Den lykkelige frihed - Rapport - DDA Samfund

Transcription

DEN LYKKELIGE FRIHED
Marlene Hörfarter Hornbech
Aalborg Universitet - Sociologi 5. semester - 2011
Gruppe 2. Vejleder Claus D. Hansen.
Titelblad
Projekt titel:
”Den lykkelige frihed?”
Gruppe:
2
Semester:
5. semester
Uddannelsessted:
Aalborg Universitet
Aflevering:
21/12/2011
Institut:
Sociologi
Forside kilde:
Designet af Marlene Hörfarter Hornbech
Vejleder:
Claus D. Hansen
Forfatter:
Normal sider:
45 sider ( a 17.983 ord inklusiv figurer etc.)
Fysiske sider:
54 sider + 10 siders bilag.
Vedlagt: CD indeholdende projektets bilag, inklusiv projektets syntax.
21/12/2011
Indholdsfortegnelse
1! Indledning .................................................................................................................................. 2!
2! Problemfelt................................................................................................................................. 3!
2.2! Problemformulering ............................................................................................................. 4!
3! Projektoperationalisering ............................................................................................................ 5!
4! Teoriafsnit .................................................................................................................................. 9!
4.1! Lykke og valgfrihed i sociologiens verden ............................................................................ 9!
4.2! Lykke og valgfrihed i psykologens verden .......................................................................... 14!
4.3! Teser ................................................................................................................................. 18!
5! Metode .................................................................................................................................... 24!
5.1! Empiriens validitet og reliabilitet ......................................................................................... 24!
5.2! Forsknings design ............................................................................................................. 27!
5.3! Projektets variabler ............................................................................................................ 28!
6! Empirisk analyse ...................................................................................................................... 36!
6.1! Tese 1 – Relationen mellem tilfredshed og indflydelse ........................................................ 36!
6.2! Tese 2 – Sociale relationers indflydelse på tilfredshed ........................................................ 39!
6.3! Tese 3 – Typologier ........................................................................................................... 46!
7! Konklusion ............................................................................................................................... 51!
8! Kildeliste................................................................................................................................... 53!
Side 1 af 54
21/12/2011
1 Indledning
Da Berlinmuren faldt, og Østtyskland blev befriet fra deres ”fængsel”, ville jublen ingen ende tage, da
Danmark blev befriet d. 5. Maj 1945, var gaderne fulde af begejstrede mennesker, der dansede og
skålede. I dag er vi ifølge modernitets sociologer blevet frie og individualiserede1, men gaderne er ikke fulde af jublende mennesker. Måske er det bare gået lidt i sig selv igen, måske har vi vænnet os til
friheden, eller er friheden bare ikke så fantastisk, som vi blev lovet, da vi kæmpede igennem fagforeningerne, fik 5 ugers ferie, parcelhus og bil. Hvis vi spørger sociologerne, er friheden en tornet vej til
lykken. Der er dog stor forskel på, hvor tornet teoretikerne ser vejen.
En modernitetssociolog som Zygmunt Bauman skriver, at frihed vil skabe mere fortræd en lykke.
Han mener, at friheden giver ”sjælelige kvaler og pinefulde valgsituationer” samt ”lammende frygt for
risici og fiaskoer”. Traditioner og normer, som før vejledte og holdt os fangede, er smeltet bort, og
med friheden står individet helt alene med sine valg, og må deraf selv tage ansvaret for dem (Bauman 2006:13-16,29-30). Sociologen Richard Sennett er enig med Bauman, selvom han er lidt mere
moderat i sine udtalelser. Han beskriver samfundet som en collage af episoder og fragmenter, hvorved individet tvinges til at være konstant fleksibel. Dette resulterer i, at individet konstant er bange for
at miste sit job, hvis individet ikke lever op til kravene om fleksibilitet og omstillingsparathed og sikre
en succesfuld selvfortælling (Sennett 1999:16,23,25,91,132). Sennett ser altså samtidens frihed som
en udfordring for individet, hvor frygten for fiasko er en bestandig underliggende konsekvens.
Sociologen Ulrich Beck skriver ligefrem, at vi er på vej mod ’risikosamfundet’. Han er enig i, at friheden og valgene resulterer i, at individet får et langt højere ansvar for deres eget liv. Individet tvinges til,
at fokusere på de risici, vi har skabt i vores kamp for at udnytte naturen, opløse os fra traditionerne
og skabe mere og mere avanceret teknologi. Beck skriver, at vi er blevet frigjort fra traditionerne,
men i stedet er vi blevet fanget af institutionerne og markedet, som nu styrer os (Beck 1997:1921,128-130). Beck finder som Bauman og Sennett et individ, som er frigjort fra traditionerne, men
han ser ikke et frit menneske. Han ser et menneske, som er frit til at vælge sin afhængighed, og som
er tynget af frygten for samfundsmæssige risici.
Sociologen Anthony Giddens er en af de mest positive modernitets sociologer, og ser deraf færrest
torne på individualiserings og frihedens vej. Således er hans syn præget af både muligheder og udfordringer ved friheden. Med individualiseringen er individet blevet mere refleksivt, og kan derfor til en
vis grad klare den fleksibilitet og det valgniveau, som samfundet kræver. Individet lever imidlertid et
liv, hvor det bliver en linedans konstant at skabe en følelse af en sammenhængende identitet, for ikke at gå til grunde i angsten for ikke at slå til (Giddens 1994:55 1996:94-97,99-101).
1
Jf. Giddens, Bauman og Sennett.
Side 2 af 54
21/12/2011
Modernitets sociologerne er altså enige om, at det moderne individ har opnået friheden i et fleksibelt
og risikabelt samfund. Med friheden er det individet selv, som skal tage valgene og derfor også de
mulige negative konsekvenser. Modernitets teoretikere mener derfor ikke, at friheden og individualiseringen er den lykkelige slutning på modernitetens eventyr. Kampen mod de onde jordbesiddere,
slaveejere, kapitalister, fastbundne traditioner er vundet, men kampen forsætter mod os selv, med at
lære at holde balancen på den tømmerflåde, som individer i den flydende modernitet balancer på.
2 Problemfelt
Der er som beskrevet i indledningen, forskellige holdninger til, hvor lyksaliggørende friheden i vores
samtid er. I problemfeltet søges det, at redegøre for, hvordan det danske samfund ser ud i forhold til
frihed og lykke. Dette billede søges at skabe igennem sociologen Peter Gundelachs analyse af værdiundersøgelsen, som beskrives i bogen ”Små og store forandringer – Danskernes værdier siden
1981”.
2.1.1 Er Frihedsbølgen over os? Og er vi lykkelige nu?
For at besvare ovenstående spørgsmål er det imidlertid relevant at spørge ind til, om vi er blevet individualiserede, hvilket Gundelach ud fra dataene i værdiundersøgelsen afviser. Men derfor kan han ikke helt afvise bølgen alligevel. For som han skriver, kan noget tyde på at Danmark allerede i
1990erne var et stærkt individualiseret land. Hertil kommer, at begreber og samfundsmæssige institutioner forandrer sig over tid. Familien stod før som en meget fælleskabs- og traditionsbundet institution, hvor den i dag er præget af individualitet og fællesskab på samme tid. Familien er i dag en
ramme om værdifulde personer, som i sig selv er noget værd. Gundelach skriver, at der i dag ikke er
nogen fast form på, hvordan moderrollen skal udformes (Gundelach 2011:17,34-35). Værdiundersøgelserne viser, at værdiændringerne er meget træge, og at vi generelt bibeholder den samme
holdning livet igennem. Den yngste kohorte er for eksempel typisk mere tolerante og antiautoritære
end de ældre, hvorved deres værdier vil brede sig langsomt igennem befolkningen. Dette viser tilsyneladende en kausalsammenhæng med opdragelsen af de små poder, hvor de i dag opdrages til at
være sociale, selvstændige og handlekraftige (Gundelach 2011:14,17-19,24,36). Altså at de kan
træffe valg for sig selv. Derfor må det også antages at forældrene mener, at sådanne evner vil være
væsentlige i samfundet. Deraf må det konkluderes, at der eksisterer et vist niveau af individualisering
og frihed i det danske samfund, idet selvstændighed og handlekraftighed ellers ikke var væsentlige
dyder. Det stigende uddannelsesniveau er også en væsentlig faktor, idet uddannelserne i dag kræver en stigende refleksivitet. Tidligere tiders normbærer - religionen - leverer ikke længere leveregler, i
stedet har vi individualiseret kirken og valgt det ud, vi kan bruge (Gundelach 2011:13,14).
I dag spiller den personlige erfaring en langt væsentligere rolle. Individet skaber en legitimering af egne valg via en forståelse ud fra egne erfaringer, hvilket bliver væsentligt, da disse er med til at danne
gyldighed for individets egen handlen. Grundlaget for individets handlen ligger således ikke længere i
Side 3 af 54
21/12/2011
fastforankrede traditioner og klassetilhørsforhold (Gundelach 2011:36-38,39-44). Værdiundersøgelserne viser generelt, at befolkningen er blevet mere tillidsfulde overfor andre, der er en stigende opslutningen om den individuelle familie, stigende vægt på nærefællesskaber, stigende moralsk tolerance og et stigende engagement i foreninger (Gundelach 2011:29).
Med grundlag i alle disse forandringer ville det være interessant at få at vide, om vi så er blevet lykkelige. Dette emne behandler Gundelach imidlertid slet ikke i sin bog, selvom variablerne findes i undersøgelsen.
Frihedsbølgen er over os, men vi ved ikke, om vi er blevet lykkelige af det. Derfor behandles dette
emne i nærværende rapport – ’Er sociologernes antagelse korrekt eller ikke, - gør frihed os lykkelige
eller ulykkelige?’.
2.2 Problemformulering
Med udgangspunkt i ovenstående indledning og problemfelt udledes følgende problemformulering:
”Hvordan påvirker indflydelsen over eget liv, oplevelsen af et godt liv?”
Problemformuleringen ligger op til en forklarende analyse, da projektet ønsker at fremkomme med
en forståelse af, hvordan friheden kan påvirke lykkeniveauet. Det søges at give en forståelse af,
hvordan den stigende individualisering og frihed påvirker og vil påvirke vores samfund. Er der en reel
risiko forbundet med de forsvindende faste normer og retningslinjer, som Bauman skriver? Eller er
friheden fuld af muligheder, så længe vi bare besidder evnen til at reflektere, som Giddens finder?
Igennem teoriafsnittet vil der udledes teser som undersøges, hvilke vil være grundlæggende for undersøgelsen af problemformuleringen.
Igennem det følgende projektoperationaliserings afsnit vil projektets fremgangsmåde blive gennemgået, og problemformuleringen vil blive operationaliseret yderligere.
Side 4 af 54
21/12/2011
3 Projektoperationalisering
I det følgende afsnit operationaliseres projektet på det metodiske- og teoretiske plan, således at læseren får en større forståelse for teoriens formål og projektets metodiske muligheder.
3.1.1 Operationalisering af problemformulering
Problemformuleringen består af to variabler, som er illustreret nedenfor. De to faktorer er dækket af
to begreber, som hver især vil være grundlæggende for projektet (de Vaus 2002:53-56).
Hvordan påvirker indflydelsen over eget liv, oplevelsen af et godt liv?
Frihed/Herredømme
Lykke/Tilfredshed
Indflydelse beskrives i den danske ordbog som: ”mulighed for at kontrollere eller styre personer og
begivenheder i kraft af éns position eller resurser” (Ordbog a udat.). I projektets kontekst er kontrollen og styringer over individet selv, og de begivenheder individet selv involverer sig i. Indflydelse over
eget liv operationaliseres, så det i den teoretiske kontekst beskrives som ”frihed”, hvorimod det i den
empiriske undersøgelse operationaliseres som ”herredømme over eget liv”. Derfor må begrebet i
problemformuleringen dække over begge begreber, hvilket jeg mener ordet indflydelse gør. Igennem
søgning i forskellige ordbøger og definitioner, fandt jeg i den historiske ordbog den bedste forståelse
for de to begreber:
Frihed defineres som: ”varig, alm. anerkendt selvstændighed og uafhængighed” og ”det forhold, at
den menneskelige vilje frit kan vælge ml. flere muligheder” (Ordbog b udat.). Hermed har vi en frihed,
hvor individet har selvstændighed og uafhængighed og med sin vilje kan vælge. Herredømme betegnes som ”kontrol, mulighed for at styre” (Ordbog c udat.). Derfor operationaliseres indflydelse, frihed og herredømme som; ’en situation, hvor individet selv har magt til at foretage sine egne valg, og
er uafhængig af andres magt’. Selvfølgelig kan individet blive påvirket af andre, men individet kan i
princippet selv bestemme denne påvirkning.
Et godt liv vil for forskellige individer have forskellige betydninger. Dette er imidlertid også formålet,
da undersøgelsen handler om selvindflydelse, der som variabel påvirker individets gode liv. Et godt
liv vil for mange forbindes med tilfredshed og/eller lykke. Dette kan imidlertid også være forskelligt, alt
efter hvordan individet er socialiseret, idet begreberne kan have forskellige betydninger i forskellige
demografiske områder. Begge begreber er derfor taget med, idet de begge optræder som variabler i
empirien. Hertil kan de støtte hinanden og derved mindske fejlmarginen. Lykke forstås ifølge den historiske ordbog som: ”følelse af dyb glæde over og stor tilfredshed med den (livs)situation man be-
Side 5 af 54
21/12/2011
finder sig i” (Ordbog d udat.). og tilfreds: ”som er glad for eller har affundet sig med noget, og som
ikke forlanger, forventer eller ønsker mere” (Ordbog e udat.). Herved får vi en forståelse af lykke, tilfreds og det gode liv som en situation, hvor individet oplever både ”glæde og tilfredshed”, altså en
accept af livssituationen. Psykologen Mihaly Csikszentmihalyi, som vil blive anvendt senere i projektet, definerer glæde således: ”Glæde er en følelse af tilfredshed, som man opnår, når information i
bevidstheden fortæller, at de forventninger, som de biologiske programmering og den sociale konditionering har opstillet er blevet imødekommet” (Csikszentmihalyi 2005:56). Her defineres glæde og
tilfredshed også sammenhængende.
En lignende forklaring anvendes også ved store internationale målinger af lykke, hvilket ses på baggrund af målinger på befolkningernes livstilfredshed (Institut for Sociologi og Socialt Arbejde udat.).
Projektets definition viser en sammenhæng med andre målinger og må derfor anses som valid.
3.1.2 Operationalisering af projektet
Igennem operationalisering søges det at give læseren et grundlag for projektets struktur og sammensætning, hvilket nedenstående figur søger at illustrere.
1. Projektmodel
Problemfelt
Problemformulering
Operationalisering
Teoretiske
perspektiver
Teoretikere
Empiri
Metode
Forskningsdesign
Hypoteser
Analyse strategi
Analyse
Konklusion
Inspiration (Poulsen 2009:25)
Som ovenstående figur viser er projektet deduktivt udformet, således at der igennem teorien udledes
teser, som empirien søger at falsificere. Projektet indeholder to kernedele, henholdsvis teori og empi-
Side 6 af 54
21/12/2011
ri. Igennem den teoretiske del udledes projektets teser. Den empiriske del består af operationaliseringen af teorien, sådan at teserne rent kvantitativt kan undersøges og underbygges eller falsificeres.
3.1.3 Teoretisk del
Med et tilbageblik på indledningens udvalg af teoretikere, har jeg udvalgt to af disse for at give et dyberegående billede af samtiden. Her er de mest vidtgående modernitetssociologer udvalgt, for at gøre rammen så bred som muligt og for at sætte frihedsbegrebet mest muligt på spidsen. Derfor er
Zygmunt Bauman, med sit mindre positive syn på friheden, og Anthony Giddens, med sit positive
mulighedsøgende syn, udvalgt. Via disse to sociologer søges det at belyse individer indflydelse over
eget liv og det gode liv i en sociologisk samtidsforståelse. Idet sociologerne har forskellige begreber
for samtiden; Bauman – Flydende modernitet og Giddens – Senmodernitet, og begge teoretikere
behandles som lige væsentlige, omtales samtiden som modernitet. I denne kontekst operationaliseres ”indflydelse over eget liv” til ”frihed”, idet Bauman anvender dette begreb i sin forståelse af individets indflydelse og ”det gode liv” operationaliseres som ”lykke”, idet dette også er Baumans betegnelse. Senere i dette afsnit operationaliseres problemformuleringen yderlig.
For at give en dybere forståelse af frihed og lykke, bringes to psykologer på banen som begge beskæftiger sig med projektets omdrejningspunkt. Den ene, Barry Schwartz, beskæftiger sig med
forskning i, om det frie valg gør individer lykkeligere, hvilket kan siges at være en psykologisk undersøgelse af dette projekt, hvor denne står som sociologisk. Den anden er Mihaly Csikszentmihalyi,
som forsker i individets lykke, og hvordan vi bliver lykkelige, og hvad der påvirker os. Med baggrund i
disse fire teoretikere søges det at skabe en bredforståelse af problematikken, hvorved mange mulige
forklarende faktorer kan findes.
3.1.4 Empirisk del
