34 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

2014 NR. 4 • AUGUST · 75. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00
Side 26
Kø
df b e
f-n lle
G et r s
RA sa æ
TI lg. lg p
S! dk å
Tristan da Cunha’s
Posthistorie
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
SALG PÅ AUKTION?
SÅ ER DET OS!
Vil du sælge dit materiale godt?
Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye
indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og
pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige
internetauktioner.
Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale
op i passende lots, målrettet vore mange købere.
w w w.skanfil.dk
Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80
en del af Skanfil
Auksjoner as, Norge
KONTORER I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299 E-mail: [email protected]
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Frederiksborggade 41 - 1360 København K
TID TIL
SKOLESTART
Den danske skole fejrer sin 200-års fødselsdag i år.
Det har Post Danmark markeret med et særfrimærke,
der minder os om vores skoletid. Køb en stribe med
10 frimærker, og genoplev din skoletid – eller send
din nevø eller dit barnebarn en kærlig hilsen på den
første skoledag.
Pris: 65,00 kr. for 10 stk.
Køb striben på
www.postdanmark.dk/netbutik
4
201
4
1
8
–1
200
73˙
r
1
1
2
1
0
1
2
3
2
4
5
6
7
8
9
10
11
12
18 14
0 14
= 2
00
+ 2
INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 4 - 2014
ARTIKLER
Posthistorie
12Den Danske Brigade og
Det Danske Kommando
12
Posten i Thy
22Ydby
Oversø
26 Tristan da Cunha‘s Posthistorie
22
Varianter
32Tolererede fejl i trykcylinderens
overflade/Slitage af trykcylinderens kromlag
Motiver
42 Historiske cykler
Postkort
56 Vildsund Færgeri
UDSTILLINGER
38
63
64
64
64
64
Nyhedsbrev 8 Sydfrimex 2014
Tur til Sydfrimex 2014
KPK 127 aflyst
Nordia 2015 i Sverige
Vernamo 2015
DIVERSE
Klassisk filateli
18Vil du i gang med det tofarvede?
56
Auktioner
58British Guiana 1 cent magenta
1856 blev solgt for 52 mio. kr.
4
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014
FILATELISTISK BASISVIDEN
Frimærker og samleobjekter del 1
38 Postale frigørelsesmidler
FORBUNDET & KLUBBERNE
Repræsentantskabsmøde 2014
6Bestyrelsens beretning
2013-14
10Regnskab 2013, budgetforslag
2015 og 2016
61Jan Læby - ny kandidat til
DFFs bestyrelse
32
Debat
20Hvordan kommer vi på banen
igen?
54 Kommentarer til „Filatelisten“
Fra klubberne
30 Højskolen på Djursland
Dødsfald
62Ken S. Jørgensen, John Sørensen og Jens H. Sørensen
64Sidste nyt! DFFs kontor er flyttet fra Købmagergades Posthus
42
65 Lokale webredaktører søges!
FASTE RUBRIKKER
66Rubrikannoncer
71Byttedage
76Kalender
52
5
REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014
Bestyrelsens beretning
2013-14
Indledning
Der er faldet ro over gemytterne
igen efter den „Forfærdentlige,
Fabulerende Fægtekamp“ på
sidste repræsentantskabsmøde.
Dette har bevirket, at bestyrelsen har fået tid til igen at arbejde
med udvikling og visioner for
fremtiden.
Det viste sig også, at de voldsomme angreb mod forbundets
regnskab var ubegrundede, da
det første regnskab efter repræsentantskabsmødet gik i nul. Bestyrelsen vil stadig have fokus på
økonomien, men regnskabet er
faktisk så lille, at faren for uventede udsving er store.
Vi har haft en anden batalje
med FFF om udstillingsrammer.
De påstod, at vi havde „stjålet“
70 rammer, som havde været i
Grønlands varetægt. Grønland
ville give penge til renovering af
de 70 rammer, så vi skulle udlevere dem til FFF. Efter en tid
fandt Ib den oprindelige kontrakt i arkivet, og vi kunne konstatere, at Grønland aldrig har
været en del af aftalen omkring
rammer.
Nu til noget helt andet – kære
venner: Selv om jeg var helt oppe at vandre på den lille lyserøde
sky efter jeres fantastiske støtte
og opbakning under sidste repræsentantskabsmøde, må jeg
hermed meddele, at det i år er
sidste gang, jeg tager mod valg
til formand.
Til næste repræsentantskabsmøde har jeg passeret 70 år. I har
sikkert bemærket, at jeg i hele
min periode har arbejdet målrettet på at gøre aldersgennemsnittet lavere i bestyrelsen, og så kan
man jo ikke have en ældre formand, der ikke matcher dette.
Vi har endnu ikke fået hænderne ned efter Nordia 2012 i
Roskilde. En fantastisk succes
sikret gennem mange frivillige
hænder, en stærk arrangør i KPK
og et godt fællesskab i styringen
mellem KPK, Post Danmark Frimærker og forbundet. Endnu en
stor tak for den store oplevelse!
Birthe og Chris King udstillede deres flotte materiale om
krigen i 1864 på Sønderborg
Slot Museum i anledning af 150
året for krigen. DFF gik ind i et
samarbejde med dette, og Sønderborg Frimærkeklub lagde
frivilligt arbejde til. Tak for det.
Efterfølgende prøvede forbundet at få den flotte og spændende udstilling til København,
som vi ikke syntes, skulle gå glip
af oplevelsen. Det lykkedes desværre ikke hverken på postmuseet eller i lokalerne i Købmagergade. Så københavnerne må se
på krigen i 1864 på afstand som
tidligere.
Lige efter nytår tog jeg en tur
til Silkeborg for at udnævne
DFF’s tidligere formand Jørn
Walther Pedersen til æresmedlem i DFF og overrække ham
DFF’s guldnål. Jørn har gennem
mange år ydet en stor indsats på
forskellige områder for DFF, og
han havde netop startet et nyt år
i Silkeborg efter 50 års medlemskab. Der var både champagne
og kransekage.
Som tidligere nævnt, har Danmark-Medalje Kommitéen haft
gang i udnævnelserne. Ikke for
at strø om os med medaljer, men
fordi at de, der har gjort sig for-
tjent, skal have medaljen, og det
var kikset en enkelt gang.
Kurt Hansen: Ekspert i dansk
skibspost, tidlig dansk posthistorie, Danmarks tofarvede frimærker. Har skrevet mange bøger og artikler om dansk filateli.
Udstiller.
Erik Hvidbjerg Hansen: Meget aktiv filatelist, udstiller og
dommer, der har skrevet mange
artikler om dansk posthistorie
og arbejdet med de danske helsager.
Lasse Nielsen: Har skrevet
mange bøger og artikler om
dansk posthistorie og specielt
om de tofarvede frimærker.
Erik Menne Larsen: Bøger og
artikler om posthistorie, initiativtager til DPHS, redaktør for
PHT.
Toke Nørby: Filatelist, posthistoriker, redaktør for DFT og
autoriseret dommer. Har skrevet mange bøger og artikler om
dansk filateli.
Efter indstilling fra DFF, har
FEPA tildelt Dansk Posthistorisk Selskab deres hædersbevisning for en enestående indsats
og for ekstraordinære aktiviteter
for at promovere filatelien.
Jeg vil slutte indledningen
med at beskrive arbejdsomheden i bestyrelsen.
Der er omdelt en folder som
bilag til denne beretning. Den
indeholder en samlet oversigt
over de projekter, som bestyrelsen har arbejdet med mellem
repræsentantskabsmøderne og
status for disse projekter. Jeg synes selv, det er imponerende.
Vi har måttet konstatere, at
selv med en stor indsats fra de
6
enkelte bestyrelsesmedlemmer,
så har vi for meget i gang på samme tid. Vi har derfor valgt fremover at fokusere på udvalgte og
vigtige projekter.
Forretningsføreren har gjort
en stor praktisk indsats for at
forbedre indholdet i AFA-katalogerne. I øjeblikket er det specialkataloget, der står for.
Tak til samarbejdspartnere
Hermed en tak til alle samarbejdspartnere. Internt er det
udvalgene i DFF, hjælperne på
kontoret, medlemsklubberne og
de nordiske forbund. Eksternt er
det Handlerforeningen og Post
Danmark Frimærker.
Bestyrelsen siger forretningsføreren tak for et godt samarbejde. Også tak til redaktørerne.
Ekstern orientering
Bestyrelsen har besluttet, at referaterne fra bestyrelsesmøderne
skal ændres til beslutningsreferater, hvorefter det ikke er grund
til at lægge dem på hjemmesiden. Ingen, der ikke har deltaget
i møderne, vil kunne få noget ud
af dem.
Problemet med offentlige referater har gennem tiden været
fejlfortolkninger eller urimelige angreb, som vi så på sidste
repræsentantskabsmøde,
der
grunder i egne tolkninger, der
oftest er helt forkerte.
Til erstatning for denne information har bestyrelsen valgt
meget bedre muligheder. Efter
hvert møde er der en side i DFT,
hvor alle mødets væsentlige
punkter beskrives, så alle kan
følge med i, hvad der sker på bestyrelsesmøderne.
Desuden har vi indført „Formandens nyhedsbreve“, hvor der
orienteres om de mere organisatoriske ting mv., så alle medlemmer, som er interesserede, kan
få orientering om, hvad der er
gang i.
DFF på nettet
Forbundet har fået en ny, spændende og hurtig hjemmeside
efter et halvt år med blokering
fra den tidligere webmaster. Den
nye hjemmeside er langt nemmere at gå til og er stadig under
opbygning. Tak til Ib, Thomas
og teknisk webmaster Michael.
Vi er også kommet på Facebook med to forskellige sider.
„Danmarks Filatelist Forbund“
for alle frimærkesamlere og
„Danmarks frimærkepiger“ kun
for kvinder. Tak til Charlotte.
DFF udgav til Nordia 2012 en
CD-rom „Danske Filatelisters
Blå Bog“ udarbejdet af Toke
Nørby, Karsten Jensen og Søren
Chr. Jensen. En opdateret og revideret version vil blive lagt på
forbundets hjemmeside. Her
kan du se og læse om alle kendte
(og ukendte) danske filatelister,
der har markeret sig på en eller
anden måde.
Økonomi
Jeg har som formand altid været
noget utilfreds med DFF’s kontoplan, som jeg synes har været
for uigennemsigtig. Poster er
„gemt“ under andre poster, så
man skal have special-viden for
at gennemskue den. Det har ikke
været ulovligt eller forkert, men
uheldigt.
Nu indfører vi en mere detaljeret kontoplan – ikke de store
ændringer, men nu kan alle gennemskue DFF’s økonomi – også
med forholdsvis minimal regnskabsviden.
I år har vi den store glæde, at
Post Danmark Frimærker har
foræret os en gave til styrkelse
af økonomien. Det drejer sig
om tilbageleverede og afklippede mærker – tidligere kilovare –
som vi får, skal afstemple og kan
sælge til egen fordel.
Testamentering til DFF
DFF er blevet godkendt som en
velgørende organisation, og det
bevirker, at tilbuddet om at testamentere til forbundet er trådt
i kraft. Vi har allerede modtaget
den første donation.
Desuden modtager DFF frivillige bidrag fra medlemmerne
til støtte for forbundets indsats.
Her er bestyrelsen gået forrest og
har hver givet 500 kr.
Netsalget
Efter at en konkurrent har sat sit
gebyr voldsomt op, er DFF’s netsalg blomstret op igen. Vi har en
fast gebyrpolitik, hvor der ikke
er private, som skal tjene penge.
Der er observeret en stigende interesse for netsalget.
Vi har ændret et par ting. Nu
7
er der både fast pris og auktion,
og fremover er det kun medlemmerne, der kan sælge, medens
alle kan købe.
Vi får assistance fra Steffen,
der har ydet en stor indsats sammen med Birger og Ib.
DFT
Forbundets Dansk Filatelistisk
Tidskrift udvikler sig til stadighed. Det har hidtil været et godt
blad med spændende artikler
for alle, men nu er bladet udvidet med sider, der indeholder
grundlæggende frimærkeviden
til glæde for begyndere og let
øvede.
Udstillinger og messer
I disse år har mange af medlemsklubberne runde jubilæer. Dette
bevirker, at der er pres på at afvikle udstillinger.
Den årlige nationale udstilling „Sydfrimex 2014“ finder
sted den 18.-19. oktober i Eskilstrup. Det bliver spændende at
komme til så stor en udstilling
på Lolland-Falster.
Der har i perioden været
gennemført klubudstillinger i
Faaborg, Købmagergade „Motiv
2013“ (De danske Motivsamlere), Vordingborg, Købmagergade (KPK), Rodskov (Djurs-lands
Filatelistiske Højskole), Ry (Ry
og Omegns Frimærkeklub),
„Fila2014“ i Esbjerg (Frimær-
keklubben Sydvest) og „Djurs
2014“ i Hornslet (Hornslet Frimærkeklub). Alle udstillinger
har været godt besøgt og fint arrangeret.
Endvidere er det fint, at der nu
afvikles årlige klubudstillinger
et par steder. På Djursland går
udstillingerne på skift mellem
klubben i Hornslet og højskolen, medens KPK har afholdt
årlige klubudstillinger i Købmagergade.
De nationale udstillinger er
på plads Silkeborg 2015, Birkerød 2016 og endvidere Nordia i
Vejle 2017.
Med hensyn til udstillinger,
messer og byttedage kunne det
være fint med nytænkning for
eksempel som på byttedagen i
Hammel 2013, der handlede om
de danske stempler. Der kom
masser af besøgende med den
interesse. Andet kunne også prøves af.
Dommerkollegiet
Danmark har nogle af de bedste
dommere selv set med internationale øjne. Baggrunden for dette
er, at dommerkollegiet til stadig
arbejder med at gøre sig bedre.
De afholdes to samlinger pr. sæson, hvor der øves i bedømmelse.
Desværre trådte Lars Engelbrecht tilbage som en meget
dygtig og aktiv dommerleder,
og Jørgen Jørgensen måtte tage
over. Så alt er stadig i de bedste
hænder.
Det nye udstillingsudvalg har
fået greb om tingene. Det fungerer fint som et bindeled mellem
bestyrelsen og dommerstyrelsen.
Ungdomsarbejdet
Ungdomsudvalget er utrætteligt
i sin indsats overfor ungdommen. Aktiviteter på udstillinger
og sammen med postmuseet og
Post Danmark Frimærkers arrangementer.
Børne Frimærke Klubben forsøges startet op igen, men med
en mere overkommelig økonomi
for forbundet. Bestyrelsen følger
spændt forsøget, hvor succes er
lig med mange medlemmer.
Bestyrelse har arbejdet med en
landsdækkende frimærkekonkurrence for folkeskoleelever.
8
Måske kan vi få mere synlighed
på at samle frimærker gennem
en sådan konkurrence?
Verden på mærkerne
Post Danmark Frimærker har
desværre forladt det fælles projekt „Verden på Mærkerne“.
Det har været en stor succes, så
bestyrelsen har besluttet, at det
skal køre videre i vores eget regi.
Vi arbejder i øjeblikket med indhold og økonomi.
Nordiske og internationale
relationer
Vi har et fantastisk godt samarbejde på nordisk plan. Alle kan
hente inspiration og erfaring
fra projekter udført i de andre
nordiske lande. Desuden er der
et godt samarbejde indenfor
dommerområdet og udlån af
rammer.
Vi har gennem lang tid prøvet
på at skaffe nye moderne rammer, men det er svært og dyrt.
Der tegner sig måske en mulighed, men så skal vi have skaffet
økonomi til indkøb. Alternativt
har forbundet en plan for renovering af de nuværende rammer,
men det bliver desværre også
dyrt.
Jørgen Jørgensen er afgået
som præsident for FEPA, men
han har heldigvis fået igangsat et
projekt med „Best practice“ som
styrker FEPAs indsats overfor
medlemslandene. FEPA er ved
at opbygge en ny web www.fepanews.com styret af den tidligere
finske præsident Muhonen.
Medlemshvervning
Fremtidsforskeren udtaler, at
der stadig er 100.000 frimærkesamlere i Danmark! Hvorfor har
forbundet så kun 4.500 medlemmer? Hvis vi vil sikre vores hobbys fremtid, er det meget vigtigt,
at vi står sammen om interessen.
Forbundet, klubberne, medlemmerne og frimærkesamlere
skal arbejde tæt sammen på at
tiltrække og skaffe nye medlemmer.
På sidste repræsentantskabsmøde blev forbundet koblet af
hvervningen. Det blev fastslået,
at det udelukkende var klubbernes ansvar. Bestyrelsen har lavet
opfølgning på denne beslutning,
og det viser sig, at der kun sker
hvervning i meget begrænset
omfang. Mange af de mulige
medlemmer, der mødes på byttedage og udstillinger, udtaler, at
de ikke har ønske om at komme
til klubmøder.
Vi skal i gang med strategisk
og målrettet hvervning, der både
sigter på klubmedlemskab og på
medlemskab kun af forbundet,
ellers dør vores hobby langsomt
men sikkert.
Det er også vigtigt, at vi holder
fast på de medlemmer, vi har.
Melder de sig ud af klubben, skal
man ikke bare resignere og gøre
intet, men kontakte dem, høre
deres mening og mildt presse på
fornyelse af medlemskab.
Mange menige medlemmer er
forundrede over, at forbundet
ikke er en aktiv partner i medlemshvervningen.
Frimærkets Dag
Vi har ved slutningen af sæsonen
sidste år forhandlet en aktivitet
på plads, der er „skræddersyet“
til medlemshvervning – Frimærkets Dag.
Efter flere års forgæves henvendelser til Post Danmark Frimærker har vi fået Frimærkets
Dag på plads. Det skal udføres
efter det svenske koncept, der
har været en succes blandt svenske klubber og samlere i mange
år.
Dagen afholdes hvert år på en
bestemt dato, hvor klubberne
kommer ud i det offentlige rum
og sælger de nye danske frimærker samt hverver nye medlemmer. Klubberne får procenter af
salget. For at styrke indsatsen og
øge opmærksomheden bliver der
udgivet frimærke(r) i sammenhæng med arrangementet. I Sverige var det i år de fem mærker
med fodboldspilleren Zlatan.
I DFF’s bestyrelse håber vi, at
så mange klubber som muligt
vil deltage i projektet, til fælles
fordel. Det er en helt unik mulighed, der er faldet ned i vores
„turban“.
På DFF’s bestyrelses vegne
Søren Chr. Jensen
DFF formand
9
Regnskab 2013, budgetforslag 2015 og 2016
INDTÆGTER
Kontingenter
Regnskab
Budget
Budget
2013
2015
2016
1.102
1.240
Abonnementer
136
150
150
Annoncesalg
125
135
135
Diverse
21
20
20
10
15
15
Salg af kilovare -diverse
-
0
0
29
30
30
0
30
30
100
50
50
Renteindtægter
Donationer
Tilskud
Tilskud tipsmidler
Indtægter i alt
UDGIFTER
1.280
81
80
80
1.604
1.750
1.790
Regnskab
Budget
Budget
2013
2015
2016
Administration Iøn mm.
492
500
500
Andre administrationsudgifter
199
200
200
56
50
50
Bestyrelsens budgetramme
DFT trykning
193
200
200
DFT distribution
248
250
250
DFT redaktion
152
160
160
Hjemmeside
90
75
75
Dommerkollegiet
42
60
60
Ungdomsudvalget
9
25
25
Udstillingsudvalget
-
10
10
Udenlandske relationer
38
40
40
Diverse møder
40
40
40
Bibliotek
15
10
10
Øvrige aktiviteter
Frimærkets Dag
Udstillinger
2
15
15
27
45
45
-
30
30
4
10
10
Rammedepot
29
30
30
Repræsentantskabsmøde
25
25
25
0
0
0
1.661
1.775
1.775
-57
-25
15
Ændring i beholdninger
Udgifter i alt
RESULTAT før afskrivninger
Afskrivninger
-12
-12
0
Resultat før kursreguleringer
-69
-37
15
Kursregulering af værdipapirer
Årets resultat
0
0
0
-69
-37
15
10
Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: 61 18 15 55. Telefax: 61 18 17 37. e-mail: [email protected]
DIN PARTNER VED KJØP OG SALG
Invitasjon Ɵl auksjon 110 i Oslo 10-11 oktober
Høstens auksjon er en av våre største med over 4 mill. i utrop. Foruten de sedvanlige store
avdelinger Norge, nnes en hel del Norden, en meget stor avd. Tyskland, store samlinger
Brit. Kolonier og mengder av enkeltobj. og samlinger fra «hele verden».
Tenker De på salg på forårauksjonen 2015 ? Vi besøker Danmark med bil 30.10-1.11
for å ta imot materiale. Passer ikke deƩe, ta gjerne kontakt med vår Danmark-representant:
Leif Petersen, Vig. Telefon: 2027-1442 eller 2619-0648.
Salg i Norge er fritaƩ for merverdiavgiŌ. Siste frist for innlevering er 30. desember 2014.
Be om graƟs katalog eller les den online på vår internetside
www.engers-frimerker.no
Der nner De detaljert informasjon Ɵl kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm.
POSTHISTORIE
Den Danske Brigade og
Det Danske Kommando
Af Bjarne Ravn Christensen
Thisted Frimærkeklub
Skrevet på baggrund af materiale fra Ove R. Nielsen, Thisted
Frimærkeklub.
Det historiske
Som et led i den daværende danske regerings bestræbelser på at
blive accepteret som en allieret
nation efter anden verdenskrig,
oprettedes i 1947 Den danske
Brigade, som skulle deltage i besættelsen af Tyskland. Besættelsen af Vesttyskland varede helt
frem til 1958.
Oprindeligt havde vi lovet
englænderne at stille med en
division, som er på ca. 10.000
mand, men da krigen havde
gjort, at vi hverken havde mandskab eller instruktører nok til at
uddanne en enhed af denne størrelse, sendte vi en brigade på ca.
4.000 mand.
I befolkningen var der stor
modstand mod udstationeringen. En gallupundersøgelse
fra 1947 viste at 56 % var imod,
mens kun 20 % var for.
Brigaden skulle stå i Østfrisland nær ved den hollandske
grænse. Regeringen ønskede ikke en placering i Sydslesvig, da
man var bange for, at brigaden
kunne blive en brik i spillet om
grænselandet. 500.000 danskere
havde nemlig skrevet under på et
krav om en folkeafstemning om
områdets tilhørsforhold. Hovedkvarteret kom til at ligge i Jever.
Andre betydningsfulde byer for
brigaden var Wilhelmshaven,
Aurich, Varel og Oldenburg.
Hovedformålet for brigaden
var sammen med tropper fra
Norge, Holland, Belgien og Canada at aflaste de britiske tropper. Der var imidlertid ikke meget at lave for soldaterne – mest
vagttjeneste, parader og øvelser.
Efter 2 år i Østfrisland blev brigaden i 1949 mere end halveret
og flyttet til Itzehoe i Holsten.
Brigaden blev herefter kaldt Det
danske Kommando, som blev i
Tyskland indtil 1958.
Posten mellem brigaden og
hjemlandet
I forbindelse med oprettelsen
af Den danske Brigade meldte
sig også spørgsmålet om, hvordan postforbindelsen mellem
brigaden og hjemlandet skulle
være. Skulle den være en del af
det danske postvæsen eller et
selvstændigt postvæsen under
militæret? Resultatet blev en
mellemting. Postvæsenet skulle
være en selvstændig institution
under
militærforvaltningen,
men undergivet de til enhver tid
af postvæsenet givne regler. Brigadepostmester blev C.P. Gøbel,
som var postassistent og som
var ved at aftjene sin værnepligt
som officer. Post- og telegrafvæsenet udsendte en skrivelse
– ”Bestemmelser vedrørende
Brigadens område i Tyskland. Kortet viser den del af Tyskland, som
holdes besat af de danske styrker. I Aurich, Jever og Oldenburg ligger hvert sted 1 fodfolksbataillon, i Oldenburg desuden en pansereskadron, i Wilhelmshafen artilleriet og i Heidemühle forplejningsmagasinet. Ingeniører findes i flere af garnisonerne. Centralhospitalet er i Oldenburg. Brigadens hovedkvarter ligger i Jever. Kort fra:
www.dragonforening.dk.
12
Fakta om de danske besættelsestropper i Tyskland
Mærket er stemplet den 15. maj
1949 på garnisonspostkontoret
i Oldenburg (4-tallet i nederste
delcirkel).
Postforsendelser til og fra Brigaden”. I skrivelsen kunne man
bl.a. læse, at der skulle frankeres
med danske frimærker, og at der
skulle bruges et dagstempel med
teksten ”Den Danske Brigade i
Tyskland”.
Der blev i juni måned 1947
oprettet garnisonspostkontorer
i Jever, Aurich og Vavel. I august
kom der endnu et til i Wilhelmshaven. I hovedgarnisonen
i Jever blev der desuden oprettet
et brigadepostkontor – omkarteringspostkontor.
Al brevpost fra Danmark blev
05.6.1947 Den danske Brigade rykker ind i Tyskland
09.6.1947 Brigadepostkontor og garnisonspostkontor i Jever
11.6.1947 Garnisonspostkontor i Aurich
28.6.1947 Garnisonspostkontor i Varel
01.08.1947 Garnisonspostkontor i Wilhelmshaven
