Åbningstider Skal mit barn ikke høres ?

Transcription

Åbningstider Skal mit barn ikke høres ?
Information til forældre
Åbningstider
Hverdage
kl. 09.00 - kl. 17.00
(fredag til kl. 16.00)
&
søndag - torsdag
kl. 20.00 - kl. 22.00
efter forudgående aftale
Uanset tidspunkt
kan du altid sende
os en e-mail
GRATIS
FOLDER
Hvert 3. barn ApS
T: 69 13 88 00
E: [email protected]
H: www.h3b.dk
Skal mit barn ikke
høres ?
- Vi hjælper dig med at forstå
reglerne
Sagens behandling
“Børnekonventionens
artikel 12 giver børn ret til
at blive hørt. Det er en
vigtig rettighed.”
Myndighederne hører børn for at sikre, at de træffer den
beslutning, som er bedst for barnet, men det er vigtigt at
vide, at der er tale om en ret og ikke en pligt. Dit barn kan
ikke tvinges til at komme til en børnesamtale.
Hvis det besluttes, at der skal afholdes en børnesamtale,
sker det ved en samtale med en børnesagkyndig. Verserer
sagen ved retten, vil dommeren oftest også deltage
i samtalen. I nogle tilfælde tager dommeren endda
samtalen alene. Jo yngre barnet er, desto større er
behovet dog for, at samtalen afholdes af en børnesagkyndig. Forældre deltager ikke i samtalen.
Udvidelse af børnesamtalen
Internationalt
Danmark
Danmark har forpligtet sig til at følge nogle internationale
regler. En af dem er Børnekonventionen, som regulerer børns
rettigheder.
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
skal barnets perspektiv og eventuelle synspunkter inddrages.
Det gøres typisk ved afholdelse af børnesamtaler. Kan en
børnesamtale ikke afholdes, indhentes der ofte oplysninger fra
f.eks. barnets institution.
Børnekonventionens artikel 12
I konventionens artikel 12 står der:
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at
udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke
disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets
synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse
med dets alder og modenhed.
En børnesamtale er dit barns mulighed for at blive hørt. Det er
også dit barns mulighed for at få et frirum, hvor det kan tale
om nogle ting - uden at I får det at vide. Hvis dit barn har behov
for det, kan det også få nogle redskaber til at håndtere ting,
som det synes er svære.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at
udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller
forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ
i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
Det er et krav, at dit barn kan forstå de forhold, sagen handler
om. Børnesamtalen kan derfor undlades, hvis den vil skade
barnet eller hvis det findes uhensigtsmæssigt/unødvendigt at
afholde samtalen. Sidstnævnte kan f.eks. være i tilfælde hvor:
* dit barn har været til børnesamtale kort forinden
* dit barn ikke er særlig gammelt
* dit barn er umodent
Med artikel 12 sikres det altså, at børn høres. Høringen sker
dog ud fra et skånsomhedsprincip. Det betyder, at børn, som
ikke har nået en vis alder og modenhed, ikke bør høres.
Tommelfingerreglen er, at dit barn skal være fyldt 7 år for at
blive indkaldt til en børnesamtale. Børn under 7 år høres typisk
kun, hvis de har ældre søskende, som også skal høres.
Hvis barnets forældre har meget svært ved at
samarbejde, eller der er alvorlige problemer med en eller
begge forældre, udvides samtalen til en børnesagkyndig
undersøgelse. Læs mere i vores folder om emnet.
Parthøring
Når børnesamtalen er overstået, vil I som forældre begge
få udleveret et referat, som I kan komme med jeres
bemærkninger til. I vil ikke få alt at vide. Barnet bestemmer,
hvor meget I skal kende til af samtalens indhold. I vil dog
som minimum få oplyst samtalens hovedtræk. Det vil stå i
notatet, hvis væsentlige passager er udeladt.
Klage
Det er myndighederne, der beslutter, om det er nødvendigt
at høre dit barn. Du kan klage over denne afgørelse.
Statsforvaltningens beslutning er et “sagsskridt”. Det
betyder, at du ikke kan klage over Statsforvaltningens
beslutning før Statsforvaltningen har truffet sin endelige
afgørelse om forældremyndighed, bopæl eller samvær.
