Julemærket - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

2013 NR. 6 • DECEMBER · 74. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00
Side 22
M
as
ju ser
lem af
ju ær arti
lep ke kl
os r o er o
t g m
Røginds politiske nisser
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
SALG PÅ AUKTION?
SÅ ER DET OS!
VIDEO AUKTION
I VORE LOKALER I
KØBENHAVN på det
danske materiale
under storauktion 184.
Kom ind og
deltag “live”!
Vil du sælge dit materiale godt?
Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer.
Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige
storauktioner og vore daglige internetauktioner.
Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots,
målrettet vore mange købere.
www.skanfil.dk
Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80
en del af Skanfil Auksjoner as, Norge
KONTORER I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299 E-mail: [email protected]
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Frederiksborggade 41 - 1360 København K
Danmark
Jette Frölich del. 2013
6.00
Danmark
8.00
Danmark
12.50
KOM I JULESTEMNING
MED JETTE FRÖLICH
Jette Frölich er kunstneren bag de tre nye vinterfrimærker til juleposten.
Den 12. december kl. 15.30-17.30 kan du møde frimærkekunstneren i Showroom,
Købmagergade 33, København K. Kom i julestemning, køb frimærker og julemærker,
og få dine produkter signeret af Jette Frölich.
Vi glæder os til at se dig!
INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 6 - 2013
ARTIKLER
Julemærker
6 Julemærkerne 1904-1950
12 Min julemærkesamling
Postkort
22 Røginds politiske nisser
6
Posthistorie
34 Julepost fra før vi fik
julemærker
Notits
38 Gammelt frimærkenyt
Almen filateli
40Kvalitetsbedømmelse af
frimærker
Sverige
44 Fra Stockholm til London
JULEHISTORIE
19 Jul på stenbroen
14
NYHEDER
Julemærkerne 2013
16Årets julemærker er fyldt med
gode minder og masser af JUL
Nye frimærker
54 Nyt fra postvæsenerne
24
59 Omvendt Jenny eller ...
4
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013
UDSTILLINGER
60 Nyt udstillingsreglement
60Post Historie fra 1864 krigen
på Museum Sønderjylland på
Sønderborg Slot
61 Sydfrimex 2014
61Udstillinger på Stampex i London 2014-2018
38
FORBUNDET & KLUBBERNE
Nyt fra Forbundet
58 Birthe King i FEPA‘s board
58Julearrangement med Post
Danmark
52
Fra klubberne
62Postkortets Dag den 28/9
2013
63Mindeord
FASTE RUBRIKKER
42
Boganmeldelse
63Handbook of Danish Essays
and proofs, vol. 1 1849-1919
64Rubrikannoncer
70Byttedage
76Kalender
50
5
JULEMÆRKER
Julemærkerne 1904-1950
Af Jørn Walther Pedersen
Silkeborg Frimærkeklub
Julemærkets fader Einar Holbøll fortæller selv, at ideen til
julemærket fik han i ”Afgående
post” på Købmagergades Postkontor under juletravlheden
1903, hvor man som sædvanligt
var ved at drukne i julebreve og
julekort. Einar Holbøll fortæller,
at han her fik ideen til at ”beskat-
te” juleposten med et ekstra ”frimærke ved juletid” – et særligt
julemærke.
Holbøll henvendte sig til generaldirektøren for Post- og Befordringsvæsenet, Christen Svendsen med idéen i dennes privathjem, da Christen Svendsen var
sygemeldt. Han tog godt imod
ideen, men inden idéen kom videre døde Christen Svendsen, og
sagen gik i stå.
Først i oktober 1904 kom der
skred i sagen, da Einar Holbøll
henvendte sig til P.A. Jerichow,
der var chef for Finansministeriets 2. revisionsdepartement,
hvor postvæsenet var underlagt
og Jerichows stilling var sideordnet med generalpostdirektøren.
Allerede i september havde
Holbøll henvendt sig til Alfred
Jacobsens Etablissement og fået dem til at lave udkast m.v. og
i slutningen af oktober havde
Holbøll fået samlet en komite,
hvori blandt andet var departe-
mentschef P.A. Jerichow, professor Leopold Meyer, Etatsråd
Aastrup, direktør Vett, postmænd og medlemmer af borgerrepræsentationen m.fl.
Det første julemærke
Ud af anstrengelserne kom julemærket 1904 med et portræt
af dronning Louise, der døde i
1898.
Årsagen til at det blev dronningen, der kom på det første
julemærke, mener man skyldes,
at man gerne ville afbillede et
af kongehusets medlemmer, og
dronning Louise var gift med
kong Christian den 9., og dronningens altid vågne interesse for
velgørenhed og ikke mindst for
den velgørenhed, der var til gavn
for syge børn.
I 1905 ændrede man formatet
radikalt og antog en lille tegning
af en dreng og en pige ved en
sundhedskilde.
Årsagen til formatændrin-
6
gen skyldes formentlig, at der
var flere klager over størrelsen i
forhold til frimærket og sikkert
også, at julemærket 1904 fyldte
meget på julekortet.
For første og eneste gang blev
der samtidig fremstillet et postkort med påtrykt julemærke
1905 i venstre hjørne og plads til
frimærke i højre hjørne.
Christian den 9. døde i januar 1906 og det blev besluttet, at
kongens portræt skulle på julemærket 1906, og da man naturligvis ikke kunne trykke et
julemærke med kongen på, der
var mindre end det julemærke,
der var udgivet med dronningens portræt blev formatet som
i 1904.
Kongelig tradtion
I 1907 udkom det nye kongepar, Frederik den 8. og dronning
Louise på julemærke, og det er
en tradition, der er blevet fulgt
siden ved tronskifte, i 1912 kom
Christian den 10. og dronning
Alexandrine, i 1947 kom Frede-
rik den 9. og dronning Ingrid og
i 1972 kom dronning Margrethe
og prins Henrik på julemærke.
Ikke på post til udland
I begyndelsen måtte julemærkerne ikke påsættes breve til udlandet, men skulle anbringes på
bagsiden, men normalt gik kortene og brevene igennem, selvom
julemærkerne var påsat forsiden,
men det prøjsiske postvæsen tilbagesendte samtlige kort og breve i 1907, der var forsynet med
julemærker, årsagen var de politiske spændinger mellem Danmark og Tyskland.
Julemærkesanatorium
I 1908 udkom Julemærkesanatoriet Kolding på julemærke. Julemærkesanatoriet var dog først
færdigt i løbet af sommeren
1911. De kommende godt 50 år
blev 15.000 tuberkuløse børn behandlet på julemærkesanatoriet
i Kolding, og ca. 85 % af børnene
blev helbredt.
Omkring 1960 var tuberkulosen så godt
som udryddet
i Danmark og
sanatoriet blev
overdraget
til
Statens Åndssvageforsorg,
der i 1988 solgte
det til syge- og
hjemmesygeplejerskernes ejendomsselskaber,
der i løbet af de
kommende to
år omdannede
det til hotel- og
konferencecenter, i dag er der
stadig hotel i bygningerne, men
man har ikke glemt det tidligere
tilhørsforhold til julemærkerne,
idet der rundt om i gangene på
hotellet stadig er ophængt julemærkeplakater.
I 1934 kom Julemærkehjemmet Lindersvold på julemærke.
Årenes motiver
I 1909, 1910 og 1911 var motiverne på julemærkerne portrætter
af børn indsat i ramme af juleroser.
I 1913 udkom det hidtil eneste
kvadratiske julemærke. Det har
motiv af Joachim Skovgaard og
viser en engel og en julenisse, der
skal symbolisere den himmelske
og jordiske jul i samtale, og det
var en sammenblanding, som
mange ikke kunne lide.
Kritikken lærte komiteen, at
julemærkets udseende var blevet
7
et nationalt anliggende. Joachim
Skovgaard har også udsmykket
Viborg Domkirke og mange aflægger Viborg Domkirke et besøg for at studere Joachim Skovgaards malerier.
På grund af kritikken i 1913
besluttede julemærkekomiteen
at udskrive en konkurrence om
motivet til julemærket 1914. Interessen var meget stor, idet der
indkom 277 forslag Valget faldt
på en tegning af maleren Wilfred
Glud. Mærkets motiv var en lille pige, der fodrer duer på Rådhuspladsen. Første verdenskrig
brød ud i 1914, om det er derfor,
at duerne er hvide ”fredsduer”
vides ikke.
Mærket blev en stor succes,
der dog blev overgået i 1915,
hvor motivet var lille Karina fotograferet ude i naturen, det var
det første julemærke, der ikke
var et studie foto. Julemærket
1916 viser en moder med sit barn
på armen. I 1917 og 1918 er motivet engle og stærkt præget af 1.
verdenskrig. Anna E. Munch har
tegnet det dystre mærke fra 1917.
I 1918 er 1. verdenskrig overstået
og motivet på julemærket er glade engle, hvor den ene blæser på
basun. Den store succes for julemærket 1918 betød, at bl.a. Haslev Postkontor fik mangel på julemærker, det løste man i Haslev
ved at overtrykke julemærket fra
1915 med lille Karina med 1918,
det var et privat overtryk i et lille
oplag. Mærket er derfor ret sjældent og efterspurgt af samlere.
Sønderjylland og de nordatlantiske øer
I 1919 udkom et julemærke med
Dannebrog som motiv. Dannebrog hejses for første gang i Sønderjylland efter genforeningen
med Danmark af manden, medens hustruen og barnet ser på.
1920 var også et genforeningsmærke, idet Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark blev
symboliseret ved en knælende
ung pige, der overrækker Mor
Danmark, symboliseret i dronningeskikkelse,
guldhornene,
der blev fundet i 1639.
I 1921 var motivet en grønlandsk pige i nationaldragt og
julen 1921 skrevet på såvel dansk
som grønlandsk. Anledningen
var 200 året for Hans Egedes ankomst til Grønland.
8
Motivet på julemærket 1922
var skoleskibet København, der
blev bygget i 1921, julemærket udkom under mottoet ”Du
danske vej til roes og magt”. ØK
fejrede netop i 1922 sit 25 års jubilæum og som bl.a. Politikken
skrev, var julemærket en smuk
kompliment til Østasiatisk
Kompagni.
I 1923 var det Færøernes tur til
at komme på julemærke, det ske-
te med motiv af en Færingebåd
med færøske fjelde i baggrunden, ligesom det var tilfældet
med julemærket 1921 med en
grønlandsk pige, hvor julen stod
på såvel dansk som grønlandsk,
står julen på julemærket 1923 på
såvel dansk som færøsk.
I 1924 fejrede det danske postvæsen sit 300 års jubilæum, og
det ville også julemærket være
med til, derfor er motivet på
julemærket 1924 to postbude,
der hilser på hinanden, et lille
postbud, der symboliserer julemærket, og et stort postbud, der
symboliserer frimærket.
I 1925 var motivet et dansk
vinterlandskab og i 1926 var motivet et barn på en delfin. Dette
julemærke er et af de julemærker, der har været mest udskældt
igennem tiderne.
der putter et julekort i postkassen og mon ikke det er til mormor eller farmor. I 1929 er det
et barn med et juletræ. I 1930 er
motivet Den lille pige med svovlstikkerne efter H,C. Andersens
eventyr, anledningen var 125
året for H.C. Andersens fødsel. I
1931 er motivet et barn på skødet af sin mor foran juletræet og
endelig i 1932 er det et barn med
en julenisse.
I 1933 var motivet en engel
med et juletræ og i 1935 er moti-
Einar Holbøll mindet
I 1927 døde Einar Holbøll og
hans minde blev æret ved at bruge ham som motiv på julemærket 1927 og som en hyldest til
hans ”opfindelse” julemærket.
Tidligere var der fremkommet
ønske om at benytte Holbøll som
motiv på et julemærke, men hver
gang afslog Holbøll. Julemærket
skulle ikke bruge ham som motiv, men i forbindelse med hans
død kom han naturligt nok på et
julemærke, og da kunne han jo
ikke protesterer.
I årene 1928 til 1932 er motivet børn, i 1928, hvor julemærke
nr. 25 udkom, er motivet et barn,
9
vet Jomfru Maria med Jesusbarnet og i 1936 er motivet en engel
og et lam, der skal symbolisere
barmhjertigheden.
De tre næste år før 2. verdenskrig er motivet igen børn, 1937
viser et barn, der fra sin seng ser
ud på julestjernen, 1938 har motiv af en dreng med et juletræ og
en snemand og endelig i 1939 er
motivet en mor med sit barn i en
babysengekurv.
Krigen præger motiverne
I 1940 begyndte 2. verdenskrig,
og den fik også sat sit præg på
julemærkerne, idet julemærket i
1940 har motiv af en hvid due og
en olivengren.
I 1941 er motivet Kong Christian den X til hest og som får
overrakt blomster af en ung pige. Under krigen gennemførte
Kong Christian den X sin daglige ridetur igennem København,
og det blev et samlingspunkt for
københavnerne og øgede kongens popularitet. Kongen var
i 1940 blevet 70 år under store
festligheder.
Kronprins Frederik og prinsesse Ingrid fik i 1940 deres første barn, prinsesse Margrethe, og
hun kom på julemærke i 1942, et
meget populært valg.
I 1943 er motivet en lille kejthåndet pige, der plukker juleroser.
I 1944, hvor det for de fleste
stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, var motivet et tændt
julelys på en grangren, et lys i
mørket og et håb om en lysere
fremtid.
I 1945, det første julemærke
efter krigens afslutning viser
Dannebrog bag sneklædte graner. I 1946 er motivet en adventskrans med alle fire lys tændt.
I 1948 er motivet igen børn,
denne gang en dreng med nissehue, der beundrer lyset på juletræet. I 1949 er motivet dans
omkring juletræet, moder med
børn. I 1950 er det julestjernen,
der er valgt som motiv, julestjernen er den dag i dag en populær
plante omkring juletid.
10
Julemærket -en unik
dansk tradition...
www.julemaerket.dk
Her finder du Julemærker, specialudgivelser m.m.
Få tilsendt Julemærker
ved udgivelse
Specialudgivelser
Udfyld bestillingsskemaet i vores
netbutik, og vi sender automatisk,
når Julemærket er udkommet.
Souvenirtryk, Hafnia 01,
Blokke 1975 og 1994, Nordia
Julemærkeblok 1994, Forum
2004 blok og 1905 brevkort.
Vi har også...
Perforerede Julemærker
Julekort, gavemærker, Julemærke
pins, Julemærkefondens logomærker og logopins.
Det klassiske Julemærke i ark,
hæfter og skalatryk fås stadig
hos Julemærkefonden.
To nytryk hvert forår
Saml Julemærker
Nytryk tilbage fra 1904.
10 udvalgte mærker pr. år. I år
udkom 1981 og 1982.
Danmarkshistorie og hjælpearbejde i et lille mærke!
Brolæggerstræde 14 · 1211 København K · Tlf. 33 13 37 45 · www.julemaerket.dk
11
JULEMÆRKER
Min julemærkesamling
Af Lilly Juhl
Vejle Frimærkeklub
Jeg var fyldt 50 år, da jeg fik lyst
til at prøve en ny hobby. Hvad
med at samle på frimærker?
Jeg havde syet, strikket, hæklet
og arkeret, tegnet, malet på papir og på lærred, samt malet på
porcelæn og fotograferet, men
derudover ikke samlet på andet
end bøger. Nu ville jeg prøve noget helt andet, og hvis det ikke
var interessant, kunne jeg jo bare holde op igen, troede jeg. Nu
er der gået 30 år, og interessen
er ikke væk. Den er blevet større,
fordi der er så mange måder at
samle på.
Gennem årene havde jeg skrevet mange breve, og fået mange igen, men ikke med særligt
spændende frimærker, og da ingen i min familie havde samlet
frimærker, havde jeg heller ikke
arvet en samling.
Men jeg havde jo lidt julemærker, og de var efter min mening
kønnere end de gamle frimærker.
Det første julemærke, jeg huskede, var fra 1937. Det var den
lille dreng i sengen, som kigger
op mod stjernen. Jeg husker at
mor satte det på julekortene
sammen med et kedeligt frimærke. Den gang og i årene derefter
var der ikke så meget farvestrålende at kigge på før jul, og motivet talte til min fantasi.
At Ejnar Holbøl havde opfundet mærket til gavn for de syge
børn, og at det blev solgt for 2
øre pr. stk. vidste jeg ikke.
På den tid skrev folk mange
julekort. Det var jo kun de færreste, som havde telefon, og så
kunne man da lige skrive et kort.
Der skulle skrives mange kort,
for både familie og venner skulle
have en hilsen.
Der blev dog sjældent skrevet
ret meget på hvert kort. På nogle
kort stod der kun: ”Glædelig jul
og godt nytår ønskes fra familien.” Måske skulle man læse mellem linjerne, så kunne der have
stået: ”Vi ønsker jer alle en rigtig
glædelig jul og et godt nytår. Her
er vi raske og har det godt, og vi
håber også, at I er raske og har
det godt. De bedste hilsner fra
…”
På enkelte korte af dem vi
modtog, var der skrevet en masse på begge sider, så man næsten
ikke kunne se motivet, for det
12
mødte, så de har nok rystet lidt
på hovedet over min uvidenhed.
Alligevel tog de pænt imod mig.
Det første års tid prøvede jeg
at samle lidt af hvert, forskellige
frimærker fra forskellige lande,
og følte jeg var kommet ind i en
spændende ukendt verden.
Så fik jeg idéen til at samle noget, der var helt mit eget. En julemærkesamling med mine egne
frihåndstegninger.
Når vi snakker om julemærket, så mener jeg verdens første
julemærke, der blev opfundet af
danskeren Ejnar Holbøl og som
første gang kom i handelen i
1904 i Danmark til en pris af 2
øre pr. mærke, som skulle sættes
på breve og kort sammen med et
frimærke, og på den måde samle
penge ind til julemærkehjem til
gavn for syge og fattige børn.
Folk tog godt imod mærket.
13
var 5 øre billigere at sende et
kort, end sende et brev.
Medlem af frimærkeklub
Det blev ikke til ret meget for
mig med at samle, så i 1985
meldte jeg mig ind i en frimærkeklub. Anledningen var Vejle
Philatelistklubs 70 års jubilæum, som blev fejret med en udstilling.
Det var garvede samlere, jeg
Allerede det første år blev der
solgt rigtig mange mærker.
Også i udlandet kunne man
bruge idéen. To uger efter det
danske julemærke var kommet
i handelen kom det tilsvarende
svenske, og i årene efter myldrede det med nye udgivelser fra
mange andre lande.
Danske byer fandt også på at
udgive lokale julemærker. Først
var det Aalborg, så fulgte andre
byer efter. Trods konkurrencen
gik det dog godt for det rigtige
julemærke i mange år.
Men nu kniber det lidt, skønt
mærket er blevet noget dyrere,
fordi der nu til dags kun skrives
få julehilsner.
Det første landsdækkende
julemærke må være det rigtige
julemærke, derfor er det disse
mærker, jeg har samlet og sat op
sammen med mine egne tegninger, der passer til frimærkemotiverne.
Jeg begyndte i 1986, men al begyndelse er svær, så jeg gik helt i
stå med samlingen. Nogle år efter holdt jeg som medlem i den
gamle frimærkeklub.
Gert Guttenberg var ihærdig
til at opfordre mig til at kom-
14
me i den klub, han var formand
for. Først havde jeg mange undskyldninger, men i 1996 sagde
jeg så endelig ja tak.
Åben klasse gav muligheder
Det var et godt tidspunkt at begynde på, for nu var åben klasse
eksponater ved at komme frem,
og med dem også mulighed for
at udstille julemærkesamlinger.
Før havde de kun været ”rigtige”
frimærkesamlinger der duede.
For frimærkesamlere, både
unge og gamle, er det vel en lyst
til at lege med mærkerne og finde nye måder at sætte dem op på.
Det blev der nu åbnet op for, og
julemærkerne passede også ind
i legen. De er smukke, og de har
en historie at fortælle ligesom
frimærkerne i åben klasse samlinger. Nu vidste jeg, hvordan jeg
ville samle, så jeg kasserede det
meste af det, jeg havde sat op og
begyndte forfra.
Mit system var, at jeg satte en
firblok nederst på planchen og
midt på en tegning, som skulle
”fortælle” sammen med julemærket, og så grupperede jeg enkeltmærker der omkring.
Først var det ganske almindelige mærker, jeg satte ind i samlingen, men snart begyndte jeg
at interessere mig for spændende varianter.
Især i de første år var der udgivet mange sjældne mærker.
Nogle af dem var dyre, så der
gik mange år før de almindelige
mærker blev udskiftet med varianter i min samling. Lidt efter
lidt købte jeg, og glædede mig
over, at samlingen blev mere og
mere unik.
Der findes mange varianter,
både skalatryk, sorttryk, prøvetryk, mærker med overtryk
og fejltryk. Og der er jo også de
utakkede mærker.
Desuden er der nytryk, men
man skal ikke blande disse med
de gamle mærker, så de findes ikke i min samling.
Med mine tegninger har jeg
forsøgt at digte videre på de små
mærkers motiver. Sommetider
har jeg spekuleret i flere dage på
et egnet motiv.
Skitser i eksponatet
Og så har jeg tegnet skitser, for
tegningerne skulle jo være i den
helt rigtige størrelse, og derefter
tegnet dem med tusch og farvelagt. Men papiret egnede sig ikke
til akvarel, så jeg har opløst Neopastelfarver i lugtfri petroleum
og malet med det.
Jeg har brugt mere end 1.000
timer på samlingen, men det er
jo sket i perioder gennem mange
år. På titelplanchen har jeg tegnet to nissebørn, som holder to
julemærker af de sjældne.
De blev udgivet før de rigtige
julemærker, og i meget små oplag.
Min samling har været med på
mange forskellige udstillinger,
nogle gange med bedømmelse
med points.
Sidste gang eksponatet var
med, var på Forum i København
i 2007. Da havde Thomas Høilands folk fået øje på den, og de
tilbød mig 10.000 kr. For den,
men jeg takkede pænt „nej tak“.
Den er meget mere værd!
Nu havde jeg brugt så megen
tid og penge på at lave et unikt
eksponat, og jeg ønsker, at den
skal leve samlet i mange år til
glæde for mange mennesker.
Derfor fik jeg ideen til at forære den væk. Jeg er ved at være
gammel, om få år kan jeg ikke
selv rejse ud og vise den frem, og
den er for god til bare at gemmes
væk i en skuffe.
Derfor er den nu foræret til
Vejle Frimærkeklub.
15
JULEMÆRKERNE 2013
Årets Julemærke er fyldt med
gode minder og masser af JUL
Af Kim Vilhelmsen
www.julemærkeportalen.dk
Julemærket er en unik dansk
tradition og grunden til, at vi i
101 år har haft Julemærkehjem i
Danmark. Det var samtidig Verdens første Julemærke og i år er
det Julemærke nr. 110, i en lang
række af julemærker med mere
eller mindre popularitet blandt
Danmarks befolkning og ikke
mindst samlerne.
I år er Julemærkearket fyldt
med 100 år gamle glansbilleder.
Der er kun 40 forskellige mærker
mod tidl. 50 mærker og hvis man
vender arket om, ligner det et prøvetryk fra tiden før Post Danmark
trykte Danske julemærker.
Der er ingen tvivl i min verden
om at dette julemærke sælger
Danmark på den gode måde, også
internationalt.
De gamle glansbilleder
Idéen om at gengive glansbilledemotiver opstod, da årets Julemærkekunstner, Keith Bassford,
i forbindelse med en udstilling
for Tidens Samling Museum,
stødte på 20 kasser med gamle glansbilleder. Kasserne kom
med hjem, og 40 af glansbillederne blev nøje udvalgt og sat
sammen til årets flotte og nostalgiske Julemærkeark.
Keith Bassford
Manden bag årets Julemærke er
64-årige Keith Bassford. Engelsk
født, men i dag bosiddende i
Odense, hvor han også har sin
grafiske workshop. Han er uddannet grafiker og designer fra
The London College of Printing
i 1970, og har siden 1976 arbejdet freelance som grafisk designer.
Han har designet adskillige
16
Bagsiden ligner et prøvetryk
med julemærker i 5 forskellige
str.
oplag haves til gavn for ”den gode
sag”.
Årets Julemærke kan i år købes hos
Post Danmark, SuperBest, Kop &
Kande, Land & Fritid, 7-Eleven og
hos Julemærkefonden, tlf. 33 13 37
45. Du kan også støtte, når du bruger
MobilPorto, frankeringsmaskine,
samt sender mails. Kig ind på www.
julemaerket.dk for mere info.
frimærker verden over, blandt
andet mere end 40 danske frimærker for Post Danmark.
”Mit mangeårige arbejde med
frimærker og design har givet en naturlig interesse for Julemærket”, fortæller Keith Bassford,” og jeg er
meget glad for at designe et mærke,
der er forbundet med en skøn tradition og samtidig bidrage til et vigtigt
stykke hjælpearbejde”.
Julemærkefonden havde for
at imødekomme samlerne af signerede ark, valgt at åbne dørene
i Brolæggerstræde 14, i København for et arrangement torsdag
den 14. november, hvor man havde mulighed for at møde Keith
