børn, forældre og Statsforvaltningen - Min

12
juridiske ord
du bør
kende
Hvad du
bør vide om
Statsforvaltningen
Gratis e-bog om
børn, forældre og
Statsforvaltningen
Forstå spillereglerne og undgå juridiske
faldgruber, efter I er gået fra hinanden
– for dit barns skyld
Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk)
og Singleplus.dk (www.singleplus.dk)
Indhold
•
•
•
•
•
•
•
Du er forælder for livet
12 ord du bør kende
Forældremyndighedens konsekvenser for dig
Statsforvaltningen – hvad du bør vide
Tænk på dit barn, før du kontakter Statsforvaltningen
Du kan få hjælp – vi giver dig overblikket
Du er allerede kommet videre
Hvem står bag?
Tanja Graabæk er jurist, forfatter
og tidl. ansat i Statsforvaltningen.
Hvert 3. barn har udgivet denne gratis e-bog i samarbejde med Singleplus.dk. Teksterne er skrevet af
direktør Tanja Graabæk, som er jurist og tidligere
ansat i Statsforvaltningen. Hun er ekspert inden for
forældrekontakt: forældremyndighed, bopælsret, samvær og børnebidrag. Formålet med bogen er at hjælpe
dig med at få et indblik i den verden, som et samlivsophør indebærer for både ægtefæller og ugifte
forældre. Samtidig kan bogen give dig inspiration til
at håndtere den verden.
Det med fokus på dit
barns behov.
E-bogens indhold baseres på mange års
erfaring med at hjælpe forældre efter et
samlivsophør – uanset om der er tale om
skilsmisse eller om et ugift par, der går fra
hinanden.
Hvert 3. barn yder juridisk, børnesagkyndig, relationskyndig hjælp til forældre
fra opbrudte familier. De har bl.a. specialiceret sig i at skrive breve til Statsforvaltningen på forældrenes vegne. Singleplus.dk er et onlinenetværk for singleforældre, som har været igennem et samlivsophør. De hjælper forældre
med at støtte hinanden.
©2014 Copyright
Alle rettigheder til materialet i denne e-bog tilhører Hvert 3. barn ApS og Singleplus.dk. Der må gerne
bringes citater i forbindelse med omtale af e-bogen, forudsat at god skik for citat overholdes, samt at
der altid linkes eller henvises til e-bogen eller Hvert 3. barn ApS og Singleplus.dk.
Du er forælder for livet
– dit barn betaler prisen, hvis I ikke kan enes
I en opbrudt familie er den barske virkelighed, at man deler sit barn med
en person, som man måske ikke kan lide eller ikke er på talefod med. Men
forældreskab er en opgave – for livet. Selvom I er gået fra hinanden, har I
stadig et fælles projekt: jeres barn. Livet bliver lettere at håndtere, hvis I accepterer det faktum.
Loven siger, at I som forældre har ansvaret for at aftale de fremtidige rammer for jeres barn. Det virker simpelt nok i teorien, men i dag har 92 % af
alle forældre konfliker, når de går fra hinanden.
Man læser hurtigt provokationer ind i den anden
Hvert 3. barn bor
forælders ord og handlinger. Noget meget menikke sammen
neskeligt, men det gør kommunikation og samarmed begge sine
bejde svært. Desværre, for jeres evne til at samforældre
arbejde afgør, om jeres barn trives med at være i
– og tendensen
en opbrudt familie.
er stigende.
Som forælder i en opbrudt familie gør man sig en
masse tanker om barnets fremtid. Men det er vigtigt at huske, at dit barns ønsker og behov ikke er de samme som dine. Dit
barn håber ikke på, at en af jer vinder kampen – det ønsker ro, stabilitet og
en gennemskuelig dagligdag. Børn har behov for, at deres forældre har en
god kommunikation og et godt samarbejde. Jeres indbyrdes forhold har derRÅD NR. 1
for stor betydning – ikke bare nu, men
i mange år fremover. Selvom det kan
Indgå aftaler om dit barn,
være utrolig svært ikke at blande dine
inden du farves af dine
frustrationer ind i en samtale om jeres
frustrationer.
barns fremtid, så lad være. Sker det, så
kommer I aldrig til en fælles forståelse
Anse aftalen for et stykke
– og jeres barn betaler prisen.
papir, som I skal bruge,
hvis I bliver uenige.
