Nyhedsformidlingen i går, i dag og i morgen

Navn: ---
Klasse: ---
Dato: 06-02-2009
Nyhedsformidlingen i går, i dag
og i morgen
Det er den 15. oktober 1969. Klokken har just slået halv otte, og dagens nyheder ruller nu ind, med
sort-hvide billeder, over Danmarks Radios sendeflade – det eneste danske fjernsynsprogram.
Verdens navle, De Forenede Amerikanske Stater, præges i øjeblikket af Vietnam-demonstrationer,
hvor pacifister viser deres foragt mod USA’s krigsførelse. Det er noget som interesserer
omverdenen, navnlig fordi, at mange herhjemme også foragter den amerikanske krigsførelse, som
indtil nu har kostet 40.000 amerikanske soldater livet, hvorfor det da også fylder meget af
nyhedsudsendelsen. Indslaget om Vietnam-demonstrationerne har kendetegn af en didaktisk
fremstillingsform, hvor nyhedsværten kigger lige ind i skærmen og læser nyhederne op. Der
begynder så at køre still-billeder hen over skærmen, med en dertilhørende voice-over, så indslaget
får karakter af en episk fremstillingsform, der dog aldrig bliver dramatisk. Det tætteste man kommer
på en dramatisk fremstillingsform er levende billeder fra Vietnam, hvor Danmarks Radio har lånt
optagelser fra britiske BBC, som har spurgt nogle amerikanske soldater, hvad de mener. Udover
indslaget om Vietnam-demonstrationerne, så er der yderligere 4 nyhedsindslag, som alle sammen
udgør udenrigsstof. Der er altså et nyhedsmix på ca. 5 forskellige udsendelser, hvoraf det faktisk alt
sammen er mere eller mindre „tungt stof”. F.eks. kører der også et indslag om den politiske
situation i Portugal, hvor de siddende magthavere ikke har givet oppositionen en reel chance for
valg de sidste 40 år, men hvor valgkampen nu ser ud til at foregå noget mere roligt end sædvanligt –
alligevel udråber oppositionen dog valgkampen som værdiløs. Det er noget man skal have, eller i
hvert fald tilegne sig, kendskab til, hvorfor det med rimelighed kan betegnes som tungt stof.
Desuden er alle nyhederne „store”. Det ville være forkert at kalde dem for „nysere”, men „følere” er
de da i hvert fald heller ikke. Det er nogle nyheder som kræver eftertanke, og er ikke umiddelbart
noget som man bare lige ser, hvorefter man slår det hen. Det er informativt stof til den politiske
debat, i dette tilfælde kun den udenrigspolitiske. Der var nok ikke lige sket noget interessant i
Danmark den dag…
Vi skruer tiden ca. 40 år frem:
Det er den 20. januar 2009. Klokken er lige passeret tre, og jeg smider mig på sofaen efter en dag i
skolen. Jeg har dansk opgave om nyhedsformidling for og vil derfor se, hvad jeg kan finde af noget
1
Navn: ---
Klasse: ---
Dato: 06-02-2009
sådant i „dumme-kassen” som fjernsynet bliver kaldt i dag, hvor dette fungerer som fast inventar i
ethvert hjem. Hvor skal jeg begynde? Jeg kan jo vælge at tage nogle af de internationale kanaler,
såsom BBC og CNN. Men da opgaven primært koncentrerer sig om den danske nyhedsformidling,
så vælger jeg TV2 NEWS – en kanal som sender nyheder døgnet rundt. Havde jeg skrevet denne
opgave for 40 år siden, skulle jeg have ventet til kl. 19:30 inden jeg kunne gå i gang, tænker jeg for
mig selv, mens jeg zapper gennem junglen af tv-kanaler. Der er indsættelsesceremoni i Washington
DC i dag. USA skal have ny præsident. En sort præsident. Det er en verdenshistorisk begivenhed,
især taget USA’s historie i betragtning. USA er altså en nation, som for ikke mindre end 60 år siden
havde race-love, som opdelte sorte og hvide. Mange mener, at Martin Luther Kings drøm er gået i
opfyldelse ved valget af Obama, og forventningerne til den nye præsident er tårnhøje. Alt dette ser
og hører jeg naturligvis på den døgn-drevne nyhedskanal, som også sender live fra begivenheden –
selvfølgelig gør de det! Denne nyhed kommer omkring hele fremstillingsspektret. Den starter i
studiet, hvor der lægges ud med en didaktisk fremstillingsform, men hvor det lynhurtigt bryder over
i noget dramatisk – en ekspert er i studiet og skal vurdere og analysere på begivenheden – live,
naturligvis. Men ekspertens vurdering er ikke nok. Nej, hans vurdering alene kan da slet ikke give
mig, som medbestemmende i et demokrati, nok viden til at overskue denne situation. Heldigvis har
TV2 NEWS da også på forhånd lavet en reportage – klippet og tilrettelagt – som nu bliver vist. De
har spurgt „den almindelige amerikaner”, hvad han mener om den store begivenhed. Så man har
taget alle fremstillingsformer i brug, ved dækningen af denne nyhed alene; didaktisk, dramatisk og
episk. Efter dette bliver det hurtigt dramatisk igen, da man skal overvære ceremonien. Det er
nærmest en „nyser”, og så alligevel ikke. Man vidste jo godt, at Obama skulle indsættes som den
første sorte præsident i USA den 20. januar 2009. Det er ikke helt det samme, som den 11.