Bassford og få den eftertragtede
autograf på julemærkerne.
Efterfølgende kan man kigge
ind på www.julemarket.dk eller
www.julemærkeportalen.dk der
sælger signerede ark, så længe
Keith Brassford og ambassadør for Julemærkefonden Thomas Evers
Poulsen foran årets Julemærkeark.
Megamærke med kunstnerens autograf.
17
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: [email protected]
www.album.dk
Husk: vi udsteder
gavekort, som sendes
over hele landet
1000,AFA Europa 2008
(øst+vest), 4 bind
kun kr. 200,-
Årets julegaveidé:
Leuchtturm digital
USB mikroskop
JULEHISTORIE
Jul på stenbroen
Af Søren Chr. Jensen
I aften er det juleaften, men
Mads var ikke rigtig glad. Han
ved, der ikke rigtig bliver nogen
jul i det fattige hjem inderst i
baggården, hvor vinden piber
ind gennem sprækkerne, der
nogle steder er så store, at der
dannes små snedriver på gulvet.
De har ikke ret mange penge
derhjemme, fordi hans far blev
fyret på skibsværftet lige før julemåneden startede, så Mads har
fået at vide, at der ikke kan blive
tale om julegave.
Hans mor slider i det for at få
tingene til at hænge sammen, og
der bliver sikkert en lille godbid
til julebordet, selv om hun har
set bekymret ud i lang tid. Men
så må de nøjes med havregrød
som så mange gange før.
Han skutter sig, for det er
hundekoldt. Vinden suser hylende gennem gaderne og hvirvler
det tynde lag sne op.
Det var træls, han ikke havde
fået lavet sit skolearbejde op til
juleferien, så han havde fået en
anmærkning med hjem. Han
havde slet ikke været klar over, at
de skulle aflevere regneopgaver,
så han følte sig lidt uretfærdigt
behandlet.
Men både hans mor og far
var meget alvorlige. Det var ikke
første gang, han havde en seddel
med hjem, og førstelæreren havde sagt til hans far, at det måske
var bedst, hvis han kom ud at arbejde som arbejdsdreng.
Skolen var vist ikke noget for
ham, selv om han var en af de
bedste i klassen. Nu vidste han
slet ikke, hvad der skulle ske efter folkeskolen.
Men det var der ingenting at
gøre ved nu. Han skulle hen til
købmanden og løbe ud med de
sidste varer til julen. Det værste
var de tunge petroleumsdunke,
som han måtte slæbe med – og
ofte helt op til femte sal.
Det var bare med at være kvik,
for købmanden var en hidsig
rad, og han havde truet med, at
han nemt kunne finde en anden
til arbejdet.
Mads så på de store pakker på
trillebøren. Det så festligt ud.
Der var nogen, der skulle holde
rigtig jul.
- Det er Peter ude i patriciervillaen, der skal have det elektriske
tog i den store flade pakke. Pas
på han ikke ser den, når du afle-
verer ved døren, råbte købmanden.
Det blev en hård tur, hvor han
skulle besøge mange og op og
ned af mange trapper.
Da han havde slæbt de sidste dunke med petroleum ud
til kunderne og gik tilbage til
købmanden med de tomme returdunke, var han meget træt.
- Her er dine 10 øre for denne
uge. Pas nu godt på dem, sagde
købmanden og stak ham 10 øren
i hånden.
- Ja du får ingen julegave i år.
Du har ikke været ret flittig, og
den 10 øre skal jeg selv bruge i år.
Men god jul da.
Ja så fik han ikke råd til at købe en pose med frimærker, som
han ellers havde planlagt. Hans
far havde fortalt ham, at han
skulle sørge for at købe de nye,
så han ikke kom til at mangle
dem sidenhen.
Han smilede lidt ved sig selv,
for han kom i tanke om de flotte
skillingsmærker, som hans far
var kommet hjem med. Han havde dem fra en kollega, der ville
immigrere til Amerika.
Måske blev de nødt til at sælge
hans dyrebare frimærker for at
have noget at leve af. Det havde
hans far nævnt.
De andre drenge samler på frimærker og havde nogle dyre og
flotte fra hele verden, men han
har bare de almindelige danske,
et par banemærker og en konvolut med Frederik VIII. Så skillingsmærkerne var noget af en
guldklump i den samling.
Han havde heldigvis også et
19
flot postkort fra onklen i Amerika med store skibe, der lå fortøjet foran nogle højhuse. Det
var kommet lige efter onklen var
rejst derover.
Han ville gerne være skibskaptajn selv og sejle sådanne flotte
skibe. Så kunne han komme ud
at opleve verden, og have råd til
at sende penge hjem til sin gamle mor og far. Måske kunne de
flytte i et hus – eller bare væk fra
baggården.
De havde sendt onklen et
postkort, hvor de havde fortalt,
hvor skidt det gik, men de havde
slet ikke hørt fra ham, så han var
sikkert syg eller død.
Da han skal dreje ind i porten
til gården, ligger der en død kat.
Han kan straks se, det er deres
mis. Den hedder Anton, selv om
det er en hunkat. Han får den
slæbt ind til huset. Så kan han
begrave den, når det bliver tøvejr.
Mads havde sendt et kort retur til onklen for sine sparepenge. Her havde han fortalt om sine kaptajn planer og sin frimærkesamling.
Han går ind i den lille lejlighed. Der er kun lys fra nogle petroleumslamper, for der er blevet
lukket for el. Heldigvis er der nogenlunde varmt, selv om vinden
hyler udenfor.
- Anton er blevet kørt over,
fortæller han, og hans mor kigger ned på komfuret, så han ikke
kan se, der falder en tåre.
Han sætter sig til bordet, hvor
han far sidder og kigger tomt
frem for sig.
- Ja vi har jo ikke råd til julemad, men jeg har gemt et stykke
flæsk, så I kan få stegt flæsk med
rugbrød. Persillesovsen og kartoflerne må I tænke jer til.
Det var dejligt, så blev der
trods alt lidt jul alligevel. Han
smilede glad til sin mor. Hun var
en knag, og faderen sendte hende også et taknemmeligt smil.
- Du skal også have en julegave, sagde han til Mads. Så hev
han en gammel rusten pincet
op af lommen, som han havde
fundet på en af sine trøstesløse
vandringer for at skaffe arbejde.
- Hvis du sliber den lidt, er den
fin.
Mads takkede for gaven. Den
var fantastisk flot. Han glædede
sig allerede til at skulle arbejde
med frimærkerne.
Pludselig dundrer det på døren, så karmen er ved at falde ud.
- Hvem kan det dog være så
sent på dagen? Mads kan du ikke lukke op?
Mads løber ud til døren og
løfter klinken. Døren glider hylende op på de rustne hængsler.
Udenfor står en stor mand i et
tung frakke og med en hat på
hovedet. Han har et par pakker
under den ene arm og en kuffert
i den anden.
Mads havde håbet, det var
julemanden, selv om han ikke
troede på ham, så han blev lidt
skuffet.
Men det var julemanden. – Hej
Mads, der er din onkel Hans fra
Amerika. Må jeg komme ind?
Moren og faren kom løbende
til og hilste glade på. Mor gav
ham et ordentligt knus, selv om
hun knap kunne holde om ham.
– Velkommen hjem!
Onkel Hans smed en fed julegås på bordet sammen med en
pakke med masser af tilbehør og
en flaske god vin. – Nu er du vel
klar til at lave julemad? spurgte
han moren, og hun smilede taknemmeligt tilbage og gik straks i
gang og hurtig bredte der sig en
vidunderlig duft.
- Jeg har skaffet dig et godt
arbejde efter nytår hos et stort
firma tæt herpå, siger Hans til faren. Det er et firma, som mit firma i Amerika arbejder sammen
med. Jeg håber, du er god til at
bestemme, for nu får du dit eget
lille kontor.
Faren dryppede tårer på bordet, og fremstammede et grådkvalt tak.
- Nu skal du have en julegave,
sagde onkel Hans og rakte Mads
en flad tung pakke. Hvad kunne
det være? Der var ingenting, der
raslede, og det var slet ikke en
blød pakke.
Han pakkede den op meget
forsigtigt, så det flotte julepapir
med nisser og pynt kunne bruges
igen. Et flot, tykt album kom til
syne. Der stod ”Schaubek – Hele verden” udenpå. Han åbnede
det. Det var fyldt med frimærker.
- Det er min egen gamle samling. Jeg har gemt den til dig.
Jeg samler mest på forsendelser
og postkort nu, så du skal have
den. Men du skal vide, at nogle
af mærkerne er meget dyre. Det
er nogle af verdens første, og de
koster langt mere, end din far
kan tjene på et år.
Mads sagde pænt tak til onklen men faldt derefter helt i staver over albummet og de flotte
frimærker. Tænk at noget så fantastisk skulle overgå ham.
- Nej jeg glemmer da det allervigtigste. Mads du er blevet
meldt til på sømandsskolen i
Svendborg til sommer. Når du
skal være skibskaptajn er det jo
vigtigt, at du bliver en af den rigtige slags. Der er betalt for skole
og ophold. Der er også penge til
lommepenge og til at rejse hjem,
hver gang du har fri.
Og sådan blev det atter jul i
det lille hjem.
20
Julefrimærker 2012 fra POST Greenland
Årets to julefrimærker er skabt af kunstneren Bolatta
Silis-Høegh. Det er anden gang, at denne unge og meget
alsidige kunstner skaber motiv til grønlandske frimærker.
De to fotoopstillinger, som er vist på frimærkerne, reflekterer
Bolattas nostalgi ved sin barndoms jul i Grønland. Som Bolatta
selv udtrykker det:
„Jeg fik lyst til at lave lidt „mormorstemning” og tænkte
på min mors små juleuniverser, som jeg kunne kigge på og
drømme om i timevis. De hvide julestjerner kender jeg fra
barnsben af og de er ren julenostalgi for mig. Det med gennemsigtigt krystal og glas er et billede af stearinlys i sneen og
i frossen vand, som vi altid laver ved juletid.”
Bolatta Silis-Høegh er født 1981 i Qaqortoq. Som datter af
billedkunstner Aka Høegh og forfatter og fotograf Ivars Silis
kommer Bolatta fra en hjem, hvor kunsten florerer og konstant udvikler sig.
Som ung, alsidig kunstner giver hun sig oftest i kast med
Grønlands kulturelle og økologiske identitet. Bolatta har blandet meget andet lavet bøger, scenografier og billedkunst.
01100524
Julefrimærke 2013 1/2
Valør: DKK 9,00
Udgivelsesdag: 22. oktober 2012
50 mærker pr. ark
Ydre mål: 32,00 x 24,00 mm
Format: B-liggende
Kunstner: Bolatta Silis-Høegh
Typografi: Dorit Olsen
Trykmetode: Offset
Papir: TR4
I disse to julefrimærker formår Bolatta på en tænksom måde
at trække nogle meget grønlandske elementer fra julen frem
for os. De to juleuniverser kan anskues fra en indendørs og en
udendørs synsvinkel: Det indendørs motiv indeholder farver
og varme, mens det udendørsmotiv tager livtag med den
arktiske kulde, og den rene sne og is. Fælles for de to julefrimærker er lyset, som viser vej i den lange arktiske vinter.
01100524
Julefrimærke 2013 2/2
Valør: 10,50
Format: B-liggende
Juleophæng til juletræet – som samlerobjekt
Smukt juleophæng til juletræet
Juleophænget, som er det første i rækken,
består af 4 stykker guldbelagt messing,
med årstalet 2013 indgraveret.
NYHED
De fire motiver i juleophænget stammer fra
Bolatta Silis-Høeghs to julefrimærker.
01301118
Julefrimærkehæfte Nr. 18
Valør: DKK 117,00
Udgivelsesdag: 21. oktober 2013
Papir: Tullis Russell, CPST225, 94 gr,
135 gr bagpapir.1
Indeholder 12 selvklæbende frimærker
(6 af hvert af de to julefrimærker)
DKK 99,00. Varenr. 01520760
NB: Juleophæng nr. 2 kan erhverves hos
POST Greenland i oktober 2014.
2013
POST Greenland, Filatelia
Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland
Tlf.: +45 70 26 05 50 · Fax: +299 98 14 32
E-mail: [email protected]
2013
POSTKORT
DEL 1
Røginds politiske nisser
Af Steffen Riis
Postkortsamlerklubben
Carl Røgind
Carl Røginds fulde navn var
Carl Frederik Lobech Røgind.
Han blev født i Randers den
16.7.1871 og døde 19.11.1933 i
København. Hans forældre var
skibsfører Johannes Røgind og
hustru Henriette Røgind (født:
Lobech). Carl Røgind blev uddannet ved handlen og havde et
stort talent for at tegne. Allerede
fra 1893 leverede han tegninger
til Valdemar Tvenstrups Forlag
i Randers, og fra 1894 tegnede
han illustrationer til kartonkort
udgivet af Friedlænders Kunstforlag, København.
I sin ungdom drømte han
om at leve som tegner, og 25
år gammel i 1896 rejste han til
København. Her vækkede han
professor og maler Otto Baches
interesse for sine tegninger, og i
1897 blev han optaget på Kunstakademiet hvor han gik til 1899.
I april 1901 blev han gift med
pianist Nelly Wulff og samme
år ansat som tegnelærer ved Københavns Skolevæsen, hvor han
fra 1913 til 1933 var tegnelærer
ved Sundbyøster Skole på Amager.
Carl Røgind blev en af den tids
flittigste tegnere. Han leverede
tegninger til et utal af bøger, blade og ikke mindst til postkort
og kartonkort. Bedst kendt er
hans illustrationer til en række
børnebøger som ”Hulbogen”,
”Otto der faldt ud af vinduet”
Fig.1: Billede af Carl Røgind.
Fig.3.
Fig.2.
og ”Automobilpeter”. Glade karikaturer tegnede han til blade
som ”Puk”, ”Ravnen” og iflg. litteraturen også til ”Klods-Hans”,
men i Klods-Hans stod han i
skyggen af tidens fremmeste karikaturtegner Alfred Schmidt.
Jeg har læst mange årgange af
Klods-Hans, men aldrig set en
tegning signeret af Carl Røgind.
Om der er nogen forklaring på
det, ved jeg ikke. Måske skyldes
det, at Røginds streg ofte til for-
22
felhelten”. Store mandhaftige
kvinder der hersker strengt og
enevældigt over deres sagtmodige ægtemænd (fig.4 og 5).
Røginds politiske nissekort
Men denne artikel skal ikke
handle om Carl Røginds mangfoldighed af tegninger på karton- og postkort. Min særlige
interesse for Carl Røgind udspringer af en serie karton- og
postkort med karikaturer af
kendte politikere, erhvervsfolk,
kunstnere og andre kendisser.
Serien starter i 1904 med karikaturer af de mest fremtrædende
ministre i ministeriet Deuntzer.
Fig.4.
Johan Henrik Deuntzer
(1845-1918), Konseilspræsident 1901-05
”Systemskiftet 1901”, en af nogle få historiske begivenheder, der
brændte sig fast efter 10 års skolegang og undervisning i ”Historie” på Øresundsvejens Skole i
Sundbyøster. Andre begivenheder er ”Krigen 1864”, ”Bukefalos” og ”Kanslergadeforliget”,
men mærkeligt nok ikke ”Besættelsen”, den lærte vi ikke om
i Københavns kommuneskoler
1948-58.
”Systemskiftet” indtraf da
kongen - Christian den 9. - den
24.7.1901 blev tvunget til at bede Venstrereformpartiet om
Fig.5.
veksling ligner Alfred Schmidts,
som var medejer af Klods-Hans.
Karton- og postkort
Jeg tror de fleste postkortsamlere
kender Røginds glade tegninger
på nisse- og humørkort. Røginds
første nissekort udkom i 1903
(fig.2) på de såkaldte kartonkort
(blank adresseside) og de samme
motiver lidt senere som postkort
(fig.3). Det blev til adskillige serier af nissekort fra Røginds hånd
gennem årene helt frem til hans
død i 1933. Røginds nisser er let
genkendelige på nissernes huer,
der især i de første år blev tegnet
som delt i 3 sektioner. Nederst
den del der sidder på nissens hoved, så et mellemstykke og øverst
en rund top med lille kvast (se
bl.a. fig. 3). Et andet motiv som
Røgind dyrkede i årtier var ”Tøf-
Fig.6: Kartonkort. Konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer kører
de gamle hartkornsskatter på møddingen i 1903. I stedet blev indført indkomst- og formueskat samt ejendomsskyld. Skatter som vi
den dag i dag nikker genkendende til, men i 1903 lå indkomstskatten på 1,3 - 2,5 %. Med bundfradrag gav det en skat på ½ % af en
arbejderløn og mindre hvis man havde børn.
23
at danne regering. I over 30 år
havde kongen valgt sig den ene
Højreregering efter den anden,
uden hensyntagen til at Højre
var i mindretal i Folketinget, og
havde været det siden 1870’erne.
Formand for Venstrereformpartiet var J.C. Christensen, men
kongen anmodede professor
ved universitetet Johan Henrik
Deuntzer (fig.6) om at danne en
Venstreregering. Åbenbart var
det under kongens værdighed
at henvende sig til J.C. Christensen, der kun var degn og
skolelærer og tilmed fra Stadil
i Vestjylland. Deuntzer, der var
en ren amatør udi det politiske,
opsøgte Viggo Hørup (redaktør
ved Politiken) om en ministerliste, men Hørup måtte bede Deuntzer henvende sig til partiets
formand J.C. Christensen. ”IC”
tilkaldte P.A. Alberti og Christopher Hage, idet regeringen måtte
have repræsenter for de tre fløje
i Venstrereformpartiet. Det blev
særdeles vanskelige forhandlinger, men om aftenen den 23.
juli 1901 godkendte kongen den
første parlamentariske regering,
der officielt blev udnævnt dagen
efter. Deuntzer blev konseilspræsident og udenrigsminister,
J.C. Christensen kultusminister,
Alberti Justitsminister, Hage
finansminister, Ole Hansen
landbrugsminister, Enevold Sørensen indenrigsminister, Viggo Hørup trafikminister, oberst
V.H.O. Madsen krigsminister og
kontreadmiral F.H. Jøhnke mari-
neminister. Carl Røgind tegnede
6 af de 9 ministre som nisse-karikaturer i 1904, og måske også
de tre sidste (Ole Hansen, Viggo
Hørup og Enevold Sørensen),
men dem har jeg endnu ikke set.
Jens Christian Christensen
(1856-1930), kultusminister
1901-05, konseilspræsident
1905-08.
Personen til højre (fig.7) er uden
tvivl kultusminister Jens Christian Christensen, men hvad præsten og murersvenden har gang
i, havde jeg længe ingen anelse
om. Jeg gættede på, at det nok
handlede om, at J.C. Christensen
havde fået vedtaget ”Lov om Menighedsråd”, der trådte i kraft 1.
januar 1904, og måske også om,
at der var blevet givet en række
bevillinger til opførelse af nye
kirker i vestjyske hedeegne.
Men jeg gættede forkert,
hvilket jeg blev klar over, da jeg
for nylig købte et eksemplar af
Blæksprutten fra 1903. Der faldt
mit øje på en af de mange små
tegninger (fig.7a), der fylder siderne ud, og som altid er ledsaget af en lille tekst. For at forstå
de små tegninger, skal man som
regel have levet i den tid de stammer fra, men det behøvedes ikke
i dette tilfælde. Jeg genkendte
straks J.C. Christensen, som
Alfred Schmidt tegnede ham i
begyndelsen af 1900-tallet. Og
kombinationen J.C. og en murersvend passede med Røginds
tegning på kartonkortet fig.7.
Fig.7. Kartonkort 1904. Murersvenden forlanger at kulturministeren
sætter præsten på plads.
Tegningen i Blæksprutten var
forsynet med datoen ”25/10”, og
måske kunne jeg finde noget om
sagen i bogen ”J.C. Christensens
Dagbøger 1900-1909”. Og der
var heldet med mig. J.C. Christensen skriver under d. 21/10
03: ”I dag er dommen faldet i sagen
mod Pastor Ifversen. Han blev pure
frifunden”. Men ikke et ord om
hvad sagen drejede sig om! Uden
større forventninger søger jeg
på nettet med ”Pastor Ifversen”,
og det giver 2800 svar, hvoraf
det første opruller hele sagen til
mindste detalje. Her kommer et
lille sammendrag:
Murersvend August Ludvig Jensen blev i 1882 gift med Emilie P,
og han ansøgte i oktober 1901 om
skilsmisse under påberåbelse af, at
hustruen havde forladt ham for 8 år
siden, og derefter havde drevet utugt
med flere mænd og været indskrevet
som offentligt fruentimmer. August
Ludvig Jensen ansøgte samtidig om
tilladelse til at indgå nyt ægteskab
med Marie Amalie Lundquist, som
han havde levet sammen med de sidste 6 år, og i øvrigt i den tid havde ført
en sædelig vandel. Men August Jensens skilsmisse blev ikke bevilliget,
idet konen under sagens forløb oplyste, at hun havde forladt manden,
fordi han mishandlede hende. Sagen
landede på justitsminister Albertis
bord, og han indstillede til kongen at
bevilge skilsmissen, hvilket skete den
11. april 1902, og samtidig fik murersvenden tilladelse til at indgå nyt
ægteskab med frk. Lundquist.
Men nu startede balladen. Sognepræst ved Helligkors kirke i København Julius Niels Sophus Ifversen
blev anmodet om at vie murersvend
Jensen og frk. Lundquist, men Ifversen nægtede at vie en fraskilt. Sagen
nåede frem til kultusminister J.C.
Christensen, som gav Ifversen et
pålæg om at udføre vielsen, men Ifversen nægtede fortsat. Ifversen blev
slæbt for retten, anklaget for lydighedsnægtelse, men den 21. oktober
1903 blev Ifversen pure frifundet ved
højesteret.
Så murersvendens spørgsmål
til J.C. Christensen - ”Ja Deres
Exellence, hvad i al Verden skal vi
nu gøre?”- må siges at være helt
på sin plads. Murersvend Jensen blev senere gift med frk.
24
1905, lykkedes det regeringen,
som en af sine første handlinger,
at få vedtaget Albertis omstridte
”pryglelov”. Loven blev vedtaget
og stadfæstet den 1. april 1905
i en lidt mildere form en oprindeligt foreslået. Du kan læse om
Albertis liv i DFT august 2008.
Vilhelm Herman Oluf Madsen (1844-1917). General
ved artilleriet og krigsminister 1901-05
Fig.7a.
Lundquist, men det skete ved en
borgerlig vielse, idet begge havde
udmeldt sig af folkekirken. Ved
folketællingen i 1906 figurerer
ægteparret på adressen Korsgade 27 henholdsvis som murersvend og husmoder begge med
”G” for gift. Og således endte alt
i fryd og gammen!
Peter Adler Alberti (18511933), justitsminister 190108, tugthusfange 1908-17
I 1903 fremlagde justitsminister Peter Adler Alberti et lovforslag om ”legemsstraf i visse
tilfælde” – den såkaldte pryglelov. Lovforslaget gik ud på, at
mænd mellem 15 og 55 år kunne
idømmes prygl, højst 27 slag på
ryggen, enten som enestraf eller
tillægsstraf for voldtægt, seksuelle overgreb på mindreårige
piger eller grov vold mod sagesløs. Straffen blev eksekveret ved,
at forbryderen blev fastspændt
til en dobbeltgalge eller en pæl.
Herefter tildelte bødlen de fastsatte antal slag med en pisk kaldet Rotten eller Tampen. Pisken
kunne dyppes i saltlage for at
give mere ”bid”, idet den ofte rev
huden op på forbryderens ryg.
Lovforslaget medførte en lang
og ophedet debat i Folketinget.
Imod forslaget talte socialdemokraterne Frederik Borgbjerg, Peter Sabroe og P. Knudsen, men i
marts 1904 blev lovforslaget vedtaget i Folketinget. Men I Landstinget var der også mange modstandere af forslaget, der ikke
nåede at blive færdigbehandlet
før Deuntzer hjemsendte Rigsdagen i slutningen af april 1904.
Efter bruddet med de radikale i
V.H.O. Madsen (fig.9) startede
sin militære løbebane som landkadet i 1859 – 15 år gammel. Han
deltog i krigen 1864 med 11. regiment. 1867 premiereløjtnant ved
fodfolket, men avancerede til artilleriet året efter, hvor han 1895
blev forfremmet til oberst. Han
udgav lærebøger om ballistik og
konstruerede et rekylgevær, som
danske soldater i 1961-63 kaldte
”Jomfru Madsen”. Stiftede 1900
firmaet Compagnie Madsen A/S,
der senere fik navnet Dansk Rekyl-Riffel Syndikat og senere
igen Dansk Industri Syndikat
A/S.
Vilhelm Herman Oluf Madsen havde i 1904 rang af generalmajor, en titel han gav sig selv
i marts 1903, hvis man skal tro
det satiriske blad Klods-Hans
(fig.10). ”Tusind Tak Hr. Madsen,
for Titlen Generalmajor. Kære Madsen! Skal det vær’ en anden Gang,
saa kom blot her!” Tegning af Alfred Schmidt i Klods-Hans 1903.
Ved systemskiftet 1901 blev
Fig.8. Kartonkort 1904. Justitsministeren i færd med at afstraffe en
forbryder, men Røgind har åbenbart ikke vidst, at man brugte pisk
og ikke spanskrør til afstraffelsen.
25
Fig.9. Postkort 1904. Krigsminister V.H.O. Madsen er på vej til fyrtårnet Nordre Røse med sin nye kanon og med løftet sabel.
Madsen udnævnt til krigsminister i ministeriet Deuntzer, hvor
han lå i evig strid med marineminister F.H. Jøhnke. I december
1903 var en krig mellem Rusland
og Japan nært forestående, og
marineminister Jøhnke fremlagde et lovforslag om at uddybe
sejlrenden mellem Saltholm og
Amager (Drogden). Krigsminister Madsen godkendte forslaget, men krævede til gengæld
