DM Begynder 2014 - atletklubbenjyden.dk

Transcription

DM Begynder 2014 - atletklubbenjyden.dk
DM Begynder 2014
Der var lagt i kakkelovnen til et langt stævne, den skæbnesvangre lørdag i Kalundborg, med mere end 120
tilmeldte løftere. For tredje år i træk drog undertegnede og Tobias Brynnesen til Kalundborg for at være en
del af det efterhånden (alt for) store DM Begynder. Man burde måske overveje hvorvidt
kvalifikationsgrænserne ikke burde være reelle kvalifikationsgrænser – og ikke blot en symbolsk grænse,
der i realiteten ikke udelukker nogen som helst.
Modsat sidste år valgte vi dog at tage en overnatning i Kalundborg, da det er tæt på uudholdeligt at køre fra
Aalborg midt-nat – for senere at skulle løfte vægtstangen.
Der var mange navne under AK Jydens faner, om end halvdelen til dagligt slår sine folder i vores
Århusianske filial. Det betød også, at Spartan havde sit eget hold med af supportere og coaches. Jeg vil
derfor lade Morten Jakobsen berette om de århusianske løftere i det følgende.
Kvinder
Julie Brændsgaard Christensen: (-58 kg) 62/80/142
Julie vandt guld i sin vægtklasse overlegent! Ikke nok med at hun udraderede de andre løftere i denne
gruppe, så lavede krav til de Nordisk Mesterskaber!! Stor tillykke til Julie - keep up the good work!
Fie Nielsen: (-63 kg) 54/63/117
Fie var uden tvivl én af dem der overraskede mig mest! Hun er et helt friskt skud fra stammen der bare
bliver bedere og bedere! På trods af, at dette var Fies første stævne, så sikrede hun sig en FLOT sølvmedalje
i sin vægtklasse! Stort tillykke.
Mette Holberg Sørensen: (-63 kg) 50/64/114
I samme vægtklasse kæmpede Mette med om medaljerne! Mette har været lidt nervøs over at skulle stille
op til en vægtløftningskonkurrence, men hun overvandt nervøsiteten og sikrede sig en bronzemedalje med
nogle flotte løft! bl.a. PR i stød.
Jonna Holst: (-69 kg) 54/74/128
Som Mads skrev igår, så stod Steffen og jeg bag en taktisk geni-streg. For at vinde guld på skulle Jonna
støde 1 kg mere end sin konkurrent. Dette resulterede i, at en hævekrig blev påbegyndt! Der blev hævet i
flere omgange, og vægten oversteg til sidst begge atleters tidligere personlige rekorder! Jonna holdte
hovedet koldt og stødte 74 kg (PR) hvilket sikrede guldet! Det var en sand fornøjelse at coache Jonna da
hun bare gør som man siger!
Mænd
Thor Dal Wellendorph: (-69 kg) 80/98/178
Med en latterlig vægt på blot 65 kg burde Thor gå under navnet "Drengen!" Thor fik PR i træk med 1 kg,
men satsede lidt for hårdt på sidste stød, som desværre blev lidt for tungt. Thor sikrede sig en guldmedalje
- Hvilket vi også regnede med. Stort tillykke.
Frederik Hess Andersen: (- 85 kg) 93/110/203
Frederik vejede ind i dagens sværeste- og største gruppe! Frederik løftede rigtig flot, og fik PR i træk med 3
kg. I stød mangler Frederik styrke i sine ben, men med den dedikation han ligger i sin træning, så skal det
nok komme! Frederik satte endda PR i to-kamp med over 10 kg! Yderst GODKENDT!
Thomas Le Boeuf Friis: (-85 kg) 81/120/201
Thomas fik taget sin stævnemødom med en række flotte løft! Thomas aka. "Bøf" er meget stærk, men
mangler tålmodighed i sine løft, hvilket gør, at tallene ikke er helt så høje som de kunne være. Men hey!
bliv ved - så skal det nok blive rigtig godt!
Niklas Sloth Madsen:(-85 kg) 105/130/235
Niklas sluttede klassen -85 af med manér! Niklas have 130 kg i stød som mål for dagen, og dem fik han
allerede i 2 forsøg! Godt gået!
Mads Fabricius Thomsen: (-94 kg) 0/113/Som i nok kan se, så gik det ikke så godt for Mads i øvelsen træk. Stød gik heller ikke som Mads gerne ville
have haft det, men vi ved hvad Mads kan, så han skal bare op på hesten igen!
Khaled Walid El-nimech: (-94 kg) 0/120/Ligesom Mads, gik det heller ikke så godt i øvelsen træk for Khaled. Stød derimod gik rigtig fint! Kalle satte
120 kg som en leg i 2 forsøg, og valgte derfor at satse på sidste løft med 128. Denne vægt fik han vendt,
men opadstødet kiksede desværre. Kalle løfter meget flot - han mangler bare erfaring! Så bliv roligt ved
makker!