Det er vores erfaring, at der sagtens
I vil få brug for den
kan skabes gode rammer for jeres
– hvis ikke nu, så senere.
fremtidige samarbejde. Hvis I ikke kan
kommunikere og samarbejde, bør I
søge hjælp. Det ér muligt at få redskaber, som kan forbedre jeres forhold.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
3
12 ord du bør kende
Når I er gået fra hinanden, møder I mange nye ord. Her kan du lære de vigtigste – og hvad de betyder. Fokus er lagt på de forskellige lag af rettigheder:
Forældremyndighed
Bopælsret
Samværsret
inkl. børnebidragspligt
1. Forældremyndighed
Forældremyndighed vedrører de store ting i et barns liv. At have forældremyndigheden over et barn betyder, at du skal passe på barnet. Du kan
bestemme over dit barns forhold, som f.eks. skolevalg, navneændring og
religiøse forhold. Det giver dig også ret til at få alle oplysninger om barnet
(ellers må du kun få overordnede oplysninger).
Som forældre har I enten forældremyndigheden
sammen (fælles forældremyndighed), eller også
har en af jer forældremyndigheden alene. Søg
hjælp hos en rådgiver, som f.eks. Hvert 3. barn,
hvis du er i tvivl om, hvad I har. Se også afsnittet
“Forældremyndighedens konsekvenser for dig”.
2. Forældremyndighedsindehaver
Den/de forældre, som har forældremyndigheden.
3. Bopælsret
Bopælsretten vedrører dit barns dagligdag. At
have bopælsretten betyder, at du bestemmer over
dit barns daglige liv, som f.eks daginstitution,
friidsaktiviteter uden for samværsperioderne,
at flytte inden for Danmarks grænser, og om dit
barn skal gå til psykolog (kun offentlige tilbud).
Fælles forældremyndighed
betyder, at I skal
være enige om
de store ting i
barnets liv.
At have
forældremyndigheden alene
giver dig ikke ret
til at bestemme,
hvor meget samvær din eks skal
have.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
4
4. Bopælsforælder
Det er bopælsforælderen, som har bopælsretten. Barnet har folkeregisteradresse på bopælsforælderens bopæl. Ved fælles forældremyndighed er bopælsforælderen den forælder, som barnet bor mest hos.
Har du forældremyndigheden alene, er du automatisk bopælsforælder.
5. Samværsret
Samvær er de tidspunkter, hvor den samværsberettigede har barnet. Den
samværsberettigede må ikke se barnet uden for samværsperioderne,
med mindre der er indgået en aftale med bopælsforælderen. Man kan få
samvær, enten ved at man indgår en aftale med den anden forælder (”samværsaftale”), eller ved at Statsforvaltningen beslutter det (”samværsresolution”). Tidligere kunne retten også tage stilling til samvær under sager om
forældremyndighed eller bopæl (”dom”).
6. Samværsberettiget
Det er den forælder, som ikke er bopælsforælder. Den samværsberettigede
er altså den forælder, som barnet ikke bor mest hos. Når Statsforvaltningen
beslutter omfanget af samvær, er det den samværsberettigedes forhold, de
bestemmer over.
7. Deleordning
En type af samvær, hvor I som forældre har barnet lige meget. Den ene
forælder er stadigvæk bopælsforælder, mens den anden forælder er samværsberettiget. Tidsmæssigt set har I bare barnet lige meget.
8. Børnebidrag
Du har pligt til at forsørge dit barn. Hvis barnet bor mest hos dig, opfylder du
automatisk pligten. Hvis barnet ikke bor mest hos dig, opfylder du pligten ved
at betale børnebidrag. Ved fælles forældremyndighed kan du i visse tilfælde
opfylde pligten ved at betale for det, som dit barn har brug for i sin dagligdag
– f.eks. betaling af skole, anden pasning, tøj og sko, fritidsaktiviteter, lommepenge, mobil mv. Har I jeres barn lige meget, er udgangspunktet dog, at
der ikke skal være børnebidrag. Et børnebidrags størrelse afhænger af den
børnebidragspligtiges indtægter – udgifterne betyder ikke noget. Modtagerens indtægt betyder heller ikke noget, med mindre vedkommende tjener
meget mere end den bidragspligtige.
