Hent bog - Imam Ali moske | Forsiden

Transcription

I Allahs navn, den Mest Barmhjertige,
den Mest Nådige
‫هل‬
‫ِّجْسَ أ‬
‫ْكُمْ الر‬
‫َن‬
‫ع‬
َ
َْ
} ‫ًا‬
‫ِير‬
‫تطْه‬
َ
:‫قال هللا تعالى‬
‫ِب‬
‫ْه‬
‫ِيُذ‬
‫يدََّّللا ل‬
ُ
‫ير‬
‫{ إ‬
َِّ
ُ ِ
َ
ُ ‫ما‬
َ‫ن‬
ِ
‫م‬
‫ك‬
‫ر‬
‫ه‬
‫ط‬
‫ي‬
‫و‬
‫ت‬
‫ي‬
‫ب‬
‫ل‬
‫ا‬
ُْ َ َِّ َُ َْ ْ
Indeed Allah desires to repel all impurity from you, O People of the
Household, and purifyyou with a thorough purification.
Sūrat al-Aḥzāb 33:33
Prophetic traditions mentioned in both in Sunnī and Shī‘ah
authoritative reference books of ḥadīth and tafsīr (exegesis of the
Qur’an) have confirmed that this holy verse was revealed to
exclusively refer to the People of the Cloak [ahl al-kisā’], viz.
Muḥammad, ‘Alī, Fāṭimah, al-Ḥasan, and al-Ḥusayn (‘a) as the Ahl
al-Bayt (People of the Household).
For instance, refer to the following references:
Sunnī Aḥmad ibn Ḥanbal (d. 241 AH), al-Musnad, 1:231; 4:107;
6:292, 304; Ṣaḥīḥ Muslim (d. 261 AH), 7:130; Al-Tirmidhī (d. 279
AH), Sunan, 5:361 et al.; Al-Dūlābī (d. 310 AH), Al-Dhuriyyah alṬāhirah al-Nabawiyyah, p. 108; Al-Nasā’ī (d. 303 AH), Al-Sunan alKubrā’, 5:108; 113; Al-Ḥakīm al-Nayshābūrī (d. 405 AH), AlMustadrak ‘ala’ ṣ-Ṣahīḥāyn, 2:416, 3:133, 146-147; Al-Zarkashī (d.
794 AH), Al-Burhān, p. 197; Ibn Hājar al-Asqalānī (d. 852 AH), Fatḥ
al-Barī Sharḥ Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 7:104.
Shī‘ah Al-Kulaynī (d. 328 AH), Uṣūl al-Kāfī, 1:287; Ibn Babawayh
(d. 329 AH), Al-Imāmah wa’ t-Tabṣīrah, p. 47, ḥadīth 29; AlMaghribī (d. 363 AH), Da’ā’im al-Islām, pp. 35, 37; Al-Ṣādūq (d.
381 AH), Al-Khiṣāl, pp. 403, 550; Al-Ṭūsī (d. 460 AH), Al-Amalī,
ḥadīth 438, 482, 783.
For more details, refer to the exegesis of the holy verse recorded in
the following books of tafsīr: Al-Jassās (d. 370 AH), Aḥkām alQur’ān; Al-Wāḥidī (d. 468 AH), Asbāb al-Nuzūl; Ibn al-Jawzī (d. 597
AH), Zād al-Masīr; Al-Qurṭubī (d. 671 AH), Al-Jāmi‘ Li-Aḥkām alQur’ān; Ibn Kathīr (d. 774 AH), Tafsīr; Al-Tha‘labī (d. 825 AH),
Tafsīr; Al-Ṭabarī (d. 875 AH), Tafsīr; Al-Suyūṭī (d. 911 AH), Al-Durr
al-Manthūr; Al-Shawkānī (d. 1250 AH), Fatḥ al-Qadīr; Al-‘Ayyāshī
(d. 320 AH), Tafsīr; Al-Qummī (d. 329 AH), Tafsīr; Furt al-Kūfī (d.
352 AH), Tafsīr at the margin of the exegesis of Sūrat al-Nisā’ verse
59; Al-Ṭabarsī (d. 560 AH), Majma‘ al-Bayān, as well as many
other sources.
AKvinders
rettigheder i Islam
:| ‫قال رسول هللا‬
ُ ‫"إني تار‬
‫ ما إن تمسكتُم بهما لن‬،‫ وعترتي أه َل بيتي‬،‫ كتاب هللا‬:‫ك في ُك ُم الثَقلين‬
َ
ً
"‫الحوض‬
‫فترقا حتّى يردا عَل َّي‬
َ
ِ َ‫تضلوا أبدا وأنَّهُما لَن ي‬
The Messenger of Allah (ṣ) said:
“Verily, I am leaving among you two precious things
[thaqalayn]: The Book of Allah and my progeny
[‘itratī], the members of my Household [Ahl al-Bayt].
If you hold fast to them, you shall never go astray.
These two will never separate from each other until
they meet me at the Pond [ḥawḍ] (of Kawthar).″
Some references:
Al-Ḥākim anNayshābūrī, AlMustadrak ‘alā’ṣṢaḥīḥayn (Beirut), vol. 3, pp. 109-110, 148, 533
Muslim, Aṣ-Ṣaḥīḥ, (English translation), book 31,
s 5920-3
AtTirmidhī, Aṣ-Ṣaḥīḥ, vol. 5, pp. 621-2,
s
3786, 3788; vol. 2, p. 219
An-Nasā’ī, Khaṣā’iṣ ‘Alī ibn Abī Ṭ
Aḥmad ibn Ḥanbal, Al-Musnad, vol. 3, pp. 14, 17, 26;
vol. 3, pp. 26, 59; vol. 4, p. 371; vol. 5, pp. 181-182,
189-190
Ibn al‘Athīr, Jāmi‘ alUṣūl, vol. 1, p. 277
Ibn Kathīr, AlBidāyah wa’nNihāyah, vol. 5, p. 209
Ibn Kathīr, Tafsīr al-Qur’ān al-‘Aẓīm , vol. 6, p. 199
Naṣīr ad-Dīn al-Albanī, Silsilāt al-Aḥādīth aṣ-Ṣaḥīḥah
(Kuwait: Ad-Dār aṣ-Ṣalāfiyyah), vol. 4, pp. 355-358
AKvinders rettigheder i Islam
Af Murtada Mutahhari
Oversat af Samira Khadem
Udgivet af Foreningen Ahl-ul-Bait i Danmark
Vibevej 25, 2400 København NV
38 10 00 78
Cultural Affairs Department
Ahl al-Bayt (‘a) World Assembly
‫ حقوق زن در اسالم‬:‫نام كتاب‬
:‫نويسنده‬
:‫مترجم‬
‫ دانماركي‬:‫زبان ترجمه‬
Af: Murtada Mutahhari
Skrevet: Abdul Ali-Soleimani
Oversat: Samira Khadem
Project supervisor: Translation Unit, Cultural
Affairs Department Ahl al-Bayt (‘a) World
Assembly (ABWA)
Redigeret: Majid Tim Zakaria
Korrektur:Imam Abdul Wahid Pedersen
Publisher: ABWA Publishing and Printing
Center
First Printing: 2010
Printed by: Laylā Press
Copies: 3,000
ISBN: 964-529-136-4
© Ahl al-Bayt (‘a) World Assembly (ABWA)
All rights reserved.
www.ahl-ul-bayt.org
[email protected]
INDHOLD
PUBLISHER’S FOREWORD —15
FORLÆGGERENS FORORD —19
INDLEDNING —21
INTRODUKTION
1. FAMILIERELATIONER – ET VERDENSPROBLEM —46
Skal vi være uafhængige eller følge vesten? —47
Historisk determinisme —48
2. KONSTITUTIONEN OG OS SELV —49
3. DEN IRANSKE NATIONS TILKNYTNING TIL
RELIGION —50
KAPITEL ET
FRIERI OG FORLOVELSE
Krænker en mands ægteskabsfrieri en kvinde? —55
Det er en mands instinkt at komme og spørge, og en
kvindes instinkt at være tiltrækkende og handle med
selvbeherskelse —57
Manden søger ikke ægteskab med kvinden for at
slavebinde hende —58
At spørge om en kvindes hånd er en meget sikker og klog
måde at beskytte en kvindes ære og prestige —60
Fejl af forfatteren til de fyrre Artikler i den Civile
Lov —61
KAPITEL TO
TIDSBEGRÆNSET ÆGTESKAB (1) —67
Samtidigt liv og tidsbegrænset ægteskab —71
Den moderne ungdom, puberteten, og begyndelsen på
seksuel aktivitet —72
8
Klosteragtighed i en begrænset periode, seksuel
kommunisme, eller tidsbegrænset ægteskab —72
Eksperimenterende ægteskab —74
Russells syn på tidsbegrænset ægteskab —74
TIDSBEGRÆNSET ÆGTESKAB (2) —77
Indvendinger og besværligheder —79
Kritik —86
TIDSBERÆNSET ÆGTESKAB OG PROBLEMET MED
HAREMMET —89
Sociale grunde til haremmer —90
Er tilladelsen til tidsbegrænset ægteskab en tilladelse til
promiskuitet? —93
Haremmer i vores tid —94
Kaliffens forbud af tidsbegrænset ægteskab —96
En tradition fra ’Ali (ibn Abi Talib) —100
KAPITEL TRE
FRIHED I BESTEMMELSEN AF ENS FREMTID —105
At gifte sig med en kvinde før hun er født —106
Udveksling af døtre —108
Faderens tilladelse —111
Vores forfatter skriver —116
Denne artikel siger —119
KAPITEL FIRE
ISLAM OG MODERNITET (1) —123
Tidens krav —123
Islam og tidens krav —125
Bernard Shaw, den store engelske liberale
forfatter sagde —126
Undren /overvejelse —128
Hvad tilpasser tiden sig selv til? —129
Tilpasning eller ophævelse? —131
9
Ubøjelige folk og uvidende folk —138
Historien i Koranen —140
I øjeblikket vi det være nok at klarlægge to
punkter —146
Opmærksomhed på det væsentlige og betydningen i
modsætning til facon og form —148
Spørgsmålet om forandring af skriften —154
Det gør ikke noget hvad du bærer, så længe at du ikke
imiterer slavisk —155
Spørgsmålet om ”ahamm wa muhimm ” (det som er mere
vigtigt og det som er signifikant) —156
Love med retten til ’veto’ —157
Den styrende autoritet —157
Det fundamentale i ijtihad —158
KAPITEL FEM
KVINDENS MENNESKLIGE STATUS I KORANEN —163
Islams særlige filosofi vedrørende
familierettigheder —163
Lighed eller identiskhed? —165
Kvindens status i Islams verdenssyn —168
LIGHED MEN IKKE ENSARTETHED —175
Filosofi kan ikke bevises ved spørgeskemaer —184
MENNESKETS VÆRDIGHED OG RETTIGHEDER —189
PLENARFORSAMLINGEN —190
Menneskets værdighed og respekt —193
Menneskets tilbagegang og fald i vestlig filosofi —194
Vesten er involveret i en grundlæggende modsigelse om
mennesket —197
Vesten har glemt både sig selv og sin Gud —199
KAPITEL SEKS
FAMILIERETTIGHEDERNES NATURLIGE BASIS (1) —205
10
Sociale rettigheder —207
Familierettigheder —209
FAMILIERETTIGHEDERNES NATURLIGE
OPRINDELSE (2) —211
Er familielivet styret af naturen eller reguleret ved
konvention —213
Teorien for de fire æraer —214
I hans The Story og Civilization, bind 1. skriver Will
Durant —215
Kvindens natur —218
KAPITEL SYV
FORSKEL MELLEM KVINDEN OG MANDEN (1) —225
Platons teori —228
Aristoteles imod Platon —230
Den moderne verdens mening —230
Gensidige forskelligheder —232
Følelser overfor hinanden —234
FORSKELLE MELLEM KVINDEN OG MANDEN (2) —234
Skabelsens mesterværk —236
En union stærkere end passion —238
Gensidige forskelle i mænds og kvinders følelser overfor
hinanden —240
En kvindelig psykologs synspunkt —241
Will Durants synspunkt —243
Under overskriften ”Kærlighed” skriver Will
Durant —244
KAPITEL OTTE
MEDGIFT OG UNDERHOLDSBIDRAG (1) —251
En kort historie om medgift —252
Medgiften i det islamiske retssystem —254
Et blik på historien —255
Medgiftens reelle filosofi —257
11
Den berømte iranske poet, Fakhru ’d-Din ’Iraqi
skrev —258
Medgiften som i Koranen —262
To slags følelser i dyrene —263
Præsenter og gaver i uretmæssige relationer —263
Europæiske kærlighedsaffærer er mere naturlige end
ægteskaberne —264
De præislamiske kutymer som blev ophævet af
Islam —265
Islam har sit eget system for medgift —269
Naturens regel —270
Kritik. —272
I et andet vers forordnede koranen —282
En sammenligning —283
Kritik og svar —284
Tre former for underholdsbidrag —286
I Islam er der tre former for underholdsbidrag —286
ØNSKER DEN MODERNE KVINDE IKKE EN MEDGIFT
ELLER ET UNDERHOLDSBIDRAG —288
En fordel til kvinder i finansielle sager —288
Propagandaens formål imod underholdsbidrag —294
Rigdom i stedet for ægtemand —295
KAPITEL NI
SPØRGSMÅLET OM ARV —305
Årsagen til en kvinde blev frataget retten til arv —305
Arv for en adopteret søn —308
Arv ved en sammenslutning —308
Kvinden som en del i andelen af arv —308
Kvindernes arv i Sassanide perioden i Iran —309
Kvindernes andel i arv ifølge Islam —311
12
En indvending fra tilbederne af Vesten —312
Ateisternes indvending mod Islams forhold til arv —314
KAPITEL TI
RETTEN TIL SKILSMISSE (1) —321
Stigningen i antallet af skilsmisser i det moderne
liv —321
Skilsmisse i Iran —324
Miljøet i det skilsmisseramte Amerika —324
Hypoteser —326
I alt er der fem vinkler fra hvilke problemet om skilsmisse
kan diskuteres —328
.....(2) —331
Uhæderlige skilsmisser —333
En ondsindet historie uden nogen sandhed —337
Hvorfor gjorde Islam ikke skilsmisse ulovligt? —341
SKILSMISSE (3) —342
Naturlige love i tilfælde af ægteskab og skilsmisse —343
Mandens naturlige status i familielivet —346
En kvindelig psykologs synspunkt —349
Der er mere end lighed, som styrker familiens fundament
—354
Lighed i korruption —355
Hustruens tidligere tjenester for husstanden —369
Sådanne kvinder skulle sikre sig fra begyndelsen —372
Skilsmisse er en befrielse, på samme måde som det
naturlige væsen i ægteskabet er dominans —376
Straf for skilsmisse —379
JURIDISK SKILSMISSE —381
Fastlåst situation —385
Skilsmisse som en fastlåst situation —388
Ayatullah Hillis synspunkt —388
13
Andre argumentationer og citater —393
I vers 21 af sura an-Nisa, står der —394
Shaykh at-Ta’ifahs synspunkt —395
KAPITEL ELLEVE
POLYGAMI —403
Seksuel kommunisme —403
Platos synspunkt —404
Adskillige ægtemænd —405
Han skrev også —407
Vanskelighederne med polyandri —407
Polygami —408
Islam og polygami —409
Polygami i Iran —413
HISTORISKE GRUNDE TIL POLYGAMI (1) —415
Den seksuelle kommunismes fiasko —421
På side 73 i hendes bog siger hun —424
DE HISTORISKE GRUNDE TIL POLYGAMI (2) —427
Geografiske faktorer —428
Polygamiets form i de vestlige lande —430
Menstruation —434
Kvindens graviditetsperiode er begrænset —435
Økonomiske faktorer —435
Faktor af antal og stamme —436
Der er flere kvinder end mænd —437
En analyse —437
KVINDENS RETTIGHEDER I POLYGAMI —440
Kvinder er mere hårdføre overfor sygdom —448
Kvindens rettigheder i polygami —450
Altså, efter disse to indledende kommentarer —451
Russells synspunkt —452
Et ud af hver ti engelske børn… —454
ER DET MANDENS NATUR AT VÆRE POLYGAM? —456
14
Polygami er en beskyttende kilde for monogami —461
Emnets reelle pointe —462
Det tyvende århundredes mands bedrageri —463
Krisen opstår af ugifte kvinders frustrationer —466
ULEMPER OG MANGLER VED POLYGAMI —469
En korrekt analyse: —470
Fra det psykologiske synspunkt —472
Synspunktet om opdragelse —474
Fra det moralske synspunkt —477
Fra rettighedernes synspunkt —480
Fra det filosofiske synspunkt. —483
ISLAMS ROLLE I POLYGAMI —484
Begrænsninger —485
Retfærdighed —485
Faren for uretfærdighed —491
Haremmer —492
Andre betingelser og muligheder: —493
Den moderne mand og polygami: —494
PUBLISHER’S FOREWORD
The invaluable legacy of the Household [Ahl al-Bayt] of the
Prophet (may peace be upon them all), as preserved by their
followers, is a comprehensive school of thought that embraces
all branches of Islamic knowledge. This school has produced
many brilliant scholars who have drawn inspiration from this
rich and pure resource. It has given many scholars to the
Muslim ummah who, following in the footsteps of Imāms of the
Prophet’s Household (‘a), have done their best to clear up the
doubts raised by various creeds and currents within and without
Muslim society and to answer their questions. Throughout the
past centuries, they have given well-reasoned answers and
clarifications concerning these questions and doubts.
To meet the responsibilities assigned to it, the Ahl al-Bayt
World Assembly (ABWA) has embarked on a defence of the
sanctity of the Islamic message and its verities, often obscured
by the partisans of various sects and creeds as well as by
currents hostile to Islam. The Assembly follows in the footsteps
of the Ahl al-Bayt (‘a) and the disciples of their school of
thought in its readiness to confront these challenges and tries to
be on the frontline in consonance with the demands of every
age.
The arguments contained in the works of the scholars belonging
to the School of the Ahl al-Bayt (‘a) are of unique significance.
That is because they are based on genuine scholarship and
appeal to reason, and avoid prejudice and bias. These
arguments address scholars and thinkers in a manner that
appeals to healthy minds and wholesome human nature.
To assist the seekers of truth, the Ahl al-Bayt World Assembly
has endeavored to present a new phase of these arguments
contained in the studies and translations of the works of
16
contemporary Shī‘ah writers and those who have embraced this
sublime school of thought through divine blessing.
The Assembly is also engaged in edition and publication of the
valuable works of leading Shī‘ah scholars of earlier ages to
assist the seekers of the truth in discovering the truths which the
School of the Prophet’s Household (‘a) has offered to the entire
world.
The Ahl al-Bayt World Assembly looks forward to benefit from
the opinions of the readers and their suggestions and
constructive criticism in this area.
We also invite scholars, translators and other institutions to
assist us in propagating the genuine Islamic teachings as
preached by the Prophet Muḥammad (ṣ).
We beseech God, the Most High, to accept our humble efforts
and to enable us to enhance them under the auspices of Imām
al-Mahdī, His vicegerent on the earth (may Allah expedite his
advent).
We express our gratitude to Ibrāhīm Amīnī, the author of the
present book, and Abuzar Ahmadi, its translator. We also thank
our colleagues who have participated in producing this work,
especially the staff of the Translation Office. 
Cultural Affairs Department
Ahl al-Bayt (‘a) World Assembly
I Allahs navn,
Den Mest Barmhjertige, Den Mest Nådige
Al Pris tilhører Allah, Skabningernes Herre;
Den Mest Barmhjertige, Den Mest Nådige;
Dommedagens Herre;
Dig alene tjener vi, og Dig alene tilbeder vi
Led os ad den rette vej;
Vejen for dem, som Du har velsignet,
ikke for dem som Du er vred på,
eller for de vildledte.
***
O’ Allah! Send Dine velsignelser til den ypperste
af Dine budbringere og den sidste
af Dine profeter,
Muhammad og hans rene og retskafne efterkommere.
Send også Dine velsignelser til alle Dine
profeter og udsendinge.
FORLÆGGERENS FORORD
Den berømte Islamiske forfatter, den storslåede lærde,
afdøde Shaykh Murtada Mutahhari, må Allah skænke ham
Sin nåde, var en af de mest ansete forfattere i Iran. Han
havde evnen til at fremlægge tanker om islamiske
principper og lov på klareste vis. Allah gav ham både
kraft til at tænke originalt og evnen til at forklare sine
tanker på en umiddelbart forståelig måde; i forhold til alle
de emner han tacklede, evnede han at dække dem alsidigt
fra alle aspekter; og dette gjorde det muligt for ham at
opnå sin høje status blandt islamiske forfattere i Iran.
Hans død kan for muslimerne måles umiddelbart op imod
den væsentlighed, som hans værker giver dem. Hans
forfatterskab er på et højt niveau af originalitet.
Det er en stor skam, at læsere som ikke er fortrolig med
der persiske sprog, er afskåret fra en direkte kontakt med
’Allamah Mutahharis’ værker, så vores organisation har
besluttet at gøre sit bedste for at oversætte og udgive dem.
Der er ingen styrke og magt undtaget ved Allah. Vi har
tidligere udgivet oversættelsen af WILAYAH –
HERRENS STATION, og nu præsentere vi den anden af
hans bøger til oversættelse Nidam-e huquq-e zan dar
Islam (Kvinders rettigheder i Islam). Og al Pris er til
Allah.
Vi kan oplyse læserne om, at denne bog først blev givet til
en oversætter i udlandet, og derefter blev oversættelsen
eksamineret af nogen, som havde førstehåndskendskab til
både engelsk sprog og litteratur og var fortrolig med
persisk, og som gennemgik alle sider, korrigerede og
20
AKVINDERS RETTIGHEDER I ISLAM
lavede nødvendige tilføjelser og fodnoter. Nogle steder,
hvor den oversætteren ikke havde forstået teksten, blev
oversættelse igen gjort fra originalteksten. Vi kan derfor
sige, med pris til Allah, at vi ikke har sparet nogen
anstrengelser i oversættelsen af dette værk. Vi kan kun
bede til Allah om, at Han gør denne oversættelse lige så
gavnlig, som Han gjorde originalen. Vi bønfalder Allah
om at inspirere os med godhed og vejledning, til at
afholde os fra fejl og skyld. For Han er Den Bedste Leder,
Den Bedste Hjælper.
VERDENSORGANISATIONEN
FOR ISLAMISKE TJENESTER
(Organisation for værker,
oversættelse og udgivelse )
29/8/1400 A.H. — 12/7/1980 A.D.
Tehran – Iran.
INDLEDNING
Vor tids omstændigheder gør det nødvendigt at undersøge
og vurdere mange emner endnu engang, da det ikke
længere er nok at acceptere de gamle vurderinger.
Familierettigheder og forpligtelser er et af disse emner.
I denne tidsalder, af grunde som bliver beskrevet senere,
har det været alment antaget, at det grundlæggende
spørgsmål på dette område er ’befrielse’ af kvinder og
deres ’ligeberettigelse’ med mænd. Alle andre problemer
er afstikkere af disse to emner.
Efter vores mening er det vigtigste problem omkring
familierettigheder i det hele taget, at beslutte hvorvidt
familiesystemet er uafhængigt af andre sociale systemer,
og hvorvidt det skal forstås i lyset af en speciel logik og
specielle kriterier, som er forskellig fra den logik og de
kriterier, man bruger i forhold til andre sociale
institutioner; eller hvorvidt der ingen former for uligheder
eksisterer imellem dette sociale område og andre sociale
områder. Styrer den selv samme logik, den selv samme
filosofi, og de selv samme kriterier dette område såvel
som andre områder og institutioner?
Hovedårsagen til denne tvivl er dels, at de to
hovedgrupper på dette område er af to forskellige køn, og
dels efterfølgelsen af sønner og døtre.
Skabelsesprocessen har udstyret familiens medlemmer
med forskellige dispositioner og med forskellige kvaliteter
og temperamenter. Familiens sociale struktur er halvt
medfødt og halvt konventionel, hvilket vil sige, at
22
familien optager en formidlerposition mellem en instinktiv
social struktur, ligesom bier og myrer, hvis adfærd,
rettigheder og ”love” er bestemt af naturen, og en social
struktur baseret på en konvention, ligesom det
menneskelige samfund, som har en mindre grad af det
’naturlige’ eller instinktive komponent.
Antikkens filosoffer, som vi kender, regnede familielivets
filosofi som en uafhængig gren i ”praktisk filosofi”, og
troede at denne facet af menneskets liv havde en separat
logik og sine egne kriterier. Plato har i hans Republic,
Aristoteles i hans Politik, og Ibn Sina (Avicenna) i hans
ash-Shifa, behandlet dette emne fra dette perspektiv og fra
denne vinkel.
Angående kvinders rettigheder i samfundet, rejser tvivlen
og spørgsmålet sig naturligvis også om, hvorvidt de
naturlige og menneskelige rettigheder for mænd og
kvinder er identiske eller ej. Med andre ord, hvorvidt
skabelsen og naturen, som har givet en række rettigheder
til menneskeheden, har arrangeret disse rettigheder i
forhold til to køn eller ej; hvorvidt det er relevant i forhold
til sociale rettigheder og forpligtelser, om man er mand
eller kvinde, og hvorvidt rettighederne er de samme for
begge køn i naturens øjne og i skabelsens logik.
***
I den vestlige verden, efter det syttende århundrede, var
der en bevægelse indenfor sociale anliggender, som
opstod i kølvandet på den videnskabelige og filosofiske
udvikling, og som gik under navnet ”Menneskets
Rettigheder”. Det syttende og attende århundredes
forfattere og tænkere udbredte deres egne ideer
vedrørende
naturlige,
reelle
og
ubestridelige
INDLEDNING
23
menneskerettigheder med beundringsværdig ihærdighed.
Rousseau, Voltaire og Montesquieu var blandt denne
gruppe af forfattere og tænkere. Det menneskelige
samfund er dem en stor tak skyldig. Man kan endda
hævde, at det menneskelige samfund ikke er dem mindre
tak skyldig end de store opdagelsesrejsende og opfindere.
Den grundlæggende påstand, som gruppen gav
opmærksomhed var, at et menneske i kraft af sin natur og
sin fødsel og sine særlige karakteristika, har en række
rettigheder og friheder. Ingen person eller gruppe kan, på
nogen måder eller med noget påskud, benægte disse
rettigheder og friheder til noget individ eller folk. Ej heller
kan ihændehaveren af disse rettigheder, med sin frie vilje
eller af egen lyst, overdrage dem til nogen anden og
fratage sig selv eller nægte sig selv dem. Alle, hvad enten
hersker eller undersåt, hvid eller sort, rig eller fattig, er
lige og ligestillet med hensyn til disse rettigheder og
friheder.
Denne intellektuelle og sociale bevægelse bar først frugt i
England, så i Amerika og derefter i Frankrig igennem
revolutioner. Den ændrede landenes styreform og
magtstrukturer, og gradvist spredte disse ideer sig til andre
lande i verdenen.
I det nittende århundrede, sprang nye ideer med hensyn til
økonomi samt sociale og politiske menneskerettigheder
frem, store forandringer fandt sted med kulminationen af
socialismens opståen og behovet for en tildeling af en del
af profitten til proletariatet, og overførelsen af styret fra
kapitalisterne til dem, som beskyttede arbejderklassen.
Op til slutningen af det nittende og begyndelsen af det
tyvende århundrede, var det, som blev sagt om
24
menneskerettigheder såvel som hvilke praktiske skridt der
blev taget i forhold til folks rettigheder overfor styret, eller
arbejdernes og proletariatets rettigheder afstemt efter
arbejdsgiverklassens og magthavernes interesser. Men i
det tyvende århundrede rejste spørgsmålet om kvinders
rettigheder sig som en særlig problematik overfor mænds
rettigheder, og for første gang, i den ’Universelle
Erklæring om Menneskerettigheder’, som blev opstillet
efter den Anden Verdenskrig i 1948 af De Forende
Nationers Organisation, blev ligheden mellem kvinders og
mænds rettigheder udtrykkeligt erklæret.
I Vestens sociale bevægelser drejede alle ideer sig om to
ting: ’frihed’ og ’lighed’. Med det faktum for øje kan vi
se, at bevægelsen for kvinders rettigheder i Vesten fulgte
samme mønster som andre bevægelser, og skønt historien
om kvinders rettigheder i Europa var fyldt med
ekstraordinære besværligheder hvad angik frihed og
lighed, og i øvrigt stadig er det, blev intet andet end
’frihed’ og ’lighed’ diskuteret.
Pionererne i denne bevægelse betragtede kvinders frihed
og deres lige rettigheder med mænd som fuldførelsen og
opfyldelsen af bevægelsen for menneskerettigheder, som
havde været den centrale ide siden det syttende
århundrede. De påstod, at uden sikring af kvinders frihed
og uden etablering af lige ret for kønnene, var enhver
reference til menneskerettigheder og frihed meningsløse.
Ydermere mente de, at alle vanskeligheder i familien
opstod i fravær af frihed for kvinder og ulighed mellem
kvinder og mænds rettigheder, og at med sikring af dette
mål ville alle vanskeligheder i familien blive løst på et
øjeblik.
INDLEDNING
25
I denne nye kursændring, med det som vi kalder ”det
fundamentale spørgsmål om familierettigheder”, var
spørgsmålet om hvorvidt dette system er et naturligt
uafhængigt system med sin egen logik, sine egne
standarder og sociale institutioner, overladt til glemsel.
Det, som optog folks tanker, var videreudviklingen af
principperne om kvinders frihed og lighed i forhold til
mænd. Med andre ord, i sagen om kvinders rettigheder,
var det eneste emne for diskussion ’mandens naturlige,
umistelige, uigenkaldelige rettigheder’, og intet andet.
Hele beslutningen om denne sag er, at manden og kvinden
er partnere i menneskelighed, at kvinden er et ægte
menneske, og derfor skal nyde samme umistelige og
ubestridelige menneskerettigheder som en mand og i
lighed med ham.
I nogle af denne bogs kapitler er der en grundig diskussion
af de naturlige rettigheders kilder, og vi har bevist, at det
grundlæggende fundament for naturlige rettigheder er
naturen selv. Hvis mennesket nyder visse særlige
rettigheder som hesten, fåret, fuglen og fisken ikke deler,
er det på grund af menneskets natur, oprindelse og
skabelse. Hvis alle mennesker er lige i forhold til naturlige
rettigheder og enhver af dem skal leve i ’frihed’, er det en
ordning udstedt i grundlaget for selve skabelsen. Der er
ingen andre beviser. De intellektuelle, som var tilhængere
af lighed og frihed som naturlige menneskerettigheder,
havde heller ikke andre argumenter end dette.
Lad os så se, hvorfor det, som vi kaldte det fundamentale
spørgsmål om familierettigheder, ikke har tiltrukket
opmærksomhed. Er det alene i lyset af moderne
videnskab, at man har konstateret forskelle og variationer
26
mellem mand og kvinde? Er der her alene tale om simple
forskelle i delorganer, og har dette ikke nogen effekt på
menneskers fundamentale fysiske og spirituelle struktur,
eller på de rettigheder som er betingede af det, og de
forpligtelser som det skaber? Og er det derfor, ingen
separate kapitler er blevet åbnet for dem i moderne sociale
filosofier?
I virkeligheden er forholdene nøjagtig de modsatte. I lyset
af moderne opdagelser og fremskridt indenfor de
biologiske og psykologiske videnskaber, er forskellene
imellem de to køn blevet tydeligere og bedre
dokumenteret. I nogle af denne bogs kapitler har vi
diskuteret dette og har henvist til biologers, fysiologers og
psykologers konklusioner. Det er forbløffende, at til trods
for alt dette, har de grundlæggende problemer været ladt
tilbage i glemsel.
Grunden til denne forsømmelse er måske, at denne
udvikling fandt sted i hast, og resultatet var, at skønt den
fjernede visse belastninger fra kvinden, bragte den en
gave bestående af andre lidelser og ulykker til hende og til
samfundets helhed. Vi vil i denne bog se, at Vestens
kvinder blev unddraget selv de simpleste og mest
almindelige rettigheder op til starten af det tyvende
århundrede, og at kun på den tid begyndte Vestens mænd
at tænke på at ændre situationen. Og eftersom denne
bevægelse var afslutningen på andre bevægelser om
”lighed” og ”frihed”, forventede man, at alle mirakler
kunne komme fra dybet af disse to ord. Man så helt bort
fra, at lighed og frihed afhænger af menneskers
forbindelse indbyrdes relationer, og det simple faktum at
de er mennesker. Man sagde således: ”Lighed og frihed er
INDLEDNING
27
menneskets ret ifølge dets rang af menneske.” Fordi
kvinden er et menneske, er hun skabt fri ligesom alle
andre mennesker, og så tildeles hun samme rettigheder.
Men kvinden er et menneske med særlige vilkår, og
manden er et menneske med nogle andre særlige vilkår.
Mand og kvinde er lige i deres menneskelighed, men de er
to slags mennesker med to slags karakteristikker og to
slags psykologi. Forskellen er ikke et resultat af
geografiske, historiske eller sociale faktorer; det er snarere
skitseret i skabelsens helhedsplan. Naturen har et formål
med disse forskellige vilkår, og ligegyldig hvilke skridt
der tages imod naturen og tingenes orden vil det afgjort
frembringe uønskede omkostninger. Ligesom frihed og
lighed for både mænd og kvinder er blevet åbenbaret til os
fra naturen, må vi se på naturen for at lade os inspirere
vedrørende den unikke karakter af kvinders og mænds
rettigheder såvel som forskellene på disse; og om hvorvidt
familieenheden er en seminaturlig social enhed eller ej.
Ikke mindst må man spørge: Er dyrenes to køn, inklusive
menneskets bare tilfældig, eller er det en del af skabelsens
plan? Er forskelligheden i de to køn bare på det
grundlæggende niveau om organer; eller gælder det med
ordene af den franske biolog Alexis Carrel, at enhver celle
i et menneske indeholder tegn på hans eller hendes
seksualitet? Har manden og kvinden hver deres egen
specielle logiske mission og naturlige disposition? Er
rettigheder kønsbetingede eller ej? Er moral og opdragelse
kønsmæssige anliggender? Hvad med straf? Hvad med
forpligtelser og talenter?
I denne udvikling, blev det glemt, at der er andre sager ud
over lighed og frihed at tage i betragtning. Lighed og
28
frihed er nødvendige betingelser, men de er ikke
tilstrækkelige i sig selv. Lige rettigheder er én ting, mens
ens rettigheder er noget andet. Lighed af mandens og
kvindens rettigheder angående deres materielle og
spirituelle værd, er en ting, men deres konformitet,
ensartethed og identiskhed er en anden ting. I denne
udvikling har ’lighed’ bevidst eller ubevidst betydet
’identiskhed’, ’konformitet’ eller ’ensartethed’. Kvalitet er
blevet overgået af kvantitet. I forsøget på at huske
kvindens ’mandlighed’, er hendes ’kvindelighed’ blevet
glemt.
Dette kan ikke bare regnes som en filosofisk
uopmærksomhed opstået af unødig hastværk. Der var også
andre faktorer på spil, som sigtede mod at udnytte
kvindernes ’frihed’ og ’lighed’.
En af disse faktorer var, at kapitalisternes aspirationer var
en del af denne tendens. Fabriksindehavere ønskede
kvinderne trukket ud af deres hjem og ud til fabrikkerne,
og ved at gøre brug af deres økonomiske magt, løftede de
banneret for kvinderettighederne, deres økonomiske
uafhængighed, deres frihed og lighed af kvinders
rettigheder med mænds; og det var kun disse folk, som
kunne give disse krav en legal status.
I kapitel ni i hans The Pleasures of Philhosophy, efter at
have henvist til nogle af Aristoteles, Nietzsches og
Schopenhauers ringeagtende ideer samt nogle af jødernes
hellige bøger om kvinder, og efter at have fastslået, at
skønt kvinders frihed også blev omtalt under den Franske
Revolution, uden at det bragte nogen praktiske ændringer
i deres position, siger Will Durant: ”Indtil 1900 eller
deromkring havde kvinder dårligt nogen rettigheder som
INDLEDNING
29
mænd var legalt forpligtet til at respektere.” (s.131). Han
skrev om grundene til ændring i kvinders status i det
tyvende århundrede: ”Kvindens frigørelse var en del af
den Industrielle Revolution.” Han fortsætter: ” De
(kvinderne) var billigere arbejdskraft end mænd;
arbejdsgiverne foretrak dem som ansatte frem for de
dyrere og rebelske mænd. For et århundrede siden, i
England var det svært for mænd at få arbejde, men
plakater inviterede dem til at sende deres koner og børn til
fabriksporten… Det første legale skridt i frigørelsen af
vores bedstemødre var Lovgivningen af 1882, med
hvilken det blev vedtaget, at derefter kunne
Storbritanniens kvinder nyde det enestående privilegium
at kunne beholde de penge, de tjente.1 Det var en meget
moralsk og kristen vedtagelse, gennemført af
fabriksindehaverne i Underhuset for at lokke de engelske
kvinder til at betjene deres maskiner. Fra dengang indtil
nu har dette motivs uimodståelige kraft trukket kvinderne
væk fra hjemmets slid og slæbt dem ind i forretningens
livegenskab.” (ibid. S. 131-132)
Den mekaniske udvikling og den konstant stigende
produktion på højere hastighed end folks egentlige behov,
1 Dr. Ali Shaygan skriver i sine kommentarer til Den Civile Lov i
Iran (s. 266): ”Den uafhængighed, som en kvinde har med hensyn til
sine egne ejendele, og som den shiitiske retslære har anerkendt helt
fra begyndelsen, eksisterede ikke i Grækenland, Rom eller Tyskland
eller i de fleste landes love indtil for nylig. Det var hende forbudt at
udøve nogen form for ejerskab af sin ejendom, ligesom en
mindreårig, en umyndiggjort eller en tilbageholdt person. I fortidens
England hvor en kvindes personlighed blegnede til ubetydelighed
foran hendes mand, blev to love vedtaget, en i 1870 og den anden i
1882 A.D., kaldet loven om den gifte kvindes ret til ejerskab, og disse
fjernede forbuddet om kvinders ret til at besidde ejerskab.
30
nødvendigheden af at overbevise forbrugerne gennem
bedrag og svindel, utrætteligheden med auditive, visuelle,
psykologiske, sensoriske, æstetiske, kunstneriske og
korrumperede metoder til at ændre mennesket til en
ufrivillig agent for forbrug; alt dette krævede, at
kapitalismen skulle drage fordel af kvindens eksistens;
ikke blot af kvindens fysiske styrke eller hendes
arbejdskraft som en simpel arbejder der deltog med
manden i produktion, men snarere af hendes magt til at
tiltrække gennem sin skønhed, ved at inddrage hendes ære
og respekt i handlen, at lokke gennem hendes magt, at
fængsle tanker og viljer og at ændre dem og at påtvinge
forbrugerne et stadigt større forbrug. Det er klart, at alt
dette blev gjort med påstand om ’frihed’ og kvindens
’lighed’ med manden.
Politisk var man heller ikke sen til at gøre brug af denne
faktor; man kunne regelmæssigt læse om disse forholde i
aviser og blade. I alle disse forhold blev kvindens
eksistens udnyttet, og kvinden blev (og bliver fortsat)
brugt som et middel til fuldendelse af mandens mål: og alt
dette under dække af ’frihed’ og ’lighed’.
Det synes klart, at det tyvende århundredes mand ikke
afholdt sig fra disse værdifulde muligheder. Han ophørte
med at påtage sig de traditionelle forpligtelser overfor
kvinden, og bestræbelsen på at finde en partner blev gjort
til noget billigt og mindre væsentligt, hvor hun blot skulle
indfanges i hans klør. Og så græder de endnu flere
krokodilletårer end før over kvindernes ulykke og den
uretfærdige diskrimination hun er genstand for. Og til
sidst - med henblik på at benytte denne verdens glæder -
INDLEDNING
31
udsatte de deres ægteskab, indtil de var fyrre eller mere;
og selv da foretrækker mange at forblive ungkarl.
Der er ingen tvivl om, at det tyvende århundrede har
fjernet en lang række byrder fra kvinderne, men
spørgsmålet er, hvorvidt det ikke har medbragt en anden
serie af ulykker som gave. Hvad er grunden til dette? Er
kvinden dømt til et af to onder, og tvunget til at vælge en
af dem, eller er der intet til at hindre hende i at fjerne de
gamle byrder, og samtidigt undgå nye?
Faktummet er, at der er ingen tvang eller uundgåelighed.
Gamle dages byrder skyldtes for det meste, at man havde
glemt, at en kvinde er et menneske, og hendes moderne
byrder hænger sammen med, at hendes kvindelighed,
hendes medfødte tendenser og natur, hendes mission,
aksen hvorom hun drejer, hendes instinktive behov og
hendes specielle evner bevidst eller ubevidst bliver
fuldstændigt ignoreret.
Det er virkeligt ejendommeligt, at hver gang forskellen af
kvindens og mandens natur bliver bragt på bane, udlægger
mange det som en mening om kvindens mangelfuldhed og
mandens perfektion, og ultimativt som noget der
nødvendiggør en række fordele til manden og en række
afsavn til kvinden, og man glemmer tilsyneladende, at det
slet ikke er et spørgsmål om mangelfuldhed eller
perfektion. Skabelsens plan var ikke at skabe en perfekt
og en anden ufuldkommen.
Efter deres logiske og kloge udlægning siger disse folk:
”Okay, siden naturen var så hård ved kvinden, og skabte
hende svag og ufuldkommen, skal vi så forværre
situationen og tilføje uretfærdighed på uretfærdighed?
Hvis vi overlader kvindens naturlige dispositioner til
32
glemslens verden, vil vi så ikke gøre hende mere
menneskelig?”
Virkeligheden er den stik modsatte. Ligegyldighed
overfor kvindens naturlige og medfødte træk har betydet
krænkelse af hendes rettigheder. Hvis manden
konfronterer kvinden og fortæller hende: ”Nu er du en og
jeg er en. Alle opgaver, pligter, profitter, belønninger og
straffe vil være ens og lige, og i al besværligt og tungt
arbejde vil du være min partner og få kompensation i
forhold til din arbejdskraft; forvent ingen speciel respekt
og støtte fra mig; vær ansvarlig for alle dine
leveomkostninger; del udgifterne til børn med mig; beskyt
dig selv imod alle farer og risici; brug
lige så meget på mig, som jeg gør på dig…”, vil det være
en god lejlighed for kvinden at kaste håndklædet i ringen,
for hendes arbejdsstyrke og produktive kraft er naturligt
mindre end mandens, og udgiften for hende vil være
større. Derudover er hendes månedlige blødninger,
generne ved graviditet, smerterne ved fødsel og
opdragelse af barnet alle med til at sætte hende i en
situation, hvor hun er under mandens beskyttelse med
færre pligter og flere rettigheder. Dette er ikke begrænset
til mennesket alene: alle dyr, der lever som par, handler på
samme måde. Af alle disse arter rejser hannen sig
instinktivt for at beskytte sin kvindelige partner.
Hvis denne naturlige og medfødte evne hos begge køn
holdes for øje, og deres lighed som mennesker og deres
delte menneskerettigheder huskes, vil kvinden finde sig
selv i en særdeles favorabel position: Her vil hverken
hendes person ej heller vil hendes personlighed blive trådt
under fode.
INDLEDNING
33
På grund af uopmærksomhed finder vi, at de naturlige,
medfødte træk hos de to køn er glemt, og at alt baserer sig
på frihed for at gøre tingene lige. Det vil her være gavnligt
at se på folk, som før os begyndte på denne rute, som nu
har nået enden, og se hvad de har sagt og skrevet.
I magasinet Khandaniha (”Ting at læse” nr. 79, årgang 34,
den 4. Tir, 1353) er der en artikel af Mahnamah Sharbani
under titlen ”Kvindelige arbejderes oplevelser i det
Amerikanske samfund.” Den var oversat fra magasinet
Coronet.
Denne artikel er detaljeret og værd at læse. Den begynder
med en kvindes klage. Forfatteren beskriver hvordan, i
lighedens navn mellem mand og kvinde, var det hensyn
der plejede at være overfor kvindelige arbejdere ikke
længere eksisterende. For eksempel plejede de ikke at
skulle løfte mere end 25 lbs. (12 kg.), mens der ikke var
sådanne begrænsninger for mandlige arbejdere. Hun siger:
”Arbejdsbetingelserne på General Motors Fabrik, i staten
Ohio, eller for at give det et bedre navn, stedet hvor, indtil
nu, 2500 kvinder knokler under elendige forhold, er blevet
ændret…” Den omtalte kvinde selv betjener en meget
kraftfuld dampmaskine eller renser en 12 kilogram
metallisk ovn. Kort tid før havde en stærk muskuløs mand
stået på hendes plads, kigget på ovnen og sagt til sig selv:
”Jeg er helt udmattet!” Hun siger, at hvert minut skal hun
løfte mere end 17 kilo på en gang til en højde af 75 til 150
cm. Hendes hænder er konstant hævede og smertende.
Samme artikel fortalte efterfølgende om en anden kvindes
klager, bekymringer og ængstelser. Hendes ægtemand er
sømand i marinen. For nylig besluttede admiralen, at et
antal kvinder skulle ansættes til arbejde på et bemandet
34
skib. Hun skriver: ”Imens sendte marinemyndighederne et
skib på togt med 40 kvinder og 480 mænd. Da skibet kom
i havn efter dets første blandede sørejse, var spændingen
og nervøsiteten iblandt mandskabet sådan, at en
undersøgelse blev sat i gang, og det blev snart opdaget, at
ikke blot havde mange kærlighedsaffærer udspillet sig i
løbet af togtet, men de fleste kvinder havde også haft
seksuelle relationer med flere mænd, ikke kun en.”
Artiklen fortsætter med at fortælle, at i Florida var
bekymringen efter ’frigørelsen’, at enkerne ville lide, fordi
en af statens dommere, kaldet Thomas Testa tilkendegav,
at den lov, som fritog enker for at betale indkomstskat af
beløb op til 500 dollars, var ugyldig og annulleret.
Dommeren besluttede, at denne særlige lov udgjorde en
diskrimination overfor mænd.
Så resultatet var, at fru MacDaniel havde smertende
hænder, fru Stone (hvis mand var sømand) var nervøs og
ængstelig, og Floridas enker blev idømt en bødestraf; de
fik alle deres smag af friheden. Spørgsmålet rejser sig for
en stor mængde kvinder, hvorvidt de har tabt mere, end de
har fået. Men fra nu af er der intet formål i en videre
diskussion af dette, for spillet er startet, og tilskuerne har
kun lige klaret at finde deres pladser. Det er blevet
besluttet at dette år (1974) skal det 27. tillæg i Amerikas
Konstitution vedtages og ifølge dette tillæg er fremvisning
af nogen forrang på grund af køn blevet ulovligt. Således
blev Dr. Rosko Bavand (?), professor på Harvard Law
College’s påstand om, at kvindernes frihed vil blive til en
kilde til fortrydelige resultater i forhold til kvinders
egentlige situation i Amerika sand.
INDLEDNING
35
En af senatorerne fra North Carolina, Hr. G. Irwin
erklærede efter at have studeret blandede amerikanske
samfund hvor rettighederne var lige, at familielovene alle
burde ændres. Ingen mand skulle længere holdes legalt
ansvarlig for dækning af familieudgifterne.
Magasinet skriver, at Fru. MacDaniel sagde, at en af de
kvindelige arbejdere blev ramt af indre blødninger efter at
have løftet tunge genstande. ”Vi ønsker at vende tilbage,”
sagde hun, ”til vores oprindelige position. Vi vil have
mænd til at behandle os som kvinder og ikke som
arbejdere.” Hun tilføjede, at det er en meget nem sag for
forkæmperne af kvindernes frigørelse at sidde i deres
eksklusive stuer og erklære, at mænd og kvinder er lige,
for de aldrig har besøgt fabrikkerne. De forstår ikke, at de
fleste lønnede amerikanske kvinder lige som hun selv er
nødt til at arbejde og knokle på fabrikkerne. Hun sagde
yderligere, at hun ikke ønskede denne lighed, fordi hun
ikke kan udføre det job, som især er beregnet for mænd.
Mænd er fysisk stærkere end kvinder, og hvis hun blev
bedt om at konkurrere med dem, og hendes arbejde blev
sammenlignet med deres, ville hun fortrække at forlade
arbejdet. De indrømmelser, som arbejdende kvinder i
Ohio havde opgivet, var flere end de privilegier og
fordele, som de fik gennem loven til beskyttelse af
arbejderne. Hun sagde til sidst, at kvinder har givet afkald
på kvindelighedens individualitet, og at hun ikke kan
forstå, hvad de har vundet siden deres ’frigørelse’. Det er
naturligvis muligt at forholdene for et begrænset antal
kvinder kan have bedret sig; men arbejderkvinden er
afgjort ikke iblandt dem.
36
Dette var et kort sammendrag af artiklen. Af indholdet i
denne artikel er det tydeligt, at disse kvinder, på grund af
problemer som er pålagt dem i frihedens og lighedens
navn, har mistet tålmodigheden i sådan en grad, at de nu
er fjender af disse to ord, med en lille forståelse for at de
to ord ikke er onde i sig selv. Kvinder og mænd er to
stjerner i to forskellige kredsløb. Det tilkommer ikke solen
at indhente månen, ej heller natten at ile forud for dagen.
Og alle bevæger sig af sted i en kreds. (Koranen, 36:40).
De grundlæggende betingelser for både mandens og
kvindens lykke, og, faktisk for hele det menneskelige
samfund er, at hvert af de to køn bør fortsætte med at
bevæge sig i deres eget kredsløb. Frihed og lighed vil
være til fordel for dem, så længe ingen af dem forlader sit
naturlige kredsløb og sin naturlige retning. Mange
problemer i det moderne samfund kommer af, at de har
rejst sig imod den naturlige orden - og ikke andet.
Vi påstår, at spørgsmålet om kvinders rettigheder i
hjemmet såvel som i samfundet atter en gang burde tages
op til overvejelse, og at vi ikke skal være tilfreds med
fortidens bedømmelser. Vi mener, at vi for det første skal
tage naturen med på råd, og for det andet drage maksimal
fordel af de tidligere og det nuværende århundredes
erfaringer, hvad enten de er gode eller dårlige. Det er kun
da, at udviklingen af kvinders rettigheder i den virkelige
betydning vil blive opfyldt.
***
Den Hellige Koran accepteres af dens venner såvel som
dens fjender som opretholder af kvinders rettigheder.
Dens modstandere accepterede til sidst, at Koranen på
åbenbaringens tid tog et langt skridt frem til kvindernes
INDLEDNING
37
fordel og for deres menneskerettigheder. Men Koranen
forsømte ikke kvinders kvindelighed og mænds
mandlighed i bestræbelserne på at genetablere kvindens
status som et menneske og gøre hende til mandens partner
i menneskelighed og menneskerettighed. Med andre ord
så Koranen på kvinden, som hun er skabt. I denne
henseende er der fuldstændig overensstemmelse mellem
Koranens og naturens forordninger. Disse to storslåede
bøger fra Gud, den ene skabt og den anden samlet, faldt
sammen med hinanden. I de følgende artikler vil der blive
fundet en fortolkning og forklaring på denne konformitet
og harmoni i håb om at det kan være til gavn.
***
Hvad der nu er foran den respekterede læser er en samling
af artikler, som forfatteren skrev under specielle forhold i
1345 (Sh.), 1966/7 A.D.; de blev trykt i magasinet Zan-eruz under titlen Zan dar huquq-e Islami (Kvindens
rettigheder i Islam). Artiklerne blev læst med stor
interesse. Når folk, som ikke kender baggrunden, og som
ikke var involveret på denne tid, hører, at disse artikler
blev trykt for første gang i dette magasin, vil de
selvfølgelig være overraskede over, at jeg valgte netop det
magasin til deres udgivelse. De kan også undres over, at
magasinet indvilligede i at trykke disse artikler uden
ændringer eller forkortelser. Det er derfor nødvendigt at
nævne omstændighederne for udgivelsen af artiklerne.1
1 Zan-e ruz (Den moderne kvinde) plejede at være et forholdsvist
glittet, vestligt præget kvindemagasin. Det bliver stadigt udgivet, men
selvfølgelig med en mere uafhængig og islamisk redaktionel politik.
(tr.)
38
I 1345 (Sh.), 1966/7 A.D. var klimaet for magasinern og
tidsskrifter - især kvindemagasiner i en stor turbulens
grundet diskussionen om ændringer i den Civile Lov i
forbindelse med familierettigheder. Mens flertallet af
forslagene, som blev fremlagt, var stik imod Koranens
tekst, rejste der sig naturligvis bekymrede følelser blandt
Irans muslimer. Midt iblandt dem, forårsagede Dommer
Faqid Ibrahim Mahdavi Zanjani mere postyr end nogen
anden og bragte masser af brændstof til ilden. Han
udformede et lovforslag indeholdende fyrre artikler og fik
det udgivet i førnævnte magasin. Magasinet udgav
artiklen med store overskrifter og vedhæftede ”kuponer”,
der opfordrede læserne til at give deres mening til kende
angående disse fyrre artikler. Forfatter lovede desuden, at
i en række artikler i det samme magasin, ville han
fremlægge sine argumenter til opbakning af sine fyrre
punkter.
Omkring den tid modtog jeg et telefonopkald fra et
respekteret og velkendt Islamisk center i Teheran, som
udtrykte deres mening, og i et møde med redaktørerne fra
forlagene Kayhan og Itila’at1, henviste jeg til nogle
tekster de havde udgivet omkring kvinders rettigheder.
Redaktørerne understregede, at hvis jeg havde noget, jeg
ønskede at skrive, kunne jeg give det til dem, og de
lovede, at mine artikler ville blive udgivet i sin helhed.
Efter have forslået dette, kom de to herrer med et forslag.
De sagde, at hvis tiden og omstændighederne tillod det,
kunne jeg gennemgå disse magasiner og lave nogle
tiltrængte bemærkninger om hvert emne. Jeg sagde, at jeg
1 To store udgivere af formiddagsaviser, som trykker både aviser og
magasiner.
INDLEDNING
39
ikke var klar til at skrive kommentarer til alle emner, men
at eftersom Mahdavi havde lovet at skrive en serie artikler
til forsvar af sine ’fyrre punkter’ i Zan-e ruz, var jeg klar
til fortløbende at give mine kommentarer til disse fyrre
artikler på modsatte side i samme magasin, så begge ideer
kunne komme til udtryk overfor publikum. De bad mig
om at give dem lidt tid, så de en gang til kunne kontakte
deres direktører. Endnu engang kontaktede de mig over
telefonen og fortalte mig, at magasinet havde givet sit
samtykke. Efter denne udveksling skrev jeg et brev til
dette magasin, og erklærede min beredvillighed til den
Civile Lovs forsvar, så længe den var i overensstemmelse
med Islamisk lov, og opfordrede dem til at udgive mine
artikler i magasinet ved siden af Mahdavis artikler. Jeg
mindede dem i øvrigt om, at i tilfælde af at magasinet var
enig i mine forslag, skulle de udgive mit brev, som det var
med deres notat om samtykke. Magasinet samtykkede og
trykte mit omtalte brev sammen med deres notat om
samtykke i deres udgave nr. 87 dateret 7. Aban 1345 (Sh.)
(29.10.1966), og den første artikel kom i udgave nr. 88.
Igennem mine tidligere studier om kvinders rettigheder
havde jeg læst en bog skrevet af Mahdavi, og i et stykke
tid havde jeg været fortrolig med hans og hans
ligesindedes logik. Desuden havde jeg i mange år været
meget interesseret i emnet om kvinders rettigheder i
Islam, så jeg havde rigelig materiale om emnet, og jeg var
fuldt ud forberedt. Mahdavis artikler blev udgivet, og
mine artikler blev givet plads ved siden af hans.
Naturligvis måtte jeg starte, hvor han begyndte, men det
viste sig snart, at det var for svært for ham at fortsætte
med sine artikler. Der gik kun seks uger efter start på
artiklerne, før han døde som følge af et hjerteanfald, og
40
dermed blev han for altid befriet for at skrive sine svar.
Men i disse seks uger havde artiklerne sat deres mærke.
De læsere, som havde været interesseret i artiklerne, bad
mig og magasinet om at fortsætte serien. Dette blev
godkendt, og treogtredive artikler udkom i magasinet.
Disse artikler var årsagen til udgivelsen af denne bog.
Selvom de treogtredive artikler kun udgør en del af det
samlede emne, som jeg var beskæftiget med, og meget
endnu manglede at blive diskuteret, måtte jeg standse med
at skrive videre på serien grundet træthed og visse andre
ting, som afledte min opmærksomhed. Dem, som havde
læst artiklerne, har siden den tid presset på for at få
udgivelserne som bog. Men idet jeg ønskede at afslutte
denne opgave ordentligt og at udgive et komplet værk om
kvinders rettigheder i Islam, accepterede jeg ikke en
simpel genoptrykning af artiklerne. Til sidst da jeg følte,
at jeg ikke kunne forvente at fuldføre arbejdet, besluttede
jeg at være tilfreds med, hvad der var.
I denne artikelserie, har der været behandlet emner som
frieri, tidsbegrænset ægteskab (mut’ah), kvinden og social
uafhængighed, Islam og livets modernisering, kvindens
status i Koranen, selvrespekt og menneskerettigheder, det
naturlige grundlag for familierettigheder, forskellen
mellem mand og kvinde, medgift, underholdsbidrag, arv,
skilsmisse og polygami.
Andre aspekter som mangler at blive diskuteret, og til
hvilke jeg allerede har forberedt studienotater er mandens
ret til opretholdelse i familien, retten til formynderskab af
INDLEDNING
41
et barn, perioden af ’iddah1 for kvinder imellem
ægteskaber og filosofien bag denne, kvinder, ijtihad
(kompetence i Islamisk retslære) og ifta’ (juridiske
anvisninger), kvinder og politik, kvinder og udnævnelse af
dommere, kvinders uddannelse og etik, kvinders tøj,
seksuel moral, ære, ærbarhed, beskedenhed, moderskab,
kvinder og udendørs arbejde, og et antal andre emner.
Hvis jeg er begunstiget med en mulighed fra Gud, vil jeg
samle det sammen og redigere også denne del, og udgive
den som et andet bind til denne bog.2
Anmoder om succes og vejledning fra Allah;
Murtada Mutahhari
Shahrivar, 1353
Ramadan al-mubarak, 1394
September, 1974
1 Venteperioden efter en skilsmisse, indenfor hvilken parterne kan
genoptage samlivet, hvis der er tale om første eller anden gang, der er
erklæret skilsmisse.
2 Er aldrig blevetudgivet
INTRODUKTION
1. Familieforbindelser – et verdensproblem.
Skal vi være uafhængige eller følge Vesten?
Er skæbnen historisk bestemt?
2. Konstitutionen og os selv.
3. Den Iranske nations tilknytning til religion.
INTRODUKTION
Jeg er for glad for, at magasinet Zan-e ruz accepterede
min anmodning om at diskutere de fyrre punkters forslag i
tillæg til den Iranske Civile Lov om familieanliggender.
Magasinet indvilgede i at udgive denne serie af artikler på
min anmodning.
Jeg værdsætter denne mulighed, som giver mig lejlighed
til at vise de unge mennesker et aspekt af den sociale
filosofi i Islam. Jeg håber at kunne oplyse deres sind, så
de kan forstå de islamiske regler vedrørende problemer
med familielivet.
Som jeg nævnte i mit brev, var det ikke min hensigt at
forsvare loven som den var, men at sikre, at den var
hundrede procent i overensstemmelse med Islamisk Lov
og med sande sociale standarder. Jeg selv havde måske
visse betænkeligheder ved de fyrre punkter, og jeg
ønskede ikke at påstå, at fremherskende skikke blandt
størstedelen af vores folk er korrekte og retfærdige set i
det lys. Tværtimod fremhæver jeg selv visse
uregelmæssigheder og uklarheder i familierelationer, og
jeg tror, at grundlæggende reformer er nødvendige i denne
forbindelse.
Jeg vil på den anden side heller ikke lægge al skyld på den
Iranske Civile Lov, ligesom forfatteren af bogen Criticism
of the Constitution and Civil Law of Iran1 og en anden
1 Manuchihriyan, Banu Mihr’angiz – Intiqad bar gavanin-e asasi va
madani-e Iran.
46
bog, The Sacrament or the Pact of Marriage.1 Jeg kan
ikke se nogen grund til at frikende folket fuldstændigt. Jeg
accepterer heller ikke ideen om, at fejl og mangler i den
Civile Lov skyldes, at den er i overensstemmelse med den
islamisk retslære, og mener heller ikke at den eneste måde
at reformere den Civile Lov er ved at forandre den. Den
Islamiske Lovs forhold til mandens og hustruens
rettigheder, deres behandling af hinanden og deres afkom,
er også blevet kritiseret, og en plan for en løsning er også
blevet fremlagt. Jeg skal beskæftige mig med disse en
efter en i denne artikelserie og bevise, at disse love er i
fuld konformitet med subtile psykologiske, naturlige og
sociale formål. I disse love er både mandens og kvindens
status og værdighed blevet fuldt ud beskyttet. Hvis disse
love blev fulgt fuldt ud og skrupelløst gennemført, vil de
helt sikkert etablere de bedste familierelationer.
Med mine agtede læseres tilladelse, ønsker jeg at
fremlægge nogle få punkter, før jeg begynder at debattere
hovedemnet:
1. FAMILIERELATIONER – ET VERDENSPROBLEM
Problemet med familierelationer i vores tid er ikke så enkle og
trivielle, at de løses ved udfyldelse af spørgeskemaer fra drenge
og piger eller ved afholdelse af seminarer – ligesom de
seminarer jeg har set og hørt, eller niveauet og den
intellektuelle standard hos underviserne, hvilket ikke er
ejendommeligt for vores land. Andre nationer har ikke været i
stand til at finde en løsning på dette problem, ej heller påstår de
at have fundet en.
1 Zanjani, Ibrahim Mahdavi – Payman-e muqaddas ya mithaq-e
izdivaj.
INTRODUKTION
47
Filosoffen Will Durant, Den velkendte forfatter af The Story of
Civilization, skriver: ”Hvis vi forstiller os selv i år 2000, og
spørger hvad der var de mest fremragende og gennemgribende
menneskelige bedrifter i den første fjerdedel af det tyvende
århundrede, skal vi en nok ikke regne med den Store Krig, ej
heller den Russiske Revolution, men ændringen i kvindens
status. Historien har sjældent set så overraskende en forandring
på så kort tid. Det ’hellige hjem’ som var basis for vores sociale
orden, ægteskabssystemet som var vores barriere imod
menneskelig passion og ustabilitet, det komplekse moralkodeks
som hævede os fra brutalitet til civilisation og velopdragenhed,
er klart sat fast af den turbulente overgang, som har fundet sted
i alle vores institutioner, alle vores indstillinger i livet og
tanker..” (The Pleasures of Philosophy, New York, 1953, s.
129)
I dag, da vi er i den sidste fjerdedel af det tyvende århundrede,
hører vi Vestens tænkeres klageråb, når de oplever opløsningen
af familiebåndene, svækkelsen af ægteskabets grundlag, de
unge menneskers omgåelse af ægteskabets forpligtelser, uviljen
til at være mor, svækkelse i den faderlige og moderlige
hengivenhed,
overbærenhed
overfor
den
drifternes
tilfredsstillelse i stedet for kærlighed, den stadigt hyppigere
forekomst af skilsmisse, den galoperende forøgelse af antallet
af illegitime børn og en tilstand hvor enighed og ægthed er
meget sjældent for gifte par.
Skal vi være uafhængige eller følge vesten?
Det er beklageligt, at et vist antal af uniformerede folk har det
indtryk, at problemer forbundet med familierelationer er
ligesom formaliteterne omkring taxakørsel, VVS, elektricitet,
osv. Europæiske eksperter løste disse tekniske sager for år
siden; vi er et folk, som ikke har den effektivitet og evne, og så
tror de, vi skal følge og imitere dem hurtigst muligt.
48
Det er en totalt forkert opfattelse. Så længe problemerne er til
debat, er vesterlændingene mere optaget end vi selv, og deres
intellektuelles jammer og beklagelser er højere. Bortset fra
spørgsmålet om uddannelse og belæring af kvinder, er Vestens
tænkere i alle henseender vedrørende kvinder mere foruroligede
end vi selv og har mindre glæde i tilfredsheden om familielivet.
Historisk determinisme:
En anden gruppe af vores folk tror, at manglen på varme og
hengivenhed mellem familiens medlemmer og den snigende
destruktive indflydelse, er et resultat af frigørelsen og
overdreven frihed for kvinderne. De mener, at denne frihed er
det uundgåelige resultat af det industrielle liv og udvikling i
lærdom og civilisation. Det er historiens force, siger de, og der
er intet alternativ undtaget at tolerere og udholde denne
forvirring og uorden. Familielivets fortræffelighed og
værdighed som det kendtes tidligere bør glemmes for altid,
hævder de.
Hvis vi går ind for det synspunkt, vil det være meget
overfladisk og urigtigt. Vi er enige om, at i Vesten påvirkede
det industrielle liv familiebåndene og gør det stadigt, men ud
over det var der to andre faktorer, som på det voldsomste
forrykkede balancen i familielivet.
For det første var der tidligere meget primitive, undertrykkende
og uretfærdige love for kvinder i Europa. Disse love var i kraft
indtil dette århundrede. Kvindernes hjælpeløshed kan måles ud
fra det faktum, at det var i det nittende og i begyndelsen af det
tyvende århundrede, at kvinder første gang fik legal ret til at
besidde ejendom.
For det andet plejede de personer, som påtog sig at bedre
kvindernes forhold og løfte deres status, at bruge de samme
metoder som bruges for tiden af nogle af vores såkaldte
intellektuelle. Den tankegang, vi ser i denne fyrre punkts
INTRODUKTION
49
forslag, er et eksempel på dette. Disse folk har så at sige faktisk
frarøvet den hjælpeløse kvinde sit udsyn, mens de ønskede at
åbne hendes øjne.
Gårsdagens forældede love i Europa sammen med de nye
tilføjelser, er derfor i større grad årsagen til kaos og uorden end
det industrielle liv. Under sådanne omstændigheder er det
absolut nødvendigt for os muslimer i Øst, at følge i deres
fodspor og gå den vej, de går, og betræde den skadelige vej de
betrådte. Vi bør altid forblive varsomme overfor den vestlige
livsstil. Mens man tilegner sig det af deres videnskaber, kunst
og tekniske fremskridt, såvel som de dele af deres sociale
mønstre som er fortrinlige og prisværdige, bør man afholde sig
fra efterabe og imitere dem i alle deres skikke, sædvaner og
især love. Disse love har været en kilde til utallige lidelser for
dem selv; og reformer i Irans Civile Lov og bestræbelser på at
bringe den på linje med de Europæiske love betyder i praksis,
at dele disse lidelser med dem.
2. KONSTITUTIONEN OG OS SELV
Bortset fra at de fremlagte forslag på en gang er ødelæggende
og imod menneskets psykologiske, naturlige og sociale krav,
som det vil blive forklaret senere, er der et andet vigtigt
spørgsmål: Hvad med deres konformitet med Irans
Konstituerende Lov? Irans konstitution nævner klart, at hvilken
som helst lov eller lovforslag, som er i strid med de Islamiske
Love, er ugyldig og kan ikke tillades i nogen af de to
forsamlinger i det Iranske Parlament. Mange af disse forslag er
umiddelbart i strid med Islamisk Lov. Kan disse
vesterlændinge, som vores tilbedere af Vesten blindt følger,
forstille sig behandle deres egen Konstitution som legetøj?
Foruden religiøse overvejelser, har konstitutionen i ethvert land
en særlig ukrænkelighed for landets folk. Irans Konstitution har
også en særlig ukrænkelighed for den iranske nation som
50
helhed. Kan Irans Konstitution blive trampet under fode af
seminarer og spørgeskemaer eller af parlamentsmedlemmernes
skiftende holdninger?
3. DEN IRANSKE NATIONS TILKNYTNING TIL
RELIGION
Hvis vi for en tid lader uenigheden om forholdet til
Konstitutionen alene, og glemmer alt andet, er der stadig en
ting, som aldrig kan glemmes: At selv i dag er den stærkeste
kraft, som styrer den iranske mentalitet, folks islamiske
sindelag. Med undtagelse af et meget begrænset antal, som har
overskredet alle grænser og allerede støtter enhver uorden og
forvirring, følger størstedelen af folket religionens
forodrninger.
Stik imod visse folks forudsigelser, har selv moderne
undervisning og træning ikke forårsaget nogen fremmedgørelse
imellem denne nation og religionen Islam. Til trods for at
religionen i sit sande væsen ikke stræber mod udbredelse, og
kapitalismen, som er i modsætning til Islam, ofte er stærkere
repræsenteret, ser man til stadighed, at folk som har fået en
moderne uddannelse, og studerende, bliver mere og mere
tiltrukket af Islam.
Nu, spørger jeg så, hvordan vil de fremsatte lovforslag passe
ind i denne mentale baggrund, når den nødvendigvis er der
hvad enten man kan lide det eller ej? For at være mere tydelig,
når den Civile Love i et land ikke er i overensstemmelse med
folkets ønsker og længsler og med de klare budskaber i Islams
shari’ah, hvad kan resultatet så blive? Lad os antage, at grundet
visse uenigheder indgiver en kvinde i vrede et søgsmål for
Retten, og får skilsmisse imod hendes mands vilje, hvorefter
hun gifter sig med en anden person. Skønt de betragter sig som
legal mand og kone ifølge landets Civile Lov, vil den nye
ægtemand og hustru i dybet af deres religiøse samvittighed
INTRODUKTION
51
betragte hinanden som fremmede. De er tvunget til at føle
samvittighedens smerte, uanset hvor tilfældigt og lidt, og at
betragte deres forhold som syndigt, deres børn som illegitime,
og vide at de selv fortjener dødsstraf.
Nu kan man så forestille sig i hvilken miserabel psykologisk
situation de vil være; hvad vil være deres og deres børns
position være i øjnene af deres religiøst tænkende venner og
familie? Man kan ikke på nogen måde ændre folks religiøse
samvittighed ved lovgivning eller tillæg til loven. Heldigvis
eller uheldigvis er størstedelen af folks overbevisning så stærk,
at de ikke kan kvitte deres religiøse sympatier.
Hvis man inviterede en ekspert i lovgivning og psykologi fra et
andet land og debatterede med ham og fortalte, hvordan man
ønsker at lovgive og hvad baggrunden og folks overbevisning
er, tror du så han ville være enig med? Ville han ikke sige, at
sådanne skridt nødvendigvis vil skabe utallige mentale og
sociale lidelser?
Det er en stor fejltagelse at sammenligne den slags lov med
strafferetslig lov alene ud fra et skøn om hvor dårlig effekterne
af dem er. De er ligeså forskellige som jorden er fra himlen.
Påvirkningerne fra forandringer i og ophævelse af
strafferetslige love er temmelig tydelige for samfundet og kun
afvigende folk vil være opmuntret af sådanne ændringer. Men
love vedrørende ægteskab og børn er knyttet til folks
individuelle liv, og kan være i direkte konflikt med den enkeltes
personlige religiøse overbevisning. Den form for lov vil
forblive uden praktisk effekt på grund af religionens indflydelse
og samvittighedens triumf, og den ulykke, som den slags love
forårsager, vil helt sikkert resultere i dens officielle afskaffelse,
eller efter en dræbende spirituel kamp, vil den svække
religionens kraft.
KAPITEL ET

Krænker en mands ægteskabsfrieri en kvinde?

kvindes instinkt at være en tiltrækkende kilde og handle
med selvbeherskelse.

Manden søger forening med kvinden, ikke for at
slavebinde hende.

At spørge om en kvindes hånd er en meget sikker og vis
måde til beskyttelse af en kvindes ære og prestige.

Fejl af forfatteren til De Fyrre Artikler i den Civile Lov.
FRIERI OG FORLOVELSE
Jeg begynder min diskussion om de forslåede fyrre
artikler helt fra begyndelsen, hvor de selv begyndte. Disse
forslag til den Civile Lov startede med emnet om frieri og
forlovelse.
Faktum er, at artiklernes om frieri og forlovelse nedlagt i
den Civile Lov ikke er direkte Islamisk Lov. Med andre
ord er den specifikke tekst og de specifikke påbud fra
Islam i hovedsagen ikke citeret. Alt hvad den Civile Lov
har citeret til støtte for disse artikler er baseret på
principper der er udledt af generelle Islamiske
overbevisninger. Derfor betragter vi os ikke som tvunget
til at forsvare den Civile Lov, og vi skal ikke gå ind i en
diskussion om forslagsstillerens individuelle ideer.
Forslagsstilleren har begået nogle store fejl, og er sågar
ude af stand til at forstå meningen af enkelte artikler.
Uanset hvad er der to punkter her, som ikke kan fejes til
side.
Krænker en mands ægteskabsfrieri en kvinde?
Forfatteren til forslaget siger:
”Vores lovgivere glemte ikke den reaktionære og
uhumane indstilling i disse få enkelte sektioner af loven
(omhandlende frieri og forlovelse), hvorved manden er
den primære figur og kvinden den sekundære. I
beskrivelsen af dette begreb, artikel 1034, åbningsartiklen
i sektionen om ægteskab og skilsmisse, står der følgende:
’Artikel 1034. Man kan fri til enhver kvinde, som er fri for
hindringer for ægteskab.’ Det er tydeligt, at skønt artiklen
56
ikke indeholder nogen ordre eller tillægger nogen
forpligtelse, har ægteskab ikke desto mindre været bragt
frem som overvejelse om at manden ’fører bort en hustru’.
Han behandles som en kunde eller køber, mens kvinden er
repræsenteret som en slags handelsvare. I sociale love
skaber tilkendegivelser som denne en meget dårlig og
usmagelig psykologisk effekt; de førnævnte definitioner i
ægteskabsloven har især en effekt på relationerne imellem
mænd og kvinder, og giver manden en position som herre
og ejer og kvinden en status af at være noget, der er ejet
eller af en slave.”
Efter sådanne subtile psykologiske observationer,
fremlægger samme forslagsstiller en artikelskitse om
emnet ”at spørge om en kvindes hånd til ægteskab”. Hans
hensigt er, at frieriet ikke kun skulle være et initiativ fra
den ene side, således at frasen ” at tage en kvinde til ægte
” ikke skulle gælde længere. Han mener, at frieri bør være
kvinders ret såvel som mænds, således at ægteskab ikke
kun kan betragtes som at tage en kvinde i besiddelse, men
også at tage en mand i besiddelse; eller rettere, så det
hverken vil være at tage en kvinde til ægte eller at tage en
mand til ægte. Hvis vi siger ”at tage en kvinde til ægte”,
og altid betragter det som en mands pligt at spørge om en
kvindes hånd, vil vi nedværdige kvindernes status og
behandle hende som en anskaffelse.
KAPITEL ET: FRIERI OG FORLOVELSE
57
kvindes instinkt at være tiltrækkende og handle med
selvbeherskelse:
For øvrigt er denne fejl en af de mest seriøse slags. Den er
selve roden til planen for annullering af medgift (mahr1)
og hustruens underhold (nafaqah), så dette vil blive
detaljeret behandlet i kapitlet om mahr og nafaqah.
Fra Arilds tid har manden nærmet sig kvinden med sit
frieri og har anmodet hende om ægteskab. Det har ydet
største sikkerhed til beskyttelsen af kvindens prestige og
ære. Naturen har givet manden evnen til frieri, kærlighed
og omsorg og har gjort kvinden en kilde af skønhed og
nem at elske. Naturen har bibragt kvinden med en blomsts
disposition og manden nattergalens, kvinden lampen og
manden natsværmeren. Dette er en af skabelsens vise
scener og planer. Manden er instinktivt disponeret for at
søge og spørge, og kvinden er instinktivt disponeret for at
vise sig selv. Hendes krops ømhed finder sit svar i
mandens styrke.
Det er stik imod en kvindes respekt og ære at løbe efter en
mand og bejle til ham, mens for en mand er det mandigt,
at han skal fri og bede om en kvinde om ægteskab, selv
hvis han får et negativt svar. I det tilfælde vil han spørge
den ene kvinde efter den anden, indtil han møder en
kvinde, som giver ham sit samtykke.
Mens for en kvinde, som stræber efter at være et objekt
for kærlighed, den elskede, den bedårende, at indordne sig
1 Et beløb, som en mand skal give sin hustru enten ved indgåelse af
ægteskab eller på et aftalt tidspunkt indenfor ægteskabet eller senest
ved dets opløsning.
58
mandens hjerte som vil styre hendes eksistens, er det
frastødende at invitere en mand til at være hendes
ægtemand, og hvis hendes anmodning blev forbigået, at
søge efter en anden mand.
William James, den kendte amerikanske filosof, er af den
mening, at kvindernes delikate selvkontrol ikke er
instinktiv, men snarere at Evas døtre gennem deres lange
historie, har lært at deres ære og prestige ikke ligger i at
gå efter en mand og i at gøre sig selv ordinære, men
derimod ved at holde sig selv fjerne og uden for mandens
rækkevidde; kvinderne har lært denne lektie i historiens
lange løb, og de har givet denne viden videre til deres
døtre.
Det forholder sig ikke sådan med mennesket alene. Andre
dyr opfører sig på samme måde. Det er altid hannens
funktion at præsentere sig selv utålmodigt og fremadrettet
for hunnen. Hunnens funktion er at vise sin tiltrækning, at
invitere til opmærksomhed med afmålt selvkontrol og
beherskelse, og derved erobre hjertet af den rå invitation
og acceptere hannen med hans hjertes kærlige
indvilligelse, og derved gøre ham villig til at udføre sine
befalinger.
Manden søger ikke ægteskab med kvinden for at
slavebinde hende
Det er ejendommeligt, at der stilles spørgsmål ved,
hvorfor den Civile Lov bruger et sprog, som leder tanken
hen på en forståelse af, at manden er den, der spørger
kvinden. For det første er spørgsmålet fejlagtigt rettet
imod den Civile Lov. Det har faktisk at gøre med
Skabelsens Lov. For det andet bliver en begæret ting ikke
59
nødvendigvis ens ejendom, ej heller bliver man dens ejer:
Elever og lærere er begærlige efter viden, en elev ønsker
en lærer, fagets elever ønsker dygtige faglærer. Vil det
være korrekt, når vi taler om eftertragtede lærere og
fagmænd, at vi kalder dem som søger dem for deres ejere?
Manden er ivrig efter ægteskab med kvinden, ikke for at
gøre hende til hans slave. Kan man virkelig betragte det
som en krænkelse at det kvindelige køn, når Hafiz, vores
honningsøde digter, skrev disse linjer:
Shiraz er rubinrøde læbers hjem, og skønhedens mine;
Jeg er en forarmet juveler, og det gør mig nervøs.
Den er en by fuld af dragende blikke og skønhed i alle
retninger;
Men jeg har ingenting, ellers ville jeg være køberen af alt.
Hafiz er ked af, at han intet har at vise frem for
skønhederne for at tiltrække dem til ham. Er det
nedværdigende for kvindernes position, eller er det et
udtryk for beundring og anerkendelse af den største ære
og deres værdi i hjerterne som er levende og sensitive?
Digteren udtrykker sin hyldest til trods for al hans
mandlighed og virilitet, og giver frit løb for beundringens
følelser foran kvindernes charme og skønhed og
indrømmer at være forelsket i dem, mens de er ligeglade
og ikke lægger mærke til ham.
Det er højden af hendes brillans, at hun kan tiltrække
manden, hvor end han er, og uanset hvilken tilstand han er
i.
60
Nu kan man forstå i hvor stort omfang de bedste af hendes
egenskaber, hendes ære og respekt bliver plettet i
kvinderettigheders navn.
Det er det vi mente, da vi understregede at ’disse folk har
så at sige faktisk frarøvet den hjælpeløse kvinde sit udsyn,
mens de ønskede at åbne hendes øjne’.
At spørge om en kvindes hånd er en meget sikker og
klog måde at beskytte en kvindes ære og prestige
Som vi har nævnt, er manden i skabelsens lov skabt med
en tilbøjelighed til at anmode og nærme sig, og han er
bejleren, mens kvinden er den som tiltrækker og svarer.
Dette er den bedste garanti for hendes prestige og respekt
og modvirkningen til hendes fysiske svaghed overfor
mandens fysiske styrke. Det er den bedste sikkerhed i
vedligeholdelsen af balance og proportion i deres samliv.
Den ene er den naturlige fordel, som er givet til kvinden,
og den anden er den naturlige forpligtelse, som manden er
bundet til at opfylde.
Love, der er menneskeskabte, eller med andre ord, de
juridiske forholdsregler mennesket benytter, skulle
beskytte denne position for kvinder og holde forpligtelsen
på manden. Love, der sigter på mandens og kvindens
lighed hvad angår forpligtelser og frieri, handler imod
kvinden og respekten for hende og hendes ære; lighed er
udadtil i mandens interesse, men arbejder faktisk imod
dem begge.
Af disse grunde er forslaget fremlagt af forfatteren til de
fyrre punkter om at give kvinden lige mulighed til at fri,
ganske værdiløst og er i virkeligheden skadeligt for hele
den menneskelige race.
61
Fejl af forfatteren til de fyrre Artikler i den Civile Lov
Den anden pointe, som bør nævnes i forbindelsen med
dette kapitel, er, at Hr. Mahdavi, forfatteren til de fyrre
forslag1 skriver: ”I henhold til Artikel 1037, hvis ingen af
personerne involveret i ægteskab afbryder ægteskabet
uden nogen fornuftig grund, bør gaver, som den anden
part, dennes forældre eller nogen tredje part har foræret i
forventning om fuldbyrdelse af ægteskabet, returneres. I
fald de originale effekter ikke længere eksisterer, skal
deres værdi returneres, undtaget de gaver, som uden
nogens forsømmelse, er forsvundet.
“I henhold til bestemmelserne i ovennævnte artikel,
indebærer hverken forlovelse eller ægteskabets højtidelige
løfte i vores lovgivers syn, nogen legale forpligtelser, ej
heller garanterer det gennemførelsen af ægteskabet, eller
binder parterne på nogen måde. Den eneste konsekvens er,
at den af parterne som ødelægger forholdet, ’uden nogen
fornuftig grund’, som forfatteren af den ovennævnte lov
understreger, og bryder ægteskabets bånd, skal returnere
de originale gaver eller værdien af disse, som han eller
hun modtog fra modparten. Nu er sagen dog normalt, at
under forlovelsen giver de to parter ikke hinanden gaver
til ægteskabet, men afholder betragtelige udgifter til
selveste forlovelsen…”
Som man ser, er Hr. Mahdavis indvending mod denne
Lov-artikel, at ”forlovelse” ikke pålægger en juridisk
forpligtelse og derfor ikke er en garanti for fremtidigt
ægteskab. Forlovelsens eneste konsekvens, som loven
anerkender, er, at den part som bryder forholdet skal
1 ( Zan-e ruz, nr. 86, side 72 )
62
returnere gaverne eller deres værdi til modparten, mens de
største udgifter, som den enkelte skal afholde ved en
forlovelse udgifter til forlovelsesfest, og at invitere gæster
og bespise dem i forbindelse med denne.
Jeg vil tilføje, at endnu en indvending også kan gøres
imod denne artikel, og det er, at artiklen nævner at hvis
den ene part ’uden nogen fornuftig grund’ bryder
ægteskabsaftalen, skal vedkommende returnere gaverne
fra den anden part eller deres værdi. Men det er også en
regel, at hvis en af parterne afbryder ægteskabsaftalen ’af
fornuftige grunde’, skal denne på anmodning af den anden
part, som minimum returnere de oprindelige gaver givet
som vedkommende har modtaget.
Rent sagligt, er ingen af disse indvendinger relevante.
Artikel nr. 1036 i den Civile Lov siger følgende: ”Hvis en
af de forlovede personer afbryder det forventede bryllup
’uden fornuftig grund’ og i tilfælde af den anden part,
eller forældrene eller andre personer, blev narret i troen
på at brylluppet ville finde sted og udsatte sig for udgifter,
skal den brydende part udrede udgifterne pådraget af den
anden part, men sådanne skader er begrænset til udgifter,
der er normale.”
Lovens artikel har taget højde for alle disse eventualiteter
som Hr. Mahdavi troede loven ikke forudså. Det er i
denne artikel at forholdet ’ uden fornuftige grunde’ er
præciseret. I henhold til denne artikel er den forsømmende
part ansvarlig ikke kun for udgifterne af den anden part
men også for forældres og andres udgifter.
Denne artikel er i kraft af fremhævningen af ordet ”narret”
og som antydet i artiklens grundlæggende intention,
almindeligt kendt som reglen om ”bedrageri”.
63
Desuden er forhold om tilskyndelse i den Civile Lovs
alment anerkendt som værende bindende for en person,
som tilskynder sådan en handling, og Artikel nr. 332, som
omhandler tilskyndelse, kan udlægges til at sikre de
forsømte parter i sådanne sager.
Så den Civile Lov overså ikke tabene i forbindelse med
forlovelse (som ifølge forfatteren af forslagene er en
konsekvens af selve forlovelsen), men det er indarbejdet i
to artikler.
Artikel nr. 11037 i den Civile Lov fastslår: ”I tilfælde af at det forventede ægteskab brydes, må gaver
som både den ene og den anden part eller forældrene til de
forlovede personer har givet i forventning om ægteskab
kræves tilbage af hver part. Hvis de oprindelige ting ikke
eksisterer, vil man være berettiget til værdien af gaverne
som normalt kan være vurderet, undtaget de gaver som er
forsvundet uden forsømmelse fra den anden part.”
Denne artikel omhandler de gaver som parterne har givet
hinanden. Som man kan se, er der intet i artiklen der
antyder, at hverken den ene eller den anden af parterne
uden fornuftig grund skulle bryde aftalen om et påtænkt
ægteskab. Tilføjelsen til forholdet ’uden fornuftig grund’
er en irrelevant formodning af Hr. Mahdavi.
Det er ejendommeligt, hvordan en person, som er ude af
stand til at forstå betydningen af nogle enkelte artikler i
den Civile Lov (til trods for at hans beskæftigelse i årevis
havde været studiet af disse artikler, og at han, som
specialist i disse love, havde været en byrde på landets
budget), kan ønske at ændre den gældende lov, som
involverer tusinder af overvejelser og fine pointer. Det har
64
heller ikke været nævnt at for fem år siden, da Hr.
Mahdavi var optaget af indsamling af materiale til bogen
Payman-e muqaddas ya Mithaq-e izdivaj (Sakramentet
eller Ægteskabspagten), havde han læst den førnævnte
sentens ”uden fornuftig grund” som ”uden nogen grund
eller årsag”. I hans bog er der et omfattende kapitel, hvor
han bl.a. skriver: ’Hvordan i alverden er det muligt at
noget skulle ske uden nogen grund eller motiv?’ Men til
sidst blev det forklaret for ham, at i årevis havde han
fejlfortolket denne lovs artikel og fejlagtigt taget den for
at betyde, hvad den ikke gjorde, og han indrømmede
siden, at den korrekte læsning var ”uden fornuftig grund”.
***
KAPITEL TO

Samliv og tidsbegrænset ægteskab

Er det praktisk at leve ugift i en begrænset periode
uden at være involveret i seksuel aktivitet?

Klosteragtighed i en bestemt periode, seksuel
kommunisme, eller tidsbegrænset ægteskab?

Den moderne ungdom kan ikke gifte sig tidligt, så
hvad skal de gøre i puberteten og begyndelsen af
den seksuelle aktivitet?

Hvis tidsbegrænset ægteskab var foreslået af
Vesten, ville modernitetens advokater anse det for
den mest avancerede form for ægteskab.

Eksperimenterende ægteskab.

Russells syn på tidsbegrænset ægteskab.

Fælderne som det tyvende århundredes mænd
lagde for kvinder.

Det tyvende århundredes kvindes selvrespekt i den
Europæiske og Amerikanske kapitalismes tjeneste.

Hvilken kvinde udnyttet?

Koranen, den store protektor af og fortaler for
sandheden om kvinder.

Indvendinger for tidsbegrænset ægteskab og
svarene.

Tidsbegrænset ægteskab og haremmets formation.
66

Det tyvende århundredes mand har overgået Harun
ar-Rashid og Fadl al-Barmaki i seksuel
tilfredsstillelse.

