mange mænd bliver bange, hvis kvinden
viser liderlighed i sprog og handling, fordi de føler, det er deres område. Mange kvinder føler sig beskidte og
vulgære, hvis de siger, hvad de tænker og føler seksuelt. De spiller i stedet uskyldige og rene for ikke at
skræmme mændene. Flertallet af kvinder er også bange for, at mændene skal miste respekten for dem, hvis
de taler om eller viser deres sande medfødte liderlighed. Angsten for at blive kikket skævt til af mændene
gør, at de delvist lukker af for deres liderlighed og prøver at bekæmpe den for at blive accepteret blandt
mænd.
Hvis en kvinde i 2012 tungekysser to forskellige mænd på en aften, så er hun billig. Hvis en mand tungekysser
to kvinder på en aften, så er han en helt.
Kvinders seksualitet er stadig undertrykt i 2012, men det er dog blevet lidt bedre siden 1968. Jeg har
intelligente, veluddannede kvinder på mine uddannelser, som er omkring de 30, og som i deres dagligdag har
svært ved at tale om, hvordan de gerne vil have det seksuelt med deres elskede. Nogle af disse kvinder er
læger, psykologer og erhvervskvinder, men det gør ingen forskel. Kvinderne selv er overraskede over, hvor
dyb angsten for mænds dom over deres liderlighed er, og hvor dybt det ligger i sindet.
På min uddannelse til parterapeut underviser jeg bl.a. i seksualitet for at eleverne skal få et afslappet forhold
til at tale om seksualitet. Jeg har f.eks. en øvelse der går ud på at fremstille begge køns ædlere dele i ler. Når
det er gjort, skal eleverne hver især vælge fem billeder fra diverse blade, der illustrerer deres seksualitet. Ud
fra lerfigurerne og collager med de udvalgte billeder skal hver elev fortælle om deres sexliv i detaljer. Den
fortællende elev bliver udspurgt om intime detaljer af de andre elever.
69
På denne måde får eleverne et naturligt og afslappet forhold til at tale om seksualitet, som var det grøntsager,
de talte om. De aftener, hvor jeg underviser i seksualitet, bliver der grinet meget.
Jo mere en kvinde snakker med sine veninder og med manden om, hvad hun vil have seksuelt, jo mere lyst
får hun til at tage imod den form for nærhed til gavn for hele familien.
Et lille sexbehov hos en kvinde kan skyldes
1. At hun gerne vil være en perfekt mor, hvilket skaber stress og nedsætter hendes sexlyst.
2. At hun ikke synes, hendes krop er særlig pæn, og derfor tror hun, hendes mand ikke bryder sig om
at røre ved den.
3. At hun ikke respekterer og begærer sin mand, fordi hun synes han er for svag, hvilket får hende til at
miste lysten til ham.
4. At hendes mand ikke spørger og lytter nok til hende.
5. At hendes mand ikke giver hende gaver og inviterer hende ud.
6. At hendes mand ikke hjælper til med børnene.
7. At hendes mand svigter med aftaler og tidspunkter.
8. At hun holder vrede og sorg tilbage.
9. At hun er overvægtig og synes, hendes krop er utiltrækkende.
10. At hun bliver mobbet på arbejde.
11. At hun føler sig som et sexobjekt.
12. At manden hele tiden vil bestemme seksuelt.
13. At hun ikke kan få orgasme.
14. At hun ikke får ret meget ud af sex, fordi hun har en masse spændinger, der forhindrer hende i at
slappe af.
15. At det gør ondt at dyrke sex pga. spændinger i underlivet.
16. At hun ikke får nok motion.
17. At hun har et lavt hormonniveau i blodet.
Hvorfor har nogle kvinder et stort sexbehov?
Det er sjældent, at kvinder har lyst til sex hver dag i mange år. De kan have lyst til sex hver dag, når de er
nyforelskede eller gravide, eller når de elsker og beundrer deres mænd eller har brug for nærhed og omsorg
gennem sex.
Min erfaring er, at kvinder har lyst til sex ca. en gang om ugen, hvis de lever et liv med børn, arbejde og
mænd. I nogle perioder har de et stort sexbehov og i andre et lille.
Har de i nogle perioder et lille sexbehov, kan det betyde, at de ikke har lyst til sex i flere måneder. Det betyder
ikke nødvendigvis, at de ikke elsker deres mænd, men måske er de pressede og bekymrede pga. nyt job,
70
børn, problemer på arbejdet eller dårlig økonomi. Det er nok til at nedsætte sexlysten, og i nogle tilfælde
forsvinder den helt.
Nogle kvinder har meget lyst til sex, når de vil være gravide og mister lysten, så snart de er gravide.
Hvis en kvinde åbner meget op for det, hendes mand giver hende seksuelt, får hun psykisk overskud af at
have sex med ham. Hun vil derfor have et stort sexbehov, fordi det giver hende energi til alle de pligter og
opgaver, hun har i det daglige.
Nogle kvinder bruger sex for at få omsorg, nærhed og bekræftelse samt til at bedøve deres psykiske smerte.
En mand kan godt miste lysten til sin kæreste, hvis hun vil have sex hver dag, fordi han kommer til at føle sig
som en bollemaskine. Det keder ham, fordi det bliver fladt, når man gør det for tit, med mindre man er
mellem 18 og 25 år, hvor det vælter rundt i kroppen med hormoner.
Nogle kvinder synes, det et lidt besværligt at have så meget lyst, at de bliver slaver af deres sextanker og
hormoner. Kvinden kan være født med en stor seksualitet. Det vil sige, at det kan være en genetisk påvirkning,
der skaber et ekstra stort sexbehov.
En kvinde får stort sexbehov når:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
71
Hun respekterer sin mand.
Hun beundrer og er stolt af sin mand.
Manden er omsorgsfuld.
Manden sætter hende på plads på en sød måde.
Hun ikke kan styre sin mand.
Manden går sine egne veje, men viser hende hensyn.
Manden har sine egne meninger, selvom hun er uenig.
Manden i handling tænker på hende.
Manden drager hende ind i store beslutninger.
De deles om pligterne.
Manden inviterer hende ud.
Manden giver hende gaver.
Manden lytter længe, selvom han ikke forstår hende.
Manden nusser hende uden sex.
Manden overholder aftaler og tidspunkter.
Manden roser hendes udseende og faglighed.
Manden fremhæver hendes gode sider i andres påhør.
Når han er renlig.
Når hun har gjort noget uden sin mand, f.eks. været i byen med veninderne.
Når hun dyrker regelmæssig motion.
Veninders betydning for opbygning af selvværdet
Det er meget vigtigt at have lange tætte venindeforhold for at opbygge selvværdet, specielt gennem ens
barndom og ungdom.
Mange piger føler sig afvist af deres mødre i barndommen og ungdommen. De kan ikke fortælle mødrene
om deres problemer og bliver ikke lyttet nok til, når de fortæller noget. Mange mødre går på arbejde, og
forældrenes forhold kører dårligt, og det kan være nogle af grundene til, at mødrene ikke har overskud til at
tage sig nok af deres piger.
Fædrene forstår ikke meget af pigernes verden, selvom de gerne vil, og derfor kan pigerne ikke tale med dem
om alt. Fædrene giver tit bare dårlige råd, som pigerne ikke kan bruge til noget.
Hvis en pige finder en veninde, hun kan tale med hver dag i timevis, kan hun på denne måde redde sit
selvværd og få en sund personlig udvikling.
En pige, som ikke får ret meget opmærksomhed derhjemme, og som ikke lærer at etablere tætte
venindeforhold, får ofte et lavt selvværd, hun skal slås med resten af livet. Når hun bliver voksen og får en
mand, vil det lave selvværd dukke op, og hun vil forlange af sin mand, at han skal være både veninde og kone
på samme tid. Det overbelaster manden, og det skader sexlivet i de fleste tilfælde.
Jeg vil anbefale piger, der ikke kan skabe tætte venindeforhold, at de skal søge terapi for at lære at etablere
og vedligeholde tætte venindeforhold, så de kan selvværdet og familien.
Veninder kan tale om alt det, mændene ikke forstår, og det er meget. Mænd forstår kun 25% af kvindens
verden, og det er gensidigt. De 25% er en fælles platform, og her kan de snakke om de samme ting og forstå
hinanden, enten fordi de er ens på nogle punkter, eller fordi de begge har erfaringer inden for det, de snakker
om.
De sidste 75% skal kvinder tale med veninder om. Selvfølgelig er der undtagelser, og en feminin mand vil
også kunne forstå meget af det, kvinder siger, og omvendt.
Da kvinder og mænd ikke forstår ret meget af hinandens verden, er det meget vigtigt, at kvinder har veninder.
Får de ikke talt om de 75%, som mænd ikke forstår, vil deres selvværd falde. De vil føle sig ensomme, og det
kan medføre tristhed. En kvinde kan have en dejlig mand, hus, børn og bil, og selv synes, hun har alt, og
alligevel være ulykkelig. Hun ved som regel, at det skyldes, at hendes behov for at være sammen med
veninder ikke bliver dækket.
Hvorfor bliver nogle kvinder triste, når de bliver mor?
En del kvinder bliver triste og kede af det, når de har født. Selve graviditeten, hvor maven bliver stor, kan give
kvinden nogle grædeperioder, hvor gammel sorg og smerte kommer ud under graviditeten.
Sorgen og smerten kan komme fra tidligere parforhold, arbejdsforhold, dødsfald, bristede drømme om
barndommen og ungdommen. Mennesket har fra naturens side en mekanisme, der går ud på at lukke af,
hvis der sker voldsomme følelsesmæssige ting i livet. Det sker, for at man skal kunne overleve nu og her. De
72
følelsesmæssige uafklarede perioder sukker så op, når man er lykkelig og lever harmonisk, fordi der er energi
og plads til at gå ind og få ryddet op i sindet.
Jeg har haft mange kvinder i terapi, som blev triste og deprimerede af at blive mødre. Jeg husker en kvinde
der kom til mig og sagde: ”Jeg har lige fået et dejligt velskabt barn, jeg har en dejlig mand, et skønt hus og
ikke noget at klage over, men jeg har det meget skidt, og jeg forstår det ikke.”
På et weekendkursus kom hun igennem en masse kropsøvelser, der havde til formål at fremkalde det
psykiske materiale, der skulle ud af hendes system. Under en øvelse med musik begyndte hun at græde, råbe
og skrige. Da hun var kommet af med en masse indelukkede, tilbageholdte følelser, dukkede der billeder op
fra hendes fortid, både glade og triste.
De indelukkede, tilbageholdte følelser havde lagt låg på hendes hukommelse, så hun ikke huskede ret meget
fra sin barndom og ungdom. Først nu, hvor hun var kommet af med de fortrængte følelser, dukkede minderne
op.
Da hun var færdig med øvelsen, gav jeg hende et stort stykke karton, og hun skulle nu tegne de billeder fra
hendes barndom og ungdom, der var dukket op under øvelsen Da tegningerne var færdige, skulle hun
fortælle de andre i gruppen om tegningerne.
Mens hun fortalte om en tegning, der omhandlede hendes far, blev hun pludselig meget vred og sagde: ”Jeg
har lyst til at smadre ham.”
Jeg bad hende udvælge en person i gruppen, der skulle spille hendes far. Begge fik de boksehandsker på, og
kvinden skulle nu banke sin far. Straks begyndte hun at skælde faderen ud, mens hun slog alt, hvad kun kunne
med de store bløde handsker. Hun gik helt amok og glemte fuldstændig alt omkring sig.
Efter ca. 10 min var hun helt afslappet, og hun begyndte at grine.
Hun satte sig ned og fortalte om, hvorfor hun var vred på sin far. Hendes far havde et karrierejob i det
offentlige og kom altid dødtræt hjem. Han var institutionsleder og tog sig af medarbejdernes problemer. Når
han kom hjem, ville han bare have fred, og derfor afviste han hende meget tit. Pludselig døde han af stress,
og hun følte sig snydt. Han havde ubevidst prioriteret sit arbejde frem for hende. Hun var vred på ham, da
han døde, men fik skyldfølelse over at være vred på sin døde far.
Hendes problem med den ubevidste vrede over faderens død kom frem, da hun selv fik barn. Hun ville så
gerne have vist sin far sit barn og set hans glæde over at blive bedstefar. Den tilbageholdte vrede gik ud over
hendes mand i form af meget store krav til, at han skulle være meget sammen med hende, og hun skulle
prioriteres før hans arbejde. Hver gang han skulle overarbejde, blev hun meget vred og følte sig svigtet. Hun
kunne godt se, at hun overreagerede og undrede sig over sin egen reaktion. Hendes mand var også træt af
de kraftige reaktioner, og derfor holdt han lidt afstand til hende. Det gjorde det endnu værre.
Efter kurset kom de begge i parterapi, og hun sagde undskyld for sine urimelige reaktioner over hans
overarbejde. Han fik en forklaring og tilgav hende. Hun lovede ikke mere at kritisere ham for at overarbejde.
Han var meget sammen med sin familie, men havde et job som politibetjent, som krævede ham lidt mere i
perioder.
De aftalte, at han ikke sagde ja til overarbejde, før han havde spurgt hende, om det var i orden. Hun sagde ja
hver gang, men følte sig respekteret og elsket, fordi han drog hende ind i sine beslutninger. Hun begyndte at
stille modkrav til hans overarbejde. De gik ud på, at han skulle invitere hende i biografen og ud at spise uden
børn. Han syntes, det var en retfærdig løsning på hans fravær.
73
Hvorfor har kvinder svært ved at indrømme fejl?
En kvinde har meget sværere ved at indrømme fejl over for sin mand end på sit arbejde. En kvinde har fra
naturens side brug for at have kontrol og styring over hjemmet for at være sikker på, at hun kan give børnene
en god start på livet. Det er godt for hele familien.
Kvinder begår fejl som alle andre mennesker. Mindst en gang om ugen kommer en kvinde til at begå fejl ved
et uheld. Nogle kvinder føler, at de mister noget af kontrollen og styringen, hvis de indrømmer en fejl over
for deres mand. Det er en af grundene til, at de ikke vil indrømme fejl.
Når jeg har et par i parterapi, går 1. session ud på, at begge parter skal indrømme 10 fejl hver. Det tager
meget længere tid at finde kvindens 10 fejl end mandens 10 fejl. Kvinden er vant til, at det er hendes job at
påpege børnene og mandens fejl. Manden har ikke lært at påpege kvindens fejl. Han har travlt med at
forholde sig til de fejl, hans kone jævnligt minder ham om.
En stærk kvinde vil gerne have, at hendes mand påpeger hendes fejl for at få modspil, så hendes personlige
udvikling også bliver stimuleret. På den måde føler stærke kvinder, at de får noget igen fra deres mænd. Det
øger deres respekt for ham og dermed også deres lyst til ham.
En mand ved ikke, at jo bedre han er til på en saglig og kærlig måde at påpege hendes fejl, jo mere lyst får
hun til ham på længere sigt. Hun kan godt miste lysten til ham et par dage, hvis han har ramt plet. Når manden
påpeger en fejl hos kvinden, vil han blive mere interesseret i hende og ønske at være tættere på hende. Når
han påpeger en fejl og bliver taget alvorligt, vil han have lyst til at give hende mere omsorg og mere lyst til at
samarbejde om de fælles pligter.
Kvinder begår tit den klassiske fejl at bede manden om at gøre en række ting for hende, selvom de ved, han
har svært ved at sige fra. Han lover modvilligt at sætte hylden op på lørdag og glemmer det, fordi han har
lovet for meget. Han lover for meget, fordi han ikke vil gøre hende ked af det.
Hun skal presse ham mindre, indtil han en skønne dag kan sige fra uden at få skyldfølelse. Mange mænd er
opdraget til at hjælpe deres mor og være loyal for at få frihed og kærlighed. Hvis han siger mor imod og ikke
er loyal, så vil mor blive ked af det, og det vil give ham skyldfølelse.
Når en kvinde skal indrømme en fejl, vil hun komme i kontakt med sit lave selvværd. De fleste kvinder har
lavt selvværd på grund af vores religion og mandens undertrykkelse af kvinden gennem fem millioner år. Jo
højere selvværd en kvinde har, jo mere interesseret er hun i, at manden eller andre fortæller hende, hvad
hun gør forkert. Når en kvinde ønsker at få at vide, hvad hun gør forkert, vil hun få meget mere
opmærksomhed, respekt og kærlighed fra andre mennesker, fordi indrømmelse af fejl og undskyldninger
skaber nærhed og tryghed.
Jo sværere en kvinde har ved at indrømme en fejl, jo lavere selvværd vil hun få, jo ældre hun bliver, fordi hun
vil blive afvist af mange mennesker, og hun vil i langt højere grad begå fejlene igen og igen. Jo nemmere hun
har ved at indrømme sine fejl, jo højere selvværd vil hun få gennem årene.
Hvorfor har kvinder svært ved at indrømme fejl?
1. De kommer i kontakt med lavt selvværd.
74
2.
3.
4.
5.
6.
7.
De mister magt og kontrollen over manden.
Kvinder er ikke vant til at få påpeget fejl og ved ikke, at de har nogen.
De mærker psykisk smerte, når de skal indrømme fejl.
De vil gerne være perfekte og bilder sig selv ind, at de ikke har nogen fejl.
De føler det ydmygende og krænkende at indrømme fejl.
Jo lavere selvværd man har, jo større problemer har man med at indrømme fejl
Hvilke konsekvenser har det for en kvinde, der har svært ved at indrømme fejl:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hendes selvværd vokser for langsomt.
Omgivelserne mister tilliden til hende.
Hun bliver følelsesmæssigt ensom.
Hun modtager ikke ret meget fra omgivelserne.
Omgivelserne mister respekten for hende.
Hun får en dårligere karriere.
Hun bliver arrogant.
Hun får mindre omsorg fra sin mand.
Hun får sex uden omsorg.
Hun får problemer i sit kærlighedsforhold.
På min uddannelse til parterapeut bruger vi meget tid på at studere vores egne fejl, så vores relationer til
andre mennesker kan bevares og styrkes.
Hvorfor vil nogle kvinder gerne have magt over deres mænd?
Nogle kvinder ønsker at have magten over deres mænd for at skabe et trygt hjem. Det er godt, at kvinden
skaber et trygt hjem for børnene, men det skader kærlighedsforholdet, hvis kvinden får magt over sin mand.
Han vil miste meget af sin personlighed i løbet af nogle år og vil derfor ikke være et godt forbillede for
børnene.
