Autismepædagog søges til Opholdsstedet Broager

Transcription

Autismepædagog søges til Opholdsstedet Broager
Autismepædagog søges til Opholdsstedet Broager
4. maj 2014
Unge indenfor autismespektret søger en dygtig socialpædagog som brænder for
sit arbejde og som vil gøre en ekstra indsats inden for autismeområdet.
Vi er i den heldige situation, at vores ungegruppe udvides og derfor har vi brug for 1 ny
dygtig kollega med autismeerfaring og gerne med unge teenagere.
Vi har i forvejen 7 meget dygtige og engagerede socialpædagoger med mange forskellige
kompetencer, men vi har brug for 1 mere – er det dig?
Vi forventer meget, fordi vi giver meget og vi vil være de bedste inden for autisme og du
kan sige det samme om dig selv.
Vi har de seneste 3 år været inde i en forrygende positiv udviklingsproces, som både har
omfattet de bygningsmæssige rammer samt en generel autismefaglig opkvalificering af personalegruppen.
Vi har brug for en fagligt dygtig kollega, som brænder for at arbejde med unge mennesker
med autisme.
En kollega som hviler i sig selv og er robust samt er dygtig til at skille det private, personlige og professionelle.
En person som kan arbejde målrettet ud fra kommunens handleplan og forstå vigtigheden
af et tæt samarbejde med alle relevante parter, det vil sige den unge selv, forældre, sagsbehandler, lærere, speciallæger og ikke mindst ledelse og kollega på Broager.
Vi forventer, at du kan klare stress blandt andet at skulle skrive en ansøgning på forholdsvis
kort tid.
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Opholdsstedet Broager har ingen overenskomst, men vi behandler alle vores medarbejdere
ordentligt og læner os op af SL’s overenskomst og det betyder en startløn inklusiv tillæg og
pension på kr. 29.975,00.
Anciennitet gives kun for dokumenteret erfaring inden for autismeområdet eller anden relevant erfaring.
Broager betaler pension fra dag 1.
Broager betaler løn under sygdom fra dag 1.
Arbejdstider
I denne stilling er der som udgangspunkt ingen døgnvagter, men vi har sammensat en rigtig god vagtplan, så dit 4-ugers rul vil se således ud:
Uge 1: 4 vagter inklusiv lørdag og søndag.
Uge 2: 3 vagter og fri fredag, lørdag og søndag.
Uge 3: 4 vagter inklusiv lørdag og søndag.
Uge 4: 3 vagter og fri fredag, lørdag og søndag.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet ml. kl. 13.00 og 22.30 og om onsdagen har vi personalemøde ml. kl. 08.30-12.00.
Side2/4
Hvis der senere bliver opslået en stilling med døgnvagter, så vil du naturligvis stå allerforrest til at blive tilbudt denne, hvis det har din interesse.
Vi har en høj pædagogisk faglighed og et godt arbejdsmiljø og begge dele skulle helst blive
forøget med din ansættelse.
Vi vil have den bedste pædagog til vores unge, til Broager og til personalegruppen. Derfor
har vi nogle forventninger til dig, fordi vi ikke ønsker at gøre fejl.
DINE KOMPETENCER
 Autismefaglighed
Vi forventer, at du kan dokumentere erfaring med en eller flere af nedenstående:
o Lorna Wings Triade.
o KAT-kassen.
o TEACCH.
o De 8 hv-spørgsmål.
o Procesbeskrivelser.
o Visuelle støttesystemer.
o Boardmaker.
o Sanseforstyrrelser.
o Empatiforstyrrelser.
o Strategiforstyrrelser.
o Affektregulering.
o ADL-træning.
o Bo Hejlskovs stressmodel.
o Hanne Vejes indsatsmodel.
o Faglitteratur:
Det vil være en stor fordel, hvis du har læst bøgerne ”Problemskabende adfærd
ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning” af Bo Hejlskov Elvén og
”Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed” af Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje og Henning Beier, da disse er grundlaget for vores behandlingsindsats.

Pædagogiske kompetencer
o At du er meget opmærksom på gældende lovgivning og har erfaring med at
arbejde ud fra:
 Servicelovens §46 – at gøre de unge så selvhjulpne som overhovedet
muligt.
 Servicelovens §50 og 140 og derfor har arbejdet med handleplanens 6
punkter:
1) Udvikling og adfærd.
2) Familieforhold.
3) Skoleforhold.
4) Sundhedsforhold.
5) Fritid og venskaber.
6) Andre relevante forhold.
o På Broager gætter vi ikke og vi går ikke direkte fra problem til løsning, da der
oftest er meget mere under, når det handler om mennesker med autisme.
Vi er detektiver og er undersøgende og stiller hv-spørgsmål.
o Vi bruger blandt andet Sven Mørchs projektmodel og det kræver, at du er:
 God til at observere, reflektere, have overblik, sætte mål, planlægge,
sætte i gang, evaluere og sætte nye mål.
o Vi har meget høje krav angående vores skriftlighed, så det er nødvendigt, at
du kan skrive og formulere dig på en etisk og objektiv måde, da du både skal
Side3/4
skrive i dagbog samt kunne udarbejde en statusrapport på eksempelvis
20 A-4-sider.