Libertinere er fordømt i Islam.
TIDSBEGRÆNSET ÆGTESKAB (1)
Ulig mange andre mennesker, er jeg aldrig blevet
ubehageligt til mode når nogen udtrykker tvivl og
betænkeligheder ved Islam, trods min tilknytning til og tro
på den. Derimod føler jeg i dybet af mit hjerte glæde,
fordi jeg tror på og har igennem mit liv oplevet, at hver
gang og hvordan som helst nogen del af dette rene,
guddommelige livskodeks bliver angrebet, viser Islam sig
selv med mere kraft, vigør, klarhed og herlighed.
Dette sandfærdige træk betyder naturligvis, at tvivl og
mistro hjælper med at gøre det hele endnu mere levende.
Tvivl kommer før tro, og rådvildhed er en kilde til
granskning. Zindah Bidar1 citerer fra al-Ghazalis
afhandling Mizanu’l-amal: ”…Anvendeligheden af vores
råd er, at du begynder at have betænkeligheder ved dine
tidsbundne traditionelle ideer, for rådvildhed er basis for
efterforskning og en som ikke tvivler reflekterer ikke over
tingene på rette vis. Den, som ikke ser på den rette vis, ser
ikke tingene rigtigt, og sådan et menneske lever i blindhed
og forvirring.”
Lad dem tale, skrive, holde seminarer og protestere indtil
de selv –imod deres vilje– vil blive et middel til
tydeliggørelse af den Islamiske læres sandhed.
***
En af Islams brillante love, i henhold til Ja’fari (Shiite)
skolen, som er den formelt anerkendte retning i vores land
1 Zindah bidar er ovesættelsen af Badi’u ’z-Zaman Furuzanfar fra
bogen Hayy Yaqzan af Ibn Tufayl.
68
(Iran), er, at ægteskab kan foregå på to måder: permanent
eller i en tidsbegrænset periode.
Permanente eller tidsbegrænsede ægteskaber er ens i
nogle af deres forudsætninger og forskellige i visse andre.
En af de egenskaber, som adskiller dem er, at ved
tidsbegrænset ægteskab beslutter en kvinde og en mand, at
de vil forpligte sig på ægteskab i en bestemt periode, og i
slutningen af denne periode, kan de, hvis de ønsker det,
forlænge perioden, og hvis de ikke ønsker at gøre dette,
kan de skilles fra hinanden.
Et andet træk er, at de har mere frihed i ordningen
omkring perioder og betingelser, som de kan tilrettelægge
på den måde, de ønsker det. I det permanente ægteskab er
manden ansvarlig, hvad enten han kan lide det eller ej, for
de daglige udgifter til tøj, bolig og livets andre
nødvendigheder, så som medicin og medicinsk
behandling, men i tidsbegrænset ægteskab er parret gået
sammen ved en fri kontrakt, som de blev enige om. Det er
muligt, at manden ikke ønsker eller ikke har råd til at klare
disse udgifter, eller at kvinden ikke ønsker at bruge
mandens penge.
I et permanent ægteskab skal hustruen, hvad enten hun
kan lide det eller ej, acceptere manden som husstandens
overhoved og gøre, hvad han siger i familiens interesse,
men i et tidsbegrænset ægteskab afhænger alting af
aftalens betingelser, som de har besluttet i fællesskab.
I et permanent ægteskab vil hustruen og manden, hvad
enten de kan lide det eller ej, have gensidige
arverettigheder, mens i et tidsbegrænset ægteskab er det
ikke således. De virkelige og afgørende forskelle imellem
tidsbegrænset og permanent ægteskab er således, at
KAPITEL TO: TIDSBEGRÆNSET ÆGTESKAB (1)
69
parterne i det tidsbegrænsede ægteskab er mere frie hvad
angår begrænsninger og betingelser, idet disse er betinget
af deres egne valg og en del af kontrakten imellem de to
parter. Ægteskabet som en midlertidig foranstaltning giver
begge parter en slags frihed, fordi de (med hensyn til
fastsættelse af aftalens varighed) kan udøve deres mening.
I et permanent ægteskab, har ingen af de to parter (uden
den anden parts samtykke) ret til udvise tilbageholdenhed
med at få børn eller til at praktisere fødselskontrol, men i
tidsbegrænset ægteskab er den anden parts samtykke ikke
nødvendigt. Rent faktisk er det en anden form for frihed,
der er givet parret.
Børn født af par som er midlertidigt gift, er på ingen
måder forskellige fra børn født i et permanent ægteskab.
Mahr (medgift) er en betingelse i et permanent ægteskab
såvel som i tidsbegrænset ægteskab, med den forskel at i
et tidsbegrænset ægteskab vil udeladelse af størrelse og art
af medgiften annullerer ægteskabet, hvorimod et
permanent ægteskab ikke annulleres af denne årsag og en
ikke angivet mahr kan arrangeres senere.
I permanent ægteskab er hustruens mor og datter, og
ægtemandens far og søn forbudt (for ægteskab) og er
mahram1; det samme gælder i forbindelse med
midlertidigt (tidsbegrænset) ægteskab. Og i begge tilfælde
er det forbudt at tilbyde ægteskab til en permanent gift
kvinde; ægteskabsbrud med en permanent gift kvinde gør
hende forbudt for ægteskabsbryderen for altid, og dette er
1 Et begreb indenfor den islamiske familie dækkende dem som det
ikke er tilladt at ægte på grund af blodsslægtskab, eller som i dette
tilfælde, hvor nærhed i relation betegnes som mahram.
70
også gældende med midlertidigt gifte kvinder; ligesom en
permanent gift hustru efter skilsmisse skal observere en
periode af ’iddah (under hvilken hun ikke må gifte sig),
således skal en midlertidigt gift hustru også observere en
periode af ’iddah efter ophør af den aftalte
ægteskabsperiode eller forholdets ophævelse. Der er dog
den forskel, at perioden af ’iddah for en permanent gift
kvinde efter skilsmisse er (tiden for) tre blødninger, mens
for den midlertidigt gifte kvinde er det (tiden for) to
blødninger eller femogfyrre dage. For den permanent gifte
hustrus vedkommende, kan en mand ikke gifte sig med
hendes søster, mens hun er i live. Ved tidsbegrænset
ægteskab kan to søstre ikke være gift med den samme
person på en gang.
Dette er nogle af de relevante principper i midlertidigt
eller opsigeligt ægteskab, som er nævnt i den Shiitiske
retslære, og vores Civile Lov har overholdt dem til det
punkt og prikke.
Vi håndhæver selvfølgelig denne lov, som har de
førnævnte distinktive træk. Hvis folk har misbrugt den og
stadig misbruger den, er loven i sig selv ikke ansvarlig.
Hvis denne blev ophævet, ville forkastelige skikke ikke
stoppe; alene formen ville blive ændret. Desuden ville der
forekomme hundredvis af ulykker, hvis denne lov blev
annulleret. Vi må ikke indlede et angreb på kernen af
denne lov, når vi i stedet bør reformere og vække
mennesket. Menneskets mangel på evne og vilje til
reform, må ikke frikende mennesket og holde loven
ansvarlig.
Lad os nu undersøge hvilken nødvendighed der er for en
lov om tidsbegrænset ægteskab, når der allerede er en lov
71
om permanent ægteskab. Er tidsbegrænset ægteskab, som
medarbejderne på Zan-e ruz skrev, uforeneligt med en
kvindes værdighed som menneske, og imod selve sjælen i
Traktaten om Menneskerettigheder? Er tidsbegrænset
ægteskab ikke bare et levn fra en forgangen æra, og har
det nogensinde været nødvendigt at praktisere? Og er det
ikke sandt, at den moderne livsstil samt forholdene
omkring og kravene til livet i vores tid argumenter imod
det?
Vi vil undersøge dette punkt under to overskrifter: Samtidigt liv og tidsbegrænset ægteskab.
Fejl og ulykker i tidsbegrænset ægteskab.
Samtidigt liv og tidsbegrænset ægteskab:
Som vi allerede har konstateret, skaber permanent
ægteskab en stor mængde ansvar og pligter for parret.
Derfor er en dreng og en pige i deres tidlige ungdom, når
de træder ind i den naturlige pubertet, som bringer
drifterne under pres, ikke er rede til et permanent
ægteskab. Det er karakteristisk i vores tid, at der er en
længere periode mellem naturlig pubertet og social
modenhed, hvor man bliver i stand til at etablere en
familie. I gamle dage, hvor tingene var enklere, kunne en
dreng i begyndelsen af sin naturlige pubertet sætte sig en
kurs, på hvilken han kunne blive indtil hans liv sluttede.
Dette synes ikke længere muligt. En studerende, som
vellykket passerer igennem sin uddannelse i skolen og på
universitet uden afbrydelser og får sin eksamen, vil
tidligst blive færdig i en alder af omkring femogtyve.
Utvivlsomt vil det derefter tage tre til fire år mere at
arrangere alting for at kunne blive permanent gift. Det
72
samme gælder for en uddannet pige, som har passeret
gennem alle studiets stadier.
Den moderne ungdom, puberteten, og begyndelsen på
seksuel aktivitet
Hvis man spørger en mandlig studerende på atten år, hvis
seksuelle iver helt naturligt er på sit højeste, om at blive
gift permanent, ville han grine. Det er det samme med en
kvindelig studerende på seksten. Det er ikke praktisk
muligt for de unge mennesker at bebyrde sig selv i så en
tidlig alder med ansvaret ved permanent ægteskab og
forpligte sig selv til et liv med mange opgaver og pligter
overfor hinanden og overfor de, børn som de vil have.
Klosteragtighed i en begrænset periode, seksuel
kommunisme, eller tidsbegrænset ægteskab:
Jeg spørger derfor, under disse forhold og med disse
naturlige instinkter, hvordan skal vi opføre os? Er naturen
beredt til at forhale pubertetens fremkomst, til vi har
fuldført vores uddannelse og bringe vores seksuelle
instinkter i bero, fordi vores moderne levemåde ikke
tillader os at gifte os i en alder af seksten eller sytten?
Er de unge klar til at undergå en periode af midlertidig
askese og underlægge sig selv belastningen af streng
enkelthed, indtil der vil byde sig en mulighed for
permanent ægteskab? Lad os antage, at en ung person er
klar til at undergå midlertidig askese; vil naturen være klar
til at forhindre de tragiske og farlige psykologiske
omkostninger, som findes i kølvandet fra hård
undertrykkelse af instinktive seksuelle drifter, som
psykiaterne nu opdager?
73
Der står kun to alternativer tilbage. Engen må vi overlade
de unge til sig selv og være lige glade med, hvad de laver.
Eller vi må tillade en dreng at have uretmæssige seksuelle
relationer med utallige piger, og tillade en pige at have
uretmæssige relationer med ti drenge og have lige så
mange aborter. Med andre ord accepterer vi faktuelt
seksuel kommunisme, og fordi vi har givet frihed til den
unge mand og unge kvinde ligeligt, har vi imødekommet
Traktaten om Menneskerettigheder. Vi siger dette, fordi i
overensstemmelse med så mange personers manglende
forudseenhed, er selve kernen i Traktaten for
Menneskerettigheder, at hvis en kvinde og en mand
springer ned i Gehennas Dal, bør de springe sammen,
hånd i hånd, skulder ved skulder.
Kan sådanne unge mænd og kvinder, som har haft
seksuelle relationer med mange forskellige i løbet af deres
studietid, vænne sig til at være livets sande mænd og
familiens kvinder, når de bliver permanent gift?
Den anden mulighed er tidsbegrænset frit ægteskab.
Tidsbegrænset ægteskab sætter grænser for en kvinde, så
hun ikke kan være to mænds hustru samtidigt. Helt
tydeligt vil sådan en restriktion for kvinden i sig selv
nødvendiggøre en restriktion for manden. Når enhver
kvinde har selektiv tilknytning til en bestemt mand, vil
enhver mand nødvendigvis være tilknytter en bestemt
kvinde, undtagen i tilfælde hvor antallet af det ene køn
kan være mere1. Med dette arrangement kan en ung mand
og kvinde leve gennem deres uddannelsesår uden at falde
tilbage på midlertidig askese og udstå lidelser af dette, og
uden at falde i den seksuelle kommunismes afgrund.
1 Dvs. polygami. Se kapitel ni (red.)
74
Eksperimenterende ægteskab:
Anledningen til sådan et ægteskab er ikke begrænset til
studietiden. Det kan også opstå under andre forhold. I
princippet er det muligt, at en mand og en kvinde som
ønsker at giftes permanent, men ikke har muligheden for
at kende hinanden godt nok, kan giftes i en forud fastsat
periode som et eksperiment. Hvis de er fuldt fortrolige og
tilfredse med hinanden, kan de give permanens til dette
ægteskab, i modsat fald kan de skilles.
Jeg spørger nu, hvorfor europæerne mener, det er
nødvendigt og uundgåeligt at fastholde et vist antal
prostituerede i specifikke områder i byerne under statens
kontrol og overvågning? Er der nogen anden grund, ud
over at sikre at de studerende, som ikke har råd til at giftes
permanent, ikke bliver til en stor fare for familierne1.
Russells syn på tidsbegrænset ægteskab
Bertrand Russell, den anerkendte britiske filosof skriver i
sin bog Marriage and Morals: ”Så længe respektable
kvinders dyd anses for en sag af stor vigtighed, er
ægteskabet som institution blevet suppleret med en anden
institution, som reelt må ses som en del af den – jeg mener
prostitution. Alle er bekendte med Leckys berømte
passage om prostituerede som en beskyttelse af hjemmets
ukrænkelighed og vore hustruer og døtres uskyld.
Påstanden er victoriansk, og adfærdens accept er
gammeldags, men faktum er uomgængeligt. Moralisterne
1 Praksis med at have et statsstyret bordel fandtes tidligt i det tyvende
århundrede og blev fra Vesten importeret til Iran. Sådanne
etablerissementer blev aktivt opmuntret under Pahlavis regering, og
kunne findes i de fleste større byer i Iran. (red.)
75
fordømte Lecky, hans bemærkning gjorde dem rasende,
og de vidste ikke rigtigt hvorfor, men det lykkedes dem
ikke at vise, at hvad han sagde, var usandt. Moralisterne
hævdede selvfølgelig – og med en vis grad af sandhed - at
hvis mænd fulgte hans lære, ville der ikke være nogen
prostitution, men han vidste udmærket, at de ikke ville
følge den, og derfor er spekulationer om hvad der ville
ske, hvis de gjorde det, ret irrelevante.” (side 97)
Dette er en vestlig formel til at finde en kur imod faren for
mænd og kvinder, som ikke kan påtage sig at giftes
permanent, og tidligere så vi formlen, som Islam lægger
frem. Hvis den vestlige formel accepteres og bruges i
praksis og en gruppe af uheldige kvinder er specielt givet
til opfyldelsen af denne ”sociale opgave”, vil kvinden da
hæve sig til sin virkelige position og være givet
menneskelig respekt, og vil selve kernen i Erklæringen
om Menneskerettigheder blive opfyldt?
Bertrand Russell har skrevet et helt kapitel om emnet om
eksperimenterende ægteskab i sin bog Marriage and
Morals. Han siger:
”Dommer Ben B. Lindsey, som gennem mange år var
overordnet for Denvers børne- og ungdomsdomstol, og i
den position havde uforlignelige muligheder til at gøre sig
bekendt med kendsgerningerne, foreslog en ny institution
som han kaldte ’venskabeligt ægteskab’. Desværre
mistede han sin officielle position, for da det blev kendt,
at han snarere brugte den til promovering af de unges
lykke end at give dem en opfattelse af synd, gik Ku Klux
Klan og katolikkerne sammen om at udelukke ham.
Venskabeligt ægteskab er foreslået af en klog konservativ.
Det er et forsøg på at indføre en vis grad af stabilitet i de
76
unges seksuelle relationer, i stedet for den nuværende
promiskuitet. Han understreger det indlysende faktum, at
det, som forhindrer de unge i at gifte sig, er manglen på
penge, og at penge er et krav i ægteskabet til dels på grund
af børn, men naturligvis også fordi det ikke er god tone for
hustruen at skulle tjene sine egne penge. Hans synspunkt
er, at unge mennesker burde kunne indgå en ny slags
ægteskab, adskilt fra det ordinære ægteskab på tre måder.
For det første, skulle der ikke være intentioner om at få
børn, og derfor skulle den bedste tilgængelige
fødselskontrol gives til det unge par. For det andet skulle
skilsmisse være mulig ved samtykke, så længe der ikke er
nogen børn og hustruen ikke er gravid. Og for det tredje, i
tilfælde af skilsmisse, skulle hustruen ikke være berettiget
til underholdsbidrag. Han mente, og jeg tror helt sikkert,
at hvis sådan en institution blev etableret ved lov, ville et
meget stort antal unge mennesker, for eksempel
universitetsstuderende, indgå forholdsvis permanente
partnerskaber, involveret i et fælles liv, og fri for de
Dionysiske karaktertræk man ser i deres nuværende
sexuelle relationer. Han understreger desuden, som en
styrkelse af argumentet, at unge studerende, som er gift,
arbejder bedre en dem, som er ugifte. Det er indlysende, at
arbejde og sex er nemmere forbundet i en ordnet relation
end i kamp og ophidselse mellem parterne under
stimulering af alkohol. Der er intet, der taler for, at det
skulle være dyrere for to unge mennesker at leve sammen
end at leve hver for sig, og derfor vil de økonomiske
grunde som indtil nu fører til udskydelse af ægteskab, ikke
længere virke. Jeg har ikke den mindste tvivl at Dommer
Lindseys plan, hvis indføjet i loven, ville have haft en
meget gavnlig indflydelse, og at denne indflydelse ville
77
være sådan at alle måtte medgive, at den ville være en
gevinst fra et moralsk synspunkt.” (ibid. Side 107 – 109)
Det som Dommer Lindsey og Russell kalder ’venskabeligt
ægteskab’, viser tydeligt, om end der er en lille forskel fra
det midlertidige islamiske ægteskab, at tænkere som disse
er gået til roden af problemet og er klare over, at det
sædvanlige permanente ægteskab ikke i sig selv er
tilstrækkeligt til at imødekomme tidens sociale krav.
***
TIDSBEGRÆNSET ÆGTESKAB (2)
Dette studie er i særdeleshed affødt af loven om
tidsbegrænset ægteskab, nødvendigheden af sådan en lov
og utilstrækkeligheden af loven om permanent ægteskab
til at imødekomme menneskets behov, især i nutiden. Nu
ønsker vi at fremlægge medaljens bagside, så at sige. Vi
vil se, hvad skade det muligvis kan gøre. Som
introduktionen vil jeg give en kort beskrivelse af
forfatterens overbevisninger.
Blandt alle temaer, problemer, emner og spørgsmål, der
har eksisteret og stadig eksisterer for mennesket, er intet
tema eller område så komplekst og fordrejet som historien
om menneskets videnskaber, overbevisninger, kutymer,
traditioner og væremåder. Og dette er grunden til, at
mennesket har talt mere nonsens om disse temaer mere
end om noget andet, og at det har et umådeligt ønske om
at udtrykke sine synspunkter.
For eksempel vil enhver, som er i berøring med islamisk
filosofi, gnosticisme, sufisme og teologi, og er bekendt
78
med nogle moderne skrifter, som overvejende er uddrag af
de originale skrifter af udlændinge, kunne følge hvad jeg
mener. Behandlingen af dette emne kan sammenlignes
med disse. Orientalister, deres beundrere og fæller, anser
det som nødvendigt, at alle undtaget dem selv skal have
en tilbundsgående forståelse af og forstand på dette
problem for at udtrykke deres synspunkter om dens slags
emner.
For eksempel er der intet, omkring emnet som er kendt i
islamisk gnosticisme som wahdatu’l-wujud (eksistensens
harmoni), som ikke har været sagt! Kun en ting mangler,
og det er præcis hvad udtrykket wahdatu’l-wujud betyder,
og hvilken opfattelse store mestre som Muhyi ’d-Din ibn
al-Arabi og Mulla Sadra havde om wahdatu’l-wujud.
Da jeg læste nogle få af artiklerne angående tidsbegrænset
ægteskab i visse udgaver af Zan-e ruz, kunne jeg ikke
undgå at huske på diskussionen om wahdatu’l-wujud. Jeg
så, at også her havde alle emner været diskuteret undtaget
selve kernen af og formålet med denne lov og lovgivernes
hensigt.
Idet denne lov er en del af ”Østens arv”, er den naturligvis
blevet modtaget rimeligt køligt. Hvis den var en souvenir
fra Vesten, ville det have været helt anderledes.
Hvis denne lov var importeret fra den Vestlige
kulturkreds, ville der givetvis have været konferencer og
seminarer om, hvordan restriktionen om ægteskab til alene
at omfatte permanent ægteskab ikke passer til den anden
halvdel af det tyvende århundrede; hvordan vor tids
generationer ikke kan begrænses til alene at kunne indgå
permanent ægteskab; hvordan de nuværende generationer
ønsker at være frie og leve frit, og ikke vil acceptere noget
79
andet end et frit ægteskab, i hvilket de selv vælger alle
restriktioner og begrænsninger.
Da tvivlen nu er rejst fra Vesten og en mand som Bertrand
Russell foreslog venskabeligt ægteskab, kan man med stor
sikkerhed forudsige, at til en størrelsesorden end islam
ønsker, denne ide vil være velkommen og permanent
ægteskab vil blive svigtet fuldstændigt, og vi vil blive
tvunget til i fremtiden at forsvare, og udbrede til fordel
for, permanent ægteskab.
Indvendinger og besværligheder:
Defekter og skader, som er blevet nævnt i forbindelse med
tidsbegrænset ægteskab, er følgende: Ægteskabet bør hvile på et solidt fundament. Når et par
først er forenet i ægte, bør de anse sig selv for bundet til
hinanden for altid, og ideen om separation bør ikke dukke
op i deres tanker. Så et tidsbegrænset ægteskab kan ikke
udgøre en stabil pagt for dem.
At ægteskabets fundament bør være stabilt er ganske
rigtig, men denne indvending bør alene rejses, hvis man
erstatter permanent ægteskab med tidsbegrænset ægteskab
og ønsker at annullere permanent ægteskab.
Når parterne har midlerne og forudsætningerne for
permanent ægteskab, og har fuld og tilfredsstillende
information angående hinanden og fuld tillid til hinanden,
kan de udmærket binde sig gennem et sådan en aftale.
Tidsbegrænset ægteskab er kun blevet tilladt i shari’ah,
fordi permanent ægteskab alene ikke kunne imødekomme
de menneskelige behov i alle forhold og under alle
omstændigheder, og permanent ægteskab som den eneste
80
mulighed ville uvægerligt skabe en situation, hvor folk
enten ville udvise midlertidig askese eller ville blive
overladt til at drukne i dybet af seksuel kommunisme. Det
er jo klart, at en ung mand eller kvinde, som havde alle
forudsætninger for et permanent ægteskab, ikke ville være
særlig begejstrede for en midlertidig alliance.
Iranske kvinder og piger som tilslutter sig den shiitiske tro
har ikke hilst tidsbegrænset ægteskab velkommen og ser
det snarere som en krænkelse af dem. Derfor har shia
muslimer ofte afvist det.
Vores svar er for det første at uviljen mod mut’ah
(tidsbegrænset ægteskab) skyldes tøjlesløse personers
misbrug af muligheden. Loven burde pågribe sådanne
personer, og vi vil kort diskutere dette punkt om misbrug.
For det andet er det forkert at tro, at der er et ønske om at
tidsbegrænset ægteskab skulle ligestilles med permanent
ægteskab, da filosofien om tidsbegrænset ægteskab er
baseret på mangel på midler, og formåen af en eller begge
parter i forhold til permanent ægteskab.
Midlertidigt ægteskab er ugunstigt for kvindens position
og ære af fordi det er at sammenligne med at leje et
menneske. Det er en religiøs tilladelse for den
menneskelige naturs skyld. Det er imod kvindens
værdighed at give sig selv til en mand til gengæld for en
betaling, hun får fra ham.
Det er den mest forbavsende indvending af alle. For det
første: I betragtning af de markante træk som vi allerede
har gengivet i den forudgående sektion, hvad har
tidsbegrænset ægteskab så med hyre og løn at gøre? Er
tidsbegrænsningen i dette ægteskab grunden til, at det skal
udelukkes fra at kunne klassificeres som ægteskab og i
81
stedet klassificeres i en kategori hvor begreber som
’aflønning’ og ’hyre’ er passende? Og er det kun fordi det
er eksplicit betinget, at mahr (medgift) skal være ’fastsat’
og ’definitiv’, at denne mahr bliver forstået som forlangt
leje? Vi spørger derfor, hvis der ingen medgift var, og
manden ikke placerede noget foran kvinden, ville hun da
genvinde sin menneskelige værdighed? Vi skal diskutere
dette emne om mahr (medgift) separat.
I øvrigt har islamiske jurister har gjort klart, at
midlertidige og permanente ægteskaber i deres substans
og betingelser ikke er væsentligt forskellige, hvilket de
heller ikke bør være, og den Civile Lov bygger på samme
forståelse, og de to ægteskabsformer er således arrangeret
og bragt sammen i samme sektioner. Hver af dem er et
ægteskab, og hver enkelt etableres i kraft af en specifik
formular. Hvis det tidsbegrænsede ægteskab er startet med
en forståelse af disse termer som lønning eller betaling, er
dette ægteskab ugyldigt.
For det andet kan man spørge, hvor længe og fra hvilken
dato leje af mænd har været afskaffet? Alle skræddere,
barberer, læger, artister, alle embedsmænd fra
premierministeren til den mindste kontorassistent, er
hyrede mænd.
En kvinde, som har indgået aftale om et tidsbegrænset
ægteskab med en særlig mand af sin egen frie vilje og
efter eget valg, er ikke en lejet person, og hun har ikke
handlet imod menneskets ære og status. Hvis man ønsker
at se en lejet kvinde og bevidne kvindens slaveri, bør man
rejse til Europa og Amerika og lægge vejen forbi
filmselskaberne, så kan man måske forstå, hvad en lejet
kvinde er. Se hvordan disse selskaber gennem deres
82
handlinger sætter kvinder til salg, og faldbyder deres
positurer, manerer og seksuelle charme. De billetter, som
man køber til biografer og teatre, er faktisk en delbetaling
af den lejede kvindes beregnede værdi. Man kan der se
hvordan den uheldige kvinde præsenterer sin krop på
grund af penge. Gennem lang tid og under anvisning af
’ærefulde’, erfarne specialister har hun lært
hemmelighederne om sexappeal. Hun lægger sin krop,
sjæl og personlighed i en finansiel organisations vold for
at skaffe samme organisation et større salg.
Besøg kabareterne og hotellerne og se hvilken ære
kvinden har opnået. For en ussel sum i form af hendes løn,
lægger hun al sin ære og prestige i gæsternes hænder, så
hun kan bidrage til at fylde visse rige mænds allerede
fyldte lommer endnu mere.
Hyrede kvinder er de modeller, som er lønmodtagere og
hyrede arbejdere for de store udsalgsforretninger, som
opgiver deres ære og prestige for at tilfredsstille deres
arbejdsgiveres griskhed og grådighed.
Hyrede kvinder er de kvinder, som kommer frem på
fjernsynet med alle slags skønhedsmidler, som for det
meste er unaturlige, til at tiltrække købere til
kommercielle firmaer, som arbejder for at gøre nogle
kommercielle
varer
populære.
Men
hendes
grundlæggende sigte er hendes løn.
Hvem i dag erkender ikke i de vestlige lande, at en
kvindes yndefuldhed, hendes sexappeal, hendes stemme,
hendes kunst og originalitet, hendes sjæl og krop, og til
sidst hendes person som helhed står på pinde for
amerikanske og europæiske kapitalister. Det er så trist at
nogen med eller uden at viden, hjælper med at trække de
83
blide og ærværdige iranske kvinder i retning af sådan en
servil position. Jeg er ude af stand til at forstå, hvorfor en
kvinde betragtes som en lejet kvinde, hvis hun
midlertidigt gifter sig med en bestemt mand på liberale
betingelser, men hvis en kvinde ved en bryllupsfest eller
på en kabaret, foran utallige mænds grådige blikke
spolerer sit omdømme for at tilfredsstille deres seksuelle,
og hun vrider kroppen på næsten utænkelige måder, så
hun kan få de lovede penge, ikke regnes for en hyret
kvinde.
Har Islam, som har afholdt mænd fra at udnytte kvinder
på denne måde, og har forbudt kvinden fra sådan servilitet
og underkastelse og tjene sit underhold på denne måde,
degraderede kvinderne, eller har Europa gjort det i den
sidste halvdel af det tyvende århundrede?
Hvis kvinden en dag fuldt ud forstår dette og ser fælderne,
som det tyvende århundredes mand har lagt på hendes vej
og gemt for hende, vil hun starte en revolution imod dette
bedrag. Det vil være på det tidspunkt, hun finder ud af, at
hendes eneste beskytter i al oprigtighed er Koranen.
Selvfølgelig er den dag ikke langt væk.
Magasinet Zan-e ruz, har i udgave nr. 87 på side 8 udgivet
en artikel af en kvinde ved navn Mardiyyah og en mand
ved navn Rida under overskriften ”En hyret Kvinde”, og
har beskrevet den ulyksalige kvindes uheld.
Historien begynder ifølge Ridas udsagn med en
henvendelse fra kvinden med frieri og ønske om
ægteskab. Det betød, at tanken bag de fyrre forslag blev
omsat til handling for første gang, og en kvinde henvendte
sig med en anmodning om ægteskab. Det er helt åbenlyst,
at en historie, som starter med en kvindes frieri med
84
henblik på ægteskab, ikke kunne ende anderledes end den
gjorde.
På den anden side var manden ifølge Mardiyyahs udsagn,
sensuel og grusom, og lod som om han ville tage hende
som sin permanent gifte hustru og ville tage sig af hende
og hendes børn, men i stedet bedrog han hende.
Derudover forlod han hende igen uden hendes samtykke
og godkendelse, med påstand om at have indgået et
tidsbegrænset ægteskab med hende; efter at have
tilfredsstillet sine lyster forlod han hende.
Hvis disse udsagn er rigtige, var ægteskabet ugyldigt.
Manden var grusom, og kvinden var uvidende om den
religiøse lov. De skadede loven og bør straffes.
Men før folk som Rida skulle straffes, skulle de vejledes
og Mardiyyah skulle advares.
Hvordan kan loven, som den er, blive angrebet for en
forseelse, hvis egentlige årsag er mænds grusomhed og
kvinders uvidenhed og glemsomhed? Magasinet Zan-e
ruz støttede Ridas grund, og langer derfor med sit sværd
ud imod loven. Hvis der ikke var nogen lov om
tidsbegrænset ægteskab, ville den grusomme mand Rida,
og den forsømmelige og uvidende kvinde Mardiyyah,
have levet fredeligt og komfortabelt?
Hvorfor unddrager samfundet sig forpligtelserne til at
instruere og formane mænd og kvinder, og hvorfor holdes
mandens og kvindens rettigheder og pligter skjult for
dem? Hvorfor skulle man drage fordel af en fattig kvindes
uvidenhed og forvanske loven, som er hendes eneste
beskytter og vogter, og gøre den til hendes fjende, og
85
ønske at hun skal ødelægge sit eneste tilflugtssted med
sine egne hænder.
Tidsbegrænset ægteskab er en form for tilladelse til
polygami, og polygami er forbudt ved lov. Så midlertidigt
ægteskab er også forbudt ved lov.
Angående spørgsmålet om kategorien af personer, for
hvem tidsbegrænset ægteskab er tilladt i kraft af shari’ah,
og spørgsmålet om polygami, vil vi diskutere disse
udførligt senere.
Da tidsbegrænset ikke er permanent, er det et uegnet
arrangement for at sætte børn i verden. Det uomgængelige
resultat af et tidsbegrænset ægteskab er, at børnene vil
blive født uden en vogter og vil blive frataget god faderlig
og moderlig beskyttelse og et normalt hjem.
Dette er en indvending, som Magasinet Zan-e ruz lagde
meget vægt på, men efter forklaringen som vi har givet,
tror vi ikke, der kan være nogen anledning tilbage for
argument eller diskussion. I det tidligere afsnit nævnte vi,
at en af forskellene mellem tidsbegrænset ægteskab og
permanent ægteskab har med at få børn at gøre.
I permanent ægteskab må hverken den ene eller den anden
part, uden den andens samtykke, unddrage sig
forpligtelserne ved fødslen af et barn, hvorimod i
tidsbegrænset ægteskab er begge parter er frie. I
tidsbegrænset ægteskab kan en kvinde ikke nægte seksuelt
samvær med manden, men hun har valgmuligheden for at
undgå graviditet, uden at afbryde samlejet, hvilket kan
være skadeligt for manden. Problemer omkring
præventionsmidler er allerede helt løst.
86
Men hvis parret i midlertidigt ægteskab ønsker at få et
barn, og accepterer forpligtelserne af opdragelsen og at
passe barnet, kan de få børn. Hvad angår naturlig
hengivenhed er der ingen forskel mellem børnene af en
permanent gift hustru og en midlertidigt gift hustru. Lad
os antage, at faderen eller moderen afviser at udføre sine
opgaver, da vil loven fastsætte deres forpligtelse og vil
irettesætte dem; ligesom i tilfælde af skilsmisse, skal
loven handle efter at beskytte børnenes rettigheder. Hvis
de ikke ønsker at få børn, og deres eneste hensigt er at
tilfredsstille deres seksuelle instinkter, skal de tage deres
forholdsregler for ikke at få børn.
Så vidt vi ved, forbyder Kirken fødselskontrol, men ifølge
Islam, hvis manden og konen forebygger et barns fødsel
ved at forhindre undfangelse, er det tilladt. Når
graviditeten allerede er begyndt, tillader Islam på ingen
måder abort. Når shiitiske jurister siger, at hensigten med
permanent ægteskab er at få børn, og hensigten med
midlertidigt ægteskab er glæde og tilfredsstillelse af deres
seksuelle instinkter, mener de det.
Kritik:
Forfatteren til de fyrre forslag har, i udgave 87 af Zan-e
ruz, bidraget med en artikel, som kritiserer tidsbegrænset
ægteskab.
Han siger for det første at ”emnet om midlertidig
ægteskab er så usmagelig, at selv forfatterne af
ægteskabsloven (i det civile kodeks) ikke kunne magte at
kommentere og give detaljer om denne lov, som om de
afskyede deres eget arbejde, og alene som en ydre
forpligtelse, i henhold til Artiklerne 1075, 1076 og 1077,
87
satte nogle ord og fraser sammen og siden lod problemet
gå videre.”
”Forfatterne af loven omhandlende midlertidigt ægteskab
(mut’ah) afskyede deres forehavende så meget, at de end
ikke definerede det førnævnte ægteskab formelt og ikke
forklarede dets vilkår og forhold…”
Senere bøder den lærde forfatter selv for denne fejl i den
Civile Lov og siger: ”Det førnævnte ægteskab betyder, at
en ugift kvinde, i forhold til en vis fastlagt betaling og
lønning, i en begrænset og specifikt angivet periode, nogle
få timer eller nogle få minutter, lægger sig selv i hænderne
på en mand for tilfredsstillelsen af hans lyst, og for
udførelsen af seksuelle handlinger.”
Han siger videre, ”Forslaget om det omtalte ægteskabs
accept, og den særlige sprogbrug refererer til shiitiske
bøger om retslære på arabisk, som den Civile Lov ikke
refererer til og ikke bryder sig om at nævne, og dette kan i
en lovgivers øjne klares ved brug af nogle andre ord,
arabiske eller ej, som kun tilkendegiver det omtalte formål
(det er betydningen af accept om lønning og en betaling).”
Ifølge den lærde forfatter:
Den Civile Lov definerer og forklarer ikke vilkårene.
Essensen af midlertidigt ægteskab er, at en kvinde imod
en fastlagt betaling giver sig selv til en mand.
Den Civile Lovs synspunkt, der i ord tilkendegiver
betydningen om en lejet kvinde, er tilstrækkeligt til at
konnotere forslaget og det midlertidige ægteskab.
Jeg inviterer den lærde forfatter til at studere den Civile
Lov endnu en gang, og at studere den omhyggeligt, og jeg
88
beder på samme måde Zan-e ruzs læsere om på en eller
anden måde at få en kopi af den Civile Lov og
omhyggeligt studere de følgende dele.
I den Civile Lov, det sjette kapitel i bindet om ægteskab
omtales tidsbegrænset ægteskab, og denne omtale består
af ikke mere end tre enkle sætninger. Den første er, at
midlertidigt ægteskab er af en bestemt varighed, som
fastsættes som en specifik periode. Den anden er, at
perioden for midlertidigt ægteskab skal parterne være
udtrykkeligt enig om. Den tredje er, at loven vedrørende
mahr og succession er den samme, som nævnt i kapitlet
omhandlende medgift og Succession.
Den respekterede forfatter til de fyrre forslag præciserer
ikke, om de fem kapitler i bindet om ægteskab er alle
kapitler omhandlende permanent ægteskab, eller om kun
de tre nævnte sætninger beskæftiger sig med
tidsbegrænset ægteskab. Han er uvidende om, at alle
sektioner af de fem kapitler, undtaget hvor det modsatte er
specificeret, som i sektion 1069, eller sektionen om
skilsmisse, er alle tekster fælles for permanent og
midlertidigt ægteskab. For eksempel, sektion 1062, som
nævner at ”ægteskab finder sted med et tilbud og accept
med ord som utvetydigt betegner ægteskabets hensigt”, er
ikke kun beregnet for permanent ægteskab. Den passer til
begge former for ægteskab. Vilkårene som den Civile Lov
udlægger vedrørende personer, som bliver enige om
ægteskab, beslutningen om ægteskabet og forhold
vedrørende ægtemanden og konen, passer alle til begge
former for ægteskab. Den Civile Lov nævner ikke
midlertidigt ægteskab specifikt i disse tekster, fordi der
ikke er behov for det, ligesom den heller ikke specifikt
89
peger på permanent ægteskab og anser det for trivielt, at
der ikke er brug for en specificering. Den Civile Lov er
gennemtænkt til sidste ord, som omhandler ægteskab og
er tilstrækkelig til ægteskabets præcision, hvad enten der
er tale om permanent eller tidsbegrænset ægteskab. Men
hvis noget ord tilkendegiver en betydning som er i strid
med betydningen af ægteskab, såsom ’nummerering’,
’tilfredsstillelse’, ’lease’ og ’leje’, er det ikke gyldigt i
forhold til en korrekt forståelse af et ægteskab, hverken
permanent eller midlertidigt.
Til at bestyrke hvad jeg havde skrevet, gav jeg mit ord på,
at hvis et antal af lærde dommere og dem som fuldt ud
forstår loven, som er meget talrige i Justitsministeriet,
besluttede at indvendingen imod den Civile Lov der har
været diskuteret førnævnt er retfærdig, skal jeg afstå fra
kritik af artiklerne i Zan-e ruz.
***
TIDSBERÆNSET ÆGTESKAB OG PROBLEMET
MED HAREMMET
Et af de emner gennem hvilket de Vestlige tit angriber
østerlændinge og gør nar af ham dem, har lavet og laver
film og skriver stykker om, er sagen om haremmer, af
hvilket Østen desværre har givet flere eksempler.
Nogle kaliffer og sultaners liv i de østlige lande regnes for
at være kulminationen om eftergivenhed i denne sag, og at
have et harem ansås som den fuldstændige og den mest
fuldendte manifestation af sensualitet og vellyst hos
manden i Østen.
90
Det siges, at tilladelsen til tidsbegrænset ægteskab er
ensbetydende med at gå med til bevarelse af et harem,
hvilket er en svaghed og en kilde til skam for Østen foran
Vesten. Det svarer til at tillade sensualitet, og tøjlesløshed,
som kan antage enhver form og tilstand, hvilket er imod
moralitet, og vil være årsag og grund til undergang og
ruin.
Det samme har været sagt med hensyn til polygami. At
tillade polygami ses som en tilladelse til at opretholde et
harem.
Vi skal diskutere spørgsmålet om polygami separat. For
indeværende, skal vi begrænse os selv til spørgsmålet om
tidsbegrænset ægteskab.
Dette problem bør studeres og tackles fra to synspunkter.
For det første bør man fra et socialt aspekt se på, hvilke
faktorer der førte til dannelse af haremmer, og hvorvidt
loven om tidsbegrænset ægteskab førte til dannelse af
haremmer i Østen.
For det andet, hvorvidt formålet med at gøre
tidsbegrænset ægteskab religiøst tilladt, var en måde til
legalisering af tøjlesløshed og at afholdelsen af et harem
var for en bestemt social klasse.
Sociale grunde til haremmer:
For det første: Dannelse af haremmer skyldes to faktorer,
der virkede sammen.
Den første og principielle faktor, som førte til dannelse af
haremmer, var kvindens dyd og ærbarhed. Det vil sige, at
moralitetens betingelser og det sociale miljø var således,
at kvinder ikke var tilladt at have seksuel intimitet med
91
nogen anden mand, når hun allerede havde en sådan
relation med en bestemt mand. Under disse forhold så en
velhavende, sanselig og lysten mand ingen anden modgift
end at samle en gruppe af kvinder omkring sig og etablere
et harem.
Det er klart, at hvis moralske og sociale forhold ikke
havde regnet ærbarhed og renhed som nødvendig for
kvinder, og hvis kvinder umotiveret og let kunne have
givet sig selv til enhver mand, og hver eneste mand kunne
have tilfredsstillet hans behov med enhver kvinde når som
helst, hvis midlerne til seksuel tilfredsstillelse havde været
tilgængelige overalt, til enhver tid, og under enhver slags
forhold, ville denne type mand ikke have påført sig selv
besværet med at etablere et stort harem med en større
omkostning.
Den anden faktor var mangelen på social retfærdighed.
Når der i det store hele ikke er nogen social retfærdighed,
og en person har en overflod af rigdomme, mens en anden
er fanget i et fængsel af fattigdom, nød og ulykke; hvis et
betydeligt antal mænd er afskåret fra muligheden for at
etablere en familie og at have en ægtefælle, eller hvis der
er sådanne sociale forhold at antallet af ugifte kvinder
overstiger antallet af mænd, vil vejen banes for etablering
af haremmer.
Hvis der er social retfærdighed og der er midler nok til, at
enhver kan etablere en familie og vælge en ægtefælle, vil
enhver kvinde naturligt være knyttet til en bestemt mand
og omstændigheder, der virker til fordel for en
promiskuøs og lysten opførelse og til dannelse af et
harem, ville ikke findes.
92
Hvorom alting er, er det utænkeligt, at antallet af kvinder
kunne være i så stort overtal, at når alle voksne mænd var
trådt ind i ægteskab, selv da ville der stadig være en
mulighed for en mand for at holde et harem hvis han
havde måden og midlerne.
Historikere plejer at fortælle om haremmets intriger og
kaliffernes og sultanernes hof og at berette i makabre
detaljer om deres luksuøse og glædessøgende aktiviteter,
men de tier, når det kommer til gengivelse af
deprivationerne, ligesom de ikke forklarer eller beskriver
ydmygelserne, fiaskoerne og pinen af dem, som blev
begravet levende indenfor kaliffernes og sultanernes forts
mure. Sociale forhold tillod dem ikke at vælge en
ægtefælle, mens hundredvis af kvinder ud af dem, som var
holdt tilbage i haremmer, blev berøvet for nogle af deres
fundamentale instinktive behov og levede som jomfruer
indtil døden.
Hvis samfundet havde været under ledelse af en
ufejlbarlig, retfærdig og anstændig leder, ville ærbarhed
have været betragtet som en essentiel rekvisit for en
kvinde, og seksuel tilfredsstillelse ville have været muligt
indenfor rammerne af et ægteskab (permanent eller
midlertidigt); økonomisk og social ulighed ville der være
gjort op med, og for alle voksne personer ville
mulighederne for tilfredsstillelse af den mest naturlige og
instinktive menneskeret som at have en partner været
opnået, og oprettelsen af haremmer ville have været en
umulighed og en absurditet.
Alene et overfladisk blik på historien er nok til at vise os,
at ved etableringen af haremmer ville tidsbegrænset
ægteskab ikke have været det mindste behjælpeligt.
93
Blandt abbaside kalifferne og de osmanniske sultaner,
som var de mest berygtede figurer af alle tider, var der
ingen, som tilsluttede sig Shiismen1. Ingen af dem kan
påstås at have draget fordel af det.
Til trods for at de shiitiske konger kunne have brugt det
som en undskyldning, nåede de aldrig abbaside kaliffernes
og de osmanniske sultaners grad. Dette alene viser, at der
var andre særlige sociale problemer som var grundlaget
for dette fænomen.
Er tilladelsen til tidsbegrænset ægteskab en tilladelse
til promiskuitet?
Der kan rejses tvivl ved alle ting, men det er udover al
fornuftig tvivl at de åbenbarede religioner taler for
promiskuitet og tøjlesløshed. Det er af denne grund, at for
de fleste religioners troende, er fjernelse af de lyster, som
fører til promiskuitet og tøjlesløshed en af de strengeste
former for selvdisciplin.
Et af Islams klare og vedtagne principper er at kæmpe
imod promiskuitet. Den noble Koran har placeret
promiskuitet på niveau med afgudsdyrkelse. I Islam er en
mand, som har overdreven lyst til kvinder, og som stræber
efter at have alle former for kvinder og at opleve dem,
erklæret til at være en mand forbandet og fordømt af
Allah. Når vi diskuterer emnet om skilsmisse, vil vi
fremlægge teksten om de islamiske bud om denne sag.
Forskellen mellem de islamiske bud og mange andre
religioners love er, at Islam ikke tillader askese og
undertrykkelse af naturlige og instinktive fysiske behov,
1 Se afsnittet om Kaliffens forbud af tidsbegrænset ægteskab.
94
men tillader heller ikke promiskuitet. Ifølge Islam skal
alle instinkter, seksuelle eller andre, tilfredsstilles indenfor
normale grænser baseret på nødvendighed og erfaring.
Islam tillader aldrig en person på nogen som helst måde at
ophidse sine instinktive passioner til et stadie af umættelig
tørst. Så hvad som helst som viser en antydning af
promiskuitet, grusomhed eller uretfærdighed, er imod
Islams sjæl.
Det er uigendriveligt, at lovgiverens motiv aldrig var at
gøre tidsbegrænset ægteskab en kilde til promiskuitet, en
grund for lystne personer til at etableringen harem, eller et
middel til ulykke og hjemløshed for kvinder og masser af
børn.
Islams lederes stærke opmuntring og tilskyndelse til
tidsbegrænset ægteskab en særlig filosofi, som vi skal
forklare om lidt.
Haremmer i vores tid:
Lad os nu se hvad verden af i dag har gjort omkring
afskaffelsen af haremmer. Verden af i dag har ophævet
skikken med at holde harem. Verden af i dag betragter
bevarelsen af haremmer som ubehagelig og har elimineret
den faktor, som forårsagede deres opståen. Nu er
spørgsmålet hvilken faktor? Er det social ulighed, som er
blevet elimineret, og som et resultat har alle unge
mennesker en chance for at blive gift, og således er
hovedårsagen til haremmers dannelse blevet fjernet?
Nej, verden har gjort noget andet. Den har propaganderet
imod den førende faktor, kvindernes ærbarhed og dyd, og
har således gjort den største tjeneste for det mandlige køn.
Hvis en kvindes dyd og ærbarhed forbedrer hendes værd
95
og gør hende kær og dyrebar, bliver den anset som en
forhindring for manden.
Nutidens verden har gjort en ting, som har fritaget den
lystne mand for nødvendigheden af at opretholde et harem
med alle de omkostninger og problemer, det involverer.
For en mand af i dag er der, gennem den vestlige
civilisations velsignelser, et harem alle steder. En mand af
i dag anser det ikke for nødvendigt at have økonomiske
ressourcer som Harun ar-Rashid og Fadl ibn Yahya alBarmaki, så han kan nyde enhver variant af kvinder på
allehånde måder og former.
At have en bil, og at have en indtægt på to til tre tusinde
tumans1 er tilstrækkeligt for den moderne mand til at lette
hans sensuelle glæde i et omfang, som selv ikke Harun arRashid drømte om. Hoteller, restauranter og cafeteriaer er
udstyret med alle faciliteter i stedet for et harem for den
moderne mand.
En ung mand som Adil Kutuwali giver i dette århundrede
detaljerede, levende beskrivelser, og påstår at have holdt
toogtyve elskerinder med forskellige egenskaber, og af
forskellig herkomst på en gang. Hvad er bedre end det for
den moderne mand? Den moderne mand går, med den
vestlige civilisations velsignelser, ikke glip af noget fra
haremmet undtaget dets enorme udgifter, problemer og
besvær.
Hvis helten fra ’Tusinde og en nats eventyr’ ville løfte sit
hoved fra graven og se mulighederne for enhver slags
morskab og frivolitet og kvindernes tarvelighed i dag,
ville han aldrig have drømt om at etablere et harem med
1 Iransk møntfod
96
alle dets udgifter og ulemper. Han ville have takket
Vesten for at have reddet ham fra alle problemerne ved at
have et harem. Han ville øjeblikkeligt erklære at polygami
og tidsbegrænset ægteskab alle var hermed annulleret,
fordi disse love skabte forpligtelser og belastninger for
mænd, så vel som de gør for kvinder.
I denne kønnenes kamp, både i fortiden og nutiden, ved
vi, hvilket køn der er vinderen. Desværre må vi sige, at
taberen både i fortiden og nutiden, er den tillidsfulde og
åbenhjertede skabning, vi kalder for kvinden.
Kaliffens forbud af tidsbegrænset ægteskab:
Tidsbegrænset ægteskab er et af den shiitiske retslæres
distinktive træk. Ingen anden skole i islamisk retslære
tillader det. Jeg har aldrig brudt mig om at gå ind i
kontroverserne mellem Shia og Sunni, så jeg skal kun kort
referere til en del af historien om dette problem.
Alle muslimer er enige om, at i den første periode af Islam
var tidsbegrænset ægteskab tilladt, og den Hellige Profet
gav, under en rejse da muslimerne var væk fra deres koner
og gennemgik meget ubehag, tilladelse til tidsbegrænset
ægteskab. Det er ligeledes accepteret iblandt muslimerne,
at den anden kalif, under hans kalifat forbød tidsbegrænset
ægteskab. Den anden kalif sagde, med velkendte og ofte
gentagne ord: ”Der er to ting, som var tilladt på profetens
tid, som jeg i dag hermed forbyder, og jeg skal straffe
enhver, som praktiserer dem: kvinders mut’ah og mut’ah
af hajj.”
En del sunni muslimerne tror at profeten selv, på et sent
tidspunkt i sit liv forbød tidsbegrænset ægteskab, og at
kaliffens forbud faktisk var profetens forbud udført af
97
kaliffen i hans sted. Men som vi ved, er kaliffens ord
faktisk imod denne fortolkning.
Den korrekte fortolkning er, hvad den store lærde
’Allamah Kashif al-Ghita’1 tog den for at betyde. Han
sagde, at kaliffen påtog sig autoriteten til at annullere
mut’ah under idet der manglede præcision omkring
mut’ah, som var inkluderet i de emner, der var inden for
hans autoritets sfære som lederen og vogteren af
muslimernes affærer. Enhver leder og delegeret
magthaver bør i sin egen autoritet se på, hvad der er
hensigtsmæssigt i forhold til tidens og omstændighedernes
krav, og derefter gøre tiltrængte ændringer.
Med andre ord var kaliffens forbud et politisk eller
administrativt forbud, og ikke et religiøst eller et legalt
forbud. Med hensyn til hvad historien fortæller os, gjorde
kaliffen ingen hemmelighed af, at han under sit styre førte
en kampagne imod at Ledsagerne blev spredt ud over et
større geografisk område eller ud i den muslimske stats
bosættelser i nyligt besejrede områder, ligesom han
forsøgte at hindre og blandingen med befolkningsgrupper,
som var nyligt konverterede til Islam. Han var imod deres
spredning udover Medina, så længe han levede. Han var
af den mening, at de ikke skulle indgå kødelige relationer
men de nyligt konverterede muslimer, før de havde fået en
grundig islamisk undervisning. Han mente, at ubetimelig
omgang med dem ville være farligt for den kommende
generation af muslimer. Det er bevist, at det ikke var mere
end en midlertidig grund. At muslimerne accepterede
kaliffens forbud uden protest viser, at de anså kaliffens
1 Shaykh Muhammad Husayn ibn Shaykh ’Ali al-Kashif al-Ghita’, en
af de mest anerkendte religiøse lærde i an-Najaf al-Ashraf (Irak).
98
forordning for at være baseret på politiske eller
midlertidige grunde, for ellers ville det ikke være muligt
for en ledende kalif at sige, at profeten havde foreskrevet
en regel, og at han foreskrev en anden regel, og for dem at
acceptere det uden murren.
Men længe efter, og grundet visse begivenheder og
omstændigheder, blev de tidlige kaliffers sirah
(levemåde), især de to første, accepteret som en
permanent model for livet. Denne fanatiske partiskhed
strakte sig til sådan en varighed, at den blev Islams
originale lovs autoritet. Så anklagen er mere imod vores
sunni brødre, end den er imod kaliffen selv. Fordi kaliffen
udstedte et midlertidigt forbud, baseret på politiske krav
(som med tobakkens forbud indenfor vores egen tid1) om
tidsbegrænset ægteskab, skulle andre ikke have givet det
en permanent karakter.
Da ’Allamah Kashif al-Ghita’ præsenterede det førnævnte
synspunkt, beskæftigede han sig åbenbart ikke med
spørgsmålet om, hvor langt kaliffens interferens rakte,
eller hvorvidt loven om tidsbegrænset ægteskab er eller
ikke er indenfor kategorien af sådanne forhold, som den
ledende autoritet har ret til at blande sig i og udstede
forbud, uanset for hvor kort tid det end måtte gælde. Han
fandt ganske enkelt frem den historiske fase hvor og i hvis
navn og på hvilket grundlag forbuddet begyndte, ligesom
1 Bevillingen af et eksklusivt tobaksmonopol til et privat britisk
kompagni af Nasiru ’d-Din Shah i 1890 imod betydelige bestikkelser
men igen betaling, resulterede i en succesrig protestbevægelse (18911892). Medvirkende i dette var en fatwa udsendt af mujtahid Mirza
Muhammad Hasan Shirazis med forbud mod at ryge tobak. Denne
protestbevægelse var forløberen for den senere Iranske
Forfatningsmæssige Revolution (1905-1911).
99
han så på, hvorvidt det var af denne grund alene, at
muslimerne ikke reagerede og ikke protesterede imod
forbuddet.
Men kaliffens indflydelse og personlighed og folks
forkærlighed for at følge hans levemåde og hans politik,
var grunden til at forvise loven om midlertidigt ægteskab
til forsømmelse og glemsel. Denne sunnah fra profeten er,
at tidsbegrænset ægteskab, som komplementerer
permanent ægteskab og fjerner trængsler, blev opgivet for
altid.
Dette var situationen, da de hellige imamer, som er troens
vogtere, med stor styrke opmuntrede til og overbeviste
folk om at huske det, så at denne islamiske sunnah måtte
glemmes eller svigtes. Imam Ja’far as-Sadiq (a.s.) sagde,
“En af de sager, om hvilken jeg aldrig skal bringe til
tavshed (taquyyah), er sagen om mut’ah.”
Således er det, at den anden grund, som en tilføjelse til
den første grund for tilladelse til midlertidigt ægteskab,
blev tilføjet. Det var en kamp for at genoplive profetens
sunnah. Efter min mening, da de Hellige Imamer forbød
allerede gifte personer at indgå tidsbegrænset ægteskab,
var det på grund af det første punkt i denne lov. De
ønskede at sige, at loven ikke var af hensyn til folk, som
ikke havde behov for den. Ligesom imam Musa al-Kazim
(a.s.) sagde til Ali ibn Yaqtin: ”Hvad har du at gøre med
tidsbegrænset ægteskab, når Allah har gjort dig i stand til
at klare dig uden?” og til en anden person sagde han:
”Tidsbegrænset ægteskab er tilladt for en mand, som
Allah ikke har gjort uafhængig af det, men en person, som
allerede er gift, kan alene få tilladelse til det, når han ikke
kan nå sin kone.”
100
Når de Hellige Imamer opmuntrede og overbeviste folk
generelt, skyldes det den sekundære grund; nemlig, på
denne måde at genoplive den Hellige Profets sunnah, som
fejlagtigt havde været svigtet. Under sådanne
omstændigheder var det nødvendigt at få folk generelt til
at kende og forstå shari’ahens virkelige position.
Tilskyndelse af dem som aktuelt var i behov for det var
ikke tilstrækkeligt i sig selv. Dette kan tydeligt deduceres
fra de shiitiske traditioner og berettede kilder.
Det er klart i forklaringen og kommentarer til denne lov,
at hensigten og den første lovgivers og de Hellige
Imamers formål og sigte med at opmuntre og overbevise
folk til at handle i overensstemmelse med den, var aldrig
ment til at gøre loven til en kilde til promiskuitet og
tøjlesløshed eller en grund til at holde harem, eller at
frembringe børn uden værge.
En tradition fra ’Ali (ibn Abi Talib):
Hr. Mahdavi, forfatteren til de fyrre forslag, skriver i
udgave nr. 87 af Zan-e ruz:
”I bogen al-Ahwal ash-shaksiyyah (Personlige forhold),
samlet af Shaykh Muhammad Abu Zahrah1 er Amir almu’minin citeret for at sige:
”(Hr. Mahdavi har oversat det således): Hver gang jeg
finder ud af, at en person ’ikke værdig til det’ har sluttet et
mut’ah ægteskab, vil jeg straffe ham for ægteskabsbrud,
og dømme ham til døden ved stening.”
1 En tidlig egyptisk religiøs lærd.
101
Så hvis vi seriøst har til hensigt at følge Amir almu’minins talemåde loyalt, hvorfor skulle vi så undgå alle
de beretninger, som findes i shiitiske og ikke-shiitiske
kilder angående mut’ah, og klamre os til denne ene
fortælling citeret af en sunni forfatter, som ikke engang
nævner sin kilde.
En af Alis (a.s.) meget værdifulde talemåder er følgende:
”Hvis Umar (ibn al-Khattab) ikke havde taget sådan et
initiativ, og ikke havde forbudt mut’ah, ville ikke en
eneste have begået ægteskabsbrud, undtaget dem som var
af pervers natur.”
Med andre ord, hvis midlertidige ægteskaber ikke havde
været forbudt, ville ingen have været tvunget til at begå
ægteskabsbrud for at tilfredsstille sine instinktive drifter.
Kun dem, som altid nyder og foretrækker en ulovlig
handling frem for en lovlig, ville have begået sådan en
handling.
For det andet er betydningen af ovennævnte
tilkendegivelse: ”Hver gang jeg finder ud af at en mand
som er permanent gift, har indgået et mut’ah ægteskab, vil
jeg dømme ham at blive stenet til døde.”
Jeg ved ikke hvorfor, hr. Mahdavi har oversat ordet
muhsin, som betyder en permanent gift mand som ”ikke
værdig til det”.
Desuden tydeliggør fortællingen, at permanent gifte mænd
ikke har ret til at gifte sig midlertidigt. Hvis hensigten
havde været, at ingen havde retten, ville betingelsen ”som
er permanent gift” have været overflødig. Så, denne
fortælling, hvis overhovedet troværdig, støtter synspunktet
som kan udtrykkes således:
102
”Tilladelse til mut’ah er givet af shari’ah for dem, som er
i mangel af en hustru, hvilket vil sige studerende eller
dem, hvis hustruer ikke er med dem.”
Så fortællingen støtter tilladelse til midlertidigt ægteskab
og ikke forbud imod det.
***
KAPITEL TRE

At ægte en kvinde før hun er født.

Udveksling af døtre.

Da Ali (a.s.1) kom og anmodede Den hellige Profet
om (Fatimah) az-Zahras (a.s.) hånd for ægteskab,
svarede Den hellige Profet, at han ville videregive
hans anmodning til Fatimah (a.s.).

Den islamiske udvikling til kvindernes fordel var
sigtet imod fuldstændig selvstændighed.

Der er ingen tvivl om Islams synspunkt om, at en
faders ret ikke er absolut.

En mand er slave af sin passion, og en kvinde er
fange af sin hengivenhed.

Islam har ikke begrænset en kvinde vilkårligt,
derimod beskytter den hende imod manden og hans
griske instinkter.

En diskussion omkring en faders formynderskab
over hans datter.
1 Forkortelsen står for de arabiske ord ”aleihi salam”, som betyder
”fred være med ham (eller hende, når der er tale om en kvinde, hvor
den arabiske ækvivalens ville være ”aleiha salam”)”.
FRIHED I BESTEMMELSEN AF ENS FREMTID
En ung pige kom til Den hellige Profet forvirret og nervøs
og udbrød:
”Oh Allahs Budbringer!…fra hånden af denne fader:…”
”Men hvad har din fader gjort imod dig”, spurgte
Profeten.
”Han har en nevø”, svarede hun, ”og har givet mig i ægte
til ham uden først at have konsulteret mig i denne sag.”
”Nu da han har gjort det,” sagde Profeten, ”bør du ikke
modsætte dig det. Indvilg i det, og vær din fætters hustru.”
”Oh Allahs Budbringer! Jeg kan ikke lide min fætter.
Hvordan kan jeg være hustru til en mand, som jeg ikke
kan lide.”
”Hvis du ikke kan lide ham, er det slutning på sagen. Du
har fuld autoritet. Gå ud og vælg en mand, som du gerne
vil ægte.”
”Tilfældigvis,” tilføjede pigen til sidst, ”kan jeg vældig
godt lide min fætter og kan ikke lide nogen anden person,
men fordi min far gjorde dette uden at spørge om mit
samtykke, er jeg med vilje kommet for at stille spørgsmål
om dette emne og at få dine svar og høre denne beslutning
fra dig, og således informere alle kvinder at fædrene
fremover ikke har nogen ret til at tage deres egen
beslutning og give deres datter i ægte til hvem de vil.”
106
Store fuqaha’ (islamiske lovlærde), som Shahid athAthni1 i Masalik og forfatteren af Jawahiru’l-kalam2, har
gengivet denne hadith gennem ikke-shiitiske kilder.
Arabernes præislamiske dage, så vel som ikke-arabere,
anså fædre for at have fuld autoritet over deres døtre,
deres søstre og i visse tilfælde også over deres mødre,
såvel som i valg af ægtemænd til dem. De troede ikke på,
at disse kvinder skulle træffe deres egne beslutninger og
have indflydelse på afgørelsen. Det var alene faderens
eller broderens autoritet, og hvis der ikke var nogen far
eller bror, var det deres onkel, der kunne give dem i ægte
til hvem de end ville.
Denne ret blev praktiseret i sådan et omfang, at fædrene
påtog sig denne ret med hensyn til en pige når hun endnu
var ufødt, og når hun var født og vokset op, havde manden
som hun var blevet gift, ret til at tage pigen væk til sig
selv.
At gifte sig med en kvinde før hun er født:
En dag, under den sidste pilgrimsfærd, som Profeten
udførte, da han var på hesteryg med en pisk i sin hånd,
1 Zaynu’d-Din ibn ’Ali ibn Ahmad al-Amili, berømt som ash-Shahid
ath-athni (den anden Martyr) (911/1505 – 966/1559). Han blev dræbt
af udsendinge af Ottomansultanen på den tid, som var sendt for at
indstævne ham til Ottomanens domstol i Istanbul. Hans Masalik er en
kommentar om ash-Sharayi’u’l-islam, et kompendium om kendelser i
retslære af det 7./13. århundredes jurist Ja’far ibn al-Hasan ibn Yahya
al-Hilli, bedre kendt som Abu’l-Qasim al-Muhaqqiq al-Hilli.
2 Shaykh Muhammad Hasan an-Najafi (1192/1778 – 1266/1850), en
af de største jurister i de to sidste århundreder. Jawahiru’l-kalam er en
umådelig vigtig kommentar (6 store kvartformat bind) til selv samme
Sharayi’ af al-Muhaqqiq al-Hilli som er Masalik.
KAPITEL TRE: KVINDEN OG HENDES UAFHÆNGIGHED
107
kom en mand forbi ham og sagde, at han havde en klage.
Profeten spurgte ham, hvad klagen var.
”For mange år siden,” sagde han, ”under jahiliyyah (den
præislamiske periode), deltog jeg og Tariq ibn Marqa’ i en
kamp. Under sammenstødet, havde Tariq virkeligt brug
for et spyd, og han råbte: ’Er der nogen, som kan afse sit
spyd til mig og acceptere betaling for det?’ Jeg trådte frem
og spurgte, hvilken betaling han ville give. Han sagde:
’Jeg giver mit ord på, at min førstefødte skal vokse op for
dig.’ Jeg accepterede tilbuddet og gav ham mit spyd.
Sagen var dermed lukket og mange år gik. Til sidst
huskede jeg løftet og fandt ud af, at Tariq havde fået en
datter, og at hun var voksen, og at han havde hende i sit
hus. Jeg gik til ham, mindede ham om begivenheden og
forlangte løftet opfyldt. Men Tariq brød sit løfte og brød
sit æresord og begyndte at spørge om mahr (medgift). Nu
er jeg kommet til dig for at vide, hvorvidt retten er med
mig eller med ham.”
”Hvor gammel er pigen?” spurgte Profeten.
”Hun er voksen, og hvide hår er kommet frem i hendes
hår.”
”Med hensyn til hvad du spurgte mig, har hverken du eller
Tariq ret. Gå tilbage og pas din egne sager og lad den
stakkels pige passe sig selv.”
Manden var forbavset over at høre dette. Et øjeblik var
han optaget i sine tanker i undren over, hvilken slags
afgørelse det var. Havde faderen ikke den fulde autoritet
vedrørende sin datter? Hvis hans skulle betale medgift til
pigens far, og hvis denne frivilligt imødekom at give
pigen til ham, var det også forkert?
108
Profeten, så ham forbavset og forvirret, forstod hans
tankegang og sagde:
”Du skal være sikker på at sådan som jeg har befalet, vil
hverken du eller din ven Tariq være syndere.”
Udveksling af døtre:
’Shighar’ ægteskab var en anden manifestation af
faderens absolutte autoritet med hensyn til sine døtre.
Shighar ægteskab betød udveksling af døtre. Hvis to
personer havde to voksne ugifte døtre, plejede de at
udveksle dem, så medgiften for en datter ville tælle for
medgiften af den anden pige. Således gik den ene mands
datter over til faderen af den anden datter og omvendt.
Islam har også ugyldiggjort denne skik.
Den hellige profet gav az-Zahra’, sin datter fuld frihed i
valget af ægtemand:
Den hellige Profet selv gav adskillige døtre væk til
ægteskab. Han nægtede dem aldrig deres ret til at vælge
deres ægtemand. Da Ali ibn Abi Talib (a.s.) kom til Den
hellige Profet for at spørge om az-Zahras (a.s.) hånd,
svarede han: ”Adskillige mænd har spurgt om az-Zahras
(a.s.) hånd, men da hun ikke har billiget deres frieri, har
hun afvist dem. Jeg skal nu informere hende om din
anmodning.”
Den hellige Profet henvendte sig til sin datter og forelagde
sagen for hende. Az-Zahra drejede denne gang ikke
ansigtet væk i misbilligelse, og ved at være tavs og
uforstyrret udtrykte hun sin accept. Den hellige Profet
forlod az-Zahra samtidig med at han reciterede takbir
(Allahu akbar, Allah er Stor).
109
Den islamiske udvikling til kvindernes fordel sigtede på
fuldstændig selvstændighed:
Islam gjorde den største tjeneste for kvinder, og ikke kun
ved at fratage fædrene deres absolutte autoritet. Den gav
fuldstændig dem frihed; den gav dem individualitet;
tankers og meningers uafhængighed, og Islam anerkendte
officielt deres naturlige rettigheder. Men de skridt Islam
tog i forbindelse med kvindernes rettigheder er uden al
tvivl grundlæggende forskellige på to måder i forhold til,
hvad der foregår i Vesten og iblandt dem, som imiterer
Vesten.
For det første har Islam, i forhold til henholdsvis mandens
og kvindens psykologi, gennemført et mirakel. Vi skal
diskutere dette emne i fremtidige artikler og give klare
eksempler.
Den anden forskel er, at til trods for at Islam gav kvinden
hendes menneskerettigheder, individualitet, frihed og
uafhængighed provokerede den hende aldrig til oprør og
mytteri imod, eller at være kynisk overfor det mandlige
køn.
De islamiske kvinders udvikling var en ”hvid” udvikling
blandet med sort, rød, blå eller lilla1. Døtres respekt for
deres fædre, og kvinders respekt for deres mænd var ikke
fjernet. Familielivets fundament var ikke ødelagt. Den fik
ikke kvinder til at se ned på det at have en ægtemand, at
være mødre og opdrage børn. Islam gav ikke adgang til
sociale samlinger, hvor studerende og kvindejægere kunne
1 Med andre ord var det en ren udvikling baseret på kvindens
fundamentale natur, og ikke forbundet til nogen bestemt
menneskeskabt ideologi. (tr.)
110
jagte deres ofre gratis. Islam tillod ikke hustruer at forlade
deres ægtemænd, og gav døtrene den godhjertede
beskyttelse fra deres fædre og mødre, ikke at blive
overgivet til mænd med titler og til rige personer. Islam
gjorde intet for at frembringe oceaner af gråd og klager til
at rejse sig til skyerne: ’Oh elendighed, familiens hellige
lov er blevet ødelagt, afhængighed af faderen er
forsvundet; midt i alle disse degenerationer, hvad kan vi
gøre?’ Hvad kan vi gøre når der er så mange barnemord
og aborter? Når der er fyrre illegitime fødsler ud af hver
hundrede? Illegitime børn med ukendte fædre, hvis mødre
ikke havde stærke følelser for dem, eftersom de ikke
befandt sig i en faders kærlige hjem, og derfor overgav
dem til en social organisation, og aldrig forhørte sig mere
om dem.
I vores land mangler vi udvikling for kvinderne, men vi
behøver en ren islamisk udvikling og ikke en mørk og
dyster europæisk udvikling.
Vi mangler udvikling for kvinderne, som unge, lystne
mænd er afskåret fra at tage del i; en udvikling som i
sandhed skal udspringe fra Islams store lære, og en hvor
den Civile Lovs navn, De sikre love i Islam bliver gjort til
offer for luner og kapriciøse længsler; en udvikling som
bør være baseret på en dyb, rationel efterforskning, så den
kan gøre klart for alle samfund, som påtager sig opgaven i
Islams navn, i hvilket omfang de vil sikre praksis af
Islams lære.
Hvis, med Allahs hjælp, vi lykkes med fortsættelsen af
denne serie af artikler, og når vi er færdige med alle de
nødvendige emner vedrørende diskussionen selv, vil vi
starte beskrivelsen af islamiske kvinders udvikling.
111
Iranske kvinder vil da se, at de kan etablere en udvikling,
som vil være ny, acceptabel for hele verden og fornuftig,
og som vil have som sit udspring sin egen uafhængige
filosofi af fjorten århundreder, uden at behøve at række en
bedende hånd frem mod den vestlige verden.
Faderens tilladelse:
Under overvejelse af spørgsmålet om fædrenes autoritet
over døtrene, finder vi spørgsmålet om, hvorvidt tilladelse
fra faderen er nødvendig til en piges ægteskab, når hun
skal giftes første gang.
Ifølge Islam er der visse ting, som er sikre. Både sønnen
og datteren er frie og uafhængige hvad angår økonomi. En
søns og datters ejendom skal gives til deres disposition,
hvis de har opnået pubertet, er i besiddelse af deres fulde
forstand og er voksne, hvilket fra et socialt synspunkt er,
når de har nået sådan en mental modenhed, som tillader
dem personligt at beskytte deres ejendom. Faderen,
moderen, ægtemanden, broderen eller nogen anden har
ingen ret til at kontrollere eller blande sig.
Der er en anden sag, som er anset for fuldstændig sikker i
forbindelse med ægteskab. Sønner har, når de har opnået
pubertet og er i fuld besiddelse af forstand og modenhed,
ret til frit til at træffe deres eget valg, og ingen har ret til at
blande sig. Men vedrørende døtre er der en lille forskel.
Hvis en datter har været gift før, og er blevet enke, har
ingen ret til at blande sig i hendes affærer, og hun er
ligesom en søn. Men hvis hun er jomfru og for første gang
ved at indgå ægteskab med en mand, hvad er så
situationen?
112
Der er ingen tvivl om, at faderen ikke har den absolutte
autoritet over hende og ikke kan give hende i ægte til
nogen, som han kan lide uden sin datters ønske og
samtykke. Vi så at Profeten, i svaret til pigen, hvis far
havde giftet hende uden hendes viden og samtykke, klart
befalede, at i fald hun ikke ønskede den mand, måtte hun
gifte sig med en anden. Der er meningsforskelle iblandt
fuqaha’ (islamiske jurister) om hvorvidt en ugift pige har
ret til at gifte sig uden sin faders tilladelse, eller hvorvidt
faderens tilladelse på ingen måde er en betingelse for et
legalt ægteskab.
På den anden side er der en anden ting, som også er
ubestridt og ret sikker, nemlig at hvis faderen afholder fra
at give sin tilladelse uden nogen fornuftig grund, er hans
ret til at øve indflydelse forspildt, og der er enighed blandt
alle Islams fuqaha’, at datteren så har fuld frihed til at
vælge sin ægtemand.
Som nævnt før er der forskellige meninger om, hvorvidt
faderens tilladelse er en betingelse for en datters
ægteskab, og sandsynligvis er majoriteten af fuqaha’, især
fuqaha’ af nye tider, af den mening, at faderens tilladelse
ikke er en absolut betingelse. Vores Civile Lov har fulgt
den gruppe af fuqaha’, som baserer deres forskrift på
forudsætningen og dermed taget den sikre side.
Idet emnet ikke er ubestridt i Islam, skal vi ikke diskutere
det. Men, fra et socialt synspunkt anser vi det for
nødvendigt at beskæftige sig med. Desuden er min
opfattelse, at den Civile Lov har taget den rette kurs.
En mand er slave af sine passioner og en kvinde er fange
af sin hengivenhed:
113
Filosofien bag holdningen om at en jomfru ikke må, eller i
det mindste ikke bør, gifte sig med en mand uden sin
faders tilladelse er ikke fordi en pige anses for at være
mangelfuld i nogle hensyn, eller regnes som
mindreværdig i forhold til en mand hvad angår social
modenhed. Hvis det var således, hvad kunne så være
forskellen mellem en enke og en jomfru, idet en enke på
seksten år ikke behøver tilladelse fra sin far, mens en
jomfru på atten år gør, ifølge denne opfattelse? Så hvis
kvinder i Islams synspunkt ansås for ude af stand til at
styre deres egne affærer, hvorfor skulle Islam så give en
voksen kvinde, der er over puberteten, frihed til at styre
sine egne økonomiske affærer og foretage transaktioner til
hundrede af millioner uafhængigt af nogen tilladelse fra
hendes far, bror eller ægtemand? Der er andre tanker bag
denne sag, bortset fra aspektet af fiqhs (islamisk lov)
grunde. Man kan ikke tillade sig at ignorere dette, og at
dem, som udarbejdede den Civile Lov, fortjener en
hyldest.
Denne sag har ikke forbindelse med nogen
mangelfuldhed, eller intellektuel mangel eller mental
udvikling. Den er relateret til et aspekt om mandlig og
kvindelig psykologi. Den relateres særligt til den griske
side af mandens karakter, og på den anden side til
kvindens tillid til mandens loyalitet og oprigtighed.
Manden er slave af sine grundlæggende drifter, og
kvinden er fange af sin kærlighed. Der er mange grunde
for manden til at snuble og miste sit fodfæste i hans
grundlæggende drifter. Ifølge psykologerne har kvinder
mere tålmodighed og udholdenhed i kontrollen over deres
passioner. Men det, som gør en kvinde uligevægtig og
114
slavebinder hende, er den søde stemme af ømhed,
hengivenhed, troskab og kærlighed fra manden. Det er
her, at hun kan være for tillidsfuld.
Så længe en kvinde er jomfru og ikke har været i direkte
berøring med en mand, tror meget hurtigt på den blide
hvisken af hans ømheder.
Jeg ved ikke hvorvidt mine læsere læste den amerikanske
psykolog professor Reeks (?) synspunkter, i Zan-e ruzs
udgave nr. 90 under titlen, ”Verden er ikke den samme for
mænd og kvinder”, eller ej. Han siger, at den bedste
sætning, en mand kan sige til en kvinde, er: ”Min kære,
jeg elsker dig” og han siger også: ”Det er lykken for en
kvinde at vinde en mands hjerte og bevare det hele sit liv.”
Profeten, den guddommelige psykolog, erklærede klart
denne sandhed for fjorten hundrede år siden. Han sagde:
”En kvinde vil aldrig lade ordene ”jeg elsker dig”, sagt af
en mand, forsvinde fra sit hjerte.”
Griske mænd har altid gjort brug af kvindernes
sensibilitet. Fælden af ”Min elskede: Jeg kan dø for min
kærlighed til dig”, er den bedste fælde til at nedlægge
piger, som ikke har nogen erfaring med mænd.
For kort tid siden fik historien om en kvinde, ved navn
Afsar, som forsøgte at begå selvmord og en mand ved
navn Jawad, som bedrog hende, megen mediebevågenhed,
og deres sag nåede til retten. Denne mand benyttede den
førnævnte formular til at bedrage Afsar, og Afsar sagde
ifølge magasinet Zan-e ruz:
”Selvom jeg ikke talte med ham, ønskede mit hjerte at se
ham hver dag og hver time.”
115
”Jeg var ikke forelsket i ham, men nærede en hengivenhed
som plagede mig. Jeg havde et psykologisk behov for
ham. Alle kvinder er sådan. Før de bliver forelskede,
nærer de en stor hengivenhed for elskeren. For alle piger
og kvinder opstår kærligheden, efter at de har fundet en
elsker. Jeg var ingen undtagelse for denne regel.”
Hvad vi ser her, er en kvinde, som var enke og havde
erfaring. Ulykker sker for uerfarne piger!
Det er derfor, det er nødvendigt for en pige, som er
”uerfaren” med mænd, at have faderens tilladelse, som
kender mænds følelser bedre, og som med nogle simple
krav ønsker glæde og lykke for sin datter.
Denne lov har på ingen måder ydmyget kvinderne.
Faktisk har den rakt beskyttelsens hånd over dem. Det
ville ikke være fuldstændigt ulogisk, hvis sønnerne ville
protestere og spørge, hvorfor loven ikke gjorde det
obligatorisk for dem også at få tilladelse fra deres fædre
eller mødre, og klage over at døtrene havde fordel af at
skulle få deres fædres tilladelse.
Jeg spekulerer over hvordan folk, som dagligt
konfronteres med historierne om Buyuk, Zohreh, ’Adil og
Nasrin, som ser og hører dem, kan råde deres døtre til at
gøre oprør imod deres vogtere og ikke tage nogen notits af
dem.
Sådanne handlinger er, efter min mening, en form for
midlertidig konspiration imellem de personer, som
erklærer sympati med kvinder og dem, som jager og
forfølger kvinder. Den første forbereder byttet, gør pilen
klar, og så vender ofret sig imod den anden.
***
116
Forfatteren til de fyrre forslag skriver i udgave nr. 88 i
magasinet Zan-e ruz: ” Artikel 1043 er stik imod og
mangelfuld i forhold til enhver legal forståelse af pubertet
og mental modenhed. Den er også stik imod den
fundamentale frihed for mennesket og de Forenede
Nationers traktat.”
Det lader til, at forfatterens opfattelse er, at den førnævnte
artikel giver udtryk for, at fædre har ret til at gifte deres
døtre i overensstemmelse med deres egen (fædrenes) frie
vilje, til hvem som helst de vil, eller at de har ret til at
hindre deres døtres ægteskab uden nogen fornuftig grund.
Hvad er skaden, og hvordan er den ikke i
overensstemmelse med menneskets fundamentale frihed,
hvis vi anser faderens tilladelse som en betingelse for
ægteskab for værende korrekt, alt dette under betingelse af
at fædre generelt ikke har ondsindede hensigter og ikke er
grundløse i tilbageholdelse af deres godkendelse? Det er
en forholdsregel og en agtsomhed, som loven har givet til
beskyttelse af kvinders ret, hvis de ikke har nogen erfaring
med mænd og tror på mandens gode natur.
Vores forfatter skriver:
”Vores lovgiver anser en pige på tretten i stand til
ægteskab, før hun er mentalt moden nok til at forstå
betydningen af at være en hustru eller at have en
ægtemand, en skabning uden kompetence til at købe eller
sælge nogle få kilo grønsager, og forventer af hende at
vælge en eller anden som sin partner for resten af sit liv.
På den anden side tillader vores lov ikke en pige på
femogtyve eller fyrre, som har en uddannelse og har
gennemført universitetet og har opnået en høj grad af
117
viden at gifte sig af sig selv uden tilladelse og
godkendelse fra hendes almindelige, uuddannede far eller
fædrene bedstefar.”
For det første, hvor korrekt er det, at loven giver tilladelse
til at en pige på tretten år kan giftes uden hendes fars
samtykke, og en pige på femogtyve eller fyrre år, som har
gennemgået en højere uddannelse, ikke kan gøre således?
For det andet er betingelsen med at skulle have faderens
tilladelse inden for visse begrænsninger og har baggrund i
faderlige følelser og en forståelse af mænds følelser
overfor kvinder; og i tilfælde af at en far tilbageholder sin
godkendelse uden nogen god grund, forspilder han sin ret.
For det tredje kan jeg ikke forestille mig, at der findes en
dommer, som ifølge den Civile Lov påstår, at rationel
eller intellektuel modenhed ikke er en betingelse for
ægteskab, og at en trettenårig pige som ifølge forfatteren,
ikke forstår betydningen af ægteskab og valget af en
ægtemand, kan giftes. Den Civile Lov fastslår i artikel
211: ”For at parterne til kontrakten kan betragtes som
kompetente, skal de være voksne med sund fornuft og
mentalt modne.” Selv om der i ovennævnte artikel
forekommer frasen ’parterne til kontrakten’, og sektionen
vedrørende ægteskab ikke er sektionen vedrørende
kontrakter, fordi denne er nævnt under en generel rubrik
(kontakter, transaktioner og obligationer), begyndende fra
artikel 181, har eksperter i den Civile Lov taget den for at
betyde ’generel kompetence’ til konklusionen af alle
aftaler.
I alle gamle ægteskabskontrakter var mandens navn fulgt
af tilkendegivelsen ’voksen, mental sund og moden’, og
kvindens navn var ligeledes tilkendegivet med de samme
118
ord i deres feminine form. Hvordan kunne det have været
muligt for dem, der nedfældede den Civile Lov at have
ignoreret dette vigtige punkt.
Dem der nedskrev den Civile Lov forestillede sig ikke, at
processen af intellektuelt forfald havde nået til sådan et
punkt, at til trods for at de meget tydeligt fremhævede
sagen om ’generel kompetence’, skulle de endnu en gang
have nævnt disse betingelser i kapitlet om ægteskab.
En af den Civile Lovs kommentatorer, Dr. Sayyid Ali
Shagan mener, der er en uoverensstemmelse imellem
artikel 1064, som siger ”den ene, som slutter en kontrakt,
skal være voksen, af sund fornuft, og skal have hensigt”,
hvilket, han tror, vedrører et par, som vil giftes og
forklarer deres kompetence for ægteskab men ikke nævner
deres mentale modenhed, og artikel 211 som nævner
generel kompetence. Han fortsatte da til hans kommentar.
Altså, artikel 1064 vedrørende en person som indgår i et
kontraktsligt forhold, og sådan en person er ikke krævet at
være af ”moden fornuft”.
Det beklagelige i denne forbindelse er det iranske folks
opførsel, og ikke landets Civile Lov, ej heller Islams lov.
Mange af vores mænd betragter stadig sig selv som
havende den absolutte autoritet over deres døtre, ligesom
fædrene af jahiliyyah (den præislamiske periode). De
forestiller sig, at hvis en pige udtrykker sig selv om valget
af hendes ægtemand, hendes partner for livet, og faderen
til hendes fremtidige børn, er det en handling af
usømmelighed og imod velopdragenhed. De er ikke
opmærksomme på deres døtres intellektuelle modenhed,
eller til forudsætningerne i henhold til islamisk lov. Der er
rigtigt mange ægteskaber, der af fædrene blev indgået på
119
døtrenes vegne før pigerne blev af moden fornuft, og i
henhold til islamisk lov er disse annulleret og ugyldige.
Dem, som godkender ægteskaberne, undersøger ikke
tilstrækkeligt og beder ikke om fuld information
vedrørende pigernes intellektuelle modenhed, og de
betragter pigens pubertet som tilstrækkelig forudsætning,
selv om vi kender til mange historier af store ’ulama’,
hvad angår deres undersøgelse af pigernes intellektuelle
og mentale modenhed. De ville kun godkende de pigers
ægteskab, som med fornuft kunne forklare Islams
grundlæggende principper. Desværre er de fleste værger
og embedsfolk som godkender ægteskaber ikke
opmærksomme på disse faktorer.
Folk som forfatteren af de fyrre forslag kan ikke lide at
kritisere opførselen hos disse personer, som bryder loven.
De foretrækker at skyde al skyld på den Civile Lov, som
har rødder i de islamiske love.
Der er en indvending, som efter mit synspunkt, kan gøres
imod den Civile Lov med hensyn til artikel 1042.
Denne artikel siger:
”Efter hendes femtende år må en pige stadig ikke gifte sig
uden tilladelse fra sin værge, indtil hun har opnået atten
år.”
Ifølge denne artikel kan en pige mellem femten og atten
år, selv om hun er enke, ikke giftes uden tilladelse af
hendes værge. Men hverken ifølge den shiitiske retslære,
ej heller på basis af fornuft, skal en kvinde som opfylder
betingelserne af pubertet og mental modenhed, og som før
har været gift, have godkendelsen fra sin værge.
120
***
KAPITEL FIRE

Tidens krav.

Religion og tidens krav ifølge Nehru.

Det karakteristiske træk af tilpasningen af Islam til
tidens fremmarch har forbløffet ikke-muslimerne.

For uforanderlige behov har Islam uforanderlige
love, og for foranderlige behov tager Islam en
foranderlig og variabel position.

Hvis vi indordner alting til tiden, til hvad skal vi
indordne tiden?

Tanken om at Islam ikke kan ændre med tiden
opstår fra en gruppes ubøjelighed og en anden
gruppes uvidenhed.

Koranen har sammenlignet det islamiske samfund
med en plante, som vokser.

Frasen ” tidernes tegn” har ødelagt mange familier.

Ubøjelige folk accepterer intet, undtagen hvad der
allerede er sket, og uvidende folk vælger enhver
forbigående ting som passende for tiden.

De møtrikker og skruer, der er brugt i islamisk lov,
er fremstillet med fleksibilitet og elasticitet.

