59 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Nr. 6
2012
December · 73. årgang
Løssalg kr. 50,00
Glædelig Jul og Godt Nytår
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
SALG PÅ AUKTION?
SÅ ER DET OS!
NYT!
SKANFIL
ÅBNER I
København
Vil du sælge dit materiale godt?
Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer.
Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige
storauktioner og vore daglige internetauktioner.
Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots,
målrettet vore mange købere.
www.skanfil.dk
Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80
en del af Skanfil Auksjoner as, Norge
KONTORER I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299 E-mail: [email protected]
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Frederiksborggade 41 - 1360 København K
NORDIA 2013
NORDIA 2013, GARDABÆR, ISLAND
7. – 9. JUNI 2013
Kære udstiller
Næste års nordiske
frimærkeudstilling afholdes i
Island, i Gardabær, en forstad til
hovedstaden Reykjavik
Som dansk kommissær skulle det glæde mig om
du vil udstille dit fine eksponat på udstillingen,
som omfatter alle udstillingsklasser.
Regler, udstillingskomite, kommissærer og
tilmeldingsblanket findes på udstillingens
hjemmeside www.nordia2013.is
Tilmeldingsblanket findes på hjemmesiden.
Deadlines:
Tilmeldingsblanket modtaget af undertegnede
senest. 7. januar 2013
Udstillingen modtager tilmeldingsblanketter
senest 1. februar 2013.
Svar modtages fra udstillingen senest 20.
februar 2013
www.nordia2013.is
Rammeleje: 25 Euro per ramme
Anmeldelse SENEST 7. januar
2013 til kommisæren:
Ebbe Eldrup
Bolbrovænge 29
2960 Rungsted Kyst
tlf 31324627/45864627
[email protected]
Rammeleje: 25 Euro per ramme
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012
3
Indholdsfortegnelse nr. 6 - 2012
Artikler
Posthistorie
8Hvad jeg fandt på Nordia 2012
Temasamling
20Det Glücksborgske Hus på frimærker, del 9
Oversø
30En ung klassiker
8
Grønland
36Karens sidste rejse
Stempler
40 Porto kontrolleret
Dansk Filateli
42Danmarks Bølgeliniefrimærker,
del 3
Posthistorie
54Overflødig frankering af adressebreve?
30
Postkort
56Et anderledes postkort
Dansk Filateli
57Det var sønnen der graverede
kræftfrimærkerne i 1929
Debat
62 Åbent brev fra FFF
64Læserbrev + svar
40
4
Nyheder
12Julemærket 2012 fortæller en
vigtig historie
16Frimærkeprogram 2013 - Danmark
42
Udstillinger
6
Indtryk fra Nordia 2012
39Forhistoriske dyr på museum
63Særstempel fra Sydvest
63Sidste nyt - Djurs 2013
12
Forbundet & klubberne
34Tofarvet seminar 2013
Hædersbevisninger
65Fortjente Sølvnåle
66Ole Steen Jacobsen hædret
67Danmark-Medaljen uddelt til
tre fyrtårne i dansk filateli
Faste rubrikker
58Spørgekassen
16
66Litteratur: Bogen om den Kjøbenhavnske Bypost 1879-1889
68Rubrikannoncer
73 Byttedage og kalender
58
5
Nordisk Udstilling
Indtryk fra Nordia 2012
Af Søren Chr. Jensen
DFF formand
Som forbundsformand føler
man sig næsten lykkelig efter en
så stor succes, som Nordia 2012 i
Roskilde var.
Her er der selvfølgelig grund
til at takke samarbejdspartnerne
Kjøbenhavns Philatelist Klub og
Post Danmark Frimærker, der i
praksis har fået arrangementet
op at stå og afviklet det på eksemplarisk vis.
Som formand var det sjovt
at se transportminister Henrik
Dam Kristensens overraskelse
over et meget stort arrangement
i flere haller, og de mange mennesker, der var overalt. Det havde
han tydeligvis ikke regnet med.
Sjovt var det også at se samlere
stå i kø i Danmark for at komme ind til en frimærkeudstilling,
samt det tætte opløb, der var hen
til KPK’s skranke for at sikre sig
et miniark med perfin.
Der var også tendens til kø i
børneland, hvor Nelly og hjælpere det meste af tiden havde fuldt
hus med hyperaktive børn, deres
forældre og bedsteforældre. Der
blev fremstillet masser af „frimærker“. Præmierne fra Post
Danmark Frimærker vakte vild
jubel fra de vindende børn.
Det var dejligt at få lov til at
fortælle om min bog „Posthuse
& Plovmænd“ for fulde huse i
foredragssalen fulgt op af relevante spørgsmål.
Og ikke mindst var det dejligt
at gå rundt mellem glade frimærkesamlere, der de tre dage oplevede alle de store muligheder,
der er i at købe frimærker. Jeg
havde travlt hele tiden og burde
have haft et par hvide handsker
som dronningen, for sjældent
har jeg hilst hjerteligt på så mange forskellige personer.
Nordia 2012 var en oplevelse,
der kan „bære mig oppe“ i lang
tid.
Lang kø foran KPK‘s stand for at købe Perfin-miniarket, som dog
ikke blev udsolgt.
6
6500
besøgende
Af Torben Lethraborg
Redaktør
Foto: Bo Høifeldt og
Torben Lethraborg
Roskilde Hallerne dannede i
dagene 2.-4. november rammen
om Nordia 2012. Udstillingen
fejrede KPKs 125 års jubilæum
og det kunne ikke gøres flottere
end med en stor nordisk frimærkeudstilling og handlermesse.
Over de 3 dage besøgte omkring 6.500 interesserede udstillingen og der blev hygget, kigget,
tegnet og købt for fuldt tryk.
Arrangørerne, postvæsenerne,
handlerne, udstillerne og besøgende var enige om, at det har
været en stor succes. Det forlyder også salg- og besøgstal ligger
pænt over forventningerne inden åbningen.
Tombolaen lukkede søndag
middag, da der var udsolgt. Der
var også mange gæster til de
foredrag der blev holdt, Bruun
Rasmussen auktionen og søndagens byttedag.
For dem der er interesseret i
udstillingsbedømmelserne kan
de findes på hjemmesiden: www.
nordia2012.dk.
Transportminister Henrik Dam
Kristensen blev vist rundt af Søren Chr. Jensen (DFF), Lene Reipurt (Post Danmark) og Lars
Peter Svendsen (KPK).
Årets julemærker blev signeret af kunstneren Carl Quist-Møller.
Fredag formiddag var der travlt i Børnehjørnet, som havde besøg af
flere skoleklasser.
Søndag var der byttedag – et nyt initiativ på en stor udstilling.
7
NORDIA 2012
Hvad jeg fandt på NORDIA 2012
af Jørgen Kluge, Medlem af:
FHF, KPK, DPHS
Nordia 2012 udstillingen er slut.
Det var en udstilling, der vil blive
talt meget og længe om. Der var
mange besøgende efter danske
forhold. Der var, som beskrevet
andre steder, mange flotte samlinger fra alle mulige samleområder og samlemåder, men på et
højt niveau.
Der var selvfølgelig også frimærkehandlere fra både ind- og
udland med meget varieret udbud. Jeg besøgte flere af handlerne og fandt, efter min egen
mening, et varieret udbud af tysk
materiale, som jeg samler på. Da
jeg har lidt svært ved at begrænse
mig i samleområderne, så havde
jeg ikke svært med at finde nogle
forsendelser, som jeg gerne ville
erhverve. Jeg vil vise nogle af
dem her, dog uden at fortælle,
hvor jeg købte dem, eller hvad
prisen var.
Det første jeg købte var et korsbånd sendt i inflationstiden fra
München til Zürich i Schweiz,
stemplet den 21. Nov. 1923 frankeret med 3 stk. 20 million mærker overtryk lokalt med 20 milliarder mark samt 1 stk. 2 milliarder mark savtakket, sammenlagt
32 milliarder mark, som var por-
Figur 1
8
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012
Figur 2
Figur 3 og 4
toen for tryksag mellem 50 og
100 gram sendt til udlandet i 25.
PP (porto periode) gældende fra
20.11.1923 til 25.11.1923, begge
dage inklusive. Se fig. 1.
Et andet inflationsbrev jeg
købte var en single frankering
med et 10 milliarder mærke
pladetryk. 10 mia. mark var
portoen for et indenrigsbrev
indtil 20 gram sendt i PP 24, fra
12.11.1923 til 19.11.1923 inkl.
Sendt fra Kirschberg til Pössnech
i Thüringen. Mærket er annulle-
ret med bureaustempel Wilkau.
Haßlau – Wilzschhaus, Bahnpost, Zug 3813 den 15.11.1923.
Banestrækningen var tidligere
en del af de saksiske smalsporbaner. Se fig. 2.
I den tidlige inflationsperiode
blev dette rekommanderede brev
(fig. 3 og 4) sendt den 22.12.1921
fra Badenweiler til Hilversum
i Holland. Brevet er frankeret
med 220 Pfennig heraf 120 Pf.
for udlandsbrev indtil 20 gram
og 100 Pf. for rekommandation,
begge gebyrer gældende i PP 6
fra 1.4.1921 til 31.12.1921.
Brevet er desuden åbnet af
valutakontrollen i Emmerich,
indikeret med det ”6” tal, der er
på banderolen (øverst til højre).
Dette kan ses på bagsiden af brevet. Det ovale stempel med ”1” er
nummeret på den postmedarbejder, der åbnede brevet og efterså,
at der ikke var udførselsforbudte
værdigenstande i. Banderolen er
desuden stemplet med valutakontrolstempel med teksten:
”Postüberwachungsstelle Emmerich” og byvåben.
Jeg fandt og købte også dette
brev fra FFT (Før Frimærke Tiden) (fig. 5). Jeg bryder mig ikke
om betegnelsen præfilatelistisk.
Brevet er sendt fra Flensburg i
Schleswig den 28. juni 1841 til
Herrnhut i Sachsen. Brevet er
sendt franko til Hamburg påført forsiden af brevet. I Hamburg blev brevet overgivet til det
Thurn und Taxis’iske Postvæsen, der sørgede for videre befordring. Der er to portoangivelser
på forsiden af brevet henholdsvis
81 og 55 begge skrevet med rødt
blokkridt. De 81 (Pfg.) er portoen fra Hamburg til Herrnhut. De
55 (Pfg.) er porto fra Hamburg
til Leipzig, som var takstgrænsepunkt. Differencen mellem
81 og 55 er 26 (Pfg.). Dette er
portoen for befordring mellem
Leipzig og Herrnhut. Afstanden
var 23 mil, porto var 4 Pfg. tillagt
1 Pfg. for hver mil udover 1 mil.
På bagsiden af fig. 5 er
der et ottekantet stempel fra
T(hurn) (und) T(axis) postkontor i Hamburg og håndskrevet
”Hambg(urg)” samt ”4”. Se
fig.6.
9
Et adressekort (fig. 7) blev det
også til på 1 pakke med værdiangivelse på 60 Mark sendt fra
Frankfurt am Main til Zürich i
Figur 5 og 6
Figur 7
10
Schweiz den 20.12.1881. Pakkeporto for pakker til Schweiz på
under 5 kg. havde en enhedsporto på 80 Pf. men når pakken veje-
de over 5 kg var udregningen helt
anderledes. Den blev udregnet i
en tysk og en schweisisk portoandel. Den tyske kostede for de
første 5 kg i en afstand over 10
mil (ca.75 km) 50 Pf. efterfølgende 20 Pf. for hvert overskydende
kg i en afstand mellem 30 og 50
mil fra afsenderbyen og til takstgrænsepunktet (Basel) i dette tilfælde 2 kg over, det var så 40 Pf.
Dertil kom værdigebyret som var
5 Pf. pr. påbegyndt 300 Mark dog
mindst 10 Pf. Tysk porto var så
i alt 100 Pf. Dertil kommer den
schweisiske porto der kostede 80
Pf. for en pakke mellem 5 og 10
kg i en afstand mellem 50 og 100
km. Afstanden mellem Basel og
Zürich er 74 km (luftlinje) tilslut
tillagdes værdigebyret i Schweiz
på 5 Pf. i alt schweisisk porto
på 85 Pf. Samlet porto for pakken var 185 Pf. Adressekortet er
frankeret med 3 stk. 50 Pf. 1 stk.
25 Pf. og 1 stk. 10 Pf. mærker.
Udover portoen kommer så et
toldgebyr på 155 Cent. og et udbringningsgebyr (Bestellgebühr)
på 15 Cent. Se fig.7.
Jeg fandt udover de beskrevne,
nogle flere forsendelser, som jeg
muligvis vil beskrive i anden sammenhæng. Alt i alt er jeg godt tilfreds med det materiale, jeg har
købt på udstillingen, selv om det
er meget spredt. Jeg skal nævne,
at jeg også købte materiale sendt
i 1930’erne samt et postkort fra
Bayern, (jeg samler ikke Bayern),
men det var fra
en Motor køretøjs udstilling fra
1900 i Nürnberg,
det kunne jeg ikke
stå for. Det første motorkøretøj
blev fremstillet i
1885/86, så udstillingen var kun 14
år efter Carl Benz
og Gottlieb Daimler præsenterede
deres første motordrevne køretøjer.
Rettelser og tilføjelser modtages,
evt. på:
jkluge@webspeed.
dk
Foto: Tomas Thormann
TEGN ABONNEMENT
PÅ GRØNLAND
Og få en ældre årsmappe,
der ikke længere er til salg
– UDEN BEREGNING!
Nogle af fordelene, når du abonnerer på
Grønland:
• Gratis medlemsblad – Greenland Collector – fremsendes 3 gange årligt.
• Portofri køb af alle varer
• Frankering og afstempling på alle forsendelser fra os
• Og meget mere…
På www.stamps.gl kan du administrere
dit abonnement online.
Her kan du se og købe alle vores produkter,
foretage online-betaling med kreditkort,
tjekke din
konto hos os, m.m.
Grønland er et „ungt” frimærkeland. Først
så sent som 1938 udkom det første grønlandske frimærke. At samle Grønland er
derfor en relativt overskuelig opgave.
Og så koster det ikke så meget. For vi
udgiver kun 22 til 24 frimærker om året. Så
for kun DKK 450-500 årligt holder du din
Grønlandssamling komplet.
Benyt dig af dette enestående tilbud.
Opret abonnement på grønlandske årsmapper.
Mærk din abonnementsoprettelse:
„AFA Årsmappekampagne”
POST Greenland, FILATELIA
Postboks 121 • 3913 Tasiilaq • Grønland
Tlf.: +45 7026 0550 (til dansk landstakst)
Fax: +299 98 14 32 • E-mail: [email protected]
Dette tilbud gælder til og med 31. december 2013
TMA120605
opret
i dag og
s
ST
o
t
k
a
Kont
nt på PO
e
m
e
n
ab o n
ældre
vid) dit
r du en
d
å
f
u
r
å
e
S
ll
.
r
e
ing!
(
e
beregn
rsmapp
å
n
s
e
d
d
n
u
gave
Greenla
ndt som
e
s
il
t
e
p
årsmap
Julemærket 2012
”Julemærket 2012 fortæller
en vigtig historie”
Af Kim Vilhelmsen
www.julemærkeportalen.dk
Julemærke 2012 adskiller sig væsentligt fra tidligere år.
Som en ældre dame med undren i stemmen, udtalte på Frimærkeudstillingen i Roskilde
d.2-4 nov-2012. „Ser Julemærket
virkelig sådan ud i år?“.
Julemærket portrætterer 50
børn fra Julemærkehjemmene i
april 2012 og fortæller dermed
en historie. Børnene udtrykker
mange forskellige følelser, lige fra sur, ked af det, til fjollet
og bare glad. Årets Julemærkekunstner Carl Quist-Møller’s
meget klare oplevelse, efter hans
besøg på landets fire Julemærkehjem, var at børnene efter et ophold på et Julemærkehjem lærer
eller nærmere tør at mærke, deres egne følelser igen.
„Børn der er blevet drillet eller
lever under former for stress, lærer
hurtigt at undertrykke deres egne
følelser, og gøre sig usynlige“. Så for
nogle børn kan et ophold give
et pusterum til f.eks. at græde
og blive trøstet, eller skælde
ud og lære at sige fra, eller bare
være børn. Overvægten er ofte
et symptom på et lavt selvværd.
Når de mærker succesen og
fremskridtet ved at tabe kilo, får
de et redskab de kan tage med
sig, men der åbnes samtidigt op
for deres følelser.
Julestemning.
For at understrege at det første
Julemærkehjem i Danmark blev
opført i 1912 har Julemærkekunstneren ladet sig inspirere af
de gamle mærker i farvevalg, typografi og ramme omkring selve
mærket. Carl Quist-Møller ville
også gerne opfylde ambitionen
om at mærket skulle signalere
jul. Han arbejdede derfor både
med, at et vinterlandskab og den
klassiske røde farve skulle komme med. Han tegnede derfor
først en fin tjørn med røde bær
og istapper.
12
Årets Julemærkekunstner Carl
Quist-Møller sammen med
Kronprinsesse Mary og Julemærkebørn ved præsentationen
af Julemærket på Kbh.s Rådhus
d.29.10.12.
Julemærkebørn pryder arket.
Som Julemærkenørd er min personlige mening at Jubilæumsblokken, nok skal blive en succes blandt samlerne. Ville blot
ønske at det også kunne købes
via de mange salgssteder hvor
Julemærket normalt sælges.
Julemærkefonden har absolut
været meget modige i år, og Carl
Quist-Møller fortæller at han
har haft et både godt og meget
professionelt samarbejde med
Julemærkefonden, og dermed
skabt et kontroversielt mærke
hvis mål også er at tiltrække nye
unge generationer af julemærke
Men da denne ramme var færdig og han sammen med grafikeren på Post Danmark, så den
i lille format, fik tjørnen en sær
japansk eller tegneserieagtig
stil. Den var for moderne til at
underbygge hans ide om at rammen skulle være gammeldags.
Tjørnen forekom også ligesom lidt for „ond“ med de stikkende grene.
Han tegnede derfor rammen
om igen og denne gang med
nogle julestjerner.
Det var tanken at disse evt.
skulle være røde, men den røde
farve, kom bare aldrig til at fungere, godt sammen med den tynde streg, der lå i de naturalistiske
portrætter af børnene. Ved at
undgå den røde farve underbyggede det også ideen om at rammen skulle vise 100 år tilbage,
dengang den røde farve ikke var
et must.
Han fik dog opfyldt ønsket om
Julestemning på „Jubilæumsblokken“ for Julemærkehjem i
Danmark gennem 100 år, hvor
Julemærkehjemmet i Kildemose
er badet i sne og to mærker med
Første udkast med en farvelagt
ramme med Tjørn.
13
Jubilæumsblokken: Julemærkehjem i Danmark 100 år.
støtter, til fordel for „den gode
sag“ som Postmester Einar Holbøll startede tilbage i 1904.
Skulle årets julemærke virke stødende eller bare lidt for
kontroversielt på nogle af de
trofaste støtter, så regner Carl
Quist-Møller ikke med, at de lader sig skræmme væk af et mærke som ikke falder helt i deres
smag, de køber det nemlig først
og fremmest for at støtte børnene.
Altså: De levende børn, som
føler og lever, græder og griner
ude på Julemærkehjemmene, og
det er jo netop dem, der er sat i
centrum på årets julemærker.
Læs mere og bestil her:
www.julemaerket.dk.
14
Årbog 2012
Årsmappe 2012
365
36
5
DKK
D
DK
K
Julepynt
2012
30
3
302,50
02,50
50
5
0
DKK
DKK
Julemærkerne
emærkerne 2012
9
95
DKK
DKK
DK
30
DKK
Julekort
.f
ww
w.
o
25
DKK
DKK
stamp
s
NYE FRIMÆRKER 2013
Frimærkeprogram 2013 - Danmark
Af Ib Krarup Rasmussen
Årets danske frimærkeprogram
blev præsenteret på udstillingen
Nordia 2012. I modsætning til
tidligere år blev sløret løftet for
næsten hele årets program. Jeg
kan derfor her præsentere en
lang række af udgivelserne for
2013. Enkelte kan være skitser
og andre udgaver er ikke færdigtegnet endnu.
16
7. januar
nal udgave, som forøvrigt også
udkommer som årets prestigehæfte
Fisk
I en udgivelse på fire frimærker
sætter Post Danmark fokus på
nogle af de fisk, der gemmer sig
under de danske havoverflader.
Frimærkerne er designet af Bertil
Skov Jørgensen, grafisk tilrettelagt af Post Danmark Frimærker
og fremstilles i offset. En meget
spændende og også internatio-
Børne-tv
Andel del af serien Børne-tv sætter fokus på Kaj og Andrea samt
Hr. Skæg, der alle er kendte stjerner fra DR’s børne-tv. Frimærket
med Hr. Skæg er tegnet af Miwer,
mens Post Danmark Frimærker
har designet frimærket med Kaj
net af Post Danmark
Frimærker, graveret af
Bertil Skov Jørgensen
og fremstilles i kombination af stålstik og
og Andrea. Frimærkerne fremstilles i offset.
4. marts
Danske herregårde
På de to frimærker i anden del
af serien Danske herregårde ses
Valdemar Slot og Egeskov Slot.
Jens Lindhe har fotograferet
motiverne til frimærkerne, som
er designet af Post Danmark
Frimærker og graveret af Martin
Mörck og Bertil Skov Jørgensen.
Begge frimærker fremstilles i
kombination af stålstik og offset.
Søren Kierkegaard 200 år
I anledning af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel udgives
et frimærke, som er baseret på
en tegning udarbejdet af Søren
Kierkegaards slægtning, N. Chr.
Kierkegaard. Frimærket er desig-
offset.
Dette mærke udgives også af
Posta fra Færøerne i samme grafiske udførsel som det danske
frimærke. De bliver trykt samme
steds, nemlig i Post Danmarks
frimærketrykkeri i Sverige, men
værdiangivelsen er en anden.
f.eks. i værdien 8 kr. Europamærket er traditonelt i en værdi som
passer til A-breve til Europa. Den
vågne læser vil her have opdaget,
at portoen er steget for disse forsendelser: gammel porto 12 kr.,
ny porto 12,50 kr. Tilsvarende
stiger ved årsskiftet portoen for
breve til oversø op til 50 g. fra 14
kr til 14,50. Den indenlandske
porto er uforandret.
27. maj
Postkøretøjer
Den Lille Havfrue 100 år
Temaet for årets EUROPA-frimærke er postkøretøjer. Frimærkemotivet, der viser Post Danmarks nye el-cykel, er designet
af Post Danmark Frimærker og
fremstilles i kombination af stålstik og offset. Gravør er Bertil
Skov Jørgensen.
Denne postcykel har fået en
stor international designpris i
postsammenhæng.
Bemærk iøvrigt hvor mange
af de danske frimærker i 2013
som er i „almindelige værdier“.
Rigtigt mange mærker kommer
I anledning af 100-året for skulpturen Den Lille Havfrue udgiver
Post Danmark et frimærke, hvis
motiv er baseret på et fotografi af
Tine Harden. Martin Mörck har
graveret frimærket, som er designet af Post Danmark Frimærker
og fremstilles i kombination af
stålstik og offset. Der er flere af
frimærkerne fra 2013 som udkommer i miniark. Dette er et af
dem.
Rockmusik
Som en hyldest til dansk rock-
17
musik udgives to frimærker, der
begge er tegnet af billedkunstneren og rockmusikeren Kasper
Eistrup. Frimærkerne trykkes i
offset.
Velgørenhed
Det offentliggøres på et senere
tidspunkt, hvilken organisation
årets
velgørenhedsfrimærke
støtter.
2. september
INDEX:
Forud for afholdelsen af den internationale designbegivenhed
INDEX: udgives to frimærker,
der begge er designet af Post
Danmark Frimærker. Frimærkerne fremstilles i offset.
H.C. Andersen
I anden del af serien H.C. Andersen udgives fire frimærker med
motiver fra fire eventyr. Frimærkerne fremstilles i kombination
af stålstik og offset. Gravør er
Martin Mörck.
Frimærkekunst
Årets frimærke i serien Frimærkekunst viser et værk af Jytte
Høy. Martin Mörck graverer frimærket, som fremstilles i kombination af stålstik og offset.
29. oktober
Vinter
Tre frimærker til juleposten.
Flere af frimærkerne i den sidste del af året er færdigtegnet,
men nogle er stadig på skitseplan. Vi håber at kunne bringe
de færdige tegninger, så snart de
bliver frigivet.
Velgørenhedsmærket er selvfølgelig stadig hemmeligt og ud
over de nævnte mærker er der
planer om en fællesudgivelse
med et større europæisk land.
Men aftalen er ikke helt på plads,
så den nyhed må I have til gode.
Et spændende udgivelsesår,
hvor især Søren Kirkegaardmærket og fiskene ser lovende
ud.
18
Besök en av de största online-butikerna i världen...
Köper och säljer frimärken!
WWWPOSTHISTORIASE
FILATELISTERNAS HEM
s!,,4)$½00%4s,¯'!02)3%2s(½'+6!,)4%4
½VERUNIKAOBJEKT
Gör som många andra filatelister världen runt
- bli medlem gratis idag!
6ÊLKOMMEN
Svensk
Filatelistisk
Tidskrift
#3
-
2012
33xxc
33
Del 9
Det Glücksborgske Hus
på frimærker
Holger Nordestgaard
Ringkøbing Filatalistklub
Fortsat fra nr. 4-2012.
Kong Edward VII og dronning Alexandra af England
Den 10. marts 1863 var prinsesse Alexandra af Danmark blevet
gift med den britiske tronfølger
prins Edward af England. Prins
Edward var født i 1841, tre år efter hans mor, dronning Victoria
af Englands tronbestigelse. Han
var dermed tronfølger fra fødslen. Englands nye kronprinsesse
Alexandra var født i 1844 og var
kong Christian IX og dronning
Louise af Danmarks næstældste barn. Hun blev den første
glücksborger i det britiske kongehus. Det nygifte tronfølgerpar tog ophold i Marlborough
House i London, hvor en næsten
endeløs ventetid som tronfølgerpar først sluttede i 1901.
Dronning Victoria havde mistet sin mand, prins Albert to
Fig. 147: Edward VII. Canada
1887.
år før tronfølgerparrets bryllup,
og havde besluttet sig for at leve
resten af sit liv som den sørgende enkedronning. Hun var ikke
særlig medgørlig, - alligevel lykkedes det Alexandra at få et godt
forhold til hende. Hun ønskede
ikke at overlade opgaver til sin
søn, kronprinsen, der derefter