at få opstillet en kanon på et af
fyrtårnene i området, hvilket
Jøhnke modsatte sig. Striden
kom op på et ministermøde, og
juledag meddelte krigsministeren, at han ønskede at søge sin
afsked. Kort tid efter brød krigen mellem Rusland og Japan
ud, og krigsministeren fik travlt
med indkaldelser af mandskab
og udbygning af land- og søbefæstningen. Måske er krigsministeren på vej til fyrtårnet med sin
lille kanon på fig.9?
Ferdinand Henrik Jøhnke
(1837-1908). Kontreadmiral
og Marineminister 1901-05
F.H. Jøhnke blev allerede som
2o-årig løjtnant i marinen. Han
deltog i slaget ved Helgoland
1864 på fregatten Niels Juel og
blev i 1878 næstkommanderende på fregatten Sjælland. Han
var en årrække tilknyttet søminevæsnet, som han blev chef for
i 1885. Ved systemskiftet 1901
var det den gængse mening, at
kun officerer kunne varetage de
militære ministerier. Jøhnke var
venstremand og nært tilknyttet
prinsesse Marie og kredsen omkring ØK, og dermed en af Deuntzers trofaste støtter.
Det blev den uendelige strid
mellem krigsminister Madsen
og marineminister Jøhnke, der
til sidst bragte regeringen Deuntzer til fald. Krigsministeren
havde opført militære anlæg på
øen Saltholm uden bevillinger,
og sidst i 1904 stod det klart at
W.H.O. Madsen måtte gå af.
Men Madsen krævede, at også
marineminister Jøhnke skulle
trække sig. De to ministre havde
i hele regeringens levetid bekriget hinanden, bl.a. da Madsen
som før nævnt ønskede at opstille en kanon på fyrtårnet Nordre
Røse ud for Kastrup havn. Jøhnke, der både var skarp i hovedet
Fig.10.
26
Fig.11.
og havde en skarp tunge, udtalte
som svar på Madsens ønske: ”Jeg
skider i Madsens kanon”. Måske
er marineminister Jøhnke på vej
ud til Nordre Røse fyr i sin gamle
træsko på fig.11. Stridighederne
endte med at J.C. Christensen,
P.A. Alberti, Enevold Sørensen
og Ole Hansen indgav deres afskedsbegæringer den 5. januar
1905, og at Deuntzer bad om sin
afsked nogle dage senere.
Christopher Friedenreich
Hage (1848 – 1930). Grosserer og cand.polit. og finansminister 1901-05.
Christopher Hage var en vindtør, velsoigneret og ugift politiker. Hans stemme var spinkel og
ætsende, men alligevel regnedes
han for en af Folketingets bedste
talere. En kvalifikation mange af
nutidens politikere også besidder, men på den måde at de kan
”snakke” i timevis uden at svare
på spørgsmål eller tage stilling
til noget som helst. Desuden
havde Hage den kvalifikation, at
han var veluddannet. Han blev
student 1867 fra Nykøbing Katedralskole, løjtnant 1869 ved
artilleriet, cand. polit. 1871, købmand i Nakskov 1875 og grosserer i København 1879. En god
og solid ballast inden han som
højremand 1881 blev valgt til
Folketinget. Den slags erfaring
er der ikke brug for i vore dage.
Det er nok man kan plapre løst
og uden indhold i timevis.
Og så var Christoffer Hage
en vendekåbe, en egenskab nutidens yngre politikere også besidder. I 1884 blev han genvalgt
Fig.12. Postkort 1904. Christoffer F. Hage sidder på et lokomotiv,
selv om han var finansminister. Det skyldes at Hage i 1902, efter
Viggo Hørups død, havde overtaget posten som trafikminister.
til Folketinget, men denne gang
for Venstre. I 1887 glippede det,
men i 1890 blev han valgt igen.
Han var med til at oprette Venstre-reformpartiet i 1895, og ved
systemskiftet 1901 blev han udnævnt til finansminister. Han
måtte i 1903 uden lyst lægge
navn til den skattereform, der
indførte indkomstskatten og
afskaffede den gamle hartkornsskat på landbrugsjord. Han
tilhørte Venstres radikale fløj
(”Rebbellerne” som J.C. kaldte
dem) og blev sammen med 8 andre Radikale ekskluderet af Venstrereformpartiet den 26. januar
1905. Christopher Hage deltog
aktivt i etableringen af Det Radikale Venstre i1905, og blev handelsminister i regeringen Zahle
1916-20.
De øvrige ministre i regeringen Deuntzer.
Jeg ved ikke om Røgind også tegnede indenrigsminister
Enevold Sørensen (1850-1920),
landbrugsminister Ole Hansen
(1855-1928) og trafikminister
Viggo Hørup (1841-1902) i serien af ”Politiske Nisser”. Måske
har Røgind tegnet de tre nævnte ministre, men jeg har ikke
set dem med ”røde nissehuer”.
Viggo Hørup var død i 1902 – to
år før Røgind tegnede de politiske nisser – og Ole Hansen og
Enevold Sørensen har måske
været for anonyme. Men ved
folketingsvalget i 1906 tegnede
Røgind en lille serie postkort
med karikaturer af ministrene i
regeringen J.C. Christensen. Jeg
viser et lille uddrag af et af de
Fig.13.
27
gerrepræsentationen 1898 og
Folketinget 1901. Trier var oprindelig venstremand, men skiftede i 1905 til Det Radikale Venstre. Han var agtet og afholdt for
sin rolige og harmoniske fremtræden, hans kraftige skikkelse,
smukke hoved med det bølgende
sorte skæg, hans mægtige røst,
der rullede som en torden ud
over forsamlingen og hans brede
og klare fremstilling.
Snapsethinget
Fig.14. Kartonkort 1904. Frederik Hedegaard Borgbjerg (18661936) og Herman Martin Trier (1845-1925).
postkort (fig.13), hvor man ser
Enevold Sørensen, Ole Hansen
og Svend Høgsbro. Så hvis nogen kender til de to manglende
”politiske nisser” så hører jeg
gerne fra dem.
Ministertaburet
Hvilken ”taburet” Frederik
Borgbjerg og Herman Trier slås
om i 1904 ved jeg ikke. Røgind
har skrevet ”Ministertaburet” på
billedet, men i 1904 var ingen af
de to fremtrædende politikere
i nærheden af en ministertitel.
Herman Trier sad i 1904 på hele to taburetter, den ene som
Folketingets formand og den
anden som formand for Københavns
Borgerrepræsentation.
Borgbjerg var også valgt både til
Folketinget og Borgerrepræsentationen, så måske synes han, at
Trier gerne kunne give ham den
ene af pladserne.
Frederik Borgbjerg blev student i 1884 og læste derefter
filosofi, teologi, historie og økonomi på Københavns universitet. Han afsluttede ikke nogen
af studierne, men blev stærkt
optaget af marxismen og i 1890
blev han socialdemokrat. Her
udfoldede han sit enorme talent som agitator og taler blandt
landarbejderne. I 1898 blev han
indvalgt i Folketinget og i 1911
redaktør for avisen Social-Demokraten. Borgbjerg talte med
entusiasme, uden at pakke tingene ind, og det blev sagt om ham
– ”at det begynder med at Borgbjerg
holder talen, men slutter med at talen
holder Borgbjerg”. Efter 1920 stod
Borgbjerg i skyggen af Thorvald
Stauning, og da han efter valget
i 1935 blev vraget som undervisningsminister tog det så hårdt
på ham, at han døde året efter.
Herman Trier voksede op i
København, men grublede længe over tilværelsens menig og
sin egen bestemmelse. Han blev
student i 1862 og cand.phil. året
efter, og hans store interesse blev
pædagogikken. Han virkede hele
livet som lærer ved skoler og kursus og skrev adskillige afhandlinger om pædagogiske emner.
I 1884 kom han i Folketinget og
1883 i Københavns Borgerrepræsentation. Begge steder blev han
senere valgt til formand – Bor-
Hvad dette sammensurium
af folketings-politikere laver i
”Snapsethinget” havde jeg længe
ingen anelse om. Alene opgaven
med at finde ud af hvem de 6 personer er, tog mig år og dag. Det
drejer sig om 3 venstrefolk (Jens
Busk, Anders Nielsen og Emil
Bluhme), 2 højrefolk (Birck og
Ellinger) og endelig igen Frederik Borgbjerg (S). Umiddelbart
er Frederik Borgbjerg genkendt
(nr.2 fra venstre), selvom hans
overskæg ser noget tyndt ud,
men sådan tegnede både Røgind og Alfred Schmidt i 1904
socialdemokratiets førstemand.
Ved et mærkeligt sammentræf
faldt jeg over en lille tegneserie
i Klods-Hans 10.4.1904 (fig.16),
som handler om debatten den
26. og 27. marts 1904, da prygleloven blev vedtaget i Folketinget.
Tegningen er ikke signeret, men
det ligner Alfred Schmidts streg.
Socialdemokraterne Borgbjerg,
Fig.15. Kartonkort 1904. Lauritz Vilhelm Birck (1871-1933), Frederik Borgbjerg (1866-1936), Heinrich O.G. Ellinger (1857-1947),
Jens Andersen Busk (1845-1908), Anders Nielsen (1862-1914) og
Emil Bluhme (1833-1926).
28
Han blev cand.polit. 1893, studerede i USA og blev redaktør
ved det stærkt højreorienterede
blad ”Vort Land”, der deltog
ret heftigt i angrebene mod justitsminister Alberti. Birck blev
valgt til Folketinget 1903, men
stillingen som folketingsmand
fandt han ikke tilfredsstillende,
og han opstillede ikke i 1910.
Valgt igen til Folketinget 191820 for Konservative, men meldte
sig ud af partiet pga. uenighed
om det sønderjyske spørgsmål
og dannede derefter partiet
”Centrum”, men blev ikke valgt i
1920. Birck var socialøkonom og
advarede mod den boligboble,
der i 1908 førte til boligkrisen i
København, I 1922 blev han udpeget til at lede oprydningen efter Landmandsbankens krak, og
i den forbindelse afslørede han,
at krigstidens spekulanter havde foretaget vilde spekulationer
i værdier, der ikke eksisterede.
Hvorfor jeg kommer til at tænke
på nuværende erhvervsminister
Henrik Sass Larsen behøver jeg
næppe forklare?
Bagerbanden
Fig.16.
Sabroe og P. Knudsen talte i timevis imod loven for at forhindre lovforslaget i at gå videre til
Landstinget. Men også en række
højremænd og sågar (låneord
fra tysk ”sogar”) medlemmer af
Venstrereformpartiet bl.a. konseilspræsident Deuntzer stemte
imod lovens vedtagelse. Så måske er de 6 folketingsmænd i
gang med at drikke ”gravøl” over
pryglelovens mulige undergang i
Landstinget.
Den lille tegneserie i KlodsHans (fig.16) viser og omtaler
en række af lovens modstandere bl.a. Busk, Anders Nielsen,
Birck, Borgbjerg og Ellinger,
men ikke Emil Bluhme. Han er
til gengæld let at tyde på fig.15
med sit voldsomme kindskæg.
Seks markante politikere, samlet
om klukflasken, fra tiden omkring 1900-tallets begyndelse,
men her må vi nøjes med lidt af
Lauritz Vilhelm Bircks historie.
Det lille optog sigter til en
skandale, der foregik i slutningen af 1890’erne, hvor Københavns Kommune foretog store
jordopkøb i omegnen forud for
indlemmelsen af kommunerne
Brønshøj, Husum, Bispebjerg,
Fig.17. Kartonkort 1904. Optoget på Rådhuspladsen i København
består fra venstre af overpræsident Valdemar Oldenburg, overborgmester Jens Jensen, malersvend Jens Jørgen Larsen, borgerrepræsentant Peter Holm og bag kringlen en anonym person, der repræsenterer en kreds af grundspekulanter kaldet ”Bagerbanden”.
29
Fig.18. Postkort 1904. Nu bliver det svært! Elleve nisser omkring
grødfadet, og ikke mindre end to der minder om den tyske kejser
Wilhelm II (de to med opadbøjet skæg). Imellem de to, en der ligner, den østrigske kejser Franz Joseph og en asiatisk udseende nisse
nr. to fra venstre. Det bliver ikke let at finde ud af, før det går op for
mig, at den lille nisse nederst til højre er selveste kong Christian 9.
Den karikatur minder om den tilsvarende franske (fig.19), som findes i bogen ”Socialdemokratiets Aarhundrede” fra 1905. Christian
9. fejrede i april 1903 sin 85 års fødselsdag, og til alles overraskelse
ankom den tyske kejser Wilhelm i pragtfuldt ”Kaiserwetter” til København den 4.4.1903 på sin yacht ”Hohenzolleren”. Kejseren var
ledsaget af sin yngre bror prins Heinrich von Preussen, og måske
har Røgind tænkt, at han havde ”opadbøjet” skæg som sin storebror. Hvis det holder stik, har vi i midten (nr.4 fra venstre) kejser
Wilhelm II og to pladser til højre (i mindre udgave) hans lillebror
prins Heinrich v. Preussen.
Emdrup, Valby og Sundbyerne
m.fl. P. Holm lækkede gennem
sin ven Jens Jørgen Larsen oplysninger om kommunens planer
om disse opkøb. Oplysningerne
gik videre til ”Bagerne”, og Larsen manipulerede den lidt naive
Jens Jensen til at påvirke den daværende overborgmester Frederik Borgbjerg til at foretage opkøbene gennem ”Bagerbanden”.
Men komplottet blev afsløret,
da Larsen blev lidt for kreativ,
og ville skaffe sig selv en skjult
ekstrafortjeneste på 50.000 kr.
vedr. en handel med nogle gårde i Utterslev. Pressen fik fat i
sagen og Holm og Larsen kom
i fængsel hvor P. Holm døde i
1898. Men Oldenburg, der var
blevet overpræsident i 1900, havde ingen andel i skandalen. Det
havde derimod vist nok hans
forgænger i embedet Christian
S. Klein. Men i 1904 har sagen
åbenbart været i frisk erindring
hos Carl Røgind, som rask væk
har udskiftet Klein med den sær-
deles respekterede Oldenburg,
der både var Storkorsridder og
Dannebrogsmand.
Kronede hoveder
Christian 9. var jo også kendt
som ”Europas Svigerfar”, idet
Fig.19. Fransk postkort med karikatur af Christian IX. Samme
karikatur findes i bogen Socialdemokratiets Aarhundrede.
hans tre døtre Alexandra, Dagmar og Thyra, var gift henholdsvis med Englands konge Edward
VII, Ruslands zar Alexander III
og hertugen af Cumberland
Ernst August. Desuden var hans
næstældste søn Vilhelm konge
af Grækenland under navnet Georg I, og i 1905 blev hans barnebarn prins Carl konge af Norge.
Den store kongelige familie samledes hver sommer i lange perioder mest på Bernstorff Slot, men
også nogle gange på Fredensborg Slot (fig.20), selv om Christian IX’s dronning Louise ikke
brød sig om stedet. Måske er det
Fig.20. Postkort. Den kongelige familie på Fredensborg Slot ca.
1902. ”7” er Christian IX, ”8” kronprins Frederik (Frederik VIII) og
”11” hertug Ernst August af Cumberland. Christian IX’s dronning
Louise ses ikke på billedet, idet hun var død i 1898.
30
disse royale sammenkomster
og kongens 85 års fødselsdag
i 1903, der har inspireret Carl
Røgind til at tegne de kronede
hoveder omkring grødfadet.
Efter at have arbejdet med
kortet (fig.18) i lang tid, mener
jeg, at de 11 om grødfadet er
royale gæster ved kongens 85
års fødselsdag (8. april 1903).
Men Røgind har tilføjet andre
prominente personer som f.eks.
Østrig-Ungarns kejser Frantz Joseph, der mig bekendt ikke gæstede Christian IX i 1903.
Hvad jeg tror indtil nu er regnet fra venstre:
De to unge ”nisser” til venstre
må være den franske prins Jean
(bror til prinsesse Marie) kaldet
”den lange” og den lille prins
Chira søn af Siams konge Chulalongkorn. De to fik deres militære uddannelse ved den danske
hær, og de var aldeles uadskillelige såvel i tjenesten som ved
familietaflerne. Man kaldte dem
”Koteletterne”. Prins Jean ”den
lange” var benet og prins Chira
kødet.
Den næste i rækken er uden
tvivl den engelske konge, Edward 7. gift med Christian IX’s
ældste datter Dagmar. De to var
flittige gæster ved familiesammenkomsterne om sommeren
på Bernstorff Slot.
Nr. 4 fra venstre er som tidligere nævnt den tyske kejser Wilhelm II. Da han i april 1903 ankom til Toldboden i København,
kyssede han kong Christian på
hånden, og siden udfoldede han
sin al sin charme, forsøgte at
behage alle og uddelte en regn
af ordener. Men det danske hof
var lettet, da han nogle dage senere sejlede hjem på sin luksus
yacht ”Hohenzolleren”. Men
så let slap hoffet ikke for kejser
Wilhelm. Dagen efter kom der
et takketelegram fra kejseren,
hvori han skrev, at han følte sig
”som en søn af huset”. Det vakte københavnernes spottelyst
og inspirerede Alfred Schmidt
til at tegne kejser Wilhelm som
”En søn af huset” i Blæksprutten
1903 (fig.21).
Men vi må videre med de sidste 7 om grødfadet. Ved siden
Fig.21.
af kejser Wilhelm har Røgind
så placeret den Østrig-Ungarske
kejser Frantz Joseph. Det må stå
for Røginds regning, idet jeg ikke har kunnet finde noget, der
bare antyder, at kejseren skulle
have aflagt besøg i Danmark i
1903.
Den næste må så være Røginds fantasi-udgave af kejser
Wilhelms lillebror prins Heinrich von Preussen. Der er bare
det problem, at ikke engang
kejserens lillebror, prins Heinrich von Preussen, havde samme
overskæg som Wilhelm II. Men
Heinrich er mit bedste bud.
Herren med den høje flip og
det lange fipskæg havde jeg længe intet bud på. Der var noget,
der mindede mig om amerikanske præsidenter, men ingen af
dem havde sådan et fipskæg. Så
slog det mig, at det kunne være
”Uncle Sam”, personificeringen
af Amerikas Forenede Stater.
Men var han opfundet i 1904? Ja,
det fik jeg bekræftet af en lille notits i Blæksprutten 1900 (fig.22),
som handler om det mislykkede salg i 1903 af De Vestindiske
Øer, som USA i forbindelse med
anlæggelsen af Panamakanalen
havde vist interesse for.
De to næste nisser er ret
upræcist tegnet. Nissen med det
alen-lange stride overskæg får
mig til at tænke tanken ”Kaptajn
Vom” fra tegneserien ”Knold og
Tot”. Men det er vist for langt
ude, selv om tegneserien (i USA)
er kendt helt tilbage fra 1897. Jeg
har ingen seriøse bud på, hvem
det kan være Røgind har tegnet.
Men den næste, nissen lige
ved siden af Christian IX, tror
jeg kan være kongens egen søn
Vilhelm, konge af Grækenland
– Georg I. Han var en overordentlig hyppig gæst ved de årlige
royale sammenkomster på Bernstorff Slot og Fredensborg Slot.
Nederst til højre en karikatur af Christian IX, der minder
stærkt om den franske karikatur
fra bogen ”Socialdemokratiets
Århundrede” fig.19. Netop denne karikatur viste kongen til J.C.
Fig.22.
31
Christensen under en audiens i
1905 på Bernstorffs Slot. Kongen havde fået bogen af sin næstældste søn Vilhelm, som havde
købt den i en københavnsk boghandel. J.C. Christensen svarede
kongen, at han ikke skulle lægge
vægt på det, og at man i Jylland
havde en talemåde om at lade
meget gå gennem det store sold.
”Ja, ja”, sagde kongen: ”Men
min boghandler har hoftitel, og
så må han ikke handle med sådanne bøger”. ”Derimod sagde
jeg intet, thi det kommer jo ikke
mig ved” skrev J.C. Christensen i
sin dagbog den 18.10.1905.
Den sidste og elvte nisse rundt
om grødfadet, er jeg sikker på,
er den svenske konge Oskar II.
Han havde et overordentligt
langt og tyndt overskæg, og han
er udtrykkeligt nævnt som en af
gæsterne ved kongens 85 års fødselsdag.
Afslutning
Jeg har nu vist 10 af Røginds
25 karton- og postkort med karikaturer af politiske og royale
Fig. 23.
nisser. Det må vist være nok for
denne gang.
Resten, som også er ganske
interessante, handler om kendte erhvervsfolk, redaktører og
kunstnere. Desuden en bryder,
en læge, en dirigent og operasangere ved Det kongelige Teater.
Ja, Røgind kom vidt omkring
med sine karikaturer, og han
har tegnet et spændende billede
af den tids politiske slagsmål
og kendte personer her i kongeriget. De næste 15 karikaturer
kommer ved en senere lejlighed
bl.a. ”Brækbækkenet” (fig.23),
som ivrige læsere kan tænke over
til næste gang.
Tak for venlig assistance med
kort og oplysninger til Per Sørensen og Leif Ørndorf.
Send gerne kommentarer til
[email protected].
Mystamps.dk
Danmark, Norden, Europa
SAMLER UDSTYKKER
sine samlinger online
Enkeltmærker/sæt, breve, stempler,
pladede mærker og spændende lots
Alt med foto
Interessante priser
NYT hele tiden
GRATIS NYHEDSBREV
Mystamps.dk
Kig hellere forbi en gang for meget
end en gang for lidt
32
Færøske frimærker
Frimærket er nationens spejl. Et lille
indblik i landets sjæl, dets udseende,
historie, flora, fauna og folkeliv. En
lille kulturbærer, som rækker langt ud
over landegrænserne, helt ud i
verdens fjerneste afkroge.
Årbog 2013
På en lille lap papir, et par centimeter
i højde og bredde, kan man fortælle
historier om dette eller hint, og det
har altid været formålet med de
færøske frimærker.
Årsmappe 2013
Julemærker 2013
Gleðilig jól
FØROYAR
FØROYAR
JÓL 2013
JÓL 2013
JÓL 2013
JÓL
J
2013
FØROYAR
JÓL 2013
Sunastovumynsrtið
Havbylgjan
Jógvanstovumynstrið
Maggustovumynstrið
FØROYAR
JÓL
2013
J
Rokkarnir
Bløðini
Stóra stjørna
JJÓL 2013
FØROYAR
FFØROYAR
Ø
R
Eyðunsstovumynstrið
JJÓL 2013
Sjúrðarstovumynstrið
JJÓL 2013
Stýrimansmynstrið
JÓL
JJJJÓL 2013
2013
FØROYAR
FØROYAR
FØROYAR
FØROYAR
J
JÓL
2013
J
JÓL
2013
J
JÓL
2013
J
JÓL
2013
J
JÓL
2013
FØROYAR
Y
JJÓL 2013
JJÓL 2013
FØROYAR
FØROYAR
JJÓL 2013
JJÓL 2013
JJÓL 2013
Stokkarnir
Hálva stjørna
FØROYAR
JÓL
2013
J
Renning
Naddarnir
Billustovumynstrið
FØROYAR
JÓL
2013
J
Opna stjørnan
Stýrimansmynstrið
Ringarnir
FØROYAR
JÓL
JÓ 2013
0 3
Árnastovumynstrið
FØROYAR
FØROYAR
JÓL
2013
J
FØROYAR
Nornastovumynstrið
FØROYAR
JJÓL 2013
Árantsstovumynstrið
FØROYAR
JÓL 2013
FØROYAR
FØROYAR
JJÓL 2013
Stóra skák aftur og fram
Stóra skák og teinur
Todnesmynstrið
FØROYAR
JJÓL 2013
FØROYAR
Gomlustovumynstrið
FØROYAR
JJÓL 2013
Blóman
FØROYAR
JÓL 2013
Heila stjørna
Loppan
Krúnan
FØROYAR
Stýrimansmynstrið
FØROYAR
FØROYAR
FØROYAR
Føroysk bindingarmynstur / Traditionelle færøske strikmønstre /
Traditional Faroese Knitting Patterns
Frankeringsmærker 2013
Mynd: Eyðbjørn Jacobsen . 2013
7,00
7,00
JA TAK!
7,00
7,00
Jeg ønsker at bestille...
Årsmappe 2013 (330,00 DKK)
Årbog 2013, (390,00 DKK)
Julemærker 2013 (30,00 DKK)
Frankeringsmærker 2013 (28,00 DKK)
Send mig gratis information om
færøske frimærker
Betaling:
Fratrækkes saldo på min kundekonto:
Beløb indsat på girokonto GIRO København: IBAN: DK02 3000 0006 259847 - SWIFT/BIC: DABADKKK
Euro/MasterCard
VISA
JCB
Beløb (DKK):
Navn:
Adresse:
Udløbsdato:
Sec. kode:
Bemærk venligst at der opkræves et gebyr på 10,00 DKK ved betaling med kreditkort.
Postnr/By:
Land:
DF2013
Jeg ønsker at betale med:
Posta Stamps
Odinshaedd 2
FO-100 Tórshavn
Faroe Islands
Tel. +298 346200
Fax. +298 346201
[email protected]
www.stamps.fo
Bemærk venligst at der opkræves et ekspeditionsgebyr på 20,00 DKK for hver ordre.
JULEPOSTHISTORIE
Julepost fra før vi fik julemærker
Af Jørgen Andresen
Jeg har samlet på julepost i mange år, dvs. kort og breve med julemærker på.
En del af min samling er fra
perioden før vi fik julemærker
i 1904, og jeg vil her vise et uddrag af samlingen, der slutter i
1903. Mit krav til denne del af
mit materiale er, at det er dateret
d. 24/12.
Det ældste eksempel, jeg kender, er Chr. IV.s forordning om
Post-Budde af 24.12.1624, som
jeg kun har i et nyere eksemplar
(fig. 1).
I 1600-tallet var det ikke almindeligt, at jævne mennesker
skrev breve. Dels var det meget
dyrt at sende et brev, og dels var
der ikke ret mange, der kunne
skrive. Jeg kender kun cirku-
Fig. 1
34
Fig. 3
lærer og forordninger fra
offentlige myn-
Fig. 2
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013
Fig. 4
digheder, og det
viste eksempel
er: Forordning
Om
Adelige
Bryllupper oc
Begraffvelser,
der på bagsiden
er dateret den
24. Decembris
Anno 1648 (fig.
2).
Mit
ældste
brev har en indvendig datering:
Slagelse d. 24.
dec. 1800. Her
klager den lokale degn over,
at han ikke har
et
ordentligt
materiale
til
kristendomsun-
Fig. 5
Fig. 6
dervisningen. Brevet er uden postale stempler eller påtegninger
og er formentlig privatbefordret,
hvilket var forbudt, når der var
offentlige postforbindelser. Der
kørte en diligence mellem Slagelse og København. Brevet er
stilet til en Bogholder i København, der så har afleveret det til
rette vedkommende (fig. 3).
Det næste brev er afsendt fra
Thisted Postcontoir den 24.
Decb. 1830 - se nederst på brevet
- og sendt til det Høj Kongelige
Justitsamt i Medebach i Preussen. For neden tv. på brevet er
skrevet Franco Hamborg - afsender har altså betalt portoen til
Hamburg.