09.02.1948 Garnisonspostkontor flyttes fra Varel til Oldenburg
30.05.1949 Garnisonspostkontor i Wilhelmshaven nedlægges
06.10.1949Den danske Brigade ophæves. Afviklingskommando forbliver til 31.07.1950
07.10.1949Besættelsesstyrken betegnes fremover Det danske Kommando i Tyskland
10.10 1949 Garnisonspostkontoret i Aurich nedlægges
23.10.1949 Kommandoet opretter postkontor i Jever
1.11.1949 Garnisonspostkontoret i Oldenburg nedlægges
11.1949
Kommandoet forlægges til Itzehoe
30.6.1958Det danske Kommando ophører. Afviklingsstyrken forbliver i Itzehoe til midt i juli, men benytter tysk postvæsen.
samlet på Fredericia postkontor.
Posten blev hver dag afsendt kl.
16.20 og ankom kl. 23.48 til Bremen. Her blev posten afhentet af
brigaden pr. bil og befordret til
brigadepostkontoret og herefter
fordelt til de tre garnisoner.
Omvendt blev posten fra brigaden samlet på brigadepostkontoret og afsendt dagligt kl.
14.00 med bil til Bremen, hvorfra den videresendtes med tog
kl. 18.19 og med ankomst i Fredericia kl. 2.17. Fra Fredericia
blev posten så viderebesørget.
Postbesørgelsen i retningen
Danmark-Tyskland
startede
den 9. juni 1947, og dagen efter
var forbindelsen i orden i begge
retninger. Alt gik ikke lige let i
Brev sendt den 14/10-1949 fra Brigadepostkontoret i Jever (nr 1) til København S, hvor brevet er ankomststemplet den 15. oktober. Bemærk, brevet er afsendt efter at Den Danske Brigade er blevet nedlagt. Datoen den 14/10-49 er den næstsidste dag, stemplet vides brugt. Der er korrekt frankeret med
landsportoen 20 øre, som var gældende i perioden 1/7-46 til 1/6-50 for breve 0-50 gram.
13
Stemplerne - Den Danske Brigade
Som det ses af illustrationen herover, så fandtes der fem dagstempler. De var af typen BRO VId. I delcirklen
under datobroen ses et nr. Numrene stod for:
Nr. 1. Brigadepostkontoret i Jever 07.06.1947 - 15.10.1949
Nr. 2. Garnisonspostkontoret i Jever 10.06.1947 - 14.09.1949
Nr. 3. Garnisonspostkontoret i Aurich 20.06.1947 - 05.05.1949
Nr. 4. Garnisonspostkontoret i Varel 20.06.1947 - 09.02.1948
Nr. 4. Garnisonspostkontoret i Oldenburg 09.02.1948 - 24.09.1949
Nr. 5. Garnisonspostkontoret i Wilhelmshaven 25.08.1947 - 23.10.1949
Stemplerne - Det Danske Kommando
Som det ses herover, så fandtes der tre dagstempler af type VId med teksten : DET DANSKE KOMMANDO
over datobroen og I TYSKLAND under. Forskellen på stemplerne findes i datobroerne:
Uden romertal. Jever
02.11.1949 - 18.07.1953
Uden romertal. Itzehoe
22.02.1957 - 31.06.1958
Romertal I.
Jever/Itzehoe
19.11.1949 - 12.04.1955
Romertal II
Jever/Itzehoe
10.01.1952 - 27.08.1956
Brev sendt den 1/6-1949 fra Garnisonspostkontoret i Jever (nr 2) til Kolding. Der er korrekt frankeret
med landsportoen 20 øre.
14
Brev sendt fra København den 21/8-47 til Næstved. Brevet er her stemplet den 22/8 og så omadresseret til Den Dansk Brigade, hvor det er stemplet den 25/8 på garnisonspostkontoret i Aurich (3-tallet i
delcirklen). Aurich er desuden skrevet med blåt blæk i venstre side. Brevet er endnu engang blevet omadresseret til en ny adresse i Næstved. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre.
starten. I de første dage afgik ca.
halvdelen af brevene fra brigaden ufrankeret.
Gøbel fik et personale på 10
personer. De blev udvalgt blandt
de af postvæsenets personale,
som på det tidspunkt var indkaldte.
Postforholdene ved Kommandoet
I flere numre af ugebladet Kommando-Kureren blev der skrevet
om postforholdene ved Kommandoet.
I et nummer, som udkom den
10. januar 1953 kunne man under overskriften ”Frimærker for
13000 kr.” læse, at Kommandoets postkontor efterhånden var
kommet sig over den travle juletid. Der var blevet afsendt 6000
brevkort og i alt ikke mindre end
24000 brevforsendelser samt 500
pakker. I den modsatte retning
ankom der ca. 4000 brevkort,
Uddrag af artikel bragt i Lolland-Falsters Folketidende. Egon Hansen fortæller om sin opgave med at køre med post.
15
Brev sendt fra Det Danske Kommando den 21/9-1956. Stempel uden romertal. Der er korrekt frankeret med landsportoen 30 øre, som var gældende fra 1/5-1955 til 1/4-1957.
18000 brevforsendelser og 2700
pakker. Siden november 1952
var der solgt for i alt 13000 kr.
frimærker.
Et par måneder senere stod
der i bladet fra den 18. april 1953
bl.a., at brevene skulle være for-
synet med danske frimærker,
og at frimærkerne kunne købes
på posthuset og i soldaterhjemmet. Breve til tyske statsborgere
måtte ikke afleveres til det tyske
postvæsen, men skulle gå via
kommandopostkontoret.
Efter at have været postmester ved kommandoet i et års tid
skulle sergent Hansen hjem til
en stilling som postmedhjælper
i Maribo. Han blev i den anledning interviewet til ugebladet,
der udkom den 10. oktober 1953.
Brevet er sendt den 10/1-1948 fra garnisonspostkontoret i Wilhemshaven (nr. 5) til Esbjerg. Der er
korrekt frankeret med landsportoen 20 øre.
16
Brev sendt fra Det Danske Kommando den 15/11-1953. Stempel med romertal II. Der er korrekt frankeret med landsportoen 30 øre.
Han blev spurgt om, hvordan
soldaterne var som posthuskunder. ”Væsentlig bedre end det
almindelige publikum hjemme i
Danmark. De er lette at have
med at gøre, og de er vant til ikke
at gøre vrøvl, medmindre de har
en håndfast grund til det. Derfor
går det hele gnidningsløst—og
de folk, jeg har arbejdet sammen
med på kontoret har været flinke. Jeg tror, jeg kan sige, det har
været et godt år hernede. Jeg har
haft lejlighed til at træffe mange
nye kammerater, også fordi holdene er skiftet engang.”
Litteratur
www.dragonforening.dk
Vagn Jensen: ”Danmarks poststempler”
KPK: ”Danmarks Posthuse
1624-1989
Lolland-Falsters Folketidende
onsdag, den 4. juni 1997
Brigade-Kureren
Kommando-Kureren
E.H.C. Mikkelsen: ”Aarbog 1948
for Det Danske Post– og Telegrafvæsen”.
Lidt adspredelse i hverdagen. Som man kan se af annoncen, som er
fra BrigadeKureren, så kom man rundt til alle garnisonerne.
Artiklen er lånt fra Fila-Thy, Thisted
Frimærkeklubs medlemsblad.
17
KLASSISK FILATELI
Vil du i gang med det tofarvede?
Af Thomas Hilkjær
Eller er du allerede i gang, men
vil gerne have inspiration, viden og være sammen med andre
samlere der deler din interesse,
så har den vestsjællandske tofarvede studiegruppe et rigtig godt
tilbud til dig.
Gruppen har nemlig besluttet, at hele den kommende sæson, afsættes til det ene formål,
at hjælpe nybegyndere og lettere øvede videre. Det betyder
at gruppen inviterer, de bedste
formidlere og fortæller, ind på
mødeaftner gennem hele sæsonen, for at hjælpe nybegyndere
og lettere øvede, med at få den
fornødne inspiration og viden,
til at komme rigtig godt fra start
med dette utroligt interessante
samlerområde.
Kom og vær med!
Sæsonens program ser således
ud:
24.09.2014: Hvordan
kommer jeg i gang v/
Niels Hjersing
Niels er absolut bland
de bedste formidlere af
de tofarvede og starter
vores
foredragsrække
med en introduktion,
der vil give dig et rigtig
godt afsæt, og give dig
viden, så du meget hurtigt vil føle dig hjemme i
de tofarvede frimærker.
Selv om emnet måske
kan forekomme lidt
tungt, så evner Niels at
formidle deltagende og
altid med humor.
22.10.2014:
Pladningsværktøjer I v/Henrik Stilling
Henrik vil på bedste
skolemester facon indføre deltagerne i, hvordan man bruger de
værktøjer, der gør det muligt at
positions- og trykbestemme et
mærke.
26.11.2014: Pladningsværktøjer II v/Henrik Stilling
Fortsættelse.
28.01.2015: 106-serien v/Ole
Løfgreen Jakobsen
”106-serien! - hvad er det?” vil
mange måske spørge sig selv om.
Og svaret er, at det er en af de serier/perioder, som er nemme at
arbejde med, og hvor stort set et
hvilket som helst mærke kan både tryk- og positionsbestemmes.
En stor del af de fintakkede 12 og
16 øre kommer fra denne serie,
men kom og hør nærmere. Ole
vil give en introduktion til denne
spændende serie, som af mange
betragtes som det allerbedst sted
at starte, når man vil i gang med
de tofarvede frimærker.
25.02.2015: Vi arbejder videre
med 106-serien del I
Vi arbejder videre med denne
”bruger-venlige” serie og arbejder med egne og andres mærker.
Vi arbejder ud fra en mentor tanke, hvor de mere garvede hjælper
de mere utrænede. 25.03.2015: Vi arbejder videre
med 106-serien del II
Med en smule flid vil du efter
dette møde være i stand til at
tryk og positionsbestemme stort
set alt materiale fra denne serie
på egen hånd – du kan meget vel
være gået hen og blevet ekspert!
Fælles for alle foredragsholderne er at de er blandt de bedste
formidlere af de tofarvede frimærker. De taler alle i øjenhøjde
med deltagerne, er uhøjtidelige
og altid parate til at hjælpe både
nybegyndere og mere garvede
samlere.
På alle mødeaftner vil det være
muligt, at medbringe materiale
som du ønsker hjælp med.
Studiegruppen vil ikke kun
stå for underholdningen, men også for kaffe
og kage.
Vi mødes på ovenstående datoer kl. 19 på
”Den gamle Skole”,
Skolevej 1C, 4180 Sorø.
Tilmelding er som
udgangspunkt
ikke
nødvendigt – alle er velkomne. Du er dog altid
velkommen til at kontakte Hans Mortensen
på telefon 58 52 67 10
hvis du vil høre nærmere.
Vi håber på at rigtig
mange vil tage imod tilbuddet, vi glæder os til
at se dig!
18
Fik du anskaffet dig Grønlandsudgivelserne
fra januar, marts og juni?
Et lille udpluk af frimærkerne ser du her:
Kære samler,
Det kan stadig nås.
Frimærkerne er alle udkommet i normale
helark. Flere af udgivelserne er også
udkommet i miniark, småark,
frimærkehæfte eller souvenirmappe.
www.facebook.com/stamps.gl
Og naturligvis på FDC og maxikort.
Bestil dem online på www.stamps.gl
– og undgå 15 kroners ekspeditionsgebyr.
Al forsendelse er PORTO-FRI.
Vi glæder os til at modtage din forespørgsel
eller din ordre.
POST Greenland, Filatelia
Postboks 121 · 3913 Tasiilaq
E-mail: [email protected]
Tlf: +45 7026 0550
Fax: +299 98 14 32
www.stamps.gl
140709
fik du bestilt Grønlandsudgivelserne fra
januar, marts og juni?
DEBAT
Hvordan kommer vi på banen igen?
Af Søren Chr. Jensen
DFF formand
Hvordan vil det gå med vores
dejlige hobby? Ja det er jo et
10.000 kroners spørgsmål.
Som det går lige i øjeblikket
evner vi ikke at hverve ret mange nye medlemmer, og dem vi
får, har samme høje alder som
os selv.
Der hverves ingen unge samlere.
Det tegner til, at vores herlige
hobby dør helt ud hen over en
forholdsvis kort årrække.
Oveni får jeg mange skæld ud
over, at forbundet er gået på Facebook. Forbundets medlemmer
er jo ikke på Facebook, lyder det.
Det er jo kun for unge mennesker.
Tilbage til fremtiden
Da jeg kontaktede fremtidsforskeren forrige år, sagde han, at
mængden af samlere er nogenlunde konstant gennem tiden,
da „det at samle“ er en del af
menneskets DNA.
Det er sikkert rigtigt, men
gennem tiden er der kommet
mange nye samleområder til, så
det at samle frimærker er oppe
mod massiv konkurrence.
Frimærkerne har efter min
mening teten stadigvæk, for der
er mange formål og muligheder
med at samle frimærker: Frimærkesamleriet selv, frimærker
anvendt til postale formål, frimærker som historiske beskrivelser og meget andet.
Andre „samlemærker“ er mere
„passive“ i deres funktion.
Ikke for at være „koldhøgen“
for mange samler også frimærker på en passiv måde ved blot at
indsætte dem i indstiksmapper,
men enhver sit sjov.
Trends gennem tiden
I sin tid stod frimærkesamleriet
alene som den eneste og unikke
hobby alle raske piger og drenge
nødvendigvis skulle dyrke.
Dette blev efterhånden ændret
til andre hobbies: Samlemærker,
postkort, samlebilleder, kuglepenne, ølflasker og så videre.
På et tidspunkt kom håndværk ind som hobbies: Strikning
og syning og bagning for kvinder samt modelskibe, modelflyvere og modeltog for mænd. Der
var mange relaterede områder til
de nævnte.
Dette udviklede sig efterhånden til meget kreativ håndgerning og fin madlavning.
Pludselig tog kropsdyrkelsen
over. Holdsport og mere individuelle sportsgrene.
Disse slog efterhånden over i
helt individuelle ting, hvor man
ikke nødvendigvis konkurrerede
med andre: Fitness, motionscykelløb, mountainbike, skateboard, maratonløb, brætsejlads
mmm.
Hvor kommer vi ind
i billedet?
De kendte og dygtige trendforskere har nu et bud på, hvad det
næste bliver.
Alt tyder på, at det bliver design og kreativitet. Vi kommer
ud over det at arbejde med kroppen, og hjernen kommer i fokus.
Det er det tidspunkt, hvor frimærkesamleriet igen kommer i
centrum, for vi tilhører jo netop
den kreative verden.
Vi har alle muligheder for at
højne vores hobby mod yngre,
smarte samlere.
Jeg tænker ikke på gammeldags katalogsamleri og posthistorie, men kreativ anvendelse
af motiver og emner indenfor de
mere moderne mærker.
Alle skal kunne være med.
Ikke kun de nørdede og de rige
(undskyld – det var en grov generalisering).
Tænk hvor stærkt vi samlere
vil stå i fremtiden med en speciel
hobby som frimærker og at være
i stand til at præsentere hobbyen
på nye, spændende og kreative
måder.
En hobby der endda er afstressende og som tilbyder en oase
med rolig og besindig fritid i en
meget travl omverden.
20
A
DA N M
&
ISL AND
K
DANMAR TER /
RIF
HÅNDSK GA
SA
NJALS
RK
A
DA N M
&
ISL AND
K
DANMAR TER /
RIF
HÅNDSK GA
SA
NJALS
RK
rse
n
da
A
DA N M
R
ers
nd
. A ise
H. c m e l
K
B. S.
K
DANMAR TER /
RIF
HÅNDSK GA
SA
NJALS
To
rse
n
l. /
rg de
ebje
Ært
NMARK
e
nd
. A ise
H. cm m e l
DA
ne
hri
Kat
To
K
14
. / 20
J. sc
To
jerg
rteb
eÆ
n
hri
0
e
nd
. A ise
H. cm m e l
n
9.0
rse
Kat
del.
rse
/ B.
S. J.
Kat
n
14
/ 20
sc.
rt
eÆ
n
hri
9.
k
0
k
9.0
ar
ar
14
nm
nm
. / 20
J. sc
da
da
B. S.
B. S.
e
nd
. A ise
H. cm m e l
014
-8.2
FRIMÆR
l. /
rg de
ebje
Ært
30.
0
9.0
n
ne
hri
k
14
. / 20
J. sc
rse
Kat
ar
l. /
de
jerg
rteb
Æ
ne
hri
To
e
nd
. A ise
H. cm m e l
0
9.0
k
14
k
/ 20
ar
sc.
ar
S. J.
nm
Kat
en
nm
/ B.
da
da
del.
nm
0
9.0
k
14
n
jerg
da
ar
. / 20
J. sc
To m
&
ISL AND
K
DANMAR TER /
RIF
HÅNDSK GA
SA
NJALS
nm
B. S.
3
5
eb
Ært
ne
1
ER
K
e
nd
. A ise
H. c m e l
l. /
rg de
ebje
Ært
NMARK
ne
hri
Kat
To m
K
hri
Kat
Bestil dit abonnement ved at sende en mail til
[email protected]
eller ring til os på 70 21 80 75.
6
23
8.5
7.75
stål
FRIM RKER
Æ
MÖ
014
MARTIN
30.-8.2
POST
14.0
DANMAR
T
POS
Du får det hele for det halve, når du tegner et abonnement på årssæt
med stemplede striber. Alle årets striber med 2-10 særfrimærker og alle
striber med Dronning Margrethe indgår i årssættet, som kun koster halvdelen af normalprisen. Alle årets striber er stemplet med dagstempel.
DET HALVE
sc. / 2014
MÖRCK
rse
014
de
se
-8.2 H. c. mAenli2
30.
DA
To m
POST
MARTIN
ER
FRIMÆR
3
ra
Pagsiff
FRIM RKER
Æ
sc. / 2014
014
sc. / 2014
MÖRCK
MARTIN
MÖRCK
MARTIN
30.-8.2
tning
ik
Tryckr
DANMAR
T
14.00
agsiffra
ning
A
6.7
Pris: 1.695,00 kr.
14.00
ryckrikt
POS
A
DET HELE FOR
POSTEN I THY
Ydby
Af Mogens Andersen
Brevsamlingsstedet i Ydby etableres i 1854, hvor Meinert i Ydby kan underskrive kontrakten
med postvæsenet. Det bliver
postmester Wilhelm Herholdt
fra Thisted, der på etatens vegne
underskriver kontrakten. Kontrakten gælder fra 1. september
1854.
I arkiverne er der ikke nogen
oplysninger om, hvad der er baggrunden for at etablere et brevsamlingssted i Ydby, og der er
ingen beretninger om, hvordan
Meinert har forvaltet opgaven.
Brevsamlingsstedet nedlægges
igen ved årsskiftet 1855/56.
Efter 10 år kan postvæsenet
atter åbne et brevsamlingssted
i Ydby. Den 1. november 1866
bliver den nye brevsamler ansat.
Det er Anton Kjerulff, og igen er
det Herholdt, der underskriver
for Generaldirektoratet. Anton
Kjerulff driver kroen i Ydby, og
han betragter hvervet som brevsamler som en ekstra indtægtskilde. Derfor ser vi også snart
en ansøgning om lønforhøjelse. Mere præcist så skriver han
marts 1868, at opgaven er mere
omfattende end først antaget, så
derfor mener han sig berettiget
til en højere godtgørelse. Ansøgningen går til postmesteren
i Thisted, som bakker sin brevsamler op, men lønforhøjelsen
skal også en tur omkring postinspektøren i Nørrejylland inden
den godtages.
Ansøgninger om forhøjelser
følger i en lind strøm fra Kjerulff i Ydby, og alt andet lige, så
giver disse ansøgninger arbejde
til mange personer. Først skal
postmesteren i Thisted tage stilling til det ønskede, derefter skal
brevet en tur til postinspektøren
i Nørrejylland for til sidst at havne hos Generaldirektoratet. Når
så man hver især har behandlet
ansøgningen skal svaret så sendes tilbage til de involverede blot
i modsat rækkefølge. Og det skal
lige bemærkes, at ansøgningerne
ikke altid bliver imødekommet.
Den omfattende korrespondance gør sig også gældende, når
der indløber en klage over ansatte i postvæsenet. Netop en sådan
klage får brevsamleren i Ydby.
Det er proprietær A. Neergaard
Stjernestemplet med sidst kendte brugsdato.
22
fra gården Breinholt i Struer,
der er utilfreds med behandlingen på brevsamlingsstedet i Ydby. Han og familien er på rejse i
Thy, og den 21. september 1871
vil han gerne hjem. Han henvender sig derfor til brevsamleren
i Ydby, og anmoder om, at han
og familien kan komme med
postvognen sydpå. Han mener at
have krav på, at der stilles en særskilt vogn til rådighed, når man
betaler for ydelsen. Det er brevsamleren ikke enig i, og familien Neergaard må rejse i samme
postvogn, som andre rejsende.
Klagen går fra Generaldirektoratet til Indenrigsministeriet,
som sender den videre til postinspektøren for Nørrejylland. Han
vælger at sende klagen til postmesteren i Thisted, som bliver
bedt om få en udtalelse fra brevsamler Kjerulff. Efter at han har
udtalt sig om sagen, skal postmesteren Herholdt udtale sig,
inden svaret går tilbage til postinspektøren for Nørrejylland.
Han vælger dog at undlade at
kommentere forløbet, og sender
svarene tilbage til Generaldirektoratet. Herfra skriver man så til
proprietær A. Neergaard, at muligheden for at rejse med postdiligencen er til stede, men at man
ikke uden varsel kan forvente at
få stillet en bivogn til rådighed.
A. Neergaard lader sig stille tilfreds med forløbet, og tager behandlingen til efterretning.
Tilsyneladende bliver det eneste gang, der er bemærkninger til
Anton Kjerulffs måde at betjene
brevsamlingsstedet. I hvert fald
er der under de løbende inspektioner ingen bemærkninger.
Ydbys første stempel af brotypen.
Thybanen åbnes
Som mange sikkert ved, så blev
Thybanen åbnet den 1. april
1882, og netop på grund af jernbanen må Anton Kjerulff stoppe
ved postvæsenet den 31. marts
1882. Brevsamlingsstedet skal
flyttes fra kroen og over på den
nybyggede station, og samarbejdet mellem postvæsenet og DSB
udmønter sig bl.a. ved, at stationsforvalteren og brevsamleren
ved de mindre stationer er en og
samme person. Således også i
Ydby, hvor A. Thorbjørnsen ansættes af de to etater. Han tiltræder den 1. april 1882, og i samme
åndedrag bliver brevsamlingsstedet knyttet til Hvidbjerg på
Thyholm for så i 1885 at blive
underlagt det nye postkontor i
Hurup.
En af ulemperne ved ordningen med at stationsforvalteren
også er brevsamler betyder, at
personalet ofte bliver skiftet
ud - især på de mindre steder.
Så allerede den 1. maj 1886 kan
en ny mand overtage opgaverne
i Ydby. Thorbjørnsens afløser
hedder J. P. Christensen, og han
bliver vel modtaget og trives
godt i landsbyen, men når man
er ansat hos DSB, hænder det, at
man bliver forflyttet, og det sker
også for J. P. Christensen. Den 5.
september 1893 får han besked
om, at han er forflyttet til Skals,
og man er nødt til at konstituere jernbaneassistent Jensen fra
Struer i hvervet som stationsforstander og brevsamler i Ydby.
Jensen når nu knap nok at blive installeret i Ydby inden en ny
er klar til at overtage opgaverne
på stedet. Man forflytter nemlig
Otto Carl Hansen til Ydby, og
han tiltræder allerede den 1. oktober 1893. På det obligatoriske
kautionsbevis ser man et kendt
navn på stedet – Chr. Hestbech.
Som et kuriosum er der et andet
kendt navn som vitterlighedsvidne – nemlig Proprietær A.
Neergaard fra Struer – samme
Neergaard, som på et tidspunkt
klagede over behandlingen i Ydby.
Otto Carl Hansen er kun på
stedet i 14 dage inden han meddeler, at han ikke kan påtage sig
ansvaret for overliggende breve
til Vestervig medmindre han får
stillet en dirkefri pengekasse til
rådighed. Et ønske der straks bliver opfyldt.
I 1896 får postmesteren i Hurup en klage over brevsamleren
i Ydby. Klageren – detailhandler
Ole Christensen – indleverer den
28. september 1896 en postanvisning på brevsamlingsstedet.
Beløbet til modtageren i København er på kr. 19,39. Modtageren
får ikke pengene før den 14. oktober, og Ole Christensen synes,
at det er alt for lang ekspeditionstid. Efter at have undersøgt
forholdene kan postkontoret i
Hurup melde tilbage, at brevsamleren i Ydby havde fået lagt
postanvisningen sammen med
nogle andre papirer, og først
efter en uge opdagede fejlen,
og brevsamleren påtog sig hele
skylden og beklagede det skete.
Kunden tager imod undskyldningen, og brevsamleren undgik
en påtale.
Postekspeditionen i Hurup
foretager i samme forbindelse
et grundigt eftersyn i Ydby, og
kan i indberetningen til generaldirektoratet berette, at der er en
del ”uorden” hos brevsamleren.
Om Otto Carl Hansen også har
lidt rod i papirerne ved statsbanerne skal være usagt, men
i brev af 10. oktober 1898 meddeler statsbanerne, at Otto Carl
Hansen fra denne dag at regne er
”sat tilbage” som trafikassistent.
Samtidig meddeler man, at man
i stedet har udnævnt Peter Martin Hjermind til stationsforstander ved Ydby station.
Det betyder, at Ydby fra sam-
Brotypestemplet uden gitter.
23
me dato får en ny brevsamler.
Peter Martin Hjermind bliver på
stedet til 30. april 1906, og indtil
en ny kan udnævnes konstitueres Jens Henriksen på stedet.
Han får kun en måned, inden
assistent Nicolaus John Hansen
bliver udnævnt til stationsforstander i Ydby.
En kedelig sag i 1910 bringer
Hansen i dårligt lys. En postanvisning på kr. 59,10 bliver ikke
ekspederet, og der klages til generaldirektoratet. Han har en
medhjælper på stedet – kaldet
Portør Hansen – som den 5. maj
1910 kvitterer for modtagelse af
beløbet, men teglværksejeren i
Ydby modtager aldrig pengene.
Sagen henlægges i første omgang, og postvæsenet udbetaler
erstatning for postanvisningen,
men i 1914 tages sagen op igen.
Nu beskylder Portør Hansen
brevsamleren for at med vilje at