var henvist til at udfylde sin tilværelse med ikke altid lige rationelle gøremål.
Efter næsten 64 år på tronen døde dronning Victoria i
1901, og det efterhånden ikke
helt unge tronfølgerpar kunne tage over. Kong Edward VII
besluttede, at nu måtte sørgeperioden efter hans fars død
60 år forinden være slut, og
der kom langt mere fest og farve over det britiske kongehus.
Den 9. august 1902 blev Alexandra og Edward kronet som
kongepar over hele det britiske
imperium og tilligemed som
kejserpar af Indien. Der fulgte
nogle gode år med mange rejser
i imperiet og mange andre lande. Især var kongen optaget af
udenrigspolitikken. I 1910 havde kong Edward pådraget sig en
forkølelse, der i sidste ende kostede ham livet den 6. maj. Selv
om kongens død kom uventet,
blev hans begravelse en storslået
ceremoni med hele verden som
deltager.
Fig. 148: Edward VII. Newfoundland 1897.
Fig. 150: Edward VII. England
1902.
Fig. 149: Alexandra. Newfoundland 1897.
20
Fig. 151: Edward VII. Hong
Kong 1904.
Fig. 153: Edward VII. Natal
1903.
Dronning Alexandra og Kong
Edward VII af England fik sammen seks børn. Det ældste og
dermed tronfølgeren, prins Albert Victor døde i 1892 kun 28
år gammel. Han var forlovet
med prinsesse Mary af Teck,
født 1867. Med hende fulgte
tronfølgerværdigheden videre til
næstældste søn, prins Georg. De
blev gift i 1893. Yngste datter og
næstyngste barn, prinsesse Maud, født 1869 blev gift med prins
Carl af Danmark. De blev senere kongepar af Norge. De øvrige
tre børn, prinsesserne Louise og
Victoria og prins Alexander fik
ingen plads i fremtidige dynastier.
Dronning Alexandra overlevede sin mand med 15 år og døde
i 1925.
Edwards ni regeringsår blev ikke
særlig omfattende. Kendetegnende for engelske frimærker er,
at de ikke fører landets navn. Billedet af monarken er nok til at
oplyse om, hvor frimærket kommer fra. I selve England var AFA
102, udgivet den 1. januar 1902
det første frimærke med kongens portræt. Det sluttede i 1911
med AFA 120 efter kongens død.
I de senere år er der dog udkommet enkelte mindeudgaver med
portræt af kong Edward VII.
Anderledes forholdt det sig i
det britiske imperium. Således
udkom i New Foundland så tidlig som i 1860 et frimærke med
portræt af den kommende kong
Edward VII. Ligeledes var New
Foundland i 1898 først med et
frimærke med prinsesse Alexandra som prinsesse af Wales.
Kong Edward VII og dronning Alexandra på frimærker
Fig. 154: Edward VII. St. Helena
1903.
Kong Georg V af England
Efter kong Edward VII´s død
besteg prins Georg og prinsesse
Fig. 155: Edward VII. New Zealand 1909.
Frimærkeprogrammet i kong
Fig. 152: Edward VII. Nigeria
1904.
Fig. 156: Alexandra. Isle of Man 1985.
21
Fig. 157: Georg V. Newforundland 1897.
Mary den britiske trone og blev
dermed kongepar over hele det
britiske imperium, herunder
kejserpar af Indien. Kong Georg
V var lidt sin fars modsætning
med en stilfærdig og mere regelret livsførelse. Det nye kongepar havde benyttet tiden som
Fig. 158: Georg V. England
1912.
1924.
1934.
tronfølgerpar til besøg i store
dele af imperiet, herunder også
Indien. De havde derved skaffet
sig gode kontakter i store dele
af verden, men det blev dog den
Verdenskrig, der ved tronbestigelsen ventede ret forude, der
kom til at præge kong Georgs
regeringstid. Slægtskabet med
det tyske kejserhus ved den krigeriske kejser Wilhelm II, sled
på kongens psyke. For at styrke
moralen var han som chef for de
væbnede styrker konstant til stede hos de forskellige regimenter.
Ved 1. Verdenskrigs afslutning
var det et forarmet land, han var
overhoved for, men hans personlige indsats i krigsårene havde
skabt stor respekt om hans person i befolkningen. Det hårde
slidt havde taget på helbredet og
sygdomme prægede hans sidste
regeringsår. Det var med stor bekymring han nåede at se Hitlers
fremfærd inden sin død i 1936.
Fig. 161: Mary. Newfoundland
1932.
Kong Georg V og dronning
Mary af England fik sammen
seks børn. Som ældste søn, født
i 1894 blev prins Edward kronprins ved sin fars tronbestigelse
og efterfølgende konge af England. Næstældste i rækken var
prins Albert, født 1895, der som
kong Georg VI måtte tage over,
da broderen efter kort tid som
konge abdicerede. Desuden var
der i ægteskabet datteren prinsesse Mary og sønnerne prins
Henry, prins Georg og prins
John. Prins Henry blev senere guvernør over Australien.
Dronning Mary af England døde
i 1953.
Kong Georg V og dronning
Mary på frimærker
Det første engelske frimærke
(AFA 121) med kong Georg V
udkom den 1. januar 1912 og
sluttede efter kongens død med
Fig. 162: Mary og Georg V. Canada 1908.
22
Fig. 163: Hertuginde Alice og hertug Henry af Fig. 167: Mary og Georg V. New Zealand 1935.
Gloucester. Australien 1945.
jubilæumsserien (AFA 183 –
186) i 1935. I mellemtiden havde Irland på nær fire grevskaber
i nord opnået uafhængighed
som republikken Eire. Meget
symbolsk var den nye republiks
første frimærker (AFA 1 – 39) engelske frimærker med portræt af
kong Georg V med overtrykt irsk
tekst. I imperiet var det igen New
Foundland, der i 1899 og 1901
først var ude med frimærker af
kommende kong Georg V og
dronning Mary af England. I de
seneste år er der ved begivenheder i det engelske kongehus ud-
givet mindefrimærke med kong
Georg V af Englands portræt.
Fig. 164: Georg V. Falklandsøerne 1918.
Fig. 166: Georg V. Nabha state,
Indien 1927.
Fig. 168: Edward VIII. Newforundland 1897.
Fig. 165: Georg V. Fiji 1935.
Kong Edward VIII af England
Ved kong Georg V af Englands
død i 1936 fulgte hans søn som
Fig. 169: Edward VIII. Newforundland 1932.
23
Fig. 170: Edward VIII. Canada
1932.
Fig. 172: Edward VIII. England
1936.
Fig. 174: Georg VI. Canada
1938.
med kong Edward VIII. I imperiet kunne man allerede i 1897
i New Foundland se et frimærke med prins Edward. I foråret
1940 kunne New Zealand fejre
100 året for sin tilknytning til
England ved udsendelse af et frimærke med portræt af de seneste fem regenter, herunder også
kong Edward VIII af England.
Kong Georg VI af England
Fig. 171: Edward VIII. Canada
1935.
Fig. 173: Edward VIII. Engelsk
post i Marokko 1936.
den tredje glücksborger som engelsk konge og kejser af Indien.
Konge Edward VIII var ugift ved
tronbestigelsen, men meddelte
et halvt års tid senere, at han ønskede at gifte sig med amerikaneren Wallis Simpson. Hun var
født i 1896 og havde to forliste
ægteskabe bag sig.
Kongens planer udløste en
voldsom strid i det konservative Storbritannien. Der var både
politikere og dele af pressen,
der støttede kongen, mens der i
befolkningen var udbredt modstand. Kong Edward erkendte
dette og meddelte den 11. november 1936 i en følelsesladet
radiotale, at han abdicerede for
at kunne gifte sig med den kvinde han elskede. Han tildeltes
titlen som Hertug af Winsor og
flyttede til Frankrig, hvor han
året efter giftede sig med Wallis
Simpson. Hertugen døde i 1972
og hertuginden i 1986.
Kong Edward VIII på frimærker
I England nåede man inden kongens abdikation at udgive et frimærke den 1. september 1936 i
fire værdier (AFA 187 – 190) med
portræt af kong Edward VIII.
Og det var så det, rent bortset
fra, at der også i de seneste år
er udkommet mindefrimærker
Helt uforberedt måtte kongens
yngre bror prins Albert, Hertugen af York, født 1895 træde
til. Han var i 1923 blevet gift
med Lady Elizabeth Bowes-Lyon, født 1900 som datter af 14.
Earl af Stratmore. Han besteg
nu sammen med Elizabeth tronen under kongenavnet Georg
VI af England og det øvrige imperium, herunder også som den
sidste kejser af Indien.
Med Winston Churchill ved
sin side, blev det kong Georg VI,
der kom til at stå 2. Verdenskrig
Fig. 175: Georg VI og Dronning Elisabeth. England 1937.
24
Fig. 176: Georg VI. England
1942.
igennem. Ligesom sin far efter 1.
Verdenskrig, kunne kong Georg
i 1945 skue ud over et krigstraumatisret land. Genopbygningen
af landet påbegyndtes sideløben-
Fig. 177: Georg VI og Dronning
Elizabeth. England 1948.
Fig. 180: Georg VI og Dronning
Elizabeth. Australien 1937.
Fig. 179: Dronning Elisabeth.
Jersey 2000.
de med en begyndende afvikling
af imperiet. Således opnåede
Indien selvstændighed i 1947.
Kong Georg VI døde i 1952 efter
kort tids sygdom. Hans dronning fik efterfølgende mange år
som enkedronning. Hun var en
meget populær skikkelse i det
britiske kongehus og døde først
i 2001 kort efter sin 101 års fødselsdag.
Kong Georg VI og dronning
Elizabeth af England havde to
døtre allerede ved tronbestigelsen. Som den ældste blev
prinsesse Elizabeth, født 1926
tronfølger og senere dronning
Fig. 182: Georg VI og Dronning Elizabeth med prinsesserne Margaret og Elizabeth. Basutoland 1947.
Fig. 178: Georg VI. England 1951.
Fig. 181: Georg VI. Papua 1937.
25
Fig. 186: Prinsesserne Elizabeth og Margaret. Canada 1939.
Fig. 183: Georg VI. Burma
1946.
ge før kroningsfrimærket (AFA
191) med portræt af kong Georg
VI og dronning Elizabeth. Efter
kongens alt for tidlige død, udkom det sidste frimærke (AFA
250) med kong Georgs VI´s portræt i 1951.
I imperiet var det igen New
Foundland, der i 1911 i forbindelse med forældrenes kroning
var først ude med et frimærke
med den kommende kong Georg VI. Kong Georg VI blev
den sidste indiske kejser,
idet Indien opnåede
uafhængighed
i
1947. De sidste
indiske frimærker
med
Fig. 185: Georg VI. Sydvest Afrika 1937.
af England. Næstældste var prinsesse Margaret Rose, født 1930.
Kong Georg VI og dronning
Elizabeth af England på
frimærker
Det første engelske frimærke med portræt
af kong Georg VI
(AFA 192) udkom den 10.
maj 1937,
kun 3
da-
Dronning Elizabeth II af
England og prins Philip,
Hertugen af Edinburgh
Daværende prinsesse Elizabeth
befandt sig den 6. februar 1952
sammen med sin mand prins
Philip i kronkolonien Kenya,
da hun blev hjemkaldt for at
bestige tronen som Englands
og imperiets dronning. Hendes
far kong Georg VI var død, hvorefter det var en ganske anden
virkelighed den meget unge
dronning vendte hjem til.
Dronning Elizabeth
II var i 1947 blevet
gift med prins
Philip af Grækenland
og Danmark,
Fig. 187: Prinsesse Elisabeth. New Zealand 1943.
kong Georg VI som indisk
kejser udkom den 2. januar
1946. Der var da tale om
en serie med fire frimærker, der markerede afslutning
på 2. Verdenskrig.
Fig. 184: Prinsesse Margaret. New Zealand 1943.
født 1921 som søn af prins
Andreas af Grækenland og
Danmark og prinsesse Alice af
Battenberg. Han er dermed sønnesøn af kong Georg I af Grækenland og ligesom sin hustru
oldebarn af kong Christian IX
og dronning Louise af Danmark
og dermed endnu en glücksborger i det britiske kongehus.
Under den nuværende dronning fortsatte afviklingen af imperiet, der nu kun er en skygge af
sig selv. Tilbage er en række øer
eller landområder, hvoraf adskil-
26
Fig. 188: Elisabeth II. England 1953.
lige er selvstændige nationer, der
har bevaret monarkiet som statsform med dronning Elizabeth
II som monark. Mest markant
er Australien, New Zealand og
Canada, der alle har dronning
Elizabeth som statsoverhoved.
Desuden er dronning Elizabeth
overhoved for The Commonwe-
alth, der er en sammenslutning
af tidligere britiske besiddelser.
I indeværende år er det 60 år
siden dronning Elizabeth og
prins Philip besteg den britiske
trone. Hun mangler nu kun fire
år i slå den hidtidige rekord, der
indehaves af hendes tipoldemor,
dronning Victoria. Bemærkelsesværdigt er det, at jubilæet er
sammenfaldende med halvkusinen, dronning Margrethe II af
Danmarks regeringsjubilæum,
der dog ”kun” rækker til 40 år.
Dronning Elizabeth II og
prins Philip har sammen fire
børn. Som ældste er tronfølgeren Charles, prins af Wales,
født 1948. Han blev den 29. juli
1981 gift med Lady Diana Franc-
Fig. 192: Elisabeth II og Prins
Philip. England 1972.
es Spencer, født 1961, derefter
Prinsessen af Wales. De har sammen to sønner, prinserne William, født 1982 og Harry, født
1984. Prinsesse Diana omkom
1997 ved en trafikulykke i Paris.
Prins Charles giftede sig 2. gang
med Mrs. Camilla Parker Bowes,
født 1947, derefter Hertuginde
af Cornwall.
Prins William blev den 29.
april 2011 gift med Miss. Ca-
Fig. 189: Elisabeth II. England
1953.
1967.
1966.
Fig. 193: Prins Charles og Prinsesse Diana. England 1981.
27
Fig. 196: Prins Andrew og Miss Sarah Ferguson. Guernsey 1986.
Fig. 194: Prinsesse Diana. England 1998.
therine Middleton. De anses
som kommende tronfølgerpar,
hvorefter successionen er sikret
for en tid.
Prinsesse Anne er født i 1950
som regentparrets andet barn.
Hun blev i 1973 gift med major
Mark Phillips, født 1948. De har
en søn og en datter.
Som tredje barn kom prins
Andrew til i 1960. Han blev i
1986 gift med Miss Sarah Fergu-
Fig. 195: Prinsesse Anne. New
Zealand 1952.
son, født 1959, derefter Hertugpar af York. De har to døtre.
Til sidst kom prins Edward,
født 1964 til verden. Han giftede
sig i 1999 med Miss. Sophie Helen Rhys-Jones, født 1965, derefter Jarl og Grevinde af Wessex.
De har en datter, født 2003.
Frimærker med dronning
Elizabeth II og prins Philip
og deres familie
Dronning Elizabeth II af England er ubetinget den monark i
hele verden, der pryder flest frimærker.
I England udkom det første frimærker (AFA 255) med
den unge dronnings portræt
den 31. august 1951 som første
frimærke i en dagligserie med
17 frimærker. Først året efter
udkom kroningsserien AFA
251 – 254 efterfulgt af uendelig
mange frimærker med dronningens portræt og senere silhuét.
Den 1. oktober 1968 blev Kanaløerne, med Jersey som hovedø, selvstændigt postområde,
og året efter fulgte øen Guernsey
med egne frimærker med for de
to områder et ganske omfattende program med mange meget
smukke frimærker. Det samme
skete med øen Man i 1973, der
siden da har fulgt ganske godt
op med udgivelse af frimærker.
I de områder, der stadig er tilbage af imperiet, eller lande, der
formelt har dronning Elizabeth
II som statsoverhoved, udkommer mange frimærker med dron-
Fig. 197: Elizabeth II og Prins Philip. Solomonøerne 1972.
28
Fig. 198: Elizabeth II. Hong
Kong 1992.
ningens portræt, selv om det er
i aftagende i lande som Australien, New Zealand og Canada.
I forbindelse med de mange begivenheder i det engelske
kongehus, er der de seneste år
udkommet mange frimærker, senest i forbindelse med prins William og Catherine Middletons
bryllup sidste år. Men frimærkeprogrammet for 2012 overgår
dem alle. Dronning Elizabeth II
af England fejrede sit 60 års jubilæum til glæde for mange frimærkesamlere. Hurra for det.
Næste og sidste afsnit om det Glücksborgske Hus på frimærker handler
om Norge, hvor danske prins Carl og
hans kusine engelske prinsesse Maud
blev kongepar i begyndelsen af 1900
tallet.
Postscriptum:
Nye udgivelser fra England
2012:
Ovenstående artikel er skrevet
tidligere på året, inden Dronning Elizabeth II fejrede sit 60
års regeringsjubilæum – det
blev i England kaldt Diamond
Jubilee.
Den 2. februar blev udgivet 5
frimærker med „The House of
Windsor“, som sidste del af en
lang serie med engelsek konger
og dronninger. Motiverne er de
bedst kendte portrætmalerier
af de 5 Windsor monarker.
Dronning Elizabeth IIs mange officielle gøremål gennem
hendes 60 års regeringsperiode, er illustreret på hele 8 frimærker, der blev udgivet den
31. maj.
Ud over disse udgaver, er der
udkommet en serie med billeder af engelske kronjuveller,
samt nye dagligeseriemærker.
Dertil er der også udgivet et specielt miniark, der viser hvordan
dronningens portræt har været
gengivet på frimærker, mønter
og pengesedler i gennem de 60
år.
Nye engelske frimærker forhandles bl.a. af Nordfrim.
TL
29
OVERSØ
En ung klassiker
Af Allan Brink
Selv om Israels første frimærker
først udkom, da den nye stat
kom til verden i 1948, er de så tilstrækkeligt spændende og komplicerede, at man sagtens kan
karakterisere dem som klassiske
frimærker. En slags filateliens Jane Fonda – noget ældre end man
umiddelbart regner med, men
ganske attraktiv og spændende!
Frimærkerne blev udgivet den
16. maj 1948, dagen efter at Israel havde erklæret sig selv et nyt
land midt i Mellemøstens altid
urolige dagligdag.
Den historiske baggrund
Jøderne havde i to tusind år villet have et land, som de kunne
kalde deres eget. Selv om mange
forsøg har fundet sted, var det
først i kølvandet på de forfærdelige begivenheder under 2. verdenskrig, at der kom en bredere
opbakning bag idéen.
Således anbefalede en af det
nye FN’s første resolutioner den
29. november 1947, at der i det,
som på daværende tidspunkt var
det Britiske Mandat i Palæstina,
skulle skabes tre områder: En
uafhængig arabisk stat, en jødisk
stat og et protektorat omkring
Jerusalem, der som bekendt er en
hellig by ikke kun for muslimer
og jøder men også for kristne.
Den organisation, som samlede trådene for de jødiske interesser (The Jewish Agency), accepterede planen, men det gjorde Den
Arabiske Liga til gengæld ikke.
På grund af disse uoverensstemmelser udbrød der derfor allerede i 1948 borgerkrig mellem de
jødiske og arabiske befolkningsgrupper.
På det tidspunkt var der anslået omkring 1,5 millioner mennesker i det landområde, som var
det Britiske Mandat i Palæstina
– nogenlunde ligeligt fordelt
med den store forskel, at en stor
del af jøderne var kommet som
flygtninge fra forfølgelserne i
Europa, medens de arabiske beboere havde en meget længere
Fig. 2 - Ben Gurion var den drivende kraft bag den nye stat og
han blev også den første statsminister fra 1948-1954
historisk tilstedeværelse. Da jøderne efterhånden begyndte at få
et vist overtag i konflikten, kunne lederen af selvstændighedsbevægelsen, Ben Gurion, derfor
den 14. maj 1948 med reference
til FN erklæringen og arabernes
manglende accept erklære Israel
en uafhængig stat.
Dagen efter erklærede fire
arabiske lande krig og angreb
1. Doar Ivri udgaven – 3 mils til 1000 mils (et israelsk pund – møntenheden ændrede først navn til
shekel i 1980)
30
det nye land. Ægypten, Syrien,
Transjordan (som Jordan hed på
det tidspunkt) og Iraq forsøgte
med Saudi Arabiens hjælp at
løbe det nye land over ende, men
det resulterede i det, som i den
arabiske verden den dag i dag er
levende for selv mennesker født
længe efter konflikten: ”al-Naqba”, som betyder ”fiaskoen”. Og
det var nok lige så meget dårlig
forberedelse fra angriberne som
stærk motivation hos Israel som
gjorde, at Israel vandt krigen,
selv om det nye land derefter
hurtigt fik skabt sig en militærmagt, som i hvert fald relativt
sagde spar to til alt andet i verden. Selv om Israel vandt krigen
fik Transjordan Vestbredden og
blev til Jordan (da navnet Transjordan jo netop indikerede, at
det var landet øst for Jordan
floden), og Ægypten fik kontrol
over Gaza striben. Det anslås, at
omkring 700.000 palæstinensere
flygtede fra deres hjem, hovedsageligt til Vestbredden med den
konsekvens, at der den dag i dag
endnu ikke er fundet en tilfredsstillende løsning for dem. Israels
befolkning voksede eksponentielt i de følgende år, når jøder
fra hele verden nu tog ”hjem” til
Israel. Israel har i dag ca. 8 millioner indbyggere, med et mindretal på næsten to millioner
arabere.
Der var naturligvis mange ting
at ordne, så man fik ikke alle detaljerne på plads i det nye land.
En af de ting, som man ikke havde afgjort på selve dagen, hvor
uafhængigheden blev erklæret,
var landets navn. Det stod på det
tidspunkt mellem blandt andet
Eretz Israel, Medinat Israel, Zion
og Judea.
Posthistorien før Israel
I perioden 1920-1948 fandtes et
velfungerende postvæsen drevet
af briterne. Der blev udgivet frimærker som ”Palæstina”. Men
da briterne begyndte at trække
sig tilbage i slutningen af 1947
gik det ned ad bakke for postservicen, og den manglende koordination gjorde, at forskellige
lappeløsninger blev implementeret. Der var en del lokale jødiske udgaver, som hovedsageligt
kendes under navnet Minhelet
Ma’am. Men Ægypten og Transjordan udsendte også overtrykte
frimærker til brug i det vakuum,
som var opstået.
Frimærkeudgivelsen
De planlagte frimærker stod
overfor et stort teknisk problem, da man ikke havde noget
godt trykkeri, hvor frimærkerne
kunne trykkes. Men inden skulle
man løse navneproblemet. Som
nævnt ovenfor vidste man endnu ikke, hvad det nye land skulle
hedde. Det blev løst ved, at man
skrev ”Doar Ivri” på frimærkerne. Det betyder Hebræisk Post
(Doar = Post, Ivri= hebræisk).
De involverede i frimærkeudgivelsen havde deres udgangspunkt i den stærke nationalistiske følelse, som det har været at
skulle producere frimærker til
et helt nyt land, som et folk har
drømt om i 2000 år. Derfor be-
sluttede man at afbilde gamle,
jødiske mønter på frimærkerne.
Alle mønterne er forbundet med
tidligere opstande, hvor jøderne
kæmpede for deres uafhængighed.
Frimærkerne har også arabisk
indskrift, hvorimod de hebræiske indskrifter på selve mønterne er på oldhebræisk. Dette er
sandsynligvis en af årsagerne til
et helt unikt israelsk filatelistisk
fænomen, de såkaldte tabs. Lige
siden den første udgivelse er israelske frimærker trykt med en
ekstra række forneden i arket,
hvor detaljer omkring frimærkeudgivelsen er beskrevet. Ved den
første udgave er der tale om beskrivelse af mønterne på hebræisk, men snart gik man over til
også at benytte engelsk på tabs.
Men det er klart, at for filatelister
kunne man nu samle enten et af
de almindelige frimærker eller
stræbe efter et af dem fra den nederste række med fuld tab.
Der blev udgivet seks frimærker i lille format trykt i ark af
100 frimærker, medens de tre
højværdier blev trykt i ark af
50 mærker. På daværende tidspunkt var valutaen det israelske
pund, som opdeltes i 1000 mils.
Nogle af de afbildede mønter er
shekel, som siden blev navnet på
Israels valuta.
Frimærkerne blev udført af
Otto Wallish. Der blev lavet en
lang række essays til trods for
den korte tid til rådighed, men
nogle af dem blev trykt på cigaretpapir, så man kan forstå, at
der blev arbejdet under primitive
Fig. 3 - En 20-blok med fuld tab – denne tab-række indeholder typerne 1, 1aa, 1a, 1b og 2. De læsere,
som ikke er helt med, er velkomne til at skrive og jeg sender gerne yderligere information
31
Så snart trykningen
række med de såkaldt
kom i gang, blev man
tabs, som havde en
klar over, at man ville
forklarende
beskrifå problemer med
velse af frimærkemotiproduktionen af takverne. Teksten på tabs
ker! Derfor blev 5.000
blev sat separat fra
ark (altså 500.000 frifrimærkene med blytymærker) af hver af
per. Disse blytyper var
værdierne 3, 5 og 10
mere blødsødne end
mils (de lave værdier)
selve pladen, som var
forsynet med stukken Fig. 6 - 3 mils af- af stål, hvorfor tabs
kant for i hvert fald at stemplet 24. maj måtte udskiftes med
have nogle tidligere 1948 – i de første da- jævne
mellemrum,
ge var de nye stemp- især på de værdier,