Nogle børn oplever, at deres far ikke blander sig i opdragelsen og er bange for at sige, hvad han mener.
Mange børn oplever det som svaghed, når faderen ikke siger sin mening og f.eks. ikke støtter sin søn i at få
legetøjsvåben, fordi mor ikke vil have det.
Nogle mødre vil ikke have, at drengen står op og tisser ned i Wc’et, fordi han kan risikere at ramme ved siden
af. Drengen får besked på, at han skal sidde ned, når han tisser, ligesom en pige. Faderen står op, når han
tisser. Derfor vil sønnen gerne gøre det samme, men mor siger nej. og far tør ikke sige noget.
Barnet kopierer den stærkeste forælder. Barnet vil ikke ligne den forælder, som ikke tør sige sin mening. Hvis
det i dette tilfælde er manden, der ikke tør sige sin mening, så vil sønnen ikke ligne sin far, men sin mor. Det
skaber forvirring i sønnens personlige udvikling. Hans maskuline udvikling vil blive forstyrret og forvrænget,
og det vil skabe store problemer i hans parforhold, når han bliver voksen. Relationer på arbejdet og til familie
og venner kan også blive problematiske.
75
Mange kvinder er bange for at miste, fordi de har været udsat for svigt. Derfor prøver de at isolere manden
fra andre mennesker, for de tror, det mindsker chancerne for at miste ham. Manden bliver påvirket af, at
hun ser det negative i mange mennesker, og han mister interessen for at se mange af sine venner, uden han
er klar over det. Han bliver meget hjemme for hendes skyld, holder op med at gå til fester hos sine venner,
og til sidst ser han kun sine kolleger.
Det er som regel ikke noget, kvinden er bevidst om. Det sker bare tit, hvis kvinden er bange for at miste.
Manden bliver mere og mere kedelig, og hun begynder også at kede sig sammen med ham. Hun bliver
irritabel og begynder måske at brokke sig over ham eller over andre ting. Han ved ikke, at det skyldes, at hun
keder sig, men tror på det, hun siger. Manden lever på kvindens præmisser, når hun har magten over ham.
Den magt, kvinden har fået over sin mand, skal hun nu langsomt give slip på igen ved at støtte ham i at gå på
jagt eller være sammen med andre mænd. Hvis hun gør det, vil der være meget større sandsynlighed for, at
kærligheden bevares, fordi forholdet tilføres ny energi, nye ideer og tanker, der kan puste liv i gløderne, så
der igen kommer et stort bål.
Kvinder vil have magten over deres mænd fordi:
1. De vil skabe tryghed, hvilket er et naturligt instinkt.
2. De vil styre manden, så børnene kan have en pæn moralsk far.
3. De vil skabe fred, ro og stabilitet, fordi de sætter en ære i, at børnene får en tryg opvækst.
4. De vil have manden til at gøre, som de siger.
5. Det styrker deres selvværd.
Hvorfor kan mænd ikke skabe stærke kvinder?
Hvis man skal skabe en stærk pige, kræver det mange timers samvær med andre piger og voksne kvinder
dagligt.
Lige fra fødslen har piger brug for at være meget sammen med deres mødre og andre kvinder og piger. Hele
livet igennem har piger/kvinder brug for at snakke meget med andre piger/kvinder om følelsesmæssige
oplevelser. Det er altafgørende for piger at snakke meget, og det meste af tiden går med at snakke om andre,
om sig selv og om deres meninger og tanker om forskellige ting.
De fleste mænd synes, piger er meget besværlige at være sammen med, fordi de kræver meget
følelsesmæssigt. Mænd har svært ved at leve op til de følelsesmæssige krav, og derfor giver de ikke piger ret
meget opmærksomhed. Tit må piger nøjes med at studere mænd på afstand og herved lære dem at kende.
Hvis en pige bliver fars lille pige og indordner sig under ham og gør, som han siger, får hun mere
opmærksomhed, fordi faderen styrer og ikke pigen. Bliver pigen besværlig og gør oprør mod sin far, mister
han desværre tit interessen.
76
De fleste mænd kan ikke klare at snakke med en pige i så lang tid hver dag, som en kvinde kan. De vil blive
overbelastede, irriterede og frustrerede over at snakke så meget. For de fleste mænd er det meget hårdt at
snakke med en pige mere end ti minutter ad gangen. Derimod kan mænd godt klare længere tids samvær,
hvis de laver noget aktivt sammen med piger.
En piges interesse for drenge kommer tidligt, men så snart hun bliver opmærksom på kønsforskellene,
begynder hun at tage afstand. Pigen synes, drengene er dumme, fordi de driller, og først i puberteten får hun
igen interesse for dem.
Piger har det godt på institutioner, og de elsker at komme i børnehave, fritidshjem og skole, fordi der er så
mange piger og kvinder, de kan snakke med. Drenge vil tit hellere være fysiske og burde først komme i skole,
når de er ni, hvorimod pigerne er klar, når de er seks.
Piger bliver til stærke kvinder ved at gå på institutioner og skoler, hvor de har et tæt forhold til andre piger,
veninder og kvinder.
Drenge og fædre har ikke §så stor§ indflydelse på at opbygge pigers selvværd, som kvinder har. Fædres og
drenges indflydelse i forhold til at skabe stærke kvinder kommer først til sin ret, når pigerne er over 15 år
gamle.
Piger, der bor alene med deres mødre, og som ikke har mulighed for at studere deres fædre eller andre mænd
gennem deres barndom og ungdom, lærer ikke – og ved tit heller ikke – hvordan man skal behandle mænd
for at få deres opmærksomhed. Hvis pigerne ikke ved og ikke lærer, hvordan de skal få opmærksomhed fra
mænd, bliver de svage pga. mangel på opmærksomhed, og de vil få et lavt selvværd, fordi de tit vil blive
afvist. Det er sværere for piger at blive til stærke kvinder, hvis der ikke er fædre eller mænd involveret i deres
opvækst.
Hvorfor kan mænd ikke skabe stærke kvinder?
1.
2.
3.
4.
5.
De kan ikke føre længerevarende samtaler med deres døtre.
De taler til – og ikke med – deres døtre ved at holde moralprædikener og komme med råd.
De har svært ved at rose døtrenes faglighed.
De forstår meget lidt af døtrenes følelsesliv.
De bliver hurtigt rastløse og begynder hurtigt at kede sig, når de er sammen med deres døtre, hvilket
får dem til at afvise døtrene.
6. De synes, deres døtre er besværlige, krævende og umulige.
Hvorfor kan mænd ikke skabe stærke kvinder?
1. Mænd nægter at rose kvinders faglighed, specielt hvis det er inden for noget, hvor kvinder er bedre
end mænd.
2. Mænd roser ikke kvinders økonomiske indtægt, især ikke hvis kvinden tjener mere en manden.
3. Mænd er meget nærige med at give gaver og med at invitere kvinder ud.
4. Mænd er ikke gode til at støtte kvinder i det, der gør dem glade.
5. Mænd har svært ved at lytte til kvinder og bliver ukoncentrerede.
6. Mænd tænker ikke på kvinders behov.
77
Hvorfor er det ofte kvinden, der forlader manden?
En kvinde har mange flere krav til en mand, end manden har til kvinden.
Ca. 30% af alle kvinder, der møder en mand, drømmer om alt det, de skal have fra manden, når de flytter
sammen. Drømmen er årsagen til forelskelse.
Når en kvinde møder en mand, gør forventningens glæde hende overglad og lykkelig, og derfor vil hun gerne
elske med ham tit. Hun drømmer ofte og taler med sine veninder om, hvor fantastisk han er, og hun fortæller
stolt om alle de gode personlige egenskaber, hun tror, han har. Jo mindre opmærksomhed hun har fået af
sine forældre, jo mere fantastisk er han i hendes drømme. Hun nægter at se ham, som han er, og hun har et
stort behov for at se alt det positive i ham.
Det eneste hun ønsker, er at være sammen med manden døgnet rundt, fordi hun sammen med ham føler sig
tryg og godt tilpas, ganske som en kænguruunge der sidder i pungen hos sin mor.
Når forelskelsen og hermed rusen fortager sig, krakelerer drømmebilledet, og kvinden begynder at se
manden, som han er i virkeligheden. Hvis hun har haft en god barndom, vil hun blive lidt skuffet over, at
drømmebilledet ikke stemmer overens med virkeligheden, men hun kommer sig som regel over det og
begynder måske at elske ham på godt og ondt. Hvis hun har haft en barndom med mange problemer, vil hun
have urealistisk store krav. Hun vil derfor blive meget skuffet, når hun begynder at se ham, som han er på
godt og ondt.
Hvis manden også har haft en barndom med mange problemer, vil han have mange af de samme behov, som
kvinden har, f.eks. behov for at være meget sammen og behov for meget støtte i mange sammenhænge. Hvis
de får talt meget om deres fortid, kan de hjælpe hinanden meget. Hvis de ikke får talt ret meget om deres
fortid, vil der komme mange konflikter i forholdet i løbet af kort tid, fordi de så ikke forstår hinandens måde
at reagere på.
I otte ud af ti parforhold er det kvinden, der forlader manden, fordi hendes følelsesmæssige krav til ham er
langt større, end hans følelsesmæssige krav til hende.
For en kvinde er det meget smertefuldt at bo sammen med en mand, hvis hendes følelsesmæssige behov
ikke bliver opfyldt, så hun vil hellere bo alene for at undgå at føle sig afvist og ensom.
En mand vælger som regel at blive hængende i forholdet, fordi hans følelsesmæssige behov er langt mindre.
En kvinde kan let opfylde hans følelsesmæssige behov som f.eks. er at hygge, dyrke sex, spise, sove, se tv, gå
i biografen, tage på ferie og tale om samfund og politik.
En kvindes følelsesmæssige behov er f.eks. at snakke om følelser, tanker og følelsesmæssige behov, at tale
om mennesker, at være intime sammen, at dyrke romantik, at se hinanden dybt i øjnene og sige ”Jeg elsker
dig”, at give gaver, tage på ferie, få hus og børn.
Alle kvinder bliver nødt til at tage afsked med nogle af deres følelsesmæssige behov, som f.eks. at blive
forstået 100%, at han skal være hjemme hver aften, at han skal lytte til hende en time hver dag osv. Hvis en
kvinde prøver at få de følelsesmæssige behov opfyldt, som manden ikke kan opfylde, er det måske fordi hun
ubevidst prøver at få manden til at give hende det, hun ikke har fået af sin mor. På denne måde appellerer
hun til, at manden skal være hendes mor, hvilket vil få manden til at holde afstand og undgå hjemmet.
78
Mange mænd har ikke lært at tale om følelser. For en kvinde er det meget anstrengende at være sammen
med en mand, der ikke kan tale om følelser, og hun vil føle sig følelsesmæssigt ensom.
Hvis en kvinde er sammen med en mand, der ikke kan tale om de følelser og konflikter, der opstår i forholdet,
vil hendes energiniveau falde, og hun vil blive trist og negativ, hvis hun bliver ved med at bo sammen med
ham. Af denne grund vælger mange kvinder i denne situation at flytte fra deres mænd.
Mænd er ulykkelige over at blive forladt af den ene kvinde efter den anden. For hver gang de bliver forladt,
får deres selvværd et knæk, fordi de ikke kan leve op til moderne kvinders følelsesmæssige krav. Kvinder har
siden 70’erne gennemgået en personlig udvikling, mens mænd har uddannet sig og passet deres karriere.
Desværre gør mænd sjældent noget ved det, når de bliver forladt. De arbejder ikke med deres manglende
evne til at kunne opfylde de følelsesmæssige krav, kvinder har til dem. Jeg håber, at mændene vil påbegynde
en personlig udvikling ved at tage på mandekurser, gå i terapi, gå til foredrag, læse bøger, tage en
psykoterapeutisk uddannelse eller lave §mandegrupper§, hvor man diskuterer kærlighedsforhold. Mændene
må vågne op, hvis de igen vil være mænd i deres familie. 23% af alle mødre bor alene med deres børn, fordi
de ikke kan holde ud at bo sammen med mænd, der ikke kan tale om følelser, konflikter og tanker.
Hvorfor forlader kvinden manden?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Fordi han er økonomisk uansvarlig.
Fordi han ikke overholder aftaler.
Fordi han §ikke tager sig nok af§ børnene.
Fordi han ikke kan tale om følelser og ikke sætte ord på noget, der omhandler følelser.
Fordi han ikke giver hende kærtegn uden sex.
Fordi han trækker sig i konfliktsituationer, da han ikke kan tale om følelser.
Fordi han tænker for meget på sine egne behov.
Fordi han ikke kan opfylde kvindens følelsesmæssige behov.
Kvindens følelsesmæssige årsager til at forlade manden:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Gammel sorg og vrede bliver aktiveret af nærheden i parforholdet
Hun har svært ved at sige, hvad det er, hun savner og er ked af, uden at bebrejde manden noget.
Hun holder fast i sine urealistiske krav til manden.
Hun kan ikke bo sammen med en mand, fordi hun ikke kan være sig selv, når han er til stede.
Hun har ikke overskud til at bo sammen med en mand, fordi hun har et krævende job.
Hun giver manden skylden for deres problemer og nægter at se på sine egne fejl.
Hun tror, græsset er grønnere hos naboen, og at en ny mand løser alle problemer.
Hun fortæller ikke, når hun er ked af det eller jaloux, men trækker sig i stedet.
Hvorfor er kvinder mere hæmmede end mænd?
En pige bliver begrænset i sine udfoldelser af voksne, lige fra hun kan gå. Fra hun er ganske lille, bliver hun
behandlet helt anderledes end en dreng. F.eks.:
79
1. Hvis en pige bliver beskidt og får mudder på tøjet, får hun at vide det er noget værre svineri, og at hun
ikke skal gøre det en anden gang. Drengen må gerne, for det er da meget sødt, at han ligner en
muddertrold, og det hører jo med til det at være dreng.
2. Hvis en pige bliver taget i at lege med eller røre ved sine kønsdele, får hun skældud for puuha, det må
man ikke. Det er frækt eller ulækkert og bestemt ikke noget for små piger. Bliver en dreng taget i at lege
med eller røre ved sine kønsdele, er han da en ”sød lille en”. Det bliver betegnet som meget sødt, for der
er stor forståelse for, at det da ikke er til at lade være med at røre og hive i noget, der hænger og slasker.
Han er da nok en rigtig lille mand.
3. En pige skal fra lille opføre sig på en bestemt måde, altså som en anstændig lille dame, og der er visse
regler for, hvad hun må gøre og sige. Har hun et frækt sprog, får hun skældud, for piger skal tale pænt.
Drenge får nærmest ros for at have et frækt sprog og forældre siger grinende: ”Hi-hi, uhaaa, hvor har du
dog lært at sige det? Du er vist en værre lille en”.
En pige får meget tidligt et billede af sig selv, som hun skal holde fast i udadtil over for veninder og drenge,
fordi hun tror, det er dette billede, der giver hende succes.
Jo mere perfekt et billede, der er skabt af forældre og samfund, jo mere energi kræver det at spille rollen, og
jo større bliver frygten for at nogen skal opdage, hvem hun er i virkeligheden. Hvis pigen ikke indordner sig
under normerne og nogen opdager, hvem hun i virkeligheden er, vil hun blive ensom, fordi hun vil blive
kritiseret og afvist i al fremtid. Når pigen bliver voksen kan det være nødvendigt at opsøge mennesker, der
er ligesom hende langt fra det miljø, hun er opvokset i, så hun kan få lov til at være sig selv.
Piger konkurrerer meget om, hvem der har det flotteste tøj, makeup, frisure, højeste karakterer, flotteste
cykel, fedeste stereoanlæg, nyeste telefon, den pæneste fyr og de bedste veninder. De piger, der klarer sig
bedst, er med i en klike af piger, der holder sammen mod andre kliker af piger.
Det er meget vigtigt, at forældre lærer deres datter, hvordan man er den bedste veninde og hvilke regler,
man skal overholde som veninde, da det er altafgørende for deres datters selvværd og hendes fremtidige
muligheder for succes. Hvis en pige er medlem af en klike og har klikens beskyttelse og opbakning, er det
nemmere at være mindre hæmmet, og man kan f.eks. danse frit og være verbalt fri, uden at blive drillet i
samme omfang, som hvis man var alene.
Hvis man som pige ikke lærer at være en god veninde, vil man blive meget ensom og hæmmet, og man vil få
et lavere selvværd end de piger, der er omgivet af beskyttelse og opbakning fra en klike.
Vores kultur anno 2012 lægger op til, at kvinden skal være pæn, sød, venlig, høflig, hjælpsom, omsorgsfuld,
opdrage andre til at være tilpassede, opdrage mændene til at være ufarlige og ikke provokerende, kritisere
manden når han er barnlig og pille vildskab og anderledes hed af ham.
Hvis en kvinde kysser to mænd på en aften, er hun billig
80
Hvis en mand kysser to piger på en aften, er han en helt
Den rolle en kvinde har i dag, hæmmer hendes frie udfoldelse og tankegang, og det kvæler hende langsomt.
Kvinder bliver desværre mere og mere hæmmet fra 14 til 40 år. Heldigvis er der tegn på, at nogle piger og
kvinder er begyndt at gøre oprør mod det psykiske fængsel, de havner i uden at opdage det. Flere og flere
kvinder kommer på mine kvindekurser for at flippe ud og genskabe kontakten med deres indre barn til stor
gavn for dem selv og deres familie.
Kvinderne skal kæmpe en meget længere og hårdere kamp end mænd for at blive frie mennesker. Kvinder,
der er hæmmede, har en tilbøjelighed til at overføre deres hæmninger på deres mænd. En kvinde med
hæmninger ignorerer eller kritiserer tit sin mand, når han er fri og uhæmmet, fordi hun kommer i kontakt
med sine hæmninger og synes han er pinlig.
De fleste mænd bliver meget mere hæmmede, efter at de er flyttet sammen med en kvinde. De tror, at det
skal være sådan. Mænd taler ikke med andre mænd om, at de bliver hæmmede af at bo sammen med deres
kæreste. Heldigvis er der skabt mange tusinde mandeklubber og loger i de sidste ti år, hvor mænd kan være
mænd og sammen smide deres hæmninger og give den gas.
Når en mand ligger og roder nede på gulvet og leger med sine børn og er meget babyagtig og fjollet, er
kvinden ofte ambivalent og kommer med små bemærkninger, som f.eks.: ”Ihhh, hvor du skaber dig,” eller
”Du er mere barnlig end Brian.”