Rettens beslutning kan påklages straks. Du kan bede retten
om at træffe en kendelse, som kan kæres til en højere
instans (Landsretten).
Retten til en bisidder
Dit barn har ret til en bisidder under en børnesamtale,
med mindre bopælsforælderen modsætter sig det.
Bopælsforælderen bestemmer altså, om barnet skal have en
bisidder med til børnesamtalen.
Hvor finder man en bisidder
Børns Vilkår har en professionelt bisidderkorps, som kan
hjælpe. Det er gratis at bruge bisidderkorpset. Du kan læse
meget mere om korpset på følgende link:
http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/Bisidderkorpset.aspx
Hvem er bisidder
Bisidderen til en børnesamtale en voksen med en børnefaglig
uddannelse, som kender til lovgivningen inden for børne- og ungeområdet. Det er også en fagperson, som har kendskab til
det familieretlige system.
Bisidderens opgave
Overordnet set sørger bisidderen for, at barnet er hovedpersonen i sin egen sag - og at barnet bliver hørt som sådan.
Det sikres, at der er fokus på barnets perspektiv i sagen.
Bisidderen sikrer også, at barnets rettigheder respekteres i
sagen.
Forælderfremmedgørelse
Forælderfremmedgørelse - fortsat
Det er vigtigt, at man i forbindelse med børnesamtaler er
opmærksom på fænomenet forælderfremmedgørelse. Det er
et fænomen, som er en del af næsten alle opbrudte familiers
virkelighed - i større eller mindre grad.
Det er ikke sundt for et barn at have en forælder, der
sætter sine egne behov og agenda før barnets
behov. En sådan forælder vil sjældent handle i barnets
interesse. Det er endda direkte skadeligt for barnet, når
forælderens manglende evne til at tage udgangspunkt
i barnets behov når en sådan grad, at forælderen udøver
direkte forælderfremmedgørelse.
Forælderfremmedgørelse opstår, når den ene forælder
pådutter barnet sit negative syn på den anden forælder.
Forælderfremmedgørelsen kan finde sted på mange måder.
Den ligger under overfalden på selv den mest fornuftige og
velmenende forælder, men bliver problematisk - og særligt
skadeligt for barnet - i de tilfælde, hvor den sker bevidst.
Dit barnet kan komme så meget i klemme i jeres konflikt, at det
vælger side eller lukker ned for sine egne behov (og overtager
den ene forælders negative syn på den anden forælder). Det
vil barnet gøre i et forsøg på at overleve. Det bør intet barn
opleve, men det sker desværre oftere end mange tror.
Under en børnesamtale bør den børnesagkyndige være opmærksom på, om der er tegn på bevidst forælderfremmedgørelse. Det sker dog desværre ikke altid.
Det er bisidderens opgave at vejlede barnet og støtte det
gennem et - ofte vanskeligt og belastende - sagsforløb.
Bisidderen deltager derfor under selve børnesamtalen og
sikrer i den forbindelse, at barnet føler sig så tryg som mulig.
Bisidderen vil derfor typisk tale med barnet både før
og efter børnesamtalen og har til opgave er at fortælle
barnet formålet med mødet og hvad der kommer til at ske på
mødet. Det er også bisidderens opgave, at fortælle barnets
om dets rettigheder. Efter mødet får barnet en forklaring af
sagens videre forløb. Det sikres, at barnet forstår hvad der
skal ske. Et vigtigt punkt er at lade barnet forstå, at det ér
blevet hørt selvom afgørelsen ikke altid kommer til at følge
barnets ønsker.
“Menneskerettighedskonventionens artikel 8 giver
børn ret til et familieliv.”
Når det gælder forælderfremmedgørelse, er en tidlig
indsats den bedste indsats. Det viser sig nemlig ofte, at
en forælderfremmedgørende forælder ikke fungerer
hensigtsmæssigt i sin måde at være forælder på i
dagligdagen - uanset om den anden forælder er ude af
billedet eller ej.