mærker klar.
Man fandt dog en ler endnu ikke an- hvor oplaget var højt.
anden takningsma- kommet, så stemp- Det betyder, at der er
Fig. 4 - 10 mils mærke med kort skine, men den havde lerne fra det engelske en lang række forskelog lang tab – mærket til venstre takning på 10¾ i ste- postsystem blev sta- lige tabs på de enkelte
er plade 1 og til højre plade 2 det for den planlagte digvæk anvendt
værdier. Der er faktisk
(man kan se punkterne i den takning på 11, som
6 forskellige typer
arabiske indskrift)
var på den første maskine. Dette tabs på 3 mils frimærket, idet
betød naturligvis endnu en varider er to forskellige tabs og fire
vilkår! Frimærkerne blev fremant med takning 10¾ x 11. For at
forskellige varianter, hvor nogle
stillet i to trykomgange, idet
komplettere forvirringen var der
af bogstaverne eller nogle af afman først trykte selve tegningen
takning 10 på den tredje maski- standene er forskellige.
og derefter baggrundsfarven.
ne, som man fandt frem. Det viIsraels første frimærker er
Frimærkerne blev produceret
ste sig dog, at denne maskine var
også trykt på flere forskellige papå avisen Haaretz trykkeri i Tel
noget nedslidt, og den fungerede pirtyper fra kartonpapir til meAviv. Trykpladerne var klar den
dårligt vertikalt, så den blev næget tyndt papir.
2. maj, og trykningen begyndte
sten kun brugt horisontalt, meTil 5 mils, 10 mils, 20 mils
den 4. maj, så der var kun mindens arkene blev takket vertikalt og 50 mils frimærkerne blev andre end to uger til rådighed, da
på maskinen med takning 11!
vendt to plader. De kan relativt
man skulle have frimærkerne
På grund af de mange problelet adskilles, da det svagere tryk
klar til søndag den 16. maj 1948,
mer fik man da heller ikke 20 og på plade 1 betyder, at man ikke
som var den første hverdag (i
50 mils værdierne færdige til den kan se ”prikkerne” omkring de
Mellemøsten er weekenden hos
store åbning men først et par arabiske bogstaver, hvorimod de
begge parter fredag-lørdag).
uger efter. 59 ark af 3 mils værer let kendelige ved plade 2. Dog
dien blev takket 10 x 10
blev 15 mils mærket trykt med
og dem besluttede man
tre forskellige plader. Her kan
at kassere, men da det
man ved plade 1 og 2 kun separeblev klart, at man ville
re dem ved papirtypen, og plade
mangle frimærker på
3 bliver nu den tidligere plade 2
førstedagen besluttede
med et meget klarere tryk, hvor
postmesteren i sidste
man tydeligt kan se alle punkende at sende dem ud
terne. 3 mils mærket blev kun
til posthusene.
trykt med plade 1. De små værDet giver sig selv,
dier er ikke sjældne mærker med
at der er et hav af takoplag mellem 4,9 mio. (3 mils)
ningsvarianter,
men
og næsten 20 mio for 5 mils frider er også forfalsknere
mærket.
og snydere, som har faDe tre høje værdier på helbrikeret nogle af variholdsvis 250, 500 og 1.000 mils
anterne, så det kan være
havde naturligvis en vis postal
svært styre det hele.
anvendelse, men det er selvfølMen hvis man synes,
gelig klart, at de er meget sjældat det nu er indviklet, så
nere postalt brugt end de andre
kommer her lidt mere
mærker. Hver af de høje værdier
Fig. 5 - Firblok af 50 mils mærket – i ran- flødeskum til kagen! blev trykt i et oplag på ca. 2.200
den blev den anvendte plade trykt, lige- Som allerede nævnt blev ark (eller 110.000 styk), hviket
som der blev påtrykt et løbende kontrol- de israelske frimærker også har betydet, at en stor del
nummer (her 1182)
forsynet med en ekstra
af oplaget er blevet brugt til før32
Fig. 7 - Anbefalet brev fra Tel Aviv til Tiberias – frankeret med 15 mils for brevporto 01.10.194831.01.1952 og 25 mils anbefalingsgebyr – bemærk, hvordan det normale blå blyantskryds er blevet til
en streg af religiøse årsager
stedagskuverter og til indkøbte
postfriske sæt. Højværdierne var
ca. dobbelt så store og blev trykt i
ark med 50 frimærker. Dette gør
automatisk mærker med fuld
tab ganske sjældne, da der kun
har eksisteret ca. 11.000 af hver
(5 fra hvert af de ca. 2.200 ark).
Højværdierne har ikke nogle
typeforskelle, og der er heller
ikke tale om forskellige tab-typer. En del af mærkerne er brugt
som gebyrmærker, ikke mindst
på gældsbreve.
Doar Ivri frimærkerne blev også distribueret i frimærkehæfter
i forskellige værdier. Ligeledes
blev værdierne 3, 5, 10, 20 og 50
mils overtrykt til brug som portomærker. Der er interessante
forsendelser, som er frankeret
med interim Minhelet Ha’am
frimærkerne efter den 22. maj
men som er sat i strafporto, da
interimfrimærkene ikke længere
var gyldige. Der findes forfalskninger af alle frimærkerne, hvorfor man især bør tage sig i agt,
før man erhverver højværdierne,
som er betydeligt dyrere.
Den postale anvendelse
Doar Ivri udgaven var en dagligudgave. De mindre værdier er
som nævnt trykt i million oplag,
og derfor er almindelige frankeringer ikke svære at finde. Breve
er selvfølgelig udfordrende, hvis
man ikke kan læse hebræisk, og
selv om man skulle kunne tyde
bogstaverne, møder man ved
breve håndskrift, som kun ”indfødte” kan fortære.
Israel led i lange perioder af
højinflation, som allerede begyndte i 1940’erne. Det bevirkede
hurtigt vekslende portotabeller.
For Doar Ivri perioden skete den
første portoændring allerede
den 1.10.1948, da indenrigspor-
toen steg fra 10 til 15 mils for
breve (eller 50%!). For postkort
steg portoen fra 7 til 10 mils.
Denne stigning var interessant i
og med, at man jo ikke tidligere
havde kunnet fabrikere den nødvendige 7 mils porto, da det nærmeste, man kunne komme, var 3
+ 5 mils.
Udenrigsportoen steg den
1.11.1948, hvor et 1. klassebrev
op til 20 gram steg fra 20 til 30
mils. Udlandsportoen var den
samme til alle lande, men da
langt størstedelen af posten udgik med luftpost måtte portoen
beregnes via en tillægstabel, som
var rimeligt kompliceret.
Der var ved uafhængighedserklærigen 80 posthuse med de
to hovedpostkontorere i Haifa
og Tel Aviv. I den allerførste periode af anvendelsen havde man
endnu ikke fået distribueret
stemplerne på hebræisk, hvorfor
33
de eksisterende stempler med
bynavne med latinske bogstaver
blev anvendt.
Doar Ivri frimærkerne blev
trukket tilbage den 30. april
1950 (de tre højværdier dog den
31.12.1949), men de blev brugt i
endnu nogle år. Israels frimærker
er interessante, flotte og farverige. I 1973 udsendte man et frimærke til minde om danskernes
indsats for jødernes flugt under
2. verdenskrig. Her måtte man
lade Dannebrog bølge stærkt, da
et kors er tabu før jøder og jødedommen.
Referencer:
Fig. 8 - Særmærke udsendt i
anledning af 30 året for jødernes redning i Danmark – igen er
korset blevet undertrykt
Denne artikel er skrevet baseret
på kataloger og en ypperlig bog
om udgaven skrevet af Stephen
L.G. Rothman og Yakov Tscahor.
Markedsværdi
Det koster ikke nogen bondegård at samle Israels første udgave. Michel prissætter et komplet
stemplet sæt uden tabs til EUR
350. De tre højværdier alene står
til EUR 290. Et stemplet sæt med
tabs står til EUR 2.000. De små
værdier står i billigste udgave
til under een euro, men der er
et par dyrere takningsvarianter.
Frimærkerne findes med godt
udbud på e-Bay (hovedsageligt
den amerikanske udgave). Almindelige breve med de små
værdier koster under USD 10.
Højværdierne kan man købe
stemplet uden tab for omkring
USD 125-150, som altid afhængig af kvaliteten.
Som altid vil jeg gerne have
kommentarer og rettelser til
[email protected].
Tofarvet seminar
4.-6. januar 2013
Vær med til tre dage med veloplagte indlæg, lærerige workshops og masser af frimærker på bordet!
Tema for årets seminar er: ”Min samling”
Det vil være dejligt, hvis nogle af jer deltagere vil dele jeres erfaringer og fortælle om, hvad I samler på
og om jeres metode. Nogle af indlæggene kan være for begyndere og andre for nørder. Indlæggene kan
både være korte eller lange. Men kom og fortæl om din samling.
Når du melder dig til, så giv os en besked om du vil bidrage med et indlæg – og hvor lang tid, du forventer at skulle bruge til det. Så kan vi sætte et program sammen for de spændende temadage.
Sted: Antvorskov Kaserne, Charlottedal Allé 4, 4200 Slagelse
Pris: 1300 kr. som gælder fuld forplejning og logi.
Mere information om seminaret følger senere på: www.tofarvet.dk
Tilmeld dig senest den 19. december 2012 til en af disse to kontaktpersoner:
Henrik Stilling
Brobyvej 35
4180 Sorø
[email protected]
Inga Mortensen
Pantholm 41
4200 Slagelse
[email protected]
34
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: [email protected]
www.album.dk
Julegaverne kan
stadig nås at
bestilles. Bestil nu
på www.album.dk!
Mange nye udenlandske
kataloger på lager.
Ring og få tilsendt katalog oversigt.
Super Ruslands katalog
360,- i farver, engelsk tekst
Postkort album inkl. 10 blade
Kun kr.
95,-
GRØNLAND
Karens sidste rejse
I serien ”Postbefordring gennem
tiderne” udgav Grønlands Postvæsen i 1974 et mærke til minde
om den sidste storbåd ”Karen”.
Det fint til lejligheden passende
FD-stempel viser en spæktønde.
En mangeårig dansk lærer på
Grønland, Morten Poulsen, Jakobshavn, fik i den forbindelse
fremstillet en særkuvert og sørgede for, via en indlagt duplikeret skrivelse, at historien ikke gik
i glemmebogen. Der kan faktisk
uddrages meget af den fortælling. Klimaændringer eller ej,
men tøvejr højt mod nord, der
pludselig afløser omkring 20-30
graders frost midt om vinteren,
er absolut ikke kun et nutidsfænomen.
Nævnte Hannibal Fencker var
et meget kendt navn, navnlig i
Diskobugt-området. Som søn af
kolonibestyrer Karl Fencker var
Hannibal opvokset i Grønland,
hvor han endte som mangeårig
grønlandsk gift udstedsbestyrer
(KGH), på ét af de smukkeste
udsteder i Grønland, nemlig
Sarqaq, Jakobshavn distrikt.
Måske var han den eneste danske udstedsbestyrer i Grønland,
da filmen ”Qivitoq – Fjeldgængeren” blev optaget i 1956 i
Sarqaq/Jakobshavn-området.
Han var medinstruktør og må
have været Henning Balling en
uvurderlig hjælp. Filmen blev
vist i TV ved juletid 2011 og rammer faktisk plet, når man kender
forholdene. Det skurrer i øvrigt
slemt i ørerne, når kendte TVfolk, der burde vide bedre, under kongebesøg f.eks., udtaler
grønlandske stednavne m.m.,
Den kendte udstedsbestyrer havde naturligvis sin egen kuvert. På daværende tidspunkt havde udstedet
omkring 265 indbyggere. Sådanne ægte smukt stemplede kuverter er de kønneste til udstillingssamlinger. Ingen fup og fiduser som den grønlandske filateli desværre er så rig på.
36
forkert. Qivitoq og tupilaq (udskårne ulykkesdyr) udtales f.eks.
henholdsvis krividok og dubilak.
Udenfor sit arbejdsområde var
HF også kendt for, under barske
forhold højt mod nord, at dyrke
blomster og grøntsager. Midnatssolen har hjulpet godt til. I
mørketiden derimod, havde diverse indendørs planter svært
ved at klare sig uden kunstigt
lys. Når man forlod Grønland
blev overlevende planter derfor
behørigt overdraget til en kvindelig kollega.
37
38
Særudstilling
Forhistoriske dyr på museum
Redaktør
I foråret fik Geomuseum Faxe
doneret en stor, meget flot samling af dinosaurfrimærker fra
hele verden.
Samlingen er skabt af Civilingeniør Knud Hemdrup fra Vejle, der gennem tiden har lavet
mange tematiske samlinger af
frimærker. Dinosaurfrimærkesamlingen består af 24 plancher,
med frimærker og faglig tekst og
er delt op i forskellige temaer og
tidsperioder, indenfor dinosaurer og livet dengang.
Samlingen er af meget høj
kvalitet og har vundet flere fornemme priser ved nationale konkurrencer.
Geomuseum Faxe har haft
udstillet samlingen hen over
sommeren, præcist som Knud
Hemdrup har lavet den, og kun
tilføjet fossiler af knogler, tænder og fodspor fra de forskellige
dinosaurer der optræder på frimærkerne.
Særudstillingen kan opleves
på på Geomuseum Faxe til og
med marts 2013.
Geomuseum Faxe, Kulturhuset Kanten, Østervej 2, 4640
Faxe. Læs mere på hjmmesiden:
www.geomuseumfaxe.dk.
39
STEMPLER
”Porto kontrolleret”
Af Niels H. Bundgaard
Horsens Filatelistklub
Da Holger Degn fik indkaldelsen
til bestyrelsesmødet i klubben i
april, var kortet stemplet i Sydjysk Postcenter, men som noget
nyt var der under selve stemplet
et ”Porto kontrolleret ”. Senere
har jeg set flere eksempler, også
nogle med vægten angivet.
Jeg kontaktede Hans-Jørgen
Mathiasen ved Sydjysk Postcenter, og det resulterede i et aftenbesøg, hvor jeg fik lejlighed til
at se et nyt brevsorteringsanlæg,
Siemens CFC3004, der er under
indkøring. Der er opstillet en i
Fredericia, men der er bestilt 3
til Københavns Postcenter, 3 i
alt til Fredericia og 1 til Århus.
Hans-Jørgen oplyste, at også det
svenske postvæsen havde bestilt
nogle maskiner, og at det tyske
postvæsen havde bestilt i alt 288
maskiner. Maskinerne koster ca.
kr. 25 mill. pr. stk. De fysiske dimensioner er en længde på ca. 47
m (U-formet) og bredde ca. 6 m.
Maskinen har følgende funktioner, som nævnes i samme
rækkefølge, som den behandler
brevene:
1. Formatadskillelse
Sækkene fra kassetømningerne hældes op på et bord, hvor
uhåndterlige forsendelser (klodser) tages fra til manuel bearbejdning. Forsendelserne går
derpå gennem en tromle, hvor
de sorteres ud i standardbreve
og storbreve. Desuden er der
yderligere emner, der sorteres
fra på grund af, at de ikke kan
behandles maskinelt.
Standardbrevene kan være
85x127mm op til 176x250 mm,
storbreve op til 229x325 mm og
med tykkelser 0,15 op til 8 mm
og en vægt på 2-150 g, storbreve
op til 300 g.
2. Retvending
Maskinen læser og identificerer
frimærkerne (den kan genkende
mere end 900 forskellige frimærker), FIM koder og frankeringsaftryk til brug ved retvendingen med en hastighed på op til
40.000 breve i timen. Som en del
af kontrollen læses frankeringsmaskinens nummer, hvis der er
anvendt frankeringsmaskine.
I forbindelse med retvendingen bliver brevene vejet. Det
foregår i 3 parallelle spor, idet
der vejes ca. 14.000 brev i hvert
spor pr. time.
3. Stempling og portosikring
Alle breve stemples eller rettere
påtrykkes et stempellignende
aftryk. Samtidig bliver vægten
angivet. Maskinen vil tilstræbe,
at stemplet anbringes midt på
frimærket, er der flere frimærker,
kan den stemple flere aftryk på
en forsendelse. Som frimærkesamler må man hilse den centrerede afstempling velkommen!
Maskinen kontrollerer, om
frankeringen er korrekt, den
skelner mellem A og B breve, og
den skelner mellem forsendelser
til Danmark, Europa og øvrige
udland. Desuden læser og tyder
den automatisk mobilkoder. Underfrankerede breve sorteres fra.
Man regner med, at man senere
vil tage et lille program i brug,
der automatisk udskriver breve
om efterbetaling.
4. Sortering
Maskinen læser både for og bagside og sprøjter den gule stregkode på forsiden. Udsorteringen
sker i 238 stackere til standardbreve til de mest benyttede post-
Et eksempel på det nye stempelaftryk fra den nye CFC3004 maskine
40
Start på sorteringen
Sortering 40.000 breve i timen
Finsorteringsdelen
Søren og Hans-Jørgen ved finsorteringsdelen
numre og 12 til storbreve til de
forskellige postcentre. Når en
transportkasse er fuld, kan operatøren trykke på en knap ved
den pågældende stacker, og der
bliver printet en label til kassen.
forsendelser, det drejer sig om
PP-forsendelser, hvor maskinen
frankerer ved hjælp af en stregkode som vist, og afsenderens
konto belastes med den tilskrevne porto.
5. Frankering
Afslutning
Maskinen kan også frankere
Maskinen skal ses som et af de
værktøjer, Post Danmark har
taget i brug for at holde omkostningerne nede. Samtidig viser
den, hvorfor forsendelser, der
kræver megen manuel håndtering, koster betydeligt mere end
de, der kan behandles maskinelt.
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
Email: [email protected]
41
FILATELI
3. DEL
Danmarks bølgeliniemærker
Af Lars Jørgensen
Studiegruppen for Danmarks
Bogtrykte Bølgeliniemærker
3. del - fortsat fra DFT
5/2012 side 36
Stålstukne bølgeliniemærker
I 1933 afsluttede postvæsenet det lange samarbejde med
H.H.Thiele’s bogtrykkeri og
startede deres egen interne trykning af frimærker. Til dette
formål købte postvæsenet en
rotationspresse fra firmaet Goebel i Darmstadt, Tyskland, til
trykning af frimærker i dybtryk.
Selv om denne store omvæltning
var godt planlagt, var det alligevel en betydelig udfordring. Den
kæmpestore trykmaskine (15
tons vejede den) skulle først prøvekøres, det nye personale skulle
lære teknologien og frimærketrykningens særlige behov, og
nye trykplader skulle fremstilles
for alle nødvendige værdier for
både postfrimærker, efterportomærker og gebyrmærker. Det
kan ikke overraske, at alle ambitioner om helt nye frimærketegninger blev lagt til side, og at
man valgte at ’oversætte’ de eksisterende Christian X, Karavel- og
Bølgelinietegninger til graverede
(stålstukne) mærker tilpasset
dybtryksteknologien.
De første trykcylindre med
stålstukne
bølgeliniemærker
blev brugt til at prøvekøre den
nye trykmaskine. Tegningen var
en uændret udgave af det velkendte bølgeliniefrimærke, men
man fandt ikke at resultatet havde den fornødne kvalitet. I særdeleshed gav hjerterne på hver
side af værditallet problemer,
76. De første prøvetryk med
stålstukne
bølgeliniemærker
blev udført hos producenten af
den nye rotationspresse. Derfor
det tyske ”MUNSTER” og ikke
det danske ”PRØVE” overtryk
idet de blev fyldt op med trykfarve. Ændringer var nødvendige:
Hjerterne blev fjernet, løverne
nytegnede og værditallet fik en
ekstra men tyndere ovalring.
Nytegningen blev godkendt og
gav gode tekniske resultater og
gennem de næste 72 år (19332005) blev alle bølgeliniemærker
77. Komplet sæt af de første stålstukne bølgeliniemærker brugt på en kuvert afstemplet på førstedagen
den 1. juli 1933
42
udgivet i denne modificerede
tegning.
I begyndelsen af 1933 var der
syv bølgeliniemærker i produktion hos Thiele nemlig: 1, 2, 4, 5,
7, 8 og 10 øre. For alle disse værdier behøvede man at fremstille
nye dybtryks trykplader. Man
bibeholdte den samme farve
for fem af de syv værdier, men
man skiftede farven for 1 øren
fra bogtryksmærkernes orange
til olivensort for de stålstukne
mærker, og man valgte at bruge
den orangegule farve til 10 øren.
Alle syv nye bølgeliniemærker
blev udgivet den 1. juli 1933.
Forskelligt papir
De første leverancer af de nye
frimærker blev trykt på papir af
tysk oprindelse (leveret af ”Salack” i Württemberg), hvorimod
senere leverancer blev trykt på
papir fra en dansk leverandør
(De Forenede Papirfabrikker).
Begge typer papir er uden vandmærke. Det tyske papir er medium tykt blødt papir med gul
gummi. Den tyske gummi får
papiret til at se gråt ud set fra
bagsiden og for ubrugte mærker
er det derfor ganske let at skelne
imellem mærker trykt på tysk
og på dansk papir. For brugte
mærker er det mere kompliceret,
men ultraviolet lys kan være en
god hjælp. Under ultraviolet lys
giver mærker trykt på tysk papir
i de fleste tilfælde et blå skær,
mens mærker trykt på dansk
papir giver et gult skær under
’lampen’. Ellers er poststempel-
78. 5 og 10 øren på både tysk
og dansk papir – det er svært
at se det, hvis man ikke lige ved
det, men stempeldatoerne giver
en god hjælp
datoer den bedste indikator. For
eksempel er det første 1 øre bølgeliniemærke trykt på dansk papir leveret den 8. maj 1935. Alle
1 øre mærker stemplet før denne
dato er derfor trykt på tysk papir
(se nedenstående tabel).
Det forgummierede papir blev
leveret i ruller, der vejede ca. 65
kg. Den ubrudte papirbane løb
igennem trykmaskinen, og som
det sidste led i processen blev papiret skåret ud i de individuelle
ark. Arkene havde en tendens
til rulle sammen, og for at modvirke denne tendens blev gummien ”brækket” over to ruller.
Det havde den påtænkte effekt,
men krakelerede også gummien,
og i 1934 blev rullerne erstattet
af en kalandreringsproces. Ka-
landreringen gav gummien et let
mønster af små ”biceller”. Normalt kan dette mønster kun ses
på bagsiden af ubrugte mærker,
men af og til er det trykte mønster så kraftigt, at det kan ses
fra forsiden, og det kan i nogle
tilfælde endda ses på brugte
frimærker. Gradvis blev graveringen på kalandrering-rullerne
slidt og fra sent i 1936 er bicellemønsteret ikke længere synligt.
Hvert tryk på den nye maskine
fik et referencenummer. I begyndelsen trykte man ikke dette referencenummer på arkene, men
fra den 374. produktion (i 1939)
– en trykning af 1 øre – blev referencenummeret trykt i det øvre
højre hjørne og det nedre venstre
hjørne af arkmarginalen. Det er
det, vi for det meste kalder marginalnummer.
Alle frimærker trykt på rotationspressen blev takket 12¾. I
begyndelsen perforerede man
igennem den øvre marginal,
men det fik arkene til let at gå i
stykker, når de blev talt. Derfor
holdt man op med at takke den
øvre marginal fra og med den 35.
produktion i november 1933.
79. De første stålstukne mærker
havde ikke et påtrykt marginal
nummer og den øvre arkrand
var gennemperforeret
Tysk papir
Dansk papir
1 øre
1. juli 1933
8. maj 1935
2 øre
1. juli 1933
8. maj 1935
4 øre
1. juli 1933
21. august 1935
5 øre
1. juli 1933
15. august 1934
7 øre
1. juli 1933
17. oktober 1934
8 øre
1. juli 1933
15. august 1934
Fremstilling af de første trykcylindre.
10 øre
1. juli 1933
19. september 1934
Det godkendte moderstempel
i den reviderede tegning uden
Hvor alle bogtrykte bølgeliniemærker var kamtakkede, så
er de stålstukne mærker arktakkede. Det vil sige at hele arket
blev perforeret i én operation i
hvilken 3080 takningsnåle blev
presset igennem papiret og ind i
3080 små huller, som nøje modsvarede takkenålene, i en underliggende plade.
43
80. Trykcylinderen til 4 øre bølgelinie (Illustration hentet fra Danmarks Staalstukne Frimærker 1933-1948, af Mogens Juhl, 1948)
reliefmoletten til cylinderen, og
endelig afsluttede man med at
forkrome hele cylinderen med de
200 mærkebilleder med et 0,002
mm tyndt lag krom. Resultatet
blev cylindere, som kunne holde
til at trykke omkring 250.000
ark, før kromen begyndte at vise
tegn på slid. Når man var nået
til dette punkt, fjernede man det
gamle kromlag, og forkromede
cylinderen med et ny lag krom.
Dette kunne man gøre adskillige
gange før en helt ny cylinder var
nødvendig, og selv da blev cylinderen ikke helt opgivet. Man
fræsede kobberet (med mærkebillederne) af, lagde et ny lag af
komprimeret kobber på cylinderen og den var igen klar til at
modtage 200 nye mærkebilleder
fra reliefmoletten.
Der var kun et problem ved
den nye type cylindre: Eftersom
forkromningen skete efter mærkebillederne var overført, blev
disse nødt til at være dybere for
at give et godt resultat. For at
det kunne lade sig gøre var det
nødvendigt med nye reliefmoletter.
To typer.
81. Overføringsprocessen af mærkebilleder fra reliefmoletten) til