Projektets empiriske del består af sekundære data, som er indhentet hos dansk data arkiv; ”De danske værdi undersøgelser” fra 1981, 1990, 1999 og 2008. Undersøgelserne er foretaget både som
tværsnit og panelundersøgelser og giver derved mange muligheder for undersøgelser. For at afstemme projektets omfang med de tidsmæssige faktorer er en del, ellers interessante, variabler ikke
medtaget. Derfor bygger projektet på undersøgelser fra 2008. I projektet ligges der vægt på, hvilke
forklarende faktorer der gør, at nogle kan være lykkelige med meget frihed og andre er mindre lykkelige. Hertil undersøges det, om der viser sig særlige grupperinger. I undersøgelsen er der tre primære
spørgsmål, som gør undersøgelsen relevant i forhold til problemformuleringen.
Side 7 af 54
21/12/2011
De tre primære spørgsmål:
Frihed/Indflydelse/Herredømme over eget liv
•
”Nogle mener, at de har det fulde herredømme over den måde, deres tilværelse udvikler sig
på, mens andre føler, at deres egne handlinger ingen indflydelse har på, hvordan det går
dem. Hvor på skalaen vil De placere Dem selv, når 1 betyder overhovedet ingen indflydelse
og 10 betyder overordentlig megen indflydelse?” Spørgsmålet omhandler handlemuligheder
i livet på nuværende tidspunkt og fremadrettet
Lykke/tilfredshed
•
”Alt taget i betragtning – Hvor lykkelig eller ulykkelig synes De så selv, De er?” med fire ordinal skalerede svar muligheder.
•
”Alt taget i betragtning - hvor tilfreds eller utilfreds er De for tiden med livet? 1 betyder meget
utilfreds og 10 betyder meget tilfreds” med 10 ordinal skalerede svar muligheder.
Med de ovenstående spørgsmål fremkommer en naturlig vurdering om spørgsmålene reelt kan besvare projektets problemformulering.
Spørgsmålet omkring Herredømme, ligger i sin formulering opad operationalisering af ordene frihed,
herredømme og indflydelse, idet det netop lægger op til om individet føler om dette har ”kontrol”, om
individet selv foretager sine valg med de tilhørende konsekvenser. Om individet ”har magten til at foretage sine egene valg”, som netop er det herredømme, frihed og indflydelse opereres til, hertil
kommer spørgsmålet også er kodet med ordet ”indflydelse i tilværelse” af Dansk dataarkiv(DDA),
hvorved projekts og DDA’s forståelse er ensartet. Det er imidlertid interessant at se på at spørgsmålet er stillet fremadrettet, så individet med dets erfaring, vil fokuserer på nu og fremadrettet. Denne
tilføjelse er positiv for den interne validitet, idet projektet søger at forstå, hvordan individet føler denne
indflydelse er generelt i det moderne samfund. Hermed vil det ikke kun være et tilbageblik, men vil
give et brede billede af individets oplevelse af denne tidsperiode. Spørgsmålet opnår målet om at
være intern valid, selvom det med fordel kunne have indeholdt flere fasetter som f.eks. Scale
spørgsmål, som kunne analysere nuancer af respondenternes svar. Dette er imidlertid ikke muligt
med det indhentede data (de Vaus 2002:241). Derfor opstiller dette projekt også en pilotundersøgelse, som viser vej til, hvordan projektet kunne opnå en højere internvaliditet.
De to spørgsmål omkring det gode liv, er med udgangspunktet ”alt taget i betragtning” et godt
grundlag for det gode liv, idet de ligger op til, at alle aspekter af livet skal involveres. Senere i projektet, vil det på baggrund af svarene blive analyseret, om det er relevant at kode de to variabler sammen.
Side 8 af 54
21/12/2011
Med baggrund i ovenstående operationalisering håber jeg, at læseren vil se med nye øjne på de ellers ofte anvendte teoretikere - og som jeg - undres over, hvilket individer samfundet skaber.
4 Teoriafsnit
I det følgende afsnit vil projektets teoretiske baggrund blive udbredt. Som et uudforsket land forsøges det at give læseren et kort over samtiden, ved at give adgang til en dialektisk forståelse af moderniteten. Dette sker i form af sociologerne Anthony Giddens positivt refleksive modernitet og Zygmunt Baumans ukontrollerede flydende modernitet. Med udgangspunkt i en diskussion imellem de
to teoretikeres forskellige syn, bevæger vi os ind i moderniteten. Herefter tages læseren med over i
den psykologisk verden med psykologerne Barry Schwartz som valgfrihedsforsker og Mihaly
Csikszentmihalyi som lykkeforsker. Læseren præsenteres herigennem for deres billede af samtiden
med fokus på frihed og lykke. Hertil søges det at fremdrage ensartede synspunkter mellem psykologer og sociologier.
Til slut sammenholdes de fire teoretikere, for at konstruere et sociologisk landkort med underliggende psykologiske vejskilte. Herigennem søges det at fremkomme med de bærende teser for den metodiske undersøgelse.
4.1 Lykke og valgfrihed i sociologiens verden
Giddens senmodernitet og Baumans flydende modernitet fremkommer som ensartet og dog forskellige forståelser. Begge teoretikere er enige om, at individets livsopgave er at danne deres eget selv,
og at eventuelle fiaskoer påhviler individet (Bauman 2006:15, Giddens 2004:14). Den store forskel
på deres teorier består i tilliden til individet og herigennem det samfund, som har socialiseret individet.
4.1.1 Individet
Giddens ser et refleksivt og selvevaluerende individ. Individet kan derfor påvirke sociale institutioner
ved at have en kritisk, refleksiv og handlingsorienteret tilgang til disse. Baumans individ er, i modsætning til Giddens individ, mere eller mindre handlingslammet af det konstant skiftende og flygtige
samfund, hvilket resulterer i et ukritisk og egocentret individ (Lee 2006: 362). Bauman fremkommer
selv med en fængende beskrivelse af sin forståelse. Han eksemplificerer individet som en campist og
den statslige institution som ejeren af campingpladsen. Campisten kræver et vist niveau af service,
men udover dette, har individet ikke til hensigt at stille spørgsmålstegn ved pladsens drift, så længe
denne får lov til at være i fred (Bauman 2006:32,35). Individets samfundsmæssige kritik forekommer
hermed som en selvcenterende kritik, hvilket ikke er så langt fra Giddens individ, som også fremstår
relativt selvcentreret, som primært er kritisk i forhold sin egen eksistens. Giddens individs fokus består i høj grad af dennes egen livsplanlægning med baggrund i vurdering af risici i forhold til ekspertsystemernes viden (Giddens 2004:14)(Lee 2006: 356-357). Begge forståelser indeholder et noget
Side 9 af 54
21/12/2011
selvcentreret individ. Men Giddens fremkommer med et mere velfungerende individ, som formår at
være kritisk og se muligheder, eksempelvis på hvordan friheden kan anvendes til at planlægge livet,
hvorimod Bauman fremviser et mere handlingslammet individ. Dette resulterer i en central forskel på
teorierne, idet de begge anerkender, at verden er foranderlig, kræver omstillingsparathed og at individet selv har ansvaret for, at dets liv lykkedes (Bauman 2006:13-15, Giddens 1996:40).
4.1.2 Samfundet
Selvom begge teoretikere er enige om, at verden er foranderlig, er en anden af de store forskelle på
deres teorier netop stabiliteten i samfundet. Bauman betegner sit samfund som flydende modernitet,
hvorved han beskriver modernitetens manglende faste holdepunkter, normer og strukturer. Bauman
mener, at der mangler store ledere og/eller idealer som eksisterede i tidligere tider, og som kunne
fortæller os, hvad vi skulle gøre (Bauman 2006:13-15,43,96). Bauman mener altså ikke, at vi stadig
har traditionens støttepiller. Giddens mener i modsætning hertil, at traditionerne stadig fungerer som
støttepiller i form af moralske løsninger, som kan anvendes i moderniteten i en nytænkt form (Lee
2006: 360). Baumans modernitet mangler optimisme, som Giddens bibeholder i sit senmoderne
samfund. Bauman skriver, at den flydende modernitet ikke kan kontrolleres, hvorved han mener,
samfundet er løbet løbsk (Lee 2006: 365). Herved mener Bauman ikke, at individet magter den valgfrihed, det har fået tilkendt, han ser et individ som står med et liv fuld af modsigelser. Individet skal
være stærkt og solidt, men samtidig så fleksibelt, at det kan fungerer og ikke hæmmer en fleksibel
og flydende verden (Bauman 2006:49,68). Selvom Giddens er langt mere positiv, anerkender han at
støttepillerne, i stedet for at være få og stærke, i dag består af mange mindre autoriteter. Dette kræver mere af individet, som resulterer i, at Giddens betegner dannelsen af selvet som et refleksivt projekt (Giddens 2004:14,46). Giddens ser altså, at refleksivitet nødvendigvis må være et resultat af en
verden, som besidder et pluralis af normer. Bauman ser altså en verden, hvor normer og struktur er
helt fraværende i den forstand, at der er så mange, at det bliver uoverskueligt for individet. Giddens
mener, at individet formår at omforme de tidligere støttepiller til nye men mere frie og individuelle
støttepiller, ved at individet udvælger sine egne støttepiller.
4.1.3 Frihed
Giddens ser generelt, at senmoderniteten bringer individerne flere muligheder og derved frihed (Giddens 1996:40). Nogle af disse muligheder fremkommer via de abstrakte systemer, som består af ekspertsystemer og symbolske tegn. Disse systemer har medført en stigende globalisering, idet rejser
og lignende er blevet lettere. I dag kan vi bare tage et fly. Vi behøver ikke at vide noget om, hvordan
flyet virker, vi kan bare stole på, at flyet kommer frem. Det eneste det kræver er, at vi stoler på de
abstrakte systemer og har nok viden til at gøre brug af dem (Giddens 1996:26-31). Giddens begreb
ontologiske tillid er relevant i forhold til ekspertsystemerne. Begrebet omhandler en grundlæggende
tiltro til andre mennesker og systemer, en fundamental tillid som skabes i spædbarn stadiet. OntoloSide 10 af 54
21/12/2011
gisk tillid gør, at vi kan klare forandringer og højrisiko situationer (Giddens 1996:50,51,52). Hos Giddens bærer alle rundt på et beskyttende hylster, som gør dem i stand til at forsætte med deres
hverdagsaktivitet, en følelse af usårlighed (Giddens 1996:54). Hylstret er dog sårbart og kræver at
individet bibeholder en kontinuerlig selvfortælling, som omhandler og bekræftes igennem dagligdags
valg som tøjvalg, hvilken mælk der drikkes etc. Herved skaber vi en form for livstil (Giddens
1996:26,69-71,99-101). Individet finder tryghed i livsstilene, idet disse implicit indeholder foretagede
valg. Herved behøver individet ikke at reflekterer over disse valg, hvorved de bliver til en form for vaner. Individet kan gøre brug af en form for mangfoldigheder eller mange selv’er for at kunne justere
sin sensitive til forskellige situationer. (Giddens 1996:102-103,222). Skæbnesvangre øjeblikke, hvor
individet træffer væsentlige valg for fremtiden, kan imidlertid bryde hylsteret, hvorved individet mister
sin tryghed. Giddens mener, at alle individer overvåger deres handlinger og reflektere derved over
dem, hvorfor de gør, som de gør - refleksiv opmærksomhed, hertil kommer den praktiske bevidsthed, som er en ubemærket opmærksomhed, som danner grundlag for vores handlinger. Hertil
mener Giddens også, at vi med tiden oparbejder en vis erfaring, som gør os i stand til at træffe gode
valg. Giddens forståelse af frihed må forstås som den mulighed, individet har for refleksivitet, hvorigennem individet selv kan vælge, hvordan individets liv skal udformes. Giddens ser individets liv som
en bevægelse mellem magtesløshed og muligheder, individet må anerkende, at dette ikke kan påvirke mange af de systemer, som dette har tillid til, men individet får muligheder ved at stole på systemerne (Giddens 1996:46-50,104,135-137225)
Bauman stiller spørgsmålet - er frihed egentlig noget mennesket ønsker? Han mener ikke selv, at frihed er nogen garanti for lykke, tværtimod vil det gøre mere fortræd end skabe lykke (Bauman
2006:28-29). Frihedsapostlene, som Bauman beskriver dem, mener, at frihed er lykkebringende. De
skriver, at lykke er at kunne handle frit og tage ansvaret for sine egne handlinger. Bauman mener
tværtimod, at det giver sjælelige kvaler og pinefulde valgsituationer samt lammende frygt for risici og
fiaskoer, som individet ikke har ret til at kræve erstatning for. Hermed mener Bauman ikke, at friheden er et eftertragtelsesværdigt mål (Bauman 2006:29-30). Han fremsætter Emile Durkheims tese
om, at individets underkastelse af samfundet er en betingelse for hans frigørelse. Idet individet ligger
sig ind under samfundet, skal dette ikke igennem blinde og tanketomme fysiske kræfter, dette skal
ikke reflekterer mod samfundet, men bliver herved også afhængig af samfundet (Bauman 2006:30).
Frihed for Bauman er en følelse af, at ønsker og handlemuligheder er sammenstemmene, hvis de ikke er dette må en af disse øges eller sænkes for, at følelsen af frihed kan indfinde sig (Bauman
2006:26). Bauman skriver, at vi ved at reflektere vores egne tanker og normer op imod samfundets,
bibeholder vi os selv i en pinefuld ubeslutsomhed og en nagende uvished. Regler og mønstre befrier
individerne fra uvisheden og fungerer som vejskilte, der viser vej (Bauman 2006:31). Han skriver ligefrem, at ”fraværet af normer og blot deres uklarhed – anomien - er det værste, der kan overgå et
menneske, mens de kæmper for at fuldføre deres livsopgave” (Bauman 2006:31). I forhold til Baumans teori kan det antages, at Giddens individ netop lægger sig ind under samfundet i form af ekspertsystemer og lader sig lede af nogle af samfundets normer, hvorved individet på sin vis bliver
Side 11 af 54
21/12/2011
ufrit i Baumans optik. Men Giddens mener imidlertid ikke, at individet er fanget, selvom det lader sig
lede, så længe individet er refleksivt og vælger selv, må individet således stadig være frit.
Begge teoretikere er altså enige i, at individet har behov for en form for vejviserer. Giddens mener i
modsætning til Bauman, at der eksisterer erfaring, ekspertsystemer, som kan hjælpe individet til at
lede valgene, hvorved det stadig er frit. Her mener Bauman, at individet må vælge mellem normløshed eller blive bundet af samfundet. Begge teoretikere er imidlertid enige om, at individet i dag må
definerer deres plads i samfundet med baggrund i deres egne handlinger og adfærd (Bauman
2006:32, Giddens 1996:174-175).
4.1.4 Sociale relationer
Frihedsbegrebet er også et af de elementer, som resulterer i, at Bauman ikke ser fælleskabet som
blivende. Han fremholder en af Richards Sennets resultater, som påviser, at den gennemsnitlige ansættelses periode i Silicon Vally kun er på otte måneder, hvilket ikke giver individet grund til at skabe
en fornemmelse af fællesskab eller solidaritet.Han konstaterer, at frihed og tryghed ikke kan leve i
harmoni, og i det moderne samfund vinder friheden. Han ser ikke, at vi vil kunne finde et fællesskab,
som lever op til vores drømme, vi vil kun kunne finde prosaiske fællesskaber (Bauman 2002:811,20,159). Bauman finder kun, at individet ved at stille sig sammen kan opnå lettelse ved at se, at
andre også kæmper den samme daglige kamp mod problemer. Netværk bliver som Sennett også
skriver vores fællesskaber, men de bliver ikke egentlige fællesskaber, de beskrives som knagefællesskaber, som kun er midlertidige udveksling af intimitet, ser ud til at være den eneste fællesskabs opbyggelse (Bauman 2006:50-52). Giddens anerkender, at fælleskaber ikke mere er forankret til et
sted (Giddens 1994:103). Han mener dog stadig, at vi er i stand til at have fælleskaber og venner. Vi
er bare ikke afhængige af personlige bånd for at klare os. Men vi har stadig loyale bånd, som er
præget af autenticitet, en ven som også er der i svære tider. Tillid imellem individer er et projekt, som
der skal arbejdes på, der skabes ved, at de åbner sig for hinanden, og det bliver en gensidig proces
af selv-afsløring. Giddens omtaler det rene forhold, som til forskel fra præmoderne tider ikke er basseret på ydre sociale eller økonomiske bånd. Det rene forhold er i modsætning hertil et forhold, som
er basseret på følelser og lyst til forholdet. Herved har forholdet heller ikke den stabilitet, idet forholdet kun holder, så længe begge parter føler, de opnår det ønskede (Giddens 1996: 103-106,110114).
Giddens ser altså mulighed for sociale bånd, som kan være støttende i livet, mens Bauman ser sociale relationer som fængslende og derved ikke mulige, når individet skal være konstant fleksibelt.
Baumans individ opnår derfor ikke samme tillid og tryghed i livet, som Giddens individ får igennem
sine relationer. Denne forskel i forholdet til de sociale relationer er væsentlig, idet mange resultater viser, at sociale relationer netop er den væsentligste forskel på lykkelige- og ulykkelige mennesker,
hvilket vil blive gennemgået i det psykologiske afsnit.
Side 12 af 54
21/12/2011
4.1.5 Opsummering
Giddens og Bauman fremstiller to meget forskellige samfund. Giddens har holdepunkter i form af ekspertsystemer, og Bauman mangler holdepunkter, idet det er helt flydende. Individerne er også meget forskellige, idet Giddens er refleksive og handlingsorienterede, idet de besidder en grundlæggende tryghed, mens Baumans individer ikke har noget hylster at sikre sig imod samfundet kontinuerlige fleksibilitet.
Der kan argumenteres for at de to teoretikere forholder sig til to forskellige beholdningsgrupper i
samfundet. Hvor Bauman tager de svage, som ikke har kompetence nok til at leve i normløsheden
og dermed ikke kan udnytte den frihed, de har fået, hvor Giddens individer består af de stærke, som
har den kompetence, der skal til for at holde balancen i et samfund, hvor selvrealisering kræver en
talentfuld linedanser.
2. Giddens og Baumans samfund
Emner:
Giddens:
Bauman:
Individet
Refleksivt og
handlingsorienteret
Handlinslammet og
egocentreret
Ansvar
Individet har selv
ansvaret for at skabe et
succesfuldt liv
Individet har selv
ansvaret for at skabe et
succesfuldt liv
Samfundet
Fleksibelt men med
traditionerne som
støttepiller
Flygtige og flydende
uden faste støttepiller
Frihed
Flere muligheder