Brevet har passeret Hamburg
d. 31/12 og er ankomststemplet
6.1. (lille cirkel øverst). Over
Hamburg stemplet står 6 l (lod).
Et lod var ca. 14 gram. Med svagt
rødt blæk står 2½ (silbergroshen), som modtager har betalt.
(fig. 4). Det var et brev, der var
sendt sydpå.
Det næste brev er sendt til
Norge. Det er påtegnet franco
Helbg. (Helsingborg) og sendt
til Mandal i Sydnorge. I Helsingborg har brevet fået et flot
stempel Helsingborg 24.12.1832.
Fra Helsingborg er det gået med
diligencen til Oslo. Jeg har breve,
der har fået et stempel ved passagen i Oslo. Der er ikke et Oslostempel på dette brev, så det er
formentlig sejlet over Oslofjorden. Men jeg ved ikke hvor.
Øverst til højre står 82. Det er
et svensk kartenummer. Et karte
er en liste over de breve, der ligger
i postsækken til de enkelte destinationer. Når sækken nåede sit
bestemmelsessted, hængte
postkontorets
personale
kartet op udenfor postkontoret. Publikum skulle selv
sørge for at afhente brevet,
da postomdeling ikke fandt
sted. Bagpå er anført portoberegningen fra Helsingborg. Af de 36 skill. er de
32 skill. den svenske andel
og de 4 skill. til det norske
postvæsen (fig. 5).
Postvæsenet havde fortrykte kuverter til bl.a. landets postkontorer, så der
35
kun skulle påføres postkontorets navn. Det viste brev er sendt
til Grenaa Postkontor fra Kiøbenhavn d. 24.12.1851. Det er et
kongeligt tjenestebrev (KT). Det
offentlige betalte ikke porto for
tjenstlige forsendelser. Bemærk
at stemplet er ualmindeligt
skarpt og tydeligt. (fig. 6)
I 1851 fik vi frimærker i Danmark. Det viste brev (fig. 7) er
stemplet af Københavns Fodpost (F.P.) d. 24.12.1853. Taksten for et brev sendt inden for
Københavns volde var 2 skilling,
så dette brev med et 4 skill. frimærke (AFA I IIb) til Højvelbaarne Hr Etatsraad Tetens, Ridder
af Dannebrog i Kjøbenhavn, er
sendt udenfor voldene. Brevet er
påtegnet KT, men afsender har
betalt 4 skill., så indholdet har
været af privat karakter (fig. 7).
Det følgende brev er (under
frimærket) stemplet Thisted
24.12. 1861. og sendt til Fjerritslev. Posten til Fjerritslev afgik
først d. 27.12.61. Det ankom til
Fjerritslev samme dag. Her traf
man ikke Skolediscipel Prytz,
så adressen blev overstreget, og
brevet blev returneret til Thisted. Posten afgik først 1.1.1862.
- stemplet til venstre. Frankeret
med 4 skilling punkteret baggrund (AFA 4) og annulleret med
nummerstempel 72. (Fig. 8).
Det næste brev fra Viborg
24.12.1866 er påskrevet 6 med
blåkridt, som var taksten for
et brev uden frimærke. 6-tallet er alene af regnskabsmæssig
karakter, da postvæsnet holdt
regnskab med udgifterne ved
tjenesteposten. Tjenesteposten
var efterhånden så omfattende,
at der var overvejelser om, hvorvidt der skulle indføres særlige
tjenestefrimærker, som afsender
skulle bruge. Viborg stemplet
er blåt og ikke sort, der var det
almindelige. De fleste breve fra
Viborg i denne periode er forsynet med blå stempler. Jeg kender
ikke grunden til, at Viborg havde
denne praksis. (Fig. 9).
I 1871 fremkom der tjenestefrimærker. Det var en enorm
lettelse for postvæsnet, da det
var afsender, der skulle købe
frimærkerne og selv frankere
36
Fig. 7
Fig. 8
Fig. 9
tjenesteposten. Det viste brev
er sendt fra Holbæk 24.12. (formentlig 1871, da frimærket er
tryk 1 (AFA tj. 1). Det er påtegnet Statstj. hv(hverv) og sendt
til Tudse (i dag Tuse). Nummer-
Fig. 10
stempel 28 og bagpå rødt segl fra
Merløse sogn. (Fig. 10).
Det sidste objekt i denne beretning er fra det sidste år inden
vi fik julemærker. Det er stemplet 23.12.1903 og er frankeret
med 3 stk. 1 øre våbentype (AFA
37). Taksten for en lokal forsendelse var 3 øre. (fig. 11).
I 1904 fik vi julemærker, men
det er en helt anden historie.
Fig. 11
Hold øje med DFFs hjemmeside - danfil.dk
I begyndelsen af januar 2014 - „bank under bordet“ - vil vi lancere en ny hjemmeside. Vi arbejder
på højtryk i øjeblikket med at blive klar. Den gamle hjemmeside er, som I måske har bemærket,
ikke blevet opdateret i et stykke tid. Vi håber at I vil synes om den nye opsætning og det nye
indhold. Nærmere information vil følge i det første nummer af DFT i 2014.
37
NOTITS
Gammelt frimærkenyt
Af Lars Kjærgaard, Århus
Når man som jeg har to tidskrævende hobbies, så synes man
måske ikke altid, at man har tid
nok til dem begge. Men i ny og
næ kan jeg dog kombinere de to
hobbies: filateli og slægtsforskning.
For det meste sker det i forbindelse med gamle postkort, men
her skal jeg fortælle om et andet
tilfælde.
Jeg var i gang med at gennemgå et radikalt vendsysselsk dagblad, Vendsyssel Folkeblad for
årene 1904 til 1906, fordi min oldefar tit skrev artikler i det blad.
Så falder mine øjne jo på en del
andet af interesse, hvilket gør sådant ret tidskrævende.
Her er tre små historier, jeg på
den måde fandt:
1. Ukendt provisorie-variant?
Den 3. november 1904 omtaler
Vendsyssel Folkeblad de nye 4
øres og 15 øres provisorier (AFA
nr. 40 og 41). De er fremkommet,
fordi postvæsenet er i besiddelse
af store oplag af 8 og 24 øres frimærker, som der ikke er nogen
videre brug for mere.
Med Aarhus Amtstidende
som kilde omtaler avisen så, at i
den første del af oplaget var der
en fejl i overtrykket på 15-tallet
(altså i nr. 41). Nr 64 og 65 i arket havde et lidt mindre 15-tal
end de øvrige, men fejlen var
hurtigt blevet opdaget og rettet. Avisen mener, at nogle postfunktionærer havde fået fat i en
del af dem med de små 15-taller,
og at spekulanter hurtigt havde
købt dem op. Mærkerne havde
nu en samler-markedspris på 1620 kr, og det var jo mange penge
den gang.
38
Hvis man så ser på AFA specialkatalogets oplistning af varianter, er der ingen af dem, der
matcher den ovennævnte variant, hverken i beskrivelse eller
i placering i arket. 41v er nr. 1 i
arket, 41u nr. 3 i arket, 41z nr. 5,
15, 30, 40, 45 og 75 i arket, 41y
nr. 38 i arket, 41w nr. 86 i arket
og 41æ nr. 51 i arket. Den eneste oplistede variant, der måske
kunne ligne den i Vendsyssel
Folkeblad omtalte, er nr. 41x, afskåret 15 th., men den er placeret
som nr. 87 i arket. Den eneste af
disse, der ligger så tæt ved nr. 64
og 65, at de evt. kunne forveksles, er 41z i placering 75 (lige
nedenunder 65). Beskrivelsen er
her: Nedbøjet fane på højre 5. Jeg
synes ikke, de to beskrivelser kan
matches.
Er der nogen, der har hørt om
en sådan variant?
2. Nye frimærker 1904 med
kongens portræt
Nyheden den 10. november 1904
er, at der vil komme et nyt frimærke med et portræt af Hans
Majestæt Kongen. Det er Chr.
9., og frimærket er det 10 øres
røde, AFA nr. 47. Det fremgår, at
de kan bruges jævnsides med de
hidtidige mærker; det må være
10 øre rød våbentype, nr. 35 i
forskellige udgaver. Lagrene af
disse vil blive opbrugt, men ikke
genoptrykt.
Den 12. november melder bladet, at konge-frimærkerne nu er
nået til Brønderslev. Redaktøren
beretter stolt, at han blev den første, der købte de nye frimærker.
Redaktør Thorup er en verdensmand, der nok kender til royale
portrætter på frimærker, så han
synes, at de ser noget udenlandske ud. Han er heller ikke nogen
stor ynder af, at kongens portræt
er rødt, så måske han kommer til
at synes bedre om nogle af de senere fremkomne blå, brune, lilla
og gule værdier. Men han spår, at
de vil komme til at gå som varmt
brød i begyndelsen, fordi folk
er nysgerrige. Specialkataloget
skriver, at mærket blev udgivet
november 1904, men vi kan vel
nu indsnævre det til mellem den
1. og den 10. november.
Den 8. december melder avisen så, at nu vil der ”med det første blive tilstillet posthusene” 20
øres blå Chr. den 9.-frimærker,
og også her meddeler de, at de
gamle blå også vil kunne købes
og bruges et godt stykke tid end-
nu. Specialkataloget skriver, at
de udgives december 1904, men
det er i hvert fald i første halvdel
af måneden.
3. Frimærkeforløber i Frankrig?
Det er ikke, fordi Vendsyssel Fol-
keblad rutter med
pladsen til frimærkenyheder, men den
3. juli 1906 er der
igen filatelistisk nyt,
denne gang lidt mere
sensationelt.
Avisen repeterer,
at man jo normalt
regner Sir Rowland
Hill som frimærkets
opfinder og 1840
som året for det først
udgivne frimærke.
Men ifølge avisen
skulle der have været
en forløber i 1653 i
Paris. En de Belayer
havde fået kongelig tilladelse til at
grundlægge en parisisk bypost. Avisen
citerer grundigt fra
den kongelige bevillingsskrivelse.
Det skulle foregå på den måde, at man på et postkontor hos
en ”Commis General” kunne købe små ’billetter’ med påskriften
”port payè”, som man så synligt
ASIEN
& KINA
skulle påklistre brevet, og som så
ville blive besørget. Posten ville
så afrive billetten ved afleveringen til adressaten.
Systemet blev imidlertid ikke
nogen succes, og foretagendet
gik neden om og hjem.
Er der nogen, der har hørt om,
at sådanne billetter (ubrugte eller afrevne) eller breve med dem
på skulle være bevarede? I så fald
ville de nok være ret meget værd.
Kommentar
Jeg har kort skimmet Jørgen Gotfredsens artikel: „Danmarks gamle provisorier II“ om 15/24 øre fra NFT
1979, nr. 3 s. 75-93. Det er den mest
autoritative gennemgang af provisoriemærket.
Han nævner heller ikke noget om
mindre typer i pos. 64-65. Derimod
nævner han, at afskåret 5-tal pos. 87
var så kendt i samtiden, at mærket er
mere sjældent stemplet end ustemplet,
fordi alle gemte mærket postfrisk.
Ib Krarup
AUKTION
8/12!
is
l grat
Besti log!
kata
Auktionen den 8. december indeholder mange sjældne og interessante objekter.
Til næste auktion søger vi spændende materiale fra Kina & Asien til vores købestærke internationale
kundekreds. Ikke mindst søger vi posthistorisk materiale, FDC’er fra PRC frem til 1980 mv.
Vi tilbyder: lave provisioner direkte internetsalg
gratis vurdering hurtig afregning afhentning af store indleveringer
•
•
•
•
•
D&T International AB
Box 4, 142 21 Skogås, Sverige. Fax 0046 08-771 8572, Tel. 0046 073-687 8260, 0046 08-771 8538
[email protected]
• www.dtstamps.com
39
ALMEN FILATELI
Kvalitetsbedømmelse af frimærker
Af Lasse Nielsen
I det følgende beskrives, hvordan en kvalitetsbedømmelse af
frimærker fra Danmark og danske områder kan foretages. Det
er en række regler og principper,
som jeg gennem efterhånden
mange år har finpudset og brugt
ved kvalitetsbedømmelser på attester. Forbavsende nok uden at
der nogensinde er nogen, som
har anfægtet eller kommenteret
disse bedømmelser, hvilket jeg
vel kan tage som et tegn på, at
de i almindelighed er fundet rimelige.
Mens de svenske samlere allerede for mange år siden vedtog detaljerede – og særdeles
godt gennemtænkte - regler for,
hvordan en kvalitetsbedømmelse af svenske mærker kunne
foretages, så har der ikke foreligget ligeså detaljerede regler for
danske mærker, om end der har
været taget tilløb hertil i AFA
Specialkatalog.
Det vil kunne ses, at nærværende regler er inspireret af
Sveriges Filatelist-Förbunds kvalitetsnormer for svenske frimærker, men de er tilpasset til, hvad
der er tradition for i Danmark.
Derudover er de på nogle punkter søgt tydeliggjorte og udvidet
med yderligere ting, som der bør
tages hensyn til ved en kvalitetsvurdering.
Der opereres med i alt 6 kvalitetsklasser, og ud fra de efterfølgende tre skemaer kan man - delvist ved at foretage målinger på
mærkerne - finde frem til, hvilken
klasse et givet mærke bør henregnes til. Der kan naturligvis
forekomme tvivlstilfælde, især
hvor et mærke ligger mellem to
grupper, men i de fleste tilfælde
kommer man entydigt frem til et
fornuftigt resultat. (I de svenske
regler opereres der desuden med
nogle talkoder med tre tal, men
jeg har valgt at undlade noget
sådanne. Det man har brug for
er at få en helhedsvurdering af
kvaliteten af et givet mærke).
Det er min erfaring, at man
med disse regler i 95% af tilfældene kan nå frem til en entydig
bedømmelse ud fra rent objektive kriterier. Men det kan naturligvis ikke undgås, at der er
et lille antal mærker, hvor en
subjektiv vurdering spiller ind,
det kan være mærker, hvis mål
ligger lige præcis på grænsen
mellem to kvalitetsklasser, eller
mærker, hvor det kan diskuteres, om et stempel er for let eller
for kraftigt. I sådanne tilfælde,
hvor man vakler mellem to kvalitetsklasser, er en god metode at
spørge sig selv, om det er et mærke, man selv ville eje og betale en
god pris for.
Reglerne er udført således, at
man for et givet mærke når frem
til én bestemt kvalitetsklasse.
Der er således ikke givet mulighed for eksempelvis at give et
stempel en kvalitetsklasse og resten af mærket en anden.
Reglerne kan bruges både på
enkeltmærker og på parstykker
eller større enheder. For mærker
på et brev kan man naturligvis
bruge reglerne på selve mærkerne, men der er ikke angivet regler for en bedømmelse af et brev
som helhed.
Der er tre skemaer, idet der
stilles skrappere krav til nyere
mærker end til ældre, og den
højeste klasse ”Luxuseksemplar” kan kun anvendes på ældre
mærker.
Foruden de krav, der fremgår
af skemaerne, må et mærke i en
Fig. 1. Pragteksemplarer
40
Fig. 2. Pragteksemplarer
given kvalitetsklasse ikke have
mangler udover, hvad der angives nedenfor. Hvis dette ikke
er opfyldt, rykker mærket ned i
en klasse, hvor manglerne er tilladte. Eksempelvis kan et mærke
med en tynd plet på bagsiden aldrig komme højere end ”Acceptabelt eksemplar”, uanset hvor
flot det er stemplet.
Det skal pointeres, at reglerne
er mine egne og således ikke har
nogen form for ”officiel” status.
Luxuseksemplar:
Der må intet være at kritisere,
alt skal være perfekt. Stemplede
mærker må dog have et prøvningsstempel eller et ejerstempel
(ejermandens private stempel)
på bagsiden, men det må ikke
kunne skimtes fra forsiden.
Pragteksemplar:
Et prøvningsstempel eller ejerstempel på bagsiden må svagt
kunne skimtes fra forsiden.
Stemplede mærker kan have
en blækpåtegning på bagsiden,
som dog ikke må kunne ses forfra. En let bukket hjørnetak skal
af sig selv bevæge sig helt tilbage
igen, hvis man forsigtigt trykker
på den.
tillades, på linietakkede mærker
2 korte takker.
Godt eksemplar:
Stempler og påtegninger på bagsiden må kunne ses fra forsiden.
En bukket hjørnetak er tilladt,
men den må ikke være knækket
(være løs). Før 1875 kan 2 lidt
korte takker (ikke manglende
takker) tillades, på linietakkede
mærker 3-4 korte takker. 18751920 kan 1 lidt kort tak, tillades.
Før 1920 kan en blækstreg på
forsiden, som stammer fra skrift
på brevet, og som ikke skæmmer
mærket, tillades.
Acceptabelt eksemplar:
Stempler og påtegninger på bagsiden må kunne ses fra forsiden.
Endvidere tillades 2 (før 1875
dog 3) af følgende mangler: a.
Let falmet/bleget. b. En mindre
plet/urenhed på forsiden. c. En
blækstreg på forsiden. d. 1-2
mindre tynde pletter på bagsiden. e. Nålestik. f. Folder (ikke
knæk). g. Flere korte takker. h.
1-2 helt manglende takker. i. 1
kort hjørnetak (rundt hjørne).
j. 1 knækket hjørnetak. k. 1 lille
rift i marginalen, max. 1 mm.
Mindre godt eksemplar:
Her er alle mangler tilladte. Endvidere omfatter klassen mærker
med grimme stempler.
Supplerende bemærkninger:
I perioden 1870-1888 ses det
undertiden, at skæv takning (KI
takning) har medført en kort
nedre venstre hjørnetak. Dette
er tilladt fra Pragteksemplar og
nedefter, men takken må ikke
mangle helt.
Udover ovenstående, kan en
række andre ting medføre, at
kvalitetsklassen bør nedsæt-
Meget godt eksemplar:
Stempler og påtegninger på bagsiden må svagt kunne ses fra forsiden. En let bukket hjørnetak
skal næsten bevæge sig tilbage
igen, hvis man forsigtigt trykker
på den. Før 1875 kan 1 lidt kort
tak (men ikke en manglende tak)
Fig. 3. Pragtobjekt
41
Fig. 4. Luxuseksemplar
tes, såsom: Ubrugt mærke med
stærkt krakeleret gummi eller
med gulnet gummi. Filatelistisk
afstempling eller afstempling efter normal brugsperiode.
En større variant eller en
sjælden type, hvor kendetegnet
herpå er skjult af stempel eller
overtryk. Takket mærket som er
klippet ud af arket. Enhed som
er næsten adskilt i takningen eller er holdt sammen af hængsler.
Sådanne ting vil typisk medføre,
at man går en klasse ned i kvaliteten.
Hvis man på en eller to sider,
indenfor takningshullerne, kan
se mindst 1/2 mm af nabomær-
42
ket, betegnes mærket ”fejlperforeret”, og man kan da normalt
benytte midterste kolonne i
skemaerne til kvalitetsbedømmelsen.
Det skal erkendes, at kravene
til de højeste klasser ”Luxuseksemplar” og ”Pragteksemplar”
er skrappe, og det er få mærker,
som kan leve op dertil. Især er
det ekstremt få stemplede mærker, som kan klare kravene til
”Luxuseksemplar”, det er ét
mærke ud af tusinder.
Ubrugte mærker opnår lettere
en høj klasse end stemplede, da
kravene til gummien på bagsiden er lettere at opnå end kravene til stempler. Mærker med
stumme ringstempler opnår
også lettere en høj klasse, da der
i sagens natur ikke er krav til,
hvordan stemplet er drejet.
Man kan måske mene, at
kravene til de højeste klasser er
urimeligt skrappe, men praksis
viser, at mærker, som overholder
disse krav, også betales med høje
priser.
Hvis man nedsatte kravene,
ville det blot medføre en devaluering af klasserne, og samlerne
ville ikke længere være villig til
at betale ekstra for mærker i disse kvalitetsklasser.
Par og større enheder:
Reglerne kan også benyttes til
en samlet kvalitetsbedømmelse
af enheder, såsom par, striber og
blokke af frimærker, dog med
visse tilpasninger. Eksempelvis kan et parstykke med 1 flot
retvendt stempel midt mellem
mærkerne godt være et ”Pragtobjekt”, selvom hvert mærke
betragtet separat kun ville være
et ”Meget godt eksemplar”. For
enheder vil der næsten altid være
forskel på de enkelte mærkebilleders centrering, og her må man
lægge vægt på en symmetrisk
placering af mærkebillederne.
Skilles en enhed ad, kan kvalitetsbedømmelsen af de enkelte
mærker derfor blive både højere
og lavere end den samlede kvalitetsbedømmelse af enheden.
Når der er tale om enheder
erstattes ordet ”eksemplar” med
ordet ”objekt”.
Henvisninger fra skemaerne:
1) Ved »mærkeafstand« forstås her bredden af den hvide
marginal mellem to mærker.
2) For takkede mærker måles
marginalen fra mærkebilledets
yderside og til den indvendige
side af takningshullerne, og der
måles midt på siden. Hvis tak-
ningen er meget skæv i forhold
til mærkebilledet, trækker det
mærket en klasse ned.
3) Ved »takning tangerer mærkebilledet« skal den hvide marginal kunne ses yderst i samtlige
takningsspidser.
4) Ved større beklipning af
mærkebilledet nedsættes kvali-
teten til ”Mindre godt eksemplar”.
5) For at kunne betegnes postfrisk, skal et mærke være helt
uden mangler, og gummien være
aldeles intakt og uberørt, ingen
form for opblødning af gummien, ingen afsmitning fra plancher, ingen form for misfarvning
og intet spor af et hængsel (heller ikke i UV-lys).
6) Et ”let stempel” skal være
skarpt og tydeligt, det må ikke
være så svagt at det er svært at
læse, det må ikke være udtværet
eller ses dobbelt, og det må ikke
virke for voldsomt.
43
SVERIGE
Fra Stockholm til London
… Gustaf Douglas viste ”Klassisk Sverige” på ”Royal”
”The Golden Collection of Swedish Philately”
Kun 10 dage efter at vore første svenske frimærker blev udgivet blev dette brev i anden vægtklasse sendt
fra Stockholm 10.7.1855 til London. 72 Skilling Banco var portoen som frankeredes med 3 x 24 Skilling Banco i a-nuancen. Brevet udstilles i den samling ”Klassisk Sverige” som Gustaf Douglas førte fra
Stockholm til London den 31. oktober 2013. Her kommer historien om ”samlingens rejse“
Af Jonas Hällström
Royal Philatelic Society London
(RPSL) er verdens ældste frimærkeklub, grundlagt allerede
i 1869. Foreningen har sine møder på den velkendte adresse 41,
Devonshire Place i det centrale
London. Blandt ”store” filatelister plejer det at anses for at være
det mest hæderfulde, man kan
blive indbudt til, når man bliver spurgt om at udstille og vise
sin samling i forbindelse med et
klubmøde. Den 31. oktober udstillede Gustaf Douglas sin sam44
ling ”Klassisk Sverige”, hvilket
vil blive en dag, som mange vil
mindes lang tid fremover.
RPSL har normalt møde hver
tredje torsdag fra september til
juni. Formatet er en af to, enten giver man en præsentation
(foredrag) om sin samling, som
så også parallellt udstilles i 12
rammer, eller også giver man en
såkaldt ”Standing Display” (udstilling) omfattende 52 rammer
på ialt 588 sider. Gustaf Douglas
samling omfatter ialt over 1.300
sider og til sin ”Standing Display” på RPSL havde han la-
vet et kraftigt udvalg ud fra de
fire hjørnestene omkring hvilke
samlingen er grundlagt.
Baggrund
Gustaf Douglas (f. 1938) har været aktiv frimærkesamler i mere
end fyrre år. Allerede omkring
1962 publicerede han sin første
artikel i ”Frimärkshuset News”,
som handlede om en ny filatelistisk opdagelse, som da var gjort
i familiearkivet på Rydboholms
gård – et indenrigs brev i fjerde
vægtklasse med 48 øres porto
frankeret med en firblok 12 øre
Den ”handout” som Gustaf præsenterede i sammenhæng med udstillingen på RPSL er en bog på 144 sider, som tryktes i et nummereret oplag på ca. 200 eksemplarer. Bogen var kun tilgængelig for besøgende
på udstillingsdagen i London den 31. oktober
Gustaf Douglas interesse for historie, geografi og
kunst reflekteres tydeligt i hans samling af ”Klassisk
Sverige”. Samlingen er opbygget omkring de fire hjørnestene ”Omfang”, ”Kvalitet”, ”Fortælling” og ”Præsentation”
Sven Eric Beckman (siddende) og Gustaf
Douglas (stående til venstre) samler begge
”Klassisk Sverige” og har desuden været venner
i 40 år. Tomas Bjäringer (stående til højre) og
Gustaf Douglas har været venner lige så længe.
Både Sven Eric og Tomas har haft betydning for
hvordan Gustafs samling ”Klassisk Sverige” har
udviklet sig i årenes løb. Billedet er taget den 5.
februar 2009 i det store bibliotek på RPSL i London
Våbentype. 1966 publicerede Gustaf sin første artikel i FACIT, hvilket senere fulgtes af flere publiceringer skrevet alene eller sammen med Tomas
Bjäringer RDP, HFRSL, Per Sjöman og/eller Sven
Sandstedt. Publiceringerne skete i FACIT og udstillingskatalogerne til STOCKHOLMIA 1974 og
1986. Gustaf har været medlem af FACITs redaktionskomité (1975-1980) og i udstillingsledelserne for både STOCKHOLMIA 1974 og 1986.
Allerede 1971 udstillede Gustaf Douglas sin
samling ”Klassisk Sverige” i hædersklassen ved
verdensudstillingen i Tokyo, for senere at vinde
store guldmedaljer i konkurrenceklassen ved
BELGICA 1972 i Bruxelles samt IBRA 1973 i
München. Både 1974 og 1986 udstillede Gustaf
samlinger i hædersklassen ved STOCKHOLMIA.
Derefter fik det svenske publikum lov til at vente
23 år inden han igen udstillede for et svensk publikum ved NORRPHIL 2009 i Täby. I Täby viste
han ”St. Barthélemy – a Swedish Colony in the
West-Indies 1785-1878”. Derefter har uddrag af
45