have gemt postanvisningen for
at bringe ”portøren” i miskredit
i ministeriet. Mange personer
bliver afhørt i forbindelse med
kontroversen, og nogle har naturligt nok glemt, hvad de sagde for fire år siden. En mener
at kunne huske, at postanvisningen var blevet fundet under
Portør Hansens skrivebordsunderlag, og nu mener portøren,
at anvisningen er blevet anbragt
der, for at give ham skylden for
at ville tage pengene i egen lomme. Resultatet af hele bataljen
bliver, at sagen henlægges med
en bemærkning om, at det nok
har været en tredje person, der
har fjernet beviset. Postvæsenet
bemærker også at modtageren af
pengene ikke har lidt noget tab.
Ligeledes bemærkes det, at det
Stemplet der blev omdannet to
gange.
har været umuligt at bevise nogle af påstandene.
Nicolaus Hansen bliver den
1. juli 1920 forflyttet til Røde
Kro, og i hans sted konstitueres
Carl Henrik Petersen. Han afløses den 1. december af Christian Kjeldsen, som den 1. februar
1921 kan overlade nøglerne til
stationen i Ydby til Johan Christian Ludvig Hansen.
En række beboere i Gjettrup
og Ydby med kongevenlig Landstingsmand J. J. Andersen-Nygaard i spidsen henvender sig i
oktober 1905 til Generaldirektoratet med et ønske om, at Ydby
får status som Postekspedition
med Gjettrup som underlagt
brevsamlingssted. I henvendelsen er der en række argumenter
for, at man skal have denne forbedring. Det påvirker tilsyneladende ikke de ”højere magter”,
for henvendelsen bliver ikke
imødekommet.
Stedet bliver alligevel postekspedition, for 1. oktober 1916
ændrer Ydby status fra jernbanebrevsamlingssted til postekspedition.
I januar 1922 får brevsamlingsstedet en påtale, fordi en
trafikelev har anvendt et almindeligt frimærke på et ufrankeret
brev. Reglerne foreskriver, at der
i sådanne tilfælde skal anvendes
portomærker. Eleven er efterfølgende blevet afskediget.
I 1932 i september foretager
postmesteren fra Hurup et uanmeldt kasseeftersyn i Ydby, og
dette eftersyn slutter med en indberetning af brevsamleren. Der
manglede kr. 533,87 i postvæsenets kasse og kr. 127,45 i Statsbanernes kasse. Brevsamleren
bliver på stedet sygemeldt, og en
større undersøgelse bliver sat i
gang for at afklare, hvor svigtene
er sket. Efterfølgende viser det
sig, at landpostbudene havde alt
i orden, og at det tilsyneladende
var postanvisningerne og postindkasseringerne, der ikke var
blevet ekspederet korrekt. Brevsamler Hansens kolleger – 7 i alt
– tilbød at låne ham pengene til
dækning af manglerne. Eneste
krav de har til etaten, er at Hansen ved sin afskedigelse måtte få
pension. J.C.C. Hansen afskediges ved udgangen af november
1932. Postkontoret i Hurup kan
allerede den 6. december samme
år meddele, at det manglende beløb er indbetalt. Hvorvidt Hansen så fik sin pension, er der ingen beretninger om. Indtil en ny
kan ansættes i Ydby konstitueres
E.B. Hedeager på stedet.
1. april 1933 tiltræder M.
Morsbøl, der kommer fra en ansættelse i Todbøl. Morsbøl fratræder den 31. oktober 1941, og
1. november tiltræder P. Jensen,
som kommer fra Jelling. Han bliver 1. oktober 1942 forfremmet
og flyttes derfor til Lem station.
P. Jensens afløser bliver K. Rasmussen, som bliver i pladsen til
31. juli 1953. Ny mand på stedet
bliver A. Jørgensen. Han ”holder” lidt længere er de fleste, så
han bliver på stedet i 8 år.
Derfor når vi frem til den 1. december 1961, inden der igen skal
skiftes ud. Fra denne dato hedder stationsmesteren og brevsamleren H.J.O. Pedersen. 4 år
får han på stedet inden DSB vælger at forfremme ham, og flytte
ham til en ny station. Altså skal
der igen en anden til at varetage
etaternes interesse i Ydby. Det
bliver H. Madsen, der overtager
pladsen den 1. november 1965.
Det bliver til gengæld den sidste
mand på stedet, for den 26. maj
1968 beslutter postvæsenet, at
posten fremover skal ekspederes
fra postkontoret i Hurup.
Stationen i Ydby omdannes
på samme tid til ubemandet
trinbræt, og brevsamlingsstedet
omdannes til indleveringspostekspedition. Brevsamleren bliver
fra denne dag en kvinde – nemlig
Petrine Vinderslev – som står for
postopgaverne i Ydby. Fra 3. juni
1973 bliver stedet atter benævnt
brevsamlingssted – en status Ydby beholder ved omlægningen
i 1981, hvor Ydby fra 30. september bliver underlagt Thisted
Postkontor.
Ydby har i brevsamlingsstedets levetid haft 6 stempler – eller rettere 4, idet 2 af stemplerne
har været indsendt for at blive
omdannet. Første stempel på
stedet bliver et stjernestempel,
24
der kun var i brug i knap 5 år.
Brugsperioden er fra oktober
1903 til februar 1908.
Det bliver en række af stempler af brotypen, der afløser stjernestemplet i Ydby. Det første
er af typen Bro Ia, som kendes
brugt fra september 1908 til slutningen af 1930. Dette stempel
omdannes i starten af 30’erne til
et af typen Bro Ic. Det bliver kun
brugt i få år, før det afløses af et
stempel uden gitter i broen.
Ydby får to stempler af denne
type kaldet Bro IIc. Begge stempler bliver brugt i mange år, idet
de først inddrages i slutningen
af 60’erne. Forskellen på de to
stempler er ikke stor, men det
sidst tildelte har en lidt mindre
diameter end det første.
I 1968 er det så tid til at få et
stempel af Ulstedtypen – altså
hvor overordnet postkontor står
øverst i stemplet, og hvor det
underlagte
brevsamlingssted
står nederst. I dette tilfælde er
det Hurup Postkontor, der står
øverst. Dette stempel bliver det
sidste i Ydby. Selv om stemplet tildeles i 1968, kendes det
ikke brugt før i begyndelsen af
80’erne på et tidspunkt, hvor
Ydby er blevet underlagt Thisted
Postkontor. Hvornår det sidste
stempel inddrages er svært at
sige, men det formodes at være
omkring 1990.
Det sidste stempel der er i brug i Ydby.
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: [email protected]
www.album.dk
25
OVERSØ
Tristan da Cunha‘s
Posthistorie
Af Eskil Arnfred
Tristan da Cunha er en lille ø i
det sydlige Atlanterhav. Næsten
midt imellem Cape Town i Sydafrika og Argentina. (ca. 15W
35S). Den hører under England,
som et dependency/tilbehør til
St. Helena, der er en af de få tilbageværende engelske kronkolonier (et andet dependency er øen
Ascension, som ligger længere
mod nord, nær ækvator).
Øen har omkring 270 indbyggere og er 112 km2 stor (ca. som
1/3 af Morsø). Den er næsten cirkelrund (se frimærket herunder)
med en diameter på omkring 12
km. Al beboelse er samlet på ét
sted (mod NV.) og der er ingen
flyveplads eller rigtig havn, så
postgangen kan let blive besværlig. Man har 5-8 dages sejlads til
Cape Town – afhængig af vejret,
og besejlingen opretholdes af et
sydafrikansk fiskerifirma, som
til gengæld for koncessionen
forpligter sig til i det mindste 8
besejlinger om året. Tidspunkterne kan variere meget og fastlægges omtrentligt for 6-8 måneder frem.
Jeg havde hørt og læst om øen
tidligere. Som et af de eventyrlige steder hvor man jo selvfølgelig aldrig selv kom hen.; men en
skønne dag fumlede jeg rundt på
internettet og fandt øens hjemmeside, med en besejlingsplan,
og diverse oplysninger. Bl.a.
fremgik det at man skulle søge
om tilladelse til at besøge øen.
og jeg så straks en mulighed for
at skrive dertil og i det mindste
få et svar tilbage med Tristan da
Cunha frimærker på!
Men det viste sig (desværre!)
at de havde en mailadresse (dog
var selv e-mails en langsommelig
affære, for øen var dengang ikke umiddelbart på nettet, så det
gik via en satellitforbindelse).
Potato-stamp
Heldigvis blev jeg godkendt (det
skulle op i byrådet, og det tog
lidt tid) og så kunne der begyndes at planlægge og kigge efter
flybillet til Cape Town etc. Jeg
fandt det tilrådeligt at komme i
god tid til Cape Town, idet den
opgivne afsejlingsdato selvfølgelig var stærkt omtrentlig. Benyttede så de ekstra dage til at se
mig om i Kapstaden og selve Kap
26
det Gode Håb. Det kan stærkt
anbefales.
Ang. posthistorien, så har brevafsendelse fra Tristan da Cunha
traditionelt været som budbragt
post med div. forbipasserende
skibe til viderebefordring fra
første rigtige havneanløb. De
fastboende har almindeligvis
ernæret sig af kartofler, fisk og
pingvinæg. Klimaet er ikke til
korndyrkning, men man forstod
at variere kartoffeldiæten: Kar-
toffelbrød, kartoffelplumkage
m.v. Og så selvfølgelig hvad man
kunne bytte sig til fra skibene.
Kød og mælk og håndstrikkede
uldsokker imod tobak, sukker
og brændevin. En såre ligetil
økonomi egentlig.
For frimærker var der intet
egentligt behov.
Men så kom krigen, og med
den en del engelske soldater,
som jo gerne ville sende et postkort hjem. Pengeøkonomi var
der jo som antydet ikke rigtig noget af, men der udviklede sig et
værdisystem baseret på kartofler
og cigaretter. Fire kartofler til en
cigaret. En engelsk officer fik så
fremstillet frimærker i øens valuta – det såkaldte „Potato-stamp“.
som så også var prisen for at få
et almindeligt brev eller postkort
til Cape Town, hvor militæret
satte rigtige frimærker på til videreforsendelsen.
(Der eksisterer faktisk et par
breve med blandingsfrankatur.
Intern post på øen var – og er –
jo out of the question.)
Først i 1951 mente det engelske koloniministerium at man
kunne tilkomme egentlige frimærker. St. Helena havde en
dagligserie, som blev overstrykt
med øens navn og holdt indtil
Elizabeth II kom på tronen kort
tid derefter. Dette gav anledning
til kroningsmærke og siden til
en typisk „Koloni-serie“ med lokalt motiv og dronningen oppe i
højre hjørne. Stålstik og i to farver, helt som det bør sig for en
engelsk koloni.
Denne serie efterfulgtes nogle
år senere af endnu en dagligserie
(div. fisk) med et ændret dronningeportræt og i 1965 af endnu
en klassisk serie (historiske ski-
Skibe med tilknytning til Tristan da Cunha.
27
Om St. Helena kan i øvrigt fortælles, at da denne ø i 1860 indførte frimærker, ville man spare, og fremstillede kun trykplade til et 6d frimærke. Dette lod man så trykke i forskellige farver og overtrykke med
de øvrige ønskede værdier.
be med tilknytning til Tristan da
Cunha).
Dog var der i 1963 en afvigelse, idet et vulkanudbrud tvang
samtlige beboere ud på havet
(Øen er en stor – ikke helt udslukt – vulkan) – og sidenhen til
England. hvor de blev indkvarteret i en fhv. militærlejr. Der
mistrivedes de stakkels øboere,
og efter en „folkeafstemning„ fik
de efter ca. halvandet år tilladelse af en noget modstræbende engelsk regering, lov til at vende tilbage. 198 (+ børn) af oprindeligt
264 evakuerede personer. Kun 5
stemte for at forblive i England.
Dette medførte en frimærkeserie overtrykt: „Tristan da Cunha. Resettlement 1963“, på en
oprindelig St. Helena fugleserie.
Serien viser, hvordan postbefordringen er på øen.
28
Efter 1965 har Tristan da
Cunha udgivet et – efterhånden
ret stort – hav af frimærker i alle
slags anledninger, hovedsagelig
dog med ø-relevante historiske
og naturhistoriske motiver.
Her skal kun omtales en serie
på 4 mærker omhandlende øens
postbefordring; omlastning fra
skib til åben båd, transport fra
havnen til forsamlingshuset pr
traktor, gasflaske-gong‘en for at
meddele alle i byen, at nu kan
posten afhentes.
Halvanden dags sejlads syd
for Tristan-gruppen ligger den
næsten ubeboede ø Gough. Stejl
og utilnærmelig med kun en
vejrstation på. Ingen regelmæssig postgang, men udskiftning
af vejrpersonalet en gang om
året. Samt lidt videnskabelig
landgang i ny og næ. Post dertil
og -fra er ikke videre almindelig.
Tristans befolkning er af engelsk/skotsk og blandet afstamning. Oprindelsen var en tilbageblevet korporal fra den britiske
garnison udstationeret på øen
i 1813 som vagthunde overfor
eventuelle planer om at undsætte Napoleon, der sad fanget
på St. Helena. Dertil kom efterhånden en del strandede søfolk
og hvalfangere, suppleret med
en last giftelystne damer fra St.
Helena. transporteret over af en
amerikansk hvalskipper.
Øen besøges også – når vejret
tillader det – af enkelte søgående
lystfartøjer og cruise-skibe. Der
er som antydet ikke flad nok jord
til en flyveplads, og afstanden er
for stor for en helikopter, så al
fysisk kommunikation må også
i fremtiden ske med skib.
Det var i øvrigt herfra at den
lokale præst som den sidste observerede det i 1928 sporløst forsvundne danske skoleskib „København“.
Jubilæumsserie udgivet i anledning af 500-året for portugisernes opdagelse af øen
29
FRA KLUBBERNE
Højskolen på Djursland
Nu ligger programmet for Djurslands Filatelistiske Højskole fast.
Deltagerne kan se frem til mange spændende foredrag:
2014
13/9
Kaj Storm: Ukorrekt anvendelse af postfærgemærker
Frants J. Langhoff: Løgstørs ældre posthistorie
4/10Per Friis Mortensen/Karsten Jensen: Sjældenhed og betydning
8/11
Lars Jørgensen: Sydafrikanske republik/Transvaal
Henrik Tranberg: Søfly på vinger – crash post
6/12
Petter Taraldsen: Aalborg Bypost
Freddy Petersen: Aquavetae = Livets vand
2015
Chris King: 1864-Krigen i Posthistorie med illustrationer
10/1
Birthe King: Udskrift af familiekorrespondancer under
1864-Krigen
Jonas Hällström: Helsager i karaveltypen
7/2
Jan Berg: Pre-Colonial Samoa 1836 -1895
7/3Thomas Hilkjær: Danske dag- og annullerings-stempler i
perioden 1875-1895
Jan Læby: DVIs Posthistorie 1877–1917 og den efterfølgende transferperiode
11/4
Jørgen N. Møller: Elektriciteten
Søren Chr. Jensen: Med kærlig hilsen
Højskolen afvikles som sædvanligt på Mørke Skole. Tilmelding
kan ske til kasseren Jørn Walther
Pedersen på telf. 86 82 17 78 eller
[email protected].
Sæsonkort for foredrag koster
400 kr. for forbundsmedlemmer
og 600 kr. for andre. Der er også
mulighed for at deltage på enkeltdage (100/150 kr.).
For udstillere anbefales den
4. oktober med ”Betydning og
Sjældenhed” med Per Friis Mortensen og Karsten Jensen.
30
AFA FRIMÆRKEKATALOGER 2015
FINDES
OGSÅ
IRALRYG
MED SP
*
AFA Danmark - i farve
Frimærkekatalog 2015
AFAD15 265,- kr.
*AFADS15 315,- kr.
AFA Vesteuropa Bind I (A-L)
AFAV115 475,- kr.
FINDES
OGSÅ
IRALRYG
D
ME SP
*
AFA Skandinavien
AFAS15 265,- kr.
*AFASS15 315,- kr.
AFA Danmark
Fireblokke 2015
AFA415 95,- kr.
AFA Vesteuropa Bind II (M-Ø)
AFAV215 475,- kr.
Bemærk! AFA Østeuropa bind I, II udkommer 6. november 2014
Fås hos Deres sædvanlige katalogforhandler eller direkte hos AFA-forlaget.
AFA-FORLAGET
Kvindevadet 42 - DK-5450 Otterup - Tlf. (0045) 64 82 12 56 - Fax (0045) 64 82 10 56 - E-mail: [email protected]
VARIANTER
Tolererede fejl i trykcylinderens
overflade/Slitage af
trykcylinderens kromlag
Af Toke Nørby
Aarhus Frimærkeklub
30-øres provisorierne fra
1955-1956
Som det muligvis er læseren bekendt, udgav jeg i 2010 en bog,
som jeg havde arbejdet på – faktisk siden 1974 – og hvor mine
første artikler om 30-øres provisorierne så dagens lys i Dansk Filatelistisk Tidsskrift, nr. 1/1974,
s. 13-23: „Varianten 12 2/3 mm“. I
artiklerne og i bogen har jeg bl.a.
beskrevet de kendetegn, der er
for disse varianter, afhængigt af
anvendt trykcylinder, papir og
arkperforator.
Der var ikke mange filatelister, der anfægtede oplysningerne i mine artikler – og slet ingen,
hvad angik „Varianten 12 2/3
mm“. Det ændrede sig lidt, da jeg
havde udgivet min bog om provisorierne i 2010. Nu var der filatelister, der gjorde opmærksom
på fejl – nobody is perfect – så
jeg har udsendt et rettelsesblad,
som gør opmærksom på disse
fejl i bogen – til læserens behagelige orientering: http://norbyhus.dk/PROV/PROVerrata.pdf .
Men en enkelt ting havde undgået min opmærksomhed, da jeg
skrev bogen, nemlig om nogle
små kendetegn, der kan bruges
til identifikation af et mærke, er
det, man kalder cylinderslid (slitage af kromlag) eller noget andet. Som det efterfølgende viser,
er der tale om „noget andet“.
En korrespondance fra
1975 ser igen dagens lys i
slutningen af 2013
Under en gennemgang af nogle
gamle papirer (min kære hustru
kalder denne gennemgang for
„oprydning“!), faldt jeg over
et brev fra den i 1975 værende leder af det danske postvæsens frimærketrykkeri Ricardo
Emil Sundgaard (26.12.191812.03.1989). Sundgaard var her
leder i perioden 01.09.194731.05.1980. I brevet gjorde han
indsigelse mod min forklaring
på nogle trykfejl, som jeg havde
beskrevet i DFT (og altså også
i min bog), og som jeg i et brev
havde beskrevet for Sundgaard.
Men inden jeg kommer til sagens kerne, må jeg beskrive vores
stålstiksmærkers fremstillingsproces:
Fremstillingen af danske
stålstukne frimærker efter
1933
I Gentofte Frimærkeklubs jubilæums-udstillingskatalog
„Filatelistisk Strejftog“, s. 29-40,
fra 17.12.1962 har Ricardo Emil
Sundgaard skrevet en artikel,
hvoraf det fremgår:
„Et Stålstiksfrimærkes
tilblivelse“
„Ved trykningen af danske frimærker anvendes trykcylindre, hvor
mærkerne er præget direkte i cylinderens overflade. I de første år (efter
ibrugtagningen af frimærketrykmaskine M1) blev frimærkerne præget i
stålcylindre, der var højglansforkro-
mede. Det frembød vanskeligheder,
fordi kromlaget – det beskyttende
slidlag – skallede mere eller mindre
af under prægningen af trykcylinderne, og da man ikke havde mulighed
for at omforkrome disse cylindre,
blev de relativt hurtigt ubrugelige. 1
1936 begyndte man derfor at belægge cylindrene med kobber, idet man
drejede et ca. 1 mm tykt lag af de udslidte stålcylindre og derefter ad elektrolytisk vej udfældede et tilsvarende
lag kobber på cylindrene, således at
diameteren forblev uændret. Denne
cylindertype anvendes stadig (artiklen er skrevet i 1962, se referencerne), da den har afgørende fordele i
forhold til den foregående cylindertype, idet cylindrene kan forkromes
efter prægningen og – ved slitage af
kromen – omforkromes efter behov.
De kan endvidere anvendes i det uendelige ved blot at afdreje kobberlaget
med mærkeprægningen mærkerne
og fælde nyt kobber på.
Cylindrenes omkreds svarer nøje til 22 frimærker i det normale
format (dagligseriefrimærker), og
cylinderlængden er lidt over 12 mærker. En cylinder præges med 2 × 100
mærker, svarende til to normalark,
2 × 50 mærker i 1½ gange den normale størrelse eller 2 × 50 mærker
i dobbeltbred størrelse. Ved alle tre
formater er „arkene“ adskilt ved to
diametralt modsat liggende blanke
rækker.
Forinden prægningen påbegyndes,
tages der – som sædvanligt – aftryk af
reliefmolettens mærkebilleder, og det
bedste aftryk udvælges. Ved prægning
direkte i en cylinder er der imidlertid
et forhold mere, der skal undersøges.
32
For at undgå at moletten skal blive
hul – og dermed ubrugelig, er den
gjort en smule tøndeformet.
Prægemesteren undersøger derfor,
hvor stor en hældning, reliefmoletten
skal have, for at mærket på trykcylinderen kan blive præget i bund i
siderne. Mærkerne må derfor præges i tre tempi, først med moletten
hældende til den ene side, dernæst til
den anden, og til sidst med moletten
i vandret stilling. En trykcylinder
skal ikke mærkes op inden prægningen, da cylinderprægemaskinerne
er udstyret med delehoveder og andre anordninger, der sikrer, at den
indbyrdes afstand mellem rækkerne
såvel i lodret som vandret retning
bliver ens.
Efter prægningen synes cylindrene
omhyggeligt og forkromes derefter.
Det udfældede kromlag er nogle få
tusindedele millimeter tykt og kan
holde til trykningen af ca. 400.000
ark, hvorefter kromlaget er så nedslidt, at cylinderen må omforkromes.“ (Den gamle slidte krom fjernes med saltsyre, hvorefter der udfældes et nyt lag krom ad galvanisk vej).
Efter omforkromning ville
brugen af cylinderen ikke efterlade de for cylinderslid karakteristiske kendetegn. Fig. 1
og 2 viser et par meget smukke
eksempler på kraftig slitage af
kromlaget – cylinderslid.
John Wolf, tidligere produktionsleder i det danske frimærketrykkeri, har oplyst, at trykfarven hæfter lettere på kobber
end på krom, hvorfor man skal
være mere opmærksom på den
rette tilspænding af viskedugen
(der visker overskydende farve
væk), når kromlaget er ved at være slidt.
Først i slutningen af 2013 blev
jeg opmærksom på, at nogle af
de specielle kendetegn i tre af
30-øres provisoriernes grundmærker (muligvis også i flere)
– alle trykt med trykcylinder
III – og som umiskendeligt ligner cylinderslid (slidt kromlag),
ikke kunne være et resultat af
slidt kromlag. Selv om jeg havde påvist, at disse kendetegn var
til stede i hele trykcylinder IIIs
brugsperiode, OG altså også efter en omforkromning af trykcylinderen, var jeg ikke opmærksom nok og overså, at det ikke
kunne være cylinderslid.
30-øres provisorierne fra
1955-1956
Fig. 1 A. 30/20 øre, type I.
Fig. 2 A. 30/20 øre, type III.
I min bog havde jeg, ved omtalte variants positioner på grundmærker fra bl.a. trykcylinder III,
beskrevet, hvorledes de forskellige kendetegn viste mærkets position og cylindertilhørsforhold.
Her er beskrivelsen fra bogen
– og hvor jeg har fremhævet de i
denne artikel diskuterede kendetegn (se fig. 3-5).
Fig. 1 B. 30/20 øre, type I.
Fig. 2 B. 30/20 øre, type III.
33
Ricardo Sundgaard var
uenig i lige netop disse
beskrivelser!
I hvert fald hvad angår min omtale af „det nedslidte kromlag“ i
cylinder III-mærkerne. At han
var uenig med mig, skyldtes min
oplysning om, at de her nævnte
„cylindernedslidninger“
„kan
ses i hele trykcylinder IIIs levetid/
brugstid“, hvilket jeg skrev til
ham i et brev 25.01.1975 efter et
to-dages besøg på frimærketrykkeriet.
Besøg på frimærketrykkeriet den torsdag, 16.01.1975
og fredag, 17.01.1975
Jeg havde i 1974 et stort ønske
om at besøge det danske frimærketrykkeri på Amager Fælledvej
på Amager, bl.a. fordi alle frimærketrykkeriets maskinjournaler befandt sig i trykkeriet
Fig. 3. „Varianten 12 2/3 mm“: Grundmærke: „Cylinder III, Ark
1-pos. 73, overtrykt med Trykform 2D: Cylinderslid under P i POST
og en prik i venstre siden uden for mærkebilledet (samt cyl. III-kendetegnet).“
Bemærk hakket i højre side i overtrykkets tredie bjælke, som er karakteristisk for varianten 12 2/3 mm i position nr. 73.
Fig. 4. „Varianten 12 2/3 mm“: Grundmærke: „Cylinder III, Ark
2-pos. 83, overtrykt med Trykform 2D: Prik ved øverste højre hjørne og fem små vandrette streget i rasterne til venstre over kongens skilning samt Cylinder III-kendtegnet“:
(og ikke i postmuseet eller på
postvæsenets hovedarkiv – hos
den navnkundige arkiv-overkontorbetjent Ove Brüggebusch
(f. 08.11.1932), og opstillet i et
lokale lige ved siden af selve hallen med frimærketrykmaskinen.
Da jeg i januar 1975 fik grønt