Anomi
Identitet
Individets valg af livsstil
skaber færre valg
Identiteten skifter
løbende med
samfundets ændringer
Sociale
relationer
Sker som gensidig
proces af selv-afsløring
Korte og
netværksbaserede
Med ovenstående oversigt har jeg forsøgt at skabe et overblik
over Giddens og Baumans teoriers ligheder og forskelle.
Side 13 af 54
21/12/2011
4.2 Lykke og valgfrihed i psykologens verden
I dette afsnit tages læseren med over i psykologiens verden, hvor en diskussion mellem lykkeforskeren Mihaly Csikszentmihalyi og valgfrihedsforsker Barry Schwartz, vil forsøge at bibringe os en holistisk forståelse af baggrunden for ”valg og lykke”, og derigennem frihed, ved at se på hvordan kulturen og generne påvirker os i en psykologisk forståelse.
Schwartz og Csikszentmihalyi skriver om forskellige emner, men kan på visse områder sammenholdes. Csikszentmihalyi underbygger en del af Schwartz empiriske resultater med en mere forklarende
og psykologisk forståelse, hvilket kan give en dybere forståelse. Csikszentmihalyis forståelse af generne skal fungere som både baggrund for Schwartz’ forståelse og som baggrund for Giddens og
Baumans modernitetsteorier. Således at både den sociologiske og den mere psykologiske forståelser af mennesket behov begge medtages. Projektet forholder sig til begge forståelser og forsøger at
drage fordel af en dikotomisk forståelse i form af underbygninger.
4.2.1 Csikszentmihalyi
Den Ungarske psykolog, Csikszentmihalyi, skriver, at vores valg i dag bliver influeret af vores gener,
kultur, instinkter, følelser og behov. Særligt i forhold til vores gener, bliver vi nødt til at opnå en bevidsthed om, at disse, igennem tusinder af år, er blevet påvirket til at fungere bedst muligt under helt
andre forhold, end dem vi lever under i dag. Kun ved at være bevidste omkring dem, kan vi styre
dem, og derved blive friere til at vælge, hvordan vi vil føle, tænke og handle.
Vores gener og bevidsthed er blevet påvirket til at fokusere på vores nærmeste familie og lokalsamfund, for bedst muligt at kunne sikre vores overlevelse. Men i dag findes der ikke noget sted på jorden, hvor vi ikke er påvirket af begivenhederne i resten af verden (Csikszentmihalyi 2005:26-29).
Derfor er det ikke længere formålstjenligt kun at fokusere på vores nærmeste. Csikszentmihalyi mener imidlertid ikke, at vores bevidsthed er gearet til at forstå globale problemer. Men at vi kan opnå
denne forståelse, ved at forstå vores gener og sinds evolutionære udvikling (Csikszentmihalyi
2005:30-31). Rent fysiologisk er det imidlertid ikke svært at forstå, hvorfor vi kæmper med gener og
bevidsthed, da vores evne til at tænke logisk ligger i en tynd hinde uden om vores solide reptilhjerne
og 96% af vores genetiske arvemasse er det samme som chimpansernes (Csikszentmihalyi
2005:33,40-42). Frihedsbegrebet er hermed ikke bare et spørgsmål om at forholde sig til kulturelle
påvirkninger, som vi hørte om i det foregående afsnit. Generne er også fængslende, idet vi herigennem har nogle ”biologiske vaner”, som påvirker vores fornuft. Herved er generne både stabile støttepiller og frihedsberøvende elementer, idet vi ikke kan styre dem. Så selvom traditionens lænker er
åbnet, holder genernes os stadig ubevist fanget, hvilket vi bevæger os dybere ind i senere i afsnittet.
Side 14 af 54
21/12/2011
4.2.2 Schwartz
Med denne korte præsentation af Csikszentmihalyi gives ordet videre til Barry Schwartz, som er
amerikansk psykolog og som forsker i, hvordan vi som individer foretager valg, og om det gør os
lykkeligere. Schwartz har igennem foretagelse af en række empiriske undersøgelser med forskellige
individer fundet frem til, hvordan valg virker og en række af de psykologiske mekanismer, som påvirker vores valg, og hvorfor vi ikke bare bliver lykkelige af den frihed, som vi i det vestlige samfund besidder (Schwartz 2005:14). Schwartz skriver, at han selv mener at; ”vi tjener vores egen frihed bedst,
når vi bruger friheden til at lære, hvordan vi træffer kloge beslutninger i de betydningsfulde spørgsmål
og samtidig befrier os fra byrden ved at ofre de ubetydelige for stor opmærksomhed” (Schwartz
2005:14).
Schwartz argumenterer ud fra hans forskningsresultater for, at individer ville få det bedre, hvis de:
1. Frivilligt pålagde dem selv visse begrænsninger af vores valgfrihed frem for at gøre oprør.
2. Stræbe efter det, som er godt nok.
3. Ikke have så store forventninger til resultatet af vores beslutninger.
4. Hvis de beslutninger, vi træffer, ikke stod til at ændre.
5. Hvis vi lagde mindre vægt, på hvordan omgivelserne opfører sig.
(Schwartz 2005:16)
Schwartz har foretaget flere undersøgelser, hvor individer bliver stillet foran mange eller få valgmuligheder. Her viser det sig, at individerne bliver mere tilfredse med deres valg, hvis der kun er få valgmuligheder. Herved konkluderer Schwartz, at mange valg kan være pacificerende (Schwartz
2005:28-30). Schwartz har fundet frem til, at ved at individet får flere muligheder resulterer i fravalgsomkostninger, hvorved individet ikke bliver så tilfreds med deres valg. Han mener ligefrem, at denne
mekanisme kan hensætte et individ i elendighed (Schwartz 2005:139), hvilket er næsten som at høre
Baumans fremstilling. Humøret påvirker imidlertid vores valg, undersøgelser viser, at når vi er i godt
humør, er vi bedre til at tænke klart, hvorved de negative følelser ved eventuelle fravalg ikke distraherer os i så høj grad (Schwartz 2005:135-136). Erfaring er en anden væsentlig komponent for vores
valg. Schwartz beskriver en undersøgelse hvor studerende blev sat til at lytte til to ensartet ubehagelige lyde, den ene varede otte sekunder og den anden 16, men den længste var i de sidste otte sekunder lavere. De studerende skulle herefter vælge, hvilken lyd de ville genhøre og de fleste valgte
den længste lyd, da den havde lydt lavest til sidst, selvom den var længst. Herved er erfaringen altså
en væsentlig mekanisme i vores valg. Schwartz undersøgelser viser overordnet set, at vi tager beslutninger på baggrund af de erfaringer, vi får fra vores relationer, internettet, eksperter osv.
(Schwartz 2005:58,61). Hvilket et sammenstemmende med Giddens forståelse.
Side 15 af 54
21/12/2011
4.2.3 maksimatorer og satisfaktorer
Schwartz deler os mennesker op i to grupper – maksimatorer og satisfaktorer. For en maksimator er
kun det bedste godt nok. Maksimatorer bruger meget tid på at finde det bedste, men når de har
fundet det, de mener må være det bedste, opstår der straks en nervøsitet for, at det ikke er det
bedste, og de opnår derved ikke den samme glæde ved valget (Schwartz 2005:83-85). Satisfaktorer
er i stedet tilfredse med, hvad de vælger, herved er det store udbud heller ikke et problem for en satisfaktor. Vi er imidlertid henholdsvis satisfaktorer og maksimatorer på forskellige områder af vores liv,
hvorved Schwartz mener, at de mange valgmuligheder her kan gøre os til maksimatorer. Men vi kan
selv lærer os at blive satisfaktorer ved at lære af de områder i vores liv, hvor vi er satisfaktorer
(Schwartz 2005:97-99). Csikszentmihalyi finder samme udfordringer og fremtrækker Goethes teori
om, at mennesket konstant er drevet til at finde nye udfordringer og skaffe materielle goder, uden
nogensinde at blive fuldkomment tilfredse. Vores gener fortæller os, at det i tidligere tider var de bekymrede og grådige, der var i live efter en kold og hård vinter, dette resulterer i, at vores bevidsthed
konstant er drevet til at udnytte muligheder, og at vi stadig er bekymrede over, at naboen har mere
end os (Csikszentmihalyi 2005:53-54,81-82). Hvilket Bauman og Giddens også fremtrækker i deres
teori.
Schwartz skriver at en af årsagerne til, at vi bliver maksimatorer, er for at opnå status i samfundet. Vi
som individer ønsker at blive succesfulde, hvilket giver mening i forhold til Csikszentmihalyis teori
omkring genernes påvirkning. Schwartz skriver også, at den socialsammenligning er indbygget i os
(Schwartz 2005:190). Derfor finder Schwartz, at vi afgrænser vores verden således, at vi er store i
forhold til vores reference gruppe (Schwartz 2005:188). I dag er det imidlertid svært at vælge referencegruppe, da vi får mange flere input fra forskellige mennesker i hele den globaliserede verden.
Lykkelige mennesker er imidlertid mindre afhængige af, om de har succes i forhold til andre mennesker. Schwartz skriver, at ulykkelige mennesker i langt højere grad måler sig selv op imod andre.
Det afgørende består i, om individer ruger over kritik. Her har lykkelige mennesker en evne til at gøre
sig fri af negative tanker (Schwartz 2005:193-196). Csikszentmihalyi forklarer vores sind således;
sindet har brug for ordnede informationer, når sindet har et klart mål og modtager feedback, vil bevidstheden fungere bedst. Vores sind er skabt til at have usammenhængende tanker, såfremt vi ikke
har mål eller skal andet (Csikszentmihalyi 2005:55). Forskning viser, at individet er mest utilfreds, når
det er alene og ikke har noget at foretage sig. Dette skyldes, at deres sind vandrer, og at det på et
tidspunkt vil ramme en negativ tanke. Csikszentmihalyi skriver, at en del mennesker vil opleve mere
ro på jobbet end i fritiden, da der her er klare mål (Csikszentmihalyi 2005:56). Dette finder jeg meningsgivende i forhold til Baumans teori omkring behovet for støttepiller eller rammer for individet.
Idet individet rent psykologisk har behov for regler eller mål. Csikszentmihalyi finder to måder, hvorigennem vi kan skabe orden. Den første er ved at lade en ekstern opgave optage os, og den anden
er ved at skabe intern disciplin via viljestyrke (Csikszentmihalyi 2005:57). Dette er også sammen-
Side 16 af 54
21/12/2011
hængende med Schwartz forskning, idet han også finder, at vi enten må have rammer eller må formindske valgmulighederne.
4.2.4 Valg og lykke
Schwartz skriver, at frihed og selvbestemmelse er afgørende for vores velbefindende. Valget har en
instrumental- og ekspressiv værdi, idet det skaffer os det, vi vil have, og sætter os i stand til at udtrykke, hvem vi er. Det udseende vi vælger, og den livstil vi vælger, skaber et budskab til vores omgivelser. Valget er en væsentlig del af vores samfund, idet det er implicit i vore juridiske og moralske
system, det er herigennem vi holdes til ansvar for vores handlinger, fordi vi har selvbestemmelse
(Schwartz 2005:104-106). Dette finder vi også som vigtige parametre hos Bauman og Giddens.
For mange valgmuligheder kan resulterer i, at vi føler os passive (Schwartz 2005:107-109). Schwartz
har bl.a. undersøgt dette ved at adspørge et panel, om de selv ville vælge behandlingsform, hvis de
fik kræft, hvortil et flertal svarede ja. Et panel af kræftpatienter blev herefter spurgt, hvortil flertallet
svarede nej. Dette viser, at byrden af valg kan blive for tung, især når det drejer sig om liv og død.
Mennesker er generelt dårlig til at forudsige, hvilke følelser en given oplevelse vil skabe i dem
(Schwartz 2005:174). Undersøgelser viser, at begær og nydelse ikke kommer fra de samme centre i
hjernen. Altså kan vi begære valget, men når det opstår, har vi ikke altid lyst til det. Ansvarlighed er
væsentlig i forhold til valg, da Schwartz finder, at vi mest fortryder de ting, vi ikke fik gjort, eller de
ting vi næsten opnåede, hvor vi selv havde ansvaret. Fortrydelse handler ofte om, at vi opfinder muligheder eller forbipasserede chancer, vi ikke engang havde (Schwartz 2005:120,152-155). Hvilket i
høj grad er samstemmende med Giddens og Baumans frygt i forhold til individets ansvar overfor sin
egen fiasko. Fortrydelsens positive side er imidlertid, at vi skaber erfaringer ud fra det fortrudte, fordi
det sætter stærke spor (Schwartz 2005:155,166-167,174). Csikszentmihalyi skriver, at vi som individer må formå at stykke vores eget unikke meningssystem sammen via et sammensurium af elementer fra os selv, familien, tradition, kulturen, religionen og videnskaben for at kunne slippe væk fra ensomhed og meningsløshed, som individualiteten er en del af (Csikszentmihalyi 2005:35). Hvilket også er meget sammenstemmende med Giddens teori, hvor tradition, erfaring, ekspertsystemener, ontologisk tillid tilsammen giver individets liv mening.
Undersøgelser viser, at mennesker i rige lande er lykkeligere end i fattige lande, men penge betyder
ikke så meget, så længe der er et vist niveau af levestandard per indbygger, så betyder mere velstand intet. Det væsentligste ved lykke syntes at være tætte sociale relationer. Det er imidlertid ikke
til at sige, om gode sociale relationer kommer før lykke eller omvendt. Robert Lane, som Schwartz
fremhæver, skriver, at vi betaler for vores stigende overflod i form af kvaliteten og kvantiteten af vores
sociale relationer. Problemet er sandsynligvis, at sociale relationer tager tid, og at vi i dag bruger meget af den tid, vi kunne have brugt på sociale relationer til at vurdere vores valg (Schwartz 2005:111115).
Side 17 af 54
21/12/2011
4.3 Teser
Med udgangspunkt i de forudgående teoriafsnit søges det at skabe et overblik over projektets teori
for at skabe en teoretisk ramme for den metodiske del. Igennem en sammenligning af teoretikerne
beskrives de overordnede teser, som vil være grundlæggende for det metodiske afsnit. Teserne omhandler følgende emner; grænser for lykke, sociale relationer og typer af individer. Tilsammen bør de
tre teser kunne besvare problemformuleringen - ”Hvordan påvirker indflydelsen over eget liv, oplevelsen af et godt liv?”.
Som tidligere omtalt ses individet meget forskelligt af Giddens og Bauman. Schwartz analyse underbygger både Giddens og Baumans forståelse, idet hans undersøgelser viser, at individet har behov
for rammer samt, at individet bedre kan håndterer få valg end mange valg. Individet ønsker ifølge
Schwartz analyse at have frihed til selv at vælge, men er ikke udpræget god til at forudsige deres følelser ved en given valgsituation. Schwartz underbygger herved begge positioner, idet han ser en
verden, hvor individer fungerer med valgene, men også bliver negativt påvirket af dem. Han konkluderer, at individet selv, via dennes livsstile og refleksivitet, kan vælge at begrænse valgene og blive
en satisfaktor og herigennem opnå de positive muligheder ved valgene, som Giddens foreskriver. På
denne måde undgås den anomi, som Bauman ellers konstaterer. Dette ligger imidlertid op til
spørgsmålet; om individet formår at skabe rammer for sig selv, hvorved selvindflydelse kan opleves
positivt?
Hvis individet besidder denne evne, vil en høj selvindflydelse ikke opleves problematisk, og dataene
vil derfor vise at lykke/tilfredsheden umiddelbart kan have en lineær sammenhæng. Hertil kommer
dog, at individet, hvis dette har det fuldkomne herredømme over eget liv, kun har sig selv at give
skylden for eventuelle fiaskoer, hvorved Schwartz’ frafalds teori vil påvirke tilfredsheden negativt, således at individet ikke er så tilfreds med høj indflydelse. Bauman mener, at individernes tilfredshed vil
falde med det stigende indflydelsesniveau, idet individet ikke magter at opstille rammer for sig selv.
Derfor må det antages, at individet er mest lykkeligt, hvis dette føler, at der er grænser for selvindflydelsen.
Jeg fremkommer dermed med følgende tese:
1. Tese: ”Tilfredsheden vil stige med indflydelses niveauet, men på et tidspunkt vil tilfredsheden være
nedadgående, der vil således vise sig et kurvelineær sammenhæng”
Side 18 af 54
3.
21/12/2011
Lykke versus frihed
Lykke/Tilfredshed
Indflydelse/Frihed
Tesen grafisk afbilledet.
Inden denne tese kan undersøges, må det imidlertid undersøges om projektets antagelse om, at tilfredshed og lykke besvares ens, og om de dermed kan sammenlægges.
Csikszentmihalyi er som Schwartz, også tosidet i sin forståelse. Idet han finder, at individet kan have
svært ved at håndtere kompleksiteten i det globale moderne samfund, og han støtter derved Baumans tanke om, at individet oplever et kaos af valg med den flydende modernitet og den globalisering, som denne er en del af. Hertil ligger han sig også på af Giddens forståelse ved at beskrive,
hvordan individet via dennes refleksivitet kan opnå en forståelse af, hvordan generne og kulturen påvirker det og herved mindsker påvirkningen. Han skriver, at individet for at undgå meningsløshed og
ensomhed må stykke deres eget unikke meningssystem sammen. Dette ligger sig op af Giddens
forståelse, idet individet herved anvender refleksiviteten og tiltroen til andre mennesker til at skabe et
beskyttende hylster eller ontologisk tillid, som kan være skærmende imod angst eller lignende følelser, som kan opstå i en verden med et pluralis af normer. Dette støttes også af Schwartz teori, hvor
sociale relationer er det element, som påvirker individers lykke mest positivt. Hvorved det må antages, at individer med tætte sociale relationer er mere tilfredse og dermed fungerer godt med en høj
grad af indflydelse. Sociologerne er imidlertid uenige i om, individet er i stand til at skabe tætte sociale relationer. Bauman mener ikke, at individet i den flydende modernitet er i stand til at skaffe tætte
forbindelser. Mens Giddens finder, at individet netop i det moderne er i stand til at have rene forhold,
hvor relationen er det centrale. Det er derfor interessant at undersøge om individer, der prioriterer eller har sociale relationer, er mere lykkelige.
2. Tese: ”Individer med tætte sociale relationer, vil være mere lykkelige/tilfredse end individer uden”
Side 19 af 54
21/12/2011
4. Tesen illustreret
Sociale relationer
Lykkelige/tilfredse
Overordnet set er det relevant at undersøge, hvilke aktører der ligger bagved Giddens og Baumans
synspunkter, idet det kan virke, som om de beskriver to forskellige aktører. Baumans aktør fremstår
handlingslammet og pint af de mange valg, mens Giddens fremstår agerende og refleksiv. Så enten