september 2001, dagen hvor „terroren kom til Vesten” som nogen ynder at sige. Men det er i
sandhed en stor begivenhed, som udspiller sig den 20. januar 2009. At der er enorm interesse for
indsættelsesceremonien er man klar over. Derfor vises det hele af denne. Alt. Den afroamerikanske
soul- og jazzsangerinde Aretha Franklin synger den nye præsident ind. Selv dette får vi med fra den
storslåede ceremoni. Dette havde vi ikke fået med for 40 år siden, tænker jeg. Indsættelsen er
selvfølgelig dagens tophistorie, det er klart. Det havde det nok også været for 40 år siden. For 40 år
siden havde der nok næppe været andre nyheder. Men det er der i dag. Der er måske ikke helt et
nyhedsmix på 15 indslag, men det er alligevel i nærheden af 10, som det sædvanligvis plejer at
være. Der er både indslag om stigende arbejdsløshed, om uddelingen af den litterære pris „De
Gyldne Laurbær”… Og nå ja, så er der faktisk lidt mere om Obamas indsættelse, da man også skal
2
Navn: ---
Klasse: ---
Dato: 06-02-2009
have et indblik i, hvad herskabet skal have at spise. Dækningen af begivenheden er særdeles
omfangsrig og favner bredt, men til trods for det, så kommer jeg i tvivl om, hvorvidt at lige netop
denne dækning er troværdig? I dag er det en stor dag, så alle tv-stationer er sat på sagen. Jeg kan
vælge og vrage mellem lige netop den person i medierne som jeg har mest tiltro til: Allan
Silberbrandt, Jesper Steinmetz, Martin Krasnik, Adam Holm og Samuel Rachlin er alle sat på
sagen. Jeg har altså frit valg på alle hylder! Objektiviteten fejler i hvert fald intet, så jeg kan blot
skifte kanal, hvis jeg bliver usikker på dækningen det ene sted. Alle de muligheder man nu har fået
er forbløffende, især med tanke på Tv-avisen for 40 år siden, hvor der hverken var farver eller livebilleder. Nyhedsviften er ganske vist blevet bredere, og den dækker begivenheder som aldrig før. Vi
ved både, hvad Barack Hussein Obamas fine herskab spiser til middag, og hvor Den Kongelige
Majestæt, Dronning Margrethe den 2., lufter gravhunden.
Men Tv’et er ikke vores eneste ven i nøden, når vi hungrer efter informationer om
verdenssituationen. Til Internettet kan vi søge, såfremt vi skulle så den mindste tvivl omkring Tvkanalernes objektivitet. Ak ja, hvis man kan surfe, så kan man få alt at vide. Men heldigvis har
danskerne da forstået, at Internettet ikke altid taler sandt. De officielle medier har nemlig givet gode
råd til, hvordan man undgår at blive fuppet, hvorfor de mest velbesøgte sider, hvad angår nyheder,
da også er de officielle mediers egne sider. De officielle mediers hjemmesider har bl.a. nyheder om,
hvad den bedårende Paris Hilton synes om den seneste kollektion af tøj til en chihuahua. Mediernes
vægtning af nyheder synes at påvirke danskerne – i hvert fald, hvis man skal tro Google: søger man
„Troels Lund Poulsen” er der 81.500 hits. Søger man „Paris Hilton” er der 433.000 (naturligvis kun
sider fra Danmark). Dette er selvfølgelig helt uvidenskabeligt, hvorfor intet kan konkluderes på
dette. Men det er da sjovt at tænke på, hvad der (måske) gør Paris Hilton mere spændende for
danskerne end vor miljøminister i en tid, hvor man snakker om „et grønt miljø”. Har det noget at
gøre med dagens nyhedskriterier? For 40 år siden, synes kriterierne jo at være væsentlighed, hvilket
bevidnes af, at der end ikke er én eneste indenrigsnyhed i den føromtalte Tv-avis. I dag synes det
vigtigste kriterium at være aktualitet, hvilket vi oplevede her den anden dag, da der ikke gik mere
end en time efter en butik eksploderede på Hundige strandvej i Greve, før TV2 NEWS var på
pletten og sendte live derfra. Nuvel, en nyhed er det da, men denne bliver jo behandlet som var det
en „nyser”. Havde denne nyhed fået mere opmærksomhed end en notits i den lokale sprøjte for 40
år siden?
3
Navn: ---
Klasse: ---
Dato: 06-02-2009
Hvordan kan man afgøre, om folket får udbudt en tilstrækkelig nyhedsformidling? Her skiller
vandene sig. Nogle vil have fokus på ét, andre på andet. Nogle mener, at medierne udelader vigtige
oplysninger – andre mener, at de fortæller for meget som er overflødigt. Nogle mener måske også,
at medierne fortæller noget der er overflødigt samtidig med, at de undlader at fortælle noget som er
vigtigt? Kvaliteten af nyhedsformidlingen skulle man jo umiddelbart mene, måltes ved at undersøge
det faktiske indhold i nyhederne. Det har naturligvis også sin betydning, men er det altafgørende?
Hvis man skal udvide sin horisont, skal man da lytte til det sagte, eller lade det usagte tale sit eget
tydelige sprog? Jeg kan ikke lade være med at fundere over dette, når jeg tænker over, hvordan
nyhedsformidlingen bør være fremover. Hvorvidt et medie er informativt eller ej, må afgøres ud fra
graden af relevante informationer der fremlægges. Men spørgsmålet er så, hvad der er relevant?
Hvad er irrelevant? Og hvem skal afgøre dette? Det er uløselige ligninger som her fremsættes, da
ingen af dem har et endegyldigt resultat. Men, hvis en samfundsborger vil søge relevant
information, så må han afgøre med sig selv, hvor han finder denne. Det åbne spørgsmål må så være:
Hvad er det afgørende, mest betydningsfulde, informative og bemærkelsesværdige i
nyhedsformidlingen af i dag (såvel som i et essay)? Er det dét der siges? Eller er det dét der ties?
4