lys af Ricardo Sundgaard til at
besøge frimærketrykkeriet og
studere journalerne, kostede det
naturligvis et par overnatninger
i København. Jeg havde indlogeret mig på et af de mindre hoteller i nærheden af banegården
i København, og stod tidligt op
om torsdagen og tog bussen til
frimærketrykkeriet, hvor jeg blev
venligt modtaget af Sundgaard,
og efter en kort rundvisning
fik jeg adgang til et lokalet med
maskinjournalerne samt „Sundgaards Private Bog“, som jeg vil
skrive om på et senere tidspunkt.
Frimærketrykkeriets medarbejdere havde naturligvis ikke
afset fuld tid til en besøgende,
men hvis jeg passede mig selv
og tog de notater, jeg gerne ville
have, var jeg inviteret til at til-
Fig. 5. „Varianten 12 2/3 mm“:
Grundmærke: „Cylinder III,
Ark 2-pos. 57, overtrykt med
Trykform 2C: Slidt kromlag i D
i DANMARK. Sen forekomst:
Buet streg i højre side.“
34
bringe pauserne sammen med
Sundgaard, hans „højre hånd“
Erik Arthur Andersen og Sundgaards sekretær Kirsten Therkildsen. Jeg hilste også på det
tekniske personale, der var ansat
i trykkeriet. Det passede mig fint
at blive overladt til mig selv med
maskinjournalerne, og jeg tog
systematiske notater vedr. trykningen af 30-øres provisoriernes
grundmærker. Notater, som i
hovedsagen kan ses i min bog:
Tabellerne 2-2, side 26, tabel 2-4,
side 34 samt tabel 2-6, side 36.
Desuden tog jeg flere ruller
film med mit Pentax Spotmatic
F spejlrefleks-kamera, bl.a. af
alle siderne i „Sundgaards Private
Bog“, da jeg gerne ville kunne
dokumentere, hvad Sundgaard
havde noteret i denne bog, som
han førte af privat interesse for
frimærkeproduktionen. Det var
en noget anderledes og summarisk registrering af trykforløbene end maskinjournalerne
udviste – og et ganske oplysningsmæssigt værdifuldt tillæg
til maskinjournalerne. (Jeg har
senere tit tænkt på, hvad jeg
kunne have fotograferet med et
lille digitalt kamera med et godt
memory-card. Så havde jeg ikke
behøvet at bruge en masse tid på
at fremkalde film og lave billeder
efterfølgende, men i 1975 havde
jeg ikke et digitalt kamera!)
Mit brev af 25.01.1975 til
Sundgaard
Som jeg har antydet ovenfor,
har jeg først ca. 38 år efter dette besøg på frimærketrykkeriet
fundet mit og Sundgaards brev,
der omhandlede mit besøg på
frimærketrykkeriet, og hvoraf
det fremgik, at jeg under besøget
diskuterede begrebet „cylinderslid“ med Sundgaard.
Da jeg kom hjem, skrev jeg til
Sundgaard og sagde mange tak
for hans og hans medarbejderes
gæstfrihed. Jeg forklarede hvilke
oplysninger, jeg havde noteret
ned, og vedlagde et par eksemplarer af varianten „12 2/3 mm“
med det, jeg kaldte for „cylinderslid-fejlene“ (vist i fig. 3, 4 og 5):
„Hermed et par af de mærker, vi
talte om: Bl.a. prikkerne i rasterfel-
terne i D i DANMARK (sandsynligvis som følge af manglende kromlag).
Det mærkelige er som nævnt blot, at
disse prikker er konstateret i hele cylinder IIIs brugsperiode (af jer benævnt cyl. 10). Endvidere et eksemplar af nr. 83, der har nogle „vandrette streger“ over kongens skilning
(stammende fra en let berøring af
reliefmoletten?).“
Som nævnt var Sundgaard
ikke enig i min konklusion om
disse kendetegns opståen. At jeg
ikke fik det med i min bog, skyldes simpelthen, at min gamle
korrespondance med Sundgaard
fra 1975 desangående, var blevet
forlagt af mig og først fundet
under en kraftig oprydning i efteråret 2013 – endog meget for
sent til at oplysningerne kunne komme med i min bog om
30-øres provisorierne, der blev
udgivet i 2010. Sundgaards brev
viser med al tydelighed, at der
er et – efter min opfattelse – nyt
aspekt i trykningen af de danske
stålstukne frimærker, og som
endnu ikke har været berørt i litteraturen, nemlig hvad man kan
kalde „Tolererede fejl“.
Sundgaard svarede allerede
27.03.1975 og skrev, at jeg senere
var velkommen igen på frimærketrykkeriet (den invitation har
jeg indfriet et par gange siden,
men kun for kortere besøg). Desuden skrev Sundgaard:
„Med hensyn til prikkerne i rasterfelterne i D i DANMARK så er jeg
ikke sikker på, at de skulle hidrøre
fra manglende krom, og slet ikke ud
fra Deres konstatering med hensyn
til, at disse prikker skulle forekom-
Oplag
Nr.
1019
1033
1033
1048
1070
1070
1070
1070
1070
I alt
me i hele cylinder III‘s brugsperiode.
Jeg var heller ikke sikker på, at det
skulle være krommangel, da vi drøftede spørgsmålet, men „overgav“ mig
vistnok – så vidt jeg husker. Jeg er
imidlertid nu overbevist om, at disse
prikker hidrører fra små prikker i
rastertoppene, som er blevet overset og derfor ikke glittet ud inden
forkromningerne. På den måde vil
prikkerne nemlig forekomme i hele
cylinderens brugsperiode.“
Det var nyt for mig! Jeg må
indrømme, at jeg ikke var helt
klar over, hvordan man „glitter
de små prikker ud“. John Wolf,
som var ansat i frimærketrykkeriet i perioden 1969-2009, har,
sammen med Peter Schweizer,
forklaret mig, hvordan man udglitter evt. fejl. Glittestålet har i
princippet form som en lille ske,
hvor man med den buede del
forsøger at presse cylindermaterialet (kobberet), så det rejser sig
en smule. Herved kan man undgå fordybninger i overfladen, der
kan give farveaftryk.
I sagens natur er de her viste
fejl så små, at man i frimærketrykkeriet ikke regner dem for
fejl – eller højst „tolererede fejl“
– som man med stor sandsynlighed vil gøre langt større, hvis
man brugte glittestålet til at forsøge at rette dem. Samtidig må
man være klar over, at fejlen ligger i kobberet og ikke i kromen,
så en omforkromning vil ikke
fylde hullerne ud, så man undgår farveafsætning.
Filatelisterne derimod ser helt
anderledes på disse småfejl –
omend de ikke har nogen ekstra
Fr. IX, 25 øre rød, type III
Cyl. III / 10 Makulatur Gode ark
Antal ark
ca. antal
ca. antal
281.240
30.571
250.669
150.595
22.242
128.353
Bem.
Of 23.05.1951
367.981
103.038
38.796
10.147
329.185
92.891
19.875
1.957
17.918
Rp 10.01.1952
Rp 28.01.1952
255
922.984
255
0
103.968
819.016
Fra Tabel 2-6, s. 36.
Tabel 1
35
værdi samlerne indbyrdes, så er
de med til at kendetegne mærkerne – hvilket er vigtigt for filatelisterne.
Brugen af cylinder III
(cylinder mærket „10“)
Det er oplagt, at fænomenet krævede en lidt nærmere undersøgelse og da fejlene vil bestå efter
en omforkromning, var jeg interesseret i at finde et eksempel
til illustration. Det viste sig sværere, end jeg havde regnet med,
men jeg har fundet et enkelt bevis for, at det forholder sig, som
Sundgaard sagde. Jeg må derfor
rekapitulere, hvad jeg har skrevet om produktionen af Fr. IX 25
øre rød, trykt med cylinder III.
I min bog „30-øres provisorierne 1955-1956“, gengav jeg maskinjournalernes
oplysninger
i skemaform (se side 36 i min
bog) – Tabel 1 er kun gengivet
cylinder III-produktionen af Fr.
IX, 25 øre rød, type III.
Af tabellen fremgår det, at
cylinder III, efter trykning af
281.240 ark med oplagsnr. 1019
samt af 150.595 ark med oplagsnr. 1033, i alt 431.835 ark, blev
omforkromet 23.05.1951 og ikke
brugt til trykning af yderligere
ark med oplags nr. 1033. Cylinderen blev sat til side og først
taget i anvendelse igen ved trykning af oplag 1048. (Fr. IX, 25
øre rød, type III, oplag 1044 blev
udelukkende trykt med cylinder
IIa / cylinder nr. 49).
Det er væsentligt at bemærke
i, at cylinderen blev omforkromet, så eventuelle tegn på cylinderslid/slidt kromlag herefter
udbedredes og ikke kunne ses
mere. Cylinderen havde da været
anvendt ved trykning af 431.835
ark, hvilket er lidt mere end
Sundgaard anbefalede i sin artikel „Et stålstiksfrimærkes tilblivelse“, s. 35 midt – se ref. 1:
„Efter prægningen synes cylinderen omhyggeligt og forkromes derefter. Det udfældede kromlag er nogle
få tusindedele millimeter tykt og kan
holde til trykningen af ca. 400.000
ark, hvorefter cylinderen må omforkromes.“
Hvis kendetegnene vist i Fig.
3, Fig. 4 og Fig. 5 var slitage af
kromlaget, ville de forsvinde og
ikke vise sig ved en yderligere
anvendelse af en omforkromet
cylinder III! Af tabellen ses, at
cylinderen efter omforkromningen blev brugt til fremstilling af
oplag 1048, og her var en mulighed for at finde, hvad jeg søgte,
men først må jeg beskrive de
forhold, der var vigtige, nemlig
perforatorkendetegn og anvendt
papir til frimærkerne.
Perforatorkendetegn
Et vigtigt hjælpemiddel til oplysning om foreliggende frimærkers tryk er perforatorkendetegnene, som jeg også har beskæftiget mig indgående med i min
bog om 30-øres provisorierne.
Aage Tholls papirer om
perforatorerne anvendt ved
de stålstukne frimærker
er muligvis gået tabt – jeg ved i
hvert fald ikke, hvor de er. Tholl
udstillede sine perforatorstudier på udstillingen „Centidan
51“, Charlottenborg i dagene
09.-20.05.1951, men hans ark
og marginalnumre blev spredt
for alle vinde, da han gik bort.
Imidlertid besøgte jeg ham i
1974, hvor jeg fik lov til at afskrive og kopiere hans optegnelser
om perforatorkendetegnene. Jeg
indskrev dem i mit eksemplar
af „Håndbog og specialkatalog over
Danmarks stålstukne frimærker“ –
udgivet på Tom Plovst‘ forlag i
1970.
Kontrol af Tholls optegnelser
Efter mit todages besøg på frimærketrykkeriet, kunne jeg
sammenholde oplysningerne i
maskinjournalerne med Tholl
optegnelser og jeg fandt ingen
uoverensstemmellser
mellem
Tholls og maskinjournalernes
data om perforatorerne. Imid-
Oplag 1019 - Kun ark trykt med Cylinder III:
Trykperiode
Papir
Rullenumre
Antal ark Perforator
13.02.1951DIugt
3795-3856
224.358
5A
22.02.1951
16.03.1951
DIugt
3914-3920
18.127
5A
16.04.1951DImgt 3937-3941
ca. 17.480
5A
17.04.1951
17.04.1951
DImgt 3941-3954
ca. 15.118
1C
18.04.1951
DIugt
3930
6.157
1C
I alt
281.240
DIugt = Dansk I-papir uden gule taver i papirmassen.
DImgt = Dansk I-papir med gule taver i papirmassen.
Tabel 2
Oplag 1033 - Kun ark trykt med Cylinder III:
Trykperiode
Papir
Rullenumre
Antal ark Perforator
19.04.1951
DImgt
3931
ca. 6.344
1C
19.04.1951DIugt
3936-3939
ca. 34.471
1C
24.04.1951
23.04.1951DImgt 3932-3945
ca. 65.424
1C
25.04.1951
25.04.1951DImgt 3936-3960
ca. 28.653
5A
26.04.1951
26.04.1951DIugt
3930,3901
ca. 13.836
5A
27.04.1951
27.04.1951
DImgt
3962
ca. 1.867
5A
I alt
150.595
DIugt = Dansk I-papir uden gule taver i papirmassen.
DImgt = Dansk I-papir med gule taver i papirmassen.
Tabel 3
36
lertid udvidede jeg mine undersøgelser til også at omfatte papiret, hvorpå grundmærkerne til
30-øres provisorierne er trykt.
Hvad angår oplagene 1019,
1033, 1048 og 1070, hvor en væsentlig del af oplagene er trykt
med cylinder III, som denne
artikel handler om, kunne jeg
uddrage tabel 2 og 3 af maskinjournalen, se side 44 i min bog
(30-øres provisorierne 19551956).
Her skal man bemærke, at de
to perforatorer, der har været
anvendt ved trykningen af oplag
1019 og 1033 med cylinder III –
altså inden omforkromningen
af cylinderen fandt sted – var
perforatorerne 5A og 1C.
Her skal indskydes, at jeg i de
to tabeller har opgivet produktionen af grundmærkerne (før evt.
frasortering af makulatur). Det
er ikke det samme som produktionen af overtrykte ark. Hvad
angår de sidstnævnte kan vi ikke
umiddelbart vide, om ALLE typer grundmærker er blevet overtrykt, men det er tilfældet, hvilket fremgår af min registrering
af de „12 2/3 mm“-varianter, jeg
i sin tid undersøgte.
Oplag 1048
De første oplag, der er trykt med
cyl. III, efter omforkromningen
af denne, er oplagene 1048 og
1070, som det fremgår af tabel
2-6 i min bog. Heraf fremgår det
også, at disse oplag udelukkende er trykt på Dansk I-papir med
gule taver i papirmassen. (Det er
uinteressant i denne forbindelse, at cylinder IIa også har været
anvendt ved fremstillingen af
ark fra 1033, 1048, 1070 samt til
1078, da denne artikel kun omhandler Fr. IX, 25 øre rød trykt
med trykcylinder III).
Af tabel 2-12 (se Tabel 4) i
min bog fremgår det, at perforatorerne 2C, 1D, og 5A har været
Perforator
Oplag 2C 1D 5A Cyl.
1048
×
×
×
III
×
×
III
1070
Tabel 4
Fig. 6. III-2-57, gule taver i papirmassen, perforator 2C: Fra Oplag
1048!
Der er tydelige gule taver i papirmassen på for- og bagside og de
karakteristiske perforatorhul-placeringer fra perforator 2C.
anvendt ved perforeringen af ark
fra disse to oplag. Det interessante ville være, hvis man kunne
finde et eksemplar, trykt på papir med gule taver i papirmassen
– samt perforeret med perforator 1D eller 2C, der ikke har været anvendt til perforeringen af
cylinder III-ark før omforkromningen af cylinderen. Perforator 1D har ikke har ret tydelige
kendetegn, men perforator 2C
har særdeles tydelige kendetegn
– perforatorhullerne „hopper og
danser“!
I mine gamle optegnelser over
registrerede „12 2/3 mm“, har
jeg kun en enkelt registrering af
et sådant mærke, på hvilket jeg
01.07.1974 skrev en attest – nr.
318 (tilhørerne den daværende
frimærkehandler Claes Weibel):
III-2-83 med gule taver og perforeret med perforator 2C. Kun
denne ene!
Men, heldigvis har jeg i min
egen samling også et enkelt eksemplar, men af III-2-57 – men
også trykt på papir med gule
taver i papirmassen og smukt
perforeret med perforator 2C, se
Fig. 6 øverst på denne side.
Hvad kan man så kalde den
type fejl?
De små cylinderslid-lignende
pletter i D skyldes som beskrevet
fordybninger i kobberet og ikke
et slidt kromlag. Peter Schweizer
sagde, at et godt udtryk er „Tolererede fejl“, hvilket også John
Wolf kunne tilslutte sig. „Det er
lige præcis, hvad det er“, sagde han.
„Det er en fejl, men hvis man forsøger at udbedre den, laver man mere
skade på trykcylinderen end gavn!
Derfor tolererer man sådanne små
fejl.“
Tak for hjælp til
Ricardo
Emil
Sundgaard
(26.12.1918-12.03.1989), leder af
frimærketrykkeriet 01.09.194731.05.1980.
John Wolf, tidligere produktionsleder i frimærketrykkeriet.
Erik Arthur Andersen, tidligere værkmester i frimærketrykkeriet.
Peter Schweizer, tidligere redaktør af rubrikken: „Tryk, Snyd
og Varianter“ i Dansk Filatelistisk
Tidsskrift.
Referencer:
1. „Et stålstiksmærkes tilblivelse“ af
Ricardo Sundgaard. Filatelistisk
Strejftog, Gentofte Frimærkeklubs 25 års jubilæumskatalog,
s. 29-30. 17.12.1962.
2. „Stålstikkets trykvarianter“
af Ricardo Sundgaard. Frederiksberg Frimærkeforenings 30
års jubilæumskatalog, s. 17-27.
08.03.1965.
3. „30-øres provisorierne fra 19551956“, s. 172-176. Forlaget
Nørbyhus 2010. ISBN 978-87984623-3-0.
4. Artiklen kan ses på Toke Nørbys hjemmeside:
http://norbyhus.dk/artiklermm
/prov/cylslid/
37
FRIMÆRKER OG SAMLEOBJEKTER
DEL 1
F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N
Postale frigørelsesmidler
Af Torben Lethraborg og
Nelly Kristensen
a. Dagligserie frimærker
De fleste landes poststyrelser
udgiver løbende en fast serie
eller seriekombination af „dagligmærker“. Det er mærker, som
har de pålydender, der er mest
behov for til hovedparten af
postforsendelserne.
I princippet kunne postvæsenerne nøjes med at udgive disse
frimærker, da de opfylder det behov der er for frimærker.
I Danmark benytter Post Danmark tre forskellige dagligserier:
„Bølgelinie-typen“, der udkom første gang i 1905. Serien
udgives altid i øre værdier og
den højeste værdi er under den
gældende porto for et A-standardbrev.
Enkelte værdier har ikke haft
noget frankeringsformål alene.
F.eks. er 1 øre orange alene udgivet som suppleringsværdi, dvs.
man skulle bruge det til opfrankering så man kunne opnå den
korrekte porto.
Da 5 og 10 øre-mønterne blev
taget ud af cirkulation i 1989,
blev postvæsenet nød til at udgive 5 øre orangerød. Frimærket
blev benyttet som byttepenge,
Bølgelinie-typen er verdens tredjeældste kurserende type
I dag findes den i tre hovedtyper: Bogtryk-udgaven fra 19051932. Stålstik-udgaven fra 1933-2004. Stålstik ny type fra 2005.
Med den nye stålstik type blev bølgelinietypen ført tilbage til sit
oprindelige udseende: Hjerterne blev genindført og den ekstra
ring om værdiangivelsen fjernet. Gravuren er udført diagonalt,
mod den tidligere lodrette/vandrette gravure.
fordi portoen for f.eks. et almindeligt brev var 3,20 kr, så der
skulle gives 5 øre retur når kunden betalte 3,25 kr.
„Dronninge- eller kongetyperne“, der løbende udskiftes med
Norges „Posthorn“ er
verdens ældste kurserende (stadig brugte) frimærketype
Første mærke stammer fra
1872. Grundtegningen er
den samme, men typen findes i dag i flere forskellige
tryk udformninger.
38
nye tegninger. Udgives i de mest
almindelige portoværdier til
brug for almindelige breve.
„Lille Rigsvåben-typen“, der
blev indført i 1946. Er altid i
kroner, og er altså højværdier til
brug for større forsendelser.
Verdens første særfrimærker
Allerede i 1860-63 udgav New Bruswick frimærker med motiver
af et lokomotiv og prinsen af Wales. I 1871 udgav Peru også et
frimærke med lokomotiv. Den første historiske begivenhed som
blev mindet med frimærker samtidigt på flere landes frimærker,
var Columbus‘ opdagelse af Amerika i 1492. I 1892 markerede
El Salvador, Nicaragua, Hoduras, Argentina og Paraguay begivenheden, og i 1893 fulgte så USA med en større serie (billede).
b. Særfrimærker
Særfrimærker udgives uden at
der er et bestemt, konkret behov
for dem. Det er en broget blanding, som har det til fælles, at
postvæsenet finder en bestemt
anledning eller i det mindste et
påskud til at udgive dem.
Frimærkerne har som regel et
motiv, der har forbindelse til anledningen for udgivelsen. Danmark har udgivet en lang række
mindefrimærker for forskellige
kendte personer, det sker som
regel i forbindelse med deres
fødsels- eller dødsdage. Men også organisationer, bygninger og
historiske begivenheder er blevet
markeret.
En anden kategori er de aktuelle begivenheder, her kan
nævnes store sportsmesterskaber eller frimærkeudstillinger
afholdt i Danmark, der har fået
frimærker udgivet. Det danske
postvæsen forsøger at håndhæve
en regel om, at ingen nulevende
personer må vises eller genkendes på frimærker – selvfølgelig
Både daglig- og særfrimærke
I 1912 udkom dette 5 kroners frimærke i anledning af færdiggørelsen af Københavns Centralpostbygning, altså et særfrimærke.
Men frimærket dækkede også et postalt behov for et 5 kroners
frimærke og i 1915 blev det genoptrykt med andet vandmærke
og ny takning, så det kan også betegnes som dagligfrimærke.
39
Verdens næstældste kurserende frimærke er „Kamelrytteren“ fra Sudan
Mærket blev udgivet første
gang i 1898, og senest er det
udgivet i 2003. Rammen på
mærket er skiftet gennem
tiderne, men nok mest når
værdien skulle ændres.
lige bortset fra de kongelige.
Dette er dog flere gange mere eller mindre bevidst blevet brudt,
bl.a. med badminton frimærket
fra 1983 der viser Lene Køppen
og Michael Laudrup på DBUs
jubilæumsfrimærke fra 1989.
Der udgives også en lang række frimærker uden en egentlig
anledning. Her er der tale om
emner som, for Danmarks vedkommende, har relation til landet. Nogle af disse udkommer i
serier over flere år.
frimærker har på frimærket vist
hvor meget ekstra man skal betale, men i 1929 udkom tre frimærker til fordel for Kræftens
Bekæmpelse uden angivelsen af
tillægsprisen, der var på 5 øre pr.
frimærke.
De første danske velgørenhedsfrimærker udkom i 1921
til fordel for Røde Kors. De blev
c. Velgørenhedsfrimærker
En underkategori til særfrimærkerne er Velgørenhedsfrimærkerne. Her er der tale om frimærker der sælges for en merpris,
som går til et eller andet formål
Langt de fleste velgørenheds-
Stor overpris
Nogle gange er det fristende
at udgive frimærker med meget stor overpris. Det gjorde
det Tyske Rige blandt andet
under 2. verdenskrig. Her er
rekorden på 1566%! Tilmed
udgav man i en periode stort
set kun frimærker med tillægspris.
I
Verdenspostforeningen
(UPU) gælder en regel om,
at tillægsprisen højest må
være det halve af den pålydende værdi, hvilket de fleste
lande respekterer.
fremstillet som overtryk på to af
frimærkerne fra genforeningsserien fra 1920. Overtrykket blev
gjort i rød farve og således kunne de Røde Kors også være „plusser“ til værdien.
Normalt er velgørenhedsfrimærkerne planlagt, så man
udgiver særlige frimærker med
et motiv der passer til formålet.
Men en gang i mellem opstår der
en akut katastrofe som kræver
en indsamling. Her har postvæsenet også været hurtige til
at lave overtryk på frimærker,
En verdensrekord
I 1966 udgav Danmark to Røde Kors frimærker der har rekord i
mange sprog på samme mærke (se herover). På mærkerne står
„Røde Kors“ på dansk/norsk, fransk, islandsk, hollandsk, hindi,
malajisk, russisk, ungarsk, amharisk, græsk, armensk, ukrainsk,
japansk, rumænsk, siamesisk, tsjekhisk, albansk, farsi, polsk,
finsk, arabisk, serbo-kroatisk, tyrkisk, kinesisk, spansk, portugisisk, gælisk, punjabi, tysk, engelsk, italiensk og svensk, i alt 33
sprog og 11 skrifter eller alfabeter.
40
så man kunne indsamle penge
af den vej. Et eksempel herpå er
Ungarnshjælpen fra 1957.
I dag udgiver Post Danmark
et årligt velgørenhedsfrimærke. Fra 2003 har man endvidere
valgt at udgive det i frimærkehæfte, hvilket har styrket salget
til glæde for organisationerne.
Men det er ikke nogen ny ide,
for allerede da Dybbølmærkerne
blev udgivet i 1937, blev de også
udgivet i frimærkehæfter.
Vask af
frimærker
Artiklen om vask af frimærker er udsat til næste nr.
Hvis du har erfaringer med
vask af specielt selvklæbende
frimærker fra andre lande
end Danmark, er du velkommen til skrive herom til tl@
danfil.dk.
Ny støttemetode
29. april 2014 udgav Post Danmark et „delvis“ velgørenhedsfrimærke i anledning af Prinsesse Benediktes 70 års fødselsdag.
Ved køb af en 5-stribe støtter man spejderne i Danmark med 5
kr. pr. stribe. Det er „kun“ ved køb af striberne vi støtter, for alle
andre køb betales almindelig pris.
Ud for hvert frimærke i 5-striben er der en vignet eller mærkat,
som man så kan sætte på brevet ved siden af frimærket og derved fortælle at man støtter spejdersagen med en krone.
41
MOTIVER
Historiske cykler
Af Ib Krarup Rasmussen
Cyklen, som vi kender den i dag,
blev ikke opfundet af en person
på en bestemt dag. Der var derimod tale om en udvikling, hvor
pedaler, kædetræk, diamantrammen, lufthjul og gear gradvist blev føjet til sparkecyklen,
som var den første konstruktion, der tilnærmelsesvis lignede
nutidens cykler.
Det er heller ikke helt sikkert,
hvem der opfandt sparkecyklen.
Der findes angiveligt tegninger
af Leonardo da Vinci-eleven Giacomo Caprotti, som forestiller
en cykel, men det er omstridt,