er samtiden en form for mellemvej, hvor begge aktører eksisterer, eller har den ene mere ret end den
anden. For at undersøge dette vil det være relevant at analysere, hvilke individer, der oplever, at individet kan have selvindflydelse og leve positivt med dette, og hvilke som oplever, at individet ikke kan
opnå selvindflydelse.
5. Giddens og Baumans aktørsyn illustreret
Giddens Aktør
Rammer
Ontologisk tryghed, beskyttende hylster
Refleksivt
Agerende
Opsætter selv
normer
Grundlag
Ekspertsystemer og livsstile
Relationer: Rene forhold
Baumans Aktør
Rammer
anomi eller samfundets normer
Handlinslammet
Ønsker normer
Selvcentreret
Grundlag
Livsopskrifter med sidste salgsdato,
pluralis af normer.
Relationer: Flygtige
Her kunne en typificering være relevant, idet individerne kan deles op i fire kategorier alt efter om,
hvor meget herredømme de har over eget liv, og hvor lykkelige/tilfredse de er.
Side 20 af 54
21/12/2011
6. Giddens og Baumans individer
Lav Lykke/tilfredshed Høj Lykke/tilfredshed
Meget indflydelse
Giddens lykkelige
Individ
Lidt indflydelse
Baumans lykkelige
Individ
Underlagt samfundets
Reflekterede
normer
"rene forhold"
Undgå
uvished
Sorterer i traditioner
Stabile
relationer
Skabe egne normer
Baumans ulykkelige
Individ
Giddens ulykkelige
Individ
Anomi
Elendighed
Flygtige relationer
Fanget
Bindene normer
Fire forskellige aktør typer set ud fra hvor lykkelige/tilfredse
de er i forhold til hvor meget indflydelse de føler de har over deres eget liv.
Som ovenstående figur illustrerer, vil hver teoretikere stå med et lykkeligt og ulykkeligt aktør, alt efter
hvor meget indflydelse aktøren har over eget liv. Giddens lykkelige individ vil være reflekteret og derved kunne kaperer selvindflydelse, dette vil stille aktøren i stand til at have rene forhold og sortere i
traditionerne og skabe egne normer. Baumans lykkelige aktør vil have underlagt sig samfundets
normer, og ved at have fastestøtter kunne undgå uvisheden ved selv at skulle vælge. Ved at have et
stabilt samfund, vil individet også kunne have mere stabile sociale relationer. Bauman skriver imidlertid, at det er svært at finde stabile elementer i samfundet i dag, så ud fra hans forståelse, er det et
spørgsmål, om det overhovedet er muligt for individet.
Baumans ulykkelige individ oplever høj indflydelse og derved anomi, idet der ikke er nogen støttepunker. Derved er det heller ikke muligt for individet at opnå stabile relationer, idet samfundet kræver,
at individet konstant skal være fleksibel. Giddens ulykkelige individ må føle sig bundet og fanget af
samfundets normer, individet er i stand til at reflekterer og agere, men får ikke mulighed for det, da
individet skal agere indenfor bedagede traditioner. Af ovenstående ses der to forskellige aktører, som
udsættes for to forskellige situationer, som påvirker dem forskelligt f.eks. i relation til, hvor refleksive
de er.
For at finde ud af, om den opstillede typificering er reel, kan disse undersøges for en række relevante
baggrundsvariabler; social, uddannelse, økonomi, traditioner.
Side 21 af 54
21/12/2011
7. Anvendte variabler
Indflydelse
Social
Det gode liv
Uddannelse
Økonomi
Normer
Sociale relationer: Det er som tidligere omtalt relevant, om individet har tæt socialkontakt, da
Schwartz og Giddens er enige om, at dette er grundlæggende for individets lykke. Derfor vil det være relevant at se, om der er forskel hos de individer, som er meget tilfredse i forhold til de individer,
som er mindre tilfredse. Antagelsen er her, at individer, som er meget tilfredse, bør have relationer og
prioritere sociale relationer. Individer, som er tilfredse med en høj grad af indflydelse, kunne imidlertid
antages at prioritere at være mere fleksible, hvorved disse ikke prioriterer sociale relationer så højt,
som individer, der føler, de har en lav grad af selvindflydelse. I modsætning hertil skriver Giddens
imidlertid, at Individerne ved at være frie formår at have rene forhold. Hvorved antagelsen er tosidet.
Uddannelse: En af de store forskelle på Baumand og Giddens teorier er individets kapacitet, og her
om individet magter det fleksible samfund og har nok refleksion til at agere med det. Uddannelse
kan ses som et mål på refleksionsniveau, hvad enten uddannelsens kausale påvirkning er så den
påvirker til refleksion eller at refleksive individer uddanner sig. Gundelach påpeger under alle omstændigheder, at uddannelse kan være en af de årsager til, at der er højt refleksionsniveau. Igennem
teorierne er min antagelse kommet frem til, at forskellen på Baumans og Giddens aktører er, hvorvidt
de er refleksive og kan fungerer med de udfordringer, en fleksibel verden giver og det ansvar, som
individet ender op med. Derfor er det interessant at se, om individer med høj uddannelse er mere tilfredse med et højt indflydelsesniveau og utilfredse, når de lever med et lavsindflydelsesniveau.
Økonomi: Økonomi er som altid en væsentlig medspiller, og denne variabel tages med som kontrolvariabel, idet at der kan være en væsentlig sammenhæng imellem individers tilfredshed og økonomiske situation samt individers indflydelsesniveau og økonomiske råderum. Det er en potentiel mulighed, at økonomien er den væsentligste faktor, og at individer med lav indflydelse og utilfredshed ikke
har noget økonomisk råderum. Dette betyder dog også at individer med stort økonomiskråderum
bør være tilfredse og føle høj indflydelse. Den økonomiske situation kan også være sammenhængende med, at højt uddannelsesniveau resulterer i høj løn. Derfor er det nødvendigt at sammenholde
disse.
Side 22 af 54
21/12/2011
Normer: En af afvigelserne fra Giddens til Baumans teorier, er hvorvidt de mener, at individerne bør
underlægge sig samfundets normer eller regler. De individer som har det bedst med meget lidt indflydelse, må nødvendigvis have underlagt sig samfundets normer som resulterer i, for dem, et godt
liv. Mens de individer som er tilfredse med høj selvindflydelse selv danner normer.
Tredje tese består således af en typologi, hvor det antages at Bauman og Giddens forskellige aktører
hver især vil fordele sig forskelligt efter hvor meget indflydelse de oplever. Antagelsen er; at de tilfredse aktører vil prioritere sociale relationer, de indflydelsesrige og tilfredse aktører vil have høje uddannelser, økonomi vil være en faktor som påvirker både tilfredshedsniveauet og indflydelse og Giddens tilfredse aktør vil ikke ønske at underligge sig samfundets normer eller regler, mens Baumans
aktør vil.
Ved at analysere hvilke aktører, som hver især fremkommer, vil det kunne analyseres hvilke teoretiske antagelser hos Bauman og Giddens, der kan falsificeres. Hertil vil Csikszentmihalyi og Schwartz
primært anvendes som baggrundsforståelser.
Ovenfor er der fremkommet tre teser, hvor den tredje er en typiserings model. De tre teser vil igennem den metodiske del blive empirisk undersøgt, således at der kan fremkomme et billede af, hvordan indflydelse påvirker det gode liv.
Side 23 af 54
21/12/2011
5 Metode
I metodeafsnittet operationaliseres problemformuleringen og teserne igennem projektets empiri. Afsnittet tager udgangspunkt i en gennemgang af empiriens validitet og reliabilitet, hvorefter projektets
forskningsdesign præsenteres, hertil præsenteres de forskellige variabler. Herefter analyseres de tre
forskellige teser.
5.1 Empiriens validitet og reliabilitet
Projektets empiriske grundlag består som tidligere nævnt af værdiundersøgelsen fra 2008 som empiri. Denne undersøgelser er et led i en større international undersøgelse, hvor 44 lande har fået stillet
ca. 80 % ensartet spørgsmål. Spørgsmålene er dog tilpasset de forskellige år, hvor undersøgelsen er
foretaget, hvorfor antallet af spørgsmålene ikke er helt ens over alle årene. Undersøgelsen dækker
over emneområder som; familie, tillid, arbejdsliv, religion etc..
Idet projektet anvender sekundær data, kan der opstå udfordringer i forhold til den interne validitet,
idet spørgsmålene ikke er formuleret til netop dette projekt. For at kunne opnå en høj ekstern validitet og deraf generaliserbarhed, er det imidlertid nødvendig med en stor undersøgelse, som netop
denne undersøgelse besidder. Derfor tager projektet forbehold for formuleringerne og forsøger herved at højne den interne validitet (De Vaus,2001:27-28).
Undersøgelsen er foretaget som et sample med grundlag i hele den danske population med simpel
tilfældig udvælgelse via cpr. Nummer. Dette skaber netop en høj ekstern validitet, idet det kan generaliseres ud til hele befolkningen. Undersøgelserne er foretaget via face to face interviews med struktureret spørgeskema af Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. Dette resulterer også i en
høj grad af reliabilitet, idet det er erfarne interviewer, hvorved påvirkningen af respondenten kan
mindskes (De Vaus,2001:30-31).
Undersøgelsen består af både en panel- og en tværsnitsundersøgelse. I dette projekt arbejdes der
imidlertid udelukkende med tværsnits undersøgelsen for at kunne generaliserer bredere, idet panelundersøgelsen består af respondenter, som i 1990 var 18 år, hvilket gør at en generation vil være
manglende. De tidsmæssige og pladsmæssige begrænsninger tillader desværre ikke undersøgelser
på begge områder. I et større og mere omfangsrigt projekt vil det imidlertid være interessant at undersøge problemformuleringen igennem kohorter. Hertil ville det også være interessant at lave internationale komparative analyser.
Tværsnit undersøgelsen i 2008 er indsamlet over to perioder april-juli 2008 og august-september
2008, da første runde ikke indbragte nok respondenter. Samlet set er der foretaget interview med
Side 24 af 54
21/12/2011
1507 respondenter ud af et udtræk på 2950 respondenter, hvilket resulterer i en svarprocent på
51%. De to forskellige runder har imidlertid haft en svarprocent på henholdsvis 52% og 46%. Frafaldet skyldes primært nægtere, som består af 968 personer. Det høje frafald er relevant og påvirker
projektets gyldighed, og det kan vise sig, at tilfredshed og lykke er relevante variabler her i det individer, som ikke oplever, at de har en succesfuld livsfortælling, dvs. ikke er tilfredse eller lykkelige er
dem, som har nægtet at deltage. Hertil kommer, at det er en omfattende besvarelsesproces, som
mange evt. ikke ønsker at sætte tid af til. Det er imidlertid stadig muligt at arbejde med datasættet,
så længe denne bias holdes for øje (Bryman 2008:180).
Besvarelsen er højst for alderen 50-69 årige, og demografisk er den højst i Midtjylland. Herudover er
fordelingen relativ jævn på alder, køn og demografi (Gundelach 2011:287).
Undersøgelsen indeholder baggrundsspørgsmål om køn, civilstand, beskæftigelse, uddannelse og
demografi.
Dataene er indsamlet via simpel tilfældigt udvælgelse, spørgsmålene er formuleret af kyndige sociologer og er konstrueret, så undersøgelsen kan foretages i forskellige lande. Den interne validiteten i
forhold til dette projekt vil løbende blive gennemgået i relation til benyttelsen af de forskellige
spørgsmål (De Vaus 2002:62-65).
I forhold til reliabiliteten af en empiriske undersøgelse er en forståelse af individerne i moderniteten
også relevant, idet det er det, individerne besvarer undersøgelserne ud fra. Giddens, Bauman og
Schwartz er alle enige i, at individet har ansvar for deres eget liv, og Bauman og Giddens beskriver,
at det er væsentligt for individet, at de føler, at de har en succesfuld livsfortælling. Herved kan individets svar være påvirket af at ønske at kommunikere en succesfuld livsfortælling, hvorfor de angiver
at være mere lykkelige og tilfredse, end de reelt er.
Undersøgelser, hvor individet flere gange om dagen, på vilkårlige tidspunkter, skal tage stilling til,
hvordan de har det, når deres ur eller lign. bipper, viser, at de er sammenstemmende med de svar,
som fremkommer ved spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaer forekommer altså reliabel
(Schwartz 2005:110). Individerne er imidlertid socialiseret i moderniteten, hvorved det er umuligt helt
at undgå bias på dette område. Det er imidlertid relevant at holde sig for øje. Danmark fremstår som
det lykkeligste land i undersøgelsen ”Society at a Glance 2009” fra OECD målt på tilfredshed. Derfor
er det sandsynligt, at teorien om individerne i det moderne samfund ønsker at fremstille en succesfuld livsfortælling. Hertil kommer, at danskerne er imidlertid også en af de lande med det højeste forbrug af antidepressive, hvilket vises i OCED rapporten ”Health at a Glance 2009”. Det er derfor
sandsynligt, at et flertal at de individer, som er utilfredse eller deprimerede ikke har valgt at besvare
undersøgelsen, hvilket den lave svarprocent også understøtter. Dette må derfor holdes for øje, når
dataene analyseres.
Side 25 af 54
21/12/2011
5.1.1 Pilotundersøgelse
Idet projektet arbejder med sekundær data, er det ikke muligt at teste reliabiliteten i form af forståelsen af spørgsmålene yderligere, idet datasættes spørgsmål ikke lægger op til dette. En måde at teste dette på kunne være ved at stille kontrol spørgsmål, som en form for ”Scale building” spørgsmål.
Således at der stilles flere spørgsmål, for at få besvaret spørgsmålet om lykke og tilfredshed (de
Vaus 2002:241). Det ville derfor være relevant at foretage sin egen undersøgelse, hvilket grundet
tidsmæssige barrierer ikke har været muligt i dette projekt. Der foretages imidlertid en pseudo pilot
undersøgelse, som er beskrevet herefter.
Den ideelle situation ville være, at der blev tilføjet en del af pilotundersøgelsens spørgsmål til værdiundersøgelsen, hvilket på længere sigt ville gøre det muligt at følge udviklingen af danskernes lykke
og frihedsgrad. Herved vil den samme fremgangsmåde, som den hidtidige værdiundersøgelse er
indsamlet igennem være relevant, idet de økonomiske midler er der. Blot ville jeg tilføje et markedsføringsbudget, hvor deltagelse i værdiundersøgelserne bliver markedsført som et vigtigt social ansvar,
hvilket evt. kunne sænke frafaldet.
Hvis feltet imidlertid skulle undersøges af studerende med de økonomiske begrænsninger, der følger,
ville undersøgelsen nødvendigvis blive foretaget via et anonymt online spørgeskema. Her ville undersøgelsen skulle laves på en gruppe f.eks. på Universitetet, for at opnå en tilgængelig population. Respondenterne kunne herved nås ved at sende invitation ud til undersøgelsen pr. e-mail indeholdende
et link til et online survey til alle universitetets studerende. Hvis undersøgelsen skulle have et højere
niveau af reliabilitet, ville tilfældig udvælgelse være ideelt. En anden mulighed ville være at stratificerer
samplet efter indsamlingen, så samplet bliver repræsentativt på alder, uddannelse, køn etc. Her
kunne der også anvendes kvote sampling (de Vaus 2002:90,111). Idet de fleste studerende er unge
og har adgang til en computer, ville dette sandsynligvis ikke skabe et højt frafald, at besvarelsen sker
online, da det er væsentligt med et højt responsniveau. Det er imidlertid meget svært at forudsige,
hvor højt dette vil være, da dette også er bestemt af, hvornår undersøgelsen foretages i relation til,
hvor travlt de studerende har. Svarniveauet indenfor forskellige grupper vil være definerende, om undersøgelsen kunne arbejde med universitetet som population eller kun nogle enkelte fakulteter (de
Vaus 2002:99-103). Ved resultatet må der tages hensyn til eventuelle vejninger af grupper (de Vaus
2002:104).
Konceptet vil være baseret på operationaliseringen i projektoperationaliseringsafsnittet (de Vaus
2002:52-53). En del af spørgsmålene skulle medtages fra værdiundersøgelsen, idet de har vist sig at
være relevante, mens andre er blevet omformuleret. En væsentlig ændring består i, at en del af
spørgsmålenes kategorier nu skal prioriteres i forhold til hinanden af respondenten, frem for at respondenten bare svarer, om det er vigtigt eller ej, da værdiundersøgelsens resultat viser, at der er for
mange respondenter, som prioriterer alt vigtigt, hvilket ikke giver et nuanceret forståelse. Der er tilfø-
Side 26 af 54
21/12/2011
jet en række skalaspørgsmål for at skabe en dybere forståelse af emnerne glæde og frihed. Til en
stor del af spørgsmålene anvendes Likert skalaen (de Vaus 2002:63,128-138). I relation til konstruktionsvaliditeten må det undersøges, om pilotundersøgelsens resultater lever op til tidligere undersøgelser og teoretiske teorier (de Vaus 2002:65). Ved at stille mange forskellige spørgsmål søges det at
finde frem til om respondenterne opnår samme forståelse af spørgsmålene. Derfor anvendes der også kvalitative interviews i pilotundersøgelsen, så det undersøges, hvordan spørgsmålene opleves og
forstås (de Vaus 2002:62,66,119-120). Dette er også gjort i denne undersøgelse, hvor der er afholdt
to forsøgs interviews, hvor respondenten først besvarer spørgsmålene, hvorefter respondenten interviewes kvalitativt om dennes forståelse. Herefter er spørgsmålene blevet revurderet, hvorefter det
sammen er gennemført med to nye respondenter, hvilket resulterede i følgende beskrivelse: respondenterne finder at spørgsmålene forekommer identitetsdefinerende, hertil oplever respondenten, at
sammensætningen fremstår professionelt og skaber refleksion. Spørgsmålene virkede imidlertid ikke
intimiderende, hvorved der umiddelbart ikke opstår etiske problematikker (de Vaus 2002:151).
I relation til kodningen er tallene udvalgt, så der ikke sker sammenfald ved missing og ”ved ikke” (de
Vaus 2002:199-202). I det ene spørgsmål, hvor svaret er åbent, vil det blive rekodet i forskellige kategorier på baggrund af svarene. Hvor svarene prioriteres som i spørgsmål 1, vil de blive opstilles i
forskellige variabler.
Et studie i følelsen af selvindflydelse og deraf tilfredshed på universitetet vil være meget interessant