9. Børnebidragsberettiget
Den forælder, som modtager børnebidraget.
10. Børnebidragspligtig
Den forælder, som betaler børnebidraget.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
5
11. Endelig afgørelse
Når du beder en myndighed om at se på en sag,
gør de det – og de ender med at tage en beslutning. At tage den beslutning hedder at træffe en
afgørelse. Den endelige afgørelse træffes, når
myndigheden har set på alle vigtige forhold i
sagen. I afgørelsen kan du læse, hvorfor myndigheden synes, at afgørelsen skal se ud, som
den gør. Du kan også læse om, hvordan du
klager over afgørelsen.
Ovenfor taler vi om forældremyndighed, bopæl,
samvær og børnebidrag. Det er alle områder,
som Statsforvaltningen ser på. Man kan altid
klage over en af deres afgørelser, dvs. man
anmoder om at afgørelsen gøres om. Man kan
også bede Statsforvaltningen om at træffe en
ny beslutning, dvs. ændre afgørelsen. Typisk
kan endelige afgørelser kun ændres, hvis der er
væsentlige, nye forhold, f.eks. hvis der er gået
lang tid siden afgørelsen, eller hvis andre forhold
af betydning har ændret sig.
Dit barns
kontakt til den
anden forælder
handler ikke om
dit forhold til
vedkommende
– kun om barnets.
Rammerne for
samvær bør
være så præcise og fremtidssikrede som
muligt – så er
der mindre at
skændes om.
12. Midlertidig afgørelse
Når du beder Statsforvaltningen om at se på en sag, kan du også bede
dem om at træffe en midlertidig afgørelse. Det er en beslutning, som skal
gælde indtil du får den endelig afgørelse. Når du modtager en midlertidig
afgørelse, forsætter Statsforvaltningen altså med at behandle din ansøgning. Typisk træffes der kun midlertidige afgørelser, hvis myndigheden synes, at sagen haster. Hvis Statsforvaltningen ikke mener, at der er grund
til at træffe en midlertidig afgørelse,
skal de fortælle dig hvorfor. Det sker i
en afgørelse. Afgørelsen fortæller dig
RÅD NR. 2
også, hvordan du kan klage.
Forstå reglerne, før
I indgår aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær og børnebidrag.
Det er vigtigt, at:
- jeres aftaler fremtidssikres
- I undgår juridiske faldgruber
Det er vigtigt at vide, at du altid kan
bede Statsforvaltningen om at træffe
en midlertidig afgørelse. Du bør gøre
det ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Så
kan I forhåbentlig hurtigere få nogle
rammer, så I kan skabe ro – for jeres
barns skyld.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
6
Forældremyndighedens
konsekvenser for dig
Når I går fra hinanden, har I typisk fælles forældremyndighed, eller også har
mor forældremyndigheden alene. Det er vigtigt at vide, at verden ser forskellig ud, afhængigt af om det er det ene eller det andet, der er tilfældet:
1. I har fælles forældremyndighed og er uenige om, hvem der skal være
bopælsforælder. I har den samme ret til barnet efter samlivsophøret eller
skilsmissen. Det betyder, at I begge kan hente barnet i institution mv.,
når det passer jer. Ofte bliver det derfor hurtigt til en kamp om, hvem
der kommer først. Det skader jeres barn, som mister en gennemskuelig
hverdag. Statsforvaltningen kan hjælpe jer til at opnå enighed. Kan I ikke
blive enige med deres hjælp, skal domstolene træffe beslutningen. Når
bopælsretten er slået fast, er den tabende part automatisk samværsberettiget. Den samværsberettigede
kan nu anmode Statsforvaltningen
om at træffe en afgørelse om samRÅD NR. 3
vær. Indtil da er der ikke samvær,
med mindre I kan opnå enighed om
Forældremyndigheden
samværets omfang.
bestemmer, hvad du har
af rettigheder.