Det gør ikke noget, hvad du bærer, men du må
ikke slavisk imitere.
122

Islam tror på retten til veto i form af principper om
”la haraj” (ingen bebrejdelse) og ”la darar”
(ingen skade).
ISLAM OG MODERNITET (1)
Tidens krav:
I introduktionen til ”Manden og hans fremtid”1, i hvilken
jeg efterforskede emnet om muslimernes storhed og
forfald, fandt jeg, at grundene til muslimernes tilbagegang
kunne grupperes under tre overskrifter: Islam,
muslimerne, og ekstern indflydelse. I den introduktion, er
et af de syvogtyve emner, som jeg mente behøvede at
blive studeret og gennemgået, var dette emne, og jeg
lovede at udgive en kort bog under titlen: ’Islam og tidens
krav’, og jeg havde allerede samlet en hel del noter til det.
I denne serie af artikler, er det ikke muligt at fremlægge
hele det emne, som skulle udgives i en bog. Jeg skal dog
forklare stoffets omfang, således at jeg kan oplyse de
respekterede læsere om emnet.
Emnet om religion og udvikling er et af de emner, som er
blevet bragt frem i andre religioner meget mere end det
har været tilfældet for os muslimer.
Mange af verdens intellektuelle har forladt religion, fordi
de troede at religion og udvikling var uforenelige. De
mente, at hvis man har en religion ville dette medføre en
bestemt indstilling, virke forhindrende og ville kæmpe
imod udvikling og forandring. Med andre ord betragtede
de religion som en fastlåst, urokkelig og størknet vej uden
mulighed for forandring.
1 Mutahhari, Murtada – Insan va sarnivisht. Qom, (Iran) 1385 A,H.
124
Nehru, Indiens nu afdøde premierminister, havde
antireligiøse overbevisninger og rettede sig ikke efter
nogen tradition eller religion. Fra hans værker kan man se,
at det, som han afskyede i religion, var religionens
dogmatiske aspekt og dens evne til at se alting alene i et
perspektiv.
I hans sidste år følte Nehru, at noget manglede både i ham
selv og i universet, og han forstod, at dette tomrum eller
hul ikke kunne udjævnes undtaget med en spirituel kraft.
Til trods for denne følelse var han bange for at være
tiltrukket af religion, på grund af den stagnering og det
enøjede perspektiv som, ifølge ham, fandtes i enhver
religion.
En indisk journalist, en Hr. Karanjia (?), lavede et
interview med Nehru i slutningen af hans liv, og det var
åbenbart sidste gang, Nehru gav udtryk for hans syn på
generelle universelle emner.
Under det interview, spurgte Karanjia ham om Gandhi, og
fremhævede at visse intellektuelle og progressive personer
troede, at Gandhi med hans indsigtsfulde svar og
idealistiske og spirituelle metoder havde svækket og rystet
Nehrus oprindelige værdier i videnskabelige socialisme.
Som svar fortalte Nehru ham, at der var nødvendig og god
gavn at hente fra spirituelle og idealistiske metoder også,
og at han altid havde troet på de evner, som Gandhi
havde, at det var af stor vigtighed at tale om disse ting
endnu mere nødvendige at regne med betydningen af dem.
Grunden var, at i midten af det spirituelle tomrum af den
moderne civilisation var det mere nødvendigt end før at
kigge efter spirituelle og ideologiske svar.
KAPITEL FIRE ISLAM OG MODERNITET
125
Karanjia stillede bagefter nogle spørgsmål om Marxisme,
og Nehru fremhævede nogle af marxismens mangler og
vendte igen tilbage til spørgsmålet om en spirituel løsning
på problemer. Det var da, at Karanjia spurgte Nehru,
hvorvidt udtalelserne han lige havde fremsat med deres
referencer til moralske og spirituelle koncepter, ikke viste
en forskel fra gårsdagens Jawaharlal Nehru. Alle
udtalelser pegede på at Nehru, i hans modne alder, søgte
Gud.
Nehru samtykkede og sagde, at han virkeligt havde
forandret sig, og hans insisteren på spirituelle og moralske
værdier ikke havde været uden påpasselighed og
overvejelse. Han fremhævede en anden sag, som siden var
opstået, og det var hvordan moralitet og idealisme kunne
hæves til et højere niveau. Han markerede igen, at religion
klart eksisterede til dette formål, men at religion
uheldigvis var forældet på grund af dens kortsigtenhed og
dens blinde fastholdelse af visse tomme ritualer og ved
udførelsen af uforanderlige ceremonier. Den ydre form og
religionens udvendige virkelighed var fortsat med at
eksistere, mens dens sjæl og virkelige mening var blevet
tabt.
Islam og tidens krav:
Blandt alle traditioner og religioner, har ingen skabt så
megen indflydelse eller så dyb indvirkning på de
forskellige aspekter af menneskets liv som Islam. I dens
procedurer er Islam ikke tilfreds med blot en serie af
tilbedelseshandlinger, fremsigelser og besværgelser og en
samling af moralske opfordringer, men den handler også
om de mere grundlæggende instruktioner som hvordan
forhold imellem mennesker skal være, de rettigheder og
126
pligter mennesker har overfor hinanden i forskellige
situationer, ligesom den forklarer menneskets forbindelse
med Gud. Så det er helt naturligt, at spørgsmål om
hensigtsmæssighed og harmoni med tiden skulle gives
mere opmærksomhed i Islam.
For øvrigt har mange ikke-muslimske lærde og forfattere
studeret Islams sociale og civile lov og har talt godt om
islamiske love som en progressiv serie af love, og de har
givet opmærksomhed til og rost den levende karakter og
varige natur af denne religion, og dens evne til at tilpasse
sine love til tidens udvikling.
Bernard Shaw, den store engelske liberale forfatter
sagde:
”Jeg har altid haft den største respekt for Muhammads
religion på grund af dens ekstraordinære evne til at
forblive levende. Efter min mening er Islam den eneste
religion, som har evnen til harmonisering og bevare
kontrol under afvigende omstændigheder og ændre livets
veje, og at stå ansigt til ansigt med århundredernes
mangfoldighed.”
”Derfor forudsiger jeg, og tegnene kan allerede ses, at i
fremtiden vil Muhammads tro være forholdsvis accepteret
i Europa.”
”Middelalderens teologer tegnede et dystert billede af
Muhammads religion, som et resultat af deres uvidenhed
og fordomme. På grund af deres ondskab og fanatisme, så
han i deres øjne ud til at være imod Kristendommen. Jeg
har læst meget om denne mand, denne ekstraordinære
mand, og jeg er kommet til den konklusion, at han ikke
var imod Kristendom, men at han skulle være kaldt
127
menneskehedens frelser. Jeg tror, at hvis en mand som
han var øverstbefalende for den nutidige verden, ville han
klare at løse verdens problemer og vanskeligheder på
sådan en måde, at han ville sikre menneskehedens ideelle
fred og lykke.”1
Dr. Shibli Shumayyil, en libanesisk araber, bekendte sig
til materialisme. Han oversatte Origin of the Species af
Darwin til arabisk for første gang sammen med den tyske
kommentator, Büchner, som en appendiks, for at tjene
som våben imod religiøs overbevisning, og han bragte
dette værk indenfor rækkevidde af arabisk talende folk.
Til trods for at han var materialist, kunne han ikke afholde
sig selv fra at beundre og lovprise Islam, og han havde
ikke nogen reservation mod at anerkende dens storhed.
Han talte altid godt om den som en levende religion, og
om dens evne til at tilpasse sig tiden.
I det andet bind af hans ”Filosofi om evolution og
udvikling” (Falsafatu ’n-nushu wa ’l-irtiqa’), som han
udgav på arabisk, skrev han en artikel med titlen
”Koranen og fremgang” (al-Qur’an wa ’l-umran) som
gendrivelse af en artikel af en ikke-muslim som havde
rejst i de islamiske lande og gav Islam skylden for
muslimernes fald.
Dr. Shibli Shumayyil påviste omhyggeligt i denne artikel,
at grunden til muslimernes fald var deres egen afvigelse
fra Islams sociale lære og ikke Islam selv. Han
tilkendegav sit synspunkt om, at den gruppe af
vesterlændinge som angreb Islam, ikke forstod Islam eller
havde ondsindede motiver og ønskede at gøre folk i Østen
1 Oversat fra persisk, original ukendt. (tr.)
128
kyniske overfor lovene og forskrifterne, som alligevel var
forsvundet blandt dem, og derfor var blevet ydmygede.
I vores egen tid er spørgsmålet om hvorvidt Islam kan
tilpasse sig tidens krav meget ofte stillet. Jeg selv er
kommet i kontakt med forskellige klasser af folk og især
med dem som er uddannede og er velberejste. Jeg har ikke
fundet andre sager omgivet af så mange kontroverser.
Undren /overvejelse:
De (vestens tænkere) giver sommetider deres spørgsmål et
filosofisk skær og siger, at alting i denne verden er
underlagt forandring. Intet er uforanderligt og urokkelig.
Menneskets samfund er ikke en undtagelse for denne
regel, så hvordan er det muligt, at en serie sociale love
altid kan forblive uforandrede.
Hvis vi kun tager os af spørgsmålets filosofiske aspekt, er
svaret indlysende. En ting, som er altid i forandring, vil på
et tidspunkt være ny og vil derefter bliver gammel. Den
gror og går så i opløsning. Den opstår og udvikler sig,
ligesom denne jords ting og dens materielle forekomster.
Men naturens love er konstante. De levende organismer
for eksempel har udviklet sig og udvikler sig i
overensstemmelse med en særlig lov, og videnskabsfolk
har beskrevet den som evolutionens lov: Levende
organismer undergår vedvarende forandring og udvikling.
Men hvad med lovene om forandring og evolution?
Forandringens og evolutionens love forandres og udvikles
naturligvis ikke, og her mener vi selve lovene. Det gør
ingen forskel, hvorvidt der er tale om en naturlig lov eller
en opnået eller menneskeskabt lov, for det er absolut
muligt for en opnået eller menneskeskabt lov at være
129
opnået som en konsekvens af naturen og tingenes orden,
og de love, som afgør udviklingens retning, kan i
væsentligt omfang være vedtaget af individer eller sociale
grupper.
Men de spørgsmål, som rejses angående Islams tilpasning
eller ikke-tilpasning til tidens krav, har ikke kun et
generelt eller filosofisk aspekt. Det oftest stillede
spørgsmål er, at siden lovene er lavet med hensyn til
menneskers behov, og siden menneskers sociale behov
ikke er uforanderlige og urokkelige, kan sociale love ikke
være uforanderlige og urokkelige.
Dette er et godt og væsentligt spørgsmål. Et af de
mirakuløse aspekter af Islams pålidelige religion, som
bibringer enhver intelligent og forstandig muslim stolthed
og ære, er det faktum, at Islam med hensyn til
uforanderlige behov for individet eller samfundet afstikker
uforanderlige love, men i forhold til midlertidige og
foranderlige behov har den en foranderlig attitude. Vi skal
med Allahs hjælp kommentere dette, i det omfang denne
artikelserie tillader.
Hvad tilpasser tiden sig selv til?
Dog ser vi det nødvendigt at nævne to ting, før vi starter
diskussionen.
En af dem er, at de fleste folk, som taler om udvikling,
evolution og forandring i de forhåndenværende
omstændigheder tror, at enhver forandring som finder sted
i sociale forhold, især når den stammer fra Vesten, skal
regnes som positiv evolution og udvikling; og det er den
mest vildledende ide, som har fået tag folk i dag.
130
For disse folk er enhver forandring, som finder sted i
menneskets liv, en slags udvikling og fremskridt, og de
hilser den velkommen, fordi livets behagelighed og
bekvemmelighed øges dag for dag, fordi det bedre
erstatter det mangelfulde, og fordi viden og teknologi er i
en tilstand af udvikling. For det er tidens øjeblik, og hvad
enten man kan lide det eller ej, vil den med sikkerhed gå
sin gang.
Men ikke alle forandringer er et direkte resultat af viden
eller teknologi, og det er ikke en naturlov at ændring er af
det gode. Selvom viden er en tilstand af udvikling, er
menneskets kapriciøse, begærlige natur ikke uvirksom.
Viden og intellektet leder mennesket imod perfektion, og
menneskets kapriciøse, begærlige natur forsøger at drage
ham imod opløsning og afvigelse. Hans selviske og
begærlige natur prøver vedvarende at gøre viden til et
værktøj til gavn for en selv, og at gøre brug af det til
fuldbyrdelse af dets kødelige og dyriske appetit. Tiden
rummer både opløsning og afvigelse, og på samme måde
rummer den udvikling og evolution. Man bør udvikle sig
med tidens udvikling, men også kæmpe imod tidens
opløsning og afvigelse. Både reform og reaktion står op
imod tiden, med den forskel at reform tager et standpunkt
imod tidens korruption og reaktion står på samme måde af
tidens udvikling.
Hvis vi betragter tiden og dens forandringer som de
endelige kriterier for godt og ondt, med hvilken standard
kan vi så måle tiden selv og dens forandringer? Hvis alle
ting tilpasses tiden, hvad er tiden så tilpasset? Hvis
mennesket er hjælpeløst afhængigt af tiden og dens
131
fremadskriden, hvad er så aktivitetens, kreativitetens og
konstruktivitetens rolle for menneskets vilje?
Mennesket træder om bord i tidens køretøj, mens køretøjet
er i bevægelse. Men det skal ikke forsømme styring af og
kontrol med dette køretøj selv for et øjeblik. Dem som
taler meget om tidens forandringer og forsømmer at styre
og kontrollere, har glemt menneskets effektive rolle, og er
ligesom rytteren på en hest, hvor hesten har taget
kontrollen.
Tilpasning eller ophævelse?
Det andet punkt, som bør nævnes her, er, at nogle folk har
løst Islams problemer med tidens krav gennem en meget
enkel og nem formel. De siger, at Islam er en evig religion
og er tilpasset enhver tidsalder og ethvert sted. Men vi
ønsker at vide, hvordan denne tilpasning er blevet
fremkommet og hvad dens formel er. De svarer: ”Hvis vi
ser, at de midlertidige omstændigheder er forandret,
ophæver vi omgående de eksisterende love og etablerer
andre love i deres sted.”
Forfatteren til de fyrre forslag har løst denne besværlighed
på samme måde. Han siger, at religionens jordiske love
burde være smidige og fleksible og i harmoni og
konformitet med udviklingen af viden, lære og
civilisationens spredning. Og sådan en vaghed overfor og
fleksibilitet og tilpasning til tidens krav er ikke kun imod
Islams ædle lære, men er også i konformitet med dens
sjæl. (Zan-e ruz, nr. 90, side 75.)
Den omtalte forfatter skriver både før og efter ovennævnte
sætning, at fordi tidens krav undergår forandring, fordi
enhver tidsalder kræver nye love, og fordi Islams civile og
132
sociale love er i overensstemmelse med arabernes simple
liv i jahiliyyah (præislamiske tider), og ofte tager afsæt i
præislamiske araberes skikke og traditioner og er ikke
konform med nutiden, er det nødvendigt at andre love skal
gælde i nutiden i stedet for disse love.
Folk med sådanne synspunkter burde spørges, hvordan det
er at hvis konformitetens mening af en lov med den
partikulære tids krav er dens kapacitet for ophævelse,
denne lov har ikke den smidighed og fleksibilitet; hvorfor
er denne lov ikke er tilpasset til en partikulær tidsalder.
Grunden til Islams smidighed og fleksibilitet i forhold til
de skiftende tider kan sammenlignes med en mand som
siger at bøger og er bibliotek er den bedste kilde til livets
fornøjelser. Når han bliver bedt om at forklare sig selv,
siger han, fordi hver gang han ønsker at glæde sig selv kan
en mand straks sælge bøger og bruge penge, således
erhvervet, have en god tid.
Denne forfatter siger, at Islams lære er af tre slags. Den
første slags er troens principper, såsom troen på tawhid
(Guds Enhed), Dommedag, osv. Den anden slags består af
tilbedelse såsom forberedelsen og udførelsen af bøn, faste,
renselse, renlighed og hajj (pilgrimsfærd til Mekka), osv.,
og den tredje slags består af love, som er relevante for
folks liv.
Den første og den anden slags er en del af religionen, og
det, som folk altid skal observere, er netop disse. Men den
tredje er ikke en del af religionen. For religion har ikke
noget at gøre med folks liv, og Profeten bragte ikke disse
love, fordi de var en del af religionen og relateret til
Budskabets forpligtelse. Men siden Profeten var en mand i
forandring, beskæftigede han sig også med disse sager.
133
Ellers er religionens funktion kun at lede folk i tilbedelse,
bøn og faste. Hvad har religion at gøre med livet i denne
verden?
Jeg kan ikke forestille mig, at nogen kan leve i et islamisk
land og være så uvidende om Islams logiske begrundelse?
Har Koranen ikke bekendtgjort formålet med at sende
profeter og budbringere? Har Koranen ikke særdeles
tydeligt bekendtgjort:
”Sandelig, Vi har sendt Vores Budbringere med klare
tegn, og Vi sendte ned med dem Bogen og Balancen så at
mennesket må opretholde retfærdighed….” (Koranen
57:25)
Koranen nævner social retfærdighed som et fundamentalt
formål for alle profeter.
Hvis nogen ikke ønsker at handle i overensstemmelse med
Koranen, hvorfor skulle han begå en større synd og sværte
Islam og Koranen til? Størstedelen af de ulykker, der
hænder mennesket for tiden, skyldes at mennesket har
opgivet den unikke støtte og opbakning af selveste etikken
og lovene, som er religion.
I omkring halvtreds år har vi hørt sangen om at Islam er
god nok så længe den er begrænset til moskeer og steder
for tilbedelse og ikke bekymrer sig om sociale sager.
Denne sang blev komponeret udenfor grænserne af de
islamiske lande, men har været sendt i dem alle. Lad mig
forklare denne sætning i et nemmere sprog, så jeg kan
udpege de oprindelige komponisters reelle formål.
Den reelle mening er, kort fortalt, at så længe at Islam står
i vejen for og holder kommunismen tilbage må den gerne
134
eksistere, men når den har en effekt på og støder sammen
med Vestens interesser, bør den ophøre med at eksistere.
Islams obligatoriske tilbedelse skulle i vesterlændingenes
syn fastholdes, sådan at når nødvendighed opstod, kunne
folk ophidses imod kommunismen med undskyldning om
at den er et ateistisk og ugudeligt system.
Men de sociale love burde afskaffes, fordi de er selve
livets filosofi for muslimer, og på grund af dem har
muslimerne en følelse af uafhængighed og individualitet
foran Vestens folk, og det bliver svært at opsluge dem i
Vestens glubende appetit.
Desværre er dem, som fostrede denne ide, ofre for en stor
misforståelse. For det første er det nu fjorten århundreder
siden, at Koranen miskrediterede dem, som sagde: vi tror
på noget af det og mistror noget af det. Den har
bekendtgjort, at opdeling af Islams forskrifter er
uacceptabelt.
For det andet tror jeg, at tiden nu er kommet for
muslimerne at nægte at blive forledt af disse bedrag.
Folkets kritiske sans er blevet mere eller mindre vækket,
og gradvist vil de begynde at skelne mellem udviklingens
og vækstens forekomst som er magtens produkt af
menneskets viden og tanker på den ene side, og
forekomsten af korruption og forfald på den anden, hvad
enten det opstår i Vesten eller ej.
De islamiske landes folk har mere end før forstået den
islamiske læres værdi og påskønner hvilken unik,
selvforsynende filosofi om livet, Islam og dens leveregler
repræsenterer, og de vil på ingen måde fornægte
den.Muslimer har forstået, at kampagnerne imod
islamiske love ikke er andet end en kolonial list.
135
For det tredje skulle dem, som fostrede denne ide, vide, at
når Islam har en vis styrke, kan den konfrontere ethvert
ateistisk eller ikke-ateistisk system og er i stand til at styre
et samfund med sin egen filosofi for livet, og den behøver
ikke at begrænse sig selv til moskeer og steder til
tilbedelse. Hvis de ønsker, at Islam skal være fanget på
steder til tilbedelse og således bane vejen for vestlige
tankemåder, er der stor sandsynlighed for, at vejen i stedet
banes for andre ideologier, som er imod den vestlige
tænkemåde.
Det faktum, at Vesten i dag bliver angrebet i nogle
islamiske lande, er frugten af denne fejltagelse.
Mennesket er ikke den eneste levende skabning, som lever
et socialt liv. Mange dyr, især insekter, har et socialt liv.
De følger en række faste regler og en klog og disciplineret
livsstil. Principperne om indbyrdes hjælp, opdeling af
arbejde, produktion og distribution, ordre og lydighed,
orden og regler er gældende i deres sociale grupper.
Bier og visse myrer og termitter er blevet givet en
civilisation, disciplin og organisation som det ville tage
århundreder at hamle op med, selv om vi ser os selv som
de nobleste af alle skabninger.
Deres civilisation, ulig menneskets, har ikke passeret
gennem æraer ligesom den primitive samlertid,
stenalderen, jernalderen og atomalderen. De opnåede den
samme civilisation og organisation som de nu har, den dag
de blev bragt til eksistens på denne jord, og ingen
forandring har fundet sted i deres levevis. Det er kun
136
mennesket, der har gennemgået disse trin, da menneskets
liv, ifølge Koranen: og manden var skabt svag, begynder
fra nul og bevæger sig frem uden stop.
For dyrene er tidens krav altid de samme, og de forstyrrer
ikke deres videre liv. For dem har ønsket om modernitet
og kærlighed til nyt ingen mening. Den nye verden og den
gamle verden eksisterer ikke. Videnskaben gør ikke nye
opdagelser for dem hver dag og ryster ikke deres
livsmønster. Let og tung teknologi invaderer ikke deres
markeder hver dag med nye og bedre produkter. Hvorfor?
Fordi de lever med instinktet og ikke med fornuften.
Men mennesket er anderledes. Dets sociale liv er altid
genstand for forandring og transformation. Hvert
århundrede
ændres
verden
for
mennesket.
Hemmeligheden om mennesket som det nobleste væsen
ligger også i dette. Mennesket er en voksen og moden søn
af naturen. Han er skabt med evnen og kapaciteten til ikke
at have behov for naturens direkte vejledning og
beskyttelse, ej heller af den mystiske magt kaldet instinkt.
Han lever med intellektet og ikke med instinktet.
Naturen har anerkendt mennesket som værende modent af
sind, og har efterladt det uafhængigt og fjernet den direkte
kontrol med det. Alt det, et dyr kan gøre i kraft af sit
instinkt og under indflydelse af uomgængelige naturlige
love, kan gøres af et menneske med intellektets magt,
gennem viden og i overensstemmelse med positive love
og shari’ah, som det er muligt at nægte at adlyde.
Den egentlige årsag til al den korruption og kaos, forfald,
degeneration, kollaps og destruktion som menneskenes
kurs gennem udvikling og vækst forårsager, ligger også
her.
137
Lige som udviklingens og vækstens veje er åbne for
menneskene, så er også korruptionens og forringelsens
veje ikke lukket for dem.
Menneskene har fået den status af at bære tillidens byrde
på deres skuldre, som det siges i Koranens ord; en byrde,
som himlene, jorden og bjergene ikke kunne bære. Med
andre ord indvilligede mennesket i at leve et uafhængigt
liv og accepterede opgavens og lovenes forpligtelser.
Netop på den konto kan de ikke være immune for synd,
uvidenhed, selvhævdelse og ugerninger.
Samme sted hvor Koranen nævner menneskets unikke
evne til at bære tillidens byrde og forpligtelser, fortsætter
den uden pause, at tilskrive dem deres tendenser til at
være syndere og uvidende.
Disse to muligheder for et menneske, nemlig muligheden
for fremgang og muligheden for forfald, kan ikke skilles
fra hinanden. Et menneske er ikke lige som et dyr, som i
sit sociale liv ikke bevæger sig et skridt frem eller et skridt
tilbage, og hvis der er bevægelse og fart, er der også
opbremsninger og fartnedsættelser. Hvis der er udvikling
og vækst, er der også forfald. Hvis der er retfærdighed og
dyd er der også uretfærdighed, brister og degeneration.
Hvis der er tegn på viden og intellekt, er der også
indikationer på uvidenhed og sensualitet.
Der er altid den mulighed, at forandringer og nye ideer og
værdier, som udspringer i en bestemt periode, kan være
ugunstige og skadelige for menneskeheden.
138
Ubøjelige folk og uvidende folk:
Et af menneskets karaktertræk er deres tendens til at gå til
yderligheder. Hvis en mand har moderate synspunkter,
forsøger han at separere forandringer af den første slags
fra den anden slags. Han forsøger at bevæge sig frem i
tiden med viden, initiativ, stræbsomhed og hårdt arbejde.
Han forsøger at tilpasse sig til hans tids udvikling og
fremskridt, og forsøger samtidigt at korrigere for de
fejlagtige skridt, der bliver foretaget i hans tid og afviser
at tilpasse sig til dem.
Men desværre er det ikke altid sådan. Der er to farlige
plager, som altid truer mennesket i den forbindelse. Disse
er: ubøjelighedens og traditionsbundethedens plage; og
naivitetens og ustabilitetens plage. Konsekvensen af den
førstnævnte plage er stagnation, standsning og
tilbageholdelse af fremskridt og udvikling, mens
konsekvensen af den anden plage er frafald og forkerte
beslutninger.
En konventionel, ubøjelig person hader alt, der er nyt og
accepterer intet andet end det gamle, mens den naive,
ustabile person ser enhver nyligt manifesteret ting som
tilladelig i navnet af ”tidernes nødvendighed”, eller
modernitet og udvikling. En ubøjelig person betragter
enhver ny ting som værende en korruption og en
afvigelse, og den naive person tæller enhver ny ting som
’civilisation’ og en videreudvikling af viden og lære.
En ubøjelig person skelner ikke mellem kernen og skallen,
midlerne og målet. For ham har religionen ansvaret for at
beskytte fordums traditioner. I hans syn blev Koranen
åbenbaret for at stoppe tidens strøm og at fastnagle
verdenens situation, nøjagtig som den var.
139
I hans synspunkt burde man fastholde en lang række
gamle traditioner som en slags religiøs forpligtelse såsom
fremsigelsen af den sidste del af Koranen1, at skrive med
gåsefjer, at bruge en traditionel æske, at tage bad i et
traditionelt badehus, at spise med hænderne, at bruge
olielamper som belysning og at forblive uskolede og
uudannede. En naiv progressiv person vil på derimod
ønske at kende enhver ny mode og ny ide, som er startet i
Vesten og vil straks følge dem og kalde dem
modernisering og tidens krav.
Både konventionslisten og den naive progressive person
er enige om, at de ting, der er opnået gennem tiderne
indenfor religionen, er en del af religiøse bud og ritualer.
Forskellen ligge i dette: Den konventionelle person
udleder som konklusionen, at disse ritualer burde
opretholdes og bevares, og den progressive at religion er
uløseligt forbundet med tilbedelse af fortiden og
kærlighed til at bevare en bestemt tilstand og stagnation.
I den senere tid har problemet om inkompatibilitet mellem
videnskab og religion været et emne til ivrig diskussion og
kontrovers blandt Vestens folk. Ideen om inkompatibilitet
mellem videnskab og religion opstod grundlæggende på
grund af to årsager. Den ene af dem var, at kirken
hævdede, at visse dele af gammel videnskab og filosofi
var religiøse anliggender, og skulle fra et religiøst
synspunkt accepteres som dogmer, mens videnskabelige
fremskridt viste, at disse ideer kunne være forkerte.
Desuden skyldtes det også, at videnskaben fuldstændigt
forandrede og reformerede menneskers livsmønster.
1 En traditionel del af en elementær islamisk uddannelse. (ed.)
140
Religiøse konservative ønskede at bringe livets ydre
materielle form ind under religionens styre, ligesom at de
havde gjort med filosofien, ved at give dem en religiøs
drejning. Den naive og den uvidende troede også, at det
var tilfældet, og de forestillede sig, at religion betragtede
folks materielle liv som fastlåst i en bestemt form og et
fast mønster. Og når livets materielle form blev forandret i
overensstemmelse med videnskabens dekreter, erklærede
videnskaben at religionen var blevet ophævet.
Den første gruppes ubøjelighed sammen med den anden
gruppes uvidenhed frembragte den illusoriske ide, at
videnskab og religion var inkompatible.
Historien i Koranen:
Islam er en religion, som bevæger sig og bæres fremad.
Derfor bør muslimer huske, at de altid skal være i vækst,
udvikling og evolution, men indenfor Islams rammer,
Koranen sammenligner Muhammads (s.a.w.s.1) fæller
med et frø, der sået i jorden. Frøet spirer i form af et
lillebitte sart blad, som derefter styrkes og står opret på sin
stilk. Den passerer gennem disse stadier med sådan en
hastighed og styrke, at landmændene er glade overraskede
over det.
Dette er et eksempel for det samfund, som Koranen peger
i retningen af. Udvikling er et af de mål, som Koranen
leder i retning af. Koranen lægger fundamentet for et
samfund, som er i en konstant tilstand af vækst, udvikling,
udvidelse og ekspansion.
1 En forkortelse for et arabisk udtryk, der betyder ”må Allahs
ypperste velsignelser og fred være med ham”.
141
Will Durant sagde, at ingen religion har tiltrukket sine
fæller med sådan en styrke, som Islam har. Historien om
Islams fremkomst viser, hvor kraftfuld og stærk Islam var
i at etablere et samfund fra bunden og gøre det
fremgangsrigt.
Islam er både imod ubøjelig konservatisme og uvidende
naivitet. Truslen mod Islam kommer både fra den første
og den anden gruppe. De konservative, de stivsindede, og
den som kan lide at vise, at alle gamle ting hører til Islam,
selv når der faktisk ingen forbindelse er med den rene
Islam, har givet den naive progressive person en
undskyldning for at regne Islam som imod udvikling i
dens sande betydning. På den side finder vi imitation af
vesten, mode-tilbedelse, og optagelsen af vestlige skikke,
troen på at Østens folks fremgang ligger i at de både
fysisk og psykisk, udadtil og indadtil bliver
europæiserede, giver de naive folk den ide, at de bør
påtage sig alle Vestens sædvaner, væremåder og
traditioner, og at de civile og sociale love alle bør tilpasses
vestlige love. De får den konservative gruppe til at se
pessimistisk på alle nye ting og betragte det som en fare
for deres religion, deres uafhængighed og deres nationale
og sociale status.
I midten af alt dette, er det Islam, som kan korrigere begge
gruppers fejlopfattelse.
De konservatives attitude giver god grund til de
progressives overgreb og angreb, og de progressives
tåbeligheder gør de konservative endnu mere ubøjelige.
Det er mærkeligt, at de åbenbart civiliserede progressive
tror, at tiden ikke kan producere fejl og fejltagelser. Tror
142
de at tidens forandringer ikke er frembragt af mennesket
men af andre væsner?
Siden hvornår og fra hvilken dato har menneskeheden
været fuldstændig fejlfri på en måde, som gør tidens
forandringer fri for fejl og fejltagelser?
Ligesom mennesket gør nye opdagelser i enhver tid til
fordel for menneskeheden i kraft af sin videnskabelige,
moralske, æstetiske og religiøse tilbøjeligheder, så er
mennesket også under indflydelse af sin egoisme, sine
ambitioner, sin sensualitet, og grådighed for rigdomme og
udnyttelse. Ligesom mennesket er succesfuldt med at gøre
nye opfindelser og finde bedre veje og midler til livet, er
det også fra tid til anden tilbøjeligt til at gøre fejl og
fejltagelser. Desværre forstår den selvcentrerede
progressive ikke disse ord. Han gentager altid sin kliche
om, at verden i dag er, hvad den er.
Hvad der er endnu mere ejendommeligt er, at disse folk
tænker på livets fundament på samme måde, som de
tænker på deres sko, hatte og tøj. Ligesom sko og hatte
først er nye og dernæst brugte, og har værdi som ny og
lige fra fabrikken og skal så købes, men skal smides væk
når de er gamle, så er alle universets realiteter for dem
ligesom disse. Disse folks opfattelse af det gode og dårlige
i en ting baserer sig alene på, om den er ny eller gammel.
Ifølge dem feudalisme dårligt, et system, hvor nogle
magtfulde mennesker ulovligt og tvangsmæssigt kalder
sig selv herrefolk og lever komfortabelt mens hundredvis
af hænder arbejder for at føde dem, men de mener ikke,
det er dårligt i sig selv, men fordi det er blevet forældet,
og nutidens verden ikke accepterer det. Det er ikke
feudalismens tid mere, og nu er den forældet. Når sådan
en ting først fremkom og var splinterny
verdensmarkedet, ville den i deres øjne være god.
143
på
Ifølge dem, er det dårligt at udnytte kvinder, fordi dagens
verden ikke længere synes om det og ikke tolerer det, men
i går da verden ikke anerkendte kvindernes ret til arv, ikke
accepterede deres ret til ejendom og ikke lyttede til deres
meninger og synspunkter, var denne holdning ny og var
lige kommet på markedet.
Ifølge folk ligesom dem, er det fordi vi lever i rumalderen,
at det er umuligt at fornægte flyvemaskinens eksistens og
ride på et muldyr, at ignorere elektriciteten og tænde en
olielampe, at ignorere store tekstilfabrikker og bruge en
spinderok, at vende det blinde øje til gigantiske
trykkerimaskiner og skrive i hånden, og derfor er det også
umuligt at udgå dans, ikke at tage del i badning og
picnicfester, ikke at blive fuld og tumle rundt, ikke at
spille poker, ikke at bære nederdele til omkring knæene,
fordi alle disse ting er fænomener, som hører til den
moderne tidsalder, Hvis disse ting ikke accepteres, vil det
betyde en tilbagegang til muldyrridningens tidsalder.
Hvor mange individer er blevet ruineret og hvor mange
familier er blevet ødelagt af frasen ” tidens tegn ”?
De siger, det er videnskabens tidsalder, atomalderen,
satellittens tidsalder, raketternes epoke. Meget godt, vi
takker også Allah, for at vi lever i denne tid og i denne
epoke og æra og ønsker, at vi i stigende grad og på fortsat
bedre og mere gavnlige måder må få fordel af
videnskaben og kunsten. Og dog opstår et spørgsmål: Er
alle de andre gode og motiverende faktorer blevet udtømt
med undtagelse af kundskabens hovedkilde? Er alle disse
fænomener i dette århundrede alene resultatet af
144
videnskabelig fremgang? Påstår videnskaben, at den
enkelte videnskabsmands natur er blevet fuldstændigt
undertrykt, gjort lydig og menneskeliggjort?
Videnskaben
stiller
ikke
sådanne
krav
til
videnskabsmændene, og det er derfor en gruppe
videnskabsmænd og lærde kan påtage sig efterforskning
og gøre opdagelser med den yderste oprigtighed og
ærlighed for formålet, mens grupper af magtsultne,
ambitiøse og pengetilbedende folk anvender resultaterne
af deres videnskabelige arbejde til at opnå deres
forbryderiske formål. Videnskabens højlydte klage er
altid, at den er blevet et objekt for udnyttelse af
menneskets uregerlige natur. Vor tids optagethed og
ulykke bunder i dette forhold.
Videnskaben har taget et skridt fremad i fysikkens felt og
med opdagelserne af lysets love, men en gruppe af
profitmagere gør de samme opdagelser til et middel til at
lave film med uforudselige ødelæggende resultater.
Kemiens videnskab udvikler sig, og man finder ud af,
hvordan man laver nye sammensætninger, hvorpå nogle
folk begynder at tænke på hvordan man kan profitere på
dette fremskridt og brygger en katastrofe sammen imod
menneskets sjæl og kalder det heroin. Videnskaben finder
sin vej til atomets hjerte, og tæmmer dets vidunderlige
kraft, men før planer for dens brug til forbedring for
menneskeheden kunne gøres, producerede verdens
magtgriske mænd bomber af denne viden og kastede dem
ned over uskyldige mennesker.
Da en festlighed blev afholdt til Einsteins ære, det tyvende
århundredes store forsker, besteg han selv talerstolen og
sagde: ” I hvis ære vil I holde den festlighed – en hvis
145
talenter er blevet til en kilde til forberedelse af
atombomben? ”
Einstein brugte ikke sin intellektuelle magt til
forberedelser af en bombe, men andre gruppes ambitioner
udnyttede hans opdagelser.
Heroin, atombomben, den ene eller anden slags film kan
aldrig accepteres bare fordi de er ”tidens tegn”. Hvis den
mest perfekte bombe blev affyret med den største
opstilling af instrumenter eller kastet af den bedste pilot
over uskyldige mennesker, ville handlingens brutalitet
ikke mindskes den mindste smule.
***
Hovedargumentet hos de folk som siger, at i
familieforpligtelser skal vi følge det vestlige mønster er, at
tiden - og med den - sociale værdier, er forandret, og det
tyvende århundredes krav kræver, at vi følger dem. Så
hvis vi ikke gør vores synspunkt klart her, vil vores videre
diskussioner være ufuldstændige.
Hvis vi skulle foretage en fuld og gennemgående
diskussion om spørgsmålet, ville der ikke være plads nok i
denne artikelserie, fordi mange aspekter vil skulle
behandles og undersøges. Nogle af dem er filosofiske,
nogle af dem har med religiøs retslære at gøre, og atter
andre er moralske eller sociale. Jeg håber at være i stand
til at diskutere disse punkter i detaljer i en bog, Islam and
the Exigencies of the Moderen Age, som jeg har til hensigt
at skrive. Mine noter er klar, og jeg skal undersøge
146
materialet i detaljer og præsenterer det for dem ,som er
interesseret.
I øjeblikket vi det være nok at klarlægge to punkter:
For det første, er det ikke så let at holde trit med tiderne,
som disse dårligt informerede fordringshavere tror, og
som de gentager med deres klicher. Med tiden, er der både
udvikling og vildfarelse. Man skulle bevæge sig fremad i
overensstemmelse med tidens fremskridt, men at kæmpe
imod leder til at blive ført vild med tiden. For at skelne
mellem de to, skal man kigge for at se fra hvor nye
fænomener og strømme stammer fra, og i hvilken retning
de flyder. Det skal fastslås fra hvilke drifter og lyster i
menneskets eksistens de har udspring, og fra hvilken af
dets sociale grupperinger. Stammer forandringen fra
menneskets højere, menneskelige drifter; eller fra hans
lavere, dyriske lyster? Har kundskabens og videnskabens
folk og deres uselviske studier frembragt disse
forandringer; eller stammer de fra samfundets korrupte lag
af eftergivenhed, statussøgning og ønske om rigdomme?
Disse to sager er blevet grundigt forklaret i de
forudgående artikler.
Hemmeligheden om de islamiske loves dynamik og
fleksibilitet:
En anden sag som bør gøres klar er, at de islamiske
tænkere tror, at i Islam er der en enigmatisk hemmelighed,
som gør det muligt for denne religion at tilpasse sig og
udvikle sig i overensstemmelse med tidens fremskridt. De
tror, at denne religion er i harmoni med tidens
fremadgående bevægelse, med lærens udvikling, og med
de forandringer der opstår af sådan udvikling. Nu skal vi
147
se, hvad denne hemmelighed er. Med andre ord, vi skal
kigge på de ”skruer og møtrikker” som indgik i skabelsen
af denne religion, og som har givet den dens dynamiske
kvalitet, som gør det muligt for den at forblive i harmoni
med de forandrende omstændigheder der opstår i
fremskridtets navn uden at nødvendiggøre tilsidesættelse
af nogle af dens forordninger, og uden at
uoverensstemmelser opstår iblandt dem. Hvad er denne
gåde? Dette vil blive forklaret i denne artikel.
Nogle af mine læsere vil være klar over hvad jeg selv,
mere end nogen anden, er bevidst om; nemlig at dette
emne har et teknisk og specialiseret aspekt, og at det kun
burde diskuteres med specialister.
På den anden side kan man se, at der er mange pessimister
iblandt dem som har spurgt os og iblandt de folk, vi kom i
kontakt med, som er bekymrede omkring denne sag, og
har forstået at de er uvidende om at Islam har sådan en
speciel kvalitet. Derfor vil vi gå ind i dette emne kun for
at frigøre pessimisterne fra pessimismen og fremvise
dynamikken i Islam.
De respekterede læsere kan konsultere den excellente bog
Tanbihu ’l-ummah (En advarsel til folket) samlet af den
afdøde Ayatullah Na’ini1, og en meget værdifuld artikel
Valayat va Za’amat (Formynderskab og autoritet) af den
store lærde Allamah Tabataba’i2 som er udgivet i bogen
1 Muhammad Husayn ibn ’Abd ar-Rahim an-Na’ini (1277/1860 –
1355/1936) en af de største nylige lærde fra Najaf al-Ashraf (Irak).
2 Allamah Sayyid Muhammad Husayn Tabataba’i (1277/1903 -), en
af de mest anerkendte kontemporære lærde i Islam, nu bosiddende i
Qom. Forfatter til den store kommentarer om Koranen, al-Mizan, og
Shi’ah dar Islam (oversat til engelsk af Dr. Sayyid Husayn Nasr som
148
Maraja’iyyat va ruhaiyyat (De lærdes reference til religiøs
autoritet)1, for at se at diskussioner om denne slags
problemer ikke er blevet ignoreret af de førende lærde i
Islam. Begge bøger er på persisk.
Der er et antal faktorer, som bidrager til hemmeligheden
om, hvordan Islams rene religion, med de faste og
uforanderlige love som den har, kan rumme udviklingen
af civilisation og kultur og kan forblive i konformitet med
de forandrende livsmønstre, og vi skal forklare nogle af
dem.
Opmærksomhed på det væsentlige og betydningen i
modsætning til facon og form:
Islam har ikke blandet sig med livets ydre mønstre og
former, som helt afhænger af den menneskelige videns
standard. Islams instruktioner beskæftiger sig med sjælen,
livets mening og formål og den bedste retning for at en
mand skal søge opnåelse af det endelige mål. Viden
forandrer hverken livets formål og sjæl, og leder ej heller
til en bedre, kortere og mere sikker rute til opnåelse af
livets mål. Viden bibringer mennesket magt bedre og
stærkere ressourcer til at nå livets mål og til at
tilbagelægge vejen for at nå og opnå disse mål.
Ved at holde disse mål under sin autoritet, og ved at
fastlægge form, model og værktøj for viden og
kvalifikation, har Islam holdt sig væk fra al konflikt med
kulturens og civilisationens udvikling. Og ved at styrke de
Shi’ite Islam). Han er en mester både i videnskab om Guddommelig
lov og intellektets videnskab, metafysik og ’irfan.
1 En samling artikler udgivet efterfølgende den store marja’-e taqlid
Ayatullah Burujirdi (1380/19619.
149
faktorer, som udvikler kultur og civilisation, hvilket vil
sige videnskab, arbejde, gudfrygtighed, beslutsomhed,
mod og udholdenhed, har Islam i sig selv sikret den
fundamentale praktiske grundlæggende strategi for
civilisationens udvikling.
Islam har opsat pejlemærker langs menneskehedens sti. På
den ene side peger de hen imod den rigtige retning og den
rette destination, og på den anden side advarer de imod
afvigelsens og forfaldets farlige tegn. Alle islamiske
påbud består enten af den første slags indikatorer eller
advarselssignaler af den slags.
Livets veje og krinkelkroge afhænger til enhver tid af det
aktuelle informationsniveau og menneskets viden. Jo mere
viden mennesket får i kraft af tiden og omstændighederne,
jo bedre bliver livets veje, og jo mere erstatter de fortidens
defekte traditioner.
I Islam findes ingen særlige metoder og ingen bestemte
eksterne eller materielle former, som har et aspekt af
’hellighed’ i sig, der kunne bevirke at muslimer ville føle
sig tvunget til at bevare det for evigt.
Islam specificerede ikke at skrædderi, væveri, landbrug,
transport, krig eller andre aktiviteter skulle udføres på den
ene eller den anden måde, så når visse metoder blev
forældede på grund af udviklingsmæssige fremskridt
kunne der opstå modsætninger og konflikt mellem
videnskaben og Islams bud. Islam har ikke givet specielle
instruktioner vedrørende sko eller tøj, eller bestemt at en
bygning skulle bygges i sten eller stål, eller at bestemte
former for systemer skulle fremstilles og distribueres.
150
Dette er en af grundene til at jobbet med at tilpasse denne
religion til midlertidig udvikling har været let.
En permanent lov til et permanent behov, og en variabel
til for et varierende behov:
Et af den islamiske religions særpræg, som har stor
betydning, er at den giver permanente love til permanente
menneskelige behov, og har bevaret en foranderlig
attitude overfor varierende behov. Nogle behov, som kan
være personlige, individuelle, generelle eller sociale, er
uforanderlige og permanente. De er de samme for evigt.
Den disciplin, som mennesket bevarer med hensyn til sine
instinktive drifter, og den disciplin, som de etablerer for
deres samfund, er generelt set altid den samme.
Jeg er fortrolig med konceptet om etisk relativitet og med
ideen om relativ retfærdighed, og jeg er opmærksom på, at
der er folk som opretholder disse ideer, og derfor skal jeg
tilkendegive mit synspunkt for disse folk.
Den anden sektion af menneskelige behov består af
varierende behov. Islam har en variabel position med
hensyn til disse varierende menneskelige behov, ved at
knytte de varierende forhold sammen med uforanderlige
og stabile principper. Disse uforanderlige principper
skaber særlige hjælpelove for ethvert foranderligt forhold.
Jeg kan ikke uddybe dette punkt yderligere i denne artikel
med undtagelse af, at jeg skal forsøge at klargøre pointen
for mine respekterede læsere med nogle få eksempler.
Og forbered imod dem ligegyldigt hvad styrke du kan.
(Koranen, 8:60)
151
Dvs., ”O muslim! Forbered styrke imod fjenden til den
yderste mulige udstrækning”. Bortset fra dette vers, er der
i traditionerne fra Profeten en række påbud, som er blevet
nedskrevet, og som er samlet sammen i den islamiske lov
under titlen ’hestesport og bueskydning’. Der er påbud om
at en mand skal lære sig selv og sine sønner kunsten at
ride på hest og skyde med bue og pil så godt som muligt.
Hesteridning og bueskydning var en del af den tids
kampsport. Det er helt tydeligt, at påbuddet om
hesteridning og bueskydning har sin oprindelse i verset:
Og forbered styrke imod dem ligegyldigt hvad styrke du
kan. Dette betyder ikke at pilen, sværdet, spyddet, buen,
muldyret og hesten er fundamentale i sig selv i Islams
øjne: den grundlæggende pointe er at være stærk nok. Den
ting der har virkelig vigtighed, er at muslimerne i enhver
periode i historien og i enhver tidsalder, skal gøre deres
bedste for at styrke sig selv med hensyn til militær og
forsvarsstyrke imod fjenden. Nødvendigheden af at være
dygtig til bueskydning og ridning er en tilkendegivelse af,
hvor nødvendigt det er at være stærk. Med andre ord er
det et praktisk udtryk for styrke. Styrkens nødvendighed
imod fjenden er en permanent lov, som udspringer fra en
permanent og konstant nødvendighed.
Ikke desto mindre er bueskydning og ridning en
manifestation af en foranderlig nødvendighed forbundet
med tiden, og den forandres i overensstemmelse med
tiderne; med forandringer i civilisationens forhold, ser vi
også, at andre ting såsom forberedelsen at tidssvarende
våben og færdigheder og specialisering i deres brug,
finder sted i lyset af denne nødvendighed.
152
Et andet eksempel: Et andet socialt princip er nedfældet i
Koranen, som omhandler udveksling af rigdomme. Islam
anerkender den enkeltes ret til ejerskab. Men der
betydelige forskelle imellem, hvad Islam tillader i
ejerskabets navn, og hvad der foregår med hensyn til den
kapitalistiske verden, men der er ingen mulighed for her at
diskutere disse punkter. De essentielle forhold af det
individuelles ejerskab er meningsudveksling.
Islam har nedfældet principper som omhandler
udveksling, et af dem er: Konsumer ikke jeres rigdom
iblandt jer selv forgæves, (Koranen, 2:188). Dette betyder,
at ejendom og rigdom, som overgår fra en person til en
anden, når en leverandør overdrager en ejendel til en
køber og en ny person får ejerskab over genstanden, og
derfra måske videre til en tredje person, skal der altid
være til plads til lovlig fortjeneste, som skal tilflyde
tidligere ejer. At overlade rigdom fra den ene til den
anden uden en returnering, som er værdig for dens ejer er
forbudt. Islam anser ikke ejerskab som en absolut ret til
kontrol.
Desuden er det gjort klart i Islams love, at salg og køb af
visse ting, inklusive blod og menneskeafføring, er forbudt.
Hvorfor er det sådan? Af den simple grund at blod fra
mennesker eller dyr ikke kan bruges til noget nyttigt
formål og kan ikke anses som en nyttig handelsvare og en
del af menneskelig rigdom. Rodens til forbuddet mod
handel med blod og menneskeekskrementer er princippet i
dette vers: Konsumer ikke jeres rigdom iblandt jer selv
forgæves; forbuddet mod salg og køb af disse særlige ting
er ikke det fundamentale. Det grundlæggende er, at
udveksling af kun de ting, som er til menneskelig brug
153
skal finde sted. Forbuddet mod udveksling af ting som
blod og menneskelige ekskrementer er bare et eksempel
på forbuddet mod udveksling af formålsløs rigdom. Med
andre ord, det er blot en praktisk tilkendegivelse for de
grundlæggende principper nedfældet med ordene:
Konsumer ikke jeres rigdom iblandt jer selv forgæves. Så
hvis der ikke er nogen lejlighed for udveksling, kan ingen
rigdom blive afsat forgæves fra og tages i brug.
Dette princip er uforanderligt til alle tider og er baseret på
en generel og konstant menneskelig nødvendighed, men at
blod og menneskets ekskrementer ikke udgør rigdom og
ikke er udvekslingsmuligt afhænger af tiden, den
historiske periode, civilisationens niveau, forandringer i
forholdene og fremskridt i viden, på industri og
mulighederne for udbytterig udnyttelse af disse ting. Disse
faktorer kan bringe forandringer i loven.
Et andet eksempel: Amir al-mu’minin Ali (a.s.), farvede i
de sidste år af sit liv ikke sit hår, til trods for at det var
blevet hvidt. Hans skæg var ligeledes hvidt. En eller
anden person spurgte ham, hvorvidt Profeten ikke havde
givet et påbud om at farve hvidt hår. Han svarede, ”Jo,
han gjorde”. Manden spurgte så, hvorfor han ikke farvede
sit hår. Ali svarede, at da profeten havde givet disse
instrukser, var muslimerne fåtallige, og iblandt dem var
der et antal gamle folk, som plejede at deltage i kampene.
Når fjenden så på rækkerne af de muslimske krigere og så
de hvidhårede gamle mænd, oparbejdede de et større mod
og blev selvsikre ud fra den kendsgerning, at deres
modstandere var en masse gamle mænd. Profeten udstedte
en ordre om, at de gamle mænd skulle farve deres hår, så
fjenden ikke skulle finde ud af, at de var gamle. Så fortalte
154
Ali manden, at Profeten havde udstedt denne ordre, da
muslimerne var fåtallige, og det havde været nødvendigt,
at en krigslist som denne skulle bruges. Men på Alis tid,
da Islam havde spredt sig ud over hele landet, var det ikke
længere nødvendigt at udføre denne praksis. Enhver var
frit stillet, om hvorvidt de ville farve deres hår eller ej.
I henhold til Ali (a.s.) var Profetens påbud om, at
muslimerne skulle farve deres hår ikke det grundliggende
princip. Påbuddets formål var noget andet. Det var, så at
sige, den ydre form i hvilken den grundlæggende og
fundamentale lov var klædt. Formålet var at afholde
fjenden fra at blive modige i sindet eller fulde af håb.
Islam knytter betydning både til formen, den eksterne
opdukken og det ydre ”dække”, såvel som til sjælen, den
indre mening og sagens kerne, men den tilstræber altid, at
formen og den ydre klædning skal passe med sjælen og
den indre mening, ”hjertet”. Den lægger en skal rundt om
kernen, og klæder kroppen på.
Spørgsmålet om forandring af skriften:
Der er i øjeblikket diskussion i vores land om spørgsmål
om ændring af skriften. Denne sag kræver at blive
undersøgt nøje fra det persiske sprogs sproglige og
litterære vinkel, så vel som fra de islamiske princippers
perspektiv. Fra det islamiske perspektiv kan dette forslag
behandles på to måder. For det første skal man se,
hvorvidt Islam har noget bestemt alfabet; hvorvidt den
skelner mellem forskellige alfabeter; hvorvidt Islam anser
vores nuværende alfabet, som er det arabiske alfabet, som
sit eget, og anser andre alfabeter som det latinske alfabet
som fremmede alfabeter. Det er bestemt ikke sådan. I
155
Islams øjne, som er en universal religion, er alle alfabeter
lige.
De andre aspekter af forslaget er hvilke konsekvenser
ændring af alfabetet og skriften vil have for det muslimske
samfund, hvad angår dets mulighed for at flyde ind i,
absorbere og blive opslugt af et samfund, der er fremmed
for det? Hvad ville være resultatet af at skære de nære
bånd af association med denne nation med dens kulturelle
arv, som under alle omstændigheder har skrevet hele sin
islamiske og videnskabelige litteratur i det samme alfabet
i så lang tid som fjorten år hundrede? Bortset fra det rejses
spørgsmålet naturligvis om, hvem der forslog at ændre
skriften, og hvem vil foranledige det? Dette behøver at
blive undersøgt.
Det gør ikke noget hvad du bærer, så længe at du ikke
imiterer slavisk:
Folk som mig bliver sommetider konfronteret med
spørgsmål, der er stillet i et forsøg på at forklejne og
latterliggøre. Hvad siger shari’ah om at spise mens man
står op? Hvad med at spise med bestik? Er det forbudt at
bære hat? Er det forbudt at tale et fremmed sprog?
Som svar til disse spørgsmål siger jeg, at Islam ikke
nedfældede noget om, hvorvidt mad skulle spises med
hånden eller med en ske. Islam har derimod dikteret, at
renlighed skal opretholdes. Vedrørende sko, hatte og tøj,
har Islam ikke nævnt nogen speciel mode. Og i Islams
øjne er engelsk, japansk og persisk sprog lige så gode som
alle andre.
På den anden side har Islam sagt noget andet. Det er
forbudt bevidst at ødelægge et særlig taleform. Det er
156
forbudt at være intimideret af andre. Det er forbudt blindt
at imitere. Det er forbudt at være bjergtaget af andre,
ligesom et lille dyr hypnotiseret af en slange. Det er
forbudt at opsuge andres afvigelser og fortræd i ”at
bevæge sig med tidernes” navn. Det er forbudt at tro, at en
iraner kropsmæssigt, spirituelt, indvendigt og udvendigt
skal være en europæer. Det er forbudt at tilbringe en
weekend i Europa og siden udtale alting med en fransk
accent.1
Spørgsmålet om ”ahamm wa muhimm ” (det som er
mere vigtigt og det som er signifikant):
Et andet aspekt, som forsyner Islam med mulighed for
tilpasning til tidens krav, er det rationelle aspekt i denne
religion. Islam har givet dens fæller en forståelse for, at
alle love stammer fra en række suveræne krav; og hvad
mere er, Islam har etableret væsentligheden for disse krav.
Denne overvejelse har lettet opgaven om at kende Islams
realitet i sager, hvor flere forskellige krav finder sig selv i
konflikt med hinanden. Islam har tilladt, at i disse
omstændigheder skal dem, som har virkeligt har sat sig
ind i Islam, fastlægge graden af vigtigheden for de
forskellige krav, altid i overensstemmelse med de
retningslinjer som er sat af Islam selv. Fuqaha’ (jurister)
kalder disse principper ahamm wa muhimm (”det som er
mere vigtigt, og det som er signifikant”). Her kunne jeg
også give mange eksempler, men jeg vil afstå fra at gøre
det.
1 Den aktuelle tekst taler om dem, som udtaler det persiske ”r” (der
lyder ligesom et skotsk rullende ”r”) som hvis det var ”gh” (det
franske gutturale ”r”), som var en affektation af europæisk-lignende
iranere. (tr.)
157
Love med retten til ’veto’:
En anden overvejelse som har givet denne religion
egenskaber af mobilitet og fleksibilitet, og giver den evigt
liv, er at der er en række principper og love indarbejdet i
denne religion, hvis funktion er at kontrollere og
harmonisere de andre love. Fuqaha’ kalder disse regler alqawa’idu ’l-hakimah (styrende principper), såsom
princippet om la haraj (”ingen skyld”) og la darar
(”ingen skade”)1 som har autoritet hele vejen igennem fiqh
(islamisk retslære). Formålet med denne række principper
er at kontrollere og harmonisere de andre love. Faktisk har
Islam anerkendt disse principper som havende vetoret
over alle love og forskrifter. Dette emne har en
omfattende historie, som jeg ikke kan gå ind i her.
Den styrende autoritet:
Ved siden af det, som allerede er blevet nævnt, bruges en
anden række ”skruer og møtrikker” også i strukturen af
Islams rene religion, som har udstyret den med
evighedens egenskab og dens position som den sidste
religion. Den afdøde ayatullah Na’ini og Allamah
Tabataba’i2 har lagt stor vægt på den autoritet, som Islam
har tildelt en kompetent islamisk regering.
1 Princippet om la haraj (ingen skyld) anvendes, når urimelige
vanskeligheder forekommer fra et påbuds udføring i shari’ah, og
tillader en person ikke at udføre det. Princippet la darar (ingen skade)
anvendes, når udførelsen af et påbud vil resultere i sygdom for den
omhandlende person, og ligeledes tillader ham eller hende ikke at
udføre det.
2 For dem begge se note nummer 27 og 28
158
Det fundamentale i ijtihad1:
Den pakistanske tænker Iqbal har sagt, at ijtihad er Islams
magtmotiv. Dette er uden tvivl rigtigt, men den væsentlige
pointe er Islams evne til at støtte ijtihad. Hvis der var
noget andet i stedet for Islam, ville vi se hvor svær denne
opgave om ijtihad ville være. For da ville vejen til ijtihad
være blokeret. Den væsentligste pointe er de skjulte
hemmeligheder, som er blevet indarbejdet i denne utrolige
religion, så der på denne måde er givet en evne til
harmonisering med civilisationens fremgang.
Ibn Sina fremsætter i sin bog ash-Shifa nødvendigheden af
ijtihad på samme basis. Han siger, at siden visse forhold
ændres og nye problemer kommer i fokus, og eftersom
Islams generelle principper er permanente og
uforanderlige, er det nødvendigt, at der i enhver tidsalder
og periode skal være personer, som har fuldstændig viden
og kendskab til islamiske sager, og som kan give svar til
muslimernes behov med opmærksomheden rettet imod de
nye problemer, der kommer frem i enhver tidsalder.
I supplementet til den Konstituerede Lov i Iran er sådan
en forventning også blevet gjort, at der til enhver tid skal
være en gruppe på ikke mindre en fem mujtahids som
også er ”fortrolige med tidens krav”, som skal vogte over
1 Ijtihad er udøvelsen af uafhængig dom i islamisk retslære (fiqh).
Personen som udøver ijtihad kaldes en mujtahid. Med hans viden om
religiøs videnskab og med dyden af hans moralske kvaliteter, har han
retten til at give nye meninger (fatwa) om sager relateret til shari’ah.
En markant forskel eksisterer mellem Sunni Islam og Shia Islam i
sager om ijtihad, siden den førstnævntes ”port til ijtihad” har været
lukket siden det tredje århundrede A.H, mens den sidstnævntes stadig
er åben.
159
lovene, som er forældede. Forfatternes intention med
denne klausul var, at personer som hverken er
”reaktionære” eller ”uvidende progressive”, som hverken
er imod denne æras fremskridt, ej heller lydige for eller
fælle af andres, skal vogte over Statens Love.
Pointen som skal huskes er, at ijtihad, som ordet virkelig
signalerer, betyder specialisering og ekspertise i
videnskaben om islamiske affærer. Det er ikke noget, som
enhver kan påtage alene på basis af at have tilbragt nogle
få dage i et af centrene for islamisk lærdom.
I ordre til at specialisere i islamiske sager og for at være
kompetent til at udtale ens egen mening er, hele livet,
forudsat at det ikke er for kort, afgjort ikke for langt. Det
sammen med forholdet at personen er forlenet med
forkærlighed for det, et vis kraftfuld genialitet, og endeligt
er fuldstændigt benådet med Allahs velvilje.
Bortset fra specialisering og ijtihad, kan visse personer
autoriseres til at give deres synspunkter og meninger, og
dette er pietetens højdepunkt, og skal grundes på
kundskab og frygt for Gud. Islams historie kan fremvise
personer, som til trods for stor videnskabelig og moralsk
kompetence, plejede at ryste som espeløv når de skulle
tilkendegive deres meninger.
Jeg undskylder mine værdige læsere at dette emne nåede
sådan et omfang.
***
KAPITEL FEM

Islam
observerer
princippet
menneskerettigheder for kvinder og mænd.

Islam er ikke imod ligestilling af rettigheder
mellem kvinder og mænd, men er imod at de har
de samme rettigheder.

Islam har bragt til ende en gammel praksis med at
se på kvinder på en nedværdigende og
ringeagtende måde.

Koranen har balance i de historier der fortælles i
den – dens helte er ikke mænd alene.

Hvis kvinder ønsker at dele lighed i rettigheder
med mænd, må de gøre op med den ide, at de kan
have de samme rettigheder.

Islams lærde (ulama) har bygget fundamentet om
rettighedernes filosofi på begrundelsen om
retfærdighedens principper.

Proklamationen om Menneskerettigheder er
filosofi ikke lov. Den burde gives til filosofferne
for godkendelse ikke til professionelle politikere.

Menneskelig værdighed, som hævdes at være basis
for traktaten om menneskerettigheder, har været
accepteret i Islam og Østen fra for lang tid siden.

Den vestlige verden sænkede mandens status til
dens laveste grad, mens den på den anden side
om
162
erklærede en sejr i menneskerettighedernes navn
med en stor fanfare.

Den moderne mands ulykker stammer fra det
faktum, at han har glemt sit jeg.

Menneskelig værdighed er forenelig med østlig,
men ikke med vestlig filosofi.
KVINDENS MENNESKLIGE STATUS I KORANEN
Hvilken entitet har Islam tiltænkt kvinden? Betragter den
hende som mandens lige hvad angår værdighed og respekt
tildelt hende, eller er hun tænkt på som tilhørende til en
underordnet art? Dette er spørgsmålet, som vi nu ønsker at
besvare.
Islams særlige filosofi vedrørende familierettigheder:
Islam har en særlig filosofi vedrørende mænds og
kvinders familierettigheder som er i modsætning til hvad
der er foregået i de sidste fjorten århundreder, og hvad der
sker nu. Islam tror ikke på en slags rettighed, en slags
pligter og en slags afstraffelse for både mænd og kvinder i
enhver instans. Den betragter et sæt af rettigheder og
pligter og afstraffelser mere hensigtsmæssig for mænd, og
et sæt mere hensigtsmæssigt for kvinder. Som konsekvens
har Islam i nogle situationer taget en ens position
vedrørende kvinder og mænd, og i andre situationer
forskellige positioner.
Hvorfor er det således, og hvad er årsagen? Er det derfor
Islam ligesom mange andre religioner, har nedværdigende
synspunkter vedrørende kvinder og anser kvinden som en
underlegen art, eller har det andre grunde og en anden
filosofi?
Læseren må have hørt gentagende gange i taler, blade og
skrifter fra vestlige fortalere, at de anser islamisk lov
vedrørende medgift, underhold, skilsmisse og polygami,
og andre love som dem, som værende ringeagtende for, og
krænkende for det kvindelige køn. På denne måde
164
forsøger de at skabe et indtryk af, at disse provisioner kun
beviser, at manden alene er blevet favoriseret.
De siger, at alle regler og love i denne verden før det
tyvende århundrede var baseret på forestillingen om, at
manden grundet hans køn, er en mere nobel skabning end
kvinden, og at kvinden var skabt til glæde og brug for
manden. Islamiske rettigheder roterer også i disse samme
kredsløb om mandens interesser og fordele.
De siger, at Islam er en religion for mænd, at den ikke har
anerkendt kvinden som et komplet menneskeligt væsen,
og at den ikke har ordineret love for hende, hvilket er
nødvendigt for et menneske. Havde Islam vurderet
kvinden som et komplet menneskeligt væsen, ville den
ikke have tilladt polygami, den ville ikke have givet retten
til skilsmisse til manden, den ville ikke have gjort to
kvinders vidneudsagn lig med en mands, den ville ikke
have givet familiens lederskab til manden, den ville ikke
have gjort en kvindes arv det halve af en mands arv, den
ville ikke have tolereret, at en kvinde bliver ’prissat’ i
medgiftens navn, den ville ikke have sørget for hendes
økonomiske og sociale uafhængighed, og den ville ikke
have gjort hende til en ’pensionist’ hos manden, som er
tvunget til at ’holde’ hende. Fra de ovennævnte ting de
siger, konkluderes det, at Islam har ydmygende
synspunkter om kvinden, og har taget hende for at være et
middel til formering, og en nødvendig forudsætning for
det. De tilføjer at selvom Islam er en religion af lighed og
har opretholdt virkelig lighed i andre situationer, har den i
sagen om kvinden og manden ikke observeret det.
De siger, at Islam har givet diskriminerende og specielle
rettigheder til mænd. Hvis den ikke havde synspunktet for
KAPITEL FEM: KVINDENS STATUS I KORANEN
165
diskriminerende og specielle rettigheder for mænd, ville
den ikke have ordineret de førnævnte love.
Hvis vi drejer disse herrers argument om til et Aristotelslignende logisk mønster, vil det have følgende form:
Hvis Islam betragtede kvinden som et komplet
menneskeligt væsen, ville den have ordineret lige og ens
rettigheder for hende, men den har ikke ordineret lige og
ens rettigheder for hende. Derfor anser den ikke en kvinde
som et komplet menneskeligt væsen.
Lighed eller identiskhed?
Den grundlæggende pointe, som bruges i disse argumenter
er, at den uundgåelige konsekvens hvis mænd og kvinder
deles i enhver henseende i menneskelig værdighed og ære
er, at deres rettigheder skal være de samme – identiske.
Nu vil vi forsøge at sætte fingeren på dette væsentlige
spørgsmål om, hvad resultatet af at anskue manden og
kvinden lige i menneskelig værdighed bliver. Er den
nødvendige konklusion, at hver af dem skal have lige
rettigheder i forhold til den anden, så der ikke skal være
privilegier eller fordele for hverken den ene eller den
anden, eller er det nødvendigt, at mandens og kvindens
rettigheder, i kraft af ligestilling og paritet, også skal være
nøjagtig den samme, og at der ikke skal være nogen
adskillelse af arbejde og pligter. Det er hævet over enhver
tvivl, at delingen af mandens og kvindens menneskelige
værdighed og deres lighed som mennesker kræver, at de
skal have lige menneskelige rettigheder, men hvordan kan
der være identiske rettigheder?
Hvis vi kan begynde at lægge den blinde imitation af
vestlig filosofi til side, og tillade os selv at tænke og
166
fundere over de filosofiske ideer og meninger, som er
kommet til os fra dem, må vi første se, hvorvidt
identiskhed af rettigheder er nødvendige for lighed af
rettigheder eller ej. Lighed er forskellig fra identiskhed.
Lighed betyder paritet og retfærdighed, og identiskhed
betyder, at de er nøjagtig de samme. Det er muligt, at en
far distribuere sin rigdom lige og retfærdigt iblandt hans
sønner, men han distribuerer den måske ikke identisk. For
eksempel er det muligt, at han har forskellige former for
rigdom: han kan eje et kommercielt firma, noget
landbrugsjord og også en formue; men på grund af hans
bedømmelse af hans sønner og deres forskellige talenter,
har han fundet ud af, at en af dem har talent for forretning,
at den anden evner landbrug, og den tredje har kapacitet
til at styre virkelig rigdom. Når han skal distribuere sin
formue blandt sine sønner mens han selv lever, skal han
huske, at han skal give ligeligt til sine sønner i forhold til
værdi, og at der ikke skal være nogen præference eller
diskrimination, og med dette for øje, kan han overdrage
sin formue i henhold til de talenter, som han har fundet
hos dem.
Kvantitet er forskellig fra kvalitet. Lighed er forskellig fra
ensartethed. Hvad der er sikkert er, at Islam ikke tilstræber
identiskhed eller nøjagtig ens rettigheder mellem mand og
kvinde, men den har heller aldrig troet på forkærlighed og
diskrimination til mændenes fordel i modsætning til
kvinder. Islam observerer et lighedsprincip mellem mænd
og kvinder, men samtykker ikke med identiskhed af deres
rettigheder.
Ordene ”lighed” og ”egalitet” har en slags ukrænkelighed
fordi de betyder ligestilling og mangel på diskrimination.
167
Disse ord er attraktive og trækker respekt fra tilhørerne,
især når de er knyttet til ordet ”rettigheder”.
”Lighed i rettigheder” – hvor smuk og hellig er denne
kombination af ord! Kan der være nogen med en
samvittighed og en naturlig moralsk sans, som ikke
beundrer sammensætningen af disse to ord?
Men hvorfor er det, at vi som engang var standardbærere
af kundskab, filosofi og logik, er kommet til sådan en
situation, at andre ønsker at pålægge os deres meninger
om identiskhed af mænds og kvinders rettigheder i
lighedens navn.
Det er ligesom nogen, som ønsker at sælge kogte
rødbeder, og kalder dem pærer.
Sikkert er det, at Islam ikke har givet de samme
rettigheder til mænd og kvinder i alting, på samme måde
som de ikke er pålagt de samme pligter og straffe i alle
situationer. Men er den totale sum af rettigheder, som er
blevet givet kvinder så mindre værd end dem, som er
givet mænd? Selvfølgelig ikke, hvilket vi skal bevise.
Her opstår et andet spørgsmål. Hvorfor har Islam skænket
forskellige rettigheder til mænd og kvinder i visse
instanser? Hvorfor er der ikke de samme rettigheder for
dem begge? Ville det ikke have været bedre for mænds og
kvinders rettigheder, hvis de var lige og identiske, eller er
det at foretrække, at rettighederne kun skal være lige men
ikke de ens? For at studere dette punkt grundigt, er det
nødvendigt at vi skal diskutere det i tre dele:
Islams synspunkt vedrørende kvindens menneskelige
status fra synspunktet af skabelsen.
168
Hvad er grunden til de forskelle, som eksisterer i
skabelsen af manden og kvinden? Er disse forskelle
grunden til, at der er forskelle i deres naturlige rettigheder,
eller ikke?
Den grundlæggende filosofi bag forskellene som
eksisterer i islamisk lov for mænd og kvinder, som i visse
forhold placerer dem i forskellige positioner. Er disse
filosofiske grunde stadig berettigede og er de stadig valide
eller ej?
Kvindens status i Islams verdenssyn:
For det første er den Hellige Koran ikke kun en samling af
love. Den indeholder ikke udelukkende en række tørre
påbud og love uden kommentar. Den indeholder både love
og historie, både tilskyndelse til tro og fortolkningen af
skabelsen, og utallige andre emner. Ligesom Koranen
nedfælder regler for handling i form af love i visse
henseender, så kommenterer den også menneskets
eksistens og væren. Den forklarer hemmeligheder om
skabelsen af jorden og himlen, planter, dyr og
menneskeheden, og livets og dødens hemmelighed,
storhed og lidelser, vækst og forfald, rigdom og fattigdom.
Koranen er ikke en afhandling om filosofi, men den har
udtrykkeligt tilkendegivet sine synspunkter vedrørende de
tre emner i filosofi: universet, menneskeheden og
samfundet. Koranen underviser ikke kun dens troende i
love, og den tilskynder og råder ikke kun, men den
begaver også dens følgere med en speciel måde at tænke
på og et særligt verdenssyn med dens udlægning af
skabelsen. Fundamentet for alle islamiske bud vedrørende
sociale sager, som for eksempel ejerskab, lederskab,
169
familierettigheder og så videre, er med afsæt i den
forklaring, som Koranen giver om skabelsen af denne
verden og alle ting i den.
En af de sager, der er kommenteret i den Hellige Koran, er
skabelsen af kvinder og mænd. Koranen tier ikke om
denne sag, og giver ikke mulighed for dem, som taler
nonsens, til at fremlægge deres egne filosofier og love om
mænd og kvinder, og derefter beskylde Islam for at have
en nedværdigende attitude overfor kvinder ifølge deres
egne teorier. Islam har allerede nedfældet sine
synspunkter vedrørende kvinder.
Hvis vi ønsker at se, hvilket synspunkt Koranen har
vedrørende skabelsen af kvinden og manden, er det
nødvendigt at kaste et blik på spørgsmålet om deres
skabelse, som det behandles i de andre religioners bøger.
Koranen forbliver heller ikke tavs om dette emne. Vi skal
se, hvorvidt Koranen betragter kvinden og manden som
værende af én essens eller to. Med andre ord, hvorvidt
kvinden har én natur eller essens eller to. Koranen siger
meget tydeligt i flere ayat (vers) at: Vi skabte kvinder fra
mandens natur fra én essens, den samme som mandens
essens. Vedrørende den første mand, Adam, siger
Koranen: Som skabte dig fra en enkelt sjæl, og skabte fra
den dens mage, (Koranen, 4:1). Med hensyn til alle mænd,
siger Koranen adskillige steder: Allah skabte din mage fra
din egen slags.
Der er ingen antydning i Koranen af, hvad der er fundet i
nogle andre hellige bøger: At kvinden blev skabt som en
underordnet baggrund til manden, at de gav kvinden status
som en parasit og som underordnet manden, eller at
Adams hustru blev skabt fra en del af den venstre side af
170
hans krop. Og i Islam er der ingen nedværdigende
synspunkter om kvinden hvad angår hendes natur og
naturlige konstitution.
Et andet af de ringeagtende synspunkter, som eksisterede i
fortiden, og som har efterladt deres uønskede effekter i
verdenslitteraturen er, at kvinden er syndens oprindelse,
og at hendes eksistens er syndens kilde og hun er kilden til
fristelse. Kvinden er en lille djævel. De siger, at i enhver
synd eller forbrydelse begået af en mand, har en kvinde
sin hånd. Ifølge dem er manden i sig selv uskyldig: Det er
kvinden, som trækker ham hen imod synd. De siger, Satan
ikke kan finde sin vej direkte til mandens jeg; det er kun
gennem kvinden, at han kan narre manden. Satan frister
kvinden, og kvinden frister manden. De siger, at den
første Adam, som blev narret af Satan og smidt ud af
Paradis, blev narret gennem kvinden. Satan fristede Eva,
og Eva fristede Adam.
Koranen fortæller historien om Adams Paradis, men siger
intet sted, at Satan eller en slange fristede Eva, og hun
fristede Adam. Koranen beskriver heller ikke Eva som
ansvarlig hovedperson, ej heller renser den hende fra
synd. Koranen siger: O Adam, arv, du og din hustru,
Haven, og spis af det I vil (Koranen 7:19). Ligegyldigt
hvor Koranen beskriver sagen om Satans fristelse, bruger
den en dual form (dvs. referer til to personer). Den siger:
Satan fristede dem begge, (Koranen 7:20). Så han ledte
dem begge ud ved vildfarelse, (Koranen 7:22) Og han
sværgede for dem begge, ”sandelig, jeg er for jer begge
en oprigtig vejleder.” (Koranen 7:21)
På denne måde afviser Koranen kraftigt den misforståelse,
som var fremherskende på den tid, og som stadig findes i
171
visse områder og blandt visse folk i denne verden, og
frikender det kvindelige køn fra beskyldningen om, at
kvinden er en kilde til fristelse og synd og er halvt djævel.
Et andet nedladende synspunkt, som eksisterer vedrørende
kvinden, er spørgsmålet om hendes spirituelle evner. De
siger: ”En kvinde kan ikke komme i Himlen. En kvinde
kan ikke krydse det spirituelle og guddommelige stadie
om indsigt. En kvinde kan ikke opnå nærhed til Gud, lige
som en mand kan.” Koranen har på den anden side gjort
det udtrykkeligt klart i et stort antal vers, som taler om
belønning i livet efter døden og nærhed til Gud, at disse
ikke afhænger af køn, men af tro og gerninger, hvad enten
man er kvinde eller mand. For hver store og gudfrygtige
mand, nævner Koranen en stor og gudfrygtig kvinde ved
siden af ham. Hustruerne til Adam og Ibrahim (Abraham)
og mødrene til Musa (Moses) og Isa (Jesus) er nævnt med
stor respekt. Selvom Koranen henviser til Nuhs (Noah) og
Luts (Lot) hustruer som til at være uværdige til at være
deres hustruer, ignorerer den ikke Fir’awns (Faraos)
hustru som en kvinde med distinktion, som var under
kontrol af en afskyelig mand. Det vil sige, at Koranen med
forsæt søger at holde balance i dens historier, og den
ledende rolle i disse ikke er begrænset til mænd.
Om Musas mor, siger Koranen: Så vi åbenbarede til
Moses mor, ”Giv ham bryst, så, når du frygter for ham,
kast ham i vandet, og frygt ikke, sørg heller ikke, for Vi
skal returnere ham til dig.” (Koranen 28:7)
Om Maryam (Maria), Isas (Jesus) mor, siger Koranen, at
hun havde opnået et så ophøjet spirituelt niveau, at
englene plejede at besøge hende i hendes bederum og tale
med hende. Føde blev givet til hende fra en usynlig kilde.
172
Hun havde opnået så høj en position af Guddommelig
gunst, at det fuldstændigt forbløffede profeten på denne
tid, og oversteg hans egen grad. Zakariyya (profeten) var
lamslået, når han kiggede på hende.
I Islams egen historie er der mange gudfrygtige og
berømte kvinder. Der kan være nogle få mænd, som har
mulighed for at nå den høje status som Khadijah1, og
ingen mand undtagen den Hellige Profet selv og Ali
kunne opnå az-Zahras status2. Az-Zahra overgik sine
sønner, imamerne, og alle profeterne ligeledes, undtagen
profeternes segl, Muhammad (s.a.w.s.). Islam gør ingen
forskel mellem mand og kvinde i rejsen fra denne verden
imod al-Haqq (Sandheden, dvs. imod Gud ). Den eneste
forskel, som Islam gør, er i rejsen fra al-Haqq til denne
verden, ved tilbagevendelsen til menneskeheden og at
bære det profetiske budskab, og her ser den manden som
mere egnet.
Et andet nedværdigende synspunkt drejede sig om seksuel
afholdenhed og helligheden ved at være ugift og i cølibat.
Som vi ved, er seksuelt samvær i nogle religioner en uren
handling. Ifølge dem, som følger disse religioner, kan kun
dem, som lever deres liv i cølibat, opnå sjælens renselse.
En af verdens kendte religiøse ledere sagde: ”Udryd
ægteskabets træ med jomfruelighedens spade.” Den
samme religiøse leder tillod kun ægteskab som et onde til
1 Khadijah var den Hellige profets første og mest elskede kone. Hun
var den første person til at tro på hans profet-skab, og hun var ham en
fast støtte i de første vanskelige år af hans mission. (tr.)
2 Fatumatu’z-Zahra var den Hellige Profets datter, Alis hustru, og
mor til den anden og tredje imam, Hasan og Husayn. Hun er
inkluderet af shia, sammen med den Hellige Profet og de tolv imamer,
iblandt de fjorten fejlfrie, fri for synd. (tr.)
173
at forhindre et endnu større onde. Med andre ord påstår
de, at fordi de fleste mænd er ude af stand til at udstå
vanskeligheden ved at holde cølibat og kan miste
kontrollen over sig selv og således blive ofre for
perversion eller give efter for seksuel kontakt med
adskillige kvinder, er det bedre at de gifter sig og ikke har
seksuel kontakt med mere end en kvinde. Den
væsentligste grund til seksuel afholdenhed og cølibasi er
en følelse af aversion imod det kvindelige sex. Disse folk
betragter kærlighed til kvinder som et af de største
moralske forfald.
Islam har kæmpet hårdt imod denne overtro. Den anser
ægteskabet som helligt og cølibat for at være urent. Islam
anser kærlighed til kvinder som en del af den profetiske
moral og siger: ”Kærlighed til kvinder er af profeternes
moral.” Den sidste profet plejede at sige: ”Tre ting er mig
meget: Parfume, kvinder og bøn.”
Bertrand Russell sagde1: ”I alle standarder for moralsk
opførsel forekommer der en slags aversion imod seksuelle
forbindelser undtagen i Islam. Islam har forordnet
reguleringer og begrænsninger med hensyn til disse
forbindelser af sociale grunde, men den har aldrig anset
det for en afskyelig og uren sag.”
En anden nedværdigende mening opretholdt vedrørende
kvinder var, at hun alene er et middel til at bringe manden
ind i eksistensen, og at hun er skabt for manden.
Disse ideer kan aldrig findes i Islam. Islam forklarer
meget tydeligt den endelige grund. Den siger helt klart, at
jorden og himlen, skyerne og vinden, planter og dyr alle er
1 Oversat fra persisk, reference ikke sporet. (tr.)
174
skabt for mennesket. Men den siger aldrig, at kvinden
blev skabt for manden. Islam siger, at manden og kvinden
var skabt for hinanden: De (kvinderne) er en klædning for
dig (manden) og I er en klædning for dem, (Koranen,
2:187). Hvis Koranen anså kvinden som et middel til at
lave mænd, og noget der var skabt for dem, ville den
selvfølgelig have holdt dette faktum for øje i dens love.
Da Islam i dens forklaring om skabelsen ikke har den
mening og ikke anser kvinden som en parasit i mandens
eksistens, er der ingen spor eller skygger af denne ide i
dens regler for mand og kvinde.
Et andet af de nedværdigende synspunkter, der blev
oprethold i fortiden var, at kvinder blev betragtet som et
uundgåeligt og nødvendigt onde. Til trods for alle de
fortjenester og fordele de havde fået fra kvinder,
ringeagtede mange mænd dem og anså dem som en kilde
til ulykke og elendighed. Den Hellige Koran nævner helt
specifikt, at kvinden er en velsignelse for manden og en
kilde af lindring og komfort for hans hjerte.
Endnu et andet nedværdigende synspunkt var, at kvinden
spillede en meget ubetydelig del i at bringe afkom til
verdenen. Araberne på den præislamiske tid og visse
andre folk betragtede kvinder alene som en beholder for
mandens sperm, som ifølge dem var den virkelige kim til
et barn, og de sagde, at hendes job var at holde denne sæd
sikker og at nære den. Koranen siger i flere vers at: ”De
blev skabt fra mand og kvinde.” I andre vers, som er
analyseret i kommentarerne, er det endelige svar blevet
givet på lignende måde.
Fra hvad der er blevet sagt før, er det klart, at både fra et
filosofisk synspunkt og fra dens forklaring om naturens
175
skabelse, fremfører Islam ikke nogen nedværdigende ideer
vedrørende kvinder; snarere ser det ud til at alle førnævnte
nedværdigende synspunkter bliver kasseret via Koranen.
Nu er det hensigtsmæssigt at undersøge, hvorfor der er en
mangel på identiskhed i mænds og kvinders rettigheder.
***
LIGHED MEN IKKE ENSARTETHED
Vi sagde tidligere, at Islam havde en særlig filosofi
vedrørende mænds og kvinders relationer og rettigheder
indenfor familien, som adskiller sig fra det, som var
almindeligt for fjorten århundreder siden, og heller ikke
passer sammen med hvad der accepteret i verden af i dag.
Vi har allerede forklaret, at ifølge det islamiske synspunkt
er det aldrig et spørgsmål hvorvidt en mand eller en
kvinde er lige som mennesker eller ej, og hvorvidt deres
familierettigheder skulle eller ikke skulle være lige i værdi
med hinanden. I overensstemmelse med Islam er en
kvinde og en mand begge mennesker, og de er tildelt lige
rettigheder.
Det væsentlige i Islam er, at kvinden og manden ikke er
identiske med hinanden i mange hensyn af den simple
kendsgerning, at den ene er kvinde og den anden er mand.
Verden er ikke nøjagtig ens for dem begge, og deres natur
og disposition er ikke bestemt til at være den samme.
Dette kræver muligvis at i mange rettigheder, pligter og
afstraffelser skulle de ikke have en identisk behandling. I
den vestlige verden forsøger man nu at skabe ensartethed
og identiskhed i love, reguleringer, rettigheder og
funktioner mellem kvinder og mænd, mens man ignorerer
176
medfødte og naturlige forskelle. Det er her, at forskellen
mellem Islams grundindstilling og den vestlige verdens
systemer kan findes. Derfor denne diskussion mellem
disse grupper af folk, som støtter islamiske rettigheder og
dem, som støtter de vestlige systemer. Diskussionen er om
identiskhed og nøjagtig lighed af kvinder og mænds
rettigheder, og ikke om lighed af rettigheder. ’Lighed af
rettigheder’ er en falsk varebetegnelse, som Vestens
følgere har sat på som en souvenir.
I mine skrifter, konferencer og forelæsninger har jeg altid
afvist at bruge dette falske mærke, og brugen af denne
frase, som kommer til at betyde ingenting undtaget
ensartethed og identiskhed af rettighederne for kvinder og
mænd, i stedet for rigtig lighed af rettighederne.
Jeg siger ikke, at der ikke findes steder i verden hvor
påstanden om lighed af mænd og kvinders rettigheder ikke
har eller har haft nogen mening, ej heller siger jeg, at
enhver tidligere og nuværende lov i denne verden
vedrørende mænd og kvinders rettigheder er forældet på
basis af lighed af værd og skøn, og at det bare er
identiskhed, som er elimineret.
Nej. Jeg fremsætter ikke sådan påstand. Europa før det
tyvende århundrede er det bedste bevis. I Europa før det
tyvende århundrede manglede kvinden juridisk såvel som
praktisk alle menneskerettigheder. Hun havde hverken
rettigheder lig med mandens eller de samme som hans. I
den pludselige udvikling, som fandt sted på mindre end et
århundrede i kvindens navn og for kvinden, opnåede hun
rettigheder, der næsten var de samme som mandens. Men
i betragtning af hendes naturlige bygning og fysiske og
spirituelle behov, opnåede hun aldrig rettigheder i lighed
177
med mandens. For hvis en kvinde ønsker at opnå
rettigheder i lighed med mandens rettigheder og lykke i
lighed med mandens lykke, er den eneste vej til at få
disse, at hun glemmer alt om identiske rettigheder med
manden og i stedet satser på rettigheder, der passer til
hende selv. Kun på denne måde kan enhed og virkelig
hengivenhed mellem mand og kvinde opnås, og kun da vil
kvinden få lykke i lighed med eller bedre end mandens.
Manden vil på det tidspunkt, ud af hengivenhed og uden
nogen nedværdigende tanker, være klar til at gøre
indrømmelser til hendes lighed og med tiden give hende
bedre rettigheder end sine egne.
På samme side påstår jeg slet ikke, at de rettigheder som
kvinderne i praksis har haft i vores tilsyneladende
islamiske samfund er lige i værdi med de rettigheder, som
mænd har haft. Jeg har mange gange sagt, at det er
essentielt at få en grundig undersøgelse af kvindernes
vanskeligheder, og at mange af de rettigheder, som
kvinder er givet af Islam, men som i praksis har været
ignoreret, bør genetableres; dog ikke således at vi blindt
skulle følge og imitere de vestlige metoder, som har bragt
tusinder af ulykker til kvinderne; at vi blot skulle give et
kønt navn til et fejlagtigt princip og derved tynge kvinder
som allerede har østlige typer af ulykker med ulykker af
vestlige art også. Vores synspunkt er, at forskellighed i
rettigheder for mand og kvinde skal observeres i det
omfang naturen har formet og skabt dem forskellige. Det
er i bedre harmoni med retfærdighed og med de naturlige
rettigheder; og vil sikre begge en god position i familien
og resultere i den bedste udvikling af samfundet.
178
Man må til fulde forstå, at vi hævder, at retfærdighed og
de naturlige rettigheder for manden og kvinden
nødvendigvis må udvise forskellighed i visse rettigheder.
Derfor har vores diskussion en fuldstændigt filosofisk
orientering: Den er bundet til rettighedernes filosofi og
forbundet med et princip som kaldes princippet om
retfærdighed, hvilket er en af de vitale søjler i islamisk
teologi og retslære. Princippet om retfærdighed er det
samme fundamentale princip, som skabte reglen om
harmoniens årsag og de religiøse love i Islam. Det
betyder, at ifølge islamisk retslære – eller i det mindste
shiitisk retslære – hvis noget kan etableres som
retfærdighed, kræves det at forudsætningerne skal være på
en bestemt måde og ikke på nogen anden måde, for hvis
forudsætningerne er anderledes, vil det være en
forbrydelse og imod retfærdighed; derfor er vi tvunget til
at sige, at den religiøse lovs regler er, hvad grund og
retfærdighed fortæller os de skal være. For islamisk
religiøs lov, ifølge det fundamentale princip hvilket den
selv har lært, kan aldrig forlade retfærdighedens akse og
egentlige, naturlige rettigheder.
Ved at forklare og belyse den underliggende mening om
retfærdighed, har islamiske lærde lagt filosofiens
fundament om rettigheder. Som et resultat af de
beklagelige historiske begivenheder kunne de ikke
fortsætte det arbejde, de havde startet. Under alle
omstændigheder er fordybelse i spørgsmål om
menneskerettigheder og princippet om retfærdighed noget
helt essentielt, i overensstemmelse med tingenes orden og
ud over konventionelle love, og disse blev først af alle
fremført og fremlagt af muslimerne. De lagde et
179
fundament for rettigheder, som er både naturligt og fordret
af intellektuelle overvejelser.
Ikke desto mindre blev det sådan, at de islamiske lærde
ikke kunne fortsætte det arbejde, og efter et tidsrum på
omkring ottehundrede år, fortsatte europæiske tænkere og
filosofer det, og tog selv æren for denne opgave. På den
ene side udarbejdede de sociale, politiske og økonomiske
filosofier, og på den anden side, informerede de
enkeltpersoner, samfund og nationer, og forklarede dem
værdien af livet og deres rettigheder som mennesker. De
startede bevægelser, foranledigede revolutioner, og
ændrede verdens ansigt.
Ud over de historiske, psykologiske og geografiske
grunde spillede disse personer efter min mening også en
rolle i skabelsen af den situation hvor det islamiske Østen
ikke fulgte disse intellektuelt uundværlige rettigheder op,
hvis fundament de selv havde lagt. Det er en af de mentale
forskelle mellem Øst og Vest, at Østen har en tendens i
retning af etisk tænkning, mens Vesten hælder imod
tanken om rettigheder. Østen er under fortryllelse af
moralitet, og Vesten er forelsket i rettigheder.
Østerlændingen vil i kraft af sin østlige væremåde opfattes
som bestod hans natur af venlighed og tolerance, idet han
er venlig mod sine mandlige fæller og opfører sig generøst
overfor dem. På den anden side er en vesterlænding stolt
af realiseringen af hans rettigheder, og over at beskytte
dem, og vil ikke tillade nogen at trænge ind på hans
hellige territorium af rettigheder.
Menneskelighed kræver etik såvel som rettigheder. Den er
forbundet til rettigheder såvel som til moralitet, og ingen
180
af de to, rettigheder eller moralitet, er i sig selv kriteriet
for menneskelighed.
Islams hellige religion har det store privilegium at have
godkendt både rettigheder og etik. I Islam bliver
oprigtighed og rigtig handling i moralsk betydning anset
som en dyd; og kendskab til rettighederne og at forsvare
dem er også en dyd og et tegn på menneskelighed. Denne
sag har detaljer, som der ikke kan kommes ind på her.
Dog bliver Østens særlige mentalitet ofte sat på arbejde.
Til trods for at i begyndelsen var såvel begrebet
rettigheder som insisteren på moralitet tilegnet fra Islam,
forlod Østen gradvist rettighederne og fokuserede sin
opmærksomhed på moralitet.
Vores pointe er, at problemet som vi nu er konfronteret
med, er et problem om rettigheder, et filosofisk og
intellektuelt problem, et problem baseret på argumenter og
fornuft. Det er tæt forbundet med retfærdighed og
rettighedens natur. Retfærdighed og rettigheder
eksisterede før nogen love kom i denne verden, så
vedtagelse af en lov kan ikke ændre retfærdighedens
realitet og menneskehedens menneskerettigheder.
Montesquieu sagde: ”Før mennesket skabte love, var der
love, der så ud til at bestå af relationer af retfærdighed
mellem skabningerne. Eksistensen af disse relationer var
grunden til skabelsen af love. Hvis vi siger, at bortset fra
de første love, bestående af påbud og forbud, eksisterer
intet andet lige eller ulige; det er som hvis vi siger at før et
181
menneske drejede i cirkler, var radius af denne cirkel
overhovedet ikke lige.”1
Herbert Spencer sagde: ” Retfærdighed er associeret, ikke
med følelser, men med noget andet, som er individets
naturlige rettigheder. For at retfærdighed skal have en
ekstern realitet, er det nødvendigt at tage hensyn til
rettigheder og medfødte forskelle.”2
De europæiske filosoffer som fasthold, og stadig
fastholder dette synspunkt, er i et stort antal.
Manifestationer og proklamationer som blev trukket frem,
og materiale som var indarbejdet under overskriften
menneskerettigheder har befordret denne særlige teori om
naturlige rettigheder. Med andre ord, det var teorien om
naturlige og medfødte rettigheder, som genopstod i form
af Erklæringen om Menneskerettigheder.
Endnu engang, hvad Montesquieu, Spencer og andre har
sagt om retfærdighed er, som vi ved, den selv samme ting
som islamiske teologer havde sagt vedrørende den
medfødte intellektuelle kapacitet til at fastslå ’rigtigt’ og
’forkert’ samt den virkelige mening af retfærdighed.
Iblandt de islamiske lærde var der nogle enkelte, som
nægtede at acceptere denne ide om instinktive rettigheder
og anså retfærdighed som noget konventionelt. Iblandt
europæerne eksisterede sådanne overbevisninger også.
Englænderen Hobbes afviste at acceptere retfærdighed
som et reelt begreb.
Erklæringen om Menneskerettigheder er filosofi og ikke
lov:
1 Oversat fra persisk. Oprindelsessted ukendt. (oversætter)
2 Oversat fra persisk. Original tekst ukendt. (oversætter)
182
Den absurde ting er, at de siger, at teksten i Erklæringen
om Menneskerettigheder er blevet godkendt af de to
forsamlinger (i det iranske parlament), og at lighed af
rettigheder for mænd og kvinder er inkluderet i
Erklæringens tekst, så under den lov, som skulle være
godkendt af de to forsamlinger, skulle mænd og kvinder
have lige rettigheder. Som om teksten i Erklæringen om
Menneskerettigheder er noget, som er inden for de to
Forsamlingers kompetenceområde at synes om eller ej.
Indholdet af Erklæringen om Menneskerettigheder er ikke
den slags ting, som landes lovgivende forsamlinger kan
godkende eller afvise.
Erklæringen om Menneskerettigheder handler om de
medfødte uomgængelige og ufravigelige rettigheder for
menneskeheden. Den henviser til rettigheder, som
Erklæringen hævder, er selve forudsætningerne for
menneskets menneskelighed, og som Gud den
Almægtiges hånd har givet dem. Med andre ord, Kilden
og Magten Som forsynede menneskene med intellekt,
vilje og menneskelig værdighed skænkede også
mennesket de menneskerettigheder, som Erklæringen vil
vinde hævd på.
Menneskeheden kan ikke give indholdet af Erklæringen
om Menneskerettigheder til sig selv, og de kan heller ikke
annullere eller afvige fra disse rettigheder for sig selv. Så
hvad er meningen med at sige, at den er blevet godkendt
at de to Forsamlinger og den lovgivende magt?
Erklæringen om Menneskerettigheder er filosofi og ikke
lov. Den burde være præsenteret for filosoffer for deres
godkendelse og ikke til godkendelse fra medlemmer af
183
parlamenter. De to lovgivende Forsamlinger kan ikke
bestemme filosofi og logik for folk ved at stemme. Hvis
lovgivernes arbejde er at træffe afgørelser på denne måde,
skulle de tage Einsteins Teori om Relativitet op i
parlamentet og præsentere den for medlemmerne til deres
godkendelse. Hypotesen om at det er liv på andre planeter
skulle også fremlægges til deres godkendelse. Naturens
love kan ikke godkendes eller afvises ligesom
konventionelle love. Det er som hvis man sagde, at begge
Forsamlinger i Parlamentet havde vedtaget en beslutning
om at hvis man poder en pære på et æble, vil podningen
være succesfuld; men hvis en pære podes på et morbær vil
det ikke lykkes.
Hvis sådanne erklæringer er udstedt på foranledning af en
gruppe personer, som selv er tænkere og filosoffer, bør
nationerne overlade det videre forløb til deres filosoffer og
forkæmpere for rettigheder. Hvis filosofferne og tænkerne
i det specifikke samfund kan bekræfte sagen, så er alle
medlemmerne i dette samfund pligtige at anse hvad de
siger som en sandhed overfor loven. Det er ligeledes
bindende for den lovgivende magt ikke at vedtage nogen
lov imod hvad de siger.
Ligesom det gælder for andre nationer, er de ikke tvunget
til at acceptere nogen erklæring før den er blevet fastslået,
og de har kunnet konstatere, at sådanne rettigheder
eksisterer i samme tilstand i naturen. Desuden er disse
spørgsmål ikke eksperimentale sager som kræver udstyr,
laboratorier og så fremdeles, hvilket europæerne har,
mens andre ikke har. Det er ikke et spørgsmål om at skille
atomet ad, hvilket er noget, som kun et meget begrænset
antal personer er i stand til og har udstyr til; og
184
værktøjerne til dette er hjernen, intellektet og fornuftens
magt.
Selv hvis nogle nationer føler sig tvunget til at følge andre
i spørgsmål om filosofi og logik, fordi de ikke anser sig
selv som kompetente i filosofisk tænkning, vil iranere
ikke skulle tænke på samme måde. I fortiden nåede vi en
høj standard af kunnen og viste vores værd i filosofiske og
logiske spørgsmål. Hvorfor skulle vi følge andre i deres
løsninger på filosofiske problemer?
Det er mærkeligt at islamiske tænkere lagde så megen
vægt på spørgsmålet om retfærdighed og de essentielle
rettigheder for mennesket når det dukkede op, at de uden
tøven, og i overensstemmelse med loven om harmoni
mellem årsag og islamisk lov, plejede de at sige, at Islams
lov var sandelig dette. Det vil sige, at de ikke så
nødvendigheden for bekræftelse af en islamisk lov. I dag
er vi blevet reduceret til et niveau, hvor vi søger
bekræftelse for disse sager hos Parlamentsmedlemmerne.
Filosofi kan ikke bevises ved spørgeskemaer:
Mere grotesk end dette er, at når vi ønsker at lave et studie
vedrørende kvinders menneskerettigheder, overdrager vi
sagen til unge drenge og piger, trykker spørgeskemaer og
forsøger at finde ud af hvad menneskerettigheder er, og
hvorvidt kvinders og mænds rettigheder er de samme eller
forskellige.
Hvorom alting er, gør vi et studie på en videnskabelig og
filosofisk basis om kvinders menneskerettigheder på basis
af reelle menneskerettigheder, og vi ønsker at se hvorvidt
disse samme principper som kræver at mennesker, som en
generel regel, har en række af naturlige og Gudgivne
185
rettigheder, også afkræfte at kvinder og mænd skulle have
samme rettigheder eller ej. Så jeg anmoder de lærde,
tænkerne og juristerne i dette land, som er de eneste
personer, hvis mening virkelig betyder noget og derfor bør
fremsætte deres meninger i sager som disse, at kigge
kritisk på vores argumenter. Jeg ville være meget
taknemlig, hvis de gav deres meninger til kende sammen
med deres grunde for eller imod det, jeg har skrevet.
For at undersøge dette punkt, er det nødvendigt, at vi først
skal kigge på grundlaget for og rødderne til
menneskerettigheder, og så specifikt tage mænds og
kvinders rettigheder i betragtning.
Det ville ikke være forkert først kortfattet at henvise til
nutidens bevægelser hvad angår rettigheder, som
kulminerede i kaldet for lighed i mænds og kvinders
rettigheder.
Et blik på historien om kvinders rettigheder i Europa:
I Europa, fra det syttende århundrede og fremefter,
begyndte stemmer at hæve sig i menneskerettighedernes
navn. Forfattere og tænkere i det syttende og attende
århundrede udbredte deres tanker med hensyn til
menneskets naturlige, iboende og ubestridelige rettigheder
med vidunderlig vedholdenhed. Jean-Jacques Rousseau,
Voltaire og Montesquieu hørte til denne gruppe af tænkere
og forfattere. Det første praktiske resultat af ideernes
udbredelse
skete,
da
støtterne
for
naturlige
menneskerettigheder i England kæmpede i en langtrukken
kamp mod de styrende magter. I 1688 A.D. havde folket
held til at flytte nogle af deres sociale og politiske
186
rettigheder ifølge et manifest af rettigheder1, og fik dem
restitueret.
Et andet praktisk resultat af udbredelsen af disse ideer
blev manifesteret i Amerikas Uafhængighedskrig imod
England. Tretten britiske kolonier i Nordamerika rejste sig
i ulydighed og rebelskhed imod den undertrykkelse, de
var genstand for, og opnåede til sidst deres uafhængighed.
I år 1776 A.D. blev en Kongres dannet i Philadelphia, som
erklærede dens fuldstændige uafhængighed og
offentliggjorde et dokument2
med det formål. I
introduktionen til dokumentet skrev de, ”at alle mennesker
er skabt lige, at de af deres Skaber er blevet begavet med
visse umistelige Rettigheder, og at iblandt disse er livet,
friheden og jagten på lykken. Det er ved at sikre disse
rettigheder, at regeringer stiftet blandt mennesker, opnår
deres retfærdige magt med samtykke fra de styrede.”
På den anden side finder vi det velkendte dokument med
navnet ’Erklæringen om Menneskerettigheder’, som er det
dokument, der blev udstedt efter den Store Franske
Revolution. Denne erklæring3 består af en række generelle
principper, som er præfiks til den Franske Konstitution, og
1 Forfatteren refererer til den persiske oversættelse af Albert Malet’s
Nouvelle Histoire Universelle hvor bemærkningen gælder
”Erklæringen om rettigheder” præsenteret til William og Mary af
Orange i tilstedeværelsen af hele det Britiske Parlament den 13.
februar 1689. (tr.)
2 Aktuelt kaldt ” Den enstemmige Erklæring for de tretten Forenende
Stater i Amerika”, skrevet den fjerde juli 1776. (tr.)
3 Erklæringen om Rettigheder for Mennesker og Borgerne.” Dette
blev bekendtgjort af den Franske Nationale Forsamling som en
introduktion til Forfatningen i 1789, og efterfølgende udbredt af
Thomas Paines ”Menneskets rettigheder”. (tr.)
187
den er betragtet som en uadskillig del af den. Denne
erklæring består af en introduktion og sytten paragraffer.
Den første sektion erklærer at ”Mennesker er født, og
forbliver altid frie og lige med hensyn til deres
rettigheder.”
I det nittende århundrede fandt nye forandringer og nye
tanker sted i forhold til økonomi, sociologi og politik, og
de kulminerede i socialismens opståen og de deraf
følgende krav om fordeling af en del af profitterne til
arbejderklassen, og overførelsen af styringen fra
kapitalisternes hænder til arbejderne.
Indtil begyndelsen af det tyvende århundrede var alle
kontroverser vedrørende menneskerettigheder i et og alt
forbundet med folkets rettigheder overfor deres
regeringer, eller med proletariatets rettigheder og
arbejderklassen overfor arbejdsgivernes.
Det var i det tyvende århundrede, at spørgsmålet om
kvinders rettigheder overfor mænds for første gang kom i
fokus. Storbritannien, som regnes for at være det ældste
demokratiske land, anerkendte kun lige rettigheder for
mænd og kvinder i begyndelsen af det tyvende
århundrede. De Forende Stater i Amerika, til trods for
deres generelle medgivne rettigheder for alle mennesker i
det attende århundrede i deres Erklæring om
Uafhængighed, vedtog beslutninger som gav lige politiske
rettigheder til mænd og kvinder i år 1920 og Frankrig
tilsluttede sig også denne sag i det tyvende århundrede.
Hvor om alting er, i det tyvende århundrede, støttede
mange grupper over hele verden en dybtgående forandring
i mænds og kvinders relationer angående deres rettigheder
og pligter. Men forandringen og transformationen i folks
188
relationer med deres regeringer, og i arbejderklassens og
proletariatets relationer med arbejdsgiverne og
kapitalisterne rakte ikke til social retfærdighed, så længe
forholdene mellem mænds og kvinders rettigheder ikke
var reformeret.
Følgelig
blev
en
Universal
Erklæring
for
Menneskerettigheder udstedt for første gang efter Anden
Verdenskrig i 19481 på foranledning af de Forenede
Nationers Organisation. I dens introduktion står der bl.a.:
Mens de Forenede Nationers folk endnu engang har
erklæret deres overbevisning om menneskerettigheder og
det enkelte menneskes status og værdi og ligheden af
mænds og kvinders rettigheder….
Forandringerne skyldtes mekaniseringen i det nittende og
tyvende århundrede og de ofte dårlige forhold for
håndværkere, især kvinder, som gjorde situationen endnu
mere påtrængende og krævede, at sagen om kvinders
rettigheder skulle specielt varetages.
I hans novelle Nouvelle Histoire Universelle (bind 4, s.
387) skriver Albert Malet: ”Siden staten ikke længere greb
ind på nogen måde mellem arbejdsgiverne og arbejderne,
undtaget ved at forbyde den sidste gruppe at samles og
strejke, var arbejdsgiverne i stand til at håndhæve en reel
’økonomisk despotisme’... I Frankrig i 1840, i Ronen
regionen, arbejdede bomuldsmøllearbejderne op til 16 –
17 timer om dagen… Udnyttelse af kvinders og børns
1 Den Universelle Erklæring for Menneskerettigheder blev tiltrådt og
erklæret af General Forsamlingen i de Forenede Nationer den tiende
december 1948. (tr.)
189
arbejde var især modbydeligt… moraliteten i de
arbejdende distrikter var forfærdelige.”
Dette er en kort og overfladisk historie om
menneskerettighedernes bevægelse i Europa. Som vi ved,
er alle de forhold, som er indeholdt i Erklæringen om
Menneskerettigheder, som er noget nyt for europæerne,
blevet imødeset for fjortenhundrede år siden i Islam.
Nogle arabiske og iranske lærde har sammenlignet
(positionen af) Islam med disse erklæringer i deres bøger.
Selvfølgelig er der forskelle visse steder mellem hvad
erklæringerne siger, og hvad Islam har sagt, og disse er i
sig selv et fængslende og interessant emne. En af disse
forskelle er spørgsmålet om mænds og kvinders
rettigheder, i hvilket Islam anerkender lighed, men ikke
samtykker med identiskhed, ensartethed og eksakt lighed.
***
MENNESKETS VÆRDIGHED OG RETTIGHEDER
”Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og
af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer
af den menneskelige familie er grundlaget for frihed,
retfærdighed og fred i verden,
da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne
har ført til barbariske handlinger, der har oprørt
menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en
verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og
frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes
højeste mål,
190
da
det
er
af
afgørende
betydning,
at
menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke
mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre
oprør mod tyranni og undertrykkelse,
da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af
venskabelige forhold mellem nationerne,
da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet
deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på
menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for
mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale
fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,
da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med
De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig
respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og
fundamentale frihedsrettigheder,
da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af
den største betydning for den fulde virkeliggørelse af
denne forpligtelse,
proklamerer
PLENARFORSAMLINGEN
derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM
MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles mål for
alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert
menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne
erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning
og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og
friheder og gennem fremadskridende nationale og
internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes
og overholdes overalt og effektivt, både blandt
191
befolkningerne
i
medlemsstaterne
og
blandt
befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres
styre.”
De fantastiske sætninger ovenfor udgør indledningen til
den Universelle Erklæring om Menneskerettigheder. Det
er indledningen til traktaten, om hvilken det er blevet sagt,
at den er ”den største velsignelse nogensinde der er
kommet til en stor del af verdens menneskehed i støtte for
menneskerettigheder op til denne dag.”
Enhver sætning og enhver del af den er nummereret og,
som jeg understregede i den forudgående artikel, afledt af
ideer og tanker fra adskillige århundreder af verdens
filosoffer
som
søgte
frihed
og
anerkendte
menneskerettigheder.
Vigtige punkter i indledningen til Erklæringen for
Menneskerettigheder:
Denne Erklæring blev skrevet i tredive sektioner. Vi skal
se bort fra det faktum, at nogle emner er gentaget i flere
artikler eller i det mindste at benævnelsen af visse emner i
en sektion gør en anden sektion unødvendig, og at nogle
af Erklæringens artikler kunne have været delt op i
adskillige mindre artikler.
De vigtige punkter i indledningen som skal bemærkes er:
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og
rettigheder.
Værdighed, ære og medfødte menneskerettigheder er
universale og inkluderer alle menneskelige individer uden
nogen diskrimination eller distinktion, hvid og sort, stor
og lille, kvinde og mand, alle har lige dele i disse
192
rettigheder. Ligesom i en familie kan et enkelt medlem
ikke hævde at være af en mere nobel eller højere
oprindelse end de andre medlemmer i familien, på samme
måde er alle mennesker medlemmer af en stor familie, og
organerne i en krop har samme værdighed. Ingen kan anse
sig selv for at være af mere nobel fødsel end nogen andre
individer.
Denne basis for frihed, fred og retfærdighed er at alle
individer, fra dybet af deres samvittighed, er overbeviste
om og tror på realiteten af den lige værdighed og
medfødte ære af alle mennesker.
Erklæringen ønsker at påstå, at den har fundet en løsning
på alle problemer, som mennesker altid har skabt for
hinanden, for den grundlæggende årsag til kriges udbrud,
mod grusomheder, overtrædelser og brutale handlinger
som individer og nationer påfører hinanden, og årsagen
skulle findes i menneskers mangel på værdighed og ikkeanerkendelse af andres medfødte ære. Denne ikkeanerkendelse af en gruppe tvinger den modstående gruppe
til at eksplodere, og derved bringes freden og sikkerheden
i fare.
Det højeste mål, som alle skal kæmpe for at opnå, er
fremkomsten af en verden, hvor frihed af overbevisning,
sikkerhed og materiel fremgang er opnået til fulde.
Undertrykkelse af overbevisninger, frygt og fattigdom
skal udryddes. De tredive artikler i Erklæringen blev
skrevet til opnåelse af dette ideal.
Troen på den medfødte værdighed af mennesker, og
respekt for deres ubestridelige og umistelige rettigheder
skulle gradvist skabes ved uddannelse og undervisning af
alle mennesker.
193
Menneskets værdighed og respekt:
Eftersom Erklæringen om Menneskerettigheder er baseret
på ære, frihed og lighed for alle mennesker, og blev skabt
for at genskabe menneskerettighederne, burde den blive
mødt med behørig ære og respekt af enhver
samvittighedsfuld person. Vi folk i Østen er blevet
appelleret til at bakke op om værdien, positionen og æren
af mennesket i lang tid; som jeg nævnte i den førnævnte
artikel, bliver mennesker som sådan, sammen med deres
rettigheder, deres frihed og lighed givet den yderste
opmærksomhed, respekt og vigtighed. De som skrev og
opstillede denne Erklæring, og ligeledes de filosoffer fra
hvem forfatterne af denne Erklæring bevisligt opnåede
deres inspiration, fortjener vores hyldest og respekt. Men
fordi denne Erklæring er en filosofisk sag og er skrevet af
mennesker og ikke engle, og fordi det er konklusioner fra
en gruppe af menneskelige individer, har enhver tænker
ret til at studere den kritisk, og, hvis han finder visse
svage punkter i den, at udpege dem.
Erklæringen er ikke fri for svage punkter, men da vi ikke
her har til hensigt at referere til svage punkter, foretrækker
vi, at referere til de stærke punkter alene.
Fundamentet i denne Erklæring er den ’menneskets
medfødte værdighed’. Ifølge denne Erklæring, opnår et
menneske sit krav til en række rettigheder og friheder på
basis af en generel værdighed og ære som er specielt for
mennesket. Andre dyr har ikke og nyder ikke disse
rettigheder og friheder, fordi de mangler menneskets
værdighed og ære. Dette er det stærke punkt i denne
Erklæring.
194
Menneskets tilbagegang og fald i vestlig filosofi:
Her, endnu engang, krydser vi et gammelt problem i
filosofien. Menneskets værdi og værd; menneskets
position og værdighed i sammenligning med andre
skabninger – hvad, skulle vi spørge, er det ved
menneskets naturlige, medfødte værdighed, som adskiller
det fra en hest, en ko, et får eller en due?
Her ser vi en klar modsigelse mellem grundtesen i
Erklæringen om Menneskerettigheder på den ene side, og
menneskets værdi og værd i den vestlige filosofi, på den
anden side.
I vestlig filosofi, har menneskeheden i lang tid været uden
værd og værdi. De forudgående observationer som var
blevet gjort vedrørende mennesker og deres helt særlige
position havde deres kilde og oprindelse i Østen. I de
fleste vestlige filosofiske systemer, bliver disse
observationer i dag forklejnet og latterliggjort.
Et menneske er, i Vestens øjne blevet degraderet til en
maskines niveau. Hans sjæl og nobelhed er fornægtet. Tro
anerkendes næppe og tanken om en overordnet plan eller
et design for naturen anses som en reaktionær ide.
I Vesten kunne troen på menneskeheden som den nobleste
af alle skabninger ikke holde længe, for den vestlige
overbevisning var baseret på troen på, at alle andre
skabninger var afhængige af og under dominans af
mennesker, og det opstod fra fordums dages Ptolemæiske
teori om at jorden var centrum og alle himmellegemer
drejede omkring den. Så når denne overbevisning blev
forkastet, var der ingen grund tilbage for at anse
menneskeheden som den nobleste af alle skabninger. I
195
Vestens øjne var alle sådanne tanker blot selvhævdelse, til
hvilke mennesker var fortidens ofre. Et menneske i dag er
høfligt, elskværdigt og beskedent og anser sig selv for at
være ligesom alle andre objekter, intet mere end en
håndfuld jord. Af jord er han kommet og til jord skal han
blive, og det er her, at han endelig vil komme til og ende.
En vesterlænding i sin ydmyghed, anser ikke sjælen som
en uafhængig form af menneskelig eksistens, og anser den
ikke for at have en aktuel og virkelig eksistens. Han tror
ikke på, at der er nogen forskel mellem ham selv og en
plante eller et dyr på dette punkt. En vesterlænding
anerkender ikke nogen forskel mellem sjælens tanke og
handling og varme opstået fra kul, hvad angår entitet og
essens. Han anser dem alle for at være manifestationer af
materie og energi. I Vestens øjne er livets område for alle
levende væsner, inklusive menneskeheden, den blodige
slagmark som gav liv til dem. Livets aktuelle, ultimative
leder for levende væsner, inklusive menneskeheden, er
den grundlæggende kamp for overlevelse. Mennesket
kæmper altid for at redde sig selv i denne kamp.
Retfærdighed, dyd, samarbejde, velvilje og alle andre
moralske og menneskelige værdier er alle produkter af
denne fundamentale kamp for eksistensen. Mennesket har
konstrueret disse koncepter for at sikre sin egen position.
Ifølge visse betydningsfulde vestlige filosoffer er
mennesket en maskine, under fundamental kontrol af intet
andet end finansielle interesser. Religion, moral, filosofi,
videnskab, litteratur og kunst er bygget på fundamenter
der sigter på måden af produktion samt rigdommes
fordeling og distribution. Alle disse ting er
196
manifestationer af økonomiske aspekter for menneskets
liv.
Men nej, alt dette er for opreklameret for mennesket. Den
virkelige motiverende og stimulerende faktor i alle
menneskelige handlinger er de naturlige seksuelle drifter.
Moral, filosofi, videnskab, religion og kunst og alle andre
menneskelige manifestationer er smeltet om og omskabt
til udtryk for menneskets seksualitet.
Hvad der er svært at forstå er, at hvis vi beslutter, at vi
skal fornægte skabelsens målrettethed, og tro at naturen
helt i blinde fortsætter i sin egen retning; hvis den eneste
lov, som garanterer livet for de forskellige arter af levende
skabninger, er kampen om overlevelse, udvælgelsen af
den mest kvalificerede og intet andet end bare held; hvis
overlevelse og eksistens for et menneske er et produkt af
tilfældige forandringer, fuldstændig uden formål, og blot
en kæde af naturlige processer over nogle få millioner år,
hvilket hans forfædre tillod med andre arter, og som
resulterede i at mennesket har den form, det har i dag; hvis
man tror, at mennesket er et spejlbillede af de maskiner,
som det nu fremstiller med sine egne hænder; hvis troen
på sjælen, dens essens og dens permanens er, som den
anses for at være, en slags egoisme eller selvindbildskhed,
eller en overdrivelse af mennesket om sig selv; hvis de
reelle aktiverende og stimulerende faktorer i alle
menneskelige handlinger er økonomiske eller seksuelle
drifter eller længslen efter overlegenhed; hvis ideerne om
rigtigt eller forkert er fuldstændig relative; hvis referencen
til naturlig, indre inspiration er nonsens; hvis et menneske
er en art som er slave af sine sanseligheder og passioner
og aldrig bøjer sit hoved undtaget overfor magt; hvis…og
197
så videre, hvordan kan det så være muligt for os at tale om
menneskets værdighed og ære, dets umistelige rettigheder
og dets noble individualitet, og gøre det på basis af alle
vores aktiviteter?
Vesten er involveret i en grundlæggende modsigelse
om mennesket:
I vestlig filosofi, er menneskehedens personlige
værdighed ødelagt så meget som muligt og dens position
totalt fornedret. Vedrørende skabelsen af mennesket og
grundene som gav ham eksistens, vedrørende Skaberens
formål med mennesket, og dets eksistens og strukturen af
dets væsen, og vedrørende motivation og stimulation af
dets aktiviteter, dets samvittighed og moralske sans, har
den vestlige verden reduceret det i den grad, som vi
allerede har fremhævet. Med den baggrund udstedte
Vesten en stor erklæring om menneskehedens værd og
værdighed, dets medfødte ære og nobilitet, dets hellige og
umistelige rettigheder, og inviterede alle menneskelige
individer til at tro på den ophøjede erklæring.
I Vesten skulle de først have revideret de forklaringer og
fremstillinger de allerede havde vedrørende mennesket, og
derefter kunne de udstede en erklæring om de hellige og
medfødte menneskerettigheder.
Jeg medgiver, at ikke alle vestlige filosoffer har
præsenteret mennesket på ovennævnte måde. Størstedelen
af dem har præsenteret mennesket næsten på samme
måde, som Østen har gjort. Mit synspunkt angår det
tankesæt, som eksisterer blandt størstedelen af Vestens
folk og nu påvirker folk over hele verden.
198
Erklæringen om Menneskerettigheder burde have været
udstedt af dem, som anser mennesker for at være i
besiddelse af en højere rang end en materiel, mekanisk
komponent. Den ville have været værdig for nogen som
ikke anså drifterne og motivationen for menneskenes
aktiviteter til alene at afhænge af dyriske og selviske
motiver: nogen som troede på den menneskelige natur.
Erklæringen om Menneskerettigheder skulle have været
udstedt af Østen, som tror på: Jeg vil sætte en efterfølger
på jorden, (Koranen, 2:30) og i mennesket ser tegn af
guddommelig manifestation. Den som går efter
menneskerettigheder skulle være en, som tror at
mennesket er bygget med en intention om at rejse imod
den destination af: Menneske! Du stræber af al magt mod
din Herre; da vil du møde Ham. (Koranen, 84:6)
Erklæringen om Menneskerettigheder er passende for
disse filosofiske systemer som samtykker med
Koranverset: Ved en sjæl, og det der har formet den,
dernæst indgivet den dens fordærv og gudsfrygt! (Koranen
91:7-8) og tro at et menneske er naturligt disponeret til
dyd.
Erklæringen om Menneskerettigheder skulle have været
udstedt af dem, som er optimistiske omkring menneskets
natur ifølge: Mennesket har Vi skabt i den smukkeste form,
(Koranen, 95:4) og anser mennesket for at have den mest
harmoniske og den mest perfekte struktur.
Når man ser på Vestens tankemåde og deres forklaringer
om og præsentation af mennesket, passer Erklæringen om
Menneskerettigheder ikke sammen med dem, fordi det er
sådan Vesten i praksis plejede at handle med mennesker;
det vil sige, at fjerne alle menneskelige følelser, gøre grin
199
med alle menneskelige distinktioner, at bibeholde
prioriteten af kapital for mennesket, penges overlegenhed,
at tilbede maskinen, at anse rigdom som suverænt, at
udnytte mennesket og at give kapital ubegrænset magt.
Hvis en millionær tilfældigvis vil testamentere sin formue
til hans kære hund, vil hunden blive anset for at være mere
ærefuld end mennesket. Mennesker ville passe den rige
hund med butlere, sekretærer og hjælpende hænder, og stå
foran den med respektfuldt foldede hænder.
Vesten har glemt både sig selv og sin Gud:
Det menneskelige samfunds vigtigste problem i dag er, at
mennesket har glemt hvad Koranen kalder hans ”jeg”, og
også hans Gud. Den vigtigste ting er, at han har fornedret
sig selv. Han har totalt forsømt at kigge ind i sig selv, at
lytte til hans indre jeg og samvittighed, og han har
fuldstændigt fokuseret sin opmærksomhed på materielle
og håndgribelige ting. Han anser livets formål som
værende intet andet end at nyde materielle ting, og han
kender til intet andet end det. Han betragter skabelsen som
om den var uden mål. Han fornægter sit eget jeg og har
svigtet sin sjæl. De fleste menneskernes ulykker skyldes
disse misforståelser, og det må frygtes, at den dag ikke er
langt væk, da denne tankemåde vil være universal, og
pludselig ødelægger menneskeligheden. Denne synsvinkel
på mennesker er grunden til, at efterhånden som
civilisationen spredes og udvikles, degenererer det
civiliserede menneske langsomt. Denne måde at tænke på
mennesker er endt med at blive grunden til at mennesket i
sin sande betydning kun fandtes i fortiden. Civilisationens
store maskine har evnen til at fremstille enhver storslået
og førsteklasses ting undtaget mennesket.
200
Gandhi sagde1: ”På grund af dette, fortjener
vesterlændingen at modtage titlen som Herre af Jorden,
for han er mester i enhver jordisk mulighed og
velsignelser. Han er kapabel for enhver jordisk opgave,
som andre nationer anser for at være i Guds hænder. Men
vesterlændingen er uduelig til en ting, og det er at
reflektere over hans eget jeg; og denne ting alene er nok
til at bevise den nye civilisations formålsløshed og falske
glitter.
Hvis den vestlige civilisation har gjort tilfældige
mennesker til alkoholmisbrugere og beskæftiget deres
opmærksomhed med seksuelle aktiviteter, er det fordi
vesterlændingen ønsker at glemme hans jeg og miste hans
jeg i stedet for at søge efter det…
Hans praktiske styrke i forhold til opdagelser, opfindelser
og at forberede krigens værktøjer er resultatet af
vesterlændingens flugt fra sit eget jeg, ikke af hans
usædvanlige magt og dominans over sig selv…
Vesterlændingens frygt for ensomhed og stilhed, hans
afhængighed af penge, har gjort ham ude af stand til at
høre hans indre stemme, og motivet for hans uophørlige
masen og trængsel er den samme ting. Hans impuls til at
erobre verden er hans manglende evne til at regere over
hans jeg, og af denne grund er vesterlændingen skaberen
af forvirring og korruption overalt i verden… Til hvad
nytte er verdens erobring, når mennesket opgiver sin egen
sjæl?… Folk som er belært af Biblen i at prædike
sandhed, kærlighed og fred, løber selv i alle retninger i
søgen efter guld og slaver. I stedet for at indordne sig
1 Oversat fra
bemærkning).
persisk.
Originaltekst
ukendt.
(oversætters
201
Biblens lære i søgen efter belønning og retfærdighed i
Himlens Kongerige, bruger de religion som våben til at
rense deres egne synder, og i stedet for at sende Guds Ord,
kaster de bomber ned over nationer.”
Dette
er
grunden
til,
at
Erklæringen
om
Menneskerettigheder blev krænket af Vesten før nogen
anden og mere end af nogen anden. Den filosofi, som
Vesten følger i praksis, leder dem til ingen anden
handlingens vej undtaget den, der bryder Erklæringen om
Menneskerettigheder.
***
KAPITEL SEKS

Den eneste troværdige autoritet at referere til for at
vide, hvad de virkelige rettigheder er for
mennesker, er forståelse af skabelsen.