set i relation til den studerendes selvstudie og eget ansvar for at klare projekterne, gør det dem mere
eller mindre lykkelige? Spørgeskemaet findes i bilagene sammen med en beskrivelse af relevansen af
hvert spørgsmål.
5.2 Forsknings design
Projektets primære undersøgelse bygger på et cross sectional design, idet undersøgelsen fra 2008
anvendes udelukkende. Ved mere tid og plads, ville det være relevant også at lave en longitunalt undersøgelse med de resterende undersøgelser fra henholdsvis 1981, 1990 og 1999.
Cross sectional design er valgt, idet undersøgelsen bygger på at skabe en forståelse af, hvordan niveauet af indflydelse over eget liv påvirker niveauet af lykke. Herved kan respondenterne opdeles i en
eller flere grupper, hvorved forandringerne kan analyseres i sammenhold med mulige påvirkende variabler, idet det ønskes at lave en forklarende analyse (de Vaus 2002:45-47).
Cross sectional design oplever problemer i forbindelse med inter validitet idet grupperne skabes ud
fra en pågældende variabel, mens de ikke er ens på andre variabler. Derfor er det væsentligt at kontrollere for forskellige variabler, som kan være påvirkende (de Vaus 2002:393)(de Vaus 2001:176177). Hertil kommer, at det er væsentligt at gøre sig klart, at cross sectional i modsætning til longitunalt design kun siger noget om netop den periode, hvor undersøgelsen er foretaget (de Vaus
2001:176).
Side 27 af 54
21/12/2011
Grundet udfordringen med at determinerer kausal sammenhæng i cross sectional design, er det
nødvendigt at udføre en statistik kontrol ved at fjerne en del af de forskelle ved de to grupper, som
kan være påvirkende variabler. Dette gøres i dette projekt ved at elaborere for kontrolvariablerne variabler som eks. økonomi, uddannelse etc. (de Vaus 2001:176).
5.3 Projektets variabler
Igennem det følgende afsnit behandles projektets empiri. Først behandles de tre primære variabler,
hvorefter sammenhængen mellem lykke og tilfredshed analysers. Afslutningsvis præsenteres kontrol
og baggrundsvariablerne.
5.3.1 Primær variabler
Som beskrevet i projektoperationaliseringsafsnittet baseres undersøgelsen på en afhængig og to
uafhængige variabler. Den kausale sammenhæng, som projektet baseres på, er interessant, idet det
kan diskuteres, hvad der kom først, indflydelse eller tilfredshed/utilfredshed. Projektet arbejder med
en tese om, at indflydelse påvirker det gode liv, hvorfor indflydelse er den uafhængig- og tilfredshed
og lykke de afhængige variabel. Det vil dog skifte i de forskellige teser.
8. Sammenhæng mellem tilfredshed, lykke og Indflydelse
Tilfredshed
(X)
Indflydelse
(Y)
Lykke
(X)
De primære variabler er alle ordinal skaleret, hvilket resulterer i et mindre nødagtigt måleniveau end
med eks. intervalskaleret variabel. Dette er imidlertid ikke muligt, da projektet undersøger følelser/oplevelser. Med ordinalskalerede variabler er det derfor individet, der definere forskellen på f.eks.
trin 5 og 6, hvorved det er vigtigt at se på sammenhængen i ordinalskalerede variabler (de Vaus
2002:266-267)(Treiman 2009:13-16). Herudover vil der være forskellige opfattelser af lykke og tilfredshed i forhold til demografisk og socioøkonomiske forhold. Dette vil dog altid opstå som en sociologisk udfordring, som ville kunne minimeres med skala spørgsmålene, som er præsenteret i pilotundersøgelsen. Spørgsmålene er imidlertid gennemgående pålidelige.
Side 28 af 54
21/12/2011
Nedenfor ses variablerne med tilhørende data.
9. Tabel over de primære variabler
Frekvens (Total 1507)
Svar procent
1495
99,2%
Tilfredshed
1503
Lykke
1501
Missing
Mean
Std. afvigelse
12 (0,8%)
7.7
1.7
99,7%
4(0,3%)
8.4
1.8
99,6%
6(0,4%)
3.4
0.6
Uafhængigvariabel:
Indflydelse
Afhængigvariabel:
Herved ses det, at variablerne alle har et meget lille frafald. Spørgsmålenes udformning kan læses i
projektoperationaliseringsafsnittet,
5.3.1.1 Uafhængig variabel
Indflydelse præsenteres igennem et histogram for at give et nuanceret billede af variablen (de Vaus
2002: 280-285). Det ses her, at de fleste respondenter oplever, et indflydelsesniveau på trin otte. Variablen Indflydelse gennemgås yderlig i den første tese.
10. Histogram over indflydelse
35,0
29,9
30,0
26,3
24,8
25,0
20,0
15,0
8,4
10,0
5,0
1,8
,7
,8
1,0
Meget
utilfreds
2.00
3.00
4.00
3,4
2,9
5.00
6.00
,0
7.00
8.00
9.00
Meget
tilfreds
Samlede antal respondenter 1495
5.3.1.2 Afhængigvariabel - Lykke kontra tilfredshed
For at sikre projektets interne validitet analyseres variablerne lykke og tilfredshed for at se disse variabler er sammenlignelige. Sammenhængen analyseres deskriptivt, via en krydstabel og via brug af
gamma test, med et sikkerhedsinterval på 95%.
Side 29 af 54
21/12/2011
11. Tilfredshed versus Lykke
Lykke
Slet ikke lykkelig
Ikke særlig lykkelig
1
9
19
19
48
33.3%
18.8%
2.6%
2.7%
3.2%
Tilfredshed
Utilfreds
Middel
tilfreds
Tilfreds
Ret lykkelig Meget lykkelig
Total
1
27
176
29
233
33.3%
56.3%
23.8%
4.1%
15.6%
1
12
544
659
1216
33.3%
25.0%
73.6%
93.2%
81.2%
3
48
739
707
1497
Total
100.0%
100.0%
100.0%
100.0% 100.0%
Sammenhængen mellem tilfredshed og lykke, med tilfredshed rekodet til tre kategorier.
Tabellen angiver, en meget lav repræsentation i de ”ikke lykkelige” og ”utilfredse” andele af tabellen.
Hvorimod den ”tilfredse” og ”lykkelige” andel er stærkt repræsenteret. Nogle af respondenterne angiver imidlertid at være både ”lykkelige” og ”utilfredse”, og ”tilfredse” og ”ulykkelige”, hvilket fremstår
modsætningsfyldt i forhold til projektets antagelse om, at lykke og tilfredshed vurderes relativt ens.
Dette er imidlertid et fåtal af respondenterne i forhold til det samlede sample.
Idet undersøgelsens formål er at undersøge indflydelsespåvirkning på følelsen af tilfredshed eller lykke, er det væsentligt, at en betragtelig andel af respondenterne fordeler sig mellem henholdsvis lykkelige/tilfredse og ulykkelige/utilfredse respondenter. Hertil medtages den tidligere teoretisk begrundede antagelse om, at et stor antal vil kunne ønske at fremstå med en succesfuld livsfortælling, hvorfor de beskriver sig selv som lykkelige. Det er derfor væsentligt at se på, hvordan individerne besvarer spørgsmålene.
12. Tilfredshed versus lykke
Lykke
Tilfredshed
Ikke lykkelig
Utilfreds
Tilfreds
Total
Lykkelig
Total
26
87
113
51.0%
6.0%
7.5%
25
1359
1384
49.0%
94.0%
92.5%
51
1446
1497
100.0%
100.0%
100.0%
Tabellen viser at 7,5% angiver at være utilfredse, mens kun 3,4% angiver at være ulykkelige. Denne
procentvise forskel er relevant i forhold til projektets reliabilitet, idet større tal giver større pålidelighed.
Når variablerne testes statistisk, kan der skabes et endnu større frafald ved manglende svar i andre
variabler. Det vælges derfor på trods af en stærk positiv gamma på 0,597, kun at arbejde med tilfredshed som variabel, idet denne variabel angiver et mere nuanceret billede af respondenterne. ProSide 30 af 54
21/12/2011
jektet arbejder dog stadig med, at lykke og tilfredshed i forståelsen er ensartet. Derfor vil der i de
fremtidige analyser blive anvendt tilfredshed som målet for ”det gode liv”. Nedenstående histogram
viser fordelingen på de 10 kategorier for tilfredshed.
13. Histogram over tilfredshed
35,0
29,9
30,0
26,3
24,8
25,0
20,0
15,0
8,4
10,0
5,0
1,8
,7
,8
1,0
2.00
3.00
4.00
3,4
2,9
5.00
6.00
,0
Meget
utilfreds
7.00
8.00
9.00
Meget
tilfreds
Samlet antal respondenter 1503.
5.3.2 Frafald
Frafaldet er væsentligt at undersøge, idet det kan bias hele undersøgelsen, hvis grupper af populationen er manglende (de Vaus 2002:224). I de anvendte undersøgelser i dette projekt har de fleste
meget lille frafald på omkring 1%. Der er imidlertid en enkelt variabler, som har et større frafald på
omkring 25%.
Derfor opdeles de variabler i to grupper, dem, som besvarede spørgsmålet, og dem, som ikke gjorde, hvorefter de analyseres via de relevante kontrol og baggrundsvariabler. Hvis det viser sig, at være en bestemt gruppe, tages der højde for denne bias.
Det kunne være en mulighed at dele individerne op i typer på baggrund af baggrundsvariablerne og
derefter inddele dem i de kategorier, som deres type replicerer. Dette har imidlertid vist sig at være
for stort et arbejde i dette projekt, men vil være en fordel i en yderligere analyse af feltet. I dette projekt medtages responder, som ikke har besvaret en af spørgsmålene derfor ikke, de analyseres imidlertid for, om de består af en bestemt gruppe (de Vaus 2002:224-227). Dette påvirker antallet af respondenter, hvorved resultaterne ikke bliver mindre reliabel, i de tilfælde med høje missing. Det må
vurderes for hver enkel variabel med høje missing, hvad den eventuelle årsag består i, og hvad dette
forudsætter.
Side 31 af 54
21/12/2011
5.3.3 Kontrol variabler
Projektet arbejder i henhold til teserne med fem kontrol variabler og to baggrundsvariabler, udover
de to primære variabler.
14. Viser projektets variabler
Indflydelse
(X)
Tilfredshed
(Y)
Z
Social
Uddannelse
Økonomi
Variabel:
Det er vigtigt
at bruge
fritiden på at
møde flinke
mennesker
Variabel
Uddannelsesniveau
Variabel
Netto indkomst
Normer
Variabel
Retningslinier
for ondskab og
godhead.
Idet projektets empiri består af sekundær data, er det ikke muligt at fremkomme med alle de relevante spørgsmål. Derfor anvendes de tilgængelige spørgsmål. Disse giver dog et forholdsvist nuanceret billede af teserne.
For at give et billede af fordelingen af respondenternes svar på kontrolvariablerne, bliver disse procentvist afspejlet i tabellen nedenfor samt med antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet ”N”.
Side 32 af 54
21/12/2011
15. Tabel over Kontrol variabler
Social
Vigtigt at være social i fritiden (N=1.501)
Slet ikke vigtigt
1,0%
Ikke vigtigt
8,8%
Vigtigt
49,4%
Meget vigtigt
40,8%
Uddannelse
Erhvervsuddannelse (N=1.498)
Grundskole
22,0%
Erhvervsfaglig
29,8%
Kort videregående
20,8%
Mellem videregående
17,4%
Lang videregående
10,1%
Økonomi
Indkomst (N=1.156, Standardafvigelsen=283.700)
Laveste tredjedel, (50.000 - 220.000 kr. )
Mellemste tredjedel (220.000 – 380.000
kr.)
33,5%
37,9%
Øverste tredjedel (380.000-5.500.000 kr.)
28,6%
Normer
Kan der opstilles klare retnings linjer for godt og ondt?(N=1.477)
Klare retningslinjer
4,7%
Klare retningslinjer som kan brydes
26,6%
Ingen klare retningslinjer
68,7%
Baggrundsvariabler
Køn (N=1.507)
Mand
49,6%
Kvinde
50,4%
Alder (N=1.507)
18-29 år
13,6%
30-39 år
15,9%
40-49 år
21,0%
50-59 år
18,3%
60-69 år
18,1%
70 år +
13,1%
Side 33 af 54
21/12/2011
Variablerne i ovenstående tabel præsenteres herefter enkeltvis, med baggrund i hvorfor variabelen er
valgt som indikatorer (de Vaus 2002:57).
5.3.3.1 Social – Social i fritiden
De personlige kontakter har ifølge Schwartz konsekvenser for individets tilfredshed. Oprindelig indeholdt undersøgelsen indikatorerne ”prioritering af familie og venner”, ”børn”, ”bor sammen med nogen”, disse besad imidlertid et for stort frafald, ingen påvirkning og for få respondenter i den ene
gruppe. At prioritere at være social i fritiden er således blevet indikator på, at individet i det hele taget
prioriterer at være social. Variablen er en del af spørgsmålet om, hvad der er vigtigt for respondenten
at bruge fritiden på. Hvor spørgsmålet i forhold til det sociale lyder: ”At møde nogle flinke mennesker”. Der kan stilles spørgsmål til om spørgsmålet er internt validt, idet spørgsmålet vil kunne forstås
forskelligt, at møde mennesker - er det nye mennesker eller individer, som respondenten allerede
kender. I projektet antages det, at det er både mennesker, som respondenten kender og ikke kender.
5.3.3.2 Uddannelse - Erhvervsuddannelse
Uddannelse anvendes som indikator på refleksivitet således, at individer, som har en højere uddannelse, er mere refleksive. Dette er selvfølgelig en bias indikator, idet individer med et lavere uddannelsesniveau også kan være refleksive, højere uddannelser kræver imidlertid refleksivitet ifølge Gundelach. Denne variabel må imidlertid anvendes som indikator, idet dette spørgsmål er det tætteste i
denne undersøgelse, som kommer på at undersøge refleksionsniveau. Uddannelse er kategoriseret
af Dansk data arkiv i fire kategorier efter, hvilken uddannelse individet har gennemført. Respondenter
med gymnasial uddannelse, men uden videregående uddannelse er kodet som havende en kort videregående uddannelse (DDA 2009: v0433). Det kunne tænkes, at en del respondenter i denne kategori søger mod en højere uddannelse. Hvorved denne gruppe er relevant at erindre i relation til høj
refleksivitet.
5.3.3.3 Økonomi - Indkomst
Økonomi undersøges med variablen netto indkomst, for at se om individernes rådighedsbeløb har
en sammenhæng med indflydelse og tilfredshed. Variablen er opdelt i tre kategorier opdelt i en (tilnærmelsesvis) tredeling i højeste, mellemste og laveste indkomstgruppe. Formålet med denne variabel er at undersøge, om økonomisk råderum er den primære årsag til, at individer føler, at de har
indflydelse over deres eget liv. Der er imidlertid et højt frafald her med 262 respondenter, som ikke
ved det og 89, som er uoplyste. Som beskrevet i afsnittet om frafald analyseres frafaldet for, om de
tilhører en bestemt gruppe. Undersøgelsen viser, at det primært er de unge på 18-29 årige med
Side 34 af 54
21/12/2011
21% og de 60 årige og opefter med 40%, som ikke besvarer indkomst. Uddannelse har også noget
at sige, hvor det er Grundskole og erhvervsfaglige som udgør 58% af de missing ved indkomst.
Dette kan imidlertid være sammenhængende med alderen. 60% af de ikke besvarede er kvinder. I
forhold til normer, at være social i fritiden, tilfredshed og indflydelse fordeler frafaldet sig ved indkomst på ca. samme måde som dem, der har besvaret det. Der er således ikke en gruppe fordelt på
disse variabler.
5.3.3.4 Normer – Retningslinjer for handlen
En væsentlig tvist i forhold til Bauman og Giddens består i, om individerne underlægger sig samfundets normer, eller selv skaber normerne. For at undersøge dette måtte kreativiteten til hjælp, idet der
ikke eksisterer et direkte spørgsmål, som besvarer dette. Under emnet religion fandtes imidlertid følgende spørgsmål, som netop relaterer til hvorvidt individet holder sig til normer eller retningslinjer i
samfundet.
”Herefter kommer spørgsmål, der handler om meningen og formålet med livet. Jeg viser Dem her to
udsagn, som kan forekomme i en diskussion om det gode og det onde. Hvilket udsagn er De mest
enig i?”
a)
Der findes helt klare retningslinjer for, hvad der er godt, og hvad der er ondt, og disse passer for alle uanset omstændighederne.
b)
Der findes helt klare retningslinjer for hvad der er godt og ondt, men af og til kan særlige
omstændigheder retfærdiggøre at man bryder!med retningslinjerne.
c)
Der vil aldrig kunne opstilles helt klare retningslinjer for, hvad der er godt, og hvad der er
ondt – det kommer helt an på omstændighederne.
Kategori a. er indikator på Baumans forståelse, idet individet herved kan undgå uvisheden, c. er
imidlertid indikator på den flydende verden, han ser. Selvom både b. og c også fungerer som indikatorer på Giddens refleksive individ som selv opstiller retningslinjer, i forhold til deres livsstile og relevante traditioner. Den procentvise fordeling, vil vise hvilket verdenssyn respondenterne besidder.
5.3.3.5 Baggrundsvariabler
Samtlige analyser kontrollers for alder og køn, idet disse faktorer kan påvirke variabler som uddannelse og indkomst. Der er derimod intet teoretisk belæg for, at de påvirker indflydelse, tilfredshed,
sociale relationer og normer. Det er imidlertid stadig relevant at kontrollere disse variabler for forskelle
i køn og alder.
Side 35 af 54
21/12/2011
6 Empirisk analyse
Med følgende afsnit søges det at skabe et net, hvor empirien som masker fanger de empiriske nuancer, hvorved teoretikernes forståelser bliver grebet, og der bliver skabt nye forståelser. Igennem en
empirisk analyse af de tre teser søges det at skabe en forståelse af, hvordan et individs selvindflydelse påvirker oplevelsen af at leve et godt liv hos vedkommende. Med udgangspunkt i første tese analyseres sammenhængen mellem tilfredshed og indflydelse. I anden tese søges det at undersøge, om
sociale relationer har den positive påvirkning på tilfredsheden, som Schwartz fremkommer med. Hertil undersøges sammenhængen via en regressions analyse med de relevante kontrolvariabler. Den
tredje tese består af en række antagelser om de opstillede typer på baggrund af Giddens og Baumans teori, hvilket også undersøges igennem en regressionsanalyse.
Idet projektet er omfattet af et krav på maksimum 45 sider, beskrives formler og baggrund for statistikken ikke, det antages derfor, at læseren har et vist kendskab til statistik. For ligeledes at mindske
det tekstmæssige omfang beskrives analysestrategien og analysen sammen.
6.1 Tese 1 – Relationen mellem tilfredshed og indflydelse
Første tese lyder: ”Tilfredsheden vil stige med indflydelses niveauet, men på et tidspunkt vil tilfredsheden være nedadgående, der vil således vise sig en kurvelineær sammenhæng”. Derfor analyseres
sammenhængen mellem de to variabler.
16. Sammenhæng
Indflydelse
(X)
Tilfredshed
(Y)
Idet det ønskes at undersøge, om indflydelsen påvirker tilfredsheden, er indflydelse den uafhængige
variabel og tilfredshed den afhængige. For at undersøge sammenhængen opstilles først en krydstabel, hvorved den procentvise fordeling kan analyseres. Herefter fremstilles et scatterplot for at anskueliggøre fordelingen med alle kategorier, via en lineær regression undersøges det, om der er en
kurvelineær sammenhæng, til sidst illustreres dataene grafisk med et kurvediagram (Treiman
2009:11).
Side 36 af 54
21/12/2011
17. Indflydelse versus Tilfredshed
Lykke
Ingen indflydelse
5
Utilfreds
Tilfredshed
Middel indflydelse
19.2%
16
3.0%
5
Middel tilfreds
19.2%
61.5%
Total
10.0%
72.2%