hvorvidt der er tale om en forfalskning, ligesom det er omstridt, om konstruktionen reelt
kunne fungere som en cykel. Andre kilder angiver franskmanden
de Sivac som den første – i 1791
– til at opfinde en sparkecykel,
men historien er omstridt.
Leonardo da Vincis elev Giacomo Caprotti skulle angiveligt have
tegnet denne skitse af en cykel engang i det 15. århundrede - det
har senere vist at være en forfalskning, men tegningen har alligevel
fundet vej som frimærkemotiv - her et frimærke udgivet af Cuba
i 1993
Karl von Drais’ sparkecykel
Langt mere pålidelige er beretninger om tyskeren Karl von
Drais, der i 1817 opfandt det,
der blev døbt draisinen. Her var
tale om en to-hjulet sparkecykel,
hvor rytteren sad overskrævs og
sparkede sig frem ved at sætte
benene på jorden. Bemærkelsesværdigt ved von Drais’ sparkecykel var også, at forhjulet kunne
styres.
Von Drais forlod Tyskland
og tog til den moderne verdens
centrum, Paris for at fremvise
Mongoliet udgav i 1982 dette
meget præcise frimærke med
en tegning af draisinen - eller
„Laufmaschine“ som Karl Friedrich Drais von Sauerbronn
kaldte den
42
Draisinen vist på stålstikmærke udgivet af den afrikanske stat Mali i
1968 - årstallet er forkert. Opfindelsen kom først til offentlighedens
kendskab i 1817
sin opfindelse, og den blev også
populær, men von Drais fik ikke
del i succesen, da han ikke fandt
en producent. Derimod blev den
produceret af forskellige smede
o.a., der også tilføjede nye detaljer, såsom jernhjul og indstillelig
sadel. Sparkecyklen blev angiveligt produceret i flere tusinde
eksemplarer.
Allerede i 1818 blev sparkecyklen brugt til et rekordforsøg,
hvor strækningen mellem de to
franske byer Beaune og Dijon på
37 km blev tilbagelagt med ca. 15
km/t.
Sparkecyklen får også succes
i England, hvor Denis Johnson
fra London i 1818 får patent
på sin såkaldte ”hobby-horse”
eller ”dandy-horse”. Johnson
selv bygger ca. 100 eksemplarer,
herunder også damecykler med
det velkendte sænkede overrør.
Mange andre producenter startede også køreskoler, hvilket
øgede udbredelsen. Sparkecyklen var dog stadig forbeholdt de
rige befolkningsgrupper.
Sparkecyklens
popularitet
faldt dog hurtigt, sandsynligvis
fordi den var for ubekvem, og
fordi det nye transportmiddel,
jernbanen, udvikledes i 1830. Få
arbejdede dog stadig videre med
cyklen, særligt arbejdede man på
en ny fremdriftsform med pedaler.
Pedalcyklen
Den første cykel med pedaler
(faktisk med krumtapmekanismer) blev konstrueret af skotten
Kirkpatrick MacMillan i 1839,
inspireret af dampmaskinernes
bevægelse. Pedalerne trak baghjulet via stænger, og cyklen
havde derfor ingen kæde. Denne
type blev plagieret af adskillige
personer, men slog ikke bredt
igennem.
Tyskland udgav i 1985 to serier med historiske cykler og hædrede
naturligvis også draisinens tyske opfinder - her er årstallet naturligvis også angivet korrekt
Pierre Michaux og „Velocipeden“
Omkring 1860 udviklede franskmanden Pierre Michaux og
hans søn, Ernest, ”velocipeden”.
Denne cykel havde pedalarme og
pedaler ved forhjulet og frem for
alt en klodsbremse, der kunne
bremse baghjulet. Fordele i forhold til den engelske hobby-hor-
43
se var også anvendelse af mere
jern til hjul og ramme og en forbedret sadel. Det første år produceredes 142 stk. I 1867 blev den
præsenteret på verdensudstillingen i Paris. I 1868 produceredes
cyklen på en fabrik med 300 arbejdere, der kunne fremstille 5
cykler om dagen.
Samtidig med Michaux udvilede franskmanden Pierre
Lallement i USA en tilsvarende
model efter samme principper
og uafhængigt af Michaux. Han
nåede faktisk så langt, at han
fik patenteret cyklen og sat den
i masseproduktion, før han ved
hjemkomst til Frankrig opdagede, at Pierre Micaux og dennes
to sønner havde fået samme ide
og ligeledes iværksat en produktion.
England blev snart igen det
førende cykelland. Ved verdensudstillingen var en agent fra den
engelske symaskinefabrik ”Coventry Sewing Machines Comp.”
(der senere ombenævntes til
”Coventry Machinists Comp.”)
tilstede, og han overtalte sin
onkel til at producere 400 velocipeder til salg i Frankrig, og de
blev også senere let afsat. Snart
opstod i England mange store
cykelproducenter, der så store
muligheder i den branche. I
England fik den øgenavnet „Boneshaker“ - knogleryster.
Velocipeden kom til Danmark
i 1869 og blev modtaget med stor
interesse. Man talte ligefrem om
en velocipede-feber, der bredte
sig over hele landet. Lokale smede påbegyndte en produktion,
idet man i den første danske
cykelproduktion kopierede den
amerikanske eller den franske
Velocipede.
I Danmark fik den øgenavnet
Væltepeter efter sin tilbøjelighed
til at miste balancen. Dette navn
Kirkpatrick MacMillans pedalcykel fra 1839 - pedalerne trak baghjulet via stænger - Mongoliet 1982
Pierre Michaux udviklede i begyndelsen af 1860erne draisinen med pedaler på forhjulet fænomet kaldes „velocipeden“
- hvilket på dansk hurtigt blev
til „væltepeter“ - her frimærke
fra Mali 1968
44
blev videreført til den senere
høje bicykel.
Efter nogle år skulle velocipeden dog igen miste populariteten, fordi den stadig var for
ubekvem.
Væltepeteren eller Bicyklen
Overgangen til bicyklen skete
gradvis. Michauxs oprindelige
model havde som draisinen lige
store hjul, men meget hurtigt
blev forhjulet større end baghjulet, og dermed blev den karakteristiske
væltepeter-cykel
udviklet.
I starten af 1870’erne havde
væltepeterens forhjul en diameter på ca. 125 cm, i 1880’erne var
den på ca. 150 cm. Dog var der
en naturlig grænse ved cyklistens
benlængde. For at kunne øge
hastigheden endnu mere, benyttede man bl.a. et tandhjulspar
mellem hjulnav og pedalarm.
Væltepeteren blev vidt udbredt,
særlig i England.
Cykelsport
Med den høje bicycle opstod tillige cykelsport. Væddeløb etableres ligesom cykelture og cykelklubber samt særlig cykelbeklædning. Det var hovedsageligt
fra England man indførte cyklen
i Danmark, her var over 200 producenter. De første høje bicykler
kom til Danamrk i 1875, men det
var kun de velstående, der købte
selv, andre måtte leje.
I 1881 var der 10 høje bicykler
i Danmark; året efter var der flere hundreder, da man også her i
landet var påbegyndt en produktion.
Det blev nødvendigt at tilføje
nye bestemmelser i politivedtægterne om kørsel på „ridemaskiner“ som de også blev kaldt.
Uanset at man så småt var ved
indføre højrekørsel i Danmark,
holdt bicyklisterne altid til venstre, da opstigningen foregik på
venstre side.
Man udviklede forskellige
subformer for bicyclen. Ved at
Tre eksempler på Michauxcykler - Spansk Andorra 1997
- Cuba 1993 og Mongoliet
1982
45
tilføje et eller to hjul kunne man
udstyre cyklen med ekstra sæde
til en passager - en slags sidevognsudgave - eller der kunne
laves en tandemudgave til to
cyklister.
En anden overgangsform er
den trehjulede cykel med to
store baghjul og et lille forhjul.
Her er så kædetræk til baghjulet.
Cyklen var dog lidt klodset.
Den endelige form – Sikkerhedscyklen fra 1885
I begyndelsen af 1890erne begyndte bicyklernes antal at falde
betydeligt. Der var dog mange
der mente, at bicyclen var den
rigtige cykel, og da den nye lave
og mere sikre bicyclette eller safety opstod i 1888, blev bicyclen
til „The ordinary“ (den almindelige).
Den nye cykeltype, der fremkom med to lige store hjul, lavere tyngdepunkt og pedaler i
forbindelse med tandhjul og
kæde til baghjulet, var langt sik-
Frimærket fra Mongoliet fra 1982 illustrerer Pierre Lallements cykel. Det samme
gør formentlig frimærket fra Argentina
fra 2003, selvom årstallet igen må være
forkert. Mig bekendt var der slet ikke en
sådan cykeltype præsenteret i 1855. Michaux første udgave daterer sig 1861. Det
nederste mærke viser en tysk Büssing-cykel fra 1868. En af de mange kopier af
den originale model. Büssing blev senere
kendt for massefabrikation af lastbiler
og busser. Firmaet blev i 1971 opslugt af
MAN AG
46
Forskellige eksempler på frimærker med bicyklen eller „Væltepeteren“, som vi populært kalder den
i Danmark. Øverst fra Argentina 2003, hvor der er angivet forkert årstal. Den første bicykel blev
præsenteret af James Starley i 1869, som det også fremgår af frimærket fra Cuba 1993. USA udgav i
1980erne et grafisk flot rabatmærke. Mærket er fremstillet i stålstik, hvor de øvrige mærker på siden
er trykt i offset. På mærket fra Irland 1991 er den engelske populære betegnelse for bicyklen anført:
„Penny Farthing“ hvilken referer til at hjulene på cyklen har samme størrelsesforhold som engelske
mønter: penny og farthing. Endelig vises bicyklen på et frimærke fra England/Storbritannien fra 1978
sammen med en damecykel af „Safety“-klassen
47
48
Modstående side viser øverst tv. en bicykel med kædetræk på forhjulet (Mongoliet 1982). Denne
anordning muliggjorde en bedre kraftudnyttelse med udveksling, men var især udviklet for at langbenede cyklister kunne få en bedre kørestilling. Samme model ses på mærket nedenunder på mærket fra
Spansk Andorra (1998). Øverst på frimærket til højre fra Mongoliet 1982 ses en tandemudgave af
bicyklen, som faktisk har fire hjul. En trehjulet cykel fra USA fra 1880erne ses nedenunder. Og nederst
er på mærket fra Tjekkoslovakiet (1979) vist både bicyklen og dens samtidige trehjulede fætter. På et
tidspunkt gik udviklingen en kort overgang fra bicykel til trehjulede cykler, fordi de var lettere at stige
op på. Nedenunder ses på mærket fra Togo 1979 en anden specialversion af bicyklen - en cykel med
„sidevogn“ - denne model fik også kun en kort levetid. Allernederst en tysk udgave af bicyklen fra 1886
samt en trehjulet cykel fra 1888
rere end den høje bicycle. Safetycyklen blev forbedret med først
luftfyldte, senere oppustelige
dæk og slanger, Tillige kom variable gearsystemer og frihjulet,
som var opfundet i 1821, men
først blev almindeligt på safetycyklerne omkring 1900.
Ordet Bicycle blev i Danmark
til cycle og i 1892 til cykel. Safety-cyklerne blev indført fra
England, Tyskland og USA, men
også den danske produktion var
stærkt stigende. Cyklerne havde
efter 1900 stort set fået en udformning, som forblev uændret
indtil 1950erne, da man først
med minicyklerne med små hjul,
senere med andre udformninger
søgte at ændre cyklens stel. Nogle blev almindelige til transport
og andet særligt formål, mens
andre udelukkende blev et modefænomen.
Den firkantede konstruktion,
der fremkom med safety-cyklerne i 1890erne, er endnu den mest
fremherskende, mens cyklens
enkeltdele i teknisk og materialemæssig henseende stadig er i
stor udvikling
49
Både Cuba 1993 og Mongoliet 1982 viser Harry Lawsons
såkaldte Safety-cykel fra 1879.
Selvom forhjulet stadig er
større end baghjulet er denne
cykel i sin grundform oprindelsen til den moderne cykel med
kædetræk på baghjulet. Den
nederste illustration til venstre (Andorra 1998) viser en
overgangsmodel fra 1889 og
illustrationen til højre en fuldgyldig udgave af Safety-cyklen
fra Tyskland 1887 (mærket er
fra 1985)
50
Ved århundredeskiftet var der
mange cykelløb. Det meste berømte af dem alle: Tour de France blev
første gang kørt i år 1903. Frimærket her fra Monaco viser hvordan
sportscyklerne så ud dengang
To versioner af The Starley Rover fra 1888 - egentlig et eksempel
på færdigudviklingen af den moderne cykel. Der forestår stadig
videreudvikling af f.eks. gearsystemer, men grundmodellen for
de cykler vi i almindelighed bruger idag er hermed lagt fast
51
På denne side ses øverst en fransk Safety-cykel fra 1918 (Mali 1968) - en fransk landpostcykel fra
1894 (Frankrig 1972). Frimærket fra Tyskland 1985 viser en sportscykel model Opel fra 1925 og det
engelske mærke viser den meget populære Tourcykel fra England. Raleigh-modellen kan man stadig
købe i handelen og nogle også unge mennesker („bedstemor-cyklen“) foretrækker den oprette sidestilling, som ihvertfald er meget trafiksikker. Motivet er også ca. fra 1925
Modstående side: øverst et minark fra Frankrig fra 2011 som viser cyklens udvikling i hovedtræk:
draisinen øverst i midten, til højre for denne Michaux velocipede og under denne bicyklen i Frankrig
kaldet Grand Bi. For neden i midten og til venstre for denne to eksempler på den moderne cykel:
Safety-cyklen. På mærket for oven til venstre ses en typisk sportscykel fra århundredeskiftet her med
oppustelige dæk.
Miniarket for neden er fra Portugal år 2000. Her ses samme udvikling: draisine, Michaux-cykel, væltepeter og ender Rover Safetycyklen. Endelig to mere moderne cykler: mountain-biken og en helt
moderne racercykel
52
53
DEBAT
Kommentarer til
„Filatelisten“
Af Søren Chr. Jensen
DFF formand
I Filatelistens månedsbrev (www.
filatelisten.dk), der kom primo
juli, lufter Leif Ørndorf nogle
spændende problemstillinger,
som jeg vil kommentere på positiv vis i det følgende.
Uddrag af Filatelistens tekst er
vist i kursiv, og jeg kommenterer
i almindelig tekst.
Netsalget
Forbundet fortjener ros for at kende
deres besøgelsestid, smede mens jernet er varmt, og få sat gang i Netsalget igen.
Vi er også selv stolte af netsalget. Det bliver dog først rigtig
godt, når medlemmerne får øjnene op for mulighederne.
Medlemshvervning
Der er også en helt anden vigtig pointe i det her. Fremadrettet, med medlemshvervning for øje, er det vigtigt
med netbaserede aktiviteter.
På sidste repræsentantskabsmøde blev det desværre besluttet, at hvervning udelukkende er
klubbernes ansvar.
Det synes jeg er forkert. Forbundet vil gerne medvirke, og
det vil vi tage op til drøftelse
med klubberne igen.
DM i Hjemstavnsfilateli
Nu taler man pludseligt fra Forbundets side om et uformelt „DM i Hjemstavnsfilateli“. Det blev nærmest
forbigået ved Palmares, at det var
et DM, som Erik Sørensen fortjent
vandt med sin flotte Grenaa-samling.
Der skal ikke være nogen tvivl
om, at forbundet gerne ville have udviklet den fantastiske idé,
som DM i Hjemstavnsfilateli
er. Men vi er nødt til at være tro
mod idémanden, der ønsker at
køre videre med det oprindelige
smalle projekt.
Og tilmeldingen viser lige i
øjeblikket den manglende interesse for projektet.
Forespørgslen om at gøre DM
mere spændende er sendt til idémanden.
Facebook
Endelig kom Forbundet på Facebook, men der mangler aktivitet.
Facebook er fra samler til
samler og ikke en ren informationsside fra forbundet. Der har
ingen interesse været fra frimærkeverdenen overhovedet.
Derimod har jeg fået masser af
skæld ud fra forskellige medlemmer, der mener, at vi burde lave
noget mere for medlemmerne
og ikke sådan noget „pjat“ som
Facebook.
Det er jeg slet ikke enig i, for
skal vi have fat i yngre samlere,
sker det bedst via de sociale medier.
Men giv jer til kende! I kan da
i det mindste skælde os ud .
Købmagergades Postkontor
Salget af Købmagergades Postkontor
kan vel ikke kaldes overraskende.
Faldende antal breve, kombineret
med en ejendom, der er en formue
værd, var velsagtens det der gjorde
udslaget.
Jeg kan oplyse, at Post Danmark helt havde opgivet at sælge bygningerne, men pludselig
dukkede en køber op.
Da den første køber var der,
kom en ny til, som Post Danmark solgte til. Sådan har jeg
fået det fortalt.
Åben Klasse for postkort
En af de store succeser på udstillingsfronten har været indførelsen af
„Åben Klasse“.
Hvorfor ikke følge succesen op, og
indføre en „Åben Klasse“ for eksponaterne i postkortklassen, så også
disse udstillere fik mulighed for at
vise samlinger?
Åben klasse er lige så meget
for postkort som for anden
filateli. Efter min mening er og
har Åben Klasse altid været ideel
at udstille postkorteksponater i.
Nogle postkort er postale –
andre er ikke.
Frimærkets Dag
Denne gode nyhed stod at læse i det
sidste nummer af DFT. Frimærkets
Dag vil blive afholdt hvert år på en
fast dato, efter „den svenske model“, hvad den model så end går ud
på; men det får vi vel snart at vide.
I mine øjne er det en af årets bedste
nyheder.
Det samme mener vi i forbundet, men det har været en meget
hård kamp at nå dertil.
At det udføres efter ”svensk
model” betyder bare, at vi gennemfører det efter samme administrationsmodel.
Post Danmark og klubberne
tjener lidt penge, og forbundet
får et værktøj til hvervning.
Repræsentantskabsmødet
Først i september afholder forbundet
repræsentantskabsmøde. I indkaldelsen, der kan læses i DFT, er der to
ting jeg har hæftet mig ved:
Kontingentet
Jeg er overbevist om at en yderligere
stigning her, er det rene gift, der vil
føre til yderligere fald i klubbernes
medlemstal.
54
Det er vi enige om, men det
er fantastisk, at så lille et beløb
som kontingentet er, kan skabe
så stor uvilje.
Forbundet har et lille og meget sårbart regnskab, hvor selv
små udsving kan skabe store
problemer – og omkostningerne
stiger hele tiden.
Det er klart, at vi på et tidspunkt må formindske kontoraktiviteterne eller helt lukke
kontoret på grund af faldende
medlemstal – eller alternativt
lukke DFT.
DFT
Det er ikke nødvendigt at være revisor for at få øje på den besparelse,
der kan opnås ved at udsende DFT
elektronisk.
Så hvorfor ikke „tage tyren ved
hornene“ og sænke omkostningerne
mærkbart.
Dette spørgsmål har bestyrelsen drøftet til hudløshed. Vi er
blevet enige om, at det er spørgsmål om timing.
Lukker vi DFT nu, lukker vi
også forbundet. DFT er syno-
nymt med at være medlem i DFF.
Kun ganske få af forbundets
medlemmer er aktive på nettet i
øjeblikket.
På et tidspunkt kommer den
rigtige tid til at gå digitalt.
Det kan dirigeres af medlemssammensætningen, men det er
mere sandsynligt, at det bliver
dirigeret af økonomien.
Kandidater til bestyrelsen
En KPK’er for en anden KPK’er er
godt set!
Det der mest af alt ærgrer mig, er
at Charlotte Anni Stryhn ”kun” er
indstillet som suppleant til bestyrelsen.
Filatelisten kan ikke vide, at vi
har lavet en aftale med Nelly og
Charlotte. Sidstnævnte skal, når
det passer ind, afløse som ungdomsformand.
Charlotte er ung, sekretær for
Sydfrimex, lige fået nyt og spændende arbejde og købt nyt hus.
Der er mange ting, der skal tages
hensyn til.
Min holdning er, at siger man
ja til arbejdet, er det som alle
andre ansættelser, bortset fra at
man ikke få løn. Man skal passe
sit arbejde.
Men er man klemt med det
„rigtige“ arbejde, familie eller
sygdom, har man lov til at sige
fra i en periode til det frivillige
arbejde.
Som I kan se af tidligere og
kommende valg, har jeg målrettet arbejdet mod at forynge bestyrelse, og hvis muligt få flere
kvinder ind.
Det er lykkedes, og efter lidt
indkøring har DFF har en meget
stærk bestyrelse med kompetente folk på alle opgaver.
Happy ending
Der er selvfølgelig en „happy ending“, for tingene har udviklet
sig, så Charlotte stiller op til direkte valg til bestyrelsen.
Tak til Leif, fordi du rejste
nogle relevante spørgsmål. Vi
er ikke enige i alt, men nu kan
bestyrelsens holdning ses på de
rejste spørgsmål.
www vf-auktion.dk
Online auktioner
Gratis auktionskatalog
Over 10.000 lots hver måned
Haydnsvej 2, 4. sal
2450 København SV
Tlf. (+45) 36 16 00 84
[email protected]
55
POSTKORT
Vildsund Færgeri
Af Mogens Andersen
Postkortet er denne gang fra
lidt syd for Thisted, og det er
ikke et kort men 2. Vi er taget
til Vildsund for at se lidt på,
hvordan trafikken over sundet
foregik før Vildsundbroen blev
bygget.
Det første kort viser rofærgen,
der sørgede for, at rejsende og
gods kunne komme over fjorden
mellem Mors og Thy. Helt tilbage i historien har de været en
eller anden form for færgeri på
stedet. De første beretninger om
sejlads på stedet kan dateres til
1632, hvor det var Hald Slot, der
havde kongeligt privilegium til
at opkræve en afgift for at krydse
det smalle farvand.
Efter en klage fra bønderne i området blev rettighederne omkring 1680 overdraget
til ”storbonden” Chr. Schøit i
Glomstrup, som dog kun havde
rettighederne indtil 1685, hvor
ejeren af ”Højris” fik overdraget
privilegiet – for både Vildsund
og Sallingsund. Det bliver ikke
Fig. 1.
Fig. 2.
godt for brugerne, for Poul von
Klingenberg sætter taksterne så
højt, at mange ikke havde råd til
at krydse fjorden. Og sådan fortsatte det i adskillige år.
Rent posthistorisk havde færgeriet opgaven med at fragte
post og passagerer – fra postdiligencen mellem Thisted og Nykøbing – over fjorden. Forbindelsen mellem de to byer var så
viselig indrettet, at denne fragt
skulle foregå ved nattetide. Det
var en vanskelig opgave for fær-
gekarlene, der om vinteren måtte skubbe båden over isen, og det
hændte, at de røg en tur i den
kolde fjord, men heldigvis blev
de altid reddet op af det kolde og
isfyldte vand. Rofærgen klarede
opgaven indtil 1905, hvor man
byggede det første rigtige færgeleje og indsatte dampfærgen
”Vildsund”. Denne færge ”holdt
kun” i 15 år, idet den i 1920 blev
afløst af en motorfærge.
Der første kort, der er fra
ca. 1906, viser rofærgen set fra
Thysiden. I baggrunden ses Østvildsund Færgekro, der er opført
i midten af 1800-tallet.
Det andet kort viser den nye
dampfærge. Dette kort er også
fra 1906, så forskellen på de to
kort viser lidt af den teknologiske udvikling, der tog fart i det
tyvende århundrede. Også her
kan man svagt i baggrunden se
Østvildsund Færgekro. På Thysiden var der en tilsvarende færgekro, hvor de rejsende kunne
opholde sig, mens de ventede på
færgen.
Vildsund Færgeri blev indstillet i 1939, hvor den ny bro blev
indviet.
56
Bruno Nørdam:
Frimærkegravøren, heraldikeren,
ekslibriskunstneren og maleren
Johannes Britze
Johannes Britze (1895-1960) graverede
alle danske frimærker fra 1933 til 1945.
Det blev også til opgaver for de grønlandske, islandske og svenske postvæsener. Han deltog i stort set alle frimærkekonkurrencer i 1930’erne og
altid med stor succes. Han havde en
umiddelbar forståelse for kravene til
et frimærke.
Ved indførelsen af stålstikmærker i Danmark i 1933 ydede han
en banebrydende indsats. Først i
2005 blev hans sidste gravure erstattet.
Læs den medrivende historie om Johannes Britzes liv og
kunst.
Frimærk
egr
ekslibris avøren, herald
ik
kunstne
ren og m eren,
aleren
Johan
En mono
nes Brit
ze
grafi af B
runo Nø
rdam
Bogen er på 104 sider.
Pris kr. 140 + porto (kr. 25).
(Frankering vil ske med miniark, filatelistisk korrekt afstemplet!)
Vi har også et bredt udvalg af nyere og ældre forlagsfriske filatelistiske bøger på
DFFs netboghandel: www.danfil.dk.
