Årsberetning 2010 (pdf) - Danske Vaskerier
Transcription
Årsberetning 2010 (pdf) - Danske Vaskerier
BVT Generalforsamling, 28. Maj. 2010 Formandens beretning Kære kolleger, tak for ordet og endnu engang velkommen til BVT’s Generalforsamling. Velkommen til både nye og gamle medlemmer. Med denne beretning vil jeg kort skitsere de aktiviteter, som BVT har igangsat, og derudover opsummere de større temaer, der har fyldt i bestyrelsens arbejde gennem det seneste år. Markedet i dag Vaskerierne omsatte i 2009 for 2.352 mio. kr., hvilket er et fald på 2,4 pct. siden 2008. Tallene stammer fra den brancheanalyse, som BVT har udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse hos medlemmerne. Siden 2004 har vores branche oplevet en vækst på lidt over 11 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning omkring 230 mio. kr. (2009-priser). Samtidig forventer branchen en vækst i 2010 på lidt over 1,3 pct. i forhold til 2009, hvilket kan betyde, at omsætningen ved udgangen af 2010 vil øges med ca. 20 mio. kr. og derved nå en samlet omsætning på ca. 2.383 mio. kr. 1 Omsætning i branchen Kilde: DI Service Som figuren viser, er de private erhvervsvaskeriers kundefordeling stærkt domineret af offentlige kunder og kunder indenfor fremstillingssektoren. Tilsammen bidrager disse med næsten 70 pct. af branchens samlede omsætning, eller hvad der svarer til ca. 1,6 mia. kr. Den tredjestørste kundetype i branchen er andre servicevirksomheder, som bidrager med ca. 15 pct. af branchens samlede omsætning. I denne kategori, er det sandsynligvis primært hoteller og restaurationer der skaber omsætningen. Omsætningsfordeling på kundetyper 2 Kilde: DI Service Generelt er det danske marked præget af en lav vækst og vanskeligheder ved at vinde den tabte produktion tilbage. Lande som vi normalt sammenligner os med er kommet hurtigere ud af krisen end os. Og så kan vi jo spørge os selv, hvad har det med vaskerierne eller servicebranchen i det hele taget at gøre. Problemet er, at Danmarks velfærd er i fare hvis udviklingen fortsætter og det påvirker os alle sammen. Skal vi klare os i den internationale konkurrence skal vi derfor op i et helt anderledes gear. Det kan gøres ved at løse opgaverne på en ny og bedre måde. Finde nye løsningsmodeller, hvor teknologi, arbejdets organisering og brug af kompetencer går op i en højere enhed. Men også øget produktivitet hos den enkelte medarbejder spiller en stor rolle. Alt dette og meget mere skal vi tale om i workshop 3 på DI Service årsdag i eftermiddag. Jeg håber I vil komme og være med til at sætte vores velfærd til debat med politikerne. 3 Øget offentlig-privat samarbejde Finanskrisen ruller stadig og tvinger virksomhederne til at fokusere på nye markedsmuligheder og her rummer det offentlige marked et stort potentiale for vores branche. Offentlige udbud og licitationer er et stort og vigtigt marked for flere af BVT´s medlemsvirksomheder. Derfor er forbedring af rammevilkårene i forbindelse med offentlige udbud og licitationer i høj prioritet for BVT. Der er et enormt markedspotentiale i det offentlige-private samarbejde. Og lige så vigtigt: Der er store velfærdsgevinster at hente. Danmark er nået langt, ca. en fjerdedel af alle offentlige velfærdsopgaver løses af private. Men potentialet langt fra udtømt. Mere velfærd for de samme penge – skab konkurrence om opgaverne – og lad private løse opgaverne hvis de kan gøre det bedre og billigere. Udbud af opgaverne kan synliggøre om de offentlige virksomheder gør det godt nok. Men der er stadig stor berøringsangst i den kommunale sektor. Selv om undersøgelser viser, at borgerne er ligeglade om opgaver løses i offentligt eller privat regi. Blot kvaliteten er i top. En ting er at overbevise det offentlige om, at opgaver bør sendes i udbud. Når de så udbyder