100.0%
229
15.3%
819
87.0%
525
49
3.3%
94
379
26
100.0%
3.0%
24.8%
Total
28
130
16
Tilfreds
Meget indflydelse
1214
81.4%
941
100.0%
1492
100.0%
Tabellen indeholder 1492 respondenter mod det samlede antal på 1507. Der er herved et frafald på
15 respondenter, 10 af disse har besvaret spørgsmålene med ”ved ikke”. Da tallet ikke er højere undersøges det ikke hvilke respondenter, der er missing, og deres svar udgår simpelthen af analysen
(de Vaus 2002: 199,224-225). Tabellen illustrerer en høj fordeling af tilfredshed, som er stigende
med niveauerne af indflydelse. ”Ingen indflydelse” er imidlertid baseret på meget få respondenter,
hvorved deres besvarelse får større vægt, hvilket giver et mindre nuanceret billede.
Korrelations koefficienten viser en signifikant stærk positiv sammenhæng på 0,423. Når alle kategorier medtages i tabellen, ses derimod en signifikant moderat positiv sammenhæng på 0,265. Dette
skyldes sandsynligvis, at der er mindre variation på de to spørgsmål. Dette betyder hermed at H0
som siger, at der ikke er en sammenhæng mellem tilfredshed og indflydelse kan afvises, hvorved der
er en sammenhæng.
For at illustrere den fulde sammenhæng med alle kategorier dannes et scatterplot.
Side 37 af 54
21/12/2011
18. Scatterplot over Indflydelse og Tilfredshed
Scatterplottet forekommer en smule uoverskuelig, men danner et billede af tendensen mellem de to
variabler. På dette scatterplot ses det således, at der er flest plots i øverste højre hjørne, hvor tendensen således peger mod stor selvindflydelse og tilfredshed. De plots, som ligger for sig selv i
yderområderne, kaldes outlier. Disse kan være med til at bias sammenhængen og vil derfor i mange
tilfælde udelades, i dette eksempel medtages de imidlertid, idet de udgør de negative facetter af de
to variabler.
For at undersøge om der er en kurvelineær sammenhæng, foretages en lineær regression. Normalt
vil en ordinalskaleret variabel ikke blive anvendt, da dennes måleniveau ikke angiver nok kategorier,
som scatterplottet også illustrerer, giver det en noget firkantet resultat (de Vaus 2002:369-380). Den
lineære regression kan imidlertid indikere, om der er en kurvelineær sammenhæng eller lineær, selvom det bliver et noget karikeret billede.
Den uafhængige variabel ”indflydelse” sættes i anden; indflydelse2. Hvis denne variabl er signifikant
viser det, at linjen er kurveformet. Testen viser imidlertid, at indflydelse2 ikke er signifikant med 82,4%,
mens indflydelse er signifikant med 99% , hvilket påviser, at der ikke er en kurvelineær sammenhæng. Men tværtimod en ”lineær” sammenhæng, hvor selvindflydelse stiger med 0,457, når tilfredsheden stiger med 1 (de Vaus 2002:303). Tesen om, at der er en kurvelineær sammenhæng, kan således falsificeres.
For at skabe et overblik over, hvordan sammenhængen mellem tilfredshed og indflydelse ser ud, udregnes gennemsnittet af tilfredshed og indflydelse, og resultatet præsenteres i en graf.
Side 38 af 54
21/12/2011
19. Tilfredshed målt på indflydelse
Gennemsnit tilfredshed
9,00
8,50
8,00
7,50
7,00
6,50
6,00
Indflydelse
Grafen illustrerer en lineær og stigende sammenhæng med få udsving. Ved indflydelses niveau 9 viser grafen en nedgang i tilfredshed, denne er imidlertid så lille, at et sikkerhedsinterval ville vise, at
der reelt ikke er nogen nedgang. Den samlede stigning går fra 6,25 til 8,84. Tilfredsheden er således
også over middel ved ”overhoved ingen indflydelse”. Undersøgen viser herved, at tilfredsheden stiger
med indflydelsen, men at individerne gennemsnitlig også er tilfredse ved en lav grad af indflydelse.
Den lineære stigning underbygger herved Giddens teori, hvor individet er velfungerende med et højt
niveau af indflydelse, idet individet magter at opstille rammer for sig selv. Baumans antagelse om, at
høj selvindflydelse er det værste, et individ kan udsættes for, underbygges således ikke med dette
datasæt. I henhold til antagelsen om, at individernes tilfredshed vil være påvirket af, at et højt indflydelsesniveau kun levner dem selv tilbage med skylden for eventuelle fiaskoer i deres liv, underbygger
datasættet ikke den problematik. Antagelsen om, at individet er mest lykkeligt, hvis der er grænser
for selvindflydelsen, må altså falsificeres.
Med baggrund i ovenstående tese, er det derfor relevant at undersøge baggrunden for tilfredsheden
dybere, hvilket næste tese omhandler.
6.2 Tese 2 – Sociale relationers indflydelse på tilfredshed
Projektets anden tese tager udgangspunkt i teorien om, at sociale relationer påvirker tilfredsheden,
som Schwartz teori beskriver. Tesen lyder: ”Individer med tætte sociale relationer, vil være mere tilfredse end individer uden.” Med ”Tilfredshed” som den afhængige variabel og sociale relationer som
uafhængig variabel.
Side 39 af 54
21/12/2011
20. Sociale relationer versus tilfredshed
Sociale relationer
(X)
Tilfredshed
(Y)
For at undersøge sammenhængen mellem sociale relationer og tilfredshed, fremstilles en krydstabel.
21. Sammenhængen mellem social i fritiden og tilfredshed
Tilfredshed(
((
Utilfreds(
Sociale(relationer(
Slet(ikke(vigtigt(
Ikke(særlig(vigtigt(
Vigtigt(
Meget(vigtigt(
Total(
Middel(tilfreds(
Tilfreds(
0"
.0%"
2"
.8%"
0"
.0%"
6.8%"
44.9%"
600"
49.5%"
42.8%"
236"
739"
49.4%"
483"
39.9%"
100.0%"
132"
8.8%"
101"
49"
100.0%"
116"
117"
27"
15"
1.0%"
9.6%"
49.6%"
55.1%"
13"
1.1%"
16"
22"
Total(
1212"
100.0%"
611"
40.8%"
1497"
100.0%"
Ovenstående tabel og graf viser, at der ikke er en reel sammenhæng mellem det at prioritere sociale
relationer højt og tilfredheds, eftersom utilfredse og middel tilfredse respondenter også prioriterer sociale relationer højt. Tabellen fremkommer med en p-værdi på 0,02, hvilket angiver at H0 hypotesen
kan afvises, og at der er en sammenhæng. Idet resultatet er signifikant, viser det at resultatet kan
generaliseres til populationen. Korrelationskoefficienten viser imidlertid en svag negativ sammenhæng på -0,129. Hvilket påviser, at des vigtigere sociale relationer bliver, des mere utilfreds bliver individet, hvilket også kan ses på krydstabellen, hvor utilfredse individer opnår de højeste procentantal
i kategorien ”Meget vigtig”. Korrelationskoefficienten for den samlede model med alle kategorier angiver imidlertid ingen sammenhæng på 0,04, hertil er modellen insignifikant med en p-værdi på 0,23.
Der opstår således en vis varians imellem de to modeller. Antallet af respondenter i den utilfredse del
er imidlertid få, hvorved sammenlægningen af disse kan påvirke relationen meget.
Schwartz tese om, at individer bliver mere tilfredse af at have sociale relationer, underbygges således
ikke. Selvom sociale relationer og tilfredshed ikke har en direkte sammenhæng, udelukker dette
imidlertid ikke muligheden for, at der eksisterer en sammenhæng. Sammenhængen kunne være indirekte eller spuriøs eller undertrykkende (de Vaus 2002:394-398).
Side 40 af 54
21/12/2011
22. Sammenhænge
Indirekte sammenhæng
Sociale relationer
(X)
Spuriøs sammenhæng
Tilfredshed
(Y)
Sociale relationer
(X)
Z
Tilfredshed
(Y)
Z
Direkte effekt og spuriøs sammenhæng
Sociale relationer
(X)
Tilfredshed
(Y)
Direkte og indirekte effekt
Sociale relationer
(X)
Z
Tilfredshed
(Y)
Z
Når z værdien viser at den trivariateanalyse viser en større sammenhæng end den bivariatanalyse,
udgør z en undertrykkende effekt.
Bauman skriver, at individerne ikke har plads til tætte sociale relationer, idet de konstant skal være
frie og fleksible. Herved kan selvindflydelse påvirke graden af sociale relationer. Således at individer,
der er tilfredse med en lav indflydelsesgrad, prioriterer sociale relationer højere end individer med en
høj indflydelsesgrad, da sociale relationer tager tid og mindsker friheden, derved kan indflydelse være en undertrykkende effekt og give en spuriøs sammenhæng. Det samme kunne gøre sig gældende
ved økonomi og uddannelse, idet sociale relationer mindsker tiden til at kunne uddanne sig og tjene
penge. Hvorved ”lavt og mellem uddannede” og individer med ”lav eller mellem indkomst” prioriterer
sociale relationer og derved har et højt niveau af tilfredshed af denne årsag. Mens de højt uddannede
bliver tilfredse af indflydelse og økonomi. Det er imidlertid også muligt, at alder undertrykker, idet sociale relationer måles på at møde mennesker, hvilket vil være mere aktuelt for nogle aldersgrupper
end andre, da nogle aldersgrupper (30-59årige) primært vil være optaget af familie, som de bor
sammen med, og dermed ikke betegner som mennesker, de møder. Der elaboeres derfor for kontrolvariablerne via en regressions analyse (de Vaus 2002:396-401). Normer er den eneste variabel,
som ikke medtages, idet det ikke teoretisk kan begrundes, at denne har nogen effekt.
6.2.1 Logistisk Regression
Idet projektet ikke arbejder med intervalskalerede variabler, anvendes den logistiske regression analyse (de Vaus 2002:377,436-438). En logistisk regression beskriver relationen mellem en dikotom variabel og en eller flere uafhængige variabler. Idet der inddrages flere uafhængige variabler, betegnes
det som en multipel logistisk regression. I projektet anvendes tre forskellige tests. Den første er
odds-ratio (exp(B)), som beskriver sandsynligheden for succes i forhold til succesen for fiasko (Agresti & Finlay 1997:483-490)(Treiman 2009:311-313). Den anden test er Nagelkerke også betegnet
Side 41 af 54
21/12/2011
som pseudo R2, som går fra 0 til 1. 1 beskriver en perfekt sammenhæng, mens 0 viser, at den uafhængige variabel ikke kan forklare fordelingen på den afhængige. Det er imidlertid svært at opnå et
stort udfald, når der kun er inddraget får variabler i analysen (Treiman 2009:309). Den tredje test er
Hosmer og Lemeshow’s Goodness of fit test, som viser, om modellen passer på datasættet, kravet
er her, at testen skal være insignifikant (Kreiner 1999:289).
For at teste dataene via en logistisk regression, rekodes tilfredshed til en dummy variabel i forhold til,
om individerne er utilfredse Kategori 0 med 115 (7,6%) respondenter og 1388 (92,4%) tilfredse respondenter Kategori 1 . Det er selvfølgelig relevant at se på, at der er så få utilfredse respondenter. Men som
tidligere nævnt, er det sandsynligt, at individer ønsker at fremstille sig selv som tilfredse. Det primære
i denne tese består i at finde frem til, om der er en sammenhæng mellem sociale relationer og tilfredshed, hvorfor den store forskel er acceptabel. For at højne den statistiske sikkerhed, rekodes variablen sociale relationer, hvor kategorierne ”slet ikke vigtigt” og ”ikke vigtigt” kodes sammen til en
kategori, således at kategorien indeholder flere variabler. De frafaldne respondenter fra en variabel
fjernes fra hele testen for at gøre det muligt at sammenligne resultaterne på kryds og tværs, dette
påvirker selvfølgelig generaliserbarheden, idet der er færre respondenter.
Der opstilles fem forskellige modeller for at teste sammenhængen. Først opstilles der en for hver enkel uafhængigvariabel - Model 1, herefter opstilles der fire forskellige modeller med hver af de fire relevante kontrolvariabler Model 2, 3, 4, 5. Til sidst opstilles en samlet model med alle variabler. Referencegrupperne er valgt efter, hvilken kategori, der var flest respondenter i, eller den rækkefølge,
som forekom mest logisk. Resultater medtages i de logistiske regressioner helt ned til et signifikans
niveau på 90%, idet flere resultater vises. Dette giver selvfølgelig en større usikkerhed og derved
mindre generaliserbarhed. Stjernerne ud fra odds-ratio resultaterne angiver imidlertid sikkerhedsniveauet, hvorved det er muligt, at se hvilke resultater som eventuelt burde fravælges.
Side 42 af 54
21/12/2011
23. Logistisk regression – Afhængigvariabel tilfredshed
Model 1
Nagelkerke for modellerne:
Hosmer og Lemeshow
test
Indflydelse (Nagelkerke: 0,054)
Ingen Indflydelse, ref.
Middel Indflydelse
Meget indflydelse ref.
Model 2
Model 3
Model 4
Model 5
Samlet model
0,078
0,052
0,069
0,074
0,134
2.320'
1.900'
3.147'
5.169'
8,800'
.
.
5,72***
12,20**
*
5,32***
11,08**
*
.
5,58***
9,80***
Uddannelse (Nagelkerke: 0,026)
Grundskole, ref.
.
Erhvervsfaglig
2,32***
Kort videregående
2,28**
.
2,24**
*
2,10**
Mellemlang videregående
2,22**
2,09**
1,35'
Lang videregående
3,46**
3,08**
1,77'
.
1,68'
1,83'
Økonomi - Indkomst (Nagelkerke: 0,048)
Laveste tredjedel, ref.
.
Mellemste tredjedel
2,62***
Øverste tredjedel
3,54***
.
2,61**
*
3,25**
*
.
1,79*
1,93*
Social - Vigtigt at være social i fritiden (Nagelkerke: 0,031)
Ikke vigtigt
3,10**
2,99**
Vigtigt
2,28***
2,07***
.
.
Meget vigtigt, ref.
2,86**
2,18**
*
.
2,69*
2,03**
*
.
2,64*
2,05***
.
2,46'(0,103)
1,84***
.
Baggrundsvariabler
Køn (Nagelkerke: 0,000)
Mand, ref.
Kvinde
.
.
0,99'
0,98'
Alder (Nagelkerke: 0,052)
18-29 år,
3,71***
3,56*** 2,69*
30-39 år
3,76***
3;37*** 1,89'
40-49 år
6,60***
5,55*** 2,82**
50-59 år
2,91***
2,45**
60-69 år
2,91***
2,76*** 2,39**
.
.
70 år + ref.
.
1,40'
Angiver odds-ratio og ***=signifikansniveau <0,01, ** signifikansniveau <0,05, *signifikansniveau<0,1
Nagelkerke angives for modellen med enkelte variabler ud fra hver variabel, og i øverste række for
de sammensatte modeller. Respondenter = 1131.
Samtlige ovenstående modeller lever op til Hosmer og Lemeshow test, idet de er insignifikante, herved passer dataene på alle modellerne, hvilket underbygger pålideligheden. Igennem det følgende
afsnit gennemgås sociale relationers indflydelse på tilfredshedsniveauet.
Model 1 viser, at individer, som finder at sociale relationer ”ikke er vigtige”, har 3,10 større chance for
at være tilfredse end individer, som finder det ”meget vigtigt”, mens individer, som prioriterer
Side 43 af 54
21/12/2011
det ”vigtigt”, viser en odds-ratio på 2,28. Modellen viser således, at det at prioritere sociale relationer,
ikke påvirker tilfredsheden positivt. Nagelkerke angiver imidlertid heller ikke et særligt højt resultatet,
hvilket viser, at modellen ikke har den store sammenhæng. Derimod viser model 1, at indflydelse har
en positiv og stor effekt på tilfredshed, herefter kommer alder, økonomi og uddannelse. Individer
med høj indflydelse har 12 gange så store odds for at være tilfredse end individer, der ikke lav indflydelse. Dette underbygger den lineære stigning i 1. tese. Model 1 viser, at uddannelse niveauet betyder noget for tilfredshedsniveauet, der er imidlertid ikke den store forskel på erhvervsfaglig, kortere
videregående og mellemlange videregående uddannelser, som alle ligger omkring 2,3 odds-ratio.
Det er først ved de lange videregående, at der vises et spring. Grunduddannelse, som er referenceværdi, ligger således et stykke under de andre. Tilfredsheden viser således en stigning med uddannelsesniveauet. Økonomien viser også en stigning, des højere indkomst des højere odds for at være
tilfreds. Alder viser også en påvirkning, hvor de 40-49 årige fremstår signifikante med 6,6 sandsynlighed for at være tilfredse sammenlignet med 18-39 årige, som er de næstmest tilfredse med resultater omkring 3,7. Hvor de 50-69 årige ligger på 2,9. De 70 årige stikker ud, som de mindst sandsynlige for at være tilfredse.
Model 2 viser, at indflydelse har en lille effekt på sociale relationer, idet oddsene på kategorien falder,
det er imidlertid meget lidt. Nagelkerke angiver ellers, at denne model besidder en af de største
sammenhænge af modellerne. Det er imidlertid stadig højere odds for at være tilfreds for de individer,
som finder det ”ikke vigtigt” at være social, hvorved det ikke sker en undertrykkende effekt.
Model 3 tydeliggør en højere påvirkning på sociale relationer. Nagelkerke angiver imidlertid en mindre
værdi i denne model end i de andre, hvilket påpeger mindre sammenhæng. Sammenhængen med
uddannelse resulterer i, at oddsene i begge kategorier falder lidt, oddsene for ”ikke vigtigt” falder dog
mere end oddsene for ”vigtigt”. Hvorved der vises en mindre direkte og spuriøs effekt. Hvor uddannelse påvirker, så sammenhængen ændres. Dette kunne skyldes, at der som antaget er en tendens
til, at respondenter med grundskole prioriterer sociale relationer højere, dog efterfulgt af de mellemlange videregående uddannelser. De lange videregående uddannelser er den kategori, som finder
sociale relationer mindst vigtig. Antagelsen underbygges således i denne analyse, der er imidlertid
stadig større tendens til, at individer er tilfredse, når de ikke prioriterer sociale relationer.
Model 4 angiver heller ikke en positiv sammenhæng, skønt afstanden mellem kategorierne er aftaget
minimalt. Økonomi ses at have den samme form for spuriøse indirekte effekt. Her viser det sig også,
at den laveste andel prioriterer sociale relationer højst.
Alder fremkommer med den tredje højeste Nagelkerke værdi og viser som de to foregående modeller en sammenhæng. De 70+ årige er imidlertid de mest sociale efterfulgt af de 30-39 årige og de
resterende på omkring 88%, som finder det ”vigtigt” eller ”meget vigtigt” at prioritere sociale relationer. Dette er dog interessant, idet de 70+årige fremstår som de mindst tilfredse efterfulgt af de 5069 årige. I relation hertil ses det, at alder påvirker sammenhængen, men at sociale relationer og tilSide 44 af 54
21/12/2011
fredshed ikke har en sammenhæng i dette datasæt, idet de tre alderskategorier, som prioriterer sociale relationer højest, er de mindst tilfredse. Der er således en sammenhæng mellem variablerne,
denne er imidlertid omvendt således, at det, ikke at prioriterer sociale relationer, gør det mere sandsynligt at blive tilfreds. De statistiske resultater for model 2, 3 og 4 viser en mindre direkte og spuriøs
sammenhæng, da de sænker forskellen mellem ”ikke vigtigt” og ”vigtigt”, relationen forbliver imidlertid ens.
24. Direkte effekt og spuriøs sammenhæng
Sociale relationer
(X)
Tilfredshed
(Y)
Indflydelse
Uddannelse
Økonomi
Alder
(Z)