Den slags små giftslangebid kan sidde i manden i flere år og medvirke til, at han bliver hæmmet og holder op
med at lege med børnene.
Mænd burde reagere på følgende måde:
”Det er dig, der er hæmmet, og derfor bliver du provokeret over, at jeg kan være barnlig.”
”Du skulle hellere bakke mig op og rose mig for at lege med børnene.”
Når en kvinde angriber sin mand med små giftslangebid, skal han tage det op med hende, og hun skal sige
undskyld og indrømme, at det handler om, at hun selv er hæmmet. Det er meget vigtigt, at manden tager
det op, da hendes bemærkninger går ud over børnene. Når manden ikke gider lege med dem mere, bliver de
kede af det, og de forstår ikke hvorfor. Det skaber en afstand mellem manden og børnene.
En del af kvindens hæmninger er medfødt fra naturens side, og det er efter min mening et problem i alle
kulturer. Kvinden kan vælge at tage kampen mod sine hæmninger op ved at mødes med andre kvinder, og
sammen kan de slippe ud af det fængsel, de lever i. Kvinden vil blive et gladere menneske, hvis hun bliver fri
i tale og kropsudtryk.
Erhvervslivet har desværre ikke interesse i, at mennesker bliver mere frie. Hvis erhvervslivet var
interesserede i det, ville de stille krav til folkeskolen om drama og teater og fag, der handler om følelser.
Folkeskolen stimulerer ikke børnenes fantasi, kreativitet og kropsudtryk. De vil hellere stimulere børnene til
at blive nogle flittige arbejdsrobotter, der kan bruges i produktionen.
Hvad er vigtigst? At arbejde hårdt eller at blive et frit menneske?
81
Jo mindre omsorg, en kvinde får, jo lavere selvværd får hun, og jo mere hæmmet bliver hun. Hvis hun skal
blive en fri kvinde, skal hun have meget omsorg og meget støtte til at nedbryde de grænser, der holder hende
indespærret i sit psykiske fængsel.
Hvorfor har kvinder lavere selvværd end mænd?
De fleste kvinder har et lavere selvværd end mænd, når de er 18 år gamle. Det skyldes bl.a., at en mor
ubevidst, fra naturens side, vil give sin søn mere kærlighed end sin datter, fordi hun føler sig mere tiltrukket
af det modsatte køn. Det er mere spændende at være sammen med sønnen end med datteren, fordi de er
så forskellige. Hvis kvindens forhold til manden er dårligt, vil moderen bruge endnu mere tid på sønnen for
at få det, hun ikke får af sin mand f.eks. knus, kram, loyalitet og opmærksomhed. Sønnen får kærlighed af sin
mor, selvom han er fræk og doven, gør oprør, er egoistisk og selvoptaget. Datteren skal være pæn, sød,
hjælpsom, flittig og ikke være til besvær for at få opmærksomhed fra moderen.
Datteren vil prøve at få det af sin far, som hun ikke får af moderen. Faderen er ofte træt og utilfreds med, at
han føler sig forsømt af moderen og er derfor tit irritabel og afvisende over for sin datter. Da der ofte ikke er
så god følelsesmæssig kontakt mellem far og datter, fordi de ikke har så meget til fælles, er faderen ikke så
tit sammen med hende. Datteren har brug for at snakke meget og nusse, hvilket faderen ikke kan holde til
ret lang tid af gangen.
Derimod får sønnen mere opmærksomhed fra faderen, fordi de ofte kan mødes på interesseområder som
f.eks. mekanik, computer, sport og politik. Som regel får sønnen det, han vil have, og det han har brug for fra
sin far, hvis de ellers bor sammen.
Hvis moderen bor alene med sin søn og datter, vil det blive endnu værre for datteren, fordi hun så ofte skal
hjælpe sin mor meget mere i huset, end drengen skal. Datteren skal ofte lave det huslige alene, men som
regel kan hun møde sin mor i det praktiske og der få opmærksomhed. Jo lavere selvværd datteren har på
grund af manglende opmærksomhed fra sin mor, jo mere hæmmet er hun. Har man lavt selvværd, er man
bange for kritik, hvilket forstærker hæmmet heden yderligere.
Kvinders selvværd er mindre end mænds, når de er 18 år gamle. Det ses tydeligt, fordi mange piger er
perfektionister. Perfektionisme afspejler lavt selvværd, fordi det er et udtryk for, at man ved at være perfekt
forsøger at undgå kritik. Lavt selvværd kan afhjælpes med ros og kærtegn hver dag i mange år fra ens
nærmeste. Når kvinder skal have kritik, skal den afleveres på en opbyggende og kærlig måde. Når en kvinde
med lavt selvværd flytter sammen med en mand, vil hun i starten styrke hans selvværd, og han vil styrke
hendes. Et års tid inde i forholdet vil kvinden have mere brug for omsorg end sex, og manden vil have mere
bruge for sex end omsorg. Når kvinden modtager omsorg, vil hendes selvværd og energiniveau stige.
Når manden føler sig afvist seksuelt, vil hans selvværd falde, og han vil ofte føle frustration, når han er
sammen med kvinden. Det vil gå ud over børnene, specielt pigerne. En pige, som mangler omsorg fra sin mor,
vil i nogle tilfælde prøve at komme tæt på faderen. Hvis det lykkes for hende, vil hendes selvværd vokse.
Lykkes det ikke for hende at få faderens accept og anerkendelse, vil hendes selvværd falde, med mindre hun
finder andre voksne mænd, som kan træde i faderens sted.
82
I nogle parforhold, hvor der kommer et barn ind i billedet, bliver manden og kvinden skilt inden barnets 3.
leveår. En kvinde, der har følt sig meget omsorgssvigtet af sin mor, vil ofte kaste sig over og begrave sig i
barnet. Hun vil sørge for, at hendes barn får al den omsorg, hun ikke selv har fået af sin mor. Når barnet får
meget omsorg, vil det kunne give hende noget af den §nærhed§, hun ikke har fået af sin mor.
Når kvinden kaster sig over og begraver sig i barnet, forsømmer hun manden ubevidst, fordi hun er så opslugt
af sit barn. På det følelsesmæssige plan får hun en masse retur fra barnet. Den psykiske smerte kvinden har,
fordi hun blev omsorgssvigtet af sin mor, forsvinder i den symbiose, hun skaber med sit barn. Man skal lige
tænke på, at en sådan symbiose bestemt ikke er barnets behov, og barnet tager meget skade af den alt for
tætte kontakt, idet barnet bliver suget for energi. En alt for tæt længerevarende kontakt giver barnet store
følelsesmæssige problemer resten af livet, hvilket får selvværdet til at dale. De følelsesmæssige problemer
består i, at barnet i en tidlig alder overtager moderens psykiske smerte, fordi det lytter meget til moderens
problemer og hermed bliver meget vigtig for moderen. Dette vil isolere barnet fra andre børn, fordi det
bruger al sin tid og energi på den vigtige rolle – at hjælpe moderen. Den psykiske smerte, barnet overtager
fra moderen, skal det bruge meget tid på at bearbejde i terapi, i voksenlivet.
Moderen omsorgssvigter sin mand på samme måde, som hun selv er blevet omsorgssvigtet af sin mor.
Manden bliver meget ked af det, når han bliver forsømt, og bliver måske interesseret i andre kvinder, bliver
utro eller forelsker sig i en anden kvinde. Sker dette, vil det skade hans kones selvværd meget.
Hvis en kvinde, der er blevet mor, vil bevare sit selvværd og sin familie, skal hun gøre følgende:
1. Manden skal have kærlighed f.eks. i form af ros og beundring. Får han det, vil han give den kærlighed,
han har fået af kvinden, videre til børnene i form af opmærksomhed og interesse.
2. Kvinden skal modtage opmærksomhed og kærlighed fra manden f.eks. ved at han lytter og spørger til
hende, inviterer hende ud eller giver massage.
3. Til sidst skal børnene have kærlighed, for på denne måde får de mest. Manden er tilfreds, kvinden er
tilfreds, familien er stabil, faderen bliver ikke interesseret i andre kvinder, og der er en masse overskud
til børnene.
En kvindes selvværd bygger bl.a. på samvær med en mand, hun beundrer og respekterer
Det er min erfaring, at en mand højest kan gætte sig til 50% af kvindens behov. Derfor skal kvinden informere
manden om sine ønsker og behov, og hun gøre det på en måde, der er informativ og blid, så han kan beholde
sin stolthed, ære og værdighed, mens han øver sig i at opfylde hendes ønsker og behov.
Nedenstående er eksempler på, hvordan hun skal/kan gøre, og hvordan hun ikke skal informere manden om
sine ønsker og behov.
83
Forkert måde:
Kvinden siger: ”Hvorfor inviterer du mig aldrig i biografen?”
Manden føler sig anklaget og uretfærdigt behandlet og vil nu slet ikke invitere hende i biografen.
Rigtig måde:
Kvinden siger: ”Det vil gøre mig meget glad, hvis du inviterer mig i biografen i næste måned.”
Manden føler sig elsket og lytter meget mere til hendes ønsker.
Hvis en kvinde lærer at udtrykke sig på en måde, så manden ikke føler sig bebrejdet, vil de fleste af hendes
ønsker og behov blive opfyldt med tiden, hvilket vil få hendes selvværd til at vokse. Hun skal huske at gentage
sine ønsker og behov resten af livet, fordi manden lever i en helt anden verden og glemmer, hvad hun har
sagt efter en stykke tid. Det er ikke, fordi han vil glemme, men det sker for de fleste mænd. Det er gensidigt
– kvinder glemmer også det, mænd sjældent siger om deres ønsker.
En mand kræver sjældent noget af kvinden, fordi det er tabu for mænd at forlange noget af en kvinde. Den
fremtidige mand vil forlange meget mere af sin kæreste på det følelsesmæssige plan, hvilket vil medføre, at
han kan give meget mere omsorg tilbage. Jo mere en mand forlanger og får af sin kæreste, jo mere kan han
give hende igen.
Hvis en kvinde ønsker mere fra sin mand, skal hun spørge ham ofte, hvad han kunne tænke sig. I starten vil
han ikke kunne svare, fordi det er en helt ny situation, men efterhånden vil der komme nogle behov som
f.eks.:
1.
2.
3.
4.
5.
At hun masserer hans ømme muskler.
At hun roser ham.
At hun viser, at hun er stolt af ham, mens børnene ser på.
At hun spørger til hans oplevelser af succes, så han stolt kan fortælle hende om sine resultater.
At hun stiller uddybende spørgsmål til det, han siger.
Hvis en mands selvværd vokser sammen med kvindens, vil han ofte blive hos hende og være mere sammen
med hende, og han vil styrke hendes selvværd gennem opmærksomhed.
En kvinde med meget lavt selvværd vil ofte ubevidst overføre sit lave selvværd på manden i form af en masse
kritik, ingen ros, minimal sex, kulde og brok, og hun vil give ham en følelse af ikke at være god nok. Når hun
overfører sit lave selvværd på manden, vil han afvise hende og være meget væk fra hjemmet, hvilket vil få
hendes selvværd til at dale yderligere.
84
Nogle kvinder overfører så meget lavt selvværd til ikke-voldelige mænd, så de kan blive voldelige i afmagt og
frustration over, at deres selvværd langsomt bliver mindre og mindre. Hvis det går op for kvinden, at hun
overfører sit lave selvværd på manden, kan hun stoppe det og holde op med at lade sine personlige
problemer gå ud over ham. Hun skal arbejde med sin mors manglende opmærksomhed og afvisninger, som
er det, der har skabt det lave selvværd, og hun skal indse, at hun behandler sin mand på samme måde, som
hun selv er blevet behandlet af sin mor. Hvis kvinden ikke opdager, hvad hun laver, vil manden forlade hende
eller blive sammen med hende uden at give hende kærlighed, hvilket vil få hende til at isolere sig med
børnene, og det vil få hendes selvværd til at dale.
Det er desværre imod mange kvinder og mænds stolthed at gå i parterapi. Parterapi vil kunne redde mange
par, hvis de kommer i god tid.
En kvinde kan styrke sit selvværd på sit arbejde, og det er derfor, kvinder tit hellere vil aflevere deres seks
måneder gamle barn i vuggestue, imod barnets eget behov, end de vil gå hjemme og passe det selv. Der er
ingen børn på seks måneder, der er glade for at komme i vuggestue. Det er kun kvindens behov. Barnet
oplever et alvorligt svigt ved at blive forladt uden at kunne sige fra eller protestere. Allerede i en alder af seks
måneder oplever barnet et svigt, der vil give problemer med at indgå i et forpligtende kærlighedsforhold som
voksen, og dette svigt medfører et lavt selvværd. Hvis barnet selv kunne bestemme, ville det ikke i vuggestue,
før det §selv havde behov.§ Piger er typisk 14 til 18 måneder og drenge 12 til 14 måneder, før de §har behov
for§ at komme i vuggestue.
En piges selvværd får et større knæk end en drengs, hvis hun kommer i vuggestue for tidligt, fordi hun har
brug for mere kropskontakt med sine forældre de første 18 måneder, end drengen har.
Efter mine samtaler med flere hundrede forældre gennem 18 år som terapeut, er det min erfaring, at kvinder
synes, det kræver langt mere energi at have en lille datter end at have en søn. En datter forlanger mere
samvær med moderen end en søn. Sønnen vil i højere grad ud og opdage verden og kan nemt kravle langt
væk, før han vender sig om for at se, hvor mor er. Datteren kravler tre meter væk og vender sig om for at se,
om mor stadigvæk er der, og kalder for det meste på hende.
En kvinde skal bruge meget tid på at lægge mærke til, hvordan hendes selvværd kan komme til at vokse sig
stort, så hun kan leve, som hun selv ønsker at leve og ikke lade sig påvirke for meget af medier og af, hvad
andre mener.
Kvinder, der har følt sig følelsesmæssigt afvist af deres mødre, og har fået lavt selvværd, kan f.eks. få
følgende symptomer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
85
Spiseforstyrrelser.
Overvægt.
Blive følelsesmæssigt lukkede.
Blive overflittige.
Blive overaktive.
Sove meget.
Tristhedsperioder.
8. Aldrig være hjemme.
Piger kan have et godt hjem med gode forældre, der er søde og venlige. Forældrene taler ikke med hinanden
om følelser og kan heller ikke tale dybt om følelser med deres datter. Det opdager datteren og er derfor
muret inde i alle sine følelser, som hun har brug for at tale om.
F.eks. siger datteren til moderen:
”Jeg er ked af, at Sofie ikke vil snakke med mig.”
Moderen svarer datteren:
”Det skal du ikke tænke på. Det bliver nok godt igen.” Datteren føler sig afvist og spist af med en sætning.
Hun går ind på værelset og hører musik.
Moderen skulle i stedet have sagt:
”Jeg kan godt forstå, du er ked af, at Sofie ikke gider snakke med dig. Hvad tror du, der er galt?”
Datteren vil nu begynde at snakke. Bagefter har hun det meget bedre og går ind på sit værelse og laver
hjemmearbejde.
Når datteren er ked af det, og moderen giver gode råd, lukker hun sin datter, som så brænder inde med sine
tanker og følelser. Det giver lavt selvværd. ”Gode” råd kan give lavt selvværd, hvis man hele tiden skal afvise
de gode/ubrugelige råd. At lytte og spørge giver højere selvværd.
Hvorfor har kvinder lavere selvværd end mænd?:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
De skal være perfekte.
Deres mødre stiller mange krav, men afviser dem følelsesmæssigt.
Deres fædre har ringe interesse for deres døtre.
De har ikke lært at skabe tætte venindeforhold.
De vil styre deres mænd, hvilket medfører følelsesmæssige afvisninger.
De er styret af drømmen om det perfekte hjem og bruger for meget tid på materielle ting frem for
personlig udvikling.
De har meget svært ved at indrømme de fejl, de begår over for mænd, hvilket medfører, at de får
mindre kærlighed og hermed lavere selvværd.
De byder sig selv dårlige arbejdsvilkår uden at gøre oprør.
De bliver i dårlige parforhold.
Medierne holder dem nede ved at signalere, at kvinder skal være pæne piger, der ikke flipper ud.
En kvindes primitive behov
Kvinder taler generelt meget om mænds primitivitet på en nedsættende måde. Det fortæller bare, hvor lidt
kvinder ved om mænd. Nogle af grundene til at, kvinder ved meget lidt om mænd er følgende:
1. Mænd fortæller meget lidt om, hvad de tænker og føler til kvinder, fordi det ofte medfører konflikter
og ballade.
86
2. Der er skrevet få mandebøger og de bliver kun læst af intellektuelle mænd. Bøgerne sælges i små
oplag i forhold til kvindebøger.
3. Der er ikke lavet nogen mandeforskning af betydning.
4. Mænd har et ringe kendskab til deres egne følelsesmæssige behov og natur.
Mænd har nogle primitive behov, som kvinder nedgør, fordi de ikke forstår drenges/mænds natur. En kvinde
skal ikke prøve at forstå manden, men i stedet støtte ham i det, der gør ham glad – uanset hvad det er. Når
hun gør det, gør han det samme over for hende.
Mænds primitive behov
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Nogle mænd nyder at skyde en Bambi ude i skoven.
Nogle mænd nyder at drikke sig fulde og flippe ud sammen med vennerne.
Nogle mænd nyder hurtig sex, ligesom i naturen.
Nogle mænd nyder spænding, f. eks at køre stærkt.
Nogle mænd nyder at lave noget, der er lidt farligt, f.eks. fyre kanonslag af.
Nogle mænd nyder at tjene mange penge.
Nogle mænd nyder at være barnlige, skøre, platte, vulgære, og de nyder sort humor.
Nogle mænd nyder at studere krig og terror.
Nogle mænd nyder pornofilm, pornobilleder og sexhistorier.
Nogle mænd nyder at høre om det ekstreme eller udleve det selv.
Nogle mænd nyder at prutte og bøvse.
Listen gælder kun for ca. 80% af mændene, og den kan sikkert forlænges. Ca. 20% af alle mænd, har medfødte
kvindelige gener, som gør, at de også har kvindelige behov. Ca. 20% af kvinderne har medfødte mandlige
gener, som gør, at de også har mandlige behov.
Hvis en mand oplever, at hans kæreste ikke støtter ham i at dyrke sin primitive behov, bliver han ked af det,
og han kan så ikke nyde sine medfødte behov på samme måde, som hvis han fik hendes accept. En mand
mister som regel interessen for at dyrke sine primitive behov, når kvinder ignorerer dem. Hvis manden holder
op med at dyrke sine primitive behov, vil han blive mere og mere lukket. Det medfører, at han bliver mindre
omsorgsfuld og mere psykisk fraværende over for familien.