Postboks 1194, 1011 København K
Mail: [email protected]. Tlf.: 32 50 18 86. Giro: 9 34 01 06
57
AUKTIONER
British Guiana one cent magenta
1856 blev solgt for 52 mio. kr.
Af Torben Lethraborg
Redaktør
I sidste nummer af nærværende publikation var der en større
omtale af de særlige udgivelser
fra British Guiana, som var sat
til salg på auktioner i juni måned.
I New York blev der tirsdag
den 17. juni 2014 sat verdensrekord for salget af et frimærke.
Sotheby‘s i New York havde det
berømte ottekantede frimærke
„one cent magenta“ fra British
Guiana – som kun findes i et eksemplar – til salg på en auktion
som kun omfattede dette ene
frimærke.
Auktionen startede med et
indledende bud på 4.5 mio. USD
og efter en budgivning som kun
varede et par minutter var det
vindende bud givet af en anonym byder på telefon. Hammerslaget blev 7.9 mio. dollar plus
20% kommission til auktionsfirmaet. Den samlede pris blev
derfor 9.480.000 dollar eller ca.
52 mio. danske kroner.
Ikke overraskende er det samtidig verdens dyreste genstand i
forhold til størrelse og vægt. Det
måler ikke mere end 3,2 centimeter i længden og 2,5 centimeter i
bredden. Et areal der næsten kan
dækkes af en dansk 20-kronemønt.
Det lille portomærke fra 1856
overgår det svenske frimærke
Treskilling Gul, der i 1996 blev
solgt for beskedne 2,2 millioner
dollar og gensolgt i 2010 for
mindst samme beløb.
Prisen på „one cent magenta“
kunne være blevet endnu højere,
da det ifølge Sotheby‘s auktionarius David Redden, der slog
det rekordsættende hammerslag, var vurderet til mellem 10
og 20 millioner dollar. Han beskriver frimærket som i bemærkelsesværdigt god stand i forhold til sin alder.
Ind til videre er køberen en
anonym „samler“, som David
Redden efterfølgende fortalte til
pressen, men han forventede at
man ville se mere til frimærket i
fremtiden, hvad der så kan ligge
i det udsagn...?
58
A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER
Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang
Følg med på: www.az-stamps.dk
Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C
Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: [email protected]
DFF’s medlemssalg
Køb og sælg uden gebyr eller salær
Gratis at oprette dig som bruger*
Gratis at oprette salg
Sælg på auktion eller fast salg
Intet succesgebyr uanset pris
Køb uden gebyrer
* Man skal være medlem af DFF for at sælge.
Opret dig gratis som bruger
Tast danfil.dk – klik på Netsalg
– eller tast direkte dff-netsalg.dk
60
KANDIDAT TIL DFFS BESTYRELSE
Jan Læby - ny kandidat til
DFFs bestyrelse
I forbindelse med, at jeg har takket ja til at blive indstillet til at
indtræde i bestyrelsesarbejdet i
Danmarks Filatelistisk Forbund,
vil jeg her give medlemmerne et
billede af mig som person og frimærkesamler/filatelist.
Jeg er oprindelig uddannet
elektriker. Derefter har jeg drevet selvstændig virksomhed
inden for byggeri og detailbranchen m.m.
Jeg har tidligere bestridt bestyrelsesposter i Halskov Handelsstandsforening,
Korsør
Erhvervsforening og Korsør Frimærkeklub.
Jeg begyndte som juniormedlem i Korsør Frimærkeklub og
udstillede første gang som 14
årig junior på Amtsudstillingen
i Slagelse.
Jeg har siden da med mellemrum deltaget på forskellige
udstillinger- senest på Nordia
2012 i Roskilde. Det var en fantastisk lærerig oplevelse, hvor jeg
selv deltog som udstiller og som
medlem af udstillingsudvalget i
alt det praktiske.
I skrivende stund er jeg i fuld
gang med at forberede min samling Dansk Vestindien Revenue
til Nordia 2014 i Norge.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2014
I forbindelse med min store
interesse for filatelien, har jeg
igennem en årrække skrevet forskellige artikler til NFT og DFT.
Artiklerne har fortrinsvis været
omkring Dansk Vestindisk filateli, som er mit yndlings samleområde.
Jeg har været medlem af KPK
siden 1978. Min beslutning om
medlemskab blev taget, fordi
Korsør frimærkeklub desværre
meldte sig ud af Forbundet, og
jeg derfor mistede muligheden
for at udstille min samling. Mit
medlemskab af KPK har jeg aldrig fortrudt.
De sidste 3 år har jeg bestridt
en bestyrelsespost i Københavns
Philatelist Klub som provinsrepræsentant. Det er en post, som
jeg er meget glad for, og som
passer fint ind i min interesse for
at besøge de mange spændende
byttedage over hele landet. Her
møder jeg mange medlemmer af
KPK og DFF og får tit en god frimærkesnak om, hvad der rører
sig, og om vores fremtid i dansk
filateli. Disse snakke har givet
meget inspiration til, hvad vi
fremadrettet kan gøre for vores
medlemmer og dansk filateli.
Det vil glæde mig, hvis jeg bliver valgt ind i DFF`s bestyrelse,
fordi det vil give mig mulighed
for at deltage i arbejdet med og
for at videreudvikle Forbundet,
således at det kan forblive det
største og førende forbund i
Skandinavien og dermed være
den samlende faktor for alle
danske frimærkesamlere og filatelister.
Venlig hilsen
Jan Læby
61
DØDSFALD
Ken S. Jørgensen
Tidligere bestyrelsesmedlem i Danmarks Filatelist Forbund Ken S. Jørgensen er død efter en tid med
sygdom. Ken sad i bestyrelsen, hvor Erik Vermeij var formand, og var et bestyrelsesmedlem med fødderne på jorden og praktisk anlagt. Han slog ikke for store brød op, men var rigtig dygtig til at
komme med konstruktive løsninger på problemerne.
Da han trådte tilbage fra bestyrelsesarbejdet, blev han medlem af Kommitéen for Danmark-Medaillen. Han havde et godt kendskab til de førende danske filatelister og deres indsats for dansk
filateli.
Han trådte ud af kommitéen sidste år. Efter eget udsagn fordi han havde mistet interessen for frimærkerne og som ny hobby arbejdede med renovering af gamle kampvogne. Han var tidligere militærmand.
Æret være hans minde!
Søren Chr. Jensen
John Sørensen
Hornslet FrimærkeKlub og dansk filateli har mistet et værdsat og skattet menneske. John Sørensen
døde mandag den 30. juni 2014 efter længere tids sygdom.
John var aktiv filatelist siden sin ungdom. Via sit ungdomsarbejde som underviser på Hårup Skole
var han en aktiv formidler af interessen for filatelien. Han drev i nogle år en ”frimærkeklub” på
Hårup Skole. Udover dette var John i kontakt med mange forskellige filatelister, og sammen med
dem dyrkede han sin interesse for den rendyrkede filateli som udstiller og senere som dommer på
internationalt plan. John blev godkendt som international dommer oktober 1993 på udstillingen i
Thailand.
John var blandt initiativtagerne til stiftelse af Hornslet FrimærkeKlub, der blev stiftet på et møde
på Hårup Skole den 13. november 1978. På generalforsamlingen den 22. november 1982 blev John
indvalgt i klubbens bestyrelse. På konstitueringen den 30. november blev John valgt som formand
for Hornslet FrimærkeKlub. John bestred denne post indtil 31. oktober 2000. John blev udnævnt til
æresmedlem af Hornslet FrimærkeKlub den 19. november 2010. John fortsatte som menigt bestyrelsesmedlem indtil generalforsamlingen den 11. oktober 2012.
Vore tanker går til Bodil, Jan, Bo og familien.
Æret være hans minde.
Peter B. Jensen
Jens H. Sørensen er død
Det er meget trist at skulle meddele, at vores mangeårige medlem Jens H. Sørensen er død.
Jens har været medlem af Selskabet lige siden dets oprettelse i 1972. I alle disse år har Jens – i al
ubemærkethed – påtaget sig et væld af opgaver, som har været til gavn for medlemmerne og som
har medvirket til Selskabets udvikling. Jens blev udnævnt til æresmedlem på Selskabets generalforsamling i 2010.
Jens var et yderst tjenstvilligt menneske, som aldrig sagde ”nej”, når Selskabet havde brug for en hjælpende hånd. Han har været medlem af Bestyrelsen og udførte opgaver for Selskabet helt frem til sin
død. En af de helt store bedrifter var Jens’ ukuelige indsats for at transskribere alle de håndskrevne
cirkulærer fra 1723 til 1808 samt et mangeårigt arbejde som gæst på Rigsarkivet, hvor han renskrev
over 1000 sider primære, posthistoriske kilder, som han har overladt Selskabet til offentliggørelse
på hjemmesiden.
Selvom Jens aldrig gjorde noget for at bringe sig selv frem i rampelyset, så var han kendt og afholdt
af alle. Vi er mange, der vil savne Jens. Begravelsen vil finde sted i stilhed.
Æret være hans minde
Morten Pieper, Dansk Posthistorisk Selskab
62
UDSTILLINGER
Nyhedsbrev 8 Sydfrimex 2014
Af Gunnar Vilh. Huge,
formand for Sydfrimex 2014
I skivende stund er der godt og
vel 3½ måned til, at udstillingen
Sydfrimex 2014 løber af stablen.
Når dette blad udkommer, vil der
knapt være 2 måneder til tilbage
til udstillingen. Det vil også være
det næstsidste nyhedsbrev, der
udkommer inden udstillingen.
Desværre kan jeg ikke opdatere
de sidste nyheder i dette blad, da
det ikke kommer i næsten 2 måneder. Derfor skal jeg opfordre
til, at man jævnligt går ind på
Sydfrimex 2013.dk, som er vor
hjemmeside. Hjemmesiden har
vi et mål om, at den indtil udstillingen vil blive opdateret mindst
en gang om ugen. Så har I mulighed for at få de sidste nyheder
der vedr. udstillingen.
Indtil nu har vi fået tilmeldt
ca. 350 rammer fra indland, Færøerne, Norge og Sverige. På papiret er der rigtig mange spændende eksponater tilmeldt.
På dommerkollegiets vegne
skal jeg gøre opmærksom på, at
hvis man ønsker at ændre sin
synopsis, eller den måske ikke
er indsendt skal den være dommerkollegiet i hænde senest en
måned før udstillingen. Ellers vil
den ikke blive godtaget.
Det skal også nævnes, at hver
af de 6 klubber, der er gået sammen om denne udstilling kommer med hver en ramme postkort fra deres områder.
Vi har tidligere efterlyst artikler her i bladet. Det har givet pote, idet vi har fået rigtig mange
spændende artikler til vort katalog, som bliver på ca. 100 sider.
Hvis der er nogle, der endnu
ikke har fået en stadeplads, kan
det nås, men vi har kun har to
tilbage.
Jeg har tidligere nævnt, at der
udkommer 3 frankeringsmærker
den 18. oktober, hvor motivet vil
være 2 postbåde og en mindre
færge, som kun sejler i sommermånederne mellem Stubbekøbing og Bogø. Som sagt bliver
frankeringsværdierne 6.50, 9.00
og 14.00 kr. Der vil bliver mulighed for at få førstedagsstempel
med disse mærker på.
Derudover vil der også være
mulighed for at købe Nordiablokken, som i anledning af ud-
stillingen Sydfrimix 2014 bliver
perforeret.
Hvordan og hvorledes de vil
blive solgt eller om der bliver
forsalg ved jeg p.t. ikke. Dette
vil først blive besluttet, efter at
deadline til dette blad er udløbet. Et evt. forsalg vil blive meddelt på vor hjemmeside.
Som sædvanlig vil der blive
en stor tombola. Ligeledes bliver
der en børneafdeling med masser af frimærker.
Vi kan stadig bruge ærespræmier til udstillingen. Til dem,
der betænker udstillingen med
en ærespræmie, vil vi kvittere
med, at de bliver lagt ind på vor
hjemmeside og dermed får reklame.
Til slut vil jeg på udstillingsudvalgets vegne ønske jer en rigtig god sommer.
Husk at gå ind på vor hjemmeside www: Sydfrimex2014.dk.
Egelev den 1. juli 2014.
Venlig hilsen
Gunnar Vilh. Huge
Fmd. Sydfrimex 2014.
Mail: [email protected]
63
Tur til Sydfrimex 2014
Esbjerg Filatelistklub arrangerer en tur til den nationale frimærkeudstilling i Eskildstrup „Sydfrimex 2014“ lørdag den 18. oktober 2014. Der vil være opsamlingssteder i Esbjerg, Vejen og Kolding.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Benny Christensen, Esbjerg Filatelistklub på telefon 23
31 22 45.
KPK 127 aflyst
KPKs bestyrelse har besluttet at aflyse klubudstillingen KPK 127. Med meddelelsen om, at vi ikke
længere kan benytte Post Danmarks lokaler i Købmagergade til vores udstilling har vi forsøgt at
finde alternative lokaler blandt andet i Vartov. Selv med en flytning af datoen for udstillingen har
det ikke være muligt med så kort varsel at finde en løsning. Derfor har vi truffet beslutningen om at
aflyse.
Til gengæld kan vi sige allerede nu, at vi har reserveret den store sal i Vartov til klubudstilling til næste år i dagene 21.-22. november 2015. Planlægningen af denne udstilling er således igangsat
Nordia 2015 i Sverige
Som du måske allerede ved bliver Nordia 2015 afholdt i Sverige - nærmere betegnet i Täby, som ligger
godt 15 km nord for Stockholm.
Nordia 2015 afholdes i Täby Park Hotel, hvor Sveriges Filatelist-Förbund og Norrots Frimärksförening tidligere har afholdt 2 nationale frimærkeudstillinger - så både de fysiske rammer og arrangementserfaringen er på plads, så vi endnu engang kan få en velarrangeret Nordia Frimærkeudstilling
i Sverige.
Nordia 2015 afholdes fra 30. oktober til 1. november 2015 - og alle udstillingsklasser indbydes tila t
udstille på Nordia 2015. Yderligere information kan ses på udstillingens website: www.nordia2015.
se.
Hvis du vil deltage på Nordia 2015 skal du blot inden 1. marts 2015 sende anmeldelsesblanketten ind
til den danske kommissær på udstillingen: Søren Juhl Hansen, Dyssevej 24, Ågerup, 4000 Roskilde.
Wernamo 2015
Er Sveriges nationale frimærkudstilling i 2015 - nærmere bestemt 13.-15. marts - som danske udstillere også kan deltage i. Nærmere information på udstillingens hjemmeside:
http://värnamo.nu/wernamo2015.
Det er iden forbindelse vigtigt at minde danske udstillere om der nu på svenske udstillinger, klub-,
nationale og nordiske stilles krav om at udstillere ahr forsikret sin udstilling og at der fremsendes
dokumentation herom. Det er ikke lykkedes for DFF at få en nærmere forklaring på denne nye regel.
Sidste nyt! DFFs kontor er flyttet fra Købmagergades Posthus
I løbet af 3 hektiske uger i juli flyttede DFFs kontor ud af lokalerne i Løvstræde 1 i Københavns centrum. Baggrunden var, at hele komplekset med Købmagergades postkontor og de omkringliggende
bygninger var blevet solgt. Post Danmark stillede hurtigt nye lokaler til rådighed for DFF - i Brøndby
ved distributionscentret for Brøndby og Rødovre - i Priorparken - men man så gerne, at vi flyttede så
hurtigt som muligt - og det gjorde vi så.
De nye lokaler er fremragende. De er i stueplan, og der er god plads til alle aktiviteter. Biblioteket
bliver nu stillet op samlet, og der vil bl.a. være mulighed for at afholde møder med op til 30-40 mennesker. Adressen er ikke helt fastlagt endnu, men der er formentlig Priorparken 860, 2605 Brøndby.
64
Lokale webredaktører søges!
Er du en af vores nye webredaktører, og kunne du tænke dig at være med til at udvikle DFFs hjemmeside, og dermed være med til at tegne dansk filateli udadtil?
DFF søger lokale webredaktører og webskribenter til korte nyheder og filatelistiske
historier.
DFF vil etablere en gruppe af samlere, der vil skrive korte indlæg på DFFs hjemmeside. Som webskribent bestemmer du selv, hvad du mener er vigtigt at få på hjemmesiden, uanset om du gerne vil skrive en ”anmeldelse” af en byttedag eller et andet filatelistisk arrangement, små indlæg om varianter eller beskrive et interessant postkort
- valget er dit. Du behøver ikke at have nogle computertekniske forudsætninger for
at være webredaktør – men det kræver, at du gerne vil formidle din og andres samlerglæde på skrift. Alt det tekniske sætter vi eksperterne til.
Selv om du selv kan vælge, hvad du vil formidle, så har vi nogle ideer, som kan tjene
som inspiration:
•
•
•
•
•
•
•
Fortællinger fra nyligt afholdte byttedage, udstillinger eller klubaftener.
Beskrivelse af nye og gamle varianter, stempler, postkort eller anden filateli.
Nyt fra verdens postvæsner.
Hammerslag på auktioner.
Boganmeldelser.
Anekdoter fra den gang far var dreng.
Alt det som du altid har ment mangler på hjemmesiden…
Hjemmesider er generelt bedst til at formidle korte og mindre tunge historier. Derfor vil det ikke kræve timers arbejde med fordybelse i gamle annaler.
Vi håber og tror på, at der sidder mange derude, der kunne tænke sig at bidrage med
en historie en gang imellem.
Vil du høre mere om ”jobbet” som webredaktør, så kontakt Thomas Hilkjær ved at
skrive til [email protected].
www.safealbum.dk
Tørrepresse
Perfotronic 2
Takkemåler
Philalux 3
Prøveapparat
Signoscope T2
Vandmærkesøgere
Signoscope T1
Vandmærkesøgere
Portofrit ved bestillinger over 1000.- DKK
Vi har også butik
SAFE Album AB
Bruksg. 30, SE-252 23 Helsingborg
[email protected] tlf +46 42216660
Generalagent i Danmark – Sverige
Møntkapsler - Møntramer - Møntbakker
Allt for møntsamlere
65
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
[email protected]. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: [email protected]
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen [email protected]
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: [email protected] eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/
RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane
(ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane
(TFJ), stemplede banemærker, helark,
fragtbreve, postkort, aktier, billetter,
originale fotografier, posthorn- og
bureaustempler søges. Selv enkelte
stemplede banemærker købes eller
byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50,
8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller
mail: [email protected]
Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter,
ubrugte, prøver, essays og blokke.
Alt usædvanligt. Mail til chris.king@
postalhistory.net med detaljer og pris.
Også forordninger, plakater osv.
66
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: [email protected]
Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god
kvalitet søges incl. bag i bogen, porto
overtrykt ferie, Island og Færøerne.
Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000.
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant. Tlf. 6169 6972
- email: [email protected]
Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til
52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160
- [email protected]
Jeg søger alt vedrørende Skibby i
Horns Herred, såsom posthistorie,
breve/kort, stempler, fotos mm. Send
mig en mail hvis du har noget eller
skriv et par ord. Email: thn-ipsn@
post.olivant.fo - postadresse: Ingolf
Nielsen, Reynstun 9, FO-160 Argir,
Færøerne.
Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen
og Lerberg): postkort, breve, helsager
og jernbanepapirer. Desuden alt fra
Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten),
Ødum, Selling og Voldum-BramstrupRud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten,
Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt
Svendsen, Bækvej 12, 7451 Sunds.
Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller
email: [email protected]
Vejle Frimærkeklub søger indleverere
af udvalgshæfter med kvalitetsmærker
til velfungerende dubletcirkulation
med ca. 55 medlemmer. Henvendelse
for oplysning og tilsendelse af behovsanalyse til dubletleder Peter Skov
Nielsen på tlf. 7582 5721 eller email:
[email protected]
AFA 55 med trissefejl søges. Striber,
firblokke og ark-stykker, hvor 55t indgår har interesse. Selv om det ikke er
til salg/bytte kotakt mig. Kim Sørensen, 3171 1414 - [email protected]
Banemærker fra Horsens privatbaner
samt postkort, stempler osv. vedr.
disse baner. Banemærker fra landets
øvrige privatbaner (alle helst stemplede). Finn Christensen, Ewalds Alle
46C, 6700 Esbjerg. Tlf. 7513 0490
- email: [email protected]
Postkort og kuverter fra USSR,
Østeuropa og Kina 1920-1990 søges
- har du ovennævnte køber jeg dem
gerne. Det skal være fra de perioder,
hvor de respektive områder var kommunistiske. Har du frimærker fra den
periode med kommunistiske symboler, køber jeg også gerne dem. Steen
Flemming Jørgensen, 3393 9069,
København - [email protected]
Schweiz - forsendelser til Schweiz sat
i efterporto med portomærker AFA 140 købes. Til trykopstilling søges ligeledes portomærker AFA 21-40 i antal.
Send venligst scan og prisforslag til
Arne Møhler - [email protected]
Nordkorea 1946-57, frimærker,
breve, helsager købes. Evt. udvalg
modtages gerne. Send oplysninger,
tilbud mm. til Torben Pedersen,
Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København
N. Tlf. 3536 0554 - email: torbenp@
firkant.net
Jamboree. Breve og postkort sendt til
og fra spejdernes verdensjamboreeer
1920-1947 søges. Peter Michaelsen,
Lidsævej 5, 2730 Herlev. Mail: raap@
adslhome.dk
Til stempelsamling søges Danmark
AFA nr. 337 i bundter. Køb eller
bytte. Hans Aage Poulsen. tlf. 6595
1015 bedst ml. 12-18
Posthistorie - postkort og breve med
stjernestempler fra GUG, Vaarst,
Kongerslev og Gjerlev v/Randers købes. Karl Ove Kristensen, Hohøje 10,
9500 Hobro. 2085 4429 - karlove@
roed.dk
1955-56 provisorier - afa 361 marg.
nr. 947-1032-1058 - afa 362 marg.
nr. 436-465-503. postfriske øvre og
nedre marginalblokke, evt. helark.
Henning Poulsen, Lundumhedevej 91,
8700 Horsens. 7565 4622
[email protected]
KIWI (fuglen) mærker (med og uden
stempel), miniark og forsendelser
(også FDC). Kun pænt materiale
ønskes. Send gerne scan med prisforlangende eller ring mig op. Evt. bytte
(har masser af materiale). Gerne
kontant. Jens Peter Hansen. tlf. 4016
9176 - [email protected]
Større enheder Chr. X tofarvet DK
1918-1934 - gerne stemplet - søges.
Køb eller bytte. Henv. Ib Krarup
Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32,
3460 Birkerød - tlf. 4581 3478. Mail:
[email protected]
Danmark postfrisk købes til 60% af
pålydende. Nyere postfriske mærker
helst større partier og lots. Hængslede mærker samt mærker uden lim
har også interesse. Se numisphil.dk
- tlf. 2099 9520
PR-stemplet Fensmark pr. Holme
Olstrup samt Randers (Assentoft) søges på klip eller brev/kort. Køb/bytte.
Venligst send scan til carstenrathleff@
yahoo.dk
Danske julemærkeark før 1960
købes. Gerne større samlinger, høj
pris gives for helark i perfekt kvalitet.
Julemærker og helark fra Dansk Vestindien, Island, Norge mm. har også
interesse. Se mere på www.numisphil.
dk - tlf. 2099 9520
Forsendelser til England og Tyskland
før 1.9.1914 med Chr. X 20 øre (AFA
71). Kontakt: [email protected] eller
6612 1049
Større bedre frimærkesamlinger købes. Omfattende samlinger med klassisk materiale fra Skandinavien købes
kontant til toppriser. Bedre breve,
postkort, helark, partier og større
lots har også interesse. Se www.numisphil.dk - tlf. 2099 9520
Købes: Fr. frihedsstyrker AFA 1-8,