Jakob Horslund Larsen: (-94 kg) 93/110/203
Jakob er netop vendt tilbage til konkurrence efter en lang skadesperiode! Jakob gjorde et solidt stykke
arbejde, og sikrede sig en 5 plads med sine løft!
Sigurd Knakkegaard Velling: (-94 kg) 96/108/204
Sigurd er ligesom Fie et nyt skud på stammen. Sigurd har vist imponerende takter i træk, hvilket også kunne
ses på plateauet! I stød skal Sigurd arbejde lidt på sin benstyrke!
Og nu over til AK Jyden-løfterne.
Mikael Larsen (-69 kg): 62/83/145
Mikael var til sit første rigtige stævne som vægløfter, og det er naturligvis noget helt andet, end de helt små
stævner i Jyden. Der var lidt nervøsitet at spore, men alt-i-alt gik det rigtigt fint. Mikael kikser sine sidste
løft i både træk og stød som resultat af at hovedet ikke helt er med. Der skal arbejdes på det mentale, så er
der masser af fremgang over den næste periode.
Nikita Kislichko/Jack/Igor (-77 kg): 75/90/165
Igor var, ligesom Mikael, en smule nervøs – og det forstår man jo godt. Ikke desto mindre var der nye toppe
i både træk, stød og tokamp. Der var en lille koncentrations-kikser på 75 kg i træk, men den sad sikkert i
sidste forsøg.
Nicolai Engtoft Mark (-85 kg): 96/116/212
Nicolai har haft nogle uheldige stævner de sidste par gange, så i dag var der en ting på menuen: undgå at
bomme ud. Og det lykkedes heldigvis. Nicolai har som bekendt ikke verdens stærkeste ben, men hvad
betyder det, når man kan sætte ny konkurrencetop i stød ved at lave frivend. Det blev ikke til 101 kg i træk,
men Nicolai fik alligevel ny top i stød og tokamp. Det er godkendt.
Martin Ejlskov (-94 kg): 103/115/218
Martin imponerer mig rigtigt meget i hans træk, der sidder perfekt næsten hver gang. Det var også tilfældet
i Kalundborg, hvor han satte ny top – og vandt trækkene overlegent. Stødene skal der dog arbejdes på, da
det er Martins kæphest. Man kommer hurtigt til at tænke vores egen formand med den fordeling. Martin
var 1(!) kg fra at tage sejren i 94 kg klassen, men missede desværre. Vægtstangen var ellers på strakte arme
i to omgange, men den skal jo som bekendt være under kontrol og uden stem. Martin kan blive en rigtigt
god vægtløfter, og han ved godt, hvor han skal tilbringe sine næste år; nemlig i opadstødsstativet.
Således nåede vi til enden på en rigtigt lang og hektisk dag. AK Jyden tog (naturligvis) priserne som bedste
kvindelige løfter, bedste mandlige løfter og bedste klub.
Folkes kommentar til DM begynder
Igen en stor dag for Jyden!
BEDSTE klub, BEDSTE kvindelige løfter (Julie Brændsgaard) og BEDSTE mandlige løfter (Niclas Sloth). Det
siger alt! Og der var høj kvalité på vores deltagere.
Faktisk fik 50% av vores 16 løftere medalje! Vores uofficielle kvalifikationskrav på 10 kg under kravet til DM
senior fungerer godt. Men jeg er enig i at det måske skulle sættes en grænse for at deltage. Især i klasserne
77 og op ad for mænd.
På den anden side er det sikkert sjovt at vinde over så mange som muligt. Vores guldmedaljør Niclas Sloth i
klasse 85 slog f.eks. 24 andre løfter i sin klasse og Martin Ejlskov vandt træk i klasse 94 før 17 konkurrenter.
Lige nu hvor der kun mangler DM Ungdom og 5-kamp har vi 11 danske mestre i denne sæson:
 Kristina Laugersen DM senior
 Lisbeth Østergaard DM senior
 Sara Ellegaard DM senior
 Pernille Lauersen DM senior
 Nicklas Jørgensen DM senior
 Kevin Nielsen DM junior
 Julie Brændsgaard DM begynder
 Jonna Holst DM begynder
 Thor Dal DM begynder
 Niclas Sloth DM begynder
 Martin Ejlskov DM begynder
Antal danske mestre er dermed det samme som sidste sæson (hvis nu ikke nogen af vores ungdomsløfter
også bliver mester, hvilket skulle overtræffe rekordnoteringen)
Alt som alt fantastisk godt gået Tillykke alle sammen!
Mvh,
Morten Jakobsen, Steffen Andersen, Tobias Brynnesen, Folke og Nicklas Jørgensen