opgaver skal det jo også være på fair vilkår. Det kan jo ikke nytte, at udbuddene er ”på skrømt” eller med helt uantagelige vilkår. Så spilder leverandørerne deres tid. Og det gør udbyder jo også. BVT gør en stor indsats med at tage fat i kommuner der ikke laver ordentlige udbud. Og heldigvis hjælper det ofte. Vores tilgang til disse udfordringer er, at vi kommer meget længere med dialog end konfrontation. Vi lægger derfor stor vægt på at føre en konstruktiv dialog med udbyderne. Det er vores erfaring i BVT, at jo tidligere i udbudsprocessen medlemmer gør os opmærksom på uklare og urimelige vilkår, jo bedre er mulighederne for at påvirke processen gennem en konstruktiv dialog med 4 udbyderen. Vi opfordrer derfor vore medlemmer til at kontakte BVT´s sekretariat så tidligt i processen som muligt, frem for senere at måtte rejse en sag i Klagenævnet for Udbud eller andre instanser. Kvalitets- og miljøkontrol og Teknologisk Institut Bestyrelsen har nedsat et udvalg som året igennem har arbejdet med en revidering af BVT’s Kvalitets- og Miljøkontrol system. Udvalget har bl.a. arbejdet med at ensarte vejledningen på kemisk og termisk desinfektion. Det har været et omfattende arbejde som har kostet mange kræfter men resultatet er blevet rigtig godt. Den første opgave var at tilpasse kravene i kontrolsystemet, så der blev åbnet mulighed for lavtemperaturvask i forbindelse med kemisk desinfektion. Her har udvalget valgt at lægge sig op ad den tyske godkendelse af vaske- og desinfektionsprocesser fra Robert Koch-Instituttet da disse processer med ganske få undtagelser minimum skal vaske ved 60ºC, og TI har godkendt en proces for Ecolab med vask i 10 min. ved 60ºC , er det naturligt at vælge denne temperatur som minimums temperatur. Vi afventer nu den endelige revidering af DS 2451-2 for at få de sidste forhold omkring håndhygiejne endeligt på plads. Det er glædeligt, at vi har vores kvalitets- og miljøcertifikat som sikrer den høje standard hos vores medlemmer. Samtidig sender vi med godkendelsesordningen et signal til omverdenen om, at branchen har viljen til at udvikle sig i takt med samfundet og tiden og anerkende, at der kan være behov for at skærpe kravene i forhold til de nødvendige standarder. Godkendelsesordningen bliver gennemført af Teknologisk Institut. Vi fik i årets løb en henvendelse fra miljømærkesekretariatet om adgangen til vores kontrolordning for ikke-BVTmedlemmer. Bestyrelsen har drøftet sagen og besluttet at eksterne virksomheder ikke kan få BVT’s certifikat men, at eksterne kan få adgang til at købe TI’s kontrolordning for et årligt beløb på 60.000 kr., hvoraf halvdelen tilfalder TI og halvdelen BVT. 5 Det er jo som bekendt også Teknologisk Institut som udarbejder vores omkostningsindex – et index som vi har brugt i branchen i mange år – og som oprindeligt blev udarbejdet på baggrund af en henvendelse til TI fra de offentlige vaskerier. Som jeg fortalte på sidste generalforsamling har konkurrencestyrelsen strammet gevaldigt op på reglerne siden 2007. Og det har vist sig, at indekset for omkostningsændringer i vaskeribranchen er i strid med konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler (konkurrencelovens § 6, stk. 3, jf. stk. 1). BVT har i samarbejde med DI Service og vores advokater afsluttet sagen med Konkurrencestyrelsen uden problemer. Sagen har været behandlet i konkurrencerådet som har tilsluttet sig at sagen afsluttes med tilsagn fra BVT om ikke fremover at involvere sig i finansiering, udarbejdelse eller distribution af omkostningsindexet men at disse opgaver overgår helt til TI. Fremover bliver det derfor TI som står for alt i forbindelse med indexet og I tilmelder jer til indexet direkte hos TI. Vand, energi og el Den positive udvikling fortsætter på vaskerierne. I arbejder stadig på at