Det er meget primitivt af kvinden ikke at støtte manden i det, der gør ham glad. Det er meget primitivt af
kvinden at kritisere eller ignorere det, der gør manden glad, bare fordi hun ikke forstår det eller fordi hun
synes, det er plat. Kvinden skal forære manden jagtpatroner, hvis han går på jagt, selvom hun synes, det er
synd for Bambien. Manden skal forære kvinden okkulte bøger, hvis hun er interesseret i det, selvom han
synes, det er noget sludder.
Kærlighed er, når man giver den anden det, den anden ønsker sig
87
Egoisme er, når man giver den anden det, som man selv synes, den anden skal have
Kvinders primitive behov bliver sjældent omtalt, og mange tror, at primitivitet hører mændene til, og at en
kvinde ikke har nogle primitive behov. Mænd kritiserer ikke kvinders primitive behov på samme måde, som
kvinder kritiserer mænds. Måske skyldes det, at mænd er mere tolerante end kvinder, og måske har de en
medfødt tolerance. En mand har som regel den holdning, at kvinder og andre skal gøre det, de har lyst til og
får noget ud af, også selvom han ikke forstår det.
Kvinders primitive behov
1.
Nogle kvinder bagtaler mennesker, der er anderledes, og spiller venlige over for dem, når de møder
dem.
2.
Nogle kvinder bruger timer i badeværelset med cremer osv.
3.
Nogle kvinder bruger meget tid på rengøring, som er overflødig, hvor de i stedet skulle være sammen
med familien.
4.
Nogle kvinder køber meget tøj, som de kun bruger få gange. De køber tøjet, fordi de mangler omsorg
og opmærksomhed.
5.
Nogle kvinder dyrker astrologi, som er en okkult retning.
6.
Nogle kvinder laver intriger mellem andre, fordi de har brug for hævde sig selv.
7.
Nogle kvinder kan ikke holde på en hemmelighed og fortæller den videre, fordi de har brug for
opmærksomhed.
8.
Nogle kvinder nyder at gå rundt i et indkøbscenter i flere timer, fordi det gør dem glade at se alle de
varer.
9.
Nogle kvinder nyder at ordne negle, hår og makeup i mange timer hver uge for at give sig selv kærlighed.
10. Nogle kvinder elsker at tale om andre, helst negativt, og de elsker at sidde og være forargede over, hvad
andre gør. På den måde kan de indirekte hæmme andres lyst til at være anderledes.
11. Nogle kvinder elsker at tale om problemer og om fremtidige problemer.
12. Nogle kvinder nyder at tale om det mystiske og uforklarlige.
13. Nogle kvinder nyder at komme med diagnoser og konklusioner om andre.
14. Nogle kvinder nyder at pynte sig på alle mulige måder.
15. Hvis en ny ung smuk kvinde starter på en arbejdsplads, vil nogle kvinder give hende en lidt kølig
modtagelse, fordi de bliver jaloux på at hendes skønhed.
Ovennævnte gælder kun for 80% af kvinderne, idet ca. 20% af kvinderne er født med mandlige gener. Derfor nyder de
også mandlige primitive ting.
88
Hverken mænd eller kvinder må kritisere det, andre og hinanden nyder. Det er egoisme. De skal i stedet støtte andre og
hinanden i det, der gør dem glade, selvom de ikke forstår det, der gør andre glade. Når man tillader sig selv og andre at
være primitiv, giver det energi og overskud, og selvværdet vil blive styrket.
Vejen til kvinders kærlighed
Desværre er der alt for få mænd, som kender vejen til kvinders kærlighed. Der er flere grunde til, at mænd
ikke kender den. Den ene er, at kvinder sjældent fortæller en mand, hvordan stien skal betrædes. En anden
grund er, at de fleste mænd har fået kærlighed fra deres mødre, hvis de har været søde, loyale og
hjælpsomme og holdt med hende mod faderen/stedfaderen. Af denne grund tror de, at det er sådan de skal
opføre sig for at få kærlighed af en kvinde, men virkeligheden er en anden. At en mand har disse
adfærdsmønstre er ikke nok for en kvinde, og derfor er der meget, han skal lære, når han skal betræde vejen
til kvindens kærlighed.
En kvinde tror, at hvis manden elsker hende, ja, så vil han gøre alt for at finde ud af, hvad der gør hende glad,
eller også tror hun, at han ved det eller kan gætte det. Kvinden ved ikke, at lige meget hvor meget han prøver
på at gøre hende glad, så lykkes det ikke uden hendes hjælp. Manden ved kun det, han har lært af sin mor
eller af andre kvinder. Derfor er kvinden nødt til at lære ham vejen til hendes kærlighed. Hun skal fortælle
ham, hvad han skal gøre på en meget sød og imødekommende måde, så han hverken føler, at det er en kritik,
eller at han ikke er god nok. Hvis han får den følelse, vil han tage følelsesmæssig afstand fra hende.
En mand vil meget gerne lære vejen til kvindens kærlighed at kende så hurtigt så muligt, efter at de har mødt
hinanden. Desværre giver han i de fleste tilfælde meget hurtigt op, fordi hun anklager ham for at være
egoistisk og selvoptaget, hvilket han ikke er. Han ved bare ikke, hvad kvinden vil have, og kan derfor ikke give
hende det.
Hvis kvinden informerer manden om sine behov, vel vidende at han ved meget lidt om kvinder, så vil hun i
løbet af få år kunne skabe verdens bedste mand, som kan opfylde netop hendes behov. Det tager flere år,
fordi han skal lære i praksis, hvordan man gør.
Kvinder er meget forskellige, men fra naturens side har de fleste en lang række behov tilfælles.
En mand kan også selv gøre meget for at finde vejen til kvindens kærlighed. Han skal lege detektiv, hvor han
over en længere periode stiller hende flere hundrede spørgsmål om, hvad der gør hende glad, vred, ked af
det, seksuelt opstemt m.m. Hvis hun ønsker det og har brug for det, kan han også hjælpe hende af med
følelser og tanker fra fortiden.
Vejen til kvinders kærlighed
1. Manden skal nusse og kæle med hende flere gange om dagen, uden det fører til noget seksuelt.
2. Manden skal lave sjov med hende og få hende til at grine.
3. Manden skal spørge og lytte til hende hver dag uden at give råd.
89
4. Manden skal hver dag rose hende for noget, hun er god til ved f.eks. at sige: ”Jeg synes du er god til
at formulere dig.” Faglig ros er meget bedre end ros for udseendet, med mindre hun er meget ung.
5. Manden skal fortælle meget om det, der går godt, og ikke så meget om det, der ikke går godt.
6. Manden skal sætte sig i respekt, hvis hun ikke behandler ham ordentligt. Hvis han ikke skælder ud,
når hun opfører sig dårligt, mister hun sit begær og sin respekt for ham.
7. Manden skal påpege de fejl, hun laver over for ham, som får ham til at tage afstand fra hende.
8. Manden skal give hende gaver og invitere hende ud tit.
9. Manden skal rose hende, mens børnene og andre hører på.
10. Manden skal støtte hende i alt det, som gør hende glad.
Kvinder vil hellere have omsorg end sex
I starten af et kærlighedsforhold har kvinden og manden lige stor lyst til sex. Sexlysten er størst, så længe
man er forelsket, mellem 3 måneder til 2 år. Når forelskelsen fortager sig, bliver de stoffer i kroppen, der
øger sexlysten, produceret i langt mindre omfang. Hos kvinden falder sexlysten som regel allerede efter nogle
måneder. Mandens sexlyst falder meget mindre end kvindens, hvilket er naturbestemt.
Kvindens lyst til omsorg stiger et stykke tid inde i forholdet, og hendes lyst til sex bliver tilsvarende mindre.
Mandens behov for omsorg falder meget, og hans lyst til sex stiger tilsvarende. Det er en af grundene til, at
der opstår mange konflikter allerede efter et stykke tid inde i kærlighedsforholdet.
Kvinden føler sig presset til at elske mere, end hun har lyst til, og manden føler sig afvist seksuelt, hvilket
medfører, at han bliver sur og irritabel. Da parret ikke ved, hvordan det hænger sammen og derfor ikke kan
tale sig til rette, bliver der allerede her grobund for disharmoni i forholdet. De taler heller ikke med andre om
deres problem, fordi det ikke er noget, man taler om. Nye par og par generelt anser det for at være noget
helt privat, desværre.
Jo mere man udleverer sit privatliv til andre, jo mere kan andre lære af det. Det ville i høj grad gavne hele
samfundet, og antallet af skilsmisser ville falde. Hvis kvinden begynder at elske sin mand fordi han er den,
han er, og beundre nogle af hans personlige egenskaber f.eks. at han er sjov, ambitiøs, god til sit arbejde,
omsorgsfuld, stabil, fordi han overholder aftaler og tidspunkter, er romantisk, hjælpsom, diskuterer med
hende, giver hende respons, driller hende kærligt og giver hende kærtegn uden sex osv., jo større sexlyst vil
hun få.
Jo mere kvinden beundrer og respekterer sin mand, jo større lyst har hun til sex.
Hvis kvinden ikke græder, når hun har behov for det, eller ikke skælder manden ud efter behov, vil det dæmpe
hendes sexlyst meget, fordi hun så har følelser i klemme. Manden skal holde øje med hende og tit spørge,
om der er noget, hun har brug for at snakke om. Hvis han kan lokke hendes følelser og tanker ud af hende,
vil hun kunne mærke sin krop og seksualitet meget kraftigere. Når hun taler, må hun ikke angribe og bebrejde
ham, for så vil han holde op med at spørge. Hun skal omformulere sine udtalelser, så de bliver til information
om hendes følelser og tanker, og så han kan holde ud at høre på det.
90
Eksempel på et problem: Hun føler ikke, at han rører nok ved hende uden at det fører til sex.
Negativ fremstilling:
Kvinden siger: ”Du rører aldrig ved mig.”
Manden føler sig uretfærdigt behandlet, angrebet og bebrejdet, så han forsvarer sig og siger: ”Det gjorde jeg
da i torsdags.”
Nu kan balladen køre videre, uden at de når hinanden.
Positiv fremstilling:
Kvinden siger: ”Det er så dejligt, når du rører ved min krop.”
Manden føler, at han får ros, og sætningen indbyder ham til at røre mere ved hende.
Manden siger: ”Det vil jeg meget gerne, og jeg tænker også tit på at gøre det.”
Kvinden svarer: ”Hvorfor gør du det ikke, når du tænker på det?”
Manden svarer: ”Jeg er måske bange for at blive afvist. Jeg har brug for, at du siger det til mig eller opfordrer
mig til det med din krop. Måske har jeg følt mig afvist et par gange, og det har gjort ondt, og derfor vil jeg
ikke opleve det igen.”
Kvinden svarer: ”Ja, jeg er nok kommet til at afvise dig, når jeg har haft travlt med børnene eller var træt. Det
må du undskylde. Jeg synes, vi begge to skal blive bedre til at fortælle hinanden, når vi føler os afvist.”
Manden siger: ” Det lyder som en god ide, selvom det bliver svært at sige det, fordi man så føler sig svag.”
Hvorfor vil kvinder hellere have omsorg end sex?
1. Oftest er det sådan at en kvindes selvværd bliver styrket, når hun får omsorg. Sex får ikke selvværdet
til at stige i samme grad, som omsorg gør. Nogle kvinder har det endda sådan, at selvværdet falder,
når de er sammen med deres mand seksuelt, fordi de bliver mindet om, at de synes, deres krop ikke
er pæn nok, specielt ikke efter at de har født. Det er svært at modtage sex og meget nemmere at
modtage omsorg. Kun en ud af ti kvinder synes, hendes krop er pæn, og hos hende vil sexlysten være
højere, fordi hun får energi ved at dyrke sex.
2. Nogle kvinder føler sig som sexobjekter der bare skal tilfredsstille mandens behov. Altså manden
bruger for lidt tid på omsorg og kærtegn løbende.
91
3. Nogle kvinder kommer i kontakt med sorg, når de dyrker sex.
Eksempler på omsorg, som mænd kan give kvinder
1. Manden lytter, når kvinden fortæller om sine tanker og følelser.
2. Manden spørger til kvindens følelser. f.eks. ved at spørge, hvordan hun har det.
3. Manden tilbyder at hjælpe med det praktiske.
4. Manden kommer med gode ideer til, hvad de kan lave sammen.
5. Manden holder om kvinden om natten.
6. Manden nusser kvinden.
7. Manden holder om kvinden, når de ser tv.
Hvorfor har en kvinde lyst til en mand?
Mange mænd ved ikke, hvorfor en kvinde har lyst til en mand. I starten af et forhold har en kvinde meget lyst
til sex med sin nye kæreste. Hun har ofte et drømmebillede af manden, hvor hun ser nogle sider, hun tror,
han har, men som han ikke har i virkeligheden, og derfor tænder hun meget ofte. Når hun efter nogen tid
opdager, at drømmebilledet ikke stemmer overens med virkeligheden, mister hun gradvist lysten til sex i
løbet af nogle år.
Kvinder i aldersgruppen 15-45 år har ofte et urealistisk billede af en drømmemand, og kun en lille procentdel
af alle mænd kan leve op til dette billede.
Kvindens billede af en drømmemand
1.
2.
3.
4.
5.
Han skal overholde aftaler eller lave dem om i god tid.
Han skal overholde tidspunkter eller ringe i god tid.
Han skal lytte til hende hver dag efter arbejde, selvom han er træt.
Han skal forstå alt, hvad hun siger, selvom der er mindst 200 forskelle på mænd og kvinder.
Han skal stille hende uddybende spørgsmål og hjælpe hende af med hendes tanker, så hun kan slappe
af sammen med ham.
6. Han skal have nogle interesser og invitere sine venner på middag.
92
7. Han skal til enhver tid tage parti imod sin mor og holde med kvinden, selvom han ikke er enig med
hende.
8. Han skal tit give hende en gave.
9. Han skal invitere hende ud hver måned.
10. Han skal holde orden i økonomien.
11. Han skal kunne ordne simple håndværksmæssige opgaver.
12. Hun må ikke kunne styre ham eller få kontrollen over ham.
13. Han skal have sine egne meninger og sige dem højt, selvom hun bliver irriteret og angriber ham.
14. Han skal drille hende på en kærlig måde.
15. Han skal provokere hende og være ulydig/ustyrlig med måde.
16. Han skal være en smule muskuløs, men ikke ligne et oppustet badedyr fra et fitnesscenter.
17. Han må gerne have lidt mave, så længe han kan se sin egen pik uden at bruge et spejl.
18. Han skal tage bad hver dag og dufte godt dagen lang.
19. Han skal være morsom og barnlig og hjælpe hende til at blive mere fri.
20. Han skal kunne fortælle hende, når han er ked af det, vred, jaloux og stolt af det, han udretter.
21. Han skal lege med børnene, ned på alle fire og sige vov vov.
22. Hun skal kunne respektere og beundre ham.
23.
Man ser ofte mindre pæne mænd med smukke kvinder, hvilket får folk til at tænke: ”Hvad vil sådan en
skønhed dog med sådan en grimrian?” En mindre pæn mand bliver smuk i kvindens øjne, hvis han har
forstand på at opfylde hendes følelsesmæssige behov. Hvis en mand er intelligent på det følelsesmæssige
plan, får en kvinde lyst til ham.
Enhver mand kan få al den sex, han vil have, hvis han bare ved, hvordan en kvinde er skruet sammen. En
kvinde vil have en stærk mand med personlighed, og hun tænder på det, der kommer ud af hans mund.
Filosofiske tanker, kloge tanker, intelligente tanker, omsorgsudsagn, tilbagemelding på det, hun siger, den
varme måde han kommer med kritik på, ærlighed, sårbarhed, ægthed og selvstændige meninger.
Enhver mand, der har et ønske om at blive elsket og begæret og svømme rundt i seksualitet, skal bare gå i
gang med en personlig udvikling. Men det er der ikke mange mænd, der vil. Hvis de ikke finder opskriften på
at tænde en kvindes begær, er de dømt til evig onani.
Opskriften på at tænde en kvindes begær
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
93
Manden skal lytte og spørge til hende i lang tid, selvom han kun forstår halvdelen af det, hun siger.
Manden skal rose hende for det, hun er god til fagligt.
Manden skal fortælle om det, han er stolt af og god til.
Manden skal behandle andre mennesker med respekt og værdighed.
Manden skal vise, at han elsker børn.
Manden skal have filosofiske og intellektuelle holdninger.
Manden skal lave romantiske overraskelser.
8. Manden skal være positiv og sjov.
9. Manden skal være udholdende og ikke give op.
10. Manden må ikke brokke sig og beklage sig.
Kvinders problemer
Kvinders problemer er på mange måder meget anderledes en mænds, og mænd har meget svært ved at
forstå kvinders problemer. Desværre er det tit sådan, at fordi en mand ikke forstår kvindens problemer, så
gør han lidt grin med dem eller giver hende en følelse af at være forkert. En mand skal holde op med at prøve
at forstå en kvindes problemer, men acceptere dem og støtte hende uden at vurdere vigtigheden af hendes
problemer.
Kvinders problemer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Hun er meget styret af sit udseende.
Hendes humør bliver hurtigt ødelagt, f.eks. hvis hun får en bums.
Hun bliver meget hurtigt ked af det, og føler psykisk smerte, hvis f.eks. veninderne ikke ringer.
Hun bliver meget påvirket, hvis hendes barn er sygt.
Hun får det meget skidt, hvis økonomien kører dårligt.
Hendes humør bliver ødelagt, hvis hun ikke har pænt tøj at tage på.
Hun bliver ked af det, hvis hun er overvægtig.
Hun bliver meget ked af det og får skyldfølelser, hvis hun ikke har nok tid til børnene.
Hun bliver meget ked af det, hvis hun ikke får nok opmærksomhed fra sin mand.
Det går hende meget på, hvis der er konflikter f.eks. på arbejdspladsen.
Hun går meget op i, hvad andre tænker om hende.
Der skal være rent i hjemmet, før hun kan slappe af og hygge sig.
En kvindes største problem er, at hun meget let lader sig påvirke af de ting, der foregår omkring hende. Der
skal meget lidt til, før hun f.eks. bliver ked af det og får ødelagt sit humør.