I den brede sociale kontekst dominerer livets
konventionelle aspekt, men i familien er det den
naturlige side.

De fire perioders teori i forbindelse med
familierettigheder er en påstået imitation af den
socialistiske teori angående ejerskab af ejendom.

Har mænd og kvinder to naturer hvad angår
rettigheder?
FAMILIERETTIGHEDERNES NATURLIGE BASIS (1)
Vi påpegede, at sjælen og fundamentet i Erklæringen om
Menneskerettigheder er, at ethvert menneske skulle nyde
godt af en slags essentiel og ærefuld respekt og
individualitet. I forbindelse med skabelsen og
formgivningen af mennesket, blev en række rettigheder og
friheder givet til det, som på ingen måder kan fratages
eller nægtes mennesket.
Vi sagde også, at denne sjæl og dette fundament er
fastholdt af Islam og er i harmoni med Østens filosofi.
Hvad er uforeneligt med sjælen og essensen af denne
Erklæring, og hvad der viser, at den er falsk og grundløs,
er selve forklaringen givet i mange af Vestens filosofiske
systemer vedrørende mennesket og beskaffenheden af dets
eksistens.
Åbenbart er det eneste pålidelige vidnesbyrd til hvilket vi
kan referere for at finde ud af de sande
menneskerettigheder den uvurderlige bog om skabelsen.
Ved at referere til de sider og linjer i denne storslåede bog,
vil de virkelige rettigheder, som er fælles for alle
mennesker og mandens og kvindens rettigheder i
sammenligning med hinanden være bestemt. Underligt
nok er der nogle naive folk, som ikke er rede til at
anerkende bogens storslåede vidnesbyrd, medmindre de
ser en specifik grund til at gøre sådan. Efter deres mening
er den eneste kompetente autoritet den gruppe af folk, som
havde en hånd med i forberedelsen af Erklæringen, og
som i dag er mestre og verdens suveræne herskere. Det
gør ikke noget, hvis de selv ikke bekymrer sig om at rette
sig efter denne Erklærings indhold. Men andre må ikke
206
være så uforskammede at stille spørgsmål ved det, de
sagde. Men på basis af de selv samme
menneskerettigheder, tror vi, at vi har ret til at spørge og
notere os, hvad de siger og gør. Vi anser den umådelige
skabelsesproces, Guds talende Bog, som den eneste
kompetente kilde til vidnesbyrd.
Jeg undskylder igen til mine værdige læsere at i denne
artikelserie, har visse af de spørgsmål, som jeg lægger
frem, en del filosofisk skær og kan virke ret tørt, og for
nogle læsere må det være ret kedeligt. Jeg selv undgår, så
vidt muligt, at diskutere disse former for problemer, men
sommetider er sammenhængen mellem disse tørre,
filosofiske sager og problemer om kvinders rettigheder så
stærke, at det er umuligt at undgå dem.
Forbindelsen mellem naturlige rettigheder og i hvilken
retning naturen bevæger sig:
I vores opfattelse begyndte naturlige og medfødte
rettigheder at eksistere, da skabelsens håndværk
dirigerede skabningerne i retning af perfektion af deres
kvaliteter, som er medfødte i dem, om end i en latent
form, og gjorde dette med klarsynethed og ved at holde
funktionen og formålet med dem alle for øje.
Ethvert medfødt talent forekommer på basis af en naturlig
rettighed. For eksempel har et lille menneskebarn har ret
til undervisning og uddannelse, men et lam har ikke sådan
ret. Hvorfor? Fordi talentet for at modtage undervisning
og at tilegne sig viden eksisterer i et menneskebarn, men
ikke i et lam. Skabelsens plan har tildelt dette talent for
opnåelse af kundskab til menneskeheden, men har ikke
tilskrevet det til får. Retten til at tænke, tilkendegive ens
KAPITEL SEKS: FAMILIERETTIGHEDERNES NATURLIGE BASIS
207
tanker, og have uafhængige meninger, er af samme
kategori.
Der er nogle folk, som tror, at antagelsen af naturlige
rettigheder og påstanden om at menneskeheden er blevet
givet retten til at have en særlig form for rettigheder i
selve skabelsen er en grundløs og selvcentreret ide, som
burde kasseres. Der er i disses øjne ingen forskel hvad
angår mennesker og andre skabninger.
Det er en totalt fejlagtig ide. Rent faktisk er naturlige
talenter meget varierede. Det kreative plan har tildelt til
alle former for skabninger dets egen særlige sfære, og dets
velbefindende er også bestemt til at være indenfor
rammerne af dets eget kredsløb. Den kreative proces har
sine egne planer i relation til denne sag, og den har lagt
dette basisdokument i hænderne på dens skabninger så der
ikke kunne være selv den mindste mulighed for et uheld
baseret på uvidenhed eller mangel på information.
Roden til og fundamentet for familierettigheder, som er
diskussionens emne, skal også ses i naturen lige som alle
andre naturlige rettigheder. Ved at se på mænds og
kvinders naturlige karakteregenskaber og medfødte
talenter, som skabelsen har begavet dem med, kan vi
forstå, hvorvidt mænd og kvinder har identiske rettigheder
og pligter.
Sociale rettigheder:
Angående ikke-familierelaterede rettigheder, som er
rettigheder i samfundet som helhed, udenfor familiens
cirkel, tilegner et individ sig både lige og identiske
rettigheder. Med andre ord er fundamentale naturlige
rettigheder lige og identiske med hinanden. Enhver borger
208
i et samfund har lige ret til fordel for hans medfødte
talenter; enhver har ret til arbejde; enhver har en ret til at
tage del i livets udvikling; ethvert individ har ret til at
tilbyde sig selv til enhver post eller position i samfundet
og forsøge at få den på lovlig vis; enhver har ret til at
demonstrere hans personlige akademiske præstationer og
praktiske værdi.
Selvfølgelig placerer den samme lighed i grundlæggende
naturlige rettigheder gradvist folk i en ulige position hvad
angår tilegnede rettigheder; det vil sige, enhver har lige ret
til arbejde og at tage del i livets konkurrence, men når
spørgsmålet om konkurrencens resultat, arbejdets standard
og tilstrækkelighedens niveau er gennemtænkt, lever
enhver ikke op til den krævede standard. Nogle er mere
talentfulde og andre er mindre talentfulde. Nogle er mere
og nogle er mindre produktive; nogle er mere kapable og
nogle mindre. Nogle er mere belærte, dygtigere, mere
behændige, mere fremadrettede og mere produktive end
andre til enhver given opgave, og så fremviser deres
tilegnede rettigheder naturligvis et ulige mønster. Hvis vi
besluttede, at folks tilegnede rettigheder også skulle være
ligesom deres grundlæggende naturlige rettigheder, kunne
vores afgørelse ikke kaldes andet end grusom og
uretfærdig.
Så, hvorfor skulle alle individer anses for lige i deres
fundamentale sociale rettigheder? Grunden er, at
observation af mennesker demonstrerer, at blandt
menneskelige individer er der ikke en, der er den fødte
hersker eller beherskede. Ikke et menneske er kommet til
verden som arbejder, håndværker, professor, lærer,
officer, soldat eller minister. Disse er de fordele og
209
særtræk, som er en del af tilegnede rettigheder. Det
betyder, at alle individer, hver med deres kompetence,
potentiale, arbejde og aktivitet, skal tage disse rettigheder
fra samfundet, og at samfundet med sin positive lov skal
give dem til dets individer.
Dette er en meget vigtig forskel mellem menneskehedens
sociale liv og det kollektive liv for selskabelige dyr
ligesom bien. Institutionerne i disse dyrs liv er
fuldstændigt naturligt. Deres pligter og funktioner er alle
tildelt af naturen og ikke ved deres eget valg. Nogle er
født ledere, og nogle er født til at blive ledt. Nogle er
arbejdere, og nogle er ingeniører, mens andre er fødte
ledere. Menneskets liv er helt tydeligt ikke sådan, og det
er derfor nogle tænkere totalt har afvist at acceptere den
gamle filosofiske ide om, at mennesket af natur er
selskabeligt, og at det menneskelige samfund er baseret
fuldstændigt på vilkårlig konvention.
Familierettigheder:
Dette er de generelle affærer i samfundet uden for
familien. Har de enkelte personer i familien også identiske
fundamentale naturlige rettigheder, eller ligger forskellen
kun i tilegnede rettigheder? Der er stor forskel imellem en
familie, som består af en hustru og ægtemand, far og mor,
sønner og døtre, brødre og søstre, og samfundet udenfor
familien, hvad angår fundamentale rettigheder, og den
naturlov som har sat familierettighederne op i et særligt
mønster.
Her er der to forskellige meninger. Det ene synspunkt er
det faktum at fordi man er hustru, ægtemand, far, mor
eller barn, ligesom alle andre sociale forbindelser eller
210
samarbejde mellem individer i offentlige og statslige
institutioner, ikke i sig selv er grund til at nogle personer
automatisk skulle have en speciel status. Kun tilegnede
privileger kan være grund til at nogle af dem skal være
ledere og andre underordnede chefen, en skal adlydes og
de andre adlyde ham, en får højere månedsløn og de andre
mindre. Hvis en person er hustru, ægtemand, far, mor, søn
eller datter, ville dette i sig selv ikke være grund til at
vedkommende skulle have en speciel status. Kun
tilegnede privileger kan bestemme deres position i relation
til hinanden. Ideen om identiskhed af mænds og kvinders
rettigheder i familien, hvilket de med uret er blevet givet i
ligerettens navn, er baseret på selve denne mening. Ifølge
denne ide vil en mand og en kvinde med lignende talenter
og behov, som har en forståelse af lignende rettigheder til
hvilke de er af sind er villige blive gift. Som resultat, ville
det være nødvendigt at familierettigheder skal baseres på
lighed, identiskhed og ensartethed.
I modsætning til dette er det andet synspunkt, at deres
grundlæggende naturlige rettigheder også er forskellige.
At være ægtemand i sig selv, pålægger visse forpligtelser
og tilkendegiver visse rettigheder, og at være hustru i sig
selv pålægger visse forpligtelser og indebære visse
rettigheder, og ligeledes at være far, mor, søn eller datter.
Hvorom alting er, ifølge dette synspunkt, er familien
forskellig fra alle sociale forbindelser og associationer.
Forskellen på mænds og kvinders rettigheder, som Islam
støtter, er baseret på dette princip.
Så, hvilken af de to førnævnte meninger er gyldige, og på
hvilken måde kan vi forstå, hvilken af de to der er
korrekt?
***
211
FAMILIERETTIGHEDERNES NATURLIGE
OPRINDELSE (2)
For at de respekterede læsere med kan succes drage deres
egne konklusioner, er det nødvendigt at de skal huske de
emner, der blev nævnt i det tidligere kapitel. Vi sagde: Naturlige rettigheder skyldes det faktum, at naturen har et
bestemt mål, og for at holde det mål for øje, har den
placeret visse evner i hver eneste af de skabte ting, og
givet dem rettigheder.
Et menneske, fordi han er menneske, får en særlig række
rettigheder, som kaldes menneskets rettigheder, mens
dyret ikke får disse rettigheder.
Metoden til bestemmelsen af naturlige rettigheder og
deres specielle kvalitet, er at referere tilbage til skabelsen.
Ethvert naturligt talent er et naturligt bevis for en naturlig
ret.
Alle individuelle mennesker, har lige og identiske
naturlige rettigheder, hvad angår socialt liv; forskellen
består i deres tilegnede rettigheder som afhænger af
arbejde, udførelse af pligter, og på deres deltagen i
konkurrencen for udførelsen af disse forpligtelser.
Alle individuelle menneskers rettigheder i samfundet er
lige og identiske. Grunden til dette er, at et nært studie af
det individuelle menneskes medfødte værdier belyser, at
iblandt dem (ulig tilfældet med selskabelige dyr så som
bier) er der ikke en, som er født hersker eller til at være
behersket, og ligeledes er ingen født til at underkaste sig
eller til at blive adlydt, til at udføre ordrer eller til at
kommandere, til at være arbejder eller at arbejdsgiver. De
kom ikke til denne verden som kommandører eller
212
soldater. Menneskets karriere er ikke bestemt ifølge
naturen. Deres opgaver, jobs og forpligtelser blev ikke
tildelt af naturen.
Teorien om identiskhed af mænds og kvinders rettigheder
er baseret på hypotesen om, at socialt liv indenfor familien
er det samme som socialt liv udenfor familien.
Medlemmerne i familien har lige og identiske rettigheder.
En kvinde og en mand med de samme talenter og de
samme forudsætninger deltager sammen i familielivet, og
de har samme medfødte evner. Skabelsens lov bestemte
ikke deres status, og tildelte ikke visse opgaver og
funktioner til dem.
På den anden side er teorien om ikke-identiskhed i
familielivet baseret på den ide, at omstændighederne af
familiens sociale liv er forskelligt fra det sociale ekstrafamiliære liv. En mand og en kvinde deltager ikke
sammen i familielivet med de samme talenter og de
samme forudsætninger, og de besidder ikke de samme
naturlige evner. Skabelsens lov har placeret dem på
forskellige positioner, og har designet en sfære for hver af
dem.
Så lad os se hvilken af de to førnævnte teorier, der er
korrekt, og finde ud af på hvilken måde vi kan opdage
korrektheden i en af dem.
Ifølge det kriterium, som vi allerede har lagt fast, er det
ikke så svær en sag at bestemme, hvilket af de to
synspunkter der er korrekt. Hvis vi refererer til mænds og
kvinders naturlige talenter og forudsætninger, nemlig til
de naturlige evner, som skabelsens lov har skænket enhver
mand og kvinde, er det muligt at bestemme handlingens
rette kurs.
213
Er familielivet styret af naturen eller reguleret ved
konvention:
Vi nævnte i sidste sektion at der er to synspunkter om det
menneskelige sociale liv. Nogle tror, at mennesket af
natur et socialt væsen, og de anser mennesket for at være
hvad der kaldes ”selskabeligt” af natur.
Andre anser socialt liv for at være baseret på konvention.
De tror, at mennesket, ved sin egen frie vilje, og under
pres af visse uundgåelige ydre faktorer (ikke nogen indre
drift) har truffet sit valg og har samtykket i at leve med sit
medmenneske.
Så hvad med familielivet? Er der to meninger her? Nej,
menneskets familieliv er fuldstændigt naturlig; det vi sige,
mennesket er af naturen skabt familieorienteret. Lad os
sige, at vi er i tvivl om hvorvidt menneskets sociale liv er
naturligt; selv da kan vi ikke være i tvivl om hvorvidt dets
familieorientering er naturlig eller ej. For eksempel har
mange dyr en form for ”ægteskabeligt” liv, ligesom duer
eller visse insekter som lever i par, selvom de ikke af
natur har meget socialt liv, snarere har de intet
overhovedet.
Spørgsmålet er, om familielivet er forskelligt fra det
sociale liv. Blandt mennesker og visse dyr er der en
naturlig tendens i retning af et familieliv, at etablere et
hjem og få børn, og det er i overensstemmelse med en
målrettet plan for naturen.
Historien giver ikke noget bevis for den teori, at
mennesket på noget tidspunkt var uden et familieliv. Med
andre ord, manden og kvinden levede aldrig nogensinde
adskilt fra hinanden, ej heller tog seksuelle relationer
214
mellem individer en kollektiv eller offentlig form. Livet i
de vilde stammer i vore dage, som anses for at være et
eksempel på det primitive menneskes liv, er heller ikke
sådan.
Det primitive menneskes liv, hvorvidt matriarkalsk eller
patriarkalsk, antog formen af familieliv.
Teorien for de fire æraer:
Hvad angår spørgsmålet om ejerskab af ejendom, er det
medgivet af alle at tidlige tiders ejerskab havde form af
fælles-ejerskab, og individuel besiddelse kom først til
senere; men vedrørende køn har det aldrig været således.
Grunden til at der var fælles-ejerskab i de tidlige stadier af
menneskes liv var, at på den tid var det menneskelige
samfund arrangeret som stammer, og var baseret på
mønstret med storfamilier. Med andre ord levede
stammens medlemmer sammen og delte familielivets
fordele. Dette var grunden til fælles-ejerskab. I de tidlige
tider, kan man forestille sig, var der ingen ide om lov,
kutyme eller tradition, som kunne gøre manden eller
kvinden ansvarlige over for hinanden. Kun naturen og
deres medfødte naturlige følelser bandt dem til visse
opgaver og rettigheder, men selv da havde de aldrig
ubegrænsede seksuelle relationer. Ligesom med dyrene
som lever i par og ikke retter sig efter sociale eller
positive lov men indordner sig under naturens lov, og
tilpasser deres opførelse til visse rettigheder og opgaver,
er deres liv og seksuelle relationer ikke uden kontrol og
betingelser.
Mihr’angiz Manuchihriyan skriver i introduktionen til sin
bog Intiqad bar qavanin-e asasi va madani-e Iran (Kritik
215
af Irans Konstitution og Civile Lov): ” Ifølge sociologien
er mænd og kvinders liv i forskellige dele af verden
passeret igennem en af disse fire æraer: 1. Den naturlige
æra; 2. Den mandlige dominans æra; 3. Kvindeoprørets
æra; 4. Æraen for Lighed af mænd og kvinders
rettigheder.
”I den første æra associerede mænd og kvinder og havde
seksuelle relationer med hinanden uden nogen
restriktioner eller betingelser.”
Sociologien er ikke enig med den førnævnte udtalelse.
Hvad sociologien højest accepterer, er at blandt nogle
stammer, kunne nogle brødre somme tider gifte sig med
nogle søstre i fællesskab. Alle brødrene kan have
seksuelle relationer med alle søstrene, og børnene er
relateret til dem alle. I andre tilfælde var/er halvvoksne
drenge og piger, før de blev gift, ikke bundet af nogen
restriktioner, og kun ægteskabet pålagde begrænsninger
over dem. Hvis det er forekommet at nogle stammer i
forhold til seksuel opførelse er mere liberale end dette og
kvinden var ”offentlig ejendom”, vil det være en
exceptionel tilstand og burde anses som en afvigelse fra
den naturlige og normale situation.
I hans The Story og Civilization, bind 1. skriver Will
Durant:
”Vores primitive forfædre opfandt det. Nogle fugle synes
at leve som reproducerende mager i et skilsmisseløst
monogami. Blandt gorillaer og orangutanger fortsætter
forældrenes association til slutningen af parringssæsonen,
og har mange menneskelige træk. Ethvert tegn på løsagtig
opførelse for hunnens vedkommende bliver hårdt straffet
216
af hannen. Borneos orangutanger, siger De Crespigny,
lever i familier bestående af hannen, hunnen, og en unge;
og Dr. Savages rapport om gorillaer siger: ”det er ikke
usædvanligt at se ’de gamle venner’ siddende under et træ
og beværte sig selv med frugt og venlig tjat, mens deres
børn hopper rundt omkring dem og svinger fra gren til
gren i larmende munterhed.” Ægteskabet er ældre end
mennesket.
”Samfund uden ægteskab er sjældne, men ihærdige
undersøgelser kan finde nok af dem til at danne en
respektabel transition fra de lavere pattedyr til primitive
menneskers ægteskab.”
Budskabet er, at familiære følelser er en naturlig og
instinktiv sag for et menneske. Det er ikke et produkt af
sædvane eller resultatet af civilisationen, det er ligesom
for mange dyr som naturligt og instinktivt har en drift i
retning af familiefølelser.
Som konklusion kan vi fastholde, at der aldrig har været
en periode for menneskeheden i hvilken mand og kvinde,
uden nogen form for restriktioner, betingelser eller
forpligtelser, uanset naturlige, levede et komplet frit
ægteskabeligt liv. Sådan et imaginær stadie er ligesom
seksuel kommunisme, som selv fortalerne af økonomisk
kommunisme aldrig påstod at have fundet spor af i
tidligere tider. Teorien om de fire æraer i relationerne
mellem mand og kvinde er en forkludret imitation af de
fire æraer som socialisterne troede på angående ejerskab
af ejendom. De siger at menneskeheden har krydset fire
æraer hvad angår ejerskab: det første stadie er med
almindelig ejendom; så feudalisme; så kapitalisme; og
endelig stadiet af socialisme og kommunisme, som er en
217
tilbagevenden til det første stadie af almindelig ejendom,
men på et højere niveau.
Vi bliver behageligt overrasket når fru Manuchihriyan
kalder forbindelsen mellem mænd og kvinder ’lighed af
mænds og kvinders rettigheder’, og ikke følger
socialisterne i denne sag, og ikke giver den sidste æra
navnet af ’almindelig ejendom’.
Selvom den førnævnte dame tror, at der er stor lighed
mellem den fjerde æra og den første æra, begrunder hun
det med at ”i den fjerde æra, som har megen lighed med
den første æra, levede manden og kvinden sammen med
absolut ingen form for dominering og overmagt af den ene
over den anden.”
Jeg er stadig i vildrede og kan ikke forstå, hvad fru
Manuchihriyan egentlig mener med ’megen lighed’. Hvis
hun kun mener ikke-dominering og ikke-overherredømme
af mennesket, og en lighed af forpligtelser og betingelser
mellem hinanden, hvordan kan lighed så eksistere mellem
den nuværende æra og den tidligere æra da der, ifølge
hende, ikke eksisterede forpligtelser, betingelser eller
begrænsninger overhovedet, og mænd og kvinder ikke
førte et familieliv. Hvis den underliggende ide er, at
gennem den fjerde æra vil alle begrænsninger og
forpligtelser gradvist forsvinde, vil familielivet være
ophævet, og en slags seksuel kommunisme vil dominere,
viser det, at disse passionerede tilhængeres ide af ’lighed
af rettigheder’ er noget andet end den, alle andre
tilhængere af lighed af rettigheder forestiller sig og
kræver. Det ville højest sandsynligt være temmelig
rystende for dem.
***
218
Vi skal nu henlede vores opmærksomhed på af naturen af
mænds og kvinders familierettigheder. I denne forbindelse
skal vi holde os to ting for øje: En af dem er at se,
hvorvidt der er forskel på mænds og kvinders natur eller
ej. Med andre ord hvorvidt mænds og kvinders
forskelligheder drejer sig om deres kønsorganer, eller
hvorvidt forskellighederne er mere dybe end dette.
Den anden ting er, at konstatere, hvis forskellighederne og
ulighederne vitterlig findes, er de så af den slags, som har
en effekt i bestemmelsen af deres rettigheder og pligter,
eller hvorvidt disse kun er forskelligheder af farve og
fødsel, som ingen relevans har til menneskerettighedernes
natur.
Kvindens natur:
Jeg tror ikke, der er behov for argumenter for at vælge det
første forslag. Enhver som har studeret dette emne ved, at
forskellene mellem mænd og kvinder ikke blot handler om
kønsorganer alene. Hvis der er noget, som er værd at
tænke over, er det, hvorvidt disse forskelle har nogen
effekt på fastlæggelsen af mænd og kvinders rettigheder.
Europæiske tænkere og lærde har fyldestgørende forklaret
det første emne. Det tætte studie af de biologiske,
psykologiske og de sociale aspekter af dette spørgsmål fra
disse eminente tænkere giver ikke den mindste lejlighed
til at rejse tvivl ved dette emne. Det aspekt som tiltrak
deres opmærksomhed mindre var, hvor langt disse
uligheder kan have en effekt på udmålingen af
familierettigheder og forpligtelser, og som konsekvens
sætte mænd og kvinder i forskellige positioner.
219
I hans velkendte bog Man the Unknown, medgiver den
verdensberømte franske fysiolog, kirurg og biolog Alexis
Carrel begge emner. Han anerkender at mænd og kvinder,
ifølge skabelsens lov, er skabt på forskellig måde, og
tilføjer at disse forskelligheder og uligheder gør deres
pligter og rettigheder ulige.
I kapitlet med overskriften ”Køn og fødsel” har han
diskuteret det emne. Han siger: ”Testikler og ovarier
besidder funktioner af overvældende vigtighed. De
genererer mandlige og kvindelige celler. Samtidigt
udskilles i blodet visse substanser, som indprenter de
mandlige og kvindelige karaktertræk i vores væv, humør
og bevidsthed, og giver alle funktioner deres karakter af
intensitet. Testiklerne fremkalder dristighed, voldelighed
og brutalitet, som også er de kvaliteter, der adskiller den
kæmpende tyr fra oksen, som trækker en plov langs med
furerne. Ovarierne påvirker kvindens organisme på en
analog måde…
”De forskelle, der eksisterer mellem manden og kvinden,
kommer ikke af kønsorganerne særlige form,
tilstedeværelse af uterus, svangerskabsperioden, eller fra
undervisning. De er bestemt af selve vævenes struktur og
sammensætningen af hele organismen med specifikke
kemiske substanser udskilt fra ovarierne. Uvidenhed om
disse kendsgerninger ledte feminismens fortalere til at tro,
at begge køn skulle have den samme uddannelse, de
samme kræfter, og de samme forpligtelser. I
virkeligheden, adskiller kvinden sig meget fra manden.
Hver eneste celle i hendes krop bærer mærket af hendes
køn. Det samme gælder hendes organer, og frem for alt, af
220
hendes nervesystem. Fysiologiske love er lige så
ubarmhjertige som dem af den sidereal verden.
De kan ikke erstattes af menneskelige ønsker. Vi er
tvunget til at acceptere dem, lige som de er. Kvinder bør
udvikle deres evner i overensstemmelse med deres egne
natur, uden at forsøge på at imitere manden. Deres del i
civilisationens udvikling er højere end mandens. De skulle
ikke fornægte deres specifikke funktioner.”
Efter forklaringen er måden hvorpå cellerne i den
mandlige sperm og det kvindelige æg er skabt, og hvordan
deres forening med hinanden foregår; og efter at have
fremhævet at det er eksistensen af det kvindelige og ikke
det mandlige som er essentielt for afkommets generation
siger han, at graviditet fuldstændigt udvikler kroppen og
en kvindes sjæl. I slutningen af kapitlet siger han: ” Den
samme intellektuelle og fysiske træning, og de samme
ambitioner, skal ikke gives til unge piger og til unge
drenge. Undervisere bør have stor opmærksomhed på
mandens og kvindens organiske og mentale særpræg, og
på deres naturlige funktioner. Mellem de to køn er der
uigenkaldelige forskelle. Og det er nødvendigt at tage dem
med i beregningen hvad angår konstruktionen af den
civiliserede verden.” (siderne 89-90 og 92)
Som man kan se, påpeger denne eminente tænker det store
antal af naturlige forskelligheder mellem mænd og
kvinder, og tror også at disse forskelligheder hvad angår
deres funktioner og rettigheder, placerer mænd og kvinder
i forskellige positioner.
I det næste kapitel, skal vi citere skrifter fra tænkere
angående forskellene mellem mænd og kvinder, og vi skal
fra disse udlede på hvilke områder af de menneskelige
221
muligheder, de har lige evner og forudsætninger og på
hvilke, de skal have lige rettigheder, og på hvilke områder
de ikke har de samme positioner, og på hvilke de skal
have ulige rettigheder og pligter.
I studiet af og beslutningen om mænds og kvinders
familierettigheder og pligter er dette et af de mest
følsomme områder.
KAPITEL SYV

Stammer ideen om at der er uligheder mellem
kvinder og mænd fra middelalderen?

Sagen om kvinders rettigheder sætter Platon og
Aristoteles i modsætning til hinanden.

Ved at fastlægge naturlige uligheder mellem
kvinder og mænd, har skabelsens lov gjort deres
forbindelse stærkere.

Manden er skabt som erobrer af verden, og
kvinden som erobrer af manden.

Vesterlændingene selv lider af et levn som skyldes
de ting, som vestens imitatorer for nylig er blevet
beruset af.
FORSKEL MELLEM KVINDEN OG MANDEN (1)
Forskellighed mellem kvinde og mand! Hvilken absurd
ide! Til trods for at vi lever i anden halvdel af det tyvende
århundrede, er der stadig folk her og der, som tænker, som
om de levede i middelalderen, og opretholder gamle og
umoderne ideer om forskelle mellem kvinder og mænd,
og mener at mænd og kvinder ikke er ligesom hinanden.
De ønsker uden tvivl at antyde, ligesom mænd i
middelalderen, at kvinden er et underordnet køn; at
kvinden ikke er et fuldt menneske, at kvinden er et leddet
imellem dyr og menneskeheden. De tror, at en kvinde ikke
har evnen eller styrken til at leve et uafhængigt og frit liv,
og at hun er tvunget til at leve under mandens beskyttelse
og formynderskab. Hvor om alting er, så er ideer som
disse nu forældede og umoderne. Så er det konstateret at
alle disse uvirksomme spekulationer var helt fiktive, og at
i perioden for deres dominans over kvinder, støttede
mænd energisk disse argumenter, mens den sande position
faktisk var det modsatte. Kvinden er rent faktisk det
overordnede køn og manden det underordnede og
mangelfulde køn.
Men nej; I det tyvende århundrede, grundet den utrolige
udvikling i videnskaben, er forskelligheden mellem mænd
og kvinder blevet tydeligere og mere veldefineret. Der er
ingen uvirksomme spekulationer eller fiktioner i disse
hårde kendsgerninger. Dette er videnskabelige og
eksperimentale realiteter. Men disse forskelligheder på
ingen måde rejst spørgsmålet om, hvorvidt kvinden eller
manden er det overordnede køn, det andet køn
underordnet, mindreværdig eller mangelfuld. Skabelsens
226
lov bragte disse forskelligheder til eksistens for at gøre
forbindelsen mellem en mand og en kvinde i familien
mere fast, og fundamentet for deres enhed mere sikker.
Skabelsens lov planlagde disse forskelligheder således for
med egne hænder at tildele kvinder og mænd rettigheder
og pligter. Skabelsens lov har fastlagt disse
forskelligheder i mænd og kvinder med et formål, lige
som det formål man finder i differentieringen af
funktionerne af de forskellige organer i kroppen. Når
skabelsens lov har skabt ethvert organ, øjnene, ørene,
benene, hænderne og rygraden i en særlig form, er det
ikke fordi den har givet en forkærlighed til de to øjne, for
eksempel, og på urimelig vis har diskrimineret til deres
fordel, eller vist grusomhed til den ene part sammenlignet
med den anden.
Er det et spørgsmål om symmetri eller om ufuldkommen
og fuldkommen?
En af de ting, som overrasker mig, er, at nogle folk påstår,
at forskelligheden mellem mænd og kvinder i deres
fysiske og psykologiske natur skulle betyde, at kvinden er
ufuldkommen og manden nærmest fuldkommen. Dette
ville betyde, at skabelsens lov havde skjulte motiver i
skabelsen af kvinden som et ufuldkomment væsen. Den
ide at kvinden er et ufuldkomment skabning opstod blandt
Vestens folk, før den opstod blandt os østerlændinge.
Vestens mænd var dybt uretfærdige i deres hån af kvinden
og i at kalde hende ufuldkommen. Somme tider påstod de,
at de repræsenterede Kirken og fremhævede: ’En kvinde
burde skamme sig over at være kvinde’. Somme tider
sagde de: ’En kvinde er et væsen, som har langt hår og er
mangelfuld i forståelse’. Eller: ’En kvinde er det sidste af
KAPITEL SYV: FORSKEL MELLEM KVINDEN OG MANDEN
227
alle vilde bæster som manden har tæmmet’. ’En kvinde er
det sidste led mellem dyr og mennesker’ og så videre.
Endnu mere overraskende end dette er, at en gruppe
vestlige folk for nylig har foretaget en fuldstændig
kovending, og nu ønsker at bevise med tusinde og en
forskellige argumenter, at manden er ufuldkommen,
underordnet og et ydmygt væsen, og at kvinden er det
perfekte og overordnede køn.
Hvis du, min ophøjede læser, har gennemgået bogen, The
Natural Superiority of Women skrevet af Ashley Montagu,
som blev sendt som serie i Zan-e ruz, ville du have set
hvor ihærdigt og med en overflod af meningsløs snak
forfatteren ønskede at bevise, at kvinden var mere perfekt
end manden. Så længe denne bog præsenterer resultaterne
af opdagelserne i medicin, psykologi eller sociale
statistikker, er den meget værdifuld, men når forfatteren
selv fortsætter at trække ”følgeslutninger” og ønsker at
udlede konklusioner til støtte for hans teori, som angivet
af bogens titel, går han til yderlighederne af nonsens.
Hvorfor skulle man betragte kvinden som underordnet og
et værdiløst objekt en dag og så være tvunget til den næste
dag at bøde for fortiden og gøre op med alle
ufuldkommenheder og mangler fra kvindens ansigt og
overføre dem til mandens ansigt? Hvorfor skulle det være
nødvendigt at udlægge forskellighederne mellem mand og
kvinde som en ufuldkommenhed i den ene og en
fuldkommenhed i den anden, og være tvunget til at tage
den ene side på et tidspunkt og senere at støtte den anden?
På den ene side, insisterer Hr. Montagu på at præsentere
kvinden som en art overordnet til manden, og på den
anden side præsenterer han mandens distinktive
228
egenskaber som værende resultatet af historiske og sociale
faktorer og ikke resultatet af naturlige faktorer.
Rent faktisk, er forskellighederne mellem mænd og
kvinder en sag om symmetri og ikke om ufuldkommenhed
eller fuldkommenhed. Det er skabelsens lovs hensigt at
disse forskelligheder skulle være en kilde til bedre
forbindelse mellem kvinder og mænd, som uden al tvivl er
skabt til at leve sammen. At leve et enligt liv er imod
skabelsens lov. Dette punkt vil blive tydeligere i løbet af
vores følgende diskussion i forbindelse med vores
præcisering af forskellighederne.
Platons teori:
Denne sag er ikke en, som kun for nylig har været lagt
frem til diskussion. Den er mindst totusinde firehundrede
år gammel, fordi den blev diskuteret i den samme form i
Platons Republic.
Platon hævdede i utvetydige termer, at kvinder og mænd
besidder samme slags evner, og at kvinden kan udføre alle
de forpligtelser og opgaver, som mænd bebyrdes med, og
har alle de rettigheder og fordele som mænd nyder.
Oprindelsen til alle de nye ideer, som er kommet frem
vedrørende kvinden, og hvad mere er, visse andre ideer
som folk i det tyvende århundrede har anset for at være
urimelige og betragtet som uacceptable, findes også i
Platons tanker. At disse ideer tilhører en mand, som
kaldes filosofiens fader, må virke mærkeligt for læseren.
Platon argumenterer i hans Bog V af Republic til fordel
for statens kontrol over kvinder og børn i forbindelse med
udviklingen og trivslen af forskellige generationer, at den
nægter nogle kvinder og mænd deres ret til at formere sig,
229
og at den allokerer retten til at formere sig udelukkende til
dem, som har særlig excellente og distinktive overordnede
kvaliteter. Han tilskyndede derudover til arrangementer,
hvorved uddannelse og træning af børn blev ført videre
udenfor familiens miljø, og at man alene skulle tillade
formering i visse år af kvinders og mænds liv, den alder
hvor de ville være mest fyldt med vitalitet og vigør.
Platon er af den mening, at kvinder også skulle gives
militær træning på nøjagtig samme måde som mænd, og at
de også skulle tage del i atletiske konkurrencer, nøjagtigt
som mænd gør.
Ikke desto mindre er der to bemærkelsesværdige pointer i
hvad Platon sagde. For det første medgav han, at kvinders
fysiske såvel som spirituelle og mentale kræfter er svagere
end mænds, hvilket han mener, er en forskellighed mellem
kvinder og mænd hvad angår kvantitet, men han tror ikke
på deres forskellighed hvad angår deres talenter, selvom
kvinder er svagere end mænd i alle hensyn; men han
hævder, at deraf ikke nødvendigvis følger, at mænd og
kvinder har en speciel evne til at gøre en opgave snarere
end en anden.
Platon takkede Gud, fordi han blev født som mand, og
ikke som kvinde, især fordi han anså kvinden som svagere
end manden. Han sagde: ”Jeg takker Gud, at jeg blev født
som en græker og ikke andet end en græker, at jeg kom til
denne verden som en fri person og ikke som en slave, og
at jeg blev født som en mand og ikke en kvinde.”
Den anden ting er, hvad Platon sagde med hensyn til
børns trivsel, deres træning, ligheden i mænds og kvinders
væsen, og statens kontrol af kvinder og børn, samt alt han
sagde om den herskende klasse, det er de herskende
230
filosoffer, som han anså som særligt værdige til at være
herskere. Som vi ved, var Platon imod demokrati og
favoriserede et aristokrati. Alt det Platon sagde
vedrørende den aristokratiske klasse, og hvad angår folk
udenfor denne klasse viste, at han så dem som forskellige.
Aristoteles imod Platon:
Efter Platon er den næste personlighed i denne fordums
verden, hvis tanker og meninger vi er bekendte med, hans
egen elev Aristoteles. I hans Politics, tilkendegav han sine
ideer vedrørende forskellene mellem kvinder og mænd, og
modsatte sig voldsomt sin lærer Platon. Aristoteles mente,
at forskellighederne mellem kvinder og mænd ikke kun er
i form af kvantitet af deres evner, men også i deres
kvalitet. Han sagde, at naturen i mænd og kvinders evner
er forskellige, og at funktionerne som skabelsens lov
tildeltes dem hver især og rettighederne, som var givet
dem, er forskellige på mange måder. Ifølge Aristoteles er
også dydighed i mænd og kvinders moral forskellige på
mange måder. En vis opførelse kunne være hilst som en
dyd for manden, og dog ikke være prisværdig for en
kvinde, og på nøjagtig samme måde kan en vis opførelse
eller adfærd være prisværdig og excellent for en kvinde,
men ikke værdig for en mand.
Aristoteles synspunkter fortrængte Platons i den gamle
verden, og tænkerne, der kom efter dem, foretrak
Aristoteles synspunkter for Platons.
Den moderne verdens mening:
Alt dette angår den gamle verden. Nu skal vi se, hvad den
moderne verden siger. Den moderne verden sætter ikke
231
bare sin lid til gætterier og konjunkturer. I stedet for stoler
den på observation og eksperiment, på statistik og figurer,
på studiet af tingene i sig selv. I lyset af grundige
medicinske, psykologiske og sociale studier, er flere og
mangeartede forskelligheder mellem mænd og kvinder
blevet opdaget. Disse kunne ikke være opdaget på nogen
måder i fordums dage.
Når folk i gamle dage plejede at vurdere mænd og
kvinder, var det ud fra kriterier som at den ene havde en
større bygning og den anden en mindre; den er grov og
den anden mere spinkel; den ene er højere og den anden
kortere; en har en kraftigere stemme og en anden er blidt
talende: en er mere behåret og den anden har en mere glat
krop. Det største skridt, de tog, var at se på
forskelligheden i pubertetsalderen, eller at kigge på
forskelle i intellekt og følelser. Manden blev anset som et
symbol på intellekt og kvinden som symbol på venlige og
hengivne følelser.
Men andre former for forskelligheder er for nylig blevet
opdaget foruden disse, og det er blevet konstateret, at
kvinder og mænds verden er forskellige fra hinanden i
mange henseender.
Vi vil nedenfor nævne alle forskelligheder mellem
kvinder og mænd, sådan som vi er i stand til at samle dem
fra store videnskabsmænds skrifter, og så skal vi
beskæftige os med spørgsmålet om, hvor mange af disse
forskelligheder der er baseret på natur, og hvor mange der
er resultat af historiske, kulturelle og sociale faktorer. En
mængde af disse forskelle kan opremses efter en lille
undersøgelse og observation, og nogle af dem er så
tydelige og selvindlysende, at de er umulige at benægte.
232
Gensidige forskelligheder:
Fysikken: Manden er normalt af større bygning og
kvinden har oftest en mindre krop; manden er højere og
kvinden kortere; manden er mere grov og kvinden er mere
spinkel; manden har en kraftigere stemme og er streng i
sin tone, mens kvinden er mere blidt talende og er mere
melodiøs i sin stemme; udviklingen af en kvindes krop
finder sted før udviklingen af en mands krop i det omfang,
at det er universalt ment at fosteret af en pige udvikles
tidligere end en dreng. Den muskulære udvikling og
styrke af en mands krop er større end den af en kvindes.
En kvindes modstandskraft overfor en mængde
sygdomme er større end en mands. Kvinden når
pubertetsalderen tidligere end en mand, og bliver også
tidligere uproduktiv hvad angår de reproduktive anlæg.
Piger begynder at tale tidligere end drenge. Den normale
hjerne hos en mand er større end den normale hjerne hos
en kvinde, men med hensyn til den proportionale størrelse
af deres kroppe, er en kvindes hjerne større end en mands.
En mands lunger har kapacitet til at inhalere mere luft end
en kvindes lunger. En kvindes hjertebanken er hurtigere
end en mands.
Psykologi: Manden har en større forkærlighed til fysiske
øvelse, jagt og pligter som involverer bevægelse, end en
kvinde. Mandens følelser er udfordrende og krigslignende,
mens kvindens følelser er fredelige og gemytlige. Manden
er mere aggressiv og stridbar, og kvinden er mere stille og
afdæmpet. En kvinde afstår fra at tage drastiske
handlinger, både med hensyn til andre og med hensyn til
sig selv, og det er grunden til det mindre antal selvmord
blandt kvinder end mænd. I en sindsstemning af selvmord
233
vil manden tage en hurtigere beslutning sammenlignet
med kvinden. Mænd ville bruge en pistol, hænge sig selv,
skyde sig, eller springe ud fra toppen af en høj bygning,
mens kvinden vil have tendens til at bruge sovepiller, gift
og så videre i sådan en krise.
En kvindes følelser vækkes hurtigere end en mands.
Hendes følelser stimuleres hurtigere end en mands; det vil
sige, at en kvinde i sager hvor hun er involveret eller hvor
hun er bange, reagerer hurtigere og med mere
skarpsindighed, ligesom som hun udviser stærke følelser,
mens en mand mere holder hovedet koldt. En kvinde er
naturligt mere disponeret end en mand i retning af
dekoration, ornamenter, skønhedspleje, udsmykning og
tøj. En kvindes følelser er mere flygtige end en mands.
Kvinden er mere varsom, mere religiøs, mere snaksalig,
mere genert og mere formel end manden. En kvindes
følelser er moderlige, og disse følelser er klart synlige i
hendes barndom. Kvinden er mere beskæftiget med
familien, og hendes opmærksomhed er underbevidst
stærkere end mandens i retning af hjemmets vigtighed. I
aktiviteter baseret på ræsonnement, og i vanskelige
intellektuelle problemer, reagerer kvinden ikke på samme
måde som manden, men i litteratur, malerkunst og sager
der relaterer til æstetisk, er hun ikke bagefter manden.
Manden har bedre evne til at holde på en hemmelighed
end kvinden, og han holder ubehagelige private sager for
sig selv oftere end en kvinde. Dette er grunden til at mænd
hyppigere er ofre for visse psykologiske sygdomme end
kvinder. Disse sygdomme udvikles som et resultat af at
han holder tingene i sig selv. Kvinden er mere blødhjertet
og griber øjeblikkeligt til gråd, og lejlighedsvis til
besvimelse.
234
Følelser overfor hinanden:
Manden er en slave af sine egne passioner og kvinden
holder sig selv fast i kærligheden til manden. En mand
elsker en kvinde, fordi han har beundret hende eller valgt
hende, mens en kvinde elsker en mand, fordi hun har
bemærket hans værdi eller tidligere har erklæret sin
oprigtighed. Manden ønsker at tage kvindens person i
besiddelse og at få magt over hende, og kvinden ønsker at
erobre mandens hjerte og overtale ham gennem hans
hjerte. Manden ønsker at beherske kvinden gennem
hendes hoved, og kvinden ønsker at påvirke manden
gennem hans hjerte. Manden har et ønske om at omfavne
kvinden og kvinden har et ønske om at blive omfavnet.
Kvinden ønsker at se tapperhed og mod i manden, og
manden ønsker at se elegance og charme i kvinden.
Kvinden anser mandens støtte som den mest værdifulde
ting for hende. Kvinden er i stand til at styre sine seksuelle
drifter bedre end manden. Mandens seksuelle drifter er
aggressive og kvindens er passive og tilskyndende.
***
FORSKELLE MELLEM KVINDEN OG MANDEN (2)
I udgave nr. 90 i Zan-e ruz blev den eminente
amerikanske professor i psykologi, Prof. Reeks synspunkt
udgivet. I mange år havde han efterforsket og udført
undersøgelser af kvindens og mandens forhold, og han var
kommet frem til visse konkrete konklusioner; han
opremsede en masse forskelligheder mellem kvinden og
manden i en omfangsrig bog.
235
Denne professor siger, at mandens verden er fuldstændig
anderledes end kvindens verden. Hvis en kvinde ikke kan
tænke ligesom en mand eller handle ligesom en mand, er
det fordi deres verden er forskellig. Han observerede, at i
det Gamle Testamente er det nævnt at: ”Manden og
kvinden er skabt af et kød.” Ja, ingen tvivl om at de kom
fra et kød, men de havde uens kroppe og følelserne hos
disse to væsner kan aldrig blive ens, og deres reaktioner
på begivenheder og omstændigheder vil aldrig blive de
samme. Manden og kvinden handler forskelligt i
overensstemmelse med og som konsekvens af deres sande
seksuelle dispositioner, og lige som to planeter kredser de
i to forskellige kredsløb. De kan have en forståelse med
hinanden og være fuldstændig som en, men de kan aldrig
være en. Dette er grunden til at manden og kvinden kan
leve sammen, elske hinanden og ikke blive trætte af
hinanden, hver med deres specielle, distinkte kvaliteter og
væremåder.
Professor Reek lavede et komparativt studie af mænd og
kvinders mentaliteter og fremhævede et antal
forskelligheder. Blandt andet sagde han, at det er kedeligt
for en mand altid at være i selskab med kvinden, han
elsker, hvorimod intet er mere dejligt for en kvinde, end at
leve side om side med manden, som hun elsker. Manden
ønsker i sit hjerte at forblive på samme måde altid, mens
en kvinde altid ønsker at være et nyt væsen og at stå op
hver morgen fra sin seng med et nyt look. De bedste ord
en mand kan sige til en kvinde er: ”Min kære, jeg elsker
dig,” og de mest skønne ord en kvinde kan sige til
manden, hun elsker er: ”Jeg er stolt af dig.” Hvis en mand
har forbindelse med mange elskerinder i løbet af sit liv,
bliver denne mand anset for attraktiv i andre kvinders
236
øjne. På den anden side er en kvinde, som har haft
forbindelse med mere end en mand, ringeafget af mænd.
Når de er gamle, bliver mænd ofte ulykkelige, fordi de
savner deres hovedstøtte i livet, nemlig deres arbejde,
mens gamle kvinder modsat føler tilfredshed, fordi de har
de bedste ting foran deres øjne, nemlig et hjem og nogle
børnebørn. I mænds øjne betyder et succesfuldt liv at blive
regnet som en respektabel personlighed i offentligheden,
mens i en kvindes øjne betyder succes at vinde en mands
hjerte og at holde og bevare det hele livet. En mand
ønsker altid at omvende hans hustru til sine egne
meninger og sin nationalitet, mens for en kvinde, er det
efter ægteskabets indstiftelse lige så let at ændre sine
overbevisninger og sin nationalitet efter hendes elskede
mands ønske som at ændre efternavn.
Skabelsens mesterværk:
Bortset fra kontroverserne om hvorvidt forskellene
mellem mænd og kvinder nødvendigvis forårsager
uligheder i deres rettigheder og pligter vedrørende
husholdningssager, dette fænomen er et af de mest
fantastiske mesterværker i skabelsen og læren om Guds
Enhed samt i viden om Ham. Det er et tegn på og en
indikation af universets vise og effektive orden og et klart
bevis for, at skabelsens proces ikke er baseret på
tilfældighed – naturen går ikke blindt igennem sine
processer, ligesom i mørke. Det er et lysende bevis for, at
universets orden ikke kan forklares, uden at der findes en
endelig årsag.
Så for at komme frem til dens eget mål og at bevare sin
natur, har skabelsens gigantiske apparat frembragt den
store plan om reproduktion. Fra dens eget værksted bliver
237
hunner og hanner af samme art konstant skabt.
Samarbejdet mellem de to køn er nødvendigt, for de næste
generationer kan opstå, især blandt menneskene. Så for at
overtale de to køn til at hjælpe hinanden i dette arbejde,
blev grundlaget af deres union og enhed lagt. Det er blevet
arrangeret på sådan en måde, at selvhævdelse og søgen
efter egen interesse, - hvilket er naturligt for ethvert
levende væsen, - er omdannet til service, samarbejde,
overbærenhed og selvfornægtelse. De to køn er skabt med
ønsket om at leve sammen og at gøre den plan fuldstændig
praktisk, bemærkelsesværdige fysiske og mentale
forskelligheder er etableret imellem dem, således at deres
kroppe og sjæle bedre kan forenes. Disse forskelligheder
er kilden til gensidig tiltrækning og er designet så hannen
og hunnen må føle kærlighed for hinanden. Hvis kvinden
havde mandens krop, sjæl, manerer og opførsel, ville det
have været umuligt for hende at tiltrække manden og gøre
ham ivrig efter at blive forenet med hende. Ligeså, hvis
manden havde alle kvindens fysiske og mentale
egenskaber, ville det have været umuligt for en kvinde at
hilse ham som helten i hendes liv, og at hendes højeste
kunst er at jage og erobre hans hjerte.
Skabelsens lov har konstitueret og bygget manden og
kvinden i overensstemmelse med et mønster, så de
tiltrækker og søger hinanden, men ikke på samme måde
som de er tiltrukket af andre ting. Interessen som et
menneske har i andre ting stammer fra hans selvinteresse,
med andre ord, et menneske ønsker ting for sig selv. Han
ser dem som et middel, han ønsker at have dem for sig
selv og for sin komfort. Men en ægtemand og en hustrus
tilknytning er på sådan en måde, at hver af dem ønsker
238
den andens velvære og komfort og er lykkelig i tolerance
og selvfornægtelse for den andens skyld.
En union stærkere end passion:
Det er mærkeligt, at nogle folk ikke kan skelne mellem
’længsel’ og ’påvirkning’. Sådanne folk mener, at den
eneste faktor, som kan forene et par er længsler og
passion, motiveret til at drage fordel af den samme slags
interesse som en person har i mad, drikke, tøj og biler. De
kender ikke til andet end selviskhed og ønsket om
udnyttelse, at der er andre interesser som er medfødte og
naturlige. Disse interesser har ikke rod i selvinteresse.
Grunden til sådanne tilknytninger er nøjagtig det modsatte
af, hvad de tror. Disse relationer har deres kilde i
selvfornægtelse, tolerance og i at udholde besværligheder
for en selv for derved at sikre komfort for den anden.
Dette er den forbindelse, som viser menneskeligheden.
Nogle af disse følelser er endda også blevet observeret hos
dyr.
Disse personer forestiller sig, at en mand altid har set og
stadig ser på en kvinde på samme måde som en ung
vesterlænding ser på en fremmed på gaden, som om det
kun er passion som kunne forene dem. Faktisk er den
union, som udgør grundlaget for ægtemandens og
hustruens enhed, større end passion. Det er den samme
ting, som den Hellige Koran nævner med navnet af
”mawaddah” (kærlighed) og ”rahmah” (barmhjertighed).
Og af Hans tegn er at Han skabte for jer, af jer selv,
ægtefæller så at I måtte hvile i dem, og Han har sat
imellem jer kærlighed og barmhjertighed. Sandelig i dette
er tegn for et folk som tænker. ( 30: 21)
239
Hvor er det fejlagtigt at forklare historien om mandens og
kvindens relationer alene ud fra ideen om at drage fordel
og at udnytte, og som det var nævnt tidligere, at basere
dette på kampen for overlevelse. Vi har allerede refereret
til hvor meget nonsens, der har været skrevet om dette.
Da jeg læste nogle af deres skrifter og redegørelser for
historien om mandens og kvindens relationer, fandt jeg, at
det eneste princip disse folk bruger er det om
modsætninger. De forestiller sig, at mænd og kvinder er to
forskellige samfundsklasser, som altid har været i konflikt
og krig med hinanden. Det lyder ganske utroligt for mig,
og jeg beklager deres manglende fornuft og dømmekraft.
Hvis de kan redegøre for historien om fædres og deres
børns relationer i profittens og udnyttelsens termer, kan de
også udlægge historien om hustruer og ægtemænds i lyset
af det synspunkt. Det er sandt, at manden er stærkere end
kvinden, men skabelsens lov har så skabt manden sådan,
at han ikke kunne forøve de grusomheder overfor sin
hustru, som han har påført sine slaver, trælle,
underordnede og selv sine naboer, ligesom han ikke kunne
praktisere den slags grusomheder mod hans egne sønner
og døtre.
Jeg benægter ikke mænds grusomheder imod kvinder,
men jeg nægter at acceptere den udlægning, som er lagt
frem vedrørende disse grusomheder. Hele vejen igennem
historien har mænd påført kvinder en masse grusomheder,
men motivationen for disse grusomheder var den samme,
som fik dem til at være grusomme overfor deres børn, til
trods for deres store bekymring for dem, deres omsorg og
deres velfærd. Dette var selvfølgelig, selve den ting, som
ligeledes fik dem til at være grusomme mod sig selv og
240
hovedårsagen
var
uvidenhed,
fanatisme
og
traditionalisme, men ikke ønsket om udnyttelse. Hvis jeg
får tid, vil jeg give en detaljeret redegørelse vedrørende
historien om mænd og kvinders relationer.
Gensidige forskelle i mænds og kvinders følelser
overfor hinanden:
Manden og kvinden adskiller sig ikke kun fra hinanden i
deres ydre i sager om familieliv. Selve måden de er
knyttet til hinanden på er forskellig. For at være mere
tydelig er mandens naturlige tilknytning til kvinden ikke
den samme som kvindens naturlige tilknytning til manden.
Til trods for det faktum at tiltrækningen er gensidig. Til
forskel fra legemer uden sjæl, tiltrækker det mindre
legeme det større legeme. Manden er skabt som en der
kræver at blive elsket og kvinden som elskelig og
tiltrækkende. Mandens følelser er karakteriseret ved at
spørge, og kvindens følelser er i retning af dydighed;
Mandens følelser er at søge, mens kvindens følelser er at
blive søgt.
For nylig, i en af vores aviser, vistes et billede af en ung
russisk pige som havde begået selvmord. Pigen havde
skrevet på et stykke papir, som hun havde efterladt: ”Indtil
nu har ingen mand kysset mig, og livet er utåleligt for
mig.”
Dette var et stort nederlag for denne pige, at hun ikke
havde været elsket af en mand eller været kysset, men
hvilken ung mand ville være så skuffet over livet, hvis en
ung pige ikke havde kysset ham, eller hvis han ikke havde
kysset en pige?
241
I hans detaljerede og omfattende diskussion, siger Will
Durant, at hvis kriteriet for kærlighed eller værdien af en
pige var lærdom og intellektuelle præstationer og ikke
naturlig charme og dygtighed, ville piger med lavere
akademiske færdigheder ikke have haft særlig megen
succes med at finde en ægtemand. Sandheden er ikke
desto mindre, at tres procent af universitetsuddannede
kvinder er uden ægtemænd. Han sagde, at Sonia
Kovalevsky, en anerkendt forsker, beklagede sig over, at
ingen mand ville giftes med hende. ”Hvorfor kan ingen
elske mig? Jeg kunne give mere end de fleste kvinder, og
alligevel er de mest ubetydelige kvinder elsket, og jeg er
ikke.” (The Pleasures of Philosophy, s. 136)
Læg venligst mærke til, at følelsernes natur i denne
kvindes skuffelse er forskellige fra den skuffelse, en mand
ville have haft. Hun siger: ”Hvorfor vil ingen have mig?”
En mand vil føle nederlag, hvis han ikke kan få den
kvinde, han elsker, eller er ude af stand til at kontrollere
hende.
Alle disse sager har en bagvedliggende filosofi: et
stærkere og dybere bånd af tiltrækning og enhed. Og
hvorfor denne tiltrækning? Er det sådan, at mænd og
kvinder kan få mere glæde ud af livet? Nej, ikke lige det;
det er nærmere det menneskelige samfunds fundament og
muligheden for at der skal komme nye generationer af
mennesker.
En kvindelig psykologs synspunkt:
I udgave nr. 101 i Zan-e ruz, blev den kvindelige
psykolog, Cleo Dalsons mening citeret. Denne dame siger,
at så længe at hun er kvindepsykolog, er hun stærkt
242
interesseret i studiet af mænds mentalitet. Førhen sagde
hun, var hun bestilt til at undersøge de psykologiske
faktorer hos mænd og kvinder, og hun kom frem til
følgende konklusioner:
Alle kvinder kan lide at arbejde under nogen. Med andre
ord, foretrækker de at arbejde som en underordnet under
ledelse af nogle overordnede.
Alle kvinder ønsker at føle at deres eksistens skabes efter
deres behov.
Derefter nævnte denne dame sin egen mening. Hun sagde,
at hun troede disse to ønsker fra kvinder har deres rod i
det faktum, at kvinder er underlagt deres følelser,
hvorimod mænd følger deres fornuft. Det er blevet
observeret meget ofte, siger hun, at kvinder ikke kun er
lige med mænd hvad angår intelligens, men sommetider er
bedre end dem. Kvindernes eneste svage punkt er deres
følelsers intensitet. Mænd tænker altid mere praktisk,
kommer frem til bedre konklusioner, er bedre
organisatorer og giver bedre instruktioner. Så mænds
mentale overmagt over kvinder, ræsonnerer hun, er noget
som er planlagt af naturen. Uanset hvor meget kvinder
kæmper imod det, vil det være frugtesløst. Fordi de er
mere sensitive end mænd, burde kvinder acceptere at de
behøver mænds ledelse i deres liv. Det vigtigste mål i en
kvindes liv er sikkerhed, og når hun får opfyldt sine mål,
ophører hun med at være aktiv. En kvinde er bange for at
møde de farer, som involverer hendes opnåelse af målet.
Frygt er den eneste følelse, som kvinder behøver hjælp for
at fordrive. Opgaver, som kræver en fortsat mental
indsats, trætter og keder kvinder.
243
En hastig bevægelse:
Den bevægelse som startede i Europa for at genetablere
kvindernes undertrykte rettigheder foregik vilkårligt og i
stor hast, fordi de var meget sene til at starte den.
Fornuften kom ikke til at råde over følelserne, og således
blev alt godt skyllet væk. Denne bevægelse hjalp kvinden
ud af mange ulykker, gav hende mange rettigheder, og
åbnede lukkede døre for hende, men til gengæld gav den
hende og samfundet generelt en masse andre ulykker og
lidelser. Ingen tvivl om, at hvis disse sager ikke havde
været taget op så hastigt, ville genetableringen af
kvindernes rettigheder have tage en meget bedre retning. I
det tilfælde ville de kloge folks beklagelser over den
nuværende ubehagelige situation og en endnu mere
forfærdelig fremtid ikke have nået disse højder. Hvorom
alting er, er det stadig håbet, at viden og fornuft vil vinde
hævd og feminismen, i stedet for at blive ledet som før af
følelser, vil lytte til fornuften. At anerkendte tænkere i
Europa har givet deres synspunkter til kende i denne sag,
er i sig selv et tegn på håb i denne retning. Det kan ses, at
vedrørende mænd og kvinders relationer, er Vestens folk
selv trætte af deres egen opførsel, den selv samme
opførsel, med hvilken vestlige imitatorer for nylig er
blevet forgiftet.
Will Durants synspunkt:
I fjerde kapitel i hans bog The Philosophy of Pleasures,
har Will Durant lavet en meget detaljeret og alsidig
analyse om problemet med sex og familien. Vi gengiver et
kort udvalg af visse dele af denne bog for vores læsere, så
at de kan få en ide om vestlige lærdes tankemåde og
afholde sig fra flygtige og hastige bedømmelser.
244
Under overskriften ”Kærlighed” skriver Will Durant:
”Det er i puberteten, at kærligheden synger dens første
klare sang. Litterært betyder pubertet hårets alder –
vegetationens spiren på hannen; især håret på brystet, af
hvilket han er barbarisk stolt og hår på ansigt og kinder,
hvilket han fjerner med Sisyfos tålmodighed. Kvaliteten
og overfloden af håret ser ud til at opstå og falde (lige som
andre ting) med cyklens reproduktive kræfter og er
stærkest i den mest vitale alder. Dette pludselige løv,
sammen med at stemmen bliver dybere, er blandt de
”sekundære seksuelle træk” som manden får i puberteten,
mens naturen bringer den blomstrende pige bløde træk,
som vil lokke øjet, det udvidede bækken som vil hjælpe
moderskabet og det fyldte bryst, som bruges til at amme
barnet.”
”Hvad forårsager disse sekundære træk? Ingen ved det;
men professor Starling har fundet sympati for hans teori,
at når puberteten indtræder, begynder reproduktive celler
at producere ikke bare ægceller og sperm, men derudover
visse ”hormoner” som passerer ind i blodet og forårsager
en fysisk og psykisk forandring. Det er ikke kun kroppen,
der nu er udrustet med nye kræfter, mentaliteten og
karakteren påvirkes på tusinde måder. ’De er i live’ sagde
Romain Rolland. ’Der er visse aldre gennem hvilke der
foregår en stille forandring i manden’ – eller i kvinden.
Dette er den vigtigste af dem alle. Nye følelser
oversvømmer kroppen og sjælen; videbegærlighed driver
tanken fremad og beskedenhed holder den tilbage.”
(siderne 107 – 108)
”Alle mænd’ siger de Musset, ’er løgnere, forrædere,
vrøvlehoveder, hyklere, blærede, og alle kvinder er
245
forfængelige, kunstige og troløse; ….men der er en ting i
denne verden, som er hellig og sublim, og det er
foreningen af disse to uperfekte væsner.’” (ibid., s. 110)
”Hos voksne foregår kurmageriets ritualer ved hannens
begærlige tilnærmelser og ved hunnens forførende
tilbageholdenhed. Der er undtagelser her og der….
Sædvanligvis tager hannen den positive og aggressive
rolle, fordi han af natur er kæmper og jæger, kvinden er
for ham en præmie, som han skal erobre og besidde. Alt
kurmageri er kamp og alle parringer er beherskelse.”
(ibid., s. 111)
Kvindens overordnede beskedenhed tjener åbenbart
reproduktionens formål. Hendes bly tilbageholdenhed er
en støtte til seksuel udvælgelse; den gør det muligt for
hende med større dømmekraft, at vælge elskeren som skal
være privilegeret til at være far til hendes børn. Racens og
gruppens interesse taler igennem hende, ligesom
interessen for individet finder sin højlydte stemme i
manden... Kvinden er dygtigere i kærlighed end manden,
for normalt er hendes lyst mindre intens og slører ikke
hendes afgørelse.” (ibid., s. 117)
”Darwin betragtede hunnen af de fleste arter som værende
forholdsvis indifferent overfor kærlighed; Lombroso,
Kisch Krafft-Ebing vil have os til at tro, at (det) ikke er
fysisk glæde, kvinden søger, så meget som en vilkårlig
beundring og en overdådig opmærksomhed og i mange
tilfælde den rene og skære glæde af at være ønsket, som
stiller hende tilfreds. ’Kærlighed i kvinden’, siger
Lombroso, ’er i sin fundamentale natur intet mere end et
sekundært træk af moderskabet, og alle de følelser af
hengivenhed som binder kvinden til manden, stammer
246
ikke fra seksuelle impulser, men fra instinktet – tilegnet
ved tilpasning – af underordning og selvovergivelse.
(ibid., siderne 117 – 118)
I kapitlet samlet sammen under titlen ”Mænd og kvinder”,
skriver Will Durant: ”Kvindens funktion er at tjene racen,
og mandens funktion er at tjene kvinden og barnet. De kan
også have andre funktioner, men klogt underordnet til
disse; det er i disse fundamentale og halvt ubevidste
formål, at naturen har placeret vores betydning og vores
lykke. Kvindens natur er at søge beskyttelse snarere end
krig, og hos nogle arter synes hunnen helt at være uden
instinkt for stridslyst. Når hun kæmper direkte, er det for
hendes børn.” (ibid., s, 119)
”Hun er mere tålmodig end manden, og selvom han har
mere mod i de større problemer og kriser i livet, er hun
bedre til de daglige små og store irritationer. Men kvinden
er stridbar på anden hånd. Hun går efter en soldat og
henrykkes ved en myndig mand; nogle forunderlige
masochistiske elementer ses i hendes henrykkelse ved
synet af styrke, selv dets offer er hende selv.” (ibid.,
siderne 119 – 120)
Nu og da tilsidesætter denne fordums glæde ved virilitet
hendes mere nutidige økonomiske sans, og hun vil gifte
sig med et fjols, hvis han er modig. Hun underkaster sig
gladeligt en mand, som kan kommandere, og hvis hun
synes mindre underdanig i vore dage, er det fordi mænd
har mindre karakterstyrke end før.
”Kvinders interesser er familiære, og normalt er hendes
omgivelser hjemmet. Hun er lige så dyb som naturen og
lige så snæver som fire vægge. Instinkt tilpasser hende til
det traditionelle, og hun elsker det traditionelle som en
247
ekspert elsker den sfære, der fremviser hans excellence.
Hun er mindre eksperimenterende af sind og moral
(undtagen visse metropolitiske undtagelser), så hvis hun
tyr til ’fri kærlighed’ er det ikke fordi hun finder frihed i
det, men fordi hun har opgivet håbet om opnåelse af et
normalt ægteskab med en ansvarsfuld mand. Hvor ville
hun med glæde trække manden tættere til sig og optage
ham i hjemmet! Selv hvis hun i de yngre år begejstredes
af den politiske reforms doktrin og bredte sin hengivenhed
tyndt ud over hele menneskeheden, trækker hun forsigtigt
disse tilbage, når hun finder en reel mage. Hurtigt vænner
hun ham og sig selv fra denne universale hengivenhed og
lærer ham en intens og begrænset loyalitet til familien.
’Jeg vil give verden for dig’, siger de unge i kurmageriets
ophidselse, og når han bliver gift, gør han det.
”Det er lige så vel. Kvinden ved det, uden at behøve at
tænke på det, at den eneste sunde reform begynder
hjemme, hun tjener som agent for racen, når hun forandrer
den omvandrende idealist til sine børns far. . Af natur
interesserer hun sig meget lidt for love og erklæringer,
hendes passion er for familien og barnet, hvis hun kan
bevare disse, er hun indifferent overfor regeringer og
dynastier og smiler af dem, som gør sig selv travlt optaget
med at omdanne forfatninger. Hvis naturen nu synes at slå
fejl i denne opgave om at beskytte familien og barnet, er
det fordi kvinden i et stykke tid har glemt naturen. Men
naturen vil ikke være besejret længe, hun kan hvornår som
helst falde tilbage på hundredvis reserveløsninger, der er
andre racer og andre folk, større i antal og størrelse end os
selv, igennem hvem hun kan opretholde sin resolutte og
vilkårlige kontinuitet.” (ibid., siderne 120, 124, 125)
248
Dette var et kort udvalg af anerkendte tænkeres
erklæringer om forskellighederne mellem kvinder og
mænd og deres synspunkter i denne forbindelse.
Jeg havde til hensigt at diskutere, under overskriften
’Forskellenes hemmelighed’, hvor langt de historiske og
sociale faktorer har været effektive i forekomsten af disse
forskelligheder. Ikke desto mindre, droppede jeg ideen om
en grundig diskussion af dette emne for således at afholde
mig fra at øge omfanget af dette emne. Jeg håber dette
anliggende vil blive fuldstændigt klart i de fremtidige
kapitler.
***
KAPITEL OTTE

Minder ”medgift” og ”underholdsbidrag” os om
den tid, da kvinden var mandens ejendom?

Den Hellige Koran har nævnt medgift som en gave
fra manden og en tilkendegivelse af hans seriøsitet.

Grunden til medgift er, at i kærlighed har naturen
tildelt forskellige roller til kvinder og mænd.

Islam har annulleret den præislamiske periodes
skikke vedrørende medgift.

Hvis kvinden tog initiativet i kærlighed, ville selve
kærligheden kollapse, og det samme ville kvindens
personlighed.

Vi burde reformere de personer, som ikke lever i
overensstemmelse med Islams lov; hvorfor skulle
vi ændre loven?

Systemet om medgift i Islam er karakteristisk for
religionen. Vi vil foretage et sammenlignende
studie af den og andre systemer om medgift.

Europa gav kvinden økonomisk uafhængighed for
kun et århundrede siden, hvorimod Islam gav
hende den uafhængighed for fjorten hundrede
siden.

Der er tre former for ”underholdsbidrag” ifølge
Islam.

Europæiske kvinder skulle takke maskinen og ikke
lovgiverne.
250

Islam gav økonomisk uafhængighed til kvinder,
men ødelagde ikke familielivet.

Kvindens potentiale til produktion af rigdom er
mindre end mandens, hendes potentiale for at
konsumere rigdom er større.

Nu ønsker manden at tage hævn over kvinden for
hendes ekstravagance ved at nægte hende retten til
medgift.

Afskaffelse af en kvindes ret til medgift baner vej
for udnyttelse af kvinden.