Gustaf debuterede som filatelistisk skribent i ”Frimärkshuset News”, da han i 1962 skrev om et nyt
filatelistisk fund, som han sammen med hustruen Elisabeth da havde gjort på loftet i Elisabeths hjem,
Rydboholms gård: Brev i fjerde vægtklasse fra UPPSALA 10.12.1861 til Rydboholms gård, frankeret
med 4x12 øre Våbentype II ”Øre” (fireblok) i nyancen (h1) klar ultramarin. Brevet fik Gustaf senere som
gave af sin svigerfar, da han fyldte 40 år (1978)
Gustaf stræber efter at have alle
nuancer af de frimærker, som hans
samling omfatter, hvilket naturligvis er en umulighed at lykkes med
at få komplet. Flere svære nuancer
er repræsenteret: 4 Skilling Banco
fra skiffergruppen (j1) og turkisgruppen (k3) er i FACIT noteret
som to, respektive en eneste kendt
ustemplet
samlingen været udstillet ved
NORDIA 2010 (Store Tjenestefrimærker), SKÅNELAND 2010
(Lösenfrimærker),
GOTHEX
(Brevforsendelser til, via og fra
Sverige før 1900) samt HUDDEX
2012 (Liggende Løve).
Gustafs aktivitet indenfor filatelien gik på spareblus under en
46
20 øre Ringtype takning 14 blegorange (f) i ustemplet og to luksustemplede eksemplarer fra UPPSALA
25.10.1875 henholdsvis UPPSALA 27.12.1875
3 Skilling Banco i de tre nuancer: lys blåagtig grøn (a),
blåagtig grøn (b) og blågrøn (c)
periode fra 1975 til 2000, da han
fokuserede på sin entreprenørvirksomhed og fabriksbyggeri.
Da det var på tide at genoptage
aktiviteterne med filatelien skete
det med skrivningen og publiceringen (2005) sammen med Tomas Bjäringer af bogen ”Sweden
Number One”. Bogen er en monografi om 3 Skilling Banco og
er blevet en prestigebog indenfor
filatelien med sit nummererede
oplag på 150 exemplarer.
Samlingens ”Omfang”
I sit tidlige samleri interesserede
Gustaf sig for de klassiske islandske frimærker, men kontakterne med kendte samlere som
Per Sjöman, Sven Sandstedt,
Sven Eric Beckeman og Tomas
Bjäringer, i kombination med
Frimärkshusets virksomhed og
dets daværende chef Einar Lundström, gjorde at Gustaf solgte
sin islandske samling og gav sig
igang med klassisk Sverige. Omfanget af samlingen er idag de
første 45 år af svensk filateli. De
udvalg, som blev vist på Royal, er
et udvalg med bredde og dybde
i klassisk svensk filateli og posthistorie:
- Posthistorie fra tiden inden enhedsportoen i Sverige (før 1855)
- Våbentype I ”Skilling Banco”
- Våbentype II ”Øre”
- Sorte lokalfrimærke
- Provisoriskt frimærke i lokalfrimærketype
- Liggende Løve
- Ringtype
- Store Tjeneste
- Lösen (Porto)
- Posthistorie St. Barthélemy 17851878
- Posthistorie til, via og fra Sverige
frem til 1900
At Gustaf Douglas samling
omfatter hele bredden af de
første 45 års filateli er tydeligt,
men hvordan genspejles dybden
i samlingen? Allerede da Gustaf
begyndte sin samling af ”Klassisk Sverige” var det den brede
flora af nuancer, som fascinerede ham. Sveriges frimærker i
den første periode blev jo som
bekendt trykt i ”små” oplag af
flere gange, hvilket resulterede
i forskellige leverancer og trykninger på forskellige slags papir. Gustaf samler alle nuancer
af frimærker på de udgaver som
omfattes af hans samling. At få
en komplet samling med alle nuancer er umuligt, men Gustaf er
nået vældigt langt.
Store Tjenestefrimærker takning 14 i fireblok: 20 øre orangerød (b),
24 öre rødagtig orange (f) på gulligt papir, 50 øre violetagtig rosa
(b)
Samlingens ”Kvalitet”
For os svenskere som samler vore
første svenske frimærker kender
vi godt til ”kvalitetsbegrebet”
og den udfordring, som hører
til samlingen af disse frimærker
med hensyn til at ”finde dem” i
højeste kvalitet. Vore første to
perforeringsværktøjer (1855 og
1865) var dårlige og resultatet
er skrøbelige perforeringer, som
ofte er beskadiget. I Gustafs
samling har et kriterium for udvælgelsen været at ”omfanget”
aldrig skal ske på bekostning af
”kvaliteten”. Til samlingen kom47
Rekommanderet brev i tredie vægtklasse fra STOCKHOLM 2.5.1862 til Norrtelge, frankeret med Våbentype II ”Øre” 9 øre (a-nuance), 12 øre (i-nuance) og 50 øre (c-nuance). 71 øre porto fordelt på 36
øre for tredie vægtklasse og 35 øre for rekommandationen. Brevet har Gustaf haft i sin samling i mere
end 40 år
24 øre Ringtype takning 14 citrongul i fantastisk kvalitet ustemplet samt fra LILLA
EDET 17.9.1875, SKÖFDE 21.7.1877 og LIDKÖPING 28.1.1878
mer kun det, som passerer den
høje kvalitetsstandard, som Gustaf har sat op som navigationspunkt for sit samling.
Som en rød tråd i samlingen
lyser det igennem, at Gustaf
er en passioneret samler, hvor
passionen centreres omkring
kvaliteten og udbredes gennem
udfordringerne ved at finde de
svære nuancer. På flere af de
klassiske svenske frimærker er
de citrongule nuancer svære at
finde, og når desuden kvalitetsdimensionen skal lægges til, så
bliver udfordringen særligt anstrengende. I Gustafs samling
mærkes det, at de citrongule nuancer ligger ham særligt varmt
om hjertet.
48
Samlingens ”Fortælling”
Gustaf har en stor intresse for
historie og geografi, hvilket i
samlingen kan spores ved, hvordan han stræber efter at lægge
et komplet puslespil med den
klassiske filateli. Fortællingen
er den tekst, som beretter om
frimærkeudgavernes baggrund,
oprindelse, tilvirkning, produktion, udgivelse, anvendelse og
varianter.
Den fortællende tekst kompletteres med ”illustrationerne”,
det vil sige de filatelistiske og
posthistoriske objekter. I samlingen går Gustaf desuden tilbage til de store samlere, som i
flere tilfælde har haft objekterne
inden de havnede i hans sam-
ling. At angive den filatelistiske
proveniens er en ”personlig favorit” hos Gustaf.
Svenske samlere har i de sidste 10 år været blandt de bedste i
verden til at ”give udtryk for fortællingen” i deres samlinger. Da
Gustaf ”kom tilbage” til filatelien i begyndelsen af 2000-tallet
inspireredes han direkte af nogle
svenskere, som udmærkede sig i
denne sammenhæng: Kersti og
Bertil I. Larsson RDP, FRPSL, Richard Bodin, Björn Sohrne FRPSL og Jan Berg FRPSL er nogle af
dem som han angiver som sine
forbilleder i opsætningen af sin
samling.
Flere af Gustafs objekter har ejets af tidlige tiders største filatelister og samlere af ”Klassisk Sverige”:
Erik Leijonhufvud, Nils Westberg og Lawson Stone er bare nogle af dem, som angives som tidligere ejere
af objekter, som nu sidder i Gustaf Douglas samling
Sveriges første frimærke udkom,
som vi alle ved, den 1. juli 1855 i
anledning af, at 4 Skilling Banco
som enhedsporto blev indført i
Sverige. Den førstedagsstemplede 4 Skilling fra NEDERKALIX
1.7.1855 er en perfekt illustration i samlingen af de svenske
frimærkers fødselsdag
Enhedsportoens indførelse hørte sammen med den postale reform
og indenrigs porto op til 1¼ lod (16,45 gram) kostede fra 1. juli
1855 4 Skilling Banco. Posten angav regler for hvordan frankeringen skulle gå til: ”Frimærket skulle sættes i venstre hjørne og poststemplet skulle tydeligt angive afsenderby og dato”.Fortællingen af
disse regler illustreres her af et brev fra Bollnäs 2.8.1855 til Stockholm
Samlingens ”Præsentation”
Billede af Rydboholms posttaske omtales ved illustrationen
på næste side - lokalbrev fra
Stockholm
”Omfang”, ”Kvalitet” og ”Fortællingen” i Gustafs samling er
enkeltheder, som knyttes sammen gennem den ”Præsentation”
af samlingen, som gør dette til et
mesterværk, hvis modstykke vi
formodentlig aldrig har set udstillet tidligere på en og samme
gang af en og samme udstiller.
Præsentationen er ikke foretaget
med henblik på ”konkurrenceformål” i filatelien, den er foretaget for at fremhæve fortælling
og illustrering, hvilket betyder
at præsentationen kan bevæge
sig med en meget højere grad af
frihed. Et eksempel på hvordan
netop elementerne ”Omfang”,
”Kvalitet”, ”Fortælling” og ”Præ49
Tjenestebrev i første vægtsats fra SKOG 1.1.1885 til Nyland. Fra den 1.1.1885 blev indenrigs porto
sænket fra 12 øre til 10 øre og 10 øres frimærket Store Tjeneste udkom: At i samlingens fortælling om
denne portosænkning kunne illustrere den med et ægte førstedagsbrev er af meget høj posthistorisk
betydning
Gustaf Douglas bor på Rydboholms gård nord for Stockholm. Gården havde i midten af 1800-talet sin
egen ”løstaske” i hvilken posten til gården blev lagt fra centralposten i Stockholm. Derved kunne man
betale Stockholms lokalporto 1 Skilling Banco for et brev til Rydboholm. Brevet blev lagt i den løse
taske, og tasken blev båret til gården. Den løse taske findes endnu idag i, og at have et ægte brev, som
er ”gået” med den egne løse taske til Rydboholm, knytter på en fantastisk måde historie, fortælling,
filateli og posthistorie sammen i samlingen
50
UPU (Verdenspostforeningen) bestemte på et tidspunkt, at medlemslandene skulle udgive sine frimærker i farver som fulgte anvendelsesformålet. F.eks. skulle frimærker i blå farve udgives for at tilgodese
behovet for frimærker til enkeltporto til internationelle (UPU) destinationer. I Ringtypeperioden blev
enkeltportoen til udlandet 20 øre fra 1. juli 1875 og som vi ved, var Ringtypefrimærket rødt (… og
altså ikke blåt). I stedet var 12 øre Ringtype for indenrigs enkelporto blåt … og 20 øre blåt var i stedet
portomærket. Postvæsenet besluttede alligevel at foretage prøvetryk af 20 øre Ringtype i blå, som for
ikke ved en fejltagelse at blive anvendt blev makuleret med en ekstra perforering. Fortællingen om dette
af Postvæsenet gennemførte farveeksperiment med Ringtype 20 øre blå illustreres i samlingen med det
sjældne farveprøvetryk i hans eje
51
sentation” i samlingen ser ud,
kan illustreres med ”fortællingen om det blå farveeksperiment
med 20 øre Ringtype”.
Opsummering
Udstillingen i London den 31. oktober er altså et mesterværk, som
i lang tid fremover bliver svært at
slå af nogen svensk samlere. Artiklen har ikke i første omgang
haft som formål at fremhæve de
filatelistiske sjældenheder, men
at beskrive, hvordan de ”fire
hjørnestene” i samlingen i praksis har givet sig udslag og giver
forklaringen på at jeg vælger at
kalde dette for et mesterværk. I
samlingen forekommer en lang
række sjældenheder fra svensk
klassisk filateli, og det er nok tilstrækkeligt for enhver at fortælle
om en af disse sjældenheder: 3
Skilling Banco Gul.
Den 16. maj 2013 blev Gustaf
Douglas ny ejer af 3 Skilling
Banco Gul ved en privat handel
i London. Frimærket behøver for
DFTs læsere ingen særlig præsentation, det er uden tvivl allerede etableret som et af verdens
mest kendte frimærker. I stedet
vælger jeg lige som Gustaf gør
i sin beskrivelse af mærket i sin
samling, at hente ordene om 3
Skilling Banco Gul fra en af verdens mest kendte frimærkesamlere:
”Det er den største raritet i svensk
filateli og dets fravær i en samling
med klassisk svensk filateli kan ikke
ignoreres. Det faktum, at flere samlinger klassisk Sverige gennem årene
ikke har indeholdt frimærket er ingen undskyldning for fortsat at udelukke frimærket fra en samling med
klassisk svensk filateli”.
Dr. Norman S. Hubbard
Da udstillingen på RPSL slog
dørene op den 31 oktober, blev
alle overrasket af, at i ramme
nummer 2 finde 3 Skilling Banco
Gul, placeret præcis på det sted,
hvor den skal findes i en ”fortælling” om Sveriges første frimærke – som et fejltryk af 8 Skilling
Banco. Sidst 3 Skilling Banco
Gul var udstillet i London var
for 90 år siden, på den internationale udstilling ”London International Exhibition”, da det blev
udstillet af den svenske baron og
storsamler Eric Leijonhufvud.
Nu er cirklen sluttet og Sveriges idag største samler af ”Klassisk Sverige” – Gustaf Douglas
– ejer frimærket, fortæller om
frimærket i sin rette sammenhæng, samt ikke mindst viser det
for alle os passionerede samlere.
Tak Gustaf for at du reddede
et af verdens mest betydningsfulde frimærker fra fremtidige
spekulationer og fejlrettet PR.
Som jeg skrev tidligere, at Gustaf har en særlig forkærlighed
for gule frimærker er tydeligt,
gult er den gyldne farve, og når
3 Skilling Banco Gul nu findes i
samlingen, kalder han sin samling ”The Golden Collection of
Swedish Philately”.
Oversat af Ib Krarup Rasmussen
(artiklen er oprindeligt trykt i SFF
Filatelisten i nr. 7-2013)
DFFs biblioteksservice
Er du på jagt efter litteratur til dit samleområde? Spørg DFFs bibliotekarer om hjælp. DFFs bibliotek
tilbyder fjernlån af bibliotekets bøger - eneste omkostning er portoen. Hvis du søger artikler om særlige samleområder så spørg. Næsten alle danske tidsskrifter og udstillingskataloger står på hylderne.
Du kan bestille pdf-filer af mange danske og udenlandske tidsskriftsartikler, som kan sendes pr.
mail eller vi kan lave fotokopier eller print af artiklerne til 1 kr. pr .side. Send et brev til DFFs kontor
(adressen står på side 79) eller send en mail til [email protected].
52
A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER
Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang
Følg med på: www.az-stamps.dk
Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C
Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: [email protected]
NYE FRIMÆRKER
Nyt fra postvæsenerne
Frimærker der viser film, utakket miniark, specialmappe, sorttryk til gæster, striber i stedet for ark
– der er meget at holde øje med for samlerne
Af Torben Lethraborg
Redaktør
Jeg ved at en del samlere er stoppet med at købe de nyeste udgaver fra deres samleområder. Årsagerne er sikkert mange.
Det betyder naturligt nok et
mindre salg til abonnenter og
derfor har postvæsenerne bl.a.
udviklet nye produkter og fordele for abonnenter.
Interaktive frimærker
Grønland og Færøerne har i år
udgivet frimærker som kan blive
„levende“, ved at man med sin
tablet eller smartphone via en
applikation kan skanne frimærket og der starter en lille film.
Grønland gjorde det første
gang med miniarket, der blev
udgivet i samarbejde med Israel.
På frimærket ses en våd isbjørn,
og på den lille film ses en isbjørn
springe i vandet og svømme mellem isbjerge.
Den fælles grønlandske-færøske udgave i anledning af „Nordafar“ har også film indbygget i
miniarket. Det er nærmest en
minidokumentar om Nordafar.
Disse første forsøg er nok mere test af mulighederne, for fil-
mene kvalitet er ikke Oscar-nomineringer værdige. Isbjørne filmen er optaget fra en gyngende
båd på forholdsvis lang afstand,
og på en smartphone er isbjørnen næsten usynlig i vandet.
Nordafar filmen og nok og-
54
så vanskelig at blive klog på, da
også er meget utydelig, bl.a. med
gamle dårlige filmoptagelser.
Men ideen er god og hvis der
arbejdes mere med filmene, så de
fungerer i det lille format, er der
gode perspektiver med at gøre
frimærkerne levende.
Utakket miniark fra
Grønland
Grønlands postvæsen kunne i
september fejre 75-års jubilæum
og det blev markeret med en frimærkeudgivelse af et frimærke
og et miniark den 17. september
på dagen for „fødselsattesten“.
I forbindelse med Frimærke-,
Brev- og Postkortmessen på Frederiksberg den 4. og 5. oktober
blev der solgt utakkede miniark
af jubilæumsudgaven. Arkene
blev solgt max to pr. indgangsbillet og skulle ikke være til salg
på anden måde. Disse utakkede
ark vil således nok blive sjældne
blandt samlerne...
Fairy Tale Box
I september udkom fire frimærker med H.C. Andersens eventyr.
Frimærkerne er designet i samarbejde med det kinesiske postvæsen. Til brug for det kinesiske
marked og til repræsentative gaver for danske virksomheder og
organisationer er der i Kina produceret en „Fairy Tale Box“, som
er en kraftig bog i en æske.
Indholdet er de fire frimærker
postfriske, samt fem første dags
konvolutter, en med alle frimærkerne og en med hver af de fire
frimærker. Dertil tekst på kinesisk og engelsk med gengivelse
af de fire eventyr. En rigtig flot
bog.
Det var muligt at bestille dette
produkt via et af Post Danmark
Frimærkers nyhedsbreve.
Sorttryk i forskellige
former fra Post Danmark
Post Danmark Frimærker udgiver flere offset frimærker end
stålstikfrimærker, men alligevel
har man fundet ud af, at gravure
aftryk/sorttryk er eftertragtede.
I forbindelse med Kulturnatten, hvor Post Danmark Frimærker, Post & Tele Museum
og Danmarks Filatelist Forbund
havde et fælles arrangement på
postkontoret i Købmagergade,
blev der produceret og solgt
gravureaftryk af et af H.C. Andersen frimærkerne fra 2012.
Disse gravure aftryk har ikke
været til salg ved bestilling for
dem der ikke deltog i kulturnat55
Følg med
Hvis man ønsker at følge med i
de forskellige nyheder fra Post
Danmark Frimærker er det en
god idé at tilmelde sig deres elektroniske nyhedsbrev. Det kan gøres via hjemmesiden:
www.postdanmark.dk/filateli.
Grønland og Færøernes postvæsen udsender også nyhedsbreve,
som også kan være nyttige at
modtage.
ten, så de må også anses for at
blive sjældne.
I forbindelse med tegning af
abonnementer på årsmappe og
årbog 2013, har Post Danmark
Frimærker ligeledes vedlagt en
gave kun til abonnenter, der
består af to forskellige forstørrede „sorttryk“ af gravuren til
frimærker. Det er dels Havfrue-frimærket og Søren Kierkegaard-frimærket.
Ny værdi på Red Barnet
I forbindelse med portostigningen 2. januar udgives et nyt temaark med Red Barnet frimærket med ændret værdi til 9+1 kr.
Det betyder at samlerne skal
holde øje med to forskellige vær-
dier af Red Barnet frimærket.
Det nye frimærke
udgives for at Red
Barnet kan få indtægter fra frimærkesalget i et helt år,
hvilket ellers ville
være gået i stå pga.
af
portoændringen, der ville gøre 8 kr. værdien
mindre attraktiv.
At det så også generere et mersalg
til frimærkesamlerne er de nok
ikke kede af hos
Red Barnet...
PRØVNING AF FRIMÆRKER
fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne,
Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein
Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og
A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie)
www.bpp.de · www.aiep-experts.net
CARL AAGE MØLLER
Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: [email protected]
56
Slut med ark og
marginalnumre fra 2014
„striber“ – i princippet som de
seneste års „frimærkehæfter“,
men vil bestå af normalt 5, 10 eller 20 stk. frimærker for de mindre formater og med kun 2 eller
4 frimærker for store formater.
Dertil vil de mest almindelige
værdier kunne købes i ruller
med 50 eller 100 stk.
Størrelsen på bærepapiret vil
variere en smule alt efter hvilken
trykmaskine der er benyttet.
Til gengæld skulle det være
slut med, at samme frimærke
udkommer med forskellig takning, om det er trykt i frimærkeark eller i frimærkehæfte.
Ændringerne medfører selvfølgelig at der kommer nye
abonnementsprodukter, hvilket
man kan orientere sig om hos
Post Danmark Frimærker, hvor
der er udsendt information herom til kunderne.
57
Med de nye frimærkeudgivelser
i 2014 er det også et farvel til de
hidtil kendte frimærkeark og
marginalnumre på de danske
frimærker.
Efter at frimærkeproduktionen er blevet samlet på Post
Nords frimærketrykkeri i Kista
i Sverige er der opstået et behov
for at optimere trykningen af frimærker på de i alt tre trykkemaskiner der findes på trykkeriet.
Derfor indføres der helt nye
standardformater på frimærkerne som er optimeret således at
de kan trykkes på alle trykmaskiner.
I stedet for ark og hæfter vil
frimærkerne nu udkomme i
Genoptryk af
dagligseriefrimærker
De nuværende værdier af Dr.
Margrethe, Lille Rigsvåben og
Bølgelinie frimærkerne vil i løbet af 2014 blive genoptrykt i
de nye striber, efterhånden som
beholdningen af ark slipper op.
Der bliver således mulighed for
at samle samme frimærke i forskellige ark/stribe formater.
NYT FRA FORBUNDET
Birthe King i FEPA’s board
af Søren Chr. Jensen
På FEPA’s Congress (Federation
of European Philatelic Associations) i Madrid i oktober 2013
blev Birthe King valgt til FEPA
board (øverste ledelse) som den
første kvinde nogensiden - og
dermed som den første (danske)
kvinde i FEPA board.
Hun er dansk-engelsk, da hun
er gift med Chris King, præsident for The Royal Philatelic
Society London, og sidder selv
i dette selskabs bestyrelse som
”Counsil Member”.
Der var opstillet fem kandidater til to poster som ”directors”,
og Birthe blev topscorer blandt
de opstillede kandidater.
DFF stemte selvfølgelig på Birthe, medens vores anden stemme
gik til Ari Muhanen fra Finland.
Dette var en fælles beslutning på
nordisk formandsmøde under
NORDIA 2013 på Island.
Birthe er en særdeles god og
kvalificeret person at få i FEPA
board, ikke mindst på grund af
hendes store kontaktflade ikke
bare i Europa, men i hele verden.
Hun er en kendt udstiller i
Åben klasse, men har nu selvfølgelig skiftet til Open Philately,
som er den nye FIP klasse, og
som hun er en af ophaverne til.
Det var Brithe, der sammenskrev
de nye regler for klassen og efterfølgende fik den godkendt i FIP.
Desuden er Birthe et højt skattet medlem af det danske dommerkollegium, hvor de nyder
godt af hendes filatelistiske og
udstillingsmæssige viden som
en dygtig dommer, men selvfølgelig også som det vigtige link til
britisk filateli og organisation.
Vi forventer os meget af Birthe i FEPA board. Hun er god til
at bygge „broer“, og det er der
i allerhøjested grad brug for i
et splittet filateli-Europa. Skal
Europa fremover være stærke i
internationalt filateli, skal alle
frimærkenationerne i Europa stå
sammen.
Desuden forventer vi os, at
FEPA udvikler sig til noget mere
end bare en udstillerorganisati-
on. Vi mangler koordination, erfaringsoverførsel og forbedring
af den organisatoriske og medlemsrekrutterings indsats.
Birthe er en person, man lytter
til, for hendes baggrundsviden
er helt i top og meget varieret ud
over mange emner i den filatelistiske verden, så hun har nogle
af „værktøjerne“, der skal til.
Hun er meget kvalificeret.
DFF ønsker Birthe til lykke
med valget, og håber hun får en
spændende tid i Europas top.
Julearrangement med Post Danmark
I et samarbejde mellem Danmarks Filatelist Forbund og Post Danmark Frimærker finder
der et julearrangement sted i Købmagergade (indgang fra Valkendorfsgade 2) tirsdag
den 10. december kl. 16-18.
Post Danmark Frimærker vil præsentere frimærkeprogrammet for det kommende år,
samtidig mens gæsterne nyder lune æbleskiver og gløgg.
Efter præsentationen bliver der rundvisning i Post
Danmark Frimærkers lokaler og man kan besøge DFF‘s
kontor.
DFF har udsendt invitation til klubformændene og
Post Danmark frimærker har inviteret via deres nyhedsbrevs modtagere. Der var tilmeldingsfrist den 22. november. Vil man evt. meget gerne deltage, kan man kontakte
DFF‘s kontor og høre om der er ledige pladser.
58
NYE FRIMÆRKER
Omvendt Jenny eller ...
Af Ib Krarup Rasmussen
Nogle af de mest berømte frimærker, der findes, er de såkaldte „omvendte Jennyer“. Det amerikanske postvæsen har netop
udsendt et miniark med 6 kopier
af disse mærker i anledning af
åbningen af en ny fløj i det nationale postmuseum i Washington.