trykcylinderen. (Illustration hentet fra Danmarks Staalstukne Frimærker 1933-1948, af Mogens Juhl, 1948)
hjerter og med dobbelt oval blev
brugt til at fremstille et antal reliefmoletter – fire for hver værdi.
Den bedste af de fire reliefmoletter blev udvalgt og brugt til at
lave trykcylinderen. Man ”rullede” omhyggeligt frimærkebilledet 200 gange (2 x 100) på en
cylinder under højt tryk, og fik
som resultat en cylinder, der i en
rotation trykte to ark frimærker
(hvert med 10 rækker á 10 mærker).
De første trykcylindre var lavet af stål, hvilket er årsagen til,
at vi generelt henviser til mærkerne som stålstiksmærker. Cy44
lindrene var dækket af et tyndt
lag poleret krom. Det viste sig,
at kromen gjorde det vanskeligt
at overføre mærketegningen
fra reliefmoletten og fik trykcylindrene til at blive nedslidt
hurtigere end forventet. Endnu
værre var det, at de dyre cylindre
i deres helhed måtte erstattes af
nye, når de var nedslidte. Man
gjorde mange forsøg inden man
til sidst fandt en holdbar og økonomisk løsning på problemerne:
1 mm blev fræset af cylinderen,
den blev dækket med et lag
komprimeret kobber. Herefter
overførte man mærkebilledet fra
Et nyt moderstempel blev graveret. Selv om dette arbejde blev
udført med noget nær absolut
nøjagtighed, så var der alligevel
et par små afvigelser i forhold til
det oprindelige moderstempel.
Frimærkerne baseret på det første
moderstempel er dem vi (i AFAtale) kalder type I, og frimærker
fra ark trykt med udgangspunkt
i det andet moderstempel kalder
vi type II. Forskellen imellem type I og type II ses i rastefelterne
i venstre løves løftede ben. Svarende til de små gravureafvigelser i moderstemplet var der også
små afvigelser i graveringen af
værditallene i de nye reliefmolette fremstillet med type II moderstemplet. Forskellen imellem
type I og type II kan derfor også
ses ved at studere værditallet for
de forskellige værdier.
Oprindelig var det planen at
trykke 10 øren i en violet farve,
men trykket var af dårlig kvalitet, og værdien blev ikke udgivet i denne farve. De kasserede
82. Type I: poten
på den venstre løves løftede ben er
et farveløst felt
83. Type II: poten
på den venstre
løves løftede ben
har en vandret
delstreg (består af
to rastefelter)
mærker var trykt med en type I
trykcylinder, men på grund af
det dårlige trykresultat blev det
besluttet ikke kun at ændre farven til orange-gul, men også at
fremstille en ny cylinder. For at
lave den brugte man en anden
af de fire reliefmoletter, end den
man havde brugt til fremstillingen af den første cylinder. Den
anvendte reliefmolette afveg i
gravuren lidt fra den først anvendte, og alle frimærker trykt
med den nye cylinder fremviser
denne afvigelse. Disse frimærker kender vi som type IA. Imellem 1933 og 1935 trykte man
164.812.100 type IA 10 øre bølgeliniemærker fordelt over 17 tryk,
men af en eller anden mysteriøs
årsag udsendte man også et tryk
på 2.060.000 frimærker, som var
trykt med den første trykcylinder, hvor alle mærker var af type
I. Den orange-gule Type I 10 øre
er betydelig mere sjælden end
85. Den gule 10 øre type I –
kendt som det dyre slik
84. Type IA: poten
på den venstre løves løftede ben er
farvet i den øvre
del og ufarvet i
den nedre
type 1A 10 øren. Ubrugt er det et
yderst sjældent frimærke og bærer kælenavnet ”det dyre slik”.
Jeg troede i mine juniorår, at det
var en reference til slik man spiser (vingummi osv.), altså at frimærket var ligeså dejligt at have
som slik. Først sent gik det op
for mig, at navnet kommer sig
af, at et postfrisk mærker koster
40,000 (katalog)kroner, medens
at det brugt kan erhverves for
200 (katalog)kroner. Med en
prisforringelse på 39.800 kr. kan
det i sandhed siges, at det er dyrt
at slikke gummien af et ubrugt
mærke.
I 1937 skiftede 10 øren til en
brun farve og yderligere fem tryk
blev produceret med type IA cylinderen. I marts 1938 blev cylinderen udskiftet med en kobberdækket stålcylinder med type
II mærkebilleder. For de øvrige
værdier blev type II cylindre taget i brug over en periode imellem 1937 og 1939.
Special udgaver
I 1937 udgav Danmark for
tredje gang frimærker med tillægsværdi. Det var de velkendte
Dybbøl-mærker i værdierne 5, 10
og 15 øre + 5 øre tillægsværdi til
fordel for H.P.Hanssens mindefond. Mærkerne blev ikke alene
udgivet i almindelige frimærkeark, men også i 2 kronehæfter.
Hvert hæfte indeholdt en 15 øre,
en 10 øre og to 5 øre fireblokke,
og for at få pengene til at passe
blev tre dybbølmærker trykt
”Dybbøl Mølle” frimærkehæftet med 5 og 10 øre
bølgeliniemærker i sammentryk med Dybbølmærker med tillægsværdi
86. Hæfteomslag
87. Blok med 5 øre
88. Blok med 10 øre
45
sammen med et mærke uden tillægsværdi. For 15+5 øren rød
var det sammen med en 15 øre
karavel, for 10+5 øren brun en
10 øre bølgelinie og for 5+5 øren
grøn var det en bølgelinie 5 øre.
De to førstnævnte dagligmærker
kan ikke skelnes fra de samme
mærker fra normale ark, men
5 øren blev trykt i en afvigende
grågrøn nuance, som er tydeligt
anderledes end den normale
mere gullige nuance. Det er ikke
overraskende, at den grågrønne
bølgelinie 5 øre er et langt mere
sjældent frimærke end det almindelige mærke fra ark, og at
mærket derfor også er betydeligt
dyrere.
Senere i 1937 og igen i 1938
blev to nationale frimærkeudstillinger privilegerede med en
særlig frimærkeudgave. I begge
tilfælde blev et bølgeliniemærke
overtrykt for at markere begivenheden. I 1937 blev den brune
10 øre overtrykt ”K.P.K. / 17.-26.
SEPT. / 1937” og et år senere
blev hver anden 5 øre i 7.925 ark
overtrykt ”D.F.U. / FRIM-UDST.
/ 1938”. Mærkerne var kun til
salg på udstillingerne, og de er
vanskeligere at finde brugt end
ubrugt; stemplet med almindelige dagstempler (frem for udstillingsstemplerne) er de slet ikke
så lige til at finde.
mærke af alle med mere en milliard trykte mærker udsendt over
en 42 års periode (1938-1980).
Nu da man var i gang med at ændre farver fik 10 øren også en ny
farve. Man skiftede fra brun til
den violette farve, man egentlig
havde tiltænkt værdien i 1933.
90. Der er trykt mere end
1.000.000.000 eksemplarer af
5 øren vinrød
91. 10 øren dyb violet type I
blev trykt i 1933, men blev først
udgivet i 1939
10 ørens farveskifte fik folk i
etaten til at huske den portion
gode ark, man
havde haft liggende siden 1933 efter
de første mislykkede forsøg med
den violette farve. Disse ark var
trykt med type I
89. Bølgeliniefrimærker overtrykt i anledning af mærkebilleder og
nationale frimærkeudstillinger i 1937 og 1938 i en meget dybere
violet farve end
Udlandstaksten for tryksager
type II mærkerne trykt i 1938 og
steg fra 5 til 7 øre den 1. novemsenere. Desuden er trykket utyber 1933, men postvæsenet valgte
deligt eller slidt at se på. Det er
ikke at tilpasse UPU’s farvekode
let at forstå, hvorfor man oprin(grøn for tryksager) og fortsatte
delig ikke havde udgivet selv de
med at udsende grønne 5 øre og
bedste ark fra trykningen, men i
violette 7 øre mærker. Det var
1939 besluttede man alligevel at
ikke før i 1938, at man fulgte de
udsende dem til landes posthuinternationale regler. 7 øren blev
se. Selv om det ikke er et specielt
grøn og en vinrød farve blev valgt
sjældent eller dyrt frimærke, er
for 5 øren. Dette 5 øre bølgeli- det et vigtigt frimærke i enhver
niemærke skulle med tiden blive
samling, for det repræsenterer et
det mest almindelige bølgeliniehelt specielt eksempel på et fri46
mærke, der først er udgivet 6 år
efter det blev trykt.
Et andet specielt 10 øre bølgeliniemærke blev udgivet året efter i 2 kronehæfter med fire fireblokke bestående af to 10+5 øre
røde kors frimærker med Dronning Alexandrine trykt sammen
med to violette bølgelinie 10 øre
med meget store mærkerande.
Disse 10 øre bølgelinie ser meget mærkelige ud men er simpelthen resultatet af at benytte
den velkendte bølgeliniegravure
tiltænkt frimærker i standard
format (20x23 mm) ved trykning
af frimærker i det større format
(23x30 mm) som man brugte til
erindringsfrimærker.
92. 10 øren violet med brede
mærkerande sammentrykt med
det større Dronning Alexandrine
røde kors frimærke fra hæfter
Provisorier
Som et resultat af stigninger i
posttaksterne den 1. juli 1940,
skiftede 7 øren farve fra grøn til
brun og den grå 8 øre blev grøn.
Desuden udsendte man en ny
værdi: 6 øre orange for lokale
tryksager. Senere i 1940 (den 12.
december) blev de tiloversblevne
ark af 7 og 8 øren i de gamle farver af sparsommelighed overtrykt til 6 øre frimærker med et
stort centralt placeret ”6”. Det
er almindelige mærker både
brugt og ubrugt, men for 8 øren
var der blandt de mange ark med
type II mærker nogle få af de
gamle ark med mærker af type
I. Disse overtrykte type I 8 øre
kan det godt betale sig at holde
øje med. De er meget sjældnere
end de overtrykte type II 8 øre og
for at gøre det endnu mere udfordrende, så findes type I 8 øren
overtryk på både mærker trykt
på dansk og på mærker trykt på
tysk papir.
94. De fem provisoriske frimærker overtrykt lokalt og kun brugt på
Færøerne
95. Det første og andet tryk af Færø-provisorierne kan adskilles ved
at måle afstanden imellem overtrykket og på ”skyggen” i tallene på
det andet tryk
93/93a 6 på 8 øre type I (øverst)
og type II (nederst). Ingen stor
synlig forskel, men stor forskel i
sjældenhed og pris
Allerede tidligere på året
(1940) var der produceret provisoriske frimærker, idet de gængse bølgeliniemærker (og 15 øre
karavel) var blevet overtrykt af
H.H. Jacobsen på Færøerne. Efter at Danmark var blevet besat
af tyskerne i april 1940, besatte
England Færøerne for at de ikke
også skulle komme under tysk
kontrol. Det betød, at al postal
kontakt imellem de to dele af
kongeriget ophørte. Dog organiserede postvæsenet, at nye forsyninger af frimærker blev leveret
til Færøerne igennem verdenspostforeningen, men det lykkedes først at få nye frimærker
frem i juni 1941. I mellemtiden
opstod der en mangelsituation,
især efter takstændringen (som
også var gældende for Færøerne)
den 1. juli 1940. Først blev 15 øre
karavel overtrykt til 20 øre, og
den 5. december blev 5 og 6 øre
bølgelinie overtryk til henholdsvis 50 og 60 øre. Der var i særde-
leshed behov for 20 øre værdien
(den nye indenrigske brevtakst,
der også var gældende for posten
imellem de forskellige færøske
øer). I marts 1941 blev 5 øre bølgeliniemærker overtrykt til denne værdi og i maj fulgte overtrykningen af 1 øre frimærker. I juni
1941, lige før de nye frimærker
fra Danmark ankom via UPU,
blev yderligere en portion 1, 5
og 6 øre mærker overtrykt. Til
dette job blev overtrykstyperne
nysat og afstanden imellem de
to værdital er lidt større. For at
adskille de to tryk af 20 øre på 1
øre er det nok at vide at afstanden er 12 mm på mærker fra det
første tryk og 13 mm på mærker
fra det andet tryk. Men for de
andre to værdier er forskellen
kun ¼ mm og næsten umulig
at se. Heldigvis er der en anden
måde at kende det andet og mere
sjældne tryk på. Man brugte en
overtyksfarve med højere viskositet og når overtrykspladen
i trykprocessen blev løftet fra
frimærkerne ”sugede” overtrykstypen for nullerne (”0”) noget
af farven op. Resultatet blev at
de overtrykte nuller på frimærkerne fra andet tryk ikke er helt
kompakte, men har en ufarvet
(mindre farvet) ”skygge”. Det
gælder for alle Færøprovisorier,
at de blev trykt i små kvantiteter
og eftersom Færøernes filateli
nyder stor popularitet er dette
også afspejlet i priserne.
Frimærkepenge
Moderlandet Danmark havde
også brug for en nødforanstaltning i begyndelsen af anden
verdenskrig. Her var frimærker
ikke problemet, men løsningen.
Prisen på kobber steg hurtigt
så meget, at metalværdien af de
gængse 1, 2 og 5 øre mønter oversteg deres nominelle værdi. Store mængder mønter forsvandt
fra cirkulationen, og lovgivning
der tillod mønter lavet af et ringere metal, blev hurtigt stemt
igennem folketinget. Men forretninger var konstant i bekneb
for byttemønter, og forretningsindehavere begyndte at erstatte
de manglende mønter med frimærker med samme nominelle
værdi. Det var et praktisk, men
ikke synderlig hygiejnisk tiltag.
Det kræver kun ringe fantasi at
forestille sig, hvordan frimærker
brugt på denne måde hurtigt
blev krøllede og beskidte.
Løsningen kom den 13. maj
1941, da to private firmaer tilbød at trykke reklamer på små
stykker karton (netop lidt større
end et frimærke). Et bølgeliniefrimærke blev placeret på bagsiden af de små reklamekort og
blev viklet ind i cellofan. Anden
verdenskrigs
frimærkepenge
47
96. Anden verdenskrig frimærkepenge – der er mange forskellige reklamer at samle
97. Der blev fremstillet mange flere 1 øre frimærkepenge end af
højere værdier – især 10 øren er det svært af få fat i
var født. Frimærkepengene fik
en stor udbredelse, og der findes mange forskellige reklamer.
Nogle af reklamerne er meget
sjældne, som for eksempel dem
der reklamerer for Danmarks
nazistiske parti, og andre er meget populære hos motivsamlere.
Det varede dog ikke længe før
2 og 5 øre mønter blev slået i et
ringere metal (aluminium og senere zink), mens det varede til
den 12. september 1941 før den
første ”billige” 1 øre mønt blev
distribueret til landets banker.
Brugen af 2, 5 og 10 øre frimærkepenge faldt hurtigt bort, men
brugen af 1 øre frimærkepenge
fortsatte til årets udgang. Det
kan derfor ikke overraske at 1
øre frimærkepenge er betydelig
mere almindelige end 2, 5 og
især 10 øre frimærkepenge.
Tilbagegang og sidste opblomstring
Selvom der var syv kurserende
bølgeliniemærker i 1940 (1, 2, 5,
6, 7, 8 og 10 øre) var udgavens gyldne dage ved at være talte. Siden 1926 havde
det været praksis, at den
indenrigske brevkorttakst
blev dækket med et bølgeliniefrimærke. Da taksterne
steg den 1. juli 1940, betød
det, at indenrigs- brevkortde tre taksten gik op fra 10 til 15
øre, men man udgav ikke
et 15 øre bølgeliniemærke.
Der var stadig et betydeligt behov
for 10 øren for lokalbreve, men i
1942 blev den violette 10 øre erstattet af et 10 øre frimærke fra
en ny serie af dagligdagsmærker
med kong Christian X.
I 1948 blev bølgeline 10 øren
dog genudgivet, i en grå-violet
nuance. I mellemtiden var taksten for lokale breve steget fra
10 til 15 øre. Det primære frankeringsformål for værdien var
derfor reduceret til lokale postkort. Men med telefonens stadig
24 forskellige frimærker har dækket den indenrigske tryksagstakst (op til 50 g) i de sidste 62 år - her
de første 21
48
Bølgeliniemærke
Udgivelsesdato
10 øre grøn*
21. september 1950
12 øre lys grøn*
14. august 1952
15 øre mørk grøn*
16. april 1963
25 øre lys grøn*
11. maj 1965
30 øre mørk grøn
30. juni 1967
40 øre orange
24. juni 1971
50 øre brun1
1. august 1974
60 øre lys grøn
29. marts 1976
70 øre lys grøn
27. oktober 1977
80 øre mørk grøn
9. april 1979
100 øre mørkegrøn
2. januar 1981
150 øre mørkegrøn
13. maj 1982
200 øre mørkegrøn1
30. marts 1983
230 øre lys grøn
5. januar 1984
250 øre lys grøn
10. januar 1985
270 øre lys grøn
7. januar 1988
300 øre lys grøn
26. januar 1989
325 øre lys grøn
11. januar 1990
350 øre lys grøn
10. juni 1992
375 øre lys grøn
13. januar 1999
400 øre lys grøn
2. januar 2003
425 øre lys grøn
2. januar 2004
450 øre lys grøn2
28. oktober 2005
500 øre lys grøn3
28. april 2010
bølgelinieværdier: 1, 2, 5 og 10
øre.
Den 1. juli 1952 steg den internationale (og indenrigske)
tryksagstakst igen, og man udgav hurtigt et lysgrønt 12 øre
bølgelinemærke. Den mørkere
grønne 10 øre overlevede denne
udgivelse, og tjente i mange år
fremover som en praktisk suppleringsværdi i et takstsystem,
som var opbygget med 5 og især
10 øre takst-intervaller.
I de næste 50 år var nye bølgelinieudgivelser begrænset til værdier tænkt som suppleringsværdier og en ny værdi for hver gang
den indenrigske tryksagstakst
(senere B-post) steg. Med høj
inflation især i 1970erne og i de
tidlige 80ere blev det til en hel
del frimærker – men kun lille
farvevariation – som det ses af
nedenstående oversigt.
101 - 102. Tryksagsporto 2005 og 2010
større udbredelse var
brugen af postkort
og især postkort
sendt lokalt meget
reduceret i forhold
til tidligere.
I 1945 ophørte
produktionen af 7
øren og ikke meget
senere stoppede produktionen af 6 øren
også. I juni 1950 steg
udenrigstaksten for
tryksager fra 8 til 10
øre. Produktionen
af 8 øren stoppede
og den grå-violette
10 øre blev erstattet
af en passende grøn
10 øre. Der var nu
kun fire kurserende
Flourescerende papir.
De første fire værdier i ovenstående oversigt, markeret med
en stjerne, er alle udgivet både
på almindeligt og på fluorescerende papir. I bestræbelserne
på en øget automatisering af
postbehandlingen installerede
postvæsenet en brev-vende-maskine i hovedpostkontoret i Århus i 1962. Maskinen virkede
ved genkendelse af genskin fra
fluorescerende frimærker, og
alle frimærker i Århusområdet
blev derfor leveret trykt på fluorescerende papir fra november
1962. I resten af Danmark fortsatte man brugen af frimærker
trykt på det billigere almindelige
papir uden tilsat fluorescens.
De fluorescerende frimærker er
mere sjældne og koster mere end
de tilsvarende frimærker trykt
på almindeligt papir. I de fleste
* Se teksten på modsatte side
Udsendt i ny gravering med hjerter den 28.
oktober 2005 og i samme gravering på selvklæbende papir den 28. april 2010
2
Ny gravering med hjerter
3
Ny gravering med hjerter trykt på selvklæbende papir
1
103. Bølgeliniefrimærker trykt på det fluorescerende
papir bestemt for brug i Århusområdet
49
tilfælde ubetydeligt dyrere, men
for nogle af de tidlige mærker
er forskellen betydelig. 12 øren
bølgelinie er et af disse frimærker. Samlere var hurtige til at
anskaffe sig ubrugte eksemplarer af de fluorescerende frimærker og generelt er de højere noteret brugt end ubrugt. Personligt
leder jeg efter eksemplarer, der
er stemplet med det let genkendelige stempel fra brevvendemaskinen fra Århus C.
Det fluorescerende papir blev
leveret fra Tyskland og genskinnet i ultraviolet lys var i begyndelsen gult. Siden gik man
over til papir, hvor genskinnet
var nærmest hvidt eller kun let
lysgult. 12 øren, 15 øren og 25
øren findes kun med gult genskin, medens 30 øren (fra 1967)
kun findes på papiret med det
104. 20 øren bølgelinie blev udgivet og brugt som suppleringsværdi.
Her ses et brev fra perioden lige efter (16. januar) takstændringen
fra 250 til 270 øre, der trådte i kraft 5. januar 1984
hvide genskin. Men 10 øren
findes både med gult
Bølgeliniemærke
Udgivelsesdato
genskin (marginalnummer. L002, L016,
20 øre mørk blå
24. januar 1974
L023, L034 og L046)
og med hvidt genskin
60 øre grå
16. februar 1978
(marginalnummer
L101, L112 og alle se30 øre orange
5. november 1981
nere produktioner).
Inflationens pres
40 øre violet
5. november 1981
på posttaksterne betød også at der op30. marts 1983
100 øre lys blå 1
stod nye behov for
suppleringsværdier,
80 øre olivenbrun
10. januar 1985
som blev dækket med
frimærker af bølgeli5 øre orangerød
15. juni 1989
nietypen. Disse var i
nogle tilfælde blot en
11. janaur 1990
25 øre mørk blå 2
fortsat produktion af
et tidligere udgivet
125 øre vinrød
11. januar 1990
mærke, som f.eks.
den grønne 10 øre
150 øre lilla
2. januar 2002
og den brune 50 øre.
Andre var tidligere
100 øre mørke grøn
2. januar 1981
udsendte værdier i
nye farver, som f.eks.
150 øre mørke grøn
13. maj 1982
den grå 60 øre, og
endelig blev nye sup24. marts 2010
300 øre gul orange 3
pleringsværdier udgivet udelukkende med
400 øre lilla 3
24. marts 2010
dette formål i tankerne, som f.eks. 20 øren
1
Udsendt i ny gravering med hjerter den 28. mørk blå, der blev
oktober 2005 og i samme gravering på selvklæ- meget anvendelig da
bende papir den 28. april 2010
indenrigsbrevtaksten
2
Udsendt i ny gravering med hjerter den 28. gik fra 70 til 90 øre i
oktober 2005
1974 og igen fra den
3
Ny gravering med hjerter trykt på selvklæ- 6. januar 1984 da
bende papir
taksten steg fra 250
50
til 270 øre. Siden 10 øren grøn
blev en suppleringsværdi i 1952
er følgende suppleringsværdier
blevet udsendt: (se skema).
Der er kun en eneste undtagelse til reglen om kun at udsende
tryksags- og suppleringsværdier
som bølgeliniefrimærker. Det
var i sommeren 1972. Kong Frederik IX døde uventet den 14.
januar 1972, og postvæsenet syntes ikke at føle noget pressende
behov for at udsende frimærker
med den nye regent Margrethe
II. Det var ikke før to år senere
i februar 1974, at de første Margrethemærker udkom. Den 1.
juli 1972 steg landsportotaksten
for breve imidlertid fra 60 til 70
øre. Selv om man ingen skrupler
havde med at trykke nye oplag
af de eksisterende Frederik IX
frimærker, så ønskede man alligevel ikke at udsende et nyt frimærke med den afdøde konges
portræt. En nødløsning skulle
findes, og som i 1912 (ildebranden hos Thiele) så blev løsningen
105. Nødfrimærket 70 øre rød
107/108/109/110/111/112/113 - Automathæfter i gammel og ny stil sammen med
eksempler på deres frimærkeindhold
et bølgeliniemærke. Den
28. juni 1972,
et par dage før
taksforhøjelsen, udsendte
man et rødt 70
øre bølgeliniemærke.
Ruller og hæfter
Ruller med den stålstukne 5 øre
(først grøn, siden vinrød) blev
produceret frem til 1962 til brug
ved salg af frimærker fra det stadig stigende antal frimærkeautomater landet over. I de sidste 10
år af denne periode blev rullerne
fremstillet ved at klistre 10-striber fra almindelige salgsark
sammen. Men før den tid (1933-
1950) brugte man en speciel
trykcylinder med 22 horisontale
rækker med hver 10 frimærker.
Med denne trykcylinder producerede man kontinuerlige baner
af frimærker uden ”plads imellem arkene”. De kontinuerlige
baner blev opdelt i kontinuerlige
vertikale striber, som deltes for
at lave ruller med 1000 mærker
i hver. Automatmærker med
51
114. Ark trykt med de første
bølgeliniemærke i et tête-bêche
arrangement bestemt for hæfteproduktionen. De blev officielt solgt til samlere. Senere
tilsvarende udgaver har nået
markedet på en mindre forklarlig måde
afskårne takker (fra automaternes afskæringsmekanisme) eller
spor af fremføringshjulene er
sjove at føje til samlingen, men
det mest eftertragtede er selvfølgelig en uafbrudt vertikal stribe
på 11 frimærker eller mere.
I marts 1962 ophørte produktionen af frimærker i ruller. I
1953 begyndte man at sælge 1
krone automathæfter i ”barberblad” format – et papomslag med
indklæbede frimærker. Ti år senere var alle rulle-automater blevet erstattet af hæfte-automater.
I 1969 forøgedes automathæfterne indhold til frimærker til en
værdi af 2 kroner og i 1983 til 10
kroner. Fælles for alle automathæfter er at de indeholder bølgeliniemærker. Nogle hæfter kun
få, andre flere, og nogle hæfter
indeholder udelukkende bølgeliniemærker.