Rakkede Erklæringen for Menneskerettigheder ned
på kvinden?
MEDGIFT OG UNDERHOLDSBIDRAG (1)
En af de ældste skikke i forhold indenfor familien er, at
manden har anerkendt kvindens ret til en medgift (mahr) i
forbindelse med ægteskab. Han plejede at give noget af
værdi til kvinden eller hendes far. Desuden var han
ansvarlig, igennem hele ægteskabsperioden, for underhold
og forplejning (nafaqah) af hans kone og børn.
Hvad er oprindelsen af denne skik? Hvorfor og hvordan
begyndte det? Hvad form har medgiften? Hvorfor skal
ægtemanden betale for konens underhold? Hvis der er
enighed om, at både ægtemanden og hustruen skal rette
sig efter deres naturlige og menneskelige rettigheder, så
skal retfærdige og humane relationer klares imellem dem,
og manden skal leve med kvinden som et menneske, er
der så nogen begrundelse for medgift og
underholdsbidrag? Eller er medgift og underholdsbidrag
gået i arv som et levn fra de tider, da kvinden plejede at
være
mandens
ejendom?
Burde
medgift
og
underholdsbidrag afskaffes i overensstemmelse med krav
om retfærdighed og lighed i menneskers rettigheder, især i
det tyvende århundrede, så ægteskab kunne finde sted
uden retten til medgift og underholdsbidrag, og skulle
kvinden bære sine egne finansielle byrder og også dele
udgifterne i forbindelse med børnene?
Vi begynder vores kapitel med emnet om medgift. Vi skal
se, hvordan traditionen for medgift begyndte, hvad
formålet var, og hvordan sociologer har udlagt dens
opståen.
252
En kort historie om medgift:
Sociologerne siger, at i præhistoriske tider førte
menneskene et vildt liv, levede i stammegrupper og at af
ukendte årsager blev ægteskab blandt slægtninge oftest
betragtet som tabu. Stammens unge mænd, som ønskede
at gifte sig, var tvunget til at udvælge deres hustruer og
elskere fra andre stammer, og til dette formål måtte de
henvende sig til andre stammer for at gøre det valg. På
denne tid var manden ikke klar over den rolle, han
spillede i et barns tilblivelse. Med andre ord vidste han
ikke, at hans samleje med en kvinde kunne føre til et barns
fødsel. Han anså børnene som sin kones børn og ikke hans
egne. Til trods for at han kunne se ligheden af hans egne
træk i børnene, kunne han ikke forstå grunden til denne
lighed. Derfor plejede mænd at anse børnene som
kvindernes børn. Afstamningen blev bygget på mødrene
reference og ikke med reference til fædrene. Mænd blev
betragtet som golde og uproduktive, og efter ægteskabet
levede i de kvindens stamme ligesom parasitter, og
kvinden havde kun behov for hans selskab og hans fysiske
styrke. Denne periode er ifølge sociologerne kendt som
den matriarkalske periode.
Det varede ikke længe før manden fandt ud af hans andel i
børns tilblivelse og identificerede sig som den person, til
hvem hans børn var tilskrevet. Fra den tid bragte han
kvinden under sin kontrol og antog positionen som
familiens overhoved, den patriarkalske periode, som den
kaldes, begyndte.
På den tid blev ægteskab blandt slægtninge ikke betragtet
som gyldigt, og manden var tvunget til at vælge sin hustru
fra andre stammer og bringe hende til sin egen stamme.
KAPITEL OTTE: MEDGIFT OG UNDERHOLDSBIDRAG
253
Da der altid var konflikt og fjendskab blandt stammerne,
skete udvælgelsen af en hustru ved at bortføre hende. Med
andre ord bortførte en ung mand den udvalgte pige fra en
anden stamme.
Gradvist kom der fred i stedet for fjendskab, og de
forskellige stammer kunne leve fredeligt sammen. På det
tidspunkt blev sædvanen med bortførelser unødvendig, og
for at få hans udvalgte pige plejede manden at love sig
selv til pigens fars tjeneste, og som bytte for tjenesterne
leveret af den kommende svigersøn, gav pigens far sin
datter til ham, og så kunne han bringe hende tilbage til sin
stamme.
Til sidst forbedrede den økonomiske situation sig, og
manden nåede til den konklusion, at i stedet for at arbejde
i årevis for brudens far, var det mere tiltrækkende at
præsentere en værdifuld gave til ham på tidspunktet for
ægteskab og således få hans datter fra ham. Han begyndte
at gøre dette og herfra opstod medgift.
Så ifølge sociologerne levede manden i den første periode
som en parasit og som ledsager til kvinden. I den periode
plejede kvinden at herske over manden. I den
efterfølgende periode, da magten faldt i mandens hænder,
bortførte han kvinden fra hendes stamme. I den tredje
periode plejede manden, for at få den udvalgte kvinde, at
gå til kvindens far og arbejde for ham i adskillige år. I den
fjerde periode betalte manden et pengebeløb som en
’gave’ til kvindens far og herfra begyndte kutymen med
medgift.
De siger, at fra det tidspunkt da mennesket droppede det
matriarkalske system og adopterede det patriarkalske
system, gjorde manden kvinden til sin slave, eller i det
254
mindste sin tjener eller arbejder og så på hende som et
økonomisk værktøj, som lejlighedsvis også måtte
tilfredsstille hans drifter. Han gav hende ingen social eller
økonomisk uafhængighed. Produktet af hendes arbejde
var ment for andre, nemlig, faderen eller ægtemanden.
Kvinden havde ikke nogen ret til at vælge en ægtemand
for sig selv, eller begynde på sit eget initiativ, hun havde
ingen ret til egen fortjeneste eller at gøre forretning for at
forbedre økonomien. Rent faktisk siger de, at de penge
manden betalte hende som en medgift, og de penge han
brugte til hendes underhold, var i stedet for den
økonomiske fortjeneste han opnåede i løbet af hans
ægteskab med hende.
Medgiften i det islamiske retssystem:
Der er også en femte periode, som sociologerne og
teorimagerne ikke nævner. Det er den periode, i hvilken
manden med henblik på ægteskab præsenterer en gave til
kvinden selv. Ingen af forældrene har nogen andel i eller
ret til denne gave. Så snart kvinden modtager gaven fra
manden, opnår hun sin sociale og økonomiske
uafhængighed. For det første vælger hun sin ægtemand af
egen fri vilje og ikke efter faderens eller broderens vilje.
For det andet, så længe hun er i sin fars hus, og så længe
hun er hos sin ægtemand, er der ingen, som har ret til at
udnytte hende til egen fordel. Fortjenesten af hendes eget
arbejde og slid er hendes egen, og hvad angår hendes
rettigheder, behøver hun ikke en mands beskyttelse.
Hvad angår ”udnyttelse”, har manden kun ret til seksuelt
samvær med kvinden i den periode, hun er hans hustru. Så
længe ægteskabet varer, og manden har seksuelle
relationer med hende, er han ansvarlig for at sørge for
255
komfort i hendes liv, så langt som hans midler tillader
ham det.
Det er netop denne periode, som Islam anerkender, og den
har lagt ægteskabets struktur på dette fundament. Der er et
antal vers i Koranen, som påbyder, at kvindens medgift
tilhører hende og ingen anden, og at så længe ægteskabet
varer, er manden ansvarlig for kvindens underhold.
Desuden er den fortjeneste, som en kvinde tjener ved sit
arbejde hendes egen indtægt og ikke nogen andens,
hverken faderens eller ægtemandens.
Det er nu, spørgsmålet om medgift og underholdsbidrag
bliver en del af puslespillet. For når medgiften plejede at
tilhøre pigens far, og pigen plejede at gå til sin ægtemands
hus som slave, og ægtemanden plejede at udnytte hende,
var grunden til medgiften en slags betaling for pigen til
hendes far. Derudover var begrundelsen for
underholdsbidrag, at enhver hersker skal bære udgifterne
for sin slave. Da det var besluttet, at intet blev givet til
pigens far, og at ægtemanden ikke havde nogen ret til at
udnytte hende eller få økonomisk fordel af hende, og at
kvinden var økonomisk uafhængig, og at denne
uafhængighed var på sådan en måde at, hvad angår hendes
rettigheder, havde hun ikke behov for beskyttelse,
tilladelse og opsyn af hendes ægtemand, hvorfor skulle
der så være en betaling af medgift og en ordning for
hendes underholdsbidrag?
Et blik på historien:
Hvis
vi
ønsker
at
forstå
medgiftens
og
underholdsbidragets filosofi i den femte periode, er det
nødvendigt for en kort stund at rette vores opmærksomhed
256
mod de fire perioder, som blev opstillet tidligere. Rent
faktisk, uanset hvad der er sagt om dette emne, er det kun
en række af hypoteser og gætterier. Disse er hverken
historiske realiteter eller videnskabelige fakta uddraget af
forsøg. Nogle få ideer bragt sammen her og nogle få
filosofiske hypoteser om mennesket og universet der, og
disse hypoteser og gætterier opstod. Vi burde ikke have så
travlt med at tro på alt, de siger om den matriarkalske
periode, som de kalder den, heller ikke alle de ting, der er
sagt om fædres salg af døtre og ægtemændenes udnyttelse
af deres kvinder.
Ifølge deres hypoteser og gætterier, er to ting især
bemærkelsesværdige. For det første har man gjort meget
for at udlægge menneskehedens tidlige historie som
usædvanlig grusom, grov og fuldstændig uden følelser.
For det andet, at naturen, som altid fungerer med
vidunderlig planlægning til at nå sine mål, er fuldstændigt
glemt.
Denne slags udlægninger og teorier om menneskeheden
og naturen er acceptable for mennesker i Vesten, men for
mennesker i Østen, forudsat de ikke er under Vestens
fortryllelse, har de ingen værdi. Af visse specielle årsager
har en occidentaler ikke en god forståelse for
menneskelige følelser, så naturligvis kan han ikke tro, at
gnisten af varme menneskelige følelser spiller en
grundlæggende rolle i den menneskelige historie. En
occidentalers måde at tænke på er, at når han rejser sig fra
den økonomiske side af hans seng, altså når han ser
historien fra en økonomisk vinkel, ser han alene brød. Så i
hans øjne er historien en maskine, som ikke vil røre sig ud
af stedet, med mindre man giver den næring. Når han ser
257
menneskelighed i form af seksuelle forhold,
medmenneskelighed og historien om menneskeheden med
alle dens litterære, artistiske, moralske og religiøse
facetter og manifestationer af storhed og intellektuel pragt,
er det uden betydning for ham. Ligeså hvis han ser på
tingene som dominans og et spørgsmål om overlegenhed,
ser menneskehedens oplevelser ud til at være fuldstændig
som en historie om blodudgydelser og grusomheder.
I Middelalderen så Vestens folk tortur i religion og i
religionens navn, de oplevede grufulde forfølgelser og
overværede folk, der blev brændt levende. Det er derfor,
de er bange for Guds navn, for religion og alt som er
knyttet til dette begreb. Så til trods for at de ser talrige
tegn og tydelige bekræftelser på, at universet ikke er
overladt til at tage sig af sig selv, dristes vesterlændinge
sjældent til at anerkende den reelle grund.
Vi beder ikke disse fortolkere om at tro på profeternes
eksistens, som de fremkom gennem historien, at de
forkyndte retfærdighed og integritet, at de arbejdede imod
afvigelse, og at de led for disse kampagners succes. Vi
ønsker kun, at de ikke ignorerer naturens bevidste rolle.
Der er ikke nogen tvivl om, at historien fortæller om
kvinder og mænds indbyrdes relationer, urimelige
grusomheder og utallige ugerninger. Koranen har gengivet
de mest forfærdelige af dem, men stadig kan det ikke
siges, at den fulde sandhed om disse relationer alene har
været præget af grusomheder og barbari.
Medgiftens reelle filosofi:
Vi tror, at introduktionen af medgiften er resultatet af en
meget klog plan, som er indarbejdet i skabelsen for at
258
holde balance i mænd og kvinders relationer og at holde
dem forenet.
Medgift har sin basis i det faktum, at mandens og
kvindens måde at elske på er forskellig. Dem, som er
spirituelt oplyste, tror, at denne lov er transmitteret
igennem al eksistens. De siger, at kærlighedens lov,
hengivenhedens bånd og tiltrækning dominerer alle
skabninger og alle ting, der eksisterer. Alle skabninger og
alle ting, som eksisterer, er forskellige, og enhver
skabning har en speciel rolle at opfylde. Derfor er der en
oprigtig længsel i én og en rolig ligegyldighed i den
anden.
Den berømte iranske poet, Fakhru ’d-Din ’Iraqi skrev:
Hvem ved, hvad kærlighedens ekstatiske harpe er
Hvis plekter sætter de ni himle i rotation?
Der er en hemmelighed bag sløret. Hvis du vidste det
ville du forstå bagefter, i hvilken allegori virkeligheden er
at finde.
Det er kærlighed der i enhver instans farver alt andet;
På et sted, herlighed; på et andet: underkastelse og behov.
Hvem der end kommer som elskeren brændes med glød,
Hvem der end er klædt som den elskede venter med
tålmodighed.
I forbindelse med det kapitel, hvor vi talte om forskellene
mellem manden og kvinden, sagde vi, at de naturlige
følelser, manden og kvinden havde for hinanden, ikke var
ens. Skabelsens lov har forordnet skønhed, værdighed og
259
et element af ligegyldighed for kvindens vedkommende
og for mandens vedkommende, at have behov, at
bønfalde, at elske og at lave serenader. Kvindens fysiske
svaghed er således harmoniseret med mandens fysiske
styrke, og selve denne ting gør, at manden altid tager
initiativ til at spørge om en kvindes hånd til ægteskab. Vi
har før set, at ifølge sociologernes version, var det altid
manden, som tog ud i søgen efter en kvinde, selv i de
matriarkalske og patriarkalske perioder.
Lærde siger, at manden er mere sensuel end kvinden. I de
islamiske traditioner er det berettet, at manden ikke er
mere sensuel end kvinden, tværtimod er det lige omvendt.
På den anden side er kvinden skabt med mere kontrol over
sine passioner og mere viljestyrke. Resultatet af begge er
det samme: Manden er svagere end kvinden til at
kontrollere sine instinkter. Dette har altid givet kvinden
mulighed for ikke at forfølge manden og til ikke at
overgive sig til ham så nemt. Tværtimod har hun altid
tvunget manden til at fange sig og at tage skridt til at
vinde hende. Et af de første skridt til at søge hendes
glæde og som et symbol på respekt for hendes accept,
blev en gave givet til hende.
Hvorfor kæmpede og konkurrerede mændene om
kvinderne? Hvorfor viste kvinderne ingen tegn på, at have
travlt med at få mændene? Det er på grund af, at de roller,
som er tilskrevet det mandlige og det kvindelig køn, ikke
er de samme. Det har altid været det mandlige køns og
ikke det kvindelige køns rolle at være den, der spørger, og
det kvindelige køn har aldrig med ivrig længsel eller
rastløshed overtalt det mandlige køn. Hun har altid vist sig
selv som værende ligegyldig og indifferent.
260
Medgift er forbundet med en kvindes beskedenhed og
ærbarhed. Kvinden er instinktivt opmærksom på, at det er
nødvendigt for hendes ære og respekt, at hun ikke skal
overgive sig frivilligt til mandens autoritet, men bør
værdsætte sig selv.
Dette er årsagerne, som gjorde det muligt for hende, til
trods for hendes fysiske svaghed, at trække manden til sin
dørtærskel og tvinge mænd til at konkurrere med
hinanden, ved at holde sig selv uden for mandens
rækkevidde skabte hun en romance. Så mange Majnun er
klar til at løbe efter hver deres Layla1 og når hun ved
ægteskabet betror manden sin krop,accepterer hun en en
gave fra manden som et løfte om hans oprigtighed.
Det er sagt at i nogle stammer kunne piger, som var meget
eftertragtede, tvinge mændene til at duellere om deres
gunst. Den, som besejrede eller dræbte sin rival, plejede at
få pigen.
For nogen tid siden skrev den daglige avis i Tehran, at en
pige havde foreslået to drenge, hendes elskere, at de skulle
duellere her i Tehran. Foran hendes øjne overfaldt de
hinanden med knive.
For mennesker, som anser magt til kun at være begrænset
til fysisk styrke og anser historien om mænd og kvinders
relationer som blot en historie om grusomheder og
udnyttelse af manden, er det ufatteligt, at kvinden, som er
et svagt og sart væsen, har magt til at kaste medlemmerne
af det stærke og kraftfulde køn op imod hinanden. Ikke
desto mindre, hvis nogen har den mindste smule indsigt i
1 Manjun og Layla er de idealiserede elskede i megen klassisk persisk
og arabisk litteratur.
261
skabelsens dygtige plan og den vidunderlige skjulte magt,
som var udtænkt i kvindens væsen, ville han blive
opmærksom på, at disse ting findes.
Kvinden har stor indflydelse på manden. Kvindens
indflydelse på manden er større end mandens indflydelse
på kvinden. I de fleste af hans træk, hans mod, heroisme,
genialitet og individuelle karaktertræk, er manden i stor
gæld til kvinden og hendes fine selvkontrol, til kvindens
ærbarhed og renhed og til hendes skønhed. Kvinden har
altid bygget manden og manden samfundet. Når kvindens
ærbarhed, renhed og selvkontrol forsvinder, og kvinden
stiler efter at spille samme rolle som manden, vil manden
først opæde en kvindes medgift, derefter vil han glemme
hans mandighed, og samfundet vil blive ødelagt.
Den samme kvindelige magt, med hvilken hun kunne
holde sin værdighed hele vejen igennem lange tider i
historien ved ikke at forfølge manden, med hvilken hun
kunne få ham til at søge hende ved hendes dørtærskel,
med hvilken hun kunne få mænd til at kæmpe mod
hinanden for hendes hånd, med hvilken hun kunne drive
mænd til at dræbe hinanden, med hvilken hun kunne
beskytte sin ærbarhed og kyskhed og kunne holde sin krop
dækket for mandens øjne, med hvilken hun kunne
fremstille sig selv som noget mystisk, med hvilken hun
kunne være en kilde til inspiration for manden og en
anstifter til mandens følelser af kærlighed, med hvilken
hun kunne være motivationen til hans mål, inspirationen
til hans mod og genialitet og med hvilken hun kunne
skabe i ham sådanne følelser som gør, at han synger
hendes pris i sange om kærlighed og tilbedelse og
reducerer sig selv til ydmyghed, beskedenhed og
262
ubetydelighed foran hende, for at opnå ægteskab, med det
som kaldes en medgift.
Medgift er en af artiklerne fra en generel traktat om
traditioner, på et fundament etableret i skabelsen selv og
forordnet af naturen.
Medgiften som i Koranen:
Koranen introducerede og udtænkte ikke medgiften i den
form, vi talte om tidligere i diskussionen om det femte
stadie. Grunden er, at medgift i denne form var udtænkt
ved naturlig skabelse. Det eneste arbejde Koranen gjorde
var at gendanne medgiften i dens naturlige form.
Den Hellige Koran, med uforlignelig finhed og
sensitivitet, siger: Og giv kvinderne deres medgift som en
gave spontant; (4: 4). Det er kvindernes medgift, som
tilhører dem selv (og ikke deres fædre eller brødre) og er
gaver fra Jer givet til dem.
Koranen refererer til tre grundlæggende punkter i dette
vers: for det første, medgift er refereret til som saduqah
med en dhimmah (kort ’u’) efterfølgende bogstavet ’d’, og
ikke som det sædvanlige mahr. Saduqah er udledt af
roden sadaq1, og medgift er derfor sidaq eller saduqah,
for det er et tegn på sandfærdighed og oprigtighed i
mandens kærlighed. Nogle kommentatorer, ligesom
forfatteren til al-Kashshaf2, har gjort dette punkt klart. På
samme måde ifølge Raghib Isfahanis mening, i hans bog
Mufradat gharib al-Qur’an (Koranens vanskelige ord),
1 Betyder sand / tro / oprigtig
2 Tafsir al-Kashshaf, skrevet af Abu ’l-qasim Jarullah Mahmud ibn
’Umar az-Zamakshari al-Khawarazmi (467/1075 – 538 / 1144).
263
hvor han lægger til grund, at sadaqah med et fathah (kort
’a’) efter bogstavet ’d’ er skrevet saduqah er et tegn på
oprigtighed og spirituel tro. For det andet: pronomenet
hunna (tredje person femininum plural) i denne sætning
betyder, at det er forordnet, at medgiften tilhører kvinden
selv og ikke hendes far eller mor. Medgift er ikke en løn
for at have opdraget, passet og madet hende.
For det tredje: ordet nihlatan (villigt, spontant og ikke
uvilligt) gør det fuldstændigt klart, at medgiften ikke har
andet formål ud over at være et tilbud eller en gave.
To slags følelser i dyrene:
Dette er ikke specielt for mennesker. I alle dyr, som er
opdelt i to køn, er hannen født mere trængende, han har
mere behov for en hun end omvendt. Dette er grunden til,
at op til tiden for deres parring, tager hannen mange skridt
for at tiltrække hunnen og få hendes accept. Det
afbalancerer de to køns relationer, så hannen ikke
misbruger sin styrke, og er med til at give ham en attitude
af ydmyghed og spagfærdighed.
Præsenter og gaver i uretmæssige relationer:
Gaver og præsenter er ikke begrænset til ægteskabet alene
og den legale forbindelse mellem hustru og ægtemand.
Når en mand og en kvinde ønsker at få glæde af hinanden
i strid med den guddommelige lov og ønsker det, som
kaldes ’fri kærlighed’, er det ligeledes manden, som giver
gaver til kvinden. Hvis de tilfældigt bruger penge på
kaffe, te eller mad, ved manden, at det er hans opgave at
betale regningen. Kvinden anser det som en form for
fornærmelse at betale for manden. For en ung mand
264
kræver det penge ’at hygge sig’ og for en ung pige, er det
en kilde til gaver. Disse vaner dominerer selv i ulovlige
relationer, og hovedårsagen til dette er de forskellige
naturer i kvindens og mandens følelser for hinanden.
Europæiske kærlighedsaffærer er mere naturlige end
ægteskaberne
I den vestlige verden har man i ligestillingens navn ændret
familierettighederne fra deres naturlige form og har
prøvet, i strid med naturens lov, at give manden og
kvinden de samme roller og få dem til at udføre de samme
pligter i familien. Men når ’fri kærlighed’, som den
kaldes, opstår, og landets love ikke leder manden og
kvinden bort fra deres naturlige retning, udfører manden
den samme funktion. Det er naturligt for ham at søge, at
anmode, at give noget af værdi til kvinden og at betale
hendes udgifter, til trods for at der i europæiske
ægteskaber ikke findes en medgift og kvindens underhold
er overladt til hende selv. Det betyder, at europæiske
kærlighedsaffærer er mere i overensstemmelse med
naturen end de europæiske ægteskaber.
Medgiften er et bevis, som fører frem til den konklusion,
at kvinden og manden er skabt med forskellige talenter, og
at skabelsens lov har tildelt dem forskellige egenskaber i
henhold til deres naturlige og medfødte rettigheder.
***
I sidste afsnit snakkede vi om medgiftens filosofi og
årsagen til at den findes. Det vil nu være klart, at basis for
265
medgift er, at i relationer mellem manden og kvinden er
forskellige roller tilskrevet dem hver især af skabelsens
lov. Det vil også være klart, at medgiften skabes af
mandens velvilje og blide følelser og ikke fra hans hårde,
dominerende og besiddende karaktertræk. Kvindens egen
andel i denne sag er hendes karakteristiske attitude af
selvbeherskelse, og ikke hjælpeløshed eller mangel på
viljestyrke. Medgiften er et påfund af skabelsens lov for at
hæve kvindens værd og løfte hende til en højere status.
Medgiften giver en kvinde karakter. For kvinden er
medgiftens moralske værdi større end dens materielle
værdi.
De præislamiske kutymer som blev ophævet af Islam:
Den Hellige Koran ophævede kutymerne fra
”Uvidenhedens tid” (den præislamiske periode)
vedrørende medgift og genetablerede den i sin originale
og naturlige position.
I den præislamiske periode, betragtede pigernes fædre og
mødre medgiften som deres ret som betaling for deres
service ved at have opdraget og passet deres døtre.
I al-Kashshaf og andre kommentarer er det skrevet, at når
en datter blev født, og nogen ville ønske faderen tillykke,
plejede man at sige hani’an laka’n-nafijah, Det betyder:
Tillykke, må hun være en kilde til rigdom (lit. En pung af
moskus) for dig.” Dette var en hentydning til at pigens far
ville gifte hende væk i fremtiden og ville modtage
medgiften.
I de præislamiske dage havde faderen, eller i tilfælde af
han døde, brødrene retten til formynderskab og magten
over døtrene (eller søstrene). For det første giftede de
266
deres døtre/søstre i overensstemmelse med deres eget valg
og ikke efter pigernes vilje, og for det andet anså de deres
døtres/søstres medgift for at tilhøre dem selv og ikke
kvinderne. De plejede også at udveksle døtre. Kutymen
var, at en mand kunne sige til en anden: ”Jeg vil bortgifte
min datter (eller søster) til dig, til gengæld for at din datter
(eller søster) bliver min kone.” Den anden mand kunne så
samtykke til det. På denne måde blev hver af de to piger
regnet som medgift for den anden pige og blev gift til
faderen eller broderen af den anden pige. Sådan et slags
ægteskab blev kaldt et shighar ægteskab. Islam
annullerede denne kutyme. Den Hellige Profet sagde: La
shighara fi’l-Islam, det betyder, udvekslingen af døtre
eller søstre er forbudt i Islam.
Det er nævnt i de islamiske traditioner, at ikke kun har
faderen ingen ret til hans datters medgift, men også at han
heller ikke kan fremsætte andre betingelser i egen
interesse, selvom medgiften måtte være blevet betalt til
pigen ved ægteskab. Dette betyder, at faderen ikke har
nogen ret til personlig fordel af hans datters ægteskab,
selv hvis det måtte være med hensyn til noget andet end
medgiften.
Islam har annulleret systemet hvorved svigersønnen
arbejdede for brudens far, hvilket ifølge sociologerne var
kutyme, da der ikke var system for udveksling af rigdom.
Svigersønnens arbejde for brudens far var ikke kun, fordi
fædrene ønskede at profitere fra deres døtre. Der var også
andre grunde og motiver, og højst sandsynligt var det
nødvendigt, på et stadie af civilisationen og det var
således ikke undertrykkelse. På den anden side blev
sådanne traditioner sikkert praktiseret i fordums dage.
267
Historien om Moses og Shu’ayb, som er fortalt i den
Hellige Koran, er et bevis på eksistensen af sådan en
kutyme. Da Moses flygtede fra Egypten og nåede sikkert
frem til Maydan, og Shu’aybs døtre stod med dyrene og
ingen til at give dem opmærksomhed, følte Moses sympati
for dem og hentede vand til dem. Døtrene beskrev dagens
hændelse til deres far, som sendte en af dem hen for at
invitere Moses til hans hus. Efter de lærte hinanden at
kende, fortalte Shu’ayb Moses en dag, at han ønskede at
give en af disse to piger i ægte til ham, forudsat han
arbejdede for ham i otte år, og i tilfælde af han selv
ønskede det at arbejde for yderligere to år, som ville være
en værdig handling. Således ville han arbejde for ham i ti
år. Moses accepterede dette, og han blev Shu’aybs
svigersøn. Dette var kutyme på den tid. Grunden til dette
ligger i to ting. Den ene var ikke-eksisterende formue.
Den eneste ting, som en svigersøn kunne tilbyde til sin
brud eller til brudens far, var sandsynligvis at arbejde for
dem. Den anden ting var kutymen om, at faderen gav
noget til sin datter. Sociologerne mener, at kutymen med
at faderen gav sin datter noget var gammel. For at være i
stand til dette, tog faderen den fremtidige svigersøn i sin
tjeneste eller modtog penge fra ham. I praksis var alt,
pigens far modtog fra svigersønnen, til datteren.
Hvorom alting er, blev denne kutyme ophævet i Islam, og
pigens far havde ingen ret til at anse medgiften som hans
ejendom, selvom det var hans hensigt at bruge den til hans
datter. Det er datteren selv, som har råderetten over dette
beløb. Hun har autoritet til at bruge den på hvilken som
helst måde, hun vil. Det er blevet udtrykkeligt nævnt i
islamiske traditioner, at den form for medgift som før
nævnt, ikke er tilladt i Islam.
268
I ”Uvidenhedens Tid” var der også andre kutymer, som
plejede at unddrage kvinderne deres medgift. En af disse
kutymer var at arve konen. I tilfælde af mandens død,
kunne arvtagere såsom hans sønner eller brødre arve hans
koner på nøjagtig samme måde, som de arvede den
afdødes ejendom. Efter en mands død kunne enten sønnen
eller broderen til den afdøde fastholde, at ægteskabets ret
stadig var gyldig og dermed anså han sig selv som
berettiget til at gifte konen til hvem som helst, han syntes
og tage medgiften til sig selv. Eller i modsat fald, at tage
hende som sin egen hustru uden en ny medgift i kraft af
den medgift, som den afdøde havde betalt for hende
tidligere.
Den Hellige Profet annullerede denne kutyme om arven af
hustruen. Det er forordnet:
Oh I troende, det er ikke lovligt for jer at arve kvinder
imod deres vilje. (4: 19)
I et andet vers, forbyder Koranen fuldstændigt ægteskab
med faderens hustru, selv hvis det ikke på nogen måde er
efterfølgelse, og selv hvis hun ønsker at gifte sig af egen
fri vilje. Det er forordnet:
Og ægt ikke kvinder som jeres fædre ægtede. (Koranen 4:
22)
Den Hellige Koran ophævede alle disse kutymer, som var
skadelige for kvindens medgift. En af dem var, at når en
mand var træt af og havde udviklet en modvilje overfor
sin kone, kunne han mishandle hende og udsætte hende
for tortur. Hans motiv for at torturere hende var, at hun
ville gå med til en skilsmisse, og han ville blive i stand til
at tage en del af eller det hele tilbage, som han havde
269
betalt til hende som medgift. Den Hellige Koran har
beordret:
Heller ikke udeluk dem, så I må gå med en del af hvad I
har givet dem. (4: 19)
En anden praksis var, at en mand ægtede en kvinde og
forhandlede et stort beløb som medgift, men så snart at
han havde fået nok af hende og ønskede at ægte en ny
hustru, ville han anklage den stakkels kvinde for
uanstændighed og ødelægge hendes omdømme og hævde,
at kvinden ikke fortjente at være hans hustru, og at
ægteskabet skulle opløses. Han ville hævde, at medgiften,
som han havde betalt til hende, skulle gives tilbage. Den
Hellige Koran noterede denne praksis og forbød den.
Islam har sit eget system for medgift:
En af de ubestridte love i Islam er, at en mand ikke har
nogen ret over en kvindes ejendom eller arbejde. Han kan
hverken beordre hende til at gøre et bestemt stykke
arbejde for ham, eller uden hendes tilladelse tage de
penge, som hun måtte have tjent ved at gøre et stykke
arbejde. Med hensyn til dette har kvinden og manden lige
status, i modsætning til hvad der var normal praksis i det
kristne Europa op til begyndelsen af det tyvende
århundrede. Ifølge Islam er en gift kvinde ikke under sin
ægtemands kontrol hvad angår hendes forretninger. Hun
er komplet fri og uafhængig i udførelsen af sine
forretningsaffærer. Til trods for at Islam gav kvinden så
meget finansiel uafhængighed fra ægtemanden, og til
trods for at den ikke tildelte ham råderet over hendes
formue, over hendes arbejde eller over hendes
forretninger, annullerede den ikke medgiftssystemet. Det i
270
sig selv gør det tydeligt, at ifølge Islam er det ikke
medgiftens betydning, at manden skulle opnå en finansiel
fordel fra kvinden, og skulle udnytte hendes fysiske
styrke. Så vi kommer frem til den konklusion, at Islam har
sit eget system for medgift. Denne medgift og dens
logiske begrundelse må ikke forveksles med andre
systemer for medgift, og de indvendinger som er
acceptable, når de er gjort imod de andre systemer, skal
ikke betragtes som passende til dette system også.
Naturens regel:
Som vi sagde i den tidligere del, nævner den Hellige
Koran tydeligt, at medgiften er en gave. Koranen anser
denne gave som obligatorisk. Den har omhyggeligt
observeret den menneskelige naturs dunkelheder, for både
manden og kvinden, og hver især er blevet tildelt hans
eller hendes særlige rolle, hvad angår deres indbyrdes
hengivenhed, og således skal man ikke glemme, hvorfor
medgiften findes. Kvindens rolle er, at hun skal reagere på
mandens kærlighed. En kvindes kærlighed er god, når den
er en reaktion på mandens kærlighed, men ikke som
anstifter af denne kærlighed. En kærlighed foranlediget af
en kvinde er en kærlighed, som begynder fra kvinden,
uden at manden har ønsket hende, er dømt til at mislykkes
og er en grund til kvindens nedgjorte værdighed. På den
anden side vil den kærlighed, som udvikles i en kvinde
som respons på en mands kærlighed, hverken ødelægge
sig selv eller kvindens karakter. Er dette fordi en kvinde
ikke er trofast, og fordi en kvindes kærlighed er ustabil, og
at man ikke skal stole på en kvindes kærlighed?
Dette er både rigtigt og forkert. Det er sandt, når
kærligheden opstår fra kvinden. Hvis kvinden tager
271
føringen i at elske en mand og gør ham til genstand for sin
kærlighed, er ilden i hendes kærlighed snart slukket. Man
skal ikke stole på denne form for kærlighed. Og det er
usandt når ilden i en kvindes kærlighed er tændt, som
reaktion på en mands sande kærlighed og i respons på
hans oprigtige kærlighed. Denne form for kærlighed er
praktisk umuligt at blive af med. Den mislykkes kun, når
en mands kærlighed bliver kold, og når kvindens
kærlighed slutter. Den kærlighed, som er naturlig for en
kvinde, er denne form for kærlighed.
En kvindes omdømme som troløs kommer af den første
form for kærlighed og den hyldest hun får for at være
trofast, hænger sammen med kærligheden af den anden
form. Hvis samfundet ønsker at placere en ægtemand og
hustrus relationer på et sikkert grundlag, er der ikke andre
alternativer end at følge den retning, som den Hellige
koran har forordnet. Man skal holde naturens love for øje
og skal især huske på mænds og kvinders respektive roller
i kærligheden. Loven om medgiften er i harmoni med, at
kærligheden startede fra manden, og at kvinden er lydhør
for hans kærlighed. Så manden giver hende en gave som
symbol på sin respekt. Dette er grunden til loven om
medgift, som er en artikel i en absolut og fundamental
konstitution, som blev udarbejdet af Skaberen og ikke må
annulleres under påskud om lighed af mænd og kvinders
rettigheder.
Som du har set, ændrede Koranen kun i kutymer og love
fra den præislamiske periode med hensyn til medgift,
meget imod folks vilje på den tid, mens den kunne have
annulleret medgiften og fuldstændigt fritaget folk for
denne byrde. Så det kan ikke siges, at Koranen ikke
272
tillægger det en betydning, hvorvidt medgiften føres
videre eller ej.
Kritik.
Nu da du er bekendt med det islamiske synspunkt og dets
logiske begrundelse, er det bedre at, du også hører de
kritiske kommentarer vedrørende denne islamiske lov.
Fru Manuchahriyan, i hendes bog Intiqad bar qavanin-e
asasi va madani-e Iran (Kritik af Irans Civile Lov og
Konstitution), i det kapitel som hun starter under titlen om
”medgift”, skriver hun:
”Ligesom en mand må bruge penge for at eje en plantage,
et hus eller et muldyr, skal han også tage penge op af
lommen for at købe en kvinde, og ligesom prisen på et
hus, en plantage og et muldyr varierer med hensyn til om
den er stor eller lille, grim eller smuk, nyttig eller brugbar,
varierer prisen for en kvinde også med hensyn til hendes
grimhed og skønhed, og om hun er velhavende eller ej.
Vore venlige og trofaste lovgivere har udarbejdet tolv
artikler vedrørende prisen for en kvinde, og deres logiske
begrundelse er, at hvis der ikke var spørgsmål om penge i
denne sag, ville den faste forbindelse mellem en
ægtemand og hans hustru blive svag og formentlig hurtigt
brydes.”
Hvis loven om medgift var kommet fra udenlandske
kilder, ville den da også have været genstand for så mange
dårlige følelser, falske beskyldninger og nedgørelse?
Måske vil en person, som ønsker at købe en anden person,
give ham nogle penge, men betyder det, at kutymen med
at give gaver bør afskaffes? Oprindelsen til loven om
medgift, som er pålagt i den Civile Lov, er den Hellige
273
Koran. Koranen nævner tydeligt, at medgiften ikke er
andet end en gave. Islam har organiseret lovene på sådan
en måde, at manden ikke har nogen ret til at tage
økonomisk fordel fra kvinden. Ved sådanne betingelser,
hvordan kan medgiften så omtales som prisen for en
kvinde?
Man kan måske sige, at iranerne i praksis opnår finansiel
fordel fra deres hustruer. Jeg anerkender, at mange iranske
mænd gør. Men hvordan er det relateret til medgiften?
Mænd sagde ikke, at fordi de betalte en medgift, skulle de
dominere deres hustruer. Iranske mænds dominans af
deres koner er af andre grunde. I stedet for at reformere
mændene, hvorfor skulle man ødelægge naturens lov og
opmuntre til ondskab? I al den snak og kommentar er der
kun et motiv, og det er at foranledige iranerne og alle
orientalere til at glemme sig selv, deres livsfilosofi og
deres menneskelige standarder og tilpasse sig en fremmed
form, så de vil være klar til at blive absorberet endnu
lettere.
Fru Manuchahriyan siger: ”Hvis kvinden er økonomisk
lige med manden, hvorfor skulle det så være nødvendigt at
tro på underhold og medgift for hende. Ligesom disse
sikkerhedsforanstaltninger og bestemmelser ikke er lavet
for mænd, så skulle der heller ikke være lavet nogen for
kvinder.”
Hvis vi undersøger disse bemærkninger analytisk, betyder
det, at i perioder hvor folk ikke troede på retten til
ejerskab og økonomisk uafhængighed for kvinden, kan
medgift og underholdsbidrag i et vist omfang have været
fornuftigt, men hvis en kvinde er givet økonomisk
274
uafhængighed, og denne uafhængighed er givet i Islam, så
er der ingen grund til medgift og underholdsbidrag.
Disse folk antager, at medgiftens formål kun er sådan, at
til trods for at kvinden ikke har økonomisk uafhængighed,
skulle hun have disse penge Ville det ikke have været
bedre for dem at have refereret en lille smule til versene i
Koranen, og at have funderet lidt over hvordan Koranen
har forklaret medgiften og således være kommet til kernen
af dens logiske grund? De kunne da have været stolte
over, at den åbenbarede Bog, som bliver fulgt i deres land,
indeholder så højt et niveau af tænkning.
I udgave nr. 89 af Zan-e ruz, side 71, efter at have
konstateret kvindernes miserable forhold i den
præislamiske periode og refereret til den hjælp, Islam gav
i denne forbindelse, skriver forfatteren til de fyrre forslag:
”Fordi mænd og kvinder er skabt lige, har betalingen af en
sum eller løn fra den ene til den anden ikke nogen logik,
og er ikke en fornuftig ting. Lige som manden behøver en
kvinde, er manden også behøvet af en kvinde. De er begge
skabt uundværlige for hinanden og er i en lige position
med hensyn til dette. Så at gøre det tvunget for den ene at
betale et beløb til den anden har ingen mening. Men siden
skilsmissen er i hænderne på manden, har kvinden ingen
sikkerhed for et fælles liv med manden. Kvinden har
derfor retten til, ud over tilliden til mandens person, at hun
kan kræve en form for økonomisk forsikring og garanti fra
manden.”
Den selv samme forfatter skriver på side 72, at hvis
sektion 1133 i den Civile Lov, som siger at en mand kan
skilles fra sin hustru, når han ønsker det, er ændret,
således at skilsmisse ikke afhænger af mandens søde vilje
275
og lyst, vil medgift fuldstændig miste den logiske
begrundelse for sin eksistens.
Alt det, som vi har sagt indtil nu, viser tydeligt, at disse
ideer ikke er berettigede. Det er gjort klart, at medgift ikke
er et beløb eller en løn, og at de er helt fornuftige. Det er
også bevist, at manden og kvinden i deres gensidige behov
for hinanden ikke er ens, og at de blev skabt i to
forskellige modeller.
Den mest fejlagtige påstand fra den førnævnte forfatter er,
at han siger, at medgiften er en finansiel sikkerhed imod
mandens ret til skilsmisse. Det er fuldstændig forkert at
hævde, at det er grunden til, at der skal gives medgift i et
islamisk ægteskab.
Sådanne personer skulle spørges, hvorvidt Islam gav
retten til skilsmisse til manden, for at kvinden skulle
behøve finansiel sikkerhed. Desuden ville det betyde, at
grunden til, at den Hellige Profet gav en medgift til hans
hustruer var, at han ønskede at give dem en finansiel
sikkerhed imod ham selv. På samme måde ville det
betyde, at i anledningen af Alis bryllup med Fatima, gav
han en medgift til hende, så han kunne opnå en finansiel
sikkerhed for Fatima imod Ali, og således var det en kilde
til sikkerhed.
Hvis det var sådan, hvorfor vejledte den Hellige Profet så
kvinder til at give deres medgift tilbage til deres
ægtemænd og nævnte en himmelsk belønning for dette?
Og hvorfor vejledte han, at en kvindes medgift ikke skulle
være for høj? Var der andre objekter i Profetens øjne end
at give en gave kaldet medgift fra manden og at give
medgiften eller noget tilsvarende tilbage. Var der andre
276
motiver end at øge hengivenheden og gøre båndene
tættere mellem ægtemand og hustru?
Hvis Islams hensigt var, at medgiften skulle tjene som en
finansiel sikkerhed, hvorfor står der i den åbenbarede
Bog: Og giv kvinderne deres medgift som en spontan gave
og ikke: Og giv kvinderne deres medgift som en sikkerhed.
Frem for alt, tror forfatteren til de fyrre forslag, at
medgiftens kutyme og praksis i begyndelsen af Islam var
de samme som nu. Nu til dags er praksis generelt, at
medgiften har et aspekt af garanti, og at manden laver en
aftale for et vist beløb i form af en medgift, men kvinden
generelt ikke kræver den undtagen i forbindelse med en
uenighed eller uoverensstemmelse, som måtte opstå
imellem dem. Denne form for medgift kan ændre sig til en
form for sikkerhed. I Islams første dage var praksis den, at
manden plejede at give en medgift i penge eller naturalier.
Så det kan ikke siges, at Islams hensigt med medgiften
var, at give kvinden en finansiel sikkerhed. Historien viser
tydeligt, at den Hellige Profet aldrig var klar til at give en
kvinde til en mand, uden medgiftens betaling. En
hændelse er rapporteret med en ubetydelig forskel mellem
de shiitiske og de sunnitiske bøger, at en kvinde kom til
den Hellige Profet og stod foran forsamlingen. ”O Allahs
budbringer,” sagde hun, ”accepter mig som din hustru.”
Den Hellige Profet, forholdt sig tavs og sagde ingenting i
respekt for kvindens anmodning. Kvinden satte sig ned på
sin plads. En af hans følgesvende rejste sig og sagde: ”O
Allahs budbringer, hvis du ikke er klar, er jeg beredt til at
acceptere hende som min hustru.”
Den Hellige Profet spurgte: ”Hvad vil du give som en
medgift?” ”Jeg har ingenting,” var svaret. ”Sådan kan det
277
ikke være. Gå til dit hus, måske vil du finde noget der, til
at give som medgift til denne kvinde,” sagde Profeten.
Manden gik til sit hus, kom tilbage og sagde: ”Jeg kunne
ikke finde noget i mit hus”. Profeten svarede: ”Gå igen og
kig grundigt. Hvis du kan finde en metal ring, vil selv
denne være tilstrækkeligt,” sagde Profeten. Han gik for
anden gang og kom tilbage og sagde: ”Jeg kan ikke finde
blot en metal ring i mit hus. Jeg er rede til at give hende
det tøj, som jeg har på, som medgift”. En anden af
følgesvendene, som kendte manden, sagde: ”O Allahs
budbringer, denne mand har ikke andre klæder, end dem
han bærer. Så halvdelen af tøjet kan tildeles som kvindens
medgift.”
Den Hellige Profet sagde: ”Hvis halvdelen af disse klæder
er medgiften til kvinden, hvem vil bære hvilken halvdel?
Hvis en af dem bærer dem, vil den anden forblive
upåklædt. Nej. Det kan ikke være således.”
Manden, som havde fremsat anmodningen, satte sig ned.
Kvinden ventede også på sin plads. Forsamlingen tog
nogle andre emner op, og diskussionen varede længe.
Manden, som havde anmodet om kvindens hånd,
begyndte at gå væk, men Profeten kaldte på ham.
”Kom herover!” Han kom.
”Fortæl mig, kan du recitere Koranen?”
”Ja, O Allahs budbringer. Jeg kan recitere nogle af
suraerne.”
”Kan du recitere dem udenad?”
”Ja, jeg kan.”
278
”Meget godt. Nu er det i orden. Så jeg ægter denne kvinde
til dig, og hendes medgift vil være, at du lærer hende
Koranen.” Manden tog kvindens hånd og gik væk.
Der er mange andre ting, som kunne siges vedrørende
medgift, men vi vil lukke vores diskussion på dette punkt.
Vi har proklameret det islamiske synspunkt om medgift
og medgiftens logiske begrundelse. Nu er det et passende
tidspunkt at tale om underholdsbidrag.
Vi skal på forhånd notere, at i de islamiske love har
underholdsbidrag, ligesom medgift, en status og position
som er karakteristisk for den, så det skal ikke forveksles
med, eller anses for at være det samme, som situationen
var eller er i den ikke-islamiske verden.
Hvis Islam havde givet manden retten til at benytte sig af
kvindens tjenester og til at anse afkastet af hendes arbejde
og slid og så godt som al den formue, som hun tjente, som
sin egen, ville begrundelsen for underholdsbidraget have
været tydelig. Grunden ville have været, at hvis nogle
personer gør brug af et dyr eller en anden person til egen
finansiel fordel, skulle han nødvendigvis sørge for det
dyrs eller den persons underhold. Hvis en kusk ikke giver
græs eller havre til sin hest, vil hesten ikke trække hans
kærre for ham.
Ikke desto mindre giver Islam ikke sådan en ret til
manden. En kvinde er givet retten til ejerskab. Hun kan
tjene en formue, og manden er ikke givet retten til at
tilegne sig den formue, som tilhører til hende. Stadig er
279
det mandens pligt at sørge for familiens udgifter. Han skal
afholde hustruens, børnenes, tjenerens, tjenestepigens,
husets, osv. udgifter. Hvad er grunden til dette?
Desværre er vores vestligt prægede folk ikke klar til at
tænke over disse sager så meget som et øjeblik. De ser ind
i vores ansigter og gentager nøjagtig den samme kritik om
det islamiske system, som de vestlige gentager om deres
egne systemer omkring rettigheder, og selvfølgelig er den
sidstnævntes kritik rigtig.
Hvis nogen siger, at kvindens underholdsbidrag i Vesten,
indtil det nittende århundrede, ikke var andet end en
madration, slid og slæb og slaveri, så har han ret i sin
kritik. For hvis det var kvindens opgave at udføre
husarbejde for manden gratis og ikke at have nogen ret til
ejerskab, var underholdsbidraget, som hun fik uden tvivl
en slags ration som den, der gives til en fange eller foder
givet til et pakdyr.
Men hvis vi, noget sted i verden finder en lov, som befrier
kvinden fra den tvungne opgave at udføre en mands
hjemmearbejde, giver hende retten til at samle en formue,
giver hende fuldstændig finansiel uafhængighed og
alligevel stadig fritager hende fra at bidrage til familiens
budget, må en sådan lov være baseret på nogle andre
logiske begrundelser. Argumenterne for og imod den
logiske begrundelse fortjener at blive grundigt studeret og
seriøst undersøgt.
Undertrykkelsen af de europæiske kvinder op til anden
halvdel af det nittende århundrede:
I hans kommentarer til den Civile Lov i Iran, på side 362,
har Dr. Shaygan skrevet:
280
Den uafhængighedsrettighed, som en kvinde har
vedrørende hendes ejendom og aktiver, og som de
shiitiske retslærde har anerkendt fra begyndelsen, fandtes
ikke i fordums Grækenland, Rom eller Japan, eller de
fleste andre landes rettigheder. Dette betyder, at kvinden
er blevet nægtet retten til at besidde sin ejendom ligesom
en umyndig, en sindssyg eller nogen forbudt af loven. I
England, hvor kvindens personlighed var fuldstændigt
tilsløret af ægtemandens personlighed, blev to love, en i
1870 og den anden i 1882, vedtaget under navnet om
”Loven om den gifte kvindes ejendom,” og således blev
forbuddet hævet fra kvinden. I Italien i 1919 fjernede en
lov kvinden fra kategorien af personer for hvem det var
forbudt at have ejendom. I Tysklands Civile Lov efter
1900, og Sveriges Civile Lov efter 1907 har en kvinde
samme legale kapacitet som hendes ægtemand.
På den anden side er en gift kvinde i Portugal eller
Frankrig stadig på listen over forbudte personer, selvom
Loven af 18. februar 1938 i Frankrig har ændret på
forbuddets omfang.”
Som man kan se, er det stadig under et århundrede siden,
den første lov vedrørende en kvindes finansielle
uafhængighed fra hendes ægtemand (1882 i England),
blev vedtaget i Europa, og som de siger, blev forbuddet
hævet fra gifte kvinder.
Hvorfor
skænkede
uafhængighed:
Europa
pludselig
finansiel
Så hvordan var det, at for et århundrede siden, fandt en så
vigtig begivenhed sted? Kom europæiske mænds
menneskelige følelser pludselig i kog og åbenbarede deres
tyranni overfor kvinder for dem?
281
Lyt til svaret på dette spørgsmål fra Will Durant. I hans
The Pleasures of Philosophy, begynder han en
forespørgsel under overskriften ”Grunde”. Der
kommenterer han grundene til, at frihed blev skænket til
Europas kvinder, og det er der vi desværre støder på en
forfærdelig realitet. Det bliver afsløret, at den europæiske
kvinde skulle takke maskiner for hendes frihed og ret til
ejerskab og ikke manden, og at de skulle bøje hovedet for
maskineriets store tandhjul og ikke for den europæiske
mand. Det var fabriksindehavernes grådighed og griskhed,
som pressede dem til mere profit og at betale mindre løn,
som foranledigede et udkast til loven for den finansielle
uafhængighed for kvinder i det Britiske Parlament.
”For et århundrede siden, i England, fandt mænd det
svært at få arbejde, men plakater og opslag inviterede dem
til at sende deres koner og børn til fabrikkernes porte.
Arbejdsgiverne måtte tænke på profit og måtte ikke
forstyrres af moralske overvejelser, institutioner eller
staten. De mænd som skabte en sammensværgelse for ”at
ødelægge hjemmet”, var det nittende århundredes
patriotiske fabrikanter i England.
Det første juridiske skridt i frigørelsen af vores
bedstemødre, var lovgivningen af 1882, med hvilken det
blev bekendtgjort, at for eftertiden skulle kvinder i
Storbritannien nyde det enestående privilegium at kunne
beholde de penge, de tjente. Det var en yderst moralsk og
kristen vedtagelse, gennemført af fabriksindehaverne i
Underhuset, for at lokke Englands damer ind i tjeneste for
deres maskiner. Fra det år er kvinderne i profittens navn,
blevet trukket ud af hjemmene og ind i det hårde slid på
fabrikkerne.” (siderne 131–132)
282
Som man kan se, var det Englands kapitalister og
fabriksindehavere, som til deres egen materielle
fortjeneste tog disse skridt ”i kvindernes interesse”.
Koranen og kvindens finansielle uafhængighed:
For et tusinde fire hundrede år siden, vedtog Islam denne
lov og befalede:
Til mændene tilkommer deres andel efter fortjeneste, og
kvinderne tilkommer deres andel efter fortjeneste.
(Koranen 4: 32)
I dette vers fra Koranen anses mænd for at have ret til
frugterne af deres arbejde og anstrengelser. På nøjagtig
samme måde anser den kvinder til at have ret til frugterne
af deres arbejde og anstrengelser.
I et andet vers forordnede koranen:
Mænd tilkommer en del af hvad forældre og slægtninge
efterlader sig, og kvinder tilkommer en del af hvad
forældre og slægtninge efterlader sig. (Koranen 4: 7)
Det betyder, at for mænd er der en andel i den rigdom,
som deres forældre eller slægtninge efterlader ved døden,
og for kvinder er der en andel i, hvad deres forældre og
slægtninge efterlader ved deres død.
Dette vers har etableret retten til arv for kvinder. Der er en
lang historie vedrørende uenighed om, hvorvidt en kvinde
har arveret eller ej, til hvilket vi vil referere senere, om
Gud vil. Araberne i den præislamiske periode ønskede
ikke at tildele kvinderne arveret, men den Hellige Koran
etablerede denne ret med stor tydelighed.
283
En sammenligning:
Således gav Koranen finansiel uafhængighed til kvinder
tretten hundrede år før europæiske kvinder opnående det,
med den forskel, at først af alt var Islams motiv til at give
finansiel uafhængighed til kvinderne intet andet, end
Islams humanitære aspekt og dens sans for guddommelig
og fælles retfærdighed. I Islam var det ikke sådanne
motiver, som Englands fabriksindehaveres griskhed, som i
et ønske om at få mere og mere profit, fik denne lov
vedtaget og siden udbasunerede over hele verden, at de
havde givet officiel anerkendelse af kvinderettighederne
og havde anerkendt ligheden af mænd og kvinders
rettigheder.
For det andet, gav Islam finansiel uafhængighed til
kvinder, men ifølge Will Durant, ødelagde den ikke
familiebåndene eller familiens fundament. Den satte ikke
hustruer til at konfrontere deres ægtemænd eller døtrene
til at konfrontere deres fædre med oprør. Islam skabte en
stor social revolution med disse to vers, men den var helt
fredelig, harmløs og sikker.
For det tredje var alt det, den vestlige verden gjorde
ifølge Will Durant, at befri kvinden fra husarbejdets slid
og slæb, men fængslede hende samtidigt i forretninger og
fabrikker til hårdt arbejde og slid. Med andre ord tog
Europa det ene sæt bånd og kæder af kvindens krop og
fastgjorde et andet sæt, ikke mindre tungt end det første.
Men islam befriede kvinden fra mandens underkuelse og
slaveri både indenfor og udenfor hans hus, og i hele landet
ved at gøre det obligatorisk for manden at sørge for hele
familiens underhold; den befriede kvinden for alle former
for forpligtelser i forhold til eget og øvrige
284
familiemedlemmers forbrug. I Islams øjne er kvinden, til
trods for hendes ret til opsparing og forøgelse af hendes
formue, på ingen måde ansvarlig for at tilvejebringe noget
til livets fornødenheder. Disse ting skal ikke lægge en
belastning på hende og skal ikke fratage hende hendes
stolthed, skønhed og ære, som altid er forbundet med
hendes sindsro.
Hvorom alting er, hvad kan vi gøre? Nogle af vores
forfatteres ører og øjne er for fast tillukkede, til at de kan
tænke over disse ubestridelige historiske og filosofiske
realiteter.
Kritik og svar:
Fru Manuchihriyan kritiserer i sin bog Irans konstitution
og Civile Lov og siger på side 37:
”Vores Civile Lov kræver på den ene side, at en mand
giver underholdsbidrag til sin hustru, at han skal sørge for
hendes tøj, mad og bolig. Ligesom en ejer af en hest eller
muldyr sørger for dens foder og opstaldning, så en
kvindes ejer skulle få hende til at nå den laveste
levestandard. På den anden side er det ikke klart, hvorfor
den Civile Lovs artikel nr. 1110 specifikt nævner, at i
løbet af af ’iddah perioden efter ægtemandens død (en
periode hvor enken ikke må gifte sig), er kvinden ikke
berettiget til underholdsbidrag. I tilfælde af hendes
ægtemands død, behøver en kvinde sympati og
kondolence og naturligvis efter tabet af hendes ejer, skulle
hun ikke sættes i finansielle vanskeligheder og nød. Man
kan muligvis argumentere: ’Du er så glad for frihed, og du
ønsker at du skal være lige med mændene i alle hensyn, så
hvorfor skulle du her ønske, at en kvinde skulle forblive
285
afhængig af mandens indkomst og fortsat være hans slave,
og at manden også skulle have holdt for øje, at ved hans
død skulle hun fortsat være afhængig af ham? Vi siger
som svar, at med samme logiske afsæt i kvindens slaveri,
på hvilket fundament strukturen i den Civile Lov er rejst,
var det korrekt, hvis lovgiverne skulle have taget skridt til
at sørge for kvindens underholdsbidrag, og at Loven
skulle have været medfølende i denne situation.”
Vi spørger denne forfatter, hvorfra i Irans Civile Lov og
hvorfra i Islams lov (eller ifølge hende kvindeligt slaveri)
hun har konstateret, at manden er kvindens ejer, og at
kvinden er mandens ejendom? Hvilken form for ejer er
det, som ikke er berettiget til at spørge sin slave om at
give ham et glas vand? Hvilken slags ejer er det, hvis
slave kan udføre arbejde til egen fordel og ikke for sin
ejer? Hvilken slags ejer er det hvis slave kan kræve, hvis
hun ønsker det, løn for det mindste stykke arbejde, slaven
gør for ham? Hvilken slags ejer er den mand, som ikke har
nogen ret til at ernære sin baby for ingenting, barnet hun
selv har avlet i hendes ejers hus?
For det andet kan man spørge, om enhver, som er
forsørget af nogen anden, er hans slave? Ifølge Islam og
ifølge enhver lov, er det faderens forpligtelse, eller
faderens og moderens, at sørge for deres børn underhold.
Er det ensbetydende med at i enhver lov i verden, anses
børnene som deres forældres slaver? Ifølge Islam, skal
faderen eller moderen, hvis de er forarmede, få deres
underhold af deres sønner, uden at sønnerne er berettiget
til at bestemme over dem. Skulle vi sige at Islam anser
fædre og mødre, som deres egne sønners ejendom?
286
For det tredje, og mest overraskende af alt, er at hun
spørger: Hvorfor er underhold ikke obligatorisk under
’iddah perioden efter ægtemandens død, mens kvinden på
det tidspunkt har mest behov for ægtemandens penge.
Det virker, som om den ærværdige forfatter levede i
Europa for et århundrede siden. Dette underhold fra
manden til kvinden, har hun ikke brug for. Hvis en kvinde
ifølge de islamiske love ikke havde ret til ejerskab, så
længe hun lever sammen med sin ægtemand, ville det
være rigtigt, at umiddelbart efter hendes ægtemands død,
bliver kvindens betingelser ændret. Men når loven giver
kvinden ret til ejerskab og fastslår, at kvinderne kan
beholde deres egen formue, selvom alle deres udgifter
bliver betalt af ægtemanden, hvorfor skulle det så være
nødvendigt, efter husholdningen er forstyrret ved mandens
død, at kvinden i en periode skulle fortsætte med at få
underholdsbidrag. Underholdsbidrag er en gave til en
mands husholdning, men når husholdningen i sig selv er
revet op, er det ikke nødvendigt, at denne ret skal
fortsætte.
Tre former for underholdsbidrag:
I Islam er der tre former for underholdsbidrag:
Den første slags er, hvad en ejer skal bruge på oprethold
af det, som han ejer. Disse udgifter gælder blandt andet
nogen som ejer dyr.
Grundlaget for den slags
underholdsbidrag er ejerskab og det at være ejet.
Den anden slags er det underholdsbidrag, som en person
bruger på sine børn, når de er mindreårige og uden
resurser, eller som han bruger på sin far og mor, når de har
287
behov. Basis for denne form for underholdsbidrag er ikke
ejerskab og det at være ejet, men derimod rettigheder som
børnene naturligt har, fra de personer som er ansvarlig for,
at de er kommet til verden, og den ret som en far og en
mor har på grund af deres deltagelse i fødslen af deres
sønner og på grund af de lidelser, de gennemgik under
deres sønners opvækse. Dette underholdsbidrag er kun
obligatorisk i tilfælde af, at forældrene ikke er i stand til at
forsørge sig selv.
Den tredje form for underholdsbidrag er det, som en mand
bruger på sin hustru. Basis for dette underholdsbidrag er
hverken forbundet med ejerskab eller at være ejet, og er
heller ikke den naturlige ret der nævnes i forbindelse med
den anden slags, og den afhænger hverken af manglende
evne til at forsørge sig selv, uformåenhed eller fattigdom.
Lad os forestille os, at hustruen er millionær og har en
enorm indtægt, og ægtemanden har færre resurser, da skal
ægtemanden stadigvæk sørge for familiens omkostninger
og også hustruens personlige omkostninger. I de første to
former for underholdbidrag, er manden en synder, hvis
han er ude af stand til at betale dem, men han er ikke
retsligt forpligtet. Med andre ord skaber misligholdelse
ingen juridiske grunde til handling. Men i den tredje form,
hvis en mand ignorerer sin forpligtelse, er hustruen
berettiget til at tage et retsligt opgør med ham, og hvis han
dømmes skyldig, at genvinde underholdsbidraget fra
manden. Hvad er grundlaget for den slags
underholdsbidrag? Vi skal diskutere disse forhold i næste
kapitel.
288
ØNSKER DEN MODERNE KVINDE IKKE EN
MEDGIFT ELLER ET UNDERHOLDSBIDRAG
Vi har understreget, at ifølge Islam er det ægtemandens
pligt at sørge for familiens omkostninger, inklusiv
hustruens personlige omkostninger, og at hustruen ikke
har nogen forpligtelse i denne anledning. Hustruen kan
have en enorm formue og besidde mange gange større
formue end ægtemanden, men hun har stadigvæk ingen
forpligtelse
til
at
være
behjælpelig
med
familieomkostningerne. Hustruens bidrag til familiens
omkostninger med penge eller i form af arbejde er frivillig
og afhænger af hendes egen vilje og lyst.
Til trods for det faktum at hustruens omkostninger er en
del af en families omkostninger og er ægtemandens
forpligtelse, er han, ifølge Islam, ikke berettiget til at
drage finansiel fordel fra, eller at have en del i
indtjeningen af hustruens arbejde og fortjenester. Han kan
ikke udnytte hende. Underholdet af hustruen er i dette
tilfælde ligesom underholdet for en far og mor, hvem det
under visse omstændigheder er en søns pligt at forsørge,
men han har ikke nogen ret til noget, til gengæld for
underholdsbidraget.
En fordel til kvinder i finansielle sager:
Islam har givet kvinderne en enestående fordel i
finansielle og økonomiske sager. På den ene side har den
givet hende fuld finansiel uafhængighed og frihed og har
forhindret manden i at have nogen magt over hendes
ejendom og arbejde. Den har frataget manden retten til
formynderskab over kvindens affærer, af den slags som
eksisterede i historiske tider og var almindeligt i Europa
289
op til begyndelsen af det tyvende århundrede. Ud over at
frigøre hende fra forpligtelsen af familiens omkostninger,
har Islam fritaget hende for ansvar og forpligtelse til at
løbe efter penge.
Når dem, som tilbeder Vesten, ønsker at kritisere denne
lov under påskud af at beskytte kvinder, finder de ikke
noget alternativ undtagen at opfinde en tydelig løgn. De
siger, at rationalet bag underholdsbidrag er, at manden
betragter sig selv som kvindens ejer og beskæftiger hende
i sin egen service. Ligesom dyrs ejere er tvunget til at
bære disses omkostninger, så de kan ride på dyrene, eller
så at dyrene vil bære læssene for dem, har loven om
underholdsbidrag krævet, til det samme formål,
forsørgelsen af den laveste, hånden-til-munden eksistens
for kvinden.
Hvis nogen ville påtage sig selv opgaven med at angribe
islamisk lov med en kritik om, at denne lov urimeligt
favoriserede kvinden, og ikke var fair overfor manden og
behandlede ham som en mindreværdig ledsager til
kvinden, kunne han mere plausibelt fremlægge
argumenterne til fordel for sin påstand og give den en
tilsyneladende mere realistisk form, end den person som
forsøger at kritisere denne lov under påskud af at ville
beskytte kvinderne.
Virkeligheden er, at Islam ikke søger at udtænke en lov til
fordel for kvinderne og imod mændene, heller ikke til
fordel for mændene og imod kvinderne. Islam er hverken
fortaler for kvinden eller for manden. I sine love tager
Islam hensyn til kvindens og mandens velstand og kærer
om børnene, som opvokser under deres omsorg og holder
i det lange løb øje med alle menneskers velstand.
290
Ifølge Islam afhænger velstand af mænd, kvinder, deres
børn og samfundet som helhed, af naturens regler og love,
som er betinget og formet af Skaberens stærke og kloge
hånd. Det er ikke bare tilfældet, der råder, men indsigt og
visdom.
Som vi gentagne gange har nævnt, har Islam altid
observeret den regel, at manden er et symbol på
ydmyghed og behov og kvinden et symbol på
nødvendighed. Islam identificerer manden som køber og
kvinden som ejer af den efterspurgte vare. I Islams øjne,
når det gifte par lever sammen, er det manden, som skal
betragte sig selv som modtager og skal bære familiens
omkostninger. Manden og kvinden skal ikke glemme, at i
kærlighedens tilfælde er to roller tildelt til dem. Unionen
vil kun være stabil, fast og harmonisk når manden og
kvinden optræder i deres naturlige roller.
En anden grund til, hvorfor underholdsbidrag er
obligatorisk for ægtemanden, er at den smerte, lidelse og
tab af energi, der er involveret i fødslen af den næste
generation, fra naturens side er overladt til kvinden.
Mandens naturlige funktion i den forbindelse er kun en
handling af fornøjelse og intet andet. Det er kvinden, som
bliver besværet med menstruation, som udholder
graviditetens byrde og de særlige trængsler, som er en del
af det. Det er hende, som bærer fødslens strabadser og de
deraf følgende farer; det er hende som ernærer og passer
barnet.
Alle de førnævnte ting dræner kvindens fysiske og
mentale styrke og svækker den energi, som hun kunne
have brugt til arbejde og til at tjene penge. Hvis det
overfor disse hårde kendsgerninger blev erklæret, at
291
manden og kvinden skulle være ligeligt forpligtet til at
bidrage til familiens budget, og hvis loven ikke kom
hende til hjælp, ville kvinden være placeret i en
ynkværdig situation. Disse er grundene til, at selv blandt
dyr, som lever i par, støtter hannen altid hunnen og
hjælper med at finde mad til hende i løbet af den periode,
hvor hun skal føde sit afkom.
Desuden er mand og kvinde ikke skabt ens, hvad angår
deres kræfter til at udføre vanskeligt, økonomisk
produktivt arbejde. Hvis der er et køligt forhold, og
manden tager standpunkt imod kvinden og siger, at han
ikke vil bruge det mindste af sin løn på hende, vil kvinden
aldrig være i stand til at tjene et tilstrækkeligt beløb, til at
nå den samme standard som mandens løn.
Når man ser bort fra alt dette, er kendsgerningen frem for
alt andet, at kvinden har behov for flere penge og rigdom
end manden. Luksusartikler og ornamenter er en kvindes
primære behov. Hvad en kvinde bruger på luksusartikler,
på makeup og selvforskønnelse er lig med mange mænds
udgifter. Denne tilbøjelighed til forskønnelse, skaber i sig
selv en tilbøjelighed overfor variation og pynt i kvinden.
For en mand er enkelt tøj, så længe at det passer og ikke er
gammelt og slidt, acceptabelt. Men for en kvinde hvad er
så tilfældet? For en kvinde er en beklædning passende at
have på, så længe den er ny og klæder hende. Hvor ofte
har vi ønsket, at en kjole eller nogle smykker skulle have
mere værdi for en kvinde, end til blot at blive båret en
gang! En kvindes energi og indsats til at tjene penge er
mindre end en mands, men en kvindes evne til at bruge
penge, er mange gange større end en mands.
292
Og for at en kvinde kan forblive en kvinde, hvilket vil sige
at bevare sin skønhed, elegance og stolthed, er et meget
mere komfortabelt, fredfyldt og afslappet liv påkrævet og
færre bekymringer omkring nødvendigheder. Hvis kvinder
var tvunget til ligesom mænd, altid at søge og kigge efter
resurser og løbe efter penge, ville hendes stolthed svinde,
og rynker og knuder ville komme frem i hendes ansigt,
som økonomiske bekymringer sætter i ansigtet og panden
af manden. Det siges ofte, at de stakkels vestlige kvinder,
som er tvunget til at kæmpe for deres levebrød i
forretninger, fabrikker og kontorer, misunder den østlige
kvindes liv. Det er tydeligt, at en kvinde, som ikke har
nogen sindsro og ikke kan finde tid til at passe sig selv,
heller ikke vil være en kilde til glæde og lykke for sin
ægtemand.
Resultatet er, at det ikke kun er rigtigt for kvinden, men
snarere er det i mandens interesse og til husholdningens
bedste, at hun bør forblive fritaget for den obligatoriske
kamp for at finde midler til livets underhold. Manden
ønsker også, at hans hjem skal være et sted for ro, et sted
til afslapning fra stress og jag, hvor bekymringerne fra
verden uden for glemmes. Hans hustru har magten til at
gøre hjemmet til et sted med fred og ro og et sted til at
glemme ængstelser og bekymringer, og hun selv skulle
ikke udmattes og slides med træthed, som skyldes
udendørs opgaver som en mand forventes at udføre. Hvor
ynkværdig er en mands tilstand ikke, som kommer hjem
og finder sin hustru mere træt og mere udmattet end ham
selv. Således er hustruens komfort, velvære, lykke og
sindsro af stor værdi for ægtemanden også.
293
Hemmeligheden ved at en mand beredvilligt giver penge
til sin hustru, de penge som han bringer hjem efter hårdt
arbejde og hårde anstrengelser og hun rundhåndet
forbruger, som hun synes, er at ægtemanden forstår, at
hans spirituelle behov er nært forbundet med hans hustrus.
Han har erkendt, at Gud i hans hustru har placeret, en
kilde til komfort og lindring af hans sjæl Og gjorde af
ham hans hustru så han måtte hvile i hende. (7: 189). Han
forstod, at jo bedre arrangementer han lavede for sin
hustrus behov, komfort og ro, jo bedre skabte han sin egen
lykke og hans eget hjems komfort. Han forstod, at ud af to
gifte folk skulle i det mindste en ikke være under kampen
og udmattelsens pres, således at den ene kunne være en
kilde til komfort til sjælen af den anden. I denne opdeling
af arbejde er den, som er mere kompetent til at træde ind i
livets kamp, manden, og den, som bedre kan give komfort
og ro til sjælen af den anden, er kvinden.
Kvinden er skabt til at have brug for en mand til livets
materielle og finansielle aspekter, og på samme måde
behøver manden en kvinde på den spirituelle side. Uden
afhængighedsforholdet til manden, kan kvinden ikke klare
sine udgifter for overdrevne materielle behov, som er
mange gange større end en mands. På grund af dette har
Islam specificeret kvindens legale ægtemand, som det
eneste center for hendes uafhængighed.
Hvis kvinden ønskede at leve, som hun ville, men ikke at
afhænge udelukkende af hendes retmæssige ægtemand,
ville hun være afhængig af andre mænd. Dette er desværre
tilfældet. Eksemplerne findes nemt, og antallet er
stigende.
294
Propagandaens formål imod underholdsbidrag:
Kvindejægerne har forstået dette punkt, og en af årsagerne
til propagandaen imod hustruens underholdsbidrag fra
hendes ægtemand er netop dette. Hvis hustruens
overdrevne pengekrav ender med at drive de to parter fra
hinanden, kan kvinden nemt falde som jægerens bytte.
Hvis man ser på den logiske begrundelse for de
rettigheder, som bliver indprentet i kvinders hjerner af
visse institutioner og organisationer, vil man vide
nøjagtigt hvad jeg mener.
Der er ikke den mindste tvivl om, at underholdsbidragets
annullering er årsagen til forøgelsen af promiskuitet.
Hvordan er det muligt for en gift kvinde, at adskille sin
opførsel i livet fra manden, og ordne sine affærer som hun
selv ønsker?
Hvis man ønsker at kende sandheden, er det også
bekymringen for disse mænd, som er trætte af deres
hustruers ødselhed og ekstravagance, som hjælper
bevægelsen til at annullere underholdsbidrag. Disse folk
ønsker, i frihedens og lighedens navn og ved kvindernes
egne anstrengelser, at opnå disse mål, og på denne måde
få hævn over kvinderne, for deres hang til luksus og
ekstravagance.
I The Pleasures of Philosophy, efter han havde defineret
det moderne ægteskab med ordene, ”legalt ægteskab, med
legaliseret fødselskontrol, og med retten til skilsmisse ved
gensidigt samtykke for par uden børn, som regel uden
betaling af underholdsbidrag” (s. 150), siger Will Durant:
”Bourgeoisiets luksuriøse kvinder påførte meget hurtigt
sig selv hævnen fra deres trætte mænd. Ægteskabet
295
ændredes til en form, som ikke ville tolerere de
uproduktive kvinder, som var ornamentet og skrækken i
så mange dyre hjem. Mændene inviterede deres moderne
hustruer til selv at tjene penge, som de kunne bruge. For et
venskabeligt ægteskab forudsættes det, at indtil en
graviditet indtræffer, skal hustruen gå på arbejde. Her
gemmes den joker, med hvilken kvindens frigørelse skal
gøres komplet: Hun skal privilegeres til fremover at betale
sine egne udgifter fra A til Z. Den Industrielle Revolution
blev gennemført til sin logiske og nådesløse konklusion,
hvor kvinden er sammen med sin mand på fabrikken, i
stedet for at være ubeskæftiget i sit lysthus. Hvis kvinden
ikke tjener penge selv, tvinges manden til at tjene dobbelt.
Skal hun være hans ligemand, skal hun være det både med
arbejde og med rettigheder.” (ibid., s. 151)
Rigdom i stedet for ægtemand:
Da det er naturligt for kvinder at føde børn, er de også
nødt til at være afhængige af en anden i økonomiske
anliggender.
I dagens Europa er der personer, som for at støtte
kvindens frihed er gået så vidt som til at tale for en
tilbagevenden af det matriarkalske system og forstøde
faderen fuldstændig fra familiens cirkel. De tror, at med
kvindens fuldstændige økonomiske uafhængighed og
hendes lighed med manden i alle hensyn, vil manden i
fremtiden blive betragtet som et ekstra lem og vil blive
smidt ud af familien for altid.
Nogenlunde samtidigt, inviterer de staten til at komme
frem, som en stedfortræder for faderen. Til mødre, som
aldrig vil være i stand til at etablere og forme en familie
296
og udføre alle de nødvendige pligter på egen hånd, siger
de, at staten skal give finansiel assistance, så de ikke
behøver at undgå graviditet og at fortsættelsen af
samfundets næste generation ikke vil blive afbrudt. Med
andre ord, ville moderen i en familie, som levede på
underholdsbidrag, og som dem som angreb denne ordning
sagde, var hendes ægtemands ejendom, ville fremover
være statens ejendom. Faderens pligter og rettigheder
skulle overføres til staten.
Hvor vi oprigtigt ønsker, at disse individer, som med en
hakke i deres hænder, blindt og vilkårligt ødelægger den
balancerende struktur af vores hellige hjem, som har dets
fundament i den hellige åbenbarede lov, kunne tænke over
konsekvenserne og kunne se op og se lyset foran dem.
I hans bog Marriage and Morals, diskuterer Bertrand
Russell kulturelle forstyrrelser og statens velfærds
arbejde. Angående børn siger han:
”Der er en anden kraftfuld magt, som arbejder i retningen
af faderens eliminering og det er kvindernes længsel efter
økonomisk uafhængighed. De kvinder, som har været
mest politisk højrøstede hidtil, har været ugifte kvinder,
men dette vil sandsynligvis være midlertidigt. Gifte
kvinders fejl er i øjeblikket meget mere seriøse end ugifte
kvinders. Der er to forskellige måder, hvorpå gifte kvinder
kan opnå økonomisk uafhængighed. Den ene er at forblive
ansat i det arbejde, som de var optaget af før ægteskab.
Dette involverer, at de overlader deres børns pasning til
andre og vil lede til en kraftig udvidelse i antallet af
vuggestuer og børnehaver, og de logiske konsekvenser af
dette ville være både moderens og faderens manglende
tilstedeværelse i mange vigtige elementer i barnets
297
opdragelse. Den anden metode ville være, at kvinder med
mindre børn skulle modtage en løn fra staten på betingelse
af, at de selv passer deres børn. Denne metode ville
selvfølgelig ikke alene være tilstrækkelig, og ville have
behov for at blive suppleret med underhold, som ville
muliggøre at kvinderne kunne vende tilbage til det
almindelige arbejde, når deres børn var blevet større. Men
det ville have den fordel, at det muliggjorde for kvinder at
passe deres børn selv, uden nedværdigende afhængighed
af manden.
Under forudsætning af at sådan en lov ville blive
gennemført, ville dens effekt på familiemoralen afhænge
af, hvordan den blev skitseret. Loven må være skitseret
således, at en kvinde ikke modtager løn, hvis hendes barn
er illegitimt, eller den skal erklære, at hvis hun kan kendes
skyldig i utroskab, skal betalingen gives til hendes
ægtemand i stedet for hende. Hvis loven er således, vil det
blive det lokale politis opgave, at besøge enhver gift
kvinde og lave en retslig undersøgelse af hendes moralske
status. Den effekt ville give kvinderne en meget ophøjet
status, men jeg tvivler på, om dem som blev ophøjet, ville
nyde det, når det kom til stykket. Jeg tror, der straks ville
komme krav om, at politiets undersøgelser skulle ophøre,
med den konsekvens at selv mødre med illegitime børn,
skulle modtage godtgørelse. Hvis det blev gjort, ville
faderens økonomiske magt, som den der tjener pengene,
sandsynligvis ophøre efter en tid, han ville blive en slags
papfar og ikke have større betydning end, kattene og
hundene.
”Jeg tror, at civilisationen under alle omstændigheder,
som den hidtil har eksisteret, i høj grad har tendens til at
298
nedgøre kvindernes moderlige følelser. Det er sandsynligt,
at en høj civilisation i fremtiden, ikke vil være mulig at
opretholde, med mindre kvinder bliver betalt et vist beløb
for at producere børn, for at få dem til at føle, at det
umagen værd på lige fod med en penge-givende karriere.
Hvis det blev gjort, ville det selvfølgelig være
unødvendigt, at alle kvinder eller flertallet af kvinder
skulle tage denne profession. Det ville være en profession
blandt mange andre og ville blive varetaget med
professionel omhu. Dette er dog blot spekulationer. Det
eneste punkt i dem, som virker rimelig sikkert, er, at
feminismen kan få så stor indflydelse, at den kan
ødelægge den patriarkalske familie, som repræsenterer
mandens triumf over kvinderne i forhistoriske tider.
Statens afløsning for faderen, så langt som den hidtil har
gået i Vesten, er i det store hele en stor fremgang.”
Ifølge disse tilhængere af kvindernes materielle
uafhængighed, ville annulleringen af underholdsbidraget,
ifølge førnævnte erklæringer, frembringe følgende
resultater. Afvisning og udstødelse af faderen fra familien,
eller i det mindste faderens nedgjorte vigtighed. At vende
tilbage til et matriarkalsk styre ville medføre, at staten
erstattede faderen, hvilket sammen med svækkede
moderlige følelser og en situation i hvilken mødre, i stedet
for at have kærlighedens tilknytning, ville være reduceret
til, at være personer, som har en vis beskæftigelse og
opgave og har et sikkert job som kilde til deres levebrød.
Det er tydeligt, at konsekvensen af alt dette, er familiens
fuldstændige ødelæggelse, hvilket utvivlsomt vil blive
efterfulgt af menneskehedens ødelæggelse. Alting skal
anbringes rigtigt, og kun en ting vil være forsvundet og
299
det vil være fremgangen, glæden og nydelsen af de
intellektuelle glæder, karakteristiske for hjemmets
kærlighed.
Hvorom alting er, så er min påstand at selv tilhængerne af
kvindens uafhængighed og fuldstændige lighed og
fortalerne for den totale forvisning af faderen fra familien
mener, at det er naturligt for kvinder at føde børn, og at de
har brug for penge og assistance. Men de anser det som
statens pligt at give dem den ret i modsætning til faderen,
hvis naturlige pligt ikke kræver ydelse.
I den Internationale Arbejder Lovgivning garanterer den
minimumsløn, som gives til arbejdsmanden, livets
nødvendigheder for hans hustru og børn. Dette betyder, at
den Internationale Arbejder Lovgivning officielt
anerkender retten til underholdsbidrag til hustruen og
børnene.
Er Erklæringen om Menneskerettigheder en krænkelse af
kvinden?
I den Universale Erklæring om Menneskerettigheder,
Artikel 23, klausul 3, er det skrevet: ”Enhver, som
arbejder, har retten til en retfærdig og favorabel løn til
sikre ham selv og hans familie en eksistens, som er
menneskelig værdig.”.
I Artikel 25, klausul 1, siger den: ”Enhver har ret til en
levestandard tilstrækkelig for sundhed og velvære for ham
selv og hans familie, inklusiv mad, tøj, husly og
medicinsk pleje og nødvendige sociale ydelser.”
De to førnævnte artikler i Erklæringen har indirekte
bekræftet, at enhver mand, som etablerer en familie, skal
klare udgifterne og betale underholdsbidrag til hans hustru
300
og børn. Pengene, der er brugt på dem, regnes som
nødvendige udgifter for den mand.
Til trods for eksplicit nævnelse af at mænd og kvinder har
lige rettigheder, er det klart i Erklæringen, at manden
giver underholdsbidrag til hustruen, hvilket ikke blev
anset for uforeneligt med rettighederne om ligestilling.
Derfor skulle de personer, som fra tid til anden påberåber
sig Erklæringen om Menneskerettigheders autoritet og
dens godkendelse i de to Forsamlinger i det Iranske
Parlament, anse underholdsbidrag som et allerede afklaret
spørgsmål. Ville tilbederne af Vesten, som kalder enhver
ting, som har en islamisk farve, reaktionær eller forældet,
tillige tillade sig selv at være respektløse i den hellige
tilstedeværelse af Erklæringen om Menneskerettigheder
og fortsætte med at tro på, at underholdsbidrag var
ensbetydende med mandens ejerskab og kvindens slaveri?
Hvad mere er, i dens artikel 25 siger Erklæringen:
”Enhver har ret til sikkerhed i tilfælde af arbejdsløshed,
sygdom, handicap, enkestand, alderdom eller mangel på
levebrød, som er uforskyldt.”
Her behandler den ikke blot tabet af ægtemanden, som et
tab af en kvindes middel til underhold, men den inkluderer
enker i samme rang som arbejdsløse, syge og dem med
fysiske handicap. Er det ikke en alvorlig krænkelse af
kvinder? Hvis der blev fundet den slags tilkendegivelser i
nogen af Østens bøger, ville modstandernes beklagelser
have nået skyerne, som vi så det skete, i visse tilfælde
med hensyn til Irans love.
Ikke desto mindre vil en fornuftig mand, som ikke er
fordomsfuld og negativt stemt, og har hans
opmærksomhed på alle spørgsmålets sider se, at hverken
301
skabelsens lov, og ej heller Erklæringen om
Menneskerettigheder, som har inkluderet enkestanden
som et tab af midler til underhold og heller ikke Islams
lov, som anser kvinden som berettiget til
underholdsbidrag, har krænket hende. Faktum er, at en
kvinde er skabt med behov for en mand, og hustruen er
afhængig af sin ægtemand, og det er det eneste aspekt i
problemet.
Skabelsens lov skabte manden og kvinden med behov for
hinanden, og med behov for at være sammen, og at styrke
og sikre hjemmet, som er basis for mandens virkelige
lykke. Hvis den i monetære sager, har gjort kvinden
afhængig af manden, har den gjort manden afhængig af
kvinden, for hans spirituelle ro. Disse to forskellige
behov gør dem mere tætte og forbundne til hinanden.
***
KAPITEL NI

Islam rettede op på fejlene i spørgsmålene om
kvinders arveret.

Situationen vedrørende kvinders arveret er et
resultat af medgift og underholdsbidrag og ikke
grunden til den.

Hvis kun det økonomiske aspekt blev overvejet,
ville Islam ikke have tilladt nogen forskel, mellem
hvad en mand og hvad en kvinde arver.

Det faktum, at en mand arver dobbelt så meget
som en kvinde, er resultatet af at, en mand er
pålagt omkostninger fra anden side.
SPØRGSMÅLET OM ARV
Den gamle verden gav enten slet ingen arv til kvinder,
eller når den blev givet, blev kvinden behandlet som
umyndig, hvilket betød, at hun ikke blev givet
uafhængighed og status som en person, der har
rettigheder. Under den gamle verdens love, hvis arv
lejlighedsvis blev givet til døtre, blev den aldrig givet til
datterens børn, mens en søn kunne arve selv, og hans børn
kunne tillige vokse op, som efterfølgere til deres fars
ejendom. I nogle af verdens andre love, som gav lige arv
til kvinder og mænd, men ikke som en specificeret del,
hvilket var hvad Koranen nævnte som, en fastsat del til
hvilken hun var berettiget, men den tog denne form: en
person var berettiget, hvis han ønskede det således, til at
lave et testamente til hans datters fordel.
Historien om kvindernes arv er lang. Lærde og kloge
personer har grundigt undersøgt den, og efterladt en
umådelig mængde undersøgelser og tekster om dette
emne, som kan studeres. I tror ikke, det er nødvendigt at
citere fra deres skrifter og deres observationer. Summen af
disse skrifter er, som vi har nævnt foroven.
Årsagen til en kvinde blev frataget retten til arv:
Den virkelige årsag til at kvinder blev frataget arv, var at
forhindre overførelse af familiens ejendom til en anden
familie. Ifølge de gamle tankesæt anså man moderens
rolle i et barns fødsel som mindre væsentlig. Moderen
blev blot betragtet som en beholder for udviklingen af
mandens sperm, ud af hvilken barnet blev født. Af den
grund mente de, at børnene af en eller andens søn var
306
mandens, og således var de en naturlig del af hans familie.
På den anden side var børnene af hans datter ikke hans
børn, men datterens ægtemands børn, og de tilhørte
datterens ægtemands familie. Så hvis en datter arvede, og
hendes børn siden efterfulgte hende, ville det forårsage en
situation, hvor en families formue ville overgå til en anden
familie.
I bogen, Irth dar huquq-e madani-e Iran (Arv i Irans
Civile Lov) skrevet af den afdøde Dr. Musa ’Amid, står
der på side 8, efter hans udtalelse om, at i fordums tider
var det religion, som dannede fundamentet for familiens
formation og ikke naturlige bånd, følgende:
”Familiernes religiøse talsmand (under det patriarkalske
system), var familiens bedstefader, og efter ham, blev
familiens religiøse ritualer kun udført af de mandlige
børn, generation efter generation. På den tid mente de, at
drengebørn var den eneste kilde til fortsættelsen af deres
slægt. Familiens fader, som var sin søns livgiver,
overførte også hans religiøse overbevisning og de
religiøse ritualer, retten til at holde Ilden levende, og også
retten til at recitere særlige bønner1. Som nævnt er
generationens magt, i Hindu Vedaerne og i de græske og
romerske love, alene givet til mænd, og resultatet af denne
overbevisning var, at familiens religioner blev mændenes
specielle anliggende. Kvinder havde ingen ret til eller
berøring med religion undtaget gennem deres fædre og
ægtemænd, og fordi de ikke havde nogen del i de religiøse
ritualer, blev de naturligt frataget alle familiens privileger.
Senere, med forbedringen af den økonomiske situation, da
en anledning til arv opstod, blev kvinder frataget den ret.”
1 Dette beskriver situationen i det gamle Iran (oversætters note).
KAPITEL TI: RETTEN TIL SKILSMISSE
307
Der var også andre grunde til, at kvinder blev frataget arv.
En af dem var deres svaghed i kamp. I samfund hvor
forkærlighed og privileger var baseret på heltemod, og
hvor en krigsførende person blev foretrukket, frem for
hundredetusinde ikke-krigeriske personer, blev kvinder
helt naturligt frataget arv, på grund af deres manglende
evne til at udføre modige krigshandlinger.
Araberne var i den præislamiske tid imod kvindens
modtagelse af arv alene af den grund, og når der fandtes et
mandligt familiemedlem, uanset hvor fjern i arverækken
han måtte være, gav de aldrig arv til en kvinde. Så blev
verset om arv åbenbaret og det erklærer med stor
tydelighed:
Til mænd tilkommer en del af, hvad forældre og
slægtninge efterlader sig, og kvinder tilkommer en del af,
hvad forældre og slægtninge efterlader sig, hvad enten det
er lidt eller meget, en fastsat del. (Koranen 4:7)
Dette var et chok for araberne. Tilfældigvis døde i disse
dage, Hassan ibn Thabits bror, som var en velkendt
arabisk poet, og efterlod en hustru og fem døtre. Sønnerne
af hans onkler beslaglagde alle hans ejendele, og efterlod
intet til hans hustru og døtre. Den afdøde mands hustru
frembragte en klage imod dem overfor Profeten. Profeten
kaldte dem til sig. De fremførte, at kvinden ikke var i
stand til at bevæbne sig selv og kæmpe imod fjenden.
”Det er os som tager sværdet i vores hænder og forsvarer
os selv og disse kvinder.” Så formuen skulle også tilhøre
manden, mente de. Så reciterede den Hellige Profet for
dem Guds forordning, som ovenfor nævnt.
308
Arv for en adopteret søn:
På præislamisk tid adopterede araberne sommetider en
dreng som deres søn, med det resultat at den adopterede
søn blev anset som en arving, når manden døde, ligesom
en biologisk søn. Kutymen med adoption eksisterede i
andre samfund, som det gamle Iran og Rom. Eftersom han
var nøjagtig som en søn, var han berettiget til alle de
privilegier, som den afdødes biologiske døtre ikke var
berettiget til. Et af disse privilegier var, at den adopterede
søn avede den afdøde. Der var et andet lignende
privilegium, som var, at det blev anset for forbudt at ægte
en kvinde, som den adopterede søn havde været gift med.
Koranen bragte også denne kutyme til ophør.
Arv ved en sammenslutning:
Araberne havde en anden kutyme vedrørende arv, som
også blev ophævet af den Hellige Koran. Denne kutyme
drejede sig om ’sammenslutning’. Det betød, at to
fremmede kunne indgå en pagt om, at blodet fra den ene,
regnedes som blodet af den anden, og et angreb på den
ene var et angreb på den anden, og hver især var berettiget
til at arve hinanden. Ifølge denne type pagt, beskyttede to
ikke-beslægtede personer hinanden mod angreb gennem
deres liv, og den, som døde først, efterlod sin arv til den
anden.
Kvinden som en del i andelen af arv:
Araberne regnede sommetider den afdødes hustru som en
del af afdødes ejendom og beholdning og tog hende i
besiddelse, som en del af arven. Hvis en mand havde en
søn med nogle andre hustruer, kunne denne søn som
309
symbol på hans besiddelse, smide et klæde i ansigtet på en
efterladt kvinde og regne hende som en del af sin andel.
Det afhang af hans lyst, hvorvidt han indgik et ægteskab
med hende, eller han gav hende i ægte til en anden person
og modtog hendes medgift til sig selv. Denne kutyme var
ikke begrænset til araberne alene, og Koranen ophævede
den.
I de gamle hinduistiske, japanske, romerske, græske og
iranske love, findes der mange uretfærdige eksempler på
diskrimination. Hvis vi skulle citere alle bemærkninger fra
de personer, som har lavet et grundigt studie af dette
emne, ville det kræve en hel del plads.
Kvindernes arv i Sassanide perioden i Iran:
Den afdøde Sa’id Nafisi skriver på side 42 i sin bog
Tarikh-e ijtima’i-e Iran ta inqirad-e Umawiyan (Irans
sociale historie fra Sassanide perioden til Umayyidernes
fald.):
”I forbindelse med etableringen af en familie, var der et
ganske bemærkelsesværdigt
punkt
i
Sassanide
civilisationen, nemlig at når en søn nåede
pubertetsalderen, ville hans far give en af hans adskillige
koner til ham i ægte. Et andet nævneværdigt faktum i
Sassanide civilisationen var, at en kvinde ikke regnedes
som en individuel person, og således ingen rettigheder
havde. Faderen og ægtemanden havde vældig autoritet og
magt over kvinderne i sit hushold. Når en pige blev
femten år gammel og nåede fuld modenhed, var det pålagt
faderen eller familiens overhoved at give hende til
ægteskab. Men den giftefærdige alder for en søn blev
anset for at være tyve. I tilfælde af ægteskab, var faderens
310
samtykke en nødvendig betingelse. Pigen som gik til sin
ægtemand uden et sådant samtykke, arvede ikke efter sin
far eller formynder, og i udvælgelsen af en ægtemand,
blev hun ikke anset for at have nogen rettighed. Men hvis
hun efter opnåelse af pubertet oplevede, at hendes far
nægtede at give hende til ægteskab, havde hun ret til at
indgå et ellers illegalt ægteskab, og under disse
omstændigheder var hun ikke berettiget til at arve efter sin
far.
”Antallet af kvinder, som en mand kunne have, var uden
begrænsning. Fra græske dokumenter ses det, at en mand
sommetider havde adskillige hundrede kvinder hos sig i
hans hus. Ægteskabsprincippet i Sassanide perioden, som
beskrevet i Zoroastrians religiøse bøger, er meget
komplekse og forvirrende, men der var fem almindelige
former for ægteskab.
”1. En hustru som var gift med sine forældres samtykke,
og som havde født børn, som var hendes i denne verden
og hinsides, blev kaldt ”padishah-e zan” (hustruernes
dronning).
”2. En hustru som var hendes far og mors eneste barn,
blev kaldt ”ug zan” (unik hustru). Det første barn, hun
fødte, blev overgivet til hendes forældre, så barnet kunne
udfylde hans eller hendes mors plads, som havde forladt
huset og var blevet gift. Derefter blev hun også omtalt
som ”padishah-e zan”.
”3. Hvis en mand døde i sin ungdom uden at være gift,
plejede hans familiemedlemmer at give en medgift til en
kvinde fra en anden familie, og bringe hende til at blive
gift med en mand, som ikke var af deres familie, og den
kvinde blev kaldt ”sidhar zan” (adopteret hustru). De
311
børn, som hun fødte, ville i den næste verden, blive anset
for halvt tilhørende den unge mand som døde, og halvt
den mand som stadig levede.
”4. En enke som blev gift for anden gang blev kaldt
”chigar zan” (tjenende hustru). Hvis hun ikke havde
problemer med sin første ægtemand, blev hun givet status
som ”sidhar zan”.
”5. En kvinde som gik til en ægtemand uden faderens og
moderens samtykke, blev anset for, at være af den laveste
status, og hun blev kaldt ”khud saray-e zan” (forsætlig
hustru), og arvede ikke efter sin fader eller moder. Men
når hendes søn opnåede puberteten og accepterede hende
som hans ”ug zan”, ændredes hendes status.”
Kvindernes andel i arv ifølge Islam:
I den islamiske lov forefindes ingen af fortidens
uoverensstemmelser i spørgsmål om arv. Det, som dem,
der påberåber sig lighed i rettigheder, rejser indvendinger
imod, er, at den del, en kvinde arver ifølge Islam, er det
halve af en mands. I Islam arver en søn dobbelt så meget
som en datter, og en ægtemand dobbelt så meget som en
hustru. Det er kun i tilfælde af, at den afdøde har børn og
hans fader og moder også er i live, at både faderen og
moderen vil arve en sjette del af den afdødes ejendom.
At en kvinde arver den halve andel af en mands, skyldes
en særlig tilstand i omstændighederne. Fordi en kvinde er
berettiget til en medgift og til underholdsbidrag, og fordi
hun er ude af stand til at tage en lige andel i forsvaret af
samfundet, er hendes andel den halve af hendes broders,
hvilket således til en vis grad er resultatet af en lov om
kompensation. Med andre ord er den særlige arveposition
312
for en kvinde bygget på den særlige plads hun har, hvad
angår medgift og underholdsbidrag og så videre.
I overensstemmelse med de argumenter vi har lagt frem i
de tidligere kapitler, har Islam anerkendt medgift og
underholdsbidrag som en nødvendig og effektiv faktor til
styrkelsen, af de gensidige forbindelser mellem
ægtemanden og hustruen med henblik på at sikre
husstandens ro, og etablere enhed mellem ægtemanden og
hustruen. I Islams øjne vil afskaffelsen af medgift og
underholdsbidrag, men især underholdsbidrag, forårsage
en ødelæggelse af husstandens grundlag og kan bevirke at
hustruen bliver trukket hen imod promiskuitet. Islam anser
medgift og underholdsbidrag som obligatorisk, hustruen
er automatisk fritaget for at bidrage til familiens budget,
og forpligtelserne er pålagt ægtemanden. Islam bestræber
sig for at denne forpligtelse kan blive kompenseret ved
arv, og derfor er en dobbelt så stor arveandel blevet tildelt
manden, i forhold til kvindens. Kort sagt er det medgiften
og underholdsbidraget, som har formindsket kvindens
arveandel.
En indvending fra tilbederne af Vesten:
Når en gruppe af Vestens tilbedere udtrykker deres
mening vedrørende dette problem, og gør et nummer ud
af, at en kvindes arveandel er mindre end en mands. I
deres propaganda imod Islam starter de med emnet om
medgift og underholdsbidrag. De siger: ”Hvorfor skal vi
fortsætte på en kroget og indirekte måde? Hvorfor skal vi
ikke give manden og kvinden en lige andel, så vi ikke skal
være tvunget til at kompensere for underskuddet ved
medgift og underholdsbidrag?”
313
For det første har disse emsige personer har taget fejl
omkring rækkefølgen af tingene. De mener, at medgiften
og underholdsbidraget er kommet til på grund af kvindens
formindskede arveret, men det forholder sig omvendt,
kvindens arveret er formindsket, som følge af at, hun har
krav på medgift og underholdsbidrag.
For det andet tror de, at den virkelige årsag er det
finansielle og økonomiske aspekt. Det er åbenlyst, at hvis
det kun var det økonomiske og finansielle aspekt, ville der
ikke have været nogen begrundelse for medgift og
underholdsbidrag, heller ikke for at arveandelen skulle
være ulige. Som vi fremhævede i foregående kapitel, har
Islam holdt mange af sagens aspekter for øje, nogle er
baseret på naturen og nogle er psykologiske. På den ene
side er der de overdrevne fornødenheder og kvindens
problemer i forbindelse med fødsel, mens manden er fri
for alt dette. På den anden side er der hendes mindre evne
til at skabe og tjene formue.
For det tredje er der det faktum, at hendes forbrug af
penge er større end mandens. Desuden er der de specielle
psykologiske og intellektuelle betragtninger vedrørende
mænd og kvinder; med andre ord mænd og kvinders
karakteristiske psykologi og det faktum at en mand altid
skal være der, som en person der er ansvarlig for kvinders
omkostninger, og endelig de subtile psykologiske og
sociale faktorer, som styrker familiens bånd – alle disse
aspekter er holdt for øje i Islam. Den har anset medgift og
underholdsbidrag som positive nødvendigheder. Disse
nødvendige og uafviselige goder er den indirekte årsag til,
at Islam har forordnet, at som kompensation for de
forpligtelser, som er blevet lagt på mandens skuldre, skal
314
han have dobbelt så meget i arv som en kvinde. Hvorom
alting er, det finansielle og økonomiske aspekt er ikke det
eneste, og det er ikke det eneste mål i den islamiske lov,
så det fremsatte spørgsmål om: ”Hvorfor er kvindens del
på den ene side halveret og på den anden side
kompenseret?” opstår ikke.
Ateisternes indvending mod Islams forhold til arv:
Vi har fremhævet at, ifølge Islam er medgift og
underholdsbidrag grunden, og situationen vedrørende en
kvindes andel i arven, er dets effekt. Det er ikke kun for
nylig, at spørgsmål vedrørende denne del af loven er rejst,
for den har været under debat siden starten af Islam.
Der var en mand ved navn Ibn Abi ’l-Awja, som levede i
andet århundrede efter Hijra, og som ikke troede på Gud
eller havde nogen religion. Denne mand udnyttede denne
periodes frihed og prædikede sin ateistiske overbevisning
alle steder. Ikke kun det, men han tog sommetider til den
Hellige Moske (Masjidu’l-Haram) i Mekka, eller til
Profetens Hellige Moske (Masjidu’n-Nabi) i Medina, og
der debatterede han emnerne om Guds Enhed, livet efter
døden og andre fundamentale principper i Islam. En af
hans indvendinger imod Islam var den selv samme grund
om arv. Han ville sige:
”Hvorfor skulle en fattig kvinde, som er svagere end
manden, kun få en del, mens en mand som er stærkere,
skulle få to? Dette er stik imod retfærdighed.” Imam Ja’far
as-Sadiq (a.s.) svarede, at det var fordi Islam havde
fritaget kvinden fra at deltage i væbnet krig, og desuden at
medgift og underholdsbidrag var blevet pålagt manden til
hendes fordel. Hvad mere er, i tilfælde af tvivl, i hvilket
315
kødelige slægtninge skulle betale løsepenge, var kvinden
blevet fritaget for at bidrage sammen med andre i denne
betaling. Dette er grundene til, at en kvindes andel er
mindre end mandens. Imam as-Sadiq (a.s.) sagde klart, at
kvindens specielle situation med hensyn til arv, er
effekten af medgift og underhold og fritagelsen for væbnet
krigsførelse og for at betale løsepenge.
Sådanne spørgsmål blev fremlagt for alle Imamerne af
vores tro, og alle svarede på samme måde.
***
KAPITEL TI

Den konstante stigning i antallet af skilsmisser,
eller det tyvende århundredes plage.

På den ene side, opmuntrer den moderne verden til
sociale forhold, som leder til skilsmisse, mens den,
på den anden side, forsøger at kontrollere den, med
lovens magt.

Fem synspunkter vedrørende skilsmisse.

Hvorvidt det er en nødvendighed for ægteskabets
ukrænkelighed, at der ikke skal være nogen
mulighed for skilsmisse.

Sociale problemer kan ikke løses alene med
lovgivning.

I Islams øjne, er skilsmisse en meget styg ting.

Er det sandt at Imam Hassan blev skilt adskillige
gange?

Hvor den grundlæggende faktor er hengivenhed, er
lovens magt til ingen nytte.

Når en ægtemands begejstring i kærligheden
ophører, leder det familielivet til afslutning, mens
hustruens mangel på kærlighed, gør hende
halvdød.

Islam ønsker ikke at tvinge hustruen til at blive hos
ægtemanden.
318

Den vestlige verden har givet manden og kvinden
en lige andel i stigningen af korruption og
perversion.

Manden er en bakke, kvinden er en kilde, og
børnene er blomsterne og blomstringen.

Forsoning og kompromis mellem ægtemand og
hustru, kan ikke tage form af en våbenhvile.

Islams kontrol med skilsmisse.

Koranens familiedomstol.

Den samme lov som regner ægteskab, som en
slags ejerskab, anser essensen af skilsmisse til at
være udfrielse.

Retten til skilsmisse er forskellig fra retten til
opløsning.

Skilsmisse, som en naturlig ret, tillægges alene
ægtemanden, men som en konventionel ret, kan
hustruen også drage fordel af den.

Skilsmisse foran en dommer.

Hvor skilsmisse er ligesom at have en kirurg til at
operere, for at sikre et barns fødsel.

Islam har ingen lov, som kan beskrives som en
kræftsygdom.

Et eksempel på den islamiske metode til at finde
en løsning i tilfælde af en hårdknude, skabt af
retten til ejerskab.

