Rubow_lowres
Transcription
Rubow_lowres
B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N . O N S D A G 02 / 11 / 2011 . 3 . S E K T I O N 28 Årets markedsfører: GUL BANK: Sådan hed kampagnen for Danske Bank, som Joachim Rubow satte i søen for at slippe af med bankens dyre image. 3 . S E K T I O N . O N S D A G 0 2 / 11 / 2 011 . B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N SPECIAL RAPPORT 29 Som chef for en af landets store marketingafdelinger har Danske Banks koncernmarketingdirektør Joachim Rubow stået i spidsen for at få rettet op på koncernens image oven på finanskrisen. Succesen med det er en af begrundelserne for, at han får prisen som Årets Markedsfører i 2011. B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N . O N S D A G 0 2 / 11 / 2 011 . 3 . S E K T I O N 30 AF VIBEKE VESTERGÅRD FOTO: BJARKE BO OLSEN J oachim Rubow er intens. Ordene vælter ud af den veltrimmede mand i det lille hjørnekontor i Danske Bank. De mange sentenser løber næsten løbsk. Hans væsen vinder, når han taler om sin passion: markedsføring og reklame. Det kan han tale om i timevis, fornemmer man. I det prunkløse kontor hænger der på opslagstavlen et portræt af Bill Bernbach, grundlæggeren af reklamebureauet DDB. Et af reklamebranchens store koryfæer, som har skabt legendariske kampagner for Avis og Volkswagen. Indtil midt i 00’erne arbejdede Joachim Rubow i den danske del af det amerikanske reklamebureau DDB. Interviewet er ikke mange minutter gammelt, før han citerer Bill Bernbach: ”The future, as always, belongs to the brave.” Joachim Rubow har arbejdet med marketing i hele sin karriere. De seneste fem år som koncernmarketingchef i Danske Bank. Han har stået i spidsen for markedsføringskampagner i stort set alle afskygninger, men alligevel ser han langt fra kun på sig selv som reklamemand. Marketing handler nemlig om langt mere end annoncer, outdoorreklamer og tv-kampagner. Joachim Rubow ser det som en mission at føre marketing helt ind i virksomhedernes maskinrum. For ham hører marketingdisciplinen til i hjertet af virksomhederne og måske endda helt i toppen af virksomhederne. ADVERTISING EFFECTIVENESS AWARD 2011 Ikke bare reklame: ”Jeg ser det som min opgave at flytte marketing fra kun at handle om reklame til at indgå i et tæt dialektisk samspil med selve forretningen.” Betyder din fortid i reklamebranchen noget for dit virke i dag? ”Jeg tror, jeg blev hevet herover, fordi man i bankens organisation har et kæmpe ønske om, at marketing er vigtigt, at vi tror på, at det er noget, der skaber resultater – både for vores aktionærer og en masse for vores kunder. Derfor vil man gerne investere i det. Fra ledelsens side tror man på betydningen af markedsføring. Derfor ville man gerne have nogle mennesker her, som var professionelle marketers.” ”Jeg tror til gengæld også, at når man hev en person udefra, fik man måske provokeret og kigget lidt på de processer i koncernen, som havde kørt – måske automatisk – i en årrække. Så kom der en fyr i begyndelsen af 30’erne, der havde siddet som konsulent. Siden har jeg også arbejdet med en filosofi, der handler om at få forretning, markedsføring og branding meget tæt på hinanden. Det var den filosofi, jeg tog med.” Hans fortid i reklamebranchen bliver i øvrigt af DRRB, Danske Reklameog Relationsbureauers Brancheforening, også angivet som en af grundene til, at han får særprisen som Årets Markedsfører 2011 i forbindelse med årets Advertising Effectiveness Awards: ”Joachim Rubow er til tider en hård kritiker af bureaubranchen. At han rent faktisk har en fortid i reklamebranchen, gør ham på en gang til en af branchens største støtter og største kritikere, der ligger inde med kvalificeret viden om, hvad man kan og bør forvente af sit bureau. Som det kommunikationsstrategiske talent han er, er der tale om en kompetent analytiker, der “Gul Bank er et fantastisk eksempel