2. I har fælles forældremyndighed
og er enige om, hvem der skal være
Find ud af, hvilken type
bopælsforælder. Når I har besluttet,
I har. Det kan være noget
hvem der skal være bopælsforælder,
andet, end du tror.
er den anden forælder automatisk
samværsberettiget. I skal nu blive
enige om samværet. Ved uenighed
kan den samværsberettigede sende en ansøgning til Statsforvaltningen.
Indtil de har truffet en afgørelse, er der typisk ikke samvær.
3. En af jer har forældremyndigheden alene. Har du forældremyndigheden alene, er du automatisk bopælsforælder. Det betyder, at den
anden forælder er samværsberettiget. Ved uenighed om samvær er der
typisk ikke samvær, før Statsforvaltningen træffer en afgørelse. Det er
den samværsberettigede, som skal sende ansøgningen til Statsforvaltningen. Bopælsforælderen kan anmode om et møde, men vedkommende
kan ikke søge på den samværsberettigedes vegne.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
7
Statsforvaltningen
– hvad du bør vide
Efter et samlivsophør ser verden meget anderledes ud, end du typisk forestiller dig. Før kunne I som forældre træffe de overordnede beslutninger om
barnet selv. Nu tages beslutningskompetencen ud af hænderne på jer, hvis
I ikke kan blive enige.
Det kan være hårdt at acceptere, at en myndighed
kan bestemme, om du må have dit barn boende,
eller hvor meget du må se det, hvis det ikke bor
hos dig. Det er desværre bare den virkelighed,
du må se i øjnene, hvis I ikke kan blive enige om
rammerne for jeres barn.
Dit barn
ønsker ikke, at
en af jer vinder
– det ønsker, at I
samarbejder.
Hvad er Statsforvaltningen?
Statsforvaltningen er den offentlige myndighed, som træffer beslutningerne
om dit barn, hvis I ikke kan blive enige. Det uanset om det er at beslutte de
særlige rammer for netop dit barn eller at sende sagen i retten. Det er altså
dem, du skal kontakte, hvis I ikke kan blive enige om forældremyndighed,
barnets bopæl, samvær og/eller børnebidrag.
Statsforvaltningen træffer beslutningerne, men de kan ikke selv håndhæve
dem. Hvis en forælder ikke overholder Statsforvaltningens afgørelse, dvs.
ikke udleverer barnet til samvær eller tilbageleverer barnet efter endt samvær, må den anden forælder bede
Fogedretten om hjælp.
RÅD NR. 4
Hvis dit barn ikke bliver
udleveret til samvær eller
tilbageleveret efter samvær
– så kontakt altid Fogedretten.
Det er dem, der har
kompetencen til at hjælpe.
Statsforvaltningen kan som udgangspunkt kun henstille til, at de fastsatte
rammer respekteres. Tilfælde, hvor en
forælder bliver ved med ikke at ville
overholde Statsforvaltningens afgørelse
eller jeres skriftlige aftale om samvær,
betegnes dog som chikane. Hvis en
forælder udøver chikane, kan det få
konsekvenser for forælderens fremtidige kontakt til barnet. Denne afgørelse
træffer Statsforvaltningen.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
8
Sådan tackler du Statsforvaltningen
Har du en sag i Statsforvaltningen,
er det vigtigt, at du kun giver dem vigtige oplysninger. Ofte giver forældre
RÅD NR. 5
en masse oplysninger, som er vigtige for deres følelsesmæssige sitDine breve til Statsforvaltninuation, men som er uden betydning
gen tegner et billede af dig.
for sagen. I værste fald er det oplysninger, som giver et negativt billede
Få hjælp til at få tegnet det
af din person.
rigtige billede. Du vil sjældent
kunne formulere dig rigtigt
Husk altid, at din kommunikation
under konflikt.
tegner et billede af dig i sagsbehandlerens hoved. Det er vigtigt, at
det er et positivt billede, som du får
tegnet. Det får stor betydning for,
hvordan din sag ender. Det er ofte en stor udfordring, hvis man ikke får
hjælp, for det er meget svært at være objektiv og få formuleret sig rigtigt,
når det handler om kontakten til sit barn.