319
Det islamiske princip er ”reel bevarelse eller
godhjertet frisættelse.”
RETTEN TIL SKILSMISSE (1)
På ingen anden tid har faren for familiens opbrud og de
onde sideeffekter som opstår fra den, været genstand for
så megen opmærksomhed som i vores, og på ingen anden
tid var mennesket udsat for denne fare og de onde
konsekvenser, som udspringer fra den, som de er i disse
tider.
Lovgivere, jurister, psykologer – alle prøver med deres
bedste kontrollerende midler på yderligere at styrke,
stabilisere og afpudse ægteskabets uforgængelige struktur,
men alle anstrengelser har fejlet og har i stedet forværret
plagen. Statistikker viser år efter år stigninger i antallet af
skilsmisser, og at der er overhængende fare for opbrud af
mange andre hjem.
For det meste, når visse onder tiltrækker sig
opmærksomhed, og materielle og intellektuelle
anstrengelser anvendes til at bekæmpe og fortrænge dem,
mindskes hyppigheden som et resultat og meget tit bliver
plagen udryddet, men i tilfældet med skilsmisse er det lige
modsat.
Stigningen i antallet af skilsmisser i det moderne liv:
I fortiden blev der kun tænk lidt på skilsmisse, dens onde
effekter, årsagen til dens forekomst og stigning, og
metoderne til at forhindre dens udbredelse, fordi der på
den tid var færre skilsmisser og færre opbrudte hjem.
Ganske givet er forskellen mellem fortiden og nutiden,
årsagen til at antallet af skilsmisser nu er stigende. Socialt
liv har antaget en form, i hvilket årsagerne til separation,
322
uforenelighed og hjemmets opbrudte bånd, er blevet
mangedoblet, og det er grunden til at eksperternes og de
velmenendes anstrengelser endnu ikke er lykkedes.
Desværre ser det ud til i fremtiden, at blive endnu mere
alvorligt.
Den 13. februar, 1967, udgav Newsweek en artikel med
titlen: ”Den skilte kvinde – Den amerikanske stil” (senere
oversat til persisk og tryk i Zan-e ruz (nr. 105). Der blev
det fremført: ”At komme ind og ud af skilsmisse er næsten
ligesom at komme ind og ud af en taxa.”
Artiklen anførte også, at det amerikanske folk havde en
vending: ”Den værste forsoning, er at foretrække for den
bedste skilsmisse.” Denne tilkendegivelse blev opfundet
først af den spanske forfatter Cervantes i 1600. En anden
talemåde, denne gang fra 1960 i modsætning til den første
siger. ”Kærlighed er dejligere i anden omgang”, og
kommer fra pennen af en Sammy Cahn, sangskriver.
I denne artikels tekst fremkommer det, at den anden
talemåde nu realiseres i Amerika, for der står:
”Tiltrækningen til at gifte sig flere gange, er steget så
kraftigt, at den ikke kun tiltrækker teenagere og unge
ægtefolk, men også flere og flere af deres mødre. Det
amerikanske skilsmissebarometer er ikke kun stigende;
faktisk har det ligget på omkring 400.000 om året siden
den 2. Verdenskrig. Næsten 40 procent af alle brudte
ægteskaber i dag, har varet ti år eller længere og 13
procent har overlevet i mere end tyve år. Den
gennemsnitlige alder for U.S.A.s to millioner fraskilte, er
nu 45. Derudover passer myten om, at afkom bevarer
ægteskabet ikke, cirka 60 procent (vs. 42 procent i 1948)
323
af vore dages fraskilte kvinder, havde børn under 18 på
tidspunktet for ægteskabets opbrud.”
Artiklen fortsætter: ”Til trods for alle hendes privilegier
og velstand er den fraskilte kvinde – moden eller ej –
næppe lystig. Hendes tristesse afspejles tydeligt i
mængden af fraskilte kvinder, som søger psykoanalyse, i
deres rate af alkoholisme (en ud af fire) og selvmord (tre
gange større end gifte). Kort sagt, allerede udenfor
retssalen, opdager mangen en nyligt fraskilt kvinde, at
tingene ikke er som hun troede. Man mangler stadig at
finde et regelsæt for, hvordan man omgås kvindelige
ekspartnere. Hun kan blive respekteret, beundret, endda
misundt – men hun passer ikke nøjagtigt ind i andre folks
private liv.”
Magasinet går så videre med at spørge, hvorvidt årsagen
til hurtige skilsmisser er disharmoni og fraværet af seksuel
forenelighed mellem ægtemanden og hustruen. Forfatteren
til artiklen skriver: ”At dømme efter rettens optegnelser er
penge, sex og uforenelighed stadig de væsentligste årsager
til skilsmisse blandt alle aldre og klasser. Hvad der ligger
til grund for så mange ægteskabers forlis, er ikke en ny
form for uoverensstemmelser – men en ny uvillighed for
at tolerere de gamle uoverensstemmelser. I pillens
tidsalder, den seksuelle revolution og den feminine
mystik, har den opfattelse at lykke går forud for familiens
solidaritet, klart fanget den kvindelige fantasi.”
”En hustru er i dag”, siger enhedsminister Rudolph W.
Nemser, for forstaden Washington D.C., ”mindre villig til
at tolerere uforenelighed, uden at stille spørgsmål til sin
situation. Ægtemanden er tværtimod, mere tilbøjelig til at
acceptere et dårligt ægteskab og vil leve med det.” Ifølge
324
psykiateren Wahl, er kvinder blevet mere krævende i
forhold til seksuel tilfredsstillelse og mere intolerante
overfor seksuel uforenelighed.”
Skilsmisse i Iran:
Stigningen i skilsmisseraten er ikke begrænset til
Amerika. Den er en universel plage i disse tider. Hvor
som helst den vestlige måde og kutyme har påvirket folks
liv, er antallet af skilsmisser også gået op. Hvis for
eksempel, vi betragter tilfældet i vores eget Iran,
forekommer skilsmisse hyppigere i byerne, end på landet.
I Tehran, hvor vestlige måder og vaner er mere udbredt,
forekommer skilsmisse i større antal end i andre byer.
I udgave nr. 11512 af den daglige avis Itila’at, blev en
kort statistisk fortegnelse over ægteskaber og skilsmisser
lavet. Det blev fremført, at ”mere end en fjerdedel af
antallet af skilsmisser, alene er forbundet med området
omkring Tehran, det vil sige, syvogtyve procent af de
registrerede skilsmisser skete i Tehran, til trods for at
Tehrans befolkning blot udgjorde ti procent af hele landet.
Generelt er skilsmisseprocenten i Tehran højere end
ægteskabsprocenten. Ægteskaber i Tehran, tæller femten
procent af alle ægteskaber i hele landet.”
Miljøet i det skilsmisseramte Amerika:
Lad os lægge kendsgerningen til side om, at snakken om
stigningen i skilsmisser først opstod i Amerika, og som
det blev sagt i Newsweek, at en amerikansk kvinde
foretrækker hendes egen nydelse og selv at sikre velvære
og sikkerhed i sit eget hjem, og lad os tage et skridt videre
og se hvorfor den amerikanske kvinde er blevet sådan.
325
Ganske givet er det ikke relateret til den amerikanske
kvindes natur; det må have nogle sociale årsager. Det er
helt sikkert det sociale miljø i Amerika, som har skabt
denne mentalitet iblandt amerikanske kvinder. Vores
vestlige tilbedere, forsøger at styre og skubbe de iranske
kvinder ind på samme spor, som de amerikanske kvinder.
Hvis deres ønske opfyldes, kan der ikke være nogen tvivl
om, at de iranske kvinder vil møde den samme skæbne
som de amerikanske kvinder, og de iranske hjem vil blive
ligesom de amerikanske.
I udgave nr. 66 (4.5.1344 Sh.), skrev den ugentlige
Bamshad: ”Se hvor langt sagerne er gået! Det franske
folks stemme har rejst sig i protest. ’Amerikanerne Har
Begået Endnu En Uhyrlighed’. Denne overskrift er fra en
artikel i den franske nyhedsavis France-Soir, som siger, at
i mere end tohundrede restauranter og kabareter i staten
Californien, arbejder kvindelige assistenter topløse. I
denne artikel står der, at et specielt stramtsiddende
kostume, ligesom et badekostume, som ikke dækker
brystet, er blevet officielt godkendt som arbejdstøj i San
Fransisco og Los Angeles. I New York by findes et
betydeligt antal biografer, som kun viser film, som er
baseret på sex, og billeder af nøgne kvinder på dørene,
rammer publikum lige i øjnene. Disse film kaldes
’Konebytning’, ’De Uterlige Piger’, ’Afslørende Trusser’
og så videre. I butiksvinduer og hos boghandlere kunne
der være nogle få bøger, på hvis forside der ikke var
billeder af en nøgen kvinde. Selv de klassiske var ikke
fritaget for den regel. Midt i alle deres bøger kan man se
et stort antal bøger med titler som disse: ”Amerikanske
ægtemænds seksuelle opførsel”, ”De vestlige mænds
seksuelle opførsel”, ”De unge under tyve års opførsel”,
326
”Nye metoder i seksuel opførsel på basis af de nyeste
undersøgelser”.
Artiklens forfatter i France-Soir, spurgte overrasket og
betænksomt, sig selv på dette tidspunkt: ”Hvor langt vil
Amerika gå,’”
Om dette punkt skrev Bamshad: ”Sandheden er, at det vil
gå hvor som helst det ønsker, men mit hjerte pines for de
folk i mit land, som tror, de har fundet den ideelle
standard at følge, og er fuldstændig forvirret i denne
retning.”
Så det er klart, at hvis en amerikansk kvinde er blevet
legesyg og foretrækker hendes egne glæder frem for
trofasthed overfor hendes ægtemand og hendes hjem, kan
hun ikke lægges særligt meget til last. Det er det sociale
miljø, som har slået det destruktive slag imod husstandens
rødder.
Det er mærkeligt, at vor tids ledere opmuntrer til
skilsmissen og familiens opbrud gennem særlige sociale
mønstre. Iblandt sig selv forsøger de at gøre sig positivt
bemærket overfor hinanden, og siden beklager de sig over
elendigheden og undre sig over, hvorfor skilsmisse et så
hyppig. På den ene side supplerer de selv i årsagerne til
skilsmisse, og på den anden side, ønsker de at tøjle den
med loven. Det er ligesom at spørge om det umulige.
Hypoteser:
Lad os begynde med at diskutere emnet fra dets rod. For
det første skal vi se, hvorvidt skilsmisse principielt er en
god ting eller en dårlig ting. Skal muligheden for
skilsmisse være fuldstændig ubegrænset?
327
Hvis skilsmisse er en god ting, så er ethvert tiltag, som
forøger den allerede store forekomst af skilsmisser, helt i
orden. Eller måske skulle vejen til skilsmisse være
fuldstændig spærret, og foreningen i ægteskab skulle med
magt være holdt intakt for evigt, og alle omstændigheder
og innovationer, som forårsager slaphed i ægteskabets
hellige union, skulle behandles strengt. Eller også er der
en tredje mulighed, den korrekte retning som kan
adopteres. Den er som følger: Loven skal ikke
fuldstændigt spærre vejen til skilsmisse for mand og
kvinde, men snarere lade vejen være åben i de tilfælde,
hvor det skønnes nødvendigt og uundgåeligt. Når loven
ikke fuldstændigt udelukker det, bør samfundet samtidigt
tage skridt til at indføre sådanne omstændigheder, at
årsager til splid mellem ægtemand og hustru ikke
forekommer. Samfundet skulle tage et fast standpunkt
imod de omstændigheder, som er grunden til mandens og
kvindens uforenelighed og separation og børnenes
ensomhed. Hvis samfundet selv frembyder grundene til
skilsmisse, kan ingen legale forbud lykkes.
Hvis det anses for korrekt, at loven skal holde en dør til
skilsmisse åben, under hvilke betingelser og på hvilken
måde skal den være åben? Skal den kun stå åben for
ægtemanden, eller for dem begge. I tilfælde af det
sidstnævnte alternativ, skal døren være åben for både
ægtemanden og hustruen på samme måde? Bør loven
tillade ægtemanden og hustruen at træde ud af ægteskabet
på samme maner, eller er det at foretrække, at der skal
være forskellige procedurer til opløsning af disse bånd for
ægtemanden og hustruen.
328
I alt er der fem vinkler fra hvilke problemet om
skilsmisse kan diskuteres:
Skilsmissens betydningsløshed og ophævelsen af alle
moralske og legale kontroller og hindringer for kontrol
med skilsmisse.
Folk, der støtter dette synspunkt, ser alene ægteskabet som
en kilde til seksuel fornøjelse, og forestiller sig ikke at, det
har et aspekt af ukrænkelighed, og anser ikke familiens
integritet som et gode for samfundet. De tror, i
overensstemmelse med talemåden ’den anden kærlighed
er dejligere’, at jo hurtigere et nyt, anderledes ægteskab
indgås, des større vil kilden til seksuel glæde være for
manden og kvinden. I forhold til dette synspunkt er både
den sociale værdi af hjemmets fred ignoreret, såvel som
glæden, renheden, hjerteligheden og lykken som findes i
et kontinuerligt ægteskab og anerkendelsen af de to sjæles
forening. Dette synspunkt er det mest overfladiske og det
mest ligegyldige.
Ægteskabet er en hellig pagt. Det er en union af hjerter og
sjæle, og skal altid forblive intakt og sikkert. Ordet
”skilsmisse” skal slettes fra det menneskelige samfunds
ordforråd. En hustru og en ægtemand som gifter sig med
hinanden skal vide at intet andet end døden kan skille dem
fra hinanden.
Dette synspunkt er det, den Katolske Kirke har bevaret i
århundreder, og den er ikke indstillet på at give afkald på
det for nogen pris.
Støtterne af dette synspunkt er i tilbagegang i vores tids
verden. Undtaget i det katolske Italien og Spanien, er
denne lov ikke gældende i denne tid. Gang på gang læser
329
vi i aviserne, hvordan italienske mænd og kvinder klager
over denne lov; de forsøger at få skilsmisseloven officielt
godkendt, således at mange mislykkede ægteskaber kan
opløses i deres problematiske land.
For nogen tid siden, i en af de daglige aviser, blev
oversættelsen af en artikel fra Daily Express trykt, under
overskriften ”Ægteskab i Italien – Slaveri af kvinderne”,
og jeg læste den. I denne artikel blev det sagt, at fordi der
ikke er tilladelse til skilsmisse, indgår mange folk
utilladelige seksuelle forbindelser. Ifølge denne artikel:
”…for øjeblikket mener mere end fem millioner italienere,
at deres liv ikke er andet end ren og skær synd og
utilladelige forhold”.
I den samme avis blev det citeret fra den franske Le
Figaro, at manglen på adgang til skilsmisse er årsag til
stor lidelse blandt det italienske folk. Der er mange
mennesker, som har opgivet det italienske statsborgerskab
alene af den grund. Et italiensk institut undersøgte til sidst
de italienske kvinders mening om hvorvidt adgangen til
skilsmisse var imod religionens principper eller ikke.
Syvoghalvfems procent af kvindernes svar var negativt.
Kirken holder fast ved dens synspunkt, og argumenterer
så meget desto mere til støtte for ægteskabets hellighed og
ukrænkelighed.
Ægteskabets hellighed og en forståelse for dets
ukrænkelighed og uforgængelighed, er selvfølgelig
acceptable, forudsat at ægtemandens og hustruens
forbindelse kan bevares sikkert i praksis, men der opstår
situationer, hvor forenelighed mellem ægtemanden og
hustruen er umulige. I sådanne tilfælde er det ikke muligt
at holde dem sammen med lovens magt og kalde det
330
unionen af ægtemand og hustru. Kirkens mening må helt
sikkert tages op til ny overvejelse. Det er ikke
usandsynligt at Kirken må revidere sin overbevisning, så
det ikke fremover er nødvendigt at studere og diskutere
Kirkens synspunkt.
Ægteskabet kan opløses og afsluttes af ægtemanden. For
hustruen, er det ikke opløseligt ved hendes bemyndigelse
overhovedet.
Måske i gamle dage blev dette synspunkt næret, men i
vore dage tror jeg ikke, at der findes nogen støtter til det
synspunkt. Derfor, kræver det ikke nogen videre
diskussion og kritik.
Ægteskabet er helligt og familiens fred respekteres, men
adgang til skilsmisse på særlige vilkår for både
ægtemanden og hustruen skal være mulige. Desuden bør
måden til at træde ud af blindgyden være den samme for
begge.
Dem som støtter ligheden af mandens og kvindens
rettigheder i familieaffærer, og som fordrejer dette, som
ensartethed i rettigheder, støtter også dette synspunkt.
Ifølge denne gruppes mening, skal alle forpligtelser,
nødvendigheder og begrænsninger som gælder hustruen,
også gælde ægtemanden, og den selv samme måde, som
manden kommer ud af denne blindgyde, skal også være
kvindens ret. Hvis der er nogen forskel, vil det være
grusomt, diskriminerende og uretfærdigt.
Ægteskabet er helligt, familiens fred respekteres, og
skilsmisse er en frastødende og afskyelig ting. Samfundet
skal fjerne årsagerne og tilskyndelserne til skilsmisse, men
på samme tidspunkt skal loven ikke spærre vejen til
331
skilsmisse i uforenelige ægteskaber. Vejen til at komme
ud af ægteskabets bånd skal holdes åben for ægtemanden,
så vel som for hustruen. Døren som ægtemanden kan
komme ud af denne situation, er forskellig fra den som
hustruen kan bruge. En af sagerne, hvor en mand og en
kvinde har forskellig rettighed, er skilsmisse.
Dette er synspunktet som Islam har opstillet, og islamiske
lande, skønt halvhjertet, handler efter den.
***
.....(2)
Det kan ske på grund af nogle særlige årsager, at
forskelligheden mellem en ægtemand og en hustru når til
et stade, hvor der ikke er noget håb for, at de finder en
ordning. Alle forsøg på en forsoning er mislykkedes, en
stor uvilje eksisterer mellem ægtemanden og hustruen; de
lever adskilt, og de har praktisk talt intet med hinanden at
gøre. Under sådanne omstændigheder ville enhver
fornuftig person være overbevist om, at den eneste rigtige
vej for dem, er at forbindelsen, som praktisk talt er brudt,
også juridisk skal brydes, og at de hver især kan tillades at
vælge en ny partner. Ikke desto mindre findes der nogle
mænd som, om ikke for andet end at plage den anden part
og berøve hende for at nyde fordelen ved et gift liv, holder
deres ulykkelige hustru i en tilstand af uvished for
ingenting (i ordet i Koranen ka’l-mu ’allaqah, ligesom
nogen hænger på).
Den slags person kender intet til Islam og muslimer
undtaget navnet, og når de gør disse ting i Islams navn og
ved læren om Islams love, skabes en tvivl i nogle folk,
332
som ikke er bekendt med dybden af Islam og Islams
virkelige sjæls lære til, hvorvidt Islam virkelig taler for, at
skilsmisse skal foregå på denne måde.
Med klagende stemme, siger disse folk: ”Har Islam
virkeligt tilladt mænd sommetider at give skilsmisse og
sommetider tilbageholde skilsmisse, med henblik på at
chikanere kvinder på en enhver måde, som det behager
dem? De folk, som handler på den førnævnte måde, er
fuldstændigt overbeviste om, at de handler korrekt, når de
drager fordel af deres religiøse og legale rettigheder. Dem
som rejser indvendinger siger: Er det ikke grusomhed?
Hvis dette ikke er grusomhed, hvad er så grusomhed?
Siger du ikke, at Islam er imod uretfærdighed på alle
måder, og at islamiske love er baseret på retfærdighed og
sandhed? Hvis disse handlinger er grusomme og
uretfærdige, og Islams love er baseret på retfærdighed og
sandhed, så fortæl os, så vi kan forstå det, hvilken
bestemmelse Islam har gjort til kontrol for disse tilfælde
af uretfærdighed.
Det kan ikke nægtes, at disse handlinger er grusomme. Vi
vil efterfølgende fremhæve, at Islam har givet korrektiver
for disse handlinger og har ikke overladt det til folk selv.
Ikke desto mindre er der et andet punkt, som vi ikke må
overse, og det er at tænke over hvilke metoder, der skal
adopteres til at kontrollere disse grusomheder og
uretfærdigheder. Er disse grusomheder af så voldsom en
karakter, alene noget som forårsages af skilsmisseloven,
og vil alene en ændring af skilsmisseloven korrigere disse
ting? Eller skal hovedårsagen til disse grusomheder søges
andre steder, fordi ændringer i loven alene ikke kan stoppe
disse ting?
333
Forskellen mellem Islams synspunkt og visse andre
synspunkter med henblik på at løse sociale problemer er,
at nogle folk har andre synspunkter end det Islam har og
forestiller sig, at alle problemer kan løses ved at vedtage
og ændre lovene. Islam, på den anden side, understreger at
selvom loven kan være effektiv, hvad angår folks daglige
affærer og anliggender, der vedrører kontrakter og så
videre, kan loven alene ikke være effektiv i sager, hvor
problemet handler om følelser af hengivenhed og
kærlighed og har med individuelt behag og ubehag at
gøre, kort sagt, i sager med et følelsesmæssigt aspekt.
Andre årsager og faktorer skal undersøges, og andre
forholdsregler tages i brug for at opnå de ønskede mål.
Vi skal bevise at Islam har gjort brug af loven på steder,
hvor den kan være effektiv, og ikke har været
forsømmelig i denne retning.
Uhæderlige skilsmisser:
For det første skal vi diskutere det mest fremtrædende
problem i vores tid, nemlig uhæderlige skilsmisser.
Islam er stærkt imod skilsmisse og ønsker at undgå
skilsmisse så vidt muligt. Islam har kun godkendt dette
redskab til situationer, hvor der ikke er andet alternativ
end separation. Islam anser som Guds fjender, dem som
gifter sig med den ene kvinde efter den anden og lader sig
skille fra dem i hurtig rækkefølge, og som kaldes en
mutallaq (oversat: en skilt person).
334
I bogen al-Kafi1 er det gengivet: Profeten gik til en mand
og spurgte:
”Hvad har du gjort omkring din hustru?”
Han svarede: ”Jeg blev skilt fra hende.”
Profeten spurgte, ”Kunne du se noget forkasteligt ved
hende.”
Han svarede, ”Nej, jeg kunne ikke se noget forkasteligt
ved hende.”
Sagen stoppede her, og manden giftede sig igen. Profeten
spurgte ham, ”Giftede du dig med en anden hustru?”
Han svarede: ”Ja.”
Efter et stykke tid gik Profeten igen til den samme mand
og spurgte ham: ”Hvad gjorde du omkring din hustru?”
Han svarede: ”Jeg blev skilt fra hende.”
Profeten spurgte ham: ”Kunne du se noget ondt i hende?”
Han sagde: ”Jeg kunne heller ikke se noget ondt i hende.”
Sagen stoppede igen her, og manden giftede sig for tredje
gang.
Profeten spurgte ham: ”Har du taget endnu en hustru?”
Han svarede. ”Ja, O Allahs Sendebud!”
1 Kitab al-Kafi, en af de mest kvalificerede samlinger af hadith i både
usul (troens principper) så vel som fiqh (retslære), samlet af Abu
Ja’far Muhammad ibn Ya’qub ibn Is’haq al-Kulayni, i løbet af den
tolvte imams levetid. Denne særlige hadith er i vol. 6, s. 54 i Tehran
udgaven.
335
En betydelig tid gik, og den Hellige Profet gik til ham og
spurgte: ”Hvad gjorde du omkring den hustru, du
ægtede?”
Han sagde: ”Jeg blev skilt fra hende også.”
Profeten spurgte: ”Kunne du se noget ondt i hende?”
Han svarede: ”Nej, jeg kunne ikke se noget ondt i hende.”
Profeten sagde: ”Allah anser som Hans fjende og
fordømmer den mand, som nyder at skifte hustruerne ud,
den ene efter den anden, og den kvinde som henrykt
skifter den ene ægtemand ud efter den anden.”
Profeten blev informeret om, at Abu Ayyub al-Ansari
havde besluttet sig for at skilles fra Umm Ayyub, hans
hustru. Profeten kendte Umm Ayyub personligt, og vidste
at skilsmissen ikke var begrundet i nogen rigtig årsag. Han
sagde:
”Sandelig, skilsmissen fra Umm Ayyub er en stor synd.”
Profeten sagde også. ”Jibra’il (Gabriel) talte for
kvindernes sag så meget og lod mig forstå at, undtagen i
klare tilfælde af ægteskabsbrud, fortjener kvinden ikke at
blive skilt”.
Imam (Ja’far) as-Sadiq citerede, at den Hellige Profet,
havde sagt: ”For Gud er intet hus mere kært end det hus,
hvor der er en ægteskabsunion, og intet hus eksisterer,
som fortjener Hans vrede mere end det, hvor
ægteskabsunionen er brudt ved skilsmisse.” Imam asSadiq sagde så, at ordet talaq (skilsmisse) forekommer
gentagne gange i Koranen, og at detaljerne i tilfælde af
skilsmisse, er æret med den Hellige Korans
336
opmærksomhed. Grunden til dette er, at Gud er en fjende
af separation.
Tabarsi1 i Makarimu’l-akhlaq (Moralitetens gode
handlinger) citerede fra Profeten: ”Bliv gift, men ikke
skilt fordi Allahs trone skælver, når der er skilsmisse.”
Imam as-Sadiq sagde: ”Ingen lovlig ting afføder så megen
vrede og had i Allahs øjne som skilsmisse. Allah anser
den mand, som gentagne skilles, som Sin fjende.”
Denne ting er ikke specielt fundet i traditionerne fra shia
kilderne. Sunni har citeret lignende traditioner. I Kitab asSunan, citerer Abu Dawud fra den Hellige Profet, at af alt
det, Allah erklærede lovligt, er intet så modbydeligt for
Ham, som skilsmisse.
Mawlavi (Jalali’d-Din Rumi) i hans velkendte historie om
Musa (Moses) og hyrden, sigtede til den samme tradition
fra Profeten, når han sagde:
Så vidt det er muligt, træd ikke ind i separation,
For den mest afskyelige ting for mig, er skilsmisse.
I biografierne om vores religions ledere og vejledere, kan
man observere, at så vidt som muligt afstod de fra
skilsmisse. Det var derfor meget sjældent, at de skiltes fra
en kvinde, og hver gang de gjorde, var der en meget
fornuftig og logisk grund til det. For eksempel, imam
(Muhammad) al-Baqir ægtede en kvinde, som var meget
elsket af ham. Så da Imamen blev opmærksom på at
kvinden var nasibiyyah, hvilket vil sige, at hun afskyede
1 Al-Hasan ibn al-Fadl ibn al-Hasan ibn al-Fadl at-Tabarsi (
548/1154), ekspert i videnskaben om hadith.
-
337
Ali ibn Abi Talib og nærede en stærk modvilje imod ham
i sit hjerte, skilte imamen sig fra hende.
Imamen blev spurgt, ”Kvinden var elsket af dig, hvorfor
skiltes du fra hende?” Imamen svarede: ”Jeg ønskede
ikke, at en flamme fra Helvedes ild skulle være ved min
side.”
En ondsindet historie uden nogen sandhed:
Her er det nødvendigt kort at referere til en grundløs og
skandaløs historie, som blev opdigtet af de kriminelle
Abbaside kaliffer, og blev spredt ud blandt folk generelt
og nævnt i bøger, om at imam al-Mujtaba1 den ærede søn
af Ali, Amir al-Mu’minin, var en af dem, som ægtede et
stort antal kvinder og siden blev skilt fra dem. Fordi
fundamentet for denne ondsindede historie blev lagt
næsten et århundrede efter imamens død, spredtes den
overalt. Imamens beundrere og tilhængere begyndte også
at tale om det, uden at kigge ind i sandheden af sagen og
uden at tænke over den kendsgerning, at i Islams
synspunkt er dette en modbydelig og afskyelig ting og
passer kun til en sanselig og uvidende person. Det er ikke
handlingen hos en person, som plejede at gå til hajj
(pilgrimsfærden til Mekka), til fods fra Medina. I løbet af
hans liv fordelte han mere end tyve gange sin formue og
sine besiddelser iblandt de trængende og de fattige, hvor
han selv tog halvdelen af den, og den anden halvdel
fordelte han blandt de subsistensløse. Hvordan kan denne
ondsindede historie være i overensstemmelse med den
højtstående position og store ydmyghed og ufejlbarlighed
af denne ærværdige personlighed?
1 Imam Hasan, den anden imam, bror til imam Husayn.
338
Som vi ved, med skiftet af kalifatet, fra Umayyiderne til
Abbasiderne, samarbejdede Bani al-Hassan, sønnesøn til
imam Hassan, med Bani al-Abbas, mens imam Husayns
sønnesøn, hvis leder, på denne tid var imam as-Sadiq,
afstod fra at samarbejde med dem. Selvom Bani al-Abbas
i begyndelsen viste agtelse og respekt for Bani al-Hassan
og gav dem forståelsen af, at de regnede dem for
værdigere til kalifatet end dem selv, narrede de dem i
sidste instans. De fleste af dem blev elimineret, ved at
blive halshugget og nogle af dem blev fængslet.
Bani al-Abbas begyndte at propagere løgne imod Bani alHassan, med det formål at etablere deres politiske
position. En del af deres ondsindede historier var, at Abu
Talib, som var oldefar til Bani al-Hassan og onkel til
Profeten, ikke var muslim og døde som en hedning, mens
Abbas, som var en anden onkel til Profeten, modtog Islam
og døde som muslim. Så Bani al-Abbas, som var
efterkommere af den muslimske onkel til Profeten,
fortjente kalifatet mere end Bani al-Hassan, som var
efterkommere af en vantro onkel til Profeten. Så for at
gøre dette synspunkt alment acceptabelt, brugte de store
summer penge og opdigtede falske historier. Også i dag er
en gruppe af sunnierne, under indflydelse af den samme
propaganda og plan og erklærer Abu Talib for at være en
hedning. På den anden side, hvis undersøgelser af dette
emne, blev udført i reel ærlighed, blandt de lærde sunnier,
ville de være i stand til at rette denne sag i
overensstemmelsen med historien.
Den anden del af den propaganda, som de startede imod
Bani al-Hassan var, at de sagde, at Bani al-Hassans
forfader, imam Hassan, efterfulgte sin fader til kalifatet,
339
blot fordi han var en libertiner, han fornøjede sig selv med
at ægte kvinder og skilles fra dem. Derfor kunne han ikke
få succes med kalifatets pligter. Han accepterede en sum
penge fra Mu’awiyah, hans stærke rival, abdicerede fra
kalifatet til fordel for ham, og koncentrerede sig om de
sanselige aktiviteter, såsom at gifte sig med kvinder og
lade sig skille fra dem.
Heldigvis undersøgte eminente lærde, fra den
efterfølgende periode til sidst sagen og kom frem til roden
af denne løgn. Den førnævnte kommentar var først af alt
lavet af en dommer, som var i tjeneste hos Mansur adDawaniqi, Abbaside kaliffen, og det var ham pålagt, at
publicere denne løgn. En af historikerne bemærkede om
denne omstændighed, at hvis imam Hassan havde ægtet så
mange hustruer, hvor var så alle hans børn? Hvorfor var
antallet af hans sønner og døtre så lille? Imamen var ikke
steril og fødselskontrol og abort var ikke i praksis på dette
tidspunkt.
Jeg er forbavset over den tankeløse godtroenhed, der er
hos de shiitiske berettere af traditioner. På den ene side
beretter de et stort antal traditioner fra den Hellige profet
og de gudhengivne imamer, som siger, at Gud anser som
Hans fjender de mænd, som uansvarligt skiller sig, og at
Han fordømmer dem. På den anden side skriver de, at
imam Hassan var en person, som blev skilt fra et stort
antal kvinder. Disse folk reflekterede aldrig over, at de
skulle gøre et valg ud fra tre retninger. Enten skulle de
sige, at der ikke er noget i vejen med skilsmisse, og Gud
ikke anser som Hans fjende en mand, som skiller sig fra
kvinder i stort antal, eller de skal sige, at imam Hassan
ikke var en person, som skilte sig fra mange kvinder. Den
340
tredje mulighed er for dem, at erklære, Gud forbyde det, at
imam Hassan ikke rettede sig efter de islamiske love. Ikke
desto mindre, på den ene side tager disse ærværdige
personligheder,
traditionerne
om
skilsmissens
afskyelighed, som autentisk og uforfalsket, og på den
anden side tror de på imam Hassans overordentlige
hellighed og gudfrygtighed og udviser stor agtelse og
respekt for ham. Ved siden af dette, omtalte de et stort
antal skilsmisser af imam Hassan, og uden at kigge kritisk
på sagen, fortsatte de deres arbejde.
Der er visse andre, som har gået så langt i dette tilfælde,
som at sige at Amir al-mu’minin, Ali, må Allah være
tilfreds med ham, var utilfreds med sin søns opførsel. Han
informerede offentligt folk fra prædikestolen, og rådede
dem til ikke at gifte deres døtre til hans søn, fordi han ville
skille sig fra dem. Til trods for dette svarede de, at de ville
være stolt af at få deres døtre gift med sønnesønnen til
Profeten. Hvis han ønskede dem, kunne han beholde dem,
hvis han ikke ønskede dem, kunne han skille sig fra dem.
Nogle
folk
anser
måske
døtrenes
og
familiemedlemmernes accept og aftale tilstrækkeligt til at
nedtone og fjerne skilsmissens afskyelighed. De tror, at
skilsmisse kun er hadet, når den ene part ikke er enig i det,
men at når en kvinde ønsker at have æren af at leve nogle
få dage med en mand, hun er stolt af, er der ingen skade
ved skilsmisse.
Men sådan er det ikke. Samtykke fra pigernes forældre og
samtykke fra pigerne selv svækker ikke graden af
skilsmissens afskyelighed. Grunden er, at Islam kun
ønsker at båndene i ægteskabet skal bevares fast.
341
Ægtemandens og hustruens aftale om separation ændrer i
dette henseende ikke særlig meget på situationen.
Islam anser skilsmisse for afskyeligt, til ikke at
imødekomme eller favorisere kvinden, og til ikke at
modtage hendes taknemlighed og heller ikke fra hendes
familiemedlemmer. Hendes og familiens samtykke, kan
ikke fjerne skilsmissens afskyelighed.
Grunden til, at jeg fremhævede emnet om imam Hassan,
er, at en falsk beskyldning om en historisk person bør
tilbagevises, når det er muligt, og ellers kunne nogle
personer, som ikke er bange for Gud, finde på at handle på
denne måde og undskylde sig selv i lyset af eksemplet om
imam Hassan.
Hvorom alting er, hvad der ikke kan benægtes er, at
skilsmisse og ægtemandens og hustruens separation er
afskyeligt og hadet i Islams øjne.
Hvorfor gjorde Islam ikke skilsmisse ulovligt?
På dette punkt kan et relevant spørgsmål stilles. Hvis
skilsmisse er så afskyeligt, at nogen som skiller sig fra en
kvinde, kan anses for at være en fjende af Gud, hvorfor
erklærede Islam det så ikke ulovligt? Hvad afholder Islam
fra at gøre skilsmisse ulovligt og at tillade det kun ved
specielle bestemte lejligheder. Med andre ord, ville det
ikke være at fortrække for Islam, at forordne betingelserne
og kun tillade en mand, at skilles fra en kvinde i disse
omstændigheder? Og hvis skilsmisse var betinget, ville et
juridisk aspekt nødvendigvis have gået ind i det. Hver
gang en mand havde til hensigt at skilles fra sin hustru,
ville han, for det første, skulle fremlægge bevis foran den
dømmende magt, vedrørende opfyldelsen af de krævede
342
betingelser. Hvis den dømmende magt anså hans beviser
som pålidelige og hans argumenter fornuftige, ville han få
tilladelse til skilsmissen, ellers ikke.
Hvad er, når alt kommer til alt den underliggende
betydning af ordene: ’Den mest afskyelige af lovlige ting
er skilsmisse?’ Hvis skilsmisse er lovligt, er det ikke
afskyeligt, og hvis det er afskyeligt, er det ikke lovligt. At
være afskyelig og at være lovlig er selvmodsigende.
Ved siden af alt dette, er spørgsmålet hvorvidt samfundet,
også kaldet den dømmende magt, hvilket repræsenterer
samfundet, har ret til at tilbageholde en skilsmisse, som
man siger, er afskyelig og hadet, og forsinke den så
meget, at manden frafalder sin beslutning. På andre tider,
kan samfundet, det vil sige, den samme dømmende magt,
beslutte, at det pågældende ægteskab er uforeneligt, og at
det er at foretrække, at forbindelsen opløses.
***
SKILSMISSE (3)
Diskussionen er nået til det punkt, at i Islams øjne er
skilsmisse heftigt hadet og afskyet. Islam sigter mod
bevarelsen af ægteskabets standhaftige og faste kontrakt. I
forhold til dette tog vi overvejelsen af spørgsmålet op, om
hvorfor Islam ikke erklærede skilsmisse ulovligt, når det
nu er hadet og afskyet i så voldsomt omfang. Forbød
Islam ikke alle andre aktiviteter, som er afskyelige såsom
at drikke, at spille og tyranni? Hvorfor erklærede Islam
ikke skilsmisse fuldstændigt ulovligt, og hvorfor har den
ikke lagt et retsligt forbud mod det? Hvad er det logiske i
talemåden, at skilsmisse er lovligt, men en afskyelig ting?
343
Hvis det er lovligt, hvad betyder det, at der på samme tid
siges, at det er afskyeligt og hvis det er afskyeligt, hvorfor
skal det være lovligt? På den ene side rynker Islam panden
overfor en mand, som skiller sig fra sin hustru, og føler
modvilje og afsky imod ham, men på den anden side, når
han ønsker at skilles fra sin hustru, sætter den ikke nogen
legale barrierer overfor ham. Hvorfor skal det være
således?
Dette er et meget relevant spørgsmål. En masse mystik
ligger i selve dette punkt. Den virkelige hemmelighed, det
afgørende punkt, er at ægteskabet og en ægtemands og
hustrus liv, er en spontan forbindelse og er ikke baseret på
kontrakt, og specielle love er blevet stipuleret i naturen til
det. Den pagt er af natur forskellig fra alle andre sociale
aftaler, såsom salgsaftaler, lejemål, mæglinger,
prioritetslån, advokatfuldmagt og så videre, som alle blot
er en række af sociale kontraktmæssige aftaler; ens natur
og dispositioner har intet at gøre med disse ting.
Endvidere er ingen love i den naturlige og medfødte
betydning, bestemt for denne type aftaler; i modsætning til
ægteskabets aftale, hvor den naturlige lyst for de to parter,
som er af en helt særlig karakter, skal tages med i
betragtningen.
Så eftersom ægteskabets kontrakt har betingelser, som
andre aftaler og kontrakter ikke har, burde det ikke være
overraskende.
Naturlige love i tilfælde af ægteskab og skilsmisse:
I det civile og sociale liv er den naturlige lov, en lov for
frihed og lighed. Alle sociale arrangementer skal baseres
på de to principper, af frihed og lighed og intet andet, ulig
344
ægteskabspagten, i hvilken, fra naturens side, andre
principper end frihed og lighed også er bestemt, og der er
intet andet alternativ end at observere disse love.
Skilsmisse, ligesom ægteskab, har en lov indenfor
naturens rammer prior til enhver kontraktmæssig, positiv
lov. Ligesom i starten af forholdet og i dets
mellemliggende periode, som er i løbet af det gifte liv,
skal naturens lov observeres, således også i skilsmisse,
som er dets afslutning. Hele tiden skal disse love holdes
for øje. (Vi nævnte disse ting i afsnittene om frieri, ved
medgift og underholdsbidrag, og især i afsnittet om
forskellene mellem mænd og kvinder). At overlade sagen
fuldstændigt til naturen, ville ikke tjene noget formål for,
som Alexis Carrel har sagt, de biologiske love der
relaterer til livet, er ligesom himlens love: strenge,
grusomme og uden modstand.
Ægteskab er forening og at komme sammen, og
skilsmisse er separation og opbrud. Når naturen således
har konstrueret loven for sammensætningen og foreningen
af mand og kvinde på sådan en måde, at fra den ene side,
er der åbnet vej for charme og tiltrækning. Følelserne fra
den ene side sigter på at få den anden person, og
følelserne fra den anden side, sigter på at indfange den
andens hjerte. Når naturen lagde ægteskabets fundament
på kærlighed, enhed og sympatiske følelser, og ikke på
basis af, at arbejde sammen eller kammeratskab, og når
naturen har arrangeret familiemønstret med vigtighed på
det mere delikate køn og kredsende om det grovere køn,
skal separation, uforenelighed og opbrud af sådan et hjem
og bruddet på det harmoniske system, også følge et
specielt arrangement.
345
I vores femtende artikel citerede vi en eminent tænker
som skrev: ”At finde en mage, betyder for mænd et
angreb til dominans og for kvinder giver det muligheden
for at charmere og tiltrække. Mandens handlinger, idet
han af natur er et jagende dyr, er aggressive og positive,
og kvinden er for ham et bytte, som han må fange. At
finde en partner er et slag og en strid, og ægteskabet er
besiddelse og autoritet.”
Den kontrakt, som er baseret på kærlighed og enhed, og
ikke på at arbejde sammen eller kammeratskab, kan der
ikke bruges tvang over for. Det er muligt at binde to
individer til at arbejde sammen med lovens magt, og de
anser deres kontrakt til at arbejde sammen som retfærdig
og således værdig til at blive respekteret, og de vil
fortsætte i et antal år med at arbejde sammen. Ikke desto
mindre er det umuligt at beordre to individer til at elske
hinanden og være hengivne overfor hinanden, at
kommandere en person til at give sig selv til en anden, og
at anse den andens lykke som sin egen lykke med lovens
magt.
Hvis vi ønsker, at sådanne relationer skal forefindes
mellem to individer, må vi gøre brug af andre praktiske og
sociale påfund bortset fra at pålægge dem legale
forpligtelser.
Ægteskabets naturlige mekanisme, på hvilket Islam har
baseret dens love, er, at en kvinde bør have en position af
at være elsket og respekteret i familiens orden. Som følge
deraf hvis, af en eller anden årsag, hustruen ikke længere
har denne position, og varmen fra ægtemandens kærlighed
til hende er kølnet, og han har mistet sin hengivenhed for
hende, er fundamentet og hovedsøjlen i familien blevet
346
ødelagt. Med andre ord er en naturlig social enhed blevet
ødelagt af en af naturens regler. Islam betragter denne
situation med beklagelse, men så snart det er tydeligt, at
ægteskabets naturlige basis er blevet ødelagt, kan Islam
ikke fortsætte med at tro, at det eksisterer og er levende
fra et legalt synspunkt. Islam forsøger, og tager specifikke
skridt til, at bevare en families liv, så kvinden skulle
forblive elsket og være eftertragtet, og manden som
søgeren, elskeren, klar til at hjælpe.
Islam anbefaler, at en kvinde, skal gøre sig selv attraktiv
for sin mand, at hun skal bruge sine færdigheder på nye
måder overfor sin mand, at hun skal tilfredsstille sin
mands vellystige behov, og at hun ikke skal nedgøre hans
fordele og derved skabe komplekser og neuroser i ham.
Tilsvarende har Islam anbefalet manden at være venlig og
kærlig overfor sin hustru og at vise sin hengivenhed og
kærlighed til hende; han skal ikke være tilbageholden i sin
kærlighed til hende. Islams plan med disse anbefalinger
er, at glæden ved sex skal være begrænset til familiens
miljø. Store forsamlinger skal være et miljø for arbejde og
andre aktiviteter, og ikke et forum til seksuelle fornøjelser.
Alle Islams anbefalinger er grundet på dette princip, at
kontakt mellem mænd og kvinder udenfor rammen af
ægteskabet nødvendigvis skal være moralsk upåklagelig
og uden lystenhed. Alle disse ting har, som deres eneste
og unikke mål at samfundets familieenhed skal beskyttes
fra at blive brudt op og ødelagt.
Mandens naturlige status i familielivet:
I Islams øjne er den største krænkelse for en kvinde, at
hendes ægtemand skal sige til hende: ’Jeg elsker dig ikke.
Jeg hader dig’, men på det stadie må man spørge, om
347
loven skal søge med magt og med tvang at holde kvinden
i mandens hus. Loven kan med tvang bevare kvinden i
den mands hus, men den kan muligvis ikke holde hende i
hendes naturlige position i det ægteskabelige miljø, det vil
sige at være elsket og betydningsfuld. Loven har magt til
at beskytte hustruens materielle interesser og til at
håndhæve hendes ret til underholdsbidrag og så videre,
men den har ingen magt til, at tvinge ægtemanden til at
bevare hans position, som en hengiven person der
udelukkende fokuserer på sin hustru.
Så hver gang ilden af ægtemandens kærlighed og
hengivenhed er slukket, eksisterer ægteskabets union, fra
dets naturlige synspunkt, ikke mere.
Vi bliver konfronteret med endnu et spørgsmål her. Hvis
kærlighedens ild er slukket fra kvindens side, hvad er så
situationen? Fortsætter og trives familielivet, til trods for
at hustruens varme hengivenhed for hendes ægtemand er
kølnet, eller gør det ikke? Hvis det gør, hvad er forskellen
mellem en kvinde og en mand, hvor mandens
ligegyldighed og apati, er årsagen til dets opbrud? Hvis
enden på varmen fra en hustrus kærlighed bringer
familielivet til et stop, og hvis og når kvinden erklærer sin
apati overfor hendes ægtemand, skal vi anse ægteskabet
for at være ophørt med at eksistere og skal vi give
hustruen retten til skilsmisse?
Svaret er, at familielivet afhænger af hengivenheden fra
begge sider, og ikke alene fra den ene. Den eneste ting er,
at kvindens og mandens psykologi er forskellig i denne
henseende, og vi har fastslået dette punkt, ved de
eminente tænkere i vores tidligere artikler. Naturen
udtænkte båndene mellem ægtemanden og hustruen på
348
sådan en måde, at en del af kvindens natur er at svare på
mandens kærlighed. En kvindes hengivenhed og
kærlighed, som er oprigtig og fast, kan kun være den
kærlighed, som er født som en reaktion på mandens
hengivenhed og beundring af hende. Så kvindens
tilknytning til manden, er et resultat af mandens længsel
efter kvinden og afhænger af det. Naturen har givet nøglen
til kærligheden fra begge sider til manden, ægtemanden.
Hvis han elsker sin hustru og er trofast overfor hende,
elsker hun ham også og vil forblive trofast overfor ham.
Det er en medgivet kendsgerning, at kvinden naturligt er
mere trofast end manden, og at en kvindes utroskab er en
reaktion på mandens utroskab.
Naturen har deponeret nøglen til ægteskabets naturlige
ophævelse i mandens varetægt. Med andre ord, det er
manden, som med sin egen apati og utroskab overfor sin
hustru, gør hende kold og utro. Omvendt, hvis
ligegyldigheden begynder fra hustruens side, påvirker den
ikke mandens hengivenhed, snarere gør den kærligheden
mere akut. Som følge deraf kan vi konkludere, mandens
ligegyldighed fører til ligegyldighed på begge sider, men
kvindens ligegyldighed fører ikke til ligegyldighed på
begge sider.
Kølighed og kærlighedens død i ægtemanden, er
ægteskabets død og enden på familielivet, men hustruens
kølighed og fraværet af hendes hengivenhed overfor
ægtemanden driver hende til en tilstand, som en halvdød
patient med et håb om bedring. Når køligheden begynder
fra hustruens side, kan ægtemanden, hvis han er klog og
trofast, genvinde hustruens hengivne varme ved at vise
kærlighed og venlighed. Det er ikke en krænkelse for
349
manden, at holde hans skuffede elskede med lovens magt,
indtil hun gradvist genvinder sin hengivenhed, men det er
ubærligt for en kvinde, at være nødt til at søge magten og
loven for at sikre hendes støtte og hans kærlighed.
Dette gælder selvfølgelig i situationer, hvor årsagen til
kvindens apati ikke skyldes ægtemandens umoralitet og
grusomhed. Hvis ægtemanden begynder at tyrannisere sin
hustru, og hun på grund af hendes ægtemands
undertrykkelse og grusomheder mister sine følelser
overfor ham, er det en helt anden ting. Vi skal diskutere
denne sag særskilt i forbindelse med, at det andet problem
diskuteres, vi skal fremlægge vores synspunkt, det vil
sige, vi skal diskutere den umandige måde, hvorpå nogle
mænd tilbageholder skilsmisse. Angående dette vil vi
sige, at den slags mænd ikke skulle tillades at udnytte
deres hustru og holde hende hos sig, for at være grusom
mod hende og at tyrannisere hende.
Kort fortalt, når forskellen mellem mand og kvinde ligger
i det faktum, at manden behøver kvindens person, mens
kvinden behøver ægtemandens hjerte. Den kærlige støtte
og venlighed fra ægtemanden er så værdifuld for hustruen,
at uden denne bliver ægteskabet ubærligt for hende.
En kvindelig psykologs synspunkt:
I udgave nr. 113 af Zan-e ruz, blev en artikel trykt, fra en
bog som hed Moderens psykologi, af en fransk kvinde,
Béatrice Marbeau. Ifølge denne artikel er hun psykiater.
Hun er psykolog og psykiater tilknyttet til de parisiske
hospitaler, og hun er selv mor til tre børn.
I denne artikel, er en kvindes behov for hendes ægtemands
kærlighed og venlighed, når hun er gravid, blevet grundigt
350
forklaret. Hun siger: ”Fra det tidspunkt, en kvinde har den
følelse af snart at skulle være mor, begynder hun at holde
øje med, eksaminere og lugte, de forskellige dele af
hendes krop, især når det er hendes første barn. Denne
tilstand, som kan undersøges, er meget vigtig. Det er en
tilstand for en kvinde, som er fremmed for sig selv og hun
ønsker at opdage sig selv. Når kvinden for første gang
føler den mindste bevægelse af hendes lillebitte barn i
hendes skød, begynder hun at lytte til alle lydene fra sin
krop. Tilstedeværelsen af et andet væsen i hendes krop
giver hende sådan en følelse af velvære og glæde, at hun
gradvist søger væk og ønsker at være alene og afskære sin
forbindelse med den ydre verden. Grunden til denne
mentale tilstand er, at hun ønsker at være alene med sit
ufødte barn, som endnu ikke er kommet til verden…
”I løbet af deres hustruers graviditet, har ægtemændene et
meget vigtigt job i deres hænder, men de er altid fulde af
beklagelse og afviser at udføre disse pligter. Den
fremtidige mor ønsker at føle, at hendes ægtemand forstår
hende, elsker hende og støtter hende. For ellers, når hun
ser at hendes mave er opsvulmet, og hendes skønhed er
svækket, og hun føler sig syg og er bange for fødslen, vil
hun give ægtemanden skylden for alle disse ubehag, for
det var ham, som gjorde hende gravid. Det er
ægtemandens pligt, at stå ved sin hustrus side meget mere
end før. Medlemmerne i en familie skal kunne tale direkte
til en venlig far om alle deres besværligheder, problemer
og glæder, selv hvis deres snak er betydningsløs og
kedelig. En gravid kvinde har meget brug for at tale om sit
barn. Al den stolthed og ære en kvinde føler ved at blive
mor, når hun føler at hendes ægtemand er ligegyldig
overfor barnet, som hun snart skal bringe til verden,
351
ændres til had og formålsløshed. Hun begynder at hade
tanken om at skulle være mor, og graviditeten begynder at
betyde, for hende, fremkomsten til dødens punkt. Det er
bevist, at mødre som blev skuffet på denne måde, bærer
fødslens smerte med meget stort besvær. Forbindelsen
mellem barnet og moderen er ikke forbindelsen mellem to
individer. Rent faktisk er det forbindelsen mellem tre
personer, moderen, babyen og faderen og faderen, selv
hvis han er fraværende (han kan være skilt fra sin hustru),
har en grundlæggende rolle i kvindens indre liv, i hendes
ideer og tanker og også i hendes følelse af at være mor…”
Disse tanker og ord stammer fra en eminent kvindelig
tænker, som er psykolog så vel som mor.
En struktur som er bygget på kærlighed og følelser:
Så overvej seriøst hvorvidt en person, som er afhængig
sympati, oprigtig hengivenhed, støtte og venlighed fra en
anden person, og som er i stand til at tåle alting, ved
styrken af den persons hengivne opførsel og venlighed, så
meget at selv den persons eget barn ikke har nogen rigtig
betydning, uden den anden persons følelser af kærlighed
og hengivenhed og ikke kun hans tilstedeværelse, hvorvidt
denne person muligvis med lovens magt, kan tvinges til at
være knyttet til det andet væsen, som er manden.
Er det ikke en fejl, at på den ene side søger vi kilder til at
opmuntre tolerance og incitamenter for mænd, til at miste
interessen for deres hustruer, og hver dag gives der flere
og flere muligheder for at fremkalde seksuelle passioner,
og på den anden side, ønsker vi at binde hustruerne til
deres ægtemænd, med lovens magt? Islam har draget
omsorg for betingelserne, for at få ægtemanden til virkelig
352
at ønske og elske sin hustru, men Islam har aldrig ønsket
at forene kvinden og manden med magt.
Som en generel regel, hver gang der er et spørgsmål om
interesse for hjertet, hengivenhed, oprigtighed og den
slags, som værende den grundlæggende bestemmende
faktor, har lovens magt ingen plads. Det kan være
beklageligt i nogle tilfælde, men der er ingen pointe i
trang, tvang og forpligtelse.
For eksempel ved vi, at i fælles bøn (salatu’l-jama’ah), er
imamens retskaffenhed og tilliden hos dem, som følger
ham i bøn, til hans retskaffenhed en nødvendig betingelse.
Forholdet mellem imamen og dem som følger ham i bøn
har sin base i imamens retskaffenhed og tilliden,
fromheden og oprigtigheden hos dem, som følger ham.
Hjertet og følelserne er de grundlæggende søjler i denne
forbindelse. Denne forbindelse er ikke blevet til ved magt
eller tvang. Ingen lov kan garantere fortsættelsen og
opretholdelsen af denne forbindelse. Hvis følgesvendene i
bøn har deres forbindelse med imamen, og deres tro og
fromhed bliver forstyrret, brydes denne forbindelse
automatisk, uanset om dette svigt af tro og fromhed, er
velbegrundet eller ej. Forestil dig at imamen havde den
højeste grad af retskaffenhed, fromhed og kompetence,
men han kunne ikke få folk til at følge ham i bøn. Det
ville være absurd for sådan en imam at henvende sig til
domstolen og klage imod folket om, hvorledes de ikke
havde nogen tillid til ham, og hvorledes de ikke ville følge
ham, og endelig hvorledes de ikke fulgte ham i bøn.
Ligeledes ville det være en stærkt foragtelig ting for
imamen, at samle folk til at følge ham i bøn med lovens
magt.
353
Det samme er tilfældet med Parlamentets medlemmer og
deres vælgergrundlag. Naturen, i denne forbindelse, er
således, at den skal være baseret på en følelse af tillid og
tro. En følelse af troskab og goodwill er den vitale søjle i
denne forbindelse og samarbejde. Folk må stole på og
have tillid og tiltro til de repræsentanter, som de har valgt.
Hvis folk ikke vælger en bestemt person, kan han ikke og
skal ikke tvinge folk til, at vælge ham, selv hvis folk tager
fejl i deres bedømmelse, og manden er den mest
kompetente og værdige kandidat, fordi valgkampens natur
og stemmeafgivning er uforenelig med tvang. Sådan en
mand kan ikke, til trods for styrken i hans kompetence,
henvende sig til domstolen med en klage, om hvordan
folk, til trods for hans værende sådan og sådan, ikke
valgte ham.
Hvad der er krævet, i omstændigheder som disse, er at
niveauet af folks tænkning skal hæves. Deres uddannelse
skal udføres på den rette måde, så hver gang de ønsker
det, kan de udføre deres religiøse pligter på en korrekt
måde. De skal finde ud af, hvem der virkelig er de
retfærdige personer, og så knytte sig selv til dem og følge
dem. Når de ønsker at udføre deres pligter i samfundet,
skal de være i stand til at finde de kompetente personer,
og i overensstemmelse med deres tilbøjeligheder og
loyaliteter, afgive deres stemme til dem. Hvis det sker,
efter nogen tid, at folk ændrer deres overbevisninger og
bevæger sig imod en anden person og gør dette uden
nogen retfærdiggørelse for deres handling, er det
ærgerligt, men det er ikke nogen grund til tvang og til
brugen af magt.
354
Familiepligter er lige som religiøse pligter og sociale
pligter. Hovedpointen er, at vi skal forstå, at Islam anser
familielivet som en naturlig social enhed, og at for denne
naturlige sociale enhed skal kunne fungere, er en speciel
mekanisme påkrævet, og det er nødvendigt og ufravigeligt
at holde den mekanisme for øje.
Et af Islams mirakler er, at den har bestemt hvad denne
mekanisme er. Den vestlige verden har ignoreret dette
aspekt af menneskelige forbindelser, og det er derfor, den
ikke kan overvinde de vanskeligheder, der omgiver
familie affærer. Hver dag opstår en ny vanskelighed. Ikke
desto mindre, bringer videnskabelige undersøgelser det
gradvist frem i lyset. Jeg kan med sikkerhed erklære, at i
kraft af videnskabelig oplysning vil den vestlige verden
gradvist acceptere de islamiske principper, til reguleringen
af deres familie affærer. Selvfølgelig, erkender jeg, at mit
koncept af Islams pålidelige og oplysende lære, ikke er
hvad de fleste folk forstår den til at være.
Der er mere end lighed, som styrker familiens
fundament:
Hvad, den vestlige verden giver udtryk for at kunne lide,
er lighed, men den ved ikke, at Islam allerede har løst
spørgsmålet om lighed for fjorten hundrede år siden. I
familieaffærer, som har sin egen orden, er der noget, som
er bedre end lighed. Naturen har kun forordnet lighed i det
civile sociale liv, men i familien, har den tegnet andre
regler, ved siden af lighed. Lighed alene, er ikke
tilstrækkeligt til at regulere familierelationerne. I
familierelationerne, skal alle naturens love holdes for øje.
355
Lighed i korruption:
Desværre har ordet ’lighed’ mistet sin sande konnotation
og betydning, på grund af megen gentagen og overdreven
brug. Nogle få tror, at betydningen af ’lighed’ er lighed af
rettigheder, og de forestiller sig, at når de har anvendt
konceptet om lighed i en situation, er deres arbejde
færdigt. Disse uvidende personer tror, at mænd førhen
plejede at narre kvinder, men at nu, siden kvinder også
narrer mænd, er alting i orden, fordi lighed i bedrag er
blevet etableret. Førhen blev ti ud af hundrede ægteskaber
ophævet ved skilsmisser og separationer, som var i
mændenes hænder, men nu, i nogle dele af verden, er
fyrre procent af ægteskaberne ophævet ved skilsmisse, og
halvdelen af dette antal, blev gjort af hustruerne. Så de
skulle juble og være glade, den perfekte lighed er blevet
etableret. Førhen var det kun mænd, som var forræderiske
overfor kvinderne, og det var kun mænd, som ikke var
Gudfrygtige og fromme. I dag begår kvinder også
tillidsbrud og er ikke fromme og Gudfrygtige. Hvad kan
være bedre end det? Længe leve lighed! Ned med ulighed!
Førhen var mænd symbolet på grusomhed og
undertrykkelse. Det var dem som gik efter en ny
kærlighed, selvom de havde nogle dejlige børn, og de lod
både hustru og børn i stikken. Og nu fornægter hustruerne,
efter at have levet i årevis sammen med deres ægtemand
og børn, deres hjerte og hjem med komplet grusomhed,
efter en introduktion, til en anden mand ved et party. De
forlader ægteskabet, for at tilfredsstille deres længsler.
Hvilken god ting. Hvad kan være bedre end det? Mænd og
kvinder er kommet til at stå på samme fod og lighed er
blevet etableret.
356
I stedet for at afbøde det endeløse antal af sociale
elendigheder, og at opbygge mænd og kvinders styrke, og
at styrke strukturen i familien, ødelægger vi den
yderligere og gør den mere ustabil. Indtil videre glædes vi
og morer os, og er fuldstændigt tilfreds med, at under alle
omstændigheder træder vi fremad i retningen af lighed.
Måske er vores eneste frygt, at kvinderne gradvist vil
vinde over mændene i korruption, perversion, hårdhed og
grusomhed. Det er således klart, hvorfor Islam til trods for
at den anser skilsmisse som afskyelig og hadet, ikke
forbyder det ikke ved lov. Nu skulle betydningen af en
legalt tilladelig, men afskyelig ting være blevet klart.
Spørgsmålet om hvordan det er muligt, for en ting at være
legalt tilladelig, men intenst afskyelig og hadet, skulle nu
være klaret.
***
SKILSMISSE (4)
Fra vores tidligere diskussion håber vi, at det er blevet
klart, at Islam er imod skilsmisse og opløsningen af
familien, og Islam har tyet til forskellige former for
moralske og sociale forholdsregler, for at beskytte
familiens miljø mod faren for opløsning. Islam har brugt
alle midler og alle våben til at undgå forekomsten af
skilsmisse, undtagen lovens magt og våben.
Islam er imod brugen af lovens magt og våben til at holde
manden tilbage fra skilsmisse og at holde hustruen i
ægtemandens hus. Det er anset for uforeneligt med den
position og status, som en hustru skal have indenfor
familien. Grunden til dette er, at hovedsøjlen og
357
fundamentet for hjemmets liv er hengivenhed og følelser,
og den person, som skal være det centrale objekt og
modtageren af venligheden og kærligheden, og som skal
videregive denne kærlighed og hengivenhed til børnene,
er hustruen. Apati og kølighed i ægtemandens varme
følelser overfor hustruen gør familiens miljø mørkt og
dystert. Ægtemandens følelser og attituder overfor hans
hustru har megen indflydelse, selv på hustruens moderlige
følelser overfor hendes børn. Ifølge Béatrice Marbeau,
hvis uddrag vi citerede i det tidligere afsnit, er moderlige
følelser ikke instinktive i den betydning, at en mor altid
vil have de samme varme følelser overfor sine børn,
hverken mere eller mindre. Ægtemandens venlighed og
varme følelser overfor hende, har stor indflydelse på
hendes moderlige følelser.
Resultatet er, at hustruen skal modtage venlighed og
varme følelser fra sin ægtemand, således at hun kan være i
stand til at nære sine børn ved den rigelige kilde af hendes
kærlighed og hengivenhed.
Ægtemanden er ligesom højlandet, hustruen er ligesom en
kilde og børnene er blomsterne og planterne. Kilden
modtager og opbevarer regnen fra højlandet, så det giver
anledning til en ren og klar strøm, som vil vande jorden og
få blomster, planter og engen til at blomstre. Hvis regnen
ikke falder på højlandet, eller hvis landet er af en slags,
som ikke absorberer noget, vil kilden tørre ud, og
blomsterne og planterne vil visne og dø.
Så lige som livets hovedkilde for sletter og marker er
regn, og især regn til højlandet, er familiens hovedkilde
ægtemandens venlige og varme følelser overfor hans
358
hustru. Det er fra disse følelser, at hustruens, så vel som
børnenes liv, bliver fredfyldt, lyst og blomstrende.
Hvordan skulle det være muligt at søge tilflugt i loven
som et våben og en plage imod ægtemanden, når
ægtemandens følelser overfor hans hustru har en så vital
position og skaber denne levende effekt på selve sjælen i
familielivet.
Islam er fuldstændig imod umandig skilsmisse, med
hvilket vi mener, at en mand, efter at have forpligtet sig til
at leve med en kvinde som ægtemand, og efter at have
levet sammen med hende i en periode, får lyst til en anden
kvinde og driver hans tidligere hustru væk. Uanset hvad er
redskabet, skal man ifølge Islam, ikke tvinge den
umandige ægtemand til at beholde sin hustru. Denne form
for bevarelse er af naturen uforenelig med familielivets
naturlige lov.
Hvis hustruen ønsker at vende tilbage til sin ægtemands
hus, ved lovens magt og administration, kan hun sikre
besiddelsen af huset, men hun kan ikke genvinde
positionen som den families kvinde. Ej heller kan hun på
denne måde, genoplive ægtemandens varme følelser og
overføre dem til børnene. Hun er også ude af stand til, på
denne måde, at tilfredsstille sin egen indre trang til at
modtage sin ægtemands hengivne følelser.
Islam har bestræbt sig på at gøre op med umandige
skilsmisser, og har anbefalet mænd, at de skal være
generøse overfor deres hustruer og behandle dem med
varme følelser og venlighed. Ikke desto mindre, indenfor
lovgivningen, og med øje for kvindens position som
centrum i familiens system og som modtageren og den,
der viderefører følelserne, er Islam ikke enig i
359
tvangsmæssigt, at tilbageholde kvinden i et hjem med en
uansvarlig person.
Hvad Islam har gjort, er nøjagtig det modsatte af, hvad
occidentale og Vestens tilbedere har gjort og gør. Islam
kæmper voldsomt imod faktorer som slaphed, troløshed
og promiskuitet, men er ikke villig til at tvinge en kvinde
til at blive hos en umandig og troløs person. Ikke desto
mindre føjer de occidentale og dem som tilbeder Vesten
hver eneste dag til de faktorer, som forårsager
uberegnelighed, promiskuitet og sensuel tilfredsstille i
mænd og ønsker derved, at kvinde skal blive hos en
promiskuøs, troløs og uansvarlig mand.
Vi håber, at det vil blive anerkendt, at til trods for at Islam
ikke har tvunget hustruerne til at blive hos uønskede
personer og har givet dem frihed, har den rettet alle sine
anstrengelser imod at berige den menneskelige sjæl og
dens anstændighed. Den har været i stand til, rent faktisk,
at mindske antallet af umandige skilsmisser, ved selve
dens bemærkelsesværdige evne for balance. Selvom
andre, som er uopmærksomme på disse sager, som tyr til
magt og forsøger at få alting de ønsker ved hjælp af
trusler, har meget lidt succes i denne forbindelse. Med
undtagelsen af de skilsmisser, som foregår på hustruernes
initiativ, på grund af uforenelighed og, med Newsweeks
ord, fordi kvinderne bliver mere krævende i seksuel
tilfredsstillelse. Disse tilfælde af skilsmisse, som har
fundet sted og stadig finder sted, gennem ægtemændenes
uberegnelighed, for at tilfredsstille deres seksuelle luner,
overstiger langt antallet af de tilfælde, som foregår i vores
midte.
360
Fredens natur i familien er anderledes end alle andre
former for fred
Fred og fordragelighed skal helt sikkert eksistere mellem
hustruen og ægtemanden. Men den fred og
fordragelighed, som skal kendetegne familielivet, er
meget anderledes end den fred og fordragelighed, som
skal gælde mellem to kollegaer, to partnere, to naboer
eller to nærliggende lande, som har fælles grænser.
Den fred og fordragelighed i livet for det gifte par, er af
samme slags, som den fred og fordragelighed, som skal
overleve mellem forældre og deres sønner og døtre,
hvilket betyder generøs behandling, selvfornægtelse,
bekymring om hinandens fremtid, nedbryde dualitetens
barriere, at anse den andens lykke som sin egen lykke og
den andens ulykke som sin egen ulykke. Dette er
forskellen fra den fred og fordragelighed, som består
mellem kollegaer, partnere, naboer eller to nationer.
Den fred, som vi mener, med freden mellem kollegaer og
så videre, betyder ikke-indblanding i, og ikke-indtrængen
på, hinandens rettigheder. Mellem to fjendtlige lande er
selv ’mistanken om bevæbnede fjendtligheder’
tilstrækkeligt. Hvis en tredje magt blander sig og besætter
grænselandet mellem de to lande, overlever freden, fordi
en politisk fred har ingen anden betydning, end ikkeindblanding og ikke-interferens.
På den anden side er fred i familien forskellig fra politisk
fred. I familiens fred, er ikke-indtrængen på den enes ret
af den anden, ikke tilstrækkelig. En væbnet fred er til
ingen verdens nytte. Noget både mere avanceret og mere
grundlæggende er nødvendigt. Enighed, enhed og
sjælenes forening til et enkelt hele skal etableres, som i
361
tilfældet med freden og fordrageligheden mellem fædre og
sønner, og noget mere ophøjet, end ikke-indblanding er
nødvendigt. Desværre er Vesten, af visse historiske
årsager og muligvis på grund af dens geografiske position,
fremmed for følelser, (selv indenfor familiens miljø). I en
vesterlændings tankegang er familiens fred kun lidt
forskellig fra politisk eller social fred. I overensstemmelse
med det samme mønster, som akkumulation af styrke, på
grænsen af to lande, laver man fred. Manden ønsker at
lave fred, mens han fokuserer sin styrke, på grænsen af
ægtemandens og hustruens liv, og han er uvidende om
kendsgerningen, at familiens fundament hviler på
opløsningen af disse grænser, på enhed og på at anse
enhver anden magt, som fremmed.
I stedet for at omdirigere de occidentales opmærksomhed,
imod deres fejlagtige opfattelse af familielivet og deres
stolthed i deres egen imponerende individualitet, er
Vestens tilbedere så dybt fortabt i at optage occidentale
levemåder, at de er yderst forvirrede og har endda glemt
sig selv. Men den tilstand af at være tabt for sig selv, kan
ikke vare evigt. Den tid når Østen vil opdage sin egen
personlighed, flå denne grime af tilbedelse af Vesten i
stykker, og stole på sine egne tankemåder og sin egen
filosofi, er ikke så langt væk.
På dette stadie, er det nødvendigt at nævne to pointer.
Islam hilser enhver faktor velkommen, som vil gøre op
med skilsmisse:
Nogle personer vil måske have fået indtryk af, at hvad vi
har sagt indtil nu betyder, at der ikke skal være nogen
forhindring for at en mand skiller sig fra sin kone, og at så
snart en mand beslutter sig for skilsmisse, er vejen for at
362
gøre det ryddet for ham i enhver henseende og fra alle
retninger. Nej, vi har aldrig ment sådan. Hvad vi sagde
angående det islamiske synspunkt, var kun, at der ikke
skulle være nogen tilflugt til tvang og legal magt, som et
afskrækkende våben til at afholde en mand fra skilsmisse.
Islam hilser alting velkommen, som kan være
medvirkende til og holde en mand fra skilsmisse, og har
med forsæt nedlagt betingelser og har forordnet hårde og
faste regler, som naturligt har en udsættende effekt, og
kan, efter al sandsynlighed resultere i, at man klarer sig
uden skilsmissen.
Ud over at vejlede om ægteskabets ed (sighah), gør
administratorerne, vidnerne og andre sit store
anstrengelser for at tale manden fra skilsmisse. Islam har
forordnet, at skilsmissen ikke kan betragtes som lovlig og
korrekt administreret uden tilstedeværelse af to retskafne
vidner. Denne betingelse er af den grund, at når en
skilsmisse administreres i deres tilstedeværelse, på grund
af deres retskaffenhed og pietet, vil de forsøge deres
bedste og gøre en ekstrem anstrengelse for at frembringe
en forsoning mellem hustruen og ægtemanden.
Til trods for dette er den nuværende praksis, at personen
som udfører skilsmissen erklæres foran to vidner, som
aldrig har set ægtemanden eller hustruen før og ikke
kender dem. Kun navnene på hustruen og ægtemanden er
blevet nævnt for dem. Ikke desto mindre er alt dette en
meningsløs rutine og har intet med Islams synspunkt og
formål at gøre. I vores midte forekommer en praksis, hvor
de, som udfører skilsmissen, samler to retskafne personer
og nævner navnene på hustruen og ægtemanden foran
dem. For eksempel siger de: ”Ægtemanden er Ahmad og
363
hans hustru er Fatimah; Jeg, som repræsentant for
ægtemanden, skiller mig fra hustruen.” På den anden side,
hvem er den Ahmad og Fatimah? Og har de retskafne
vidner, som lyttede til ordenes erklæring om skilsmisse,
nogensinde set dem? Hvis der opstår en lejlighed en dag,
hvis bevis er påkrævet, kan de så bevidne, at skilsmissen
af disse to personer blev administreret korrekt i deres
tilstedeværelse? Selvfølgelig ikke. Jeg er helt sikker.
I nogle tilfælde er en af de ting, som har en tendens til at
få mænd til at lade være med at blive skilt,
tilstedeværelsen af disse to retskafne personer, forudsat at
den rette metode er valgt. Islam har ikke pålagt
tilstedeværelsen af to retskafne personer, som en
nødvendig betingelse for ægteskab, som er begyndelsen
på kontrakten, fordi den ikke ønsker at forårsage praktisk
udsættelse af en anstændig handling. Men for skilsmisse,
som er ophævelse af kontrakten, er tilstedeværelsen af to
retskafne personer pålagt, som en nødvendig betingelse.
Ligeledes har Islam ikke pålagt, at kvindens månedlige
menstruationsperiode skal være en hindring for
ægteskabets indgåelse, mens den har etableret, at dette er
en hindring for opnåelse af skilsmisse, uanset at
menstruation (ifølge Guddommelig lov), forbyder
ægtemanden og hustruen at have seksuelt samvær og har
således en relation til ægteskabet, men ikke til skilsmisse,
som kan føre til en endelig separation, hvorefter manden
og kvinden ikke vil have noget med hinanden at gøre.
Normalt sagt skulle Islam have forbudt ægteskabets
indgåelse under menstruationen, for så at undgå faren for
overtrædelse af reglen om, at adskille manden og kvinden,
som er sammen med hinanden for første gang. Skilsmisse
364
på den anden side, resulterer i separation, og menstruation
gør ikke nogen forskel i denne forbindelse. Islam med al
dens hensigt om ’union’ og opposition imo ’separation’,
fastsatte den månedlige periode som en hindring for
skilsmissens lovlighed, mens Islam ikke anser det
nødvendigt, at denne periode skal stå i vejen for
ægteskabskontraktens lovlighed. I nogle tilfælde
forekommer der en tre måneders periode, hvori intet
samvær må foregå, før det er tilladt endeligt at skilles.
Det er tydeligt, at alle disse forhindringer er ment for at
sikre, at i løbet af denne periode, skulle passionens vold
og utilfredsheden, som kan have bidraget til beslutningen
om skilsmisse, fortage sig, så manden og kvinden kunne
få tid til at gøre det godt igen, og følgeligt at skilsmissen
kunne undgås.
Derudover, når skilsmissens skyldes ægtemandens
utilfredshed og skilsmissen finder sted, i form af en
reversibel skilsmisse, er manden givet en periode kaldet
’iddah, i løbet af hvilken han kan tilbagekalde skilsmissen
og vende tilbage til sin hustru.
Eftersom Islam har pålagt, at ægteskabets udgifter,
udgifterne til perioden for ’iddah, og udgifterne til
underhold af børnene, er mandens forpligtelse, har det
derved udtænkt en praktisk forhindring for, at en mand går
så langt. En mand, som ønsker at skilles fra sin hustru og
ægte en anden kvinde, skal betale underholdsbidrag til sin
tidligere hustru under perioden af ’iddah, og han er
ansvarlig for udgifterne til de børn, som han har med den
hustru, som han er skilt fra; han skal sørge for en ny
medgift til den nye hustru, og han skal atter en gang bære
365
byrden af den nye hustrus leveomkostninger og børnene,
som hun føder.
Disse ting, i tillæg til de forpligtelser, som opsynet med de
moderløse børn, frembyder et tyngende perspektiv for en
mand, som vil skilles. Alle disse ting er i sig selv, en
hindrende faktor for hans beslutning om skilsmisse.
Ud over alle disse ting, hvor der er frygt for opløsning og
opbrud i familiens fred, har Islam krævet, at en familiær
”domstol” oprettes og sættes i kraft. Den skal arrangeres
på sådan en måde, at en individuel dommer, som
repræsenterer ægtemanden og en anden, som
repræsenterer hustruen vælges, til at undersøge og
forsone.
Dommerne prøver deres bedste på at fjerne
forhindringerne og forskellighederne, og hvis så, efter
direkte konsultationer med hustruen og ægtemanden, de
erkender, at separation mellem dem er den eneste løsning,
kan de gennemføre en separation mellem dem. I det
tilfælde at personerne, som har evner til at dømme, kan
findes i hustruens og ægtemandens familier, er det at
foretrække, frem for andre; dette er det aktuelle udtryk fra
Koranen. I vers 35 fra kapitlet an-Nisa (kvinderne),
kommer påbuddet i følgende ord:
Og hvis I frygter et brud imellem de to, bring frem en
dommer fra hans folk og fra hendes folk en dommer, hvis
de ønsker at sætte tingene rigtigt; Allah vil sammensætte
deres forskelligheder; sandelig Allah er Alvidende,
Alvidende..
Forfatteren til kommentarerne al-Kashshaf, kommenterer
ordet ’dommer’ og skriver: ”Personen, som er valgt, skal
366
være troværdig, indflydelsesrig og imponerende i sin tale,
acceptabel og kompetent i korrekt fredsstiftende voldgift”.
Han siger efterfølgende, at grunden til at dommerne fra de
respektive familier skal vælges i forrang for andre er, at
tæt relaterede personer bedre kender den aktuelle
situation, som eksisterer imellem dem. Foruden at
eftersom de er slægtninge, er de mere interesseret i deres
forsoning end fremmede er. Desuden vil hustruen og
ægtemanden bedre åbne op for deres indre
hemmeligheder, end overfor fremmede. De vil tale ud om
hemmeligheder foran deres egen slægt, hvilket de ikke vil
være klar til foran fremmede.
Der er forskellige meninger blandt de religiøse lærde om,
hvorvidt opsættelsen af en arbitrær domstol er obligatorisk
eller blot anbefalet. Nogle fremstående undersøgere
mener, at dette er en opgave for nutidens styre, og er
obligatorisk. Shahid ath-Thani, i al-Masalik1, erklærer
udtrykkeligt sin juridiske beslutning, at sagen om voldgift
på den måde vi har nævnt, er obligatorisk og nødvendigt,
og at det er styrets opgave altid at se til at det finder sted.
Sayyid Muhammad Rashid Rida2, forfatteren til Korankommentarer i al-Manar, henviser, efter at have fremlagt
sit synspunkt, til at sammenkaldelsen af en mæglende
1 Se noten på side 90
2 Muhammad Rashid Rida (1865/1935), muslimsk lærd ,som ledte et
intellektuelt, respons til vestlige værdiers indtrængen i muslimske
lande. Han udgav nyhedsavisen al-Manar , som udgav hans Tafsir alManar i dele, og som offentliggjorde synspunkter om de nye
islamiske reformistiske perspektiver, fra ham selv og hans
intellektuelle forgænger Muhammad ’Abduh og Jamalu’d-Din alAfghani. Hans kommentarer blev udgivet i tolv bind (ufuldstændigt,
op til sura Yusuf) i Kairo. (tr.)
367
gruppe er obligatorisk, som kommentar til de religiøse
lederes kontroverser om hvorvidt, det er obligatorisk eller
anbefalet. Han siger: ”Hvis der er en ting, som ikke
forekommer blandt muslimer, er det at handle i
overensstemmelse med dette påbud og udnytte dets
uendelige fordele. Skilsmisser finder sted hver dag.
Uoverensstemmelser og diskussioner finder deres vej ind i
hjemmene, men ikke det mindste brug er gjort af
princippet om voldgift, som er påbudt af den aktuelle tekst
i Den Hellige Bog. Alle de religiøse lærdes energi bruges
på debatter og diskussioner om, hvorvidt det er
obligatorisk eller anbefalet. Ingen kommer frem og
spørger hvorfor, hvis det er obligatorisk eller anbefalet,
hvilken af dem det måtte være. Der bliver ikke taget
praktiske skridt for at efterkomme dette klare påbud?
Hvorfor skal al deres energi bruges på debatter og
konflikter? Hvis det er sådan, at denne praksis ikke bliver
benyttet, og at folk ikke får nytte af dens fordele, hvad er
forskellen så, om den er obligatorisk, eller anbefalet?”
Shahid ath-Thani1 sagde, angående den magt og autoritet,
som de to dommere havde, at de måtte for eksempel
tvinge ægtemanden til, at han skulle have hustruen boende
i sit hus, eller at han ikke skulle have sin mor, eller hans
anden hustru i det samme hus, selv ikke i et separat
værelse. Eller for eksempel at han skulle betale medgift til
sin hustru, som han havde lovet at betale i penge, eller i
tilfælde af, at han havde lånt penge af hende, at han skulle
betale dem tilbage.
1 Se noten på side 90
368
Formålet er, at enhver strategi, som kan frembringe en
forsoning, eller i det mindste udsætte skilsmissen, er
korrekt og ønskeligt i Islams synspunkt.
Her er det nødvendigt, at besvare spørgsmålet, som kan
stilles i denne form: Har samfundet ret til at blande sig i
anliggender om skilsmisse, som efter Islams synspunkt, er
en afskyelig og ubehagelig handling, ved at prøve at
forhindre eller sinke ægtemandens beslutning om at
skilles?
Svaret er, at selvfølgelig kan samfundet gøre sådanne ting.
Grunden er, at alle beslutninger, som er taget til
skilsmisse, ikke nødvendigvis er indikationer på
ægteskabets reelle død. Med andre ord, skyldes ikke alle
beslutninger, som manden tager for at skilles fra sin
hustru, hans fuldstændige fortabelse af kærlighedens ild,
eller kvindens fald fra hendes naturlige position, eller
ægtemandens manglende evne til, at forsørge sin hustru.
De fleste beslutninger er taget under indflydelse af følelser
og ubesindighed, og ved en fejltagelse. Selvfølgelig må
samfundet tage skridt i hvilket som helst omfang, for at se
om beslutningerne er opstået forhastet vis og uden
omtanke og derfor ikke bør føre til skilsmisse. Dette er et
korrekt skridt og er en ting, som Islam vil hilse
velkommen.
Departementerne, som repræsenterer samfundet, skal
forhindre
de
overordnede
personer
ved
skilsmissedomstolen fra, at bevilge skilsmisse, indtil
departementet har informeret dem, om dets fejl i dets
bestræbelser på at frembringe en forsoning mellem
ægtemanden og hustruen. Departementet skal forsøge at få
ægtemanden og hustruen vendt til fordragelighed og
369
velvilje, og kun hvis det er bevist, at der ikke er nogen
mulighed for forsoning og tilpasning mellem ægtemanden
og hustruen, skal det udstede et certifikat, på forsoningens
umulighed og informere skilsmissedomstolen i
overensstemmelse dermed.
Hustruens tidligere tjenester for husstanden:
Det andet punkt er, at i umandige skilsmisser, ud over
ophævelsen af familiens hellige fred, opstår der særlige
vanskeligheder for hustruen, som ikke bør overses.
Hustruen giver sig selv oprigtigt, mens hun i årevis lever i
sin ægtemands hus. Hun har ikke nogen tanker om dualitet
imellem sig selv og sin ægtemand, og anser huset som sit
eget og hendes eget tilflugtssted, hun gør sit bedste og
anstrenger sig for at møblere, udstyre og forbedre
hjemmets faciliteter. De fleste kvinder (med undtagelse af
den moderne kvinde i byerne) arbejder hårdt, og gør sig
umage med, at økonomisere mad, tøj og andre udgifter i
huset i sådan en udstrækning, at deres ægtemænd er
uenige med dem. De afviser meget ofte at ansætte en
hushjælp af økonomiske årsager, de ofrer al deres energi,
deres ungdom og deres helbred for hjemmet, deres bolig,
deres tilflugtssted og i realiteten, gør de alt dette for
mandens skyld. Så tænk nu, hvis ægtemanden til sådan en
hustru som hende, efter år som partner, får en grille om en
ny hustru, og bliver skilt fra den første hustru, og ønsker
at bringe den nye hustru ind i den første hustrus
tilflugtssted og hjem, som blev skabt på bekostning af
hendes hjerteblod, hendes ungdom, hendes helbred og
hendes frustrerede aspirationer. Han ønsker at leve i
luksus med sin anden hustru, på produktet af hans første
370
hustrus arbejde. Hvad er den korrekte fremgangsmåde til
forfølgelse i tilfælde som denne?
I sådanne situationer, som ovennævnte, er det at kigge ind
i sagen, ikke kun et spørgsmål om familiens rystede fred
og fordragelighed, og opbrud af ægteskabelige bånd. Det
er ikke stedet her, at sige at ægtemandens utaknemlige
opførsel er årsagen til ægteskabets unions død, og at
tvinge en kvinde til at blive hos en uansvarlig mand, er
under hustruens naturlige værdighed.
Her er der et andet problem at takle. Her er det at sagen
om evakuering og om at blive hjemløs og at overgive sit
eget tilflugtssted til en indtrængende rival, kommer ind.
Det, som skal betragtes, er en situation hvor
anstrengelserne, sliddet, strabadserne og tjenesteydelserne
bliver til ingenting
Glem ægtemanden, familiens fred, og afkølingen af
familiære følelser. Ethvert menneske behøver beskyttelse,
et tilflugtssted og komforten af det hjem, som man har
bygget op, med ens egne hænder, til ens eget brug og som
man har følelser og er knyttet til. Hvis du fjerner en fugl
fra dens tilholdssted, reden, som den har bygget, vil den
naturligvis forsvare sig. Har hustruen ikke også ret til, at
forsvare hendes tilflugtssted og hjem? Er sådan en
handling ikke en grusomhed fra ægtemandens side?
Hvilken løsning har Islam givet til denne situation?
Vores synspunkt er, at dette komplicerede tilfælde kræver
fuld opmærksomhed og hensynsfulde overvejelser. De
fleste vanskeligheder, som resulterer i umandige
skilsmisser, er af denne karakter. Det er i tilfælde ligesom
dette, at skilsmisse ikke kun er ægteskabets opløsning,
371
men snarere er nedbrydningen og den fuldstændige
tilintetgørelse af kvinden.
Ikke desto mindre, som det blev foreslået i fremsættelsen
af selve problemet, er sagen om husly og beskyttelse
forskellig fra sagen om skilsmisse. Disse to vanskelige
sager skal holdes adskilt og overvejes hver for sig. Ifølge
Islams synspunkt og dens love er denne vanskelighed
allerede afklaret. Det er på grund af uvidenhed om de
islamiske love og ægtemændenes udnyttelse af
hustruernes gode intentioner og trofasthed, at denne
vanskelighed overhovedet forekommer.
Grunden til denne vanskelighed er, at de fleste ægtemænd
og hustruer forestiller sig, at det arbejde og den service,
som en hustru yder i hendes ægtemands hus og de
fortjenester, som tilflyder fra dem, tilhører manden. De
tror, at en ægtemand har ret til at give ordrer til hende,
som til en slave eller arbejder, og at det er obligatorisk for
hende at udføre hans ordrer i enhver henseende. Som vi
gentagende gange har sagt, har en hustru en komplet
uafhængighed i forbindelse med husarbejde og aktiviteter,
og ethvert arbejde hun gør er til fordel for hende selv.
Ægtemanden har ingen ret til at opføre sig som en
arbejdsgiver. Den fulde økonomiske uafhængighed er
skænket til kvinden. Desuden er omkostningerne for
hende og hendes børn pålagt manden. Islam har givet
hende nok fritid og den fulde mulighed for at gøre sig selv
økonomisk uafhængig af manden og opnå midlerne til en
respektabel levestandard. Dette skal hun gøre, i sådan et
omfang, at skilsmisse og separation ikke skaber nogen
problemer for hendes eksistens. Alle disse ting, som en
kvinde tilfører til huset og hendes hjem, bør betragtes som
372
hendes ejendom, og ægtemanden skal ikke have ret til at
tage disse ting fra hende. Denne form for bekymring
eksisterer i familiesystemet, fordi ægtemanden anser hans
hustru som værende tvunget til at arbejde i huset, og
forestiller sig så, at resultaterne af hans hustrus arbejde
tilhører ham og ikke hans hustru. Bekymringerne, som
eksisterer iblandt vores mænd, skyldes uvidenhed og at de
er uopmærksomme på og ubevidste om den islamiske lov.
Den anden grund til disse ubehageligheder er, at
ægtemanden drager uretmæssig fordel af sin hustruers
trofasthed. Nogle kvinder gør store opofrelser i deres
hjem, ikke på grund af uvidenhed om de islamiske love,
men snarere fordi de sætter deres lid til deres ægtemænd.
De ønsker ikke, at der stilles spørgsmål om ’mit’ eller
’dit’ imellem dem og deres ægtemænd. Derfor bekymrer
de sig ikke om deres egne rettigheder eller om at drage
fordel af de muligheder, som Islam har skænket dem.
Sommetider sker det således, at de bliver skuffede, og de
finder ud af, at de har ofret deres liv for et troløst væsen,
og at de mistede chancen til selv at gøre brug af de
rettigheder, som Islam har garanteret dem.
Sådanne kvinder skulle sikre sig fra begyndelsen:
Hvor heldigt det er, at følelser opstår på begge sider.1
Hvis en kvinde, udover at gøre brug af sin legale ret til at
samle og beholde penge og formue i sin egen varetægt,
også laver arrangementer for en residens i sit eget navn,
og i stedet giver en gave i form af sit energiske arbejde, til
1 Citat fra fire linje strofer af den berømte iranske poet Baba Tahir
Hamadani.
373
hendes ægtemand, skal ægtemanden, i overensstemmelse
med:
Og når du er hilst med en hilsen, hils med en betydeligere
end den eller gengæld den; (Koranen, 4:86)
give en gave af et lige så stort beløb, eller mere til
hustruen. Blandt betænksomme og hensynsfulde mænd
har det altid været praksis, og er det stadig, at til gengæld
for hustruernes opofrelser og hengivne tjenester, giver de
noget af værdi, en hest, et hus, eller noget andet af jordisk
karakter, som en gave til deres hustruer.
Ikke desto mindre, ønsker vi at sige, at vanskelighederne
for hustruen, hvis hun bliver hjemløs, ingen forbindelse
har med loven om skilsmisse. Tillæg til loven om
skilsmisse vil ikke ændre eller forbedre tingene i denne
forbindelse. Denne vanskelighed er relateret til
spørgsmålet om hustruens økonomiske uafhængighed og
ikke-uafhængighed, og Islam har fuldstændigt løst det.
Denne vanskelighed i vores samfund opstår fra et antal
kvinders uopmærksomhed om den islamiske lære, og de
andres forsømmelighed og naivitet. Hvis kvinderne er
opmærksomme, tager notits, og gør brug af de
muligheder, som er skænket dem i denne forbindelse og
ikke er så naive, at ofre og opgive deres rettigheder til
fordel for deres ægtemænd, er denne vanskelighed løst af
sig selv.
***
374
SKILSMISSE (5)
Vores værdige læser må huske, at i anden del i dette
kapitel om skilsmisse sagde vi, at vores bekymringer
omkring skilsmisse kom fra to retninger. Den ene
vedrørende den umandige skilsmisse, som opstod fra en
gruppe af mænds troløshed og hjerteløshed. Den anden er
den umandige afståelse fra at give skilsmisse til en hustru
fra de mænd med hvem, der ikke er noget håb om
forsoning. De afholder sig selv fra skilsmisse, kun for
således at chikanere kvinden, og ikke for at udnytte
fordelen af sådan en tid til at opnå et kompromis.
I de to tidligere kapitler har vi diskuteret den første
kategori. Vi sagde, at Islam hilser alle midler velkommen,
som kan tjene, som en forhindring til umandig skilsmisse,
og den har i sig selv bestræbt sig på, med specielle
påfund, at se til at skilsmisser af denne art ikke finder
sted. Islam er kun imod brugen af magt til fortsættelsen af
ægteskabets union.
Fra hvad der er blevet sagt, er det tydeligt, at en familie er
en levende enhed, og at Islam bestræber sig på, at denne
levende enhed skal fortsætte med at leve. Ikke desto
mindre, når den levende enhed ophører, betragter Islam
det med beklagelse og udsteder tilladelsen til at begrave
den; men Islam er ikke rede til at mumificere dens døde
krop med lovens balsam og godkender ikke den ide, at
med denne mumificerede krop, skulle der være en
udstilling af simuleret liv.
Grunden er nu forståelig, hvorfor en ægtemand har ret til
skilsmisse. Associationen af det gifte liv, hviler på et
fundament af spontan tilknytning og har en unik
mekanisme. Skabelsen har givet nøglen til at styrke det,
375
og også nøglen til at nedlægge og ødelægge det, i
hænderne på manden. Under skabelsens bud har enhver
mand og kvinde en vis disposition og visse
karakteristikker, når de bliver sammenlignet med
hinanden, og disse kan ikke forveksles og er ikke de
samme. Denne disposition og disse distinkte
karakteristikker, er i sig selv grund til mange ting og en af
disse ting, er retten til skilsmisse.
Med andre ord findes kilden til denne situation, i den
specifikke rolle for både manden og kvinden i kærlighed
og i deres søgen efter en mage, og intet andet.
Retten til skilsmisse, opstår fra mandens specifikke rolle, i
tilfælde af kærlighed, og er ikke baseret på hans ejerskab:
Her fra kan du få en ide, om styrken af de elementer af
propaganda, som retter sig imod Islam. Disse elementer
siger sommetider, at grunden til at give retten til
skilsmisse til mænd i Islam er, at den ikke anerkender, at
kvinder kan have kapaciteten til vilje, til at længes eller til
at ønske. Den anser dem for, at være i kategori med
materielle ting og ikke som personer. Islam anser manden
for at være kvindens ejer og naturligvis, i
overensstemmelse med loven ”an-nas musallatuna ’ala
amwalahum” (folk har kontrol over deres ejendom), giver
den ham retten til, at skille sig af med sin ejendom,
hvornår som helst, han ønsker det.
Det er imidlertid klart, at Islams logik ikke er baseret på
mandens ejerskab og kvindens status som værende ejet.
Det er meget tydeligt, at Islams logiske begrundelse, er alt
for dyb og højt hævet over disse forfatteres niveau af
forståelse. Under åbenbaringens vejledende lys, har Islam
forstået hemmelighederne for fundamentet og strukturen i
376
familien og familielivet, til hvilken lærdom og videnskab,
efter en periode på fjorten hundrede år, vi forsøger at
komme tættere på.
Skilsmisse er en befrielse, på samme måde som det
naturlige væsen i ægteskabet er dominans:
Sommetider spørger disse folk: ”Hvorfor tager skilsmisse
form af en befrielse, en frigivelse? Den skal helt sikkert
have en juridisk form.” Til disse folk, skal det siges:
”Skilsmisse er en befrielse, på samme måde, som
ægteskabet er en tilstand af dominans. Hvis du muligvis
kan gøre sådan, at du kan ændre den naturlige lov, til at
søge en mage, som er en naturlig drift, både for mænd og
kvinder, fjerne ægteskabets naturlige tilstand, fra at være
betinget af dominans; hvis du kan gøre rollen for det
mandlige og det kvindelige køn, i alle mennesker og dyr,
identiske i deres relationer og ændre naturens lov - så vil
du være i stand til, at frigøre skilsmissen for dens aspekt
af frigivelse og befrielse.”
En af disse folk skriver: ”Generelt, regner de shiitiske
retslærde ægteskabets kontrakt, som en uigenkaldelig
kontrakt, men jeg ønsker at sige, at ægteskabets kontrakt,
ifølge den islamiske retslære og Irans Civile Lov, kun er
uigenkaldelig i relation til kvinden. Hvad angår manden,
er det en kontrakt, der kan tilbagekaldes, for han kan, på
hvilket som helst tidspunkt, gøre den førnævnte kontrakt
ineffektiv og bryde ægteskabets pagt.”
Derefter skriver han: ”Ægteskabets kontrakt kan
tilbagekaldes af manden, men hvad angår kvinden, er den
uigenkaldelig. Dette er en uretfærdighed fra lovens side, at
den har gjort kvinden til mandens fange. Hver gang jeg
377
læser formuleringen af sek. 1133 i det Kongelige Land
Irans Civile Lov (loven om mandens ret til skilsmisse),
føler jeg mig skamfuld foran de iranske kvinder, foran
disse skoler og colleges og denne tidsalder af atomer,
satellitter og demokrati.”
Denne herre kunne, først af alt, ikke forstå en meget
simpel ting. Det er, at skilsmisse er forskellig fra
ægteskabets opløsning. Når det er sagt, at ægteskabets
kontrakt i sin essens er uigenkaldelig, betyder det, at
hverken ægtemanden eller hustruen (med undtagelse af
særlige tilfælde), har retten til at opløse den. Hvis et
ægteskab er opløst, er alle dets betingelser annulleret og
bliver ugyldige. Når et ægteskab, under særlige
omstændigheder, er opløst, er alle dets konsekvenser,
inklusive medgiften elimineret. Kvinden har således ingen
ret til at kræve denne. På samme måde, er der ikke noget
spørgsmål om underholdsbidrag for perioden af ’iddah. I
modsætning til spørgsmålet om skilsmisse, i hvilket den
ægteskabelige
relation
er
brudt
op,
men
ægteskabskontraktens konsekvenser, ikke er endeligt
elimineret. Hvis en mand ægter en kvinde og accepterer
en medgift på fem hundrede tusinde tumans, og efter en
dags gift liv, ønsker at skilles fra hustruen, skal han betale
hele medgiftens beløb og ud over det, underholdsbidrag
for perioden af ’iddah. Hvis en mand, efter ægteskabets
kontrakt, men før fuldbyrdelsen af ægteskabet, skilles fra
sin hustru, skal han betale halvdelen af medgiftens beløb,
og fordi en kvinde således er skilt, og ikke bundet af
’iddah, er underholdsbidrag for den periode udelukket.
Således er det tydeligt at skilsmisse ikke er i stand til at
annullere alle ægteskabskontraktens konsekvenser; men i
tilfælde hvor ægteskabet er opløst, har kvinden ingen ret
378
til, at forlange medgift. Det er således bevist, at skilsmisse
er forskellig fra opløsning. Retten til skilsmisse hos
manden forhindrer ikke ægteskabet i at være en
uigenkaldelig kontrakt. Islam har anerkendt to ting:
opløsning og skilsmisse. Retten til opløsning opnås i
tilfælde, hvor der forekommer en defekt hos manden eller
kvinden. Denne ret er givet til manden og også til
kvinden, i modsætning til retten til skilsmisse. Retten til
skilsmisse er for familielivets død, og denne ret tilhører
alene ægtemanden.
Det faktum, at Islam gør forskel på opløsning
skilsmisse og har fastlagt forskellige forordninger,
hver af dem, viser, at kendsgerningen at retten
skilsmisse er blevet givet til manden, ikke opstår
Islams intention om at favorisere manden med
privilegium.
og
for
til
fra
et
Til den førnævnte herre, skal det siges, at således at de
ikke behøver at føle sig skamfulde foran skoler, colleges
og satellitter, ville det være en god ide for dem, at gøre sig
den ulejlighed at modtage lidt underisning og lære, for en
gangs skyld. De vil så også blive i stand til at skelne
mellem opløsning og skilsmisse, og de kan også blive
bekendt med den dybe og subtile filosofi i Islam angående
samfund og familielivet. På denne måde, vil de ikke føle
sig skamfulde overfor skoler og colleges, men de ville
snarere være i stand til at godkende dem, ved at holde
deres hoveder højt. Ikke desto mindre, er vi kede af at
sige, at uvidenhed er en fuldstændig uhelbredelig sygdom.
379
Straf for skilsmisse:
I nogle af verdens legale systemer, er det normalt at
pålægge en straf til bekæmpelse af skilsmisse. Jeg ved
ikke, hvorvidt der eksisterer nogen sådan lov i den
nuværende verden eller ej. Ikke desto mindre viser
optegnelser, at i det Hellige Romerske Imperium, blev
straf pålagt ægtemændene som skiltes fra deres hustruer
uden nogen god grund.
Tydeligvis er dette en anden måde til magtanvendelse,
men den er ikke effektiv.
Hustruen har ret til skilsmisse som en betroet rettighed:
På dette tidspunkt, er det nødvendigt at nævne en ting.
Indtil nu har al vores diskussion kredset om den
kendsgerning, at skilsmisse er en naturlig ret specielt til
manden. Ikke desto mindre kan en mand give sin hustru
retten til skilsmisse, som en fuldmagt, eller i særlige
omstændigheder på hans vegne. Dette er noget andet, som
forekommer ifølge islamisk retslære, og Irans Civile Lov
har også udtrykkeligt nævnt det. På denne måde kan
manden ikke give afkald på udvælgelse af en advokat, og
han kan ikke nægte overdragelsen af denne ret til kvinden,
det er for at give det den form, for en uigenkaldelig
fuldmagt, at en fuldmagt af denne art normalt tilføjes, som
en bindende betingelse i ægteskabskontrakten. I
overensstemmelse med denne betingelse, kan kvinden
ubetinget, eller under særlige omstændigheder, som er
specificeret på forhånd, få skilsmisse. På denne måde
havde de kvinder, som havde en grund til, at være urolige
omkring visse aspekter hos deres fremtidige ægtemænd,
beholdt retten til skilsmisse i deres hænder helt fra gamle
tider, i form af en bindende betingelse i
380
ægteskabskontrakten, og de kunne gøre brug af den, når
det var absolut nødvendigt.
Så i den islamiske lovs synspunkt, har en kvinde ikke
nogen naturlig ret til skilsmisse, men som en stipuleret ret,
nemlig
i
form
af
en
betingelse
tilføjet
ægteskabskontrakten, kan hun have den ret.
I klausul 1119 i den Civile Lov nedfældes: ”Parterne til
ægteskabets kontrakt, kan fremlægge enhver betingelse,
som ikke er uforenelig med den benævnte kontrakt, i
forbindelse med ægteskabets kontrakt, eller andre
bindende kontrakter. For eksempel, kan det være den
betingelse, at hvis ægtemanden gifter sig, med en anden
hustru, eller forsvinder i en bestemt periode, eller ophører
med at forsørge sin hustru, eller har onde hensigter imod
hans hustrus liv, eller udvikler en dårlig karakter, så deres
liv sammen ikke bliver til at bære, har den kvinde
fuldmagt eller kan udpege en advokat, så hun efter
fastlæggelsen af betingelserne ved domstolen og
lovgiveren, kan anse sig selv for skilt.”
Som man kan se, er de ting som hele tiden bliver gentaget
om at i islamisk lov og Irans Civile Lov, er skilsmisse en
ensidet ret og er fuldstændigt nægtet kvinden, ikke helt
sande.
I den islamiske lovs synspunkt, og også ifølge Irans Civile
Lov, er retten til skilsmisse som en naturlig ret, ikke ment
for kvinden, men som en stipuleret og tildelt ret kan den
eksistere, og kan blive brugt af hende.
Nu er vi nået til det stadie, hvor vi kan tage den anden del
af vores emne op, nemlig den grusomme og umandige
afvisning af visse mænd til at give skilsmisse. Vi skal se,
381
hvorvidt Islam har forordnet nogle måder til løsning af
denne vanskelighed, som virkelig er en meget
problematisk situation. Vi skal diskutere dette emne under
overskriften om, ’Juridisk skilsmisse’. I mellemtiden
udtrykker vi vores beklagelse over, at vores diskussion af
den første del blev så lang.
***
JURIDISK SKILSMISSE
Med juridisk skilsmisse mener vi en skilsmisse, som er
opnået gennem en dommer og ikke gennem ægtemanden.
I mange af verdens lovsystemer er autoriteten til at
bevilge skilsmisse alene i hænderne på dommerne. Retten
er det eneste forum, som kan erklære skilsmisse og
ægteskabets opløsning. Under sådanne love er alle
skilsmisser juridiske skilsmisser. I vores tidligere afsnit
præciserede vi ugyldigheden af denne fremgangsmåde
under hensyntagen til sjælen i ægteskabets bånd og
hensigten med at skabe et fredfyldt familiemiljø, og
desuden med øje for den position og status, som en hustru
skal have i familiemiljøet. Vi har fremlagt vores grunde
og har vist, at skilsmisser som forårsages af naturlige
årsager og som et resultat af disse begivenheder, ikke kan
afhænge af en dommers beslutning.
Spørgsmålet er nu hvorvidt en dommer (qadi)i
overensstemmelse med Islams system – med alle de
strenge og bindende karakteristika, som Islam har pålagt
ham – ikke har ret til at bevilge skilsmisse i ethvert
tilfælde, og i alle situationer eller omstændigheder. Eller
382
hvorvidt retten tilfalder ham under særlige betingelser,
uanset hvor usædvanlige og sjældne de måtte være.
Skilsmisse er mandens naturlige ret, forudsat, at han
opfører sig på normal måde overfor hans hustru.
Ægtemandens normale opførsel overfor hans hustru er, at
hvis han kan lide at leve med sin hustru, skal han se
ordentligt efter hende, respektere hendes rettigheder og
opføre sig kærligt overfor hende. I tilfælde af, at han ikke
på nogen måde kan fortsætte med at leve med hende, skal
han velopdragent og venligt skilles fra hende, dvs., han
skal ikke afstå fra at blive skilt fra hende. Han skal betale,
hvad der tilkommer hende, og noget ud over dette, som en
tilkendegivelse af taknemlighed: Men forsørg dem, den
velhavende mand i overensstemmelse med hans midler, og
den fattige mand i overensstemmelse med hans midler (2:
236), og informere hende om ophævelsen af deres
forbindelse som ægtemand og hustru.
På den anden side, hvis ægtemanden ikke handler i
overensstemmelse med det normale kodeks, hvad skal der
så gøres? Vi mener her, at man skal forestille sig en mand,
som ikke ønsker at leve med sin hustru, som heller ikke
opfører sig på en sympatisk måde og heller ikke sørger for
et lykkeligt og islamisk miljø for familien. Hvis han heller
ikke engang sætter hustruen fri til hendes egen fremtid, og
altså en mand, som med andre ord hverken tænker på at
udføre sine forpligtelser i det gifte liv eller tænker på at
sikre en passende situation for hans hustru, eller
indvilliger i at skilles fra hende; under sådanne
omstændigheder, hvad kan der gøres?
En normal skilsmisse er ligesom en normal barnefødsel,
som naturligt udvikles af sig selv, men en skilsmisse fra
383
en mand, som hverken udfører sine pligter som en
ægtemand, eller indvilliger i skilsmisse fra sin hustru, er
ligesom en unaturlig og abnorm fødsel, hvor barnet kun
kan fødes ved hjælp af en læge.
Hvorvidt nogle ægteskaber er en som kræftsygdom, som
hustruen skal lide under og finde sig i:
Lad os nu se hvad Islam siger, om den slags skilsmisse og
denne slags mand. Siger den stadig, at retten til skilsmisse
fuldstændigt afhænger af ægtemandens vilje? Hvis sådan
en mand ikke indvilliger i en skilsmisse, skal hustruen lide
og finde sig i det? Vasker Islam hjælpeløst sine hænder
foran dem begge og observerer denne grusomme situation
på afstand?
Majoriteten af juristernes overbevisning er den samme. De
tror, at der ikke er nogen løsning for det i Islam. Som om
dette var en form for kræft og som ved et tilfælde, er
nogle individer blevet offer for den, og der er ingen
løsning for dem. Kvinden skal gøre gode miner til slet
spil, indtil hun endelig møder sit endeligt.
Efter min egen mening er denne måde at tænke på,
fuldstændigt uforeneligt med Islams accepterede
principper, religionen som altid erklærer sin tro på
retfærdighed, ”qiyam bi-qist” (opretholdelsen af
retfærdighed).
Hvilket anses som det reelle og
grundlæggende formål, for alle Guds profeter: At opnå og
opretholde retfærdighed:
Sandelig, Vi har sendt Vores Budbringere med tydelige
tegn, og Vi har sendt ned med dem Bogen og Balancen
således at mennesket måtte opretholde retfærdighed.
(Koranen, 57: 25)
384
Hvordan er det så muligt, at overfor sådan en tydelig og
iøjnefaldende uretfærdighed som denne, skulle der ikke
være forordnet nogen løsning? Som om det er muligt, at
Islam har arrangeret sine love på sådan en måde, at som et
resultat af dem, ville en ulykkelig person lide ligesom en
dødeligt syg kræftpatient.
Det er beklageligt, at nogle individer, til trods for deres
erkendelse og anerkendelse af, at Islam er retfærdighedens
religion, og til trods for at de regner sig selv som
tilhængere af retfærdighedens doktrin, tilkendegiver en
mening som denne. Hvis det er accepteret, at vi kan
tilskrive en uretfærdig lov til Islam, under en
undskyldning af ’kræft’, kan der ikke være nogen grund til
at rejse indvendinger overfor andre personers
undertrykkende love, som undskylder sig selv som en
form for stivkrampe, og nogle andres love som lammelse,
og atter andre med andre undskyldninger, og deres
undskyldninger skulle derfor være acceptable.
Hvis det virkelige er sådan, hvad så med retfærdighedens
principper, som er grundstenen i islamisk lovgivning, og
hvad med etableringen af retfærdighed, som var Guds
hovedformål med at sende profeterne.
De siger ’kræft’, jeg siger okay, lad det være kræft. Men
hvis en patient lider af kræft, og en mindre operation
udført med det samme, kan helbrede patienten, hvad så?
En kvinde indordner sig selv efter en mand som sin
partner for livet, og efterfølgende er der en ændring i
affærernes tilstand, omstændighederne ændrer sig således,
at ægtemanden drager uretmæssig fordel af hans autoritet
og afviser oven i købet at skilles fra hende. Han tager
dette skridt, kun for at forhindre hende i at gifte sig med
385
en anden passende mand. Selv om han heller ikke lever
fredsommeligt med hende som ægtemand og hustru, og
efterlader hende, med Koranens ord, hængende. Sådan en
kvinde er uden tvivl ramt lige så hårdt som en
kræftpatient. Selvom hun rent faktisk lider af en form for
kræft, som kan helbredes ved hjælp af en mindre
operation. Patienten kan få det godt, og kan fuldstændigt
helbredes med en mindre operation. Denne form for
operation er mulig, i hænderne på kompetente religiøse
autoriteter og dommere.
Som vi fremhævede i vores tidligere artikler, er et af de to
vanskelige problemer i vores samfund, en gruppe
nådesløse mænds afholdenhed fra skilsmisse, og denne
grusomme handling begår de i navnet af og under påskud
af religion. Disse grusomheder er resultatet og en udløber
af en forkert opfattelse af Islam, som, ifølge dem, siger:
”En kvinde skal bære sådanne grusomheder ligesom en
døende kræftpatient”. Dette har skabt et indtryk af Islam,
som er mere skadelig end nogen ond propaganda imod
vores tro.
Til trods for det faktum, at argumenterne vedrørende
denne sag, er af en temmelig teknisk og specialiseret natur
og er noget malplaceret i disse artikler, tror jeg, det er
umagen værd, at undersøge faktorerne omkring dette
emne. Min hensigt er at vise pessimisterne, at hvad Islam
virkelig siger er forskelligt fra førnævnte nonsens.
Fastlåst situation:
Sådanne fastlåste situationer som denne, er ikke begrænset
til sager om ægteskab og skilsmisse. I livets andre sfærer
som f.eks. pengesager, kan situationer som denne ofte
386
forekomme. For det første, lad os se hvad Islam har gjort i
andre vanskelige og fastlåste situationer, udover ægteskab
og skilsmisse. Overlod den dem som fastlåste situationer
og som uoprettelige fænomener, eller så den bort fra
påstanden om en fastlåst situation og fandt en løsning?
Tænk på en situation, hvor to personer får delt ret til
ejerskab, gennem arv eller på en eller anden måde, til en
udelelig ejendom som f.eks. en juvel, eller en ring, eller en
bil eller et sjældent maleri, og ikke indvilger i at gøre brug
af det i fællesskab. Ingen af dem indvilger i forslaget om,
at ejendommen skal forblive hos den ene et stykke tid og
et stykke tid hos den anden. Ingen af dem er indstillet på
at sælge hans del til den anden part. Derfor opnår de ikke
nogen gensidig aftale om at gøre brug af den fælles ting.
Vi ved, at hvis en af dem gør brug af det, afhænger det af
tilladelse og samtykke fra den anden, så, hvad skal der
gøres i situationer som denne? Skal denne ejendom
efterlades uden at blive brugt og sagen henlægges, idet
den er for kompliceret og uløselig? Eller har Islam
foreskrevet en løsning til situationer som denne?
Kendsgerningen er, at islamisk retslære ikke lader et
problem, som dette, være uløst. Når der er et tilfælde af
ejendom ikke bliver brugt, eller går til spilde, anerkender
Islam ikke retten til ejerskab og besiddelsers
ukrænkelighed. I tilfælde som dette tillader Islam den
religiøse autoritet, at behandle denne som en sag om
social velfærd, og til at tage sin egen beslutning om det
problem som er opstået, til trods for testamentet og ejernes
genstridighed, og afhjælpe aftalen. For eksempel kan man
overveje, om genstanden kan lejes ud, og lejen deles i
overensstemmelse med ejernes andel; eller ejendommen
387
kan sættes på auktion, og den sum, som de får, kan deles
imellem dem. Uanset hvad, er det den religiøse autoritets
eller dommers pligt, som ”wali-e mumtani”1
de rigtige arrangementer. Ejendommens ejere kan indvilge
eller ikke indvilge; det er ligegyldigt.
Hvorfor er ejerskabet, som er en juridisk ret, ikke holdt for
øje? Af den gode årsag, at et andet grundlæggende princip
er taget med i betragtning. Princippet om at forhindre
ejendom fra at gå til spilde og være ubrugt. Med hensyn til
ejernes ejerskab og besiddelse skal disse observeres, så
længe denne ret ikke leder til spild af ejendom og formue.
Man kan nu forestille sig, at den omstridte ting er en
kostbar sten, eller et sværd, eller nogen anden ting
ligesom dette, og at ingen af ejerne er indstillet på at sælge
sin andel til den anden part; men at de begge er enige om,
at dele tingen i to dele, og hver især er rede til at acceptere
halvdelen som sin del. Det betyder at de er gået til sådan
en yderlighed i deres nag og uvilje, at de er klar til at gøre
ejendommen værdiløs og ødelægge den. Det er
indlysende, at en kostbar sten, et sværd eller en bil bliver
værdiløs, når den bliver delt i to dele. Tillader Islam det?
Nej. Hvorfor ikke? Fordi det er et spild af ejendom.
’Allamah Hilli2, en af de mest berømte jurister i den
islamiske historie, siger: ” Hvis de ønsker at udføre en
1 ”wali-e mumtani” (vogter for tilbageholdte rettigheder), er navnet
på den religiøse autoritet, i hans position som den, der godtgør en
rettighed, som en person kræver fra den anden, når den sidste ikke vil
give den rettighed.
2 Jamalu’d-Din Hasan ibn Yusuf ibn Ali ibn al-Mutahhar al-Hilli
(648/1250 – 726/1325). Udover hans studier i lovgivning, teologi og
usul (troens principper), studerede han også filosofi med Nasiru’d-Din
388
handling som denne, skal den religiøse autoritet forhindre
dem i at tage dette skridt. Ejernes godkendelse og aftale,
er ikke nok for dem til at gøre noget som dette”.
Skilsmisse som en fastlåst situation:
Lad os nu se hvad, der kan gøres i spørgsmålet om
skilsmisse. Hvis manden har en uforligelig attitude, og
ikke skænker de rettigheder og udfører de pligter, han er
forpligtet til i henhold til Islam, hvad kan der så gøres?
Nogle af pligterne er finansielle (forsørgelse). Nogle af
dem er moralske (høflig opførsel), og nogle vedrører
seksuelle anliggender, (retten til seksuel relation og
samvær). Hvis han ikke skænker disse rettigheder og
opfylder disse forpligtelser, eller nogle af disse
forpligtelser, og til trods for det, heller ikke er indstillet
på, at skilles fra sin hustru, hvilke midler skal der så
benyttes. Kan (asl-e lazim) grundsætning ’prioritet om
princippet’ eller (mawrid-e ahammiyati) ’sagen om
prioritet’ anvendes i dette tilfælde, således at Islam kan
tillade den religiøse autoritet eller dommer (qadi), at
foretage de retfærdige skridt, på samme måde som det er
tilladt dem i sager om ejendom; eller passer denne
grundsætning eller dette princip ikke her?
Ayatullah Hillis synspunkt:
Fra nu af kunne jeg tænke mig, at lægge denne diskussion
i hænderne på en af de førsteklasses jurister i vores tid,
at-Tusi, hvis Tajrid han kommenterede for (Sharh Tajrid al-i’tiqad).
Han skrev mere end 500 værker tilsammen. Han flyttede til Iran i
708/1305 og konverteringen af Il-Khanid af Iran, fra sunnisme til
shiisme, var en af faktorerne til bestemmelsen af shiitisk Islam, som
den officielle religion i Iran. (tr.)
389
Ayatullah Hilli, som levede i Najaf1. Denne berømte jurist
har givet sit synspunkt om dette emne i en bog der hedder
Huququ’z-zawjiyyah (ægteskabelige rettigheder).
Sammendraget af hans holdning, så vidt de er relateret til
kvindernes rettigheder og mændenes begrænsninger er
følgende;
”Ægteskabet er en hellig kontrakt, og er på samme tid en
form for partnerskab mellem to personer, og dette
frembringer en række aftalepunkter mellem de to. Fred og
fordragelighed for hver især, afhænger alene af
overensstemmelse mellem de to kontrakthavere. Desuden
ligger samfundets fremgang, som helhed også i deres
fremgang og overholdelse af kontrakternes betingelser af
dem begge.
”De væsentligste rettigheder for hustruen, er forsørgelsen,
tøj, seksuelle relationer og samvær som ægtemand og
hustru, med velopdragen adfærd. Hvis manden undlader at
udføre sine pligter overfor hustruen, og også afstår fra at
skilles fra hende, hvad er da den rigtige fremgangsmåde
for hustruen til at komme videre, og hvordan skal
ægtemanden behandles?
”I sager som disse, findes der to fremgangsmåder. Den
ene er, at den religiøse autoritet skal have ret til at gribe
ind og tildele en skilsmisse, og således bilægges sagen for
altid. Den anden fremgangsmåde er, at hustruen, på
samme måde som manden, skal afholde sig fra at udføre
og rette sig efter sin del af kontrakten.
1 Det shiitiske center for religiøs uddannelse i Irak, og Imam Alis
(a.s.) hvilested. (tr.)
390
Med hensyn til den første metode til handling, nemlig,
interventionen af den religiøse autoritet, lad os se under
hvilket princip og på hvilke grunde den religiøse autoritet
har retten til at gribe ind i situationer som disse.
Koranen giver i sura al-Baqarah (Koen) giver følgende
påbud:
Skilsmisse er to gange; da ærefuld bibeholdelse eller at
sætte fri venligT (Koranen 2: 229)
og igen i sura al-Baqarah er det forordnet:
Og når I skiller jer fra kvinder, og de har nået deres
termin, da bibehold dem ærefuldt eller sæt dem fri
ærefuldt; og bibehold dem ikke med magt, da I derved vil
synde; hvem der end gør det har øvet uret mod sig selv.
(Koranen 2: 231)
Ud fra disse vers kan et generelt princip udledes og det er,
at enhver mand i familielivet skal vælge mellem to
alternativer: enten skal han opfylde alle rettigheder og
udføre alle forpligtelser høfligt (’ærefuld bibeholdelse’),
eller bryde unionens bånd og sætte hustruen fri (’sættes fri
venligt’). Der findes ingen tredje mulighed i Islam, at han
hverken giver hende hendes rettigheder korrekt og høfligt
og heller ikke skilles fra hende. Sætningen: Og bibehold
dem ikke med magt da I derved vil synde afviser selve
denne mulighed.
Det er ikke usandsynligt, at den ovennævnte sætning kan
konnotere en generel regel; hvilket er, at den kan
inkludere disse sager, når en ægtemand bevidst og ud af
forsømmelighed gør sin hustrus liv vanskeligt og
ulykkeligt, og den kan også inkludere de sager hvor, til
trods for at ægtemanden ikke bevidst er skyldig i forhold
391
om ærefuld bibeholdelse, er der intet andet end tab og
smerte for hustruen.”
”Selv om disse vers blev åbenbaret i forbindelse med
perioden af ’iddah og en mulighed for tilbagekaldelse af
skilsmisse, eller dens ikke-tilbagekaldelse af manden, og
kaster lys over den rigtige fremgangsmåde for ham, er han
alligevel rådet til, at tilbagekaldelsen skal være med
intentionen om at opføre sig betænksomt og være
opmærksom på sin hustru og hendes behov, og ikke at
skade og såre den stakkels kvinde. Ikke desto mindre er
det ikke begrænset udelukkende til den lejlighed. Den
nedlægger et generelt princip, og nedlægger rettighederne
for en hustru til alle tider og i alle forhold. Den
tilkendegiver, at en ægtemand skal vælge for sig selv, et af
de to ovennævnte alternativer, og at der ikke er en tredje
mulig fremgangsmåde for ham.
Nogle jurister tager fejl, selv i vores tid, og har troet, at
disse vers udelukkende er om de mænd, som ønsker at
tilbagekalde skilsmissen indenfor perioden af ’iddah. Nej,
sådan er det ikke. Disse vers kaster lys over alle
ægtemænds pligter, under alle omstændigheder, i respekt
for deres hustruer. Vores argument vedrørende dette,
foruden versenes sekvens og tendens er, at de Hellige
Imamer har forklaret og citeret disse vers ved andre
lejligheder end i forhold om ’iddah. For eksempel, sagde
imam al-Baqir (a.s.), angående en mand, som gav et løfte
om ”ila” (hvilket betyder, at nogen erklærer et løfte om,
at han ikke vil have seksuel relation med sin hustru i fire
måneder eller mere), at han efter de fire måneder er gået,
enten skal bryde sit løfte og gøre bod, eller også skal han
392
skille sig fra sin hustru, af den gode grund, at Gud påbød,
ærefuld bibeholdelse eller sætte fri venligt.”
”Ved en anden lejlighed, havde en mand udpeget en anden
mand som sin befuldmægtigede til at lave en
ægteskabskontrakt med en kvinde på hans vegne og
fastsætte en medgift. Advokaten rettede sig efter
anmodningen, men den mand, som havde udpeget ham
som sin stedfortræder, nægtede efterfølgende, at have
givet ham denne fuldmagt. Imam as-Sadiq (a.s.) sagde, at
for denne kvinde var der ingen hindring for, at hun kunne
vælge en anden ægtemand. Men hvis den bemeldte mand
virkelig havde gjort den anden person til sin stedfortræder
og ægteskabet, som fandt sted var gennem en retfærdig
advokat, skal den mand, som udpegede sin stedfortræder,
for Guds skyld, skilles fra kvinden og må ikke lade hende
gå uden en skilsmisse. Imamen sagde: ’Fordi Gud i
Koranen påbyder: da ærefuld bibeholdelse eller sætte fri
venligt’. Derfor er det tydeligt, at de Hellige Imamer har
behandlet dette vers som et generelt princip, og ikke
begrænset det til alene at gælde ved særlige lejligheder.
Når en mand hverken udfører de pligter, som han skal
udføre som ægtemand, og heller ikke skiller sig fra sin
hustru, skal den religiøse autoritet indkalde ægtemanden.
For det første, skal han bede ham om at skille sig fra sin
hustru. Hvis han ikke skiller sig fra hende, skal den
religiøse autoritet skille dem. I en tradition, relateret til
Abu Basir, sagde imam as-Sadiq (a.s.), ’Hvis der er
nogen, som har en hustru, og ikke sørger for hendes tøj og
underhold, er det obligatorisk for lederen af muslimerne,
at gennemtvinge en separation imellem dem (gennem
skilsmisse).’”
393
Dette var en meget kort udgave af en samtidig
førsteklasses jurists synspunkter. Enhver som ønsker at
studere hans meninger i detaljer, kan gennemgå hans bog
Ægteskabelige rettigheder, hvilket er en samling af hans
forelæsninger for hans studerende.
Som man kan se, er sætningen bibehold ærefuldt eller
sætte fri venligt, et princip og en generel regel, indenfor
rammen af hvilket, den Hellige Koran har indskrevet
hustruens rettigheder. Så under dette princip, og I
overensstemmelse med den vægt, med hvilket sætningen
og bibehold dem ikke med magt da I så vil synde er
forordnet, er det ikke tilladt ægtemænd under nogen
omstændigheder at drage uretfærdig fordel af deres
autoritet. En mand har ikke tilladelse til at holde sin hustru
med magt, hvis han ikke har til hensigt at leve fredeligt
med hende og kun ønsker at holde hende i lidelse og
hindre hende fra at gifte sig med en anden mand.
Andre argumentationer og citater:
Ud over, de referencer og argumenter som er nævnt i
bogen Ægteskabelige rettigheder, er der andre mindst lige
så overbevisende argumenter og referencer til
understøttelse af vores synspunkt. I kraft af disse
argumenter kommer vi til konklusionen, at i Islams
synspunkt er Koran sætningen bibeholdelse ærefuldt og
sætte fri venligt, et generelt og absolut princip. Indenfor
dens rammer, kan man læse om kvinders rettigheder, som
skal observeres. Jo mere en mand studerer fordele og
ulemper af dette punkt, jo mere tydeligt vil han finde det,
og jo mere intenst vil han forstå fornuften af
forordningerne af den sikre religion Islam.
394
I al-Kafi, bind 5, side 502, er imam as-Sadiq (a.s.) citeret
for at sige, at når som helst en mand ønsker at ægte en
kvinde, skal han sige: ”Jeg anerkender løftet, som Gud har
taget fra mig, at jeg vil bibeholde denne kvinde ærefuldt,
eller må sætte hende fri med venlighed.”
I vers 21 af sura an-Nisa, står der:
Hvordan skal I tage det, når hver af jer har været indviet i
hinanden, og har taget fra jer en højtidelig nærhed?
Både shiitiske og sunnitiske kommentatorer er enige om,
at’ højtidelig nærhed’ betyder den samme pagt, som Gud
har taget fra mændene med denne sætning: bibehold
ærefuldt eller sæt fri venligt. Dette er det samme løfte, om
hvilket imam as-Sadiq (a.s.) sagde, at ved indgåelsen af
ægteskab, skal manden love og anerkende: bibehold
ærefuldt eller sætte fri venligt.
Det er en velkendt hadith fra Profeten, som omfatter
noget, han siger ved hans sidste hajj (hajjatu’l-Wida) og
som både shia og sunni har fælles:
”O folk! Husk Allah og frygt Ham med hensyn til
kvinder, fordi I har taget dem, som en tillid fra Allah og I
har gjort deres ærbarhed lovlig for jer selv, med Allahs
ord”.
Ibn al-Athir1 siger i Kitab an-nihayah: ”med Allahs ord,
hvilket den Hellige Profet sagde, og med hvilken
kvindernes ærbarhed bliver juridisk, er det samme som, er
1 Abu’s-Sa’adah Majdu’-Din al-Mubarak ibn al-Athir (544/1149 –
606/1210) arbejdede i Mosul for dens hersker og samlede en samling
af talemåder og handlinger fra den Hellige Profet som hed anNihayah fi gharibu’l-hadith wa’l-athar.
395
tilkendegivet i Koranen med sætningen: bibehold ærefuldt
eller sætte fri venligt.
Shaykh at-Ta’ifahs synspunkt1:
Shaykh Tusi siger, efter tilkendegivelsen i sin bog Khilaf,
bind 2, side 185 af hans synspunkt vedrørende ’impotens’,
at efter det er bevist, at en mand er impotent, har hustruen
retten til at opløse ægteskabet, og der er enighed blandt de
lærde om dette synspunkt. På det tidspunkt sagde han: ”og
det har også været diskuteret på grundlaget af versene
bibehold ærefuldt eller sætte fri venligt, at eftersom en
impotent mand er ude af stand til at bibeholde hans hustru
ærefuldt og ordentligt, skal han sætte hende fri.”
Af dette kan det forstås med sikkerhed, at Islam aldrig
tillader en svigefuld mand at drage uretmæssig fordel af
retten til skilsmisse og holde kvinden som fange.
Ikke desto mindre, af hvad der er blevet sagt skal det
forstås, at ikke alle og enhver, som kalder sig selv en qadi,
har retten til at gribe ind i sager som disse. I Islams øjne er
der meget seriøse og stramme betingelser, som skal
opfyldes, for at være kvalificeret og kompetent som en
qadi. Ikke desto mindre, er dette ikke lejligheden til at
definere og forklare dem.
Det andet punkt som kræver behørig opmærksomhed er,
at fra det islamiske standpunkt forekommer lejlighederne
til juridisk skilsmisse kun i meget sjældne, usædvanlige,
1 Shaykh at-Ta’ifah Abu Ja’far Muhammad ibn al-Hasan ibn Ali atTusi (385/995 – 460/1076). Den største shiitiske jurist i 5./11.
århundrede, hvis titel, Shaykh at-Ta’ifah, betyder ”den øverste lærde
leder for den shiitiske sekt”. Hans bog Kitab al-Khilaf fi’l-figh, er en
sammenligning af forskellige islamiske sekter om retslære.
396
og ualmindelige tilfælde til trods for alle islamiske
anstrengelser for at bevare familiens fred. Islam tillader
aldrig skilsmisse til at tage den form, som den har taget i
Europa og Amerika, eksempler som vi dagligt læser om i
aviserne. For eksempel en hustru klager og kræver en
skilsmisse fra sin ægtemand på grund af, at han ikke
værdsætter de film, som hun bedst kan lide, eller at
ægtemanden ikke kysser Fifi, hendes kære hund, eller
andre groteske sager som disse, hvilket manifesterer
nedbrydningen af menneskelige værdier.
***
Vi håber, den værdige læser fuldt ud har forstået, hvad vi
har sagt i disse få artikler, omkring det spørgsmål som vi
rejste og fremlagde, til overvejelse i begyndelsen af vores
afsnit. I dette afsnit har vi detaljeret fem punkter angående
skilsmisse, i følgende rækkefølge:
Skilsmissens betydningsløshed og ophævelsen af alle
moralske og sociale kontroller og hindringer for
skilsmisse.
Det koncept at alle ægteskaber er bindende for evigt, og at
skilsmisse ikke er tilladt, af nogen årsager. (Den Katolske
Kirkes synspunkt.)
At ægteskabet kan bringes til ophør af manden, men ikke
af kvinden under nogen omstændigheder.
At ægteskabet skal kunne bringes til ophør af både
manden og kvinden under særlige betingelser, og at
måden til at udføre dem i praksis, skal være en og den
samme for dem begge to.
397
At tilflugt til skilsmisse skal være åben for manden og for
kvinden. Det skal ikke være fuldstændigt udelukket, men
døren hvorved ægtemanden skal komme ud af ægteskabet
på, skal være anderledes end hustruens dør.
Vi har sagt i dette afsnit, at Islam godkender det femte
synspunkt. Ud fra hvad vi har sagt, vedrørende
betingelserne omkring tidspunktet for afslutningen af et
ægteskabs kontrakt og ligeledes om juridisk skilsmisse,
håber vi, det er tydeligt, at selvom Islam ikke anerkender
skilsmisse som en kvindes naturlige ret, har den alligevel
ikke spærret vejen for hende og har givet en særlige vej ud
til hende.
Om juridisk skilsmisse kunne vi have sagt mere, i lyset af
Imamernes vejledning og fra alle Islams sekters jurister,
og hvordan, ifølge disse synspunkter, lovene bliver
håndhævet i alle de islamiske lande. Hvorom alting er,
tror vi, at hvad vi har sagt i disse artikler, vil være
tilstrækkeligt.
***
KAPITEL ELLEVE