Samtidig med produktion af
de små automathæfter fremstillede man fortsat større hæfter til
salg over disken på posthuset. I
modsætning til de tidligere hæf-
ter af denne type med bogtrykte
bølgeliniemærker, blev stålstiksmærkerne ikke trykt sammen
med reklamevignetter/mærker.
Hæftemærkerne blev dog af
praktiske grunde stadig trykt i
specielle ark, hvor frimærkerne
sad i et tête-bêche arrangement.
Postvæsenet var meget velvilligt
indstillet overfor frimærkesamlere i 1930’erne, og det var muligt
at købe de første stålstukne têtebêche ark bestemt for produktionen af hæfter i hele uadskilte
ark. Bølgelinie 5 øre grøn og 10
øre orange i tête-bêche er derfor
stadig den dag i dag en absolut
betalbar variant. Det forholder
sig helt anderledes med de efterfølgende bølgeliniemærker i
tête-bêche: 5 øren vinrød, 10 øren
brun, violet og grøn. Tête-bêche
enheder for disse frimærker findes kun fra ark, der er sluppet ud
fra postvæsenets trykkeri uden
tilladelse - og de er ret dyre.
Fra og med 1977 indeholdt
automathæfterne og senere også
disk-salgshæfterne frimærker af
forskellig type, værdi og farve
trykt sammenhængende. Det
giver nogle meget attraktive
farvekombinationer og nogle af
hæftestriberne/blokkene indeholdt helt op til tre forskellige
bølgeliniemærker.
Nye tiltag.
115/116 Over-disken frimærkehæfterne indeholdt også frimærker
trykt i kombination
52
Siden da er produktionen af
alle frimærkehæfter, med undtagelse af hæfter med særmærker,
ophørt. Siden år 2000 har der
ikke været mange bølgeliniemærker i omløb og brugen var
beskeden.
Bølgelinieudgaven
var tilsyneladende ved at dø en
stille død, da nyt liv i 2005 blev
tilført i form af mærker i en nygraveret mærketegning. Det er
en flot fornyende udgave, skabt
med brug af ny graveringsteknik
ved Martin Mörcks hånd. Normalt består kompakt farvede
områder på graverede frimærker
af lodrette og vandrette linjer. I
de nye bølgeliniefrimærker er
linjerne lagt diagonalt, hvilket
betyder at farven distribueres
bedre ved trykningen. Dette er
årsagen til at det har været muligt at genindføre fine detaljer
117/118 Forstørret udsnit af et
gammelt og et nyt stålstukket
bølgeliniemærke, som viser henholdsvis horisontal og vertikal
graveringsstreger (gammel) og
meget tættere diagonale graveringslinier (nye)
som for eksempel hjerterne i tegningen. Hele frimærket fremstår
meget skarpt og som en ekstra
gevinst synes farverne meget
rene og stærke.
Den seneste markante forandring i produktionen af alle danske frimærker og dermed også af
bølgeliniemærkerne er brugen af
selvklæbende papir. I 2009 købte postvæsenet en ny dybtryks og
offset trykkemaskine som tillod
produktion af frimærker på selvklæbende glittet papir. Man ændrede ved denne lejlighed ikke
på mærketegningen, men nye
trykplader måtte fremstilles. De
nye plader er for salgsark på 50
mærker og afstanden imellem de
enkelte mærker er større end tidligere. Frimærkerne er ikke trykt
sammenhængende, men med en
afstand der tillader udstansning
af de enkelte mærker. Egentlig er
der ikke længere brug for takker,
men man udstanser alligevel frimærkerne så de fremstår takkede (samme takning - 12¾ - som
de tidligere regulært takkede udgaver). Det overskydende papir
imellem mærkerne er fjernet og
frimærkerne sidder enkeltvis på
et underlags(fedt)papir, der er
gennemstukket til små lapper
3-5 mm større end frimærkerne.
Det første selvklæbende bølgeliniemærke var 300 øre orange,
der blev udgivet den 24. marts
2010 sammen med 400 øre violet. En måneds tid senere (den
28. april) fulgte 50, 100, 200 og
500 øre.
Bemærk hvordan marginalen
bruges traditionelt til et marginalnummer, og utraditionelt til
oplysninger om udgaven (Storebælt, Lillebælt, Øresund) og en
gentagelse af mærketegningens
tre bølger.
At samle bølgeliniemærker er
en farverig og underholdende
beskæftigelse. Hver tidsperiode
har sine interessante aspekter,
frimærkerne er for det meste
billige, og der er masser af varianter at lede efter. Der er næppe
nogen anden udgave der kan
tilbyde mere underholdning for
pengene. Tøv ikke, tilslut jer en
stadig voksende gruppe af samlere, tag jeres pincetter og lup
frem og se nærmere på hvad du
allerede har i indstiksbogen af
bølgeliniemærker – du har sikket allerede en god begyndelse
på en samling.
Lars Jørgensen (Studiegruppen
for Danmarks Bogtrykte Bølgeliniemærker)
Artikelserien bygger i stort
omfang på egne observationer
og noter, men naturligvis er den
eksisterende litteratur konsulteret. Her kan også flere og mere
detaljerede oplysninger hentes.
AFA specialkatalog bringer en
række detaljer og forklaringer,
derudover kan især følgende referencer anbefales:
Bogtryksudgaverne
N.F. Olsen: Danmarks bogtrykte bølgeliniemærker, Aarhus 1965
N.F. Olsen: Om at samle bogtrykte
bølgeliniemærker, København 1977
Lars Jørgensen: 100 år Bølgelinier.
Plader, klicheridser og farver, Vejle
2005, udstillingskatalog
Stålstiksudgaverne
Mogens Juhl: Haandbog over Danmarks staalstukne frimærker 19331948, København 1948
J.E. Tanggaard, Chr. Larsen, P.
Mortensen, Tom Plovst: Håndbog
og specialkatalog over Danmarks
stålstukne frimærker Bind I, (bragt
som tillæg til DFT i 1970).
J.E. Tanggaard, Chr. Larsen, P. Mortensen, Tom Plovst: Specialkatalog
over Danmarks stålstukne frimærker, bølgelinietypen 1933-65 Bind II,
4 hæfter udgivet 1965-68
119 Selvklæbende bølgeliniemærker – findes ikke sammenhængende !
53
POSTHISTORIE
Overflødig frankering af adressebreve?
Af Jørgen Brandt
Jeg har i mine samlinger 3 adressebreve, som altid har pirret lidt
ved min nysgerrighed pga. påskriften og takseringen. Alle 3
er med angiven værdi og postopkrævning! Begge på det samme
beløb. Umiddelbart syntes jeg,
at det skulle være unødvendig
at angive værdien, idet den jo
fremgår af postopkrævningen.
Jeg har søgt i luv og læ efter en
forklaring på dette ”fænomen”
uden resultat. Der er jo gebyr for
både angiven værdi og postopkrævning. Jeg har mange adressebreve med postopkrævning,
hvor man ikke har angivet værdien. Det har ikke noget med registrering af forsendelsen at gøre,
idet et adressebrev altid er en registreret forsendelse. Kan nogen
af bladets læsere give mig et kvalificeret bud på, hvorfor man har
valgt denne fremgangsmåde?
Jeg mener ovennævnte adressebreve med både angiven værdi
og po er, om ikke sjældne, så dog
ualmindelige. Nogen logisk for-
klaring på denne udformning
kan jeg ikke udlede. Postvæsnets
regler for erstatningspligt kunne
måske være grunden til, at man
har valgt at angive værdien. Dog
påfalder det mig, at beløbene på
alle 3 adressebreve er enslydende. Kan nogen vise et adressebrev med både angiven værdi og
po, hvor beløbene er forskellige,
det kunne være interessant om
det fandtes.
Mvh. Jørgen Brandt - email:
[email protected]
Fig. 1 - Adressebrev Kbh. K. – Rudkøbing 1905 frankeret med klip fra helsager våbentypen samt et enkelt 5 øre
afa 34B, i alt 60 øre. 6 pund 50 kvint=3kg 250g. Angiven værdi 11 kr. 30 øre. PO på 11 kr. 30 øre. Udstyret med
behørige etiketter. Over værdietiketten er påtegnet et stort blåt nul eller ”O”?? Carl Jørgensen fortalte mig engang,
at han havde noget om denne påtegning i sit materiale om adressebreve, men har aldrig hørt nærmere. Ved nogen
noget desangående. Porto for brevet er: Vægt, 2½-5 kg, 30 øre, værdigebyr 10 øre, po. gebyr 20 øre. I alt 60 øre,
som modsvaret
54
Fig. 2 - Adressebrev Kbh. 5 – Slottet Odense til Frk. Jonquières, datter af Stiftamtsmanden. Afs. ”Det Militære
Klædeoplag Rigensgade 13, K.” Måske skulle frøkenen ha’ en ny sommerkjole. Brevet frankeret med 45 øre Frd.
VIII mærker. 2 pund 10 kvint=1 kg. 50 g. Angiven værdi 9 kr. 33 øre. PO. 9 kr. 33 øre. Behørigt udstyret med begge
etiketter. Vægtporto 1-2½ kg, 20 øre. Værdigebyr 10 øre. Po. gebyr 15 øre. Porto i alt 45 øre
Adressebrev Kbh.K.-Bò, Thorshavn, 8.5.15. frankeret med 55 øre. 900 g. Angiven værdi 10 kr. 80 øre. Po. 10 kr.
80 øre. Behørigt udstyret med begge etiketter. Pakken har været over Kbh. B. 10.5.15. og ankommer til Thorshavn
14.5.15. I Kbh. afventet skibslejlighed. Over Po. etiketten ses et privat stempel i violet ”Kun med danske Skibe”.
Sandsynligvis dette pga. krigen og den herskende situation på verdenshavene. Vægtporto 0-2½ kg. 20 øre. Gebyr
for angiven værdi 15 øre. Po. gebyr 10-50 kr. 20 øre. Porto i alt 55 øre. Bemærk i øvrigt det lidt mangelfulde tryk af
Form. 111(8). Endvidere er brevet påtegnet ”894” lige under værdietiketten?? En spændende forsendelse
55
Postkort
Et anderledes postkort
Redaktør
At postkort ikke altid er et fladt
stykke pap bevidner ovenstående billeder.
Postkortet tilhører John Denborg, Farum. Han havde ialt 18
pennevenner rundt om på kloden og byttede frimærker med
over halvdelen af dem. Han var
desuden medlem af The Royal
Exchange Club of Pakistan og
eneste danske medlem!
Blandt en af sine mange pennevenner havde John Denborg
også en pige i Eureka i Californien, som en gang omkring 1948
sendte bjørnen i buret til Danmark.
På den ene side er stemplet:
„Lassen Volcanic Natl. Park“, så
det må formodes at der fandtes
bjørne i nationalparken.
Over der hvor man skriver
adressen, står „A good luck
bear“. Adressen er desværre falmet hvilket skyldes lyspåvirkning gennem rigtig mange år.
Et sjovt objekt til samlingen,
men vanskellig at få udstillet...
POSTKORT fortæller historie:
Ny postkortbog af Steffen Riis
Bogen fortæller om konseilspræsident (statsminister) Jens Christian Christensens liv (1856 – 1930) fra fødsel til død. Bogen er på 130 sider. Der
er 230 illustrationer, de fleste postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Alle
postkortene har en tilknytning til J.C. Christensens politiske liv og virke, og
J.C. Christensen er nok den eneste dansker, bortset fra kongehuset, hvis
livshistorie kan fortælles ved hjælp af postkort.
Bogen indeholder også et meget personligt ”Forord” af Folketingets ældste
tidligere minister Bertel Haarder, der skriver om sin fars oplevelser af J.C.
Christensen i Studenterforeningen i København.
En spændende bog for alle postkortsamlere og historisk interesserede.
Bogen er skrevet af Steffen Riis og den udgives på Forlaget Heebro, Hovervej 11, Ringkøbing. Forlaget Heebro ligger lidt nord for Ringkøbing i
landsbyen Hee, hvor J.C. Christensen boede de sidste 30 år af sit liv.
Bogen koster kr. 250,00 kr. inkl. forsendelse og kan bestilles hos forfatteren:
Steffen Riis, Bringetoften 16, 3500 Værløse
e-mail: [email protected] eller på telefon 4497 0718
56
Dansk filateli
Det var sønnen, der graverede
kræftfrimærkerne i 1929
Af Bruno Nørdam
Randers Filatelistklub
I forbindelse med min research
til en monografi om Johannes
Britze, nævnte to uafhængige
kilder og Britzes familie, at det
var ham, der havde graveret
kræftfrimærkerne fra 1929. I
AFA katalogerne står der, at det
var Johannes far, Friedrich Britze, der stod for graveringen.
Arkitekten Peder Pedersen
havde vundet en konkurrence
om et kræftfrimærke, udskrevet
af postvæsenet. For sit vinderudkast modtag han 800 kroner.
En henvendelse til Erik Jensen
fra Post & Tele Museum resulterede i, at han fandt en kvittering
i arkiverne (se illustration til
venstre). Af kvitteringen fremgår
det, at Johannes Britze modtog
400 kroner for udfærdigelsen
af stemplet. Til sammenligning
anvendtes 338,10 kroner til udvalgsmiddagen.
Fejlen er fuldt forståelig, da
faderen graverede danske frimærker fra 1926 (AFA 154-156)
til 1930 (AFA 186-195).
Johannes lærte gravørhåndværket hos sin far, som han stod
i lære hos. Ved stålstikfrimærkernes indførelse i Danmark i 1933
henvendte postvæsenet sig til
Johannes Britze og bad ham om
at stå for graveringen. Fra 1933
og indtil 1945 graverede han alle
danske frimærker. Det blev også
til opgaver for det grønlandske,
islandske og svenske postvæsen.
Tak til Erik Jensen fra Post &
Tele Museum.
57
SPØRGEKASSEN
Før jeg starter på bevarelserne
fra sidste nummers indlæg vil
jeg lige bringe en af mine egne
observationer.
mærke kunne det selvfølgelig
være utroligt interessant at få
det at vide.
Chr. X 10 øre
Det drejer sig om det nye frankeringsmærke, som kun kunne
købes i Roskilde i den lokale
automat på Industrivej eller på
Nordia 2012-udstillingen.
Jeg har nok ialt især til frankering købt omkring 1000 mærker
og under frankeringen af abonnementsopkrævninger på DFT
opdagede jeg dette ene mærke.
Der er en meget tydelig stjernekonstellation i solnedgangen
over Domkirken.
Jeg skal ikke gøre mig klog på
om det kan være en planet - Venus hedder jo også „Aftenstjernen“- en komet eller et stjernebillede. Orions bælte består jo
af tre nogenlunde lige lysstærke
stjerne, så det kan det heller ikke
være.
Der er ganske givet tale om
en tryktilfældighed. Mærket er
trykt i flexotryk „ude i byen“ ,
og det giver ikke rigtig mening
at der skulle være hul i forskellige gummiklicheer på nøjagtigt
samme sted. Så det er sikkert
urenheder i papiret som har
fremkaldt dette. Papiret er helt
glat og skinnende, så der er ikke
mekaniske fejl på mærket.
Forklaring følger, fordi jeg har
spurgt på rette sted i Post Danmark og som supplement regner
jeg med at få en nærmere teknisk
forklaring på, hvordan frankeringsmærkerne bliver fremstillet. Hvis andre har et lignende
58
De bogtrykte Chr. X frimærker
er meget populære og især de to
små værdier 5 øre grøn og 10 øre
rød. Det er billige mærker, og
materialet er let at få fat på. Der
har været rigtigt mange samlere,
som har reageret på indlægget i
sidste nummer med udfyldt værdicirkel.
Der er flere samlere, som har
tilsvarende mærker: Peter Schaffer Hansen, H. Aa. Christensen,
Henning Petersen og Allan Kær
Jacobsen. Flere samlere har givet
placeringen af varianten: nr. 85 i
A-ark. Det er Ole Nielsen, Henning Rasmussen og Henning Jespersen. Per Skulason henviser til
den glimrende hjemmeside med
danske varianter: Porsgaard-Larsens siden, hvor varianten også
er omtalt.
Her må jeg med skam at melde
konstatere at lige netop denne
variant også er omtalt i DFT op
til flere gange. Allerede i 1941 og
derefter flere gange.
Mange henviser til en artikel
af Knud Juul i DFT 1991, hvor
han placerer varianten som
netop nr. 85. Men hvis man ser
på optegnelserne på porsgaardlarsens hjemmeside opstår der
pludselig tvivl.
SAVA Bogtryk har registreret
den som nr. 67 i arket. Men det
er det eneste sted, det er noteret.
Derimod er varianten omtalt i
DFT nr 1/2006 som nr. 97 i arket. Porsgaard-Larsen omtaler
det som en skrivefejl, men er det
nu det?
En kontakt med Kjeld Hansen, Køge, opklarer mysteriet.
Der er åbenbart to forskellige varianter: både i nr. 85 og i nr. 97.
Kjeld Hansen henviser dels til
eget materiale, bl.a. en 4-stribe,
hvor mærket ikke kan være nr.
85 og så også de egentlige grundige beskrivelser på området:
Arne Dahls artikler i Selandia 81
udstillingskataloget og udstillingskataloget Sydvest 82.
Kjeld Hansen siger: Det er rigtigt, at Knud Juul har beskrevet
den som nr. 85. Han har beskrevet den ud fra den plet, som er
i den hvide ring ud for hagen. I
85 er den lidt aflang, i 97 er den
rund og lidt større. Optegnelsen
i SAVA Bogtryk er åbenlys forkert.
A-ark
Ole Nielsen skriver i A-ark og
det er ganske givet en oplysning
der stammer fra Arne Dahl. Men
hvad betyder det. Logisk at der
så er et B-ark og måske også et
C-ark.
Men er det sådan at A-arket
så er til venstre, B-arket i midten
og C-arket til højre? Jeg har ikke
da jeg skriver disse linier haft
mulighed for at konsultere Arne
Dahls artikler, så jeg ved ikke om
han beskriver både A, B og C-ark.
Sandsynligvis.
Hvorfor giver det mening at
spørge om dette? For det første
fordi vi samlere nu engang interesserer os for placeringen af
varianterne i arket, og for hvilke
varianter der er i hvilke ark.
I 1913 begyndte postvæsenet
at indkøbe et nyt papir til trykning af frimærker. Det var vandmærkepapir med korsvandmærke. Man fik specialfremstillet
vandmærkepapiret i Silkeborg
på papirfabrikken der og formatet var i de allerfleste tilfælde
det såkaldte 9 arks-papir. Altså
et stort stykke papir, hvor der i
princippet kunne trykkes 9 ark
frimærker samtidigt.
Vi ved, at der i enkelte tilfælde
faktisk blev trykt 9 trykplader a
100 mærker samtidigt. Post og
Tele Museum har i deres samlinger prøvetryk af både 10 og
20 øres genforeningsmærkerne
fra 1920, hvor der er 9 utakkede
plader på et og samme ark papir (Prøvesamlingens karton nr.
351-352-353 og 354). Tilsvarende er 40 øres værdien trykt på et
ark papir med tre trykplader (nr.
355) (en vandret 3 stribe).
Dette sidste ark udstillede
Post og Tele Museum som indbudt udstiller på Nordia 2012.
Jeg håber I fik set det.
For mit spørgsmål til de mange specialsamlere af danske bogtryksmærker er: er det ikke mest
logisk at Thiele trykte så mange
af de store oplag af ensfarvede
danske frimærker som muligt på
papirark, der mindst omfattede
tre trykplader, når nu alt vandmærkepapiret blev leveret som
9-arks papir?
Det skal siges, at der var enkelte (få) leverancer af 4-arks papir
og i 1926 gik man helt over til 6arks papir.
Min påstand er altså, at i almindelighed blev de store oplag
af ensfarvede frimærker i perioden 1913-1933 trykt med min. 3
trykplader samtidigt eller noget
der var deleligt med 3. Dobbelt-
plader var i hvert fald meningsløst, fordi man så ville komme i
den situation, at et ni-arks papir
skulle skæres op til 3 dobbeltark
og 3 enkeltark. Eftersom papiret
blev lavet som specialproduktion ville enhver produktionsleder
med respekt for sig selv kræve at
papirformatet så blev lavet om.
Sandsynligvis er frimærkerne
i de helt store oplag trykt på 9arks papir. De mindre oplag på
3-arks papir og de helt små oplag som enten dobbeltark eller
enkeltark.
De tofarvede Chr. X er som
hovedregel trykt på enkeltark og
i starten (1918-19) på dobbeltark. (Det er jeg sikker på).
Jeg mener, at enhver seriøs
vurdering af hvor mange trykplader, der samtidigt er brugt på
de danske bogtryksmærker må
tage udgangspunkt i denne problemstilling, der her er skitseret.
Plet i flaget
Jeg viste i forrige nummer nogle
eksempler på den kendte variant
„Plet i flaget“ på 40 øre grøn karavel.
Jens Christensen har følgende
teori: „Jeg tror at der er en meget
enkel forklaring på variationerne
i „farveplet i flaget“, 40 øre grøn.
Det er jo bogtryk, så det er de
højeste partier i trykpladen, der
gengives på frimærket - dette giver anledning til følgende konklusion:
Et cirkulært fremmedlegene
har sat sig fast mellem de to bølger i trykpladen. I begyndelsen er
det så højt, at det trykker papiret
lidt ned i omegnen - de manglende dele af bølgerne omkring
pletten, Tydeligst på mærket f.n.
tv. Ret hurtigt trykkes eller slides fremmedlegemet ned i højde
med trykpladens overflade. Så
får vi normaludseendet.
Den runde plet bør være fra de
første ark, der er trykt efter forureningen af pladen!“
AFA 380
Klaus Møller reflekterer på omtalen af udfyldt 0 i overtrykket.
Han nævner, at han selv har fundet varianten i et helark og netop
i pos. 3. Han har set tilsvarende
mærker hos andre samlere.
Vi kan altså konkludere: varianten udfyldt 0 i 30 findes i pos.
3 i overtrykspladen i en del af
oplaget.
Klaus Møller siger, at han ikke
ved, om det er A eller B-ark. Men
der må jeg sige, at det giver ikke
mening i dette tilfælde: overtrykket er foretaget på færdigtrykte
enkeltark leveret fra Frimærkekontrollen. Afhængig af hvor
travlt man har haft på trykkeriet
kan der være flere overtryksplader 2, 3 eller flere. Men det kan
også godt være at der kun har
været en, som så er blevet repareret eller renset?
AFA 4 - 1854
Så tager vi et ordentlig hop tilbage i tiden. Tonny Nedergaard
har indsendt et mystisk mærke.
Det drejer sig om AFA nr. 4 - 4
skilling brun punkteret udfyldning, som er udstyret med en
underlig prægning.
Den ses bedst fra bagsiden
af mærket. Jeg har kunnet skelne ord som „Avance for go...“
„Kjöben(havn). Helt tydeligt no59
get forretningssprog. Mærket er
afstemplet med nummerstempel
„2“ Hamburg. Teksten kan skelnes i stempelaftrykket så frimærket må have fået prægningen
før det blev sat på kuverten eller
ihvertfald før det blev afsendt.
Er det en perfin-forløber????
AFA 69 - flere varianter
H.Aa.Christensen har i anledningen af omtalen af den udfyldte cirkel i 10 øre rød Chr. X sendt
en række andre spændende varianter ind til redaktionen.
Et af dem er det viste: udfyldt
egeblad forven til højre. H.Aa.
Christensen har indsendt 3 eksemplarer og han skriver at den
er lige så stor og tydelig som
69y - jeg vil tilføje: den er større.
Igen kan det godt være at garvede samlere af bogtrykte Chr. X
60
mærker kan
henvise til at
den skam er
omtalt i tidligere litteratur
eller at den
kan findes på
hjemmesiden
for varianter,
men det giv
er altså større
omtale, hvis
varianten vises her i DFT.
Efter min mening er den
helt klart egnet til at blive
optaget i AFA, og omtale her er
jo med til at skille de mindre varianter fra de større. Placering
udbedes, hvis man altså har set
den før.
AFA 54
I Fr. VIII 5 øre grøn har H.Aa.
Christensen ud af 15.000 mærker
fundet tre eksemplarer af en meget markant variant: Et omvendt
V fra første A i Danmark til kongens hår i venstre side. Det er vel
af samme karakter som „opretstående hårlok“?
Han spørger bladets læsere om
der er nogen der har kendskab til
disse. Den publicerede litteratur
om Fr. VIII udgaven er jo desværre fortsat meget mangelfuld, selv
om det ikke har skortet på opfordringen fra mig til de samlere,
der beskæftiger sig med Fr. VIII
udgaverne om at publicere deres
viden om udgaverne i DFTs spalter. Men her er så chancen for at
oplyse os andre.
AFA 23By
Vi bliver i det klassiske med
dette flotte 4 øres mærke. H.Aa.
Christensen skriver at han har
to eksemplarer af denne meget
markante variant: „Stor plet fn.
tv. for 4-tallet“. Vurderingen fra
samleren er, at det er tryk 77. Det
andet mærke er stemplet København 16-3-96. Det viste Viborg
18/2 (97?).
Det er klart, at dette mærke
måske kan være afbildet i Lasse
Nielsens 6-binds værk. Men hvis
jeg bare slår op der og finder svaret, så ville I andre jo ikke have
haft mulighed for at brillere og
samlerne bliver snydt for en interessant illustration.
A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER
Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang
Følg med på: www.az-stamps.dk
Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C
Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: [email protected]
Åbent svarbrev til formand for Danmarks Filatelist Forbund og medlem
af Frederiksberg Frimærke Forening, Søren Christian Jensen
Undertegnede medlemmer af bestyrelsen i FFF har med forbløffelse