Sådan arbejder Statsforvaltningen
Statsforvaltningen ser anderledes på tingene, end I gør. De tager udgangspunkt i en ældre familiestruktur, end jeres eventuelt er. De deler
ikke sol og vind lige. Undervurder derfor ikke betydningen af en sag hos
Statsforvaltningen. Deres afgørelser kommer til at bestemme rammerne
for dit barn – i meget lang tid.
Statsforvaltningen er selv bundet af rammer, når de ser på din sag. Nogle
eksempler på dette er:
•• De skal se på – og tage stilling til – din sags særlige omstændigheder.
Det skal de gøre inden for nogle rammer, kaldes administrativ praksis.
Administrativ praksis er de rammer, som Statsforvaltningens ”chef”
(Ankestyrelsens Familieretsafdeling) har bestemt.
•• De foretager sig intet af sig selv. De skal altid have en ansøgning, før
de må foretage sig noget.
•• De må ikke give dig mere, end du har bedt om.
•• De skal give dig mulighed for at komme med dine bemærkninger
til oplysninger, som er vigtige for sagen (“partshøre” dig), inden de
træffer en endelige afgørelse.
•• Når det er slået fast, hvem bopælsforælderen er, ser Statsforvaltningen kun på den samværsberettigedes forhold, når de tager stilling til
samvær. Ved bekymrende forhold hos bopælsforælderen, er det kommunen, der har kompetencen til at sætte ind.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
9
Dit barn høres i Statsforvaltningen
Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal være bopælsforælder, eller
hvor meget samvær der skal være, skal Statsforvaltningen afholde en samtale med jeres barn.
Samtalen er dit barns mulighed for at blive hørt.
Den er også dit barns mulighed for at få et frirum,
hvor det kan tale om nogle ting, uden at I får det
at vide. Hvis dit barn har behov for det, kan det
også få nogle redskaber til at håndtere ting, som
det synes er svære.
Børnesamtalen
er dit barns
mulighed for at
give udtryk
for sin holdning.
Børnesamtalen kan undlades, hvis Statsforvaltningen synes, det er uhensigtsmæssigt eller unødvendigt at afholde samtalen. Det kan f.eks. være
hvis dit barn lige har været til børnesamtale eller ikke er særlig gammelt.
Barnet skal nemlig være modent nok til at forstå de forhold, sagen handler
om.
Det er vigtigt, at man i forbindelse med børnesamtaler er opmærksom på
fænomenet forældrefremmedgørelse. Det er et fænomen, som er en del af
næsten alle opbrudte familiers virkelighed – i mere eller mindre grad.
Forældrefremmedgørelse er, hvor den ene forælder pådutter barnet sit
negative syn på den anden forælder. Forældrefremmedgørelse kan finde
sted på mange måder. Den ligger under overfladen på selv den mest fornuftige og velmenende forælder. Men det
bliver problematisk – og særligt skadeligt for barnet – i de tilfælde, hvor det sker
bevidst.
RÅD NR. 6
Det er vigtigt at kunne
se bag om ordene i notatet
fra dine børns samtaler.
Du kan få hjælp til at se
udtalelserne gennem en
børnesagkyndigs briller.
Dit barn kan komme så meget i klemme
i jeres konflikt, at det lukker ned for sine
egne behov – og overtager den ene
forælders negative syn på den anden
forælder. Det vil barnet gøre i et forsøg
på at overleve.
Søg hjælp, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine børn bliver udsat for forældrefremmedgørelse.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
10
Forældres oplevelse i Statsforvaltningen
Statsforvaltningen kæmper med at få sine gode
hensigter, mål og økonomiske rammer til at gå
op i en højere enhed.
Ca. 33 % af
forældrene føler
sig utrygge ved
sagsbehandlingen, der
opleves som
uprofessionel.