på, hvordan vi strategisk fik gjort noget ved stenen i skoen” JOACHIM RUBOW, koncernmarketingdirektør, Danske Bank. ÅRETS MARKEDSFØRER Arets markedsfører: Særpris fra DRRB i forbindelse med konkurrencen Advertising Effectiveness Awards. Vinder 2011: Joachim Rubow, Danske Bank. Uddrag af juryens begrundelse: ”Joachim Rubow ser markedsføring som mere end et redskab for salg og mener, at markedsføring koblet med forretningsudvikling gør, at man udnytter disciplinens potentiale for værdiskabelse fuldt ud. Han ser markedsføring som en strategiske disciplin, og det er ikke tom snak, hele hans afdeling er opbygget efter hans filosofi.” blot efterlyser samme professionalisme, som han selv lægger for dagen. Derfor lytter vi. Joachim Rubow er en af de markedsførere, der er med til at udvikle og skubbe branchen fremad. Derfor fortjener han prisen som Årets Markedsfører 2011,” hedder det i begrundelsen for pristildelingen. Gule facader: Som koncernmarketingdirektør i Danske Bank står han i spidsen for en af Danmarks store marketingafdelinger, og en af opgaverne har været at få rettet op på koncernens image oven på finanskrisen. Undervejs i det forløb var han med til at gøre bankens logo gult. En kampagne, der skulle fortælle, at banken ikke var så dyr, som forbrugerne opfattede banken. ”Pris var blevet en sten i skoen,” siger Joachim Rubow. Det er her, modet kommer ind: ”Sammen med mine fantastiske nære kolleger har vi truffet modige valg, fordi vi tror, at det giver gennemslagskraft og ændrer holdninger.” ”Den kampagne kunne ikke være blevet til noget uden vores reklamebureau. Den kunne ikke være blevet til noget uden min afdeling. Den kunne ikke været blevet til noget uden Peter Straarup, Henrik Normann eller Tonny Thierry Andersen (direktører i Danske Bank, red.). Men allermest kunne den ikke være blevet til noget uden vores medarbejdere.” Kampagnen skulle adressere to af bankens problemer: 1. Pris. Banken blev opfattet som dyr. 2. Teknologi, fordi banken blev opfattet som umoderne. To parametre, hvor banken trods massive investeringer ikke blev opfattet, som den mente, den burde. ”Men vi har altså 22.000 kolleger, som bliver dybt påvirket af det, vi gør. Vi har et meget stort talerør i massemedierne. Vi er utroligt synlige. Så hvis vi ikke formår at få organisationen med os, ikke formår at implementere og aflevere vores budskab til dem, der skal bære det igennem i hverdagen – typisk rådgiverne i filialerne, der møder kunderne – ville det aldrig være lykkedes.” ”Det, der har rørt mig mest i forbindelse med ’gul’, var at se, hvordan medarbejderne tog det til sig, hvordan de hoppede i de gule t-shirts – som for nogle af dem var helt naturstridigt – 3 . S E K T I O N . O N S D A G 0 2 / 11 / 2 011 . B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N SPECIAL RAPPORT 31 JOACHIM RUBOW Stilling: Senior Vice President, Group Marketing, Danske Bank Group. Alder: 38 år. Uddannelse: Cand. mag. i kommunikation, Aalborg Universitet og University of Oregon i USA. Karriere: 1997-99: Strategic Planner, DDB Needham. 1999-01: Strategic Planner, DDB Worldwide. 2001-2002: Brand Developer, Tribal DDB Europe, London. 2002-2006: Head of Strategic Planning, DDB Group. 2006-: Senior Vice President, Group Marketing, Danske Bank Group. pagnen viser i høj grad, at det kræver mod at gå nye veje, men samtidig også, at der er store gevinster at hente for dem, der tør, og dem, der bygger de nye veje på strategisk indsigt og viden om forbrugerne,” hedder det uddybende i DRRB’s begrundelse. OMDISKUTERET KAMPAGNE: Eksperterne var hurtige til at dømme “Gul Bank”-kampagnen ude. Men den har givet fine resultater. og fortalte historien til kunderne med stor troværdighed og indsigt. Hvis de ikke havde gjort det, havde det bare været nogle gule facader. Så ’gul’ er et fantastisk eksempel på, hvordan vi strategisk fik gjort noget ved stenen i