finde nye teknologier til reduktion og genvinding af ressourcer fra processerne. Dette fokus på energibesparelser har samlet set ført til, at vores branche over de seneste 12-13 år, har sparet energi svarende til ca. 60.000 husstandes udledning af CO2 (ca. 258.000 tons CO2), eller hvad der svarer til et byområde på størrelse med Aalborg. Siden 2004 er branchens forbrug af vand reduceret med hele 23 pct., forbruget af energi (olie, naturgas mv.) er reduceret med godt 13 pct. og elforbruget er faldet med 2 pct., hvilket er flot når vi i samme periode har oplevet omsætningsvækst og derfor har fået mere at lave. 6 Modsatrettet udvikling for vandforbrug og omsætning Kilde: Teknologisk Institut, Danmarks Statistik og DI Service Selvom værdierne for vand- og energiforbrug er faldet kraftigt over de sidste fem år er der ikke sket et tilsvarende fald i elforbruget. Årsagen skal sandsynligvis findes i, at mængden af pumper til transport og genbrugsvand er steget samtidig med at flere vaskerier har udbygget deres ventilationssystemer. DI har etableret et netværk for energiforbrugende virksomheders vilkår. Netværket arbejder for at sikre, at de virksomheder som bliver hårdt ramt af de nye energiafgifter på fremstillingsprocesser bliver hørt. Hvis der er nogle af jer som ønsker at deltage i netværket kan I kontakte sekretariatet. Vandafledningsafgifter DI’s miljøafdeling har igennem det sidste år været i kontakt med flere kommuner om fradrag på den udledte vandmængde. Årsagen har været henvendelser fra jer medlemmer om at nogle af de kommuner I driver virksomhed i ikke giver fradrag på den udledte vandmængde. 7 I den forbindelse har sekretariatet spurgt BVT’s medlemmer om jeres fradrag og flere af medlemmerne har meldt tilbage. Dette giver et rigtig godt grundlag for at diskutere videre med Kommunerne. Sekretariatet har i samarbejde med miljøafdelingen i DI udarbejdet et notat om hvilke fradrag på den udledte vandmængde virksomhederne typisk får. Notatet bruges i dialogen med kommunerne om mulighed for fradrag. Så hvis I oplever, at I ikke kan få en ordentlig dialog med kommunen om afgifter og fradrag på vand kan I kontakte sekretariatet eller DI’s miljøafdeling som kan hjælpe jer videre. Bestyrelsen har endvidere bedt sekretariatet om at arbejde med en kortlægning af udviklingen indenfor miljøbidrag, CO2 livscyklus, vandforbrug mv. Dette vil vi kunne bruge som led i det politiske arbejde samt i markedsføring af branchen. Kommunikation til medlemmer Bestyrelsen har besluttet, at der skal arbejdes på en særlig nyhedsindsats i forhold til mindre virksomheder. Vi har derfor sat sekretariatet til at gennemgå hjemmesiden for danskevaskerier.dk med henblik på en generel opdatering og oprydning på siden. Hjemmesiden skal løbende opdateres med nyheder og information. BVT vil også fast udsende et nyhedsbrev med relevante nyheder og information om fx arbejdsmiljø, personalejura, miljøforhold, standarder, kontrolordning osv. Branchestatistik DI Service har i år lavet en skræddersyet branchestatistik til BVT. Resultaterne fra statistikken kan I finde her i dag. Det er selvfølgelig væsentligt at så mange som muligt besvarer spørgsmålene når de bliver sendt ud fra sekretariatet, det giver det bedste grundlag for at kunne lave så præcist et billede af branchen som det er muligt til medlemmerne. DI Service udsender også et kvartalsvis konjunkturbarometer baseret bl.a. på resultaterne fra DI’s virksomhedspanel. Konjunkturbarometeret omtales i nyhedsbreve og lægge spå DI Services hjemmeside. 