Det er derfor også mange forældres oplevelse,
at et forløb i Statsforvaltningen gør konflikten
mellem dem endnu værre. For det første er der
lange ventetider. Der går typisk 4-5 uger, fra du
sender din ansøgning, til du bliver
indkaldt til et evt. møde. For det andet har
Ca. 40 % af
Statsforvaltningen
lange
sagsbehandlingsforældrene
tider. De anslår selv en gennemsnitlig sagsklager over en
behandlingstid på 3 måneder suppleret af en
for lang sagsklageinstansbehandling hos Ankestyrelsens
behandlingstid.
Familieretsafdeling på 6-9 måneder. Men andre
undersøgelser viser meget længere sagsbehandlingstider.
Kan man klage over Statsforvaltningens afgørelser?
Du kan klage over Statsforvaltningens afgørelser til Ankestyrelsens
Familieretsafdeling. I praksis sker det ved, at du sender klagen til Statsforvaltningen. De vurderer nu sagen igen: Er der grund til at genbehandle
sagen, eller fastholder de afgørelsen? Hvis Statsforvaltningen finder grund
til at genbehandle sagen, starter sagen hos dem igen. Hvis Statsforvaltningen fastholder afgørelsen, sender de sagen videre til Ankestyrelsens
Familieretsafdeling, som behandler klagen.
Hvis sagen sendes til Ankestyrelsens Familieretsafdeling, behandler de
sagen på skriftligt grundlag. Du kommer altså ikke ind til et møde. Ankestyrelsens Familieretsafdeling læser alle sagens
dokumenter igennem. Du vil ofte blive bedt om at
komme med dine skriftlige bemærkninger til klagen. Når de synes, at de har nok oplysninger, vil
Statsforvaltningen
de enten fastholde Statsforvaltningens afgørelse
er ikke ufejlbarlig
(“stadfæste” den), ændre Statsforvaltningens
– klag hvis du er
afgørelse (“omgøre” den) eller bede Statsforuenig i afgørelsen.
valtningen om at se på sagen igen (“hjemvise”
sagen). Hvis sagen hjemvises, tvinges Statsforvaltningen til at se på sagen igen.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
11
Tænk på dit barn
før du kontakter Statsforvaltningen
Selvom man er gået fra hinanden, fortsætter man ofte med at have ”konfliktbrillerne” på – uden at vide det. Mange tillægger derfor barnets signaler en helt anden værdi,
Børns oplysend de ville have gjort under samlivet med den
ninger og reakanden forælder. Før var I en fælles enhed, som
tioner tillægskærmede barnet mod forhold udefra. Nu føler
ges en anden
mange, at de skal beskytte deres barn – også mod
betydning,
når
den anden forælder. Sådan bør det ikke være.
forældre er misHusk på, at I stadig begge elsker og vil jeres barn
troiske over for
det bedste. Det har ikke ændret sig. Men hvor I
hinanden.
før roede i samme retning, vil I nu ofte bare have
forskellige opfattelser af, hvad det ”bedste” er. Får
du brug for Statsforvaltningen, så husk, at det ikke
er en magtkamp. Tag udgangspunkt i dit
barns ønsker og behov.
Lær at læse dit barns reaktioner
Børn vil ofte have en eller anden form
for reaktion på samvær. Det kan være
alt fra at være urolig og ked af det til
søvnbesvær og træthed. Reaktionerne
vil være forskellige fra barn til barn – og
kan også afhænge af barnets alder. Det
behøver ikke at betyde, at barnet ikke
trives med samvær, eller at der er noget
galt hos den anden forælder.
Dit barn er et
produkt af begge
sine forældre.
Det tager derfor
altid kritik af den
anden forælder
personligt.
RÅD NR. 7
I bør altid arbejde hen mod
at sikre samvær. Ethvert
stop i samværet skaber en
oplevelse af svigt for barnet.
Det skaber mistillid
– også i barnets relationer til
andre mennesker.
Mange af dit barns reaktioner skyldes grundlæggende, at det er travlt optaget af savn. Når et barn
er sammen med den ene forælder, savner det den
anden – og omvendt.
Jeres konflikter vil også fylde meget hos barnet.