Når alle variabler i modellen medtages, falder oddsene yderligere for sociale relationer, således at
forskellene mellem at finde det ”meget vigtigt” at være social og at finde det ”vigtig” og ”ikke vigtigt”
sænkes. Sammenhængen er imidlertid stadig den samme, hvor de, som finder det ”ikke vigtigt”, har
2,46 gang større sandsynlighed for at være tilfreds i forhold til dem, der finder det vigtigt, som har et
odds på 1,84. Uddannelse bliver i den samlede model insignifikant, hvilket sandsynligvis skyldes, at
alder korrelerer med denne variabel.
Med ovenstående modeller underbygges antagelsen om, at indflydelse, uddannelse, økonomi og alder har en påvirkning på sociale relationer, men at påvirkningen er meget lille.
Dataene underbygger derved ikke Schwartz teori om, at sociale relationer er det, som påvirker tilfredsheden højst, dette kan imidlertid skyldes, at ”møde flinke mennesker”, som spørgsmålet er formuleret, for en del individer opfattes som fremmede mennesker, hvorved de i stedet prioriterer at
være sammen med deres familie. Hertil kommer, at antallet af respondenter, som ikke prioriterer sociale relationer, er langt mindre end individer, som gør, hvorved dette resultat lettere kan påvirkes og
derved bias. Der er således flere individer, som prioriterer at være sociale end ikke, fordelingen i procent viser imidlertid, at de, som ikke prioriterer sociale relationer, er lige så tilfredse som dem, der
gør.
Indflydelse viser i modsætning til sociale relationer en høj påvirkning, hvilket Schwartz’ teori ikke underbygger med fravalgsomkostningernes negative effekt på tilfredsheden, han skriver imidlertid, at
disse omkostninger er mindre ved godt humør og høj tilfredshed. Idet danskernes tilfredshed er så
høj, kan det tænkes, at det eliminerer nogle af de negative sider ved et højt indflydelsesniveau.
Side 45 af 54
21/12/2011
6.3 Tese 3 – Typologier
Tredje tese er en undersøgelse af Baumans og Giddens aktører, opstillet på baggrund af, hvorvidt
individet oplever tilfredshed ved at have meget eller lidt indflydelse i livet.
Formålet med denne analyse er at skabe en forståelse for, om Giddens og Bauman portrætterer to
forskellige individer, som opfatter moderniteten forskelligt, fordi de besidder forskellige evner. Giddens fremstiller et individ, som ved at være refleksivt og handlekraftig formår at navigere i modernitetens flydende samfund, hvor Bauman opstiller et individ, som gribes af uvished og tvivl grundet de
manglende normer. Ved at opstille forståelsen i fire typer, kan det undersøges, om de teoretisk baserede antagelser, beskrevet i teoriafsnittet, kan underbygges.
Typerne er opstillet som en variabel med fire kategorier, som nedenstående tabel beskriver:
25. Typologier
Kategorier
Bauman Ulykkelige aktør - Høj indflydelse - Lav tilfredshed
Bauman Lykkelige aktør - Lav Indflydelse - Høj tilfredshed
Giddens Ulykkelige - Lav indflydelse - Lav tilfredshed
N
71
Procent
5%
166
11%
41
3%
Giddens Lykkelige - Høj indflydelse - Høj tilfredshed
1214
81%
Total
1492
100%
Som tabellen fremstiller ligger langt de fleste respondenter i de tilfredse kategorier, hvilket er samstemmende med, hvad de tidligere teser viser. Idet den afhængige variabel er nominalvariabel med
fire kategorier, ville en multinominal logistisk regression kunne teste sammenhængen med de uafhængige variabler. Denne model kræver imidlertid et vist antal respondenter i kategorierne. Derfor vil
denne testmetode ikke være pålidelig på ovenstående variabel. Det kan imidlertid argumenteres, at
de lykkelige og ulykkelige kategorier er en spejling af hinanden. Hvor den lykkelige aktør hos Giddens
er fri, reflekterende, sorterer i traditionerne og opstiller egne normer, oplever den ulykkelige ikke at
have disse muligheder. Baumans ulykkelige individ oplever anomi og flygtige relationer, hvorimod
den lykkelige aktør oplever stabile relationer, underlægger sig samfundets normer og undgår derved
uvished. Når kun de lykkelige typer testes, kan der opstilles en logistisk regression, som er dem, der
besidder de fleste respondenter.
Derfor opstilles endnu en logistisk regression med de to lykkelige typer som afhængig variabel med;
Baumans lykkelige aktør Kategori 0 og Giddens lykkelige aktør Kategori 1. Herved ses resultaterne ud fra
Giddens lykkelige aktør.
Først opstilles en model med hver enkel uafhængigvariabel – Model 1, to modeller hvor SPSS ud-
Side 46 af 54
21/12/2011
vælger de variabler, som skaber de bedste sammenhænge, hvilket resulterer i to modeller – Model 2
og 3, da uddannelse og indkomst korrelerer, udformes der også en model mellem de to – Model 4
og til sidst en samlet model med alle variabler.
26. Tabel – Logistisk regression målt med Giddens lykkelige aktør
Model
1
Model
2
Model
3
Model
4
Samlet
model
Nagelkerke for modellerne:
0,047
0,06
0,061
0,081
Hosmer og Lemeshow test
0'
1,836'
2.004'
3,421'
Uddannelse (N=1.375 Nagelkerke: 0,023)
Grundskole, ref.
.
.
Erhvervsfaglig
1,15'
0.96'
0.86'
.
Kort videregående
1,45'
1,21'
1,08'
Mellemlang videregående
2,23**
1,76'
1,52'
Lang videregående
3,19**
2,35*
2,16'
Økonomi - Indkomst (N=1.072 Nagelkerke: 0,030)
Laveste tredjedel, ref.
.
.
.
Mellemste tredjedel
1,80***
1,51'(0,107)
1,49'
Øverste tredjedel
2,73***
2,19**
1,99**
Social - Vigtigt at være social i fritiden (N=1.375 Nagelkerke: 0,003)
Ikke vigtigt
0.73'
0.56*
Vigtigt
1,09'
0.87'
Meget vigtigt, ref.
.
.
Normer - Kan der opstilles klare retningslinjer for godt og ondt? (Nagelkerke: 0,039)
Klare retningslinjer
0.57'
0.46*
Retningslinjer som kan brydes
0.95'
0.86'
Ingen klare retningslinjer, ref.
.
.
.
.
Baggrundsvariabler
Køn (N=1.380 Nagelkerke: 0,000)
Mand, ref.
Kvinde
1,09'
0.99'
Alder (Nagelkerke: 0,047)
18-29 år,
4,11***
4,11***
3,61***
3,47*** 3,09**
30-39 år
3,00***
3,00***
2,07**
2,61*** 1,96*
40-49 år
5,21***
5,21***
3,44***
4,78*** 3,50***
50-59 år
2,34***
2,34***
1,57'
2,19**
1,63'
60-69 år
1,91**
1,91**
1,57'
1,85*
1,62'
70 år +, ref.
.
.
.
.
Angiver odds-ratio og ***=signifikansniveau <0,01, ** signifikansniveau <0,05, *signifikansniveau<0,1.
Nagelkerke angives for modellen med enkelte variabler ud fra hver variabel, og i øverste række for de sammensatte modeller. Respondenter=1055. Parentes=signifikansniveau.
Side 47 af 54
21/12/2011
I det følgende gennemgås variablerne en for en, hvorefter modellerne gennemgås enkeltvis.
Tabellen viser, at uddannelse har en positiv påvirkning på at havne i ”Giddens kategori”. Des højere
uddannelse et individ besidder, des større odds har individet for at være tilfreds med en høj indflydelse. De lavere uddannelser forekommer imidlertid insignifikant, hvilket virker besynderligt, da en
krydstabel viser en procentvis stigning i antallet, der er tilfredse fra de laveste uddannede til de højst
uddannede, som den logistiske regression også underbygger. Nagelkerke påviser imidlertid også en
lav sammenhæng.
Idet høj uddannelse sættes lig med højt refleksionsniveau i dette projekt, viser regressionen, at individer med et højt refleksionsniveau har en større chance for at være tilfredse med en høj selvindflydelse. I relation til teorien underbygges det derved, at individer, der har et højt refleksionsniveau, har
lettere ved at kapere den fleksible verden med alle dens valg og fravalg.
Indkomst viser en stigende tendens, des højere indkomst, des højere sandsynlighed for at tilhøre
Giddens type. Økonomi har således en påvirkning på, om individet føler, det har stor indflydelse over
sit eget liv, hvilket også antages i dette projekt. Da økonomiske midler gør, at individet kan yde større
indflydelse over eget liv. Nagelkerke angiver imidlertid et ret lavt tal, det er imidlertid det tredje største
for de enkelte variabler.
Sociale relationer forekommer ikke signifikante, når de opstilles enkeltvis i modellen, disse har således ikke en sammenhæng med, hvilken kategori individet tilhører, hvilket Nagelkerke også underbygger. Projektet havde imidlertid en antagelse om, at sociale relationer ville vise en sammenhæng,
således ”Giddens lykkelige aktør” ikke ville prioritere sociale relationer så højt som ”Baumans lykkelige aktør”, idet sociale relationer tager tid og formindsker individets egen indflydelses niveau, som
Schwartz skriver. Antagelsen lyder imidlertid, at de tilfredse aktører begge vil prioritere sociale relationer, selvom det modstrider resultatet i 2. Tese. Regressions analysen falsificerer imidlertid tesen og
påpeger, at der ikke er en sammenhæng.
Normer fremgår som sociale relationer også insignifikant. Projektet antog imidlertid, at der ville være
en påvirkning, idet det antages, at individer, der er tilfredse med højt indflydelse ikke finder, at der
eksisterer klare retningslinjer, mens individer, der tilhører Baumans lykkelige individ, finder, at der findes retningslinjer. Nagelkerke forekommer imidlertid relativ høj, hvilken fordrer en sammenhæng.
Variablen Køn forekommer insignifikant igennem hele analysen, det er imidlertid ikke noget teoretisk
belæg for, at køn skulle have en påvirkning, den kunne imidlertid påvirke indkomst og uddannelsesvariablerne.
Alder påviser den højeste Nagelkerke og derved sammenhæng. Denne viser, at de 40-49 årige er
dem med de største odds for at stor indflydelse og tilfredshed, hvorefter sandsynligheden falder for
Side 48 af 54
21/12/2011
at havne i ”Giddens kategori”, således at den yngste generation har de største odds, hvorefter oddsene falder. Model 2, som er genereret med grundlag i den variabel, som har det største sammenhæng, viser alder som den eneste variabel, hvorved denne viser samme resultater, som den enkelte
analyse med alder. Alder underbygges således som en variabel, som fremviser en stor sammenhæng med typologierne.
Den tredje model viser, at den største sammenhæng mellem variablerne findes mellem indkomst og
alder, hvilket den høje Nagelkerke værdi også underbygger. Oddsene ændrer sig imidlertid, så det
nu er de 18-29årige, som har den højeste sandsynlighed for at havne i Giddens kategori efterfugt af
de 40-49årige. De 50-69årige forekommer i denne model insignifikante. Dette er besynderligt, da en
krydstabel viser, at de 50-59årige tjener en del mere, og er mere tilfredse end de 60-69 årige. For at
belyse sammenhængen opstilles den procentmæssige ændring mellem modellerne.
Der må imidlertid være en sammenhæng mellem økonomi og påvirkningen, da den største tredjedel
også forekommer insignifikant i denne model, hvor de 50-59 årige har en høj procentdel. De to
grupper sammen med de 70+ årige er imidlertid også dem med mindst sandsynlighed for at tilhøre ”Giddens kategori” sammen med de 70+ årige. Det antages således, at indkomst har en påvirkning på sammenhængen. For at undersøge relationen udregnes den procentvise forskel mellem de
forskellige modeller i forhold til alder.
27. Procentvis forskel på modellerne i relation til alder
Procentvisforskel(
Model(2(;(3(
Model(3(;(4(
Model(4(;(samlet(model(
18.29"år,""
.14"
.4"
.11"
30.39"år"
.45"
21"
.25"
"
40.49"år"
.51"
28"
.27"
"
50.59"år"
.49"
28"
.26"
"
60.69"år"
.22"
15"
.12"
"
"
Tabellen viser, at der sker et fald for samtlige aldersgrupper mellem model 2 og 3. Indkomst har således en påvirkning, faldet er imidlertid højst for de aldersgrupper med den højeste indkomst. Den
laveste indkomstgruppe de 18-29årige oplever således det mindste fald, hvorved det må antages, at
indkomst har en stor påvirkning på om individet oplever tilfredshed med meget indflydelse.
Model 4 viser, at kun det højeste uddannelsesniveau forekommer signifikant. Her er det imidlertid
også kun de 18-29 årige, som har den højeste uddannelse, hvis odds falder. Dette påviser, at uddannelse i de højeste uddannelsesniveauer har en påvirkning på, om individet tilhører ”Giddens kategori”, hvilket underbygger tesen om yderligere refleksivitet.
Det ses således, at både økonomi og uddannelse har en påvirkning på, om individet har det godt
med den høje indflydelse, for de individer, som ikke har en høj indkomst, bliver det uddannelse, som
i stedet relaterer i en høj tilfredshed ved høj indflydelse.
Side 49 af 54
21/12/2011
Den samlede model viser, at uddannelse, økonomi og alder for kategorier, som bliver insignifikante,
hvilket kan betyde, at værdierne korrelerer. Sociale relationer ved ”ikke vigtigt” bliver imidlertid signifikant og viser, at individer, som ikke finder sociale relationer væsentlige, har mindre sandsynlighed for
at havne i ”Giddens kategori”, hvilket afviser antagelsen om, at individer, der er tilfredse med en høj
indflydelse, ikke har så meget tid til at prioritere sociale relationer, men kun indgår i knagefællesskaber. Dette betyder, at der må være en undertrykkende effekt, hvorved der lige pludselig fremkommer
et resultat. Dette kunne være den samlede påvirkning af uddannelse, økonomi, alder og indflydelse,
som tese to viste har en sammenhæng med sociale relationer.
Den samlede model viser også, at individer med ”klare retningslinjer” har mindre sandsynlighed for at
havne i ”Giddens kategori”, hvilket underbygger den teoretiske antagelse, idet individer, som mener,
der findes klare retningslinjer, vil have større tendens til at være tilfreds med mindre indflydelse.
Ovenstående analyser viser, at den største sammenhæng mellem tilfredshed ved højt indflydelsesniveau består af alder. Herefter kommer indkomst og uddannelse, som begge skaber en spuriøs
sammenhæng mellem alder og typologierne. Alder viser en direkte sammenhæng mellem typologierne, men uddannelse og indkomst viser sig som den primære sammenhæng. Analysen viser, at
dem med høj indkomst og uddannelsesniveau har størst tendens til at havne i ”Giddens kategori”,
mens dem med lavere uddannelse og indkomst niveau har en mindre tendens til at havne i ”Baumans kategori”. Idet Giddens kategori udgør den største andel, er Oddsene selvfølgelig også højst
for at havne der i de mellemste grupper
28. Spuriøs direkte sammenhæng
Alder
(X)
Typologi
(Y)
Uddannelse/
Indkomst
Z
Side 50 af 54
21/12/2011
7 Konklusion
Med grundlag i undersøgelsen af problemformuleringen: ”Hvordan påvirker indflydelsen over eget liv,
oplevelsen af et godt liv?”, kan det konkluderes, at høj selvindflydelse overordnet påvirker tilfredsheden positivt.
En del underen har spredt sig, mens teserne er blevet analyseret empirisk, da teoretisk antaget selvfølgeligheder, ikke har vist sig at være gældende. Med den første tese antoges det, at den totale frihed ikke var ønskværdigt. Tilfredsheden viste sig imidlertid at stige lineær med indflydelsesniveauet.
De sjælefulde kvaler og pinefulde valgsituationer, som Bauman beskriver, ville være resultatet af den
stigende frihed, ses således ikke at være en problematik, som datasættes respondenter lever med.
Undersøgelsen er imidlertid bias af et relativt stort frafald, hvorved det er muligt, at det er de individer,
som oplever de sjælefulde kvaler, og derfor ikke har haft overskud til at besvare undersøgelsen.
Flertallet af respondenter i undersøgelsen anerkender imidlertid, at der ikke findes klare regler for
godt og ondt, hvilket underbygger Baumans fremstilling af det flydende samfund. Empirien viser
imidlertid, at flertallet af undersøgelsens respondenter formår at holde balancen på tømmerflåden i
den flydende modernitet og det endda med et tilfreds smil om læberne.
Empirien viser, at uddannelse, økonomi og alder er de primære faktorer, som er bestemmende for,
om individerne er tilfredse. Antagelsen, at sociale relationer er den primære faktor for tilfredsheden,
viste sig ikke at være gældende. Tværtimod viste tese to, at sociale relationer sænkede tilfredsheden.
Det må imidlertid medtages, at indikatoren på sociale relationer ikke er perfekt, idet den ikke med
sikkerhed medtager samværet med familie og andre relationer. Undersøgelsen viste imidlertid, at individer med lavere indkomst eller uddannelse havde en højere tendens til at prioritere sociale relationer end de højt uddannede og de højere indkomstgrupper. Dette indikerer, at de sidst nævnte grupper er blevet grebet af tilfredsheden ved konsumerisme og sammenligningen med andre grupper.
Csikszentmihalyi og Schwartz beskriver netop, at individets gener er programmeret til at sammenligne sig med andre for at sikre, at de har nok til at overleve. I dag handler dette imidlertid ikke om mad,
men også hvilken Audi model, der holder i garagen, og hvilke Levis jeans individet bærer.
Tese tre underbyggede, at det er sandsynligt, at der eksisterer to forskellige grupper af individer. Den
første gruppe, Giddens, som kan kapere normløsheden og ansvaret ved et højt indflydelsesniveau i
den flydende modernitet. Den anden gruppe, Baumans, er dem, som ikke oplever normløshedens
anomi, idet de selv underlægger sig udefrakommende normer, og derfor føler sig tilfredse i den flydende modernitet. Disse to grupper indeholder også modpolerne, som er de individer, som ikke føler
friheden, men gerne ville være det og de individer, som føler friheden, men ikke ønsker det. Empiren
underbygger, at uddannelse, økonomi og alder er grundlæggende for, hvilken kategori individet tilhører. De højtuddannede og høje indkomstgrupper har den største tendens til at kunne kaperer den
høje indflydelse, mens de lavere uddannede og indkomstgruppe underlægger sig normer og har en
Side 51 af 54
21/12/2011
højere tendens til at mene, at der findes klare retningslinjer i livet. Alder har en stærk sammenhæng
med typerne, idet indkomst og uddannelse er påvirket af alder. Analysen viser, at de yngre grupper
har den største sandsynlighed for at tilhøre den gruppe, som kan kapere tilfredsheden, hvilket kan
skyldes, at denne gruppe er socialiseret igennem opdragelsen og kulturen til at kunne kaperer normløsheden og selv skabe deres normer. De unges ontologiske tryghed er måske højere end de ældre,