Former for polygami i den menneskelige historie.

Islam annullerede tre ud af fire systemer for
ægtestande, som var sædvanlige i den
præislamiske periode.

Seksuel kommunisme og polyandri.

Hvorfor polyandri mislykkedes, men polygami er
almindeligt acceptabelt.

For en kvinde, i modsætning til manden, er
ægteskabets spirituelle element vigtigere end det
materielle element.

Polygami er en af kvindens rettigheder og ikke af
mandens.

Historiske grunde til polygami.

Er polygami et produkt af Østens klima?

Vestlige og østlige former for polygami.

Grunden til fraværet af kutymen for polygami i
Vesten, er tolerancens udbredelse og ikke
Kristendommens forordninger.

I polygami, var manden sommetider tyrannisk,
sommetider
berettiget,
og
sommetider
tilfredsstillede han kvindernes rettigheder.

Kvindens ret i polygami.

Statistikker og figurer taler for sig selv.
400

Antallet af kvinder i den giftefærdige alder
overstiger altid antallet af mænd i den giftefærdige
alder. Hvorfor?

”Erklæringen om Menneskerettigheder” har intet
sagt om en af de vigtigste menneskelige
rettigheder.

Ifølge magtfulde mænds legale mening i England
gælder det, at hvis en kvindes ”hustrurival” har
skæg og moustache, er der ingen indvending for
polygami.

Er manden polygam af natur?

Det er sagt, at manden legalt er monogam, men i
praksis polygam.

Et korrupt miljø skaber faktorer af illoyalitet i
manden, ikke i hans essentielle natur.

Det tyvende århundredes mand har fået succes til
at begrænse hans forpligtelse overfor kvinden og
har fået hvad han ønsker.

Krisen skabtes, da en ugift kvinde er farligere, end
nogen anden krise.

Vanskeligheder og ulemper ved polygami.

De fleste mænds overbevisning er, En Gud og en
hustru.

Kærlighed og følelser er ikke delelige og kan ikke
forsynes på ration.
401

Polygami gør hjemmets miljø til en krigszone,
hvorimod det skulle inspirere til kærlighed og
venlighed.

Hvordan kan en mand, som allerede har solgt sin
andel i ægteskabet, sælge dem igen.

Islams rolle i tilfælde af polygami.

Islam lægger begrænsninger og betingelser for
polygami.

Den finansielle og fysiske situation, i tilfælde af
polygami.

Den moderne mands aversion for polygami.