Børn er utrolig opmærksomme. Uanset hvor godt
I tror, at I skjuler jeres ueniged, fornemmer barnet,
at noget er galt.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
12
Det er vigtigt at vide, at jeres barn kan reagere på jeres opbrud ved til tider
at vise, at det foretrækker mor og til andre tider at vise, at det foretrækker
far. Det gør barnet helt naturligt. Det sker mest for at vise, at det er knyttet til
begge forældre, og at adskillelsen er svær.
Jeres barn kan også reagere på skift mellem jer. Du
og din eks vil efter samlivsophøret typisk indrette
jer som selvstændige mennesker. Jeres barn har
derfor pludseligt to verdener, som det skal passe
ind i. Det kan være svært for barnet, hvis reglerne
ikke er tydelige og situationsbestemte. Sikrer I jer,
at de er det, kan jeres barn godt lære og udvikle
sig, selvom I har forskellige regler. Husk, at der
ofte også er forskellige regler mellem institution
og hjem. Det kan barnet jo godt håndtere.
Tving ikke dit
barn til at vælge
side. Det vil lukke ned for sine
egne behov
i et forsøg på at
overleve.
Bak op om dit barns kontakt til den anden forælder
Husk, at dit barns kontakt til den anden forælder ikke handler om dig eller dit
forhold til vedkommende. Det kan være rigtig svært, når bølgerne går højt,
men dine følelser bør ikke spille en rolle. Bak op om dit barns kontakt og
oplevelser hos den anden forælder. Lyt og vær indlevende. Husk, at du også
bærer ansvaret for, om dit barn går trygt ind til og fra samvær.
Det er vigtigt at lytte til og respektere dit barns behov og ønsker. Det må
man aldrig underkende værdien af. Men det er vigtigt, at du reelt læser barnets signaler – og ikke en fortolkning af barnets
signaler, som er farvet af din egen verdensopfattelse.
Et barn lærer
noget fra den
Hold for øje, at du oftest ser ting i lyset af din egen
ene forælder,
situation og følelser. Du kommer derfor let til at
som den anden
læse dine egne negative følelser om den anden
forælder ikke
forælder ind i tolkningen af dit barns signaler – og
kan lære det
det er ikke godt for dit barn. Det kan medvirke til
– og omvendt.
at sætte dit barn i en følelsesmæssig klemme.
Så husk: Når dit barn f.eks. siger “Far er dum, jeg vil ikke over til ham mere”,
betyder det oftest “Jeg er sur på far lige nu”. Det betyder ikke ”Jeg vil aldrig
mere være sammen med far”.
Er du usikker på, hvordan du skal læse dit barns signaler, så søg hjælp hos
en rådgiver, f.eks. Hvert 3. barn.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
13
Du kan få hjælp
– vi giver dig overblikket
Der findes mange former for tilbud til forældre, som gerne vil undgå at starte
en sag i Statsforvaltningen. Men ikke to familier eller situationer er ens. Det
er derfor vigtigt, at du/I finder det tilbud, som passer til lige netop de udfordringer, som I har.
Vi har her lavet en oversigt over nogen af de typer af hjælp, man kan få. Med
oversigten følger en kort beskrivelse af, hvad hjælpen indebærer. Hjælpen
vil i nogen tilfælde også blive udbudt af Statsforvaltningen. Du kan finde alle
udbydere, som tilbyder hjælpen, ved at søge på nedenstående nøgleord i en
søgemaskine på nettet, f.eks. Google. Her vil det også fremgå, hvis Statsforvaltningen udbyder hjælpen.
Juridisk rådgivning
Juridisk rådgivning kan have forskelligt indhold, alt efter hvad du/I har brug
for. De fleste har et behov for hjælp med de mange juridiske regler og udfordringer, som knytter sig til et samlivsophør og deres barns rammer. Andre
har behov for rådgivning omkring de praktiske rammer og mulige strategier,
som en sag kan have.
Børnesagkyndig rådgivning
Børnesagkyndig rådgivning har forskelligt indhold, alt efter hvad du/I har
brug for. Mange har brug for hjælp til at få et samarbejde i gang, mens andre
har brug for at tale om, hvad der er bedst for barnet eller barnets reaktioner
på samvær og/eller en ny familiesituation. Nogle har behov for at få et indblik
i de mulige psykologiske aspekter og handlingsmønstre, som kan spille en
rolle i en konkret situation, eller at få en forståelse for en konflikt set fra børnehøjde. Andre igen har behov for redskaber til at håndtere en følelsesmæssig
situation eller en praktisk udfordring med.