**,*.ø. Soldaterfr. Fr. **,*,ø - Bjørn
Jensen, Karise Alle 1, 2650 Hvidovre
Forsendelser med brotypestempler
fra Vesløs, Nors, Vandet Thy, Snedsted og Hillerslev søges. Køb eller
bytte. Mogens B. Andersen, Kastanievej 12, 7700 Thisted - mbathisted@
mail.tele.dk
Olympiade frimærker købes - udgivelser fra værtslandene. Australien
- Melbourne 1956. Mexico- Mexico
City 1968, Canada-Montreal 1976,
Korea-Seoul 1988, Canada-Calgary
1988. Sven Andersen, Lindeparken
28, 8600 Silkeborg. Email: sven-vita@
hotmail.com
Leuchtturm med fabriksmonterede
klemlommer søges. Lande uden for
Skandinavien søges, f.eks. Polen, Italien, CCCP, Østrig, Holland. Peridoe
fra start til minimum 2001. Helst
tomme album, men ellers med postfriske mærker. Tilbud ønskes til Christian Lykke, 8900 Randers. Tlf 3073
3673. De 5 gamle danske luftpost,
pænt stemplet købes 500 kr.
Udvalgshæfter søges til cirkulation
sæson 2014/2015 i Silkeborg Frimærkeklub. Henv. Birgit Pedersen,
tlf. 2789 9283 eller email: birgitp@
oncable.dk
Frankeringsetikette AFA D2 ustemplet med cykelmotiv og ordet Danmark
med grøn farve. Tlf. 2840 8622 eller
mail til: [email protected]
Bornholm - forsendelser afstemplet
i RØ købes; også løse mærker med
tydelige stempler Kontakt til Erik
Hansen - [email protected]
SALG
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774)
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
WWW.safealbum.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
[email protected]
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel
euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed
om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns
Gata 17, S-11269 Stockholm. Email:
[email protected]
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
67
Mine samlinger og dubletter sælges
nu til små priser. Ta’ et kig i min
shop. www.arne-christiansen.dk/shop
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: [email protected]
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Det Gamle Postkontor har salg af
postfriske frimærker, julemærker,
årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på
ovenstående samt FDC fra DK m/Det
gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden:
www.detgamlepostkontor.dk eller
ring 20 46 86 69 - Allan Christensen
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode
tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930
Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4
AFA-værdien. Mange bedre mærker
stemplet og altid pæn kvalitet bla.
DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid
returret. Ring eller skriv og jeg sender
en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf.
2227 7850. Email: steffen.hurtig@
hotmail.dk
Udvalgshæfter sendes til hele Norden
også til foreninger. Betalt returporto,
filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande.
Bed om gratis udvalgsfortegnelse.
Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93
Eslöv, Sverige
Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er
mærker fra start til ca. 1978. Enkelte
årgange er komplette. Priser fra 10%
af katalogværdien. Henvendelse:
Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email:
[email protected]
Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no
Til anvisningssalget ”Den lille gule”
er der kommet gode indleveringer
med mange varianter både som enkeltmærker og på forsendelser, megen
god posthistorie, postkort og litteratur. Så derfor rekvirer katalog mod
frankeret svarkuvert C5 med 12.50 kr.
til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720
Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind
på hjemmesiden:
www.anvisningssalg.dk
ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold,
atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner,
kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. Nu også berømte personer, flag,
FN-UPU 39.500 forskellige udgaver,
98 motivområder. Bed om lister!
Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro.
Desuden 5-15% rabat ved større køb.
K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17,
S-11269 Stockholm - email:
[email protected]
Danmark: stemplet, ubrugt, postfrisk
sælges til 20% af katalogværdien.
Nyere postfrisk (efter 1970) sælges
til pålydende minus 20%. Kontakjt:
Albert Tuntelder, Gefionsvej 33, 9870
Sindal. tlf. 6076 2851 - email: [email protected]
Udvalg - mest Norden, Vesteuropa
og kolonier. Kan også tilbyde lots
landevis fra de fleste oversøområder
(+ breve) Oplys om interesse. Email:
[email protected]. Søger selv nyere
Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge
Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200
Aabenraa
Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr.
Nordenskilovare med mærker fra alle
nordiske lande 200g 175kr. Portofrit.
Dansk giro 2231298. Rolf Norling.
Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: [email protected]
BA-netshop.com. En stor del af min
samling bliver nu sat til salg. Prøv min
hjemmeside og se om der er noget du
mangler, ellers ring. Hver måned nye
lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831
4992 - Bruno Andresen
Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept,
Røde Kors, Nobel, svampe, blomster,
orkideer, tog, OL, VM i fodbold,
musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande
+ 87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
[email protected]
68
Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk
- Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
Grønland før 1998 - mangler du
specielt materiale til din samling? Kan
levere stemplet/postfrisk enkeltmærker/firblok/helark, M-blokke øvre og
nedre, poststempler, adressekort,
brugsbreve, og meget andet. Hjemmeside: www.groenphila.dk og mailadresse: [email protected]
Skandinaviens samlinger udstykkes.
Komplette samlinger fra Grønland,
Island, Danmark, Norge, Sverige,
Finland, Åland, DVI og Slesvig.
Grønland postfrisk frem til 1982.
Derefter stemplet. Danmark posstfrisk/ustemplet/stemplet. Alle samlinger er til og med 2012. Alt sælges
til AFA minus 75%. Henvendelse med
mankoliste eller besøg. Aftale på tlf.
2028 2092
Ophørsudsalg med 90% rabat på følgende motiver: dyr, rumfart, musik,
sport, biler, skibe, malerier, Disney.
Nyhedsabonnement 255 lande +
87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
www.miniauktioner.dk
Norge, Island og Danmark inkl.
Grønland og Dansk Vestindien tilbydes til fornuftige priser og altid i en
pæn og god kvalitet. Har mange klassiske og bedre stemplede frimærker i
overskud efter at have samlet i mange
år. Få en liste med priser tilsendt
gratis. Evt. byttehandel kan laves.
Kontakt Steffen Madsen, Calvinsvej
62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227
7850. Email: steffen.hurtig@hotmail.
dk
Færøklip 100 stk. forskellige samt
1 miniark, mange højværdier, pænt
stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip
100 forskellige, mange højværdier,
pris kr. 190. sendes portofrit mod
forudbetaling, check eller netbank
- reg. 4770 - 4772381697 - Henning
Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14,
8800 Viborg
Danske brevssamlinger realiseres
- porto og gebyr - postfærge - frimærkeetiketter - sammentryk - adressekort. Ved køb af andre nyere dk.
breve opgiv AFA nr. - Per Fruensgård,
Bredgade 115, 9830 Taars - tlf. 9896
1473
DK-postfrisk - ca 45 parmærker med
marg.nr. (især 5- og 600 numre) ca.
275 fireblokke med amrg.nr. (især 4-,
5- og 600-numre) Oversigt med nr.
sendes gerne via mail. Kurserende /
brugbare mærker til pålydende øvrige
til AFA minus 75%. Villy Blom - [email protected] - tlf. 5943 9050
Skandinaviske og baltiske frimærker
sælges. Pænt til lux stemplede mærker. Prøv at gå ind på min side for
at se om der er noget til samlingen
- www.lux-stamps.dk - alle mærker
står i AFA nr. så det skulle være nemt
at finde
Tyske rige, tyske stater, tyske kolonier og Bundersrepublik. Dubletter
**/*/o sælges til 20% af AFA. Send
venligst mankoliste. Ib Gylling Møller,
Brobjerg Parkvej 1, 8250 Egå. Mail:
[email protected] - tlf. 8622 9705
Fuglefrimærker sælges - både nyheder og ældre motivfrimærker med
vilde fugle. Flotte fotos af hundredevis af fuglefrimærker findes på
siden: birds-stamps.dk. Hver måned
kommer nye til. Poul Erik Sperling,
9240 Nibe. Tlf. 2028 4405 - www.
birds-stamps.dk
Gode kvalitetsudvalg sendes til
interesserede klubber for intern cirkulation til fornuftige priser. Send gerne
email for nærmere information [email protected] - Jan Hedegaard,
Helga Pedersensgade 29, 02 tv, 8000
Århus Ø
BYTTE
Svenske ustemplede frimærker søges
i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede
frimærker fra Færøerne. Henning
Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Jeg har mange dubletter fra Skandinavien og Vesttyskland, som jeg
gerne vil bytte med. Send mig 50-200
stk. fra Vesteuropa 2000 og frem, så
bytter jeg dem. Wilfred Gyldenskjold,
Bækvejen 5, 8940 Randers - wilfred@
fiberflex.dk
IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
Færøerne postfriske fra 1977-1998
byttes i sæt - også miniark og hæftes
haves/ønskes. Jeg efterlyser Danmark
og Grønland stemplet/postfriske
miniark, bytte efter AFA. Tlf. 8644
8627 og 2674 7474 - Skype: mogens.
reinert-stenfeldt
Frimærker stemplet: Det Tyske Rige
søges efter mankoliste som tilsendes.
Haves Danmark-Island-Grønland +
PP - Færøerne-DVI at bytte med. Flotte helstemplede mærker ønskes og
haves. Svend-Ove Sørensen, Stavreby
Strandvej 8, 4874 Gedser.
[email protected]
Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af
pladede og trykbestemte mærker og
ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@
privat.dk - tlf. 5837 5612
Lige startet at samle Sverige og Finland. Vil gerne bytte eller købe. Jeg
har mange Norge, Island og Tyskland.
Kan sende mankoliste. Mail: [email protected] - SVein Larsen, Lillevang
15, 3520 Gilleleje
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
Se vores nye webshop
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: [email protected] - www.jjo.dk
69
Bytte: jeg søger England, Sverige,
Portugal og Finland. Har en del byttemateriale. Hvad søger du? Leo Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg. [email protected]
Bytteven søges - er du en af de nye
som lige er begyndt at samle på frimærker? Jeg har mange danske mærker samt Norge og Sverige. Samler
selv på Skandinavien og Island. Send
mankoliste og du får også mine. Har
lidt mærker fra hele verden. Mail:
[email protected] - tlf. 8660 2811 / 2462
4948 - Per Marer, Engelsborgvej 20,
8800 Viborg.
Byttes - Tyskland, Berlin, DDR, Holland, USSR og Ungarn efter 1990
- indtil 500 stk. pr. gang. Flemming
Stemann, Søparken 37, Sørbymagle,
4200 Slagelse. Email: stemann@
mail.dk
Bytte: jeg søger mærker fra alle lande
i Europa-USSR-USA, gerne efter mankoliste. Har en del byttemateriale. Alf
Lambertsen, 5 rue Arago, F-66480
Maureillas, Frankrig mail: [email protected]
Bytte: Jeg har Norden-Baltikum - Vest
+ Østeuropa, også nye østlande
- Oversø - motiver - stempler DK og
Færø - DK. julemærker + ark - varianter Færø - frimærkehæfter + julefrimærkehæfter. Hæfter Færø + Grønland. Jeg kan bruge bedre mærker
pænt stemplet eller efter mankoliste.
Send lsier eller ring. Mie Klemmensen,
Hovedgaden 87, 8831 Løgstrup - tlf.
8664 3504
Haves: Frankrig stemplet 18491900. Ønskes: postfriske DK AFA nr.
202a-203-204-205-206-214-215203a-203b-204a-214a-215a-233235-235a-248-257a-264a-210-212213-277-319a-402F-648-896 og 909.
Mogens Rasmussen, [email protected]
- tlf. 61664836
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen,
Vongevej 31, 7160 Tørring
LITTERATUR
Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt
270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark.
Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj
Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210
Odense NV
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
Europas Fugle på Europas frimærker, version 7, 328 sider i farver og
med spiralryg, 490 kr + porto. Steen
Clausen, Sportsvej 69, 2.tv., 2600
Glostrup. [email protected]
POSTKORT
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- [email protected]
Du er velkommen som medlem i
Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind
på vor hjemmeside
www.postkortklubben.dk
Søger postkort fra Jelling, herunder
Fårugaard, Skovdallund, Rugballe,
Hørup, Hvejsel, Kollerup, Vindelev,
Skovbølling og Mølvang. Desuden
frankerede postkort fra DVI. Email:
[email protected]
Sporvogne i Odense. Postkort søges
til samling. Særlig interesse har kort
med motiver fra Bülowsvej. Her lå
hovedliniens endestation før 1923
(ved Læssøegade). Henrik Tranberg,
Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M,
tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@
sol.dk
Jeg køber gamle svenske postkort,
topografiske i god kvalitet. Ronald
Fasth, Törnskatevägen 65, S-331
41 Värnamo. Tlf. 37010907 eller
37016354. Mail: [email protected]
Postkort fra Skanderborg og omegn
købes. Send gerne en mail med scan
og forslag til pris til jensen.schmidt@
gmail.com
Over 2000 forskellige postkort
til salg fra min hjemmeside www.
bjorneri.dk. Alle kort er med scan.
aarhuspostkort eller gamle kort fra
tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå
i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@
gmail.com
Postkort købes. Motiver fra Odense,
Fruens Bøge,Dalum, Hjallese, Sanderum, Dyrup, Højme, Bellinge, Kratholm, Århus (kyst og skov) samt motiver med øl og bryggerier. Derudover
kort fra Stenders Turistbrevkort-serie
fra hele landet. Carsten Fladmose
Madsen. Tlf. 8621 3747 eller email:
[email protected]
DIVERSE
Søges til Kræftens Bekæmpelse
genbrugsbutik - AFA-kataloger,
Møntkataloger og alle slags mønter,
frimærker ALT kan bruges, postkort
og breve, receptkuverter, glansbilleder, album med/ og uden indhold,
julemærker og julekort o.m.a. Porto
refunders hvis ønskes? Send venligst
til Flemming Hansen, Blåbærvej 160,
5260 Odense S. [email protected]
Tlf. 2936 6873
Igen Hillerød: Kræftens bekæmpelses
genbrugsbutik søger filatelistisk materiale til videresalg i butikken: Samlinger, nekeltmærker og øvrigt bedre
materiale. Ønsker du at betænke formålet kan vi aftale nærmere. kontakt
mig: [email protected] eller tlf.
6068 7265 - Svend Herler
Hvis du har frimærker eller andet
filatelistisk materiale til overs kan vi
måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring
og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej
5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405
Pssst.....har du prøvet
www.egefrim.dk
Netbutikken med Nordeuropas største udvalg
Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl.
kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud.
En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet.
AL
TID ET BESØG VÆRD
ALTID
70
BYTTEDAGE
21/9 - Byttedag i Grenaa
Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen i år for afholdelsen af sæsonens første byttedag
på Djursland. Det sker søndag
den 21. september kl. 10-15 i
Kulturhuset Pavillonen, Kærvej
11, Grenaa.
Der er gode P-forhold og gode
adgangsforhold for handicappede, lige som der er gode aflæsningsforhold for handlere og
kræmmere.
Der vil være både frimærke-og
mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af
såvel frimærker, breve, postkort
og mønter.
Der vil være mulighed for at
købe mad og drikkevarer.
Bytteborde a 40 kr. kan bestilles hos Hanne Andersen på tlf.
4126 4724.
28/9 - Byttedag i Frederiksværk
Byttedag og ”Åbent Hus Auktion” i Frederiksværk, søndag.
28 september 2014 kl. 10.00 til
16.00. Frederiksværk-Hundested
Frimærkeklub indbyder til byttedag og auktion i Kantinen på
Magleblikskolen, Sportsvej, Frederiksværk.
Programmet er:
Kl. 10-11 Indlevering til auktion
Kl. 10-12.30 Bytteborde (gratis)
Kl. 10-13 Gratis ta´ selv bord
Kl. 11.30-12.30 Eftersyn
Kl. 13.00 Auktion
Håndmadder og drikkevarer
kan købes til rimelige priser.
Nærmere oplysninger fås hos
Jørgen Clemmensen tlf. 4777
7088. Alle er velkommen. Gratis
adgang.
28/9 - Byttedag i Nakskov
Vestlollands Frimærkeklub holder byttedag den 28/9 på Marielystvej 21 i Nakskov fra 10-16.
Der er en frimærkehandler til
stede. Kl. 13.30 er der auktion
med 200 numre.
Der kan købes mad og drikke
til rimelige priser. Mad skal bestilles senest kl. 11.00.
28/9 - Byttedag i Thisted
Så er det tiden igen, hvor Thisted
Frimærkeklub inviterer til byttedag.
Som altid er det den sidste
søndag i september - i år den
29. september fra kl. 10.00 til
16.00. Stedet er Kr. Koldsgade 1
i Thisted, og der er mange parkeringspladser i nærheden.
Byttedagen afvikles ganske
traditionelt med besøg af Vestjysk Frimærkehandel, der medbringer et stort udvalg af frimærker og især tilbehør. Der er også
et par kræmmere og en tombola
med lidt andet end frimærkegevinster. Vi har også et anvisningssalg kl. 15.00 med eftersyn
fra kl. 14.00. „Køkkenchefen“
sørger for lidt fast og flydende til
samlervenlige priser.
Som det ser ud lige nu er krejlerbordene besat, men ved afbud
eller behov for yderligere oplysninger kontakt Mogens Andersen på tlf. 9792 5448 eller på
email [email protected].
Der er selvfølgelig gratis adgang til byttedagen.
28/9 - TREKANTBYTTE
De fire samarbejdende frimærkeklubber i Trekantområdet
(Vejle, Kolding, Fredericia samt
Middelfart) gør allerede nu opmærksom på, at det er søndag
den 28. september, at den traditionsrige byttedag, Trekantbytte
skal foregå.
Ved de mange bytteborde vil
der som sædvanligt være et stort
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
71
udbud af frimærker, breve og
brevkort mm.
Der er 5 handlerstande samt
fremlæg fra et auktionshus.
Der vil traditionen tro også
blive afholdt en auktion med
250-300 lot.
Interessegrupper kan få mødelokaler mod et mindre beløb.
De fire frimærkeklubber håber, at besøgstallet, der lå på godt
450 sidste år og nu er blandt landets største, vil få endnu en tak
opad, så der bliver trængsel ved
bytteborde og handlerstande.
Handlerborde skal bestilles
hos Robert Schou efter den 15.
august enten på tlf. 23 32 05 85
eller på e-mail: blaethor@gmail.
com
Se mere på hjemmesiden:
www.trekantbytte.dk
På gensyn søndag den 28. september mellem kl. 9-16 på i aulaen på Fredericia Gymnasium,
Nørrebrogade 88, Fredericia.
5/10 - Byttedag i Hillerød
Hillerød Philatelistklub holder
byttedag 5. oktober 2014 kl. 916.
Hold jer underrettet om,
hvor byttedagen i Hillerød afvikles: se på vores hjemmeside:
www.philatelistklub.dk. Skolen,
vi normalt benytter, har meddelt, at der er renovering igang i
den periode, hvor vi holder byttedag.
Vi arbejder hårdt på et alternativ til skolen og den vil blive
offentliggjort, så snart det er
fundet.
Programmet vil være:
72
Kl. 9: Byttedagen åbner
Kl. 12.00-13.00: Eftersyn
Ca. kl. 13.00-15.00: Auktion
Kl. 16: Afslutning
Håndmadder og drikkevarer,
kaffe og te kan købes på stedet.
Fri entre. Tombola med masser
af præmier. Publikumspræmier:
kl. 10, 11, 12, 13, 14 og 15.
5/10 - Byttedag i Randers
Randers Filatelistklub afholder
byttedag den 5. oktober 2014 fra
klokken 10 til 16 i Fritidscentret,
Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos
formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå,
telefon nr. 8646 7230. Der er rift
om salgsbordene, så vent ikke
for længe med at bestille.
Byttedagen er efterhånden
blevet en tradition med mange
gæster fra nær og fjern. Gør et
fund til samlingen, hvad enten
det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos
de ca. 20 handlere og krejlere.
Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer.
Eftersyn af auktionsmaterialet
vil være muligt fra kl. 13.15 til
14.30. Selve auktionen starter
klokken 15. Auktionslisten kan
rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 9 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens
hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk, så snart den er klar.
Der vil som sædvanlig kunne
købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser.
Støt klubben og vind flotte
præmier i klubbens amerikanske
lotterier.
Vel mødt i Randers på byttedagen.
5/10 - Byttedag i Albertslund
Søndag d. 5. oktober kl. 10-15
holder de 5 frimærkeklubber på
Vestegnen: Brøndby, Albertslund, Glostrup, Ishøj og Rødovre deres fælles Vestegnens
byttedag i Kongsholmscentret,
LiljensKvarter 2, Albertslund.
Kongsholmscentret ligger ca.
5 min. gang fra Albertslund Station og bus 141 fra Glostrup kører lige til døren.
Der er fri entre, timepræmier
og mulighed for at prøve lykken
i lotterier.
Øl, vand, kaffe, te og håndmadder kan købes til rimelige
priser, og der er også en handelsstand med gode tilbud. Vel
mødt!
12/10 - Byttedag i Holstebro
Holstebro Filatelistklub holder
igen Bytte- og Frimærkemarked
søndag den 12. oktober 2014 kl.
10 – 15.30 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej
26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro.
Det vil jo glæde os meget, hvis
rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de tidligere markeder har der været en
god stemning og hygge samt et
rigtigt godt humør hos de tilstedeværende. Byttevenner mødes,
men også nye bytteforbindelser
opstår. At der tidligere er blevet
så god en succes skyldtes dels, at
alle handlerborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt
at pladserne ved byttebordene
har været besat.
3 frimærkehandlere - Vestjysk
Frimærkehandel,
Holstebro,
Odder Frimærkehandel, Odder
og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil
deltage med stande.
Auktionsfirmaet
”SKANFIL” vil også være til stede for
at vurdere frimærkesamlinger.
Tag derfor ”bedstefars” samling
med, ligesom den samling du
har arvet. Få den vurderet, så du
kan beslutte dig for, hvad du vil.
Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns
Møntklub - en god tombola vil
ligeledes være at finde på frimærkemarkedet.
Mange kræmmere fra et
stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med
mønter og poletter). P.t. er alle
borde genbestilte eller bestilte.
Men forhør alligevel hos Sv. Erik
Søndberg Larsen tlf. 9742 2002
eller hos Egon Jepsen tlf. 9738