For nogle kvinder er det et stort problem, hvis de ikke har veninder, som de kan snakke deres problemer
igennem med. Kvinder har meget brug for at tale med andre kvinder for at undgå depression og tristhed.
Kvinder giver flere lussinger, end de får
Det er min erfaring, at mænd får mange flere lussinger af kvinder, end kvinder får af mænd. Til gengæld slår
mændene alt for hårdt.
Ud af ca. hvert 20. par i min parterapi, slår kvinden manden, og hun ønsker at holde op. Kvinden langer mange
lussinger ud til sin mand. Han bliver sur, men slår ikke igen. En kvinde slår ofte, fordi hun savner en
følelsesmæssig reaktion fra sin mand f.eks. en skideballe, når hun opfører sig dårligt.
94
Jeg havde et par i terapi, hvor kvinden slog sin mand. Parret havde brug for hjælp til at løse deres konflikter
på andre måder. Jeg sad der med mine forestillinger om, at det kunne vi godt finde ud af. Men jeg blev
overrasket over, hvad det første møde endte med. Efter to timers snak om, hvorfor kvinden slog sin mand,
aftalte de, at kvinden ikke måtte slå ham i hovedet, men at hun kun måtte slå ham på skuldrene og i bagdelen.
Jeg var målløs, men manden og kvinden havde det godt med den løsning indtil videre.
Det tog fire måneder, før de kunne skændes, uden at kvinden slog manden.
Ifølge en amerikansk undersøgelse bliver 82% af alle lussinger givet af en kvinde.
Hvorfor bliver en kvinde voldelig?
1. Hvis manden bryder for mange aftaler og ikke overholder tidspunkter. Dette skaber afmagt og
utryghed i familien.
2. Hvis manden har dårlig økonomisk sans.
3. Hvis manden ikke vil diskutere og bare går sin vej.
4. Hvis manden bare bliver væk og først kommer hjem klokken seks om morgenen.
5. Hvis kvinden ikke kan klare sig i en diskussion, fordi hun mangler argumenter.
6. Hvis manden flirter med andre kvinder.
7. Hvis manden behandler børnene dårligt.
8. Hvis kvinden er gal på kolleger og lader det gå ud over manden.
9. Hvis kvinden er gal på sin mor og lader det gå ud over manden, når han f.eks. viser svaghed.
10. Hvis kvinden generelt er frustreret og utilfreds med sit liv.
Hvorfor bliver nogle kvinder overvægtige af mangel på opmærksomhed?
Mange piger mangler opmærksomhed fra deres mødre, fordi deres mødre giver mere opmærksomhed til
deres sønner og mænd, eller andre børn og mennesker f.eks. som pædagoger eller sygeplejersker.
Ofte føler piger, at de skal være problemfrie, nemme, perfekte, søde, venlige og hjælpsomme, og de føler,
de skal klare sig selv og ikke være i vejen. På denne måde oplever de, at de kan få en smule accept og
kærlighed fra deres mødre. Piger der mangler opmærksomhed fra mødrene, prøver at få det, de mangler,
ved f.eks. at være sammen med dyr.
Når en kvinde, der mangler opmærksomhed, finder en kæreste, daler hendes interesse for dyr. I starten af
forholdet har begge et stort omsorgsbehov og er derfor klistret sammen, som var de to ruller tape. De dyrker
hinanden døgnet rundt i et års tid eller mere.
Herefter er mandens behov som regel meget mindre end kvindens, fordi han har fået en del opmærksomhed
fra sin mor. Når manden er fyldt op med opmærksomhed, begynder han at interessere sig for noget andet.
Kvinden bliver nu bange og tror, at han har mistet interessen for hende, og manden kommer selv i tvivl, fordi
hans følelser bliver mindre, når han er fyldt op med opmærksomhed. Når manden er fyldt op, er kvinden kun
95
halvt fyldt op, og hun vil derfor være meget mere sammen med ham, end han kan klare. Hun ved ikke, at han
er fyldt op og at han ikke kan klare mere. Hun forstår ikke hvorfor han begynder at kaste sig over alle mulige
interesser, for det gjorde han jo ikke i starten. Manden og kvinden kommunikerer ikke omkring det, der sker,
hvilket skaber en afstand i forholdet.
Kvinden begynder at brokke sig over små ting eller rakker de venner ned, som manden besøger. Hun rakker
dem ned, fordi hun oplever dem som konkurrenter, og hun bliver jaloux, fordi han giver dem den
opmærksomhed, hun skulle have haft.
Når kvinden brokker sig, bliver manden irriteret, og måske tager han overarbejde, begynder at løbe, ser
meget TV eller også sidder han meget ved computeren for at undgå hende. Kvinden føler sig mere og mere
overset og begynder at trøstespise for at bedøve den psykiske smerte, som kommer af følelsesmæssig
ensomhed. Hun begynder at spise flere søde sager, is, chokolade og chips samtidig med, at hun bevæger sig
mindre. Når kvinden føler sig overset, skal hun, i stedet for at trøstespise, søge tæt kontakt med andre
mennesker, specielt kvinder, hvis hun har manglet opmærksomhed fra sin mor. Manden og kvinden kan ikke
selv se, hvad der sker med deres forhold, og begge er meget optaget af den andens fejl, men taler ikke om
egne fejl. I fremtiden vil der være mange flere kvinder, der som børn og unge har manglet opmærksomhed
fra deres mødre, fordi mødrene har opbrugt deres energi ved hårdt arbejde.
I fremtiden vil vi se mange flere overvægtige kvinder, som har givet op og bare prøver at se glade ud. Der er
meget få overvægtige kvinder, der prøver at komme overvægten til livs med psykoterapi. De har ofte
holdninger som f.eks.: ”Min overvægt skyldes sygdom,” ”Jeg forstår det ikke, for jeg spiser næsten ingenting,”
”Min overvægt er medfødt.”
Hvorfor bliver nogle kvinder overvægtige af mangel på opmærksomhed?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
De erstatter opmærksomhed med mad.
De bedøver deres følelser, f.eks. tristhed og ensomhed, med mad.
De bevæger sig meget mindre, når de er kede af det, fordi de ikke har noget energi.
De lider af selvhad.
De har lavt selvværd.
De er hæmmede.
De er bange for at tage chancer i livet.
De keder sig og spiser derfor mere.
Kvinder, der har haft en god barndom, men som får psykopatiske træk
Nogle kvinder med psykopatiske træk har haft en normal barndom og ungdom med normale familieforhold.
De får en uddannelse og klarer sig godt med karriere, familie og børn.
Udviklingen af psykopatiske træk starter som regel ved 30 års alderen. Følgende historie er et eksempel på,
hvordan en kvinde, der har haft en god barndom, kan udvikle psykopatiske træk:
Kvinden har et godt liv, fungerer godt udadtil, og omgivelserne tror, hun er tilfreds med livet. Selvom hun har
et godt liv med alt, hvad hun har drømt om, begynder hun at kede sig. Børnene kommer i vejen for hendes
96
arbejde, og pludselig synes hun, manden er for sød og eftergivende. Hun begynder at flippe mere ud til
sammenkomster, hun drikker mere vin i dagligdagen, hun brokker sig meget over andre, hun bagtaler andre
og holder op med at rose sin mand, som i stedet får kritik.
Kvinden får sjældent kritik fra arbejdskolleger, manden, veninder og familie og slet ikke fra børnene. De sidste
mange år har hun fået meget anerkendelse på arbejdet. Hendes mand, veninder og børn forguder hende.
Det, at hun hele tiden får anerkendelse uden at få saglig kritik, medfører, at hun tror, hun er klogere og mere
intelligent end andre. En kvinde, der ikke jævnligt får saglig kritik, men kun bliver forgudet, kan udvikle
psykopatiske træk, som bygger på en urealistisk virkelighedsopfattelse, der gør hende mere og mere
følelsesmæssigt ensom, hvilket medfører en psykisk smerte. Når den psykiske smerte bliver for stor, vil hun
begynde at lukke af for en stor del af sit følelsesliv for at overleve hverdagen. Når hun lukker af for en stor
del af følelseslivet, vil hun have sværere og sværere ved at mærke andre mennesker, og hun vil komme til at
træde på dem uden at vide det.
Tit taler kvinden om, hvor dumme, uintelligente og indskrænkede andre mennesker er. Hun taler aldrig om
sine egne fejl, men elsker at tale om og påpege andres fejl. Hendes mening er meget vigtigere end andres
mening, og når hun er sammen med andre, er hun helt sikker på, at hun er den klogeste og mener, at andre
meninger er så godt som ubrugelige. Hun giver andre en følelse af utilstrækkelighed, og selvværdet hos dem,
hun er sammen med, falder. Hun føler sig truet af folk med højt selvværd og vil gøre alt for at pille dem ned.
Kvinden har meget svært ved at samarbejde med andre, og når hun samarbejder, vil hun give andre følelsen
af at ikke at være gode nok. Denne adfærd giver bagslag, fordi andre vil påføre hende psykisk smerte ved at
undgå hende, bagtale hende, sabotere hendes arbejde osv.
Hvis hun går i terapi og bliver forløst for sin psykiske smerte og lærer sine egne fejl at kende, vil hun undgå
at få varige psykopatiske træk. Hvis ikke hun lærer sine egne fejl at kende, vil hun langsomt blive mere og
mere kold og undertrykkende i sin kontaktform, og hun vil ende med at blive meget ensom.
Kvinder med psykopatiske træk er tit sammen med mænd, der har lukket så meget af for deres følelsesliv, at
de ikke registrerer den nedbrydning af deres selvværd, som finder sted. Det er meget sjældent en kvinde
med psykopatiske træk har en sund og velfungerende mand. Hvis hun har, er manden tit væk fra hjemmet
det meste af tiden.
Hvordan skal kvinder lære mænd at lytte?
En kvinde skal lære en mand at lytte, og hun skal få ham til at slappe af, mens han lytter. Manden vil meget
gerne lytte til kvinden, men han gør det forkert. Han prøver at forstå, hvad hun siger, hvilket gør det meget
anstrengende for ham at lytte, for han kan ikke forstå mere end halvdelen. Når manden lytter indtager han
mand-til-mand-samtalerollen. Når en mand lytter til en mand, forventes der af lytteren, at han kommer med
ideer, forslag og gode råd, hvilket bestemt ikke falder i god jord hos ret mange kvinder. Når en mand skal
lytte til en kvinde, forventer hun noget helt andet. Kvinden skal fortælle manden, hvad hans rolle som lytter
er, og hvad hun forventer af ham.
97
En kvinde forventer følgende:
1.
At blive forstået, hvilket en mand ofte ikke kan, fordi han lever i en anden verden.
2.
At han lytter længe uden at komme med forslag, ideer og gode råd. Han ved ikke, at det er hans rolle,
når han skal lytte. Derfor vil kvinden ofte føle sig afvist, når han gør det, han plejer at gøre, mens han
lytter til mænd.
3.
At han f.eks. siger følgende, mens hun fortæller:
a) Det er jeg ked af at høre.
b) Du har ret. De behandler dig uretfærdigt.
c) Jeg ville også blive ked af det, hvis det var mig.
d) Det kan jeg godt forstå.
e) Hvordan har du det med det?
4.
Hun forventer et kram, når hun er ked af det.
5.
Hun forventer, at han ser hende ind i øjnene og lytter uden at sige noget, hvilket er meget svært for
ham. Hvis manden kigger sin elskede for meget ind i øjnene, kan han blive seksuelt ophidset. Derfor
vælger han tit at kigge han ned i kaffekoppen for at kunne koncentrere sig om det, hun siger. Kvinden
tror, han ikke er interesseret i det, hun siger, fordi han kigger væk, mens hun taler.
Når kvinden forventer, at manden skal forstå alt, hvad hun siger, er det meget svært og anstrengende for
ham at lytte, og det er vigtigt, at kvinden holder op med at kræve det. Når hun gør det, bliver manden meget
lettet, fordi han så kan slappe af i lytterrollen.
Kvinden skal sige følgende til manden:
A)
Kære skat, du behøver ikke at forstå alt, hvad jeg siger.
B)
Du behøver ikke komme med forslag, ideer og gode råd.
C)
Du behøver ikke at kigge mig ind i øjnene, når jeg taler.
Kvinden har nu fjernet tre krav til manden, som gør det ti gange lettere for ham at lytte til hende i længere
tid. Når hun er færdig med at tale, kan han sige, hvad han ville have gjort, hvis han var i hendes sted. På den
måde kan hun bruge det, han siger som inspiration og smide resten væk.
Han er fri for at føle sig afvist, når han fortæller, hvad han ville have gjort og ikke, hvad hun skal gøre. Når
manden har fortalt det, han kom til at tænke på, skal hun påskønne, at han gider fortælle det. Hvis hun ikke
påskønner hans respons, trækker han sig fra hende følelsesmæssigt.
98
25 ting, der gør en kvinde ked af det
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
Når andre ikke overholder aftaler og tidspunkter.
Når manden lover noget, han ikke kan holde.
Når manden udleverer intime oplevelser til andre, mens hun hører på.
Når andre ikke lytter og spørger nok ind til hende.
Når manden ikke tør sige fra over for hende.
Når andre afviser den ros, hun giver dem.
Når manden bebrejder hende, at hun har en anden mening end han.
Når manden ikke inviterer hende nok ud.
Når manden ikke fortæller hende, hvad han er ked af, irriteret eller vred over.
Når manden ikke forfører hende nok.
Når andre ikke støtter hende i det, der gør hende glad.
Når andre ikke tager imod positiv kritik.
Når andre ikke respekterer, at hun siger fra.
Når manden ikke roser hendes personlighed.
Når manden ikke roser hende for det, hun er fagligt dygtig til.
Når manden ikke kæler nok for hende og ikke viser hende nok ømhed.
Når manden siger ja til en aftale uden at tage hende med på råd.
Når manden skifter emne under en alvorlig og dyb samtale i stedet for at sige, at han ikke har lyst til at
tage snakken nu.
Når manden er tavs og afvisende i flere dage i stedet for at fortælle hende, hvad der nager ham.
Når manden tror, han skal kunne klare alting selv og ikke vil bede om hjælp.
Når manden for tit er alvorlig og trist og for sjældent glad og sjov.
Når manden tager sig for lidt af børnene.
Når manden ikke vil fortælle hende, hvad der gør ham glad.
Når manden ikke vil samarbejde om de praktiske ting i hjemmet.
Når manden ikke roser hende i andres påhør.
50 ting, der gør en kvinde glad/opbygger hendes selvværd
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
99
Når manden samarbejder om de praktiske ting i hjemmet.
Når manden giver hende et knus og et kys, når han kommer hjem.
Når manden tør fortælle hende, hvad der gør ham ked af det, vred, irriteret eller glad.
Når manden giver hende små gaver.
Når manden lytter til hendes følelser uden at nedgøre dem.
Når manden overholder tidspunkter og aftaler.
Når manden laver små overraskelser, som f.eks. at invitere hende en tur i biografen eller på café osv.
Når manden roser hendes udseende.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
100
Når manden roser hendes personlighed.
Når manden værdsætter de ting, hun gør for ham.
Når manden giver hende kærtegn uden at stille krav om sex.
Når manden roser hendes faglige dygtighed.
Når manden roser hendes positive egenskaber som mor.
Når manden tør sige sin mening på en positiv måde.
Når manden spontant driller hende og leger med hende.
Når manden af og til køber ind og laver mad.
Når manden støtter hende i de ting, der er vigtige for hende.
Når manden tør være vild og skør på en sjov måde sammen med hende.
Når manden tør diskutere med hende uden altid at skulle have ret.
Når manden fortæller hende, hvad han konkret forventer af hende.
Når manden tager imod og værdsætter den ros, hun giver ham.
Når manden elsker med hende om morgenen.
Når manden kan nyde at dovne sammen med hende.
Når manden siger konkret fra over for hende i stedet for at blive tavs eller angribe.
Når manden tør fortælle åbent og ærligt om sin barndom.
Når hun får en uddannelse.
Når hun får børn.
Når hun finder en dejlig mand, som er omsorgsfuld.
Når hun har gode kolleger.
Når hun har en dejlig bolig.
Når hun har en sund økonomi.
Når børnene klarer sig godt i skolen.
Når det går godt i familien, og hun har et godt forhold til sine forældre.
Når hun kan gå på deltid, mens børnene vokser op.
Når hun træner sin krop.
Når hun har lange dybe samtaler med veninder.
Når hun får ros fra sine nærmeste.
Når manden giver hende mange kærtegn.
Når andre spørger, hvordan det går.
Når andre lytter interesseret.
Når hun gør huset i stand.
Når hun siger fra.
Når hun forlanger noget og får det.
Når folk behandler hende med respekt.
Når hun får en undskyldning.
Når hun siger undskyld.
Når hun er kreativ.
Når hun har et dejligt kæledyr.
Når dem, hun kan lide, ringer til hende.
Når andre spørger hende til råds.
25 ting, der gør en kvinde vred
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
Når manden ikke vil indrømme sine fejl.
Når hun bliver personligt angrebet.
Når manden bruger fysisk magt mod hende.
Når manden ikke overholder tidspunkter og aftaler.
Når manden kritiserer hende i andres påhør.
Når andre taler nedsættende om hendes krop og udseende.
Når manden bebrejder hende, at hun f.eks. bruger 200 kr. på en gave til sig selv.
Når manden plager hende om sex, selvom hun ikke har lyst.
Når manden prøver at styre og dominere hende.
Når hun bliver anklaget for noget, hun ikke har gjort.
Når manden bruger børnene som våben imod hende.
Når manden træffer fælles beslutninger uden at inddrage hende i dem.
Når manden forlader et skænderi og smækker med døren.
Når hun bliver truet.
Når andre taler nedsættende om hendes familie, venner og kolleger.
Når manden bruger ømfindtlige oplysninger om hendes liv som våben i et skænderi.
Når manden prutter og bøvser ved spisebordet.
Når manden kritiserer hendes mad.
Når andre lyver for at undgå at skulle stå til ansvar for deres egne handlinger.
Når manden ikke vil bede om hjælp, selvom han kører sig selv ned.
Når manden for tit fortæller hende, hvor smukke andre kvinder er.
Når manden for tit sammenligner hende med tidligere kærester.
Når manden snakker for meget om tidligere kæresteforhold.
Når manden lover noget, han ikke kan holde.
Når manden kun taler om hende som et sexobjekt.
25 ting, der nedbryder en kvindes selvværd
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
101
Når andre bryder aftaler.
Når hun er bange for sine nærmeste.
Når hun bliver truet.