Mægling
Mægling kaldes også konfliktmægling og mediation. Målet med en mægling
er, at I i fællesskab skal nå frem til en løsning på konflikten, som baseres
på jeres individuelle interesser – og som derfor tilgodeser begge jeres behov. Denne type hjælp forudsætter, at I begge tager aktiv del i løsningen af
konflikten.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
14
Fælles forældreansvar
Målet med rådgivningen er at give jer nogle konkrete redskaber til at forbedre
jeres indbyrdes kommunikation og samarbejde – til gavn for jeres barn.
Børnesamtaler
Der er tale om en samtale mellem barnet og en børnesagkyndig. Målet er
at give barnet et fortroligt “rum”, hvor det kan tale frit og få forståelse for sin
situation. Barnet får også nogle redskaber til at håndtere sin situation og
følelserne forbundet hermed.
Børnegrupper
Formålet med børnegrupperne er at hjælpe og støtte børn, så de bliver bedre
til at håndtere, at I ikke længere danner par. I grupperne har barnet mulighed
for at tale med jævnaldrende børn. Børnene deler historier og erfaringer
med hinanden, men der er også tid til hygge og afslappet samvær.
Forældregrupper
Forældregrupperne ruster dig som forælder til at hjælpe dit barn bedst muligt
gennem en skilsmisse. Familiesituationen ses fra børneperspektiv, og du får
en større forståelse for de tanker og udfordringer, der påvirker dit barn, når
I ikke længere bor sammen. Forældregrupperne mødes sideløbende med
børnegrupperne.
Juridisk sagshåndtering
Der er tale om praktisk juridisk hjælp. Du får hjælp med det, du har behov
for. Nogle forældre har behov for, at der læses afgørelser, domme og andre
dokumenter. Andre forældre har behov for, at deres eget udkast til et brev
gennemses. Andre igen ønsker, at deres breve til myndighederne skrives for
dem.
Bisidder
En bisidder er en person, som støtter dig under et møde hos f.eks. Statsforvaltningen. Bisidderen sikrer, at du bevarer overblikket og holder det rette
fokus under mødet. Du taler selv på mødet, men har i bisidderen en person,
som du kan få hjælp hos, hvis det skulle blive nødvendigt.
Partsrepræsentation
Partsrepræsentation er den hjælp, som en advokat yder. I modsætning til
juridisk sagshåndtering og bisidderfunktionen, hvor du har ejerskab over
forløbet, overtager advokaten her din sag fuldt ud. Det betyder, at advokaten
taler på dine vegne på møder ligesom advokaten skriver og modtager breve
på dine vegne.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
15
Du er allerede
kommet videre
Vi håber, at denne e-bog har været med til at lette din hverdag. At vi har givet
dig et indblik i og en forståelse for de spilleregler, som du står eller vil stå
over for. Vores mål har været, at du føler dig hjulpet. Det håber vi at have
opnået.
Husk, at vi kan hjælpe dig, uanset hvad du har af behov:
I Hvert 3. barn kan vi hjælpe dig med juridiske og børnesagkyndige emner – både knyttet til jeres barns rammer og jeres
interne samarbejde og kommunikation. Vi kan
også hjælpe dig med jeres sag i Statsforvaltningen, uanset om du har behov for rådgivning, en
bisidder, eller at vi skal skrive dine breve.
I Singleplus.dk kan du tale og mødes med andre forældre, som har været igennem et samlivsophør.
Læs også gratis e-bog om børn og skilsmisse
Vi anbefaler i øvrigt, at du læser en anden gratis
e-bog. Den er skrevet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med Singleplus.dk og Skilsmisseraad.dk, der har specialiseret sig i coaching
af familier op til en skilsmisse.
E-bogen supplerer denne e-bog, da den handler om tiden før skilsmissen.
Du kan læse bogen via dette link: www.skilsmisse-guide.dk.
©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk).
16