og skuffelse læst dit formandsbrev
i novembernummeret af DFT, og
føler os nødsaget til at svare dig.
Vi skal undlade at imødegå dine
udokumenterede beskyldninger
mod vores respekterede og afholdte formand, Flemming Petersen.
De taler for sig selv, og vi har tillid til, at personer med kendskab
til Dansk filateli vil læse dem som
det, de er, et ubehageligt forsøg på
at miskreditere og nedgøre en person, som gennem en lang årrække
har nydt og nyder stor respekt og
anerkendelse for sit engagerede arbejde for udbredelsen og udviklingen af Dansk filateli. Dine motiver
kan vi naturligvis kun gisne om.
Når du mener, at det er at lave
ballade, hvis en forbundsklubs
bestyrelse gør opmærksom på og
anholder, at formand og bestyrelse
i DFF tilsidesætter og overtræder
bestemmelser i forbundets vedtægter, og dokumenterer og argumenterer for dette både mundtligt
og skriftligt, vil vi blot tage det til
efterretning, og samtidig præcisere overfor dig, at det er denne
manglende respekt for vores fælles
spilleregler hos dig og din tidligere
bestyrelse, og den kendsgerning
at vi heller ikke før repræsentantskabsmødet kunne få tilslutning
fra andre store forbundsklubber til
at gøre op med dette uvæsen, som
er grunden til vores udmeldelse af
forbundet.
Du skriver i dit brev, at FFF’s
bestyrelse prøver at ødelægge organisationen udefra ved en smædekampagne på FFF’s hjemmeside
rettet mod DFF’s bestyrelse og filatelister, der er uenige med os. Disse
frit opfundne anklager fremfører
du igen uden den ringeste form
for dokumentation eller eksempler, og vi må endnu en gang klart
afvise dem.
Din beskrivelse af optakten til
og forløbet af vores møde den 14.
maj 2011 er ikke korrekt. Som det
62
vil være dig bekendt, har vi også
invitationen til dette møde, den
samlede korrespondance forud for
mødet, de to udkast til referat fra
mødet, som var udarbejdet af henholdsvis dig selv og Ib Krarup, og
FFF’s bestyrelse, og dit afsluttende
brev hvor du meddelte, at forbundets bestyrelse havde besluttet, at
der ikke kunne skrives referat fra
mødet p.gr. af den konstaterede
uenighed. Som du ved, tog vi denne beslutning til efterretning.
I din invitation til mødet fra
den 22. november 2010, som du
højst usædvanligt, og upassende,
fremsendte direkte til hvert enkelt
medlem af FFF’s bestyrelse med
anmodning om personlig tilbagemelding til dig, nævnte du ikke
med et ord spørgsmålet om vores
dagklub i Den Gule Villa på Frederiksberg, som har været og fortsat er en del af FFF. Du anførte en
række punkter, som DFF’s bestyrelse betragtede som uenigheder
og uoverensstemmelser mellem de
to bestyrelser. 1. Vores kritik af forløbet af eksklusionssagen mod et
medlem af Vejle Frimærkeklub. 2.
At vi havde stemt imod eksklusionen på repræsentantskabsmødet.
3. At vi havde stemt imod kontingentforhøjelsen på repræsentantskabsmødet. 4. At vi ikke havde
deltaget i repræsentantskabsmødet. 5 En påstået uvilje fra FFF’s
bestyrelse mod DFF’s kontor og
forretningsfører.
Du skriver, at vi kom til mødet
og havde vores egen dagsorden
med. Af vores korrespondance
fremgår det, at FFF’s samlede bestyrelse den 31. januar 2011 svarede på dit brev, og bl.a. sendte
forslag til indhold af en dagsorden
for mødet. Det fremgår endvidere,
at du den 6. marts bekræftede og
accepterede dette forslag med den
tilføjelse, at det måtte være en ramme dagsorden, så også DFF synspunkter kunne drøftes.
Du skriver videre, at der helt
klart var problemer, vi ikke ville
drøfte. Det er korrekt, at vi ikke
ønskede at drøfte indholdet i eksklusionssagen. Vi havde tidligere
skriftligt tilkendegivet overfor
DFF’s bestyrelse, at vi fortsat var
af den opfattelse, at eksklusionen ikke var i overensstemmelse
med forbundets vedtægter, men
at vi anerkendte og respekterede
repræsentantskabets beslutning.
Det gentog vi, og understregede, at
mødet måtte handle om at få etableret et konstruktivt og ligeværdigt
samarbejde.
Om vores filatelistiske skole,
som nu er startet i Filateliens hus
i Taastrup med godt 20 deltagere
fra flere forskellige klubber, skal
vi sige, at hverken DFF’s bestyrelse
eller andre skal diktere betingelser
for vores aktiviteter, og at vi for øvrigt ikke er bekendte med, at KPK
eller andre københavnerklubber
skulle have fået besked fra forbundet om at kunne deltage i vores
projekt, eller at nogen skulle ønske det.. At vi på mødet skulle have
indgået en aftale om noget, må stå
for din egen regning.
Vi har skriftligt ansøgt forbundet om, at et antal rammer kunne
deponeres permanent i Filateliens
hus, og bl.a. bruges i forbindelse
med udstillingsaktiviteter der.
Hvis der skulle snige sig en enkelt
eller to udstillere ind, som ikke var
medlemmer af en forbundsklub,
kunne det vel klares med et gebyr.
Vi er grundlæggende åbne over for
at samarbejde med alle, der har interesse for vores fælles hobby.
Du omtaler vores spørgsmål
på repræsentantskabsmødet som
mærkelige og uvæsentlige. Vi vil
overlade det til læserne af DFT og
de af forbundets medlemsklubber,
som ikke var til stede, at vurdere
lødigheden og indholdet af vores
indlæg og spørgsmål på repræsentantskabsmødet, når de har læst
det fulde referat fra mødet, når det
som lovet bliver udsendt og offentliggjort i bladet. Af dette referat vil
det fremgå, at du fra talerstolen
erkendte, at flere vedtægtsbestemmelser var overtrådt i forbindelse
med indkaldelsen.
Vi har en god klub, med mange
aktiviteter som også henvender sig
til andre frimærkesamlere og interesserede end klubbens medlemmer. Inden for de seneste år har vi
arrangeret propagandaudstilling i
Roskilde 2010, i 2011 arrangerede
vi i samarbejde med Danmarks
Frimærkehandler Forening Frimærke- Brev- og Postkortmesse i
København. Et meget rost arrangement, som vi gentager i 2013. Vi
har deltaget med en stand på de år-
lige Frederiksbergdage og har haft
åbent hus dage i vores dagklub i
Den Gule Villa på Frederiksberg.
Vi har en landsdækkende cirkulationsklub for vores medlemmer. Vi
afholder årlige byttedage og storauktioner. Vi har en rejseklub, som
også har deltagere fra andre klubber, når vi tager ud i Europa og ser
på frimærker. Vores medlemmer
inviteres ud som foredragsholdere
i andre klubber. Vores ugentlige
medlemsaften i sæsonen er fast
besøgt af 50-60 medlemmer, som
har glæde af kammeratskabet og
samværet om de små papirlapper.
Som medlem af vores forening må
du kende alle disse ting, og hvordan du kan få det til, at vi prøver
at sabotere og ødelægge dansk filateli, det forstår vi ikke.
Med dette svarbrev afslutter vi
vores skriftlige meningsudveksling med dig.
Venlig hilsen
Finn Bjerregaard, Martin Christiansen, Per Fæster, Thomas Gerstup,
Ole Johansen, Preben Jørgensen, Johnny Speich
Medlemmer af FFF’s bestyrelse
Det var 3F´s opfattelse. DFF er ikke enig, men da 3F har udmeldt sig af forbundet pr. 31.12.2012
ser forbundet ingen interesse i en yderligere dialog. Forbundet arbejder fremadrettet og fik dette
bekræftet enstemmigt på repræsentantskabsmødet. På det grundlag anses emnet for uddebatteret
Særstempel fra Sydvest udstilling den 19. januar 2013
I forbindelse med frimærkeklubben Sydvests 50 års fødselsdags udstilling den 19.1.2013 for samlere
i Sædding Centret i Esbjerg vil der blive lavet afstemplinger med et specieldesignet stempel.
Stemplet vil kun blive brugt til denne udstilling og i stærkt begrænset antal, idet der kun laves
- 250 stk nummererede kuverter ( frankeres med 8,- kr ).
Hvor af 150 stk. sælges på dagen (eller i eftersalg)
Og 100 stk til udsendelse på forud bestilling til 20,- kr/stk + frankeret svarkuvert/eller afhentning.
- der laves tillige 100 stk solo afstempling på papirklip til 5,-/stk.
Der sælges max. 10 stk. per person af hver type. Stemplet vil blive destrueret direkte efter afstempling
af det nævnte antal.
Bestilling (efter først til mølle princip) kan ske fra nu mod forudbetaling til:
formand Frants Langhoff Sydvest, Havbakken 96, 6710 Esbjerg. Mail: [email protected]
Sydvest konto: SKJERN BANK, Reg. Nr. 7780 kontonr. 0001633627
Swift adr. er: SKJBDK22VAR, IBAN nr.: DK47 77800001633627.
Sidste nyt - Djurs 2013!
Udstillingen Djurs 2013 er ændret til 23.-24. marts 2013, fordi den oprindelige dato kolliderede
med den store byttedag i Odder 17. marts. Tilmeldelsesfristen for samlinger er ændret til 30. december 2012. Hold i øvrigt øje med: http://djursfilateli.dk/2013.html
PRØVNING AF FRIMÆRKER
fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne,
Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein
Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og
A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie)
www.bpp.de · www.aiep-experts.net
CARL AAGE MØLLER
Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-ﬁlateli.dk
63
Læserbrev
Hva´ Søren sker der med
dig ?
Jeg hilste kort på dig, Søren Chr.
Jensen, på Nordia 2012.
Dér virkede du, om end meget
travl, så dog i rimelig balance
og afklarethed med dine omgivelser.
Efterfølgende fik jeg hjemme
studeret det netop udkomne
DFT nr. 5, hvor du under overskriften ”Reparation af frimærker” starter med at fortælle, at
du ikke ville købe et bestemt
mærke, som var repareret med
påsatte takker (DVI 14 cents,
lilla grøn). Det lød jo egentlig
meget fornuftig.
Men lige umiddelbart efter
bliver du i tvivl om dine egne
meninger og holdninger og causerer i resten af dit indlæg omkring grunden til, at du og måske
mange andre med dig har disse
holdninger, er vores opdragelse
og prægning fra vi startede med
at samle frimærker. Du kommer
med en lang række eksempler
på, at vi (nogle !) alligevel måske
køber eller vil have defekte eller
manipulerede mærker og at det
på andre områder synes helt i orden for mange..
Du slutter med at sige, at dit
indlæg skal ses som en provokation/oplæg til en diskussion
omkring forfalskninger/reparationer.
Da jeg havde læst artiklen, var
min første tanke: Hvad har han
(Søren) dog gang i ?
Som formand for Danmarks
Filatelist Forbund er, du hvad
enten du vil det eller ej, ikke blot
ansvarlig overfor dig selv, men
også overfor hele Styrelsen og
hele Forbundet, i alt hvad du siger, tænker og skriver .
Dine tanker er din styrke og
din svaghed. Vi kender dem ikke.
Dem kan du holde for dig selv
indtil du mener de skal frem i lyset. I det her tilfælde: nedfældes
på skrift. Men så binder de også.
Med det du siger, sår du nu
tvivl om din (Formandens) og
hele Styrelsens holdning til at
snyde alle os andre.
64
Det kan godt være du ikke mener det, men du giver markant
indtryk af en formand, der er i
tvivl med sig selv og ikke kender
sin rolle som Formand.
Lad os se dig fra en anden side. Slå klart fast at Forbundet er
imod bedrag og manipulationer
og vil bekæmpe det med næb og
klør.
Hvis du ikke gør dette med det
samme, så er jeg i tvivl om, du er
den rette mand som formand for
ca. 6000 medlemmer.
Med venlig hilsen
Knud Nilsson
Medlem af FFF, KPK,
Amager Frimærkeklub
Bedrag og manipulation eller
rette til og gøre pænt
af disse manipulationer. I virkeligheden er det ikke mig selv,
men nogle frimærkesamlere og
deres holdninger, jeg beskriver.
Indenfor andre kunstarter er
det legitimt at rense og reparere,
men ikke hos os. Jeg udtaler, at
jeg ikke ser problem i dette, blot
en eventuel køber er fuldt vidende om det, der er sket og kan
agere derefter. Jeg ville ikke købe
det selv.
Det, der er pointen med artiklen, er, at du skal se indad i
dig selv: Hvad vil du acceptere?
Hvad kunne du finde på i al
uskyldighed? Hvor går grænsen
mellem det almindelige og det
umoralske indenfor frimærkereparationer?
Og ikke mindst – lad os høre
om dine grænser som samler,
så alle kan blive klogere og ikke
løbe rundt og kalde andre svindlere. Vi vil gerne have en debat
om dette, så forbundet kan tage
stilling. Vi skulle gerne være forbund for alle.
Søren Chr. Jensen, Formand DFF
Tak for sidst. Du har ret. Der
skete godt nok noget på Nordia!
Jeg har aldrig været så træt som
bagefter.
Jeg synes, du har misforstået
min artikel, så her vil jeg kort opridse budskabet. Jeg er en åben
person, der siger tingene ligeud,
men dette er et følsomt emne for
alle. Hvis jeg
skrev bedrag og
manipulation,
ville jeg kriminalisere næsten
uskyldige.
Jeg er selv
personlig meget imod alt
SAMLER UDSTYKKER
materiale, der
sine samlinger online
er mere eller
mindre maniEnkeltmærker/sæt, breve, stempler,
puleret, men
pladede mærker og spændende lots
det er tydeligvis
ikke tilfældet
Alt med foto
for alle – som
jeg også beskriInteressante priser
ver. Jeg nævner
derefter en hel
NYT hele tiden
del eksempler
på
manipuGRATIS NYHEDSBREV
lationer, som
findes på markedet, men jeg
nævner ingen
steder, at jeg og
Kig hellere forbi en gang for meget
bestyrelsen acend en gang for lidt
cepterer nogle
Mystamps.dk
Danmark, Norden, Europa
Mystamps.dk
HÆDERSBEVISNINGER
Fortjente Sølvnåle
I løbet af efteråret er der uddelt
4 stk. af DFFs sølvnåle. Som det
hedder i reglementet for DFFs
hæderstegn:
„DFF’s hæderstegn i Sølv
Dette kan tildeles for langt og godt
arbejde i en bestyrelse, som DFF’s
kontaktperson eller som leder af en
DFF funktion.“
Rudolf Krings fik overrakt
sølvnålen af DFFs formand Søren Chr. Jensen, for sit store
arbejde i Ebeltoft og Omegns
Filatelistklub, samt sit engage-
ment i Djurslands Filatelistiske
Efterskole.
Nelly Kristensen har væet
bestyrelsesmedlem i Spejderfrimærkeklubben, men hun er nok
mest kendt for sit bestyrelsesarbejde i DFF og sit meget store engagement i ungdomsarbejdet.
Samtidigt lægger Nelly mange
timers frivilligt arbejde på DFFs
kontor, hvilket jeg er utroligt
glad for. Billedet er iøvrigt taget
ved DFFs reception i de nye lokaler ved Købmagergade i september, hvor Nelly også fik overrakt
Aage Torbens rejselegat.
Ib Jensen Skytte fik sin sølvnål ved Ry og Omegns Frimærkeklubs vellykkede udstilling.
Overrækkelse skete på udstillingens palmarés. Det er Ibs store
indsats i klubbens bestyrelse
bl.a. med juniorarbejde, som påskønnes med sølvnålen.
Endelig fik Suni Vinther, Færøerne, DFFs sølvnål 1. oktober
2012. Súni har været medlem af
klubben i 50 år, heraf 21 år som
klubbens formand. Han har været meget aktiv i mange udstillinger på Færøerne samt haft
stor betydning for filatelien der.
Nelly Kristensen, København
Rudolf Krings, Ebeltoft
Ib Jensen Skytte, Ry
Súni Vinther, Færøerne
65
Bogen om den Kjøbenhavnske Bypost 1879-1889
Af Toke Nørby
Ole Steen Jacobsen har begået sin
syvende bog! I vores kreds en imponerende produktion af bøger
med bevaringsværdigt indhold.
Bog nr. syv er ingen undtagelse
fra tidligere udgivelser: Et digert
og godt værk, denne gang om
den københavnske bypost.
Denne begyndte så småt sit
virke med den private ”Kjøbenhavns By- og Hustelegraf”
i 1879, som i 1882 frasolgte telegrafafdelingen og skiftede
navn til ”Kjøbenhavns Bypost”.
Året efter etableringen, i 1880,
begyndte man at sælge bypostmærker, som, ligesom andre byers bypostmærker, er genstand
for stor opmærksomhed blandt
samlerne.
Bypostbogen er delt op i 22
kapitler, alle rigt illustreret med
bypostmærker, avisudklip, datidige billeder af relevante steder
og personer og ikke mindst et
ganske stort antal forsendelser
af bypost, noget man normalt
ikke ser samlet på et enkelt sted.
Den Kjøbenhavnske Bypost
ydede en række services, befordring af brevpost, men også befordring af pakker. I den korte
periode var der hele tiden omkring 40-50 drenge i alderen 1516 år, der arbejdede som bypostbude og besørgede den indleverede post.
Taksterne for disse services er
også indgående beskrevet. Byposten eksisterede samtidig med
postvæsenet og der var en naturlig konkurrence mellem de to
indtil 1889, hvor byposten måtte
ophøre sin virksomhed.
Jeg må på det kraftigste anbefale interesserede at anskaffe bogen - i tide - da der er ikke trykt
så mange eksemplarer, som man
normalt ser af denne type bøger
og bogen koster kun 200 kr. (inklusive moms!). Den fås hos Post
og Tele Museum, Købmagergade
37 i København (tlf. 3341 0900).
Ole Steen Jacobsen hædret
Danske Filatelisters Fællesfonds Æreslegat 2012 til Ole
Steen Jacobsen
Ved en reception søndag den
4. november på den nordiske
udstilling NORDIA 2012 overrakte Fællesfondens formand
Hans Jørgen Høy Fællesfondens
smukke frimærkeboks samt en
check på 10.000 kr. til Ole Steen
Jacobsen.
Høy begrundede Fællesfondes valg og nævnte nogle højdepunkter i Ole Steen Jacobsens filatelistiske karriere: Har udstillet
sit posthistoriske eksponat flere
gange, bl.a. med bedømmelsen
guld og ærespræmie på Hafnia
1987. Formand for Dansk Posthistorisk Selskab 1989-1996.
Initiativtager til Dansk Posthistorisk Leksikon.
Initiativtager til Danmarksmesterskabet i Posthistorie, som
blev afviklet gennem flere år i
bedste ”Otto Leisner”-stil.
Ole Steen Jacobsen har desuden skrevet et imponerende
stort antal bøger (7), hvoraf den
seneste ”Bogen om Den Kjøben66
Hans Jørgen Høy overrækker prisen til Ole Steen Jacobsen - foto:
Leif Ørndorf
havnske Bypost 1879-1889”, udkom til Nordia 2012.
Ole Steen Jacobsen har igennem mange år også skrevet et
stort antal artikler til DFT, NFT
og selvfølgelig også til Posthistorisk Tidsskrift - vedr. dansk
posthistorie og er en af de mest
produktive forfattere, vi har.
Herefter overrakte Høy både
boks og check til Ole Steen, der
gennem sin datter Line udtrykte
sin taknemmelighed med at få
æreslegatet. Line takkede to personer, der bl.a. har bistået Ole
Steen med de sidste to bøger,
nemlig svigersønnen Ivar Nørregaard samt Toke Nørby. Herefter
var Fællesfonden vært ved et nydeligt traktement.
Toke Nørby
Hædersbevisninger
Danmark-Madeljen uddelt
til tre fyrtårne i dansk filateli
Af Søren Chr. Jensen
Formand, DFF
Danmarks Filatelist Forbunds
største og fineste hædersbevisning, Danmark-Medaljen, er blevet tildelt til tre store filatelister.
Lasse Nielsen
Lasse Nielsen hører til blandt de
største filatelister i dansk filateli.
Det skyldes sikkert ikke mindst
de indre påvirkninger fra ingeniøren i Lasse Nielsen – ønsket om
at undersøge og kende sagerne
til bunds.
Carl von Linnés valgsprog
var ”Omnia mirari etiam tritissima”, det betyder: ”Lad dig
forundre over alt, selv det mest
dagligdags” – og det gælder også
for Lasse Nielsen.
Han har skrevet mange detaljerede artikler til filatelistiske
fagblade, men det er bøgerne,
der træder frem:
Han har skrevet betydelige bøger fra ”4 skilling 1864” fra 1991
over ”Danske Frimærker” fra
1993, til ”Danske Provisorier”
sammen med Regeling i 1997.
I 2001 udkom Danmarks
tofarvede Frimærker 1870-1905
i 6 tykke bind. Det var en manifestation af rang, der har krævet
masser af forskning og indsigt.
Når jeg tænker tilbage på,
hvor lang tid det tog mig, at sætte mig ind i indholdet og bruge
det aktivt, kan jeg nemt forestille mig, det utal af arbejdstimer,
Lasse Nielsen har brugt til at lave
værket.
De førnævnte bøger har fået
guld på internationale udstillinger, og det store 6-binds værk
endda international stor guld.
En ting i detaljerne var opdagelsen af ”den omvendte oval”.
En fantastisk opdagelse af Danmarks sjældneste frimærke gjort
af Lasse Nielsen.
Oveni den imponerende karriere indenfor filatelien, har han
suppleret det med en livslang
indsats som prøver oveni.
I 2001 fik Lasse Nielsen FIP’s
hæderspris for filatelistisk forskning. Han burde allerede forinden have modtaget dansk filatelis fornemste pris. Men det er
sket nu: Lasse Nielsen er tildelt
dansk filatelis største og fineste
belønning – Danmark-Medaljen.
Han markerede sig som dommer, hvor han i lang tid var den
højest rangerende danske dommer. Hans egne guld-eksponater
var:
”Danmark 1871-90 enkelt og
dobbelt brevkort”, Danmarks
helsager 1865-1920”. Eksponatet
Danske helsager fik International guld.
Kurt Hansen
Erik Hvidbjerg Hansen var gennem en lang periode en meget
aktiv filatelist, der har bragt
grundviden om mange aspekter
indenfor dansk filateli. Desuden
var han i mange år den eneste,
der arbejdede med de danske
helsager.
Af betydende artikler kan
nævnes ”Danmark under 1. Verdenskrig: Postal dokumentation” fra 1983. ”Dansk Vestindiens frimærker” og ”Christian IX
og St. Thomas Havn udgaverne”
fra 1974.
I nyere tid er det blevet til en
del artikler om danske helsager
sammen med Lars Engelbrecht.
Det er deres fortjeneste, at danske helsager er blevet populære.
Kurt Hansen er den danske filatelist, der ved mest om dansk
skibspost. Han har desuden deltaget i forskningen omkring de
tofarvede frimærker på et tidligt
tidspunkt sammen med blandt
andet Ehlern Jessen og Børge
Schäffer.
Han var medlem af Selskabet
for de tofarvede.
På det mere administrative
plan var han i flere år i bestyrelsen og en periode formand for
KPK. I en periode var han redaktør af Nordisk Filatelistisk Tidsskrift.
Det er blevet til to fantastiske
bøger om skibspost: ”Skibspost i
Danmark i 1800-tallet” fra 2007
og ”Skibspost til og fra Danmark i midten af 1800-tallet”
sammen med Ole Maintz 1996.
Sammen med Ole Maintz
skrev han i 2004 bogen om ”Lokal og distriktsforsendelser i
provinsen i 1800-tallet”. En bog
som alle posthistorikere kunne
lære meget af.
Ved siden af har han udmærket sig som en glimrende og
ihærdig udstiller.
Han har fået International
stor guld) for eksponaterne
”Danmark 1851-1864” og ”Postloven af 11. Marts 1851”. Den
sidste blev også belønnet med
Grand Prix Nordia. Desuden
guld for ”Skibspost i Danmark”.
67
Erik Hvidbjerg Hansen
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
[email protected]. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: [email protected]
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen [email protected]
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: [email protected]
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: [email protected] eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Danske tjenestebrevkort søges. Kun
brugte kort i flot kvalitet har interesse, gerne hele samlinger. Erik H. Hansen, Masten 50, 3070 Snekkersten.
Tlf. 4922 4320. Email: erikhvidberg@
gmail.com
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant, eller byttes med
postfrisk Danmark, Grønland, Færøerne, kilovare mm. Tlf. 6169 6972
- email: [email protected]
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
68
England - fuldrandede AFA nr. 3
stemplet med pæne og tydelige Malteserkors på enkeltmærker eller breve
søges! Send evt. scan og prisforslag
til email: [email protected] - Kim
Hansen, Nørregade 25, 8300 Odder.
Tlf. 8654 3130
Bordtennis (Pingpong, Tischtennis,
Table tennis, Tenis de mesa) - frimærker (helst pænt stemplede), stempler,
helsager og breve købes til motivsamling. F.eks. Kina miniark fra VM 1961
(Michel blok 7), men også billigere