Når manden ikke rører nok ved hende.
Når hun ikke får det, hun har brug for, men det andre synes, hun har brug for, f.eks. gaver.
Når hendes veninder ikke lytter til hende.
Når hun ikke får ros og bekræftelse.
Når manden er jaloux og anklager hende for noget, hun ikke har gjort.
Når hun bliver mistænkeliggjort.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
Når nogen snakker ned til hende.
Når dem, hun kan lide, afviser hendes meninger.
Når hun er arbejdsløs.
Når børnene undgår hende.
Når hun ikke kan forsvare sig i en diskussion.
Når hun bliver overvægtig.
Når hun ikke kan sige fra/nej.
Når hun er fattig.
Når hun ikke føler sig elsket.
Når hun ikke tør gøre det, hun har lyst til.
Når hun ikke tør sige sin mening.
Når andre bagtaler hende, og hun opdager det.
Når hun bliver frosset ude på arbejdet.
Når manden ikke vil elske med hende.
Når manden ikke roser hendes krop.
Når manden ikke støtter hende i det, der gør hende glad.
Kvindens fejl
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
102
At hun skjuler sin sårbarhed ved at angribe manden.
At hun leger mor for manden ved f.eks. at købe tøj til ham.
At hun afviser kram og kærtegn, fordi hun kommer i kontakt med følelser fra sin fortid.
At hun afbryder manden i samtaler.
At hun ikke tager problemer op, men i stedet bliver fjern.
At hun ikke siger fra, når manden bliver grov.
At hun ikke tager initiativ til aktiviteter ud af huset.
At hun ikke fortæller om sit tryghedsbehov.
At hun har svært ved at tilgive, fordi hun ikke kommer af med vrede og sorg.
At hun i diskussioner ikke påpeger mandens uskyld fra starten, men kører frem, så han føler sig
uretfærdigt behandlet.
At hun giver for hurtigt op.
At hun roser manden for lidt.
At hun hakker for meget på manden, når hun er ked af det.
At hun angriber manden uventet, hvilket medfører, at han bliver lukket.
At hun bliver fjern, når hun er såret og ked af det.
At hun fremsætter trusler om utroskab, når hun er såret, hvilket gør manden usikker.
At hun taler om andre mænd, når hun savner at føle mandens begær.
At hun på en anklagende måde siger, hvad hun gerne vil have seksuelt, hvilket får manden til at afvise
hendes ønsker.
At hun anklager manden for at være bøsse, når han ikke viser, at han begærer hende.
At hun trækker sig fra hjemmet, når hun er ked af det.
At hun taler med andre om sit parforhold uden mandens samtykke.
At hun tænker for meget på sine egne behov.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
103
At hun kommer med giftige kommentarer, når hun savner modspil.
At hun bliver dominerende, når hun føler sig afvist seksuelt.
At hun kritiserer mandens krop ved f.eks. at sige, at han er for tynd.
At hun ikke tør bede manden om at slikke kusse.
At hun ikke tænker på mandens sårbarhed.
At hun bliver aggressiv, når manden viser sårbarhed.
At hun ikke har tillid til manden.
At hun ikke tør bede om hjælp.
At hun stiller for store krav til manden om indlevelse.
At hun er for krævende, når hun ikke får ros.
At hun bebrejder manden.
At hun ikke vil indrømme sine fejl, men i stedet fremhæver mandens.
At hun ikke fortæller, når hun føler sig afvist.
At hun ikke fortæller manden, at hun har brug for, at han lytter til hende.
At hun afviser manden seksuelt, fordi hun ikke kan lide sin egen krop.
At hun ikke kan tage imod ros.
At hun ikke er ærlig, når manden stiller spørgsmål omkring forholdet.
At hun bider fra sig, når hun er irriteret.
At hun ikke kan sætte grænser.
At hun nemt føler sig svigtet og overset.
At hun tolker en handling negativt frem for at spørge ind til hensigten først.
At hun kun fokuserer på det praktiske.
At hun ikke tager initiativ til sex.
At hun ikke giver manden anerkendelse.
At hun angriber mandens meninger.
At hun angriber mandens personlighed.
At hun mangler selvkontrol.
At hun mangler selvkritik.
At hun ikke siger fra, når manden giver hende skyldfølelser.
At hun ikke værdsætter det, manden gør for hende.
At hun ikke beder om omsorg.
At hun ikke spørger manden, hvad han har lyst til.
At hun forstyrrer manden, når han arbejder uden først at spørge, om det er ok.
At hun ikke udviser tålmodighed, når manden fortæller om sine følelser.
At hun ikke respekterer mandens primitive sider f.eks. at han bøvser og slår prutter.
At hun ikke forlanger ros fra manden.
At hun ikke interesserer sig for mandens interesser.
At hun snakker for meget om problemer.
At hun ikke tager initiativ til hygge.
At hun giver manden dårlig samvittighed, når hun kritiserer ham.
At hun ikke respekterer mandens frihedstrang.
At hun ikke respekterer mandens behov for fart og spænding.
At hun ikke respekterer, at manden har brug for at tænke over svære ting for sig selv.
At hun har svært ved at være spontan sammen med manden.
At hun har svært ved at slippe selvkontrollen og bare spontant nyde samvær med manden.
At hun vil have magten i hjemmet.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
75.
76.
77.
78.
79.
80.
81.
82.
83.
84.
85.
86.
87.
88.
89.
90.
91.
92.
93.
94.
95.
96.
At hun vil have magten over børnene.
At hun vil have ret i alting.
At hun fremstiller sig selv som offer for manden og andre.
At hun bruger selvmedlidenhed som magtmiddel/våben mod manden.
At hun har svært ved at være sammen med manden uden ord.
At hun har svært ved at være barnlig og pjattet sammen med manden.
At hun har svært ved at lege/slås med manden for sjovt.
At hun ikke giver manden tilbagemelding på det, han siger.
At hun skifter emne, når hun ikke forstår eller interesserer sig for det, manden fortæller.
At hun spørger for lidt ind til, hvad manden konkret forventer af hende.
At hun ikke fortæller manden, hvad der gør hende glad.
At hun ikke giver manden tid nok til at svare.
At hun ikke støtter manden nok i at være sammen med sine mandlige venner.
At hun tager sig så meget af andre, at hun glemmer manden.
At hun sætter rengøring højere end samvær med manden.
At hun bliver vred, når manden siger hende imod.
At hun prøver at styre manden.
At hun kritiserer manden, når han er barnlig.
At hun kritiserer manden, når han er plat og vulgær.
At hun ikke gider snakke om overfladiske ting, men altid skal snakke dybt.
At hun begynder at græde i et skænderi for at undgik kritik fra manden.
At hun rører for lidt ved mandens pik.
At hun ignorerer seksuelle tilnærmelser.
At hun kommer med gode råd til manden, uden at han har bedt om det.
At hun kritiserer manden, mens andre og børnene hører på.
At hun blander sig i mandens opdragelse af børnene.
At hun ikke spørger til mandens interesser.
At hun kommer med dårlige undskyldninger, når hun ikke har lyst til sex i stedet for at fortælle manden
sandheden.
97. At hun ikke holder sig i form og tror, at manden synes hun er dejlig, uanset hvordan hun ser ud.
98. At hun prøver at forhindre ham i at tage ud med vennerne.
99. At hun bebrejder manden, når han en gang imellem er fuld.
100. At hun skjuler sin dygtighed for ikke at gøre sig selv bedre end manden.
104
Kapitel 6
Opbygning og nedbrydning af individers selvværd
Hvorfor er danskere bange for at være anderledes?
Det danske samfund er et lille homogent samfund, hvor det gælder om at være som flertallet og have en
masse holdninger, der er acceptable for flertallet. Se f.eks. den måde mændene er klippet på. 90% har samme
frisure.
De mennesker, som skiller sig ud ved at være anderledes, kan blive bagtalt og rakket ned samt beskyldt for
at have en masse negative egenskaber. Jeg er åben og ærlig i medierne, og det elsker og hader mange
danskere mig for. Mange danskeres følelser siger ja, til det, der er anderledes, men deres opdragelse siger
nej.
Jeg modarbejder janteloven helt åbenlyst, og det er flertallet sure over. Mennesker, der selv er trætte af
janteloven, synes, det er forfriskende. Via de ting, jeg viser på tv og skriver om i aviser, hjælper jeg mennesker
til at blive mere frie i tale og fysisk udfoldelse. Desværre forstår flertallet ikke, at det rent faktisk er det, jeg
gør. Når jeg optræder i medierne på den måde, som jeg gør, hjælper jeg folk til at se, at det er okay at være
anderledes og fri. En del af de mennesker, som er positive over for det jeg laver og står for, vil sige: ”Hvis han
kan, kan vi også.” Min optræden signalerer til tider en ekstrem anderledes hed, og jeg mener naturligvis ikke,
at andre skal optræde som mig for at blive frie mennesker. Der er masser af måder at blive fri på, men det
kræver, at man tør være og tænke anderledes end flertallet. Jeg håber gennem min til tider ekstreme
optræden, at jeg kan bane vejen for danskerne, så de vågner op og selv tør gøre de ting, som gør dem mere
fri.
Nogle hæmmede mennesker vil blive aggressive og rakke mig ned, når de ser mig i medierne, fordi de
kommer i kontakt med alt det, de ikke selv tør gøre, og de bliver mindet om, at deres eget liv er kedeligt.
Nogle hæmmede mennesker siger om mig og andre frie mennesker: ”Hvad er det dog for en opførsel, sådan
kan man da ikke opføre sig.”
Selvom mennesker bliver gladere af at være på mandekurser, kvindekurser, uddannelser og krisekurser, så
har mange brug for at rakke den slags ned, fordi de ikke forstår, hvad der foregår. Mange mennesker har den
holdning, at alt det, de ikke forstår, er forkert. Det er så nemt bare at sige, det er forkert, for så slipper man
jo for at finde ud af en sammenhæng. Hvorfor kan mennesker ikke bare glæde sig over det, som gør andre
glade og tænke: ”Hvis de får noget ud af det, så må det da være ok.” Der er jo en grund til, at mennesker gør,
som de gør, og hvem kan tillade sig at dømme om, hvad der er rigtigt eller forkert for andre.
Jo mere fri du tør være, jo højere selvværd får du
Når jeg ser tilbage i tiden, kan jeg godt se, at flertallet af danskerne er bange for nye tanker og forandringer.
Derfor reagerer de aggressivt på forandring. Tryghed er for danskere meget vigtigt. Det er en af årsagerne til,
at vi på mange områder er bagud med f.eks. behandling af kriminelle, psykisk syge, narkomaner og
kræftpatienter, og at vi er bagud med alternativ behandling. Først 20 år efter at Sverige, England og Tyskland
havde godkendt kiropraktik, blev den godkendt i Danmark.
105
Danskerne skal have mange beviser, og udlandet skal først gennemprøve tingene, før vi danskere vil se på
det.
Kvinder og mænd, som er anderledes, får mange giftige og nedladende kommentarer fra andre, der bliver
provokeret af at se dem være frie, når de ikke selv tør være det.
På pædagogseminarierne og højskolerne er de fleste af underviserne gået i stå i midten af 80’erne dog med
undtagelse af edb-undervisningen, hvor man er tvunget til at følge med tiden. Eftersom der ikke er sket en
forandring, er højskolernes antal blevet halveret, og seminarierne underviser stadig i de samme ting. De
fleste lærere har været ansat i mere end 20 år og siger de samme ting, som da jeg gik på seminariet i 1980.
Højskolerne og pædagogseminarierne er blevet konservative i forhold til samfundet omkring dem. Drenge
og piger bliver stadigvæk opdraget ens, til skade for den maskuline dannelse i drengene og den feminine
dannelse i pigerne.
De pædagoger, der kommer med nye tanker om f.eks. at lade drenge være drenge, bliver §angrebet§ med
bemærkninger om, at der er krig nok i verden. Derfor må drenge ikke lege krig, for det gør dem krigsliderlige.
Heldigvis er der nogle få nyuddannede pædagoger, som tænker andreledes og tør ytre holdninger, som
afviger fra flertallet.
Heldigvis er der flere og flere unge, der tør være sig selv og tør være frie, hvilket er dejligt at se. Den nye
revolution er følelsernes revolution. Den foregår på det individuelle plan og ikke på samfundsplan. Der
kommer nye behov for at have tid til at føle og mærke livet på alle mulige måder, og det bliver vigtigere end
karriere og arbejde.
Jeg tror, danskerne ville blive mere lykkelige ved at bruge færre penge, arbejde mindre og være mere
sammen med deres familie og venner og ved at dyrke deres interesser. Samfundets udgifter på
behandlingsområdet vil falde, hvis danskerne får det bedre følelsesmæssigt. Der kommer i disse år en kæmpe
efterregning på mange milliarder kroner på behandling af unge, hvis forældre har arbejdet for meget. Så hvad
har man opnået ved at knokle – ud over en økonomisk vækst. Mennesker, som tænker anderledes end
flertallet angående det arbejdsmæssige, støder på megen fjendtlighed. Fordi de ikke har lyst til at arbejde ret
meget, men i stedet nyde livet og familien, bliver andre misundelige og hermed fjendtlige. Holdningen ”Man
skal yde for at kunne nyde,” gennemborer samvittigheden hos mange mennesker, og det afholder dem fra
at blive frie mennesker og forhindrer dem i at tænke anderledes omkring det at arbejde.
Mange tusinde medarbejdere i sundhedssektoren får angst, bliver udbrændte og skal på efterløn eller
førtidspension, fordi de har arbejdet for hårdt. Der er kommet et mæthedspunkt i befolkningen, fordi alle
har alt, hvad de har brug for materielt. Den fremtidige status handler om at have god tid til sin familie, venner
og interesser, være er i balance og have det godt.
Hvis befolkningen ikke får øjnene op, vil en meget stor del af vores indkomst gå til behandling af befolkningen
for overbelastning og stress. Danskerne må vågne op af deres arbejdspsykose og indse, at de ikke lever livet,
men er små arbejdsrobotter.
Danmark er jo en lille købmand i et stort supermarked, og selvfølgelig skal vi arbejde. Men vi skal arbejde
med måde og ikke hurtigere og hurtigere, som vi gør i dag. Regningen med nedslidte albueled, skuldre, ryg,
udbrændthed, psykisk stress, energiforladte børn og mangel på overskud pga. det hurtige arbejdstempo
bliver alt for høj.
106
Vi skal ikke producere os ud af vores problemer. Vi skal mærke efter i vores krop og lytte efter, hvad kroppen
fortæller os. Det vil samfundet have bedst af på langt sigt. Hvis man skal blive gammel og opnå at være sig
selv og dermed være anderledes end andre, så kræver det en del psykisk energi at kæmpe sig til det liv, som
alle drømmer om, men som få tør udleve i praksis. Hvis man skal blive gammel og ikke leve de sidste 20 år af
sit liv som et udbrændt menneske, skal man kunne mærke i sin krop – hvornår det er for meget psykisk eller
fysisk. Derudfra skal man tage beslutninger. Hvis man ikke vil mærke sin krop, men synes det er vigtigere at
leve op til andres forventninger, så vil man få mange sygdomme efter de 40. Mange tusinde danskere sidder
og fortryder, at de ikke har passet på sig selv.
Det som afholder mange mennesker fra at sige nej/fra arbejdsmæssigt er, at de risikerer at blive mobbet og
få giftige kommentarer. Siger man nej/fra, fordi man prioriterer sig selv og familien højere, er man anderledes
end flertallet og kan blive betragtet som værende doven og blive beskyldt for ikke at ville yde en ekstra
indsats, og det ligger i luften, at man svigter sine kolleger.
Når man ikke siger fra, falder selvværdet.
Hvorfor bliver der ikke talt om tabuemner i medierne?
I danske medier er gennemsnitsalderen for ansatte høj, hvilket i sig selv ikke er nogen hindring for at tage
tabuemmer op, men den høje gennemsnitsalder gør, at man går i stå og hænger fast i fortiden og begrænser
tilgangen af unge medarbejdere.
Min personlige holdning er, at tv mest henvender sig til børn og ældre. Heldigvis er der dukket nogle
ungdomsprogrammer op.
Jeg håber, at medierne i fremtiden vil nedbryde tabuer til gavn for hele befolkningen. Alt det, vi ikke taler
om, nedbryder selvværdet, fordi man ikke får løst konflikter på en lang række områder.
Jeg savner, at medierne behandler emner som parforholdsproblemer og nye måder at opdrage børn og unge
på. Problemet er tit, at dem, der skal lave programmerne, selv kommer i kontakt med følelser omkring deres
eget parforhold og ubearbejdede følelser fra fortiden, og de kommer i kontakt de konflikter, deres eget liv
selv rummer. Det gør, at journalisterne går i en bue uden om de tabuemner, der provokerer dem selv.
Tv har et faldende seertal fra 2001 til 2013 på ca. 20%. De seere, der falder fra, er mellem 20 og 40 år, og de
falder fra, fordi de synes tv er blevet kedeligt. Den holdning har jeg også. Tv har ikke kunnet følge med
udviklingen, der går meget stærkere end nogensinde før. Hastigheden vil stige år for år, og jeg forudser, at
seertallet vil falde yderligere 20% de næste 3 år.
Til sidst er det kun børn og mennesker over 50 år, der ser tv, fordi gruppen mellem 20 og 40 hellere vil ud og
opleve ting sammen med andre mennesker.
Underholdning er ikke længere nok. Folk skal provokeres, hvis interessen for medier skal vende tilbage. Der
skal hentes danskere ind, som er ekstreme, dybe og rige på erfaring, og som tør have upopulære og
anderledes holdninger. Det kan være forfattere, terapeuter, kunstnere, gøglere og alle dem, der er
anderledes end flertallet.
107
Hvorfor bliver man mobbet?
Jeg mener, det vil tage flere generationer at få mennesker til at holde op med at mobbe de svage. Det er
derfor min holdning, at man skal lære mennesker at mobbe igen, så mobningen stopper. Jeg har børn ned til
fire år og voksne op til 50 år i terapi, som jeg lærer at mobbe igen, så mobberiet stopper og deres selvværd
vokser.
Mennesker, der mobber andre, har for det meste lavt selvværd, og når de mobber, overfører de deres lave
selvværd på andre, og herved føler de sig mere værd, og selvværdet bliver styrket midlertidigt.
Hvis du lærer at mobbe igen på en omsorgsfuld måde, styrker du dit selvværd
Mange af dem, der bliver mobbet på deres arbejdsplads, er også dem, der bliver fyret først i nedgangstider.