skoen.” Netop modet er en af grundene til at, brancheforeningen DRRB tildeler Rubow sin særpris: ”Joachim Rubow har inden for det sidste år været med til at bringe Danske Bank på alles læber med den omdiskuterede Gul kampagne. Såkaldte brandeksperter var ikke sene til at kritisere den ekstreme tilgang, der lå i at udfordre bankens image så grundlæggende. Ikke desto mindre har de fleste efterfølgende været tvunget til at æde deres ord. For ikke nok med at kampagnen er løbet med de fleste kreative priser, man kan få i Danmark, så har kampagnen også vist imponerende resultater – i form af både ændret brandopfattelse og positiv kundetilstrømning. Kam- ” I dag har vi et løfte til kunderne, der handler om at gøre dem stærkere. Og så er det hele tiden om at bevise, hvordan vi gør det” JOACHIM RUBOW, koncernmarketingdirektør, Danske Bank. Rejsen i Danske Bank: Når Joachim Rubow skildrer, hvilken rejse han har været på i Danske Bank, sammenfatter han det som, ”at vi har flyttet os fra at være en reklameafdeling til, at vi i dag er en international marketingorganisation.” Tidligere kreerede man i Joachim Rubows optik supergode reklamer, men det er altafgørende for en kampagnes styrke, at den er tæt på forretningen: ”Ellers bliver det et gab mellem forretning og reklame. Så mødes de aldrig og stimulerer ikke hinanden gensidigt. Vi er fuldstændigt overbeviste om, at et godt image og en nær relation bliver skabt i mødet med den enkelte kunde hver dag. Vi taler om the moment of truth. Pejlemærket er, at kunderne skal være tilfredse. Alle marketingværktøjerne drejer sig om at knytte kunderne tæt til forretningen. Hvis vi ikke løser det, har man fra mit synspunkt ikke løst opgaven ordentligt.” Derfor skal reklamer være: ”Et tandhjul i en forretningsudvikling. Hvis det tandhjul kører som smurt, så virker det. Men hvis ikke medarbejderne – vores kolleger i filialerne – har det inde under huden, så duer det ikke, for så kan de ikke aflevere bankens budskaber med troværdighed i mødet med kunderne. Hvis en reklamekampagne ikke kan det, bliver det aldeles teoretisk og akademisk, og man når som virksomhed ikke det, man skal.” I dag er Rubows ressort da også flyttet over i regi af forretningsudvikling og referer til COO Georg Schubiger og er derfor tæt på topledelsen. ”Den dag marketing bare bliver et appendix til en organisation, da har man fejlet. Så taler leddene i kroppen ikke med hinanden.” ”Hvis du tager Apple som eksempel, så er produktet jo marketing et langt stykke ad vejen. Hele virksomhedens filosofi udtrykkes der. Det kan godt være, at det ikke er lige så tydeligt og nemt at gøre, når man er bank, der sælger et længerevarende forbrugsgode. Et lån er ikke et impulskøb. Det er ikke noget, du kigger på. Det er ikke noget, du har lyst til at have stående hjemme i dit hus. Men det noget, du har behov for.” ”Men beregneren, som Danske Bank udvikler til en mobilapplikation – eller marketingkampagnen eller reklamekampagnen, som ’gul’ jo var – skal integreres og være med til at fortælle, hvilket produkt du som kunde i sidste ende køber. De ting skal hænge sammen. Det er den største rejse, vi som afdeling har været på.” ”Det er at gå fra at lave reklamer til at blive et tandhjul i en forretningsudviklingsorganisation.” Fortryder I kampagnen ”Gør det du er bedst til. Det gør vi”? ”Nu siger vi ”stå stærkere”. Og ’at stå stærkere’ handler mindre om os selv end: ’Gør det, du er bedst til, det gør vi’, hvor slutsætningen handlede om vores kompetencer. I dag har vi et løfte til kunderne, der handler om at gøre dem stærkere. Og så er det hele tiden om at bevise, hvordan vi gør det.” ”Det, synes jeg, er et sundt omdrejningspunkt. Det er et sundt løfte til kunderne, og det udtrykker godt, hvordan vi arbejder.” B [email protected] Reklamer til eksamen: Læs på de følgende sider om vinderne af årets Advertising Effectiveness Awards.