Smithsonian‘s National Postal
Museum åbnede nemlig 22. september 2013 William H. Gross
Stamp Gallery, som vil rumme
verdens største frimærkesamling. Bygningen er blevet til efter en meget generøs donation af
den kendte frimærkesamler Bill
Gross, som solgte en større frimærkesamling for at muliggøre
donationen.
Der er mere til historien end
som så, men først lidt om forhistorien til de oprindelige omvendte flyvemaskiner.
14. maj 1918 udgav USAs
postvæsen et 24 cents tofarvet
luftpostmærke i anledning af
indvielsen dagen efter af den
første luftpostrute i USA mellem
Washington, Philadelphia og
New York. Mærkerne blev trykt
på en fladtryks kobberpresse og
de to farver blev trykt efter hinanden.
En heldig samler William
Thomas Robey købte på udgivelsesdagen et helark med omvendt
midterstykke - altså hvor flyvemaskinen flyver omvendt - en
„Omvendt Jenny“. Det blev det
eneste kendte ark. Han solgte
arket for 15.000 dollars. Det blev
videresolgt og køberen Oberst
Edward H.R.Green delte arket op
og solgte mærkerne enkeltvis.
Siden har mærkerne gået deres sejrgang og koster nu sekscifrede beløb (i 2007 blev et mærke
angiveligt solgt på auktion til
977.500 USD.
Som sagt blev der så i år udgivet et miniark med genoptryk
af 6 omvendte Jenny‘er dog nu i
værdien 2 dollars.
For at krydre udgivelsen valgte
det amerikanske postvæsen med
vilje at udsende 100 miniark med
flyvemaskinen retvendt! En ganske spændende ide, men måske
også en smule omdiskuteret.
De samlere, som var så heldige
at finde dette meget sjældne miniark, kunne ved at ringe til US
Post modtage et særligt certifikat underskrevet af den amerikanske General Postmaster.
59
UDSTILLINGER
Nyt udstillingsreglement
Af Thomas Hilkjær og
Lars Engelbrecht
DFFs bestyrelse har vedtaget et
revideret reglement for udstillinger i Danmark. Der er dels
tale om at gøre reglementet mere
overskueligt, og dels om en række mindre ændringer, som har
betydning for udstillere og klubber, som afholder udstillinger.
De væsentligste ændringer er:
Der vil fremover blive anvendt et
standardreglement og en standardtilmeldingsblanket til alle
udstillinger i Danmark. Dette
vil gøre arbejdet lettere for klubberne, der afholder udstillinger
og for udstillerne.
DFF´s
udstillingsudvalg
udpeger fremover en kontaktperson, der har ansvaret for
kontakten til klubbens udstillingsledelse. Der udarbejdes ligeledes en skriftlig aftale imellem
udstillingsledelsen og DFF, hvor
DFF’s involvering i udstillingen
fastlægges.
Til klubudstillinger kan anmeldes eksponater med 1, 2, 3,
4, 5, 6, 7 eller 8 rammer (det har
tidligere ikke været muligt at
udstille eksponater med 2 rammer). Til nationale udstillinger
kan der som hidtil anmeldes
eksponater med 1, 5, 6, 7 eller 8
rammer.
Den hidtidige klasse ”Mesterklassen” på nationale udstillinger erstattes af ”Danmarksmesterskabet i Filateli”. Kåringen
af Danmarksmesteren i filateli
findes blandt alle ”Bedst i Klassen” (eksponater med højeste
points i hver konkurrenceklasse)
og dommerne foretager en votering. Voteringen er åben og sker
på festaftenen (Palmares) ved
præmieoverrækkelsen.
For nationale udstillinger uddeles ærespræmier for ”Bedst i
Klassen” i alle konkurrenceklasser. ”Bedst i Klassen” er det eksponat i hver konkurrenceklasse,
der har opnået det højeste antal
points. I tilfælde af pointlighed,
udpeger juryen det bedste.
Det nye reglement kan læses i
sin fulde længde på www.danfil.
dk under Dommerkollegiet og
Udstillingsreglementer. *)
Knapt er blækket blevet tørt
på det nye udstillingsreglement, så er der nye ændringer,
der trænger sig på. Der er netop
kommet en ny international udstillingsklasse ”Open Philately”.
Denne udstillingsklasse ligner
meget den velkendte nationale
”åben klasse”, som jo er blevet
særdeles populær blandt danske
udstillere. Derfor har DFF’s besluttet, at bibeholde de frie rammer, der ligger inden for ”åben
klasse” og samtidig at indføre
den internationale klasse ”Open
Philately”, som en mulighed
for til de, som gerne vil vise deres eksponat internationalt. De
to klassers reglementer er ikke
helt ens, derfor skal udstillere
der i fremtiden ønsker at prøve
kræfter med den internationale
klasse have bedømt sit eksponat
efter reglementet for ”Open Philately”. Således vil der fremover
på nationale udstillinger være
både den velkendte ”Åben klasse” og ”Open Philately” klassen,
der retter sig mod dem, der vil
udstille internationalt.
Spørgsmål om det nye reglement kan stiles til formanden
for udstillingsudvalget Thomas
Hilkjær [email protected] eller
formanden for Dommerkollegiet Lars Engelbrecht [email protected].
Bemærkning fra redaktøren:
*) det nye reglement kan læses på
DFFs hjemmeside - www.danfil.dk,
men først efter 1. januar 2014, når
den nye hjemmeside får premiere.
Post Historie fra 1864-Krigen på Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot
Blandt de mange arrangementer på Museum Sønderjylland til minde om 1864-Krigen bliver der også
udstillet posthistorie fra perioden af Chris og Birthe King. Denne udstilling åbner 1. december og
varer til hen i marts 2014. Den omfatter materiale om 1864-Krigen fra Chris Kings tre eksponater
om Slesvig med meget supplerende materiale og korrespondancer, som fortæller om hverdagen for
almindelige familier med mænd og sønner, der deltager i krigen.
Udstillingen er blevet arrangeret i samarbejde med Inge Adriansen, Museumsinspektør på Museum
Sønderjylland - Sønderborg Slot, www.museum-sonderjylland.dk
60
Udstillinger på Stampex i
London 2014-2018
Af Gunnar Vilh. Huge
Om et år skal frimærkeudstillingen Sydfrimex 2014 løbe af
stablen. Vi er nu nået så langt,
at aftaler omkring leje af stande,
annonceaftaler, sponsoraftaler
samt tilmeldingsblanketter til
at udstille på Sydfrimex 2014 er
klar til brug og kan nu ses og
hentes via vor hjemmeside: www.
sydfrimex2014.dk. Udstillingsreglementet ligger også til fri
afbenyttelse på vor hjemmeside.
Her skal jeg opfordre til, at man
læser
udstillingsreglementet
godt igennem således, at man er
klar over, hvilke regler der gælder. Til orientering skal jeg oplyse, at det koster 125,00 kr. pr.
ramme incl. moms at udstille.
Beløbet bedes venligst indbetalt til konto nr.: 0712
0744283264.
Ligeledes er aftaler til handlere og sponsorer ved at blive
udsendt.
Ærespræmier
Hvem vil hjælpe os med Ærespræmier til vor nationale frimærkeudstilling Sydfrimex 2014
i Eskilstruphallerne?
Vi mangler præmier til samtlige klasser i.h.t. DFF´s udstillingsreglement. De, som sponserer ærespræmier til os, kvitterer
vi med, at de kommer på vor
hjemmeside.
Hvis man ønsker at udstille
på Sydfrimex 2014 udstillingen
skal man være medlem af en
klub, som er medlem af forbundet. Ligeledes skal ens eksponat
have været på en klubudstilling
og opnået mindst 60 point for
at kunne udstille på Sydfrimex
2014. Har man ikke haft sit eksponat på en national udstilling
før, er der mulighed for at få den
på klubudstilling flere steder i
landet, inden Sydfrimex 2014 løber af stablen.
Gunnar Vilh. Huge
Mail: [email protected]
DFFs boghandel
Mens vi venter på den nye hjemmeside www.danfil.dk med online boghandel mm. kan du bestille en lille prisliste over mere
end 100 forlagsfriske filatelistiske bøger, som er til salg fra
DFFs kontor.
Send en mail til [email protected]
eller et brev til
Danmarks Filatelist Forbund
Løvstræde 1
Postboks 1194
1011 København K
eller ring på 3250 1886 - læg besked på telefonsvareren, hvis
jeg er optaget!
Fra Francis Kiddle i London
har jeg fået en opfordring til
at fortælle de danske udstillere at det nu er muligt to
gange om året at udstille på
frimærkemessen Stampex i
London.
Det er det britiske frimærkeforbund - Association of
British Philatelic Societies
- nærmere bestemt deres komite for internationale anliggender og udstillinger som
har lavet en aftale med Philatelic Traders Society om at
der de næste fem år to gange
om året skal afholdes en frimærkeudstilling på 500 rammer med bedømmelse efter
internationale standarder.
Udstillingen og frimærkemessen finder som nogle
måske vil vide sted i Business
Design Center i Islington i
den nordlige del af det centrale London, hvor London
2010
verdensudstillingen
også blev afholdt.
Udstillingerne som jo vil
finde sted to gange om året
i de næste 5 år - altså 10 udstillinger i rad og række - er
indgrupperet som nationale
udstillinger.
Der er faktisk ikke formelle
krav om at samlingerne skal
have været udstillet før, men
det er nok mest praktisk ahve
udstillet i Danmark først.
Førstegangsudstillere kan få
op til 5 rammer. For at kunne
udstille 8 rammer skal man
have opnået 80 points på en
national udstilling før.
Rammegebyret er 12 £ pr.
ramme. Udstillingen omfatter alle udstillingsklasser,
inkl. litteratur, postkort og
Open Philately
se nærmere på www.abps.
org.uk under „exhibitions“.
Det anbefales at en samling
udstillet i London er tekstet
på engelsk. I det mindste skal
indledningsplanchen være
tekstet på engelsk.
61
FRA KLUBBERNE
Postkortets Dag den 28/9 2013
Af Bjørn Eriksen
Postkortets Dag blev første gang
afviklet i Kolding den 28. september 2013. Efter de 27 deltageres opfattelse med så stor succes,
at arrangementet bliver en årlig
tilbagevendende begivenhed
I Dansk Postkortsamler Klubs
bestyrelse var vi ved tilmeldingsfristens udløb noget skeptiske
omkring arrangementet. Men
der kom så mange tilmeldinger
i sidste fase, at i alt 27 forventningsfulde deltagere mødte op
til begivenheden. De fysiske
rammer på AMUSYD i Kolding
var aldeles perfekte.
Dagen indledtes med et postkortforedrag af Frank Miller fra
Hosens. Frank har minutiøst
samlet materiale omkring Crome & Goldschmidts Fabrikker
og landsdækkende virksomhed.
Firmaet startede i 1800-tallet i
Horsens med væverier og stofproduktion og med butikker og
udsalg i et halvt hundrede byer
over hele landet.
Udover de postkort, Frank viste, har han også samlet regninger, breve og andet med relation
til emnet. Han har tillige haft sin
samling udstillet, bl.a. på HOFI
2011. Interesserede kan se mere
fra Franks samling her: http://
hofi2011.dk/index.php?side=68
Dernæst fortalte Per Sørensen
fra Kolding om sin store lidenskab indenfor postkortsamleriet, nemlig Postkortkunstnere.
Pers ambition er at alle landets postkortkunstnere gennem
tiden skal være at finde på hans
hjemmeside. Her har han allerede et hav af kunstnere, hvor han
forsøger at finde og har fundet
mange data omkring den enkelte kunstner og samtidig viser
62
en række produktioner fra den
pågældende.
Pers hjemmeside er til dato
den bedst underbyggede platform på området, og er efterhånden en bibel på området. Enhver
der interesserer sig for kunstnere bag motiverne på postkortene
kan forvisse sig om tingene ved
at kigge ind på http://www.piaper.dk/postkortkunstnere/Postkortkunstnere_hovedside.htm
Det var indtrykket, at Per
kunne have fortsat sit foredrag
langt ud over den afsatte tid på
1 time.
Efter frokost var der livlig
aktivitet omkring bytte af postkort. Næsten alle havde taget
samlinger og dubletkort med, og
mange kort skiftede ejer. De 1½
time, der var sat af til denne aktivitet, kunne godt have fået mere
rum. Men de, der ikke nåede hele
vejen rundt, havde mulighed for
revanche dagen efter på Trekantbyttedagen i Fredericia.
Der var også fint salg af klubbens dubletkort fra Stenderarkivet. Disse kort blev solgt for
10,- kr. stykket, og med salget fra
sidste år er der på denne konto
indgået mere end 4000, - kr. i
klubkassen.
Dagens næste programpunkt
var 3 workshops, som deltagerne
kunne vælge eller cirkulere imellem. Dels var der mulighed for
at lære mere om scanning og billedredigering på computere, noget omkring scanning af kort fra
Stenderarkivet, noget om salg og
køb på auktionshuse på nettet
(QXL) samt regler for udstilling
af postkortsamlinger.
Klokken var efterhånden blevet 16.00. En kort evaluering af
dagen gav meget positiv respons
fra deltagerne, hvoraf flere gerne
så det gentaget i 2014.
Adskilt fra Postkortets Dag
men i direkte sammenhæng med
programmet i øvrigt afviklede
Dansk Postkortsamler Klub så
sin årlige generalforsamling.
Herfra er der et særskilt referat.
Arrangementet
Postkortets
Dag gav tillige Dansk Postkortsamler Klub i alt 6 nye medlemmer.
Fra Postkortets Dag med foredragsholder Per Sørensen på fløjen
Mindeord
Paul Hansen har vi mistet i Bolbro Frimærkeklub. En af klubbens mest vidende filatelister er her
ikke mere. Paul gik bort Torsdag den 3. oktober efter kort tids sygdom. Vi er mange, som kommer til
at savne ham, ikke blot på de ugentlige mødeaftener, men også i mange andre sammenhænge, hvor
vi mødtes og fik løst ting om det at samle på frimærker, enten det var de tofarvede, norsk posthorn,
båndmærker eller danske varianter og i særdeleshed stempler. Paul havde en stor viden om alt klassisk materiale.
Paul var medstifter af Bolbro Frimærkeklub og var en fast deltager på vores ugentlige møder i de
næsten 25 år, som klubben har eksisteret. Han var aldrig uvillig til at hjælpe os andre. Holdt gerne et
lille foredrag om frimærker og så sent som her i afslutningen på forårssæsonen holdt han et spændende indlæg om, hvordan han havde samlet kvadrater. Desværre havde han inden for det sidste års
tid næsten mistet synet, og derfor var det svært for ham at beskæftige sig med de små lapper papir
med takker, vandmærker, omvendte rammer m.v. Det afholdt ham dog ikke fra at holde det, han
havde lovet. Viste os sine mærker, sirligt opsat og tekstet med fin håndskrift. Fortalte levende om
mærkerne, selvom han ikke kunne se dem. Han vidste, hvad han viste os. En ven og et utroligt menneske har vi mistet.
Jeg vil altid mindes de 40 års venskab, jeg havde med ham. Han introducerede mig til at samle og
opsætte frimærker, da jeg mødte ham en tirsdag aften for over 40 år siden som den første person i det
daværende Arbejdernes Frimærkeklub i Odense. Efterfølgende havde jeg mange, mange dejlige timer
sammen med ham på udstillinger, byttedage og på vores klubaftener igennem årene, der er gået. En
tusindkunstner, som ikke alene frimærkefolket, men alle, som havde med gamle ting at gøre, vil
komme til at savne. Paul kunne alt og hjalp gerne andre.
Tak, fordi jeg lærte dig at kende som menneske og ven. Æret være Paul Hansens minde.
Bolbro Frimærkeklub,
v/formanden Torben G. Rasmussen.
Den længe ventede bog om udkast til de klassiske danske frimærker er nu udkommet
Anmeldelse af “Handbook of Danish Essays and Proofs, Volume One 1849-1919” af William R. Benfield og
Bruno Nørdam.
Det er første bind i den serie, som William R. Benfield og Bruno Nørdam påbegyndte i 2004 (bind
2) og fortsatte i 2011 (bind 3).
I bogen (Volume One 1849-1919) medtages foruden essays og prøvetryk også specimen frimærker,
uudgivne frimærker, nytryk og prøvemærker. Det første, der falder en i øjnene, er den grundighed,
der er lagt for i dagen i beskrivelsen af de enkelte udkast. Hvert enkelt frimærke har fået sit eget
unikke nummer. Nummeret afspejler typen af udkast, evt. trykmetode og farve.
Forfatterne gennemgår historien bag hver enkelt udgave på en særdeles spændende måde, hvad der
gør bogen til mere end blot et katalog.
Der er ingen tvivl om, at denne bog vil blive ”bibelen” for udkast til de klassiske danske frimærker.
Bogen sætter nye høje standarder for hvordan man beskriver udkast til Danske Frimærker, idet der
er en indholdsfortegnelse, litteraturlister (sorteret efter udgave) samt forfatter biografier og et
indeks.
Der er i høj grad lykkedes forfatterne at fremstille emnet på en overskuelig og tilgængelig måde.
Med andre ord: bogen er uundværlig for alle filatelister, der interesser sig for det klassiske danske
materiale.
Bogen, der er på 500 sider og med mange illustrationer i farver, er trykt privat i et begrænset oplag.
Den kan KUN bestilles via USA, hos William R. Benfield på e-mail adressen dr.benfield@gmail,com.
Prisen er 75$ inklusiv forsendelse.
63
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
[email protected]. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: [email protected]
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen [email protected]
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: [email protected] eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/
RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane
(ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane
(TFJ), stemplede banemærker, helark,
fragtbreve, postkort, aktier, billetter,
originale fotografier, posthorn- og
bureaustempler søges. Selv enkelte
stemplede banemærker købes eller
byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50,
8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller
mail: [email protected]
Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter,
ubrugte, prøver, essays og blokke.
Alt usædvanligt. Mail til chris.king@
postalhistory.net med detaljer og pris.
Også forordninger, plakater osv.
64
Illustrerede russiske helsager 19531967 søges. Køb eller bytte. Helsagerne trykt i 40 kopek, 1 rubel eller 4
kopek el. 10 kopek med angivelse af
dato, år og kunstner. Henvendelse tlf.
3030 4524 eller mail: bluhans@gmail.
com. Bjarne Lund, 6200 Aabenraa
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: [email protected]
Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god
kvalitet søges incl. bag i bogen, porto
overtrykt ferie, Island og Færøerne.
Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000.
KZ-Post. Posthistorisk og andet materiale vedr. tyske koncentrationslejre
søges. Kan du hjælpe mig så ring til
Søren Nordklint, tlf. 2133 0157
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant. Tlf. 6169 6972
- email: [email protected]
Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til
52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160
- [email protected]
Jeg søger materiale/studiemateriale
af stemplerne ”Vindblæs/PR Løgstør” ”Vilsted/PR Løgstør”, ”Løgstør/Vilsted”, ”Lundby/PR Løgstør”,
”Løgstør/(Lundby)”, ”Gatten/PR
Løgstør”, ”Kølby/PR Løgstør” samt
stjernestempel ”Vilsted” som jeg ved
findes (lavet) på 1 øre gul bølgelinie.
Frants Langhoff, Havbakken 96, 6710
Esbjerg - [email protected] - tlf. 2477
3810
Jeg søger postkort/breve sendt til og
fra de danske fyrtårne. Send evt. scan
og prisforslag til e-mail: nordkvist@
tdcadsl.dk - Werner Nordkvist, Lågebrovej 12, 4990 Sakskøbing - tlf.
5470 5206
Schweiz - forsendelser til Schweiz sat
i efterporto med portomærker AFA 140 købes. Til trykopstilling søges ligeledes portomærker AFA 21-40 i antal.
Send venligst scan og prisforslag til
Arne Møhler - [email protected]
Posthistorie - postkort, breve og frimærker m. smukke stempler og andet
posthistorie til og fra Hårby/Haarby
v/Skanderborg, Venge og Salten
købes eller byttes. Kai B. Andersen,
Grønnegade 9A, 8600 Silkeborg 2072 2911 - [email protected]
Nr. Nebel - Tarm - frimærker afstemplet i følgende byer søges:
Sønder Bork, Nørre Bork, Sønder
Vium, Hemmet, Vostrup og Lønborg.
Læsbare stempler. God pris gives. Evt.
prisforslag til [email protected] eller
ring 8643 0733
Fra DVI søges private skibspostmærker, stempelmærker i værdierne 3F,
7F, 50F og 100F. 5-striber af portomærkerne 1-4. For det rigtige materiale betales god pris. Aage Gubi, Buen
5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475 1040
- mail: [email protected]
Skjern - Skern - nr. stempel 261 søges på bedre mærker incl. tjeneste,
porto, breve og kort mm - Skjern efter
1995; alt kan have interesse. Email:
[email protected]
Frimærker til dubletcirkulation - hele
verden - helst ældre mærker, også
oversø søges. Østerbro Frimærkeklub,
Kirsten Bendixen, dubletleder, 39 63
66 00
Grenaa med underlagte posthuse
- forsendelser og andet posthistorisk
materiale fra Grenaa, Anholt og de
andre underlagte posthuse købes.
Ligeledes købes materiale fra Ryomgaard - Gjerrild - Grenaa, Randers Grenaa og Aarhus - Grenaa banerne.
Postkort fra de samme områder og
resten af Norddjurs kommune søges
også. Se mit samleområde på: www.
grenaaposthistorie.dk - Erik Sørensen
tlf. 8632 5256 - 2489 0252 eller
[email protected]
Nordkorea 1946-57, frimærker,
breve, helsager købes. Evt. udvalg
modtages gerne. Send oplysninger,
tilbud mm. til Torben Pedersen,
Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København
N. Tlf. 3536 0554 - email: torbenp@
firkant.net
Nordiske kirker - jeg søger Michel
nr. 1264 fra Uganda med Roskilde
Domkirke fra 1983, som Finn Nielsen
omtalte i DFT nr. 7/2010 og andre
frimærker med nordiske kirker på
alverdens frimærker, inkl. f.eks. nordiske sømandskirker. Vagn Pedersen,
75156742 email: [email protected]
Kværndrup søges - til samling søges
forsendelser, løse mærker med tydeligt stempel, posthistorisk materiale
etc. med tilknytning til Kværndrup
(herunder antikvastempel Qverndrup
og nummerstempel 207). Andet materiale vedr. Kværndrup kan også have
min interesse. Send tilbud til
[email protected]
Danmark - Soldater helsag EB37ax
(omvendt BS). Gert Jakobsen, tlf.
2843 0313 - Email: [email protected]
Søges: Vangede posthistorie. Jeg
søger breve, postkort og andet posthistorisk materiale med relation til
Vangede (bl.a. Gentofte, Søborg). Alt
har interesse. Kontakt: Erland Hansen, mobil: 4216 2586 mail: [email protected]
Østrigske breve med AFA nr. 612630 søges. Desuden breve med mærker fra de bedre sæt mellem de to verdenskrige. Mail: [email protected]
Højer og omegns posthistorie - alt
interessant posthistorisk materiale
vedr. Højer søges! Køb/bytte. Erik
Nicolaisen, Genforeningsvej 2, Visby,
6261 Bredebro. Tlf. 7478 3538 Email: [email protected]
Hjælp - Frankeringsetiketter/Manco
pænt stemplet: E3-F1-F2-G1-G2-H1H2-H3-M1-M2-M3 - samt FDC/breve: type F - H - I - J- M - N 1-4 - N 5-8
- P - Z - Ø. Jeg mangler også en del
koder på de aflange. Så ring eller mail
2926 8395 eller [email protected]
- Stig Andersen, Randers
Kreis Tondern/Tønder amt. Posthistorisk materiale fra 1. og 2.
verdenskrig. Breve, forsendelser, dokumentation. Zeppelinbasen - censur
- feltpost. Afstemningsperioden. Køb/
bytte. Erik Nicolaisen, Genforeningsvej 2, Visby, 6261 Bredebro. Tlf. 7478
3538 - Email: erik.nicolaisen@mail.
tele.dk
Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen
og Lerberg): postkort, breve, helsager
og jernbanepapirer. Desuden alt fra
Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten),
Ødum, Selling og Voldum-BramstrupRud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten,
Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt
Svendsen, Bækvej 12, 7451 Sunds.
Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller
email: [email protected]
Jeg søger alt vedrørende Skibby i