Man mobber de svageste, så de bliver endnu svagere, hvilket er en psykopatisk måde at behandle andre på.
Dem, der mobber andre, tænker, tror og bilder sig selv ind, at deres ofre ikke tager skade af det.
Mobning kan f.eks. være sladder, at sprede rygter, at komme med sårende bemærkninger, at udlevere andre
ved f.eks. at trække gamle bommerter frem i lyset og at udelukke andre fra f.eks. et kollegialt fællesskab. Det
er hårde og udspekulerede metoder, der bliver taget i brug, når kolleger fører krig mod hinanden på jobbet.
Det er mest ubredt blandt ufaglærte. Her bliver ca. hver fjerde mobbet på arbejdet.
Når en person mobber andre, kan det f.eks. skyldes, at mobberen f.eks. keder sig og er frustreret over sit
eget liv. De fleste jeg har talt med, som mobber andre, fortæller, at det skyldes personlige problemer. De
personlige problemer køres af/går ud over andre, helst svage personer, som ikke kan forsvare sig, og som
ikke mobber igen.
Hvis kvinder mobber, gør de det som regel, fordi de savner omsorg fra andre mennesker, og fordi de er
skuffede over livet. De får luft for deres følelser ved at mobbe andre, og de gør ting som f.eks. at sprede
rygter for at virke mere interessante og hermed få opmærksomhed fra andre mennesker. Som regel mobber
kvinder bag andres ryg.
Hvis mænd mobber, skyldes det tit, at de er jaloux, eller de bruger det som kontaktform, eller fordi de føler
sig seksuelt afvist af deres kæreste, hvilket gør dem vrede og kede af det. De følelser skal luftes og køres af
på en kollega, der er svag, og som ikke kan forsvare sig eller mobbe igen. Som regel mobber mænd en person
direkte, måske mens andre hører på det.
Jeg har nu i 30 år lært mennesker, der bliver mobbet at mobbe igen på en sjov og intelligent måde, så
mobberiet stopper.
De fleste pædagoger og folkeskolelærere er kvinder, og de er fra naturens side imod, at man lærer mennesker
at mobbe igen. De mener, man skal holde op med det mobberi, og de tror, det kan lade sig gøre ved at gøre
børnene og de unge bevidste om, hvor meget det skader offeret.
108
Jeg tror, de fleste mennesker er født med et mobbe-gen, der får dem til at mobbe andre, og de mobber, fordi
de synes, det er sjovt. Mennesker, der ikke mobber igen, må man ikke mobbe, fordi deres selvværd tager
stor skade på livstid, og de får store problemer med deres medmennesker resten af livet.
Børn og unge bruger mobberiet til at opdrage hinanden til at opføre sig socialt over for hinanden. Det ligger
i menneskets natur at mobbe andre for, at gøre dem stærkere og for at få en følelsesmæssig reaktion fra
andre. De voksne mobber hinanden på arbejde og skaber kontakt og nærvær, så længe det er ment kærligt.
I hjemmet er det oftest kvinden, der mobber manden, fordi hun savner modspil og en følelsesmæssig
reaktion, og fordi hun føler sig ensom og keder sig.
Der er mange, der griner, når de bliver mobbet, men bag masken er de kede af det. De fleste af de klienter,
jeg har, som bliver mobbet, er i puberteten og derfor meget sårbare over for mobberiet. De er sårbare, fordi
deres forældre har fortalt dem, at de bare skal ignorere mobberiet og ignorere dem, som mobber. Efter min
mening kan man ikke ignorere mobberi, og giver man det råd til børnene, får de lavt selvværd, fordi de hver
dag bliver krænket uden at udligne, hvilket er meget ydmygende.
Når børn og unge, som bliver mobbet, kommer til mig, laver jeg et rollespil med dem, hvor jeg skal spille dem,
og de skal spille mobbere. De mobber mig, og jeg svarer igen, som jeg ville svare i deres situation. Efter ti
minutter bytter vi roller. Jeg mobber, og mine klienter bruger det, jeg lige har sagt, for at udligne mobningen.
Hvis mine klienter er under 18, er der en forælder med. Forældrene skal efter besøget hos mig træne deres
børn i at mobbe igen ca. 10 minutter hver anden dag. De kommer hos mig ca. tre gange à en time, hvilket
plejer at være nok.
Når en medarbejder fra en virksomhed kommer med problemet, skal jeg tage højde for hvor i hierarkiet,
denne medarbejder er. På et tidspunkt havde jeg en klient, som blev mobbet af sin leder. Som regel skete
mobningen i kantinen, hvor alle medarbejdere sad og spiste. Det kunne foregå på den måde at lederen kom
gående med sin bakke, hvorpå han fyrede en kommentar af. Min klient svarede aldrig igen og følte sig
ydmyget hver gang. Det var ikke, fordi lederen var ondskabsfuld. Han prøvede bare at være sjov, og han
kunne godt lide min klient. Jeg gav klienten følgende råd: ”Prøv næste gang at sige følgende højt, så alle kan
høre det: ”Jeg elsker også dig.””
Jeg så min klient 14 dage senere. Han fortalte stolt, hvordan det var gået og fortalte, at han havde sagt det,
jeg bad ham sige. Lederen var blevet lidt paf, fordi han havde fået et uventet svar, men han smilte. Alle
medarbejderne i kantinen var brudt sammen af grin, og medarbejderen/klienten følte sig fra den dag mere
accepteret både af lederen og af de andre kolleger.
Man kan hæmme mobberi på følgende måder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
109
Sende dem, der ikke kan svare igen, på kursus for at lære at svare igen.
Holde foredrag om mobberiets skadelige virkninger på andre.
Lave hemmelig afstemning for at finde årets bedste mobber, hvor præmien er en guldmedalje.
Lave gruppearbejde om grænserne for mobberi.
Den, der ikke vil mobbes, skal sige til mobberne, at det gør ham/hende ked af det.
Holde foredrag om, hvem der mobber, og hvorfor de gør det.
Lave et debatforum hvor de, der har taget skade af mobberiet, holder foredrag.
På en tidspunkt kom en mor med sin fireårige pige i terapi hos mig. Pigen ville ikke i børnehave, og moderen
kunne ikke forstå hvorfor. Jeg bad pigen om at sætte sig på en stol og fortælle mig, hvorfor hun ikke ville i
børnehave.
Der gik et stykke tid, og pigen svarede: ”Mikkel siger, jeg er dum.”
Vi byttede roller, og jeg trænede pigen i at sige en masse sjove ting til Mikkel. Hun fortalte mig at Mikkel
havde rødt hår og en masse fregner. Pigen spillede Mikkel, og jeg spillede hende. F.eks.:
Pigen sagde: ”Du er dum.”
Jeg svarede: ”Du ligner en, der har været med i en øllebrødskrig.”
Efter 14 dage kom moderen igen med pigen, og denne gang var pigen glad, for hun var nu blevet rigtig gode
venner med Mikkel.
På et tidspunkt kom en far med sin 13-årige dreng, som blev mobbet i skolen. Han kunne ikke svare igen og
var opdraget til at være sød mod alle. Vi byttede roller, hvor drengen skulle spille mobberne, og jeg skulle
spille drengen. F.eks.:
Drengen sagde: ”Du er tynd som et siv. Pas på, du ikke knækker.”
Jeg svarede: ”Du er hjulbenet og ligner en, der har skidt i bukserne.”
Jeg bad faderen overtage min rolle efter en halv time. Faderen var god til at træne sin søn i psykisk selvforsvar,
og han nød det. Det var sjovt, og vi grinede meget alle tre. Da vi var færdige, sagde jeg til faderen, at han
derhjemme skulle træne sin søn i at svare igen, og jeg sagde, at de kunne vende tilbage, når de havde lyst og
brug for det.
Efter en måned mødte de op igen, og vi lavede rollespil igen. Jeg gjorde drengen opmærksom på, at det var
meget vigtigt at svare igen og jeg sagde: ”Hellere risikere en blodtud og bevare din ære, stolthed og
værdighed end tillade, at dit selvværd falder.”
Da vi var færdige, sagde faderen, at det allerede gik meget bedre, og at de ville kontakte mig igen, hvis de fik
brug for det.
Jeg fik en mail fra dem et stykke tid efter, hvor der stod, at sønnen nu hjalp andre, der blev mobbet, og at
han havde fået et par nye venner, der kunne hjælpe ham.
En dag blev jeg ringet op af en skole, der havde en 7. klasse, hvor der var meget mobning. Forældrene havde
klaget, og skolen manglede ny inspiration udefra, som ikke §lå under for§ den rigtige mening omkring
mobning.
Jeg kom ud på skolen, hvor jeg startede med at holde et foredrag for eleverne. Jeg talte meget om de klienter,
jeg havde haft, som var blevet f.eks. alkoholikere og kriminelle, fordi de var blevet mobbet i skolen.
Bagefter lavede jeg en øvelse med hele klassen. Alle skulle skrive ned, hvem de syntes var den bedste mobber
i klassen, hvem der var den næstbedste, og hvem der var den tredjebedste mobber. De skulle skrive alle tre
navne på papiret og sætte et tretal ved den bedste, et total ved den næstbedste og et ettal ved den
tredjebedste. Herefter skulle alle sedler ned i en papkasse.
110
En efter en tog jeg sedlerne op af kassen. Jeg skrev de nævnte navne på tavlen med tallet bagved navnene.
Da jeg havde læst alle sedlerne op, talte jeg sammen for at se, hvem der havde fået flest point. F.eks.:
Michael ..................................... 42 point
Søren......................................... 27 point
Sofie .......................................... 24 point
Inden jeg kom, havde jeg bedt lærerinden om at lave en guld-, sølv- og bronzemedalje med en flot snor i,
som kunne hænges om halsen på eleverne.
Jeg kaldte på Michael, som kom op til tavlen. Han havde fået flest point og fik derfor en guldmedalje i
mobning. Alle de andre elever klappede af ham. Det var både en ubehagelig og sjov oplevelse for ham at
modtage sin guldmedalje lige efter mit foredrag om, at dem, der bliver mobbet i skolen, får et dårligt liv.
Da alle tre medaljer var hængt om halsen på vinderne, grinede klassens øvrige elever af dem, og dermed blev
mobberne gjort til grin.
Hvis man lavede samme øvelse tre måneder senere, ville der sikkert komme tre nye navne op på tavlen.
Læreren fortalte eleverne, at der ville komme en afstemning to gange hvert år, indtil mobningen var kommet
ned på et niveau, der var godt for klassen som helhed.
Den samme øvelse kunne man lave på en virksomhed, hvor medarbejderne mobber for meget. For meget
mobning skaber et for stort gennemtræk af medarbejderne, hvilket skader virksomheden.
111
Kapitel 7
Ros er en stor mangelvare
Ros er det allervigtigste her i livet for os mennesker, når vi skal skabe et højt selvværd på langt sigt. De fleste
mennesker benægter, at de har brug for ros, men det passer ikke. Alle har brug for ros, og alle har brug for
at blive rost jævnligt, fordi det påvirker vores tolerance og tålmodighed over for andre mennesker i positiv
retning. Ros giver energi, man mærker varme følelser, det skaber tryghed og man bliver modtagelig over for
kritik.
Desværre er ros en mangelvare, og mangel på ros skaber udbrændte/energiforladte mennesker, som mister
begejstringen for livet. Når man får ros fra andre, slapper man mere af og knokler hermed mindre, fordi rosen
giver en følelse af, at man er god nok.
Ros er nødvendig, hvis man skal skabe stærke mennesker. Hvis man ikke får ros, afviser man nemlig kritik.
Hvorfor har nogle svært ved at rose andre?
Når man skal rose andre, kan man komme i kontakt med negative erfaringer ved at rose. Man kommer i
kontakt med ens angst for, hvordan rosen bliver modtaget. Bliver ens ros afvist eller latterliggjort?
Det er en uvant situation for mange at rose andre, og derfor kan man blive utryg, når man skal give ros. Man
kommer tit til at mærke, at man selv mangler ros fra ens nærmeste, fra venner og arbejdskolleger. Hvis man
har svært ved at rose andre, kan det skyldes lavt selvværd.
Det er en meget intim handling at rose andre, og man kommer pludselig meget tættere på de personer, man
roser, måske også tættere, end man har lyst til og er vant til.
Hvorfor har man svært ved at rose andre?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
112
Når man roser andre, kan man mærke, at man selv mangler ros.
Man kan komme i kontakt med en følelse af mindreværd, når man roser andre, fordi man ved at rose
andre sætter dem højere end en selv.
Man kan være bange for at blive misforstået af modtageren, der kan få mistanke om, at man har skjulte
motiver, og at man vil opnå noget gennem rosen.
Når man roser andre, risikerer man, at rosen bliver afvist ved, at modtageren sender rosen tilbage ved
f.eks. at sige: ”I lige måde,” eller ”Jeg synes også, du er god til at...”.
Hvis man generelt føler sig overset, kan det være meget svært at rose andre.
Man vil ikke give andre den glæde at rose dem, fordi man tænker: ”De skal ikke føle sig bedre, end de
er.”
Mange mennesker vil gerne rose dem, de omgås, men de kan ikke. Når de roser andre, gør det ondt indeni,
og derfor roser de ikke, eller også roser de meget sjældent. Mange mennesker tænker ofte noget positivt om
andre, men holder det tilbage. Min erfaring er, at kun 10% af den ros, man tænker om andre, når frem til
modtagerne.
For at kunne rose andre er det vigtigt at være klar over, hvad det er for nogle følelser, man kommer i kontakt
med, når man roser. Nogle ved ikke, hvordan tingene hænger sammen, og de ved ikke, hvorfor de ikke er i
stand til at rose andre.
Forældre, der ikke roser deres børn, er måske selv vokset op uden ros, hvilket kan gøre det svært for dem at
rose. Nogle bilder sig selv ind, at andre godt ved, at de er værdsat for deres gode personlige egenskaber og
personlige kunnen og derfor ikke har brug for at høre det.
Hvorfor afviser nogle den ros, de får?
Der kan være mange grunde til, at man afviser den ros man får. Nogle afviser ros, fordi det gør ondt indeni
at modtage ros. Det drejer sig måske om en smerte over ikke at have fået ros af sine nærmeste i lang tid.
Mangler man ros fra sine nærmeste, kan det være smertefuldt at tage imod ros fra andre, og derfor afviser
man ubevidst den ros, man får. Ens selvværd bygger bl.a. på den ros, man modtager fra andre, især fra de
mennesker, man har respekt for. Hvis man afviser den ros, man får, eller hvis man ikke får ros, vil selvværdet
falde resten af livet.
Selvværdet er som en gammel bil, som skal vedligeholdes resten af livet
Mennesker, som mangler ros, kan blive mistænksomme, når de får ros fra andre. De tror måske, andre har
en bagtanke med rosen og at andre roser for at få noget til gengæld, eller også opfatter de det som fedteri,
og derfor afviser de rosen.
Har man svært ved at sige fra/sige nej over for andre, er man tilbøjelig til at afvise ros. Hvis man tager imod
ros fra andre, får man som regel endnu sværere ved at sige fra over for de personer, man har fået ros af,
fordi man føler, man står i gæld til dem. Man kan også føle, at man bliver lettere at manipulere med.
Er man irriteret eller vred på en person, og denne person roser en, vil man som regel afvise rosen, fordi man
kommer i kontakt med det, man er irriteret eller vred over. Først når man har talt irritationen eller vreden
igennem med personen, vil man kunne tage imod ros fra den pågældende.
Nogle afviser ros for ikke at blive afhængige af andre, og fordi de ikke ønsker at have andre tæt på. Ros kan
for nogle være meget grænseoverskridende. De føler, andre bliver for nærgående, når de roser. Mennesker,
der har det sådan, vil nogle gange opføre sig dårligt over for andre for på denne måde at undgå ros.
113
Det at tage imod ros kan få mange følelser frem. Nogle kan få varme følelser for de personer, som giver rosen.
Det kan føles meget provokerende at få varme følelser for andre, og derfor vil nogle afvise den ros, de får.
Måder at afvise ros på:
1.
2.
3.
4.
5.
Man får et lille chok, når man får ros og kigger paralyseret på afsenderen.
Man roser igen.
Man spørger afsenderen: ”Mener du virkelig det?”
Man siger: ”Er det en joke?”
Man lader, som om man ikke hører det og afleder opmærksomheden ved at begynde at tale om noget
andet.
Hvorfor overdriver nogle rosen?
Nogle mennesker overdriver den ros, de giver til andre mennesker. Det kan være udsagn som: ”Du er
fantastisk,” eller ”du er den bedste,” eller ”du er bare eksperten over alle eksperter.” Stærke udsagn som
disse kan være svære at tage imod, især hvis de bliver råbt ud med stor begejstring i stemmen. De fleste vil
synes, det er overdrevet og kan mærke, at der er noget galt med sådan en ros.
Grunde til at nogle overdriver rosen:
1. De håber på at få ros igen.
2. De håber at undgå kritik fra den person, de roser.
3. Rosen gør det nemmere at manipulere med modtageren.
4. De ønsker at komme tættere på modtageren.
Ulemper ved at overdrive rosen:
1. Man bliver utroværdig.
2. Man bliver afvist.
3. Man bliver til grin.
4. Man bliver kritiseret.
114
Fordele og ulemper ved at rose andre:
Fordele:
1. Man får konkretiseret sine følelser.
5. Man kommer tættere på andre.
6. Man kommer af med sin ros.
7. Man bliver mere tolerant.
8. Man skaber tryghed omkring sig.
9. Man bliver taget alvorligt.
10. Andre føler sig trygge og vil i højere grad betro sig til en.
11. Man bliver bedre til at modtage ros fra andre.
12. De personer, man roser, får større selvværd.
13. De personer, man roser, vil blive bedre til at rose andre.
14. De personer, man roser, får lettere ved at modtage kritik fra en.
15. Man får mere energi af at se andres glæde, når de modtager rosen.
Ulemper:
1. Man risikerer at blive afvist.
2. Man bliver sårbar.
3. Man risikerer at blive mistænkeliggjort.
4. Man risikerer at komme i kontakt med sit eget mindreværd.
5. Man kommer måske i kontakt med, at man selv mangler ros.
6. Man risikerer at komme i kontakt med ubearbejdet sorg over ikke at have fået ros af dem, man elsker.
115
Kapitel 8
Kritik skaber stærke mennesker
En af grundene til, at vi har et af de bedste samfund i verden, er, at kritik er lovligt i de danske medier. Når
man skaber gode parforhold/ønsker at blive en god kæreste, ven og kollega, er kritik en meget vigtig del. Det
samme gælder for børneopdragelse.