objekter (f.eks. nyere frankostempler). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4,
5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: [email protected]
Søges: klassisk Mexico - Hidalgo
utakket 1856-1861 - Michel 1-13
- enkeltmærker eller breve. Kun med
distriktspåtryk. Ib Krarup Rasmussen,
Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød. Tlf. 40 789 003 mail: [email protected]
Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/
RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane
(ETJ) og Thisted-Fjerritslev JErnbane
(TFJ), stemplede banemærker, helark,
fragtbreve, postkort, aktier, billetter,
originale fotografier, posthorn- og
bureaustempler søges. Selv enkelte
stemplede banemærker købes eller
byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50,
8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller
mail: [email protected]
Søges følgende AFA numre V-Tyskland på postale forsendelser: 1116,
1126, 1129, 1172, 1175, 1176,
1179, 1194, 1195, 1196, 1197,
1198, 1199, 1202, 1203, 1206/09,
1210, 1212, 1215, 1220, 1221,
1222, 1224, 1225, 1226, 1227,
1228/30, 1231, 1232, 1233/36,
1237, 1238, 1240, 1242, 1243,
1244/45, 1248/49, 1251, 1252,
1263, 1265, 1276, 1277. Gunnar
Vilh. Huge, Egelev Gade 14, 4840 Nr.
Alslev. Email: kirsten.huge@get2net.
dk
Hjemstavn Svebølle - jeg søger
forsendelser stemplet i Vidskende
(stjernestempel). Forsendelser fra
Svebølle før 1918 og 1952-1958 (Bro
IId-2) har også interesse. Jeg søger
kun i pæn kvalitet og med læsbare
stempler. Henv. Andreas V. Johansen,
tlf. 6616 8806 eller avejbyjohansen@
gmail.com
Jeg søger breve/kort fra Borup
(1870-1916), Gadstrup (1908 til
dato), Havdrup (1870-1916), Hvalsø
(1936 til dato), Karslunde Strand
(1963-1979), Kirke Saaby (1928 til
dato), Lejre (1916 tildato), Skibby
(1928-1936) samt Viby Sj. (1870 til
dato). Henning Jensen 4638 3862 eller [email protected]
Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen
og Lerberg): postkort, breve, helsager
og jernbanepapirer. Desuden alt fra
Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten),
Ødum, Selling og Voldum-Bramstrup-Rud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i
Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles
også. Kurt Svendsen, Holkjærvej 3,
8370 Hadsten. Tlf. 8698 2035 / 2024
2035 eller e-mail: kurtvilly@svendsen.
mail.dk
Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumneter,
ubrugte, prøver, essays og blokke.
Alt usædvanligt. Mail til chris.king@
postalhistory.net med detaljer og pris.
Også forordnigner, plakater osv.
Odense og omegn - forsendelser,
stempler og andet posthistorisk materiale vedr. Odense og omliggende
postkontorer og postsamlingssteder:
Agedrup, Beldringe, Bellinge, Blommenslyst, Bolbro, Bullerup, Fangel,
Fraugde, Fruens Bøge, Hjallelse,
Højby F., Højme, Korup F, Lumby,
Næsby, Næsbyhoved-Broby, Seden,
Skt. Klemens, Snapind, Stige F.,
Søhus, Villestofte og Vollsmose. Palle
Offersen, tlf. 4022 1985. Mail: palle.
[email protected]
Rumænien - bedre breve og enkeltmærker fra før 1945 søges. Finn
Degn, 7462 8533. finn_degn@privat.
dk
Nordkorea 1946-57 - frimærker,
breve, helsager købes. Evt. udvalg
modtages gerne. Send oplysninger,
tilbud mm. til Torben Pedersen,
Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København
N. Tlf. 3536 0554. Email: torbenp@
firkant.net
Stjernestemplet ”BYEN” søges på
mærke, klip eller på brev/brevkort.
Send en mail til: nordbylund@post.
tele.dk eller Kaj Storm, Odensevej 55,
5853 Ørbæk
Købes: Danmark AFA 23, tryk 67
og 77, gerne TB. Sammentryk flot
stemplet i periode HS9. Omvendt
vandmærke stemplet 22By, 35B, 49a,
51, 96, Tj 4B, 4C og 5B. Retvendt
vandmærke 176 og pf. 23. Mail til:
[email protected]
Illustrerede russiske helsager 19531960 søges, brugte som ubrugte.
Helsagerne er altid 40 kopek, kendetegnes ved dato-angivelse/år.
Henvendelse tlf. 3030 4524 eller mail:
[email protected]. Bjarne Lund,
6200 Aabenraa
Marginal 4-blokke postfriske købes
AFA 245 199a 5 øre grøn bølgelinie
type 2, Nnr. 401 5 øre grøn porto,
426 10 øre orange porto, 436 5/7
brun, 440 50 øre grå Chr. X postfærge, 214A og 215A karavel tysk
papir. Alle eventuelt i helar. Henning
Poulsen, 7565 4622 - capradanica@
dlgmail.dk
Danske orlogsskibe - jeg søger forsendelser på brev eller postkort adresseret til Danske Orlogsskibe. Jens
Langkow. Tlf. 6017 7876 - Email:
[email protected]
Israelske brugsmærker søges, køb
og bytte. PF, miniark og abonnementsmærker har ingen interesse, kun
brugsmærker, mærker der har været
ude at rejse, kilovare, enkeltmærker
mm. Kontakt Gustav Johansen, Høje
Gladsaxe 1, 5. th., 2860 Søborg.
Mail: [email protected]
Breve og kort med julemærker fra
2000-2011. Julemærket skal være
stemplet. Send gerne fotokopier
eller billeder til Anders Ahlqvist,
Sandfjärdsgatan 94, 1.tr., SE-120 56
Årsta, Sverige. E-post:
[email protected]
Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god
kvalitet søges incl. bag i bogen, porto
overtrykt ferie, Island og Færøerne.
Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000.
Danske julekort med julemærker
fra 1991 og til dato søges af samler.
Julemærket skal være bundet til kortet
med stemplet, der annullerer frimærket. Kun pæne og hele kort. Evt.
bytte. Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk, 7485 1040 - [email protected]
SALG
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 252 lande og ca. 35.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel
euro. Fra Aden til Øvre Volta. Bed om
lister over de lande du vil supplere. KE-Svensson, P.O.Hallmanns Gata 17,
S-11269 Stockholm. Email: karl-erik.
[email protected]
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Frimærker og mønter. Altid mindst
5000 prisbillige tilbud på min liste.
Prøv den. Heini Madsen, Lærkevænget 16, 9430 Vadum. Email: [email protected]
RA-Frimærker - se de mange gode
tilbud på vores hjemmeside
www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os
på tlf. 6618 7100
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774)
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
www.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Sælges Grønland helark - 8 stp. - 17
postfrisk - AFA 5987 - pål. 674 - pris
350 kr. evt. byttes med andet. Jørgen
Rasmussen, Danevej 44, 9990 Skagen, Tlf. 9844 5392 - 2948 3113
Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er
mærker fra start til ca. 1978. Enkelte
årgange er komplette. Priser fra 10%
af katalogværdien. Henvendelse:
Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email:
[email protected]
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
69
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Til anvisningssalget ”Den lille gule” er
der kommet gode indleveringer med
flotte stempler, gode varianter, en del
forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og
meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med
12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej
121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden: www.
anvisningssalg.dk
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
WWW.safealbum.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
[email protected]
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 252 lande, ca. 35.000 forskellige udgaver (kun 3 sek pr. Micehleuro) Fra Aden til Øvre Volta. Bed om
lister fra de lande du vil supplere. K-E
Svensson, P O Hallmans Gata 17, SE112 69 Stockholm. Email: karl-erik.
[email protected]
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept,
Røde Kors, Nobel, svampe, blomster,
orkideer, tog, OL, VM i fodbold,
musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande
+ 87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle,
fly, folkedragter, fodbold, atletik,
fugle, hunde, jul, jernbaner, kort,
katte, kunst, læger, musik, mønter,
nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. 35.000 forskellige udgaver, 93
motivområder. Bed om lister! Billigt!
Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269
Stockholm - email:
[email protected]
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode
tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930
Grønland før 1998 - mangler du
specielt materiale til din samling? Kan
levere stempler, adressekort, brugsbreve, M-blokke og meget andet.
Grønphila, Nordmarken 21, 9310
Vodskov - www.groenphila.dk
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Udvalg - mest Norden, Vesteuropa
og kolonier. Kan også tilbyde lots
landevis fra de fleste oversøområder
(+ breve) Oplys om interesse. Email:
[email protected]. Søger selv nyere
Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge
Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200
Aabenraa
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
Se her Grønland - 50 grønlandske
frimærker til salg, 75 kr. På papir fra
ca. 1989-2011. Flere poser, mange
gode mærker, kontakt: Dennis Møller Osbæck, Umiivitsiaq 9, Box 610,
3911 Sisimut, Grønland eller
[email protected]
Det Gamle Postkontor har salg af
postfriske frimærker, julemærker,
årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på
ovenstående samt FDC fra DK m/Det
gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden:
www.detgamlepostkontor.dk eller
ring 20 46 86 89 - Allan Christensen
Bundte- og massevarer. Danmark
brugte fra perioden ca. 1950 til 1995.
Ikke gennemset for varianter. Kan
også bruges til dekorative formål som
f.eks. frimærke-”malerier”. Små mærker 0,50 kr. pr. g. (100 stk. = ca. 3.5
g). Store mærker 1,00 kr. pr. g. (100
stk. = ca. 5.5 g). Henv. 4637 0523 eller [email protected]
Mine samlinger og dubletter sælges
nu til små priser. Ta’ et kig i min
shop. www.arne-christiansen.dk/shop
Norge postfrisk. Årsmapper 19762000 + OL Postfriske fra 404/17-672
til 1133. Årsmapper pålyd. 2830 NK,
postfriske mærker/miniark ca. 400
nk. sælges samlet for 3500.- Erik Vester, Hjejlebakken 104, 5210 Odense
NV. Mail: [email protected]
Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4
AFA-værdien. Mange bedre mærker
stemplet og altid pæn kvalitet bla.
DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid
returret. Ring eller skriv og jeg sender
en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf.
7591 5850. Email: steffen.hurtig@
hotmail.dk
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
[email protected]
70
Grønland postfrisk til 1993. 4-blokke-hæfter - enkeltmærker AFA minus
50%. Årsmapper pålydende + 25%.
Også mange stemplede sælges. Send
ønsker - få tilbud. Erik Vester, Hjejlebakken 104, 5210 Odense NV. Mail:
[email protected]
Stender Superb. Nye 2012 tillægsblade med klemlommer er nu hos din
frimærkehandler
Malaya, Hollandsk Indien og Papua
New Guinea - www.poststamp.dk Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
BA-netshop.com. En stor del af min
samling bliver nu sat til salg. Prøv min
hjemmeside og se om der er noget du
mangler, ellers ring. Hver måned nye
lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831
4992 - Bruno Andresen
Pakken - send 16,- eller 24,- i postfriske frimærker. Modtag ca. 90 g. eller
ca. 200 g frimærker, afklip, breve,
kort mmm. Som B-post. Oplys evt.
områder. J. Laursen, Toftegårds Alle
42, 01, 2500 Valby
Klassisk Danmark, Island, Grønland
sælges samt 8-16 Grønland. 60% rabat. Petersen/Arnoldi, Tlf. 5239 0440
Ophørsudsalg med 90% rabat med
følgende motiver: dyr, rumfart, musik,
sport, biler, skibe, maleri og Disney.
Nyhedsabonnement 255 lande +
87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr.
Nordenskilovare med mærker fra alle
nordiske lande 200g 175kr. Portofrit.
Dansk giro 2231298. Rolf Norling.
Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: [email protected]
Udvalgshæfter sendes til hele Norden
også til foreninger. Betalt returporto,
filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande.
Bed om gratis udvalgsfortegnelse.
Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93
Eslöv, Sverige
Stendertillæg er udkommet. 2012 tillægsblade til Stenderalbum er nu hos
din frimærkehandler
Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk
- Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
Amerikanerudgave i perfekt 10 blok
sælges. AFA 24.000+++ pris kr.
5.500. En usædvanlig enhed. Evt. bytte med svenske Bancomærker (1-5)
eller andre bedre førsteudgaver. Bed
om scan på allanbrink1960@gmail.
com eller skriv til Allan Brink, Paseo
del Hontanar, 1 - viv. 33, E-28223
Pozuelo de Alarcon, Spanien
BYTTE
Bytte: Sverige-Tyskland-DDR-BerlinHolland-USSR (Sovjet) og Ungarn,
sidst nævnte efter 1990, indtil 500 pr.
gang. Flemming Stemann, Søparken
37, Sørbymagle, 4200 Slagelse
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Send 100-150 forskellige franske
kolonier. Modtag tilsvarende fra
engelske kolonier. Evald Christensen,
Markvænget 7, 7490 Aulum
IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
Island - engrosbytte pr. 10-100, ca.
1940-90 kun prima stemplet. Forlang
bytteliste. [email protected]
Tilbyder: DDR, D, Grønland, DK,
Søger: D, Grønland, Island, DK.
Stemplet og postfrisk. Arne Kiilerich,
Klydevej 5, 9330 Dronninglund
16y, 17y og 20y ønskes pænt stemplet. 18y, 19y og 21y haves. Ligeledes
ønskes 81k (manglende gesims)
ligeledes pænt stemplet, mens jeg har
dubletter til bytning af stort set alle
de andre varianter i 67 og 81. Per Andreasen, 6165 4082 - Email:
[email protected]
Bytte: haves Danmark, Sverige, Norge, Finland, lidt Island alt stemplet,
postfrisk Grønland og Færøerne. Søges Island, Finland til år 2000, nyere
Danmark, alt skal være rundstemplet.
Send og modtag mankolister. Svend
Ege Pedersen, Solvænget 21, 4296
Nyrup. Email: svendege45@gmail.
com
Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af
pladede og trykbestemte mærker og
ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@
privat.dk - tlf. 5837 5612
Bytte frankeringsmærker. ORS, taltype 2: ønskes Knippelsbro - haves
3 øvrige. ORX, taltype 3: ønskes
Farøbro - haves Munkholmbro. 000
Taltype 4: ønskes Storstrømsbro
- haves Øresundsbro, 0S0 talptype 2
og 3: ønskes Mønbro haves Farøbro
type 2. Andre dubletter haves. Anders
Qvist Christensen, tlf. 8622 1323 email: [email protected]
Svenske ustemplede frimærker søges
i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede
frimærker fra Færøerne. Henning
Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg
Bytte: har meget Russia, Belarus,
Slovensko, Slovenien, CEska, Tyrkiet,
BRD, Reich, Danzig, Holland, FN,
Grækenland, Guernsey, Østrig. Pænt
st. + motiver. Srkiv eller ring. Mie
Klemensen, Hovedgaden 87, 8831
Løgstrup, 8664 3504
71
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen,
Vongevej 31, 7160 Tørring
Jeg har en del Sverige, Tyskland,
Spanien, DDR,og USA som jeg gerne
vil bytte om til Island, Åland, Finland,
Østrig, Schweiz og Frankrig. Rene
Sørensen, Smedegade 6, 02, 8700
Horsens
Jeg har en Ålandsamling postfrisk
som jeg gerne vil bytte med. Jeg samler Danmark - Island - Norge. Erik
Jørgensen. Email: erikjoergensen@
turbopost.dk
Haves det tidligste Færøerne, Grønland og Åland postfrisk. Ønsker postfrisk Danmark før 1988 efter mankoliste. Kim Hendriksen, Brombærvej
9, 4700 Næstved - kim.hendriksen@
jubii.dk
Bytte: ønskes Etiopien til 1975 - bytttes med Danmark, Irland elelr andet
som kan have interesse. Email: bbj@
lkweb.dk - tlf. 5991 8641
Ønskes Thailand pænt stemplet
1883-2005 og Hong Kong pænt
stemplet 1862-1997 efter mankolsite.
Gives samme eller andet. Thorvald
Hesselberg, Hallandsparken 90, 2630
Taastrup. Tlf. 2217 5886
Jeg søger byttevenner. Jeg samler på
Skandinavien, pænt stemplet, helst
i et af de 4 hjørner. Mankoliste tilsendes og ønskes. Kan tilbyde Asien,
Østeuropa, Nord- og Sydamerika.
Har også mærker fra Europa. Mail:
[email protected]. Per Marer, Engelsborgvej 20, 8800 Viborg
Gamle samlinger udstykkes: udvalg
eller efter mankoliste: Danmark,
Norge, Sverige, England, Tyskland,
Estland, Rumænien mm. Byttes gerne
med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper,
blokke mm. eller bundter og andet
overskudsmateriale. Tilbud til Erling
Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email:
[email protected]
LITTERATUR
Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt
270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark.
Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj
Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210
Odense NV
DFFs boghandel på www.danfil.dk
- vi har ca. 100 forskellige filatelistiske bogtitler til salg. Nyt 16 siders
katalog kan tilsendes ved henvendelse
på [email protected] eller 3250 1886
- mange helt nye titler!
Europas Fugle på Europas Frimærker,
6. udgave. Pris i farver 520.- s/h 264.plus porto. Steen Clausen, Skolevej
11, 2600 Glostrup
- [email protected]
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2009 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
POSTKORT
Gl. postkort (+ mærkater og dokumenter) fra Jyderup og nærmeste
omegn og postkort fra Odsherred
(foto s.Bay, Asnæs). Alt kan være
interessant. Send oplysnniger til Erik
Kjær Mortensen, Drosselvej 3, 4450
Jyderup. Tlf. 5927 6345. Email: ekm@
turbopost.dk
Postkort fra Skanderborg og omegn
købes. Send gerne en mail med scan
og forslag til pris til jensen.schmidt@
gmail.com - Kurt Jensen, Drosselvej 4,
8660 Skanderborg. Tlf. 4226 8660
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- [email protected]
Du er velkommen som medlem i
Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind
på vor hjemmeside
www.postkortklubben.dk
Over 2000 forskellige postkort
til salg fra min hjemmeside www.
bjorneri.dk. Alle kort er med scan.
aarhuspostkort eller gamle kort fra
tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå
i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@
gmail.com
Postkort købes. Motiver fra Odense,
Dalum, Bellinge, Kratholm, Århus
(kyst og skov) samt motiver med
øl og bryggerier. Carsten Fladmose
Madsen. Tlf. 8621 3747 eller email:
[email protected]
Købes: ældre s/h postkort med
motiver af danske jernbanestationer
og/eller tog. I bytte kan evt. tilbydes
andre gamle postkort eller stemplede
frimærker fra DK, ISL og Berlin. Finn
Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700
Esbjerg. Tlf. 7513 0490. Email: fich@
esenet.dk
Postkort Fuglebjerg og omegn, Vestsjælland samt motiver fra hele Danmarkl: møller, fyrtårn, spejder, skibe,
julekort. Kort fra Norge, Sverige,
Finland har også interesse. Køb eller
bytte, reelle priser. Enkelt kort eller
små og større partier, hele samlinger.
Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250
Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@
stofanet.dk
DIVERSE
Indsamling til Kræftens Bekæmpelse
- Har du overskud af afklip, løse frimærker, postkort, julekort og juleark
- må du meget gerne sende det til
mig. Jeg samler det hele sammen i poser og sælger det IGEN i Kræftens Bekæmpelses Genbrugsbutik i Odense.
Tak! Flemming Hansen, Blåbærvej
160, 5260 Odense S. Tlf. 2936 6873
Hvis du har frimærker eller andet
filatelistisk materiale til overs kan vi
måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring
og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej
5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405
Pssst.....har du prøvet
www.egefrim.dk
Netbutikken med Nordeuropas største udvalg
Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl.
kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud.
En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet.
AL
TID ET BESØG VÆRD
ALTID
72
BYTTEDAGE OG KALENDER
13/1 2013 - Byttedag i Bolbro
Hallen
Søndag den 13.01.2013 holder
Bolbro Frimærkeklub igen byttedag i Bolbro Hallen på Friggasvej 14, 5200 Odense V. fra
kl. 10.00 – 16.00. Dørene åbnes
for handlere / krejlere, som har
forudbestilt bord, fra kl. 8.30.
Krejlerborde kan bestilles
allerede nu på tlf. 6616 7809
eller 4016 7809.
Der er plads til ca. 500 i hallen og der er frimærkehandlere
og krejlere fra hele landet som
har anmeldt deres stande.
Skanfil auktioner vil være
tilstede og vurdere materiale til
deres kommende auktioner.
Der er frimærkeklubber,
møntklubber,
telekortsamlere, receptkuvertsamlere og
postkortsamlere fra ind og
udland. Kom og start den nye
forårssæson 2013 på et godt
byttemøde i Bolbro.
Entre 20 kr. Der trækkes
lod på indgangsbilletten hver
time. Cafeteria holder åbent
hele dagen.
På gensyn i Bolbro Hallen.
Husk at bestille bord i god tid,
da der er allerede nu er mange
af bordene som er forudbestilt.
19/1 - Samlerudstilling og
byttedag i Esbjerg
19. januar 2013 kl. 10-16 i Sæd-
dingcentret, Esbjerg afholdes
byttedag.
Frimærkeklubben SYDVEST
fylder 50 år i 2013 og vil fejre
det med et bytte/handels/udstillingsarrangement. For at
skabe en bredere interesse og
tilslutning, har vi inviteret andre hobbyaktiviteter til at deltage i arrangementet med egen
udstilling/bytning mv.
Sydvest deltager med en bred
frimærkeudstilling på centertorvet og står for byttelokalet
”Mødestedet”.
Sædding centret skulle gerne
på dagen have tiltrukket en
bred og stor publikumsskare.
Der skal være meget og mange
forskellige ting at se på samt
være rig mulighed for bytning.
Der vil ikke blive afholdt auktion, hele dagen er afsat til
bytning/handel.
Der er planlagt en udstilling på centertorvet, primært af
frimærker i et bredt samlerområde og med overvejende motiv
temaer. I de tilstødende områder aktiviteter med mønter,
kuglepenne, legetøj, kaffedåser, levende fugle, ol.
19/1 - Byttedag i Hedehusene
Hedehusene, Taastrup og
Greve frimærkeklubber afholder lørdag den 19. januar
2011, kl. 10 til kl. 15 byttedag,
samt tilbehørsloppemarked.
Til loppemarkedet kan der indleveres effekter samme dag til
Uno Grossmeyer.
Byttedag m.v. foregår i Hedehusene Fritidscenter, Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene
- kom i god tid og få de rigtige
pladser.
Vi har perfekte lyse lokaler
med god plads – så tag bare
rigeligt med materiale med.
Der er fine parkeringsforhold.
Bus 123 eller 114 lige til døren
eller fra Hedehusene Station en gåtur på ca. 500 m.
Gratis borde til klubber kan
reserveres ved henvendelse til:
Paul Szaraz tlf. 4637 2087 eller Erik Frederiksen tlf. 4656
1185.
Der vil være en handlerstand
fra Amager tilstede. Hver
time trækkes der lod om mødepræmier.
Der er loppemarked med alt
vedrørende frimærketilbehør,
og vores tombola indeholder
som sædvanligt meget fine
frimærkegevinster.
Køkkenet - berømt i vide
kredse - er gennem hele dagen leveringsdygtig i mad og
drikke samt kaffe og kage til