8 Medlemskab af den europæiske brancheorganisation ETSA BVT er stadig medlem af den europæiske brancheorganisation ETSA – og er i denne sammenhæng med i en ny Europæisk markedsundersøgelse af sundheds- og pleje området ud fra tekstiludlejerens perspektiv. Undersøgelsen tager afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan vil sundheds- og plejeområdet udvikle sig over de kommende år, set fra tekstiludlejerens perspektiv? Hvordan skal tekstiludlejeren positionere sig i markedet for at opretholde forretningsmæssig succes? Projektet vil blive gennemført i samarbejde med Intex i Tyskland og organisationerne i Holland, Italien, Schweiz og Belgien. Der er mulighed for at I som medlemmer kan deltage direkte i projektet undervejs. Der er planlagt en endags workshop i Frankfurt d. 27. september. Hvis nogle af jer har lyst til at deltage i denne eller høre mere kan I kontakte sekretariatet. Udtjente tekstiler og måtter Jeg vil i forbindelse med vores europæiske samarbejde nævne projektet om udtjente tekstiler som Henrik Grüttner fra EcoForum står for. Det bliver finansieret af midler, som DI Service, har fået fra Videnskabsministeriet, der netop skal bruges til at få flere servicevirksomheder til at søge EU’s 7. rammeprogram indenfor Forskning og Innovation. Henrik Grüttner og BVT gennemførte i 2009 en indledende screening af mulighederne for genanvendelse som førte til udarbejdelsen af et idékatalog. Dette viser, at der foreligger en lang række potentielle muligheder, men at der fortsat mangler viden om mængderne og aktørerne. Formålet med projektet er at udvikle langsigtede bæredygtige løsninger på nyttiggørelse af de ressourcer der ligger i de forskellige tekstilfraktioner fra tekstilservice virksomheder. 9 Specielt to fraktioner mangler p.t. gode genanvendelses / nyttiggørelsesløsninger nemlig udtjent eller kasseret arbejdstøj og udtjente indgangsmåtter, men også for de øvrige fraktioner er der behov for at udvikle mere bæredygtige langsigtede løsninger. Henrik Grüttner har her i foråret været i kontakt med nogle af de øvrige nationale organisationer i Europa for at invitere dem med i projektet. Flere af dem har meldt positivt tilbage herunder Belgien og Italien. Henrik forventer at sende ansøgning til EU’s 7. rammeprogram i juni måned. Ny sekretær I januar tiltrådte Susanne Christensen som ny sekretær for BVT. Susanne har 8 års erfaring som konsulent på arbejdsgiverområdet og kommer fra en anden stilling i DI hvor hun bl.a. har arbejdet med ledelsesudvikling og produktivitet. Tidligere har Susanne været ansat i DHS nu Dansk Erhverv som branchekonsulent for bl.a. detailhandlen. Susanne har allerede talt med en del af jer og arbejder ihærdigt på at servicere branchen på den politiske og praktiske front. Så hvis I har spørgsmål eller ønsker til sekretariatet kan I kontakte Susanne. Strategiseminar Bestyrelsen har besluttet at afholde strategiseminar. På seminaret skal strategi og handlingsplan for perioden 2010-2015 drøftes og fastlægges. Hvilke områder ønsker bestyrelsen, at foreningen arbejder med de næste år? Hvilke politiske agendaer skal forfølges? Seminaret afholdes d. 8. september i Nyborg på DI’s kursus ejendom Gl. Vindinge. BVT og samarbejdet med DI Service Som led i samarbejdet med DI Service har BVT besluttet i år at afholde årsdag og middag sammen med DI Service. Vi skal stadig sidde branchevis i aften, men de øvrige brancher vil også være til stede. I eftermiddag er I indbudt til Servicedagen som er en konference og workshop om bl.a. produktivitet i velfærd og service og hvordan vi får et styrket offentlig-privat samarbejde. 10 Afrunding Som afslutning på min beretning vil jeg gerne på bestyrelsens vegne takke jer alle sammen for samarbejdet og jeg håber på at vi fremover kan styrke dette samarbejde endnu mere. Jeg vil også gerne takke mine bestyrelseskolleger samt sekretariatet og DI Service for et godt samarbejde i årets løb. Tak for ordet. Direktør Anders Thorgaard, De Forenede Dampvaskerier A/S Formand for Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning 11