Den ting, som har erstattet polygami i dette
århundrede, er synd og ikke korrekthed.
POLYGAMI
Monogami er den mest naturlige form for ægtestand. I
monogami eksisterer der en sjæl af særlig eksklusivitet.
Det vil sige, en følelse af at have hinanden, hvilket
selvfølgelig er forskellig fra følelsen af at besidde
materielle ting. I monogami anser både ægtemanden og
hustruen følelser, affektioner og seksuelle fordele fra den
anden, som hans eller hendes egne privilegier og at de er
specielt rettet imod ham eller hende.
Det modsatte af monogami er polygami, eller en delt
position af at være hustru eller ægtemand. Polygami, eller
en delt position af at være hustru eller ægtemand, kan
forestilles i adskillige former.
Seksuel kommunisme:
En af disse former er, at der ikke er nogen særlig
eksklusivitet på nogen af siderne; ingen mand har en
eksklusiv forbindelse med nogen specifik kvinde, og
ingen kvinde er eksklusivt bundet til nogen mand. Denne
forstillede situation er den, som er kendt som seksuel
kommunisme. Denne form forudsætter afvisning af
familielivet. Hverken historien eller gæt og teorier
vedrørende præhistorisk tid giver nogen ide om en tid, da
mennesket absolut ikke havde noget familieliv og seksuel
kommunisme herskede. Den levemåde, som de kalder ved
dette navn, og som de hævder, har eksisteret blandt nogle
primitive folk, var reelt et mellemstadie imellem et
eksklusivt familiesystem og seksuel kommunisme. Det er
sagt, at i nogle stammer, ville flere brødre gifte sig med
flere søstre i fællesskab, eller en gruppe mænd fra en
404
stamme, ville i fællesskab gifte sig med en gruppe kvinder
fra en anden stamme.
I det første bind af The Story of Civilization, skriver Will
Durant: ”I nogle få tilfælde finder vi ”gruppeægteskab”,
hvor et antal mænd, som tilhørte en gruppe, kollektivt
giftede sig med et antal kvinder, som tilhørte en anden
gruppe. I Tibet for eksempel var det kutyme for en gruppe
brødre at gifte sig med en gruppe søstre, og for de to
grupper at praktisere seksuel kommunisme imellem sig,
hvor hver af mændene boede sammen med hver af
kvinderne. Cæsar rapporterede en lignende kutyme i
fordums Storbritannien. Overlevelser af det fremkom i
”letsindighed”, en kutyme blandt de tidlige jøder og andre
fordums folk, hvor en mand var tvunget til at ægte hans
bror enke.”
Platos synspunkt:
Ifølge hvad der kan udledes fra Platos Republic, og fra
hvad historikerne generelt bekræfter, ser det ud til, at han,
i hans teori om filosofkonger og kongefilosoffer, foreslog
en delt familie for denne indbyggerklasse. Som vi ved,
foreslog nogle kommunistledere i det nittende århundrede
også det samme, men ifølge bogen Fru’id va tahrim-e
zanashu’i ba maharim (Freud og forbuddet mod incest)1,
blev loven om monogami som en konsekvens af adskillige
bitre erfaringer godkendt, som den eneste officielle lov i
1938, i nogle af de magtfulde kommunistiske lande.
1 Oversat fra persisk, kilde ukendt.(tr.)
KAPITEL ELLEVE: POLYGAMI
405
Adskillige ægtemænd:
En anden form for multipliceret partnerskab er polyandri.
Med andre ord, at en kvinde kan have mere end en
ægtemand på en gang. Will Durant skriver: ”Denne
tilstand kan observeres i stammen fra Tuda og i nogle af
Tibets andre stammer.”
I Sahih al-Bukhari1 fortælles det, at A’ishah (Profetens
kone) skal have sagt at i Arabien, i den præislamiske
periode, blev fire former for ægteskab praktiseret: ”En
form var den samme, som består til nu, som er en mand,
der spørger om en piges hånd til ægteskab hos hendes far,
og efter fastsættelsen af medgiften ægter hende. For det
barn, som er født af den pige, efter ægteskabet er
forældreskabet fastslået og faderens forpligtelser overfor
barnet er klare. I en anden form overgiver en mand,
samtidig med at han er gift med en bestemt kvinde,
hendes hustrustand til en anden mand for en begrænset
periode, med det formål at få noble børn igennem ham.
Denne kutyme bestod i, at han holdt sig væk fra sin hustru
og rådede hende til at hengive sig til den givne mand. Så
længe hun ikke blev gravid med denne mand, fortsatte han
selv med at hold sig væk fra hende. Så snart det var
fastslået, at hun var gravid, fornyede han sine seksuelle
relationer med hende. De gjorde dette med mænd, som de
betragtede, som mere værdig end sig selv til at gøre en
kvinde gravid. I al godtroenhed tog de dette skridt med
henblik på at sikre fremskridt og velfærd for deres
efterkommere og bedre forhold for deres familie. Denne
1 Den første af de Kutub as-sittah, eller ”seks” korrekte bøger om
hadith transmitteret i sunni Islam. Samlet af Abu Abdillah
Muhammad ibn Isma’il al-Bukhari (194/256 – 810/870).
406
form for ægteskab, som var ægteskab indenfor perioden af
ægteskab til en anden mand, blev kaldt ”nikahu’l-istibda’”
(dvs., ægteskabspagt fra hvilket nogle fordele er søgt). En
tredje form for ægteskab var, at en gruppe mænd, mindre
end ti i antal, plejede at have seksuelle relationer med en
bestemt kvinde. Når kvinden blev gravid, og barnet var
blevet født, tilkaldte kvinden alle medlemmer af denne
gruppe, og i overensstemmelse med traditionen for den
periode, kunne ingen af dem nægte at komme på hendes
bud. Alle mødte frem, og ved den lejlighed valgte kvinden
en far til sit barn blandt mændene i gruppen, i
overensstemmelse med hendes egen lyst. Denne mand var
ikke berettiget til at nægte at anerkende dette barn som sit
eget. Derfor blev barnet anset for at være hans legale og
officielle barn.”
”Den fjerde form for ægteskabelige forbindelser var den,
at kvinden officielt var en slags prostitueret. Enhver mand
kunne uden undtagelse have seksuelt samvær med hende.
Kvinder af denne klasse plejede at sætte et flag op på taget
af deres hus, og ved dette signal kunne de udpeges. Hver
gang et barn blev født af en kvinde i denne klasse,
samlede kvinderne alle de mænd, som hun havde haft
seksuelt samvær med, og så blev sandsigersker og
fysiognomikyndige kaldt ind. I lyset af barnets særlige
kendetegn og træk, erklærede de fysiognomikyndige deres
professionelle mening om, hvem barnet tilhørte, og den
valgte mand var tvunget til at acceptere de
fysiognomikyndiges synspunkt og måtte anse dette barn,
som sit officielle barn.”
”Alle disse systemer af ægteskabelige forbindelser
eksisterede i den præislamiske periode, indtil Allah valgte
407
Muhammad (må Allahs ypperste velsignelser og fred være
med ham) som profet, og han annullerede alle disse
kutymer, med undtagelse af den ene, som indtil nu er i
praksis.”
Med dette er det tydeligt, at kutymen om flere ægtemænd
eksisterede, blandt araberne i den præislamiske periode. I
The Spirit of Laws, skrev Montesquieu1:
”Albuzeir-el-hassen (Abu az-Zahir al-Hasan), en af de
muhammedanske arabere som i det niende århundrede tog
til Indien og Kina, opfattede denne kutyme (dvs.
polyandri) som prostitution.” (bind 1, side 272)
Han skrev også:
”I Naires stammen ved Malabars kyst kan mænd kun have
en hustru, mens en kvinde, kan have mange ægtemænd.
Jeg tror ikke, oprindelsen til denne kutyme er svær at
finde. Naires er en nobel stamme, som er hele nationens
soldater. I Europa er det forbudt for soldater at gifte sig; i
Malabar, hvor klimaet kræver større overbærenhed,
tilstræber de at gøre ægteskabet så lidt belastende for dem
som muligt: De giver en hustru til mange mænd, hvilket
konsekvent formindsker tilknytningen til en familie, og
omsorgen for en husholdning, og efterlader dem i den frie
besiddelse af en militær ånd.” (ibid., side 273)
Vanskelighederne med polyandri:
De største vanskeligheder, som ligger i polyandri, og som
har været grunden til at denne kutyme ikke er blevet
1 Det tog Montesquieu (1689 – 1755), fjorten år at skrive L’Esprit des
lois. Den blev oversat til engelsk som The Spirit of Laws. (tr.)
408
nogen succes i praksis, er at der er et problem, fordi
børnenes far ikke er kendt. I denne form for ægteskabelige
relationer findes der ingen forbindelse mellem en far og
hans børn. Ligesom seksuel kommunisme ikke kunne
finde fodfæste, så kunne polyandri heller ikke gøre sig
selv populær i noget samfund, som værdsætter navnet.
Grunden er, som vi har understreget i en af vores tidligere
artikler, at familielivet er etableringen af en sikker
beskyttelse for den næste generation og en definitiv
tilknytning mellem den nuværende og de fremtidige
generationer. Familie er et instinktivt krav fra den
menneskelige natur. Hvis det ved et usædvanligt tilfælde
lykkes for polyandri at fungere blandt visse kategorier af
mænd, tjener dette dog ikke som argument for den teori, at
etablering af ens egen familie ikke er et resultat af en
instinktiv menneskelig drift. Ligesom forkærligheden for
et ugift liv og en uvilje til at oprette en familie blandt en
mindre gruppe af mænd eller kvinder, kun er en slags
afvigelse, og ikke kan fremføres som et argument for at
vise, at mennesket ikke er naturligt disponeret til at leve i
en familie. Polyandri er ikke kun uforeneligt med
mandens medfødte behov for eksklusivitet og kærlighed
for hans børn, men det er også imod kvindens natur.
Psykologiske undersøgelser har bevist, at kvinder er mere
monogame end mænd.
Polygami:
Den anden form for partnerskab med flere partnere på en
gang er polygami. Polygami, ulig polyandri og seksuel
kommunisme, er mere sædvanlig og har en relativt mere
accepteret status. Det er ikke et fænomen, der alene
forekommer i vilde stammer, men også mange civiliserede
409
nationer har optaget det. Når man ser bort fra de
præislamiske arabere, eksisterede skikken også blandt
jøderne, blandt iranerne i Sassanide perioden, og i nogle
andre nationer.
Montesquieu skrev: ”Denne lov (med lighed i opførsel
overfor hustruerne i polygami), er også i kraft på de
maldiviske øer, hvor de har lov til, at ægte tre hustruer.”
(The Spirit of Laws, bind 1, side 274)
Han skrev også: ”Nogle specifikke grunde forårsagede, at
Valentinian tillod polygami i det (romerske) imperium.
Den lov, der således opfattes som ukorrekt for vores
klimaer, blev ophavet af Theodosius, Arcadius og
Honorious.” (ibid. Side 271).
Islam og polygami:
Islam fjernede ikke polygami fuldstændigt, selvom den
gjorde det hvad polyandri angår. I stedet begrænsede og
reducerede den det. Den afskaffede det aspekt, at man
kunne have mange hustruer og begrænsede det til
maksimum fire hustruer. Islam fastsatte betingelser og
restriktioner, og tillod ikke alle og enhver at have
adskillige hustruer. Vi skal kommentere disse
begrænsninger og restriktioner i de kommende afsnit, og
skal ligeledes kaste lys over årsagerne til, at Islam ikke
fuldstændigt afskaffede polygami.
Det er mærkeligt, at blandt al den propaganda, der i
middelalderen blev ført imod Islam, blev det påstået, at
det var Islams Profet, som introducerede polygami til
denne verden for første gang, og det blev også hævdet, at
Islams grundlæggelse lå i polygami. Det blev hævdet, at
grunden til den hastige, konvertering til Islam blandt
410
verdens forskellige nationer, skyldtes tilladelsen til
polygami, og det var underforstået, at hovedårsagen til
Østens forfald også var polygami.
I det første bind af The Story of Civilization, skriver Will
Durant: ”Middelalderlige teologer troede, at Muhammad
havde opfundet polygami, men den hævede Islam på
nogle år, fra at være den fremherskende ægteskabsmåde, i
den primitive verden. Der var mange grunde til at det
tidligere var mere udbredt. I de tidlige samfund var
mandens liv mere voldeligt og farligt på grund af jagt og
krig, og mænds dødelighed derfor højere end kvinders.
Den konsekvente stigning af kvinder fremtvinger således
et valg mellem polygami eller golde cølibaci for en
minoritet af kvinder; men en cølibat tilværelse er utålelig
for folk, som kræver en høj fødselsrate for at udligne den
høje dødelighed, og som derfor foragter den mageløse og
barnløse kvinde.
”Polygami var uden tvivl en god løsning til de
ægteskabelige behov i et primitivt samfund, hvor
kvinderne talmæssigt oversteg mændene. Det havde en
unik værdi, der var bedre end midlertidigt monogami. For
i modsætning til i de moderne samfund, hvor de mest
dygtige og kloge mænd gifter sig senest og har færrest
børn, sikrede de mest dygtige mænd sig under polygami
sandsynligvis de bedste mager og havde flest børn. Som
følge deraf har polygami overlevet, blandt så godt som
alle voksne folk, selv blandt majoriteten af den
civiliserede menneskehed. Kun i vore dage er skikken
begyndt at dø ud i Orienten. Visse betingelser, på den
anden side, modarbejdede det. Formindskelsen af farer og
vold og oprettelsen af landbrugssamfund bragte kønnene i
411
retning af en omtrentlig numerisk lighed; og under disse
omstændigheder blev polygami, selv i de primitive
samfund, et privilegium for den velhavende minoritet.
Hovedparten af folk praktiserede et monogami, tempereret
med ægteskabsbrud, mens en anden minoritet af frivillige,
eller skyldbevidste cølibater, udbalancerede de riges
polygami”.
I La civilisation des Arabes, skriver Gustave Le Bon1: ”
Der er ingen mere foragtet kutyme og om hvilken flere
fejlagtige ideer er blevet fremsat, end polygami. For den
mest seriøse historiker har polygami været Islams
grundsten, det princip, som forårsagede Koranens
spredning, og på samme tidspunkt orientalernes
dekadence. Disse ejendommelige påstande bliver generelt
fulgt af indignerede tirader om den ulykkelige lod for de
miserable kvinder, indespærret i haremmets fjerne egne,
bevogtet af brutale eunukker, og dræbt uden nåde når, de
ikke længere glædede deres herre.
”Sådan et billede, er det modsatte af sandheden, og den
læser, som ønsker at læse dette kapitel og lægger sin
europæiske forudindtagethed væk, vil, håber jeg, blive
overbevist om, at orientalsk polygami er en excellent
institution, som i høj grad hæver den moralske standard
hos folk, som praktiserer det, giver stor stabilitet til
familien og som et endeligt resultat, gør kvinden
umådeligt meget mere respekterede og mere lykkelige end
i Europa.
1 Gustave Le Bon (1841 – 1931), læge, psykolog og sociolog, rejste i
Nordafrika og senere i Indien. Ud over La Civilisation des Arabes,
skrev han også mange andre bøger, hans mest berømte af dem er Les
Lois Psychologiques de Revoltion des Peuples. (tr.)
412
”Inden jeg tager fat på at bevis dette, vil jeg for det første
påpege, at polygami er fuldstændig uafhængig af islam,
for det var en skik, som eksisterede før Muhammad blandt
alle disse folk i Østen: jøderne, perserne, araberne, osv.
De nationer, som adopterede Koranen, havde derfor intet
at vinde ved at adoptere polygami. Der har i hvert tilfælde
aldrig været en religion, som var stærk nok til at til at
omdanne traditionerne, med det formål at forhindre disse i
at forekomme. Det er ganske simpelt konsekvensen af
klimaet, af racen og de varierede betingelser for
eksistensen specifik for orientalerne…
”I Vesten, hvor klima og temperament på den anden side
er meget mindre krævende, er monogami ikke at finde
undtaget i loven, og ingen vil anfægte, tror jeg, at det er
meget sjældent at man finder fænomenet i folks opførsel.
Jeg kan ikke se, på hvilken måde orientalernes legale
polygami, er underordnet overfor det occidentale
hykleriske polygami; derimod kan jeg meget klart se, på
hvilken måde den er overordnet. Man kan derfor godt
forstå, hvordan orientalerne, som har besøgt vores store
byer, finder vores indignation meget mærkelig og dømmer
det meget ufordelagtigt.” (siderne 421 – 422).
I sandhed iværksatte Islam ikke polygami, men
begrænsede dets antal, og på samme tid pålagde den
strenge betingelser for det. Blandt de fleste folk og
samfund, som accepterede Islam, var denne kutyme
almindelig, og under Islams påbud havde de at rette sig
efter de begrænsninger og de betingelser, Islam havde
forordnet.
413
Polygami i Iran:
Den danske Pahlavi lærde Arthur Christenson skrev: ”(I
det Sassanianske Iran) var familien baseret på polygami. I
praksis var det antal hustruer, en mand havde, relateret til
hans midler, og de mindre velstillede havde normalt kun
en hustru. Husets herre, kadhagh-khvadhay, nød retten til,
patria potestas (sardarih-i dudhagh). Titlen zan-i
padheshayiha, den ”privilegerede” hustru, var forskellig
fra ”andenrangs” hustru, ”tjenerhustruen” (zan-i
tchghariha). Den legale status for de to klasser af hustruer
var forskellig. Det så ud til, at købte slaver og kvinder
plyndret i krig, var i den anden klasse. Vi ved ikke om
antallet af ”privilegerede” hustruer var begrænset, men
tilfælde for mænd, som havde to principielle hustruer, er
ofte nævnt i juridiske sager. Enhver privilegeret hustru var
”husets kvinde” (kadhagh-banugh), en husholdning, som
er reserveret, synes det, for hver især. Den privilegerede
hustru havde retten til at blive forsørget og underholdt af
ægtemanden i resten af hendes liv; den samme ret tilhørte
hendes sønner indtil myndighedsalderen og for hendes
døtre indtil ægteskabet. For en ”tjenerhustrus”
vedkommende, blev kun hendes drengebørn adopteret ind
i faderens familie.”1
I Tarikh-e ijtima’i-e Iran az inqirad-e Sasaniyan ta
inqirad-e Umawiyan (Irans sociale historie fra
Sassanidernes fald til Umayyidernes fald.), skrevet af den
afdøde Sa’id Nafisi at: ”Antallet af hustruer en mand
kunne have, var ubegrænset og i de græske dokumenter er
1 A. Christenson: L’Iran sous les Sassanides. (2eme ed. Copenhague,
1944) siderne 322 –323 (oversat fra fransk).
414
det nævnt, at en mand sommetider havde adskillige
hundrede hustruer i sit hus.”
I The Spirit of Laws relaterer Motesquieu, fra den
romerske historiker Agathias at: ” Under Justinians styre,
var mange filosoffer utilfredse med kristendommens tvang
og trak sig tilbage til Persien. Hvad der slog dem mest,var
at polygami var tilladt blandt mænd, som ikke en gang
afholdt sig fra utroskab.” (bind 1, side 274).1
Det skal ikke forbigås ubemærket, at Byzantiniens
filosoffer søgte tilflugt hos Anushiravans hof, Irans konge,
og ikke hos Khusru Parviz hof. Montesquieu skrev, ved en
fejltagelse, navnet Khusru.
Blandt araberne var der ikke nogen grænse for antallet af
hustruer. Restriktioner forordnet af Islam omkring den
maksimale grænse for antallet af hustruer, var et
vanskeligt problem for et antal arabere, som havde mere
end fire hustruer. Der var visse personer, som havde ti
hustruer, og de var tvunget til at opgive seks af dem.
Så det var tydeligt, at Islam ikke havde introduceret eller
var ophav til polygami. Den har, på den anden side, pålagt
restriktioner og begrænsninger for det, men selvfølgelig,
har den på ingen måde ophævet det fuldstændigt, eller
annulleret det. I de kommende kapitler skal vi undersøge
grundene til polygami blandt folk og skal på spørgsmålet
om, hvorvidt årsagen til det, er mandens arrogance og
1 I den franske original, ulig den persiske oversættelse, er Khusru
Parviz ikke nævnt; referencen er kun til ”La Perse”. Den arabiske
oversættelse har Kasra tilsyneladende den korrekte referencen til tiden
under Khusru Anushiravan. Den persiske oversætter synes at have
tænkt, at referencen var til Khusru II, Khusru Parviz. Se hvad
følger.(tr.)
415
hans dominans over kvinden, eller om der er andre,
særlige omstændigheder, som var årsag til det. Vi skal
undersøge disse omstændigheder og se, hvorvidt visse
faktorer er geografiske og relateret til bestemte regioner
eller, hvorvidt de er universalt anvendelige. Vi skal kigge
grundigt på spørgsmålet om, hvorfor Islam ikke ophævede
denne kutyme og også dens begrænsninger, restriktioner
og betingelser, som den har pålagt i forbindelse med
polygami. Vi skal endelig undersøge, hvad årsagerne er
til, at mennesker, mænd og kvinder, er imod polygami.
Har denne modstand sin oprindelse i nogen menneskelig
eller moralsk grund, eller er andre faktorer på spil? Dette
er de punkter, som vi skal diskutere i de kommende
kapitler.
***
HISTORISKE GRUNDE TIL POLYGAMI (1)
Hvad er de historiske og sociale grunde til polygami?
Hvorfor har adskillige mennesker i verden, især
orientalerne adopteret det, mens andre folk, ligesom
vesterlændingene, aldrig adopterede det? Hvorfor var det
sådan, at ud af tre former for ægteskab med flere mager,
var kun polygami accepteret og favoriseret af folk, ulig
polyandri og seksuel kommunisme? De sidste to former,
blev aldrig adopteret, eller også blev de meget sjældent
praktiseret og blev på den måde en undtagelse.
Indtil vi grundigt undersøger disse grunde, kan vi ikke
diskutere Islams synspunkt for polygami, og vi kan ikke
tilbundsgående studere dette spørgsmål, og hvordan det
skal ses i forhold til nutidens menneskelige behov.
416
Hvis vi overser diverse psykologiske og sociale
betragtninger, som eksisterer, og tænker ligesom mange
overfladiske forfattere, er det nok til at forklare og påvirke
de historiske og sociale grunde til polygami, ifølge den
samme velspillede melodi, som så ofte bliver gentaget i
forbindelse med disse emner. Vi kan også sige: ”Det er
meget tydeligt, hvad grunden til polygami er, og hvad det
var i fortiden. Det er mandens tyranni og dominans og
slaveri af kvinden. Hovedårsagen til det er det
patriarkalske system. For manden har haft den
dominerende position og har været den ”suveræne” over
kvinden, han har formet alle kutymer og regler til sin
fordel. Han har samtidigt gjort polygami en regel til egen
fordel og imod kvindens interesse igennem århundreder.
Eftersom kvinden har været under mandens dominans,
kunne hun ikke etablere polyandri, som en skik til hendes
egen fordel. På den anden side, er nutiden, tiden for
mandens tyranniske forfald, og det privilegium at tage
adskillige hustruer, ligesom mange andre forkerte
privileger, viger pladsen til fordel for lighed og identiske
rettigheder”.
Hvis vi former meninger ligesom denne, vil det være en
meget overfladisk og grov tænkemåde. Grunden til
polygamiets kutyme, har ikke været mandens tyranni, ej
heller har grunden til polyandriets fejlslagenhed, været
kvindernes svaghed og underkuelse. Derudover er
grunden til polygamiets forfald, hverken det faktum, at
tyranni er i forfald, eller at manden lider tab ved at opgive
den distinktion, at have mere end en hustru. Han kan
snarere tjene en fordel til sig selv, i modsætning til
kvinden.
417
Jeg nægter ikke, at magt og autoritet var fænomener, som
bragte ændringer i menneskehedens historie, og jeg
nægter heller ikke det faktum, at manden gennem hele
historien har draget uretmæssig fordel af hans autoritet
over kvinden. Ikke desto mindre tror jeg ikke, at magt og
autoritet var de eneste faktorer, især i fortolkningen og
forklaringen af naturen af familierelationerne mellem
ægtemand og hustru. Den ide at magtens brug var det
eneste der skabte menneskehedens historie, skyldes en
manglende indsigt.
Lad os forestille os for et øjeblik, at det førnævnte
synspunkt er korrekt. Da den sjældne og exceptionelle tid
da polyandri var almindeligt, ligesom den præislamiske
periode blandt araberne, eller på den tid ifølge
Montesquieu, da det var adopteret blandt Naires på
Malabars kyst, var situationer hvor kvinden kom til
magten. De havde taget chancen og grebet muligheden for
at pålægge polyandri overfor manden. Disse perioder
burde således bestemt regnes for kvindens gyldne dage
mens, rent faktisk, ved vi, at det tidspunkt i den
præislamiske periode, var mørke og forfærdelige dage i
kvinders liv. I det forudgående afsnit citerede vi fra
Motesquieu, at polyandriets kutyme blandt Naires ikke var
på grund af kvindens autoritet og ære. Beslutningen blev
taget af samfundet, med det formål at holde deres soldater
fra familiebindinger og så på den måde at opretholde
tapperhedens ånd.
Desuden hvis grunden for polyandri er det patriarkalske
system eller mandens dominans, hvorfor adopterede
vesterlændingene det så ikke? Var patriarkat begrænset til
orienten? Havde vesterlændingene så tæt indlevet Jesus og
418
Maria, at de fra begyndelsen troede på lighed og samme
rettigheder til mænd og kvinder? Var autoritetens faktor
kun effektiv til at vende tingene til mandens fordel i
Orienten, mens i Vesten blev den kun brugt til at
opretholde retfærdighed?
Den vestlige kvinde var for et halvt århundrede siden den
mest uheldige kvinde i verden. Selv i sager om hendes
egen ejendom, havde hun behov for sin ægtemands
beskyttelse. Vesterlændingene selv indrømmede, at i
middelalderen var Østens kvinder meget længere fremme
end vestlige kvinder.
Gustave Le Bon1 skriver: ”Præcis på tidspunktet for den
islamiske civilisation blev kvinder givet nøjagtig den
samme position og status, som europæiske kvinder først
fik lang tid efter. Dette betød, at efter de Andalusiske
araberes galante opførsel, begyndte deres eksempel at
blive propageret i Europa. Blandt europæere var galant
opførsel overfor kvinder et aspekt, som kom fra
muslimerne og var kopieret fra dem. Den religion, som
var i stand til at befri kvinden fra en lav og underordnet
position, og som kunne hæve hende, til en position af
respekt og ære, var Islam og ikke Kristendommen, som
det er almindeligt troet. For vi ser, at i middelalderen
havde vores konger og monarker ingen respekt for
kvinder, til trods for at de var kristne. Efter studiet af
fortidens historie efterlades der ingen tvivl om, at i tiden
før muslimerne lærte vore forfædre at have venlige
1 Se noter på side 359.
419
følelser og respekt for kvinder, behandlede vore konger og
monarker kvinder med ekstrem brutalitet…1”
Andre har også på stort set på samme måde beskrevet
kvindernes betingelser i middelalderen. Hvorfor så, til
trods for patriarkat og til trods for at manden havde alle
disse betingelser for magt og autoritet i Europa i
middelalderen, blev polygami ikke adopteret af manden?
Det virkelige faktum er, at hvor polyandri var almindelig,
var det ikke på grund af kvindernes styrke og autoritære
greb over mændene, ej heller var grunden til ophævelsen
af polyandri, kvindernes svaghed og hjælpeløshed.
Desuden var det heller ikke mandens magt og dominans,
der var grunden til polygamiets udbredelse i orienten. Det
var heller ikke det faktum, at der ikke er nogen tradition
for polygami i Vesten, med vesterlændingenes dydige tro
på kvinder og mænds lighed i autoritet.
Grunden til polyandriets forsvinden:
Grunden til polyandriets forsvinden, er at den ikke er
acceptabel i forhold til hverken mandens eller kvindens
natur. For mænd er den først og fremmest uforenelig med
hans tendenser til eksklusiv og begrænset tilknytning. For
det andet er det disharmonisk med enhver vished
angående børnenes faderskab, hvilket er grundlaget for
mandens tilknytning til barnet. Et menneske ønsker
naturligt at reproducere, og han ønsker, at forbindelsen
med de fremtidige og de fortidige generationer skal være
specificeret og klart defineret. Han ønsker at vide med
sikkerhed, hvilket barn han er far til, og hvem hans egen
far er. Polyandri er således uegnet til det menneskelige
1 Oversat fra persisk, kilde ukendt (tr.).
420
temperament og instinkt, mens polygami ikke sårer
hverken mandens eller kvindens følelser på denne måde.
Det siges, at en gruppe kvinder, omkring fyrre stykker,
samledes og præsenterede sig selv for Ali (fred være med
ham) og stillede dette spørgsmål til ham: ”Hvorfor tillader
Islam manden at have mere end en hustru, og hvorfor
tillader den ikke kvinden, at have mere end en ægtemand?
Og er det ikke en uretfærdig diskrimination?” Ali
beordrede nogle små kopper vand hentet, og enhver af
kvinderne fik en kop vand. Han bad da kvinderne om at
hælde alt vandet i en stor skål, som var blevet placeret
midt i forsamlingen. Kvinderne hældte vandet i skålen, og
Ali (a.s.) bad dem da, fylde deres kop op med vand igen,
men understregede at de hver især skulle tage præcis det
samme vand, som de havde haft i deres egen kop, og som
var hældt i skålen. De spurgte alle, hvordan det kunne
være muligt. Vandet, som de havde hældt i, var blandet
sammen og at skille det ad, var umuligt. Ali (a.s.) sagde
da, at hvis en kvinde havde flere ægtemænd, ville hun
nødvendigvis have seksuelt samvær med dem alle, og når
hun blev gravid, spurgte han, hvordan ville det da være
muligt at skelne, hvis barn det var? Dette er for mandens
vedkommende.
For kvindens vedkommende er polyandri i modstrid med
hendes natur såvel som imod hendes interesser. En kvinde
behøver ikke kun en mand, som en kilde til
tilfredsstillelsen af hendes seksuelle drifter, så om en
kvinde kan man ikke sige ’jo mere jo lystigere’. En kvinde
ønsker en mand, hvis hjerte vil være i hendes hænder. Han
skal være hendes beskytter og forsvarer. Han skal være
selvfornægtende og hengivet til hende. Han skal gøre sig
421
anstrengelser for at tjene penge, for at præsentere frugten
af hans slid og tjenester til hende, og han skal være
omhyggelig og omsorgsfuld. Pengene, som en mand
plejede at betale og stadig betaler til en prostitueret, er de
penge, som kvinden plejede at få for sit ”arbejde” og sin
aktivitet og ikke til dækning af hendes finansielle behov,
hvilke er store og adskillige gange mere end en mands
personlige behov. Sådan et beløb er aldrig det samme,
som de penge en mand giver sin hustru, for kærlighedens
og følelsernes tilknytning. Manden har altid betalt for de
omfattende materielle behov hos en kvinde i
selvopofrelse. Og det bedste og stærkeste incitament for
hans arbejde og aktivitet, er fred og velfærd i hans
hjemmeliv, hvilket vil sige hans hustru og børn.
En kvinde, der lever i polyandri, har aldrig været i stand
til at tiltrække mandens beskyttelse, kærlighed, hengivne
tilknytning og hengivenhed til sig. Det er grunden til at
polyandri, ligesom prostitution, altid har været et objekt til
afsky for kvinden. Og derfor har polyandri hverken været
i harmoni med mandens smag og behov eller med
kvindens.
Den seksuelle kommunismes fiasko:
Grunden til den seksuelle kommunismes fiasko, er den
samme. Seksuel kommunisme fjerner enhver personlig
tilknytning på begge sider, således at kvinden ikke har
nogen særlig interesse i nogen bestemt mand og heller
ikke manden i nogen særlig kvinde. Det var, som vi
nævnte før, foreslået af Platon, kun for kredsen af den
herskende klasse, hvilket vil sige kongefilosofferne eller
filosofkongerne, som Platon sagde. Denne opførsel var
422
misbilliget, ikke kun af andre, men også Platon selv
afstødte tanken.
For et århundrede tilbage foreslog Fredrick Engels,
kommunismens anden fader også denne ide og skrev til
dens forsvar, men den kommunistiske verden ville ikke
godkende det. Det er sagt, at Sovjetstyret, med henblik på
de mange bitre erfaringer, som fulgte fra håndhævelsen af
Engels kommunistiske familieteori, kasserede loven til
fordel for familien i 1938 og monogami blev adopteret,
som den offentlige godkendte form for ægteskab.
Polygami kan være et tegn på distinktion for en mand,
men polyandri har aldrig været, og kunne aldrig være et
tegn på distinktion af respekt for en kvinde. Grunden til
denne forskel er, at manden er på jagt efter kvinden som
person, mens kvinden behøver en mands hjerte og
kærlighed og hans hengivenhed. Så længe en mand har
kvinden under sin kontrol, er det ikke vigtigt for ham, om
kvindens hjerte er med ham eller ej. Dette er grunden til,
hvorfor der i polygami lægges meget lidt vægt på
anliggender om hjertet og de delikate følelser. Men for en
kvinde er en mands hjerte og kærlighed den reelle ting.
Hvis hun ikke får dette, taber hun alt.
Med andre ord har to elementer stor indflydelse i
ægteskabet. Den ene af dem er materiel, og den anden
spirituel. Det materielle element af ægteskabet er dets
seksuelle aspekt, hvilket hos unge er en tilstand af
ophidselse, mens det er på sit højeste, og det er et aspekt,
som gradvist aftager og køler ned. Det spirituelle aspekt
relateres til de rare, blide, oprigtige følelser, som styrer
parret, og som bevids øges med tiden. En af
vanskelighederne mellem manden og kvinden er, at for
423
kvinden ulig manden, er det sidste element vigtigere end
det første. Indenfor ægteskabet, betyder det spirituelle
aspekt mere for kvinden og for manden, er det materielle
aspekt vigtigst, eller i det mindste, er det spirituelle og
materielle aspekt i ægteskabet lige for ham.
Desuden, som vi sagde i et tidligere afsnit og citerede fra
en europæisk kvindelig psykolog som vores vidne, idet
kvinden er barnets næring, både i hendes skød og ved
hendes bryst, har hun en meget speciel mental attitude,
som giver hende et akut behov for den slags følelser fra
hendes ægtemand, som far til hendes barn. Det er i den
grad sandt, at omfanget af kærligheden til børnene,
afhænger meget af omfanget af den kærlighed og
hengivenhed, moderen får fra ægtemanden, som jo er
barnets fader. Dette behov hos kvinden, kan kun blive
tilfredsstillet, når hun har en ægtemand.
Så at sammenligne polyandri med polygami og at tro, at
der ikke er nogen forskel mellem de to, og at grunden til
at polygami er sædvane i visse dele af verden er, at
manden er stærkere er helt forkert. Ligeledes at tro, at
grunden til at polyandri ikke er et tegn på distinktion for
kvinden, er på grund af hendes svaghed og skrøbelighed,
er en lysende fejltagelse.
Fru Manuchihriyan skriver i sin bog Criticism of the
Constitution and Law of Iran, på side 34: ”Klausul 1049 i
den Civile Lov siger: Ingen kan gifte datteren af broderen,
eller søsteren af hans hustru undtaget med tilladelse fra
hans hustru. I tilfælde af at hustruen tillader det, kan
hendes ægtemand gifte sig med broderens datter, eller
hustruens søster. Lad os nu forestille os hvad
konsekvenserne ville være, hvis hustruen ikke tillod det.
424
Ingenting! Som de siger ’vær ikke bekymret’, der er et
alternativ. Manden kan ægte en anden’. Meget godt! Men
hvis vi vender forholdet om? For eksempel, at hustruen
ikke kan ægte broderens søn, eller søsterens søn, fra sin
ægtemand (mens hun er gift med ham), undtaget med
tilladelsen fra sin ægtemand. Ved at høre disse ord, koger
blodet i årerne og folk udbryder, at sådant et forslag ville
være imod menneskelige principper og derudover, at det
er grundlæggende imod naturen og den medfødte
disposition for en kvinde. Som svar skal det siges, at
denne proportion, er kun imod princippet om kvindens
slaveri. Lige som ejendom ikke har mere end en ejer, eller
hvis den har, går dens produkt efter deling til en ejer.
Lige sådan er det med kvinden under vores lands
udtrykkelige og underforståede love, hun er i den kategori
af ejendom, og som konsekvens, skal hun ikke have mere
end en ejer.”
På side 73 i hendes bog siger hun:
”Vi kan sige, at lige som en mand kan have op til fire
hustruer, skal en kvinde, for at blive et menneske, besidde
ens og lige rettigheder som dem manden har. Resultatet af
de logiske store og små præmisser, ville blive meget
frygtelige for manden. Her er det, at blodet koger i deres
årer, og med et spændt ansigt og flammende øjne
udbryder de: ’Hvordan er det muligt for en kvinde, at have
mere end en ægtemand?’ Vi kunne meget køligt og roligt
sige til svar: ’Hvordan kan en mand have mere end en
hustru?’.
”Vi ønsker ikke her at tilskynde til umoralske handlinger,
og vi tror heller ikke, at det er korrekt, og at det ville være
tåbeligt og devaluere kvindernes pietet og ærbarhed. Vi
425
ønsker derimod at gøre indtryk på mænd, og lade dem
forstå, at med hensyn til kvinder er deres ideer og
overbevisninger ikke baseret som de tror, på et stærkt og
uangribeligt fundament. Kvinden er en og manden er en,
hver især er de lige. Hvis denne ret, til at have op til fire
hustruer er givet til mænd, fordi de er mænd, skulle
kvinder også have den samme ret. Selv hvis de ikke er
stærkere end mænd i intellekt, skulle det være anerkendt,
at i åndens klarhed og sjælens kvalitet er en kvinde ikke
lavere end en mand”.
”Som man kan se i de førnævnte citerede erklæringer, er
ingen forskellighed taget med i beregning mellem
polygami og polyandri undtaget, at fordi manden er stærk,
har han etableret polygami til hans fordel, mens kvinden
ikke har haft nogen uafhængighed til at forsvare og
beskytte polyandri af den eneste grund at, hun var en
slave. I den førnævnte passage, er det også fastslået, at
etableringen af polygami og forbuddet mod polyandri,
skyldtes det faktum, at manden var kvindens ejer og
kvinden slaven. Fordi manden var kvindens ejer, var han i
en position til, at have flere hustruer, som han kunne
besidde med sin rigdom. Kvinden var noget ejet, og en
ejet ting kan ikke have mere end en ejer. Således kunne
hun ikke nyde fordelen ved at have mere end en
ægtemand.
For øvrigt, i modsætning til den kvindelige forfatters
synspunkter, er hendes egen ikke-accept af polyandri i sig
selv beviset på, at manden ikke har set på kvinden som sin
ejer. Flere personers partnerskab i en ejendom, og alle får
profit fra den ene ejendom, er en af de love, som er i kraft
i alle menneskelige samfund, vedrørende ejendom. Hvis
426
en mand så på kvinden som sin ejendom, ville han tillade
partnerskab i hende og medvirken til dens profit. Hvor i
verden er der et system, hvor ejendom ikke kan have mere
end en ejer, således at vi kan anse det, som fundament for
loven om en enkelt ægtemand?
De siger: ”For at manden er en og kvinden er en, er det
nødvendigt, at de skal have lige rettigheder. Hvorfor
skulle en mand have fordel af retten til polygami, mens
kvinden ikke kan nyde retten til polyandri?” Jeg siger, at
det er her, du tager fejl. Du troede, at polygami er en del
af mandens rettigheder, og at polyandri er en del af
kvindens rettigheder, mens rent faktisk er polygami en del
af kvindens rettigheder. Polyandri er hverken del af
mænds rettigheder, eller en del af kvindernes rettigheder.
Det er imod mandens interesse og fordel, så vel som det er
imod kvindens interesse og fordel. Vi skal herefter bevise,
at loven vedrørende polygami i Islam blev skab med
henblik på at genoplive og retfærdiggøre kvindernes
rettigheder. Hvis intentionen var at sætte manden i en
favorabel position, ville Islam have gjort det samme, som
den vestlige verden har gjort. Til manden ville den have
givet retten til at bruge og nyde andre kvinder, samtidig
med den første, men ville ikke have accepteret nogen
forpligtelse, eller løfte fra manden, omkring interesse for
kvinden og eventuelle børn, som hans legale hustru og
hans legale børn.
Polyandri var ikke i kvindens interesse, og således kan det
ikke siges, at en af hendes rettigheder er blevet tabt.
De siger, at de ønsker at indprente overfor mænd, at deres
(mænds) ideer vedrørende kvinden, ikke er ”baseret på et
sikkert og uangribeligt grundlag, som mænd fejlagtigt
427
tror”. Ved et rent tilfælde, er det lige hvad vi ønskede. Vi
skal forklare grundlaget for det islamiske synspunkt
vedrørende polygami. Vi beder oprigtigt denne forfatter
og enhver fornuftig person om at undersøge og overveje,
hvorvidt, den islamiske anskuelse hviler på et fast og
uangribeligt fodfæste eller ej. Jeg erklærer på mit æresord,
at hvis nogen kan henvise til et smuthul i fundamentet, af
den islamiske anskuelse i denne sag, skal jeg kassere alt,
jeg har sagt vedrørende kvindernes rettigheder.
***
DE HISTORISKE GRUNDE TIL POLYGAMI (2)
Sensualitet og den indiskutable dominans kan ikke alene
være nok til at frembringe kutymen af polygami. Ganske
givet har andre grunde og faktorer også bidraget til at det
forekommer som en regulær kutyme, fordi der er
nemmere og mindre besværlige måder til rådighed, for
den sensuelle mand, til at tilfredsstille hans forkærlighed
til forandring. Han kunne have sin favoritkvinde som en
veninde eller elskerinde, uden at indgå i et ægteskabeligt
arrangement med hende, og uden at involvere sig selv i
nogen forpligtelser angående hende og angående hendes
børn, af uvist faderskab. Så i samfund, hvor der er en
praksis for at ægte flere hustruer, findes der enten
moralske, eller sociale kontroller på åbenlys utroskab og
utugt. En sensuel mand er tvunget til at betale prisen for
hans lyst til variation, ved at acceptere hans favoritkvinde
som sin legale hustru, sammen med faderskabets
forpligtelser overfor hendes børn. I andre tilfælde må vi
tro, at der er andre grunde, geografiske, økonomiske eller
428
sociale, ud over den sensuelle,
forkærligheden for variation.
og
andre
end
Geografiske faktorer:
Montesquieu og Gustave Le Bon insisterede meget på at
tillægge polygami geografiske faktorer. Disse tænkere
mente, at Østens klima nødvendiggjorde polygami.
Kvinden i Østen opnåede pubertet tidligere og blev ældre
tidligere, og på grund af dette følte manden behov for en
anden og tredje hustru. Og desuden at en mand opvokset i
Østens klima, er i sådan en tilstand af seksuel vitalitet, at
en kvinde ikke kan tilfredsstille ham.
Gustave Le Bon skriver: ”Polygami er simpelthen
konsekvensen af klima, af race og de varierede betingelser
og orientalernes specifikke levevilkår.
”Klimaets indflydelse og race, er for indlysende til at
behøve at blive betonet. Den (orientalske) kvindes
psykologiske konstitution, nødvendigheden af graviditet,
hendes sygdomme, osv., tvinger hende ofte til at
distancere sig fra sin ægtemand, og eftersom denne
forbigående enkestand er umulig i Orientens klima og
med orientalernes temperament, er polygami absolut
nødvendigt.” (La Civilisation des Arabes, side 422)
På side 270 – 271 i The Spirit of Laws, skriver
Montesquieu: ”Kvinder i varme klimaer er giftefærdige i
en alder af otte, ni eller ti år, så i disse lande følges
barndom og ægteskab generelt ad. (Prideaux siger, i hans
Mahomets liv ”Mahomet ægtede Cadhisja (sic) (Khadijah)
som femårig, og tog hende til sin seng otte år gammel.’)
De er gamle som tyveårige, deres skønhed falmer hurtigt.
Når kvinden har nået voksenalderen, er skønheden der
429
ikke mere. I tempererede klimaer, hvor kvindens charme
er bedst bevaret, hvor de senere opnår en mere avanceret
sæson af livet, følger ægtemandens gamle alder til en vis
grad kvindens. Da de havde mere fornuft og viden i
ægteskabets tid, hvis det kun var på grund af at mændene
var ungdommelige længere i livet, skulle det naturligvis
introducere en form for lighed mellem de to køn, og som
konsekvens deraf en lov om kun at have en hustru.
”Derfor er den lov, som tillader kun en hustru, fysisk
komfortabel til Europas klima og ikke til det i Asien.”
Denne forklaring er på ingen måder korrekt. For det første
er polygami som sædvane ikke begrænset til Østens varme
regioner. I Iran, til trods for det tempererede klima, var
der polygami i den præislamiske periode. Montesquieus
observation, at i de tropiske lande blev kvinder gamle i en
alder af tyve, er ren overdrivelse. Den mest uhyrlige
erklæring, som han gør, er at han siger, at Islams Profet
ægtede Khadijah, da hun var fem år, og at ægteskabet blev
fuldbyrdet, da hun var otte år gammel, mens det er en
velkendt kendsgerning, at Islams Profet ægtede Khadijah,
da han var femogtyve år, og at hun på det tidspunkt var
fyrre år.
For det andet, hvis det er sandt, at Østens kvinder blev
tidligere gamle, og at graden af mænds lyster er den reelle
grund til polygami, hvorfor søgte Østens mænd så ikke
tilflugt i den samme levemåde, som vestlige mænd i
middelalderen og nutiden tog til sig? Hvorfor, i stedet for
af have flere hustruer, gav de ikke efter for det vestlige
mønster
af
fri
kærlighed,
promiskuitet
og
hæmningsløshed? For ifølge Gustave Le Bon er
monogamiets kutyme i de vestlige lande en ren farce og
430
en hul formalitet, som kun er indskrevet i lovbøgerne,
hvorimod i det aktuelle sociale liv er der ingen spor af det.
Igen ifølge ham har polygami eksisteret i Orienten i en
legal form, som accept af en ægteskabskontrakt med en
kvinde og med faderlige forpligtelser for hendes børn,
mens i Vesten har det haft en hyklerisk og illegal form, i
form af at hengive sig til intim association med veninder
og elskerinder, uden at indgå en ægteskabskontrakt med
kvinden, og uden at have nogen forpligtelser som far for
hendes børn.
Polygamiets form i de vestlige lande:
Jeg tror, at det er nødvendigt på dette stade, at give en kort
redegørelse for polygamiets maner, med hensyn til det
vestlige mønster i middelalderen, med ordene fra en af de
eminente vestlige historikere. Dette er simpelthen således,
at min ærværdige læser, og alle de personer som kritiserer
Østen i polygamiets navn, og som lejlighedsvis
fordømmer Østen for haremmets bevarelse, og anser disse
aspekter af det østlige liv som værende en kilde af
skændsel foran de vestlige, bør vide, at ligegyldigt hvad
der eksisterede og skete i Østen, med al dens ondskab og
skamfulde aspekter, er det tusinde gange mere at
foretrække, frem for hvad der skete i Vesten.
Will Durant har i det syttende bind af hans The Story of
Civilization, skrevet et afsnit om det moralske forfald.
Han har givet en redegørelse for de generelle moralske
vilkår i Italien under Renæssancen. Helheden af dette
afsnit, som er delt i elleve kapitler, er værd at læse. Jeg
citerer et resume af, hvad han har skrevet under
overskriften ”Seksuel moralitet”.
431
For det første,, giver han en kort instruktion som
indeholder visse elementer. For eksempel ønsker han på
forhånd at fremsætte en undskyldning.
Til at begynde med siger han: ”Før vi drejer om til moral
og begynder med kønnenes relationer, skal vi
indledningsvis minde os selv om, at manden er af natur
polygam, og at kun de strengeste moralske sanktioner, en
nyttig grad af fattigdom og hårdt arbejde, og uforstyrret
hustrusupervision, kan få ham til monogami.
”Det er ikke tydeligt, om ægteskabsbrud var mindre
populært i Middelalderen end i Renæssancen. Og ganske
som middelalderlige ægteskabsbrud var tempereret med
ridderlighed, så var det i Renæssancen blødgjort i de
lærdes klasser, med en idealisering af den uddannede
kvindes forfinelse og spirituelle charme. Piger af gode
familier blev holdt i relativ tilbagetrukkethed fra mænd,
som ikke var fra deres egen husstand. De blev flittigt
instrueret i den førægteskabelige ærbarheds fordele;
sommetider med sådan en succes, at vi hører om en ung
kvinde, som druknede sig selv efter at være blevet
voldtaget. Hun var uden al tvivl exceptionel, for en biskop
foreslog at rejse en statue til hendes minde.
”Ikke desto mindre skal der have været betydelige
førægteskabelige eventyr; ellers ville det være vanskeligt
at forklare det ekstraordinære antal af bastarder, som
fandtes i enhver by i Renæssancens Italien. Ikke at have
bastarder, var en distinktion; og at have dem var ikke
nogen seriøs ydmygelse. Manden plejede ved indgåelse
af ægteskab, at overtale hans hustru til at lade hans
illegitime afkom blive indlemmet i husstanden og vokse
op sammen med hendes egne børn. At være en bastard,
432
var ikke noget handicap; den involverede sociale stigma
var minimal; legitimering kunne opnås ved at smøre en
gejstlig hånd. I mangel af en legitim og kompetent arving,
kunne uægte sønner blive arvinger til et gods, selv til en
trone, som Ferrante I overtog efter Alfonso I ved Naples,
og som Leonello d’Este overtog efter Niccolo III ved
Ferrara. Da Pius II kom til Ferrara i 1459, blev han
modtaget af syv prinsesser, alle illegitime. Rivaliseringen
mellem bastarderne og de legitime sønner var en rig kilde
til Renæssancens voldelighed.
”Ligesom homoseksualitet blev det næsten en obligatorisk
del af den Græske renæssance. San Bernardino fandt så
meget af det i Naples, at han truede byen med Sodoma og
Gomorras skæbne. Aretino beskrev afvigelsen, som ret
populær i Rom. Vi må sige det samme om prostitution.
Ifølge Infessura – som kunne lide at rette sine statistikker
imod det pavelige Rom – var der 6800 registrerede
prostituerede i Rom i 1490, uden at medregne de
hemmeligt praktiserende, i en befolkning på cirka 90.000.
I Venedig ved folketællingen i 1509 rapporteredes 11.654
prostituerede, ud af en befolkning på 300.000. I det
femtende århundrede var en familie vanæret, hvis en
datter var ugift som femtenårig. I det sekstende
århundrede var vanærens alder øget til sytten, for at tillade
tiden til højere uddannelse. Mænd, som nød alle privileger
og faciliteter af promiskuitet, kunne kun lokkes ind i
ægteskabet, ved at bruden medbragte betydelige
medgifter. I den middelalderlige teori om ægteskab,
forventedes det, at kærligheden ville udvikles mellem
manden og hustruen gennem det varierede ægteskabelige
partnerskab i glæde og sorger; og tilsyneladende blev
forventningerne opfyldt i de allerfleste tilfælde. Ikke
433
desto mindre var ægteskabsbrud stigende. Siden de fleste
ægteskaber i de højere klasser var diplomatiske unioner af
økonomiske eller politiske interesser, følte mange
ægtemænd sig berettiget til at have en elskerinde; og
hustruen, selvom hun måtte lide, plejede normalt at lukke
sine øjne – eller sin mund – for krænkelsen.
”Blandt middelklasserne antog nogle mænd, at
ægteskabsbrud var et legitimt tidsfordriv; Machiavelli og
hans venner synes ikke, at have tænkt noget omkring
deres udveksling af noter om deres utroskaber. I sådanne
tilfælde, når hustruen hævnede sig ved at gøre det samme,
kunne ægtemanden ikke ignorere det og bære sig selv med
værdighed.”
Ja. Dette var et eksempel af på mænds liv, som altid
fordømte polygami, som en utilgivelig synd i Orienten, og
lejlighedsvis lagde skylden af den såkaldte umenneskelige
kutyme på Orientens klima, hvorimod deres eget klima på
ingen måder tillod dem at være utro overfor deres koner,
eller at overskride monogamiets grænse.
For øvrigt bør det også nævnes, at der ikke var nogen
tradition for polygami i dens lovlige form blandt
vesterlændingene, hvad enten den var god eller dårlig,
men dette forhold havde ingen relation til den kristne
religion. I den oprindelige kristne religion, er der intet, der
forbyder polygami, snarere tværtimod. For det er en
indrømmet kendsgerning, at Kristus bekræftede den
Mosaiske Lov, og i den Mosaiske Lov er polygami
formelt anerkendt. Derfor må vi sige, at i den oprindelige
kristne religion, var polygami tilladt, og at det er derfor,
de tidlige kristne havde flere hustruer. Så
vesterlændingenes afholdenhed fra polygami må have
434
andre grunde eller årsager, udover religionen og dens
love.
Menstruation:
Nogle andre har tilskrevet polygami til kvindens
månedlige periode, og hendes manglende evne til at have
seksuelt samvær under den periode, og også til hendes
udmattelse efter graviditeten, der medfører hendes
afholdenhed fra livets seksuelle sider, og hendes
involvering i at føde og opdrage hendes børn.
Will Durant siger: ”Også mænd kan lide ungdommen i
deres mager, og kvinder ældes hastigt, i de primitive
samfund. Kvinderne favoriserede selv ofte polygami; den
tillod dem at amme deres børn længere, og på denne måde
kunne de så reducere frekvensen af moderskabet, uden
mandens forstyrrende lyst til erotik. Sommetider hjalp den
første hustru, som ofte var besværet med slid, hendes
mand til at sikre en yderligere hustru, så hendes byrde
kunne deles, og yderligere børn kunne øge den produktive
kraft og familiens formue”.
Uden tvivl, sætter kvindens månedlige periode, såvel som
hendes udmattelse af barnefødsel, hende og manden i
forskellige seksuelle tilstande, og frembringer en situation,
hvor manden er mere eller mindre tiltrukket af, at kigge
efter andre kvinder. Men ingen af de to førnævnte faktorer
kan i sig selv være grunden til polygami, medmindre der
aktuelt er nogle moralske eller sociale forhindringer, som
afholder manden fra at tilfredsstille sine passioner ved at
have fri tilflugt til elskerinder. Så de to førnævnte faktorer
var effektive, når der var omstændigheder, som
435
forhindrede manden i, at have komplet frihed i
tøjlesløshed.
Kvindens graviditetsperiode er begrænset:
Nogle folk tror, at fordi der en grænse for kvindens
reproduktive år i modsætning til manden, nemlig ved
indtrædelsen af menopausen, er dette en af grundene til
polygami. I visse tilfælde kan en kvinde have nået
alderen, uden at have født tilstrækkeligt mange børn, eller
de ældre børn var døde.
En mands ønske om at få børn og hans uvilje til at skilles
fra sin første hustru, er da grunden til, at han ægter en
anden eller en tredje hustru, ligesom den første hustrus
ufrugtbarhed, er en anden grund til at ægte hustru nummer
to.
Økonomiske faktorer:
Økonomiske grunde har også været hævdet som årsag til
polygami. Det er sagt, at i tidligere tider, i modsætning til
nutiden, var det en økonomisk fordel for manden at have
flere hustruer og masser af børn. Manden plejede at sætte
sine hustruer og børn til at arbejde ligesom slaver, og
sommetider plejede han at sælge sine børn. Kilden til
slaveriet i mange tilfælde, var ikke fordi slaverne var
fanget under krige; det var fædre, der havde bragt deres
børn til markedet og solgt dem.
Denne ting må have været en årsag til polygami, fordi en
mand kunne ved at anerkende en kvinde som sin formelle
hustru, drage fordel af at få mange børn. Prostitution og
frie kvinder kunne ikke give manden disse fordele. Ikke
436
desto mindre, som vi ved, kan det ikke være generelt
gældende i alle de tilfælde, hvor polygami forekommer.
Lad os sige, at primitive samfund havde polygami med
dette formål; selv da ville alle samfund ikke have været
ligesom disse. I den tidlige verden var polygami
almindeligt, i de samfundsklasser som havde en luksuriøs
og overdådig livsstil, og generelt holdt konger, prinser,
aristokrater, præster og handelsmænd flere hustruer.
Åbenlyst plejede dette samfundslag aldrig at opnå nogen
økonomisk gevinst, fra deres utallige hustruer og deres
store antal af børn.
Faktor af antal og stamme:
Interessen i at have børn i stort antal, og et stort antal af
familiemedlemmer var i sig selv en anden faktor, som var
grund til polygami. En af de ting, som satte kvinden og
manden i forskellige situationer, er at antallet af børn, som
en kvinde kan få. Det er meget begrænset, hvad enten hun
har en ægtemand eller flere, men antallet af børn, som en
mand kan få, afhænger af antallet af kvinder, som han har
under sin kontrol. Det er muligt for en mand, at få tusinder
af børn med hundredvis af hustruer.
I den tidlige verden, ulig den nuværende, blev antallet af
familiemedlemmer og stammemedlemmer regnet som
vigtige sociale faktorer. Stammer og samfund plejede med
alle midler at stræbe efter at øge deres antal og at lægge en
kontrol på alle de elementer, som kunne begrænse enhver
tilføjelse i antal. En kilde til stolthed for dem var det store
antal i deres stamme. Tydeligvis kunne polygami her være
den eneste kilde til forøgelse i deres antal.
437
Der er flere kvinder end mænd:
Det sidste og vigtigste af alle faktorerne, har været
overskuddet af kvinder i forhold til mænd. Fødslen af
pigebørn har aldrig været og er stadig ikke flere end
fødslen af drengebørn. Hvis det sker, i nogle lande, at
fødslen af pigebørn er i overskud, i forhold til dem af
drengebørn, er det i andre omvendt og fødslen af
drengebørn er flere. Den ting, som altid forårsager, at
antallet af giftefærdige kvinder overstiger antallet af
giftefærdige mænd, er at mænds død altid har været og
stadig er grunden til, at det store antal kvinder i
monogame samfund, bliver frarøvet lovlige ægtemænd,
hjem, levende og lovlige børn.
Det er ingen uenighed om, at det var således i primitive
samfund. Vi citerede tidligere Will Durant, som sagde at,
”i tidlige samfund var mandens liv, på grund af jagt og
krig, mere voldeligt og farligt, og dødeligheden var højere
end hos kvinder. Det konsekvente overskud af kvinder,
fremtvinger et valg mellem polygami, eller gold cølibaci
for en minoritet af kvinder”.
En analyse:
De grunde, som må formodes at have været historisk
effektive til påbegyndelsen af polygami, er ikke flere end
dem, som har været beskrevet ovenfor. Ikke desto mindre,
som allerede observeret, er nogle af disse grunde, faktisk
ikke rigtige, og er blevet lagt frem uden noget bevis, som
grundene til polygami: som for eksempel, klimaet. Efter at
have kasseret denne ene, må vi se på tre andre typer
årsager. I den første type er der en vis effekt fra at ægte et
antal hustruer, men ingen retfærdiggørelse er lagt frem,
438
for at manden handler på denne måde; den stammer kun
fra hans magt, grusomhed, og tyranni. Den økonomiske
grund nævnt før er i denne klasse.
Salget af børn er helt klart en af de mest barbariske og
grusomme menneskelige aktiviteter, og polygami med
dette hæslige kriminelle formål, er lige så afskyelig som
handlingen selv.
Den anden kategori består af de grunde, som er forbundet
med rettigheder. Den er omhyggelig opmærksomhed værd
og kan regnes for retfærdig for manden og samfundet:
såsom når hustruen er ufrugtbar eller for gammel, og
ægtemanden vil have flere børn. Det kan også være i
stammens eller landets interesse at øge dens befolkning.
Som en generel regel, når der er naturlige årsager, som for
eksempel at ægtemanden og hustruen har meget
forskellige behov, med hensyn til tilfredsstillelsen af deres
seksuelle drifter, eller i sager som vedrører det at have
børn, kan polygami retfærdiggøres med udgangspunkt i
parternes individuelle rettigheder.
På den anden side er der blandt de grunde, som er
detaljeret beskrevet tidligere, den tredje slags, som hvis vi
formoder, det eksisterede i fortiden eller eksisterer i
nutidens verden, er mere vigtig i sig selv, til
retfærdiggørelse af mandens eller samfundets griben til
polygami. Ikke kun det, men den skaber en ret til fordel
for kvinden og en opgave og forpligtelse for maden og
samfundet. Den grund er overskuddet af kvinder,
sammenlignet med mænd. Hvis vi formoder, at antallet af
giftemodne kvinder i fortiden eller i nutiden, er flere end
antallet af gifteklare mænd, og at monogami er den eneste
lovlige form for ægteskab, så vil en gruppe kvinder blive
439
ladt uden ægtemænd og vil forblive frarøvet enhver form
for familieliv. I det tilfælde burde polygami opfattes som
de fornægtede kvinders ’ret’ og mændenes ’forpligtelse’.
Ægteskabets ret er den mest naturlige menneskeret. Intet
menneske skulle være frarøvet denne ret med nogen
undskyldning eller nogen grund. Ægteskabets ret er en ret,
som ethvert individ kan kræve fra hans eller hendes
samfund. Et samfund kan ikke gøre noget, der
retfærdiggør at fornægte en gruppe denne ret.
Nøjagtig på samme måde, som retten til arbejde, retten til
mad, retten til en bolig, retten til uddannelse og
instruktion, og retten til lighed regnes som en del af den
basale og fundamentale ret for et menneske, og et individ
kan ikke af nogen årsager eller af nogen grund nægtes
disse rettigheder. Således er retten til at gifte sig også en
naturlig ret. Hvis antallet af gifteklare kvinder overstiger
antallet af mænd, som er giftefærdige, vil en lov, som
begrænser ægteskabet til monogami, være uforenelig med
denne naturlige ret. Så denne lov ville være imod de
fundamentale og naturlige menneskelige rettigheder.
***
Disse ting vedrører fortiden. Hvad er der at sige med
hensyn til nutiden? Retfærdiggør det polygami, som kan
give det officiel anerkendelse, som en ret til at eksistere i
nutiden, eller ej? Antag, at disse grunde eksisterer i
nutiden, hvad er der da at sige vedrørende kvindernes
rettigheder i fortiden? I de følgende kapitler vil svarene
disse spørgsmål blive givet.
***
440
KVINDENS RETTIGHEDER I POLYGAMI
Vi har givet en redegørelse for forfaldet af polyandriets
sædvane og om den generelle accept af polygamiet som
skik. Vi forklarede de varierede grunde, som havde
tilskyndet til frembringelsen af polygamiets kutyme.
Nogle af de grunde har uden tvivl deres rod i det mandlige
køns dominerende og tyranniske mentalitet, og nogle har
deres oprindelse i forskellen mellem kvindens og mandens
naturlige dispositioner til at producere børn, og i kvindens
evne til at producere det ønskede antal børn. Dette må,
under visse omstændigheder, regnes som en
retfærdiggørelse for manden til at have mere end en
hustru. Ikke desto mindre har tingenes tilstand som altid
været et spørgsmål om effektivitet gennem hele historien,
idet polygami giver en kvinde rettigheder og manden
forpligtelser, plus at der er en relativ overflod i antallet af
kvinder, klar til at blive gift, sammenlignet med mænd, i
lignende situation.
På grund af korthed, skal vi afstå fra at gå i detaljer og
beskrive grundene, som må være anset, som tilstrækkelig
retfærdiggørelse for en mand til at ægte flere hustruer. Vi
skal begrænse vores diskussion til en grund som, hvis den
virkelig eksisterer, vil gøre polygami til kvindens
rettighed.
For beviset af dette punkt bør to præmisser gøres klare. En
af dem er, at ifølge helt sikre og ubestridelige statistikker,
overstiger antallet af kvinder, som er klar til at blive gift,
antallet af mænd i samme situation. Den anden er, at hvis
dette er en kendsgerning, skaber det en ret i favør, for de
udeladte og berøvede kvinder, som kan kræves fra mænd
og gifte kvinder, på grund af menneskerettigheder.
441
Nu hvad angår det første præmis, er der heldigvis relativt
nøjagtige statistikker om dette emne til rådighed i verden i
dag. Alle lande i denne verden, tæller med få års
mellemrum deres indbyggere og udarbejder statistikker
relateret til dem. I disse statistikker, som i avancerede
lande er forberedt med minutiøs præcision, er ikke kun
figurerne for mænd og kvinder tilgængelige, men det
komparative antal af hvert køn i forskellige aldersgrupper,
er også opgjort. For eksempel er det i disse rapporter
tydeligt nævnt, at antallet af mænd i aldersgruppen tyve til
fireogtyve år, er så meget og antallet af kvinder i
aldersgruppen tyve til fireogtyve år, er så meget. På
lignende måde er de komparative tal, for alle
aldersgrupper nævnt. De Forenede Nationers Organisation
udgiver i dens årlige befolkningsundersøgelser
kontinuerligt disse statistikker, og til nu har der
sandsynligvis været seksten udgaver.
Den seneste udgave til dato er for året 1964, som blev
udgivet i 1965.
Vi skal selvfølgelig huske et punkt, helt fra begyndelsen,
at til vores formål er det ikke tilstrækkeligt at vide, hvad
det totale antal af mænd er i et bestemt land, og hvad
antallet af kvinder er i samme land. Hvad der tjener vor
hensigt, og hvad der er nødvendigt at vide, er den
komparative proportion i antallet af mænd og kvinder i
den giftefærdige alder. Oftest er proportionen af mænd og
kvinder i den giftefærdige alder anderledes, end
proportionen af det totale antal af mænd og kvinder. Dette
er af to årsager. Den ene årsag er, at tiden for pigernes
pubertet er tidligere, end det gælder for drengene. Det er
af denne grund generelt over hele verden således, at den
442
juridisk mindste giftealder for piger er lavere, end den er
for drengene, og ægteskaber mellem mænd og kvinder
foregår over hele verden, næsten altid mens manden er
gennemsnitlig fem år ældre end kvinden.
Den anden årsag, som er mere fundamental og vigtigere
er, at til trods for at der ikke fødes flere piger end drenge,
og nu og da i nogen lande, hvor antallet af drengefødsler
oversteg antallet af pigefødsler, forekom dødeligheden
blandt drenge og mænd tidligere, end dødeligheden blandt
piger og kvinder. Så på denne måde er denne harmoni
bragt i ubalance ved opnåelsen af den giftefærdige alder.
Sommetider er difference meget klar, og antallet af
kvinder i den giftefærdige alder overstiger antallet af
mænd i den giftefærdige alder. Så det er muligt, at det
totale antal af mænd i et land, kan være det samme som
kvinder eller måske mere, men i den kategori, som har
nået den legale alder for ægteskab, kan forholdet være det
omvendte.
Denne position er fuldstændig tydelig, fra den sidste
udgave af befolkningsstatistikkerne fra U.N.O. for året
1964.
For eksempel, ifølge de statistikker, der fremstår detaljeret
i den udgave, er den totale population i Republikken
Korea 26.277.635, og ud af dem er 13.145.289 mænd og
13.132.346 er kvinder. Så i den totale population er
antallet af mænd højere end antallet af kvinder med i alt
12.943. Denne proportion af børn under et år, og af børn
fra et til fire år, fra fem til ni år, fra tolv til fjorten år, og
fra femten til nitten år, er blevet regelmæssigt bevaret.
Statistikker viser, at i alle disse aldersgrupper, er antallet
af mænd højere end antallet af kvinder. Ikke desto mindre,
443
fra tyve til fireogtyve år, er denne proportion ændret. Det
totale antal af mænd i denne aldersgruppe er 1.083.364, og
det totale antal af kvinder er 1.110.051. Fra denne
aldersgruppe, hvor den legale alder for ægteskab for
mænd og kvinder opnås og også fremover, er antallet af
kvinder højere end antallet af mænd.
Endvidere er den Koreanske Republik i den henseende, at
i det fulde indbyggertal overstiger antallet af mænd
antallet af kvinder. I næsten alle andre lande, og ikke kun i
årene for ægteskab, er antallet af kvinder flere end antallet
af mænd. I det fulde indbyggertal er også antallet af
kvinder flere end mænd. For eksempel i Sovjet
Republikken er den totale population 216.101.000, og ud
af dem er 97.840.000 mænd og 118.261.000 er kvinder.
Denne difference eksisterede før den ægteskabelige alder,
og det er ligeledes set i den ægteskabelige alder, som er i
aldersgruppen tyve til fireogtyve år, og i aldersgrupperne
femogtyve til niogtyve år, tredive til fireogtredive år, og
firs til fireogfirs år.
På samme måde, i England, Frankrig, Øst og
Vesttyskland, Tjekkoslovakiet, Polen, Rumænien,
Ungarn, Amerika, Japan og så videre. Men i visse
områder, såsom Øst og Vest Berlin, er differencen i
antallet af mænd og kvinder mere iøjnefaldende.
I Indien, selv i den giftefærdige alder, oversteg antallet af
mænd antallet af kvinder. Måske er årsagen til den mangel
i antallet af kvinder, de overtroiske folks gamle sædvane i
det land, som brænder kvinder, hvis ægtemænd er døde.
Den seneste folketælling, som blev lavet i Iran viste, at
Iran er et af de exceptionelle lande, hvor i den totale
befolkning er antallet af mænd højere end antallet af
444
kvinder. Den totale population i Iran er ifølge denne
folketælling 25.780.910 og ud af dem er 13.337.334
mænd, og 12.443.576 er kvinder, så i alt overstiger
mændenes antal kvindernes antal med 893.758.
Jeg kan huske, at nogle forfattere, som ikke brød sig om
polygami, plejede i deres skrivelser at tage denne faktor
om den komparative population af mænd og kvinder i
Iran, som en del af deres beviser og brugte det som et
argument imod de forfattere, som skrev til fordel for
polygami. På denne måde argumenterede de for, at loven
om polygami skulle annulleres.
Jeg var hele tiden overrasket og bekymret over disse folks
skrivelser og spekulerede over, hvorfor de ikke havde
forstået, at først og fremmest var loven om polygami ikke
begrænset til Iran. For det andet, hvad der er vigtigt i
denne forbindelse er, at vi skal vide med sikkerhed,
hvorvidt antallet af mænd, klar til at blive gift, virkelig er
på niveau med antallet af kvinder i den giftefærdige alder,
eller hvorvidt det er højere. Det faktum, at det totale antal
af mænd er højere, end det totale antal af kvinder, er ikke i
sig selv tilstrækkeligt, hvad angår emnet under
overvejelse. Vi så, at i Republikken Korea og også i visse
andre lande, var det totale antal af mænd højere, end
antallet af kvinder, men at iblandt personer, som var i
stand til at gifte sig, var antallet af kvinder højere end
antallet af mænd. Lad det nu ligge, at kendsgerningen er,
at i lande som Iran, er disse statistikker ikke særlig
pålidelige. Vi skal huske på, at iranske kvinders
almindelige svaghed for at erklære, at de har født en søn,
er af sådan et omfang, at selv i svar til folketællinger er de
ikke klar til at erklære, at de har født en datter. Derfor ser
445
man somme tider, at en søn er registreret i stedet for en
datter. Denne ene ting i sig selv, er tilstrækkelig til at
reducere vores tillid til disse statistikker. Det praktiske
anliggende, om forsyning og krav i vores land, er et
tilstrækkeligt bevis for, at antallet af kvinder klar til at
blive gift er større end antallet af mænd. Grunden til dette
er, at i dette land, selvom polygami var og stadig er
praktiseret fra byerne til landsbyerne, endda selv blandt
stammefolk, har ingen alligevel følt manglen af en kvinde,
og kvinden har ikke fundet en plads på det sorte marked.
Tværtimod har forsyningen altid oversteget kravet. Piger
og enker eller unge kvinder, som er blevet ladt uden en
ægtemand af omstændighedernes magt, har altid langt
oversteget antallet af ugifte mænd. En mand, uanset om
han er ludfattig eller grim, behøver aldrig at blive skuffet,
hvis han ønsker at blive gift, for der er mange kvinder,
som er blevet efterladt ugift uden deres vilje. Dette er
hverdags observationer, som er mere fortællende og mere
sikre, end nogen statistikker.
Ashley Montagu bekræfter i hans bog The Natural
Superiority of Women, også kendsgerningen, af det større
antal kvinder mens han forgæves forsøger at forklare, at
kvindernes stærke tilbøjelighed til skønhed og elegance,
opstår fra selve deres udstilling i offentlighed. Han siger:
”Over hele verden, overstiger det totale antal kvinder, klar
til at blive gift antallet af mænd.
”Folketællingen i 1950 viste, at antallet af kvinder klar til
at blive gift, i Amerikas Forenede Stater, oversteg antallet
af mænd med en million og tretusinde og firehundrede.”
Bertrand Russell skriver i hans bog Marriage and Morals,
i kapitlet vedrørende populationen: ”Der er i England
446
omkring to millioner flere kvinder end mænd, og disse er
af loven og kutymen dømt til at forblive barnløse, hvilket
utvivlsomt for mange af dem er en stor berøvelse.”
For nogle få år siden læste vi i de iranske aviser, at det
enorme antal af ugifte tyske kvinder, som fandtes på
grund af det store antal faldne blandt tyskerne i den 2.
Verdenskrig, var berøvet fra at have legale ægtemænd og
et familieliv. De ansøgte formelt deres regering om at
annullere loven om monogami og tillade polygami. Den
tyske regering spurgte, på basis af denne ene formelle
ansøgning, al-Azhar islamiske universitet om at forsyne
dem med en formular til at realisere dette. Vi samlede
information, selvom Kirken udtrykkeligt havde modsat sig
dette skridt. Kirken foretrak at kvinderne skulle lide
afsavn og at promiskuitet skulle stige, snarere end at der
skulle være polygami, kun fordi det var en orientalsk og
islamisk formular.
Grunde til at kvindernes antal, klar til at blive gift,
overstiger antallet af mænd:
Hvad er grunden til dette? I betragtning af den
kendsgerning, at fødsler af piger ikke er flere end fødsler
af drenge, hvorfor skulle antallet af kvinder klar til at
blive gift være flere end mænd?
Grunden til disse ting er tydelige; dødeligheden blandt
mænd er højere end dødeligheden blandt kvinder. Disse
dødsfald sker generelt i de år, hvori en mand, hvis han
levede, ville have været en families beskytter. Hvis, for en
stund, vi tænker over tabene, som forekommer på grund af
krige, drukning, faldulykker, begravelser under ruiner,
kollisioner, osv., kan vi se, at de fleste af disse ulykker og
tab rammer mænd. Kvinder er sjældent set i disse
447
begivenheder. Det kan være menneskehedens kamp imod
menneskeheden, eller en konkurrence imod naturen, men
det er for det meste mænd, som møder disse tab. Hvis vi
kun tager dette med i vores betragtning, vil vi se, at fra
begyndelsen af menneskets historie har der ikke været en
eneste dag uden krigsførelse flere steder i denne verden –
og da manden ikke har været offer for mortalitet. Denne
ene ting er tilstrækkelig til for os, for at forstå hvorfor
balancen for mænd og kvinders giftefærdige årgange
forstyrres.
Det totale antal af tab i krige i den industrielle tidsalder er
hundreder gange større end på tidsalderen for jagt og
landbrug. Dødeligheden blandt mænd, som forekom i de
to sidste verdenskrige, nåede halvfjerds millioner. Dette
tal skal lægges til de dødsfald blandt mennesker, som
øvrige krige har resulteret i, i de sidst få århundreder. Hvis
man alene husker på krigene, som foregik for nogle få år
siden, og de krige som stadig foregår i det Fjerne østen,
Mellemøsten og Afrika, vil man være enig med os.
Will Durant siger: ”En række faktorer har været effektive,
til denne skiks (polygami) forfald. Et landbrugssamfund
har et element af bestandighed i sig. Denne slags liv
formindskede mandens trængsler og ubehageligheder.
Livets farer mindskedes og dette var grunden til, at
antallet af mænd og kvinder blev næsten lige.1”
Dette er en meget mærkelig ting, som Will Durant har
sagt. Hvis livets tab af mænd, udelukkende afhang af hans
kommen ud for naturlige kræfter, så må der selvfølgelig
være en forskel mellem jagtens tidsalder og det stabile
1 oversat fra persisk, original ukendt. (tr.)
448
landbrugets tidsalder. Ikke desto mindre er hovedårsagen
til tabet blandt mænd krig, og det var på ingen måder
mindre i landbrugets, tidsalder end i den jagtens tidsalder.
Der er også en anden grund til disse ting. Manden har altid
taget kvinden under sin beskyttelse, og påtaget sig at
udføre de hårde, vanskelige og hasarderede opgaver, i
hvilket der var en fare for dødsfald. Så denne disposition
blev opretholdt i landbrugets tidsalder ligesom i jagtens
tidsalder.
Will Durant nævner ikke den maskinelle og industrielle
tidsalder, mens denne periode har skabt ravage i mænds
liv, og ubalancen er blevet endnu mere iøjnefaldende og
tydelig.
Kvinder er mere hårdføre overfor sygdom:
En anden ting, som er grunden til flere dødsfald blandt
mænd end kvinder, er en vigtig faktor, som for nyligt er
blevet opdaget, som et resultat af videnskabens
fremskridt.
I 1956 rapporterede avisen Itila’at: ”Det franske kontor
for statistikker rapporterer, at selvom fødsler af
drengebørn oversteg fødsler af pigebørn, og selvom der
for hver hundrede pigebørn, blev født hundrede og fem
drengebørn, er antallet af kvinder alligevel større med en
million og femtusinde og seksoghalvfjerds end antallet af
mænd. De tilskrev denne difference til det kvindelige køns
modstandsdygtighed overfor sygdom.”
I magasinet Sukhan (årgang 6; nr. 11), er der en artikel
under titlen ”Kvinden i politik og samfund”, oprindeligt
trykt i det månedlige magasin fra UNESCO, og oversat af
Dr. Zahra Khanlari. I den artikel blev det citeret fra
449
Ashley Montagu, at kvindens natur er videnskabeligt
mandens natur overlegen. X-kromosomet, som er
forbundet til det kvindelige køn, er stærkere end Ykromosomet, som er forbundet til det mandlige køn.
Resultatet er, at kvindens gennemsnitlige alder er længere
end mandens. Kvinden er generelt sundere end manden.
Hendes kræfter imod mange sygdomme er større. For det
meste kommer hun sig hurtigere. For hver stammende
kvinde, ses der fem stammende mænd. For hver
farveblind kvinde, findes seksten farveblinde mænd.
Tendensen til indre blødninger findes næsten udelukkende
hos mænd. Kvinden har mere styrke under pres. Under
den sidste krig blev det overalt bekræftet, at under de
samme
betingelser
klarede
kvinderne
bedre
vanskelighederne under en belejring, i et fængsel eller i en
koncentrationslejr. I næsten alle lande er forekomsten af
selvmord blandt mænd tre gange højere end blandt
kvinder.
Ashley Montagus anskuelse,, vedrørende kvindens større
resistens overfor sygdom blev på et senere tidspunkt
oversat af Husamu’d-Din Imami, fra en del af bogen The
Natural Superiority of Women og blev trykt i udgave 70 af
Zan-e ruz.
Kvindens modstandskraft overfor sygdomme kan være på
grund af en situation, i hvilken, manden en dag tager
autoriteten til at tage hævn over det kvindelige køn, og
sætter hende til de hårde og hasarderede opgaver hvor der
er fare for død og ødelæggelse. Særlig det at tage hende til
slagmarken, og gøre hendes spinkle krop til mål for
granater, maskingeværer og bomber og give hende en
smag af disse aktiviteter. Selv da, på grund af den større
450
modstandskraft imod sygdom, vil balancen af mænd og
kvinder ikke blive forstyrret. Alt dette betyder, at kvinder,
der er klar til at blive gift, komparativt overstiger mænd i
en lignende position. Således er det blevet klart, at dette er
en sand situation, som er dens grund, og at grunden eller
grundene har været og stadig eksisterer, fra selve
menneskets histories begyndelse indtil i dag.
Kvindens rettigheder i polygami:
Angående det andet emne, nemlig at overfloden af
kvinder, der er klar til at blive gift, i forhold til antallet af
mænd, skaber en rettighed i kvindens favør og en pligt for
manden og gifte kvinder. Ægteskabets ret, er en af de mest
naturlige og mest grundlæggende menneskerettigheder.
Dette er noget, som ikke kan diskuteres. Ethvert individ,
mand eller kvinde, har ret til et familieliv, og skal have
deres del af komfort ved at have en hustru eller en
ægtemand og børn. Alle har denne rettighed, ligesom
enhver har ret til arbejde, en bolig, til at drage fordel af
uddannelse og træning og til et ordentligt sanitetsvæsen,
og til at have sikkerhed og frihed.
Samfundet skal ikke blot undlade at skabe forhindringer
til imødekommelsen af disse rettigheder, men bør i stedet
sørge for alle faciliteter til sikring af disse rettigheder.
Efter vores mening er en seriøs mangel i den Universelle
Erklæring for Menneskerettigheder, at den ikke gav nogen
opmærksomhed til retten til ægteskab. Denne Erklæring
bakker op om rettigheder, såsom rettigheder til frihed og
sikkerhed, retten til at søge effektiv oprejsning fra
nationale domstole, rettigheden til at opnå og opgive
nationalitet, retten til at ægte en person af anden race og
451
religion, retten til ejerskab, til at danne unioner, til hvile
og afslappelse og til instruktion og uddannelse. Ikke desto
mindre, hvad angår ægteskab er det ikke med et eneste ord
nævnt, at der bør være en ret til at have et lovligt familiært
hjem. Denne rettighed er den allervigtigste for en kvinde,
fordi en kvinde har større behov for et familieliv. I et
tidligere afsnit sagde vi, at for manden er ægteskabet
vigtigere set fra dets materielle aspekt og for kvinden er
det vigtigere i dets spirituelle og følelsesmæssige aspekt.
Hvis manden fornægter familielivet, kan han, ved at
hengive sig til kærlighedsaffærer og ved at have veninder,
tilfredsstille i det mindste halvdelen af sine behov, men
for en kvinde er familiens liv langt vigtigere end lige disse
ting. Hvis en kvinde opgiver familiens miljø, kan hun ikke
ved at hengive sig selv til promiskuitet og
kærlighedsaffærer, på nogen måder tilfredsstille selv i
mindste omfang, hendes materielle eller spirituelle behov.
Retten til ægteskab for en mand, betyder retten til at
tilfredsstille et instinkt, retten til at have en hustru, en
partner, en pålidelig fælle og retten til at have lovlige
børn, men for en kvinde betyder retten til ægteskab, ud
over alle disse ting, retten til at have en beskytter, en leder
og en pålidelig mand til at holde øje med hendes følelser.
Altså, efter disse to indledende kommentarer:
Antallet af kvinders komparative overflod over antallet af
mænd,
Retten til ægteskab er en naturlig menneskerettighed,
kan vi udlede, at hvis monogami er den eneste legale form
for ægteskab, vil en stor gruppe kvinder i praksis være
berøvet deres naturlige menneskerettighed (retten til
452
ægteskab). Det er kun ved bestemmelsen af loven om
polygami (selvfølgelig med særlige betingelser), at denne
rettighed er genskabt.
Det er derfor en opgave for oplyste muslimske kvinder at
realisere
deres
virkelige
individualitet,
og
i
retfærdighedens navn, i moralens navn, i de mest naturlige
menneskerettigheders navn, at anmode Kommissionen for
Menneskerettigheder
i
de
Forenede
Nationers
Organisation, at polygami med alle dens logiske
betingelser, som Islam har forordnet, formelt bør
anerkendes. Således ville U.N.O. gøre den største tjeneste
for det kvindelige køn og for moraliteten. Men det skulle
ikke anses som en synd, at en formular præsenteres fra
Orienten og accepteres af Vesten.
Russells synspunkt:
Bertrand Russell, som vi understregede før, er
opmærksom på dette punkt, at hvis monogami er den
eneste lovlige form for ægteskab, resulterer det
nødvendigvis i en stor gruppe kvinders afsavn. Så, i
Marriage and Morals forslår han en løsning. En
vidunderlig løsning minsandten! Den simple og meget
nemme metode, han fremlægger, er denne. Overfloden af
kvinder skulle tillades at jage mænd og få faderløse børn
så, at de ikke måtte være frarøvet glæden ved at have
afkom. Naturligvis under hensyntagen til den
kendsgerning at en kvinde, når hun bærer et barn i sit
skød, eller under dets barndom, har behov for materiel
hjælp, normalt fra barnets far, som forsørger og hjælper
hende. I den forslåede situation, ville Staten fungere som
en erstatning for faderen og give materiel assistance til
hende. Efter at have sagt dette: ”Der er i England cirka to
453
millioner flere kvinder end mænd, og disse er gennem lov
og kutyme dømt til at forblive barnløse, hvilket utvivlsomt
for mange af dem, er en stor berøvelse.” Han fortsætter
med at sige: ”Streng monogami er baseret på
formodningen om, at antallet af personer af hvert køn vil
være omtrent lige. Hvor dette ikke er tilfældet, medfører
det betydelige grusomheder for dem, som af matematiske
grunde tvinges til at forblive single. Og hvor der er grund
til at ønske en stigning i fødselsraten, må denne
grusomhed være offentligt, så vel som personligt
uønsket.”
Dette er den løsning, som en filosof af det tyvende
århundrede foreslår, for dette sociale problem, og det er
løsningen, som Islam foreslog for længe siden. Islam
siger: ”Løs dette problem på denne måde, at en mand, som
besidder de nødvendige finansielle, moralske og fysiske
evner, skal påtage sig at forsørge mere end en kvinde. Han
skal give den anden kvinde en position som hans religiøse
lovlige hustru. Han må ikke tænke på diskriminering og
forskel mellem hende og hans første hustru, heller ikke
mellem hendes børn og børnene af den første hustru. Den
første hustru skal, i ånden af den sociale pligt for hendes
søsters skyld, gøre ofre. Hun skal frivilligt indvillige i
denne form for deling og socialisme, hvilket er den mest
direkte form for socialisme.” Denne tyvende århundredes
filosof siger på den anden side, at den frarøvede kvinde
skal stjæle andre kvinders ægtemænd, og at de faderløse
børn, som derved bliver født, skal forsørges af Staten.
Denne moderne filosofs synspunkt hævder således, at en
kvindes behov for ægteskab er af tre grunde. En af dem er
de seksuelle drifter, og de kan tilfredsstilles ved hjælp af
skønhed og charme. Den anden er at får børn, og også det
454
kan blive sikret på samme tid ved at stjæle. Det tredje
objektiv er finansielt, og det skal løses af Staten. Blandt de
ting, som ikke har nogen vigtighed i denne berømte
filosofs synspunkt er, at kvinden har brug for sin
ægtemands hengivne følelser og kræver, at hendes
ægtemand skal tage hende under hans beskyttelse, og at
hans tilknytning til hende ikke kun skal være af seksuelle
årsager. Den anden ting, som i denne filosofs øjne er uden
betydning, er den forstyrrede og ubehagelige situation for
det barn, som er født til denne verden under disse vilkår.
Ethvert barn, ja alle mennesker, har behov for at kende
både sin far og sin mor. Ethvert barn har behov for
forældrenes hengivne kærlighed. Erfaringer har vist, at
moderen til et illegitimt barn, som ikke fik nok kærlig
opmærksomhed fra barnets far, meget sjældent har
kærlighed for det barn.
Hvorfra ville dette underskud i kærlige følelser være givet
og konstrueret? Kan Staten udfylde dette tomrum?
Lord Russell er bekymret for, at hvis hans forslag ikke
gøres til lov, vil en stor gruppe kvinder forblive barnløse.
Ikke desto mindre ved Lord Russell selv udmærket godt,
at de ugifte kvinder i England ikke har tålmodighed til at
vente på det. De har af sig selv løst det vanskelige
problem med at være ugift, og har også skabt et problem
med faderløse børn.
Et ud af hver ti engelske børn…
I avisen Itila’at var der i december 1959 en artikel under
titlen: ’Ud af hver ti engelske børn, en er en bastard’.
”London – Reuters den 16. december – A.F.P. – I en
rapport som Dr. Z. A. Scott, en medicinsk officer i byen
455
London præsenterede, fremkom det, at det var noteret, at i
London sidste år, var et ud af hver ti fødte barn illegitimt.
Dr. Scott udtrykte, at antallet af illegitime fødsler er
stadigt stigende, og fra 33.838 fødsler i 1957 steg det til
53.433 i det følgende år”.
Uden at vente på at Lord Russells forslag skulle blive
omsat i handling fra Parlamentet, løste den britiske nation
problemet selv.
Polygami er forbudt, mens homoseksualitet er lovligt!
Ikke desto mindre, tog den britiske regering tiltag, i den
modsatte retning af Lord Russells synspunkt. I stedet for
at gå videre med at vedtage en rigtig retning til at afbøde
de ugifte kvinders berøvelse, anerkendte de formelt det
mandlige køns rivalisering imod dem og berøvede dem
mere end før. Den gjorde det ved at vedtage loven om
homoseksualitet. I juli 1961, gav avisen Itila’at nyheden
disse ord: ”London – Efter otte timers debat, vedtog det
Britiske Underhus loven om homoseksualitet og sendte
Forslaget til Overhusets godkendelse”.
Efter ti dage skrev den førnævnte avis: ”Overhuset har
vedtaget loven om homoseksualitet ved dens anden
afstemning. Dette forslag, som blev sendt til godkendelse
fra Parlamentet, modtages snart til Kongelig Godkendelse
af Dronning Elizabeth II af England”.
I England er polygami ulovligt og forbudt, men
homoseksualitet er tilladt og lovligt.
I disse folks øjne er det forbudt, hvis en mand bringer en
rival til hans hustru af det kvindelige køn, og det anses for
at være en umenneskelig handling, men hvis han
medbringer en rival til hans hustru af det mandlige køn, er
456
det en ærefuld og menneskelig handling, som er rigtig og
gavner det tyvende århundredes krav. Med andre ord
mener de magtfulde i Storbritannien, at hvis en hustrus
rival har skæg og moustache, er der ingen skade ved
polygami. Det er sagt af nogle af folk, at den vestlige
verden har fundet løsningen for seksuelle og
familieproblemer, og at vi skulle gøre brug af de måder,
som de har adopteret til løsning af disse problemer. Den
vestlige verden har fundet en løsning på den måde, som
du har set.
Den måde Vesten har banet for sig selv, med hensyn til
seksuelle og familiemæssige sager, kunne kun have ledt
dem til disse konsekvenser og til intet andet. Hvis de
havde nået andre resultater, ville det have været en
virkelig overraskelse.
Den ting, som giver mig megen overraskelse og
beklagelse er, hvorfor vores mænd skulle opgive deres
evne til at tænke. Hvorfor skulle de unge og uddannede
personer af i dag have mindre evne til at analysere og
evaluere påstande? Hvorfor skulle de have tabt deres egen
identitet? Hvorfor er det, at når de har en kostbar juvel i
deres hænder, og mænd på den anden side af verden siger,
at det er en valnød, tror de dem, og kaster den væk, men at
når det er en valnød i hånden på en udlænding, og det
siges at være en juvel, bliver de misundelig på den.
ER DET MANDENS NATUR AT VÆRE POLYGAM?
Du vil med sikkerhed blive forbavset over at høre, at
psykologer og sociologer i Vesten generelt tror, at manden
er en født polygam, og at monogami er imod hans natur.
457
På side 80 i hans The Pleasures of Philosophy, siger Will
Durant efter kommentarer om nutidens moralske
frustrationer, med hensyn til seksuelle anliggender:
”Noget af det (dvs., stigningen af ’social ondskab’),
skyldes uden tvivl, vores uforbederlige kærlighed for
forandring. Naturen byggede os ikke til monogami”.
Han siger også: ”Manden er naturligt disponeret til at have
flere hustruer. Kun de mest skrupelløse moralske
svagheder, og vægtens balancering med hensyn til magt
og hårdt arbejde og hustruens konstante overvågen
pålægger ham monogamiet.1”
I den 112 udgave af Zan-e ruz under overskriften, ”Er
manden naturligt promiskuøs?” er en tysk Professor
Schmidt citeret for at sige: ”Gennem hele historien har
manden altid været promiskuøs og kvinden et værn imod
promiskuitet. Selv i middelalderen plejede halvfems
procent af unge mænd ifølge eksisterende beviser,
lejlighedsvist at skifte deres hustruer, og halvtreds procent
af de gifte mænd begik tillidsbrud overfor deres hustruer.
Dr. Robert Kinsey, den velkendte amerikanske forsker,
har skrevet i hans rapport, kendt som Kinsey Report,
’amerikanske mænd og kvinder har slået alle verdens
nationer i troløshed og tillidsbrud’. Kinsey siger under en
anden overskrift i samme rapport: ”Kvinden, ulig manden,
er træt af at søge variation i kærlighedsaffærer og
fornøjelser, og det er grunden til, at kvinden er i vildrede, i
forståelsen af hvad der skal gøres omkring mandens
opførsel’. Ikke desto mindre behandler manden det, at
kigge på andre kvinder, som en form for oplevelse. Han
afviger nemt fra den rette vej, og hvis der er noget, som er
1 Ibid., oversat fra persisk, oprindelse ukendt. (tr.)
458
vigtigt for ham, så er det fysisk tilfredsstillelse og ikke
følelsesmæssig eller spirituel nydelse. Det viser sig, at når
en mand bliver påvirket følelsesmæssigt og spirituelt, er
det kun op til det punkt, hvor han får mulighed for at få
sin fysiske nydelse. En dag fortalte en velkendt
praktiserende mediciner mig: ”At en mand er polygam, og
at en kvinde er monogam, er en selvindlysende
kendsgerning. Grunden er, at i manden skabes millioner af
spermatozoer, mens i kvinden, når hun er klar til at blive
gravid, er der ikke mere end et æg i hendes ovarie’.
Bortset fra Kinseys teori, gør det nogen skade, hvis vi selv
tænker over spørgsmålet om, hvorvidt det er vanskeligt
for en mand at forblive trofast?
”Henri de Montherlan af Frankrig skriver som svar på
dette spørgsmål: ”At være trofast er ikke vanskeligt for en
mand. Det er snarere umuligt. En kvinde er skabt for en
mand, og en mand er skabt for livet og for alle kvinder.
Hvis en mand hjælpeløst træder forkert og begår
ægteskabsbrud mod hans hustru, er det ikke hans fejl; det
er hans skabelse og de naturlige dispositioners fejl, at alle
de faktorer, som forårsager et brud på tro, er blevet bragt
sammen i ham’”.
I udgave 120 i det samme magasin under overskriften,
’Kærlighed og ægteskab – den franske stil’ er følgende
skrevet: ”Den franske ægtemand og hustru har løst sagen
om utroskab mellem sig, ved at tilpasse sig visse regler af
opførsel, visse begrænsninger og restriktioner i denne
henseende. Så længe manden ikke overskrider grænserne
for god opførsel, er et spring ind i mørket ikke en
vanskelighed for ham. Kan en mand i princippet, efter to
års ægteskabeligt liv, forblive trofast? Selvfølgelig ikke,
459
fordi det er imod hans natur. Ikke desto mindre, hvad
angår kvinder, diskriminerer han til et vist omfang mellem
dem, og heldigvis er de (hustruerne) opmærksomme på
denne diskrimination. Hvis en ægtemand i Frankrig begår
et ægteskabsbrud, bliver hans hustru ikke irriteret eller
lader det gå hende på nerverne. Hun konsoliderer sig selv:
’Han tog sin krop til en eller anden og ikke hans sjæl og
hans følelser. Hans følelser og hans sjæl er mine.’”
For nogle få år siden, blev biologiprofessor, Dr. Russell
Lees synspunkter trykt i avisen Kayhan om samme emne,
og i lang tid blev de diskuteret af iranske forfattere. Dr.
Lee mente, at en mands tilfredsstillelse med en kvinde, er
en utroskab overfor reproduktionen, ikke hvad angår
kvantitet, men hvad angår kvalitet. Dette skyldes, at ved at
begrænse manden til en kvinde, svækker man hans afkom.
Hvis han havde flere hustruer, ville generationerne blive
stærkere og mere magtfulde.
Vi er overhovedet ikke enige i denne beskrivelse af
mandens natur. For disse tænkere, er kilden til deres
inspiration, deres specielle form for socialt miljø og ikke
mandens virkelige natur.
Selvfølgelig mener vi ikke, at manden og kvinden er
biologisk og psykologisk ens. Snarere mener vi, at de i
begge, disse ting er forskellige, og at skabelsen har sit eget
formål med denne forskellighed. Af selve denne grund bør
lighed i mandens og kvindens rettigheder, og
rettighedernes eksakte udveksling fra den ene til den
anden, ikke kræves. Også fra monogamiets synspunkt har
manden og kvinden fuldstændigt forskellige mentaliteter.
Kvinden er af natur monogam. Polyandri er uforenelig
med hendes naturlige tendens. Den slags ting, som hun
460
ønsker fra sin ægtemand, passer ikke ind i polyandri. Ikke
desto mindre er manden af disposition, ikke monogam i
den betydning, at polygami ikke er imod hans natur.
Polygami er ikke i strid med, hvad han ønsker og
forventer af en kvinde.
Dog er vi ikke enige med den overbevisning, at mandens
naturlige disposition er i strid med monogami. Vi er imod
den ide, at mandens tilbøjelighed for forandring er
udenfor kontrol. Vi er modstandere af den overbevisning,
at trofasthed er umuligt for manden, og at en kvinde er
skabt for en mand, og manden for alle kvinder.
Vi mener, at det sociale miljø skaber faktorerne for
utroskab i manden, og ikke hans skabelse og natur.
Skabelsen er ikke ansvarlig for utroskab; det er det sociale
miljø. Utroskabens faktorer er skabt af det sociale miljø,
som på den ene side tvinger en kvinde til at bruge al sin
taktik til fristelse og tiltrækning på en fuldstændig
fremmed. Til at bruge tusinde og et kneb, for at fortrylle
ham, og til at lede ham på afveje. På den anden side,
frarøver man hundreder af tusinde kvinder, klar til og med
behov for ægteskab, muligheden for at blive gift, og
sender dem ud i samfundet for at friste og lokke mænd,
med den undskyldning at den eneste legale form for
ægteskab er monogami.
Før Vestens manerer og skikke blev åbent modtaget med
anerkendelse i det muslimske Østen, var halvfems ud af
hundrede mænd oprigtigt monogame. De havde hverken
mere end en legal hustru eller underholdt sig med
konkubiner og elskerinder. Eksklusivt ægteskab i ordets
sande betydning var på mode i næsten alle islamiske
familier.
461
Polygami er en beskyttende kilde for monogami:
Du vil blive overrasket, hvis jeg siger, at i det muslimske
Østen har polygami været den væsentligste faktor til
beskyttelsen af monogami. Ja det at det var tilladt at have
mere end en hustru, var monogamiets sikre plan. Dette er,
når der er forhold, hvor polygami er berettiget, og hvor
antallet af kvinder, der har behov for ægteskab, overgår
antallet af giftefærdige mænd, og disse kvinders ret til
ægteskab ikke formelt er anerkendt. Hvor disse mænd,
som opfylder de moralske, finansielle og fysiske
betingelser for at ægte mere end en hustru, ikke er tilladt
at ægte endnu en hustru, og giver deres hengivenhed til
elskerinder og veninder, visner selve monogamiets reelle
og oprigtige rod.
I muslimske lande var polygami på den ene side tilladt,
mens på den anden side, var der ingen af disse lokkende
kvinder som spænding, for ikke at fremprovokere de
følelser. Dette var grunden til, at i de fleste familier var
monogamiet reglen, og mænds kærlighedsaffærer nåede
ikke sådanne grænser, som eventuelle filosoffer ville
udtænke til støtte for deres teorier, og det skulle være sagt,
at manden er skabt for flere kvinder, og monogami er
noget umuligt og uopnåeligt for manden.
Du må muligvis spørge, hvad manden forventes at gøre i
betragtning af deres teori, som hævder, at manden er
naturligt disponeret til polygami, og den sociale lov
fordømmer polygami.
Den korrekte fremgangsmåde i disse værdige tænkeres
tankeskole er indlysende. Manden skal legalt være
monogam, men i praksis polygam. Han skal ikke have
mere end en lovlig hustru, men kærlighedsaffærer og
462
elskerinder kan han have lige så mange, som han har lyst
til. Der er ingen restriktioner for dette. Ifølge disse herrer,
er kærlighedsaffærer og elskerinder mandens naturlige,
ubestridte og lovlige ret, og at begrænse manden til en
kvinde for livet, betyder en form for afmagt.
Emnets reelle pointe:
Efter min mening, skulle min værdige læser nu have
forstået, hvad problemet reelt er; problemet om
menneskehedens polygami, som blev og stadig bliver
studeret. Emnets pointe er ikke, hvorvidt monogami er
bedre, end polygami. Der er ingen diskussion om sagen, at
monogami er bedre. Monogami betyder et uforstyrret,
sikkert familieliv, med andre ord, at kroppen og sjælen
hos dem hver især, ægtemanden og hustruen, er en for
hinanden. Det er tydeligt, at ægteskabets sjæl af enhed og
harmoni opnås bedre og med mere perfektion med en
enkelt ægtefælle. Man behøver ikke, at vælge en af de to
alternative veje for at fortsætte. Problemet, som skal takles
i oprigtighed, er omkring de sociale nødvendigheder, især
dem vedrørende overfloden af kvinder, som er klar til
ægteskab, i forhold til antallet af giftemodne mænd,
hvilket sætter absolut og ubegrænset monogami på spil i
praksis. Af denne grund er ren monogami i enhver og alle
familier, ikke mere end en fiktion. Et af to alternativer
skal vælges: enten den formelle anerkendelse af polygami,
eller systemet med kærlighedsaffærer. Med andre ord,
enten skal nogle få gifte mænd ægte mere end en hustru,
og disse vil sikkert ikke overstige ti procent, og ugifte
kvinder kan slå sig ned, få et hjem og skabe et liv for sig
selv. Ellers åbner det vejen for kærlighedsaffærer. I det
sidste tilfælde kan enhver elsker, efter hendes egen frie
463
vilje, have forhold med adskillige mænd, og som resultat
vil næsten alle gifte mænd i praksis være polygame..
Ja dette er den korrekte position, hvad angår problemet
med polygami, men den vestlige livsstils missionærer er
ikke klar til at se dette problem, i dets rette perspektiv. De
er ikke klar til at fortælle sandheden rent ud. De er faktisk
prostitutionens og promiskuitetens forsvarere. De anser
deres lovlige hustruer som irriterende og en kilde til
besvær, og de anser selv en hustru for at være mere end
nødvendigt, for slet ikke at tale om to, tre eller fire
hustruer. De frydes og føler stor fornøjelse ved at være fri
for ægteskabets bånd, men i deres snak med simple
personer, lader de som om, de er monogamiets forsvarere,
og i en uskyldig tone siger de, at de forsvarer grunden til
monogami. ”Vi ønsker, at manden kun ægter en hustru og
forbliver trofast overfor hende og ikke bliver polygam og
utro”.
Det tyvende århundredes mands bedrageri:
I mange sager vedrørende familierettigheder, har det
tyvende århundredes mand været i stand til, svigefuldt at
fordreje kendsgerningerne, og føre kvinden bag lyset.
Med elegante tilkendegivelser om lighed og uafhængighed
har han svigtet sine forpligtelser overfor hende og føjet
nok en succes til hans utallige succeser. Ikke desto
mindre, i nogle få tilfælde, var han succesfuld i det
omfang, at han var polygam.
Jeg ser sommetider sådanne ting i de iranske forfatteres
skrifter, at jeg virkelig tvivler på, hvorvidt det skyldes
naivitet, eller hvorvidt det er et bedrag.
464
En af disse forfattere havde fremlagt sine synspunkter om
polygami således:
Lige nu, i de udviklede lande, hviler relationerne mellem
ægtemand og hustru, på gensidige rettigheder og
forpligtelser. Således ville anerkendelsen af polygami i
enhver form eller måde, (permanent eller midlertidig),
være lige så vanskelig, for kvinden at acceptere, som det
ville være at forvente, at manden ville tolerere en rival i
ægteskabelige affærer”.
Jeg ved ikke, hvorvidt disse folks ideer virkelig er de
samme vedrørende denne sag, eller hvorvidt de bevidst
fordrejer kendsgerningerne. Ved de virkelig ikke, at
polygami opstår af et socialt problem, som hviler tungt på
skuldrene af alle mænd og gifte kvinder, og at der endnu
ikke er fundet en bedre løsning, for disse problemer end
polygami? Ved de ikke, at hvis de lukker deres øjne og
afholder demonstrationer og råber ’Længe leve
monogamiet’ og ’Død over polygami’, vil dette ikke
afhjælpe lidelsen.
Ved de ikke, at polygami er kvinders rettighed og ikke en
del af mænds rettigheder, og ikke har nogen forbindelse
med mænd og kvinders komparative rettigheder?
Hvor latterligt er det, når de siger, ’polygami vil være lige
så svært for en kvinde at acceptere, som det vil være at
forvente, at en mand vil tolerere en rival i ægteskabelige
affærer”. Bortset fra den kendsgerning, at det er en falsk
analogi, ved de måske ikke, at den ’moderne verden’
(hvilket navn, disse folk tilegner ethvert nyt fænomen, når
de ikke nærer tvivl om dets pålidelighed), konstant
kræver, at manden værdsætter sin hustrus kærlighed, og
tålmodigt skal lide under eksistensen af rivaler i
465
ægteskabelige affærer. Den moderne verden fordømmer
sager om utålmodighed med navne som misundelse,
fordomsfuldhed, intolerance, fanatisme, osv.. Jeg ville
ønske at vore unge mænd til en vis grad var
opmærksomme på dybden af, hvad der foregår med
hensyn til dette i Vesten.
***
I betragtning af denne kendsgerning, opstår polygami af
en social vanskelighed, og skyldes ikke mandens
medfødte natur. Hvis der i samfundet ikke eksisterede
problemet med overfloden af giftefærdige kvinder, i
forhold til giftefærdige mænd, ville kutymen med
polygami ophøre med at eksistere eller sjældent eksistere.
Hvis vi fuldstændigt ønsker at afskaffe kutymen med
polygami, under disse betingelser (forudsat at disse
betingelser virkeligt eksisterer), ville et legalt forbud
hverken være tilstrækkeligt eller korrekt. Til dette formål,
er nogle få andre ting nødvendige. Den første ting er
social retfærdighed, og arbejde med en tilstrækkelig
indkomst for enhver mand, som ønsker at blive gift, så at
han kan gøre korrekte forberedelser til et fredeligt miljø i
familien, før han bliver gift. For det andet, frihed og
uafhængighed for kvinden i hendes valg af ægtemand,
således at hun ikke er givet til ægteskab af hendes far, bror
eller nogen anden person, imod hendes vilje, til en
velhavende mand, som allerede har en hustru. Det er
indlysende, at hvis en kvinde har frihed og mulighed for at
ægte en ugift mand, vil hun ikke ønske at blive hustru til
en mand, som allerede har en hustru, og vil ikke stå ansigt
til ansigt med en rivaliserende hustru. Er disse mænd
retmæssigt kvindernes formyndere, når de i deres
466
grådighed for penge sælger deres døtre og søstre til
pengestærke mænd, som allerede har hustruer?
For det tredje, skal faktorerne til stimulation, spænding og
overvældende effektiv ødelæggelse af den hjemlige fred
ikke være stadig stigende overalt. Fristelsens faktorer
trækker gifte kvinder fra deres ægtemænds hjem til de
fremmedes huse, for ikke at sige ugifte kvinder. Hvis
samfundet ønsker reformer og i al oprigtighed ønsker at
rette op på og genetablere monogami, skal det forsøge at
etablere disse tre faktorer. På den anden måde vil et
forbud mod polygami kun bane vej for promiskuitet og
sensualitet, og vil ikke have noget andet resultat.
Krisen opstår af ugifte kvinders frustrationer:
Altså hvis antallet af kvinder, som har brug for at blive
gift, er højere antallet af giftefærdige mænd, er det
højforræderi imod menneskeheden at forbyde polygami,
ligesom det kun træder på kvindernes rettigheder. Hvis
sagen havde sluttet der, kunne det måske have været
acceptabelt, men krisen som opstår fra den, vil være mere
farlig end nogen anden krise, fordi familiens fred er mere
hellig end nogen anden institution.
Grunden til dette er, at en kvinde, som er frataget sin
naturlige ret, er et levende væsen, og derfor vil have alle
de reaktioner, som et levende væsen kan vise, når det er
underprivilegeret. Dette væsen er en menneskelig sjæl,
med alle de mentale og følelsesmæssige egenskaber og
psykiske komplekser, som følge af fiasko. Det er kvinden
med den magiske kvindelige magt: hun er datter af Eva
med alt potentiale til at narre Adam.
467
Det er ikke hvede og byg, som kan smides i havet, når der
er mere end nødvendigt, eller som kan opbevares i et
varehus som en sikkerhedsforanstaltning; Hun er ikke et
hus eller et værelse, som kan lukkes, når det ikke er
nødvendigt. Hun er et levende væsen, et menneske, en
kvinde; hun skal fremvise sin utrolige magt. Hun er
tvunget til at tage hævn over verdens sociale orden. Hun
vil sige:
Jeg fortæller sandheden, jeg kan ikke være tålmodig,
mens andre nyder maden og jeg bare kigger på dem.
Selve denne ting, ’kan ikke være tålmodig og kigge på
dem’, vil gøre underværker. Den kan ødelægge huse og
familier. Den kan skabe komplekse problemer, had og
modvilje. Elendighed til menneskeheden! De vil
konfronteres med problemer, som regner ned over dem:
Instinkter og drifter hånd i hånd.
Den kvinde som er berøvet et familieliv, vil gøre sit
bedste for at friste enhver mand, som ikke er så usikker og
ubeslutsom i andre situationer, som han er i dette tilfælde,
og tydeligvis ”når der er mere mudder, snubler selv en
elefant”. Vi siger beklageligvis, at selv en lille smule af
dette ’mudder’ er tilstrækkeligt til at få denne elefant til at
snuble.
Vil sagen stoppe her? Nej. Den vil tage de gifte kvinder
ind i dens favntag. Kvinder, som ser deres ægtemænd i
denne tilstand af utroskab, vil også beslutte sig for at tage
hævn over deres ægtemand, og vil overveje utroskab. De
vil følge i mandens fodspor. Hvad vil slutresultatet blive?
Det ultimative resultat er skrevet ned, i en kort og
velkendt sætning i Kinsey Rapporten: ” I troløshed og
468
utroskab, har amerikanske mænd og kvinder slået alle
verdens nationer”.
Værsgo! Se sagen ender ikke kun med mandens
korruption og umoralitet. Denne ilds flammer vil spredes
og til sidst brænde husets elskerindes skørt.
Forskellige resultater som følge af fænomenet af overflod
i antallet af kvinder:
Fænomenet om den komparative overflod af kvinder har
altid været der igennem menneskehedens historie. Hvad
der er bemærkelsesværdigt i denne forbindelse er, at
reaktionerne på dette fænomen, som skaber vanskelige
problemer for samfundet, ikke har været ens. De samfund,
hvis spirituelle jeg er mere gennemsyrede med fromhed
og ærbarhed, gennem de store guddommelige religioners
vejledning, har løst dette problem ved hjælp af polygami.
De samfund, hvis værdier af fromhed og dyd, ikke er så
fremherskende, har gjort dette fænomen til områder af
sensualitet og korruption.
Polygami i Østen, var hverken udtænkt og skabt af Islam,
ej heller har forsagelsen i Vesten nogen forbindelse med
den kristne religion. For i Østen har kutyme med
polygami eksisteret før Islams fremkomst, og østlige
religioner tillod det; selv i den oprindelige kristne religion,
er der ingen forbud om dette emne. Alt hvad der findes af
dette forbud, afhænger af de vestlige nationer selv, og
ikke den kristne tro.
De samfund, som har ladet sig nøje, med hengivelse til
sensuel tilfredsstillelse og promiskuitet, har lidt mere
skade end dem, som godkendte polygami.
469
I hans bog, The Life of Muhammad, efter at have
diskuteret Koranens vers vedrørende polygami, siger Dr.
Muhammad Husayn Haykal: ”Denne ayah anser det for
bedre, at begrænse sig til en hustru, og den siger: ”Hvis du
frygter, at du ikke kan handle i overensstemmelse med
retfærdighed, tag kun en hustru.” Den fremhæver altså
kravet om at handle retfærdigt. På den anden side,
eftersom der kan opstå situationer i samfundet, hvor
polygami bliver nødvendigt, er det anerkendt under
betingelse af at man udviser en retfærdig handlemåde.
Under de muslimske krige skete det, at nogle af
muslimerne blev dræbt og deres hustruer blev enker. Som
følge deraf, handlede Muhammad (s.a.w.) på denne måde.
I sandhed må man spørge, om det efter krige og epidemier
og civil uro, som efterlader tusinder og millioner af døde
folk og mange kvinder som enker, er bedre at fastholde
restriktionen til en hustru end retten til flere hustruer, med
en betingelse af retfærdighed? Kan vesterlændingene
hævde, at efter Verdenskrigen blev loven om restriktionen
til en hustru gennemført til punkt og prikke?”1
***
ULEMPER OG MANGLER VED POLYGAMI
Ægteskabelig lykke og fremgang består i renhed,
hengivenhed, overbærenhed, opofrelse, enhed og enighed,
og alle disse ting udsættes for fare i polygami.
Ud over de usædvanlige betingelser for hustruer og børn
med to forskellige mødre, påhviler der også manden
1 Oversat fra persisk (tr.)
470
byrdefulde og uoverskuelige forpligtelser, så at møde dem
fjerner alle livets glæder og velvære.
De fleste mænd, som er tilfredse og lykkelige med
polygami, er dem, som i praksis ignorerer de religiøse
påbud og moralske forpligtelser. De bliver interesseret i
en hustru og ignorerer totalt den anden hustrus rettigheder,
og med Koranens ord: ”lader hende alene, som en der
hænger på”. Denne ting, disse folk kalder polygami, er
rent faktisk noget i monogamiets natur, tilføjet
grusomhed, kriminalitet og vildskab.
Der er et almindeligt ordsprog blandt folk. De siger: ”En
Gud og en hustru”.
De fleste mænd havde og har stadig den samme
overbevisning. Hvis vi regner livets nydelse og glæde som
et kriterium og reflekterer over det fra et individuelt og
personligt synspunkt, så er det den korrekte overbevisning
for dem. Den kan ikke være universelt sand for alle mænd,
men for majoriteten af mænd er det den korrekt.
Hvis en mand mener, at polygami med alle dets religiøse
og moralske forpligtelser er i hans interesse og anser som
nyttigt og til hans egen fornøjelse, tager han virkeligt fejl.
Der er ingen tvivl om, at monogami fra den personlige
nydelse og velværes synspunkt, er at foretrække frem for
polygami, men…
En korrekt analyse:
Undersøgelser om det rigtige eller forkerte i sager
omkring polygami, som opstår fra personlige og sociale
nødvendigheder, bliver korrekte ved at sammenligne med
monogami.
471
Korrekt undersøgelse i denne form for problem afhænger,
på den ene side af, at holde for øje de grunde og motiver,
som nødvendiggør deres opståen, og så se på hvad
konsekvenserne er, og hvorfor de oftest ignoreres. På den
anden side skal vi tage de onde effekter og væsentlige
mangler, som opstår fra selve disse problemer med i
beregning. Det er kun da, at en velovervejet og samlet
undersøgelse af de effekter og konsekvenser, som opstår
fra hver side af problemet, kan gøres. Det er kun på denne
måde, at problemer af denne natur i deres reelle form
seriøst kan fremføres og overvejes. For at forklare mig
selv, kunne jeg tænke mig at give et eksempel. Forestil
dig, at vi ønsker at tænke på værnepligt. Hvis vi ser på de
fordele og fremskridt, som der er for en familie, i hvilken
manden er rekrutteret under tvang, er loven om tvungen
militærtjeneste uden tvivl ikke en god lov. Hvor godt ville
det have været, hvis der ikke havde været nogen lov om
værnepligt, og familiens kære ikke var taget langt væk. De
ville kunne være sammen, hvis de ikke havde været slæbt
ud på slagmarkens mudder og blod.
Hvorom alting er, er det ikke korrekt, hvis vi ser på dette
problem på denne måde. Den korrekte måde til analytisk
at løse dette problem er, at sammen med opmærksomhed
på separationen fra sønnen og frygten for tab for familien,
skal konsekvenserne af landets ikke-eksisterende
defensive styrker holdes for øje. Det er kun da, at man
realistisk og logisk kan nå til den konklusion, at et antal af
hjemlandets sønner skal være forberedt på, at tage af sted
som soldater for at forsvare deres land, og at deres
familier skal bære de militære operationers følgende
lidelser.
472
Vi hentydede i vores tidligere diskussion, til de personlige
og sociale behov, som sommetider retfærdiggør polygami.
Nu foreslår vi at se på polygamiets ulemper og dårlige
konsekvenser, så vi kan få et grundlag for en grundig
undersøgelse af problemet. For øvrigt ønsker vi, at det
skal forstås, at selvom vi medgiver, at der er en række af
uheldige konsekvenser ved polygami, accepterer vi ikke
desto mindre, ikke alle de indvendinger og
betænkeligheder, som er rejst imod det og som snart vil
blive klarlagt. Polygamiets ulemper, som er værd at
nævne, er mange, og vi skal diskutere dem under
forskellige overskrifter.
Fra det psykologiske synspunkt:
Ægteskabelige relationer er ikke begrænset til materielle
og fysiske sager, de er ikke begrænset til kropslige og
pengemæssige sager. Hvis de kun havde involveret dette,
ville polygami have været berettiget, fordi materielle og
fysiske ting kan deles blandt adskillige individer og en
andel kan gives til hver af de involverede parter.
I ægteskabelige relationer er den væsentligste og
fundamentale ting, det spirituelle og følelsesmæssige
aspekt. Dette er kærlighed, sindstilstande og følelser.
Fokus og punktet for enighed i ægteskabet for begge
parter er hjertet. Kærlighed og følelser, ligesom andre
psykologiske fænomener, er ikke delelige og kan ikke
deles i portioner. Det er ikke muligt at distribuere og
rationere dem ud blandt flere folk. Er det muligt at skære
hjertet i to dele, og hellige det til to situationer? Er det
muligt at overgive det til to individer? Kærlighed og
tilbedelse kender kun en person og anerkender ikke en
partner eller en konkurrent. Det er ikke ligesom hvede og
473
byg, som kan udvejes og distribueres til alle og enhver.
Desuden kan følelser ikke kontrolleres: Manden er under
hjertets kontrol, men hjertet ikke er under hans kontrol. Så
de ting, som er den virkelige sjæl i ægteskabet, dets
menneskelige aspekt, som kendetegner to mennesker fra
to dyr, som ikke er begrænset til seksuelle og instinktive
drifter, er hverken delelige eller kontrollable, og så er
polygami utænkeligt.
Vi mener, at den førnævnte erklæring, til en vis grad er
overdrevet. Det er sandt, at ægteskabets virkelige sjæl er
følelser og sindelag, og at hjertelige følelser ikke er under
mandens kontrol. Men at sige, at følelserne ikke er
delelige, er blot en poetisk fantasi og en vildledende
misforståelse. Der er ingen spørgsmål om at dele nogen
speciel følelse i to, på samme måde som at dele en fysisk
krop og give hver især deres del, til retfærdiggørelse af
den ide, at følelsesmæssige anliggender ikke er delelige.
Spørgsmålet omhandler et menneskes mentale og
emotionelle kapacitet. Uden al tvivl, er mandens
emotionelle kapacitet ikke så begrænset, at han er ude af
stand til, at blive tiltrukket af mere end en person. En far
kan have ti sønner, og han kan elske dem alle med lige
stor hengivenhed, og gøre alle former for ofre for dem
alle.
Vi accepterer selvfølgelig, at kærligheden og følelserne
ikke opnår de samme højder, hvor der er flere personer
involveret, som de gør, hvor der kun er et enkelt individ.
Kærlighedens og følelsernes opstigen til sådanne højder
stemmer ikke overens med polygami, lige som det ikke
stemmer overens med fornuft og logik.
474
I Marriage and Morals, siger Russell: ”Mange af nutidens
folk betragter kærlighed, som den retfærdige udveksling
af følelser og dette argument i sig selv, når man ser bort
fra alle andre argumenter, er tilstrækkeligt for afvisningen
af polygami”.
Jeg er på Herrens mark i forhold til at forstå denne
proposition. Hvis han hævder, at udveksling af følelser,
skal være lige og gensidige, og som en konsekvens derfor
skal være eksklusive, er forslaget ikke holdbart. Når en far
elsker sine mange børn og disse børn ligeledes elsker
deres far, er gensidigheden ikke ligeligt balanceret. Mange
gange er det sådan, at til trods for flere sønner, opvejer
faderens tilknytning til hver af hans sønner, deres
tilknytning til faderen.
Det overraskende er, at denne ting er sagt af en mand, som
altid opfordrede ægtemænd til at ære deres hustruers
kærlighed til en fremmed, og som siger, at de ikke skulle
stå i vejen for deres hustruers kærlighedsaffærer. På
samme måde fremlægger han det samme råd til
hustruerne. Ifølge Russell er udvekslingen af følelser da
stadig lige, mellem ægtemanden og hustruen?
Synspunktet om opdragelse:
En hustrurival er et biord for uoverensstemmelse. For en
kvinde findes der ikke en mere dødelig fjende, end en
hustrurival. Polygami åbner vejen til konfrontation og
strid mellem hustruerne og i visse tilfælde også med
ægtemanden. Ægteskabslivet, som skulle være et miljø af
fred og hjertelighed, omdannes til en slagmark, til et sted
for ondskab og hævn. Misundelse, rivalisering, og had
mellem mødrene overføres til deres respektive børn. To
475
eller flere fjendtlige grupper er dannet. Familiens miljø,
som er den første skole og spirituelle pleje for børnene, og
som skulle være inspirationen for retfærdighed og
høflighed, bliver til en institution for uoverensstemmelse
og uærligt spil.
Der er ingen tvivl om, at polygami baner vej for alle disse
ubehagelige indtryk, i forbindelse med opdragelsen af
fremtidige generationer. På den anden side, skal et vigtigt
punkt ikke tabes af syne, og det er dette: det bør
undersøges, hvor meget disse indtryk opstår fra
polygamiets natur, og hvor meget de skyldes den attitude,
som ægtemanden og den anden hustru antager. Vi tror
ikke, at disse problemer opstår fra polygamiets natur i sig
selv. Mange af disse problemer udspringer fra selve den
måde den sættes i praksis.
En ægtemand og en hustru lever sammen, og deres liv
fortsætter i dets normale retning, indtil ægtemanden
kommer i kontakt med en kvinde og bliver fascineret af
hende og fantasien om endnu en hustru optager ham. Efter
hemmelige forhandlinger og skjulte aftaler, ændres det
hele på et sekund, og en anden hustru træder ind i det hus,
der er den første hustrus tidligere tilflugtssted, og snupper
hendes ægtemand og hendes liv. Den nyankomne laver et
overraskelsesangreb om natten, på den første hustrus liv.
Den første hustrus mentale reaktion vil nødvendigvis være
intet andet end modvilje og hævn. Der er intet mere
foruroligende for en hustru, end at blive frataget sin
ægtemand. Det dødeligste nederlag for en kvinde er, at
hun skal føle, at hun er ude af stand til at vinde og
fastholde sin ægtemands hjerte, og se at en anden har
vundet ham over på sin side. Når ægtemanden antager en
476
attitude af ubøjelighed og lunefuldhed og den anden
hustru bevarer fordelen af et overraskelsesangreb, er det
umuligt at forvente overbærenhed og karakterstyrke fra
den første hustru, under disse omstændigheder.
Men hvad nu hvis den første hustru føler, at hendes
ægtemand er berettiget til, hvad han har gjort, og ikke er
fuldt tilfredsstillet hos hende, og det at bringe et vist antal
hustruer hjem ikke betyder, at han giver hende den kolde
skulder. Hvad hvis også ægtemanden, for sit
vedkommende, ikke antager en attitude af trods,
ubøjelighed og lunefuldhed og han øger sit hensyn, sin
omsorg og sine venlige følelser for den første hustru og på
samme måde hvis, den anden hustru er hensynsfuld og
opmærksom på den kendsgerning, at den første hustru har
visse ukrænkelige rettigheder og at gøre indgreb på dem
ikke er tilladt. Hvis alle parter nærer særlig omsorg til at
tage skridt til at løse et socialt problem, vil de fleste
interne bekymringer, uden tvivl, være lindret.
Loven om polygami opstår fra en progressiv og avanceret
grundindstilling til løsning af et stort socialt problem, og
således uundgåeligt, skal dens fortalere i praksis lægge et
højt moralsk niveau; de skal være begavet med en højere
islamisk vision.
Det er blevet observeret, i tilfælde hvor ægtemanden ikke
antog en attitude af trods og lunefuldhed, og den første
hustru anerkendte, at hendes ægtemand virkelig havde
behov for en anden hustru, at hun selv tog initiativ til det
formål og bragte den anden hustru til ægtemandens hus,
og ingen af de førnævnte problemer blev skabt. Rent
faktisk skyldes de fleste af problemernes opståen, de
477
umandige måder som mænd adopterer, til fremlæggelsen
af denne legale ret i praksis.
Fra det moralske synspunkt:
De siger, at tilladelse til polygami er tilladelse til et
promiskuøst og lystent liv. Det er tilladelse til manden til
at hengive sig til sensualisme. Moraliteten kræver, at man
skal formindske og bekæmpe ens passioner til dets lavest
mulige niveau, for det er menneskehedens natur, at jo
mere man tillader frihed til ens passioner, des mere øges
appetitten og længslen, og passionerne bliver endnu mere
ophidsede.
I L’Esprit des lois, siger Montesquieu vedrørende
polygami: ”Kongen af Marokko har i sit harem kvinder af
alle racer, hvide, gule og sorte, men hvis han havde
dobbelt så mange, selv da ville han have krævet flere
kvinder. Grunden er, at sensualitet er ligesom smålighed
og nærighed. Jo mere man hengiver sig til det, jo mere
stiger det, ligesom når man får en stor formue, stiger
grådigheden efter mere rigdom. Polygami fører også til
anvendelse
af
unaturlige
(homoseksuelle)
kærlighedsaffærer, fordi når nogen er involveret i lystne
affærer, kan enhver handling, som overskrider de normale
grænser, føre til andre perversioner. Da der var et oprør i
Istanbul, blev ikke en eneste kvinde fundet i herskerens
palads, fordi han udelukkende hengav sig til unaturlige
seksuelle affærer.
Denne indvending bør eksamineres fra to aspekter: det ene
aspekt er, siger de, at god moral er uforenelig med sex og
at for at opnå moralsk renhed, skal seksuelle
tilbøjeligheder dæmpes til det lavest mulige omfang. Det
478
andet psykologiske aspekt, de hævder, er at det er
menneskets natur, at jo mere dets behov bliver
tilfredsstillet, jo mere længes det efter bedre og flere,
mens jo mere disse længsler er dæmpet, jo mere afslappet
og roligt bliver individet.
Altså vedrørende det første aspekt af indvendingen, vil vi
desværre sige, at det er forkert. Det kristne etiske kodeks
har selv-ydmygelse som sin base og er påvirket af
hinduistisk og buddhistisk og de kyniskes etik. Islamisk
etik er ikke baseret på denne maksime. Islam forsvarer
ikke det synspunkt, at jo mere man dæmper sine
passioner, jo nærmere kommer man til højere moralsk
standard (og at hvis man dæmper sine passioner til
nulpunktet, er man hundrede procent from). Overdreven
vellystighed er, selvfølgelig uforenelig med moralitet.
For at beslutte hvorvidt polygami er en ekstravagant
handling, skal vi se, hvorvidt manden af natur er
monogam. I en tidligere diskussion kom vi frem til den
konklusion, at i dag kan der ikke findes en eneste person,
som mener, at manden af natur er monogam og som vil
anse polygami for at være en overdreven og ekstravagant
handling. Tværtimod er mange personers overbevisning,
at en mand naturligt har tendens til polygami, og at
monogami er noget, der ligesom en ugifts liv er imod
mandens natur.
Selvom vi ikke støtter dette synspunkt, at manden af natur
er polygam, holder vi heller ikke på, at manden af natur er
monogam, og at polygami er imod mandens natur, en
slags perversion som er imod mandens natur ligesom
homoseksualitet.
479
Dem, der ligesom Montesquieu, anser polygami som
svarende til vellystighed, har deres øjne på spørgsmålet
om haremmet. De tror, at Islam banede vejen for
haremmer ligesom Abbaside og Ottomankaliffernes og
andre ligesom dem. Islam er imod disse handlinger mere
end nogen anden. De begrænsninger og betingelser som
Islam har pålagt polygami, har alt i alt bremset den
tøjlesløse mands frihed.
Vi tager nu nogle andre aspekter op om det spørgsmål, at
jo mere en person får sine behov tilfredsstillet, jo mere
stimuleres hans længsler og ønsker, og omvendt at jo mere
en mands længsler er dæmpet, jo fredeligere bliver han.
Denne påstand er nøjagtig i modstrid med den
overbevisning, som nu til dags opretholdes af Freuds
fortalere, og som regelmæssigt bliver propageret af dem.
Freudianerne siger, at den menneskelige natur finder fred
og ro ved tilfredsstillelse og mæthed, og at ved
afholdenhed bliver længslerne og ønskerne intensiveret og
pisket op. Så denne gruppe er hundrede procent til
frihedens fordel og indstillet på at bryde alle formaliteter
og sædvaner, især i seksuelle anliggender. Vi ville ønske,
at Montesquieu var i live i dag, så han kunne se, hvordan
hans teori er blevet latterliggjort af freudianerne.
I Islams synspunkt, er begge disse overbevisninger
fejlagtige. Den menneskelige natur har rettigheder og
begrænsninger, og disse rettigheder og begrænsninger skal
forstås. Den menneskelige natur gør oprør og er urolig,
som et resultat af to faktorer. Den ene er afsavn, og den
anden er, at være givet fuld frihed, at have fået fjernet alle
kontroller og begrænsninger.
480
På den anden side er polygami ikke en umoralsk handling,
den giver heller ikke anledning til kritik af
samvittigheden, og den er heller ikke imod fromhed,
ligesom folk som Montesquieu har sagt; heller ikke at
stille sig tilfreds med en legal hustru eller flere hustruer er
imod moralitet, som freudianerne faktisk siger.
Fra rettighedernes synspunkt:
I kraft af ægteskabets kontrakt, er hver især af det gifte par
knyttet til den anden og bliver en naturlig del af den
anden. Retten til at få tilfredsstillelse og tilfredshed er
gensidig, hvilket betyder, at hver især af parterne er ligelig
berettiget til alle de fordele, som kommer fra den anden.
Så når ægtemanden ægter en anden hustru, er den første
retmæssige person, den første hustru. Den aftale som
ægtemanden slutter med en anden kvinde, er rent faktisk,
en ’uautoriseret’ kontrakt. Grunden er, at handlens emne,
nemlig ægteskabets fordele med hensyn til ham, tidligere
er solgt fuldstændigt til den første hustru og er en del af
hendes rettigheder. Så den person, der først og fremmest
betyder noget, er den første hustru. Hvis, på den anden
side, en mand har til hensigt at ægte en anden hustru, skal
det afhænge af tilladelsen og samtykket fra den første
hustru. Det er i virkeligheden den første hustru, som er
bemyndiget til at tage en beslutning med hensyn til hendes
ægtemand, og hvorvidt han skal giftes med en anden, eller
ej.
Det vil sige, at det at ægte en anden, tredje og fjerde
hustru, er nøjagtig ligesom at sælge en bestemt vare, som
han allerede har solgt til en anden, for anden, tredje og
fjerde gang. Ægtheden af denne transaktion afhænger af
samtykket fra den første, anden og tredje ejer. Hvis
481
sælgeren reelt overfører den omtalte vare, til de
sidstnævnte personer og sætter dem i besiddelse deraf,
fortjener han sandelig straf.
Denne indvending hviler på vores forståelse af, at
rettighedernes natur skabtes på basis af ægteskabet, som
en handel om udveksling af profitter, og på vores
formodning om, at hver især af det gifte par er ejere af
profitten fra den anden part. Jeg vil ikke her diskutere
denne fortolkning, som selvfølgelig er tvivlsom og
forkastelig. Vi må derfor formode, at rettighedernes natur
skabt af ægteskabet, er som hævdet.
Denne indvending kan kun være relevant, når dette skridt
er taget af manden alene for fornøjelsens skyld og ud fra
et ønske om afveksling. Hvis naturen for ægteskabets
union er en udveksling af interesser, og hustruen er i en
position til i enhver henseende at garantere hendes
ægtemands interesser, vil ægtemanden ikke være
berettiget til at tage en anden. På den anden side, hvis ikke
alene underholdning og afveksling er hensigten, men en af
de grunde til retfærdiggørelse, som vi fremhævede i vores
sidste artikel, ville den indvending ikke være gyldig. For
eksempel, hvis hustruen er ufrugtbar eller har opnået
menopausen og ægtemanden ønsker at få børn, eller hvis
hustruen er syg og ikke kan udføre en hustrus funktioner,
hvordan kunne denne indvending bevares? I tilfælde som
disse, vil den første hustrus rettigheder ikke stå i vejen for
polygami.
Hvorom alting er, gælder alt dette, hvis polygamiets
retfærdiggørelse er en personlig sag relateret til
ægtemanden. På den anden side, hvis der er en social
orden og polygami bliver en altruistisk forpligtelse på
482
grund af overflod af kvinder i forhold til mænd, eller hvis
det er besluttet som nødvendigt i samfundets interesse at
øge befolkningens antal, ville denne indvending blive
betragtet anderledes. Ved begivenheder som disse vil
polygami blive en generel forpligtelse og en bindende
opgave til samfundets befrielse for korruption, utugt og
prostitution. På samme måde, til forøgelse af befolkningen
skal denne offentlige opgave udføres. Åbenbart hvor det
er et spørgsmål om en social opgave, er nogens tilladelse
og samtykke betydningsløs. Hvis vi anser, at samfundet
virkelig lider under overflod af kvinders antal i forhold til
mænd, eller er i behov for en befolkningsstigning, er der
en opgave for, og en generel forpligtelse på alle gifte
mænd og kvinder. Der opstår et spørgsmål om opofrelse
og selvfornægtelse for den gifte kvinde, på grund af et
altruistisk gode. Det er nøjagtigt ligesom militærtjenestens
forpligtelser, som rekrutternes familier er stillet overfor.
De skulle bære adskillelsens inderlige smerte med deres
kære og sende dem til slagmarken. Ved sådanne
begivenheder er det en fejl at gøre det betinget af
samtykke og tilladelse fra de interesserede parter.
De personer, som påstår, at rettigheder og retfærdighed
kræver, at polygami skal være med tilladelse af den første
hustru, mener blot dette, når formålet er fornøjelse og et
krav om forandringer og alt i alt ignorerer tilfældene af
personlige, såvel som sociale nødvendigheder. I
princippet, hvis personlige og sociale kræfter ikke
eksisterer, er polygami, selv med tilladelsen fra den første
hustru, ikke acceptabel.
483
Fra det filosofiske synspunkt.
Loven om polygami er i modstrid med den filosofiske
basis om mænd og kvinders lighed af rettigheder, som
hviler på deres lighed som mennesker. En mand og en
kvinde er begge mennesker, og har lige rettigheder, enten
skulle de begge være tilladt flere ægtefæller, eller ingen af
dem skulle være tilladt at have mere end en. På den anden
side er den ide, at en mand skal have frihed til at have
flere hustruer, mens en kvinde ikke skal have frihed til
flere ægtemænd, en uretfærdig diskrimination, og en
handling af unødig fordel for manden. At tillade en mand
at have op til fire hustruer betyder, at en kvindes værdi er
lig med en fjerdedel af mandens. Dette er en ekstrem
krænkelse for en kvinde og er i modstrid med selve det
islamiske synspunkt, i forbindelse med arveret og
vidnesbyrd, hvor to kvinders vidnesbyrd og to kvinders
arveandel er lig med vidnesbyrdet og arveandelen for en
mand.
Denne indvending er en af de mest fjollede indvendinger,
som er leveret imod polygami. Det virker som om, at dem
som forsøger at finde fejl ved polygami, ikke har givet det
mindste opmærksomhed til den logiske begrundelse og
individernes og samfundets forpligtelser. De synes at
tænke, at det eneste emne der er under diskussion i
forbindelse med polygami, er dets psykiske aspekt, og det
er derfor de siger, at mænds sensualitet er varetaget, men
at kvinders sensualitet er ignoreret.
Vi har tidligere undersøgt i detaljer grundene,
forpligtelserne og tilfældene for retfærdiggørelse af
polygami, især med reference til situationer, hvor
polygami bliver en ret for en ugift kvinde, krævet fra
484
mænd og gifte kvinder, derfor skal vi ikke diskutere dette
emne mere.
Her skal vi kun sige så meget, at hvis den islamiske
filosofis basis om polygami, arveret og vidnesbyrd var en
krænkelse for kvinder, og resultatet af ulighed overfor
deres rettigheder, og hvis Islam havde troet på
diskrimination mellem mænd og kvinder, ville den stadig
have bevaret denne attitude. Den ville ikke have forordnet
på et sted, at kvinden skal arve det halve af en mands del,
og på et andet sted forordnet, at en kvinde skal arve lige så
meget som manden. På samme måde, ved andre
lejligheder, ville den ikke sige, at en mand må ægte op til
fire hustruer. Den ville ikke have påbudt en specifik
fremgangsmåde i bestemte situationer. Med dette kan det
tydeligt forstås, at Islam har nogle andre filosofier for øje.
I et tidligere afsnit har vi forklaret sagen om arveret, og i
en anden del har vi sagt, at i Islams synspunkt, er emnet
om manden og kvinden, som mennesker og de rettigheder
der tilkommer dem i deres respektive position, et
grundlæggende og fundamentalt anliggende. I Islams
synspunkt er der visse sager, med hensyn til manden og
kvinden, som er langt over spørgsmålet om lighed, og det
er nødvendigt, at disse ting skal observeres
samvittighedsfuldt og håndhæves.
***
ISLAMS ROLLE I POLYGAMI
Islam udtænkte heller ikke systemet om polygami, for
dette eksisterede flere århundreder før Islams fremkomst.
Den afskaffede det heller ikke, for efter Islams synspunkt
485
ville der opstå vanskeligheder for samfundet, og den
eneste løsning ville være polygami. Ikke desto mindre,
frembragte Islam reformer i disse kutymer.
Begrænsninger:
Den første reform, som Islam håndhævede, var at pålægge
restriktioner for det. Før Islams fremkomst var der ingen
begrænsning for antallet af hustruer. En mand kunne have
hundreder af hustruer og således etablere et harem til dem.
Ikke desto mindre lagde Islam en maksimumsgrænse for
deres antal, og det var ikke tilladt en mand, at have mere
end fire hustruer. I beretninger og traditioner blev navnene
nævnt på de mænd, som havde mere end fire hustruer, når
de accepterede Islam, og deres tro på Islam tvang dem til
at opgive dem, der oversteg fire i antal. Blandt disse
mænd var der en, der hed Ghilan ibn Aslamah, som havde
ti hustruer. Hans navn blev nævnt, og Islams Profet
beordrede ham til at opgive seks af dem. Ligeledes en
mand, der hed Nawfil ibn Mu’awiyah, som havde fem
hustruer. Efter hans konvertering til Islam beordrede den
Hellige Profet ham til at lade en af dem gå.
I de shiitiske traditioner er det berettet, at en iransk
magiker (Zoroastrian), hos Imam (Ja’far) as-Sadiq (a.s.),
var konverteret til Islam, mens han havde syv hustruer.
Imamen blev spurgt hvad manden, som på det tidspunkt
var muslim, skulle gøre vedrørende hans syv hustruer.
Imamen svarede, at han skulle lade tre af dem gå.
Retfærdighed:
Den anden reform, som Islam håndhævede, var, at den
gjorde det en betingelse, at der aldrig måtte være nogen
486
diskrimination mellem hustruerne eller deres børn.
Koranen har udtrykkeligt beordret:
Hvis du frygter, at du ikke vil være retfærdig, da kun
en(hustru). (Koranen 4: 3)
I den præislamiske verden var der ingen hensyn til
retfærdighed på nogen måder, hverken hvad angår
hustruerne selv, eller hvad angår deres børn. I et tidligere
afsnit citerede vi fra Christenson1 og andre, at i Sassanide
æraen i Iran var polygami almindeligt, og at folk
anerkendte diskrimination mellem hustruer, så vel som
mellem deres børn. De fremtrædende hustruer blev kaldt
”padshah-e zan” og de havde fulde rettigheder, mens de
andre hustruer blev kaldt ”chakir-e zan” osv. (tjenende
hustru), og deres legale status var lavere. Chakir-e zans
børn, hvis de var drenge, blev accepteret som sønner i
huset af deres fader, og hvis det var døtre, blev de ikke
accepteret overhovedet.
Islam ophævede alle disse kutymer og sædvaner. Den
tillod ikke en lavere legal status for nogen hustru, eller for
nogen af hendes børn.
I det første bind af hans The Story og Civilisation, skriver
Will Durant, angående diskussionen om polygami: ”For
nogen, hvis formue gradvist opnår anselige proportioner,
og han bliver bekymret for, at idet at hans formue vil blive
delt op i mange andele, vil kapitalen for hvert af hans børn
være lille, begynder denne person at tænke på, at hans skal
skelne mellem hans oprindelige og mest foretrukne hustru
og hans konkubiner, således at hele hans arv udelukkende
må blive for hans oprindelige hustrus børn”.
1 Se noter på side 359.
487
Resultatet af alt dette var, at diskriminationen mellem
hustruer og deres sønner var en almindelig ting i den
tidligere verden, men hvad der er overraskende er, at Will
Durant da siger med egne ord:
”Op til den nuværende generation var ægteskab af denne
slags, mest almindelige på det Asiatiske Kontinent.
Gradvist tager den oprindelige hustru rollen, som den
eksklusive hustru, og de andre hustruer bliver enten
hemmelige elskerinder, eller forsvinder fuldstændigt.”1
Will Durant lagde ikke mærke til, eller ville ikke lægge
mærke til, at det nu er fjorten århundreder siden. Under
Islams regi blev kutymen med diskrimination mellem
børn ophævet. Det at holde en som den væsentligste
hustru og de andre som hemmelige elskerinder, er en
europæisk kutyme og ikke en asiatisk. Denne kutyme er i
den senere tid smitsomt blevet transmitteret til Asien.
Under alle omstændigheder, den anden reform, som Islam
vedtog, var at gøre en ende på alle diskriminationer,
hvorvidt det er mellem hustruer eller mellem børn.
I overensstemmelse med Islam, er favorisering i nogen
form eller på nogen måde, mellem hustruer ikke tilladt.
Jurister i Islam er stort set enige om den opfattelse, at
diskrimination blandt hustruer i enhver form er
utilladeligt. Kun nogle få grupper blandt Islams jurister
har udlagt hustruernes rettigheder på sådan en måde, som
er fremmende for diskrimination. Jeg føler ikke nogen
betænkeligheder ved at sige, at dette synspunkt ikke er
korrekt, og er imod det førnævnte Koranvers betydning.
Den Hellige Profet sagde en ting om dette, hvilket både
1 Oversat fra persisk, original ukendt. (tr.)
488
shia og sunni har refereret til og citeret. Profeten sagde:
”Enhver som har to hustruer og ikke behandler dem med
retfærdighed og viser mere tilbøjelighed til den ene, end
den anden, han vil blive vækket til live igen på
Dommedag, og den ene side af hans krop vil blive slæbt
hen ad jorden, til han til sidst skal gå ind i Ilden”.
Retfærdighed er den højeste menneskelige dyd. At gøre
retfærdighed til en betingelse betyder, at det kræver, at
folk opnår den højeste moralske styrke. Når vi ser med
behørig opmærksomhed på den kendsgerning, at generelt
er en ægtemands følelser og sympatier ikke ens overfor
flere hustruer, kan vi se, at ensartet lignende behandling
overfor hver af hans hustruer, at observere retfærdighed
og afholde sig fra diskrimination, må regnes, som en af de
mest vanskelige opgaver for en ægtemand.
Vi ved alle, at den Hellige Profet i de sidste ti år af hans
liv, gennem den periode han var i Medina, hvilket var
perioden for de islamiske krige, da der var mange ugifte
kvinder blandt muslimerne, ægtede flere kvinder. De
fleste af den Hellige Profets hustruer var enker og ældre,
og de fleste af dem havde børn med deres afdøde
ægtemænd. Den eneste jomfru han ægtede var A’ishah,
som plejede at hævde sig overfor de andre hustruer, alene
af denne grund, ved at sige, at hun var den eneste kvinde,
som kun den Hellige Profet, havde rørt.
Den Hellige Profet observerede den yderste retfærdighed
med hensyn til hver især og hver eneste af dem, og
diskriminerede aldrig til fordel, for en af hans hustruer
imod nogen af hans andre hustruer, på nogen måder.
Urwah ibn Zubayr, søn af A’ishahs søster, spurgte hans
moster om den Hellige Profets væremåde overfor hans
489
hustruer. A’ishah sagde: ”Profeten har som en regel aldrig
diskrimineret imod nogen af os overfor den anden. Han
behandlede enhver af sine hustruer på en
samvittighedsfuld, retfærdig og ensartet måde. Det var en
sjældenhed, at han ikke dagligt kaldte på hver af hans
hustruer for, at spørge til hendes velfærd. Der var et
turnussystem, for hver enkelt af hans hustruer, men han
forsømte aldrig at forespørge til de andres velfærd, og da
ville han overnatte i den hustrus residens, hvis tur det var.
Hvis det var en hustrus tur, men det hændte, at Profeten
ønskede at være hos en anden hustru, plejede han, at
komme og formelt søge om tilladelse fra den hustru, hvis
tur det var. Hvis hun tillod ham det, plejede han at gå,
ellers kunne han ikke gå. Jeg personligt var af den
mening, at når som helst Profeten søgte min tilladelse,
afslog jeg hans anmodning”.
Selv under den sygdom som førte til hans død, handlede
Den Hellige Profet, når han ikke havde styrke til at
bevæge sig omkring, med fuld og komplet retfærdighed.
For at sikre retfærdighed og i overensstemmelse med
turnussystemet blev hans seng flyttet hver dag fra værelse
til værelse, til den dag han samlede alle sine hustruer og
søgte deres tilladelse til at blive i et værelse, og alle tillod
de ham, at blive i A’ishahs værelse.
På det tidspunkt da Ali ibn Talib (a.s.), havde to hustruer,
ville han ikke udføre sin renselse i den hustrus hus, hvis
tur det ikke var den dag. Islam er så specifik om
retfærdighed, at den ikke tillader en selv at lave en
betingelse ved udformningen af ægteskabets kontrakt,
med den anden hustru om, at hun skal leve med ulig status
og med ulige levevilkår i forhold til den første hustru.
490
Dette betyder, at i Islams synspunkt er observansen af
retfærdighed og lige opførsel en forpligtelse, fra hvilken
en ægtemand ikke kan være frifundet, selv ved en
betingelse arrangeret med den anden hustru. Hverken en
mand eller en kvinde har ret til at fremlægge nogen
betingelse til den effekt, i ægteskabets kontrakt. Den
anden hustru kan gøre meget: Hun kan i praksis frasige sig
sine rettigheder, men hun må ikke vedgå den betingelse, at
hun ikke har rettigheder, som er ligesom den første
hustrus rettigheder. Ligeledes kan den første hustru også
beredvilligt og frivilligt give afkald på sine rettigheder,
men hun må ikke tag nogen legale skridt, der bevirker, at
hun ikke skal have nogen rettigheder overhovedet. Imam
Muhammad al-Baqir (a.s.) blev spurgt om, hvorvidt det
var muligt for en mand at lave en betingelse med sin
hustru, at han kun ville kalde på hende en time om dagen,
eller kun møde hende en gang om måneden, eller en gang
om ugen, eller lave en betingelse med hende, at han ikke
ville give hende det fulde underholdsbidrag, på samme
måde, som til den anden hustru. Og for hustruens
vedkommende at indvillige til disse betingelser fra
begyndelsen?
Imamen forordnede: ”Nej. Sådanne
betingelser, som disse, er ikke tilladelige. Enhver kvinde,
skaber i kraft af ægteskabets kontrakt, automatisk og
tvungent hustrustandens fulde rettigheder for sig selv. Den
eneste ting, som er tilladt er, at efter brylluppet kan enhver
hustru i praksis, af egen fri vilje, opgive alle eller en del af
hendes rettigheder, til at opnå hendes ægtemands glæde,
så at han ikke måtte tage afstand fra hende, eller af andre
årsager”.
Med disse strenge og tjenende moralske betingelser, bliver
polygami en måde at løse et problem på i stedet for at
491
være en kilde til sensualitet for manden. Sensualitet og
lystenhed er kun forenelige med fuldstændig frihed og fri
hengivelse til ens længsler. Sensualitet tager form af en
handling, når manden overlader sig selv til hans hjertes
længsler og hans hjerte er overmandet af lokkende
længsler og fantasier. Hjertet og dets længsler adlyder
ikke logik og tror ikke på grænser. Hvor spørgsmål om
disciplin, retfærdighed og udførelsen af en opgave
kommer ind, fjernes sensualitet og tøjlesløshed. Dette er
grundene til, at polygami med dens islamiske betingelser
ikke på nogen måder kan regnes som en kilde til
tøjlesløshed.
Dem som har gjort polygami til en kilde til hengivelse i
sensualitet, har misbrugt den islamiske lov, som en
undskyldning til en ugerning. Samfundet har retten til at
irettesætte dem, straffe dem, og tage denne undskyldning
ud af deres hænder.
Faren for uretfærdighed:
Rent faktisk er de individer, som kan observere
fuldstændig retfærdighed med flere hustruer, meget få. I
islamisk retslære er det sagt: ”Hvis du frygter, at det kan
være skadeligt for dig at bruge vand, så lav ikke renselsen.
Hvis du frygter, at det at holde faste er skadeligt for dig,
hold ikke faste.” Disse to regler i retslære er kendte for
alle. Du må have hørt folk sige: ”Jeg er bange for, at vand
vil skade mig, skal jeg lave renselse? Jeg er bange for, at
faste vil være skadeligt for mig, skal jeg faste?” Disse
spørgsmål er bestemt gyldige. Disse personer skal ikke
lave renselse og skal ikke holde faste.
492
Ikke desto mindre, er det forordnet i Koranen: ”Hvis du
frygter, at du ikke kan være i stand til at herske retfærdigt
blandt dine hustruer, hav da ikke mere end en kvinde som
din hustru.” Til trods for det, har du nogensinde i dit liv
hørt et individ sige: ”Jeg ønsker at ægte en anden hustru,
men jeg er bange for, at jeg ikke er i stand til at observere
retfærdighed og lighed mellem mine hustruer, skal jeg
gifte mig?” Jeg har aldrig hørt nogen sige dette, og jeg er
sikker på, at heller ikke andre har hørt det. Det er så nemt.
Vore folk med fuld viden og med fuld hensigt ved, at de
ikke vil handle retfærdigt, ægter flere hustruer, og gør det
i Islams navn og under Islams dække. Disse er folk er
dårlige repræsentanter for Islam og som diskrediterer
Islam med deres skadelige handlinger.
Hvis disse personer, som handler i overensstemmelse med
polygamiets kutyme, i det mindste ville opfylde denne ene
betingelse, ville der ikke være noget forkasteligt ved den.
Haremmer:
Det andet emne, som har en tendens til at frembringe
meget kritik imod islam på grund af polygami, er fortidens
kaliffer og kongers organiserede haremmer. Et antal
kristne forfattere og missionærer har beskrevet polygami i
Islam, som værende det samme som påbegyndelsen af
haremmer, med alle deres skamfulde manifestationer og
ubegrænsede grusomheder, og har givet forståelsen af, at
polygami i Islam faktisk betød de samme ting, som
kaliffernes og muslimske kongers haremmer.
Det er en skam, at nogle af vore egne forfattere gengiver,
som et ekko ord for ord, vesterlændingenes ideer,
overbevisninger og attituder. Ligegyldigt hvor de nævner
493
polygami, er det i klasse med haremmer. De har ikke
tilstrækkelig karakterstyrke og uafhængig tankegang til at
være i stand til at skelne mellem de to ting.
Andre betingelser og muligheder:
Foruden betingelsen om retfærdighed, er manden også
forpligtet med andre betingelser og opgaver. Vi ved alle,
at en hustru i sig selv har en række rettigheder, både
finansielt og seksuelt, som skal klares af ægtemanden. En
mand har ret til at beslutte at have det antal hustruer, som
hans finansielle resurser tillader ham. En sund finansiel
position er ligeledes en betingelse, når der kun er en
hustru, men det er ikke et passende øjeblik at gå ind i en
diskussion om dette emne.
Fysisk evne og styrke er også, i sig selv, en anden
betingelse som manden skal have.
I al-Kafi og Wasa’il1, er det gengivet, at imam as-Sadiq
(a.s.) sagde: ”Hvis nogen mand samler et antal kvinder
omkrig sig, og han er ude af stand til at give dem fuld
seksuel tilfredsstillelse, og disse kvinder som et resultat
deraf er ledt til utroskab og promiskuitet, er den person
ansvarlig for synden af disse ulovlige handlinger”.
Historierne om haremmer indeholder så mange
fortællinger om ungdommelige kvinder, som havde varme
instinktive følelser, og som plejede at søge tilflugt til
promiskuøs væremåde, efter hvilket promiskuøse mord og
andre forbrydelser jævnligt blev begået.
1 Kitab al-Kafi, bind 5, side 566 (Tehran udgave) Wasa’ilu ’shShi’ah er den største og mest velkendte samling af hadith fra Profeten
og Imamerne i shiitisk retslære (fiqh). Den er på 20 bind, og blev
samlet af Shaykh Muhammad ibn al-Hasan al-Hurr al-Amili.
494
Efter en grundig gennemlæsning af de syv afsnit, som jeg
har skrevet i alt, vedrørende polygami, må min værdige
læser have fuldt ud forstået oprindelsen af, grundene til og
lejlighederne for retfærdiggørelse af polygami, og hvorfor
Islam ikke afskaffede det. Så vel som under hvilke
betingelser, begrænsninger og restriktioner det er
tilladeligt. Det må være blevet klart for dem, at Islam ved
at erklære polygami tilladeligt, ikke gjorde det tilladt at
nedværdige kvinden; i stedet for har den gjort hende en
stor tjeneste. I tilfælde af et proportionalt overskud i
antallet af kvinder klar til og med behov for ægteskab,
over antallet af giftefærdige mænd, hvilket der altid har
været og altid vil være, og i tilfælde af, at polygami
samtidigt ikke er tilladt, bliver kvinder mændenes laveste
legetøj. Mændenes opførsel overfor dem, bliver værre end
overfor en slavepige. Grunden til dette er, at i tilfældet
med en slavepige påtager manden, på grund af sin ære, sig
i det mindste, at han anerkender hendes barn som sit eget
barn, mens i tilfælde med en veninde, er der ikke så meget
som en tanke om et tilsagn.
Den moderne mand og polygami:
Den moderne mand afstår fra polygami. Hvorfor? Er den
moderne mands attitude et ønske om at forblive trofast
overfor sin hustru, og er han tilfreds med en hustru. Eller
er det med det formål at tilfredsstille sin længsel efter
forandring, på en syndig måde, med de resurser som er til
rådighed for ham? Nutidens synd har overtaget
polygamiets plads og ikke trofasthed. Det er derfor
manden har en stærk bitterhed imod polygami. Den skaber
bestemte forpligtelser og opgaver for ham, så han har en
stærk modvilje imod det. Hvis fortidens mand ønskede
495
afveksling og søgte til promiskuøse handlinger, ville
denne kilde til synd ikke i samme omfang have været til
rådighed for ham. Han var hjælpeløs, og under dække af
polygami, hengav han sig til sensualitet. Til trods for den
kendsgerning, at han plejede at knibe sig uden om mange
af forpligtelserne, kunne han ikke afvise de finansielle og
menneskelige forpligtelser, han havde overfor sine
hustruer og børn. Mens nutidens mand ikke er
konfronteret med nogen forpligtelser og tvang og er ikke
bundet til selv den mindste forpligtelse i forbindelse med
hans grænseløse hengivelser til sensualitet. Han skal, som
et resultat, nødvendigvis tage et standpunkt imod
polygami.
Den moderne mand gør brug af kvinden, på de forventede
behov for en sekretær, en kontorassistent og af hundrede
andre grunde, og de finansielle byrder tilfalder Statens
Skattekammer, firmaet, eller fonden i hvilken han er
ansat, uden at han har brugt en eneste krone fra egen
lomme.
Den moderne mand udskifter sine veninder med korte
intervaller, uden nogen behov for at tænke på udgifter til
medgift, underholdsbidrag eller skilsmisse. Naturligvis er
Moise Tshombe1 imod polygami, fordi han altid har
ungdommelige, charmerende sekretærer ved sin side, som
han udskifter hvert år. Med alle disse muligheder, hvad er
så nytten af polygami?
1 Engang præsident for Katangas løsrivelses republik, og for en kort
tid Congos premierminister, han er berømt for engang at have
erklæret i et avisinterview, at en hustru er nok, når han kan udskifte
sin sekretær hvert år.
496
I Bertrand Russells selvbiografi, og han er en af de mest
stædige modstandere af polygami, læste vi, at i hans
barndom gjorde to andre kvinder et stort indtryk på ham
ud over hans mor. En af dem var Alice, hans første hustru
og den anden, hans ven Lady Ottoline Morell, en af de
velkendte kvinder fra den periode og en ven af de mange
tidlige tyvende århundredes forfattere. Naturligvis kan
sådan en mand ikke favorisere polygami.
Det lader til, at det var hans kærlighedsaffærer, som
bragte ende på hans relation til hans hustru. Russell selv
har skrevet, at en eftermiddag bestemte han sig for at køre
til et af landstederne nær byen på cykel, og at ”lige med
et, følte jeg, at jeg ikke længere elskede Alice.”
***

Hent bog - Imam Ali moske | Forsiden

Transcription

Similar documents

Den ukorrekte Avis - Åse Clausen Bjerg

Hvad er formålet med social kontrol?

Mangler - Solaas.dk

Myhammad - Fordomme og Fakta - Hizb ut

Mænd og deres underliv...

Islamisk forhindring af sekularisme og demokrati

Læs portrættet her

Hele tidsskriftet - Forum for Islamforskning

Selvværdets gåder - Carl-Mar

at være muslimsk kvinde i danmark - CIR

Entire journal - Forum for Islamforskning

Del 1

Vejledning til årsopgørelsen 2010

Til Mennesker Forstandige