yderst fordelagtige priser.
Så der er ingen undskyldning – vel mødt i Hedehusene til
en god og hyggelig dag..
73
27/1 - Byttedag i Vordingborg.
Sydsjællands frimærkeklub i
Vordingborg afholder byttedag
søndag den 27 . januar 2013 på
Marienberg skoles kantine kl.10
til 16.
Der vil være gratis bytterborde og nogle krejlerborde.
Desuden vil der være et formidlingssalg med max 100
numre og mindstepriser.
Der kan bestilles håndmadder indtil kl. 11.00, der kan
hele dagen købes kaffe og kage
til rimelige priser. Der er tombola med fine gevinster.
3/2 - Byttedag i Frederikssund
Frimærketræf i Frederikssund
søndag den 3. februar 2013 på
kulturcentret Elværket, Ved
Kirken 6, 3600 Frederikssund
fra 10-16.
Dørene åbnes kl. 10 og alle
interessserede er velkomne.
Der er gratis adgang til arrangementet.
Bytteriet er i fokus og i
lighed med tidligere års succes, afvikles en stor auktion
over indleverede frimærker og
filatelistisk materiale kl. 13,15
(normalt ca. 300 lots og fra alle
områder, der er virkelig muligheder for et godt køb). Evt.
materiale hertil skal indleveres
mellem kl. 10 og 12,30 og dette
materiale skal være forsynet
med et omslag med lotbeskrivelse mv.
Der vil som sædvanligt blive
udtrukket mødepræmier på
indgangsbilletterne, og der vil
være lotteri med pæne præmier. Endvidere kan der købes
håndmadder, øl, vand, kaffe
eller the i tilstødende kantine
til særdeles moderate priser.
10/2 - Byttedag i Randers
Randers Filatelistklub afholder byttedag den 10. februar
2013 fra klokken 10 til 16 i
Fritidscentret, Vestergade 15,
Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos formanden
Erik Sørensen, Lathyrusvej 3,
Stevnstrup, 8870 Langå, telefon nr. 8646 7230.
Der er rift om salgsbordene,
så vent ikke for længe med at
74
bestille. Byttedagen er efterhånden blevet en tradition
med mange gæster fra nær
og fjern. Gør et fund til samlingen, hvad enten det drejer
sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos de
ca. 20 handlere og krejlere.
Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer. Eftersyn af auktionsmaterialet vil være muligt fra kl.
13.15 til 14.30. Selve auktionen
starter klokken 15. Auktionslisten kan rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret
med 8 kroner. Listen vil blive
lagt ud op klubbens hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk så snart den er klar.
Der vil som sædvanlig kunne
købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige
priser.
Støt klubben og vind flotte
præmier i klubbens amerikanske lotterier.
Vel mødt i Randers på byttedagen.
10/2 - byttedag i Ringe
Ringe Frimærkeklub afholder
årets byttedag i Ringe den anden søndag i februar måned.
Det er som det plejer! Byttedagen begynder kl. 10 og slutter
kl. 15. Krejlerbord kan bestilles
på mail indtil der er udsolgt.
I 2013 er der dog nye ting på
programmet:
FM i opsætning for medlemmer i de samarbejdende fynske
klubber. Her skal kåres fynsmester hos både seniorer og
juniorer. Der er vandrepokal
til de 2 fynsmestre. Opsætning
af eksponater kan ske fra kl.
9.00 søndag morgen. Der er
mulighed for at få hjælp.
Ringe Frimærkeklub holder
auktion over ca. 100 lots. Auktionsliste forventes at foreligge
til byttedagen i Bolbro. Listen
kan også bestilles på e-mail:
[email protected]. Auktionen er fra kl. 13.30. Der er
eftersyn på dagen.
Byttedagen foregår på Tingagerskolen, Østre Ringvej 2,
5750 Ringe. Bemærk dog, at
indgang er fra Lombjergevej.
Vi er denne gang i skolens
gymnastiksale. Se mere på
www.RingeFrim.dk
10/2 - Byttedag i Hørve
Holbæk
og
Omegns
Frimærkeklub, Frimærkeklubben ”Bytteren”, Kalundborg
Frimærkeklub og Odsherred
Frimærkeklub afholder byttedag i fælleslokalet på Vallekilde-Hørve Skole, Skolegade
11, 4534 Hørve, søndag den
10.02.2013 fra kl. 10.00 - 15.30.
På byttedagen er såvel
frimærkesamlere som brev- og
postkortsamlere velkomne. Vi
har i år aftale med to handlere,
Henrik Nordahl Jensen og
Posthøkeren, som begge har et
stort udvalg i frimærker samt
breve og postkort.
Sidste år deltog såvel medlemmer som ikke medlemmer
af klubberne i byttedagen. Flere
fik nye byttekontakter. Lokalet
er også velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere.
Der er gode parkeringsmuligheder i skolegården.
Der afholdes en mindre auktion, som starter kl. 13.30. Lots
til auktionen indleveres på byttedagen mellem klokken 10.00
og 11.30. Hver person kan max.
indlevere 2 lots. Modtagelse af
lots stoppes, når der er indleveret i alt 80 lots.
Der findes desuden tombola
i lokalet.
Kaffe, the, øl og vand samt
håndmadder og kage kan
købes til meget rimelige priser.
Mødepræmier
udtrækkes
hver hele time.
Gratis entre for alle - også
ikke medlemmer. Kræmmerbord og byttebord á 100 kr.
kan forudbestilles hos:
Benny Jørgensen telefon:
5852 7377 eller mobil 2972
2329.
17/2 - Byttedag i Holstebro
Holstebro Filatelistklub holder igen Bytte- og Frimærkemarked søndag den 17. februar
2013 kl. 10 - 16 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter,
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
FRIMÆRKER FRA DE SKANDINAVISKE LANDE
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: [email protected] - www.jjo.dk
Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby,
7500 Holstebro.
Det vil jo glæde os meget,
hvis rigtig mange vil besøge
frimærkemarkedet denne dag.
Ved de tidligere markeder
har der været en god stemning og hygge samt et rigtigt
godt humør hos de mange
tilstedeværende.
Byttevenner mødes, men også nye bytteforbindelser opstår. At der
tidligere er blevet så god en
succes skyldtes dels, at alle
handleborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt
at pladserne ved byttebordene
har været besat.
3
frimærkehandlere
Vestjysk
Frimærkehandel,
Holstebro, Odder Frimærkehandel, Odder og Christmas
Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil deltage
med stande.
Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns
Møntklub - en god Tombola
vil ligeledes være at finde på
frimærkemarkedet.
Mange kræmmere fra et
stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere
med mønter). P.t. er alle borde
genbestilte eller bestilte. Men
forhør alligevel hos Sv. Erik
Søndberg Larsen tlf. 97 42 20
02 eller hos Egon Jepsen tlf.
97 38 61 32 om borde, der kan
ske uforudsete ændringer. Et
kræmmerbord koster 75,- kr.
Bytteborde med plads til et
par indstiksbøger eller et par
møntmapper er gratis.
Holstebro Filatelistklub vil
lave en udstilling med og om
medlemmernes samleområder
ligesom Holstebro Møntklubben vil lave en udstilling over
et spændende samleområde.
Mejrup Hallens cafeteria vil
være åben, så der er mulighed
for at købe mad og drikkevarer.
Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærkeog møntsamlere besøgt os og
fundet gode ting hos byttevenner, handlere og kræmmere,
og det er måske dagen, du gør
et godt frimærke- eller et godt
møntkup til samlingen. Ved
efterårsmarkedet var der mødt
mange samlere op. Det vil være
dejligt, hvis det igen er tilfældet her i foråret.
Vi håber, mange også denne
gang vil finde vej til et besøg på
frimærkemarkedet, aftal evt. et
møde med dine frimærkevenner eller møntvenner ved byttedagen.
Der er fri éntre.
24/2 - Byttedag i Vejen
Vejen og Omegns Frimærkeklub afholder byttedag i “Egely”, Fr. d. 7’s Gade 3, Vejen,
søndag den 24. februar 2013
kl. 10-16. Der er gratis adgang.
Vi får besøg af to frimærkehandlere.
Der forefindes stort byttelokale, og der vil være anvisningssalg med mange gode
lots. Kræmmerborde til 50 kr.
kan bestilles på tlf. 22742560.
Håndmadder,
pølser
og
drikkevarer kan købes til
rimelige priser. Reserver dagen
og velkommen i Vejen.
3/3 - Byttedag i Frederiksværk.
Byttedag og „Åbent hus auktion“ kl. 10-15 på Magleblikskolen i kantinen, Sportsvej, Frederiksværk.
Programmet er: kl. 10-11 indlevering til auktion, kl. 10-12.30
gratis bytteborde og gratis Ta‘
selv bord. Kl. 11.30-12.30 Eftersyn og kl. 13.00 auktion.
Håndmadder og drikkevarer
kan købes til rimelige priser.
Nærmere oplysninger fås hos
Jørgen Clemmensen på tlf. 4777
7088. Alle er velkomne, gratis
adgang.
3/3 – Byttedag på Amager
Frimærkeøen Amagers store
årlige byttedag afholdes i 2013
søndag den 3. marts på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65,
Kastrup fra kl. 10 til 16 med gratis adgang og plads til 200 – 300
frimærkesamlere.
Buslinjerne 5A og 36 kører lige til døren. Linie 36 kommer fra
Tårnby Torv og Station. Bus 2A
kører til hjørnet af Saltværksvej,
Kastrupvej, har forbindelse med
Lufthavnsmetroen på Kastrup
Station.
Kørende bilister kan parkere i
Skolegården og udenfor.
Vær opmærksom på eventuelle parkeringsregler udenfor.
Derfor gør søndag den 3.
marts til en rigtig hyggelig og
god frimærkedag. Tag familien
og gode venner med, samt andre
frimærkesamlere til Frimærkeøen Amagers årlige byttedag.
Det er måske den dag, hvor du
gør et godt frimærkekup, eller
finder et længe savnet frimærke.
75
Måske er det dagen, hvor du får
skabt nye spændende og interessante frimærkeforbindelser.
På dagen afholder vi også en
stor auktion med over 200 numre. Der er gode muligheder for
at købe mad og drikke til meget
rimelige priser i cafeteriaet, og i
tombolaen er der mange flottepræmier med gode gevinstmuligheder.
Hver hele time i tiden fra kl. 11
til 15 trækkes der lod om 3 mødepræmier på entrebilletterne.
Frimærkehandler Erik Schrøder vil være tilstede med sin
stand og dets store alsidige udvalg. Desuden vil Karsten Nielsen være på plads med sine meget spændende frimærkeudvalg.
Byttedagens arrangører er de 4
klubber/foreninger på Amager:
Amagerland Frimærkeforening,
Sundby frimærkeklub, Amager
Frimærkeklub og SAS filatelistklub.
16/3 - Posthistorisk dag i Odense
Traditionen tro afholdes ”Posthistorisk Dag” og DPHS’ Generalforsamling på Hotel Ansgar,
Østre Stationsvej 32, Odense, fra
kl. 13 til kl. ca. 18. Stedet, hvor
danske posthistorikere fra hele
landet mødes. (Fællesspisning
for tilmeldte medlemmer kl. ca.
18.30). Der vil også denne gang
være handlere tilstede, og efter
Generalforsamlingen vil der være et foredrag. Yderligere informationer vil fremkomme i PHT
og på DPHS’ hjemmeside senere
på året.
17/3 - Åbent hus i Taastrup
Taastrup og Omegns Frimærkeklub holder i anledning af sin 70
års fødselsdag åbent hus, byttedag, frimærkekræmmermarked
og mindre udstilling søndag den
17. marts 2013 kl. 10.00-16.00 i
Taastrup Kulturcenter, Poppelalle 12, 2630 Taastrup.
23/3 - Byttedag i Viborg
Så er det atter tid til at gøre alle
handlere, krejlere og ikke mindst
samlere opmærksom på byttedagen i Viborg Filatelistklub. Byttedagen finder i 2013 sted lørdag
76
den 23. marts fra klokken 10 -15
i Kasernehallen, Tingvej 17, 8800
Viborg. Vi tilbyder god plads til
vore handlere og krejlere og ikke
mindst til samlere og andre frimærkeinteresserede.
De senere år har vi på nuværende tidspunkt måttet melde
alt udsolgt af handler - og krejlerborde. I år har vi mulighed for
at tilbyde enkelte borde til nye
handlere og krejlere.
Vore mange bytteborde giver
god mulighed for samlere til at
mødes omkring en fælles hobby.
Atter i år vil vores tombola
være velforsynet med gode gevinster ligesom der i ”vores ta’
selv” bord vil være mulighed for
at finde nye frimærker til samlingen.
Skulle sulten melde sig, er det
muligt at købe mad, drikkevarer
og kaffe i vores lille cafette.
Klubben gør meget ud af annonceringen omkring arrangementet. Det bliver nævnt i
Radio/ Midt Vest, Radio Viborg
samt annonceret og omtalt i de
lokale ugeblade og aviser. Ligeledes bliver der sendt invitationer
ud til vore naboklubber og ophængt opslag på strategisk vigtige steder i byen.
Der er gratis adgang til byttedagen fra klokken 10 – 15.
Bestilling af borde kan ske til
klubbens kasserer Svend Åge
Jensen, tlf. 8662 5395
24/3 - Byttedag i Nakskov
Vestlollands Frimærkeklub holder byttedag på Marienlystvej 21,
Nakskov, søndag den 24. marts
2013 kl. 10 - 16.
Kl. 10: Dørene åbnes.
Kl. 13.30: “Lynauktion”.
Gennemsyn fra kl. 12.30.
Ta´selv bord.
Tombola.
Vi vurderer gerne dine frimærker - selvfølgelig gratis - fra kl. 10
til 16.
Kl. 16: Dørene lukkes.
Det vil være muligt at købe
kaffe/te, ostemad og wienerbrød. Smørrebrød kan bestilles
på dagen inden kl. 11. Pris for 3
stk. 55 kr.
Gratis Adgang.
14/4 - Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 14.
april 2013 i Aulaen på Faaborg
Sundskole, der er beliggende ved
Faaborg Hallen, Sundvænget
9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300
parkeringspladser ved Hallen.
Byttemødet er fra kl.10 til 15, der
er flere frimærkehandlere og en
mønthandler.
Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden
Arne Larsen på telf.62619834 og
koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 55 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2012. På byttemødet vil der være
rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter,
mønter, øloplukkere ja stort set
alt, hvad der kan samles på.
I aulaen har de grønne pigespejdere som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man kan købe
smørrebrød, øl, vand, kaffe og
kage til meget rimelige priser.
Der er også et stort gratis tagselv bord med mange tusinde frimærker.
Entre for voksne kr.20,- børn
gratis. Lodtrækning på entrebilletten kl. 12, 13 og 14.
På gensyn i Faaborg den 14.
april 2013.
21/4 - Byttedag i Brovst
Mønt- og Frimærkeklubben Han
Herred arrangerer samlermesse i
Brovst Sports- og Kulturcenter,
Dadmengvej 2, 9460 Brovst, søndag d. 21. april 2013 kl. 10-15.
Vi får besøg af frimærke- og
postkorthandlere. Der vil være
rig lejlighed til at komme med
mange forskellige samleobjekter.
Krejlerborde kan bestilles hos
Bjørn Nørskou, tlf. 9823 1775 eller via mail: [email protected]
til en pris af 65 kr. pr. bord.
Der er fri entre, og der vil være
gevinster på indgangsnummer,
som udleveres ved indgangen.
Gevisnterne udtrækkes ca. hver
time. Der sælges desuden amerikansk lotteri med gode gevinster.
Foreningen udstiller egen
samling af frimærker med lokale
stempler. Juniorafdelingen har
en stand med udstilling af deres
samleområder.
Ved Sports- og Kulturcentret
er der gode parkeringsforhold i
umiddelbar nærhed af centret.
Der er desuden mulighed for at
købe både morgenkaffe og frokost i centret til rimelige priser.
Vi ses i Brovst
Byttedage - 2013
4-6/1:
13/1:
13/1:
19/1:
19/1:
26/1:
27/1:
27/1:
2/2:
3/2:
10/2:
10/2:
10/2:
17/2:
23/2:
24/2:
24/2:
24/2:
2/3:
3/3:
3/3:
10/3:
16/3:
17/3:
17/3:
23/3:
23/3:
7/4:
14/4:
21/4:
4/5:
13/10:
Tofarvet seminar, Antvorskov Kaserne (se særlig annonce)
Byttedag i Bolbro-hallen, Friggasvej 14, Odense V, 10-16
Byttedag i Hadsund, Hadsund Skole, Stadionvej 5, 10-16
Byttedag i Hedehusene, Hedehusene Fritidscenter, Hovedgaden 371, 10-15
Samlerudstilling og byttedag i Esbjerg, Sæddingcentret, 10-16
Lørdagsbyt + lille auktion i Kastrup, Postkassen, Amager Landevej 71, 10-15
Byttedag i Vordingborg, Marienborg Skoles kantine, 10-16
Byttedag i Sønderborg på Sønderborg bibliotek, Kongevej 19, 9-15
Byttedag i Nørre Sundby, Løvvangshallen,
Frimærketræf i Frederikssund, Kulturcentret Elværket, Ved Kirken 6, 10-16
Byttedag i Ringe, Tingagerskolen, Østre Ringvej 2, 10-15
Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16
Byttedag i Hørve, Hørve Skole, Skolegade 10-16 (Holbæk og Omegns Frimærkeklub)
Byttedag i Holstebro, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag i Nørre Alslev, Nørre Alslev Bibliotek
Den københavnske Filatelistdag i Gentofte, Beboerhuset, Gentoftegade 71, 10-16
Byttedag i Vejen, Egely, Fr. 7‘s Gade 3, 10-16
Byttedag i Hjallerup, Hjallerup skole
Byttedag og åbent hus auktion i Frederiksværk, Magleblikskolen, Sportsvej, 10-15
Stort Amagerbyt på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, Kastrup, 10-16
Byttedag i Køge, Rishøj Idrætscenter, 10-16
Posthistorisk dag og generalforsamling i Posthistorisk Selskab, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 13-18. Fællesspisning 18.30
Byttedag i Odder, Hou-Hallen 10-16
Byttedag og åbent hus i Tåstrup, Taastrup Kulturcenter, Poppelalle 12, 10-16
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Samlermesse i Nykøbing F. Hallerne
Byttedag i Faaborg, Aulaen på Fåborg Sundsskole, Sundvænget 9, 10-15
Samlermesse i Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, Brovst, 10-15
Byttedag i Hobro, Rosendal hallen
Byttedag i Holstebro, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Udstillinger og messer - 2013-16
2013:
2013:
2013:
2013:
2013:
2013:
2013:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2015:
2015:
2016:
Spring Stampex, London, 20.-23. februar 2013
Klubudstilling i Hornslet, 23.-24. marts (arrangeret af Djurslands Filatelistiske Bibliotek)
Australia 2013, verdensudstilling i Melbourne, Australien - 10.-15. maj 2013
Nordisk udstilling i Gardabær ved Reykjavik, Island, 7.-9. juni 2013
Verdensudstilling Bangkok 2.-14. august 2013
Autumn Stampex, London, 18.-21. september 2013
Brasiliana 2013, verdensudstilling Rio de Janeiro, 11.-17. november 2013
Spring Stampex, London, 19.- 22. februar 2014
Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014
Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014
Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014
National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskildstrup-hallen 18.-19. oktober
London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center
Singapore 2015, verdensudstilling, 11.-16. august
Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center
77
Nr. 2
2012
Nr. 4
2012
Nr. 3
2012
gang
· 73. år
marts
50,00
Lg kr.
Løssa
gAng
· 73. år
August
50,00
Lg kr.
LøssA
gang
· 73. år
april
50,00
lg kr.
løssa
ter 10:
Tyske sta
urg
Mecklenb Side 38
indtteriets
Pengeloog udvikling
førelse Vestindien
i Dansk
Side 4
ssen
Spørgeka Side 48
rks
Danma ærker
m
ie
Bølgelin
Side 12
ærker 46
Nye frim
Side
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
r
vembe
2.-4. no allerne
ilde-H
i rosk
ingen
ostbygn
Centralp 00 år
1
r
iens
Tasman 9-1912
8
1
rie 9
turistse Side 6
ere
embe
12. sept
Udgives
r
vembe
2.-4. no allerne
ilde-H
i rosk
Danmarks største tidsskrift for
frimærkesamlere.
Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens
områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt
ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked.
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
r
vembe
2.-4. no allerne
ilde-H
i rosk
ve!
Gratis ga di
ær
Katalogv
250 kr
Som abonnent har du også adgang til den lukkede
del på www.danfil.dk med et væld af information,
samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek.
Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året,
inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af
6000 frimærkesamlere.
Bestil abonnement på 2013 NU
– og få hele årgang 2012 gratis med!
q
q
Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub.
Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2013 til 330 kr.
Navn: __________________________________________________
Adresse: ________________________________________________
Post nr.: _________ By: ___________________________________
Alder: __________
Tlf.: __________________________________
E-mail: _________________________________________________
Beløbet indbetales til
giro 9 34 01 06
Kuponen sendes til:
Danmarks Filatelist Forbund
Postboks 1194
1011 København K
Tlf.: 32 50 18 86
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
BESTYRELSEN:
KONTOR:
Løvstræde 1, 02.
Postbox 1194
1011 København K
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Postadresse:
Postboks 1194
1011 København K
Tlf: 32 50 18 86
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106 eller
Reg.nr. 3001 nr. 0009340106
Bank Norge: 7877.06.93011
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
Bestyrelsesmedlemmer:
Thomas Hilkjær (næstformand)
Lyshøj 14
4220 Korsør C
T: 58 37 56 12
E: [email protected]
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
Tom Lauridsen
Brinken 9
5270 Odense N
T:
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
eller [email protected]
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: [email protected].
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
[email protected]
Udgivelsesplan for 2013:
Abonnement 2013:
Indland: 330 kr. til giro 934 0106
eller reg.nr. 3001 konto 9340106
Udland: 360 kr.
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 6.500 stk.
ISSN 0903-2444
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
Udgives 6 gange årligt
Nr.: Deadline:
Omdeles*) af Post Danmark:
1
1. januar
4.-5. februar
2
1. marts
2.-3. april
3
1. maj
3.-4. juni
4
1. juli
12.-13. august
5
1. september
7.-8. oktober
6
1. november
2.-3. december
*) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 2012
Password til hjemmesiden:
For at komme til den lukkede
del af www.danfil.dk skal du
benytte følgende:
Brugernavn: dit medlemsnr
Kodeord:
christianX
Følg vejledningen eller se evt. på
side 3 i DFT nr. 1 og 2/2010
79
Køb og sælg
frimærker hos
Skandinaviens største
auktionshus...
Net-auktioner hver anden søndag
Hver anden søndag afholdes der net-auktioner
fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk.
Her findes materiale i alle kategorier inden for
frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i København
Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige
traditionelle frimærkeauktioner i København.
Besøg os på bruun-rasmussen.dk
Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside.
Frimærkeafdelingen kan dagligt kontaktes via
e-mail: [email protected] eller
på telefon 8818 1210.
Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale.
Baltikavej 10
2100 Kbh. Ø
Tel 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
8230 Åbyhøj
Tel 8818 1100
Kommende eftersyn
og auktioner:
80
bruun-rasmussen.dk
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: [email protected].
ID-nr. 42179

59 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Similar documents

16 - Danmarks Filatelist Forbund

Julemærket - Danmarks Filatelist Forbund

REVY_2_2012 - Volvo Construction Equipment

kr. 18.450,- - Brenderup Højskole

Endrupskolens skoleplan v 1

34 - Danmarks Filatelist Forbund

Hotel Kongen af Danmark - Danmarks Filatelist Forbund

Classement Général - Trail Crêtes et Cimes

Se pdf om IDHA

Verden bløder – hjælp Røde Kors

Branddøre

Sådan lægges BAGUAKORTET over din bolig

Tips til brug

• • PROTECTOR S RØGDETEKTOR

Frese CirCon+

1 RAPPORT Karakteristik af tangtag

hent brugermanual - Viborg Havemaskiner

A/S ScanNet - DNS Manager - mit-domaene.dk (mit