Information om optagelseskrav til Aspergerlinien - Høje

Transcription

Information om optagelseskrav til Aspergerlinien - Høje
Information om Optagelseskrav til Aspergerlinjen på Høje Taastrup-Gymnasium
For at blive optaget på linjen for unge med autisme/Aspergers Syndrom skal man opfylde de officielle
Adgangskrav til gymnasiet:
1) Have aflagt 9. eller 10. obligatorisk afgangsprøve fra grundskolen/folkeskolen
2) Haft undervisning 2. fremmedsprog og aflagt eksamen i dette, hvis det blev udtrukket som
prøvefag
3) Være erklæret uddannelsesparat
Da ordningen er finansieret af Undervisningsministeriet, skal man desuden opfylde:
Specielle adgangskrav til Aspergerlinjen
1) Have en diagnose inden for autismepektrumsforstyrrelser udstedt af en anerkendt
diagnosemyndighed som fx en psykiatrisk klinik
2) Have et behov for at gå på et specielt tilrettelagt spor med en klassekvotient på 10 og
specialpædagogiske rammer.
Forberedelse til Gymnasieforløbet:
1) Det er en god idé- men ikke et krav- at have været i brobygning på skolen. Brobygningsforløbet
præsenterer et realistisk billede af undervisningen i en aspergerklasse.
2) Har man ikke haft mulighed for at være en brobygning er det en god idé at tilmelde sig til den
specielle besøgsdag, her oplever man ingen undervisningssituation men får god information om
gymnasieforløbet, møder elever fra aspergerafdelingen og ser de specielt indrettede klasselokaler.
3) Både forældre og den unge selv bør deltage i Orienteringsaftenen (d. 29/1 2015 kl. 19-21). Her
bliver hele ansøgningsproceduren gennemgået og de pædagogiske rammer præsenteret.
Visitation til Gymnasieforløbet for unge med autisme/Aspergers Syndrom
Man søger via www.optagelse.dk
1) En psykolog, en studievejleder og undertegnede udgør visitationsudvalget.
2) Vi gennemgår samtlige ansøgninger grundigt for at se, om ansøgerne opfylder både de officielle og
de særlige krav.
 Karakterdokumentation
 Udredningspapirer
 Skolepapirer fra den afleverende skole indeholdende oplysninger om generelle
skolefærdigheder og særlige udfordringer.
3) De elever, vi ikke har et tilstrækkeligt indtryk af fra fx brobygning, bliver indkaldt til et interview.
Med venlig hilsen Karin Hestbech, uddannelseschef og pædagogisk leder af Aspergerafdelingen