6132 om borde, der kan ske uforudsete ændringer.
Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et
par indstiksbøger eller et par
møntmapper er gratis. Optages
mere end 1 siddeplads, betragtes
det som et kræmmerbord, og der
opkræves bordleje.
Holstebro Møntklubben vil
lave en udstilling over et spændende samleområde. Mejrup
Hallens cafeteria vil være åben,
så der er mulighed for at købe
mad og drikkevarer.
Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og
møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner,
handlere og kræmmere, og det
er måske dagen, du gør et godt
frimærke- eller et godt møntkup
til samlingen
Vi håber, mange også denne
gang vil finde vej til et besøg på
frimærkemarkedet, aftal evt. et
møde med dine frimærkevenner
eller møntvenner ved byttedagen.
Der er fri éntre.
12/10 - Byttedag i Hinnerup
Hinnerup Frimærkeklub afholder sin årlige byttedag søndag d.
12. oktober 2014 på Brogården,
Søndergade 26, 8382 Hinnerup
fra kl. 10 til 16.
Kaffe/the, rundstykker, håndmadder og kage kan købes til
rimelige priser. Der er gode parkeringsforhold bag Brogården.
Gratis entre for alle.
19/10 - Byttedag i Århus
De samarbejdende frimærke- og
møntklubber i Aarhus og omegn afholder byttedag søndag d.
19. oktober på Aarhus Tekniske
Skole, Halmstadsgade 6, og der
er åbent fra kl. 9 – 15.
Krejlerborde kan bestilles ved
Lars Peter Nellemann på tlf. 8611
5488 eller på mobil 2311 6488.
25/10 - Byttedag i Frederikshavn
Frederikshavn
Frimærkeklub
afholder sin 32. byttedag i den
kendte ”Maskinhallen” lørdag
25. oktober 2014. Vi holder åbent
fra kl. 10 – 15 med fri entre.
Der er traditionen tro mulighed for køb af kaffe og rundstykker samt lidt spiseligt ved middagstid. Vi har igen i år besøg af
nogle af Jyllands bedste ”kræmmere” der er kendte for at tilbyde
”egns-retter” inden for vor samleområde.
På gensyn i Maskinhallen i
Frederikshavn 25. oktober.
26/10 - Byttedag i Helsingør
Helsingør og Omegns Filatelistklub afholder den årlige byttedag søndag d. 26. oktober kl.
10-17 på Hamlet, Kronborgvej 1,
3000 Helsingør.
Som sædvanlig kan der købes
mad og drikkevarer til rimelige
priser. Der er gratis adgang. Alle
er velkomne. Vi ser også gerne
motivsamlerne.
Vær opmærksom på, at der
er parkeringsautomater på den
store parkeringsplads.
26/10 - Byttedag i Silkeborg
Silkeborg Frimærkeklub inviterer igen til byttedag, der afholdes
søndag den 26. oktober 2014 fra
klokken 09.00 til 15.00 i Lunden
på Vestergade 74 i Silkeborg.
Salgsborde kan bestilles hos
Jørn Walther Pedersen, Dalvangen 10, 8600 Silkeborg. Telefon
8682 2778, email: jwp@pedersen.
mail.dk, men vent ikke for længe
med at bestille. De, der havde
bord sidste år, vil senest i august
måned høre fra os, om de vil
være interesseret i at genbestille
bordet fra 2013.
Vores byttedag er blevet en
fast tradition for mange fra
nær og fjern, og vi glæder os til
igen at hilse på jer. Husk vores
køkken, der har kaffen klar fra
klokken 09.00 med rundstykker,
smørrebrød til frokost og ikke at
forglemme den efterspurgte lagkage til kaffen.
Som sædvanlig bliver der i løbet af dagen solgt amerikansk
lotteri, støt klubben og prøv at
vinde en af de udsatte præmier.
Som det sikkert er jer bekendt
afholder Silkeborg Frimærkeklub en national udstilling
den 26. og 27. september 2015 i
Arena Midt Kjellerup, Hasselvej
15, 8620 Kjellerup (16 km nord
for Silkeborg). På byttedagen vil
der være mulighed for at høre
om udstillingen ved klubbens
formand Henning Rasmussen,
ligesom anmeldelsesblanketterne kan udleveres. Det vil glæde
os, såfremt du vil deltage i udstillingen som udstiller, eller i
hvert fald aflægge udstillingen
et besøg. Vi forventer, der bliver
meget at se på. Vel mødt i første
omgang til byttedagen 2014 i
Silkeborg, vi glæder os til at hilse
på jer.
1/11 - Byttedag i Esbjerg
Esbjerg Filatelistklub afholder
lørdag den 1. november 2014
stor byttedag med anvisningssalg i Aktivitetshuset, Kirkegade
51, 6700 Esbjerg fra kl. 10-16.
Der kan bestilles bytteborde
a kr. 50. Anvisningssalget med
ca. 300 lots starter kl. 13.15 med
eftersyn fra kl. 12.45. Bytteborde
og anvisningslister kan bestilles
og rekvireres hos: Knud Erik Pedersen tlf. 7515 6137 eller Benny
Christensen tlf. 2331 2245.
Kaffe, øl og vand og diverse
madvarer kan købes til rimelige
priser. Der er gratis entre.
2/11 - Byttedag i Nyborg
Nyborg Filatelist-Klub afholder
byttedag søndag d. 2. november
2014 i Borger- og Håndværkerforeningens Hus, Nørrevoldgade
63, 5800 Nyborg fra kl. 10-16.
Der vil være handlere til stede,
og det vil også være muligt at
gøre en god handel på vort anvisningssalg.
9/11 - Byttedag i Ry
Ry og Omegns Frimærkeklub
indbyder igen til byttedag. Det
er søndag den 9. november 2014,
kl. 9-15, men dørene åbnes alle73
rede kl. 8.00. Dette er byttedag
nr. 55 i hele klubbens historie, så
mød endelig frem, så vi alle kan
få endnu en god oplevelse.
Arrangementet afholdes som
sædvanligt i Sognehuset, Kildebakken 1, 8680 Ry.
Entré er beskedne 5 kr., og de
går til at dække noget af vores
husleje. Desuden får du mulighed for at vinde en god flaske
rødvin på indgangsbilletten.
Køkkenet tilbyder dagen igennem lækker mad og drikkevarer
til populære priser.
For de morgenfriske er der
morgenkaffe kl. 8.00. Dette
kan forudbestilles på tlf. 8689
1900/2833 8854.
Vore 3 handlerborde er desværre allerede reserveret.
Der vil igen være mulighed for
at købe lodder til amerikansk
lotteri, og der er mange fine gevinster, doneret af byens handlende.
Vi glæder os til at se dig, så vi
alle kan få en hyggelig dag i frimærkernes tegn.
23/11 - Byttedag i Støvring
Støvring Frimærkeklub inviterer
til den årlige byttedag i Støvring,
der nu har været fast tradition
for samlere i Himmerland/Nordjylland i 30 år. Byttedagen afvikles i Stubhuset, Grangårdsvej 11,
9530 Støvring mellem kl. 10 og
16. Bemærk dog, at standene lukker ca. kl. 14.00, når anvisningssalget starter (omtalt nedenfor).
Der er igen i år handelstand med
Gafrisca Frimærker v. Carsten
Andersen, Saltum, ligesom der
vil være mange kræmmerborde
med spændende tilbud, herunder ikke mindst mange postkort
fra hele verden. Støvring Frimærkeklub bidrager med tombola,
samt om eftermiddagen med et
stort anvisningssalg (flere end
200 lots) med fokus på skandinaviske mærker. Der vil være
mulighed for at se alle de tilbudte lots en time inden auktionen
starter. Som sædvanligt vil der
også være mulighed for at købe
kaffe, te, øl, vand og smørrebrød
m.v. Reservation af kræmmerborde kan ske ved henvendelse
til [email protected].
74
6/12 - Julebyttedag i Horsens
Horsens Filatelistklub afholder
Julebyttedag lørdag den 6. december 2014 fra kl. 10.00 – 15.00.
på Slotsskolen, Fussingsvej 6,
8700 Horsens. Bemærk venligst:
Gratis adgang.
Krejlerbord, kr. 50,- pr. modul
90 cm. x 140 cm eller bord kr.
60,-, 80 cm x 180 cm. Begrænset
antal. Handlerstand (momsregistreret) kr. 300,-, 5 borde á 80 cm
x 180 cm kan bestilles ved Frank
Miller, E-mail adresse: [email protected] eller tlf. nr. 3028
4894. Gratis bytteborde. Åben
for opstilling fra kl. 9.00.
Kaffe, håndmadder, sandwich
m.m. kan købes til rimelige priser. Receptkuvertforeningen vil
være til stede.
11/1 2015 - Byttedag i Bolbro
Søndag d. 11. januar 2015 holder Bolbro Frimærkeklub igen
byttedag i Bolbrohallen på Friggasvej 14, 5250 Odense V fra kl.
10 til,15. Dørene åbnes for handlere/krejlere, som har forudbestilt bord fra kl. 8.30.
Krejlerborde kan bestilles allerede nu på tlf. 6616 7809 eller
4016 7809. Der er plads til ca. 500
i hallen og der er frimærkehandlere og krejlere fra hele landet,
somhr anmeldt deres stande.
Skanfil Auktioner vil være
tilstede og vurdere materiale til
deres kommende auktioner. Der
er frimærkeklubber, møntklubber, telekortsamlere, receptkuvertsamlere og postkortsamlere
fra ind- og udland. Kom og start
den nye forårssæson 2015 på et
godt byttemøde i Bolbro.
Entre 20 kr. Der trækkes lod
på indgangsbilletten hver time.
Cafeteria holder åbent hele dagen. På gensyn i Bolbro Hallen.
Husk at bestille bord i god tid,
da der allerede nu er mange af
bordene, der er forudbestilt.
26/1 - Byttedag i København
Kjøbenhavns Philatelist Klub
indbyder til byttedag søndag d.
26. januar 2015 kl. 9.30 til 15.30.
Det foregår i Vartov, Farvergade 27 opgang H, der forefidnes
elevator. (Lige over for Københavns Rådhus).
Der er handlere til stede og der
vil blvie afholdt udsalg af litteratur fra KPKs Forlag.
KPK‘s auktionarius vil afholde auktionseftersyn til den først
kommende „skrammelauktion“
i 2015.
Bytteborde kan købes for kr.
75. Sandwich, øl, vand og kaffe
kan købes.
Søndag gratis parkering - alle
er velkomne.
Kontakt: Jan Læby, email: jl@
kpk.dk.
22/2 - Byttedag i Skive
Skive Frimærkekub afholder
byttedag søndag den 22. februar
2015.
Byttedagen afholdes i Kulturcenger Limfjords flotte lyse lokaler på Skyttevej i Skive fra kl. 10
til 16.
Byttedagen arrangeres i samarbejde med Skive Møntklub,
som vil være til stede på byttedagen med udstilling og med
mulighed for at få vurderet alt
inden for mønter og sedler.
Her vil være mange handlerborde og kræmmerborde med
et stort udbud af frimærker. Det
er muligt at reservere handlerborde ved henvendelse til Børge
Sunesen på tlf.nr. 9754 1012 4048 5410.
Som sædvanligt er der også
gratis bytteborde, som kan benyttes til at bytte ved samt stort
gratis „Ta‘ selv“ rodebord.
Alle fremmødte kan gratis få
et lod og dermed deltage i lodtræknigen om et skillingsbrev,
og til alle fremmødte børn vil
der være en gratis pose med frimærker.
Dagen igennem vil der være
chance for at vinde i klubbens
tombola med 100 flotte frimærkegevinster.
Der afhodes formidlingsauktion som afvikles fra kl. 14, med
gennemsyn fra kl. 12, og der plejer at være mange fine auktionslot.
Der er gratis adgang hele dagen for alle, og Kulturcenter
Limfjords cafetaria er åben hele
dagen, så sæt kryds i kalenderen
med det samme.
28/3 - Byttedag i Viborg
Byttedag i Viborg afholdes som
sædvanlig sidste lørdag i marts
måned dvs. næste byttedag er
lørdg den 28. marts 2015.
Byttedagen afholdes i de gode
lyse lokaler i Kasernehallen (hal
4), Tingvej 17, Viborg, hvor der
er gode parkeringsforhold tæt
ved indgangen.
Da næsten alle handlere og
krejlere traditionelt genbestiller
standen til næste år, er der kun
ganske enkelte ledige pladser, da
vi har sat en begrænsning på salg
af borde til 80 stk.
Pris for køb af borde r kr. 75
og bestilling skal ske hos klubbens kasserer Svend Åge Jensen
på e-mail: saajensen2@gmail.
com eller tlf. 2013 4495.
Der er opstillet nogle bytteborde, der kan benyttes gratis
til bytning af frimærker, mender
må ikke handles ved byttebordene.
Vores tombola er spækket med
mange gode gevinster, der sponsoreres af byens og omegnens
handlende, hvilket vi er meget
taknemmelige for.
Cafetten er leveringsdygtig
med drikkevarer og lidt spiseligt
til rimelige priser.
Ungdommens Filateli vil være
på plads med materiale og gode
råd til børn om frimærkesamleri.
Der er gratis adgang i åbningstiden, der er kl. 10-15.
19/4 - Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 19.
april 2015 i Aulaen på Faaborg
Sundskole, der er beliggende ved
Faaborg Hallen, Sundvænget
9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300
parkeringspladser ved Hallen.
Byttemødet er fra kl.10 til 15, der
er flere frimærkehandlere og en
mønthandler.
Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden
Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og
koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 55 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2013. På byttemødet vil der være
rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptku-
Restsalg fra butikken i
Fiolstræde
Over KATALOGER - HÅNDBØGER
m.m. SAMLINGER - LOT - PARTIER.
JULEARK FRA DANMARK - GRØNLAND
FÆRØERNE.
ÅRSMAPPER - MINIARK - HÆFTER FDC m.m.
Forlang gratis REST-SALGSLISTE
med masser af tilbud - BILLIGE PRISER
ILETA - Steen Rosling
Kontor: Lyngevej 125
3450 Allerød
Tlf. 33 12 91 23
Postordresalg - besøg efter aftale.
FRIMÆRKER - BREVE - SAMLINGER
verter, telekort, vognpoletter,
mønter, øloplukkere, ja stort set
alt, hvad der kan samles på.
I aulaen har Aktivgruppen på
Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man
kan købe smørrebrød, øl, vand,
kaffe og kage til meget rimelige
priser. Der er også et stort gratis
tagselv bord med mange tusinde
frimærker. Entre for voksne kr.
20 - børn gratis. Lodtrækning på
entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På
gensyn i Faaborg den 19. april
2015.
Den Tyske Bygningsudgave
1948
De Danske medlemmer af
ArGe BAUTEN 1948
inviterer alle, med interesse i denne udgave, til
møde
søndag den 28. september
kl. 11–14
i forbindelse med
TREKANTBYTTE,
Nørrebrogade 88, Fredericia.
Et af formålene med dette møde er at undersøge
mulighederne for fremtidige fælles danske
aktiviteter.
Program:
x Velkomst og præsentation.
x Hvad og hvordan samler vi bygningsværker?
x Fremtidigt samarbejde - udveksling af navne,
adresser, telefonnumre og e-mail.
x Hyggelig erfaringsudveksling og bytning.
I forbindelse med mødet vil der blive vist
nogle rammer med BYGNINGSSERIEN.
/DUV5XQHE¡OO
WOI
(PDLO/DUV#5XQHERHOOGN
75
KALENDER
Byttedage - 2014
21/9:
25/9:
27/9:
28/9:
28/9:
28/9:
28/9:
5/10:
5/10:
5/10:
12/10:
12/10:
19/10:
25/10:
26/10:
26/10:
1/11:
2/11:
8/11:
9/11:
16/11:
23/11:
6/12:
Byttedag i Grenaa, Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa, 10-15
Aftenformidlingssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 19.30 (eftersyn fra kl. 19.00)
Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2
Trekantbyt i Fredericia, Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 9-16
Byttedag i Frederiksværk, Magleblikskolen, Sportsvej, 10-15
Byttedag i Nakskov, Marielystvej 21, 10-16
Byttedag i Thisted, Kr. koldsgade 1, 10-16
Byttedag i Hillerød, IKKE BYSKOLEN, se www.philatelistklub.dk for nærmere oplysning
Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16
Byttedag i Albertslund, Kongsholmcentret, Liljens Kvarter 2, 10-15
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag i Hinnerup, Brogården, Søndergade 26. 10-16
Byttedag i Århus, Århus Tekniske Skole, Halmstadsgade 6, 9-15
Byttedag i Frederikshavn, Maskinhallen, 10-15
Byttedag i Silkeborg, Lunden, Vestergade 74, 9-15
Byttedag i Helsingør, Hamlet, Kronborgvej 1, 10-17
Byttedag og anvisningssalg i Esbjerg, Aktivitetshuset, Kirkegade 51, 10-16
Byttedag i Nyborg, Borger- og Håndværkerforeningens Hus, Nørrevoldsgade 63, 10-16
Formidlingssalg i Brovst Hallen
Byttedag i Ry, Sognehuset, Kildebakken 1, 9-15
Byttedag i Tarm, Seniorgården, 10-16
Byttedag i Støvring, Stubhuset, Grangårdsvej 11, Støvring, 10-16
Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, Horsens, 10-15
Byttedage - 2015
11/1:
18/1:
26/1:
7/2:
8/2:
15/2:
22/2:
7/3:
28/3:
19/4:
26/4:
2/5:
11/10:
Byttedag i Bolbro, Bolbro Hallen, Friggasvej 14, 5250 Odense V, 10-15
Byttedag i Hadsund
Byttedag i København, Vartov, Farvergade 27 opg. H, 9.30-15.30
Byttedag i Nørresundby, Løvvangshallen
Byttedag i Hørve, Vallekilde-Hørve Skole, Skolegade 11, Hørve, 10-16
Byttedag i Skive, Kulturcenter Limfjord, Skyttevej, 10-16
Byttedag i Hjallerup, Hjallerup Skole
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15
Samlermesse i Brovst Hallen
Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen
Udstillinger og messer - 2014
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
76
Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014
Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014
National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskilstrup-hallen 18.-19. oktober
KPK 127 - klubudstilling, Købmagergade 33, 15, 17.-19. november - AFLYST
Nordia 2014 i Lillestrøm, Norge, 21.-23. november (kommissær Lars Peter Svendsen)
Malaysia 2014, verdensudstilling i Kuala Lumpur, 1.-6. december 2014
KALENDER
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
Wernamo 2015 - national udstilling i Sverige, 13.-15. marts i Värnamo
Djurs 15 - klubudstilling i Hornslet, 28.-29. marts
London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center
Singapore 2015, verdensudstilling, 14.-19. august 2015
Klubudstilling i Fredericia - udskudt til 2016
National udstilling i Silkeborg SILFI 2015, 26.-27. september, Kjellerup Hallen.
Klubudstilling i Ringe, 10.-11. oktober
Nordia 2015 i Täby, Sverige, 30. oktober-1. november
KPK 127 - klubudstilling i København, Vartov, 21.-22. november
2016:
2016:
2016:
2016:
Klubudstilling i Fredericia, primo marts 2016
Klubudstilling i Hornslet 20-16, ultimo marts 2016
Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center
National udstilling i Birkerød, 5.-6. november
Udstillinger og messer - 2017-18
2017:
2017:
2018:
Nordia i Vejle - 27.-29. oktober i DGI-Huset
Klubudstilling i Randers, 11.-12. november
Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt
stampinvest.dk
Danmark, Norden, Europa
SAMLER UDSTYKKER
sine samlinger online
Enkeltmærker/sæt, breve, stempler,
pladede mærker og spændende lots
Alt med foto
Interessante priser
NYT hele tiden
GRATIS NYHEDSBREV
stampinvest.dk
Kig hellere forbi en gang for meget
end en gang for lidt
77
• LØ
ÅRGANG
KR. 60
SSALG
,00
2014 NR
?
fmærke
t telegra
e
–
r.
k
0
Side 8
Chr. X 1
mlere
rkesa
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
.
RIL · 75
. 2 • AP
• LØ
ÅRGANG
KR. 60
SSALG
,00
.
2014 NR
l 13:
tater de
Tyske S hsen
Sac
Side 14
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
Danmarks største tidsskrift for
frimærkesamlere.
Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens
områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt
ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked.
3 • JUNI
• LØ
GANG
· 75. ÅR
KR. 60
SSALG
,00
Letland rie
histo
En kortde 12
Si
Kø
b
df elle
f-n r
GR etsa sælg
AT lg. på
IS! dk
2014 NR
· 75.
BRUAR
. 1 • FE
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
st Forb
ks størst
ks Filateli
Danmar
Danmar
af
et
k
Udgiv
nfil.d
www.da
ve!
Gratis ga di
ær
Katalogv
250 kr
Som abonnent har du også adgang til den lukkede
del på www.danfil.dk med et væld af information,
samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek.
Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året,
inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af
6000 frimærkesamlere.
Bestil abonnement på 2014 NU
– og få 2013 gratis med!
q
q
Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub.
Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2014 til 330 kr.
Navn: __________________________________________________
Adresse: ________________________________________________
Post nr.: _________ By: ___________________________________
Alder: __________
Tlf.: __________________________________
E-mail: _________________________________________________
Beløbet indbetales til
giro 9 34 01 06
Kuponen sendes til:
Danmarks Filatelist Forbund
Postboks 1194
1011 København K
Tlf.: 32 50 18 86
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
Kontoret er flyttet - ny adresse
følger, post sendes indtil videre
til gammel adresse:
Postadresse:
Postboks 1194
1011 København K
Tlf: 32 50 18 86
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106 eller
Reg.nr. 3001 nr. 0009340106
Bank Norge: 7877.06.93011
PAKKER SKAL SENDES TIL
DFF c/o Ib K. Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
BESTYRELSEN:
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Bestyrelsesmedlemmer:
Thomas Hilkjær (næstformand)
Lyshøj 14
4220 Korsør C
T: 58 37 56 12
E: [email protected]
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
Tom Lauridsen
Brinken 9
5270 Odense N
T: 29 67 76 56
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
eller [email protected]
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: [email protected].
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further information.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
[email protected]
Abonnement 2014:
Indland: 330 kr. til giro 934 0106
el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106
Udland: 330 kr.
SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK33 3000 0009 3401 06
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 5.500 stk.
Udgivelsesplan for 2014:
ISSN 0903-2444
Udgives 6 gange årligt
Nr.: Deadline:
Omdeles*) af Post Danmark:
1
1. januar
10. februar
2
1. marts
7. april
3
1. maj
2. juni
4
1. juli
25. august
5
1. september
13. oktober
6
1. november
15. december
*) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 2014
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
79
Net-auktioner hver anden søndag
Hver anden søndag afholdes der net-auktioner
fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk.
Her findes materiale i alle kategorier inden for
frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i København
Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige
traditionelle frimærkeauktioner i København.
Besøg os på bruun-rasmussen.dk
For yderligere information kontakt venligst:
· I København, Lars G. Jørgensen på 8818 1211
eller [email protected].
· I Aarhus, Torben Ringtved på 8818 1225
eller [email protected].
Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale.
Baltikavej 10
2150 Nordhavn
Tel 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
8230 Åbyhøj
Tel 8818 1100
Kommende eftersyn
og auktioner:
80
bruun-rasmussen.dk
Postkortsamling. Hammerslag: DKK 175.000
på auktion
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: [email protected].
frimærker
ID-nr. 42179

34 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Similar documents

REVY_2_2012 - Volvo Construction Equipment

46 - Danmarks Filatelist Forbund

Islandske vandfald på frimærker

41 - Danmarks Filatelist Forbund

kr. 18.450,- - Brenderup Højskole

16 - Danmarks Filatelist Forbund

Endrupskolens skoleplan v 1

Julemærket - Danmarks Filatelist Forbund

Se pdf om IDHA

Jeroen Scheerder

59 - Danmarks Filatelist Forbund

Hotel Kongen af Danmark - Danmarks Filatelist Forbund

Ydby-Folder

Verden bløder – hjælp Røde Kors

JA Nyhedsbrev 20. august 2014

Arbejdernes Frimærkeklub i Horsens.

folder her - Fyrspillene i Sydthy

Hent PDF