Søg hjælp, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn bliver
udsat for forælderfremmedgørelse, eller hvis du er i tvivl
om, hvordan du kan hjælpe dit barn i en sådan situation.
Der er muligt at få redskaber, som kan bidrage til at lette
presset på både dig og dit barn. Du bør altid sikre dig, at du
ikke bidrager til at øge presset på et allerede presset barn.
Hvert 3. barn
t
Juridisk rådgivning
“Forældreansvarsloven
giver børn en initiativret.”
Vores juridiske rådgivere er jurister. De kender reglerne
og har selv arbejdet i Statsforvaltningen. Derfor kender
de tankegangen bag de beslutninger, Statsforvaltningen
træffer. De rådgiver, bistår dig ved møder og skriver
breve til Statsforvaltningen og Ankestyrelsens Familieretsafdeling for dig.
Fokus på barnet
Barnets initiativret
Vi kan hjælpe
Indtil børn er fyldt 18 år, er det forældrene, som tager
beslutninger på børnenes vegne, men alle børn, som er fyldt
10 år, har en initiativret. Initiativretten betyder, at barnet kan
bede Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde
om forældremyndigheden, barnets bopæl eller omfanget af
samværet med samværsforælderen.
Vi er et team af professionelle, som har specialiseret os i
barnets rammer ved skilsmisse, forældremyndighed, bopæl,
samvær, børnebidrag, børne- og relationsmønstre samt
dynamikker i opbrudte familier.
Formål
Målet med initiativretten er at give barnet en mulighed for at
sikre et møde i Statsforvaltningen. Det kan f.eks. være hvis
barnet af en eller anden grund ikke kan tale med sine forældre
om sine ønsker og behov. Det kan også være, hvis forældrene
ikke lytter til, hvordan barnet gerne vil have, at tingene skal være
efter forældrenes samlivsophør. Det er ikke uden omkostninger
for barnet at træde ind i forældrenes konflikt. Brugen af initiativretten giver derfor barnet en mulighed for at tvinge forældrene til at høre barnets holdninger.
Hvad skal barnet gøre
Barnet skal kontakte Statsforvaltningen f.eks. ved at ringe til
tlf.nr. 20 600 550 og bede om en børnesagkyndig rådgiver.
Alternativt kan barnet gå ind på www.morogfarskalskilles.dk.
Vores mål er at yde en helhedsorienteret indsats. Vi hjælper
dig derfor både før, under og efter et samlivsophør - også med
en sag hos Statsforvaltningen eller kommunen.
Vi kan klæde dig på til at forstå referatet fra børnesamtalen
- både fra en juridisk og en børnesagkyndig vinkel. Vi kan f.eks.
give dig et indblik i notatets indhold set med børnesagkyndige
briller. Er der spurgt ind til de relevante ting? Hvad betyder
formuleringerne? Vores jurister kan f.eks. skrive - eller vejlede
dig i at skrive - dine bemærkninger til notatet. Det bør sikres, at
du får tegnet det bedst mulige billede af din person og at der
stilles spørgsmålstegn ved de relevante passager i notatet på
den rigtige måde.
Vores børne- og relationsrådgivere er psykologer. De har
fokus på at hjælpe dig med at skærme dit barn, så barnet
ikke kommer i klemme i voksenkonflikter. De kan også give
dig redskaber til at styrke jeres kommunikation og samarbejde eller give dig redskaber til at se bag om din eks’ handlinger. De holder også børnesamtaler.
Økonomien skal holde
Alle skal have råd til ordentlig rådgivning. Derfor har vi
både lave priser og en unik betalingsmodel, så du undgår
økonomiske overraskelser. Du betaler med kreditkort,
når du booker hjælp i vores onlinekalender. I alle andre
tilfælde betaler du med klip fra et klippekort, som du kan
købe på vores hjemmeside. Vi bruger klip når vi arbejder,
men du bestemmer hvornår, hvordan og hvor meget, vi skal
arbejde. Ubrugte klip tilhører selvfølgelig dig - ikke os.
Et opkald til os gør en forskel
Du bestemmer selv, hvor meget, hvordan og hvornår vi skal
hjælpe dig.
T: 6913 8800 - E: [email protected] - H: www.h3b.dk