Horns Herred, såsom posthistorie,
breve/kort, stempler, fotos mm. Send
mig en mail hvis du har noget eller
skriv et par ord. Email: thn-ipsn@
post.olivant.fo - postadresse: Ingolf
Nielsen, Reynstun 9, FO-160 Argir,
Færøerne.
Danmark - Soldater helsager EB33/
EB37 og kk21/kk24 sendt med julemærke i 1914-1915-1916. Også
julemærke sendt med SF1 og SF2 i
1917 og 1918 har interesse. Gert Jakobsen tlf. 2843 0313 - email: gsj13@
email.dk
Irland AFA nr. 1-200 stemplet samt
nr. 272-940 stemplet, købes. vag@
dlgmail.dk
SALG
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774)
WWW.safealbum.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
[email protected]
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
RA-Frimærker - OPHØRSUDSALG
www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os
på tlf. 6618 7100
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel
euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed
om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns
Gata 17, S-11269 Stockholm. Email:
[email protected]
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
65
Ophørsudsalg med 90% rabat med
følgende motiver: dyr, rumfart, musik,
sport, biler, skibe, maleri og Disney.
Nyhedsabonnement 255 lande +
87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: [email protected]
Det Gamle Postkontor har salg af
postfriske frimærker, julemærker,
årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på
ovenstående samt FDC fra DK m/Det
gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden:
www.detgamlepostkontor.dk eller
ring 20 46 86 89 - Allan Christensen
ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4
AFA-værdien. Mange bedre mærker
stemplet og altid pæn kvalitet bla.
DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid
returret. Ring eller skriv og jeg sender
en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf.
7591 5850. Email: steffen.hurtig@
hotmail.dk
Til anvisningssalget ”Den lille gule” er
der kommet gode indleveringer med
flotte stempler, gode varianter, en del
forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og
meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med
12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej
121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden: www.
anvisningssalg.dk
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Mine samlinger og dubletter sælges
nu til små priser. Ta’ et kig i min
shop. www.arne-christiansen.dk/shop
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode
tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930
Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept,
Røde Kors, Nobel, svampe, blomster,
orkideer, tog, OL, VM i fodbold,
musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande
+ 87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
Marginal 816 - postfrisk øvre marginalblok AFA 363b med marginalnummer 816 til salg, god kvalitet
Ex. Elkjaer. Henvendelse pr. mail til
[email protected]
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold,
atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner,
kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. 38.000 forskellige udgaver, 93
motivområder. Bed om lister! Billigt!
Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269
Stockholm - email:
[email protected]
Udvalg - mest Norden, Vesteuropa
og kolonier. Kan også tilbyde lots
landevis fra de fleste oversøområder
(+ breve) Oplys om interesse. Email:
[email protected]. Søger selv nyere
Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge
Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200
Aabenraa
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er
mærker fra start til ca. 1978. Enkelte
årgange er komplette. Priser fra 10%
af katalogværdien. Henvendelse:
Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email:
[email protected]
Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr.
Nordenskilovare med mærker fra alle
nordiske lande 200g 175kr. Portofrit.
Dansk giro 2231298. Rolf Norling.
Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: [email protected]
BA-netshop.com. En stor del af min
samling bliver nu sat til salg. Prøv min
hjemmeside og se om der er noget du
mangler, ellers ring. Hver måned nye
lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831
4992 - Bruno Andresen
Jeg hjælper en ældre samler med at
afhænde en samlign breve med turiststempler fra nr. 66 og særstempler fra
nr. 318 efter Menne Larsens bog om
samme. 7588 3708 - 5041 3787
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
[email protected]
66
Udvalgshæfter sendes til hele Norden
også til foreninger. Betalt returporto,
filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande.
Bed om gratis udvalgsfortegnelse.
Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93
Eslöv, Sverige
Danmark stemplet 80-øres provisorier komplet sæt. AFA nr. 82 + 83
værdi 1900 sælges for 450 kr. SEndes
gratis. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1. th., 7000 Fredericia. Tlf.
2227 7850 - email: steffen.hurtig@
hotmail.com
Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk
- Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
Grønland før 1998 - mangler du
specielt materiale til din samling? Kan
levere stempler, adressekort, brugsbreve, M-blokke og meget andet.
Grønphila, Nordmarken 21, 9310
Vodskov. www.groenphila.dk
Flere tusinde bundter Danmark sælges fra ca. 1960 til nu - billedmærker
og dagligmærker, Århusområdet, tlf.
2571 8044
Skandinavien samlinger sælges til
AFA minus 70%. Alt optalt efter
AFA 2013. Danmark-Slesvig-DVI
stemplet - AFA 255.662. Danmark
postfrisk/ustemplet - AFA 199.551.
Grønland postfrisk/ustemplet/stemplet - AFA 117.510 - Island stemplet
AFA 299.241 - Norge stemplet - AFA
73.553 - Sverige stemplet: AFA
137.612 - - Finland/Åland - AFA
73.745 - Færøerne - AFA 73.745 samlingerne sælges samlet eller enkeltvis
- tlf. 2028 2092
AFA 952x sælges postfrisk ikomplet
hæfte C.18 - 150 kr. - tlf. 2571 8044
En stor del studiemateriale Chr. X i
både bogtryk og stålstik - stort set alle udgaver og værdier, en del helark i
AFA 278 og 279 samt noget brevmateriale ønskes afhændet. Ib Pedersen.
Breve og postkort - se: www.jetafrim.
dk - hver uge nyt på siden
Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no
Ca. 500 bundter Vesttyskland, mest
nyere, billed og små - tlf. 2571 8044
Færøklip 100 stk. forskellige samt
1 miniark, mange højværdier, pænt
stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip
100 forskellige, mange højværdier,
pris kr. 190. sendes portofrit mod
forudbetaling, check eller netbank
- reg. 4770 - 4772381697 - Henning
Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14,
8800 Viborg
25 ark Jul Ebeltoft, forskellige årstal,
20 kr. pr. ark. - tlf. 2571 8044
Pose/plukudvalg fra Skandinavien,
Tyskland og Schweiz. Mærker ældre
og nyere til enhedspris a 1kr (100
stk. 75 kr) Gratis prøveudvalg med
returporto. Frimmogens, Nørrebro
168, Boks 41, 5900 Rudkøbing, Mail:
[email protected]
Prestigehæfter 1 til 9 samlet eller alene, halv katalogpris. Tlf. 2571 8044
Besøg www.ohfrim.dk. Her finder du
alt fra Danmark postfrisk og stemplet. Især mange luksusstemplede
mærker. Der kan tegnes abonnement
på luksusstemplede danske nyheder.
OH-Frimærker, Østre Hovvej 58,
4520 Svinninge. Tlf. 5927 7477 email: [email protected]
Julemærker - ufoldede helark - Færøerne 1976-1998 ialt 21 ark (uden
1992 og 1994) sælges samlet for 250
kr.. Grønland 1974-2002 ialt 28 ark
(uden 1994) sælges samlet for 400
kr. - Danmark 1952-1993 ialt 36 ark.
(uden 1955-58 og 1963) sælges samlet for 1500 kr. - tlf. 4637 0523 eller
DANCON/UNFICYP - anbefalede
breve sendt til de danske FN-soldater
på Cypern stemplet på frimærkernes
udgivelsesdag. AFA 851 som otteblok
med mærke nr. 49 (farveplet i øverste
venstre hjørne): 30 kr. AFA 869a-d og
870-71: 22 kr. AFA 875 med fireblok:
kr. 15. Per Morsing, Frederiksberg.
Tlf. 2216 6755 eller
TMS stempler sælges - send mankoliste efter Skilling-katalog til vag@
dlgmail.dk
Pæne breve og kort, ældre og nyere,
fra mange lande realiseres. Liste sendes. Evt. bytte med nyere danske forsendelser. Per Fruensgaard, Bredgade
115, 9830 Tårs
Ungarn - Leuchtturm fortryks albumssider, helt nye årgang 1963-2010
(ca. 310 sider) komplet sælges for
660 kr + fragt 40 kr. Jens-Jørgen
Frandsen, Ultvedvej 12, 9382 Tylstrup. Tlf. 2334 4156 - Email: [email protected]
Lille postfrisk samling fra Sverige
- AFA nr. 1100-1500 sælges samlet
for højeste bud over 1200 kr. (pålydende). Bjørn Steenberg - bnp@
krumstien.dk
Ungarn samling - samlet over 50
år. AFA ca. 90.000 kr. frem til 2007
(sider frem til 2010) - både postfrisk,
ubrugt og stemplet - også utakket.
Også mange dyre miniark. Kan evt.
opdeles eller udstykkes. Pris 9000 kr.
Elo Hesselbjerg, Lystgårdsparken 23,
Boulstrup, 8300 Odder. Tlf. 2243
7769 mail:
[email protected]
BYTTE
Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af
pladede og trykbestemte mærker og
ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@
privat.dk - tlf. 5837 5612
Brugsbreve - har en del nye/ældre
brugsbreve, som gerne byttes mod
tilsvarende. Vil om muligt sende fra
de lande eller områder du samler.
Valdemar Leegaard, Postboks 26,
DK-9681 Ranum
IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
Se vores nye webshop
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: [email protected] - www.jjo.dk
67
Svenske ustemplede frimærker søges
i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede
frimærker fra Færøerne. Henning
Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg
Bytte: Jeg har Grønl., Færø, varianter Færø, Finland, Åland, Island,
Baltikum, nye østlande, Øst- og Vesteuropa, diverse motiver, DK-stempler,
DK julemærker + ark, frimærkehæfter
+ julefrim. hæfter Grønland + Færø
evvt. salg.Skriv eller ring. Mie Klemensen, Hovedgaden 87, 8831 Løgstrup,
8664 3504
Tilbyder Ethiopien, Bahrain, Haiti,
Hong Kong, Macau, Salomon øerne
+ meget andet oversø og Europa. Søger primært engelske kolonier, bedre
Norge, Kina, andet Asien og Afrika
postalt brugt. Bedre for bedre. Sælger
også lots og enkeltmærker. Oplys
landeønsker!! Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa (email:
[email protected])
Dansk Vestindien tofarvede - vi har
et omfattende byttemateriale med
hundredevis af pladede og trykbestemte mærker. Vi har også en del
kvadrater, våbentype, konger, porto
og gebyrmærker fra Dansk Vestindien. I bytte ønsker vi stemplede tofarvede mærker fra Dansk Vestindien,
gerne mærker som ikke er tryk- og
positionsbestemt. Inga og Hans Mortensen - [email protected]
- tlf. 5852 6710
Haves mange svenske mærker fra
1858 til 1999. Har mange byttemærker fra Asien, afrikanske lande samt
alle østlande. Har en del postfriske
mærker fra mange lande. Samler på
de skandinaviske lande + Island efter
mankoliste. Per Marer, Engelsborgvej 20, 8800 Viborg - tlf. 86602811
- 2462 4948
Søges: Tyske Rige - specielt 3. Rige
mangler mere end 200 mærker - kan
f.eks. give nyere/nyt Norge - Ddanmark i bytte, men også meget andet.
Jan Hvolbæk, Larsen Stevnsvej 9,
9310 Vodskov - tlf. 9829 4436
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Er alle samlere i Danmark holdt op
med at samle Sverige. Har det meste
stemplet fra ringtype til 2005. Også
komb. H. Ønsker mærker fra Europa
til 1950 ** og stemplet. Send mankoliste og hvad I har i bytte. Ikke varianter. Jan-Erik Johansson, Dalhemsv.
136B, 2.vån, SE- 254 63 Helsingborg,
Sverige Tel. 042-162624
Europæiske pf/st. blokke/miniark
byttes til pf/st mærker og miniark fra
Grønland og Færøerne. Ældre postfrisk DK (før 1930) kan også bruges.
Evt. salg. Valdemar Leegaard, Postboks 26, DK-9681 Ranum
Scandinavian International Cover
Club (SICC). Bliv medlem af SICC, en
frimærke/kuvert klub, som idag har
ca. 400 medlemmer fra mange lande.
2 års medlemsskab kun kr. 100.
Check/kontant. SICC klubben har nu
uden afbrud kørt i 30 år, opstartet
den 11. marts 1981. Oplysninger
mod kr. 8 i postfriske danske frimærker. Skriv til Valdemar Leegaard,
Postboks 26, DK-9681 Ranum
Haves: Norge og Sverige fra og med
år 2000. Søges Finland fra samme periode. AFA-basis. Ønsker fra mankoliste opfyldes hvis det er muligt. Øvrigt
bytte af frimærker fra Skandinavien
aftales nærmere på tlf. 3860 8457.
Vedlæg frankeret svarkuvert. Steen
Harbo, Overgaden oven Vandet 100,
2.tv., 1415 København K
Lesotho, Malawi, Zimbabwe m.fl.
pænt afstemplet søges efter mankoliste eller efter nærmere aftale. I bytte
gives samme eller andet på katalogbasis også gerne fter mankoliste. Jan
Jørgensen, 7551 6890 email: [email protected]
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen,
Vongevej 31, 7160 Tørring
Gamle samlinger udstykkes: udvalg
eller efter mankoliste. Danmark,
Norge, Sverige, England, Tyskland
mm. Byttes gerne med ustemplede
eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke mm. eller
bundter og andet overskudsmateriale.
Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250
Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@
stofanet.dk
Norske varianter - gamle som nye
- søges på byttebasis. Jeg køber dog
også gerne. Søger også byttepartner
vedr. vandmærkepositioner i norkse
mærker. Mail: [email protected]
Forskellige kataloger og årgange afhændes. Byttes gerne med postfriske
eller ustemplede danske frimærker
til frankeringsbrug, også årsmapper,
hælfter mm. Bundter og massevarer
hele verden har også interesse. Tilbud
til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet.
dk
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland og Østrig. Tlf. 7580 1664
Gamle og nyere album med og uden
frimærker, diverse brugte indstiksbøger mm. Byttes gerne med postfriske
eller ustemplede danske frimærker
til frankeringsbrug, også årsmapper,
blokke mm eller bundter og andet
overskudsmateriale. Tilbud til Erling
Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email:
[email protected]
Byttevenner søges. Jeg tilsender
gerne mankolsiter og ønsker ligedan.
Samler på: DK, Færøerne, Grønland,
Island og Norge. Har mange mærker fra Sverige, Tyskland, Østlande,
Amerika. Min mail: [email protected] - tlf.
2462 4948 / 8660 2811. P. Marer,
8800 Viborg
Pssst.....har du prøvet
www.egefrim.dk
Netbutikken med Nordeuropas største udvalg
Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl.
kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud.
En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet.
AL
TID ET BESØG VÆRD
ALTID
68
Søger: Danmark, Island, Norge, Finland, danske tofarvede øremærker,
tekst-, brotype-, nummer- og stjernestempler. Haves: Danmark, Sverige,
Norge, Finland, lidt Island stemplet.
Grønland og Færøerne mest postfrisk.
Svend Ege Pedersen, Solvænget 21,
4296 Nyrup. Email: svendege45@
gmail.com
Bytte/salg - jeg har mærker fra mange
lande, helark og enkeltmærker fra dk,
færø, grønland og lokale dk. Kuverter
til og fra Grønland, Færø og Finland.
Bundter og nogle perfin. Jeg samler
Norden efter liste, gamle postkort fra
Danmark, især Langeland. Kamma
Brylle, Lønkildevej 3, Lindelse, 5900
Rudkøbing. Tlf. 6257 1742 mobil
2326 1214 - mail: 62571742@mail.
dk
Jeg søger postfrisk Karavel-prøvemærke i lilla farve AFA nr. D. Byttes
med tilsvarende i brun elelr grå farve
AFA nr. C eller E. Torben Frøslev, tlf.
9617 0859. [email protected]
Bytte: jeg søger Monaco, Irland,
Spanien, Belgien og Finland. Tilbyder: Berlin (xx), Færøerne (xx), Tyske
Rige, DDR, Vesttyskland, Bulgarien
og Tjekkoslovakiet. Leo Steffensen,
Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg
- [email protected]
LITTERATUR
Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt
270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark.
Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj
Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210
Odense NV
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
24 numre af Det danske post og telegrafvæsens årbog - 1941-43, 1947,
1949-56, 1958-62, 1964-70 sælges
samlet for 100 kr. afhentet. Erik Arvedsen, Hornemanns Vænge 11 3.tv.,
2500 Valby - tlf. 3048 7552
Nordiske kirker på frimærker, julemærker, maskinstempler, særstempler
af Ingold Nielsen (1983) søges. Jeg
er meget interesseret i denne bog til
min samling Nordiske kirker, som jeg
arbejder på at udstille på FILA2014,
arr. af Sydvest Esbjerg. Vagn Pedersen, 7515 6742, email: edith-vagn@
mail.dk
POSTKORT
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- [email protected]
Du er velkommen som medlem i
Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind
på vor hjemmeside
www.postkortklubben.dk
Sporvogne i Odense. Postkort søges
til samling. Særlig interesse har kort
med motiver fra Bülowsvej. Her lå
hovedliniens endestation før 1923
(ved Læssøegade). Henrik Tranberg,
Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M,
tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@
sol.dk
Postkort Fuglebjerg og Omegn,
Vestsjælland samt motiver hele Danmark: møller, fyrtårne, spejder, skibe,
julekort. Kort fra Norge, Sverige,
Finland har også interesse. Køb eller
bytte, reelle priser. Enkelte kort eller
små og større partier, hele samlinger.
Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250
Fuglebjerg. E-mail: erlingnielsen@
stofanet.dk
Over 2000 forskellige postkort
til salg fra min hjemmeside www.
bjorneri.dk. Alle kort er med scan.
aarhuspostkort eller gamle kort fra
tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå
i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@
gmail.com
Jeg søger postkort fra Skjern med
storkemotiv. Erik Rosenbæk, Lundbyesgade 36, 6400 Sønderborg - tlf.
7448 8667 - mail: erik_rosenbeck@
privat.dk
DIVERSE
Hvem kan hjælpe mig med information om de danske frimærkegravører
Bent Jacobsen og Arne Kühlmann,
deres liv og studier? Wolfgang Scharlipp, [email protected]
Gør det sjovt at samle Island - bliv
medlem af Islandsklubben. For et
kontingent på kun 150 kr. får du
bl.a. bladet Islandskontakt, der indeholder mængder af artikler, der gør
det meget sjovere at samle Island.
Indmeldelse til Jakob Arrevad, Philip
Heymans Alle 12, Boks 91, 2900 Hellerup eller [email protected]
Søges til Kræftens Bekæmpelse
genbrugsbutik - AFA-kataloger,
Møntkataloger og alle slags mønter,
frimærker ALT kan bruges, postkort
og breve, receptkuverter, glansbilleder, album med/ og uden indhold,
julemærker og julekort o.m.a. Porto
refunders hvis ønskes? Send venligst
til Flemming Hansen, Blåbærvej 160,
5260 Odense S. [email protected]
Tlf. 2936 6873
Hvis du har frimærker eller andet
filatelistisk materiale til overs kan vi
måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring
og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej
5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405
Husk at du gratis kan sætte 5 miniannoncer i DFT hvert kalenderår.
Det eneste du skal gøre er at indsende annonceteksten til:
DFT
c/o Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
Danmark
eller pr. mail til [email protected]
Tilbuddet gælder også udenlandske medlemmer og abonnenter.
Selv momsregistrerede frimærkehandlere kan benytte denne mulighed, selv om
de gerne må forespørge på priser og rabatter ved indrykning af egentlige annoncer
69
BYTTEDAGE
7/12 - Julebyttedag i Horsens
Horsens Filatelistklub afholder
igen i år Julebyttedag lørdag den
7. dec. 2013 fra kl. 10.00 – 15.00.
på Slotsskolen, Fussingsvej 6,
8700 Horsens.
Bemærk venligst:
- Gratis adgang.
- Krejlerbord, kr. 50 pr. modul
90 cm. x 140 cm. Kun 4 moduler
pr. krejler.
- Handlerstand (momsregistreret) 5 borde á 80 cm x 180
cm. kan bestilles ved Frank Miller. E-mail adresse: frankmiller@
stofanet.dk eller tlf. nr. 3028
4894. Gratis bytteborde - Åben
for opstilling fra kl. 9.00.
Kaffe, pølser, sandwich m.m.
kan købes til rimelige priser.
Receptkuvertforeningen vil
være til stede.
12/1 2013 Byttedage i Bolbro
Søndag den 12.01.2014 holder
Bolbro Frimærkeklub igen byttedag i Bolbro Hallen på Friggasvej 14, 5200 Odense V. fra kl.
10.00 – 15.00. Dørene åbnes for
handlere / krejlere, som har forudbestilt bord, fra kl. 8,30.
Krejlerborde kan bestilles allerede nu på tlf. 66 16 78 09 eller
40 16 78 09. Der er plads til ca.
500 i hallen og der er frimærkehandlere og krejlere fra hele
landet, som har anmeldt deres
stande.
Skanfil auktioner vil være tilstede og vurdere materiale til
deres kommende auktioner. Der
er frimærkeklubber, møntklubber, telekortsamlere, receptkuvertsamlere og postkortsamlere
fra ind og udland. Kom og start
den nye forårssæson 2014 på et
godt byttemøde i Bolbro. Entre
20 kr. Der trækkes lod på indgangsbilletten hver time. Cafeteria holder åbent hele dagen. På
gensyn i Bolbro Hallen. Husk at
bestille bord i god tid, da der er
70
allerede nu er mange af bordene
som er forudbestilt.
18/1 - Byttedag i Hedehusene
Hedehusene, Taastrup og Greve
frimærkeklubber afholder lørdag den 18. januar 2014, kl.
10.00 til kl. 15.00 byttedag samt
tilbehørsloppemarked. Til loppemarkedet kan der indleveres effekter samme dag til Uno
Grossmeyer.
Byttedag m.v. foregår i Hedehusene Fritidscenter, Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene - kom
i god tid og få de rigtige pladser.
Vi har perfekte lyse lokaler
med god plads – så tag bare rigeligt med materiale med. Der er
fine parkeringsforhold. Bus 123
eller 114 lige til døren eller fra
Hedehusene Station - en gåtur
på ca. 500 m.
Gratis borde til klubber kan
reserveres ved henvendelse til:
Paul Szaraz tlf. 4637 2087 eller
Erik Frederiksen tlf. 4656 1185.
Der vil være en handlerstand
fra Amager tilstede.
Der er loppemarked med alt
vedrørende frimærketilbehør og
vores tombola indeholder som
sædvanligt meget fine frimærkegevinster.
Der vil være en entre på 20 kr.,
og hver time trækkes der lod om
mødepræmier på billetterne.
Køkkenet - berømt i vide
kredse - er gennem hele dagen
leveringsdygtig i mad og drikke
samt kaffe og kage til yderst fordelagtige priser.
Så der er ingen undskyldning
– vel mødt i Hedehusene til en
god og hyggelig dag.
26/1 - Byttedag i Sønderborg
Sønderjyllands største byttedag
afholdes på Sønderborg Bibliotek, Kongevej 19, søndag d. 26.
januar 2014 kl. 9.00-15.00. Der er
ingen bordbestilling, så det er efter først til mølle princippet. Der
plejer at komme mellem 150 og
200 samlere af frimærker, postkort, breve m.m. fra hele Jylland
og Fyn samt Sydslesvig. Byttedagen er ikke kun for medlemmer,
- alle er velkommen til at kigge
ind for at bytte eller få deres ”arvegods” vurderet. Og så er der
også gratis entre for alle.
Kaffe/the, øl og vand samt
håndmadder og kage kan købes
til rimelige priser. Der gode parkeringsforhold bag biblioteket