Personlige og sociale kompetencer
o Du har hjertet med, men samtidigt er meget målrettet og resultatorienteret.
o Du har de unge og fagligheden i centrum og er som person medinddragende.
o Du skal fascineres af hele tiden at skulle tænke 5-10 skridt foran og tænke,
hvis nu, hvis nu, hvis nu og derpå lave en plan, som tager højde for det uforudsigelige.
o Du skal kunne være styrende, idet mennesker med autisme slapper af, når der
er styring og hele tiden planlagte aktiviteter.
o Du har et rigtig godt overblik og kan have mange bolde i luften både pædagogiske og praktiske, at du kan se sammenhænge = Central Kohærens.
o Du kan vurdere vigtigheden af boldene og prioritere efter vigtighed.
o Du kan få idéer, lægge en plan, sætte i gang, vurdere og justere planen = eksekutive kompetencer.
o Vores unge har svært ved at regne andre mennesker ud, så du skal være rimelig tydelig i både ord og tale samt kropssprog.
o Du har fokus på din egen udstråling og affektsmitter de unge med at være positiv.
o Du er som person rolig og kører ikke derudaf med 200 km i timen, det kan
hverken de unge eller dine kolleger følge med til.
o Du kan modtage og give konstruktiv kritik, for det bruger vi af hensyn til alle.
o Du er positiv og har en go’ værkstedshumor.
o Du vil arbejde aktivt for, at vi bibeholder vores gode arbejdsmiljø og grønne
smiley.
o Du tør sige noget også selvom du er uenig.
o Du yder dit bedste både i forhold til de pædagogiske, men også i forhold til det
praktiske arbejde i huset.
Det er helt ok at sidde med en kop kaffe, men det skal gælde alle og derfor
skal alle tage deres del af det hele fx de daglige pligter med at tømme opvaskemaskinen, rengøring hvis det trænger, madlavning, klippe græsset osv.
o Du er åben og ærlig og sladrer ikke i krogene – det tolereres ikke.
o Du overholder aftaler.
o Du kan se dig selv i vores værdier:
http://broager-bo.dk/om-broager/vardigrundlag
Der vil være en reel case fra vores dagligdag i forbindelse med jobsamtalen.
Alle nyansatte får som en del af ansættelsen et internt kursus i fælles autismeforståelse.
Alle nyansatte skal inden for prøvetiden have udarbejdet en personanalyse, så vi kan se
hvor vedkommende er i teamet og hvilke styrker og begrænsninger, som vi skal være opmærksomme på.
Vi er i den heldige situation, at vi altid får mange ansøgninger, så vi har nogle forventninger
i forhold til dette stillingsopslag
 At du har forholdt dig til netop dette specifikke stillingsopslag og gerne til det vi skriver på vores hjemmeside: www.broager-bo.dk
 At du i din ansøgning fortæller os, hvorfor vi er interessante for dig.
 At du i din ansøgning fortæller os, hvorfor vi ikke kan undvære dig = hvad har du at
tilbyde os?
 At du forholder dig både til autisme og teenagere.
 At du skriver din ansøgning i enten Word eller PDF.
 At du vedhæfter kopier af dine udtalelser/anbefalinger for de sidste 10 år.
Side4/4
Det er IKKE muligt at komme forbi for at aflevere ansøgningen, da Broager er de unges
hjem.
Hvis du synes, at dette lige lyder som drømmejobbet for dig, så ring til forstander
Svend Erik K. Sørensen på telefon: 2482 5264 for nærmere informationer.
Inden ansættelse indhentes straffeattest samt børneattest.
Der indhentes referencer fra tidligere arbejdsgivere angående den der tilbydes stillingen.
Ansøgningen sendes pr. mail til: [email protected]
Ansøgningsfrist søndag den 22. maj 2014 pr. mail.
Mrk: ”Socialpædagog til Broager”.
Samtaler afholdes mandag den 26. maj og tirsdag den 27. maj 2014.
Tiltrædelse: 1. juli 2014 eller efter nærmere aftale.