Meget få mennesker har lært, hvordan man skal formulere en kritik, så den ikke bliver afvist, men så
modtageren tager imod med taknemmelighed. Hvis man undgår kritik, vil ens personlige udvikling gå i stå,
og derfor kan man møde personer på 20, som er mere modne end 40-årige.
Dansk erhvervsliv er ikke for alvor begyndt at lære deres ledere at formulere kritik, så det er optimalt for
medarbejderne. Jeg håber, erhvervslivet får øjnene op for vigtigheden af at lære medarbejderne at formulere
kritik korrekt til gavn for konkurrenceevnen. Den følelsesmæssige trivsel på virksomhederne vil få meget
større betydning for virksomhedernes fremtidige succes.
De fleste parforhold går i stykker, fordi kritikken formuleres på en måde, der skaber disharmoni frem for
dialog.
Alle kan lære at kritisere på den optimale måde. Det kræver, at man studerer emnet, så man får forståelse
for, hvor vigtigt det er at kunne kritisere optimalt.
Bliver du god til at kritisere andre og modtage kritik, vil du blive et stærkt menneske, som er klog på andre
og dig selv.
Hvorfor er det svært at kritisere andre?
Det er meget svært at kritisere andre, og det er meget svært at gøre det på den rigtige måde. At kritisere
andre på den rigtige måde vil sige, at man formulerer kritikken på en opbyggende måde, så selvværdet hos
modtageren ikke falder, men stiger. De fleste formulerer kritikken på en nedbrydende måde, så selvværdet
hos modtageren falder, og der skabes fjendtlighed, kulde og afstand.
Der er forskellige faktorer, der har indflydelse på, hvordan kritikken bliver modtaget og på, om den er
nedbrydende eller opbyggende for selvværdet. Når man giver kritik, har ens tonefald stor indflydelse på, om
modtageren opfatter kritikken positivt eller negativt, og hermed om selvværdet opbygges eller nedbrydes.
Er kritikken bebrejdende med negativt tonefald, vil selv den mindste smule kritik være nedbrydende for
modtagerens selvværd og skadelig for kontakten. Er kritikken formuleret på en positiv måde, kan man give
stor kritik, som samtidig virker styrkende på selvværdet.
Det er vigtigt at forberede modtageren på, at der kommer en kritik, så han/hun kan nå at indstille sig psykisk
på kritikken. Man kan f.eks. sige: ”Jeg har noget, jeg er utilfreds med, som jeg godt vil tale med dig om.
Hvornår har du tid til en snak?”. Hvis modtageren ikke bliver forberedt, risikerer man afvisning og modangreb.
116
Det er vigtigt at gennemtænke kritikken, så man undgår misforståelser. Er kritikken ikke formuleret korrekt,
kan det ændre betydningen, og modtageren opfatter kritikken som noget andet end det der var meningen.
Kritikken skal også komme på et passende tidspunkt, og det er en god ide at tale med modtageren under fire
øjne, da kritik i andres påhør kan virke nedbrydende for selvværdet.
Hvis man overdriver en kritik eller er ironisk eller sarkastisk, ligger der som regel noget andet bag. Alle
mennesker har ophobet f.eks. vrede og irritation over forskellige ting i livet. Nogle mennesker kommer til at
blande tingene sammen, så ophobede følelser som vrede og irritation bliver blandet sammen med en konkret
nutidig situation og går ud over andre i form af overdrevet kritik. Hvis man underdriver en kritik, kan det
skyldes, at man er bange for at sige det, som det er, eller man er bange for at gøre modtageren ked af det.
Er man sarkastisk eller ironisk, når man kritiserer andre, kan det være nedbrydende for modtagerens
selvværd.
Man må aldrig rose en person, og så bagefter komme med kritik. Det er manipulation, som gør modtageren
mistænksom. Rosen bliver slettet, og man husker kun kritikken. Når man har kritiseret en person, skal
kritikken altid opfølges af ros for at bevare den gode kontakt.
For at modtageren ikke skal få unødige skyldfølelser af kritikken, kan man gøre opmærksom på, at man selv
har begået samme fejl eller en, der ligner. En kritik, som forårsager skyldfølelse hos modtageren, kan skade
kontakten og nedbryde selvværdet. Når man giver kritik, begår man let fejl, fordi de færreste af os hjemmefra
eller i skolen har lært, hvordan man giver kritik på en optimal måde, så selvværdet vokser hos modtageren i
stedet for at falde.
Nogle mennesker mangler skyldfølelser, og derfor kan det være gavnligt at give dem skyldfølelser ved at
overdrive en kritik, så de får øget deres indlevelsesevne.
Formulering af opbyggende kritik:
1. ”Du skal blive bedre til at lytte til mig.”
2. ”Jeg vil blive meget glad, hvis du ringer hjem, når du er forsinket.”
3. ”Jeg vil sætte pris på, at du laver vores aftaler om i god tid.”
4. ”Når du bryder en aftale, bliver jeg ked af det.”
Forestil dig, at en person er et frimærke med 100 takker, som er lig med 100 mulige fejl hos vedkommende.
Hvis personen modtager en kritik, som føles nedbrydende, vil personen opfatte alle de 100 takker som
forkerte.
Vi har alle prøvet at få kritik, der har været nedbrydende for vores selvværd. Modtager vi kritik som er for
hård, og som nedbryder selvværdet, risikerer vi at miste interessen for eller ligefrem hade de personer som
kritiserer os. En for hård kritik medfører ofte, at vi gentager samme fejl. Hvis vi synes at den kritik, vi får, er
rimelig og retfærdig, vil vi gøre meget for ikke at gentage samme fejl.
Formulering af kritik, som nedbryder selvværdet:
117
1. ”Du lytter aldrig til mig.”
2. ”Du er dårlig til at overholde aftaler.”
3. ”Du kan aldrig gøre det rigtigt.”
4. ”Du er aldrig hjemme.”
5. ”Du tror, du er så klog.”
Hvorfor afviser man kritik?
Vi modtager alle løbende en eller anden form for kritik fra kærester, venner, forældre, børn eller kolleger.
Det er sundt at få kritik, hvis den er positiv og ikke har til formål at kontrollere, hævne eller nedbryde.
Desværre har vi alle en masse dårlige erfaringer med kritik, som har været nedbrydende, hvilket kan
forhindre os i at tage imod velment kritik. De dårlige erfaringer kan handle om, at vi f.eks. har fået for hård
kritik i forhold til en begået fejl, at vi har fået kritik, som ikke var møntet på rette person, eller at vi har fået
kritik i andres påhør.
Hvis vi får bearbejdet de dårlige erfaringer, kan vi få et sundt forhold til kritik. Det er meget vigtigt at kunne
tage imod kritik. Det er det, der udvikler os som mennesker, fordi vi lærer rigtig meget om os selv og andre
gennem den kritik, vi får af andre. Kritikken skal selvfølgelig være relevant og konstruktiv, og den skal leveres
på en omsorgsfuld måde, som er opbyggende for selvværdet.
Mennesker, der ikke får ret meget kritik, og mennesker, som afviser den kritik, de får, vil ofte gå i stå i deres
personlige udvikling, og nogle får storhedstanker. Vi kan godt undvære kritik i perioder, men går der for lang
tid imellem vi får kritik, vil selvværdet falde, fordi vi mister kontakten med virkeligheden. Og så bliver vi
ensomme.
Positiv kritik fra et andet menneske er en stor gave
En del mennesker afviser kritik, og de afviser de følelser, de kommer i kontakt med, når de bliver kritiseret.
Når vi får kritik, vil vi ofte komme i kontakt med de dårlige erfaringer, vi har omkring det at få kritik. Det gør,
at vi mange gange afviser den kritik, vi får, selvom den er positiv, fordi vi er bange for langvarige eller hårde
118
konsekvenser. Det er ikke selve det at indrømme en fejl, når afsenderen har ret i sin kritik, og kunne vi regne
med at konsekvenserne var rimelige, ville det være langt nemmere at tage imod kritik.
Når vi får kritik er mange af os tilbøjelige til f.eks. at tænke: ”Hvis jeg indrømmer en fejl og hermed tager
imod kritikken, vil han/hun sikkert være vred på mig i lang tid, eller også kommer jeg til at høre for det
fremover.” Når vi tænker sådan, afviser vi kritikken og er ikke klar over, at det har langt hårdere og langvarige
konsekvenser.
Konsekvenser ved ikke at indrømme fejl og tage imod kritik:
1. Dit selvværd vil falde, fordi folk vil tage afstand fra dig.
2. Du ødelægger dine venskaber og kæresteforhold, fordi du gør andre utrygge.
3. Du bliver utroværdig, hvilket medfører, at folk ikke vil betro sig til dig.
4. Du bliver arrogant og får storhedstanker, fordi du mister forbindelsen til virkeligheden.
5. Andre bliver vrede på dig og holder afstand.
6. Din personlige udvikling går i stå.
7. Du bliver en dårlig leder.
8. Du får mindre kærlighed og sex.
9. Du får depressioner, fordi du bliver følelsesmæssigt isoleret fra andre.
10. Du får svært ved at få et spændende arbejde.
Fordele ved at tage imod kritik:
1. Du får masser af overskud, fordi du lærer noget nyt.
2. Du bliver respekteret og anerkendt.
3. Du får tryghed og tillid.
4. Du bliver en god leder, kæreste, ven, forælder og kollega.
5. Dit selvværd styrkes hele livet.
6. Du bliver tilbudt spændende arbejde.
7. Du får meget kærlighed og sex.
8. Du bliver menneskeklog.
9. Du bliver stabil.
10. Du bliver mere økonomisk ansvarlig.
119
Hvordan er det at have højt selvværd?
Hvis man har højt selvværd, kan man ikke undvære kritik fra andre, fordi kritikken opfattes som en
videreudvikling og inspiration. Et menneske med højt selvværd har brug for mange udfordringer og stor
afveksling i livet og tager af denne grund tit chancer, selvom det er ensbetydende med at rive noget ned,
som det har taget lang tid at bygge op.
Et menneske med højt selvværd vil ofte virke provokerende pga. sin ærlighed og direkte måde at sige tingene
på. Tingene vælter ud, hvilket i nogle tilfælde kan koste dyrt.
Har man et højt selvværd, har man nemt ved at sige undskyld og indrømme fejl, og man har ikke brug for at
hæve sig selv over andre mennesker ved f.eks. at tale ned til dem eller få dem til at tro, at man er et
supermenneske.
Nogle mennesker med højt selvværd har det godt med f.eks. at køre rundt i en gammel bil iført træsko og
beskidt tøj, fordi det ikke rører dem, hvad andre tænker. De vil hellere leve et simpelt liv og have deres frihed
frem for at arbejde meget for at opnå materiel velstand. Friheden bruger de f.eks. på at pleje sig selv og på
at være sammen med familie og venner.
Hvis man har højt selvværd, kan man møde meget modstand fra andre mennesker, som er misundelige på
de resultater, man opnår og det liv, man fører. Modstanden kan man møde i form af kulde og bagtalelse, at
der bliver talt ned til en og at andre har brug for at finde de fejl og mangler, man har. Ofte kan det være
nødvendigt at blive selvstændig, fordi man på mange arbejdspladser vil blive holdt nede af folk med lavere
selvværd end en selv.
Det høje selvværd er bygget op gennem mange år, sten for sten, med udholdenhed og en stærk vilje til at
kæmpe for ideer. Nogle af byggestenene til det høje selvværd er ære, værdighed og stolthed kombineret
med et tæt følelsesmæssigt forhold til familie og venner. Et menneske med højt selvværd er til at stole på og
er meget afslappet at være sammen med.
Det høje selvværd giver ro og en nysgerrighed over for det fremmede, både mennesker, oplevelser og det
man ikke forstår, fordi man ikke har behov for at have fordomme og for at tage afstand fra det ukendte.
Selvværdet bygger mere på følelser end på det, man kan, og derfor vil man ofte kunne møde mennesker i
høje stillinger med høj duelighed, som har lavt selvværd.
Kæmp for dit selvværd resten af livet, og det vil bringe dig en lang række dejlige oplevelser med andre
mennesker – specielt med de mennesker, du holder af.
Hvordan er det at have lavt selvværd?
Lavt selvværd kan være årsag til dårlig livskvalitet for mange mennesker.
120
Hvis man har lavt selvværd, føler man sig underlegen og mindreværdig i forhold til andre, hvilket kan skabe
sociale problemer og en depressiv §sindstilstand, hvor man føler sig utilstrækkelig og har negative tanker om
sig selv. Når man er sammen med andre, føler man at det andre siger f.eks. er sjovere, mere begavet og mere
interessant end det, man selv siger. Ofte vil man opleve, at andre har et mere spændende liv end en selv,
hvilket kan medføre misundelse, som man kører af på personer med et højere selvværd end en selv.
Har man lavt selvværd, lader man sig nemt træde på og ofte påtager man sig mere både privat og
arbejdsmæssigt, end man har overskud til. Grunden til, at man påtager sig mere, end man reelt har overskud
til, er, at man prøver at styrke sit selvværd ved at arbejde hårdt for at få ros og anerkendelse fra andre.
Eftersom man hele tiden prøver at styrke selvværdet – hvilket er utroligt anstrengende og kræver meget
energi – risikerer man at blive udbrændt og depressiv i ung alder.
Lavt selvværd kan forhindre at man håndterer sine konflikter af frygt for at blive upopulær. Det, der holder
selvværdet oppe, er, at andre synes godt om en, og at alle kan lide en, og derfor holder man sig langt væk fra
konflikter og sørger for at holde sig gode venner med alle.
Det lave selvværd vil tit gøre, at man anstrenger sig for at gøre andre glade, og hermed glemmer man sine
egne behov. Det skaber en manglende tro på en selv, og på længere sigt føler man sig mere og mere fremmed
over for sig selv.
Hvis man har lavt selvværd, er man tilbøjelig til at få store skyldfølelser, når man begår en lille fejl, og
selvbebrejdelser kan forfølge en lang til efter, at man har begået en fejl.
Konklusion
Opbygning af selvværdet er en langvarig proces, der kræver stor indsigt i menneskets krop og sind.
Jeg har nu brugt 30 år af mit liv på at bygge mit eget og hjulpet andre med at bygge deres selvværd op.
Undervejs er jeg blevet meget overrasket over, hvor svært det er at blive et følelsesmæssigt stærkt
menneske.
Om opbygning og nedbrydning af selvværdet
Forestil dig, at du skal bygge dit indre tårn af mursten, og at du skal bygge det op sten for sten gennem mange
år. Det tager mange år, fordi du undervejs vil opdage, at nogle af de sten du lægger, vil blive taget fra dig
igen. De første 30 år går det som regel godt med at bygge tårnet, og det bliver stort og flot. De næste år går
det ikke så godt, og mange vil opleve, at tårnet bliver mindre og mindre. Det bliver mindre, fordi de glemmer
at vedligeholde det, de har bygget op. Det er farligt at bo i et tårn, som langsomt forfalder mere og mere.
Ens selvværd bygger meget på forholdet til andre mennesker og på, hvorvidt man er i stand til at løse
konflikter med andre. At kunne løse konflikter betyder meget for ens livskvalitet. Selvværdet bygger også
meget på, hvor god man er til at give og modtage ros, kritik, anerkendelse og accept.
121
Mange mennesker har en stor omgangskreds, men er alligevel følelsesmæssigt ensomme, og ingen kender
dem til bunds. For at vedligeholde et højt selvværd er det vigtigt at have tætte følelsesmæssige relationer,
fordi man har brug for løbende at få ros, anerkendelse, accept og opmærksomhed.
Vedligeholdelse er også at have et godt forhold til dem, man holder af og at sørge for at få løst de konflikter,
der opstår. Man skal også bruge meget tid på at gøre det, der gør en glad, og man skal f.eks. undgå at arbejde
for meget. Uløste konflikter i privatlivet og for meget arbejde skaber udbrændthed, og selvværdet falder.
Man kan miste sit selvværdet på ganske få år, hvis man ikke er opmærksom på sine egne behov, og hvis man
ikke er opmærksom på, hvem man omgås. Mennesker, man holder af, og kolleger kan nedbryde ens selvværd
i så langsomt et tempo, at man ikke ser det ske, og man opdager det for sent. Det gælder specielt kærester
og kolleger. {Er det sikre tal?}Hver 10. kvinde og hver 10. mand har psykopatiske træk, og det er farligt for
ens selvværd at omgås nogle med psykopatiske træk. Det er svært at gennemskue, hvem der bærer rundt på
disse træk, og når man først opdager det, har selvværdet som regel taget skade. Kæmp for dit selvværd, og
lad ikke nogen komme gift i dit sind uden at du har mulighed for at sige fra og komme væk. Livet er langt
farligere, end vi tror, fordi vi sjældent ser truslen, før den er helt inde i os.
Vi er alle afhængige af andre menneskers følelsesmæssige respons, så vores selvværd vedligeholdes og
vokser
Opskriften på at få et højt selvværd
1. Du skal være god til at sige undskyld – det skaber respekt.
2. Du skal være god til at se egne fejl og sige dem højt.
3. Du skal være god til at give/modtage ros og kritik.
4. Du skal være god til at sige fra/nej over for det, du ikke har lyst til.
5. Du skal være god til at vælge de mennesker fra, der truer dit selvværd.
6. Du skal være god til at kontakte de mennesker, du kan lide.
7. Du skal være god til at bede om det, du vil have følelsesmæssigt.
8. Du skal være god til at gøre ting, som gør dig glad.
9. Du skal undgå de mennesker, der tapper dig for energi.
10. Du skal påpege andres fejl på en omsorgsfuld måde.
Sådan får du et lavt selvværd
1. Hvis du undgår ros og kritik.
2. Hvis du giver andre skylden for dine problemer.
122
3. Hvis du bliver hængende i et dårligt arbejds- eller parforhold.
4. Hvis du arbejder for meget og sover for lidt.
5. Hvis du er sammen med mennesker, der nedbryder dit selvværd.
6. Hvis du ikke får motion, og din krop forfalder.
7. Hvis du lader andre give dig skyldfølelser og selvforagt.
8. Hvis du gør som alle andre og tilsidesætter egne følelsesmæssige behov.
9. Hvis du ikke forsvarer dig eller går til modangreb.
10. Hvis du lever i kaos og utryghed og med en dårlig økonomi.
123