og handicapvenlig adgang til
lokalet.
26/1 - Byttedag i Vordingborg
Søndag d. 26. januar afholder
Sydsjællands Frimærkeklub igen
sin årlige byttedag i kantinen på
Marienbergskole, Parkvænget
12.
Dørene åbnes kl. 10.00 og
kl. 14.00 er der formidlingssalg.
Der kommer frimærkehandler
fra Sverige og Danmark, kom og
bytte de små takker med andre.
Der sælges mad og drikkevarer til rimelige priser.
Vi ses søndag d. 26. januar
1/2 - Byttedag i Nørresundby
Skal vi Bytte?? Så mødes vi lørdag d. 1 . februar 2014 kl. 10 til
kl. 16 i Løvvanghallen, Løvbakken 6 Nørresundby.
- 7 Frimærkehandlere vil være
til stede.
- 25 Kræmmerborde, alle er
optaget.
- 100 Bytteborde, så der er god
chance for en siddeplads.
- ca. 300 Parkeringspladser
ved Hallen.
- dørene åbnes kl. 8,00
- gratis entre
Byttedagen er kendt for at
tiltrække samlere fra Sverige Norge – Nordtyskland og store
dele af det hjemlige.
Så snyd ikke dig selv for en
god oplevelse, PAK TASKEN og
kom af sted.
Der er mulighed for at købe
lidt godt til maven til fornuftige
priser. Der vil blive solgt Amerikansk lotteri med et væld af gode
præmier.
Danmarks Frimærkeungdom
og Børnefrimærkeklub vil være
til stede på dagen med gode råd,
og ideer til de unge samlere.
Ønsker du flere oplysninger
er du velkommen til at ringe til
klubbens formand Bent Østergaard Jensen på tlf. 5171 9340
eller mail: [email protected]
Velkommen til Nordjysk byttedag 2014 d. 1 februar i Løvvanghallen.
9/2 - Byttedag i Ry
Ry og Omegns Frimærkeklub
indbyder igen til byttedag. Det er
søndag den 9. februar 2014, kl.
9-15, men dørene åbnes allerede
kl. 8.00. Dette er byttedag nr. 54
i hele klubbens historie, så mød
endelig frem, så vi alle kan få
endnu en god oplevelse.
Arrangementet afholdes som
sædvanligt i Sognehuset, Kildebakken 1, 8680 Ry.
Entré er beskedne 5 kr., og de
går til at dække noget af vores
husleje. Desuden får du mulighed for at vinde en god flaske
rødvin på indgangsbilletten.
Køkkenet tilbyder dagen igennem lækker mad og drikkevarer
til populære priser.
For de morgenfriske er der
morgenkaffe kl. 8.00. Dette
kan forudbestilles på telf. 8689
1900/2833 8854.
Vore 3 handlerborde er desværre allerede reserveret.
Der vil igen være mulighed for
at købe lodder til amerikansk
lotteri, og der er mange fine gevinster, doneret af byens handlende.
Vi glæder os til at se dig, så vi
alle kan få en hyggelig dag i frimærkernes tegn.
9/2 2014 Byttedag i Randers
Randers Filatelistklub afholder
byttedag den 9. februar 2014 fra
klokken 10 til 16 i Fritidscentret,
Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos
formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå,
telefon nr. 8646 7230. Der er rift
om salgsbordene, så vent ikke
for længe med at bestille.
Byttedagen er efterhånden
blevet en tradition med mange
gæster fra nær og fjern. Gør et
fund til samlingen, hvad enten
det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos
de ca. 20 handlere og krejlere.
Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer.
Eftersyn af auktionsmaterialet
vil være muligt fra kl. 13.15 til
14.30. Selve auktionen starter
klokken 15. Auktionslisten kan
rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 9 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens
hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk så snart den er klar.
Der vil som sædvanlig kunne
købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser.
Støt klubben og vind flotte præmier i klubbens amerikanske
lotterier. Vel mødt i Randers på
byttedagen.
1/3 - Byttedag i Esbjerg
Esbjerg Filatelistklub afholder
byttedag lørdag d. 1. marts 2014
stor byttedag med anvisningssalg i Aktivitetshuset, Kirkegade
51, 6700 Esbjerg fra kl. 10 til kl.
16.
Der kan bestilles bytteborde a
kr. 50.
Anvisningssalget med ca. 300
lots starter kl. 13.15 med eftersyn fra kl. 11.45.
Bytteborde og anvisningslister
kan bestilles og rekvireres hos:
Knud Erik Pedersen, tlf. 7515
6137 eller Benny Christensen
tlf. 2331 2245. Kaffe, øl og vand
og diverse madvarer kan købes
til rimelige priser. Der er gratis
entre.
2/3 2014 - Den københavnske
Filatelistdag
I mere end 25 år har en eller flere
af de samarbejdende frimærkeklubber i Københavns nordlige
omegn stået for dette arrangement, der traditionelt finder sted
den sidste søndag i februar, men
som på grund af lokaleproblemer flere gange er blevet rykket
en uge frem eller tilbage – således finder det i år sted søndag
den 2. marts 2014 i Ny Lyngbygårds store sal, Toftebæksvej 17,
Kgs. Lyngby, kl. 9.30-16.00.
Ud over at være en stor byttedag har vi også inviteret landsdækkende specialklubber, ”Julemærkesamleren” og en handler. Videre vil der kl. 14.00 blive
afholdt en auktion med flere
spændende lots, som kan studeres på forhånd.
Oprindeligt satsede arrangø-
71
rerne på juniorarbejdet, og det
vil vi i Det Grønne Områdes
Frimærkeklub tage op igen med
et særligt område for de yngste
deltagere.
Der er gratis adgang, men optager man mere end 2 pladser, så
vil man blive opkrævet et gebyr
på 50 kr.
Vi har sendt invitationer og
auktionslister ud til klubber i
København, det øvrige Sjælland
og Skåne, og håber at se mange
samlere med hidtil ukendt byttemateriale. Der vil være mødepræmier kl. 10, 12 og 13.30, ligesom der vil være en tombola med
gode filatelistiske præmier.
Som sædvanlig vil der være
håndmadder, øl og vand, kaffe
og the med kage til absolut rimelige priser.
Kom i god tid, og parker bilen
på den store parkeringsplads
bag Lyngby Storcenter.
2/3 - Byttedag i Kastrup
Frimærkeøen Amagers store
årlige byttedag afholdes i 2014
søndag den 2. marts på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65,
Kastrup fra kl. 10 til 16 med gratis adgang og plads til 200 – 300
frimærkesamlere.
Buslinjerne 5A og 36 kører
lige til døren. Linie 36 kommer
fra Tårnby Torv og Station. Bus
2A kører til hjørnet af Saltværksvej, Kastrupvej, har forbindelse
med Lufthavnsmetroen på Ka-
strup Station. Kørende bilister
kan parkere i skolegården og
udenfor.
Vær opmærksom på eventuelle parkeringsregler udenfor.
Derfor gør søndag den 2.
marts til en rigtig hyggelig og
god frimærkedag. Tag familien
og gode venner med, samt andre
frimærkesamlere til Frimærkeøen Amagers årlige byttedag.
Det er måske den dag, hvor du
gør et godt frimærkekup, eller
finder et længe savnet frimærke.
Måske er det dagen, hvor du får
skabt nye spændende og interessante frimærkeforbindelser. På
dagen afholder vi også en stor
auktion med op til 200 numre.
Der er gode muligheder for, at
købe mad og drikke til meget
rimelige priser i cafeteriaet, Der
bliver også påtænkt afholdelse af
et lotteri.
Der bliver også lodtrækning
om pæne mødepræmier i løbet af
dagen på entrebilletterne, Disse
er skænket af Frimærkehandler
Erik Schrøder og andre handlere
som vil være til stede med deres
store alsidige udvalg.
Byttedagens arrangører er de 4
klubber/foreninger på Amager:
Amagerland Frimærkeforening,
Sundby frimærkeklub, Amager
Frimærkeklub og SAS filatelistklub.
8/3 - Byttedag i Thisted
Der afholdes fælles byttedag lør-
dag d. 8/3 2014 i Hyttefadet, Skyumvej 29, Vildsund, Thisted kl.
10-16. Arrangøre er de 3 i Nordvest: Morsø, Sydthy og Thisted.
8/3 - Byttedag i Hedehusene
Fløng - Hedehusene Frimærkeklub afholder byttedag lørdag
den 8. marts 2014 i Hedehusets store sal, Hovedgaden 371,
Hedehusene kl. 10 – 16.
Der afholdes byttedag med
Damsø og fælles venner fra
Tyskland, der besøger os den 8
marts.
Kom og se hvordan dagen forløber, og besøg handlerstanden
fra Amager. Gratis entre.
Denne dag ingen forplejning
ud over kaffe øl og vand.
Af erfaring fra tidligere besøg
ved vi, at de tyske samlere har
meget afvekslende materiale
med og gerne søger mærker fra
Færøerne og Grønland i Bytte.
Ligeledes er FHFs som Damsøs
samlere leveringsdygtige i de fleste interessante områder, da vi
har flere samlere af f.eks. Sydamerika, såvel som Europa.
Vel mødt til en mærke dag.
9/3 - Byttedag i Struer
Struer og Omegns Frimærkeklub afholder byttedag søndag
d. 9. marts 2014 i Gimsing Sognegård, Drøwten 1, 7600 Struer.
Vi åbner kl. 10.00 og lukker kl.
16.00
Der er tombola, og ameri-
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
72
kansk lotteri. Kl. 10.00 kan der
købes kaffe med franskbrød
med pålæg eller ost. Kl 12.00 kan
der købes frokost. Hele dagen
kan der købes drikkevarer
Kl. ca. 14.00 kan der købes
kaffe med kringle.
15/3 - Posthistorisk dag i Odense
Dansk Posthistorisk Selskab afholder ”Posthistorisk Dag” d.
15. marts 2014 kl. 13 -18 på Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32,
5000 Odense. Der er byttedag
for alle interesserede fra kl. 13 16. Her vil der være handlere og
medlemmer med kassevis af forsendelser tilstede.
Fra kl. 16 til ca. 17 afholdes ordinær generalforsamling, og fra
kl. 17 til 18 er der posthistorisk
foredrag. Dagen afsluttes med
fællesspisning for de medlemmer, som forinden har tilmeldt
sig til kassereren.
Mød op til en hyggelig dag og få nyt materiale med hjem til
samlingerne. Hotel Ansgar ligger nogle få hundrede meter fra
stationen.
13/4 - Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 13.
april 2014 i Aulaen på Faaborg
Sundskole, der er beliggende ved
Faaborg Hallen, Sundvænget
9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300
parkeringspladser ved Hallen.
Byttemødet er fra kl.10 til 15, der
er flere frimærkehandlere og en
mønthandler.
Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden
Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og
koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 55 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2013. På byttemødet vil der være
rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter,
mønter, øloplukkere, ja stort set
alt, hvad der kan samles på.
I aulaen har Aktivgruppen på
Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man
kan købe smørrebrød, øl, vand,
kaffe og kage til meget rimelige
priser. Der er også et stort gratis
tagselv bord med mange tusinde
frimærker. Entre for voksne kr.
20 - børn gratis. Lodtrækning på
entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På
gensyn i Faaborg den 13. april
2014.
www vf-auktion.dk
Online auktioner
Gratis auktionskatalog
Over 10.000 lots hver måned
Haydnsvej 2, 4. sal
2450 København SV
Tlf. (+45) 36 16 00 84
[email protected]
73
N
Carl E. Jørgensen:
Om LØS og FAST FILATELI
En bog, der sætter frimærker ind
i en større sammenhæng. Man
kan få ideer til nye spændende
tiltag.
Overskrifterne på kapitlerne er:
• Århusminder (Rylund, Ahler,
Damm og Århus Frimærkehandel).
CARL E.
YH
ED
!!
!
JØRGEN
SEN
Om
LØS og
FA S T
F I L AT E L
I
• Tybring.
• Kurerpost.
• Genforeningsmærkerne
fra 1920-21.
• Fila med politiske budskaber.
• Om at samle Latinamerika.
• Christian X.
Bogen er på 64 sider. Pris kr. 60 + porto (kr. 25).
(Frankering vil ske med miniark, filatelistisk korrekt afstemplet!)
Vi har også et bredt udvalg af nyere og ældre forlagsfriske filatelistiske bøger på
DFFs netboghandel: www.danfil.dk -> Medlemslogin -> Forbund -> Salg af bøger.
Postboks 1194, 1011 København K
Mail: [email protected]. Tlf.: 32 50 18 86. Giro: 9 34 01 06
74
Pris for årbogen:
399,00 kr.
Minder om 2013
Både årbogen og årsmappen er smukke minder om året 2013.
Den 80 sider tykke årbog indeholder alle årets særfrimærker og miniark. Fordyb dig i
baggrundshistorien om frimærkerne, og nyd de smukke billeder. Du kan også læse om
kunstnerne bag frimærkerne.
24
23
22
21
362
A
300
63
87
30
2098
789
B
°
877
166
388
92
A
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
480
B
°
278
52
I årsmappen får du en helt komplet samling af årets særfrimærker, dagligseriefrimærker
og miniark. Du får det hele for frimærkernes pålydende værdi.
C
829
G
550
664
D
185
895
608
824
C
D
54°
54°
E
DETAIL F
SCALE 2 : 5
E
Køb produkterne på www.postdanmark.dk/netbutik
F
215
F
G
388
278
G
H
54°
54°
H
J
R61
100
K
208
J
261
135
25
47,50
10
K
L
R3
20
190
6,50
L
M
829
E
DETAIL G
SCALE 2 : 5
528
300
Danmark
N
278
F
180
°
97
N
209
677
117°
DETAIL D
SCALE 2 : 5
D
P
Kasper
Eistrup/
6.00
8.00
Miwer del. 2013
Børne-tv/ Hr. Skæg
+1.00
del. 2013
Jette Frölich
del. 2013
DA NM
40
30
°
35
18
R5
RocKm
35
100
usiK/
Publiku
8.00
m
Q
DO NOT SCALE DRAWING
El-cykel med lad
REVISION
Post Danmark A/S
TITLE:
DATE
Postcykel
APPV'D
MFG
R
Q.A
hAND
ELS
FRANK
RIG —TRAKTATER
DANMA
RK
8
9
10
11
12
13
14
1402-02
SCALE:1:5
A0
E
SHEET 1 OF 1
BERTIL
DETAIL G
SCALE 2 : 5
Bertil Skov Jørgensen sc. 2013
12.50
SKOV JØRGENSE
12.50
N sc. – 2013
JØRGEN
2013
Danmark
F
117°
D
Danmark
°
104
90
°
N. Chr. Kierkegaard del.
SØREN
AABYE
KIERKE
GAARD
– 2013
1813
GAARD
B. Skov Jørgensen sc.
DANMARK
410
E
VALDEMARS SLOT
6.00
Danske herregårde
Kasper Eistrup/ del. 2013
Bertil Skov
Danmark 12
.50
Jette Frölich
del. 2013
harengu
S«
DANMARK
Sild »Clupea
RocKmusiK/ Guitar
Årsmappen
får du for:
366,50 kr.
SKOV
8.00
RED BAR NET
DANM ARK
528
300
Postkøretøjer
TER
TRAKTA
IG
hANDELSK — fRANKR
DANMAR
RK
E. Eriksen
7
DWG NO.
MATERIAL:
WEIGHT:
20
180
6
19
316
5
18
°
4
17
97
3
16
677
2
15
DAN MA
sc. / 2013
DEBUR AND
BREAK SHARP
EDGES
FINISH:
SIGNATURE
CHK'D
Havfrue
NAME
DRAWN
SECTION E-E
del. / T. Harden
UNLESS OTHERWISE SPECIFIED:
DIMENSIONS ARE IN MILLIMETERS
SURFACE FINISH:
TOLERANCES:
LINEAR:
ANGULAR:
E
1
AR K
BERTIL
410
Q
Den Lille
316
37,50
104°
90
P
DANMARK
Jens Lindhe fot. / Martin Mörck sc. / 2013
fot. / M. Mörck
M
Jørgensen
del. 2013
8.00
SEN sc.
– 2013
KALENDER - BYTTEDAGE
Byttedage - 2013
7/12:
Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, 10-15
Byttedage - 2014
12/1:
12/1:
18/1:
25/1:
26/1:
26/1:
1/2:
2/2:
9/2:
9/2:
16/2:
1/3:
8/3:
8/3:
22/3:
23/2:
1/3:
2/3:
2/3:
9/3:
9/3:
15/3:
16/3:
29/3:
29/3:
6/4:
13/4:
24/4:
26/4:
27/4:
3/5:
27/9:
12/10:
Byttedag i Hadsund, Hadsund Skole
Byttedag i Bolbro, Bolbrohallen, Friggasvej 14, Odense V, 10-15
Byttedag i Hedehusene, Hedehusets store sal, Hovedgaden 371, 10-15
Byttedag i Kastrup, Postkassen på Amager Landevej, 10-16
Byttedag i Vordingborg, kantinen på Marienbergskolen, Parkvænget 12, 10-15
Byttedag i Sønderborg, Kongevej 19, 9-15
Byttedag i Aalborg/Nørresundby, Løvvangshallen, Løvbakken 6, 10-165
Byttedag i Frederikssund
Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16
Byttedag i Ry, Sognehuset, Kildebakken 1, 9-15
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag/anvisningsdag i Esbjerg, Kirkegade 51, 10-16
Fælles byttedag i Thisted, Hyttefadet, Skyumvej 29, Vildsund, Thisted, 10-16
Byttedag i Hedehusene, Hedehusets store sal, Hovedgaden 371, 10-16
Byttedag i Nørre Alslev, Biblioteket
Byttedag i Hjallerup, Hjallerup Skole
Den københavnske Filatelistdag, Ny Lyngbygård, Toftebæksvej 17, 9.30-16
Byttedag i Kastrup, Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65. 10-16
Byttedag i Struer, Gimsing Sognegård, Drøwten 1, 10-16
Byttedag i Køge, Rishøj Idrætscenter, 10Posthistorisk Dag i Odense, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 13-18
Byttedag i Odder, Hou-Hallen, 10-16
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Samlermessen i Nykøbing F. Hallerne
Byttedag i Faaborg, Aulaen Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15
Aftenformidlingssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 19.30 - eftersyn fra kl. 19
Samlermesse i Brovst, Brovst Hallen
Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen
Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Udstillinger og messer - 2013
2013:
MonacoPhil 2013, Musee de Timbres et des Monnais, Monaco, 5.-7. december 2013
Udstillinger og messer - 2014
2014:
2014:
2014:
2014:
76
Spring Stampex, London, 19.- 22. februar 2014
Klubudstilling i Esbjerg, FILA2014, arr. af Sydvest Esbjerg, 22.-23. februar 2014
Klubudstilling i Hornslet, 29.-30. marts (arrangeret af Hornslet Frimærkeklub)
Malmö 3rd International Philatelic Summit, 25.-27. april 2014 i Malmø
KALENDER - UDSTILLINGER
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
Planete Timbre 2014, Paris i Parc Floral, 14.-22. juni, FEPA-udstilling - frist 15.11.2013
Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014
Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014
Malaysia 2014, ungdomsverdensudstilling i Kuala Lumpur, 14.-21. september 2014
Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014
National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskildstrup-hallen 18.-19. oktober
Nordia 2014 i Lillestrøm, Norge, 22.-24. november
Udstillinger og messer - 2015-16
2015:
2015:
2015:
2015:
2016:
2016:
2017:
2018:
Djurs 15 - klubudstilling i Hornslet, 28.-29. marts
London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center
Singapore 2015, verdensudstilling, 13.-17. august 2015
Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt
Klubudstilling i Birkerød - tidspunkt ikke fastlagt
Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center
Nordia i Vejle - tidspunkt ikke fastlagt
Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt
Tofarvet Seminar 3. – 5. januar 2014
Så er det snart tid for næste års seminar, hvor samlere af to-farvede mødes for at dele viden og
høre nyt om dette spændende samleområde. Såvel nybegyndere som erfarne samlere kan få
udbytte af de tre dage med gode indlæg og workshops og masser af tid til godt samvær med
gode kolleger. Der vil blive rig lejlighed til at bytte og købe.
Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men du kan følge med i udviklingen på vores
hjemmeside: www.tofarvet.dk
Skulle du ønske at bidrage med et indlæg – kort eller længere – så lad os høre nærmere, så vi
kan få det indpasset i programmet.
Sted: Antvorskov Kasserne, Charlottedal Allé 4, 4200 Slagelse
Pris: 1.300 kr., som dækker fuld forplejning og logi
Tilmelding senest 16. december 2013 til:
Henning Bonde
Decembervej 15 8210 Aarhus V
[email protected]
tlf. 86 75 04 54
77
2013 NR
· 74.
bRuaR
. 1 • fe
• Lø
åRgaNg
kR. 60
ssaLg
,00
.
2013 NR
idler
ansportm
tr
ts
e
d
Postbud i grønland
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
l · 74.
2 • apRi
• lø
åRgaNg
kR. 60
ssalg
,00
.
2013 NR
el
ler, 1. d
e stemp
Roskild Side 6
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
Danmarks største tidsskrift for
frimærkesamlere.
Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens
områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt
ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked.
3 • juNi
• Lø
gaNg
· 74. åR
kR. 60
ssaLg
,00
r
etikette
kerings
n
a
fr
m
Nyt o
Side 16
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
ve!
Gratis ga di
ær
Katalogv
250 kr
Som abonnent har du også adgang til den lukkede
del på www.danfil.dk med et væld af information,
samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek.
Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året,
inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af
6000 frimærkesamlere.
Bestil abonnement på 2014 NU
– og få resten af 2013 gratis med!
q
q
Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub.
Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2014 til 330 kr.
Navn: __________________________________________________
Adresse: ________________________________________________
Post nr.: _________ By: ___________________________________
Alder: __________
Tlf.: __________________________________
E-mail: _________________________________________________
Beløbet indbetales til
giro 9 34 01 06
Kuponen sendes til:
Danmarks Filatelist Forbund
Postboks 1194
1011 København K
Tlf.: 32 50 18 86
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
Løvstræde 1, 02.
Postbox 1194
1011 København K
Postadresse:
Postboks 1194
1011 København K
Tlf: 32 50 18 86
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106 eller
Reg.nr. 3001 nr. 0009340106
Bank Norge: 7877.06.93011
PAKKER SKAL SENDES TIL
DFF c/o Ib K. Rasmussen
3460 Birkerød
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
BESTYRELSEN:
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Bestyrelsesmedlemmer:
Thomas Hilkjær (næstformand)
Lyshøj 14
4220 Korsør C
T: 58 37 56 12
E: [email protected]
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
Tom Lauridsen
Brinken 9
5270 Odense N
T: 29 67 76 56
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
3460 Birkerød
eller [email protected]
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: [email protected].
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
[email protected]
Udgivelsesplan for 2014:
Abonnement 2014:
Indland: 330 kr. til giro 934 0106
el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106
Udland: 330 kr.
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 6.000 stk.
ISSN 0903-2444
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
Udgives 6 gange årligt
Nr.: Deadline:
Omdeles*) af Post Danmark:
1
1. januar
10. februar
2
1. marts
7. april
3
1. maj
2. juni
4
1. juli
25. august
5
1. september
13. oktober
6
1. november
15. december
*) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 2013
79
Japan. Manchuria. Interesting lot
old covers from 1930´s to 1940´s.
Hammerslag: DKK 39.000
på auktion
Net-auktioner hver anden søndag
Hver anden søndag afholdes der net-auktioner
fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk.
Her findes materiale i alle kategorier inden for
frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i København
Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige
traditionelle frimærkeauktioner i København.
Besøg os på bruun-rasmussen.dk
Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside.
For yderligere information kontakt Lars G. Jørgensen i
frimærkeafdelingen via e-mail: [email protected]
eller på telefon 8818 1211.
Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale.
Baltikavej 10
2150 Nordhavn
Tel 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
8230 Åbyhøj
Tel 8818 1100
Kommende eftersyn
og auktioner:
80
bruun-rasmussen.dk
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: [email protected].
Køb og sælg frimærker
ID-nr. 42179

Julemærket - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Similar documents

Islandske vandfald på frimærker

REVY_2_2012 - Volvo Construction Equipment

kr. 18.450,- - Brenderup Højskole

41 - Danmarks Filatelist Forbund

Nyt om frankeringsetiketter - Danmarks Filatelist Forbund

46 - Danmarks Filatelist Forbund

34 - Danmarks Filatelist Forbund

Endrupskolens skoleplan v 1

16 - Danmarks Filatelist Forbund

Nr. 5 2011 - Danmarks Filatelist Forbund

9 - Danmarks Filatelist Forbund

Hotel Kongen af Danmark - Danmarks Filatelist Forbund

59 - Danmarks Filatelist Forbund

Classement Général - Trail Crêtes et Cimes

Jeroen Scheerder

Skimmer Pond Friend FS2500 inkl pump