da de ikke er opvokset med krig eller store økonomiske udfordringer, idet økonomi viser sig at have
en stor indflydelse på, hvordan individerne har det med et høj indflydelses niveau. Den yngre generation kunne tænkes at være bedre til at være satisfaktorer, idet de har oplevet overflod, og derved bare kan købe mere. Dette er imidlertid en potentiel fare ved vores samfund, at vi har den store frihed til
at låne penge og bare forbruge. Årsagen til, at de ældre generationer er mindre tilfredse med høj indflydelse, kan være sammenhængende med en bedre integreret jantelov og derved mindre tilfredshed.
Hertil kommer, at de har været vant til store ledere og traditioner, som har fungeret som vejvisere for
deres liv.
Indflydelsen over eget liv påvirker således oplevelsen af det gode liv forskelligt for forskellige grupper
af individer, generelt ser vi et normløst samfund, hvor individerne via deres egen indflydelse selv skal
opstilles livstile og leveregler. Ifølge empirien er danskerne gode til dette, og indflydelse viser således
at være medskabende til det gode liv. Danskerne føler således, at deres biologiske og sociologiske
programmering bliver imødekommet, som Csikszentmihalyi operationaliserede glæde som.
Empirien viser, at frihedens bølgende begejstring er i blandt os, og grunden til, at jeg og andre ikke
ser den, kan skyldes, at vi er en socialiseret del af den.
Side 52 af 54
21/12/2011
8 Kildeliste
•
Agristi, Allan & Barbara Finlay (2009): Statistical Methods for social sciences. 4. Udg. Pearson Education, New Jersey
•
Bauman, Zygmunt (2002) ”Fællesskab – en søgen efter tryghed i en usikker verden”. København: Hans Reitzels Forlag. s. 8-20.
•
Bauman, Zygmunt (2006): ”Flydende modernitet”. København: Hans Reitzels Forlag.
•
Bryman, Alan (2004): Social Research Methodes. Oxford University Press, New York.
•
de Vaus, David (2001): Reserach Design in Social Research.
•
de Vaus, David (2002): Surveys in social research. 5. Udg. Allen & Unwin, Australien
•
Den danske ordbog, b, Moderne dansk sprog, Frihed,
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=frihed udat. Jf. 19/12/2011
•
Den danske ordbog, c, Moderne dansk sprog, Herredømme,
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=herred%C3%B8mme udat. Jf. 19/12/2011
•
Den danske ordbog, d, Moderne dansk sprog, Lykke,
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lykke udat. Jf. 19/12/2011
•
Den danske ordbog, e, Moderne dansk sprog, Tilfreds,
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tilfreds udat. Jf. 19/12/2011
•
Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 1996.
•
Gundelach, Peter (2011): Små og store forandringer, Danskernes værdier siden 1981. I Peter Gundelach (red.) Hans Reitzels Forlag: København.
•
Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, (udat): Aalborg universitet,.
http://www.soc.aau.dk/forskning/lykkeforskning/hvad-er-lykke/. Jf. 19/12/2011
•
Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg universitet, udat.
http://www.soc.aau.dk/forskning/lykkeforskning/hvad-er-lykke/ udat. Jf. 19/12/2011
•
Kreiner, Svend (1999): Statistisk problemløsning. Præmisser, teknik og analyse. Jurist- og
Økonomiforbundets Forlag, København
•
Lee, Raymond L. M.: Reinventing Modernity : Reflexive Modernization vs Liquid Modernity
vs Multiple Modernities. I: European Journal of Social Theory nr. 9, 1.9.2006, s. 355-368. Internetadresse: http://est.sagepub.com/content/9/3/355.refs.html Jf. 30.10.2011
•
London: SAGE Publications Ltd.
•
OECD (2009): Health at a glance. Rapport fra OECD.
www.oecdilibrary.org/oecd/content/serial/19991312 Jf. 19/12/2011
•
OECD (2009): Society at a glance. Rapport fra OECD.
www.oecdilibrary.org/oecd/content/serial/19991290 Jf. 19/12/2011
•
Ordbog, Den danske ordbog, a, Moderne dansk sprog, Indflydelse,
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=indflydelse Jf. 19/12/2011
Side 53 af 54
•
21/12/2011
Poulsen, Stine (2009): Etniske_minoriteters_sundhed (2009), Aau’s projekt bibliotek. s. 25 Jf.
19/12/2011
•
Schwartz, Barry (2005): Valgfrihedens tyrani - Om at overleve i en verden med ubegrænsede muligheder. Boedal: Helsinge
•
Sennett, Richard (1999): Det fleksible menneske eller Arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Hovedland: Højbjerg
•
Treiman, Donald J. (2009): Quantitative data analysis – doing social research to test ideas.
San Fransisco, Jossey-Bass
•
Ulrich Beck (1997): Risk Society - Towards a New Modernity. London: Sage Publications
Part 1 / chapter 1: On the Logic of Wealth Distribution and Risk Distribution s. 19-34. Part 2
/ chapter 5: Individualization, Institutionalization and Standardization: Life Situations and Biographical Patterns s. 127-137. Part 3: Reflexive Modernization s. 153 – 154
Side 54 af 54
21/12/2011
Bilag
Pilotundersøgelse
På de følgende sider ses projektets pilotundersøgelse, spørgsmålene er opdelt i emner. Baggrunden for
spørgsmålene forklares for hver enkelt spørgsmål eller for det samlede emne.
Kodningen, sker primært med tallene 1 til 10, kategorierne er kodet med 88 for ved ikke og 99 for
missing, for at tallene ikke konflikter med spørgsmålenes kategorier (de Vaus 2002:199-202).
Variablerne kodes med deres v+spørgsmålets nr. I det ene spørgsmål, hvor svaret er åbent, vil det blive
rekodet i forskellige kategorier på baggrund i svarene.
Side 1 af 10
21/12/2011
Selvindflydelsens påvirkning på det gode liv – 2011
Interviewguide
Overordnede spørgsmål:
1. Hvilken af nedenstående områder gør dig mest lykkelig?
Det anerkendes, at alle områder er vigtige, derfor prioriteres områderne imellem hvad der har størst
betydning, for at gøre respondenten lykkelig og hvad der er mindst betydning. (Der må således kun
være et område, som er mest vigtigt osv.)
1. Mest vigtigt
Et godt arbejdsliv
Et godt familieliv
Gode venskaber
Et godt fritidsliv
En god økonomi
2
3
4
5. Mindst vigtig
Ved ikke
1
2
3
4
5
88
1
2
3
4
5
88
1
2
3
4
5
88
1
2
3
4
5
88
1
2
3
4
5
88
Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er et oprindeligt spørgsmål fra værdiundersøgelsen. Dette er
imidlertid ændret, så områderne nu prioriteres for at individerne, kan tage stilling til hvad der er vigtigst
for dem. Herved testet bl.a. tesen om vigtigheden af sociale relationer. Økonomi er tilføjet spørgsmålet,
da undersøgelser viser, at den er væsentlig for respondenternes tilfredshed. Herved kan det
undersøges, hvad danskernes egentligt finder vigtigst i deres liv.
2. Alt taget i betragtning – Hvor lykkelig eller ulykkelig synes, du så selv, du er?
Meget lykkelig ..........................................................
1
Ret lykkelig ..............................................................
2
Ikke særlig lykkelig ..................................................
3
Slet ikke lykkelig ......................................................
4
Ved ikke ...................................................................
88
Uoplyst......................................................................
99
Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er medtaget fra værdiundersøgelsen i sin originale form. Da
det stadig er relevant, at se hvor lykkelige individerne anser sig selv for at være. Det må imidlertid
Side 2 af 10
21/12/2011
antages, at svaret er en smule bias, og tilfredshed er et mere korrekt mål på, hvem der oplever et godt
liv.
3. Nogle mener, at du har det fulde herredømme over den måde din tilværelse udvikler sig på, mens
andre føler, at deres egne handlinger ingen indflydelse har på, hvordan det går dem. Hvor på skalaen vil
du placere dig selv, når 1 betyder overhovedet ingen indflydelse og 10 betyder overordentlig megen
indflydelse? Det drejer sig om handlemuligheder i livet på nuværende tidspunkt og i resten af livet – ikke
livet indtil nu.
Overhovedet ingen
indflydelse
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
10
Overordentlig megen
indflydelse
99
Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er medtaget fra værdiundersøgelsen i sin originale form. Idet
det har vist sig at være et interessant mål på indflydelse, senere opstilles der imidlertid en række
skalaspørgsmål, som forsøger at undersøge indikatorerne dybere. Herved vil forskellen fra besvarelsen
af dette spørgsmål og skalaspørgsmålene kunne analyseres.
4. Alt taget i betragtning - hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med livet?
1 betyder meget utilfreds og 10 betyder meget tilfreds.
Meget utilfreds
1
Ved ikke
2
3
4
88
5
6
7
Uoplyst
8
9
10
Meget tilfreds
99
Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er medtaget fra værdiundersøgelsen i sin originale form. Idet
det viser sig som et relativt pålidelig mål på det gode liv. Senere i spørgeskemaet er der opstilles en
række spørgsmål, med formålet at måle dybdegående, hvor tilfredse individerne er. Svaret på disse
skalaspørgsmål kan så sammenlignes med dette spørgsmål, og det kan ses om besvarelsen er
sammenfaldende.
Side 3 af 10
21/12/2011
5. Her kommer nogle aspekter ved fritiden, som siges at være vigtige. Hvilke områder syntes du er mest
vigtig at prioriterer tid til i fritiden? (Fritid er den tid, hvor man ikke arbejder og ikke laver husligt arbejde.)
Der må kun være et område, som er mest vigtigt, et som er andet mest vigtigt(2), 3) etc..
1. Mest vigtigt
At være sammen
2
3
4. Mindst vigtig
Ved ikke
1
2
3
4
88
1
2
3
4
88
1
2
3
4
88
1
2
3
4
88
med mennesker
At slappe af
At være uden
forpligtigelser
At forbedre dine
færdigheder.
(Hobbier, sport. Etc.)
Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er et oprindeligt spørgsmål fra værdiundersøgelsen. Dette er
imidlertid ændret, så områderne nu prioriteres for at individerne, kan tage stilling til hvad der er vigtigst
for dem. Herved testet bl.a. tesen om vigtigheden af sociale relationer.
Emne: Det gode liv1
Nedenfor kommer opstilles en række skala spørgsmål, med indikatoren det gode liv. Formålet er at
opnå en dybere forståelse af om respondenterne reel er tilfredse med deres liv, ved at se på hvor ofte
de oplever glæde, om livet lever op til deres forventninger, ved at se på sammenligningen mellem dem
selv og andre individer etc.
Det forventes at ikke alle svarene vil give det samme resultat for respondenten, men at der er nogle af
spørgsmålene som vi kunne sammenholdes. Det grundlæggende for forståelsen er at hvilke.
6. Hvor ofte oplever du glæde over dit liv?
Det meste af tiden
1
Ved ikke
2
3
4
88
5
6
7
Uoplyst
8
9
10
Næsten aldrig
99
1
Spørgsmålene er udarbejdet i forhold til operationalisering af forståelsen af begreberne indflydelse, herredømme
og frihed, som er beskrevet i projektoperationaliserings afsnittet.
Side 4 af 10
21/12/2011
7. Er du til freds med din livssituation?
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
10
Næsten aldrig
99
8. Lever dit liv op til dine forventninger?
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
10
Næsten aldrig
99
9. Føler du dit liv er godt sammenlignet med de mennesker, du omgiver dig med?
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
10
Næsten aldrig
99
Emne: Frihed2:
Nedenfor kommer opstilles en række skala spørgsmål, med indikatoren frihed. Formålet er at opnå en
dybere forståelse af om respondenterne reelle forståelse af frihed og indflydelse. Hermed søges det at
finde ud af om andre mennesker påvirker friheden, eller om det er økonomien og individerne føler de har
den frihed de ønsker. Svarene skal helst være sammenlignelige med svaret til spørgsmål tre om
herredømme. Det forventes at ikke alle svarene vil give det samme resultat for respondenten, men at
der er nogle af spørgsmålene som vi kunne sammenholdes. Det grundlæggende for forståelsen er at
hvilke.
10. Føler du at du er afhængig af andre mennesker?
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
10
Næsten aldrig
99
11. Føler du at du har din frie vilje til at foretage de valg, som du ønsker?
Det meste af tiden
1
Ved ikke
2
3
4
88
5
6
7
Uoplyst
8
9
10
Næsten aldrig
99
2
Spørgsmålene er udarbejdet i forhold til operationalisering af forståelsen af begreberne indflydelse, herredømme
og frihed, som er beskrevet i projektoperationaliserings afsnittet.
Side 5 af 10
21/12/2011
12. Er økonomi en begrænsning for, at du leve dit liv, som du ønsker?
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
Næsten aldrig
10
99
13. Når du skal foretage et valg, søger du så råd hos andre?
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
Næsten aldrig
10
99
14. Føler du, at du har magt over dit eget liv?
Det meste af tiden
1
Ved ikke
2
3
4
5
6
88
7
Uoplyst
8
9
Næsten aldrig
10
99
Emne: Sociale relationer
Formålet med dette spørgsmål er, at finde frem til hvilke sociale relationer som påvirker et individ mest
positivt for at kunne undersøge sociale relationers påvirkning på livsglædende, i sammenhold med
spørgsmål 1 og 5.
15. Hvilke Sociale relationer giver dig mest livsglæde?
Relationer hvor vi kan tale om private ting........................
1
Relationer som er underholdende.....................................
2
Relationer som giver et godt netværk................................
3
Relationer som er der for mig i krisesituationer.................
4
Ved ikke ............................................................................
88
Uoplyst..............................................................................
99
Side 6 af 10
21/12/2011
Emne: Normer
Nedenstående spørgsmål er indenfor emnet Normer og har til formål at undersøge om normer og
retningslinjer er noget individerne føler at de oplever som Giddens og Bauman er uenige om.
16. Føler du, at du har en livsstil? Hvis ja hvilken?
Ja
1
Nej
2
88 Ved ikke
17. Er de valg du foretager, basseret på denne livsstil?
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
10
Næsten aldrig
99
18. Følger du autoriteters anvisninger? Autoriteter forstået som staten, lægen, underviser, chefen
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
10
Næsten aldrig
99
Emne: Refleksions evne
Spørgsmålenes formål består i at undersøge om individerne er refleksive, dette er imidlertid en meget
svær indikator at måle på, hvorved uddannelse stadig er tilføjet til baggrundsvariablerne.
19. Reflekterer du over eventuelle konsekvenser, inden du foretager et valg?
Det meste af tiden
1
2
3
Ved ikke
4
5
6
88
7
8
Uoplyst
9
10
Næsten aldrig
99
20. Bruger du din erfaring fra tidligere situationer, når du træffer et valg?
Det meste af tiden
1
Ved ikke
2
3
4
88
5
6
7
Uoplyst
8
9
10
Næsten aldrig
99
Side 7 af 10
21/12/2011
Baggrundsvariabler:
21. Hvilket år er du født?
Skriv årstal ......................................................................
Ved ikke
88
Uoplyst
99
22. Hvor mange børn har du?
(interviewerinstruktion: kun biologiske- og adoptivbørn. Medregn afdøde børn)
Skriv antal børn ............................................................
(Hvis 0 børn gå til spm. 25)
Uoplyst =
99
23. Hvor mange børn bor du sammen med? Kun biologiske- og adoptivbørn. Medregn afdøde børn.
Børn som du bor sammen med generelt tre eller flere dage om ugen.
Skriv antal børn ..................................................................
(Hvis 0 børn gå til spm. 25)
Uoplyst =
99
24. Hvilket år blev Deres første barn født?
(Eventuelle afdøde børn kan godt være førstefødte)
Skriv årstal: ________
111
Side 8 af 10
21/12/2011
25. Hvem udover dig selv bor I denne husstand? Definition af det at bo i husstand: Hvis man tilbringer i
gennemsnit 4 eller flere nætter om ugen i det samme hus. Børn inkluderer partners adoptiv- og
plejebørn.
Ja
A. Partner, mand eller kone
B. Børn
C. Forældre
D. Bedsteforældre
E. Andre familiemedlemmer
F. Andre uden for familien
F. Jeg bor ikke sammen med nogen
Nej
Ved ikke
Uoplyst
1
2
88
99
1
2
88
99
1
2
88
99
1
2
88
99
1
2
88
99
1
2
88
99
1
2
88
99
Antal
11
11
11
11
11
11
11
Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er medtaget fra værdiundersøgelsen, men ændret så det
nemmere giver et overblik over om individerne bor sammen med nogen og derved har daglig social
omgang.
Side 9 af 10
21/12/2011
26. Hvilken skoleuddannelse har du gennemført nu?
Går i skole ...............................................................
1
7. klasse eller mindre................................................
2
8. klasse + mellemskole uden eksamen ...................
3
9. klasse statskontrolleret prøve og folkeskolens Afgangsprøver .................
Teknisk forberedelseseksamen ...............................
4
5
10. klasses statskontrolleret prøve og folkeskolens udvidede afgangsprøver ................
Udvidet teknisk forberedelseseksamen ...................
7
1. real ......................................................................
8
2. real ......................................................................
9
3. real uden eksamen ...............................................
10
Realkurser uden eksamen........................................
11
Mellemskoleeksamen ..............................................
12
Real-, pigeskole- og præliminæreksamen ...............
13
Gymnasium eller HF uden eksamen .......................
14
Studenter- eller HF-eksamen ...................................
15
Andet (herunder udenlandsk skole) .........................
16
06
____________________________________________________________________
Uoplyst…………………………………………………
99
Side 10 af 10

Den lykkelige frihed - Rapport - DDA Samfund

Transcription

Similar documents

Lønforhandlingsskema - Scor kassen ved lønforhandling

Almen sociologi eksamensopgave.pdf - sociologisk

Program: Dimissionen 24.01.2012

Konflikter med og om børn

RESEARCH RESEARCH METODE + TEORI

Camilla - Århundredets Festival

Fag: Historie Historiefagets metode

Statistik

Governmentality - Styring af styring

Dansk Folkeblad nr. 1 2011

Titelblad - Information

Link til publikation - DDA Samfund